Børn&Unge nr. 010/2010 - BUPL

26. marts 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE10 

EN HANDEL 

MED ILDEN 

Børn hopper over bål til glødende 

onsdag. En af mange højtider, der 

også fejres i Danmark. 10-15 

Kommuner hjælper kommuner 

Vinteren blev en dyr omgang 

Juniorpædagoger leger vildt 

4 

6 

18

AJOUR DET SKRIVER DE ANDRE 

BUPL åben om udgifter til rejser 

Mens en række fagforeninger skjuler formændenes 

udgifter til rejser og fortæring, har 

blandt andre BUPL-formand Henning Pedersen 

valgt at lægge alle bilag og udgifter åbent 

frem. Det sker i DR-programmet Orientering. 

Programmet har kigget på fagforeningsformændenes 

forbrug i 2008. Det år brugte 

Henning Pedersen cirka 100.000 kroner. Og 

det er der en god grund til, siger han. Blandt 

andet var han i Ghana for at deltage i en 

kongres for lærer-og pædagogorganisationen. 

Turen kostede godt 17.000 kroner. Udover turen 

til Ghana tog også overenskomstforhandlingerne 

og den efterfølgende konfl ikt i 2008 

hårdt på BUPL-formandens rejsebudget. 

»Vi havde en fi re uger lang strejke, hvilket 

betød, at jeg måtte rigtig meget rundt i landet 

for at møde vores medlemmer,« siger Henning 

Pedersen. 

Orientering sammenligner Henning 

Pedersens udgifter med FOA-formand Dennis 

Kristensens udgifter. Og der stilles spørgsmålstegn 

ved, at en formand for et forbund 

med 50.000 medlemmer bruger lige så mange 

penge som en formand, der repræsenterer fi re 

gang så mange. 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

Telefax: 3546 5099 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

REDAKTIONEN 

Ansvarshavende redaktør: 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister: 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steff en Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen(TVL) 

Marie Bille (MBI) praktikant 

Layout: 

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel 

Sara Efazat (SEF) barselsvikar 

Korrektur: 

Karen Altschul 

Forside: 

Jeppe Carlsen 

ANNONCER 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

TRYK 

Skive Folkeblad Rotation 

Kontrolleret oplag: 68.027 

ISSN: 0006-5633 

Henning Pedersen afviser, at sammenligningen 

med FOA skulle være udtryk for et 

misforhold. Han påpeger, at der kun er 365 

dage om året, og at de sagtens kan udfyldes 

med aktiviteter, uanset om man har 50.000 

eller 200.000 medlemmer. VBJ 

Besparelser betyder fyringer 

25.000 ansatte i den off entlige sektor vil miste 

jobbet, hvis fi nansministerens sparekatalog på 

10 milliarder kroner gennemføres. Heraf vil de 

6000 være pædagoger. Det skriver Politiken.dk 

på baggrund af beregninger fra Socialdemokraterne, 

der kalder planen ’urealistisk’. 

»Det er ikke nogen hemmelighed, at langt 

størstedelen af de off entlige budgetter går til 

lønninger. Så vi har kigget lidt på, hvor mange 

stillinger, Claus Hjort så mener er over fl ødige – 

og det er åbenbart rigtig mange,« siger politisk 

ordfører, Henrik Sass Larsen (S). 

Henning Pedersen, formand for BUPL siger 

til beregningerne, at det er regulære besparelser, 

hvor man går efter at skære udgifterne ned 

til laveste niveau. 

»Det kommer til at betyde nedlæggelse af 

stillinger,« siger han. 

Besparelsen på 2,3 milliarder kroner er den 

næststørste besparelse på et enkelt fagområde. 

Henning Pedersen mener, at der efterhånden 

ikke er andre steder at spare end på antallet af 

medarbejdere. 

»I de seneste år har kommunerne blandt 

andet indskrænket åbningstiderne og indført 

lukkedage i daginstitutionerne,« siger han. 

Ifølge Henning Pedersen vil nedlæggelse af 

stillinger især gå ud over børn med særlige 

behov, for eksempel dem med indlærings- og 

sprogvanskeligheder. VBJ 

FORBUNDET 

FOR PÆDAGOGER 

OG KLUBFOLK 

Blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5000 

(kl. 9-15) 

Telefax: 3546 5039 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

FORRETNINGSUDVALGET 

Formand: 

Henning Pedersen 

Næstformand: 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer: 

Flemming Brøgger Andersen 

Faglige sekretærer: 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

PRESSE- OG 

KOMMUNIKATIONS- 

MEDARBEJDERE: 

Mette Irene Andersen (MIA) 

Nikoline Ridder Christensen (NRC) 

Grith Maria Enemark (GRE) 

Gunhild Hune (GUH) 

Morten Juul (MJU) 

Ledere bliver en mangelvare 

Det er vanskeligt at få off entlige ansatte til at 

søge de lederstillinger, der bliver ledige, når de 

nuværende chefer på skoler, daginstitutioner, 

rådhuse og ældrecentre går på pension. 

37 procent af de kommunale ledere er over 54 

år, og da de i snit går på pension som 62-årige, 

vil der om få år mangle masser af dem. 

»Det bliver en decideret åreladning af erfarne 

ledere i den off entlige sektor. Hvis vi ikke gør 

noget nu, bliver det så stort et problem, at 

kommunerne ikke kan drives,« siger afdelingschef 

Søren Th orup fra Kommunernes Landsforening 

til Politiken. 

Lederansvarlig i BUPL, Lasse Bjerg Jørgensen, 

mener, at det kan blive svært at skaff e 

ledere nok i fremtiden. 

»Omkring halvdelen af de ledere, der arbejder 

lige nu, er 50 år eller derover, så vi får 

et problem inden længe. Derfor skal der også 

gøres noget både fra vores og fra kommunernes 

side,« siger han. 

Ifølge Lasse Bjerg Jørgensen burde man 

skrotte den massive styring af institutionerne, 

så lederne igen fi k friere hænder. 

»Som organisation skal vi kaste os ind i 

diskussionen om, hvad der er meningsfuld styring 

i pædagogisk arbejde, så man som kommende 

leder kan se, at man kan få rum til at 

styre. Kommunerne skal skabe muligheder for 

lederskab og have mere tillid til, at lederne kan 

styre, uden at de skal gøre det på en bestemt 

måde og efter bestemte metoder. Alle de målinger 

og al den dokumentation, som lederne 

i dag skal sende til kommunens forvaltning 

vidner om mistillid til, at lederne kan klare det 

uden de kommunale styringsredskaber. Det 

skal der ændres på,« siger han. VBJ 

Børn&Unge 2010 

Børn&Unge udkommer 35 gange 

i år. Bladet udkommer i følgende 

uger: 

1,2,3,5,6,7,9,10,11,13,15,16,18,19,20,22 

23,24,28,32,33,36,37,38,40,41,42,44, 

45,46,47,48,49 og 50. 

Redaktionen påtager sig intet 

ansvar for manuskripter m.m., 

der indsendes uopfordret. Vi gør 

opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, som trykkes i 

Børn&Unge, lægges på 

boernogunge.dk og derfor 

optræder frit tilgængeligt på 

internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen af Børn&Unge, skal du sende en mail til: levering@bupl.dk 

" 

Især de større drenge i børnehaven elsker at slås. For 

mig er det for eksempel svært at gå ind og tumle og slås. 

Det ligger mere i drengene. 

Leder i Børnehaven Hvepsebo Anne Marie Markussen 

2 BØRN&UNGE | NR. 10 | 26. MARTS 2010 

3 

Foto: Gitte Sofi e Hansen 

18 

10 Foto: 

Jeppe Carlsen 

4 Kommuner hjælper kommuner 

INDHOLD 

Kommunerne arbejder lynhurtigt, når de skal byggesagsbehandle 

sig selv. Lige lovligt hurtigt, mener BUPL. 

6 Vinteren koster dyrt 

Institutioner kan forvente klækkelige ekstraregninger efter 

den lange, kolde vinter. Det rammer børnene. 

8 Nyt fra nettet 

- Ågerpriser for pølse og mælk i København 

- Renoveringer var nødvendige 

9 - Husk at spritte af 

Sundhedsstyrelsen siger, at puslemadrassen bør sprittes af 

efter hvert bleskrift. Men det gør daginstitutionerne ikke, 

viser Børn&Unge's rundspørge. 

Flere nye traditioner 

10 Vi slår en handel af med ilden 

Mens påsken står for døren, holder iranere nytår. 

Børn&Unge var med. 

12 Eid haler ind på påske og jul 

Institutioner med mange tosprogede børn fejrer den 

muslimske fest eid på linje med påske, jul og fastelavn. 

14 Skæg med æg 

Læs, hvorfor vi leger med æg til påske, og få inspiration 

til nye lege. 

15 Mærkedage og højtider 2010 

Se, hvornår de store kulturers højtider ligger i år. 

16 Fagbøger 

18 Juniorpædagoger leger vildt 

I Børnehaven Hvepsebo brænder to teenagedrenge krudt af 

med børnene i vilde lege. Juniorpædagog-ordninger bliver 

både rost til skyerne og kraftigt kritiseret. 

24 Opslagstavlen 

26 Debat 

Om energidrik og forebyggelse. 

27 BUPL mener 

Regeringens forslag om at skære 2,3 milliarder på børnepasningsområdet 

er dybt uansvarligt, skriver forretningsudvalgsmedlem 

Tonny Andersen.

BYGGESAGSBEHANDLING 

Der er lagt op til en ren tilståelsessag, 

når repræsentanter fra 

Holbæk Kommune den 10. maj 

sætter sig på anklagebænken 

i retten i Holbæk. Kommunen 

har off entligt erkendt, at den overtrådte en 

række bestemmelser i byggeloven, da den i 

november 2006 indrettede skovbørnehave i et 

gammelt idyllisk skovfogedhus ved Tølløse. 

Det skete uden byggesagsbehandling og på 

trods af, at lokalerne ikke levede op til kravene 

til plads, loftshøjde, ventilation, akustik og 

brandsikring. 

BUPL Midtsjælland meldte i maj 2007 Holbæk 

Kommune til politiet efter forgæves at have 

henvendt sig til kommunen for at få udbedret 

manglerne i skovbørnehaven Lærkereden. 

Men nu er den gal igen. Samme sted, lignende 

problemer. 

Kort efter politianmeldelsen fi k kommunen 

opstillet en pavillon ved Lærkereden. Den huse- 

de børnene midlertidigt, mens håndværkere var 

i gang med at renovere skovfogedhusets lade- 

bygning til daginstitution med grupperum, 

garderobe og toiletter. 

Ved at indrette personalefaciliteter og placere 

en del af børnegarderoberne i selve skovfogedhuset 

skulle ombygningen kunne rumme en 

institution med over 40 børn. 

PLADS TIL HALVDELEN. Sidste efterår kunne 

børn og pædagoger fl ytte fra pavillonen ind i 

deres nyistandsatte skovbørnehave. Men efter 

ombygningen er der problemer med lofthøjden, 

og der er kun plads til godt halvdelen af de 41 

børn, som er indskrevet – hvis reglerne skal 

overholdes. 

Det fortæller Claus Clemmensen fra BUPL 

Midtsjælland. Denne gang har han ind klaget 

Holbæk Kommune til Statsforvaltningen Sjæl- 

land for overtrædelse af byggeloven og byg- 

ningsreglementet. 

»I den ene børnegarderobe er der ikke mere 

end 2,17 meter til loftet og kun 2 meter under 

For tre år siden meldte BUPL Holbæk 

Kommune til politiet for at overtræde 

byggeloven, da den indrettede et gammelt 

skovfogedhus til skovbørnehave. 

Nu er den gal igen. Samme sted. 

Af Peter Bøgsted, b&u@bupl.dk / illustration: Larsen Et Rasmussen 

Der er lavt til loftet i Lærkereden 

en lang bærende bjælke gennem hele rummet, 

mens kravet i bygningsreglementet er 2,5 meter. 

Størstedelen af grupperummet på tagetagen har 

en loftshøjde på under 2,10 meter, fordi der er 

skråvægge helt ned til gulvet. Og det fremgår 

ikke af byggeansøgning, byggetilladelse og 

ibrugtagningstilladelse, at der er givet dispen- 

sation med hensyn til loftshøjde eller gulvareal 

pr. barn. Desuden er der ifølge kommunens eget 

notat fra brandtilsynet problemer med brand- 

beklædning, branddøre og adskillelser,« siger 

Claus Clemmensen. 

Han fi nder det påfaldende, at kommunen, ef- 

ter byggelovsklagen var indgivet, har søgt sig selv 

om dispensation for loftshøjden i børnegarderoben. 

Og bevilget den lynhurtigt. 

»Det fremgår ingen steder, at byggemyndigheden 

har kontaktet særlig sagkyndige, eksempelvis 

Arbejdstilsynet, før dispensationen. Vi 

kan også konstatere, at sikkerhedsgruppen på 

arbejdsstedet ikke er blevet spurgt, som arbejdsmiljøloven 

foreskriver, siger Claus Clemmensen.« 

Ved udregning af det reelle ar- 

bejdsareal på tagetagen er Holbæk 

Kommunes Byggesagsafdeling lan- 

det på samme facit som BUPL og kan 

derfor kun give tilladelse til, at der 

er 23 børn i Lærkereden. 

Alligevel er der indskrevet 41 

børn. 

Hvis der søges om dispensation 

om fl ere børn, vil Arbejdstil synet 

og BUPL blive hørt, inden der træf- 

fes en afgørelse, fastslår byggesagsafdelingen 

i et notat den 15. 

januar. 

UDEN SYN. Claus Clemmensen 

mener, at en stor del af den nuvæ- 

rende misere omkring Lærkereden 

skyldes kommunens mangelfulde 

byggesagsbehandling i sommeren 

2008, og at bygningsmyndigheden 

i efteråret 2009 gav tilladelse til at 

tage den renoverede institution i 

brug uden at syne byggeriet, men 

blot med påskriften: 'Der er ikke 

foretaget færdigsyn, og bygnings- 

myndigheden anser byggeriet for 

opført i overenstemmelse med byg- 


5 

getilladelsen'. 

»Byggetilladelsen blev hastet 

igennem på 14 dage midt i sommer- 

ferien. Dengang skulle man have 

gjort opmærksom på, at der kunne 

blive tale om dispensationer, eller 

senest i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen. 

Nu står kommunen 

så her med en række uløste 

problemer efter at have brugt over 

syv millioner på projektet. Det lægger 

et stort pres på alle. Forløbet 

viser med al tydelighed, hvor problematisk 

det er, at kommunerne 

byggesagsbehandler sig selv og 

skal være myndighed over for sig 

selv. Det giver virkelig problemer 

omkring habiliteten,« siger Claus 

Clemmensen. 

Aff ødt af BUPL’s klage til Statsfor- 

valtningen har kommunens byg- 

ningsmyndighed lavet en grundig 

gennemgang af institutionen for 

at sikre, at den lever op til bestemmelserne 

i bygningsreglement og 

arbejdsmiljøloven. 

En gennemgang, som altså har 

resulteret i, at kommunen har givet 

sig selv dispensation for loftshøjden 

i børnegarderoden, og at institutionen 

huser dobbelt så mange børn, 

som den er godkendt til. 

Direktør i Holbæk Kommune, Lisbeth 

Moltzen, erkender problemet. 

»Efter henvendelsen fra BUPL 

har vi stoppet al indskrivning i 

Lærkereden. Vi ser nu på, om der 

kan skaff es mere plads i selve skov- 

fogedhuset. Noget af problemt løser 

sig til sommer, men det nytter ikke, 

at vi står og mangler 18 pladser, så 

noget skal der ske hurtigst muligt,« 

siger hun. 

MAN KAN UNDRE SIG. Med den 

verserende sag i baghovedet kan 

man undre sig over, at hverken 

kommunens miljø- og teknikafdeling, 

som er bygningsmyndighed, 

afdelingen for jura og og 

ejendomme, som ejer Lærkereden, 

eller Karsten Rønnows Tegnestue, 

der har stået for udførelse af renoveringen, 

under byggesagsbehandlingen 

i 2008 har gjort opmærksom 

på, at det kunne blive nødvendigt 

med dispensation. Man kan også 

undre sig over, at sagsbehandlingen 

blot tog 14 dage, når kommunen 

i sin servicekvalitet angiver 

en behandlingstid på op til 16 uger, 

og at byggemyndigheden sagde god 

for ibrugtagning uden at syne byggeriet. 

Til det siger Bo Runge-Dalager, 

som er afdelingsleder i Miljø og 

Teknik: 

»Jeg kan ikke uddybe forløbet 

omkring byggesagsbehandlingen 

og byggetilladelser i sommeren 

2008, men bare sige, at ingen af 

instanserne var opmærksomme 

på eventuelle dispensationer. Med 

hensyn til ibrugtagningstilladelsen 

så laver vi nogle gange syn, 

andre gange ikke. I dette tilfælde 

har vi ikke skønnet det nødvendigt. 

Set i bakspejlet kunne vi nok 

have gjort det bedre. Vi gennemgår 

nu sagen igen, ser på procedurer, 

og om noget skal gøres anderledes 

fremover. 

Kommuner skal 

ses over skulderen 

En uafh ængig instans skal overvåge 

kommuner, når de behandler egne bygge - 

sager, mener BUPL. 

Af Peter Bøgsted, b&u@bupl.dk 

Holbæk igen, igen. Noget tyder på, at den nordvestsjællandske 

kommune hører til de slemme i klassen, når 

læreren vender ryggen til. 

Men Holbæk er langt fra den eneste kommune, som omgår dispensationer, 

regler og paragraff er lemfældigt, når de behandler 

deres egne byggesager. I efteråret kunne Børn&Unge fortælle om 

tre sager fra Svendborg Kommune, hvor Statsforvaltningen gav 

BUPL ret i, at kommunen skulle lave nye byggesagsbehandlinger 

i forbindelse med merindskrivning af børn og dispensationer fra 

krav rumhøjde, ventilation, gulvareal m.m. 

Halvdelen af BUPL’s fagforeninger har for tiden byggesager 

kørende eller sager på vej, viser en rundspørge, der er lavet af 

arbejdsmiljøkunsulent Per Baunsgaard fra BUPL. 

Men BUPL er træt af at være vagthund over for kommunerne. 

Medlem af forretningsudvalget Lis Pedersen mener, det er på tide, 

at kommunerne bliver kigget over skulderen i deres egne sager. 

»Man bør se på, om en anden uafh ængig instans skal kontrollere 

kommunerne, når de behandler deres egne byggesager. Problemet 

er, at kommunerne tror, de kan spare penge ved at lave overspring, 

men det viser sig at komme til at koste i den anden ende, både 

økonomisk og for de børn og pædagoger, som skal opholde sig i 

lokaler, der ikke lever op til arbejdsmiljøkravene. Det er Holbæk 

et godt eksempel på,« siger Lis Pedersen. 

Sagerne fra Svendborg har fået Th omas Jensen (S), medlem af 

Folketingets Boligudvalg, til at stille følgende spørgsmål til øko- 

nomi- og ehvervsminister Brian Mikkelsen: 

’Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at 

kommunerne ved merindskrivninger i blandt andet daginstitu- 

tioner, ikke giver dispensation til egne institutioner, der ser bort 

fra bygningsreglementet og arbejdsmiljølovgivningen, som det er 

beskrevet i BUPL’s medlemsblad Børn&Unge nummer 31, 2009?’. 

Ved redaktionens slutning stod det endnu ikke klart, hvornår 

Brian Mikkelsen svarer på spørgsmålet.

ØKONOMI 

KOLD VINTER KOSTER BØRNENE LEGETØJ 

Huer, fl yverdragter og vanter 

har været fast udstyr på legepladserne 

hele vinteren, hvor 

der er blevet kælket og bygget 

snehuler. Januar var den koldeste 

måned i 23 år, og februar gjorde det ikke 

meget bedre. Nu har foråret fået overtaget, men 

minusgraderne er ikke færdige med at spille 

en rolle. 

Danske institutioner har brugt 20 procent fl ere penge til varme 

en gennemsnitlig institution på 

i årets to første måneder end normalt. Pengene skal tages fra 

institutionernes drift, så der bliver råd til mindre legetøj i år. 

500 kvadratmeter omkring 37.000 

kroner på et år til varme, hvis den 

har fj ernvarme, som er den billig- 

Weekendpension 

ste energiform. 

– for dig der vil spare mere op 

Af Mikkel Kamp b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Det var sjovt i sneen, men 

måske er det ikke så sjovt 

til sommer, når varmeregningen 

kommer. 

Konsekvensen kommer i maj og juni, når 

varmeregningerne lander i postkassen. 

Institutionerne har nemlig brugt omkring 

20 procent fl ere penge på varme end normalt, 

siden sneen og kulden lagde sig over landet 16. 

december sidste år. 

Det viser beregninger fra Dansk Fjernvarme. 

Pengene til den ekstra varme skal tages fra 

institutionernes driftskonto og kunne dermed 

have været brugt til noget andet og sjovere, siger 

Svend Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver 

og Fritidshjem. 

»Mange ledere bliver overraskede over det. 

De ved godt, at der kommer en regning, men 

kender ikke størrelsen. De indbetaler acontobeløb 

hver måned og har så i øvrigt travlt med 

at passe børn,« siger han. 

Ifølge Frie Børnehaver og Fritidshjem bruger 

Omregner man tallet, så det 

gælder alle daginstitutioner i 

landet, har kulden taget mindst 

otte millioner kroner, der ellers 

kunne være brugt på legetøj og 

ture til børnene. 

Reelt er tallet sandsynligvis 

højere, da institutioner betaler 

langt mere for varmen, hvis de bruger 

gas, olie eller ligger langt fra 

byen, hvor fj ernvarmen er billigst. 

Af samme grund er der også stor 

forskel på, hvor meget den enkelte 

institution vil mærke den ekstra 

udgift. 

VÆLTER IKKE BUDGETTET. Da 

ekstraregningen for fj ernvarme 

tidligst kommer i maj, har insti- 

tutioner eller kommuner endnu 

ikke et fuldstændigt overblik over 

forbruget. Århus Kommune kan 

kun oplyse, at institutionernes 

forbrug i december 2009 var 13 pro- 

cent højere end året før. Da kulden 

først satte ind midt i måneden, må 

man formode, at forbruget har 

været væsentligt højere i januar 

og februar, hvor frosten var meget 


7 

insisterende. 

Nordjylland var, ifølge Danmarks 

Meteorologiske Institut 

(DMI) den del af Danmark, som 

blev hårdest ramt af sne og kulde. 

Derfor brugte institutionerne i 

Aalborg også 23 procent mere på 

at holde børn og pædagoger varme, 

end de plejer i januar og februar, 

oplyser energirådgiver Christian 

Byrjalsen, Aalborg Kommune. 

Han har netop besøgt Idrætsbørnehaven 

Vadum, fordi leder 

Dorthe Augustasen konstaterede, 

at varmeforbruget var højere, end 

det plejer at være i vintermånederne. 

»Vi holder en passende temperatur 

i institutionen, så det er rart at 

være her for både børn og voksne. 

Samtidig er vi opmærksomme på 

forbruget og lader for eksempel 

ikke radiatoren stå tændt, mens 

vi åbner vinduet. Men vi brugte 

mere, end vi plejede. Jeg kontaktede 

forvaltningen for at være 

sikker på, at der ikke var noget 

galt,« fortæller lederen. 

Det var der ikke. Årsagen til merforbruget 

var kulden, og over de to 

måneder kostede det institutionen 

omkring 1.400 kroner mere, end 

det plejer. Dertil kommer en ekstra 

udgift, fordi varmen – samtidig 

med at kulden satte ind – er blevet 

dyrere i Aalborg. 

»Det betyder, at vores budget 

ikke hænger sammen, så de penge 

skal vi fi nde et andet sted. Om- 

vendt er det ikke urimeligt. For- 

rige år fi k vi penge tilbage,« siger 

Dorthe Augustasen og tilføjer, at 

beløbet ikke vælter budgettet 

SKABER ANSVARLIGHED. Direk- 

tør Svend Erik Christiansen fra 

Frie Børnehaver og Fritidshjem 

mener ikke, at udgifterne til opvarmning 

skal lægges uden for 

institutionernes driftsbudgetter. 

Hvis regningen blev placeret hos 

forvaltningen, ville institutionen 

ellers være økonomisk uafh ængig 

af vind og vejr. 

»Det er fi nt, at renovation, el og 

varme ligger i driftsbudgetterne. 

Det skal animere til at bruge mindre 

varme og strøm, hvilket er godt 

for miljøet. Man kan tvivle på, om 

lederne ville gå lige så meget op i 

at spare, hvis forvaltningen betalte 

varmeregningen,« siger han. 

Han efterlyser dog en ændring 

hos kommunerne. 

»Hvis en almindelig husholdning 

får et overskud, har de fl este 

mulighed for at overføre det til 

året efter. I mange kommuner 

inddrager forvaltningen pengene, 

hvis institutionen har overskud. 

Det ville være bedre, hvis de lod 

institutionernes budgetter løbe 

over fl ere år, så de kunne gemme 

et eventuelt overskud til at dække et 

underskud året efter,« siger Svend 

Erik Christiansen. 

Læs mere på weekendpension.dk 

eller ring 70 11 20 11 

Meritpædagog 

Bliv pædagog, mens du 

arbejder 

Informationsmøde 

Torsdag den 8. april kl. 18-20 

Vi er et uddannelsessted, der vægter 

faglighed, fællesskab og personlige kontakter 

Pædagoguddannelsen København 

Strandvejen 93 


T 4189 8700 

paedkbh.ucc.dk 

NYE TASKER 

www.bupl.dk/butikken

NYT FRA NETTET 

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk 

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. 

Ågerpriser for mælk og pølse 

Københavnske institutioner 

har været 

tvunget til at betale 

ågerpriser for mad, 

men ingen ville lytte 

til deres klager. Først 

da pressen fi k nys 

om sagen, skete der 

noget. 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

Renoveringer var nødvendige 

De seneste ni år har 

kommunerne brugt 

færre penge på at 

renovere og bygge 

nyt, end de budgetterede 

med. Men de har 

brugt fl ere penge på 

daginstitutioner. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk 

8 

BØRN&UNGE | NR. 10 | 26. MARTS 2010 

De københavnske daginstitutioner kunne lige så 

godt købe ind i 7eleven eller i den lokale døgner. 

En central indkøbsordning har nemlig tvunget kommunens 

institutioner til at betale ågerpriser for helt 

almindelige dagligvarer. 

11 kroner for en liter økologisk letmælk, 78 kroner 

for tre kilo pastaskruer og 56 kroner for 15 æg. Det har 

det kostet københavnske børnehaver og vuggestuer 

at købe ind gennem kommunens centrale indkøbsordning, 

’Koncernservice’. 

Det er nyhedsbureauet Newspaq, som har dokumenteret 

vanvidspriserne med en række fakturaer 

fra daginstitutioner. 

Leder af den integrerede institution Drivhuset i 

Vanløse, Pia Boesgaard, må spinke og spare på andre 

områder for at få råd til maden. 

»Vores årlige bondegårdstur har vi droppet, vi lukker 

klokken 16 om fredagen, og vi har ikke længere kort 

til Zoologisk Have. Vi har ikke mere råd til at tage på 

tur med børnene,« siger Pia Boesgaard til Børn&Unge. 

Drivhuset tæller i alt 102 børnehave- og vuggestuebørn, 

og madbudgettet er på 325.000 kroner årligt. Pia 

Boesgaard kunne bruge det halve, hvis hun i stedet 

kunne købe ind til de priser, man fi nder i Netto og 

Fakta. 

»Men vi er tvunget til at bruge ordningen og har 

heller ikke tid til at købe ind. Men det er jo det glade 

På ni år har kommunerne brugt 12 milliarder mindre 

på vedligeholdelse, nybyggeri og anlæg, end 

de selv har budgetteret med. Det viser en analyse af 

de kommunale budgetter og regnskaber, som Dansk 

Byggeri har foretaget. Det er især skolerne, der ikke er 

blevet renoveret så meget som ventet, mens kommunerne 

har brugt 580 millioner mere på at vedligeholde 

daginstitutioner, end de havde budgetteret med. 

Det betyder dog ikke, at bygningerne er i perfekt 

stand, vurderer konsulent Andreas Fernstrøm fra 

Dansk Byggeri, der står bag analysen. 

»Man kan frygte, at kommunerne tidligere har 

nedprioriteret renoveringen af daginstitutionerne, 

og at man derfor ser fl ere og fl ere feberredninger for 

vanvid at betale to kroner for en skive rugbrød,« siger 

daginstitutionslederen. 

Københavns Kommune kunne sidste år have sat 

en stopper for de dyre leverancer af mælk og andre 

dagligvarer. I november 2009 blev det for meget for 

leder af den integrerede institution Stjerneskuddet 

i Vanløse, Karen Hedelund. Ifølge Nyhedsbureauet 

Newspaq spurgte hun i en e-mail Koncernservice, 

hvordan hun skal få budgettet til at holde, når hun 

skal betale 11 kroner for en liter mælk, som hun kan 

købe for 6,95 kroner i Netto. Også leder af Drivhuset, 

Pia Boesgaard, har gentagne gange rettet henvendelse 

til kommunen om de tårnhøje priser. 

»Jeg har igen og igen henvendt mig til kommunen 

med min undren over indkøbsordningen, som jo var 

tænkt prisbesparende, men aldeles ikke er det. Men 

først når medierne tager fat i sagen, sker der noget,« 

siger hun til Børn&Unge. 

I et svar på Karen Hedelunds e-mail erkendte Koncernservice 

problemet, dokumenterer Newspaq. 

»Jeg er bange for, at du har fuldkommen ret. Priserne 

er horrible, og jeg kan ikke gøre noget ved det,« 

svarede en embedsmand i Koncernservice i november. 

Men der kunne gøres noget, lød meldingen. Onsdag 

den 10. marts gjorde Nyhedsbureauet Newspaq 

opmærksom på de horrible priser. Dagen efter blev 

den dyre leverandør fyret. 

 

Følg med i sagen på 

www.boernogunge.dk 

at få bygningerne op på en acceptabel standard,« siger 

han. Konsulenten understreger, at han ikke kender 

den præcise baggrund for, hvorfor kommunerne har 

prioriteret, som de har. 

Andreas Fernstrøm kommer dog med endnu et bud 

på, hvorfor der er brugt fl ere penge på daginstitu- 

tioner. 

»Der blev brugt 350 millioner mindre på anlæg af nye 

institutioner, end kommunerne budgetterede med, 

og der er meget fl ydende grænser mellem renovering 

og anlæg. Det kan sagtens være, fordi man har taget 

pengene, der måske skulle gå til et nyt tag, og i stedet 

har brugt dem på at udskifte udslidte vinduer,« 

siger han. 

HYGIEJNE 

Husk lige spritten 

Puslemadrassen 

skal sprittes af efter 

hvert bleskrift. 

Det anbefaler Sundhedsstyrelsen. 

Men 

daginstitutionerne 

har ikke taget anbefalingen 

til sig, viser 

Børn&Unge’s rundspørge. 

Og gør de det, 

kommer Arbejdstilsynet 

efter dem med 

påbud. 

Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk 

kr. 795.00 

Snot, lort, tis, bræk og andre bakteriebefængte 

efterladenskaber på puslebordet kan ikke bare 

vaskes væk med vand og sæbe. Der skal skrappere midler 

til, mener Sundhedsstyrelsen, nemlig hospitalssprit. 

Men en rundspørge foretaget af Børn&Unge i 10 

vugge stuer og fem kommuner viser, at daginstitutionerne 

endnu ikke taget rådet til sig. 

Sundhedsstyrelsen har ellers siden 2008 anbefalet 

pædagoger at afspritte puslemadrassen med 70-85 % 

denatureret ethanol - også kaldet hospitalssprit - efter 

hvert bleskift. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens udgivelse 

”Hygiejne i daginstitutioner”. 

En vuggestueleder i Århus har aldrig mødt det skærpede 

hygiejnekrav før. Og i Københavns Kommune er 

det først i uge ni i år, at samtlige vuggestuer og børnehaver 

har fået besked på at desinfi cere puslemadrassen 

med sprit efter hvert bleskrift. 

Men pædagogerne i kommunen er ikke trygge. 

Jeannette Jensen er afdelingsleder og sikkerhedsrepræsentant 

i Vuggestuen F/S Rosa på Amager, og 

hun husker, at sprit først i 90’erne blev bandlyst både 

på grund af brandfare og sundhedsfare. Derfor undrer 

det hende, at det næsekradsende desinfektionsmiddel 

kr. 1.195.00 

Med termorum 

Ideel til indkøb, picnic og daginstitutionernes udflugter med 

regntøj, madpakker m.m. Rummelig, praktisk, ergonomisk og holdbar. 

www.trolleys.dk - info@trolleys.dk - Sandby 16 - DK 4520 Svinninge - Tlf.: +45 2296 9604 

nu er tilbage, og hun har søgt rådgivning hos Arbejdstilsynet. 

Her fi k hun beskeden, at når der arbejdes med 

sprit, skal der være udsugende udluftning. 

»Vi har da lovpligtig ventilation i institutionen, men 

ved puslepladsen har vi kun et ovenlysvindue, som 

ikke kan åbnes, hvis det regner, og vi kan heller ikke 

skabe gennemtræk i rummet,« siger hun. 

Vuggestuen står derfor til et påbud, hvis Arbejdstilsynet 

kommer forbi. 

»Vi kan jo prøve at fi nde en erstatning til sprit, men 

normalt følger vi anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen 

og kommunen. Men gør vi, som de nu siger, så kan 

Arbejdstilsynet bagefter komme og give os et påbud 

for at arbejde i spritdampe. Det giver ikke mening,« 

siger Jeannette Jensen. 

Lis Pedersen fra BUPL’s forretningsudvalg tror ikke, 

at Vuggestuen F/S Rosa er ene om det problem. 

»Vuggestuers puslerum er ofte placeret inde midt i 

bygningen, og for de fl estes vedkommende vil det være 

nødvendigt at bygge om, hvis både hygiejnekravene 

og pædagogernes arbejdsmiljø her skal tilgodeses,« 

siger hun og minder om at arbejdsmiljøet er et fælles 

ansvar for leder og arbejdsgiver. 

kr. 1.595.00 

Med termorum 

9

TRADITIONER 

Vi slår en 

handel 

ilden 

med 

af 

'Haji Firooz' er en slags nisse, der bringer glæde, fest og gaver til børnene på glødende onsdag. 

'Bålhop' er en ældgammel 

persisk tradition på natten 

til den den sidste onsdag i 

det iranske kalenderår. 

Børn, der tilhører den persiske 

minoritet i Danmark, er 

ikke i centrum, når institutionerne 

fejrer højtider. Mens 

påsken står for døren, holder 

iranere nytår. 

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen 

Tre små bål lyser op i mørket. Bag 

dem står alle børnene i en kø. Så 

springer de. Hop, hop, hop, hen 

over fl ammerne. De mindste bli- 

ver båret over på armen af deres 

far eller mor. Nogle af de største kaster sig så 

ivrigt over bålet, at de rammer de brændende 

trækævler, så gnisterne springer om benene 

på dem. 

Det er ’glødende onsdag’, den sidste onsdag 

i det iranske kalenderår, der bliver fejret 

i Verdens KulturCentret på Nørrebro i København. 

Arrangementet er for børn og deres 

familier og en del af en iransk kulturuge op 

til det iranske nytår, der i år bliver fejret den 

20. marts. Den persiske kalender er baseret på 

observationer og ikke på regler. Et nyt år starter 

derfor ved forårsjævndøgn, som er fastsat 

ved præcise astronomiske observationer fra 

Teheran. 

Shahram Beyk står ved bålet med sin kone, 

som har deres lille datter på armen. Han fortæller, 

at det er en gammel iransk tradition at 

springe over bålet natten til den sidste onsdag 

på året. Man synger en lille sang, når man hopper 

over bålet. ’ Zardieh man az tu, sorkhie tu 

az man’. Det betyder noget i retning af ’mit 

gule til dig, dit røde til mig’. 

»Den gule farve indikerer vinterens bleghed 

og sygdomme, den røde farve symboliserer blodets 

brusen og en friskhed, ligesom når du har 

friske røde kinder,« siger han. 

»Man laver en handel med ilden, når man 

hopper over. Man giver sit gule væk og får det 

røde igen.« 

Fejringen af glødende onsdag og nytår betyder 

meget for Shahram Beyk, også efter 22 

år i Danmark. 

»Det er en del af kulturen, uden den er man 

jo fortabt. Lige meget hvor man bor i verden, 

må man prøve at bringe sin kultur videre,« 

siger han. 

En mand klædt i rødt fra top til tå går, eller 

nærmest danser, rundt mellem børnene, mens 

han synger på persisk. Han har en tamburin i 

den ene hånd, og med den anden knipser han 

rytmen med fi ngrene. Han er ’Haji Firooz’, en 

iransk nisse, der kommer med feststemning 

på glødende onsdag. 

»Han synger om at bringe glæde og hygge,« 

forklarer Shahram Beyk. 

»Når han knipser med fi ngrene, symboliserer 

det, at han bringer glæde og fest til alle iranere.« 

Festen trækker ind i VerdensKulturCentrets 

festsal. Der er tæt pakket med børn og voksne, 

og snakken går på persisk og dansk. Der bliver 

serveret den traditionelle iranske suppe med 

spinat, linser, kikærter og nudler. Haji Firooz 

træder op på scenen bagerst i lokalet og begynder 

at synge. Han synger og knipser, og børnene 

svarer igen med den samme sang fra salen og 

knipser op til ham. 

En anden person klædt helt i hvidt og med et 

stort hvidt kunstigt skæg træder op på scenen. 

Det er Amoo Nourooz, som kommer med gaver 

til børnene på glødende onsdag. Alle børnene 

fl okkes omkring ham, da han og Haji Firooz 

deler tusser, sjippetove og lommelygter ud. 

Leily på syv år har fået en pose med gule og 

grønne chokoladeæg af Haji Firooz. 

»Jeg ved ikke, hvorfor jeg fi k påskeæg. Det er 

vel tilfældigt,« siger hun. 

Men helt tilfældigt er det måske ikke. Ægget 

har en symbolsk betydning i fejringen af 

det iranske nytår, fortæller Leilys mor Minoo 

Kohan. 

»Ægget er et symbol på forår og liv. Vi maler 

dem på alle mulige måder op til nytår,« siger 

hun. 

FEST UDEN RELIGION. Det betyder meget for 

Leily og hendes familie at fejre glødende onsdag 

og nourooz, det iranske nytår, fortæller Leilys 

far, Vahid Vahedi. Han kom til Danmark som 

fl ygtning fra Iran i 1986. 

»Vi fejrer det hvert år derhjemme eller med 

venner som nu. Det er en god tradition, som vi 

gerne vil give videre til vores børn,« siger han. 

Nytåret er ikke en religiøs fest, men en ældgammel 

tradition, der eksisterede lang tid før, 

islam kom til Iran. Derfor bliver det fejret af 

alle iranere på tværs af forskellige religiøse 

tilhørsforhold. 

Det er også en af grundene til, at fejringen af 

nourooz betyder meget for iranere, der er bosat 

i Danmark, fortæller Vahid Vahedi. 

»De er jo netop fl ygtet fra det religiøse styre, 

så de er meget sjældent religiøse muslimer,« 


11 

siger han. 

Musikken bliver skruet op. Nu er scenen fuld 

af kvinder og børn, der danser til tonerne af 

den traditionelle iranske musik. Flere og fl ere 

kommer til, især grupper af unge begynder at 

strømme ind i salen. 

Det traditionelle program er overstået, men 

festen er slet ikke slut endnu.

TRADITIONER 

Eid haler ind på påske og jul 

Der bliver ikke bare ønsket ’glædelig 

jul’ og danset om juletræet i 

de danske daginstitutioner. Der 

bliver også danset mavedans og 

ønsket ’eid mubarak’, når muslimer 

fejrer ramadanens afslutning. 

Seks ud af ti institutioner med mange fl erkulturelle 

børn fejrer både de danske højtider 

og højtider fra andre kulturer. Det viser en 

rundringning til børnehaver og integrerede 

institutioner i de fi re største byer i Danmark, 

som Børn&Unge har foretaget. 

Særligt eid-festen, der markerer afslutningen 

på den muslimske fastemåned, ramadanen, 

har vundet indtog som fast tradition i institutionerne. 

Den integrerede institution Cismofytten i 

København har valgt at fejre eid. Det gør de 

for ikke at overse en tradition, som er vigtig 

for mange af de tosprogede børn, som udgør 

cirka halvdelen af institutionens børnegruppe. 

»Nogle af de tosprogede børn i børnehaven 

kommer i nationaldragter og holder modeshow. 

Forældrene har deres egen mad med, som bliver 

serveret ligesom en buff et, hvor alle kan 

komme og smage,« fortæller afdelingsleder 

Morten Knudsen. 

LIGEVÆRDIGHED OG RESPEKT. For en del 

år siden begyndte Børnehuset Verdenshuset i 

Odense også at holde eid-fest ud over de traditio- 

nelle danske højtider. Det sker på institutionens 

eget initiativ, men de muslimske forældre er 

glade og taknemmelige for, at deres højtid også 

bliver fejret. 

»De sætter stor pris på, at vi som dansk institution 

også vil fejre deres traditioner,« siger 

Inge Lock, der er daglig leder af Børnehuset 

Verdenshuset, som har circa 70 procent tosprogede 

børn. 

Det er ikke kun på grund af de muslimske 

børn, at institutionen har valgt at fejre eid. 

»Vi synes, at de danske børn også skal lære 

om muslimernes festdag. Vi fortæller, hvorfor 

vi fejrer det, og det giver jo også en viden til de 

danske børn om noget, der er vigtigt for deres 

kammerater,« siger Inge Lock. 

I Børnehuset Atlantis i Odense fejrer de også 

muslimske højtider som eid, når ramadanen 

slutter, og pilgrimsfest. 

»Det betyder, at børnene føler en ligeværdighed. 

At deres kultur er lige så god som den 

danske kultur. De får lettere ved at integrere 

sig, fordi de føler sig respekteret,« mener Zahra 

Dashti, der er daglig leder af institutionen, som 

har 98 procent tosprogede børn. 

EKSPERT OVERRASKET. At over halvdelen af 

institutionerne i Børn&Unges rundringning 

har taget traditioner fra fl ere kulturer til sig, 

overrasker Eva Gulløv, lektor ved institut for 

pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Uni- 

versitetsskole, Aarhus Universitet. 

»Det forbløff er mig faktisk,« siger hun. 

»Mit indtryk, når jeg har været rundt, er nem- 

lig, at der er meget fokus på, at det danske skal 

prioriteres.« 

Eva Gulløv er positiv over for, at institutionerne 

også prioriterer andre højtider end de 

danske. 

»Man udtrykker en anerkendelse og en interesse, 

som er en vigtig del af det pædagogiske 

arbejde. Det synes jeg er positivt,« siger hun. 

Minoritetsbørnene føler på den måde, at det, 

Institutioner med mange tosprogede 

børn fejrer den muslimske fest eid 

som fast tradition på linje med påske, 

jul og fastelavn. 

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / 

de har med i deres kulturelle bagage, også bliver 

hørt og set i institutionen. Men også de danske 

børn får noget ud af at blive præsenteret for 

andre traditioner, mener hun. 

»Alle børn har godt af hele tiden at få rykket 

grænserne for det kendte. Det er selvfølgelig 

mere relevant, hvis det ikke er noget abstrakt, 

man skal forholde sige til, men at det faktisk 

er noget, som børnenes legekammerater også 

har et forhold til. Så det er da bare sundt, at de 

danske børn også får udvidet deres horisont,« 

siger Eva Gulløv. 

KHADER SIGER OKAY. Et fl ertal i Folketinget 

ønsker en kortlægning af religiøse særhensyn i 

off entlige institutioner. Ideen til undersøgelsen 

var tidligere socialminister Karen Jespersens (V) 

på baggrund af det forældremøde på Holbergskolen 

i København, hvor kun mødre var inviteret. 

Integrationsordfører for Det Konservative 

Folkeparti Naser Khader bakker op om ideen, 

men han ser ikke noget problem i, at institutioner 

med mange minoritetsbørn fejrer eid. 

»Jeg synes godt, man kan tage hensyn, så 

længe det ikke går ud over grundlæggende 

værdier,« siger han. 

»Hvis man beslutter sig for at fejre eid, og det 

ikke generer nogen, kan jeg ikke se, at der er 

noget galt i det. I de institutioner, hvor der er 

mange muslimer, er det fi nt, men hvis der kun 

var én, ville det være en helt anden situation. 

Men børnene elsker jo fester, så en ekstra fest 

ville jeg ikke sige nej til,« siger han. 

Naser Khader er enig med Eva Gulløv i, at børn 

har godt af at få udvidet deres kulturelle horisont. 

Det kan en fejring af forskellige kulturelle 

og religiøse højtider bidrage til, mener han. 

»Jeg ved ikke, om det vil bidrage 

til integrationen, men det vil bidrage 

til et kendskab til hinandens 

kulturelle baggrund og en 

viden om, at nogle gør tingene 

på en anden måde, end man selv 

plejer. Det er godt for børnene at 

lære om andre kulturer,« siger Naser 

Khader. 

DANSKE HØJTIDER VIGTIGE. Alle 

de institutioner, som Børn&Unge 

har talt med, svarede ’ja’ til, at 

de gør sig særlige overvejelser om 

fejring af højtider i institutionen. 

De danske højtider er også vigtige 

i integrationen af minoritetsbørn. 

»Vi lægger meget vægt på højti- 

derne,« siger Inge Lock, daglig leder 

i Børnehuset Verdenshuset. 

»Det er vigtigt, at vi fejrer de 

danske højtider, for vi er en dansk 

institution. I forhold til vores to- 

sprogede børn er det meget vigtigt 

at fejre højtiderne, så de får 

et kendskab til vores danske højtider. 

Når de skal i skole, er det helt 

kendt for dem, hvad påske, jul og 

fastelavn er.« 

Daglig leder af Børnehuset 

Atlantis Zahra Dashti, der selv er 

tosproget, er enig i, at det har stor 

betydning at fejre de danske traditioner, 

selvom næsten alle børnene 

i hendes institution har en anden 

kulturel baggrund. 

»Det giver en sikkerhed og en 

viden, som betyder, at børnene 

bliver en del af et fællesskab omkring 

noget. Når børnene skal 

omgås andre mennesker i fremtiden, 

ved de noget om de danske 

traditioner og kulturen. Det giver 

selvsikkerhed. Så er det jo også forbundet 

med hygge, fest og glæde. 

De følelser får de med, når de bliver 

aktivt inddraget i traditionerne,« 

siger hun. 

RELIGIONEN NEDTONET. Mange 

af institutionerne lægger vægt på, 

at religionen ikke er i fokus, når de 

fejrer forskellige højtider. Det frem- 

hæver de også som en af grundene 

til, at de ikke oplever konfl ikter med 

forældre med en anden kulturel og 

religiøs baggrund i forbindelse med 

fejring af de danske højtider. 

Men den integrerede institution 

Cismofytten i København havde 

konfl ikter med nogle forældre op 

til jul. Det er især forældrene til de 

tosprogede børn, der ikke ønsker, 

at deres børn deltager i aktiviteter i 

julemåneden, fortæller afdelings- 

leder Morten Knudsen. 

»Der har været tosprogede for- 

ældre, som ikke ønskede, at deres 

børn skulle gå med i luciaop toget. 

De syntes, det symboliserede noget, 

som de ikke stod inde for,« siger 

han. 

Det gav anledning til, at pædagogerne 

tog en snak med forældrene 

om, hvad institutionen 

lægger vægt på i forbindelse med 

højtider. 

»Vi fejrer jo ikke Kristi fødsel og 

alt det. Vi går op i, at det er jul med 

nisser og gaver,« siger han. 

Det har betydet, at de fl este børn 

nu gerne må deltage i de forskellige 

aktiviteter op til jul. 

»De fl este syntes så, at det var 

i orden. Men der er stadig nogle 

enkelte, som ikke må være med,« 

siger Morten Knudsen. 

DEN MUSLIMSKE JUL 

Eid ul-Fitr er den islamiske fest, der 

markerer afslutningen på fastemåneden 

ramadan. Eid ul-Fitr falder i år 10. 

september. 

Den ligger på første dag i Shawwal, 

den tiende måned i den islamiske kalender. 

Den dag er det forbudt at faste. 

Dagen markeres med en særlig bøn i 

moskeen, og de almisser (zakat al Fitr), 

der er indsamlet i løbet af ramadanen, 

fordeles senest denne dag inden bønnen. 

Kvinder og børn får gerne gaver 

denne dag, derfor drager mange en 

parallel mellem den muslimske Eid ul- 

Fitr og den kristne jul. 

Fru C. Hermansens Mindelegat 

I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes til 

støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk syge børns behov, 

som der ikke vil være mulighed for at få dækket af det offentlige. 

Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om ansøgerens CPR.-, CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol og al 

relevant dokumentation. Samtidig bedesoplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til brug for overførsel af eventuel 

legatportion. Ansøgninger, der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet. 

Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt til undertegnede inden den 16. april 2010. 

Ansøgningerne forventes behandlet i juni måned, og alle ansøgere vil derefter blive orienteret. 

P.b.v. 

Advokat Carsten Kirstein ApS 

Nikolaj Plads 26 

1067 København K 

www.solsejl.dk 

Invitér din 

kollega med i 

BUPL-A. 

Vi er specialiserede i 

pædagogers arbejdsområde 

og er klar med 

præcis og professionel 

rådgivning målrettet 

pædagoger. Og så er 

vi billigere end både 

ASE, Kristelig A-kasse, 

og Det Faglige Hus. 

• BUPL’s a-kasse kr. 380 • 

• ASE kr. 392 • 

• Det Faglige Hus kr. 395 • 

• Kristelig A-kasse kr. 410 • 


13 

Vil din kollega spare penge? 

90% UV-reduktion 

brug solsejl 

Rytmik, dramatik 

og bevægelse 

Mister Magimuk CD 

(ofte spillet i Lille Nørd 

på DR-TV). 

Af Bodil Heister 

(komponisten 

til Jul på Slottet). 

Aktivitetsideer med 

musik til rytmik, dramatik 

og bevægelse. 

Tilbud kr. 80,- + moms 

Bestil brochure 

bheister@post.tele.dk 

www.bodilheister.dk 

BOG- 

UDSALG 

www.bupl.dk/ 

publikationer

TRADITIONER 

SKÆG MED ÆG 

Det fl yvende æg 

Til denne leg skal man bruge to lagner og en bakke 

æg. Deltagerne deles op i to hold. Hvert hold får et 

lagen. Det gælder nu for holdene om at få ægget til 

at fl yve så højt så muligt og gribe det i lagnet igen, 

uden at det går itu. Der kan være fra 8 til 16 deltagere. 

En varation af legen kan være, at de to hold 

kaster æggene mellem sig. 

Gemme æg 

Der gemmes en masse æg (chokoladeæg eller almindelige 

æg) på et afgrænset område. Gå i skoven, parken 

eller gem æggene på legepladsen. Når æggene 

er gemt, skal alle deltagere fi nde så mange æg som 

muligt. Husk at tælle, hvor mange æg der bliver lagt 

ud. Den, der fi nder fl est æg, har vundet. 

Kaste med æg 

Deltagerne står to og to overfor hinanden med 

cirka 50 centimeter imellem sig med hver deres rå 

æg i hånden. De tæller til tre og kaster så ægget 

til hinanden på samme tid. Derefter træder de et 

skridt tilbage og tæller og kaster igen. For hvert kast 

træder man længere og længere tilbage, og den, hvis 

æg først smadrer, taber. 

Pikke æg 

Pikke hårdæg går ud på at slå æg sammen. Deltagerne 

slår først den spidse og derefter den runde ende 

på hver deres æg sammen. Den, hvis (hårdkogte!) 

æg slår revner, har tabt. 

Skidenæg 

Alle deltagerne sætter sig i en rundkreds. En af deltagerne 

vælges til at være ’skidenæg’. Skidenægget går 

nu rundt bag de andre med et æg i hånden. Han/Hun 

skal nu placere ægget bag en af de andre deltagere. 

Når skidenæg er gået en omgang, skal man forsøge 


at gætte, om man har fået ægget (om det ligger bag 

én). Hvis man gætter forkert, bliver man den næste 

skidenæg. 

Trante æg 

Trante (eller trille) æg skal foregå ved en bakke, 

skrænt eller lignende. Man starter på toppen af skråningen 

og triller ægget nedad. Den, hvis æg først 

kommer ned i hel tilstand, har vundet. En anden variation 

kan gå ud på at ramme hinandens æg. Den, 

hvis æg rammer en andens, har vundet. 

Æg stafet 

Hver person er udstyret med en spiseske, og deltagerne 

deles op i hold. Man løber nu skiftevis med 

ægget på skeen. Hvis ægget tabes, starter man 

forfra. Vælg en passende distance, så alle kan være 

med. For at gøre legen sjovere kan man tage ægget 

i munden, og så skal man give ægget videre ved at 

rulle det over på den andens ske. 

Æggeboccia 

Placer et æg 5 - 10 meter fra, hvor deltagerne står. 

Deltagerne skal nu på skift kaste deres bocciakugle, 

den der kommer tættest på ægget har vundet. Men 

hvis man smadrer ægget, har man tabt. Man kan 

også udskifte kuglerne med malede (og eventuelt 

kogte) æg. Man går så ud af legen, når ens egen æggebeholdning 

er gået i stykker. 

Kilde: www.fdf.dk 

ÆG ALLE VEGNE 

Æg har en særlig symbolsk betydning i 

mange kulturer. De blev foræret som gave 

af de gamle grækere, persere og kinesere 

ved forårsfester. 

Ægget er det mest brugte påskesymbol. 

Vi pynter med kunstige æg, vi maler 

rigtige æg med tusser og farvelade, og vi 

spiser æggene – både de rigtige og dem 

af chokolade. 

Inden der fandtes kyllingefarme og opvarmede 

rugekasser, faldt æggeproduktionen 

markant om vinteren. Nogle gange 

gik den helt i stå. Når foråret og påsken 

bankede på døren, begyndte hønsene 

igen at lægge æg og ruge kyllinger ud. 

Kyllingerne er dermed tættere forbundet 

til årstiden end til det kristne budskab i 

påsken. 

Æg symboliserer liv og frugtbarhed, og 

inden kristendommen gjorde sit indtog, 

dyrkede man æggenes symbolske 

betydning. Den hedenske dyrkning af 

æggene blev ført med ind i kirken, da 

kristendommen gjorde sit indtog. Til 

påske velsignede præsten madvarer, der 

blev båret frem for ham. For at æggene 

skulle matche festligholdelsen af påsken, 

begyndte man at male dem i kulørte 

farver. Siden blev de kulørte æg noget, 

man forærede hinanden i påskedagene. I 

starten af 1900-tallet hoppede påskeharen 

ind i Danmark fra Tyskland, og dermed 

startede traditionen med at gemme 

påskeæggene. 

Først efter anden verdenskrig slog chokolade- 

og sukker æggene, som vi kender 

fra nutidens påsketradition, for alvor 

igennem. 

Kilde: www.altomkost.dk 

Foto: Colourbox 

MÆRKEDAGE OG HØJTIDER 2010 

Her kan du se, hvilke højtider der fejres i de store religioner eller i kulturer, hvor de store 

religioner er fremherskende. Enkelte højtider har intet med religion at gøre, men fejres 

normalt i lande, hvor en bestemt religion er fremherskende. 

Kilde: www.foreningen-nydansker.dk 

Kristendom (protestantisk) 

Jødedom 

Islam 

Buddisme 

Hinduisme 

JANUAR 

1. Nytårsdag K 

6. Hellig Tre Konger K 

14. Høstfest (Thai Pongal/Makar 

Sankrant) H 

FEBRUAR 

2. Kyndelmesse (40 dage efter jul) K 

8. Buddhas dødsdag(Nirvana) B 

14. Fastelavn K 

12. Shivas nat (Mahashivratri) H 

14. Kinesisk nytår (Tigerens år) B 

14. Vietnamesisk nytår (Tigerens år) B 

26. Muhammeds fødselsdag (Mawlid 

an Nabi) I 

28. Purim J 

MARTS 

1. Forårsfest (Holi) H 

16. Hindi nytår H 

21. Iransk og afghansk nytår I 

28. Palmesøndag K 

30. marts - 6. april Påske (Pesach) J 

APRIL 

1. Skærtorsdag K 

2. Langfredag K 

4.-5. 1. og 2. påskedag K 

30. Bededag K 

MAJ 

13. Kristi Himmelfart (40 dage efter 

påskedag) K 

19. - 20. Ugefesten (Shavout) (7 uger 

efter påske) J 

23. og 24. 1. og 2. pinsedag (7 uger efter 

påske) K 

27. Buddhas fødselsdag (Phat 

Dan/ Visakha/ Wesak) B 

JUNI 

23. Sankt Hans aften K 

24. Sankt Hans dag K 

JULI 

9. Muhammeds himmelfart (Lailat 

al-Miraj) I 

15. Rosefest (Vu Lan) B 

20. Templets ødelæggelse (Tishah Beav) J 

26. Asela-Dharma (Buddhas første 

prædiken) B 

AUGUST 

11. Ramadan: Fastemåneden begynder I 

15. Vietnamesisk børnefest (månefest/ 

Trung Thu) B 

SEPTEMBER 

2. Krishna Janmashtami (Krishnas 

fødsel) H 

6. Magtens Nat (Lailat ul-Qadr) I 

9. Jødisk nytår (Rosh Hashanah) J 

10. Fest ved fastens afslutning 

(Eid Ul-Fitr) I 

11. Fest for guden Ganesh (Ganesh 

Chaturthi) H 

18. Forsoningsdagen (Jom Kippur) J 

23. - 29. september Løvhyttefesten 

(Sukkot) J 

OKTOBER 

8. - 16. Ni afteners fest for gudinder 

(Navaratri) H 

NOVEMBER 

5. Lysfest (Deepavali/ Diwali) H 

7. Alle Helgen (1. søndag i november) K 

14. Pilgrimsrejsen begynder (Hajj) I 

16. Off erfesten til minde om Abrahams 

lydighed (Eid ul-Adha) I 

28. 1. søndag i advent – kirkeåret 

begynder K 

DECEMBER 

2.-9. Fest for templets indvielse 

(Chanukah) J 

7. Islamisk nytår (år 1432) (Hijra) I 

8. Buddhas oplysning B 

16. Shiamuslimer: Martyrernes Dag 

(Ashurafesten) I 

24. Juleaften K 

25. 1. juledag K 

25 2. juledag K 

31. Nytårsaften K 

Beskyt dine ører - 

du har dem kun resten af livet 

FORMSTØBTE HØREVÆRN 

Du får 15% rabat som enkeltmedlem af BUPL. 

Eller ring på 39 40 10 50 og få et tilbud til hele 

institutionen. 

…en smart beslutning 

Ndr. Frihavnsgade 49 – 2100 Kbh. Ø – www.audiovox.dk 

OGSÅ SALG TIL 

PRIVATE 

Tlf. 59 651790 ● Fax 59 6524 60 

ANBEFALES AF 

STATSAUTORISEREDE 

FODTERAPEUTER 

PRIS FRA KR. 

169,- 

159,- 

PRIS FRA KR. 

INCL. MOMS 

INCL. MOMS 

Klip den ud og sæt den på opslagstavlen 

15 

✁

FAGBØGER 

’Relationskompetence’ af Jørgen Riber. 

Hans Reitzels Forlag, 158 sider, vejl. pris 198 kroner. 

Samarbejde er nødvendigt i det pædagogiske arbejde, men 

ofte ender det gensidige ønske om samarbejde i det modsatte. 

I bogen giver forfatteren anvisninger på, hvordan man 

’Barndommen varer i generationer – Forebyggelse 

af omsorgssvigt’ af Kari Killén (2. udgave). 

Hans Reitzels Forlag, 320 sider, 

vejl. pris 298 kroner. 

Bogen handler om den vigtige form for forebyggelse, der 

udøves i direkte samarbejde med forældre og børn alle de 

’Hvis din hest er død – så stå af. Coaching for lærere 

og pædagoger’ af Karina Lange. Akademisk Forlag, 

168 sider, vejl. pris 249 kroner. 

Alt for mange ressourcer bruges på at håndtere hverdagens 

konfl ikter og dilemmaer. Denne håndbog viser, hvordan mange 

af de opgaver, der vokser, kan løses ved hjælp af enkle coachingteknikker. 

Forfatteren har erfaring fra institutions- og 

’Blommen i ægget – børns trivsel i daginstitutionen’ 

af Unni Lind og Thomas Gregersen. 

Forlaget Dafolo, 145 sider, vejl. pris 184 kroner 

ekskl. moms. 

Bogen afdækker trivselsbegrebet ud fra de fi re hovedtemaer: 

demokrati, grupper, anerkendelse og organisering 

’Nye tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde’, antologi 

redigeret af Peter Møller Pedersen og Britta Foged. 

Forlaget ViaSystime, 258 sider, vejl. pris 250 kroner. 

De enkelte artikler i bogen tager udgangspunkt i erfaringer 

fra en række konkrete udviklingsarbejder inden for det pæda- 

Af Vibeke Bye Jensen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

kan fremme den professionelle samtale, så de involverede 

udvikler sympati for hinandens sag. Bogens grundholdning 

er, at det må være et krav til de professionelle, der dagligt 

interagerer med andre mennesker, at de ved noget om, hvad 

der henholdsvis fremmer og hæmmer en samtale. 

steder, hvor professionelle møder børn og deres forældre. 

En styrkelse af forældre-barn-relationen er det helt centrale 

udgangspunkt i Kari Killéns forståelse af forebyggelsesarbejdet, 

og viden om forældrefunktioner, samspil og tilknytning 

er afgørende. Denne 2. udgave inddrager i højere grad ny 

forskning samt metodeudvikling. 

skoleverdenen, og hendes øvelser til at lette arbejdslivet tager 

afsæt i denne. Den lette og humoristiske tone, som allerede 

slås an i bogens titel, benyttes til at forklare coachingstrategier 

i forhold til lærerens og pædagogens egne rolle, samarbejdet 

med forældre, kolleger og ledelse samt planlægning, 

feedback og arbejdsglæde. Forfatteren har også stor erfaring i 

coaching af ledelsesteam i både skole og institutioner. 

og rammer. Og den giver inspiration til, hvorfor og hvordan 

pædagoger ud fra pædagogiske metoder og etiske overvejelser 

kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og 

det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det 

fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både 

en teoretisk og praktisk dimension. 

gogiske felt. De spænder fra refl eksioner over udviklingsprojekter 

til at indkredse pædagogisk udviklingsarbejde 

generelt og politisk. Forfatterne formidler deres erfaringer, 

dilemmaer, succeser og faldgruber fra udviklingsarbejder på 

forskellige fagområder inden for det pædagogiske felt. 

LINA LUX 

Det ergonomiske 

puslebord 

• Elektrisk højdeindstilleligt 

• Let at tilpasse individuelt 

• Kan køres ned i gulvhøjde, 

så barnet selv kan kravle op 

• Brudsikkert let glasfibermateriale 

med integreret vask, som forhindrer 

smudsansamlinger 

info@handicare.dk 

www.handicare.dk 

TEGNESERIE 


17 

Ring på 

36 39 80 00 

• Leveres med vandtæt, ftalat-fri madras 

og underkurve til opbevaring

JUNIORPÆDAGOGER 

I Hvepsebo Børnehave brænder 

to teenagedrenge krudt 

af med børnene i vilde pudekampe 

og brydelege. Juniorpædagogordningen, 

som 

vinder udbredelse i kommuner 

og daginstitutioner, bliver 

rost til skyerne og kraftigt 

kritiseret. 

Af Stine Mørkeberg, b&u@bupl.dk / Fot0: Gitte Sofi e Hansen 

Sparker den 

Phillip Molker på 14 år tænker ikke så 

meget over, om han er en discountløsning, 

en pædagogaspirant eller 

en legeonkel i Hvepsebo Børnehave 

i København. Lige nu tænker han 

mest på at overleve kampen i puderummet. 

»AARGH! Jeg bliver overfaldet,« råber han og 

kaster sig ned på madrassen, mens Oliver, Emil, 

Marcel og Maya fra Birkestuen i børnehaven går 

til angreb på ham med puder, der er på størrelse 

med dem selv. Snart ligger de på tværs af 

Phillip og presser puderne ned over hans ben 

vil de leg i gang 

og ryg. Isaac, som også er 14 år, kommer ind 

fra Birkestuen, hvor de netop er blevet færdige 

med at spise eftermiddagsfrugt med børnene. 

»Efter ham! Gå på Isaac!« råber Phillip under 

bunken af puder og ivrigt kæmpende 4-6-årige, 

der straks kaster sig over deres nye off er. 

Phillip Molker og Isaac McPhee er to af de 

juniorpædagoger, som stadig fl ere daginstitu- 

tioner forsøger sig med: Teenagere på 13-16 år, 

oftest drenge, bliver ansat i en form for fritidsjob 

til at lege med børnene. De udfordrer børnene 

med vild leg og giver drengene mandlige rol- 

Der bliver gået til stålet, når juniorpædagogerne 

Phillip Molker og Isaac 

McPhee slås i puderummet. 

lemodeller i de kvindedominerede daginstitu- 

tioner, fremhæver fortalerne for juniorpædago- 

gerne. Og så kan det være en måde at tiltrække 

fl ere mænd til pædagogfaget på, mener de. 

Andre er mere kritiske over for ordningen. For 

kan der være tale om en discountløsning for at 

få fl ere hænder i daginstitutionerne samtidig 

med besparelser? Og hvorfor skal mandlige 

rollemodeller lege vildt, mens de kvindelige 

pædagoger holder sig til roligere aktiviteter og 

omsorg? Sådan lyder nogle af kritikpunkterne 

af ordningen. 

DE VILDE DRENGE. Fra Hvepsebo Børnehaves 

puderum tirsdag eftermiddag lyder der først 

og fremmest høje grin og råb. Phillip og Isaac 

er de første juniorpædagoger i børnehaven. De 

har været der tre eftermiddage om ugen siden 

februar i år, og de er hurtigt blevet populære hos 

børnene. I knap tre måneder skal de lege med 

børnene seks timer om ugen i et praktikforløb. 

Til sidst bliver de af kommunen belønnet med 

60 kroner for hver time i daginstitutionen. 

Lederen i Børnehaven Hvepsebo, Anne 

Marie Markussen, er glad for, at børnene med 

junior pædagogerne får mulighed for at lege lidt 

vildere, end de sædvanligvis gør. 

»Især de større drenge i børnehaven elsker at 

slås. For mig er det for eksempel svært at gå ind 

og tumle og slås. Det ligger mere i drengene,« 

siger hun. 

Flere af pigerne har dog også en del krudt 

at brænde af i pudekampen efter eftermiddagsfrugten. 

Maya på fem år iført en lyserød 

Puma-trøje og et stort grin er med i den hårde 

kerne af angribere mod Phillip og Isaac. Lige nu 

er det Isaac, det går ud over. Sammen med 


19


 

to drenge er hun ved at pacifi cere ham og 

sidder og hopper på en pude oven på hans mave. 

Svea på seks år, der har et par gamachebukser 

dinglende fra hovedet som to lange fl etninger, 

kommer løbende mod dem med en af de afl ange, 

byggeklods-formede puder hævet over hovedet. 

Men det er svært at fi nde en fri plet på Isaac at 

sigte på, så hun skynder sig videre til Phillip, der 

får et par slag på benene, mens han tumler en 

af drengene rundt i en kolbøtte over skulderen. 

LEGEKAMMERATER OG ROLLEMODELLER. 

Det er ikke kun kvindelige pædagoger, der står 

af, når det kommer til de vilde lege med børnene 

i Hvepsebo Børnehave. 

»Det ser hårdt ud, ikke,« siger Nicky Guerrero, 

der er pædagog i børnehaven, og kigger hen 

mod de to teenagedrenge, der er midtpunkt og 

motor for børnenes pudekrig. Selv tager han fat 

i benene på en af børnehavedrengene og løfter 

dem op, så han står på hovedet. 

»Børnene er helt vilde, hvis nogle voksne gider 

at tumle med dem. Jeg gør det nogle gange, men 

ikke så længe ad gangen. Det kan være svært 

at holde samme energiniveau som dem på 14,« 

siger Nicky Guerrero, der selv er 42 år. 

At være juniorpædagog er et godt fritidsjob, 

synes Isaac McPhee. »Og det 

er godt på CV'et, har jeg hørt.« 

Netop fordi Isaac og Phillip bare er 14 år, kan 

de lege med børnene på en helt anden måde 

end de voksne pædagoger, mener Anne Marie 

Markussen: 

»Det er store børn, der går ind og leger med 

børnene, ikke professionelle. De leger stadigvæk, 

og samtidig er de i grænselandet mellem 

barn og voksen og er ved at distancere sig fra 

børneverdenen.« 

Det giver et godt udgangspunkt for, at juniorpædagogerne 

på én gang er legekammerater og 

rollemodeller, som børnene kan identifi cere sig 

med, oplever Anne Marie Markussen. 

MÅ IKKE HAVE ANSVAR. Samtidig med at 

børnene får brændt mere krudt af i legen med 

Phillip og Isaac, får pædagogerne lidt mere ro 

til for eksempel at sidde og læse eller tegne med 

de børn, der hellere vil det, uden de mange sædvanlige 

afb rydelser, fortæller Nicky Guerrero. 

Det giver også mere ro til at snakke med for- 

ældre, der kommer og henter børnene. 

Men dørene står åbne mellem Birkestuen 

og puderummet, mens juniorpædagogerne og 

børnene udkæmper deres vilde pude- og bryde- 

kamp. Indimellem får de høje råb og hvin fra 

" 

Børnene er helt 

vilde, hvis nogle voksne 

gider at tumle med 

dem. Jeg gør det nogle 

gange, men ikke så 

længe ad gangen. Det 

kan være svært at holde 

samme energiniveau 

som dem på 14. 

Nicky Guerrero, pædagog, 42 år. 

puderummet Nicky Guerrero til at gå ind og 

holde øje med, at legen ikke løber løbsk. 

»Pas lige på Phillip,« siger han og tager fat 

i et af børnene, der presser en pude i hovedet 

på sin 14-årige modstander. 

Selvom Anne Marie Markussen oplever 

junior pædagogerne som meget ansvarsbevidste 

i deres leg med børnene, er det stadig 

de rigtige pædagoger, der har ansvaret, forklarer 

hun. 

»De må ikke have ansvaret for børnene, og 

de må ikke være alene med børnene. Hvis de 

er i et andet rum, skal dørene være åbne, og 

pædagogerne skal have et øje og et øre med i, 

hvad der foregår,« siger hun. 

Hvis der skulle ske en ulykke, er det også 

institutionens og pædagogernes ansvar, forklarer 

Anne Marie Markussen. 

Hun er dog tilbageholdende med at sætte for 

mange regler op for legen mellem teenagedrengene 

og børnene: 

»Hvis vi skulle tænke: 'Åh nej, det er farligt, 

at to unge drenge leger vildt med børnene', så 

ville vi også ødelægge det, der er meningen 

med det. Selvfølgelig kan der ske ting, og børnene 

får da også nogle gange nogle blå mær- 

ker, når de leger vildt, men de elsker de her 

brydekampe.« 

INSPIRATION FRA VALLENSBÆK. Vallensbæk 

Kommune var de første, der forsøgte sig med 

juniorpædagoger. Det var i 2006. Formålet var 

på den ene side at tilbyde de unge positive fri- 

tidsaktiviteter gennem et ansvarsfuldt fritids- 

job, som måske samtidig kunne vække nogle 

drenges interesse for pædagogfaget, og på den 

anden side at give drengene i børne haverne po- 

sitive mandlige rollemodeller og mere vild leg. 

Efter forsøgsperioden fi k ordningen en meget 

positiv evaluering af Stig Broström fra Dan- 

marks Pædagogiske Universitetsskole (DPU): 

”Børnene er fornøjede. Deres verbal- og 

kropssprog udtrykker med tydelighed, at de 

trives i samværet med og i aktiviteterne med 

juniorpædagogerne. Observationerne viser, at 

både drenge og piger deltager med stor ener- 

gi i aktiviteterne og at de udfører kropslige 

handlinger, som går lidt ud over, hvad den 

daglige pædagogik byder på,” konkluderede 

Stig Broström i evalueringsrapporten. 

Siden har fl ere kommuner ladet sig inspirere 

af ordningen, heriblandt Ringsted, Hellerup, 

Meddelelse om 

Gentofte, og København. I København er Phil- 

lip og Isaac fra det første hold juniorpædagoger. 

Inden de kom ud i Hvepsebo Børnehave, var 

de og 15 andre juniorpiloter, som de kaldes i 

Københavns Kommune, igennem et kursus, 

hvor de blev introduceret til arbejdet med børn. 

Det er ungdomsskolen i kommunen, der står for 

kurset, hvor de unge lærer lidt om pædagogik 

og ansvar, får inspiration til forskellige lege, 

og får et kursus i førstehjælp. 

BEKYMRING FOR EKSTRA ARBEJDE. Det er 

på ungdomsskolens initiativ, at Hvepsebo Bør- 

nehave har fået de to juniorpædagoger, men 

børnehaven har selv valgt at sige ja til tilbuddet. 

Da Anne Marie Markussen tog forslaget 

op på et personalemøde i børnehaven, var fl ere 

medarbejdere skeptiske. 

»De var bekymrede for, om de skulle til at 

passe to drenge ekstra,« fortæller Anne Marie 

Markussen. 

»Men mit svar var, at de skal ikke passes, 

de skal ud at opleve, hvordan det er at arbejde 

i en børnehave.« 

Siden juniorpædagogerne startede, har 

pædagogerne været meget tilfredse med at 

Indkaldelse til generalforsamling 

Lærerstandens Brandforsikring G/S afholder ordinær generalforsamling 

på adressen Kompagnisalen, Kompagnistræde 39, 

1208 København K. 

Tidspunkt: Lørdag den 24. april 2010, kl. 10.00. 

Med følgende dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Bestyrelsens beretning. 

3. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport for 2009. 

4. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte 

regnskab. 

5. Bestyrelsens forslag til ændringer i selskabets vedtægter. 

Det væsentligste indhold i bestyrelsens forslag er: 

a) Oprettelse af et valgudvalg, som i tilfælde af vakance blandt de delegerede 

kan indstille kandidater til godkendelse på generalforsamlingen 

(§§ 5, 8, ny 8A og 11). 

b) Ophævelse af kravet om, at stillere skal have bopæl i valgområdet, idet 

disse dog ikke må være delegerede (§ 8). 

c) Præcisering af, at visse beslutninger i henhold til lovgivningen kræver 

kvalificeret flertal (§ 12). 

d) Ophævelse af reglen om, at delegerede kun kan udøve deres stemmeret 

ved personligt fremmøde og ikke ved fuldmagt (§ 12). 

e) Præcisering af, at medlemmer af direktionen ikke kan vælges som medlem 

af bestyrelsen (§ 14) samt præcisering af, at direktionen kan bestå 

af 1-3 medlemmer (§ 15). 

www.lb.dk 

have dem, fortæller hun. Også de fl este for- 

ældre synes, det er en sjov idé, er Anne Marie 

Markussens oplevelse: 

»De hører det mest fra deres børn, som taler 

meget begejstret om Phillip og Isaac.« 

PAS PÅ DISCOUNT. Men der kan være grund til 

at være kritisk over for juniorpædagogordnin- 

gen, mener BUPL’s formand, Henning Pedersen. 

»Det er klart, at hvis forslaget kommer, sam- 

tidig med at en kommune skærer ned på dagin- 

stitutionsområdet, kan det opfattes sådan, at 

kommunen prøver at skære ned ved at ansætte 

juniorpædagoger,« siger han. 

På den anden side ser Henning Pedersen også 

positive perspektiver i ordningen: 

»Jeg kan godt se pointen i, at det er drenge, 

for i dag mangler der jo mænd i pædagogfaget 

og på pædagoguddannelsen, så hvis det kan 

være en måde at gøre drenge interesseret i faget 

og måske få nogle til at søge ind på pædagoguddannelserne, 

så er det da positivt.« 

Henning Pedersen mener, at det er afgørende, 

at ordningen er frivillig: 

»Hvis lederen og personalet i en institution 

siger, at de gerne vil lave en aftale med kom- 

6. Valg til bestyrelsen. 

7. Valg af revisor. 

8. Eventuelt. 

Senest 8 dage før generalforsamlingen vil dagsorden, de fuldstændige forslag 

til vedtægtsændringer og årsrapport m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne 

på selskabets kontor. Materialet vil også kunne findes på www.lb.dk 

under menupunktet ”Om LB” og underpunktet ”Generalforsamling”. 

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret. 

Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring G/S ret til 

at overvære generalforsamlingen og tage ordet der, dog uden stemmeret. 

Anmeldelse om overværelse af generalforsamlingen skal være Lærerstandens 

Brandforsikring G/S, Direktionssekretariatet, i hænde senest mandag 

den 19. april 2010, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt. 

På bestyrelsens vegne 

Knud Erik Bang 

Formand 

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S 

Farvergade 17 ● 1463 København K ● Tlf 3311 7755 ● www.lb.dk 


21


 

 

munen om at få en juniorpædagog, så kan 

jeg ikke se noget problem i det. Men forudsætningen 

er, at både personalet og lederen i institutionen 

synes, at det kunne være spændende.« 

Derudover mener han, at en række betingelser 

skal være opfyldt, for at det kan være en 

god løsning for daginstitutionerne og pædagogerne: 

Forsikringsforholdene skal være afk laret, 

juniorpædagogerne skal ikke have ansvar for 

børnene eller lege alene med dem, og de skal 

have været igennem et forberedende kursus. 

Ikke mindst mener Henning Pedersen, det er 

vigtigt, at ordningen ikke belaster institutionernes 

økonomi. 

»Vi vil helst ikke have, at institutionerne skal 

bruge penge på det. Som jeg ser det, er det noget, 

kommunen vil gøre for de unge, så det må være 

noget, kommunen giver penge til,« siger han. 

Sådan er det ikke alle steder med den nuværende 

ordning. I Ringsted Kommune er det 

for eksempel daginstitutionerne selv, der punger 

ud, hvis de vælger at tage junior pædagoger ind. 

»Det er frivilligt, og så kan daginstitutionerne 

selv bestemme, om de for eksempel vil lade 

være med at købe nyt legetøj det år,« siger Lene 

Reff strup, der er ungdomsskoleleder i Ringsted 

Kommune og står for juniorpædagogerne der. 

 

 

 

 

 

FORKERT MED FOKUS PÅ KØN. Selvom junior- 

pædagogordningen muligvis kan være med til at 

vække nogle af teenagedrengenes interesse for 

pædagogfaget, så er det store fokus på køn ikke 

vejen frem, mener Sine Lehn-Christiansen, der 

er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og 

har forsket i køn og uddannelsesvalg. 

»Jeg tror, det er en for snæver strategi, både 

i forhold til at tiltrække mænd, men også i forhold 

til mandlige og kvindelige rollemodeller 

i daginstitutionerne,« siger hun. 

Det er især idéen om drenges og mænds rolle 

som vilde legeonkler, hun stiller sig kritisk over 

for: 

»Problemet er, at idéen bygger på en forenklet 

opfattelse af, hvad mænd skal kunne og bidrage 

med i pædagogisk praksis. Det er udtryk for 

et manglende syn på, hvad kvinder kan, men 

også hvad mænd kan.« 

Konsekvensen er, at man kommer til at 

fokusere på pædagoger som nogle med mandlige 

eller kvindelige kompetencer i stedet for 

at tænke på pædagogens faglighed som noget, 

der består af mange forskellige kompetencer, 

mener Sine Lehn-Christiansen. 

Sine Lehn-Christiansen kan godt se idéen 

med at tilbyde børnene mere vild leg i daginsti- 

 

 

tutionerne, men forstår ikke, at det kun skal være drenge, 

der står for den: 

»Man kunne også få nogle teenagepiger til det. Det at 

lege vildt kan lige så godt handle om alder. Det kan lige så 

godt handle om, at en pædagog på 50 år – mand eller kvinde 

– måske ikke har lige så meget energi til at lege vildt med 

børnene som en på 14 år.« 

Institutionsleder Anne Marie Markussen i Hvepsebo 

Børne have mener, det fungerer godt, at juniorpædagogerne 

er drenge: 

»Jeg tror ikke teenagepiger ville ind i puderummet. Vi 

har haft piger fra folkeskolen ude i erhvervspraktik, og de 

har slet ikke været interesseret i at lege i puderummet. Så 

jeg tror slet ikke, piger ville gøre det samme.« 

ROBOTTER OG DRAGER. I Hvepsebo Børnehave har både 

børnene og juniorpædagogerne fået brændt nok krudt af 

for i dag. De har trukket sig tilbage til Birkestuen og leger 

nu i små grupper, som bliver mindre, efterhånden som forældrene 

kommer og henter deres trætte børn. 

Juniorpædagogen 

Phillip Molker 

sidder ved et bord og 

tegner en lilla robot 

" 

Problemet er, at idéen byg- 

med en pizzaskærer ger på en forenklet opfattelse af, 

som den ene hånd hvad mænd skal kunne og bidra- 

og en papegøjetang 

ge med i pædagogisk praksis. Det 

som den anden. Tre 

piger fra stuen sider udtryk for et manglende syn 

der omkring ham på, hvad kvinder kan, men også 

med blikket fæstnet hvad mænd kan. 

på hans tegning. 

Sine Lehn-Christiansen, ph.d.-studerende 

»Vil du tegne den 

ved Roskilde Universitet 

her for mig?« spørger 

Elizabeth og rækker 

Phillip et billede af en drage. 

»Med hvilken farve?« spørger han. 

»Gul!« 

Elizabeths mor er kommet for at hente, men hendes datter 

er ikke til at løsrive, før Phillip er færdig med tegningen af 

den gule drage, og hun kan få den med hjem. 

Phillip Molker har ikke tænkt så meget over endnu, om 

han kunne tænke sig at blive pædagog engang: 

»Det ved jeg ikke lige. Nu skal jeg lige blive færdig som 

juni or pilot og se, om jeg kan klare det.« 

Heller ikke Isaac McPhee ved endnu, om pædagogfaget 

er noget for ham. Men arbejdet i børnehaven har fået ham 

til at tænke over det. 

I mellemtiden er det et godt fritidsjob, er de to juniorpædagoger 

enige om. 

»Det er fi nt nok. Jeg har ikke rigtig noget at lave i fritiden, 

og jeg går ikke til nogen sport eller andet, så det er meget 

sjovt,« synes Phillip Molker. 

»Det er let arbejde, så det er godt som det første job, og 

det er godt på CV’et, har jeg hørt,« siger Isaac McPhee. 

SPROG SOM TEMA 

TALE-HØRE-BØRN, CSU-Slagelse tilbyder: 

• Sprogkistekurser: til pædagoger i børnehaver 

og vuggestuer - samt til dagplejere 

• Temaaftener til forældremøder om 

sprogstimulering 

• Sprogvurdering i børnehaveklassen 

For yderligere information henvises til kursusprogrammer på vores 

hjemmeside: www.csu-slagelse.dk 

- eller kontakt afdelingsleder Marianne Søgaard 

tlf. 59430308/mobil 56513643 og få tilsendt brochure 

Kurser og foredrag afholdes på jeres egen institution 

Creativ 

Company 

afholder 

Danmarks 

største 

messe for undervisere og pædagoger, 

hvor du kan hente masser af inspiration 

og faglig viden. 

Vi tilbyder over 20 workshops, foredrag, 

kontakt med dygtige konsulenter og 

undervisere, direkte bestilling af varer 

og meget mere. 

Se mere om CIM og hent invitationen på 

http://www.cchobby.dk/ 

article/CIM.html 


23 

HERNING 

21. - 22. APRIL 

ODENSE 

4. - 5. MAJ 

KØBENHAVN 

19. - 20. MAJ 

Har du endnu ikke 

modtaget 

adgangs kort? 

Kontakt os på 

mail@cchobby.dk 

eller ring 

96 13 30 10 

Med venlig hilsen 

Alle hos Creativ Company 

Creativ Company er markedsleder 

som leverandør af hobby- og 

beskæftigelsesmaterialer. 

Vi stræber efter at skabe 

verdens bedste arbejdsplads med 

høj social ansvarlighed og har 

modtaget mange priser som 

anerkendelse af vores indsats.

BLIV 

VÆRTSFAMILIE 

- for en udvekslingsstudent 

og bliv klogere på verden 

AFS Interkultur modtager til august ca. 160 udvekslings- 

studenter. De mange spændende unge er i alderen 15 - 

18 år og kommer fra hele verden. I den forbindelse søger 

foreningen værtsfamilier over hele landet. 

Ring til AFS Interkultur på 3834 3300 

eller læs mere på www.afs.dk 

AFS Interkultur er Danmarks største og 

ældste non-profit uddannelses– 

og udvekslingsorganisation. 

Kolding Børnehaveseminarium 1970 

Jubilæum 40 år 

I 1970 tog seminariet afsked med 36 glade 

kvinder og 1 ligeså glad mand 

HVOR ER I ??? 

Mail eller ring til: 

gretheknude@gmail.com eller 62208082. Så mødes vi i august. 

Venlig hilsen 

Grethe Knude Bunkenborg 

OPSLAGSTAVLEN 

SKRIV TIL OPSLAGSTAVLEN 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller mail: 

b&u@bupl.dk med gode idéer, efterlysninger etc. Det er ganske gratis! 

KATNAPPEREN 

VITELLO 

Den forrygende serie om drengen Vitello er nu nået til 10. bind. Her hører 

Vitello om et bankrøveri i centeret og beslutter sig for, at han også vil være 

rig på den hurtige, men ikke så smarte måde. 

»Vi bliver kriminelle,« siger Vitello til Max, Hasse og William. 

Drengene napper en kat, fordi de er for små til at røve en bank, men så 

skal naboen, der har katten, også give dem 10 millioner kroner i løsepenge, 

lyder planen. 

Hvordan det spænder af for Vitello og kompagni, kan du selv læse mere 

om i ’Vitello napper en kat’. 

’VITELLO NAPPER EN KAT’ AF KIM FUPZ AAKESON, ILLUSTRERET AF NIELS BO 

BOJESEN. FORLAGET GYLDENDAL, 32 SIDER, VEJL. PRIS 100 KRONER. 

Pædagogen 

i skolen 

Regeringen har nedsat et rejsehold, der 

skal give den danske folkeskole et 360 graders 

serviceeftersyn. Rejseholdet har fået 

sin egen hjemmeside, hvor man kan følge 

fagfolkenes ekspedition rundt i landet. 

Men rejseholdet efterspørger også input 

fra virkeligheden, så skulle man sidde som 

pædagog og have nogle gode erfaringer 

fra arbejdet i skolen eller måske idéer til, 

hvordan skolen kunne blive et bedre sted, 

så gå ind på www.skolensrejsehold.dk, 

og giv dit bidrag. 

Forældre til børn med 

talevanskeligheder søges 

Nogle af børnene i jeres børnehaver har talevanskeligheder. Jeg skriver 

speciale om disse børns rettigheder og laver i den forbindelse en spørgeskemaundersøgelse, 

som forældrene kan deltage i. 

Jeg undersøger, om børnene får deres rettigheder i praksis. Derudover 

undersøger jeg også, hvad forældre gør, når de anser den talepædago giske 

bistand for utilstrækkelig. 

Jeg håber, I vil fortælle disse forældre om undersøgelsen, for eksempel 

ved at hænge denne notits op i børnehaven. 

Svarfristen for undersøgelsen er 15. april 2010. 

Læs mere, og fi nd link til spørgeskemaet på hjemmesiden 

www.123hjemmeside.dk/talevanskeligheder 


Eva Kirschner 

Københavns Universitet 

BUPL relancerede i efteråret sin 

hjemmeside. Hvad synes du om 

den? Det kunne webredaktionen 

rigtig godt tænke sig at vide. Lige 

nu er redaktionen derfor i gang 

med en statusundersøgelse for at 

fi nde ud af, hvad brugerne synes 

om det nye site. 

Har du lyst til at give dit besyv med, 

så klik ind på www.bupl.dk, og svar 

på de 13 spørgsmål. Det tager højst 

to minutter. 

Kommende 

dramaforfattere søges 

Drømmer du om at skrive et teaterstykke for børn eller unge? Så er her muligheden 

for at forfølge drømmen. Dramatiker Væksthus tilbyder et kursus for forfatterspirer 

til børne- og ungdomsteater. Ansøgere skal være fyldt 20 år og bestå 

en op tagelsesprøve for at komme i betragtning. Derudover stilles følgende krav, 

fremgår det af hjemmesiden: ’Ved optagelse lægges vægt på fantasi, skrivelyst 

og interesse for børns og unges blik på tilværelsen. Der lægges vægt på lyst til 

at indgå i den kollektive arbejdsproces, der ligger bag teaterforestillinger, og på 

lyst til at udvikle den dramatiske genre for børn og unge.’ 

Det er BørneTeaterSammenslutningen, der står for projektet. Den får økonomisk 

støtte fra Scenekunstudvalget. Der er ansøgningsfrist 10. maj 2010. 

Markedets bredeste sortiment 

Har du modtaget vores store Leg&Hobby-katalog? 

Ellers kan du ringe til kundeservice på telefon 70 20 60 80. 

Du kan også downloade kataloget på www.lekolar.dk 

– her kan du også bestille varer i vores web-shop. 

Alt i én- sovepose med madras! 

For at spare plads i jeres institution 

kan vi varmt anbefale 

vores sovepose med madras, i 

målet 55 x 130 x 5 cm. 

Den bruges i stedet for en 

seng, og har madras i brandhæmmende 

skum, frottéplast 

for at sikre mod eventuel 

SOV GODT! 

gennemsivning og en fantastisk 

slidstærk bund af bævernylon. 

Stroppen i bunden gør det 

nemt at hænge den op, og 

derved spare plads på gulvet. 

Ring til os for yderligere oplysninger 

og pris. 

Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse 

Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk 


25 

 

Hvad synes du om BUPL’s hjemmeside? 

Læs mere på: 

www.dvhus.dk 

0 for børn i udvikling www.lekolar.dk 

- for børn i udvikling 

www.lekolar.dk 

2010 

140,-/pk 

Penselsortiment, se side 347 

LEG&HOBBY 

959,-/pk 

LEGO transportssæt, se side 61

Køb på nettet: SoundEar, 

opslagstavler, lydlofter eller 

skærmvægge. 

www.arbejdsro.dk 

Alpha Akustik 

Aftal besøg: 70 26 14 12 

HJUL MED BESLAG TIL: 

BORDE,TRIP TRAP, DAN 

OG BRIO - STOLE 

Nye sæder og fodplader til 

TRIP TRAP – 250 kr.pr.stk. 

Nye sæder til taburetter 

125 kr.pr.stk. 

Forsendelse 100 kr. 

Se på www.jf-snedker.dk 

eller ring 3645 5900 og få 

tilsendt brochure og priser. 

FISCHERS 

INSTITUTIONSINVENTAR 

FOLDEDØRE 

til alle formål 

ring til Flemming 

32 94 00 51 

professionel tømrer og snedker 

info@fl emmingwulff.dk 

www.deluxefoldedor.dk 

håndværk 

design 

Kurser og uddannelser 

www.sloejd-kbh.dk 

SkolenforMaterielDesign 

Emdrupvej115A2400KbhNV 

T:41899200 

DEBAT 

SKRIV TIL BØRN&UNGE 

Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme 

indlæg. Du skal opgive navn og adrese. Læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk 

Se på dig selv 

I det daglige møde mellem mennesker oplever 

mange modstand mod forandringer og nytænkning. 

I mit arbejde som familieterapeut oplever 

jeg også modstand fra både familier, børn og 

unge. Uden at generalisere forklarer pædagogiske 

og familiebehandlingsinstitutioner ofte 

modstand fra deres brugere med brugernes sociale, 

kulturelle eller klassemæssige baggrund. 

I stedet for at vi fagfolk leder efter årsagen til 

modstanden hos vores klienter, er det måske på 

tide, at vi kigger på os selv, blandt andet vores 

sprog, nonverbale udtryk, personlige udstråling 

og energi, vores syn på andre og ikke mindst vores 

handlinger i forhold til disse familiers, børns 

og unges aktuelle problemer. 

I mit daglige arbejde møder jeg mennesker 

med forskellig baggrund. Mange af dem er 

trætte af os fagfolk, fordi en del af dem er nået 

til erkendelse af, at de har brug for professionel 

støtte i et eller andet omfang, men at den enkelte 

institution eller forvaltning er hundrede år 

om at reagere på henvendelser og komme med 

klare udmeldinger om, hvad der skal stilles op 

med deres vanskeligheder. 

Når mennesker ikke føler sig anerkendt af den 

enkelte fagperson eller myndighed, begynder 

især forældre at tænke over, hvad der sker. Efter 

mange henvendelser til institution, skole eller 

socialforvaltning spørger de typisk sig selv: 

’Er det på grund af min sociale, økonomiske 

situation, for eksempel at jeg er enlig far eller 

mor med to-tre børn, eller min etnicitet, at mine 

problemer ikke bliver taget seriøst?’ 

Først når det er gået rigtig galt med især børn 

og unge, kommer institutioner og myndigheder 

ind i billedet for at hjælpe. På det tidspunkt har 

både familierne og de unge opgivet håbet om 

at blive taget alvorligt. Når myndighederne 

endelig vil samarbejde med dem, har enten den 

enkelte unge eller familien mistet troen på, at 

fagfolkene vil hjælpe dem. 

Men denne modstand kan for en dels vedkommende 

vendes til et tillidsforhold, men det 

kræver enorm professionalisme af den enkelte 

fagperson. Anerkendende menneskesyn, vedholdenhed, 

konkret sprogbrug, fokus på ressourcer 

i stedet for problemer og at være handlingsorienteret 

ud fra samtaler eller pædagogisk 

arbejde vil få familier og unge til at vise tillid og 

samarbejdsvilje. Min terapeutiske erfaring viser, 

at når der er skabt et tillidsforhold til familier, 

børn og unge, viser de interesse for at tage ansvar 

for deres vanskeligheder, og de udelukker 

ikke nye tankegange i forhold til deres handlemønstre 

og interne problemer. De viser vilje til 

ændringer og nye måder at forholde sig til deres 

personlige og familiemæssige problemer. 


Ahmet Demir 

Cand. Pæd, familieterapeut 

Søstjernevej, Hvidovre 

Koger suppe på energidrik 

I må have mig meget undskyldt, hvis dette 

kommer ud som et surt opstød, men jeg er 

simpelthen nødt til at reagere på indholdet i 

Børn&Unge nummer 8 fra 12. marts. 

Jeg er daglig leder i en fritids- og ungdomsklub, 

hvor jeg har været ansat i godt otte år. 

Vi arbejder fagligt bevidst med relationsarbejde, 

trivsel og dannelse hos børn og unge, og 

vi sigter hele tiden mod, at de medlemmer, som 

vi har, skal kunne profi tere af at komme i vores 

tilbud, både individuelt og som en del af en 

større social sammenhæng. 

Vi har senest lavet en konceptbeskrivelse rettet 

mod, at forældre skal kunne læse og forstå, 

hvorfor et klubtilbud som vores er et attraktivt 

og udviklende sted for deres børn. 

Samtidig arbejder vi meget stærkt på at blive 

synlige som en konstruktiv ressource, vidensbank 

og sparringspartner for forældre i forhold 

til almindelige pubertetsproblemstillinger og 

konfl ikter af forskellig art. 

Vi arbejder meget seriøst med børn med særlige 

behov og forsøger sammen med forældrene 

at skabe et netværk omkring barnet, der kan 

styrke selvværd, selvtillid og sociale kompetencer. 

Det gør mig harm, at et fagblad som 

Børn&Unge kan være sig selv bekendt at lade en 

artikel omkring et tema som børn og energidrikke 

fylde fem sider. 

Det er muligt, at dette har været og er et 

problem i nogle klubber. I min klub har det 

aldrig været ok for børn at indtage disse drikke. 

Vi synes heller ikke, at børn skal drikke kaff e hos 

os, og det handler ikke om, hvad vi kan styre, 

men om almindelig sund fornuft. 

Klubberne er ikke så ofte repræsenteret i 

fagbladet Børn&Unge, og jeg er ked af, at det 

er et emne som dette, der koges suppe på. Jeg 

ærgrer mig over, at det ikke har været muligt 

at opstøve en god historie om etik, faglighed, 

fritidslivets særlige betydning for børns identitetsdannelse 

eller pædagogers relationskompetence. 

Eller i hvert fald bare noget andet en cult eller 

ikke cult i fritidsklubberne. 

Venlig Hilsen 

Trine Moltzen 

Daglig leder 

Klub X Vest, Viborg 

Svar 

Tak for din henvendelse. Historien om energidrikkene 

er skrevet på baggrund af en konkret 

henvendelse fra en fritidsklub, der mente, at 

det var et problem, som vi burde tage op. Det 

er dejligt, at I ikke har lige det problem, men 

det har andre, og derfor skrev vi om sagen. 

Det er samtidig en historie, der fl ot beskriver, 

hvordan pædagoger arbejder bevidst med børns 

sundhed. Den gav genlyd i fl ere andre medier og 

var derfor med til at profi lere pædagoger som 

ansvarlige, vigtige aktører i sundhedsdebatten. 

Redaktionen forsøger at dække klubområdet 

så godt som muligt, men hvis du og andre mener, 

at vi skal skrive jeres historie, er I velkomne 

til at henvende jer til os. Præcis ligesom klubben 

med energidrik-problemet gjorde. 

Af Tonny Andersen, faglig sekretær, 

medlem af forretningsudvalget. 

BUPL MENER 

Regeringen er dybt uansvarlig 

Så er den gal igen. Den danske økonomi 

har det elendigt, og der er et rekordstort 

underskud på statens fi nanser. Løsningen 

ligger snublende nær, mener fi nansminister 

Claus Hjort Frederiksen (V): Kommunerne 

skal spare 10 milliarder kroner hvert år. Det 

er sundt for kommunerne, som får lov til 

at beholde pengene og kan bruge dem på 

at forbedre servicen, lyder den bagvendte 

forklaring fra ministeren. Det svarer til at 

fodre hunden med sin egen hale. Og bede 

den om at logre bagefter. 

Ministeren peger på otte områder, hvor 

kommunerne kan spare. 2,5 milliarder kroner 

skal tages fra de ældre, 2,3 milliarder skal 

tages fra børnepasningen, og 1,3 milliarder 

skal tages fra skolerne - for at nævne nogle 

af de væsentligste områder. 

Den nye formand for Kommunernes Landsforening, 

socialdemokraten Jan Trøjborg, 

har meldt klart ud, at konsekvensen er 

markante forrringelser i den kommunale 

service. Beregninger viser, at besparelser på 

10 milliarder kroner årligt kan koste 25.000 

kommunale job - heraf op mod 6.000 pædagogjob. 

Man skal ikke råbe ’ulven kommer’, hver 

gang økonomien er presset, og så voldsomme 

nedskæringer skal vi nok ikke frygte. Men 

der er ingen tvivl om, at besparelserne vil 

koste arbejdspladser, også på vores område. 

Spørgsmålet er bare hvor mange. 

Det er en uhyggeligt kortsigtet strategi at 

" I den kommende tid er det BUPL’s 

store udfordring at gøre politikere 

opmærksomme på den klokkeklare 

sammenhæng mellem ressourcer, 

forebyggelse og økonomi. 

lappe på en en fejlslagen økonomisk politik 

ved at spare på børn, unge og ældre. Mens 

fagfolk og begavede politikere efterlyser 

en særlig indsats over for udsatte børn og 

unge, en styrket indsats i skolen samt bedre 

integration, går regeringen den stik modsatte 

vej. Den fj erner ressourcer og kræver, 

at kommunalt ansatte skal klare større og 

større problemer med færre og færre midler. 

På den korte bane kan økonomer og politikere 

som Hjort Frederiksen trylle røde 

tal sorte og få anerkendelse for det. Men på 

den lange bane er det en dybt uansvarlig 

strategi. Når der ikke er pædagoger nok til 

at forebygge, at børn bliver udsatte, øges risikoen 

markant for, at børnene får en dårlig 

start i livet, at de ikke får en uddannelse, 

og at de siden ender i kriminalitet. Det er 

både menneskeligt og samfundsøkonomisk 

en dyr og dårlig løsning. 

Det ved pædagoger og klubfolk udmærket. 

De oplever hver eneste dag, hvad pædagogisk 

arbejde kan udrette, og de ser, hvor galt det 

går, når ressourcerne ikke rækker. 

I den kommende tid er det BUPL’s store 

udfordring at gøre politikere opmærksomme 

på den klokkeklare sammenhæng mellem 

ressourcer, forebyggelse og økonomi. Det 

er en opgave, som vi glæder os til og håber 

at kunne samarbejde med Kommunernes 

Landsforening om. Vel vidende, at det er en 

krævende opgave i en tid, hvor kortsigtede 

økonomiske hensyn har så stor medvind. 


27 


Lene Søborg 

redaktionschef 

Børn&Unge

Vi søger landets bedste kommunale ledere blandt 

Kommunale topledere 

Kommunale ledere af faglige afdelinger eller 

sektion i en forvaltning eller på institutioner 

Ledere af kommunale institutioner. 

– som kandidater til Den Kommunale Lederpris på kr. 50.000. 

VI HAR BRUG FOR 

DIN MENING! 

Tip os om din favorit til 

prisen senest uge 16 

på 6120 9462 

eller leder@cok.dk. 

Læs mere på www.cok.dk/lederprisen 

Præsenteres af Dansk Socialrådgiverforening, IDA, DJØF, TL, HK Kommunal, BUPL, Skolelederne, Socialpædagogerne, Kommunaldirektørforeningen, DSR, FOA og COK

Børn&Unge nr. 010/2010 - BUPL

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?