Hjerl Hede Landsbykroen Skovsgaarde Bygget ca 1750
Landevejskro fra 1750 - drostrup.dk
Landevejskro fra 1750 - drostrup.dk
- No tags were found...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong><br />
<strong>Landsbykroen</strong> <strong>Skovsgaarde</strong><br />
<strong>Bygget</strong> <strong>ca</strong>. <strong>1750</strong><br />
1
Om <strong>Skovsgaarde</strong> Kro<br />
<strong>Landsbykroen</strong> fra Skovsgårde syd for Bogense er<br />
bygget omkring <strong>1750</strong>.<br />
I 1932 åbnede Frilandsmuseet <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong>, som<br />
ligger mellem Skive og Holstebro. Der blev de<br />
følgende år flyttet gamle bygninger til museet og<br />
andre blev rekonstrueret. Formålet var og er at<br />
levendegøre fortiden.<br />
En af bygningerne er landsbykroen Skovsgårde.<br />
Den blev i <strong>1750</strong> bygget lidt syd for Bogense, og<br />
flytningen til <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong> har bevaret den for<br />
eftertiden.<br />
2
<strong>Landsbykroen</strong> i <strong>Skovsgaarde</strong> ved Bogense. Flyttet til <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong> i 1933.<br />
3
Kroer langs Hærvejen<br />
Ved anlæggelsen af hovedlandevejene gennem<br />
Danmark i 1700 og 1800-tallet blev det fra<br />
kongelig side besluttet, at der skulle ligge en kro<br />
for hver anden mil - eller 15 kilometer. Det er<br />
var den afstand, man med rimelighed mente, at<br />
en rytter kunne tilbagelægge inden han skulle<br />
skifte hest - eller i det mindste give sig selv og<br />
hesten et hvil - før han kunne fortsætte sin<br />
videre færd.<br />
4
5
Privilligerede kroer<br />
Det er denne gamle regel, der er den væsentligste<br />
årsag til, at der aldrig er voldsomt langt mellem<br />
kroerne langs de danske landeveje og hovedveje.<br />
Flere af de kongeligt priviligerede kroer har<br />
udviklet sig til luksuriøse hoteller med<br />
gourmetmad og måske endda wellness på<br />
menukortet - mens mange andre danske kroer<br />
stadig leverer den klassiske krooplevelse med et<br />
godt solidt måltid mad og en god seng at sove i.<br />
6
7
Hærvejskroer<br />
En Hærvejstur med stude varede mange dage, så<br />
der var behov for overnatnings- og rastesteder,<br />
både for dyr og mennesker. Med mellemrum var<br />
der indrettet folde,ofte kaldet “Paradis”, hvor<br />
dyrene kunne græsse og få vand, og hvor de var i<br />
sikkerhed for ulve og tyve. Rastepladserne var<br />
ofte indrettet ved kroerne, der sørgede for<br />
drivernes forplejning.<br />
8
9
10
11
Kroværtens stue, hvor de fine gæster blev beværtet.<br />
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Rejsestald og indgang til bissekammeret og bødkerværkstedet.<br />
21
Sovekammer til løsarbejdere (bisser) og farende svende<br />
22
23
Bødkerens værksted<br />
24
Smedien fra Vester Kærby øst for Odense . Opført i midten af 1700-tallet.<br />
25
Smedien fra Vester Kærby<br />
Smedien spillede i gamle dage en betydelig rolle og<br />
var i visse henseender byens centrum. Smedien<br />
forsynede befolkningen med nyheder,<br />
bekendtgørelser og skriftlige meddelelser, der blev<br />
slået op på døren til smedien.<br />
26
27
Ældste bevarede kro – Hærvejskroerne har givetvis været en del større. De kan også have set<br />
anderledes ud, men ingen er bevaret.<br />
28
<strong>Landsbykroen</strong> <strong>Skovsgaarde</strong><br />
<strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong><br />
Fotos:<br />
Jørgen Drostrup Andersen<br />
Odense, Danmark<br />
2011<br />
All images protected by copyright<br />
www.drostrup.dk<br />
29