Børn&Unge nr. 003/2010 - BUPL

bupl.dk

Børn&Unge nr. 003/2010 - BUPL

22. januar 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk

BØRN&

UNGE03

FLUGTEN FRA

LANDET

Børnefamilierne fl ygter fra de små

byer. Det truer daginstitutionernes

livsgrundlag. 18-21

Til møde med statsministeren

Pædagogerne skal i aktion

Lad bare børnene sove

4

8

22


AJOUR

Dobbelt op

på nedlagte job

Antallet af pædagogstillinger er

kraftigt på retur. I 2008 blev der

nedlagt 239 stillinger, mens der i

2009 forsvandt 456 stillinger. Det

er en stigning i antallet af nedlagte

pædagogjob på 91 procent.

Udviklingen er rystende, mener

Henning Pedersen, formand for pædagogernes

forbund, BUPL. Og han

frygter, det kan blive endnu værre.

»Det er helt klart en tendens, at

vi har set fl ere fyringer i efteråret.

Vi er dog bange for, at vi endnu ikke

har set eff ekten af forhandlingerne

for 2009, som lige har truff et hospi-

talerne,« siger Henning Pedersen

til Ritzau.

Ligesom antallet af stillinger går

ned, går arbejdsløshedsprocenten

op. I oktober 2008 var 0,96 procent

af pædagogerne uden arbejde,

mens det i oktober 2009 gjaldt 1,65

procent.

Køkkener

over legepladser?

Køleskabe og komfurer i stedet

for gynger og klatretårne – har

Odense Kommune brugt legepladspenge

til køkkenrenovering?

Det spørgsmål stiller blandt andet

Kim Halvorsen, formand for

forældrebestyrelsen i Børnehuset

Haustruphave i Odense. Her har

bestyrelsen netop fået at vide, at

BØRN&UNGE

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5100

Telefax: 3546 5099

E-mail: b&u@bupl.dk

www.boernogunge.dk

REDAKTIONEN

Ansvarshavende redaktør:

Lone Ries Karkov (LRK)

Redaktionschef:

Lene Søborg (SØB)

Journalister:

Vibeke Bye Jensen (BYE)

Steff en Hagemann (SBH)

Gitte Rebsdorf (gir)

Jesper Nørby (JNY) praktikant

Layout:

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel

Sara Efazat (SEF) barselsvikar

Korrektur:

Karen Altschul

Forside:

Jakob Carlsen

en planlagt renovering af legepladsen

alligevel ikke kan blive til

noget i år. Kassen til legepladsrenovering

er smækket i for 2010.

Samtidig er der afsat 10 millioner

kroner til renovering af

køkkener i forbindelse med den

omstridte madordning.

»Den pulje, der er blevet oprettet,

er blot blevet skubbet igen. Det er

en tanke, at pengene til legepladsen

er gået til køkkenrenovering,«

siger han til P4 Fyn.

Fra Odense Kommune er meldingen,

at det er på grund af generelle

besparelser i kommunen, at der

ikke gives penge til legepladsrenovering

i år.

Kommuner skal

sikre førstehjælp

Efter ulykken i vuggestuen Fregatten

i Ballerup, hvor en etårig

dreng i går blev kvalt i sin mad,

efterlyser BUPL’s formand, Henning

Pedersen, nu førstehjælpskurser

til landets pædagoger.

»I lyset af det frygtelige, som

skete i Ballerup i går, mener jeg,

at der nu må komme fokus på, at

alle pædagoger lærer førstehjælp,«

siger han til Ekstra Bladet og påpeger,

at det må være kommunernes

ansvar at ruste pædagogerne.

Hos Kommunernes Landsforening

er formand for Børne- og

Kulturudvalget, Jørn Sørensen,

ANNONCER

Marianne Földvary (MAF)

Niels Juul Pedersen (NJP)

TRYK

Skive Folkeblad Rotation

Kontrolleret oplag: 68.027

ISSN: 0006-5633

FORBUNDET

FOR PÆDAGOGER

OG KLUBFOLK

Blegdamsvej 124

2100 København Ø

Telefon: 3546 5000

(kl. 9-15)

Telefax: 3546 5039

E-mail: bupl@bupl.dk

www.bupl.dk

FORRETNINGSUDVALGET

Formand:

Henning Pedersen

enig i at kommunerne må fi nde

penge til at sikre, at pædagogerne

kan yde førstehjælp.

»Vi vil anbefale kommunerne at

sikre uddannelsen i førstehjælp til

alle medarbejdere, der har med

børn at gøre. Det er både i vuggestuer,

børnehaver, på skoler,

i SFO’er og andre steder. Men vi

kan jo ikke diktere noget til kommunerne,«

siger Jørn Sørensen til

Ekstra Bladet.

Mere kultur

til handicappede

Indenrigs- og socialminister

Karen Ellemann vil udarbejde et

nationalt charter, der forpligter

underskriverne til at få fl ere handicappede

medlemmer af kultur-,

idræts- og fritidsforeninger. Desuden

sætter hun et projekt i søen,

hvor kommunale medarbejdere

skal hjælpe handicappede med at

blive medlem af en forening.

Anledningen er en undersøgelse

fra Indenrigs- og Socialministeriet,

som viser, at handicappede er

underrepræsenteret i foreningslivet.

Undersøgelsen konkluderer

blandt andet, at foreninger med

handicappede medlemmer er åbne

over for nye handicappede medlemmer,

mens foreninger uden

handicappede har forbehold og

søger ikke at rekruttere nye medlemmer

blandt handicappede.

Næstformand:

Birgitte Conradsen

Hovedkasserer:

Flemming Brøgger Andersen

Faglige sekretærer:

Allan Baumann

Lasse Bjerg Jørgensen

Lis Pedersen

Tonny Andersen

PRESSE- OG

KOMMUNIKATIONS-

MEDARBEJDERE:

Mette Irene Andersen (MIA)

Nikoline Ridder Christensen (NRC)

Grith Maria Enemark (GRE)

Gunhild Hune (GUH)

Morten Juul (MJU)

Ministerens initiativer er sym-

patiske, men ændrer ikke ved

handicappedes grundlæggende

vilkår i foreningslivet, vurderer

Stig Langvad, formand for Danske

Handicaporganisationer. Han

peger på, at foreninger ofte holder

til i huse uden elevator og andre

nødvendige hjælpemidler. Han peger

ligeledes på, at selvom mange

virksomheder har skrevet under

på socialt ansvar, så er der stadig

blot lige så mange handicappede

på arbejdsmarkedet i dag, som der

var i 1961.

Asylbørn skal have

noget at gå til i fritiden

Børn af ventende asylsøgere har

mulighed for at gå i skole, men

nu vil Københavns Kommune

udvide ordningen, så børn og

unge fra asylcentrene kan deltage

i fritidsaktiviteter. Børne- og

Ungeforvaltningen mødes med

Røde Kors 1. februar for at aftale,

hvordan ordningen skal fungere.

»Vi har rigtig mange tilbud til

unge københavnere, og som vi mener,

at asylbørnene kunne passe

ind i,« siger Anne Vang (S), borgmester

for Børne- og Ungeforvaltningen

i Københavns Kommune, .

Lige nu er det kun syv asylbørn,

der deltager i skolegang.

Børn&Unge 2010

Børn&Unge udkommer 35 gange

i år. Bladet udkommer i følgende

uger:

1,2,3,5,6,7,9,10,11,13,15,16,18,19,20,22

23,24,28,32,33,36,37,38,40,41,42,44,

45,46,47,48,49 og 50.

Redaktionen påtager sig intet

ansvar for manuskripter m.m.,

der indsendes uopfordret. Vi gør

opmærksom på, at alle artikler

og læserindlæg, som trykkes i

Børn&Unge, lægges på

boernogunge.dk og derfor

optræder frit tilgængeligt på

internettet.

Foto: Jakob Carlsen

Foto: Gitte Sofie Hansen

18

"

Børnetallet falder så hurtigt, at det er svært at undgå

fyringer. Der bliver ikke ved med at være stillinger nok til

alle pædagoger, og det kan ikke klares med naturlig afgang.

8

Niels Nørgaard Petersen,

sagsbehandler i BUPL MidtVestjylland

Foto: Gitte Sofie Hansen

INDHOLD

4 Pædagoger forbedrer folkeskolen

BUPL-formand Henning Pedersen skal til rundbordssamtale

med statsministeren om, hvordan

man kan gøre folkeskolen bedre. Eksperter og

BUPL’s formand giver Børn&Unge deres bud på,

hvordan pædagoger kan forbedre folkeskolen.

NY METODE SKAL SIKRE KVALITETEN

8 Pædagoger i aktion

Aktionslæring er en ny metode, der skal hjælpe

pædagoger med at udvikle kvaliteten i det pædagogiske

arbejde. BUPL har betalt projektet, som

pædagogerne selv er herre over.

12 Vi var selv problemet

Pædagogerne i SFO’en Tingbakken havde problemer

med en lille gruppe drenge, der udviste en urimelig

og konfl iktfyldt adfærd. Men et tjek af egen

praksis viste, at det måske mere var pædagogerne

selv, der var problemet.

14 Hvorfor er vi så gode?

Personalet i den integrerede institution Adelgården

i København satte fokus på rummelighed. Det resulterede

blandt andet i aktioner som skulle afh jælpe

en lille drengs skræk for garderoberummets kaos.

17 Ajour light/tegneserie

LANDET BLIVER BØRNEFATTIGT

18 Børnefl ugt fra udkantsdanmark

Danmarks Statistik spår, at fl ere kommuner i

udkantsområderne vil have mistet hver femte til

syvende barn i 2020. Institutioner vil lukke, og pædagogerne

må søge mod storbyerne.

20 Børnehaven der skulle lukke

Der er for få børn i Struer, så Foldgårdsparkens Børnehave

skal lukke. Sådan lød meldingen fra byrådet

før kommunalvalget. Men forældre og pædagoger

kastede sig ind i en hed kamp for at bevare børnehaven.

22 Følg barnets søvnrytme

I daginstitution Dragen i Gentofte får børnene lov

til at sove, når de har behov for det. Det har krævet

en indsats af pædagogerne, men har skabt bedre

børnetrivsel – også derhjemme.

24 Opslagstavlen

27 BUPL mener

Forhåbentlig betyder regeringens erkendelse af

problemstillingerne, at politikerne nu reelt vil

forholde sig til, hvordan man etablerer et fornuftigt

frokosttilbud, skriver forretningsudvalgsmedlem

Lasse Bjerg Jørgensen.

3


UNDERVISNING

Pædagogerne kan noget, som sko-

lelærerne ikke kan, især når det

drejer sig om at have et bredere syn

på børnene. Pædagogernes viden

om børnenes sociale hverdagsliv

er et plus for de børn, der er så heldige at have

pædagoger med i indskolingen. Og god pædagogik

i børnehave og vuggestue lægger et solidt

fundament for en god skolestart.

Alt det, og meget mere, vil BUPL’s formand,

Henning Pedersen, fortælle statsminister Lars

Løkke Rasmussen (V) og vicestatsminister Lene

Espersen (K), når han den 29. januar møder op

på statsministerens offi cielle domicil, Marien-

borg, for at drøfte den danske folkeskole. Re-

geringstoppen har nemlig inviteret samtlige

interessenter i folkeskolen, og herunder altså

også pædagogernes fagforbund, til rundbordsamtaler

for at drøfte netop folkeskolen.

Den siddende VK-regering har, siden den kom

til magten i 2001, haft et godt blik for folkeskolen:

Et opgør med rundkredspædagogikken,

en styrkelse af fagligheden og masser af test,

der skal sikre, at eleverne faktisk lærer noget.

Men alligevel kunne statsminister Lars Løkke

Rasmussen i sin første nytårstale konstatere,

at det stadig ikke står godt nok til i folkeskolen.

Som statsministeren sagde den 1. januar:

»Vi har gjort fremskridt. Børn læser nu lige så

godt i 3. klasse, som de før gjorde i 4. Vi har en

god folkeskole. Men når den nu er en af verdens

Statsministeren har blandt andre inviteret BUPL-formand Henning Pedersen

til rundbordssamtale på Marienborg for at høre bud på, hvordan folkeskolen

kan blive bedre. Børn&Unge har spurgt eksperter og BUPL’s formand, hvordan

pædagoger kan gøre folkeskolen bedre.

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Jens Bach og Polfoto

PÆDAGOGER SKAL

FORBEDRE FOLKESKOLEN

dyreste, skal vi også turde stille større krav. Jeg

har derfor inviteret alle skolens interessenter

– lærere, elever, forældre, uddannelsesinstitutioner,

erhvervsorganisationer og faglige organisationer

– til en særlig Marienborg uge om

fi re uger for at indlede et 360 graders eftersyn

af den danske folkeskole.«

Nu har regeringen arbejdet målrettet for at

få slået fast, at det man lover, det holder man

også. I dette tilfælde bliver det nu ikke svært

for statsministeren, for allerede før jul var der

sendt invitationer af sted til rundbordssamtalerne,

der fi nder sted 27.-29. januar.

Henning Pedersen er ikke i tvivl om, at pæda-

gogerne kan bidrage – og allerede bidrager – til at

gøre folkeskolen til et bedre sted at være. Han vil

godt afsløre, hvad han har tænkt sig at sige til

Lars Løkke Rasmussen, om hvad pædagogerne

gør for folkeskolen.

»Pædagogerne spiller en rolle i forhold til

selve undervisningen ved at være til stede i

folkeskolen i SFO’erne. Og faktisk er en del af

pædagogerne allerede i dag en del af undervisningen,«

siger Henning Pedersen.

ET BREDERE SYN. BUPL-formanden frem-

hæver især én ting ved pædagogerne:

»De har et bredere syn på, hvordan børn

lærer og udvikler sig. Og det er det, pædagoger

kan bidrage med. Pædagogerne har også

nogle kompetencer i forhold til at kunne tilret-

telægge et miljø for børn, hvilket skaber det

bedst mulige grundlag for læring,« fremhæver

Henning Pedersen.

Pædagogernes evne til at understøtte børns

udvikling og skabe en direkte kontakt mellem

børn og voksne vil også kunne bruges til børn

med særlige behov, fremhæver Henning Pedersen.

Med pædagogers hjælp vil man bedre

kunne holde og støtte dem i klassen i stedet for

at sende dem til dyr specialundervisning, der i

øvrigt ikke er specielt befordrende for børnenes

sociale relationer til klassekammeraterne.

Som Politiken skrev i begyndelsen af januar,

så modtager 30.000 elever specialundervisning.

Fra 2008 til 2009 steg antallet af elever

i specialundervisningen med 20 procent. Og

specialundervisningen udgør nu 20 procent

af skoleudgifterne.

Pædagogerne hjælper folkeskolen, længe

inden den formelle undervisning begynder,

understreger Henning Pedersen.

»Den aktivitet, der foregår i vuggestuen og

børnehaven, er forudsætningen for, at man

senere hen også lærer at regne, skrive og læse.

Grundlaget for de ting, man lærer i skolen,

bliver skabt ved de aktiviteter, der er i vuggestue

og børnehave: leg, bevægelse, motorikken,

sproget, kommunikationen og samværet

med andre børn. Alt det, der skaber tryghed,

selvsikkerhed, selvværd hos det enkelte barn,

er simpelthen grundlaget for,


Pædagogernes viden om børns sociale hverdagsliv

er et vigtigt bidrag til skolens mere faglige

fokus, mener Pernille Hviid, lektor i psykologi

ved Københavns Universitet.

Lektor ved DPU Stig Broström vurderer, at et

øget samarbejde mellem lærere, SFO-pædagoger

og børnehavepædagoger vil lette børns

overgang fra børnehave til folkeskole.

4 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

5


UNDERVISNING

Den danske folkeskole er blandt

verdens dyreste, og derfor skal

man også turde stille større krav

til den, mener statsminister Lars

Løkke Rasmussen.

De aktiviteter, der foregår i vuggestue

og børnehave, er forudsætningen

for, at børn senere hen lærer

at regne, skrive og læse, vurderer

BUPL-formand Henning Pedersen.


at man senere kan lære de formelle ting,« siger

Henning Pedersen.

Henning Pedersen har også et andet tema, som

han gerne vil henlede statsministerens opmærk-

somhed på.

»Jeg kunne godt forestille mig, at man skabte nogle

bedre muligheder for ligeværdighed mellem lærere

og pædagoger, også ved hjælp af lovgivningen, så

det blev muligt at få en ligeværdighed, som ikke helt

fi ndes i dag,« siger han.

NEJ TIL SIDSTE UDKALD-PÆDAGOGIK. Lektor

ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Stig

Broström, har i mange år forsket i indskoling og over-

gangen fra daginstitution til skole. Han vil godt give et

bud på, hvordan pædagogerne kan hjælpe folkeskolen.

»Først og fremmest med god, gedigen vuggestuebørnehave-pædagogik

fra et til seks år, hvor man laver

god pædagogik efter alle kunstens regler. Det er

et rigtigt godt grundlag for en god skolestart,« siger

Stig Broström.

Han påpeger, at i nogle børnehaver tror man, at

hjælp til en god skolestart sker i det sidste år før skolen

med blandt andet skolegrupper. Men den tendens vil

han gerne nedtone.

»Jeg synes, det er forkert, at man ikke ser, at det er

et samlet forløb. I nogle børnehaver bliver det en sidste

udkald-pædagogik. Det, at børn udvikler sociale kompetencer

gennem leg og samvær, det er ikke noget, der

skal ske i femårsalderen. Det skal ske i vuggestuen,

når de begynder som etårige,« mener Stig Broström.

Det er et langt sejt træk, understreger han – og det

kræver ressourcer. Pædagogen skal jo kunne se tingene

med børnenes øjne og fange børnenes interesser. Pædagogen

skal få individuelle interesser til at blive til

fælles interesser og skabe samvær mellem 5-10 børn.

Og pædagogen skal skabe hverdagsaktiviteter, som

børn synes er interessante, nævner Stig Broström.

»Det er altså ikke bare lige noget, man gør ved at

gå ind klokken 10 og sige ’hey, kom lige herover, så

laver vi noget sammen’,« siger han.

FOKUS PÅ OVERGANG TIL SKOLE. Samtidig efterspørger

han også mere fokus på overgangen fra børnehave

til skole.

»Det er på den politiske dagsorden, men man giver

ikke rigtig skolen, børnehaven og SFO’en mulighed

for og tid til at gøre de her ting sammen,« siger han.

Han påpeger, at regeringen har udarbejdet materiale

om inspiration til en god skolestart.

»Og der er mange kommuner, der arbejder godt med

det, men der er altså også mange steder, hvor det står

helt stille,« siger han.

Det drejer sig om at få et øget samarbejde mellem

skolens lærere, SFO-pædagogerne og børnehavepæ-

dagogerne, om at besøge hinanden, udvikle fælles

strategier, fælles projekter og om at kende hinandens

pædagogik bedre, anfører Stig Broström.

Et øget samarbejde ville også kunne give en mere

sammenhængende pædagogik. Stig Broström nævner

sprogpædagogik som et eksempel. Her vil børnehaven

kunne udvikle sprogligt baserede aktiviteter med typisk

børnehavepræg, for eksempel med leg, tegning

eller sang. Det arbejde skal så vokse og udvikle sig

helt op i 1.-2. klasse, så der bliver en rød tråd i det,

anbefaler Stig Broström. Han tilføjer, at sprogarbejdet

ofte stopper i børnehaven for at blive afl øst af noget

helt andet i skolen.

»Man må arbejde på at få lavet en progression i det

faglige indhold fra vuggestuen til børnehaven til skolen.

Så kan børnehaven gøre rigtig meget, som gavner

her og nu-livet, men som også gavner fremtiden og

skolelivet,« siger han.

»Men vi har ikke brug for, at skolens fagtænkning

rykker ned i børnehaven. Vi har brug for mere helhedsprægede

aktiviteter, ikke fag,« siger Stig Broström.

360 GRADERS VIDEN OM BARNET. Pernille Hviid,

lektor i psykologi ved Københavns Universitet, har

forsket i skoler, fritidsordninger – og især i børns liv

i de sammenhænge. Hun fremhæver pædagogernes

børnesyn som en stor gevinst for folkeskolen.

»Det ligger meget i pædagogens opgaver, men også

i pædagogens blik på børn, at de er meget optaget af

børnene i deres helhed. Hvis Lars Løkke Rasmussen

vil have skolen 360 grader, så tænker jeg, at pædago-

ger tit har viden om børn 360 grader,« siger Pernille

Hviid.

»Pædagoger ved noget om, hvordan barnet klarer

sig fagligt, men de ved også, hvordan det har det med

vennerne, hvordan det går derhjemme,« nævner hun.

»Og det er måske ikke det, som folkeskolen synes,

er det mest oplagte lige nu. Jeg hørte godt Lars Løkke

Rasmussens nytårstale med, at alle børn skal kunne

læse, og læse, læse, læse. Og det er også rigtigt og

vigtigt. Men det er også vigtigt at vide, at når børn

ikke læser, så er det ikke bare, fordi de ikke er blevet

trænet nok. Det kan også være et hverdagsliv, der ikke

hænger ordentligt sammen. Der kan være problemer,

men det kan også være et barn, der ikke får sovet nok,

bekymrer sig om for meget, har det svært med sine

egne præstationer – alle mulige andre ting end bare

læsefærdigheden,« siger Pernille Hviid.

»Pædagoger ved noget om det sociale hverdagsliv

for børn. Og det tænker jeg er et vigtigt bidrag til

skolens mere fagligt specifi kke indsatser mod be-

stemte typer af færdigheder.«

Hun kunne også godt forestille sig, at pædagogerne

ville kunne gøre nytte i de større klasser – hvis de

kan følge med de unges udvikling.

»For det kræver, at du skal kunne

noget socialt og relationelt. Og så

længe du ved noget om deres hverdagsliv

og tør tale åbent og ærligt

om det sammen med dem på en

konstruktiv og hjælpsom måde, så

længe vil det være en fordel, at der er

nogle kompetente sociale arbejdere

i skolen,« siger Pernille Hviid.

I BERØRING MED LIVET. Hun har

selv været ude i klubber og set, hvor-

dan pædagogerne selv i belastede

områder formår at have gode relationer

til de unge.

»De pædagoger tager jeg hatten

af for. Jeg er meget imponeret over,

at de faktisk tør gå i berøring med

det liv, som de unge mennesker lever.

De ved, hvem der er kærester

med hvem, hvem der tager ecstasy

i weekenden, og hvem der ryger

hash i frikvarterne. De har kontakt

med livet på en ikke-fordømmende

måde, men på en social og ordentlig

måde,« siger Pernille Hviid.

»Det kunne være et rigtig godt

bidrag til en skoles sociale og kulturelle

udvikling, at der er sådan

nogle ungdomskulturmedarbejdere,«

vurderer hun.

Hun mener også godt, at pædagoger

kan stå for undervisningen,

hvis de har de faglige forudsætninger

for at kunne tilrettelægge et godt

undervisningsforløb omkring et bestemt

tema, for eksempel venskaber,

hvor det sociale liv bliver gjort

til genstand for et fag.

»En pædagog kan sagtens træde

ind i det, hun skal bare have kompetencerne

og forudsætningerne for

det. Men jeg synes, det vil være en

dum idé at tænke, at hun kun dur,

når hun kan det samme som læreren,

for så kan vi lige så godt holde

hende ude af skolen. Hvis de skal

kunne det samme, så ansæt nogle

fl ere lærere. Vi forestiller os lige

præcis, at der er nogle fordele ved

at have nogle forskellige faggrupper

derinde, og det er de forskelligheder,

der kan blive børnenes ressourcer,«

siger Pernille Hviid.

Pernille Hviids helhedsbetragt-

ninger bliver også understøttet af

folkeskolens formålsparagraf. Sko-

len skal fremme den enkelte elevs

alsidige udvikling, fremgår det

specifi kt af paragraf 1.

UDVIKLING UDEN PÆDAGOGER.

For en måned siden udgav Dan-

marks Evalueringsinstitut en rapport

med titlen ’Alsidig udvikling -

undersøgelse af seks skolers arbejde

med at fremme elevernes alsidige

udvikling’.

Men her har pædagoernes arbejde

i folkeskolen ikke gjort det store

indtryk. Af en rapport på 83 sider

er pædagogerne i indskolingen kun

omtalt på en enkelt side.

Marianne Hornskov, evalueringskonsulent

i Danmarks Evalueringsinstitut,

understreger, at man i

undersøgelsen ikke har fokuseret

særligt på pædagogernes arbejde i

skolen.

»Men hvordan gør man egentlig,

når man arbejder med alsidig udvikling

i matematik i 4. klasse? Det

er det, der har været vores fokus,«

siger hun.

»Der har været fokus på lærernes

forståelse, og hvordan de omsætter

begrebet i praksis.«

Og der er heller ingen pædagoger,

der er blevet interviewet til undersøgelsen.

»Men der er nogle lærere, som

selv har fremhævet, at i samarbejdet

med pædagogerne kan de se,

at pædagogerne har nogle særlige

kompetencer, som de kan trække

på. Man kunne skrive en rapport

om, hvordan lærere og pædagoger

samarbejder om alsidig udvikling

i indskolingen, men det er ikke den

rapport, vi har skrevet,« siger Marianne

Hornskov.

»Det, som vi hører på nogle skoler,

er, at pædagogerne har øje for nogle

andre ting, og at de kan kvalifi cere

arbejdet med den alsidige udvikling

og bidrage med et andet fokus på

sådan noget, som når eleverne skal

danne sociale relationer eller hånd-

tere konfl ikter,« nævner Marianne

Hornskov.

FORÆLDREFOREDRAG OM

LIVSVÆRDIER FREM FOR

HJEMMESERVICE

Konsulentbistand til inde & uderum

Studieture til Berlin, Barcelona,

Istanbul og Færøerne

Konferencen: Hvad er en god daginstitution?

foredragsholder Henrik Vilsbøll

Tel. 58 56 18 16 www.vilsboells.dk

NY_2x35.indd 1 12-01-2010 15:36:41

Få en ny uddannelse!

Kropsmassør-uddannelsen starter 5. feb. 2010

og Zoneterapeut-uddannelsen 19. feb. 2010.

Kom til infomøde onsdag 6. jan. 2010 kl. 19.00.

Bestil udførligt program på tel. 3257 3259

eller info@naturmedicinsk.dk

Læs mere på www.naturmedicinsk.dk

Naturmedicinsk Kursuscenter


30 år i branchen – din garanti for professionelle uddannelser

TAMU-KRYBBEN

TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR

Krybbe med stilbar

kaleche, faste selebeslag,

4 store drejelige hjul,

vippe/vuggefunktion,

isoleret bund, madras

med 2 stræklagner og

blåt overdækken.

Længde: 123 cm

Bredde: 51 cm

Højde: 89 cm

Flue-/myggenet, regnoverslag

og stige kan leveres.

Krybben leveres som standard

i blå, rød og grøn.

TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø

TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355

WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK

6 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

7

week-

end

hold

- et værktøj du kan bruge

For institutioner, pædagoger og studerende

www.JAGOO.dk


AKTIONSLÆRING

Aktionslæring er en ny metode, der skal hjælpe pædagoger

med at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde. 31 institutioner

har arbejdet med at ændre den nære praksis ved at

handle på nye måder. BUPL har betalt forskningsprojektet.

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen

Pædagoger i aktion

"

Det betyder, at vi har

set pædagoger, der igen

er blevet engageret i

deres fag. Vi har oplevet

en masse begejstrede og

energiske pædagoger,

der har opdaget, at de

kan noget, når de udvikler

den kerneopgave,

som er det vigtigste for

dem, og når de arbejder

sammen om det.

Janne Olsson, konsulent og

følgeforsker fra KLEO

Først undrer man sig over noget, der

ikke fungerer, eller som man gerne

vil gøre bedre. Så undersøger man,

hvordan man kan handle anderledes

og prøver det af i en periode. Aktio-

nen iagttages, og dernæst refl ekteres over det,

der er sket. Til sidst bearbejder man de nye opdagelser

og implementerer dem i sin praksis.

Metoden hedder aktionslæring, fordi man

lærer noget nyt om sin praksis og udvikler den

til det bedre ved at foretage sig noget andet,

end man plejer. Aktionslæring er meget udbredt

i daginstitutioner i Norge, Sverige og

New Zealand. Men først nu er metoden iværksat

i Danmark som et følgeforskningsprojekt

betalt af BUPL’s forskningsmidler. 31 institutioner

fra København og Nordsjælland har

været medforskere og konsulenterne Nanna

Koefoed-Nordentoft og Janne Olsson fra KLEO

– Professionsinstituttet for ledelse og organisationsudvikling,

Professionshøjskolen UCC,

København – har været følgeforskere. De mener,

at metoden egner sig fremragende til at

udvikle den fagprofessionelle viden, identitet

og autonomi. De to forskere har ikke noget entydigt

svar på, hvorfor aktionslæring ikke før

har været udbredt i Danmark.

Janne Olsson har i forskningsperioden set

pædagoger, der er blevet overrasket over, at de

ved hjælp af egen indsats og noget, de selv har

konstrueret og gjort, er blevet klogere på deres

praksis. Når pædagogerne arbejder systematisk

med aktionslæringsmetoden, så sker der noget

i forhold til at udvikle professionsviden og til

at udvikle en faglig selvforståelse. Og så sker

der også det, at de kan sætte langt fl ere faglige

ord på det, de gør.

»Det betyder, at vi har set pædagoger, der igen

er blevet engageret i deres fag. Vi har oplevet en

masse begejstrede og energiske pædagoger, der

har opdaget, at de kan noget, når de udvikler

den kerneopgave, som er det vigtigste for dem,

og når de arbejder sammen om det,« siger hun.

VÆK MED PLEJER. Nanna Koefoed-Nordentoft

mener, at gejsten kommer af, at pædagogerne

når de mål, de har sat sig ved at rette fokus på

konkrete handlinger i den daglige praksis og

ændre ’plejer’. Den cirkulære proces, der er i

metoden, betyder, at pædagogerne kan handle

på det, de lige har fundet ud af og udviklet, og

det giver gejsten.

»Det giver dem et sus, når de får fundet deres

pædagogfaglighed frem og rykket på de erfaringer,

de har gjort sig, mens de har arbejdet

med at ændre på nogle ting. Samtidig kan de

refl ekterende samtaler være med til at opbygge

en kultur, hvor det bliver en del af samarbejdet,

at man spørger ind til fagligheden. På den måde

bliver man vant til, at det er okay at spørge ind

til det, kollegaen gør eller ikke gør, og at man

sparrer med hinanden, så man faktisk kan få

øje på nye værdier hos hinanden,« siger hun.

Metoden lægger op til, at pædagogerne skal

skrue på nogle knapper i situationer, som de er i

hver dag. Det kan være, at pædagogerne i stedet

for at råbe til et barn henne fra døren, sætter sig

ned foran barnet og taler til det. Hypotesen er,

at på den måde vil barnet føle sig mere værdsat

og anerkendt. Forestillingen afprøves ved at

gøre det, og situationerne iagttages. Dernæst

refl ekterer pædagogerne sammen over, hvad

der skete, forklarer Nanna Koefoed-Nordentoft.

»De fl este siger, at de altid har en tanke med i

det, de gør, og ved, hvorfor de gør det. Men ved

at have talt sammen om det først og gøre det

systematisk og vide, hvorfor man gør det, og

hvad man vil opnå ved det, så bliver det et lille

laboratorium, et lille studie i aktioner i det helt

nære praksisfelt. Vi har så været de fremmede

øjne, der har set på det, de tror, de altid gør, og

har kunnet snakke med dem om, hvad der sker,

når de ændrer adfærd,« siger hun.

Det gode ved aktionslæringsmetoden er, at

den rammer lige ind i kerneopgaven, og

"

Det giver dem et sus, når de

får fundet deres pædagogfaglighed

frem og rykket på de erfaringer,

de har gjort sig, mens de har

arbejdet med at ændre på nogle

ting. Samtidig kan de refl ekterende

samtaler være med til at

opbygge en kultur, hvor det bliver

en del af samarbejdet, at man

spørger ind til fagligheden.

Nanna Koefoed-Nordentoft, konsulent og

følgeforsker fra KLEO

PROJEKT, RAPPORT OG PJECE

Rapporten om forskningsprojektet

’Aktionslæring i dagtilbud – Udvikling af

pædagogers professionsviden, identitet og

autonomi’ kaldes en følgeforskningsrapport,

fordi den er designet til at give pædagogerne

læring og ikke til at vise traditionelle

forskningsresultater. Pædagogerne

har været forskere i deres egen praksis, og

følgeforskerne har fulgt forskningen og

har med rapporten skullet vise, hvad pædagogerne

har lært af metoden. Projektet

startede i juni 2008 og sluttede i marts

2009. I den periode har forskerne besøgt 31

institutioner fem gange hver og indsamlet

det, som pædagogerne har arbejdet med

og lært af metoden. Ud over den store rapport

er der også udarbejdet en pjece, som

i korte træk gør rede for aktionslæringsmetoden

og fortæller om to institutioners

arbejde med den.

Rapporten kommer sidst i januar.

Pjecen kan downloades på:

www.bupl.dk/paedagogik

8 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

9


AKTIONSLÆRING


at man har et fælles fokus, mener Janne

Olsson.

»Det har pædagogerne tilsyneladende meget

mere brug for end at skulle se på noget mere

overordnet, for det føles så distanceret,« siger

hun.

MAGTEN TIL PÆDAGOGERNE. Janne Olsson

og Nanna Koefoed-Nordentoft mener, at aktionslæring

kan være med til at fl ytte initiativet

til kvalitetsudvikling tilbage til pædagogerne.

I en årrække har de været vant til, at både stat

og kommuner har meldt udviklingstiltag ud,

og indimellem har pædagoger følt, at de ting,

sådan gør man

de er blevet bedt om at udvikle, ikke lige har

ramt ind i deres kerneopgave.

»Det laver den her metode om på, for der kommer

ikke nogen udefra og siger, hvad pædagogerne

skal arbejde med. Det handler om en

hverdagspraksis, som de ikke synes fungerer

optimalt, og som de kan se, kan ændres til det

bedre, hvis de handler lidt anderledes eller bare

tænker lidt anderledes om en situation,« siger

Janne Olsson.

Aktionslæringsmetoden er kun anvendelig,

hvis man gerne vil udvikle praksis ved at tage

udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer.

Men den kan godt kombineres med en kom-

munes ønske om, at der skal arbejdes med for

eksempel indholdsplaner i SFO’erne, mener

forskerne.

»Den kan også sagtens bruges sammen

med de pædagogiske læreplaner, så det ene

udelukker ikke det andet, men det skal være

pædagogerne selv, der bestemmer, hvad i deres

kerneopgave de vil sætte fokus på, ellers lærer

de ikke noget. Det skal være en forundring, der

tænder deres motivation til at ændre på praksis,

ellers sker der ikke noget,« siger Janne Olsson.

VÆK FRA UMYNDIGGØRELSEN. ’Det er især

betydningen af at fokusere på vores aktion og

Aktionslæring handler om at udvikle pædagogisk praksis ved at fokusere på, eksperimentere

med, observere og refl ektere over konkrete situationer i hverdagen. Metoden består af fem faser:

Nanna Koefoed-Nordentoft (øverst)

og Janne Olsson, konsulenter og

følgeforskere fra KLEO, mener, at

aktionslæringens systematik gør

arbejdet med den til et lille studie i

aktioner i det helt nære praksisfelt.

Det rammer lige ind i kerneopgaven.

1.

2.

Forundring

Forundringen skal hjælpe til at fokusere på noget bestemt i en pædagogisk

praksis, hvor der sker mange ting samtidig. På baggrund af forundringen

formuleres et spørgsmål, som handler om, hvad man gerne vil

blive klogere på.

Aktion

Med udgangspunkt i forundringen igangsættes i praksis små, konkrete

eksperimenter (aktioner), som ikke tidligere har været iværksat eller er blevet

undersøgt nærmere. Man skal altså gøre noget, man ikke tidligere har prøvet.

Aktionerne skal ikke være store og forkromede, men skal kunne iværksættes

nemt og med kort frist.

forundring og få sat andre ord på, end vi plejer

at anvende. Det, at konsulenten stiller andre

spørgsmål til os, end vi selv gør til hinanden,

betyder, at vi bliver udfordret til at sætte ord på

handlinger og refl eksioner – det er et bevidst-

hedssøgende arbejde’. Sådan siger en af de med-

forskende pædagoger, og Janne Olsson mener, at

netop det, at pædagogerne tvinges til at sætte ord

på, øger både deres viden og professionsfølelse.

»For mange af dem er det netop det, de har

efterstræbt, og når det sker, så føler de, at et stort

hul bliver udfyldt. De føler, at de taler med en

større tyngde over for forældre og andre, og det

giver en identitetsfølelse, som de har manglet, og

De iværksatte aktioner iagttages, og der vedtages bestemte observationspunkter.

Iagttagelserne kan registreres i en logbog, men det er også en

mulighed at tage billeder, video eller optage lyd eller interview. På den måde

bliver det nemmere at viderebringe iagttagelserne til kollegerne.

Undervejs og efter aktionslæringsforløbet bearbejder

pædagogerne og konsulenten processen ved en enten

skriftlig eller mundtlig evaluering. Det kan for eksempel

udmunde i konkrete ’opskrifter’ på ’den gode praksis’,

små notater med de vigtigste læringsgevinster, oplæg på

personalemøder eller refl eksioner over egen læring.

som de kan mærke, giver dem et løft,« siger hun.

»En af de andre defi nitioner på en profession

er, at man har autonomi, og det viser sig også,

at den bliver styrket via den her metode,« siger

Nanna Koefoed-Nordentoft.

Det er også et af kriterierne for, at man er en

profession, at man selv skal være i stand til at

udvikle egen praksis, mener Janne Olsson.

»Det skal ikke bare være en forandring, for

der sker forandringer hele tiden. Men arbejder

man systematisk med at udvikle praksis, så har

man jo en myndighed, som man ellers ikke ville

have,« siger hun.

De to følgeforskere vil gerne væk fra, at pæda-

gogerne føler sig umyndiggjort og frataget deres

mulighed for kritik, sådan som det beskrives i

Rasmus Willigs bog ’Umyndiggørelse’. Og de

tror på, at aktionslæring kan gøre pædagogerne

mere myndige i forhold til omverdenen.

»Det her projekt vidner om, at pædagogerne

ikke behøver at føle sig så umyndige. For de har

meget myndighed, når de får taget skeen i egen

hånd. Og jo mere de kan det, jo sværere er de jo

også at kue,« siger Janne Olsson.

En struktureret samtale, hvor pædagogerne med hjælp fra en

konsulent i fællesskab analyserer og refl ekterer over den gennemførte

aktion og den valgte forundring. Det drøftes, på hvilken måde

aktionen og iagttagelserne bidrager til at blive klogere på forundringen.

Målet er, at der deles erfaringer, at man bliver bevidst om egen

viden og ikke mindst at udtænke nye handlemuligheder for praksis.

FORTSÆTTELSE FØLGER

Hermed er aktionslæringsforløbet ikke slut. Idéen er, at forløbet fortsætter,

så de erfaringer, man har fået ved første aktion, kan anvendes

og videreudvikles i endnu en runde med forundring, aktion, iagttagelse,

refl eksion osv. Måske skal forundringen justeres med de nye erfaringer

eller måske skal der formuleres en ny. Ofte vil man dog have brug for

at arbejde videre med den samme forundring og forfi ne og raffi nere sin

viden om emnet.

10 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

11

3.

5.

Iagttagelse

Bearbejdning og videndeling

4.

Den refl ekterende samtale


AKTIONSLÆRING

En masse ahaoplevelser og en anden måde at løse konfl ikter på har

været udbyttet af aktionslæring for personalet i SFO Tingbakken i

Gribskov Kommune. Især den refl eksive dialog har rykket ved pædagogernes

opfattelse af, hvad der er vigtigt i det pædagogiske arbejde.

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen

Vi var selv problemet

De troede, at problemet var en lille

gruppe drenge, der udviste en

urimelig og konfl iktfyldt adfærd.

Men da pædagogerne i

skolefritidsordningen Tingbakken

fi k set nærmere på deres egen praksis, fandt

de ud af, at det måske mere var dem selv, der var

problemet. Sådan sammenfatter pædagogerne

Anita Sørensen og Dorthe Sloth deres erfaringer

med aktionslæring.

»Fra at det var drengegruppen, der var i centrum,

blev det faktisk os voksne, der kom i centrum.

Det var vores måde at agere på, der blev

anskueliggjort, og det gjorde hele forskellen«

forklarer Anita Sørensen.

»Der skete en forvandling, fordi vi som voksne

begyndte at gøre tingene på en anden måde.

Og fordi vi alle gjorde det samtidig, endte det

med, at drengegruppen ikke var en udfordring

på samme måde mere. Der var stadig enkelte

af dem, der havde vanskeligheder, men dem

kunne vi så tage fat i som enkeltstående problematikker,«

siger Dorthe Sloth.

Pædagogerne ville fi nde ud af, hvordan de

kunne hjælpe drengene i den problematiske

gruppe med at udvikle sociale kompetencer.

Og de satte aktioner i gang, som skulle hjælpe

drengene til at lære af deres erfaringer, forbedre

adfærden og blive bedre til at løse konfl ikter.

De benyttede sig af rollespil og andre meget

styrede aktiviteter, for at drengene kunne opleve,

at der godt kan komme noget positivt ud

af at rette sig efter regler. Der var andre børn

med i aktiviteterne, så gruppen kunne se, at

selvjustits i en gruppe og social adfærd faktisk

fører til sjovere lege og færre konfl ikter.

INTET HJALP. Før aktionslæringen kom ind i

billedet, havde personalet prøvet mange ting

i forhold til drengegruppen, men intet havde

virket, forklarer Dorthe Sloth.

»Den primære frustration for os var, at vi ikke

kunne forstå, hvad der gjorde, at børnene ikke

kunne drage erfaringer af deres adfærd. Det kan

man selvfølgelig ikke altid, når man er sekssyv

år, men når der bliver snakket med én om

det, og der er visse konsekvenser, så begynder

det jo gerne at dæmre. Men det gjorde det altså

ikke for den her gruppe. Vi prøvede faktisk at

løse det på mange gode måder uden skældud,

men med noget ’strafarbejde’, hvor de fi k små

pligter, som de skulle udføre som konsekvens

af, at de havde lavet noget forkert,« siger hun.

Men det hjalp heller ikke.

»Drengene var rimeligt udfordrende og lavede

så mange dumme ting. Deres adfærd var umotiveret,

og de overskred grænser for, hvad der

var tilladt hele tiden. De fastholdt hinanden i

adfærden, og der var ingen intern selvjustits i

gruppen,« siger Anita Sørensen.

DE VOKSNE I FOKUS. Da pædagogerne begyndte

på aktionslæringsprojektet, ville de

lave en aktion, der skulle afdække drengenes

indbyrdes relationer og hjælpe dem, så de ikke

gjorde dumme ting igen og igen, forklarer Anita

Sørensen.

»Men vi oplevede hurtigt, at det betød meget

for deres adfærd, hvad vi gjorde. I og med, at

vi er forskellige, så reagerede børnene jo også

forskelligt, alt efter hvilke voksne der var med i

aktiviteter. Det var værdifuldt for os at få øje på,

for så kunne vi se, at der ikke opstod de samme

konfl ikter, når en af mine kolleger gjorde eller

sagde sådan eller sådan. Hvad var det så, han

gjorde, som var anderledes? Og hvorfor havde

det så den eff ekt på drengene? Det var spæn-

dende at iagttage og analysere på bagefter,«

siger hun.

Den første aktion gik ikke så godt, men senere

blev pædagogerne meget bedre til at styre

aktionerne, så de kunne lære noget af dem.

»Det vigtigste var, at vi gjorde noget andet,

end vi plejer. Men det allervigtigste for os har

været de refl ekterende samtaler, som jo også er

en vigtig del af aktionslæringen, for her blev

det klart for os, hvad der gjorde, at ting lykkedes

eller ikke lykkedes,« siger Anita Sørensen.

»Det endte jo med at blive de voksne, der blev

kigget på. Og det gik op for os, hvor meget vores

tilgang til tingene har indfl ydelse på, hvor-

dan børnene agerer og har det. Vi vidste det

selvfølgelig godt i forvejen, men det blev bare

endnu tydeligere for os, at det er vores adfærd,

der betyder mest for, om tingene lykkes eller

ej. Og alle fi k jo idéer til, hvordan de fremover

kunne gå ind i tingene på en anden måde, end

de tidligere havde gjort. Så det blev til, at vi hele

tiden prøvede os selv af på nye måder, og det

var fantastisk,« siger Dorthe Sloth.

VI OPFANDT DEN DYBE TALLERKEN. Helt

fra begyndelsen bestemte personalet, at alle

skulle deltage i projektet og det har betydet, at

alle har rykket sig. Det største er nok den faglige

selvtillid, som alle har fået med sig, mener

Anita Sørensen. Derfor er det også det samlede

personale, der er begyndt at løse konfl ikter på

en mere fremadrettet måde.

»Vi går ikke mere i dybden med ’hvad gjorde

du?’ og ’hvad sagde du så?’ og den slags, men

vi snakker med børnene, om de faktisk vil hinanden,

og hvordan det skal være fremover, så

det er godt for begge to. Vi kan se, at børnene

lærer meget mere af det, og at det løser konfl ik-

terne på en meget mere konstruktiv måde. De

lærer, hvordan de kommer videre, og hvordan

de kan gøre tingene bedre næste gang, så de

måske ikke ryger ud i konfl ikt på konfl ikt,«

siger Dorthe Sloth.

Anita Sørensen mener, at det har været nem-

mere for pædagogerne at fi nde frem til den nye

måde at løse konfl ikter på, fordi de havde de

refl ekterende samtaler med følgeforsker Janne

Olsson fra KLEO.

»Vi fi k problematikken splittet op i atomer,

fordi hun spurgte og spurgte, til vi næsten blev

trætte af det. Nogle gange syntes vi jo, at det

var noget værre navlepilleri, men efterhånden

ser man meningen med, at der bliver spurgt på

den måde. Man skal lære at kunne holde sin

mund, for man kan ikke lytte ordentligt til en

anden med munden fuld af ord. Det er vigtigt,

at den, hvis praksis man analyserer, selv fi nder

frem til, hvad han eller hun gør. Man får ikke

ahaoplevelser, og man lærer ikke noget, hvis

det er andre, der kommer med svarene,« siger

Anita Sørensen.

Pædagogerne mener, at de har opfundet den

dybe tallerken om deres egen virkelighed en

gang til, og det har den faste struktur i aktionslæringsmetoden

hjulpet dem med.

»For så har vi kunnet manøvrere rundt efter

et sæt regler, selvom vi tog afsæt i vores egen

praksis,« siger Dorthe Sloth.

»Vi er jo eksperter på vores egen praksis, men

det er godt indimellem at stille sig nysgerrigt

an i forhold til den og fi nde ud af, hvad man

kan gøre anderledes, så tingene måske fungerer

bedre,« siger Anita Sørensen.

OM SFO TINGBAKKEN

Er skolefritidsordning til Tingbakkeskolen i Gribskov

Kommune. Institutionen er beliggende lige uden for

Esbønderup i nærheden af Gribskov og Esrum Sø. Der

er i øjeblikket 160 børn og 13 ansatte, men fritidsordningen

skal i princippet have plads til alle børn, der

har behov for pasning. Børnene kan være på Tingbakken

fra 0. til og med 5. klasse. De mindste er inddelt i

grupper med faste, ansvarlige voksne. Tilbuddet til de

større børn er af mere klubagtig karakter. Pædagogerne

lægger vægt på, at forskellighed er en styrke,

og at både de og børnene er rummelige.

"

Det endte med at blive

de voksne, der blev kigget

på. Og det gik op for os,

hvor meget vores tilgang

til tingene har indfl ydelse

på, hvordan børnene agerer

og har det. Vi vidste det

selvfølgelig godt i forvejen,

men det blev bare endnu

tydeligere for os, at det er

vores adfærd og tilgang,

der betyder mest for, om

tingene lykkes eller ej.«

Dorthe Sloth, medforskende pædagog

i SFO Tingbakken

12 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

13


AKTIONSLÆRING

Personalet i den integrerede institution Adelgården i København ville

vide, hvorfor de var så gode til at være rummelige. Derfor satte de fokus

på det på to personaledage. Desuden satte pædagogerne på en af stuerne

i vuggestuen gang i aktioner for at kunne være mere rummelige over for

en lille drengs skræk for garderoberummets kaos.

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen

Hvorfor er vi så gode?

Personalet i Adelgården syntes, at

de var gode til at være rummelige.

Men hvad var det lige, der

gjorde dem så gode? Det brugte

de aktionslæringsmetoden og to

personale dage til at blive klogere på. På den

måde blev deres arbejde med aktionslæring

først og fremmest til et ledelsesprojekt, og de

refl ekterende samtaler med konsulent Nanna

Koefoed-Nordentoft blev udelukkende afviklet

med leder Dorthe Bristow og souschef Signe

Andersen. Til gengæld blev det for de to en

læring i, hvordan man motiverer og styrer en

personalegruppe til at arbejde med et bestemt

fokuspunkt.

Det har også været vigtigt for Dorthe Bristow,

at pædagogerne blev bedre til at formidle deres

viden og vise udadtil, hvor dygtige de er, så de

kan få nogle velfortjente skulderklap.

»Vi ved, at vi er gode. Men hvordan får vi

fortalt andre, hvad det er, vi er gode til. Det er

vores udfordring. Det er jo let at vælge nogle

hurraord, for hvem vil ikke møde andre med

respekt og være rummelig, men hvordan gør vi

det, det er det svære at fi nde ud af og formidle.

Vi kan sagtens snakke om, at vi gerne vil, men

hvordan gør vi det i praksis?« siger hun.

Derfor kom aktionslæringsmetoden som et

kærkomment redskab, som kunne hjælpe pædagogerne

med at sætte alle de refl eksioner, de

gør sig hver dag og hele tiden, i system.

»Det gjorde det lettere for os at få kigget på

det, der udfordrer os, og hvilke aktioner vi kan

sætte i gang for at gøre noget andet, end vi plejer.

Dagligdagen kører jo ofte med os, og det kan

knibe med at få skabt de rum til os selv, så vi

får tingene analyseret. Med det her redskab har

vi fået hjælp til det på en meget enkel måde,«

siger Dorthe Bristow.

DRENGEN I GARDEROBEN. Det større refl ek-

terende arbejde med rummelighed i hele perso-

nalegruppen har resulteret i et fælles værdisæt

for, hvordan pædagogerne vil være rummelige

over for hinanden, børnene og forældrene. Der-

udover har både udfl ytterbørnehaven og en af

vuggestuegrupperne arbejdet med rummelig-

hed i garderoben for at gøre de fælles værdier

til noget konkret og håndterbart i den daglige

praksis.

Det var lige i den hårde vintertid, hvor den

meget trange garderobe godt kan blive kaotisk

med mange børn, fl yverdragter, konfl ikter og

frustrationer over den megen tid, der går fra

mere spændende ting. I Signe Andersens vuggestuegruppe

satte de fokus på en bestemt dreng,

som blev meget ked af det og frustreret, når han

skulle ud i garderoben.

»Vi lavede først en aktion, hvor vi prøvede

at lade ham sidde ved bordet, mens en af de

voksne tørrede borde af efter formiddagsmaden.

Det var han alligevel for nysgerrig til, så han

kom nærmere, men så var det alligevel også

for kaotisk, og han gik tilbage. Så prøvede vi

at være sammen med ham i rummet mellem

stuen og garderoben, så han var lidt tættere

på, men alligevel ikke helt ude i garderoben.

Det blev han også frustreret over. Vi prøvede

også at give alle børnene tøj på, og først hente

ham ud i garderoben, men han ville jo gerne

være en del af det, samtidig med at det blev for

meget,« fortæller hun.

I de uger, der gik med at prøve forskellige

måder, hvorpå drengen kunne nærme sig garderoben,

løste problemet faktisk sig selv.

»Vi har kigget på ham med rummelige øjne,

så han selv fi k lov til at prøve sig af. Og efter et

par uger, klarede han at være i garderoben. Det

er nok, fordi vi ikke har ladet os frustrere af, at

han har været ked af det, men bare prøvet at

tage hensyn til det, han kunne klare og gerne

ville i hans tempo. Vi har prøvet at læse ham,

der hvor han var, og det var lidt af en ahaoplevelse

at se, hvilket resultat det gav,« fortæller

Signe Andersen.

NEM OG OVERSKUELIG. Pædagogerne har

benyttet sig af observationsskemaer, som er

udviklet til aktionslæring. Dem vil de bruge

igen.

»Det er perfekt, fordi det er en hurtig, nem

og overskuelig måde at arbejde på. Det lille

skema er godt til at få øje på en mindre del af

alt det, der sker i hverdagen. For der er rigtig

mange ting man kan observere, og så kan det

ende med, at man slet ikke får refl ekteret over

noget, fordi det bliver for uoverskueligt.« siger

Dorthe Bristow, som allerede har afprøvet skemaerne

til at bearbejde de fokuspunkter, som

pædagogerne har arbejdet med løbet i af året.

»Det rigtig gode er, at man får sat sig nogle

mål, og så arbejder man med aktion efter

aktion, indtil man når sit mål. Det kan være

svært at være systematisk, men det tvinger den

her metode én til at være. På den måde fi nder

man frem til det, der virker, og kan skippe det,

der ikke virker. Vi har brug for at få øje på succes’erne

og få dem formidlet,« siger hun.

Netop systematikken i metoden tiltrækker

pædagogerne, fordi de hæver deres faglighed

op på et højere niveau.

»Når vi skriver ned, hvad vi ser, og gør os

nogle tanker om, hvad der sker, kan vi bedre

se de ting, der lykkes, og blive bevidste om det.

Jeg havde en lille bog på stuen, hvor jeg skrev

alt det ned, som vi så. Og det er jo det, vi kan

som pædagoger, vi kan se tingene,« siger Signe

Andersen.

FAGLIGT LØFT. For Signe Andersen har mødet

med aktionslæringsmetoden betydet, at hun

er blevet mere bevidst i sin måde arbejde på.

»Jeg synes virkelig, at min faglighed fi k et

løft, og jeg føler, at jeg her har fået et redskab,

som jeg kan bruge til noget. Det hele bliver

meget konkret, når jeg zoomer ind på en lille

detalje. Jeg har jo hele tiden gjort det, men det

med at følge op og prøve nye ting er bare det,

der gør, at man bliver klar over forandringerne.

Hvad sker der for eksempel, når man giver et

barn lov til selv at styre sig igennem problemet

ved at møde ham, der hvor han er?« siger hun.

Tiden er en vigtig faktor i institutionens

travle hverdag. Men aktionslæring er en god

ting at bruge sin tid på, mener Dorthe Bristow.

»Vi kan godt synes, at vi ikke har tid til at

følge barnets tempo. Men for os har det vist

sig, at vi bruger vores tid bedre ved at lade os

udfordre af det, barnet vil fortælle os, og blive

nysgerrig på det. For man bruger jo også tid på

at være frustreret over noget, der ikke fungerer,

og så er det da bedre at handle anderledes og

dermed få noget bedre og mere konstruktivt

ud af situationen. Så har man da brugt sin tid

til glæde for både barnet og til større faglig tilfredshed

for én selv,« siger hun.

OM ADELGÅRDEN

Den integrerede institution Adelgården består af en

vuggestue for 36 børn og en udfl ytterbørnehave for

50 børn. Institutionen er beliggende midt i København

på 1. sal i en etageejendom og har ligget her

siden 1970’erne. Udfl ytterbørnehaven, der kun er syv

år gammel, tager hver dag til Frederikssund, hvor de

deler en nedlagt landejendom med to andre københavnske

daginstitutioner. Institutionen har igennem

mange år arbejdet med rummelighed, et arbejde,

som nu er sat i system med aktionslæringsprojektet.

"

Det rigtig gode er, at

man får sat sig nogle mål,

og så arbejder man med aktion

efter aktion, indtil man

når sit mål. Det kan være

svært at være systematisk,

men det tvinger den her

metode én til at være. På

den måde fi nder man frem

til det, der virker, og kan

skippe det, der ikke virker.«

Dorthe Bristow, medforskende

pædagog i Adelgården

14 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

15


NYT FRA NETTET

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge.

Kollegerne over alt andet

Ingen andre off entlige

medarbejdere

vægter deres kolleger

så højt, som pædagogerne

gør, viser ny

undersøgelse.

Af Johan Rasmussen, b&u@bupl.dk

Et godt samarbejde med kollegerne er altafgørende

for, om man er tilfreds med arbejdet som pædagog.

Pædagoger anser det endda for en smule vigtigere

at blive anerkendt af deres kolleger end af deres leder.

Det viser en ny undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning

(AKF) om off entlige ansattes motivation

og værdier. Undersøgelsen viser med tørre tal, at ingen

andre faggrupper sætter deres kolleger så højt, som

pædagogerne gør.

Over 97 procent af pædagogerne svarer, at et godt

samarbejde med kolleger er overordentligt vigtigt

eller meget vigtigt som motivationsfaktor. Til sammenligning

mener kun 42 procent, at karrieremuligheder

er vigtige, og 'kun' 66 procent anser det som en

motivationsfaktor, at løn og personalegoder er gode.

3022 off entligt ansatte deltog i den internetbaserede

undersøgelse, som er lavet af Userneeds og AKF for

Det Personalepolitiske Forum.

Undersøgelsen viser også, at det er særdeles vigtigt

at blive anerkendt af kollegerne. Det er endda margi-

Pædagoger er glade for deres job

Langt de fl este pædagoger

er glade for

deres arbejde, viser

en ny undersøgelse,

som også dokumenterer,

at sammenlægningen

af kommuner

ikke har gjort

pædagogerne mindre

tilfredse.

Af Johan Rasmussenm b&u@bupl.dk

Hvis du er pædagog og glad for at gå på arbejde,

er du helt normal. En ny, stor undersøgelse fra

Anvendt Kommunalforskning (AKF) om off entlige an-

sattes tilfredshed viser, at 90 procent af pædagogerne

enten er overordentligt tilfredse, meget tilfredse eller

ganske enkelt tilfredse med deres arbejde. Undersø-

gelsen viser, at langt de fl este off entligt ansatte er

tilfredse med deres arbejde.

Undersøgelsen, hvor lidt over 3000 off entligt ansatte

har deltaget, er en opfølgning på en lignende undersøgelse

fra 2006. Resultaterne af de to undersøgelser

er stort set identiske, og det, mener seniorforsker og

konstitueret forskningschef Ulf Hjelmar i AKF, er

bemærkelsesværdigt.

»I de sidste tre år er der sket mange ting for off entligt

ansatte, ikke mindst med kommunalreformen, men

undersøgelsen viser, at ændringerne ikke har grebet

ind i hverdagen for pædagogerne,« siger Ulf Hjelmar.

Pædagogerne er godt tilfredse med deres arbejde,

nalt vigtigere end at blive anerkendt af sin leder. Det

er måske en lille overraskelse, eftersom at lederen

har direkte indfl ydelse på den enkeltes arbejdsliv.

»For pædagoger og lærere er den faglige drivkraft

meget vigtig, og den udvikles også sammen med kollegerne,«

siger Karsten Vrangbæk, forskningsleder i AKF

Selvom løn som motivationsfaktor ligger i bund,

mener Karsten Vrangbæk ikke, det kan tolkes som,

at pædagoger og andre off entlige ansatte er ligeglade

med at få en god løn. Han mener, tallene kan forklares

på fl ere måder.

»Løndannelse er kollektiv. Der er begrænset individuelt

spillerum, så derfor motiveres man ikke af

løn i det daglige arbejde,« siger Karsten Vrangbæk,

som understreger, at det kun er et bud, da det ikke

er blevet uddybet i undersøgelsen.

men når de bliver spurgt ind til enkelte forhold om

deres arbejde, viser det sig, at de ikke kun er begejstrede.

De er faktisk en anelse mindre tilfredse end

den gennemsnitlige off entligt ansatte. Bliver de

spurgt om tilfredsheden med enkelte dele af jobbet,

er de mindst tilfredse med lønnen, tidspresset og det

fysiske arbejdsmiljø.

»Pædagogerne eller de andre off entligt ansatte er

dog samlet set ikke utilfredse med disse forhold, de

er mindre tilfredse. Når tidspresset ligger lavere på

skalaen, hænger det nok sammen med, at pædagoger

vil levere faglig kvalitet, og hvis de ikke føler, de kan

det på grund af tidspres, giver det mere utilfredshed,«

siger Ulf Hjelmar.

Det, som gør off entligt ansatte heriblandt pædagoger

mest tilfredse, er samarbejdet med kolleger og

tryghed i ansættelsen.

Vi genkender ikke vrede kvinder

Hvis du som pædagog oplever, at kolleger,

børn og forældre har svært ved at læse dit humør,

så ligger en del af forklaringen måske i

dit køn. Vi forbinder nemlig vrede med mænd

og elskværdighed med kvinder. Og det gør

vi så konsekvent, at vi ikke kan genkende et

rasende kvindemenneske, viser ny undersøgelse

ifølge forskning.no.

Bag undersøgelsen står Ursula Hess fra

University of Quebec og kolleger fra USA og

Østrig. De samlede 143 mænd og 156 kvinder

til at være med i et forsøg, som gik ud på at

afgøre kønnet på computermanipulerede

ansigter. Deltagerne blev præsenteret for en

række androgyne ansigter – altså ansigter,

som lige så godt kunne tilhøre en kvinde som

en mand.

Testpersonerne antog oftere iltre ansigter

for at være mænd, mens ansigter, som smilte

eller havde frygtsomt hævede øjenbryn, hovedsageligt

blev anset for at være kvinder.

»Denne forskning viser, at associationen

mellem vrede og mænd og glæde og kvinder

er så stærk, at den kan påvirke afgørelsen om

kønnet på en person, man ser i et kort øjeblik,«

fortæller Ursula Hess i en pressemeddelelse

fra University of Quebec i Montreal.

»Dette antyder også, at det er mindre

sandsynligt, at mænd opfattes som varme

og omsorgsfulde, og at kvinder opfattes som

dominerende,« siger hun.

Opdrager du en leder?

AJOUR LIGHT

Afprøver dit barn de grænser, du sætter? Og viser

du, at det er okay? Så har du muligvis gjort

dit til, at dit barn udvikler sig til en ledertype.

Det antyder et fl erårigt studie af tvillinger i

Minnesota. Resultaterne viser nemlig, at en

kombination af fast opdragelse og god støtte

fra forældrene statistisk set giver fl ere børn,

der senere i livet påtager sig lederroller både på

arbejdet og i deres sociale liv.

»Ikke alle børn af autoritære forældre bliver

ledere, men sandsynligheden er større,« siger

professor Maria Rotundo fra University of

Toron to ifølge psykologimagasinet.dk.

Børn, der møder både grænser, opmuntring

og forventninger, lærer nemlig ifølge forskerne,

hvordan de opnår deres mål uden at bryde

reglerne – og de fi nder samtidig ud af, hvorfor

regler er i orden.

Hvis du oplever børn, som afprøver de grænser,

I som pædagoger har sat i daginstitutionen,

er det altså bare et udtryk for, at børnene

er kommende ledere. I hvert fald, hvis man

skal tro undersøgelsen.

16 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

17

Foto: iStockphoto


BØRNEFLUGT

Børnefl ugt fra

landsbyerne

Mange landsbyer i Nordvest-

jylland og Nordsjælland og

på Lolland-Falster og øerne

er ved at blive omdannet til

steder for pensionister og

pendlere. Børnene forsvinder fra fodboldbanen,

og der er udsigt til, at legen bliver et særsyn på

legepladsen.

I de kommuner af udkantsdanmark, der er

værst ramt, forudser Danmarks Statistik, at

hvert femte til syvende barn i alderen nul til

seks år vil være forsvundet i år 2020. På Læsø

falder børnetallet med 35 procent i forhold til

i dag, i Lemvig med 24 procent og i Helsingør

med 18 procent.

»Det er et kæmpe problem. Det går utroligt

stærkt den forkerte vej. Det skal være mere attraktivt

at være børnefamilie på Læsø,« siger

Th omas Wrichsberg Olsen, borgmester på øen

for Læsølisten.

PÆDAGOGER BLIVER FYRET. Igennem fl ere år

er der kommet færre børnefamilier på landet.

Sidste år lukkede Struer Børnehave, og Lemvig

I 1955 var der 5500 skoler i Danmark. I

dag er der omkring 1600 tilbage. Ekspert

vurderer, at det samme vil ske med

daginstitutionerne, når børne familierne

fl ytter væk fra udkants kommunerne.

måtte sige farvel til Krudtuglen. Fremover vil

endnu fl ere institutioner i udkantsområderne

lide samme skæbne, når områderne bliver dræ-

net for børn. Det spår Niels Egelund, professor

på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Når børnetallet falder, vil fl ere daginstitutioner

lukke. Det kan være vældigt hyggeligt

med små børnehaver, men økonomien vil tage

livet af dem. De bliver alt for dyre i drift,« vurderer

han.

Indtil videre har vi ikke i stor skala set, at

daginstitutioner lukker på landet, men Niels

Flere daginstitutioner på landet lukker, og børnene får længere mellem

legekammerater. Danmarks Statistik spår, at fl ere kommuner i udkantsområderne

vil have mistet op til hvert syvende barn i 2020. Pædagoger

bliver tvunget til at søge mod storbyerne.

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk /Foto: Jakob Carlsen

Egelund forudser, at det vil gå med daginstitutionerne

som med skolerne. I 1955 var der 5500

skoler i hele landet. I dag er der omkring 1600

tilbage. Når daginstitutionerne lukker, sætter

det gang i en ond spiral, hvor børnefamilierne

kan blive skræmt væk fra yderområderne.

»Landsbyen bliver mindre attraktiv at bo i.

Hvis man skal køre 20 km den ene vej for at

afl evere børnene i daginstitution og 30 km den

anden vej for at komme på arbejde, forringer det

livskvaliteten,« slår Niels Egelund fast.

I Skive og Lemvig har sagsbehandler i BUPL

Niels Nørgaard Petersen allerede oplevet, at fl ere

institutioner er lukket. Kommunerne forsøger

at omplacere pædagogerne, men det bliver sta-

dig sværere, som tiden går.

»Børnetallet falder så hurtigt, at det er svært

at undgå fyringer. Der bliver ikke ved med at

være stillinger nok til alle pædagoger, og det

kan ikke klares med naturlig afgang,« vurderer

han.

KEDELIGT PÅ LANDET. Når der bliver børnefat-

tigt på landet, skyldes det, at væksten koncen-

trerer sig ved hovedstaden, trekantsområdet,

Østjylland og til dels Aalborg, forklarer Johan

Peter Paludan, direktør på Instituttet for Fremtidsforskning.

Børnefamilierne slår sig ned,

hvor der er job og muligheder.

»De unge gider ikke bo på landet. Der er for

kedeligt, for få venner og mangel på job,« konstaterer

han.

Tidligere summede de landlige omgivelser

af liv. Mange arbejdede i landbruget, fi skeriet

og i produktionsvirksomheder, men produktio-

nen fl ytter til Østen, og landbruget har brug

for stadig færre hænder. Vil man som pædagog

være sikker på at bo i et børnerigt område, må

man gøre det samme som børnefamilierne og

slå sig ned nær storbyerne. Bedst vil det være

at fi nde job i Horsens, Tårnby eller Hedensted,

der ifølge prognoserne får omkring fem til ni

procent fl ere børn i 2020.

Det vil ramme børn i små landsbysamfund, at

der bliver længere mellem legekammeraterne.

Jan Kampmann, professor i psykologi ved Ros-

kilde Universitetscenter, mener, at det begræn-

sede udvalg af venner kan blive et problem.

»Det er ikke godt, når børn bliver nødt til at

lege med hinanden, selvom de ikke har lyst.

Barnet får måske ikke den kammerat, som det

glæder sig til at møde, men er henvist til at lege

med de børn, der er,« konkluderer han.

Allerede fra toårsalderen er børn voldsomt

optaget af, hvad andre børn gør. Hvis daginstitutionen

er for lille, er der for få børn at spejle

sig i og lære af.

»Det er vigtigt, at der er tilpas mange børn

i samme alder til stede, så barnet kan vælge,

hvem det vil lege med. Børns velvære er stærkt

afh ængig af gode venner. I de første år lærer

barnet grundlæggende kompetencer i leg,

blandt andet at overholde regler og skiftes til

at bestemme. Hvis barnet ikke får tillært sig

legekompetencer, bliver det et problem senere

i livet. Andre børn gider ikke lege med ham eller

hende, fordi legen vil gå i stå, og man skal

begynde helt forfra,« fastslår Jan Kampmann.

Han understreger, at samtlige børn på landet

naturligvis ikke får en dårlig tilværelse. Men

det bliver sværere for barnet i yderområdet at

danne sociale netværk.

Hvis der er få børn i et område, anbefaler Jan

Kampmann at samle dem på 0-6-års-institutioner.

Det store problem er, at mange landkommuner

har tradition for at bruge dagplejemødre.

Men det kan betyde, at der bliver for få børn

i børnehaven, der bliver tvunget til at lukke.

BEDRE VILKÅR FOR BØRNEFAMILIER. På

Læsø er man allerede begyndt at skære ned på

dagplejemødrene, så børnene bliver samlet på

integrerede daginstitutioner. Lemvig overvejer

at gøre det samme. Samtidig spekulerer borgmestrene

i udkantsområderne på, hvordan

de får børnefamilierne til at slå sig ned og får

børnene tilbage.

»Der er ingen trylleformular, men vi arbej-

der med byudvikling og fornyelse, så Lemvig

opleves som et rart sted at komme til. Der skal

være et godt tilbud om børnepasning, skoler

og fritidscentre, så folk i den fødedygtige alder

får lyst til at fl ytte til området,« fortæller Erik

Flyvholm (V), borgmester i Lemvig.

Flere steder på landet fremhæver borgmestrene,

at den fl otte natur måske kan trække

børnefamilier til. Man kan bo tæt ved skoven

og med udsigt til hav, sø eller fj ord, uden at

det koster en formue. På Læsø har borgmester

Th omas Wrichsberg Olsen dog erkendt, at fl ot

natur ikke i sig selv er et trækplaster:

»Læsø skal skabe fl ere arbejdspladser. Hvis en

børnefamilie ønsker at slå sig ned på øen, skal

man fi nde job til begge ægtefæller. Vi skal være

attraktive og have et højt serviceniveau, hvor

der er en ordentlig folkeskole og god børnehave.«

Han tror dog, at det bliver en vanskelig opgave

at få fl ere børnefamilier til at bosætte sig

i yderområderne.

»Jeg vil helst ikke lyde pessimistisk, men det

bliver op ad bakke. Jeg er nødt til at tro på, at

det vil lykkes at vende udviklingen.«

HER FALDER BØRNETALLET MEST

1. Læsø -31,1 %

2. Ærø -22,3 %

3. Lemvig -20,2 %

4. Vallensbæk -18,0 %

5. Helsingør -18,0 %

HER STIGER BØRNETALLET MEST

1. Horsens +9,1 %

2. Tårnby +8,7 %

3. Hedensted +8,0 %

4. Høje-Taastrup +7,4 %

5. Næstved +5,4 %

Kilde: Danmarks Statistik. Opgørelsen bygger på en prognose, der

viser, hvordan børntallet er i 2020 i forhold til i dag.

18 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

19


BØRNEFLUGT

Beskeden, om at

Foldgårdsparkens

børnehave skulle

lukke, kom uden

forvarsel.

De små må lukke

Der er for få børn i Struer,

så Foldgårdsparkens Børnehave

skal lukke. Sådan lød

meldingen fra byrådet før

kommunal valget. Men forældre

og pædagoger kastede sig

ind i en hed kamp for at bevare

børnehaven.

Af Kåre Kildall Rysgaard / Foto: Jens Bach

Lidt over klokken 9 ringede chefk on-

sulenten for daginstitutionerne i

Struer, Jørn Th omsen, til konsti-

tueret leder af Foldsgårdsparkens

Børnehave, Jette Trillingsgaard.

»Var hun på kontoret,« ville han vide.

Jørn Th omsen fortalte, at han havde noget

vigtigt at tale om og ville se forbi.

Et kvarter efter sad chefk onsulenten på børnehavens

kontor. Han kom hurtigt til sagen:

»Børne- og Uddannelsesudvalget har bestemt,

at børnehaven skal lukke 1. april.«

Stemmen var alvorlig, og Jørn Th omsen for-

talte om procedurerne ved lukningen. Børnene

skal fl yttes til andre institutioner. Kommunen

vil forsøge at omplacere pædagogerne.

»Hold da op. Det havde jeg slet ikke regnet

med,« nåede Jette Trillingsgaard at tænke.

Byrådet havde tidligere peget på, at en anden

institution, Krudtuglen, skulle lukke, men

Foldgårdsparken havde ikke været i spil.

Resten af dagen var hun chokeret og husker

ikke klart. Hun gik ind til pædagogerne på grøn

og rød stue og fortalte de dårlige nyheder.

SVÆRT FARVEL. Foldgårdsparkens Børnehave

ligner et forvokset rækkehus i gule mursten.

I 40 år har den lille børnehave eksisteret, og

Jette Trillingsgaard har fulgt stedet i 20 år som

stuepædagog og souschef. Børn, som hun har

passet, er vokset op og blevet pædagogmedhjæl-

pere på institutionen. Flere forældre har selv

gået i børnehaven.

»Jeg føler, at det er mit eget hjem. Det ville

være ganske forfærdeligt at skulle lukke alting

ned og se det hele blive tomt. Det ville være

svært psykisk. Hvem skal have den lille bus,

som vi har købt?« siger hun.

Stemmen er spinkel og trist, og Jette

Trillingsgaard knuger hænderne sammen. Hun

har seks måneders opsigelse, og lukker børnehaven,

skal hun rydde op et par måneder, når

børnene har forladt stedet. Det vil hun ikke.

For hvordan kan man sige farvel til den sær-

lige kultur og historie, der er på Foldgårdspar-

ken? Hver jul pynter børnene juletræet i Vestjysk

Bank, og de voksne får rundstykker og basser,

mens børnene ser tegnefi lm. Dagplejere kan

frit komme på besøg, ældre fra plejehjemmet

ligeså, og en dag fi k en fl ok demente en kaff etår.

En dame snakkede tysk til Clara på fi re år.

»Det var herligt,« siger Jette Trillingsgaard.

Når der er konfi rmation, får tidligere børne-

havebørn en lille hilsen fra børnehaven, som

ønsker tillykke. På kortet får de et foto fra dengang,

de var små.

Jette Trillingsgaard føler, det er alt for tilfældigt,

at det netop er Foldgårdsparkens Børnehave,

der skal lukke.

»Det er dybt uretfærdigt. Vi har altid haft et

godt ry og en god økonomi. Børn står på venteliste

til institutionen.«

Det var på et ekstraordinært byrådsmøde 2.

september 2009, at Venstre og de Konservative

anbefalede at lukke børnehaven. Socialdemokraterne

og SF stemte imod. Kommunen ville årligt

spare cirka 815.000 kroner, og der var ikke børn

nok i området til at fylde alle daginstitutioner

op. Lukkede man ikke en børnehave, ville alle

daginstitutioner blive pålagt besparelser. Planen

var at fl ytte børnene fra Foldgårdsparken til de

andre institutioner i byen, uden at personalet

fl yttede med.

En mor begyndte at græde, da hun fi k beskeden.

Hvad ville der ske med børnene?

POLTIK I BØRNEHAVEN. Når Jette handler ind

i Superbest på samme gade som børnehaven,

snakker hun med mange forældre, der kalder

lukningen forfærdelig. Nogle forældre taler om

at stifte en privat børnehave, andre skriver læser-

breve eller laver en underskriftsindsamling. Det

bliver til 500 underskrifter fra borgere i Struer og

folk så langt væk som Herning og Skive.

Og så går der politik i at bevare børnehaven.

Socialdemokraterne gør kampen for små institutioner

til et tema i kommunalvalget. Første

valgdebat på TV/Midt-Vest bliver sendt fra børnehaven,

hvor utilfredse forældre følger politikernes

argumenter. Socialdemokraternes spidskandidat,

Niels Viggo Lynghøj, lover at bevare

børnehaven, hvis han bliver borgmester.

Efter den debat bliver fl ere børn politisk ak-

tive. På gaden i Struer råber Mads på fem år til

de forbipasserende, at de skal stemme på hans

bedstemor, der er socialdemokrat:

»Dem der med V hader jeg, for de vil lukke min

børnehave!«

Rasmus, en af de andre drenge, spørger sin

mor, om de skal bruge bazooka, når de skal

kæmpe for børnehaven?

Aldrig før har Jette Trillingsgaard haft så nervepirrende

en valgaften. Indtil klokken halv to

om natten sidder hun klistret til skærmen, og

bagefter tjekker hun avisernes hjemmesider på

nettet for at være sikker. Jo, den er god nok: Magtbalancen

i Struer tipper. Socialdemokraterne får

magten sammen med SF.

Næste dag fl ager børnehaven på hel, selvom

det støder venstrevælgerne. Men børnehaven er

reddet, og på en mail til Jette Trillingsgaard for-

sikrer den ny borgmester, at han står ved sit løfte.

»Selvfølgelig holder vi ord. Det manglede da

bare,« skriver Niels Viggo Lynghøj.

HVEM LUKKER SÅ? Men hvor længe får Fold-

gårdsparkens Børnehave lov til at fortsætte?

Prognoserne fra Danmarks Statistik viser, at

der vil være 10 procent færre nul- til seksårige i

Stuer i 2020. Hvilken børnehave vil blive ramt?

Kilde: Prognose fra Danmarks Statistik for børn i alderen 0-6 år.

Af grafi ske årsager er Bornholm fl yttet.

»De der prognoser holder aldrig. Børnefamili-

erne vil komme igen til vores distrikt,« udbryder

Jette Trillingsgaard.

Hun mener, at samfundet bør have råd til

mindre institutioner.

Kommer der færre børn, må det være udbud

og efterspørgsel, der afgør, hvilke institutioner

der skal passe børnene.

Lederen af børnehaven, Birthe Gravesen, er

netop vendt tilbage fra barsel. Hun er lykkelig

over redningen, men frygter at alle daginstitutionerne

i Struer bliver kørt over af grønthøsteren,

når man har opgivet at lukke Foldgårdsparkenens

Børnehave. Efter sommerferien vil der

være 42 børn i institutionen, og der skal ikke

værre færre, understreger hun.

»Betyder det, at hvis I kommer ned på 30 børn,

så lukker børnehaven?«

»Det vil jeg ikke sige. Men det bliver i hvert

fald svært at få den til at løbe rundt,« svarer

hun tøvende.

Stiger eller falder børnetallet i 2020

De gule områder er kommuner, hvor Danmarks

Statistik spår, at der vil være fl ere børn i år 2020.

I de mørke områder vil der blive færre og færre

børn. Se forklaring nederst.

Udvikling i procent

20 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

21

-35 til -20 %

-20 til -10 %

-10 til -5 %

-5 til 0 %

0 til 12 %


SØVNPOLITIK

Aldrig så snart er køkkenleder Lotte

Sørensens frokost fortæret og tal-

lerknerne stakket på rullebordet,

før tæpper ligger spredt rundt på

gulvet i Diamantstuen. Merete

Skytte læser eventyr for en bomstille, horisontal

forsamling af afslappede og mætte børnehave-

børn. De, der falder i søvn under historielæs-

ningen, får lige et tæppe over sig og blunder

videre, mens alle de andre går på legepladsen.

Stadig fl ere daginstitutioner indfører i disse

år en sovepolitik og afskaff er helt eller delvis

de faste vækkerutiner for de små, der sover til

middag. Men få er gået så vidt som den integrerede

institution Dragen i Gentofte. Her har

både børnehave- og vuggestuebørn mulighed

for at sove, når de vil, og så meget de vil. Det

står sort på hvidt i virksomhedsplanen, der

også beskriver, hvordan en lur eller to i løbet

af dagen fremmer de smås trivsel og sundhed,

sænker stressniveauet, styrker immunforsvaret

og sidst, men ikke mindst overraskende for

mange, forbedrer hele familiens nattesøvn.

HJÆLP FRA SUNDHEDSPLEJERSKEN. Som

uvildig ekspert inviterede institutionens be-

Siden 2007 har samtlige nul- til seksårige i den integrerede

daginstitution Dragen fået lov til at snuppe en lur, når de havde

behov. Det kræver ekstra nærvær af personalet, men har også

skabt større overskud hos både børn og voksne.

Af Karin Svennevig Hyldig, b&u@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen

Ssh ...

styrelse den kommunale sundhedsplejerske

Elisabeth Kronborg til at komme og hjælpe

forældre og personale med at defi nere en

søvnpolitik for samtlige 40 børnehavebørn og

39 vuggestuebørn.

Og netop søvn har sundhedsplejersken gennem

30 år rådgivet tusindvis af småbørns- og

spædbørnsfamilierne om.

»Søvn er nok det emne, som fl est forældre rin-

ger om for at diskutere. Det er virkelig noget, der

skaber enorm frustration i familierne. Rigtig

mange er overraskede over, hvor svært det er,

at få et barn til at sove, og nogle tror sågar, de

skal holde deres nyfødte vågen om dagen for at

få ro om natten,« fortæller Elisabeth Kronborg.

USUNDT MED FASTE SOVETIDER. Indtil 2007

var det helt almindeligt, at vuggestuebørnene

i Dragen stod på rad og række for at blive puttet.

Mellem 13 og 14 blev stort set alle vækket

efter aftale med forældrene. Og derefter blev

der serveret frugt på stuen.

»Dagene var nok mere eff ektive og forudsige-

lige dengang, men vi brugte utrolig meget krudt

på at diskutere, hvornår hvilke børn måtte sove

og hvor meget. De skulle tilpasses en rytme i

dagligdagen, der både kunne tilfredsstille fami-

lien og personalets arbejdsrutiner. Det her med

faste sovetider i institutioner er jo et mønster,

vi selv har været med til at skabe, men nu viser

forskningen altså, at det er skadeligt og spild af

ressourcer at vække børn og holde dem vågne,«

siger institutionens leder, Anne Uhre.

ARBEJDSGLÆDE OG UDFORDRINGER. Pylrede

mødre møder Anne Uhre ikke mange af, og hun

har nemt ved at fi nde de positive aspekter ved

institutionens søvnpolitik.

»Vores erfaring er, at udhvilede børn skaber ro

og nærvær på stuerne – og smittende overskud

og generelt større arbejdsglæde blandt personalet,«

fortæller hun.

Af minusser peger lederen på den usikkerhed

og de uvante faglige udfordringer, søvnpolitikken

også har skabt:

»Som pædagoger kan vi godt komme lidt i

tvivl om, hvorvidt vi nu også er vores løn værd,

så længe børnene bare ligger og sover. Om forældrene

synes, de får service og kompetenceudvikling

nok for pengene, når vi putter et træt

barn, inden det overhovedet er kommet i gang

med fi ngermalingen. For sådan er det. Trætte

børn er jo pr. defi nition i underskud med alt, hvad

der holder kroppen og hjernen i gang. Det giver ikke

mening at trække seancen i langdrag, så i vores daglige

praksis kommer vi altså indimellem til at prioritere

søvn højere end pædagogiske aktiviteter,« siger hun.

Selv de bedste principper må af og til gradbøjes, når

man har med levende og travle mennesker at gøre,

peger Anne Uhre på:

»Hvis far kommer og henter om et kvarter, skal den

lille jo ikke puttes. Og kommer han, for eksempel

før barnet vågner, skal han da ikke sidde og vente

andægtigt, men gå ind og vække sit barn. Stille og

blidt. Jeg tror ikke, børn har godt af at blive afb rudt

i deres søvn, men efter en lang dag må det da være

dejligt at få lov til at vågne i fars eller mors arme.«

ØGET FOKUS PÅ SØVN. Søren Berg, overlæge dr.med.

fra søvncenteret Scansleep, har hjulpet adskillige in-

stitutioner og kommuner med at give børn i dagtilbud

mulighed for at sove efter behov.

»Selv i støj sover de fl este børn udmærket, bare de

lades i ro. At ligge midt i legerummet kan oven i købet

være med til at gøre den lille sovepause mere tryg for

nogle børn,« fortæller han.

»Jeg har forstået på pædagogerne, at det generelt

fungerer godt og til stor lettelse for både børn og per-

Forskning viser, at børn

generelt sover en time

for lidt hver nat. Dragens

pædagoger prioriterer derfor

børnenes søvnbehov

højere end pædagogiske

aktiviteter.

sonale. I begyndelsen er forældrene måske forvirrede

eller ligefrem oprørte, men efter ganske kort tid accepterer

de, at der ikke længere bliver ført regnskab

med, hvor meget netop deres barn sover – at de kun

får at vide, at barnet har sovet, og om det i øvrigt har

det godt,« tilføjer overlægen.

Søvn har hidtil været en lidt overset faktor i sundhedsdebatten,

men meget tyder på, at det vender nu.

Generelt sover danske børn lige omkring en time for

lidt hver nat. Små såvel som store. Primært, fordi

der sker mange spændende ting i fritiden. Og ifølge

eksperterne, fordi moderne forældre har svært ved at

sige nej til børn, der af naturlig nysgerrighed hellere

vil holde sig vågne end lægge sig til at sove om aftenen.

Også voksne danskere sover for lidt og bliver derfor

lettere stressede, har sværere ved at træff e beslut-

ninger og får måske kortere lunte. I Dragen er der

derfor lagt ekstra tid ind i pauserne, så personalet

kan snuppe sig en powernap.

Men det er altså bare et tilbud, understreger Anne

Uhre:

»Og jeg har ærligt talt sjældent set nogen benytte

sig af muligheden.«

DRAGENS SØVNPOLITIK - KORT

FORTALT

To sider i virksomhedsplanen for den

integrerede institution Dragen i Gentofte

er helliget søvnpolitikken. Her

slås blandt andet fast, at:

Personalet hjælper hvert enkelt barn

med at følge sin helt egen soverytme.

Både vuggestuebørn og børnehavebørn

skal have lov at sove i institutionen,

hvis de har behov for det.

Sovende børn ikke må vækkes med

mindre der er tale om abnorm søvn

eller sygdom.

Trætte børn ikke må holdes vågne.

Personalet tilbyder rådgivning til

forældre, der har vanskeligheder med

at lægge barnet til at sove, hvilket de

fl este vil opleve i perioder.

Forældre og personale skal informere

hinanden om væsentlige forhold

omkring barnets søvn.

BEDRE NATTESØVN

EFTER GOD MIDDAGSLUR

Med forskningsresultater og gode råd

fra Søren Berg fra søvnklinikken Scansleep

i ryggen, giver sundhedsplejerske

Elisabeth Kronborg disse tre råd om

børns søvnvaner:

1. Børn, der får lov til at hvile sig om

dagen, sover bedre om natten end

overtrætte børn. Og selv de ældste

børnehavebørn kan indimellem trænge

til en middagslur.

2. Uafb rudt søvn er helt afgørende for

børns udvikling, trivsel og sundhed.

Det tager tid at nå ned i det dybe

søvnstadie, hvor hjernen blandt andet

producerer væksthormoner, der

opbygger og reparerer kroppens celler.

Herunder immuncellerne, som skal

holde smitsomme sygdomme og vuggestuepest

i skak.

3. Gode søvnvaner grundlægges i barndommen

af voksne, der respekterer

det enkelte barns skiftende søvnbehov.

Søvnpolitikken er altså med til at forebygge,

at børnene får søvnproblemer

senere i livet.

22 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

23


Træningsterapi

i Valby

Psykoterapeut

stud. 4. år

250,- pr. session

Tlf.: 40 28 90 1 0

id-terapi.nu

STUDIETUR

TIL TYRKIET

1 uge 850 kr.

For mere info:

Tina og Ismail

tlf: 2448 1012,

info@tyrkstud.com

www.tyrkstud.com

Træningsterapi.indd 1 12-01-2010 11:42:12

Studietur HJUL Tyrkiet 2010.indd MED 1 12-01-2010 12:34:50

BESLAG TIL

TRIP TRAP-DAN

OG BRIO STOLE

Forsendelse 100 kr

Se på www.jf-snedker.dk

Eller ring 36455900 og få

tilsendt billeder og priser


Køb på nettet: SoundEar,

opslagstavler, lydlofter eller

skærmvægge.

www.arbejdsro.dk

Alpha Akustik

Aftal besøg: 70 26 14 12

BUTIKKEN

UDSALG

i butikken

www.bupl.dk/butikken

OPSLAGSTAVLEN

SKRIV TIL OPSLAGSTAVLEN:

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø, eller mail:

b&u@bupl.dk med gode idéer, efterlysninger etc. Det er ganske gratis!

Yo! Læs om

KONG STEVE

’Kong Steves selvlysende hip hop bibel’ handler om

Steve, der er en nørd, men som drømmer om at blive

kongen af hip hip. Han er overset af de smarte piger,

bor alene med sin mor, og hans navn udtales helt forkert,

ikke på den engelske måde, men på svensk, så

det rimer på tv. Men alt det er Steve ligeglad med, for

han venter bare på det helt store gennembrud. Og

det er bare et spørgsmål om m tid, før det sker. Bogen

kan læses for og af børn, der er er til fede rim og ’orntlig

syg gangsta rap’.

’KONG STEVES SELVLYSENDE E HIP HOP BIBEL', SKREVET OG

ILLUSTRERET AF THOMAS FRÖHLING. RÖHLING. FORLAGET HØST &

SØN, 200 SIDER, VEJL. PRIS 200 KRONER.

OM KNALLERTER

OG DRENGENE

I KLUBBEN

’Bøllevinger’ er en historie om drenge og

deres knallerter og om knallertklubben

af samme navn. Og om de ulykker, der

kan ske, når man ikke kører helt lovligt.

Den er skrevet af Bjarne Kim Pedersen,

der har været leder i en klub, og det er

her meget af hans inspiration til bogen

er hentet. Han har blandt andet også

et kærligt portræt af de unge, som altid

hænger uden for klubben i stedet for at

være inde og i kontakt med de voksne.

Bogen er skrevet som letlæs, netop for

at nå de drenge, der foretrækker knallerter

frem for bøger. Egnet for drenge

mellem 13 og 16 år.

’BØLLEVINGER’ AF BJARNE KIM PEDERSEN.

FORLAGET RAVNEROCK, 126 SIDER, VEJL.

PRIS 150 KRONER.

BESTIL PÅ: WWW.RAVNEROCKFORLAGET.DK

I disse infl uenzatider er det måske på sin plads med en

bog om, hvordan man vasker hænder på den helt rigtige

måde. ’Buster Baktus – den store vaskehænderbog’

er for børnehavebørn og foregår dybt nede i en snavset

og beskidt fold på hænderne af drengen Mikkel. Her

lever en masse bakterier, der breder sig og hygger, fordi

drengen aldrig vasker hænder. Det får store konse-

kvenser, da hans børnehave må lukke, fordi alle bliver

syge. Først da børnene lærer at vaske hænder, bliver

det hele bedre igen.

’BUSTER BAKTUS – DEN STORE VASKEHÆNDERBOG’ AF

ULRIK T. SKAFTE, ILLUSTRERET AF STINE GRAM SØRENSEN.

FORLAGET TURBINE, 32 SIDER, VEJL. PRIS 238 KRONER.

Har børn og unge ret til

& kultur?

Kunst og kultur skal både opleves, læres, udøves og leves. Men er det så vigtigt, at det skal være en

rettighed for børn og unge? Det synes blandt andre Nordisk Råds kultur- og uddannelsesudvalg,

som har lavet et forslag til en deklaration om børns ret til kreativ udvikling i skolen. Deklarationen

er nu under behandling i de enkelte nordiske lande.

I den anledning indbydes alle interesserede til høring med fokus på spørgsmålene:

Hvordan er klimaet i Danmark for sådan et forslag?

Har børn virkelig ret til kunst og kultur?

Har vi råd til at lade være?

Kan en deklaration medvirke til at styrke børns oplevelse, læring og udøvelse af kunstneriske

udtryk, og kan den gøre børnene mere kreative?

På høringen vil fagfolk og politikere få lejlighed til at bidrage med viden, meninger og debat.

TID: MANDAG 22. FEBRUAR 2010 KL. 13-15.

STED: DANSEHALLERNE, VALBY (GL. CARLSBERG).

ARRANGØR: FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR.

DELTAGELSE ER GRATIS. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ:

WWW.KULTURFORBORN.DK

Du ska’

vaske

dine hænder…

+

Start din egen indsamling

Hjælpearbejdet er i fuld gang efter det voldsomme jordskælv i Haiti, men der er stadig brug for massiv

hjælp. Røde Kors har på sin hjemmeside gjort det muligt for dig at starte en indsamling og sprede den

til dit netværk. Du får din egen hjemmeside, hvor du fortæller, hvorfor du samler ind, og hvad der er

dit mål. Læs mere på: www.egenindsamling.drk.dk

Koloni 2010

Vi kan tilbyde ledige uger

på vore kolonier i sommerferien

2010:

Klinteborg v. Sejerøbugten

(140 personer) er ledig

i uge 28 og 29.

Egerup ved Skælskør

(64 personer) er ledig i uge

27, 28, 29 og 31.

Pedersborg ved Sorø

(60 personer) er ledig i

uge 27, 28, 30 og 31.

Stavn ved Farum

(29 personer) er ledig

i uge 27 og 28.

Udenfor sommerferien er

fl ere perioder ledige på alle

vore fi re lejre bl.a. i efterårsferien.

Brochure og prisliste

tilsendes gratis

FDF Københavns

Sommerlejre

Dr. Dagmars Allé 2,

2500 Valby, tlf. 3616 8144

e-mail: fdfl ejre@fdfl ejre.dk

samt www.fdfl ejre.dk

Lavet af to lag frotté med et

lag plastic imellem. De lukkes

med tryklås og er særdeles

holdbare. Også uden plast og

flere farver.

Priser fra 21 kr. + porto.

Navn kan isyes i hvide hagesmæk

ke for 5 kr. pr. stk.

Vi laver gerne smække i specielle

mål og halsen i regulerbare

størrelser.

Ring og få et tilbud:

HELLES HAGESMÆKKE

TLF. 75 72 89 44

helle_i@hotmail.com

www.hagesmaekke.dk

24 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

25

HAGE

SMÆKKE


Weekendpension

– for dig der vil spare mere op

Læs mere på weekendpension.dk

eller ring 70 11 20 11

Som følge af stigende efterspørgsel, yder vi

nu også vikardækning med MEDHJÆLPERE

Vi tilbyder uddannede vikarer til:

INSTITUTIONER

Dag- døgn- og specialinstitutioner

SKOLER

Folkeskoler, specialskoler

Vi tilbyder også pædagoger til:

FAMILIEBEHANDLING

Støtte, rådgivning og behandling til børn, unge og familier

Vi vægter høj kvalitet, lyst, fleksibilitet og respekt.

* Pædagogisk vikarbureau har overenskomst med: BUPL, SL, PMF,

LFS samt LC og Danmarks Lærerforening.

ALDERSROGADE 6C 4. SAL · 2100 KBH Ø

TELEFON 70 27 12 18 · WEB www.pvb.dk · EMAIL pvb@pvb.dk

FAGBØGER

’Mellem engagement og afmagt

– tillidsrepræsentant i BUPL – i

dag og i morgen’ af Annegrethe

Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen,

Camilla Schmidt, Finn M. Sommer

og Niels Warring. Udgivet

af BUPL og RUC, kan købes gennem

universitetsforlagene, 274

sider, vejl. pris 100 kroner.

Bogen præsenterer resultaterne

fra udviklings- og forskningsprojektet

BUPL-tillidsrepræsentant.

Nye udfordringer – nye svar’. Den

giver et fyldigt indblik i tillidsrepræsentantens

arbejde, deres

engagement, vanskeligheder og

forhåbninger.

’Ungdomskriminalitet, socialpolitik

og socialpædagogik -

biografi ske interview med unge

om straf og behandling’ af Inge

M. Bryderup. Forlaget Klim, 193

sider, vejl. pris 269 kroner.

De senere års social- og retspolitik

har været præget af stramninger

og en hård kurs i forhold til

’utilpassede’ og ’kriminelle’ unge. I

kølvandet på ungdomshusdemostrationerne,

bandekrigen og den

generelle stigning i kriminalitet

blandt unge varslede statsministeren

i oktober 2009 yderligere

stramninger i lovgivningen. Men er

straf vejen frem?

Af Vibeke Bye Jensen

Hverken BUPL eller Børn&Unge

forhandler disse bøger

’Når pædagogikken bringer

mennesker sammen’ af Bent

Olsen. Forlaget Systime, 256

sider, vejl. pris 275 kroner.

Bogen undersøger, hvordan

børn forskelsbehandles i danske

daginstitutioner. En del tyder på,

at daginstitutionerne på grund

af denne forskelsbehandling ikke

er løsningen på den negative

sociale arv, men tværtimod en

del af problemet. Kan det bero på

placeringen i byrummet eller på

personalets egen sociale baggrund,

spørger forfatteren, der i

mere end tre årtier har arbejdet

med at uddanne pædagoger.

’Start – Livskundskab for de

mindste’ af Lars Löwenborg

og Björn Gislason. Specialpædagogisk

forlag. Består af et

vejledningshæfte og et samlingshæfte,

vejl. pris 360 kroner

ekskl. moms.

Materialet er velegnet til udvikling

af børns sociale og emotionelle

kompetencer. 'Start' er beregnet til

1-3-årige børn, som en forløber til

Trin for Trin-programmet. Vejledningshæftet

indeholder teori og

en vejledning i, hvordan programmet

anvendes i praksis. Samlingshæftet

indeholder 18 temaer til

samlinger.

Kristendom - nej tak

Freddy Janum Fuglsang skriver i sit

indlæg i Børn&Unge nr. 34, at han

vil inspirere til dialog om traditioner

i daginstitutioner. Freddy

Janum Fuglsang fremlægger selv

tydeligt, hvorledes julens kristne

budskab skal fylde noget mere,

måske det hele frem for fokus på

julemænd, nisser, julegaver, julefrokoster

og så videre.

Jeg vil give Freddy ret i, at hverken

BR eller Bilka skal diktere, hvilke

traditioner daginstitutionerne skal

have. Det skal derimod pædagogerne

og børnene selv, og hvis

nogle ikke fokuserer på det kristne

budskab, så skal det være sådan.

Julens kristne budskab er fi n

historie, men den er ikke virkelig,

den er fi ktion, som står i en bog.

I øvrigt synes jeg personligt, at

den er dobbeltmoralsk og falsk.

At forklare børnene, at det kristne

budskab er rigtigt, er fejlagtigt og

reaktionært.

Hvis pædagogerne vil fejre jul i

deres daginstitution, kan de med

rette gøre det på dialektisk vis og

præsentere børnene for dels det

kristne budskab, dels modstykket

– solhverv. På den måde kan børn

og voksne i fællesskab diskutere de

to modsætninger, og hvad de indeholder,

og på den baggrund fi nde

ud af, hvad de tror på, og gøre det

til deres tradition.

Det er en god tradition at gøre det

sådan …

Solhvervshilsen

Anders Nørgaard Samuelsen

Lundsgårdsgade

9000 Aalborg

BUPL MENER

26 BØRN&UNGE | nr. 03 | 22. januar 2010

27

DEBAT

SKRIV TIL BØRN&UNGE

Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk

Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen

forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager

ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn

og adrese. Læserbrevene bliver også lagt ud

på www.boernogunge.dk

Af Lasse Bjerg Jørgensen,

medlem af forretningsudvalget

Ny opskrift på madordning

Skal man nu være sarkastisk og gøre grin,

eller måske ukonstruktivt sige: Hvad sagde

jeg? Her tænker jeg selvfølgelig på farcen om

madordningen, der siden folketingsbeslutningen

har levet et udskældt og omdiskuteret

liv.

Men det er ikke fair at være sarkastisk eller

hoven, for i virkeligheden ved jeg ikke, om jeg

skal grine eller græde. Regeringen har nu endelig

forstået, at hele ordningen skal gentænkes

og muligvis laves om. Det har godt nok taget

lang tid, og vi måtte helt ud på et overdrev, hvor

for eksempel forældre i Århus selv fremstillede

madpakker og dermed fi k tilbageført det beløb,

de skulle betale for madordningen.

Internt i regeringen var man sågar begyndt at

føre ideologiske diskussioner med hinanden om

tvang eller ej. Ja, Th or Pedersen, Folketingets

formand, har ligefrem kaldt ordningen for 'socialistisk'.

Men kritikken er i det mindste trængt

igennem, og jeg kunne jo være glad og fejre det

som en sejr.

Men med til billedet hører de mange timer,

som pædagoger, ledere og forældre har brugt på

at diskutere madordningens konsekvenser. Samt

al den tid de har brugt på at forholde sig til, hvordan

en besværlig og underfi nansieret ordning

skulle implementeres i deres børnehave.

Alle disse gode kræfter må sidde undrende

tilbage og lytte til det diskuterende folketing. For

det, Folketinget så ivrigt diskuterer, er de samme

problemstillinger, som pædagoger, ledere og for-

" Politikerne må lytte til al den

viden og alle de kreative og praktiske

idéer, der er produceret indtil nu.

ældre hele tiden har påpeget omkring betaling,

tvang, praktisk gennemførelse og så videre.

Forhåbentlig betyder regeringens erkendelse

af problemstillingerne, at politikerne nu reelt vil

forholde sig til, hvordan man etablerer et fornuftigt

frokosttilbud i de pædagogiske institutioner.

Politikerne må lytte til al den viden og alle de

kreative og praktiske idéer, der er produceret

indtil nu, for ikke bare at lave noget, der lapper

på hullerne.

Løsningen er for eksempel ikke at gøre den

eksisterende og delvist ufi nansierede ordning

frivillig fra institution til institution. På den

måde frygter jeg, at ordningen kun bliver gennemført

i de institutioner, hvor personalet og

forældrene har et ressourcemæssigt overskud, og

at ordningen på den måde ikke når de børn, som

måske har allermest behov for den.

Løsningen er i stedet at gentænke madordningen

med udgangspunkt i de engagerede forældre

og pædagogers fælles viden og inddrage den i

beslutningsprocessen. Der er i høj grad brug for

at anerkende og lytte til dem, der fi k lavet nogle

velfungerende ordninger, og dem, som har haft

gode madordninger i mange år.

Politikerne siger, at de vil lytte til argumenterne

med åbent sind, og så skal vi være hurtige

ved havelågen og tage dem på ordet. På

den måde kan vi forhåbentlig få en ordning,

som er fair, realistisk og først og fremmest et

reelt og godt frokosttilbud til alle børn.


Hjælp

ofrene for

katastrofen

i Haiti

Dansk Røde

Kors

Ring 90 56 56 56 og giv 150 kr. eller

SMS katastrofe til 1231 og giv 100 kr.

More magazines by this user
Similar magazines