Gundersen tager talenter under lup

ridehesten.com
  • No tags were found...

Læs artikel (PDF) - Ridehesten.com

Gundersen

tager talenter

under lup

Ridehesten-Hippologisk 35 h 12/97

Ridehesten-Hippologisk h 12/97 35


Der er talentfulde unge

ryttere på vej, fortæller

Arly Gundersen

efter de første talentsamlinger

Af: Britt Carlsen

Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen

- En del af projektet “Springning år 2000”

er ved at nå ud i krogene, ud til de unge

ryttere, og det er vigtigt, fortæller Arly Gundersen,

der er assisterende landstræner

for springrytterne med arbejdsområde og

interesse for de unge ryttere. - Vi har nu

et relativt godt junior og ungrytter springlandshold,

men det gør det ikke mindre

vigtigt at finde nye emner til holdet, fortsætter

han.

Derfor havde unge rytter med erfaring

fra LB/LA på distriktsplan - til ryttere

med landsstævneerfaring, mulighed for at

tilmelde sig talentsamlinger på Vilhelmsborg

og Vallensbæk i november måned.

På Vilhelmsborg var der 55 heste og på

Vallensbæk 35, nogle ryttere havde flere

heste med.

Et godt bruttohold

Arly Gundersen var mere end godt tilfreds

med forløbet af de to talentsamlinger. Der

var flere lovende unge

ryttere iblandt, også

andre end de der netop

er kendte i landsstævnesammenhæng.

Flere red godt, og

mødte med gennemredne

og velforberedte heste, fortæller

han.

Talentgruppen af unge ryttere består af:

Tina og Charlotte Lund, Linnea Ericsson

og Lars Bak Andersen, det er så meningen

at et bruttohold bestående af 15 - 20 ryttere

skal supplere talentgruppen ved stævner i

udlandet. Da vi har så stærkt ridende unge

ryttere herhjemme, udløser det invitationer

til 10 - 12 internationale stævner for junior/

ungryttere årligt. Det giver mulighed for, at

1-2 ryttere fra bruttoholdet kan sendes med

“de garvede ungryttere” til udlandet for at

få “kamptræning og rutine”. - Det at ride i

udlandet giver mange ryttere nerver, derfor

har de godt af at være sammen med mere

rutinerede danske ryttere, så de kan se, at

det kan lykkes at få en placering eller endda

vinde på udebane, fortæller Gundersen.

Bruttoholdet bliver der naturligvis kræset

lidt ekstra om, i form af tilbud om

yderligere undervisning, træningssamlinger,

idrætspsykologi og andet. Og så er de

netop i en alder, hvor de suger til sig af indtryk,

forklarer Arly Gundersen. Derfor er

det vigtigt, at få de unge ryttere lært noget

om horsemanship, korrekt behandling af

hesten, kort sagt give dem gode vaner fra

starten - så bliver de også ukomplicerede

ryttere som voksne. Det er også planen,

at finde et par stævner i den kommende

sæson, hvor de unge ryttere har mulighed

for at få en bedømmelse af deres præstation

på springbanen. Og en snak med Arly Gundersen

om, hvad der skal arbejdes videre

med derhjemme.

Klubberne kan hjælpe

“Gør ikke springning

indviklet -

mystikken skal væk.”

Gør ikke springning indviklet - mystikken skal væk, fortæller Gundersen.

Det er vigtigt nu og her at finde ryttere,

der kan ride MA. De

vil allerede fra den

kommende sæson

kunne supplere talentgruppen.

Det næste

spørgsmål er så at se

på hvilke ryttere, der

indenfor de næste par år kan komme op på

samme niveau. Det har

talentsamlingerne også

været brugt til. Hver rytter

fik iøvrigt tilsendt

et bedømmelsesskema

efter kurset, hvor de

selv og deres hest blev

bedømt.

- Når en rytter udtages til bruttoholdet

kommer interessen hundrede gange igen

fra forældrene og også fra deres klub, og

Afstandene skal man kunne, fortæller Arly

Gundersen og viser på tavlen at: 14,0 m =

3 galopspring, 17,5 m = 4 galopspring, 21,0

= 5 galopspring, 24,5 = 6 galopspring. Lær

det udenad, så er man ikke afhængig af, at

ridelæreren absolut skal gå bane med en hver

gang. Man kan træne at skridte afstandene

af derhjemme på forældrenes gulvtæppe, med

et målebånd.

det er vigtigt. Vi skal ikke glemme at rideklubberne

kan støtte og hjælpe deres unge

talenter på mange måder. Og for en klub

er der også prestige i at have en eller flere

ryttere med på et udvalgt hold, pointerer

Gundersen.

En dansk ridestil

“Rideklubberne kan

støtte og hjælpe

deres unge talenter.”

Talentsamlingerne var en blanding af teori

og praksis. På Vilhelmsborg

fortalte landstræner

Jens Trabjerg

rytterne om projektet

“Springning år 2000”.

Han fastslog fra starten,

at talent, penge på

kontoen og en god hest ikke gør det alene

- der skal også et stort stykke seriøst arbejde

til, for at komme i betragtning til en landsholdsplads.

Og her fremhævede han specielt

de fire ryttere fra talengruppen, der

absolut ikke er kommet sovende til deres

præstationer.

Rytterne blev opfordret til at sætte sig et

mål og planlægge deres stævnedeltagelse

derefter.

En del af projektet går også ud på at finde

“en dansk ridestil”. Ser man på de ryttere,

vi tidligere sendte ud til stævner i udlandet,

var det sådan, fortæller Trabjerg, at var der

fire ryttere red de på syv forskellige måder,

for de lavede altid om undervejs, fordi

det ikke fungerede. I dag kan man sige, at

talentgruppen rider meget ens, og deres

ridestil har vist sig effektiv også i udlandet.

Få beriderne med

Her kommer ridelærerne ind, for de er vigtige,

når man taler om at udvikle “en dansk

ridestil”, fortæller Gundersen og Trabjerg.

Derfor irriterede det også de to landstrænere,

at ingen af rytternes egne beridere/

trænere var mødt på til talentsamlingerne.

Der er sket en rivende udvikling indenfor

springsporten de senere år, fortæller

Arly Gundersen, banerne er blevet mere

teknisk krævende, og derfor skal rytterens

og hestens uddannelse svare dertil. Der

arbejdes i øjeblikket på at give ridelærere

fra hele landet et tilbud om at komme på

springteorikursus en weekend; fortælle

ridelærerne om udviklingen i springsporten,

og give dem forskellige træningsmetoder,

og løsningsmodeller for pro- h

36 Ridehesten-Hippologisk h 12/97

Ridehesten-Hippologisk h 12/97 36


KFK annonce

More magazines by this user
Similar magazines