Investor

danskeinvest.no
  • No tags were found...

Tema: Den 3. alder - Danske Invest

Investor

Medlemsblad for Danske Invest Nr. 1/april 2005

Tema: Den 3. alder

Maria-Therese Hoppe ser på fremtidens ældre

I har jo ingen ski på?

s. 8

Lars Kolind ser stort

på økonomisk afkast

s. 10


Investeringsforeningen Danske Invest

Specialforeningen Danske Invest

Strødamvej 46, 2100 København Ø

Telefon 33 33 71 71, telefax 33 15 71 71

E-mail: di@danskeinvest.dk

www.danskeinvest.dk

Redaktion:

Administrerende direktør Carsten Koch

(ansvarshavende)

Afdelingsdirektør Torben Groth Hansen

Kommunikationskonsulent Marlene Bach

Layout: Lotte Skov Christiansen

Direktion:

Administrerende direktør Carsten Koch

Vicedirektør Finn Kjærgård

Underdirektør Jørgen Pagh

Depotbank: Danske Bank

Revision:

KPMG C.Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

samt Grant Thornton,

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Foreningens bestyrelse:

Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand

Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand

Direktør Lars Fournais

Direktør Walther Paulsen

Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen

Direktør Elvar Vinum

Grafisk produktion:

Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn

og trykt med planteoliefarver.

Phønix-Trykkeriet A/S Århus

ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-godkendt

NR. 1/april 2005

4 Danmark på turbokrykker

Fremtidsforsker ser på fremtidens ældre

7 Er din pensionsopsparing i form?

8 Invester i dit helbred

På tur med en stavgangsklub

10 Hvis jeg skulle investere 100.000 kroner

11 Spørgehjørnet

14 Nordsøens giganter

16 www.danskeinvest.dk

18 Pil op over det meste af linjen

Vi ser tilbage på resultaterne for 2004

21 Generalforsamlingen nærmer sig

22 Selvangivelsen: Ingen grund til hovedbrud

23 Abonner på Kvartalsrapporten

2

Investor nr. 1/2005


Investor er medlemsblad for de to foreninger

(Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Danske Invest) under Danske Investgruppen,

som i alt forvalter over 90 mia. kroner for

flere end 200.000 medlemmer. Bladet udkommer

to gange årligt – om foråret og sidst på sommeren.

De to foreninger har i alt 36 afdelinger, som hver

dækker et bestemt investeringsområde. Ved at

købe Danske Invest-beviser for et større eller

mindre beløb i én eller flere afdelinger kan det

enkelte medlem skræddersy en individuel og fleksibel

investeringsløsning.

Danske Invest udgiver desuden en kvartårlig

rapport (Kvartalsrapporten) med opdaterede og

detaljerede oplysninger om afdelingerne og investeringsmarkederne

i det forgangne kvartal. Rapporten

beskriver også aktuelle temaer fra aktie- og

obligationsmarkederne. Kontakt Danske Invest eller

Danske Bank, hvis du vil modtage rapporten hvert

kvartal.

Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere

direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne

opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte

afkast og professionel pleje af opsparin-

gen. Danske Invest lægger vægt på at informere

åbent om afkast, investeringer, risici m.v.

Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at

indholdet af Investor er korrekt og retvisende. Vi

påtager os imidlertid ikke ansvar for bladets nøjagtighed

og fuldkommenhed. Vi påtager os desuden

ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner

foretaget på baggrund af dette blad.

Danske Invest er GIPS-verificeret.

Redaktionen afsluttet den 8. marts 2005.

ISSN 1600-5880

FOTO: DAVID TROOD

BERED DIG PÅ ET LANGT AKTIVT OTIUM

Da jeg var 30 år, var den gennemsnitlige levealder for mænd 71,1 år. Kvinderne

var mere sejlivede og levede i 76,8 år. Nu er jeg selv blevet næsten

dobbelt så gammel, og selvom danskernes gennemsnitlige levealder ikke

er fordoblet, så bliver mændene i dag 74,9 år, mens kvinderne kan forvente

at blive 79,5 år. Blandt de yngre generationer vil det at fejre sin 100

års fødselsdag fremover slet ikke være så usædvanligt som tidligere.

Det giver en masse samfundsmæssige udfordringer, som Velfærdskommissionen

kigger på i øjeblikket. Og det giver hver enkelt af os god grund til

at tænke over, hvordan vi vil tilbringe vores otium. Hvis jeg går på pension

som 65-årig, så kan jeg forvente at have mindst 10 år – eller mere til at

lave alt det, jeg ikke har haft tid til før. Som f.eks. at løbe med hunden. Det

har jeg i øjeblikket kun tid til i weekenden. Fremtidsforskeren Maria-Therese

Hoppe har nogle bud på, hvordan de fleste af os ønsker at tilbringe

vores tredje alder. Du kan læse om hendes forudsigelser på side 4.

At løbe med hunden er ganske gratis. Og det gør, at helbredet holder længere.

Det er også vigtigt, at den enkelte sørger for at holde sig i form til

en aktiv pensionisttilværelse. Her i bladet giver vi et bud på, hvordan du

– uden de store krumspring – kan holde fysikken lidt ved lige.

Mange af os går måske og drømmer om at tage ud at rejse, når vi bliver

pensionerede. Men pengepungen skal jo gerne holde til det. Den stigende

gennemsnitslevealder betyder, at vores pensionspenge skal strækkes over

flere år end tidligere. Og hvis du vil have råd til at forsøde alderdommen,

er det vigtigt, at du tænker dig godt om, når du sparer op til pension.

Måske kan du bruge nogle af vores pensionsprodukter til at trimme pensionsopsparingen.

Er du er i tvivl, så tag en snak med din bankrådgiver.

Han kan hjælpe dig med at se, om din økonomi er klar til pension.

Carsten Koch, ck@danskeinvest.dk

Investor nr. 1/2005 3


AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN

Danmark på

turbokrykker

Tema: Den 3. alder

Fremtidsforsker Maria-

Therese Hoppe har ikke

helt afklaret, hvad hun

skal lave, når hun om

5-10 år skruer ned for

arbejdsblusset og op for

en tilværelse som pensionist.

Men hun er overbevist

om, at de fleste

kommende pensionister

får et aktivt liv med masser

af oplevelser. Intet

tyder på, at Maria-Therese

Hoppe bliver en undtagelse.

MARIA-THERESE HOPPE ER IKKE TIL AT STOPPE,

Af journalist Søren Bjerregaard Jepsen

NÅR HUN GIVER SIT BUD PÅ, HVORDAN DAN-

SKERNES HVERDAG SER UD I DE KOMMENDE ÅR.

FOTOS: MORTEN HOLTUM.

4 Investor nr. 1/2005


DE NØGNE TAL

OM TI ÅR ER OVER 1 MIO. DANSKERE 65 ÅR ELLER

ÆLDRE. DET ER 25 PCT. FLERE END I DAG.

FOR TI ÅR SIDEN VAR DER 750.000 20-29-ÅRIGE

DANSKERE. DET ER 18 PCT. FLERE END I DAG.

Når Maria-Therese Hoppe skriver

bøger eller analyserer udfordringer

for virksomheder og organisationer,

sidder hun måske på sin terrasse

i Nice og nyder Middelhavets

azurblå vand. Det kan også være,

at hun nyder udsigten fra lejligheden

på Islands Brygge i det indre

København. I dag sidder hun i den

sorte diamant – Det Kongelige

Bibliotek. Det er den 8. februar, og

danskerne valgfarter til stemmeurnerne

for at stemme om, hvem der

bedst kan tage hånd om det danske

samfund i de kommende fire år.

De ældre har vanen tro været et

afgørende tema. I de kommende

år takker de store krigsårgange af

på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet

er dog, om det overhovedet giver

grund til bekymring.

»De kommende pensionister har

flere muligheder og langt flere

penge end de tidligere generationer,«

slår Maria-Therese Hoppe

fast. Hun er fremtidsforsker og

ekspert i at forudse, hvad vi alle

sammen gør og vil i de kommende

år. Samtidig er hun sidst i 50’erne

og dermed en del af svaret på

dagens hovedspørgsmål: Hvordan

skal de kommende pensionister få

tiden til at gå?

Villaen er solgt

»Selvom jeg efter planen går på

pension om 5-10 år, må jeg blankt

erkende, at jeg ikke har lavet konkrete

planer for, hvordan jeg skal

bruge tiden,« siger Maria-Therese

Hoppe. Rammen er ikke længere

bofællesskabet og siden parcelhuset

i Hillerød nord for København.

Det blev solgt for syv år siden, hvor

hun sammen med sin mand købte

lejlighed på Islands Brygge i København.

For et par år siden købte de

endnu en lejlighed: En toværelses

i Nice.

»Jeg lægger ikke præcise planer for

fremtiden. For mig handler det om

at være åben over for nye muligheder.

I de kommende år vil jeg skrive

mere og så langsomt trappe ned

i opgaverne som foredragsholder

og konsulent,« fortæller Maria-Therese

Hoppe.

De første superforbrugere

Selvom de færreste 60-årige har

en færdigskrevet drejebog for tilværelsen

som efterlønsmodtager

eller pensionist, har de altid haft

større armbevægelser end tidligere

generationer. De var børn i

50’erne, hvor mor klarede hus og

hjem, mens far var på arbejde. I

60’erne skyllede velstandsbølgen

over landet, og de unge købte uden

rødmen mærkevaretøj, komfurer og

nye biler. I 1959 blev tre ud af fire

radioer, fjernsyn og pladespillere

købt på afbetaling. I 1970’erne blev

pengene brugt på parcelhuse, og de

første familier begyndte at købe bil

nummer to. Kvinderne havde ikke

længere nok i hjemlige sysler, og

de strømmede ud på arbejdsmarkedet.

Efterhånden blev der råd til

at rejse ud af landet, og danskerne

strømmede på charterrejser til

Mallorca, Maldiverne eller måske

endnu længere væk.

»Forbruget eksploderede for

den generation, der var unge i

1960’erne. De kommende pensionister

vil bruge langt flere penge

end tidligere generationer, som har

været vant til kun at åbne husholdningspungen,

når det var absolut

nødvendigt,« siger Maria-Therese

Hoppe. Der er altså udsigt til en grå

forbrugsfest, hvor de ældre bruger

langt flere penge end tidligere.

»De fleste ældre har en solid

opsparing, og de sidder i et hus,

der er steget kraftigt i værdi, mens

lånene er betalt af. Vi er den første

generation, hvor kvinderne for

Investor nr. 1/2005 5


LANGT FRA TAROKKORT OG KAFFEGRUMS

»FREMTIDSFORSKNING HANDLER OM AT ANALY-

SERE OG BEARBEJDE NOGLE TENDENSER, SOM

ALLEREDE ER DER I DAG. MAN KAN IKKE GRIBE

NOGET UD AF DEN BLÅ LUFT,« SLÅR MARIA-THE-

RESE HOPPE FAST.

frihed, de ældre oplever – børnene

er fløjet fra reden, og økonomien er

i orden – udmønter sig i, at de ældre

føler sig lykkelige.

alvor har været ude på arbejdsmarkedet.

Samtidig har mange måske

arvet. Derfor er det de færreste,

der behøver at skrue ned for forbruget,

når de går på pension,« fortsætter

Maria-Therese Hoppe.

Ude godt

Der er heller ikke udsigt til, at de

ældre skruer ned for rejselysten:

»For nogen tid siden faldt jeg i snak

med en taxachauffør. Han fortalte,

at han aldrig rejser udenlands. Nej,

han tager blot en tur til Mallorca

hvert år. Opfattelsen har ændret

sig meget i forhold til tidligere, og

chaufføren føler sig altså nærmest

hjemme på Mallorca. Folk over 50

år bruger dobbelt så mange penge

på rejser, som de yngre. De er de

første, der har rejst over hele verden.

Og selvfølgelig vil de fortsætte

med at rejse, når de har forladt

arbejdsmarkedet,« siger Maria-

Therese Hoppe.

I det hele taget er der meget, der

tyder på, at de tavse tomme stuer,

som mange yngre frygter, forældrene

havner i, er undtagelsen, der

bekræfter reglen.

»Det er ikke de ældre, der siger, at

de er ensomme, og at familien ikke

tager sig af dem. Det er en myte,

som de yngre generationer har fundet

på. Langt hen ad vejen er der

slet ikke grund til, at unge har dårlig

samvittighed over, at de ikke bruger

nok tid sammen med de ældre.

Faktisk er det slet ikke ualmindeligt,

at det er de ældre, der en gang

imellem siger fra og ikke har tid til

familien,« fortsætter hun.

Fri lykke

En hollandsk undersøgelse, der

måler lykkeopfattelsen hos alverdens

befolkninger, bekræfter, at de

ældre er tilfredse med livet. Undersøgelsen

konkluderer, at den store

Maria-Therese Hoppes blå bog

»De har råd til et nyt badeværelse,

en ny bil eller måske en dyr

lejlighed i storbyen. Og så møder

de hinanden på alle mulige sjove

måder. De er måske medlem af en

forening, går til stavgang, spiller

golf eller noget helt andet,« slutter

Maria-Theresa Hoppe.

Hun har ikke langt hjem fra den

sorte diamant til lejligheden på

Islands Brygge på den anden side

af vandet. Og herfra er der ikke

langt til Nice, hvor hun sikkert vil

bruge mere tid, efterhånden som

hun skruer ned for arbejdsopgaverne.

• Uddannet som kulturforsker, mag. art. i europæisk etnologi.

• Var fra 1995 til 2001 forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning.

• Medlem af den internationale tænketank »The Global Future

Forum«, et netværk af ledende fremtidsforskere fra hele verden.

• Har bl.a. skrevet den succesrige debatbog »Fremtiden kommer i

spring«, Aschehoug 2002.

• Arbejder som foredragsholder for virksomheder og organisationer.

Rådgiver, så fremtidige udfordringer opfattes på nye og

konstruktive måder.

6

Investor nr. 1/2005


Tema: Den 3. alder

Er din pensionsopsparing

i form?

Trænger pensionsopsparingen

til at blive trimmet,

har vi syv produkter,

der egner sig godt til

formålet. Vores løbende

pleje af afdelingerne er

helt og holdent målrettet

de skatteregler, som

gælder for pensionsopsparing.

FOTO: GETTY IMAGES

Produkter med lav risiko

Det lange, seje træk

Pension – Lange Obligationer

er til den langsigtede

opsparing. Investerer primært i

danske obligationer, men op til 20

pct. af formuen kan ligge i eurostatsobligationer.

Den gyldne middelvej

Pension – Mellemlange

Obligationer er til opsparing

med mellemlangt sigt. Investerer

i mellemlange danske og eurostatsobligationer.

Når du snart skal på pension

Pension – Korte Obligationer

er til den mere kortsigtede

opsparing. Investerer i danske og

euro-obligationer. Afkastet svinger

ikke meget fra år til år.

Produkter

med middel risiko

Ultralange europæiske

Pension (PAL) – Ultralange

Europæiske

Obligationer investerer i stats- og

realkreditobligationer udstedt i

danske kroner eller euro. Udbetaler

ikke udbytte. Afkastet kan svinge

fra år til år.

Invester bredt

i danske aktier

Pension (PAL) – Danmark

investerer bredt i danske aktier

som f.eks. TDC og Novo Nordisk.

Udbetaler ikke udbytte. Afkastet

svinger fra år til år.

Europæiske aktier

med lille valutarisiko

Pension (PAL) – Europa

Valutasikret investerer bredt i

børsnoterede europæiske selskaber.

Sikret mod store udsving

i valutakurserne. Udbetaler ikke

udbytte. Afkastet svinger fra år til

år.

Amerikanske aktier

med lille valutarisiko

Pension (PAL) – USA

Valutasikret investerer i mange af

de førende amerikanske selskaber.

Sikret mod store udsving i dollarkursen.

Udbetaler ikke udbytte.

Afkastet svinger fra år til år.

Du kan læse mere om de enkelte afdelinger på www.danskeinvest.dk

eller få mere at vide i den nærmeste Danske Bank-filial.

Investor nr. 1/2005 7


AF KOMMUNIKATIONSKONSULENT MARLENE BACH

Invester

i dit helbred

Tema: Den 3. alder

Overkroppen presses fremad, ryggen rettes og fødderne

peger lige frem, mens armene svinger som

penduler. Det er stavgang lige efter bogen. Og det bliver

mere og mere populært.

En gråvejrstorsdag i februar har 12

stavgængere fundet vej til parkeringspladsen

ved Den Gamle Have i

Frederiksdal. Ført an af Birthe Hey,

som er stavgangsinstruktør, traver

de områderne langs Furesøen, nord

for København, tyndt iført stave og

gode vandresko.

Et stavgangskursus i slutningen af

2003 fik Birthe Hey til at tage staven

i egen hånd og oprette et hold.

I dag instruerer hun i stavgang to

dage om ugen. Tirsdag er for begyndere,

mens torsdag er for de øvede.

»Jeg blev interesseret i stavgang,

fordi man går på en måde, hvor

man bruger hele kroppen. Desuden

bliver man i bedre humør, kan overkomme

mere og får en masse flotte

naturoplevelser,« fortæller Birthe

Hey.

Mænd i mindretal

Ud over stave og de praktiske travesko

har de 12 stavgængere det

til fælles, at de er på den modne

side af 60 år. Kun to af deltagerne

er mænd.

Birthe Hey mener, mænd er mere

bange for at prøve noget nyt – og så

synes de måske, det er lidt fjollet at

gå stavgang.

»Stavgang er en motionsform, man

kan dyrke, samtidig med at man

snakker, og det tiltaler jo de fleste

kvinder,« smiler Birthe Hey.

Sådan

kommer du i gang

Anskaf dig et par stave. De

fås fra ca. 100 kroner og

opefter. Du kan gå stavgang

alle steder – storbyer anbefales

dog ikke. Hvis du ikke

vil gå alene, kan du se dig

om efter et stavgangshold i

lokalområdet. Ældresagen,

Gigtforeningen og Hjerteforeningen

er nogle af de

foreninger, som kan hjælpe

dig med at finde et hold i

nærheden af, hvor du bor. Og

så er det ellers bare om at

komme af sted.

En af deltagerne på holdet hedder

Ruth. Hun er med for første gang.

I Ældresagens blad har hun læst

om Birthe Heys stavgangshold og

har længe villet prøve kræfter med

stavene. Men ved juletid brækkede

hun armen. Det satte en stopper

for de fysiske udfoldelser. Men nu

er gipsen taget af, og Ruth er klar

til at give sig i kast med den nye

ufordring.

»Jeg spiller golf og cykler i sommerhalvåret,

men her om vinteren

mangler jeg lidt at tage mig til. Derfor

tænkte jeg, at stavgang måtte

være lige noget for mig,« fortæller

Ruth.

Selvom hun har en aktiv pensionisttilværelse,

hvor børn og børnebørn

fylder en del, vil hun også gerne

bruge tid på stavgang.

»Ved at dyrke stavgang kommer jeg

ud i skoven. Og det gør jeg ellers

ikke, for jeg har ikke lyst til at gå her

alene. Jeg er også sikker på, at jeg

aldrig ville gå så langt, hvis jeg gik

her selv uden stavene,« siger Ruth.

8 Investor nr. 1/2005


»VI STAVGÆNGERE BLIVER OFTE MØDT

MED EN ”SJOV” BEMÆRKNING – F.EKS.

HVOR ER DINE SKI? – ELLER HVOR ER

SNEEN? MEN JEG KAN MÆRKE, AT DER

IKKE ER SÅ MANGE, DER KOMMER MED

DEN SLAGS KOMMENTARER SOM TIDLI-

GERE,« FORTÆLLER BIRTHE HEY. FOTOS:

NIELS HARVING.

Hverken kaffe eller kage

Der hører hverken kaffe eller kage

til en gåtur med stavgangsklubben.

Vil man stoppe og puste undervejs,

er det i orden, men der er ikke planlagte

pauser.

»Er du ude på skrammer i dag, Birthe?«

spørger en af deltagerne. Bemærkningen

falder, da instruktøren

vil lokke stavgængerne ned ad en

stejl bakke. Hun forsikrer dem dog

om, at der er trappetrin hele vejen.

Let formildede af den besked begiver

de sig alle nedad. Her er det

godt at have stavene til at støtte og

balancere. Alle når helskindet ned

for foden af bakken, og vandringen

kan fortsætte.

Endnu en fordel ved stavgang er, at

alle kan være med – også folk med

småskavanker. Birthe Hey fortæller,

at mange af stavgængerne

tilkendegiver, at de har fået det

bedre, efter de er begyndt at gå

med stave.

»Du får en bedre holdning af at gå

stavgang, fordi du bliver tvunget til

at rette dig op. Mange ældre har

for vane at kigge ned i jorden for at

se, hvor de træder, men stavgang

kan være med til at rette op på en

dårlig holdning. Stavene giver en

god sikkerhed, og så er der ikke

grund til at kigge nedad,« fortsætter

Birthe Hey.

Efter halvanden time er de rødkindede

stavgængere tilbage på

parkeringspladsen, hvor turen

rundes af med strækøvelser. Ruth

er tilfreds med udbyttet og bedyrer,

at hun helt sikkert sover godt i nat,

og at hun forventer at møde op igen

næste torsdag.

Bedre kondi og lille belastning

• Stavgang kommer oprindeligt fra Finland.

• Sporten er meget udbredt i Norge og Sverige og efterhånden

også i Danmark.

• Stavgang giver ca. 20 pct. bedre konditionstræning og ca. 40

pct. større fedtforbrænding end ved almindelig rask gang.

• Korrekt udført bruger man alle kroppens muskler – og belaster

kroppen alsidigt. Derfor er sporten ideel for gigtpatienter og folk

med ledsmerter.

KILDE: NORDIC WALKING FOR ALLE, INGRID KRISTIANSEN

Investor nr. 1/2005 9


Hvis jeg skulle investere 100.000 kr.

LARS KOLIND ER EN AF DE DANSKE ERHVERVSLEDERE, DER

ER BEDST KENDT UDEN FOR LANDETS GRÆNSER. HANS

TRANSFORMATION AF OTICON BLIVER HYPPIGT ANVENDT I

UNDERVISNINGEN PÅ BLANDT ANDET HARVARD BUSINESS

SCHOOL. LARS KOLIND RÅDGIVER DESUDEN EN RÆKKE

VIRKSOMHEDER I UDLANDET OM INNOVATION OG STRATEGI.

Investering der

slår alle benchmarks

Min investeringsstrategi bryder vist med al gængs

teori. Jeg investerer kun i danske aktier og kun i ganske

få selskaber – helst ikke over en fem-seks stykker.

Glem obligationer. Mit afkast har over en lang årrække

været markant bedre end alt, hvad jeg har kunnet finde

at sammenligne med.

Det er måske, fordi jeg kun investerer i selskaber, hvor

jeg har tillid til ledelsen, og hvor jeg ved, at ledelsen

ikke driver virksomhed for at gøre analytikerne glade.

Ledelsen tænker langsigtet. Og hvis ledelsen fører sig

frem med udtalelser om sit store fokus på shareholder

value, så ved jeg, at tiden er inde til at sælge aktien.

Ledelser, der er optaget af shareholder value, glemmer,

at langsigtet og holdbar værdi først og fremmest

skabes ved at gøre noget for kunder, medarbejdere og

samfund.

Derfor er det virksomheder som William Demant, A.P.

Møller og Bang & Olufsen, jeg har i min portefølje.

Men 100.000 kr. ekstra ville jeg investere på en helt

anden måde. Jeg ville sætte dem i udvikling af spejderarbejdet

i Øst- og Centraleuropa – specielt Rusland.

Investeringen giver godt nok ikke noget direkte økonomisk

afkast til mig på kort sigt, men betydningen af, at

jeg har investeret i udvikling af Rusland til et ordentligt

vestligt demokrati, er meget mere værd end det afkast,

som jeg strengt taget godt kan undvære. For 100.000

kr. kan jeg finansiere træning af måske 100 frivillige

spejderledere, som hver vil give måske 50 børn mulighed

for at blive spejdere. De vil lære at tage ansvar, at

arbejde sammen med andre og fungere i et demokrati.

De vil få sunde og gode værdier, som der fortsat er dramatisk

mangel på i Rusland. De vil få kontakt til unge i

Vesten gennem internettet og fælles lejre mv. Og hvis

det går som her i Vesten, er chancen for, at spejderne

ender med at få en lederfunktion i samfundet, fem

gange større, end den ville være, hvis de ikke var blevet

spejdere.

Jeg kunne også have valgt at investere de 100.000 kr.

i nødhjælp til ofrene for flodbølgen i Asien eller næste

store katastrofe. Dem glemmer jeg heller ikke, men

jeg er overbevist om, at afkastet på de 100.000 kr. er

langt større, hvis de bruges til at give unge mennesker

holdninger og færdigheder, der i de næste halvtreds år

betyder, at de vil tage aktivt del i udviklingen af de samfund,

de lever i. Min investering vil give afkast længe

efter, at jeg er død. Det er en god fornemmelse.

Jeg er heldigvis ikke den eneste, der investerer i udvikling

af spejderarbejde i Øst- og Centraleuropa. Mange

virksomheder, fonde og enkeltpersoner gør det igennem

Komitéen til Støtte for Internationale Spejderformål,

hvis æresformand er Hendes Kongelige Højhed

Prinsesse Benedikte.

Tænk hvilket afkast af 100.000 kr.: Måske 5.000

gode ledere i det russiske samfund med kontakter på

det menneskelige plan til os her i Vesten. Det afkast

slår alle benchmarks. Hvorfor i grunden nøjes med

100.000 kr.?

lars@kolind.dk

10

Investor nr. 1/2005


Spørgehjørnet

Peter Westenholz sidder klar til at svare på dine

spørgsmål om alt lige fra skatteregler til finansielle

udtryk, du ikke forstår. Udvalgte spørgsmål kommer

i bladet. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive

til os, selvom du ikke ønsker at få dit spørgsmål

i bladet. Send Peter Westenholz en e-mail på

di@danskeinvest.dk eller skriv til ham på adressen:

Danske Invest, att. Peter Westenholz

Strødamvej 46, 2100 København Ø

Hvad er en hedgefond?

Hedgefonde minder lidt om investeringsforeninger. De arbejder også ud

fra en filosofi om risikospredning. Men hvor investeringsforeninger kun

kan tjene penge, når markederne stiger, så kan hedgefonde også tjene

penge, når markederne falder. Det skyldes, at hedgefonde kan anvende en

række særlige finansielle instrumenter – også som led i andet end risikoafdækning.

Mange hedgefonde – men ikke alle – anvender desuden gearing

(lånekapital) i deres investeringsstrategi. Det må en traditionel investeringsforening

ikke. Hvis det står til et netop fremsat lovforslag, så bliver

det fra midten af 2005 muligt at investere i dansk udstedte hedgefonde

herhjemme.

Hvad betyder valutakurssikring?

Valutakurser svinger og er en ekstra risiko, når du investerer i udenlandske

papirer. Valutakursrisikoen kan imidlertid fjernes eller reduceres

ved at låse investeringens værdi fast over for danske kroner. Det

kaldes valutakurssikring. Ulempen ved at valutakurssikre er, at du ikke

får en ekstra gevinst, når en valuta stiger i forhold til danske kroner.

Til gengæld falder dine investeringer ikke, når valutaen falder. Danske

Invest har to valutakurssikrede afdelinger – henholdsvis Pension (PAL)

– Europa Valutasikret og Pension (PAL) – USA Valutasikret. Begge

afdelinger henvender sig, som det fremgår af navnet, til pensionsopsparing.

Hvad er Folkebørsen?

Folkebørsen er ATP’s nye investeringsportal, som åbnede den 3. januar i

år. Via Folkebørsen har alle, der har opsparet penge i den såkaldte SP-ordning,

mulighed for at investere midlerne i ca. 200 forskellige fonde.

Ideen bag Folkebørsen er, at den enkelte nu selv kan bestemme, om det

fortsat skal være ATP, der skal investere midlerne fra SP-ordningen, eller

om midlerne skal investeres et andet sted. Danske Invest har – ligesom en

række andre danske investeringsforeninger – valgt ikke at være med på

Folkebørsen, da vi ikke synes, at omkostningerne står mål med volumen.

Der er dog mulighed for at investere i Danske Banks fonde fra Luxembourg.

FOTO: SCANPIX

di@danskeinvest.dk

Investor nr. 1/2005 11


Siden sidst Siden

Her kan du møde Carsten Koch i 2005

Vanen tro turnerer Carsten Koch, adm. direktør i Danske Invest, rundt

i det danske, ganske land og fortæller om udviklingen på de finansielle

markeder og om afdelingernes afkast. Vi har planlagt følgende møder:

12. maj i Ecco Center, Tønder

24. maj i Nakskov Teater

27. september i Herlev Hallen

5. oktober i Ringsted Kongrescenter

Møderne begynder kl. 18, og du kan tilmelde dig på 70 15 71 58 eller

via www.danskeinvest.dk. Vi arrangerer løbende flere møder, så følg

med på vores hjemmeside, hvor vi annoncerer datoerne.

Danske Invest i LD

Danskere med opsparing hos Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD) kan

nu investere midlerne i fem nye

afdelinger. En af afdelingerne er

Danske Invest Vælger, som investerer

i både danske og udenlandske

aktier og obligationer. Vælg afdelingen

via det valgkort, du enten får

tilsendt automatisk to gange om

året eller bestiller hos LD. På LD’s

hjemmeside kan du læse mere om

Danske Invest Vælger.

Gratis bog om at investere i forening

Sidste år udgav vi bogen »Vi investerer i forening – en bog om investeringsforeninger«.

Ca. 5.000 forudbestilte bogen. I januar spurgte vi et udsnit af

dem om, hvad de synes om bogen.

Ca. 80 pct. syntes godt eller meget godt om bogen. Og 96 pct. syntes, at

det var mest spændende at læse om afkast og risiko. Du kan bestille den

enten på www.danskeinvest.dk under »Brochurer« eller på www.investeringsforening.dk.

12

Investor nr. 1/2005


Rekordinvestering

Danmarks statistik har regnet sig

frem til, at danskerne ved udgangen

af 2004 havde investeret

næsten 182 mia. kroner i børsnoterede

aktier og investeringsbeviser.

Hertil kommer de ca. 300

mia. kroner, som danskerne har i

investeringsforeningernes obligationsafdelinger.

Men selvom investeringslysten

blomstrer herhjemme, når vi ikke

svenskerne til sokkeholderne. I

hvert fald ikke når det gælder aktieinvestering.

For svenskerne diskuterer

Ericssons aktiekurs lige så

lystigt som spirituspriser og store

biler.

Det er det blevet til

1 år 5 år 10 år

Bioteknologi 106

Danmark 126 139 318

Dannebrog 105 134 200

Euro Stocks 50 108 62

Euro-obligationer 105 132

Europa 108 63 199

Europaindeks 114 81 268

Fjernøsten 109 77

Højrente 108

HøjrenteLande 115

Indeksobligationer 106 127

International 100 104 167

IT-infrastruktur 91

Japan 106 46

Kina 107

Korte Danske 103 125

Lange Danske 107 142

Latinamerika 133 118

Nye Markeder 114 97 136

Pension – Lange Obl. 107

Pension – Mellemlange

Obligationer 105

Pension (PAL) –

Danmark 125

Pension (PAL) –

Verden 101

Stabil 104 126 170

StockPicking 103

Sundhed 99

Teknologi 91 22

USA 100 55

Value 108

Verden 101 53 149

Verdensindeks 106 65 196

Østeuropa 128 163

DANSKE INVEST-BEVI-

SER ER EN LANGSIGTET

INVESTERING. SKE-

MAET VISER, HVAD 100

KRONER INVESTERET

FOR HENHOLDSVIS 1,

5 OG 10 ÅR SIDEN ER

BLEVET TIL FREM TIL

DEN 31. DECEMBER

2004. AFKASTENE ER

MÅLT UD FRA DE INDRE

VÆRDIER. EVT. UDBYT-

TER ER LAGT OVENI.

HISTORISKE AFKAST ER

INGEN GARANTI FOR

FREMTIDIGE AFKAST.

Investor nr. 1/2005 13


Nordsøens

giganter

AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN

Fra havbund til motor: Der er lang vej

fra olielommerne under Nordsøens

havbund til forbrugerne.

I FORGRUNDEN HALFDAN A MED BORERIG-

GEN MAERSK EXERTER, I BAGGRUNDEN

HALFDAN B. FOTO: A.P. MØLLER - MÆRSK

200 kilometer vest for Esbjerg og flere tusind meter

under havoverfladen flyder en klæg sort masse rundt

i mikroskopiske hulrum. Massen befinder sig i kalklag,

der blev dannet for over 60 mio. år siden. Lagene

indeholder Danmarks vigtigste råstoffer: Olie og

naturgas. Mærsk Olie og Gas AS producerer dagligt

De arbejder for din opsparing

A.P. Møller - Mærsk er ikke alene Danmarks

største selskab – det er også Danske Invests

suverænt største enkeltinvestering. Ni afdelinger

har i alt investeret ca. 600 millioner kroner

i aktier fra A.P. Møller - Mærsk. Beholdningen er

størst i afdelingerne Danmark og Pension (PAL)

– Danmark, som begge har investeret omkring

10 pct. af formuen i Mærsk-aktier. Aktierne har

været en rigtig god investering i de seneste tre

år, hvor aktiekursen næsten er fordoblet.

over 300.000 tønder olie og 20 millioner kubikmeter

naturgas fra felterne i Nordsøen. Det er omtrent det

dobbelte af det samlede danske forbrug af olie og gas.

Produktionen er derfor blevet en vigtig hjørnesten

– ikke bare for A.P. Møller - Mærsk, men for hele Danmarks

økonomi.

A.P. Møllers olieeventyr startede den 8. juli 1962, hvor

selskabet fik lov til at efterforske og producere olie og

naturgas i Nordsøen. De første oliedråber blev pumpet

op fra Dan-feltet i 1972. I dag producerer 14 DUC-felter

olie og naturgas. Dansk Undergrunds Consortium

(DUC) er et arbejdsfællesskab, som består af A.P. Møller

- Mærsk, Shell og ChevronTexaco.

Lang vej for olien

Der er meget langt fra Nordsøens undergrund til alverdens

biler, naturgasfyr og industrivirksomheder. For

det første skal olien findes og pumpes op. Det kræver

masser af undersøgelser efterfulgt af prøveboringer.

Ved fund af olie og gas vurderes det, om mængderne

14

Investor nr. 1/2005


er tilstrækkelige til at iværksætte produktion. Hvis vurderingen

er positiv, installeres behandlingsanlæg mv.,

og der bores produktionsbrønde, som skal sikre, at den

klæge sorte masse kan strømme op til overfladen.

Produktionen består af en blanding af olie, gas og vand,

som skilles fra hinanden på produktionsanlægget.

Vandet renses og føres tilbage til undergrunden eller

udledes til havet. Olien sendes gennem rørledninger til

Gorm-feltet og herfra videre gennem den 330 km olierørledning

til Fredericia, hvor den hældes på olietankerne.

Naturgassen sendes via Tyra-feltet til Nybro på

den jyske vestkyst. Herfra strømmer gassen igennem

naturgasnettet til forbrugere i Danmark, Sverige og

Nordtyskland. Siden midten af 2004 har den hollandske

platform, F3, været stoppested for rørledninger,

der forsyner hollænderne med naturgas fra de danske

felter.

Borebisserne

Mærsk Olie og Gas AS har omkring 500 personer

ansat til at arbejde på anlæggene i Nordsøen. Hertil

kommer en lang række håndværkere og andre, som

arbejder for leverandører til Mærsk Olie og Gas AS.

Alle offshore-medarbejdere flyves ud og hjem med

helikopter fra Esbjerg Lufthavn. »Borebisserne« arbejder

12 timer om dagen i 14 dage ad gangen. Herefter

har de fri i tre uger. Alle, der arbejder på oliefelterne,

skal på et omfattende sikkerhedskursus, før de overhovedet

kan få lov til at arbejde offshore. Herefter sendes

de løbende på genopfriskningskurser, hvor sikkerheden

også er i højsædet. Affald og brugt materiale smides

ikke i vandet, det sorteres og sendes med skib til land.

Ikke kun Nordsøen

Pumperne i Mærsk Olie og Gas AS arbejder ikke kun

i Nordsøen. Selskabet har også produktionsanlæg i

lande som Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Herudover

deltager Mærsk Olie og Gas AS i efterforskningen af

olie og gas i en lang række lande – blandt andre Brasilien,

Marokko, Tyskland og Storbritannien.

Investor nr. 1/2005 15


AF SENIOR KOMMUNIKATIONSKONSULENT HENRIK PEDERSEN

www.danskeinvest.dk

Danske Invests hjemmeside er et

vigtigt værktøj, når vi kommunikerer

med vores medlemmer. Det er

her, du finder et væld af opdaterede

informationer om dine investeringer

– hvad enten du er erfaren eller

ny investor.

Vi gør meget ud af at tilpasse vores

hjemmeside løbende, så den opfylder

brugernes behov. Senest har vi

revideret vores produktsider, så de

er mere brugervenlige og logiske i

deres opbygning. Vi arbejder også

løbende med forsiden.

Hvis du besøger hjemmesiden, kan

du bl.a. finde oplysninger om online-kurser,

afkast og udbytter, investeringsnyheder,

e-abonnementer

og kursovervågning. Eller du kan

registrere dig som bruger og indtaste

dine investeringer i Mit Danske

Invest og få et detaljeret overblik

over netop dine investeringer.

Abonnér på nyheder

og daglige kurser

E-abonnementer er en gratis

e-mail service, hvor du bl.a.

kan abonnere på investeringsnyheder,

rapporter eller

kurser og afkast. Du kan

også abonnere på kursovervågning

via mail eller SMS.

Det kræver blot, at du registrerer

dig som bruger.

Tak for hjælpen, kære brugere

»Vil du bruge 2 minutter på at

hjælpe os med at forbedre hjemmesiderne?«

Mange af os kender de til

tider irriterende reklame pop-ups,

der aldeles uopfordret og uden varsel

griser ens skærm til, bedst som

man var i gang med noget andet.

Det var dog ikke for at sælge noget,

da Danske Invest i november 2004

ulejligede brugerne for at spørge

om deres indtryk af hjemmesiden.

Det plejer vi nemlig at gøre en gang

om året – og det fik vi faktisk rigtig

mange gode svar ud af. Undersøgelsen

viste, at 8 ud af 10 brugere

var tilfredse med hjemmesiderne

– både hvad angår opdateringsfrekvens

og informationsdybde.

Men vi kan altid gøre det bedre, og

vi har været glade for de mange

forslag, vi har fået. De fleste af

forslagene har vi taget til os og har

rettet op. Andre af forslagene har

vist sig at være sværere at føre ud

i livet. F.eks. undrer mange brugere

sig over, at man ikke kan få overført

depoter direkte fra Danske Netbank

til Danske Invest og regne på

dem med vores investeringsværktøjer.

Men det må vi ikke på grund

af lovgivningen.

16

Investor nr. 1/2005


DEN DIREKTE TRANSMISSION

STARTER 15 MINUTTER FØR DEN

FORMELLE GENERALFORSAM-

LING KL. 17.00. BÅDE FØR, UNDER

OG EFTER ER DER INTERVIEWS

MED BL.A. DANSKE INVESTS

ADM. DIREKTØR CARSTEN KOCH.

SKÆRMBILLEDET TIL HØJRE ER FRA

GENERALFORSAMLINGEN 2004.

Live from Copenhagen

For tredje år i træk transmitterer

Danske Invest direkte fra generalforsamlingen

via internettet. Arrangementet

løber af stabelen den 13.

april 2005 kl. 17.00, men følger du

generalforsamlingen via internettet,

slår vi de virtuelle døre op allerede

fra kl. 16.45 – til gengæld må

du undvære pindemadderne.

I Danske Invest har vi en ambition

om at være Danmarks mest åbne

og tilgængelige investeringsforening.

Og det er baggrunden for,

at vi også i år giver medlemmer

og andre interesserede over hele

landet mulighed for at følge generalforsamlingen,

debatterne og

afstemningerne live hjemme fra

dagligstuen.

Hvis du ikke har tålmodighed til

at sidde foran computeren hele

aftenen, kan du se en redigeret og

søgbar version på Danske Invests

hjemmeside dagen efter generalforsamlingen.

Og det var der rigtig

mange medlemmer, der benyttede

sig af i fjor.

Levende billeder er et slagkraftigt

medie, og det er også derfor, at

Danske Invest i stigende grad bruger

webcasting (som det hedder)

på hjemmesiden. I takt med at brugerne

af internettet får hurtigere

internet-opkoblinger, åbnes der

også for flere tekniske muligheder,

og derfor bruger vi denne kommunikationsform

til f.eks. nyhedsrapportering,

interviews og årsrapportering.

Læse mere om generalforsamlingen

på side 21.

Modtag en gratis

e-mail eller SMS

en time før start

På Danske Invests hjemmeside

kan du tilmelde

dig vores gratis e-mail- og

SMS-service, så du bliver

påmindet en time før den

direkte transmission samt

dagen efter, hvor du kan se

en redigeret version med

søgefaciliteter og afstemningsresultaterne.

Investor nr. 1/2005 17


AF AFDELINGSDIREKTØR TORBEN GROTH HANSEN

Pil op over det

meste af linjen

2004 bød på flotte stigninger i mange afdelinger

– men også et par skuffelser. Samlet tjente Danske

Invest omkring 4 mia. kroner til medlemmerne.

Et gammelt mundheld siger ȯst

vest – hjemme bedst«. Men sådan

var det ikke på investeringsmarkederne

i 2004. Både på aktie- og

obligationsområdet løb afdelinger

med udenlandske papirer med de

bedste resultater.

Latinamerika, som investerer i

latinamerikanske aktier, steg over

30 pct. og præsterede dermed for

andet år i træk det højeste afkast.

På obligationsområdet gjorde

HøjrenteLande, som investerer i

risikobetonede statsobligationer

fra blandt andet Østeuropa og

Fjernøsten, det bedst. Afkastet blev

på14,6 pct. Fra disse to frontløbere

er der langt ned til bundskraberen

– aktieafdelingen Teknologi, som

sluttede med et minus på omkring

9 procent.

Resultaterne illustrerer, at markederne

i Fjernøsten, Latinamerika

og Østeuropa generelt er de mest

interessante i disse år. Risikoen

er ganske vist også højere – men

medlemmerne er blevet belønnet

for den højere risiko.

Dannebrog:

Lidt for meget livrem og seler

Midt imellem disse yderpunkter

finder man vanen tro de danske

obligationsafdelinger, som stadig

udgør tyngden i medlemmernes

opsparing. Dannebrog, som to ud

af tre medlemmer har sat penge i,

sluttede året med et afkast på 5,25

pct.

Resultatet er lige i underkanten af,

hvad man kunne forvente. Det hænger

sammen med, at renten faldt

herhjemme sidste år. Obligationsinvestorerne

fik altså en kursgevinst

oven i renteindtægterne. Danske

Invest forventede højere rente og

havde derfor lidt for mange korte,

kursstabile obligationer. Alligevel

blev det til et pænt udbytte på 4,5

pct. for 2004 under ét – 1,57 procentpoint

af udbyttet er skattefrit.

International:

Heller ikke udbytte i år

International, som investerer bredt

i udenlandske obligationer, udbetaler

heller ikke udbytte for 2004.

Det skyldes, at dollarfaldet barberede

et ellers rimeligt afkast fra

obligationsinvesteringerne.

18 Investor nr. 1/2005


STYR PÅ DOLLAREN: VI ÆNDRER STRATEGIEN

FOR AFDELING INTERNATIONAL, SÅ AFKASTET

IKKE BLIVER SÅ AFHÆNGIGT AF UDSVING I

VALUTAKURSER. FOTO: IMAGE BANK.

Udbytter og afkast

Udbytte Afkast Afkast

for 2004 2004 1.1.-28.2.2005

Danske Invest ændrer nu afdelingens

strategi, så afkastet fremover

ikke i nær samme grad bliver påvirket

af valutaernes rutscheture.

Målet er, at medlemmerne får et

mere stabilt afkast og udbytte end i

de senere år.

Østeuropa:

Bedst fra start her i 2005

Aktieafdelingen Østeuropa har

været en af de bedste investeringer

i de senere år. Resultaterne

taler deres eget tydelige sprog:

I de tre år 2002-2004 voksede

en investering på 100 kroner til

omkring 170 kroner. Og afdelingen

er tilsyneladende ikke til at stoppe:

Fra årsskiftet og frem til slutningen

af februar 2005 har Østeuropa

givet et afkast på næsten 20 pct.

Stigningerne fortsætter nok ikke i

samme tempo, men afdelingen er

en af de mere interessante for den

langsigtede investor. Det enkelte

medlem må så gøre op med sig

Bioteknologi 0,00 5,61 ÷8,04

Danmark 6,75 25,91 8,89

Dannebrog aconto 1,50

– restudbytte 3,00 5,25 0,61

Euro Stocks 50 0,00 7,51 3,63

Euro-obligationer 5,00 5,05 0,51

Europa 1,00 8,18 5,07

Europaindeks 4,75 13,56 5,10

Fjernøsten 2,25 9,40 8,51

Højrente 6,50 7,54 1,05

HøjrenteLande 11,00 14,63 2,26

Indeksobligationer 5,75 6,29 0,87

International 0,00 ÷0,43 1,10

IT-Infrastrukur 0,00 ÷8,51 ÷6,34

Japan 0,00 6,10 2,18

Kina 9,75 6,74 6,23

Korte Danske aconto 1,00

– restudbytte 1,75 3,29 0,43

Lange Danske aconto 2,00

– restudbytte 4,25 7,13 0,93

Latinamerika 3,00 33,14 13,04

Nye Markeder 2,00 14,51 12,29

Pension – Korte Obligationer 0,00 ÷0,05 0,72

Pension – Lange Obligationer aconto 3,50

– restudbytte 1,25 6,93 0,86

Pension – Melleml. Obl. aconto 3,25

– restudbytte 1,00 4,77 0,64

Pension (PAL) – Danmark* – 25,42 8,81

Pension (PAL) – Europa Valutasikret* – 1,65 4,02

Pension (PAL) – Ultralange

Europæiske Obligationer* – 0,46 ÷0,47

Pension (PAL) – USA Valutasikret* – 0,77 0,91

Pension (PAL) – Verden* – 1,37 2,83

Stabil* – 4,08 0,36

StockPicking 1,00 2,83 4,10

Sundhed 0,00 ÷1,20 2,09

Teknologi 0,00 ÷9,07 ÷2,92

USA 0,00 0,23 1,54

Value 1,50 7,94 4,25

Verden 0,00 1,14 3,27

Verdensindeks 2,50 5,75 3,13

Østeuropa 2,25 28,19 18,05

ALLE TAL I PCT. UDBYTTERNE SKAL GODKENDES PÅ GENERALFORSAMLINGEN DEN 13. APRIL 2005 OG

UDBETALES TIL MEDLEMMERNE DEN 19. APRIL. AFKASTENE ER BEREGNET UD FRA INDRE VÆRDIER. *)

AFDELINGERNE ER AKKUMULERENDE OG UDBETALER DERFOR IKKE UDBYTTE.

Investor nr. 1/2005 19


selv, om en afdeling som Østeuropa

passer ind i depotet.

Læs mere om afdelingernes afkast

og udbytter i årsrapporten, som du

kan bestille via svarkuponen. I årsrapporten

finder du også et tema

om risiko samt videnregnskabet for

Danske Invest Administration A/S.

Du kan også læse årsrapporten på

www.danskeinvest.dk.

Årsregnskabet – kort

• Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger

blev på 3.917 mio. kroner.

• Bestyrelsen foreslår, at der i alt udbetales udbytter for 2.151

mio. kroner for 2004.

• Den gennemsnitlige administrationsomkostningsprocent var 0,73.

• Netto blev der solgt beviser for 3,4 mia. kroner.

• Foreningens medlemsformue sluttede på 61,8 mia. kroner.

TALLENE DÆKKER DE 35 AFDELINGER UNDER INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST. AFDELING INDEKS-

OBLIGATIONER UNDER SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST AFLÆGGER SEPARAT REGNSKAB.

-

Tre skarpe om 2005

Mads N. S. Pedersen er chefanalytiker

i Danske Capital, som er

rådgiver for en række af Danske

Invests afdelinger. Til daglig er

han ansvarlig for Danske Capitals

makroøkonomiske analyser. Det

betyder, at han vurderer, hvordan

en investor bør fordele sin opsparing

mellem aktier og obligationer.

Vi har stillet ham tre spørgsmål om

udsigterne for 2005.

Stiger eller falder renten?

Vi forventer, at den amerikanske

centralbank fortsætter med at

hæve de korte renter her i 2005

for at mindske presset på inflationen.

Det vil sammen med fortsat

solid vækst presse de længere renter

op. Den europæiske centralbank

vil nok holde renten i ro i den kommende

tid. Hvis dollaren igen falder

kraftigt, vil det dæmpe væksten i

Europa, og så vil forventningen om

rentestigninger i Europa blive skubbet

yderligere ud i fremtiden. Både

med og uden dollarfald forventer vi,

at de længere renter stiger mindre

i Europa end i USA.

Skal medlemmerne købe obligations-

eller aktieafdelinger?

Overordnet anbefaler jeg, at man

kigger lidt mere på aktier end på

obligationer. Aktierne ser generelt

billige ud i øjeblikket, mens obligationerne

står mere til kursfald end

kursstigninger. Derfor venter jeg,

at obligationsafkastet bliver mindre

i år end sidste år. Obligationsafdelingerne

er blevet tilpasset, så

de er mindre følsomme over for

rentestigninger end normalt. Det

anbefales, at man – hvis man skal

investere yderligere penge i obligationer

– overvejer obligationsafdelinger

med kort løbetid. Det kan

f.eks. være en afdeling som Korte

Danske, der er ret robust – også

når renten stiger.

Hvilke forventninger har du til de

danske aktier?

Væksten ser ud til at have bidt sig

fast i Danmark. Og det er selvfølgelig

med til at styrke beskæftigelsen

og hjælpe forbruget yderligere

frem. Så dansk økonomi ser sund

ud. Udsigten for danske aktier er på

det jævne, forstået sådan, at man

ikke kan regne med lige så høje

afkast af danske aktier i 2005, som

vi har set i de senere år.

20 Investor nr. 1/2005


Generalforsamlingen

nærmer sig

IGEN I ÅR KAN DU FØLGE GENERALFOR-

SAMLINGEN DIREKTE PÅ VORES HJEMME-

SIDE WWW.DANSKEINVEST.DK. HAR DU

EN STANDARD-PC MED HØJTALERE SAMT

INTERNETFORBINDELSE, KAN DU FØLGE

Vi holder ordinær generalforsamling den 13. april

2005 kl. 17.00 i Radisson SAS Falconer Center, Falkoner

Allé 9, 2000 Frederiksberg.

FORLØBET HJEMME FRA STUEN. DU KAN

LÆSE MERE OM DEN DIREKTE TRANSMIS-

SION AF GENERALFORSAMLINGEN PÅ SIDE

17.

Alle medlemmer er velkomne til

vores generalforsamling. Du har

ret til at stemme på generalforsamlingen,

hvis dine Danske Investbeviser

er noteret på navn senest

den 30. marts 2005.

Husk at bestille adgangskort

Du kan få adgangskort og stemmesedler

til og med den 6. april hos

Danske Bank, Aktiebog, på 43 39

28 85 mellem kl. 9.30 og 16.00 .

Valg til bestyrelsen

Alle medlemmer har mulighed

for at stille op til valg til Danske

Invests bestyrelse. De nuværende

bestyrelsesmedlemmer genopstiller

alle.

De opstillede kandidater har mulighed

for at blive præsenteret på

vores hjemmeside www.danskeinvest.dk.,

hvor du finder informa-

tion om generalforsamlingen under

punktet »Værd at vide«.

Bestil årsrapporten 2004

Bestil årsrapporten via svarkortet

eller vores hjemmeside. Årsrapporten

og de fuldstændige forslag til

behandling på generalforsamlingen

kan også findes på foreningens kontor

fra og med den 5. april 2005.

Er dine beviser ikke noteret på

navn, kan du få adgang til generalforsamlingen,

dog uden stemmeret,

ved at henvende dig til Danske

Bank med dokumentation for, at du

er medlem. Dokumentationen kan

f.eks. være en depotudskrift, der

ikke er mere end fem dage gammel.

Du får depotudskriften hos dit pengeinstitut.

Dagsorden:

• Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.

• Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse og forslag til

resultatets anvendelse.

• Valg af medlemmer til bestyrelsen.

• Valg af revisorer.

• Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.

• Eventuelt.

Investor nr. 1/2005 21


Selvangivelsen:

Ingen grund til hovedbrud

FOTO: GETTY IMAGES

De fleste af os glæder os til, at dagene

bliver længere. Men forår er også lig

med selvangivelse, og den bekymrer

mange. Der er nu ingen grund til panik.

For hvis du ikke har solgt beviser i

løbet af 2004, er alle dine skattepligtige

indtægter fra Danske Invest fortrykt

på selvangivelsen. Har du solgt

beviser i 2004, kan du hente hjælp til

at udfylde selvangivelsen her. Pensionsopsparing

er stadig selvangivelsen

uvedkommende.

Udbytter udbetalt i 2004

De udbytter, medlemmerne fik udbetalt i 2004, er

enten kapitalindkomst, skattefri indkomst eller aktieindkomst.

Da udbytterne blev udbetalt, blev der i aktieafdelingerne

fratrukket 28 pct. foreløbig udbytteskat.

Det er altid udbyttet før udbytteskat, der skal oplyses

på selvangivelsen. Alle tal på selvangivelsen skal skrives

i hele kronebeløb.

Kapitalindkomstdelen af udbyttet fra obligationsbaserede

beviser indgår i den fortrykte selvangivelses

rubrik 31. Kapitalindkomstdelen fra aktiebaserede

beviser står i den fortrykte selvangivelses rubrik 34.

Kapitalindkomsten beskattes endeligt med ca. 33-60

pct., når skattemyndighederne beregner skatten på

årsopgørelsen for 2004. Kapitalindkomsten kan være

skattefri for børn og unge.

Den skattefri del af et udbytte fra obligationsbaserede

afdelinger fremgår ikke af selvangivelsen og skal heller

ikke skrives på selvangivelsen.

Aktieindkomstdelen af udbytte fra aktiebaserede afdelinger

er fortrykt på selvangivelsen i rubrik 61. Overstiger

din aktieindkomst fra udbytter ikke 42.400 kroner

(for ægtefæller 84.800 kroner), er den tilbageholdte

acontoskat på 28 pct. den endelige skat. Den del af

aktieindkomsten, som overstiger denne beløbsgrænse,

beskattes med i alt 43 pct.

Læs om rubrikkerne i den vejledning, du får sammen

med selvangivelsen.

Hvis du solgte beviser i 2004

Solgte du aktiebaserede beviser i 2004 med tab, skal

du være opmærksom på, at du skal selvangive fremførbare

tab, når de kan modregnes i tilsvarende gevinster.

Bestil vores »Guide til selvangivelsen«, hvor du kan

læse mere om de nye regler.

Du kan også læse om Danske Invest-beviser og skat i

vores generelle folder »Danske Invest og skatten«, som

netop er udkommet i en opdateret udgave.

Du kan bestille begge publikationer via svarkortet,

under punktet »Brochurer« på www.danskeinvest.dk

eller på 33 33 71 71.

God fornøjelse med selvangivelsen.

22 Investor nr. 1/2005


Hvis du vil have mere

dybdegående information

om dine Danske

Invest-investeringer, så

kan du abonnere på Kvartalsrapporten.

Abonner på

Kvartalsrapporten

Det er nemt nok at få flere informationer

om dine Danske Invest-investeringer,

end dem vi bringer her i bladet.

Du skal bare sætte kryds på svarkortet i

feltet »ja tak til Kvartalsrapporten« og returnere

kortet til os. Så får du fremover vores

kvartalsrapport, som går lidt tættere på dine

investeringer.

I Kvartalsrapporten finder du både generelle nyheder

fra Danske Invest og et afsnit om udviklingen på markederne.

Hver afdeling bliver desuden beskrevet i tal og grafer

på såkaldte faktasider, som du finder bagerst i rapporten.

Kvartalsrapporten bringer også artikler om forskellige forhold,

som er med til at bestemme udviklingen i din opsparing.

Du kan også bestille Kvartalsrapporten på 33 33 71 71 eller

ved at skrive til os på di@danskeinvest.dk. Kvartalsrapporten

er gratis.

FOTO: CHARLOTTE HAUPT

Investor nr. 1/2005 23


Ganske vist

Taxavognmand investerede sig til kamera

FOTO: MARTIN SCHULTZ

Taxavognmanden Preben Sørensen investerede sig

i januar til et digitalt kamera. Det var nemlig første

spurtpræmie i Danske Invests investeringsspil. Medlemmer

og andre interesserede kunne i årets tre

første måneder spille med ved at investere 100.000

fiktive kroner i Danske Invest-afdelinger. Ved redaktionens

afslutning er den endelige vinder ikke fundet, men

den, der når det højeste afkast af sine fiktive investeringer,

kan invitere en ledsager med til Rom, Paris eller

New York.

Preben Sørensen fra Rønde investerede sine 100.000

kroner i afdelingerne Euro Stocks 50, Fjernøsten,

Latinamerika og USA. Preben indrømmer, at han valgte

en risikobetonet investering:

»Havde det været mine egne penge, havde jeg nok investeret

dem anderledes forsigtigt. Men i spillet satsede

jeg og gik efter det, jeg troede på, ville kaste noget af

sig.«

Spurtpræmien blev overrakt af filialdirektør Carsten

Skivild (t.v.) i Danske Bank i Rønde.

More magazines by this user
Similar magazines