Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

booksnow1.scholarsportal.info

Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med ...

Presented to the

LIBRARY of the

UNIVERSITY OF TORONTO

by

Estate of the late

JOHN B. C. WATKINS


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG


ORDBOG

OVER

DET DANSKE SPROG

GRUNDLAGT AP

VERNER DAHLERUP

MED UNDERSTØTTELSE AF

UNDERVISNINGSMINISTERIET OG CARLSBERGFONDET

UDGIVET AF

DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB

NIENDE BIND

1— KANSLER

iDk^fe.

KØBENHAVN 1927

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG

TRYKT HOS H. H. THIELE


Redaktionen af nærværende bind er udført af Jørgen Glahder, Aage Hansen, Paul

V. Rubow, Peter Skautrup samt (for enkelte afsnits vedkommende) af Johs. Brøndum-

Nielsen, Verner Dahlerup, H. Juul-Jensen, Aage Rohmann og Holger Sandvad.

Gennemlæsningen (se indledningen, I. bind s. L) er udført af Jørgen Glahder og Paul

V. Rubow samt (for enkelte afsnits vedkommende) af Johs. Brøndum-Nielsen og Holger

Sandvad.

Gennemsynet umiddelbart før trykningen (se forordet i HI. bind) er foretaget af H. Juul-

Jbnsen og (for enkelte afsnits vedkommende) af Johs. Brøndum-Nielsen og Jørgen Glahder.

Verner Dahlerup har gennemset bindet i korrektur (se i øvrigt forordet til III. bind).

Ordbogens udgivelse forestaas af Lis Jacobsen som administrativ leder og H. Juul-

Jensen som ledende redaktør.

^^.^^^^K OF 10^ .

996810

PD

i8J ?


Ide

FORORD

fem aar, der er gaaet, siden vi sidst (i forordet til ordbogens IV. bind;

se ogsaa fortalerne i de tre første bind) med tak nævnede dem, der ved

oplysninger om ordenes brug i tale og skrift bidrog til ordbogens fuldstæn-

dighed, har vi haft den glæde at modtage en række samlinger og bidrag af

forskellig art, der har væM af den største betydning ved artiklernes ud-

arbejdelse.

Først og fremmest nævner vi paa ny magister M. Lorenzen, hvis utrætte-

lige, kyndige og grundige excerpering af litteraturværker fra det 18. aarhun-

drede har haft fundamental betydning for ordbogens behandling af denne

periode. Dernæst har vi fra kredslæge S. L. Henrichsen, Grenaa, adjunkt,

cand. mag. Th. Lind, Rønne, auditør E. Schaefer og lektor Schønau, Roskilde,

modtaget store citatsamlinger, der i flere henseender har været et udmærket

supplement til ordbogens eget materiale. Lektor H. Hammer, Aarhus, der

sammen med B. T. Dahl og Hans Dahl har udgivet Dahl & Hammers for-

tjenstfulde „Dansk Ordbog for Folket", har vist os den velvilje at stille sine

omfattende samlinger til ordbogens raadighed. Og endelig har vi af to sprog-

hgt interesserede og forstaaende præster faaet overladt haandskrevne bibel-

konkordanser: af pastor emer. T. Løgstrup, Nyborg, en konkordans til den

nu brugehge oversættelse (1907) af Det nye Testamente, og af den 1926 afdøde

pastor emer. J. P. Mynster en konkordans til den autoriserede over-

sættelse 1871 af Det gamle Testamente. For ingen af disse oversættelsers

vedkommende har der hidtil foreligget nogen trykt konkordans.

Af de mange øvrige bidragydere maa vi nøjes med at nævne følgende,

hvem vi bringer en tak for deres værdifulde og uegennyttige hjælp: kommunelærer

H. J. Baden, Aarhus, kommunelærer H. J. Bager, Rudkøbing, rek-

tor BoÉTius, Roskilde, prof., dr. Hans Brix, dr. phil. Viggo Brøndal, lærer

Balthasar Christensen, Storehedinge, overkirurg, dr. Jonas Collin, lektor, dr.

S. P. CoRTSEN, Helsingør, kommunelærer, cand. theol. Hans Fang, kontorchef

under magistraten A. Fræmohs, pastor emer. Herman Grubbe Gregersen, Sønderborg,

lektor Sv. Gundel, Aarhus, landsarkivar Holger Hansen, cand. pharm.

Poul Hauberg, lektor Anker Jensen, Haderslev, adjunkt, cand. mag. J. Jørgensen,

Charlottenlund, kordegn J. P. Jørgensen, Rudkøbing, overgartner ved Botanisk

Have Axel Lange, adjunkt, magister K. F. Plesner, Herning, translatør Joh.

Rasmussen, adjunkt, cand. mag. Erik Rehling, dr. phil. Gudm. Schutte, Eskjær,

forfatteren Chr. Stub-Jørgensen, Aarhus, og havnemester ved orlogsværftet,

løjtnant Thostrup.


Paa forskellig maade har vi modtaget værdifuld sagkyndig hjælp fra føl-

gende (foruden de i tidligere bind nævnte personer og institutioner): skibs-

fører Jens Kusk Jensen, Nivaa, bibliotekar ved Landbohøjskolens bibliotek,

magister Max Lobedanz, zoologen dr. phil. R. Sparck og prof., ingeniør E. Suen-

soN. Desuden har forskellige sprogligt interesserede uden for ordbogens re-

daktion paataget sig at læse en meningskorrektur (uden dog at bære noget

ansvar for mulige fejl i artiklerne), nemlig for alle almindelige artiklers vedkommende

forfatteren Niels Møller, for artikler om plantenavne overgartner

Axel Lange og for zoologiske artiklers vedkommende dr. phil. R. Sparck.

Endelig nævner vi med tak, at Udvalget for Folkemaal har givet

os adgang til sine samlinger til en dansk ømaals-ordbog.

København, i september 1927

Paa ordbogens vegne

LIS JACOBSEN H. JUUL-JENSEN


I

I. I, et elL (no.;jf. ogs. Feilh.) en (Holb.

Orthogr.120). [i-'] Éøysg.AG.2. /Z^. -'er ell

(sj.) d. 8. (ACHøjherg Christensen. Lybæks

kancellisprog. (1918). 190). 1) navn paa

sproglyd. PSchulz.DS.8. Det brede (nu:

langej i betegnes i Islandsken altid med

et Tonetegn, i. Rask.Retskr.26. Jesp.MFon.^

99. II (1. hr.) om lydsymbolik. *Det gule I,

der skinner som Guld, for ham er dødt; j

han føler ikke U'ets dybe Blaahed. ^ran- lo

des.XII.307. \\ hertil (sprogv.) ssgr. som

I-agtig (lyd), I-Lyd, I-Omlyd ofl. 2)

navn paa bogstav. Holb. Orthogr.120. Tonen

selv skrives lige saa snart (o: hurtigt)

som punkten (nu: prikkenj over et i.

Éøysg.2Pr.l5. den gamle Gnier (satte)

aldrig . . Prikker over de smaae i er. Bagge8.L.I.194.

j og v adskiltes ikke fra i og

lyd og Mediyd.Rask.Retskr.S?. *Jeg, som

Uindviet I den Strid om I'et (o: i eller]

|

i ord som: nejj, Tør ikke | raade. Heib.

Poet.VII.296. et stort, et lille i i Glahder.

Retskr.ix. kort i, langt i, (nu næppe

br.) bogstaverne i og j. PSchulz.DS.9. YSO.

Il prikken over i'et, overf., om hvad der

gør noget fuldstændigt ell. fuldkomment, ell.

hvad der gør udslaget, virker afgørende.

hans Bog vilde mangle Prikken over i'et, 30

ifald den ikke . . stillede dette . . Forsvar

for en bestemt Bekendelses Vielsesritual.

Brandes.II. 350. for hende var Præstens

Komme Prikken over I-et: — Nu maatte

hun da til det (o: dø). Gjel.M.26. Dette

sidste Giftstik anbragtes som Prikken

over i'et i (hans) Forklaring. Pont.LR.142.

Man kan i Ossian-Nilssons Digte . . i Ordvalg,

Rytme, Tankegang og Skildring

savne den Prik over i'et, som er Kun- 40

stens Fuldkommenhed. Rørd.SL.126.

II. I, pron. [i] Høysg. AG. 135. (nu sj.

skrevet i. Holb.llJ.II.l.V.ll. KomGrønneg.

11.177. NvHaven.Orth.84. JLHeib.(StSprO.

Nr.39.19)). afhængighedsform jer [iTsr](Høy8g.

AG.138) ell. (højtid.) eder [^e'Q9r]"(smst.57);

om gen., der nu er forsvundet og erstattes

m. det poss. pron. , jf. ndf. u. bet. 3 || I for

det regelmæssige jer (eder) bruges undertiden:

1. (især diah; „i daglig tale." Mikkels. 50

Ordf.243) i stilling som obj. ell. hensobj. ell.

styret af præp. , dog kun i mer ell. mindre

faste forb. m. pron., num. ell. subst. Lieute-

nant S. vil flye I andre gode Herrer noget

at giøre. Langebek.Breve.227 (jf. Sinden

sp. 553^^). Jeg synes, det er meget værre

for I sindTe.JakKnu.GS.70. I Morges blev

vi ved Daggry slæbt hen (for at) tjene

dem (d: kannibalerne) til Festmaaltid. Da

førte det guddommelige Forsyn I ædle 60

Mænd herhen til vor Frelse. Buchh.Robinson.(1920).130.

Kunde jeg bare hjælpe i

stakler. Mikkels. Ordf.243. Feilb. 2. (især i

skødesløst spr.) i sammenligningsled, hvor det

tilsvarende sætningsled er obj. ell. hensobj. ell.

styret af præp. „Hvem gav I det Løfte?**

— „En anden end I."" Holstein. T. 98. jeg

i

regner

II jer

ham for lige saa dygtig

(eder) for det regelmæssige

som

ell.

I

op-

rindelige I bruges (undertiden) i flg. tilfælde

1. (barnespr. ell. kælende) i tiltale (i forb. m.

adj.). stakkels jer I

i 2. (1. br.) i stilling som

subj. ell. appos. til subj. (især i stillinger,

hvor ordet har særligt eftertryk). Og det

nænner i, jer, som han har været så god

imod. Mikkels.Ordf.239. men jer, der kommer

saa meget ud mellem folk, (I) maa

da kende det 3. i sammenligningsled, \ hvor

u af de gamle selv, men Formen I, i, det tilsvarende sætningsled er subj. (ell. subj.-

V, u var den sædvanlige både som Selv- 20

IX. Rentrykt ^Uo 1926

præd.). Jeg er stærkere end Jer begge.

Schand.(Mikkels.Ordf. 239). han kom før

(inden) jer j jf. næste gruppe: Naa, for

Fanden, er det ikke andre end Jer I KLars.

SF.178. 4. i stilling som præd. ell. egentligt

subj. O, er det Éderl Holstein.T.60. den

fattige Pige , det er Jer, det er os. Soph

Claus8.A.47. (ænyd. i, oblik. eder og jer

(først kendt fra ca. 1660: D Grammat.1. 58),

glda. i (nom.), idher, edher (akk., dat. gen.),

æda. i, sv. ni (ældre sv. 1), oldn. ér (J)ér)

(nom.), ydr (akk., dat.), y9(v)ar (gen.);

nom.-formen svarer til osax. gi, ohi. ir (ty.

Ihr), oeng. ge (eng. (poet.) ye), vistnok omdannet

efter pron. vi af oprindelige former

med u: got. jus; den oblik. form svarer vistnok

til got. izwis (akk., dat.), jf. oht. iu (dat;

ty. euch (oht. iuwih^ opr. akk.), oeng. eow

(eng.jou); om det poss. pron. eder, jer osv.

se ndf. u. bet. 3)

1) som ilt. til I. du, i tiltale til flere;

dels i egentlig tiltale til flere, dels i tiltale

til en enkelt, naar man medindbefatter (tillige

tænker paa) andre (hvad enten disse er

til stede ell. ej, ofte ogs. uden hensyn til, om

man vilde tiltale hver af disse andre med

du^; i tiltale til to ell. flere, af hvilke man

er dus med en (nogle), men De^s med de andre,

vakler sprogbrugen ml. De og I. l.l)

svarende til I. du l.i, tidligere ogs. i høflig

tiltale til flere ikke-bekendte , højerestaaende

olgn. Dette befaler jeg (0: ^esus) Eder

(o: disciplene), at I skulle elske hverandre.

Joh.15.17. Om Forladelse Hr. ProcuratorI

jeg havde icke tenkt, at I Folk (nu alm.:

folk [som jer^ vare saa duWge.Holb.Jep.

IV.6. I gode Mænd I kommer ret beleiligt,

min Hosbond har en vigtig Sag at

betroe en af \Gv.sa.Bars.V.5. *Her er ei

Fred for eder meer, |

unge Konger to I

I

Oehl.HF.76. *naar han (o: vorherre) gjorde


sine Mirakler smaa, I Havets stærke Svaner (o: | skibe)?

|

Winth.IV.21. *Du danske friske Strand |

bleven Digter, Forfatter .. han, Drach- Med vilde Svaners Rede, I grønne | Øer,

mann . . skriver jo ogsaa endnu . . Hvor mit Hjertes Hjem hernede. -HC.4wd.X507.

meget kan I tjene paa den MsiSiåe? KLars. *God Dag, I lysegrønne Træer, god Dag,

SF. 154. I er nu da osse saa ivrige, er I, du Himmel hlsial Folkets SangB. 207. 1.4)

begge to. Wied.TK.118. \\ i (højtid, ell. for- svarende til I. du 1.4, som udtr. for ringetrolige)

henvendelser, der ikke er rettede til agt, uhøflighed osv., især (nedsæt, ell. kælende)

visne bestemte personer, fx. i leveregler, i for- i forb. m. et skældsord ell. dadlende udtr.

fatterens henvendelse til læseren, fortællerens 10 (som flt.

til tilhørerne olgn. (jf. u. bet. 1.3 slutn.). I

skulle aldeles ikke sværge. Matth.5.34. *En

Vædder ligger paa hver Side Et halvt

|

Aars Tid, det maae I vide. Abc.15. *Har I

læst den Berlingske Avis — Eller har I

|

hørt 'et? ARecke.113. *Jert Hus skal I bygge

paa Ordets Klippegrund. JPaulli. Skygger

ogLys.(1902).35. *Hvor kan I dog gruble

og græde, | saalænge Guds Himmel er

\)\2i2i\ Aakj.RS.94. nu skal vi fortælle jer,

hvordan det hænger sammen. OlfRicard.

(Nordsjælland.^'^/si 907.1.sp.l). 1.2) svarende

til I. du 1.2, brugt af ældre ell. højerestillede

til børn, underordnede osv. *hand (o: kongen)

mildelig til begge (d: Esther og Mardocheus)

taler saa . . Nu gives Jer paa nyt

|

mit Kongelige Oord.Kyhn.PE.64. „I skal

ikke skilles ad; I skal alle Tre blive samlede."

. . „Gud glæde Dem, kjere Herre."

Blich.(1920).XII.156.*Fy, skammer jerdog,

I uartige Drenge 1 Og lader en enbenet

|

Stakkel i Rol PMøll.1.57. *Emil og Peter!

hvor skal I hen? Hvad | gjør I med Bogen

paa Gdiden?Winth.IV.45. Endnu engang

Børn (o: datteren og frieren) ..jeg

giver Jer min Velsignelse. FrHolst.Revuen.

(1880).105. (nu næppe br.) i forb. m. entalsord

m. koll. bet.: Det samme vil jeg ogsaa

bede af Eder, I voksne Ungdom, som har

nydt Undervisning hos mig, dersom I har

mig kær, da beder I med mig og for mig.

Cit.l847.(JySaml.4R.V.37). || i tiltale til dyr.

Hønsene klukkede. Ænderne snadrede og

den kalkunske Hane blev ganske ildrød

i Hovedet. „I Morgen skulle vi koge

Suppe paa Jer?" sagde H\Silmsir. HCAnd.

SS.Xni.203. 1.3) svarende til I. du 1.3, i

højtid, tiltale. Ypperstepræsten træder ud

af Tempelet, og siger . .: *„Oraklet lyder

denne Gang, Athener 1 | Som det i Oldtidsdage

lød for Theseus: „Da vil I

|

vorde lykkelige, naar I lade | jer af Kiærligheden

lede"." OeRZ. 545. Fred være

med eder. Alterbog.439. I guder! se Gud

1.1. II (jf. u. bet. 1.1 slutn.; især poet.) i højtid,

henvendelser (apostrofer); dels til personer:

*I Spanjer som saa prale j Med

Eders Don Quichot . . | Beskuer til de u. du sp. 1070*^^- og u. din 2

nævnte udtr.). I haarde Halse . . I imodstaae

altid den Hellig Aand. ApG. 7.51.

mine Been vil icke bære mig. Vil I staa

eller ej ICsirnsi[ier.Holb.Jep.I.7. Kommer

kuns, i Hunde, een for een, saa skal a . .

viise jer, at a er Kaal for jer Hsit.sa.llJ.

II.l. Tænk I aldrig paa Hvedebrød, I

Stoddernngerl PMøll.L306. (nu sj.) \\ i forb.

m. entalsord m. koll. bet. PMøll.I.310(se ndf.

20 u. bet. 3.1 slutn.). (fanden) snapper dem

(o: de „hellige") og hænger dem op lisom

Flæskeskinker, hvor der er allerbedst Blus

under: Der kan I hænge, I Skab! KLars.

SF.58. 1.5) (nu næppe br.:) jer (eder) i

reciprok anv.: hinanden; hverandre (jf. jerandre(s)

u. hverandre sp. 83P^).jf. Mikkels.

Ordf.247.

2) (æda. d. s. (Da.Sprogteksfer.I.(1925).

15); lign. anv. i ty., eng., fr., mlat. osv.; jf.

30 n. de 11-12, n. han 2, H. hun 2) i tiltale

til enkeltperson, (i ænyd. glda. oftest m.

verbet i flt. (jf. FalkT.Synt.115), senere m.

verbet i ent., sml. DGrammat.II.309. JBaden.Gram.184.

VS O.). 2.1) i hædrende ell.

ærbødig tiltale; eql. (nu næsten kun arkais.;

jf. Rubow.SP. 127.178.239.242) i tiltale

til fornemme ell. højerestaaende personer

samt ml. disse indbyrdes; dernæst i alm. høflig

tiltale til (ell. ml.) nogenlunde ligestillede, i

40 høflig tiltale til fremmede olgn. (disse anv. er

i talespr. allr. foræld, i slutn. af 18. aarh.,

idet I da i alm. spr. har faaet ringeagtende

bet. (se bet. 2.2J og erstattes med De (se H.

de 11.2 samt de sp. 539'^«- og sp. 540*''«-) ell.

omskrivende tiltale med titel); endelig (nu

kun dial., oftest gldgs.) i tiltale til gamle ell.

ældre (fx. i børns tiltale til forældrene (jf.

de sp. 540^"^^-), tyendets tiltale til husbonden

(madmoderen) olgn.). *Dronning Dagmar

50 rejser sig af Baaren op . . „o ve, min

ædelig Herre! hvi gjorde I mig den

|

Møde.*" DFU.nr.23.17. Vilde enhver, som

I, M. Herman, naar hånd faar et Ørefigen,

give sig til at tælle til tyve, saa fik vi en

Hob skiønne Koner. Holb.Kandst.IL3. jeg

staaer og tænker paa en Ting, hvorfore

vi, som ere Fettere, skal sige i til hin-

SLnden.sa.llJ.III.6. *Hvor seer jeg glad

Saa var det for Folk som

mig og som Eder. Drachm.D.37. Du er jo

denne

Mand. Holb.Paars.308. *Kommer hid, I Pi-

igien de mange Yndigheder, |

den

Som

ger smaa! Strængen vil |

jeg røre. Grundtv. 60 maa være blind, der kan ei see hos eder.

PS.L259. *Skjøn er Døden, som I fik. Holst. Wess.l4. *1 høre mig nu. Hertug Knud! |

1.6. 'Sønderjyske Piger, I forglemme det I komme flux i Skoven ud! Kong Mag-

|

e\\ Drachm.I)G.129. dels til ting: *Skingrer nus eder bier. Grundtv.PS.1.134. min skjøn-

I Sorøe omzinglende Skove. Wadsk. 133. ne Frue elsker eder, og venter jer i sit

•Blusser, I Flammer! og brænder, I Luer! inderste Gem&'k. Gylb.(1849).IX.140. *Da

Oehl.II.95. *Hvor er I henne, store og raabte han: „hør. Fader kjær! At gaae

|


saa stærkt er ikke værd, I er en gam-

|

mel Mand og sv2ig."-Wilst.D.III.ll. Han

var udenfor Bondestanden, hvorfor alle

selv gamle Folk sagde „I" til ham. PR

Møll.SS.8*Jeg takker eder,Herre Konge 1"

(Mikkel8.0rdf.256 ; andre eksempler u. al sp.

408"*. *", begge 1.3 slutn.)) svarende til en

gen. af I (i bet. 1-2), betegnende noget som

de ell. den (m. 1) tiltaltes ejendom ell. som

paa en ell. anden maade hørende til ell. sam-

— „„Eder"? Nei, ikke saa! Siig „Du"." men m. disse (denne); | dels (jf. bet. 1) i til-

GjeLKH.112. I en Gaard levede der en tale til to ell. flere, dels (jf. bet. 2; dial. (gldgs.)

gammel Kone i tyve Aar . . Hun var der ell. arkais.) i tiltale til enkeltperson. 3.1) ad-

i Gaarden som et Inventar, man sagde I jektivisk, jeg Herren er Eders (Chr.Vl:

til hende. JVJens.HF.13. Ja, Mor, herser 10 edersj Gud. 3 Mos.l 1.44. vil I (o: Antonius)

I saa den Pige, Jeres Søn skal giftes med. tencke paa, at jer Ansøgning skal lyckes,

Bregend.TGK.22. jf. MDL.250.686. Feilb. da maa I sætte jere Ord paa Skruer og føre

Esjp.54. UnivBl.L385. SjællBond.165. 2.2) en ziirlig Tale. Holb.KandstI.2. Om jeg er-

(nu kun dial. , 1. br. (se Feilb. sml. MDL. indrer Loven ret, saa bør I for eders (Holb.

686); jf.: (ordet I har) tabt sin Rang, og Bars.(1731).IV.5 :\eres) Gierninger straffes

bruges ikkun til ringere Folk. JBaden. paa Livet. 8a.Bars.IV.8. *I Koner! I Piger! I

Gram. 184; sml. Gude.0.90 og VDahlerup. Skiønne! Jer SkåaXl Bagge8.Ungd.167. *Jert

Det da.SprogsHist.(1921 ).127) i tiltale til Øie vidner Mod eders Læbe. Oehl.VII.

|

laverestaaende, undergivne olgn. ell. i 294. *Pater Joseph! . . | Som en angerhaanende,

foragtelig tiltale (jf.l.åu. 20 given Synder Kommer | jeg til Eders

1.2 og 1.4;. Geske: „Hvad vil I, mit Barn?" Celle. Hrz.D.n.63. *Han (0: en officer)

Drengen: „Jeg vilde gierne tale med Me- muntrer sine Folk: „Børnlil! | Rask! rør

ster H.erma.n.'' Holb.Kandst.1.5. (fader til nu Jere Kroppel"* Holst. LHbl.98. Min bor-

søn:) det giør mig ont at jeg skal tale jer gerlige Roman er mere tragisk end Jere

saa haardt til, nu I staar færdig at forlade klassiske Sørgespil. Brandes.VI.170. 1 Her-

mit Huus. sa.Masc.l.?. Jeg merker nok paa rer, Jer Munterhed hover mig vel. Drachm.

jer i forbistrede Tøes, at mit Ansigt giør PHK.88. JPaulli. Skygger og Lys. (1 902) . 35

jer noget bange. KomGrønneg.II.177. *Hør (se ovf. sp. 3^^). Se nu ka i jo tænke lidt

I grove Knold! I skulde | haft en Kone over det . . og saa ka I for Resten gaa

I

Af noget mindre Stand end min.Wadsk. 30 hjem og hilse Jeres Koner, som Kongen

68. hans Hovmod gik saa vidt, at han (o: Frederik VII) S2i.KLars.SF.80. \\ i om-

sagde I til sine Jevnlige og dem, der skrivninger for første person, især i under-

havde kiendt ham fra Barns Been. Biehl. skrift af breve olgn. Eders trofaste Fritz

DQ.IL396. Ofte blev Sagen af Rektoren Klinger. PMøllL346. Farvel, Tage, Far-

undersøgt, og M. (0: en elev i mesterlektien) vel, Ellinor! Farvel saa længe til det sid-

blev udskammet og betitlet med „I", som ste Farvel! Eders Moder. JPJac.II. 417.

blev holdt for et Skældsord af Rektors Skriv snart igen. Jer Søn V.SdjySold.19.

Mund. Tauber.Dagb.48. VSO.

II

3) som poss. pron. i formerne: dels (højtid.)

eders ['e-aars] (Høysg.AG.57) ell. f

(jf. dog Feilb.II.39b'^) eder fAurelius Eder

gode Broder. JRPaulli.JM.68), dels (og i

atm. talespr. kun) jeres ['j^ras] (ogs. (nu

næppe br.) skrevet jers. Holb.Paars.228.

8a.Kandst.V.2.V.8. dial, vulg. ell. spøg.: jer

e ses. Ploug.Sylv.lO. Esp. 54) ell. jer [j^r]

svarende til din sp. 748^^- I tjæner jeres

1000 kroner om måneden. Mikkels.0rdf.256.

'O

y

(glda. edher nodhe (Rimkr.); lign. udtr.

i ty., eng., fr., mlat.; jf. 11. de 12, H. han

5.3, n. hun 4.3) i forb. m. en ærestitel i ærbødig

tiltale. AchI vi giør det icke Jeres

Velbaarenhed. Holb.Kandst.III.2. „I er den

theologiske Candidat . ." — „Med Gud og

Æren, Eders Strenghed.'' Oehl.XVII.247.

se i øvrigt u. Gunst 1.4, Hellighed 2 slutn..

Herlighed 1, Naade osv. \\ {jf. sv. edra

(i rigsspr. som fk.; tidligere og dial. ogs.

foran subst. i intk. og flt.: holdt jer Munde.

Holb.llJ.ILl. jer Huus. sa.Er.F. 5. Luxd.

FS.39.jf.Feilb.IL39), hvortil intk. jert [i^rd]

og flt. jere ['jæ'ra, 'j^ra] (disse bøjede former

bruges (især attrib.)" dels i dial. (se Feilb.II.

39. Esp.54. Thorsen.69), dels i rigsspr. i højtid.,

arkais. ell. gldgs. stil), {ænyd. edher

(intk. edhert; flt. og oblik. edhre og er(r)e:

Kalk. V. 202. Brøndum - Nielsen. SF. 26),

edhers, jer, jeres (Kalk.V.536. DGrammat.

1.58), glda. idher (edher), idhert (edhert),

idhræ (edræ, ether), idhers (edhers), æda.

i{)ær (Da.Sprogtekster. 1.(1925). 15), oldn.

ya(v)arr (mase), yaur (f), ya(v)a(r)t (n.),

jf. got. izwar, oht. iuwar (ty. euer), oeng.

eower (eng. your) || i enkelte tilfælde er dette

poss. pron. traadt i st. f. opr. gen. af pron. I,

fx. i forb. til jert (se bet. 3.2) og i (yiu sj.)

forb. som eders (jeres) alles, begges vel

djåvlar olgn.; om tydningen se Dania.VII.

50 21. SoS.XV. 251.259; sj. 'uden for dial.) som

flt. til din 2, ved subst. m. nedsæt, bet. Findes

der da aldeles ingen Tro og Love

hos jert (PMøll.L310: \er) falske Pak?

PMøll.1.239. BornholmsAvis.^^lil926.1.sp.5.

3.2) i substantivisk anv. (jf. Mikkels. Ordf.

257); spec. i forb. til ffra osv.) jeres, jert

(omdannelse af forb. m. gen. af I (glda.

idher, edher J styret af præp. til; jf. de sp.

535\ din sp. 748^^, han sp. 820^^, II. hun 4.2;

60 nu kun dial.) til (fra osv.) eders hjem. Jeg

kom nu her ud fra jeres, og det er mig

kiært jeg seer at I er kommen vel hiem.

KomGrønneg.II.208. Han kom fra Jeres,

og gik hen til Vores. JBaden.Gram.227.

Mikkels.Ordf.257. Feilb.II.39b*\III.796a'\

Esp.440.


III. i, præp.ogadv.[i]; uden efterfølgende

styrelse og foran tryksvage ord: [i-'j. en skaal

med fløde 'i; i os ['i'ws], men: i mig ['im'ai],

i den ["id(8)n ell. 'i-'an] i (d. v. s. i). Høysg.

AG.24. II ogs. udi [u9i; trykstærkt uO'i-', 'u-'di]

(dial. (bornh.) idi. Esp. 148.438. se ogs. u.

der-, herudi/ udi kan i 18. aarJi., især hos

Holb., bruges næsten overalt i st. f. i: *Hvi

skulde denne Mand . . Nu udi en For-

|

tred, nu i en anden ialåe. Holb.Paars.4.

jf.: Hvad hånd har i Vente, det har de

andre udi Hænderne. sa.Tyb.III.3. men:

udi Vente. sa.Masc.III.il. i kort Begreeb.

sa.Tyb.V.8. men: udi kort Begreb. sa.HP.

III.8. en Tragoedie skal bestaa i 5 Acter.

sa.LSkll.l. men: en Comoedie udi 4re Acter,

sa.UHH.Prol.3sc. i fuld Gallop. sa.KR.

III.5. men : udi Galop. sa.Ep. V.U48. i Stand

til at forsørge en Hustrue. sa.MTkr.235.

men: han (er) udi Stand at forsørg-e en

Kone. smst. nu bruges udi kun arkais. (og

poet, samt bibl. (lMos.11.28; 17.8 ofl.)), se

Ruboiv.SP.288. jf.: „dog have de fleste

Skribenter aflagt at skrive udi, i Stedet

for i." VSO. samt MO. 11.1345 (sml.

TBaden.Suppl.106f.); af eksempler kan i

øvrigt anføres: udi Dagens Lys. Gram.Breve.

166. *Alt da voxte den liden Smaablomst |

Udi den Kirkerift. Oehl.L.1.292. *Det blæste

en Storm udi Kattegat, | De Bølger

de ginge saa høje. Blich.(1833 ).Suppl.l62.

*I Velskland tog han Hyre Udi | Kaiserens

Hær. Winth.HF.178. *medens hans (o:

soldatens) Blikke vanke gjennem det øde

|

Rum, sysler hans stille Tanke udi sin

I |

Helligdom. Ploug. 1. 247. *(ræven) spejler

sine Tænders Rad udi den klare | Kilde.

Bich.I.50. *Lidt ustyrlig, som det gaar, |

Var han (o: Tordenskjold) udi Barndomsaar.

GRode.FU.76. *Udi min Faders Have |

der gror et Æbletræ. JVJens.C.174. udi

egen indbildning, se Indbildning, sml. ogs.

der-, her-, hvorudi samt udisær (u. især;

jf. ænyd. udi -gen, -gennem, -hiel(slaa),

-midlertid for i-gen, -gennem osv.).

{æda., run., oldn. i, eng., ty., got., lat in, gr.

eni, en^jf. in-, ind || rester af dat. styret af i

haves i poet. ell. staaende udtryk, især i bet.

I 0^ 3: i bande, i borde, i drømme, (tjene)

i gaarde (med en), i gære (se I. Gære, I.

Gærd j, i hænde (se Haand;, i jorde, i jævne,

i lande, i live, i munde (jf. i folkemunde),

i sinde, i søvne ; i aare (se ndf. bet. 3.5), i

tide; sjældnere i bet. 2: bringe i lave, faa

i hænde; forstenede former af dat. flt. efter

i haves i i løndom og igennem, imellem

II m. h. t. formen udi jf.

glda. udi (Kalk.

IV. 541), SV. uti (fsv. ut i), no. uti (dial.

alm. tij II om forskel paa brugen af i og

paa se Madv.SS.5. SoS.XYIlI.227ff. Nat

Tid.'V8l924.Aft.l.jf. Gade 3.3)

A. som præp. (med styrelse).

1) om sted ell. tilstand, hvori en (noget)

er (opr. m. dat).

1.1) om væren inden for grænserne af; omgivet

ell. omsluttet af (ofte m. afsvækket

steds-bet). Børn skulle døbis i Kirkens

Funt (o: v. hj. af vandet, som er i en døbefont).

DL.2--5—3. Livsens Træ midt i Hdiven.lMo8.2.9.

der Jesus var fød i Bethlehem

i Judæa. Matth.2.1. Skee din Villiey

som i Himmelen, saa og paa Jordenl smst,

6.10. han lærte om Dagen i Templet. Lwc.

21.37. Bedre en Spurv i Haanden, end en

Trane paa Taget. Mau.580. *Hr. Råbe for-

10 bliver i Søen (o: til søs, paa havet) med

Seyr.Sort.HS.Flv. kiender I ingen her i

Gaden (jf. Gade 3.2;. Holb.Jean.II1.2. har

du icke andet at bestille end staa at kaage

(o: glo) i Dørren. smst.II. 6. (han sidder) i

(nu især: paa) en Kroe og dricker Pengene

op.sa.Jep.IV.2 (jf.Wess.136). Barselkonen

i en Lehnstoel.Holb.Bars.(1731).IL

1. (jf.: Donna Olympia sidder udi en Læn-

Stoel. sa.DR.I1.3; men: paa min Lehne-

20 stoel. sa.Pern.IlI.6). Narwa . . er en Hafn

i (ell. ved) Østersøen. Gram.Breve.58. Man

siger og: At gaae i Græsset: naar det er

temmelig høyt; men ellers rættere: —

paa Græsset. Høysg.S.133. *Kong Christjan

stoed ved høien Mast, I | Røg og Damp.

Ev).(1914).III.187. Jeg eyede ikke en eneste

Skilling i min Lomme. smst. IV. 248.

*Man slige Ygler seer paa Landet. |

andre finder man i Vandet. Abc.l5. *I Da-

30 lens Skjød en Hytte laae. Thaar.PB.50.

*Jeg spøged i min ømme Moders Arme, (

Og sad til Hest paa beste Faders Knæ.

De

Bagges.IV.27, *hvis De ei vil forsmaae }

Med os lidt om at spadsere gaae, Og si-

|

den spise med i Græsset hist, | Saa

glæder

det os. Oehl.SH.17. *Da faldt paa en Mø

i Vinduet sad.

mit dristige Blik; | Hun

sa.L.1.96. *Omsonst . . ej Dannemænd førte

i Skjold, I

Med Hjærterne, Løve ved Løve,

40 Grundtv.PS.V.64. *Jeg (o: David) gik i

Slog min Har-

Marken og vogtede Faar, |

pe i Skyggen af Psilmer.sa.SS.I1.165. *Dansken

var fredløs i Skov og paa Hede.sa.

PS.VI.234. *I alle de Riger og Lande, |

Hvorhen jeg i Verden foer, Jeg |

fegted

med aaben Pande. Ing.RSE.VI.250. *Nu

boer jeg i Høien som Elverkongens Brud,

Heib.PoetIII.365. (hattemager) Lavignery,

i lille Kongensgade l^r. ^2. smstV11.267.

50 Min Søster er ikke her . . hun er i (nu

alm: paa) mit Yærelse. Hauch.I.118. De

fandt Robespierre siddende i en Sopha.

smst.VII.223. vi kom forbi en Vogn, som

holdt midt i (nu: paa) Yeien.SibbJI.199,

*Korn paa Marken, Mælk i sine Spande.

PMøll.1.97. *glem ikke den Mindste, der

i Vuggen Isidie.Hrz.V1.171. Fuglene synge

i løvrige Træer (o: omgivne af træernes

kroner). Winth.VIII.207. *Jeg vil saa nø-

60 digt bænkes I Stuen, under | Tag. sa.HF.

211. Det gjør ikke Noget at være født i

Andegaarden, naar man kun har ligget i

et ^v2ineæg.HCAnd.V.309. god Nat, Ole I

Pengene ligge i Vinduet. sms/.557. Nei,

hvor det rumler og brumler i den gamle

Elverhøi. smst.VI.3. *Jeg troer der er skjøn-


i Ssiålen. sa.DU.195. *Koen sin Middag i

Kløveren gumler. Drachm.DVE.147. *Der

blev stille i Stuen, sa.RR.ll. (en mand)

som hun havde lært flygtig at kjende i

(oftere: paa^ Herregaarden ved Slagelse.

Gjel.T.328. *Keiseren i Kinesiens Land.

Folke- Visebog.(1873).50. *Du er en Stjærne,

stor og blank, I

der

skælver fjærnt i Him-

lens Ra.nå.Jørg.BB.37. et rigtig uvornt

Træ, en Lømmel, af dem, der staar ved

Landevejen og i Bondens Gaard (o: paa

gaardspladsen). Buchh.TJH.5. kjøre en Tur

i en Yogn.S&B. Nøglen laa paa et Klædeskab

ude paa Loftet. Pengene laa i en

Æske i ulaaset Kommodeskuffe. PoZiiijK.

^^/bl 923.3. han er ikke i byen (men paa

hus (en bondegaard, en præstegaard) j

suppe i en (dyb) tallerken ^iwen; steg paa

en (flad) tallerken^, ligge i en seng (mods.

paa en seng o: oven paa dynen olgn.), holde

noget i sin (hule) haand (men: paa sin

haand o : den udstrakte haand olgn.) \ inden

i, oven i, bag i, for i, se inden osv. jf.

derindeni. || ved navne paa øer (nu alm.:

paaj. Nykiøbings skole i F'dlster.Holb.DNB.

€68. At boe i Fyen; i LoWsind. Høysg.S.134.

*Min Siæl er snart i lisland, snart paa

E.veen.Bagge8.n.98. Jomfru Else boede.,

paa sin Herregaard i Siælland, Aar 1314.

Oehl.XXVI.21. *l Stubberup, i Fyen, Paa

|

Hindsholms flade Strsind.Winth.IV.69. Sine

bedste Aar har han . . tilbragt som Skri-

verkarl

IV.457.

en hel Befolkning i Sorg.Holst.IV.215. I

i Fyn og paa Taasin ge. iV^MPe^. Panser og Vlside. DracJim.TJD.l. Herrer i

Paa en Oplæsning ude i Sjælland. 60 hvidt Slips. ThorLa.MF.154. gamle Mænd

Schand.O.II.88. \\ overf. dersom du vandrer

i (nu: paaj mine Veie, at holde mine

Skikke. lKg.3.14. at jeg ikke skal hovmode

mig af de høie Aabenbarelser, er mig

given en Torn i Kiødet.5CorJ5.7. de skulde

faa at vide hvad jeg førdte i min Skiold.

i graa Vanter. Bang.L.92. Deroppe . . stod

Frk. R. i sin store Hat. Pont.FL.509. Enkelte

Karle har trukket Frakkerne af og

danser i Skiorteærmer.Wied.LH.23. dette

her gamle kakkelovnsrør (o : en hat), som

jeg i sin tid blev gift med Maren LHjortø.

10

Holb.Kand8t.(1731).III.5. Tilskuerne svøm-

nest i Danmark. smsf.X507. *(han fik) en

mangelfuld Opdragelse | I Hjemmet og i mer i Taarer. 0ehl.SH.32. *Er ikke Ordet

Skolen. PalM. V.430. *Midt i Havet staaer i vor Mund Et Lys for alle SjselelGrundtv.

I

en 0; Fjernest Maal for dristig Skipper PS. V1.231. den lede Satan stikker i ham —

I

|

Hæve sig dens stelle Klipper | I den dybe, han er en Troldmand. Ing.PO.II.133. *Jeg

salte Sø.smst.VIII.47. *Slumrer sødt i Sles- (j: Holger Danske) lever i Danskens Hjerte

vigs Jord. HolstJ.5. I Gaderne, paa Boule- og Sind, Jeg lever paa Folkets Tunge.

I

varderne, mødte hans . . søgende Blikke sa.RSE.V1.177. *Vort Løsen er: . . for

|

Spadserende. Goldschm.I.SlQ. *Jeg har væ- Fædreland og Sprog, for | Dansk i Mund

ret i Fængsler og stolte Palær, I i mugne 10 og Bog.Rørd.GK.221. *Du hørte jo til de

Ruiner og Tyves Kvarter, i Theatrene stille i Landet . . hvis | | Eftermæle skri-

paa den gentileste Plads, i Hoteller, hvor ves i Sandet. Blaum.Sk.l. være en | i vejen \

Kaffen servertes i Glas. Kaalund.281. *Jeg være i vinden i jf. (paa grænsen af bet.

sad i min Stol, som en Konge paa sin 1.2^; Til Bestigning og Fodfæste ved Ar-

Throne.CKMolb.SD.175. *(Dannebrog) flagbejde i Stængerne (mods. værkstedsarbejde

rer i vor Havn og | fra Soldatens Favn. olgn.) benyttes Stiger. TelegrTelef.265. }\ om

FFaber.VV.3. Stille og lys laa Dyrehaven verdenshjørner. *I Østen stiger Solen

med Sol (o: solstraaler) i Luft og Sol i Løv. op.Ing.RSE.VIL237. *I Volden (var der) |

JFJacJ.161. gammel sad (rytteren) forover Mod Øst en Port saa stor, En anden

|

20 imod Vester, | Og

Spiir i Syd og Nord.

Heib.Poet.IX.6. *Udi Øst og Vest, og hvor

jeg vanker, Drømmer jeg | om jer ved

Danmarks Snnd. PMøll.1.97. Vinden var

bestandig i Nord. AndNx.PE.lII.242. || om

klædedragt, rustning olgn., som man har

paa, bærer paa sig. de falske Propheter,

som komme til Eder i FsiSire-Klæder.Matth.

7.15. end ikke Salomon i al sin Herlighed

var saa klædt, som een af dem. smst.6.2 9.

30 Juno, Pallas og Venus i Adrienner. Holb.

Ul.Prol. Jacob Skoemager i blotte Skiorte

(nu: i skjorteærmer). sa.Jep.1.4. Naar man

taler om Klædedragt, siger man: At gaae

med Hat, Hue . . men ikke (o: i 18. aarh.):

at gaae i Hat, i Hue, — . Derimod siges: at

landet) købmand j Petersen (bosiddende) gaae i Silke, i Klæde, i Stof o. d. 1.; men

i Varde j St. Bendts kirke (som ligger) i ikke: — med Silke. Høysg.S.289. Biarke i

Ringsted j et langt ophold i udlandet begsorte Vaaben (o: rustning) med ned-

i

skibet forliste i Vesterhavet slaget i Køge slaaet Yissir. Ew.(1914).1.354. *Nu render

j

i bugt i baggrunden i frastand i pa- 40 han i Slaaprok og i Tøiler.OehlA.307.

\

i

rentes et punkt i (ell. paa) en linie *Med megen Larm og Bulder Gud Thor

|

i i

bo i et land, en egn, en by, en gade, et i Kobber gik. sa.NG.13. Cavalierer i Sort,

Damer i Hvidt. Blich.(1920).X.109. *Morgenlandets

Søn i Kaaber lange | Bag sin

Vifte gisper efter Luft. PMøll.1.97. *Hvem

er vel han i den skotske C2irrik.Hrz.D.I,

185. *1 sin brogede Kjortel |

Hun

neied

dybt mod Jord. Winth.HF.40. en ung Person

. . i et langt hviidt Klædebon (Chr.VI:

50 hånd havde et langt hviidt klædebon paa;

1907: en Yngling . . iført et hvidt Klædebon^.

Marc.16.5. Qvinden var klæd i (Chr.

VI: beklædt med^ Purpur og Skarlagen.

Aab.17.4. Armeen stod i Gevær, Borgerne

i deres fulde Mondering. 7S0. •Ynglinger

i Plade, |

klædt i Staal.Pa/i¥. FiJI.

Drenge,

159. ikke blot sørgeklædte Damer, men


^,

11

Æ.200. II om lænke olgn., hvorved en Jwldes

fangen. *En Hund bør staae i Lænker.

Hauch.ÆA4. •Nu ligger Steffen Smed i

Jern paa Bidstrupgaard.TFm/A.7/J96'. ar-

arrest i

bejde i jærn paa Bremerholm i

bøjen overf.: *du, som gaaer i Syndens

I

henke. Bror8.114. *Til Rosengaarden gik

eg (o: Holger Danske) i Jomfruens Baand.

Ing.RSE. VI.203. *just som de mente, hun

(o: vort modersmaal) var i Baand og Bast, |

lo

da lo hun saa hjertelig, at alle Lænker

hrast. Lemb.DJ06. || om former for manglende

paaklædning. Hun sprang ud paa

Gulvet i de bare Ben. Bang.HH.127. JV

Jens.CT.133. Uden for Butikerne gik de

Handlende frem og tilbage i bart Hoved.

AndNx.PE.II.7. Skovrøy.Fort.45. i bar figur,

se Figur 2.i. || om det (sted), hvortil

en egenskab er knyttet. Han er rødere

i Øinene end Viin, og hvidere paa Tæn- 20

derne end Mælk. lMos.49.13. der er god

l^d imben.Moth.il. Foliåor (kommer med)

en Ildtang i Haanden, gandske kulled i

Ansigtet. Molb.Arab.4sc. Det heder om en

Morian, at han er sort i Hudden; fordi

det Sorte er inderlig i lluåen.Høysg.S.136.

Folder i Klæder har Skræderen gjort; men

Folder paa Klæder ere Krøgler, som enhver

kan gjøre. smst.328. *Du seer jo Bulen

i min Pande. Oehl.A.306. (ellepigerne) 30

ere hule i ryggen som et deigntrug. NM

Pet.Myth.108. *Saa blev hun rød i Kam-

men I

arrig hun svor. Winih.HF. 142.

malet indvendig paa Siderne, sort i Bunden.

PolitiE.KosterbU*hl922.2.sp.2. der er

krummer i den fyr i jf.: lyve i sin hals

(se L Hals 3.8^. || om sædet for sansefornemmelser,

tænkning, følelse olgn. Asa

blev syg i sine Fødder. 2Krøn.16.12. (jeg

finder) i min Samvittighed, at jer Meening

er Msk. Holb.Er.lV. 2. maa mand ikke

blive gall i Hovedet, over de forbandede 50

Moeder.sa.Bars.I.7(jf.RoYed5.4). naar man

haver et Glas Viin (o: sporer virkningen

af det) i Hovedet. sa.MTkr.91. *Een har det

i Ryggen, i det han er sterk; Een har

|

det i Ryggen af Brud og af Værk. Stiib.^

144. Faae, fatte eller have i Sinde. Høysq.

S.209. *Tommeliden sprang ind med Hielin

og Stang, I

Hun

(o: prinsessen, som havde

tandpine) mærked i Munden det knap engang.

Oehl.XIV.31. *Hun har Gigt i Hals 60

og E.oyed.PMøll.1.111. *0g jeg er søvnig—

og jeg er træt |

og jeg er mæt. Kaalund.229. *Det gyser i

min Krop, saa det kryher. Folke -fisebog.

(1873).85. hun var oprørt i sit Inderste

over Moderens hjerteløse Egoisme. Js^ecZ

i mine smaa Vinger —

Møller.Il8ebil.(1904).1.53. i hjertet, se 1. Hjerte

3.6. i hu, se 1. Hu 1.2. have i (frisk) hukommelse,

se Hukommelse 4. || deraf (især

dagl. ell. spøg.) forkortede udtr. som: Hånd

ligger til sengs i sine fødder. Moth. II.

Skrige (udaf, for eller over Pine) i sine

Fødder af Frost. Bøysg.S.269. Etats Raadinde

H. ligger i Kopperne, men er uden

Fare. Langebek.Breve.397. (han) er nu frisk

igien af sin Feber, og kommer sig efterhaanden

i Fingeren (o: af sin sygdom i

fingeren), smst.149. hun laa i Saar og vaandede

sig i Fine. Drachm.VT.319. (vulg.ell.

spøg.:) (han) der nede ved „Støtten" laa

tre Uger i sine Lænder. Alba Schwartz.

Skagen.II.(1913).84. han ligger i sin mave

(o: er syg af mavepine) \ jf. f: Secreterer

M. døer i (nu: af) Smaakopper.Lwcrd.

Dagb.I.204. || om sted, hvorfra syn ell. hørelse

paavirkes, hun sad kun og læsede

nogle Sententzer i en gammel Bog (d: som

stod i en gi. bog).Holb.Bars.I.3. I finder mig

i den gode Mands Papierer Debitered for

en større Sum.KomGrønneg.1.267. *Jeg be-

der Læseren mig Resten creditere! I

derom læse skal i Nr. 16 (o : næste nummer

af tidsskriftet) mere. Wess.118. *De higer,

og søger I

12

Han

Floden Smaastjernerne glimted. Ing.RSE.

VI.203. (Tycho Brahe) forbausedes . . ved

høit paa Himlen i Cassiopeias Constellation

at see en ualmindelig stor og klar

I gamle Bøger. Oehl.L.1 21. *i

Og Stierne. Heib.Pros.IX.248. *i nøgne Bøges

(han blev) saa rød i sit Ansigt som et Toppe Høres ingen Fuglesang. Wi/?/Å.I.

I

dryppende Blod. HCAnd.V.69. Der er god 179. ieg hørte Trin i en Loftstrappe uden-

Malm i den Klokke . . der falder god for. Pont.F.11.276. en Vogns døende Rul-

Gang i Skoene. 7S0. *klang i sin stemme len vidt ude i Ye\ene.Jørg.BV.28. (jeg op-

og snildhed i blik, | ild i sit hjærte og dagede) ham i det i\erne.Wied.CM.157. •Sø-

renhed i tanke, | det hun i arv efter moren Top stod tidlig op og læste i sin bog.

deren iik.Hostr.SD.1.56. Havari i en Krum- 40 børnerim, jeg ser i (ell. afj aviserne, at

tsLpspande.Scheller.Mar 0.248. Pram . . graa- tyven er fundet Narcissus spejlede sig

i

i en kilde j || ved uegentlige stedsbetegnelser:

jeg troer alt det, som er skrevet i Loven

og Propheterne (1907: hos Profeterne^.

ApG.24.14. (jf.: som skrevet er i PropheternesBog.smst.7.42

). naar I er i Compagnie

(o: i selskab), skal I icke være for

meget peen.Ilolb.Kandst.III.4. vi haver

ikke saa mange Vocaler i tryk og skrivning,

som vi bruger i tale og læsning.

Høysg.2Pr.4. *I kiølende Skygger, |

I

Mør-

ke, som Roser udbrede. Ew.(1914).III.88.

atbliveMedarbejderi(^ww;vedjetDagblad.

PAHeib.E.351. Tale holden i (nu alm.: ved>

de skandinaviske Naturforskeres første

Møde. 0rst.II.83. Den 24de var jeg . . i (nu:

paa^ Schlegels Forelæsninger, sa.^r.7.56.

I Striden, i en Strid, som stod

*Han faldt |

paa Hlade. Oehl.BJ.134. det staaer i (alm.:

hos) yirgi\.TBaden.Suppl. jeg var første

Violin i (nu: \ed) alle Concerter. JBZtc^.

(1833).IV.125. Christian den Fjerde i Søslaget

ved Femern. sa.D.(1847).II.236. Hvad

jeg hører allermest beundre . . paa Concerter

og i Operaen. Ing.LB.III.41. han er Ritmester

i Cavalleriet.lfr^;.JIJi. Midt i Sol-


13

skinnet laae der en gammel Herregaard.

HCAnd.V.298. (hun) modtog hele den fine

Verden i (nu: ved) sine Soireer. C^ernA.

II.S3. Han forsvandt i den store Folkemængde.i¥0.

her vandt jeg mig adskillige

Venner, saavel i (nu: blandty Publikum

som i det øvrige Theater-Personale. ^Frit

Heib.EfLiv.L38. *Jeg var i Selskab —

hos en Bsltou. Hostr.G.léS. *jeg skal . . see

Fru Hennings i (skuespillet) „Der var en- lo

gang —"'.JakKnu.Va.29. Løjtnant i (som

oftest: ved) HussLrerne. Esni. IIL. 184. da

Baissesalgene hørte op, var der overhovedet

ingen Sælgere mere i Markedet.

Pol.^y171918.1 3.sp.4. Det havde staaet i Avi-

j

sen. Buchh.UH. 6. dommer i højesteret

fuldmægtig i finansministeriet j frugterne

gaar i handelen under navn af brasilian-

ske nødder \ beløbet

Dem i løbende regning \

har vi krediteret

20

1.2) om sted, hvortil noget er fastgjort,

som det er i berøring med, ell. hvorpaa

det sidder (ofte m. overgang til bet. lO.ij.

et Smykke af Guld i Næsen paa en So

(Chr.VL: i en soes nmse). Ords.11.22. en

Mand . . med støbte Sølv-Knapper i sin

Kio]e. Holb.GW.n.4. Baandene i Trøyen,

o : som ere faste i Trøyen, eller som sidde

i åen. Roysg.S.19 9. at holde i een, er at

blive ved at holde fast paa ham. smst.318. 30 der foretages en Operation. OBloch.D.^L

*Nu hænger jeg i Snoren kun ved en Taa. 168. *(nu har) slægten andet mål: Frem

|

Oehl.SH.18. en grøn Kjole havde han faaet i tugt og taktl NMøll.R.92. *1 Sommersol

paa, og en grøn Fjer i Hsitten. Blich.(1920).

i Vinter af Nordvest, med

|

VLL4. *l Volden var befæstet |

Øst

Mod

en Port saa stor. LIeib.Poet.IX.6. Tobakken

(var) af den fine, der mindst hænger i Klæderne.

SibbJL.240. (jf. hænge sp. 1073^^«-)'

*Det eneste, lille Smykke, Hun |

det var Af pure Guld en Slange, | |

eiede,

Hun

i venstre Øre haT.Winth.HF.42. han havde 40

Kniplinger i Brystet og i Enderne af sin

'H.sdsklud.JPJac.L.137. Der hang en sort

Haartjavs ned i Panden paa ham, fastklæbet

som hos en Druknet. Buchh.UH.2 9.

Lampen hænger i (0: fastgjort ved) en

Krog. D&H. barnet holdt moderen i skør-

terne nøglen sidder i døren j

i

i loftet haand i hanke j

i

have

tømme, se bet. 1.3.

lysekronen

holde

i

1.3) om tilstand, hvorunder en lever, no- 5p

get befinder sig. I dit Ansigts Sved skal

du æde dit Brød. lMos.3.19. I syndede

imod Herren . . og vandrede ikke i hans

Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd.

Jer.44.^5. jeg maa have giordt det

i Bruckenskab. Holb.Jep.IIL. 1. jeg har ickun

to Dage været i Tieniste hos Madame

la Fleche. sa.Jean.IlL.2. den samme

udi Modgang, som i Medgang, udi Sygdom,

som i Sundhed. sa.MTkr. 91. f den 60

nu i Bygning (o : under opførelse) staaende

nye Kirke i Friedrichs-Qvarteer. EPont.Atlas.II.146.

*Jeg gaaer i Fare, hvor jeg

gaaer. Brors.157. den, som tager sig for at

skifte lige imellem tvende, der ligger i

Haar sammen, bliver . . mør-banket af

dem begge. Høysg.lPr.3(jf. IL Haar 4^.

Spillere og Post-Heste kan ikke længe

være i god Stand. sa.S.S. *En Ørn kan

meget gammel blive, Og holder sig ved

|

Rov i Live. Abc.l6. Har De langt at seile

i denne Regn (o: dette regnvejr)? Bagges.

DV.IX.131. *Den gamle Nar gaaer i Barndom.

Oehl.SH.7. *Sødti Liv og sødt i Død, |

Sødt i Eftermælet! Grundtv.PS.VI.186. I

Nøden . . er den nærmeste Ven den bedste.

Blich.(1920).X.100. Trøst i Modgang.

Hauch.SD.1.221. *et Heltebryst, |

Der

Døden knuses mod en vild barbarisk Kyst.

14

i

smst.82. *Et Oprør er i Udbrud, om ei

udbrudt. Bredahl.V.lO. *Tidlig oppe rider

i Mag.Hrz.VI.77. jeg gik bort i bittre

Taarer. HCAnd.Breve.il.596. De andre Damer

. . som vare i (nu: med i, indviede

i^ Hemmeligheden, havde truffet lignende

Foranstaltninger. Gylb.L.115. *hvor rig hun

det anede mindst hun

var i sin Ynde, |

selv. Ploug.I.311. At reise i egne, i Andres

Ærender. MO. (modet-en sidder) i en for

gifte græske Kvinder sædvanlig, ædel og

fornem Holdning. JZaw^e.ik/^.^^.Viinstokkene

staae i Blomster (o: blomstring; Chr.

VL afvig.). Højs.2.13. salig i sit Lys . . var

(blomsien) vokset og vokset. JPJac.J.iOO.

Hos en Kvinde, der var i Fødsel, skulde

og Blæst, I

Hav og Himmel favnes det Land vi lider

bedst. Rørd.GK 218. *Vi bærer dig (o:

Danmark), i Lyst og Nød; vi ærer dig,

|

i Liv og Død. LCNiels.U.W. „West Haven«

af Seattle er kommet fra Aalborg i Ballast

("o; ballastet). PoU^Iil920. 19.sp.2. „Jeppe

paa Bjerget" opføres i I

ny indstudering

du og jeg i forening j finde sig i, se finde

14.2. have det i arten, se Art 2.i. sidde

(haardt) i det, se sidde, se i et (mistænke-

ligt) lys, se Lys. herhen staaende udtr. (jf.

bet. 13.1J: være i aftagende, holde i

ave; være i bande, i bedring, i behold,

i bekneb, i beredskab, i betryk;

handle i blinde; ligge i blød;

staa i brand; ligge i dvale; i enrum;

i familie; i far; staa i flor; i fol; have

i forraad; i (min) fraværelse; i fred

(og ro); i gæld, i gære; (haand) i hanke;

i (huj og) hast; i kost; i laas, i

baglaas; i lære, i mode, i naade; i

ro (og mag); i sigte; flaget i sjov; i

skjul; i smug; i spidsen; staai stampe;

lade i stikken; være i stykker; i

sus og dus; i taaget, i tanker; i tiltagende;

i trang; holde i tømme; i

vejen; sige noget i ens aabne øjne

olgn., se aaben 1.6. jf: (vi) havde .. grint

ad dem i deres aabne Øjne. R Schmidt.

JH.9. t det skulde hånd have sagt ham

i øiene (0: i hans nærværelse). Moth.114. \\

ved beskrivende tillæg: om forsk, egenskaber

(jf. at A. 12.2). væltede Træstam-


15

mer i alle Tykkelser. JVJen8.Br.198. Vore sin Gang. Bødt.8. *i Dands sig vende I de

Gardin -Klæder, som faas i forskellige Ungersvende. Schand.US.57. Glæden fik

Bredder i alle mulige nu moderne Far- Luft i muntre Lag (d: under glade fester).

ver, leveres i gode holdbare Kvaliteter. JFJac.1.88. jeg var i fuldt arbejde ! være

PoW^lvQl905.8.8p.l. \\ om formater: en bog i gang være i oprør gaa i svang jeg

i j \

i folio, kvart, oktav osv. \\ T om priser, lod ham ikke dø i synden j || styrende en

kurser olgn. Kræmmeren holdte . . en inf. det Redskab J. J. har betient sig af,

Alen i tre Rigsd: o: han begjerte 3 Rixd: i at slaae A.J. Stampe.1.47. Vi maae . . i

for hver Alen. Høysg.S.129. nu staar Grun- at bedømme disse Arbeider, ikke glemme

dene i 1 Krone (o: pr. kvadratalen). KLars. 10 Tiden, da de bleve skievne. Molb.BlS.I.

Sb\158. Reichsmark begyndte i 0,92. Berl 229. de blev opdaget i at læse ved Lys.

Tid.^^hl922.Aft.5.sp.å. \\ om sindsstem- BHolst.T.9. nu 1. br. uden for særlige forb.

ning, i deres Vrede have de slaget Mænd som: gribe, tage sig i at (osv.), se gribe

ihjel, og i deres Egenraadighed have de (4.2) osv. (jf. ogs. u. bet. 1.1-2). || om den ved

lemlæstet Oxen.lMos.49.6. det skal gaae en handling dannede figur olgn. De holde

mig vel, endskjøndt jeg vandrer i mit hinanden ved Hænderne og gaae i Kreds.

Hjertes Stivhed. 5Mos.29.19. Jeg staar . . Ew.(1914).III.35. Vand kastet i paraboli-

i Beraad om jeg vil driste mig til at tale ske Krumninger, jørs^. 7777.49. *I Cirkel-

med ham self. Holb.Masc.III.4. Vi ere adbue, uden at grue, Paa den smalle

|

I

skilte i Villie og Minde: men . . Tjeneren 20 Snor Høit fra Jord (o: om en linedan-

I

er reyst med Hosbondens Villie og Minde.

Høysg.S.128. *Konger skal . . | Hyle

i Gru,

naar de stirre derpaa. Grundtv.PS.III.339.

alle la.a.e i spæRåtFoTventmng.Blich.(1920).

X.92. *at friste Livet i Fryd og i Qvide.

IIrz.YI.67. *Da vaagned jeg i Rædsel, |

m2iB\.PalM.YIII.159. En, som .. aldrig i

Bøn eller aaben Anger har begrædt sit

forrige Levnet. t7PJac.I.504. jf.: I Vers

(o: under nydelse af vers) levede hun, i

dem drømte hun. smstJI.2. herhen staaende

udtr. som: i alvor, i fortvivlelse, i

fryd (og gammen), i haab om, i den

hensigt at, i (godt) humør, i skræk

(og rædsel), i tvivj, i vente, ivrede.

ser). Oehl.SH.18. (en) Mængde smaa . .

Rynker, som i en Vifte gik ud fra Øjenkrogene.

JPt7ac.7.i57. Gulvet var malet i

graa og røde TavL sms^. geværerne stod

Da greeb man mi.gf2A.Winth.SF.85. *Du,

som har Sorg i Sinde, | Gak ud i Mark

og Lund. smst.210.*Tioås hver bitter Skaal, |

Holder fast i Haabet | Jeg mit Fremtids-

II {efter gr. en Christoi, en kyrloi olgn.; jf.

bet. 7.4 og lO.s samt I. Herre 5.i; bibl.) om

den, hvis aand man er fyldt af, hvis tro

man bekender, de troende Brødre i Christo.

Col.1.2. I vare forhen Mørkhed, men

nu ere I et Lys i Herren. Ephes.5.8. Christi

og Apostlernes Fodspor, dem dog en

Lærer bør efterfølge, om han skal være

en ret Lærer i Christo.Ruge.FT.130. nu

skal vi være stærke, stærke i Herren og

i Hans Styrkes Kraft. Grundtv.E.2. \\ om

handling, som er under udførelse, de

har lenge væred i handel sammen. Mo^/i.

17. *Den Skiebne, som dennem i Slaged

var meent, Paa | Veyen i Flugten dem

mødte. Sort.HS.Fl '*. i pyramide køre i ring I gaa i siksak \

\

staa i stak i || om sprogform (i st.f. tale,

skrive i tysk olgn. bruges nu paa tysk ell.

i det tyske sprog olgn.). under de Ministris

publicis, der giøre alle . . deres Sager

30 i Tydsk. Gram.Breve.118. 2den Person, som

derfor i daglig tale ofte bruges for den

Sdie. Høysg.AG.6 9. naar man ikke er reent

catholsk, beder man gemeenlig i sit ModersmsLBl.

Bagges.DV.IX.119. Han kan . .

snart vente at blive Prior i et af Klosterne

. . hvilket han i sit Sprog kalder

at faae Compagnie. Blich.(1833).1.280. Den

Fremmede talte til mig og i slet Engelsk

tilbød mig Logie.JJPaludan.Er.81. Bøj-

40 ningsformerne ere de samme som i Angelsaksisk

og Tysk. Rask.FS.25. han talede

til dem i det hebraiske Sprog (Chr.VI:

paa ebraiske sprog^. ^joGr.i^.^. (de unge

piger) pjatte fransk og tydsk, og forstaae

ikke en Bog i disse Sprog. Gylb.I.181.

paa min franske Tiltale svarede (han)

mig i det Danske, han kunde. HCAnd.

XII.178. Accentens Plads i Latin. MacZu.

LatSprogl.lO. (han bestemte sig) til at skrive

50 sine tidspsykologiske Undersøgelser i det

danske Sprog. PDrachm.K.44. ordet staar

i flertal, i nutid, i nominativ j

1.4) om helhed, samling ell. antal,

hvoraf noget udgør en del, hvortil det hører,

Monsieur Ovidius traf

ell. hvormed det er blandet (jf. af A. 10,

os udi vort BeårsLger'ie. Holb.UIIII.IV.10. blandt l.i-2^. du maa frit æde af alle

man siger, at fare fort (eller at blive ved) i Træer i Haven (o : alle havens træer). IMos.

det, som hører til Sæder og Forhold, saa- 2.16. være i flok og følge med én. Moth.

som i Dyder eller Laster, i en ond eller 16. Udi det første Par (o: i ligprocessionen)

god Vane. Høysg.S.322. han blev paa ny 60 ginge Sønnen J. J. og Enkens Broder.

greben i ForTæåerie.Jacobi.fMahb.LB.IL Holb.Ep.V.182. Krummen i Brødet kan

30). Solen var i Begreb med (jf. bet. 13.2J blive lige saa haard som Skorpen. ITøi/s^.

at dale. Bagges. DV. IX.370. *eders Viis- S.182. Dagene i Aaret ere mange. sms^.

dom I Skal gribe mig i Faldet, naar jeg *Ingefær, som han i Sirup fik. Bagges.I.

snubler. Oehl.A.201. *Han gaaer og nyn- 233. flere frelstes dog . . I de Sidstes Tal

ner smaat en Sang | Og lader Bøssen i vare ogsaa . . de Personer, som vor For-

16


17

tælling omhandler. Blich.(1920).VIILl06.

*en Ring i Brynjen, som dækker hendes

Bryst. Lemb.D.106. *(hun) læste ham for |

et Kapitel i St.Ma.thsei. Drachm.STL.l 52.

Med Bagen som det sig bør foran . . klared

han Trin for Trin i den høje Trappe.

Aakj.SV.VIII.19. (Lynge-Kronborg herred)

er det nordøstligste i Sjælland. Trap.*II.

65. der er vand i mælken, avner i kor-

net i

han

er nr. 1 i sin klasse j

en

mand

i kongens følge j graat i graat (jf. II.

graa 3.ij olgn., se bet 4.

2) om bevægelse til sted ell. overgang

til tilstand (opr. m. akk.). 2.1) om bevægelse

til det indre af noget ell. til noget,

der omslutter (omgiver) en ell. noget (nu oftest

i forb. m. et adv., især ind (s. d.), som angiver

bevægelsens retning; uden adv. bruges

i nu mest i staaende udtr.). Gud Herren

tog Mennesket og satte det i Edens Have.

lMos.2.15. de kom i (nu: til^ Moabiternes

Land og bleve åer.Ruth.1.2. Noget faldt

i god Jord og bar Frugt. Matth.13.8. (djævlene)

sagde: send os i Svinene, at vi maae

fare i dem (Chr.VI: lad os fare i svinene,

at vi maae komme ind i dem^. Marc.5.12.

efterat han havde faaet Stykket, da gik

Satan ind i h2Lm.Joh.l3.27. denne Tale

om ham kom udi det ganske Judæa, og

i alt det omkringliggende Land.Lwr.7.i7.

fra jeg var et Barn, har jeg kundet glæde

mig ved, at see Folk træckes i Arrest.

Holb.Kandst.IV.l. Jeg vil give een (skilling)

for at komme op i det runde Taarn.

sa.Bars.1.2. de Flygtende dreves saarede

ud udi Havet. sa.Herod.229. han kom ind

og venter uden for. HCAnd.AV.72. At slaae

et Søm i Væggen. MO. At indfatte noget

i Guld, svøbe i Papiir, hylle sig i en Kappe.

8m,st. hun vilde i Byen og snakke om Branden.

JPJac.1.256. Hun fik Kvalme og

maatte hen i Vasken at kaste op. L-Bir/ce.

Lille Fru Jen8en.(1914).131. lægge et brev

i postkassen ankomme i j

(m. flg. stednavn),

se II. ankomme l.i. drikke, guffe, hælde,

10 slikke noget i sig, se drikke (11.4.4) osv.

herhen staaende udtr. som: gaa ibad, ibutikker,

i byen, i dok; tage i favn; kaste

i fængsel; gaa i gaarden; gaa i

havn; bringe i hus; falde i (ens) hænder;

synke i jorden; lægge i kakkelovnen;

gaaikirke; komme i klemme;

gaa i kl oster, iland; sætte i led; springe

(ell.sprænge) i luften; gaa i marken,

i seng, i skole, i skoven, i teatret,

20 i vandet. || overf Fader I i dine Hænder

befaler jeg min Aand. Luc.23.46. jeg (saa)

omkring mig paa nye, og faldt mig da

først Baaden i Øyne. Robinson.1.76. *et

evigt: „Si Signorel" |

Bragte

18

Alles Skib

i Havn. Bødt.210.*At Saadant nu kan virke |

Og som en Trolddom slaae, Er Noget,

|

som jeg aldrig I mit Hoved kunde faael

|

Winth.HF.132. At jeg sætter saa Meget

i at blive kjendt udenfor det lille Dan-

30 mark, er vist ikke at dadle hos mig. HC

And.Breve.L296. Han kan gaa af dem og

i dem med Træskoer paa (om en, der

f. Eks. forstod at gøre sig lækker for Husbond

og Madmoder). Halleby.231. stikke

fingeren i jorden, se Finger 1. fare i (en

ell. noget), se IL fare 2.i. herhen staaende

udi nogle Buske, og skiulte sig.sa.DH. udtr. som: gaa en i bedene; gaa i hun-

II. 6. *mangen har aldrig fornommen, I At dene; føre ud i livet; gaa en i nærin-

Rosen i Verden erkommen.Brors.il. *Her gen; føre sommer i by; falde i talen, i

kommer dine arme Smaa, O Jesu, i din 40traad; slaa hen i vejr og vind. | || om

Stald at gaae. smst Tælle hundrede Daler verdenshjørner. *Dit Ansigt fra Jeru-

i en Fose. vAph.(1764). Slaae Sild i Tønsalem I Syd er vendt. Grundtv.PS.III.39.

I

der, sms^. (de tog) dem ei aleene i Land, vinden er sprungen om i nord j jf. gaa

men indbøde dem endog i (7iu: bød dem sp. 506^^ samt ^ løbe i (op i) Vinden.

ind i; deres Hytter. Maa.SgH.268. *man Scheller.MarO. omklædedragt, rustning

\\

i Kirke gik for Prækenen at høre. Bagges. olgn. drage, fare, komme, trække i,

1.53. *Med Lempe faaer man Æg i Hum- føre, hjælpe en i tøjet olgn., se drage

melsæk. smst. 85 (jf. u. Humlesæk^. *Lad (IIL4) osv. om lænke olgn., hvori en (fange)

II

alt dit Følge træde i (nu : ind i) mit Slot. indesluttes, lægge, slutte en i lænker

Oehl.A.193. han traadte ind i Hangen, og 50 olgn. om sted, som synet er rettet imod.

II

blev ført i Løvhytten. sa.A G.143. *Som *(han) seer i (nu: ind i^ den violblaa

Fugl i Luften skyder Fart, Han (o: skjal- Himmel. Oehl.L.II.9. Jeg løb op paa en

|

den) lukt i Sky sig svinger. Grundtv.PS. Høi . . hvorfra man kunde see langt ud i

VI.381. Vi og Kjeld . . har været Naboer, Floraen. Hauch.IL49. *Hun stirred i (nu:

siden jeg kom i Gaarden (o: blev gift med ned i) Græsset alt for sin Fod. CKMolb.

gaardens ejer). Blich.(1920).XIV.47. Jeg li- SD.172. ved uegentlige stedsbetegnelser.

II

stede mig tilbage i min CeWe.smst.XI.Wl. jeg skulde hen i'(nu: t\\) et Bryllup hos

Du skal i (nu: paaj Lazarethet. smst.XIII. en Skomager. Holb. Pants. III. 2. da jeg

83. Jean de France . . kryber i en Sæk. kom midt udi Talen, kunde jeg icke hitte

Heib.Pros.VI.76. *Farvel, min velsignede 60 paa Resten. sa.Kandst.1.3. Sætte i Enke Gas-

Fødeby 1 Min Moders | Gryde ryger i Sky. sen; i et Lotterie. Høysg.S.282. (jeg sendte)

PMøll.1.92. *Ind udi Huset han gik.sa. Budet til Dig om at komme i Eftermid-

ES.I.303. *Han satte sin Ganger i Stald dag i (nu: tii; General-Forsamlingen. Wi-

til Foer. Winth.X.149. Mændene satte sig ivet.EL.13. (man bør) vogte sig for en ha-

ind i et Telt. Gylb. 1.286. Hun troer, at stig Overgang fra Heede og Qvalm i (nu:

Maanen følger hende i Urtebod og staaer til; den aabne kolde Luft eller Træk. Tode.

IX. Rentrykt »»/lo 1926 2


10

STJI.81. Officierernes Forsættelse fra et

Compagnie i (nu: til; et anået. MR.1764.

91. jeg skal i Høimesse. KMRahh.23. Om

Aftenen fulgtes vi sammen i Komedie

(nu: i teatret^. 0r8t.BrJ.25. Censorerne

kunde ikke tillade, at slige Skrifter bleve

udbredte i (nu: blandt) Publikum. Hawc/i.

MfU.177. Børnene . . kan jeg dog ikke tage

med i (nu: t\\) mine Informationer. Gylb.

VIII.189. *Naar dem vi stoler paa, |

I

Krigen monne gaa. PFaber.VV.2. (han)

lagde sig i Kur paa Frederiks Hospital.

NBøgh.FJ.57. han (kom) op hos mig for

at drikke The, før han gik i Ministeriet.

Bang.SF.6. (lægen) skulde i et Sygebesøg

paa Landet. Esm.I.S. *Jeg lagde min Gaard

i den rygende Blæst, | hvor Bakken hun

skraaner mod Sønder. Aakj.RS.84. indskrive

En i Fremmedbogen. S&B. et ud-

mærket haarmiddel er nylig blevet bragt

i handelen dividere et tal (ind) i et an-

j

det 3 i 12 er 4 komme, tage i forhør,

i i

se Forhør 2. || om udstrækning. Bøysg.

S.104(se u. gaa 8.2^. Troer I, det er hele

Verden! . . den strækker sig langt paa

den anden Side Haven, lige ind i Præstens

Mark. H CAnd.V.2 99. en Mand med

. . lang Vadm eisfrakke og toradet Vest,

der gik helt op i Ralsen. Aakj.S V.V II.

89. bjergets top ragede helt op i skyerne ;

2.2) om det, som rammes, berøres olgn.

dende Kronik . . | Dem

20

begge to stak

ondskabsfuld mæsen.Bagges.1.179. falde,

stikke en i øjnene, se Øje || om sted, hvortil

man fastgør noget. *Klyng mig i Galgen

op iglen. Bagges.I.172. Saa nængte

jeg en Ring i hendes Næse og Armbaand

paa hendes Hænder. lMo8.24.47 (Chr.VI

afvig.). 2.3) om overgang til (en ny) tilstand.

Vaager og beder, at I ikke falde

10 (Chr.VI: indkomme; i Fristelse! Matth.26.

41. At opsætte . . kand ogsaa betyde at

sætte i Pennen (0: bringe i skriftlig form;

føre i pennen). Holb.Stu.II.9. *Flora og Pomona

sig forbante, Den ("^.wr/en; | at forvandle

i (nu: til; jf. u. forvandle; en an-

den Skik og Form. sa.Metam.82. *Goliath

drog fra Gath |

at legge Saul i Skat.

For

Brors.293. Hun faldt i en haard Sygdom

efter sit første Barn. Høysg.S.107. Ved che-

20 miske Forsøg . . har man faaet Metallet i

en pulveragtig Skikkelse. 0rst.II.33. Løber

han ikke letsindig i sin egen Ulykke. Oehl.

HrS.337. blot for at faa mit Hoved bragt

lidt i det Rene (o : „i orden" ) igen. PVJac.

Breve.93. Saadan dukkede Navnene frem

— den var død, den kommen i Embede,

den var gift. Bang.SE.6. den fjendtlige

Konge sættes i Skak. Skak.(l 916).15. (slaa)

i blod, se Blod l.i. bringe i fare olgn., se

30 II. bringe 3. falde i regn osv., se II. falde

6.1-2. falde i det rødlige osv., se II. falde 7.4.

af et slag, stød, stik olgn. *(han) til sin gaa i brøk olgn., se Brøk 2.i og gaa II.2.

Øxe toeg, Og dermed Skipperen i Nac- dømme en i en straf, bøde olgn., se II. døm-

I

ken saadan sloeg, At hånd | paa Jorden me 1.2. flyde hen i taarer, se flyde 5.i. løbe

fait. Holb.Paars.60. en Tienere lar et Glas i vand, se løbe. herhen ogs. staaende udtr.

falde i (Holb.Bars.II.12: paa^ Gulvet, sa. som: komme i aande; falde i afmagt;

Bars.(1731).II.12. (han) befoel . . en af erklære i belejringstilstand oZ^w.; stille

sine Undersaattere . . at støde sig en Dolk i bero; falde i besvimelse; sætte i be-

i Livet. sa. Hh. 1.163. Høysg.S.136. Disse vægelse; lægge i blød; stikke i brand;

Stumper traf Kongen i Ansigtet. Mall.SgH. 40 gaa i døden; tage i ed; komme i for-

301. *Dybt Løven slaaer . . Sin Klo | i agt, i forkøbet; falde i fortvivlelse, i

Ovmen. OehlL.1.49. et stærkt Stød i Ho- forundring; komme i klammeri; synke

vedet havde . . berøvet mig Sands og Sam- i knæ; bringe, komme i kog; slaa i kvag;

ling. 2n^.7/S.JJ.iO. *et Dyr (sprang) frem jage i landflygtighed; trække i lang-

|

Og beed mig i min Finger. Hrz.IX.325. drag; bringei lave; komme i mode; sæt-

*Jeg slog i Bord, saa Glas og Stads I te i omløb; gaa i opfyldelse; komme eW.

|

Kammeret fløi r\måt.Winth.HF.143. *Her bringe i orden ell.uorden; stille i rad, i

hug han begge Sporer dybt i Hesten. række; bringei ro; sætte i scene; lægge

PalM.lV.165. *Hvad skal vi gøre? Ta'e sig i selen; komme i skik; krybe, løbe i

|

Katten i Halen og køre. Børnerim.II.12. 50 skjul;kommeislagsmaal,i strid; gaa i

een af Striidsmændene stak ham i Siden staa; sætte i stand; falde i søvn; komme

(Chr.VI: aabnede hans side^ med et Spyd. i tjeneste; bringe i vanry; sætte i vel-

Joh.19.34. tilsidst havde han smidt Helgenstan d,ivove; komme i vælten, i ægtelegenden

i Gulvet. Jørg. HI. 13. han slog skab. om overgang til virksomhed af

II

Peter i (1819: paa; Siden. ApG.12.7(1907). tanke, sansning, følelse o/^n. etForegivende,

stampe i gulvet gribe (en) i nakken som kand tages (nu: drages; i Tvivl. Eilsch.

i

\

jf. klø sig i hovedet ! bide i, se bide I.1-4. Philhist.l8. man siger: at komme i Erfaring

fare i (en ell. noget), se II. fare 2.i. flaa i om^jOg, at have Kundskab om noget: men

noget, se III. flaa 3.2 slutn. flyve i (armene, ikke: — Erfaring og Kundskab i noget.

hovedet paa) en olgn., se flyve 3.1-2. hugge 60 Høysq.S.197. Det blev Aften for dem, før-

i grund(en), se I. hugge 4.8. slaa en i dæk- end de fik Land i Sigt.smst.82. *1 Klost-

(ket), se I. Dæk 2. || om hvad der paavirkes rets dunkle Celle . . Hensidder Clara,

|

af sanseindtryk, hun kand ikke sige, at sjunken dybt i Tanker. ^ø^^.6. min Føie-

det er got Vejr, uden hun skal tage Folk lighed til at gaae ind i alle hendes An-

til side, og vidske (o: hviske) dem det i skuelser. CBernh.NF.I.105. *Hans Tanke

Ørene. Holb.Bars.II.3. *Røgen af den bræn- sig i Gjetninger forvilder. PalM.IV.337.


21

gaa i sig selv, se gaa sp. 498^^. herhen

siaaende udtr.som: tage iagt, ibe tragtning,

i betænkning; bringe i erfaring;

komme i hu; se i møde; sætte i

rette; faa i sigte; faa i sinde; falde i

tanker; drage i tvivl; falde (stikke) i

øjnene; tage i øjesyn. || om overgang

til handling af andre arter, det kom i

tale om hsim.Moth.JlS. Jeg vil ey tale

om de mangfoldige Synder, i (nu: til; jf.

I. forfalde 2j hvilke slige forædte Kroppe

lettelig iorfalde. Eilsch.Philhist5. f Siden

du sætter det i mit eget Val (o : overlader

valget til mig); saa vil jeg siunge for dig

om en rig Ma.nd.Suhm.1.139. at indlade

sig i (nu: paa^ alle de Foranstaltninger,

som . . kunde giøres. Stampe.1.56. herhen

staaende udtr. som: briste i graad, latter,

taarer; fordybe sig i læsning; gaa i

enkeltheder, i detailler; stikkeiat

brøle (i brøl), at græde, at tude, at

løbe, at rende (i rend); sætte i arbejde,

i drift, i gang, i værk; tage i

brug, i forvaring. || om sprogform

olgn. Pamela . . nu i (nu: til^ Dansk oversat.

Pawe/aJ-aJf**. i første Classe (kræves)

at de Danske kunne godt oversætte af

tydsk i dansk, og de Tydske af dansk i

tydsk. MR.1783.9Sl(men 1834.7: til;. Ogsaa

i det Svenske (nu: til ell. paa svensk^ oversattes

(bogen). Ørst. VIII.9. nu kun om ord-

form (bøjningsform): sætte et ord i flertal,

i konjunktiv osv. \ || om den ved en virksomhed

opstaaede forandring af tilstand.

man skal slaae (karrene) i brede Plader

at beslaae Alteret med. 4Mos.l6.38. At

mole (o: male) Korn i Gryn; Rug i Meel —

H.øysg.S.126. Gjøre Vare i Penge, srn.s^. en

Art af Papir, der var overtrukket med i

(nu: i\\) Støv forvandlet Klæde. jØrsi.Pr.

1.152. *Da Mørket snart begyndte I

Lys

at tabe sig. OehLNG.38.

I

*dit Bord gik op

i (o: blev til) Splinter

Dag til Bag. Bødt.211.

- Smalere fra

|

*Længe var Nor-

dens I

Stamme I

i trende |

herlige spaltet

sygnende Skud. P/om^.J.5. Makkabæus ord-

nede sin Hær i (o: saa at den kom til at

danne) Afdelinger (Chr.VI: satte sitkriigsfolk

i orden, i rode-viis^. 2Makk.l2.20. en

straalende Boble, der brister i Støv. JP

JacJ.172. det stakkels, lille Barneskelet,

som gik i Muld og Trøske deroppe paa

L. Kirkegaard. smst.Il.14. indbinde en bog

(veksle) en hundrede-

i tre bind ! bytte

kroneseddel i tikroner veksle sine penge

j

i guld opløfte et tal i anden potens i j

karret faldt i staver skære brød i ski-

j

ver i

V.298. Havet løber ind i utallige Vige.

HFEw.NF.3. (et spændebaand) besyet i

Roser og Ranker. JPJac.1.133. 2.4) om bevægelse

olgn., hvorved noget bliver blandet

ind mellem noget andet, kommer til at

udgøre en del af det. Har du kommen Sirupen

i Caffeen? Holb.Kandst.IV.5. Høysg.

S.282. Naar vi en liden Stund har spendt

Øyet an og stirret af alle Kræfter, løber

10 omsider det ene i det andet. Ruge.FT.207.

*I Silke vandt jeg pruden Guld. Oehl.L.1.

78. ikke istand til at blande mig i (nu:

mellem; det øvrige Selskab . . ilede (jeg)

hjem. Gylb.I.203. jf. bet. 1.4 o^4.i: Den nye

Fremgangsmaade (o: at male med oliefarve)

frembød mange Fordele for Arbejdet .

især af at male vaadt i vaaåt JLange.II.

147. II overf. At menge Galskab i Comoedier,

er derfor ligesaa fornøden, som at

20 smørre Hiulene paa Yognen. Hoib.JJBet.

a2v. blande sig i noget, se I. blande 4.

3) om tid. 3.1) om tidspunkt, hvorpaa

noget sker, finder sted, tiden „hvornaar". I

Begyndelsen skabte Gud Himmelen og

ioråen. lMos.1.1. det begav sig i de Dage,

at en Befaling udgik fra Keiser Augustus.

Luc. 2.1. i Keiser Tiberii femtende Regieringsaar.swzs^..?.^.

den Herre Jesus i den

Nat (olm.: den nat;, der han blev forraadt,

30 tog Brødet lCor.11.23. i min Ungdom talede

man ikke saa her paa Bierget som

nu.Holb.Er.1.2. de Brefve, som den Sal.

Mand i (nu udelades i) forleden Høst hafver

faaet. Gram.Breve.25. Jeg sprang i Øyeblikket

(o: i samme øjeblik, straks) ud af Hytten.

Robinson.1.51. nåar man giver dén tid

navn, som gjerningen er skéet i. Høysg.

AG.67. nu havde den arme Skomager just

i (nu: paa; samme Tid skrevet en . . theo-

40 logisk Afhand\ing.PAIIeib.US.95. *I gamle

alt. smst.I.157(jf. OehlL.11.102). denne Lyd

(vedblev) i (nu: med; smaa Mellemrum.

Gylb.VIlI.156. Hun var i (nu: paa; dette

herhen staaende forbindelser som: lægge Tidspunkt meget a\\ene.smst.iy.239. den

i aske; flyve (ryge olgn.) i flint; gaa i Reise, han i Sommeren (o: „om sommeren",

forraadnelse, i frø; falde i grus; gaa 60 „næste sommer") vilde gjøre til Italien. HO

ell.slaa i kvas; gaa op i luer, i røg; And.XIL.15. et fransk Universitet i (nu:

falde i ruiner; gaa i skuddermudder; paa; Napoleons Tid.sa.Breve.1.11. Kongens

falde i smul; gaa ell. slaa i stykker^,;/, Fødselsdag i (nu udelades i) forrige Aar.

itu; i forkortede udtr. II *Det bugter sig Madv.GB.II.3. *I vor Barndom vi hørte

i (o: saa at det danner) Bakke, Dal Oehl. Kartovernes Brag. MHans.S.20. Saaledes

L.IL102. Høet var reist i Stakke. HCAnd. har de romerske Kolonister . . i (alm. : paa^

22

nu i de oply-

Barbarie man ikke lider.

Men Dage gik det an . . |

ste^Tider Sligt |

Oehl.SH.42. *stundum og en Urkok gol |

I Dagningen mod Gyldensol. Grundtv.PS.

IV.5. Løvens Himmeltegn (skinnede) endnu

langt ind i (alm.: hen paa; Sommeren paa

den vestlige B.immel.Hauch.MfU.166. *Folk

i Flyttetiden skifte Sted. Hrz.D.I.220. Engang

hen i (alm.: paaj Sommeren kom

50 min Fader en Formiddag leende md.Winth.

IX.54. Ved Midnatstid staaer i (nu: paa;

denne Aarstid en stor Stjerne lige midt

imellem disse Træers Kroner, smst.291. *I

Fast Bøgen over-

Fordumstid da skygged |


23

en hed Dag som denne . . sænket sig i

dybt organisk Behag. ORimg.Y.67. Vi fyrer

med Brænde i (alm. iov) Tiden . .

Der blev fældet et Par Træer ovre paa

Kirkegaarden, saa købte jeg dem. FLevin.

JDG.116. i vore bedsteforældres (Frederik

Vis) tid i forrige uge i løbet af dagen

i

i

klarede det op det skete i aaret 1807

j

(03 i 1807) krigen begyndte i juli (i

i

sommeren) 1914 første søndag i advent i 10 serne for i aften, i dag I

i

alt det, der skal ske i fremtiden (ell i en

nær fremtid^ sikke tider vi lever i

i

\ \\

ofte at staae op i Natten og drikke et

Glas koldt Vand. Kierk.III.226. Han forfulgte

hende og vilde ikke unde hende

Ro i Natten. SMicLS.67. || i særlige forb.

(m.bet.som tids-adv.) i aarevis; i allen

stund; i betids; i dagetal; i dagevis;

i (al) evighed; i det evindelige; i

jaans, ijons(en), sejaans; ilængden;

i det lange løb; i ny og næ; i regelen;

i det samme; i god tid; i rette

tid; i sin tid; i tide; i utide; jf. bet.

13.i: i det seneste, i det sidste, i det

skifte, som Ordene siges i. Eøy8g.S.245. i

denne Dags Middag. Gram.Breve.185. *I

Dag, i denne Dag, jeg dig min Haand vil

give.Wess.ld. det maa være iaften, endnu

i denne Aften, ellers er det for silde. Heib.

Foet.V.329. Ikke idag, imorgen ville vi

aabne vore Hjerter for hinanden. Gylb.

(1849).IX.180. styret af præp.: Der bliver

kun lidt Korn til i Aslt. Høysg.S.263. avi-

(især

24

ID^ i denne

eftermiddag, formiddag, morgen, nat, sommer,

vinter osv. ell. (især i talespr.) nu i

(nu ikke i alm. spr.) om gentagen ell. ube- eftermiddag osv. (forsk, fra i eftermiddag

stemt tid, i forb. som i vinter olgn., om vin- osv.) betegner tiden som nærværende (jf. i

teren; ved vintertid. *Nys fyldte skjøn Si- indeværende vinter olgn). i denne Nat

red det attende Aar, Var roelig i Vin- skulle I alle forarges paa mig. Matth.26.31.

|

ter og munter i Vaar. Thaar.HG.3. *Kain hånd hafde i denne Formiddag besøgt Fru

Sløied rask i Vaar, Tænkde paa det Græfvinde S. Gram.Breve.271. han reiser i

|

læste. Grundtv.SS.IL25. *Hvor er Gra- denne Morgen. Langebek. Breve. 71. „Naar

ven, Som jeg i Natten skulde vogte paa. 20 agter Du at drage bort?" — „Det Øjeblik

I

FalM.II.392. det vilde blive fornødent, min Broders Sag er afgjort; endog i denne

Eftermiddag." jBZic;i.IJ.578. I denne Morgen

har jeg klippet mine Knebelsbarter

at. ECAnd.Breve.1.252. hvad (vil de) sige,

naar de i denne Sommer komme tilbage

fra England. Gylb.I.136. endnu i denne

Formiddag har Søren Kudsk fortalt mig,

at her spøger grueligt. smst.VI.201. *I

denne Vinter har vi ha't |

en usædvanlig

30 Frost. IIostr.G.117. Jeg er lige nu i denne

Eftermiddag kommen tilbage fra Udlan-

tidligste, i det som tids-konj., se idet. ||

t styrende en inf. I at tilmelde (o: „idel

man tilmelder") Kammerherren dette, vil

man derhos ikke efterlade, herved at tilstille

ham en Gjenpart af den 5 §.MB.

det. i>raci^m.F.J. 7. i II faste adverbielle

forbindelser om tilkommende tid: iaften;

i morgen, forstærket: i morgen

den dag (se Dagl.i); i morgen tidlig,

næste dags morgen; i overmorgen, i

overmorgen tidlig; i fremtiden, se

Fremtid sp.l298^^; (engang) i tiden, (en-

1799.970. i faste adverbielle II forbingang) i fremtiden; med tiden; se Tid. (nu

||

delser om den nærmest foregaaende tid. 40 1. br.) ved uegentlige tidsbetegnelser. Vi blev

i (gaar) aftes ("set*. Aften 6j; i eftermid- i vor Ankomst (o: da vi ankom) farlig vel

dags (-dag); i fjor; i forfjor(s) (jf. tagen imoå. Nysted.Rhetor.17. ieg var saa

Overfjor^- i forgaars; i formiddags forklædt, at Skipperen selv i (nu: under

(-dag); i gaar; i gaar (for-, efter-) Seylatzen offte raabte mig an i Stæden

middag(s); i kvæld; i lørdags, fre- for J)rengen. Ærel)oe.l74. De har maattet

dags osv. (o: sidste lørdag osv.). det skete i flygte hjemmefra i (nu alm.: under^ disse

lørdags aftes, morges (morgen) osv. ^Jro\\g\leåer.Blich.(1833).VlI.90. Det for-

(se M. Aften 6, Morgen^, det skete i lørrige Hus var brændt i (nu alm.: underj

dags I 14 dage i middags; i morges; i Bombardementet 1807. Ing.EF. V.31. hennat;

i overgaars; det skete i gaar 8 50 des Nærværelse virkede ligesaa skadelig

dage (se Gsl^t sp.554^^). ved aarstidsnavne paa ham nu som i (nu alm.: under^ hans

iefteraaret, iforaaret,ihøst, isom- tidligere ^ygåom.Hauch.lV.452. hun kan

mer, i vinter (især dial.: i sommers, i ikke forlade Alting i (nu alm.: underj den

vinters^ i det sidst forløbne efteraar osv. unge F's Fraværelse. Gylb.I.169 (jf. u. Fra-

i fjor foraar ell. i foraaret i fjor, i foraaret værelse^. Dersom din Vei undertiden i

1924 i jf: Min Uvirksomhed i For-Aaret (nu udelades alm. i) en mørk og stormfuld

(d: i (hele) det sidst forløbne foraar). Ew. Vinteraften har ført dig igjennen Nyhavn.

(1914).IV.355. styret af præp.: aviserne for smst.III.S. 3.2) ved angivelse af klokkeslæt:

i aftes, i mandags j den storm, vi havde om tiden før et vist tidspunkt (jf. mangle

hele natten til i gaar se j ogs. Fjor sp. 60 i w. bet. l.i). Klokken var ikke mer end

1099''^ ofl. i faste adverbielle Il forbin- ti Minutter i Ni. Gjel.R.164. Tyve Minutdelser,

om den nærværende tid: i aar; ter i ét . . lige tyve Minutter før ét. Bang.

i aften; i dag; ofte (CP) forstærket ved SF.49. Klokken et Kvarter i 1 kørte Kon-

denne (jf. denne sp. 621^^). Vi have haft geparret tilbage til sit FsL[æ.Fol.yil918.7.

en overmaade varm Sommer i Aar: det 3.3) om tidsrums længde, tiden „hvor læn-

er, i dette Aar, hvilket er det samme Tidsge" (ved forb. m. talord, mange olgn. bruges


25

ogsaa konstruktioner uden i), han havde

ikke smagt Brød eller drukket Vand i tre

Dage og tre 'Nætter. lSam.30.12. mangen

Prædiken, der varer udi halvanden Time.

JHolb.MTkr.252. Jeg biede fire Timer, eller

i fire Timer efter hsim. Høysg.S.Md. *0pdrog

saa den Skolemester . . Rectorer,

|

Bisper og Præster I samfulde tredive

|

Aar. Blich.(1920).XlV.153. I Dage vidste

Franz ikke af sig selv. Bang. Udv.107. I Timer

havde Sølver ligget bag sin Glug og

kaldt. SMich.Æb.109. Fiskearter, der i største

Delen af deres Levetid opholder sig

paa B.Siyb\inden.NaturensV.1922.358. han

har i en aarrække været bosat i udlandet |

han regerede kun (i) tre aar i mands

i

minde, se Minde. || om tidsrum, hvortil

den nærværende tid hører, hvorunder en

nærværende tilstand har varet (især forbundet

m. perf.; jf. IV. for eengang i Aaret . . naar Skoven lige var

sprungen ud, fulgte min Moder med. HC

And.Xl.4. jf. bet. 13.i. Fyn (er) et helt Kontinent,

som maa tages i mange Gange.JV

Jen8.A.II.159. 3.5) omlevealder, hvori man

er (jf. 1. Aar 2.2, Alder 2). hun er endnu

i sin blomstrende Aider. Holb.Ul.V. 3. han

er kun udi sit Attende Aar. sa.Pants.l1.1.

At gaae eller være i sit 12 Aar. Høysg.S,

10 284. Florentines Søster paa 12 i 13de Aar.

Sibb.Il.286. (han) hed Mathies, og var omtrent

i (nu alm.: paaj min Alder. Hauch.

MfB.lU. jeg (o: Ahasverus) er en gammel

Mand, der gaaer i mit nittenhundrede Aar.

Hostr.G.56. Mandsperson, i Trediverne.

PolitiE.^V»1924.3. en mand i sine bedste

aar ell. i sin bedste alder j || være i aar

(t i aare) sammen, i aar med en, (nu

1. br.) om personer, der er lige gamle. De

3.6J. Monsieur Le- 20 ere i Aar (i Aare) sammen. 7S0. MO.

ander som elsker (nu: har elsket^ hende 4) om nær tilknytni7ig , berøring^

i et heelt Aa.r. Holb.Stu.1.2. *Her har jeg umiddelbar efterfølgen m. h. t. sted ell.

staaet i hundrede Aar. Oehl.SH.62. (han) tid. i halen paa (en), se I. Hale 3.i. i ha-

havde været gift; men nu i mange Aar serne paa (en), se L Hase. i hælene paa

Enkemand . . levede hån temmelig stille. (en), se I. Hæl 3.2. især m. h. t. noget af

Blich.(1833).IV.125. „Vil Tydsken skille samme art, ved gentagelse af subst. efter

dig fra din Hustru?" . . „Nei, hun er (nu: i: 4.1) om rask rækkefølge i tid (om plud-

har været^ hos Vorherre i mange Aar." selige lyd, glimt olgn.), især ved enstavelses-

lng.PO.1.4. *Nu er jeg gift i (nu: paa^ det ord. *Sønnen strax derpaa udgyder Æd i

syvende Aar, Har ingen (børn) | end, og 30 Æd (o: bander ed i ed).FrHorn.PM.131.

vel ingen iaa.er. Heib.Poet.1.328. *I et Aar (han) lod fyre Skud i Skud mod Fienden.

Mall.SgH.140. *(han) slog paa Fienden

Slag i Slag.Ew.(1914).IlI.187. *Skrig i

Excellencen jeg søgte (nu: har jeg søgt), |

I et Aar har jeg ikke ham seet. sms^.FJJ.

334. Du kj ender (nu: har kendt) mig i

mange Aar, Du kjender min Kone i fem.

Kierk.11.9. *Saa dansk som han var ingen

(nu: har der ikke været nogenj Konge

her i msmge Aar. PFaber.VV.4. Bet er en

Tjeneste, han viser gamle W. S., der er

(alm.: har væretj Stamgæst i mange Aar.

LBruun.E.T.29. jf. bet. S.i slutn.: jeg gaar

ikke ud i (de første) tre I>2ige.S&B. 3.4)

om tidsrum, under hvis forløb noget sker. \\

(nu næppe br.) i løbet af. Jeg troer icke;

de fortærer saa meget i et heelt Aar, som

jeg i en Bag. Holb.llJ.1.3. Nogle fødes,

voxe, avle, døe, altsammen i een Dag.

Suhm.II.82. Ja i et Qvarteers Tiid vil

Greven have den Fornøielse at være hos

Dem. Tode.S.46. I to Maaneder var hele

Holsteen . . faldet i Hertugens Magt.Molb.

DH.II.452. I nogle Maaneder kan du have

sjelden Rigåom.Hauch.DV.II.WS. i een

Aften har (han) tabt 80 Rbdlr. i Spil. Gylb.

1.67. Om det Sandselige gjelder det, at

det forringes i Aarene og aftager med

Asirene. Kierk.VIII. 129. || m. fremhævelse

af et ell. flere tidspunkter inden for et vist

tidsrum. *Hvilken ærerørig Snak I | Aldrig

jeg i mine Dage |

Saadant

i min Lomme

stak. PMøll.1.114. Første Gang i en heel

Maaned.iliO. m. h. t. (tidspunkt inden for)

tidsrum, der gentager sig (nu: om^; kun

Skrig I

26

De græde. Bagges.V.41. *Atten Ør-

fign Smæk i Smæk. smst.lll.68. her bleve

vi modtagne af Hanegal i Hanegal, som

en . . Dreng paa Strandbredden . . naturligen

fremhragte.sa.DV.lX.109. *(de) sloge

med Hammeren Slag i Slag. Oehl.NG.133.

*) I Førstningen tabde de . . Slag i Slag^

hvergang de vovede en Dyst. Grundtv,

Saxo.111.262. *det tordner Med Storm

|

og Lynild Slag i S\ag.Winth.V.140. *han

søsyg stønned Ak i Ak. PalM.lV.326. *den-

gang vi sad i Mørke (o: ved julen) \

med

Hjertet Hop i Jiop. Rich.1. 93. at svinge

smukt langt Haar \g\en.lng.PO.II.257.

*Han var fattig . . | Saa blev han i et

Øieblik Besidder | Af en uhyre stor og

(ønskekvisten) Sving i Sving. JPJac.1.223.

jf. bet. 1.4 og 2.4: Efteraarets Dage begyndte

at komme med Vaadt i Vaadt (o: u^andse-

50 lig regn). Budde.TreSmaafortællinger.(1881).

181. dag i dag, se Dag 7.4. jf: Tordenbrag

drøner ind i Tordenbrag, ruller og brummer

ud under Himmelhvælvingen til alle

Kanter. Rørd.KK. 99. 4.2) om legemlig

sammenhæng. *Til Vindvet, Arm i Arm,

man iler. Bagges. 1.212. *( borgtapeternes)

afblegede Figurer, | Syete Sting i Sting

af Silke. Aarestr.SS.lV.122. alle de evige

Sandheder . . som tog hinanden Ring i

60 Ring og fletted sig sammen til (en brynje).

JPJac.lI.37. Kant i Kant. Scheller.Mar O.

graat i graat, se graa 3.i. haand i haand,

se Haand 10.

5) efter ord som Andel, Del, Lod, Part

olgn., om helhed, mængde ell. antal, som noget

henhører til. Haver den afsatte Skip-


27

Ser

nogen Part i Skibet. DL.4—1—34.

lu haver ikke Deel eller Lod i dette Ord.

ApG.8.21. At have en Deel af noget er

at have en Part af det, som allerede er

deelt; men at have Deel i noget er at

have Rættighed til en Deel af det, som

er endnu tilfelles og u-deelt. Høyiig.S.326.

jeg (var) paa øverste Part i Mesterlectie.

Blich.KAO. I „Perikles" som i „Timon"

var det forholdsvis let at paavise Shakespeares

Part i Skuespillet. BrandesJX.149.

overf.: have, faa, tage del i olgn., se Del 7

og 8, jf. deltage 2 og S, Deltagelse, Deltager.

6) ved udtr. som bestaa (i), deles (i) olgn.,

om det, hvortil noget hører efter sin art, ell.

hvoraf det bestaar, er sammensat olgn.

(jf bestaa 4, III. dele 1). Vore Belønnin-

ger bestaae enten i Guld eller Ære. Holb.

DR.III.6. saadant bestaaer alleene i en

pur Sigelse og udi et purt Navn. sa.i2^6.

1.6. Consonånterne . . deles igién udi

Molb.(SkandLittSkr.XX.404). *en Digter

uden Mage .

. | Stor

i Fortrin, stor i Feil.

Heib.Poet.X.212. værer ikke bundne (1907:

lunkne^ i Eders Iver (Chr.VI afvig.). Rom.

12.11. blaa, saaledes var hendes Øjne i

Farve. JFJac.I.104. *de stakkede Sværd, |

Der er matte i Slaget og døde i Bidet, |

Uden Vægt eller Klang i Svinget. sa.DU.

150. hans Datter har det saa godt — se,

hvor fin hun er i Tø\et. Skjoldb.(PoUy7

1917.7). Hans Navn skal være en Plante,

som ikke faar Vand og ikke Næring, den

10 skal blive gul i B\2i(iiei\e.Buchh.UH.67.

han er dygtig i fransk (o: har gode kundskaber

m. h. t. det fr. sprog) hurtig j i vendingen

jeg er i det væsentligste, i ho-

i

vedsagen enig med ham enig(e) j i, se

enig 3. erfaren i, se erfaren l.i. være skyldig

i, se skyldig; jf. være skyld i, aarsag

i osv. (nu 1. br.j styrende en II inf. Dend

Koene er lykkelig i at faae Sønner. Holb.

Bars.II.lO. den skrækkelige Fordom . .

20 gjør mig noget varsom, endog i at tale

derom. Ørst.Br. 1.30. Svend havde været

hende behjælpelig i at faae den afhæn-

Semi-vocåler . . og i de Stumme. Høysg.

AG.4. *Hans hele Herlighed bestod I en

|

det. ^Zic^.ij.57i. (prinsessen) var allerede

gammel i at repræsentere ved Hoffet.

elendig lille straatakt Hytte. Bagges.1.58.

i denne Uforstyrrelighed bestod blot Guldets

udvortes Fuldkommenhed. Ørsi. 7.55.

Bang.SE.90. || m. et sammenligningsled i st. f.

et adj. I vare som Stjernerne paa Himmelen

i Msrngtoldigheå. 5Mos.28.62. da han

Jeg selv har . . skrevet alle mine (vaude- var funden i Skikkelse (1907: i Fremtræviller)

i een Aet. Heib.Pros.VI. 56. *Den den), som et Menneske, fornedrede han.

Ene regnet blev til dem, Hvis Velstand 30 sig selv. Phil.2.8. Ingen Stad var som | Ba-

i Contanter stikker. Hrz.D.II.158. Samfunbel i Navnkundighed. Kierk. VI.337. (hendes

øjne) var som den trillende Dugdraabe

i Glans og dybe som en SatiTsten.JPJac.

1.104. ingen var (saa dygtig) som han i

bueskydning og skiløb j || ved adv. *da har

i Rigdom vi drevet det vidt, | Naar

det bestaar af og i enkelte Individer.

Bøffd.LT.75. flerfarvede Stoffer i Uld og

mke.yortHj.IV2.113. et Lysthus, der var

meget berømt, fordi det var i to Etager.

Buchh.TJH.5. Der var 677 Kroner i Sølv.

faa

smst.SO. at det danske Købestævnes Be- har for meget, og færre for lidt. Grundtv.

tydning mere laa i at være et Vareskue PS.V.64. gøre bedre, bedst, klogt, klogest,

end en Salgsudstmmg.BerlTid.V8l922.M. vel osv. i, se gøre sp.527^''. være hjemme

l.sp.5. til grevskabet hører i bankaktier 40 i, se hjemme sp.210^K 7.2) forbindende to

70000 kr., i fideikommiskapitaler ca. 800000 subst. (ell. substantiviske ord) || efter subst,

kr. i jf. bet. 1.2 og i: Alt i Parfumeri (o: der betegner en egenskab (i talespr. næsten

handel m. alle slags parfumer), opslag i bu- kun i enkelte udtr. som have ret i, der er

tiksvindue 1918.

noget i, ingen mening i olgn.). man siger:

7) i henseende til; med hensyn til. 7.1) Fliid (Møye, Umag, Vindskibelighed —

forbindende et adj. (ell. adv.) m. et subst. (jf. for een, som man vil tjene; Fliid i det,

bet. 7.5 og af A. 17.i og s), (han) var en som den samme bestaaer i. Høysg.S.327.

stridbar Mands Søn, stor i Gjerninger. man siger: Skjødesløshed eller Forsigtig-

2Sam.23.20. *Gid hver en Dommer ville hed i det, man forrætter; men, Skjødes-

|

Kun følge vores Helt . . I | simpel Ær- 50 løshed eller Forsigtighed med (andre) Salighed

kun være hannem liig. Holb.Paars. ger. smst.328. Dygtighed (Hurtighed, Fer-

62. man siger definite, at noget er beesk dighed —) i det, man har lært; men Dyg-

i Smagen, og sød i Lugten; men indefitighed til det, man skal lære eller forenite,

at det er beesk af Smag, og sød af staae. smsf. Værdighed i Adfærd, Jævn-

Lugt. Høysg.S.165. Han er høy, jævn, næt, hed i Sæder . . agtedes i Landet. MaZZ.

reen, eller siirlig i sin Stiil, o: hans Stiil KF.32. Flid i Studeringer. sa.SgH.558.

er høy, ]ævn.smst.l66. (vi er) kun faa i *det fast utroligt er, Den Styrke Guder

|

T&l. Mall.SgH.63. *From var hun i Hjer- har i Medicinen. ^a^'g'es.J.^i. Derpaa artet,

i Adfærd saa blid. Thaar.HG.4. Balder beide du med stadig Haand, med Een-

(var) deilig af Aasyn og hvid i Huden. 60 hed i Plan og Kraft i Udførelse. Engelst.

Grundtv.BrS.114. Moldenhawer var . . om Nat.312. (han) var uskyldig nok til at

ei den dybeste i Lærdom, dog den lyse- tro paa kvindelig Bestandighed i Elskov.

ste i Aand, den mest begavede i Anlæg.

Brandes. IX. 35. det har du ret i det

j

er der ingen mening i der j

er (kan

være) noget (ell. lidt^ i det, der kan

være nogen mening (rimelighed olgn.) i det,


du (han osv.) siger; det er vist (i hovedsagen)

rigtigt (jf. bet. 7.5/ Troe mig, hierte

Søster, det er noget i det (o: i den talemaade;

jf. Godtfolk 8p.ll98^*)y at være

kommen af got Folk. Holb.Kandst. IV. 6.

Der er visselig noget i det. De sige.

Carst.(SkVid.VLl06). Du har selv sagt

det . . og Mange har sagt det, saa der er

vel Lidt (o: nogen sandhed) i det. Schand.

TF.II.142. forresten trænger jeg ogsaa til

at være lidt i Ro med mig selv . . „Ja,

det kan der maaske være noget i," sagde

Emanueh Pont.FL.397. m. ordspil paa bet.

l.i: „Der kan være noget i'ed," sa Skrædderin,

han spyttede i Gadekæret. Sjæll

Bond.186. „Der kan være noget i'ed," sa

Karlen, han skulde tærske om igen. sms^.

188. der kan være noget i det, sagde

manden om det tomme glas j

|| styrende

en inf. ell. substantivisk bisætn.: din Sindighed

i at beslutte, din Standhaftighed i

at udføre. i¥a/^./iLi^. ^8. *Synes jer ikke,

der er Noget (o: noget spændende) i | At

narres med Døden? Oehl.SH.l 9, Umueligheden

i at flygte tvang dem . . til at staae.

Blich.fl8SS).II.61. Om eet eller to Aar er

der Muelighed i (nu: for^ at jeg atter

kommer til at reise. HCAnd.Breve.1.106. i

denne stille Bøn følte han . . den vidunderlige

Sødme i at ydmyge sig for en

Kvinde. SMich.Æb.46. Nu skal jeg skrive

Fortsættelsen af Historien. Den skal vise,

hvorvidt jeg havde Ret i at være bange.

Buchh.UH.97. || ved subst., der betegner personer

m. h. t. visse egenskaber, vorder

ikke Børn i Forstand, men værer Børn i

Ondskab. lCor.14.20. *Kun Dværg i Skabning;

I Sind og Styrke Kæmpe. Grundtv.

I

PS.II.269. *Vor Broder i Raskhed, vor

Fader i Aar, |

En

Heldøres Maske han

hader. PMøll.ES.I.115. forsaavidt jeg er en

Plato i Sværmen. Kierk.IV.182. Tobakstalentet

har jeg arvet efter den gamle

hjemme. Han er en Herremand af Guds

Naade, i det Kapitel som udi andre.

KLars.GHF.L8. Du er renere og finere

end jeg, men i Stolthed er du din Faders

DsLtter. SMich.Gio.4 7. nu næppe br. (jf. af

A. 17.3^: altid var Knud mere Konge i

Navn og i Værdighed, Valdemar mere i

Magt og i Evne. Molb.DH.II.278. have

sin mage i, se Mage. || ved subst., der betegner

virksomheder. Et Arbeyd af Guld

er Tøy, som er gjort af Guld; men Arbeyd

i Guld er den Gjerning, hvorved

Guldtøyet forferdiges. Høysg. S. 325. en

Kommissionsforretning i engelske Manufakturvarer,

brandes. 71.445. flere videnskabelige

Anstalter, Fabrikker i Papir og

Tapeter. Sal.1.842. et gammelt en gros Hus

(o: firma, som gør forretninger) i KlædevaTer.BerlTid.'''/a922.M.10.sp.5.

|| vedsubst.,

der betegner personer m.h.t. deres virksomhed.

Jeg vil vide, i hvad Videnskab

I er Doctor. Holb.Mel.III.6. Snedkeren er

een af de kunstigste Arbeidere i Træe,

30

naar han forstaaer sin Kunst. Halloger.126.

Medvider i en Sag. Høysg. S.200. *(jeg er)

Farver, og en Farver i det Grove. Oehl.

C.197. *som Formand i at elske | Hede

Kys og kolde Vine, |

Jubler foran højt

den Y elske. Bødt. 86. at blive Adjunkt i

Dansk ved en lærd Skole. Schand.TF.II.

316. translatør i fransk j især T: en For-

retningsmand i Kartofler og Brændevin.

10 Hørup.1.33. en Grosserer i Stole betræk.

SvLa.SD.14. N. N., Rejsende i Manufaktur.

Tandr.K.27. jf. gøre, rejse i t*. gøre (11.3),

rejse. || ved maals-angivelser. han maalte

Huset hundrede Alen i Længden. Ez.41.13.

Staden er to (eller paa to) Mile i Omkreds.

Høysg.S.131. 10 meter i længde, bredde,

højde, dybde, gennemsnit, diameter, mægtighed

osv. i jf. 3 meter i firkant o: 3 C meter,

se 1. Firkant 1. I Løverdags- Aftes gik vi

20 5 i Tallet fra Studenterforeningen. i?rz.

Breve.l. *(Danmark) maaler ej stort i Mile

(o: m. h. t. miletal). Rich.III.79. 7.3) i forb. m.

refl. pron. sig |i

i sig selv ell. fO, sjældnere)

i sig {jf. ty. an sich) uden forbindelse m. andet;

med hensyn til sit egentlige væsen; i virkeligheden;

i grunden. *For Sagen i sig

self jeg er ej meget bange. Holb.Paars.65.

hånd bar frem et falsk Speil, som viiste

en Ting engang saa stort, som det er i

30 sig selv. sa.Jep.II.3. De Gierninger, et

Menniske giør i sig selv, for sig selv alleeneste

i henseende til sig selv, kalder

jeg stricte moraliske eller physical-moraliske.

FrHor7i.Proc.A2f'. et ret Fod-Spor med

Tæer, Hæl, og saaledes som en bar Foed

i sig selv er. Robinson.1.23 7. Intet er lidet

eller stort i sig selv, men kuns i Forhold

til andre. JSneed.1.398. Inertien i sig betragtet

ey er tilstrækkelig nok til at af-

40 giøre Tingenes Natur. Kraft. (KSelskSkr.

111.286). hvad (er) det U-endelige . . i

sig, i Henseende til dets rette og fuld-

stændige Tdinke? sa.(smst.V1.105). *en Her-

remand, saa sort som Kul; | Men i sig

selv var det Beelzebul. jBa^.^es.7.95. Livet

er i sig selv intet andet end Bevægelse.

sa.L.I.230. Saaret er i sig selv ikke farligt.

Men han skal have Ro.Pont.HK.85.

II

i og for sig ['i'(n'f(nr(i)sai, 'i''(nfcf)r'sai] tid-

50 ligere ogs. i og for sig selv, (jf. IV. for

7.0^ d. s. (især dog som et mere dagl. udtr.,

ofte m. stærkt svækket bet), at Alderen i

og for sig selv ikke var nok til at bestemme

en Konstners Yærd.PAHeib.Sk.

1.201. Det er en bekjendt Erfaring, at

man let kan indbilde Børn, at Noget er

behageligt, som i og for sig selv ikke er

det. Ørst. 111.72. Den ene Farve er ikke i

og for sig skønnere, mere behagelig for

60 Øjet end den anden. CLange.NF.141. Det

er iogforsig en gold og trættende Læsning.

JLHeib.(StSprO.Nr.l22.34). 7.4) ved

verber og vbs.i om det, hvorved arten af en

handling, tilstand olgn. nærmere bestemmes;

med hensyn til (jf. ogs. bet. 7.5). Jesus

forfremmedes i Viisdom, og Alder, og


81

Naade hos Gud og Menneskene. Luc.2.52.

Hånd er oplærdt i viMom.Moth.il. en

Sviger-Søn, der . . kand gaae mig noget

til Haande i mine YoTTQimngei.Holb.Siu.

1.6. *Hun, som en Arving, dem i Klogskab

eiteTs\QgtQV.Worm.Sat.lll. Theenvar

steget i Priis. Gram.Breve.276. Forsee sig

eller forløbe sig i sin Opførsel imod een.

Høy8ff.S.63. Den duer ikke i en Videnskab,

der ikke ræt har lært den; og den duer ikke

til en Videnskab, som ey har Hoved til at

lære den. smst.322. en Undtagelse i (nu

som oftest: fra; denne Regel. M-K.1 780. 789.

vil du være med i (o: til at købe og drikke)

en Flaske Yiin? Rahb.Tilsk. 17 95. 797. (jf.

Hrz.V.87). *intet findes . . Som lignes

!

kan ved det i Haardhed, Styrke. Grundtv.

PS.1I.250. saaledes kan man tage feil i

sin Bedømmelse. Heib.TR.nr.50.2. Gram

og Suhm . . have været med i at skabe

Christian d. 3dies Historie. PVJac. Breve.

102. Søg . . at faae en Udsættelse i denne

Betaling. Gylb.III.211. det tegned sig for

hende . . voksed i Klarhed, tog af i Klarhed

og blev hoTte.JPJac.II.47. to ansete

kunsthistoriske Forfattere (har) gjort sig

skyldige . . i den groveste Misforstaaelse

i hans Stilling i Kunsthistorien. KMads.

HM.48. undervise i geografi I forene sig

i, se forene sp. 388^'^. GV.l(jf. bet. 8.«;. der mangler 20 øre i to

kroner 7.5) (dagl.) 'i det i (jf. bet. l.s) || i

forb. m. adj. (jf. bet. l.i) : med hensyn til natur,

vækst, udseende osv.

(jf. af A. 17.2^. han

var noget forknyt i det han er meget

i

hidsig i det levkøjerne er j kraftige i det j

II (jf- ^^^' 7-4) ved verber, der betegner en

(især gentagen) standsen i udførelsen af en

handling olgn. hakke, hikke, hive, hugge,

10 stamme, standse, stoppe i det, gribe, tage

sig i det olgn., se de paagældende verber

samt det 1.3.

8) om den form, hvori noget fremtræder

om den egenskab, hvori noget gives ell.

ruges. *man deraf (o : af dagbogen) kunde

lære . . Hvad bruget blev | i Snus, hvad

udi Røg-tohaek. Holb. Paars. .34. (det er)

bedre, at Debauchen skeer i Vand end i

Viin eller Brendeviin. sa.^ars.J.6. At faae

20 eller tage noget i Pant, det skeer altiid

med Eyerens Minde; men at faae eller

tage noget til Pant, kan være imod hans

Villie. Høysg.S.322. (hun) skal faae en heel

Tønde Guld i Medgift. Gylb.(1849).1.160.

(præsten) kommer sgu til og futte hele

Offeret a' illdehr2endsel.Wied.BS.lO. give

ell. faa i almisse; faa i arv (se m. Arv S.i);

tage ell. give i betaling, i bytte (se H.

Bytte 2 og S); i erstatning, i foræforegribe

en i noget, 30 ring; faa i (jule)gave; have dl. faa i løn,

se foregribe 1. forkøbe sig i noget, se for- i renter, i udbytte; betale ell. give i

købe, gøre, rejse i, se gøre (ll.s), rejse, drikkepenge, i leje, i skat; give ell.

gaa valg ell. vælge i, se disse ord. || om den faa itilgift. || herhen nærmest (bergensisk)

ell. det, som kærlighed, glæde olgn. gæl- lad Pigen springe efter fire Skilling udi

der, denne er min Søn, den Elskelige, i Caffee (o: hente for 4 sk. kaffe). Holb.Kandst.

hvilken jeg haver Behagelighed (1907: i III.4. sa.Stu.1.4. om form ell. skikkelse,

II

hvem jeg har Velbehag}. Matth.3.17. hun hvorunder noget kommer, viser sig olgn., et

forlibede sig siden i en ung Græve. Holb. kunstværk olgn. er affattet ell. udført, den

Kh.513. *saa vil vi, | Til Trods for dem, Hellig Aand foer ned i legemlig Skikforelskes

i hinanden. Eiv. (1914). III. 184. 40 kelse, som en Due. Luc.3.22. (Jesus) sagde

forlyste sig i, se forlyste 2. finde behag, til dem i Lignelser: hvorledes kan en Sa-

fornøjelse i olgn., se Behag (1), Fornøjelse tan uddrive den anden? Marc.3.2 3. man

(2). (?iu næppe br.:) Samme Skolemester siger: — i Lignelse og Gestalt af (dog

diverterede sig daglig i (nu: medj at rættere, efter) et Menniske, naar noget

prygle. Overs.afHolbLevned.6. jeg havde ligner et Menniske. IIøysg.S.325. *Hvad ei

ret Ynck i (nu: havde medynk med^ hænde. de gidder hørt i Prosa, | Det siger han

KomGrønneg.1.252. især vedpart. : forelsket, dem snildt sub rosa. Oehl.SH.43. Naar en

forgabet, forlibt, indtaget i ofl. jeg elsker Componist vælger et bekjendt Sujet, alle-

Dem, jeg er ret hvad man kalder skudt rede behandlet af en stor Digter, men i

i Dem. Heib.Poet.VII. 293. (sj.) ved rene 50 en anden 'K.nnstiorm. Heib.Pros.VI.31. *0g

adj.: hun var lidt blind i sine Børn. HC Længselen bar Blomster I Sangen fra

|

And.AV.85. *Anna var i Anders kjær, men hans Bryst. Winth.HF.30. unge, deilige

knibsk alligevel. ^afe/.i^S.^i. glad i, se Piger, klædte i en besynderlig, halv ori-

glad sp.l012^^. ved verber, jl der betegner entalsk Smag. Gylb.I.231. (minderne) kom

savn, hindring olgn. (jf. ogs. bet.

7.5J. alle i Duft af . . Roser. JPJac.1.48. Prinses-

gode og onde Særheder i mit Individ forsen og det halve Kongerige. Et gammelt

enede sig til at give mig i Kraft hvad Æventyr i Vers og Rim. Drachm.(bogiitel.

der manglede mig i Styrke. Bagges. DV. 1878). *Snart vil Naturen sørge paa sin

IX.282. han hindrede tyven i hans fore- Grav: | Da maa vi synge vel i andre Totagende

jeg var forhindret i at være 60 i ner. sa.DM.33. ved det største Lurfund

til stede ved festen m. j angivelse af, hvor her i Landet . . have vi fundet to i C og

meget der mangler (m. h. t. et vist fuldt fire i Es stemte Lurer sammen. Aarb.1893.

maal olgn.): der fattes Lidet udi (1907: 186. (digtet) var affattet i franske Alex-

ij, at du jo overtaler mig til at blive en andrinere. CSPet.Litt.I.506. en tragedie i

Christen. ApG.26.28. Kirkeuhret . . mang- græsk stil en kirke i romansk stil j

lede næsten fire Minutter i tre. KLars.

I et

portræt i legemsstørrelse i

32

Mendelsohns


83

symfoni i A-dur et baand i danske far- Brusen. CKMolb.SD.6. det fik de at føle i

i

ver i jf. udkomme i tryk o: i trykt skik- Hundrede af Smaating. JPJac.I.116. (trapkelse.pen)

der i en fem, seks Trin førte fra

9) G) om den person (sjældnere : ting), som Havestuen ned i Haven. 8ws^./1.58. Hun

har en vis egenskab. Have en god Ven i smilte. Og først i dette Smil saa' Martha,

een. Høysg.S.284. Vi har i Trondhiem en hvor smuk hun var. Pont.UE.38. vi klin-

overmaade flitig og skiønsom Mand i Reckede i Cognak. Wied.LH.135. drikker eder

tor Schøning. Langebek.Breve.243. i at faste ikke drukne i (1819: af; Yin. Ephes.5.18

(har man) vildet finde det store Middel (1907). pengene betales i danske kroner j

til at giøre Sielen . . fri fra Legemet. Kraft. 10 pifte i fingrene badet i taarer, sved olgn.,

j

VF.372. En tapper Søn af en tapper Fa- se bade 1.2. sy i haanden olgn., se Haand

der saae man i Christian IV. Mall.SgH.300. sp.561\ („kun i daglig Tale.« VSO.; II nu

*I har bespiist en Gud i ham, og en i kun dial., jf. Feilb.) om vaaben olgn. vi

mig. Wess.77. *Omfavn i hver en ædel vilde gierne slaaes med dem udi Kaarde.

Mand din Ven. Bagges.V.6. *saa skal i mig IIolb.Tyb.V.8. (jeg vil) bevise jer over, en-

|

Du altid see en god, en gavmild Fætter. ten I vil i Kaarde eller tørre Hug.sa.Er.

Oehl.A.106. *Danmark saa' som Ven hos IV.2. Ober- og Underofficerer (paa ski-

Ven Vilhelmus Bisp og Konning Svend; bene) tordner paa Bromanden, jeg skal

I

|

Det end har set et andet Par I Absalon lukke op, og undertiden pisker mig dyg-

|

og Valdemar. Grundtv.PS.III.202. i denne 20 tig af udi deres Kaarde, som Løjtnant G.

Mand gjenki endte (han) Toldbetjenten gjorde. Cit.l756.(HistMKbh.V.249). (de)

lwan.Eauch.i.77. *en Pigeflok, | Som ei fandt, hvor de landede. Døden i Sværdet.

Hjemmet vrager, Som i Lidt har nok. Grundtv.Saxo.III.191. At dænge En i | sin

PalM.VIII.159. Nero . . sagde, at der var Kaarde, i sin Stok. At trække En igien-

gaaet en stor Kunstner tilgrunde i ham. nem i sin Jagtpidsk. VSO. (læreren sagde:)

Goldschm.Hjl.II.129. Kjærligheden har .

• • «jeg (skal) høvle dig — i denne Barde."

i Digterne sine Fræster. Kierk.III.84. *I Hvorpaa han høvlede Synderen „i" en

Manden, der staar for eder, hin Unger- uhyre lang, flad Barde af | en Rv al. HKaarsb.

svend I ser. Ploug.1.31 7. (videnskaben) havde M.89. (overf., bibl; II jf. bet. IS.i og af A.9)

sit internationale fællessprog i latinen. 7iZ/i 30 om maaden, hvorpaa en handling ud-

Thoms.Afh.I.lll. ikke en skreven Tøddel

lod han efter sig, der kunde melde om,

hvad der i ham var tabt. JPJac.II.23. Du

skabte Adam og gav ham en Medhjælp i

Eva (o: hun blev hans medhjælp) (Chr.VI:

gav ham en medhielpere, Eva.). Tob. 8. 7.

Hun vidste . . at i Landsbypræstegaardenes

. . Døtre havde den danske Kvinde

føres, en følelse næres, du skal elske Herren

din Gud i dit ganske Hierte (1907:

med hele dit Uierte). Matth.22.37. denne

Kalk (0: denne vin) er det nye Testament

(1907: den nye Pagt; i mit Blod.iwc.^^.

20. i dig skulle alle Slægter paa Jorden

ve\signes.lMos.l2.3. smst.l8.18.jf.:JJ di ham

(nu: med ham; endtes den Svabiske Stamme.

Holb.Kh.749. 10.2) om det stof, der er

40 brugt til udførelse af noget, en Deel Billeder,

blandt hvilke et smukt gammelt,

qvindeligt Hoved i Sortkridt. T7m//i.FIJJ.5.

Spejle med Blomster i Hvidt og Bronce

malet op paa Glasset. JPJac.II.160. et

Kors i rød Agat. Drachm.PV.92. et lille

Fabeldyr i Bronce. PLevin.SG.93. man har

de skønneste Sager i Hvidsyning, Kunstbroderi

og Kvinstv?evning.VortHj.III1.113.

Billeder af Paafugle . . udført i Blaakridt

50 og sort Smørelse. JVJens.Sk.ll7. male i

olie, i tempera i i guld \

sat sine huldeste Blomster. Pont.FL.62.

Der er gaaet en Procurator tabt i ham,

d. V. s.: Det er et Tab at han ikke er

bleven Procurator. Siesbye. || (bibl.) om den,

ens ord passer paa. Og i (1907: paa^ dem

fuldkommes Esaias Spaadom. Matth.13.14.

10) ved hjælp af. 10.1) om middel ell.

redskab, det skal betales i gulå.Moth.I2.

Hånd trækker ham ud i (1731: etter) Haaret.

Holb.Bars.1.7. At ophænge noget i et

Baand. Høy8g.S.113. At blæse i Valdhorn;

i Trompet, smst.lll. Dog siger man: At

foræde sig i noget, men ikke, paa noget.

smst.112. Kan jeg først faae Sigte paa dem

. . i tolv Skud ligge de alle. Oehl.0S.236.

Jeg studsede, og yttrede i et Par Ord

min Deeltagelse. Blich.(1920).XIII.57. Han

erlægger sine Afgivter for en stor Deel

i Fisk. sa.fi 855;. 77.55. her er dit Banner I

I dette Tegn (o: korset) skal Du sejre!

smst.IL25 (jf. Arlaud.38). *Røstl du her-

fortjenstmedaljen

et møblement i mahogni j 10.3) om den,

hvis myndighed paakaldes under udførelsen

af noget, med hvis bistand noget

sker. velsignet være den, som kommer

i Herrens 'i^avnlMatth.21.9. *I Jesu

Navn Skal al vor Gerning ske. SalmHj.

I

102.1. *at løfte Danebrog | Til i Herrens

Navn at vinde. Grundtv!PS.V.365. efterat

ligeted

Røst! . . Hvor du henklang, Smel- 60 I Mængden . . i Kongens og Lovens Navn

I

du Hjerter i Sang. Ing.RSE.VL204. forgjæves er opfordret til at adskilles.

t I Hals og Haar bruges ordsprogsviis:

At drage Een i Hals og Haar o: med Vold

og Magt. VSO. (jf. II. Haar 2.2;. *I Kys de

sig beruste Som | den stærkeste Drik.

Winth.HF.182. *tale til sit Folk i I Havets

Grundl.(1849).§94. Rigsforstanderen . . udøver,

saalænge Rigsforstanderskabet varer,

i Kongens Navn (o: som hans stedfortræder)

alle dennes 'Rett\g\ieder.smst.§12.

Naar Præsten kommer til den syge, hil-

IX. Rentrykt Vii 1926 8

34


86

ser han ham venlig i Gud. Alterbog. 456. Masser, som de optræder i om Foraaret.

Naturens V.1919.17. i et sæt (et spring olgn.)

I var han ude af sengen flyde i strømme,

se flyde 1. || i staaende forbindelser, i

i Pokkers Skind og Been, hvad har han alental ell. alenvis; tale i (al) alminde-

da gjort? CKMolb.Amb.52. Hvad i alle lighed; (alt) i alt (se II. al 7.2;; i alvor;

Djævle brænder åer? SMich.Dø.76.

i besynderlighed; i bund (oggrund);

11) (ofte paa grænsen af bet. 1.8^ om aar- i dyre domme; i dølgsmaal; i eet

sag. At qvæles i et Stykke Kløå.Høysg. (væk) (se II. en llj; i alle (ell.hvert, sslsl)

S.106. *i sin Skræk Forglemte han at lo fald (se I. Fald | 5); i en fart; i flok

spore væk. Bagges.I.169. hun skriger i Fortvivlelse.

Kierk.IV.H83. Tænderne klaprede

i Feber. Goldschm.1.383. Det var i Ærgrelse

over Marie Grubbes Afslag, at han

havde gjort disse Folk til sit Selskab. JF

Jac.1.203. i min forvirring greb jeg de

fale nøgler flokketal, flokkevis; i flæng; i forbigaaende;

i forpagtning; i fællesskab;

i galop; i gennemsnit ('.^'ewnemsnitlig);

i det gode; i grunden; i hast;

i det hele (og store); i en (god) hensigt;

i hinderhoTd; i hovedsagen; i kor;

I

|| m. overgang til indrømmende i kæde; oven i købet; i eet køre; i

et.: trods; uagtet, for sin egen Person lod (og kvintin); i løn(dom); i lige,

er han ikke en suur Sild værd; i alt dette nogen maade; i alle, visse maader; i

har han de sletteste Tanker om sin Fruel 20 rigt maal; i (embeds) medfør; i minde

Riis.ÆD.A4v. den gode Stad Fredericia

maatte lee i al sin \J\ykke. Kierk.IV.177.

Kanskee jeg i al min Fattigdom dog er

rigere end I, og i al min Ringhed mere

høibaaren. CKM.olb.Amb.172.

12) overensstemmende med || (bibl.)

om tilstræbt lighed (d. s. s. efter l.i). lader

os gjøre et Menneske i vort Billede, efter

vor Lignelse. lMos.1.26. j| (nu næppe br.)

lighed; i mængde; i overflod, overflødighed;

i (alles) paahør, paasyn; i

(smaa) partier; iegenperson; ipundevis;

i rad; isandhedCsanrfeZi^j;i skridt;

i skæppevis; i smaapluk; i en snup;

i spandevis; i eet ell. iuldt spring; i

spøg; i (al) stilhed; i strømmevis; i

stykkevis; i særdeleshed; i tavshed;

i alle (ethvert) tilfælde; i en (ufor-

d. s. s. efter 8.1. *(gud) som i sin vise 30 skammet) tone; i trav; i trit; i eet ell.

Orden Har sadt stoer over stoer og store træk; i tugt og ære; i tønde-

|

os til størst paa Jordenl Ew.(1914).1.179. vis; staa hen i det uvisse; i saa vidt;

*Lykken svæver over Urtegaarden, Naar i vrede; i øvrigt; i det øvrige. |

|| ved

Støvet lægges i sin Skabers Haand, Og superlativer (vist efter ty. im mindesten

|

alting ventes i Naturens Orden. Grundtv. olgn. ; jf. ænyd. i ell. til (det) mindst(e), æda.

PS.VI.243. Men fælles Stamme, i Natu- at minstæ, fsv. at minsto, sv. åtminstone) i

rens Orden, forynget | har sit Løvs saft- det mindste, højeste (se II. høj II.2;, (i

grønne Rad. Ploug.1.69. (bibl.) om ord- alm. spr. nu sjældnere \\ /^ ringeste, længste

ningsprincip (d. s. s. efter 8.1). Disse ere osv.j egl. saaledes at det (nævnte) er det mind-

Noah Børns Slægter, i deres Afkom (Buhl: 40 ste osv.; som det mindste (osv.); mindst (osv.)

efter deres Afstamninger j. iMosJO.55.

13) i faste forbindelser, der bruges m.

bet. som adv., præp. ell. konj. 13.l) m. bet.

som et adv. (jf. u. bet. 3.ij, især maadesadv.

Jeg frygter hånd har tagen det op i

anden mening (o: anderledes, paa en anden

maade)y end ieg har sagt det. Moth.I3. at

købe noget i punde tsd. smst.ll. f mand

burde i (nu: paa^ ingen Maade lade see

I det ringeste maa I begynde jer Tale af

det Ord: Saasom eller Eftersom. Holb.

Kandst.1.2. Høysg.AG.74. Jeg har da spurgt

Manden, hvad Omkostningerne kunde være

i det nøieste. Gram.Breve.122. de højere

Glæder ere i det korteste ligesaa lange

som \Avet.Blich.(1833).V.170. „var jeg kun

istand til at bidrage lidt mere til vort Udkomme!"

. . „Gjør De ikke i det Yderste,

nogen slags Intolerance imod bemeldte 50 hvad De ksin?'' Gylb.VIII.14. en Capital,

slags Folk. Gram.Breve.188. de Unge, som

vil læse Bogen, gjør best, om de første

gang gaaer det forbi, som er trøkt i mindste

Stiil (o: med de mindste typer; jf. bet. S).

Høysg.AG.Fort.3r. *løft din Røst i Sang

(jf u. bet. 10.1;. Grundtv.PS.IV.500. *Saa

lod jeg ned dem (o : vinens strømme) svømme

flange gyldne jyr2ig.Bødt.97. *Hun

I

Spydet svang i lige Kraft (o: lige kraf

tigt) Med I

VI.131. *Jeg vandrer rask langs Stranden, |

man ikke kan eller tør formindske i det

Allerringeste (o: paa den ringeste maade).

smst.83. Et Bud . . kan man træffe at se

eller et rødfrakket Postbud, ellers holder

Folk sig i det Længste inden Døre. Bregend.

(BerlTid.yal926.Sønd.l.sp.3). vil du ikke i

det mindste laane mig 10 kroner j || som

grads-adv. C9 det spørgsmaal, om og i

hvilket omfang (ell. i hvilken udstrækning^

Venstre og med Høire. Winth. 60 en retsbetjent er ansvarlig for sin fuld

hvor Havet gaar i Brus. Jørg.BR.40. *det

øser fra Skyen i Spande, alting | paa Gaden

er drivende vaadt. Stuck.D.22. (myggelarverne)

kan være til Stede i stor Mængde

(om efteraaret), men sjældent i de uhyre

mægtigs besvigelser I i høj grad olgn.,

se u. Grad 1. || om adv. m. fastgroet i se

igen, imidlertid, især; paa grænsen

af bet. som adj., brugt somprædikatsord, staar

ihjel, itu \\ adverbielt (uden efterfølgende

præp.) bruges i s t e d e t , d. s. s. i stedet derfor

86


87

ell. for det. 13.2) i forbindelser, der har bet.

som en præp. || i forholdsled, der staar i

forbindelse m. en følgende præp. (de fleste

af udirykkene bruges meget lidt i talespr.,

men er især karakteristiske for emb. og forretningsstil,

jf. der flagedes i anledning af

(„for" ell. „fordi det var") kongens fødselsdag;

vore bedste ønsker i anledning af

(„ved" ell. „paa grund af") aarsskiftetl ; i

anledning af; i begreb med; i besid- lo

delse af; i betragtning af; i flugt

med; i forbindelse med; i forening

med; i forhold til; i forligning med;

i form af; i forsvar af; i fortsættelse

af; i færd med; i følge af (nu: ifølgej;

i henhold til; i henseende til; i kraft

af; i lag med; i lighed med; i løbet

af; i mangel af; i medfør af; i modsætning

til; i nærværelse af; i overensstemmelse

med; i overværelse af; 20

holde i („til") raade med; gaa i rette

med; i sammenligning med; i stand

til; i stedet for ("j/. deristedenfor^; i III. hægte 2. 15.3) svarende til bet. 2.3; i forb.

tilfælde af; i („til") trods for; være eZZ. m. et handlingsverbum bruges i (i med) for

staa i vejen for. || som adv. (uden efter- at udtrykke, at handlingen begynder (pludfølgende

præp.) bruges en del af disse forselig) for at fortsættes i længere tid ell. m.

bindelser, naar der ved subst. staar et ord i større kraft, brokke, brænde i, se disse

attributiv stilling: i den anledning (0: ord. Han sad tavs, til Brølet og Skraalet

derfor, desangaaende olgn.); i dagens anled- begyndte, da brølede han i som et vildt

ning; i den forbindelse; i den ell. saa hen- 30 Dyr, for om muligt at overdøve de Andre.

seende; i mit sted (men: i stedet for mig); Schand.F.349. *Byens Klokker faldt i og

i det sted; i saa tilfælde; i givet tilfælde k\sing.FyensV:'^/i2l921.5.sp.5. falde i med

olgn. i forholdsled, som (uden II følgende præp.) frost, regn olgn., se falde 9.9. hænge i

selv bruges som præp. ifølge; i jævne; (med), se hænge 8.2. komme i med, komme

se ogs. ibag, iblandt, igennem, imel- i nær forbindelse m. (person ell. ting); komme

lem, imod; præp. m. overflødigt tilføjet i: i gang m. (arbejde olgn.). stemme i (med),

ifor, ifra. 13.3) om forholdsled, der har begynde at synge (kraftigt). Det sætter an,

bet. som en konj., se idet, ifald.

i eller paa med Regn. Høysg.S.39. sætte

B. som adv. (uden styrelse).

i med et brøl, en fanfare, et skrig, trav

14) svarende til betl. 14.1) svarende til ^ olgn. At tage i (bestille). Der er nok at

bet. 1.1. *De nysselige Hænder smaa . . tage i (eller at tage Haand i). VSO. *Han

|

Med Streger i og Negle paa |

Saa fuldt

som andre store. FMøll.1.106. *Hun bar en

en Sølvnaal udi.

fyldig Fletning Med ]

Winth.HF.180. vi sidder i

en

(o : i mudder ell.

lign.) til halsen I

tegnebog med 100

kroner i \ 14.2) svarende til bet. 1.2. En Kjol

med Sølvknapper i. Høysg.S.178. Døren var

aflaaset, men Nøglen sad i.PolitiE.^^lxl922.4.

en hat med fjer i j et

træ med en gynge 50

i i 14.3) svarende til bet. l.s: ligge i med,

være i med, se ligge, være. 14.4) svarende

til bet. 1.4. Viin med Sukker i. Høysg. S.290.

15) svarende til bet. 2. 15.1) svarende til

bet. 2.1. falde i (til halsen), se falde 9.9.

fylde (blæk olgn.) i. Det vil ikke gaae i

(nemlig i et Rum, som er for lidet). IfO.

laasen gik i I Fjorden

. . er tilfrosset .

Paa Tilbagevejen .. kørte et Par Gaardejere

ude paa Dybet i med deres Jumbe- 60

\^QirQtø\Qr.NatTid.''''liil925.M.l.sp.2. lukke

("døren, vinduet osv.) i; m. udeladelse af

lukke: Jeg kan ikke faae Porten i. YSO.

lægge i, lægge (brændsel) i kakkelovnen.

skænke fvin olgn.) i (0: i glasset olgn.).

*0g i slog han Døren bag efter saa brat.

Bagges.DV."^111.174. han slog sømmet i i

Døren til Pigekammeret blev smækket

i. Stuck.lII.270. spring il (o:spring ixmn-

det!). hun stak sin brystnaal i I „lad

mig

faa noget mere øl." — „nu skal jeg tappe

trak døren i

i" han i j || m. opløsning af

deri: *hvert et Spor paa Stien var, |

Der

faldt min Taare \. Boisen8Viser.297. \\ m.

udeladt verbum. *Vindvet il men tyst og

Søvnen er den Syge god. Drachm.

varlig, I

RR.116. efterstillet et adv., som II angiver

bevægelsens retning (jf. efter 12.8^; om bagi,

fori osv. se disse ord; ^ om verdenshjørner:

Natten gav Stille og omløbende Vinde,

saa at vi næste Morgen fandt os forsatte

et godt Stykke Nord i. S^^iZZe.GaZ.JII.J 75.

de tyske Torpedobaade holdt da inde med

Skydningen og stod Syd i. BerlTid.'V8l915.

Aft.l. Paa Slæderejsen tilbage mod Land

drev han (o : Peary) stadig østeri. NaturensY.1920.248.

15.2) svarende til bet. 2.2.

solen faldt i, se falde 9.9 (3). hægte i, se

tager Haanden med mi^ i, | Og

med sin

Aand staaer trolig hi. Kingo.406. 15.4) svarende

til bet. 2.4. Nu maa der ikke mænges

mere i. VSO. der er kommet sukker i

j

16) svarende til bet. 7.2. *Det klinger ikke

just i alt for fiin en Tone,

Kone her tillige viises ud,

|

|

At Hest og

Dog

er der

noget (o: nogen mening) i. Wadsk.lOl. det

staar i Herrens Haand, med Hans Hjelp

skal jeg holde ud, saalænge der er nogen

Rimelighed i (0: deri). Grundtv.E.48.

IV. i, adv. og præfiks, [i] (arkais., sj. e.

se u. isaa; jf. MDL.94). {ænyd. glda. æda. i,

e, æ, run. æi, é, æ (Wim.231), oldn. ei, æ,

å (i forb. å me9an^, sv. e(-), ty. \e,jf. got. aiw,

nogensinde (egl. kasusform til aiws, tid), besl.

m. gr. a(i)ei, altid, smL gr. aion (lat. ævum^,

tid (se I. ej^ || sa. ord er første led i eje-

god, evig, evindelig, jf. immer, ædru ||

en

dial. sideform is (se Feilb. u. 4.1) er muligt

opstaaei af isaa || nu kun dial., arkais. ell.

(i bet. S) undertiden i let gldgs. farvet skriftspr.)

1) som tids-adv.: altid; bestandig;

stedse; vist kun (jf. bet. 2) i forb. m. to

komp., for at angive vedvarende stigning i


89

grad. han bliver i bedre i bedre (o: bedres 287. han (havde) stadig Øjnene hos Præ-

bestandig). Feilb. 2) {ænyd. i lign. anv.) som stefrøkenen, der . . ikke vidste, at hun

en slags konj. i forb. m. komp., især (korre- blev iagttaget. Pon^.I/P. 777.54. (mændene)

lativt) i paralleliserende bisætn. (og hoved- kunne vindes uden Ord ved Hustruernes

sætn.): jo. MDL.94. Feilb. nu blev det i Vandel, naar de iagttage (1819: skuej eders

længer'' jo varmere. KLars.Ci.177. i mere (o: hustruernes) Vandel i Frygt. lPet.3.2

mandfolkene slider, i tykkere blir fruen- (1907). styrende en bisætn. Jeg il standsede

timmerne. jff/oWø.SiJ.i. I flere i bedder. af og til, for at iagttage, om Lyset bevæ-

GravLS.48. 3) som præfiks ell. partikel m. gede sig.Blich.(1920).XIV.215. \\ (i stift

almindeliggørende (ell. indrømmende) bet.; 10 skriftspr.) m. obj. (ipass.: subj.) og inf. Det

i forb. m. pron. og adv., der begynder m. hv-, polypformede Dyr . . er aldrig iagttaget

se ihvad, ihvem, ihvo osv. (jf. VS0.III.5); at undergaae nogen saadan Uddannelse.

endvidere opr. i imedens, inaar, som for JapSteenstr.F.7. || uden obj. Hendes milde

den nuværende sprogfølelse nærmest hører Øjne løb iagttagende rundt i Kredsen.

sammen m. den ndf. u. i- 2.3 anførte gruppe Schand.IF.13. (børn) lære at vende deres

|l dial. forekommer i ogs. adskilt fra hv-or- Opmærksomhed i en bestemt Retning . .

aet, fx. hvor smal gaasekonens søn i (o at knytte det ny til tidligere gjorte Er-

end) var blev en. OL Grønborg.Optegnelserpå faringer; de . . forstaa nu at iagttage (o:

Vendelbomål.(1884).114. \\ (jy.) undertiden tænke over, hvad de ser). KFrederiksen. Anbrugt

som indrømmende adv.: jo. (hun) kunde 20 skuelsesundervisn.(1896).ll.

. . ikke hytte sig, det (o: at) hun var i

stor (d: vigtig) af hendes kunster, sms^.i 55.

V. i, interj., se ih.

i-, i ssgr. 1) ['i'-] af 1. 1, i (især sprogv.)

ssgr. som I-agtig, I-Lyd, I-Omlyd. 2) af

III. i. 2.1) trykstærkt ['i-], m. verber (ell.

verbal-afledninger) som sidste led, /æ. idømme,

iføre, igaaet, Igang, iklæde, iskænke.

Islæt, istemme osv. (ssgr. af mere tilfældig

art er ikke medtaget ndf). 2.2) tryksvagt (i

alm. m. hovedtryk paa den efter i- følgende

stavelse), i treleddede ssgr., hvis første to led

er præp. i m. styrelse, og hvis sidste led er

(en afl. af) et verbum, fx. iagttage, ihukomme.

Ihændehaver, imødekomme(nde),

irettesætte, istandsætte, iværksætte osv. (de

talrige mere tilfældige ssgr. er ikke medtaget

ndf.). 2.3) tryksvagt, i nogle præp. og adv.:

ibag, iblandt, ifor, ifra, ifølge, ifør, igen,

igennem, ihjel, ijævne, ikuld, imellem,

imidlertid, imod, især, itu, samt i konj. idet,

ifald. 3) (tryksvagt) ajf lY. i, i ssgr. m. pron.

og adv., som begynder m. hv- (se ihvad,

ihvem, ihvo, ihvor osv), samt i ijo, imedens,

inaar, isaa. 4) af forsk, oprindelse er

i- i Idræt, Igæld, ihærdig, Ivand(e).

i-aften, -aftes, se Aften 6.

iagttagne, v. [i'ag(d),ta?(q8)] jf.: i agt

tkges.Høysg.AG.106. præt.-iog; part. -taget,

vbs. -else (s. d.). (ænyd. d. s.; jf. tage i agt

u. Agt sp. 363^^- og ty. in acht nehmen)

1) Cp give agt paa; lægge (nøje) mærke

til; observere; især : se med opmærksomhed

paa (noget); betragte nøje. Jeg vil . .

tage Sted paa Galleried . . for at i agt

tage Folckes Forhold og Gebærder der.

Holb.UHH.Prol.Ssc. en ung Mand af formaaende

Familie er en Guldfisk . . og en

saadan stakkels Epouseur bliver iagttaget

med moderlig Aarvaagenhed.C^em/i.iV^2''.J.

iagttagne 40

2) tænke nøje paa (noget) af hensyn til

paafølgende handling. 2.i) (nu især emb.).

idelig have (noget) i tankerne for at rette

sig efter det; overholde (en lov, pligt, skik

olgn.) nøje; efterleve, (han) i agttog (en)

skiønsom Ministers Fligt. Holb.Ep.I V.421.

hvad bør Staten iagttage (o: hvilke regler

bør den følge) ved Skribenternes Yttringer

i Religions-Sager. Birckner.Tr.91. de

30 ære Guderne . . og iagttage Fædrelandets

hove. Engelst.Nat.122. Ministrene (kan i

rigsdagen) forlange Ordet, saa ofte de ville,

idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen.

Grwwd^/i 849^.^6,9. hvad skulle vi iagttage

(of: hvilke forskrifter skal vi følge) med

Drengen, og hvad skulle vi gjøre ved ham

(Chr. VI afvig.). Dom.13.1 2. Et Testament

bør være oprettet under Iagttagelse af

visse Former, der med største Omhu maa

40 iagttages. JurFormularbog.^12 9. || m. en sætning

som obj. der findes Procuratores,

hvilke dagligen søge at distingvere sig

ved saaåant (o: at skæmte), ey iagttagende

(o: betænkende), at hvad som er anstændigt

udi et Selskab . . er u-anstændigt . . for en

anseelig og høy Rett. Holb.Ep.I V.4. (nu

||

ia ell. iah, interj. [i'a*] {jf. ty. ia(h); 1. br.) lægge mærke til for at udnytte; af-

lydord; 1. br.) gengivelse af et æsels skryden. vente, (han) iagttog en Tid, da Amaral

*(æslet) rystede sit Hoved | Og stønned maatte troe havairavddrenåe.Blich.(1920).

sit I—&h.Winth.HF.187. *„Hvad siger Æs- 50 XII. 111. 2.2) CO passe paa, at man (selv)

let, Æslet med Øren?« „J-a, i-a, i-a I« forholder sig paa en vis maade; bevare (en

|

NEPetersen.Tusendfryd.(1888).38.

tilstand, et forhold osv.). (han) iagttog (o:

udviste) . . den Forsigtighed . . at gjemme

Dokumenterne.^a?ic/i. VII.264. han iagttog

det strængeste Incognito. Blich.(1833).Vl.

122. ofte i forb. iagttage tavshed: jeg

vilde iagttage absolut Taushed mod mine

. . ^ds^rmeste. Kierk.yi.206. Schand.AE.66.

Professoren var falden lidt i Søvn, og

60 man iagttog Tavsheå.Jørg.RB.160. 2.3) (nu.

1. br.) passe paa, at noget sker fyldest; varetage

(rettigheder olgn.). Marsken lod sig

indfinde for at i Agt tage sin egen Interesse

(o: paa en rigsdag). Holb.I>H.I.620.

Fraværende . . som ikke selv kan . . iagttage

deres Tarv og Beste.Stampe.1.97. Der


41 iaj^ttag^elig: Ibenholt 42

var ingen, som iagttog Kronens Rettigheder.

Wand.Mindesm.I.194. at iagttage min

Onkels Tarv hos et . . Handelshuus.(3^ern/i.

VIL148.

C3 ia^ttag:elij^, adj. [iag(d)'ta-'q8li]

som kan iagttages; især til iagttage 1. Perioder

. . hvor Fremskridtene ere Jangsommere,

eller neppe iagttagelige. GForchh.

DG. 7. for Novalis er Naturen .. en sanseligt

iagttagelig Indbildningskraft. Brandes,

1.225. Naturfænomener, som vare iagttagelige

af Alle. Høffd.Psyk.213. Iagttagelse,

en. flt. -r. vbs. til iagttage. I) til

iagttage 1: observation (om handlingen

ell. dens resultat). Andre (naturfænomener)

opdage vi ikke uden forsætlig at henvende

vor Opmærksomhed derpaa; at indsamle

Kundskab om saadanne er Iagttagelse.

Ørs^. F.iiS. at anstille Iagttagelser

over Søplanter. ZterÅ;.Fi.jf77. (han gav sig

af) med astronomiske Iagttagelser . . han

observerede Sol- og Maaneformørkelser.

Hauch.MfB.86. det virkelige og individuelle

Menneske vilde man granske med en

Iagttagelse, der slibes som en spids Naal.

JLange.MF.228. (Sibbern) havde stor Evne

til Iagttagelse og stor Glæde ved at gøre

Iagttagelser paa det sjælelige Omraade.

Hø/fd.BF.99. II (1. br.) evne til at iagttage

(1).

Er han ikke lykkelig? Du har ingen

Iagttagelse. Rode.EM.51. 2) (især i stift

skriftspr.) til iagttage 2(i). Hvad . . angaaer

. . Tidens og Stedets i Agt tagelse, da . .

er (den) iornøåen.Holb.Ep.1.357. Ridderne

af Johanniter-Ordenen . . fremturede udi

deres Stiftelses i Agttagelse (o: overholdt

dens love). smst.IV.411. vore Pligters i Agttagelse

udi YeYåen.Mossin.Term.650. den

der binder sig til visse Iagttagelser (o:

regler for afholdenhed) ved Spiise og Drikke.

Ew.(1914).IV.175. Med . . Iagttagelse af

selskabelig Høflighed aflagde (han) Besøg.

Goldschm. V.91. (emb.:) Hvilket herved meddeles

til Efterretning og fornøden Idigttdigelse.DSt.1922.

139. Iagttagelses-, i

ssgr. (især tSi) af Iagttagelse 1. -aand,

en. (sj.). et Menneske, hos hvem Eftertanken

og lagttagelsesaanden er komne til

nogen mærkelig Virksomhed.ØrsM.65.ikfO.

-billede, et. (skol.; 1. br.) d. s. s. Anskuelsesbillede

2. FlensbA.^y3l905.1.sp.3. -evne,

en. Hauch.II.33. Brandes.I.315. -gave,

en. //. &r.; d. s. Brandes.VI.201. -hjem,

et. institution, hvor værgeraadet midlertidig

anbringer et barn, om hvis bedømmelse det

er i tvivl. LovNr.237^Va922.§26. -lære,

en. 1) (mat.) d. s. s. FejUære. Almindelig

lagttagelseslære. TNThiele. (bogtitel. 1889).

Sal.^XII.166. 2) (skol; 1. br.) d. s. s. -undervisning.Skoleprogr.Ordru2).1904/05.24.'Un.dervisning,

en. (skol.) d. s. s. Anskuelsesundervisning

(jf. lagttagelseslære 2).

Skoleprogr.Ordrup.1904/05.81. SaUXII.166.

Iagttager, en. (1. br. i talespr.) 1) til

iagttage 1. Den upartiske Iagttager af Tidsaldre

og Begivenheder. Ørsf. IX 6i. en

Sindssvag er ikke den daarligste Iagttager,

naar hans fixe Idee bliver et opdagende

Instinkt. Kierk.VI.264. Marie var

ikke Iagttager . . hun (opfattede kun) i

Hast, plejede ikke at betragte. Goldschm.

711.38. 2) (sj.) til iagttage 2(i). Propheterne

vare Lovens nøye i Agttagere. Holb.

JHII.516.

iah, interj. se la.

10 Ib-, i ssgr. se Ibs-.

i-bag, præp. og adv. se III. bag. -band(e),

adv. (jy.) se I. Band 2; jf. endvidere:

er det ikke iband med den Mogbør, saadanne

Indfald hun hsir? Budde.JF.15. kom

han ud og kom i Lav, var han rent ibande

efter Brændevin. ^a^;.yi^.i^5. -banke,

V. [-jbaiiV^] r^sæ»' i perf. part.) 1) (1.

br.) til II. banke l.i. Moth. 114. Hun fik

ikke alle Vinduerne ret ibankede. VSO.

20 MO. 2) (nu næppe br.) til II. banke 3.1.

Ibankede Lexier glemmes snart.VSO.

Iben, en. ["i-'b(8)n] 1) {af lat. ebenus

(gr. ébenos^, opr. et semitisk ell. ægyptisk

ord; nu kun i ssgr. || formen m. i for e

kan skyldes paavirkn. fra et andet ord: mnt.

ibenholt, takstræ (se bet. 2), hvis første led

er besl. m. oldn. yr, ty. eibe og muligt et da.

dial.-ord for elm: ibbern, ypern, se JTusch.

252 (jf. Y^ern) samt Iben-holt 2, -træ 2)

30 \) d.s. s. Ibenholt 1. *Med Ibens Ryg (anm.:

„Med en Ryg, som er saa sort som Iben-

holt" j og hvide Filsbeens Bryster. Clitau.

PT.122. 2) t d. s. s. Ibenholt 2. Moth.Conv.

II. iben-blank, adj. (poet., sj.) blank

som (forarbejdet) ibenholt (1). *det aldrig

krusede, ibenblanke Vand. Gjel. Åander og

Tider.(1882).87. -farvet, adj. (poet., sj.)

sort som ibenholt (1). *Et ibenfarvet Hår,

en slsinkFroiil— I EStokkebye.Avalon.(1916).

4Q 19. -holt, en (som plantenavn) ell. et (om

veddet). rfEben-. Pflug.DP.1061.1134. VSO.

1.663). flt.(sj.)-er (vAph.Nath.iy.17. Drejer.

BotTerm.269)ell.d.s. (Pflug.DP.825). {ænyd.

eben-, ibenholt; i bet. 1 fra ty. (h)ebénholz,

nt. ebenholt; i bet. 2 fra n


43 Ibenholtsort ibo 44

(1864),466. 2) (dial.) takstræ, Taxus baccata.

JTu8ch.241.345. *Ibenholt som med |

De

Hempel.Flora.(1834).109. syrisk ibisk,

kinesisk ibisk, blærebæger-ibisk.

StueGart.(1810).30.45.72. jf HempelFlora,

sorte Grene giør en grusom Dunkelhed.

NKBred.Metam.257. Kjærhøll.FB.434. 3)

dansk (ell. grøn) ibenholt, guldregn,

CytisusLahurnumL. J Tu8ch.70.297.L-lko\t'

sort, 8uhst. T et mørkt farvestof. VareL.^

333. II. -holt-sort, adj. (især poet). Et

svagt, blaat Lys . . lod Træerne synes iben-

(1834).109. *Blomst af Hibisken! Lyse-

|

rød smiilte du til mig ved Bordet, ^ares


45 Iboer Idé 46

som Aand er Kirken iboende. Mart.(Urania.1844.171).

en Verden . . hvis iboende

Naturromantik . . løftede ham op til sand

Begeistring. Drachm.E0.26. Den græske

Skrabers Elegance er hans eget Legeme

\hoenåe.JLange.MF.45. CP -boer, en.

(l.hr.) til -bo 1. Luftens Iboer. Ing. EF.

IV.35. jf.: (hyttens) Ib o er sk e.ZakNiels.

(HjemmetsAlmanak. 1893.67). -bore, v.

[-|bo'ra] (især i perf. part.) Moth.115.

VSO. ved Hjælp af iborede Huller tjener

(snekkehjulet) som Deleskive. VærktMask.

177. t -bring^e, v. (især i perf. part.)

bringe i (en vis tilstand), den bevislig Omkostning,

som Sagsøgeren er ibragt. DL.

1—24— 41. Moth.115. -brokke, v. (ænyd.

d.s.; nu næppe br.) komme smaastykker af

brød olgn. i (en vædske, en ret); tilberede

(en ret) ved at brække brød olgn. i smaastykker

og blande det i noget. Moth.115. VSO.

1.511. jf. brokke sp.ll97^: Han faar æde

af, som han selv har ibrokket. Mau.II.343.

© -brænde, v. [-jbr^n'a] især til IL brænde

9. Moth.115. y^O.'Flæsk . . til Eksport

. . ibrændt Royal-Dané med Krone over.

PolitiEMa924.3.

Ibs-, i ssgr. (foran s ogs. Ib-j. (ænyd.

glda. Ibs(-), Jeps(-); til propr. Ib ^ egl. om

helgenen St. Jakob (apostelen, til hvis grav

i Compostella der valfartedes); jf. Jakobs-)

-blomst(er), subsi, (nu næppe br.; //". Jakobsblomst^

2( eng-brandbæger, Senecio Jacobæa

L. Moth.I38. JTusch.224. -lilje,

en. (jf. Jakobslilje^ 2( 1) (nu kun dial.)

hvid lilje, Lilium candidum L. JTusch.130.

Hvide Lilier kaldes og St. Ibs Lili er.

OeconH.(1784).II.259. 2) (nu næppe br.)

Sprekelia (ell. Amaryllis) formosissima (af

narcisfamilien). VSO. St. Ibs Lilie. smst.

III. 8. -skal, en. (foræld, ell. herald.; jf.

Jakobsmuslingj skallen af kammuslingen

Pecten Jacobæus, der tjente som sindbillede

paa apostelen Jakobs sørejser, og som blev

baaret paa kappe og hat af pilgrimme og

ofte benyttet som skjoldmærke. Ibs-: Moth.

138. Sal.IX.313. nu alm. Ib-: Skioldet er

blaat og derudi 3 hvide Ib- eller Østerskaller.

LTid. 1726.369. *(de) Skjæggers

Skjold . . Med sneehvide Ibskal I

1

1 det søblaae

Felt.Winth.HF.123. Mellem de man-

ge fritliggende Skeletter optoges . . et Par

Ibskaller med gennemborede Nakker, Pilgrimstegn,

man havde medgivet de Døde

som Minde om Valfart til hellige Steder.

HMatthiess.TH.57. PBGrandjean.Heraldik.

(1919). 140. -urt, en. (nu næppe br.) ^

(i. s. s. -blomst(er). Moth.138. St. Ibs urt.

JTusch.224.

i-bygjje, v. (især i perf. part.; jf. indbygge;

/. br.) bygge til ell. sammen med; tilbygge.VSO.

den gamle Skolestue, der var

ibygget Degneboligen. JoakLars.F.II.54.

I. Id, en. [i-'a] flt. \ d. s. (Ing. VSt.208).

{glda. SV. no. d. s., oldn. 19; jf. idelig, idig,

idløs, Idræt; i højere stil) 1) hvad man foretager

sig ell. udretter; virksomhed; ger-

ning. Moth.1.38. *Maalet for min Længsel

og min lid. Bagges.II.109. *Danske af Tunge,

af Æt og af Id. Grundtv.PS. 1.160. *en

Gartners vakkre Id |

Han lærer der. Blich.

(1920 ).XI1I.107. *Jeg monne feig forsage |

Hver mandig Dont og lid.Winth.X.212.

Bang.DuF.117. (spøg.:) den lidet æsthetiske

Id, som man kalder „at sprede Møg".

Schand.0.1.103. \\ (nu næppe br.) i den ensio

tydige forb. værk og id. *Kongens Verk

og l\å.Bror8.311. *En Hiertens Mand! der

alle Tid I Saa ufortrøden stræbte; | Det

var Hans hver Dags Verk og lid |

Han

læste, pønste, slæbte. Tychon.Vers.198. 2)

(nu 1. br.) hensigt med en virksomhed;

stræben. *Lad dem ei dømme mig . . hvis

lid, hvis Ønske er min Bød. Rahb.PoetF.

11.25. *Til Bølgen blaa staaer Søemands

Id. Thaar.ES.138. *(han) havde med lumsk

Sig sneget i Haven.

|

Men

20 og forræderisk lid

Bagges.Ungd.II.89.

|

*Hans Id

blot Fornøielser at nyde, |

Var ikke

og at

gavne Verden ved sin Flid. PalM.V.254.

*(jeq) meer ei sværmer uden Maal og Id.

sa.U.182. *Plads for Skulder, Plads for

at din Id kan styrkes. Drachm.

Haand, |

(SangB.129). bo og bygge i Danmark som

en af Landets Børn — det var hans Agt

og Id. Buchh.K.71.

30 IL Id ell. Ide, en. (sy. ida, eda, no.ie

(ida), oldn.i^a, eng. eddj (laant fra nordisk);

maaske besl. m. idelig; jf. u. Drøv

samt II. Etmaal; dial.) d. s. s. Idvand(e).

MDL. Feilb. Hag.V.459. Nordvestvind en

. . frembringer den langs Landet (o: kysten)

løbende Strøm „len". KRørdam.Salt-

vandsalluviet.(1891).54. i' en tog tangen med

sig. OrdbS.(Skovshoved).

i-dag, se Dag 7.5.

40 Ide, en. se IL Id.

Idé, en. [i'de-'] flt. ideer ell. f d.s. (de

begyndte at fatte andre Idée. Holb.Ep.II.

420). {gennem fr. idée af gr. idéa, besl. m.

gr. eidos, udseende, art, idein, se (sml. lat.

vid er ej, jf. Idyl; først brugt af Platon om

almenbegreberne, opfattet som det virkeligt

værende, i modsætn. til den haandgribelige

verden , opfattet som et skin ; af Descartes,

Leibniz ofl. anvendt i bet.: begreb (4) og

50 derfra m. bestandig videre bet. trængt ind

i alm. skrift og tale i nyere spr. \\ opstillingen

ndf. i bet. 1-5 angiver saavel bet.-udviklingen

som anv. i mere og mere dagl. tale)

1) (filos.) w. mer ell. mindre tydelig tilknytning

til Platons sprogbrug (jf.VilhAnd.

Liit.III.722f.): om begrebet opfattet som

tingenes urbillede ell. dog som deres væsentlige

ell. varige bestanddel, en Tings

Idee (o: bestemt i lighed m. tyske filosoffer

60 som Schelling) er den deri udtrykte Tankeeenhed,

opfattet ved Fornuften, men som

Anskuelse. 0rst.III.158. *det kun er til,

hvori sig det Ene opholder, |

Ideen,

som Skjold, værger

Kun

Forgjængelsen af.

Staffeldt.D.II.248. Ideen (o: det egentlige,

dybere indhold) af Luthers Reformation har


47 Idé Ideal 48

behøvet flere Aarhundreder til at indlemmes

i Alles Bevidsthed. Heib.Pro8.I.433.

den Logik, som ligger til Grund for Aanden,

er netop Ideen; denne er Evighed,

Uforgængelighed, Fornuft og Sandhed, og

kun i den bestaaer alt virkeligt Liv. smst.

352. *Hvad er Theatrets Maal den Dag i

At pleie, fostre, stille frem Ideen

Dag? — I

(d: det ideale, forbilledlige, fuldkomne). PalM.

y.293. Systemet er som et Tempel, der

er bygget af Menneskehænder; men Ideen

selv, den sande Guddom, boer ikke i

Templer, der ere byggede af Menneskehænder.

i2asm]VieZs.Gr.i.xxr///. Hegel hav-

de forsonet Idé og Virkelighed. Brandes.

VI.537. Jeg vil studere Æsthetik. — . . Hvad

skal det føre til? — Til Erkjendelse af

Skjønhedens Idé. Schand.TF.II.57. Alt var

Ideer den Gang, Fædrelandet, Friheden,

Forfatning, alt. Bang.HS.^15.

2) en paa iagttagelse ell. tænkning grundet

opfattelse; forestilling; begreb; undertiden

(jf. nylat. idea, kortfattet redegørelse,

„omrids") om en blot foreløbig ell. skitseret

opfattelse af visse forhold; i talespr.

nu især i nægtende, spørgende og betingende

sætn. (m. præp. o m ell. (nu næppe

br.) af, overj. Med saadan almindelig

Idée, som formeeres af de synlige Ting,

maa vi lade os nøje. Holb.MTkr.131. intet

er meere ubilligt, end af et eller andet

Menneskes Gierning at ville giøre sig en

Idee om en heel kation. sa.DR.V.2. Den

grove Idée, som Almuen giør sig over

aandelige Tmg.sa.Ep.IV.510. Strax uden

Byen fik jeg Idee af Landet, som seer

ud som et Engle-Land med deylige Enge.

Klevenf.RJ.160. denne Dragt vil ikke opvække

den ringeste komiske Idé (o: forestilling

om at være komisk). PAHeib.US.385.

*en Slags Idee |

Om Morgenlænderne og

deres Sæder. Oehl.F.248. Jeg gik tankefuld

ned ad Bjerget. Hvorledes jeg kom

ned, har jeg ingen Idee (o: anelse) om.

Holst.III.182. vi føle os bestemte til Noget,

hvorom vi ingen Idee (Brandes.IV.

73: Forestilling; kunne gjøre os. Brandes.

E.114. Wjf. bet. 1: Indførelsen af Lighed i

materielle Kaar er det første Skridt til

Gjennemføreisen af den sociale Retfærdigheds

Idé. NationaløkonTidsskr.VL133.

3) (nu især dagl.) tanke, som ikke har noget

forhold til virkeligheden ; blot teoretisk ell.

fantastisk forestilling ; indbildning; hjernespind.

I idéen kan man lave sig de

dejligste ting, men verdens gang og de

utallige andre interesser gå sædvanlig

deres egen Yel.NMPet.Br.98. Bare Gartneren

ikke faaer for store Ideer (dagl.

mest: tanker; om sig selv I HCAnd.VIH.

243. han har den mærkelige idé, at netop

han blev forurettet i

fiks 1.2.

|| fiks idé, se IL

4) tanke om, hvorledes noget bør indrettes,

ell. som man har i sinde at udføre; hensigt;

plan; projekt. Uendeligheden af

Guds Viisdom og Ideer. Suhm.IL68. den

menneskekierlige Idee ..at udbrede Kundskaber

. . bedre Sæder iblant de Sorte.

FrSneed.1.483. det Naturværk bliver dog

skønnest, som kommer Naturens Tanker

nærmest, som renest fremstiller Skabe-

rens Ide. PMøll.II.105. *Vi har store Planer,

fine Idéer | og Spekulationer, ^aa-

lund.322. Vi faae . . Reformationens Ideer

10 (Brandes.IV.3: Tankerj fra Tydskland, Revolutionens

fra Frankrig. Brandes.E.lO. nu

havde han Ideen i sig til en ny Vise.

Schand. V V.303. han har givet idéen (d:

udkastet planen) til dette foretagende j

5) (pludseligj tankeindskydelse; indfald.

Tror De, at saadan en Ring i to tusind

Aar har ligget i Jorden og indsuget Ulykker?

.. Jeg véd ikke. Det er en Idé

(o: det er maaske en forklaring). Bang.Mi.

20 19. Det er ogsaa en Idé (o: det er et

løjerligt (fjollet) indfald) at invitere Folk

paa denne Aarstid, naar man ikke kan

være i det fri. Esm.II.169. Synes Du ikke,

det var en Idé (o: et godt indfald) at

telegrafere til New York efter en Æske

Konfekt? Hjemmet.1913. 507. sp.l. skal vi

tage i skoven i morgen? det var en god

idé !

han

fik pludselig en lys idé j

Idé-, i ssgr. af Idé, især (QP) i bet. 2(-5),

30 fx. (foruden de ndf. medtagne) Idé-forbindelse,

-fund, -fylde, -kreds, -retning, -række.

I. Ideal, et ell.(sj.,omperson)en(Tode.V.

237. Schand.UD.44). [ide'a-'Z] flt.-er. (laant

i slutn. af 18. aarh. fra ty. ideal (fr. idéaU;

substantivering af IL ideal) 1) forestilling,

som er i overensstemmelse med

en idé (jf. Idé 1); især: foresiilling, der

anses for fuldkommen og derfor tages

til maal for en stræben ell. som mønster

40 til efterligning. Idealet er den subjective

Bestemmelse af det Fuldkomne i Almin-

delighed. Heib.Pros.L365. *Lod Idealet sig

realisere, Saa var |

jo intet Ideal det mere.

PalM.V.250. *Tilintetgj øreisens uhyre Ro |

Var mine mørke Tankers Ideal. Aarestr.

SS.II.180. Det var Rahbeks Faders høieste

Stræben, hans Ideal her i Verden, en-

fang

at blive kongelig Embedsmand. Cl

'et.0.102. For Proudhon stod den mest

50 fuldstændige Lighed i Alt som et Ideal,

henimod hvilket det sociale Fremskridt

bestandig vil føre os nærmere. iV^a/iowaZøkonTidsskr.VI.133.

han er en mand, der

aldrig slaar af paa idealerne \ jf: Hvor

Forstanden danner Begreber, danner Fan-

tasien Idealer, siger han (o: Oehlenschlåger).

„Et Ideal er Billedet af en Ide. ""VilhAnd.

AO.III.162. II (sj.) om blotte fantasifostre.

Fanden og Helvede er kun Idealer. Heib.

60 Poet.1.273. Min ældste Broder har 4 Slotte,

som min Fader har udskaaret af Kork-

3 af disse ere

stykker og Benved . . De

Idealer, og det 4de Hirschholm Slot. GttrZc.

0.10. II (jf. bet. 2) m. h. t. person, han sigter

ikke til særskilte Personer, han har ingen

Mønstre: han skildrer Idealer. rode.F.545.


49 ideal idealiisere 50

dette Portrait er intet Ideal, men .

. en

tro Copie af den elskelige Original. Blich.

K.99. det Ideal, du gjør dig om din tilkommende

Hustru. Gylb.IIIJT.jf. II. ideal:

Alt for tit har et Menneske virkeligen

den Skiæbne, som Priors melancholiske

Indbildningskraft har tillagt en Ideal (o:

opdigtet figur). Tode.V.237. || hertil ssgr. som

Ideal-billede, -skikkelse, -skøn ('den.. idealskønne

og reformatorisk begejstrede Dig- lo

iQT.Brandes.IX.381), -stat oft. 2) (dagl.) levende

væsen, som man anser for i sin

slags fuldkomment, dette Ideal af menneskelig

Hæslighed (o: om en dværg, vanskabning).

Oehl.AG.130. (myggearten) repræsenterer

. . Idealet af en Blodsuger. NaturensV.1919.53.

|| især: person, som man

sætter meget højt ell. beundrer stærkt;

ogs. om person af det andet køn, som er genstand

for ens dyrkelse ell. forelskelse. *her er 2o

min Siæls Ideal 1 jeg føler klart, det er

henåel Oehl.F.115. *Jeg har havt Masser

Elskere . . | En raabte : Nu er Idealen funden.

I Og

han stak ogsaa 2d.Schand.TJD.

44. Prægtig, brav, en Drengs Ideal af en

Dreng i enhver Henseende. JPJac.II.205.

\ denne skuespiller er hendes ideal

er et ideal af en læge \

han

II. ideal, adj.

[ide'a'Z] (nu kun (1. brT) spøg.: idealsk. Bag-

ges.L.1.43. Staffeldt.163. FalM.V.55. JP 30

Jae. II. 178. jf Heib.Pros.VIII.415. idealisk.

Ørst.V.199. Stafeldt.123. IRaunkiær.

ID.89). 1. br. gradbøjet; jf. dog: Bagges.L.I.

43 (se u. bet. S), hans fuldkomnere (idealere)

Selv. Kierk.XII.173. denne Musik

(havde) kaldt det Bedste og Idealeste i

hans Sind til Kamp. Goldschm.V.174. *det

Idealeste i hans NsLtur. Schand.UD.146. {fra

^y. ideal(isch), af sen. lat. idealis; afl. af

Idé; jf. I. Ideal, ideel) 1) (nu især i viden- 40

skabeligt spr.) som uden at være til i den

faktiske verden forestilles ell. tænkes;

som kun har gyldighed i den abstrakte

forestilling. To idealske Batailler imellem

Tyrker og Christne. Charlottenb.1794.

17. Vi ville tænke os, at en ideal Vædske

er indesluttet i en lukket Beholder. Christians.Fys.700.

Den „rene" Perception kommer

til at staa som den ideale, „matematiske"

Grænse, som det Punkt, hvor det 50

Nærværende og det Erindrede falder samm

en . JFrJørgensen. BergsonsFilosofi. (1 91 7).

49. 2) (især GJj som hører til ell. vidner

om en idé i\) ell. et ideal {l.l)\ som svarer

til ell. har berøring med forestillingen

om det (i en vis henseende) fuldkomne,

de bekiendte Grækiske Statuer,

hvorpaa findes ey alleene den smukke

Natur, men . . en idealsk Skiønhed. Wiedewelt.T.15.

han (vandrede) henrevet af sine 60

idealske Drømme. Blich. (1920). VIII. 61.

(forretningsmanden) har under sin Færden

og Livskamp ingen Plads for ideale Fordringer.

Go Wsc/im. FIJI. 70. den ideale Slagsbroder

Thor. JLHeib.(StSprO. Nr.122.13).

II (nu 1. br.) idealistisk; idealiserende.

IX. Rentrykt Vu 1926

I al deres Skjønhed ere (Oehlcnschldgers

helteskikkelser) for abstracte og ideale ('i^randes.IV.9:

forædlede j til mere end ufuldkomment

at afspeile den Tid, i hvilken

de bleve til. Brandes.E.21. Ved Overgangen

fra Paludan-Miillers ideale Poesi (o:

fantasidigtningen) til hans Virkelighedsdigtning

hænder det ofte, at Skikkelser

og Optrin fra den første ligesom følger

med overiden sidste.VilhAnd.PMu.Il.16.

som adv. Hendes Træk vare fuldkom-

II

men regelmæssige, hendes Pande især

var idealsk sk'jøn. Hauch.VI.145. *Ja Frihed

. . er et høist sublimt og gyldent Ord, |

Men altfor idealsk det klinger næsten.

PalM.V.55. (du taler) idealt, saadan som

en Digter. Tops.II.48. De ser formodentlig

idealt paa Sagen? Stuck.I.70. 3) (afsvækket

anv. af bet. 2) i høj grad fortræffelig,

udmærket osv. det meest idealske

Mønster paa fuldkommen Orden og

Reenhed. ^a^^es.L. 1. 45. *jeg rejste mig

med Gryet, i Følelsen af et idealt Relhred.JVJens.Di.81.

Hidtil har vi haft en

ideal vinter, få graders frost, stille, klart

solskin. IIjemlivpåprærien.(1917).163. ideal

er den trufne Afgørelse ikke. BerlTid.^^/10

1921.Aft.l.sp.l. 4) (oftest i iron. anv.) om

person: opfyldt af en stræben ell. in-

teresse, som har retning mod højere

aandelige forestillinger, mod det fuldkomne

osv. *Hun er mig altfor høi, for

idealsk. 0ehl.C.211. De var smuk, meget

smuk I da Begeistringen henrev Dem, saae

De idealsk ud. HCAnd.1.265. *En Taler-

klub . . hvor, ved Homo's Ord gjort ide-

alere, I

omdannes skal til

Medlemmerne

Talere. PalM.V. 123. Ploug, som ogsaa

kunde paa Vers, og som maaske derfor

ansaas for mere idealsk. Hørup. III. 284.

CP idealisere, v. [ideali'se'ra] -ede ell.

(1. br.) -te. vbs. -ing (Sibb.PK.1.354. Schand.

TJM.298. Høffd.Psyk.^238) ell. Idealisation

(JLange.III.182). {efter ty. idealisieren, fr.

idealiser; til I. Ideal) fremstille noget i

dets fuldkomne eller typiske (ideale)

skikkelse, at idealisere de enkelte Træk

til noget Bedre, til noget Sammenhængende,

Fuldkomment. Oehl.Er.I.vi. det Almindelige

og Slette er bortskyllet af Tidernes

Strøm og kun det Fortræffelige

(er) idealiseret blevet tilbage. Grundtv.Udv.

1.375. de Yndigheder der skimtes gjennem

Sløret . . udmales idealiseret af Phantasien.

Blich.(1833).1.272. den byzantinske Tidsalders

stive Himmeldronning forvandles

til en idealiseret (Brandes.IV.148: forskønnet^

Bondepige fra Albano. Brandes.E.214.

Marker, Enge, Skove og Haver . . vilde føje

sig sammen til den mest idealiserede Natur.

Haveselsk.1921.49. || (oftest spøg.) m. afsvækket

bet.: pynte ell. forbedre paa noget.

Jeg skriver Dig ærligt og redeligt til, thi

skal Du troe, hvad jeg skriver, maae jeg

jo ikke idealisere. Cit.l817.(Reumert.C0.50).

hun hedder egenlig Maren, men jeg kal-


51 idealisk idel 52

der hende Mariane. Du vil vist billige,

at jeg af æsthetiske Grunde har foretaget

denne lille Idealisering. Schand.UM. 298.

Juel forstod tilfulde den Kunst at ,,træffe'*,

— at tilvejebringe en „behagelig Lighed"

— at „idealisere" i dette Ords almindeligste,

om end ikke smukkeste Betydning.

SigMull.B.9. ideal i sk, adj. se II. ideal.

Idealisme, en. [idea'lisma] (f Idealismus.

Birckner.Tr.86). {nyere afl. af (II)

ideal, j/*.


58 ideliff identificere 64

st&v-Ysesen.Grundtv.KrønJ'SSS. samt: Mand

saa aldt tre Armeer af Bønder .. Foruden

idele flyvende Armeer og Parthier. Tyc^on.

AB.34. {ænyd. sv. d. s.; fra mnt. idel (sa. ord

som ty. eitel, eng. idle); || ordet er 1. br. i

alm. tale og skrift i rigsspr., mest poet. ell.

arkais.; i enkelte dial.: Feilb. OrdbS.(Falster);

nu navnlig m. lidt nedsæt, bet.) som ikke indeholder

(er forenet, blandet) m. noget andet;

lutter; bar (III.5.1). 1) knyttet til subst.

Hos en qvinde er idel vrede, og uforskammenhed.Sir.25.23(Chr.VI).

*I idel Gylden-

Kar indbaares dennem Drikke. Kyhn.PE.2.

*idelFryd og fuld hyksdilighQå.IIolb.Metam.

88. *I Stedet for Lundens ærværdige Min-

der I

Man idel Kirker og Klostere finder.

Oehl.L.1.45. *Gud signe digl thi han er

idel FaideT. Staffeldt. 9. om Manon hørte jeg

idel Godt. Hauch.III.lOO. Det er dog idel

Kjærlingsnak Alt sa.mmeii.ScJiarling.N.292.

2) foran et attrib. adj. de vare idel døde

kroppe, som vare faldne paajorden.^Zrøn.

20.24(Chr.VI). Vi gik ad idel vrange og

fordervelige Yeye.Visd.5.7(Chr.VI). den

meget skiønne Kircke . . af idel huggen

Steen. Pflug.DF.16. Mennesker, som havde

idel værdige Begreber om Gud. Horreb.II.

178. og alt dette af idel (1909: alene af;

faderlig, guddommelig Godhed og Barmhjertighed,

uden nogen min Fortjeneste

og Værdighed. Katek7§57. givet og udgydt

for Eder til Syndernes Forladelse . . det

Ord „for Eder" kræver idel (1909:neiQYi)

troende 'R\exteY. smst.§114. jf.: *det er idel

Fandens Konst.Holb.Paars.130.

idelig;, adj. ['i-'dali, ogs. 'i'åali] adv. d. s.

ell. (1. br.) -t (FruHeib.EtLiv.III.185. JV

Jens.Di.^l33)ell.(i)-en (2Krøn.36.15. Æreboe.20.

Holb.Pern.lII.4. Biehl.DQ.IV.261).

(sj. i komp. : ApG.24.26(Chr. VI). Eilsch.Phil

Brev.59). (ce


55 identisk idet 56

388: gøres ensbetydende^, har Hauch for- verdener kun er to forsk, maader, hvorpaa

søgt at betegne sig selv. Brande8.DD.35. vi opfatter det virkeligt eksisterende. Høffd.

Skjalden identificeres med digteren fra Psyk.^89), -kort (fx. om legitimationskort ved

iørste akt. KNyrop. Toves Tryllering.(1907). udlevering af postforsendelser til ihændeha-

29. refi.: gøre ens interesse, tænke- ell. veren. SaUXII.194), -princip (flos.: om den

II

handlemaade til sin; gøre fælles sag (med); logiskegrundsætningA=A. Røjfd.Psyk.^230),

knytte, slutte sig (til), de Hvide, som -vidne (jur.: spec. om de to personer, som

have identificeret sig med den hawaiiske bevidner ens identitet for notarius publicus.

Regjering, enten ved at tage Tjeneste eller Hage.ni99).

ved at aflægge den undersaatlige Ed. S^ 10 idé-riff, adj. Larsen. Den tyske Kejser

Bille.Gal.IIl.81. Meyer, jf.: et Folks . .

Identification med (o : sammensmeltning med,

opgaaen i) et andet. Blich.(1920).III.67. ||

obs. „Kan du mærke det?" — „Hvilket?"

— „Denne — denne Parfume — . Hvor er

er en låQiigYyrstQ.SBerthelsen.Vestindiske

Reformer.(1902).8. jf.: Unter uns gesagt,

tiltrækker ( OehUs Hakon Jarls) uhyre Ideerigdom

mig endnu med fortrinlig Magi.

Ørst.Br.1.276.

idet, /conj. [i 'de] Høysg.AG.71. (især tidligere

ofte skrevet i det^. (opstaaet af præp.

ltl.i(S.i) og pron. det (2.1); ænyd.d.s. (PHel-

det . . jeg kender den fra?" (han) var kun

optaget af . . at identificere Parfumen.^ønnelycke.MM.77.

spec. (jur.): fastslaa, hvem

en given person er (fx. m. h. t. en mistænkt,

tn forbryder). Sal.1.936. det til Kjøbenhavns

Politi knyttede . . Centralbureau for

Identificering af Forbrydere efter Fingeraftryksmetoden.

Min Cirk.^^1^1908. identisk,

adj. [i'dæn'tis^] {jf. ty. identisch; fra

mlat. identicus, afl. af lat. Idem, samme;

især W) som har de samme egenskaber;

som ikke er forskellig (fra); ens(betydende)

(med); lig (med). Aldrig har min

Lidenskab været heftigere . . Var det ikke

den, Jeg potenserede ved at gøre den

identisk med min Ahnelse om det Høieste?

Grundtv.Udv.1.98. Identiske Begreber.

VSO. Det identiske Rim bestaaer i Gjentagelsen

af samme Rimsta.Ye\se.Recke.Verslære.148.

Paa Goethes Tid ansaa man Antikken

og Naturen for identiske. Wanscher.

RM.77. Paa Kirkeblokken er forefundet

Fingeraftryk, der er identisk med et, der

er fundet ved Forsøg paa Tyveri fra Kirkeblok

i . . B.os\\\åQ.PolitiE.''hol925.4. \\

identisk ligning, (mat.) ligning, som er

rigtig for alle værdier af de deri indgaaende

bogstaver; identitet. Meyer. SaVXli.193. CP

Identitet, en. [idænti'te-'d] {af sen. lat.

identitas) det at være identisk; en(s)hed;

(dæknings)lighed. hint Tænkens

og Værens evige Identitet, Gud. Grundtv.

Udv.I.162. Det, som man i Philosophien

kalder Eenhed eller Identitet. ^ei?).Pros.

111.203. Ideen er Sandheden, og Sandheden

Identitet af Væsen og Virkelighed.

RasmNiels.G.Lxxxiii. *min Sjæl . . holder

sin Identitet oppe ved at annamme de

gesen.Da.Skrifter.I.(udg.1855).101. Da. Viser.

20 nr.34.22; 48.13); jf. æda. i thy at, oldn. i J)vi

at; den nuværende brug er paavirket af ty.

indem; sml. ældre anv. som adv. (til det l.i):

leg haffde neppe sagt de Ord vd, i ded

sprang hun o^.Jammersm.l58. smst.230. I

det kom han løbende til. 750.171.5. || nu

dagl. ell. vulg. i forb. idet at: Holb.Kandst.

V.7. (de) fåaer då en anden bemærkelse,

idet at bemældte u-vished gives tilkjénde

ved Coninnctioner. Høysg.AG.71. (han var)

30 netop i den Alder, da Mennesket er best

skikket til vigtige Idrætter, i det at Ung-

domskraften . . er forenet med den behø-

rige Ssitheå. PNSkovgaard.BS.91. jf u. I. at

4.1. II

ordet er 1. br. i alm. tale og skrift)

1) indledende en tids-bisætning, især om hvad

der sker samtidigt med noget andet: i det

øjeblik, da; medens; da. i ået (1907 : iåei)

han saaede, faldt Noget ved Veien. Matth.

13.4. (de) veltede i det de . . vilde fare

40 os toibi. Bagges.L.1.69. Vi kom paa Grund,

i det vi stødte fra La.nå.smst.117. „Ja,"

svarede Advocaten, i det han tog en Brev-

taske irem.Winth.NDigtn.140. (lige) idet

(ved lærd efterlig-

stoflige Ting og elske åem.JVJens.Di.93.

II (især jur., I

han kom, gik jeg ||

ning af lat. dumj f forbundet med præs., i

tilfælde, hvor hovedsætn. harpræt. endskiøndt

hans sidste Levetid ogsaa giorde meget

Skaar i Veltalenheden, i det han med

matte Sielekræfter beholder samme Utaal-

50 modighed i at tie. JBaden.Tacit.1.318. smst.

385. 2) som betegnelse for maaden, hvorpaa

noget sker; især om den ledsagende (forklarende)

omstændighed ved noget (jf.

bet. S), idet (Chr.VI: i detj du ydmyger

jf u. identificere slutn.). de niig» gjør du mig stor. 2Sam.22.36. mand

fornødne Beviser for Prindsesse Biancas havte spillet Herman von Bremen (en kome-

Identitet og virkelige kongelige Fødsel. die) i det, at nogle unge Mennisker havte

Schack.443. Naar Testator ikke er Notarius bildet ham ind, at hånd var bleven Bor-

publicus bekendt, maa han godtgøre sin mester. Holb.Kandst.V.7. (lægerne har) skik-

Identitet, i Reglen ved to Vidner. Jwr^or- 60 ket (mange) Mennesker heden og . . synes

mularbog.^129. da Ligenes Identitet var (nuselv) at erkjende dette, idet at (o: ved

bleven godtgjort, havde han . . skyndsomst at) de nu følge en . . anden Kuurmethode.

forladt Fladseii.Wied.S.339. (mat.) \\

d.s.s. Ørst.Br.I.115. Guds Kundskab (kan) kun

identisk ligning. Meyer. Sal.^XII.193 (u. vindes, i det (o: naar) Gud nedlader sig

identisk^. \\ i ssgr. fx. Identitets-hypotese til Mennesket. Mynst.Betr.1.35. Han havde

(filos. : den antagelse, at aandens og materiens

. . læst Vilhelm Meister, og idet han mis-


57 Idéverden idiotisk 58

forstod . . den høiere Ironie . . betragtede

han (dette værk) som en reen Realitet. Winth.

NDigin.199. "^selv i Dyrets (o: kamelens)

Nærhed han forblev, Idet han snart | det

førte, snart det drev | Ad Stien frem.

PalM.VII.67. Hvor har Gud dog været

god, idet han sendte mig disse Tre (o:

hørn)l FruHeib.B.I.125. (han) brugte højst

ærekrænkende Udtryk, idet han bl.a. kaldte

ham en Børsjobber. Ekstrabl.^/i^l906.1.sp.5.

Jeg har syndet, idet (1819: syndet, atj jeg

forraadte uskyldigt Blod. Matth.2 7.4(1907).

man lærer selv, idet (o: ved at) man underviser

andre i 3) (sj.; jf. bet 2) om aar-

sagsforhold: da; eftersom, hans sprudlende

Liv . . drog mig til ham . . og idet han .

viste saa meget Gemyt . . var jeg . . gjerne

hos hB.m.IlCAnd.XI.109.

Idé-verden, en. især til Idé 1. en uforklaret

Phænom enernes Verden (kommer

til) at sondre sig fra Ideeverdenen. jSrøc/iner.Philosophiens

Udvikling.(186 9).41.

idi, præp. se III. i.

idijg;, adj. ['i-åi] (ænyd. d. s., glda. idugh,

no. idig, sv. idog; vist til I. Id (jf. dog den

ænyd. og glda. bet. „idelig'' samt VSO.); dial.

ell. hos sprogrensere) flittig; stræbsom.

MDL. Barfod.F.1.160. Den idige gransker

og samler på modersmålets område har

her atter givet en prøve på sin utrættelighed

i at opsøge og fremdrage nye og

gamle ord af åsmskioå. Skolebladet. ^^1^1885.

188.sp.2. at kjøbe og gjøre idig (flittig)

Brug af ovennævnte (bog). Korsog Stjærne.

1909.86.

Idiot, en. [idi'(j)o'd] (vulg. ogs. (m. tilknytning

til Individ); Indiot. Punch.1883.

244. Bist.J.22. Esm.1.79. StormP.Deterikke

mig 1(1920)10). flt. -er. (ænyd. d. s.; ligesom

eng. ty. fr. idiot fra gr. idiotés, privat person,

lægmand, uvidende person, til adj. idios,

egen, privat) 1) (nu kun m. overgang til

bet. 2) uvidende ell.udygtig person. *Lad

Idioter sætte dig (o: poeten) \ Iblant de

Ni Gudinder, | Og sige, du est ypperlig,

Reenb.II.lll. Folk som bilder sig ind at

have opsluged all Viisdom, og dog ere

Idioter. Holb.Er.III.l. *Ordener hænger

man paa Idioter, Stjærner | og Baand man

kun Adelen gier. PAIIeib.US.o78. Kudske,

Brevdragere, Skippere og lignende Idioter

havde opdaget denne Stjerne længe

før de saakaldte Folk af Fuget. Heib.Pros.

IX.161. II m. nærmere bestemmelse, saa stor

Idiot jeg er in re pbysica et herbaria.

Gram.Breve.175. *Det ham (d: en præst)

ej regnes bør til allermindste Spot, Om

|

han i Poesie er største Idiot. FrHorn.PM.

69. Han er en Idiot i sit eget Fædrenelands

Historie. VSO. Min Kammertjener

er en stor Idiot til (o: til at binde) Slips.

Buchh.MC.114. 2) (især ofte brugt som skældsord)

meget dum person; fjols; drog olgn.

Monsieur, det er bekiendt, at I er en Idiot.

Holb.Bars.V.5.

tale, . . een, I

*man . . kand et Ord for-

som et Drog og Idiot af-

male. jPrJ3brn.Pilf.i4P. den næsten bevægede

Tilfredshed, hvormed man — udenlands

fra nærmende sig vort lille Fædrelands

Grænser — hilser Mødet med den

første danske låioi.E8m.I.96. Tænke kan

han jo ikke. Idiot som han er. AndNx.DM.

IV.25. II undertiden i ssgr. om person, som

i overdrevent høj grad (egl. paa en taabelig

maade) beskæftiger sig med, er optaget af

10 en ell. anden speciel virksomJied ell. interesse

(rnen viser mangel paa evne, forstaaelse elL

viden paa omraader af mere almen natur),

jf. Sportsidiot samt: (det forlød) om Ter-

man, at han var Talidiot eller, om De

hellere vil, et Regnegenili^^ewron. S/irovgangsfæller.(1925).41.

3) (fra 19. aarh.; med.)

aandssvag (abnorm) person, især den laveste

klasse af saadanne. Idiotens Hjem .

et Drivhuus for den sygnende Plante. HC

20 Arid. VII.59. De, som fra Fødslen have været

Idioter, som aldrig have levet noget

Aandsliv, der kan regnes for at nærme sig

det Normale, dø ogsaa uden at vise Glimt af

Fornuft. OBloch.D.U.368. Idiot-anstalt,

en. [3] (jf. Aandssvageanstalt; især talespr.).

paa Idiotanstalterne vrimlede det med

Børn, der var aandssløvede for Livstid.

Ejemmet.l912.1001.sp.2. Idioti, en. [idio-

•ti-] fit. (til bet.l i konkr. anv.) -er. 1) (til

30 Idiot 2) dumhed; fjollethed; mere konkr.:

dum ell. taabelig optræden, ytring osv.

Meyer.^ et ved sin Idioti rent latterligt

Dobbeltmaleri. Brandes.VI.477. det var noget

Idioti at skrive med Kridt paa en

Vogn, naar Regnen pisker ned og vasker

det ud med det vons. Buchh.UH.170. jeg

gider ikke høre paa alle hans idiotier

(o: idiotiske bemærkninger) \ 2) (til Idiot S

især med.) (den højeste grad af) aands-

40 svaghed, den dybeste Degenerationsform^

Idiotien. KPont.Psychiatr.I.lS. Mangler

Skjoldbruskkirtlen ved Fødslen, indtræder

Dværgvækst og Idioti (Kretinisme).

AKrogh.Fysiol.79. Hans Sindssygdom udartede

hurtigt til fuldkommen Idioti. Leop.

V0.26. idiotislt, adj. [idi'(j)o?rfis^] 1) til

Idiot 2. At kalde dette (o: et teaterstykke)

dumt, var at sige det en Artighed; det

var forbløffende, forstemmende idiotisk.

50 Brandes.XI.SlO. han sidder alene . . med en

idiotisk Pakke Aviser (o: som man bliver

idiot af at læse) til eneste Selskab. EBrand.

TJB.204. hans Arme blev ved, meningsløst,

idiotisk at svinge mellem hans to

Ben. Bang.SF.16. han forekom sig selv saa

forfærdelig idiotisk. Der var jo slet ingen

Mening i at løbe, saa længe man ikke

vidste, om der virkelig var nogen efter

én.AndNx.S.37. (dagl.) som forstærkende

||

60 adv. ved et adj. Folk bli'er saa idiotisk for-nøjedeiSolskinI

Wied. Thum. 145. ||j/'.;Fra.

en Cirkus vræler en hæs Klovn horrible

Idiotiskheder ud til et æret Publikum.

DagNyh.^*/6l922.Sønd.6.sp.2. 2) (med.l til

Idiot 3. Helbredelsesanstalten for idiotiske,

svagsindede og epileptiske Børn paa


Idiotisme Idræt 60

gamle Bakkehuus. SkrMsl858. I Danmark

findes . . to Anstalter til Optagelse af idiotish:e

og aandssvage Individer. Sal.IX.324.

jf.: han er bleven halv idiotisk af Smerte

og Sygdom. Schand.UM.6 9. Idiotisine,

en. [idio'tismal flt. (til bet. 2) -r. 1) d.s.s.

Idioti. 1.1) CP d. s. 8. Idioti 1. (man) omgav d. s. (Lucid.35) (jf. ogs. u. Idrætsmand;, sv.

Alt, hvad der havde en adelig Titel, med idrott (fsv. ij)ræt), no. idrett, oldn. it)r6tt;

en Nimbus . . af Idiotisme (o: dum ære- vist besl. m. I. Id; i nyere spr. anv. u. indfrygt).

Tops.II.260. 1.2) (især med.) d. s. s. 10 flydelse af den genoplivede interesse for ældre

Idioti 2. Medfødt Fjollethed kaldes Idio- nordisk; jf. Rubow.SP.47.115.157.22 9)

tisme. Panum.537. et aandssvagt forkrøblet 1) GJ (nu 1. br.) gerning; handling.

I.l) om virken ell. handlen i al alm. *vi

Barn, hvis Idiotisme var_ uhelbredelig.

gr. idiotismos, en al-

Bergs.BR.117 . 2) {jf.

sig over det Ord hver Mand .

. thi ved

Idiotisme bruges det hos os i Steden for

alle, eller enhver. Tullin.1.38. begge Constructioner

høre til Sprogets Idiotismer.

JBaden.Gram.225. da hun omgikkes daglig

med Tydskere, saa talede hun fortræffeligt,

det vil sige: i Sprogets Aand,

med alle Idiotismer og Vendinger, skiøndt

hun . . ikke kunde undgaae imellem at

giøre smaa Feil Oehl.Er.1.216. Molb.VSH.

95. Idiot-seksog^tres, en. [2, 3]


61 Idræts- idylliisk 62

som forglemte — idræt (o: skiløbning).

KKålundJsland.II.178. Ved Idræt forstaar

jeg alle Legemsøvelser. JPMuller.MitSy-

8tem.*(1904).12. de større Børns og voksnes

Leg, Idrætten. VortHJ. 12.102. en af

Spidserne indenfor vor Idrætsverden . .

hævder, at Sport er „nerveudviklende

Handlinger" til Forskel fra Idræt, der som

en Underafdeling af Sporten er nerve- og

kraftudviklende Handlinger. PoU^U1915.6. lo

fri idræt, se fri sp. 5^^-

Idræts-, i ssgr. især (i nyere spr.; jf.

Sports- ; /. br. i alm. talespr.) til Idræt 3,

fx. (foruden de ndf. medtagne) Idræts-art,

-blad, -dyrker, -fest, -folk, -forbund, -forening,

-gren, -hus, -kamp, -liv, -menneske,

-park, -øvelse, -bog;, en. 1) [2] \

Apostlernes Idræts-Bog (Didet bibelske skrift

„Apostlenes Gerninger''). Grundtv.KS.89. 2)

[3] DagbUl9t888.2.sp.5. Idrætsbogen. Popu- 20

lære Vejledninger i Udøvelsen af Gymnastik

og dansk Idræt udarbejdede af Fagmænd.

Under Redaktion af A. C. Meyer.f&o^titel.1908).

-fald, adj..[l] (nu næppe br.).

*Breedseenet Arm i Loen Pleilen fører, |

(Thi idretsfuld den norske Vinter er).

Zetlitz.Poes.l3. *Jeg seer da ædle Olding

alle en mands legemlige færdigheder, (jf.:

„Ordet er ikke dansk, men i nyere Tid 50

have Enkelte villet føre det i Brug." Levin.).

Odny satte Haldor høiest mellem

alle Idrætsmænd næst efter Einar. Hauch.

11.426. (Kriiger) var i sin Opvækst en

forvoven og dygtig Idrætsmand. Rosendal.

D.I.257. idrætsmand i alle stykker, bueskytte,

svømmer. Grønb.LN.155. -mærlie,

et. især i best. anv., om belønningsmærke

(i guld, sølv ell. bronze) til den, der

udfører visse idrætslige ydelser (inden for 60

alle de vigtigere grupper af legemsøvelser).

for nogen Tid siden tog hun Idrætsmærket

i Guld, hvortil der jo ogsaa kræves

Roning. NatTid.^ia926.Aft.3.sp.l. -plads,

en. Lad . . de Unge kun beholde deres

Idrætspladser, deres Heste. Gertz.Overs.af

Cicero : Cato den Ældre. (1 905). 54. SaUXII.

203. -stævne, et. (der vil) blive afholdt

et stort militært Idrætsstævne paa Boldklubben

„B 93"s Bane. Kbh.^^l4l906.2.sp.3.

DagNyh.^V8l912.1.sp.l.

CP Idnns- ell. Ydnns-æble, et. ["iduns-,

'yduns-; o^s. -dons-] (efter den oldn.

gudinde I9unn, guden Brages hustru, der

gemte asernes gyldne æbler, som skænkede

evig ungdom) brugt som symbol paa (evig)

ungdom. *Det Ydunsæble du langer |

der hænger i Dafnes Træ. Ploug. L 213.

I du ns-: Sal. IX. 327. || ofte usammensat:

Idunnas Æbler. Grundtv.PS. 1. 205. SaU

XII.203.

Id-Tand(e), et. ['i()9-] (ogs. I-: Den

danskeLods.(1850).114.115.Drachm.LK.50).

{af II. Id; jf. Ilvand(e); især ^ og dial)

strøm (især langs kysterne paa lavt vand i

ellers dybe farvande), der gaar i modsat retning

ell. har mindre fart end hovedstrømmen.

Ildvande eller Idvande. Harboe.MarO.

182. Floden, som sætter fra Vest mod Øst,

Syd og Nord om Øen, træffer sammen paa

dette Sted, og danner mellem sig og Landet

etlåvsinåe. StBille.Gal.U.163. Drachm.

DJ.I.382. Bardenfl.Søm.I.145.224. Strømmen

(ved Middelfart) er streng at bides

med, naar man ikke kender Finesserne

med at udnytte Id-Vandet inde langs Kysten.

BerlTid.yel923.M.3.sp.3.

Idyl, en ell. (sj.) et (Gjel.T.262. sa.Bryllupsgaven.(1888)'.120).

[i'dyl'] (nu sj., i betl:

smile, . . glad ved idrætsfulde Liv. Falsen.

*Naar 1.554.

I

|

Nedsaae i

høie Dronning, idrætsfuld,

Tidens Strøm. In^.£>M.59. 30

idrætslig:, adj. ['i|dr^dsli] (1. br.) adj.

til Idræt 3: sportslig. Enm eget lidt idrætslig

Jagt er den at skyde Harer i Kaalhaverne,

naar de ,,gaa hjem", som det

hed i gamle Dage. VigMøll.HJ.154. Idrætslig

set tyder det voksende Antal af Ture

(o: i pindspillet) paa en Udvikling. DSt.

1920.135.

Idræts-mand, en. {æda. idræts man,

Idylie. Suhm.1.98. VSO.). flt. -ler. (jf. ty.

idyll, n., idylie, f; af gr. eidyllion, afl. af

eidos, billede (jf.ldé)) 1) (æstet.) poetisk

skildring af land- og hyrdelivet ell. i

alm. af hverdagslige livsforhold (især

om kortere digtning i antik manér). Suhm.I.

haandværker; oldn. iJDrottamaår) 1) [2] (sj.). 40 98. Kiød- og Beenhuset, hvori Louises og

*I har mange Færdigheder Er Kriger, Idyllernes | Muse boede (o: digteren Voss).

Troubadour, Jongleur endogsaa. Det er Bagges.L.1.61. Skønt betitlet Idyl blev

|

et Held, naar man er Idrætsmand, At Den lille Hyrdedreng . . af Oehlenschlå-

|

kunne digte selv om sin Bedrift. Recke. ger regnet med blandt hans Tragedier.

HB.81. 2) [3] person, som dyrker idræt; sports- Brandes.XI11.352. hertil || Idyl-digter, -poesi

mand; ogs. undertiden (arkais., i sagastil, efter o/Z. ssgr. 2) (især O^ om tilstande ell. for-

oldn. ij)r6ttamaar; jf. Rubow. S'P. 101. 115) hold (ogs. fx. familieforhold, landskaber, tide-

i videre anv., om person^ som er dygtig i hverv), der har præg af ro og fred, stilhed,

jævnhed olgn.*Kamtsch?iika er enssLiid.

Idyll Oehl.SH.27. (han) skildrede sine lykkelige

Forhold i Hjemmet, denne Idyl, som

han kaldte det. Etlar.D V.87. *Guldaldertiden

er længst forbi; Idyllen i Gruset fd\-

|

der. Drachm.UD.164. Tystemose (var) et

bortgjemt Idyl, der helt var overladt til sin

egen Plante- og Dyreverden. Gjel.T.262.

Julirevolutionen i Paris 1830 blev den Begivenhed,

der i Danmark gjorde Ende paa

den politiske Idyl og vakte det danske

Folk til politisk Liv. Munch.G.22. idyllisk,

adj. [i'dyl'is^] adj. til Idyl. 1) (æstet.)

til Idyl 1. (en) passende Gienstand for den

idylliske Poesie-y/SO. *smaa Duetter |

Mest

af idyllisk Farve. PalM.IV.227. \\ jf. bet. 2:

Saaledes udskiælder en forfalden Sviregast

den idylliske Melk og det sunde Brød


08 idømme ifode 64

for flaut. 0ehl.ErJI.112. Jeg er en idyllisk

Landmand, der forstaar mig paa Agerdyrkning

og Kvddgdi^LEBrand.L.lO. 2)

(især tDJ til Idyl 2. den idylliske Kirkeby.

Blich.(1833).yL70. en lykkelig, ret idyllisk

Familiepapa. Jw^.ii'.JJJ 54. jf.: Talen

svæver ovenover Skyerne i en blaa Idylliskhed.

PoZ.VioiPOO.

CP i-demme, v. [-idom'a] vbs. -else

(VSO. Schand.TF.1.53). (jf. dømme sp.

62^^-) dømme til; paalægge ved dom. Godsherren

. . kan idømme Folk indtil 5 Dages

Fængsel. Goldschm.NSU.VII.74. Idømmelsen

af Skolemulkter. Sc/iawcZ.Ti^.J.55. Saa

bær da ogsaa du din Skam, hvilken du

har idømt dine Søstre. Ez.l6.52(Chr.VI afvig.).

Idømme en Disciplinærstraf. Scheller.

MarO. I. -fald, et. ['i,fal'] 1) (ur., se u.

Ifalder;. Urmageri.80. 2) (til I. Fald 6.3;

jy.) klinkefald. Feilb. II. -fald, konj. [i'fal']

Høysg.AG.101. {til I. Fald 5.1, ,jf. II. fald,

sml. ty. im fall (og falls^, fr. au cas que;

1. hr. i talespr. uden for dial. (jf. Feilb.))

indledende betingelses-bisætn.i dersom (i.i)',

hvis. i fald det er så som du siger. Moth.

15. i fald hans Spaadom er imod den for-

riges, hvem skal vi da troe? Ilolb.Ul.III.2.

*Hvo skal dig pleie, Ifald | du faaer et

S&ar? Rahb.PoetF.II.20. *En lille Kop,

ifald min Thee Dem smager? PaZM.I.50.

Ifald man sammenligner Jesuiter og lutherske

Teologer som Opdragere, synker

Vægtskaalen dybt til Jesuiternes Fordel.

Brandes.Volt.1.48. |j m. hypotetisk forskydning

af tiden fra præs. til præt. i fald så

skede. Moth.I5. i atm. bruges da præt. i bisætn.,

præt. ell. en omskrivning m. en fortidsform

af hjælpe- ell. modalverbum i hovedsætn.

hånd har sat to Matroser ved Døren, at

passe op, og i fald du nu løb bort, saa

blev Sagen verre. Holb.llJ.V.6.*^.?^ solgte

vel, ifald han fandt en Kiøher. Bredahl.l.

29. Jeg véd næsten ikke, hvorledes jeg

skulde holde Livet oppe, ifald jeg ikke

daglig hørte fra dig. Pont.M.Ul. sjældnere

er præs. i den ene, præt. i den anden sætn.:

*Det bedre var, |

Ifald

du har |

En

Ven

i Armods Hytte. NordBrun.ES.?5. *Ifald

Du kjendte Frederik, |

Saa veed Du nok,

det var en Strikl Bastian.nr.3.1. \\ ved omskrivning

m. modal- ell. hjælpeverbum, i fald

hånd skulde sende nogen Minister til Dan-

mark. Slange.ChrIV.1086. »Ifald jeg havde

spiist, og om jeg nu begierte — | Da blev

mit Øye mørkt. Ew.(1914).1.175. *Ifald endnu

de arme tre skal reddes, | Da er det

Tid. smst.III.183. en Spisevært . . maa indrette

sin Spiseseddel efter den Smag, som

. . hans Gjæster har, i Fald han vil vente

Aftræk paa sin Mad. PAHeib.TJS.145. *selv

vil jeg langsomt i Plougfuren gaae, ( Ifald

jeg, liden Else, dit Hjerte kan laae.TFwf/i.

V1.200. jeg maa nu gaae til Ro, ifald jeg

i Morgen skal være blot et almindeligt

Menneske. FruHeib.B.1.72. (nu kun || dagl;

især vulg.) m. efterfølgende at (jf. I. at 4.i;.

Gram.Nucleus.1652. Ifald at det skulde skee.

VSO. -falde, v. [-|fal'9] (ænyd. d. s. i bet.:

komme i (en vis tilstand); isærjur.; jf. -dømme,

-finde) blive dømt til at lide (en straf,

især en bødestraf), den Bonde skal ifalde

store Bøder, om han ej hjælper vejfarende

Mand. Drachm.H V.168. Jakknu.S.129. Han

ifaldt . . Bandlysning af Ærkebispen. Biogr

Lex.XVIII.4. (hun) var ifalden en Kon-

10 ventionalbøde paa 1000 Kr.PoU/iol 913.4.

ifalde (o: paadrage sig) Erstatningsansvar.

smst.^V3l9W.4. jf. DSt.1922.139. -falder,

en. [-ifal'ar] (ur.) metalstykke i et pendulur,

der ved „fald" (ifald) gennem indsnit i slagskiven

regulerer slagværkets gang. Urmageri.

79. -fare, v. (dannet af udtr. (soen er) i

far, se II. Far, jf. III. fare; dial. ell. landbr.)

især som part. adj.: i far et, om en so, som

er med grise: drægtig. OrdbS.(Fyn, Taa-

20 singe, Lolland-Falster), -fare-klæder,

pi. (glda. ij faræ klædhe (Postil.8); til fare

sp. 76P^^-; vist kun bornh.) gangklæder. PN

Skovgaard. BS. 57. Bornh. Samlinger. XIII.

(1920).46. -finde, v. [-|fen'a] (især emb.;

nu 1. br.) d. s. s. -dømme, (især i perf. part).

Officerer, der ere ifundne Straf af Fæstningsarrest.

MB.1856.186. efterat (J.Hage)

ved Højesteret var ifunden en Bøde, som

. . medførte bestandig Censur, knækkede

30 dette hans Livsmod. CEFReinhardt. Orla

Lehmann.(1871).34. Tiltalte K. L., som nu

har udstaaet den ham ifundne Vand- og

Brødstraf. Hylling. EJ. 209. jf. DSt. 1922.

135. -fjor, se IL Fjor. d -flette, v.

{ænyd. d. s.; især i perf. part.) flette (sno)

ind (i noget), det mørke Haar og de iflettede

Blomster. Thornam.SC.77. MO. man

. . iflettede (haaret) med Traade af Guld.

VortEj.II3.7. -fole, v. [-.fo-'la] (dannet

40 af udtr. (hoppen er) i fol, se Fol, jf. III.

fole; dial. ell. landbr.) især som part. adj.:

if olet, om en hoppe, som er med føl: drægtig,

to særdeles gode Følhopper (begge

ifolede ved Præmiehingsten „Egton"). AssensAvis.^yiol875.4.sp.3.

Feilb. (u. itol). Fr

Grundtv.LK.106. En ifolet, sort Hoppe .

foler i Maj, er til Sa.\g. SorøAmtstid.^Vi

1911.4.sp.7. If oliet. Hubertz.Ærø.(1834).

248.\\(sj.)somvbs.: Uoling.D&E. -for,

50 adv. se IV. for. -fra, præp. se fra. d -fylde,

V. [-ifyl'a] vbs. -ning (vAph.(1764).

VSO. LandmB.II.124). (ænyd. d. s.) fylde

(hælde) i (paa). *Fra Syden trække tunge

Skyer op, Ifyldte mange Tusind Tønder

|

Vand. Bagger.II.49. Med en letgaaende

Maskine kan en . . Mand i en Time ifylde

og skære c. 1000 Pd. . . Roesnitter. LandmB.

11.123. -fyre, v. [-,fy-'r8] til L fyre l.i;

vist kun (1. br.) som vbs.: Lerovne vilde

60 ved den daglige Ifyring være altfor

brandfarlige. TroelsL.II.26. -føde, v.

[-|fø'9a] (ænyd. d. s.; jf. ty. eingeboren, Za^.

in-natus; især relig., nu sj.) i pass. (især

perf. part.), om egenskaber, som erhverves

allerede ved fødselen, er medfødt. VSO. Arvesyndigheden

. . er os ifødt i vort Kjød.


66 ifelg:e igaact 66

SibbJI.85. -folge, præp. [i'følqa] (dannet

af udir. f i (en) følge (af) olgn., se Følge sp.

409^^-; jf. ty. in-, zufolge; især O) i overensstemmelse

med. 1) (nu sj.) om aarsags- ell.

funktionsforhold: betegnende styrelsen som

grunden til at ell. den grænse, inden for

hvilken noget kan finde sted. Han . . græd

af Sorg og Glæde ifølge (d: alt efter) Fortællingens

Gang. Ovlb.IV.lOO. (han) foretog

ifølge (o: i kraft af) Kundskaber, han

saaledes tilegnede sig . . en Mængde Forbedringer.

fi^aMc/i.U 6". den grove . . Nonnedragt. Gylb.EA.203.

m. refl. person-obj. og tings-obj. Vil Her-

II

ren behage at iføre sig sin Slaap-Rok?

Holb.Jep.II.2. Imidlertid iførte Kongen

sig sine Kongelige Kiortel og Klæder.

Slange.ChrIV.97. vi . . iførte os Pelse og

Fodposer. Goldschm.11.219. det blev givet

hende at iføre sig (1819: at føre sig i)

skinnende, rent Lmk\æde.Aab.l9.8(1907).

10 CP i perf. part., m. det ord, der i den ak-

II

tive konstruktion er hensobj. ell. refl. pron.,

næste Aar maatte anbragt (ell. forudsat) som subj. for en pass.

Selskabet i Følge (o: som følge af) den da konstruktion. Alle (præsterne) ere iførdte

udbrydende almindelige Finansnød opgive røde Chor-Kaaber. Fflug.DP.548. *Det run-

Sagen. Brandes.XIV.S89. 2) spec. styrende

ord, der angiver norm (rettesnor) ell. lov for

en foreteelse ell. forandring ell. menneskelig

handling, den upartiske Betænkning, som

man, i Følge sit Embedes Pligt , . maae

de Been, iført en Strømpe blaa. PalM.IV.

171. en Yngling . . iført et hvidt Klædebon

(1819: i et langt hviidt Klædebon j.

Marc.l6. 5(1907). Han kom en Dag ned i

Kælderen iført lysegule Gamacher. Buchh.

give over et eller andet omtvistet Spørgs- 20 UH.74.

maal. StampeJ.196. det var i Følge . . Arve- 2) (især bibl.) overf., m. h. t. egenskaber

ret, han efterfulgte sin Fader. Molb.DH. olgn. 2.1) svarende til bet. l.i. Da iførde

11.426. En Omdannelse af de klokkedan- Herrens Aand Gideon (1871: iførte sig).

nede Individer til de køUedannede Indi- Dom.6.34( Chr.VI). I, saa Mange, som ere

vider . . maa jeg ifølge begges Bygning døbte til Christum, have iført (1907: iført

og ifølge de for Videnskaben allerede ederj Christum. Gal.3.27. hvert Menneskevundne

Fakta ansee for aldeles umulig. Jæger (maa) ligesom iføre alle Creaturs

JapStcenstr.F.13. Goldschm. NS U. VIL 148. ^situr. IIolb.Heltind.I.199. 2.2) svarende til

ifølge det Løfte, De har givet mig, mener bet. 1.2. I skulle blive i Jerusalems Stad,

jeg vel, at jeg tør betragte mig som et 30 indtil I blive iførte med (1907: blive iførte)

Medlem af Deres Familie, som Deres Svi- Kraft af det Eøie. Luc.24.49. 2.3) svarende

gersøn. i?os^r,6r.Jf5i. Paulus, Jesus Kristi til bet. 1.3. Jeg iførte mig Retfærdighed,

Tjener, Apostel ifølge Kald. Bom.l.l(1907).

En gives der ved Aanden Visdoms Tale;

en anden Kundskabs Tale ifølge (Chr.VI:

efter; 1819: veå) den samme Åsmå.lCor.

og den klædte sig i mig. Job.29.14. Kiang

(o : en flod) . . faar en stor Magt, og ifører

sig det Navn Yancu-Kiang. P^m^.I)P.470.

En habil Tiener (maa) udstudere sit Her-

12.8(1907). -fer, se II. før.

skabs Naturel, og iføre sig det samme.

ifore, V. ['ijfø-'ra] -te (tidligere ogs. skre- Holb.Stu.1.8. Thor kunde, efter eget Tykke,

vet -de. 2Kg.l9.1(Chr.VI)) ell.f -tåt (Holb. bortlægge og atter iføre sig Asastyrken.

DH.III.643). vbs. CP -else (VSO. Schand. 40 Grimdtv.Udv.1.349. Dersom en hjulbenet

BS.324. StSprO.Nr.124.69) ell. (I br.) -ing Mand vilde optræde som Dandsemester,

(LTid.1738.441. VSO.). (ænyd. d. s.; jf.ll.

føre 6.5)

1) tage klæder olgn.paa. I.l) (nu næppe

br. i rigsspr.) m. tings-obj. *Jeg vil . . Iføre

|

Strømperne. Wess.34. *Lad Natten . . iføre

sin Kappe tung og sort.Winth.VI.238. 1.2)

uden at være istand til at iføre sig en

eneste Stilling, saa er han comisk. ^ierfe.

IV.407. ifører eder alle Ydmyghed (1819:

smykker Eder med Ydmyghedj imod h^ersindre.lPet.5.5(1907).

Tankerne iført det

fremmede Sprog. Børd.IIS.33.

(nu kun bibl.) m. person-obj.: klæde (paa). i-g;aaet, part. adj. [-igå'8


67 ilt^aar

(blev befaret) af mere igaaede Søfarere.

Markman.Fort.220. -gaar, se^ Gaar (1).

-jg^ans, en. {glda. d. s., jf. oldn. igangr, begyndelse;

dial; jf. Indgang, i^aaet) indtrædelse

ell. optagelse i et (by)lag; især: gilde, som

en nyankommen gør ved optagelsen. Stadf.

Banders.84. Baden.JurO.1.237. Han havde

Jord og Grund i Marken, som de

andre Bymænd og havde givet „Igang"

til dem. PCBBondesen.Degnekaar.(1896).51.

Bornh. Samlinger. XVI. (1925). 183. MDL.

Feilb. sa.BL.201. OrdbS.(fynsk). \\ hertil

hl. a. Igangs-gilde (BlicJi.K.78. Feilb. BL.

200). -gjang-sætning, en. (fagl., især

^) 1) som vbs. til -gang-sætte, det er (vigtigt)

at Igangsætningen og Standsningen

af Skumningen udføres paa rette Maade.

LandmB.n.448. PolitiE.KosterbU'-lixl925.1.

sp.l. /ier^iZ 6/. a. ; Igangsætnings-apparat

li

(Scheller.MarO.), -haandtag (TeknMarO.),

-maskine (Wolfh.MarO.218), -modstand

(Sal.WI.929), -ventil (TeknMarO.). 2)

konkr. : d. s. s. -gang-sætter 2. den vagthavende

Maskinist (skal), saa snart han

modtager denne Ordre, stille sig ved Igangsætningen.

Bardenfl. Søm. 1. 232. -gangsætte,

V. vbs. -else (se ndf.) ell. -ning (s.d.).

(fagl., især 0) sætte (en maskine olgn.) i

gang ell. bevægelse, med den sum, som nu

ligger på bordet, kan (vi) igangsætte ugebladet.

FritOrdskifte.1902.140. Saavel Plan-

igen

Eschricht.Læren omLivet.(1850).16. -skyts,

et. (foræld.) ^ skydevaaben bestaaende af

et paa et underlag saynlet antal geværpiber

m. en fælles rende til fængkrudtet, saa at

skuddene kunde afgives samtidig; orgelskyts.

MilTeknO.

igemmel, præp. og adv. se gennem.

igen, adv. (og præp., se &ef.l.(i-)2J.[i'gæn]

Høysg.AG.138. (sj., nu næppe br. gen. *Jeg

10 Riim for Riim, og Ord for Ord, |

Skal vide

gien at give. -Keen&./.5^(^sm/. gengive j. jf.

IIøysg.AO.25). {æda. d. s. i bet. „imod'', i forb.

som mælæ, sighæ igen, witnæ ær igen; opr.

smsat. af præp. i og æda. gen (præp.), imod

(besl. m. Gavn, I. gen, (i)gennem^; sml. oldn.

i gegn, oht.ingRgin (ty. entgegenj samt oeng.

ongegn (eng. againj; m. h.t. bd.-forandringen

sml. eng. again, igen, atter ('against, imod),

og ty. wieder, igen, atter fwider, imod))

20 \) imod. 1.1) (nu Mm i efterligning af

folkevise-stil; jf.Bubow.SP.253) om bevægelse

i retning mod en; i forb. gaa ell.

staaenigen, (rejse sig og) gaa en i møde.

*Marstig, han kom | af Leding hjem; I

ikke vilde hans kære Hustru |

gaa hannem

ud igen.DFU.nr.27.2. *han ind ad Døren

tren; ikke da vilde hans kære Hustru |

|

stande ham op igen. smst.3. *Eders . . Ter-

ner gik Eder ig\en.Hrz.yi.l4. *Lad Fol-

30 kene stille sig hen Ved | Gaardens Port

og gaae dem igjen. sms^.^P. *Ind traadte

drejningen som Længdedrejningen (paa Konning Erik . . Det var den unge Dron-

|

drejebænke) kan . . igangsættes og udløses ning, Hun I stod ham op igjen.TFini/i.BF.

ved Haandtag og Konusmekanisme. Færfe^ 283. 1.2) (nu kun dial.) i /"orfe. tage igen,

Mask.7. H især som vbs. -gang-sætning (^J/*. 1). (jf. bet.A.2) modtage, (om) du en Gang inu

Igangsættelse eller Standsning af en År- kunde tilgi'e ham og ta' igæn ham i dit

heidsmsiskine.Wagn.Tekn.530. der ymtes Hjem. ZakNiels.B.189. Du tog da igen dem

. . om Igangsættelsen af et nyt dansk poli- (o: nogle rejer) og gav mig halvtreds Øre.

tisk Blad. Dannebrog.^ /8189 9.l.sp. 6. -gang- Gravl.N.28. (hun) havde taget igen Tøsen

sætter, en. 1) (1. br.) person, som sætter ^p (o: den nyfødte), der kom førend Jormoe-

noget i gang, i værk. den nystiftede Sikren kom. sa.J.5.

kerhedsvagt, hvis Igangsættere selv na- 2) om bevægelse i tilbageg aaende retturligvis

nærer det lyseste Uasib. Nordre ning; tilbage til et vist udgangspunkt. 2.1)

BirksTidende.^"^1x1906. 2.sp.5. 2) apparat (nu især dial.) i al alm., oftest m. overgang

til igangsætning af maskiner (jf. -gang-sæt- til bet. 6 ell. 7. Da jeg kom ind i Stuen,

ning 2). Landbo.1.680. Igangsætter (til 6 blev jeg stødt ud igien paa mit Hovet.

H.-K. Elektromotor). PolitiE.Kosterbl.'V^ Holb.Jep.Y.4. *man maa bringe Smukt

(

192 5.2.sp.2. 3) GJ uegl. Penge er en Igang- Eieren igien, hvad man har laant. Oe/i^Z)lf.

sætter, de vil arbejde, frembringe. iV^a^TicZ. 28.

^y2l921.Aft.l.sp.5.

t Igel, en. (laant fra ty. igel; sa. ord

som ænyd. egel, glda. jæwæl (Kalk.1.445.

11.462), oldn. iguU, (sø)pindsvin; jf. Svin(e)egel,

-igel) pindsvin. Kielsen.Naturhist.L

(1804).42. Igel-kat, en. (jf bornh. jylkatt,

pindsvin, sv. igelkott, oldn. IgulkQttr;

foræld.) en slags krigsmaskine (stor træstamme),

besat m. pigge. VSO. Igelkatte med

Børster paa Ryggen af Egepigge til at

knuse Beleirerne med. Ing.EM.iI.74. sa.

VSt.99. Sal. IX. 330. -kær, et. flt. d. s.

{no.; sidste led er no. kjerr, kar) søpindsvin.

EPont.Atlas.I.660. vAph.Nath.IV.45.

Baff.(1784).102. det klare Vand, hvor Søstjerner

og Igelkjær og andre Skaldyr

sadde faste paa B\mden.IIauch.MfB.109.

*(Herodes) sagde til Østens vise Mænd: |

50 „I Barnet med Flid oplede! | Og bringer

mig . . Besked igjen." Grundtv.SS.V. 757.

*Skynd jer nu strax herind igjen.TT^mf/i.

IV.45. vips var den borte! vips var den

ig]ei[i.IICAnd.V.6. *Saalangtsom Øiet rakte

hen, Alt aanded stille Fred \g\exs..Becke.

I

GND.102. *et Barn, der kom som dødt til

Verden . . (men) du fik kaldt hans lille

Sjæl \g\en.sa.DE.91. (arkais.:) *Til verdslig

Dont de Pillegrimme ginge, Men An-

|

60 ders vendte dagligen igjen (o: til den hellige

grav). Heib.Poet.VIiI.lO. || ofte brugt

overflødigt, som Helvede er allereede fuld

af onde Qvinder, kunde Lucifer, maa skee,

skicke hende tilbage igien. Holb.Jep.1.3.

Reyse-Journal fra Kiøbenhavn til Stockholm

. . og Reyse-Journal tilbage igien.


t

ig^en l|t:en 70

JacBircherod.R.9. lad Skraaen gaa fra Venstre

til Højre og fra Højre til Venstre og

tilbages igen. ORung.SS.111. 2.2) (nu 1. hr.

i rigsspr.) om lyd, der kastes tilhage (jf.

gen- sp. 773^^). hun loe, saa det skingrede

igien.Molb.Ev.308. *De blæsde i blanke

Tuber . . Det lød gjennem dybe Gruber |

|

Igjen fra Jordens Bryst.Winth.ND.102.

*Han sparker til Dyngen (o: af penge),

saa det klinger iglen. Éich.11.178. 2.3) (m.

overgang til bet. 4; nu næppe hr. i rigsspr.)

om lukning, tilkastning olgn. (jf. gensp.

774^^). brønden falder igen (o: styrter

sammen). OrdhS.(sjæll.). mure en dør igen.

smst. gro igen, se 11. gro 3.3. (nu kun

dial.; sml. u. het. 3.2j i forh. slaa igen. det

første Svoger Jacob giorde, det var at

slaae Gade-Døren iglen, at du ikke kand

\


71 i|t:en igen 72

Historien maa . . manifestere sig som an- indrømmende bet.: paa den anden side;

vendt Mekanik . . der er sandelig langt ganske vist; til gengæld, jeg vil døe

igjen (d: det vil vare længe). Gjel.B. 76. paa, at (maanen) er saa stor som 16 af de

Mængdens Holdning (blev) mere truende store Soelskiver, der staaer i Haven, men

..og der var kun lidt igen, saa havde derimod saa tynd igien som et Flade-Brød.

de (o: det var lige ved, at de havde) lagt.. Holb.Ul.IV.lS. Det er vel sandt; men saa

Haand paa disse fremmede. JFJac.11^380. er . . Robert igien en rig . . Mand. Oehl.

i forsk. udtr. m. henblik paa døden: den RE.94. Jeg burde foretrække Collegie-

korte Tid, jeg har igjen. Hauch.III.S13. veien, der rigtignok var langsommere,

*Asireneyåuh.Sirigien.Schand.SD.190. (han lo men igjen sikkrere. HrzJJ.I.lHS. Det er

saa ikke) ud til at have meget igen (o: saa

. . indvendt mod Christendommen, at den

ud til at ville dø snart). JFJac.1.85. „jeg fortrænger Elskov og Venskab. Saa har

har gudskelov ikke langt igenl" Det man igjen villet forsvare Christendommen.

var første Gang Jeppe vedgik, at han Kierk.IX.47. smst.XI.160. || (overflødigt) i

skyldte Vorherre en Død. AndNx.PE.II. forb. derimod igen. Hørn.Moral.1. 92.

202. *Bag ham i Halmen lå — han havde

|

7) om indtræden af en tidligere til-

næppe langt igen — en såret ung Sappør stand: atter (2). I dit Ansigts Sved skal

strakt hen. Rørd.GK.120.

du æde dit Brød, indtil du bliver til Jord

6) om gensidighed. 6.1) (jf.bet.S) om ig\en. lM.os.3.19. den, der engang er strafgengældelse

ell. belønning. (Henrik faar 20 fet og tagen til Naade igien. IIolb.Ep.I.156.

drikkepenge og siger:) Jeg vilde ønske at disse Provincer . . bleve Grundstammen til

jeg kunde tiene dem igien. Holb.Kandst. det nye Rige, der igien skulde samles fra

IV. 7. *Du længes til din Jesum hen, Adspredelse. Mall.SgII.694. enhver Bølge

|

Hånd længes efter dig igien. Brors.151. reiser sig for igjen at synke. Mynst.Betr.

Wess.114. *Naar Vikingen plyndrer en 1.87. *Hun tømte Vasen haanlig kjæk |

Kræmmer, | Saaplyndrer jeg Viking igien. Og fyldte den igjen med — Blæk. Bødt.

Oehl.ØS.199. *Du hader mig, Regissel 185. Østrig er nu en Saga blot, med min-

|

Saa hader jeg ig\en.Winth.VI.30. hun dre Delene finder hverandre igen. Brandes

TD.26. brugt overflødigt, hun begynder

II

havde elsket en Mand og troet paa Kær-

lighed igen. JPJac.II.393. vi maa bede 30 at gaa i sig selv igien. Holb.Masc.III.il

igen, naar vi bliver inviterede ud. EBrand.

Bes.l4. II i forb. f aa igen. Den, der stjæler

Erter at saae, faaer Bønner (Forbandelser)

ig\en.Høysg.S.17. behold det Navn, I har,

og byt det aldrig om, i hvor glimrende

endogsaa det er, som I kan faa igjen. PA

Heib.US.486. KLars.SA.54. give igen, se

I. give 15.10. gælde igen se I. gælde 1.2.

komme til hægterne igen, se I. Hæ^teS.

II gaa igen, (if. overtroen:) vise sig (i

sin opr. skikkelse) efter døden; være

genganger; spøge (jf. gengaaende). Moth.

G43. jeg troer, at jeg gaaer igien og spøger.

Holb.Jep.V.2. *Han gaaer igien, et

luftigt Spøgelse. 0ehl.VM.24. en afdød .

begynder (aldrig) at gaa igen førend i

det tredje Døgn efter Døden. TroelsL.XIV.

brugt overflødigt, (han skal) være pligtig

II

at bøde al skaden igien. DL.4—1—5. den 40 97. man bandt Storetæerne sammen paa

Destruction, som tilskrives giftige Insecter

kunde . . ikke erstattes igien. Holb.Ep.III.7.

6.2) (jf. bet. 2.b) i videre anv., om handling, der

opfattes som svar p)aa ell. reaktion imod

en anden handling. Du skulde have improviseret

igjen (o: til svar), Du er jo ogsaa

en lille Poet. HCAnd.1.25. naar han

truede ad Søren med sin Krykkestok,

truede denne igen med sin Næve. JPJac.

Liget for at hindre den afdøde i at gaa

igen. AarbFrborg.1918.94. f upers. (jf II.

der 3.1^; Der gaaer igien (o: det spøger) i

dette Huus. vAph.(1764).232.sp.l. billedl:

For hende var det, som om døde, lykkelige

Dage rejste sig af deres Grav og

gik igen. JPJac.II. 97. Rafael gaar igen i

den nye Slægt Bønnelycke.(BerlTid.'^^/el921.

Aft.l.sp.l). overf, om hvad der fremtræ-

1.269. han stirrede paa mig, som om hansoler i (næsten) samme skikkelse, især

vilde spørge mig, om jeg var gal. Jeg

stirrede imidlertid igen. I)rachm.UB.2. hun

kyssede dig virkelig igen (o: besvarede

kysset)? Wied.LH.172. hilse igen, se hilse

sp.lOP^- slaa igen, se bet. 2.3. (nu 1. br.)

||

i ordskifte, efterstillet det ord, der optages

fra en forudgaaende ytring (og tilbageadresseres

til den første talende). „Deres ærbødigste

Tienere, Hr. Argantes!" — . . „Tie-

ved at nedarves, efterlignes, gentages

olgn. Denne Modsigelse gaaer siden igjen

i alle optiske Lærebøger og Afhandlinger.

Heib.Pros.IX.440. Brandes.VIII.316. Moderens

Skønhed . . gaar forgrimmet igen

hos Barnet. KLars.AH.67. Det sydvestlige

Hjørne af Geelsskov . . kaldes Tyvekro-

Navnet . . gaar igen i flere Skove.

fen.

'leu7'on.SK.180.\\ blive god igen, gøre

nere igien!" Ew.(1914).IL370. „Kom ind, 60 (noget) godt igen olgn., se god 1.4, 6.3, 6.4.

du Sotrold 1" .. „Trold igien I" JRa/i6.)SÅ;Mesp. || i for&. som leve, opstaa, staaopigen

III.47. „Passiar, min Engell" — Ellen (jf. ssgr. som gen-opleve, -oplive, -opstaa>.

(kjæk): „Passiar igjen."OrersA;.7J.^75.*„God naar mand henger døde Folk, saa lever

Morgen, Nådel" — „God Morgen igeni" de op igien.Holb.Jep.V.3. *Ham, som laae

bet. 8.3; irigsspr.nu i Dødens Dvale, Men stod herlig op

Blaum.DH.57. 6.3) (jf. |

lidt gldgs.) om logisk modsætning, især m. igienlGrundtv.SS.II.273. *saa Mangen sit


73 Igen Igle 74

Liv vist gjerne gav hen, for evig | at leve

med Æren ig\en. Ploug. 1.2 95. i begravelses-

ritualet: Af Jord er du kommen I TilJord

skal du blive 1 Af Jorden skal du igen

o^^stSLSi. Alterbog.470. |j vise igen (jf. genvisej,

se vise.

8) om gentagelse. 8.1) i al alm.: atter

(3); paa ny. nu kommer de forbandede

Bonde-Griller mig i Hovedet igien. Holb.

Jep.III.2. *Hvor seer jeg glad igien de

mange Yndigheder. Wess.14. *Endnu et

Skrig .. Og eet igjen (oiettilj.PalM.III.

80. *Slutter Kreds og staar fast, alle dan-

Gud, han raader, naar vi

ske Mænd! |

fange Sejr igjen. Ploug.1.103. \\ brugt overflødigt.

Pharao haver drømt igjen anden

Gang. lMos.41.32. enten maa Kiærligheden

forvandles til en Foragt, eller og man

staar fare for at blive forelsket paa nye

igien. KomGrønneg.11.6. ||ikkemineord

igen, i tilknytning til en fortrolig bemærkning

olgn., som advarsel mod at fortælle den

videre, man . . havde kaldet ham en Nar

. . Men ikke mine Ord igien. Holb.Ep.IV.

304. sa.Kandst.1.6. Heib.Pbet.IV.252. Kierk.

y11.115. jf.: jeg vil ikke høre mine ord

igen. Moth.H383. \\ kende igen, d. s. s.

genkende, jeg kand svære, at, hvis jeg

ikke havde vidst, at det var Madamen,

jeg da ikke kunde have kiændt hende

igien. Holb. Bars. IL 5. Blich. (1 920). VII.4.

*da jeg ham atter for Øie fik, |

Han

kjendte mig ikke igjen. Winth.IV.lOO. *End

staar de tre Stjærner deroppe, | jeg ken-

der dem godt igen. Jørg.BB.14. || om igen,

se om. 8.2) om gentagelse af en handling, m.

forandring ell. (jf. bet. 6) ombytning af dens

subj. ell. (og) obj. om Verden staar lenge,

saa blir Rifogder Junckere, og Junckere

igien Rifogder. Holb.Jep.III.2. en Stoder

blev i en Hast til en rig Mand, og en rig

Mand igien til en Stoder. sa.Hh.II.201. ieg

ønskede, at ieg var i Hundens Stæd og

den igien i mit Stæd. Æreboe.24. (han havde)

kjøbt Gaard . . af Kammerraaden . . men

Kammerraaden havde igjen forpagtet det

Hele. Blich.(1833).Suppl.3. hendes Søn .

behersker Frankrig, og hun . . igjen . .

ham.Hauch.HN.6. Molb.DH.1.56. Jericho'

Mænd byggede ved Siden af ham; og

Sachur . . byggede ved Siden af ham igjen

(Chr.VI: hos hans side). Neh.3. 2. 8.3) i opregning,

angivelse af rækkefølge olgn.; spec.

angivende videreførelse af et givet synspunkt,

fortsat inddeling olgn.: ligeledes; endvi-

dere; ogsaa. Navn-ord ere 2 slags, Sub-

stantivum . . Adjectivum

. . Substantivum

er igjén tii slags. Proprium og Appellativum.

Høysg.AG.21. hiin første Virkning

blev igien Aarsag til en ny, der atter

havde andre i Følge. Rahb.Fort.II.337. til

at holde Dom og Styr efter . . Lands Ret,

satte han en Jarl i hvert Fylke . . Under

Jarlen skulde der igien være fire Herser.

Grundtv.Snorre.1.75. Ideen tilhører altsaa

Middelalderen, i Middelalderen tilhører

den igjen ikke en enkelt Digter.Kierk.1.69.

Digte . . som egenlig igjen indeholde flere

Digte. Schack.199. hverken denne Generation

eller den næste eller den næste igen.

JPJac.II.152. II {ænyd. d. 8. ("Keyser Augustus

døde, 00 Tiberius bleff Keyser

igien. Da.Folkebøger.I.(1915).140); jf. bet.

6.1 ; nu ikke i rigsspr.) om afløsning: i stedet

for. Skiftestederne, hvor det eene

10 Amt forskaffer Heste og Vogne og det

andet igien bliver ailøst. Forordn.^^/6l707.

§2. Kort efter sendte Kong Karl et Gesandtskab

til de Herrer- Statter, som . .

forklarede, hvorfor Sverrig hafde forskudt

Kong Sigismund udi Pohlen, og igien

antaget Kong Karl til deres Konge. Slange.

ChrIV.273. mange sagde deres Informatores

af, og antog igien mig. Overs.afHolb

Levned.31. 8.4) i udtr. for, at noget hyppigt

20 finder sted. jj igen og igen (jf. atter og

atter u. atter 3.iJ. Saa stak han den igen og

igen, og til sidst for den op. CEw.Æ. VIII.

66. Han begyndte igen og igen paa en Afhandling.

KLars.Ix!35. (jeg) kysser hende

igen og igen. Wied.LH.171. || (jf. bet. 6.3)

om jævnlig skiften ml. modsætninger; i sammenhæng,

der angiver inkonsekvens, planløshed

olgn. Undertiden bær Madamen stor

Fortroelighed til mig, undertiden igien

30 har hun mig mistænkt. Holb.Vgs.(1731).I.8.

Persianerne have nu været stridbare nu

feige, nu igien stridbare. sa.ÆJjp.F.' 70. *Snart

Han

Lidenskab, og snart igien Fornuften |

følger. Oehl.XXIII.94. *Snart er hun . .

barsk og streng Og saa igjen . . Kaad-

| |

mundet som en Dreng. Winth.HF.328. ||

t en igen, i forb. som: saa godt som en

igen, saa godt som nogen (anden) ; saa godt

som de fleste, naar jeg Ret vil, saa staar

40 min Fornuft Kiste mig bi, saa vel som

een igien. KomGrønneg.1.283. Jeg er nock

saa nøye om mit Ord, som een igien. smst.

11.42.

igen-, i ssgr., se gen-.

igennem, præp. og adv. se gennem.

L Igle, en. ['iqla, dagl. 'i-la] (nu næppe

br. i rigsspr.: Igel. Falst.123. Bagges.DV.X.

90. Hrz.XVIII.79. jf. Feilb. nu kun dial.:

Egel. KomGrønneg.I.102. vAph.(1759). VSO.

50 Feilb. Esp.62. OrdbS.(sjæll., fynsk), f Ygel,

Ygle. Abc.l5.jf.(bet.S; best. f.) lylen. MB.

1798.901 — f. skrevet Ile. Moth.151. EPont.Atlas.1.659.

LTid.1758.5). flt.-r. {ænyd. egel,

igel, ile, sv. igel, no. igle ; laant fra mnt. egel,

ile, ,//". /t/. (blut)egel ; smZ. Ikte) t) ledorm

af familien Discophora, brugt (især i tidligere

lægekunst og endnu ofte paa landet)

til at suge bylder, til aareladning olgn.

Pflug.DP.1118. Apot(1791).151. at aare-

60 lade en Barselkone, og sætte en Pige en

Igle. Heib.Poet.VI.llO. *sumpet Kjær, hvor

Igler kravle. Aaki.RS.135. CBeimer.NB.32.

havde man Hovedpine, Tandpine eller Hold

(Sting), slog man sin Lid til Iglerne. Min

Moder var i adskillige Aar Iglekone. Hun

havde Igler paa Oplag. Halleby.187. || i sam-


75 igle ih 76

menligning. *som en Igle hænger han ved

drikker som i Raseri. Hr^r.

Karret, Og |

IX.259. *I trende Aar har Rectus |

Nilens Flod sig suget, som en Igle, |

Ved

Mæt

ciola hepatica. OecMag.I.124. Feilb. 3) (jf.


77 ihekse ihjel 78

1.290. jf. Feilb.II.3. Ih see god Aften 1

Heib.Poet.V.342. Winth.IX.143. Ih see god

Dag, god DaglHCAnd.VI.ei. *Ih n , e hvor

j

morsorat dog at se Dem. Sødb.GD.119. \\ i

udbrud af forskrækkelse ell. stærk forundring

(over noget). Moth.Il. Ihl Hvor

Pocker faar I disse synderlige Indfald?

Kom Grønneg. II. 9. „jeg staaer færdig til

at oplukke mit Hjertes Inderste for Dem."

— „Ih, denne høitidelige Tone gjør mig

Frelsens Gud, der bliver jo et Menneske

sadlet. Goldschm.II.320. at udelukke

(en bordelvært) ira.l!ia.a.åemidleTne „ih Gud

Faderbevares", vil Præsten sige, „hvad

skulde det blive til, naar vi først begyndte

at udelukke et eneste betalende Medlem."

Kierk.XIV.198. ih dogheden, se -heden

sp.lOSP^. ih jane dog, se hijan(n)e. || brugt

(især i svar) for at betegne noget som indlysende,

selvfølgeligt, let at besvare ell. udføre

olgn. (han) STpurgde: hvor de Norske

vare . . „Ih", svarede hun, „det kan Du let

faae at vide. De sætte sig nu i Orden bag

ved Kirken.'' MalLSgII.22 5. hvilke Forklarede?

Ih, Dem, som havde Troen.Kierk.

VII.107. „Hun er smuk" — naturligt; „yndig"

— ih bevares (o: det er overflødigt

at bemærke). smst.II.47. jeg vilde have været

i Kirken, for at — ijal (nu: nu vel!j

af samme Grund, som . . naar der er ConfirmsLtion.Blich.K.57.

(hun) spørger . . om

der er mer. — „Ih men ja" (o: det er

der rigtignok), svarer Fortælleren. „Jeg

bliver ikke færdig . . i Nat." CEio.F.84. jf:

*„Knegt, hvis Du kjender Veien, |

os til Lemvig I" „Ihnei, |

digt, I

Saa før

det træffes hel-

Der holder selv jeg Rast." Holst.I.

14^. (nu 1. br.) i forb. ih nu efter en sætning,

der udsiger noget nægtende ell. ubehageligt:

nu, vel. Kan jeg ikke altid forene

Statsmanden med Mennesket . . i Biskop

Svend — ih nu! saa vil jeg skille dem

kjønt 2idi.Ing.PO.lI.197. *„saa er jo den

. . Mening sand, j At Skuespilleren ikke

kan I Himlen komme . . Er det Ret-

I |

færdighed? svarl" — „Ih nul | Ifald den

hele Stand er som du, | Har Sagen jo nogen

Rimelighed.'' Heib.Poet.X.256. *Hver

paa sin Viis sine Kræfter bruger, |

som ei kan saae, ih nul — han luger.Wilst.

^

D.II.4.

i-hekse, v. ^ til III. hekse. Sal.1.204.

Bardenfl.Søm.Ll48. -hel, se

ihjan(ii)e, se hijan(n)e.

ihjel.

ihjel, adv. [i'jæl] Høysg.AG.138. (dial.

(gldgs.) ogs. ihel. OrdbS.(Falster)), (glda. i

h(i)el (Kalk.I1.196), æda. (stangæ) i hæl

(JyLov.3.38), jf (bitæ) hæl ell. til heliæ

(ErLov.2. 66, 67), no. ih(j)el, s?;, ih j ål, oldn.i

hel (ell. til heljarj; af (lll. i og) I. Hel)

brugt efter et (i alm. tryksvagt) verbum for

at betegne, at den ved verbet udtrykte handling

medfører døden; til døde.

Den

I) i forb. m. trans, verber (især verber,

der i sig selv har bet. af ombringelse ell. legemlig

overlast), (spaamænd skal) visseligen

dødes; de skulle stene dem ihjel.53fos.

20.27. De store Visirer i Tyrckiet blive

gierne stranguleret eller qvalte ihiel med

en Stricke.Holb.Jep.V.6. han . . skiød Hunde

ihjel (jfihjelskyde). Balle.Bib.1.178. *Man

var efter mig, fordi

10 Klostrets Mure |

jeg | Lige her ved

Med min Kniv stak En

ganske alvorlig tilmode." Oversk.i.207. ih, ihjel. Hrz.D.IL65. sulte ihjel, se sulte.

hvor blev jeg forskrækket ! Og hvad be- slaa ihjel. 1. m. person-obj.: II berøve lityder

dog hele dette Rytteri? — Ih, Du vet; dræbe. Fortørnelse slaaer en Daare

ihjel. Jo&.5.^. førend I slaar mig ihiel, vil

I da icke giøre mig den Villighed at sige

mig hvem jeg er? Holb.Jep.11.2. Min (o:

en soldats) Forretning er at slaae ihiel og

lade mig slaae ihiel for at fortiene mit

Brød.JSneed.VIII.324. *ingen Moders Siel

20 Kan slaae tilgavns en Død ihiel. Bagges.

Ungd.I.183. (jf.Arlaud.l74). *Til Lise for

sin syge Sjæl Slog | Holger Munk Jep

|

Muus ih]el.Winth.V.lll. *fortæl mig, |

det var, du slog ihjel,

Hvem

hvorfor du

Og

ham ihjelslog. J3r2:.D.JJ.^6'. *kan Borgen

næppe skimtes for Behæftelser og Gæld: |

gaa paaLandevejenud—slaaihjell£)rac/i»w.

K.143 (jf. Arlaud.245). Du maa ikke slaa

ihjel (1850: Du skal ikke ihjelslaae;. jS^a-

30 iek.(1909).§29(jf.2Mos.20.13). refl. (jf bet.

4j; *slaae sig selv ihiel | Med bare Hæn-

der kan m2in ikke. Bagges.TJngd.1.226. mureren

faldt ned fra 4. sals højde og slog

sig ihjel paa stedet ! (spøg.) overf., om ar-

gument olgn.: med Goethe eller Leonardo

da Vinci kan man uden Vanskelighed slaa

Alverden ihiel.Brandes.(Pol.^^/2l921.6.8p.4).

i eder: Nei! saa slaae mig nu ihiel 1 sagde

Kromanden, er det da saa forunderligt at

40 holde et Møllehiul. Biehl.DQ.II.163. Nei,

slaae mig nu ihiel og grav mig ned med

Pinde, sagde Sancho. smst.lll.115. du maa

slaa mig ihjel, om jeg kan forstaa et muk

af det hele (spøg.) rejicere ved eksamen.

j

Gadeordb.^ 2. (især spøg.) m. obj. af anden

slags. 1748 lykkedes det de privilegerede

Avisudgivere at slaa en Ansøgning ihjel

fra Bogtrykker . . Groth om at udgive

poetiske Ugeaviser. Stolpe.D.III.204. Vask

i o dig om Morgenen . . og kil saa 3 Gange

rundt om Søen . . Paa den Maade slaar

du din Blegsot ih\el.JakSchmidt.SP.30. Vor

nye Lyrik har slaaet Mængder af Fortidens

ihjel, gjort selv Dele af Drachmanns

torseldede.Rimest.DF.34. spec. (jf. bl. a. eng.

kill the time; sml. u. I. dræbe 3.2; især dagl.)

m. ord, der betegner et tidsrum, som obj.:

faa (et tidsrum, hvor man ellers er ledig)

til at gaa paa en behagelig maade; forfi^

drive (tiden), den gamle . . Skibschef,

som daglig slog flere Timer ihjel, ved at

spadsere op og ned ad Dddkket.PalM.VIII.

188.*vi bænkes om Vin i den sene Kvæld. |

|

Den lystigste Nat, der kan tænkes, slaa

|

vi tilsammen ihjel. Schand.SD.236.

2) i forb. m. intr. verber uden obj. (jf.


79 ihjel- ihakomme 80

bet. S); især i forb. som: fryse ihjel, se

fryse 2.1 (jf.ndf.l. 57), hungre ihjel, se

hungre 1. sulte ihjel, se sulte. || (spøg,:)

*en død sig sagtens kan forsvære; |

naar man først er død ihjel, | er

thi,

Fingrene

en Bagatel. Grundtv.PS.IV.152.

3) i forb. m. intr. verber m. obj. (om refl.

forb. se ndf bet. 4:). 'derude ved Bysens

Skjel, I

Tidslerne voxer saa høje, |

hvor

hvor Følfod skygger alt Græs ihjel. Aafe/.

BS.36. det er en sen død at trædes ihjel

af gæs, se Død sp. 5^^.

\\ ligge ihjel,

m. h. t. børn (ell. dyrs afkom), der bliver

kvalt ved, at moderen (ell. ammen) trykker

det, mens begge sover. Ligge Forældrene

deris egne Børn ihiel af Forsømmelse,

stande iligemaade aabenbare Skrifte. Z)L.

6—11—14. vores liden Søn blev . . funden

død i sin Ammes Arm. Om hun har ligfet

ham ihiel, som hun nægtede, eller

and er død af Slag, er Gud bekiendt.

Seidelin. 210. med sin Protection ligger

(staten) Christendommen ihjel som naar

en Madamme med sit Corpus ligger sit

Barn ihiel. Kierk.XIV.171. KFont.Retsmed.

1.202. Fleuron.K.24. jf. ndf 1.62 \\ tie

ihjel, (især CPj overf: bringe (en, noget)

til tavshed ell. i forglemmelse ved ignoreren,

overseelse olgn. En aldeles betydningsløs

Mand tier man ihiel.JJessen.A.15. saadan en

en (o : en daarlig vittighed) tier vi ihjell 6rJørgensen.Flemming.(1918).36.

jf. ndf. sp. 80^,

4) i refl. forb. (om slaa sig ihjel, se ovf,

sp. 78^°^-). Jeg kand ærgre mig ihiel over

de Folk som bilder sig ind at have opsluged

all Viisdom, og dog ere Idioter.

Holb.Er.III.l. mand kand lee sig ihiel,

naar mand seer paa ha.m.sa.Jean.i.5. jeg

(vil) sørge mig ihiel paa Landet. sa.Masc.

III.11. Over denne Endelse . . kunde vel

To disputere sig ihiel. P Schulz. DS. 72.

*(han) henrykt stod og saae . . Og saae

|

sig fast ihiel. Bagges.Ungd.I.133.*ieg (faar)

vel Mig at kjede halv ihjel I Don Pe-

|

I

dros Selskab. Heib.Poet.IV.32. *ikke meer

sig slide reent ihjel |

ganske let i

Men

Skolen sig belaste. PalM.IV.198. jeg grinte

mig halv ih}el. Schand.TF.II.44.

ihjel-, i ssgr. {saadanne ssgr. forekommer

allr. i glda. ("jhiæl dræbilse. Jos.jf 0.55

(GldaBib.)); de tilhører næsten kun skriftspr.,

sj. i finit verbalform, oftere som vbs.

og ret jævnlig som part. (adj.); i talespr.

foretrækkes usammensat verbum efterfulgt af

adv.: skyde, slaa ihjel osv.) som eks. kan

(foruden de ndf. medtagne) nævnes: (ulven

blev) funden død og ihielfrossen udi

KsLmmel-Mose. Slange.ChrIV.695. (de skal)

vedblive at ihielkiøre deres Heste og

overkiøre deres Medbrødre. Rahb. Tilsk.

1796.584. En ikke ringe Del af de mange

Ihjelliggelser af Smaabørn maa sikkert

. . opfattes som bevidste Barnemord.

GBang.Kirkebogsstudier.(1906).93. at ih i elslides

af Heste burde blive min ringeste

Straf. Falsen.SA.81. Mange af dem bleve

ihielsteeneåe. Holb.Herod.163. alle dem

..lod hånd ihielstikke (1871: ihjelslaaej.

2Makk.5.26(Chr.VI). de maa ihjeltie

aabenbart hvad de i deres stille Sind indrømmer.

JFJms.GE.//. -skyde, v. (sj.).

den tappere Printz (blev) ihielskudt af een,

der laae skiult udi en grav. Holb.DNB.288.

Ing.EF.III.184. en meget ung Mand havde

havt det Uheld, i en Duel at ihjelskyde en

10 af sine Kammerater. Krøyer.Er.84. -slaa,

V. part. (sj.) -slaaet (f -slaaen. Clitau.PT.

75) ell.-slagen (Dom.9.40. Gylb.I.158. Kierk.

XIV.138). vbs. t -slageise (Eilsch.Term.27)

ell.-slagnmg (VSO.). {glda. ih{i)elsla; bibl.

ell. i skriftspr.; nu 1. br.) d. s. s. slaa ihjel

(se ihjel 1). Du skal ikke ihjelslaae.^il/os.

20.13. Men der bleve og to andre misdædere

førte med ham (o: Jesus), at ihielslaaes

(1819: henrettes^. Luc.23.32 (Chr.

20 VI). Holb.DH.III.2. saa alvorligt et Slagsmaal,

at de to frisiske Kæmper . . nær

vare blevne ihjelslagne. Jn^. T/S./!/. 55.

Hrz.D.II.66(se u. ihjel 1). Katek.§29(se u.

ihjel 1). II bogstaven ihjelslaar, men

aanden levendegør, se Bogstav 4.

ihn, se I. Hu 1.2. iha-komme, v. [ihu-

'k(om'8, ogs. 'ihu- ell. i'huikcnm'a] præt. -kom

ell. (sj.) -ede (Grundtv.PS.1.113. GFUrsin.

Bogtrykkerkunsten.(1840).2). vbs. -else (s. d.),

^ jf. Ihukomst. {ænyd. i(-)hu(g)komme, sv.

ihågkomma; jf. komme i hu m. L Hu sp.

5g^68£f. Qg hukomme; ordet tilhører det højtid.,

især bibl. farvede skriftspr., sml. det ensbetydende

erindre (især bet. å.s), huske) \) i al

olm.: huske; erindre; mindes. Kunde jeg ickun

nu ihukomme alt hvad jeg udforskede ?

Holb.Mel.IV.6. Dend Sal. Mands Berømmelse

bliver, dend Dag i Dag er, af Efter-

kommerne meget ihukommet. ^Zan^e.C^r

jeg mit

Dig,

hvad Du bad mig om.Winth.HF.277. 2)

40 IV.173. *nu først . . Ihukommer |

Ord . . Jeg naadigt vilde skjenke |

I

henvende sin opmærksomhed, tænke paa en

ell. noget for at hjælpe, trøste olgn. Gud

ihukom Noah og . . lod Veir fare over

Jorden, og Vandet faldt. lMos.8.1. jeg ihukommer

Eder i alle mine BønneT.Ephes.

1.16. Disse tvende sidste vare ellers af

dend Høysal. Dronning ihukommede, med

50 visse Stykker og Klenodier, som dennem

blefve gifne Forlods ud af Sterfboet.

Slange.ChrIV.748. *Til Frelsen fører Du

Sjælene ud, Vil Skabningens Suk ihu-

|

komme. Ing.RSE.V11.167. de, som nu skri-

ver under, skal ved den forestaaende Jorduddeling

i første Række blive ihukommede

af Regeringen. DTidsskr. 1899. 350.

3) (jf. erindre 3.2J

bevare i hukommelsen ell.

stille sig noget for øje til paamindelse, som

60 rettesnor olgn. I skulle ikke ihukomme

andre Guders ^a.Yn.2Mos.23.13. jeg ihukom

Gud af hele min Siæl.Tob.l.l2.jf.:

ihukomme (o: taknemligt erind^-e) Yelgierninger.

ilfO. 4) (søge at) efterkomme (en

pligt), overholde (et paabud) olgn. de skulde

ihukomme din Lovs BvLd.Visd.16.7. ihu-


81 ihakommelig: ihvem 82

komme sine Pligter. T/SO. i mange Aldre

ihukommede Børnene vel deres Faders

Ord. Grundtv.PS. 1.113. 5) (jf. erindre sp.

504^^«) t berette; fortælle. Catoen voxer

der overflødig, hvorom tilforne er ihukommet.

Pflug.DP.483. 6) (jf.ermåre I.2;

8j.) paaminde (en om noget), ihukomme

een sin Pligt. F/SO. -kommeli^, adj.

dramatisk Skole under kongelig Bestyrelse,

saaledes som den gamle Rahbekske,

af bedrøvelig Ihukommelse.ifeift.

Pro8.7J.^


II

88 ihvilken Ihændehaven 84

i forh. m. indrømmende ord. i hvem det

og er.Moth.I8. KomQrønneg.I.291. *Det

Raad var godt ihvem det saa end gav.

Grundtv.0ptr.IL211. I (er) en Slyngel,

ihvem I saa er. IIeib.Poet.1.195. SvGrundtv.

FÆ.II.202. -hvilken, pron. [IV] især

(dial.) i forh. ihvilket som (er), sml.u.

hvilken 8 (og jf. ihvad 1 slutn.). Ing.PO.

1.70. men ihvilketsomer — Retten maatte

dog have sin Gænge. sa.LB.I.150. det (hed)

sig . . at han . . var reist bort . . I hvilket

som er, man saae ikke mere Noget

til (ham).Winth.IX.274. MDL.244. Feilb.

Thorsen.US. OrdbS. (sjæll. , fynsk osv.). jf.

Esp.437. -hvis, pron. [IV] (sj.). *Daad

og Kløgt, ihvis den er, jeg ynder. Grundtv.

PS. 11.459. -hvo, pron. [IV] Moth.18.

Holb.Orthogr.115. Ordre af Kongen i Frankerige,

ingen, i hvo det motte være, at

gifve noget Pas igiennem Flanderen til

de Spanske 'Neåeilsinåe.Slange.Chrl V.1087.

ihvo som helst, se helst sp.ll26^^. || i

forh. m. indrømmende ord. Jeg vilde skamme

mig ved at hykle for nogen, i hvo

det end vslv. Mall.KF.36. Kom ind, ihvo

det ogsaa er\ Bagger.I.260. -hvor, adv.

(i bet. 1.2 ogs. -hvert. DFU.nr.29.6). [IV]

1) som steds-adv. l.l) i al alm. i hvor hånd

naar hannem med Kosterne, da maa hånd

gribe hannem. DL. 6—17—13. Ez.34.13.

*Guds Rige komme, Ihvor | og naar og

som det er bestemt. Grundtv.PS. V.18. *Jeg

hende skulde kjende, Ihvor jeg hende

|

S2i2ie.Winth.IIF.147. Drachm.RR.8. *Hvem

skal Havren binde? | Det skal Allerkæresten

min, ihvor jeg ham mon finde.

I

Børnerim.1.7. \\ i forh. m. indrømmende ord.

*Hun sparked med Træskoe den fattige

Hund, Ihvor han saa stod og gik. Winth.

I

IV.IOO. *Sang er en Haandværkssvends

første Pligt Ihvor han nu end er til-

I

stede. Drachm.DM.17. 1.2) spec.til hvor 4.

*Nok har jeg i Nørrejylland baade Fræn-

|

der og Maage; de skal eder til Vilje

|

være, ihvort I | dem vil have.Z)i^Z7.wr.

29.6. *Ihvor du gaar, jeg følger med.

SalmHj.385.6. i hvor hånd reiser, vil ieg

følge ham. Moth.I8. || i forb. m. indrømmende

ord. *Sorgen følger mig, ihvor jeg

end vil vandre. Wess.35. ihvor jeg saa

vendte mig.AnkerLars. YS.345. 2) somgradsadv.

(jf. hvor 8.4^. For een Landstings . .

Stævning givis fire Mark Danske, i hvor

mangis Navne i den indføris. DL.1—25—2.

i hvor kloge de vare, saa fixerede jeg

dem dog. Holb.llJ.II.5. Ihvor stor en Aand

Goethe er, har han aldrig villet leve for

at være Digter. PMøll.n.l07. *Et Væsen

lange de ogsaa ere. Høy8g.AG.192. Jok

Knu.In.298. 3) som maades-adv. (jf. hvor

11^. *Alting staaer i Herrens Bogl [

det gaaer, saa veed jeg grant, |

I hvor

Mit Navn

staaer tegnet deriblant. 6'^w6.70. Grundtv.

SS. 11.365. *Den hele Slægt, ihvor det

gaaer, | Jeg idelig paa Nakken faaer.

Heib.SD.45. \ i forb. m. indrømmende ord.

ihvor det ogsaa gaaer med min Kone,

10 saa er jeg .. Y2iisonn2ihe\. Heib.Poet.1.353.

-hvordan, adj. og adv. (arkais. ell. dial.

-hvordant. JakKnu.CD.40. jf. Feilb.) [IV]

1) (sj.) som adj. i hvordan hånd var. Moth.

18. (der) maatte drifves og arbejdes derhen,

at, i hvordan end Tractaten blef,

Sverrige derudi blev indført som Hovedmand.

iSZan^e.C/irI7.854. 2) som adv. i hvordan

det er gåen til. Moth.l8. \\ i forb. m.

indrømmende ord. jeg fattede det faste For-

20 sæt, i hvordan det og maatte gaae mig.

Ew. (1914). 1.69. hun idetmindste mener

ærlig sit, ihvordan De saa mener Deres.

JakKnu.G.275. -hvorhen, adv. [IV]

(1. br.) vAph.(l 759). *du syntes for mig at

staae, |

hvorhen jeg Øjet vendte. Thaar.

I

PB.12. Oehl.Digte.(1803).195. -hvorle-

des, adv. [IV] (1. br.). vAph.(1759,1764).

-hvorom, adv. [IV] især i udtr. ihvorom

alting er {ænyd. d. s. (HMogens.);

30 sml. u. hvorom 4) i hvor om alting er, saa

troe mig, at Kiærlighed kand aldrig saa

reent uddøe, at der jo bliver nogen Jalousie

tilb2ige. KomGrønneg.II.6. LTid.

1726.656. Ørst.Br.I.180. Ihvorom Alting

er, Sagen maa holdes hemmelig for min

Kone. Hrz.XVLII.112. -hvort, adv. se

-hvor. -hvorvel, konj. [IV] 1) CP d.s.s.

hvorvel 1. (jeg gav zarens elskerinde) Titel

af Majestet, ihvorvel det ikke engang en

40 forlovet Printzessze med en Konge tilkommer.

e7Jwe/.4^5. i hvorvel Bogholdere

og Bedemænd . . ere kun ringe Folk, saa

kand de dog begge rigelig forsørge deres

Koener. Holb.Stu.III.5.

. . en Ven . . ihvorvel

Poeten berømmer

hånd ikkun lidet

har omgaaets ha.nnem.Falst.0vid.61. Høysg.

AG.lOl. Kierk.XLIL.18. ihvorvel de nu

begge To syntes grumme lidt om hinanden,

taltes de dog venligt ved.JPJac.

50 n.339. JPJacobs.Afh.113. \\ (1. br.) m. flg.

at. *ihvor vel at hånd kun hadet en Per-

son, Dog strakte sig hans Had til al den

I

Nation. Kyhn.PE.20. 2) (sj.) d. s. s. hvorvel

2. de Naturkyndige (er) saa overbeviiste

(om værdien af billedlig fremstilling),

at de altid søge ved Billeder . . at oplyse

deres ihvorvel tydelige og nøiagtige Foredrag.

NTreschow.HPh.1.22. -hvorvidt,

. . som seer med eget Blik, " gaaer trø-

[IV] (sj.) d. s. s. hvorvidt 2. Det må

I

stigt efter | sin egen Næse, ihvor skjæv 60 komme til at bero på den vægt, med

den er. Hostr.DD.21. || i forb. m. indrøm- hvilken Scheeles argumenter tilbagevises,

mende ord. Ihvor stille Brahe end gik med i hvor vidt Larsen skal kunne hævde denne

sit Forsæt, saa rygtedes det dog omsider. opfattelses berettigelse. ADJørg.III.122.

Slange.ChrlV.123. man (kan) lættelig af Ihænde-, i ssgr. til Haand 12.5, spec.

det foregaaende slutte, hvad Qvantiteter sp.583^^^- CP -havelse, en. [-|ha'valsa,

de rætte Danske Enkelte ord har, ihvor sjældnere -iha'valsa] ell. (1. br.) -haven.


85 ihændehavende ikke 86

en. [-jha-(')v(8)n] det at have noget i hænde,

være « besiddelse af noget, de Akcidenser

og Naturalier, som altid følger med Magtens

og Regeringens Ihændehavelse.

Hørup.ll.282. Den blotte Ihændehavelse

til Salg af en Ting i en Andens Navn .

fiver

ikke Legitimation til Afhændelse.

rassen..4.0.i45. Fjendens rolige Ihændehaven

af alle indflydelsesrige Stillinger.

Brandes. VI.96. -havende, part. adj. (sj.)

brugt substantivisk m. sa. bet. som -haver:

Den Ihændehavende. MO. -haver, en.

[-jha'var, sjældnere -[ha'var] (især jur.) person,

som har noget i hænde, er i besiddelse af

noget. Obligationer, lydende paa IhænåehsLveren.

Pl.^yilSlé.D. Oversk.II.171. Præstestanden

(er) Ihændehaver og Meddeler

af Naadens Midler. HNClaus.Eef.lSl. Lars

Kruse (er) Ihændehaveren af et Diplom

som Æresmedlem af det store franske

Keåningsselskah. Drachn.LK.126. Det er

udtrykkelig udelukket at udstede en Veksel

til „Ihændehaveren". Hage.^TlS. Lassen.AO.59.

(spøg.:) han (var) meget anset

. . som en Mand, der i Kraft af dette stadige

Kortspil (o: med en gehejmeraad) var

Ihændehaveren af en Mængde Statsmandsvisdom.

Tops. III. 74. II hei'til forsk, (jur.)

ssgr., betegnende dokument, der tillægger den

af dette flydende rettighed til dets ihændehaver

(og ikke til en navngiven person):

Ihændehaver-papir (Torp.390), -police (Forsikr

O.), -veksel (Hage.^715).

t i-hændige, v. -ede. {efter ty. einhandigen,

,jf. indhændige) give, levere i ens

hænder; overlevere (til en personlig); overrække,

derved kom (ansøgningen) til Patronens

. . Erklæring; hvilket ej var skeet,

naar den directe var bleven Kronprindsen

ihændiget. P0Brøndst.B.21. -hængte, v.

[-|hæn'a] nu vist kun som part. (adj.) ell.

vbs. 1) (1. br.) til hænge 9. Moth.^IlO. store

Fiskegarn med ihængte Blylodder. Werfel.

Fiskerb.l. 2) (især dial.) til hænge 8.2: trænge

ivrigt paa (med noget); som vbs.: Min Moders

Taarer, Jacobsens Ihængen og . .

Deres Fraværelse gjorde Udslaget (o: bevirkede,

at jeg ægtede Jacobsen). PalM.IL.

III.182. II præs. part. brugt som adj.: ivrig;

ihærdig; ogs. (nu næppe br.): paastaaelig.

Han er meget ihængende, naar han disputerer.

VSO. 0rdbS.(Lolland-Falster), jf.

ihængen. smst.(Møn).

ihærdig:, ^f^- [i'h^r'di, ogs. 'ijh^r'di]

adv. -t (ell. d. s.), (optaget kort før 1860 fra

SV. ihardig; jf. hærdig og sv. dial. enhårdig,

ænyd. enhærdig, egensindig, selvraadig (sml.

III. hærde 3.2J; nu alm. i talespr., ogs. dial.:

OrdbS.(sjæll.); jf. HjælpeO.) ivrig og vedholdende

med et arbejde, foretagende; flittig;

energisk, en ihærdig Forretnings-

mand. LMoltke.Dick.XXIV.235. *ej (er) Døden

selv halv saa ihærdig i sin vilde

I

Mordlyst som vi. Lemb.Shak.1.31. | seige,

stadige, ihærdige Naturer, som med Æselets

Taalmod kravle op den ene Vei, naar

de ere smidte paa Porten ad den anden.

Bergs.GF.1.267. Rich.III.3. det kostbare

Dige, Arven fra de ihærdige Forfædre.

Drachm.VT.845. CP uegl.: overalt beherskedes

Landskabet af den ihærdige Bøg.

R0rd.TB.66. II om virksomhed, ihærdig Kamp

for det daglige Brød. Schand.0.11.225. ved

ihærdig Brug af sine Lunger fik han det

til at brænde i Kakkelovnen. 8a.Z7i¥.,9. Det

10 stadige ihærdige Smigreri for de kronede

Hoveder. Brandes.IX.415. det ihærdige Arbeide.

Gjel.M.474. Omsider gav han dog

efter for deres ihærdige og indtrængende

Bønner. J0lr.SD.IIl.258. || som adv. Udgiveren

af Dansk Folketidende . . vil vedblivende

og ihærdigt bestræbe sig for at

virke saa . . conservativ som muligt. Sibb.

Samfundsbetragtninger. II. (1870). 2. (Hammerich)

arbejdede paa sin Maade ihærdigt

20 paa Nordens Sammenslutning til et Hele.

Birkedal.0.1.84. Schand.F.208. Ihærdighed,

en. Ihærdighed i at udholde. /Si6&.

Samfundsbetragtninger.II. (1870 ).19. Holst.

V.5. (han) trængte med hele en drukken

Mands Ihærdighed ind paa hende med

grove Kærtegn. JFJac.I.150. (han) tog .

fat paa sit Arbejde med . . feberagtig

Ihærdighed. Schand.F.248. JLHeib.It.16.

ija, interj. se hija.

30 i-Jaans, se jaans.

ijan, interj. se hija. ijan(ii)e, interj.

se hijan(n)e.

i-jo, konj. [IV] (sj.). Det Ethiske er

Inderligheden, og i jo (nu: }o) Mindre

man derfor seer det, naar man dog seer

det i sin Uendelighed, desto bedre seer

man det. Kierk.VII.116. -joiis(en), se

jaans. -jævne, jDræ^?. se jævne, -kalvet,

part. adj. (dial.; jf. -faret, -folet, -kælvet)

40 om ko, som er med kalv. Hubertz.Ærø.(1884).

248. FrGrundtv.LK.lll. OrdbS.(Fyn,Langeland,

Lolland-Falster), -kende, v. [-[kæn'a]

(jur.) dømme (til en straf); idømme, arbitrære

Straffe, der ere ikjendte (værnepligtige)

for Værnepligtsforseelser. Tjenesteregl.84.

Den, som ved Dom ikendes

Straf . . fortaber hermed Retten til Tension.

DSB.M.15. AKohl.MP.I.108. ikende

en en Bøde. Ludv.180.

50 ikke, adv. ['ega] (æda. ækki, ikkæ (AM.)

oldn. ekki, no. ikke, sv. icke ; opr. ssg. af den

gi. intk.-form tilpron. (num.) en og den nægtende

(opr. almindeliggørende) partikel -gi

(sml. ingenj || 07-det er saaledes opr. et pron.

m. bet. „intet'', der endnu vist maa ligge til

grund i den foræld, talem. det vil ikke sige

(nu kun m. tilføjelsen : nogetj, det er ingen

skade til; det er uden betydning; se sige;

jf.'\'. det er ikke om, der er ikke noget

60 om det; det er usandt. VSO. MO. samt: har

han ikke at betale med, da (skal han) straf-

fes paa Vand og Brød. MB.1707.165. (især

dial.:) han har ikke at betale med j || den

adverbielle anv. forekommer i de æda. love

ikke i utvetydige tilfælde; udviklingen er

især gaaet gennem tilfælde, hvor ækki stod

6'


87 ikke ikke 88

som omfangsbetegnelse ell. udstrækningens

akk.: ^iiæ børn ok kæræ ækki ofna l)rem

uintrum ; først i Cambr. og derefter bestandig

oftere i glda. forekommer ordet som adv.,

i hvilken anv. det allr. i slutn. af 16. aarh.

var den hyppigste nægtelse i skriftspr., mens

det i talespr. har haft en ringere udbredelse;

i dannet talespr. er det nu eneherskende, og

vist kun faa ældre københavnere udtaler endnu

inte, hvor de skriver ikke ; i dial. især begrænset

til enkelte omraader (dele af Jylland,

Bornholm), dog ogs. uden for disse i tryksvage

forb., hvor det er foransat ell. efterhængt

et trykstærkt ord: ikke 'heller, ikke

'uden (jf. kun^, 'er ikke, 'vil ikke, 'inte ell.

'itte ikke osv.; om forholdet til ej og de gi.

sideformer inte(t), itte, se disse ord, jf. i

alm. Brøndum-Nielsen.SF.138ff. || nægtelsen

forekommer ofte forstærket ell. bestemt v. hj.

af foransat adv.: aldeles, ganske, heller,

slet osv., ell. ed: Fanden, Pokker osv., ell. m.

en tilføjelse: ikke spor olgn., se paagældende

ord)

A. nægtelsens plads og funktion m.m.

!) i hovedsætn. 1.1) efter (hoved)verbet.

Mishandl ikke en Huustiener . . eller en

Daglønner. Sir. 7.21. Døden skal ikke være

'mQVQ.Aab.21.4. Jeg har og ikke stunder til

at giøre BTjWvi^. Bolb.Stu.II.l. de (o: indiske

kaffebønner) . . ere nær ikke (nu:

ikke nær^ saa gode som de Levantske.

sa.Ep.II.62. *Vi er ikke skabte til Højhed

og Blæst. Grundtv.PS.V.63. *du bør ikke

klagel Heib.Poet.IX.23. Det (o : saltet) aner

ikke til andet (1819: til intet Andetø end

at kastes ud. Matth.5.13(1907). f efter obj.,

mit Bryllup staa. DFU.nr. 7. 5. *For Graad

jeg icke kand den Tilstand her beskrive.

Holb.Paars.21. *Jeg ikke veed, hvad Lykken

mig har givet. Heib.PoetS.(1848).YIII.

31. (talespr.) i udtr. for forsikring, først

II

i sætn. uden ombytning af flg. subj. og ver-

bum. Vi ska ha vos lidt Mad nu. Madl . .

Ikke je kan faa Mad i min Mund ovenpaa

dette her. Gravl.AB.56. if. (poet.): *Da

10 ikke vi kommer . . Her følgende Som-

|

mer. Oehl.1.44. (især højtid, ell. poet.) m.

II

ombytning af subj. og verbum. Ikke veed

jeg det saa nøie.Hauch.V.8. Ikke er jeg

nogen Ven af Billeder. Kierk.I.107. Ikke

er jeg uden Øie for det Skjønne, ikke er

mit Hjerte ubevæget. smst.VI.47. (især

||

barnespr.) foran imp. *Læg nu smukt Din

Ikke rør ved den Rosin.

Haand i min, |

PFaber.VV.116. ikke spis detl VidSelsk

20 Medd.HF.I5.5. 1 .3) m. underforstaaet verbum,

(vandrenderne) lægges . . paa et godt

fast Tømmerverk, ikke paa Bunden af

Grsiven. MB.1702.106. Der gives iverden

ikke så tynde ben, at ikke en hund tør

gå på dem; ikke en kæft så smal, at en

hund ikke vil gø med den. Hjortø.ITJ.120.

2) i bisætn. 2.1) ml. subj. og verbum. Ophold

dig ikke hos en Sangerske, at du

ikke skal fanges ved hendes Kunstgreb.

30 Sir.9.4. Jeg kalder den Doctor, som for-

se u. bet. 5.2. || i spørgende hovedsætn. (jf.

bet. S) og i eftersætn. i alm. efter (det ml.

verbet og nægtelsen anbragte) subj. Monfrere I

du seer saa ilde ud i Dag. Est du icke

Yel? Holb.UHH.1.5. Er det kanskee ikke

nok, at jeg . . kan hielpe mig frem med

et halvt Dusin andre Tungemaal?^MJSa^&.

14. Veed De ikke, at Leie gaaer forEie?

Hrz.III.92. undertiden (især poet., dog ogs.

i talespr., jf bet. staaer sin Proffession fuldkommelig, endskiønt

han ikke er Promoveret Doctor.

Holb.Hex.III.8. dersom De ikke hummer

Dem i en lynende Fart, saa faaer De Prygl.

Oversk.Com.III.156. *aldrig kan et Folk

forgå, som ikke vil det selv. Rørd. GK.221.

Se til, at du ikke siger det til nogen

(1819: siger Ingen ået). Matth.8.4(1907).

2.2) (især dagl.) m. hovedsætnings-ordstilling.

40 hvad gielder, at i gaar ikke paa de Danske

Comoeåier.Holb.llJ.1.4. Naar jeg har

Ham icke nødig saa hænger hånd over

mig. Kom Grønneg.1.307. Salamanderen, der

lever altid i Ilden, og kan ikke leve uden

at brænde. Tullin.II.161. (han skrev), at

2.4J foran subj.: *Er ikke han havde ikke fået pengene. Wiwel.303.

det vor Brun (o : en bjørn), der hisset henne 2.3) i betingelses-bisætn. formet som spørgende

gSLSier? ReynikeFosz.(1747).84. *Naar Tiéne- hovedsætn. gælder samme regel som for saasten

er liden, Er ikke Lønnen stor. Oehl. danne (se u. bet. l.i^. | || f efter obj. (jf. bet. 3^.

HF. 77. i sætn. m. foransat biled; i alm. 50 Leverer Slagteren Kiødet ikke forsvarligt

II

efter subj.: *jeg selv i Kroe vil drikke; og got, indberettes saadant strax CoUe-

|

For andet kommer jeg der ikke. Wes8.136. gium. Cit.l794.(SøkrigsA.^Kkkk4r). 2.4) (især

Vel er det ikke sagt, at (osv.). Birckner.Tr. talespr.) i bisætn. navnlig m. betingende bet.

173. Røvere saae vi ikke (nu helst: ikke

noget^ til, uden lænkede paa en Vogn.

(indledet m. konj. ell. m. pron., der tager en

bisætn. efter sig m. lign. bet., ell. m. foransat

HCAnd.XII.138. dog undertiden (ogs. i tale- verbum) undertiden skudt frem til sætn.^s

spr.) foran subj., jf. bet. 3. || et tryksvagt begyndelse. Jeg er altid til Tieneste. Er

pron. ell. adv. sættes foran nægtelsen (om ikke Verset got, skal I have jere Penge

dial. undtagelser se Kort.175). Belee mig tilbage. Holb.LSk.IIL2. Nu bliver der s' gu

ikke (1731: intetj, kiere ^ahoe. Holb.Bars. 60 godt Kjøb paa Kalvene, hvad ikke der

1.5. hofmodige dig ikke af denne din har været før (o: hvis der ikke har været

Ljkke.sa.Pern.III.4. *Han ride sig ikke det før). AntNiels.FL.II.36. Der var saa at

til Elverhøi. Heib.Poet.III.367. jeg søgte sige ikke den Del eller Ting, at ikke han

efter ham i haven, men han var der ikke ku' lave det. MaglPet.F.1.25. Hvis ikke

i

1.2) foran verbet (poet.) i al alm. *Jeg alle Julemærker slaar fejl. TroelsL.^VII.49.

\\

ikke tør, jeg ikke maal i Morgen skal *naar ikke vi pløjer og harver og tromler, | |


89 ikke ikke 90

naar Koen sin Middag i Kløveren gumler.

Drachm.D VE.147. (fruen) spurgte, om

ikke Pigen skulde bære Skramlet hjem.

Buchh.UH.70. jf. VidSelskMedd.HF.l5.62.

2.5) m. underforstaaet verbum. *Jeg skulde

vise dig, hvad Bønner kan udrette Naar

|

man er heed som jeg, og ikke kold som

Mette.Wess.27. sæt saa under Afstemning,

om vi skal have Punsch eller ikke. Hostr.

G.39. (Jesus) angiver, hvad der er Mening

i og hvad ikke. CKoch.JL.19. Bedrageri

m. H. t. en brun Ulster, som han har

laant og ikke tilbageleveret. PolitiE. ^ Vi

1925.1.

3) nærmet til et ord ell. led, hvortil nægtelsen

særlig er knyttet, ikke Læsning, og

ikke Aar og Omgang giøre Digteren eene.

Bahh.Tilsk.17 96. 37. Nu sov ikke Christoffer

længer; han var lutter Øre. Ing.EF. VIII.

221. Denne Nyhed foruroligede Cæsar

ikke lidet. Brandes. Cæ8.II.39. (sælen var)

et kært Vildt, med ikke lidt Mad i. JVJens.

NG.12. Folk vadede forbi ikke fem Skridt

borte, men de kunde ikke se mig.Buchh.

UH.90. II ofte m. suspension af den normale

ordføjning. forfatteren — ikke (netop)

vrøvler, men — udtaler sig selvmodsi-

gende i

II om nægtelsens plads i forhold

til inUnitivsmærket se II. at 11.

4) i forb. uden finit verbum. 4.1) i forb.

m. verbets nominalformer. \\ (især barnespr.)

foranstillet en inf. m. befalende bet. Frans,

Frans, ikke græde 1 Hold nu heller op,

Fransl SvLa.M.61. ikke spise det • ikke

røre ved den lille hund jf.VidSelskMedd.

j

HF.I5.5. (jærnb., nu næppe br.:) ikke læne

sig ud. indskrift paa waggonvinduer. \\ knyttet

til abs. brugt part. ell. inf., i olm. foransat,

de (drog) i Mag hjem igjen, ikke

anende, at Gjenhævn fulgte dem i Hælene.

Blich.(1833).IV.99. Under Benævnelsen

„Ikke fordelte" opføres i Rullen følgende,

barden/?. Søm. li. J? 68. ikke at foragte,

forglemme, tale om osv., se paagæl-

dende verbum. 4.2) (jf. bet. 3) i forb. m. et

enkelt ord i st. f. en hel sætn. *„Hvad Godt

47. *Jeg er dig ligegyldig? En |

har du giort?" . . „Ikke stort I" Oehl.SH. andre ? ikke ? Aarestr.SS.III.202. Goldschm.

|

19. Præst eller ikke Præst . . der staaer IV.121. hvad? ikke? har jeg ikke Ret?

skrevet: du skal ikke slaae ihjell jB/ic/i. JPJac.II.70. vi to skal ned i Kælderen .

(1920).XIV.168. „hvem har lyst at prøve?" 50 Og Frøken Gerda kan vel lyse os — ikke,

„Ikke jeg I" „I er alle saa ligegyldige." Frøken Gerda. Bang.DuF.416. hvem kom-

j

„Jeg ikkel i /br6. hvorfor ikke, j

hvi ikke, mer saa i Beværtningen? Ligvognskuskene

se hvorfor 3.i, hvi 4.1. 4.3) (især fSi) i forb.

ikke at, for at imødegaa en (tænkt) indvending:

ikke saaledes at forstaa (at); især

efterfulgt af men. om jeg dog kunde naae

til de Dødes Opstandelse. Ikke at j eg haver

allerede grebet det, eller er allerede fuldkommen;

men jeg jager derefter, om jeg

dog kan gribe det.Fhil.3.12. Ikke at han

jo var en flink Officier; denne Berømmelse

havde han ved hele Regimentet.

Blich.(1920).XII.37. Ikke at han forærede

dem Noget, han var en strix Kreditor,

men ret flot med Forskuddet til at sætte

Vedkommende i Gang. Schand.BSJ96. Ma-

rie skrantede. Ikke at hun feilede noget

Bestemt, men hun blev spinklere og spinklere.

^awd.AJB.^?!. Klokken 9V2 . . lagde

jeg mig . . tilligemed 2-3 andre Nordslesvigere

i Landevejsgrøften, ikke at vi var

synderlig trætte, men Madposen var tom.

SdjySold.7. jf. VidSelskMedd.HF.I5.55. 4.4)

i udtr. som: ikke det jeg ved (af), i

svar m. forbehold af bedre videndes berig-

10 tigelse, se det 5 (og I. at 3.4 slutn.). 4.5)

ikke for det, se det 8p.690*^«, for sp.

174^^s. 4,6) i udtr. ikke nok (med) . .

men. Ikke nok, at (o: foruden at) han

har ødet sine Penge; men ogsaa Helbreden

har han tilsat. MO. 4.7) (jf. bet. 4.i og

6.2j i bydende udtr. ikke saa, mine Brø-

dre, gjører ikke Onåt. Dom.19.23. ISam.

2.24. ^ (især dagl.:) Ikke saa hastig 1 Ikke

saa rask til at fordømme IMO. bare ikke


|| i kommandoord. Harboe.MarO.

Ikke højere 1 Kommando til Rorgængeren,

20 nervøs I

naar han ligger for nær ved Vinden, ikke

lægerel naar han ligger for langt fra Vinden,

under Bidevindsseilsids. ldrætsB.1.365.

II ikke mine ord igen, se igen 7.2. 4.8)

i spørgende forb. m. et pron. ell. adv.: ikke

det? ikke saa? olgn., er det (virkelig)

ikke tilfældet? ikke det? Moth.I39. VSO.

„jeg kan ikke komme imorgen." — „Ikke

30 det" (o: er det sandt? ell: det var (da) kede-

ligt!) j ogsaa

brugt som indvending : „mand

kand icke føde Kone og Børn (med politik

). "^ — „Icke det?"" Holb.Kandst.1.4. „Der

kand jo ikke meget siges om en liden

rejse til Kiel." — „Ikke det? Jo, jo." sa.

GW.(1724).18sc. „du kan ikke springe

over grøften!" „Ikke detl" (0: det skal du

faa at se (jeg kan)) \ jf. det sp. 690^''^- (nu

næppe br. i rigsspr.:) ikke saa? Moth.I40.

4G denne Deel er jo Legemet? Ikke saa?

Horreb.II.254. Levin, ikke ogsaa? se ogsaa.

4.9) ikke sandt, se sand. 4.10) ikke?

(jf. bet. 8; dagl.) som udtryk for forventning

om et bekræftende svar. *„De er jo Lieutenant;

ikke?" — „Ved Husarerne." ITr^;.!.

Ven som

og Kirkegaardsfolkene, ikke? Esm.III.14.

Il

m. nægtelsen gentaget i et spørgende (især

beklagende) udbrud. „Jeg spiser ikke Frokost

hos Dig i Dag." „Ikkel" JPJae.JJ.

308. 4.11) (sj., jf. dog bet. h.2) som nægtende

svarord m. sætningsværdi: nej. „lad detreent

blive og slaae Jer til Roelighed." — „Ikke,

60 ikke." Holb.Bars.V.3. „De maa udvikle hele

Deres Livsanskuelse" . . „Det vil blive

noget vanskeligt i tre Acter". — „Ikke,

det kan gjøres kort." Chievitz.J.1.119.

5) i nogle tilfælde af attraktion. 5.1) (i talespr.

i videre anv. end i skriftspr.) i tilfælde,

hvor nægtelsen fra bisætn. trækkes over til den


91 ikke ikke 92

overordnede sætn.'s verbum, jeg haaberikke,

De har maattet vente, se haabe 2.2. jf. Wiwel.SSS.

VidSel8kMedd.HF.I5.52. 5.2) (jf.

bet. 2.8 og é.s) i tilfælde som: Ikke om jeg

kunde blive Keiser, vilde jeg staa fra det

jeg engang har s>. Holb.Er.IV.1. MO.

rige og velhavende Folk drak Viinen ikke,

førend den blev gSLmmel. JBaden.Horatms.I.112.

B. nægtelsens betydning.

6) som simpel nægtelse, betegnende udelukkelse

af det begreb, hvormed den forbindes.

ekss. herpaa se ovf. overalt u. bet. 1-3, 4.1-7,

jj

iu og 5; spec. kan fremhæves: 6.1) anv. i

modsættende forb. der er jo ingen som spør

hvad du troer, eller ikke troer.HoZ6.-Bars.

1.3. I hvor det er eller icke er. KomGrønneg.II.lO.

stridbar skal Borgeren være,

men ikke stridlysten. Engelst.Nat.69. *Men

I see kun Guldets Lue, Ikke det ærvær-

|

digt Høie. Oehl.L.1.27. vi retfærdiggiøres

af Naade og ikke af Gierninger. M^/ns^.

Betr.1.273. *en Ven . . Som |

(o: Danmark) vil blande |

med mig

Blod og ikke

Blddk.PalM.YIII.ieO. Jeg kjender slet

ikke, hvorlangt deres Tro her rækker eller

ikke rseikkeT.Kofoed-Hansen.DL.60. Han

gik ikke, han spankede. AnkerLars.MM.59.

6.2) (jf.

bet. 4.7 samt 7) ved verbum m. be-

falende bet, i alm. m. bet. af forbud. Du

skal ikke ihjelslaae.5ilfos.50.i 5. jf. dog udtr.

som: skal jeg møde i morgen? — Du 'skal

ikke, men du gør vel i at komme j

7) som begrænset nægtelse, gaaende paa en

del af det paagældende ords ell. udtryks bet;

spec. i flg. forb.: 7.1) gaaende paa et ord ell.

udtr. m. absolut bet. han vilde ikke ødelægge

ham aldeles. 2Krøn.l2.12. dersom I

have Tro . . da skulle I ikke alene kunne

giøre det med Figentræet, men (osv.).

Matth.21.21. Skolelæreren virker ikke blot

paa den yngre Slægt, han lever ogsaa

mellem den Ældre. Mynst.Jonstr. 13. Alt

Komisk er ikke lige komisk. Brandes.XII.

112. Du er ikke den Første, jeg er bleven

ked ai.JPJac.n.309, 7.2) ved mængdes-udtr.

ikke en Uge efter at jeg havde modtaget

det omtalte Brev, kiørte min Fader mig

til KiøhenhaYii.FEHauch.FW.38. \\ (m.

overgang til bet. 12^ i forb. ikke mindre

end, se mindre.

8) (jf. lign. anv. af ty. nicht, eng. not, fr.

(ne) pas osv. samt den lat. spørge-partikel -ne

(egl. nægtelsesord), se ogs. u. bet 4.8-io samt Vid

SelskMedd.HF.l5. 97ff. Mikkels. Ordf.331f.

Wiivel.296f.) i spørgesætn., uden egl. nægtende

bet. 8.1) i spørgesætn., hvorpaa man venter ell.

ønsker et bekræftende svar. Er det icke et

skiønt Regiment? Alle stercke og Håndfaste

KsiTle. Holb.Ul.III.d. *Har jeg ikke

sagt, At jeg vil Intet vide af den Renden I

|

I Lnnåen? Oehl.HJ.28. *En lille Hjærtenskær

i Spillet med — ja, tænkte jeg det

I

ikke. Drachm.DJ.1.319. || i genstands-sætn.

hvem veed, om det samme icke kand

vederfare mig. Holb.Jep.IV.l. smst.1.5. 8.2) i

udbrud af forundring, smerte osv., m. forstærkende

bet. Hvilken forbandet Historie var

ikke denne. Holb.Bars.IV.2. Men hvad seer

jeg? ligger hånd icke der i Skarnet og snorker?

sa.Jep.IV.2. *Hvor er jeg ikke mat I

Wess.21. Hvor meget vilde det ikke bedrøve

Yrsa og dine gamle ¥oradlåre.Oehl.HrS.316.

Ak, hvad sagde jeg ikke, hvad prøvede jeg

ikke for at rokke denne grusomme Belo

slutning 1 Gylb.EA.233. Hvor ofte har jeg

nu ikke besluttet at skrive Dem tillid 6'

And.Breve.I.290. Hvor var hun ikke dejlig,

hvor mild ikke, hvor skær. JPJac.Ii.94.

Hvad siger De om den Hat, Fru E. har

lagt sig til. Det er jo et rent Monstrum —

og hvad koster saadan en ikke! Tandr.K.

63. II (nu næppe br.) i genstands-sætn. Og

Gud veed, hvor vi ikke ville blive iorskrdikkeåel

Eilsch.Font.94. tænk nu selv,

20 hvor vidtløftigt ikke Værket kunde blive.

PAHeib.US.387. overlæg, hvor smaae ikke

disses Organer maae være. Ørst.V.93. 8.3)

(dagl.) i (især høflige ell. forsigtige) anmod'

ninger, opfordringer ell. forespørgsler, kand

I nu icke hitte paa noget, som kand divertere

mig ?Holb.Jep.I.8. Er det Dem ikke

muligt at skaffe mig Hjælpetropper. Hrø.

X.283. Jomfru Stjernholm I om Forladelse

at jeg afbryder Dem — ; er De ikke snart

30 færdig? FritzJUrg.nr.10. har De ikke Lyst

til at følge med mig? JPJac.II.314. Vil

du ikke gaa ind og hjælpe Mo' er. Pont.FL.

157. De har vel ikke taget min hat? vil

j

De ikke være saa god at række mig brødet

I (truende:) vil De ikke (nok) behage

i

at skynde Dem lidt I

j jf.: Hør Cammerat

vil I icke forsmaae et par Gylden, at dricke

paa vor Sundhed. Holb.Kandst.V .1. || i spørge-bisætn.

(han sendte) . . sin Dreng . . for

40 at bede, om han ikke maatte laane et

Skj epp emaal.JarC^n^. V.22. Jeg skulde bede,

om Doktoren ikke vilde trine ned. Goldschm.I.305.

han (fik) Lejlighed til . . at spørge

hende, om de ikke skulde spasere lidt.

PontFL.156. || (jf. bet. 1.2; dagl, næsten

vulg.) foranstillet, m. omvendt ordstilling i

det flg. Go' Aften, go'e Herrer — det er

saa sløjt med Forretningen — Ikke skulde

der være lidt til Nattelogis? Jør^.jCT.77.

50 Ikke havde Hr. Gude Brug for en øvet

Barber? OEwn^. VS.25. Ikke skulde du vide,

om en Hjalmar D. er med (i komplottet)?

sa.P.108.

9) i tilfælde, hvor en nægtelse gentages. \\

i forb. af tilstandsverbum (gaa, sidde, ligge,

staa osv.) m. et andet verbum sættes nægtelsen

kun ved det første: for Guds skyld,

sid ikke og slik dend Hund, jeg er færdig

at kaste op derover. Holb.BarsJL2. Staar

60 han ikke der og knækker midt over, fordi

(skibet) slaar Slinger. OscJens.IN.96. ved to

sideordnede led (forb. m. konj. olgn. til en

enJied) anvendes i alm. heller ikke gentagelse

af nægtelsen: han havde ikke vasket sine

Fødder eller flyet sit Skæg. 2Sam..l9.24.

jeg hykler og lyver ikke. Goldschm.VUI.


93 ikke ikke 94

60; (log forekommer ofte nægtelse ved begge

sets Have?" . . „Nei, vist ikke.'' HCAnd. 50

V.197. „Der var i mine unge Dage en

Digter, der hed Oehlenschlåger — " — „Ja

tak — ham kender jeg dog." — „Nej, saamænd

gør Du ikke ne}."* EdgHøyer.SÆ.

17. „Tror De ikke?" . . „Næ, Gu' gør jeg

\k\iene\\''Wied.BS.79. „Pipmanden har

Delirium!" vrælede de. „Gu' ha'de jeg

ikke nikke ne\\''AndNx.PE.111.19. Wied.

BS.270. „Jeg er vist for træt, du." „Gu'

er du ikke nikke '^ejl'' TomKrist.LA.124. (>o

jf. (til bet. 8.1j; Ja er de' ikke dikke de',

jeg si'r. FrSkousbo.LyseJohanne.(1906).107.

Il i slutn. af en sætn., som indledes a/" nej

ell. (og) en forsikring, en ed olgn. (tidligere

ofte m. omvendt ordstilling). Jeg kand icke

begribe det, ney jeg kand icke om jeg

stood paa mit Hoved. Holb. UHH. III. 1.

„Slog han da Øiet ud paa Dig?" — „Nei

giorde han ikke; det var Synd at lyve

leddene, navnlig naar en fremhævelse ell. tydeliggørelse

ønskes: *Ungdomstiden bør Ei

|

gantes bort, og ikke drømmes bort. Oehl.

XII.21. (gud) forandres ikke, omskifter

ham paa." Oluf8.GD.66. „gaaer du, fordi

jeg kommer?" . . „Nei, jeg gjør ikke."PA

ikke s\tNdiSQn.Mynst.Betr.I.49. jf. Mikkels. Heib.Sk.II.46. nej, jeg vil i ikke

Ordf.327. VidSelskMedd.HF.l5j'l5. 9a) gen- 10) i forb., hvor ikke h^lt ell. delvis opoptagende

en nægtelse for at give talen efterhæver en tidligere nægtelse; spec. (især tidtryk,

en Granskningens Traad, der ikke ligere vekslende m. \o) i relativ egenskabs-

biev afbrudt, end ikke i den sildige Al- ip sætn. 10.1) i sætn. indledet m. relat. pron.:

derdoin.Mart.Mynst.II.25. saa afskyeligt „uden at (jo)'', dog fandt jeg Ingen, der

har aldrig, aldrig nogensinde ikke den ikke, som jeg, var bunden i svære Læn-

værste Tyran handlet. Kierk. XI. 78. For ker, Ingen, som jo var Vildfarelse under-

Eder er Vinteren ikke barsk. Natten ikke given. M?/nsf.Prce(^. 7. 8jf. Tørsten plagede

mørk. Qoldschm.NSM.IV.196. Du er ikke ham og ikke det Sted var der paa hans

hans, slet ikke hans. Du er min. JPJac.Il. Krop, som ikke smertede. Paw^^. Mi. -968.

294. Formue havde han ingen af, ikke vist Der var ikke den overnaturlige Kraft man

saa meget som en opsparet Skilling. Mant- ikke tillagde den. JVJens.Br.162. jf.: Det

zius.MF.212. han har aldrig fri, ikke en- skulde være en farlig stoor Ulycke, som

gang om søndagen han kom ikke, selv 20 jeg icke skulde kunde hielpe \ tor. Holb.

ikke da der var sendt bud efter ham KR.I.7. 10.2) i sætn. indledet m. relat. adv.

\ \\

genoptagende det nægtende indhold af et efter Der kommer aldrig en Tiid . . hvori det

formen positivt udtr. De færreste forstod ikke vil være nødvendigt. Mynst.Præd.II.

Meningen eller vilde ikke forstaa den. 204.

Tilsk.1914.II.29. 9.2) (dial, vulg. ell. arkais.)

som forstærkende (forsikrende) tilføjelse til

en nægtelse (ord ell. sætningsforbindelse), var

jeg en Taasse, saa gik saadant mig icke

saa meget til Hierte, saa drak jeg ej hel-

11) som udfyldende (overflødig) nægtelse,

(om langtfra ikke se langtfra^. \\A)(sj.,

nu næppe br.) i sammenlignings-bisætn. Én

Staadere kand være ligesaa ærgierrig ved

sin Slags Pragt, som den rigeste Mand

ler icke. Holb.Jep.1.3. (han) havde en god 30 ikke er ved den største Stats. Mossin.Term.

Dag ikke glemt, hvorlunde Asmund . . 842. 11.2) (jf. I. ej 1.4; nu sj.) efter verber

bankede hansGaards-Karle. Grundtv.Snorre. m. nægtende bet., ell. som udtrykker en tvivl,

11.274. (jfsa.Saxo.III.61ogJ)&g sp.416'^). hindring, et forbud olgn. (m. h. t. de talrige

„Aa Sludder, Thomas!" „Nei, det er ikke tilfælde af overflødig nægtelse efter verber

Sludder, ikke I Det er, hvad jeg selv har som afværge, forbyde, (for)hindre, fore-

seet hvert Ord i en Bog." Schack.26. Jeg bygge, frikende, frygte, nægte, tvivle (paa),

er heller inte bedrøvet, ikke, jeg er bare udelukke, undgaa osv. henvises til art. om

saadan, hvad man kalder: lidt fortvivlet. disse ord), lucke Kudske og heste ind i

Bøgh.1.13. Hun er ikke næm, Jensine ikke, een staald, af fryckt for, at de icke skal

sae Kristen. Hjortø.UFS.S4. || (jf. VidSelsk f echsipere. JacBircherod.R.43. En Fader el-

Medd.HF.l5.74; dagl, næsten vulg.) i stærkt ler Moder kan . . sætte sig imod, at deres

afvisende forb. m. nej (og ofte et vrængende Datter ikke gjør et slet F årti. PAHeib.Sk.

ekko-ord), vist ikke nej: Vist ikke nej, 11.188. Jeg tog mig . . vel iagt for ikke

Børnene er mine egne. Sv Grundtv.FÆ.II. at tilbringe flere Timer der i Huset. Gylb.

121. *„Herre! jeg synes. Noget dukker 1.179. Enhver maa . . vogte sig for, ikke

frem!" — „Vist ikke neil" Recke.KM.20 2. at lade sig omkalfatre af en eller anden

I

ogs.: nej vist ikke: *„Skal jeg nu træde Omvendelses- Apostel. Kierk.lI.120. Bliver

Bælgen?" — „Nei vist ikke! Slip Bælgen, der Tvivl om at |

jeg ikke kan slippe godt

Dreng!" OeM.IIJ.50. „Ere vi nu i Paradi- igjennem (o: til eksamen), saa er det nødvendigt

jeg endnu en Tid sidder i Buur.

HCAnd.Breve.L27.

12) (jf. bet. 7.2 slutn.; især iron.) i udtr.

som „ikke ringe" for „betydelig", „ikke

daarlig" for „god" (litotes), han gav mig

ikke den sletteste Bog .

. d. e. en god.

TBaden.Suppl. (jeg har) længe tjent i hans

Hær, dog skiltes vi ikke med noget stort

Venskab (d: i fjendskab). Hauch. II. 408.

„Det maa være skønt at ha' saa'n et Par

pæne Sønner." — „Naa — Erik er da ikke

for køn."*Skjoldb.ML.lO. efterretningen kom

ikke uventet han er ikke uden evne (o

i

er et begavet menneske, dog ogsaa (m. forbehold):

ganske godt begavet)^ det er ikke

\

mere end (o: aldeles) rimeligt ikke for-

j

knyt, se forknyt, ikke ilde, se III. ilde 4.3.


95 Ikke- ikrafttræde 96

CP Ikke-9 i ssgr. m. subst. (ell. adj.) for

at betegne fraværelsen af ell. modsætningen

til det substantiviske (adjektiviske) begreb (se

LEft.1810.119. Dania.lI.SSl) \\

af de meget

talrige og mest tilfældige ssgr. skal her eksempelvis

anføres ; I k k e-A bonnenter kunne

kjøbe dette Numer for 20 Øre.Muusm.

FP.19. et Antal af Landets Ungdom, lige

mange af Adel og Ikke-Adel. Ma^Z./SA.5.

Det var (Byron) en Æressag at drive sin

Kunst som Ikke-Fagm and. brandes. 7.

490. Pingviner . . ikke-flyvende Fugle,

hvis hele Bygning . . er beregnet paa Ophold

i Havet, paa Svømning og Dykken.

NaturensY.1914.388. *Du er da Jeg — dog

I kke-j eg tillige ULHei&.D.SS. naar i Fredstider

Krigerne, eller vel rettere Ikke-

Krigerne, lege Krig. Kierk.X.169. Selv

Ikke-Læger .

. ville kunne staae som

beundrende Tilskuere overfor et vellykket

anatomisk FræpsLTSit. NicHolm.GA.126.

Metallerne kunne overtrækkes enten med

Metaller eller med Ikkemetaller.TFa^n.

Tekn.281. de Embedsforbrydelser, der bestaai

Ikke-Opfyldelse af Embedspligt.

Goos.III.176. Alt, hvad Hjertet kan forlange,

lige ned tildenikke-platoniske

Kj ærlighed. HCAnd. Breve. 1. 124. Ikk e -

P o stp akk er (o: saadanne pakker, der ikke

lader sig forsende m. posten efter de alm.

(internationale) overenskomster). Hage.^970.

en jærnbanekupé for ikke-rygere \

en

Sag, som . . angaaer Fædrelandets . . uafhængige

Væren eller Ikke-Væren. fi^iV

Claus.Arv.3.

ikkan(s), adv. se kun.

iklæde, v. ['i|klæ'9a] -fe ell. (nu kun

arkais.) -ede (Slange.ChrIV.1476. JakKnu.

CD.42). vbs. -else, -ning (s. d.). (ænyd. d. s.)

1) i egl. bet.: klæde (en) paa; iføre

klæder. 1.l) i al alm., næsten kun refl. ell.

i perf. part. (især || Oj m. obj. og hensobj.

*man ofte tro er at see en Træl | Iklædt

en Herredragt. 0ehl.V.221. (han var) iklædt

en farvet Skindpels, Forklæde og rød Hue.

Oversk.I.198. (nu kun dial.) uden hens-

j|

obj. enddog Kræfterne toge (af) lod (Chr.

IV) sig dagligen iklæde. Holb.DH.IL900.

I de fire efterfølgende Dage var hånd hver

Dag oppe og iklædet. Slange. ChrIV.1476.

Han selv, iklædt som Bonde, gik om Bord

paa Røver-Skibet. Wand. Mindesm. 1. 415.

Nogle . . vare meget pøntelige iklædte.

Ew.(1914). 1.74. Zeus (befalede) Hefæstos .

at støbe en Jomfru af Jord og Vand . .

og det var Pandora, som derpaa blev iklædt

og oplært af Pallas Athene. Grundtv.BrS.

22. Hun er itte iklædt enåiiu.OrdbS.(fynsk).

1.2) (især refl. ell. i pass.) ^ iføre uniform

(og andre udrustningsgenstande). det

(gik) afsted til Munderingskamret for at

„iklædes". Rist.FT.97. Tjenesteregl.16. DSt

1918.53. Jeg indfandt mig i Kastellet for

at blive „iklædt" — for at faa udleveret

det militære Tø'].Tilsk.l922.II.57. 1.3) CP

m. h. t. ordens- ell. værdigheds-dragt ell. -tegn.

jeg må iklæde eder som biskop. FKierkegaard.Helmold8Slavekrønike.(1881).169.Kongen

af Sardinien og Kejser Napoleon den

Trejde blev iklædte Ordenens Insignier.

FoL^*/nl906.1.sp.6. 1.4) (sj.) forsyne med et

dækkende lag ell. overtræk olgn.'; beklæde

med. Solen er her (o: paa solbilledet fra

Trundholm) fremstillet ved en rund Bronzeskive,

iklædt Guldplader med Spiralor-

10 namenter. GSchUtte.FL.31.

2) GJ i videre anv. 2.1) billedl. i dette (o:

vort jordiske hus) sukke vi, længselfulde

efter at overklædes med vor himmelske

Bolig; dog saa, at vi maae findes iklædte,

ikke nøgne. ^Cor.5.5. i vort Tungemaal at

iklæde de gamle hellige Skrifter en værdig

Dragt. Mynst.Hohl.5. \\ m. h. t. ydre beskaf

fenhed ell. præg, udseende, farve olgn. *Bil-

ledet sig iklæder |

Valkyriens høje Glands.

20 Ploug.1.247. Naturen iklæder sig aldrig

mere de Farver, som den bar, dengang

da jeg var Konge og Fyrste. Drachm.Hl.

248. 2.2) overf, m. h. t. (sproglig) form, karakter,

egenskaber: give (en vis form osv.);

forlene ell. udstyre (med), det er lykkedes

mig at iklæde den (o: en forhandling) en

human Konversationstones Form. Schand.

AE.173. Et lignende Sujet . . blev tidligere

af mig iklædt novellistisk Form. Drachm.

30 DD.76. Trang til Billeder, særligt til Personifikationer

. . maa føre til at iklæde

Forestillingsgenstandene et bestemt Køn.

Hø/fd.ReU265. \\ (sj.:) Tonen ved Bordet

var stilfuld, kun Edmunds kom med frie

Ord. Fruen iklædte sine (o: brugte alminde-

lige (høfligt), konverserende udtryk ell. talemaader).JVJens.EE.16.

|| (1. br.:) (hans)

nye Post . . iklæder ham med en vidtrækkende

Msigt.IllTid.1896/97.270.

40 CP l-klædel^e [-|klæ-'38ls8] (VSO.)

ell. (alm.:) -klædning^ en. [-|klæ'9nei|]

vbs. til iklæde. I) til iklæde 1. U\)°til iklæde

1.1. Det maatte jo være en forunderlig

Iklædning, naar jeg havde to til Hjelp, og

skulle endda ikke blive færdig inden en

Time. Tullin.III.388. Nabokoner maatte besørge

(ligets) lk\ddÅnin.g.Blich.K.40. 1.2) til

iklæde 1.2. Tjenesteregl.16. 1.3) til iklæde

1.3. Ceremonien var den første højtidelige

50 Iklædning (o: af hosebaandsordenen) siden

' 1865. PoU"-!1x1906.1. 2) til iklæde 2(2), især

m. mere konkr. bet. den moderne Æsthetik

(mener) med Stoffet gerne . . Tankeindholdet,

(med) Formen den maleriske „Iklædning''.

JLange.III.95. TroelsL.VII.12. For

første Gang følte han Ubønhørligheden

uden Iklædning af dette eller hint han

selv havde torhrndt.AndNx.PE.il. 190.

(Ewalds „Balders Død" og „Fiskerne") fik

60 deres musikalske Iklædning af . . Johan

'Rdirtmdinn. Skuepl.106. -kraft-træde, v.

[-jtræ-åa] (næppe br, i finit verbalform) ||

(sj!; alm.: traadt i kraft^ i perf . part. gøre

Krav paa at pensioneres efter en først

senere ikrafttraadt Vedtægt. Ugeskr.f.Retsv.

1922.A.256. \\ CP som vbs. Grundlovens


97 Ikte Tlbnd

Ikrafttræden. Schand.O.II.91. Brandes.VIl.

290. Tilsk.1918J.319.

Ikte, en. ['ig^Za] ilt. -r. {no. ikt; hesl. m.

Igle oggr. échidna, hugorm; jf. Igle 2; zool.)

flad orm af klassen Trematodes, der lever

som snylter paa dyr. Funke.(1801).1.543.

LandbO.II.790. BøvP.1.672. Ikte-sy8:e,

en. (vet.) sygdom foraarsaget af ikter i kvægs

(og faars, geders) galdeveje. CollO. LandbO.

11.791.

i-knld, adv. {sv. i kuli, no. i koll; nu

kun dial.) om pludselig, ufrivillig bevægelse

III. ile 2: sky^iding; hast; hastværk (2).

Han maatte flye, og blev forfulgt. I den

lil, som her var nødvendig, styrtede Kongens

Rest. Mall.SgII.194. jeg (maa) bede

undskyldt, om Fremstillingen bærer noget

Spor af lil. Ørst.VI.112. „om tre Dage maa

De være min— eller aldrig I" „De er mig

uforklarlig .

. og denne besynderlige lil

forfærder mig." Ing.EF.II.70. denne lil til

at ville give Lige for Lige. Kierk.V.184.

han foer rundt herinde i Hovedstaden med

en II over sig, som der blev kaldt paa

ham fra alle Hjørner af Staden. Bregend.

GP.121. i forb. m. ord af lign. bet.: i en

saadan lil og Hast, at man ikke kan

faae Alt meå. Kierk.Il.294. i en huj og

il, se I. Huj 2.1. have il, (l.br.) have hast-

II

værk. *Barnehaanden har altid II. Grundtv.

PS.V1I.494. *Da kjender den (o: hesten)

Tegnet, den veed det har II, den farer

|

10 Sifsted.Rich.il.17 7. \\ isærlige forb. m. præp.

i ('største olgn.) il ell. -^ '\en\\/(l. br.) i (en)

hast (se Hast sp.927^^-). De derinde liggende

200. Mand . . begafve sig i en lil

paa Flugten, til en anden liden Fæstning.

fra oprejst til liggende stilling: over ende;

omkuld. Han . . drog dem i kuld nu med

den højere nu med den venstre Haand.

IIolb.DR.I.201. Feilb. -kælvet, part. adj.

(dial. , landbr.) d. s. s. -kalvet. Salgsskuer

skulde .. omfatte unge Tyre, Kvier og

ikælvede unge Køer. I)agbl.^^/9l889.2.sp.6.

Ikælvede Kvier skal næppe være til at opdrive.

KvBl.^yil907.2.sp.2. Kværnd.

I. II, en. (ogs. (og i alm.) Æl (Tychon.

Vers.355. Blich.K.102. Aakj.SV.VIII.93. sa.

VB.189.199. Feilb. jf. MJDL. (u. Eei;; ell.

(sjældnere) El (Moth'.E42: VSO.I.665. Thiele.

III.23. MDL. jf.ogs.u.ll2Lg\\\). flt.-e. (ænyd.

æl (DGrammat.II.120), regn æl, sv. il (fsv.

il og dd\), no. el, oldn. él; maaske besl. m.

III. ile formen IH da. vist kun hos Grundtv.

II

II dial. Slange.ChrIV.1295. *0m du i en lil Den

|

Daarskab har begaaet At lide | paa en

Hofmands Smil. Storm.SD.168. Ordre fra

Amtmanden om i største lil at paadrive

de hiemflygtende Landeværnsmænds Til-

20 bagemarsch til Armeen.^l^re.JB^.i^. med

("stor olgn.) il ell. (sj.) med en il (HCAnd.

111.136), d. s. Slange.ChrIV.701. *De frydfulde

Dage med lil rinde bort. Pram.Stærk.

143. *han svared os me&li\. Grundtv. TJdv.

V.33. Med større II og med mere Omhu

iførte han sig denne Klædning. ThomLa.

AH.84. Job.27.22(Chr.Vl: hastig^.

Il-, i ssgr. ['i'l-, i faste ssgr. ogs. 'il-, se

spec. Iltog; tryksvagt i ilfærdig] {oftest efter

(jy.)) d. s. s. Iling 1. Moth.E42. *En 30 ty. eil-) af II. Il (1) ell. (jf. ilfærdig^ af

Blaane kom i Møde, Som trued' os, den 111. ile; foruden de | ndf. medtagne ssgr. kan

med en Æl Os vilde giennembløde. T?/- nævnes en del mere |

tilfældige dannelser (især

chon.Vers.355. VSO.I.665. „a er sgu' alræd, vbs.) som : Il-fart, -flugt, -kørsel, -ridt, -skridt

te vi skal faa store Æle i Dag"; han saa II af anden oprindelse er II- i Uvande.

ud over Østhimlen, hvor Solen gik og il-, præfiks, se in-.

vadede i Flager af Skyer. Aakj.VB.18 9. i i-lammet, part. adj. {jf. i-folet, -kal-

sammenligning: *Ned faldt som Ile, lisvet, -kælvet; dial.) om faar: som er med

I

slag af Pile. Grundtv.Snorre.1.156. overf.: lam; drægtig. Hubertz.Ærø.(1834).248. OrdbS.

*De sendte hid En Æl af Kugler heel (Fyn, Langeland, Loll.-Falster). | O -land-,

ublid. Blich.K.102.

40 i ssgr. m. verber (især i perf. part.) og vbs.,

II. GJ II, en. [VI] (f Ile. Moth.140). (ænyd. fx.: Skibsinventarieterilandbjergetpaa

11; fi-a mnt. ile, jf. ty. eile; vbs. til III. ile; Læsø.BerlTid)yul904.Aft.2.sp.5. Chefen og

især 2)oet.) 1) til III. ile 1: hurtig bevæ- næstkommanderende holde sig bekendte

gelse (fremad); (stærk) fart (1). *hun fløy med, hvor ilandbragt Inventarium og

i Luften som en Piil, | Man aldrig Avind Gods findes opbevaret. Bardenfi. Søm. II.

saae at bruge saadan Iil.Holb.Paars.6. *Vin- 112. Varernes Ilandbringning fra Skib.

dens Vift, og Bækkens li\. Bagges.ND.60. Hage.^358. Jolle . . er ilanddrevet paa

den ulovlig kjørende Kudsk jog afsted i Auernakø. PolitiE.KosterbU''1^1923.3. Ski-

den stærkeste 11. Politivennen. 1799/1800. bets Bemanding . . ilandsendes til Hel-

1544. *Over hans Hoved jager Skyen i 50 | bredelse. Cit. 1810. (SøkrigsA.^ Mmmmm4r).

rastløs li\.Winth.Haandt.55. *(hun) stand- jf. Landstigning: Jeg tænkte mig . . at vi

sed den Herres stormende II; hun stand-

| netop havde overværet Profeten Jonas'

sed sin Herres og Husbonds Hast. Drachm. IlandstigningfraUhyretsSvælg.Drac/iw.

PHK.27. *jeg stansede en Stund min II. LK.37. j/'. landsætte: den græske Krydser

Fønss.A.53. med lynets il, se Lyn. 2) til ('/iftrj il andsat Marinesoldater.ilfoderswaalet.^hl921.1.sp.5.

under Ilandsætningen.

ThomLa.AH.217.

Il-brev, et. {jf. ty. eilbrief ; 1. br.) et IIbrev

(Brandes.RF.209: en Depeche; fra

60 Selvherskeren over alle Russer, der befalede

. . at erklære Prøjsen Krig. Brandes.

IX. Rentrykt ^/u 1926

V.155. D&H. -bud, et. {jf. ty. eilbote;

sml. Hastbud) budskab ell. (oftere) sendebud,

der sendes i stor hast; især om officielt sendebud:

kurér; stafet. VSO. Jarmer skikkede

lilbud til Absalon . . for at melde ham


99 Ild Ild 100

den overhængende Fare. Molb.DHJI.431.

(han) sendte Brevene ved lilbud tilhest

(Chr.Vl: ved løbernes haand, paa heste j,

som rede paa Travere. Esth.8.10. et Ilbud,

der sendtes med Statsbreve til fremmede

Byer.Brandes.VI.364. (Tietgen) der lagde

Uvejenes Skinner og Ilbudenes Traade.

JohsSteenstr. En Mindetale.(1902).7.

I. Ild, en. [il'l fit. (1. br. uden for bet.

4.4; -e (NMPet.DH.II.506. Wagn.Tekn.117.

Børd.DT.^92. se endvidere u. bet. 4.6 og Q.i)

ell. (nu næppe br.) d. s. (Moth. 147. Hrz.

XII.238. jf. VSO. MO.). {glda. ild, eld, æda.

eld og eeld (AM.), sv. eld, no. ild, eld,

oldii. eldr, oeng. æled, osax. eld; vistnok besl.

m. oldn. eimr, røg (se I. Em), og gr. aithein,

brænde; jf. Astrilå, II. ilde, ildende,

I. Ilder, ildne; sml. I. Brand, I. Flamme,

III. Fyr, Lue)

1) den naturkraft (et af „de fireelemenier"),

der er virksom ved forbrænding og

(oftest) viser sig som flamme, blus, glød;

det fænomen, at noget brænder synligt, staar

i lue; spec. konkr. om selve det lysende

element (luerne, flammerne) ell. (jf. bet. 4=)

det brændende (og lysende) stof. (om faste

forb. se ogs. bet. 2). I.I) i al olm. „Der

ere fire Elementer, Ild, Vand, Luft." —

„Hvor blef den fierde Element af." Rolb.

Bars.Y.2. Det var ikke Minervæ Ugle,

men en Himmelsk Ild som giorde en Pro-

metheus til ^')s.ahere.Wiedeiuelt.T.52. *Jeg

møder Ilden med et modigt Bryst, |

Skiøndt

man har sagt: Ild skrækker selv en Løve.

Agtsomhed, som (nian) bør anvende i Omgang

med Ild og hys. Nørreg.Privatr.IV.

405. Mau.I.481. jf.: en vis Summa til Ild

og Lys (o: brændsel og belysning). Skr.(MR.)

^V«1774. II opfattet som guddom ell. som

beskyttende, helbredende naturkraft. vAph.

(17é9).1.456. Ilden var for Perserne som

lor deres indiske Stammefrænder et helligt

Element. HSchwanenfl.OldtidensKulturhist.(1884).42.

*Spær hærdes før Fangsten, |

Aander paakaldes, |

og

Offer gøres til

Ilden. JVJens.Di.H28. Det var . . Korset,

Staalet og Ilden, som man brugte til Værn

mod Trolde og Hekse. AarbFrborg.1918.

113. SaUXII.218. Feilb. \\ (bibl.) i udtr.,

der angiver lutring ell. prøvning af metaller.

Guld prøves i Ild, og Mennesker, som ere

Gud velbehagelige, i Fornedrelsens Ovn.

Sir.2.5. jf.: man samler sølv, og kaabber

. . midt' i en ovn, til at blæse ild over

dem (1871: oppuste Ild derover; Buhl: og

puster til Ilden^, til at smelte. Ez.22.20

(Chr.Vl). billedl. (jf. Skærsild;.- da skal

Hvers Gierning blive aabenbar . . ved Ild

skal det aabenbares, og Ilden skal prøve,

hvordan Hvers Gierning er.lCor.3.13. Hånd

er gåen igennem ilden, som guld (o: har

udstaaet alle prøver). Moth.I46. undrer eder

ikke over den Ild, som brænder iblandt

eder til eders Prøvelse, som om der hændtes

eder noget underligt IFet.4.12(1 907).

10

Il (som subj.) i talem. og ordspr. (jf. ogs. u.

bet. S), naar ild og blaar kommer sammen

08V., se Blaar sp. 753*' (jf. ndf. u. bet. !.'&).

der gaar ikke røg af en brand, uden at

der er ild i den olgn., se Brand sp. 1096^^.

jf.bet.S: af liden gnist vorder ofte stor

ild, se Gnist 1.7. der staar ild i rumpen

paa ham, se u. bet. 3. 1.2) om brændende,

glødende partikler, gløder, om brændende

masse (fx. i jordens indre) ell. strøm,

20 strå al e af ild{\.i) (fx. i fyrværkeri). Herren

lod regne over Sodoma og over Gomorra

Svovl ogl\å.lMos.l9.24. underjordisk

Ud. Funke.(1801).ITI.16. *jeg sidde

(maa) \

Mørke, mens den hele By . .

1

Har slig

|

en Overflødighed paa Ild (0: er

saa stærkt illumineret). Oehl.A.162. dette

Udbrud var Udkastelse af Ild fra Kilau-

Eå.StBille.Gal.III.208. Himmerigs Døtre

— dem stormede (vikingerne) jo til det

30 sidste omkring for at finde, med Ilden fra

de brændende Huse regnende ned over

sig. JVJens.S.157. Feilb. jf. bet. 4: *Ilden

Kaste et

Brandskjer op imod Skyen. Drachm.D.37.

udtr. som gemme, laane ild ndf.

fra „Østens" sorte Fabrikker |

Oehl.RL.60. Det er ikke helt let at for- II

staa, hvorledes Menneskene oprindelig har

fundet paa at tage Ilden i deres Tjeneste,

la Cour&HHolst. Menneskeaandens hejre.

(1904).154. elementarisk ild, se elementarisk

1. en gnist ild, se Gnist l.i. m.

overgang til bet. 4, i forb. som ild og lys:

•Befal dig Herren fri, Vær klog | og snild, |

Vogt Lys og Ildl Vor Klokk' er slagen

I

Ti.Vægtervers.KL10(jf. Bastian.Nr.6.1). den

spec. (jf.

u. bet. 2.1) om glød, tændstik, brændende cigar

olgn. til at tænde (cigar osv.) med. Viser

(o: sender) mand Barn . . efter Ild, og

deraf kommer Skade, da svarer hånd selv

40 til Skaden. DL.6—19—10. det (var) forbudt

at bære Ild i andet end lukkede Beholdere

. . men i en snæver Vending . . kunde

man godt bære et Par Gløder paa et

Stykke Brænde. TroelsL.^11.212. Jeg havde

bedt om Ild (o: til at tænde en cigar ved).

Drachm.KK.17. jeg har ingen tændstikker;

maa jeg faa (lidt) ild hos Dem? jeg gav

i

ham ild paa hans cigar I

|| bengalsk ild,

se bengalsk 2. Tagene (paa Kronborg er)

50 dækket med Kobber, saa at flyvende

Ild udefra ikke vil kunne tænde Ild i

Tagværkets Trækonstruktion. BerlTid.*/ii

1923.Sønd.4.sp.2 (jf. Flyveild;, gr æ sk il d

se græsk sp. 243^^. || ordspr. (jf. ogs. u.

bet. 2.1; ; hvo ild vil have, skal lede i asken

(jf. Aske sp. 893''). Mau.4300. VSO. Feilb.

jf. (nu næppe br.): At lede efter Ild i Asken.

Siges ordsprogvis om dem, som i Trang og

Nød søge allevegne smaaligen om Hielp.

60 VSO.1.208. samt: *I Asken tør end findes

Ild Til Blus paa Mark og Vove. Grundtv.

I

PS. VI.392. saa ilden skulde hurre af hose-

sokkerne (støvlesinkerne), se I. hurre 1.

1.3) i sammenligninger || i udtr. for bevægelse

olgn., der minder om ildens hastige opblussen

ell. (jf. bet. S) udbredelse (sml. Løbe-


101 Ild Ild 102

ild^. spring bort som en Ild, og bring mig

hid for 8/3 Brendeviia. HolbJep.V.l. Tag

mig 10 Bouteller Viin her ind . . vær som

en Ild, og tag Glas med. sa.Bars.IV.d.

•Rygtet om Sejren, det for som en Ild |

Fra Ejder i Nør over Hede. Grundtv.PS. VJI.

36. (især dial.:) ligesom ild i blaar (o:

om noget letfængeligt, brandfarligt). OrdbS.

(sjæll). se ogs. Blaar sp. 752^^. \\ m. henblik

paa ildens varmende ell. lysende egenskaber

(jf.

bet. Q.2). Hendes Ansigt blussede som

en Ild. VSO. 'Dens Gang var let, dens

Øie var som Ild, | En

bedre Stridshest

ingen Ridder eier. Hauch.SD.II.102. Mine

Kinder var som Ild. Schand.F.38o. Maagerne

hang hvide som Ild i en Straale

af Solen. JVJens.S.6o. || i udtr.for (legemlig

ell. aandelig) paavirkning, der opfat-

tes som virkning af svidende ild (sml. bet.

6.5-6J. *Huhl det brænder mig som Ild, |

Hvinede den Fule (d: Kain). Grundtv.SS.

11.27. brænde som Ild paa Tungen. SÆ^.

man kunde jo smage hvor sødt og stærkt

det (o -.kanel) smagte, som den rene røde

Ild i Munden. .TVJens.S.116. (især dial.:)

salt som ild (jf. ilåsaXt). Levin. Feilb. ||

i udtr. for pludselig opblussen af begejstring,

lidenskab olgn. (jf. bet. 1.2). ved Kvinders

Skjønhed ere Mange bragte til at fare

vild, og af denne optændes Kjærlighed

som en l\å.Sir.9.9. Naar han sloges med

andre Drenge . . saa var han tidt den

ringeste og bar sig meget avet ad; men

saa kunde der imellem med eet ligesom

fare Ild i ham, og da gik han frem som

en Vind, Alting maatte bugne for ham.

PMøll.l.lOl.m. h.t. person: *(han) er Fromhed

selv . . Men hastig som en Ild —

I

Og . . meer end alt for stiv. Ew.(1914).II.

238. (dial.:) Den Gamle bliver nu som Ild

(o: hidsig). Blich.(1920).XIV.164. Feilb.ll.

9b\

2) bet. li faste forb. (herunder ogs. medtaget

tilfælde, hvor forb. (ogs.) hører til en

af de flg. bet. (især ogs. til bet. é.s)). 2.1) i

faste forb. som obj. for verber. \\ i udtr., der

(egl.) angaar ildens behandling, fremskaffelse

olgn. anlægge ild, se anlægge 4.i slutn.

blæse e/Z. puste ilden op, (nunæppebr.)

d. s. s. blæse, puste til ilden (se u. bet. 2.2).

1. i egl. bet. puste ilden, lyset op. Moth.PlSS.

2. billedl. Den Kæyserlige Commissarius .

giorde hvad hånd kunde, til at blæse Ilden

op (o : ophidse). Slange.ChrIV.1071. puste Ilden

op (o: gøre en endnu mere forbitret).VSO.

bære ild i sit forklæde, (nunæppebr.)

overf. : have ell. give sig af med noget skadeligt,

farligt. Moth.I46. VSO. sml.Mau.4299.

drage ell. save ild, (foræld.) frembringe

ild ved gnidning olgn. (tidligere brugt ved

fremskaffelse af (ny) ild paa landet), (de)

have vildet save Ild af en Hamp-Tove i

etEege-Træ.Cit.l713.(JySaml.4R.III.220).

SaUXII.218. Feilb. jf.: , Ildsavningen"

. . benyttes i Bagindien, paa Filippinerne og

mange andre Steder. Op/'i?.37Ii.6*i. dæmpe

ilden, se dæmpe 2 og 4.i. dølge en ild,

se dølge 1.2. At faa Ild var en meget

vigtig, men tillige vanskelig Sag; — det

kunde godt gaa saa vidt, at man i en

gammel Træsko maatte hente Ild hos Naboen.


103 Ild Ild 104

sloffe ild med stene (1871: efterat have revet

Stene gloende). 2Makk.l0.3(Chr.VI).

Holb.Er.ILl. han (lagde)Bøssen ned, tog sit

Fyrtøj frem og slog Ild. Blich.(1920).X.100.

saa tog Soldaten sit Fyrtøi og slog Ild. HC

And.SS.XlIL8. TroelsL.UI.210. slaa ild af

Staal, se 8p.l02'^- antænde (Ez.39.9(Chr.

VI); se ogs. antænde 1.2J, (op)tændeild ell.

tænde ild o^(MothJ45. VSO. MO.)(sml

ogs. u. bet. 4.i og 7.2). See, alle I, som optænde

en Ild, og omgive Eder med Blus,

vandrer I kun ved Eders Ilds Lys og ved

de Blus, som I have tændt lJ5Js.50.Jfjf. Man

optændte om Aftenen Ild udi Høe og

Halm, hvor igiennem man sprang. Holb.

Ep.V.USS. *Han graved let en lille Grue |

Og tændte Ild i Ved og Bast. Winth.XI.

231. PalM.VI.346. billedl: Der er rejst en

Forargelse, som for mig ikke er til at

overse . . de kære Fruer maa vide, at i

det Øjeblik, man tænder en Ild, er man

ikke sikker paa at være Herre over den.

EGad&UGad.FP.125. talem. (nu næppe br.):

tænde en ild, hvorved en anden varmes,

have ulejligheden, besværet med noget, som

en anden høster fordel af. Mau.4338. VSO. ||

i andre udtr. *den flyr ej Ild, som over

]

springer (o: Rolf Krakes ord, da den ild,

der var antændt for at sætte hans udholdenhed

paa prøve, blev for stærk)l DanmRig

Eist.I.113. Mau.4318. jf.: Er det Rolf, som

skyer hverken Ild eller Sværd. Suhm.

Hist.1.358. hverken sky ild eller vand, se

u. bet. 2.3. brændt barn skyr ilden, se brænde

sp.22^^. sprude, spy ild, se sprude, spy.

2.2) i faste forb., styret afpræp. komme

fra asken i ilden, se Aske sp. 894^. naar

man blæser i ilden, flyver gnisterne i

øjnene, se Gnist 1.7. blæse til (Kaper.),

paa ell. ad ilden ell. (nu især) puste til

ell. (nu næppe br.)^ ad (Moth.P183) ilden

(jf. blæse, puste ilden op u. bet. 2.ij. 1. i

egl. bet.: faa en ild til at brænde stærkere

(blusse op) ved at puste til den. S&B. Ez.22.

20 (Buhl; se ovf. sp. 99^^). talem. (nu 1. br.):

man behøver ikke at blæse ad den ild,

som brænder af sig selv olgn. Mau.4304.

VSO. Jo mere man blæser paa Ilden, jo

mere den brænder. Mau.4307. 2. billedl.

(jf. bet. 1.2): søge at faa en lidenskab, en

strid olgn. til at blusse op ell. gribe om sig.

*han var saa vred i Gaar, saa heftig, |

At ei jeg vilde puste strax til Ilden, |

Og

tirre meer. Oehl.ÉA.300. derfor den bestandige

Pusten til Ilden, og Brugen af de

mange stærke og store Ord. PalM.IL.II.

266. gyde olieiildenoZ^n., se Olie. rage

i ilden, se rage. lege med ilden. 1. i

egl. bet. Børn maa ikke lege med Ild eller

Lys, thi da giøre de deres Senge vaade

om Natten. ThieleJII.43. Valløe.D.80. S&B.

Feilb.II.9. 2. billedl.: være letsindig med,

spøge med forhold, som let kan blive farlige

(især om flirt olgn.). Hauch.1.438. en kold

Kokette, der leger med Ilden uden at

brænde Fingrene. VilhAnd.HB.42. 2.3) i

særlige forb. m. Vand |j vise vand og

mene ilden olgn., (nu næppe br.) sige et og

mene et andet; være hykler. Mau.1.483. jf.

Hrz.XI.80. forskellige som ild og

vand, meget forskellige, absolutte modsætninger.

D&H. sml. Feilb. ordspr.: ild og vand er

gode tjenere osv., se Herre sp. 5'". sml. ogs.

Mau.1.483. Feilb. \\ især i betegnelser for

elementernes rasen, ydre farer olgn. vi ere

10 komne i Ild og i Vand, men du udførte

os til at vederkvæges. Ps.66.12. *(en grav)

Som Ild og Vand og skarpe Vinde, |

Ondskab selv ey slukker ud (o: udsletter),

Ew.(1914).1.105. gaa gennem (nu sj. i.

VSO. Grundtv.Saxo.II.237. Mau.1.482)

ild og vand olgn. (for en, noget), udsætte

sig for de største farer (for ens skyld); gaa

i ilden for (se u. bet. 4.6^ *Her er den

skiønne Kram, hvorfor en Handelsmand, \

20 Begiver sig i Nød igiennem Ild og Vand.

IIelt.Poet.56. saa lover jeg Dem, at jeg

skal opsøge ham, om saa Veien gik igjennem

Ild og Vand. ALAmesen.EtReise-Eventyr.(udg.l889).48.

de er villige til at gaa

igennem Vand og Ild for ham. DagNyh.

Va923.3.sp.2. hverken sky ild eller

vand, d. s. jeg har fattet saadan Kiærlighed

til dig, af dend korte Omgiængelse

vi har haft sammen, at jeg skyer hverken

30 Ild ellerVand for at frelse dig. Holb.IIJ. V.9.

*For Vovehalsbedrifter |

Vand, ei

Han

Ild. Ing.DM.137. Mau.1.482.

Og

skyer ei

3) spec. anv. af bet. 1, i tilfælde, hvor der

særlig tænkes paa ildens ødelæggende, nedbrydende,

fortærende egenskaber; oftest om

brand, der ødelægger noget, hvad enten den

er paasat ell. opstaaet ved ulykkestilfælde:

ildebrand; ildsvaade. *De Ild og Død

rundt om sig saae, |

Men uforsagt de sloge.

40 Rahb.PoetF.I.188. En Nat brød en . . stærk

Ild ud i et Naboehuus. sa.FoH.J.iSP. den

fuldstændige Afdrivning (af skoven) ved

Øxe eller Ild. CVaupell.S.99. Laden brændte

ned. Ilden i Grunden blev slukket. JPJac.

1.255. de flød omkring i Stranden i raat

tilhuggede Træstammer, som de . . havde

udhulet med lld.JVJens.S.25. brandvæsnet

blev hurtig herre I over ilden ildens

drage, se II. Drage 1. j| ild er løs, der

50 er ild løs olgn., (nu 1. br. i rigsspr.; jf.

Ildløs^ der er (ilde)brand. mange .

. bleve

forfærdede, og giorde Anskrig at der var

nogensteds i Staden Ild løs. LTid.1738.116,

VSO. der kom Ild løs, og lagde Byen i

Aske. Grundtv.Saxo.III.383. D&H. Feilb.

: jf. Ild løs paa lille Kiøbmager-Gade. Luxd.

Dagb.I.261. billedl. (jf.

bet. l.i): »Ufreds

Ild er løs. LTid.1740.'138. || QP hærge, fare

frem osv. med ild og sværd, hærge (et

60 land, et folk) med brande og blodsudgydelser.

*Han rykkede frem, som han plej ed før, |

Med Ild og Sværd. Grundtv.PS.VI.235.

Magnus straffede (bønderne) med Ild og

Sværd. Molb.DH.I:451. *Fjenden hærged'

Landet; Den fjendtlige Hær | |

vilde Horder Med |

i

Raste

Ild og med Sværd.


105 Ild Ild 106

Holst.I.U5. : jf. man brugte Sværd og Ild

til at overbeviise Fornuften. Badh.AaT.

240. dergaar II

(jf. gaa sp.520^^)j kommer

elL er ild i noget, noget bliver ell. er

antændt (i brand), (den, der sætter) Ild i

Heede, (skal paase) at ej kommer Ild i

andre Mænds Mark. DL.6—19—8. *der gik

Ild I Kiølens Træ, saa hurtig løb det

I

(o -.skibet) ud fra Strand. Oehl.IIl.209. e. br.

de husere For galt med deres Ild (o:

|

med kætterbaalene). Drachm.D. 83. 4.2) om.

ild, baal, antændt til et religiøst formå

al (jf. fx. Alter-, Offer-, Tempelild^.

man skal flaae Brændofferet, og hugge

det i sine Stykker. Og Aarons, Præstens,

Sønner skulle gjøre Ild paa Alteret, og

de skulle lægge Ved tilrette paa Ilden.

3M0S.1.7. Alterets Ild skal altid brænde.

der er ild i papirerne, se Papir, der kom- lo smst.6.2. den helligeild,8ell. hellig 3.2.

mer ild i krudtet, se Krudt, (som om)

der er (nu næppe br. staar^ ild i (enden,

rumpen osv. paa) en, (som om) man har

ild i enden (rumpen) olgn., om meget urolig

ell. rastløs adfærd, hurtigt løb olgn. Jeg troer

du har ild i røven. Moth.14 6. *Nu løber

han som ild i rumpen paa ham stod. Holb.

Skiemt.BS^. Jeg vilde ønske, at der stod

Ild udi Rumpen paa Pernille . . Saa kom

4.3) om baal, ild i kakkelovn olgn. (til

opvarmning af værelser) ell. i arne, komfur

olgn. (til kogning, stegning). Kiedlen

er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffee,

en anden grøn Thee (osv.). Holb.Bars.

1.6. At koge, stege eller tøre noget ved

llå. Høysg.S.112. *Arnens Ild er slukt; |

Hjemmets Dør er lukt; |

Gud dog sørger

for os alle Bage. lng.RSE.VII.239. I Ka-

hun ud, og jeg fik hende i tale. sa.Pern. 20 minen brændte en munter Ild for aabne

1.8. VSO. han løber, som om der var Ild

i ham. S&B. Helge har faa't Ild i Enden

i den sidste Tiå.EllenReumert.Jonna.(1921).

153. se ogs. Ende sp. 367^^. ordspr.: der

kommer ifgaar) ofte ild i spotterens hus

olgn., se Spotter. || komme i ild, (sj.)

komme i brand. (jf. bet. I.2:) *Et Jubelaar,

da Piger og Slotte kom i Ild (o: 1884).

SophClauss.M.7. || stikke ell. sætte ild

paa olgn., antænde noget for at ødelægge, 30 Skiver, som lægges paa^ paa Brødristen og

tilintetgøre det (især m. h. t. brandstiftelse;

jf. Ildspaasættelse^. Setter mand Ild i anden

Mands Huus . . med Villie, da er det

UovåhT2inå.DL.6—19—l(efterJyLov.3.66).

Duc de Vendosme har retireret sig og

sat Ild paa La.nået. Holb.Kandst.II.3. han

(tog) et Blus og stak Ild paa Huset. JSneed.

IX.109. derpaa satte hun Ild paa sin Seng.

Hauch.1.398. *Oprørskaren | Har paasat

Døre. Gylb.TT.178. (hun) saae ud . . som

om hun havde staaet for Ilden (o: ved

komfuret) den hele Dag. Gylb.VI.94. sætte

(panden) over Ilden. Fi'kJ.Kogeb. 28. \\ m.

særligt henblik paa ildens styrke: det skal

koges over en jævn ild j

(byggrynsgrød

skulde) kaagis net op 3 Timer, 5 Minuter

og en Stendeel, og det altid med lige

Ild. Holb. Bars. III. 6. Brødet skæres i . .

ristes .. over rask Ild. FrkJ.Kogeb. 80. I

skal skiære en Green af et Træe . . hvilken

I skal tørre ved en sagte Ild. Holb.

Hex.III.3. lade dette Salt-Vand uddunste

udi en Sølv Skee over en sagte Ild. Ruge.

FT.276. de Ulykkelige, der i Phalaris's

Oxe langsomt piintes ved en sagte Ild.

Kierk.1.3. S&B. riste over ell. ved (D&H.)

en sagte ell. langsom ild, ogs. billedl.: pine

Ild. Bredahl.V. 96. billedl: Solen var alle- ^ langsomt, ubarmhjertigt. *j eg vil riste ham

rede staaet op, farvede Rimen blegrød over en langsom Ild og puste selv til

|

og stak Ild paa Vand og Ruder. Rørd.H. Gløderne. Drachm.1001N.106. Værst af alle

36. stikke ild paa verden, (nu næppe Pinsler at få sit nøgne Hjærte ristet over

br.) overf. (jf. bet. 7,2j; gøre folk forelskede en sagte Ild. Blaum. Sk. 165. stærk Ild.

i sig; sætte hjerter i brand (jf. Brand sp. S&B. (kaalen og farsen) koges sammen

1093^^«). der er ingen Fare for, at nogen under lukket Laag og over svag Ild.

af os skal meere stikke Ild paa Verden. FrkJ.Kogeb.58. 4.4) (fagl.) om baal ell. ild-

Holb.LSk.IV.l.

sted, der anvendes ved smeltning ell.

4) om ild, der er antændt (og vedligehol- forarbejdning af metaller olgn.; især:

des) til et vist formaal; især om hele baalet, 50 esse (i en smedje). Esserne eller, som de

fyret, det brændende materiale ell. ildstedet, ogsaa kaldes. Ildene forekomme ofte par-

(om ild og lys se M. bet. l.i^. 4.1) om baal, vis langs Væggene .. af Smedjen. Wa^n.

antændt i det fri (jf. fx. Bivuak-, Fry- Tekn.117. (større smedjer med) c. 10 Ilde.

de-, Gade-, Glædes- (1), Lejr-, Vagtild;. SaUVII.483. jf.: Menneskeheden (tør) vel

Da Haldor havde taget Fyrstaal med, og nære den Fortrøstning, at Jordens Kul-

der var nok af tørre Qviste og Grene i lejer kun skal tjene den som en Begyn-

de store Skove, saa faldt det ham aldrig delseskapital, som en foreløbig Ild, hvor-

vanskeligt at tænde den Ild, hvorved han ved den kan smede sine første tekniske

kunde koge eller stege sin Føde. Hauch. yasLben.WSchivanenfl.TF.173. \\ m. særligt

11.316. ild tændes på høje, Valborg og ^ henblik paa brændselets art. (disse) ievn ^or-

St. Hans nat. Feilb. om ligbaal. *Da |f hæ- ter (bly, anvendt ved støbning over syge)

ved Thor . . Nannas Liig, Og bar det smæltes | sammen ved ni Slags Ild 0: ni

hen paa Ilden. Oehl.III.209. || om baal til Slags Brænde, af ni forskiellige Slags

opbrænding af levende mennesker (især kæt- Træ. PNSkovgaard.B.79. 4.5) (især bibl.) om

tere). *Lad dem kanonisere Hvem | de den ild i helvede, hvorved de ugudelige pivil

Med Sang og Spil, Men tro mig, nes I | (ofte i forb. den evige ild (se evig


107 Ild Ud 108

sp. 56 7*V> helvedes ild (se ogs. u. Helvede

IJ). hvo som siger til sin Broder:

. . du Daarel skal være skyldig til Helvedes

Ild. Matth.5.22. det er dig bedre,

at gaae en Krøbling ind i Livet, end at

have to Hænder og fare hen til Helvede

i den uslukkelige Ild. Marc.9.43. *For Mor-

dere, Tyve, samt andre Skjelmer |

Der

(o: i helvede) brænder en Ild, som aldrig

helmer. Ileib.Poet.X.243. jf. : (lovovertrædernes)

Orm skal ikke døe, og deres Ild skal

ikke udslukkes. Es.66.24. 4.6) i særlige forb.

(om faste forb., hvor Ild er obj. for verber,

se bet. 2.1). \\ redde en som en brand

af ilden, se Brand sp.l096^^. || rage kastanierne

ud af ilden for en, se Kastanie.

II gaa i (l.br. gennem. DÆjET.J ilden

for en (ell. noget j {ty. fiir jemand ins

(ell. durchsj feuer gehen, jf. fr. se jeter au

feu pour quelq'un; maaske egl. m. henblik

paa ildprøver, gudsdomme (som en underkastede

sig paa en andens vegne); jf. dog

ogs. 3Mos.l8.21 ; nu nærmest knyttet til bet.

6.3) d. s. s. gaa gennem ild og vand for en

(se bet.2.s). 0ehl.SH.12. Eeib.Poet.VII.147.

hun er saa smuk og elskværdig . . Jeg

gaaer gjerne i Ilden for hende. Hrz. VU.

24. hvad han een Gang har sat sig i Hovedet,

det fører han igjennem, om han

saa skulde gaae i Ilden derfor. Bergs.PP.

97. jf. (sj.): De veed, at jeg for Deres

Skyld løber i Ilden. ITr^.X 58. |j have

mange jærn i ilden (ty. viele eisen im

feuer haben, eng. have many irons in the

fire) have mange ting at passe samtidig;

forfølge flere planer paa een gang. VSO.III.

29. I vore Tider maa man have flere Jern

Ulden. Hrz.III.104. Kammertjeneren havde

de tusinde Jærn i Ilden, han kom Brænde

i Kaminen . . kom Røgelse paa Pladen,

puslede om sin unge Rerre. Leop.EB.146.

Det var hende en uhyre Tilfredsstillelse

at kunne styre, regere og raade for andre;

jo flere Jærn i Ilden, des bedre.

smst.274. ordspr.: den, der har (for) mange

jærn i ilden, faar let nogle brændte olgn.

(m. tilknytning til bet. 5.2^; blive angrebet fra

to sider; være mellem dobbelt ild. VSO. Grundtv.

SS. III. 328. Stolpe. D. III. 223. VilhAnd.

PMu.1.45. Feilb.jf(HJ.:) Ved denne Manoeuvre

vilde (fjenden) komme mellem

3 Ilde og artig blive takket for sit venskabelige

Besøg. Agre.RK.20. flkastepaa

ilden olgn., brænde; tilintetgøre, han skal

tage Hovedhaaret . . og kaste det paa II-

10 den. 4Mo8.6.18. de have overgivet deres

Guder til Ilden. Es.37.19. Jeg agter at føre

et andet Levnet herefter; kaste mine Bøger

paa Ilden, og tage alleene vare paa

mit Handtverk herefter. Holb.Kandst.V. 8.

sa.IIex.1.3. Man kastede Ting, der havde

været i Berøring med den Syge, i Ilden.

SaUXII.218. jf. bet. 4.i slutn.: (Heraclius)

lod først afhugge hans Hemmelighed .

og dereffter kaste ham paa Ilden. Holb.

7Q Intr.I.180. II talem. (nu næppe br.): man

skal holde ham (nær) til ilden, om man

skal have noget fedt af ham (o: det holder

haardt at opnaa noget af ham; han er

meget gerrig). Moth.E245. VSO.II.626. For

at faa Fedt af visse Folk, maa man holde

dem til Ilden. MaM.^iOO. holde en til ilden

(jf ty. einen ins feuer nehmen samt

foreg, udtr.) tvinge ell. anspore en til stadig

at give sig af med, interessere sig for noget

30 ogs. : holde en fast ved et for ham ubehage-

ligt spørgsmaal olgn.; ikke lade en slippe fri.

G. fandt en sær Fornøjelse i at holde ham

til Ilden, anføre Skriftens udtrykkelige

Ord imod hans usikre Mystik. Goldschm.

IV.45: Schand.SF.306. (Hørup) har været

den, der holdt Venstre til Ilden. EBrand.

Fra85til91.(1891).71.

5) (jf.

Mau.6320. *hvo som mange Jern i Ilden

have vil, Hånd brænder | meer end et,

hvor vel hånd end seer til. Ilelt.Poet.84.

det er ikke godt at have for mange Jern

i Ilden; man brænder dem let. GyrLemche.

NA.139. jf: naar man har mange Jern i

Ilden, bliver nogle kolde. BiehlDQ.IV.6O

Feilb.II.60. lægge alle jærn i ilden for

noget 07. fr. mettre les fers au feu samt

lægge alle aarer om bord u. II. Aare; sj.)

sætte al kraft ind paa. Oehl.XVII.214. nu

er dit jærn i ilden olgn., (nu næppe br.)

nu er der en gunstig lejlighed for dig; det

er vand paa din mølle. Mau.1.482. jf. smst.

4333. sidde, være mellem to ilde {glda.

II

Thet ær ont at siddhe i mellom two ildhe.

PLaale.1070; nu 1. br. i rigsspr.) i egl. bet.:

Rolf (Krake) skulde . . aflægge sin Prøve,

og blev sat imellem to Ilde. Grundtv.Saxo.

1.99. overf: trues af farer fra to sider; ogs.

lign. anv. af ty. feuer, eng. fire, fr.

feu; sml. ogs. Fyr sp.260^^; især ;«;) egl. om

40 den ild, hvormed krudtet i skydevaaben

(ildvaaben) antændes; jf. (jæg.): ikke

have haft ild i bøssen, ikke have faaet

lejlighed til at affyre et skud. Dania.III.232.

5.1) om glimtet fra mundingen af sky

devaaben ved disses affyring. Scheller.MarO.

man saa ilden lyse fra kanonmundingerne j

5.2) om selve affyringen af skydevaaben (ildvaaben):

skydning (jf. fx. Etage-, Fjern-,

Geled-, Gevær-, Kanonild^. Moth.l45. Ud-

50 holde Fiendens Ild. vAph.(1764). MilConv.

IV.41. paa een Gang sprænges Preusserne

til alle Sider; deres Ild ophører. Schack. 8.

(skanse-)Arbejdet blev opgivet paa Grund

af den stærke Ild. Rist.ER.164. SaUXII.

218. jf.: *mod Alt, hvormed de true — |

Projectiler, Staaldæmoner . . Sætter han

|

(o: Eros) de varme Blikke, Naar en

|

Kvinde kjærligt smiler — Anden Ild

|

han bruger ikke, Det er Gudens Pro-

|

60 jectiler.jBøri^.^OO. levende ild, se leve.

II

aabne, besvare ilden, se aabne s;;.^^^^

besvare sp.482^^. tage under ild, beskyde,

(billedl.:) Siden Honoré de Balzac

skrev sin Roman Skuffelser, er Pressen

ikke taget saadan under Ild (som i Upton

Sinclairs The Brass Check). PoU'UW2 0.11.


109 Ild Ild 110

sp.l. give (y& afgive. Skyderegl.28) ild

(paa), skyde (paa); afgive skud (mod) (jf.

give fyr u. III. Fyr l.i}. Æreboe.207{se n'df.

1.12). VSO. Tropperne gave . . Ild paa

den tæt samlede Folkemængde. Goldschm.

NSM.II.160. han er en dygtig Skytte, og

han giver . . ikke Ild, før han er kommen

nær nok. Gjel.M.186. || i ell. mellem dobbelt

ild, beskudt fra to sider. Mall.SgH.

366. bringe Fienden i en dobbelt Ild. MO.

jf. u. bet. 4.6: de svendske og Rysserne . .

gave Ild baade for og bag mig, saa ieg

var, som det kaites, imellem toe Ilde.

Æreboe.207. 5.3) i videre anv., om kamplinien

(ildlinien) ell. selve kampen, slaget;

kun i forb. m. præp. i, især i forb. som

føre, gaa, komme, være i ilden. ilfo^/i.

145. hånd med sit Skib fegtede en lang

Tiid alene, og var i den stærkeste Ild

meere end de andre. Sla7ige.ChrIV.1243.

I de første Udfald havde jeg min Plads i

Reserven, og kom ikke med i Ilden. Hauch.

MfB.209. Det er en brav Soldat, som ikke

frygter for at gaae i Ilden.VSO. de ældre

Soldater, der oftere havde været i Ilden.

Goldschm.I.341. Alle Schleppegrells Afdelinger

vare saaledes nu førte i Ilden. -F

Holst&ALarsen. Felttogenel848-50. 1. (1888).

144. Den 9. April 1848 stod jeg blandt de

kielske Studenter i Ilden ved Boy. NSvends.

11.125. jf.: Jeg kastede mig i Stridens Ild,

vældig Blussen, liig Kometers Ilde. CK

Molb.Dante.III.194. 6.2) [D om Udlignende

farve(tone). Bøgeløvet var nok allerede

spættet med Efteraarets første Rust, og

Rønnetræerne havde Ild i Toppen. iV^/e^pesen.HT.93.

især om rødme i ansigtet: en

hastig Ild skiød sig op i hendes Kinder.

Suhm.(SkVid.XILll5).

Jf.:

*Ild sittred i

mødig var hans Fod.

have ild paa kvisten,

hans Pande, | Og

Winth.HF.116. \\

10 (vulg.) være rødhaaret (jf. u. Ildebrand^,

den røde Kineser, som vi kaldte ham,

Galanterivarehandleren , med de skæve

Øjne og Ild paa Kvisten. KLars. SF. 74.

6.3) (især poet.) om den forøgede glans,

som lidenskab, fyrighed olgn. fremkalder i

øjet. Hans Øine ere fulde af lld.VSO. *I

hendes Aasyn maled sig Det | grusomste

Had ..II Øiet funkled Ilden I Saa skarp

som et Lyn. Winth.HF. 93. Schand.SD.211.

2Xi (hans øjne) havde bevaret deres ungdommelige

Ild. HomoS.F.87. hans øjne skød

ild 6.4) (fagl.) om diamanters lys-

i

brydning. Brunnich. M. 28. den slebne

Ædelsten behager (ved) sin Klarhed,

Glands, l\d. Høyen.S.1109.sp.l. VareL.H71.

jf.:

Løvværket, belyst nedenfra af de guld-

gule Straaler, glimrede med Topazens og

Smaragdens Ild. Saint -Pierre. Paul og Yirginie(overs.l858).50.

6.5) (1. br.; jf.l\dv2ind)

30 om (den varmende ell. oplivende virkning

af) stærke (spirituøse) drikke, den

som Den, der søger Døden. Gylb.XII.148. ulmende, varme, smeltende Udvidelse, som

overf. det var . . kun Skinbeviser, II han mit Hierte fornam ved den fremmede Ild

førte i Ilden (o: fremførte, førte i marken) (d: vinen). Eiv.(1914).IV.273. jf.: Den før-

for at dække en Uklarhed. Brandes.IX.396. ste Gang man gav dem stærke Drikkel

Det er . . ikke første Gang, Forligsman- Den levende Ild selv de fik i Aarernel

den er i Ilden (o : har været dommer i st7'i- JVJens.S.87. 6.6) (jf. ænyd. den hede, hvide,

digheder).Riget.^ynl911.3.sp.4. En Tredje- onde, vilde ild, æda. thaén ondæ eeld (AM.),

del af Senatet skal vælges, og i House of thæn illæ eld (Harp.Kr.12.131 oft.), anto-

Representatives skal alle Medlemmerne i ^ niusild (se ndf.)) i (folkelige) navne paa

Ilden (o: paa valg). FoW8l922.4.sp.3. gaa visse (hud)sygdomme, i alm. kendeteg-

i ilden for, se u. bet. 4.6.

nede ved betændelse, brænden, rødt udslæt

6) overf., om hvad der ved sit lys, sin o^ffn. (jf. Helvedesild 2, Ilding 3, Natild

glans ell. ved sin hede, brænden olgn. minder samt (dial.) Fnatild (Feilb.)). (dial.) om

\\

om ild (jf. I. Brand 4j. 6.1 ) (især poet.) om kvægsygdommen miltbrands- emfysem.

Udlignende lysfænomener i naturen. LandmB.II.370. Feilb.II.13. jj Antonius-

Himlen stod i een Ild af lutter Nordlys. ild (ogs. Antonii ild, St. Antonii ild ell.

VSO. især i ssgr. som Morild, Sankt Elms- t St. Antons ild. Moth. 147) (mlat. ignis

ild; ogs. om lign. fænomener, der af folke- Sancti Antonii; St. Antonius (f 356) mentes

troen opfattes som ild (jf. fx. Gæk(ke)-, 50 at kunne helbrede sygdommen og paakaldtes

Gøgleild;. Feilb.II.ll. || om lynet (jf. Lyn- af de syge; foræld.) en i 9-13. aarh. grasseildj,

*Thor var den Eneste, Der ikke rende epidemisk sygdom (tidligere alm. be-

|

græd (o: ved Baldurs død); som ellers Skytragtet som rosen, nu opfattet som forgiftens

Ild, han skiød Sit Blik fortvivlet ning med meldrøje, ergotisme), der bl. a.

|

giennem de nedhængende, Indtrukne ytrede sig | som koldbrand. Constantius blev

Bryn. Oehl.III.208. \\ om solskin, solvar- angreben og anhæfted af den saa kaldede

me. *Før Niords og Skades Bryllup var Antoni Ild, og saaledes indvortes forbrændt,

Norden mere mild, Da blandte | Guden at hånd paa det sidste laa som en Fisk

tiere med Kulden Sydens Ild; Nu her- mand stæger | paa en Rist. Borrebye.TF.838.

sker Taagen længer. smstXXIX.189. \\ om 60 YSO. ADJørg.IV.453. Panum.465. Meyer.^

lysende himmellegemer. *Midnatsmaa- 54. hellig ild, se IL hellig 5.3.

II || f hvid

nens Ild. Oehl.A.204. *løndomsfuld gaaer ild, antoniusild. Gram.Nucleus.1404. per-

||

Nattens Ild (o: maanen) \ Paa Vandring. sisk ild, (foræld.) navn paa forsk, slags

Bødt.214. *Sjælene, de milde, Svang sig

|

(brand )bylder. Panum.346.

paa Sphærers Viis om Poler faste, Med

| 7) tU overf., i udtr., der betegner lidenskabelig,

begejstret sindstilstand og


111 Ild ildagtig 112

dennes udslag (jf. I. Brand 3, I. Flamme 3, næse (o: han er meget vred, fnyser af ra-

II. Hede 2). 7.l) om pludselig opstaaende, seri). Moth.l45. VSO.

hurtig omsiggribende aandelig gæring olgn. II. ild, adj. (æda.iW (DGL.L118. Harp.

ell. (jf.

I. Brand 4.2j om udslag heraf (op- Kr.12.131. AM.), sv. dial. ill(er), no. ill, oldn.

rør, krig olgn,). de Galskaber, de Lærde illr (illr), eng. (laant fra nord.) ill, syg; af

indenfor deres snævre Kreds afhandle paa uvis oprindelse; nu kun (uden for enkelte

et dødt Sprog, tænde ingen Steder Ild. H rester i dial, se Feilb. u. ildtj i ssgr., se

Schivanenfl.In.293. LKoch.ASØrsted.(1896). Ild- 2; jf.

145. de Aar, da Skandinavismens Ild fængede

i Sindene. NatTid.'yel913.1.sp.L 7.2)

brændende, stærk begejstring ell. lidenskab;

ogs.om fyrigt, ildfuldt temperament

ell. raskhed, livfuldhed i optræden,

handlemaade. *Saa prægtig er hans Tale, |

Er Ild og Liv, har Fynd og Klem, I

|

hvad han vil afmale. JSeew&.IJ.ii. en ung

Componist, med megen l\å.Bagges.L.I.284.

*Det er saa en Sag med Geniets Ild; |

Den udbryder ofte alt for vild. OehlSH.dl.

Dandsen (begyndte) igjen med fordoblet

l\å.Hauch.lII.357. Hans Siæl flammer af

Andagts Ild. 750. *Den bittre Længsels Ild.

Winth.IV.106. Georg Brandes . . besøgte

af og til København, for at . . holde Ilden

vedlige hos sine Venner. Schand.O.II.

30. *Klinger Sangbundens Tone (o: paa et

instrument) med Ild og Fart, Saa lad

|

Træet kun være af skrøbelig Art. Drachm.

T.23. en Aand, der har den sikre og lette

Bevægelighed, Ild til at finde paa. Fasthed

til at udføre. Wanscher. (KunstmusA.

1915.155). fatte ild, se fatte sp. 814^\

sætte ild i, indgyde begejstring, mod olgn.

det lykkedes ham . . at sætte Ild i sit

unge Mandskab, saa han snart fik sin

Flaade udrustet. Grundtv.Saxo.I.141. det

(lykkedes)

Ild i (de

ofte (Ludvig Schrøder) at sætte

landsmænd, der besøgte ham) til

nye Fremskridt i deres hjemlige Bedrift.

HBegtr.LudvigSchrøder.(1913)M. om kær-

\\

lighedsfølelse, især erotisk lidenskab

(jf. Elskovsild;. *Blodets Ild han (o: Loke)

mangler i\(ke.0ehl.XXIX.122. Hun nærmede

sig til mig og saa stift paa mig

. . Ilden blussede op i mig. Schand.F.461.

Kjærligheds Ild er snarere tændt, end

slukt. Mau.4679 (efter Sir.9.9). Han brænder

af Kiærligheds Ild. FSfO. MO. *IHjærte-

Grunden, Herre mild, | Optænd Du Kjærlighedens

l\å.PCKierk.SS.V.301. ild i gamle

huse, se II. gammel 2.i. (op)tænde

ild i ens hjerte olgn., vække forelskelse,

kærlighed hos en. Monsieurs Skabning og

angenemme Maneerer har . . optænt saadan

Ild i mit Hierte, at det i kort Tid

vil fortæres. Holb.llJ.IV. 2. *dit venlige

Smul Tændte i Hjertet en Ilå.Winth.L

I

71. (især bibl.) om stærk vrede, II had

olgn. (ved guds) Nidkjærheds Ild skal den

hele Jord fortæres. Zeph.1.18. Intet mindre

end min Undergang kunde udslukke hans

Vredes Ild. 7/SO. Dog vendte Herren ikke

om fra sin store Vredes Ild (Chr.VI: grumhed/

2Kq.23.26. Her var ikke Ved til nogen

Vredes Ild. TJgensTilskuer. 1911112.lll.sp.l.

t man kan slaa ell. snyde ild af hans

„Bruges nu sielden." VSO.; jf.

III. ilde, ildsk, ilter) om personer (og dyr):

10 ond; ondsindet; arrig; hidsig; ogs.: meget

vred, forbitret; om ting ell. forhold:

meget skadelig; slem. en ild kvinde.

Moth. 141. en ild hund. smst. Derudover

blev han saa ild, at han slog ham i Ansigtet.

VSO. i intk. som præd. II

(jf. III.

ilde 2.2): slemt; ondt; især i (foræld.) ordspr.

som: Ilt . . er (det for) Rakke, at

lege med Bjørnehvalpe. Maw.5P4.9. Det er

ildt at sidde imellem to Ilde. smst.4296 (jf.

20 u. I. Ild 4.6^.

Ild-, i ssgr. [lil-] 1) afl.llå (jf.llåe- 1,

Ilds-j; om vekslen ml. Ild- og Ilds- se u. Ilds-.

efter ssgr. (til I. Ild 1.3 og II 6) som ild-gul,

-rød er dannet forskellige mere tilfældige

ssgr. (især farve-adj.), hvor ild- væsentlig har

forstærkende bet., fx.: *den ildhvasse Piil.

OehlND.169. ildblankt blinkende Vand.JP

Jac.1.254. ude ved Tørvegravene . . bemærkede

jeg en hvid Prik, et paafaldende

30 ildhvidt Punkt, midt i det grønne. JVJens.

(BerlTid.^Vi7l925.Sønd.6.sp.5). den friske

nyblæste Foraarsvind henover de ildblaa

Bølger. Gravl.BB.130. Den nød og elendighed,

som de ildgiftige drikke fører med

sig over samfundet, er rdiåsom.LCJensen.

Mennesketog Menneskelivet.(1906).72. (sj.) i

ssgr., hvis 2. led er et subst.: den bitre gule

Ildduft fra Foraarets første Tulipaner. J" 7

Jens. (Riget. Julenummer.1910.4.sp.l). 2) af

40 II. ild (jf.llåe- 2); se Ild-daad, -gerning(smand),

-raad(ig), -villig, -vorn, -værksmand

samt -sind(et) ('w. Ildesind, -sindet^.

-aand, en. 1) [1] if. ældre folketro: naturaand,

elementaraand (i skikkelse af en nymfe

ell. salamander), der opholdt sig i (og forestod)

ildens element (jf. -vætte). OpfB.Hil.60. SaU

VI1.83. jf. bet. 2: *Da kom Du (o: Brandes)

— en Ildaand, Lysets Bringer, muntert

|

susende paa Flammevinger. Schand.SD.97.

50 2) [7.2] CP om glødende iver, begejstring for

noget (jf. -sjæl). Lehmanns Ildaand luede

for Politik, det var hans Styrke. DagbU^h

1877.1.sp.l. (meton.) om person II (jf. -msinå).

Moltke, den høihiertede Ven, og brave,

men rask opbrusende Ildaand. Bagges.D 7.

1X.316. det var kun naturligt, at en Ildaand

som Wedekind maatte finde dette

langsomme Fremskridt altfor søvnigt.Prandes.XVIII.193.

f-aare, en. [6.6] 07-Brand-

60 aare;. „Kaldes paa Hornqvæget Blodaaren

under Halen, fordi den aabnes i Betændelses-Sygdomme."

7-SO. -ag^tig:, adj. [1]

(I br.) som ligner ild (jf. ildig^. Eilsch.Term.

29. ildagtige Dunster vise sig ofte, især

efter Lynild og Torden, paa Spidserne af

Kirketaarne, paa Masterne, Seilene og


113 ildbagt Tlddreng lU

Skibstougene. Funke.(1801).IIL 46. Ildagtige

Luftsyn. MO. ligesom Apollon er Solen,

saaledes er Åres den mest ildagtige

F\sinetJLHeib.(StSprO.Nr.l22.29).'h»st,

part. adj. (f -baget. Moth.147. VSO.). p.s]

(jf.oldn.eldbsikaoT; nunæppe br.) bagtover

en ild olgn. Ildbaget Kage (o: ildkage {\)).

Langebek.Lex.I84a. S&B. -ballon, en. [4]

(foræld.) ballon, fyldt m. varm luft, tilvejebragt

ved antændelse af en straaild under ballonen

(varmluftsballon, montgolfiere). OpfB.^

III.400. -bestandig, adj. [1 og 3] (fagl.)

som ikke ødelægges ell. angribes af ild; ildfast

(1). vAph.Chym.IL64. Hallager.158. ildbestandige

. . Materialer, som brændt Ler,

Cement. Gnudtzm.Husb.178. -bjergf, et. 1)

[1.2] (nu især hos sprogrensere) ildsprudende

bjerg; vulkan (jf. -fjæld;. Pflug.DF.752. de

Ild-Bierge Ætna, Vesuvius og Hecla skyde

Ild, Røg og Steene i Y ejret. Holb.EjhllL

S8o. Tng.LB.in.l98. udslukte Ildbjerge.

IngvBond.JR.425. SkatRørd.^IL(1892).558.

2) [4.1] (sj.) bjerg, omgivet af ild (baal).

*Han tog stolt Brynhild af Ildbjærget, det

skete om lysen Bag. Gjel.Br.50 (jf.DgF.L

16). 3) (jf. I. Ild 4(1) og Bjerg 2(i); nu næppe

br.) om stort (brændende) baal. VSO. jf.

bet.l: *Det Ildbierg (o: et brændende skib),

de forlod, strax op i Luften t\øi.Bidl.(Sk

Vid.VLL.10). t -blegn, en. [lo^3] braiidblegn;

hedeblegn. VSO. -blik, et. [7.2, jf.

6.3] (især poet.) fyrigt, ildfuldt (især: hadefuldt)

ell. skarpt blik (jf. -øje samt Flam-

spec. i udtr. staa skrevet som med ildbogstaver,

(1. br.) om sætning : gøre (burde

gøre) et stærkt indtryk paa en, være af stor

vigtighed for en (saa man lægger sig den

paa sinde, efterlever den olgn.) (jf. -skrift^.

Disse Sætninger . . staae skrevne . . ligesom

med Ildbogstaver, som i alle vore

Handlinger kunne lyse for os. Hauch.II.

240. D&H. -bor, et. [1] (i etnografisk fagspr.)

borlignende redskab, hvormed naturfolk

frembringer ild. OpfB.UIl.62. jf Ildboring,

sms^.^i. -brand, en. se Ildebrand.

-bro, en. [4] (fagl.) væg af ildfaste sten

ml. forbrændingsrummet og varmekanalerne

i et opvarmningsanlæg. OpfB.^VIIL268.

-brng, et. [4] (nu næppe br.) (form for) anvendelse

af ild (i et ell. andet øjemed). Fra

denne Oversigt over Ildbruget i Kjøkkenet

gaae vi til Betragtninger over Stue-

ovne. Oluf8.DB.234. De vigtigste Ildbrug,

og tillige de almindeligste ere Arnesteder

og Stueovne. sms^Sii. -brændsel, et. se

Ildebrændsel, -buk, en. [4.3] redskab, buk,

hvorved noget holdes over ell. tæt til ilden;

især (nu 1. br.) d. s. s. Fyrbuk. vAph.(1759).

MO. (han) lagde Brænde over Ildbukkene.

Jørg.BB.122. VortHj.IV2.18.123. -busk,

en. [6.2] ^ d. s. s. -tjørn. Hempel. Flora.

10 (1836).252. t -bygger, en. [4] (jf. Byggeri)

(i. s. s. -lænder. Bagge8.L.I.117. -hæK.'

ken, et. [4] (foræld.) d. s. s. Fyrbækken

(jf. -fad, -gryde, -holder, -kike, -krukke,

-pande^. Moth.147. Kongen sad i Vinterhuset

. . medens Ildbækkenet stod med

Gløder (Chr.VI: der var en skorsteensild

optændt; for hans Ansigt.Jer. 36.22. OpfB.^

11.43. LIL399. -boder, en. [4] (hos sprogrensere,

sj.; jf.HjælpeO.)


115 Uddunst ilde 116

omPjaltenborgsBrand.[1850]v.3. f -dunst,

en. [6.1] om Udlignende fænomener som St.

Elmsild, „lygtemænd" olgn. (jf. I. Ild 6.1;.

vAph.(1759). sa.Nath.lV.68. -dyrkelse,

en. [1] (fcigl) dyrkelse af ilden som guddom;

ildtilbedelse (1). JSneed.VI.89. Vedel.Arkæol

40. -dyrker, en. [1] (fagl.) person, der dyrker

ilden som guddom; ildtilbeder (1). Holb.

Eh.I.419. Rask.(TfF.lV.122). D&H. -der,

en. [4.3-4] (nu næppe br.) d. s. s. Fyrdør 1.

vAph.Chym.II.479. VSO.

I. Ilde, subst. ['ila] {substantivering af

III. ilde; sml. ogs. III. ilde 1.4 og 2.3 slutn.;

vel efter Onde olgn. (3f.Mikkels.Ordf.§65,2,

anm.); sj.) ildebefindende; onde. I Dag

var hun ogsaa bedre! Lige i Hjertekulen

havde hendes Ilde siddet. S:CAnd.AV.52.

anvende ild (baal) til et bestemt formaal.

2.1) optænde (ell. vedligeholde) en ild

(til opvarmning) ell. v. hj. af ild ophede,

opvarme noget; fyre (LI) (jf. baale^ ||

uden obj. Moth. 150. en Ovn, der hedes

af en Bager, som holder op med at ilde

(Chr. VI afvig.) fra den Tid, han har æltet

Deigen.Hos.7.4. Stuepigen havde allerede

ildet, og i den gammeldags, runde Poreellænskamin

flammede og knitrede svære

Brændestykker. Christmas. Frits Banner.

(1902). 90. især i forb. ilde i ell. under

(en ovn olgn.): ilde under en kedel. Moth.

150. VSO. hun var ude at ilde i Ovnen,

da man just var ved at bage. Thyreg.BB.

11.236. Feilb.BL.39. De havde "været i

Bryggerset og følt på Bagerovnen, som

der allerede blev ildet op i til Rugbrødsbagningen

imoTgen.Rørd.KK.112. Buchh.

UH.143. II m. obj.; dels m. h. t. ovn olgn.:

opvarme; hede. MO. den stærke Lugt af

brændt Lyng . . forraadte, at der blev ildetB2iger0vn.Bregend.PQ.ll.

Feilb. Kværnd.

dels (sj.) m. h. t. gløder: faa til at brænde

stærkere, blusse op. han (tog) travlt fat paa

at ilde Gløderne op. Rist.LM.132. 2.2) (sj.)

m. h. t. kreaturer: drive gennem (røgen af)

en (i en hulvej ell. paa marken antændt) ild

for at gøre dem uimodtagelige for kvægsygdomme

(om denne tidligere brugte skik se

Feilb.II.lOb). Høvederne skulde nu kun

ildes, saa kunde de slippes ud, og Livet

i Marken begynde UVJens.CT.86.

3) (jf. I. Ild 6.6; nu næppe br.) om saar:

svie; smerte; brænde. Såret ilder. Moth.

150. det Ilder i skret. smst. VSO.

4) 1. Ild 7.2; sj.) O overf. anv. af bet.

(jf.

2.1; i forb. m. op: begejstre; opflamme;

opildne. *Tid er det (at du), ildet op af

Elskov til dit Folk, |

Din

. . Harpe stem-

10 mer. Zetlitz.1.310. *kan jeg nogle Viljer

ilde for Nordens store ^ag. Ploug.II.

I

op

109. II (han holdt en tale) foran Fronten

for at ilde under de andre. Aakj.StStB.il.

234.

in. ilde, adv. og adj. ['ilo] Høysg.AG.

II. ilde, V. [ijla] -ede. vbs. -(n)itig (s. d.).

17. gradbøjn. (sj.; som komp. II og superl.

bruges som regel værre, værst (s. d.)) superl.:

ildest (LBruun.E.IL7. Aakj.VB.266).{æda.

{ænyd. d. s., glda. eldhe, sv. elda, 710. ilde illæ, SV. illa, no. ille, oldn. illa; adv. til IL

(elde), oldn. elda; af I. Ild; jf. ildne, ildre) 20 ild; i rigsspr. tilhører ordet især bogspr. og

1) (jf. I. Ild 3; dial.) være i brand; det højere talespr. \\ brugen som attrib. adj.

brænde. Moth.lSO. skulde det hænde, at (dadlet i VSO.) er sj. i 18. aarh.; brugen

Tørven var ildet ud . . kunde det være udgaar fra anv. som præd. ell. skyldes (til

besværligt nok at faa Ild. Halleby.80. bil- dels) omdannelse af ssgr. som ildelugtende,

ledL: *01dtidsmaanen er ildet mat over

] jf.

de dødes Muld. ThøgLars.ST.18. || ilde

op, blusse op. det ilder op.Moth.l50. Nu

begynder det at ilde op i Ovnen. F/SO.

Esp.150. \\ f i pass. som dep. : blive glødende;

blusse op. Moth.l50. billedl. : Af nærværende

Uroeligheder (maa) ventes farlige Følger,

thi endskiønt Hoved-Mændene . . ere dæmpede

. . saa ligger dog Gløder i Asken

og ildes daglig. EPont.Men.II.83.

2) (jf. I. Ild 4; især dial.) optænde ell.

Dania.II.329)

\) m.h. t. handling, optræden, omtale, tankegang

olgn.: paa en moralsk forkastelig

maade. I.t) m.h.t. handling osv., der er

moralsk forkastelig, urigtig; ogs. m. h. t.

30 forhold til andre: paa en maade, der er ond,

fjendtlig, hvorved der tilføjes andre

skade, uret olgn. efterdi de forlade sig

paa livløse afguder, forvente de ikke nogen

skade, naar de svære ilde (1871: falskj.

Visd.14.29. Det er en Mand, som . . er

ikke mægtig at dømme ilde om nogen.

IIolb.LSk.1.3. *baade undte Hav og Mennisker

mig \ide.Falst.0vid.28. *Ilde han (o:

grev Gert) tured og værre det tegned, |

40 Kvinderne bæved, og Børnene blegned.

Grundtv.PS.VI.236. Hun boede hos sin

Broder og blev ilde behandlet af dennes

Kone.VVed.BB.86. jf bet. ^.2: At skikke sig

ilde.MO. II i faste forb. m. verb. fare ilde

med, se IL fare 3. (71U 1. br.:) gøre ilde

(jf ogs. gøre sp. 502 ^\ 503^). I have gjort

ilde i, hvad ('C/jr.FJ; have ilde giort, detj

I have g']ort. lMos.44.5. du haver gjort

ilde . . du er gaaet hen og haver gjort

K) dig andre Guder. lKg.14.9. du gør meget

ilde både imod dig self og ham. Moth.l42.

I giør ilde, at I tager saadan forloren Søn

i Forsvar. IIolb.Jean.V.6. Engelen . . giør

ilde, dersom han vil ødelegge saa smuk

en Bye.JSneed.VIII.330. talem.: At giøre

Intet, er Begyndelsen til at giøre ilde.

Mau.4390. Moth.I43. VSO. nu næsten kun

(m. overgang til bet. 4.8^ i forb. m. nægtelse

og m. ftg. betingelses-bisætn., i udtr. for, at

60 man bifalder ell. tilraader en vis fremgangs-

maade. vAph.(1759). *Jeg troer, vi giorde

ei saa ilde, Om vi kiørte i Dag til Kir-

|

stens Kilde. OeA/.-Sir.8. S&B. handle ilde,

(se ogs. handle sp.839*^, 840^'>). Ægypterne

handlede ilde med os (o: israelitterne).

4Mos.20.15. (ulven) sagde (til bukken:) jeg


117 ilde ilde 118

vil intet Ondt giøre dig, det er jo et Samvittigheds

Verk at handle ilde med et ungt

Cre&tur. Holb.MFblllO. hugge ilde af

sted, se hugge sp.589^^. høre ilde (o:

blive dadlet olgn.), se høre 7.i. mene ilde,

have onde tanker om, ringeagte ell. (nu især)

tilsigte noget ondt, fjendtligt (jf. mene det

godt u. god 6.4;. de meente ilde (1871:

tænkte urigtigt^ om Gud, idet de gave

agt paa 2iig\xåeT.'Visd.l4.30(Chr.VI). man

kan handle ilde, uden at mene ilde. Rahb.

TilsklT98.831. m. obj.: Jeg meente det

ikke saa ilde, som du troer. VS0JV.M127.

D&H.11.22. især (nu 1. br.) i forb. ikke

ilde ment, ikhe gjort ell. sagt i nogen ond

hensigt. Bliv ikke vred, Hr. LieutenantI

det var ikke ilde mQQnt.Heib.Poet.Y.359.

*Tilgiv, at jeg dig krænket har — |

O

Gud I

det var ei ilde meent. CKMolb.SD.141. f

skrive en noget ilde op, (jf. være ilde

anskreven u. anskrive 2.2 samt tage ilde

op ndf.) lægge en noget til last; bebrejde.

Det var derfor ikke . . at skrive en General

ilde op, at hånd ved en fiendtlig Fæstnings

Erobring maa opholde sig længe

ved Udverkerne. Tychon.AB.62. tage noget

ilde 0^ ell. (nu sj.) o-gt2ige noget ilde

(Holb.Jul.13sc. vAph.(1764)) (^f tage noget

ilde. OeconT.VII.27) {jf. ty. etwas iibel aufnehmen)

egl.: anse noget for at være gjort ell.

sagt i en ond hensigt; blive vred, fornærmet

over; tage unaadigt op. I gode Mardamer

tar icke ilde op, at jeg beder dem om

noget. IIolb.Kandst.IV.7. Deres Excellence

maa ikke tage mig min Dristighed ilde

op. Heib.Foet. VII.339. Ingen (havde) taget

(ha^n) det ilde op, at han gjorde sig til

MuhamedsiJier. Brandes.X.251. tale ilde

om, (nu 1. br.) omtale paa en ond, ondskabsfuld,

fjendtlig ell. (jf. bet. I.2J spottende, nedsættende

maade; tale ondtom, hvo, som taler

ilde om Herrens Navn, skal dødes.

3Mos.24.16. de skulde ellers (o: hvis jeg

ikke tog mod drikkepenge) tencke at jeg

var storagtig, og vort Huus derudover

skulde blive talt ilde om. Holb.Kandst.V.l.

MO.11.1144. talem.: Man skal ikke tale

ilde om en Hund, for man véd ikke, hvad

man selv kan \i\ive.Mau.3960. PalM.IL.

III.217. tro ilde, (sj.) have mistanke til;

ikke stole paa. (han) lod henrette adskillige

af dem, han troede ilde. Ottosen. YH.II.111.

ville en ilde, (nu næppe br., jf.: „Sieldnere."

i¥0.IJ.i555; ville tilføje en skade,

fortræd olgn. Moth.l43. I vil ham ilde

alleene fordi hånd siger jer Sandhed. -STom

Grønneg.11.202. *troe din Doctor paa hans

Ord, Han vil dig ikke ilde. -S^orm.SD.i 68.

I

dersom du . . vil dem vel, som ville dig

ilde . . da skal . . din Modstander . . maaskee

ioTsones.Mynst.Præd.II.456. Hauch.I.

340. II ved perf. part. ilde anskreven (jf.

anskrive 2.2; ilde berygtet, (jf.heryg-

i

te 2.1; nu sj.) ilde omtalt; berygtet (2.3). Moth.

143. S&B. D&H. \ .2) (næsten kun dial.) p a a

en vred, gnaven, uvenlig ell. spottende,

ha anende maade. tale én ilde til. Moth.

143. jeg smælte noget ilde paa dig (o:

skældte dig dygtigt ud). Kom Grønneg.1.261.

svare een, tiltale een ilde. VSO. han har

sgu været Baron engang, den gamle Stodder

1 siger Fruentimmeret og gnækker ilde.

Wied.CM.116. glo ilde, se glo sp. 1084*""^'

grine ilde (se grine sp. 99**): Wied.BS.9.

se ilde paa e^Z. til, betragte vredt, uven-

10 ligt (jf. ildeset;. Tag dig vare, at der ikke

er Belials handel i dit hierte, at . . du

skalt see ilde (Chr.VI afvig.; Buhl: med

onde Øjne; paa din fattige broder. .5itfos.

15.9(1728). den naadige Frue . . havde

ikke engang prøvet Skoene, men strax

seet ilde paa dem. J/C^wrf.Z2.i7. Feilb.II.

13.111.171. 1.3) (nu sj.) brugt som præd.

(til bet. 1.1). Havde min Madame havt nogen

af de Qvaliteter, som jeg beskrev,

20 saa havde det været ilde af mig at male

hende saadan sif.Holb.Vgs.(1731).I.6. !.4)

(I br.) som attrib. adj. (til bet. I.1-2). *mine

I Straf for ilde Værk.

Kæmper dømmes |

Oehl.NG.64. ilde Blik troede jeg rundt

om at see.HCAnd.XlI.336. frygtende at

. . den ilde Omtale af hans Person skal

skade ham. Kierk.XIY.117. Drachm.KW.

150. Niels sætter sig med et ilde Smil.

Wied.TK.211. Madmoderen gik og var i

30 ilde Lune. AndNx.DM.III.92. \\ substantivisk

(jf. I. Ildej. Jeg troer nok det groer,

alt det Ilde, som jeg vilde. HCAnd. YIII.98.

2) m. h. t. ydre omstændigheder, skæbne, behandling

olgn.: paa en ulykkelig , elendig

ynkelig ell. uheldig, ugunstig maade.

2.1) som adv. Herre . . forbarm dig over

migl min Datter plages ilde af Djævelen.

Matth.15.22. jeg er bange for, at naar

denne Historie blir eengang siden aaben-

40 baret, at det vil gaae os ilde. Holb.llJ.

IY.4. Vidste jeg, at du gav disse Titler

af Malice, skulde det bekomme dig ilde.

sa.Kandst.Y.8(jf. it.hékomme 1). *Det var

en hellig Julefest, Og Kongen gjorde

|

Gilde, I

var hver Julegjæst, |

Velbaaren

Men mangen døde ilde. Grundtv.PS.III.

196. At komme ilde af Dage. MO. *ufuldkomment

er Naturens Snille, Den ligner

|

Manden, som et Kunstværk bygger, | Og

50 øvet er, men Haanden ryster ilde. CjK"

Molb.Dante.III.109. *Med trannet Maal en

Maage til Natten ilde spaar. JFJens.C.

|

173. det staar ilde til med ham (d: han er

meget syg ell. daarligt stillet) \ jf.

bet. 3.1

Naar Folk lever ilde, lever Doktoren godt.

Mau.4368. || (nu ikke i rigsspr.) i videre

anv. (pleonastisk), i udtr. for hyl, jammer.

Min Kone begynder aldt paa dend store

viis at klage sig ilde, førend hun faar

60 Caffee om Dagen. Holb.Bars.1.6. Den lille

Pige laae i Vuggen og skreg . . Hanne

stod midt paa Gulvet og skabede sig ilde.

AntNiels.FL.11.70. lade ilde, se lade. ||

i faste forb. fare ilde, se II. fare 4.1. talem,:

ilde gik det, og vel var det, som udtr.,

for at noget ulykkeligt, uheldigt senere vendte


119 ilde ilde 120

sig til det gode éll. trods alt var det bedste,

der efter forholdene kunde ske. Grundtv.

Snorre.III.95. Ilde gik det, og vel var

det: nu er Niels selv løbet sin V e\. Blich.

(1920).XIV.164. Gold8chm.L390.se endvidere

gaa sp. 516\ ogs.: Ilde var det, og vel gik

detl Budde.F.240. StJørgen. (1904).91. \\

knyttet til et perf. part. Hånd er ilde nok

straffedt. Moth.143. Gustav Adolph . . blef

saaledes ilde saaret, at hånd derefter nogen

Tiid ved Sengen maatte holde. Slange.

ChrIV.640. ilde bestedt, se bestede 1.

ilde faren, se fare sp. 762^*. ilde gift,

(nu næppe br.) ulykkeligt gift. Moth.G163

(se gifte sp. 942^^). En fattig Pige staaer

Fare for at ikke blive gift, en rig for at

blive ilde gift. JSneed.II.409. Suhm.U.339.

ilde opskørtet, stedt, tilredt, se opskørte,

stede, tilrede. || i forb.m. adv. ilde

åer Sin (se ogs. u. deran 2). Moth.I42. I særdeleshed

vare de Tydske Soldater ilde

deran, efterdi . . ingen kj endte deres Sprog.

LTid.1727.604. Langebek.SA.43. Mau.1.484.

det er ilde fat, det staar galt til (se ogs.

fat sp. 809^*). Moth.I42. Hun løb, som om

det var ilde fat (o: som der var sket en

ulykke), løb baade med Arme og Ben.

JPJac.II.279. ilde heran, se heran 3.

2.2) brugt som præd. det var ilde at du ei

giorde det. Moth.l43. Kongens Fortrolig-

hed har jeg mistet, det er ilde for ham og

Landet. Suhm.IIL66. *det er ilde, At ikke

|

kunne, naar man vilde. Wess.SO. Punsch

er ilde (o: skadelig) for en svag Mave.

HCAnd.lV.374. jf.: „Hvad er paa færde

. .?" — „Her seer ilde ud . . i Steden for

Sagtmodighed . . regierer nu Oprør, Gienstridighed

. . og andre Laster." Holb.Plut.

y.6. 2.3) (sj.) som attrib. adj. *Et Kiøb-

see I saa ilde ud i Dag?iilio8.40.7. Græmmelse

er bedre end Latter; thi naar Ansigtet

seer ilde ud, kan Hjertet have det

godt. Præd.7.3. 3.3) (1. br. i rigsspr.) brugt

som præd. || til bet. 3.i. hun kan . . hverken

spise eller drikke, saa ilde er hun ved

det af Pine. CBernh.NF.11.10. *I lang Tid

alt hun havde følt sig ilde, Men pludse-

|

lig nu trued Dødens Lee. PalM.lV.291.

10 hun blev saa krank og ilde, at hun nær

aldrig var kommen til Helsen igen. JPJac.

L.229. Slimhinderne (blev) betændte og

ilde. AKohl.MP.1.117. \\ til bet. 3.2. Paa

Grund af (brevvekslingens) skjulte Formaal

følte han sig noget ilde ved den. Pont.LP.

VL.109. Hun .

. kunde stundom blive saa

forfærdelig bedrøvet over en ringe Modgang,

at Forældrene baade lo deraf og

var lidt ilde derved. JohsPalM.DD.7. Esp.

20 150. jf. Thorsen.21.148. 3.4) (1. br.) som at-

trib. adj. til bet. 3.1. Feilb. II

\\ til bet. 3.2.

(T. søgte) at udviske den ilde Stemning

(kritikken) satte mig i. HCAnd.XIL44. det

gjorde et ilde (o : nedslaaende, pinligt) Indtryk

paa mig.smst.XI.146.

4) videre anv. af bet. 2, m. afsvækket bet.

paa en maade, som ikke behager ell.

tilfredsstiller en. 4.1) paa en maade,

som ikke falder i ens smag, ell. som

'•^0 vækker ubehag: ubehageligt. || m.h.t.

sansefornemmelser olgn. fiendernes skriig

lydde ilde (1871: Fjendernes skurrende

Skrig;. Visd.l8.10(Chr.VI). Mine Saar lugte

ilde, de ere rsLa.dne.Ps.38. 6. *de Toner,

som saa ilde |

sidst for Øret klang.

PalM.IV.2n.

Ham

Tag dog de Briller af, Fa-

der. De klæder dig saa ilde. SvLa.M.159.

Feilb. de haner galer mest, som galer ilde,

se gale l.i. sandheden er ilde hørt, se

mandsskib er løbet ind i Fiorden, . . det < o

|

Sandhed, : jf. han . . spillede (altid) de

bringer ilde Nyhed. OehlIV.156. *et ilde Stykker, som var ildest hørt (o: som man

YsLTsel.Aarestr.SS.Not.IV.U. En Dag i Ok- nødigst hørte). LBruun.E.II.7. || ved verber

tober var det et ilde Vejr med Blæst. m. bet: falde i ens smag, behage, synes om

LFeilb.SS.236. De Moderate kan spaa olgn. Kiøbmendenes og Borgernis Hu-

de ildeste Varsler. Silkeborg Venstreblad.^'' 1 struer . . maa uden Skiemt tiltalis, eller

1916. 3.sp. 3. substantivisk II (jf. I. Ilde^. (hun) det bekommer dem begge ilde. Pflug.DP.

kunde (ikke) huske, hvad hun havde drømt, 588. Det tomme er især det Cartesianerne

men noget Ilde havde det været. HCAnd. ilde fordrager. Kraft.(KSelskSkr.IIL217).

SS.XIV.254.

(han) kan saa ilde lide ham. CBernh.X.210.

3) spec. anv. af bet. 2 m. h. t. legemlige 50 mine gamle Bekj endte . . syntes jeg ilde

ell. sjælelige tilstande. 3.1) ("„Talespr."

Levin.; nu især dial.) m. h. t. sundhedstil-

om, fordi de har holdt sig saa uforandrede.

Schand.TJM.221. behage ilde, se behage

stand: syg(elig)t; svagt; daarligt. ilde sp. 175^^. det lader ilde (o: er upassende,

tilpas, se tilpas, se ilde ud, se ud til at ser ikke godt ud), se lade. nu især i forb.

være syg; have et sygeligt udseende (jf. ogs. være ilde lidt: Hånd er ilde lidt af alle.

u. bet. 3.2). du seer' saa ilde ud i Dag. Est Moth.143. (han) havde giort sig ilde lidt

du icke vel? Holb.UHH.L5. VSO. (de skrev) og for hadt iblandt alle Folk. Borrebye.TF.

at Dronningen sikkert ikke havde langt 193. Mau.L484. jf. (sj.): Ildelidthed.

tilbage; hun saa for ilde ud dertil. Bran- Brandes.XI.286. 4.2) paa en meget utilde.s.VlIL292.

Feilb. OrdbS.(Fyn, Falster). ^ fredsstillende, ufyldestgørende ell.

3.2) (udeji for forb. ilde til mode (se u. ufuldkommen maade. „Paris er jo ingen

Mod) l.br.i rigsspr.) m. h. t. sindstilstand Søe-Sted?" — „Saa maa jeg da forstaa

bedrøvet; trist; nedtrykt; beklemt, føle mit Landkort meget ilde." Holb.Kandst.lI.l.

sig ilde berørt, se berøre 1.2. se ilde Docti male pingunt eller De Lærde skrive

u d , have et bedrøvet udseende (jf. u. bet. 3.1 j. ilde. FrHorn.PM.147. At sidde, ligge ilde

de vare bedrøvede. (Joseph spurgte:) hvi (0: ubekvemt). VSO. Han gaaer meget ilde


I

121 ilde Ildebrand 122

paa sine Been. smst. Hun tænkte mere paa

dig end mangen Moder vilde — ilde nar

du lønnet det. AndNx.PE. 11.266. holde

ilde hus med, fie Hus 15.8-4. || ved adj.

f adverbielle forh. olgn.). Ilde til Foeds (o:

daarlig til bens). vAph.(1759). ilde oplagt

o: uoj^lagt). S&B. ilde tilfreds, se tilfreds.

ofte i ordspr. som: hvo som ilde stavrer,

I

ilan

ilde gærder (se V. gærde l.i), ilde

strider hovedløs hær (se hovedløs 6), hvo

ilde hører, ilde svarer (se høre 2.3j ofl.

herefter ordsproglignende udfr. som: *Den

ilde hader Krig, som derved bryder Fred.

NordBrun.ET.53. *Kun ilde qvæles Ilden

under Asken. Rahb.Skuesp.I.179. || i forb.

m. et perf. part. (jf. u. Ilde- 2). hånd er

meget ilde underrettet. LTid.1726.488. De

ilde tillægte Saar brød op. Rahb.ProsF.

Ei

III.15. *lad en ilde anbragt Spøg |

blande sig i en alvorlig Sag. Heib.Poet.I.

154. Alt hvad der kostes paa den Dreng

er ilde anvendt. VSO. Det Huus er ilde

bygget, smst. en opløben, ilde proportioneret

Arbejdsdreng. Goldschm.lII.134. Lig,

der var ilde skjult i Jorden. JPJac.ZJ.5 78.

Af Arbejde fik han . . det allersimpleste

og ildest lønnede. Aal{j.yB.266. ilde

spildt, (nu næppe br.) ilde anvendt. Den

Tid, Umage er ilde spildt. VSO. Den Vrede

er ilde spildt, som ingen skøtter om. smst.

give raat for ilde sødet, se raa. 4.3)

(jf. bet. 4.5 og 4.6 slutn.) i forb. ikke ilde

olgn., i ikke ringe grad ell. (nu især) ganske

godt (jf. daarlig sp. 401*^, 402^""). det er

ikke ilde sagt. Moth.I43. Imidlertid ere

vore orthodoxi Prædicatores ei saa ilde

fornøiede med Commissionen, som man

skulde tænkt. Gram.Breve.43. dette overdaadige

Levnet . . bestak mig . . saa at

jeg ikke ilde begyndte at vænne mig der-

telse: ikke ringe; ret god ell. stor. Aalen

(synes) nu og da ikke . . at have ilde Lyst

tii at leege Slange. Rahb.Tilsk.1795.74. at

være tungsindig (er) i en vis Forstand

ikke .. et ilde Tegn.Kierk.il. 171. disse

ingenlunde ilde Digte om Grækenlands

Frihedskrig. Brandes.V1.590. Feilb.

Ilde-, issgr. ['ila-] Høysg.AG.119. 1) af

I. Ild (jf. Ild- 1, Ilds-); kun i ssgr. Ilde-

10 brand, -brændsel, -pind. 2) af HL ilde;

kun i part. adj. og dertil dannede subst.

(mods. ssgr. m. vel-; jf. ogs. Ild- 2); de ndf.

nævnte forb. af III. ilde og part. adj. udtales

nu alm. med hovedtryk paa 1. led og bitryk

paa 2. led, hvorfor de oftest opfattes og skrives

som eet ord (jf. Glahder.Retskr.xx), i

modsætn. til de forb., hvor ilde og part. adj.

alm. har lige stærkt tryk (se u. IH. ilde, især

u. bet. 2.1, 4.1-2). L -befindende , et. (f

20 -befindeti. Meyer.^292). (dannet i beg. af 19.

aarh. ; sml. 1. Ilde samt ty. unwohlsein, fr.

malaise; mods. Velbefindende; jf. Befindende

2) \)ftil III. ilde 2 : ulykkelig, elendig

tilsta7id. et til Fortvivlelse grændsende Ildebefindende

greb dem Begge. Gylb.(1849).

11.189. egennyttige Styreres eget Velbefindende

. . kan bestaae ved Siden af Folkets

Ildebefindende. Bredahl.E.39. 2) (især

GI ell. med.) til III. ilde 3.1 : kortvarig, forbi-

2p gaaende tilstand af mathed, utilpashed; spec.

om besvimelsesanfald. jeg lider af stærkt

Ildebefindende i Tordenveir. Bauch.lV.63.

Lider De af et legemligt Ildebefindende,

hvem kan da nærmere være Deres Raadgiver

end hægen? Hrz.Lsp.402. Utaalmodigheden

og Ildebefindendet gnavede sig

langsomt ind paa dem og aad det svin-

dende Humør. JJiirg.F.46. hun havde et

I

ildebefindende i gaar aftes jf. bet. 1: Det

40 er ikke med Fortvivlelse som med en

til. Rahb.Fort.I.410. det smager ikke ilde Sygdom, at Ildebefindendet er Sygdom-

\

han spiller ikke (saa) ilde j jf.: her gjælmen. Kierk.X1.138. II. -befindende,

der det at være snu! Naa, det er jeg da part. adj. [3.i] (sj.) utilpas, mat olgn. Gads

just ikke saa ilde. Oversk.EV.37. 4.4) (nu Mag. 1908/09.141. -brand, en. (sj., nu

kun dial.) kun i ringe grad; næppe (nok); næppe br. Ild-, se bet. 1). (æda. eldebrand i

knap (nok); daartigt (nok) (se daarlig bet. 2 (Kalk.1.449), sv. eldbrand, no. ilde-

sp. 402^^^-). Jeg var ilde kommen af dørbrand, oldn. eld(i)brandr i bet. 1-2; afl. Ild

ren. Moth.l42. det saae ilde ud til, at Fre- og I. Brand || m. h. t. overgangen fra konkr.

den saa lætteligen skulle kunde erholdes. iil (mere) abstr. bet. jf. TfF.4R.V1.108) 1)

Sla7ige.ChrIV.642. hans Hjærte banked . 50 (sj., jf. MO.) brændende træstykke olgn. (jf.

og det var ilde nok han kunde faa sit I. Brand 5.i). *hun tog en Ildebrand og

|

Veir. JFJac.1.258. Feilb. jf. Esp.loO. 4.5) slog mig paa min højre Haand. Det sved

|

brugt som præd., især til bet. 4.3, i forb. m.

. . det brændte. ^ørwenm.IJJ.ii.y/'.; *(han)

I

nægtelse: ikke ringe; ganske g od. Sypigen snapper af Alterets Blus en luende Ild-

var ikke ilde (o: ret køn). Kierk.IlI.185. brand, Som udi Flammerne laae. Meis-

I

han er ikke ilde som . . Filosof; det er ling. Overs, af Ovids Forvandlinger. 1. (1831).

et selvtænkende Hoved. Schand.AE.116. 328. 2) (nu især dial.; „daglig Tale." MO.)

Arkitekten havde tænkt paa Noget som til I. Brand 5.4: brændsel (jf. -brændsel^.

florentinsk Renaissancestil. Formerne var Præsten (skal) nyde af (præstegaardens)

ikke ilde. sa.VV.166. IJohansJ.72. 4.6) som 60 Skov frj Olden og fornøden Ildebrand.

attrib.adj. \\ til bet. 4.1: ubehagelig, ilde DL.2—12—1. Holb.DNB.34. Bogholderen

Smag i Munden. iirierfc.Z77.jfi5. Ilde Lugt skal have . . frie Huus, Ildebrand og Lys.

af Mvinden.Panum.346. (sj.) til bet. 4.2: Wiivet.EL.il. \\ MO. Det var syndigt, at En

daarlig. „Hvad kan det hjelpel** sagde skulde sidde og ryste af Kulde, naar dér

han. „Det er et ilde Mundheld, Du harl" lige uden for En laa en saadan Mængde

IICAnd.VlII.269. \\ til bet.4.3, i forb. m. næg- Mdehr&nd''.Schand.BS.234. om Somme-


123 Ildebrænd^el ildende 124

ren, hvor at man ikke bruger Ildebrand.

KLars.PT.lO. Esp.élO. Thorsen.148. Feilb.

II i forb. m. attrib. ord af intk. (han) mente, Høysg.AG.29. vAph.(1764). -Kenat, part.

at Sognefolkene i saa Tilfælde kunde for- adj. [1] {jf. SV. illa kand; sj.) d. s. s. -rygtet.

maaes til at udrede noget „Ildebrand" til Gogol. Døde Sjæle, (overs. 1900). 261. D&H.

Varme. Cit 1735. (AarbThisted. 1922. 315). GJ -klingende , imrt. adj. [4.i]

(jf. -ly-

Unægteligen spares meget Ildebrand ved dendej. Molb.HO. Antwerpensk, en ilde-

at stege i Gryåer. JIuus'm.(1793).112. 3) til klingende Mundart. Brandes.XI.224. (hun-

I. Brand 1.3 (jf.

I. Ild S): ildsvaade; brand den) havde et ildeklingende Navn. Drachm.

(1.1.3). der reisede sig . . en Ildebrand udi {0PV.9. Meyer.^539. f -kommen, i:>aH.

Hoved-Kirken, hvoraf den blev fortæred. adj. [1.2] uvelkommen; ildeset, ieg er ilde

Solb.Kh.301. Mange Ildebrande ere for- kommen, hvor ieg 'kommer. Moth.I42. At

aarsagede af . . Skiødesløshed og især ved min . . Opvartning har ikke været ilde-

Tohaks-Røgen. Forordn.^^/iil751. Enhver, i kommen, er jeg . . bleven forsikkret om.

hvis Huus eller Bolig Ildebrand opkom- Gram.Breve.205. -Ingt, en. [4.i elle] (mods.

mer, bør . . ved alle til hans Raadighed Vellugt; sj.). en pornografisk Buket af

staaende Midler stræbe strax at dæmpe ubetinget llåe\ugt.PoUy4l911.5.sp.2. jf.:

l\åen.Lov'^/6l868.§30. Lassen. SO. 525. jf. en Luft saa ren og Ildelugt-fri, som dansk

2*. Gnist 1.7: *Homerus af en liden Gnist Juni-Luft kan Yære.EBrand.UB.207. -Ing-

|

En Ildebrand optænder, Den slukkes ef- 2otende, part. adj. [4.i] I) GJ som lugter

|

ter ti Aars Frist, Naar faste Troja bræn- ilde; stinkende. Pflug.DP.1047. den ildelug-

|

tende Atmosfære. Schand.IF.352. Ildelugtende

FoåsY eå. Panum.346. 2) f overf, i

forb. gøre ildelugtende, gøre forhadt,

ildeset. I have giort os ilde-lugtende (1871

stinkende; Buhl: forhadte j for Pharao.

2Mos.5.21(Chr. VI). Holland ville icke deran

(o: yde støtte), effterdi den formedelst

de Battamske Sager havde giort sig ilde-

30 lugtende hos de Engelske. Holb.Intr. 1.590.

sa.Kh.204. -Innet, pai't. adj. [I.2] (sj.)

som er i ilde lune; gnaven, vred olgn. den

trættekiære og ildelunede Poets Bidskhed.

kes slet med Vand. Tress.55^. Kierk.VI.147. NMPet.IV.568. -lyd, en. [é.iell.e] (sj.)

det var ikke en Føniks ; der var ingen ret mislyd; dissonans, denne flerstemmige Mu-

Ildebrand i hans (j: Oehlenschldgers) Liv og sik bindes sammen af større Love for

ingen ret Svingen sig op af Baalet. CKoch. Samklangen end den simple Konsonans-

FF.65. ildebrand i gamle huse, se II. lov, hvorved man undgik formentlige Ilde-

gammel 2.i. ildebrand paa kvisten, lyde. Wanscher.Italien og den store Stil.(1921).

(vulg.) om rødt haar (jf. ild paa kvisten 40 113. -lydende, part. adj. [4.i] (jf. -klin-

u. I. Ild 6.2;. Gadeordb? \\ hertil Ildebrandsgendej. dette ilde lydende sladdrende

tilfælde (Ing.EF.VII.169. MøllH.IIL256) Sprog. Pflug.DP.998. bøndernes og slige

ofl. -brændsel, et ell. (1. br.) en (Gravt. folkes misbrug, som gjør vort sprog i

AB.68). (i Ild-. VSO.). (af I. Ild; næsten somt ilde -lydende. Høysg.AG.134. MO.

kun dial.) d. s. s. -brand 2. Skov-Plantning Saaby.''

(kunde) afhielpe Manglen paa Ildebrænd- ildende, adv. og adj. ['ilana] (sj. skrevet

ildene. Kidde.AE.I.127. dial. ogs. ildendes.

Aakj.VB.212. Feilb. 11.15 (u.ilårøå)).

der. JKem&.II. 9. talem.: tre flyttedage er

saa gode som een ildebrand, se Flyttedag 1.

billedl., især ([D,nul. br.) om ulykker som

II

krig, opstand olgn. (jf. I. Ild 7.i, I. Brand

4.2^ ell. om stærk lidenskab olgn. (jf. I. Ild

7.2, I. Brand 3.ij. Neppe var denne Ildebrand

(o: krig) dem^pet, førend der opvagtis

een anden langt farligere. Holb.Intr.

1.85. *min Vredes Ildebrand Har taget

|

Overhaand, saa dend ey slukkes kand.

KomGrønneg.III.268. *Begge (o: elskov og

vin) steds er Ildebrand, Som kun sluk-

|

sel. OecMag.V.50. Af alt dette Myrderie .

har Spaniolerne ikke havt sønderlig anden

Fordeel, end Besparelse af Ildebrændsel

til KiætterhsiSil.Blich.MT.54. Til Ildebrændsel

erholder Forpagteren aarlig 200,000

Stykker Tørv. JurFormularbog.^343. Feilb.

jf.:Meuhe\- og Ildebrændsels-Penge

for Corpsets Onicerer. MB.1842.831. -dannet,

part. adj. [4.2] (1. br.) om legeme : uskønt,

uharmonisk bygget ell. misdannet, vanskabt

olgn. vAph.(1764). hendes tykke ildedannede

Krop. Blich.(1920).VII.37. ThomLa.

AH.153. -fallende, part. adj. se fale sp.

696^^. -grundet, part. adj. [4.2] (nu sj.)

daarligt begrundet; ikke berettiget (jf. ogs.

grunde sp. 169^^). Det er . . en ildegrundet

Mode at sige ney med Munden, naar Hiertet

siger ja. Holb.Philos.III.8. den, som med

Stivhed forsvarer sin Meening til det yderste,

viser sig . . at opofre den rette Ære

til en ildegrundet Roes. sa.MTkr.221. mange

gjør sig selv ilde -grundede regler.

{sv. ellande , no. ildende ; afl. af I. Ild (jf.

50 forgylden(e) og de der givne henvisninger))

lysende ell. brændende som ild. 1) (dagl.)

som adv. det ildende hede Krydderi (0:

peber). JVJens. Intr. 125. en ildende salt

Vædske. PoUU1913.10.sp.5. || især ved farveadj.

ildende hvide Svaneflokke. JFJens.

CT.28. (mælkebøtten) staar ildende gul. sa.

S.7(jf. ildgulj. Hvidkalkede Længer med

ildende grønne, mosbevoksede Straatage.

NatTid.^ysl926.Aft.l.sp.3. oftest i forb. il-

60 dende rød (jfMrøå).SvGrundtv.'(1870).

39. hvorfor bliver De saa ildende rød, min

Pige. Schand.SB.206. *I Solnedgangen trak

ildende røde Skyer op. Drachm.PHK.117.

|

i de adstadige Rabatter blomstrede den

ildende røde Blomst, der kaldes „brændende

Kærlighed''. Leop. HT. 78. Feilb.(u.


125 lidepiud Ildfarve 126

ildrød;. OrdhS.(sjæll.). 2) ("CP, sj.) som adj.

*Tjørneduften pirrer mit ildende Blod.

SMich.D,142. nu slog Morgenens Hane

sin ildene Vinge ud og gol. Kidde.AE. I.

127. jf.: Man kan til Tider ligefrem mærke

et ildende Løb gennem Legemet ved oludselige

Sansepaavirkninger. LFeilb.SS.316.

Ilde-pind, en. se Ildpind.

L Ilder, en. {a/l. af I. Ild (4); skaansk

(Rietz.116) og hornh.) ildsted, komfur

olgn. (jf. Ildhusj. *Paa Ilderen synger det

kogende Vand. JVibe.Konkyljer.(1919).23.

Hun sad paa Hug foran tlaeren (o: i et

røgeri), og Røgen oste op under hendes

Hænder. sa.(DagNyh.'^^lBl921.7.sp.6). Bornh.

Samlinger.XL(1917).151. Esp.90.150.

n. Ilder, en. ['il'ar, 1. br. 'il'dar] (tidligere

ogs. skrevet Iller. Moth.Conv.IlO. VS0.I1.64.

Ilter. vAph.Nath.IV.70. Riber.II.121. Raff.

(1784).412). ilt. -e. {æyiyd. d. s. (i ssgr.; jf.

ænyd. ildenerskindj, sv. iller (hiller), no. ilder;

jf. ænyd. illik, ellek, elken (sml.Moth.

Conv.I10: Ilk, Ilkat^, glno. ilken og ilkafoår,

ilderskind, nt. ilke, illink, mnt. ilke, ty. iltis

II

oprindelse uvis; ordet, der i sv. og no. vist-

nok er laan fra da., synes enten at være en

omdannelse af de ty. former m. tilknytning

til I. Ild ell. at være en hjemlig dannelse

(sml. fx. Bæver, Maar (ænyd. marderj, Odderj,

afl. af I. Ild (i begge tilfælde m. hentydning

til dyrets gule farver)) 1) navn paa

en gruppe rovdyr af maar familien, især

om den alm. ilder, Mustela putorius (jf.

Baand-, Flodilder^. Ilderen . . bider Høns,

Giæs og Ænder. EPont.Atlas.1.611. *jeg

paa Bondens Tag med Ild'ren sloges.Hauch.

DV.II.200. BøvP.1.271. \\ i sammenligninger,

(han) trippede omkring hende som en Ilder

om en Kurv. PThist.P.26. saa tog Pokker

ved Tumlingen, og henover Brostenene,

og ind ad Døren lod han staa, som

en skoldet Ilder. Bregend.HS.22. Feilb. \\

(dial.) overf., om hurtig, behændig person.

*Jeg gik på Jagt med Skytten, |

var en

Eder til at ride. Rørd.GD.102. Feilb. 2)

(især fagl.) skind ell. pelsværk af ilder

(1). Hage.^706. en muffe af ilder i

Ilder-,

i ssgr. af II. Ilder (1). -bo, et ell. (nu 1. br.)

en (Moth.I51. VSO.II.64. D&H.). ilderens

opholdssted (jf. -hul), -fælde, en. (jf. -kiste;.

vAph.(1764). MO. D&H. -hul, et.

(jf.-ho). VSO. -hund, en. (zool.) sydamerikansk

hund, hvis farver minder om

ilderens; Ichtyon venaticus Lund. SaUXI.

868. -hvalp, en. (jf. Hvalp 1.2 ; 1. br.)

ilderunge. Aakj.VB.74. -kiste, en. (nu

dial.) en slags fælde til ildere. Moth.151.

VSO. MO. Feilb. -sakis, en. D&H. Feilb.

-skind, et. Moth.151. VSO. VareL.''334.

-nnge, en. (jf. -hvalp;. BøvP.1.273.

ilde-rygtet, adj. [1]

(si.) som har et

daarligt rygte; berygtet (jf. -kendt;. AErslev.0rneklippen.l.(i906).50.

D&H. -seerfske),

en. [1] {jf. bornh. ijllase, skade ell.

forgøre ved sit blik (sine „onde" øjne); bornh.)

person, der menes at kunne skade ell. forgøre

ved sit blik. gamle affældige Zigøjnerkællinger

. . blev da til . . Ildeseersker, Giftblandersker,

lede Hekse. AndNx.SD.215.

•set, part. adj. [I.2] som man nødig ser;

som man helst vil være fri for; ilde lidt;

forhadt. Moth.l44. Preusserne vare ilde

seete.Hauch.MfU.14. et Værk, der var

ildeset af alle. JOlr.SD.lIl.64. Som rutineret

Ægrøver er Kjoven ilde set af de

10 i Landet ynglende, mindre YxxøXe.NaturensV.

1914. 263. -sind, et. [IJ (\ Ild-.

Rahb.Synt.182). (sj.) ondt, fjendtligt 8ind(e-

^(^ff)i ogs. (jf. Ilsina;; arrigskab; hidsighed

(jf.

-sindet-hed;. Uforstand . . eller llde-

sind vilde kaste ubeføiet Haan paa vor

Orden. Rahb. Tale "/s 1824. 13. sa.E.IV. 98.

der var intet genialt Talent, som gav sin

Rolle i kaad Ildesind, spillende ud over

Lsimpeme. HCAnd.SS.V.473. O -sindet,

20 adj. [1] (f ild-. Moth.I42. VSO.). {ænyd.

ildsindet) fjendtlig sindet; ondsindet; ondskabsfuld

(jf. ilsindet;. Moth.I44. Holb.Ep.

III.311. endeel Ildesindede have . . taget

Anledning at sværte de første Christne.

Suhm.I.261. da dette ildesindede Menneske

ikke selv kunde tie med sit onde Forset,

saa fik jeg det til min Lykke at vide.

Prahl.AH.IV.67. en ildesindet Kritiker.

Schand.F.140. der samlede sig . . nogle

30 ildesindede (Chr.VI: forgiftige; Mænd af

Israel. IMakk. 10. 61. Kbh.^Vs 1920. 3. sp.3.

CP -sindet-hed, en. (f -sindig-hed. Slange.

ChrIV.Fort.8. f Ildsindighed. Moth.I42.

JJuel.142. KomGrønneg.IL162). d.s.s. -sind.

Mynst.Tale.(1853).7. JVJens.H.241. -sluttet,

part. adj. [4.2] (vet.) om legemsbygning

hos husdyr: uden fasthed og muskelkraft;

spec. om hest: som har et langt, smalt ell.

muskelfattigt lændeparti (mods. velsluttet;.

^ Sal.XVIII.686. jf: Deres (o: en faareraces)

Krop er ilde sluttet. Abildg&Viborg.F.

85. -smagende, part. adj. [4.i] {ænyd.

d. s.; nu 1. br.) om fødemidler olgn.: som smager

daarligt (mods. velsmagende;, (voksne

mennesker) finde Vellyst udi unaturlige og

ildesmagende Ting, alleene efterdi de ere

dyTe.Holb.MTkr.283. VSO. MO. Saaby.'

-spaaende, part. adj. [2] (nu sj.) d. s. s.

-varslende, hiin blege, ildespaaende Skikso

kelse stod igjen paa Dørtrinet. Gylb.II.95.

Ved disse Ord antog (hans) Aasyn et mørkt

og ildespaaende Vdtryk.PalM.VIII.219.

D&H. tu -varslende, part. adj. [2] som

varsler (tyder paa) kommende ulykker, uheld

osv. (jf. -spaaende;. Schand.IF'.203. Efter

et Par smaa, ildevarslende Sammenstød .

kom det . . til et lidenskabeligt Optrin.

Pont.LP.VIII.233. -TOm,adj. seildvorn.

Ild-fad, et. [4] (nu næppe br.) d. s. s.

60 Fyrfad (jf -bækken osv.). Moth.I47. VSO.

HCAnd.IX.342. -farlig:, adj. se ildsfarlig.

I. CP -farve, en. [6.2] især: stærk rød

(ildrød) ell. gul (brandgul) farve. Moth.I47.

Maanen (forandrede) sin Ildfarve, og blev

hleg.0ehl.VS.17. MO. D&H. billedl. : Lasten,

hvis sørgelige og smertelige Følger


127 ildfarve Ildfnnke

de male med Ildfarver. Grundtv.UdvJ.163.

II. -farve, v. [6.2] (jf. I. -farve, -farvet;

sj.). *de tændte Blus ildfarved alle Mure.

ÉSchmidt.FK.4. D&H. -farvet, adj. [6.2]

O/. MI. -farve ; især tD). VSO. Gylb.(1849).

iV.27. etildfarvet Kaabetørklæde. PoZi/iÆ;.

^/nl923.5. DanmFauna.IV.83. -fast, adj.

[1-3] {jf. ty. feuerfest samt I. fast 2.2; fagl)

1) om stof: som kan udholde meget høj (ovns)temperatur

uden derved at smelte, ell. (kem.) 10

som ikke kan bringes til at smelte ell. fordampe

ved opvarmning (jf. -bestandig, -stridig,

-varig 2). vAph.Chym.II.64. (fosforsyren)

lader sig ikke destillere, men er

„ildfast". Christ.Kemi.99. Alt Træ er af

Kærneeg og desuden imprægneret i en

Væske, der gør det ilåisLst. Buchh.SP.77.

negl.: *Spiret af Staal, om og ildfast det

( Tychsen.A.II.12. Uss.AlmGeol.70. Suenson.

B.III.321), mørtel (Sal.''XIL219). (mur)sten

(vAph.Nath.IV.68. OpfB.UI.378. Haandv.

300). \\ hertil: Ildfast-hed. VSO. MO. Suenson.B.III.283.

2) d. s. s. brandfri 1. Tychsen.

A.II.ll. En ildfast Bygning. F50. ildfaste

Pengeskabe. OpfB.^VII.186. 3) (sj.) billedl.

ayiv. af bet. 1 ell. 2. *Hvorfra den Knibsk-

der frygtløst trodsede

Branden ? Var Fruen en Istap ?Blaum. 30

I

AH.223. -fest, en. [I.2] (1. br.) fest med VSO. MO. -form, en. [4]

fyrværkeri, illumination olgn. Ild- og Fyrværkerifester.

IvarSchmidt.Ildens ogFyrværkerietsHist.

(1910). 12. Kbh.Vi 1925. 3. sp. 5.

-finke, en. [6.2] \ d. s. s. -væver. BøvP.

11.366. -fisk, en. [I.2] om en slags fyrværkerisager.

Raketter og deilige ildfisk,

der legede i det blaae Lufthav. S C'^wd.

1. 70. CHøegh- Guldberg. Lystfyrværkeri. II.

(1867).86. -fjæld, et. [I.2]' (sj.) d. s. s. 40

-bjerg 1. Rørd.AH.lll. D&H. -flade, en.

[4]

sat

den del af en dampkedel, der er ud-

for ildens paavirkning. Aller. IL 957.

-flagre, en. [1-3] (1. br.) brændende flage

hed, den ildfaste Dyd, |

(I.l.i) fra en ildebrand olgn. (jf. -kage 2).

*Med langsom Falden regnede der vide |

Ildflager ned paa Sandet allevegne. CK

Molb.Dante.1.83. D&H. CP -flamme, en.

[1] (s,j. Uds: Kierk.II.117.XIIL257). (jf.l.

Flamme 1 samt Ilds-lu ej. Jorden (hævede) 50

sig og udskiød . . Ild-Flammer. Holb.Ep.

III.386. *Røgen for blaagule Ildflammer

viger. Fram.Stærk.164. som Ildflammer lyste

Skyerne (o : ved solnedgang). HCAnd.

XI.167. TroelsL.XIV.171. [\ (jf. I. Ild 7.2;

billedl. Misundelsens . . fortærende Ildsflamme.

Kierk.XIII.257. -flaske, en. [1]

(foræld.) flaske, fyldt m. brændbare stoffer,

tidligere anv. som kasteskyts (for at stikke

ild paa noget; jf. -potte 1). VSO. GJ -flod, 60

en. [I.2] (glda. d. s. (Suso.57); 1. br.) brændende

strøm (fx. af lava) (jf. -strømj. (de)

Ild-Floder . . man seer ved de Ildsprudende

Bierge. Holb.Ep.L234. VSO. StBille.

Gal.III.211. *Jeg havde ikke skyet at

vade gjennem En Ildflod for | at vinde

det, I ho\åeY.Beeke.DE.79. -flue, en.

[6.2] I) (især uden for fagl. spr.) navn paa

forsk, slags lysende insekter; især om lysende

insekter af familien Lampyridæ (St.

Hansorme) og hyppigst om de i troperne levende

arter (jf. -orm 2). vAph.Nath.II.450.

Bødt.124. Drachm.DD.67. BøvP.III.171. \\

om forsk, sydamerikanske lysende smældere,,

især om cucujo, Pyrophorusnoctilucus.Brehm.

Krybd.487. || i sammenligninger og billedl.

Cyklelygternes Ildfluesværm. NaturensV.

1922.311. jf. (spøg.): *en Sværm Ildfluer

(o : tilbedere) altid fløj om Fruen — Lon-

|

don-Nætters Lys-Insekter. Drachm.DJ.II.

342. 2) t om den alm. myg, Culex pipiens

(jf. Lysmygj. VSO. -flnnke, en.

[1-3] (nu næppe br.) ildgnist (jf. -dreng,

-funkej. MO.I.513a^. -flydende, part. adj.

var, For Nornernes Aande mon springe

I

[1] (fagl.) bestaaende af en flydende masse

som G\2iT.Grundtv.FS.Y.29. især om ler 2^

(jf. -flodj. Den i Vulkanens Indre liggende

ildflydende Stenmasse . . bestaar væsentlig

af Silikater. StSprO.Nr.117.44. D&H.

t -flygtig, adj. [1 og 3] som ikke kan taale

ild; som sprænges ell. smelter ved ild. Leth.

(1800). -forgyldning, en. [1] (fagl.) forgyldning

V. hj. af guldamalgam, hvis kvægsølv

ved varme bringes til at fordampe ; lueforgyldning

(jf. -forsølvning). SaUXII.219.

-fork, en. [4] (ænyd. d. s.; nu næppe br.)

gaffelformet ildrager (jf. -gaffelj. Moth.l47.

d. s. s. Form 3.3.

SaUVIII.476. -forsølvning, en. [1]

(fagl.) forsølvning v. hj. af sølvamalgam, hvis

kvægsølv bringes til at fordampe ved varme;

lueforsølvning (jf. -forgyldningj. Larsen.

-fngl, en. [6.2] (zool.) den ildfarvede dagsommerfuglPolyommatusphlæasL.(jf.-sværmer

2). IRaunkiær.ID.45. FrHeide.Sommerfugle-Atlas.(1913).5.

-fald, adj. 1) (sj.) til

I. Ild 6.2: ildgul, -rød. (citronen) var blegguul

imod de ildfulde Granatæbler. IfC^nci.

IX.269. 2) (sj.) til 1. Ild 6.5: varmende, oplivende

olgn. Aldrig smagte jeg saa varmende,

saa ildfuld en Niinl HCAnd.VII.

240. 3) t9 til I. Ild 7: fuld af livskraft,

iver, begejstring olgn.; begejstret; entusiastisk.

*en ildfuld, aandefuld efødinde. Oehl.L.IL

276. Rich.II.62. Goethes Prometheus . .

udtaler Spinozas Filosofi i ophøjede og

ildfulde (Brandes.E.19: begeistredej Rytmer.

Bra71des.IV.8. ildfulde Forkyndere af

Naturvidenskabens . . Evangelier. Pont.LP.

1.67. jf. : Syngemesterens Personlighed var

gjennemtrængt af en sydlig Ildfuldhed.

HCAnd.IV.391. \\ (1. br.) om heste (jf. fyrig

sp. 269^^^-). ildfulde , prægtige Heste fra

Stepperne. HCAnd.VIlI.14L FBajer.Nordenspol.Digtning.(1878).177.

|| til t. Ild 7.2

slutn. : elskovsfuld; erotisk lidenskabelig. *Blodet

strømmer ildfuldt gjennem Barmen.

Winth.Haa71dt.lO. jf.: attraaende hende

legemligt med enlidfuldhed, der bragte

alle hans Sanser til at skælve. ÉBrand.UB.

116. -funke, en. [1-3] (nu sj.) ildgnist

(jf. -dreng, -flunkej. vAph.(1759). Matro-

serne . . skal, naar der klemtes med Klok-


129 ildfængende Ildhest 130

kerne for Huus-Ild, forføie sig til deres

Skibe . . for at forhindre Ildfunker fra at

tænde Skibene. Forordn.'^hl7 99. §99. St.

Hansormene fflimtede som Ildfunker i hynsen.Ing.EF.1.7.

HCAnd.lIL19.jf. (hilledl):

Cathleen holdt ogsaa af Patrick, hvilket

maaske allerede var at formode af den

Virkning, hun havde gjort paa ham i Skoven;

thi det er vist sjeldent, at en Person,

der er ligegyldig stemt, drager en saadan lo

usynlig Lys- og Ildfunke ad sin Vej. Gold-

8chm.VII.99. II overf., om aandrigheder olgn.

(jf. Funke sp. 207^^^). (Alkibiades) maatte

. . være et ret fængeligt Stof for Socrates'

Kaminen . . og satte Fødderne paa Ildgitteret.

CEw.GS.53. CP -glans, en. [6.2J

07. -skær; nul.br.). KSeMNyeSkr.IIL551.

Søtoft.Sommerfugle.(1821).ll. Alperne (lyste

med) Ildglands, idet Solen gik ned. HCAnd.

XII.167. -gled, en. [1] (1. br. i rigsspr.)

d. 8. 8. I. Glød 1.1. Moth.147. VSO. Feilb.

-gnidning, en. se u. I. Ild 2.i. -gnist,

en. [1 og 3] ('f Ilds-. MO.). {oldn. eldsgneisti;

jf. Gnist 1 samt Ild-dreng, -flunke, -funke

1. br. i rigsspr.) Moth.l47. *Ildgnister fløi

fra tioven. Aare8t7\SS.II.173. *ira Cigaren

de Ildgnister fyge. iSc/iand.iSD.^0 7. Af dens

(o : Leviathans) Mund fare Blus, Ild gnister

ironiske Ildfunker. Kierk.XIIl.271. »; -fæn- (Chr.VL: gloende gnister^ fare nå.Job.41.

g'ende, part. adj. [3] (jf. sv. eldfångd,t eld- 10. II jf. Gnist sp. 114V: Af en liden Ildfangig;

nu næppe br.) som let antændes ell. gnist (Chr.VL: ilds gnist^ bliver en stor

kommer i brand; letfængelig; brandfarlig. Hob Gløder. Sir.11. 39. (nu næppe br.:) deris

m Kamfer . . er saa ildfængende, at det bræn- Principium er at taale ingen Skields-Ord,

P der end og i Vand, paa lis og i Snee. 20 og forholde sig derimod som ICrud mod

' LTid.1762.274. Hør . . Halm og andre . l\dgmstQT.LTid.l755.206. -grne, en. [4]

ildfængende Ting. Forordn.''^hl799.§3. MB. (nu kun i bet. 2: -grubej. {ænyd. ildgrue,

1834.125. MO. t -gaffel, en. [4] d. s. s. jf.

-fork. Holb.DH.lI.472. -gal, adj. [3] (sj.)

»som har en sygelig lyst til at lave brandstiftelse

(j,pyrornan"). Brandstifteren (er) under

Paavirkning af Spiritus

ildgal og som Følge deraf . . farlig for

sine OmgivQ\seT.PoUhil901.2.sp.3. D&H.

-gang, en. [4] ildens vej i ovne olgn. VSO. 30

\\nu kun (^, 1. br.) konkr.: d. s. s. -kanal.

VSO. JD&H. y/". Ildgangskedel. Larsen.

-gerning, en. (glda. oldn. iUgermng; til

II. ild; nu kun arkais., 1. br., jf. Rubow.

SP. 26.74; „obsd." 7>S0.; sml. -gerningsmand)

ond gerning; ugerning; misgerning

(jf. -daad). Moth.L41. en Niding, der fortiente

Døden for flere Ildgierningers Skyld.

Oehl.0S.227. *hans Manddomsidræt (har) |

Udslettet den afskyelige Vinters Ildgier- 40

i

mng.sa.S0.12. -gernings-mand, en.

{ænyd. d. s. (PClaussøn.Snorre.(1633).8o.2 67),

glda. ilgerningis man (Postil.145.lS2), fsv.

ilgærningis (-ga) man; jf. f ildgærsmand

(Moth.I41), oldn. illgerQamadr ; sml. Ildværksmand

samt Mis-, Ugerningsmand ||

ordet er genopt. af Oehl. (vel fra PClaussøn.

Snorre. (1633)) og bruges især arkais. (se

Rubow.SP.26.74.102.116) samt af sprogrensere)

forbryder; misdæder; røver; bandit. 50

Oehl.PSkr.IL.37. *Enhver Ildgierningsmand

(orig. : *Den værste Synder° frier man fra

Lænken Den | sidste Stund. sa.(1841).IL.75.

Ing.KE.IL116. Blich.(1920).XL97. Allen.L.

27. BuhlJesaja.(1894).442.jf. (sj.): I denne

Ufredstid fare Stimænd og Ild g jerningsfolk

omkring paa Yeien. Etlar.GH.IL.112.

t -geTær, et. [5] d. s. s. -vaaben. MilConv.

IIL400. Funch.MarO.IL51. -gitter, et.

(fagl.), 1) [3] jærngitter, der anbringes over 60

dørene paa straatækte bygninger for at hindre

tagets nedskriden (og dørenes spærring)

i tilfælde af brand. LovNr.35^l%1889.§l.

Landbo.IV.212. 2) [4.3] metalgitter foran

(rundt om) ilden i en kamin. VSO. MO.

Pont.S.23. Hun trak sin Stol tæt hen til

oldn. eldgrof (-gr9f)) 1) (nu kun dial.)

d. s. 8. III. Grue 1. en Vinter-Aften , sad

du jo ved Ildgruben. Suhm.1.131. MO.

jf.D&H. -grue: Junge.386. HjælpeO. 2)

(smed.) om den fordybede arne paa overfladen

af en fast esse. -grube: Sal.VI.116. -grue:

Moth.l47. -gryde, en. [4] jærngryde, i

hvilken et baal, en ild kan antændes, saa at

gryden tjener som et lille flytteligt ildsted

(tidligere anv. til madlavning ell. især opvarmning

af værelser, nu især anv. til teknisk

brug ved rørlægningsarbejder olgn.) (jf.

-bækken osv.). VSO. Paa den Dag vil

J6g gjøre Judas Fyrster som en Ildgryde

(Chr.VI: en ovn med Ud) blandt Træ . .

og de skulle fortære til Høire og til Venstre

alle Folkene trindt omkring. Sach.12.6.

Wagn.Tekn.82. TroelsL.IL122. Jeg vilde

gerne se hende blive sat paa Spid og

drejet rundt over en Ildgryde i Helvede.

KMich.LM.116. -gud, en. [1] (fagl.) gud,

der hersker over ildens element; gud, der er

en personificering af den hellige ild. Moth.

L48. SaUXIX.747. GJ -gul, adj. [6.2] (jf.

-farvet, brandgul^. *(hanen) stolt ildgule

Vinge slaaer. 0ehl.Aml.224. Dragt af ildgul

Silke. Pont.DB.L.64. den ildgule Luft.JF

Jens.SS.74. -bage, en. [3] {ænyd. d. s.; nu

næppe br.) brandhage. Moth.L48. VSO. MO.

CP -hav, et. [1] (jf. -sø samt Flammehav,

I. Hav 2.i;. det hele Krater, 2V2 Miil i

Omkreds . . har været et eneste Ildhav.

StBille.Gal.III.198. D&H. \\ om helvedes ild.

*Et Ild-Hav tændtes 1 — Skræk 1 — og hist

en evig Jammer! — | Og hist Fortvivlelsen

i Millioner ¥\2LmmQT\Eiv.(1914).I.156.

-hed, adj. [1] (sj.) brændende varm som ild.

(uegl.:) En ildhed følelse af skam brændte

i hele hendes legeme. AnkerLars.VS.438.

-hede, en. [4] (nu næppe br.) varme fra

et baal, en kakkelovn olgn. VSO. MO. -hest,

en. (jf. -vogn;. 1) [1] (1. br.) i egl. bet. 2Kg.

2.11(Buhl; se u. -vogn 1). 2) [4] (især spøg.)

lokomotiv (jf. Damphest;. Dagbl.^^U1892.3.

IX. Rentrykt ^jn 1926


181 Ildhimmel Ildkaiskade 132

8p.2. AKohl.MP.in.l56. HelgeKaarsb.HM.

18. -himmel, en. [1] if. ældre verdensanskuelse:

den øverste himmel, der tænktes

af lys og ild. vAph.Nath.III.455.

K>rst.AN.1.65~.MO. -hjul, et. [1] brændende

hjul, hjulformet ild olgn. Feilb. \\ især (fagl.)

d. s. s. Hjul 2.2. hvor hun stønner og spytter,

ligesom et Ildhiul i et Fyrværkerie.

Skuesp.X.73. Hauch. III.387. Raketterne

suse iveiret, og Ildhjulene gaae rundt. Hrz.

IX.82. D&H. t -holder, en. [4] om ildgryde

olgn. Wilse.R.V.144. I. O -ho, en.

(< MO.; jf. no. ildhu(g), sv. eldhåg, isl.

eldhugi; til I. Ild 7; i da. vist først brugt i

1860'erne, se IIjælpeO.212; især hos sprogrensere)

begejstring; entusiasme; ild (7); ogs.

undertiden: lidenskabeligt, ildfuldt sind. *Den

(o : grundloven) fødtes jo i Kampens Stund

nons ell. over et vist terræn ; kommandement.

Scheller.MarO.

ildig:, adj. ['ildi] {glda. eldigh, sv. eldig;

nu 8j.) som bestaar af, hører til ell. ligner,

minder om ild (jf. ildagtig^. Moth.l50. •So-

len er sjunken . . | Med

ildige, straalende,

blændende Glans. Grundtv.PS. 1. 90. Jordige

ere Bly og Sølv, vandig Kvægsølv, luftige

Kobber og Tin, ildige Jærn og Guld.

10 AlfrLehm.Overtroog Trolddom.II.(1894).113.

Ilding, en. (i bet. 3 ogs. Iling. Tode.ST.

11.140. OrdbS.(sjæll.)). flt. (i bet. 3; -er.

{ænyd. d. s., glda. ilding, elding (bet. 2^, no.

elding, lyn, oldn. elding, optænding, opvarmning,

smeltning, lynild; til II. ilde) 1)

(nu ikke i rigsspr.) som vbs. til II. ilde (2.i)

fyring (jf. Ildning;. Om Ildingen eller

hvorledes der skal giøres varmti et Orange-

. . da Folkets Ildhu (anm.: Paa Tydsk: Ruus. HaveD.(1762).251. VSO. 2) (nu kun

I

„Begeistring"^ stærk og sund, sit Udtryk 20 dial.) brændsel |

(jf. Ildebrand 2). Moth.

fandt i Iiæreji.LucKofod.(FyensStiftstidende. 150. (Amagers) Mangel paa Foring, Vand

^^kl864.2.sp.2). Endog de mer tilbage- og Ilding. LTid.1758.387. VSO. (det kunde)

holdne lod sig undertiden henrive af de

. . ikke gaa an at fyre om Natten, thi

unges Ildhu. FBajer. Nordens pol.Digtning. Ildingen var dyr. Skjoldb.SM.37. Tørvene,

(1878).84. Bag hans satte Sindighed gik det var da Ilding til Fræsten. Søiberg.LL.

en dyb, harmblandet Ildhu (ZakNiels.TF. 111. Feilb. hertil ssgr. som l\dmgs-hlær{gymg

II

79: en dyb Strøm af Harme;. ZakNiels. (forskafelse af ell. forraad af brændsel. Moth.

TF.'^58. poetisk eller profetisk Ildhu (Bran- 150. Cit.l736.(JySaml.4B.III.247). Feilb.),

des.Holberg.(1884).175 : Begejstring^. Bran- -brand ((stykke) brændsel. Aakj.VB.179.

des.1.98. Begejstringens, Ildhuens isnende 30 Feilb.). 3) {til II. ilde 3, men sammenblan-

Rislen gennem Haaret og ned ad Ryggen det m. Iling) om forsk, (hud)sygdomme;

under Fremløbet mod Fjenden. Bist.FT. ild (1.6.6). 3.1) (nu kun dial.) om kvæg-

228. der brændte i denne Mand en uren sygdomme (som miltbrand). Ilinger. OrdbS.

Glød, som kunde bringe hans Ansigt til (sjæll.). : jf. Miltebranden, ogsaa af Almuen

at lyse af en egen uhyggelig Ildhu. PÆ7 Hin gé- Sygen kaldet, har . . anrettet

Benzon.H.7. (lægen) omfatter sin Gerning store Ødelæggelser. Viborg. Om Miltbrand

og sine Patienter med den varmeste Ildhu. og Qvægsygen!(1821).28. 3.2) f hududslæt

PoU^l2l926.11.sp.4. II. S -hu, adj. (jf. Moth.I44. Et Barn paa et Aar har været

I. -hu^ d. s. s. -huet. *en ildhu Ynglingskare. en Tidlang beladt med det Udslæt, som

Borchsen. (Fædrelandet. 1911 . 426. sp. 1). \ 40 man kalder Ilinger: et Udslæt, som langt

-hne, V. [-ihu'a] {dannet til I. -hu) begej- meere geraader til Nytte og Frelse, allerstre.

Vi ildhues ved riddertiden, adelens meest naar Tænderne skulle frem, end

glanstid. LCJensen. Mennesket og Menneske- det medfører Fare. Tode.ST.11.140.

livet.(1906).51. CP -huet, adj. (afl. af 1.

-hu; kun hos sprogrensere) begejstret; entusiastisk,

ildhuet (ZakNiels. NT.^ (1881).55:

begejstret; fremsagde (han) et Brudstykke

af et Ridderdigt. ZakNiels.NT.38. en ildhuet

Festsipændmg.sa.Minder.I.18. (fredstanken)

er bleven optagen i ildhuede, troende Menneskesjæle.

Pol.''^hl903.1.sp.3. -hnnd,

en. {jf. I. Ild 7.2 samt Hund 4.2-3; dial^

dels om en meget ivrig ell. lidenskabelig person,

dels om en hidsig, opfarende person.

Pastoren er jo en Ildhund, hvad de kvindelige

Behageligheder singSLSir.Wied.S.177.

Ild-kag^e, en. ("f -kave. se u. bet. 2). 1)

[4.3] (dial.) om en slags flade kager ell. brød,

der bages foran i ovnen, i emmer paa skorstenen

olgn.; skold(e)kage (jf. ildbagt kage

u. ildbagt;. Moth. 148. Feilb. 2) [I.2] (nu

OrdbS.(Loll.-Falster). -hus, et. [4] {æda.

eldhus, oldn. eld(a.)\ms; jf.dial.iiderSf køkken,

bryggers (MDL. Feilb.) og I. Ilder;

sml.MM.1910.65/f.; nu kun om no. ell. ældre

tiders forhold) hus med ildsted, arne; især

om mindre bygning i ell. ved en gaard, der

bruges til brygning, bagning, kogning osv.

(jf -stue/ Moth.I48. Holb.Berg.234. VSO.

MO. TroelsL.UI.52. -hej de, en. [5.2] ^

en kanons ildlinies højde over en anden ka-

næppe br.) d. s. s. -flage. I Luen selv og i

50 Røgen løfter Vinden store Ildkager, de

gnistre og knage. HCAnd.II.256. smst.IIl.

23. -kave: Moth.I48. Der fløi store Ildkaver

i Luften, da Slottet brændte. F-SO.

-kanal, en. [4] kanal, hvorigennem ilden,

røgen osv. fra en ovn osv. ledes (jf.

-gang, -rør;. Bergs.PS.II.69. SaUV.478.

II hertil: Ildkanal-kedel. OpfB.^VIII.261.

-kar, et. [4] {oldn. eldker) 1) (bibl.) kar,

hvori der bæres ell. optændes ild; røgelse-

60 kar. Aarons Sønner . . toge hver sit Ildkar,

og lagde Ild derudi og lagde Røgelse

aerpaa.5ilfos.JfO. i. 4Mos.l6.46. Sir.

50.9. 2) (dial.) kogekar. Moth.I48. VSO.

Junge.386. MDL. Thorsen.148. d -kaskade,

en. [1.2] alle Faklerne . . bleve stukne

ind i Jernarmene paa Muren, saa denne


188 Ildkastse Ildlinie 134

syntes en heel l\dc&sca.de.IICAnd.SS.II.

Der

kom en Ildcascade. Bødt.102. -kassie, en.

88. uegl: *Han sænkede Pokalen, — ]

[4] I) (nu dial.) lille blikkasse med laag

(og paa et skaft) til at bære gløder i. VSO.

MO. Feilb. 2) fyrboks, -kasse (2.i). Tekn

MarO. SaUIX.181. -iLasteikde, part. adj.

[1.2] (nu næppe br.) ildsprudende, det bekiente

Ildkastende Bierg Æthna. Pflug.DP.

253. -kave, en. se u. -kage 2.

ildke. V. se ilke.

Ild-kike ell. -kikkert, en. [4] (efter

nt. fiirkieke (-kiker), ty. feuerkieke ; nu foræld,

i rigsspr.; jf. sdjy. fyrkik. Feilb.) ildbækken,

-gryde til at varme fødderne ved. Glødspande

(Ildkiker) medtoges i tidligere

Tid ofte af velhavende Folk, naar de gik

ud af Huset (f. Eks. i Kirke). SaUXll.221.

-kikkert: vAph.(1759,1764). f -kiiste,

en. [1] ^ kiste, fyldt med krudt, der anvendtes

til at sprænge noget i luften („hmges

til Skibs, for at sprænge en Deel af

ækket i Luften, naar Fienden har entret."

VSO.). MB.1793.571.182S.270. -kit, et. [4]

(nu næppe br.) kit, brugt til at sammenkitte

ituslaaede lerkogekar. OeconH.(l 784).III.288.

-klemme, en. [4.3] (dial. Ilds-. OrdbS.

(Fyn)), (nu især dial.) d. s. s. -tang. Moth.

148. OeconT.1.23. HCAnd.V.67. hun holdt

en Ildklemme i Haanden og truede ham

med åen. Drachm.T.68. AndNx.PE.III.l.

Feilb. II sidde (paa en hest) som en ildklemme

paa en so, sidde meget usikkert,

ikke kunne holde sig fast (paa en hest). Blich.

Lxxxviii. Kok. Da. Ordsprog.(187O ).nr.600.

-klode, en. [I.2] (1. br.). Solen er en Ildkloåe.Holb.Ep.V.48.

hine høyere Ildkloder,

som vi ikkun langt fra kunne glimte.Basth.

AaT.8. MO. -kloset, et. [4] (fagl.) kloset,

hvorfra ekskrementerne ledes til en ovn, hvor

de forbrændes. SaUXIV.163. -klov(e),

en. [4.3] (f -kløve. Moth.I48). (ænyd. ildklove

;n2^dtai.)6Z. s. s. -tang. Moth.I48. VSO.

Feilb. -konge, en. [1] (sj.) d. s. s. -sluger.

Larsen. D&K. -koral, en. [I.3] (zool.) goplepolyp

af slægten Millepora (der brænder,

volder sviende smerte ved berøring). Liitken.

Dyr.632. -kraft, en. 1) [4] (nu næppe br.)

en ilds styrke ell. varmeevne. Virkningen af

en saadan Ovn (er) saa nøie bundet til

Stedet, hvorpaa den staaer, at man, ved

at forandre dette, er uvis om sammes l\åkrait.KSelskNyeSkr.V.239.

2) [4] (nu næppe

br.) et stofs evne til at nære en ild, bruges

som brændsel. Ørst.(MO.). 3) [6.2] ^ den

angrebs- ell. forsvarskraft, som en troppestyrke

kan yde ved sin skydning. NatTid.^^/i

1925.Aft.2.8p.2. -krans, en. [4] (nu næppe

br.) d. s. s. Begkrans. Moth.148. VSO. MO.

D&H. -krog:, en. [4.3] (1. br.) krog til at

rage op i kakkelovne med. PoUI\2l907.6.sp.2.

-krukke, en. [4] (foræld.) krukke, fyldt

med gløder, brugt til opvarmning af værelser

(jf -bækken osv.). OpfB.UI.43. -kugle,

en. [1] brændende ell. lysende kugle. 1) t

al alm. Da Arbeidet (o:paa templet) nu gik

for sig . . udbrøde af Fundamenterne forskrækkelige

Ild-Kugler, hvilke og anstukke

og fortærede Arbeids-Folkene.//oi6.-K'/i.^.55.

Hundene, hvis Øjne (gnistrede) som Ildkugler

i Mørket. Schand.F.291. Nogle (saa)

i den ellers mørke Sal blaa Ildkugler;

disse have været brændende Kulilte; man

véd da, at Temperaturen maa have været

mindst 750". OBloch.D.U.218. || (poet.) om

10 solen. *Ildkuglen praled |

Paa

Himlen, og

brændte hvert visnende Blad. Oehl.XIX.19.

Solen var lige i sin Nedgang. Vi saa dens

Ildkugle synke. Nans.JD.192. 2) større lysende

meteor (bolide). vAph.Nath.IV.69. et

langt skjønt Stjerneskud eller en fjern Ildkugle

gled langsomt ned i Horizonten.

Ing.VS.III.120. Thiele.III.133. OpfB.^-IIT.

266. Feilb. 3) (^, foræld.) d. s. s. Brandkugle,

snart ingen Dag gik forbi, at Fien-

20 den jo henved 100 Ild Kugler indkastede.

Slange. ChrlV. 630. Cit.ca.l807. (GrandmamasBekiendelser.(1906).175).

VSO. A)(fagl.)

lysende kugle, der udsendes af visse fyrværkerisager.

Ildkugler lyste og knaldede høit

i hvLiien.Hauch.III.387. MO. -kunst, en.

[1] (foræld.) kendskab til ildens anvendelse

til smeltning, glødning osv. ell. den kunst at

fremstille fyrværkerisager ; pyroteknik. vAph.

Chym.IL66.jf.Sal.XiV.786. \\

mere konkr.,

30 om afbrænding af fyrværkeri. Selskabet . .

glædede sig ved den smukke Belysning

paa Skibene og de stedse skjønnere Ildkonster.

Ing.KE.II.245. Christian IV. (fik)

paa denne Rejse en Interesse for Ildkunster,

som han senere fik rig Lejlighed til

at vise ved sin Kroningsfest. BerLiisb.Chr.

IV. (1890-91). 93. t -kurv, en. [4] en slags

jærnkurv i ovn olgn., der rummede selve il-

'den (baalet). Vid'SelskSkr.IL107. MO. -le-

40 delse, en. [5.2] ^ befalingsmændenes le-

delse af skydningen under en kamp. Scheller.

MarO. SæXIL220. -leder, en. [5.2] ^

befalingsmand, der har ildledelsen. Scheller.

MarO. -lilje, en. [6.2] ^ den brandgule

lilje Lilium bulbiferum L. (jf. Brand-, Fyrlilje;.

EaveD.(1762).192. HCAnd.V.336.

Gjel.GD.6. JTusch.315. Sal.X1.820. || (sj.)

om den purpurfarvede lilje L. Martagon L.

Sal.XL820. -linie, en. 1) [1,4] (sj.) linie

50 af ild, række af lys, baal olgn. langs Helsingborgkystens

og Sildebaadenes Ildlinie

til Kronborgfyrets røde Aftenstjerne. Fi//i

And.FM.163. billedl: Folk (fulgte) Ildlinierne

i det Fyrværkeri, han (o: en præst)

afbrændte, og Kirken blev ligesom fyldt

med Svovllugt, Angest og Udddse\.Egeberg.

SF. 74. 2) [5] ^ 2.1) linie, der er en forlængelse

af geværets (skytsets) løb (mods. Sigteiinie;.

VigMøll.HJ.74. 2.2) den øverste og

60 inderste kant af et brystværn, over hvilken

ilden fra geværer og skyts afgives. MilConv.

IV.46. Feltarb.24. 2.3) den linie, der dannes

af de i kamp værende styrker; kamplinie

(jf. I. Ild 5.3;. MilTeknO.119. D&H. \\ O

billedl. vor egen indre Verden, Personlighedens

Ildlinie. AGarde.DanskAand.(1908).

9'


135 Ildlne Ildneg 186

33. Skønt Partimand og Indehaver af et

veltilskaaret Tungebaand (stod denne politiker)

aldrig i disse Aar for Opfattelsen

i den egentlige Ildlinie, hvor Kuglerne

faldt eller hvorfra de affyredes. ORode.

(Tilsk.1925.II.282). -lue, en. se Ildslue.

-luft, en. (i bet.l ogs.lU-. 0rst.II.35). 1)

[1]

(kern.) foræld, betegnelse for ilt i fri

tilstand. Ørst. TN. 12. Goldschm. III. 101.

GForchh.SC.29. 2) [4] om de hede, luftformige

forbrændingsprodukter i en ovn olgn.

Wagn. Tekn. 124. \\ hertil: Ildluft- maskine

(motor, der drives direkte af forbrændingsgasserne

fra koks. OpfB.^VIIL297). -lænder,

en. [4] [-ilæn'ar] (især geogr.) beboer

af Ildlandet, Tierra del Fuego (kaldt saaledes

efter de baal, landets opdager, Magalhaes,

om natten saa paa kysterne), navn paa

den øgruppe, der udgør Sydamerikas sydlig-

omkring. Sach.2.9. -myre, en. [1.3] (zool.)

den sydamerikanske myre Solenopsis geminata

(hvis stik er meget smertefuldt). BøvF.

111.177. -marser, en. [5.2] (\ -mørse.

vAph.(1759). t -mørsel. Slange. ChrIV.578).

(foræld.) mørser; mortér (jf. -mortér, Fyrmørser;.

S&B. D&H.

ildne, v. ['ilna] -ede. vbs. jf. Ildning.

{no. ildne; a/l. af 1. Ild; jf. II. ilde, ildre)

10 1) (dial.) i egl. bet.: optænde ild ell. ophede

ved ild (jf. II. ilde 2.i^. „bruges i

nogle jydske Egne i Særdeleshed om at

hede Ovnen for at tørre Korn." 7/SO. Feilb.

2) (jf. I. Ild Q.2) CP faa til at lyse, straale

(stærkere). *Fuldmaanen i Dunst ildnede

Bølgernes Bly. OehlL.ILSé. billedl: * (toner)

kan ildne Sol i mit ^må.Rich.1.35.

|

udenobj. *Solen ildner om (o: kaster ild-

II

skær om) de sortblaa Skove, smst.290. upers.:

ste del; pescheræ (jf. -hygger). Levin. SaU 2o da jeg kom uden for Porten, straalede

XII.220. I. -les, en. [3] {sammensmeltning

af (der er) ild løs, se u. I. Ild 3; i rigsspr.

nu lidt gldgs.) d. s. s. Ildebrand 3. Skr.(MR.)

yBl771. Sta/feldt.84. *Orglet, | Der spiller

af sig selv, naar der er Ildløs I Kirken,

I

før den ialåer.Hauch.DV.II.Ul. Ved Ildløs

er Skorsteensfeieren Manden for det

Bele. HCAnd.X.241. D&H. Feilb. (l.br.)

\\

i best. f. Heib.Poet.1.456. Brandvæsenet .

Solen lodret paa min Pande. Det ildner

(o: flimrer som ild) endnu for mine Øjne.

Esm.I.197. II jf. bet. 3: *Det Mod, som ild-

ned Øiet. Oehl.XXI.97. 3) (jf. I. Ild 7 og II.

ilde 4) CP opflamme; opægge; opildne.

3.1) (1. br.) m. h. t. kamp, strid. *lEuropa . .

|

Saae Fredrik, omtordnet af Bombers Brag, |

Besiele og ildne det stolte Slag. FrSchmidt.

(Bahb.LB.1.278). Striden ildnedes betyde-

er paa Vej til Ildløsen i Køge. PoU/iil919. 30 ligt ved de Partinavne, som den gav An

8.sp.4. jf.: Spørgsmaalet om den evige Sa

lighed blev (med eet) sat paa Dagsordenen.

Just som alle havde gjort den behagelige

Opdagelse, at det dog var en behagelig

Verden.. blev der med eet raabt: Brand 1

Ildløsen var tydelig nok, den havde grebet

stærkt om sig. TroelsL.^XIII. 146. II.

leånmgi\l.JakKnu.A.45.^.2) indgyde mod

ell. begejstring; anspore. *Yndigheds

Magi . . ildner dig med Mod og Aand.

JIISmidth.IIaver.286. Kærligheden (kan)

ildne og beaande Manden til Handling.

Brandes.IX.389. *(jeg) vil ildne de glade

og styrke de SYSige. Drachm.M.230. \\ m.

h. t. tanken ell. følelsen. *Lad Kjækheds Lue

ildne eders Hjerter! Sagen.D.2. *Lysten det

-les, adj. [1] (sj.) som er uden ild. *Hver

ildløs Røg . . Hvis tause Damp (en)

I

Straale giemmer.Bagges.V.ll. sml. Feilb. (u. 40 (o: kugleregnen) ildned, og Modet det vækildløs

2). -maling;, en. [4] (nu næppe br.) l


187 Ildner Ildpulver 138

CP Ildner, en. (sj.) til ildne 3. *Kønsdriften

. . alt mandigt Arbejds Ildner. Rørd.

QD}289. *han (o: Kristusk som Stormene

stilner , . | er ogsaa en Adler og Ildner |

af det, der er ungt og stolt. MadsNiels.DG.

85. CP Ildning;, en. (jf. sv. eldning samt

Ilding; nu sj.) vbs. til ildne ell. II. ilde. 750.

*(elskov) optænder en Ildning af (o : fremkalder

stærk følelse af) Sundhed og Fryd.

Bergstedt.1V. 68. jf. (til II. ilde 1 ell. ildne 1):

Fyrings- eller Ildningsmaaden . . er en

overmaade vigtig Sag ved Maltgjøringen.

Olufs.NyOec.I.149.

ild-nærende, part. adj. [1] (nu 1. hr.)

om stof: som nærer ild, fremmer ell. er nødvendig

for en forbrænding olgn. Vandet har

to Bestanddele, en brændbar og en ildnærende.

jØrs^.FJJI. 7. D&H. -offer, et.

[4] (især hihl.) d. s. s. Brændoffer. I skulle

offre Ildoffere for Herren i syv Dage.

3Mos.23.8. Præsterne . . skulle æde Herrens

Ild-Offere. 5Mos.l8.1. billedl.: Lærdom,

Tænkning og fagre Ord, alt er (hos Levertin)

kun til Sangens Ildoffer på Kærlighedens

og Dødens Bobheltalter. Børd.SL.

87. -opal, en. [6.4] T d. s. s. Flammeopal.

Hinnerup.Juv.351. Hage.^62 7. GJ -ord, et.

[7] (sj.) opflammende, ansporende ord. Pave

Urban den anden . . talte et Ildord til de

Hundrede Tusinder. Birkedal.En folkeligJulegave.(1872).39.

BerlTid.Viol922.Aft.3.sp.2.

-orm, en. 1) [1] (nu næppe hr.) salamander

(der mentes at leve i ilden, være ildens

aand; jf. -aand 1, -salamander^. VSO. 2)

[6.2] (jf. -flue 1 samt Gloorm; nu især dial.,

jf.: „dagl." Levin.) lysende insekt af fami-

lien Lampyridæ (især om larven ell. den

vingeløse hun); St. Hansorm. Bagges.IV.254.

Øinene skinte med en . . Flamme, som

Ildorme i Mørke. Oehl.ØS.213. Aarestr.SS.

IILIOO. Drachm.DD.67. grønne Ildorme

lyste for ham i Græsset. Jørg. LT. 200.

Feilb. -ovn, en. [4] (især bibl.) ovn, hvori

noget (op)brændes; især m. henblik paa ilden

i helvede. Menneskens Søn skal udsende

sine Engle, og de skulle sanke . . dem,

som gjøre IJret; Og de skulle kaste dem

i Ild-Ovnen. Matth.13.42. *om Dagen er

BTJ.7). (dial.) stang til at rage op i ilden

med (jf. -krogj. Nogle (af heksene) red paa

Kosteskafterne, og andre red paa Ilaragere

og Ildpinde. NordsjællF.lII.UO. Feilb.

-plade, en. [4.3] (foræld.) d. s. s. Fyrplade.

Moth.l48. VSO. MO. -poresvamp, en.

[4] 3( tøndersvamp, Polyporus igniarius (jf.

-svamp^. Bredsted.Pom.III.14. HavebrL.^

11.242. -potte, en. (foræld.) 1) [1] potU,

10 fyldt med brændende materiale, der tidligere

anvendtes som kasteskyts (for at stikke ild

paa noget; jf. -flaskej; ogs. om lign. potte,

anvendt som fyrværkeri. vAph.(1764). Fra

(skibene) kastedes der . . en stor Mængde

Fodangler og Ildpotter, fyldte med Beg,

Svovl og Olie. Ing.EM.III.217. OpfB.UV3.

14. 2) [4] lerpotte med gløder i, tidligere anvendt

(især af kvinder) til at varme fødderne

ved, opvarme senge olgn., ell. til belysning

20 (jf- -bækken osv.). Ildpotte . . kaldes en

potte, som kærlinger legger kulild i, og

setter under deres skøitQT.M.oth.148. Graah.

PT.1.320. Vinduerne maatte tøes op med

en Wå^oiiQ. HCAnd.III.89. JPJac.I.183.

TroelsL.II.23. Kværnd. -prove, en. (jf.

u. I. Ild 1.1^. 1) i egl. bet.: prøvning v. hj. af

ild. l.l) (l.br.) i al alm., om prøvning af

metaller olgn. vAph.(1759). D&H. jf. bet. 2:

De brandfri Jernbuestalde har nu . . be-

30 staaet den første rigtige Ildprøve, nemlig

ved den store Ildebrand i Lyngby iorleåen.

NatTid.y8l906.Aft.2.sp.3. 1.2) (især

foræld.) prøvning af mennesker v. hj. af ild;

især om gudsdom, der udføres v. hj. af ild

ell. gloende ting. Borrebye.TF.769. KofodA.

LovHist.I.370.CGandrup.Savonarola.(1877).

91. jf.: (hun vilde ikke) aflægge Ildprøve

paa Sandheden af disse Krampe-Tilfælde.

Gylb.II.60. II (sj.:) Munkene . . istemte de-

40 res Sange, for at berede de Dømtes Sjæle

til den forestaaende Ildprøve (o : brænding

paa baalet). PalM.^VIII.242. 1.3) (m. tilknytning

til I. Ild 5.3J CP om den prøve, som

deltagelsen i en kamp, et slag betyder; især

i forb. som bestaa, gennemgaa ildprøven,

unge Landsoldater, som næsten Alle havde

gjennemgaaet Ildprøven. Ing.EF. VIII.17 9.

*paa Gefions Dæk . . Ildprøven modig han

|

Ørknen en Ildovn, som brænder alt Liv med | mandig Aand bestod. PalM. VIII.141.

tilåøåe. Drachm.UD.llo. billedl: *lade al 50 Beckett. (KunstmusA. 1915. 21). 2) 03 overf.,

min Egenvilje smeltes | i Prøvelsernes om stærk pvøvelse, haard prøve; især i forb.

Ildovn. RichJI.203. -pande, en. [4] {glda. som bestaa, gennemgaa ildprøven, forun-

d. s.; foræld, ell. dial.) større jærnpande med drer Eder ikke over den Ildprøve (Chr.

gløder i, anv. til opvarmning ell. belysning VI: hede; 1907: Ild), som I giennemgaae.

(jf. -bækken osv.). Moth.I48. AFJust.Na- Eder til en Forsøgelse, som om der hændturhist.(1802).336.

Et Gode om Vinteren, tes Eder noget Underligt. lPet.4.12. nu er

som enkelte af de største Kirker var i Fristelsens Ildprøve forbi, nu skulle dine

Besiddelse af, var en Ildpande, der op- Glædesdage begynde. Hauch.III.32 7. de

hededes med Kul. TroelsL.VI.40. Feilb. ældste Eventyr have gaaet deres Ildprøve

-partikel, en. [1] (foræld.) partikel af

ildmaterien (1). alting, fra den tynde Himmel-Luft

indtil Marmor, Staal og Jern, er

fuldt af adspredde lld-Fsirtikler.Holb.Ep.

V.49. Suhm.II.76. -panse, en. [5.2] ^

pause under krigsmæssig skydning. Skyderegl.29.

-pind, en. [4.3] ('Ilde-, Bregend.

60 igjennem. HCAnd.VIII.335. denne vigtige

Lov (havde) bestaaet de tre Forhandlingers

l\åT^Tøve.Brande8.IX.492. GJ-provet,

part. adj. (sj.) til -prøve 1.3: *Kongeflaget, |

Kronet i Skjærtorsdags-Slaget . . | Skudvant

og ildprøvet. Grundtv.PS. V1.410. en ildprøvet

Hær. Ing.EF. V111.160. -pulver.


139 Ildpnister Udsavning: 140

et. [1] (foræld.) selvantændelig kemisk forbindelse

(pyrofor), tidligere brugt som fæng-

gloend Æmmer . . ildred i hans Barm og

Boele-brendte Lemmer. PoulPed.DP.44.

smst.46.

CP Ild-regnn, en. [I.2] regn af ildgnister

olgn. (fra noget brændende, en vulkan, et

fyrværkeri olgn.; tidligere ogs. om regn af

ild, som antoges at falde ned fra himlen).

Byer, som ved dend fra Himlen nedfaldende

Ildregn bleve ødelagte. LTid.1726.

802. (ildkuglen) brød sig, og (spredte sig)

ligesom en llå-Regn.vAph.Nath.IV.70. Den

saakaldte Ildregn . . er ei andet end al-

mindelig Regn, som indeholder megen

Electricitet AWHauch.(1799).625. den Ildregn,

der kom ned over Sodoma. JPJac.

11.382. smst.379. billedl: *Mørket for Solstraalers

Ildregn forgaarl ThBarfod. Spot

ogSpe.(1919).10.

t Ildre-gnist, en. (til ildrej d. s. s.

Ildgnist; overf.: *Amors ildre-gnist i dennem

nyre-vanker (d : rører sig i deres indre).

10 Sort.Poet.85.

krudt olgn. vAph.Chym.IIM. MilTeknO.119.

^'^ krudt, skaffer mig (o: en grøn-

Il (^J-)

lænder) Knive og Ildpulver og blanke Plaffere

for mine Skind. Ing.EF.IV.54. -pnister,

en. [4] (nu næppe br.) lille blæsebælg

(jf. -vifte;. Skuesp.X.95. VSO. MO. -pyramide

, en. [1.2] pyramideformet fyrværkerifigur.

Derpaa kom en Mængde Sole,

Ildpyramider o. s. v., der æventyrlig oplyste

Cypresserne. Goldschm.VI.335. -pyt,

en. [4] (dial.) grav til brænding CP_ild-riff, adj. (sj.) rig paa ild. MO.

D&H. jf. I. Ild 7: lad Vrede og Hevngierafjyde-

righed ophidse det ildrige Blod. LSmith.

potter. AarbThisted.1920.168. Feilb. -pøl- (Rahb.LÉ.I.409). sa.DN.19. *l burde levet

se, en. [6.2] (zool.) det lysende sækdyr Py- før, I mere ildrigt, haardført, jernfast

I

rosoma (jf. -valse). Brehm.Erybd.847. BøvP. Old. Søtoft.T.184. -rist, en. [4] (fagl.) rist

III.496. -raad, et. {jf. oldn. illræai; til i et fyrsted, hvorpaa brændslet ligger; fyr-

II. ild; i/". -raadig; sj.) ondt, ondskabsfuldt rist. VSO. MO. AKohl.MP.1.153. -mm,

raad. Sikker på bistand fra Waldemars et. [4] (fagl.) det rum over risten i et ildside,

begyndte han derfor atter at lægge 20 sted, hvor brændslet er anbragt, og hvor for-

ildråd op imod Svein. PKierkegaard.Helmbrændingen foregaar; fyrrum (1). SaUXII.

oldsSlavekrønike.(1881).216. -raadig;, adj. 221. om tilsvarende rum ved en dampkedel.

Il

{efter no. illraadig ell. oldn. illrå9r, -råQugr, smst.V.477. -red, adj. [6.2] rød som ild;

jf. fsv. ilraduger; til II. ild; sml. Ingjald

Ildraade, navn paa en sv. sagnkonge; arkais.

brandrød (jf. ildende rød u. ildende i;.

Moth.I49. *en ildrød Stierne zittrer | Bag

ell. hos sprogrensere, 1. br.) som raader til (at flyvende Skyer. Ew.(1914).II.39. ildrøde

gøre) noget ondt, ell. som giver daarlige raad; (Chr.VI: gloende j og fiolblaae . . Pantsere.

ogs.: ondskabsfuld; ondsindet (jf. ildesindet^, Aab.9.17. hans Øine vare ildrøde. CBernh.

ham havde . . ildraadige Mennesker skilt IV. 7. Der var en af vore Skolekammeved

herlige Glæder. Rothe.(Rahb.Min.l786. 30 rater, der havde ildrødt Haar, og som vi

1.179). Hvad er at svare paa slige ildraa- derfor kaldte „Brandmajoren". Birkedal.O.

dige l!2i\eT7 sa.(smst.l39). Rahb.NF.1.84. 1.22. om (ansigts)rødme: hun (blev) ildrød

ukyndige og ildraadige Veivisere. Fyens og kunde ikke sige et Ord. Schand.SB.150.

Stiftstidende.^/i 1868.2.sp.4. -rage, en ell.

(nu i rigsspr. almindeligst) -rager, en. [4]

-rer, et. t) [4] (fagl.) rør, hvorigennem forbrændingsprodukterne

fra et ildsted (nu især:

jærnstang til at rage op i ilden (i ovn osv.) i en dampkedel) passerer; røgrør (jf. -gang,

med; tidligere om redskab til at rage ilden -kanai;. MO. TeknMarO.155. || hertil: Ild-

ud af bagerovnen med. -rage: vAph.(1759). rørs-kedel (SaUV.479). 2) [4] (nu næppe

VSO. MO. SvGrundtv.FÆ.1.48. Enhver br.) mundstykket, piben paa en blæsebælg.

Ildrage og Kost skulde stilles under Tag 40 KSelskNyeSkr.V.241. 3) [6.2] (foræld, ell. som

St. Hans Aften. KlBerntsen. Erindringer.!. gengivelse af primitive folkeslags betegnelse

(1921). 32. Saaby.-' Feilb. Voldborg-Aften for) skydevaaben, bøsse (jf. Flamme-, Fyr-

ride alle de gamle Kiærlinger, som ere rør^. vAph.(1764). *Da ej meer med Sværd

Hexe, paa deres Koste eller Ildragere og Bue strider, | Ej med Ildrørs Lyn og

til „Troms-Kirken". Thiele.III.180. Bran- Torden Skjolds og Gylfes Broderslægt.

|

des.V.335. KLars.GV.6. Wolfh.MarO.226. Blich.(1833).Suppl.97. *Du (j: europæeren),

ildre, v. {afl. af I. Ild ell. IL ilde; nu som altid paa en Prik Med Dit Ildrørs

|

næppe br.) være i brand; brænde (jf. II. Lyn og Torden Traf hvad Du for |

Øiet

ilde 1 samt Ildregnist;; vist kun uegl., dels: fik. Drachm.DM.128. jf.: Ildrørsskytsmerte;

svie (jf.

II. ilde 3;. *han kjøbte

Daddelen . . med lidt Blod Af Tunge,

|

Læbe, Haand, og Fod Vel dyrt (thi Pal-

|

men stikker saa det ildrer). Bagges.Danf.

1.134. dels om lidenskabers hærgen: *Utugts

50 terne vare i Begyndelsen for lidet talrige,

til at kunne indvirke Afgjørende (o:

paa slagets gang).MilConv.VI.480.

Ilds-, i ssgr. (kun i forholdsvis faa tilfælde)

afl. Ild (jf. Ild- 1, Ilde- 1); undertiden

veksler ssgr. m. Ild- og Ilds-, se ild s- farlig,

-lue sam^t u. Ild-flamme, -gnist, -klemme.

Ild-salamander, en. (zool.) deyi gulplettede

landsalamander, Salamandra maculosa

(navnet vist opr., fordi dyret mentes at

60 leve i ild; jf. -orm 1). Brehm.Krybd.200.

SaUXV.367. -salt, adj. {jf salt som ild

u. I. Ild 1.3; nu 1. br.; jf: „Talespr." Levin.)

(han fik) en Portion harskt Flæsk eller ildsalt

Kjød og gule Ærter. IllustreretUgeblad.

1871.154.sp.l. Const.Kogeb.293. -savning,

en. se u. Ild 2.i.


141 Ildsfare ildnkflrrnet 142

Ilds-fare, en. [3] (ænyd. ilds-, ildefare

nu næj^pe br.) fare, der foreligger i tilfælde

af ildebrand; ogs. (og især): fare for, at der

kan opstaa ildebrand; brandfare. Vagt-Machiner

. . skal være tienlige til, udi Ilds-

Fare at opvække de som sove paa deris

NdLQt.LTiå. 1725.77. under Forudsætning,

at for Ildsfare al muelig Forsigtighed an-

MDL.(Møn). II t klage over; paatale.

jf.: Høster mand anden Mands Korn, som

hånd pløjede og saade Uilsket og Ukært.

DL.6-15—9 (efter JyLov.2.72). ifdsker,

adj. se ildsk.

Ild-skib, et. [4] (sj.) dampskib (jf.

-vogn 2). OpfB.n.l58.

Ilds-klemme, en. se Ildklemme.

Ild- skovl, en. [41 (dial. -skul(le).

venåQS.MB.1806.395. MO. D&H. -farlig.

adj. [3] (M; S&B.). (sj.) brandfarlig. Lov lo Grundtv.E.15. OrdbS. (Sjælland, Falster)).

Nr.56yd892.§36. -flamme, en. se Ild- (cen2/(i. ildsko(u)l ; nu især dial.) skovl til at

flamme, -g^nist, en. se Ildgnist.

tage gløder, aske ud med, til at fylde brænd-

Ild-sind, -sindet, se Ilde-sind, -sinsel i med olgn.; kulskovl (jf. -skuffe/ Moth.

det. t9 -sjæl, en. [7] d. s. s. -aand 2. den 149. VSO. TroelsL.IL113. Feilb. O -skrift,

hellige Ignatius Loyola, hvis Ildsjæl bøjede en. [1] spec. i

/"orft. som staa skrevet med

det Haarde og Stridige og tvang det un- ildskrift, d. s. s. staa skrevet med ildbogder

Lydigheden. Goldschm.V.207. ADJørg. staver (se Ildbogstav; jf. Flammeskrift/

GZ.46. *Hil den, som i Brystet har Ild- Rahb.Min.1795. 1.420. (denne replik) | kan

sjælens Brusl Rørd.B.86. (meton.) om prente Forstaaelsen af en afsluttet Skæbne

||

person (jf. -mand^. (han) blev Medstifter 20 med Ildskrift ind i Læserens Sind.i^/Sc/imidi.

af „Studentersamfundet", dets Formand

og Ildsjæl. VVed. (NatTid.^^U1919.5. sp.l).

Frøkenen er en Ildsjæl, og det, hun kaster

sig over, fylder hende helt. DagNyh.

^y6l924.11.sp.l.

ildsk, adj. [iVsg] (ogs. skrevet ilsk. —

dial. ildsker. Sort.HS.E4.v MDL.247(LoU

land). OrdbS.(Møn). jf.Esp.l52). {ænyd. ildsk(er),

SV. ilsk(en); afl. af II. ild; jf. II. Ild

(nagbl.^V8l887.1.sp.4l. (en veltalenhed) hvis

tilbagetrængte Begejstring staar prentet i

Ildskrift mellem LinieTne.Brandes.VlI.382.

Det navn (o: G. Brandes)^ som her er skrevet,

står med ildskrift i midten af vort

åndsliv i den sidste menneskealder. F Fed.

FF.118. -skud, et. 1) [I.2] f ildkugle, stjer-

neskud olgn. de Gamle har givet Nordlyset

Navn af Ild-Kugler . . Ild-Skud, fly-

ske, in. ildske /ormen ildsker er (bortset 20 \enåe F&kler. KSelskSkr.VIII.218. II 2) (sj.;

fra tilfælde, hvor den er formen for (nom.) jf. I. Ild 6.3/ „Pejrl" sa' hun inderligt og

mase; se Esp.152) sideform til ildsk ligesom afskød sine brune Øjnes farligste Flam-

ilter til IL ild, vilter til vild || uden for mer. Der gik som et Ildskud igjennem

dial. især arkais. (1. br.)) ondskabsfuld; Fer. Aakj.VB.240. -skuffe, en. [4] (sj.

hidsig; opfarende; arrig. Moth.I44. ildsk -skuffel. MR.1832.157). (nu 1. br.) (jærn)-

Sindela-ng. Rothe.TG.8. *Han blev i Hu redskab (ofte af form som en lille, fortil og

baade ildsk og grajn.Schaldem.MR.174. han foroven aaben, kasse) til at tage gløder, aske

var . . i Færd med at ville eksplodere med ud med olgn. (jf. -skovl/ Moth.I49. VSO.

et ildsk Svsir.AKohl.MP.II.18. Den gamle ECAnd.V.67. ildskuffer (^CAr. 77; skufler/

Udske Præst var . . Oppositions-Taler. T/iif 40 2Mos.27.3. VortHj.IV2.122. -skul(le),

Jens.M.160. (katten) hører hans (o: en hunds) en. se -skovl, -sky, adj. som er, bliver

ilske Rai\sen.Fleuron.K.157. MDL.247. Esp. bange for ild. 1) (nu 1. br.) til I. Ild 1-3.

152.

vAph.(1764). VSO. ('/lan; ledte de forskræk-

Ild-skade, en. [3] (nu næppe br.) brandkede, ildsky Heste ud af den røgopfyldte

skade. vAph.(1759). VSO. D&H. L -ske, Stsilå.JPJac.1.254. 2) (nu sj.)


143 Ildslanfi^e Ildsted 144

af Fjæld . . uden Sprængstoffer, kun med

Ildskørning — var yderst besværlig.

U8S.JærnproduktionensHist.(l 911).4. -slange,

en. [1] (nu næppe br.) om en slags fyrværkerifsager):

sværmer. MO. D&H.

CP Ilds-lue, en. (sj. Ild-. VSO. FoUVb

1913.3.sp.6). {glda. iltz Jow (Suso.57), oldn.

eldslogi; nu 1. br.) flamme (I); lue. Herrens

Engel aabenbaredes for (Moses) i en Ildslue.

2M0S.8.2. hans Hoved og Haar var

hvidt . . som Snee; og hans Øine som

Ddslue. Aab.1.14. Holb.JH.1.111. Ildsluerne

fortærede alle Huse. Thiele.I.148. Boghveden

. . er bleven ganske sort afsvedet;

det er ligesom en Ildslue var gaaet hen

over den. HCAnd.V.2?6. Schand.SB.258. \\

staa i ildslue, (nu sj.) staa i brand, t

flammer. Det var, som hele Verden stod

i Ildslue, saaledes lynede det. HCAnd.V.

278. jf.: (man saa) Ildsluen ej alleene at

staa over Byen, men endog at fortære og

legge i Aske endeel af Byen. LTid.l7Sl.

562.

Ild-slnger, en. [1] (sj.) gøgler, som

sluger ild (jf. -konge, -æder^. EmmaKraft.

Sommer og Vinter. (1893). 162. -slukker,

en. [3-4] (fagl.) apparat til slukning af ild

ildslukningsapparat. DagsTele.gr.^^Inl875.2.

sp.5. Scheller.MarO. Krak.1917.1549. -slukning,

en. [3-4] Ved (trankogning) bruges

. . 2de Arbeidskarle, der forestaae Antændningen

og Ildslukningen. CFont.HR.91. \\

især i (fagl.) ssgr. som Ildsluknings-anstalter,

-apparat (jf. Ildslukker^, -bombe (Scheller.

MarO.), -redskaber ofl.; (spøg.)jf.I.l\dl.s:

*Dagen (d: efter soldet) begyndte bitter |

med Sild og en Ildsluknings-Bajer.

JVJens.Di.^34.

Ilds-nød, en. [3] (ænyd. d. s.; nu sj.)

(nød, der skyldes) ildsvaade, ildebrand, fattige

Folk, der udi Ilds-Nød eller anden

Ulykke betroe os deres Eyendom. Holb.

NF.(1728).I.214. Borrebye.TF.368. Det var

paalagt det borgerlige Militær . . at møde

ved Ildsnød. Davids.KK.233.

Ild-sol, en. [1] (sj.) en slags fyrværkeri-

(sager): sol. i Luften (flammede) Raketter

og Ildsole. HCAnd.Xi:i49.

Ilds-paasættelse, en. [3] (især jur.)

den handling (den forbrydelse) at stikke ild

paa en ejendom olgn. (ogs. mods. Brandstiftelse

om saadan handling, der mislykkes,

ikke afføder en ildebrand). Lov^^hl866.§282.

Fol^yil9l2.5. jf. (sj.): plyndrende og ildspaasættende

(tropper). Goldschm.V.387.

t Ild-spand, en. [3] brandspand (1).

'

"

Moth.l49. VSO. -spid, _ld, et. [4.4] [4.4] (smed.)

d. s. s. Essespid. -sped: Viborg&Neerg.HB.

89. Feilb. -springvand, et. [I.2] (fagl.)

en slags fyrværkeri. OeconH.(1784).III.366.

Goldschm.VI.334. -sprnden, en. [I.2] (jf.

-sprudning; sj.). Vist nok er det, at naar

her i Island kommer stærk og idelig Jordskielv,

følger ofte herpaa iidspruden og

Støvtaage over heele Landet. LTid.1756.

127. -sprudende, part. adj. [I.2] som ud-

sender, spruder ild (jf. -kastende, -spyendej.

1) i egl. bet.; især om vulkaner ell. fabeldyr.

Jason (havde) ihielslaget de Ildsprudende

Tyre. Rose. Ovid. 1. 56. den ildsprudende

Brage. Ew.(1914).1.353. de ildsprudende

Bjerge, Ætna ogYesuv.HCAnd.V.360. et

ildsprudende Lokomotiv. Brandes III.199.

JVJens.TL.7. 2) (jf I. Ild 6.8 og 1) CP overf.

med tordnende Stemme, stammende Tunge

10 og ildsprudende Øine. Biehl. DQ. II. 349.

VThist.TV.II.83. (Leonardoda Vincis) Ryiterfigur

er lutter Fyr og Flamme, lutter

ildsprudende Lidenskab. JLange. II. 219.

alenlange, ildsprudende Eder. JJilrg. OpfylderJorden

!(1910).23. -sprudning, en.

[1.2] (jf. -spruden; sj.). Ildsprudningerne

(ledsages) tit af en Mængde Aske. Tode.HM.

303. VSO. -sprutte, en. [7] (efter eng,

spitfire ; sj.) heftig, hidsig, opfarende person.

20 den unge Ildsprutte (rev) Barnet bort fra

dets nye Veninde med et Ryk. LMoltke.

Dick.XIV.39. -sprøjte, en. (f -spøjte.

Moth.I49. LTid.1738.495). [3] (nu næppe br.)

brandsprøjte. VSO. -spyende, part. adj.

[I.2] d. s. s. -sprudende; især: dels (nu næppe

br.) om vulkan, dels (GJ) om fabeldyr. Ildspyende

Bierge.Eilsch.Term.29. Buge.FT.

154. ildspyende BrsLger. HCAnd.VIL7. det

ildspyende Uhyre Chimaira. JMSecher.

30 Græsk Mythologi.(1887).50. D&H. -spajte,

en. se -sprøjte.

Ilds-sø, en. se Ildsø.

Ild-staal, et. [1] (nu næppe br.) d. s. s.

Fyrstaal; ogs. om panddækkel paa ældre geværer.

vAph.(1759). VSO. IngvBond.JR.357.

-sted, et (dl. (nu kun dial) en (Kyhn.FE.

23. LTid.1757.312. Feilb.). {ænyd.'d.s.) 1)

(nu næppe br.) i al alm., om sted, hvor der

brænder ell. er optændt ild, ell. om sted, som

40 egner sig til optænding af ild olgn. naar

Ildstedet (o: en vulkan) er under Havet,

bringer (den underjordiske ild) Vandet i

en heftig Bevægelse. vAph.Nath.IV.68. de

(lagde) deres Bytte paa Jorden og udsøgte

sig en passende Plads til Ildsted. jHawc/i.

V.125.jf.: *Som Ildsted-Bjerget spruder,

I saa fnøs den Engel mørk. Grundtv.

SS.11.228. brandsted li (2). en Lieutenant

. . commanderes i Garnisonen til, ved op-

50 kommen Ildløs, at . . besætte Ildstedet. MiZ

TeknO.119. 2) sted i et hus, hvor der (kan)

optændes ild (4.8), ell. indretning (arne, (kakkel)ovn,

kamin, komfur osv.), hvori der vgd

forbrænding frembringes varme (jf. Brandsted

1.1, Fyrsted 1/ (ypperstepræsten) stod

hos alterets ild-sted (1871: Arne). Sir. 50.

13(Chr.VI). Holb. Berg. 279. *Paa Stegersets

Ildsted (hun) sad. Rahb.PoetF.I.204. I

Gildestuen var Ildstedet sædvanligen an-

60 bragt paa Gulvet. Molb.DH.I.122. Foruden

faste Ildsteder havde Grækerne og Romerne

ogsaa transportable Ildsteder, Tre- ,_

fødder eller Ildbækkener. OpfB.n^I.341. M

Stuen oplyses ved Flammen fra Ildstedet, m

EBrand.A.7. \\ f i videre anv., om hus, bo-

lig, lejlighed ell. hjem (jf. Brandsted sp.


145 Ildistedrad IldsTælg; 146

llOS^'^^-). De skulle holdis for Borgere

(som) deris Borgerskab soret have . . og

selv holde Huus og Ildstæd i Byen. DL.

3—3—2. Inden og uden Murene ere (i

Moskva) 40000. l\åstdiåQY.Fflua.DP.342. Her

i Byen er langt flere Ildsteder, end Huse

og Gaarde. VSO. jf. : *om du vil opholde |

Den Rest af Liv, som zittrer paa min

Læbe, Da før mig kun til dine Trælles

|

Ildsteål Ew.(1914).ni.27. (de) maatte indflette

til Byen og der holde Ild-ogArnested.

Cit.l736.(JySaml.4R.III.239). se ogs.

u. Arnested sp. 842^^. 3) (især 0) d. s. s.

Fyrsted 2. vAjph.Chym.ri.479. Ved de saa

kaldte Magasinovne (fylder man) hele Ildstedet

(Magasinet) med Brændsel og antænder

dette paa Overfladen. ilføZ^jH.IJi.

342. I de almindelige Dampkedler bestaar

Ildstedet af Fyret og Askegraven. OpfB.^

111.110. Komfurer . . med et Ildsted, en

Forplade og en Ovnplade. PolitiE.Kosterbl.

^*/9l923.2.sp.2. -stea-rad, en. se Isterrad.

-g(teds-penge, pi. (emb., foræld.) personlig

afgift, der visse steder ydedes skolelærerne

af husmænd og indsiddere. MinSkr.^^U1862.

-steds-skat, en. (sied-, Forordn.V6l812.

I.§1. MB.1814.367). (foræld.) en slags ekstraordinær

skat, der i ældre tid undertiden

svaredes af alle ildsteder efter de rums kubiske

indhold, hvori de fandtes. vAph.(1759).

SaUXII.223. -sten, en. I) [1] (foræld.)

fyrsten. VSO. SophMull.VO.546. KnudRasm.

MS.III.61. 2) [1] (foræld.) en slags fyrtøj

ell. ildtænder, lavet af harpiks, savspaaner,

tjære olgn. ("„Formodtl. dansk Opfind, og

vel fra 1854 eller saa omtr." ievin.^. Lov

^^kl868.§22,3. D&H. 3) [4] (mur.) en slags

meget haardt brændte mursten („vragsten'').

Suenson.B.III.335. Feilb. -stifter, en.

[3] (arkais., sj.) brandstifter, er da den,

som lægger en saadan Verden øde, at agte

bedre end en Ildstiftere eller en Volds-

mand. e7PJ'ac.I.45. -stof, et. [1] (foræld.)

d. s. s. -materie 1 ; ogs. om letfængeligt, brændbart

stof. Funke. (1801). III.41. MO. t9

-straale, en. [1] straale af ild ell. lysstraale

fra en ild olgn. Jeg kunde ikke

ellers see uden nogle Ildstraaler, som kom

for mine 0]ne.Holb.Hex.I.3. BiehlDO.IV.

22. OGuldb.VH.L106. Hver Helt er en

Skyestøtte og Sværdet en Ildstraale i hans

Haand. Blich.(1920).L123. Scheller.MarO.

jf. I. Ild 6.3: Det loer som en Ildstraale

gjennem E.s Blod ved den Tanke, at han

allerede om tre Maaneder kunde . . ægte Z.

Goldschm.VII.152. jf. (nu næppe br.): Helgenes

ildstraalede Hoveder. VSO. f

-stridig, adj. [1-3] usmeltelig (jf. -fast i;.

vAph.Chym.n.66.276. CP -stram, en. [I.2]

(jf -flod^. *Var det ey Synden, som drog

Ild- og svovel-strømme Ned over I Seboim,Gomorra,

SodomsL?Clitau.lB.15. Blich.

(1920).1.127. især om lavastrøm olgn.: *en

Ildstrøm . . Gaar ud af Vulkanernes in-

I

derste Yæld. Pram.Stærk.73. »tordnende

fra Jøklers Rand Ildstrømme | Stranden

rækker. Drachm.DM.89. DagNyh.''Vsl909.

2.sp.4. II billedl. (jf I. Ild 7.i). hver Postdag

bragte nu Tidender om en ny Statsomvæltning

. . Der gik en Ildstrøm hen over

Verden. Ing.EF. Vin.109. (jf. I.Ild I.2:) jeg

saae hendes Øine bevæge sig — de forfølge

mig — de sænke deres Ildstrømme

i mit Bryst. 8a.LB.II.137. -stue, en.

[4] dels (jf. no. eldstova; sj.) d. s. s. -hus.

10 Thrand havde ladet gjøre en stor Ild paa

i Ildstuen. Rahb.NF.U.136. dels (dial): køk-

ken. HFEw.VT.Llll. MDL. -sted, et. [4]

eksplosion i en (arbejdende) eksplosionsmotor.

Scheller.MarO. \\ hertil: Ildstøds-motor

(eksplosionsmotor. Scheller.MarO.). GJ

-statte, en. [1] (jf. -søjle;. vAph.(1759).

Ildstøtter bleve synlige (o: ved et fyrværkeri)y

hvorfra store Funker udgik. Hauch.

III. 387. jeg saae en . . vældig Engel

20 komme ned fra Himmelen . . hans Ansigt

var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter

(Chr.VI: ilds-pillere ; 1907: Ildsøj-

ler;. Aab.10.1. || især (bibl.) om den „støtte",

der om natten viste jøderne vej gennem ørkenen.

Herren gik foran (jøderne), om Dagen

i en Skystøtte . . om Natten i en

Ildstøtte for at lyse for dem. 2Mos.l3.21.

Holb.JH.I.123. billedl.: Idealerne er de Ildstøtter,

der skal vise Vej gennem Ørkenen.

30 VVed.M.9. For os efterblevne, der har

kendt og elsket (Drachmann), vil han altid

stå som en Ildstøtte. Eør(^.T^.^77.

Ilds-Taade, en. [3] flt. (1. br., jf. MO.)

-r (LTid.1725.76. Levin.), (ænyd. ilds vaade,

SV. eldsvåda, fsv. elds vadhe; sml. Vaadeild;

nu gldgs.) ildløs; ildebrand (3) (jf. -nødj.

Moth.l50. ud paa Vandet ere nogle Søe-

Boder, som Borgerne for Ilds-Vaade have

bygged. Holb.Berg.49. Eders Forældre ere

40 komne i Armod vQd\\ds\2i2idQ.Blich.(1833).

VI.83. Brandes.XI.232. Det solgte staar

fra Dato for Køberens Regning og Risiko,

hvorfor han ogsaa i Tilfælde af Ildsvaade

oppebærer Assurancesummen. JurFormularbog.^211.

Ild-svamp, en. [1] (nu næppe br.)

d. s. s. Fyrsvamp I.1-2 (jf. -poresvamp j.

vAph.(1759). VSO. -svanger, adj. [1]

(poet.) som indeholder, er fuld af (skjult)

50 ild. *Paa ildsvangre Heklas Ryg, Musens

|

Yndling vandrer tryg. Bram. 0. 187. Ildsvangre

Bierge. VSO. især om tordensky:

*Alt hæver sig langsom den ildsvangre

Sky. Thaar.ES.356. Rein.ND.172. VSO. jf.:

*Hør ildsvangre Tordeners rullende Slag!

Falsen.I.491. || billedl. en ildsvanger Skye

indhyller Sjælen (o: hos en vanvittig). Blich.

(1920).I.71.(begejstringens)i[dsvangTeLutt.

JLange.III.69. CO -svælg;, et. f) [I.2]

60 (1. br.) svælg (i jorden), hvorfra der udstrøm-

mer ild; især om krater. *I Jordens Indvold

døner Dødens Torden, |

Et Ildsvælg aabnes,

Stæder styrte ned. Thaar.ES.228. Hauch.I.

290. HCAnd.XI.197. 2) [5] („\ Digtersproget."

VSO.; nu 1. br.) overf., om kanon(munding).

*Saa stolt af Ildsvælg uden Tal, |

IX. Rentrykt i»/u 1926 10


147 Ildsværiuer Udvand 148

Af Flaadens Overmagt, Laae Nelson —

|

nær ved Danmarks Vall. Sander.(Rahb.LB.

1.280). Hauch.1.476. Goldschm.1.397. Artilleriets

Ildsvælg flamme som Nordlys.

|

Drachm.DJ.II.57. -sværmer, en. 1) [I.2]

(nu næppe Ir.) om en slags fyrværkerisager:

sværmer. Moih.I49. VSO. D&H. 2) [6.2]

(zool.) d. s. s. -fugl 2. D&H. CP -sa, en.

(t Ilds-). [1.2] {glda. eldz sio (Postil.36)) (dy-

ret og den falske profet) bleve levende kastede

i Ildsøen (Chr.VI: ilds-søen^, som

brænder med Svovl. Aab.19.20. \\ især om

(sted i et) større krater, der er fyldt med

glødende lava (jf. -hav^. StBille. Gal. III.

204. SaUXIII.836. d -sajle, en. [1] (jf.

-støtte^. *Ildsøjlen ("o.'/Va eYsfei6, der springer

i luften) hvirvler mod Himmelens Rund.

Ploug.1.297. Aah.lO.1(1907; se u. -støttej.

I Hemmelighed skulde der sættes fire

Tjæretønder op om den gamle Gravhøj,

saa det saa ud, som den stod paa Ildsøjler.

Buchh.SP.254. jf.(sj.): ildsø j lede Troldhøje.

B0rd.HS.99. il jf. -støtte slutn. Georg

Brandes var i det Mørke, der syntes os

unge at hvile over Landets aandelige Liv,

Ildsøjlen, der lyste foran under Kampen

frem. Studenterbogen.(1896).85. -taktik,

en. [5.2] ^ den form for fodfolkets taktik,

som udvikledes efter bagladegeværernes indførelse

(m. systematisk masseskydning som

hovedfaktor ikampen). SaVXII.223. -tang:,

en. [4] (ænyd. d. s.) jærntang til at tage noget

ud af ilden med (ogs. brugt til at rage

op i ilden med); ildklemme (jf. -klov(e)).

kritikløs tilbeder, beundrer; fanatisk tilhænfer.

S&B. (en mode) har sine haardnakkede

'jender — og sine Ildtilbedere. l?jemmc^.

1907.270.sp.l. (skuespilleren vandt) trofaste

Venner og Ildtilbedere. PoZ.VioiWi.4.

-tjarn (LandmB.III.201) ell. -torn, en.

[6.2] 2( den sydeuropæiske busk Cotoneaster

Pyracantha Spach (med grentorne og skarlagenrøde

frugter; jf. -buskj. HavebrL.^163.

10 -tange, en. [1] 1) om (tungelignende)

flamme; flammetunge (1); billedl, om hvad

der ligner flammetunger, i de nederste

Døres Hjørner (paa et skab) flammer i

Bronce Rokokoornamenter med Ildtunger.

FrPoulsen.MH.II.62. Sciroccoens Pust slikkede

som Ildtunger over de Ansigter, der

vendtes imod dem. Hjemmet.l912.903.sp.2.

II jf. bet. 2: Også (i Strindbergs Stora landsvågen)

ser man Lidenskab med flakkende

20 Ildtunge fælde Dom. Rørd.SL.72. 2) (efter

ApG.2.3; især højtid.) i udtr. for guddommelig

inspiration, inspireret, begejstret tale

olgn. (jf. Flammetunge 2j. ham, om hvem

Apostlene talede med Ildtunger. Hauch.

IV.203. Til at begynde med talte kun en

Stuelærd og et Par jævne haderslevske

Borgere med den nye Aands Ildtunger.

PLaurids.S.1.3. jf.: det er det, som lægger

Stemning over Byen (d: Ravenna), at den

30 hellige Ildtunge en Stund har sat sig paa

dens Kirkespir. VVed.It.l74. -tænder,

en. [1] sammenrullet høvlspaan ell. træ-,

tørve-, papirstykke, imprægneret med brændbare

stoffer, anvendt til optænding af brænd-

Holb.Arab.4sc. Grundtv.E.15. Thiele.III.47.

VortHj.IV2.122. || ikke ville røre ved

selet i kakkelovne olgn. (jf. -sten 2; sml.

Fidibus;. Lov^^U1868.§22,3. VareL.'334.

-taj, et. 1) [1]

1(2). vAph.(1764).

(foræld.) d. s. s. Fyrtøj

VSO. Wors.(Letterst.tidskr.

1878. 117). 2) [4] (nu 1. br. i rigsspr.)

40 fællesbetegnelse for de redskaber (ildtang og

-skuffe), der hører til en kakkelovn, det polerede

Ildtøj. CBernh.1.77. VortHj.IV2.122.

OrdbS.(Falster), -tande, en. [4] (nu næppe

br.) tjæretønde, anvendt som fyrtønde (2) ell.

til glædesblus olgn. Moth.I49. Leth.(1800).

D&H. -tarst, en. (jf. 1. Ild I.3; sj.) brændende

tørst. *Af Ild tørst har jeg længe været

. Siig, er det Vand, som staaer i

I

ette Bæger? Oehl.HJ.132. *0 jf.: hus

noget (en) med en ildtang oZ^w., (dagl.)

som udtryk for væmmelse ved noget. Argus.

1771.Nr.51.2. kommer man til at se paa

Enkelthederne (i Peterskirken), kunde man

som oftest le og græde paa en Gang. Nogle

gad man knap røre ved med en Ildtang.

JLange.(Brandes.XIV.459).J)enPA\em2indiSkvinde!

som hun ikke vilde rørt med en

\\dit2ing\ Bergstedt.A.269. jf.: de mandlige

Zionsvogtere tog paa dem (0: Goethes romerske

elegier) med Ildtang. Brandes. Goe.

1.366. sidde (paa en hest) som en ildtang

paa en so (jf. u. -klemmej; Budde.

JF.90. OrdbS.(Sjælland, Fyn), 'tegn, et.

[1] (arkæol.) skaalformig fordybning, der

forekommer paa klippeblokke, flade sten (hæller)

og andre genstande fra oldtiden og menes

at være et helligt tegn for ilden. SaU

XII.224. -tilbede, v. [1] (jf. -tilbedelse;

50 (o: om en læreanstalt) I bliv et lys, der vidt

ud kaster skær, | så ildtørste hjærter

higer ind mod din bavn. NMøll.ÉL.36.

-vaaben, et. [6] (^, nu 1. br.) fællesbenævnelse

for skyde- og kastevaaben, i hvilke

drivkraften frembringes ved krudtets eksplo-

sj.). overf. : det brede danske Lag ligefrem sion (jf. -gevær, -rør 3, -skyd evaaben,

iJdtilbeder den romantiserede Styrke (hos -skyts samt Dampskyts, Haandvaabenj.

cowboys). NatTid.^Vsl923.M.3.sp.3. -tilbe- CBernh.III.17. Tragediens klassiske Dolk

delse, en. [1] 1) (fagl.) d. s. s. -dyrkelse. maatte vige for de moderne Ildvaaben.

S&B. SaUXIX.747. 2) {D overf. D&H. -til- 60 Brande8.1.463. OpfB.UI.120. -valse, en.

beder, en. [1] 1) (fagl.) d. s. s. -dyrker. [6.2] (zool; sj.) d. s. s. -pølse. S&B. D&H.

OpfB.^IV.194. Brandes.V.426. jf.: en gam- -vand, et. [6.5] (efter eng. fire-water) genmel

Qvinde, som udvortes var en Ildtilgivelse af de nordamerikanske indianeres bebederinde,

men hemmelig bekiendte sig tegnelse for brændevin olgn.; nu ofte (spøg.)

til den sande Religion. JLRasm.lOOlNat. om spirituøse drikke i alm. *EåeTS (o : euro-

179. 2) O overf. I.

(jf. Ild 7): lidenskabelig, pæernes) Ildvand, Eders poxes (o: syfilis) \


149 ildvarig: ile 160

Kan faa Bugt med selv en Oxes, Selv

|

en Bison-Oxes hiv. Drachm.DM.130. *Vi

vilde forskrive en svimlende Sending |

af Ildvand og Whisky og Vodka og Vin.

ESeedorf.DD.82. StormP.HotelJazz.(1921).

63. -varig:, adj.(nu næppe br.) t) [1,4] som

holder ild længe. Ege- Bøge- og Kastanie

TrækuU .

. give stærk Heede, og ere ild-

varige. KSelskNyeSkr.1.229. 2) [1-3] som

længe modstaar ildens virkninger (jf. -fast 1^.

MO. -vifte, en. [4] (nu næppe br.) fjervifte,

-vinge (1), hvormed ilden blæstes op (jf. -puster;.

vAph.(1759). VSO. MO. -villig:, adj.

{ænyd. d. s., glda. (flt.) illæ williæ, oldn.

illviljugr; til II. ild; nu næppe br.) som har

en ond vilje; ondsindet; uvenlig. Moth.I42.

(en) ildvillig Opfattelse af (ordenes) Mening.

Molb.(Kjøbenhavnsposten.l835.81.sp.l).

-virkning:, en. [5.2] ^ij; virkning af en

beskydning. Skyderegl.48. -vog:n, en. [1]

(jf. -hest;. 1) vogn af ild, flammer; gloende

vogn. Feilb. || især om den „gloende vogn",

hvori profeten Elias blev optaget til himlen.

der (viste) sig pludselig en Ildvogn og

Ildheste . . og da for Elijja til Himlen i

Stormve\ret2Kg.2.11(Buhl). 2) (spøg.; 1. br.)

jærnbanetog (ell. lokomotiv). Nu er Skinnevejen

kommen, og Ildvognen siger Fut-futfut.

Kipling. Udv. Fortællinger. (overs. 1907).

145. -vorn, adj. ('ilde-. VSO. OrdbS.(Lolland)).

{sv. dial.iWwnlQn, no. dial.i\\{Q)voren;

til II. ild; dial.) 1) ondskabsfuld; hidsig;

arrig (jf. ildesindet, ildskj. Du (var)

saa ildvorn, der kunde Ingen faae et Ord

inåført.Blich.(1920).X.60. Pigen er ildvorn,

og slem at komme tilrette med. TR.nr.67.

12.sp.l. Den jyske Selvfølelse lukker ude

eller, hvis den bliver „ildvorn", lægger

øåe.VilhAnd.N.76. Susse (o: en hund) begynder

at blive ildvorn. AchtonFriis.AJ.

182. MDL. Feilb. Esp.150. jf. Il d vorn

hed. Blich.(1833). VI.147. \\ m.tilknytning til

III. ile: en Karl med saa almægtige Lemmer

flytter dem . . ikke saa pludselig som

de Smaa og Uvorne, han havde ingen

Hastværk. JVJens.A.II.118. 2) svagelig;

daarlig; ilde stedt. Ordsamling fra Ribe stift

1698.(GkS773I). OrdbS.(Lolland), jf. VSO.

-værks-mand, en. (ceda. ilwærkis man;

til oldn. illvirki, ond gerning, ugerning, hvis

1. led er II. ild; arkais., sj.) d. s. s. -gerningsmand.

*gak her fra, du Ildværksmandl |

Og vid, du est i Kirkens Band! Grundtv.

PS.I1I.198. -vætte, en. [1] i nordisk mytologi:

vætte, der hersker over ilden (jf.

-aand i;, Rosenb.I.157. GSchiitte. Oldsagn om

Godtjod.(1907).175. -væver, en. [6.2] \

væverfinke af slægten Pyromelana (navnet p.

gr. af farverne i hannens dragt i yngletiden

jf. -finke;. SaVXII.224. -æder, en. [1]

(sj.) d. s. s. -sluger. D&H. CP -eje, et. [6.2-3]

øje, der synes at være af ild; lysende øje

(ell. hvad der ligner et saadant); meget klart

ell. gennemtrængende blik (jf. -blik;, (uglen)

med sine l\å&ine.Ing.EM.II.14. Idiotbarnet

sad paa hans Skjød og saae med sine

Ildøine paa hdnn.RCAnd.SS.V.SU. *jeg

synes at øjne, hvordan han (0: Messias)

ser ud . . jeg ser, hvor hans Ildøje \y-

I

ser. Drachm.GG.13. Langt ude glødede en

rubinrød Lanterne som et Ildøje. Leop.SE.

82. jf. (sj.): den gamle Fader stirrede

gridsk paa Liget, som den ild øi ede Ulv

paa sit Bytte. Oehl.XXXI.143.

I. Ile, en. se II. II.

10 II. Ile, en. se 1. Igle.

in. ile, V. ['i-la] præs. -er ['i-'lar]; præt.

-ede ell. (sjældnere) -te (Oehl.SH.25. PalM.

VII.53. Holst.I.147. Søiberg.L.39); part.-ei

ell. (1. br.) -t [Vid] (jf. Moth.140. Feilb.). vbs.

(sj.) -mg (VSO.), jf. II. II. (ænyd. d. s., glda.

(part.) ilende (Suso.75), sv. ila, no. ile ; fra

mnt. ilen, jf. ty. eilen; næsten kun i skriftspr.

(jf. dog Feilb.))

1) bevæge sig med stærk fart, hur-

20 tigt; skynde sig af sted; fare; ofte i

forb. m. adv. som bort, frem, hen, hid, til

olgn. (jf. ssgr. som bort-, frem-, hen-, tilile;.

1.1) om levende væsener (især mennesker).

Vi har iilet saaledes Nat og Dag,

at vi har icke givet os stunder . . at tage

en reen Skiordte paa os den heele Vey.

Holb.Ul.1.1. *Vi kiøre, vi ride, |

Ue til

Vi

Latter og Spøg. Oehl.SH.15. Med disse Ord

satte han sin Hest i Trav, og ilede efter

30 Krybeskytten. Blich.(1920).X.57. „skynd

jer barel skynd jerl" — „Jeg iler, jeg

i\yYeT\''Heib.Poet.III.423. *Snart langsomt,

snart med lien . . I Vi listed frem i Mag

(0: red). Bødt.94. *De Mænd, som ile til,

for deres Kiv at ende, | Alt see dem høit

til Fjelds gjennem Granskoven rende.

Aarestr.SS.III.25. Gamle Rosa vilde straks

gaa derind, men Præsten ilte hen til hende.

Søiberg.L.39. || ile til hjælp, se Hjælp sp.

40 310^^«- 1.2) (poet.) om tid. *Bruger Tiden vel,

den iler saare hastig hen. Blich.(1920).IV.

207. *Tiden er kostbar, og Timerne ile.

Holst.D.11.53. *Den travle Tid var Dig (0:

København) ilet forbi. Kaalund. 320. 1 .3)

(1. br.) om livløse ting. *Maanen iiler | Bag

gylden Skye. Rahb.PoetF.ILU. Heib.Poet.

IX.8. 1.4) i uegl. ell. overf. anv. jeg iiler til

Slutningen af dette mit Yerk.Holb.Kh.l008.

*Mit Øie iler saa langt foran Mine rappe,

I

50 hvæsende Hakker. Winth.IV.182. *Tre Aar

jeg .. iler ud i Tiden. PalM.IV.234. jf.:

Alt det, hvad Dit Øje omfatter og Din

Tanke gjennemiler. Goldschm.II.336. 1.5)

(jf. bet. 2.3; 1. br.) part. ilende brugt som

adj. ell. adv.: hurtig; i ell. med stærk fart.

(han) begav . . sig iilende til Jerusalem.

Holb.JHJ.638. *Meer ilende fløi Pilen ei |

I Luften hen fra Buens stramme Sene.

PHFrim.(Rahb.LB.I.293). Jeg leiede mig

60 en saakaldet Curriculo, en let Vogn, der

trækkes af een Hest og farer frem med

en ilende Fart. Hauch.MfU.82. Stilende

Sendebud. MO. overf : Han (fortalte) med

ilende Fart. KLar8.AH.43.

2) (1. br.) haste (l.i); skynde sig; have

travlt; have hast(værk). 2.l) i al alm.

10*


151 ileji Ilinff 152

jeg kand troe, at Fanden ikke iiler saa

meget, thi hånd er altid vis paa dig. Holb.

11JJ.7. *Dagen gaar med raske Fjed; |

Dagens Børn maae ile. Ing.RSE.VII.343.

II ofte m. ftg. itif., især i forh. m. præp. med.

der maa iiles dermed for visse Aarsagers

skyld. Rolh.Stu.II.l(jf. Arlaud.156). jeg ilede

med min Afreise. HCAnd.XI.260. Tops.

1.80. (sj.) m. præp. til: Jos.10.13. f uden

præp.: Selskabet reiste sig nu fra Bordet

og ilede at skilles ad. Hauch.III.148. 2.2)

(nu næppe br.) upers. det iler, det haster.

beed ham komme til mig — siig ham, at

det iiler. Sams.II.89. Ing.VS.L7. 2.3) (nu

sj.; jf. bet, 1.5j part. ilende (f ilendes)

brugt adverbielt: i en hast; skyndsomt, hans

dom kommer ilendes (1871: med Hastj.

Sir.21.6(Chr.VI). ilende snapper hun . .

hans Bnxer. FAHeib.US.15.

ilejn, ilel, adv. se iligevel.

Iler, en. (til III. ile 1 ; sj.) d. s. s. Iltog.

Saa passerede Ileren skingrende Mandchuria

- Stationens Skure. AKohl. MP. III.

153.

Il-fod, en. (metr., 1. br.) versfod, bestaaende

af tre ubetonede og en betonet stavelse;

stigende pæon (tetartopæon, pæon quartus).

Mikkels.SproglS.135. -fonsendelse,

en. (post, jærnb.) brevforsendelse over 250 g

ell. pakke, der befordres særlig hurtigt (jf.

-pakke j. SaUXII.226. CO -færdig, adj.

[il'fBr'di] adv. -t ell. (f) -en (VSO.). {ænyd.

d. s.; efter ty. eilfertig; jf. suffiksartiklen

-færdig 2.i og 3 (beg.); sml. hastfærdig) om

person: som skynder sig (alt for) meget,

har travlt; ivrig; ofte nedsæt.: forhastet;

forhippet; om handling, foreteelse

olgn.: som foregaar, sker i største skynding,

hast. dersom denne (lejlighed) ikke

endnu skulde være en Mand som Grev

Appiani værdig nok, saa har da mit Venskab,

været lidt for iilfærdigt. Biehl.(Skuesp.III3.53).

den iilfærdigste Flugt. Engelst.

Forsv.313. I har vist ikke tænkt paa iilfærdige

Elskere, dal lod denne Bro spærre.

Ing.EM.II1.81. Pst! hvorfor saa iilfærdig,

Hr. Commissionair. Hrz.XVIII.42. hans ellers

sikkre Gang var iilfærdig. Bergs.PP.

125. Den Flittiges Tanker bringe kun

Overflod, men den lilfærdiges (Chr.VI:

hvers, som haster) bringe det kun til

Mangel. Ords.21.5. Han gav sig ind paa et

ilfærdigt Romanskriveri. Brandes.Vi. 143.

Folk løb ilfærdige frem og tilbsige. Skjoldb.

SM.28. II som adv. Porten sloges ilfærdigt

op og i. Bang.Udv.89. hans stemme var

rusten, da han noget ilfærdigt bemærkede,

at den smukke Tine bestandig var

uforlovet. Anfeeriars. 75.74. GJ -færdighed,

en. (jf. Hastfærdighed^ det at være

ilfærdig; og's.: skyndsomhed; skynding; hast.

dette Verk blev drevet med saadan Ilfærdighed,

at udi 6 Maaneder var alt det

udvortes foTterdiget. LTid.1725.689. (hun)

springer op med Iilfærdighed , og løber

for at gaae bort. Skuesp. V.333. *En Digter

han har skrevet i

Som intet duer. Oehl.F.147.

sletter ud . . Hvad |

lilfærdighed, |

(han) vilde med en paafaldende, forfjamsket

Ilfærdighed stikke Pakken i en Baglomme.

Schand.F.365. -godis, et. {jf. ty.

eilgut; jærnb.) gods, som befordres med hurtiggaaende

(per8on)tog (mods. Fragtgods, jf.

Ekspresgods;. Levin. Hage.^901. DSB.Godsregl.l83.\\

hertil bl. a. Ilgods-befordring, -eks-

10 pedition, -tog, -vogn.

ilig, adj. ['ili] adv. d. 8. ell. -en (Moth.

141. Holb.DH.I.412. Suhm.II.188. BerLiisb.

GD.164). {ænyd. d. s.; fra mnt. ilich, jf. ty.

eilig; »/"III. ile; nu kun arkais. (sj.)) ilsom;

hurtig. *Den tusind-munded Fugl ..|

Fløj derpaa ilig bort med Liunild Hastighed.

Holb.Metam.20. det (gik) for drivende

Vind og ilig Strøm lystig afsted. Robinson.

1.218. (jeg) klavrede . . saa ilig som jeg

20 kunde, op . . ad Bakken, smst. 253. VSO.

iligevel, adv. ogs. il(l)igeveller

o/l. former, se ndf. og Gadeordb.^ — af nærstaaende

dial. former kan endvidere anføres

(skaansk, bornh.) ilel (Rietz.291. Esp.152. se

ogs. ndf.) og (fynsk) ilejn (MHans.(Svendb

Amt.1922.32.52). Kværnd.). {omdannelse af

alligevel; vulg.ell. dial, jf. Feilb.I.20.IV.9.

Thorsen.l7) d. s. s. alligevel 1. „han mener os

det Allesammen godt." — „Ja, men han skal

30 iligevel have Prygl, for det er ingen

Maneer at komme med saadant Noget."

Oversk.1.27. Det er ganske rigtig. Mester,

det glemte jeg; men han har dog illige-

V ell er inte Lov til at være grov.Hostr.

G.102. PFaber.VV.26. \\ ilel, indledende

en sætn., som udraab. Ilél, ilél, hvor hun

skar! Stengaardsbonden lod den graaHingst

stryge til. AndNx.PE.1.116. Esp.439.

I. Iling, en. ['i'leiiJ flt. -er. {ænyd. d. s.,

40 SV. iling, no. eling, iling; afl. af t. Il; nu

især dial. og t^)

1) kortvarig, voldsom nedbør (ledsaget

af stærke vindstød); byge (1.2) (jf.

Hagliling^. Moth.I41. Langs ved Søe-Kysten

havde intet Regn faldet paa 3 Aar,

førend i Augusto 1756., da der vare nogle

llinger. LTid.1762.146. Foraaret begyndte

med llinger. Slud og Regn. Begtr.Sjæll.I.

81. Grundtv.E.53. *haardt en Iling pidsked'

50 i mit Ansigt. Kaalund.Sn.6. Gjel.UD.61.

SjællBond.107. Feilb. OrdbS.(Møn).jf.(billedl):

*„Frem, frem!" det tordner i Dron-

Den sidste Sten-Iling ram-

ningens Hær. I

mer. Ing.DM.111. II (jf. bet. 4.1) i sammenligning.

De græde saa heftigen som en

Sommer-Iling, og lige saa kort! Lodde.NT.

140. Kierk.VIII.128. Sorg og Harme gik

som llinger gjennem hans Sind. Aakj.VB.

264. hertil Iling(e)- e«. Ilings-vejr (VSO.

II

(>0M0. Feilb.).

2) (1. br.) heftigt vindstød; kastevind.

der (kom) en Trækvind, en Iling, der

trykkede alle Flammerne (paa lysene) ned.

Baud.GK.lOl. paa Kongens Nytorv hvirvlede

(vestenvinden) om hendes Skørter i

lunefulde llinger. EChristians.0.1.84. Feilb.


163 Iling illudere 154

3) (1. br.) krusning af vandoverflade, al

den Masse Vand der gaar i Ilinger og

Hvirvler under Broerne foran Slottet, hvor

Østersøen og Målaren favnes i en Malstrøm.

JVJens.Intr.21S. 'Haaret, der bølger

som Strandkantens Ilinger. P/aCowr.

DagensAlter.(1922).42. jf.: Vestenvinden

. . sender et Par Ilinger hen over Vand-

fladen. DanmGalsch.1.837.

4)

i hilledl. ell. overf. anv. 4.1) til bet. 1

(og 2). den Stemningens jævne Fuldtonethed,

der ikke stormer i Ilinger. Kierk.VI.

blot hun tager paa en Handskeknap, løber

der smaa Ilinger af Blod frem under

(neglene). Buchh.TJH.129. || (m. h. t. bet.-udvikling

sml. I. Gys; muligvis ogs. paavirkn.

fra SV. ilning (til ila, se III. ile^, gys, jag

gennem kroppen) (indre) bevægelse, der opstaar

ved pludselig stærk glæde, vellystfølelse

olgn.; gys (3). enfoldige . . som fik Ilinger

af Glæde gennem Kroppen . . i en skæbnesvanger

Time. Rode.KA.30. Hansine kunde

et Øjeblik føle som en Iling i sit Blod ved

Tanken om, hvad hun havde gjort. Hjortø.

(BerlTid.Viil918.M.21.sp.2). gennem hendes

Legeme strømmede der Ilinger af Lyst.

SvLa.HS.114. jf. bet. 4.2: Werners Ansigt,

der hvert Øjeblik krusedes af nervøse

Ilinger, som Foraarsbyger kruser Alpesøernes

blanke Speil.EmilRasm.FB.297.

4.2) (1. br.) til bet. 3. Forandringen i hine

Dage var ikke flygtige Ilinger paa Tidens

Overflade, men Omvæltninger i Livets

dybeste Grunde. ClPet.0.6. *Kjolens Iling

skummer blaa om Benet. PlaCour.Arkadisk

Morgen.(1924).33.

n. Iling, en. se Ilding (3).

III. Iling, en. vbs. til III. ile (s. d.).

ilke, v. ['il^a] (ogs. skrevet ildke, se bet.

2.3. — fynsk ogs. ilkne. Kværnd.). -ede. {sv.

dial. ilka, bevæge langsomt, være i (langsom,

jævn) bevægelse ell. virksomhed, arbejde paa,

jf. SV. dial. og fsv. ila, tøve, smøle, no. dial.

ila, agte, have til hensigt; af uvis oprindelse,

maaske besl. m. I. Id; i bet. 2.3 sat i forb. m.

I. Ild (7), jf. ildne H kun dial. ell. (i bet. 2.3;

sj.) hos sprogrensere) 1) om bevægelse. I.l)

intr.i bevæge sig langsomt(fremad).Moth.

151. „bruges i Fyen om gamle Hestes

tunge, langsomme Bevægelse." ikfDX. 1.2)

trans.: bevæge; røre. Jeg var til Hove

idag og fik mine Lemmer ilkede. MDL.

At ilke en Hest. smst. når man har siddet

og rejser sig, skal man først ilkes lidt,

inden man rigtig kan gå. OrdbS.(Ærø).

smst.(Fyn, Taasinge). \.i)(sdjy.) gnide ell.

skure noget saa stærkt, at det gaar itu, tager

skade. MDL. 2) overf., om ivrig, vedholdende

bestræbelse ell.paavirkning. 2.1) især

i forb. m. ved: vedholdende bestræbe sig

for (at opnaa) noget (hos en); overhænge

med bønner, plagerier osv. Hun ilkede saa

længe ved, til hun endelig fik (pengene).

MDL.685. Feilb. „lirke ved en." OrdbS.

(Taasinge). || refl.: vælte sig ind paa (en).

Feilb. 2.2) hidse (1.4); ægge. OrdbS.(Taasinge).

jf. EMøller.SprogvildStil.(1902).4.

uegl.: Han syntes, vandet hånede ham .

10 Se, hvor det snurrede og ilkede og rakte

tunge ad ham dernede fra. NMøll.H.30. 2.3)

(søge at) tilskynde ell. paavirke større kredse

(i en bestemt retning); agitere (2). Denne

Tale (hører) hjemme der, hvor man vil

ildke blandt Personer, hvis Specialitet det

ikke vel kan være at tænke. EMøller.Landstingsopløsning.(1902).28.

jf.: en Digter kan

ypperligt være baade Tænker og Ildke r.

Éørd.(Kbh.'V7l907.2.sp.6).

126. *Modgang havde været en Iling, som

fo'r hen, som rejste Sindets Bølger og

|

lagde dem igjen. Ploug. 1. 233. under Lysets

Ilinger blev Græsset irgrønt. SM.ich.Dø.91.

om rødmen, blussen p. gr. af pludselig blodtilstrømning:

*Ned over Jomfruens Kinder

en Purpuriling der io'r. Ploug.1.313.

I

20 Cp illegitim, adj. ['ilegi|ti'm] {ty. d. s.,

/V. illegitime, fra mia/. illegitimus, smsat.

af præfiks in- (2) og legitim us, se legitim) m.

h. t. arveret, tronfølge olgn. forhold: ikke

legitim; ulovlig; uretmæssig; især om

børn født uden for æ.gteskab: uægte. JBaden.FrO.

en Prinsesse Bernburg-Lippes

illegitime l^edkomst. Kidde.H.32 9. (bot.:)

\\

Bestøvning af Fang med Støv fra Støvknapper,

der befinde sig i samme Højde

30 („legitim" Bestøvning .

.) give de bedste

Resultater; enhver anden („illegitim" Bestøvning)

er slettere.Warm.Bot^96.

Hier, en. se II. Ilder.

C3 Uliberal, adj. ['ilib8,ra?q (jf fr.

Uliberal, fra lat. illiberalis, uædel, uværdig

olgn., smsat. af præfiks in- (2) og liberalis, se

liberal) ikke frisindet; ogs.: smaalig,

snæverhjærtet olgn. JBaden.FrO. Aa du

er altid saa Uliberal mod de Velhavende;

^ du kj ender dem jo slet ikke. Hostr.SpT.

1.2. forretningens chef er meget Uliberal

over for sit personales ønsker j

illigevel(ler), adv. se iligevel.

GI illoyal, adj. [iil(o(i),ja-'/, iiloa,ja-'r|

{eng. d. s.; nydann. til loyal; jf. in- (2)) om

person ell. adfærd : som er i strid med de forventede

(ved lov ell. vedtægt foreskrevne) hensyn,

der skyldes andre personer; som tilsidesætter

andres (foresattes, kollegers osv.) berettigede

50 interesser; ikke loyal. Meyer.^(1844). illoyal

konkurrence, (jur.) konkurrence ved

utilladelige midler (fx. falsk reklame olgn.}.

Goos.III.12. SaUXIL230. t9 Illoyalitet,

en. [ilmiali'te'^i, 1. br. iloajali'te'rf; ogs.

'ilcniali-, 'iloajali|te'f?] {til illoyal; jf. Loyalitet)

det at være illoyal; ogs.: illoyal optræden

ell. handling. Studenterbogen.(1896).

86. Meyer.

CD illadere, v. [ilu'de-'ra] -ede ell. (sj.)

60 -te. {fra lat. illudere, spøge, drive spøg med,

handle ilde med olgn.; jf. Illusion) 1) f

narre; spotte; m.h.t. bestemmelse, forordning

olgn.: gøre betydningsløs; omgaa.

Moth.Conv.Ill. de Kunst-Grebe, som hans

(o: regentens) Betientere bruge til at udsue

hans Undersaattere, og til at illudere


166 lUmninatioii Illnsion 156

og til Side sette hans Forordninger. Jfossin.Term.6.

udenbyes boende Borgere . .

illudere de Udsendte (skatteopkrævere) og

forstikke deres rørlige Gods. MR.1774.537.

Birckner.Tr.55. Sprogreskriptet af 14. Mai

1840 skal nu være saaledes illuderet, at

det skal have tabt al sin Kraft, Cit.1844.

(PLaurids.S.VIII.24). 2) til Illusion 2:

fremkalde en illusion, disse Svenskere

er gode Skuespillere . . de er En helt

fremmede, saa man ikke kender saa meget

som Røsten af dem. Gu' illuderer de.

AHenningsen.BM.8. Skøndt Stephan Heger

var langt ude over Ynglingeaarene . . illuderede

han som den purunge Helt Reumert.ER.75.

|| især i præs. part. brugt som

adj. (Rubens malede)^ mægtige Lærreder

med rige Kompositioner og glimrende

Farver, med kraftige og illuderende Effekter.

KMads.NederlandenesMalerkunst.(l 925).

20. skuespillerens parodi virkede fuldstændig

illuderende j

Illniniiiation, en. [ilumina'Jo'n] ilt.

-er. {ty. fr. d. s., af mlat. illuminatio, vbs.

til illuminare, se illuminere) som vbs., især

til illuminere (1 og) 2; ogs. mere konkr.:

(festlig) belysning. Der var Lyys og

Illuminationer' i alle Vinduer. Tychon.(GkS

799.111). naar Dagen iklæder sig Mørket,

og Lynild anretter naturlige Illuminationer.

/Sw/im.F.i6. „Hvad synes Monfrere om

en liden Illumination?" — „Mener Du jeg

skulle sette Ild paa Gaarden." — „Du taler

saa plat \id.*'Wiwet.EL.17. min Fader

og jeg kiørte i Kane til Kiøbenhavn . . for

at see Illuminationen i Anledning af Kron-

?rindsens Hiemkomst fra Norge. Oehl.Er.

.17. D&H. II (sj.)


157 illnsionere illnsitrere 158

from mnsion.OehlEr.il. 183. (Bødtcher)

lægger hellere et mildnende Slør om sin

Næstes Øie end han udriver ham af nogen

lykkelig Illusion (Brandes.I.SSO: Indbildning).

Érandes.DD.130. En af Bjørnsons

Illusioner var, at han var musikalsk. PA

Rosenb.BB.52. Bettina levede alle Dage i

den salige Illusion, at Goethe havde elsket

hende med hele sit Riærte. Leop.VO.180.

oplyser noget, som ellers laa i Mørke.

CKoch.JL.273. Som Illustration til den

skitserede Udvikling kan nævnes følgende.

Arkiv.XXXVIII.36. 2) som vbs. til illustrere

3; ogs. (og især) konkr.: oplysende, forklarende,

anskueliggørende billede i en trykt

tekst (jf. Illustrering 2). andet Bind, hvortil

Illustrationerne forlængst ere færdige.

HCAnd.Breve.II.630. Af de almindelige

hun bibragte ham den illusion, at hans lo satsarter er der ingen, som . . skaffer sæt-

I helbredelse var nærforestaaende han næ teren saa meget hovedbrud (som) illustra-

I rer ingen illusioner (nu næppe br.:) Den tioners stilling i teksten. Selmar.^169, jj her-

Unge er i Illusion, han haaber det Overtil fx. Illustrations-arbejde, -kunst, -værk

ordentlige af Livet og af sig selv. Kierk. (JLange.I.185). Illustrator, en. [ilu-

XI.170. m. h. t. skuespil olgn.: det indtryk 'sdra-t(or] ^^.-er [ilusdr^'to-rar, -'to*(r)j] II {af

af virkelighed, som skuespillet tilsigter at give. mlat. illustrator, af lat. illustrare, se illu-

Saa stærkt har jeg endnu aldrig følt Illustrere) til illustrere 3: person, der illusionen

af Skuespilleres Action. FrSneed. strerer, (det er sagt) om Erik Weren-

1.329. Oehl.SH.8. Hrz.VII.7. (teatrets)nin\dskiold, at man ogsaa i hans Malerkunst

komne Hjælpemidler til Fremvirkning af 20 bestandig mærkede Illustratoren. JLange.

Illusionen. Brandes.VIII. 82. CP illnsio- 1.234. Sal.^XII.233. CP illuistre, adj.

nere, v. [ilujo'ne'ra] -ede ell. (sj.) -te. [i'lysdro, 1. br. i'lysdor] {fra fr. illustre, af

{jf. fr. illusionner; til Illusion; jf. desillu- lat. illustris, berømt; jf. illustrere 2; 1. br.)

sionere; 1. br) bibringe (en anden ell. sig berømt; ogs. (især iron.): fornem (2.2).

selv) en illusion. Nu saa mange Aar efter denne illustre (Holb.Heltind.II.47: ansee-

ser jeg . . meget vel, at jeg var illusionelige j Fange (o: Eleonora Christine). Holb.

rQt.Jørg.Liv.V.77. \\ optræde som trylle- DH.III.588. saa illustre og tillige lærd en

kunstner. Meyer.^ jf.: Illusionisten B., Forfatter, som Geheime Raad Moth i sin

der helt havde bortillusioneret sig selv. Tid har Yæret. Langebek.Breve.178. Frøken

Hvis han ogsaa kunde bortillusionere de 30 von H. havde lang Vane til at „tie" om

mindre vellykkede Numre paa Programmet,

vilde han være sikker paa det velvillige

Publikums uforbeholdne Bifald.PoZ.

V8l926.4.sp.3. Illusionist, en. [ilufo'nisd]

flt. -er. {eng. d. s.; til Illusion) 1) tU person,

som er tilbøjelig til at nære illusioner; fantast,

den største Illusionist i den danske

Poesi, Holger 'Drsichmsinn.VilhAnd.HP.177.

de illustre Personer. Bang.SE.165.

illuster Person, som f. Eks.

en ikke

Madara

Høyer, hverken ung, skøn eller klassisk,

en gammel fnret Kone. JVJens.TB.12. illustrere,

V. [ilu'sdre'ra] -ede ell. (sj.) -te.

vbs. -ing (s. d.), jf. Illustration, {jf. ty. illustrieren,

fr. illustrer, af lat. illustrare, oplyse,

forklare, berømme; jf. illustre) 1) (nu

JPLaurids.S.VII.146. denne Politiks For- i alm. opfattet som overf. anv. af bet. 3;

kæmpere (blev forhaanede) som uiorheder- ^ især CPj oplyse; forklare; anskuelig

lige Illusionister. NatTid.^yil923.Aft.2.sp.3.

2) (i cirkus-spr. olgn.) tryllekunstner.

Meyjer. PoVI%1926.4.sp.3 (se u. illusionerej.

CP illusorisk, adj. [ilu'so'ris^] {efter ty.

illusorisch, jf. fr. illusoire, af mlat. illusorius)

skuffende; indbildt; uvirkelig.

JBaden.FrO. *(digteren blev) holdt fangen

af det Illusoriske. PalM.UV.4. det Pikante

i Forholdet . . kunde fremkalde en illu-

gøre (ved et eksempel, en bevægelse osv.).

Moth.Conv.Ill. Hr. Leibnitzes Levnet, udgivet

af . . Hr. Fontenelle, og illustreret

med adskillige Anmerkninger af Hr. Richter.

Ruge.FT.33. Der er . . fortalt adskillige

smaa Anekdoter, som skulle illustrere

(Brandes.1.542: oplyse^ hans (o: Bødtchers)

gode og lystige Kumør. Brandes.DD.116.

Hetæren Rhodopis' Samling af Obeliskoi

sorisk Lidenskab, der hvilede paa Phan- 50 (Jernspid) kan illustreres gennem et helt

tasi.Schack.424. Hestene, der er tøjrede

nedenfor, søger (d: i et regnvejr) ind under

Buskenes illusoriske Ly.RGandrup

Bundt af saadanne Spid, fundne i en Grav.

FrPoulsen.DG. 97. 2) f gøre berømt; berømme,

det hidtil obscure Sted (o: Hven)

JK.105.\\ undertiden: intetsigende; unyt- skulde vel blive illustreret ved hans (0: Tytig,

en ganske illusorisk foranstaltning i

Illustration, en. [ilusdr^'Jo-'w] flt.

(især i bet. 2) -er. {ty. fr. d. s.; af lat. illucho

Brahes)^Sivn.Heib.Pro8.IX.156. 3) {laant

omkring midten af 19.aarh. fra ty.-fr.) forsyne

(en bog, et blad osv.) med illustrastratio,

vbs. til illustrare, se illustrere) 1) tioner (2). jf. bet. 1: Historierne blev illu-

(nu i alm. opfattet som overf. anv. af bet. 2; streret af Billeder (o: barnet tegnede selv

især ID) som vbs. til illustrere 1: oplys- (^ billeder til sine historier).VilhRasm.BD. 85.

ning; forklaring; ogs. mere konkr.: op- (spøg.:) vore Aviser . . illustrerer sig (i

lysende, forklarende, anskueliggøren- de senere aar).Tilsk.l921.I.277. især i

|| perf.

de eksempel. Moth.Conv.Ill. Illustration ;?ar


169 Illnstrering ilte 160

Instrerln^, en. flt -er. 1) (1. hr.) som vbs.;

til illustrere 1 : en Figur . . som Magister

Rosiflengius (var) overordenlig brugbar

til Illustrering af det officielle . . Spytslikkeri.

-Oavi^s. ii^-K". ^i8. 2) (nu næppe hr.)

konkr.: illustration (2). I. H. Wessels

Værker, med Illustreringer i Træsnit, Anmærkninger

og historiske Bilag. Udgivne

af P. L. Møller, (bogtitel.1848).

Ulystring:, subst. se Lystring.

Il-march, en. (jf. Hurtigmarch samt

ty, eilmarsch; især ;«;) Bataillonen (forlod)

Kasernen i lljnaieh. Bergs. FM. 144. (han

havde) røde Kinder af Ilmarschen . . i seks

Graders Kulåe.Høm.AA.217. SaVXYI.581.

-pakke, en. (post. og jærnb.; jf.-foisendelse;.

SaVXII.226. -post, en. (nu ikke

mere i officielt spr. om da. forhold) d. s. s.

Hurtigpost. OpfB.''1.266. jf: En ka' vel

ikke fly'e med Ilpost.^aw^.T.^S. C3 -rejse,

en. Blich.(1833).IY.117. Under en, Nat og

Dag fortsat, mTeise.Ing.EF.V.126. MO.

-samtale, en. (telef.) telefonsamtale, der

istandbringes med fremskyndet hurtighed.

Hage.^992. CP -sind, et, f en. [II.2] (jf.

Ildesind; poet., 1. br.) hastigt (2.2) sind; ilsindethed.

Mangt et Uveir, han ved sin Letsind

eller lilsind drog over sig. Rahb.(Levin.).

Kongens lilsind og Heftighed. Jw^.

KE.I.146. *Du, som aldrig Dig beklaged, |

hvor tidt mit lilsind voldte Dig et Saar.

Drachm.SB.69. Becke.HB.185. O -sindet,

adj. [11.2] (jf. -sind, -sindig samt ildesindetj

hastig (2.2); heftig; hidsig; opfarende.

De er meget ilsindet og knarvurn. E?/;.

(1914).11.75. Jeg er iilsindet, jeg er \i\åsig.Wand.(Skuesp.IV.73).

vi (skal) ikke fare

frem iblinde, ikke iilsindet følge vort

svage . . Hiertes Tilskyndelse. Mynst.CV.8.

Han, som kunde være saa vranten og iilsindet

mod mangen Anden — mig har

han aldrig sagt et vredt Ord. CKMolb.Amb.

123. Bornholmernes Opstand (o: 1658) .

talte ilsindede Roveder. Bornh.Samlinger.

XIV.(1922).14. O -sindet-hed, en. Oehl.

S.203. Kierk.III.278. (de)uåt2lie sig skarpt

om hans Hidsighed og Ilsindethed. S'oZsi.

III.237. t -sindig:, cl^j. [II.2] d. s. s. -sindet.

YSO. lilsindige Menneske I . . vil I

styrte hele Landet i Ulykke med eders

skrift. Sal.XVI.688. f -skriver, en. (jf

Hurtigskriver^ stenograf. MO. CP -snar,

adj. (sj.) ilfærdig; som adv.: lilsnart hastede

hun ned ad Fodstien. Kierk.I.170.

Larsen.

GI ilsom, adj. [irl(i)SO)m(')] {til II. Il ell.

IIL ile) 1) (jf. II. Il 1, III. ile 1) som be-

væger sig ell. bevæges med stærk fart; hurtig

(3). Jeg reiser saa iilsomt, som muligt;

og i de sidste to Dage have vi tilbagelagt

50 Mul. Bagges.D V.XI.140. *Den

der er for iilsom, snubler let. Oehl.Tieck.

1.104. Det blæste friskt herude (o: paa

søen) og med . . ilsomme Pust. Drachm.

E0.304. en frisk . . og ilsom Aa. Rist.S.

10 226. (i parodi af operatekster:) *Afsted, af-

sted paa iilsomstFjed! I Paa iilsomst Fjed

afsted, sdstedlFritzJiirg.nr.21. 2) (jf.ll.

Il 2, III. ile 2) skyndsom; hastig (2.i);

undertiden ogs.: forhastet. Flere . . synes

Intet iilsommere at have at giøre, end at

lade blæse i Basun for sig. Mynst.Tale v.

Fræste-Vielse.^yBl835.10. *sin Moders Brev

han iilsomt brød. FalM.IV.86. Maaskee har

jeg været noget for iilsom, maaskee var

20 det lykkedes mig . . bedre, hvis jeg vilde

have biet endnu nogen Tid. Kierk.1.54.

hans . . Breve — smaa, ilsomt nedskrevne

Lapper. Pont.FL.580. CP -hed, en. 1) til

ilsom 1. Med Angstens lilsomhed fløi Vilhelm

til sin Broders Huus. Gylb.II.16. Hun

gik langsomt, ingen lilsomhed forstyrrede

hendes Fred. Kierk. 1.303. 2) til ilsom 2.

Tidens lilsomhed (o: travlhed). Eierk.V.42.

(han) var gaaet tilbage . . for at hente sin

30 Paletot, som han i Ilsomheden havde glemt.

Schand.UM.268.

Ilt, en. [iVd] uden flt. (dannet af Ørst.

(se Ørst.TN.12. jf. DSt.1919.71f.) i tilknytning

til I. Ild (jf. Ildluft 1), som afløsning af

betegnelsen Surstof; sml. Brint; kem.) luftformigt

grundstof; oksygen. Ørst.Chem

Fhys.50. Luftens Hovedbestanddele er . .

Kvælstof og Ilt. Christ.Kemi.47. Kvælning

af Mangel paa Ilt. KPont.Retsmed.il.157. [I

40 (poet.) billeal. (m. henblik paa iltens evne tu

at nære den organiske forbrænding). *Det

Middel fra Livstræets skjulte Rod, |

gyder sin Ilt i det matte Blod (o: kærligheden).

Fønss. Ad slyngede Stier. (1885). 74.

\i

som

hertil ssgr. som: Ilt-fabrik, -fattig (OpfB.^

VI.4), -forbindelse, -fri (smst.), -heldig (Samfundet.^^liol900.4.sp.5),

-mangel, -rig ofl. \.

Ilte, et (i enkelte ssgr., navnlig saadanne,

der betegner luftformige ilter, ogs. (især i

50 best. f.) fk., fx. ofte Kulilten (SaUXIV.

ly er ?Ing.EM.III. 90. *Stor er hans Legems 868), Kvælstof-forilten, -tveilteno^.;. ['ilria]

Kraft, ilsindig er han | Og farlig for sin flt. -r. {dannet af Ørst. (se 0rst.TN.22); jf.

VnåermsLnd. Bredahl. III. 55. f -sindig^- Ilt; især i ssgr. som Bly-, For-, Guld-, Kul-,

hed, en. lilsindighed og den Vrede, som Overilte 0^.; j/". Brinte; kem) forbindelse

en Fornærmelse antænder. LTid.1761.280. af ilt og et andet stof; ok syd. Ørst.II.170.

Ew.(1914).II.231. *Tæm, Helgel din lil- Bergs.GF.II.205. i Søvand dannes (paa

sindighed. Oehl.HY.169. MO.

kobber) et grønt l\te.V\^agn.Tekn.25. høj-

ilsk, Ilske, se ildsk, II. Ildske. ere ilter, se høj sp.ll74^^. II. ilte, v.

Il-skrift, en. (jf. Hurtigskrift; fagl., ['il6?8] -ede. vbs. -ning (0rst.TN.22. sa.Chem

1. br.) stenografi. MO. \\ ogs. spec: debat- 60 Fhys.50. Suenson.B.11.87. ThøgLars.Kvær-

nen.(1915).15). {dannet af Ørst. (se Ørst.TN.

22), jf. Ilt; kem.) bringe (et stof) til at

optage ilt; ogs. i videre anv.: