Ledere

e.pages.dk

Ledere

Maj 2009 93. Årgang

Drømmer om job

som divisionschef

OVERBLIK: SIDE 10

Side 22

Schlüter giver

Løkke gode råd

INTERVIEW: SIDE 12

Få bedre styr

på sygedagene

TEMA: SIDE 38

Postansat i

FN-uniform

INTERVIEW: SIDE 54


Et ophold, der giver

inspiration langt ind

i hverdagen

Glæd både direktøren, økonomichefen

og medarbejderne med et

konferenceophold hos Sinatur.

De lyse mødelokaler med moderne

faciliteter og udsigten til

den smukke natur giver grobund

for masser af energi og nye

ideer, som fortsætter

længe

efter, at du er

kommet hjem,

hvor inspirationen

vokser

videre …

Sinatur Hovedkontor · Rådhusstræde 15 · 1466 København K · Telefon 3369 0038 · www.sinatur.dk

Sinatur Skarrildhus Sinatur Hotel Haraldskær Sinatur Hotel Sixtus

Sinatur Gl. Avernæs Sinatur Hotel Storebælt Sinatur Hotel Frederiksdal


INDHOLD LEDERNE

MAJ 2009

4 Fra redaktionen

• 14 veje

5-10 Overblik

• Social ansvarlighed i høj kurs

• Kvindelige ledere skal frem i rampelyset

• Drømmer om job som divisionschef

11 Formandens leder

• Dårlige ledere rykker ned

12 Interview: Poul Schlüter

• Sådan klarer du krisen Løkke

Danmark havde også ondt i økonomien, da

Poul Schlüter sad for bordenden i statsministeriet.

18 Dine penge

• Multimedieskat rammer ledere

20 Fra 0 til 36 ansøgere

• Skuden er vendt i Sorø Ældrepleje

22 Krisens lederansigter

• 14 veje gennem krisen

Danske ledere fortæller, hvordan de leder i

skyggen af finanskrisen.

32 5 hurtige

• Fleksibel efterløn gav ugentlig fridag

34 Blandt Nørrebros utilpassede unge

• Rafik Benchekh leder et nyt værested

36 Den svære samtale

Ledere der dumper i chefskolen

38 Tema: Styr på sygedagene

• Genveje til mindre sygefravær

Nye regler betyder, at ledere hurtigere skal

kontakte sygemeldte medarbejdere.

43 Månedens klumme: Mette Bock

• Vi er alle nøglemedarbejdere

45 Bøger

• Humor på arbejde

46-48 Noter

• Boom i kurser trods krisen

• Chefen indkalder overvægtige til samtale

Ledere er vilde med bryllupper

54 Fra omdeling af post til omdeling af

nødhjælp

• Leder i Post Danmark trak i FN-uniformen

Distributionsleder Jesper Betzer tog tre

måneders orlov og rejste til Etiopien for at

hjælpe mennesker i nød.

59 Chefens bil

• ”Kald mig bare Opel-nørd”

Plant manager Allan Laxby drømte

allerede som 11-årig om sportsvognen

Opel GT 1900.

Lederne • Maj 2009

22

12

Foto: Lars Aarø

Foto: Andreas Szlavik/Polfoto

59

INDHOLD

Et øjebliksbillede af krisens Danmark: Nogle ledere jager effektiviseringer, andre arbejder

på at gøre medarbejderne trygge, og enkelte oplever rent faktisk vækst.

Bliv inspireret af 14 ledere, der navigerer i finanskrisen.

1980’erne var Poul Schlüters årti. Han indtog statsministeriet og trak i sin mere end ti

år lange regeringstid landet ud af en økonomisk nedgangstid. I et interview med magasinet

Lederne giver Poul Schlüter den nye statsminister gode råd i finanskrisen.

38

Direktør i Randers Regnskov Henrik

Herold har styr på både medarbejdernes

sygedage og den zoologiske haves

tropiske dyr.

54

En personlig coach rådede plant manager Allan Laxby til

at få en fritidsinteresse. Valget faldt på en Opel GT 1900.

Jesper Betzer brugte sine logistiske erfaringer

fra jobbet som distributionsleder i

Post Danmark til at lede uddelingen af

mange tusinde tons nødhjælp i Etiopien.

3

Foto: Polfoto Foto: Scanpix Foto: Sif Meincke


OVERBLIK

Få gode råd om mangfoldighed på arbejdspladsen

integration En ny webguide og

en pjece skal hjælpe virksomheder

med at blive bedre til at modtage

medarbejdere, som taler

dårligt dansk eller har anden etnisk

baggrund end dansk. Lederne

og CABI (Center for Aktiv

BeskæftigelsesIndsats) har udarbejdet

det nye materiale, som er

FRA REDAKTIONEN

KRISE 14 VEJE

Kære læser

Ingen ved, hvor dyb krisen bliver,

eller hvor længe den varer.

Vi frygter, gætter og håber

alt efter temperament. I redaktionen

bag magasinet Lederne

har vi i denne udgave valgt at

give dig både et historisk tilbageblik

på og et øjebliksbillede

af krisen.

Vi har interviewet Poul

Schlüter, der som statsminister

indførte den såkaldte kartoffelkur

i 1986. Og vi har spurgt

14 medlemmer af Lederne,

hvordan krisen indvirker på

dem og deres virksomhed lige

Udgives af:

Ledernes Hovedorganisation,

Vermlandsgade 65, 2300 København S

Telefon 3283 3283 • Fax 3283 3284

e-mail lh@lederne.dk

www.lederne.dk

Medlem af Danske Specialmedier

ISSN 0909-6418

Forsidefoto: Finn Føns

Af mediechef

Ulla Bechsgaard,

ansvarshavende

chefredaktør

målrettet virksomhedsledere.

Ifølge CABI mangler virksomhederne

ofte værktøjer til, hvordan

de skal håndtere de medarbejdere,

som har brug for ekstra

støtte.

Lederne og CABI har gode erfaringer

med mangfoldighed på

arbejdspladsen, og deres gode

nu. Du kommer med

på en rejse rundt i landet

og får flere nuancer

på krisen, både på

det strategiske og

praktiske niveau.

Virksomhederne

passer på pengene, fortæller

lederne. Der bliver

afskediget og strammet

op på processerne.

Strategierne gentænkes, og nye

strategiske samarbejder bliver

etableret. Vi skal være skarpere

nu, siger flere ledere. Et enkelt

segment i kundegruppen er for

sårbart. Der bliver ryddet op i

produktporteføljen, og nye produkter

bliver udviklet.

Kommunikation til og med

medarbejderne skal være god.

For følelserne er i spil, og

nogle medarbejdere er utrygge.

Tryghed blandt medarbejderne

Redaktion:

Ulla Bechsgaard, ansvarshavende

chefredaktør, ube@lederne.dk

Anders Mørkbak Bruun, redaktionschef

amb@lederne.dk

Søren Ravnsborg, sra@lederne.dk

Joe Kristian Kipp, jkk@lederne.dk

Lonni Lynge, lpl@lederne.dk

Ulrike M. Noa Nielsen, unn@lederne.dk

Anders Grove, agr@lederne.dk

Pia Funch Braskhøj, pfb@lederne.dk

råd kan ruste virksomhederne til

at modtage nydanskerne.

CABI foreslår, at de etniske,

danske medarbejdere på arbejdspladsen

bliver inddraget, når virksomheden

forbereder modtagelsen

af nydanskere, og når der

skal arbejdes videre med mangfoldighed.

Virksomhedslederne

er afgørende, hvis produktiviteten

skal holdes. Flere ledere

fortæller, at medarbejderne er

forstående over for forandringerne,

hvis de inddrages. Læs

selv med i Krisens Lederansigter.

En positiv følge af finanskrisen

er, at ældreplejen, som i

flere år ikke har kunnet skaffe

tilstrækkelig arbejdskraft, nu

pludselig kan vælge mellem

mange kvalificerede. Vi har be-

Annoncer: DG Media as

www.dgmedia.dk • Telefon 7027 1155

epost@dgmedia.dk

Abonnement:

For ikke medlemmer:

360 kroner (ex moms) for

1 års abonnement

40 kroner (ex moms) per styk

Henvendelse Vivi Vodschou:

vvo@lederne.dk

kan i materialet se eksempler på,

hvordan det kan gøres samt læse

mere om fastholdelse og medarbejderudvikling

af nydanske medarbejdere.

unn

www

På cabiweb.dk kan du finde mere

information om pjecen, webguiden

og tilknyttet kontaktperson.

søgt Sorø Ældrepleje. I temaet

kigger vi på sygefravær og giver

dig genveje til at få sygefraværet

ned og til at få medarbejdere

godt i gang efter en

sygeperiode.

Under tidligere kriser har vi

set, at de ældre medarbejdere

blev sluset ud for at give plads

til de unge. Men hvis en ældre

først er helt ude af arbejdsmarkedet,

når vi får bedre tider, er

det svært at få dem ind igen.

Derfor opfordrer Ledernes Hovedorganisation

de ældre til at

være opmærksomme på den

fleksible efterløn. Vi har talt

med en 62-årig, der har valgt

den løsning.

ube@lederne.dk

God ledelse!

www

Kommentér klummen på

www.lederne.dk/magasinet

Denne tryksag er

fremstillet hos

Stibo Graphic, der

er miljøcertificeret

af Det Norske Veritas

efter ISO 14001 og EMAS

Oplag: 86.808 ifølge de seneste

tal fra Fagpressens Medie Kontrol

Layout: Esben Bregninge Design

4 Maj 2009 • Lederne


Lokale ledere

Østfyns Erhvervsråd har haft

15 lokale ledere på et såkaldt

grundlæggende lederkursus.

Erhvervsrådet sætter yderligere

fokus på området, som i følge

Ledernes Hovedorganisation

ofte bliver undervurderet især

af mindre virksomheder.

“Uddannelsen var “kanongodt”

skruet sammen, også en

god måde at starte op på og

blive rystet sammen, det var

fremragende.”

Bjørn Kroløkke, Teamleder

Dansk Over�ade Teknik A/S

“Diplomuddannelsen i ledelse,

har været med til at give mig

energi og overskud til at håndtere

de mange udfordringer”

Anne Uller, Che�ordemoder

Odense Universitetshospital

Er du klar til et trin opad?

Du kan som leder få papirer på dine nuværende kompetencer samt

erhverve nye og innovative værktøjer. LedelsesAkademiet Lillebælt

hjælper dig videre i karrieren med gennemprøvede lederuddannelser

med udgangspunkt i din hverdag.

Diplomuddannelse i ledelse

Diplomuddannelsen i Ledelse er en videreuddannelse på bachelorniveau med mulighed

for specialisering i eget område eller branche. Diplomudannelsen i Ledelse erstatter

alle hidtidige uddannelse på dette niveau, og den henvender sig til nuværende

og kommende ledere i o�entlige, frivillige og private virksomheder. Uddannelse

forholder sig til den kompleksitet, der karateriserer den virkelighed, nutidens ledere

agerer i.

Den grundlæggende lederuddannelse

Er du ny eller kommende leder? Den grundlæggende leder-udannelse er praktisk

orienteret, og du lærer de grundlæggende ledelsesmæssige færdigheder og værktøjer.

Du får indsigt i bl.a. lederstil og ledelsesmetoder, forandringsledelse, kommunikation

og kon�ikthåndtering samt personlig planlægning.

Akademiuddannelsen i ledelse

En akademiuddannelse i ledelse er for dig, der gerne vil styrke dine evner til at analysere,

planlægge og udføre ledelse i private og o�entlige virksomheder. DU bliver

bevidst om dine egne styrker og svagheder som leder og får et skarpt blik for dine

medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer. Du får styrket dine evner til at

kommunikere konstruktivt på tværs af alle niveauer i organisationen.

LedelsesAkademiet Lillebælt | Rugårdsvej 286 | 5210 Odense NV

tlf. 65 45 20 01 | kontakt@ledelselillebaelt.dk ´www.ledelselillebaelt.dk


Med DSB 1’ er du mere eff ektiv

Få fri internet mellem København og Århus

Flyt kontoret til DSB 1’, og få mest muligt ud af din rejsetid. Vi giver fri internet i

InterCity og InterCityLyn på strækningen mellem København og Århus. Du kan tjekke

mails, surfe og passe dit arbejde, som var du på kontoret. Der er mere end 50 afgange

hver dag både mod øst og vest. Læg dertil pladsgaranti, god service og servering med

et smil. Så er det næsten bedre end kontoret. Bestil billetten på dsb.dk/dsb1


Social ansvarlighed i høj kurs

Ny undersøgelse fra Lederne

viser, at virksomheder ikke sparer

på socialt ansvar, selv om

mange virksomheder spænder

livremmen ind grundet finanskrisen.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen

Mere end hver tredje leder (37 procent)

arbejder med CSR (virksomhedens sociale

ansvar, red), og 19 procent af dem vil

forstærke indsatsen. 61 procent vil bevare

en uændret CSR-indsats.

Undersøgelsen er foretaget af Lederne

og er baseret på svar fra 680 ledere.

Niels Aagaard, arbejdsmarkedschef i Lederne,

mener, at den tiltagende interesse

for at arbejde med socialt ansvar skyldes, at

CSR er blevet en integreret del af mange

virksomheder, som ikke kan tilsidesættes,

fordi konjunkturerne vender.

- De virksomheder, som arbejder strategisk

med CSR og har koblet det med deres

forretningsstrategi, oplever, at CSR kan

være et middel til forretningsudvikling og

forbedring af konkurrenceevnen. Samtidig

tager de også samfundshensyn, siger Niels

Aagaard.

Ingen modeller under 25

Carlsberg er en af de virksomheder, som

ikke skærer på CSR-budgettet i krisetiden.

Lederne • Maj 2009

Janda Campos, CSR-chef for Carlsbergkoncernen,

fortæller, at Carlsberg sidste år

etablerede en CSR-enhed. Den arbejder

blandt andet på at forankre virksomhedens

CSR-politik i organisationen samt udvikle

klima- og miljøstrategi.

- Carlsberg har nogle grundlæggende

politikker inden for eksempelvis marketingskommunikation.

Vi vil gerne være ansvarlige,

når vi markedsfører vores produkter,

så vi bruger ikke modeller under 25 år i

vores reklamer. Reklamerne signalerer heller

ikke, at folk får det bedre socialt ved at

drikke, siger Janda Campos.

Positive medarbejdere

Niels Aagaard mener, at virksomheder, der

opfører sig etisk korrekt, ofte har et bedre

omdømme. Han råder alle, der skal arbejde

med CSR, til at tænke over, på hvilke områder

CSR kan bidrage positivt i forhold til

netop deres virksomhed. Og CSR-indsatsen

skal hænge sammen med virksomhedens

strategi og værdier.

- En af sidegevinsterne ved CSR kan

være større medarbejderengagement og

bedre omdømme hos kunder og leverandører.

På miljøområdet kan den ansvarlige

tankegang give mindre CO 2-udslip og

mindre elforbrug, siger Niels Aagaard.

Carlsberg mærker også positiv respons

fra deres medarbejdere, efter de har sat

øget fokus på CSR-området, fortæller

Janda Campos, der lige har haft et populært

studiejob opslået: Der var 165

ansøgere til CSR-området. unn@lederne.dk

Foto: Privat

OVERBLIK

Ifølge Janda Campos, CSR-chef for Carlsbergkoncernen,

er en politik for socialt ansvar en

del af virksomhedsstrategien.

CSR

• CSR står for Corporate Social Responsability,

som betyder virksomheders sociale

ansvar

• CSR medfører øget omsætning og lavere

omkostninger, viser Ledernes undersøgelse

• Du kan læse mere om CSR på www.lederne.dk/ledersparring,

klik på Strategi og

organisation

• Et eksempel på CSR i Carlsberg er, at

bryggerikoncernen ikke lader modeller under

25 år optræde i sine reklamer

Kilde: Lederne og Carlsberg

• DagligRengøring

• VinduesPolering

• EjendomsService

salg@aaren.dk

www.aaren.dk

Vi er specialister i storkundedrift • 43 99 99 99

7


The opeRa

show

En MTV-style præsentation med alle

operaens highlights fra

La Donna E Mobile til O mio Babbino Caro

og Nessun Dorma er med i forestillingen.

Lør., 13. marts 2010 kl. 20.00

Bill Wyman’s

Rhythm Kings

Tirs., 22. sept. kl. 20.00

Musikhuset

Aarhus:

11. okt.

Med

Georgie Fame,

Albert Lee m.fl.

Musikhuset

Aarhus:

23. sep.

10 mands orkester

Man., 12. okt. kl. 20.00

City Singler

CitySingler er et nyt, frækt og satirisk

livstils-show. En musikalsk liveoplevelse

– helt oppe på de høje hæle! 4 af Danmarks

mest populære kvinder indtager scenen

med intet mindre end verdens første tur-

nerende dating-service: City Singler!

Under mottoet »Sko, håb & kærlighed«

guides publikum med sikker hånd rundt i

dating-junglen i en blanding af fed musik,

sketch comedy og stand-up!

Glassalen Tivoli

Carl Nielsen Salen

Odense

31.3. og 1. 4.

DaNMarkSprEMIErE 2010: Tirsdag, 2. marts

kl. 20.00 - Onsdag, 3. - torsdag, 4. - fredag, 5.

marts kl. 20.00 - Lørdag, 6. marts kl. 15.30 og

20.00 - Tirsdag, 9. - onsdag, 10. - torsdag, 11.

fredag, 12. marts kl. 20.00

Lørdag, 13. marts kl 15.30 og kl. 20.00

17. og 18 apr. 2010 kl. 20.00

Carl Nielsen Salen

Odense: 15. okt.

Vejle Musikteater: 11. nov.

15. og 16. nov. kl. 20.00

30. og 31. jan. 2010 kl. 20.00

Radisson sas FalconeR salen

José Carreras

Tivolis koncertsal: Tirs., 11. maj 2010 kl. 20.00

Årets

nytårskoncert

Repertoire fra den verdensberømte

TV-koncert fra Wien

bl.a. med alle de kendte Strauss-melodier

Schönbrunns Slotsfilharmonikere

fra Wien.

35 musikere og solister i verdensklasse.

Dirigent: Guido Mancusi.

Fre., 8. jan. 2010 kl. 20.00

Den legendariske Michael Flatleys mest populære show med 45 dansere på scenen.

LiSbeT & ULf

Show

40 års jubilæumsshow

Herligt

jubilæums-show

med masser af

højdepunkter

fra 40 års

samarbejde.

bliver akkompagneret af

den italienske director og

pianist Lorenzo Bavaj og

den verdenskendte kvartet

Nuovo Quartetto Italiano

Musikhuset Aarhus:

9. jan.

ÅReTS jULekonceRT:

ThomaS eje - Lene SieL - bLake (Uk)

Thomas Eje er tilbage og vil med sit musikalske

og komiske talent og sammen med Lene Siel og

4 fantastiske sangere få julestemningen op at

ringe.

Tirs., 15. dec. kl. 20.00

Carl Nielsen Salen

Odense: 10. jan.

Musikhuset

Aarhus:

26. og 27. jan.

Disneys populære musical

med de mange store hits i

High School Musical 2

kommer nu på turné.

20. og 21. februar 2010 kl. 20.00

Best of

Musicals

Bliv medlem af vores mail klub og få spændende tilbud og rabatter. Gå ind på www.spa-entertainment.dk

Highlights: Moulin Rouge - Hairspray

Wicked - Mamma Mia - Les Misèrable

Mary Poppins - Løvernes Konge

Phantom of the Opera

Bohemian Rhapsody

Tirs., 16. feb. 2010 kl. 20.00

verdens bedste

gospel show

Man., 30. nov. kl. 20.00


Foto: Polfoto

Der skal skabes større

lighed på direktionsgangene,

og Lederne

vil vise vejen frem ved

et netværksarrangement

den 3. september.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen

Stafetten for Charter for

flere kvinder i ledelse gik

til Lederne ved et netværksarrangement

i DR for nylig.

Bodil Nordestgaard Ismiris,

chef for HR & Organisation

hos Lederne, modtog stafetten

og værtsrollen for det

kommende arrangement. Da

vil temaet være den ledelsesmæssige

udfordring ved at

sikre flere kvinder i ledelse.

- Ledernes medlemmer

tæller over 91.000, og 22.000

af dem er kvindelige ledere.

Det er den hurtigst voksende

del i vores medlemsskare, og

derfor har vi som interesseorganisation

en forpligtelse til

at sætte fokus på flere kvinder

i ledelse, siger Bodil Nordestgaard

Ismiris.

Lederne • Maj 2009

www

OVERBLIK

Kvindelige ledere

skal frem i rampelyset

Formålet med charteret er at

sikre kvinder og mænd lige

muligheder for at gøre lederkarriere.

De virksomheder,

der underskriver charteret,

forpligter sig til at udarbejde

mål og strategier for at få

flere kvinder i ledelse.

- Hvis vi kender de begrænsninger

og dilemmaer,

som kvindelige ledere oplever

i deres lederkarriere, vil vi

være bedre klædt på til at

styrke vores indsats for at

sikre flere kvinder i ledelse,

siger hun.

Stafet med symbolværdi

Daværende ligestillingsminister

Karen Jespersen står bag

idéen med stafetten, som har

en symbolsk værdi. Den gives

til den virksomhed, som har

ansvaret for at holde næste

netværksarrangement. Ved

arrangementet bliver stafetten

givet videre til en anden virksomhed,

som har underskrevet

Charter for flere kvinder i

ledelse.

unn@lederne.dk

Læs mere på Lederne.dk

Jette Husum, HR-direktør i DR, overrækker stafetten til

Bodil Nordestgaard Ismiris, HR-chef i Lederne.

9


OVERBLIK

Drømmer om job som divisionschef

Ti gange så mange uddanner sig

på Akademiuddannelsen i

Ledelse som i 2003. En af dem

er salgschef Donny Moerkerk.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen

Foto: Privat

Donny Moerkerk er til daglig salgschef i

Würth. Han læser desuden organisation

på Akademiuddannelsen i Ledelse på IBC

Kolding. Dermed er han en af flere og flere

ledere, der vælger at dygtiggøre sig.

Antallet af ledere på Akademiuddannelsen

i Ledelse er steget fra 614 kursister i

2003 til 6.150 kursister i 2007, viser en opgørelse

fra Undervisningsministeriet. Det

svarer til en tidobling på fire år.

Donny Moerkerk følte sig ikke godt nok

Donny Moerkerk,

salgschef i Würth,

bruger løbende teorierne,

han lærer på

Akademiuddannelsen

i Ledelse, i sin

dagligdag.

rustet som leder i sit daglige arbejde, da

hans uddannelsesmæssige baggrund blot

består af en tømreruddannelse. Han drømmer

om en karriere som divisionschef i

Würth, men ambitionerne stopper ikke her.

- Jeg vil gerne højere op i hierarkiet i

Würth, så jeg spurgte min chef, om jeg

måtte tage en uddannelse, så jeg kunne få

mere forståelse for ledelsesteorierne. Til

dagligt havde jeg kun min mavefornemmelse

at gøre brug af, siger Donny Moerkerk,

der får sin uddannelse betalt af sin arbejdsplads.

Ledelse er et fag

Årsagen til, at så mange flere ledere videreuddanner

sig, er, at ledelse er blevet anerkendt

som et fag, mener Thomas Christensen,

uddannelseschef hos Lederne. Ifølge

ham medfører det, at lederne har brug for

bredere kompetencer i en moderne lederstil,

hvor motivation af medarbejderne,

kommunikation og konfliktløsning er vigtige

redskaber.

- På uddannelserne oplever lederne en

faglig udvikling, som kan bruges i hverdagen,

men i høj grad også en personlig udvikling.

De får et større netværk, der forbedrer karrieremulighederne,

siger Thomas Christensen.

Virksomheder spilder penge på sundhed

Sundhedsledelse Mange virksomheder

kaster penge efter

sundhedstiltag uden at vide,

hvad det skal gøre godt for, viser

en ny undersøgelse. Ifølge undersøgelsen,

som Capacent Epinion

har gennemført for PFA Pension,

har seks ud af ti ledere ikke konkrete

mål for, hvad sundhedstiltagene

skal bidrage med, skriver

dagbladet Børsen.

- Det er ofte spild af resurser,

hvis sundhedstiltagene bliver

iværksat for at vise, at man gør

noget, uden der reelt ligger en

plan for, hvad det skal gøre godt

for. Skal en virksomhed have succes

med sine sundhedstiltag, så

er det nødvendigt, at man finder

ud af, hvor besparelsespotentialet

er, så man kan lave nogle

målrettede indsatser og klæde ledelsen

ordentligt på. Det kan eksempelvis

være på sygefraværsområdet,

siger Anette Damgaard,

direktør i PFA Sundhed, til Børsen.

Samme undersøgelse viser, at

kun to procent af lederne oplever,

at sundhedstiltagene i høj grad

har givet en økonomisk gevinst,

som eksempelvis faldende sygefravær.

Hele 20 procent giver udtryk

for, at der ikke har været nogen

effekt.

- Når så mange svarer, at de

ikke oplever økonomiske gevinster,

så hænger det sandsynligvis

www

Læs mere om

Akademiuddannelsen i Ledelse varer to til

tre år, hvor de studerende skal regne med,

at arbejdsbelastningen er 10-15 timer om

ugen. Donny Moerkerk oplever, at hverdagen

er hektisk med fuldtidsjob til daglig og

skolegang om aftenen.

- Mit daglige job tager for øjeblikket meget

af min tid. Det skyldes, at finanskrisen

har givet vores virksomhed ekstra meget at

lave. Men det er ikke på grund af finanskrisen,

at jeg har valgt at uddanne mig. Jeg vil

først og fremmest gerne være en bedre leder,

siger Donny Moerkerk.

unn@lederne.dk

Antal kursister på

Akademiuddannelsen i Ledelse

Kilde: Undervisningsministeriet

10 Maj 2009 • Lederne

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

sammen med, at målet er uklart.

Derfor er det nødvendigt at have

fokus på eksempelvis personaleomsætning,

sygefravær, produktivitet

og medarbejdertilfredshed

allerede inden, sundhedstiltagene

sættes i gang, påpeger

Anette Damgaard.

red

sundhedsledelse på

www.lederne.dk/sundhedsledelse

Uden mål med sundhedsledelse

er indsatsen spildt.

2003

2004

2005

2006

2007

Modelfoto: Colourbox


LEDER DÅRLIGE LEDERE RYKKER NED

Mandag den 27. april kunne jeg i Berlingske Tidende

læse følgende overskrift ”Dårlige ledere

rykker ned”. Artiklen var skrevet af Berlingske

Tidendes sportsredaktør og handlede om, hvorfor

det er de to jyske fodboldklubber Vejle

Boldklub og Sønderjydske FC, der rykker ud af

superligaen. Som VB fan gennem snart 50 år

var det svært at se det positive i den historie.

Nu har jeg andre kasketter på her i livet end

at være VB fan. Som formand for Ledernes Hovedorganisation

synes jeg trods alt, at det er positivt,

at påpegningen af betydningen af ledelse

ikke kun er forbeholdt erhvervssiderne, men

også er nået frem til sportssiderne i avisen. Det

viser, at erkendelsen af ledelse som en af de vigtigste

parametre i samfundet til stadighed breder

sig. Men et er, at erkendelsen af betydningen

af ledelse breder sig, noget andet er, om

erkendelsen fører til handling.

Lederne • Maj 2009

Der er ingen tvivl om, at der er store resultater

at hente for sportens verden i en øget ledelsesmæssig

satsning. Der er allerede gode eksempler,

der kan fungere som rollemodeller.

Men rollemodeller er ikke nok; tingene udvikler

sig ikke af den grund. Se bare på den offentlige

sektor. Selv om der er mange gode rollemodeller,

har vi i høj grad stadig til gode at se

en realisering af den øgede ledelsesmæssige

indsats, som regeringen bebudede med sin kvalitetsreform

for snart to år siden.

En ledelsesmæssig indsats kræver beslutning

og handling, erkendelse er ikke nok, det er kun

et første skridt på vejen.

Og så håber jeg fortsat, at Vejle Boldklub har

en bedre ledelse end to andre superligaklubber

og derfor ikke rykker ned.

SKAB RENE LINJER OM BRUG AF FACEBOOK PÅ JOBBET

Hver uge bringer Business.dk i

samarbejde med Lederne et ledelsesdilemma,

hvor læserne kan

stemme mellem en række givne

løsningsforslag og debattere dem.

Dilemmaerne handler om konkrete

ledelsessituationer, som ledere

kan møde i hverdagen.

Af Joe Kristian Kipp

Hvordan skal en teamleder forholde

sig, når medarbejderne

taster sig ind på Facebook i arbejdstiden?

Er det et socialt netværk,

der kan bruges konstruktivt

i arbejdet, eller er Facebook sim-

pelt tidsfordriv, der hører fritiden

til?

Månedens dilemma har delt

vandene blandt læserne på Business.dk,

hvor der kan vælges mellem

en række givne løsninger. 29

procent vil forbyde brugen af Facebook

på jobbet, mens 22 procent

vil give medarbejderne undervisning

i, hvordan de får mest

muligt ud af Facebook.

Ifølge ledelsesrådgiver Rikke

Andreasen fra Lederne er det vigtigste,

at ledelsen melder klart ud

og tager stilling til, hvordan medarbejderne

må bruge Facebook.

- Lederen kan med fordel tage

medarbejderne med i diskussionen,

da det ikke giver mening at

Det handler om

tillid til medarbejderne,

mener ledelsesrådgiver

Rikke Andreasen

fra Lederne

om ansattes

brug af Facebook

i arbejdstiden.

møde den teknologiske udvikling

med et forbud, siger Rikke Andreasen.

Hun anbefaler, at teamlederen

undersøger behovet for en Facebook-politik:

- Hvad en Facebook-politik

skal indeholde, afhænger af arbejdspladsens

og ledelsens kultur.

Foto: LH

www

HOLDNINGER

Af Svend Askær

Formand

MÅNEDENS DILEMMA

Dybest set er spørgsmålet: Har ledelsen

tillid til, at medarbejderne

er ansvarlige og selv i stand til at

administrere deres tid på en

måde, der ikke går ud over effektiviteten?

Rikke Andreasen mener, at temalederen

skal overveje, om de

kommunikative og sociale egenskaber,

som medarbejderne får via

sociale netværk som Facebook,

rummer et potentiale, som kan

komme virksomheden til gavn.

jkk@lederne.dk

Giv din mening til kende på

www.business.dk/ugensdilemma

11


POUL SCHLÜTER

Sådan klarer

du krisen Løkke

Danmark havde også ondt i økonomien, da

Poul Schlüter herskede i Statsministeriet.

Magasinet har mødt en af dansk politiks

koryfæer, som giver sin seneste efterfølger

råd om at håndtere en krise.

1982: Poul Schlüter præsenterer sin nye

regering på Amalienborg Slotsplads.

Af Joe Kristian Kipp Foto: Polfoto/Scanpix

1987: Daværende formand for Venstres Ungdom,

Lars Løkke Rasmussen, får muligvis et

par staldtip af Schlüter.

12 Maj 2009 • Lederne


Lederne • Maj 2009

13


POUL SCHLÜTER

Sådan klarer

du krisen Løkke

”Vores hovedproblem er, at eksporten falder, og

her hjælper det ikke at reparere skoler og veje.”

Poul Schlüter

Først skal Danmark styres sikkert gennem

finanskrisen, dernæst skal de fire danske

EU-forbehold fjernes. Det er Lars Løkke

Rasmussens to største ledelsesudfordringer

som ny statsminister, hvis man spørger den

tidligere konservative statsminister Poul

Schlüter. At håndtere en økonomi på vej i

afgrunden er ham ikke fremmed, fordi han

selv stod med et land plaget af inflation, arbejdsløshed

og underskud på betalingsbalancen,

da han fik magten i 1982.

I anledning af Poul Schlüters 80-års fødselsdag

har magasinet besøgt den tidligere

statsminister i herskabslejligheden på Frederiksberg

– først og fremmest for at høre

om der kan drages nogle erfaringer fra fattigfirserne,

som kan bruges til at forstå og

håndtere den nuværende finanskrise – men

også for at lade den tidligere statsminister

fortælle om sine mange udfordringer som

politisk leder.

Godt sat tilrette i bløde hvide sofaer i

den midterste af tre stuer en suite, hvor der

næsten skal bruges en kikkert for at se ned

til endevæggen, beskriver Poul Schlüter

krisen som voldsom.

- Det er den største økonomiske krise, vi

har oplevet i 60 år. I min tid som statsmini-

Poul Schlüter

• Født i 1929

• Cand.jur. i 1957

• Statsminister fra 1982-1993

• Medlem af EU-Parlamentet fra

1994-1999

• Udgav sine erindringer i bogen

Sikken et liv i 1999

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

ster havde vi en svag konjunktur, men det

var ikke så iøjnefaldende som nu. Krisen er

kommet som et chok, og det store problem

ligger i, hvor voldsom arbejdsløsheden bliver.

- Den siddende VK-regering har gennemført

en mængde tiltag, som betyder en

igangsætning af forbruget. For det første

skattereformen, for det andet de to bankpakker,

og for det tredje frigivelsen af folks

tvungne opsparing, som drejer sig om

mange milliarder. Det er foreløbig tilpas, siger

Schlüter, der vil vente og se, hvordan

det virker.

Brug for eksportfremme

Ifølge Poul Schlüter vil der sikkert vise sig

et behov for at hjælpe økonomien yderligere,

hvilket betyder, at der skal skrives en

ny vækstpakke på et eller andet tidspunkt,

der gerne skal stabilisere eksporten.

- Man skal ikke glemme, at de penge,

der er blevet givet ud, skal tjenes ind igen.

Vores hovedproblem er, at eksporten falder,

og her hjælper det ikke at reparere skoler

og veje. Det er eksportfremme, der er mest

brug for. Derfor er vi meget afhængige af

de pakker, man har gennemført i de andre

1985: Poul Schlüter var på officielt statsbesøg

hos den daværende amerikanske præsident

Ronald Reagan.

- Det foregik med piber og trommer og hele

herligheden og var en meget stor oplevelse. Når

man opholder sig med præsidenten i Det Ovale

Værelse, taler man ren politik. Vi sad i stolene

ved pejsen og talte i cirka tyve minutter. Så

mødes man igen om aftenen til den officielle

middag, hvor der er tradition for, at begge parter

holder en tale, der gerne skal være en lille

smule humoristisk, erindrer Schlüter.

lande – ikke mindst i Tyskland og i USA, siger

Schlüter, der stadig betoner sine ord,

som man husker det fra firsernes tv-aviser.

Han understreger vigtigheden af at følge

den økonomiske udvikling dag og nat for at

kunne sætte ind med en ny pakke i rette

tid, men han tør ikke på nuværende tidspunkt

pege på, hvilke konkrete finanspolitiske

håndtag der skal skrues på.

En kamp om overlevelse

En af de markante forskelle på Poul

Schlüters regeringstid og Anders Fogh

Rasmussens er, at førstnævnte måtte

kæmpe for at opnå flertal fra sag til sag,

hvilket står i skarp kontrast til den nuværende

regerings faste flertal med Dansk

Folkeparti.

- Hvilke ledelsesudfordringer betragter

du som de største i din tid som statsminister?

- Min store udfordring var, at jeg skulle

overleve og samle 90 mandater til enhver

beslutning. Jeg var en mindretalsregering i

ti et halvt år. Jeg dannede sommetider flertal

med Socialdemokratiet og sommetider

Fortsættes på side 16

14 Maj 2009 • Lederne


Lederne • Maj 2009

1986: Poul Schlüter

lancerer kartoffelkuren

for at dæmpe

danskernes forbrug.

1993: Danmarks statsminister

meddeler sin

afgang på grund af

Tamil-sagen.

15


Foto: SF

POUL SCHLÜTER

Sådan klarer

du krisen Løkke

med de radikale og Fremskridtspartiet. Det

var kompliceret – meget kompliceret. Men

det gik jo da.

- Hvordan var det at skulle forhandle

med forskellige partier hele tiden?

- Det krævede stor taktfølelse og smidighed

og var hele tiden en sej kamp. Vi var

aldrig færdige med at forhandle et indgreb

på plads, før vi begyndte at forberede det

næste, fortæller Poul Schlüter og fremhæver

samarbejdet med de radikale.

- Det var godt og afslappet, og det var

væsentligt, dels for at jeg blev statsminister,

og dels for at jeg var det i ti år. De radikale

indtrådte til sidst i regeringen, hvilket desværre

ikke blev nogen succes for dem –

mærkeligt nok. Ved det efterfølgende valg

tabte de tre mandater, hvorefter de besluttede

at træde ud af regeringen, og så endte

det med at være en ren KV-regering.

Schlüters vigtigste beslutninger

Da Poul Schlüter kom til magten i 1982, viste

det sig hurtigt, at han ikke var bange for

at træffe upopulære beslutninger.

- Vi lagde hårdt ud med beslutningen

om, at kronen ligger fast. Det var en helt ny

epoke i dansk politik, fordi der tidligere var

to til tre devalueringer hvert år, hvilket

Sagt om Schlüter

”Jeg oplevede Schlüter som en

dygtig og smidig politiker, der i

starten af sin regeringstid blev

voldsomt undervurderet.”

Holger K. Nielsen,

Socialistisk Folkeparti

Foto: Det Radikale Venstre

øgede inflationen. Det blev der bremset op

for, siger statsministeren, der lagde en yderligere

dæmper på inflationen ved at afskaffe

den automatiske dyrtidsregulering.

Det betød, at befolkningens indtægter ikke

længere steg i samme takt som priserne.

- Der var stor ballade og demonstrationer

på slotspladsen. Men vi stod bare fast,

og så gik det.

Nogle af de langtrækkende principbeslutninger,

som Schlüter mindes med særlig

glæde, er synlige i dag. Han nævner broerne,

Storebælt og Øresund, og lanceringen

af TV 2 i 1988, der brød Danmarks Radios

monopol.

Med stolthed i stemmen peger Poul

Schlüter desuden på indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne:

- Under den sidste overenskomst i min

regeringstid, sagde vi til arbejdsmarkedets

parter, at det ville være en strålende idé at

indføre arbejdsmarkedspensioner. Det begyndte

i det små med mindre end en procent

af lønsummen. Men siden 1993 er det

blevet til størrelsesordenen en halv snes

procent. Det er noget, der batter. Det løser

virkelig et problem for hver enkelt lønmodtager,

nemlig ængstelsen for, hvordan man

skal klare sig, når man kommer op i årene.

”Jeg havde stor respekt for

Schlüter, som var nem at samarbejde

med. Han evnede at

sætte sig ud over partipolitiske

interesser og tænke på, hvad

der var bedst for Danmark.”

Marianne Jelved, de radikale

Næsten alle havde tidligere et stort forsørgelsesproblem,

når de blev pensionister.

Partileder og statsminister

- Hvilke egenskaber skal en dygtig partileder

efter din mening besidde?

- Hvis han har det held at blive statsminister,

skal han glemme sin position som

partileder. Især, hvis han er leder af en

mindretalsregering. Når man er statsminister,

er man hele landets statsminister. Således

også for oppositionspartierne. Det her

lyder måske meget idealiseret, men hvis

man fordyber sig i ens partis egne problemer,

så går det galt. Man skal tage sig af

problemerne, men det er ikke det, man skal

være optaget af. Hvis man er en dygtig

statsminister, så bliver man også en god

partileder. Man skal desuden gøre sig fortjent

til respekt hos sine politiske modstandere.

Det er en meget vigtig dyd. De behøver

ikke at være enige med én, men de

skal helst respektere én.

- Hvordan gør man sig fortjent til den respekt?

- Det gør man ved at behandle dem ordentligt.

Når man indgår aftaler om forlig,

skal de gerne kunne gå tilbage til deres

gruppe og fremstille det med tilfredshed.

”Han havde hele tiden det

taktiske overblik og var

svær at overrumple.”

Mogens Lykketoft,

Socialdemokraterne

16 Maj 2009 • Lederne

Foto: lykketoft.dk


”Min store udfordring var, at jeg skulle overleve

og samle 90 mandater til enhver beslutning.”

Poul Schlüter

Man skal ikke pine sine modstandere, så

kommer de ikke igen. Det skal de jo helst.

- Hvor vigtigt er det at kunne håndtere

det politiske bagland?

- Når man søger forlig med oppositionspartierne,

må man altid gøre indrømmelser.

Det kommer i reglen som en overraskelse

for ens egen gruppe. Jeg kan huske, at jeg

Lederne • Maj 2009

ved mit første ministermøde sagde til mine

nyudnævnte ministre: ”Nu skal I huske, at I

skal være ministre for alle fire partier, og

ikke kun for jeres eget.” Vi havde den regel,

at inden de tog større beslutninger, skulle

de orientere de fire ordførere fra hvert

parti, så man sikrede, at de var med. Det

var ikke altid let.

Poul Schlüters 80 års fødselsdag blev markeret

med en reception arrangeret af De

Konservative og en middag på en restaurant

sammen med hustruen Anne Marie

Vessel Schlüter og børnene. Poul Schlüter

vil nu til at forberede sig på at blive 90.

jkk@lederne.dk

HER ER FORRETNING OGSÅ FORNØJELSE

OVERNATNING · MØDE · KURSUS · KONFERENCE

Danske Kroer & Hoteller har 89 hoteller og kroer fordelt

over hele landet. Så vi er sjældent mere end 20 minutter væk

– uanset hvor i landet du eller dine medarbejdere befinder jer.

Mindre køretid, mindre spildtid, bedre fortjeneste - og mere

udhvilet næste dag.

Vi spænder vidt og favner bredt - fra små hyggelige kroer til

store internationale og topmoderne konferencehoteller. Ikke

to er ens, men alle har det til fælles, at gæsten er i centrum.

Hos os forenes forretning med fornøjelse.

Hvis I har mange overnatninger, så tilmeld jer vores loyalitetsprogram.

Det giver både kontante besparelser og bonuspoint

til et gratis ophold. Loyalitetskortet kan naturligvis også

bruges ved afholdelse af møder, kurser og konferencer.

Bestil et gratis loyalitetskort til Danske Kroer & Hoteller

eller hør mere om fordelene - kontakt vores erhvervsafdeling

på tlf. 76 26 19 77 eller krohotel.dk/Lederne.

Danske Kroer & Hoteller er en kæde af kendte, danske kvalitetskroer og -hoteller, som hver for sig er forskellige, men som alle lever op til kravene om høj kvalitet, hygge, atmosfære og god service.

touché.dk

17


Af Joe Kristian Kipp

Fordele og ulemper

ved multimedieskat

Multimedieskatten er blevet sat ned

Mange ledere rammes af multimedieskatten,

da en stor andel har arbejdsgiverbetalte

it-ordninger

Andel af ledere i den private

sektor med betalt telefon og

hjemme-pc 2003-2008

70

60

50

40

30

20

10

0

Procent

63

60

55

51

Fri telefon Betalt

hjemme-pc

2003 2005 2007 2008

Kilde: Lederløn 2008

30

44

46

39

5.000 kroner blev til 3.000

Det er positivt, at regeringen har

lyttet til den kritik af multimedieskatten,

som har været fremsat,

mener afdelingschef i

Lederne.

Det er populært, at virksomheder betaler

lederes telefon, hjemme-pc og internetforbindelse.

I de senere år har flere og flere

ledere i den private sektor fået fri telefon

og computer på hjemadressen. 63 procent

af lederne har fri telefon, hvilket er en stigning

på 19 procent set i forhold til 2003. I

samme periode er andelen af ledere med arbejdsgiverbetalt

hjemme-pc steget fra 30 til

46 procent.

Tallene fremgår af Ledernes seneste

lønstatistik Lederløn 2008.

I skattereformen var det oprindelige udspil,

at der ville blive lagt 5.000 kroner

oveni lønnen per år, som der skulle svares

en multimedieskat af, hvis man har en af de

tre ordninger med telefon, bredbånd eller

hjemme-pc. Det beløb er nu sat ned til

3.000 kroner, hvilket svarer til den beskatning

af fri telefon, som man kender i dag.

Ifølge Skatteministeriets beregninger vil

de fleste lønmodtagere komme til at betale

cirka 1.225 kroner i skat, og højest 1.700

kroner hvis man betaler topskat. Aftalen er

forhandlet på plads mellem regeringen og

Dansk Folkeparti, hvis skatteordfører Mikkel

Dencker ser en rimelighed i, at man bliver

beskattet af et gode, der kan bruges privat,

og som erstatter en privat udgift.

På trods af nedsættelsen af multimedieskatten

er afdelingschef Kim Møller Laursen

fra Lederne ikke helt tilfreds:

Ifølge undersøgelsen

Det Danske Ledelsesbarometer

2008 arbejder ledere i snit seks

timer om ugen derhjemme.

- I Lederne er vi glade for, at regeringen har

lyttet til kritikken af multimedieskatten ved

at sætte beløbet ned fra 5.000 til 3.000

kroner. Vi havde dog gerne set, at man

havde droppet skatten helt.

Betalt pc er ikke fryns

Kim Møller Laursen betragter den firmabetalte

pc og internetforbindelse som reelle

arbejdsredskaber i hjemmet og ikke som

frynsegoder.

- Mange ledere har lange arbejdsdage.

Fra Det Danske Ledelsesbarometer ved vi,

at ledere har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid

på 48 timer. Seks af timerne ligger

derhjemme, så derfor er det sært, at man

straffer folk, der ønsker at give den en ekstra

skalle.

Han understreger, at Lederne samlet set

er godt tilfreds med skattereformen, men at

multimedieskatten hænger dårligt sammen

med politikernes ønske om mere fleksibilitet

mellem familie- og arbejdsliv.

Dansk Folkepartis Mikkel Dencker mener

ikke, at beskatningen på grund af beløbets

størrelse får nogen særlig effekt på

det fleksible arbejdsliv.

- Det er begrænset, hvad den reelle beskatning

kommer op på. Samtidig er det typisk

de samme grupper, der betaler multimedieskat,

som også får mest ud af

skattelettelserne på arbejdsindtægt, siger

han.

jkk@lederne.dk

18 Maj 2009 • Lederne

Foto: Colourbox


Vind coaching med

Chris MacDonald

Anbefal et nyt medlem til Lederne og deltag i

konkurrencen om en eksklusiv peptalk med

supercoachen Chris MacDonald for dig og fem

af dine kollegaer eller venner.

Lederne er en ledelses- og karriereorganisation

for alle, der arbejder med ledelse – og i starten af

året bød vi de kommende ledere velkommen som

medlemmer.

Så anbefal et medlem – gerne en kommende leder

– og deltag i konkurrencen om en peptalk med

Chris MacDonald.

Hvis din anbefaling giver et nyt medlem, får du tre

måneders gratis organisationskontingent (værdi

op til 517 kroner).

Tak for din anbefaling

– besøg lederne.dk/anbefal hvis du vil anbefale flere

og få flere lodder i konkurrencen.

Konkurrencen er ikke købsbetinget, og du deltager uanset om den, du anbefaler bliver medlem

eller ej / Konkurrencen er åben for alle, dog kan ansatte hos Lederne ikke deltage / Præmien

kan ikke ombyttes til kontanter / Vinderen udtrækkes 1. august 2009 og får direkte besked.

Hvem kan blive medlem af Lederne?

• Chefer og ledere med eller uden personaleansvar

• Kommende ledere

Stillingsbetegnelsen er ikke afgørende

– du skal være funktionær og ansat i en stilling

eller i gang med en uddannelse, der indenfor en

kortere årrække skal føre frem til et lederjob

• Betroede medarbejdere ansat med særlig

dispositionsret/ansvar


Foto: Privat

Foto: Colourbox

FORANDRING

Fra 0 til 36 ansøgninger

Skuden er vendt i Sorø Ældrepleje,

hvor leder Anna Pind får

mange ansøgere til de ledige

job.

Af Joe Kristian Kipp

Masser af vikarer, der kostede kommunen

en bondegård hver måned. Ingen

ansøgere til ledige stillinger. Og et hav af

klager fra borgerne. Det var situationen i

Sorø Ældrepleje, da Anna Pind tiltrådte

som leder i januar 2007. Kort sagt husker

hun den første tid som kaotisk.

- Der var konstant 30 ledige stillinger,

og forbruget af eksterne vikarer var meget

højt. Det gav problemer, fordi det faste personale

hver eneste morgen skulle forklare

rutinerne for en ny vikar. Resultatet var irritation,

og det medvirkede til, at Ældreplejen

fik ry for at have et dårligt arbejdsmiljø.

Dermed blev det endnu sværere at rekrut-


Et problem er

en god gåde, der

skal løses.”

Anna Pind, leder af

hjemmeplejeområdet

i Sorø Ældrepleje

tere nye faste social- og sundhedsmedarbejdere,

fortæller Anna Pind.

Sorø Ældrepleje var altså inde i en ond

cirkel, som måtte brydes. Oveni var der

også en kommunesammenlægning at slås

med, så der var masser af udfordringer for

Anna Pind. For at bryde cirklen oprettede

hun blandt andet uddannelsesstillinger med

jobgaranti.

- Vi fik mulighed for at give voksenelevløn

til alle over 25 år, der gik på Social- og

Sundhedsskolen, så jeg tænkte, at vi kunne

forsøge os med at skabe nogle stillinger, der

var målrettet de ældre studerende, siger

Anna Pind.

Men først skulle det faste personale

overbevises om idéen, så Anna Pind indkaldte

til et stormøde, hvor hun forklarede,

at der skulle gøres op med den dårlige økonomi,

skabes et bedre arbejdsklima med

flere fastansatte frem for eksterne vikarer,

og at det var en fælles opgave, som alle

måtte være med til at løfte, hvis det skulle

lykkes.

Anna Pind

• Er leder for 250 gruppeledere og

medarbejdere i hjemmeplejeområdet

i Sorø Ældrepleje

• 39 år

• Er uddannet sygeplejerske

• Har været leder gennem 11 år

Kilde: Anna Pind

- Medarbejderne var hurtigt med på idéen,

som gav os 60 ansøgninger til uddannelsesstillingerne.

Lukkede hullet

Uddannelsesstillingerne i Ældreplejen, der

endte med en masse nye fastansættelser,

gjorde underværker for økonomien. I starten

af 2008 brugte Sorø Ældrepleje rundt

regnet 22 eksterne vikarer om dagen, hvilket

kostede 1,3 millioner kroner om måneden.

Nu tilkaldes der dagligt fire vikarer i

snit, hvilket har reduceret udgiften til en

halv million.

Anna Pind fortæller, at de sparede penge

først og fremmest er gået til at dække hullet

i Ældreplejens kasse.

- Nu har vi fået noget luft, der giver

energi til, at vi kan videreudvikle os, siger

Anna Pind, der også har gjort en indsats for

at annoncere efter arbejdskraft på en mere

uformel måde:

- Vi forsøger at gøre jobannoncerne

mere vedkommende og målrettede ved at

skrive dem i et mere direkte sprog, hvor vi

samtidig fortæller, at vi har fokus på medarbejderpleje.

Ifølge Anna Pind har initiativerne betydet,

at medarbejderne i dag bliver længere i

jobbet, og at Ældreplejen modtager langt

færre klager fra de ældre.

- Der er kommet mere ro på. Før blev

medarbejderne stressede, når de skulle

holde ferie, fordi de syntes, at det var synd

for de ældre, at der kom ti forskellige vikarer

imens. Nu får de ældre en fast vikar i de

fastansattes ferieperioder.

Ifølge Anna Pind har hjemmeplejen lige

søgt fem nye medarbejdere, som der er

kommet 36 ansøgninger til. Selv om nogle

af dem måske kan tilskrives den økonomiske

krise, er Anna Pind ikke i tvivl om, at

det skyldes, at ansøgerne har hørt godt om

arbejdsforholdene i Sorø Ældrepleje.

- Jeg ville være et skarn, hvis ikke jeg synes,

at jeg har en stor andel i Ældreplejens

succes. Men det var ikke gået, uden at medarbejderne

var med på den, siger en glad

Anna Pind.

jkk@lederne.dk

I dag er langt flere interesserede

i at svinge støvsugeren hos de

ældre i Sorø.

20 Maj 2009 • Lederne


AKADEMI

Ledere der lykkes

Hvorfor

•Med de stadig større krav der stilles til god ledelse i

en global verden, forventes det, at man som leder

forstår nødvendigheden af fornyelse.

•Som leder skal du være i stand til at understøtte

forretningsstrategien med en HR-strategi, og ikke

mindst skal du som leder kunne udvikle

virksomhedens ansatte til dygtige, kreative og

selvstændige medarbejdere.

•Denne uddannelse kvalifcerer dig som fremtidens

leder og udbygger dine personlige og

ledelsesmæssige kompetencer. – Derfor!

Uddannelsens opbygning

• 1 undervisningsdag hver anden uge.

• 4 sammenhængende moduler.

• Hvert modul afsluttes med eksamen.

• I alt et 2 årigt deltidsstudie.

Lederuddannelsen er adgangsgivende til

videreuddannelse på diplomniveau.

Udbyttet

•Kunne anvende relevante ledelsesværktøjer.

•Gennemføre ansvarsbevidst og medarbejderinvolverende

ledelse ud fra virksomhedens

strategi.

•Deltage i strategisk arbejde, fortolke overordnede

mål og tilrettelægge strategiske forretningsprocesser

i eget ansvarsområde.

•Afdække og udvikle egne og medarbejderes

kvalifkationer og udviklingspotentiale.

•Forstå nødvendigheden af egen personlige

udvikling.

•Planlægge og implementere forandringsprocesser

via sparring med andre ledere.

Næste hold starter uge 36.

Vil du vide mere?

Se vor hjemmeside www.ledelsesakadamiet.dk eller

kontakt Ulla Dyremose på mail udy@cphwest.dk eller

tlf. 3388 0881.

L E D E L S E S A K A D E M I E T

LedelsesAkademiet . Vejlebrovej 45 - 65 . 2635 Ishøj . tlf: 3388 0000 . fax: 3388 0001 . cphwest@cphwest.dk . www.ledelsesakademiet.dk

Uddannelsen udbydes af Københavns Erhvervsakademi i samarbejde med CPH WEST Ledelsesakademiet.


KRISENS LEDERANSIGTER

14 veje

gennem krisen

Af Lonni Lynge og Søren Ravnsborg

Foto: Polfoto og Erik Smedegaard

Tænk

engang

at det blot er trekvart år siden, at et ord

som subprime lån dukkede op i erhvervsnyhederne

i din daglige avis. Aha, så

amerikanske banker har altså uddelt boliglån som

bolsjer. And so what, det må de selv rode med, nåede

du måske at tænke. Snart stod det imidlertid klart, at

også den hjemlige økonomi var mere vakkelvorn, end

selv den mest sortsynede økonom havde vovet at hviske.

Resten er allerede historie. En flodbølge af finansielle

fallitter, mens regeringer og nationalbanker desperat

forsøger at lappe hullerne i dæmningen. Og

selv om omfanget af den nuværende økonomiske

krise deler eksperterne, bliver ingen længere modsagt,

når de sammenligner med kollapset i 1930’erne.

Blandt de målbare følger af krisen er en dramatisk

stigning i antal af konkurser. Danmarks Statistik melder

om en stigning på 140 procent i forhold til marts

sidste år, og som en naturlig følge heraf også en kraftig

stigning i antallet af ledige. I skrivende stund registreres

ifølge Danmarks Statistik 1.000 nye personer

hver uge som ledige – blandt dem selvsagt også le-

dere. Og mens økonomerne spår om dystre udsigter

og negativ vækst igennem hele 2009, går langt de fleste

ledere som før på arbejde hver dag og må på forskellig

vis og med forskellige midler bokse med krisens

konsekvenser.

På de kommende otte sider kan du møde et udvalg

af disse ledere i en situationsrapport fra uge 14. Vi

bad dem fortælle, hvordan den økonomiske krise

påvirker deres virksomhed og deres daglige ledelsesopgaver.

Vi bad dem også reflektere over, om krisen

åbner for strategiske modtræk og nytænkning, så de

står stærkest muligt rustet, når konjunkturerne vender.

Det blev til 14 korte beretninger – et øjebliksbillede

– som tilsammen tegner et broget og langtfra entydigt

billede af krisens konkrete effekt på danske lederes

hverdag. Enkelte fællestræk skinner dog

tydeligt igennem: Den økonomiske krise indebærer

betydelige ledelsesmæssige udfordringer af både strategisk

og mere lavpraktisk karakter. Og de, der bedst

møder udfordringerne, er krisens vindere.

22 Maj 2009 • Lederne


Anette Tejg Jensen

• 47 år

• Strategisk indkøber i SFK Food,

der laver fødevareblandinger som

krydderi- og ingrediensblandinger

til fødevareindustrien

• Viborg

• Cirka 150 ansatte


Anette Tejg Jensen

nedbringer varelagre

og gør processerne

mere effektive

Vi mærker krisen ved, at vores

kunder er mere tøvende med at

lave længere kontrakter og bestille

store mængder. Det har

været nogle stille måneder,

men det er ikke gået i stå, og

vi mærker allerede nu en stigende

aktivitet. I denne situation

har det været nødvendigt at

rationalisere på alle planer,

både med hensyn til nedbringelse

af varelagre, reduktion

af varenumre samt effektivisering

af interne processer. Der er

sket en ændring i indkøbsadfærden

hos vores kunder, hvilket vi må tilpasse

os og agere på samme måde

over for vores leverandører. Vi er

nødt til at disponere kortsigtet, da

vi ikke bare kan købe ind ud fra historiske

data, som vi har gjort før i

tiden. Netop for at rationalisere, har

vi sammenlagt to produktionssteder,

og i den forbindelse har vi taget

afsked med nogle medarbejdere.

Det er aldrig sjovt at skulle

afskedige folk og i det hele taget

se ens omsætning gå ned i en periode,

men vi er optimistiske, for vi

handler med fødevarer, og folk vil

jo altid skulle have mad i munden.”

Lederne • Maj 2009

Henrik Burkal

• 42 år

• Administrerende direktør i

Rema 1000 Danmark, dagligvarehandel

• Horsens

• 4.000 ansatte inklusiv

3.500 i butikkerne


Henrik Burkal styrer

den fortsatte vækst

Når vi befinder os i en økonomisk

krise som nu med et stagneret dagligvaremarked,

skal man som virksomhed

huske at se mulighederne.

Folk passer mere på pengene, der

opstår røre i markedet og flere

søger mod discount. I den situation

skal vi sørge for, at de nye kunder mødes

af noget, der er bedre, end de forventer.

Det skal alle i organisationen have for

øje og arbejde for. Jeg tror, at hele usikkerhedsperspektivet

generelt får folk til at

udsætte større ting som nyt køkken eller

en stor rejse, men de vil stadig gerne

have en god rødvin og økologiske varer

uden, at det skal være dyrt. Vi har fortsat

vores vækst fra opgangsårene, og min vigtigste

ledelsesopgave er stadig at styre

vækst og ekspansion. Men markedet er

blevet skarpere og konkurrencen tættere.

Vi kæmper om en kage, som ikke vokser,

og vi vil se lidt af et udskilningsløb i detailbranchen

i de kommende år. Overleverne

bliver de, der skiller sig positivt

ud ved enten at være meget kosteffektive

eller ved at have kant. Vores butikker

skal være begge dele.”

23


KRISENS LEDERANSIGTER

Claudia Lindby

• 42 år

• Partner og administrerende

direktør i Time Manager International

Denmark, rådgivning

• København

• 5 konsulenter


Claudia Lindby sikrer

viden og kompetencer

I fjor lavede vi en ny

ekspansiv strategi for

virksomheden, og den

var jo ikke lagt med

krisen for øje. Strategien

holder vi fast i, og

vi har nyansat. Men vi

har i første kvartal tydeligt kunne

mærke, at folk sidder tungere på pengepungen

end tidligere. Så vi er skarpere

med løbende at vurdere aktiviteter

og tidsfaktor. Der er to tendenser i markedet.

På den ene side er det naturligt,

at når man lige har haft en fyringsrunde

eller har fastfrosset lønnen, så går der

nogen tid, før man sætter nye projekter

med udvikling af medarbejderne i

gang. På den anden side oplever vi, at

mange virksomheder er meget bevidste

om at tænke frem og ud på den anden

side af krisen. Og det inkluderer udvikling

af virksomhedskulturen og medarbejderne.

For vores eget vedkommende

bruger vi tiden til at gennemgå vores

egne processer for at sikre, at vi har

den nødvendige viden og kompetence i

forhold til vores kunder. Så sikrer vi, at

vi forstår deres behov og kan omsætte

det i løsninger. Opgaven er at fastholde

motivation og gejst, mens vi har et naturligt

øget fokus på likviditeten.”

Henrik Karup Jørgensen

lancerer og udvikler

flere nye produkter

Henrik Karup Jørgensen

• 45 år

• Administrerende direktør i

HTH køkkener

• Ølgod, Vestjylland

• 1.200 medarbejdere inklusiv

butiksansatte

De ting, vi har levet med i gode tider,

kan blive et problem, når vi som nu er i

en kritisk økonomisk situation. I gode

tider får ting ofte lov at tage længere

tid, fordi det ”går jo godt”. Nu er

det et trængt marked, og vi skal

være skarpere og kunne produktudvikle

og lancere nyheder hurtigere.

Siden oktober i fjor har vi

sagt farvel til cirka 150 medarbejdere.

En stor virksomhed

som vores bliver ramt, når de

store projektsager går næsten

helt i stå. Det er helt afgørende

for en virksomhed

som vores, at vi ikke bliver

for afhængige af et enkelt segment.

Så bliver vi for sårbare. I vid

udstrækning har vi drøftet besparelserne

stille og roligt sammen

med medarbejderne. De har vist

stor forståelse for nødvendigheden

i de ubehagelige og belastende

beslutninger, som, jeg

ved, berører mange familier i lokalområdet.

Men jeg har også en

pligt til at sørge for, at vi står stærkt,

når krisen er forbi. Den økonomiske

krise tvinger os til at tænke nyt og

til se på, hvilke muligheder i markedet,

vi har overset. Vi kan ikke

gøre noget ved markedet,

men vi kan gøre noget

ved måden, vi agerer i

markedet.”

24 Maj 2009 • Lederne


Carsten Ditlefsen

• 42 år

• Afdelingsdirektør i AM-gruppen,

som er en rådgivningsvirksomhed

på miljøområdet

• Esbjerg

• Cirka 50 ansatte


Carsten Ditlefsen finder

nye kundegrupper og

ser på betalingsfrister

Megen af den miljørådgivning,

som vi lever af, er

lovpligtig. Det gælder eksempelvisarbejdsmiljøuddannelse,

og den

kan man af gode grunde

ikke spare væk. Vi er

altså i mindre grad direkte

mærket af den økonomiske

krise, men derfor

har vi alligevel skærpet

vores opmærksomhed på

at finde nye kundegrupper

hos det offentlige og i liberale

erhverv, som ikke er ramt af krisen

i samme grad. Desuden vier

vi kontrakter og betalingsfrister

særlig opmærksomhed. Vi er

meget bevidste om, at mange

kunder, især på byggeområdet,

risikerer at havne i en likviditetskrise.

For os er det værste

scenarie, at store kunder må

dreje nøglen om, før vi har fået

vores penge. Siden nytår har vi

registreret en mindre stagnation,

og det handler blandt andet

om, at virksomhederne holder

igen med mere trivselsorienterede

projekter, når de befinder

sig midt i en periode

med fyringer.”

Lederne • Maj 2009

Nanna Humle

• 32 år

• Sektionsleder MAN Diesel, der udvikler

og producerer dieselmotorer

til marineanlæg og kraftværker

• Holeby, Lolland

• 200 ansatte


Nanna Humle

passer på pengene

Intet er så skidt, at det ikke

er godt for noget. Vi har haft

kontinuerlig vækst i mange år

og overskud, og det har været

luksus. Nu har vi omkostningsreducerende

planer, og vi

skal passe på og tilpasse os. Jeg

har selv tidligere taget et kvantespring

fra leder til studerende,

og det var først, da jeg kom på

SU, at jeg lærte at passe på

mine penge. Jeg tror, det er

sundt som virksomhed nogle

gange at blive sat lidt tilbage,

så man tager nogle forholdsregler,

inden det er tvingende

nødvendigt og bliver trukket

ned over hovedet på en. Vi

mærker krisen ved, at vi har en

faldende ordrenedgang, og visse

ordrer på motorer og propeller

bliver i øjeblikket annulleret. Der

skal afspadseres 22.000 timer i

produktionen i Frederikshavn, hvor

der også har været 126 afskedigelser.

Her i Holeby har vi haft 4 afskedigelser.

Vi mærker, at der er en

faldende arbejdsmængde, så min

fornemste opgave som leder er at

være fleksibel med medarbejderkraften.

Det veksler meget fra dag til

dag, og for mig er det vigtigt, at vi

kollegaer er søde ved hinanden og

spørger til, hvor vi kan hjælpe.”

25


KRISENS LEDERANSIGTER

Kim Lyhne-Petersen

• 38 år

• Indkøbs- og logistikchef i Linds,

der sælger forbrugsartikler

primært til landbrug

• Vildbjerg, Midtjylland

• 90 medarbejdere


Kim Lyhne-Petersen

jager omkostninger

og effektiviserer

Vi er ikke dramatisk ramt,

men vi er presset på indtjeningen.

Mange af vores

kunder er teknisk insolvente,

fordi krisen har

ramt landbruget hårdt.

Vi har en stor opgave

med at inddrive tilgodehavender.

Mange kunder

trækker betalingen og venter

med at betale til allersidste

frist – enkelte helt

frem til dagen før, sagen går

til en advokat. Vi har stor fokus

på tilgodehavender og har

blandt andet reduceret kredittiden

med ti dage og skåret to rykkere

væk. Tidligere lavede vi aftaler med

kunderne, men vi fulgte ikke systematisk

op, så vi har følt os nødsaget

til at stramme op på dette område.

Internt har vi gang i en stor omkostnings-

og effektivitetsjagt. Blandt andet

er vi i gang med at implementere

et nyt kørselsplanlægningssystem, der

skal optimere vareudkørslen med vores

16 lastbiler. Samtidig har vi investeret i

en ny lagerhal, der blev færdiggjort i januar

2009, for at reducere svind og

spildkørsel. Det positive er, at selv om vi

har effektiviseret så meget, har vi endnu

ikke været nødsaget til at afskedige

medarbejdere.”

Kim Bak Kristensen

bekæmper medarbejdernes

utryghed

Kim Bak Kristensen

• 49 år

• Regionschef i Carl Ras, der er hovedleverandør

til byggebranchen

• Holstebro

• 60 ansatte

Jeg tror, det er sundt for en virksomhed

som vores at stoppe op og

komme igennem en proces, hvor

vi får endevendt, hvad det er,

vi går og laver, hvorfor vi gør

det, og hvilken værdi det

tilfører virksomheden. Problemet,

når det kommer ligesom

nu, er, at det ikke bare virker

som en lille tæt haglbyge,

men mere som et haglvejr,

hvor der bliver ved med at

komme noget ned i hovedet på

én. Lige nu kan jeg godt mærke

en utryghed blandt medarbejderne,

og jeg har da også en ledelsesmæssig

forpligtelse til hele tiden

at opdatere dem med den viden,

jeg har. Jeg ser det som en

kæmpe udfordring at skabe tryghed,

for hvis ikke trygheden er

der, falder effektiviteten. Vi har

beklageligvis måttet tage afsked

med nogle medarbejdere,

første gang i efteråret og senest

i sidste uge, hvor vi tog afsked

med 30. Det, der gør ondt nu,

er, at vi begynder at tage nogle

af de medarbejdere, som vi

gerne ville beholde, hvis vi

havde haft opgaver til dem.

Ved den første runde, kunne

man måske godt sige, at det

var nogle af de medarbejdere,

der helt sikkert havde nogle

gode kompetencer, men de

passede bare ikke rigtig

ind i vores virksomhed.”

26 Maj 2009 • Lederne


Vibeke Snedgaard Rafaelsen

• 41 år

• Direktør i og medejer af Geismars

Væverier, produktion og salg af tekstiler

til husholdning og beklædning

• København

• Under 10 ansatte


Vibeke Snedgaard

Rafaelsen flytter

fokus over på firmaer

og hotelkæder

Vi kan se tilbage på en vækst i

2008 på 35 procent, hvilket vi

delvist tilskriver krisen. Vores vurdering

er, at i krisetider styrkes

både discountlaget og de klare kvalitetsprodukter

som vores. Mellemsegmentet,

der hverken er fugl eller

fisk, får det derimod meget svært.

Kundernes beslutningsproces er

nok lidt længere nu, men i sidste

ende vil mange fortsat foretrække

kvalitet med en historie

bag. Om vi kan holde samme

vækst i 2009 er jo svært at sige,

men foreløbig tegner det fint. Så

selv om vi altså forventer at klare os

godt, har krisen en vis indflydelse

på, hvordan vi agerer. Vi har flyttet

mere fokus over på firmaer og hotelkæder,

så vi er mindre afhængige af

de private forbrugere. Dermed er vi

mindre sårbare, såfremt privatsalget

skulle blive reduceret. Vi tror på, at en

ting som firmajulegaver fortsat vil blive

prioriteret højt, og der vil vi gerne med.

Dernæst er vi meget opmærksomme på

likviditeten, og vi holder mere fast i vores

betalingsbetingelser, end vi havde

for vane tidligere. Endelig har vi en

stærk tro på strategiske partnerskaber

med andre virksomheder med samme

kvalitetskoncept som os og med en målgruppe

magen til vores.”

Lederne • Maj 2009

Jens Peter Peters

• 56 år

• Administrerende direktør i Associated

Danish Ports (ADP), som ejer og driver

tre havne

• Fredericia, Nyborg og Middelfart

• 50 ansatte


Jens Peter Peters gør

virksomheden klar til

når væksten atter

kommer

Der er færre skibe i havnen og

dermed også en helt klar nedgang

i den tonnage, som vi oplever.

Lige nu har vi lavet frivillige

aftaler med vores

kranførere, så de ikke får

udbetalt overtid længere,

men i første omgang afvikler

de det simpelthen. Fortsætter

det med faldende tonnage hen

over sommeren, vil vi inden for

overenskomstens rammer etablere

ordninger med deltid. Jeg er

jo sådan en ældre herre, så jeg

har oplevet kriser før. Vi har altid

forsøgt at have fingeren på pulsen

og er meget opmærksomme

på vores tonnageudvikling, så vi

hele tiden kan tilpasse os de situationer,

der opstår. Vi har faktisk

fortsat vores investeringsprogram

og igangsat investeringer

både i Fredericia og Nyborg omkring

årsskiftet for simpelthen at

være klar, når krisen forhåbentlig

holder op igen, og det gør den jo

på et tidspunkt. For at gøre os selv

skarpere, foretager vi yderligere

forbedringstiltag mellem de enkelte

operationer. Når det igen går

stærkt, er vi kommet op i et

højere gear og er dermed klar

til at tage den vækst,

der kommer.”

27


KRISENS LEDERANSIGTER

Rasmus Lindvig

• 30 år

• Butikschef i Fætter BR, Skandinaviens

største legetøjskæde

• Køge

• 15 ansatte


Rasmus Lindvig

sælger og forbedrer

sig ud af krisen

Nogenlunde samtidig

med at krisen startede,

fik jeg en stor konkurrent

her i Køge, så vi

har valgt en optik, der

hedder, at det er konkurrenten

og ikke krisen,

vi kan mærke.

Det er mere håndgribeligt.

Nationaløkonomi

og global økonomi er

enormt svært at kapere for

både mig og mit personale,

men også enormt svært at

påvirke selv. Den enkelte gæst

i vores butik derimod, kan vi nå.

I det daglige handler det om at

undgå pessimisme og have fokus

på, at folk altid gerne vil have

god service og behandles godt.

Det er et spørgsmål om at holde

medarbejderne fokuseret på de

ting, vi kan gøre, og ikke at se for

surt og sort på alt det her krisesnak.

I sommer skrev jeg et projekt

om at udnytte opgangstider til at

relancere sig selv eller i hvert fald

fasttømre sin stilling på markedet

og finde ud af ens styrke og svagheder.

Det har jeg haft rimelig meget

fokus på siden, og vi har kørt

med salgsfremmende kurser i virksomheden

sidste år. At sælge og fokusere

på vores gæster, er det, vi

skal bruge nu. Vi prøver at sælge og

forbedre os ud af krisen.”

Claus Høgh fastholder

ekspertisen og trimmer

organisationen

Claus Høgh

• 53 år

• Administrerende direktør i

Finnlines Danmark, et

datterselskab af Finlands

største rederi

• Århus

• 6 ansatte

Vi har desværre mindre at

sejle med. Godsmængderne

er faldende, og det begyndte

i løbet af andet halvår 2008 og

tog rigtig fart i fjerde kvartal.

Det, vi gør, er at prøve at justere

både på personale og strategi på det

operationelle og ikke mindst på det

kommercielle plan. Grundet nogle

naturlige ting som barselsorlov og

lignende hos nogle af medarbejderne

har vi ikke været tvunget til at

foretage personalemæssige justeringer.

Som koncern er vi i gang med at

tilpasse medarbejderstyrken, men det

er ikke i Danmark. Det foregår lige i

de her dage, og i Norge har jeg fyret

20 procent. Det, som jeg synes er

vigtigt, er, at man ikke går i panik

og fyrer løs. Man skal også passe

på, at man ikke mister de kompetencer

og den ekspertise, der er i

virksomheden. Det er en af de diskussioner,

vi har haft i koncernen:

Hvordan kan vi trimme organisationen

og samtidig sikre, at vi

fastholder den ekspertise og de

kompetencer, som vi får behov for

at have om forhåbentligt ikke så

længe.”

28 Maj 2009 • Lederne


Christian Lagoni

• 48 år

• Engineering manager i Hydro Aluminium

Precision Tubing, hører under

Hydro-gruppen, der producerer rør og

flerkammerprofiler til bilindustrien

• Tønder

• 400 ansatte


Christian Lagoni

giver mindre frihed

til medarbejderne

Vi er pludselig gået fra

nogle gode sorte tal til nogle

solide røde tal. Hele organisationen

er vendt om til ikke

længere at agere i medvind,

men til at agere i modvind.

Det betyder, at vi har kigget

på besparelser, vi har set på

nye måder at organisere os

på, og vi har sagt farvel til rigtig

mange kollegaer, i alt 110

siden oktober. For mit vedkommende

i min afdeling har jeg i

øjeblikket halvdelen på arbejdsfordeling.

Ud af 25

medarbejdere har jeg sådan

set kun 12 til rådighed. Tidligere

har vi kørt meget med frihed

under ansvar, og medarbejderne

har været meget ude i

afdelingerne i nogle mindre områder,

hvor de har kørt tingene selv.

På grund af arbejdsfordelingen har

vi været nødt til at sige, at vi ikke

længere kan køre den struktur. Før

kunne jeg være den moderne leder,

og medarbejderne tog selv ansvar

for maskineriet. Nu er jeg mere den

gammeldags type arbejdsleder, hvor

jeg er ude at pege og sige, at vi

skal have lavet dét og dét. Da jeg i

sin tid startede som maskinmester,

var det sådan, man gjorde, så

det ligger i mig. Det er bare

ikke særlig spændende.”

Lederne • Maj 2009

Kim Kenlev

• 46 år

• Administrerende direktør i

Damixa, der producerer vandhaner

og badeværelsesudstyr

• Odense

• 250 ansatte


Kim Kenlev tænker

endnu mere langsigtet

Vores salg er drattet voldsomt

ned, og vi er i dag

mere end 100 personer

færre i produktionen end

for et år siden. Vi sælger

til en række forskellige

markeder og har tidligere

været begunstiget af, at

hvis det ene gik ned, gik det

andet op. Den fordel har vi

ikke længere. I krisetider må

man træffe nogle hurtige beslutninger

og have hårdt fat i tøjlerne.

Vi må erkende, at det bliver

mere kortsigtet, og det kan

være nødvendigt for at overleve.

Det er en stor udfordring at bevare

balancen, så vi ikke glemmer

det langsigtede perspektiv

og virksomhedens udvikling. I

denne tid benytter vi krisen til

at tænke endnu mere abstrakt

og vidtrækkende i vores langsigtede

mål for virksomheden.

I krisetider bliver kommunikationen

gerne sværere.

Men når den økonomiske

krise er så omfattende som

nu, og alle læser om det i

avisen, ja, så gør det vores

opgave nemmere, da det er

nemmere at finde forståelse

for vores beslutninger.”

29


ANNONCE

8%

Få 8% udbytte på investering

i danske obligationer

Formuepleje Fokus A/S er et nystiftet selskab, som vil

imødekomme den store interesse, der er for en investering,

der opfylder to mål:

1. At skabe et meget attraktivt tocifret procentafkast

2. At undgå aktierisiko og valutarisiko

Der er opstået en hel unik mulighed i skyggen af

fi nanskrisen for at lave en investering, der består

af 100% meget sikre danske realkreditobligationer

– primært fi nansieret i euro. Hvis alle kurser ligger

stille, vil det give selskabet en rentemarginal på over

15% p.a. Rentemarginalen mellem 5%/6% realkredit-

obligationer og euro-renten har aldrig været større og

det forventes, at ECB ikke sætter renten op foreløbig.

Selskabets investeringsprofi l er overordentlig

attraktiv:

��������������������������������������������������

�������������������������������������

��������������������

�����������������������������������������������������

til euro holder

�������������������������������������������


5 HURTIGE

Fleksibel efterløn gav lagerchef ugentlig fridag

Mange vælger efterløn, når dåbsattesten viser 60

år, men lagerchef Jens Jørgen Jensen havde ikke

lyst til at holde op med at arbejde. Fleksibel efterløn

blev løsningen for 62-årige Jens Jørgen

Jensen, der nu nyder at have fri hver onsdag.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen

1 Hvordan hørte du om fleksibel

efterløn?

- Jeg ringede til Lederne for at

høre, hvad jeg skulle gøre, hvis

jeg ville ned i tid på mit arbejde.

Jeg fik fortalt, at jeg kunne foreslå

min chef, at jeg kom på fleksibel

efterløn. Det var et krav ved fleksibel

efterløn, at jeg havde 29,6

timer om ugen, som jeg i samarbejde

med min arbejdsgiver

kunne tilrettelægge frit.

2 Hvad sagde din chef, da du

foreslog fleksibel efterløn?

- Han syntes, at det var en god

idé, for han ønskede ikke, at jeg

fik lyst til at sige mit job op. Min

chef vil gerne gøre en ekstra indsats

for at beholde de stabile

medarbejdere, så han var meget

positiv. Jeg ville helst på fleksibel

efterløn hver onsdag, og det

kunne jeg sagtens få lov til. Der

bliver generelt taget hensyn til

mig, da jeg er en af de ældste i

virksomheden. Jeg har blandt an-

32

det fået monteret en lille kran på

min bil, så jeg kan skåne mig selv

for tunge løft.

3 Hvorfor har du valgt at blive

på arbejdsmarkedet?

- Jeg kan godt lide at have et arbejde

at stå op til om morgenen og

har også et godt socialt samvær

med de andre kollegaer. Jeg bliver

udfordret på mit arbejde og planlægger

selv min arbejdsdag, så det

er med til at holde mig i gang. Vi

har ledermøder hver fredag, hvor vi

planlægger, hvordan næste uge

skal forløbe, og der bliver ikke stillet

større krav til mig, end jeg har

mulighed for at sige fra.

4 Hvad laver du, når du er på

efterløn?

- I vinterhalvåret gør jeg rent i huset

og vasker tøj, så min kone og

jeg ikke skal tænke på det i weekenden.

Min kone arbejder på

flekstid i ældresektoren, og hun

laver gerne en liste med praktiske

ting, som jeg kan lave om onsdagen.

Jeg er desuden formand for

Lederne Mandag

en haveforening, og vi har selv

4.000 kvadratmeter have, som

jeg passer. Georginer er min store

interesse, og jeg har 50 forskellige

slags, som skal op af jorden

og nummereres om efteråret og i

jorden igen om foråret. Min kone

og jeg er også medlem af et lokalhistorisk

museum, som er et lille

landbrugsmuseum, hvor vi laver

urtehave, som landbruget gjorde i

gamle dage. Så jeg kan sagtens få

tiden til at gå.

5 Hvilken forskel er der på dit liv

fra inden, du kom på fleksibel efterløn?

- Jeg har ikke ligeså meget, jeg

skal nå på mit arbejde, så jeg har

mere overskud til mine interesser.

I weekenden pakker vi nogle

gange en madkurv og kører ud til

51

2

4.800 bliver hver mandag opdateret med holdninger og

nyheder om ledelse, samt med nye kurser og konferencer

• Du kan også vælge at modtage nyhedsbrevet Lederne Mandag

Tilmelding: www.lederne.dk/ledernemandag

• Klik dig ind under Nyheder og derefter Nyhedsbreve

3

4

5

Jens Jørgen Jensen er lagerchef i

vvs-firmaet Møller Christensen i

Skagen. Han har tidligere været

skibsbyggermester på Frederikshavn

Skibsværft.

skov eller strand. Vi tager også på

kunstudstillinger. Mit helbred er

rigtig godt, så jeg har ingen planer

om at holde op med at arbejde

foreløbigt.

www

fordele ved fleksibel efterløn

Læs mere om efterløn på www.lederne.dk,

klik på flere situationer.

Fleksibel efterløn fastholder ledelsesmæssig og faglig viden

Det giver en glidende overgang, hvor medarbejderen gradvist kan

overdrage sin viden

Det er med til at brande virksomheden som socialt ansvarlig

Undersøgelser viser, at jo længere tid man holder sig aktiv, jo bedre

har man det fysisk og psykisk. Så fleksibel efterløn har en væsentlig

indflydelse på velfærdssamfundet

Med færre unge og flere ældre i befolkningen vil mange virksomheder

komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Fleksibel

efterløn kan mindske dette problem

Kilde: Ulrik Frese, juridisk konsulent, Lederne

Maj 2009 • Lederne

Foto: Privat


sygefraværet

ned med

20 %

Bestil din infopakke og en analyse

specifikt af jeres virksomhed på

medhelp.dk/analyse

medhelp.dk/analyse

Bestil din infopakke og en analyse

specifikt af jeres virksomhed på

MedHelp Gruppen er Nordeuropas største leverandør af sygdoms- og sundhedsrådgivning. MedHelp A/S

arbejder udelukkende med missionen at nedbringe sygefraværet. Med fokus på forebyggelse

og opfølgning håndterer MedHelp virksomheders sygemeldinger på daglig basis med markant

lavere sygefravær og øget medarbejdertrivsel til følge. Analyse af mønstre i sygefravær samt

rådgivning og dialog om arbejdsmiljø er også en del af firmaets virkefelt. MedHelp har været

veletableret på det nordiske marked siden 2000. Virksomheden har 365 medarbejdere, heraf 300

professionelle sygeplejersker. MedHelp modtager p.t. mere end 2,5 mio. rådgivningssamtaler årligt.

Kære direktør

For en virksomhed med f.eks.

500 ansatte, gennemsnitligt

lønniveau og ditto sygefravær

kan vi typisk opnå og

dokumentere en besparelse

på mere end 1,5 mio. kr. årligt.

Beregn din besparelse på

medhelp.dk/effekt.

Hilsen Hanne, sygeplejerske


ILDSJÆL

Leder blandt Nørrebros utilpassede unge

Medarbejderne skal se arbejdet

som en livsstil og være ekstra

fleksible. Det budskab skal lederen

af et nyt værested på Nørrebro

få igennem til de ansatte.

Af Henrik Nguyen

Foto: Polfoto

Det store fællesrum indeholder et åbent

køkken, bordtennis- og bordfodboldbord,

mens der i hjørnet er en stor lædersofa.

Her kan de unge sætte sig foran

fladskærmen, hvor der er slået en Playstation

til. Forlader de rummet og går videre

rundt i den ombyggede lejlighed, vil de i

fremtiden kunne nyde et styrkerum og egen

netcafé, hvor computere bliver opsat til

jobsøgning.

I februar åbnede et nyt værested for utilpassede

unge mellem 18 og 25 år på Indre

Nørrebro i København. Stedet er ledet af

den 29-årige Rafik Benchekh, der ser det

som en udfordring at ruste sine medarbejdere

til den noget alternative arbejdsplads.

Her skal man nemlig være særdeles fleksibel.


- Vi er jo ikke et sted, der har åbent fra 8-

16. Der skulle gerne være åbent, når der er

behov for det. Det er behovene, der bestemmer,

hvornår og hvor meget vi er på

arbejde, også selvom det er på de skæve

tidspunkter. Så når der er et problem, kan

vi ikke sige: Nu har vi fri, så det kan først

løses i næste uge. Det skal vi være indforstået

med, fortæller den 29-årige leder,

mens han læner sig tilbage i lædersofaen.

Havde ingen lederdrømme

Rafik Benchekh har en baggrund som

pædagogmedhjælper og gadeplansmedarbejder

og har taget en uddannelse i ”Arbejde

med marginaliserede unge” på pædagogseminariet.

Tidligere har han også været

involveret i lignende projekter for Københavns

Kommunes Socialforvaltning, hvor

man har givet de unge steder at være. Og

selvom han ikke altid har haft lederdrømme,

men er blevet det grundet sine mange

initiativer, frygter han ikke ansvaret.

- Igennem mange år har jeg været højre

hånd for min daværende leder og har derfor

altid deltaget i mange ledelsesmøder. På

den måde synes jeg, at jeg er blevet godt

rustet, siger Rafik Benchekh.

De unge skal helst ikke have et indtryk af, at vi kun er der

for dem, fordi det er vores arbejde. Ellers får vi ikke skabt

de vigtige og gode relationer til brugerne.”

Rafik Benchekh

Rafik Benchekh er af marokkansk oprindelse

og opvokset i Danmark og har, blandt

andet fordi han har boet i området i mange

år, været meget engageret og interesseret i

de utilpassede unge på Nørrebro. Som leder

gør han meget i at coache sine medarbejdere

i, hvordan man kommunikerer med

de unge.

- Jeg vejleder i, hvordan medarbejderne

skal forholde sig til tingene og giver dem

midler og metoder til, hvordan de får budskaber

igennem til de unge. Og så diskuterer

vi, hvordan man møder på arbejde. For

mig er det meget vigtigt, at mine medarbejdere

ligesom blender ind i mængden. Det

skal ikke virke for formelt, når man har sin

vagt. De unge skal helst ikke have et indtryk

af, at vi kun er der for dem, fordi det

er vores arbejde. Ellers får vi ikke skabt de

vigtige og gode relationer til brugerne, fortæller

Rafik Benchekh.

Han har med årene gjort arbejdet til en

del af sin livsstil. Noget han også gerne ser

medarbejderne gøre.

- Her kommer og går jeg fra værestedet,

som det er en del af mit eget liv og fritid.

Man skal gøre det til ens vigtigste og fornemmeste

opgave, at der er andre, der har

et behov, der skal dækkes. Det er det, jeg

gerne vil have indført hos mit personale. Så

kan de også opnå relationen til de unge,

som kan være medvirkende til, at de lytter

meget mere til en, lyder det fra den nye leder.

redaktion@lederne.dk

Det nye værested

• Formålet med værestedet er at få unge utilpassede

i alderen 18-25 år væk fra gaderne

• I værestedet kan de unge hygge sig med at

lave mad i køkkenet, se fjernsyn, spille spil

eller styrketræne. Samtidigt er der opsat en

række computere, som man kan bruge til at

søge job på

• Værestedet har på dagligbasis et sted mellem

50-60 unge, der befinder sig i opholdsrummene

• Rafik Benchekh og medarbejderne sørger

med jævne mellemrum for diskussioner med

de unge. Her diskuterer man alt fra de unges

problemer, Nørrebros situation, politik og andre

emner, hvis der skulle være brug for det

Kilde: Rafik Benchekh

34 Maj 2009 • Lederne


�����������������������������������

��������������������

���������������������������

���������������������������������������������

�� ������������������������������������������

����������������������������������������

�� ���������������������������������������������

����������

�� ������������������������������������������

������������������������������������������

�� ������������������������������������

�� ���������������������������

���������������������������������

������������������������������������

��������������������

�������������

���������

����������

�����������������

�������������������������

�����������������������

�����������������������������

������������������

������������������������

����������������������������������� �����������


Modeloto: Colourbox

DEN SVÆRE SAMTALE

Svære samtaler er et fælles vilkår for næsten alle

ledere. Vi lader forskellige ledere fortælle om deres

erfaringer med den svære samtale.

Ledere der dumper i chefskolen

Hvordan fortæller man en leder,

at han eller hun ikke egner sig

til et chefjob, når personen til

daglig er en udmærket leder?

Åge Høy Pedersen, HR-chef i

ISS, fortæller, hvordan han overbringer

sådan en besked.

Af Ulrike Micha Noa Nielsen

Udtryksløse stenansigter, der stirrer tomt

frem for sig, gråd eller vredesudbrud.

De reaktioner oplever HR-chef Åge Høy

Pedersen ofte, når han fortæller en chefkandidat,

at personen ikke egner sig til at

blive en del af ISS’ interne talentprogram

foreløbig. Programmet er møntet på ledere,

der på sigt vil egne sig til en chefpost i virksomheden.

- Det er kun naturligt, at der kommer en

reaktion, hvis talentkandidaterne har lagt

sjæl og hjerte i det og så bliver fravalgt.

Ledertalenter, der ikke er modne til programmet

for udvikling af cheftalenter i ISS, reagerer ofte

følelsesladet.

Nogle bliver meget kede af det, og der er

ikke noget galt i at fælde en tåre. Det

værste, jeg kan gøre, er at gå i panik og

hurtigt få vedkommende ud ad døren, siger

Åge Høy Pedersen, der føler, at det er specielt

vanskeligt, hvis kandidaten reagerer

indadvendt.

- Det er svært med dem, som lukker sig

inde i sig selv. Nogle dage efter samtalen

stikker jeg hovedet ind på deres kontor og

spørger, hvordan de har det, og så er de

klar til at snakke. Det er min rolle at følge

op på dem, hvilket er et spørgsmål om timing,

siger Åge Høy Pedersen.

Ved sidste forløb var der 40 talenter indstillet,

men kun 28 gik videre, og formålet

med udskillelsesforløbet er at få sorteret de

fra, som endnu ikke er modne til en chefstilling.

ISS har cirka 700 ledere ansat, men

bedømmelsesudvalget har strammet optagelsen

til talentprogrammet, da de før har

kastet ledere ud i job, som de ikke var klar

til.

- Der går højest et halvt år, så bliver de

sygemeldt eller forsvinder ud af ISS. Vi vil

hellere give dem tid til at udvikle sig end at

skubbe dem ud på dybt vand, så de knækker

halsen, siger Åge Høy Pedersen.

Vær hudløs ærlig og saglig

HR-chefen er med i det bedømmelsesudvalg,

som træffer den endelige afgørelse, og

medlemmerne af udvalget er enige om, at

begrundelsen skal være saglig og ærlig.

- Jeg skal være hudløs ærlig, for det er


Foto: Polfoto

misforstået hensyntagen at pakke det ind i

rosenrødt papir. Afslaget skal siges på en

fair og respektfuld måde. De er ikke bortdømt

fra at være ledere i ISS eller fra at

komme på et talentprogram på et senere

tidspunkt, siger Åge Høy Pedersen, der mener,

at de svære samtaler hører med til chefjobbet.

- Når man er chef, skal man ofte gennemføre

ubehagelige samtaler, men man

vænner sig til det. Jeg har ikke behov for at

forberede mig mentalt, for jeg ved, hvad jeg

vil sige til kandidaterne, når vi har drøftet

beslutningen i udvalget, siger Åge Høy Pedersen.

unn@lederne.dk

www

Åge Høy Pedersen er

HR-chef i ISS og vurderer,

hvilke ledere der har

chefpotentiale.

Talentprogrammet i ISS

• For at komme i betragtning til talentprogrammet

skal kandidaterne have mindst tre års ledelseserfaring

• Kandidaterne indstilles af deres daglige chef

og vurderes individuelt ved en medarbejderudviklingssamtale

• Efterfølgende bliver deres evner testet og bedømt

af et bedømmelsesudvalg, som består

af et managerteam samt HR-chefen

Få gode råd om svære samtaler på

www.lederne.dk/ledersparring

36 Maj 2009 • Lederne

Kilde: ISS

Nogle bliver meget kede af det, og der

er ikke noget galt i at fælde en tåre.”

HR-chef i ISS Åge Høy Pedersen


Hvor mange skal have en bid af din pension?

Hos AP Pension skal du ikke dele din pension med nogen.

Vi er 100% ejet af vores kunder, og derfor er det

kun vores kunder, vi skal tjene penge til. Du får med

andre ord din pension helt for dig selv. Og det kan godt

Beregn selv, hvor meget større din pension kan blive på:

www.delepension.dk

betale sig. Som pensionsopsparer i et kundeejet selskab

kan du ende med at have helt op til 1 million kroner

mere til dig selv efter 30 års opsparing. De penge synes

vi ikke, du skal gå glip af.


TEMA

Medarbejdere

hurtigere tilbage

fra sygdom

Ledere skal fremover tage

bedre fat om medarbejderes

sygefravær. Mød direktør

Henrik Herold fra Randers

Regnskov, der taler

lige ud af posen om sygedage

til sine ansatte.

Styr på sygedage

kræver mod

Af Trine Wiese Foto: Lars Aarø

Kan det tænkes, at du bare skal tage dig

lidt sammen?”, lød spørgsmålet fra direktør

Henrik Herold fra Randers Regnskov

under en samtale med en medarbejder,

der havde lidt rigeligt med mandagsog

onsdagssygedage.

”Ja, det kan da godt være,” svarede den

ansatte, og siden den samtale blev sygedagene

mindsket markant.

I Randers Regnskov er der nemlig ikke

tradition for at gå som katten om den

varme grød.

- Vi har arbejdet meget med ”at få sagt

ordene”, men på den gode måde. Og det

gælder også, når det handler om sygefravær.

Vi gør dermed op med tendensen til,

at vi er så flinke ved hinanden, at vi aldrig

får sagt tingene. Har vi respekt for hinanden,

kan vi sige tingene. Også når det

handler om mere private forhold.

Arbejdet giver mening

I den tropiske zoologiske have ligger sygefraværet

blandt de ansatte samlet på 2,3

procent. Når virksomhedens mange fleksjobbere

ikke regnes med, er sygefraværet

på 1,5 procent. Arbejdsstyrken er cirka 50

årsværk fordelt på 90 medarbejdere. Den

faste stab udgør cirka 33 ansatte.

Helt grundlæggende bunder det lave sygefravær

i, at der er meget mening med

Henrik Herold er ikke

bange for at holde

Randers Regnskovs

konge boa.

Du skal som leder turde spørge ind til årsagerne til højt sygefravær,

mener Henrik Herold, direktør i den tropiske zoologiske have Randers

Regnskov, der både har styr på sygedage og vilde dyr.

jobbet i Randers Regnskov, mener direktøren.

- Der er meget god mening i at arbejde

med naturbevarelse, og vi har da heller aldrig

haft vanskeligt ved at finde medarbejdere.

Vi føler langt hen ad vejen, at vi hver

dag mødes i en klub og samtidig er så heldige,

at vi får penge for det, siger Henrik

Herold, der var officer i hæren, før han

blev direktør i den regnskov, han selv var

med til at stable på benene.

- Der var dengang og er fortsat meget pionérånd

hos os. Det er ikke svært at få øje

på, hvorfor vi skal møde her hver morgen.

Tæt på døden

Randers Regnskov har en sundhedspolitik,

der først og fremmest handler om at skabe

et optimalt arbejdsmiljø. Hver dag samles

de ansatte for eksempel til en fælles frokost.

- Det daglige fælles møde er vigtigt, især

når du har en medarbejdergruppe, der er

vidt forskellig; fra ufaglærte til højtuddannede

akademikere. Fra den spæde start til

nu, hvor vi er en stor virksomhed, har vi

gjort meget for at udvikle en god virksomhedskultur.

Vi har skabt en platform af fælles

oplevelser, i stedet for at værdierne og

visionen bare er et diktat fra ledelsen.

Også en sundhedsforsikring er en del af

tilbuddet til de ansatte.

38 Maj 2009 • Lederne


- Jeg var indlagt på et privathospital til bypassoperation.

Vi lå to på stuen, og lægen

sagde, at jeg kunne vælge mellem at blive

opereret onsdag eller fredag. Jeg valgte fredag,

og så sagde min medpatient: ”Kan jeg

ikke få tiden onsdag”, men lægen svarede:

”Nej desværre, du er henvist af det offentlige,

så det kan du ikke.” Det fik mig for alvor

til at forstå værdien af en sundhedsforsikring.

Erfaringen med at være alvorligt syg har

også styrket Henrik Herold, når det gælder at

tale med ansatte om alvorlig kritisk sygdom.

- Når du selv har været tæt på døden, er

du selvfølgelig bedre til at tale med en ansat,

der er kritisk syg. Du ved, hvad det

handler om, og den ansatte kan bedre

bruge dine indspark til noget fornuftigt, siger

direktøren.

redaktion@lederne.dk

Lederne • Maj 2009

Sundhedspolitik i

Randers Regnskov

• En kvartalsvis sygestatistik inklusiv

barns første sygedag udarbejdes

• Direktion og ledergruppe evaluerer

statistikken

• Afdelingslederen gennemfører en

sundhedssamtale med den ansatte

for at afdække årsager og

tage skridt til at afhjælpe fravær

• Under sygefraværet er det medarbejderens

pligt at holde sin leder

løbende orienteret

• Sker det ikke, skal lederen ved

sygdom af mere end en uges varighed

tage kontakt til den ansatte

Hvidhovedet saki abe Leguan

• Formålet er at udvise omsorg for

medarbejderens helbred samt at

fastholde tilknytning til kolleger

og arbejdsplads

• Ved længere tids sygdom aftales

besøg

Kilde: Randers Regnskov

Tema

39


TEMA

Medarbejdere

hurtigere tilbage

fra sygdom

Gå i kødet på sygefravær

Lederen spiller en aktiv, positiv rolle, når

ansatte skal have færrest mulige sygedage.

Det slår kommende lovgivning og nye

anbefalinger en tyk streg under.

Af Trine Wiese

Hænderne op ad lommen, kære leder! Nu kan du ikke

længere nøjes med at læne dig tilbage og vente tålmodigt

på, at dine medarbejdere bliver raske nok til at

komme på arbejde igen.

Allerede efter få sygedage bør du gribe telefonen og

spørge, hvordan det går med den sygemeldte.

Oven i det vil din virksomhed snart blive pålagt at

gennemføre en samtale med syge medarbejdere, inden

deres sygdomsperiode har varet i fire uger. Samtalen skal

dreje sig om, hvordan den sygemeldte kan fortsætte sit

arbejde, og hvordan virksomheden bedst kan bakke op.

Herudover vil den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed,

som medarbejderen i dag henter hos

lægen, blive erstattet af en såkaldt ”mulighedserklæring”,

der fokuserer på, hvordan den enkelte fortsat kan arbejde.

Mindre ømskindede

Initiativerne har både opbakning fra regeringen, en bred

vifte af partier og arbejdsmarkedets parter. Hele 150.000

Gennemsnitligt antal sygedage

Virksomheder med

godt arbejdsmiljø

Virksomheder med

dårligt arbejdsmiljø

Kilde: Lederne

Ok at blive ringet op

Otte ud af ti har

ikke noget imod at

blive ringet op af

virksomheden,

når de er sygemeldt

Kilde: Dansk Erhverv

6,4

10,6

sygedage

0 5 10 15

78%

0 20 40 60 80 100

danskere bliver hver dag hjemme, fordi de er syge. Sygefraværet

koster årligt det danske samfund den svimlende

sum af 37 milliarder kroner. Håbet er, at der vil blive sat

en klods i hjulet på den eskalerende sygestatistik, og at

fraværet vil blive sænket med 20 procent inden 2015.

Den brede opbakning til initiativerne er også udtryk

for, at danskerne generelt er blevet mindre ømskindede,

når det gælder at sætte ord på sygdom og sygefravær.

- De fleste af os oplever, at det er i orden, at virksomheden

spørger ind til vores sygefravær, men vi forventer da

samtidig, at det gøres på en respektfuld måde, og at virksomheden

holder sig inden for lovgivningens rammer, siger

Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne, der her får

støtte fra en undersøgelse, som Dansk Erhverv står bag:

78 procent af os mener ifølge undersøgelsen, at det er

helt i orden, at virksomheden henvender sig til os, når vi

er ramt af sygdom.

Lars Andersen anbefaler en nedskreven politik, når

det gælder fravær på grund af sygdom. Så kender både

den sygemeldte og den leder, som gennemfører samtalen,

altid spillereglerne, og den sygemeldte bliver ikke overrasket

eller forskrækket, når lederen ringer for at høre,

hvordan og hvornår medarbejdere kan vende tilbage til

arbejdet.

God kontakt gør rask

Arbejdsmiljøchefen understreger, at det generelt er uhyre

positivt, at ledere er fremme i skoene, når det gælder at

kontakte sygemeldte ansatte. Vi skal væk fra, at en sygemeldt

nærmest per automatik bliver sygemeldt på fuld tid.

- Influenza og brækkede ben kan og skal vi ikke gøre

meget ved, men når det gælder langvarig sygdom, giver

det gode resultater, når lederen sætter ind med en tidlig

og aktiv indsats. Her er det imidlertid værd at huske, at

lederen jo ikke må spørge om sygdommens årsag, men

blot vise omsorg og undersøge mulighederne for, at medarbejderen

kan vende hurtigt tilbage, eventuelt med en

delvis raskmelding.

En god kontakt til arbejdspladsen ser i det hele taget

ud til at være helsebringende i sig selv.

- Jo længere tid vi er væk fra arbejdspladsen, jo vanskeligere

er det for os at komme tilbage, siger Lars Andersen,

der samtidig peger på, at det først og fremmest

handler om at forebygge mange sygedage blandt de ansatte.

Et godt psykisk arbejdsmiljø og god trivsel er den

bedste medicin mod mange sygedage, viser Ledernes

egne undersøgelser:

På virksomheder med et godt arbejdsmiljø har medarbejderne

i gennemsnit 6,4 sygedage om året, mens de i

gennemsnit melder sig syge 10,6 dage om året på ar-

40 Maj 2009 • Lederne

22%


Foto: LH

Genveje til færre sygedage

Kontakt ved fravær

• Tag kontakt til medarbejderen på 4. fraværsdag

• Før kontakten: Vær opmærksom på, at du:

· Tager kontakten for at vise omsorg

· Har de oplysninger, der er om sygemeldingen

· Sætter dig ind i situationen og forestiller dig, hvad du

selv ville gøre for at blive raskmeldt hurtigt, hvis du var

den sygemeldte

· Ved, hvordan medarbejderens arbejdsforhold og opgaver

ser ud på det givne tidspunkt

· Kender de tilbud, du som leder og virksomhed har: For

eksempel delvis sygemelding, aflastning, omplacering,

Kontakt ved alvorlig sygdom

Også her bør du som leder hurtigt tage kontakt. Men kontakten

bør i stedet være en buket til hjemmet eller til hospitalet.

Det kan også være en telefonsamtale til ægtefælle

for at vise omsorg og stille sig til rådighed.

Når du tager kontakt, skal du være opmærksom på, at

du træder ind i medarbejderens private rum. Det er grænseoverskridende

og kan være med til at gøre samtalen svær.

Men det gør den ikke mindre nødvendig.

Her er det vigtigt, at du gennem dit sprog viser den omsorg,

som kontakten er – og skal være – et udtryk for.

Det er vigtigt, at du gør dig umage med at gøre medarbejderen

opmærksom på, at han eller hun ikke skal føle sig

www

Lederne • Maj 2009

fleksibilitet, træningsfaciliteter, supervision og forsikringsordninger

· Har øje for de mulige samarbejdspartnere: For eksempel

tillidsmand, nærmeste kollega, HR afdeling og sikkerhedsrepræsentant

• Det er mest almindeligt at tage den første kontakt per telefon.

Men er der tale om alvorlig sygdom for eksempel

cancer, blodprop, ulykke eller alvorlig hændelse (truende

sygdom eller dødsfald i familien), så bør den første kontakt

være anderledes

Kilde: www.sund-virksomhed.dk

forpligtet til at svare på spørgsmål, som vedkommende ikke

har lyst til at svare på. Sig, at det er ok at sige fra.

Formålet med samtalen er at få belyst sygemeldingen.

En god måde at gøre det på er at komme ind på: Hvorfor du

ringer, hvordan medarbejderen har det, hvornår medarbejderen

forventer at blive rask, hvilke overvejelser medarbejderen

gør sig for at blive raskmeldt, relevante tilbud fra dig

som leder eller virksomhed, mulighed for delvis raskmelding,

afrunding, eventuelt ved at gentage de aftaler, I indgår,

for eksempel hvem gør hvad, muligheden for en ny

samtale, i givet fald hvornår

Kilde: www.sund-virksomhed.dk

”De fleste af os oplever, at det er i orden, at virksomheden

spørger ind til vores sygefravær, men vi forventer da samtidig,

at det gøres på en respektfuld måde, og at virksomheden

holder sig inden for lovgivningens rammer.”

Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Lederne

bejdspladser, der scorer dårligt både på det fysiske og

psykiske arbejdsmiljø. redaktion@lederne.dk

www.sund-virksomhed.dk giver idéer til, hvordan du og din

virksomhed kan håndtere ansattes fravær på grund af sygdom.

Lederne og Beskæftigelsesministeriet står bag sitet.

Tema

41


TEMA

Medarbejdere

hurtigere tilbage

fra sygdom

Kommunerne bør

tilbyde de lokale

virksomheder støtte

i kampen mod sygefravær,

mener lektor

Christa Thomsen

fra Handelshøjskolen

i Århus.

Få hjælp til fraværssamtalen

Konsulenter og kommuner står på spring

for at hjælpe virksomheder og ledere med

at håndtere medarbejdernes sygefravær.

Af Trine Wiese

Ledere behøver ikke at være mutters alene, når det drejer

sig om at hjælpe sygemeldte ansatte tilbage til jobbet.

Kommuner og konsulenter er i stigende grad klar til

at støtte virksomheder i at få has på medarbejdernes

eskalerende antal sygedage.

KIA er bare en enkelt af de konsulentvirksomheder,

der tilbyder at hjælpe og koordinere indsatsen mod sygefravær.

Tilbuddet om hjælp bliver snart ekstra relevant,

når ny lovgivning pålægger virksomheder at gennemføre

en samtale med en syg medarbejder, inden hans eller

hendes sygdomsperiode har varet i fire uger.

- Vi går ind som en neutral

deltager ved de fraværssamtaler,

som lederen har med de ansatte,

fortæller KIA-direktør Jørgen Kilsgaard.

- Vi bidrager til løsninger og

hjælper lederen sådan, at samtalen

bliver positiv. Vi er blandt andet

også en sikkerhed for, at lederen

overholder reglerne for, hvad virksomheden må

spørge om og ikke spørge om.

Når den første fraværssamtale er gennemført, kan

KIA – hvis behovet er til stede – igangsætte en større

kortlægning af sygdomsforløbet og anbefale, hvordan

rådgivning, behandling og/eller genoptræning kan få den

sygemeldte hurtigst muligt tilbage i jobbet. Her råder

KIA over et tværfaglige team, der består af læger, kiropraktorer,

fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere.

Lektor Christa Thomsen forsker i ledelsessamtaler

ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun siger, at

det kan være vanskeligt for virksomhederne at gennemskue,

hvor de finder den mest effektive hjælp til at håndtere

sygefravær.

- Kommunerne må komme på banen og tilbyde de lokale

virksomheder støtte. Både når det gælder de konkrete

fraværssamtaler, og når det drejer sig om en bredere

afdækning af årsagerne til sygefraværet, lyder

opfordringen fra Christa Thomsen. Hun henviser til

blandt andet Vejen Kommune, der tilbyder en sådan

hjælp via sin virksomhedsservice.

- Der er da god fornuft i, at kommunerne tager opgaven

på sig. Regningen for langvarigt sygefravær lander jo

i kommunens kasse, siger lektoren. redaktion@lederne.dk

Foto: Handelshøjskolen i Århus

Medarbejderen kan sige nej

Ind imellem kan du opleve, at en medarbejder ikke ønsker

din kontakt. Her kan du ikke gøre andet end at acceptere

det. I den slags situationer må du i stedet forholde dig til,

hvad du kan gøre af mere formel karakter.

Der er situationer, hvor medarbejderen ikke ønsker at

tale med dig om, hvorfor han eller hun er syg. Måske ser

medarbejderen en sammenhæng mellem sin ”sygdom” og

arbejdsforholdene eller lederen. Sker det, så foreslå for eksempel,

at en lederkollega gennemfører samtalen for dig.

Kilde: www.sund-virksomhed.dk

Rundbordssamtaler batter

• Rundbordssamtaler, hvor ikke kun leder og medarbejder

deltager, men hvor en neutral part sidder med, er

særdeles effektive, når det gælder kampen mod for

mange sygedage

• Anerkendte undersøgelser viser, at rundbordssamtalen

er klart mere effektiv end en almindelig sygefraværssamtale,

når målet er, at få den sygemeldte tilbage i

arbejde

• Der er tale om en uudnyttet mulighed for mange virksomheder.

En undersøgelse blandt 167 store danske

virksomheder peger således på, at kun en ud af fire

bruger sådanne rundbordssamtaler

Kilde: Lektor Christa Thomsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Følg op efter fravær

Det er altid en god ide at kontakte en medarbejder, der er

vendt tilbage efter at have været sygemeldt. Det gælder

også, hvis I ikke har haft kontakt under sygefraværet. Det

er et udtryk for omsorg – og er med til at understrege, at

alle er vigtige for virksomheden.

Kilde: www.sund-virksomhed.dk

42 Maj 2009 • Lederne


Foto: Scanpix

Mette Bock

Programdirektør

i DR

Vi er alle nøglemedarbejdere

Af Mette Bock,

direktør for DR programproduktion

Foto: Henrik Frydkjær

Den leder, der formår at få ganske almindelige

medarbejdere til at arbejde for

sagen eller virksomheden, som var det hans

eller hendes egen, er et lykkeligt menneske.

Jeg har selv haft de største oplevelser

som leder i situationer, når alt det, der

hedder hierarki, bureaukrati og rangsordner,

forsvinder fuldstændig: Det er sagen

og opgaven, det gælder, og alle har et klart

billede af, at den enkeltes bidrag er både

værdifuldt og uundværligt. Alle ser sig selv

som nøglemedarbejdere.

Første gang, jeg oplevede det, var i min

tid som direktør for Muskelsvindfonden

for snart mange år siden. Hver sommer arbejder

flere hundrede unge som frivillige

på de mange koncerter, hvis overskud bliver

anvendt til at hjælpe mennesker og familier,

der har muskelsvind inde på livet.

Den såkaldt ”dovne ungdom” arbejder side

om side med mennesker fra alle mulige erhverv

og i alle mulige typer af stillinger -

fra direktører til kassedamer. Men her var

alle lige. De stod op ved solopgang og ar-

Anne Skare Nielsen

Future Navigator

bejdede, til sommernatten igen sænkede

sig over fædrelandet. Ingen fik en krone

for det. Men de nød det.

At arbejde som frivillig er hårdt arbejde,

men også en herlig fest, og alle ved,

at hvert eneste hjul i det store maskineri er

uundværligt. Hver enkelt kender sit værd,

selvom det ikke bliver belønnet med hverken

kroner eller prestige i traditionel forstand.

Jeg har også oplevet det modsatte. At

man for Guds (og ikke mindst sin egen)

skyld under ingen omstændigheder vil forbindes

med den virksomhed, man arbejder

for, og måske tilmed modtager en ganske

god løn fra.

Da jeg som ganske ung var konsulent

for det hedengangne KTAS, sad jeg en sen

eftermiddag og ventede på en samtale med

direktionen. Mens jeg ventede, forlod adskillige

medarbejdere virksomheden, da

klokken nærmede sig 16. Det slog mig, at

alle omhyggeligt fjernede det KTAS-skilt,

de bar på brystet, inden de forlod virksomheden.

De skulle sandt for dyden ikke genkendes

som KTAS-medarbejdere!

Forskellen mellem de to historier er, at i

Behov for personalereduktion?

– få en professionel rådgivning fra CRECEA

Lederne • Maj 2009

Foto: LH

Alfred Josefsen

Administrerende

direktør i Irma

det første tilfælde arbejdede folk uden at

ænse belønning, hierarki og rangordner.

Opgaven skulle løses. I det andet tilfælde

var det indlysende, at KTAS var i store

problemer. Medarbejderne følte det som

en byrde at blive genkendt på gaden.

Eksemplerne viser, at det, der motiverer,

ikke nødvendigvis er løn, titler og prestige.

Vi skal naturligvis lønne medarbejderne

ordentligt i vore virksomheder, men

skal vi for alvor rykke, er det helt afgørende,

at bestyrelser og daglig ledelse

formår at skabe de rammer, der får den enkelte

medarbejder til at se og erkende sin

egen betydning som nøglemedarbejder.

Uanset om det er en leder, en producerende

eller en af de mange ”hverdagens

helte”, der sørger for, at alle baglandsfunktionerne

fungerer. Uden dem ingen succes!

Kan vi skabe stolthed, selvværd og arbejdsglæde

på alle niveauer, er det indlysende,

at det kun kan gå godt. Se, det er en

ægte ledelsesudfordring!

redaktion@lederne.dk

www

KLUMMEN HVER MÅNED

Foto: Polfoto

Kommentér klummen på

www.lederne.dk/magasinet

Steen Hildebrandt

Professor ved

Handelshøjskolen,

Aarhus Universitet

www.CRECEA.dk

T: 70 10 86 00

43


MOTIVATION OG

ENGAGEMENT

I ARBEJDSLIVET

250,- 225,-

200,-

299,-

299,-

249,-

�������������������������������������������

���������������������������������������������

������������������


������������������������������������������

�����������������������������������������

�������������������������������������������

����������������������������������������

������������������������������������������

�������������������������������������

���������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������

���������������


Foto: Privat

Sådan skaber du et

lattermildt miljø

Af Ulla Bechsgaard

Du har måske allerede oplevet

Karen-Marie Lillelund,

som har optrådt på adskillige

møder og konferencer over det

ganske land. Nu kan du blive

inspireret af en ny bog fra hendes

hånd. I Humor på arbejde

giver hun gode råd og fortæller

sjove episoder fra en række arbejdspladser.

Jeg grinte meget,

da jeg læste hendes fortællinger;

men jeg fik også stof til eftertanke.

At få opfordringen: “Sig noget

sjovt”, kan gøre Karen-Marie

Lillelund mundlam. Det

spørgsmål kan tage livet af selv

verdensberømte komikere, mener

hun. Humor handler ikke

om at optræde overfor hinanden.

Humor handler om at

kommunikere med hinanden,

spille sammen, få hverdagen til

at svinge. Der er ikke brug for

en, der siger noget sjovt. Der er

brug for et miljø, hvor alle kan

Karen-Marie Lillelund

om humor:

1) God humor er inkluderende

2) Den fælles tone er bestemmende

for den humor, vi får

3) En positiv humor gør ekskluderende

humor til inkluderende

humor

4) Ingeniører er tit sjovere end

deres rygte


Lederne • Maj 2009

BOGMARKEDET

få øje på det sjove. Det lattermilde

miljø.

Karen-Marie Lillelund fortæller,

at mange har sagt til

hende, at de elsker at grine,

men de har så svært ved at

finde på noget sjovt at sige.

Det gør ikke noget, mener forfatteren.

Det er ikke os alle

sammen, der er beregnet til at

være humoraktivister. Det er

også helt i orden at være humorpacifist.

Bare man ikke

melder sig ud af fællesskabet.

Man kan for eksempel starte

med at deltage i den fælles latter

og på den måde bakke op

om dem, der forsøger at finde

på noget sjovt.

Karen-Marie Lillelund har

trukket på samarbejdet med

følgende virksomheder for at

skrive bogen: Sydbank i Nordborg,

NCC Property Development,Rehabiliteringsafdelingen

på Odense Universitets

Hospital, ØKÆ Madservice i

Odense Kommune, Give skole

og Give klub, DSB Kundecenter

i København, Center for kundekontakt

i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Klinik E på

Frederiksberg Hospital, Bornholmstrafikken,

Skat, Lokalcenter

Søholms positivafdeling

og You See call center.

ube@lederne.dk

Karen-Marie Lillelund: Humor på

arbejde. Gyldendag Business.

Pris: 249 kroner.

Humor er som musik. Det er

forfærdeligt, når man ikke spiller

sammen, og fantastisk når det

hele stemmer, og man kan få det

til at svinge.”

Karen-Marie Lillelund

Bøger til omtale sendes til

Biblioteket, Ledernes Hovedorganisation, Vermlandsgade 65, 2300 København S

3 STÆRKE

FRA BØRSENS FORLAG

Brandbook

”Den perfekte bog om branding.”

★★★★★★ Berlingske Tidende

299,inkl.

moms

Udkommer 29. april

Brand Commitment

Hvad er branding? Og hvordan kan din virksomhed

uanset størrelse med fordel arbejde med branding?

Med Brand Commitment får du en introduktion

af principper og værktøjer inden for dansk brand

management. Dette er håndbogen om branding!

Citat

Udvalgt til

Den Danske

Bogdesignpris!

350,-

inkl. moms

”Det er en god idé at ændre på

sine vaner en gang i mellem bare for

at sikre sig, at de ikke har sat sig fast

som tvangsneuroser.” 299,95

inkl. moms

Buyologi

”Enhver, som har med salg og marketing at gøre, bør

have denne bog – og læse den mere end en gang. Men

ikke nok med det: Da vi alle er konsumenter, bør vi vide

noget om, hvordan vi handler.”

Dagbladet Børsen

BESTIL BØGERNE PÅ WWW.BORSENSFORLAG.DK

ELLER PÅ TELEFON 33 43 30 00

45


NOTER

Ledigheden fortsætter med at stige

Arbejdsløshed 229 ledere måtte

i marts skifte lederjobbet ud med

en status som ledig, viser en ny

opgørelse fra Lederne. Mens

1.066 ledere stod uden for arbejdsmarkedet

i februar, voksede

antallet i marts til 1.295. Der er

en stigning fra 1,3 procent ledige

i februar til 1,6 procent i marts.

- Det er vigtigt at slå fast, at

ledigheden for ledere fortsat er

lav, til trods for at der er sket en

fordobling på et halvt år, siger af-

Ledige medlemmer

i procent

%

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,3% 1,6%

Februar

Marts

Psykologi Det er vigtigt for medarbejdernes

trivsel, at lederen forstår

sig på de følelser, der hver

dag er på spil på arbejdspladsen.

Men lederen hverken kan eller

skal agere psykoterapeut for medarbejderne,

fastslår ledelseskonsulenterne

Ditte Haslund og Jacob

Alsted i en klumme i det elektroniske

tidsskrift Ledelseidag.dk.

delingschef Kim Møller Laursen

fra Lederne til nyhedsbrevet Lederne

Mandag.

Han hæfter sig også ved, at tal

fra Arbejdsmarkedsstyrelsen over

det samlede antal personer, der er

varslet afskediget i marts, er en

del lavere end de tilsvarende tal

for januar og februar.

- Så selv om krisen langt fra er

overstået, og ledigheden for ledere

givetvis fortsat vil stige gennem

2009, kan man håbe, at det

bliver med en lavere stigningstakst

end hidtil, siger Kim Møller

Laursen.

red

www

Gode råd til ledere, som er blevet

sagt op: www.lederne.dk, klik på

situationer.

Lederen skal ikke være terapeut

D I SPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

Snekkersten & Århus

Telefon 4922 5161

www.dispuk.dk

De to konsulenter understreger,

at god ledelse blandt andet handler

om evnen til at indgå i dybe,

tætte relationer med medarbejderne.

- Men moderne ledelse fordrer

samtidig, at lederen er i stand til

at skelne mellem dyb kontakt og

terapi, for at lederen ikke uforvarende

kommer til at misbruge sin

Boom i kurser trods krise

magtposition og begår overgreb

mod medarbejderne, skriver Ditte

Haslund og Jacob Alsted i tidsskriftet,

der udgives af Lederne.

red

www

En uge ved Middelhavet med begreber, spørgsmål

og refleksioner, der kan skabe bevægelse:

LEDELSE, COACHING,

PERSONALE-

& ORGANISATIONSUDVIKLING

- NARRATIVE & POSTSTRUK-

TURALISTISKE PERSPEKTIVER

Undervisere: Allan Holmgren &

Dorte Lund-Jacobsen

Den 3. – 10. oktober 2009 • Kreta

Kursusnr. 805-09

Læring På trods af krisetider

og økonomisk ustabilitet vælger

mange danske virksomheder at

opjustere kraftigt på kursusområdet.

Ledernes Kompetence-

Center har i de tre første måneder

i år oplevet en tidobling i

omsætningen på virksomhedskurser

sammenlignet med

første kvartal af et også meget

succesfuldt 2008.

Kurserne er skræddersyet til

virksomheden og tager udgangspunkt

i ledernes dagligdag

på den konkrete arbejdsplads.

- Lederne giver udtryk for, at

det i øjeblikket er vigtigt at stå

sammen internt i virksomheden,

og de ønsker derfor at del-

Abonnenter kan læse hele artiklen

Skal lederen være psykoterapeut?

på www.ledelseidag.dk.

tage i fælles kursusforløb, som

styrker samarbejdet. Samtidig

viser de medarbejderne, at de

gør en aktiv indsats for hele tiden

at dygtiggøre sig – blandt

andet for dermed at kunne

kæmpe imod krisen, siger kompetencechef

Trine Thorning fra

Ledernes KompetenceCenter.

Læs mere om Ledernes

KompetenceCenters virksomhedskurser:

www.lederne.dk/kurser

www

Fælles kursusforløb

styrker

samarbejdet i

krisetider, lyder

det fra Lederneskompetencechef

Trine

Thorning.

Undgå at blive en slags psykolog

for din medarbejder.

46 Maj 2009 • Lederne

Foto: LH

Pitstop for mellemledere:

MELLEMLEDERENS

MULIGHEDER I

KOMPLEKSE SAMMENHÆNGE

For mellemledere på alle niveauer, som er

interesseret i spændende, frigørende og nye

indfaldsvinkler til ledelse.

Undervisere: Sidsel Arnfred, Mette Nørbjerg

& Peter Jacobsen

4 x 2 dage - start efterår 2009 • Århus/Snekkersten

Kursusnr. 749-09/750-09

dispuk@dispuk.dk Læs mere på vores hjemmside www.dispuk.dk • Søg evt. på kursusnr.

749_750_805_184x63_lederen.indd 1 16-04-2009 10:28:53

Modelfoto: Colourbox


RELATIONER

I ORGANISATIONER

En verden til forskel

Af Gitte Haslebo

Det hverdagssprog, vi

møder hinanden med på

arbejdspladsen, har ofte

utilsigtede negative virkninger

på vore indbyrdes

�������������������������

nye metoder til, hvordan

vi kan indgå respektfulde

������������������������

„Kompetent, ajourført og

grundig introduktion til

emnet.“

– Steen Hildebrandt,

������

ETIK I

ORGANISATIONER

Fra gode hensigter til

bedre handlemuligheder

Af Gitte Haslebo og Maja

Loua Haslebo

Forfatterne skitserer nye

ideer til organisationsudviklingsmetoder

og viser,

hvordan det sprog, vi

bruger, er med til at skabe

den sociale virkelighed,

der bliver vores hverdag i

���������������

„Det er en kompetent,

omfangsrig, detaljeret

bog om etik, moral, personlig

udvikling, relationer,

ansvar, anerkendelse

og magt i dagens organisationer

og ledelse.“

– Steen Hildebrandt,

������

KONSULTATION I

ORGANISATIONER

Hvordan mennesker

skaber ny mening

Af Gitte Haslebo (red.)

��������������������������

systemiske nøglebegreber

kan omsættes til

�������������������������-

��������������������������tidens

ledere skal være

eksperter i læreprocesser,

og hvilke erkendelsesprocesser

der fører konsulenterne

frem til de valg, de

træffer om intervention i

���������������

Inspiration til

BEDRE LEDELSE

i organisationer

LØFT I

ORGANISATIONER

Løsningsfokuseret

tilgang til organisationsudvikling,ledelsesudvikling

og konfliktløsning

Af Gro Johnsrud Langslet

���������������������

de løsningsfokuserede

principper anvendes i

medarbejdersamtaler,

til konfliktløsning, ved

gennemførelse af arbejdsmiljøundersøgelser

eller som grundlag for

organisations- og ledel-

�������������

ANERKENDENDE HR

OG ORGANISATIONS-

UDVIKLING

Skab mening, handlekraft

og bedre resultater

Af Danielle Bjerre

Lyndgaard og Maja

Loua Haslebo

LÆS MERE OM VORES SPÆNDENDE ERHVERVSBØGER PÅ WWW.DPF.DK.

Hvordan udvikler man organisationen

på anerkendende

og udforskende

måder? Der gives forslag

til, hvordan forskellige

HR-indsatsområder som

fx rekruttering, stress og

sygefravær samt afvikling

kan håndteres med

afsæt i anerkendende

�������������

– Steen Hildebrandt,

������

DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

�����������������������������������������������FAX ������������������������������������


Modelfoto: Colourbox

NOTER

Chefen indkalder overvægtige til samtale

I Fredericia Kommune har ledere nu mulighed for at tage en samtale om

overvægt med en medarbejder.

Ledere får papir på den udkårne

Bryllup Det er så yndigt at følges

ad, synes lederne i Danmark at

mene. En ny Index Danmark-undersøgelse,

som Gallup har udarbejdet

for Lederne, viser nemlig,

at ledere er langt mere giftelystne

end den samlede befolkning.

Ifølge undersøgelsen har hele 71

procent af lederne givet sit ja til

den eneste ene, mens 47 procent

af befolkningen som helhed har

afgivet løfte om evigt troskab til

den udkårne. Det skriver nyhedsbrevet

Lederne Mandag.

KOMMENDE AKTIVITETER

Sundhed Et nyt projekt i Fredericia

Kommune giver ledere mulighed

for at indkalde overvægtige

medarbejdere til en samtale, hvis

de vurderer, at den ansatte er fysisk

hæmmet på grund af sin vægt.

Samtalerne er frivillige og skal

kun bruges som hjælp, hvis medarbejderne

ønsker det.

- Hos nogen vil man nok blive

lidt stødt på manchetterne, men

efter et stykke tid, tror jeg godt,

man kan se, at det er for ens egen

Tallene viser, at ledere også gerne

bliver i ægteskabet. Kun seks procent

er skilt eller separeret, hvor

tallet for den samlede befolkning

er ni procent.

red

Afdeling Arrangement Dato Kl. Sted

skyld, at der bliver spurgt lidt ind

til det, hvis man er overvægtig,

fortæller Allan Steenkjær, der er

overvægtig og ansat på Fredericia

Centralrenseanlæg, til dr.dk.

I første omgang er det medarbejderne

i Drifts- og Forsyningsafdelingen

i Fredericia Kommune,

som kan få en samtale med chefen

om mad og motion. red

www

Himmerland Ledelse i skoven 27. maj 18.00 Rold Skov

Hovedstaden Rune Green - Praktiserende humorist 27. maj 18.00 Hotel Imperial

København Vest Foredrag om kommunikation 15. september 19.00 Kilden

Sjælland Øst Fyraftensmøde "Efterlønnens faldgruber" 13. maj 17.30 Quality Hotel, Høje Taastrup

Vendsyssel Ledelse i skoven 27. maj 18.00 Rold Skov

Vestsjælland Karrierekonference 14. maj 13.00 Hotel Frederik d. II

Ledernes lokalafdelinger står for arrangementerne. Læs mere på www.lederne.dk

Overvejer du en HR- eller lederuddannelse?

– Diplom i ledelse

– Lederuddannelsen

Akademiuddannelse for ledere

Sønderhøj 9 · 8260 Viby J · Tlf. 8936 3040

– HR-uddannelsen

Akademiuddannelse for HR-chefer

og -konsulenter

Læs flere nyheder på

www.lederne.dk/sundhedsledelse

Ledere er vilde med bryllupper.

Næste studiestart er i august/september

2009. Læs mere på www.ledakad.dk

ledakad.dk

48 Maj 2009 • Lederne

Modelfoto: Colourbox


Hør også om den

nye skattereforms

betydning for

virksomhedens

medarbejdere


Klip hende ud,

gå en tur – og overvej

en uafhængig

pensionsrådgiver


KAVALERIET’s pensionsrådgivere er uafhængige

af banker og forsikringsselskaber. Vi har kun

aktier i vores kunder og en mission om, at din

virksomhed bliver i stand til at ruste medarbejderne

til at træffe de rette pensions- og forsikringsvalg.

Med KAVALERIET ved hånden kan du hjælpe dine

medarbejdere, når de i løbet af arbejdslivet støder

ind i pensions- og forsikringsspørgsmål, som har afgørende

betydning for deres livssituation. Balance

mellem job og privatliv skaber effektivitet – og styrker

virksomhedens profil til gavn for både fastholdelse

og rekruttering.

Hos dine seniormedarbejdere vil det være en sikker

vinder, når du kan tilbyde en god overgang til den

tredje alder. Og det vil lønne sig i form af tilfredshed,

loyalitet og måske et par ekstra år, hvor de kan øse

af deres erfaring, kompetence og ekspertise, mens

du stadig har dem i virksomheden.

KAVALERIET er et møde værd, hvis du vil arbejde

målrettet med medarbejderpleje og -fastholdelse eller

overvejer at gøre uafhængig pensionsrådgivning

til en del af din HR-politik. Vi stiller med de nødvendige

erfaringer, så du på nem og fleksibel vis kan høste

gevinster – blandt personalet og på bundlinjen.

Kontakt KAVALERIET på 3930 9603 og book et gratis

info-møde. Kig også ind på www.kavaleriet.dk

og læs mere om dine muligheder som personaleansvarlig.

Hvis du tøver, så gå en tur og overvej igen.

Det kan blive din bedste investering.


LEDERJOB

VERDENS STØRSTE LEVERANDØR

AF PELSSKIND SØGER

SALGSDIREKTØR

SITUATIONEN

Kopenhagen Fur har som verdensledende et unikt produkt

som afsættes internationalt. Denne position har virksomheden

opn et gennem m lrettet arbejde gennem ßere

generationer. Salgsarbejdet har været forestået af vores

salgsdirektør, som nu, efter mange års tro og kompetent

tjeneste, har valgt at trække sig tilbage. På denne baggrund,

og med forventninger om fortsat vækst, søger vi

en salgsdirektør som vil samle, lede og udvikle virksomhedens

internationale salgsarbejde.

OPGAVEN

Du får ansvaret for at samle alle aktiviteter relateret til salg

og sikre synergieffekter. Aktiviteterne er i dag opdelt i en

leverandørafdeling, som sikrer, at pelsdyravlere leverer

skind til virksomheden, en kundeafdeling, som sikrer, at

opkøbere af rå pelsskind tiltrækkes til vores auktionssal

og en kvalitetsafdeling, som sikrer den rette sortering og

præsentation af vores produkt. Du skal sikre et dynamisk

samarbejde med vores marketingafdeling, som sikrer

branding af virksomhedens produkter.

STILLINGEN

Stillingen har den største strategiske betydning for virksomheden.

Salgsdirektøren indgår i direktionsgruppen og

vil referere direkte til den administrerende direktør.

PERSONEN

Du har allerede bevist dit værd gennem arbejde i positioner

med tilsvarende tyngde. Du kan lide at arbejde

med mennesker, at samle dine ledere og medarbejdere

omkring en kompleks opgave med veldeÞnerede m l. Du

ved, hvad du vil, har masser af positiv energi og magter at

give energien videre til dine omgivelser. Det er afgørende

for dig, at dine strategier og planer bliver ført ud i livet.

MILJØ

Du vil komme til en arbejdsplads, hvor medarbejderne har

stor selvfølelse og med rette er stolte af deres arbejdsplads.

Vi styres af et værdigrundlag, hvor der lægges

vægt på at arbejde målrettet, samtidig med at vi insisterer

på at have det sjovt. Vi holder af en uformel omgangstone,

samtidig med at vi formaliserer og strukturerer vores aktiviteter,

som blandt andet betyder, at vi har iso-certiÞceret

såvel vores kvalitetstyring som vores arbejdsmiljø.

VILKÅR

Lønnen forhandles individuelt på et attraktivt niveau, hvori

der indg r pensionsordning, Þrmabil og lignende.

ANSØGNING

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at

ringe til direktør Torben Nielsen på telefon 4326 1041 eller

til personalechef Peter Kobjevsky på telefon 4326 1071.

Hvis du er interesseret, skal vi have din ansøgning senest

onsdag d. 13. maj.

Ansøgningen bedes sendt på mail til mz@kopenhagenfur.

com eller til Kopenhagen Fur, Langagervej 60, 2600

Glostrup, att. HR-konsulent Mette Zielke.

Som én af få danske virksomheder, sætter Kopenhagen Fur en global dagsorden. Verdensmarkeds-

prisen på pelsskind bliver sat på Kopenhagen Furs auktioner, men virksomheden er meget mere end

et auktionshus. Den er også et andelsselskab ejet af de danske pelsdyravlere, og et internationalt

brand for de Þneste pelsskind. Kopenhagen Fur er involveret i hele v¾rdik¾den fra skindproduktion

p pelsdyrfarme til salg og markedsf¿ring af de Þre kvalitetslabels, som er forbrugernes garanti for pels-

værk af højeste kvalitet. Kopenhagen Furs kreative afdeling, Kopenhagen Studio, udvikler i tæt samarbejde

med internationale designere kollektioner til modeugerne i Paris, Milano, New York og London.

50 Maj 2009 • Lederne


Klar igen

- uden ventetid

Sundhedsaftale til 0 kr.

for raske medarbejdere

Sænk sygefraværet markant

Variabel omkostning - betal alene efter forbrug

Billigere end traditionelle sundhedsforsikringer

Personlig sundhedsfaglig rådgivning i hele behandlingsforløbet

Kontakt vores Produkt Manager Birthe Skovgård på telefon 7010 8811 eller mail birs@jobdk.dk

for en uddybning af de fordele du og dine medarbejdere får med Jobdk’s sundhedsaftale.

Jobdk er en landsdækkende konsulentvirksomhed med afdelinger i flere større

danske byer. Vores forretningsområder er jobformidling, genplacering og ydelser

inden for sundhedsområdet.


LEDERJOB

LEDERSKAB

Erhvervspsykologernes

lederuddannelse 2009-10

FØLGESKAB

6 kursusdage med gruppedynamisk refleksion i storgruppe

og 3 mindre træningsgrupper, 2 individuelle coaching sessioner,

3 ledernetværksmøder, LEA-organisationstest

Kursusledere:

Marie E. Gramstrup

Klaus Falkenberg

Niels Peter Rygård

Download mere info på hjemmesiden

GRUPPEDYNAMIK

www.erhvervspsykologerne.dk Tlf.: 5184 2818 2 DK-8000 Aarhus C

Transit fra 168.500 kr. eksklusiv moms. Levering 4.180 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. Kilde: De Danske Bilimportørers statistik.

Nyt pålæg i madpakken!

Hos Bilia kan du lige nu

gøre århundredets

handel på din nye varebil,

og få råd til lidt ekstra

luksus i hverdagen.

52 Maj 2009 • Lederne


Stop op før du kaster dig over tastaturet

Lederne • Maj 2009

Af ledelsesrådgiver

Helle Bruun

Madsen, Lederne

Mange ledere er for tiden i

gang med at søge nyt job.

Nogle har selv valgt det. Andre er

tvunget til det af tidernes ugunst.

En del ledere har ikke skrevet en

ansøgning til et nyt job i mange

år. Fra deres lederjob er de vant

til at være handlingsorienteret,

træffe hurtige beslutninger og går

derfor straks i gang med at surfe

på jobportaler og skyde ansøgninger

af sted som et haglgevær

uden sigtekorn.

Det virker bare ikke altid. Ef-

Chefkonsulent

Susanne Thøger

SP og ydelser fra

arbejdsløshedskassen

?

Det fremgår af dagspressen,

at det er muligt at få sin SPopsparing

udbetalt. Jeg tænker

meget på at benytte mig af

denne mulighed. Men da jeg er

på efterløn, vil jeg godt vide, om

SP-udbetalingen får betydningen

for udbetaling af min efterløn.

Der er i skrivende stund kun tale

om et lovforslag, der behandles i

Folketinget, om at den særlige

pensionsopsparing, hvor vi blev

trukket 1 procent af bruttolønnen

i årene 1998-2003, kan udbetales.

Jeg kan fortælle, at udbetaling

af SP-opsparingen ikke skal

modregnes i hverken dagpenge

eller efterløn. Jeg kan også oplyse,

at der heller ikke skal fradrages

i barselsdagpenge, sygedagpenge,

fleksydelse, ledighedsydelse,

kontanthjælp og revalide-

ter en halv snes ansøgninger oplever

mange jobsøgende, at virksomhederne

ikke kalder dem til

samtaler, eller de ikke kommer

videre fra den første ansættelsessamtale,

selv om de selv mener,

at kvalifikationerne er i orden.

Nu tænker selv den mest

ihærdige jobsøger: Er der mon

noget galt med mit CV eller min

ansøgning? Hvad gør jeg forkert?

Professionel jobsøgning er en

proces, hvor CV og ansøgning er

næstsidste skridt inden en

ansættelsessamtale – det første

skridt er at tænke over og få givet

nogle svar på: ”Hvem er jeg?

Hvad er mine kompetencer? Hvor

vil jeg hen?” Når mine kolleger

ringsydelse. Så der er gode muligheder

for et supplement til

indtægten. Du kan få udbetalt dit

indestående i perioden 1. juni

2009 til 31. december 2009. Du

skal betale skat af beløbet – 35

procent af de første 15.000 kr.

og 50 procent af resten. ATP oplyser

på sin hjemmeside, at de

har til hensigt at sende information

ud til alle med oplysning om

saldo og en udbetalingsblanket,

når forslaget er blevet vedtaget i

folketinget.

Med venlig hilsen

Susanne Thøger

Hvad er en

tillægsforsikring

?

Jeg har hørt fra et par arbejdskolleger,

som er medlemmer

af Lederne, at de har fået

tilbud om at tegne en såkaldt tillægsforsikring.

Som jeg har forstået

det, virker den som et ek-

og jeg fra LederSparring taler

med den skuffede jobsøgende, viser

det sig ofte, at lederen har

været så ivrig efter at få et nyt

job, at han er sprunget det første

skridt over, at reflektere over

”hvem, hvad og hvor-spørgsmålene”.

Det kan betyde, at jobsøgningen

er blevet forlænget

unødigt med skuffelser, eller han

står med et jobtilbud, der ikke

passer til hans kompetencer, muligheder

og ønsker.

Vort råd er ”stop op” og sæt

fokus på jobsøgningen som en

proces, hvor sigtekornet skal finindstilles

med brug af de rette

værktøjer og refleksion undervejs.

Til det formål har Lederne udvik-

LEDELSE OG KARRIERE

let et webbaseret KarriereHjul,

som rummer en række enkle

værktøjer til at få indsigt i ens

værdier og kompetencer, så de

kommende ansøgninger forbedres

og sendes i den rigtige retning.

www

Se mere på:

www.lederne.dk/karrierehjul

LederSparring

Ønsker du en personlig sparringspartner,

så tilbyder vi LederSparring.

Ring 32 83 32

83 og spørg efter en ledelsesrådgiver

eller læs mere på

www.lederne.dk/ ledersparring.

ANSÆTTELSE OG A-KASSE

Ledernes dygtige juridiske eksperter svarer hver dag

på en lang række spørgsmål om ansættelsesforhold.

Vi bringer her et udpluk.

stra tillæg til dagpengene fra arbejdsløshedskassen

i forbindelse

med ledighed. Jeg synes, et

sådant tillæg er en god måde at

sikre økonomien på i disse finanskrisetider,

hvor man aldrig kan

vide, om man skulle være blandt

de uheldige, der mister jobbet.

Hvordan tegner jeg en tillægsforsikring,

og hvordan fungerer det.

Når du er medlem af Lederne og

Ledernes A-kasse, kan du tegne

Ledernes Tillægsforsikring. Det

skal gøres, inden du fylder 55 år,

og forsikringen ophører, når du

fylder 60 år. Du tilmelder dig på

vores hjemmeside ved at gå ind

på www.lederne.dk og skrive ”tillægsforsikring”

i søgefeltet. Her

kan du læse meget mere om betingelserne

for at tegne en tillægsforsikring.

Du kan selv

vælge, hvor høj en dækning, du

ønsker, hvor lang tid du vil have

den ekstra udbetaling, og hvor

lang karenstid, du vil have, før

udbetalingen skal starte.

Du skal tegne tillægsforsikringen,

inden du har kendskab til en

eventuel ledighed, og du skal

have betalt til den i seks måneder,

før du kan få udbetaling fra

den. Du kan ikke få udbetalt

præmie fra forsikringen, hvis du

er ufrivillig ledig. Du må for eksempel

ikke selv have været årsag

til, at du er blevet ledig.

Præmien til tillægsforsikringen er

fradragsberettiget på linje med

kontingent til Lederne, arbejdsløshedskassen

og efterlønsbidrag.

Jeg håber naturligvis ikke, at

du får behov for at benytte dig af

tillægsforsikringen, men som alle

andre forsikringer, så er den god

at have, hvis uheldet skulle være

ude.

Med venlig hilsen

Susanne Thøger

www

Læs mere på www.lederne.dk

53


Jesper Betzer

• 36 år

• Distributionsleder i Post Danmark

2007-

• Har tidligere arbejdet for Dansk

Flygtningehjælp, Røde Kors og FN

• Været ude i verdens brændpunkter

ti gange på destinationer som

blandt andet Albanien, Afghanistan,

Irak, Darfur, Iran og Uganda

• Står i øjeblikket på Dansk Flygtningehjælps

beredskabsliste, der

med kort varsel sender kvalificerede

medarbejdere ud til nødhjælpsopgaver

i hele verden

Kilde: Jesper Betzer

Til daglig er Jesper Betzer distributionsleder i

Post Danmark, men i tre måneder var det hans

ledergerning at skaffe basale ting som elektricitet

og rent vand til sultende mennesker i Etiopien.

54 Maj 2009 • Lederne


Fra omdeling af breve

til omdeling af nødhjælp

I tre måneder skiftede distributionsleder

i Post Danmark

Jesper Betzer posttøjet ud med

en FN-uniform. Han fik orlov for

at bruge sine logistiske evner til

at få bragt mange tusinde tons

nødhjælp ud i Etiopien.

Af Lonni Lynge

Foto: Sif Meincke

Det er kun godt en uge siden, at 36-årige

Jesper Betzer igen fik dansk grund under

fødderne, da magasinet møder ham til

en snak om, hvordan hans lederevner har

bragt ham rundt i verden – for nylig til Etiopien.

Han er egentlig ikke specielt solbrun,

hans seneste destination taget i betragtning,

men nu er det jo heller ikke ferie,

han har været på. Han har haft orlov i tre

måneder fra sit normale arbejde som distributionsleder

på Nordvest Postkontor. I stedet

skulle lederevnerne bruges til at hjælpe

hungersramte i Etiopien som udsendt med

FNs nødhjælpsprogram, World Food Programme

(WFP).

- Som logistic officer kan man håndtere

alle kategorier inden for logistik og operation.

Du sidder i midten og når ud til alle.

Det gælder om nogle gange at få rebellerne

og militæret til at arbejde sammen eller

ikke at angribe hinanden, når vi for eksempel

kører i en konvoj med fødevarer. Det er

et kæmpe puslespil, man skal få til at gå

op, og det er svært udfordrende, fortæller

Lederne • Maj 2009

Jesper Betzer, der havde ansvaret for omkring

200 lokale ansatte eller local staff,

som han kalder dem. Arbejdsopgaverne bestod

blandt andet i at få bygget gigantiske

telte med plads til 500 tons mad, sørge for

at lagrene havde den rigtige luftfugtighed,

så maden ikke ville gå i forrådnelse og at

putte etiketter på alle sækkene, så det var

muligt at rapportere alt, hvad der røg ind

og ud af lagrene, fortæller han.

Arbejdsgiver med på idéen

Tidligere har Jesper Betzer arbejdet for

både Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors og

FN, men for cirka et år siden, valgte han at

sige farvel til nødhjælpsarbejde og afprøve

sin logistiske sans som distributionsleder

hos Post Danmark. Farvellet til humanitært

arbejde blev dog kort, for da tilbuddet om

at blive en del af WFP’s største operation i

verden meldte sig, var det svært at sige nej.

Inden passet blev hevet frem, skulle

Jesper Betzer lige overbevise sin arbejdsgiver

om, at det var en alle tiders idé, at han

fik tre måneders orlov – med så kort varsel

og henover den travle juletid.

- Jeg har været meget åben over for min

chef, og al den erfaring, jeg har fra udlandet,

har de andre også været meget nysgerrige

overfor, så det lå måske i kortene, at

jeg skulle ud igen. Men det var stadig med

kort varsel og op mod jul, der er den travleste

periode, så de har været meget fleksible,

lyder det fra Jesper Betzer.

Masser af stress

For tiende gang kunne kufferten altså pakkes,

og denne gang var destinationen Etio-

INDSATS

”Jeg kan godt lide udfordringen,

det ubekendte. At

starte det hele op fra

bunden ude i ørkenen og

sørge for, at 7.000 tons

mad kommer ud, er en

kæmpe udfordring.”

Distributionsleder Jesper Betzer

pien, nærmere betegnet byen Degahabur,

som ligger i den uroplagede Somali-region

på grænsen til Somalia.

FN vurderer, at 40 procent af befolkningen

i regionen er hungersramte. Selvom

nødhjælpslejren skulle opbygges i en region,

hvor der dagligt er kampe mellem oprørere

og regeringsstyrker, var det tilsyneladende

ikke den største udfordring for

Jesper Betzer.

- Jeg arbejdede under stærkt stress, syv

dage om ugen. Det er ikke kun arbejdsmæssig

stress, men det kan også være, at

man for eksempel får noget skidt at spise

og så får dårlig mave. Det tager altså energien,

og så er det svært at arbejde 18 timer

i døgnet. Det påvirker selvfølgelig dit humør,

og den måde du leder på. Nu kender

jeg faresignalerne ved mig selv, fordi jeg har

prøvet det mange gange, så jeg gør meget

ud af at fortælle medarbejderne, at det ikke

er personlig ment, hvis jeg er lidt mærkelig

55


INDSATS

og snerrer lidt, men fordi jeg er stresset.

Jesper Betzer fortæller samtidig, at det

ikke gjorde tingene lettere at skulle lede i

en helt anden kultur med en ganske anderledes

arbejdsmoral, der betyder, at man

ikke nødvendigvis rider samme dag, som

man sadler.

- Man kommer ned med et stort drive og

en masse forventninger om, hvor meget

man gerne vil ændre verden, og hvor meget

man gerne vil hjælpe de sultne afrikanere.

Og så ender man i et miljø, hvor alt kører i

slow motion. Det er en stor frustration og

nok en af de største stressfaktorer, der er,

fortæller han om mødet med den etiopiske

arbejdskultur.

Ser problemer som udfordringer

Selvom der er langt fra Post Danmark i

Københavns Nordvestkvarter til Etiopien

på Afrikas østkyst, er det Jespers Betzers

logistiske evner, der har bragt ham begge

steder hen. Trods de umiddelbart meget

forskellige opgaver, kan der alligevel trækkes

paralleller fra lederjobbet hos Post

Danmark til lederjobbet hos FN.

- Der er to ting, jeg lægger vægt på,

både når jeg arbejder hjemme og ude, og

det er kommunikation og teamwork. Det er

også de to parametre, der er sværest, fordi

der er så mange forskellige personligheder

og nationaliteter. Jeg bruger mine egenskaber

til at få etableret et team og fortælle

folk, at vi er meget stærkere sammen, i forhold

til hvis vi arbejder individuelt, siger

Jesper Betzer, der siden hjemkomsten er

blevet en anelse mere nonchalant overfor

dagligdagens små tvister.

- Hver gang jeg er ude, skubber jeg mine

grænser på en eller anden måde. Både som

person og som leder. Det kan jeg for eksempel

se i forhold til mit arbejde i Post

Danmark. Når folk kommer med noget, de

kalder problemer, ser jeg det som udfordringer

og ikke så voldsomt; livet går nu

nok videre alligevel, selvom cyklen er flad –

man kan jo bare tage en anden, lyder det

frejdigt.

lpl@lederne.dk

www

Har du lyst til at vide mere om den internationale

beredskabsliste, kan du klikke dig ind på

Dansk Flygtningehjælps hjemmeside

www.flygtning.dk.

”Man kommer ned med et stort drive og en masse forventninger

om, hvor meget man gerne vil ændre verden,

og hvor meget man gerne vil hjælpe de sultne

afrikanere. Og så ender man i et miljø, hvor alt kører i

slow motion.”

Distributionsleder Jesper Betzer

3

gode råd hvis du gerne selv vil af sted

• Vælg med omhu, hvis du får tilbudt en opgave

ude, hvad enten det er humanitært,

militært eller civilt. Du får nogle nye oplevelser,

og nogle af de oplevelser kan være

meget barske, som du skal leve med resten

af livet

• Tænk over, hvilken lokation du skal ned til.

Det kan godt være, at opgaven er vildt

spændende, men det nytter ikke noget,

hvis det er på frontlinjen af Afghanistan.

Du skal også komme hjem som et menneske.

Hvis du ved, at du hurtigt bliver emotionel

og bliver skidt af at se sultne afrikanere

på tv, er det nok heller ikke Afrika, du

skal ned til

• Vær opmærksom på, at der også er mange

andre, der bliver berørt af situationen, selv

om det er dig, der skal af sted. Sørg for

også at have familiens accept

Kilde: Jesper Betzer

56 Maj 2009 • Lederne


2009

KURSUSKALENDER Ledernes KompetenceCenter

Kursusperiode

Lederrollen – ledelse af medarbejdere

• Nyudnævnt leder I 25. – 27. maj

• Lederskabets psykologi 27. – 29. maj

• Fra kollega til leder 08. juni, 27. august, 17. september

• Ledelse af selvledende medarbejdere 09. juni

• Nyudnævnt leder I 26. – 28. august

• Situationsbestemt ledelse 07. – 09. september

• Mellemlederen som strateg 23. – 24. september

• Nyudnævnt leder II 28. – 29. september

• Autentisk ledelse 30. september – 02. oktober

Coaching

• Grundlæggende coaching I 08. – 09. juni

• Ledelse og coaching 23.-24. september + 19. oktober

Kommunikation og personlig udvikling

• Dit personlige lederskab 26. – 27. maj

• Forhandlingsteknik 28. – 29. maj

• Assertion for ledere 03. – 05. juni

• Konflikthåndtering 08. – 09. juni

Organisation og HR

• Ansæt den rette – første gang I 08. september

• Med i bestyrelsen 16. – 17. september

• Personalejura og arbejdsret 28. – 29. september

Projektledelse og procesledelse

• Grundlæggende procesledelse 07. – 09. september

Projektlederuddannelsen – Hold 25 Modulforløb

• Modul 1: Etablering af projektet 17. – 18. september

• Modul 2: Forankring af projektet 27. – 28. oktober

• Modul 3: Projektlederens roller 10. – 11. november

• Modul 4: Læring og brug af erfaringer under projektforløbet 01. – 02. december

• Eksamen 10. december

Den kompetente leder I – Hold 41 Modulforløb

• Modul 1: Situationsbestemt ledelse 14. – 16. september

• Modul 2: Kommunikation og dialogbaseret ledelse 22. – 23. oktober

• Modul 3: Konflikter og vanskelige samtaler 25. – 26. november

• Modul 4: Udvikling og personlig gennemslagskraft 09. – 10. december

Den professionelle leder I – Hold 23 Modulforløb

• Modul 1: Situationsbestemt ledelse 01. – 03. september

• Modul 2: Kommunikation og dialogbaseret ledelse O5. – 06. oktober

• Modul 3: Konflikter og vanskelige samtaler 02. – 03. november

• Modul 4: Udvikling og personlig gennemslagskraft 26. – 27. november

Den kompetente og professionelle leder II – Hold 13 Modulforløb

• Modul 1: Selvindsigt og personlig profil 09. – 11. september

• Modul 2: Lederrollen 06. – 07. oktober

• Modul 3: Værdibaseret ledelse 09. – 10. oktober

• Modul 4: Lederens rolle under forandringer 01. – 02. december

Kommende leder – er ledelse noget for mig? – Hold 2 Modulforløb

• Modul 1: Lederens rolle 21. – 22. september

• Modul 2: Talent for ledelse 19. – 20. oktober

• Modul 3: Lederens kompetencer 19. – 20. november

• Modul 4: Mål, handlingsplaner og udviklingsønsker 03. december

SundhedsAmbassadør® – Hold 2 Modulforløb

• Modul 1: Hvem har ansvaret for sundhed? 21. – 22. september

• Modul 2: Indsats- og gevinstområder 26. – 27. oktober

• Få hjælp til valg af det rigtige kursus eller få kurser tilpasset dit firma og jeres behov!

• Ring til en af vores konsulenter på tlf. 3283 3610

Lederne • Maj 2009

Videre i karrieren?

VI ER PÅ TOPPEN –

SKAL DU MED?

Igen i år ligger Ledernes Kompetence-

Center i toppen af listen over kursusudbydere,

der har det bedste omdømme –

det viser IFKAs undersøgelse af det

danske kursusmarked 2009.

Undersøgelsen viser også, at kursusudbyderens

omdømme er væsentligt i virksomhedernes

valg af kursusleverandør.

Vi er derfor både glade og stolte af at

have fastholdt vores topplacering.

www.lederkompetence.dk

Her får du relevant information om

vores aktiviteter.

• Læs om og tilmeld dig kurser og

konferencer

• Få vores nyhedsbrev gratis pr. mail

• Få kursuskatalog tilsendt

57


NY

LEDERUDDANNELSER GODKENDT AF UNDERVISNINGSMINISTERIET

Uddannelser Starttidspunkt Undervisningssted

AMU-LEDERUDDANNELSER – GRUNDLÆGGENDE NIVEAU

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 17. august Erhvervsakademiet København Nord

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 24. august IBC, Kolding

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 24. august CPH West, Ishøj

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 24. august Niels Brock

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 24. august Handelsskolen Sjælland Syd

Grundlæggende Lederuddannelse, 5 moduler 24. august Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern *

Projektlederuddannelsen, 3 moduler 20. august Erhvervsakademiet København Nord

Projektlederuddannelsen, 3 moduler 26. august Aalborg Handelsskole

Projektlederuddannelsen, 4 moduler 26. august IBC, Kolding

Projektlederuddannelsen, 4 moduler 26. august Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern *

Virksomhedens sociale ansvar 15. juni Niels Brock

Sitemanager Uddannelsen 01. september CPH West, Ishøj

Coaching som ledelsesværktøj 28. maj Niels Brock

Coaching som ledelsesværktøj 10. juni Ledelsesakademiet, Århus Købmandsskole

Coaching som ledelsesværktøj 17. august Erhvervsakademiet København Nord

Medarbejderinvolvering i ledelse 24. august Niels Brock

Lederens ressourceoptimering 10. juni act2learn, Aalborg

Gennemførelse af personalesamtaler 18. maj Erhvervsakademi København Nord

Kommunikation som ledelsesværktøj 15. juni Niels Brock

Konflikthåndtering som ledelsesværktøj 21. august Niels Brock

AKADEMIUDDANNELSEN I LEDELSE – VIDEREGÅENDE NIVEAU

1. del

2. del

58

Ledelse i praksis

Organisation

Lederskab

Valgfrit modul

Specialeforløb

Afgangsprojekt

Det personlige lederskab

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og organisation

Valgfrit modul

Valgfrit modul

Afgangsprojekt

Hold

starter i

september

og i januar

DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE – BACHELORNIVEAU

Hold

starter i

september

og i januar

* Regionalt skolesamarbejde ved erhvervsskoler i Midt- og Nordjylland

Tilmelding til uddannelserne skal ske ved henvendelse til den pågældende skole.

CPH West, Uddannelsescenter København Vest

Københavns Tekniske Skole

Erhvervsakademi København Nord

Niels Brock

Erhvervsakademi Minerva i Randers

Ledelsesakademiet i Århus

CEU Herning

Kursuscenter Business College Horsens

Nordjyllands Erhvervsakademi

act2learn, Aalborg

EUC Nord i Hjørring

CELF, Nykøbing F

Handelsskolen Sjælland Syd i Næstved

Roskilde Handelsskole

Erhvervsakademiet Selandia i Slagelse

Køge Handelsskole

Erhvervsakademi Vest i Esbjerg

IBC i Kolding, Fredericia og Aabenraa

TietgenSkolen i Odense

Business College Syd i Sønderborg

Hovedstaden

Ingeniørhøjskolen i København – University College

Niels Brock

University College Copenhagen

Professionshøjskolen Metropol

Nordjylland

University College Nordjylland

act2learn, Aalborg

Midtjylland

VIA University College

Århus Købmandsskole Business Centret

Sjælland

CELF, Nykøbing F

Center for Diplomledelse

University College Sjælland

Syddanmark

IBC i Kolding, Fredericia, Middelfart og Aabenraa

Ledelsesakademi Lillebælt Odense

University College Syd

University College Vest

Yderligere info

Læs mere om disse

og andre AMUlederuddannelser

på www.lederne.dk

under Kurser og

uddannelser

Læs mere om uddannelsen

og find

link til skolerne på

www.lederne.dk

under Kurser og

uddannelser

Læs mere om uddannelsen

og find

link til skolerne på

www.lederne.dk

under Kurser og

uddannelser

Maj 2009 • Lederne


”Kald mig

bare en

Opel-nørd”

Allerede som 11-årig

drømte Allan Laxby

om sportsvognen

Opel GT 1900.

Af Joe Kristian Kipp

Foto: Andreas Szlavik/Polfoto

Det var en lederuddannelse tilbage i

1994, der fik 47-årige Allan Laxby til at

genopdage sin barndoms fascination af

sportsvognen Opel GT 1900. På uddannelsen

fik han tilknyttet en personlig coach,

der rådede ham til at få sig en fritidssyssel.

”Ellers risikerer du at stå fuldstændig identitetsløs,

hvis du bliver fyret”, mente coachen,

og det satte tankerne i gang hos Allan

Laxby, der i dag er Plant Manager i virksomheden

Schultz Seating System i Galten

tæt ved Århus.

Han nåede hurtigt frem til, at han ville

erhverve sig en gammel sportsvogn, og da

han kort efter gik en tur på loftet, fandt

han sin gamle bilbog med det billede af

Opel GT 1900, som han havde kigget så

meget på som dreng. Bogen åbnede af sig

selv på siden med billedet, fordi den havde

et knæk, og så vidste Allan Laxby, hvilken

sportsvogn han skulle vælge.

I dag er han både formand for den danske

Opel GT-klub og Dansk Vintage Motor

Club med henholdsvis 130 og 2.400 medlemmer.

I terapi med svensknøglen

De sidste otte år har Allan Laxby kun kørt

rundt regnet 300 kilometer om året i sin

Opel GT, så det er ikke køreturene, der har

Lederne • Maj 2009

Opel GT 1900 er en topersoners sportsvogn, der

blev produceret fra 1968-1973 i godt 100.000

eksemplarer, hvoraf kun 10.000 blev i Europa –

resten kom til USA.

Der findes mellem 200 og 300 Opel GT 1900 i

Danmark, anslår Allan Laxby.

Opel har produceret biler siden 1898.

den højeste prioritet, men derimod at vedligeholde

mekanikken. Bilen har således

været totalt adskilt.

- Jeg har en faglig uddannelse som håndværker,

og som leder sidder jeg for det meste

ved et skrivebord dagen lang. Derfor synes

jeg, at det er afstressende at komme

hjem og bruge hænderne til at skrue lidt på

min bil. Det er god terapi, siger Allan Laxby.

CHEFENS BIL

Den rappe tysker

• Mærke: Opel GT 1900

• Årgang: 1971

• Pris: 150.000 kroner

(Som ny i 1971: 55.000 kroner)

• Topfart: 189 kilometer i timen

• Hestekræfter: 90

• Kilometer per liter: cirka 10

Kilde: Allan Laxby

Ingen forskel på høj og lav

Det handler dog ikke bare om at pudse og

polere hjemme i garagen, men i høj grad

også om at komme ud og møde andre mennesker.

- Når man er sammen med en flok bilnørder,

skelnes der ikke mellem direktøren

og lærlingen. Man mødes på tværs med det

fælles omdrejningspunkt, at man har en

kærlighed til mekanikken, fortæller Allan

Laxby, der i flere år har ledt efter en gammel

Opel motorcykel fra 1928. Til daglig

kører han i en … ja, gæt engang.

jkk@lederne.dk

59


Al henvendelse til:

Ledernes Hovedorganisation

Vermlandsgade 65

2300 København S

More magazines by this user
Similar magazines