FORHAVEN

Småbyernes forhaver
Vejmiljøer i de mindre byer er ofte mere sammensatte
end i de større byer. Husene er opført over en lang
periode og sjældent efter en samlet plan, så mange
stilarter og funktioner er blandet sammen i et selvgroet
gadenet.
Gamle landsbymiljøer med bevarede huse og haver
veksler med mere moderne ejendomme og tilbygninger.
Nogle forarealer benyttes til erhverv, butik eller
parkering, mens andre er mere haveprægede og
grønne.
Det giver et broget og ofte interessant vejmiljø, hvor
forhaver og forarealer får stor betydning for det samlede
indtryk af byen.
Nogle landsbyer i udkantsområderne er disse år
under voldsomt pres pga. af frafl ytninger og tomme
bygninger. Blot nogle få forfaldne huse eller forsømte
forhaver kan gøre gaden og byen mindre attraktiv.
Der er fl ere bemærkelsesværdige eksempler på
myndigheder og beboere, der bla. ved hjælp af en
forbedring af bymiljøet, inklusive forhaverne, forsøger
at rette op på byernes image.
Et eksempel på dette, er Lemvig Kommunes projekt til
forskønnelse af hovedgaden i Nr. Nissum, som omtales
senere i rapporten.
Maleri af H.A.Brendekilde, ’To børn i en landsby gade’
(øverst).
De mindre byers gader og især landsbygaden rummer
mange af vores romantiske forestillinger om livet, som det
var engang på landet. Der er dog langt fra H. A. Brendekildes
idylliserede maleri af landsbygaden til nutidens landsbyer
(midt).
Det er imidlertid ofte forhaven med træerne, hækkene og
stakitterne, der kan bidrage med noget af den efterlyste
kvalitet, som gadebilledet viser (nederst).
30