Lilleput (U12-1) - Boldklubben FREM

bkfrem.dk

Lilleput (U12-1) - Boldklubben FREM

klubhus søndag den 12. oktober kl. 4 om

morgenen – og efter at have samlet hold

op i Køge og Holme-Olstrup satte dobbeltdækkerbussen

kurs mod Holland,

hvor vi var fremme sidst på eftermiddagen.

Både 98- og 97-holdet + forældre

blev indkvarteret i et stort fælleshus i

Heino Summercamp, hvor der både var

boldbaner, en stor indendørs hal, svimmingpool,

legeplads, klatrevæg, volleybane

og bordtennis.

Modstanderen i finalen var Romalt IF’s

førstehold, som gennem turneringen

havde vist masser af flot fodbold. Og

finalen blev en stor oplevelse for Fremdrengene

– ikke mindst pga et medlevende

publikum. Normalt er drengene

vant til i alt 15 forældre og et par trænere

som tilskuere. Men rundt om banen i

Heino er flere end 150 tilskuere mødt op

til stævnets sidste kamp og leverer en lydkulisse

og en stemning, som holdet ikke

spiller i til hverdag hjemme i Danmark.

Men hvis Valby-drengene er nervøse, så

kan det ikke ses, da kampen går i gang. Et

tændt og aggressivt Frem-hold er først på

alle bolde fra begyndelsen og lukker alle

Romalt-drengenes forsøg på organiseret

spil ned. Der er kun spillet et minut, da

Behzat erobrer bolden og sender den

langt på fløjen til Mikkel. Han løber til

baglinjen og centrer mod midten, hvor

Kevin kontrolleret sender bolden i mål

med indersiden, inden den rammer

jorden. Jublen er til at føle på.

Finalen spilles i et højt tempo – og

selvom 97’erne får vist en spiller ud, da

Behzat får direkte gult, og spiller fem

minutter i undertal, så lykkes det faktisk

at score i undertal og drengene kan gå til

pause med en solid 3-0 føring. Den bliver

der ikke rykket ved i 2. halvleg, så FREM

97 vinder finalen 3-0 og modtager senere

på aftenen pokal og medaljer.

Dejligt at drengene kan runde en ellers

skuffende sæson af med at vise så meget

fokus og sejrsvilje. Tillykke med pokalen!

Tina Løvbom

(Indlæg forkortet af redaktione- læs mere

på www.bkfrem97.dk)

Lilleput (U13-1) - Årgang 96

Vi startede årsskiftet med at FREM havde

ansat en ny træner, Kern, da vi skulle

have en uddannet træner. Tak til Leif og

Timo for deres indsats.

Efter et stykke tid viste det sig at kemien

ikke var god mellem træner og spillere

- forældre, så en del spillere stoppede i

denne periode. Så Kern valgte at stoppe.

Igen årgang 96 uden træner. Med stor

overtalelse fik vi Frank + Leif til at tage

holdet. Dette var et held for drengene.

Der kom styr på holdet. Mødepligt, mødetid,

respekt for træneren osv. Drengene

begyndte at udvikle sig, spillere kom

tilbage. Så efter en blød start i B-rækken

blev vi bedre og bedre, og endte med at

vinde rækken i foråret.

I efterårs turneringen var vi rykket op i

A-rækken og forventede at få mange klø,

men drengene fortsatte med at udvikle

sig, især kæmpede de som et hold. Efter

et par nederlag, begyndte vi at vinde, så vi

sluttede på en 7. plads blandt Københavns

bedste hold. Meget, meget overraskende.

Tak til spillerene og træner-teamet.

Vi sluttede af med en tur til Holland

i efterårsferien hvor vi var tilmeldt et

stævne. Desværre var der kun danske

hold med. Men vi vandt stævnet. En god

tur for sammenholdet som sluttede af

med en tur til Amsterdam på hjemvejen,

hvor vi skulle ind og se en aftenkamp

mellem Ajax - Gronnigen, en fantastisk

oplevelse.

Tak for denne sæson til især Frank

Vorborg og Leif Mortensen for deres

indsats, men også til vores sponsor

tømrer-snedkermester Ib Asferg, der gør

det lidt nemmere at få det til at hænge

sammen økónomisk.

Hilsen en glad holdleder

Tommy Rasmussen

Nyt fra Børneafdelingen

(U6 – U9)

Microput (U7-1) - Årgang 2002

Her hvor vi snart skal indendørs igen er

det blevet tid til et hurtigt tilbageblik på

det år, der er gået...

(Redaktionen har måttet forkorte indlægget

og der henvises til klubblad nr. 2/08 der

beretter om forårssæsonen for holdet)

Som afslutning på sommerferien var

alle inviteret til en weekend i Thors

sommerhus. Godt 20 inkl. forældre og

søskende havde lyst og mulighed for at

deltage. Det gik over al forventning med

godt humør og masser af fodbold - også

mod forældrene. En hurtig badetur blev

det til for de modigste, der turde trodse

vinden og de store bølger. Så var der

samlet appetit til burgere og Tag-selvisbar.

Og til mere fodbold og leg, mens

de voksne hyggede sig på terrassen og

snakken gik. Enkelte havde valgt at tage

15

imod tilbuddet om at sove i telt i haven

og så blev der oven i købet tid til en tur

i mørket med lommelygter og walkietalkies.

Efterårets udesæson har været lang og

her midt i november, er vi stadig ikke

rykket indenfor. Der bliver trænet i al

slags vejr, mandag og onsdag, med fokus

på samspil og fair-play.

Vi har spillet mange kampe mod FB, KB,

Hvidovre, Vanløse osv. og har også nået

at deltage i stævner med 5-mands hold

hos B1903 og Vanløse.

Vi har fået en flot hjemmeside http://

www.123hjemmeside.dk/bisserne02 og

superseje ens overtræksdragter.

Alt i alt et godt år, hvor der er sket meget

med teknikken og samspillet, og hvor alle

stadig er helt vilde med at spille fodbold

i FREM og med de fantastiske trænere:

Johnni og Rene.

Til sidst vil vi alle godt lykønske Zindin

med kåring som årets spiller det er

super godt gået, du er en god kammerat,

mødestabil, punktlig og en forbilledlig

god holdspiller.

Vinnie

Microput (U9-1)

- Årgang 2000

Efterårs sæsonen for årgang 00 har været

rigtig positiv. Ud af 7 kampe er det blevet

til 5 sejre og 2 knebne nederlag. Men en

ting er resultaterne, det der er mest interessant

er at det der har været fokus på til

træning, også er det der er slået igennem

i kampene.

Den primære fokus her i efteråret har

været sammenspil, 1 - 2 kombinationer,

løb for hinanden og max. 1 til 2 berøringer.

Vi har faktisk oplevet at drengene

syntes det er rigtig sjovt at træne på den

måde, samtidig med at det bærer frugt i

kampene.

Årgang 00 - Hold 1 er et homogent hold,

med flere forskellige spilletyper som

supplerer hinanden godt. Det bliver sjovt

at følge drengene i træningskampene

og diverse indendørsstævner i løbet af

vinteren.

En stor ros skal lyde til træner Luffe, som

ikke har hovedfokus på at vinde, men på

at drengene skal blive bedre, og så lader

drengene om at have ambitioner om at

vinde fordi de også har det sjovt med at

spille. Det er efter min mening den helt

rigtige måde at udvikle samt motivere

drengene på.

Tom Møller (Rasmus far)

More magazines by this user
Similar magazines