Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

163

gaaende Tilegnelse af Holbergs Komedier, forstaar man bedre hans

Handlemaade ; man begriber, hvor magtpaaliggende det maatte være

ham at aabne Samtidens Øjne for den Forskel, der var mellem Paulli

og ham selv i Egenskab af Komedieskriver. At hans Frygt for at

blive slaaet i Hartkorn med Paulli var begrundet, fremgaar klart af

den Kendsgerning, at det var den omstøbte Kandestøber, ikke Origi-

nalen, som 1729 blev oversat paa Svensk af Magnus Lagerstrom og

senere bragtes frem paa Teatret i Stockholm^).

Allerede forinden den omstøbte Kandestøbers Udsendelse var deres

Veje krydsedes. De danske Aktører havde bedt Paulli om et Stykke

over Temaet Julestue og Maskerade, som alene ved sin Titel maatte

faa Publikum til at strømme til Skuepladsen. Det skulde opføres i

Julen 1723-24, d. v. s. i Tiden fra Jul til hen mod Fastelavn, da Jule-

stuer og Maskerader grasserede; Julelystigheden varede vel sjælden

„til Paaske", som der staar i den gamle Dansevise, men den holdt

ved et godt Stykke ind i det nye Aar. I stor Hast skrev han Stykket

sammen og det blev derefter. Det er ubetinget den sletteste Komedie,

der foreligger fra hans Haand, raat sammenføjede Scener som Ramme

om Julelege og Maskeradeoptrin, blottet for den Festivitas, som et

Stykke af denne Art ikke kan være foruden. Aktørerne lod det ogsaa

ligge, og da det ikke var bleven spillet medens Julen varede, fordrede

Paulli det tilbage. De maa imidlertid have henvendt sig til Holberg,

hvis to Komedier over samme Emne naaede at komme frem inden

Fastens Begyndelse; Maskeraden gik tre Gange i Træk, tredje Gang

Fastelavnsmandag 1724 „efter mangfoldige honnette Folkes Begæring"

og med Julestuen som Efterstykke — det største Sceneheld, Skueplad-

sen endnu havde at opvise^).

Det kunde kun ærgre Paulli. Men han maatte indrømme, at en

Sammenligning faldt ud til Gunst for Holberg. Han lod sit Stykke

gaa i Trykken for — som han skrev i Forordet — at betage den Mis-

tanke, der kunde falde paa hans Rival; Publikum maatte se Forskel-

len og vide at tillægge Holbergs Stykker den Ros de fortjente. Sit

eget undskyldte han; det var paa Grund af Tidens Knaphed ej „gelin-

^) Karl Warburg, Holberg i Sverige (Goteborg 1884), S. 15 ff., 25;

Dahlgren, Forteckning ofver svenska skådespel etc. (= Anteckningar), S. 316.

^) Fortalen til Paullis Komedie (Jule-Stuen og Masqueraden. Et Skuespil

paa 3 Acter sammenskrevet Aar 1724. Kbhvn. 1724); Holbergs 1. Levnedsbrev;

Plakat 28. Febr. 1724. — Rahbeks og Overskous vidtløftige Bemærkninger

(henholdsvis S. 47 og S. 217) om Tidspunktet for Affattelsen

og Opførelsen af Paullis Stykke bortfalder (sml. Werlauff 237 f.); Martensens

Udvikling om Stykkernes Fremkomst (II 97 f.) strider mod Paullis Ord

i Fortalen. — Et længere Uddrag af Paullis Stykke trykt af Rahbek i Hol-

bergs udv. Skrifter VI, 323 ff.

11*

More magazines by this user
Similar magazines