Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

205

naar Pengenes Købeværdi tages i Betragtning; de var de samme i

1722 som i 1728, maaske midlertidigt nedsatte i den allersløjeste Tid

i Begyndelsen af 1725^). Pladserne paa Theatrum og i de mellemste

Loger kostede 1 Slettedaler eller 4 Mark, i de underste Loger 3 Mark,

i Parterret 2 og paa Galleriet 1. Det store Folk sad paa Galleri og i

Parterre, der den Gang omfattede hele Gulvet; Parket kendtes ikke.

Paa Galleriet fandt man Haandværksmanden og Byens Tjenestepiger.

Den brave Smed Vulcanus (i Nytaarsprolog 1723) sætter sig der en

Time, naar han faar at vide, at der blæses i Trompeter, og er Musik-

ken til Ende, gaar han sin Vej, thi Komedien agter han ikke stort

paa; det er næppe Tilfældet med den rapmundede Pernille (i Lykke-

lige Skibbrud), naar hun sidder paa Galleriet og ser Spillet om den

gamle Hanrej, der lader sig tage ved Næsen af sin Kone; heroppefra

er det Marcolfus (i Ulysses von Ithacia) hører Lyden af Nødder, der

knækkes. I Parterret kom ingen Damer af Stand, end ikke Borger-

koner, det var ikke anstændigt^); derimod vilde den skuespilinteresse-

rede Nordmand (i Prolog 16. April 1728) gladehg give sin Tomark hver

Aften. Som bekendt var Parterret efter Skuepladsens Genoprettelse

heller ikke den fornemme Plads, men alligevel den toneangivende —

det var Parterrets Publikum, der afgjorde Stykkets Skæbne, ligesom i

det franske Teater i Moliéretiden. De „middelste" Loger var den fine

Verdens'), her sad Aristokratiet og det velstaaende Borgerskab; man

yndede at vise sig i fuld Herlighed, hvorfor ogsaa Aktørerne allerydmygst

maatte bede Standspersoner om at lade dem, der var i deres

Liberi, blive uden for, eller i hvert Fald betale for deres Plads*).

Scenens Publikum endelig var de polerede og artige Petit-maitres, en

Type, der var saa almindelig, at man — som Pontoppidan siger —

kunde holde København for et andet Paris ^), Det er Billedet af denne

Type, der ridses op i den danske Tekst til Dobleren:

Du har et Hoved, som i Kløgter ej har Lige,

Enhver for din Forstand maa langt tilbage vige,

Du paa Komedien jo Konduiten før,

Der klappes aldrig, naar du Haanden først ej rør*).

Bifald gav man til Kende ved Haandklap og Trampen. I Aabningsprologen

bad Thalia Tilskuerskaren om at „røre Haand og Fod" og

*) Sml. Overskou 246 og Martensen I, 92 f.

2) Saml. Skr. II, 538.

') Prologen til Uden Hoved og Hale, 3. Se.

*) Plakater 1722 ^1^, 1723 ^Ve.

^) Meraoria Hafniæ, S. 38.

^) Af Monologen i 4. Akts 7. Se. Disse Linjer hentyder til den danske

Komedie; de findes ikke i Regnards Original, men er indlagt af Oversætteren.

More magazines by this user
Similar magazines