Sogneblad

hasseris.kirke.dk
  • No tags were found...

december 2013, januar, februar 2014 . Årgang 58 - Hasseris Kirke

december 2013, januar, februar 2014 . Årgang 58

Hasseris Sogneblad


Navne og adresser

Hasseris Kirke, Thorsens Alle 2, 9000 Aalborg

Kirken er åben mandag – fredag kl. 8.00 - 17.00,

lørdag kl. 8.00 - 12.00.

Kirkens kontor: Tlf. 96 34 65 00

kontoret er åbent mandag – fredag kl. 9.00 – 13.00,

torsdag tillige kl. 16.00 – 18.00.

Lørdag telefonisk kl. 10.00 - 11.00.

Kordegne: Helle Aaen Jensen

og Ide Bylin Bundgaard

tlf.: 96 34 65 00, fax: 98 34 36 60

E-mail: Hasseris.sogn@km.dk

Kirkens hjemmeside:

www.hasseriskirke.dk

Sognepræst Agnete Brink (Kbf)

Følvænget 6

Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag.

tlf.: 98 13 53 54

E-mail: agb@km.dk

Sognepræst Henriette Rosendal

Mester Eriksvej 32

Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. fredag.

tlf. 98 18 01 37

E-mail: hsr@km.dk

Sognepræst Jens Dammeyer

Renal Baches Vej 9

Træffes bedst 11.30 - 12.30 undt. mandag.

tlf. 41 90 59 80

E-mail: dammeyer@hasseriskirke.dk

Sognepræst Mikael Byrial Jensen

Træffes på telefon 25 21 19 56

undt. mandag og fredag.

E-mail: mibj@km.dk

Organister:

Mogens Jensen, tlf.: 22 61 96 26

E-mail: moje@hasseriskirke.dk

Marianne Haldrup, tlf.: 40 84 56 44

E-mail: maha@hasseriskirke.dk

Kirketjenere:

Conni Rokkjær, tlf.: 41 18 06 61

Hans Jørgen Ottesen, tlf.: 22 78 19 72

Søren Ohlsen, tlf.: 20 88 61 79

Fælles E-mail: kirketjener@hasseriskirke.dk

Menighedsrådets formand:

Ulla Kürstein Jensen

tlf.: 98 79 08 04 E-mail: vikur@stofanet.dk

Kirkeværge:

Arne Sloth Kristoffersen

tlf.: 98 18 35 95 E-mail: askr@stofanet.dk

2

Praktiske oplysninger

Dåb: Aftale om dåb træffes med kirkekontoret

i god tid før den ønskede dato. Der skal opgives

navn og adresser på 2 – 5 faddere. Der træffes

derefter aftale med præsten om en samtale.

Vielse: Aftale om vielse træffes med kirkekontoret

i god tid før den ønskede dato. Prøvelsesattest

skal indhentes på borgmesterkontoret, dog tidligst

4 måneder før vielsen. Der træffes derefter aftale

med præsten om en samtale.

Begravelse/bisættelse: Når begravelsens tidspunkt

er fastsat, aftales forløbet, herunder

salmer, med præsten.

Alle medlemmer af folkekirken har ret til at blive

begravet/bisat fra deres sognekirke.

Ændringer ved gudstjenester og andet,

kan ses på kirkens hjemmeside.

Hør en prædiken

via computeren

På www.hasseriskirke.dk (på forsiden til

højre) kan man downloade prædikener og

musik fra Hasseris Kirke.

Hasseris Sogneblad

Bladet udkommer 4 gange årligt

i 5300 eksemplarer.

Udgives af Hasseris menighedsråd.

Redaktion: Inge Dammeyer (ansvarshavende

redaktør), Helle Aaen Jensen, Lars Dammeyer.

Materiale til sognebladet skal sendes til kirkekontoret.

Redaktionen forbeholder sig ret til

at forkorte indlæg og sortere i evt. tilsendte

billeder.

Næste sogneblad udkommer i uge 9.

Deadline for tekst/fotos er 8. januar 2014.

Tryk: Øko-Tryk, Skjern.

Hvis sognebladet udebliver:

Kontakt Aalborg Postkontor tlf. 80 20 70 30

Sognebladet kan også læses på kirkens

hjemmeside: www.hasseriskirke.dk

K


unstudstilling

Af Hans Haagen

Lukas kap.11 v/14-28 - et hus i 3 stadier, 2005

I december måned udstilles, i

kirkens våbenhus og menighedslokale

i kælderen, billeder af

kunsteneren Hans Haagen (1931-

2010).

Udstillingen åbnes 1. søndag i

advent i forbindelse med markering

af kirkens fødselsdag og

det årlige menighedsmøde efter

højmessen.

Fra forord til folder udgivet ifm.

retrospektiv udstilling i 2012

skriver Kirsten Nørregaard Pedersen,

Mag art., kunsthistoriker:

”Hans Haagen var siden 1969

medlem af Billedkunstnernes Forbund,

men havde allerede siden

1952 deltaget i censurerede

udstillinger. Gennem årene blev

det til en imponerende række

af separatudstillinger overalt i

Danmark såvel som i udlandet,

ligesom han deltog i mange gruppeudstillinger

både herhjemme, i

Skandinavien og i Italien. Særligt

synes udstillingerne i Tyskland

1990 og USA 2000 at danne afsæt

for en spektakulær udvikling i

kunstnerens malemåde og kunstæstetiske

orientering. Dette

hang sandsynligvis sammen

med, at han i 1998 blev tildelt

det ærefulde legat fra The

Pollock-Krasner Foundation i New

York.

Hans Haagen synes gennem et

langt dedikeret kunstnerliv at

have bevæget sig fra det nære,

lokale og personlige – den sansede

verden – hen mod det

tidløse, internationale og universelle

– den spirituelle, metafysiske

verden. Værkerne bevæger

sig fra det naturbundne til det

genstandsløse over en halvtredsårig

periode, hvor kunstneren

synes at være i dialog med det

tyvende århundredes væsentligste

”ismer”.

Hans Haagens personlige notater

rummer i april 1982 sætningen

”Kunstens unødvendighed er

nødvendig . . . imod al gold materialisme,

pengemagt, politisk

magt, krisetid, destruktion . . .

Tænk ikke på, hvad tingene forestiller

. . . men mal de farverytmer,

som du føler dækker din

oplevelse. Maleri er følelse i

farver!!” Kunsten som det unødvendige,

irrationelle og skabende

var en livslang ledsager i Hans

Haagens univers, mens værkerne

blev stadig mere immaterielle,

stofløse og åndelige.”. . . . ”Hos

Hans Haagen får menneskesjælen

grænseløs skaberkraft og løfter

sig til ukendte højder – som en

dansende sommerfugl befriet fra

den materielle verdens tyngder.”

Hasseris Kirkes kunstudvalg

3


Den hellige nat

Af

sognepræst

Mikael Byrial

Jensen

Vinteren er over os. Der er

mørkt udenfor en stor del af

døgnet, og det betyder for

mange af os, at vi også bliver

mørkere indeni. Nogle lider af

deciderede vinterdepressioner;

men mange andre føler også

mørket tynge, så man mest af

alt får lyst til at gå i hi som en

anden bjørn eller pindsvinet

ude i haven. Vi mærker, hvordan

energien bliver mindre i takt

med, at søvnbehovet stiger, og

det bliver sværere at komme op

om morgenen. Hvis vi ikke havde

julen netop på det tidspunkt,

hvor mørket lukker sig omkring

os, så det vitterligt sort ud for

os. Men det har vi, Gud ske lov.

Julen er fejringen af den hellige

nat, julenat. Den nat, da Gud

lod sig føde i barnet i krybben

i den mørke stald i Betlehem.

Jesus kom til os som et lys, der

blev tændt i vores mørke ligesom

stjernen, der lyste på himlen

over stalden. Siden den nat har

intet menneske behøvet føle

sig forladt, for med Jesu fødsel

kom Gud ind i vores verden

med hele sit guddommelige

nærvær. ”Nu er Guds bolig

hos menneskene, han vil bo

hos dem, og de skal være hans

folk”, som der står i Johannes’

Åbenbaring kapitel 21, vers 3 i

Det Nye Testamente. Det er det,

vi fejrer i julen og forbereder os

til hele adventstiden. Vi fejrer

lysets komme til verden i en

mørk og kold tid. Vi fejrer Guds

kærligheds komme til hver enkelt

af os uanset, hvor mørkt og koldt

der er omkring os og i os.

”Den hellige nat” er julenat.

Samtidig er det titlen på den

svenske forfatterinde Selma

Lagerlöfs nok mest berømte

kristuslegende. Kort fortalt

handler legenden om en

ondskabsfuld og vrissen hyrde,

der julenat møder Josef, der

leder efter brænde at tænde bål

med for sit nyfødte barn og dets

mor. Hyrden ender, stik imod sin

natur, med at blive overvældet

af barmhjertighed ved tanken

om det lille barn, der er i alvorlig

fare for at fryse ihjel i den kolde

vinternat. Han giver derfor Josef

et fåreskind til barnet, og i det

samme, han gør det, ”blev hans

øjne åbnet, og han så, hvad han

ikke før havde kunnet se, og

hørte, hvad han ikke før havde

kunnet høre. Han så, at der tæt

omkring ham stod en kreds af

små engle med sølvskinnende

vinger. Og hver engel holdt en

strengeleg i hånden, og alle sang

med høj stemme, at i nat var

frelseren født, som skulle frelse

verden fra dens synder.” Og

Lagerlöf slutter: ”Men hvad den

hyrde så, det vil vi også kunne

4


se, for englene flyver på himlen

hver julenat, det gælder bare om

at få øje på dem… Det er ikke lys

og lygter, det kommer an på, og

sol og måne er uden betydning,

men det vigtige er, at vi får øjne

at se med, så vi kan se Guds

herlighed.”

”Det er ikke lys og lygter, det

kommer an på, og sol og måne er

uden betydning, men det vigtige

er, at vi får øjne at se med, så

vi kan se Guds herlighed.” Det

er afgørende, vi husker det, når

vi her om vinteren netop savner

solen og varmen så meget, at vi

næsten ikke tror, vi kan komme

gennem vinteren. Derfor gør

det så stor en forskel, at vi har

julen netop der, hvor mørket

er tættest, og vores behov for

lys er større end nogensinde.

Lige præcis da sendte Gud

sin søn til verden, ”ikke for

at dømme verden, men for at

verden skal frelses ved ham”

(Johannesevangeliet kapitel 3,

vers 17).

I julen forkyndes det budskab, at

Gud ikke havde glemt sin verden

dengang for 2000 år siden, og

det har han stadigvæk ikke. Jesu

ord om, at Guds kærlighed er

stærkere end alt andet og ingen

grænser kender, lever stadig og

fødes så at sige i hver eneste af

os, når vi tror, det er sandt. På

den måde er julenat, den hellige

nat, ikke bare noget, der skete

engang, men en tilbagevendende

begivenhed, der kan kaste nyt

lys ind over vores tilværelse

hvert øjeblik, det skal være. Et

lys, der tændes i vores mørke og

jager ensomheden, den dårlige

samvittighed og angsten på flugt

på en måde, vi aldrig selv ville

kunne.

”Det vigtige er, at vi får øjne

at se med, så vi kan se Guds

herlighed.” Det kan vi her til

advent og jul, når vi går i kirke,

mærker den specielle stemning

og varme, der hersker, og

hvor skæret fra de levende lys

står i en særlig skarp kontrast

til mørket og kulden. Guds

herlighed findes imidlertid ikke

kun i kirken, men er potentielt

til stede i hvert øjeblik, vi lever

med hinanden, i det lys, vi ser

i det andet menneskes øjne.

”Det er ikke lys og lygter, det

kommer an på, men det vigtige

er, at vi får øjne at se med, så

vi kan se Guds herlighed”, som

Selma Lagerlöf skriver. Vi kunne

også sige: Det er ikke penge,

karriere eller hus, det kommer

an på, men kærligheden,

tilgivelsen, nærværet. Alt det,

der i virkeligheden gør vores liv

værd at leve, alt det, vi ikke kan

give os selv, men får af Gud hver

evig eneste dag. Vi skal bare

have øjne at se det med, øjne at

se Guds kærlighed med i ethvert

menneske, vi møder.

Det er det, julen dybest set

handler om. Julenat, den hellige

nat, blev Jesus født, og i ham

viste Gud sit sande ansigt for

os: at han er kærlighed. Lad os

huske det her til advent, jul og

hver eneste dag, vi lever.

5


6

Gudstjenesteliste

Lørdag den 30. november

Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 1. december

Kirkens fødselsdag

1. s. i advent

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 8. december

2. søndag i advent.

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Agnete Brink

Tirsdag den 10. december

Kl. 13.30 Gudstjeneste for ældre

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 15. december

3. søndag i advent.

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Mikael Byrial Jensen

Søndag den 22. december

4. søndag i advent.

OBS Kl. 17.00 De 9 læsninger

v/ Henriette Rosendal

Tirsdag den 24. december

Juleaften

Kl. 11.00

Familie julegudstjeneste

v/ Henriette Rosendal

Kl. 12.30

Familie julegudstjeneste

v/ Henriette Rosendal

Kl. 14.30

Julegudstjeneste

v/ Mikael Byrial Jensen

Kl. 16.00

Julegudstjeneste

v/ Agnete Brink

Onsdag den 25. december

Juledag

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Henriette Rosendal

Torsdag den 26. december

2. juledag

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 29. december

Julesøndag

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Mikael Byrial Jensen

Tirsdag den 31. december

Nytårsaftensdag

Kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste

v/ Jens Dammeyer

Lørdag den 4. januar

Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *

v/ Agnete Brink

Søndag den 5. januar

Hellig 3 kongers søndag

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Agnete Brink

Søndag den 12. januar

1. søndag efter H3K

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Henriette Rosendal

Søndag den 19. januar

2. søndag efter H3K

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 26. januar

3. søndag efter H3K

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Mikael Byrial Jensen

Onsdag den 29. januar

Kl. 16.15 Kirke for småfolk

v/ Henriette Rosendal

Lørdag den 1. februar

Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *

v/ Henriette Rosendal

Søndag den 2. februar

4. søndag efter H3K

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Henriette Rosendal

Kl. 17.00 Kantategudstjeneste

(se omtale side 9)

v/ Agnete Brink

Søndag den 9. februar

Sidste søndag efter H3K

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Agnete Brink

Søndag den 16. februar

Septuagesima

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Jens Dammeyer

Søndag den 23. februar

Seksagesima

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Agnete Brink


Onsdag den 26. februar

Kl. 16.15 Kirke for småfolk

v/ Henriette Rosendal

Lørdag den 1. marts

Kl. 11.00 Dåbsgudstjeneste *

v/ Mikael Byrial Jensen

Heavy metal

i Hasseris Kirke

Søndag den 2. marts

Fastelavn

Kl. 10.00 Højmesse

v/ Mikael Byrial Jensen

* Såfremt der er tilmeldt dåb.

Julehjælp

Hvis du er økonomisk trængt,

skal du være velkommen til

at søge julehjælp – enten hos

Kirkens Korshær i Aalborg eller

hos din lokale sognekirke.

Hasseris Kirke kan være behjælpelig

med en håndsrækning

til økonomisk trængte

familier i Hasseris sogn.

Vi beder derfor om, at man

inden den 17. december vil

henvende sig til én af kirkens

præster, som administrerer

julehjælpen:

Henriette Rosendal:

98 18 01 37

Agnete Brink:

98 13 53 54

Mikael Byrial Jensen:

25 21 19 56

Jens Dammeyer:

98 16 40 98

De kommende konfirmander i Hasseris Kirke er bestemt

besjælet af humor, når de kalder kirkens 24 ”små” klokker, der

i alt vejer 4 tons, for heavy metal. For de har jo ret, selvom

det nok ikke er klokkemusik, der ellers forbindes med heavy

metal, der er hård rock.

De 24 klokker har derimod en anden funktion. Hver time på

dagen fra kl. 8.00 om morgenen til kl. 21.00 om aftenen spilles

et vers af en salme på disse klokker, vekslende med morgen- og

aftensalmer samt årstiden og kirkeårets forløb.

Det er organist Mogens Jensen, der har spillet de mange salmer

på sit klaver og overført dem til en computer, hvorfra de føres

videre til en anden computer, der styrer de 24 klokker.

Rigtig mange beboere har udtrykt glæde ved disse korte

salmemelodier fra de 24 klokker, og der er kommet mange

positive mundtlige og endda skriftlige tilkendegivelser.

Melodierne bringer mange minder frem hos tilhørerne fra

morgensangen i skolen eller fællessangen i barndomshjemmet.

En lokal tandlæge havde nok andet i tankerne, da han en dag

havde udtrykt glæde over at have hørt ”Morgenstund har guld i

mund”.

I en tid, hvor kristendommen er under pres, og hvor mange

vil have religiøse symboler væk fra det offentlige rum, er det

dejligt at opleve den opbakning, der er om dette initiativ i

Hasseris Kirke.

Med venlig hilsen

Hasseris Kirkes menighedspleje

Arne Sloth Kristoffersen

Kirkeværge, Hasseris Kirke

7


Kontaktklubben

Vi holder møde i salen under kirken den første onsdag i måneden fra kl.14.30 - 16.30. Alle er velkomne.

4. december

Den sædvanlige store adventsfest med udvidet kaffebord, Lucia-optog, pakkespil og underholdning ved

sognepræst Agnete Brink.

8. januar

Det Danske Missionsforbunds arbejde i Rumænien

Foredrag ved Ester Toft

Ester Toft vil fortælle om den nød, man ikke tror

findes i Europa.

Det Danske Missionsforbund har et ungt missionærpar

i Rumænien.

Dorthe er dansk og Cornel er rumæner, men dansk

statsborger. Cornel kontaktede Esters nu afdøde

mand Eigil, der var præst i Missionsforbundet

og spurgte, om han ville komme til Rumænien

og hjælpe ham med at bringe Guds ord ud til

rumænerne. Han rejste derned i 10 dage i 2006 og

sådan begyndte det. Der var 5 hjem som lå stærkt

på hans hjerte. I dag er vi oppe på 14 hjem.

Al hjælp bliver givet af mennesker, som har hjerte

for andre.

Ester Toft har aldrig taget honorar, fordi målet er at

samle penge ind til fattige, og hun håber, at det må

blive bekendtgjort på denne måde.

Dorthe og Cornel og deres to børn.

5. februar

Selv stilhed hører op

- mine seks år som gidsel

Foredrag ved Kirsten Dollerup

Cand. pæd. i religion og livstolkning Kirsten Dollerup

Larsen vil holde foredrag om Ingrid Betancourt, der

sad seks et halvt år i den colombianske jungle, taget

til fange den 23. februar 2002 af guerillabevægelsen

FARC, mens hun var ved at føre valgkamp som

præsidentkandidat i Columbia.

Ingrid Betancourt

Nærmere oplysning: Mie Holmsberg tlf. 98 18 24 02.

8


Koncerter i

Hasseris Kirke

Søndag d. 8. december

kl. 19.00

Julekoncert

Budolfi Kirkes børne- og ungdomskor, Ansgar Kirkens børne- og ungdomskor,

Hasseris Kirkes spire- og børnekor, Hasseris Kirkes ungdomskor.

Conni Rokkjær - cello, Karen Kjelds - obo, Peter Schüssler - klaver,

Marianne Haldrup - orgel.

Kendte julesalmer og sange, Stjernemusik af Lise Dynnesen og

”MARIA” af Holger Lissner/Michael Bojesen.

Fri entré

Mundus Vocalis

Fredag d. 20. december

Kl. 19.30 ”Ind under jul”

Vokalensemblet MUNDUS VOCALIS. Dir: Søren Birch.

En aften i dæmpet lys, smukke korklange og masser af julemusik,

kendte danske julesalmer og christmas carols.

Entré: 60 kr

Søndag d. 2. februar

Kl. 17.00 KANTATEGUDSTJENESTE

J.S. Bachs kantate nr. 49 ”Ich geh und suche mein Verlangen”.

Charlotte Hjørringgaard, sopran

Søren Ohlsen, bas

Marianne Haldrup, orgel

Agnete Brink, liturg

Søndag den 9. februar

Kl. 19.30

Jens Rosendal

Den 6. digterkoncert i rækken af

aftener hvor man kan møde en

salmedigter.

Kirkens trio og vokalgruppe medvirker.

Jens Rosendal

9


Findes der h

og hellige m

I de sidste to årtier har der

været en voksende interesse

for spiritualitet og mystik.

Ikke bare den som vi har

stiftet bekendtskab med via de

østerlandske religioner i de sidste

50 år. Men også den, som ligger

gemt i den kristne kirkes lange

historie. Og hvad handler den

interesse i grunden om? Måske

tørsten efter Gud. Psykologiske

indsigter og landvindinger, alle

mulige slags terapi og en voldsom

materiel velstand har ikke kunnet

slukke denne menneskelige

grundtørst efter mening,

tilhørsforhold og retning. Jeg

tror det moderne menneske

tørster efter noget, som det godt

ved det ikke kan skaffe sig selv,

derfor den voksende interesse

for spiritualitet og mystik, og for

de mennesker der levede før os

og som med deres liv og færden

bevidnede, at de var i et nært og

frugtbart forhold til Gud.

I juli måned i år fik jeg mulighed

for at deltage i et seminar i

Strasbourg, afholdt af Institut for

Økumenisk forskning, der er en

institution, som er grundlagt og

10

Af

sognepræst

Agnete Brink

financieret af de lutherske kirker

i Europa.

Temaet for seminaret var

’Saints without Borders’,

altså helgener uden grænser.

Baggrunden for at tale om

helgener i den katolske kirke

er forståelsen af, at liv og sjæl

hører sammen, så når livet dør,

lever guddommeligheden videre

i relikvierne, knoglerne der blev

tilbage. Helgeninstitutionen blev

afskaffet ved reformationen i

den protestantiske kirke og siden

har man i den protestantiske

kirke ofte, lidt hånligt sagt,

at en helgen, det er bare en

død katolik. Ifølge Luther blev

helgener brugt til at terrorisere

folk med, forstået på den

måde, at hvis man tilbad deres

relikvier, blev det trukket fra

tiden i skærsilden. Det var det

de havde gjort, der betød noget.

Luthers pointe var, at kristnes

hellighed alene afhænger af

deres tro på Kristus. Det er

helgeners tro, der er det vigtige,

ikke det de har gjort. Det vi kan

bruge dem til i dag, er at se på

deres bevidsthed om og deres

tro på og taknemmelighed over

for Guds gaver. Et menneske

hverken kan eller skal forvente

hjælp fra helgener, men kun

fra Gud og Kristus. Men de kan

måske bruges som eksempler i

ens egen situation,uden at man

af den grund plagierer dem. Og

så er der trøst i tanken om, at

man som enkelt menneske er

omringet af alle dem, der før

én selv troede at Kristus var

nærværende i deres liv og døde i

og med den tro.

I den katolske kirke er helgener

blevet brugt som en vej til

Kristus og reformatorerne gjorde

med god grund op med den

forestilling, at der skulle være

noget som helst i vejen for at det

enkelte menneske henvendte sig

direkte til Kristus og til Gud. Der

behøves ikke nogen mellemvej.

Det synspunkt er der i den

protestantiske kirke ikke rokket

ved.

Hvad man imidlertid i vores

kirke har glemt eller overset,

og som nu heldigvis er ved at

komme op til overfladen igen

er, at lutheranere og katolikker

er enige om, at helgener viser,

hvordan Gud virker i menneskers

liv. I den forbindelse er det

interessant, at kvinder i den

katolske kirke er udelukkede

fra præsteembedet, men de

kan godt blive anerkendte

som helgener, det vil sige,

som bærere af og vidner om

Gudsriget. Helgenkåringer er

stadig en stor og omfattende

virksomhed i den katolske kirke.

Og så er jeg ved det, som

seminaret, der varede en uge,

kredsede om, nemlig, om det

også i dag giver mening at pege

på mennesker, hvis tro og liv

har en sådan karakter, at vi kan

bruge dem til at spejle os i.

Mennesker som kan vise os en vej

til efterfølgelse, en vej som vi


elgener

ennesker?

på Kristus med sin tro og sit liv

vidner stærkere om Kristus end

det moralsk uplettede menneske.

Og det forholder sig vel sådan

fordi kun den, der om sig selv

ved at han eller hun er en synder

og derfor ved at det har brug

for Kristus, kan pege på ham. I

den sammenhæng er det vigtigt

at huske på at Jesus afskyede

de hellige, dem der om sig selv

mente, at de var perfekte, og

altid holdt med de uhellige.

De fleste af os har kendt eller

kender mennesker, hvis tro og

liv har været vidnesbyrd for os

om Gud. Mennesker som ikke

gav op uanset, hvordan deres liv

formede sig, men livet igennem

havde et spirituelt kompas, som

gjorde, at de aldrig tabte troen

på at livet var kampen og sliddet

værd, at livets Gud var dem nær

igennem det hele og derved blev

de til et eksempel for én selv.

Den hellige Teresa af Avila, en skulptur af Berninis.

ikke ureflekteret imiterer, men

som vi kan læne os op af i vores

vej mod Gud, i vores tørst efter

Gud.

Det er Luthers store fortjeneste

at have peget på helliggørelsen

af det daglige liv. Det handler

ikke om at være perfekt. Men

om i tro, at leve det daglige

liv i taknemmelighed og i

bestræbelse på, igennem det

daglige virke at tjene både Gud

og næsten. Igennem de mange

foredrag og gudtjenester som

seminaret bestod af, blev det

igen og igen fremhævet, at hvis

vi skal tale om helgener, om

hellige mennesker om et helligt

liv, så er det meget vigtigt at

understrege, at det netop drejer

sig om mennesker. Uperfekte

mennesker, der alle som én

er syndere for Vor Herre. For

det er nu engang sådan, at det

uperfekte menneske, som peger

I den forstand var seminaret en

fin påmindelse om, at hellighed

og helliggørelse er selve

kirkens DNA. Den hellighed og

helliggørelse, der betyder, i tro

og dagligt virke at nærme sig

billedet af Kristus, som det sande

menneske. Og i den bevægelse

kan man finde inspiration i

de mennesker, hvis tro, liv og

færden peger hen på Kristus og

Gud. Hvordan gjorde de, hvordan

vedligeholdt de livet igennem

deres levende tro, hvordan lærte

de at leve efter Guds kald og

følge det?

11


Gudstjeneste

nytårsaftensdag 2013

Efter at have forespurgt hos biskop

Henning Toft Bro, har vi fået tilladelse

til permanent at flytte nytårsdagsgudstjenesten

til nytårsaftensdag.

I år er der således gudstjeneste tirsdag

d.31.december kl.15.30 ved sognepræst

Jens Dammeyer.

Menighedsmøde

den 1. søndag i advent

Efter højmessen den 1. december afholdes

det årlige menighedsmøde, som

der blev orienteret om i efterårets sogneblad.

Herefter er der frokost i salen,

i anledning af kirkens 57 års fødselsdag.

Frokosten er gratis for børn, men koster

kr. 50,- for voksne. Alle er velkomne.

12


Studiekreds

Studiekreds

I foråret 2014 afholdes der ikke studiekreds

foråret 2014 i Hasseris afholdes Kirke, der men ikke studie-

stu-

I

diekreds kredsen i vil Hasseris begynde Kirke, igen men i september studiekredsen

2014. vil begynde igen i september

2014.

Venlig hilsen Agnete Brink

Venlig hilsen Agnete Brink

De ni læsninger

De ni læsninger

Efter i et par år at have haft De ni

Efter læsninger i et par liggende år at have på en haft hverdagsaften

i dec. liggende har vi besluttet på en hverdagsaf-

at henlægge

De ni

læsninger

ten denne i dec. aftensang har vi besluttet til 4. søndag at henlægge i advent

denne kl.17.00. aftensang De ni læsninger til 4. søndag er udformet i advent

kl.17.00. som en klassisk De ni læsninger engelsk aftensang, er udformet hvor

som der en veksles klassisk mellem engelsk læsninger, aftensang, musik hvor og

der fælles veksles salmer. mellem Det læsninger, en liturgisk musik an-odagt

uden salmer. prædiken Det er en og liturgisk altergang. and-

fælles

agt I år uden er det prædiken sognepræst altergang. Henriette Rosendal,

år er der det varetager sognepræst De Henriette ni læsninger. Rosen-

I

dal, Der der ingen varetager højmesse De ni den læsninger. pågældende

Der søndag. er ingen højmesse den pågældende

søndag.

Gå med i kampen

Gå mod med sult i kampen

mod sult

Søndag d. 9. marts sætter Hasseris

Søndag Sogn igen d. 9. alle marts sejl sætter til for at Hasseris samle

Sogn penge igen ind alle til sejl kampen til for mod at samle sult ved den

penge årlige sogneindsamling til kampen mod under sult ved Folkekirkens

Nødhjælp. sogneindsamling Uddybende under orientering Folkekirk-

den

årlige

ens om Nødhjælp. indsamlingen Uddybende følger, i orientering næste sogneblad.

indsamlingen følger, i næste sogne-

om

blad.

13


Hasserisaftner

Islamisme: En oriental totalitarisme

Onsdag d.22.januar kommer professor emeritus Mehdi Mozaffari og holder

foredrag i Hasseris. Mehdi Mozaffari er doktor i politologi fra Sorbonne i Paris.

Han har i en årrække været professor på statskundskab ved Århus Universitet.

Han kommer oprindelig fra Iran, hvorfra han måtte flygte. Han er aktuel med

den meget roste bog ’Islamisme’, hvori han beskriver og analyserer det meget

komplekse fænomen som islamisme er.

Han skriver selv følgende om sit foredrag:

Islamisme er efterhånden blevet et delikat, følsomt og ikke mindst politiseret

begreb. Gennem en række år har jeg prøvet at normalisere begrebets status. At

det skal være muligt at kunne studere, analysere og debatter islamisme som alle

andre doktriner og ideologier, uden at man bliver anklaget for at være det ene

eller det andet.

Tid: 22.januar kl.19.30

Sted: Hasseris Kirke

Libaks katekismus

Onsdag d. 26.februar kommer litteraturredaktør Anna Libak og holder foredrag

i Hasseris. Anna Libak er kommentator og journalist på Weekendavisen. Hun er

uddannet exam. art i russisk, bachelor i statskundskab og tidligere sprogofficer i

forsvaret.

Hun skriver følgende om sit foredrag:

Den amerikanske sociolog Phil Zuckerman konkluderede for et par år siden, at

Danmark er et af verdens mest sækulære samfund: ”Et samfund uden gud”.

Danskere er kulturkristne i en grad, som de ikke engang selv er klar over. jeg

vil i aftenens foredrag trække en linje fra Luther og Grundtvig til det moderne

samfunds danske værdier.

Tid : 26.februar kl.19.30

Sted: Hasseris Kirke

FDF sælger Juletræer

Juletræer og pyntegrønt

sælges på gårdspladsen

ved Hasseris Kirke

i weekenden

den 7. – 8. december

Lørdag

kl. 10.00 - 16.00

og søndag

kl. 11.30-15.00

Lørdag kan man varme

sig med gratis gløgg og

æbleskiver.

14


Aktiviteter i Hasseris Kirke

Babysalmesang

Nyt hold - se på kirkens hjemmeside.

ved Lene Forup

Legestuesalmesang

Nyt hold - se på kirkens hjemmeside.

ved Lene Forup

Spirekor (3. kl.):

Mandage: 14.00-15.00

Børnekor (4. og 5. kl.):

Torsdage: 14.00-15.30

Ungdomskor (fra 6. kl.):

Torsdage: 17.15-19.15

Kontakt Marianne Haldrup, tlf. 40 84 56 44

FDF Hasseris

Kontakt Anita Lambertsen tlf. 98 12 46 07

eller Poul Sørensen, tlf. 98 10 11 28

KFUM spejderne, Knuden

Kontakt Søren Korsgaard, tlf. 98 18 99 52

Menighedsrådsmøder: se www.hasseriskirke.dk

JULETRÆET TÆNDES

Lørdag den 30. nov. kl. 16.30 markeres

indledningen til advent og jul, ved at

lysene på juletræet på plænen på

hjørnet af Hasserisvej og Svalegårdsvej

tændes.

Inden lysene tændes er der fællessang

og taler v/ hhv. Hasseris

Grundejerforening og Hasseris

Kirkes menighedsråd.

En nissebande fra Hasseris

Kirkes spire - og børnekor

synger for, og KFUMspejderne

har tændt

op og sørger for

sodavand, gløgg og

æbleskiver.

Alle er

velkomne

”Kom og syng med”

Har du lyst til at synge og til socialt samvær,

så kom og syng med i Hasseris Kirkes

lille sal onsdage kl. 14.30

• den 11. december

• den 15. januar

• den 12. februar

For yderligere oplysning kontakt:

Karen Krarup på tlf. 98 16 69 94

eller Solveig Asmussen på tlf. 98 79 00 11

Sct- Nicolai Tjenesten

- et folkekirkeligt tilbud om en anonym

telefonsamtale.

Åben hver aften mellem kl. 20.00 og 02.00

Tlf. 70 120 110

Kirkebil

Gangbesværede, som gerne vil i kirke,

kan benytte kirkebilsordningen.

Tilbudet gælder for sognets beboere til

gudstjenester og øvrige arrangementer.

Kontakt kirkekontoret på tlf. 96 34 65 00

senest fredagen før søndagens højmesse,

ellers dagen før arrangementet.

Hasseris Kirkes menighedsråd

Salg af lys til fordel for

Danmission

I våbenhuset er der hver dag mulighed for

at købe stearinlys i flere farver. Lysene

sælges til fordel for Danmissions arbejde.

Har du problemer med at læse

artiklerne i sognebladet?

Alle bladets artikler kan fåes som ren

tekst i sort/hvid ved henvendelse på kirkens

kontor.

15


Julefest

Lørdag den 28. december er alle interesserede, store som små, velkommen til julefest.

Julefesten begynder kl. 14.00 og slutter ca. kl. 16.30 og afholdes i den store sal i kirkens kælderetage,

Der skal danses om juletræet, man kan komme på besøg i klokketårnet, der bliver leget og meget

mere.

Der vil blive serveret kaffe/the, sodavand og kage – og til børnene udleveres der en ”godtepose”.

Arrangementet koster 20,- kr. pr. person, og der er tilmelding til kirkens kontor senest den 20. dec.

kl. 12.00. Tilmelding på tlf. 96 34 65 00 eller på email hasseris.sogn@km.dk. Da der er begrænset

antal pladser, anbefales tidlig tilmelding.

Hasseris Kirkes ”Børnekvarter”

Små skuespillere søges

Går du i 0. – 2. klasse? Og kunne du tænke dig at være med i julekrybbespillet i Hasseris Kirke

juleaften? Så henvend dig til Lene Forup for nærmere oplysninger, på tlf. 40 13 24 80 eller

bogu@hasseriskirke.dk

16

More magazines by this user
Similar magazines