IND I EN anden verden

kfum.kfuk.dk

Undervisningsmaterialet - KFUM og KFUK i Danmark

IND I EN anden verden

Undervisningsmateriale

Børn og unge skal vide, at verden er skæv


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Indhold

Indledning......................................................................................... 3

Indien.............................................................................................. 6

KFUM og KFUKs projekter i Indien........................................................ 7

Dilemmaspil...................................................................................... 8

Fattigdom......................................................................................... 9

Ligestilling og skolegang.................................................................... 12

Hiv/aids.......................................................................................... 14

Globalt partnerskab.......................................................................... 17

Indsamling...................................................................................... 20

Inspiration til mere IND I EN anden verden............................................ 21

Relevante links................................................................................ 23

Bilag 1: Sandt-falsk quiz til workshop om hiv/aids.................................. 24

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indhold Î 2


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Undervisningsmaterialet

IND I EN anden verden

Dette undervisningsmateriale er blevet til på baggrund af KFUM og KFUKs internationale projekt fra

2008 -2012, »IND I EN anden verden«, som støtter projekter i Sydindien. I KFUM og KFUK tror vi på,

at udvikling er mulig, og at der er en vej ud af fattigdommen. Forudsætningen for at forstå rejsen ud af

fattigdom er, at man kender til fattigdommen i verden. Derfor skal børn og unge vide, at verden er skæv.

Projektet bygger på FNs 2015 Mål.

KFUM og KFUKs internationale projekt

2008-2012

IDÉ

Indgangsvinklen og

baggrunden for hele

projektet er FNs 2015 Mål

OPLYSNING

FNs 2015 Mål eksemplificeres i

en indisk kontekst

HANDLING

Projektet konkretiseres

gennem partnerskab med

Madurai og Salem (f.eks.

lektiecaféen)

Børn og unge skal vide, at verden er skæv

– og at de kan gøre noget ved det

Læs mere om IND I EN anden verden

og FNs 2015 Mål på www.kfum-kfuk.dk/indien

Børn og unge skal vide, at verden er skæv

Indledning Î 3


FNs 2015 Mål

2015 Målene beskriver i ord og tal de fattiges forventninger og de riges forpligtelser i en verden, hvor

alle er afhængige af hinanden. Disse mål udsprang af FNs Årtusindetopmøde i september 2000, hvor

189 af verdens statsledere formulerede FNs Millenniumerklæring. Målet er at sikre en værdig og

bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.

Ambitionen er at opfylde 2015 Målene globalt såvel som i de enkelte lande i løbet af de 25 år fra 1990 til

2015.

De 8 overordnede mål for en mindre skæv verden er:

1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult

2. Sikre grundskoleuddannelse for alle

3. Fremme ligestilling mellem kønnene

4. Reducere børnedødeligheden

5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder

6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

7. Sikre miljømæssig, bæredygtig udvikling

8. Skabe et globalt partnerskab for udvikling

Du kan læse mere på www.2015.dk og www.danida.dk/2015

IND I EN anden verden

Projektets overordnede målsætning er at gøre 2015 Målene relevante for børn og unge. Projektet

bruger Indien som et konkret eksempel og konkretiseres yderligere gennem partnerskaber med lokale

YMCA- og YWCA-afdelinger i Indien. Indien er på mange måder et rigt land, der i farver, dufte og indtryk

er overvældende. Omvendt er der en lige så overvældende skævhed og uretfærdighed i Indien.

Gennem lokale partnerskaber i Sydindien konkretiseres 2015 Målene ved at engagere KFUM og KFUK i

projekter, der hjælper de svageste og mest trængende. Det første partnerskabsprojekt omhandler en

lektiecafe for børn i slumområdet, Muthupatty, i udkanten af millionbyen Madurai. Det andet partnerskab

er med YWCA i Salem for unge, der lever med hiv/aids i hverdagen, for eksempel gennem smittede

familiemedlemmer. Projektet, kaldet »The Radiance Program«, giver de unge viden og praktiske

færdigheder, der forøger deres muligheder for et bedre liv.

Undervisningsmaterialets formål

Formålet med undervisningsmaterialet er at sætte fokus på skævheden i Indien, som også kaldes

kontrasternes land. Landet fremstår også som en kontrast, når det sidestilles med Danmark – både

kulturelt, religiøst og økonomisk. Sideløbende med at eleverne opnår viden, skabes forhåbentligt også

en større forståelse for unges levevilkår i Indien. Materialet er tværfagligt og inddrager fagmål fra

både samfundsfag, dansk, historie og engelsk. Følgende trinmål efter 9. Klasse fra Fælles mål 2009

Samfundsfag er relevant:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

sætter dem i stand til at:

Sociale og kulturelle forhold:

Í Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis,

tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet

Í Anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale

problemer og konflikter

(Kilde: www.faellesmaal.uvm.dk)

Undervisningsmaterialet er rettet mod efterskoler, hvor der er tid og rum til at afsætte halve eller

hele dage til fordybelse i et eller flere emner, men det kan også bruges i den almindelige undervisning.

Materialet er udformet, så skolen selv kan udvælge, hvad de finder interessant, og hvad der er tid til.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indledning Î 4


Beskrivelse af indhold

I materialet er der forslag til en fælles opstart for hele skolen. Dette vil være et dilemmaspil, der tager

udgangspunkt i FNs 2015 Mål, og som udfordrer eleverne til at sætte sig ind i andres levevilkår.

Dilemmaspillet er vedlagt på en dvd.

Derefter er der materiale til 4 workshops omhandlende 5 af FNs 2015 Mål.

1) Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult

2) Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle + mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene

3) Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

4) Mål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling

De forskellige workshops indeholder fakta, diskussionsspørgsmål og kreative og praktiske aktiviteter.

Materialet kan også findes online på www.kfum-kfuk.dk/indien

Indsamling

IND I EN anden verden er også et indsamlingsprojekt, og vi håber på, at skolerne vil være med til

at støtte KFUM og KFUKs projekter i Sydindien. Skolen kunne bl.a. vælge at have projektet som fast

indsamlingsprojekt hele skoleåret. Der vil i materialet være forslag til kreative indsamlingsmuligheder.

Vi håber, at mange skoler og lærere vil blive inspireret af materialet og tænke det ind i deres

årsplanlægning og forberedelse. Materialet er nemt at gå til, det er fagligt relevant og benytter

forskellige arbejdsmetoder, og det udfordrer unges tanker, holdninger og verdensopfattelse.

De bedste hilsner fra

IND I EN anden verden

Marlene Pasgaard Erlang

Charlotte Støvring

Anne Gammelgård Jensen

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indledning Î 5


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Indien

Indien kaldes ofte for kontrasterne land. Ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom lever side om side. To

verdener i én, som næsten ikke berører hinanden, men som eksisterer samtidigt i samme land. Nogle

gange i samme landsby.

Indien har det næsthøjeste antal indbyggere i verden og er det største demokrati med mere end 1

milliard mennesker og flere end 100 forskellige sprog. Indtil selvstændigheden i 1947 var Indien en

britisk koloni, og blev derefter delt i et muslimsk Pakistan og et hinduistisk Indien. I dag forekommer der

stadig religiøse konflikter og spændinger mellem de to lande. Den indiske økonomi er den fjerdestørste

i verden set i forhold til købekraften. Men Indien er langt fra det mest velfungerende demokrati.

Korruption er vidt udbredt i det offentlige og skader først og fremmest de fattige. Retssystemet og det

politiske system er på mange måder på de fattiges side – men de fungerer ofte ikke i praksis.

Nogle af de mest udsatte befolkningsgrupper er kvinder, børn og kasteløse. Selvom kastesystemet

officielt blev afskaffet efter Indiens selvstændighed i 1947 fastholdes de kasteløse stadig i fattigdom

og undertrykkelse. Kvindeundertrykkelse er også udbredt i Indien som et resultat af, at man i

Indien traditionelt betragter kvinder som underlegne og som en økonomisk byrde. Vold, voldtægt og

undertrykkelse er derfor hverdag for en stor del af kvinderne. Den indiske kvinde kan derfor blot vente

på en bedre skæbne ved at blive født som mand i det næste liv. Også børnene er ofre for fattigdommen.

Trods skolepligt findes der mange, der dropper ud af skolen, og mange der må arbejde mange timer

om dagen for at hjælpe med at forsørge familien eller passe mindre søskende. Indien er en stolt nation,

der gerne vil fremstå fra sin bedste side for omverdenen og for eksempel derfor var ikke alle glade for

filmen Slum Dog Millionaire.

Religion spiller en stor rolle i det indiske dagligliv. De fleste indere er hinduer, men der er også store

grupper af muslimer og kristne, der præger det religiøse billede. Der er i landet: 82% hinduer, 12%

muslimer, 2% kristne, 1,8% sikher, 0,9% buddhister.

Indien er også et fantastisk smukt land med venlige og smilende mennesker. Det er et land, hvor man

gang på gang bliver overvældet af smukke farver, mønstre, smage og dufte.

Velkommen IND I EN anden verden!

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indien Î 6


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

KFUM og KFUKs projekter i Indien

Lektiecafe i Muthupatty

IND I EN anden verden støtter en lektiecafe oprettet af YMCA

Madurai i delstaten Tamil Nadu. Lektiecafeen ligger i et særligt

belastet slumområde kaldet Muthupatty i udkanten af byen Madurai.

Børnene i Muthupatty har svært ved at finde ro til at få lavet lektier,

da deres huse er dårlige, og der ofte er meget larm og mangel på

eller dårlig belysning. Der kommer dagligt ca. 120 børn i lektiecafeen

mellem 5 -15 år.

YMCA Madurai tilbyder i deres lektiecafe et trygt sted, hvor børnene

fra det belastede Muthupatty-område kan få hjælp til deres lektier

af kompetente undervisere samt få et måltid mad. Lektiecafeen

åbner om eftermiddagen, hvor børnene leger i en times tid, inden

der bliver serveret lidt mad og lektiehjælpen begynder. Derudover

forsøger man med lektiecafeen at sluse børn, der er droppet ud af

skolen pga. arbejde eller dårlige familieforhold, ind i skolesystemet

igen. Der er et ønske om at udbygge lektiecafeen, så der også bliver

flere fritidsorienterede aktiviteter. IND I EN anden verden støtter

lektiecafeen med midler til aflønning af undervisere, materialer og

udvikling af arbejdet. Desuden sender KFUM og KFUK i Danmark

hvert år to volontører til lektiecafeen.

Radiance i Salem

Hiv/aids er et stort problem i Indien. Det anslås, at der i 2007 var

omkring 2,95 millioner, der levede med hiv/aids. At leve som hivpositiv

i Indien er problematisk på flere områder. Først og fremmest

selve sygdommen. Dertil kommer at behandling for mange indere

er svær tilgængelig eller uopnåelig, og at der med sygdommen ofte

følger fordomme, stigmatisering og fordømmelse fra omverdenen.

Mere end 1000 unge (15 -24 år) i området af Salem i det sydlige

Indien er berørt af hiv/aids. I YWCA Salem støtter IND I EN anden

verden projektet Radiance, som fokuserer på at flere unge, der

er berørt af hiv/aids, får en uddannelse. En del unge i Radiance

har mistet deres forældre pga. hiv/aids eller har selv hiv. Det har

medført diskrimination og stigmatisering, og i forlængelse heraf et

meget lavt uddannelsesniveau.

Radiance sigter mod at tilbyde forskellige uddannelser:

Í Et skrædderkursus

Í Reparationsservice af mobiltelefoner

Í Computertræning

Í Fremstilling af tasker i materialet rexin

Efter uddannelsen, som varer 6 måneder, hjælper Radiance de unge

med at få et arbejde, eller en praktikplads, så de ikke kommer ud i

arbejdsløshed igen.

Disse to projekter har I mulighed for at støtte på jeres efterskole.

Læs mere om projektet på www.kfum-kfuk.dk/indien

Børn og unge skal vide, at verden er skæv KFUM og KFUKs projekter i Indien Î 7


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Dilemmaspil

Dilemmaspillet belyser FNs 2015 Mål i Indien, hvor af vi har udvalgt de 5 mål, som er i fokus i dette

undervisningsmateriale. Til hvert mål er der fakta om den aktuelle situation i Indien, hvorefter

dilemmaer introduceres. Til hvert mål er der 3 dilemmaer.

Dilemmaspillets formål er at sætte tanker i gang hos teenagere om de problemstillinger, indere dagligt

står med. Dette gøres ved, at teenagerne træffer nogle af de samme valg og overvejer konsekvenserne

deraf.

Spillet kan bruges i både mindre og større grupper, svarende til en klasse eller et elevhold. Det kan også

være en god måde at indlede dagen på med alle eleverne i foredragssalen.

Spilleregler

Í Dilemma introduceres på powerpoint og læses højt

Í Eleverne vælger a) eller b) ved at gå til højre eller venstre i lokalet eller ved at markere med et rødt

eller grønt kort

Í Enkelte elever udvælges og argumenterer for deres valg

Í Derefter har eleverne lov til at ændre valg

Í Spillet fortsætter nu

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Dilemmaspil Î 8


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Fattigdom

»At være fattig er lig med magtesløshed og lav status. Og det er at

lide i stilhed. Man føder sine børn på gaden og kender ikke til privatliv,

værdighed eller nogen form for personlig sikkerhed«

(Kvindelig fortovsbeboer i Bombay, Indien)

Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult i verden

Í Halvere andelen som lever for mindre end én dollar om dagen

inden 2015 fra 28% af verdens befolkning til 14%

Í Halvere andelen som lever i hungersnød inden år 2015

Fakta om fattigdom

Når man taler om fattigdom skelner man mellem relativ fattigdom

og absolut fattigdom. Nogle mennesker i Danmark er fattige, selvom

de sammenlignet med mennesker i f.eks. Indien har masser af

penge. Det kaldes relativ fattigdom, fordi det er forskelligt, hvad

det koster at leve i rige og fattige lande. Relativ fattigdom refererer

også til forskellen i velstand mellem samfundsgrupper inden for de

enkelte lande. En fast definition på fattigdom er, hvis du lever for

under 1 dollar om dagen (helt præcist 1,25) Dette kaldes absolut

fattigdom.

HVOR LANGT ER VI?

I perioden 1990 til 2004 er

andelen af mennesker, som

lever i ekstrem fattigdom,

faldet fra næsten en tredjedel

til 19 procent.

Fra 1990 frem til 2005 er

andelen af undervægtige børn

under fem år faldet med en

femtedel (20%), globalt set.

Men sulten er stigende på

globalt plan. I 2003 led cirka

824 millioner mennesker i

verdens fattigste lande af

kronisk sult. I 2008 sultede

854 millioner mennesker i

verden.

Man regner med, at der i 2001 var 1,1 milliarder mennesker, der

levede for under 1 dollar om dagen. Fattigdom er især udbredt

i Afrika syd for Sahara, Syd- og Østasien, Latinamerika og

Mellemøsten.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Fattigdom Î 9


Kortet er lavet på baggrund af tal fra FN´s rapport om »Den menneskelige udvikling 2007/08«

(Kilde: Folkekirkens Nødhjælp)

En ond cirkel

Langt de fleste fattige på jorden er født ind i fattigdom, og sandsynligheden for at de nogensinde slipper

ud af den onde cirkel, er meget lille. Fattigdom resulterer også i mange andre problemer. Fattige

lider oftere af sult- og fejlernæring, fattige børn kommer sjældent i skole, men må arbejde, og fattige

kvinder og børn er ofte ofre for trafficking og seksuel udnyttelse, fordi fattigdommen kan tvinge dem

ud i prostitution og tvangsarbejde. Fattige har sjældent indflydelse til at gøre deres stemme gældende i

demokratiet, og deres rettigheder respekteres ikke i samme grad som riges. F.eks. fik fattige kasteløse

i Indien ikke kompensation af regeringen efter Tsunamien i 2004.

VIDSTE DU?

Fattigdom i Indien

Kontrasten i Indien er svimlende. Ekstrem rigdom og ekstrem

fattigdom lever side om side og afstanden mellem rig og fattig vokser.

Selvom Indiens regering har vedtaget et meget ambitiøst program til

bekæmpelse af fattigdom, hvor de fattigste børn i Indien f.eks. har ret til

gratis skolemad, og de dårligst stillede familier har krav på madrationer,

er der stadig ca. 35% der lever under fattigdomsgrænsen.

I 45 år gav Danmark officiel bistand til Indien, men i 2003 fik den

indiske regering nok af det danske fokus på menneskerettigheder og

sagde nej tak til mere bistand. Derfor bliver al dansk hjælp til Indien i

dag kanaliseret gennem private organisationer.

Mikrolån

Ca. 80% af verdens befolkning kan ikke låne penge i et traditionelt

pengeinstitut, fordi de ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Et

mikrolån er at låne små beløb til enkeltpersoner, der så kan købe

f.eks. afgrøder, husdyr eller starte en lille butik i eget hjem som

f.eks. skrædder. Et mikrolån er baseret på tillid, og man skal være

fattig nok for at få et lån. Mikrolån er hjælp til selvhjælp. Dermed

skabes grobund for ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling.

Idéen med mikrolån blev lanceret I Bangladesh for 25 år siden og

forgangsmanden til dette var Muhammed Yunus. Formålet var at

gøre fattige familier i stand til at låne penge til lave renter til små

projekter. I dag har idéen om mikrolån spredt sig til hele verden og

er et anerkendt redskab til bekæmpelse af verdens fattigdom. Det

20 procent af verdens

befolkning ejer i dag 80

procent af Jordens rigdomme

Giver man en mand en fisk, så

er han mæt en dag. Kan han

låne til en båd, er han mæt

resten af livet! Mange fattige

mennesker mangler kun en

mulighed for at forbedre deres

levevilkår.

er typisk kvinder, som får mikrolånene, og derved får de en position i deres lokalsamfund, som de ikke

havde før. Pengene betales tilbage når forretningen kører, og tilbagebetalingsprocenten er utrolig høj.

Læs mere om mikrolån her: www.oikos.dk

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Fattigdom Î 10


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Undervisningsforslag

Forberedelser

Finde en kasse med ting, der symboliserer de

basale behov: Et æble el. andet (mad), vandflaske

(drikke- og vaskevand), bamse (tryghed),

toiletrulle (sanitære forhold), medicinglas

(sygdomsbekæmpelse og adgang til lægehjælp),

en pude (søvn), et billede af et hus (et sted at bo),

en skolebog (skolegang), et stykke legetøj (fritid),

familieportræt (omsorg og beskyttelse), hvidt

stykke stof (sikkerhed og fred) o.s.v.

1. Fakta om fattigdom

Emnet introduceres ved et læreroplæg. Se

ovenstående.

Læs også mere om fattigdom på f.eks.

www.wikipedia.dk eller se links bagerst.

2. Hvad vil det sige at være fattig?

Hvad vil det sige at være fattig? Hvad har et

menneske brug for? Hvad er menneskets

grundlæggende behov? Kan man være fattig,

selvom man bor i et rigt land?

Læreren introducerer kassens indhold for

eleverne

Lad eleverne i grupper diskutere, hvad de har

brug for, for at leve. Tingene i kassen bruges som

inspiration. Eleverne skal udpege de ting, der er

nødvendige ikke blot for at overleve, men også for

at leve

Prioriter en rækkefølge af tingene i kassen.

Spørgsmål til overvejelse:

Í Hvad er de mest basale behov for et menneske?

Í Hvad er forskellen mellem basale ting og ting,

der gør livet sjovere? (Er det nødvendigt/vigtigt

med modetøj, ferier og café/by-ture?)

Í Hvor mange af tingene bestemmer vi selv om vi

får dækket?

Í Hvad er I glade for i jeres hverdag, og hvad kan I

leve uden?

Í Hvad tror I, at en fattig ung på jeres alder vil

sige i Indien?

Eller I kunne

Del jer i grupper og arbejd med spørgsmålet:

Hvornår er man fattig? Del jeres resultater med

resten af klassen og prøv at diskutere jer frem til

5 punkter, der fortæller hvornår man er fattig. Vil

punkterne være anderledes, alt efter om man bor

i Indien eller Danmark?

3. Hvorfor er der fattigdom i verden?

Og hvordan kan den onde cirkel

brydes?

Fælles på klassen

På tavlen tegnes i stor cirkel. I skal brainstorme

og finde gode grunde til, at der er fattigdom i

verden. Hvorfor bliver mennesker fastholdt i den

onde cirkel? Hvad er problemerne? Stikordene

skrives inde i cirklen. Udenfor skriver i eksempler

på, hvordan den onde cirkel kan brydes. Hvad kan

være løsninger?

4. Kreative og praktiske aktiviteter

Indtryk der kommer til udtryk

Í Skriv en sang/rap om fattigdom

Í Skriv et digt og mal et billede hertil om fattigdom

Få inspiration fra forskellige sange, der er skrevet

igennem tiden f.eks. »Afrika«, »We are the world«

og »Skrøbelig fundament« (Haiti sangen).

KILDER

Í Folkekirkens Nødhjælp:

www.ulandsfrekvens.dk/temaer/2015_maalene/2015-

maalene#1

Í Materiale fra Mellemfolkeligt Samvirke – Global Undervisning

2003 nr. 17: http://www.spejderhjaelpen.dk/?pid=113

Í Danida: www.u-web.dk

Í Ibis: www.ibis.dk/verdeniskole

Í Mellemfolkeligt Samvirke: www.globalskole.dk

Í www.wikipedia.dk

Í www.oikos.dk

(Øvelsen. Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke)

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 11


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Ligestilling og skolegang

»Når man uddanner en kvinde, uddanner man en hel landsby.«

(Senegals præsident Abdouley Wade)

Mål nr. 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle

Í Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse

Mål nr. 3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder

Í Opnå ligestilling i grundskoleuddannelse inden 2005

Í Opnå ligestilling på alle uddannelsesniveauer inden 2005

Í Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale

forsamlinger

Fakta om ligestilling og skolegang

Í Ifølge FNs menneskerettighedskonvention er mænd og kvinder

lige. Den mest omfattende erklæring om kvinders rettigheder er

FNs kvindekonvention CEDAW.

Í Kvinder udgør 3/5 af verdens fattigste befolkning.

Í2/3 af verdens analfabeter er kvinder. Der er flere analfabeter

blandt kvinder i u-lande, eksempelvis kan 47% af kvinder i Indien

læse, mod 73% af mændene.

Í Der dør en kvinde af graviditets- eller fødselskomplikationer hvert

eneste minut.

Í Kvinder risikerer at blive udsat for hustruvold, voldtægt,

tvangsprostitution, tvangsarbejde og anden udnyttelse, fordi de

opfattes som mindre værd end mænd.

Í I mange lande får pigerne dårligere uddannelse end drengene.

Pigernes uddannelse anses ikke som en god investering, da de

skal giftes bort. Drengenes uddannelse, derimod, prioriteres

højere, da drengene bliver i familien og skal forsørge forældrene,

når de bliver gamle.

Í I følge UNDP går 75 millioner børn ikke i skole, selv om de har

alderen til det. Der er flere piger end drenge, der ikke går i skole –

ca. 3/5

Í Mere end 850 millioner mennesker i verden kan ikke læse og

skrive – de er analfabeter

En historie fra virkelighedens Indien

Shamilla er 9 år gammel og kommer i YMCAs lektiecafe i Madurai.

Hendes mor Silvia arbejder som tjenestepige, og er alene med sine

to børn. Hendes far Singarai døde for nylig af sygdom. Faren havde

været syg og sengeliggende i næsten et år. Derfor var Shamillas mor

nødt til at arbejde endnu hårdere for at brødføde familien. Shamillas

mor kom sent hjem om aftenen, og børnene var alene om eftermiddagen

og aftenen. Shamilla plejede at hjælpe til med husarbejdet og

lege udenfor, uden dog at få andet mad end morgenmåltidet.

Da Shamilla begyndte i lektiecafeen, var hendes færdigheder i

skolen dårlige. Underviserne i lektiecafeen opmuntrede hende til at

følge undervisningen i skolen og motiverede hende til at læse lektier.

Shamilla fik også et måltid mad i lektiecafeen hver dag. Stille og

roligt er hun blevet bedre i skolen.

HVOR LANGT ER VI?

Skolegang

Andelen af børn, som er

indskrevet i grundskolen i

udviklingslandene, er steget

fra 80 procent i 1990/1991

til 88 procent i 2004/2005.

Mere end 72 millioner børn

i skolealderen var ikke i

skole i 2005. 57 procent af

disse børn var piger. Dette

mønster er særligt tydeligt i

det vestlige og sydlige Asien.

En øget indsats er fortsat

nødvendig, for at verden

kan nå målet om at få alle

børn i skole i Vestasien,

stillehavsområdet og Afrika

syd for Sahara

Ligestilling

Uddannelse: I 1990/1991

var der i gennemsnitlig 87

piger per 100 drenge i skole

i alle udviklingslande, mens

kønsfordelingen i 2005 havde

udjævnet sig til 94 piger per

100 drenge. Samlet set tager

91 piger for hver 100 drenge

en højere uddannelse i alle

udviklingslande.

Erhvervsliv

I det meste af Afrika, i store

dele af Asien og i Latinamerika

arbejder Kvinderne oftest i

landbruget. Landbrugsarbejde

hjælper familien med at få

mad på bordet, men det er

ulønnet.

I andre regioner får kvinder

langsomt men sikkert adgang

til betalt arbejde på lige fod

med mænd, og i tilfældet med

de europæiske lande fra det

tidligere Sovjetunionen, som

Kirgistan og Kazakhstan, er

der flere kvinder end mænd i

betalte jobs.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Ligestilling og skolegang Î 12


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Undervisningsforslag

1. Indled med at vise filmen: Ingen tid

til sjov

Den kan findes på emu og varer ca. 25 minutter:

www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/ingentid

2. Spørgsmål til fælles diskussion

eller i grupper

Í Hvordan er Durgas situation i familien? Hvordan

ser Durgas dag ud, arbejdsopgaver m.m.?

Í Hvordan ser hendes liv ud i forhold til

ligestillingsproblematikken?

Í Hvordan vil I definere ligestilling? Hvornår har

man det?

Í Sammenlign filmen med FNs Mål nr. 2: at sikre

grundskoleuddannelse til alle og nr. 3: fremme

ligestilling og styrke kvinders rettigheder. Er

der tegn på, at disse krav er ved at blive opfyldt

i Indien? Hvilke forhindringer/udfordringer er

der? Læs evt. også artiklen på Folkekirkens

Nødhjælp:

www.noedhjaelp.dk/her_arbejder_vi/asien/

indien/laes_mere/en_kvinde_med_format

Í Hvad mener du om følgende fakta: »Kvinder

laver 2/3 af verdens arbejde. Kvinder tjener

10% af verdens indkomst.«

Í Har vi fuldstændig ligestilling i DK i dag? Hvilke

ligestillingsproblemer har vi her i forhold til i

Indien?

Er der også i Danmark uligevægt i forhold til

uddannelse?

4. Kreative og praktiske aktiviteter

Eleven skal vælge mellem en af følgende opgaver

og fremlægge for klassen.

Í Hvordan har ligestillingens historie været i DK?

Sammenlign med Indien (Brug evt. hjemmesiden

kvinfo.dk). Lav en power point, hvor du

præsenterer din undersøgelse.

Í Lav en informationsbrochure, hvor du oplyser

om kvinders vilkår i Indien.

Í Skriv en tale om retten til skolegang for alle,

både piger og drenge. (Evt.: Mahatma Gandhi

skal indgå i talen).

Í Lav et interview med 2 forskellige voksne om,

hvad skolegang/uddannelse har betydet for

deres liv. Præsenter det i en avisartikel eller et

nyhedsindslag.

KILDER

Í Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjalp.dk

Í EMU: www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/ingentid.html

Í Ibis: www.ibis.dk/verdeniskole/index.

php?mode=readmenu&menu_id=131&txt_id=131

Í www.globalis.dk/Land/Indien/(show)/mdg

Í http://devdata.worldbank.org/atlas-mdg/

Í www.kvinfo.dk

Kvinder laver 2/3 af verdens arbejde. Kvinder

tjener 10 procent af verdens indkomst.

3. Statistik

Í Se hjemmesiden Globalis med statistik i forhold

til 2015 Målene, Hvad siger tallene om ligestilling

i Indien? Og hvad siger de om skolegang?

www.globalis.dk/Land/Indien/(show)/mdg

Í Se også verdensbankens kort over ligestilling,

vælg promoting gener equality: h t t p://de v da t a.

worldbank.org/atlas-mdg/ Hvor er der størst

uligevægt i forhold til ligestilling hvad angår

skolegang? Hvordan ligger Indien? Hvordan

ligger Danmark?

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 13


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Hiv/aids

Mål 4: At bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

Í Standse udbredelse af hiv/aids og knække den opadgående kurve,

der viser et stadigt stigende antal smittede, inden år 2015.

Fakta om hiv/aids

Hvad er hiv?

Í Hiv er en forkortelse for human immunedefekt virus.

Í Mennesker smittet med hiv kaldes hiv-smittede eller hiv-positive.

Í Hiv er en virus som angriber og nedbryder immunforsvaret hos de

mennesker, som bliver smittet. Når immunforsvaret er nedbrudt

af hiv, har sygdomme og infektioner frit spil.

Hvad er aids?

Í Aids er en forkortelse for Acquired Immune-Deficiency Syndrome

(Erhverved Immundefekt Syndrom).

Í At sygdommen er erhvervet vil sige, at det er en sygdom, man

bliver smittet med, og som ikke er medfødt (undtagen børn smittet

ved fødslen af hiv-smittede mødre).

Í Aids dækker over en række bestemte infektioner og kræftformer,

der især rammer hiv-smittede.

Hvordan smitter hiv?

Gennem kropsvæsker med koncentrerede mængder hiv-virus som

for eksempel blod, sædvæske, præsperm og modermælk. For at

smitten kan overføres, skal hiv direkte ind i blodbanen. Det kan ske

ved bl.a.:

Í Samleje uden kondom

Í Dele sprøjte med en hiv-smittet

Í Fra mor til barn under fødslen og under amning

Í Behandling med blodtransfusion eller blodprodukter i lande, hvor blodprodukter ikke undersøges for hiv

Í Sundhedspersonale stikker eller skærer sig med inficeret udstyr

Hvordan beskytter man sig?

Í Kondom er den eneste måde, man kan sikre sig mod hiv-virus under samleje.

Hvad kan man gøre uden at blive smittet?

Í Almindelig social kontakt som kram, kys

Í Dele toilet eller drikke af det samme glas

Í Hiv kan ikke overføres fra dyr eller insekter

HVOR LANGT ER VI?

I slutningen af 2006 levede

omkring 39,5 millioner

mennesker med hiv (en

stigning fra et niveau på 32,9

millioner i 2001), hovedsagligt

i Afrika syd for Sahara.

Globalt set blev 4,3 millioner

mennesker smittet med

hiv i 2006, og de lande

som oplevede de hurtigste

smitterater, var Østasien og

de europæiske lande fra det

tidligere Sovjetunionen.

Antallet af mennesker, som

døde af aids, er også steget;

fra 2,2 millioner i 2001 til 2,9

millioner i 2006. Indsatsen i

forhold til at få folk, som lever

med hiv eller aids i behandling,

udvides løbende. Men på trods

af at 700.000 mennesker

modtog behandling for første

gang i 2006, så blev omkring

4,3 millioner nye mennesker

smittet samme år.

Behandling

Í Mulig siden 1987 og siden flere slags medicin

Í Mere effektiv i 1996: Man fandt forskellige kombinationer af typer hiv-medicin, der angriber

virusproduktion på forskellige måder

Í Behandling hæmmer virusproduktion og mindsker nedbrydning af immunforsvaret. Den hiv-smittedes

liv forlænges med adskillige år – dog stadig ingen helbredelse

Í Dog viser en dansk undersøgelse, at den medicinske udvikling har betydet, at hiv ikke længere er en

dødsdom. En 25-årig nylig hiv-smittet kan regne med at leve ca. 40 år mere.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Hiv/aids Î 14


Hiv/aids´ omfang i Danmark

Ifølge Statens Serum Instituts seneste undersøgelse fra 2008 er der anmeldt 276 nypåviste tilfælde af

hiv-infektion, hvor af 196 er mænd og 80 er kvinder. 94% var smittet seksuelt, hvor lidt over halvdelen

var mænd i samleje med mænd. 5% var i forbindelse med stofmisbrug. Fem børn blev ved fødsel

hiv-smittet. I 2008 blev der anmeldt 34 personer med aids. 29 mænd og 5 kvinder. I 2008 døde 16

personer af aids.

Mere information på: www.ssi.dk/sw71595

Hiv/aids´ omfang i Indien

Ifølge WHOs (World Health Organization) tal er antallet af hiv/aids-smittede i Indien stagneret og været

svagt faldende de seneste år. Tal viser, at der er 0,25% hiv-smittede i Indien, men med en befolkning på

ca. 1,2 mia. mennesker svarer det til ca. 2,95 mio. smittede.

Hiv overføres i høj grad seksuelt, men også stofmisbrug er et stigende problem.

Hvad der er særligt problematisk i Indien, er den generelle uvidenhed i befolkningen. Ifølge National

Family Health Survey har 60% af kvinderne i Indien aldrig hørt om hiv og aids, og det hænger også

sammen med, at der ikke er sexualundervisning i indiske skoler. Hiv/aids er generelt meget tabu-belagt i

Indien, hvilket betyder, at mange smittede ikke fortæller til familie og venner, at de er smittet.

Kvinder er særlig udsatte i forbindelse med hiv og aids. I samfundet anses de som bærere af hiv-virus

og får skylden for familiens sygdom. Heraf opstår stigmatisering og afvisning/bortvisning fra familier

og samfundet generelt. Det indiske patriarkalske og ulige samfund hænger i høj grad sammen med

kvindernes udsathed for hiv-smitte.

I Indien tager præventionskampagner oftest udgangspunkt i den såkaldte ABC:

Í Abstinens before marriage (Afholdenhed)

Í Be faithful (Troskab)

Í Condomize (Brug kondom)

Behandling af hiv/aids betales af staten. Hvis man har mistanke om smitte, kan man blive testet på ARTcentre

og modtage medicinsk behandling. Dog er det svært at nå befolkningen i udkantsområder og i

slummen. Bl.a. YWCA i Salem laver opsøgende arbejde, hvor de »finder« smittede og deres pårørende

for at behandle hiv, men også for at stoppe yderligere smitte.

Den følgende historie er et eksempel på det opsøgende arbejde, der gøres.

En historie fra Salem i Sydindien

19-årige Sangeetha er en del af det KFUM og KFUK-støttede projekt Radiance, som YWCA i Salem står

for. Hun har ikke færdiggjort den 10-årige skolegang, da hun droppede ud for at arbejde i et firma med

at pakke tøj. Hun er hiv-positiv og har vidst det i 2 år, men ingen i hendes omgangskreds ved det. Hendes

forældre døde, da hun var 8 år (formentlig af aids), og hun lever alene sammen med sin bedstemor.

Bedstemoderen er for gammel til at arbejde, så de må leve af Sangeethas indkomst, men de modtager

desuden penge fra noget familie.

Gennem Radiance fik hun mulighed for at begynde

en skrædderuddannelse og kunne således stoppe

i pakkefirmaet igen. Med Radiance har hun også

fået et mere positivt syn på livet, da hun kan tjene

penge og tage sig af bedstemoderen. Desuden

drømmer hun om at få sit eget skrædderi, som vil

forhøje hendes indkomst betragtelig. Hun behøver

en symaskine, når hun er færdig i Radiance, som

hun kun kan få råd til ved at tage et lån ved enten

YWCA eller ved staten. Ellers må hun vende

tilbage til pakkefirmaet.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Hiv/aids Î 15


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Undervisningsforslag

1. Sandt eller falsk – quiz (se bilag)

Eleverne skal svare på en quiz, der viser, hvor

meget de egentligt ved om hiv/aids

2. Læreroplæg med fakta om

hiv/aids

Med udgangspunkt i ovenstående kan læreren

nu gennemgå, hvilke fakta der rent faktisk er om

hiv/aids, og afsluttende give svarene på, hvad

der var sandt eller falsk i quizzen. Herefter er der

mulighed for at diskutere svarene, var der for

eksempel bestemte spørgsmål, som mange havde

rigtige eller forkerte? Og hvorfor mon?

3. Evt. diskussion eller uddybende

spørgsmål

Forskellen mellem Danmark og Indien i forhold til:

Í Seksuel frigørelse:

Burde man i Danmark også tale mere om

afholdenhed og troskab?

Eller er kondom det vigtigste?

Í Samfundets holdning til hiv/aids:

Hvordan ser man på hiv-smittede i DK i forhold

til Indien?

Har I nogen personlige oplevelser med at møde

hiv-positive?

4. Kreative og praktiske aktiviteter

Í Eleverne skal parvis lave en kampagne om

beskyttelse mod hiv/aids, som skal henvende sig

til enten indiske eller danske unge. Det er derfor

vigtigt, at de overvejer, hvilke virkemidler de vil

bruge.

Í Kampagnen skal indeholde en tilpas mængde

fakta.

Í Produktet kan være: En film optaget med

for eksempel kamera på mobiltelefonen, en

powerpoint-præsentation, et teaterstykke,

plancher eller billeder (reklame).

Í Inspiration til kampagne: Natashas »Fi er min«.

KILDER

Í Aidsfondets hjemmeside: www.aidsfondet.dk

Í Globalis: Flere facts om hiv/aids

Í www.noedhjalp.dk

Í Statens serums institut: www.ssi.dk/sw71595

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 16


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Globalt Partnerskab

Mål nr. 8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

Í Sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for

udviklingslandene

Undervisningsforslag

1. Samtale på klassen om globalt partnerskab

Í Hvad betyder globalt partnerskab?

Í Har ilandene et medansvar for ulandenes fattigdom? Hvorfor?

(Kolonimagter).

Í Bør Danmark give endnu mere i bistand, selv om vi allerede

opfylder FNs Mål? Er bistanden: for stor, passende, for lille?

Í Skal ilandene give ulandene gældslettelse eller helt slette ulandsgælden?

Danmarks statslige bistand

År Samlet statslig bistand – mio. kr. i % af BNP/BNI

1995 9.093 0,97

2000 13.460 1,06

2001 13.600 1,03

2002 12.956 0,96

2003 11.497 0,84

2004 12.127 0,85

2005 12.644 0,81

2006 12.770 0,80

HVOR LANGT ER VI?

Den statslige bistand

til ulandene nåede en

rekordhøjde på 106,8

milliarder amerikanske dollars

2005. FN anbefaler, at rige

lande giver 0,7% af deres

bruttonationalindkomst i

bistand til ulandene. De eneste

fem lande der giver mere end

0,7% af BNI er Danmark,

Luxemburg, Holland, Norge og

Sverige.

2. Ulandsbistand – hvorfor og hvordan?

Øvelse

Eleverne får udleveret nedenstående syv muligheder og instrueres om de fem svarmuligheder, som er

markeret med bogstaver fra a til e. Eleverne skriver et bogstav ud for hver af de syv muligheder.

Spørgsmålet lyder

Hvordan mener du, at vi i Danmark bedst kan bidrage til at mindske fattigdommen på en langsigtet måde?

1) Ved at dele nødhjælp ud i katastrofesituationer?

2) Ved at investere i rent vand og andre forbedringer af sundhedstilstanden?

3) Ved at betale for uddannelse til fattige?

4) Ved at samarbejde med lokale organisationer, der arbejder for at styrke de fattigstes stilling i

samfundet?

5) Ved at købe flere varer fra ulandene?

6) Ved at samarbejde tæt med regeringerne i ulandene?

7) Ved at stille krav om at menneskerettighederne overholdes?

Svarmuligheder

a) i meget høj grad

b) i høj grad

c) i mindre grad

d) slet ikke

e) ved ikke

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Globalt Partnerskab Î 17


Klassens resultater gøres op og diskuteres. De kan evt. sammenlignes med en landsdækkende

undersøgelse

Undersøgelsens resultater er slået sammen til to tal, som dækker over de to kategorier: meget høj grad

af enighed (a+b)/meget lav grad af enighed (c+d). For at sammenligne skal klassens resultater lægges

sammen på samme måde.

1) 70% / 28%

2) 85% / 8%

3) 70% / 32 %

4) 80% / 18%

5) 66% / 40%

6) 62% / 42%

7) 80% / 18%

Kilde: Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden

4. Hvad får Danmark ud af ulandsbistanden?

Øvelse

»Firehjørneøvelse« hvor eleverne tager stilling til egne holdninger til udviklingsbistanden.

Stil spørgsmålet: Hvad får Danmark ud af ulandsbistanden?

I de fire hjørner i lokalet er der et svar på spørgsmålet, som kunne være:

A) Vi kan sælge flere varer til u-lande, som vi giver bistand til, fordi vores land bliver kendt.

B) Når vi er med til at beskytte miljøet og helbrede smittefarlige sygdomme i ulandene, kan vi også

beskytte os selv.

C) Hvis vi er med til at udrydde fattigdom og skabe bedre forhold i ulandene, fjerner vi også grobund for

terrorister.

D) Jeg mener noget andet (de skal vide, at de alle bliver spurgt om deres synspunkt).

Eleverne skal vælge det synspunkt, de synes, er det vigtigste for dem. De placerer sig i de valgte

hjørner, og læreren kan stille spørgsmål til, hvorfor de har valgt netop det hjørne. Eleverne kan også

spørge hinanden. Afslutningsvis kan læreren spørge, om nogle vil vælge et andet hjørne efter at have

hørt de andres argumenter.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 18


5. Hvordan laver man selv et indsamlingsprojekt?

Brainstorm med eleverne: hvilke projekter kunne vi lave her på skolen for at samle penge?

6. Projektpilen – en øvelse i projektarbejde

Eleverne deles nu ud i grupper, med et projekt i hver gruppe (ud fra de ideer der kom frem under

brainstorm). Hver gruppe får udleveret et stort stykke papir (for eksempel fra flipover) og skal her på

tegne en stor pil. I enden af pilen tegnes en stor cirkel.

1. Eleverne starter i denne cirkel med at skrive, hvad målet for projektet er. Hvad drømmer de om?

Hvad er der sket, hvis projektet lykkedes? Der må gerne tænkes stort og kreativt. DRØM. Når man

taler om projektet, er det vigtigt at forsøge at tale om det i nutid, idet det er vigtigt at holde fast i, at

selvfølgelig lykkes projektet, og succeskriterierne er opfyldt.

2. I pilen skriver eleverne nu, hvad der skal til på vejen for at målet opnås. Pilen beskriver et forløb i

tid, og eleverne skal starte tættest på cirklen, altså med det sidste, der skal gøres for at målet nås.

Således laves en tidsramme for projektet, og en overvejelse over hvilke dele projektet skal indeholde.

3. Under pilen tegnes nu en række af hjul. Eleverne skal overveje: hvem kan vi få hjælp af, hvem kan få

projektet til at rulle. Disse skrives inde i hjulene. Hjulene er de, der aktivt støtter projektet.

3. Under hjulene laves nu en række »bump« på vejen. Eleverne overvejer: hvad kan der komme af

modstand? Hvad eller hvem kan lave bump på vejen?

4. Der tegnes en sol, der skinner ned over projektet. Heri skrives interessenterne. Virksomheder,

organisationer m.m. der kan have en eller anden interesse i projektet, og dermed støtte det. Man kan

også tænke interessenterne som alle dem, der bliver berørt af projektet. Interessenterne er de, der

passivt støtter projektet.

PROJEKTPILEN

Interessanter

Projekt-gruppens

medlemmer

Projektplan

Målet

Hjælpere

Modstandere

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Undervisningsforslag Î 19


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Indsamling

KFUM og KFUKs projekt IND I EN anden verden, er både et

oplysningsprojekt i Danmark og et indsamlingsprojekt. Som skrevet

i indledningen støtter vi 2 projekter – lektiecaféen i Muthupatty og

Radiance projektet i Salem.

I kan være med til at støtte disse projekter ved at indsamle penge på

jeres skole. Dette kan gøres ved at lave en workshop, hvor i bruger

tid på nogle af følgende aktiviteter, men I kan også overveje at vælge

projektet som årets indsamlingsprojekt. Her kan skolen lave aktiviteter,

der strækker sig over hele året og for eksempel vælge at bruge et

par dage på indsamlingen, hvor der holdes cykelsponsorrally, laves

julemarked for forældre m.m.

Indsamlingsmuligheder

Í Pant fra dåser og flasker.

Í Hvis I har en slikbod eller andet på skolen, kan overskuddet herfra gå til projektet.

Í Banko, hvor I får gaver sponsoreret fra lokale butikker.

Í Cykelsponsorrally, hvor familie, venner eller firmaer støtter med et beløb pr. kilometer

Í Biograf-aften: vis en film i foredragssal, hvor eleverne køber »billet« til et beskedent beløb. Gør et lidt

ekstra ud af det end normalt med madrasser, salg af popcorn osv.

Í Legedag/fastelavnsfest: afhold en fastelavnsfest, hvor I inviterer byens børn for entre på ca. 25

kr. Hvis det er muligt: lån hoppepude. Lav ansigtsmaling, lege, slå katten af tønden osv. Gratis for

forældre + gratis kaffe.

Í Afhold julemarked, hvor I sælger ting som eleverne har lavet, for eksempel bolsjer, småkager,

adventsdekorationer, julepynt.

Í Hvis I har æbletræer i nærheden, er det nemt at låne en æblepresser og lave æblemost, som kan

sælges til forældre og ansatte.

Í Pluk bær, lav marmelade og sælg det.

Í Sælge julelodder (For eksempel har Børnehjælpsdagen lodder, hvor man får en vis andel selv).

Í Vaske biler for eksempel på forældredage, til samtaler m.m.

Í Pokeraften: eleverne lægger et vist beløb for at deltage. Man spiller ikke om pengene, men om en

gave/præmie.

Í Sælg arbejdskraft. Eleverne tilbyder x antal timers arbejde for et minimumbeløb. Det kan for eksempel

være havearbejde, lufte hund, rengøring m.m.

Í Inviter forældre til et arrangement med gourmet-mad og underholdning. Billetpris for eksempel 200 kr.

Í Kontakte lokale kunstnere og spørge, om de vil donere et værk. Holde auktion over værkerne.

KILDER

Í Danida: www.u-web.dk

Í Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp.dk

Í Zapera/Dansk Kommunikation for Max Havelaar Fonden

SÅ LANGT RÆKKER DIT

BIDRAG

Kr. 200,-

Mad til et barn i et helt år på

lektiecafeen

Kr. 500,-

20 elever får mulighed

for at få et års

computergrunduddannelse

Kr. 1000,-

Små lån til kvinder, så de kan

opbygge en forretning og

komme ud af fattigdommen

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Indsamling Î 20


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Inspiration til mere

IND I EN anden verden

Aftenprogram

Som afslutning på en dag i Indiens tegn, kan man holde en indisk fest eller bryllupsfest om aftenen eller

se en Bollywood-film eller filmen »Slumdog Millionaire«.

Ideer

Í Pyntning af festsalen

Í Udklædning: Piger i farverige stoffer og »prikker i panden«, drenge med turban og »skæg«. Find

inspiration på internettet.

Í Indisk mad og/eller snacks

Í Bollywood-dans: Find inspiration i film eller på internettet.

Andre forslag til undervisning

Der findes mange andre muligheder for undervisning i 2015 Målene. Bl.a. Danidas hjemmeside,

www.u-web.dk, giver i undervisningsvejledningen til læreren en række forslag til undervisning for

eksempel prioritering af de otte 2015 Mål:

Í Eleverne skal diskutere og argumentere en prioriteringsrækkefølge af de otte mål. De personlige

historier fra hele verden kan bruges som baggrund for diskussionen.

Andre gode kilder er Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke.

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Inspiration til mere IND I EN anden verden Î 21


Lege og konkurrencer

Stoleleg

Mindst syv personer

Materialer

Stole

Sedler (der på forhånd er klippet ud)

Musik (+højtalere)

Beskrivelse

Man stiller stole op i en rundskreds, så der er én stol mindre end antallet af personer. Hver person

får udleveret en seddel, og det er ikke tilladt at afsløre, hvad der står på sedlen. Musikken starter og

personerne danser/løber rundt om stolene. Når musikken standser, skal alle forsøge at sætte sig på en

stol. Personen, der ikke får en stol, skal nu fortælle hvad der står på den seddel, den har fået udleveret.

Personerne, der har fået en stol at sidde på skal nu vurdere, om det der står på deres seddel er mere

eller mindre værd end det, der står på personens seddel, der ikke fik en stol. Hvis en person vurderer,

at han/hun er mindre værd end den, der ikke fik en stol, må man afsløre det og gå ud af legen i stedet

for den anden person. Hver runde fjernes der en stol, og legen slutter, når der kun er en person tilbage.

Sedler

en uddannelse

et sikkert sted at sove

et par sko

en computer

et hus

en familie

et godt helbred

et måltid mad

en høne

elektricitet

legetøj

en tandbørste

et toilet

en ged

mulighed for at komme

på hospitalet

rent vand

tøj

makeup

toiletpapir

en køkkenhave

en ko

et trygt hjem

en cykel

slik

venner

et fjernsyn

et bad

en ipod

et arbejde

brænde

et varmt tæppe

en radio

enferie

en hund

en kirke

et guldur

Uretfærdig vandstafet

Materialer

En stor kop

2 stk. alm papir

4 spande

Beskrivelse

Lederen starter med at inddele deltagerne i to

hold, et ilandshold og et ulandshold (holdene kan

også inddeles i et drengehold og et pigehold, hvor

pigeholdet får de to stykker papir). Hvert hold har

to spande: Én hvor de henter vandet og én hvor

de skal samle vandet. Det gælder om at få samlet

mest vand i en spand på tid. Ulandet må kun bruge

de to stykker papir til at transportere vandet, der

må foldes efter bedste evne. I-landet må bruge

koppen. Personerne løber en af gangen. Der tages

tid og når tiden er gået måler man, hvem der har

vundet.

Spørgsmål til deltagerne efterfølgende

Var denne leg uretfærdig?

Valgte i selv om I kom på uholdet eller iholdet?

Vælger man selv hvor i verden man bliver født?

Tak for din interesse!

Vi håber at både lærere og elever vil få glæde af

undervisningsmaterialet – hvad enten det bliver

fulgt til punkt og prikke eller brugt til inspiration.

Forhåbentlig kan mange elever blive grebet af

emnet og engagere sig i aktiviteterne. Vi håber

også, at mange efterskoler vil samle penge ind

til IND I EN anden verden og dermed hjælpe

børn og unge med uddannelse og give dem nye

muligheder.

Hvis der er yderligere interesse for KFUM og

KFUKs internationale arbejde, IND I EN anden

verden, søges der årligt volontører og rejsedeltagere

til studierejser til de pågældende projekter,

som alle kan søge om at komme med på.

De bedste hilsner fra

IND I EN anden verden

Marlene Pasgaard Erlang

Charlotte Støvring

Anne Gammelgård Jensen

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Inspiration til mere IND I EN anden verden Î 22


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Relevante links

KFUM og KFUKs internationale projekt: www.kfum-kfuk.dk/indien

Links til andre hjemmesider

FNs 2015 mål: www.2015.dk

Danida: www.danida.dk/2015 og www.u-web.dk

Folkekirkens Nødhjælp: www.noedhjaelp.dk og www.ulandsfrekvens.dk

Ibis: www.ibis.dk/verdeniskole

Mellemfolkeligt Samvirke: www.globalskole.dk

Emu: www.emu.dk

Globalis: www.globalis.dk

Verdensbanken: http://devdata.worldbank.org/atlas-mdg/

Kvinfo: www.kvinfo.dk

Aidsfondet: www.aidsfondet.dk

Statens seruminstitut: www.ssi.dk

Oikos: www.oikos.dk

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Relevante links Î 23


IND I EN anden verden Î KFUM og KFUKs internationale projekt 2008-2012

Bilag 1: Sandt-falsk quiz til workshop

om hiv/aids

Sandt

Falsk

Virus, man smittes med, hedder aids

I´et i aids står for irriterende

Et tungekys med en smittet kan overføre virus

Ikke alle hiv-smittede mødre får hiv-smittede børn

Man kan leve mere end 30 år med hiv-virus i Danmark

Der er flest kvinder i Danmark, der bliver smittet

P-piller beskytter mod hiv

Indien har færre end 2 mio. hiv-smittede

I Indien bliver unge ikke undervist i hiv/aids i skolen

Børn og unge skal vide, at verden er skæv Bilag 1: Sandt-falsk quiz til workshop om hiv/aids Î 24

More magazines by this user
Similar magazines