Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

41

Efter Sofie Amalies Død indrettedes imidlertid i den ene Ende af

den store Ridder- eller Dansesal et fast Theatrum, som sandsynligvis

er taget i Brug efter de seks nye Komedianters Ankomst i Aaret

1686. I 1688 blev det udvidet og forandret; fra Holmen afgaves

en Mængde gammel Sejldug, mange Alen Blaarlærred indkøbtes

og Børnehuset leverede rødt Klæde til at betrække de to første

Rækker Bænke med. Men det er ellers ikke let at blive klar over,

hvorledes det hele var indrettet. Det beskrives som et „opstaaende

Theatrum", hvad der maa forstaas som en forhøjet Scene; Rummet

mellem Theatrum og Salens Vægge var betrukket med malet Lærred ud-

spændt paa Rammer, Fortæppe (Gardin) og Lysekranse var til at drage

op. Foran Theatrum var yderligere et stort malet Forhæng, saa højt

og bredt som selve Riddersalen, hvilket altsaa helt kunde dække den

faste Scene. Det er muligt, at Skuespillet delvis er ageret paa Salens

Gulv foran Theatrum, hvortil et Par Trin kan have ført op^). Komedianterne

havde da Plads til at bevæge sig paa, selv om Theatrum

kun var lille, og Ageringen kunde uhindret fortsættes, medens Sceneforandring

fandt Sted; Gardinet for Theatrum kunde gaa ned, selv om

det store Forhæng forblev aabent — altsaa en Ordning i Lighed med

den, der benyttedes navnlig af Tyskerne i det syttende Aarhundrede.

Scenens Forhæng traadte da i Stedet for det bekendte „Mittel gardin".

Tilskuerpladsen, var adskilt fra Theatrum ved et Rækværk, hvad

der ogsaa kunde tyde paa, at Komedianterne kom ned paa selve Salens

Gulv. De fem Rækker Bænke, der omtales i Inventariet, var an-

bragt paa Gulvet („for ved Theatrumet"), ikke paa Scenen som det

var Skik paa offentlige Teatre, thi ved de egentlige Hofscener, der

ikke opretholdtes af Spilleindtægten, har denne Foranstaltning ikke

været nødvendig; i det kurfyrstelige Teater i Dresden var der f. Eks.

ingen Tilskuerpladser paa Scenen '). Disse Bænkerækker har sandsyn-

ligvis været forbeholdt Damerne og de højeste i Rangen, medens den

øvrige Del af Salen har dannet et Slags Staaparterre ; Kgl. Majestæts og

Kongehusets Pladser var afsondret fra de øvrige ved Gitterværk'). At

der hyppig blev ageret Komedie, fremgaar af, at det røde Klæde paa

de to første Bænkerækker syv Aar efter var ganske opslidt.

lyneborgiske Vaaben midt paa, graa i graa". I Inventariet 1673 nævnes

„11 gamle Træbukker, som bruges under Theatro". Ogsaa i Slotsinventa-

riet af 1686 nævnes Teatersager, som var „brugt paa Salen i forrige Tider".

^) Saadanne Trin ses paa de af Mantzius (Moliéretiden, S. 30 og 32)

gengivne Stik af Richelieus og Ludvig XIII 's Teatre.

') Se Furstenau I, 324, og det der gengivne Interiør fra 1679.

») RA. Kbhvns Slots Inventarie-Regnskab 1688-1703, S. 154 f. (delvis

aftrykt, ikke helt korrekt, hos Mejborg, Billeder af Livet ved Chr. V's Hof,

S. 45 f.), 322 f., 328, 430, 4361, 956 f. samt Bilag 63 A.

More magazines by this user
Similar magazines