Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

booksnow1.scholarsportal.info

Den danske komedies oprindelse; om skuepladsen og Holberg

95

I de første Aar efter Oprettelsen af den danske Skueplads maa der

jævnlig have været tysk Komedie i København. Naar Holberg taler

om de fremmede Komediantbander, som tilforn trak Pengene ud af

Landet^), saa tænker han fortrinsvis paa de store tyske Trupper, som

næppe mere gæstede København efter Pestaaret; i Ulysses havde han

nærmest dem for Øje saaledes som det sømmede sig for en Digter,

der stod paa Højde med Moliére og selv vidste det. Men derfor kunde

der godt falde et Hug af til de hjemlige, mindre betydende Repræsentanter

for denne Kunstretning. Von Qvotens indkaldte Komedian-

ter (1717 og 19) og den tyske Komedie paa Gæthuset (1719-21) var

allerede i mindre Format, og saaledes som Genren i Begyndelsen af

Tyverne trivedes i Brolæggerstrædet var den vel nærmest en Karrika-

tur. Om Haupt- og Staatsaktionerne her blev ageret med levende Per-

soner eller overvejende med Marionetter, skal ikke kunne siges; maa-

ske var det fortrinsvis Dukkespil, men derfor lige „toutafait" i den

gamle StiP).

Tilfældig ved vi, at en Marionetspiller ved Navn Chr. Corber i

Efteraaret 1722 agerede i Brolæggerstrædet, og han har utvivlsomt haft

Forgængere og Efterfølgere^), navnlig i den danske Komedies første

glimrende Tid, da man næppe var nøjeseende med en Gøgler, som

desuden maatte erlægge Afgift til Komediehuset. Montaigu ogCapion

nævner ogsaa i deres Klage over Fattigdirektionen fra Novbr. 1722

tyske Komedianter, der slipper med 2 Rdrs Fattigskat for hver Fore-

stilling; som Ordene falder, faar man bestemt Indtryk af, at saadanne

Komedianter jævnlig gæstede Staden'^). Ved den Tid Skuepladsen

aabnedes var von Qvoten ikke længere borte end i Roskilde; næste

Foraar søgte han forgæves at opnaa Tilladelse til at agere tyske Ko-

medier uden for Byen ligesom Eckenberg, men fik til Gengæld i Marts

1724 et Privilegium som Oculist paa Laaland og Falster, som han dog

næppe gjorde Brug af^). Kort efter var han atter i København, thi

^) Saml. Skr. II, 540.

^) Den tyske Opera, der var saa nær i Slægt med den tyske Komedie,

kan Holberg maaske ogsaa have tænkt paa, men den var næppe Parodiens

umiddelbare Genstand, en Formening, som er fremsat af Ravn (Fra Ide og

Virkelighed 1873 I, 542) og bifaldet af Paludan (Hist. Tidsskr. 6. R. II, 43 ff.).

Den tyske Opera virkede i hvert Fald ikke i Brolæggerstrædet. At Operisterne

paa deres Repertoire havde en „Ulysses", betyder mindre, da Emnet

er saa almindeligt. Heller ikke Martensen deler Ravns Anskuelse (V, 122).

=) Rep. Nr. 24, sml. Oluf Nielsen, Kjbhvns Hist. og Beskr. VI, 95. —

I Febr. 1723 vistes paa Skrædernes Lavshus en „Kunsthest" (Plakat i KBK.

og C. E. Secher, Danmark i ældre og nyere Tid I, 1874, 625).

*) Rep. Nr. 27.

^) Kornerup, Roskilde i gamle Dage, S. 80, Rep. Nr. 34 og Werlauff 477.

At von Qvoten fik et saadant Privilegium bevilget, ses af Supplikbog 1724 I,

Nr. 375, men det findes ikke indført i Registranterne.

More magazines by this user
Similar magazines