HEDDANSKHE - BUPL

bupl.dk

HEDDANSKHE - BUPL

19. august 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk BØRN& UNGE20 DANSKHEDDANSK- HEDDANSKHE- DANSKHEDDANSHED DANSKHDANSKHED DANSHEDDANSK- HEDDANSKHED DANSHEDDANSKHE- DANSKHEDDANS- HEDDANSKH DANSK- HEDDANDHED DANSKHDDAN DANSKHEDDANS- HEDDANSKHE Flere pædagoger udsat for arbejdsulykker Kommuner presser fl exjobbere ud Gadeklub fanger de unge om sommeren DANSK TEMA HED Institutioner skaber danskhed. Unge 2. G’ere føler sig ikke danske. Etniske og danske forældre opdrager efter samme værdier. 24-37 4 12 16


2 KORT NYT INDHOLD Hver tredje savner ros Alle mennesker vil ses og roses. Også på job- bet, men det sker langtfra altid. En ny under- søgelse fra HK/Kommunal viser, at hver tredje HK-ansat i kommunerne savner anerkendelse fra deres chef. Virksomhedsrådgiver og ekstern lektor på CBS, ph.d. Ole Hinz mener, at fl ere faktorer er afgørende, når det handler om anerkendelse. Vigtigst er det, at der er en klar sammenhæng mellem anerkendelse og den indsats, som medarbejderne rent faktisk yder. »Hvis man bare går og roser til højre og venstre, bliver det utroværdigt og hult. Man skal kun rose, når der er grundlag for det, men så kan det også være med til at få tingene til at gå bedre på arbejdspladsen,« siger han. Lukkedage generer Mens butikkerne holder længere og længere åbent, sker det stik modsatte i institutionerne. Her skæres i åbningstiderne og indføres masser af lukkedage. Det er ikke en heldig cocktail, mener Dansk Erhverv, som har spurgt danskerne om konsekvensen. Undersøgelsen viser, at 47 procent af børnefamilierne måtte holde fri eller arbejde hjemme sidste gang, der var lukkedag i børnenes institution. »Det hæmmer fl eksibiliteten, at kommunernes spareiver går ud over hensynet til arbejdsmarkedet,« siger Stine Jespersen, afdelingschef for arbejdsmarked og erhvervsuddannelse i Dansk Erhverv, til Berlingske Tidende. Situationen bliver ikke bedre med den nye lukkelov, mener HK Handels formand Jørgen Hoppe. »Når stadig større dele af samfundet skal arbejde på skæve tidspunkter, er det et stort problem, at det harmonerer dårligere og dårligere med de stadig kortere åbningstider i daginstitutionerne,« siger han. Færre fede børn Pigerne larmer Pigerne sidder stille over bøgerne, mens drengene opfører sig som vilde aber. Det er en myte. Blandt de tusindvis af forventningsfulde piger, der netop er startet i skolen, er der masser af uromagere. Det fastslår formand for skolepsykologerne Bjarne Nielsen i metroXpress. »Vi oplever, at stadig fl ere stærke og højtråbende piger skaber uro i klasserne og ikke kan indgå i klassefællesskabet, fordi de mest er interesserede i selv at blive hørt,« siger han. Formand for børnehaveklasselederne Pia Jessen bekræfter, at pigerne i dag ikke holder sig tilbage i kampen om at være i centrum. Antallet af overvægtige børn falder for første gang siden 1947. Det viser en undersøgelse, som kommunallægerne i København og Institut for Sygdomsforebyggelse står bag. Undersøgelsen viser, at andelen af overvægtige eller fede fem- til otteårige drenge i årene fra 2002 til 2007 er faldet fra 14 til 11,6 procent. Når det gælder pigerne, er tallet faldet fra 17,8 til 15,9 procent. »Vi ser et tydeligt fald i antallet af fede og overvægtige drenge i alderen fem til otte år. Også hos pigerne ser stigningen ud til at være stoppet,« forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, børnelæge Seija Pearson, til Berlingske Tidende. En egentlig forklaring fi ndes ikke i undersøgelsen, men professor Kim Fleischer Michaelsen fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet tør godt komme med et bud. »Jeg er sikker på, at den massive indsats fra medier og myndigheder har haft stor betydning. Der er kommet mere fokus på en sundere livsstil,« siger han til avisen. »Pigerne kan være mindst lige så opmærksomhedskrævende som drengene: Det er min fortælling, min oplevelse og mig, der skal høres,« siger hun til metroXpress. Det ødelægger undervisningsmiljøet, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. »Man skal huske, at uro er mange ting. Pigerne har et meget stort behov for at blive set og hørt, og de holder sig ikke tilbage i klassen. De er ofte velformulerede, kan beskrive noget i detaljer og føre lange monologer, så de bliver set og hørt. Man må desværre konstatere, at en del forældre svigter ved ikke at lære deres børn de basale sociale færdselsregler,« siger hun til metroXpress. Kampen om ramadanen Det er så sikkert som amen i kirken: Når den muslimske fasteperiode begynder, skal vi læse om de fastende børn i medierne. Denne måned er ingen undtagelse. Da ramadanen startede onsdag i sidste uge, bad den konservative integrationsordfører Naser Khader Det Etiske Råd om en redegørelse, der vurderer ’det rimelige i, at børn hvert år faster og udsultes i den periode, ramadanen varer’. Svaret fra Islamisk Trossamfund kom prompte. Nu har foreningen også skrevet til Det Etiske Råd med deres version af sagen. Talsmand Imran Shah afviser, at børn sulter, når muslimer faster under ramadan. Børn og folk, der ikke fysisk er i stand til at faste, behøver ikke at droppe maden fra solopgang til solnedgang. »Der er ikke nogen forældre, der vil tvinge deres børn til at faste. Forældres omsorg og kærlighed for deres børn skal ikke beklikkes af en kynisk politisk dagsorden. Der savner vi, at de udviser en større tillid til børnenes forældre,« siger Imran Shah. Modelfoto: colourbox.com BØRN&UNGE Blegdamsvej 124 2100 København Ø Telefon: 3546 5100 E-mail: b&u@bupl.dk www.boernogunge.dk Ansvarshavende redaktør Ida Thuesen Nielsen (ITN) Redaktionschef Lene Søborg (SØB) Journalister Vibeke Bye Jensen (BYE) Steff en Hagemann (SBH) Trine Vinther Larsen(TVL) Marie Bille (MBI) praktikant Layout Eva Krebs Larsen (EKL) barsel Sara Efazat (SEF) barselsvikar Korrektur Karen Altschul Forside Sara Efazat Annoncer Marianne Földvary (MAF) Niels Juul Pedersen (NJP) Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag: 68.027 ISSN: 0006-5633 BUPL Blegdamsvej 124 2100 København Ø Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Forretningsudvalget Formand: Henning Pedersen Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Flemming Brøgger Andersen Faglige sekretærer Allan Baumann Lasse Bjerg Jørgensen Lis Pedersen Tonny Andersen Presse- og kommunikationsmedarbejdere Mette Irene Andersen (MIA) Nikoline Ridder Christensen (NRC) Grith Maria Enemark (GRE) Gunhild Hune (GUH) Morten Juul (MJU) Børn&Unge 2010 Børn&Unge udkommer 29 gange i år. Bladet udkommer i følgende uger: 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 33, 35, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 48 og 49. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.m., der indsendes uopfordret. Vi gør opmærksom på, at alle artikler og læserindlæg, som trykkes i Børn&Unge, lægges på boernogunge.dk og derfor optræder frit tilgængeligt på internettet. Hvis du har problemer med leveringen af Børn&Unge, skal du sende en mail til: levering@bupl.dk 24 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 3 19. august 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk BØRN& UNGE20 DANSKHEDDANSK- HEDDANSKHE- DANSKHEDDANSHED DANSKHDANSKHED DANSHEDDANSK- HEDDANSKHED DANSHEDDANSKHE- DANSKHED DANS- HEDDANSKH DANSK- HEDDANDHED DANSKHDDAN DANSKHEDDANS- HEDDANSKHE Flere pædagoger udsat for arbejdsulykker 4 Kommuner presser flexjobbere ud 12 Gadeklub fanger de unge om sommeren 16 DANSK TEMA HED Institutioner skaber danskhed. Unge 2. G’ere føler sig ikke danske. Etniske og danske forældre opdrager efter samme værdier. 24-37 Foto: Sif Meincke " Børnehaven er et vigtigt grundlag for den dagligdags danskhed, hvor børnene lærer, hvordan man skal være dansk på den rigtige måde. Professor Richard Jenkins,The University of Sheffi eld Artikler 4 Flere pædagoger rammes af ulykker 12 Fleksjobber vred over fyring 13 Kommuner er asociale 16 Klubben fl ytter ud på gaden I hvert nummer 10 Tegneserie Spiren 22 Opslagstavlen 38 Læserbreve 39 BUPL mener BUPL skaff er medlemmerne millioner som erstatning for arbejdsskader – og det er både godt og skidt, skriver forretningsudvalgsmedlem Lis Pedersen. Foto: Jeppe Carlsen TEMA 24 På sporet af danskheden Der er brug for en nytænkning af danskheden, mener professor Richard Jenkins, der har studeret Danmark og danskere – også i børnehaven. 28 Skjult nationalisme i børnehaven Pædagogikken opdrager børn i nationens tjeneste. Dokumenteret af forsker Vibe Larsen fra RUC. 30 Danskere er blege og spiser svinekød Mange muslimske børn opfatter ikke sig selv som danske, selvom de har levet hele deres liv i Danmark og har dansk statsborgerskab. 35 Vi opdrager efter samme værdier Etniske minoritetsforældre opdrager børn til selvforvaltning, samarbejdsevne, frihed, ligestilling og ærlighed. Det samme gør danske forældre, viser undersøgelse. 37 Danske børn får lov til at være børn Aydin Özkan opdrager sin søn Simon i Danmark på samme måde som alle andre, men ikke som han selv er opdraget. 16


ARBEJDSMILJØ Fysioterapien hjælper på Heidi Andersens daglige nakkesmerter og hovedpinen, som hun pådrog sig i en arbejdsulykke for to år siden. »Det føles som klaverspil hen over min nakke,« siger hun om behandlingen, som hun her modtager af fysioterapeut Mikkel Hagemann. 4 Der går ikke en dag, uden Heidi Andersen har hovedpi- ne. Smerterne er så stærke, at de stråler fra tindingerne og baghovedet ned gennem nakken, ud i venstre skulder og arm og hen over ryggen. Det eneste, der dulmer, er den daglige dosis medicin på mellem seks og otte Panodiler, tre styk 600 milligram Ibuprofener samt en kapsel af det morfi nlignende præpa- rat Dolol. Og så Heidis ugentlige besøg hos fysioterapeut Mikkel Hagemann. »Det er en rolig og blid metode, han bruger, og det føles som klaverspil hen over min nakke,« siger Heidi Andersen, da Børn&Unge møder den 28-årige pædagog i venteværelset på Klinik for Fysioterapi i Sorø. En helt ny opgørelse over arbejdsskader blandt BUPL’s medlemmer viser, at Heidi Andersen langtfra er den eneste pædagog, der hver dag lever med alvorlige følger af en arbejdsulykke. Fra 2004 til 2009 har BUPL afsluttet 777 sager med pædagoger, som har været udsat for en ulykke på arbejdet. Og det tal er reelt højere, vurderer sagsbehandler i BUPL Alan Frank. »Statistikken viser antallet af sager, som BUPL har afsluttet. Hertil kommer sager, som er afsluttet uden hjælp fra fagforeningen, men også skader og ulykker, som aldrig er blevet anmeldt,« siger han. Fra 2004 til 2009 er antallet af ulykkessager, som BUPL har registreret, mere end tredoblet fra 61 sager i 2004 til 196 sager i 2009. Det svarer til en stigning på 221 procent. Da pædagog Heidi Andersen for to år siden slog hovedet under leg med et barn, betragtede hun det som en mindre skade. I dag er hun fuldt uarbejdsdygtig. BUPL’s arbejdsskadestatistik viser, at antallet af ulykkes sager er steget med 221 procent på seks år. Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen Eksplosiv stigning i arbejdsulykker Samtidig er andelen af ulykkessager, som bliver anerkendt, vokset fra 74 procent til 79 procent, og BUPL har hentet fl ere millioner kroner hjem til medlemmer i erstatning. »Ulykkessagerne blandt pædagoger bliver fl ere og fl ere, og den positive side af den ellers triste historie er, at pædagogerne er blevet bedre til at anmelde skaderne, og at de har fået øjnene op for, at fagforeningen kan hjælpe dem,« siger Alan Frank. LUMSKE SKADER. Hovedskader, nakkeskader, psykiske skader, skader på bækken eller tænder. Høreskader, håndskader, skulderskader, stikskader. Skadetyperne i ulykkessagerne er mange og forskellige, og af statistikken fremgår det også, at følgerne af ulykken ofte er skader fl ere steder på kroppen. »En hovedskade vil typisk også give smerter i nakken og måske i skuldre og ryg,« siger Alan Frank. Og så er skaderne lumske, da virkningen kan være længe om at vise sig. Alan Frank pointerer derfor igen og igen, hvor vigtigt det er altid at anmelde selv små skader. »Man skal nok ikke anmelde, at man skar sig på et stykke papir, men mange små skader er helt reelle at anmelde, og de kræver ikke meget administrativ behandling. Kommunens forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen skal blot sende et brev retur, hvor der står, at de anerkender, at man fi k fi ngeren i klemme i døren, men ikke regner med, at man får varige mén, og derfor i første omgang ikke får erstatning. Men tager generne alligevel til, er anmeldelsen vigtig papirdokumentation på, at det skyldes arbejdet, og erstatningsbe- løbet skal derefter opgøres,« siger Alan Frank. Han har i sagsmappernes lægerapporter set mange eksempler på små skader, der vender styrket tilbage. »De fl este, som får en fi nger i klemme i dø- ren, vil ikke få varige mén, men der kan op- stå komplikationer. Hvis du beskadiger nogle sener inde i fi ngeren, kan du få dropfi nger, eller fi ngeren kan blive følelsesløs på undersiden. Og er skaden på din pegefi nger, kan dit pincetgreb være skadet,« forklarer Alan Frank, der også fremhæver rygskader, nak- keskader, knæskader og psykiske skader som problematiske. »Har man været udsat for vold eller et trafi kuheld og er i chok, så kan de psykiske føl- ger komme snigende langt senere. Og med rygskader har man ofte set, at en let udposning på en af diskusskiverne udvikler sig til en diskusprolaps. Knæ er rigtig lumske, da man sagtens kan have en skade i knæet, der hæver op, og så falder hævelsen og smerterne også. Men så går der et halvt år, og ens bevægelighed bliver nedsat. Når lægerne åbner knæet, ligner det en slagmark,« fortæller Alan Frank og fastslår, at man aldrig kan anmelde for meget. FIK KNÆ I NAKKEN. Heidi Andersens skade er beskrevet som en hovedskade, og også i hendes tilfælde kom virkningen snigende. Der gik halvandet år, før hovedpinen tog til og blev daglig og ganske invaliderende. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 5


ARBEJDSMILJØ Ulykken skete i februar 2008, mens Heidi Andersen var pædagogstuderende og ansat i den 2. lønnede praktik på døgninstitutionen Tippen i Ansager ved Varde. Hun tumlede med to drenge i Tippens gymnastiksal. De befandt sig på en rullemadras, hvor de pustede ud efter at have spillet bold. Den ene dreng var 18 år og vejede omkring 100 kilo, den anden var 11 år, lille og splejset. Det var ham på 11 år, der pludselig kom i løb bagfra og helt utilsigtet kom til at knalde sit knæ ind i Heidis nakke. Heidi var uden bevidsthed i 30 sekunder, før hun vågnede op og fandt sig selv stadigtsiddende på knæ på madrassen, men nu var overkroppen slap og foroverbøjet, og voldsomme smerter dunkede mod hendes tindinger, pande og nakke. Heidi Andersen tænkte, at hovedpinen nok gik over, men fi k alligevel med en kollegas og arbejdsgiverens hjælp anmeldt skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Og så fortsatte hun ellers arbejdet og senere studierne. »Smerterne var der nok, men jeg lyttede ikke til dem. Jeg havde fået vores andet barn, mens jeg stadig studerede, og jeg følte, at jeg var forsinket i min uddannelse, så jeg kunne ikke lade mig stoppe af mindre rygproblemer og hovedpiner. Jeg var på arbejde på praktikstedet allerede dagen efter ulykken, og senere på seminariet knoklede jeg bare for at få min eksamen,« siger Heidi Andersen. 6 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 Hun mærkede først for alvor følgerne af ulykken, da hun som færdiguddannet pædagog fi k arbejde i en børnehave, hvor hun havde ansvar for den yngste gruppe børn, som stadig brugte ble. »Smerterne tog gradvist til, og jeg kunne Følgerne af pædagog Heidi Andersens hovedskade er så invaliderende, at hun idag er erklæret 'fuldt uarbejdsdygtig'. Hun er kun 28 år gammel. mærke, at jeg ikke kunne løfte børnene, når de skulle skiftes. I garderoben måtte jeg have en stol at sidde på for at hjælpe børnene i tøjet,« siger Heidi Andersen, der også fi k en kortere lunte over for børnene på grund af de fysiske smerter og det manglende overskud. »Jeg havde svært ved at koncentrere mig, kunne ikke huske og blev overfølsom over for at være i et rum med mange mennesker,« fortæller Heidi, som efter otte måneder som børnehavepædagog måtte melde sig syg. Det var i oktober sidste år, og i dag, to et halvt år efter ulykken, tør hverken speciallæger, neurologer, fysioterapeuter eller psykologer sige noget om, hvornår Heidi Andersen kan arbejde igen. En bugnende sagsmappe med alle Heidis lægejournaler, jobcenterudtalelser, psykologudtalelser og brevudvekslinger med Arbejdsskadestyrelsen og med BUPL, vidner om det, som alle eksperterne i dag erklærer: At Heidi Andersen er ’fuldt uarbejdsdygtig’ og i nuværende tilstand ikke i stand til at udføre et fysisk krævende arbejde som eksempelvis pædagogjobbet. »Første gang jeg hørte det, føltes det som en dom,« siger Heidi Andersen. LANGE DAGE. BUPL’s opgørelse over ulyk- kessagerne viser, at ulykker for de fl estes vedkommende ikke har betydning for deres jobsituation. Men eksperternes dom taget i betragtning risikerer Heidi Andersen at ende blandt de fem procent, der aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet, men må erklæres ’varigt uarbejdsdygtige’. Heidi Andersen har dog ikke givet op. Hun håber stadig, at hun kan blive revalideret og med tiden blive klar til måske en kontorstilling i en daginstitution eller et andet job på nedsat tid. Hun savner det faglige fællesskab, der er på en arbejdsplads, og dagene derhjemme som sygemeldt forekommer hende lange. Når ægtefællen Henrik er taget afsted til sit arbejde som butikschef i Fakta, og syvårige Maya er cyklet i skole, og Heidi selv har fulgt femårige Andreas i børnehave, ligger hun mest på sofaen. Hun kan ikke holde til alt husarbejdet, og hun kan ikke koncentrere sig om at læse en bog. Men det sværeste er, at hun heller ikke kan lave de ting med hendes børn, som hun gerne ville. »Jeg har aldrig været nogen sportspige, men jeg har altid været glad for aktive lege og lange gåture med børnene,« siger Heidi Andersen, der også fi nder det svært at tackle, at børnene og manden er så søde til at hjælpe og acceptere det, hun ikke kan. FASTHOLDELSE VIGTIG. Sagsbehandler i BUPL Alan Frank genkender billedet af, at pædagoger, som i udgangspunktet er kommet fysisk til skade, ofte belastes psykisk af at være sygemeldte. »Man er typisk meget smerteplaget, og derfor vil man have en tendens til at være relativ passiv, og man får slet ikke brugt sine muskler. Der vil derfor være både fysiske og psykiske belastninger forbundet med at gå derhjemme, oven i de belastninger, selve skaden har givet,« siger Alan Frank, der også oplever, at mange pædagoger bliver fyret, mens deres arbejdsskadesag står på. Det er ifølge Alan Frank den helt gale vej at gå. »Ingen får det bedre af at blive fyret, og i sidste ende vil det koste samfundet dyrere end at sikre pædagogen et arbejde. I den bedste af alle verdener vil pædagogen kunne vende tilbage til sit arbejde i en funktion, hvor der kan tages de relevante skånebehov, for på den måde kommer kroppen stille og roligt i gang, og man bibeholder kontakten til arbejdsmarkedet,« siger han og nævner revalidering, fl eksjob eller omplacering som eksempler på, hvordan en kommunal arbejdsgiver med for- del kan fastholde en medarbejder. »En rygskade er et oplagt eksempel. Ar- bejder du i en vuggestue eller en børnehave, risikerer du, at skaden bliver forværret af de mange løft, eller fordi børnene pludselig springer op på ryggen af dig, og så kan det være en god idé at fastholde medarbejderen via omplacering til pædagogisk arbejde med større børn, hvor der ikke er så mange daglige løft,« siger Alan Frank. Han får politisk opbakning af BUPL’s forretningsudvalgsmedlem Lis Pedersen, som i forbindelse med fastholdelse af medarbejderne fremhæver kommunernes og arbejdsgivernes ansvar. Hun mener, at Heidi Andersen bør have en form for revalidering, der sikrer den nød- FAKTA OM PÆDAGOGERS ARBEJDSULYKKER •Hver anden arbejdsskadesag er en arbejdsulykke. •De fl este arbejdsulykker anerkendes. •Der forekommer suverænt fl est ulykker med skader i ryg og lænd. vendige behandling, sådan at hun både kan klare hverdagen og et arbejde. »At være 28 år og måske stå uden arbejdsmuligheder resten af livet, det er ikke i orden. Det må være muligt at hjælpe, så man oplever sig selv som selvforsørgende. For det betyder kolossalt meget for ens velvære og livskvalitet, at man oplever, man stadig kan noget,« siger Lis Pedersen. FOR SMÅ ERSTATNINGER. Heidi Andersens ulykkessag blev anerkendt som en arbejdsskade allerede ved anmeldelsen i 2008, men først i år har Heidi fået sin erstatning for et varigt mén, der er opgjort til 10 procent. 75.200 kroner blev det til. Et beløb, der lige godt og vel dækker de udgifter, Heidi Andersen alene det forgangne år har haft • Ulykkerne sker oftest ved fald eller i forbindelse med aktiviteter med børnene. Dernæst er belastning ved tunge løft, fysisk vold fra børn og unge samt trusler og chikane også ofte årsag til arbejdsulykker. • Ulykkerne sker allerhyppigst i institutionen eller på legepladsen. Dernæst også i forbindelse med udfl ugter og på idrætsanlæg eller boldbaner. • Det er oftest pædagoger over 40 år og ældre, som kommer til skade ved arbejdsulykker. • Der ses en større risiko for arbejdsulykker, når man arbejder med små børn. • Ménerstatninger i ulykkessager opgøres oftest til mellem fem og ni procent og kun sjældent over 20 procent. •Den maksimale ménerstatning for en ulykkessag er 752.000 kroner (100 procent). • Det kan være svært at få anerkendt ulykkessager med psykiske skader samt skader på ryg og skulder. Det kan være ulykker, hvor skaden er sket, ved at et barn har hængt i pædagogens arm eller er sprunget op på ryggen af pædagogen. FLERE ULYKKESSAGER BLIVER ANERKENDT 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlet antal sager 61 121 122 129 148 196 Andel anerkendte sager 74% 70% 75% 72% 69% 79% Andel afviste sager 20% 21% 15% 22% 18% 14% Andel sager afsluttet uden afgørelse 7% 8% 10% 6% 14% 7% ARBEJDSULYKKERS KONSEKVENS FOR JOBSITUATIONEN 2004-2006 Ingen konsekvenser 385 Uafk laret 160 Fleksjob 70 Førtidspension 55 Varig uarbejdsdygtighed 38 Revalideret 37 Omplaceret 32 Kilde: Arbejdsskadestatistik 2004-2009, BUPL. En arbejdsulykke får konsekvenser for arbejdsmarkedstilknytningen i 385 ud af i alt 777 ulykkessager, hvilket svarer til cirka hver anden sag. Antallet af ulykkessager, som BUPL har registreret, er steget 221 procent på seks år. Sæbekassebiler Når basis er i orden - så kører det www.saebekassebil.dk Køb på nettet: SoundEar, opslagstavler, lydlofter eller skærmvægge. www.arbejdsro.dk Alpha Akustik Aftal besøg: 70 26 14 12 HAGE SMÆKKE Lavet af to lag frotté med et lag plastic imellem. De lukkes med tryklås og er særdeles holdbare. Også uden plast og flere farver. Priser fra 21 kr. + porto. Navn kan isyes i hvide hagesmæk ke for 5 kr. pr. stk. Vi laver gerne smække i specielle mål og halsen i regulerbare størrelser. Ring og få et tilbud: HELLES HAGESMÆKKE TLF. 75 72 89 44 helle_i@hotmail.com www.hagesmaekke.dk FISCHERS INSTITUTIONSINVENTAR Bestilling på mål: Rullegardiner med kædetræk, vinduesgitre, fl uenet på aluramme, udføres på mål. Se på www.jf-snedker.dk og/eller ring på 3645 5900 og få tilsendt brochurer og priser. 7


8 ARBEJDSMILJØ til psykolog, fysioterapeut, medicin og en specialseng, så hun kan sove lidt bedre om natten. Selvom BUPL samlet set har hentet over 143 millioner kroner hjem til medlemmer for både ménerstatninger og de langt større erstatninger for varigt erhvervsevnetab, så er det generelt nogle skuff ende små erstatnin- ger, arbejdsskadesystemet udløser, mener Alan Frank. »Det er et problem for mange af vores med- lemmer, men de små arbejdsskadeerstatnin- ger er historisk betingede og svære at ændre på. De stammer tilbage, fra dengang arbejds- skadesikringsloven blev grundlagt som en lov, der skulle sikre, at børn og voksne, som var kommet til skade på fabrikkerne, ikke endte på fattiggården. Men de skulle heller ikke have det for godt, og det skinner desværre igennem i praksis i dag,« siger Alan Frank. Forretningsudvalgsmedlem Lis Pedersen mener også, at arbejdsgiverne og kommunerne slipper for billigt. Ikke mindst i Heidi Andersens tilfælde. »En reel estatning skal jo dække resten af livet. Hvor er den tabte arbejdsfortjeneste i BUPLs medlemmer kan også blive LIC medlemmer og få gode rabatter Meld dig ind i dag på lic.dk og vær med i LICs jubilæumsfest, der starter mandag den 23. august Dyne Moskusdun 140x200 cm (899,-)* Fås også i 140x220 cm (999,-)* TILBUD 509,- Pude 475 g (299,-)* TILBUD 179,- Sweatshirt Fås i sand, rød eller blå. Str. M-XXL TILBUD 159,- TILBUD 479,- * I parentes er anført den pris som leverandøren anbefaler Har du Forbrugsforeningskortet kan du også bruge det i LICs varehuse og på www.lic-netshop.dk. Tilbuddene gælder fra 23. august til 5. septe mber 2010. det her? Hvor er den tabte livskvalitet? Og de tabte pensionsmuligheder? Der er mange år fra man er 28 til man når folkepensionsalderen,« siger Lis Pedersen. Til november kan Heidi Andersen ikke længere få sygedagpenge og skal på kontanthjælp, med mindre hun fi nder arbejde. Sorø Kommune, der, siden familien er fl yttet til Midtsjælland, har overtaget sagen fra Varde, er ikke indstillet på at hjælpe Heidi Andersen med de skånebehov, hun har brug for. Derfor har BUPL nu sammen med Fastholdelsescentret, (en instans under Arbejdsskadestyrelsen, som behandler sager, hvor det vurderes, at der er en risiko for, at borgeren mister tilknytningen til arbejdsmarkedet), genoptaget Heidi Andersens sag som en sag om varigt erhvervsevnetab. Sådanne sager udløser typisk en langt større erstatning end ménerstatningssagerne. »Hvis det viser sig, at Heidi Andersen ikke kan komme i gang med at arbejde, ikke få et fuldt ud liv – og det kan man ikke, når man har hovedpine og ondt i nakken hver dag – så er 75.000 kroner bare ikke i orden,« siger Lis Pedersen. TILBUD 369,- Chill L Rygsæk Charcoal/Black Fås i flere farver (800,-)* Normal medl. pris 640,- TILBUD 179,- Topstjerne (699,-)* Normal medl. pris 573,- TILBUD 279,- Adax Neopren Det kendte sleeve med praktisk skulderrem 15” rød (449,-)* Fås også i 17” (499,-)* TILBUD 199,- NYTTIGE LINKS Se BUPL’s samlede statistik over de 1554 arbejdsskadesager i perioden 2004-2009 på www.bupl.dk. Læs fl ere artikler om arbejdskader blandt pæda goger på www.boernogunge.dk. Læs mere om anmeldelse og behandling af arbejdsskadesager på www.bupl.dk/arbejdsmiljoe. Læs om Fastholdelsescentret på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk. Læs også ’BUPL mener’ på side 39. TILBUD 199,- LIC 50 år Termokande, 1 l Fås i sort, hvid eller rød (385,-)* Fås også på lic-netshop.dk Lærernes Indkøbscentral 1960-2010 Lærernes Indkøbscentral Køb på nettet og få leveret til døren: www.lic-netshop.dk Varehuse: Turbinevej 9, Herlev Jens Olsens Vej 9, Skejby, Århus N Tlf. 44 85 46 00 Vilde Vulkaner Festival 2011 TILMELDING ÅBEN UNDGÅ UDSOLGT! Tilmeld dig før din naboinstitution. Der er allerede mere end 1000 tilmeldte... Masser af info, billeder, film, tilmelding o.m.a på VILDEVULKANERFESTIVAL.DK Festivalen foregår i Vordingborg d. 29. juni - 1. juli 2011. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 9


TEGNESERIE LINA LUX Det ergonomiske puslebord • Elektrisk højdeindstilleligt • Let at tilpasse individuelt • Kan køres ned i gulvhøjde, så barnet selv kan kravle op • Brudsikkert let glasfibermateriale med integreret vask, som forhindrer smudsansamlinger Ring på 36 39 80 00 • Leveres med vandtæt, ftalat-fri madras og underkurve til opbevaring info@handicare.dk www.handicare.dk Planlæg pensionstilværelsen Det er vigtigt at planlægge sin pensionisttil- værelse i god tid. Derfor inviterer Pædago gernes Pensionskasse igen i 2010 medlemmer, der nær- mer sig pensionsalderen, til seminar om alder og pension. På seminarerne fortæller en pensionsrådgiver om emner, der sætter tankerne og planerne for pensionisttilværelsen i gang. Emnerne er Xxxxxxx Xx X xx xxxx xx xxx x xxxx xx x xx xxxx xxx xx xxx x xxxxxx xx x xx xxxx xx x xxx xxxxxx. xx xxxx xx x x. x SE, HVOR OG HVORNÅR MØDERNE HOLDES blandt andet alderspensionen fra PBU, efterløn og folke pension. De kommende pensionister i Pædagogernes Pensionskasse bliver klædt på, så de er rustet til den økonomiske planlægning. Men én ting er penge og jura. En anden ting er den psykologiske og mentale forberedelse. Mange vil sikkert blive overrasket over, hvor vigtig den mentale forberedelse er. Vi har derfor Dato Sted Adresse Lørdag 21. september 2010 Lørdag 4. september 2010 Søndag 5. september 2010 Lørdag 18. september 2010 Søndag 19. september 2010 Lørdag 13. november 2010 Søndag 14. november 2010 inviteret en specialist, som vil give inspiration og gode råd om især overgangen til pensionisttilværelsen. Seminarerne bliver holdt i hele landet. I efteråret er det primært i Jylland og på Fyn, men der også et enkelt seminar på Sjælland. Læs mere på www.pbu.dk Seminarerne henvender sig primært til medlemmer, der er 55 år og derover, og du er velkommen til at tage din ægtefælle eller samlever med. Det er gratis at deltage og seminarerne starter kl. 9.30 og slutter kl. 16.00. Vil du gerne deltage i pensionskassens seminar om alder og pension, skal du tilmelde dig på www.pbu.dk, eller sende en mail til tilmeld@pbu.dk. Du kan også ringe på telefon 3527 2855. 10 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 11 Gentofte Hotel Radisson SAS Comwell Rebild Bakker Best Western Scandic Bygholm Park Cornwell Kolding Clairon Hotel Plaza Gentoftegade 29, 2820 Gentofte Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C Rebildvej 36, 9520 Skørping Nørregade 26, 7500 Holstebro Schüttesvej 6, 8700 Horsens Skovbrynet 1, 6000 Kolding Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C INVITATION


FLEKSJOBBERE FYRES Elisabeth Pedersen er 50 år og har sklerose. Hun arbejder i Balleskolens SFO i Silkeborg, hvor hun er i fl eksjob. Hun arbejder tre dage om ugen, i alt 17 timer. Så længe det varer, for den 1. juni fi k hun at vide, at hun er indstillet til afskedigelse pr. 1. januar 2011. Elisabeth Pedersens historie er et eksempel på, hvordan værnet om de svageste på arbejdsmarkedet nu smuldrer. Når kommunerne fyrer som led i nedskæringer, er fl eksjobberne ikke fredet. Tværtimod er de i nogle tilfælde ekstra udsatte. Samtidig oprettes der stort set ingen nye stillinger til fl eksjobbere, og det sætter det rummelige arbejdsmarked under pres. I Silkeborg Kommune er Elisabeth Pedersen en af i alt 24 fyrede fl eksjobbere. »Jeg er mere vred, end jeg er ked af det. Jeg 12 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 Elisabeth Pedersen er pædagog og ansat i fl eksjob. Hun mister nu sit arbejde, fordi institutionen efter brutale nedskæringer ikke har ressourcer til at være rummelig. Af Kurt Balle Jensen, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse JEG ER BARE SÅ VRED Elisabeth Pedersen hjemme i den stue, hvor hun kommer til at tilbringe tiden fremover. Hun er en af 24 fyrede fl eksjobbere i Silkeborg Kommune. synes, det er uanstændigt, at man på den måde træder på folk, som har kæmpet sig frem til at kunne takle deres liv i arbejde, fritid og familieliv på trods af deres sygdom,« siger Elisabeth Pedersen. Hun blev uddannet som pædagog i 1984 og har aldrig været arbejdsløs. Fra 1991 begyndte hun at få dobbeltsyn og føleforstyrrelser, men lægerne kunne ikke fi nde ud af, hvad der var galt med hende. I juni 2001 faldt hun på sit arbejde. Benene knækkede sammen, hun kom på sygehuset, og her fi k hun konstateret sklerose. Hun havde arbejdet på Balleskolens SFO siden 1996, og denne stilling blev efter en sygeperiode lavet om til et fl eksjob på først 22 timer, siden 17 timer. »Det fungerer godt. Jeg er stort set aldrig syg, jeg passer mit arbejde, og jeg har været med til at bygge meget op i de 14 år, jeg har været på institutionen. Så jeg synes ikke, det er rimeligt, hvis jeg nu skal afskediges,« siger Elisabeth Pedersen. DET VÆRSTE. I Silkeborg Kommune har in- stitutionernes ledere skullet indstille kolleger til afskedigelse som led i nogle af de mest om- fattende kommunale besparelser, Danmark har set. Pædagoger fyres eller sættes ned i tid, og på Balleskolens SFO betyder det altså blandt andet, at kollegerne skal sige farvel til Elisabeth Pedersen. Fra 1. januar 2011 er der kun 13 ansatte til at tage sig af institutionens knap 300 børn. Det gør institutionen meget sårbar over for sygdom og andet fravær, siger leder Birgit Skalmstang: »Dette har været det værste, jeg har været med til i mine 18 år som leder, for jeg har følt mig presset til at skulle sparke til nogle, der i forvejen ligger ned. Men vi er nødt til at tænke i stærke medarbejdere. Dem, der er fl eksible, og som kan presses. Dem, der ikke skal tages særlige hensyn til. Sådan er det, fordi vi er ble- vet så få. Det er den barske virkelighed,« siger SFO-lederen, som uddyber, hvorfor fyringen lige netop rammer en fl eksjobber. »Det er jo ikke en situation, jeg har ønsket, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at indstille kolleger i fl eksjob til afskedigelse. Men jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville kunne få mig til at bede en fl eksjobber om at blive nogle ekstra timer og lukke, når vi i en periode er ramt af sygdom. Sådanne særlige hensyn er der ikke plads til mere. Vi er ikke en rummelig arbejdsplads, sådan som bemandingen er blevet nu. Det synes jeg selvfølgelig er trist, for jeg mener, at vi som off entlig arbejdsplads burde være åbne og give plads til dem, der har behov for særlige hensyn, siger Birgit Skalmstang.« BUPL KRITISERER. FU-medlem og faglig sekretær i BUPL Lis Pedersen har blandt andet socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik som sine ansvarsområder. Hun kan nikke gen- kendende til, at der i en række kommuner reduceres i personalet i institutionerne, og at det går ud over fl eksjobberne. »Det er beklageligt, at der i det hele ta- get afskediges, for det er dyre besparelser, som rammer børnene. Men når fyringerne så oven i købet går ud over pædagoger, som kommunerne har ansat i fl eksjob, er det eks- tra kritisabelt,« siger hun og tilføjer: »Vi ved jo, at de har meget svært ved at få arbejde igen. Ja, det er næsten umuligt. Der kan være en forklaring i de tilfælde, hvor man vælger at afskedige en fl eksjobber, fordi vedkommende er på deltid, og man ikke vil røre ved en fuldtidsstilling. Men hvis man afskediger fl eksjobbere med den begrundelse, at det er et fl eksjob, holder den ikke. Fleksjob- beren er jo en fuldgyldig arbejdskraft på lige fod med kollegerne i de timer, hvor vedkom- mende er på arbejdspladsen. Det er jo ikke et skånejob.« KOMMUNEN BEKLAGER. I Silkeborg Kom mune beklager formand for arbejdsmarkedsuvalget Erling Prang (S), at der er fl eks jobbere blandt dem, der nu indstilles til afskedigelse. Han håber, at de gennem en målrettet indsats hurtigt kan komme i job igen. Men er det ikke paradoksalt, at kommunen med den ene hånd gennem jobcentret skal skaff e job til fl eksjob- bere og med den anden hånd fyrer dem? »Jo, det kan du have helt ret i, men i dette tilfælde er det jo økonomien, der styrer. Den enkelte institutionsleder ser på, hvordan man bedst kan få en så velfungerende personalegruppe som muligt på trods af nedskæringerne, og her kan også fl eksjobberne komme i farezonen.« Kommunen kunne jo have opstillet kriterier, så fl eksjobberne blev fredet? »Det kunne byrådet have valgt at gøre, men vi har i stedet valgt at lade lederne selv vurdere, hvordan de bedst kan løse det her. Vi kan jo ikke både kræve, at lederne skal indstille sig på særdeles voldsomme ned- skæringer, og så samtidig diktere, hvordan det skal ske.« Men er det ikke den off entlige sektor, der skal gå i spidsen og sikre det rummelige arbejdsmarked, også i nedgangstider? »Jo, og sådan skal det også være fremover. Den økonomiske virkelighed har bare gjort, at vi er presset til at foretage disse meget voldsomme besparelser nu, og jeg tror, alle vi politikere oplever det som det værste, vi har været ude for i vores politiske liv. Det er meget beklageligt, at det går ud over fl eksjobbere, for dem skal der selvfølgelig også i fremtiden være plads til på kommunens arbejdspladser.« Kommuner er asociale I det off entlige handles der efter en hård økonomisk kalkule, mens der på det private arbejdsmarked oftere tages sociale hensyn, siger to af BUPL's fagforeningsformænd. Elisabeth Pedersen fra Silkeborg er ikke den eneste pædagog og fl eksjobber, der er blevet fyret i forbindelse med de store besparelser, kommunerne er i gang med. BUPL i blandt andet Sydjylland og Østjylland har på det seneste haft fl ere sager med afskedigede fl eksjobbere. De to afdelingsfor- mænd lægger ikke fi ngrene imellem i deres kritik af kommunerne. Kim Jørgensen, der er formand for BUPL Sydjylland, beklager udviklingen. »Vi kan konstatere, at der også af- Rytmik, dramatik og bevægelse Mister Magimuk CD (ofte spillet i Lille Nørd på DR-TV). Af Bodil Heister (komponisten til Jul på Slottet). Aktivitetsideer med musik til rytmik, dramatik og bevægelse. Tilbud kr. 80,- + moms Bestil brochure bheister@post.tele.dk www.bodilheister.dk Salg & udlejning af VW Busser/Caravelle Leveres altid med Fejlfri FDM rap. Leveres nysynet Leveres nyserviceret Landsdækkende garanti sikring Gerne fremvisning og levering Udlejning kort & langtidsleje Evt. levering af og afhentning Stor erfaring med salg til stat & kommune Jysk Bilsalg Martin Hansens Vej 36 - 8400 Ebeltoft 86 34 40 80 www.jyskbilsalg.dk - info@jyskbilsalg.dk BUPL’S LEDERFORENING INVITERER TIL KONFERENCE FOR LEDERE AF LEDERE 2010 NY POSITION NYE MULIGHEDER Tilmeld dig på www.bupl.dk/leder 13


LEDIGHED 14 skediges fl eksjobbere, når kommunerne skal skære, og vi må nok sige, at det rum- melige arbejdsmarked ikke er så rummeligt mere. Når institutionerne skal afskedige, ser man måske på, hvem der er de mest fl eksible og mest stabile. Det kan betyde, at fl eksjob- bere vælges fra, men det er en meget uheldig udvikling, for fl eksjobbere udgør jo en lige så god arbejdskraft som kollegerne i de timer, de er på arbejdspladsen. De kan blot ikke klare fuld tid. Samtidig kan vi konstatere, at det er blevet sværere at oprette nye fl eksjob inden for vores område,« siger han. FLYGTER FRA ANSVARET. Formand for BUPL Østjylland Anne Grethe Rosenberg mener, at det er et udtryk for en ny og barsk tendens i det off entlige, når kommuner afskediger fl eksjobbere. »Kommunerne fl ygter fra ansvaret, når de ved afskedigelser ikke lægger kriterier ind, som sikrer, at de svageste på arbejdsmarkedet fastholdes. Det off entlige arbejdsmarked har – på lige fod med det private – et samfunds- mæssigt ansvar, som der bør værnes om. Men det er cool business i dag. Der tages ikke de sociale hensyn, som man kunne forvente af det off entlige, tværtimod handles der efter en benhård økonomisk kalkule. Det er som om, rollerne er blevet byttet om mellem det private og det off entlige, så det i dag er hårdere at være ansat inden for det off entlige, mens der i det private oftere tages sociale hensyn,« siger hun. Anne Grethe Rosenberg mener desuden, at kommunerne lægger et stort pres på in- stitutionernes ledere. »De kaster det ud til lederne, der sidder med nogle budgetter, som de skal have til at hænge sammen. De kommer ud i en van- skelig situation, når de skal pege på kolle- ger, der skal indstilles til afskedigelse. Det er beklageligt, når der så peges på ansatte i fl eksjob. De er i forvejen svage og har så godt som ingen chance for at komme i gang igen. Men jeg mener, at der er tale om ansvarsfor- fl ygtigelse fra kommunernes side, for hvis de ville, kunne de jo blot opstille nogle kriterier, så der ikke blev afskediget ansatte i fl eksjob.« BUPL Østjylland anslår, at antallet af sa- ger, hvor kommuner fyrer fl eksjobbere på grund af nedskæringer eller af andre grunde, er 5-10 om året, men det kan allerede nu kon- stateres, at tallene for 2010 kommer højere op. BEKYMRENDE UDVIKLING. I BUPL Århus siger socialrådgiver Ingelise Andresen, at rummeligheden har det rigtig skidt: »Tidligere pegede institutionerne ikke på fl eksjobbere, når der skulle ske nedskæringer, men det gør de i stigende grad nu. Der er i dag brug for medarbejdere, der kan yde 110 procent.« Takket være en særlig udviklingspolitik i Cerama - Glas & Keramik kurser Åbenthus:Hvidovre d.8 Sep. & Silkeborg d.2 sep. Fra kl.16 - 19 Cerama Glas kurser i Hvidovre eller Silkeborg. Kom på institutions kursus og oplev glassets mange muligheder. Lær hvor simple teknikker og få midler der skal til for at lave glas. Det er muligt at brænde glasset i mikrobølgeovn ved hjælp af en indsats. keramiske ovne eller i special ovn til fusingglas. Kun fantasien sætter grænser for andet en fade, perler, figurer, billeder, smykker og meget mere. Pris kr. 2500,00 for 2 1/2 dag inklusiv materialer og forplejnin Cerama Keramik kurser afholdes på keramik skolen, København Ø Nogle steder er keramikovnen sat i ”skammekrogen”, fordi der ikke mere er en person ansat, som ved nok om hvordan ovnen bruges. Derfor tilbyder Cerama nu et kortvarigt kursus, som giver medarbejderen mulighed for genopfriskning af keramiske tekniker, samt info om brug af ovnen og dens automatik. Pris 1800,00 kr. for 2 dage inklusive materialer og forplejning. Læs mere under kurser på www. Cerama.dk Århus omplaceres de fl eksjobbere, der mister jobbet på deres institution. I Silkeborg Kommune er i alt 24 fl eksjobbere indstillet til afskedigelse som led i besparel- serne. Det omfatter både pædagoger og andre faggrupper, og tallet svarer til omkring fi re- fem procent af dem, som skal skifte job, gå ned i løn eller helt mister deres job. Men også andre steder i landet kan de nikke genkendende til, at kommunerne sætter det rummelige arbejdsmarked under pres med afskedigelser af fl eksjobbere eller med stop for oprettelse af nye stillinger til fl eksjobbere. »Det seneste år har vi set, at det er blevet meget svært at oprette pladser til de pædagoger, der er visiteret til fl eksjob,« siger social- rådgiver Kirsten Eggers, BUPL Midtsjælland. Også i BUPL Sydøst oplever man, at fl eks- jobbere afskediges, blandt andet i forbindelse med fyringsrunder. »Vi har aktuelt tre eksempler, og det er absurd, at kommuner fyrer fl eksjobbere, når de samtidig selv skal fi nde job til dem,« siger personsagsbehandler Jette Kiowsky, BUPL Sydøst. Souschef i Løn og Ansættelse i BUPL Susan- ne Gerner Nielsen siger, at forbundet frem- over vil være særlig opmærksom på fl eks- jobberne i forbindelse med fyringsrunder. »Nu sætter vi spotlight på, for vi er bekym- rede for udviklingen,« siger hun. Cerama A/S. Hammerholmen 44 - 48, 2650 Hvidovre T : 36772222 E : cerama@cerama.dk W : www.cerama.dk 0% TILSAT SUKKER* 100% NATURLIG Rynkeby Blandet Æble og Solbær er en helt ny og unik frugtdrik uden farvestoffer, konserveringsmidler, sødemidler, eller tilsat sukker* *Med naturligt indhold af sukker fra frugterne BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 15 co+høgh


PÆDAGOGIK Når de unge ikke kommer i klubben om sommeren, må klubben fl ytte ud til dem. Tag med Rubinen og en pose friskbagte boller til fodbold hos en fl ok sultne unger i Københavns Sydhavn. Hør om de store pædagogiske fordele, der er ved at opsøge børnene. Af Jesper Viktor Larsen, b&u@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen Klokken har passeret 18 tirsdag aften. I den integrerede institution Rubinen i Københavns Sydhavn er fritidsklubben lukket for i dag, og der er stille. Til gengæld dufter der af hjemmebagte boller – et signal om, at ungdomsklubben er ved at åbne dørene for sine medlemmer. Denne solrige sommerdag forventer pædagogerne ikke, at de unge kommer i klubben. Fremmødet er lavt i sommerhalvåret, men når de unge ikke kommer til klubben, kommer klubben til dem. Det sker fra 1. april til 1. september. Peter Holm, Claudi Tres Juel og Karina KLUBBEN UD PÅ Petersen, der er på arbejde i ungdomsklubben Rubinen, fylder trækvognen med kalaha, backgammon, fodbold, basketbold, kaff e, saftevand, marmelade og de hjemmebagte boller. Eftermiddagspersonalet ønsker dem en god aften, da de smutter ud gennem de åbne døre med den ’mobile ungdomsklub’. BEDRE KONTAKT. I aften er klubben rykket hen til et ’boldbur’, som ligger midt i et min- dre boligkompleks. En lille gruppe drenge er allerede i gang med at spille fodbold. »De plejer at dukke op lidt efter lidt,« fortæller Claudi. »Når vi er sammen med de unge her, kan vi bedre tale sammen. I klubben ringer telefonen, døre skal låses op og i, og baren skal passes. Samtidig har vi nogle unge, som vi har været nødt til at give karantæne fra klubben, fordi de har opført sig uacceptabelt. De kommer her, og på den måde kan vi stadig tale med dem og vise dem, at vi gerne vil dem,« forklarer Claudi. På boligblokkenes altaner nyder områdets beboere deres aftenkaff e, mens fl ere unge samles ved boldburet. På bænken sidder Karina og spiller backgammon med Line, en ung pige fra klubben, mens de taler om sommerferien. Bordet med hjemmebagte boller er udsat for stor interesse, og omsætnings- hastigheden er høj. Ali er en af de sultne unge, som beder om en bolle mere. »Det er fedt, at medarbejderne kommer her. Du ved, vi ka’ spille spil og fodbold og snakke med dem, og så laver vi ikke ballade, forstår du? Det er meget hyggeligt,« siger Ali. Fremmødet vokser stadig. Tre drenge står og taler om deres scootere. Lidt derfra sidder to piger på skødet af hinanden. Cirka 30 unge er nu samlet ved boldburet, hvor en fodboldkamp skydes i gang. Imens fortæller afdelingsleder Christian Roikjer om baggrunden for Rubinens nye måde at drive ungdomsklub på. »Jeg har været gadeplansmedarbejder i mange år, og da jeg for nogle år siden fi k Karina Petersen fra Rubinen har sammen med sine kolleger en vogn fuld af spil, boller og saftevand til de børn og unge, som de møder i et beboelseskvarter i Sydhavnen i København. Børnene spiller, spiser og glæder sig over, at klubben er der, hvor de er. 16 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 17


PÆDAGOGIK tilbudt jobbet her, lå det mig meget på sinde at udvikle ungdomsklubben. Det var uhensigtsmæssigt, at fremmødet i klubben var meget lavt i sommerhalvåret, samtidig med at vi medarbejdere sad og gloede på hin- anden. Fra mit job som gadeplansarbejder vidste jeg jo, at de unge hænger ud i det of- fentlige rum. Og det er både de udsatte og de helt almindelige unge,« pointerer Christian Roikjer. Det er fi re år siden nu, og meget er sket både i forhold til medarbejdere og med lemmer. »Nogle sagde op, fordi de ikke ville gå på gaden. Så kom der nye ind, som gerne ville, og inden for de seneste fi re år er hele perso- nalegruppen skiftet ud ved naturlig afgang. Når man i dag bliver ansat i huset her, skal man være indstillet på også at arbejde om aftenen i ungdomsklubben og på gaden. Vi har nu folk, der søger herud, fordi de ved, at vi arbejder på gaden.« Men udfører Christian Roikjer og hans kolleger i ungdomskluben så ikke det arbejde, som klubbens to opsøgende gademedarbejdere skulle tage sig af? »Nej, nej, det er en misforståelse. Vi er klubpædagoger, der har rykket ungdomsklubben ud på gaden. Det vil sige, at vi har den primære kontakt til unge, som er medlemmer eller potientielle medlemmer. Vores opsøgende medarbejdere har den primære kontakt til de unge, der ikke er relevante at tænke ind i vores klub, fordi de enten ikke vil være sammen med os eller ikke kan rummes i klubben. På den måde arbejder vi sammen om alle bydelens større børn og unge,« fortæller Christian Roikjer. DYNAMIK OG ØGET FAGLIGHED. Afdelingslederen fornemmer, ikke mindst på baggrund af meldinger fra medabejderne, at der er kommet en større tilfredshed i jobbet ved at være i højere omdrejninger uden for klubbens fi re vægge om sommeren. »Det kan godt være, at vi laver et lukket arrangement indenfor i klubben om som- meren, men så er det altid, fordi vores med- lemmer har et brændende ønske om det. Her kan ingen medarbejdere sidde og se tv uden medlemmer – det ligger ikke i den kultur, vi har skabt ved at komme ud af huset. Det er en kultur, som har skabt stor dynamik og øget det faglige niveau samt stolthed i personalegruppen,« siger Christian Roikjer. Og måske vigtigst af alt: Klubben har fået 80 procent fl ere medlemmer. Særligt har den fået fat i drenge i 13-års alderen, der aldrig har gået på fritidshjem, i SFO eller klub. 18 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 Det skaber liv og støj tæt på beboerne, når klubben fl ytter ud i bebyggelsen, men det skaber samtidig tryghed for alle. »Nogle af dem måtte lære acceptable normer for, hvordan man går i klub og behandler hinanden. Ved at arbejde med dem herude, hvor der er højere til loftet, har vi nu også lært dem at begå sig inde i klubben,« vurderer den rutinerede klubmedarbejder. Ungdomskulturen er i dag præget af, at de unge i høj grad vil være og er uafh ængige af tid og sted. Samtidig er de mange sociale medier og kulturelle muligheder eksploderet. »De unge dukker bare ikke op i klubberne af sig selv, og dermed er der også behov for, at klubledere omtænker deres måde at drive ungdomsklub på. Hvis man oplever et lille fremmøde i ens ungdomsklub, kan jeg tale varmt for, at klubben fl ytter ud. Dybest set handler det om, at vi har kontakt til de unge, der har behov for os,« pointerer afdelings- lederen, som også sidder med i en klubfo- rum-gruppe under Københavns Kommune. Gruppen udvikler løbende nye strategier for klubarbejdet. SAMARBEJDET MED BEBOERNE. Fod- boldkampen er færdig. Vist nok, fordi Peter og Claudi er kørt trætte! Peter vil fortælle, hvordan samarbejdet med beboerne og de forretningsdrivende har udviklet sig. Vi går lidt afsides, så vi ikke står sammen med de unge, for Peter er nødt til at få sig en ’efter fodbold-smøg’. »Når vi driver klub tæt på andre beboere, skaber det selvfølgelig lidt mere støj. Men de unge ville hænge ud her alligevel. Det er også deres sted. Og så ville de måske skabe utryghed og lave ballade. Ved at vi viser os her som voksne fra den lokale klub, er vi med til at skabe tryghed for beboerne. Samtidig sker der også det, at de i højere grad accepterer de unge og omvendt. Men som medarbejder har det krævet og kræver stadig en masse møder, samtaler og aftaler med beboere og forretningsdrivende, for alle skal kunne være her,« siger Peter og skodder sin smøg. Det er ved at være fyraften. Karina, Peter og Claudi læsser trækvognen med de medbragte sager – minus boller, for de er væk for længe siden – og går tilbage til klubmatriklen. »Tak for i aften. Vi ses, unger.« Og med ét er medlemmerne forsvundet gennem hegn, hæk og låge. På scooter, til fods og på cykel. På altanerne følger beboerne de sidste solstråler på vej ned bag hustagene. I morgen er trækvognen igen ved boldburet. Eller et andet sted i Københavns sydhavn. STUDIE FORSIKRING 2010 Få bedre råd Med en Studieforsikring hos LB er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: • Indboforsikring - 50% rabat • Rejseforsikring Verden - 50% rabat • Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: • Har du en Studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring • Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 338 og 443 kr. pr. kvartal (indeks 2010) alt efter, hvor i landet du bor. www.lb.dk - Tlf.: 3311 7755 19


20 Konfliktløsning – her har du redskaberne Kursus 9. november 2010 i Århus Hvordan giver vi børnene et godt fundament med sociale og følelsesmæssige kompetancer? Det er måske på tide at skifte gear? Kursus 12. januar 2011 i Århus Få mere fokus på og glæde af de konfliktløsningsredskaber du allerede bruger. Få idéer og inspiration til videreudvikling og konkrete redskaber. Kursus i Trin for Trin 30. september 2010 og 21. marts 2011 i Nyborg Få forudsætninger for at forstå de grundlæggende idéer bag programmet om social og emotionel læring. Kurset giver færdigheder og indsigt i de metoder, der fremmer læring. Læs mere om kursusindhold, priser og kursussted på www.spf-herning.dk Her kan du også tilmelde dig det kursus, der passer til dig. Special-pædagogisk forlag Birk Centerpark 32 · 7400 Herning Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk www.spf-herning.dk BUPL’S LEDERFORENING INVITERER TIL KONFERENCE FOR LEDERE AF LEDERE 2010 NY POSITION NYE MULIGHEDER Tilmeld dig på www.bupl.dk/leder NYT FRA NETTET Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. Sådan sparer I på børnene Luk små børnehaver, lav fælles ledelse af daginstitutioner og hold fl ere lukkedage. Sådan lyder spareforslagene fra Krevi. Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk Skolefritidsordninger vil lukke, og børnene skal lege på væresteder. De små daginstitutioner vil forsvinde, og børnene vil starte tidligere i SFO’en. Og der vil komme mange fl ere lukkedage. Sådan kan virkeligheden se ud, hvis byrådspolitikere køber forslagene i den store sparemanual, som Det Kommunale og Regionale Evaluerings- institut, Krevi, har sendt til kommunerne med ordene: Værsgo at lade jer inspirere! Sparemanualen er skabt, ved at Krevi har studeret 3500 af kommunernes egne spareforslag og kogt dem ned til 170 overskuelige idéer. »Når kommunerne skal eff ektivisere, behøver de ikke at opfi nde den dybe tallerken, men kan lære af hinanden. Vi har lagt forslagene frem uden at skele til, om de er kontroversielle. Det bliver op til kommunalbestyrelserne at fi nde ud af, hvad der er politisk gangbart,« siger direktøren for Krevi, Torben Buse. Kataloget vil blive brugt i kommunerne, forudser Lars Krarup, borgmester i Herning og næstformand for Børneudvalget i Kommunernes Landsforening. »Byrådene vil mærke efter i de lokalpolitiske maver, hvilke idéer i spare kataloget der er gode. Når børnetallet falder, og pengene er færre, må man overveje, hvordan man mest skånsomt og intelligent træff er beslutningerne,« siger han. Mange af spareforslagene er dog set før, og der er ikke mange fl ere penge at hente, mener Henning Pedersen, formand for BUPL »Spørgsmålet er: Hvad vil man med børneområdet? Hvis man skærer personale væk, kan man naturligvis spare penge, men så får børnene heller ikke nok ud af tilbuddene,« understreger han. Henning Pedersen understreger, at han ikke er modstander af at eff ektivisere, så længe det ikke sker med bind for øjnene. Det er vigtigt at inddrage medarbejdere, ledere og erfaringer for at fi nde de bedste løsninger. KOMMUNERNES SPAREBIBEL Her er nogle af de forslag til besparelser, som Krevi har fundet ved at gennemgå 3500 af kommunernes egne spareforslag og koge dem ned til et sparekatalog med 170 forslag. • Børn skal starte tidligere i SFO. • Erstat SFO’en med væresteder. Læs alle spareforslagene på www.krevi.dk • Rullende start på SFO’en. • Ny ledelsesstruktur. • Nedlæg sproggrupperne for de tosprogede børn. • Skær den daglige åbningstid ned. • Lav forskellige åbningstider. • Hold mere lukket i sommerferien. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 21


HOP OP AF STOLENE ENE OG SPRING IND I MUSIKKEN! LØRDAG D. 9.OKT. KL.10.00-16.00 AFHOLDER ”MUSIK FØR NI” KURSUS MED DUOEN ”LIGE I ØRET” /MANNER PESCHCKE-KØEDT OG KIRSTEN JUUL SEIDENFADEN På kurset vil vi præsentere nye sange, danse og lege, der får børnene(5-10 år) op af stolene, giver dem sved på panden og sætter fuld fart på fantasien. Udgangspunktet er sang, dans og spil(SDS), og vi skal lave musik med kroppen, stemmen og sjove instrumenter. Der vil være træning af egne færdig heder indenfor SDS og akkompagnement. Sted: Musikhøjskolen, Smallegade 12 2000 Frederiksberg Kaffe og lidt brød kl.9.30 Pris: Medlemmer kr.500, studerende kr.400, ikke medlemmer kr.600 Prisen er incl. kaffe og frokost Tilmelding sendes til: formand@musikforni.dk senest.20.sept. Betaling af kursusbeløb: Danske Bank reg.nr. 3552 kontonr. 3652 554 148. Ved faktura til offentlig arbejdsplads bedes oplyst EAN nr. (13 cifre) HUSK at mærke indbetaling med DIT navn og kursusdato! Se mere på www.musikforni.dk Den festligste & hyggeligste familieforestilling! Formiddagsforestillinger for børnehaver, skoler og andre institutioner d. 17. nov., 18. nov., 24. nov., 25. nov., 1. dec. & 2. dec. 2010 kl. 10.00 INSTRUKTØR: JESPER KLEIN · KAPELMESTER: STIG CHRISTENSEN Billetten.dk 39 63 64 00 / 70 20 20 96 · www.bellevueteatret.dk OPSLAGSTAVLEN - DIN SIDE På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller en ung – eller måske fra en kollega – så send det til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø eller på mail til: b&u@bupl.dk. Dyr passer på i solen Vidste du, at fl odheste altid har solcreme på sig, og at elefanter kan få den slemmeste solskoldning? Det – og meget mere – kan du se på Stuens Kalender, der er fra Kræftens Bekæmpelse, og som i år handler om solbeskyttelse. Kalenderen er i plakatstørrelse (70x100 cm) og følger skoleåret. KALENDEREN KAN SES OG KØBES PÅ WWW.CANCER.DK/NETBUTIK OG KOSTER 62,50 KRONER. SAMMEN MED KALENDEREN FØLGER ET ARK KLISTERMÆRKER TIL MARKERING AF ÅRETS BEGIVENHEDER. SE DE BEDSTE LEDERE PÅ NETTET Årets bedste kommunale ledere bliver kåret den 10. november med en pris på 50.000 kroner. På lederprisen.dk kan du se og læse om kandidaterne og give den enkelte leder et lille hjerte eller et ord med på vejen, hvis det er en, du kender og gerne vil støtte. Under kategorien ’instututionsledere’ er der fl ere hundrede kandidater, heraf 54 på BUPL's område. Den Kommunale Lederpris skal skabe synlighed om god kommunal ledelse og præsentere rollemodeller. En række faglige organisationer samt Center for Off entlig Kompetenceudvikling står bag prisen. INVITATION: Nørrestenbro fylder 25 år Vores dejlige institution fylder 25 år. Det skal fejres med et brag af en fest for alle vores nuværende og tidligere kolleger i Knudrisgade fredag den 27. august 2010 kl. 19. TILMELDING HURTIGST MULIGT OG SENEST EN UGE FØR PÅ TLF. 8713 8048 ELLER PÅ MAIL TIL HEDAH@AARHUS.DK. HILSEN PERSONALET I DEN INTEGREREDE INSTITUTION NØRRESTENBRO, KNUDRISGADE 7, 8000 ÅRHUS C. Forsikring giver en skærv ijulen I over 100 år har Lærerstandens Brandforsikring G/S hjulpet udvalgte medlemmer i pengemangel gennem den dyre julemåned. Hvis sygdom eller andre ’ganske særlige omstændigheder’ har betydet lavvande i sparegrisen, kan medlemmer ansøge om at få tildelt understøttelse, et engangsbeløb på mellem 2.-10.000 kroner, der bliver uddelt i december. Bestyrelsen skønner, hvem der skal have glæde af den økonomiske hjælp. Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder, og der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse. For at komme i betragtning til understøttelse skal du rekvirere et ansøgningsskema hos: LB, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3311 7755. Ansøgningsfristen er 1. oktober. Udsatte børn har brug for din hjælp Børns Vilkår holder informationsmøde om at være frivillig på BørneTelefonen tirsdag den 31. august kl. 18-19.30. Det foregår i Børns Vilkårs lokaler på Trekronergade 126F i Valby/København (ved Ny Ellebjerg St.). Du bliver introduceret til rådgivning af både børn, unge og forældre på BørneTelefonen, BørneChatten og ForældreTelefonen. Børns Vilkår fortæller også om det oplærings- og kvalifi ceringsforløb, alle nye rådgivere kommer igennem, og som er et tilbud til frivillige om en ny børnerådgiveruddannelse. Sidste år rådgav Børns Vilkår fl ere end 150 børnefagligt uddannede frivillige 14.000 børn og forældre i Danmark. TILMELDING TIL INFORMATIONSMØDET SENEST 27. AUGUST PÅ BV@BORNSVILKAR.DK. SE MERE OM, HVORDAN DU BLIVER FRIVILLIG I BØRNS VILKÅR PÅ WWW.BORNSVILKAR.DK. TAMU-KRYBBEN TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras med 2 stræklagner og blåt overdækken. Længde: 123 cm Bredde: 51 cm Højde: 89 cm Flue-/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres. Krybben leveres som standard i blå, rød og grøn. TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK LONDON TOAST THEATRE OG LOUISE SCHOUW PRÆSENTERER LILLE CLAUSog STORE CLAUS Mini-musical over H.C. Andersen af Vivienne McKee og Jacob Groth 6. - 17. SEPTEMBER I GLASSALEN KUN 35 KR. FOR UNGE INKL. ENTRÉ TIL TIVOLI BILLETBESTILLING: BILLETTEN.DK ELLER TLF. 33 15 10 12 22 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 23


24 TEMA Danskere elsker at fl age, men hader at blive kaldt nationalister. De danske fl agvaner vakte forundring hos den nordirske professor Richard Jenkins. Å SPORET AF ANSKHEDEN RICHARD JENKINS Richard Jenkins er professor i sociologi og oprindeligt fra Nordirland. Han bor i dag i England, hvor han er ansat ved Department of Sociological Studies på The University of Sheffi eld. De sidste tre år har han også været gæsteforelæser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet. Hans nye bog ’Being Danish: Paradoxes of Identity in Everyday Life’ udkommer på Tusculanums Forlag til efteråret. I mere end 15 år har den nordirske professor Richard Jenkins studeret Danmark og danskere. I børnehave og på værtshus. Der er brug for en nytænkning af danskheden i det multietniske Danmark, mener han. Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Sif Meincke Det var et forunderligt syn, der mødte Richard Jenkins, første gang han satte sine fødder på dansk jord. I 1990 fl øj den nordirske sociologiprofessor til Tirstrup Lufthavn for at deltage i en konfe- rence om antropologi på Aarhus Universitet. Da han trådte ud i ankomsthallen, stod små grupper af mennesker og viftede med dannebrogsfl ag. Richard Jenkins blev dybt forundret. Han forstod ikke, hvad der foregik. »Jamen, jeg troede, at der var et medlem af kongefamilien med på fl yet, indtil jeg fi k fortalt, at danskere har for vane at stå i lufthavnen og vifte med deres fl ag, når nogen vender hjem fra den store verden.« Den oplevelse vakte professorens nysgerrighed. »Da opdagede jeg, at her er noget interessant. For det gør vi ikke i England og bestemt heller ikke i Nordirland. Der er fl aget et sym- bol på krig og konfl ikt.« Richard Jenkins fortæller den lille historie fra en talerstol på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet (DPU) en forårsdag i maj. For den lagde kimen til et årelangt studie af Danmark og danskere, hvilket er blevet til en bog med titlen ’Being Danish: Paradoxes of Identity in Everyday Life’, der udkommer til efteråret. I over 15 år har Richard Jenkins studeret Danmark og danskere. Han har blandt andet boet 11 måneder i Skive for at udføre et feltarbejde. Ved at sammenligne sine observationer med andres forskning, tegner han et billede af danskheden – et begreb, der i øvrigt sjældendt blev brugt, dengang Richard Jenkins startede sine studier i Danmark. Nu peger den nordirske forsker på, at der er behov for at redefi nere danskheden, og hvad det vil sige at være dansk. Børn&Unge møder Richard Jenkins på et lille kontor på DPU, som han har til låns, mens han er i Danmark. Vi vil høre om hans forskningsresultater og hvilken rolle daginstitutioner spiller for danskheden. BØRNEHAVEN I FRONTLINJEN. Danskhe- den er blandt andet en særlig omgangsform, mener Richard Jenkins. Den er kendetegnet ved et ’hverdagssocialt demokrati’ og kon- fl iktskyhed. Danskere opfører sig høfl igt over for hinanden, og der udbryder sjældent store konfl ikter mellem dem. Opretholdelsen af den sociale ro er helt central for danskheden, mener Richard Jenkins. Her spiller daginstitutionerne en meget vigtig rolle. I løbet af sine studier har Richard Jenkins observeret dagligdagen i fl ere børnehaver, og han mener, at der hersker en særlig dansk variant af pædagogikken. »Det sociale barn er kernen i pædagogikkens ideologi. Børnene skal opdrages, så de bliver sociale. Det har vi ikke på samme måde i England, hvor opdragelsen er meget mere individualistisk. Danske pædagoger er selvfølgelig også interesserede i det individuelle barn, men rammen er, at man skal have sociale børn. De skal være gode til samarbejde, til at samtale og til at gøre ting på en ordentlig måde. Det sociale barn skal lære at sige tak. Det skal lære at komme i kontakt med andre uden konfl ikt. En pædagog brugte det udtryk over for mig, at det skal læres ind i kroppen,« siger Richard Jenkins. Derfor spiller daginstituitionerne en hovedrolle, når det handler om at videreføre den danske kultur og værdier. »Børnehaven er et vigtigt grundlag for den dagligdags danskhed, hvor børnene lærer, hvordan man skal være dansk på den rigtige måde. Børnehaven giver også et grundlag for at lære sproget. Så børnehaven befi nder sig i frontlinjen, når det handler om at skabe danskhed i et menneskes liv. I et lille barns liv,« siger Richard Jenkins. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 25


26 TEMA DANSKHED Børnehaven spiller så stor en rolle, fordi næsten alle børn i Danmark går i børnehave. »Pædagogerne er meget bevidste om, at de spiller en stor rolle for opdragelsen, men jeg tror ikke, de tænker over, hvad det har med danskhed at gøre. For det er taget for givet. Det er meget implicit,« siger Richard Jenkins. Når man som Richard Jenkins ser på danskernes vaner og levevis med den udefrakommendes øjne, er der nogle særligt danske ting, som springer i øjnene. »Flagvanerne er meget specielle og meget danske. Der er ingen andre lande, der har sådanne fl agvaner,« siger han og nævner brug af fl ag ved fødselsdage og alle andre festligheder som noget unikt for Danmark. Men det er danskerene ikke bevidste om. Det er en del af kulturen, som vi følger ubevidst uden at forbinde det med noget nationalt. »Det gør vi bare, siger de, når man spørger. Når et barn har fødselsdag i børnehaven, skal der selvfølgelig et fl ag på bordet. Sådan er det, og det er bare normalt. På den måde er børnehaven med til at skabe en normal og ordentlig måde at være dansk på,« siger han. Men fl agvanerne er ikke det eneste specielle ved danskheden. Richard Jenkins nævner fl ere andre elementer, som kendetegner det særligt danske. »Kongehuset, sproget og en masse daglige vaner som for eksempel at sige tak. Danskerne siger tak for alt, fra de starter i vuggestuen, til de dør. Det står sågar på gravstenen. Tak for alt, skriver de. Det beskriver, hvordan man skal opføre sig. Den danske måde at være sammen på handler om konsensus og om samarbejde,« siger Richard Jenkins. FAKTA OM DANNEBROG Legenden om Dannebrog er så central i den danske historie, at udlændinge skal kende den for at opnå dansk indfødsret. I årets udgave af indfødsretsprøven lød et ud af 40 spørgsmål således: ’Hvornår faldt Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen under et militært slag i Estland?’ Historien siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i 1219. Historikere tvivler dog på, at sagnet stemmer overens med virkeligheden. Udover at det virker usandsynligt, at et fl ag kommer dumpende ned fra himlen, så tyder de ældste kilder nemlig på, at begiven- DET GÅR GODT NOK. Daginstitutionernes rolle i forbindelse med integration mellem etniske danskere og etniske minoriteter bli- ver ofte fremhævet af politikere i tv og aviser. »Når vi taler om integration, taler vi nor- malt om indvandrere og fl ygtninge. Men det er egentlig ikke rigtigt,« siger Richard Jenkins. For på den måde glemmer man daginstitutionernes rolle som integrationssystem for alle, også for de etnisk danske børn, mener han. »Hele børnepasnings- og undervisningssystemet er et stort integrationssystem for danskere. Når et barn kommer ud af sin mor, ved det ingenting. Det skal integreres i samfundet og blive et socialt barn og et socialt menneske. Det er vigtigt at huske. Ikke kun indvandrerbørn og børn med anden etnisk baggrund skal integreres. Det skal alle børn,« siger Richard Jenkins. På trods af et stort politisk fokus på området og en heftig debat om alt fra svinekød og tørklæder i daginstitutioner til vuggestuetvang og sprogstimulering, mener Richard Jenkins, at det går godt med at leve sammen på trods af forskellighederne. Godt nok. Problemet er de politikere, der bliver ved med at påpege problemer med integration. »Ser man ind i en børnehave, er problemet slet ikke så stort. Det integrationsarbejde, pædagogerne udfører med alle børn, det kører bare« siger Richard Jenkins. »Der er selvfølgelig nogle problemer i forhold til tosprogethed for eksempel. Men det store problem er den off entlige diskurs og nogle gange racisme. Men racisme er heller ikke det store problem i Danmark, selvom det heden fandt sted i 1208 ved et mindre vigtigt slag i Estland. Kilde: Mytedræberværkstedet, Aarhus Universitet. Dannebrog er både et nationalt og et kristent symbol. Som mange andre europæiske fl ag indeholder det danske også korset som et kristent symbol. Dannebrog med sit hvide kors på rød bund var et korsfarerbanner og har sin oprindelse i korstog i Østersøområdet. Kilde: Mytedræberværkstedet, Aarhus Universitet. Det kan blive slut med at fl age i det off entlige rum, også i daginstitutioner og skoler, efter at selvfølgelig fi ndes,« siger han og påpeger, at kampe mellem etniske grupper er et stort set ikke-eksisterende fænomen i Danmark i modsætning til mange andre lande. »Godt nok er nøgleordene. Vi skal have en god nok-integration i dagliglivet, og det er danskere gode til.« En af Richard Jenkins vigtigste pointer er, at danskheden hverken faldt ned fra himlen sammen med fl aget eller er en gave fra Gud eller Grundtvig. Den bliver skabt og genskabt dagligt i hverdagen gennem en masse ruti- ner, som danskerne ikke tænker over, mener han. »Danskhed er en slags etnisk identitet. Det er en blanding af mange forskellige ting, det er ikke enkelt og fi rkantet,« siger Richard Jenkins. Han forklarer, at det, vi kalder danskhed i dag, har sine historiske rødder i folkeoplysningsprojektet fra midten af 1800-tallet. Der blev skabt en national fortælling om, at alle danskere var ens og lige. »Men danskere har aldrig været hverken ens eller lige med hinanden. Forskellighed og mangfoldighed er normalt i ethvert land, og sådan var det også i Danmark. Men fortællingen om Danmark og danskerne som ét folk skabte en mulighed for Danmarks modernisering uden de store konfl ikter,« siger Richard Jenkins. EN MANGFOLDIG DANSKHED. Det selvbillede passer ikke særligt godt til virkeligheden i det moderne Danmark, mener han. Globaliseringen og indvandring har gjort Danmark til et multietnisk samfund, og historien om, at vi alle er ens, fungerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2009 afgjorde, at Italien skal fj erne kors fra klasseværelserne i landets skoler. 37 europæiske juraprofessorer frygter, at alle religiøse symboler er truet og har protesteret over dommen. Den kongelige hofl everandør af Dannebrog, L&S Flag, har rykket fl agproduktionen til Vietnam. Konkurrencen blev for hård, da markedet for 10 år siden blev oversvømmet af billige dannebrogsfl ag fra Kina. Flag til kongehuset bliver dog stadig produceret på systuen i Hjørring. Danskere bryder sig ikke om at blive kaldt nationalister. Alligevel er det danske fl ag overalt – lige fra supermarkedernes tilbudsaviser og fødselsdagslagkagen til bussernes tage og i villahaver. Danskere har generelt et lighedsideal og en modstand mod hierarkier. Alligevel er Danmark et monarki, og danskere elsker det royale, som er den åbenlyse modsætning til idéen om, at alle er lige. Danmark er et sekulært samfund, og kirkerne står næsten tomme om søndagen. Alligevel underviser skolen i kristendom, og børnehaverne tager på tur til kirken for at se krybbespil til jul. Der er en ophedet politisk debat om danskhed og indvandring på Christiansborg og i danske medier. Men hverdagslivet i Danmark forløber uden de store problemer mellem danskere og indvandrere, hvor man oplever mange positive relationer. Spar på kræfterne, ikke på omsorgen Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter risikoen for rygskader. Alle vores højderegulerbare pusleborde er el-drevne og indstilles trinløst til den rigtige arbejdshøjde. Små pilfingre er sikret mod ulykker gennem integrerede sikkerhedsanordninger. Ring eller skriv til os for nærmere information og individuel vejledning. www.pressalitcare.dk Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com Barn til barn Massage kursus for alle, som arbejder med børn i dagplejen, børnehaven og SFO’en: Silkeborg: 25.-26. oktober 2010 + 4. jan. 2011 Gentofte: 6.-8. november 2010 i Gentofte i skolen: Silkeborg: 7. december 2010 eller 5. april 2011 Specialpædagogisk Børnemassage Lær at massere børn med specielle behov Gentofte: 4.-6. september 2010 Silkeborg: 1.1 + 29.3 + 26.4 2011 tlf. 8681 1081 www.nordlys.dk BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 27 1 2 3 4 ikke rigtigt længere. Nu er det store spørgsmål, om danskheden vil overleve samfundets voksende forskelligheder. Det vil den, mener Richard Jenkins. Danskerne bliver i hverdagslivet ved med at genskabe det, som er særligt dansk, men samtidig vil danskheden ændre sig hele tiden, ligesom det danske samfund ændrer sig. »Danskheden skal forandre sig i daglig livet. Pointen er, at hvis man ser på danskernes dagligliv, er det ikke, som det var. Så processen er allerede i gang,« siger han. Vi er gået over i DPU’s kantine for at spise frokost. Menuen står på kylling med kokossauce og lime, grøntsagssauté med peanuts og spicy hvedekernesalat med brød. »Se nu for eksempel maden her. Er den særligt dansk?« spørger Richard Jenkins. Han får dermed understreget sin pointe om, at danskheden ikke er og heller ikke skal være upåvirket af globaliseringen. »Da jeg lavede min forskning, snakkede jeg med mange skoleelever. Jeg spurgte en dreng, hvad der var dansk mad. Det var selvfølgelig svindekød - og så pizza og lasagne, «siger han. De 4 paradokser Danskernes hverdagsliv er fyldt med paradokser, mener den nordirske professor Richard Jenkins, der har udforsket Danmark og danskere gennem mere end 15 år.


28 TEMA DANSKHED Forsker: Pædagogikken bygger på skjult nationalisme Når et lille land som Danmark har kunnet overleve gennem historien, skyldes det blandt andet, at danskerne har fremstillet sig som et samlet folk over for omverdenen. Evnen til at søge kompromiser og vægte den sociale ro læres allerede i børnehaven. Dermed spiller pædagogikken en hovedrolle i opretholdelsen af nationalstaten, mener forsker Vibe Larsen. Pædagogikken er fyldt med vaner og forestillinger, der opdrager børn i nationens tjeneste. Forsker Vibe Larsen fra RUC har sporet hverdagens nationalisme i børnehaven. Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Sif Meincke Børnene på rød stue og gul stue i børnehaven har hver deres lille fællesskab og territorie med hver deres vaner, rutiner og ritualer. Nogle hører til på den ene stue og andre på den anden, og det er noget af det naturligste i verden for både børn og pædagoger. Inddelingen i stuer i danske institutioner er en fast del af pædagogikken, og de fl este tænker ikke nærmere over, at den måde at organisere børnenes hverdag på skulle have noget at gøre med selveste nationens overlevelse. Men den tradition er bare en ud af en lang række praksisser i den danske børnehavepædagogik, hvilke er med til at give børnene erfaringer med at skabe en gruppe, der adskiller sig fra andre grupper. Akkurat som det nationale fællesskab. Det mener Vibe Larsen fra Institutut for Pædagogik på Roskilde Universitet (RUC). Hun har netop sendt sin ph.d.-afh andling ’Nationale praktikker i børnehaven’ til pub- licering. I tre år har hun forsket i, hvordan rutiner i to danske børnehaver kan forstås i sammenhæng med opretholdelsen af den statsform, der har eksisteret i Danmark i fl ere hundrede år. »Selvom stuen ikke er et nationalt fællesskab, lægger den op til den tankegang, der er i et nationalt fællesskab. Børnene får de erfaringer, at man kan være i et afgrænset fællesskab, hvor man hører sammen. Og at der nogle, som ikke hører til,« siger Vibe Larsen. Hun har rettet forskerblikket væk fra de typiske nationale symboler som dannebrogsfl ag i fødselsdagsbollen eller turen til Amalien- borg på dronningens fødselsdag. I stedet har hun fokuseret på rutiner og vaner i den pædagogiske hverdag. Hun mener, de har større betydning for den nationale kultur. DEN FALSKE ENIGHED. Det er især normer for, hvordan børnene skal opføre sig, som ifølge Vibe Larsen er tæt relaterede til Danmarks overlevelse som nationalstat. »Hvis man ser på det historisk, har staten gjort sig nogle erfaringer, hvor den har overlevet ved at prøve at nå til enighed og fremstille sig selv, som om man var mere ens, end man egentlig var. Danmark har fået rigtigt gode erfaringer med den tankegang, og de erfaringer giver man videre i hele opdragelsessystemet,« siger hun. Hun giver et eksempel fra danmarkshistorien for at illustrere sin pointe. »Lige inden 2. verdenskrig gjorde det politiske system sig erfaringer, der handler om, at når politikerne var uenige, kunne de nå kompromiser ved at tale sig til rette og indgå aftaler, der passede begge parter. Den måde at styre politikken på viste sig at være god under krigen, da vi blev besat. Når der ikke var en masse stridigheder, kunne man forholdsvist enigt handle i forhold til besættelsesmagten,« siger Vibe Larsen. De nationale erfaringer og den danske konsensuskultur viser sig også som dominerende forestillinger i pædagogikken. Her er fokus på at oprage børnene til at være sociale og indgå i fællesskaber, som er harmoniske og mere eller mindre homogene, mener hun. »Der er ekstrem opmærksomhed på, at børnene skal kunne verbalisere deres konfl ikter. At de kan tale sig til rette om tingene i stedet for at begynde at slå eller gøre noget andet ved de andre børn,« siger Vibe Larsen. Fokus på at opretholde en social ro i børnegruppen og løse konfl ikter gennem dialog hænger nøje sammen med, hvordan Dan- mark historisk har overlevet, mener Vibe Larsen. Nationalstatens beståen har været afh ængig af, at det danske folk blev opfattet som en harmonisk enhed, hvor folk var mere eller mindre ens og kunne nå til enighed på trods af forskelligheder. FORESTILLET FÆLLESSKAB. Sammenhæn- gen mellem nationalstat og småbørnspæda- gogik er ikke noget, hverken pædagoger eller forskere har været særligt opmærksomme på. Vibe Larsen er den første, der har undersøgt børnehavens rolle i det danske nationale projekt. Hun mødte skeptiske miner, da hun startede sin forskning. »I starten sagde mange, at det kunne jeg slet ikke lave. For man har altid talt om skolen og fag som nationalt bærende. Det blev jeg lidt tricket af. For daginstitutionerne har efterhånden været her rigtigt længe,« siger hun. Inden for nationsforskningen har fokus især været på skolens rolle. En af den moderne nationsforsknings hovednavne er samfundsfi lo- soff en Ernest Gellner. Hans bog ’Nations and Nationalism’ udkom i 1983. Hans teori går ud på, at nationalstaterne opstod med industra- liseringen, fordi de moderne samfund havde behov dem. Skolen lærte befolkningen de færdigheder, det nye samfund efterspurgte, nemlig at skrive og regne. Samtidig kunne skolen udbrede fortællingen om nationen og dens historie og kultur, hvilket skulle binde nationens folk sammen i et fællesskab. I 1983 udkom også Benedict Andersons bog ’Imagined Communities’. Han argumenter for, at nationer er forestillede fællesskaber, der mere eksisterer som en forestilling i vores hoveder end som reelle fællesskaber. Selvom Danmark er blevet et multietnisk samfund, lever forestillingen om det nationale fællesskab i bedste velgående, og børnehaven er med til at opretholde den gennem en opdragelse til den nationale kultur, mener Vibe Larsen. »Vi har en forestilling om, at der lever et folk på det her territorie, og at de har en masse til fælles. Vel vidende, at vi simpelthen ikke aner, hvem der bor i Ålborg, og om vi har noget til fælles med dem.« PÆDAGOGIK SKAL REDDE NATIONEN. Vibe Larsen har set på de socialpolitiske og pæda- gogiske diskussioner, der var i 1930’erne. I den periode var man bange for en opløsning, fordi mange fl yttede fra landet til byerne. Samtidig faldt befolkningstallet, og det førte til en frygt for, at befolkningen og nationen skulle uddø. Det svenske ægtepar Alva og Gunnar Myrdal leverede nye idéer til, hvordan staten skulle sikre nationens overlevelse, og de prægede også debatten i Danmark. Idéen var, at pædagogikken skulle afværge den samfundsopløsning, man frygtede. En tankegang, der hænger ved i dag, mener Vibe Larsen. »Man tænkte, at børnehaven og pædagogikken kunne løse det samfundsmæssige problem, som man troede var ved at opstå: At samfundet faldt fra hinanden, fordi det fællesskab og sammenhold, man havde på landet, blev opløst i byen. Det er vi ikke optagede af i dag, men vi tror alligevel på, at institutionerne kan skabe en sammenhængskraft. Nu er det bare andre ting, der truer,« siger Vibe Larsen. Idéen om, at pædagogikken kan skabe fællesskaber og samhørighed, bliver et problem, fordi det fælles mere er en forestilling end virkelighed, mener hun. »Det er et stort problem, at man er så fokuseret på denne her sammenhængskraft og det, der er fælles, og at vi skal sørge for, at børnene kan forstå hinanden, og at de alle sammen opfører sig efter de samme normer. For man kan ikke håndtere, at samfundet er mere modsætningsfyldt og fl ertydigt på alle HVORNÅR ER MAN DANSKER? Offi cielt er man dansker, når man har dansk indfødsret. Et barn får dansk indfødsret, hvis enten faderen eller moderen har dansk indfødsret. Det spiller ingen rolle, om barnet er født i Danmark eller i udlandet. Børn født af udlændinge på besøg i Danmark får ikke statsborgerskab. Filosofi sk skelner man klassisk mellem to traditioner for forståelsen af nationalitet. Den tyske model ’law of blood’ og den franske model ’law of soil’. Den tyske model forbinder nationen med ’blodets bånd’, ’kulturen’ og ’folket’. Den tradition betød, at det indtil 1999 var stort set umuligt at få tysk statsborgerskab, hvis ikke man have tysk blod i årerne. Den franske tradition fokuserer på principperne om frihed, lighed og broderskab. Den giver mulighed for at opnå offi ciel status som borger og blive en del af fællesskabet, hvis man tilslutter sig franske værdier. Den danske grundlov siger, at udlændinge kan få dansk indfødsret ved lov. Hvert år vedtager Folketinget en ’Lov om indfødsrets meddelelse’, hvor dansk indfødsret bliver tildelt til de ansøgere, der opfylder en række betingelser. De skal for eksempel tale dansk, kende til danske samfundsforhold, historie og levevis og opgive deres tidligere statsborgerskab. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 29 mulige måder. Så længe man tænker på denne her måde, bliver nogle børn hele tiden problemet eller dem, man vil gøre noget særligt ved,« siger hun. DE ANDERLEDES. Det er ofte etniske mi- noritetsbørn, der skiller sig ud og ikke lever op til de normer for acceptabel opførsel, som hersker i børnehaverne. De bliver opfattet som anderledes, fordi de ikke opfører sig, som omverdenen og pædagogerne forventer. »De kommer til kort på det sproglige og bliver opfattet som anderledes, fordi de ikke kan opfylde normen om, at man snakker sig til rette om tingene. Ikke alle selvfølgelig, men nogle, og dem bliver pædagogerne sær- ligt opmærksomme på,« siger Vibe Larsen. Hun understreger, at hun ikke kristiserer pædagogernes arbejde med børn med forskel- lige etniske baggrunde. De gør et stort stykke arbejde for at give plads til forskelligheden, for eksempel ved at inddrage ting i hverdagen fra de forskellige lande, som børnene kom- mer fra. Men de ubevidste normer bliver ofte mere afgørende for, hvem og hvad der bliver anerkendt. »Pædagogerne var rigtigt opmærksomme på nogle af de her ting. Derfor prøver jeg at vise, at der også er andet, som er med til at skabe det nationale. Det bliver mere dominerende, fordi det slet ikke er noget, man tænker over,« siger hun.


30 TEMA DANSKHED Mange muslimske børn opfatter ikke sig selv som danske, selvom de har levet hele deres liv i Danmark og har dansk statsborgerskab. De nationalistiske politiske strømninger skaber polarisering, mener både klubleder og forsker. Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Sif Meincke EA 10 ÅR " Jeg tænker på den lille havfrue. Når man møder nogle, der kommer til Danmark, så kommer de for at se den lille havfrue. Det er sådan et typisk dansk tegn. " Hvorfor jeg er dansker? Begge mine forældre er danske, så det ville vel være et godt sted at starte. Men offi cielt er jeg jyde, for begge mine forældre er jyder – men selv bruger jeg ikke ordet ik’å særligt meget. " Danskere er lyse i ansigtet, nærmest helt blege. De er fl inke nogle af dem. Mange af dem er høje. Jeg er 25 procent dansker. Min mor er halvt fi lippiner og halvt dansker. Min far er helt englænder. " Det er svært at sige, hvordan en typisk dansker ser ud, for alle er jo forskellige. Danskere er blege og spiser svinekød »De spiser svinekød,« udbryder Dicle på 13 år som det første, da hun bliver spurgt, hvad hun synes, er typisk dansk. Dicle spiser ikke selv svinekød, for hun er muslim, og hendes forældre kommer fra Tyrkiet. Børn&Unge møder Dicle og hendes bedste veninde Danielle på 12 år i klubben Bakkens Hjerte, som ligger midt i rækkehuskvarteret Galgebakken i Albertslund. Vi er taget herud for at høre, hvordan børnene defi nerer danskhed. Dicle og Danielle sidder i en sort sofa. De spiser saltskruer og drikker cola på dåse. »Kommer vi så i fj ernsynet?« spørger Dicle. Nej bliver svaret. Men de to piger vil allige- vel gerne fortælle om deres syn på Danmark og danskere. »En typisk dansker er lys i ansigtet, de er nærmest helt blege,« siger Danielle, da hun skal beskrive, hvordan danskerne ser ud. Selv er hun gylden i huden med langt mørkt hår. »Jeg er 25 procent dansker,« forklarer hun og tager en saltskrue fra posen. »Min mor er halvt fi lipiner og halvt dansker. Min far er helt englænder.« Ea, Søren og Lukas støder til. De er enige om, at det ikke er let at sætte ord på, hvad det vil sige at være dansk. Det er noget med, at man er født i Danmark og har danske for- SØREN 13 ÅR ældre. Måske. Den lille havfrue og and til jul er også typisk dansk. »Men det er svært at sige, hvordan en typisk dansker ser ud, for alle er jo forskellige,« siger Lukas på 12 år. LIDT BRUNERE. Men det er ikke alle forskel- ligheder, der passer sammen med at være dansker i børnenes verden. Det viser sig, da vi kommer på besøg i den næste klub, Ungehuset Hedemarken, som ligger i en anden lav bebyggelse bag en asfalteret boldbane. Her taler vi med syv børn, som alle har en anden etnisk baggrund end dansk. »Jeg er ikke dansker, jeg er muslim. Man BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 31 DANI- ELLE 12 ÅR kan ikke være dansker og muslim på en gang. Man kan kun vælge én,« siger Kerim på 11 år. Hans forældre er kurdere fra Tyrkiet. Selv er han født og opvokset i Danmark. Men selvom børnene er født i Danmark og mange har dansk statsborgerskab, fortæller langt de fl este, at de ikke er danskere. »Jeg spiser ikke svin, og jeg er lidt brunere for eksempel,« siger Yosof på 11 år for at forklare, hvad der gør forskellen. Det billede kan Kristan Hopp, leder af Hedemarken og to andre klubber i Albertslund, genkende. Han oplever, at spørgsmål om nationalitet, religion og forskellene mellem de forskellige etniske grupper optager børnene. LUKAS 12 ÅR »Hvis man spørger dem til danskhed, så forbinder mange af dem det med at være kristen eller med noget religiøst,« siger han. RELIGIONEN BLIVER VIGTIG. Religionen kan blive en barriere for etniske minoritetsbørn i forhold til at få en national identitet som danskere. Det var en af de konklusioner, som Laura Gilliam fra Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet (DPU) kom frem til, da hun interviewede etnisk danske børn og minoritetsbørn på en københavnsk folkeskole i forbindelse med sin ph.d.-afh andling ’De umulige børn og det ordentlige menneske’. DICLE 13 ÅR " At være dansk er at spise svinekød og bo i Danmark. Og at have en dansk baggrund, altså, at man er født her. Jeg er født i Danmark, men jeg kommer fra Tyrkiet. Jeg er en blanding. Vi er muslimer, vi spiser ikke svin. Hun oplevede også, at de muslimske børn ikke opfattede sig selv som danske, for i minoritetsbørnenes verden står det at være dansker i modsætning til at være muslim. Det er interessant, at en national identitet og en religiøs identitet kommer til at stå over for hinanden som modsætninger, mener Laura Gilliam. »Det viser os, at for de etniske minoritetsbørn, er den danske kategori ikke bare en national kategori. Det er også en religiøs kategori. Det er koblingen mellem at være dansk og kristen, der er essensen i den danske kategori,« siger hun. Når to etniske eller religiøse grupper møder


32 TEMA DANSKHED SARA 14 ÅR " Der er nogle indvandrere, som ikke er ordentlige. Det går ud over dem som er. Du ved, alt det der med Pia Kjærsgård, det får mig til at tænke på det, når du spørger om danskhed. hinanden, bliver forskellen på dem ofte de relevante identitetspunkter. Det er et fænomen, man ser i antropologiske studier fra hele verden, fortæller Laura Gilliam. »Netop fordi vores minoritetsbefolkning kan samle sig omkring én religion, bliver den religiøse identitet, den muslimske identitet, vigtig for dem. I andre samfund ville den centrale fællesidentitet måske være en etnisk identitet,« siger hun. På samme måde ser hun tendenser til, at kristendom er kommet til at spille en større rolle for den danske majoritetsbefolkning i det seneste årti. »Vi oplever også, at den kristne religion og identitet er blevet trukket frem i skolen, hvor man taler mere om kristne værdier, kristendomsundervisning og bøn til morgensang.« Laura Gilliam mener, der er behov for at ’åbne’ den danske kategori. »Sådan at det bliver muligt at have forskellige religioner og hudfarver og stadig defi nere sig som dansker. Det kræver, at man holder op med at tale om ’danskere’ og ’indvandrere’ i medier, i politik og i befolkningen og ikke mindst i børnehaver og skoler,« siger hun. »Man kan ikke kræve integration af en gruppe og samtidig formene dem adgang til den centrale nationale identitet og fortælle dem indirekte, at man ikke kan være dansker og muslim på én og samme gang.« DEM OG OS. I klubberne oplever leder Kristian Hopp, at det store politiske fokus på danskhed de senere år har resulteret i en opdeling i dem og os, hvilket afspejler sig hos børnene og de unge. »Der er sket et skred i forhold til, hvordan de unge opfatter sig selv: Om de opfatter sig som en del af et samfund eller som en del af en etnisk minoritet. Der er fl ere unge, der opfatter vores syn på dem, som om det er dem og os. De oplever sig mere og mere ekskluderet i sociale sammenhænge,« siger han. Det er realiteter, som pædagogerne i klub- berne må forholde sig til. Det gør de blandt andet ved at arbejde med at inkludere børnene og de unge i klubberne. Det lykkes i stor udstrækning på kommunalt plan i Albertslund, viste en rapport i 2009. Men det er blevet sværere de senere år, mener Kristian Hopp. »For os har det handlet om inklusion i mange år. Det handler om at fi nde fl eksible fællesskaber for at inkludere så mange som muligt. Men vi kæmper også mod en stor samfundsholdning,« siger han. YOSOF 11 ÅR " Mange danskere er hvide, og de har hvidt hår nogle af dem. Jeg er kurder fra Tyrkiet, jeg spiser ikke svin, og jeg er lidt brunere for eksempel. Etik og moral er vigtige nøgleord i arbejdet med børnene og de unge i klubberne, fortæl- ler Kristian Hopp. »Vi viser i den måde, vi kører værestederne på, at vi er en del af et dansk samfund. Vi afspejler de holdninger og normer, som er gældende for størsteparten af den danske befolkning. Det handler meget om etik og moral i forhold til at stjæle, slå, lyve, opføre sig ordentligt, tale pænt og sådan nogle ting, hvilket jo også ligger grundlæggende i de fl este børns opdragelse,« siger han. ANIL 11 ÅR " Danskere? Det er vel normale mennesker ligesom os. Jeg er tyrker. For min mor er tyrker, så det er jeg også. Min far er kurder. I det arbejde mærker pædagogerne, at de politiske strømninger i samfundet nogle gange får en negativ betydning i relationerne til børnene og de unge, som langtfra er upåvirkede. »Når vi taler om etik og moral, så får vi jo nogle gange at vide, at vi er bare Pia Kjærsgaards forlængede arm, og at vi er lakajer og racister. Hvis jeg opstiller en ramme, der hedder, at vi ikke har lyst til, at de har knive indenfor, så er der nogle, der siger ’det er også fordi, du er racist’. Så tager vi en snak om det, for de ved udmærket godt, at det er vi ikke. Så var vi ikke der, hvor vi er,« siger han. SKEL OPSTÅR TIDLIGT. Albertslund har i mange år haft en politik om at sprede tospro- gede børn ud i daginstitutioner og skoler, sådan at den enkelte institution afspejler kommunens samlede demografi og ikke blot det boligområde, den ligger i. Det har haft en positiv eff ekt ude i institutionerne og på det faglige niveau, mener Kristian Hopp. Men det har ikke betydet, at børnene blander sig på tværs af etniske skel i fritiden. Der leger lige børn stadig bedst, som han siger. Albertslund var tidligt ude med politikker, der skal forhindre ’sorte’ og ’hvide’ skoler og institutioner i kommunen. I fl ere kommu- ner, blandt andre Århus og København, har man også forsøgt at undgå polarisering af de etniske grupper ved at blande børnene mere. Man skal bare ikke have for stor tiltro til, at den politiske strategi automatisk vil føre til en større følelse af samhørighed på tværs af etniske skel. Det mener Eva Gulløv, også forsker på DPU. »Fordelingspolitikken hviler på nogle lidt naive forestillinger om, at bare fordi folk er i rum sammen, så bliver de også gode venner og overtager hinandens værdier,« siger Eva Gulløv, der for nyligt har uddybet sine pointer i sit biddrag til bogen ’Pædagogisk arbejde med tosprogede børn’. Eva Gulløv har observeret, hvordan børn allerede i børnehaven skiller sig ud i grupperinger. Her spiller etnicitet også en rolle for de skillelinjer, der lynhurtigt opstår i en børnegruppe, mener hun. »I institutionerne kan man se, at børnene leger på kryds og tværs, de sorthårede med de lyshårede og drengene med pigerne. Så der er ikke markante skillelinjer på den måde. Men når man sidder og registrerer det over lang tid, så kan man se, at der er et mønster,« siger hun. " Jeg er jo født i Danmark, så man kan godt sige, at jeg er lidt dansker og lidt kurder. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 33 KERIM 11 ÅR Det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, så længe børnene trives. Men det kan blive et problem, hvis de etniske minoritetsbørn kommer ud på den anden side af institutionslivet med den erfaring, at de hører til en bestemt slags. Især hvis de ikke rigtigt oplever, at de anerkendes, for det de gør, mener Eva Gulløv. Det kan nemlig blive en utilsigtet eff ekt af den pædagogiske tradition, der lægger meget vægt på, at bør- nene udvikler sig gennem deres egne lege og forhandlinger. REVISORTANKEGANGEN TRUER PROFESSIONSIDENTITETEN Den neoliberale tankegang og "new public management" har allerede haft en stor indfl ydelse på organiseringen, fi nansieringen og administrationen af det danske undervisningssystem, og således også på utallige instutitioners indhold og dagligdag. Vi ser de samme ensartede metoder blive anvendt i forskellige dele af systemet. - fra vuggestuer til Ph.D. niveau - og det er metoder, der har universelle følger. Ønsker vi at bibeholde og genoprette kvaliteten i pædagogikken, undervisningen og i uddannelserne, samt sikre medarbejdernes, børnenes, elevernes og de studerendes indfl ydelse på indhold og form, så er det en nødvendighed at have grundige diskusisoner så vi blver klogere på mekanismerne, samt udvikle konstruktive forslag til forandringer og forbedringer. Derfor er en grundlæggende udveksling nødvendig, mellem de forskellige professioner, og ikke mindst blandt pofessionsorganisationerne. Derfor indbyder vi til debat, dialog og udveksling på tværs, og indleder med et møde, hvor Mary Compton fra Storbritannien er inviteret sammen med Rasmus Willig. Mary Compton er lærer og fagforeningsmenneske, og tidligere formand for "The National Union of Teachers" i Storbritannien - Hun beskæftiger sig emner, der berører og påvirker lærere. Især mulighederne for at bekæmpe den universelle neo-liberal uddannnelsespolitik. Rasmus Willig er sociolog på RUC og formand for Dansk Sociologforening. Rasmus beskæftiger sig med kritik og ikke mindst professionsansattes muligheder for at være kritiske i forhold til de rammer og vilkår, de arbejder i. Mødet fi nder sted på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Tuborgvej 164 2400 København NV torsdag d. 16.september 2010 kl. 17.30-20.00, og er åbent for alle DUS organisationerne medlemmmer. TILMELDING Navn: Adresse: Tlf. nr.: e-mail: Organisation: Tilmelding sende/mailes til: DUS Sekretariat,Vandkunsten 12, 1467 København K, Telefon 33 11 30 88, Telefax 33 69 63 33, e-mail: lpl@dlf.org Begrænset antal pladser - tilmelding efter først til mølle princippet. De inviterende organisationer er: Danske Underviserorganisationers Samråd, BUPL, Danmarks Lærerforening, Dansk Magisterforening, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet.


34 Kan dine kollegaer redde liv? Dansk Røde Kors Vi kommer ud på jeres institution og lærer jer førstehjælp. Ring 35 25 93 76 eller 35 25 92 00 www.klarskov.dk - tlf: 6447 1980 TEMA DANSKHED »I en institutionsform, hvor vi lægger rigtigt meget vægt på, at det hele er sprogligt organiseret – vi tillader for eksempel ikke, at børnene slår hinanden, og vi bryder os ikke om, at de skubber og sparker – betyder det selvfølgelig, at de børn, der behersker det legitime sprog, nemlig dansk, alt andet lige klarer sig bedre,« siger Eva Gulløv, der understreger, at hun ikke er ude på at kritisere pædagogikken, men at påpege, at der er store sociale kræfter på spil. »Jeg har været ude i fl ere institutioner, hvor især mus- limske drenge betegner sig selv som muslimer og ikke som danskere. Når det kommer fra tre- til fi reårige børn, synes jeg, det er værd at arbejde med,« siger hun. SAMME FREMTIDSDRØMME. Selvom minoritetsbør- nene har en oplevelse af at være anderledes end deres etnisk danske jævnaldrende, har de de samme drømme for fremtiden, fortæller klubleder Kristian Hopp. ENES 13 ÅR " At være kærester og sådan noget, det må man ikke, når man er tyrker. Sådan noget med at kysse på munden, sådan er vores tro. »Hvis man spørger dem, hvad et godt liv er, og hvordan de vil få det, siger de: ’Jeg vil have en uddannelse og et job, så jeg kan forsørge min familie. Jeg vil have et hus, og jeg vil have en bil’. Det er rimeligt universelt, uanset om du hedder Mads eller Mehmet,« siger han. Kristian Hopp ser, at der sideløbende med tendensen til polarisering er en positiv udvikling, hvor fl ere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig og kommer ud på arbejdsmarkedet. »De vil være en del af det danske samfund med de forpligtigelser, krav og forventniger, der er til at bo i Danmark,« siger han. Forskellene er måske i virkeligheden slet ikke så store, mener også Anil på 11 år fra Ungehuset Hedemarken. Han formulerer det sådan: »Danskere? Det er vel normale mennesker ligesom os.« Etniske minoritetsforældre opdrager børn til selvforvaltning, samarbejdsevne, frihed, ligestilling og ærlighed. Det er de samme værdier, som danske forældre sætter højt, viser undersøgelse. Af Marie Bille, mbi@bupl.dk /Foto: Sif Meincke Vi opdrager efter samme værdier Autoritær, gammeldags og fanatisk religiøs. Helt uaccepta- belt og uforeneligt med grundlæggende værdier i det danske samfund som frihed, ligestilling og demokrati. Det er den klassiske fordom om etniske minoritetsforældres børneopdragelse. Men den fordom holder ikke. Det fastslår Üzeyir Tireli, lektor og underviser på Højvangsseminariet. Han har undersøgt værdier i opdragelsen blandt danske og etniske minoritetsforældre. Resultaterne kan læses i bogen ’Pædagogisk arbejde med tosprogede børn’. Når danskheden er til debat, bliver den danske måde at gøre tingene på ofte stillet i modsætning til ’de fremmedes’ måde, også når det gælder opdragelse af børn. En udbredt forestilling er, at etniske danskere og etniske minoriteter har to forskellige livsformer, der bygger på vidt forskellige værdisæt. Den forestilling går igen i avisartikler og tv-indslag om alt fra tvangsægteskaber til genopdragelsesrejser, men den fi ndes også i bøger, som bruges til undervisning af pædagoger, mener Üzeyir Tireli. Her fi ndes en forestilling om, at den moderne danske familie og de danske institutioner tilskynder børnene til selvstændighed og uafh ængig hed, mens etniske minoritetsfamilier opdrager deres PÆDAGOGER KAN DRÆBE MYTER Hvad kan det pædagogiske personale stille op over for myterne om, at etniske minoritetsforældres opdragelse er uforenlig med danske værdier? Üzeyir Tireli har nogle råd: • Diskuter, hvad der siges og skrives om forældre til børn i institutionen. Hvad skriver for eksempel lokalavisen om forældre/beboere i kvarteret? Hvordan harmonerer det med personalets opfattelser af de samme? Det kan bidrage til at nuancere billedet, så forsimplede forklaringer undgås. • Skab mulighed for, at forældre uanset kultur og religion fortæller hinanden om de dilemmaer, vanskeligheder, bekymringer, glæder og idealer, de har i forhold til deres børn. Hvordan håndterer de for eksempel barnets lyst til noget sødt? • Arbejd med at sikre, at forældrene har indlydelse på institutionsstrukturen, for eksempel hvilke aktiviteter, der skal tilbydes, hvilke udfl ugter, der skal vælges og hvilke dage og begivenheder, der skal markeres. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 35 Weekendpension – for dig der vil spare mere op Ren og fi n hjem til mor og far ECO-LINE håndklæder Læs mere på weekendpension.dk eller ring 70 11 20 11 Fremstillet af 100 % bomuldsmuldsfrotté. Slidstærk kvalitet, som er Øko-Tex 100 godkendt. t. Fås i fl ere størrelser og farvearvevariationer. ECO-LINE hagesmække Fremstillet af 100 % bomuldsfrotté, 30 x 50 cm, m/ trykknap eller bindebånd. Slidstærk kvalitet, som er Øko-Tex 100 godkendt. Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · DK-3660 Stenløse Tlf: +45 47 12 54 54 · Fax: +45 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk


36 TEMA DANSKHED børn til, at familien kommer før individet. »Det pædagogiske felts myte består i, at de etniske minoriteter har en traditionel livsform og opdrager børn på en måde, hvor man vægter nogle værdier, som vi andre har forladt eller tager afstand fra,« siger Üzeyir Tireli. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Hans undersøgelse viser, at danske forældre og etniske minoritetsforældre opdrager ud fra de samme basale værdier. Ærlighed er den vigtigste værdi i opdragelsen for begge grupper. »Når jeg spørger de etniske minoritetsforældre, hvordan de rent faktisk opdrager deres børn, viser det sig, at de går lige så meget op i selvforvaltning, samarbejdsevne, frihed, ligestilling og ærlighed,« siger han. FLERE LIGHEDER END FORSKELLE. Under- søgelsens resultater er på fl ere områder i tråd med, hvad andre undersøgelser på samme felt har vist. En undersøgelse af etnisk danske mød- res og minoritetsmødres værdier og metoder for opdragelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) i 2001 konkluderede, at der er større ligheder end forskelle mellem de værdier, som mødrene synes er vigtige. En undersøgelse af fædre med anden etnisk baggrund, som Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet lavede i 2006, viste, at fædrene er infl ueret af den opdragelsespraksis, de møder i deres danske hverdag. De tager imod gode råd om opdragelse fra venner, kolleger og medier. Üzeyir Tirelis undersøgelse viser også, at etniske minoriteter i høj grad er infl ueret af det danske samfund, de lever i. »Minoritetsforældrene har overtaget de mål og værdier, der er for opdragelsen i Danmark. Eller måske har distinktionen aldrig været der,« siger Üzeyir Tireli. DE TRE STORE MYTER Der eksisterer tre store myter i den off entlige debat om de fremmedes måde at opdrage børn på, mener Üzeyir Tireli: Opdrager deres børn, som om de stadig lever i mellemøsten eller Afrika. Har en gammeldags og traditionel livsform. Er fanatisk religiøse. Forskning viser imidlertid, at etniske minoritetsforældres opdragelsesformer og idealer er lige så mangfoldige og nuancerede, som det er tilfældet hos resten af befolkningen. Danske og tyrkiske værdier i opdragelsen er grundlæggende meget ens, mener tyrkiske Aydin Özkan, som har opdraget sønnen Simon i Danmark. MANGE TYRKERE I DANMARK Tyrkere udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er der 59.487 tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark. Børn af tyrkiske efterkommere tæller som danske, hvis forældrene har dansk statsborgerskab. Aydin Özkan kan ikke huske, at han nogensinde legede eller spillede fodbold med sin far. Han voksede op i en søskendefl ok på 10 i en lille landsby i den nordøstlige del af Tyrkiet tæt ved Sortehavet og grænsen til Georgien. Børn&Unge mødes med Aydin Özkan til en snak om værdier i opdragelsen i Danmark og Tyrkiet. Først anden gang lykkes det, for første gang dukker Aydin slet ikke op. Han havde glemt aftalen, fordi Danmark spillede sin første kamp i verdensmesterskaberne i fodbold. Den skulle han bare se. Aydin Özkan har boet i Danmark i 17 år og er dansk gift. Hans søn, Simon, er i dag 13 år. Aydin Özkan har ikke oplevet det som problematisk at være far med tyrkisk baggrund i mødet med den danske institutionsverden eller med andre forældre. »Jeg kan ikke lide at bygge barrierer og mure omkring mig. Jeg vil hellere bryde dem ned,« siger han. FÆLLES VÆRDIER. Men i bund og grund er der heller ikke den store forskel på danske og tyrkiske værdier, når det gælder opdragelse, mener Aydin Özkan. »Man skal ikke lyve, men være ærlig over for sine forældre og sine nærmeste og sine venner. De basale ting i opdragelsen er på mange områder fælles for de danske og tyrkiske værdier. Nu er jeg heller ikke religiøs. Nogle opfatter Tyrkiet som et islamistisk land, men det er det ikke,« siger han. Den største forskel er, at man i Danmark i modsætning til Tyrkiet værner meget om barndommen, mener Aydin Özkan. »Forskellen er, at børnene får lov til at være børn i Danmark. Det er den væsentligste forskel, og det første jeg opdagede, da jeg kom Aydin Özkan har både valgt til og fra i kuff erten med den kulturelle baggage fra barndommen i Tyrkiet, når han opdrager sin søn Simon i Danmark. Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Sif Meincke Danske børn får lov til at være børn til Danmark. Så længe de har lyst og leger, så har de lov til det,« siger han. Sådan var det ikke gennem Aydin Özkans egen opvækst i Tyrkiet, hvor han boede, til han blev 27 år. Der hjalp børnene de voksne og havde pligter, lige fra de var helt små. Med ni søskende var der altid nogle at lege med, og forældrene stillede ikke op til leg for legens egen skyld. »Vi hjalp far og mor, når de plukkede te eller plantede grøntsager i haven. Det var en leg for mig dengang,« fortæller Aydin Özkan. »Vi havde ingen forventninger om at få penge for arbejdet, men hvis min egen søn skal være med til noget, siger han: Far, det koster 10 kroner,« siger Aydin og griner lidt, mens han rækker hånden frem for at demonstrere hvordan. KRAV SKADER IKKE. Aydin Özkan mødte sin danske kone i den tyrkiske ferieby Alanya i 1993. Året efter fl yttede han til Danmark, hvor parret har boet siden. Aydin Özkan har selv lagt stor vægt på at være nærværende og lege med sin søn, både nu, og da sønnen var lille. Tit løber han som den eneste forælder rundt på fodboldbanen, når Simon er ude at spille fodbold med sine venner. Samtidig har han også forsøgt at videregive nogle af de erfaringer, han selv havde med fra sin barndom. Men det kommer nogle gange i karambolage med det, som han oplever som en stærk værdi i den danske opdragelse, nemlig at give børnene plads til at være børn. »Jeg prøvede faktisk at lære min søn at hjælpe til, allerede da han var fem år. Men så sagde min kone, at det var forkert, og at et barn skal leve sin barndom. Jeg giver hende ret, men samtidig skader det da ikke sønnen, hvis han opfatter arbejdet som en leg, ligesom jeg selv gjorde. Det skader ingen, at man stiller krav til dem. Jeg gør ham en kæmpestor tjeneste ved at lære ham at sørge for sig selv,« siger Aydin Özkan med eftertryk i stemmen. FØLGER SAMFUNDETS NORMER. Aydin Özkans familie er i dag spredt mellem fl ere forskellige lande. To brødre bor i Finland, en bor i Holland og en i Georgien. Fem søskende er tilbage i Tyrkiet, og der har deres børn mindre frihed end danske børn, oplever Aydin Özkan. Tyrkiske børn bruger en masse tid på at lave lektier og gå til ekstra privatundervisning for at få en god uddannelse, fortæller han. »Man bliver nødt til at følge det samfund, man lever i, og i Tyrkiet stiller de meget høje krav til små børn. Så de har ikke tid til at lege,« siger Aydin Özkan. Selv er hans egen måde at opdrage på blevet påvirket af, at han valgte at rejse til Danmark og stifte familie her. På en god måde, synes han. »At jeg kom til Danmark og de ting, jeg har lært i mit liv, har haft en positiv indvirkning på mit barns opdragelse. Det kan jeg tydeligt se, når jeg kigger tilbage,« siger Aydin Özkan. Han lægger ikke specielt vægt på det internationale som en værdi, men enhver opdragelse er international i sig selv, mener han. »De basale ting er de samme, men normer og regler kan forandre sig fra land til land. For mig er det vigtigt, at min søn lærer de danske normer og regler uden bøjning, for hans fremtid er her i Danmark,« siger Aydin Özkan og kommer så i tanke om, at det kan være, at hans egen søn gør som ham selv og rejser ud i verden. »Selvfølgelig kan han vælge et andet land senere, Tyrkiet eller USA, eller hvor det nu kunne blive. Kina måske. BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 37


DEBAT SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. Læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk Krævende forældre æder tiden Jeg er ikke selv pædagog, men det er min mand, og derfor er jeg aktiv læser af Børn&Unge. Vi har en datter på halvandet år, der går i vuggestue, og jeg vil være ærlig og sige, at jeg tit bliver irriteret over den måde, pædagogernes tid bliver brugt på. Pædagogerne gør alt, hvad de kan for at få børnenes hverdag til at hænge rigtig godt sammen, men på grund af manglende omtanke fra forældre, bliver de nødsaget til at bruge meget af deres tid på servicering i stedet for pædagogik. Al deres tid bliver brugt på at skrælle frugt, skære mad ud i småbidder, fodre børn med yoghurt og give børn sko og jakke på. Dette resulterer i, at der ikke er ret meget tid til pædagogisk arbejde i vuggestuen. I det hele taget bliver det til alt for meget servicering i institutionerne. Børnene får på grund af for lidt tid hjælp til for meget, i stedet for at de bliver opfordret til selv at gøre de forskellige ting. Jeg syntes, at med for meget servicering holder man børnenes udvikling tilbage. 38 BØRN&UNGE | NR. 20 | 19. AUGUST 2010 Er det ikke muligt, at institutioner kan stille større krav til forældre? Jeg ville ønske, at institutionen forlangte af alle forældre: • at de hjemmefra skærer frugten ud og skræller den, hvis det er nødvendigt. • at børn ikke har sko eller overtøj på og med, som de ikke kan tage på selv. • at man lærer sit barn at spise med ske, før det får yoghurt med i vuggestuen. • at man hjemmefra lærer sit barn at rydde op efter sig og så videre. Det burde ikke være pædagogernes opgave at gøre disse ting. Hvis man stillede sådanne krav til alle forældre med børn i institution, ville pædagogerne i stedet kunne bruge tiden på det, som de er uddannet til, nemlig at stimulere børnenes pædagogiske og sociale færdigheder. Med venlig hilsen Aja Christensen Thorsvej Haderslev POTENTIALE HUSET Udvikling for personalegrupper Mere info: Potentialehuset.dk Tlf. 42151515 Kurser og temadage i kommunikation "Få kommunikeret tydeligt og respektfuldt overfor kolleger, forældre og samarbejdspartnere, så jeres budskaber bliver hørt og forstået" Illustration: Larsen Et Rasmussen Af Lis Pedersen, medlem af forretningsudvalget Arbejdsskader for millioner 140 millioner kroner. Så mange penge har BUPL hentet hjem til med- lemmerne som erstatning for arbejdsskader og -ulykker i perioden 2004 til 2009. Når jeg kigger på tallene, er jeg på den ene side glad for, at vi i så mange sager kan hjælpe det enkelte medlem til en erstatning for varige mén og tab af erhvervsevne. Tallene viser, at det kan betale sig at anmelde skaderne, og at det kan betale sig at få BUPL med på banen. På den anden side er det helt skidt, at den enkelte overhovedet bliver skadet af at gå på arbejde. At få en arbejdsskade eller blive udsat for en arbejdsulykke er eller kan være en af de dårligste oplevelser ved arbejdslivet. Det er samtidig rigtig dyrt for samfundet. 140 millioner kroner er mange penge, men det dækker alene erstatningerne. Dertil kommer de udgifter, samfundet har, når den skaderamte bruger sundhedssystemet: læger, hospitaler, fysioterapeuter og psykologer. Og endelig er der udgifterne til vikardækning i sygdomsperioden. Tænk, hvad samfundet kunne spare, hvis der blev satset meget mere på forebyggelse. Tænk, hvad der kunne spares i sygedagpenge. Tænk, hvad de mange penge i stedet kunne være brugt til. Og tænk, hvad det ville betyde af livskvalitet for den enkelte. Det er derfor uforståeligt, at der ikke er fl ere politikere, der målrettet går efter at forbedre arbejdsmiljøet. I BUPL kan vi ud af vores statistikker se, hvad der giver skader. Det betyder, at vi kunne være med til at sikre en målrettet indsats for at ændre arbejdsmiljøet, så skader kunne undgås. I dag går det desværre den anden vej med fl ere og fl ere nedskæringer på grund af kommunernes økonomi. Når en pædagog skal tage sig af fl ere børn, betyder det en større nedslidning af muskler og skelet samt en større psykisk belastning. " Tænk, hvad samfundet kunne spare, hvis der blev satset meget mere på forebyggelse. Tænk, hvad der kunne spares i sygedagpenge. Tænk, hvad de mange penge i stedet kunne være brugt til. BUPL MENER Hæve- og sænkeborde i vuggestuer har været en god ting, men når pædagogerne skal tage sig af fl ere og fl ere børn, er det ikke nok med tekniske hjælpemidler og fi tness. Der skal arbejdes meget mere mål- rettet med at sikre mod skader, som sker af arbejdsmæssige årsager. I andre erhverv er det lykkedes at nedsætte antallet af ulykker ved en målrettet forebyggende indsats, blandt andet i byggeindustrien. Denne indsats bør også ske på det pædagogiske område. Den enkelte pædagog kan i samarbejde med kollegerne selv være med til at sætte forebyggelse af skader og ulykker på dagsordenen. Det vil jeg hermed opfordre til. Derudover skal vi i BUPL arbejde med forsat at sætte fokus på, hvad der kan være med til at minimere skader hos pædagoger. Med de nævnte statistikker og de enkelte pædagogers historier, der ligger bag tallene, kan vi i BUPL være aktivt med til at pege på, hvad der skal til. Det bliver en af de kommende års opgaver. Det vigtigste er, at færre pædagoger får skader på arbejdet. Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø. Det hjælper vi meget gerne med til. Pas godt på jer selv og hinanden. HVAD MENER DU? Hvad skal der til for at forhindre arbejdsskader og -ulykker i institutionerne? Har din arbejdsplads erfaringer med forebyggelse, og har du gode råd, du vil give videre til andre? Deltage i debatten på www.bupl.dk/bladdebat 39


…Og piger: - Dette kursus giver masser af ideer og inspiration til udendørs lege og naturaktiviteter med de 3-10 årige ”vildbasser” i børnehave, SFO, skole m.v. Vi afprøver forskellige lege, bygger hytter og huler, skyder med bue og pil og lærer hvordan naturens materialer kan bruges til udklædning og legetøj m.v. Desuden laver vi gynger, rebstiger, forhindringsbaner og andre mobile legeredskaber i skoven ved hjælp af tov. Kurset afholdes 10 forskellige steder rundt om i landet og strækker sig over to hverdage fra kl. 9.30 til 16.00 uden overnatning. Der udstedes bevis på deltagelsen. Se billeder og få mere info på naturskolens hjemmeside www.udekurser.dk Kursusafgift pr. deltager: 2.450,- kr. + moms. Tilmelding inden 15. september på www.udekurser.dk - eller på nedenstående tilmeldingsblanket, der sendes til: NATURSKOLEN FOR PÆDAGOGER, VESTERSKOVVEJ 30, 4793 BOGØ. OBS! –10% rabat ved samlet tilmelding fra min. 3 deltagere fra samme institution (udfyld én blanket pr. deltager og send samlet). Besked om optagelse på kurset afsendes fra naturskolen senest 14 dage inden kursusstart sammen med endeligt program, deltagerliste og oplysninger vedr. mødested, betaling m.v. TILMELDING Kursus / titel: Naturen og de vilde drenge Kursusdato: _____________________________ Landsdel / lokalitet: _______________________ Navn: __________________________________ Stilling: ___________ Inst. type (bh/sfo): _____ Institution: ______________________________ Adresse: ________________________________ Post nr.: _______ By: _____________________ Telefon: ___________ Kommune:____________ EAN-nr.: ________________________________ Dato og underskrift: _______________________ Kursus i efteråret… Kurser over hele landet: København – 27.-28. sept. Jægersborg Hegn ved Skodsborg Roskilde – 29.-30. september i Boserup Skov ved Roskilde Sorø – 5.-6. oktober i Frederikskilde skov ved Sorø Falster – 7.-8. oktober Ovstrup Skov v. Eskilstrup/Nykøbing F. Fyn – 12.-13. oktober i Sollerup Skov ved Fåborg Haderslev – 14.-15. oktober i Haderslev Vesterskov Århus – 25.-26. oktober i Moesgård Skov ved Århus Viborg – 28.-29. oktober i Inderø Skov ved Hald Ege/Viborg Silkeborg – 1.-2. november i Sønderskoven ved Silkeborg Ålborg – 4.-5. november i Rold Skov ved Skørping NATURSKOLEN FOR PÆDAGOGER Tlf. 55 89 45 44 e-mail: mail@udekurser.dk

More magazines by this user
Similar magazines