Sygelønsog

degrafiske.dk
  • No tags were found...

Læs her - De Grafiske

2 Juli 2013

Læs beretninger fra

Danske Lokalaviser,

De Grafiske og Sygelønsog

Barselsordningen


grafisk fremtid

90. årgang

Medlemsblad for De Grafiske &

Danske Lokalaviser

ISSN 1904-1454

Redaktion / Annoncer

Røgelvej 1 . 8220 Brabrand

Tel. 8625 5977 . Fax 8625 5978

kontakt@degrafiske.dk . www.degrafiske.dk

Redaktion:

Stefan Mark Pedersen (Ansv.)

og Jytte Ø. Mikkelsen

Annoncer:

Jørgen Lauge Laugesen, tel. 2162 6006

Sats og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

Omslag Multiart Silk 170 g og

indvendig Multiart Silk 130 g fra Papyrus.

Udsendes gennem postvæsenet.

De Grafiske

Sekretariat:

Røgelvej 1 . 8220 Brabrand

Tel. 8625 5977 . Fax 8625 5978

kontakt@degrafiske.dk . www.degrafiske.dk

Sekretariatsleder Poul Frederiksen

Konsulent Jytte Østergaard Mikkelsen

Sekretær Tove Pedersen

De Grafiske’s Sygeløns- og Barselsordning:

Tel. 8625 5977

Bestyrelse:

Formand:

Stefan Mark Pedersen, Mark & Storm Grafisk A/S

stefan@mark-storm.dk

Næstformand:

Flemming Andersen, Kolind Bogtrykkeri

kbtryk@kbtryk.dk

Kasserer:

Folmer Bækkegaard, OTM Avistryk A/S

folmer@otm.dk

Peter V. Franzen, Østhimmerlands Folkeblad A/S

pvf@oehf.dk

Kim Henriksen, Lyhnes Specialtryk ApS

kim@specialtryk.dk

Esben Ihle Simonsen, Ihle Grafisk Produktion

esben@ihle.dk

Danske Lokalaviser

Sekretariat:

Røgelvej 1 . Postboks 2656 . 8220 Brabrand

Tel. 8625 1301 . Fax 8625 1321

Annoncechef Ole Kristensen

www.danske-lokalaviser.dk

ok@danske-lokalaviser.dk

541-867

Svanemærket tryksag

Bestyrelse:

Formand: Thorkil Christensen

Aars Avis, tel. 9862 1711

Næstformand og sekretær:

Torben Steen Jensen

Provins-Trykkeriet ApS, tel. 5537 1666

Kasserer: Villy Jensen

Brande Bladet, tel. 9718 2838

Lisbet Gaaie

Midtvendsyssel Avis, Hjallerup, tel. 9828 1199

Tommy Eriksen

Videbæk Bogtrykkeri, tel. 9717 1122

Thomas Schomann

Sydsjællands Tidende, tel. 5537 0009

Bjarne Nilsson

Bjerringbro Avis, tel. 8668 1755

Flere spørgsmål end svar

Som man nok kunne ane efter generalforsamlingerne i De Grafiske, er vi som alle

andre i branchen hårdt ramt af krisen. Den nedadgående spiral har ikke været til at

standse på trods af alle mulige aktiviteter og initiativer. Derfor var det også naturligt,

at fremtiden var det altoverskyggende tema på generalforsamlingerne. Situationens

alvor var ikke alene et problem for bestyrelsen, men også for deltagerne, hvilket

afspejlede den omfattende debat, der fandt sted. Der er ingen tvivl om, at medlemmerne

føler De Grafiske som deres forening. En forening som har fulgt dem i tykt og

i tyndt i årevis og som de vil savne, hvis den ikke længere skulle være en del af deres

hverdag med råd og vejledning. Symptomatisk blev der derfor heller ikke truffet en

endelig afgørelse omkring foreningens fremtid – udover at bestyrelsen kunne garantere,

at både foreningen og Sygeløns- og Barselsordningen under alle omstændigheder

fortsætter i sin nuværende form frem til 30. juni 2014. Hvad der derefter skal ske, var

der som sagt flere bud på. Bestyrelsen havde ét forslag, medens forsamlingen anmodede

bestyrelsen at undersøge yderligere løsninger.

Første led i den proces har været at få ændret vedtægterne i Sygeløns- og Barselsordningen

ved en ekstraordinær generalforsamling, så de blev i overensstemmelse

med vedtægterne i selve De Grafiske og således, at der for foreningen og Sygeløns- og

Barselsordningen kan laves en samlet løsning, som tilgodeser medlemmernes interesser.

Det kan være alt lige fra fusion med andre organisationer til en nedlukning af

selve foreningen og med udlodning af foreningens formue til de, som er medlemmer

pr. 30. juni 2014 – og hvor vi samtidig er behjælpeligt med et medlemskab i andre

organisationer, der kan videreføre rådgivningsopgaverne fra De Grafiske.

Mulighederne er flere. Det er imidlertid en hård beslutning for bestyrelsen måske at

skulle tage afsked med foreningen i sin nuværende form efter i snart 100 år at have

betjent et utal af frie og initiativrige virksomheder inden for vores branche. Markedet

og branchen ser desværre ikke ud som for 100 år siden eller for bare 3 år siden. Det er

realiteterne og den helt store udfordring!

Men glem ikke: De Grafiske vil fortsat kæmpe for vores medlemmers interesser!

Der er stadig mange ting at forholde os til. Behøver jeg bare at nævne reklametryksagsskatten?

Den hænger som en skygge over vores branche, hvor hverken vi eller

myndighederne ved hvornår den bliver en realitet og hvad den vil betyde. På trods

af at loven trådte i kraft pr. 1. januar 2013, kan vi i de mindste glæde os over, at den

muligvis først træder i kraft 1. januar 2014. Det bliver usikkerheden imidlertid ikke

mindre af. Bliver aviser og blade også inddraget efter at loven har været igennem EU’s

lovmaskineri? Det er det store åbne spørgsmål.

Go’ sommer til alle vores medlemmer og samarbejdspartnere.

Indhold

Stefan Mark Pedersen

Er du »nørd«, eller på vej til det? ................................ 4

Nye skærpede kriterier........................................ 5

Det er de andres skyld! ....................................... 6

Siden sidst... ............................................... 7

Fra Gutenberg til »blyets død« i 1980’erne ........................ 8

Generalforsamlingen i De Grafiske i krisens tegn .................... 14

Sygeløns- og Barselsordningens 17. Generalforsamling............... 22

Beretning fra PD Danske Lokalavisers årsmøde ..................... 24

2 grafisk fremtid · juli 2013


konica minoltas digital1234 –

Mulighederne for succes

ReduceR dine

omkostninger

Øg diT

overskud

Tilbyd nye

services

FoRØg din

produktivitet

Bør din virksomhed ikke være åben for succes i dag?

Få mere information på www.digital1234.biz

DIGITAL

enabling your business

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s • Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk


Er du »nørd«,

eller på vej til det?... Så...

Af Mogens Darhauge,

M.G.K.

Vi lever i en erhvervsverden, hvor beslutninger

træffes tværs over grænser

og afstande, på samme måde, som

når vi løfter hovedet for at give en

besked til kollegaen ved naboskrivebordet.

Og arbejdssproget er meget ofte

engelsk, hvilket også er grunden til

denne nye udgave af bogen Usability,

der med ganske få opdateringer svarer

til den sidst udkomne danske udgave.

Om bogens to forfattere Ian Wisler-

Poulsen og Ole Gregersen behøver vi

vel kun at sige, at som læser kommer

du her under behandling af to »proffer«,

uanset hvad du kan i forvejen.

Usability

Test methods for more

userfriendly websites

Bogen bruges på Multimediedesigneruddannelsen

samt på IT-Universitetet.

Arbejder du selv med websites, eller

har du en ung medarbejder der gør, så

er dette en bog, som du bør anskaffe,

- også selv om du har den på dansk.

Usability

144 sider

Paperback – garnhæftet

285,- kr. + forsendelse

Grafisk Litteratur

Tlf. 70 20 92 02

Forlaget

Grafisk Litteratur

Ole Gregersen

Ian Wisler-Poulsen

4 grafisk fremtid · juli 2013


Nye skærpede kriterier

for svanemærkede trykkerier og kuvertproducenter

- udløb af licens 31. marts 2014.

Nye skærpede kriterier for svanemærkede

trykkerier og kuvertproducenter

har været gældende i

noget tid. I praksis betyder det, at

eksisterende svane licenser nu skal

fornyes, da de gamle licenser udløber

31. marts 2014.

Det nye hjælpeværktøj til genansøgning – My Swan Account

(MSA) er nu i drift.

For at gøre fornyelsen så effektiv som muligt er det vigtigt,

at tage kontakt til kemikalie- og papirleverandører og bede

dem sørge for, at deres produkter klarer Svanens nye krav.

Miljømærkning Danmark forventer at alle licens indehavere

færdiggører de nye ansøgninger inkl. fyldestgørende

dokumentation inden den 30. september 2013.

For et typisk trykkeri er gebyret ca. 7.500 DKK (1.000 euro)

ved en genansøgning.

I kan få mere detaljeret viden om fornyelsen og gebyrer ved at

kontakte Frank Ascanius, Manconsult, mobil 60407704, mail:

fa@manconsult eller Miljømærkning Danmarks hjemmeside

– ecolabel.dk

Selvklæbende

etiketter

Leverandør til danske

trykkerier, når det gælder...

Etiketter i 1-6 farver på rulle,

i ark eller zig-zag falset

EDB-etiketter

Neutrale etiketter

Stort lager af stanseforme til

rådighed for vore kunder

Kontakt os omkring din næste

etiket-opgave

Ecco Print as

Dalsagervej 10 I 9850 Hirtshals

T: 98 94 44 99 I F: 98 94 31 31

www.eccoprint.dk

Altid tryk på!

NYHED: Nu kan du også få

forbrugsvarer fra os 24/7

SERVICE

Service af maskiner

på trykkerier

SUPPLY

forbrugsvarer af høj

kvalitet

ENGINEERING

optimering af hele

produktions–processen

Løsninger der både

fungerer på gulvet

og i kassebogen…

Døgnet rundt bestiller du bare

de forbrugsvarer, du lige står

og mangler, fra vores lager i

Hadsten. Vi pakker straks din

bestilling og sørger for hurtig

levering.

Hvis du bestiller uden for normal

arbejdstid, skal du betale et

tillæg, ligesom levering aftales

individuelt efter dit behov.

Print24 omfatter også vores

tekniske døgnservice, som du

sikkert kender.

Vagttelefon 7022 2611

Printeng A/S - Bavne Allé 3 - DK-8370 Hadsten - 8694 3100 - info@printeng.dk - www.printeng.dk

grafisk fremtid · juli 2013

5


Det er de andres skyld…!

Af Mogens Darhauge,

M.G.K.

Så er der gået tre måneder, siden vi

mødtes i denne klumme, og er der så

sket noget i vores del af erhvervslivet?

Ja, det må vi sige… men en af de største

ændringer er stadig ikke, når vi

her går i trykken med bladet, afklaret.

Dette samt en række nyheder fra

vores verden vender vi tilbage til

afslutningsvis… , men først skal vi se

på det, vi vel kan tillade os at kalde et

»fænomen« i vores hverdag.

Gennem de sidste 12-15 år er et tidligere

meget beskedent arbejdsområde

vokset til i dag at »styre« hovedparten

af landets politiske beslutninger,

og derved også præge erhvervslivet

kraftigt.

Udøverne af dette arbejdsområde

er de »akademisk-teoretisk-ikkeerhvervsvidende«

analytikere, der

står bag enhver politiker, når denne

danner sig sine meninger!

Lad os tage tre områder fra vores egen

del af erhvervslivet, medier både teknologisk

og anvendelsesmæssigt set…

og høre virkelighedens tale.

Tilbudsaviser,

print contra digital

Påstand

Her peges på stærk tilbagegang for

printaviserne grundet øget porto og

afgifter samt forbrugernes manglende

interesse i at læse dem.

Fakta

Andelen af læsere, der anvender digitale

tilbudsaviser er 14 %. Kun 2,5 %

bruger dem til det der kaldes »Næsten

dagligt«. Print-tilbudsaviserne læses

fast hver uge af 66 % og disse udtrykker

at ville fortsætte med dette.

Dagblade-lokalaviser

Påstand

Der peges på, at dagbladene går tilbage

på grund af stigende anvendelse

af de digitale adgange til nyhedsbreve.

Fakta

Det er korrekt at et mindre antal dagblade

har et svagt fald i oplaget.

Men samtidig styrtdykker antallet

af digitale antal brugere i takt med,

at der skal betales for ydelsen, noget

der begrundes af læserne med »tyndt

indhold og dårlig læsbarhed« – er

ikke pengene værd. Lokalaviserne udgør

et meget stabilt medie, hvor 8-9

af bladene udviser en svag stigning i

oplag, og hvor mediet generelt har en

stabil annonceomsætning.

Bøger

Påstand

Enkelte af de største forlag og boghandlere

peger på et totalt ødelæggende

forhold, som branchen lever

under, grundet at bøger sælges i

supermarkeder og kiosker. Der er et

stort antal boghandlere, der er lukket

af denne grund!

Fakta

Det er korrekt, at bogmarkedet har

en meget anderledes profil i dag end

tidligere.

Men de store forlag glemmer tilsyneladende,

at de selv sagde nej til salg

gennem andet end boghandlerne.

Herved blev der plads til en række

nye forlag, og de boghandlere, der

ikke var gået over til at føre andre

varer end bøger, så som papirvarer,

kontorartikler m.m., de kom i

klemme. Men tilbage står den kendsgerning,

at der aldrig er udkommet så

mange bogtitler pr. år som de sidste

3 år, med stadig stigning. En positiv

ting mere er, at der nu udkommer

bøger, som de store forlag betragtede

som for »specielle«.

Hvorfor nu al denne eftertankeskrivning?

Jo, det peger blandt andet på,

at de såkaldte »analytikere« meget

ofte forudser den gale kurs, – så vi

skal nok sørge for at være maximalt

selvtænkende og i gangsættende af

vores faglige fremtid.

6 grafisk fremtid · juli 2013


Siden sidst...

Af Mogens Darhauge,

M.G.K.

n Berlingske Media gik den 21. maj

ud med meddelelsen om, at det er

besluttet, at koncernen kan sælges i

løssalg og ikke som en samlet pakke.

Det betyder, at der er 11 dagblade, 40

ugeaviser, andele i 6 radiostationer

samt en række digitale forretninger.

Uanset hvordan salget ender, så vil

der forestå en gigantisk arbejdsopgave

i at skulle holde landets ældste

dagblad i live fremover uden at miste

den historiske del af hverdagen.

Berlingske Media har som led i koncernens

salgsproces den 28. maj 2013

indgået en aftale med Sjællandske

Medier A/S om salg af tre ugeaviser

med et samlet oplag på 162.000

eksemplarer, oplyser Sjællandske

Medier. Det drejer sig om Lokalavisen

Taastrup, Vestegnen og Det ny

Odsherred med tilhørende aktiviteter,

blandt andet »Mit Odsherred«.

n Mere Berlingske nyt, er den fyringsrunde,

som bladet startede i første del

af april måned, og som omfatter, som

Lisbeth Knudsen i sin besked til medarbejderne

skrev, mindst 80 stillinger.

En af grundene hertil er en reduceret

annonceindtægt på 12 % i årets første

måneder.

n Gyldendal går tilbage i omsætningen

i lighed med de sidste 3 år. 2012

gav et plus på 32,1 mio. kr. mod 54,4

mio. kr. i 2011. Omsætningen blev

855,8 mio. kr. mod 885,5 mio. kr.

n Industrien fyrer, idet en undersøgelse,

foretaget af CEO-Survey i

samarbejde med Greens Analyseinstitut,

viser at DI henviser til, at virksomheder

landet over har trimmet

og nu venter på en vækst, der ikke

kommer. Siden 2008 er over 70.000

job gået tabt. Man forventer, at måtte

afskedige medarbejdere i løbet af de

kommende 4 måneder.

n Flere virksomheder gik konkurs i marts,

viser tal fra Danmarks Statistik. Hver

fjerde af de konkursramte virksomheder

var over 10 år gammel.

I alt 498 virksomheder gik konkurs,

og der var 1280 beskæftigede.

n Én gratis avis tilbage, det blev en

kendsgerning den 22. marts, hvor

avisen 24timer kom for sidste gang,

– der er derfor nu kun Metroxpress

tilbage her i landet. 24timer, der blev

grundlagt af JP/Politikens Hus, vandt

den hårde gratisavis-krig i 2006. Den

i dag tilbageværende Metroxpress skal

ifølge chefredaktør Jonas Kuld Rathje

sørge for nyheder til de unge mennesker

på farten – og målet er at nå

op på 600.000 daglige læsere inden

sommerferien.

n Et reklamebureau gav op, da det

nordjyske bureau Corbiz, der blev 30

år, indgav konkursbegæring. Bureauet

havde afdelinger i Frederikshavn,

Aalborg og Hjørring med i alt 21

medarbejdere.

Det var så hvad der var denne gang,

– ha’ en god sommer, til vi mødes her

igen.

Nyt fra If om

sundhedsforsikringen:

Langt de fleste danskere beholder sundhedsforsikringen

For lidt over et år siden blev skattefradraget

på sundhedsforsikringer

fjernet. Analyser viste dengang,

at når lønmodtagere skulle

beskattes af arbejdsgiverbetalte

sundhedsforsikringer, ville de

ca. 1.1 mio. sundhedsforsikrede

danskere falde til næsten det

halve – svarende til ca. 400.000

færre sundhedsforsikringer.

En prognose fra Forsikring &

Pension, baseret på præmieindtægter

fra sundhedsforsikringer

i 1. halvår 2012, viser uændret

eller svagt fald i antallet af forsikrede.

»Det samme billede viser sig hos

If Care. Vores kunder holder fast

i deres sundhedsforsikringer. Vi

ser det som et tegn på, at sundhedsforsikringerne

giver tryghed

og værdi for både medarbejdere

og virksomheder i form af færre

sygedage og sygedagpenge,« siger

Charlotte Piper, chef for If Care.

Lønmodtagerne vil således gerne

betale et sted mellem 50 og 70

kroner om måneden i skat af

deres sundhedsforsikring.

grafisk fremtid · juli 2013

7


Fra Gutenberg til

»blyets død« i 1980’erne

Af Knud Erik Jensen

2013 er et vigtigt år for det blot godt to år gamle Vingaards Officin – Bogtrykmuseet Viborg, der råder over

en enestående samling af maskiner fra 500 års bogtrykkunst på arbejdende værksted

Et virkeligt klenodie, en Typograph sættemaskine,

der – vist nok som den eneste i verden – er

udstyret med den originale petroleumsbrænder til

opvarmning af blyet.

Egon Julian Christensen (t.v.) og Ebbe Sørensen – grundlæggere af Vingaards Officin – Bogtrykmuseet

Viborg. Fotograferet sammen med bogtrykkunstens opfinder, Gutenberg.

- Vi vil skildre og levendegøre bogtrykkunstens

mere end 500 år gamle

historie, traditioner og håndværksmæssige

færdigheder, beskrive den

grafiske branche fra Gutenberg til

»blyets død« i 1980’erne. Det har vi

de bedste forudsætninger for at gøre.

Det siger Ebbe Sørensen, daglig leder

af Vingaards Officin – Bogtrykmuseet

Viborg og i en menneskealder en af

Danmarks bedste sættemaskinereparatører.

Han forklarer:

- Ikke blot er vi det eneste museum

med en aktiv Typograph sættemaskine,

der – vist nok som den

eneste i verden – er udstyret med

den originale petroleumsbrænder til

opvarmning af blyet, det eneste museum

med en Intertype fotosætter, en

Monotype skrive- og støbemaskine og

en Ludlow overskriftsstøbemaskine

og det eneste museum med bogbinderi.

Men dertil kommer, at vi har

hjemme i Viborg, hvor bogtrykkunsten

om noget sted har dybe rødder.

Da Hans Tausen, johanittermunk og

senere biskop i Ribe, ville udbrede

den Lutherske lære i Danmark, tog

han i 1528 kontakt til den tyske

bogtrykker, Hans Wyngarthener, som

oprettede Viborgs første bogtrykkeri

og forestod trykningen af reformationsskrifterne.

Wyngarthener blev

til Vingaard på dansk. Deraf navnet

Vingaards Officin (officin betyder en

lille virksomhed, et bogtrykkeri).

Sortekunstens Venner

Siden det tilfældige møde i Viborg

i 2005 mellem en sjællænder og en

jyde og stiftelsen af lauget Sortekunstens

Venner den 24. september 2008

med det formål at etablere og drive

Bogtrykmuseet Viborg er det lykkedes

at få opbygget en enestående samling

af maskiner, udstyr og skrifter

– suppleret med en lige så omfattende

og enestående samling af bøger og

tidsskrifter i form af teknisk, historisk

og faglig litteratur med relation til

den grafiske branche.

Arbejdende værksted

Vingaards Officin – Bogtrykmuseet

Viborg er både museum og arbejdende

værksted. Fagfolk, mere end 25

pen sionerede typografer (»aktivister«

bliver de kaldt), tager imod museets

gæster og både fortæller om faget og

demonstrerer typografens arbejde i

sætteri, maskinsætteri, trykkeri og

8 grafisk fremtid · juli 2013


Et komplet Monotype-anlæg med både indskrivnings- og støbemaskine. Desuden ses en Monotype hulbåndsmaskine, verdens eneste.

Mere end 25 pensionerede typografer (»aktivister« bliver de kaldt),

tager imod museets gæster og både fortæller om faget og demonstrerer typografens arbejde i sætteri, maskinsætteri, trykkeri og bogbinderi.

grafisk fremtid · juli 2013

9


Museet besøges af både voksne og børn.

bogbinderi. Herunder også andre

trykformer som f.eks. stentryk og kobbertryk.

- De kommer her udelukkende af

interesse for deres gamle fag. Mindst

én dag om ugen er de her hver især.

Enkelte kommer hver dag. Uden at få

en krone for det, siger Ebbe Sørensen

og tilføjer, at man sågar tager lærlinge

ind. Kort efter indflytningen

i de nuværende lokaler henvendte

den 69-årige typograf Ejgil Pedersen

sig og bad om at få en læreplads som

maskinsætter. Det fik han.

De pensionerede typografer dækker

på skift en åbningstid, der løber fra

mandag til fredag. Indtil videre er der

lukket i weekenden, men det er planen

på sigt også at holde åbent lørdag

og søndag og på visse helligdage.

Hvis ellers ønsket om at flytte til

større lokaler snart går i opfyldelse.

Venter på svar

- Der er fyldt godt op her, og vi har

meget mere på vej, som vi kan sætte

ind, når vi får mere plads. Lige nu går

vi og venter på svar fra Viborg Kommune,

om man vil hjælpe os både

med større lokaler og tilskud til husleje.

Som det eneste grafiske museum

Vi vil skildre og levendegøre

bogtrykkunstens mere

end 500 år gamle historie,

traditioner og håndværksmæssige

færdigheder.

herhjemme, der ikke har til huse i

en kommunal bygning, skal vi selv

skaffe en del af pengene til udgifter

som el og varme.

Vi har beskrevet vores ønsker for

fremtiden i en synopsis til kommunen

og er blevet lovet et svar på, hvad

man kan tilbyde os, her i juni.

I øjeblikket råder vi over 350 kvm.

plus et fjernlager, hvor vi har 18

meter bøger stående. Vores behov

er 1.000 kvm., hvor vi kan samle

det hele og får mulighed for at lave

bibliotek, som også skal bruges til udstillinger,

foredrag, undervisning og

filmfremvisning. Bymæssigt beliggende,

gamle fabriksbygninger vil være

ideelt, understreger Ebbe Sørensen.

n Fra Hillerød til Vejrumbro

I 1998 forlod Ebbe og Gurli Sørensen

(hans kone og Danmarks eneste kvindelige

maskinsætter) Hillerød for at

flytte til landsbyen Vejrumbro uden

for Viborg. Han havde en uddannelse

som hånd- og maskinsætter på Frederiksborg

Amts Avis og et mangeårigt

virke som maskinsætter-reparatør i

firmaet Th. Andersen & Nielsen, som

han overtog i 1969, med sig i bagagen.

De sidste 28 år var han stort set

den eneste i Danmark, som reparerede

sættemaskiner.

- Derigennem fik jeg føling med alt,

der rørte sig om specielt sættemaskiner

i Danmark og for en stor del også

i udlandet. Det bevirkede, at jeg var

kendt af og kendte til de fleste større

bogtrykkerier, hvilket har gjort det

nemt at ringe rundt og fortælle, at

vi ville starte et museum, siger Ebbe

Sørensen.

»Vi« er ham selv og den viborgensiske

typograf og maskinsætter på

bl.a. Skive Venstreblad, Viborg Stifts

Folkeblad og Nørhaven Bogtrykkeri,

Egon Julian Christensen, som var

den første kollega, han løb ind i efter

flytningen til det midtjyske. Året var

2005.

Hvorfor ikke starte et museum?

- Egon kontaktede mig en dag og

fortalte, at bygningen, hvor Viborg

Stifts Folkeblad havde haft til huse

i mange år, var ved at blive ryddet,

og at der stod en sættemaskine, en

korrekturpresse, en sættereol og flere

andre småting tilbage. Hvorfor ikke

få fat i det hele og starte et museum,

spurgte Egon, og dermed var tanken

om et bogtrykmuseum i Viborg født.

Vi fik lov til at overtage maskinerne

fra Viborg Stifts Folkeblad, og derefter

gik det slag i slag med at finde gamle

maskiner, samtidig med at vi begyndte

at se os om efter egnede lokaler,

fortæller Ebbe Sørensen.

Maskinerne blev kørt til Bruunshaab

Papfabrik, hvor Ebbe Sørensen og

Egon Julian Christensen havde fået

stillet i udsigt, at de kunne indrette

deres museum. En Eickhoff-trykpresse

model 00 C med pindeudlægning

blev indføjet i samlingen i 2006. Med

stiftelsen af »støtteforeningen« Sortekunstens

Venner i 2008 fik museumsplanerne

endnu et skub i den rigtige

retning, men samtidig hermed kom

der besked om, at man alligevel ikke

kunne få til huse på papfabrikken.

10 grafisk fremtid · juli 2013


Der skulle gå yderligere tre år, før der

kom et lejemål i stand. På Gl. Århusvej

i den sydlige del af Viborg.

Maskiner rullede ind

I mellemtiden blev maskiner til

museet ved med at rulle ind. Fra hele

landet. Fra bogtrykkere, bogbindere,

aviser og andre museer. Bl.a. også fra

Grafiska Museet i Helsingborg i Sverige,

hvilket skete i forbindelse med,

at Ebbe Sørensen og en sættemaskine

»gik til filmen«.

Rygtet om museumsplanerne ilede

landet rundt, og der kom mange

henvendelser om donering af udstyr.

Samlingen voksede med bogbinderudstyr,

en sættereol, en tjekkoslovakisk

Grafo Press vingeautomat,

sats reoler, reoler med nedstikningsskrifter,

reol til opbevaring af sats (en

såkaldt skibsreol), tre Ludlow-anlæg

(maskiner til støbning af overskrifter),

en Korrex korrekturpresse, en

Intertype fotosætter og masser af

reservedele, to halve sættemaskiner,

to Intertype C 4 sættemaskiner, en

smelteovn og meget mere.

- Alle disse maskiner blev opbevaret

hos mine naboer i Vejrumbro. Men

nu var der ved at være fuldt hus, og

det var en stor lettelse at flytte ind på

Gl. Århusvej, siger Ebbe Sørensen, der

sammen med Egon Julian Christensen

gik i gang med at indrette museet

og få maskinerne renset og smurt, så

de kunne komme til at køre igen.

I starten helt alene to, men efter kort

tid begyndte andre gamle kolleger at

dukke op og melde sig under museets

faner.

Et virkeligt klenodie

Også tilstrømningen af maskiner og

udstyr fortsatte. To vingeautomater,

en Eickhoff trykpresse, en håndbetjent

papirskæremaskine, forskellige

småmaskiner til færdiggørelse af

tryksager, en del papir, 142 sættemaskinskrifter

i magasin plus 12

skrifter på bakker, flere nedstikningsreoler

med håndskrifter, flere store

satsreoler med skrifter, et helt ton bly

til sættemaskinerne, en trædedigel,

en garn-heftemaskine, en papsaks, en

prøvetrykpresse osv., osv.

I marts samme år (2011) dukkede et

Helt fra starten har vi fået

lutter positive reaktioner på

vores planer, og interessen

for museet er vokset lynhurtigt.

virkeligt klenodie op. En Typograph

sættemaskine, der omkring 1902

var blevet taget i bytte hos Linotype

i Sverige. Senere blev den flyttet til

Heidelbergs kontor i København

(Heidelberg havde i mellemtiden

overtaget Linotype), men nu ville

man ikke længere have den stående.

Også tæt på klenodieklasse var det

komplette Monotype-anlæg, som

gjorde Typographen følgeskab kort

efter, og som består af både en

indskrivnings- og en støbemaskine,

en såkaldt Sypercaster, der også kan

bruges til skriftstøbning af enkeltbogstaver

til sættekassen.

Alt sammen ren nostalgi for pensionerede

typografer. Men dog ikke mere

nostalgi end at man kan sætte sig hen

En del af »aktivisterne« linet op. Bageste række f.v.: Orla Frederiksen, Søren Bo Nielsen, Bent Menander, Egon Julian Christensen og Hans Peter Hauritz Jørgensen.

Forreste række f.v.: Ejgil Pedersen, Nils Christensen, Mogens Rueholm, Gurli Sørensen, Ebbe Sørensen og Ole G. Andersen.

grafisk fremtid · juli 2013

11


Med vores museum dækker

vi et behov for at levendegøre

bogtrykkunsten

sammen med billedkunsten

i Viborg og Midtjylland.

til maskinerne og bruge dem.

De virker og bliver i dag brugt til en

mindre produktion af tryksager.

Lagt sammen med Vingaards Officin

I april 2011 var der generalforsamling

i Sortekunstens Venner, og her blev

Bogtrykmuseet Viborg lagt sammen

med Vingaards Officin, som blev

startet af den tidligere typograf og

senere efterskolelærer Mogens Brynjolf

i slutningen af 1970’erne. Blyet

var på vej ud og højtryk ved at blive

fortrængt af offsettryk, og Mogens

Brynjolf ville sikre, at det gamle fag

ikke gik helt i glemmebogen. Han fik

samlet lidt forskelligt udstyr og lavede

et aftenskolekursus, hvor man kunne

lære at sætte sats op i en vinkelhage

og producere enkle tryksager.

Senere blev det ændret til et åbent

værksted, og den selvejende institution

Hans Vingaards Officin blev stiftet.

På et tidspunkt rykkede officinet

ind i gården ved Viborg Stiftsmuseum,

men med etableringen af Bogtrykmuseet

Viborg var det oplagt at slå de

to samlinger af grafisk udstyr sammen.

Dermed var Vingaards Officin –

Bogtrykmuseet Viborg en realitet.

»Domen över död mann«

- Helt fra starten har vi fået lutter

positive reaktioner på vores planer,

og interessen for museet er vokset

lynhurtigt. Med til at gøre museet

kendt har været min medvirken i

den svenske film »Domen över död

mann«, hvor man skulle bruge en

maskinsætter og en sættemaskine til

at producere en avisforside i blysats.

Filmen handler om en hændelse på et

svensk dagblad under 2. Verdenskrig.

Det var ved den lejlighed, vi overtog

nogle ting fra Grafiska Museet i Helsingborg.

Siden har vi også gjort os

på film med produktion af en forside

til Skive Folkeblad anno 1912. Den

bliver brugt i en film om snurrevoddets

opfinder, Jens Væver, fortæller

Ebbe Sørensen.

Det har været et kæmpe arbejde at

gøre de gamle maskiner køreklar igen.

Og man manglede én, som kunne

betjene Monotype-anlægget. Via det

gode samarbejde med andre grafiske

museer ikke kun i Danmark, men

også det øvrige Europa, lykkedes det

at finde en løsning på det.

Eller rettere sagt manden, den sidste

Monotype-specialist i Europa,

77-årige Erich Hirsch fra Museum

der Arbeit i Hamborg. Han tilbragte

en uge i Viborg, hvor han underviste

Ebbe Sørensen i at »monotype«.

- Det har en af vores »aktivister« lavet

en film om. Den kan ses på YouTube,

siger Ebbe Sørensen.

DM i maskinsætning

Blandt aktiviteterne på museet har

været DM i maskinsætning. Det fandt

sted den 18. april 2013. 21 maskinsættere

stillede op og havde 15 minutter

til at skrive en tekst på museets

12 grafisk fremtid · juli 2013


tre Intertype C4 – alle forsynet med

11 pkt. Baskerville, der blev sat på 12

pkt. Kegel på 20 cic. Vinder (med færrest

fejl) blev 77-årige Bent S. Petersen

fra Viborg. DM i maskinsætning

finder sted næste gang i 2015.

Kompletterer samlingen

Vingaards Officin – Bogtrykmuseet

Viborg har fået mulighed for at

komplettere sin samling inden for

alle trykmetoder ved at overtage en

del maskiner, udstyr og inventar fra

Brandts i Odense (tidligere Danmarks

Grafiske Museum og nu omdøbt til

Mediemuseet) i forbindelse med en

omlægning af aktiviteterne der. Mest

interessant er en amerikansk Linotype

Comet sættemaskine, den første der

blev bygget til automatisk at kunne

aflæse kodebånd og overflødiggøre

manuel betjening.

Overtagelsen sker i løbet af 2013, der

på alle måder bliver et vigtigt og afgørende

år for museets fremtid.

- Med vores museum dækker vi et

behov for at levendegøre bogtrykkunsten

sammen med billedkunsten

i Viborg og Midtjylland. Derfor vil

muligheden for at trykke illustrationer

ved hjælp af andre trykmetoder

– stentryk, kobbertryk, offsettryk

og måske serigrafi – sammen med

bogtryk være et meget stort aktiv i

museets fremtidige virke, slutter Ebbe

Sørensen.

Deltagerne i DM i maskinsætning. På det lille billede ses vinderen B. S.

Petersen, Viborg (i midten).

Higer og søger efter gamle

bogtrykmaskiner

Daglig leder af Vingaards Officin –

Bogtrykmuseet Viborg, Ebbe Sørensen,

har et ønske og en opfordring til

medlemmerne af De Grafiske.

- Vi søger gamle bogtrykmaskiner, og

alt hvad dertil hører af udstyr, skrifter

osv. Takket være gode sponsorer og

samarbejdspartnere kan vi som oftest

sørge for transporten til Viborg, uden

at det koster noget, siger han og

fortsætter:

- Og så vil jeg opfordre De Grafiskes

medlemmer til også at blive medlemmer

hos os. Det koster 500 kr. pr. år

for firmaer inkl. tre eksemplarer af

museets årbog. Desuden modtager

man vores nyhedsbrev og får adgang

til museets arbejdende værksted, hvor

man kan prøve at producere tryksager

på den gammeldags måde og få en

god snak med nogle »gamle rotter

i faget«. Vi har i øjeblikket ca. 240

medlemmer.

Yderligere informationer kan fås på

www.vingaards-officin.dk.

Wire-O · Kachering · Laminering

- din samarbejdspartner

når det gælder efterbehandling

af tryksager.

Vi er specialister i Wire-O, kachering og laminering

– og forhandler bl.a. Wire-O maskiner, wire, lamineringslommer og folie.

Lyshøjen 2 · 8520 Lystrup · Tlf. 86 755 888 · salg@dk-laminering.dk · www.dk-laminering.dk

grafisk fremtid · juli 2013

13


Generalforsamlingen i

De Grafiske i krisens tegn

Formanden for De Grafiske Stefan Mark Pedersen, Ringe (stående) byder velkommen til generalforsamling. Fra venstre ses Peter Franzen, Kongerslev, Esben Ihle

Simonsen, Broager, Flemming Andersen, Kolind og Folmer Bækkegaard, Ikast som sidder i bestyrelsen for De Grafiske.

Foreningens formand Stefan Mark

Pedersen, Ringe kunne byde velkommen

til De Grafiskes generalforsamling,

som i år var henlagt til foreningens

lokaler i Brabrand. Det har været

et brud på næsten 100 års traditioner.

Som formanden kunne konstatere,

at selvom De Grafiske er en forening

præget af stolte traditioner og historie,

har bestyrelsen måtte konstatere,

at tiden er ved at løbe fra nogle af

disse traditioner, som årsmøder har

været udtryk for. Tiden og udviklingen

i medlemskredsen er løbet fra

disse arrangementer, hvorfor vi har

valgt en mere skrabet udgave her i

vores lokaler i Brabrand.

I sin indledning kunne formanden

også oplyse, at foreningen i årets løb

havde måttet tage afsked med en af

foreningens tidligere aktive medlemmer,

nemlig Birthe Olsen, som havde

Hinnerup Bogtrykkeri og Hinnerup

Ugeavis, og som i lang årrække var

formand for Midtjysk kreds af Dansk

Bogtrykker- og Presseforening. Birthe

døde i september i en alder af kun 59 år.

Som det er tradition ved generalforsamlinger

i De Grafiske, indledtes

generalforsamlingen med en sang.

Efterfølgende blev foreningens revisor

Christian Brasholt Larsen, BDO Aalborg

valgt til dirigent.

Formandens beretning

Stefan Mark Pedersen indledte bestyrelsens

mundtlige beretning med at

konstatere, at vi idag er samlet i nogle

mere ydmyge rammer end vi har for

vane. Dem som har deltaget i generalforsamlingen

de sidste par år, har nok

forståelse for vores skridt. Selvom det

kollegiale har været i højsædet, kan

enhver se, at alt for mange ressourcer

er blevet brugt på et sådant arrangement

for ganske få medlemmer. Og

da Danske Lokalaviser var nået frem

til samme konklusion, så var beslutningen

for vores bestyrelse heller ikke

så svær. Selvom det er svære tider

for vores forening, så er manglende

tilslutning til sådanne typer arrangementer

som vores årsmøder, ikke

noget som kun er forbeholdt os. Alle

andre organisationer oplever nøjagtigt

samme problemer som vi gør.

De seneste år har vi brugt mange

ressourcer på finanskrisen, som

har været hård ved vores branche

og vores medlemskreds. Sidste år

måtte jeg således konstatere, at hvis

denne udvikling ikke vendte, ville

14 grafisk fremtid · juli 2013


det blive svært for os at overleve som

en forening kun for trykte og digitale

medier. Vi intensiverede også vores

kræfter om at blive et forum for det

nye vækstlag, som trods alt vokser

ud af vores branche. Det er til dels

lykkedes, men vi må også erkende, at

denne proces har været langt hårdere

end vi havde forventet. Problemet

har været, at de indtægtsmuligheder,

der ligger heri for vores forening, er

langt ringere end de indtægter, vi

samtidig mister ved at virksomheder

lukkes/fusioneres og medarbejderantallet

i de tilbageværende virksomheder

falder drastisk.

Vi har givet det en chance ud fra det

grundsynspunkt, at De Grafiske både

historisk og i den praktiske dagligdag

er det rette forum for nye kreative og

initiativrige virksomheder. Men vi må

også erkende, at det alene ikke giver

smør på brødet til en organisation

som vores.

Vores forening er økonomisk hårdt

presset som følge af strukturændringerne

i branchen og de stramme

økonomiske forhold, som vores

medlemsvirksomheder er underlagt.

Det påvirker i alvorlig grad vores

indtægtsgrundlag, som det også

vil fremgå af kassererens beretning

senere i dag. Vi må derfor stille os

det alvorlige spørgsmål, om foreningen

fremover overhovedet har en

bæredygtig økonomisk overlevelseschance.

• Finanskrisen har ikke kun været et

forbigående fænomen. På trods af

alle gode hensigter fra politikere og

andre, synes krisen at have bidt sig

fast. Ikke alene forsvinder der jobs

i Danmark, men de tilbageværende

jobs er under alvorlig pres. Købekraften

i samfundet falder samtidig

med, at finansieringsmulighederne

for en branche som vores forringes.

• Stat og kommuner har i stigende

grad fravalgt trykt kommunikation

til fordel for digital kommunikation.

• Folketinget har vedtaget en reklameskat,

som vil gøre det vanskeligere

for dele af vores branche at

overleve.

• Folketinget har gjort det vanskeligere

og vanskeligere for mindre

udgivere fremover at udgive blade

og aviser. Et forhold som vil blive

forstærket med den nye mediestøtteordning,

som på ingen måde er

til glæde for mindre udgivere, som

typisk er en del af vores medlemsskare.

• Men vi må også gribe i egen barm.

Branchens katastrofale økonomi

er vi på mange måder selv medvirkende

til. Bl.a. på grund af overkapacitet

faldbydes tryksager til priser

som knapt nok dækker de variable

omkostninger. Det kan hverken

den virksomhed, som tilbyder disse

priser, eller os som kolleger leve

med. Hvis man skal have noget at

lave, må man tit og ofte skele til

kollegaens usunde prisniveau. Det

er en usund og selvforstærkende

proces, som kan blive de sidste

krampetrækninger, inden nøglen

må drejes om.

• Ikke alene har den usunde priskonkurrence

præger vores branche.

Branchens er også udsat for

andre former for usund konkurrencevilkår.

Alt for ofte ser vi, at

virksomheder, som må lukke med

store underskud, får tørret smerten

af på leverandører og kolleger, for

næste øjeblik som trold af en æske

at starte op påny. Det er hverken

kollegialt eller sundt for konkurrencevilkårene

i vores branche!

• Økonomien i vores branche har

selvfølgelig tvunget en voldsom

tilpasning igennem via konkurser

og sammenlægninger. Så alt-i-alt er

der blevet – og fortsat bliver – færre

og færre traditionelle virksomheder

med færre og færre medarbejdere.

• Selvom avissiden ikke i samme grad

er nær så udsat økonomisk som

traditionelle grafiske virksomheder,

Vi har minimeret vores interne administrative

omkostninger så meget vi

kan, uden at give køb på den service

vi bør og har ydet til medlemmerne.

Men lige lidt hjælper det. Det gælder

både bestyrelsen og de ansatte på

sekretariatet. Vi er ikke på fallittens

rand, men det er bestyrelsens opgave

at tage vare på foreningens økonomi

og medlemmernes interesser, før vi

ikke længere selv kan tage vare på

foreningens fremtid.

Branchen

Lige meget hvordan vi end vender og

drejer det, så befinder branchen, som

vi kender den i dag, sig i sin værste

krise siden Gutenbergs tid. Det er der

mange årsager til:

Efter generalforsamlingen var der tid til lidt branchesnak.

grafisk fremtid · juli 2013

15


Deltagere i generalforsamlingen kunne høre, at lige meget hvordan vi end vender og drejer det, så befinder branchen, som vi kender den i dag, i sin værste krise

siden Gutenbergs tid.

er denne dog udsat for en voldsom

koncentration og angreb på mindre

udgivere. Inden vi ser os om, nærmer

vi os en situation, hvor de store

dagblads- og mediehuse, vil have

en monopolagtig position. Det

gælder både på det landsdækkende

og det regionale område. Det er så

alvorligt, at al sund konkurrence på

dette område sættes ud af kraft af

de stærke aktører på områder, hvor

der findes alternativer. For os ligner

det brud på konkurrencelovgivningen.

Desværre står problemstillingen

ikke øverst på politikernes

dagsorden.

På trods af alle vanskeligheder og

finanskrise, så må vi også erkende, at

borgernes medievaner og kommunikationsformer

ændrer sig drastisk, og

det meget mere end vi kunnet have

forudse for bare ét år siden. Tilkomsten

af smartphones og tablets har

på mange måder fuldstændig ændret

vores hverdag. Bare det at blive budt

velkommen på en restaurant med

et trykt menukort, er blevet afløst af

en Ipad. I supermarkederne ser man

nu forbrugere løbe rundt med en

smartphone på jagt efter tilbud, som

tidligere kun var forbeholdt en reklametryksag.

I toget ser man nu unge

mennesker sidde og læse nyheder

på en tablet eller mobiltelefon frem

for at få nyhedsinformationen fra en

trykt avis.

Det er realiteterne, uanset om man

ønsker det eller ej! Men et stykke

kosmetik, skal fortsat iklædes en flot

trykt »overfrakke«, hvis vi skal købe

det!

Sekretariatet

Udviklingen i vores branche har

selvfølgelig også smittet af på dagligdagen

i vores sekretariat. Vi er blevet

færre medlemsvirksomheder. Dermed

også færre medarbejdere og færre

henvendelser. De henvendelser, vi

får, er også af en anden karakter end

tidligere. I takt med krisen i branchen

og samfundet, er det begrænset hvad,

der har været af sager som følge af

uoverensstemmelser i virksomheden.

De sager vi får, er så til gengæld ofte

mere komplicerede. Det drejer sig

ikke længere kun om et forhold mellem

virksomhed og medarbejder, men

i lige så høj grad om et forhold til en

tredjepart som det offentlige. Det kan

være ved sygefravær, pensionering

eller uddannelse.

Sagsbehandlingen i forhold til vores

medlemmer er i den grad præget

af dialog. Og dialog har i høj grad

også været den løsningsmodel, som

er blevet anvendt, når vi er gået ind

i sager for vores medlemmer. Det

gælder i forhold til det offentlige og

faglige organisationer. Meget sjældent

har vi stået i en situation, hvor vi ikke

selv har kunnet løse en sag og i stedet

har måttet være omkring en retslig

behandling. Vi må bryste os af, at

denne fremgangsmåde har været til

vores medlemsvirksomheders bedste.

Selvfølgelig opstår der uenigheder

mellem virksomhed og medarbejdere,

men først efter at samarbejdet er

blevet afbrudt. Heldigvis er det lykkedes

os i det forløbne år at medvirke

til løsning af disse sager uden retligt

efterspil. Og det selvom der har været

sager om bortvisning som følge af

brud på loyalitetsforpligtelserne i

Funktionærloven.

På sekretariatet har vi i januar med

succes afholdt et arrangement om

den nye reklameafgift og mulighederne

for at blive Blomstermærket. 25

deltagere fyldte lokalerne på Røgelvej,

så der var trængsel.

Som jeg var inde på i min indledning,

så har vi og sekretariatet forsøgt

at rekruttere nye medlemmer til

foreningen. Der har desværre været

med begrænset succes, selvom der

har været anvendt mange ressourcer.

Antallet af nye medlemmer har ikke

kunnet stå mål med de virksomheder,

som vi har mistet ved naturligt ophør

eller udmeldelse.

Ligeledes har sekretariatet sammen

med Multi-Data arbejdet på at kunne

tilbyde vores medlemsvirksomheder

en lønservicepakke, hvor vi helt eller

delvist skulle overtage løn- og personaleadministrationen.

Selvom flere

virksomheder har vist sig interesseret

i projektet, har vi imidlertid besluttet

at indstille forsøget, som følge af usikkerheden

om foreningens fremtid.

På de seneste 2 års generalforsamlinger

har problemerne med vores

16 grafisk fremtid · juli 2013


ejendom været omtalt. Vi har måttet

bruge mange ressourcer på at renovere

ejendommen, som nok har været

lidt forsømt, siden den blev bygget i

1968.

Desværre blev vi i det forløbne år

tvunget til at bruge uforholdsmæssige

mange midler på den private udlejningsdel

af ejendommen, efter at

vores lejer på grund sygdom og alder

havde opsagt lejemålet pr. 1. december

2011. I den forbindelse måtte vi

erkende, at foreningen ved købet af

ejendommen i 2003 samtidig havde

overtaget nogle lejekontraktlige aftaler,

som økonomisk viste sig særdeles

ufordelagtige for foreningen. Lejlighedens

vedligeholdelsesstand viste sig

at være i så dårlig, at vi ikke kunne

udleje lejemålet til en acceptabel

husleje og til acceptable lejere. Derfor

søgte vi Kommunen om tilladelse til

en opdeling af ejendommen, så boligdelen

kunne frasælges og udgifterog

indtægter herfra kunne friholdes

foreningens drift. P.gr.a. tinglyste

statutter på ejendommen kunne

boligdelen ikke frasælges, hvorfor

det blev nødvendigt med en større

modernisering af lejedelen i form af

bl.a. nyt køkken og nye vinduer. I alt

udgør denne omkostning alene kr.

331.000. Derudover stod lejligheden

tom i perioden 1. december 2011

– 24. september 2012, hvilket har

betydet, at foreningen i 2012 er gået

glip af ca. kr. 90.000 i lejeindtægter

og bidrag til energi.

Vi har nu fået udlejet boligdelen til en

acceptabel husleje på et blandet privat-

og erhvervslejemål (frisørsalon).

forarbejde, vi lavede i 1997, høster vi

stadig frugterne af.

Desværre må vi nok se i øjnene, at

når overenskomsten udløber 30.

juni 2014 fornyes, den ikke, såfremt

andre ikke overtager overenskomsten.

Det skyldes selvfølgelig, bestyrelsens

planer for foreningens fremtid efter 1.

juli 2014.

Sygeløns- og Barselsordningen

Jeg skal ikke her bruge mange kræfter

på vores Sygeløns- og Barselsordning,

som vi ellers har været meget glade

for og som vi anser for en væsentlig

gevinst for foreningen. Årsresultatet i

Sygeløns- og Barselsordningen udgør

et underskud på kr. 78.300. Isoleret

set er dette tilfredsstillende, specielt

set i lyset af, at ordningen finansierer

to fuldtidslønninger.

Indtægtsgrundlaget i ordningen har

imidlertid igennem de seneste år

udvist en konstant faldende tendens.

Ligesom ved De Grafiske er det

vanskeligt at ændre denne udvikling,

idet medarbejderantallet i grafiske

virksomheder er faldet og falder

markant, og dermed også bidragene

til ordningen. Derfor har bestyrelsen

for Sygeløns- og Barselsordningen i

lighed med bestræbelserne i hovedforeningen

besluttet at undersøge

fremtidige samarbejdsformer med

andre organisationers tilsvarende

ordninger.

Som kassereren senere vil komme

ind på, så er det imidlertid vigtigt at

understrege, at ordningens liv ikke er

i fare, og at den fornødne likviditet

vil være til stede i 2013 og 2014.

Forsikringsaftalen

If afløste Tryg som foreningens samarbejdspartner

1. januar 2012. Det

har krævet ressourcer at få aftalen

implementeret, selvom det har været

indlysende at den nye aftale har givet

vores medlemmer produkter, aftaler

og priser, som bedre matcher deres

behov. Desværre har det ikke været så

let at få medlemmer til at skifte, hvilket

til dels skyldes, at If ikke i fuldt

omfang har levet op til deres forpligtelser

p.gr.a. en al for uens markedsføringsindsats.

I aftalen med If har vi lavet en aftale

om, at vi selv skal stå for administration

og opkrævning af den lovpligtige

arbejdsskadesforsikring, hvilket har

betydet meget lavere priser end andre

forsikringsaftaler. På trods af lidt

edb-mæssige begyndervanskeligheder

kører denne del af aftalen tilfredsstillende.

Desværre må vi nok stille næste

skridt i bero: nemlig mulighederne

for endnu billigere præmier, ved

at arbejdsskadesforsikringen skulle

blive en del af medlemskontingentet,

hvilket vi lukkede op for sidste år ved

vores vedtægtsændringer.

Overenskomstforhold

Pr. juli 2012 fornyede vi vores

overenskomst med HK/Privat, så

den løber frem til den 30. juni 2014.

Ifølge den aftale vi har med HK, har

fornyelsen skulle afspejle det resultat,

som er opnået på det øvrige arbejdsmarked.

Derudover har overenskomsten

været igennem en kraftig sproglig

redigering, så den i dag fremstår

som en af de mest brugervenlige og

moderne overenskomster, som findes

på arbejdsmarkedet.

Den er fortsat præget af en fleksibilitet,

som det slet ikke er tilfældet med

andre grafiske overenskomster. Så det

grafisk fremtid · juli 2013

17


Skole- og Uddannelsesfonden

Vores Skole- og Uddannelsesfond

yder fortsat som den eneste ordning

inden for den grafiske verden tilskud

til uddannelse af grafiske elever og

grafiske medarbejdere. Derudover

administrerer fonden Kompetenceudviklingsfonden,

som er en del af

overenskomstsystemet.

Ideen med ordningen er, at virksomheden

ingen lønforpligtelse har

under de op til 2 ugers uddannelsesfrihed,

som medarbejdere har ret til

inden for områder, som er omfattet af

overenskomsten. Tilskuddet blev ved

den nye overenskomst ændret til, at

der kan refunderes op til 100% af en

medarbejders normale løn, ligesom

medarbejdere fermover vil kunne få

overført op til 2 ugers uddannelsesfrihed

fra tidligere år, så der nu kan

yders op til 4-uger.

Legaterne

I 2012/13 er der ikke udbetalt nogen

legater. Vi har simpelthen ikke haft

kvalificerede ansøgere.

Medlemsbladet

At udgive et medlemsblad som vores

kræver rigtig mange ressourcer. Derfor

har vi også fra 2013 nedsat dets

frekvens fra 6 numre om året til 4. På

trods af dette, så har 2012 givet det

bedste resultat i årevis ved at det har

kostet os kr. 145.000 hvor det i 2011

kostede os 205.000. Det er specielt

på annonceindtægterne, vi har haft

fremgang, men det må nok tilskrives

Drupa-messen, som gav en stigning i

annoncemængden.

På trods af det, så synes jeg stadig, vi

laver et pænt, spændende og læseværdigt

blad, som har været med

til at give foreningen synlighed og

anseelse. Hvad der skal ske fremover

med bladet står hen i det uvisse, idet

det må afstemmes med foreningens

fremtid.

Formandens afsluttende bemærkninger

Dette var så den beretning for De

Grafiske, som jeg helst ikke ville have

holdt. Men vores gamle hæderkronede

forening er i en livstruende

krise, og her er der ikke plads til, at

vi kun tænker med hjertet. Vi er nød

til at se realiteterne i øjnene. Hvis

vores medlemsvirksomheder fortsat

skal have et seriøst servicetilbud, er vi

tvunget til blandt andet at se på fusionsmuligheder.

Bestyrelsen har haft

drøftelser med bl.a. Grafisk Arbejdsgiverforening,

men en fusionsplan er

ikke bare så enkelt som man kunne

forestille sig. Vi kan ikke bare fusionere

og disponere på vores medlemmers

vegne, idet medlemskab af De

Grafiske og førhen Dansk Bogtrykker-

og Presseforening altid har haft

en anden juridisk indgangsvinkel end

medlemskab af en traditionel arbejdsgiverorganisation.

Medlemskab for os

har været et positivt tilvalg: det være

sig forpligtelser og overenskomst.

Måske er scenariet at foreningen

bare skal lukke ned og medlemmer

stilles frit med hensyn til fremtidige

organisationsforhold. Det er en debat,

som vi meget gerne vil tage senere på

generalforsamlingen under eventuelt.

Jeg vil dog godt pointere, at denne

generalforsamling ikke kan træffe

afgørelse om foreningens nedlæggelse

eller fusion.

Til slut takkede formanden medarbejderne

på sekretariatet, som loyalt og

engagere har arbejdet videre med foreningen

på trods af de ildevarslende

udsigter også for dem.

Forsamlingens kommentarer

til beretningen

Kommentarer til beretningen var

henlagt til punktet evt., hvorfor beretningen

kunne godkendes enstemmigt.

Regnskabet for 2012 og

kontingentet for 2014

Foreningens kasserer Folmer Bækkegaard,

Ikast gennemgik det omdelte

regnskab for 2012 for både foreningen,

Skole- og Uddannelsesfonden,

Hjælpefonden og legaterne. På papiret

var foreningen desværre kommet

ud med et større underskud på kr.

626.981, hvilket var alarmerende for

foreningens fremtid. I 2011 var det

tilsvarende underskud kr. 312.652.

Underskuddet skylds til dels fald i

kontingenterne på ca. 140.000 i forhold

til 2011, men den primære årsag

til det store underskud var ejendommen.

Derfor henviste Folmer Bækkegaard

til – og oplæste – det særlige

afsnit ledelsesberetningen omkring

udviklingen i aktiviteter og økonomiske

forhold:

18 grafisk fremtid · juli 2013


»Af årsager hertil må specielt henvises

til foreningens ejendom. I forbindelse

med lejers opsigelse af boligdelen pr,

1. december 2011, måtte vi erkende,

at foreningen ved køb af ejendommen

i 2003 samtidig havde overtaget

nogle lejekontraktlige aftaler, som

økonomisk har vist sig særdeles ufordelagtige

for foreningen. Lejlighedens

vedligeholdelsesstand var så dårlig, at

vi ikke kunne udleje lejemålet til en

acceptabel husleje og til acceptable

lejere. Derfor søgte bestyrelsen kommunen

om tilladelse til en opdeling

af ejendommen, så boligdelen kunne

frasælges og udgifter og indtægter

herfra kunne friholdes foreningens

drift. Pga. tinglyste servitutter på

ejendommen kunne boligdelen ikke

frasælges, hvorfor det blev nødvendigt

med en større modernisering af

lejedelen i form af bl.a. nyt køkken

og nye vinduer. I alt udgør denne

omkostning alene 332 tkr. Derudover

stod lejligheden tom i perioden 1.

december 2011 – 24. september 2012,

hvilket har betydet, at foreningen i

2012 er gået glip af ca. 90 tkr. i lejeindtægter

og bidrag til energi.

Derfor har det reelle underskud på

foreningens drift været ca. 205 tkr.

På sigt er resultatet ikke acceptabelt,

idet foreningen har meget svært ved

at nedskære yderligere på omkostningssiden,

såfremt foreningens

servicetilbud over for foreningens

medlemmer skal opretholdes på

nuværende niveau. På trods af

anstrengelser og medlemskampagner

er det ikke lykkedes at forbedre

indtægtsmulighederne. Tværtimod

er indtægterne faldet i takt med

branchens stagnerende udvikling og

finanskrisens indvirkning. Dvs. vi får

færre medlemmer, og de medlemmer,

som vi har tilbage, har færre ansatte.

Regnskabsmæssigt betyder det færre

indtægter i grundkontingenter og

strukturbidrag.

Selvom den negative spiral generelt

har ramt branchen hårdere end den

har ramt foreningens medlemmer,

er udviklingen alligevel så alarmerende,

at bestyrelsen har besluttet at

undersøge fremtidige samarbejdsformer

med andre organisationer. Det

er imidlertid vigtigt at understrege,

at foreningens liv ikke er i fare, og

at den fornødne likviditet vil være

tilstede i 2013 og 2014.

Betydningsfulde hændelser indtruffet

efter regnskabsårets afslutning

SKAT har pr. 1. oktober 2012 nedsat

ejendomsvurderingen på foreningens

ejendom fra 4.450 tkr. til 3.650 tkr.

Foreningen vil i den anledning klage

over vurderingen, idet SKAT ikke har

taget hensyn til de udførte forbedringer

på ejendommen på ca. 600 tkr. i

2011 og 2012.«

Regnskabsfremlæggelsen gav anledning

til et par kommentarer, hvorefter

regnskabet kunne godkendes

enstemmigt:

Jacob Søndergaard, Nibe ville vide

om ejendommen fremover ville give

overskud. Poul Frederiksen, sekretariatet

redegjorde for det nuværende

lejemål, som årlig ville give en lejeindtægt

og bidrag til energi på ca. kr.

140.000. Stigningen i lejeindtægten

vil have tjent renoveringen af lejemålet

ind på 4-5 år. Foreningens revisor

Christian Brasholt Larsen redegjorde

for foreningens regnskabsprincipper,

som er anderledes end hvad er

normalt for almindelige erhvervsvirksomheder.

Foreningen afskriver ikke

sine omkostningen over en årrække,

men vælger at medtage dem som

direkte driftsudgifter i samme år, som

de indgår. Thorkild Christensen, Aars

spurgte ind til faldet i ejendomsvurderingen.

Folmer Bækkegaard

kunne oplyse, at foreningen i den

nuværende situation, hvor man evt.

overvejede at sætte ejendommen til

salg, ville klage over vurderingen, idet

denne ikke havde taget hensyn til de

omfattende forbedringer på ejendommen.

Omkring kontingent og bidrag i

2014 redegjorde Poul Frederiksen for,

hvorfor man i den nuværende situation

ikke kunne fremlægge budget for

2014. I stedet fremlagdes på bestyrelsens

vegne forslag til, at kontingentstrukturen

og bidragsstørrelser i den

nuværende situation bliver de samme

som i 2013, hvilket forsamlingen

kunne godkende.

Genvalg til bestyrelsen

På valg til bestyrelsen var Folmer

Bækkegaard, OTM Avistryk (Ikast)

og Esben Ihle Simonsen, Ihle Grafisk

Produktion (Broager), som begge

blev genvalgt for en ny tre-årig

grafisk fremtid · juli 2013

19


periode. Som suppleanter til bestyrelsen

blev valgt direktør Allan

Midtgaard, Makers Kommunikation

(Randers) som 1. suppleant og Frits

Danielsen, Basis Tryk (Dronninglund)

som 2. suppleant.

Til posterne som revisorer blev Jan

Andersen, Rold Skov Bladet, Skørping

(medlemsvalgt) og Revisionsfirmaet

BDO, Aalborg (statsautoriseret)

valgt. Redaktør Jacob Søndergaard,

Nibe Avis blev valgt som suppleant.

Bestyrelsens konstituering

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen

på et konstituerende møde

valgt Stefan Mark Pedersen (Mark &

Storm Grafisk, Ringe) som formand,

Flemming Andersen (Kolind Bogtrykkeri.

Kolind) som næstformand,

Folmer Bækkegaard (OTM, Ikast) som

kasserer. De 3 udgør tillige foreningens

forretningsudvalg.

Eventuelt

Under eventuelt var bestyrelsens

tanker omkring foreningens fremtid

henlagt. Formanden Stefan Mark

Pedersen indledte med at orientere

om bestyrelsens overvejelser omkring

foreningens fremtid. Foreningens

økonomi har gjort, at det nuværende

set-up for foreningen ikke kan

fortsætte, hvis den service, vi kan

give medlemmerne skal fastholdes.

Betingelsen for balance på økonomien

er, at vi enten skal nedskære

personaleomkostningerne eller også

sælge ejendommen, så likvide midler

kunne frigøres. Hvis foreningen skal

opsige medarbejdere, så kan den

ikke længere give den service, som

medlemmerne forventer, derfor er det

ikke forsvarligt at fortsætte.

Foreningen har forsøgt at få nye medlemmer

og det er også lykkedes til

dels, men det har ikke kunnet opveje

det tab, foreningen har haft som følge

af lukning og udmeldelser af virksomheder

samt massive nedskæringer i

personaleantallet.

Derfor havde formand og næstformand

på bestyrelsens vegne henvendt

sig til Grafisk Arbejdsgiverforening

med henblik på at undersøge

mulighederne for et samarbejde. Et

samarbejde ville være oplagt, idet GA

står med samme problemstillinger,

men vil være bedre til at stå imod krisen,

idet de dels har en noget større

medlemsmasse og dels en meget

større formue.

Bestyrelsen var også klar over, at

ikke alle medlemmer ville gå med

i GA. For nogle medlemmer ville

et medlemskab af Danske Medier

måske være mere oplagt. I første

omgang havde man med GA drøftet

en løsning omkring en fusion. Disse

tanker havde imidlertid foreningens

advokat afvist p.gr.a. karakteren af

et medlemskab af De Grafiske og

tilslutningen til Sygeløns- og Barselsordningen.

Med en beslutning på en

generalforsamling kan man ikke bare

tvinge medlemmer over i GA, idet der

er en mindretalsbeskyttelse. Midler i

foreningen og i Sygeløns- og Barselsordningen

tilhører udelukkende medlemmerne

og kan ikke bare overføres

til en anden organisation.

Derfor har det været advokatens

opfattelse, at eneste mulighed er

en nedlukning af dels forening og

dels Sygeløns- og Barselsordningen.

Af rent praktiske årsager kunne det

være pr. 30. juni 2014. Herefter

kunne medlemmer stilles frit m.h.t.

fremtidig organisationstilknytning,

selvfølgelig under de konditioner, at

bestyrelsen ville anbefale et medlemskab

af Grafisk Arbejdsgiverforening.

For at nå dertil skal der gennemføres

2 ekstraordinære generalforsamlinger

i henholdsvis De Grafiske og Sygeløns-

og Barselsordningen. Ydermere

kræver det, at før der kan indkaldes

til generalforsamlinger i Sygeløns- og

Barselsordningen skal dens vedtægter

ændres først.

Som bestyrelsen anså det, vil foreningen

og Sygeløns- og Barselsordningen

eksistere i fuldt omfang frem til 30.

juni 2014, hvorefter midlerne kan

fordeles til de medlemmer, som er i

et uopsagt medlemskab pr. 30. juni

2014.

Formandens redegørelse gav anledning

til en større debat på generalforsamlingen:

Thorkild Christensen, Aars spurgte

til, om bestyrelsen havde undersøgt

mulighederne for et samarbejde med

Danske Medier og/eller Danske Medies

Arbejdsgiverforening, idet de evt.

ville være en mere oplagt samarbejdspartner.

Mange af foreningens medlemmer

udgiver både aviser og har en

produktion, som formanden selv.

SV: Til dette kunne formanden oplyse,

at man kun havde haft kontakt

til GA.

Thorkild Christensen foreslog, at bestyrelsen

tog kontakt til Danske Medier,

ligesom han ud fra en samtale med

dem mente, at de kunne være interesseret.

Modellen kunne være, at foreningen

kørte videre på et lavere blus

med nogle interessegrupper (»styret

erfa-forening«) i stil med kredsforeningerne,

at foreningen solgte eller

lejede bygningen ud til Danske Medier,

så Danske Lokalaviserne/Ugeaviserne

fortsat kunne have sekretariat

her og Danske Medier ellers disponere

over det, at de opgaver, som det

nuværende sekretariat laver, kunne

flyttes til Danske Mediers sekretariat,

og at Sygeløns- og Barselsordningen

kunne køre videre efter at være blevet

overflyttet til Danske Medier og /eller

DMA.

SV: Til dette kunne næstformanden

oplyse, at foreningens advokat havde

oplyst, at man ikke kunne overføre

Næstformand Flemming Andersen og kasserer

Folmer Bækkegaard ønsker så mange tilbagemeldinger

fra medlemmer som muligt om

fremtiden.

20 grafisk fremtid · juli 2013


Sygeløns- og Barselsordningen til en

anden organisation.

SV: Som en generel kommentar til

indlægget, anførte formanden, at

man ikke kunne flytte midler til

andre organisationer, idet det var

medlemmernes midler.

Jacob Søndergaard, Nibe støttede Thorkild

Christensens forslag og mente at

vide, at Danske Medier kunne være

interesseret i aktiviteter og lokaler i

Jylland, som ville passe perfekt ind i

rammerne på Røgelvej.

Thorkild Christensen gjorde opmærksom

på at De Grafiske / Dansk

Bogtrykker- og Presseforening er en

forening med 96 år på bagen og som

er funderet på mange års erfaringer,

viden og ressourcer. Det er let at

nedlægge en forening, men svært

at opbygge igen, hvorfor fremtiden

og evt. nedlæggelse skal undersøges

grundigt. Derfor foreslog Thorkild

Christensen, at foreningen fortsat

driver ejendommen i form af et ejendomsselskab,

og at kontingentet til

den tilbageværende del af foreningen

bliver af symbolsk karakter.

SV: Næstformanden syntes det var interessante

forslag, der var kommet på

bordet, og samtidig gav en mulighed

for, at vores attraktive Sygeløns- og

Barselsordning kunne køre videre i et

vist omfang.

Jacob Søndergaard, Nibe anførte, at

det var interessante tanker, der blev

fremlagt, men uanset hvilken løsning,

man kommer frem til, så er det

vigtigt, at der bliver holdt ét så højt

informationsniveau som muligt.

SV: Til dette kunne formanden oplyse,

at bestyrelsen intet foretager sig uden

en grundig information til medlemmerne.

Derfor vil både beretning og

referat fra generalforsamlingen blive

sendt direkte til alle medlemmer. Ligesom

vores advokat vil deltage i den

næste generalforsamling.

SV: Folmer Bækkegaard oplyste, at

udover information fra bestyrelsen,

så ønskede bestyrelsen også så mange

Formandens redegørelse gav anledning til en større debat på generalforsamlingen.

tilbagemeldinger som muligt fra medlemmerne.

Kim Pedersen, Viborg spurgte, om Poul

Frederiksens alder skyldtes, at man

vil lukke foreningen, og om man evt.

kunne køre foreningen videre uden

en Sygeløns- og Barselsordning.

Thorkild Christensen. På opfordring

fra bl.a. Jacob Søndergaard gav TC en

redegørelse for Danske Medier. Det er

en sammenslutning af 800 medlemmer,

som kommer fra 8 forskellige

foreninger. Indtægterne er overflyttet

til Danske Medier med det formål at

have en så effektiv administration og

rådgivning som muligt. Den politiske

del er overflyttet til Danske Medier,

medens selve arbejdsgiverorganisationsdelen

er udskilt i DMA (Danske

Mediers Arbejdsgiverforening). Denne

del er primært for dagbladsverdenen,

hvilket også har været nødvendig,

hvis så mange selvstændige organisationer

og udgivere skulle være medlemmer

af Danske Medier som f.eks.

Ugeaviserne. Som svar til Poul Frederiksen

oplystes endvidere, at ikke

kun politiske og mediejuridiske sager

varetages i Danske Medie, men også

personalejuridiske forhold, selvom

man ikke er medlem af arbejdsgiverdelen

(DMA).

Flemming Andersen, næstformand anså

de fremførte tanker så spændende, at

det var værd at undersøge mulighederne

for bevarelse af konceptet med

Sygeløns- og Barselsordningen som

en uafhængig gren, som også kunne

være et tilbud til Danske Mediers

medlemmer.

Konklusion: Der blev ikke foretaget

nogen afstemning, men der var tilslutning

til, at man skulle undersøge

mulighederne for at fortsætte som

forening i et vist omfang og om at

Sygeløns- og Barselsordningen kunne

fortsætte som en attraktiv ordning.

Stefan Mark Pedersen, formand afrundende

debatten med at konstatere, at

tankerne var nye for bestyrelsen, og

at man selvfølgelig ville undersøge

dem. På trods af dette, vil bestyrelsen

– og specielt bestyrelsen for Sygelønsog

Barselsordningen – arbejde videre

med en vedtægtsændring i Sygeløns-

og Barselsordningen, hvorfor

der snarest vil blive indkaldt til en

ekstraordinær generalforsamling.

Til slut opfordrede formanden medlemmerne

ikke at udmelde sig og

under alle omstændigheder fortsætte

medlemskaberne til 30. juni 2014. I

modsat fald vil man ikke kunne del

i den udlodning, der skal være, hvis

foreningen ophører som selvstændig.

Der vil under alle omstændigheder

være likvide midler i både foreningen

og Sygeløns- og Barselsordningen til

at fortsætte frem til denne dato.

grafisk fremtid · juli 2013

21


Sygeløns- og Barselsordningens

17. generalforsamling

Sygeløns- og Barselsordnings generalforsamling præget af debatten på hovedforeningens generalforsamling.

Beretningen

Efter valg af foreningens nye revisor

Christian Brasholt Larsen, BDO Aalborg

som dirigent kunne Flemming

Andersen indlede sin beretning med

at konstatere, at efter den forudgående

generalforsamling i De Grafisk,

så ville generalforsamlingen i Sygeløns-

og Barselsordningen ikke være

den mest spændende i ordningens

historie.

– Ligesom vores branche og vores

forening oplever det, har vi også

i Sygeløns- og Barselsordningen

mærket en stagnerende tilslutning,

selvom vi kommer ud af regnskabsåret

2012 med et rimeligt tilfredsstillende

resultat. Det skyldes helt klart

en lavere sygefrekvens i vores medlemsvirksomheder,

hvilket måske nok

kan tilskrives finanskrisen. Såfremt

tilslutningen kunne være fastholdt,

må vi også erkende, at vi kunne have

haft en rigtig sund og billig ordning

med balance på udgifter og indtægter.

Problemet har blot været, at denne

balance bevæger nedad på et konstant

lavere niveau, og så hænger

vores administrationsudgifter ikke

længere sammen, idet den samtidig

aflønner 2 af vores medarbejdere.

Udviklingen i udgiftsmønstret og

refusioner

I 2012 oplevede vi en opbremsning

i antallet af langtidssygdomme, og

den udvikling ser ud til at fortsætte i

2013. Det skyldes bl.a., at en enkelt

større virksomhed har været hårdt

ramt af langtidssygdomme. Det skal

i den forbindelse oplyses, at virksomhedens

medlemskab sluttede den 1.

januar 2013. Udgifterne er steget lidt

mere end faldet i langtidssygdomme,

hvilket skyldes, at vi har forbedret refusionsmulighederne

på alle områder

til at være på 100% af lønomkostningerne,

når man er kommet ud over

karensperioden på 2 uger.

Foreningens revisor, Christian Brasholt Larsen, BDO, blev valgt som dirigent for Sygeløns- og Barselsordningens

generalforsamling.

Set fra det enkelte medlems synspunkt,

er vores ordning i årets løb

blevet endnu mere attraktiv, idet refusionsmulighederne

fra det offentlige

blev kraftigt forringet ved ændring

af sygedagpengeloven 1. juli 2012.

Karensdagene, hvor man ikke kan få

offentlige dagpenge, blev udvidet til

30 dage. Men ikke nok med det, så

gives der ikke længere offentlige dagpenge

for søgne-/helligdage, selvom

virksomhederne lov- og overenskomstmæssigt

stadig har lønforpligtelsen

herfor under sygdom og barsel.

Ved medlemskab af ordningen har

lovændringen ved et typisk sygdomsforløb

af 3 mdrs. varighed betydet en

besparelse på kr. 3.500 i forhold til

ikke at være medlem.

Som en selvstændig ordning kan vi

lige holde skinnet på næsen, men

ordningen er meget sårbar, hvis vi

skulle få en bølge af langtidssygdomme

igen. Bare én langtidssygdom kan

nemt løbe op i en udgift for os på kr.

300.000.

Det er imidlertid vigtigt at understrege,

at ordningens liv ikke er i fare, og

at den fornødne likviditet vil være til

stede i 2013 og 2014.

Derfor har bestyrelsen for Sygelønsog

Barselsordningen også i lighed

med bestræbelserne i hovedforeningen

besluttet at undersøge fremtidige

samarbejdsformer med andre organisationers

tilsvarende ordninger.

Refusioner

Som forsamlingen senere vil bemærke

under gennemgangen af regnskabet

for 2012, er ca. 52% af alle bidrag

gået tilbage til medlemmerne som refusioner,

hvilket sammen med sidste

års resultat er den laveste procentdel i

ordningens historie. I katastrofeårene

2006 og 2007 var det f.eks. 94%.

Regnskabsmæssigt kan vi sige, at for

hver gang, vi har fået 100 kr. i kassen,

har vi haft udgifter for nogenlunde

det samme. Det er selvfølgelig en forbedring

i forhold til katastrofeårene,

hvor vi tilsvarende havde udgifter for

119 kr.

Den største udgiftspost, vi har haft

til refusioner, er som i de tidligere år

langtidssygdomme. Omkring 80%

af vores samlede indtægter gik hertil

mod tidligere har været 50-60%. Den

skyldes, at vores udgifter til barsel har

22 grafisk fremtid · juli 2013


Ligesom den grafiske branche og De Grafiske oplever det, så har Sygeløns- og Barselsordningen også mærket en stagnerende tilslutning, selvom regnskabsåret

2012 viste et rimeligt tilfredsstillende resultat.

været minimale, og at vi refundere

100% af omkostningerne ved langtidssygdomme.

Resultatet af mellemregningen med

Den Centrale Barselsfond burde ideelt

set ikke have haft nogen resultatmæssig

betydning for 2012 regnskabet,

selvom det selvfølgelig har påvirket

omsætningsresultatet. Men p.gr.a.

de meget få barsler har dette billede

ændret sig. Vi har i modregningen

mistet indtægter på ca. kr. 257.000.

medens vi tilsvarende kun har haft

færre udgifter på kr. 40.000. Dvs. at vi

har »mistet« ca. kr. 210.000 i forhold

til, hvis selv havde stået for hele

ordningen. Kun i tilfælde med en høj

barselsrate er det en fordel, at Den

Centrale Barselsfond er inde over.

Afsluttende bemærkninger

Med disse ord håber jeg at have givet

en fyldestgørende orientering om

Sygeløns- og Barselordningen. Selvom

vores ordning fortsat er et attraktivt

tilbud til vores medlemsvirksomheder,

så er fremtidsudsigterne meget

ildevarslende. Derfor må vi i lighed

med hovedforeningen erkende, at

dens dage som selvstændig ordning

er ved at være omme. Derfor skal vi

senere drøfte, hvad der skal ske med

ordningen. Vi kan ikke bare lukke

ordningen. Det siger vedtægterne,

ligesom det er medlemmernes midler,

vi administrerer. Vi kan imidlertid

garantere, at ordningen i hvert fald

vil eksistere frem til 30. juni 2014.

Hvis ordningen skal ophøre kræver

det dels vedtægtsændringer og dels

indkaldelse af ekstraordinære generalforsamlinger.

Derom senere på

generalforsamlingen.

Flemming Andersen afsluttede sin

beretning ved at takke sine kolleger

i bestyrelsen og medarbejderne på

sekretariatet for det.

Formandens beretning blev enstemmig

godkendt uden yderligere kommentarer

eller bemærkninger.

Regnskabsaflæggelse for 2012

Regnskabet blev fremlagt af kassereren

Folmer Bækkegaard. På trods af

de faldne indtægter kunne han glæde

sig over ét efter omstændighederne

tilfredsstillende resultat på minus

kr. 78.360. Reelt var resultatet dog et

overskud, idet ordningen indtil nu

har aflønnet 2 af sekretariatets medarbejdere.

Et forhold som bestyrelsens

havde besluttet sig for at ændre i

2013. Derfor fandt Folmer Bækkegaard

det vigtigt i denne sammenhæng

at henvise til – og oplæste – det

særlige afsnit i ledelsesberetningen

omkring udviklingen i aktiviteter og

økonomiske forhold.

»Årets resultat i Sygeløns- og Barselsordningen

udgør et underskud på

78.360 kr. Isoleret set er dette tilfredsstillende,

specielt set i lyset af, at

ordningen finansierer 2 fuldtidslønninger.

Indtægtsgrundlaget i ordningen har

imidlertid igennem de seneste år

udvist en konstant faldende tendens.

Ligesom ved De Grafiske er det

vanskeligt at ændre denne udvikling,

idet medarbejderantallet i grafiske

virksomheder er faldet og falder

markant, og dermed også bidragene

til ordningen.

Derfor har bestyrelsen for Sygelønsog

Barselsordningen i lighed med

bestræbelserne i hovedforeningen

besluttet at undersøge fremtidige

samarbejdsformer med andre organisationers

tilsvarende ordninger.

Det er imidlertid vigtigt at understrege,

at ordningens liv ikke er i fare, og

at den fornødne likviditet vil være til

stede i 2013 og 2014.«

Regnskabet blev efter et par kommentarer

enstemmigt godkendt.

Bidragene uændrede i 2014

Poul Frederiksen fremlagde på bestyrelsens

vegne forslag til uændrede

bidragssatser i 2014, som følge af

usikkerhed om foreningen og Sygeløns-

og Barselsordningens fremtid.

Også ud fra en forventning om, at

regnskabet kunne gå i nul.

Bestyrelsens forslag vedtægtsændringer

udskudt til ekstraordinær

generalforsamling

Bestyrelsen havde valgt at trække sit

forslag omkring vedtægtsændringer,

indtil generalforsamlingen i De Grafiske

havde haft mulighed for at drøfte

foreningens fremtid.

Valg af bestyrelse

Flemming Andersen, Kolind blev

genvalgt for en 2-årig periode.

Bestyrelsen består herefter af Flemming

Andersen (formand), Folmer

Bækkegård, Ikast, som via kassererposten

i hovedforeningen er født

medlem og kasserer, samt Stefan

Mark Pedersen.

Peter Franzen, Kongerslev blev valgt

til suppleant, medens redaktør Jan

Andersen. Skørping og revisionsfirmaet

BDO, Aalborg blev valgt til

revisorer

grafisk fremtid · juli 2013

23


Formandens beretning

ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 3. maj 2013

Af Thorkil Christensen

Formand for Danske Lokalaviser, Thorkil Christensen,

Aars aflægger beretning om foreningens

virksomhed.

Jeg vil gerne byde velkommen til et

årsmøde i nye omgivelser og i en lidt

mere spartansk og uhøjtidelig form

end tidligere. I de knap 40 år PD

Danske Lokalaviser har eksisteret har

årsmødet været efterfulgt af en fest

med »musik og farver«, men formentlig

som en følge af krisen i samfundet

– og fordi vi er blevet færre i foreningen

– har der i de senere år været så

lille tilslutning, at bestyrelsen ikke

længere finder det forsvarligt at gennemføre

et årsmøde på samme måde

som tidligere.

I bestyrelsen håber vi på forståelse for

denne beslutning. Har medlemmerne

en anden opfattelse af tingene – så

laver vi bare det hele om, men først

fra næste år.

Den økonomiske afmatning i samfundet

får skyld for mange ting, men

vi mener nu nok, at der er noget om

det når vi påstår at krisen er skyld i

pressede priser og et hårdere marked

med generelt mindre annoncesalg

og helt andre annoncetyper end vi

er vante til at se i ugeaviserne. Det er

ikke kun hos os, der mærkes ændringer

og pres – sådan er det også hos

dagbladene og i andre medier.

Men krisen er ikke udelukkende af

det onde. En krise medfører nemlig

tilpasning og effektivisering – vi kommer

ud af den vante rille og forsøger

at agere i dagligdagen, så de røde tal

på bundlinjen bliver ændret til sorte.

Det er en sund proces – den kan være

hård og langvarig, og når vi ser i

bakspejlet, så er der ikke længere ret

meget, der er som det var engang…

Krisen har også medført enkelte lukninger,

salg eller fusioner i ugeavisbranchen.

Den seneste er Bjerringbro Avis og

Lokal Nyt i Langå – to af vore medlemmer,

som er på vej til at blive til

Gudenådalens Avis. Men kigger vi os

godt omkring, så kommer der også

nye ugeaviser på gaden. I PD Danske

Lokalaviser har vi tidligere sagt, at

når de etablerede ugeaviser bliver for

store, uhåndterlige og med for meget

regionalt indhold, så dukker der en

»underskov« af nye blade op. Det

oplever vi nu.

Krisen har også fået udgiverne til at

tænke mere i online-aviser på internettet

– flere forsøger sig med smarte

digitale løsninger, men uden at man

har fundet en indtægtskilde, som

nærmer sig det niveau vi kender fra

den trykte ugeavis. Samtidig presser

Google på – senest med et nyt lokalt

street view, hvor man med et kamera

fører seeren helt ind i butikken og viser

vareudvalget på hylder og stativer.

Det giver udfordringer for papiraviserne,

for vi kan jo mærke, at mange

umiddelbart lader sig dupere af det

nye og smarte…

Spørger vi læserne – så synes de jo

afgjort, at det er smart at ugeavisen

kan læses på nettet, og at man

med en online-udgave kan være

mere aktuel end med papiravisen,

men når alt kommer til alt, så er der

stadig en rigtig stor skare i den brede

aldersgruppe, som ønsker at bevare

den trykte papiravis – fordi den nu

engang er rar at sidde med og blade i,

når de lokale nyheder og annoncer

skal fortæres.

Derfor tror vi i PD Danske Lokalaviser

fortsat på, at der er et marked for

den trykte ugeavis – den skal bare

laves rigtigt: Med lokal journalistik, et

spændende layout, masser af billeder,

gode annoncer og med en effektiv

distribution.

Og vi må forholde os til, at læsertallene

ligesom priserne er for nedadgående

– selv om de stadig er høje.

Den nye lukkelov, som tråde i kraft

for få måneder siden kan rykke ved

det traditionelle ugeavisbillede, og

det skal vi som udgiver være opmærksom

på. Vi ser at både Coop og

Dansk Supermarked er på vej med en

ændring af distributionsmønsteret

for egne reklameaviser. Måske skal

vi følge efter og flytte vore aviser

fra de traditionelle tirsdag/onsdagsudgivelser

til torsdag/fredag for at

komme nærmere på søndagene, som

tilsyneladende bedømmes som store

handelsdage. Ser vi historisk på det,

er udgivelsesdagen tidligere flyttet i

takt med handelsmønsteret. Så intet

er rigtigt og intet er forkert.

Selv om jeg nu lige har klaget mig på

standens vegne, så er det en kendsgerning,

at de fleste ugeaviser fik det

økonomisk lidt bedre i 2012, end året

tidligere, men det var efter tilpasning

af omkostninger. De gyldne år, som

de fleste udgivere stadig husker, er

ikke vendt tilbage, og det bør ingen

heller forvente sker. Mindre kan jo

også gøre det…

24 grafisk fremtid · juli 2013


I 2012 blev reklameafgiften udråbt

som det store spøgelse. Efter folketingets

vedtagelse var det ventet at afgiften

ville træde i kraft fra 1. januar i

år, så blev det fra 1. april og nu tales

der om 1. juli. Forslaget er i princippet

godkendt af politikerne, men

ligger i øjeblikket til udtalelse i EU.

Hvis/når reklameafgiften gennemføres

kan det få positiv betydning for

annoncesalget til ugeaviserne, og det

kan vi som udgivere kun glæde os

over selv om vi i princippet er imod

afgifter.

I PD Danske Lokalaviser har vi i 2012

arbejdet meget med reklameafgift.

Kontoret og bestyrelsen har fået mange

henvendelser herom fra medlemmerne,

og vi har haft en rigtig god

lobby- og informationskilde gennem

Danske Medier. Det vil jeg komme

ind på senere.

I PD Danske Lokalaviser har vi også

succes med det årlige Brande-seminar.

I år blev seminaret afviklet for fjerde

gang – og hvert år med nye aktuelle

emner. Vi er ved at finde stilen, som

også omfatter networking deltagerne

imellem, og i bestyrelsen er

vi tilfredse med, at der kommer flere

og flere til seminaret i en tid, hvor vi

bliver færre private udgivere.

Vi gør i øvrigt meget ud af, at Brandeseminaret

ikke skal være en gentagelse

eller en konkurrent til det store

Ugeavis-seminar i Kolding, som fremover

bliver afviklet af Danske Medier,

men vi mener, at der er plads til den

form som vi arbejder med, og at det

er med til at højne standarden af vore

blade og give den fornødne viden til

udgivere og medarbejdere.

sin tid, som var en videreudvikling af

det der engang hed Landsrepræsentationen

for Distriktsblade i Danmark.

Vi fandt sammen om at danne

brancheforeningen Ugeaviserne med

De Storkøbenhavnske Ugeaviser og

dagbladsejede Danske Distriktsblade.

Vi har haft et fortrinligt samarbejde

med sekretariat i Pressens Hus i København.

Nu er Ugeaviserne så sammen med

Dansk Magasinpresses Udgiverforening,

Danske Dagblades Forening,

Danske Specialmedier, Digitale

Publicister, Foreningen af Interaktive

Medier og Radioerne – i alt omkring

1100 medier/titler – blevet til en organisation

med navnet Danske Medier,

som 22. maj holder sin første ordinære

generalforsamling i København.

Det er en stor organisation, som

naturligvis skal »finde sine ben«, men

som i opstartperioden allerede har

vist sin kunnen ved bl. a. et utroligt

stort lobbyarbejde omkring reklameafgiften.

Manden bag denne indsats

er ikke mindst konsulent Adam Rue,

som vi også i PD har haft fornøjelsen

af at høre på seminaret i Brande.

Adam Rue er i øvrigt udpeget som

ugeavisernes mand i et nyt fagligt

udvalg, som består af den tidligere

Ugeavis-bestyrelse og som – indtil

videre – har Ugeavisernes egenkapital

stillet til rådighed som arbejdskapital.

Vi venter os meget af Danske Medier,

men vi bliver jævnligt stillet spørgsmålet

»Hvad får vi for pengene« af

vore medlemmer. Svaret er: Mere

rådgivning, juridisk bistand, analyser,

lobbyarbejde, en omfattende kursusvirksomhed

for ledere og medarbejdere

– og ikke mindst – en samlet

professionel fremtræden i vigtige

overordnede sager.

Men det er også nye tider for DLU

– salgsorganisationen De Lokale

Ugeaviser, som vi i PD Danske Lokalaviser

ligeledes var med til at etablere i

2007, og som siden årligt har forsynet

de 211 medlemsblade med annoncer

for mere end 100 mio. kr. årligt.

DLU er på vej til at blive udskilt

som en selvstændig forretning – et

aktieselskab med alle »brugere« som

aktionærer. PD Danske Lokalaviser

har haft indflydelse på denne model,

og derfor fremsætter bestyrelsen også

senere i dag et forslag, som gør det

muligt for alle vore medlemmer at erhverve

en aktie – uden så meget som

at skulle tage en krone op af lommen!

Dermed bliver alle lige, og vi har kun

et fælles mål: At få så meget annoncesalg

og ekspedition som overhovedet

muligt gennem konsulenterne på

kontoret på Østerbro i København og

her i bygningen i Brabrand.

Det kan blive et fantastisk set-up, som

vi i bestyrelsen håber og tror, at alle

medlemmer vil bakke op om.

Alt det nye, som har taget meget tid

i 2012 og 2013, medfører også en

Danske Medier er en ny organisation

som vi er trådt ind i gennem vort

medlemskab af foreningen Ugeaviserne.

Ugeaviserne blev formelt nedlagt

på en ekstraordinær generalforsamling

i april. Denne brancheforening

fik 13 år på bagen og gjorde det godt.

I bestyrelsen var Torben Steen Jensen,

Vordingborg, Villy Jensen, Brande,

og undertegnede med i stort set alle

årene. Erik Hennings, Hornslet, og jeg

var med i de indledende manøvrer i

Fra bestyrelsen for Danske Lokalaviser ses fra venstre Thomas Schomann, Vordingborg, Torben Steen

Jensen, Vordingborg, Lisbet Gaaie, Hjallerup og Bjarne Nilsson, Bjerringbro.

grafisk fremtid · juli 2013

25


Direktør for Danske Medier, Ebbe Dal berettede om den nye struktur i Pressens Hus.

ændring af kontingent- og betalingsstruktur.

Vi blev i sin tid blevet lovet,

at etableringen af Danske Medier ikke

ville blive dyrere for det enkelte blad,

men derimod bedre. Det holder nok

ikke helt stik, men vi har en »spiselig«

model klar, som kræver nærmere forklaring

på en planche, som kassereren

har med og viser om lidt.

Mange spørger ind til fremtiden for

PD Danske Lokalaviser. Det er klart,

at med opkøb bliver vi færre og færre

medlemmer, og endnu færre når de

dagbladsejede ugeaviser skal spare og

derfor melder sig ud af vores forening.

Men PD Danske Lokalaviser er

ikke »til rotterne« – økonomisk har vi

kassen i orden, og arbejdsmæssigt føler

vi stadig, at der er brug for en lille

forening som vores til netværk for

ligesindede, socialt samvær, brobygning

og drøftelser, som vil gøre vore

ugeaviser og forretninger bedre.

Organisationen De Grafiske, som vi

sidder til leje hos og har samarbejde

med her i Brabrand, overvejer i øjeblikket

fremtiden, og beslutningen kan

medføre, at vi skal flytte. Vi er flyttet

tidligere, så det klarer vi nok. Medlemsmæssigt

kan vi blive »optagelseskanal«

for nye aktionærer i DLU, som

ikke er ejet af dagbladene. Økonomisk

er vi godt kørende som organisation

og kan klare os for lidt – så i bund og

grund tegner fremtiden stadig lys.

I bestyrelsen opfordrer vi desuden

til at bakke op om Danske Medier.

I vort eget regi kan vi fortsætte med

seminar i Brande, udsendelse af

nyheder fra branchen, foreningsrejser

til f. eks. DRUPA når vi skal se på nyt

grafisk udstyr, sommerudflugt med

fagligt indhold og socialt samvær –

og endelig markering af PD Danske

Lokalavisers 40 års jubilæum inden

længe.

Mulighederne er mange – vi skal bare

gribe dem.

Med denne beretning vil jeg gerne

lægge op til debat, men forinden vil

jeg takke alle vores samarbejdspartnere

– hos De Grafiske, hos Danske

Medier, hos DLU og andre. Også tak

til Ole Kristensen og Tove Pedersen på

kontoret, til mine bestyrelseskolleger

for loyal opbakning i alle henseender

– og for en god arbejdsindsats til gavn

for medlemmerne og organisationen.

Og så vil jeg overlade til dirigenten,

at lægge op til debat og eventuel

godkendelse af beretningen.

Thorkil Christensen

Konstitueringen i

Danske Lokalavisers

bestyrelse 3. maj 2013

På det konstituerende møde i

forlængelse af Danske Lokalavisers

generalforsamling den

3. maj 2013, blev posterne

fordelt som følger:

Thorkil Christensen, Formand

Torben Steen Jensen, Næstformand

Villy Jensen, Kasserer

De tre ovennævnte udgør forretningsudvalget.

Valg af 3 personer til Ugeavisernes

fagudvalg:

Thorkil Christensen

Torben Steen Jensen

Thomas Schomann

Danske Lokalavisers kursus- og

markedsføringsudvalg består af:

Lisbet Gaaei, Hjallerup

Tommy Eriksen, Videbæk

Thomas Schomann, Vordingborg

Bjarne Nilsson, Bjerringbro

26 grafisk fremtid · juli 2013


Referat fra Danske Lokalavisers

generalforsamling fredag den 3. maj 2013

1. Valg af dirigent.

Som dirigent valgtes Jacob Søndergaard, Nibe Avis.

2. Beretning om foreningens virksomhed i 2012

Generalforsamlingen godkendte enstemmigt bestyrelsens beretning.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2012

Foreningens kasserer, Villy Jensen, fremlagde foreningens regnskab for 2012.

Regnskabet blev godkendt.

4. Fastsættelse af kontingenter samt optagelsesgebyr.

Bestyrelsen foreslog en nedsættelse af medlemskontingentet med kr. 190,- Pr. 1000 eksemplarers pr. år. Beløbet svarer

eksakt til det beløb som PD har betalt i kontingent til Foreningen af Lokale Ugeaviser i Danmark for medlemmerne.

Efter omstruktureringen i Pressens Hus vil det nydannede Danske Medier selv opkræve kontingentet direkte hos medlemmerne.

Forslaget vedtoges enstemmigt.

PD´s halvårlige kontingent vil herefter være: kr. 1.500,- pr. titel + kr. 280,- pr. 1000 eksplarer op til 30.000 eksemplarer.

Villy Jensen fremlagde herefter foreningens budget for 2013.

5. Forslag fra bestyrelsen om engangsudbetaling af bonus på særlige vilkår til bladene.

Som et led i omstruktureringen af Pressens Hus omdannes salgsselskabet De Lokale Ugeaviser til et Aktieselskab.

Tanken er at brugerne(bladene) skal eje selskabet 100 % med lige mange aktier til hvert blad.

Hver aktieandel udgør ca. Kr. 7.300,-.

Bestyrelsen foreslog at PD skulle udbetale et engangsbeløb, svarende til en aktiepost, til alle medlemsblade som vælger

at købe aktier i DLU. Vilkårene for udbetalingen er som følger:

I. Bladet skal være fuldt betalende medlem af PD.

II. Bladet skal købe aktier i DLU, hvis man er med heri.

III. Ikke medlemmer af DLU kan få beløbet udbetalt, hvis man opfylder pkt. I.

Forslaget vedtoges enstemmigt.

6. Indkomne forslag.

Der var ikke indkommet nogen forslag.

7. Valg til bestyrelsen.

Thorkil Christensen, Bjarne Nilsson og Thomas Schomann ønskede alle genvalg til bestyrelsen.

Der var ikke opstillet modkandidater. Så de genvalgtes enstemmigt.

8. Valg af en 1. og en 2. suppleant til bestyrelsen.

Som 1. Suppleant valgtes Søren Rasmussen, Provins-trykkeriet Vordingborg.

Som 2. Suppleant valgtes Ole Søndergaard, Din Avis Randers.

Begge for et år.

9. Valg af 2 revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret eller registreret revisor,

samt suppleanter for disse.

Som statsautoriseret revisor genvalgtes BDO Scanrevision, Aalborg.

Som suppleant for den statsautoriserede revisor genvalgtes KPMG Århus.

Flemming Heiberg, Midtjyllands Avis A/S, genvalgtes som folkevalgt revisor.

Som folkevalgt revisor- suppleant genvalgtes Jan Andersen, Rold Skov Bladet.

10. Eventuelt

Adam Rue, Danske Medier, redegjorde for hvor langt reklameskatten var i processen hos EU. Der var indgivet klager

fra bl.a. nogle danske distributører af tryksager. Da man ikke kan få aktindsigt i denne slags sager, så vides det ikke

hvad der kommunikeres om mellem Skat og EU. Adam Rue var dog fuldt overbevist om at reklameskatten vil træde i

kraft på et tidspunkt.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen.

grafisk fremtid · juli 2013

27


Forsikring

gennem TrykT

og TyndT

Det vigtigste ved en forsikring, er hvad der sker,

når du får en skade. Det er først dér du finder ud

af, hvad du egentlig betaler for. Som medlem af

De Grafiske får du en fordelagtig og branchetilpasset

forsikring samt betjening af vores erfarne

grafiske assurandører.

Vi er Nordens største forsikringsselskab og

håndterer årligt 1,4 millioner skader af enhver

tænkelig art. Og de af vores kunder, der har haft

en skade, har givet os en gennemsnitskarakter

på 4,5 ud af 5 mulige for håndteringen. Det er vi

både glade for og stolte af.

Vil du vide mere så ring til os på 70 12 12 22.

www.if.dk

Tlf: 70 12 12 22

More magazines by this user
Similar magazines