konstruktionen dækvederlag konstruktive sammenbygget

Konstruktive forholdKonstruktive forholdDer kan være mange årsager til, at der opstår revner i enbygning, fx temperatur- og fugtbevægelser, rystelser fratrafik, svind i materialer og sætninger. Alle disse årsagerer karakteriseret ved at forårsage små bevægelser i konstruktionen.Dette kan delvis forebygges, hvis der tageshensyn hertil ved bygningens konstruktion.Detalje 1aLange huseI lange huse – længere end 20 m – ses til tider skadersom følge af temperaturbevægelser og svind. Skaderneses som revner i vægge og afskalninger ved dækvederlag.Skaderne indtræder på steder, hvor der er mindrelængdesammenhæng i huset. De skyldes blandt andet,at hele huset er sammenbygget som en stiv enhed udenbevægelsesfuger, der tillader små bevægelser uden atgive skader.Detalje 2a: Trykfast mineraluldSkaderne kan forbygges ved opdeling af bygningen iafsnit med en længde på 15–20 m ved hjælp af konstruktiveløsninger, fx:• Adskille bygningen med dobbelte lejlighedsskel ogafbrudt dækskive (Detalje 1).• Indlæggelse af glidelag i dækvederlag (Detalje 2).aaLange væggeI lange vægge – korridorer i skoler og institutioner – sestil tider skader som følge af temperaturbevægelser ogsvind. Skaderne ses som revner i samlinger og vægge.De skyldes blandt andet, at hele væggen er sammenbyggetsom en stiv enhed uden bevægelsesfuger, dertillader små bevægelser uden at give skader.Skaderne kan forbygges ved opdeling af væggen i afsnitsvarende til elementlængden ved hjælp af konstruktiveløsninger, fx:a: GlidelagDetalje 3 Detalje 4a ba• Affasning af elementenderne og indlæggelse afelastiske fuger i samlingerne (Detalje 3).a: Affasning b: Elastisk fugea: Elastisk fuge• Opskæring af fugen (etablering af revneanviser) ogindlæggelse af elastisk fuge (Detalje 4).Detalje 5aDetalje 6a• Afdækning med liste (Detalje 5).• Afdækning med T-profil i alu (Detalje 6).a: Afdækningsliste, mekaniskfastgjorta: T-profil, alu, monteret i acrylfugemasseDe elastiske fuger skal være så brede, at den anvendtefugemasse kan optage den forventede bevægelse ifugerne. Fugningen bør ske så sent som muligt for atreducere den bevægelse, som fugemassen udsættes for.3

FugtmålingFugtmålingVed måling af fugtindholdet i elementer er veje-tørremetodenreferencemetode. Det vil sige, at det er denmetode der skal anvendes for præcist at fastslå fugtindholdeti elementerne; øvrige metoder kan kun brugesved vejledende målinger.Fugtmåling i bygningUnder udtørringen udføres jævnligt vejledende målinger.Der måles på både skillevægge, lejlighedsskel og bagvægge– også på overliggere og false ved vinduer, hvorder typisk sker en stor fugtophobning ved nedbør.Når det vurderes, at elementernes fugtindhold er nedbragttilstrækkeligt, findes de mest fugtige steder påelementerne til udtagning af prøver til veje-tørre-metoden.Ved meget ensartede vejledende målinger udtagesén boreprøve pr. 250 m² element – ved uensartede vejledendemålinger øges antallet af boreprøver.Metode til fugtmålingReferencemetode: Veje-tørre-metodenPå et repræsentativt sted udbores en prøve (60–100 mm i diameter) vedtørboring.Prøven emballeres umiddelbart herefter i en tæt plastpose og transporterestil laboratoriet, hvor prøven vejes og tørres i et varmeskab ved 105 °C til konstantvægt. Prøven vejes igen, og fugtindholdet bestemmes.Vejledende måling: Fugtindikator (Gann måling)Fugtindikatoren er et lille, elektrisk instrument, forsynet med en kugleformetmålesonde (kuglehoved). Kuglehovedet holdes mod elementet, og instrumentetsdisplay viser et relativt tal.Med kendskab til betonens middeldensitet kan fugtindholdet bestemmes vedtabelopslag.Vejledende måling: RF-målingPrincippet i RF-måling er, at den relative luftfugtighed måles i et boret hul ielementet.7

Malerbehandling og FliseopsætningMalerbehandlingFør malerarbejdet kan påbegyndes, skal væggenes fugtindholdvære nedbragt til de vejledende værdier. Detteer ingen garanti mod efterfølgende revner og skader,men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til atbegrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillenderesultat.Ved udtørringen kan der opstå revner i elementsamlingerne,ligesom der kan optræde hårfine revner ielementoverfladen. Disse svindrevner har normalt ingenbetydning for elementernes bæreevne, men det er vigtigt,at malerbehandlingen kan optage restsvindet indtil boligtørtilstand.Vandtæt lag i vådzoner udføres efter entreprisebeskrivelseog tegninger. Anvisning nr. 200 Vådrum fra SBi viser eksemplerpå projektering, udførelse og materialevalg for vådrum.Som fliseklæb bør anvendes elastisk klæb, som kanmodstå mindre differensbevægelser. Fliseklæben anvendesefter leverandørens anvisninger.Temperaturen i materialer og vægge skal være over 6 °Ci ca. en uge før og efter fliseopsætning og fugning. Fliserog vægge skal være fri for støv. Det kan være nødvendigtat forvande meget vandsugende fliser for at opnåtilstrækkelig vedhæftning.Svindrevner i element- og hjørnesamlinger forbyggesved at armere samlingen med 100 mm brede strimleraf glassilkevæv – i kvalitet som Dragon Glassilkevæv(Flügger) – opsat i vævklæber i kvalitet som Flügger 480armeringsklæber direkte på elementoverfladen. Eventueltsynlige svindrevner i elementerne armeres tilsvarende indenden videre malerbehandling. Glassilkevæv anvendesogså til armering af fuger mellem væg og vinduesfalse.1. Mørtlen påføres underlagetmed den glatte sideaf tandspartlen.2. Der aftrækkes medtandsiden. Tandspartlenholdes i en vinkel på 60°.Det er vigtigt, at der vælges den rigtige type glassilkevævog ikke en almindelig glasvæv, idet trækstyrken forglassilkevæv er flere gange større end trækstyrken foralmindelig glasvæv.Glassilkevæv i hjørnesamlinger kan undlades, såfremtbeklædningen stødes i hjørnet, og at der her indlæggesen akrylfuge inden slutstrygning.I alle malerbehandlinger af letbetonvægge bør indgå enbeklædning i form af tapet, strukturpapir, armeringsfilteller glasvæv. Hermed forebygges hårfine revner i denfærdige overflade.Ved længere vægfelter med flere lige stødsamlinger erder ingen mulighed for fordeling af udtørringssvindet. Heranbefales det, at samlinger udføres som vist i afsnittet”Lange vægge” − se side 3.FliseopsætningFliseopsætning påbegyndes tidligst, når væggenes fugtindholder nedbragt til de vejledende fugtprocenter. Detteer ingen garanti mod efterfølgende revner og skader,men er fornuftige forholdsregler, der kan medvirke til atbegrænse revner og dermed sikrer et mere tilfredsstillenderesultat.3. Fliserne trykkes og vridespå plads i den fugtigemørtel.4. Kontrollér mørteldækningen.Flisernes bagsideskal være dækket.Fliser opsættes således, at hele flisebagsiden er dækketmed fliseklæb. Der må ikke påføres klæb på større arealer,end der kan sættes fliser på, før klæben danner hud.Elastisk fugemasse anvendes omkring rørgennemføringer,sanitære installationer, samlinger i underlaget samt ihjørner og overgange mellem væg og gulv. Den elastiskefugemasse skal føres helt i bund til vægelementet.Elastisk fugemasse8

Virksomhederne bag BIHSEKRETARIATDansk BetonLetbetonelementgruppen - BIHNørre Voldgade 106Postboks 21251015 København KTelefon: 72 16 00 00Telefax: 72 16 00 38sekretariatet@bih.dkwww.bih.dkELEMENTPRODUCENTEREXPANRibevej 456650 BrørupTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7301post@expan.dkwww.expan.dkEXPANAskhøjvej 6, Linå8600 SilkeborgTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7201post@expan.dkwww.expan.dkEXPANBækgårdsvej 744140 BorupTelefon: 7637 7000Telefax: 7216 6329post@expan.dkwww.expan.dkEXPANSnavevej 235471 SøndersøTelefon: 7637 7000Telefax: 7637 7501post@expan.dkwww.expan.dkGandrup Element A/STeglværksvej 359362 GandrupTelefon: 9654 3800Telefax: 9654 3810ge@gandrupelement.dkwww.gandrupelement.dkGive Elementfabrik A/SHjortsvangen 197323 GiveTelefon: 7670 1540Telefax: 7573 2503ge@elementer.dkwww.elementer.dkLeth Beton A/SRishøjvej 267755 Bedsted ThyTelefon: 9794 5511Telefax: 9794 5757post@lethbeton.dkwww.lethbeton.dkPræfa-Bygv/O.J. Beton A/SHøngårdsvej 309750 Øster VråTelefon: 9895 1300Telefax: 9895 1725praefa@praefa.dkwww.praefa.dkNiss Sørensen & Søn A/SDrosselvej 9, BallingPostboks 197860 SpøttrupTelefon: 9756 4222Telefax: 9756 4614nes@nssas.dkwww.nssas.dkTinglev Elementfabrik A/SMads Clausensvej 586360 TinglevTelefon: 7217 1000Telefax: 7217 1001tinglev@te.dkwww.te.dkSAMARBEJDSPARTNERESaint-Gobain Weber A/SRandersvej 75, Hinge8940 Randers SVTelefon: 7010 1025Telefax: 8742 7205weber@weber.dkwww.weber.dkAalborg PortlandRørdalsvej 44, Postboks 1659100 AalborgTelefon: 9816 7777Telefax: 9810 1186sales@aalborg-portland.dkwww.aalborg-portland.dkINTERESSEMEDLEMMERfibo intercon A/SHerningvej 46920 VidebækTelefon: 9717 1666Telefax: 9717 1175info@fibointercon.comwww.fibointercon.comAalborg PortlandRørdalsvej 44, Postboks 1659100 AalborgTelefon: 9816 7777Telefax: 9810 1186sales@aalborg-portland.dkwww.aalborg-portland.dkConvi ApSLouisevænget 75270 Odense NTelefon: 6618 2026Telefax: 6618 2043convi@convi.dkwww.convi.dkCPT A/SConcrete Plant TechnologyBygmestervej 85600 FåborgTelefon: 6265 2070Telefax: 6265 2080hk@cpt-as.dkwww.cpt-as.dkHALFEN GmbHNaverland 22600 GlostrupTelefon: 3536 2099Telefax: 3526 2099halfen@mail.dkwww.halfen.dk11

Et komplet byggesystemtil hele råhusetHelvægge og dæk af letbeton giver arkitektoniskfrihed til at skabe spændende ogsundt byggeri med kort byggetid og godøkonomi. Skræddersyet efter individuelleønsker og ideer og med mulighed for valgfritfacadeudtryk.Med et rationelt byggesystem opbyggesdet råhus, som danner den miljørigtige ogstabile kerne i byggeriet.Du kan få leveret helvægge af letbeton tilbåde bagmure, skillevægge, lejlighedsskelog kældervægge. Som bærende væggekan helvægge af letbeton anvendes i allesikkerhedsklasser - også over 5 etager.Letbetondæk fremstilles til både tagdækog etageadskillelse - og i forskellige typerafhængig af lydkrav, spændvidde ogbæreevne.Få råd og vejledningMange byggeprojekter kan med fordelrealiseres med elementer af letbeton.Kontakt derfor en af producenterne forråd og vejledning på et tidligt stadie iprojektet, så du får den bedste løsningtil dit byggeri.Dansk BetonLetbetonelementgruppen - BIHPostboks 21251015 København KTlf.: 7216 0000www.bih.dk