Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

29

hans Trup agerede i København, indeholder ogsaa indirekte Oplysnin-

ger om, hvilke Stykker han fremførte i Danmark paa dette Tidspunkt.

Der er blandt dem flere af engelsk Oprindelse, ikke blot den nævnte

Komedie om den engelske Kongesøn og den skotske Kongedatter (der

her gaar under Titlen „Crispino und Crispiniana"), men ogsaa „Josepho,

der Jude von Venedig", utvivlsomt i Slægt med Shakespeares berømte

Drama; andre er af spansk og italiensk Herkomst, saaledes „Prinz

Sigismondo" og „Das grosse Ungebeuer", begge efter Calderon, og

„Die verfuhrerische Alamoda" efter Italieneren Sbarra. Her støder man

ogsaa paa Moliérebearbejdelser, bl. a. „Der kluge Knecht Mascarillia und

der einfaltige Herr" (L'Étourdi) og „Der alte Geizhals" (L'Avare); det

hænger naturligt sammen med, at Velten, der senere tilrettelagde en stor

Del af Moliéres Komedier til Brug for Truppen, allerede nu øvede en

kendelig Indflydelse paa Valget af Repertoire. Hertil kommer flere

andre Stykker, der kun kendes af Navn^) og hvis Indhold og Her-

komst er dunkel, men hvoraf nogle kan være af ren tysk Oprindelse,

f. Eks. „Genoveva, PfalzgrMfin zu Trier". Intet af dem skønnes dog

at stamme ned fra tysk dramatisk Digtning, der er indrømmet Plads i

Litteraturen, hverken fra Opitz eller Gryphius ; det syttende Aarhundre-

des tyske Kunstdrama var Læsedrama og opførtes ikke').

Carl Paulsens og Veltens Repertoire var altsaa i sine enkelte Be-

standdele — ligesom de øvrige tyske Banders — væsentlig af fremmed

Oprindelse, dels Arvegods fra de engelske Komedianter, dels

Laanegods fra en for tysk Væsen og Følemaade fjerntliggende dra-

matisk Digtning, hvis Emner maatte bjergtage Tilskuerne ved deres

stærke og fremmedartede Romantik'). Stykkerne tilrettelagdes og bearbejdedes

af Truppens Principal eller den af Komedianterne, som

bedst egnede sig dertil. Det var Tidens Skik — baade Shakespeare

og Moliére var udøvende Scenekunstnere og blev kun Komedieskrivere,

fordi Forholdene førte det med. Det forstaar sig, at de tyske Komedier

udarbejdedes efter Bandens Behov, ingenlunde altid over de

originale Digterværker, hyppigst vel efter de lettest tilgængelige Over-

sættelser. Litterære Anfægtelser hæmmede ikke Bearbejderens Syslen

med det fremmede Stof, han stod frit over for det og Hensynet til

^) I flere Tilfælde, hvor Stykket har kunnet bestemmes, kendes dog

heller ikke stort mere.

') Se herom Felix Bobertag, Die deutsche Kunsttragoedie des XVII Jahr-

hunderts (Archiv fur Litteraturgeschichte V, 1876, 152 ff.).

•) Der er altsaa noget om den gamle Anskuelse, at Haupt- og Staats-

actionerne stammer fra Spanien, en Anskuelse, som lidt ældre tyske

Forskere har søgt at slaa ned (se Prutz, Vorlesungen uber die Geschichte

des deutschen Theaters, Berlin 1847, 194 ff., og Bobertag i Archiv fur

Litteraturgeschichte V, 189).

More magazines by this user
Similar magazines