Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

85

gaard maatte føle sig beskæmmet. At de har kunnet enes om Ar-

bejdet paa den danske Skueplads, er besynderligt nok, men at Rost-

gaard skulde kunne gaa til Holberg og bede ham skrive Komedier i

Smag med Peder Paars, vilde dog være det utroligste af alt^).

Om Chr. Rantzau er bekendt, at han var en anden af sin Tids

Digtere, Chr. Falster, en skattet Raadgiver og med forstaaende Skønsomhed

stod ham bi i hans Gerning. Det vides tillige, at han

sendte Falster et Eksemplar af den nyudkomne Peder Paars, der for

ham stod som „en smuk Invention og kløgtig Indfald"^). Men det

eneste Dokument, der indeholder Antydninger af hans Interesse for

den danske Skueplads, daterer sig fra 1731, da Aktørerne efter Ilde-

branden og Kongens Død paakaldte hans Hjælp. Derimod er der

noget naturligt i den Tanke, at hvis Holberg virkelig har haft Be-

tænkeligheder ved at tage den satiriske Digtning op paany og dermed

indlede sin Komedieskrivning, saa kunde intet være mere egnet

til at afstive hans vaklende Beslutsomhed end et Ord fra selve Uni-

versitetets Patron, Storkansleren Ulrik Adolf Holstein.

En Udredelse af de nærmere Omstændigheder ved Planlæggelsen

af den danske Komedie kan efter Sagens Natur kun forme sig som

et, paa visse væsentlige Punkter begrundet Skøn. Hvad der i det

foregaaende er udviklet, støtter sig til de faa faktiske Bevisligheder,

det er muligt at føre i Marken, og kan i Korthed sammenfattes saa-

ledes: Det oprindelige Initiativ skyldes Montaigu, der nu, da alle

Sunde er lukt, naturligt kommer ind paa Tanken om at give Komedier

i Landets Sprog. Med eller uden Rostgaards Mellemkomst søger han

Støtte paa højere Steder, og navnlig er det Dronningens Kreds, der

viser Interesse for Sagen. Ogsaa Rostgaard hører til her i Kraft af sit

Ægteskab med Conrad Reventlows Datter, uægte født, men lyst i

ger, Breve o. s. v.). Bilagene, der fulgte med Klagen, var: A et Eksemplar-

af Peder Paars, B Ekstrakt over usømmelige Udtryk ang. Anholts Land

og dets Indbyggere, C do. ang. Universitetet og Religionen (sml. DK. Supplikprot.

1720 I, Nr. 125). Grams Analyse er med en senere Haand mærket

A (Bruun har læst C), hvilket er galt, hvad allerede N. M. Petersen

(S. 406) har lagt Mærke til. Ser man nøjere til, viser det sig, at Bilag B,

som er bevaret, indeholder en Del af de Anker, der findes i Grams Analyse,

blot i en omhyggeligere Udarbejdelse, og at Grams øvrige Notater hører

hjemme i det savnede Bilag C. Paa Grundlag af Grams Analyse er altsaa

Bilagene B og C udarbejdet, den er ikke i renskrevet Form gaaet ind til

Kancelliet, som man skulde tro efter den Maade, Bruun aftrykker den paa.

Hvad Thorkelin har noteret paa det vedliggende Blad, er næppe andet end

et Sagn, der i det 18. Aarh. har verseret i den litterære Verden.

^) Chr. Bruun (Om Ludv. Holbergs trende Epistler, S. 90) og Just Bing

(Letterstedtske Tidsskr. 1900, S. 296) tror det dog.

') Chr. Bruun, Falsteriana, S. 130

More magazines by this user
Similar magazines