Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

199

andre Steder — Martensens sindrige Forklaringer gælder ikke^). Gaden

er for Moliéres Komedier som for Holbergs den fremherskende Bag-

grund; Moliére var Aktør og vidste at indrette sine Stykker efter Skue-

pladsens Krav, Holberg lærte det efterhaanden. Og Gaden var en

meget brugbar Dekoration. Den var i det virkelige Liv et Samlings-

sted for Borgerne, som den endnu er det i Smaakøbstaden, baade herhjemme

og i den franske Provins, og det var i høj Grad praktisk

for Skuepladsen, at Komediescenen var henlagt til et Sted, der kunde

benyttes til udendørs og indendørs Handling paa een Gang, om der

ogsaa kunde opstaa Situationer, som Tilskuerne, hvis det ikke havde

været paa Teatret, nok vilde forlange henlagt til Rummet inden for

Husets fire Vægge. Husets Bohave kom ud under aaben Himmel^

naar Forholdene medførte det. Et samtidigt fransk Stik^) viser en

Scene af L'École des femmes, hvor Arnolphe sidder i en polstret Stol

uden for Huset og instruerer Agnes om hendes Pligter, og i Regnards

Folies amoureuses, baade i Originalen og i den danske Oversættelse

fra 1725, bliver der bragt en Lænestol ud i det frie, da Agathe skal

til at besvime (3. Akt); Rahbek, der 1812 oversatte Stykket paany,

lod hende daane i en Græsbænk. Ogsaa i Melampe har Philocyne en

Lænestol ude ved sin Faders Grav (4. Akt). I Traad hermed falder

Efterretningen om, at Scenen med Jeppe i Baronens Seng endnu i

1749, paa det nye Komediehus, blev spillet i den samme Skovdeko-

ration, der var benyttet til første Akt.

Dermed er dog ingenlunde sagt, at Dekorationsskifte ikke fandt

Sted paa Lille Grønnegades Skuespilhus. Martensens Teori om, at

Dækket ikke plejede at falde mellem Akterne^), har maaske nok noget

paa sig, thi da Forestillingstiden kun var kort, er det rimeligt, at et

Stykke som Henrik og Pernille er spillet i eet Træk, som en lang Een-

akter. Men det er et Spørgsmaal, om det var Regel eller Undtagelse.

Kun 1 nogle faa af de bevarede Komedietekster fra Frederik den Fjerdes

Tid finder man angivet, i hvilke Dekorationer de skal spilles, og uhel-

digvis er det netop nogle af dem (Wielandts Tragedie, Lyveren og et

Par af Paullis Komedier), om hvilke man ikke bestemt ved, om de er

opført eller ej. Men de er i hvert Fald tilrettelagt med Opførelse paa

det danske Teater for Øje, og da der virkelig skiftes Dekoration i

dem, maa man tro, at sligt ogsaa har kunnet finde Sted. Meget sand-

synligt er det heller ikke, at Aktørerne har forlangt af Tilskuerne, at

de i Ellevte Juni skulde forestille sig Børsen arrangeret paa Gaden

^) Martensen IX, 59, og Noterne til Komedieteksten. Sml. I, 28 ff., der

viser, at Martensen meget vel forstaar Forholdet, men blot er altfor dybsindig.

*) Gengivet hos Mantzius, Moliéretiden, S. 138.

«) Martensen I, 275, og VIII, 124.

More magazines by this user
Similar magazines