Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

177

Oversekretæren i Danske Kancelli. Han blev boende trods Konsisto-

riums Beslutning. Man lod Pedellerne true ham med retslig Til-

tale, hvis han ikke godvillig fljrttede, men det hjalp ikke og Kon-

sistoriet lod ham da indstævne for den akademiske Ret. Stadig gjorde

"an Regning paa højere Magters Beskyttelse. Han vilde ikke rykke

d, før Stipendiet fra Mikkelsdag til Paaske var udbetalt, og forlangte

;>it Indlæg for Konsistorialretten, at Sagen, om det kom til Proces,

iculde bringes for et andet Forum. Da dette mishagede Konsistoriets

"fierrer, søgte han Støtte hos Kancelliet; han ønskede i hvert Fald at

Kunne vælge imellem at beholde sit Stipendium eller blive ved det

danske Teater eller ogsaa at maatte faa sin Sag for Lands Lov og Ret.

Konseillet afviste ham imidlertid (16. Juni 1723) — det vilde overhove-

det ikke have med den Ting at gøre. Forinden maa der være truffet

et Forlig, maaske ved Storkanslerens Mellemkomst, thi 11. Juni meddelte

Høberg Kollegiets Efor, at han den Dag var udflyttet „af Ærbødighed

for hans Øvrigheds Sentiment", og Konsistoriet bevilgede ham

derfor det forfaldne Stipendium fra Mikkelsdag 1722 til Paaske 1723,

nu da han havde efterievet dets „Vilje og Advarsel"^).

Den hele Sag, der tydelig nok mere drejede sig om et Princip end

om en Person, kaster et klart Lys over Universitetets Forhold til Skue-

pladsen. Vel var den løbet ud i et Kompromis, thi Storkanslerens og

Oversekretærens Ønsker kunde man ikke ligefrem se bort fra, men i

Realiteten havde Professorerne sat deres Vilje igennem, og denne deres

Vilje var præget af den samme Modsætning mellem Kirke og Skue-

plads, der langt ned i Tiden gjorde sig gældende.

Et interessant Bidrag yder Sagen til Holbergs Karakteristik.

Hans Anskuelser var paa dette Punkt Kollegernes stik modsatte; han

giver det til Kende i Fortalen til første Tome af Komedierne, hvor

han besvarer Spørgsmaalet, om „det er uanstændigt for smukke Mænds

Børn, der ere beskikkede i sin Tid at betjene Kirker og Skoler, at

bruges til teatralske Eksercitier". Hans Svar er tydeligt nok, men er

holdt i en lidt spagfærdig Tone, og stærkt understreger han, at det

kommer an paa, hvorledes den høje Øvrighed stiller sig. Man har

en Fornemmelse af, at han saa lidt som muligt har villet udæske sine

Universitetskolleger. Fortalen er efter al Sandsynlighed skrevet paa

et Tidspunkt, da Misstemningen mod de agerende Studenter var en

Kendsgerning, og kort efter kom den Høbergske Sag og et Par andre

lignende til Forhandling i Konsistorium. Blandt dettes Assessorer var

ogsaa Holberg, og mærkeligt er det at se, hvoriedes han i Egenskab

af Universitetsprofessor var i Stand til at skyde Komedieskriverens

^) Rep. Nr. 32 og 35.

12

More magazines by this user
Similar magazines