kvalifikationsklassen

ridehesten.com

Læs artikel (PDF) - Ridehesten.com

ZANGERSHEIDE 2001

To danske heste i finalen

5-årige Star Appeal og 6-

årige Dior var alene om at

repræsentere Dansk Varmblod

i finalen ved VM for

avlsforbund i Belgien den

20. – 22. september

Af Britt Carlsen

Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

Linnea Ericsson og Star Appeal e. Casino deltog i

omspringningen i finalen for 5-års heste.

Tina Lund og Dior e. Diamant kvalificerede sig til

finalen for 6-års heste.

Efter sidste danske rytter havde forladt den

regnvåde bane på Stutteri Zangersheide,

hvor VM for avlsforbund i World Breeding

Federations regi traditionen tro bliver afviklet

hver år, sad man tilbage med en lidt flad

fornemmelse af – ”lige ved og næsten”.

I år havde ekstraordinært mange danske

ryttere fået mulighed for at ride på Zangersheide,

og da det for størstepartens vedkommende

var ryttere og, næsten endnu vigtigere,

heste med international erfaring, var

der grund til en vis optimisme.

Desværre var marginaler ikke på danskernes

side i år, og det virkede i hele forløbet

som om nogle højere magter havde

bestemt, at selv de bedste ridt skulle ende

med et nedslag.

Star Appeal – en stjerne i svøb

5-årige Star Appeal e. Casino/Homeboy

xx ejet og opdrættet af Klaus Munkedal,

Glamsbjerg blev med vanlig ekspertise

redet af Linnea Ericsson. Parret vandt Scandinavian

Open i Falsterbo i juli i år, og beviste

på Zangersheide, at det ikke var nogen

tilfældighed. To fejlfrie runder i kvalifikationsklassen

sendte Linnea og Star Appeal i

finalen sammen med 67 særdeles lovende

5-årige heste.

35 ekvipager formåede at ride den

lange finalebane fejlfrit i hovedspringningen,

heriblandt også den danske ekvipage.

Spændingen blev næsten ulidelig, da

omspringningen tog sin begyndelse. Skulle

det endelig lykkes for en dansk ekvipage at

gå helt til tops! Både hest og rytter havde

bevist deres kvaliteter, og nervøsiteten var

blandet med spændt forventning. Michael

Aabo, ejer af Casino, var også at finde på tilskuerpladserne.

Det er ikke uvæsentligt for

hingsteholderne, at have afkom efter deres

hingste med i en VM finale.

- Star Appeal er en rigtig vinder, og han

opfører sig altid sådan, fortæller Linnea

Ericsson. Selv efter tre hårde runder på den

regntunge bane, havde Star Appeal masser

af overskud til at slå et elegant bukkespring

inde på banen inden omspringningen.

Men da parret red mod første forhindring

var koncentrationen total. En efter en blev

forhindringerne overvundet i overlegen

stil og i en hurtig tid. Desværre skød Star

Appeal skulderen ud i en vending, og han

reagerede ikke frem på Linneas hjælpere,

før det var for sent, fortalte hun bagefter,

det kostede et nedslag, og dermed sluttede

den danske ekvipage på en 24. plads.

Vinderen af klassen blev den svenske

vallak Cor de Son efter den danskkårede

hingst Corlando med Stanford til morfar.

Cor de Son blev redet til sejr af den

australske rytter James Paterson Robinson.

Hans gennemridt af banen var mere

effektivt end kønt, men den forsigtige

5-årige Cor de Son kvitterede for rytterens

slag og spark med at sejle fejlfrit over

samtlige forhindringer, og kaste sig over

målstregen 0,65 sekunder før den nærmeste

konkurrent.

Bo Kristoffersen udvalgte denne hest,

sammen med tre andre, til en udenlandsk

køber ved stævnet i Falsterbo i Sverige.

Cor de Son har siden gået et par stævner,

og den nye ejer valgte at prøve kræfter ved

VM. Desværre var den svenske opdrætter

ikke tilstede ved præmieoverrækkelsen, og

dermed mistede hun de 10.000 dollar, der

uddeles til opdrætterne af den vindende

hest. Andenpladsen var en, for arrangørerne,

populær sejr idet hingsten Carpe Diem

Ridehesten-Hippologisk h 10/01

Ridehesten-Hippologisk h 10/01


ZANGERSHEIDE 2001

Z e. Calvin Z/Cor de la Bryere er opdrættet

af Stutteri Zangersheide. Hingsten blev

redet af den spanske rytter Alfredo Fernandez.

Den belgiskopdrættede Trezebees

e. Cash/Quito de Baussy redet af Kurt de

Clerq indtog bronzepladsen.

Lige ved for Crelido

Yderligere tre danske ekvipager deltog i

5-års klassen. Jennifer Fogh Pedersen havde

Bettina og Ib Kirks gode avlshingst Crelido

e. Calido/Raimondo med til Zangersheide

på et wild card. I første kvalifikation

var parret fejlfrie. Kravet til en finaleplads

var dermed halvt opfyldt. Desværre fik Jennifer

og Crelido et nedslag på den sidste

forhindring i anden kvalifikation, og dermed

kom parret ikke i finalen. Jennifer red

også Akcept Nexen e. A’Khan Z/Blue Hors

Agent opdrættet af Hans Jul Andersen,

Suldrup. I første kvalifikation fik parret to

nedslag, mens de var fejlfrie og placerede i

anden kvalifikation.

Thomas D. Sørensen red hingsten Carikko

e. Carano/Zalmeco opdrættet af Toni

Hørup, Sdr.-Omme. Carikko var aldeles

ikke på toppen på Zangersheide, og der

indløb flere fejl i begge kvalifikationsklasser.

Ingen af de tre danske 5-års heste blev

placeret i trøstfinalen.

Voldsomt uvejr over 6-års hestene

Der var efter første kvalifikation begrundet

håb om flere danske heste eller ryttere i

6-års finalen. Christian Lønberg havde

redet sin egen holstenervallak Compaq e.

Jennifer Fogh Pedersen havde en god anden runde

på Akcept Nexen, og der var da også flere bud fra

udenlandske topryttere og hestehandlere på den

velspringende røde vallak.

Bronzevinderen fra VM sidste år, Cajus redet af Søren Knudsen sluttede på en samlet 26. plads - 25 heste

fik adgang til finalen.

Cornetto/Romano fejlfrit gennem banen.

Det samme havde Tina Lund med Dior

e. Diamant/Picasso opdrættet af Grethe

Rømer, Bornholm.

Thomas D. Sørensen og holstenerhoppen

Caracas e. Campione/Labrador havde

6 fejl, mens Tina Lund og Dunja von

Schonau e. A-Dur/Ragtime opdrættet af

Michelle Knudsen havde to nedslag.

Hans Ley var den eneste opdrætter, der

selv red sin hest gennem banerne. Chateau

e. Churchill/Locarno gik helt til tops i unghesteklasserne

ved det internationale stævne

i Redefin tidligere på året. Desværre var

den røde vallak ikke i topform ved ankomsten

til Zangersheide. Han ville ikke spise,

og virkede mat og træt, fortalte Hans Ley.

Der indløb da også tre nedslag til parret i

første kvalifikation. Men i anden kvalifikation

var Chateau sit ”gamle” jeg. Han sprang

overbevisende, og Hans tog ham på en forsigtig

fejlfri tur banen rundt, og måtte så

indkassere fire tidsfejl.

I øvrigt måtte Hans og Karen sadle Chateau

flere gang til anden kvalifikation. Mens

Hans varmede op fejede et voldsomt uvejr

hen over stævnepladsen. Konkurrencen

blev afbrudt, og mens ryttere og publikum

søgte ly for en voldsom haglbyge, drønede

sangen ”It’s raining men” muntert ud over

højttalerne. Klassen blev udsat en time,

men det blev klart, at bunden på springbanen

var både våd, dyb og glat, derfor valgte

arrangørerne at udsætte klassen til den følgende

dag.

I anden kvalifikation fik Christian Lønberg

et ærgerligt nedslag på Compaq på

banens første tredjedel, det brød rytmen

for Christian, og endnu to nedslag indløb

på kontoen. I trøstfinalen tog parret dog

revanche, og sluttede på en 8. plads efter to

flotte, fejlfrie runder.

Dermed var den danske ære lagt på

unge Tina Lunds skuldre. Hun og Dior fik

et nedslag, og i den danske lejr begyndte

mismodet så småt at melde sig. Banen var

dog særdeles vanskelig, og da også konkurrenterne

fik nedslag lykkedes det lige netop

for Tina Lund og Dior at kvalificere sig

til finalen på en 23. plads – 25 heste kom i

finalen.

Dior i finalen

Rent ridemæssigt blev 6-års finalen generelt

en noget større fornøjelse at se end

5-års klassen. Flere topryttere havde heste

til start i denne klasse, og topkampen blev

benhård på den udfordrende bane.

Tina Lund har ikke redet så store baner

med Dior, alligevel sejlede den smukke Diamant-søn

fejlfrit over den ene forhindring

efter den anden. Med to forhindringer

igen så det ud til, at heldet endelig tilsmilede

de danske ryttere – men, en let berøring

af næstsidste forhindring sendte bommen

mod jorden, og dermed blev parret 3.

uplacerede i klassen, der havde 9 ryttere til

omspringning.

Grethe Rømer, Diors opdrætter, rider

dressurkonkurrencer på Diors mor. Grethe

Rømer kontaktede selv familien Lund,

da de var til stævne på Bornholm for 4

år siden. Hun fortalte om sit smukke, velspringende

2-årige afkom – Lund-familien

tog på besøg hos Grethe Rømer, købte

Dior og har siden købt endnu en lovende

unghest fra opdrætteren.

At tage direkte kontakt til rytterne finder

Grethe Rømer er en meget bedre

måde, at sælge sine gode afkom på. – Man

skal dog være sikker på, at den hest man

vil sælge dem er af den kvalitet, som man

lover dem. Ellers kommer de ikke igen,

er Grethes holdning. For hende var Diors

resultater på Zangersheide mere end

tilfredsstillende.

Finalen i 6-års klassen blev et spændende

opgør mellem 9 ryttere. Den hollandske

rytter Peter Geerink, der har arbejdet en

periode i Danmark, vandt klassen på vallakken

No Time efter Epilot/Almé Z. No

Ridehesten-Hippologisk h 10/01

Ridehesten-Hippologisk h 10/01


ZANGERSHEIDE 2001

Time blev kåret i Holland som 3-års, men

da han havde problemer med sædkvaliteten

valgte ejerne at kastrere ham. I stedet

ser han nu ud til at kunne blive en sportshest

på topplan.

Der var også i denne klasse 10.000 dollar

til opdrætteren af den vindende hest.

Opdrætteren af No Time er dybt religiøs,

hvilket bevirker, at han ifølge sin tro ikke

må rejse om søndagen. Han måtte derfor

pr. telefon meddele sekretariatet, at han

ikke ville være tilstede for at modtage den

anseelige pengepræmie. En præmie som

kun udbetales såfremt opdrætteren selv er

tilstede for at modtage præmien, der på

Zangersheide blev uddelt af præsidenten

for WBFSH Jan Pedersen.

Linnea Ericsson var uheldig at få nedslag på Bossa-

Nova i omspringningen i 7-års klassens anden kvalifikation,

og kom derfor ikke med i finalen.

Tina Lund og Lanthanid blev første uplacerede i

hingsteklassen.

Lige ved for Cajus

Sidste års bronzevinder ved VM, Cajus e.

Coronado/Lagano ejet og opdrættet af

Jack og Kari Munch-Christiansen var fejlfri

i torsdagens første kvalifikation. Da Søren

Knudsen red Cajus på banen til anden kvalifikation

krydsede den danske lejr fingre

for en fejlfri runde, der kunne sende parret

i endnu en VM finale. Desværre fik

Knudsen og Cajus et let nedslag på den

første forhindring, men Knudsen red for

en god tid, og indtil startlisten til finalen

blev offentliggjort to timer senere var den

danske delegation noget nervøs. Det viste

sig desværre, at Søren Knudsen og Cajus

samlet blev nr. 26 – 25 ekvipager gik videre

til finalen.

Der var begrundet håb om en finaleplads

til et par af de øvrige danskere i 7-års

klassen. Linnea Ericsson har haft stor succes,

også internationalt med Bossa-Nova

e. Calypso Ask/Falkner opdr. Susanne

Jensen, Kerteminde. I første kvalifikation

fik parret et nedslag, mens de var fejlfrie i

hovedspringningen i anden kvalifikation.

En topplacering til Linnea og Bossa-Nova

i anden kvalifikation ville måske sende en

dansk 7-års hest i finalen. Desværre fik Linnea

et nedslag i omspringningen, hvilket

sendte hende ned på en 26. plads. Samlet

sluttede parret på en 33. plads efter de to

kvalifikationsrunder.

Susan Kjærgaard har redet med på Zangersheide

siden 1995. I år havde hun Performance

Colorado e. Coronado/Avanti

opdrættet af Ingrid Dahlmann, Bredebro

til start. Performance Colorado virkede

ikke helt frisk, og den normalt så sikre

Coronado-søn virkede meget usikker i

anden kvalifikation, hvor der indløb både

stop og nedslag. Bunden på opvarmningsbanen

var, som sidste år, en katastrofe. Den

dybe glatte bund tog modet og glæden

Quidam de Revel-sønnen Tlaloc M sejrede i klassen

Sire of the World med den franske rytter Reynald

Angot.

fra flere af hestene, og desværre også fra

Performance Colorado.

Modet svigtede også forsigtige Marlena

RDH 4646 e. Highline/Silvano født i Holland

redet af Jennifer Fogh Pedersen. Hoppen

springer normalt meget stort og forsigtigt

på vand, og da hun mødte en stor oxer

over vandgraven blev opgaven nærmest

uoverskuelig for den ellers så scenevante

hoppe. – Jeg kunne mærke hendes hjerte

dunke af skræk, fortalte Jennifer. Marlena

standsede på vandet, og da Jennifer kunne

mærke hoppens skræk, valgte hun ikke at

presse hende over forhindringen. I stedet

red parret dagen efter en meget flot trøstfinale,

som resulterede i en 11. plads.

Christian Lønberg havde også holsteneren

Blue Chip e. Acobat I/Lagos født

i Tyskland i 7-års klassen. De fik nedslag i

begge kvalifikationsklasser, men i trøstfinalen

var Blue Chip flyvende, og parret sluttede

på en flot 5. plads.

Finalen i 7-års klassen blev dermed

uden dansk deltagelse. 11 ryttere deltog

i omspringningen, hvor kun to formåede

at ride fejlfrit. Vinder blev holstenerhoppen

Jasmin I e. Corofino/Cor de la Bryere

redet af Martin Mallo. Mens sølv- og

bronzemedaljen blev indtaget af to heste

fra den irske stambog.

Zangersheides førsterytter Jos Lansink blev samlet

vinder af TNT Sire of the World på AK High Valley Z.

Der var som altid fulde huse på tribunerne ved VM for avlsforbund. Også mange danske ejere, opdrættere

og ryttere havde fundet vej til den belgiske by Lanaken, der huser Stutteri Zangersheide.

Ridehesten-Hippologisk h 10/01

Ridehesten-Hippologisk h 10/01


ZANGERSHEIDE 2001

Hans Ley har selv opdrættet Chateau, som han red i 6-års klassen

på Zangersheide.

Lori Jensen, Tilst ejer moderen til avlshingsten Le Bon e. Guidam, der med unge Willem Greve

sluttede på andenpladsen i hingsteklassen.

Dansk Varmblods formand Jan Pedersen overrakte

præmier i VM-finalen i sin egenskab af præsident

for WBFSH.

Quidam-søn Sire of the World

Klassen Sire of the World, som tilbage i

1995 blev vundet af den danske hingst

Lucky Light redet af Søren Knudsen, har

nu ændret sig til at bestå af en serie på tre

klasser. I år skulle finalen have været afviklet

ved det internationale stævne i Holland,

Indoor Brabant, men da dette stævne

måtte aflyses pga. mund- og klovsyge, blev

finalen istedet henlagt til Zangersheide.

Hingsteklassen på Zangersheide blev derfor

både 1. kvalifikationsklasse til den nye

sæson, og finalen på den ”gamle”.

Eneste danske islæt i finalen var Tina

Lund på danskkårede Lanthanid e. Landfrieden/Pik

König. Tina fik et let nedslag

på den vanskelige bane, og sluttede dermed

som første uplacerede (en placering

der igen understregede danskernes mangel

på held denne weekend).

Vinder af klassen efter en spændende

omspringning med 7 deltagere blev Quidam

de Revel-sønnen Tlaloc M fra det

franske avlsforbund. Hingsten blev redet

af Reynald Angot. På andenpladsen kom

billedkønne, smidige og velspringende Le

Bon fra KWPN. Hingsten er efter Guidam/

Candyboy og blev redet af ejerens søn, den

kun 17-årige Willem Greve.

Lori Jensen, Tilst ved Århus var på plads

på tribunen for at følge Le Bon, for hun har

hingstens mor stående hjemme i stalden.

Bag dette ligger en lidt pudsig historie. Lori

Jensen byttede en vallak væk for hoppen i

en handel med Per Vintersbølle. Året efter

blev hun tre gange kontaktet af udenlandske

opdrættere, der ønskede at købe hoppen.

Så gik Lori i gang med at undersøge,

hvad det egentlig var for en avlshoppe, der

stod i stalden. Og hun blev særdeles glædeligt

overrasket. Le Bons mor har givet

Lori fire afkom – tre efter Cajus og en efter

Solos Carex. I år er Le Bons mor igen ifolet

med Guidam, og Lori håber naturligvis på,

at få et afkom der slægter helbroderen på,

både i udseende og evner.

Stutteri Zangersheides førsterytter Jos

Lansink indtog tredjepladsen i klassen på

AK High Valley Z e. Ahorn/Conte, og den

placering var nok til at give ham sejren i

serien TNT Sire of the World.

Zangersheide – en blandet fornøjelse

Når Leon Melchior åbner dørene til sit

smukke stutteri og tager imod heste, ryttere

og publikum fra hele verden, så gøres

det med pomp og pragt. Man kan ikke lade

være med år efter år at blive imponeret

over vip-område, restaurationstelt, standene

og naturligvis hestene. Men organisationen

halter på et meget væsentligt punkt

– opvarmningsforhold. Opvarmningsbanen

til den store arena var igen i år en katastrofe.

Det er besynderligt, at et stutteri som

bruger så mange ressourcer på at stable et

arrangement af den kaliber på benene,

svigter på et for rytterne og især hestene

så vitalt område. Om det er de katastrofale

opvarmningsforhold eller det faktum, at

der i Europa afvikles tre store stævner den

samme weekend skal jeg lade være at gisne

om, men fakta er, at flere og flere topryt­

Performance Colorado kunne absolut ikke lide den tunge bund på

opvarmningen, og det lykkedes ikke for Susan Kjærgaard at genskabe

hestens tillid til bunden inde på banen.

Christian Lønberg var kommet til start med sin holstener Compaq på et wild card. Det så

lovende ud for rytteren efter en fejlfri første kvalifikation, desværre glippede anden kvalifikation,

men parret blev placeret i trøstfinalen.

Ridehesten-Hippologisk h 10/01


ZANGERSHEIDE 2001

Vinder af 5-års finalen Cor de Son redet af James

Paterson Robinson er opdrættet i Sverige og efter

danskkårede Corlando.

No Time hed vinderen af 6-års klassen, som med

vanlig ekspertise blev redet til sejr af den hollandske

toprytter Peter Geerink.

tere svigter stævnet.

Målt udfra resultaterne, kan det måske

synes som om de danske heste og ryttere

ikke kvalitetsmæssigt kunne hamle op med

de udenlandske. Det er ikke tilfældet. Selvfølgelig

skal man ikke regne med heldet

ved et VM, men marginalerne var ikke på

danskernes side i år. Og så må man også

konstatere, at forsigtige heste, der har

nogen erfaring fra stævner af en vis størrelse

og standard, har det noget lettere på

Zangersheide. Selvom banerne er store

(finalen for 5-års 1,25 m, 6-års 1,35 m og

7-års 1,40 m), så er det ikke så meget et

spørgsmål om hestenes kapacitet, som det

er et spørgsmål om at have en forsigtig hest.

Det blev alle finaler et bevis på. At de unge

heste ikke får nogen opvarmningsklasse,

inden selve kvalifikationerne går igang, er

for nogle et problem. Rytterne skal også

Den argentinske rytter Martin Mallo sejrede i 7-års

finalen på hoppen Jasmin I efter Corofino. Kun to

ryttere red omspringningen fejlfrit.

vænne sig til, at det er alvor fra første gang

de rider ind på banen. Og måske var disse

forhold medvirkende til at fratage danskerne

muligheden for at blande sig i topstriden

i år.

h

Resultatet af VM på Zangersheide

Finale 5- års heste

1 COR DE SON – swa, Corlando x Stanford\James PATERSON ROBINSON (AUS) 0.00 0.00 40.28

2 CARPE DIEM Z – z. Calvin Z x Cor De La Bruyere\Alfredo FERNANDEZ (ESP) 0.00 0.00 40.93

3 TREZEBEES – bwp, Cash x Quito de Baussy\Kurt DE CLERQ (BEL) 0.00 0.00 41.53

24 STAR APPEAL – dwb, Casino x Homeboy xx\Linnea ERICSSON (DEN) 0.00 4.00 45.43

Finale 6-års heste

1 NO TIME – kwpn, Epilot x H. Alme Z\Peter GEERINK (NED) 0.00 0.00 43.31

2 NEWS – kwpn, Mity Wind x Saluut\Gabriel COUMANS (NED) 0.00 0.00 43.92

3 STRAVINSKY B – swb, Stanford x Robin Z\Eva SUNNANVADER (SWE) 0.00 0.00 47.46

14 DIOR – dwb, Diamant x Picasso\Tina LUND (DEN) 4.00 82.22

Finale 7-års heste

1 JASMIN I – holst, Corofino x Cor De La Bryere\Martin MALLO (ARG) 0.00 0.00 40.64

2 MASTER BALLINTESKIN – ish, Master Imp x Hail Titan\Edward MOLONEY (IRL) 0.00 0.00 41.82

3 WINDGATES MYSTIQUE – ish, Crusing x Winning Promise\Conor SWAIL (IRL) 0.00 4.00 37.66

FEI SIRES OF THE WORLD

1 TLALOC M – sf, Quidam De Revel x Foudre De Guerre\Reynald ANGOT (FRA) 0.00 0.00 0.00 0.00 38.23

2 LE BON – kwpn, Guidam x Candyboy\Willem GREVE (NED) 0.00 0.00 0.00 0.00 40.44

3 AK HIGH VALLEY Z – kwpn, Ahorn x Conte\Jos LANSINK (BEL) 0.00 0.00 0.00 0.00 41.50

4 AK CARIDOR Z – holst, Caretino x Lantaan\Jos LANSINK (BEL) 0.00 0.00 0.00 0.00 45.48

5 GONZO GO – old, Grannus-Granit x Zeus\Manfred SCHEID (GER) 0.00 0.00 0.00 4.00 40.12

6 LINCOLN – kwpn, Faldo x Bredero\Albert ZOER (NED) 0.00 0.00 0.00 4.00 41.20

7 GRAN-CORRADO – old, Grannus x Corrado\Yves HOUTACKERS (NED) 0.00 0.00 0.00 4.00 42.52

8 FUEGO DU PRELET – sf, Jalisco B x Uriel\Dirk DEMEERSMAN (BEL) 0.00 4.00 4.00 ‐ 79.69

9 JEU DE NUIT – sbs, Jalisco B x Galant De La Cour\Santiago LAMBRE (MEX) 0.00 4.00 4.00 ‐ 81.32

10 LORD CALETTO – holst, Lord x Caletto I\Peter FLAM (NOR) 0.00 4.00 4.00 ‐ 82.29 ‐

11 BIS DE LA MARE – sf, Doubl Espoir x Uriel\Samantha DETHEUX (BEL) 0.00 4.00 4.00 ‐ 83.75

12 POLYFOX – rheinl, Polydor x Foxtrou\Giuseppe ROLLI (ITA) 0.00 9.00 9.00 ‐ 82.25

13 LUCKY BOY D – rheinl, Lucky Luke x Gotthard\Manfred SCHEID (GER) 4.00 ‐ 4.00 ‐ 76.43

14 QUASIMODO VAN DE MOLENDREEF – bwp, Heartbreaker x Lys De Darmen\David JOBERTIE (FRA) 4.00 ‐ 4.00 ‐ 79.07

15 CODEX – holst, Carthago Z x Cor De La Bryere\James PEETERS (BEL) 4.00 ‐ 4.00 ‐ 79.11

16 LANTHANID – old, Landfrieden x Pik Koenig\Tina LUND (DEN) 4.00 ‐ 4.00 ‐ 79.38

Ridehesten-Hippologisk h 10/01

Ridehesten-Hippologisk h 10/01

More magazines by this user
Similar magazines