Lilleput (U12-1) - Boldklubben FREM

bkfrem.dk

Lilleput (U12-1) - Boldklubben FREM

Det stod i Klubbladet for 50, 25 og 10 år siden 1958: Under overskriften ”Vore sølvmedalje-vindere” kunne man læse. ”Vor klubs bestyrelse havde i den anledning arrangeret en fest for spillerne og som særlig indbudt mødte formanden for DBU, hr. fabrikant Ebbe Schwartz. Inden han overrakte medaljerne til spillerne holdt han en meget smuk tale for vor klub. Som bedst placerede københavnske klub fik 1. holdets anfører Harald Gronemann overrakt Huddersfield – pokalen som er evigt vandrende.” Farvel og Tak! – Under den overskrift skriver Knud Sørensen (Basse) bl.a.: ”Da årene på 1. holdet var gået, rykkede man gradvis nedefter på lavere hold, for til sidst at ende på 7. holdet. Årene på dette hold var bestemt ikke mindst morsomme, tværtimod. Vi kæmpede stadig som i ”ungdommens vår”. Begejstring og kampglæde havde vi ikke mistet, det var kun for de flestes vedkommende krop og lemmer, der ikke mere var de samme, men så brugte vi blot munden så meget desto mere, så længe vi da havde luft, også til at skælde ud på dommeren. Nå, når vi nåede til ”3. halvleg”, var alting glemt, og vi morede os dejligt.” Fra hans periode som træner for lagkagedrengene skriver han følgende: Da jeg skulle påbegynde træningen, bad jeg en lille knægt på en 8-9 år om at spille venstre wing. Lidt forsagt nærmede han sig mig og sagde ganske sagte, at ingen kunne høre det: ”Hr. Sørensen, men De må altså ikke sige det til nogen, men jeg ved ikke, hvad der er højre og venstre”. 1983: Hatten a’ for: Ole Rasmussen (100 kampe), Lars Larsen (350 kampe) og Per Vind (300 kampe). Under overskriften: ”Nu mangler der igen træner til 4. drenge”, sender en forældre denne svada: ”Det kan da ikke være rigtigt med denne overskrift. Jo, det er desværre rigtigt, for tredje gang i denne sæson skal man finde en ny træner til disse drenge. Ungdomsformanden spørger og spørger om der ikke er nogen der vil, men forgæves, og får som regel samme svar – ”manglende tid”. Så er da man spørger sig selv, hvorfor har så mange tid til at spille old-boys fodbold???. Der må da være nogle som kan ofre tiden på at glæde nogle drenge, der spiller på lavere rangerende hold, for ikke alle kan jo spille på 1. holdet eller 2. holdet. Der må da være nogle som godt vil betale lidt tilbage på alt det de har modtaget gennem årene i Boldklubben FREM, ellers ender det med at man mister mange ungdomspillere og mange af dem er rigtige Fremmere, der har spillet der siden puslinge-tiden, men pludselig mister de lysten fordi de igen og igen skal skifte træner. Jeg tror der er en ungdomsformand (Jim Voss) der vil blive glad og lettet, hvis der var et par stykker der henvendte sig til ham. Eller måske et par friske ynglingespillere??” Annonce i bladet: ”Morgenstund har guld i mund, Vesterbro har Gyldenlund” Café Gyldenlund, Vesterfælledvej 78, Tlf. (01) 215103 1998: Under overskriften ”Ny erhvervsklub støtter FREM” kan man bl.a. læse følgende udtalelser fra erhversklubbens formand Filip West, til Valbybladets journalist: ”Selvom BK FREM Erhverv er skabt ved bl.a. FREMs formand og andre støtter som initiativtagere, er FREM erhverv på papiret en uafhængig klub i forhold til fodboldklubben”. Filip West understreger dog, at ideen med klubben også er at skabe et fælles rammetræk og sammenhold med FREM. Der foregår ingen lyssky forretninger bag ryggen på hinanden, forsikrer West, og forklarer videre, at såvel erhvervs- som boldklubben har observatører hos hinanden for at holde informationsudvekslingen ved lige og sikre åbenhed begge steder. På sigt håber BK FREM Erhverv på, at man ved sit arbejde kan opnå en vis eller sågar pæn indflydelse på beslutninger i FREM. ”Jo flere økonomiske midler, vi tilfører FREM, desto mere ønsker vi at være medbestemmende, det er klart.” Formanden for BK FREM Erhverv kender egentlig ikke FREMs indstilling, men på spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis FREM af forskellige årsager skulle vælge at afbryde samarbejdet med den uafhængige erhvervsklub lyder svaret kontant, ”der bliver intet hvis”. Interviewet afsluttes med følgende: ”FREM er en dejlig klub, og det er meget nemt at lægge sit hjerte der”, siger den optimistiske erhvervsklubformand med Superligadrømmene. Nu venter vi spændt på næste kapitel, slutter Valbybladet hvor artiklen oprindelig blev bragt den 4. november 1998. Annonce fra restauranten: Tirsdag den 1. december Kl. 18 Vintermad: Gule ærter med grisehaler og flæsk. Kr. 49,- (først til mølle ellers udsolgt) 23

More magazines by this user
Similar magazines