You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
STATISTISK ÅRBOG<br />
<strong>2014</strong>
Statistisk<br />
Årbog <strong>2014</strong><br />
Statistical <strong>Yearbook</strong> <strong>2014</strong>
Indledning<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong><br />
Udgivet af Danmarks Statistik<br />
Juni <strong>2014</strong><br />
118. årgang<br />
ISBN 978-87-501-2134-3<br />
ISSN 0070-3567<br />
ISBN 978-87-501-2133-6 (internet-udgave)<br />
ISSN 1601-104x (internet-udgave)<br />
Statistisk Årbogs internetadresse: www.dst.dk/aarbog<br />
Redaktion<br />
Specialkonsulent Ulla Agerskov<br />
Tlf.: 39 17 39 39 - E-mail: uag@dst.dk<br />
Afdelingsleder Margrethe Pihl Bisgaard<br />
Tlf.: 39 17 31 62 - E-mail: mpb@dst.dk<br />
Afdelingsleder Pia Dyreby Frandsen<br />
Tlf.: 39 17 35 54 - E-mail: pdf@dst.dk<br />
Udsnit af kort, hvortil Geodatastyrelsen har ophavsret,<br />
er gengivet med styrelsens tilladelse.<br />
Sats: Danmarks Statistik, København<br />
Tryk: Rosendahls- schultz Grafisk A/S<br />
Oplag: 2.500<br />
Foto på omslag: Rasmus Kramer Schou<br />
Øvrige fotos: Scanpix, Polfoto, Imageselect og Norden.org<br />
Pris<br />
Salg og<br />
abonnement<br />
© Danmarks<br />
Statistik <strong>2014</strong><br />
375 kr. inkl. 25 pct. moms<br />
Schultz Boghandel:<br />
Tlf.: 43 22 73 00. E-mail: boghandel@rosendahls.dk<br />
Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse<br />
af denne publikation uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik<br />
er forbudt efter gældende lov om ophavsret.<br />
Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse<br />
af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik<br />
og i det omfang, som betinges af formålet.<br />
Henvendelse<br />
Danmarks Statistik<br />
Sejrøgade 11<br />
2100 København Ø<br />
Tlf.: 39 17 39 17<br />
E-mail: dst@dst.dk<br />
Internet: www.dst.dk<br />
2 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Indledning<br />
Forord<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> er en beskrivelse af danskernes liv og levevilkår. Tallene viser,<br />
hvordan vores samfund udvikler sig år for år. Sådan har det været hvert år siden<br />
1896, hvor Statistisk Årbog blev udgivet for første gang.<br />
Statistisk Årbog er Danmarks Statistiks mest omfattende udgivelse og afspejler hovedparten<br />
af de statistikker, der bliver udarbejdet i institutionen.<br />
Omkring 160 af Danmarks Statistiks faglige specialister har bidraget til årbogen.<br />
Derudover præsenterer årbogen også en del statistikker fra andre myndigheder og<br />
institutioner.<br />
På www.dst.dk/aarbog kan du hente bogen i pdf-format helt tilbage til den første<br />
årbog. Det er her også muligt at fremsøge tabeller ved at søge elektronisk via stikord.<br />
På siden findes også eventuelle rettede versioner af tabeller.<br />
Under tabeller og figurer i årbogen er henvisninger og links til yderligere talmateriale<br />
fx i Statistikbanken eller hos eksterne kilder.<br />
Den engelske version af årbogen hedder Statistical <strong>Yearbook</strong> og kan hentes i pdfformat<br />
på www.dst.dk/yearbook.<br />
Redaktionsarbejdet er udført af specialkonsulent Ulla Agerskov, afdelingsleder<br />
Margrethe Pihl Bisgaard og afdelingsleder Pia Dyreby Frandsen. Kommentarer og<br />
forslag til forbedringer fra bogens brugere er altid velkomne og kan sendes til<br />
mpb@dst.dk.<br />
Danmarks Statistik, maj <strong>2014</strong><br />
Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker<br />
Carsten Zangenberg, kommunikationschef<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 3
Indledning<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Danmark<br />
Side<br />
Tabel<br />
Befolkning og valg 9-56 1-54<br />
Folketal, indvandrere og efterkommere, statsborgerskab, befolkningsfremskrivninger,<br />
opholdstilladelser, gennemsnitsaldre, fertilitet,<br />
aborter, dødelighed, navne, samlivsformer, folketingsvalg,<br />
regionsvalg, kommunale valg, Europa-Parlamentet, folkeafstemninger,<br />
menighedsrådsvalg<br />
Levevilkår 57-128 55-135<br />
Boliger, lægebesøg, sygehusaktivitet, sygdom, arbejdsulykker,<br />
kontanthjælp, boligstøtte, pension, sociale udgifter, børnepasning,<br />
barselsorlov, ældreomsorg, sociale institutioner, hjemmehjælp,<br />
færdselsuheld, anmeldelser, afgørelser, frihedsstraf, recidiv<br />
Uddannelse og viden 129-152 136-154<br />
Uddannelsesinstitutioner, elever, uddannelsesniveau, uddannelse<br />
og beskæftigelse, udgifter til forskning og udvikling, iterhvervene<br />
i Danmark, brug af it, køb på internettet, adgang til<br />
pc, it og telefoni<br />
Kultur og kirke 153-174 155-185<br />
Rigsarkiv, landsarkiv, zoologiske haver, museer, biblioteker,<br />
dagblade, film, biografer, bøger, radio, tv, teatre, idræt, reklameforbrug,<br />
folkekirken<br />
Arbejde, løn og indkomst 175-218 186-222<br />
Beskæftigelse, pendling, fravær, løn, fagforeninger, dagpenge,<br />
ledighed, arbejdstid, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger,<br />
ledige stillinger, indkomst<br />
Priser og forbrug 219-252 223-248<br />
Forbrugerprisindeks, detaljeret forbrug, elektronik i hjemmet,<br />
drikke- og tobaksvarer, prisudvikling, ejendomssalg, tvangsauktioner,<br />
motorkøretøjer<br />
Nationalregnskab og offentlige finanser 253-318 249-301<br />
Forsyningsbalance, indkomstanvendelse, finansielle konti for<br />
sektorer, produktion, beskæftigelse, forbrug, investeringer, bruttonationalprodukt,<br />
statens finanser, aktiver og passiver, regnskab<br />
for sektorer, skatter og afgifter, offentlige udgifter og indtægter,<br />
subsidier, statslig bistand til lande<br />
Penge og kapitalmarked 319-340 302-324<br />
Aktier, renter, penge- og realkreditinstitutter, finansieringsselskaber,<br />
aktier, obligationer, pensionskasser, valutareserven,<br />
pengemængde, forbrugerkredit, dankort, valutakurser<br />
4 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Indledning<br />
Side<br />
Tabel<br />
Udenrigsøkonomi 341-364 325-337<br />
Samhandel med andre lande, mest importerede og eksporterede<br />
varer, handel med tjenester, betalingsbalance<br />
Erhvervslivet på tværs 365-380 338-347<br />
Firmaer, arbejdssteder, konkurser, regnskabsstatistik<br />
Erhvervslivets sektorer 381-434 348-398<br />
Landbrugsbedrifter, husdyr, høstudbytte, korn, pelsdyr, regnskabsresultater,<br />
råstofanvendelse, skovareal, fiskeri, industri,<br />
byggevirksomhed, transport, turisme<br />
Geografi, miljø og energi 435-454 399-414<br />
Arealdække, natur, meteorologiske forhold, forurening, råstofindvinding,<br />
vandforbrug, pesticider, energibalance og -forbrug<br />
Færøerne<br />
Grønland<br />
International<br />
statistik<br />
Bilag<br />
Færøerne og Grønland 455-460 415<br />
Oversigtstabel med statistik fra samme områder som Danmark<br />
(fx areal, befolkning, retsvæsen, indkomster, fiskeri, byggeri, boligforhold,<br />
nationalregnskab mv.)<br />
International statistik 461-482 416-433<br />
Areal, befolkning, fertilitet, dødelighed, uddannelse, ledighed,<br />
kulturelle forhold, beskæftigelse, produktion, forurening, priser,<br />
infrastruktur, bruttonationalprodukt, betalingsbalance<br />
Dansk Branchekode og standardgrupperinger 484-485<br />
Definitioner og ordforklaringer 486-515<br />
Stikordsregister 516-533<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 5
Indledning<br />
Signaturforklaring<br />
- Nul<br />
● Tal kan efter sagens natur ikke forekomme<br />
0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed<br />
0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed<br />
. . Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn<br />
. . . Oplysning foreligger ikke<br />
* Foreløbige anslåede tal<br />
— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige<br />
Henviser fra figur i tekstafsnit til tabel<br />
Rød Rød skrift i pdf-udgaven af årbogen henviser til, at der er rettet i forhold til den trykte<br />
skrift udgave<br />
Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.<br />
Udgåede tabeller<br />
Adoptioner<br />
Sociale institutioner for voksne<br />
Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser<br />
Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter sektor<br />
Job fordelt efter størrelse og sektor<br />
Skov- og plantageareal<br />
Udslip af drivhusgasser fra danske transportaktiviteter<br />
6 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Indledning<br />
Statistisk Årbog er som fotografiet ovenfor, der viser et udsnit af København:<br />
Et øjebliksbillede, der viser en lang række facetter af danskernes liv og færden.<br />
Samtidig fortæller årbogen historien om livet i Danmark fra år til år<br />
mht. demografi, økonomi, kultur, uddannelse, forbrug osv.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 7
Indledning<br />
Danmark<br />
Geodatastyrelsen<br />
8 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Befolkning og befolkningsfremskrivning<br />
Indvandrere og efterkommere<br />
Fødsler<br />
Dødsfald og middellevetid<br />
Husstande, familier og børn<br />
Vielser og skilsmisser<br />
Flytninger<br />
Navne<br />
Valg
Befolkning og valg<br />
Befolkning og befolkningsfremskrivning<br />
Figur 1<br />
Befolkningen<br />
Mio. personer<br />
5,7<br />
5,6<br />
5,5<br />
5,4<br />
5,3<br />
5,2<br />
5,1<br />
5,0<br />
4,9<br />
74 79 84 89 94 99 04 09 14<br />
www.statistikbanken.dk/hisb3<br />
Figur 2<br />
Befolkningens størrelse<br />
Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 mio. indbyggere i Danmark. Befolkningens<br />
størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var<br />
1. januar <strong>2014</strong> på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog<br />
faldende på grund af meget lave fødselstal.<br />
Kvinderne er i overtal<br />
Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end<br />
mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end<br />
kvinder. I alle aldre op til slutningen af 50’erne, med undtagelse af 38 og 41-<br />
årige, er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 100<br />
år og derover er der fem gange så mange kvinder som mænd.<br />
Flere fødte end døde<br />
Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer<br />
og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af<br />
dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring<br />
(indvandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere<br />
indvandrede end udvandrede.<br />
Befolkningens udvikling<br />
90<br />
Tusinde personer<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Døde<br />
Fødte<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Indvandrede<br />
Udvandrede<br />
20<br />
1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
www.statistikbanken.dk/hisb3<br />
Vi bliver ældre og ældre<br />
Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var<br />
40,9 år 1. januar <strong>2014</strong>. For mænd var den 40,0 år, og for kvinder var den 41,8 år.<br />
Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 4,2 år lavere (36,7 år i alt, 35,5<br />
år for mænd og 38,0 år for kvinder).<br />
Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset<br />
med 65 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af<br />
1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange<br />
fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange.<br />
10 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar <strong>2014</strong><br />
Mænd<br />
95+<br />
90-94<br />
85-89<br />
80-84<br />
75-79<br />
70-74<br />
65-69<br />
60-64<br />
55-59<br />
50-54<br />
45-49<br />
40-44<br />
35-39<br />
30-34<br />
25-29<br />
20-24<br />
15-19<br />
10-14<br />
5-9<br />
0-4<br />
Kvinder<br />
Ugift<br />
Gift / separeret<br />
Fraskilt<br />
Enkestand<br />
225<br />
200<br />
175<br />
150<br />
125<br />
100<br />
75<br />
50<br />
25<br />
0<br />
0 25 50 75 100 125 150 175 200 225<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
Tusinde personer<br />
Flere er over 100 år<br />
Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar<br />
<strong>2014</strong> var der 996 personer (840 kvinder og 156 mænd) på 100 år og derover.<br />
I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller<br />
ældre. Der er altså sket en seksdobling i løbet af 30 år.<br />
Figur 4<br />
Personer på 100 år +<br />
Tusinde<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
1984<br />
1994<br />
2004<br />
Mænd<br />
<strong>2014</strong><br />
2024<br />
www.statistikbanken.dk/bef5 og<br />
frdk111<br />
Kvinder<br />
2034<br />
2044<br />
Den demografiske forsørgerbyrde<br />
Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen.<br />
Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden<br />
for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det<br />
vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder.<br />
Forsørgerbyrden vokser de kommende år<br />
Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i <strong>2014</strong><br />
beregnes til 0,92. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder<br />
er der 92 personer, der skal forsørges.<br />
Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2013, vil forsørgerbyrden<br />
vokse til 0,94 i år 2020 og til 1,06 i år 2030. I 1970'erne var forsørgerbyrden<br />
højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var<br />
den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der<br />
bliver flere og flere ældre.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 11
Befolkning og valg<br />
Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne<br />
De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst.<br />
Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil<br />
opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Vest- og Sydjylland<br />
samt Vestsjælland og Lolland-Falster vil opleve tilbagegang i befolkningsudviklingen.<br />
Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald,<br />
flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling.<br />
Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed.<br />
Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra <strong>2014</strong> til 2034<br />
Befolkningstilvækst<br />
10 pct. og derover<br />
5 - 9,9 pct.<br />
0 - 4,9 pct.<br />
-4,9 - -0,1 pct.<br />
-5 pct. og derunder<br />
© Geodatastyrelsen<br />
www.statistikbanken.dk/frkm114<br />
Indvandrere og efterkommere<br />
1. januar <strong>2014</strong> udgjorde indvandrere og efterkommere 11,1 pct. af den samlede<br />
befolkning (626.070 personer) – 8,5 pct. er indvandrere, og 2,7 pct. er efterkommere.<br />
54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk<br />
land.<br />
I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe har<br />
baggrund i Tyrkiet, nemlig 61.241 personer eller 9,8 pct. af alle indvandrere og<br />
efterkommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der har henholdsvis<br />
36.500 og 31.900 indvandrere og efterkommere i Danmark.<br />
12 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar <strong>2014</strong><br />
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Tusinde personer<br />
Efterkommere<br />
Indvandrere<br />
Tyrkiet<br />
Polen<br />
Tyskland<br />
Irak<br />
Libanon<br />
Pakistan<br />
Bosnien-<br />
Hercegovina<br />
Somalia<br />
Iran<br />
Rumænien<br />
Norge<br />
Afghanistan<br />
Jugoslavien<br />
Sverige<br />
Vietnam<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
Fødsler<br />
Hvor mange børn bliver der født?<br />
Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på 62.200 i<br />
gennemsnit om året. Det svarer til 170 om dagen. I 2013 er antallet faldet til<br />
55.900. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der<br />
er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet<br />
i Danmark, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne<br />
får, var på 1,67 børn i 2013.<br />
For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau<br />
en fertilitet på 2,08. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne<br />
lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede<br />
det laveste niveau i 1983 med 1,38. Herefter har fertiliteten været stigende.<br />
Figur 7 Fertilitet i europæiske lande. 2012<br />
2,2<br />
2,0<br />
1,8<br />
1,6<br />
1,4<br />
1,2<br />
1,0<br />
0,8<br />
0,6<br />
0,4<br />
0,2<br />
0,0<br />
Antal<br />
Irland<br />
Island<br />
Frankrig<br />
Storbritannien<br />
Sverige<br />
Norge<br />
Finland<br />
Belgien<br />
Litauen<br />
Nederlandene<br />
Danmark<br />
Montenegro<br />
Slovenien<br />
Estland<br />
Luxembourg<br />
Schweiz<br />
Bulgarien<br />
Malta<br />
Makedonien<br />
Slovakiet<br />
Tjekkiet<br />
Grækenland<br />
Østrig<br />
Italien<br />
Kroatien<br />
Tyskland<br />
Spanien<br />
Serbien<br />
Cypern<br />
Portugal<br />
Letland<br />
Polen<br />
Rumænien<br />
Ungarn<br />
Kilde: Eurostat<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 13
Befolkning og valg<br />
Mødrene bliver stadig ældre<br />
Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2013 var gennemsnitsalderen<br />
for de fødende kvinder 31,0 år. Denne udvikling har været særlig<br />
kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen<br />
for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i 2012.<br />
Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit<br />
Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2012 havde<br />
Irland den højeste fertilitet (2,1), mens Ungarn havde den laveste (1,2). Danmark<br />
lå på 1,8.<br />
Dødsfald og middellevetid<br />
Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder<br />
I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få<br />
aldersklasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed<br />
i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 18-36<br />
årige, hvor mændenes dødelighed i de fleste aldre er mellem to og fire gange så<br />
stor som kvindernes.<br />
Antallet af døde i Danmark har de seneste ti år ligget på 54.300 i gennemsnit om<br />
året. I 2013 var antallet på 52.471. 89 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen<br />
over 60 år og 50 pct. i aldersgruppen over 80 år.<br />
Et mål for befolkningens sundhed<br />
Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed.<br />
Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man<br />
tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De<br />
seneste middellevetider er beregnet til 78,0 år for mænd og 81,9 år for kvinder.<br />
Danskerne lever kortere end andre europæere<br />
Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark<br />
som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens<br />
til stagnerende middellevetid.<br />
Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande. 2012<br />
90<br />
Alder Mænd Kvinder<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Island<br />
Schweiz<br />
Italien<br />
Sverige<br />
Norge<br />
Danmark<br />
Finland<br />
Bulgarien<br />
Letland<br />
Litauen<br />
Frankrig<br />
Spanien<br />
Island<br />
Finland<br />
Sverige<br />
Norge<br />
Danmark<br />
Rumænien<br />
Bulgarien<br />
Makedonien<br />
Kilde: Eurostat<br />
14 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider,<br />
men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er<br />
der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden<br />
for mænd øget med 3,1 år og for kvinder med 2,4 år.<br />
Figur 9<br />
Selvmord<br />
1.800<br />
1.500<br />
1.200<br />
900<br />
600<br />
300<br />
Antal personer<br />
Kvinder<br />
Mænd<br />
0<br />
77 82 87 92 97 02 07 12<br />
www.statistikbanken.dk/dod1<br />
En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme<br />
Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største<br />
dødsårsager. 51 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af<br />
dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år.<br />
Selvmord<br />
Antallet af selvmord var nedadgående i mange år frem til starten af 00’erne.<br />
Antallet af selvmord har de seneste 10 år ligget på 626 i gennemsnit om året.<br />
Den seneste opgørelse viser 661 selvmord i 2012, hvilket svarer til 1,3 pct. af alle<br />
dødsfald. Selvmord forekommer tre gange oftere blandt mænd end blandt kvinder.<br />
Husstande, familier og børn<br />
Vi gifter os senere <br />
Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30<br />
år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende<br />
samlivsform, idet 76 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er<br />
imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift<br />
og boede sammen med ægtefællen. I <strong>2014</strong> er andelen faldet til 30 pct.<br />
Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse<br />
steget for kvinder fra 24,8 år til 32,2 år og for mænd fra 27,5 år til 34,9 år i løbet<br />
af perioden 1980-2013. I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser<br />
ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden<br />
midten af 1960’erne.<br />
men lever alligevel i parforhold<br />
Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter<br />
med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par<br />
lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de<br />
yngre.<br />
Mange lever ikke i parforhold<br />
Mere end en tredjedel, 36,8 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller<br />
som er 18-24 år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige. 53 pct. af dem er<br />
kvinder. Af de enlige bor 82 pct. af kvinderne og 95 pct. af mændene helt alene.<br />
Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 15
Befolkning og valg<br />
Figur 10<br />
Voksne personers familietype<br />
2.250<br />
2.000<br />
1.750<br />
1.500<br />
1.250<br />
1.000<br />
750<br />
500<br />
250<br />
Tusinde personer<br />
Ægteskab<br />
Enlige<br />
Andre partyper<br />
0<br />
1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011 <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/fam100n<br />
Vielser og skilsmisser<br />
Figur 11<br />
Vielser og skilsmisser<br />
Pr. 10.000 indbyggere<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70 Vielser<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Skilsmisser<br />
0<br />
1913 1938 1963 1988 2013<br />
www.statistikbanken.dk/hisb3<br />
Færre vielser <br />
Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100<br />
år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme<br />
periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med 24.300 vielser,<br />
hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca. 37.000<br />
vielser årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2013 blev 27.500 par<br />
viet.<br />
og flere skilsmisser<br />
Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990’erne et årligt gennemsnit<br />
på 13.000, og i det følgende årti kom det op på knapt 15.000 i årligt<br />
gennemsnit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I<br />
tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at<br />
blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet<br />
sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. I 2013 blev<br />
det muligt at blive skilt uden separation og det har haft betydning for skilsmissetallet<br />
som i 2013 var 18.875.<br />
Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det<br />
har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab<br />
for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed<br />
blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i<br />
1970'erne.<br />
16 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Flest skilsmisser efter 3-7 års ægteskab<br />
Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti år af ægteskabet. Hyppigst<br />
sker skilsmissen efter 3-7 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra<br />
1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for<br />
38 pct. af ægteskaberne fra 1980.<br />
Figur 12 Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed. 2013<br />
1.300<br />
1.200<br />
1.100<br />
1.000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Antal<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30<br />
www.statistikbanken.dk/ski107<br />
Varighed (år)<br />
Flytninger<br />
Hver syvende person flyttede i 2013<br />
I 2013 blev der registreret lidt mere end 842.500 indenlandske flytninger. Hver<br />
syvende person flyttede i løbet af året. 35 pct. af de registrerede flytninger i 2013<br />
gik over kommunegrænser.<br />
Vandringer til og fra udlandet<br />
Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen<br />
ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som<br />
Sverige og Tyskland.<br />
Figur 13<br />
Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere<br />
80<br />
70<br />
Tusinde personer<br />
Indvandringer<br />
80<br />
70<br />
Udvandringer<br />
60<br />
60<br />
50<br />
40<br />
Danske<br />
statsborgere<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Udenlandske<br />
statsborgere<br />
0<br />
1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
30<br />
20<br />
Danske<br />
statsborgere<br />
10<br />
Udenlandske<br />
statsborgere<br />
0<br />
1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
www.statistikbanken.dk/indvan, udvan<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 17
Befolkning og valg<br />
Danskerne udvandrer – og genindvandrer<br />
Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere,<br />
men danskere kan også indvandre. I 2013 var 28 pct. af alle indvandrede danske<br />
statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller<br />
længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Ser man på udvandringen<br />
fra Danmark i 2013, er 43 pct. danske statsborgere. Der er især tale om<br />
personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De<br />
fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere.<br />
Flere indvandrer fra fjerne lande<br />
De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor<br />
udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning<br />
fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom<br />
en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende<br />
indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske<br />
lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge<br />
og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste<br />
tiår har den største indvandring været af statsborgere fra Polen.<br />
Navne<br />
Peter og Anne er de mest udbredte fornavne<br />
I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Peter og Jens. Det hed hhv.<br />
49.811 og 49.211 personer 1. januar <strong>2014</strong>, hvilket svarer til 18 pr. 1.000 mænd.<br />
Anne og Kirsten lå med 47.007 og 43.997 personer nummer et og to på listen for<br />
kvinder, svarende til 17 og 16 pr. 1.000 kvinder.<br />
Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn<br />
261.432 og 261.065 danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt<br />
mindre udbredt er Hansen, som 218.580 danskere har som efternavn. Tilsammen<br />
dækker disse navne en ottendedel af befolkningen. I 2002 dækkede de en<br />
sjettedel. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen,<br />
Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen.<br />
William og Sofia er de mest populære fornavne til nyfødte<br />
I 2012 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 20<br />
ud af 1.000 drenge. Også Lucas og Victor var populære – med hhv. 20 og 19 ud<br />
af 1.000 drenge. Hos pigerne fik 20 ud af 1.000 navnet Sofia. Ida og Freja var<br />
nummer to og tre med hhv. 19 og 18 pr. 1.000 nyfødte piger. Navne til nyfødte<br />
skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra<br />
1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Hos<br />
drengene er William favoritnavnet for tredje år i træk, mens det er første gang<br />
for pigenavnet Sofia.<br />
Valg<br />
Valg til folketinget<br />
Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til<br />
kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa-<br />
Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger.<br />
Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående<br />
folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mel-<br />
18 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
lemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i<br />
Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne<br />
var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i<br />
1990'erne tre valg. I 00’erne var der tre valg – i 2001, 2005 og 2007. Det seneste<br />
folketingsvalg var i 2011.<br />
Opstillede og valgte partier<br />
Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte<br />
opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni<br />
kom ind i Folketinget.<br />
Stemmeprocenten<br />
Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct.<br />
Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8<br />
pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten<br />
ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske<br />
landes valg til nationale parlamenter.<br />
Figur 14<br />
Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Antal mandater<br />
Radikale<br />
Venstre<br />
Socialdemokratiet<br />
Konservative<br />
Folkeparti<br />
Socialistisk<br />
Folkeparti<br />
Liberal<br />
Alliance<br />
Dansk<br />
Folkeparti<br />
Venstre<br />
2007 2011<br />
Enhedslisten<br />
Tabel 45<br />
Valg til Europa-Parlamentet<br />
Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i<br />
2009. Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved<br />
europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg,<br />
der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten<br />
59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de<br />
valgte 13 kandidater var 6 kvinder.<br />
Folkeafstemninger<br />
Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger.<br />
Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939<br />
og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978).<br />
Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til<br />
EF – senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte<br />
erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte<br />
tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del.<br />
Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks<br />
tiltrædelse af EF.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 19
Befolkning og valg<br />
Tabel 1<br />
Folketal i landsdele<br />
1. januar<br />
Hovedstaden<br />
1<br />
Øerne (uden<br />
Hovedstaden)<br />
Jylland I alt Årlig<br />
tilvækst<br />
i pct.<br />
Befolkningstæthed<br />
pr. km 2<br />
1769 82 086 364 835 350 663 797 584 . . . 20,5<br />
1787 92 701 397 616 351 489 841 806 0,30 21,6<br />
1801 104 109 439 768 385 124 929 001 0,74 23,8<br />
1840 125 903 618 032 545 140 1 289 075 0,86 33,1<br />
1850 135 641 678 131 600 876 1 414 648 0,97 36,3<br />
1860 166 967 741 189 700 206 1 608 362 1,37 41,3<br />
1870 202 327 794 295 788 119 1 784 741 1,10 45,8<br />
1880 266 466 834 062 868 511 1 969 039 1,03 50,5<br />
1890 367 262 862 998 942 120 2 172 380 1,03 55,8<br />
1901 468 936 916 812 1 063 792 2 449 540 1,16 62,9<br />
1911 584 089 974 530 1 198 457 2 757 076 1,26 70,8<br />
1921 2 700 610 1 068 742 1 334 857 3 104 209 1,26 79,7<br />
1921 700 610 1 068 742 1 498 479 3 267 831 ● 76,1<br />
1930 771 168 1 156 126 1 623 362 3 550 656 0,96 82,7<br />
1940 890 130 1 230 882 1 723 300 3 844 312 0,83 89,6<br />
1950 974 901 1 404 281 1 902 093 4 281 275 1,14 99,7<br />
1960 923 974 1 643 114 2 018 168 4 585 256 0,71 106,6<br />
1970 802 391 1 941 598 2 193 590 4 937 579 0,77 114,6<br />
1980 654 437 2 129 762 2 337 866 5 122 065 0,21 118,9<br />
1990 617 637 2 139 424 2 378 348 5 135 409 0,11 119,2<br />
2000 653 983 2 212 855 2 463 182 5 330 020 0,31 123,7<br />
2005 663 239 2 250 930 2 497 236 5 411 405 0,26 125,6<br />
2006 661 636 2 261 787 2 504 036 5 427 459 0,30 125,9<br />
2007 664 605 2 268 878 2 513 601 5 447 084 0,36 126,4<br />
2008 672 218 2 275 444 2 528 129 5 475 791 0,53 127,1<br />
2009 683 397 2 284 486 2 543 568 5 511 451 0,65 127,9<br />
2010 695 978 2 289 719 2 549 041 5 534 738 0,42 128,4<br />
2011 710 038 2 294 081 2 556 509 5 560 628 0,47 129,4<br />
2012 722 079 2 295 607 2 562 830 5 580 516 0,36 130,1<br />
2013 734 829 2 299 270 2 568 529 5 602 628 0,40 130,5<br />
<strong>2014</strong> 746 556 2 306 284 2 574 395 5 627 235 0,44 131,1<br />
Anm.: Folketallene efter 1921-60 omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte<br />
område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864<br />
fastsatte område.<br />
1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først<br />
medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og 1921. 2 Ekskl. Sønderjylland.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ft<br />
Tabel 2<br />
Folketal i byer og landdistrikter<br />
1. januar 1901 1921 1940 1960 1970 1981 1990 2000 2010 <strong>2014</strong><br />
Hele landet 2 449 540 3 269 554 3 844 312 4 585 256 4 937 579 5 123 989 5 135 409 5 330 020 5 534 738 5 627 235<br />
Hovedstadsområdet 1 491 276 700 610 1 021 499 1 289 406 1 380 204 1 381 882 1 337 114 1 075 851 1 181 239 1 246 611<br />
Byer i øvrigt med:<br />
Over 100.000 indbyggere - - 127 366 307 067 459 669 432 778 452 773 481 939 511 531 541 358<br />
10.000-99.999 indbyggere 250 830 547 364 691 891 913 860 998 485 1 024 886 1 067 874 1 353 546 1 475 691 1 506 350<br />
1.000-9.999 indbyggere 273 129 374 295 388 172 513 030 688 789 1 021 714 1 085 531 1 194 188 1 212 254 1 211 808<br />
500-999 indbyggere 33 866 99 437 123 697 160 066 202 905 237 774 227 478 244 131 223 153 222 275<br />
200-499 indbyggere 11 370 82 384 103 345 209 915 216 105 198 058 185 669 183 995 193 897 188 134<br />
Landdistrikter 1 389 069 1 465 464 1 388 342 1 191 912 991 422 826 897 778 970 796 370 728 882 700 960<br />
Ikke-placerbar bopæl ● ● ● ● ● ● ● ● 8 091 9 739<br />
1 I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bef44<br />
20 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 3<br />
Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede<br />
Folketal<br />
1. juli 1<br />
Levendefødte<br />
Døde<br />
Tilflyttede<br />
fra<br />
udlandet<br />
Fraflyttede<br />
til<br />
udlandet<br />
Levendefødte<br />
Døde<br />
Døde u. 1 år<br />
i pct. af<br />
levendefødte<br />
tusinde pr. tusinde indbyggere pct.<br />
1851/60 gns. 1 523 49 400 31 300 . . . . . . 32,4 20,6 13,0<br />
1861/70 gns. 1 714 52 700 34 100 . . . . . . 30,7 19,9 13,1<br />
1871/80 gns. 1 888 59 300 36 700 . . . . . . 31,4 19,4 13,3<br />
1881/90 gns. 2 087 66 600 38 700 . . . . . . 31,9 18,5 13,4<br />
1891/00 gns. 2 301 69 400 40 100 . . . . . . 30,2 17,4 13,4<br />
1901/10 gns. 2 594 74 156 36 927 . . . . . . 28,6 14,2 11,4<br />
1911/20 gns. 2 921 72 588 37 914 . . . . . . 24,9 13,0 9,4<br />
1921/30 gns. 3 426 71 215 38 317 . . . . . . 20,8 11,2 8,2<br />
1931/40 gns. 3 705 66 239 39 612 12 045 9 847 17,9 10,7 6,6<br />
1941/50 gns. 4 070 85 311 39 378 14 041 15 755 21,0 9,7 4,3<br />
1951/60 gns. 4 445 76 165 40 388 21 358 26 594 17,1 9,1 2,5<br />
1961/70 gns. 4 774 79 220 46 976 30 146 27 420 16,6 9,8 1,8<br />
1971/80 gns. 5 059 67 210 52 030 33 488 30 879 13,3 10,3 1,0<br />
1981/90 gns. 5 123 55 728 57 991 33 845 29 574 10,9 11,3 0,8<br />
1991 5 154 64 358 59 581 43 567 32 629 12,5 11,6 0,7<br />
1992 5 171 67 726 60 821 43 377 31 915 13,1 11,8 0,7<br />
1993 5 189 67 369 62 809 43 400 32 344 13,0 12,1 0,5<br />
1994 5 205 69 666 61 099 44 961 34 710 13,4 11,7 0,5<br />
1995 5 228 69 771 63 127 63 187 34 630 13,3 12,1 0,5<br />
1996 5 262 67 638 61 043 54 445 37 312 12,9 11,6 0,6<br />
1997 5 284 67 648 59 898 50 105 38 393 12,8 11,3 0,5<br />
1998 5 301 66 174 58 453 51 372 40 340 12,5 11,0 0,5<br />
1999 5 319 66 220 59 179 50 236 41 340 12,4 11,1 0,4<br />
2000 5 337 67 084 57 998 52 915 43 417 12,6 10,9 0,5<br />
1991/2000 gns. 5 245 67 365 60 401 49 757 36 703 12,9 11,5 0,5<br />
2001 5 355 65 458 58 355 55 984 43 980 12,2 10,9 0,5<br />
2002 5 374 64 075 58 610 52 778 43 481 11,9 10,9 0,4<br />
2003 5 387 64 599 57 574 49 754 43 466 12,0 10,7 0,4<br />
2004 5 401 64 609 55 806 49 860 45 017 12,0 10,3 0,4<br />
2005 5 416 64 282 54 962 52 458 45 869 11,9 10,1 0,4<br />
2006 5 435 64 984 55 477 56 750 46 786 12,0 10,2 0,4<br />
2007 5 457 64 082 55 604 64 656 41 566 11,8 10,2 0,4<br />
2008 5 489 65 038 54 591 72 749 43 490 11,8 9,9 0,4<br />
2009 5 519 62 818 54 872 67 161 44 874 11,4 9,9 0,3<br />
2010 5 544 63 411 54 368 68 282 45 882 11,5 9,8 0,3<br />
2011 5 567 58 998 52 516 69 298 46 684 10,6 9,4 0,4<br />
2012 5 587 57 916 52 325 71 739 47 988 10,4 9,4 0,3<br />
2013 5 609 55 873 52 471 78 259 48 394 10,0 9,4 0,3<br />
Anm.: Se også www.dst.dk/aarbogsarkiv.<br />
1 1851-1992: Beregnet folketal 1. juli.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1 og hisb3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 21
Befolkning og valg<br />
Tabel 4 Folketal fordelt efter køn og alder. <strong>2014</strong><br />
1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 2 792 279 2 834 956 5 627 235<br />
0 år 28 751 27 410 56 161 50 år 41 615 40 964 82 579<br />
1 år 30 273 28 448 58 721 51 år 39 247 38 655 77 902<br />
2 år 30 596 29 450 60 046 52 år 38 022 37 599 75 621<br />
3 år 33 151 31 487 64 638 53 år 37 941 37 419 75 360<br />
4 år 33 021 31 195 64 216 54 år 36 097 35 937 72 034<br />
5 år 34 421 32 321 66 742 55 år 36 179 36 055 72 234<br />
6 år 33 742 32 080 65 822 56 år 35 747 35 615 71 362<br />
7 år 34 266 32 496 66 762 57 år 35 739 35 819 71 558<br />
8 år 33 567 32 294 65 861 58 år 35 196 35 111 70 307<br />
9 år 33 739 32 220 65 959 59 år 33 947 34 638 68 585<br />
10 år 33 751 32 158 65 909 60 år 34 463 34 935 69 398<br />
11 år 33 562 31 749 65 311 61 år 33 521 34 176 67 697<br />
12 år 33 874 32 548 66 422 62 år 32 956 33 282 66 238<br />
13 år 34 897 33 474 68 371 63 år 33 307 34 477 67 784<br />
14 år 34 544 33 185 67 729 64 år 32 810 34 055 66 865<br />
15 år 34 988 33 186 68 174 65 år 34 386 35 415 69 801<br />
16 år 35 966 34 107 70 073 66 år 36 172 37 262 73 434<br />
17 år 36 175 34 332 70 507 67 år 36 987 37 920 74 907<br />
18 år 37 683 35 572 73 255 68 år 35 173 36 227 71 400<br />
19 år 38 218 36 519 74 737 69 år 32 531 34 239 66 770<br />
20 år 37 627 35 843 73 470 70 år 29 138 31 413 60 551<br />
21 år 38 578 36 950 75 528 71 år 27 030 28 993 56 023<br />
22 år 37 136 35 939 73 075 72 år 23 390 25 564 48 954<br />
23 år 37 492 36 357 73 849 73 år 22 054 24 557 46 611<br />
24 år 36 762 35 590 72 352 74 år 20 373 22 855 43 228<br />
25 år 35 815 34 651 70 466 75 år 19 443 22 283 41 726<br />
26 år 34 438 33 293 67 731 76 år 17 766 21 187 38 953<br />
27 år 34 085 32 955 67 040 77 år 16 446 19 569 36 015<br />
28 år 33 010 32 393 65 403 78 år 14 746 18 175 32 921<br />
29 år 31 851 31 216 63 067 79 år 13 469 17 080 30 549<br />
30 år 30 923 30 765 61 688 80 år 12 066 15 730 27 796<br />
31 år 31 985 31 092 63 077 81 år 10 827 14 911 25 738<br />
32 år 31 534 31 265 62 799 82 år 9 888 13 812 23 700<br />
33 år 33 304 33 202 66 506 83 år 8 865 12 951 21 816<br />
34 år 34 016 33 804 67 820 84 år 7 995 11 981 19 976<br />
35 år 35 012 34 717 69 729 85 år 7 144 11 388 18 532<br />
36 år 34 728 34 624 69 352 86 år 6 003 10 338 16 341<br />
37 år 36 254 35 811 72 065 87 år 5 404 9 634 15 038<br />
38 år 38 805 39 194 77 999 88 år 4 432 8 611 13 043<br />
39 år 38 402 38 388 76 790 89 år 3 634 7 752 11 386<br />
40 år 38 454 38 329 76 783 90 år 2 842 6 686 9 528<br />
41 år 39 971 40 013 79 984 91 år 2 212 5 402 7 614<br />
42 år 39 928 39 193 79 121 92 år 1 789 4 861 6 650<br />
43 år 38 164 37 741 75 905 93 år 1 358 4 072 5 430<br />
44 år 38 134 37 403 75 537 94 år 906 2 666 3 572<br />
45 år 39 667 38 540 78 207 95 år 631 2 108 2 739<br />
46 år 42 210 41 353 83 563 96 år 383 1 556 1 939<br />
47 år 45 307 44 259 89 566 97 år 275 1 211 1 486<br />
48 år 43 704 42 905 86 609 98 år 164 768 932<br />
49 år 42 827 41 653 84 480 99 år 106 533 639<br />
100 år + 156 840 996<br />
Nye tal forventes offentliggjort februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
22 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 5 Folketal i byer med over 5.000 indbyggere. <strong>2014</strong><br />
Kommunekode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Kommunekode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Hele landet 5 627 235 727 Odder 11 404<br />
Hovedstadsområdet 1 246 611 320 Haslev 11 376<br />
Øvrige byer 766 Hedensted 11 355<br />
751 Aarhus 259 754 751 Lystrup 10 362<br />
461 Odense 172 512 671 Struer 10 261<br />
851 Aalborg 109 092 265 Jyllinge 10 101<br />
561 Esbjerg 71 618 760 Ringkøbing 9 717<br />
730 Randers 61 163 530 Grindsted 9 663<br />
621 Kolding 58 021 575 Vejen 9 518<br />
615 Horsens 55 884 210 Humlebæk 9 286<br />
630 Vejle 53 230 773 Nykøbing M 9 031<br />
265 Roskilde 48 721 813 Sæby 8 803<br />
657 Herning 47 765 260 Hundested 8 579<br />
217 Helsingør 1 46 407 210 Fredensborg 8 382<br />
223 Hørsholm 1 46 229 813 Skagen 8 198<br />
740 Silkeborg 43 158 751 Beder-Malling 8 194<br />
370 Næstved 42 424 561 Ribe 8 168<br />
607 Fredericia 39 922 820 Aars 8 105<br />
791 Viborg 38 572 270 Helsinge 8 051<br />
259 Køge 35 768 710 Hadsten 7 961<br />
661 Holstebro 34 873 340 Sorø 7 845<br />
169 Taastrup 33 121 746 Galten 7 827<br />
330 Slagelse 32 005 210 Nivå 7 821<br />
219 Hillerød 1 31 191 760 Skjern 7 741<br />
540 Sønderborg 27 434 510 Vojens 7 655<br />
316 Holbæk 26 942 550 Tønder 7 595<br />
479 Svendborg 26 672 791 Bjerringbro 7 523<br />
860 Hjørring 25 071 706 Ebeltoft 7 468<br />
813 Frederikshavn 23 156 710 Hinnerup 7 360<br />
851 Nørresundby 21 761 430 Faaborg 7 178<br />
329 Ringsted 21 620 746 Hørning 7 095<br />
510 Haderslev 21 574 756 Brande 7 065<br />
240 Ølstykke-Stenløse 21 545 561 Bramming 7 063<br />
779 Skive 20 505 751 Løgten 7 061<br />
230 Birkerød 1 20 186 665 Lemvig 7 031<br />
240 Smørumnedre 1 19 585 851 Svenstrup 7 000<br />
746 Skanderborg 18 506 840 Støvring 6 988<br />
190 Farum 18 335 710 Hammel 6 906<br />
450 Nyborg 16 528 250 Slangerup 6 794<br />
376 Nykøbing F 16 446 330 Skælskør 6 550<br />
326 Kalundborg 16 316 270 Gilleleje 6 514<br />
201 Lillerød 16 007 530 Billund 6 194<br />
580 Aabenraa 15 814 540 Nordborg 6 191<br />
250 Frederikssund 15 725 580 Rødekro 6 123<br />
269 Solrød Strand 15 381 860 Hirtshals 5 959<br />
756 Ikast 15 231 420 Assens 5 956<br />
410 Middelfart 14 815 360 Maribo 5 923<br />
707 Grenaa 14 601 440 Kerteminde 5 855<br />
330 Korsør 14 369 746 Ry 5 731<br />
573 Varde 13 605 430 Ringe 5 693<br />
400 Rønne 13 568 440 Munkebo 5 580<br />
190 Værløse 13 083 849 Aabybro 5 558<br />
787 Thisted 13 079 217 Hellebæk 5 510<br />
360 Nakskov 12 866 706 Hornslet 5 419<br />
810 Brønderslev 12 046 217 Hornbæk-Dronningmølle 1 5 193<br />
260 Frederiksværk 12 029 306 Nykøbing S 5 139<br />
155 Dragør 11 951 253 Tune 5 101<br />
390 Vordingborg 11 747 851 Nibe 5 093<br />
846 Hobro 11 736 621 Vamdrup 5 022<br />
169 Hedehusene 11 584<br />
Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i.<br />
1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet.<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bef44<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 23
Befolkning og valg<br />
Tabel 6 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. <strong>2014</strong><br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Byområder<br />
1<br />
Befolkningstæthed<br />
2<br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Byområder<br />
1<br />
Befolkningstæthed<br />
2<br />
Hele landet 5 627 235 4 916 536 131,1 Region Sjælland 816 726 659 670 113,1<br />
Region Hovedstaden 1 749 405 1 703 387 683,7 Østsjælland 239 016 219 698 295,9<br />
253 Greve 48 095 46 961 796,3<br />
Byen Købehavn 728 243 727 455 4 061,6 259 Køge 58 374 52 356 227,6<br />
101 København 569 557 569 557 6 607,4 350 Lejre 26 989 20 741 113,0<br />
147 Frederiksberg 102 717 102 717 11 806,6 265 Roskilde 84 219 79 226 397,6<br />
155 Dragør 13 977 13 639 763,8 269 Solrød 21 339 20 414 532,1<br />
185 Tårnby 41 992 41 542 635,3<br />
Vest- og Sydsjælland 577 710 439 972 90,1<br />
Københavns omegn 530 612 526 557 1 550,1 320 Faxe 35 119 26 384 86,7<br />
165 Albertslund 27 728 27 516 1 195,2 376 Guldborgsund 61 007 43 151 67,7<br />
151 Ballerup 48 514 48 079 1 426,9 316 Holbæk 69 016 55 591 119,6<br />
153 Brøndby 34 580 34 363 1 646,7 326 Kalundborg 48 358 35 337 84,1<br />
157 Gentofte 74 282 74 282 2 901,6 360 Lolland 43 528 30 511 49,1<br />
159 Gladsaxe 66 656 66 656 2 676,9 370 Næstved 81 432 65 863 120,4<br />
161 Glostrup 22 066 22 002 1 659,1 306 Odsherred 32 534 22 290 91,9<br />
163 Herlev 27 706 27 651 2 289,8 329 Ringsted 33 349 27 008 113,2<br />
167 Hvidovre 51 842 51 704 2 263,8 330 Slagelse 76 948 64 270 135,5<br />
169 Høje-Taastrup 48 807 47 111 623,3 340 Sorø 29 299 21 508 95,0<br />
183 Ishøj 21 547 20 937 813,1 336 Stevns 21 825 15 364 87,3<br />
173 Lyngby-Taarbæk 54 237 53 859 1 397,9 390 Vordingborg 45 295 32 695 73,1<br />
175 Rødovre 37 552 37 399 3 078,0<br />
187 Vallensbæk 15 095 14 998 1 588,9 Region Syddanmark 1 202 509 1 003 626 98,1<br />
Nordsjælland 450 245 418 787 310,7 Fyn 486 709 406 503 139,9<br />
201 Allerød 24 175 22 644 358,7 420 Assens 41 037 28 755 80,2<br />
240 Egedal 42 210 39 051 335,3 430 Faaborg-Midtfyn 51 078 36 500 80,6<br />
210 Fredensborg 39 585 36 190 353,1 440 Kerteminde 23 665 19 011 115,0<br />
250 Frederikssund 44 401 38 859 178,7 482 Langeland 12 695 7 773 43,9<br />
190 Furesø 38 492 37 589 677,7 410 Middelfart 37 685 30 215 126,1<br />
270 Gribskov 40 778 34 759 145,9 480 Nordfyns 29 066 17 524 64,3<br />
260 Halsnæs 30 647 28 091 251,4 450 Nyborg 31 314 25 074 113,1<br />
217 Helsingør 61 519 59 013 517,4 461 Odense 195 797 189 765 640,7<br />
219 Hillerød 48 695 44 379 228,2 479 Svendborg 57 979 47 643 139,6<br />
223 Hørsholm 24 709 24 107 789,4 492 Ærø 6 393 4 243 71,0<br />
230 Rudersdal 55 034 54 105 750,8<br />
Sydjylland 715 800 597 123 81,6<br />
Bornholm 40 305 30 588 68,5 530 Billund 26 318 21 236 48,7<br />
400 Bornholm 40 215 30 588 68,4 561 Esbjerg 115 095 104 523 144,9<br />
411 Christiansø 90 ● ● 563 Fanø 3 264 2 937 59,8<br />
607 Fredericia 50 324 48 361 376,7<br />
510 Haderslev 55 906 44 521 68,5<br />
621 Kolding 90 066 79 162 149,0<br />
540 Sønderborg 75 264 66 080 151,6<br />
550 Tønder 38 316 27 206 29,8<br />
573 Varde 49 958 35 780 40,3<br />
575 Vejen 42 667 30 303 52,4<br />
630 Vejle 109 652 90 137 103,6<br />
580 Aabenraa 58 970 46 877 62,7<br />
Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere.<br />
1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder<br />
henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2 .<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1 og bef44<br />
24 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 6 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. <strong>2014</strong><br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Byområder<br />
1<br />
Befolkningstæthed<br />
2<br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
Byområder<br />
1<br />
Befolkningstæthed<br />
2<br />
Region Midtjylland 1 277 538 1 081 739 98,2 Region Nordjylland 581 057 468 114 73,8<br />
Østjylland 851 769 743 000 145,8 Nordjylland 581 057 468 114 73,8<br />
710 Favrskov 47 163 37 921 87,3 810 Brønderslev 35 627 25 637 56,3<br />
766 Hedensted 45 715 32 789 83,0 813 Frederikshavn 60 458 52 786 93,1<br />
615 Horsens 85 662 76 146 164,9 860 Hjørring 65 405 49 831 70,6<br />
707 Norddjurs 37 925 28 199 52,6 849 Jammerbugt 38 351 28 470 44,4<br />
727 Odder 21 773 16 347 97,3 825 Læsø 1 808 1 069 15,2<br />
730 Randers 96 343 84 399 128,8 846 Mariagerfjord 42 093 31 982 58,6<br />
741 Samsø 3 767 1 300 33,2 773 Morsø 21 003 13 156 57,3<br />
740 Silkeborg 89 633 75 635 105,4 840 Rebild 28 794 18 940 46,3<br />
746 Skanderborg 58 176 48 713 139,6 787 Thisted 44 230 30 608 41,2<br />
706 Syddjurs 41 719 29 218 60,5 820 Vesthimmerlands 37 479 26 185 48,7<br />
751 Aarhus 323 893 312 333 692,5 851 Aalborg 205 809 189 450 181,0<br />
Vestjylland 425 769 338 739 59,4<br />
657 Herning 86 842 74 188 65,7<br />
661 Holstebro 57 338 48 150 72,3<br />
756 Ikast-Brande 40 602 33 460 55,4<br />
665 Lemvig 20 933 14 468 41,1<br />
760 Ringkøbing-Skjern 57 093 40 927 38,9<br />
779 Skive 46 942 35 828 68,7<br />
671 Struer 21 533 16 535 87,5<br />
791 Viborg 94 486 75 183 67,1<br />
Tabel 7 Ændringer i regionernes folketal. 2013<br />
Folketal<br />
1.1.2013<br />
Levendefødte<br />
Døde<br />
Nettotilflytning<br />
fra indland<br />
Nettotilflytning<br />
fra udland<br />
Tilvækst 1<br />
Folketal<br />
1.1.<strong>2014</strong><br />
I alt 5 594 782 55 873 52 471 ● 29 865 32 453 5 627 235<br />
Region Hovedstaden 1 727 659 19 973 15 265 5 038 12 633 21 746 1 749 405<br />
Region Sjælland 815 993 6 463 8 555 -330 3 188 733 816 726<br />
Region Syddanmark 1 200 423 11 303 11 755 -2 972 5 600 2 086 1 202 509<br />
Region Midtjylland 1 270 856 12 913 10 921 -894 5 606 6 682 1 277 538<br />
Region Nordjylland 579 851 5 221 5 975 -842 2 838 1 206 581 057<br />
1 Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bev107<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 25
Befolkning og valg<br />
Tabel 8 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab. <strong>2014</strong><br />
Mænd Kvinder I alt<br />
1. januar 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt<br />
I alt 27 372 158 986 9 997 196 355 26 057 162 745 12 143 200 945 53 429 321 731 22 140 397 300<br />
Vestlige lande 10 083 86 488 5 789 102 360 9 634 78 330 6 743 94 707 19 717 164 818 12 532 197 067<br />
Ikke-vestlige lande 17 289 72 498 4 208 93 995 16 423 84 415 5 400 106 238 33 712 156 913 9 608 200 233<br />
EU 8 441 72 713 4 179 85 333 8 048 62 225 4 408 74 681 16 489 134 938 8 587 160 014<br />
Heraf: Bulgarien 312 3 230 8 3 550 277 2 237 26 2 540 589 5 467 34 6 090<br />
Finland 80 576 83 739 85 1 358 301 1 744 165 1 934 384 2 483<br />
Frankrig 238 2 868 131 3 237 215 2 158 165 2 538 453 5 026 296 5 775<br />
Italien 226 3 694 236 4 156 190 2 003 46 2 239 416 5 697 282 6 395<br />
Letland 320 1 732 3 2 055 318 2 130 13 2 461 638 3 862 16 4 516<br />
Litauen 689 4 167 4 4 860 712 4 068 22 4 802 1 401 8 235 26 9 662<br />
Nederlandene 572 3 247 199 4 018 498 2 232 182 2 912 1 070 5 479 381 6 930<br />
Polen 2 242 13 115 95 15 452 2 126 11 410 315 13 851 4 368 24 525 410 29 303<br />
Rumænien 781 7 982 11 8 774 760 5 832 58 6 650 1 541 13 814 69 15 424<br />
Spanien 176 2 414 85 2 675 141 2 234 62 2 437 317 4 648 147 5 112<br />
Storbritannien 596 8 532 1 089 10 217 566 4 246 752 5 564 1 162 12 778 1 841 15 781<br />
Sverige 564 4 535 660 5 759 527 6 279 1 291 8 097 1 091 10 814 1 951 13 856<br />
Tyskland 1 047 9 259 1 296 11 602 1 044 9 091 970 11 105 2 091 18 350 2 266 22 707<br />
Ungarn 155 1 455 6 1 616 132 1 550 13 1 695 287 3 005 19 3 311<br />
Europa udenfor EU 6 455 34 023 3 364 43 842 6 108 37 790 4 550 48 448 12 563 71 813 7 914 92 290<br />
Heraf: Bosnien-Hercegovina 709 4 256 695 5 660 618 3 786 877 5 281 1 327 8 042 1 572 10 941<br />
Island 809 3 008 119 3 936 794 3 247 175 4 216 1 603 6 255 294 8 152<br />
Jugoslavien 387 2 245 336 2 968 353 2 174 433 2 960 740 4 419 769 5 928<br />
Kosovo 342 744 11 1097 387 743 13 1143 729 1487 24 2240<br />
Makedonien 332 1 120 76 1 528 307 1 085 42 1 434 639 2 205 118 2 962<br />
Norge 446 4 880 789 6 115 424 7 444 1 521 9 389 870 12 324 2 310 15 504<br />
Rusland 442 1 029 20 1 491 410 2 715 74 3 199 852 3 744 94 4 690<br />
Tyrkiet 2 067 11 490 1 142 14 699 1 888 11 109 1 155 14 152 3 955 22 599 2 297 28 851<br />
Ukraine 509 3 056 3 3 568 467 2 989 21 3 477 976 6 045 24 7 045<br />
Afrika 3 019 9 551 312 12 882 2 867 9 054 369 12 290 5 886 18 605 681 25 172<br />
Heraf: Marokko 212 987 95 1 294 193 1 277 122 1 592 405 2 264 217 2 886<br />
Somalia 1 407 3 077 106 4 590 1 301 2 732 175 4 208 2 708 5 809 281 8 798<br />
Nordamerika 315 4 166 514 4 995 297 3 965 435 4 697 612 8 131 949 9 692<br />
Heraf: USA 264 3 348 421 4 033 251 3 140 332 3 723 515 6 488 753 7 756<br />
Syd- og Mellemamerika 255 2 363 48 2 666 237 3 752 91 4 080 492 6 115 139 6 746<br />
Heraf: Brasilien 52 530 5 587 46 1 327 18 1 391 98 1 857 23 1 978<br />
Asien 8 551 33 217 1 383 43 151 8 158 43 486 2 057 53 701 16 709 76 703 3 440 96 852<br />
Heraf: Afghanistan 1 244 4 265 143 5 652 1 200 3 331 181 4 712 2 444 7 596 324 10 364<br />
Filippinerne 248 747 26 1 021 266 6 568 81 6 915 514 7 315 107 7 936<br />
Indien 499 2 851 43 3 393 437 1 729 44 2 210 936 4 580 87 5 603<br />
Irak 1 951 5 594 270 7 815 1 836 4 956 318 7 110 3 787 10 550 588 14 925<br />
Iran 396 3 092 169 3 657 361 2 185 239 2 785 757 5 277 408 6 442<br />
Kina 463 3 068 61 3 592 465 4 242 71 4 778 928 7 310 132 8 370<br />
Myanmar 365 770 3 1 138 361 616 3 980 726 1 386 6 2 118<br />
Nepal 132 1 057 4 1 193 123 704 1 828 255 1 761 5 2 021<br />
Pakistan 951 3 496 261 4 708 936 3 209 361 4 506 1 887 6 705 622 9 214<br />
Sri Lanka 197 919 69 1 185 190 1 153 140 1 483 387 2 072 209 2 668<br />
Syrien 713 1 829 22 2 564 611 1 151 26 1 788 1 324 2 980 48 4 352<br />
Thailand 401 1 021 16 1 438 410 7 299 95 7 804 811 8 320 111 9 242<br />
Vietnam 327 1 154 136 1 617 311 1 947 243 2 501 638 3 101 379 4 118<br />
Oceanien 51 1 121 59 1 231 49 951 40 1 040 100 2 072 99 2 271<br />
Statsløse og uoplyst 285 1 832 138 2 255 293 1 522 193 2 008 578 3 354 331 4 263<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
26 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 9 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. <strong>2014</strong><br />
Indvandrere Efterkommere I alt<br />
1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 233 279 242 780 476 059 76 763 73 248 150 011 310 042 316 028 626 070<br />
Vestlige lande 99 538 100 291 199 829 11 279 10 705 21 984 110 817 110 996 221 813<br />
Ikke-vestlige lande 133 741 142 489 276 230 65 484 62 543 128 027 199 225 205 032 404 257<br />
EU 83 985 80 229 164 214 9 246 8 771 18 017 93 231 89 000 182 231<br />
Heraf: Bulgarien 3 432 2 593 6 025 199 171 370 3 631 2 764 6 395<br />
Finland 919 2 289 3 208 273 224 497 1 192 2 513 3 705<br />
Frankrig 3 026 2 445 5 471 209 180 389 3 235 2 625 5 860<br />
Italien 3 907 1 950 5 857 156 154 310 4 063 2 104 6 167<br />
Letland 1 921 2 406 4 327 206 206 412 2 127 2 612 4 739<br />
Litauen 4 480 4 535 9 015 461 452 913 4 941 4 987 9 928<br />
Nederlandene 3 405 2 465 5 870 580 518 1 098 3 985 2 983 6 968<br />
Polen 15 998 16 019 32 017 2 344 2 157 4 501 18 342 18 176 36 518<br />
Rumænien 8 768 6 918 15 686 593 561 1 154 9 361 7 479 16 840<br />
Spanien 2 487 2 378 4 865 120 99 219 2 607 2 477 5 084<br />
Storbritannien 8 263 4 515 12 778 680 705 1 385 8 943 5 220 14 163<br />
Sverige 4 984 8 202 13 186 1 015 999 2 014 5 999 9 201 15 200<br />
Tyskland 13 803 14 935 28 738 1 574 1 576 3 150 15 377 16 511 31 888<br />
Ungarn 1 876 2 020 3 896 211 172 383 2 087 2 192 4 279<br />
Europa udenfor EU 49 257 55 568 104 825 24 777 23 876 48 653 74 034 79 444 153 478<br />
Heraf: Bosnien-Hercegovina 8 668 8 676 17 344 2 688 2 512 5 200 11 356 11 188 22 544<br />
Island 3 320 3 775 7 095 611 579 1 190 3 931 4 354 8 285<br />
Jugoslavien 4 873 4 949 9 822 2 994 2 961 5 955 7 867 7 910 15 777<br />
Makedonien 1 442 1 302 2 744 890 820 1 710 2 332 2 122 4 454<br />
Norge 5 257 9 673 14 930 740 741 1 481 5 997 10 414 16 411<br />
Rusland 1 675 3 869 5 544 378 399 777 2 053 4 268 6 321<br />
Tyrkiet 16 855 15 509 32 364 14 709 14 168 28 877 31 564 29 677 61 241<br />
Ukraine 3 337 3 406 6 743 494 447 941 3 831 3 853 7 684<br />
Afrika 18 889 16 914 35 803 9 669 9 236 18 905 28 558 26 150 54 708<br />
Heraf: Ghana 1 060 782 1 842 223 218 441 1 283 1 000 2 283<br />
Marokko 2 731 2 606 5 337 2 639 2 506 5 145 5 370 5 112 10 482<br />
Somalia 5 647 5 057 10 704 4 019 3 922 7 941 9 666 8 979 18 645<br />
Nordamerika 4 903 4 775 9 678 508 464 972 5 411 5 239 10 650<br />
Heraf: Canada 961 1 081 2 042 152 130 282 1 113 1 211 2 324<br />
USA 3 942 3 694 7 636 356 334 690 4 298 4 028 8 326<br />
Syd- og Mellemamerika 4 322 6 608 10 930 540 523 1 063 4 862 7 131 11 993<br />
Heraf: Brasilien 805 1 893 2 698 102 106 208 907 1 999 2 906<br />
Asien 70 011 77 123 147 134 31 729 30 148 61 877 101 740 107 271 209 011<br />
Heraf: Afghanistan 6 747 5 359 12 106 1 902 1 846 3 748 8 649 7 205 15 854<br />
Filippinerne 1 309 8 603 9 912 550 562 1 112 1 859 9 165 11 024<br />
Indien 3 979 2 724 6 703 773 650 1 423 4 752 3 374 8 126<br />
Irak 11 575 9 537 21 112 4 852 4 529 9 381 16 427 14 066 30 493<br />
Iran 8 216 5 867 14 083 1 862 1 713 3 575 10 078 7 580 17 658<br />
Kina 3 881 5 518 9 399 836 842 1 678 4 717 6 360 11 077<br />
Libanon 6 637 5 567 12 204 6 659 6 298 12 957 13 296 11 865 25 161<br />
Pakistan 7 010 5 888 12 898 5 036 4 919 9 955 12 046 10 807 22 853<br />
Sri Lanka 3 399 3 422 6 821 2 270 2 267 4 537 5 669 5 689 11 358<br />
Syrien 3 336 2 488 5 824 1 155 1 038 2 193 4 491 3 526 8 017<br />
Thailand 1 516 8 820 10 336 373 405 778 1 889 9 225 11 114<br />
Vietnam 4 198 4 916 9 114 2 886 2 669 5 555 7 084 7 585 14 669<br />
Oceanien 1 384 1 161 2 545 86 72 158 1 470 1 233 2 703<br />
Statsløse og uoplyst 528 402 930 208 158 366 736 560 1 296<br />
Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 27
Befolkning og valg<br />
Tabel 10 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark. 2012<br />
Antal<br />
1.1.2012<br />
Levendefødte<br />
Døde<br />
Indvandring<br />
Udvandring<br />
Naturalisationer<br />
Nettotilvækst<br />
Korrektioner<br />
Antal<br />
1.1.2013<br />
I alt 358 858 7 185 1 060 50 064 27 123 3 267 25 799 -9 952 374 705<br />
Vestlige lande 172 248 3 123 603 33 824 19 931 344 16 069 -4 381 183 936<br />
Ikke-vestlige lande 186 610 4 062 457 16 240 7 192 2 923 9 730 -5 571 190 769<br />
EU 134 887 2 470 419 27 094 13 217 277 15 651 -3 463 147 075<br />
Heraf: Bulgarien 4 007 72 5 1 380 327 10 1 110 -111 5 006<br />
Finland 2 335 49 18 438 356 10 103 -43 2 395<br />
Frankrig 5 428 80 13 1 296 835 1 527 -267 5 688<br />
Italien 5 068 48 16 1 334 601 7 758 -137 5 689<br />
Letland 3 853 99 2 868 454 12 499 -148 4 204<br />
Litauen 7 724 191 5 2 013 951 4 1 244 -219 8 749<br />
Nederlandene 6 587 92 23 651 426 9 285 -98 6 774<br />
Polen 24 477 558 29 4 197 1 802 32 2 892 -610 26 759<br />
Rumænien 9 453 239 5 3 954 1 068 31 3 089 -168 12 374<br />
Spanien 3 977 53 6 1 419 705 5 756 -185 4 548<br />
Storbritannien 14 962 147 69 1 314 679 15 698 -262 15 398<br />
Sverige 13 107 300 109 1 546 1 191 45 501 -250 13 358<br />
Tyskland 22 055 326 106 2 863 2 147 74 862 -524 22 393<br />
Ungarn 2 174 42 1 987 341 4 683 -72 2 785<br />
Europa udenfor EU 91 954 1 665 402 5 665 4 723 652 1 553 -1 559 91 948<br />
Heraf: Bosnien-Hercegovina 11 148 100 84 83 95 73 -69 -66 11 013<br />
Island 8 601 217 13 942 1 205 11 -70 -123 8 408<br />
Jugoslavien 7 216 97 46 16 74 45 -52 -368 6 796<br />
Makedonien 2 499 55 5 56 7 13 86 68 2 653<br />
Norge 15 282 279 124 1 798 1 617 41 295 -248 15 329<br />
Rusland 4 174 139 2 430 165 77 325 -166 4 333<br />
Serbien og Montenegro 2 297 35 5 16 15 26 5 -164 2 138<br />
Tyrkiet 29 000 389 103 523 474 278 57 -302 28 755<br />
Ukraine 6 259 219 2 1 324 819 34 688 -374 6 573<br />
Afrika 22 960 650 39 1 516 450 468 1 209 -496 23 673<br />
Heraf: Marokko 2 843 74 5 65 32 65 37 -64 2 816<br />
Somalia 8 030 207 16 329 36 185 299 -128 8 201<br />
Nordamerika 9 864 130 30 3 272 3 400 6 -34 -372 9 458<br />
Heraf: Canada 1 935 35 7 432 311 - 149 -100 1 984<br />
USA 7 929 95 23 2 840 3 089 6 -183 -272 7 474<br />
Syd- og Mellemamerika 6 043 179 8 902 511 52 510 -319 6 234<br />
Heraf: Brasilien 1 912 56 2 291 206 11 128 -123 1 917<br />
Asien 87 677 2 002 135 9 646 4 447 1 693 5 373 -2 597 90 453<br />
Heraf: Afghanistan 9 614 185 8 537 22 458 234 -69 9 779<br />
Filippinerne 7 373 204 4 1 433 936 24 673 -550 7 496<br />
Indien 4 889 101 4 1 624 1 194 20 507 -286 5 110<br />
Irak 15 735 256 21 124 96 699 -436 -139 15 160<br />
Iran 5 157 67 16 631 96 125 461 -72 5 546<br />
Kina 7 494 226 3 1 313 841 82 613 -326 7 781<br />
Myanmar 1 920 61 3 110 4 2 162 -28 2 054<br />
Pakistan 8 230 227 21 551 179 61 517 -191 8 556<br />
Sri Lanka 2 603 41 10 55 28 43 15 -40 2 578<br />
Syrien 1 856 73 2 937 8 19 981 -98 2 739<br />
Thailand 8 567 214 8 494 199 42 459 -258 8 768<br />
Vietnam 4 014 114 14 169 70 52 147 -104 4 057<br />
Oceanien 2 189 16 2 546 354 10 196 -144 2 241<br />
Statsløse og uoplyst 3 284 73 25 1 423 21 109 1 341 -1 002 3 623<br />
Nye tal offentliggøres august <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/folk1, van1aar, van2aar og dkstat<br />
28 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 11 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
0-17 år 18-39 år 40 år + I alt 0-17 år 18-39 år 40 år + I alt 0-17 år 18-39 år 40 år + I alt<br />
I alt 560 610 308 1 478 559 858 372 1 789 1 119 1 468 680 3 267<br />
Vestlige lande 49 49 37 135 43 79 87 209 92 128 124 344<br />
Ikke-vestlige lande 511 561 271 1 343 516 779 285 1 580 1 027 1 340 556 2 923<br />
EU 38 38 29 105 36 65 71 172 74 103 100 277<br />
Heraf: Polen 3 7 - 10 2 11 9 22 5 18 9 32<br />
Rumænien 1 3 2 6 2 15 8 25 3 18 10 31<br />
Storbritannien 4 2 1 7 1 2 5 8 5 4 6 15<br />
Sverige 3 5 8 16 6 9 14 29 9 14 22 45<br />
Tyskland 11 11 13 35 7 12 20 39 18 23 33 74<br />
Europa udenfor EU 71 168 34 273 69 244 66 379 140 412 100 652<br />
Heraf: Bosnien-Hercegovina 9 19 3 31 9 27 6 42 18 46 9 73<br />
Jugoslavien 5 9 1 15 7 19 4 30 12 28 5 45<br />
Kosovo 5 10 1 16 7 3 1 11 12 13 2 27<br />
Norge 6 8 3 17 4 8 12 24 10 16 15 41<br />
Rusland 17 5 7 29 8 22 18 48 25 27 25 77<br />
Serbien og Montenegro 4 7 1 12 3 9 2 14 7 16 3 26<br />
Tyrkiet 22 92 13 127 25 122 4 151 47 214 17 278<br />
Ukraine 2 5 - 7 1 17 9 27 3 22 9 34<br />
Afrika 80 69 49 198 113 108 49 270 193 177 98 468<br />
Heraf: Etiopien 8 - - 8 7 2 - 9 15 2 - 17<br />
Ghana 2 6 1 9 1 6 - 7 3 12 1 16<br />
Marokko 7 11 4 22 11 26 6 43 18 37 10 65<br />
Nigeria 2 2 2 6 4 4 3 11 6 6 5 17<br />
Somalia 32 28 24 84 60 27 14 101 92 55 38 185<br />
Uganda 2 2 - 4 1 9 5 15 3 11 5 19<br />
Nordamerika 2 - 1 3 - 2 1 3 2 2 2 6<br />
Syd- og Mellemamerika 8 7 2 17 7 16 12 35 15 23 14 52<br />
Asien 329 308 184 821 303 401 168 872 632 709 352 1 693<br />
Heraf: Afghanistan 83 98 53 234 97 105 22 224 180 203 75 458<br />
Filippinerne 4 3 - 7 5 5 7 17 9 8 7 24<br />
Indien 3 8 - 11 1 4 4 9 4 12 4 20<br />
Irak 154 110 90 354 134 145 66 345 288 255 156 699<br />
Iran 15 22 17 54 15 33 23 71 30 55 40 125<br />
Kina 18 14 4 36 12 17 17 46 30 31 21 82<br />
Pakistan 9 16 4 29 6 23 3 32 15 39 7 61<br />
Sri Lanka 6 5 2 13 6 13 11 30 12 18 13 43<br />
Syrien 7 2 2 11 - 5 3 8 7 7 5 19<br />
Thailand 10 7 - 17 14 9 2 25 24 16 2 42<br />
Vietnam 5 11 3 19 4 26 3 33 9 37 6 52<br />
Oceanien 3 2 3 8 2 - - 2 5 2 3 10<br />
Statsløse og uoplyst 29 18 6 53 29 22 5 56 58 40 11 109<br />
Nye tal offentliggøres august <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/dkstat<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 29
Befolkning og valg<br />
Tabel 12<br />
Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne<br />
<strong>2014</strong> 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050<br />
Levendefødte 56 636 56 913 66 070 71 087 70 620 68 984 66 631 65 471 68 370<br />
Døde 52 534 52 660 54 159 57 067 60 638 63 780 65 478 66 133 66 792<br />
Indvandring 60 641 59 905 57 551 57 290 57 351 57 523 57 988 58 823 59 604<br />
Udvandring 43 418 44 448 46 815 47 768 48 318 48 582 48 968 49 821 50 701<br />
Befolkningstilvækst 21 324 19 711 22 650 23 542 19 015 14 146 10 173 8 339 10 479<br />
Procentvis befolkningstilvækst 0,38 0,35 0,39 0,40 0,32 0,23 0,17 0,14 0,17<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/frdk214<br />
Tabel 13<br />
Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser<br />
<strong>2014</strong> 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050<br />
I alt 5 627 235 5 648 580 5 746 161 5 865 324 5 974 766 6 059 816 6 122 203 6 167 952 6 212 544<br />
0-4 år 303 782 297 492 301 654 348 317 359 153 353 809 344 251 333 189 335 390<br />
5-9 år 331 146 329 885 299 816 302 951 349 089 359 913 354 605 344 992 333 807<br />
10-14 år 333 742 332 612 332 146 301 681 304 595 350 680 361 536 356 234 346 607<br />
15-19 år 356 746 352 002 338 706 337 740 307 150 310 158 356 498 367 410 362 097<br />
20-24 år 368 274 376 804 376 133 362 282 361 046 330 864 334 147 380 646 391 604<br />
25-29 år 333 707 345 432 392 347 391 279 378 300 377 031 347 605 351 304 397 740<br />
30-34 år 321 890 318 308 347 819 392 780 392 835 380 418 379 396 350 701 354 710<br />
35-39 år 365 935 357 566 319 661 345 949 390 841 391 532 379 461 378 594 350 166<br />
40-44 år 387 330 388 733 357 806 317 645 342 742 387 717 388 855 377 049 376 304<br />
45-49 år 422 425 412 908 387 240 355 515 314 608 339 147 384 224 385 743 374 212<br />
50-54 år 383 496 394 561 406 959 381 348 349 570 308 507 332 683 377 790 379 722<br />
55-59 år 354 046 355 546 385 587 397 769 372 977 341 796 301 245 325 235 370 298<br />
60-64 år 337 982 336 777 343 434 373 620 386 388 363 180 333 241 293 794 317 845<br />
65-69 år 356 312 351 982 320 815 329 037 359 769 373 509 352 387 324 150 286 298<br />
70-74 år 255 367 273 390 325 413 299 575 309 739 341 154 356 094 337 905 312 100<br />
75-79 år 180 164 186 252 239 886 288 159 268 635 280 694 312 358 328 350 314 354<br />
80-84 år 119 026 121 516 145 838 191 738 233 027 221 237 234 702 265 179 281 481<br />
85-89 år 74 340 74 373 79 112 97 375 131 449 161 859 157 415 170 343 196 516<br />
90-94 år 32 794 33 591 35 049 38 667 49 134 68 676 85 500 85 888 95 319<br />
95-99 år 7 735 7 866 9 633 10 460 12 070 15 923 23 227 29 208 30 538<br />
100 år + 996 984 1 107 1 437 1 649 2 012 2 773 4 248 5 436<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/frdk114<br />
Tabel 14<br />
Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe<br />
<strong>2014</strong> 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050<br />
I alt 5 627 235 5 648 580 5 746 161 5 865 324 5 974 766 6 059 816 6 122 203 6 167 952 6 212 544<br />
Vestlige lande: 221 813 231 866 268 745 296 750 320 720 342 565 363 783 385 398 407 363<br />
Heraf: Indvandrere 199 829 208 617 237 737 255 662 269 468 280 729 290 227 298 664 306 333<br />
Efterkommere 21 984 23 249 31 008 41 088 51 252 61 836 73 556 86 734 101 030<br />
Ikke-vestlige lande: 404 257 415 055 463 777 508 247 549 519 587 539 622 944 655 539 684 977<br />
Heraf: Indvandrere 276 230 282 805 309 717 332 113 352 343 370 070 385 171 397 463 406 761<br />
Efterkommere 128 027 132 250 154 060 176 134 197 176 217 469 237 773 258 076 278 216<br />
Personer med dansk oprindelse 5 001 165 5 001 659 5 013 639 5 060 327 5 104 527 5 129 712 5 135 476 5 127 015 5 120 204<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/frdk114<br />
30 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 15 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land. 2013<br />
Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt<br />
Indvandring<br />
Udvandring<br />
Nettoindvandring<br />
Indvandring<br />
Udvandring<br />
Nettoindvandring<br />
Indvandring<br />
Udvandring<br />
Nettoindvandring<br />
I alt 21 983 20 838 1 145 56 276 27 556 28 720 78 259 48 394 29 865<br />
Færøerne 1 254 1 023 231 22 8 14 1 276 1 031 245<br />
Grønland 2 333 1 831 502 32 33 -1 2 365 1 864 501<br />
Vestlige lande 13 705 13 712 -7 37 895 20 064 17 831 51 600 33 776 17 824<br />
Ikke-vestlige lande 8 278 7 126 1 152 18 381 7 492 10 889 26 659 14 618 12 041<br />
EU 9 374 8 410 964 30 007 13 265 16 742 39 381 21 675 17 706<br />
Heraf: Belgien 221 185 36 329 238 91 550 423 127<br />
Bulgarien 19 22 -3 1 593 370 1 223 1 612 392 1 220<br />
Finland 43 41 2 447 343 104 490 384 106<br />
Frankrig 519 398 121 1 339 841 498 1 858 1 239 619<br />
Grækenland 112 52 60 567 136 431 679 188 491<br />
Italien 226 153 73 1 592 571 1 021 1 818 724 1 094<br />
Letland 17 23 -6 827 355 472 844 378 466<br />
Litauen 21 24 -3 1 841 774 1 067 1 862 798 1 064<br />
Nederlandene 250 287 -37 851 549 302 1 101 836 265<br />
Polen 71 73 -2 4 390 1 547 2 843 4 461 1 620 2 841<br />
Portugal 72 67 5 417 106 311 489 173 316<br />
Rumænien 30 33 -3 4 355 1 050 3 305 4 385 1 083 3 302<br />
Slovakiet 20 16 4 475 177 298 495 193 302<br />
Spanien 859 698 161 1 628 693 935 2 487 1 391 1 096<br />
Storbritannien 2 081 2 085 -4 1 586 875 711 3 667 2 960 707<br />
Sverige 2 858 2 176 682 2 229 1 315 914 5 087 3 491 1 596<br />
Tyskland 1 426 1 550 -124 3 117 2 269 848 4 543 3 819 724<br />
Ungarn 27 36 -9 986 344 642 1 013 380 633<br />
Europa udenfor EU 1 854 2 732 -878 6 218 4 642 1 576 8 072 7 374 698<br />
Heraf: Island 105 128 -23 727 939 -212 832 1 067 -235<br />
Norge 1 029 1 848 -819 2 160 2 149 11 3 189 3 997 -808<br />
Rusland 40 56 -16 522 114 408 562 170 392<br />
Schweiz 369 354 15 258 221 37 627 575 52<br />
Tyrkiet 201 242 -41 632 336 296 833 578 255<br />
Ukraine 25 28 -3 1 401 667 734 1 426 695 731<br />
Afrika 872 629 243 1 848 325 1 523 2 720 954 1 766<br />
Heraf: Somalia 42 43 -1 453 21 432 495 64 431<br />
Nordamerika 1 973 2 079 -106 4 001 3 044 957 5 974 5 123 851<br />
Heraf: Canada 252 277 -25 509 348 161 761 625 136<br />
USA 1 721 1 802 -81 3 492 2 696 796 5 213 4 498 715<br />
Syd- og Mellemamerika 504 431 73 1 287 501 786 1 791 932 859<br />
Heraf: Brasilien 139 110 29 382 200 182 521 310 211<br />
Asien 2 784 2 580 204 11 882 3 448 8 434 14 666 6 028 8 638<br />
Heraf: Afghanistan 17 15 2 525 12 513 542 27 515<br />
Filippinerne 125 127 -2 1 370 385 985 1 495 512 983<br />
Indien 106 94 12 1 634 939 695 1 740 1 033 707<br />
Iran 36 26 10 961 63 898 997 89 908<br />
Japan 74 79 -5 368 234 134 442 313 129<br />
Kina 573 426 147 1 600 713 887 2 173 1 139 1 034<br />
Nepal 22 14 8 552 113 439 574 127 447<br />
Pakistan 101 63 38 754 108 646 855 171 684<br />
Singapore 195 246 -51 215 130 85 410 376 34<br />
Syrien 40 7 33 1 760 - 1 760 1 800 7 1 793<br />
Thailand 274 275 -1 654 151 503 928 426 502<br />
Oceanien 839 894 -55 744 445 299 1 583 1 339 244<br />
Heraf: Australien 681 683 -2 637 395 242 1 318 1 078 240<br />
Statsløse og uoplyst 196 229 -33 235 1 845 -1 610 431 2 074 -1 643<br />
Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret for<br />
sig selv og ikke under Nordamerika.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/van1aar og van2aar<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 31
Befolkning og valg<br />
Tabel 16<br />
Opholdstilladelser givet i Danmark<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*<br />
I alt 55 495 64 642 53 048 55 609 52 979 55 982 64 494<br />
Asyl 1 278 1 453 1 376 2 124 2 249 2 583 3 840<br />
Flygtningestatus 1 013 1 242 1 279 1 961 2 057 2 460 3 768<br />
Andet grundlag 265 211 97 163 192 123 72<br />
Familiesammenføring 4 455 3 749 4 479 4 768 2 902 3 170 5 105<br />
Ægteskab eller fast samlivsforhold 3 616 2 963 3 195 3 583 2 089 2 390 3 731<br />
Mindreårige børn 837 674 816 899 739 780 1 373<br />
Andre familiemedlemmer 2 112 468 286 74 . . 1<br />
Studie mv. 13 007 15 600 12 988 11 863 10 550 10 652 11 599<br />
Uddannelse 6 031 7 358 6 145 5 751 5 756 6 173 6 979<br />
Au pair 2 207 2 937 2 773 2 649 2 409 2 104 1 989<br />
Praktikanter 3 221 3 142 2 160 1 647 1 466 1 391 1 432<br />
Øvrige grunde 1 548 2 163 1 910 1 816 919 984 1 199<br />
Erhverv 21 440 12 638 9 168 10 851 9 389 9 024 11 529<br />
EU/EØS 14 621 30 544 24 305 25 361 27 395 30 059 32 015<br />
Lønarbejde 4 532 17 837 11 019 10 560 11 673 13 164 14 739<br />
Uddannelse 5 997 6 817 7 974 8 954 9 034 9 204 9 372<br />
Familiemedlemmer 2 980 4 773 3 824 3 492 3 537 3 939 3 875<br />
Øvrige grunde 1 112 1 117 1 488 2 355 3 151 3 752 4 029<br />
Det øvrige opholdsområde 694 658 732 642 494 494 406<br />
Adoption 323 308 365 313 170 132 64<br />
Øvrige grunde 371 350 367 329 324 362 342<br />
Kilde: Udlændingestyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/van66<br />
Tabel 17 Indenlandske flytninger. 2013<br />
Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 149 283 144 572 293 855 274 366 274 299 548 665 423 649 418 871 842 520<br />
0-4 år 8 852 8 150 17 002 19 416 18 675 38 091 28 268 26 825 55 093<br />
5-9 år 4 522 4 393 8 915 14 987 14 649 29 636 19 509 19 042 38 551<br />
10-14 år 3 733 3 815 7 548 12 631 12 568 25 199 16 364 16 383 32 747<br />
15-19 år 13 214 16 665 29 879 23 166 26 691 49 857 36 380 43 356 79 736<br />
20-24 år 39 512 42 001 81 513 53 397 54 521 107 918 92 909 96 522 189 431<br />
25-29 år 24 046 21 933 45 979 38 587 34 748 73 335 62 633 56 681 119 314<br />
30-34 år 14 754 12 020 26 774 25 458 22 346 47 804 40 212 34 366 74 578<br />
35-39 år 10 532 7 913 18 445 19 821 18 214 38 035 30 353 26 127 56 480<br />
40-44 år 7 642 5 833 13 475 15 653 14 908 30 561 23 295 20 741 44 036<br />
45-49 år 6 954 5 817 12 771 13 754 13 517 27 271 20 708 19 334 40 042<br />
50-54 år 4 874 4 559 9 433 9 713 9 322 19 035 14 587 13 881 28 468<br />
55-59 år 3 418 3 344 6 762 6 972 6 531 13 503 10 390 9 875 20 265<br />
60-64 år 2 727 2 930 5 657 5 218 5 031 10 249 7 945 7 961 15 906<br />
65-69 år 2 240 2 093 4 333 4 405 4 904 9 309 6 645 6 997 13 642<br />
70-74 år 1 027 1 129 2 156 3 192 3 972 7 164 4 219 5 101 9 320<br />
75-79 år 581 732 1 313 2 751 3 803 6 554 3 332 4 535 7 867<br />
80-84 år 342 484 826 2 349 3 570 5 919 2 691 4 054 6 745<br />
85-89 år 211 415 626 1 837 3 443 5 280 2 048 3 858 5 906<br />
90-94 år 83 266 349 871 2 164 3 035 954 2 430 3 384<br />
95 år + 19 80 99 188 722 910 207 802 1 009<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fly33 og fly66<br />
32 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 18<br />
Gennemsnitsaldre i befolkningen<br />
2004 <strong>2014</strong><br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
Alle 38,3 40,6 39,5 40,0 41,8 40,9<br />
Ugift, 18 år + 33,8 32,9 33,4 34,6 33,4 34,1<br />
Gift / separeret 53,2 50,5 51,9 55,8 53,3 54,6<br />
Enke / enkemand 74,5 75,8 75,5 75,9 77,2 76,9<br />
Fraskilt 53,5 54,0 53,8 55,9 56,3 56,1<br />
Registreret partnerskab 46,9 43,5 45,4 51,3 47,1 49,2<br />
Længstlevende af to partnere 56,5 61,1 57,5 62,9 64,3 63,3<br />
Ophævet partnerskab 42,7 42,1 42,4 48,6 45,7 46,9<br />
Personer med dansk oprindelse 38,9 41,2 40,1 40,7 42,7 41,7<br />
Indvandrere 38,3 39,5 38,9 40,1 40,7 40,4<br />
Efterkommere 12,4 12,5 12,5 15,7 15,8 15,8<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1<br />
Tabel 19<br />
Fertilitets- og reproduktionstal<br />
1980 1990 1995 2000 2005 2010 2013<br />
Antal levendefødte 53 749 63 433 69 771 67 084 64 282 63 411 55 873<br />
pr. tusinde kvinder<br />
Summarisk fertilitetskvotient 10,5 12,3 13,3 12,6 11,9 11,4 10,0<br />
Generel fertilitetskvotient 42,2 48,5 53,8 53,5 52,0 50,5 44,3<br />
Samlet fertilitet 1 670 1 810 1 774 1 802 1 871 1 871 1 669<br />
Bruttoreproduktion 811 879 864 882 913 913 815<br />
Nettoreproduktion 798 868 854 873 906 906 808<br />
Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fodie og fod33<br />
Tabel 20<br />
Aldersbetingede fertilitetskvotienter<br />
1980 1990 1995 2000 2005 2010 2013<br />
pr. tusinde kvinder<br />
15-19 år 12,0 6,4 5,9 5,6 4,2 3,6 2,9<br />
20-24 år 93,5 62,9 54,3 45,9 37,8 37,4 29,8<br />
25-29 år 121,8 133,2 135,1 122,0 117,4 114,4 99,3<br />
30-34 år 60,6 94,7 115,5 123,5 133,3 139,6 126,9<br />
35-39 år 17,9 31,5 44,1 49,0 57,1 65,8 60,9<br />
40-44 år 3,2 5,0 6,8 8,4 10,2 12,8 13,1<br />
45-49 år 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 0,6 0,7<br />
Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod33<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 33
Befolkning og valg<br />
Tabel 21<br />
Gennemsnitsalder for fødende kvinder<br />
1960 1970 1980 1990 2000 2005 2010 2013<br />
Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 28,1 28,9 29,1 . . .<br />
Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,4 30,0 30,7 30,9 31,0<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod11<br />
Tabel 22<br />
Legale aborter efter kvindens alder<br />
1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2013<br />
Antal legale aborter<br />
I alt 27 884 23 334 19 919 20 589 17 386 15 665 15 295 16 709 15 073<br />
15-19 år 4 505 4 272 3 118 3 100 2 305 1 953 2 398 2 627 2 206<br />
20-24 år 5 945 5 337 5 578 5 822 4 088 3 255 3 042 4 226 4 105<br />
25-29 år 6 452 4 550 4 033 4 949 4 120 3 430 2 932 3 063 3 018<br />
30-34 år 5 630 4 475 3 168 3 320 3 664 3 546 3 167 3 045 2 541<br />
35-39 år 3 618 3 237 2 664 2 207 2 247 2 517 2 638 2 568 2 162<br />
40-44 år 1 597 1 320 1 218 1 055 856 880 1 035 1 089 954<br />
45-49 år 137 143 140 136 106 84 83 91 87<br />
pr. 1.000 kvinder<br />
Aldersbetingede abortkvotienter<br />
I alt 23,7 19,0 15,6 15,7 13,4 12,5 12,4 13,3 12,0<br />
15-19 år 25,0 22,1 16,3 17,3 14,6 14,3 16,0 15,3 12,7<br />
20-24 år 32,5 29,4 28,8 30,2 22,2 19,8 21,3 26,1 23,1<br />
25-29 år 32,0 25,0 22,3 25,4 21,0 18,1 17,4 19,9 18,7<br />
30-34 år 30,8 22,2 17,4 18,3 18,6 17,8 16,6 17,5 15,8<br />
35-39 år 24,3 17,8 13,3 12,2 12,3 12,6 13,1 13,3 11,7<br />
40-44 år 11,5 8,9 6,7 5,3 4,7 4,8 5,2 5,4 5,0<br />
45-49 år 1,0 1,0 1,0 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 0,4<br />
Samlet abortkvotient 786 632 529 547 470 439 450 490 437<br />
Kilde: Statens Serum Institut<br />
www.statistikbanken.dk/abort<br />
34 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 23 Dødelighedstavle. 2012-2013<br />
Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />
Overlevende<br />
Aldersklassens<br />
dødshyppighed<br />
1<br />
Middellevetid<br />
2<br />
Overlevende<br />
Aldersklassens<br />
dødshyppighed<br />
1<br />
Middellevetid<br />
2<br />
Overlevende<br />
Aldersklassens<br />
dødshyppighed<br />
1<br />
Middellevetid<br />
2<br />
Overlevende<br />
Aldersklassens<br />
dødshyppighed<br />
1<br />
Middellevetid<br />
2<br />
0 år 100 000 337 78,0 100 000 358 81,9 50 år 96 143 399 29,7 97 652 204 33,1<br />
1 år 99 663 23 77,3 99 642 31 81,2 51 år 95 759 407 28,8 97 453 221 32,2<br />
2 år 99 640 31 76,3 99 611 23 80,3 52 år 95 370 449 28,0 97 238 309 31,3<br />
3 år 99 609 6 75,3 99 589 10 79,3 53 år 94 942 575 27,1 96 938 369 30,4<br />
4 år 99 603 12 74,3 99 579 13 78,3 54 år 94 396 512 26,2 96 580 346 29,5<br />
5 år 99 591 0 73,3 99 567 10 77,3 55 år 93 912 598 25,4 96 247 441 28,6<br />
6 år 99 591 3 72,3 99 557 0 76,3 56 år 93 351 724 24,5 95 822 455 27,7<br />
7 år 99 589 6 71,3 99 557 3 75,3 57 år 92 676 808 23,7 95 385 490 26,8<br />
8 år 99 583 3 70,3 99 554 6 74,3 58 år 91 927 859 22,9 94 918 556 26,0<br />
9 år 99 580 18 69,3 99 548 6 73,3 59 år 91 137 902 22,1 94 390 580 25,1<br />
10 år 99 562 6 68,3 99 541 0 72,3 60 år 90 314 994 21,3 93 843 644 24,2<br />
11 år 99 555 9 67,3 99 541 9 71,3 61 år 89 417 1 089 20,5 93 239 652 23,4<br />
12 år 99 547 9 66,4 99 532 3 70,3 62 år 88 443 1 143 19,7 92 631 743 22,6<br />
13 år 99 538 9 65,4 99 529 3 69,3 63 år 87 432 1 325 18,9 91 942 799 21,7<br />
14 år 99 529 9 64,4 99 526 3 68,3 64 år 86 273 1 246 18,2 91 207 849 20,9<br />
15 år 99 520 9 63,4 99 523 21 67,3 65 år 85 198 1 454 17,4 90 433 969 20,1<br />
16 år 99 512 34 62,4 99 502 12 66,3 66 år 83 960 1 702 16,6 89 557 949 19,3<br />
17 år 99 478 14 61,4 99 490 23 65,4 67 år 82 531 1 760 15,9 88 707 1 023 18,4<br />
18 år 99 465 38 60,4 99 467 11 64,4 68 år 81 078 1 983 15,2 87 800 1 282 17,6<br />
19 år 99 427 33 59,4 99 456 12 63,4 69 år 79 471 2 070 14,5 86 675 1 284 16,8<br />
20 år 99 395 29 58,4 99 445 14 62,4 70 år 77 826 2 274 13,8 85 562 1 492 16,1<br />
21 år 99 365 36 57,5 99 431 11 61,4 71 år 76 056 2 296 13,1 84 285 1 607 15,3<br />
22 år 99 329 53 56,5 99 419 20 60,4 72 år 74 310 2 698 12,4 82 931 1 792 14,5<br />
23 år 99 277 37 55,5 99 399 23 59,4 73 år 72 305 3 151 11,7 81 446 1 937 13,8<br />
24 år 99 240 55 54,5 99 376 27 58,4 74 år 70 026 3 127 11,1 79 868 2 514 13,0<br />
25 år 99 185 39 53,6 99 350 25 57,4 75 år 67 837 3 627 10,4 77 860 2 480 12,4<br />
26 år 99 147 39 52,6 99 325 16 56,5 76 år 65 376 4 077 9,8 75 929 2 849 11,7<br />
27 år 99 108 37 51,6 99 310 25 55,5 77 år 62 710 4 601 9,2 73 766 3 313 11,0<br />
28 år 99 071 58 50,6 99 285 29 54,5 78 år 59 825 5 331 8,6 71 321 4 008 10,4<br />
29 år 99 014 56 49,7 99 255 26 53,5 79 år 56 635 5 814 8,1 68 463 4 227 9,8<br />
30 år 98 958 51 48,7 99 229 26 52,5 80 år 53 343 6 478 7,5 65 569 4 856 9,2<br />
31 år 98 907 61 47,7 99 203 36 51,5 81 år 49 887 7 398 7,0 62 385 5 214 8,6<br />
32 år 98 847 67 46,7 99 168 33 50,5 82 år 46 197 8 588 6,5 59 132 6 192 8,1<br />
33 år 98 781 54 45,8 99 135 24 49,6 83 år 42 229 9 495 6,1 55 471 6 632 7,6<br />
34 år 98 727 69 44,8 99 111 55 48,6 84 år 38 219 10 379 5,7 51 792 7 253 7,1<br />
35 år 98 659 81 43,8 99 057 29 47,6 85 år 34 253 11 082 5,3 48 035 7 861 6,6<br />
36 år 98 579 92 42,9 99 028 22 46,6 86 år 30 457 12 565 4,9 44 259 8 456 6,1<br />
37 år 98 488 86 41,9 99 006 56 45,6 87 år 26 630 13 935 4,5 40 516 10 149 5,6<br />
38 år 98 404 84 40,9 98 950 63 44,6 88 år 22 919 16 096 4,2 36 404 11 720 5,2<br />
39 år 98 322 110 40,0 98 888 55 43,7 89 år 19 230 17 529 3,9 32 137 12 465 4,8<br />
40 år 98 214 136 39,0 98 833 85 42,7 90 år 15 859 19 086 3,6 28 132 14 483 4,4<br />
41 år 98 080 153 38,1 98 749 82 41,7 91 år 12 832 20 765 3,3 24 057 15 639 4,1<br />
42 år 97 930 171 37,1 98 668 93 40,8 92 år 10 168 23 597 3,1 20 295 16 987 3,8<br />
43 år 97 762 160 36,2 98 577 96 39,8 93 år 7 769 24 101 2,9 16 847 20 292 3,4<br />
44 år 97 606 190 35,2 98 482 99 38,8 94 år 5 896 25 431 2,6 13 429 21 559 3,2<br />
45 år 97 421 213 34,3 98 384 126 37,9 95 år 4 397 28 936 2,4 10 534 25 042 2,9<br />
46 år 97 213 243 33,4 98 260 120 36,9 96 år 3 125 33 069 2,2 7 896 25 007 2,7<br />
47 år 96 976 231 32,5 98 143 147 36,0 97 år 2 091 38 589 2,0 5 921 30 426 2,5<br />
48 år 96 752 256 31,5 97 999 161 35,0 98 år 1 284 39 839 1,9 4 120 31 335 2,3<br />
49 år 96 504 374 30,6 97 841 193 34,1 99 år 773 36 165 1,9 2 829 33 901 2,1<br />
1 Tallene angiver (pr 100.000) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste.<br />
2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/hisb8<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 35
Befolkning og valg<br />
Tabel 24 Mænds dødsfald. 2012<br />
Under<br />
1 år<br />
1-4<br />
år<br />
5-14<br />
år<br />
15-34<br />
år<br />
35-49<br />
år<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70 år<br />
+<br />
I alt<br />
I alt 102 17 30 303 1 058 2 244 4 959 17 198 25 911<br />
Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) - 1 - 1 16 22 53 307 400<br />
Tuberkulose - - - - 2 6 1 6 15<br />
Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - - 19 108 177 225 529<br />
Ondartet svulst i mavesæk - - - 2 10 30 81 136 259<br />
Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 2 12 54 172 453 693<br />
Ondartet svulst i endetarm - - - 3 8 30 85 195 321<br />
Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 3 45 188 590 1 193 2 019<br />
Ondartet svulst i knogler og hud - - - 5 14 28 50 136 233<br />
Ondartet svulst i brystkirtel - - - - - - 2 7 9<br />
Ondartet svulst i livmoderhals ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Ondartet svulst i andre dele af livmoder ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Ondartet svulst i blærehalskirtel - - - - 1 27 182 943 1 153<br />
Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 1 1 6 15 97 233 621 1 277 2 251<br />
Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - - - 6 16 47 153 379 601<br />
Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - 2 4 7 29 113 155<br />
Endokrine lidelser og mangelsygdomme - 3 - 5 10 14 31 68 131<br />
Sukkersyge - - - 4 24 66 159 491 744<br />
Sygdomme i blod og bloddannende organer 1 - 1 2 5 10 12 98 129<br />
Mentale lidelser - - - 13 85 192 233 833 1 356<br />
Hjernehindebetændelse - - - - - 1 2 3 6<br />
Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 3 1 2 21 43 69 109 579 827<br />
Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - 1 - 2 25 28<br />
Blodtryksforhøjelse - - - - 2 18 65 279 364<br />
Iskæmiske hjertesygdomme 1 - - 2 63 184 421 1 755 2 426<br />
Andre hjertesygdomme 2 - 1 7 41 73 192 1 173 1 489<br />
Karsygdomme i hjerne - - - 5 17 76 210 1 191 1 499<br />
Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 1 15 21 90 393 520<br />
Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 1 7 14 13 81 116<br />
Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - - - 1 3 5 9<br />
Lungebetændelse 1 - 2 2 2 22 69 731 829<br />
Bronkitis, udvidede lunger og astma - - - 1 11 74 212 1 249 1 547<br />
Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - - 2 6 11 48 185 252<br />
Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 7 13 24 113 157<br />
Sygdomme i lever og galdeveje 1 1 - 2 55 167 205 173 604<br />
Andre sygdomme i fordøjelsesorganer - - - 2 14 24 73 284 397<br />
Nyrebetændelse - - - - - 2 2 9 13<br />
Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - 1 1 4 32 38<br />
Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - 1 4 36 303 344<br />
Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv - - - 3 2 18 13 98 134<br />
Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 10 2 1 - - 3 1 4 21<br />
Andre medfødte misdannelser 12 2 1 4 8 10 9 5 51<br />
Sygdomme hos nyfødte 57 - - - - - - - 57<br />
Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - 3 202 205<br />
Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 10 2 1 21 62 121 284 972 1 473<br />
Motorkøretøjsulykker - - 7 38 24 14 13 28 124<br />
Andre ulykker 3 3 4 38 111 72 83 303 617<br />
Selvmord - - 1 64 150 115 68 96 494<br />
Andre ydre årsager - - - 13 18 8 3 5 47<br />
Dødsårsag ikke oplyst 1 - 1 3 13 29 46 71 62 225<br />
1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod507<br />
36 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 25 Kvinders dødsfald. 2012<br />
Under<br />
1 år<br />
1-4<br />
år<br />
5-14<br />
år<br />
15-34<br />
år<br />
35-49<br />
år<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70 år<br />
+<br />
I alt<br />
I alt 95 20 16 144 610 1 429 3 279 20 821 26 414<br />
Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 3 1 - 1 5 16 30 399 455<br />
Tuberkulose - - - - 1 1 - 4 6<br />
Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - 2 6 46 54 124 232<br />
Ondartet svulst i mavesæk - - - 1 9 14 33 98 155<br />
Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 4 16 41 146 505 712<br />
Ondartet svulst i endetarm - - - 1 6 20 41 168 236<br />
Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 1 44 216 483 1 059 1 803<br />
Ondartet svulst i knogler og hud - 1 1 4 14 13 26 100 159<br />
Ondartet svulst i brystkirtel - - - 10 73 140 283 617 1 123<br />
Ondartet svulst i livmoderhals - - - 6 19 16 16 38 95<br />
Ondartet svulst i andre dele af livmoder - - - - 2 14 35 114 165<br />
Ondartet svulst i blærehalskirtel ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer - - 1 15 77 221 535 1 470 2 319<br />
Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - - 1 2 13 21 59 352 448<br />
Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - - 1 5 14 145 165<br />
Endokrine lidelser og mangelsygdomme 2 1 - 1 10 10 17 173 214<br />
Sukkersyge - - 1 1 10 23 61 474 570<br />
Sygdomme i blod og bloddannende organer - 1 - 1 - 3 6 140 151<br />
Mentale lidelser - - - 3 33 54 96 1 566 1 752<br />
Hjernehindebetændelse - - - 1 1 - 1 9 12<br />
Sygdomme i nervesystem og sanseorganer - 3 2 10 19 50 109 841 1 034<br />
Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - 1 1 - 41 43<br />
Blodtryksforhøjelse - - - - 3 5 27 453 488<br />
Iskæmiske hjertesygdomme - - - 1 12 40 146 1 745 1 944<br />
Andre hjertesygdomme 1 - - 3 14 21 84 1 608 1 731<br />
Karsygdomme i hjerne - - - 2 20 52 113 1 660 1 847<br />
Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 3 6 16 35 409 469<br />
Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 1 3 9 7 111 131<br />
Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - 1 - 1 1 10 13<br />
Lungebetændelse - - 1 1 8 8 38 893 949<br />
Bronkitis, udvidede lunger og astma - - - 1 12 60 280 1 554 1 907<br />
Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - - 2 1 7 15 174 199<br />
Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 2 8 23 166 199<br />
Sygdomme i lever og galdeveje - - - 2 21 79 107 167 376<br />
Andre sygdomme i fordøjelsesorganer - - - 2 6 29 48 427 512<br />
Nyrebetændelse - - - - - - - 5 5<br />
Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - 1 1 1 3 35 41<br />
Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - 2 5 16 286 309<br />
Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen - - - - - - - - -<br />
Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv - - - 1 5 8 25 273 312<br />
Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 6 3 - 2 2 - - 6 19<br />
Andre medfødte misdannelser 18 2 1 4 8 9 10 3 55<br />
Sygdomme hos nyfødte 48 - - - - - - - 48<br />
Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - 1 629 630<br />
Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 17 2 2 7 25 65 144 1 213 1 475<br />
Motorkøretøjsulykker - 3 - 11 8 6 5 14 47<br />
Andre ulykker - 2 4 9 25 28 37 458 563<br />
Selvmord - - - 19 44 27 44 33 167<br />
Andre ydre årsager - - 1 3 12 4 3 3 26<br />
Dødsårsag ikke oplyst 1 - 1 1 4 10 16 22 49 103<br />
1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod507<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 37
Befolkning og valg<br />
Tabel 26<br />
Døde<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
I alt 25 911 26 111 26 414 26 360 52 325 52 471<br />
0-4 år 119 124 115 114 234 238<br />
5-9 år 19 8 6 12 25 20<br />
10-14 år 11 16 10 7 21 23<br />
15-19 år 50 55 19 24 69 79<br />
20-24 år 86 62 27 33 113 95<br />
25-29 år 75 73 38 39 113 112<br />
30-34 år 92 97 60 50 152 147<br />
35-39 år 182 174 81 89 263 263<br />
40-44 år 302 290 179 174 481 464<br />
45-49 år 574 557 350 296 924 853<br />
50-54 år 870 878 562 519 1 432 1 397<br />
55-59 år 1 374 1 333 867 847 2 241 2 180<br />
60-64 år 1 931 1 947 1 263 1 222 3 194 3 169<br />
65-69 år 3 028 3 001 2 016 1 919 5 044 4 920<br />
70-74 år 3 124 3 190 2 305 2 288 5 429 5 478<br />
75-79 år 3 713 3 602 3 119 3 082 6 832 6 684<br />
80-84 år 4 064 4 185 4 300 4 085 8 364 8 270<br />
85-89 år 3 583 3 730 4 762 4 939 8 345 8 669<br />
90-94 år 2 008 2 101 4 134 4 364 6 142 6 465<br />
95 år + 706 688 2 201 2 257 2 907 2 945<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod207<br />
Tabel 27<br />
Ikke-naturlige dødsfald<br />
2010 2011 2012<br />
Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 1 222 785 2 007 1 327 818 2 145 1 282 803 2 085<br />
Motorkøretøjsulykker, i alt 183 86 269 160 56 216 124 47 171<br />
Heraf: Person i personbil 79 49 128 64 28 92 48 19 67<br />
Fodgænger 33 19 52 23 13 36 21 16 37<br />
Cyklist 21 10 31 22 10 32 16 9 25<br />
Motorcyklist 33 4 37 35 3 38 25 - 25<br />
Person i åben/lukket varevogn 5 1 6 7 - 7 5 - 5<br />
Andre ulykker, i alt 562 501 1 063 631 577 1 208 617 563 1 180<br />
Heraf: Faldulykker 199 259 458 240 279 519 222 289 511<br />
Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer 144 36 180 153 55 208 127 41 168<br />
Ild 29 33 62 31 28 59 38 18 56<br />
Kvælning 37 21 58 24 19 43 31 16 47<br />
Uheld under kirurgisk/medicinsk behandling 7 12 19 15 15 30 18 16 34<br />
Selvmord, i alt 406 156 562 437 152 589 494 167 661<br />
Heraf: Hængning, strangulation og kvælning 168 42 210 200 43 243 190 48 238<br />
Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 93 82 175 99 66 165 138 71 209<br />
Skud fra skydevåben 73 1 74 59 - 59 48 1 49<br />
Spring fra højde 18 9 27 18 11 29 27 16 43<br />
Spring foran/læggen sig foran genstand i bevægelse 17 4 21 17 5 22 31 11 42<br />
Andre ydre årsager, i alt 71 42 113 99 33 132 47 26 73<br />
Heraf: Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 1 31 9 40 46 19 65 17 14 31<br />
Voldshandling 22 20 42 31 12 43 11 7 18<br />
Drukning 1 5 4 9 3 - 3 5 - 5<br />
Fald 1 2 1 3 7 - 7 3 2 5<br />
Hængning, strangulation og kvælning 1 1 1 2 - - - 1 2 3<br />
1 Uvist om ulykke eller forsætlig handling. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fod507<br />
38 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 28<br />
Middellevetid<br />
1911-<br />
1915<br />
1971-<br />
1975<br />
1981-<br />
1985<br />
1991-<br />
1995<br />
2001-<br />
2005<br />
2012-<br />
2013<br />
1911-<br />
1915<br />
1971-<br />
1975<br />
1981-<br />
1985<br />
1991-<br />
1995<br />
2001-<br />
2005<br />
2012-<br />
2013<br />
mænd<br />
0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 78,0 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 81,9<br />
5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 73,3 61,6 72,4 73,2 73,4 75,1 77,3<br />
10 år 55,6 62,3 62,4 63,3 65,6 68,3 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 72,3<br />
20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 58,4 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 62,4<br />
30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 48,7 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 52,5<br />
40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 39,0 32,0 38,4 39,1 39,2 40,7 42,7<br />
50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 29,7 24,0 29,4 29,9 30,0 31,4 33,1<br />
60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 21,3 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 24,2<br />
70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 13,8 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 16,1<br />
80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 7,5 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 9,2<br />
90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 3,6 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 4,4<br />
kvinder<br />
Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis<br />
dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/hisb8 og hisb9<br />
Tabel 29<br />
Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
antal personer<br />
Sessionsresultat<br />
I alt 28 414 27 646 27 660 28 954 31 933 33 120 39 901 36 014 37 897 38 104 38 025<br />
Bedømt egnet 15 245 14 293 14 094 15 060 16 404 17 933 20 289 19 603 20 169 19 530 18 632<br />
Bedømt begrænset egnet 2 508 2 647 2 612 2 428 2 531 2 700 3 402 2 993 2 968 2 621 2 295<br />
Bedømt uegnet 10 661 10 706 10 954 11 466 12 998 12 487 16 210 13 418 14 760 15 953 17 098<br />
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
Bedømt egnet 53,7 51,7 51,0 52,0 51,4 54,1 50,8 54,4 53,2 51,3 49,0<br />
Bedømt begrænset egnet 8,8 9,6 9,4 8,4 7,9 8,2 8,5 8,3 7,8 6,9 6,0<br />
Bedømt uegnet 37,5 38,7 39,6 39,6 40,7 37,7 40,6 37,3 38,9 41,9 45,0<br />
pct.<br />
antal personer<br />
Værnepligtige<br />
I alt ● 23 786 23 522 24 435 25 217 27 605 33 673 31 863 33 229 32 347 31 467<br />
BMI under 25 ● 17 510 17 031 17 635 18 428 19 959 23 950 22 112 23 271 22 107 22 348<br />
BMI mellem 25 og 29,9 ● 4 655 4 781 5 035 4 893 5 579 7 125 7 134 7 271 7 417 6 644<br />
BMI på 30 + ● 1 621 1 710 1 765 1 896 2 067 2 598 2 617 2 687 2 823 2 475<br />
I alt ● 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
BMI under 25 ● 73,6 72,4 72,2 73,1 72,3 71,1 69,4 70,0 68,3 71,0<br />
BMI mellem 25 og 29,9 ● 19,6 20,3 20,6 19,4 20,2 21,2 22,4 21,9 22,9 21,1<br />
BMI på 30 + ● 6,8 7,3 7,2 7,5 7,5 7,7 8,2 8,1 8,7 7,9<br />
Gennemsnitshøjde 180,1 180,3 180,4 180,3 180,1 179,9 180,2 180,3 180,2 179,8 180,4<br />
pct.<br />
cm.<br />
Anm.: BMI er en forkortelse af det engelske udtryk ”Body mass index”. Det beregnes som kropsvægten divideret<br />
med højden 2 . Ved BMI mindre end 18,5 betegnes man som undervægtig, ved BMI mellem 18,5-<br />
24,9 betegnes man som normalvægtig, ved BMI mellem 25-29,9 betegnes man som overvægtig og ved<br />
BMI på 30 eller derover betegnes man som svær overvægtig.<br />
Kilde: Forsvarets Rekruttering<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 39
Befolkning og valg<br />
Tabel 30 Husstande. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Enlig mand<br />
med/uden<br />
børn<br />
Enlig kvinde<br />
med/uden<br />
børn<br />
Ægtepar 1<br />
med/uden<br />
børn<br />
Par i øvrigt<br />
med/uden<br />
børn<br />
Ikke-hjemmeboende<br />
børn<br />
u. 18 år<br />
I alt<br />
Andre<br />
husstande<br />
i alt<br />
Husstande<br />
i alt<br />
husstande med 1 familie<br />
I alt 502 798 668 261 943 822 307 746 1 181 2 423 808 197 441 2 621 249<br />
1 person 473 900 532 870 ● ● 1 181 1 007 951 ● 1 007 951<br />
2 personer 22 070 74 536 523 277 180 831 ● 800 714 72 166 800 714<br />
3 personer 5 702 46 728 132 405 62 860 ● 247 695 58 708 247 695<br />
4 personer 964 11 164 204 093 49 891 ● 266 112 28 099 266 112<br />
5 personer 134 2 218 70 253 11 574 ● 84 179 19 585 84 179<br />
6 personer + 28 745 13 794 2 590 ● 17 157 18 883 17 157<br />
1 Indeholder både ægtepar af forskellige køn samt ægtepar af samme køn. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fam55n<br />
Tabel 31 Familier. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Enlige<br />
Ægtepar<br />
1<br />
Andre<br />
par<br />
I alt Enlige Ægtepar<br />
1<br />
Andre<br />
par<br />
I alt<br />
Ikkehjemmeboende<br />
børn under<br />
18 år<br />
Familier<br />
i alt<br />
familier uden børn under 25 år<br />
familier med børn under 25 år<br />
I alt 1 378 378 564 775 185 688 2 128 841 181 828 455 282 134 786 771 896 15 940 2 916 677<br />
1 person 1 378 378 ● ● 1 378 378 ● ● ● ● 15 940 1 394 318<br />
2 personer ● 564 775 185 688 750 463 109 114 ● ● 109 114 ● 859 577<br />
3 personer ● ● ● ● 56 430 146 869 67 099 270 398 ● 270 398<br />
4 personer ● ● ● ● 12 987 217 497 52 655 283 139 ● 283 139<br />
5 personer ● ● ● ● 2 492 75 657 12 262 90 411 ● 90 411<br />
6 personer + ● ● ● ● 805 15 259 2 770 18 834 ● 18 834<br />
1 Indeholder både ægtepar af forskellige køn samt ægtepar af samme køn. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fam44n<br />
40 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 32 Børn. <strong>2014</strong><br />
Enlig far Enlig mor Ægtepar<br />
forskellig<br />
køn<br />
Børn, der bor hos:<br />
Ægtepar<br />
samme<br />
køn<br />
Registreret<br />
partnerskab<br />
Samlevende<br />
par<br />
Samboende<br />
par<br />
Ikkehjemmeboende<br />
børn under<br />
18 år<br />
I alt<br />
Alle børn 41 908 233 376 873 351 342 1 584 172 477 46 989 15 940 1 385 967<br />
0- 2 år 1 027 17 709 96 095 159 450 57 051 1 723 714 174 928<br />
3- 5 år 2 659 28 152 123 834 46 419 36 013 3 273 1 200 195 596<br />
6- 8 år 4 436 32 577 130 495 36 222 23 734 5 468 1 477 198 445<br />
9-11 år 5 289 35 576 129 262 35 174 17 544 7 275 2 024 197 179<br />
12-14 år 6 798 39 259 129 310 22 129 14 739 9 146 3 119 202 522<br />
15-17 år 8 900 41 873 127 595 28 116 12 174 10 187 7 406 208 279<br />
18 år + 12 799 38 230 136 760 16 74 11 222 9 917 ● 209 018<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fam111n<br />
Tabel 33 Børn og unge, hvis forældre er døde. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Børn der både<br />
har far og mor<br />
Børn der har<br />
far, men hvor<br />
mor er død<br />
Børn der har<br />
mor, men hvor<br />
far er død<br />
Børn hvor<br />
begge forældre<br />
er døde<br />
En eller begge<br />
forældre<br />
uoplyst<br />
I alt<br />
Alle børn 1 136 899 4 338 10 278 158 25 751 1 151 673<br />
Alder på barn:<br />
0 år 52 759 3 9 - 3 390 56 161<br />
1 år 57 394 12 47 1 1 267 58 721<br />
2 år 58 674 19 78 - 1 275 60 046<br />
3 år 63 297 38 93 - 1 210 64 638<br />
4 år 62 786 63 161 1 1 205 64 216<br />
5 år 65 212 67 181 3 1 279 66 742<br />
6 år 64 370 100 240 - 1 112 65 822<br />
7 år 65 091 139 319 2 1 211 66 762<br />
8 år 64 160 153 370 4 1 174 65 861<br />
9 år 64 198 213 425 4 1 119 65 959<br />
10 år 63 971 244 559 5 1 130 65 909<br />
11 år 63 153 258 631 8 1 261 65 311<br />
12 år 64 052 325 784 11 1 250 66 422<br />
13 år 65 711 391 952 12 1 305 68 371<br />
14 år 64 934 434 1 088 17 1 256 67 729<br />
15 år 64 907 558 1 196 26 1 487 68 174<br />
16 år 66 051 618 1 472 21 1 911 70 073<br />
17 år 66 179 703 1 673 43 1 909 70 507<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/brn9<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 41
Befolkning og valg<br />
Tabel 34 Vielser af forskellige køn fordelt efter ægtefællernes alder. 2013<br />
Under<br />
20 år<br />
20-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
Brudgommens alder<br />
40-49<br />
år<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70 år<br />
+<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
Brudens<br />
gns.<br />
vielsesalder<br />
Brudens alder<br />
I alt 43 6 599 10 445 5 069 2 839 1 230 341 574 27 140 35,8<br />
Under 20 år 23 121 10 3 - - - 20 177 19,1<br />
20-29 år 13 5 456 3 429 342 63 9 3 295 9 610 26,5<br />
30-39 år 1 769 6 030 1 843 223 32 3 142 9 043 34,2<br />
40-49 år - 42 533 2 256 1 005 130 9 81 4 056 44,7<br />
50-59 år - 1 17 356 1 242 474 48 33 2 171 54,2<br />
60-69 år - - 1 13 147 485 121 3 770 64,2<br />
70 år + - - - 2 9 40 144 - 195 75,3<br />
Uoplyst 6 210 425 254 150 60 13 - 1 118 ●<br />
Brudgommens gns. vielsesalder 19,2 27,1 34,5 44,7 54,4 64,1 75,5 ● 38,6 ●<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/vie207<br />
Tabel 35 Vielser af samme køn fordelt efter ægtefællernes alder. 2013<br />
Under<br />
20 år<br />
20-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
Alder for ældste<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70 år<br />
+<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
Yngste<br />
gns.<br />
vielsesalder<br />
Alder for yngste<br />
I alt - 78 139 90 33 15 8 - 363 33,6<br />
Under 20 år - 4 - - - - - - 4 19,0<br />
20-29 år - 74 56 13 2 - - - 145 26,1<br />
30-39 år - - 83 51 8 - 3 - 145 34,4<br />
40-49 år - - - 26 15 6 1 - 48 44,8<br />
50-59 år - - - - 8 7 1 - 16 53,8<br />
60-69 år - - - - - 2 2 - 4 65,3<br />
70 år + - - - - - - 1 - 1 74,5<br />
Uoplyst - - - - - - - - - ●<br />
Ældste gns. vielsesalder - 26,9 35,2 44,1 53,0 63,0 74,0 ● 39,3 ●<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/vie6<br />
42 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 36<br />
Vielser og skilsmisser<br />
1920 1940 1960 1980 2000 2010 2013<br />
Vielser i alt 26 991 35 262 35 897 26 448 38 388 30 949 27 866<br />
Heraf: Kirkelige 25 331 21 910 23 728 14 473 18 172 10 956 9 664<br />
Borgerlige 1 660 13 352 12 169 11 669 20 172 17 538 15 813<br />
Reg. partnerskaber/vielser, mænd 1 ● ● ● ● 177 163 129<br />
Reg. partnerskaber/vielser, kvinder 1 ● ● ● ● 131 247 236<br />
Skilsmisser i alt 1 223 3 472 6 682 13 593 14 381 14 460 18 872<br />
Heraf: Varighed af ægteskab: 0 -7 år . . . . . . . . . . . . 6 812 5 730 7 575<br />
Varighed af ægteskab: 20 år + . . . . . . . . . . . . 2 404 2 555 3 275<br />
antal<br />
gennemsnitsalder<br />
Førstegangsviede, mænd 27,6 27,4 26,0 27,5 32,5 34,2 34,9<br />
Førstegangsviede, kvinder 25,2 24,5 22,9 24,8 30,1 31,7 32,2<br />
Alle viede, mænd 29,2 29,1 28,3 30,8 35,8 37,8 38,6<br />
Alle viede, kvinder 25,8 25,3 24,7 27,9 33,1 35,0 35,8<br />
1 Fra 15. juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn, at indgå ægteskab, hvorfor tallene<br />
for 2013 kun omhandler vielser.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/vie307, vie6, vie7, ski107 og vie1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 43
Befolkning og valg<br />
Tabel 37<br />
Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed<br />
1980 1990 2000 2005 2010 2013<br />
I alt 13 593 13 731 14 381 15 300 14 460 18 858<br />
Under 1 år 279 299 293 169 150 254<br />
1 år 594 699 686 568 641 671<br />
2 år 921 1 163 856 872 851 908<br />
3 år 1 017 1 152 1 148 1 088 911 1 072<br />
4 år 955 900 1 149 1 277 891 1 194<br />
5 år 909 765 1 001 1 107 849 1 220<br />
6-7 år 1 321 1 216 1 679 1 763 1 437 2 242<br />
8-9 år 1 102 920 1 351 1 416 1 532 1 882<br />
10-14 år 2 534 1 918 2 460 2 816 2 747 3 627<br />
15-19 år 1 691 1 550 1 354 1 832 1 896 2 513<br />
20-24 år 1 037 1 495 1 031 1 008 1 168 1 504<br />
25 år + 1 033 1 554 1 369 1 383 1 219 1 633<br />
Uoplyst 200 100 4 1 168 138<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ski107<br />
Tabel 38 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 2013<br />
18-19<br />
år<br />
20-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70 år<br />
+<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
Kvindens alder<br />
mandens alder<br />
I alt 3 771 4 833 7 094 3 994 1 557 338 268 18 858<br />
15-19 år - 7 2 - - - - 1 10<br />
20-29 år 3 609 726 83 9 4 - 83 1 517<br />
30-39 år - 123 3 486 1 967 239 34 6 70 5 925<br />
40-49 år - 11 521 4 490 1 693 193 23 69 7 000<br />
50-59 år - 1 31 464 1 849 664 61 28 3 098<br />
60-69 år - - 10 20 156 600 134 12 932<br />
70 år + - - - 1 7 43 110 5 166<br />
Uoplyst - 20 57 69 41 19 4 - 210<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ski107<br />
44 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 39 De hyppigst anvendte navne til børn født i 2012<br />
Antal<br />
Pr. tusinde<br />
fødte drenge<br />
Placering<br />
i 2011<br />
Antal<br />
Pr. tusinde<br />
fødte piger<br />
Placering<br />
i 2011<br />
drenge<br />
1 William 580 20 (1) 1 Sofia 552 20 (6)<br />
2 Lucas 572 19 (9) 2 Ida 529 19 (2)<br />
3 Victor 570 19 (5) 3 Freja 514 18 (10)<br />
4 Noah 528 18 (3) 4 Emma 512 18 (1)<br />
5 Oscar 515 17 (11) 5 Isabella 429 15 (5)<br />
6 Liam 497 17 (47) 6 Sofie 427 15 (7)<br />
7 Frederik 487 16 (7) 7 Maja 408 15 (13)<br />
8 Emil 476 16 (4) 8 Laura 407 15 (4)<br />
9 Oliver 476 16 (2) 9 Clara 404 14 (3)<br />
10 Magnus 463 16 (6) 10 Mathilde 396 14 (9)<br />
11 Mikkel 457 15 (8) 11 Anna 388 14 (8)<br />
12 Alexander 421 14 (10) 12 Josefine 381 14 (14)<br />
13 Mathias 411 14 (12) 13 Caroline 375 13 (11)<br />
14 Elias 402 14 (15) 14 Alberte 371 13 (16)<br />
15 Malthe 399 13 (14) 15 Lærke 354 13 (12)<br />
16 Sebastian 384 13 (13) 16 Karla 338 12 (17)<br />
17 Anton 382 13 (21) 17 Alma 335 12 (20)<br />
18 Christian 365 12 (16) 18 Victoria 326 12 (18)<br />
19 Villads 365 12 (19) 19 Ella 321 11 (27)<br />
20 Carl 358 12 (22) 20 Liva 310 11 (15)<br />
piger<br />
Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger<br />
summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt.<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.dst.dk/navne<br />
Tabel 40 De hyppigst anvendte navne i Danmark. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Antal<br />
i <strong>2014</strong><br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i 2013<br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i <strong>2014</strong><br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i 2013<br />
Pr.<br />
tusinde<br />
drenge<br />
1 Peter 49 811 18 50 080 18 1 Anne 47 007 17 47 238 17<br />
2 Jens 49 211 18 49 977 18 2 Kirsten 43 997 16 44 650 16<br />
3 Lars 45 708 16 45 996 17 3 Hanne 39 984 14 40 297 14<br />
4 Michael 45 432 16 45 529 16 4 Mette 39 115 14 39 156 14<br />
5 Henrik 42 934 15 43 106 16 5 Anna 35 319 12 35 649 13<br />
6 Thomas 42 149 15 42 185 15 6 Helle 34 458 12 34 562 12<br />
7 Søren 41 928 15 42 218 15 7 Susanne 31 709 11 31 823 11<br />
8 Jan 39 133 14 39 440 14 8 Lene 31 399 11 31 500 11<br />
9 Niels 38 647 14 39 326 14 9 Maria 28 471 10 28 365 10<br />
10 Christian 37 509 13 37 364 13 10 Marianne 27 493 10 27 598 10<br />
11 Martin 37 195 13 37 225 13 11 Inge 26 774 9 27 383 10<br />
12 Jørgen 36 446 13 37 265 13 12 Karen 26 651 9 27 380 10<br />
13 Hans 36 233 13 37 162 13 13 Lone 25 819 9 25 909 9<br />
14 Anders 34 726 12 34 851 13 14 Bente 25 125 9 25 411 9<br />
15 Morten 34 308 12 34 362 12 15 Camilla 24 741 9 24 734 9<br />
16 Jesper 34 183 12 34 244 12 16 Pia 24 477 9 24 520 9<br />
17 Ole 33 224 12 33 685 12 17 Jette 23 939 8 24 064 9<br />
18 Per 32 902 12 33 223 12 18 Louise 23 852 8 23 856 8<br />
19 Erik 31 471 11 32 174 12 19 Charlotte 23 841 8 23 881 8<br />
20 Mads 30 859 11 30 572 11 20 Tina 23 355 8 23 385 8<br />
piger<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.dst.dk/navne<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 45
Befolkning og valg<br />
Tabel 41 De hyppigst anvendte efternavne i Danmark. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Antal<br />
i <strong>2014</strong><br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i 2013<br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i <strong>2014</strong><br />
Pr.<br />
tusinde<br />
Antal<br />
i 2013<br />
Pr.<br />
tusinde<br />
1 Jensen 261 432 46 264 824 47 26 Frederiksen 20 336 4 20 472 4<br />
2 Nielsen 261 065 46 264 159 47 27 Laursen 18 381 3 18 435 3<br />
3 Hansen 218 580 39 220 956 39 28 Henriksen 17 537 3 17 638 3<br />
4 Pedersen 164 629 29 166 417 30 29 Lund 17 226 3 17 234 3<br />
5 Andersen 160 254 28 161 379 29 30 Schmidt 15 820 3 15 842 3<br />
6 Christensen 120 244 21 121 147 22 31 Holm 15 813 3 15 760 3<br />
7 Larsen 117 007 21 118 144 21 32 Eriksen 14 970 3 15 046 3<br />
8 Sørensen 112 120 20 113 207 20 33 Kristiansen 13 949 2 13 976 2<br />
9 Rasmussen 95 400 17 96 250 17 34 Simonsen 13 194 2 13 203 2<br />
10 Jørgensen 89 084 16 89 846 16 35 Clausen 13 041 2 13 084 2<br />
11 Petersen 80 232 14 81 250 14 36 Svendsen 11 740 2 11 812 2<br />
12 Madsen 64 701 11 65 222 12 37 Andreasen 11 724 2 11 802 2<br />
13 Kristensen 60 938 11 61 274 11 38 Iversen 10 625 2 10 674 2<br />
14 Olsen 48 624 9 49 091 9 39 Østergaard 10 375 2 10 344 2<br />
15 Thomsen 39 384 7 39 473 7 40 Jeppesen 9 916 2 9 944 2<br />
16 Christiansen 37 230 7 37 493 7 41 Vestergaard 9 373 2 9 314 2<br />
17 Poulsen 32 289 6 32 526 6 42 Nissen 9 253 2 9 277 2<br />
18 Johansen 31 343 6 31 517 6 43 Lauridsen 9 212 2 9 245 2<br />
19 Møller 30 215 5 30 321 5 44 Kjær 9 064 2 8 999 2<br />
20 Mortensen 29 516 5 29 651 5 45 Jespersen 8 972 2 8 967 2<br />
21 Knudsen 29 510 5 29 787 5 46 Mogensen 8 915 2 8 974 2<br />
22 Jakobsen 28 271 5 28 325 5 47 Nørgaard 8 758 2 8 696 2<br />
23 Jacobsen 24 517 4 24 711 4 48 Jepsen 8 613 2 8 640 2<br />
24 Mikkelsen 22 809 4 22 848 4 49 Frandsen 8 551 2 8 587 2<br />
25 Olesen 22 705 4 22 844 4 50 Søndergaard 7 981 1 7 959 1<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.dst.dk/navne<br />
46 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 42<br />
Folketingsvalgene, oversigt<br />
8. februar 2005 13. november 2007 15. september 2011<br />
Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland<br />
Vælgere 4 003 616 34 166 39 447 4 022 920 34 529 39 706 4 079 910 35 047 40 937<br />
Afgivne stemmer 3 384 560 24 966 23 525 3 483 533 23 214 25 589 3 579 675 20 964 23 546<br />
Ugyldige stemmer 27 348 94 417 24 113 149 484 34 307 290 1 048<br />
Gyldige stemmer 3 357 212 24 872 23 108 3 459 420 23 065 25 105 3 545 368 20 674 22 498<br />
Heraf: personlige 1 689 703 23 392 22 342 1 756 636 21 518 24 564 1 777 853 19 307 21 663<br />
Stemmeprocent 84,5 73,1 59,6 86,6 67,2 64,4 87,7 59,8 57,5<br />
Ugyldighedsprocent 0,8 0,4 1,8 0,7 0,6 1,9 1,0 1,4 4,5<br />
Personlig stemmeprocent 50,3 94,0 96,7 50,8 93,3 97,8 50,1 93,4 96,3<br />
Kandidater 947 111 16 808 94 16 804 74 16<br />
Heraf: kvinder 299 33 6 260 34 9 267 28 8<br />
Valgte 175 2 2 175 2 2 175 2 2<br />
Heraf: kvinder 66 - - 66 - 1 68 - 2<br />
Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af<br />
vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer.<br />
Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige.<br />
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet<br />
www.statistikbanken.dk/fv11tot<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 47
Befolkning og valg<br />
Tabel 43 Valgte ved folketingsvalget. 15. september 2011<br />
A B C F I K O V Ø Uden<br />
for<br />
partierne<br />
I alt<br />
Hele landet 44 17 8 16 9 - 22 47 12 - 175<br />
Heraf: kvinder 16 9 3 9 3 - 7 17 4 - 68<br />
Hovedstaden 10 7 3 5 3 - 5 11 5 - 49<br />
Heraf: kvinder 6 3 1 3 - - 1 3 2 - 19<br />
Københavns Storkreds 3 3 1 3 1 - 2 3 3 - 19<br />
Heraf: kvinder 3 1 - 2 - - - - 2 - 8<br />
Københavns omegns Storkreds 4 2 1 1 1 - 2 3 1 - 15<br />
Heraf: kvinder 2 1 1 - - - - 2 - - 6<br />
Nordsjællands Storkreds 2 2 1 1 1 - 1 4 1 - 13<br />
Heraf: kvinder 1 1 - 1 - - 1 1 - - 5<br />
Bornholms Storkreds 1 - - - - - - 1 - - 2<br />
Heraf: kvinder - - - - - - - - - - -<br />
Sjælland-Syddanmark 17 5 3 6 3 - 10 18 4 - 66<br />
Heraf: kvinder 5 4 1 4 2 - 5 7 1 - 29<br />
Sjællands Storkreds 7 2 1 2 1 - 4 7 2 - 26<br />
Heraf: kvinder 1 1 - 1 - - 3 2 - - 8<br />
Fyns Storkreds 5 1 1 2 1 - 2 4 1 - 17<br />
Heraf: kvinder 3 1 1 2 1 - - 1 1 - 10<br />
Sydjyllands Storkreds 5 2 1 2 1 - 4 7 1 - 23<br />
Heraf: kvinder 1 2 - 1 1 - 2 4 - - 11<br />
Midtjylland-Nordjylland 17 5 2 5 3 - 7 18 3 - 60<br />
Heraf: kvinder 5 2 1 2 1 - 1 7 1 - 20<br />
Østjyllands Storkreds 7 3 1 2 1 - 3 7 1 - 25<br />
Heraf: kvinder 2 1 - - - - 1 4 - - 8<br />
Vestjyllands Storkreds 4 1 - 1 1 - 2 6 1 - 16<br />
Heraf: kvinder 2 - - - - - - 1 - - 3<br />
Nordjyllands Storkreds 6 1 1 2 1 - 2 5 1 - 19<br />
Heraf: kvinder 1 1 1 2 1 - - 2 1 - 9<br />
Anm.: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti.<br />
I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten<br />
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet<br />
www.statistikbanken.dk/fv11kand<br />
48 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 44 (side 1 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011<br />
Stemme<br />
pct.<br />
Stemmefordeling i pct.<br />
A B C F I K O V Ø Uden for<br />
partierne<br />
Hele landet 87,7 24,8 9,5 4,9 9,2 5,0 0,8 12,3 26,7 6,7 0,1<br />
Hovedstaden 87,9 21,4 13,3 6,2 9,8 5,9 0,4 10,4 22,1 10,5 0,1<br />
Københavns Storkreds 86,4 18,9 16,7 5,5 12,4 5,8 0,3 8,4 15,2 16,6 0,1<br />
Østerbro 89,0 17,9 19,4 6,3 11,4 7,1 0,3 6,1 16,7 14,8 0,1<br />
Sundbyvester 84,9 19,5 16,5 4,6 12,4 6,6 0,2 8,9 15,2 16,0 0,1<br />
Indre By 84,6 13,8 21,0 6,7 11,6 8,2 0,2 4,2 15,7 18,5 0,1<br />
Sundbyøster 85,0 20,3 15,3 3,7 13,2 5,4 0,3 9,7 15,7 16,3 0,2<br />
Nørrebro 86,2 16,2 20,0 3,1 15,2 4,5 0,2 4,7 8,4 27,6 0,1<br />
Utterslev 81,4 21,5 14,2 4,0 14,0 4,6 0,4 9,6 11,2 20,3 0,1<br />
Brønshøj 86,0 22,7 13,5 4,7 13,5 4,5 0,4 11,1 14,6 14,9 0,1<br />
Valby 85,3 23,1 14,0 4,4 13,0 4,9 0,3 10,3 15,1 14,7 0,1<br />
Vesterbro 86,7 17,4 19,3 3,7 14,0 5,6 0,3 6,1 10,8 22,8 0,1<br />
Falkoner 90,9 15,6 20,4 9,9 10,4 7,2 0,2 6,1 17,7 12,4 0,0<br />
Slots 87,7 17,7 17,2 9,4 10,7 6,8 0,3 7,9 18,1 11,9 0,1<br />
Tårnby 88,4 22,6 8,4 5,6 8,9 4,8 0,3 17,4 24,8 7,1 0,1<br />
Københavns Omegns Storkreds 88,1 25,7 10,7 6,9 8,8 5,3 0,3 12,8 22,1 7,3 0,1<br />
Gentofte 91,3 11,9 15,1 15,0 4,8 10,2 0,3 6,9 30,8 5,1 0,0<br />
Lyngby 90,4 18,0 15,9 9,6 8,0 7,6 0,3 8,3 26,4 5,9 0,0<br />
Gladsaxe 88,2 26,0 12,7 5,4 9,7 4,7 0,4 11,6 20,3 9,2 0,1<br />
Rødovre 87,2 31,4 8,8 4,8 9,8 3,8 0,6 14,3 18,5 8,1 0,1<br />
Hvidovre 86,9 28,7 8,5 4,2 10,4 3,9 0,3 16,5 18,9 8,6 0,1<br />
Brøndby 85,8 30,1 7,8 5,1 9,7 3,7 0,3 16,1 20,4 6,8 0,1<br />
Taastrup 86,9 28,8 9,1 5,4 10,1 3,7 0,3 14,1 20,1 8,4 0,1<br />
Ballerup 88,2 31,8 8,2 4,6 8,4 4,2 0,4 15,1 20,5 6,8 0,1<br />
Nordsjællands Storkreds 90,1 18,8 11,7 6,9 7,3 7,2 0,4 10,5 31,9 5,2 0,0<br />
Helsingør 87,4 23,6 11,0 6,3 8,6 6,1 0,2 11,8 25,9 6,4 0,0<br />
Fredensborg 90,9 14,6 12,1 10,3 5,9 9,0 0,3 9,0 35,0 3,8 0,0<br />
Hillerød 89,8 19,1 10,6 5,1 7,5 5,8 0,9 11,3 33,9 5,8 0,0<br />
Frederikssund 87,5 23,7 8,0 3,8 9,0 5,0 0,4 14,1 29,9 6,0 0,0<br />
Egedal 92,1 19,7 13,1 6,8 7,1 7,3 0,2 10,1 30,5 5,2 0,0<br />
Rudersdal 92,5 12,8 15,0 9,5 5,9 10,0 0,3 6,9 35,2 4,3 0,0<br />
Bornholms Storkreds 85,3 35,8 5,5 2,1 7,3 1,9 2,5 10,9 26,7 7,3 0,0<br />
Rønne 85,5 39,3 5,6 2,3 7,3 1,8 2,1 10,2 24,7 6,7 0,0<br />
Aakirkeby 85,0 32,5 5,5 1,9 7,4 1,9 2,9 11,5 28,7 7,8 0,0<br />
Sjælland-Syddanmark 87,5 25,6 7,4 4,5 9,2 4,5 0,6 14,7 28,2 5,2 0,0<br />
Sjællands Storkreds 87,7 25,1 7,5 4,7 9,8 4,5 0,4 16,1 26,3 5,6 0,1<br />
Lolland 84,2 31,2 4,2 3,2 18,3 2,7 0,3 15,3 19,5 5,3 0,1<br />
Guldborgsund 86,4 31,7 5,6 3,9 10,3 3,1 0,5 16,0 23,3 5,6 0,0<br />
Vordingborg 87,7 27,2 6,8 4,3 10,7 4,0 0,4 15,8 23,8 7,0 0,0<br />
Næstved 87,5 28,8 6,7 5,3 8,9 4,3 0,5 15,3 24,8 5,2 0,0<br />
Faxe 88,3 22,5 7,2 5,2 8,6 4,4 0,3 17,9 28,5 5,2 0,0<br />
Køge 89,9 21,6 8,7 5,2 9,2 5,5 0,3 15,8 28,2 5,4 0,0<br />
Greve 90,3 19,6 7,7 5,8 6,4 5,8 0,3 16,6 34,0 3,8 0,0<br />
Roskilde 90,1 21,4 11,8 5,6 10,4 5,9 0,4 12,1 25,6 6,8 0,0<br />
Holbæk 87,4 25,9 8,4 4,9 9,2 4,3 0,4 14,5 26,3 6,1 0,0<br />
Kalundborg 86,3 25,0 6,4 3,3 9,7 3,3 0,4 19,4 26,5 5,9 0,0<br />
Ringsted 88,1 24,3 8,2 4,6 8,9 4,9 0,5 16,1 26,7 5,8 0,1<br />
Slagelse 85,7 25,7 6,1 4,1 9,7 4,6 0,3 18,3 25,6 5,4 0,2<br />
Fyns Storkreds 87,8 28,4 8,4 5,1 10,5 4,2 0,4 12,3 24,3 6,3 0,1<br />
Odense Øst 83,9 32,6 9,9 4,7 12,8 4,2 0,4 10,3 16,3 8,7 0,0<br />
Odense Vest 87,9 30,1 8,5 6,1 10,6 4,1 0,3 12,2 21,4 6,7 0,0<br />
Odense Syd 89,1 24,8 11,0 6,8 10,1 5,1 0,5 10,4 25,2 6,1 0,1<br />
Assens 88,4 28,9 7,1 4,8 9,3 4,2 0,5 13,4 26,5 5,2 0,0<br />
Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet.<br />
Anm. 2: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. I:<br />
Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre.<br />
Ø: Enhedslisten.<br />
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet<br />
www.statistikbanken.dk/fv11tot<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 49
Befolkning og valg<br />
Tabel 44 (side 2 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011<br />
Stemme<br />
pct.<br />
Stemmefordeling i pct.<br />
A B C F I K O V Ø Uden for<br />
partierne<br />
Fyns Storkreds (fortsat)<br />
Middelfart 88,8 26,8 7,1 4,6 9,4 4,5 0,4 14,1 29,1 4,2 0,0<br />
Nyborg 88,8 31,1 6,7 4,2 10,4 3,9 0,3 13,6 24,6 5,1 0,1<br />
Svendborg 87,9 27,1 8,5 4,6 11,3 3,7 0,5 12,4 23,4 8,4 0,1<br />
Faaborg 88,0 26,6 8,0 4,8 9,3 3,6 0,5 13,0 28,8 5,4 0,0<br />
Sydjyllands Storkreds 87,1 24,1 6,6 4,0 7,7 4,9 1,0 14,8 33,1 3,8 0,0<br />
Sønderborg 86,6 27,4 5,9 5,1 7,1 4,4 0,5 15,4 31,1 3,1 0,0<br />
Aabenraa 85,8 24,9 5,7 3,4 6,0 4,2 1,0 15,6 36,0 3,1 0,0<br />
Tønder 85,4 24,3 5,4 3,6 6,9 4,7 1,8 13,8 36,5 2,9 0,0<br />
Esbjerg By 84,8 29,8 6,1 2,8 10,0 3,8 0,7 13,3 26,8 6,5 0,0<br />
Esbjerg Omegn 88,7 23,1 6,6 3,3 7,5 4,9 0,7 12,9 37,1 3,9 0,0<br />
Varde 87,7 18,8 6,1 3,0 5,9 4,5 1,7 14,2 42,9 2,8 0,0<br />
Vejen 87,6 21,9 5,6 3,6 6,0 5,1 1,2 15,3 38,9 2,5 0,1<br />
Vejle Nord 90,1 20,2 9,0 4,5 7,3 5,3 1,1 17,7 31,2 3,5 0,0<br />
Vejle Syd 86,4 24,0 8,2 4,2 8,4 5,8 1,1 15,9 27,7 4,7 0,0<br />
Fredericia 87,1 30,4 6,2 3,9 7,9 4,4 0,9 15,2 26,7 4,5 0,0<br />
Kolding Nord 88,0 20,5 8,2 5,1 9,4 6,3 0,7 12,9 32,6 4,3 0,0<br />
Kolding Syd 87,4 21,5 7,4 5,5 10,0 5,4 1,2 15,3 29,6 4,0 0,0<br />
Haderslev 87,0 24,2 6,2 3,7 8,4 5,1 1,3 13,8 33,4 3,9 0,0<br />
Midtjylland-Nordjylland 87,9 27,0 8,4 4,3 8,7 4,6 1,3 11,4 29,3 4,9 0,0<br />
Østjyllands Storkreds 88,5 27,2 10,4 3,7 9,0 4,9 0,6 10,4 27,3 6,3 0,0<br />
Aarhus Syd 90,5 26,1 13,1 4,6 9,5 5,2 0,5 7,8 25,8 7,4 0,0<br />
Aarhus Vest 87,2 30,3 11,5 3,6 10,0 4,1 0,6 9,9 21,9 8,0 0,1<br />
Aarhus Nord 88,5 27,3 14,8 3,6 11,9 5,2 0,9 7,4 19,0 9,9 0,1<br />
Aarhus Øst 89,7 21,7 16,7 4,5 10,6 6,3 0,6 6,0 23,9 9,7 0,0<br />
Djurs 86,5 29,0 7,5 3,2 7,8 3,9 0,5 13,1 30,0 4,9 0,0<br />
Randers Nord 86,4 36,6 5,4 2,7 7,5 3,3 0,6 12,1 27,6 4,2 0,0<br />
Randers Syd 86,3 32,0 6,9 3,1 7,2 4,1 0,8 11,8 29,6 4,4 0,0<br />
Favrskov 90,0 26,6 8,6 4,3 7,2 4,3 0,5 11,7 32,8 3,8 0,0<br />
Skanderborg 90,4 25,8 9,8 4,1 9,1 4,7 0,4 10,0 30,9 5,2 0,0<br />
Horsens 88,0 26,2 8,2 3,4 8,7 6,3 0,5 13,2 28,6 4,8 0,0<br />
Hedensted 89,6 21,1 6,2 3,3 6,2 5,4 1,6 15,7 37,4 2,9 0,0<br />
Vestjyllands Storkreds 88,4 23,0 7,3 3,8 8,1 4,9 2,9 12,2 34,3 3,5 0,0<br />
Struer 88,4 24,4 6,2 3,3 10,4 4,6 6,2 12,4 29,7 2,9 0,0<br />
Skive 87,4 29,1 7,3 2,6 8,7 4,2 0,8 12,4 31,1 3,7 0,0<br />
Viborg Vest 87,1 25,5 8,1 3,4 9,7 4,4 0,8 11,3 32,4 4,1 0,1<br />
Viborg Øst 88,7 22,3 8,1 3,5 7,6 4,8 1,3 11,7 37,2 3,3 0,1<br />
Silkeborg Nord 89,9 23,4 8,1 4,2 8,1 5,5 1,7 12,0 32,7 4,3 0,1<br />
Silkeborg Syd 89,0 25,4 9,7 4,7 9,4 5,8 0,7 10,1 28,2 5,8 0,0<br />
Ikast 87,9 21,6 6,0 4,7 6,0 4,6 1,7 16,1 36,4 2,7 0,1<br />
Herning Syd 87,0 21,9 7,3 4,7 7,0 4,9 1,9 12,1 37,0 3,1 0,0<br />
Herning Nord 90,5 18,0 7,0 4,3 5,8 5,0 3,5 12,2 41,8 2,4 0,0<br />
Holstebro 88,7 24,2 6,8 3,8 8,8 5,3 6,8 11,1 29,7 3,5 0,1<br />
Ringkøbing 88,5 17,5 5,7 3,3 7,1 4,3 5,1 13,3 41,3 2,3 0,0<br />
Nordjyllands Storkreds 86,6 30,3 6,9 5,4 8,7 4,0 0,8 12,1 27,4 4,4 0,0<br />
Frederikshavn 85,6 33,7 4,7 4,5 7,7 3,4 0,7 14,1 27,7 3,5 0,0<br />
Hjørring 86,4 28,0 6,2 7,1 9,1 3,7 0,9 11,9 29,2 3,9 0,0<br />
Brønderslev 87,4 31,5 5,9 5,4 8,1 3,8 0,9 12,5 28,3 3,4 0,0<br />
Thisted 87,1 30,9 5,7 4,6 6,3 3,4 1,3 13,6 30,6 3,7 0,0<br />
Himmerland 86,7 25,0 6,6 5,7 9,6 4,4 0,8 12,7 32,1 3,1 0,0<br />
Mariagerfjord 85,6 30,5 6,4 4,9 7,3 4,4 0,9 13,0 29,1 3,6 0,0<br />
Aalborg Øst 86,4 32,9 8,7 4,6 11,1 4,3 0,7 10,4 20,5 6,7 0,1<br />
Aalborg Vest 88,0 28,0 9,1 6,2 9,4 4,8 0,6 9,6 26,5 5,8 0,0<br />
Aalborg Nord 85,6 31,8 8,1 5,1 9,0 4,5 0,6 11,2 23,5 5,9 0,1<br />
50 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 45<br />
Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling<br />
13. november 2007 15. september 2011<br />
Stemmefordeling<br />
Kandi- Valgte Stemmefordeling Kandidater<br />
dater<br />
Antal Pct. Antal Pct.<br />
Valgte<br />
Danmark 3 459 420 100,0 808 175 3 545 368 100,0 804 175<br />
Socialdemokratiet 881 037 25,5 93 45 879 615 24,8 93 44<br />
Radikale Venstre 177 161 5,1 80 9 336 698 9,5 75 17<br />
Konservative Folkeparti 359 404 10,4 90 18 175 047 4,9 86 8<br />
Socialistisk Folkeparti 450 975 13,0 91 23 326 192 9,2 92 16<br />
Liberal Alliance 97 295 2,8 97 5 176 585 5,0 74 9<br />
Kristendemokraterne 30 013 0,9 77 - 28 070 0,8 87 -<br />
Dansk Folkeparti 479 532 13,9 83 25 436 726 12,3 92 22<br />
Venstre 908 472 26,3 93 46 947 725 26,7 93 47<br />
Enhedslisten 74 982 2,2 91 4 236 860 6,7 92 12<br />
Uden for partierne 549 0,0 13 - 1 850 0,1 20 -<br />
Færøerne 23 065 100,0 94 2 20 674 100,0 74 2<br />
Folkeflokken 4 728 20,5 19 - 3 935 19,0 14 -<br />
Sambandspartiet 5 414 23,5 22 1 6 362 30,8 13 1<br />
Socialdemokratiet 4 702 20,4 22 - 4 332 21,0 12 1<br />
Selvstyrepartiet 799 3,5 3 - 483 2,3 10 -<br />
Republikanske Parti 5 849 25,4 18 1 3 995 19,3 19 -<br />
Centerpartiet 1 573 6,8 10 - 875 4,2 5 -<br />
Uden for partierne - - - - 692 3,3 1 -<br />
Grønland 25 105 100,0 16 2 22 889 100,0 16 2<br />
Atàssut 4 097 16,3 4 - 1 728 7,5 4 -<br />
Demokraatit 4 586 18,3 4 - 2 882 12,6 4 -<br />
Inuit Ataqatigiit 8 347 33,2 4 1 9 780 42,7 4 1<br />
Siumut 8 075 32,2 4 1 8 499 37,1 4 1<br />
Uden for partierne - - - - - - - -<br />
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet<br />
www.statistikbanken.dk/fv07tot, fv07kand, fv11tot og fv11kand<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 51
Befolkning og valg<br />
Tabel 46 Regionsvalg, oversigt. 19. november 2013<br />
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet<br />
Vælgere, i alt 1 372 678 641 904 941 917 993 683 460 022 4 410 204<br />
Afgivne stemmer 938 681 472 340 686 956 733 849 333 638 3 165 464<br />
Ugyldige stemmer 46 989 28 024 43 539 34 740 18 248 171 540<br />
Heraf: Blanke stemmer 42 621 25 637 40 267 32 102 17 129 157 756<br />
Andre ugyldige stemmer 4 368 2 387 3 272 2 638 1 119 13 784<br />
Gyldige stemmer 891 692 444 316 643 417 699 109 315 390 2 993 924<br />
Heraf: Personlige stemmer 432 864 256 952 394 317 467 173 217 279 1 768 585<br />
Opstillede kandidater 289 215 256 221 182 1 163<br />
Heraf: Mænd 196 148 199 163 122 828<br />
Kvinder 93 67 57 58 60 335<br />
Valgte kandidater 41 41 41 41 41 205<br />
Heraf: Mænd 22 24 31 28 19 124<br />
Kvinder 19 17 10 13 22 81<br />
Stemmeprocent 68,4 73,6 72,9 73,9 72,5 71,8<br />
Ugyldighedsprocent 5,0 5,9 6,3 4,7 5,5 5,4<br />
Personlig stemmeprocent 48,5 57,8 61,3 66,8 68,9 59,1<br />
Kvindeprocent, opstillede kandidater 32,2 31,2 22,3 26,2 33,0 28,8<br />
Kvindeprocent, valgte kandidater 46,3 41,5 24,4 31,7 53,7 39,5<br />
pct.<br />
Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige<br />
stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige.<br />
Nye tal offentliggøres november 2017<br />
www.statistikbanken.dk/akva3<br />
52 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 47 Regionsvalg. 19. november 2013<br />
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet<br />
Stemmeprocent 68,4 73,6 72,9 73,9 72,5 71,8<br />
Valgte i alt 41 41 41 41 41 205<br />
pct. (hver kolonne = 100 pct.)<br />
A Socialdemokratiet 27,8 27,7 26,7 34,4 37,5 30,1<br />
B Radikale Venstre 8,1 4,0 3,8 5,1 3,7 5,4<br />
C Konservative Folkeparti 10,6 6,0 6,4 4,3 7,0 7,2<br />
F Socialistisk Folkeparti 6,2 5,7 4,5 5,4 4,1 5,3<br />
I Liberal Alliance 4,3 3,1 2,5 2,3 2,3 3,0<br />
O Dansk Folkeparti 10,3 15,3 11,3 8,7 10,4 10,9<br />
V Venstre 17,1 28,8 35,4 30,5 28,2 27,0<br />
Ø Enhedslisten 11,1 7,8 6,3 5,8 5,6 7,8<br />
Andre 4,5 1,7 3,2 3,5 1,2 3,2<br />
valgte kvinder i pct.<br />
A Socialdemokratiet 61,5 27,3 25,0 31,3 50,0 39,7<br />
B Radikale Venstre 66,7 100,0 - 50,0 100,0 62,5<br />
C Konservative Folkeparti 40,0 50,0 - - 66,7 33,3<br />
F Socialistisk Folkeparti 50,0 50,0 50,0 100,0 100,0 70,0<br />
I Liberal Alliance - - 100,0 - 100,0 40,0<br />
O Dansk Folkeparti 25,0 42,9 20,0 66,7 50,0 39,1<br />
V Venstre 25,0 38,5 20,0 15,4 33,3 26,2<br />
Ø Enhedslisten 60,0 75,0 50,0 50,0 100,0 66,7<br />
Andre - - - - - -<br />
Nye tal offentliggøres november 2017<br />
www.statistikbanken.dk/akva3<br />
Tabel 48<br />
Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling<br />
17. november 2009 19. november 2013<br />
Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling<br />
kandi- kandi-<br />
Antal Pct. dater dater Antal Pct.<br />
Opstillede<br />
kandidater<br />
Valgte<br />
kandidater<br />
I alt 2 670 776 100,0 1 103 205 2 993 924 100,0 1 163 205<br />
A Socialdemokratiet 807 678 30,2 151 68 902 278 30,1 135 68<br />
B Radikale Venstre 104 533 3,9 103 7 161 396 5,4 96 8<br />
C Konservative Folkeparti 270 131 10,1 136 20 214 099 7,2 120 15<br />
F Socialistisk Folkeparti 408 148 15,3 103 32 160 174 5,3 82 10<br />
I Liberal Alliance 5 030 0,2 14 - 91 125 3,0 61 5<br />
O Dansk Folkeparti 244 045 9,1 40 19 326 425 10,9 82 23<br />
V Venstre 648 901 24,3 192 54 809 662 27,0 185 61<br />
Ø Enhedslisten 70 353 2,6 106 2 232 863 7,8 134 15<br />
Andre 111 957 4,2 258 3 95 902 3,2 268 -<br />
Nye tal offentliggøres november 2017<br />
www.statistikbanken.dk/akva3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 53
Befolkning og valg<br />
Tabel 49 Kommunale valg, oversigt. 19. november 2013<br />
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet<br />
Vælgere, i alt 1 372 174 641 778 941 808 993 502 459 989 4 409 251<br />
Afgivne stemmer 941 448 473 578 688 214 734 958 334 142 3 172 340<br />
Ugyldige stemmer 16 917 7 973 14 197 11 383 5 787 56 257<br />
Heraf: Blanke stemmer 13 483 6 395 11 683 9 424 4 959 45 944<br />
Andre ugyldige stemmer 3 434 1 578 2 514 1 959 828 10 313<br />
Gyldige stemmer 924 531 465 605 674 017 723 575 328 355 3 116 083<br />
Heraf: Personlige stemmer 620 567 354 232 535 353 575 920 270 244 2 356 316<br />
Opstillede kandidater 2 641 1 610 1 969 1 873 990 9 083<br />
Heraf: Mænd 1 721 1 116 1 432 1 298 720 6 287<br />
Kvinder 920 494 537 575 270 2 796<br />
Valgte kandidater 655 447 562 495 285 2 444<br />
Heraf: Mænd 426 314 422 350 205 1 717<br />
Kvinder 229 133 140 145 80 727<br />
Stemmeprocent 68,6 73,8 73,1 74,0 72,6 71,9<br />
Ugyldighedsprocent 1,8 1,7 2,1 1,5 1,7 1,8<br />
Personlig stemmeprocent 67,1 76,1 79,4 79,6 82,3 75,6<br />
Kvindeprocent, opstillede kandidater 34,8 30,7 27,3 30,7 27,3 30,8<br />
Kvindeprocent, valgte kandidater 35,0 29,8 24,9 29,3 28,1 29,7<br />
pct.<br />
Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige<br />
stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige.<br />
Nye tal offentliggøres november 2017<br />
www.statistikbanken.dk/valgk3<br />
Tabel 50<br />
Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling<br />
17. november 2009 19. november 2013<br />
Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte<br />
kandi- kandi-<br />
kandi- kandi-<br />
Antal Pct. dater dater Antal Pct. dater dater<br />
I alt 2 784 466 100,0 9 049 2 468 3 116 083 100,0 9 083 2 444<br />
A Socialdemokratiet 853 221 30,6 1 856 801 919 574 29,5 1 657 773<br />
B Radikale Venstre 104 162 3,7 812 50 149 160 4,8 705 62<br />
C Konservative Folkeparti 306 187 11,0 1 116 262 266 417 8,5 985 205<br />
F Socialistisk Folkeparti 402 866 14,5 1 166 340 175 306 5,6 865 116<br />
I Liberal Alliance 7 329 0,3 84 1 89 873 2,9 412 33<br />
O Dansk Folkeparti 226 410 8,1 597 186 315 250 10,1 708 255<br />
S Slesvigsk Parti 5 249 0,2 67 6 8 620 0,3 64 9<br />
V Venstre 690 570 24,8 1 773 699 829 467 26,6 1 851 767<br />
Ø Enhedslisten 64 827 2,3 461 14 216 164 6,9 698 119<br />
Andre 123 645 4,4 1 117 109 146 252 4,7 1 138 105<br />
Nye tal offentliggøres november 2017<br />
www.statistikbanken.dk/valgk3<br />
54 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Befolkning og valg<br />
Tabel 51<br />
Valg til Europa-Parlamentet, oversigt<br />
13. juni 2004 7. juni 2009<br />
Øerne Jylland Hele landet Hovedstaden Sjælland-<br />
Syddanmark<br />
Midtjylland-<br />
Nordjylland<br />
Hele landet<br />
Vælgere 2 159 795 1 852 868 4 012 663 1 201 192 1 500 561 1 355 347 4 057 100<br />
Afgivne stemmer 1 066 979 854 562 1 921 541 733 977 886 316 795 275 2 415 568<br />
Brevstemmer 1 54 254 32 703 86 957 46 747 36 255 30 771 113 773<br />
Ugyldige stemmer 15 034 12 161 27 195 19 556 29 147 24 737 73 440<br />
Heraf: Blanke stemmer 12 734 10 682 23 416 17 499 26 726 22 994 67 219<br />
Andre ugyldige stemmer 2 300 1 479 3 779 2 057 2 421 1 743 6 221<br />
Gyldige stemmer 1 051 945 842 401 1 894 346 714 421 857 169 770 538 2 342 128<br />
Heraf: Personlige stemmer 864 617 696 009 1 560 626 537 426 662 452 601 461 1 801 339<br />
Opstillede kandidater . . . . . . 142 . . . . . . . . . 102<br />
Heraf: Mænd . . . . . . 92 . . . . . . . . . 63<br />
Kvinder . . . . . . 50 . . . . . . . . . 39<br />
Valgte kandidater . . . . . . 14 . . . . . . . . . 13<br />
Heraf: Mænd . . . . . . 9 . . . . . . . . . 7<br />
Kvinder . . . . . . 5 . . . . . . . . . 6<br />
Stemmeprocent 49,4 46,1 47,9 61,1 59,1 58,7 59,5<br />
Brevstemmeprocent 5,1 3,8 4,5 6,4 4,1 3,9 4,7<br />
Ugyldighedsprocent 1,4 1,4 1,4 2,7 3,3 3,1 3,0<br />
Personlige stemmepct. 82,2 82,6 82,4 75,2 77,3 78,1 76,9<br />
Kvindeprocent, kandidater . . . . . . 35,2 . . . . . . . . . 38,2<br />
Kvindeprocent, valgte . . . . . . 35,7 . . . . . . . . . 46,2<br />
pct.<br />
Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister.<br />
1 Brevstemmer i betragtning.<br />
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
Tabel 52<br />
Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling<br />
13. juni 2004 7. juni 2009<br />
Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte<br />
kandi- kandi-<br />
kandi- kandi-<br />
Antal Pct. dater dater Antal Pct. dater dater<br />
I alt 1 894 346 100,0 142 14 2 342 128 100,0 102 13<br />
A Socialdemokratiet 618 412 32,6 16 5 503 439 21,5 10 4<br />
B Radikale Venstre 120 473 6,4 16 1 100 094 4,3 13 -<br />
C Konservative Folkeparti 214 972 11,3 18 1 297 199 12,7 12 1<br />
F Socialistisk Folkeparti 150 766 7,9 18 1 371 603 15,9 13 2<br />
I Liberal Alliance ● ● ● ● 13 796 0,6 3 -<br />
J JuniBevægelsen 171 927 9,1 19 1 55 459 2,4 7 -<br />
K Kristendemokraterne 24 286 1,3 14 - ● ● ● ●<br />
N Folkebevægelsen mod EU 97 986 5,2 20 1 168 555 7,2 20 1<br />
O Dansk Folkeparti 128 789 6,8 12 1 357 942 15,3 10 2<br />
V Venstre 366 735 19,4 9 3 474 041 20,2 14 3<br />
Anm.: Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved<br />
2009-valget: ABF, CIV og JN; - ved 2004-valget: AF, BK, CV og JN.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 55
Befolkning og valg<br />
Tabel 53<br />
Folkeafstemninger<br />
Vælgere Afgivne stemmer Stemme-<br />
I alt<br />
Heraf<br />
ugyldige<br />
stemme<br />
pct.<br />
Pct. af gyldige<br />
Jastemmer<br />
Pct. af vælgerne<br />
Jastemmer<br />
Nejstemmer<br />
Nejstemmer<br />
Grundlovsændring<br />
6/9 1920 1 291 745 640 759 6 940 49,6 96,9 3,1 47,5 1,5<br />
23/5 1939 2 173 420 1 063 764 11 770 48,9 91,9 8,1 44,5 3,9<br />
28/5 1953 2 585 800 1 527 658 25 231 59,1 78,8 21,2 45,8 12,3<br />
Valgretsalder<br />
28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år 2 815 100 1 608 625 67 688 57,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1<br />
30/5 1961: 23 til 21 år 2 880 337 1 074 558 9 299 37,3 55,0 45,0 20,3 16,6<br />
24/6 1969: 21 til 18 år 3 309 551 2 103 854 8 443 63,6 21,4 78,6 13,5 49,8<br />
21/9 1971: 21 til 20 år 3 378 087 2 911 749 78 201 86,2 56,5 43,5 47,4 36,5<br />
19/9 1978: 20 til 18 år 3 615 158 2 283 276 8 984 63,2 53,8 46,2 33,8 29,1<br />
Andre spørgsmål<br />
25/6 1963: Erhvervelse af landbrug<br />
Statshusmandslov<br />
Kommunal forkøbsret<br />
Naturfredning<br />
⎫<br />
⎬<br />
⎭<br />
3 043 170 ⎧ ⎨<br />
⎩<br />
2 222 264<br />
2 222 123<br />
2 222 238<br />
2 222 195<br />
23 920<br />
25 687<br />
22 160<br />
23 391<br />
2/10 1972: Tiltrædelse af EF 3 453 763 3 113 122 19 316 90,1 63,3 36,7 56,7 32,9<br />
2/6 1992: Tiltrædelse af traktaten om<br />
Den Europæiske Union 3 962 005 3 290 610 30 879 83,1 49,3 50,7 40,5 41,7<br />
18/5 1993: Tiltrædelse af Edinburghafgørelsen<br />
og Maastrichttraktaten 3 974 672 3 436 940 34 635 86,5 56,7 43,3 48,6 37,0<br />
28/5 1998: Tiltrædelse af Amsterdamtraktaten 3 996 333 3 046 781 56 494 76,2 55,1 44,9 41,2 33,6<br />
28/9 2000: Deltagelse i den fælles valuta 3 999 325 3 503 525 40 358 87,6 46,8 53,2 40,5 46,1<br />
Vejledende folkeafstemninger 1916-1986<br />
14/12 1916: Salg af De Vestindiske Øer 1 200 000 449 094 7 267 37,4 64,2 35,8 23,6 13,2<br />
27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken 3 883 429 2 927 652 29 383 75,4 56,2 43,8 41,9 32,7<br />
Specifikation af afstemningen 7/6 2009:<br />
Ændring af tronfølgeloven<br />
Hele riget 4 114 369 2 399 913 222 802 58,3 85,4 14,6 45,2 7,8<br />
Grønland 39 804 8 686 180 21,8 92,6 7,4 19,8 1,6<br />
Færøerne 35 138 4 147 57 11,8 88,2 11,8 10,3 1,4<br />
Danmark 4 039 427 2 387 080 222 565 59,1 85,3 14,7 45,7 7,9<br />
heraf: Hovedstaden 1 192 204 720 181 95 265 60,4 84,5 15,5 44,3 8,1<br />
Sjælland-Syddanmark 1 495 709 878 027 66 110 58,7 85,0 15,0 46,1 8,1<br />
Midtjylland-Nordjylland 1 351 514 788 872 61 190 58,4 86,3 13,7 46,5 7,4<br />
1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv. »for 23 år« og »for 21 år«.<br />
⎫<br />
⎬<br />
⎭<br />
73,0 ⎧ ⎨<br />
⎩<br />
38,4<br />
38,6<br />
39,6<br />
42,6<br />
61,6<br />
61,4<br />
60,4<br />
57,4<br />
27,7<br />
27,9<br />
28,6<br />
30,8<br />
44,5<br />
44,3<br />
43,7<br />
41,5<br />
Tabel 54 Menighedsrådsvalg. 13. november 2012<br />
Københavns<br />
Stift<br />
Helsingør<br />
Stift<br />
Roskilde<br />
Stift<br />
Lolland-<br />
Falsters<br />
Stift<br />
Fyns<br />
Stift<br />
Haderslev<br />
Stift<br />
Ribe<br />
Stift<br />
Aarhus<br />
Stift<br />
Viborg<br />
Stift<br />
Aalborg<br />
Stift<br />
Hele<br />
landet<br />
Antal provstier i alt 9 13 13 4 11 7 8 14 11 14 104<br />
Antal provstier med afstemning 3 4 6 2 3 6 7 5 6 7 49<br />
Antal sogne med afstemning 4 8 14 4 4 9 11 6 15 10 85<br />
Stemmeberettigede 31 108 51 680 51 003 3 431 18 119 39 086 43 783 37 713 36 884 42 709 355 516<br />
Afgivne stemmer 1 539 6 725 7 015 937 2 335 6 819 9 872 3 732 7 944 6 345 53 263<br />
Stemmeprocent 5,0 12,9 13,8 27,3 12,9 17,5 22,6 9,9 21,5 14,9 15,0<br />
Højeste stemmeprocent 11,7 34,3 36,8 36,4 34,3 57,0 49,3 16,8 70,9 36,3 70,9<br />
Laveste stemmeprocent 3,1 10,1 6,9 19,1 10,1 11,5 12,2 5,8 10,1 4,1 3,1<br />
Kilde: Kirkeministeriet<br />
Nye tal offentliggøres 2016<br />
56 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Boligforhold<br />
Sundhed<br />
Offentligt forsørgede<br />
Sociale ydelser<br />
Kriminalitet
Levevilkår<br />
Boligforhold<br />
Flest enfamiliehuse<br />
1. januar 2013 var der 2.762.444 boliger i Danmark, hvoraf 2.597.968 er beboede.<br />
44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende<br />
boliger findes i andre typer af bygninger. 51 pct. af de beboede boliger<br />
benyttes af ejeren selv, mens 49 pct. er udlejningsboliger.<br />
Færre unge bor i en ejerbolig<br />
Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 59 pct. af<br />
alle personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden<br />
1981. Andelen af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 42<br />
pct. i samme periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i<br />
ejerbolig, steget fra 47 pct. til 58 pct.<br />
Figur 1<br />
Andelen af personer på 20 år +, der bor i en ejerbolig<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Pct.<br />
1981 2013<br />
20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år +<br />
Mere plads til den enkelte<br />
Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 52,0 m² i 2013.<br />
Der er dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i<br />
ejer- og lejeboliger. I 2013 drejede det sig om hhv. 55,9 og 46,1 m².<br />
Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er<br />
blevet mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige<br />
husstandsstørrelse er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og<br />
den gennemsnitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til<br />
111,5 m².<br />
De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme<br />
Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform Siden 1981 er andelen af<br />
beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 63 pct., mens<br />
andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 12 pct. Fjernvarme<br />
opvarmer 89 pct. af etageboliger og 40 pct. af enfamiliehusene. Naturgas,<br />
som blev introduceret i begyndelsen af 1980’erne, findes nu i 16 pct. af<br />
boligerne.<br />
58 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 2<br />
Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation<br />
100<br />
90<br />
80<br />
Pct.<br />
Andet og uoplyst<br />
El<br />
Naturgas<br />
70<br />
60<br />
Oliefyr<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Fjernvarme<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1981 1985 1990 2000 2013<br />
Anm.: 1. januar.<br />
www.statistikbanken.dk/bol1 og bol11<br />
Ni ud af ti boliger opført efter 1900<br />
Ni ud af ti af Danmarks 2,8 millioner boliger er opført efter 1900. 7 pct. af enfamiliehusene,<br />
17 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 7 pct. af boligerne<br />
i etageboligbebyggelse er opført efter år 2000.<br />
Figur 3 Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2013<br />
18<br />
Pct.<br />
15<br />
12<br />
9<br />
6<br />
3<br />
0<br />
Før<br />
1900<br />
1900-<br />
1909<br />
1910-<br />
1919<br />
1920-<br />
1929<br />
1930-<br />
1939<br />
1940-<br />
1949<br />
1950-<br />
1959<br />
1960-<br />
1969<br />
1970-<br />
1979<br />
1980-<br />
1989<br />
1990-<br />
1999<br />
2000-<br />
2009<br />
2010-<br />
2012<br />
www.statistikbanken.dk/bol33<br />
Sundhed<br />
Danskernes middellevetid er steget<br />
Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I<br />
Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men<br />
siden midten af 1990’erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden<br />
2002/2003 er middellevetiden steget med 3,1 år for mænd og 2,4 år for kvinder.<br />
Danmark er dog stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den<br />
højeste middellevetid. I 2012/2013 var den 78,0 år for mænd og 81,9 år for<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 59
Levevilkår<br />
kvinder, og der var kun tale om en stigning på 0,12 år for mænd og 0,07 år for<br />
kvinder i forhold til 2011/2012.<br />
Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere<br />
peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil<br />
med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår<br />
som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats.<br />
Danskernes livsstil<br />
Andelen af befolkningen over 15 år, der ryger dagligt, er faldet fra at udgøre<br />
halvdelen i 1980 til at udgøre under en femtedel i 2013. Der har i perioden<br />
indtil 2011 været en større del af rygere blandt mændene end kvinderne, men<br />
forskellen er indsnævret væsentligt. I 2013 var andelen af daglige rygere blandt<br />
mænd og kvinder begge på 17 pct.<br />
Figur 4<br />
Danskernes livsstil<br />
60<br />
50<br />
Pct.<br />
Rygning<br />
25<br />
20<br />
Pct.<br />
Alkohol<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
40<br />
30<br />
20<br />
15<br />
10<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1980 1990 2000 2013<br />
0<br />
2003 2005 2013<br />
25<br />
Pct.<br />
Ingen motion<br />
50<br />
Pct.<br />
Fedtindtag<br />
20<br />
40<br />
15<br />
30<br />
10<br />
20<br />
5<br />
10<br />
0<br />
1987 1994 2005 2013<br />
0<br />
1985 1995 2003-2008<br />
Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger.<br />
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen (udført af TNS Gallup), Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning<br />
og www.danskernessundhed.dk (Alkohol og Ingen motion)<br />
Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol<br />
på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko).<br />
Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol<br />
om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2013 var<br />
der 10,3 pct. af mændene og 6,8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet<br />
denne højrisikogrænse.<br />
I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I<br />
2005 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2013 ligger på 16-17 pct.<br />
Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra<br />
fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energi-<br />
60 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
indtag. I 2003-2008 var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil<br />
2013 angives andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster<br />
som 18,6 hhv. 9,5 pct.<br />
Forbruget af sundhedsydelser<br />
Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte<br />
brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens<br />
sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp mv. (sygesikring) findes i<br />
administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser.<br />
Sygehuskapacitet<br />
Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I alt<br />
var der. 31. december 2011 ca. 16.400 normerede sengepladser på sygehusene.<br />
Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg.<br />
Belægningsprocenten på alle sygehuse var 92 pct. i første halvår af 2013, mens<br />
den i 2010 var 90 pct. I 2012 var der 1,34 mio. indlæggelser på offentlige somatiske<br />
sygehuse og ca. 50.000 indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2012 var<br />
antallet af ambulante behandlinger 8,0 mio., hvor de 7,3 mio. fandt sted på<br />
almindelige sygehuse. På skadestuerne er der ca. 0,9 mio. besøg om året.<br />
Hver niende indlægges mindst en gang om året<br />
Mere end 642.000 personer eller 11,5 pct. af befolkningen er årligt indlagt én<br />
eller flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt<br />
de 5-14-årige – 4,9 pct. – og stiger herefter med alderen, så mere end en tredjedel<br />
af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et<br />
år.<br />
Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i<br />
gennemsnit indlagt 2,9 dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere<br />
end ti dage i 2012. Der er en tendens til, at mænd i gennemsnit er indlagt flere<br />
sengedage end kvinder.<br />
Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,1 mio. dage i 2012, når der<br />
ses bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige<br />
antal sengedage for disse personer var 6,4 dage. Samme person kan have haft<br />
flere indlæggelser.<br />
De hyppigste indlæggelsesårsager<br />
Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede<br />
indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser<br />
for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og traumer<br />
mv. (fx knoglebrud).<br />
Årligt indlægges næsten 87.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et<br />
lidt højere antal – omkring 87.600 – indlægges som følge af traumer mv. (fx<br />
knoglebrud). For hver af grupperne svarer det til næsten 14 pct. af de indlagte.<br />
Der er store aldersforskelle i diagnosemønstret.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 61
Levevilkår<br />
Sociale forskelle betinger sygehusforbruget<br />
Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer<br />
med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger 35<br />
pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse<br />
har et forbrug, der ligger 34 pct. over gennemsnittet.<br />
Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har<br />
børn, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere,<br />
et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. over gennemsnittet<br />
for alle børn. Drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske<br />
status er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et sygehusforbrug på 10<br />
pct. hhv. 14 pct. under gennemsnittet.<br />
Figur 5 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status. 2012<br />
160<br />
Indeks, alle drenge hhv. piger = 100<br />
Drenge<br />
Piger<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Lønm. højesteniveau<br />
Lønm. grundniveau<br />
Arbejdsløse<br />
Uddannelsessøgende<br />
Kontanthjælpsmodtagere<br />
Anm.: Børn fra 0-17 år.<br />
93 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2012<br />
Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt<br />
som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet<br />
med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut,<br />
fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer<br />
eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i 2012, og hver person havde i gennemsnit<br />
kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,4 gange.<br />
Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. 4,9 mio. havde kontakt med<br />
en praktiserende læge, og 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en<br />
eller flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,6 mio. og<br />
0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer.<br />
62 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 6<br />
Medicinudgifter<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
01 03 05 07 09 11<br />
Tabel 78<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen<br />
Udgifter til medicin på højt niveau<br />
48 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt receptpligtig medicin, og<br />
68 pct. har anvendt såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin inden for en 14-<br />
dages periode i 2010. Der er tale om en betydelig stigning siden 2000, hvor 35<br />
pct. havde brugt receptpligtig medicin og 54 pct. havde brugt receptpligtig<br />
og/eller håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage. Der er flere blandt<br />
kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger<br />
med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende<br />
medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin.<br />
Udgifter til medicinforbruget i den primære sundhedssektor er steget støt indtil<br />
2008, og fra 2010 til 2011 var der et fald på 4,2 pct. Mængdeforbruget målt i<br />
DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn steg fra 2010 til 2011<br />
med 1,8 pct. Fra 2001 til 2011 steg medicinforbruget i løbende priser med 30,1<br />
pct. fra 10,0 til 13,0 mia. I 2011 udgjorde forbruget af nervemedicin 4,3 mia. og<br />
af åndedrætsmedicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,3 mia.<br />
Brystkræft og prostatakræft de hyppigste kræftformer<br />
I 2012 blev der registreret 37.000 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af<br />
2012 var der næsten 258.000, der levede med en kræftsygdom, hvilket er en<br />
stigning på 4,7 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var<br />
brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel<br />
(prostata) den hyppigste blandt mændene.<br />
Figur 7<br />
Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd<br />
160<br />
140<br />
Pr. 100.000 indbyggere<br />
Prostatakræft<br />
120<br />
100<br />
80<br />
Lungekræft<br />
Urinveje<br />
Tyktarms- og<br />
endetarmskræft<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000.<br />
Kilde: Sundhedsstyrelsen<br />
Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980’erne<br />
I løbet af de sidste 25 år er det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde pr. år,<br />
målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med<br />
ca. 50 pct. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye<br />
kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændenes vedkommende var<br />
det derimod lungekræft. De sidste par år er der sket en opbremsning i antallet<br />
af nye kræfttilfælde.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 63
Levevilkår<br />
Figur 8<br />
Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder<br />
160<br />
140<br />
Pr. 100.000 indbyggere<br />
Brystkræft<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
Kræft i livmoder og æggestok<br />
Lungekræft<br />
40<br />
20<br />
Livmoderhalskræft<br />
0<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
1988-<br />
1992<br />
1998-<br />
2002<br />
2008-<br />
2012<br />
Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000.<br />
Kilde: Sundhedsstyrelsen<br />
Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveau<br />
I perioden 1980-2013 blev der i alt diagnosticeret 2.967 personer med aids. Af<br />
disse var 2.107 døde pr. 31. december 2013. Antallet af diagnosticerede toppede<br />
i 1993 med 239 og har herefter været faldende. I 2013 blev der diagnosticeret<br />
38 personer.<br />
Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 1990. Frem til<br />
udgangen af 2013 blev der i alt anmeldt 6.500 hiv-positive personer. I 2013<br />
blev 224 personer anmeldt hiv-positive, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold<br />
til 2012.<br />
Fald i forekomsten af klamydiatilfælde<br />
Forekomsten af klamydia i 2013 er omkring 25.800 tilfælde, som er et fald på<br />
2 pct. i forhold til året før. Kvinderne tegner sig for hovedparten af tilfældene,<br />
og i 2013 udgjorde kvinders tilfælde 61 pct.<br />
Figur 9<br />
Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde)<br />
Laboratoriepåvist klamydia Aids-patienter Hiv-positive<br />
21.000<br />
18.000<br />
Kvinder<br />
15.000<br />
12.000<br />
9.000<br />
6.000<br />
Mænd<br />
3.000<br />
0<br />
2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
Mænd<br />
10<br />
0<br />
Kvinder<br />
2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
Tabel 71-73<br />
Kilde: Statens Serum Institut<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
0<br />
2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
64 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Offentligt forsørgede<br />
Figur 10<br />
Fuldtidsmodtagere,<br />
fordelt efter ydelsestype.<br />
2012<br />
Registrerede ledige<br />
Vejledning og opkvalificering<br />
Støttet beskæftigelse<br />
Barselsdagpenge mv.<br />
Tilbagetrækning<br />
Øvrige ydelsesmodtagere<br />
Offentligt forsørgede, 16-64-årige<br />
Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år, giver et samlet<br />
overblik over de registrerede ledige, deltagere i støttet beskæftigelse, vejledning<br />
og opkvalificering, modtagere af syge- og barselsdagpenge, personer på<br />
førtidspension, efterlønsmodtagere samt modtagere af øvrige forsørgelsesydelser.<br />
Opgørelsen over offentligt forsørgede for 2013 var ikke klar ved udgivelsestidspunktet,<br />
hvorved at tallene for 2012 er genbrugt i denne publicering.<br />
Statistikken er dog i en revideret version, hvor også fleksydelsesmodtagere er<br />
inkluderet.<br />
Med denne afgrænsning var der 834.200 (omregnet til fuldtidsmodtagere)<br />
offentligt forsørgede i 2012. Antallet af offentligt forsørgede har været faldende<br />
de sidste to år, og der er siden 2010 blevet 24.100 færre på offentlig forsørgelse.<br />
I 2012 udgjorde personer i gruppen tilbagetrækning, dvs. førtidspensionister,<br />
efterlønsmodtagere og fleksydelsesmodtagere, den største andel af de<br />
offentligt forsørgede med en andel på 41,5 pct. 14,2 pct. var registrerede ledige,<br />
11,8 pct. var i støttet beskæftigelse, 6,5 pct. var på barselsdagpenge mv. imens<br />
5,2 pct. var i vejledning og opkvalificering, mens de øvrige ydelsesmodtagere<br />
udgjorde 20,8 pct.<br />
Figur 11 Andel offentligt forsørgede i pct. af befolkningen, 16-64 årige. 2012<br />
Pct.<br />
10 - 15<br />
15 - 20<br />
20 - 25<br />
25 - 30<br />
30 - 40<br />
© Geodatastyrelsen<br />
Fortsat flest offentligt forsørgede i landets yderområder<br />
I 2012 var lidt under en fjerdedel af befolkningen mellem 16 og 64 år på offentligt<br />
forsørgelse. Andelen af befolkningen, der er forsørget af det offentlige er<br />
særligt stort på øerne. Mere end tre ud af ti er således offentligt forsørgede på<br />
Lolland, Langeland, Samsø, Bornholm og Læsø. I den modsatte ende ligger<br />
kommunerne nord for København med de mindste andele af offentligt forsør-<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 65
Levevilkår<br />
Figur 12<br />
Fuldtidspersoner på<br />
efterløn<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Tusinde<br />
65 år +<br />
60-64 år<br />
0<br />
00 02 04 06 08 10 12<br />
gede, hvor der i Gentofte, Rudersdal, Allerød, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk<br />
er mindre end 15 pct. på offentligt forsørgelse.<br />
Færre og færre efterlønsmodtagere<br />
Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af<br />
2003. Det hidtil højeste niveau var i 4. kvartal 2003, hvor antallet af efterlønsmodtagere<br />
nåede op på 178.700 fuldtidspersoner.<br />
Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod 40.000 i antallet af efterlønsmodtagere.<br />
Hovedårsagen til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen<br />
fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli 1939. Fra 2006 til 2008 lå antallet<br />
af efterlønsmodtagere nogenlunde stabilt i underkanten af de 140.000 personer.<br />
Fra og med 2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt til et niveau<br />
på ca. 100.000 personer ved udgangen af 2012.<br />
Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 år) er andelen af efterlønsmodtagere<br />
i perioden fra 2009 til 2012 faldet for samtlige aldersgrupper.<br />
Figur 13<br />
Andel af befolkningen på efterløn, fordelt efter alder<br />
55<br />
Pct.<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
64 år<br />
63 år<br />
62 år<br />
61 år<br />
15<br />
60 år<br />
10<br />
2009 2010 2011 2012<br />
Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året (i de<br />
enkelte aldersgrupper).<br />
Forældre holder barselsorlov i 266 dage med dagpenge<br />
Børn, der blev født i 2012, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i<br />
266 dage på dagpenge efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven,<br />
239 dage, mens fædrene holdt 27 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan<br />
holde barselsorlov med dagpenge. Blandt dem, der ikke kan holde orlov på<br />
dagpenge, finder man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere mv.<br />
Når 13.803 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder det<br />
langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke erhvervsaktiv,<br />
eller han kan fx have brugt sine feriedage til at være hjemme hos<br />
barnet.<br />
66 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 14 Barselsorlov efter fødslen. 2012<br />
350<br />
Dage<br />
Mors orlov<br />
Fars orlov<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Kun mor har orlov:<br />
13.803 børn<br />
Kun far har orlov:<br />
5.126 børn<br />
Begge har orlov:<br />
32.254 børn<br />
Uden orlov:<br />
6.733 børn<br />
Alle:<br />
57.916 børn<br />
Tabel 96<br />
Under en kvart million førtidspensionister<br />
Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulighed<br />
for, er førtidspension. Der er i januar <strong>2014</strong> 234.000 førtidspensionister.<br />
Heraf er 53.000 mellem 40 og 49 år, 90.000 mellem 50 og 59 år og 57.000<br />
mellem 60 og 64 år. 127.000 kvinder og 107.000 mænd fik førtidspension i<br />
januar <strong>2014</strong>.<br />
1.049.000 fik folkepension i januar <strong>2014</strong> heraf var 576.000 kvinder og<br />
473.000 mænd.<br />
Figur 15<br />
Førtidspensionister. Januar<br />
170.000<br />
Antal<br />
160.000<br />
150.000<br />
Kvinder<br />
140.000<br />
130.000<br />
120.000<br />
Mænd<br />
110.000<br />
100.000<br />
90.000<br />
80.000<br />
1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pen1 og pen11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 67
Levevilkår<br />
Sociale ydelser<br />
Sociale udgifter på 604 milliarder kr. i 2012<br />
De samlede udgifter til sociale ydelser var 604 mia. kr. i 2012, hvilket svarer til<br />
108.000 kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde<br />
udgifterne til sociale ydelser 33,1 pct. i 2012.<br />
Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner,<br />
plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed og beskæftigelse<br />
samt til boligstøtte er steget 4 pct. fra 2011 til 2012. Udgifterne til alle øvrige<br />
formål er også steget, men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt<br />
defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger.<br />
Udgifterne er opgjort ekskl. administration.<br />
Figur 16 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2012<br />
Alderdom, 264 mia. kr.<br />
Sygdom og sundhed, 126 mia. kr.<br />
Familier, 73 mia. kr.<br />
Arbejdsløshed og beskæftigelse, 33 mia. kr.<br />
Invaliditet og revalidering, 74 mia. kr.<br />
Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 20 mia. kr.<br />
Boligstøtte, 13 mia. kr.<br />
www.statistikbanken.dk/udg1<br />
Finansiering af de sociale udgifter<br />
Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde<br />
75 pct. i 2012, heraf 46 pct. for staten (inkl. sygehuse mv) og 29 pct. for<br />
kommunerne. Arbejdsgiverne bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 11<br />
pct. og endelig blev 2 pct. finansieret af formueindkomst.<br />
Danmark i toppen i EU<br />
Med en andel på 34,2 pct. i 2011 har Eurostat placeret Danmark i toppen<br />
blandt de 28 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Frankrig<br />
og Nederlandene ligger nummer to og tre. Ligesom tidligere ligger Rumænien,<br />
Estland og Letland i bunden af skalaen med en andel på 15-16 pct.<br />
Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale<br />
ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte<br />
lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark.<br />
Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved<br />
sammenligning af de sociale udgifter. Der arbejdes for tiden med at forbedre<br />
mulighederne for at sammenligne EU-landenes udgifter på det sociale område.<br />
68 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 17 Sociale udgifter som andel af BNP i EU og EØS. 2011<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Pct.<br />
Danmark<br />
Frankrig<br />
Nederlandene<br />
Belgien<br />
Grækenland<br />
Finland<br />
Italien<br />
Irland<br />
Sverige<br />
Østrig<br />
Tyskland<br />
Storbritannien<br />
Schweiz<br />
Portugal<br />
Spanien<br />
Norge<br />
Slovenien<br />
Island<br />
Ungarn<br />
Cypern<br />
Luxembourg<br />
Kroatien<br />
Tjekkiet<br />
Polen<br />
Malta<br />
Slovakiet<br />
Bulgarien<br />
Litauen<br />
Rumænien<br />
Estland<br />
Letland<br />
Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto.<br />
Kilde: Eurostat/ESSPROS<br />
Mere børnepasning<br />
Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefritidsordninger.<br />
I alt passes 583.000 børn ude, heraf 251.000 i skolefritidsordninger<br />
og 10.000 i fritidshjem. I 1985 blev 262.000 børn passet ude. Dengang<br />
fandtes ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens<br />
46.000 børn var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af<br />
passede børn således steget fra 46.000 til 272.000 og for børn under skolealderen<br />
fra 215.000 i 1985 til 311.000 i 2013.<br />
Figur 18<br />
Børnepasning<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Pct.<br />
1995 2000 2005 2010 2013<br />
0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år<br />
www.statistikbanken.dk/pas11<br />
Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i<br />
1985 til 64,6 pct. i 2013, dvs. forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad<br />
er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97<br />
pct. passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 67,9 pct., idet kun omkring 19<br />
pct. af de 0-årige passes ude. Heraf blev 49 pct. passet i dagpleje. Forklaringen<br />
på den lavere dækningsgrad for de 0-årige er, at forældrene selv passer barnet<br />
under barselsorloven.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 69
Levevilkår<br />
For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden<br />
85,9 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen<br />
af skolefritidsordninger.<br />
Især for de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt 203.000<br />
børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med 10.000 børn og børnehaver<br />
med 60.000 børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er 47.000. Med den store<br />
dækningsgrad er børnepasningen en central del af det danske velfærdssystem.<br />
Personaleforbruget til pasning af børn og unge var 94.500 årsværk i 2012. I<br />
1985 udgjorde det 59.500 årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning<br />
på 59 pct. Personalet i pasningsordninger for skolebørn er steget med næsten<br />
120 pct., mens der er næsten 50 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje.<br />
Figur 19<br />
Ansatte i den sociale sektor<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Tusinde årsværk<br />
Ældreomsorg mv.<br />
1990 1995 2000 2005 2010 2013<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Tusinde årsværk<br />
Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber<br />
Daginstitutioner og dagpleje<br />
1990 1995 2000 2005 2010 2012<br />
1 Der er databrud i tallene mellem 2005 og 2012.<br />
www.statistikbanken.dk/pas33, res2, res2n, res10 og res10x<br />
Mere hjemmehjælp<br />
Ud af i alt 232.000 personer på 80 år og derover i 2012 modtog 117.000 varig<br />
hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig.<br />
Af de 117.000 var 30.000 mænd og 87.000 kvinder. Andelen, der<br />
får varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, nemlig 33 pct. blandt de 80-<br />
84-årige, 57 pct. blandt de 85-89-årige og 91 pct. af alle i alderen 90 år og derover.<br />
Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt<br />
stigende med alderen. 104.000 personer på 75 år og derover modtog forebyggende<br />
hjemmebesøg i 2012 og det svarer til 26 pct. af denne aldersklasse. Inden<br />
for ældreomsorg mv. er personaleforbruget stigende og det hænger i høj<br />
grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommunernes personaleforbrug<br />
steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede er<br />
overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Personaleforbrug<br />
i omsorg og pleje udgør 104.000 årsværk.<br />
I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom<br />
forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede<br />
samt kontaktperson- og ledsageordninger mv.<br />
70 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Flere pleje- og ældreboliger<br />
Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt<br />
med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af den kommunale boligforsyning<br />
med pleje- og ældreboliger som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser.<br />
Der findes i dag 38.000 plejeboliger, 6.000 plejehjemsboliger og 1.000 beskyttede<br />
boliger samt 35.000 almene ældreboliger. I alt er der i 2013 81.000 plejeog<br />
ældreboliger til ældre. Dertil kommer 8.500 plejeboliger til handicappede.<br />
Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) 49.000<br />
plejehjemsboliger, 7.000 beskyttede boliger og 4.000 ældreboliger, dvs., i alt<br />
60.000 pleje- og ældreboliger.<br />
Andelen af befolkningen, der bor i ældre- og plejeboliger, er stærkt stigende<br />
med alderen. Således bor fx 6 pct. af de 75-79 årige, 11 pct. af de 80-84 årige og<br />
21 pct. af de 85-89 årige i disse boliger, mens dette er tilfældet for 40 pct. af<br />
den del af befolkningen, der er 90 år og derover.<br />
I plejeboliger og plejehjemsboliger er der som udgangspunkt døgnvagt, servicearealer<br />
og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to<br />
ud af tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og<br />
beboerne får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder,<br />
parcelhuse og rækkehuse. Beboere i almene ældreboliger er omfattet af fritvalgsordningen<br />
for hjemmehjælp. Ordningen blev etableret i 2003.<br />
Supplerende tilskudsordninger<br />
Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 223.000 husstande<br />
samlet modtog 279 mio. kr. i boligsikring i december 2013, mens 288.000<br />
pensionisthusstande i alt modtog 796 mio. kr. i boligydelse. Derudover 43.000<br />
husstande boligsikring til førtidspensionister og det udbetalte beløb var 72<br />
mio. kr.<br />
582.000 familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 132.000<br />
familier, hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud<br />
i 4. kvartal 2012. 199.000 familier fik udbetalt ungeydelse, der er indført<br />
pr. juli 2011.<br />
Bistand til børn og unge<br />
Ved udgangen af 2011 fik 28.000 børn og unge en eller flere former for støtte.<br />
Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende<br />
foranstaltninger. 14.500 børn og unge fik mindst én form for forebyggende<br />
foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet ligeledes<br />
udgjorde 14.500. Omkring 49 pct. af de forebyggende foranstaltninger består i<br />
aflastningsophold for børn og unge, der bor hjemme. Andelen, der har fast<br />
kontaktperson, er 37 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 71
Levevilkår<br />
Kriminalitet<br />
Figur 20<br />
Straffelovsanmeldelser<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Tusinde<br />
50 60 70 80 90 00 10 13<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
Figur 21<br />
Straffelovsanmeldelser<br />
fordelt efter kategori.<br />
2013<br />
Seksualforbrydelser<br />
Voldsforbrydelser<br />
Ejendomsforbrydelser<br />
Andre straffelovsforbr.<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
Kriminalitet og retspleje<br />
Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i<br />
Danmark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige<br />
og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og<br />
strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven<br />
eller særlovene, samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken<br />
omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser,<br />
der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet)<br />
ikke er belyst.<br />
Antallet af anmeldelser faldet de seneste år<br />
Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra<br />
ca. 110.000 til knapt 550.000. Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006,<br />
hvor der blev anmeldt 425.000 overtrædelser af straffeloven. I årene herefter<br />
steg antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio.<br />
anmeldelser. Siden er der igen sket fald og antallet i 2013 lå på ca. 429.000<br />
anmeldelser. I 1950 svarede anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr.<br />
100.000 indbyggere (over 15 år) mod 12.700 i 1994 og senest 9.300 i 2013.<br />
Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden<br />
for ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger<br />
og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af<br />
forsikringsordninger, hvor erstatningsudbetaling kræver en anmeldelse til<br />
politiet.<br />
De mange indbrud og tyverier skal nok også ses i relation til den stigende velstand<br />
i samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt,<br />
ligesom mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994<br />
foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor<br />
det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet<br />
i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler.<br />
Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger,<br />
private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier<br />
af nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til<br />
2013 dækker især over færre indbrud, færre cykel- og biltyverier og færre tilfælde<br />
af hærværk.<br />
Figur 22<br />
Anmeldte ejendomsforbrydelser<br />
Tusinde<br />
550<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50 60 70 80 90 00 10 13<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
Ejendoms- og berigelsesforbrydelser<br />
Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 pct. af det årlige<br />
anmeldelsestal. I 2013 blev der anmeldt 402.000 ejendomsforbrydelser, hvilket<br />
er lavere i forhold til første halvdel af 1990’erne, hvor der årligt blev anmeldt<br />
over 500.000 ejendomsforbrydelser. I 2013 var der 79.000 indbrud og<br />
187.000 tyverier – herunder 42.000 indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere<br />
blev der anmeldt 9.000 tyverier af biler og 61.000 tyverier af cykler.<br />
Voldsforbrydelser<br />
Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig<br />
myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 anmeldelser<br />
i 1950 til 19.500 i 2006. I årene herefter faldt antallet af voldsanmeldelser<br />
og ligger i 2013 på 17.000 anmeldelser. 56 pct. af de anmeldte voldstilfælde<br />
drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig forde-<br />
72 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
ler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (19 pct.) og trusler (19<br />
pct.).<br />
Figur 23<br />
Anmeldte volds- og<br />
seksualforbrydelser<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
Tusinde<br />
Voldsforbrydelser<br />
2<br />
Seksualforbrydelser<br />
0<br />
50 60 70 80 90 00 10 13<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel<br />
vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 9.400 anmeldelser<br />
i 2013. Simpel vold er mest udbredt (84 pct.) og er steget 16 pct. siden<br />
1990, men har været faldende siden 2006. Drab eller forsøg på drab lå i 2013<br />
på 206 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2013 var der i alt 41 fuldbyrdede drab.<br />
Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab samlet ligget mellem 180-<br />
260.<br />
Seksualforbrydelser<br />
Seksualforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste<br />
halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og<br />
har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens.<br />
Antallet toppede i 2004 og faldt frem til 2009. Fra 2009 til 2010 var der<br />
en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser.<br />
I 2013 blev der anmeldt 2.500 seksualforbrydelser, hvilket er lidt<br />
lavere end i de tre forudgående år. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i<br />
dag om blufærdighedskrænkelser (57 pct.), mens voldtægt udgør 14 pct.<br />
Regionale forskelle i anmeldelsestallet – flest i byer og byområder<br />
De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne<br />
er koncentreret omkring de store og større byer og byområder,<br />
mens landkommunerne ligger lavt – eksklusive enkelte kommuner med store<br />
sommerhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser,<br />
mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier.<br />
Sigtelsesprocent varierer med lovovertrædelse<br />
I under en femtedel af de 450-500.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse<br />
mod en eller flere personer – i 2013 gjaldt det for 19 pct. af anmeldelserne.<br />
Men sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således<br />
blev der gennemsnitligt rejst sigtelse over for 72 pct. af seksualforbrydelserne<br />
og for 76 pct. af voldsforbrydelserne i 2013, men kun over for 15 pct. af<br />
ejendomsforbrydelserne.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 73
Levevilkår<br />
Figur 24 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2013<br />
110 - +<br />
90 - 109<br />
70 - 89<br />
50 - 69<br />
0 - 49<br />
© Geodatastyrelsen<br />
www.statistikbanken.dk/straf22, bef607 og folk1<br />
Strafferetlige afgørelser<br />
På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen<br />
er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2012 truffet<br />
226.300 strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde<br />
eller frihedsstraf, men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige<br />
antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede<br />
overtrædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx<br />
straffelovsovertrædelser ligger mere konstant. 53.900 afgørelser angik i 2012<br />
straffeloven, 120.900 færdselsloven og 51.500 særlove (fx lov om euforiserende<br />
stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven).<br />
De i alt 226.300 afgørelser i 2012 omfattede 329.900 kriminelle forhold eller<br />
sigtelser, der var begået af omtrent 170.000 forskellige personer. Dvs. flere<br />
personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle<br />
afgørelser omfatter mere end ét forhold.<br />
Hovedparten af afgørelserne ender i bøder<br />
Af de 226.300 afgørelser i 2012 var langt de fleste (ca. 181.800) bødeafgørelser,<br />
hvoraf to tredjedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 22.900 afgørelser<br />
var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 21.600 afgørelser omfatter<br />
tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Lidt over halvdelen (12.300)<br />
af frihedsstraffene var i 2012 ubetingede frihedsstraffe.<br />
74 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 25<br />
Strafferetlige afgørelser<br />
250<br />
225<br />
200<br />
175<br />
150<br />
125<br />
100<br />
75<br />
50<br />
25<br />
0<br />
Tusinde<br />
Frihedsstraf Bødestraf<br />
Afgørelser i alt<br />
1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
www.statistikbanken.dk/straf4 og straf44<br />
Flest mandlige lovovertrædere<br />
Ca. 80 pct. af de strafferetlige afgørelser har i de senere år angået mænd og lidt<br />
under 20 pct. kvinder. Kvindernes andel er hermed dobbelt så stor som i 1980,<br />
hvor 9 pct. af afgørelserne angik kvinder. Kvindernes andel af afgørelserne<br />
inden for straffeloven er i samme periode steget fra 15 til 19 pct. og fra 6 til 22<br />
pct. inden for færdselsloven. En mindre del af afgørelserne (2-3 pct.) er rettet<br />
mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove).<br />
Et stigende antal kvinder dømmes for vold<br />
Antallet af kvinder med voldsdomme er firedoblet siden 1990 – fra 329 til<br />
1.261 i 2012 Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 år, hvor<br />
antallet siden 1990 næsten er syvdoblet. Specielt er det overtrædelser som<br />
simpel og alvorlig vold, vold mod offentlig myndighed og trusler, der er steget.<br />
De 15-19-årige udgjorde 29 pct. af afgørelserne i 2012, og 45 pct. af afgørelserne<br />
vedrørte kvinder under 25 år. I forhold til tallet i 1990 bliver seks gange så<br />
mange kvinder idømt frihedsstraffe for vold – i alt 609 i 2012, hvoraf 26 pct.<br />
blev idømt ubetinget frihedsstraf.<br />
Men de fleste voldsforbrydelser begås af mænd<br />
Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2012 35 år for mænd og 39 år for<br />
kvinder – men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger<br />
gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med henholdsvis 31 år og 30 år for<br />
mænd og kvinder. 17 pct. af afgørelserne vedr. voldsforbrydelser vedrører unge<br />
mænd under 20 år – i alt vedrører lidt under 90 pct. af voldsafgørelserne<br />
mænd. Gennemsnitsalderen for seksualforbrydere er noget højere og var i<br />
2012 på 37 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd<br />
inden for økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig<br />
eller grov skattesvig mv. var i gennemsnit 43 år i 2012.<br />
Unge mænd begår oftest ny kriminalitet<br />
Næsten halvdelen af de mænd i alderen 15-19 år, der i 2009 blev løsladt fra en<br />
afsoning eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse<br />
indenfor 2 år. Gennemsnittet for alle mænd er 32 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 75
Levevilkår<br />
Figur 26 Tilbagefald til kriminalitet (recidiv), mænd. 2009-2011<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/recidiv5<br />
1 gang 2-3 gange 4+ gange<br />
15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år +<br />
For kvinderne var mønstret det samme, men med meget mindre forskelle: 18<br />
pct. for de 15-19-årige og 15 pct. for gennemsnittet af alle kvinder. De unge<br />
mænd begår også kriminaliteten hurtigere. For de unge mænd under 30 år var<br />
der således 45 pct., der begik en ny kriminalitet indenfor 6 måneder. Den tilsvarende<br />
andel for mænd på 50 år og derover var på 31 pct.<br />
Andelen, der begik ny kriminalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra<br />
afsoning. Her var der tale om 60 pct. Til sammenligning var andelen kun på 26<br />
pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i 2009. Blandt mændene og<br />
kvinderne var der hhv. 48 pct. og 65 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse<br />
indenfor to år. Tilsvarende var der 34 pct. af mændene og 19 pct. af kvinderne,<br />
der begik tre eller flere lovovertrædelser.<br />
Ofre for straffelovsforbrydelser<br />
88 pct. af ofrene for seksualforbrydelserne i 2013 var kvinder, mens stort set<br />
alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene<br />
var kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af<br />
mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for seksualforbrydelser lå<br />
på 20 år, og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget<br />
ældre: 32 år for mænd og 33 år for kvinder i 2013. 3 pct. af voldsofrene var<br />
under ti år, og mindre end 1 pct. var over 70 år.<br />
76 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Figur 27 Ofre for personfarlig kriminalitet. 2013<br />
35<br />
Tusinde<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Sædelighedsforbrydelser<br />
Voldsforbrydelser<br />
Ejendomsforbrydelser<br />
Andre<br />
forbrydelser<br />
www.statistikbanken.dk/straf5<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 77
Levevilkår<br />
Tabel 55 Personer fordelt efter familiens velfærd. 2012<br />
0-15 år 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + I alt<br />
Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til?<br />
pct.<br />
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
Meget let 13 14 10 16 15 16 19 19 21 16<br />
Let 25 27 26 26 27 27 30 29 34 28<br />
Nogenlunde let 30 26 39 24 29 29 27 32 29 29<br />
Lidt svært 17 18 14 21 16 15 15 14 11 15<br />
Svært eller meget svært 15 15 12 12 13 14 9 6 5 11<br />
Synes familien, at boligudgiften er en byrde?<br />
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
Ikke noget problem 50 54 59 55 50 55 66 74 82 61<br />
Noget af en byrde 38 35 29 32 37 34 27 21 15 30<br />
En tung byrde 12 11 11 13 13 11 7 5 3 9<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/ifv1 og ifv5<br />
Tabel 56<br />
Befolkningens boligsituation<br />
1. januar 1960 1970 1980 1990 2000 2013 2<br />
Beboede boliger 1 475 620 1 796 648 2 000 231 2 245 599 2 414 513 2 597 968<br />
Beboere 4 437 550 4 832 842 4 947 728 5 095 731 5 287 379 5 572 850<br />
Gennemsnitligt antal beboere pr. bolig 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,15<br />
Personer pr. bolig 1<br />
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,5 36,3 38,3<br />
2 beboere 27,4 29,5 31,6 33,0 33,4 33,1<br />
3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,1 12,9 11,8<br />
4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,4 12,0 11,4<br />
5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4<br />
Boligart<br />
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
Husstande i:<br />
Stue-, parcel-, række- og kædehuse 45,0 49,5 57,7 59,2 58,8 59,0<br />
Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,5<br />
Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,5<br />
Udlejningsforhold<br />
I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,5<br />
Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 48,7<br />
Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 0,8<br />
Installationsforhold:<br />
Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 94,1<br />
Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 96,8<br />
1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode fra 2010. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
antal<br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/bol101, bol102 og bol203<br />
78 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 57 Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2013<br />
1. januar<br />
Boligens art<br />
Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Øvrige<br />
stuehuse kæde- og<br />
boliger boliger boliger<br />
dobbelthus<br />
Boliger<br />
i alt<br />
antal boliger<br />
Boliger i alt 1 210 770 399 538 1 069 017 38 863 44 256 2 762 444<br />
Antal værelser 1 :<br />
1 værelse 1 053 15 622 88 390 26 935 4 073 136 073<br />
2 værelser 20 024 79 155 370 773 4 488 4 757 479 197<br />
3 værelser 126 515 112 562 339 068 633 7 655 586 433<br />
4 værelser 337 569 124 558 151 148 58 8 071 621 404<br />
5 værelser eller flere 668 859 47 525 43 361 141 9 581 769 467<br />
Uoplyst 24 2 3 - 5 365 5 394<br />
Bolig areal:<br />
0 - 49 m 2 2 610 15 377 121 892 34 854 6 624 181 357<br />
50 - 99 m 2 144 644 246 964 778 283 3 618 18 914 1 192 423<br />
100 -149 m 2 550 582 124 862 145 298 115 8 065 828 922<br />
150 -174 m 2 235 115 7 796 12 480 40 1 349 256 780<br />
175 m 2 + 277 817 4 539 11 062 236 2 589 296 243<br />
Uoplyst 2 - 2 - 6 715 6 719<br />
Opførelsesperiode<br />
Før 1900 125 155 17 348 105 546 1 180 3 414 252 643<br />
1900 -1919 122 409 12 568 135 737 1 029 3 280 275 023<br />
1920 -1929 71 386 5 163 59 813 485 1 320 138 167<br />
1930 -1939 85 602 4 798 129 588 884 1 719 222 591<br />
1940 -1949 52 033 13 564 79 548 896 1 209 147 250<br />
1950 -1959 101 323 23 752 109 178 2 338 2 522 239 113<br />
1960 -1969 212 466 31 915 141 918 8 950 7 015 402 264<br />
1970 -1979 244 581 66 235 120 933 10 659 8 750 451 158<br />
1980 -1989 77 550 105 210 59 091 2 608 3 341 247 800<br />
1990 -1999 37 307 51 108 51 556 4 097 2 296 146 364<br />
2000 -2004 26 712 29 161 25 457 1 769 1 907 85 006<br />
2005 -2009 41 003 31 660 39 302 3 046 2 355 117 366<br />
2010 -2012 13 087 6 968 11 271 922 851 33 099<br />
Uoplyst 156 88 79 - 4 277 4 600<br />
Ejerforhold<br />
Privatperson inkl. I/S 1 165 743 161 246 298 060 649 29 046 1 654 744<br />
Alment boligselskab 9 565 143 060 386 499 8 889 2 412 550 425<br />
Private andelsboligforeninger 8 805 46 993 150 376 328 326 206 828<br />
Offentlig myndighed 3 217 19 249 32 019 2 101 4 865 61 451<br />
Andet / Uoplyst 23 440 28 990 202 063 26 896 7 607 288 996<br />
Udlejningsforhold 1<br />
Beboet af ejer 1 043 598 130 131 118 466 8 20 305 1 312 508<br />
Beboet af lejer 108 629 247 743 866 176 31 214 10 714 1 264 476<br />
Uoplyst 1 817 1 550 8 101 1 033 8 483 20 984<br />
Installationsforhold 1<br />
Toilet, centralvarme og bad 1 123 761 374 556 939 078 28 135 28 787 2 494 317<br />
Toilet, centralvarme uden bad 13 049 2 541 38 214 57 1 581 55 442<br />
Toilet, bad uden centralvarme 13 226 1 467 2 127 8 1 947 18 775<br />
Toilet uden centralvarme og bad 1 340 149 345 - 268 2 102<br />
Uden Toilet 2 563 630 12 536 4 055 1 538 21 322<br />
Uoplyst 105 81 443 - 5 381 6 010<br />
1 Beboede boliger. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bol101, bol102 og bol103<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 79
Levevilkår<br />
Tabel 58 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2013<br />
1. januar<br />
Boliger<br />
Husstande<br />
(beboede boliger)<br />
Personer<br />
Gns. antal personer<br />
pr. husstand<br />
antal<br />
I alt 2 762 444 2 597 968 5 572 850 2,15<br />
Parcel- og stuehuse 1 210 770 1 154 044 3 011 155 2,61<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 399 538 379 424 721 312 1,90<br />
Etageboliger 1 069 017 992 743 1 718 182 1,73<br />
Kollegieboliger 38 863 32 255 42 289 1,31<br />
Boliger i døgninstitutioner 5 366 5 366 14 136 2,63<br />
Fritidshuse 19 501 19 501 33 226 1,70<br />
Øvrige boliger 19 389 14 635 32 550 2,22<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bol101 og bol201<br />
Tabel 59 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2013<br />
1. januar<br />
Fjernvarme<br />
Olie<br />
Centralvarme fra eget anlæg med<br />
Natur<br />
gas<br />
Andet<br />
el. uoplyst<br />
I alt<br />
Ovne,<br />
elovne og<br />
elpaneler<br />
Ingen eller<br />
uoplyst<br />
varmeinstallation<br />
I alt<br />
antal boliger<br />
Beboede boliger i alt 1 631 853 300 141 408 087 104 873 813 101 145 710 7 304 2 597 968<br />
Parcel- og stuehuse 459 646 244 520 258 012 96 683 599 215 94 232 951 1 154 044<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 253 377 16 790 80 534 3 578 100 902 24 703 442 379 424<br />
Etageboliger 880 773 34 600 64 830 2 686 102 116 8 857 997 992 743<br />
Kollegieboliger 28 868 427 2 393 81 2 901 477 9 32 255<br />
Øvrige boliger 9 189 3 804 2 318 1 845 7 967 17 441 4 905 39 502<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bol102<br />
Tabel 60 Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2013<br />
Boligens art<br />
Boliger<br />
i alt<br />
1. januar<br />
Parcel- og<br />
stuehuse<br />
Række-,<br />
kæde- og<br />
dobbelthuse<br />
Etageboliger<br />
Kollegieboliger<br />
Øvrige<br />
boliger<br />
antal boliger<br />
Hele landet 1 210 770 399 538 1 069 017 38 863 44 256 2 762 444<br />
Region Hovedstaden 192 786 107 306 524 528 15 941 12 214 852 775<br />
Region Sjælland 217 933 66 942 101 786 3 769 10 657 401 087<br />
Region Syddanmark 320 249 100 335 163 566 7 227 7 546 598 923<br />
Region Midtjylland 312 023 84 867 197 784 9 216 8 451 612 341<br />
Region Nordjylland 167 779 40 088 81 353 2 710 5 388 297 318<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bol101<br />
80 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 61 Husstande fordelt efter boligens art. 2013<br />
1. januar<br />
Parcel- og<br />
stuehuse<br />
Række-,<br />
kæde- og<br />
dobbelthuse<br />
Boligens art<br />
Etageboliger<br />
Kollegieboliger<br />
Øvrige<br />
boliger<br />
Beboede<br />
boliger<br />
i alt<br />
Beboet<br />
af ejer<br />
Heraf<br />
Beboet<br />
af lejer<br />
Husstande i alt 1 154 044 379 424 992 743 32 255 39 502 2 597 968 1 312 508 1 264 476<br />
Heraf med:<br />
0 børn 685 096 280 886 799 993 31 625 34 165 1 831 765 814 998 1 000 247<br />
1 barn 161 718 45 460 104 998 436 2 477 315 089 176 492 136 598<br />
2 børn 219 224 41 340 63 529 166 2 016 326 275 233 619 90 892<br />
3 eller flere børn 88 006 11 738 24 223 28 844 124 839 87 399 36 739<br />
Husstande med enlig mand<br />
i alt 132 596 68 383 269 082 14 979 10 911 495 951 164 928 324 299<br />
Heraf med:<br />
0 børn 119 016 64 454 258 932 14 956 10 635 467 993 150 845 310 622<br />
1 barn 9 883 3 040 8 135 20 228 21 306 10 463 10 698<br />
2 børn 3 081 775 1 677 3 40 5 576 3 072 2 465<br />
3 eller flere børn 616 114 338 - 8 1 076 548 514<br />
Husstande med enlig<br />
kvinde i alt 132 554 145 848 363 408 10 859 9 769 662 438 165 768 490 026<br />
Heraf med:<br />
0 børn 100 529 114 681 294 483 10 692 8 707 529 092 136 088 387 596<br />
1 barn 14 099 16 658 41 478 134 574 72 943 14 977 57 316<br />
2 børn 13 321 11 703 20 989 27 374 46 414 11 742 34 242<br />
3 eller flere børn 4 605 2 806 6 458 6 114 13 989 2 961 10 872<br />
Husstande med ægtepar<br />
i alt 670 898 114 663 150 330 441 12 386 948 718 747 356 197 799<br />
Heraf med:<br />
0 børn 354 871 72 207 85 161 238 9 911 522 388 403 673 117 124<br />
1 barn 91 484 14 957 26 254 127 896 133 718 102 304 30 768<br />
2 børn 158 626 20 935 26 309 65 1 113 207 048 173 401 32 698<br />
3 eller flere børn 65 917 6 564 12 606 11 466 85 564 67 978 17 209<br />
Øvrige husstande med par<br />
i alt 135 178 35 345 124 085 2 813 2 988 300 409 146 347 151 727<br />
Heraf med:<br />
0 børn 61 099 19 140 90 607 2 616 2 112 175 574 70 656 103 339<br />
1 barn 32 131 8 398 20 782 130 473 61 914 34 076 27 413<br />
2 børn 32 122 6 298 10 103 59 294 48 876 32 735 15 891<br />
3 eller flere børn 9 826 1 509 2 593 8 109 14 045 8 880 5 084<br />
Andre husstandstyper i alt 82 818 15 185 85 838 3 163 3 448 190 452 88 109 100 625<br />
Heraf med:<br />
0 børn 49 581 10 404 70 810 3 123 2 800 136 718 53 736 81 566<br />
1 barn 14 121 2 407 8 349 25 306 25 208 14 672 10 403<br />
2 børn 12 074 1 629 4 451 12 195 18 361 12 669 5 596<br />
3 eller flere børn 7 042 745 2 228 3 147 10 165 7 032 3 060<br />
Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og<br />
personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR. Børn er defineret som ugifte, barnløse<br />
personer under 25 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bol104<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 81
Levevilkår<br />
Tabel 62 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2013<br />
Med installationsmangler Uden installationsmangler I alt<br />
1. januar<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Øvrige<br />
regioner<br />
Hele<br />
landet<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Øvrige<br />
regioner<br />
Hele<br />
landet<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Øvrige<br />
regioner<br />
Hele<br />
landet<br />
antal udlejede boliger (tusinde)<br />
I alt udlejede boliger 33,7 29,4 63,2 468,5 732,8 1 201,3 502,2 762,3 1 264,5<br />
Boligens art:<br />
Enfamilie-, parcel- og stuehuse 0,8 4,8 5,7 11,4 91,5 103,0 12,2 96,4 108,6<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 0,8 2,0 2,8 50,2 194,7 244,9 51,0 196,8 247,7<br />
Etageboliger 30,2 19,5 49,7 392,2 424,3 816,5 422,4 443,8 866,2<br />
Kollegiboliger 1,5 2,4 3,9 12,6 14,8 27,4 14,1 17,1 31,2<br />
Øvrige boliger 0,4 0,7 1,2 2,1 7,4 9,6 2,6 8,1 10,7<br />
Bolig areal:<br />
0- 49 m 2 8,2 10,1 18,3 49,3 68,3 117,6 57,5 78,4 136,0<br />
50- 99 m 2 22,5 16,0 38,5 340,2 506,3 846,5 362,7 522,3 885,0<br />
100-149 m 2 2,6 2,7 5,3 66,2 125,4 191,5 68,8 128,0 196,8<br />
150-174 m 2 0,2 0,3 0,5 6,1 13,5 19,6 6,3 13,8 20,1<br />
175 m 2 + 0,2 0,3 0,5 6,7 19,3 26,0 6,9 19,6 26,5<br />
Ejerforhold:<br />
Privatpersoner inkl. I/S 5,1 15,0 20,1 61,0 169,3 230,3 66,1 184,3 250,4<br />
Almene boligselskaber 2,5 2,8 5,2 195,7 324,1 519,9 198,2 326,9 525,1<br />
A/S, APS og andre selskaber 4,3 7,2 11,5 50,0 110,8 160,8 54,2 118,0 172,2<br />
Private andelsboligforeninger 15,9 0,8 16,7 117,4 65,4 182,7 133,3 66,2 199,5<br />
Offentlig myndighed 1,7 1,5 3,1 10,2 32,2 42,3 11,8 33,6 45,5<br />
Andet eller uoplyst 4,3 2,2 6,5 34,3 31,0 65,3 38,6 33,2 71,8<br />
Opførelsesperiode:<br />
Opført før år 1900 10,2 5,8 16,0 40,7 48,9 89,6 50,9 54,7 105,5<br />
1900-1919 9,5 7,6 17,1 46,4 61,2 107,7 55,9 68,9 124,8<br />
1920-1929 5,4 3,0 8,5 26,9 23,8 50,7 32,3 26,8 59,1<br />
1930-1939 3,0 3,9 6,9 61,5 42,5 104,0 64,5 46,4 110,9<br />
1940-1949 2,8 2,8 5,6 37,8 39,7 77,5 40,6 42,5 83,1<br />
1950-1959 1,2 2,0 3,2 54,6 66,5 121,1 55,8 68,5 124,3<br />
1960-1969 0,6 1,8 2,3 62,1 90,7 152,8 62,7 92,5 155,1<br />
1970-1979 0,4 0,6 1,0 56,3 91,4 147,7 56,7 92,0 148,7<br />
1980-1989 0,3 0,9 1,2 31,1 103,4 134,6 31,4 104,3 135,7<br />
1990-1999 0,1 0,5 0,6 23,7 75,0 98,7 23,8 75,5 99,4<br />
2000-2004 0,2 0,1 0,3 7,4 40,3 47,8 7,6 40,4 48,0<br />
2005-2009 0,1 0,2 0,3 16,2 38,4 54,6 16,3 38,5 54,8<br />
2010-2012 0,0 0,3 0,3 3,7 10,9 14,6 3,7 11,2 14,9<br />
Nye tal offentliggøres maj 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bol101<br />
82 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 63 Lægebesøg mv. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 1<br />
tusinde personer tusinde kontakter mio. kr.<br />
I alt 2 495 2 706 5 200 23 629 35 881 59 568 5 859 8 465 14 405<br />
Almen læge i alt 2 263 2 595 4 857 16 148 24 578 40 777 3 147 4 543 7 707<br />
Almen læge, konsultation, dagtid 2 2 028 2 400 4 428 8 491 11 883 20 399 1 176 1 626 2 806<br />
Almen læge, konsultation, aften mv. 300 339 639 407 464 878 82 94 178<br />
Almen læge, besøg, dagtid 2 58 93 151 165 278 443 41 71 112<br />
Almen læge, besøg, aften mv. 85 105 190 131 155 287 38 45 83<br />
Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 2 1 398 1 898 3 296 4 789 7 968 12 763 125 208 333<br />
Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. 412 541 953 678 928 1 613 69 94 163<br />
Almen læge, email-konsultation 401 714 1 114 1 173 2 286 3 459 49 95 144<br />
Almen læge, andre ydelser ● ● ● ● ● ● 649 983 1 642<br />
Almen læge, basis- og praksishonorar 3 218 348 566 315 617 934 918 1 327 2 246<br />
Speciallæge i alt 700 980 1 680 2 086 3 194 5 281 1 237 1 881 3 118<br />
Ørelæge 251 274 526 513 534 1 048 286 293 579<br />
Øjenlæge 252 354 607 447 644 1 092 244 354 598<br />
Øvrig speciallægehjælp 317 555 873 1 125 2 015 3 141 707 1 233 1 941<br />
Andre ydelser i alt 1 582 1 961 3 543 5 404 8 123 13 531 1 475 2 042 3 580<br />
Tandlæge/tandplejer 4 1 172 1 380 2 552 1 794 2 110 3 906 713 788 1 502<br />
Kiropraktik 164 171 335 877 1 069 1 948 51 61 112<br />
Fysioterapi 171 292 463 2 410 4 355 6 766 474 742 1 216<br />
Fodterapi 48 51 99 184 212 396 37 45 82<br />
Psykologhjælp 22 61 83 122 356 478 60 176 236<br />
Laboratorier . . . . . . . . . ● ● ● 133 222 418<br />
Øvrige ydelser 5 6 11 16 20 36 7 8 15<br />
Anm.: Tabellen omfatter offentlige ydelser bortset fra medicintilskud, rejsesygesikring mv.<br />
1 Inklusive et mindre antal (typisk udlændinge uden dansk personnummer) uden oplysning om køn.<br />
2 Mandag-fredag kl. 8-16. 3 Beløbet er beregnet ud fra antallet af tilmeldte i den enkelte lægepraksis uanset<br />
brugen af lægen. 4 Børn og unge under 18 år er omfattet af børne- og ungdomstandplejen og indgår derfor<br />
ikke.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/sygk, sygp og sygu<br />
Tabel 64 Sygehusaktiviteter. 2012<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Region<br />
Sjælland<br />
Region<br />
Syddanmark<br />
Region<br />
Midtjylland<br />
Region<br />
Nordjylland<br />
I alt<br />
Offentlige sygehuse<br />
Sengepladser 1 5 828 2 303 3 400 3 113 1 740 16 384<br />
Belægningsprocent 2 95 94 91 91 95 92<br />
Offentlige somatiske sygehuse<br />
Gennemsnitlig liggetid 3 3,2 2,6 3,3 3,0 3,7 3,1<br />
Indlæggelser 462 552 220 823 257 205 281 963 116 558 1 339 101<br />
Ambulante behandlinger 2 399 464 824 149 1 930 896 1 532 389 616 581 7 303 479<br />
Offentlige psykiatriske sygehuse<br />
Indlæggelser 20 550 7 558 9 314 9 582 3 557 50 561<br />
Ambulante behandlinger 4 281 634 93 445 164 746 150 861 51 153 741 839<br />
Operationer på offentlige og private sygehuse<br />
Operationer 5 351 740 123 555 282 843 248 490 103 270 1 109 898<br />
Opererede personer 6 173 831 61 423 145 806 127 978 54 593 563 631<br />
1 Normerede 31. december 2011. 2 Tal er for første halvår 2013. 3 Tal er for 2011. 4 Ekskl. hjemmebesøg.<br />
5 Ekskl. mindre kirurgiske procedurer og endoskopier. 6 Regionerne summer ikke op til<br />
landstotalen, da en person kan have været opereret i flere regioner.<br />
Kilde: Statens Serum Institut (Landspatientregisteret)<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.ssi.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 83
Levevilkår<br />
Tabel 65 Personer indlagt på almindelige sygehuse. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
antal personer<br />
I alt netto 1 280 421 362 026 642 447<br />
Patienter uden symptomer eller sygdom 13 418 20 538 33 956<br />
Infektions- og parasitære sygdomme 17 015 15 491 32 506<br />
Svulster 23 630 27 973 51 603<br />
Ernærings- og stofskiftesygdomme 11 996 16 196 28 192<br />
Sygdomme i blod og bloddannende organer 4 947 5 843 10 790<br />
Psykiske lidelser 7 107 5 336 12 443<br />
Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 16 716 16 225 32 941<br />
Sygdomme i kredsløbsorganer 49 327 37 470 86 797<br />
Sygdomme i åndedrætsorganer 36 544 33 883 70 427<br />
Sygdomme i fordøjelsesorganer 33 923 35 001 68 924<br />
Sygdomme i urin- og kønsorganer 18 555 30 228 48 783<br />
Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng ● 65 364 65 364<br />
Sygdomme i hud og underhud 7 234 5 883 13 117<br />
Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv 23 365 29 372 52 737<br />
Medfødte misdannelser 3 494 2 660 6 154<br />
Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 302 215 517<br />
Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 85 738 95 865 181 603<br />
Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 43 335 44 263 87 598<br />
Anm.: Diagnose (S-listen). Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2012. Dvs. personer<br />
født eller indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen.<br />
1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have været indlagt med flere<br />
forskellige diagnoser.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statstikbanken.dk/indp02<br />
Tabel 66 Indlæggelser på almindelige sygehuse fordelt efter alder og køn. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Indlæggelser<br />
Indlagte<br />
personer<br />
Andel af<br />
befolkningen<br />
Indlæggelser<br />
Indlagte<br />
personer<br />
Andel af<br />
befolkningen<br />
Indlæggelser<br />
Indlagte<br />
personer<br />
Andel af<br />
befolkningen<br />
antal pct. antal pct. antal pct.<br />
I alt 576 747 280 423 10,1 662 381 362 024 12,9 1 239 128 642 447 11,5<br />
11-14 år 30 245 17 830 13,7 22 701 13 544 11,0 52 946 31 374 12,4<br />
15-14 år 27 071 17 596 5,2 23 603 14 611 4,5 50 674 32 207 4,9<br />
15-24 år 29 444 19 346 5,3 48 025 30 912 8,9 77 469 50 258 7,1<br />
25-34 år 26 558 16 971 5,2 86 052 60 578 18,8 112 610 77 549 12,0<br />
35-44 år 40 674 24 055 6,3 68 180 44 085 11,7 108 854 68 140 9,0<br />
45-54 år 66 279 34 134 8,4 66 043 37 364 9,4 132 322 71 498 8,9<br />
55-64 år 94 139 43 080 12,4 78 999 39 893 11,4 173 138 82 973 11,9<br />
65-74 år 127 470 53 992 18,3 104 494 49 343 15,9 231 964 103 335 17,1<br />
75-84 år 93 951 37 161 27,6 96 914 42 321 24,7 190 865 79 482 26,0<br />
85 år + 40 916 16 258 37,8 67 370 29 373 32,7 108 286 45 631 34,4<br />
Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2012. Dvs. personer født eller indvandret i<br />
løbet af året er ikke medtaget i tabellen.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statstikbanken.dk/indamp01<br />
84 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 67 Sengedage. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Antal<br />
sengedage<br />
Gns. antal<br />
sengedage<br />
Antal<br />
sengedage<br />
Gns. antal<br />
sengedage<br />
Antal<br />
sengedage<br />
Gns. antal<br />
sengedage<br />
I alt 1 970 982 7,0 2 131 907 5,9 4 102 889 6,4<br />
11-14 år 56 661 3,2 45 535 3,4 102 196 3,3<br />
15-14 år 48 693 2,8 44 141 3,0 92 834 2,9<br />
15-24 år 62 287 3,2 96 018 3,1 158 305 3,1<br />
25-34 år 61 993 3,7 201 415 3,3 263 408 3,4<br />
35-44 år 106 321 4,4 165 351 3,8 271 672 4,0<br />
45-54 år 202 197 5,9 182 112 4,9 384 309 5,4<br />
55-64 år 341 673 7,9 265 317 6,7 606 990 7,3<br />
65-74 år 505 425 9,4 399 258 8,1 904 683 8,8<br />
75-84 år 404 357 10,9 422 899 10,0 827 256 10,4<br />
85 år + 181 375 11,2 309 861 10,5 491 236 10,8<br />
Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2012. Dvs. personer født eller indvandret i<br />
løbet af året er ikke medtaget i tabellen.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statstikbanken.dk/indamp01<br />
Tabel 68 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter uddannelse¹. 2012<br />
Grundskole<br />
eller<br />
uoplyst 2<br />
Almengymnasialuddannelse<br />
Erhvervsfaglig<br />
uddannelse 3<br />
Kort<br />
videregående<br />
uddannelse<br />
Mellemlangvideregående<br />
uddannelse<br />
Bachelor<br />
Lang<br />
videregående<br />
uddannelse<br />
I alt<br />
I alt 134 87 101 84 78 70 64 100<br />
20-24 år 145 79 108 64 68 69 44 100<br />
25-29 år 141 88 106 77 74 75 55 100<br />
30-34 år 143 91 101 88 75 72 64 100<br />
35-39 år 151 83 103 78 73 75 60 100<br />
40-44 år 144 81 102 77 74 59 60 100<br />
45-49 år 142 93 97 79 73 58 60 100<br />
50-54 år 133 85 97 83 76 77 63 100<br />
55-59 år 122 96 100 94 80 70 64 100<br />
60-64 år 117 98 100 97 86 71 77 100<br />
I alt 134 87 104 81 86 65 65 100<br />
20-24 år 160 83 122 69 83 56 47 100<br />
25-29 år 145 105 118 87 85 71 57 100<br />
30-34 år 140 109 113 78 89 73 65 100<br />
35-39 år 150 91 110 82 86 76 65 100<br />
40-44 år 151 81 104 83 87 66 64 100<br />
45-49 år 143 83 100 87 86 64 63 100<br />
50-54 år 132 83 97 77 86 82 70 100<br />
55-59 år 118 91 100 77 87 85 74 100<br />
60-64 år 119 91 97 85 87 87 75 100<br />
mænd<br />
kvinder<br />
Anm.: Indlæggelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har været<br />
indlagt på sygehus. Hyppigheden er her angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe<br />
er sat lig 100. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at<br />
aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesgrupper. Indlæggelseshyppighederne er derfor<br />
indbyrdes sammenlignelige.<br />
1 Højeste igangværende eller afsluttede uddannelse 1.1.2012. 2 Inkl. personer med uoplyst uddannelse<br />
samt personer med Efg-basisår, kursus til handelseksamen mv. 3 Efg 2. del, lærlingeuddannelser mv.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statstikbanken.dk/indp05<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 85
Levevilkår<br />
Tabel 69 Udvalgte kræftformer blandt nye kræfttilfælde. 2012<br />
0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt<br />
I alt 95 245 703 2 922 9 408 5 746 19 119<br />
Kræft i hoved-hals 2 3 49 318 495 124 991<br />
Kræft i tyk- og endetarm - 9 39 314 1 130 862 2 354<br />
Kræft i lunge, bronkier og luftrør - 3 26 300 1 214 806 2 349<br />
Modermærkekræft, hud - 38 116 236 405 196 991<br />
Anden hudkræft 1 2 3 13 72 390 605 1 085<br />
Kræft i blærehalskirtel / prostata - - 7 454 2 643 1 212 4 316<br />
Kræft i testikel 2 65 156 73 14 3 313<br />
Kræft i urinveje (neoplasi) 4 4 50 280 900 636 1 874<br />
Kræft i hjerne og centralnervesystem 31 53 103 178 251 116 732<br />
Anden kræft 54 67 144 697 1 966 1 186 4 114<br />
mænd<br />
kvinder<br />
I alt 90 271 1 137 3 853 7 112 5 407 17 870<br />
Kræft i hoved-hals 3 19 62 184 200 108 576<br />
Kræft i tyk- og endetarm 1 10 43 304 855 896 2 109<br />
Kræft i lunge, bronkier og luftrør - 2 16 363 1 062 740 2 183<br />
Modermærkekræft, hud 3 83 211 269 325 178 1 069<br />
Anden hudkræft 1 1 5 15 63 279 494 857<br />
Kræft i bryst - 17 379 1 396 1 843 914 4 549<br />
Kræft i livmoderhals - 26 125 94 66 45 356<br />
Kræft i livmoder og æggestok 2 9 42 312 618 360 1 343<br />
Kræft i urinveje (neoplasi) 3 2 18 119 332 312 786<br />
Kræft i hjerne og centralnervesystem 34 48 101 213 293 161 850<br />
Anden kræft 43 50 125 536 1 239 1 199 3 192<br />
Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år har<br />
ICD7 været anvendt.<br />
1 Ekskl. basalcelle hudkræft.<br />
Kilde: Serum Institut, Cancerregisteret<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.ssi.dk<br />
86 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 70 Personer der er i live efter tidligere at have fået konstateret kræft. 2012<br />
31. december 0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt<br />
I alt netto 1 621 2 051 6 474 17 559 48 609 35 418 110 732<br />
Kræft i hoved-hals 6 59 284 1 634 3 344 1 679 7 006<br />
Kræft i tyk- og endetarm - 26 186 1 530 6 482 6 402 14 626<br />
Kræft i bronkier og lunge - 8 48 529 2 128 1 394 4 107<br />
Modermærkekræft, hud 2 165 943 2 113 3 799 2 054 9 076<br />
Anden hudkræft 2 3 12 102 519 2 684 4 759 8 079<br />
Kræft i blærehals / prostata - - 13 1 461 15 444 12 026 28 944<br />
Kræft i testikel 11 361 2 236 3 312 1 745 390 8 055<br />
Kræft i urinveje (neoplasi) 43 64 248 1 770 6 996 6 428 15 549<br />
Kræft i hjerne og centralnervesystem 143 481 975 1 657 2 216 858 6 330<br />
Anden kræft 424 920 1 580 3 827 8 205 4 404 19 360<br />
mænd<br />
kvinder<br />
I alt netto 1 510 1 916 8 656 29 671 60 265 45 869 146 887<br />
Kræft i hoved-hals 5 124 551 1 530 1 910 1 130 5 250<br />
Kræft i tyk- og endetarm 1 32 163 1 445 5 436 7 730 14 807<br />
Kræft i bronkier og lunge - 13 44 754 2 449 1 422 4 682<br />
Modermærkekræft, hud 8 385 2 072 3 624 4 731 2 906 13 726<br />
Anden hudkræft 2 1 17 116 518 2 028 3 949 6 629<br />
Brystkræft - 34 1 738 12 326 27 505 16 599 58 202<br />
Livmoderhalskræft - 84 1 312 2 606 2 765 2 068 8 835<br />
Kræft i livmoder og æggestok 4 57 273 2 048 6 226 6 348 14 956<br />
Kræft i urinveje (neoplasi) 38 57 127 678 2 605 2 763 6 268<br />
Kræft i hjerne og centralnervesystem 134 439 1 125 2 242 3 203 1 710 8 853<br />
Anden kræft 328 716 1 327 3 261 6 463 4 744 16 839<br />
Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år har<br />
ICD7 været anvendt. Kræft i Danmark 1943-2012 inkluderer visse godartede svulster, for hvilke der er<br />
anmeldelsespligt; især svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje.<br />
1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan optræde med flere forskellige<br />
kræftformer. 2 Ekskl. basalcelle hudkræft.<br />
Kilde: Serum Institut, Cancerregisteret<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.ssi.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 87
Levevilkår<br />
Tabel 71 Laboratoriepåviste tilfælde af seksuelt overførbare infektioner. 2013<br />
1-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40 år + I alt<br />
Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />
Klamydia 1 10 82 1 873 5 062 4 092 6 477 1 970 2 188 1 352 1 448 694 485 10 006 2 15 771 2<br />
Erhvervet syfilis - 1 7 8 46 5 47 8 98 9 166 8 364 39<br />
Gonoré 3 - 3 33 37 81 53 92 38 91 28 102 18 399 178 4<br />
1 Der blev i 2013 påvist 64 tilfælde, hvor køn og/eller alder var uoplyst. Disse tilfælde er ikke medtaget i<br />
tabellen. 2 Inkl. 15 tilfælde for mænd og 29 tilfælde for kvinder under 1 år. Alle disse 44 tilfælde var påvist i<br />
øjenprøver. 3 For gonoré vises kun dyrkningspåviste tilfælde. På nogle laboratorier udføres desuden<br />
molekylærbiologisk diagnostik. 4 Inkl. ét tilfælde for kvinder under 1 år. Det var en nyfødt med gonorrhoisk<br />
øjenbetændelse.<br />
Kilde: Statens Serum Institut<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
Tabel 72<br />
Diagnosticerede aids-patienter<br />
1990 1995 2000 2010 2013 I alt 1<br />
Mænd<br />
Antal diagnosticerede i alt 180 184 43 36 28 2 511<br />
Heraf døde pr. 31.12.2013 2 175 140 20 10 1 1 885<br />
Døde i året 3 141 206 17 19 9 1 885<br />
Kvinder<br />
Antal diagnosticerede i alt 17 29 18 11 10 456<br />
Heraf døde pr. 31.12.2013 2 17 24 4 2 2 222<br />
Døde i året 3 7 30 5 3 3 222<br />
1 I alt i perioden 1980-2013. 2 Diagnosticeret 1.1 til 31.12 det angivne år og døde pr. 31.12.2013.<br />
3 I alt døde i året, uanset hvornår diagnosticeringen er sket.<br />
Kilde: Statens Serum Institut<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
Tabel 73<br />
Anmeldte hiv-positive personer fordelt efter smittemåde<br />
1990 1995 2000 2010 2013 I alt 1<br />
I alt 140 304 260 274 224 6 580<br />
Mænd i alt 110 224 163 201 167 4 777<br />
Homo/biseksuel 80 116 72 113 109 2 668<br />
Stiknarkomaner 9 20 15 10 12 334<br />
Heteroseksuel 14 69 68 70 41 1 462<br />
Blodtransfusion 3 1 1 - - 15<br />
Medfødt smittede - 1 2 2 - 36<br />
Andet/ukendt 4 17 5 6 5 263<br />
Kvinder i alt 30 80 97 73 57 1 799<br />
Homo/biseksuel - - - - - -<br />
Stiknarkomaner 6 14 5 4 2 195<br />
Heteroseksuel 22 58 79 67 51 1 463<br />
Blodtransfusion - 3 4 - - 23<br />
Medfødt smittede 1 2 4 1 4 60<br />
Andet/ukendt 1 3 5 1 - 56<br />
1 Anmeldte personer i alt i perioden 1.8.1990-31.12.2013. Kilde: Statens Serum Institut<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
88 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 74 Anmeldte arbejdsulykker. 2012<br />
Branchegruppe (DB07) Samtlige Heraf døde<br />
Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 24 483 17 196 41 750 37 3 40<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 520 174 696 8 - 8<br />
Råstofudvinding 30 3 33 - - -<br />
Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1 249 502 1 751 3 - 3<br />
Tekstil- og læderindustri 51 17 68 - - -<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier 346 61 407 - - -<br />
Olieraffinaderier mv. 4 - 4 - - -<br />
Kemisk industri 105 50 155 1 - 1<br />
Medicinalindustri 64 96 160 - - -<br />
Plast-, glas- og betonindustri 557 84 641 - - -<br />
Metalindustri 1 062 89 1 155 2 - 2<br />
Elektronikindustri 49 47 96 - - -<br />
Fremstilling af elektrisk udstyr 111 43 154 - - -<br />
Maskinindustri 988 130 1 121 - - -<br />
Transportmiddelindustri 174 31 206 - - -<br />
Møbel- og anden industri 479 76 555 1 - 1<br />
Energiforsyning 83 9 92 - - -<br />
Vandforsyning og renovation 492 29 521 2 - 2<br />
Bygge og anlæg 4 657 155 4 818 5 - 5<br />
Handel 2 585 1 319 3 911 4 - 4<br />
Transport 2 888 718 3 633 2 - 2<br />
Hoteller og restauranter 365 455 821 - - -<br />
Forlag, TV og radio 48 40 88 - 1 1<br />
Telekommunikation 70 10 80 - - -<br />
IT- og informationstjenester 47 28 75 - - -<br />
Finansiering og forsikring 100 110 210 - - -<br />
Ejendomshandel og udlejning 331 109 442 2 - 2<br />
Rådgivning mv. 319 136 456 - - -<br />
Forskning og udvikling 42 41 83 - - -<br />
Reklame og øvrig erhvervsservice 59 57 116 - 1 1<br />
Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 1 223 732 1 956 4 - 4<br />
Offentlig administration, forsvar og politi 2 004 2 476 4 481 2 - 2<br />
Undervisning 851 1 433 2 285 - - -<br />
Sundhedsvæsen 331 1 470 1 801 - - -<br />
Sociale institutioner 952 4 989 5 943 - 1 1<br />
Kultur og fritid 482 257 741 - - -<br />
Andre serviceydelser 260 247 507 - - -<br />
Private husholdninger med ansat medhjælp 1 3 4 - - -<br />
Internationale organisationer og ambassader 2 1 4 - - -<br />
Uoplyst aktivitet 502 969 1 480 1 - 1<br />
Anm.: Omfatter kun arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet.<br />
1 Inkl. tilfælde med uoplyst køn.<br />
Kilde: Arbejdstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.at.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 89
Levevilkår<br />
Tabel 75 Anmeldte erhvervssygdomme. 2012<br />
Branchegruppe (DB07) Mænd Kvinder Uoplyst I alt<br />
I alt 9 848 10 044 17 19 909<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 200 81 - 281<br />
Råstofudvinding 43 1 - 44<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 510 294 - 804<br />
Tekstil- og læderindustri 30 27 - 57<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier 151 54 - 205<br />
Olieraffinaderier mv. 3 4 - 7<br />
Kemisk industri 54 23 - 77<br />
Medicinalindustri 20 47 - 67<br />
Plast-, glas- og betonindustri 228 68 - 296<br />
Metalindustri 414 63 - 477<br />
Elektronikindustri 37 66 - 103<br />
Fremstilling af elektrisk udstyr 36 46 - 82<br />
Maskinindustri 364 116 - 480<br />
Transportmiddelindustri 175 27 - 202<br />
Møbel- og anden industri 194 86 - 280<br />
Energiforsyning 73 13 - 86<br />
Vandforsyning og renovation 69 15 - 84<br />
Bygge og anlæg 1 579 135 1 1 715<br />
Handel 905 753 - 1 658<br />
Transport 621 209 6 836<br />
Hoteller og restauranter 143 298 - 441<br />
Forlag, TV og radio 30 31 - 61<br />
Telekommunikation 25 19 - 44<br />
IT- og informationstjenester 24 48 - 72<br />
Finansiering og forsikring 122 147 - 269<br />
Ejendomshandel og udlejning 104 72 - 176<br />
Rådgivning mv. 107 93 - 200<br />
Forskning og udvikling 19 54 - 73<br />
Reklame og øvrige erhvervsservice 14 27 - 41<br />
Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 298 475 - 773<br />
Offentlig administration, forsvar og politi 740 1 726 3 2 469<br />
Undervisning 198 668 - 866<br />
Sundhedsvæsen 93 964 - 1 057<br />
Sociale institutioner 194 1 548 1 1 743<br />
Kultur og fritid 49 94 - 143<br />
Andre serviceydelser 122 394 - 516<br />
Private husholdninger med ansat medhjælp - 8 - 8<br />
Uoplyst aktivitet 1 860 1 250 6 3 116<br />
Kilde: Arbejdstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.at.dk<br />
Tabel 76 Anmeldelser og afgørelser i arbejdsskadesager. 2013<br />
Arbejdsulykker<br />
Erhvervssygdomme<br />
Brilleskader<br />
Pludselige<br />
løfteskader<br />
Anmeldte sager 20 143 21 279 47 -<br />
Afgjorte sager i alt 1 19 973 21 065 12 1<br />
Anerkendte sager 14 519 4 598 3 -<br />
Afviste sager 5 047 15 380 - 1<br />
Henlæggelser 407 1 087 9 -<br />
Tildeling af erstatning 2 6 092 2 797 - -<br />
Anm.: Omfatter kun arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.<br />
1 En sag bliver ikke nødvendigvis afgjort samme år, som den anmeldes. Derfor er antallet af anmeldte og<br />
afgjorte sager ikke identisk. 2 Godtgørelse af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tildeling af<br />
erstatning vedrører sager, der tidligere er blevet anerkendt, enten i året eller i tidligere år.<br />
Kilde: Arbejdsskadestyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.ask.dk<br />
90 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 77<br />
Apoteker<br />
2011 2012<br />
Distributionsenheder i alt 1 1 264 1 272<br />
Apoteker 246 244<br />
Apoteksfilialer 68 70<br />
Apoteksudsalg 123 123<br />
Håndkøbsudsalg 599 597<br />
Medicinudleveringssteder 228 238<br />
Personale i alt 5 859 5 752<br />
Farmaceuter 707 679<br />
Farmakonomer 3 570 3 477<br />
Øvrigt personale 1 582 1 596<br />
tusinde pakninger<br />
Receptsalg 58 274 58 097<br />
Til enkeltpersoner 56 806 56 564<br />
Til sygehuse 354 376<br />
Dyrlægeordinationer 1 114 1 157<br />
pr. tusinde indbyggere<br />
Antal pakninger 10 480 10 411<br />
pr. pakning i kr.<br />
Gennemsnitlig pris 158,1 150,3<br />
mio. kr.<br />
Bruttoomsætning 11 971 11 484<br />
Salg efter recept 9 210 8 736<br />
Håndkøbssalg 2 281 2 301<br />
Andet 480 447<br />
1 Ultimo året. Kilde: Sundhedsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.sst.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 91
Levevilkår<br />
Tabel 78<br />
Forbrug af medicin<br />
2010 2011<br />
ATCgruppe<br />
mio. kr. DDD pr. tusinde<br />
indb. pr. døgn<br />
mio. kr. DDD pr. tusinde<br />
indb. pr. døgn<br />
Medicinforbrug i alt 13 566,2 1 398,8 13 002,9 1 423,4<br />
A Fordøjelse og stofskifte 1 553,8 148,7 1 459,1 152,9<br />
A02 Midler mod mavesyre relaterede forstyrrelser 383,2 57,3 219,9 60,7<br />
A10 Midler mod diabetes 642,7 46,9 714,5 48,7<br />
B Blod og bloddannende organer 437,8 113,3 407,0 114,5<br />
C Hjerte og kredsløb 1 653,5 506,3 1 345,8 515,3<br />
C03 Vanddrivende midler (diuretika) 230,9 106,3 228,0 100,6<br />
C07 Beta-receptorblokerende midler 160,4 35,1 140,4 35,1<br />
C08 Calciumantagonister 135,5 78,4 118,7 82,5<br />
C09 Midler med virkning på reninangiotensin systemet 539,6 159,5 271,7 164,0<br />
C10 Lipid-modificerende midler 452,8 107,6 453,6 114,0<br />
D Hudmidler 326,9 2,8 327,3 2,9<br />
G Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje 1 001,8 101,9 908,1 102,4<br />
H Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insuliner 227,2 27,2 229,0 27,9<br />
J Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 1 027,6 18,0 1 009,2 18,6<br />
J01 Antibakterielle midler til systemisk brug 439,3 17,0 446,6 17,6<br />
L Cancermidler og lægemidler til immunsystemet 131,5 4,3 120,3 4,5<br />
L01 Cytostatika 31,2 - 16,2 -<br />
M Muskler, led og knogler 501,2 70,1 524,5 72,8<br />
N Nervesystemet 4 301,1 265,4 4 259,1 269,1<br />
N02 Smertestillende midler 1 120,9 94,4 1 095,4 95,3<br />
N05 Psykofarmaka 1 026,6 43,4 1 035,7 42,8<br />
N06 Antidepressive, psykostimulerende og anti-demens midler 1 006,3 91,7 1 020,8 94,2<br />
P Parasitmidler 80,7 1,3 79,6 1,4<br />
R Åndedrætsorganer 1 865,7 123,3 1 853,1 125,1<br />
R03 Midler mod obstruktive luftvejssygdomme 1 304,6 59,2 1 285,6 58,8<br />
S Sanseorganer 316,6 16,1 318,4 16,1<br />
V Diverse 54,7 - 58,3 0,1<br />
- Magistrelle lægemidler m.m. 86,3 - 104,1 -<br />
Anm.: Opgørelsen dækker lægemiddelforbruget i den primære sundhedssektor og bygger på oplysninger<br />
fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Mængdeforbruget af medicin er opgjort i antal DDD<br />
(defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn, dvs. den promille af befolkningen, der dagligt kunne<br />
behandles med den forbrugte medicinmængde, hvis den definerede døgndosis blev indtaget. Vær<br />
opmærksom på, at ikke alle lægemidler har DDD-værdier, I nogle ATC-grupper drejer det sig om en stor<br />
del af lægemidlerne, og mængdeforbruget er kun opgjort for de lægemidler, der er tildelt en DDD-værdi.<br />
Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. moms og receptgebyr.<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.laegemiddelstyrelsen.dk<br />
92 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 79 Kontanthjælp. 2012<br />
Under<br />
18 år<br />
Modtagerens alder Familietype Personer<br />
i alt<br />
25-39<br />
år<br />
40-67<br />
år<br />
68 år + Ægtepar<br />
Øvrige<br />
inklusive<br />
uoplyste<br />
18-24<br />
år<br />
Heraf<br />
enlige<br />
kvinder<br />
med børn<br />
antal personer<br />
Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 1<br />
359 62 215 89 771 94 505 998 49 498 196 202 46 135 247 853<br />
Kontanthjælp mv. i alt 208 54 161 70 416 63 827 959 26 922 160 796 37 901 189 572<br />
Kontanthjælp forsørgere og starthjælp til gifte og<br />
samlevende fyldt 25 år 104 8 489 39 944 31 930 2 15 298 64 528 34 251 80 470<br />
Kontanthjælp ikke-forsørgere og starthjælp til<br />
gifte og samlevende fyldt 25 år 7 4 794 30 961 33 312 39 5 129 63 104 3 776 69 113<br />
Kontanthjælp og starthjælp til unge 25 45 844 3 106 27 - 6 804 41 892 2 823 49 002<br />
Kontanthjælp til personer uden ret til social<br />
pension - - 2 116 936 342 642 8 1 054<br />
Særlig støtte til kontant- og starthjælpsmodtagere - 572 8 748 15 257 7 1 275 23 084 2 265 24 584<br />
Revalidering mv. i alt 1 1 116 7 971 6 200 ● 5 364 9 865 2 869 15 288<br />
Revalideringsydelse - 695 6 437 3 994 ● 3 740 7 345 2 281 11 126<br />
Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik - 148 1 664 2 325 ● 1 656 2 466 654 4 137<br />
Tillægsydelse under revalidering 1 562 2 886 2 411 ● 2 251 3 589 1 049 5 860<br />
Løntilskud ved revalidenders ansættelse med<br />
løntilskud - 22 166 106 ● 119 175 43 294<br />
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 150 44 968 48 059 36 735 3 16 370 112 682 25 264 129 916<br />
Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og<br />
virksomhedspraktik 28 42 763 46 507 35 534 2 15 368 108 629 24 547 124 835<br />
Særlig støtte til aktiverede kontant- og<br />
starthjælpsmodtagere - 338 5 392 7 950 - 445 13 162 1 095 13 680<br />
Aktiveringsgodtgørelse 127 20 326 23 100 17 793 - 7 384 53 556 11 711 61 346<br />
Løntilskud til personer i tilskud efter kap. 12 - 551 1 211 1 030 1 418 2 365 404 2 793<br />
Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering 1 1 977 915 493 - 507 2 874 462 3 386<br />
Introduktionsydelse i alt 35 1 364 3 591 1 187 45 2 812 3 368 449 6 227<br />
Introduktionsydelse 33 1 330 3 528 1 167 44 2 782 3 286 446 6 107<br />
Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge 12 855 2 114 687 14 1 463 2 198 250 3 684<br />
Ledighedsydelse i alt ● 232 5 914 22 241 ● 13 239 15 041 3 754 28 387<br />
Ledighedsydelse mellem flexjob ● 83 2 221 8 803 ● 4 995 6 080 1 375 11 107<br />
Ledighedsydelse i visitationsperioden ● 73 1 690 5 581 ● 3 489 3 825 1 013 7 344<br />
Ledighedsydelse til personer i aktivering ● 112 2 542 8 660 ● 5 247 6 039 1 536 11 314<br />
Ledighedsydelse under ferie ● 67 1 938 6 729 ● 4 591 4 128 1 227 8 734<br />
Ledighedsydelse under sygdom og barsel ● 9 248 704 ● 449 508 181 961<br />
Særlig ydelse til personer uden ret til<br />
ledighedsydelse ● 13 113 343 ● 326 139 26 469<br />
Hjælp i særlige tilfælde i alt 28 214 11 892 21 692 26 902 300 32 321 56 026 15 921 89 288<br />
Hjælp vedr. samværsret mv. med børn 59 63 471 461 2 68 986 141 1 056<br />
Hjælp til sygebehandling mv. 164 3 431 4 378 6 390 195 1 620 12 788 2 853 14 559<br />
Hjælp enkeltudgifter og flytning 475 6 507 8 829 7 814 55 1 326 21 973 5 596 23 698<br />
Merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med<br />
nedsat funktionsevne 26 570 272 277 345 20 15 799 11 783 3 733 27 747<br />
Merudgiftsydelser ved forsørgelse af voksne med<br />
nedsat funktionsevne 283 2 262 3 115 6 362 30 5 042 6 827 1 169 12 052<br />
Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn<br />
med nedsat funktionsevne 2 926 106 5 452 6 557 1 10 005 4 975 3 389 15 065<br />
Efterlevelseshjælp - 7 28 224 12 4 261 45 271<br />
Løbende hjælp til visse persongrupper – (§29 i lov<br />
om aktiv socialpolitik) 4 289 633 336 - 74 1 171 18 1 263<br />
Hjælp til hjælpemidler mv. til aktiverede 4 56 178 275 - 173 335 58 513<br />
Anm.: Typer af hjælp, der kun modtages af meget få, er ikke vist, men indgår i totalerne.<br />
1 Ekskl. hjælp i særlige tilfælde.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/kont3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 93
Levevilkår<br />
Tabel 80 Offentligt forsørgede. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt<br />
antal fuldtidsdeltagere<br />
I alt 53 277 310 513 363 789 65 331 405 070 470 401 118 608 715 580 834 190<br />
Registrerede ledige i alt 13 434 48 788 62 223 11 917 44 611 56 527 25 351 93 399 118 750<br />
Ledige dagpengemodtagere 9 333 40 654 49 988 8 557 39 613 48 170 17 890 80 269 98 158<br />
Ledige kontanthjælpsmodtagere 4 102 8 134 12 235 3 360 4 996 8 357 7 462 13 130 20 592<br />
Feriedagpenge 306 2 501 2 808 449 2 992 3 441 755 5 493 6 249<br />
Vejledning og opkvalificering i alt 8 600 12 610 21 209 7 306 14 650 21 956 15 906 27 260 43 165<br />
Vejlednings- og afklaringsforløb (d) 1 147 3 804 4 951 962 3 770 4 733 2 110 7 577 9 685<br />
Vejlednings- og afklaringsforløb (k) 7 183 7 943 15 125 6 103 9 813 15 917 13 287 17 754 31 042<br />
6 ugers selvvalgt uddannelse (d) 270 862 1 132 240 1 065 1 306 510 1 928 2 438<br />
Støttet beskæftigelse i alt 7 863 36 609 44 472 6 450 47 748 54 198 14 314 84 356 98 669<br />
Virksomhedspraktik (d) 702 1 612 2 314 657 1 749 2 406 1 359 3 360 4 719<br />
Virksomhedspraktik (k) 2 695 4 716 7 412 2 068 5 049 7 116 4 763 9 765 14 528<br />
Ansættelse med løntilskud (d) 1 395 4 600 5 994 2 049 5 618 7 667 3 443 10 217 13 660<br />
Ansættelse med løntilskud (k) 1 053 2 074 3 127 661 1 484 2 144 1 713 3 559 5 271<br />
Fleksjob 1 919 19 553 20 473 449 30 838 31 287 1 368 50 393 51 760<br />
Skånejob 1 374 2 770 3 143 193 1 998 2 191 566 4 768 5 334<br />
Servicejob 2 - 45 45 - 92 93 - 137 137<br />
Voksenlærling 3 728 1 237 1 965 374 920 1 294 1 103 2 158 3 259<br />
Barselsdagpenge mv. i alt 683 3 911 4 594 14 664 34 577 49 242 15 347 38 489 53 836<br />
Barselsdagpenge, uden job 149 474 624 4 186 5 680 9 865 4 335 6 154 10 489<br />
Barselsdagpenge, med job 530 3 429 3 959 10 475 28 891 39 366 11 005 32 321 43 325<br />
Forsøg (k) 4 9 11 3 7 10 7 15 22<br />
Tilbagetrækning i alt 6 090 148 517 154 608 4 717 187 169 191 885 10 807 335 686 346 493<br />
Førtidspension 4 6 090 101 292 107 383 4 717 124 015 128 731 10 807 225 306 236 114<br />
Efterløn - 44 969 44 969 - 59 083 59 083 - 104 052 104 052<br />
Fleksydelse - 2 256 2 256 - 4 071 4 071 - 6 328 6 328<br />
Øvrige ydelsesmodtagere i alt 16 301 57 575 73 876 19 827 73 324 93 151 36 128 130 899 167 027<br />
Kontanthjælp 11 990 26 289 38 280 14 955 29 228 44 182 26 946 55 516 82 461<br />
Kontanthjælp til udlændige 5 441 503 945 330 493 824 771 999 1 769<br />
Revalideringsydelse i øvrigt 215 715 929 252 1 301 1 552 467 2 014 2 481<br />
Ledighedsydelse 206 4 149 4 354 238 8 256 8 494 444 12 404 12 848<br />
Sygedagpenge, uden job 2 047 13 033 15 080 2 250 14 643 16 893 4 297 27 676 31 973<br />
Sygedagpenge, med job 1 401 12 889 14 288 1 803 19 402 21 206 3 204 32 292 35 494<br />
Anm.: (d)= dagpenge. (k)=kontanthjælp.<br />
1 Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er her foretaget udelukkende ved reduktion i forhold til antal hele<br />
dage i støttet beskæftigelse i året. 2 Tilgang til servicejob er stoppet 1. april 2002. 3 Fra og med 2009 er<br />
antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller<br />
senere indgår. Omfanget af under vurderingen kendes ikke. 4 Modtagere af invaliditetsydelse er ikke<br />
medtaget i opgørelsen over personer på førtidspension. 5 Indtil 31. december 2011 hed ordningen<br />
introduktionsydelse.<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/auh01<br />
94 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 81 Offentligt forsørgede efter køn, alder og område. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt<br />
antal fuldtidsdeltagere<br />
Hele landet 53 277 310 513 363 789 65 331 405 070 470 401 118 608 715 580 834 190<br />
Region Hovedstaden 14 429 82 715 97 145 17 266 106 269 123 535 31 695 188 985 220 679<br />
Region Sjælland 7 745 47 569 55 313 9 210 62 459 71 668 16 954 110 028 126 981<br />
Region Syddanmark 11 921 72 988 84 909 15 025 93 953 108 978 26 944 166 943 193 886<br />
Region Midtjylland 12 548 68 959 81 508 15 848 95 269 111 115 28 396 164 227 192 623<br />
Region Nordjylland 6 307 34 272 40 579 7 380 43 783 51 163 13 687 78 054 91 742<br />
Landsdel København by 6 687 37 441 44 128 8 326 43 526 51 852 15 013 80 967 95 979<br />
Landsdel Københavns omegn 4 619 24 316 28 935 5 394 33 196 38 591 10 015 57 512 67 526<br />
Landsdel Nordsjælland 2 738 17 891 20 629 3 125 25 912 29 037 5 863 43 803 49 666<br />
Landsdel Bornholm 384 3 070 3 453 421 3 637 4 055 805 6 703 7 508<br />
Landsdel Østsjælland 1 790 10 020 11 809 2 135 14 889 17 023 3 925 24 908 28 833<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 5 956 37 547 43 503 7 074 47 569 54 644 13 030 85 119 98 148<br />
Landsdel Fyn 5 194 32 337 37 530 6 015 39 338 45 352 11 209 71 674 82 882<br />
Landsdel Sydjylland 6 727 40 652 47 378 9 009 54 616 63 626 15 736 95 269 111 004<br />
Landsdel Østjylland 8 495 45 903 54 398 10 535 62 856 73 391 19 031 108 758 127 789<br />
Landsdel Vestjylland 4 053 23 058 27 110 5 311 32 412 37 724 9 364 55 469 64 834<br />
Landsdel Nordjylland 6 307 34 272 40 579 7 380 43 783 51 163 13 687 78 054 91 742<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/auh01<br />
Tabel 82 Modtagere af hjælp til forsørgelse. 2012<br />
Antal<br />
modtagere<br />
Antal<br />
helårsmodtagere<br />
Gns. antal<br />
måneder<br />
med hjælp<br />
pr. person<br />
Gns.<br />
udbetalt<br />
beløb<br />
pr. måned<br />
Udbetalt<br />
i alt<br />
personer måneder kr. mio. kr.<br />
Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt 247 853 164 723 8,0 11 635 22 998<br />
Kontanthjælp i alt 189 572 90 767 5,7 11 006 11 988<br />
Kontanthjælp til forsørgere og starthjælp til<br />
gifte og samlevende fyldt 25 år 80 470 42 877 6,4 13 052 6 716<br />
Kontanthjælp til ikke-forsørgere og starthjælp<br />
til enlige fyldt 25 år 69 113 34 170 5,9 9 992 4 097<br />
Kontant- og starthjælp til unge 49 002 11 978 2,9 5 570 801<br />
Revalidering mv. i alt 15 288 9 989 7,8 15 518 1 860<br />
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 129 916 47 875 4,4 9 683 5 563<br />
Introduktionsydelse i alt 6 227 4 229 8,1 11 688 593<br />
Ledighedsydelse i alt 28 387 16 402 6,9 15 212 2 994<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/kont3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 95
Levevilkår<br />
Tabel 83 Overførselsindkomster fordelt efter ydelsesart. 2012<br />
18-24 år 25-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65 år + I alt<br />
antal fuldtidsdeltagere<br />
I alt 52 293 224 686 168 122 190 383 198 704 1 005 759 1 839 947<br />
Registrerede ledige i alt 10 658 45 884 29 425 26 308 6 475 - 118 750<br />
Ledige dagpengemodtagere 6 137 37 234 24 790 24 023 5 975 - 98 158<br />
Ledige Kontanthjælpsmodtagere 4 521 8 651 4 636 2 284 500 - 20 592<br />
Vejledning og opkvalificering 9 176 17 619 9 246 6 134 991 - 43 165<br />
Støttet beskæftigelse i alt 5 532 27 601 26 349 30 253 8 935 - 98 669<br />
Fleksjob 293 7 760 15 821 21 106 6 781 - 51 760<br />
Ledighedsydelse 75 2 568 4 221 5 468 516 - 12 848<br />
Kontanthjælp og revalidering 16 140 32 806 20 965 12 150 2 882 - 84 942<br />
Sygedagpenge 2 867 19 741 19 905 19 938 5 018 - 67 467<br />
Barselsdagpenge 2 426 47 190 4 102 94 3 - 53 814<br />
Førtidspension 4 940 27 639 52 012 88 479 63 043 - 236 114<br />
Efterløn - - - - 104 051 - 104 052<br />
Fleksydelse - - - - 6 328 - 6 328<br />
Folkepension 1 - - - - - 1 005 759 1 005 759<br />
Øvrige ydelser 479 3 642 1 897 1 559 463 - 8 040<br />
Pct. af befolkningen i aldersgruppen 8,1 22,0 20,6 26,2 58,2 100,6 40,4<br />
1 Inkl. personer bosat i udlandet. Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/auh01<br />
Tabel 84 Dagpenge ved sygdom eller fødsel. 2013<br />
Udgifter<br />
i alt 1<br />
Dagpengedage<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
mio. kr. tusinde antal personer 2<br />
I alt 22 089 45 996 211 187 295 619 506 806<br />
Sygdom i alt 12 862 26 637 168 360 210 910 379 270<br />
Lønmodtagere i alt 12 237 25 151 153 850 202 764 356 614<br />
Første 30 dage 3 1 740 3 116 98 645 117 265 215 910<br />
Efter 30 dage 10 378 21 780 81 996 118 891 200 887<br />
Selvstændige i alt 624 1 486 14 743 8 357 23 100<br />
Første 2 uger 4 150 295 11 068 6 442 17 510<br />
Efter 2 uger 474 1 191 8 957 4 261 13 218<br />
Graviditet, fødsel eller<br />
adoption mv. i alt 9 227 19 359 47 418 95 821 143 239<br />
Graviditet 1 313 2 622 - 47 687 47 687<br />
Fødsel, adoption 7 910 16 732 47 404 90 037 137 441<br />
1 Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. både afsluttede sager og sager, der var løbende ved årets udgang.<br />
2 Antal personer er opgjort netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype til en anden inden for<br />
samme gruppe kun regnes med en gang. Personer, der både har haft dage med sygdom og fødsel mv., er<br />
dog optalt to gange. 3 Dagpengesager, hvor det offentlige har overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale<br />
dagpenge. I andre tilfælde skal arbejdsgiverne udbetale sygedagpenge de første 30 dage (arbejdsgiverperioden).<br />
4 Især selvstændige, der har tegnet en frivillig dagpengeforsikring.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/socdag1<br />
96 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 85<br />
Boligstøtte<br />
Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand<br />
December 2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
antal tusinde kr. kr.<br />
Boligstøtte i alt 550 518 553 355 1 115 362 1 146 778 2 026 2 072<br />
Boligsikring i alt 216 939 222 771 263 171 278 639 1 213 1 251<br />
Almindelig boligsikring 216 738 222 620 262 978 278 482 1 213 1 251<br />
Byfornyelse 95 43 58 21 611 488<br />
Bofællesskaber 106 108 135 136 1 274 1 259<br />
Boligsikring til nye førtidspensionister i alt 1 41 501 42 933 66 905 71 775 1 612 1 672<br />
Boligydelse i alt 292 078 287 651 785 286 796 364 2 689 2 769<br />
Lejere i alt 273 659 271 018 760 299 773 150 2 778 2 853<br />
Almindelige lejligheder 215 361 213 646 538 582 548 713 2 501 2 568<br />
Ældreboliger 58 298 57 372 221 717 224 437 3 803 3 912<br />
Ejere 744 680 1 203 1 128 1 617 1 659<br />
Andelshavere 17 314 15 684 22 877 21 398 1 321 1 364<br />
Bofællesskaber 361 269 907 688 2 512 2 558<br />
1 Boligsikring til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede, som er nye boligsikringsmodtagere<br />
efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/05<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 97
Levevilkår<br />
Tabel 86 Førtidspension. <strong>2014</strong><br />
Førtidspension<br />
I alt<br />
januar<br />
Højeste Mellemste Alm./forhøjet<br />
almindelig<br />
Ny førtidspension<br />
Modtagere i alt 41 700 42 160 16 962 133 024 233 846<br />
18-29 år 304 62 1 11 365 11 732<br />
30-39 år 4 771 2 334 274 15 178 22 557<br />
40-49 år 10 552 7 935 2 356 32 250 53 093<br />
50-59 år 16 202 17 514 7 664 48 255 89 635<br />
60-64 år 9 871 14 315 6 667 25 976 56 829<br />
Mænd i alt 21 343 18 378 7 067 60 456 107 244<br />
18-29 år 175 42 0 6 529 6 746<br />
30-39 år 2 712 1 318 168 7 362 11 560<br />
40-49 år 5 804 3 913 1 191 13 958 24 866<br />
50-59 år 8 037 7 596 3 292 21 011 39 936<br />
60-64 år 4 615 5 509 2 416 11 596 24 136<br />
Kvinder i alt 20 357 23 782 9 895 72 568 126 602<br />
18-29 år 129 20 1 4 836 4 986<br />
30-39 år 2 059 1 016 106 7 816 10 997<br />
40-49 år 4 748 4 022 1 165 18 292 28 227<br />
50-59 år 8 165 9 918 4 372 27 244 49 699<br />
60-64 år 5 256 8 806 4 251 14 380 32 693<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pen11<br />
Tabel 87 Ansøgninger om førtidspension. 2012<br />
Ansøgninger<br />
i alt<br />
Tilkendelser Frakendelser Opretholdelser Uoplyst 1 Afslag på førtidspension<br />
I alt<br />
I pct. af<br />
ansøgere<br />
antal personer<br />
pct.<br />
I alt 17 963 14 620 16 213 292 2 822 15,7<br />
Mænd i alt 8 415 6 956 9 73 134 1 243 14,8<br />
Under 20 år 424 391 ● ● 10 23 5,4<br />
20-29 år 788 637 ● 16 16 119 15,1<br />
30-39 år 1 216 959 3 20 16 218 17,9<br />
40-49 år 2 128 1 678 1 23 37 389 18,3<br />
50-59 år 2 981 2 548 3 13 43 374 12,5<br />
60-64 år 878 743 2 1 12 120 13,7<br />
Kvinder i alt 9 548 7 664 7 140 158 1 579 16,5<br />
Under 20 år 286 274 ● ● 6 6 2,1<br />
20-29 år 674 532 2 17 17 106 15,7<br />
30-39 år 1 563 1 168 1 50 25 319 20,4<br />
40-49 år 2 826 2 165 2 57 43 559 19,8<br />
50-59 år 3 552 2 980 1 15 56 500 14,1<br />
60-64 år 647 545 1 1 11 89 13,8<br />
Anm.: Statistikken omfatter kun kommunale afgørelser.<br />
1 Indeholder ansøgere med eller uden pension, hvor afgørelsen er uoplyst, samt ansøgere, hvor<br />
pensionsstatus er uoplyst.<br />
Kilde: Ankestyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33<br />
98 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 88 Udbetaling af folke- og førtidspension. <strong>2014</strong><br />
januar<br />
Folkepension<br />
Højeste/<br />
mellemste<br />
førtidspension<br />
Modtagere<br />
Almindelig/<br />
forhøjet<br />
almindelig<br />
førtidspension<br />
Ny<br />
førtidspension<br />
I alt<br />
Udbetalte<br />
beløb<br />
i alt<br />
Gennemsnitligt månedligt beløb pr. modtager<br />
Folkepension<br />
Højeste/<br />
mellemste<br />
førtidspension<br />
Almindelig/<br />
forhøjet<br />
almindelig<br />
førtidspension<br />
Ny<br />
førtidspension<br />
I alt<br />
antal mio. kr. kr.<br />
I alt 1 049 139 83 860 16 962 133 024 1 282 985 12 914 8 957 15 259 13 111 15 149 10 066<br />
Mænd 473 433 39 721 7 067 60 456 580 677 5 670 8 467 15 775 13 707 15 511 9 764<br />
Kvinder 575 706 44 139 9 895 72 568 702 308 7 245 9 360 14 794 12 686 14 847 10 315<br />
Ydelsesart<br />
Grundbeløb:<br />
I alt 1 047 419 83 345 16 920 132 725 1 280 409 8 572 5 703 5 821 5 796 15 183 6 695<br />
Fuldt 975 511 79 841 15 970 87 523 1 158 845 7 793 5 908 5 908 5 908 16 721 6 725<br />
Reduceret 71 908 3 504 950 45 202 121 564 779 2 929 3 829 3 906 12 205 6 412<br />
Ingen udbetaling 1 720 515 42 299 2 576 - - - - - -<br />
Pensionstillæg til enlige:<br />
I alt 419 836 56 292 10 985 - 487 113 2 596 5 247 5 845 5 810 - 5 329<br />
Fuldt 273 056 49 330 9 532 - 331 918 2 037 6 137 6 137 6 137 - 6 137<br />
Reduceret 146 780 6 962 1 453 - 155 195 559 3 590 3 777 3 667 - 3 599<br />
Ingen udbetaling 24 965 501 67 - 25 533 - - -<br />
Pensionstillæg til øvrige: -<br />
I alt 469 898 19 637 4 825 - 494 360 1 203 2 429 2 504 2 603 - 2 434<br />
Fuldt 279 341 12 826 3 355 - 295 522 877 2 966 2 966 2 966 - 2 966<br />
Reduceret 190 557 6 811 1 470 - 198 838 327 1 642 1 634 1 774 - 1 642<br />
Ingen udbetaling 134 042 7 345 1 070 - 142 457 - - - - - -<br />
Ægteskabstillæg 8 5 - - 13 - 750 800 - - 769<br />
Bistands- eller plejetillæg 2 167 3 522 3 - 5 692 21 3 365 3 754 4 000 - 3 606<br />
Invaliditetstillæg - - - - - - - - - - -<br />
Ventetillæg/venteydelse 19 913 - - - 19 913 19 972 - - - 972<br />
Invaliditetsbeløb 10 728 83 805 2 - 94 535 269 2 835 2 846 1 500 - 2 845<br />
Erhvervsudygtighedsbeløb 3 798 41 685 1 - 45 484 179 3 924 3 935 1 000 - 3 934<br />
Førtidsbeløb 3 322 - 16 948 - 20 270 30 1 461 - 1 477 - 1 474<br />
Ekstra tillægsydelse - - 16 948 - 16 948 23 - - 1 346 - 1 346<br />
Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at<br />
udsætte pensionen.<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 99
Levevilkår<br />
Tabel 89 Folkepension. <strong>2014</strong><br />
Pensionstillæg<br />
I alt<br />
januar<br />
Fuldt<br />
beløb<br />
Reduceret<br />
beløb<br />
Intet<br />
beløb 1<br />
I alt 552 397 337 337 159 405 1 049 139<br />
65-69 år 153 415 120 386 79 989 353 790<br />
70-74 år 135 950 88 312 41 553 265 815<br />
75-79 år 108 820 57 593 20 827 187 240<br />
80-84 år 76 705 36 698 9 845 123 248<br />
85 år + 77 504 34 340 7 178 119 022<br />
Mænd i alt 231 062 151 969 90 402 473 433<br />
65-69 år 68 364 56 253 45 580 170 197<br />
70-74 år 60 878 42 453 23 689 127 020<br />
75-79 år 47 335 26 415 11 904 85 654<br />
80-84 år 30 899 15 375 5 526 51 800<br />
85 år + 23 586 11 470 3 695 38 751<br />
Kvinder i alt 321 335 185 368 69 003 575 706<br />
65-69 år 85 051 64 133 34 409 183 593<br />
70-74 år 75 072 45 859 17 864 138 795<br />
75-79 år 61 485 31 178 8 923 101 586<br />
80-84 år 45 806 21 323 4 319 71 448<br />
85 år + 53 918 22 870 3 483 80 271<br />
antal<br />
Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at<br />
udsætte pensionen.<br />
1 Pensionisten har for meget personlig indkomst ekskl. pensionsgrundbeløb til at få udbetalt pensionstillæg.<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33<br />
Tabel 90 Pensionister med pension fra ATP januar. <strong>2014</strong><br />
Mænd Kvinder I alt<br />
65-69 år 70-74 år 75 år + I alt 65-69 år 70-74 år 75 år + I alt<br />
Ydelser 167 880 118 490 150 753 437 123 171 584 122 985 181 757 476 326 913 449<br />
Under 500 kr. 6 9 12 9 9 18 38 22 16<br />
500 -999 kr. 12 12 25 17 22 33 38 31 24<br />
1.000 -1.499 kr. 27 29 34 30 44 38 20 33 32<br />
1.500 -1.999 kr. 50 44 25 40 23 11 5 13 26<br />
2.000 -2.499 kr. 5 5 3 4 2 1 0 1 2<br />
2.500 kr. + 0 1 0 0 0 0 0 0 0<br />
Alle 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
antal<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/05<br />
100 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 91<br />
Sociale udgifter<br />
Kontante ydelser Naturalydelser 1 I alt<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
Sociale udgifter i alt 347 191 358 529 240 318 245 428 587 508 603 956<br />
Administration 2 • • • • 26 134 27 843<br />
Sygdom 18 832 18 249 104 396 107 680 123 229 125 929<br />
Sygedagpenge i arbejdsgiver perioden 3 979 4 115 - - 3 979 4 115<br />
Frivillig sygedagpengesikring 167 153 - - 167 153<br />
Sygedagpenge 14 687 13 981 - - 14 687 13 981<br />
Sygehuse - - 76 464 79 667 76 464 79 667<br />
Medicin - - 6 544 6 106 6 544 6 106<br />
Andet - - 21 388 21 907 21 388 21 907<br />
Invaliditet og revalidering 48 017 48 767 24 555 25 686 72 571 74 453<br />
Førtidspension 40 983 41 684 - - 40 983 41 683<br />
Andet 7 034 7 084 24 555 25 686 31 588 32 770<br />
Alderdom 214 981 222 965 39 993 40 670 254 973 263 635<br />
Folkepension, personlige tillæg og<br />
delpension 100 219 105 701 1 435 1 447 101 654 107 148<br />
Efterløn 20 281 19 158 - - 20 281 19 158<br />
ATP 11 080 11 903 - - 11 080 11 903<br />
Tjenestemandspensioner 3 22 599 23 333 - - 22 599 23 333<br />
Livsforsikring og diverse<br />
pensionskasser 4 60 801 62 870 - - 60 801 62 870<br />
Andet 5<br />
-<br />
- 38 558 39 223 38 558 39 223<br />
Efterlevende 2 2 135 141 137 143<br />
Familier og børn 29 120 29 213 44 215 44 265 73 335 73 479<br />
Barsels dagpenge 9 874 9 221 - - 9 874 9 221<br />
Børnetilskud og børnefamilieydelse 18 615 19 379 - - 18 615 19 379<br />
Diverse daginstitutioner og fritidshjem - - 26 534 26 506 26 534 26 506<br />
Plejefamilier og døgninstitutioner - - 9 120 8 972 9 120 8 972<br />
Andet 631 614 8 562 8 787 9 193 9 401<br />
Arbejdsløshed og beskæftigelse 22 540 23 714 9 596 9 741 32 136 33 455<br />
Arbejdsløshedsdagpenge 18 929 20 067 - - 18 929 20 067<br />
Andet 3 612 3 647 9 596 9 741 13 208 13 388<br />
Boliger - - 12 701 13 180 12 701 13 180<br />
Boligsikring - - 3 503 3 754 3 503 3 754<br />
Boligydelse - - 9 198 9 426 9 198 9 426<br />
Andre sociale ydelser 13 699 15 618 4 725 4 065 18 424 19 683<br />
Kontanthjælp 11 419 13 365 - - 11 419 13 365<br />
Lønmodtagernes Garantifond 759 746 - - 759 746<br />
Andet 1 520 1 507 4 725 4 065 6 245 5 572<br />
Sociale ydelser og administration i alt 347 191 358 529 240 318 245 428 613 642 631 799<br />
mio. kr.<br />
Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU-landene.<br />
1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller<br />
tjenester – naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant udbetaling mod dokumentation af de<br />
faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i<br />
én post. 3 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til<br />
afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under Finanstilsynet. 5 Inklusive<br />
omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/udg11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 101
Levevilkår<br />
Tabel 92<br />
Satser for kontante, sociale ydelser<br />
Børnetilskud<br />
1.1-2013 1.1-<strong>2014</strong><br />
kr./kvartal<br />
Ordinært pr. barn 1 296 1 319<br />
Særligt, forældreløse børn 6 624 6 744<br />
Særligt tillæg, forældreløse børn 858 876<br />
Særligt, børn af enker og enkemænd med flere 3 312 3 372<br />
Ekstra, pr. familie, maksimum 1 321 1 345<br />
Flerbørnstilskud 2 137 2 175<br />
Babyydelse, pr. barn 0-2 år 4 299 4 404<br />
Småbørnsydelse, pr. barn 3-6 år 3 402 3 486<br />
Børnefamilieydelse, pr. barn 7-14 år 2 679 2 745<br />
Ungeydelse 15-17 år 893 915<br />
Normalbidrag<br />
Faders-/moders bidrag 13 248 13 488<br />
Dagpenge 1<br />
kr./år<br />
kr./uge (7 dage)<br />
Ved sygdom, fødsel og adoption, maksimum 4 005 4 075<br />
kr./uge (5 dage)<br />
Ved arbejdsløshed, maksimum:<br />
Fuldtidsforsikrede 4 005 4 075<br />
Deltidsforsikrede 2 670 2 715<br />
Nyuddannede, heltidsforsikrede 3 285 3 340<br />
Den ny efterløn, for personer født efter 1.7.1939<br />
Start ved 60 år = 91 pct. af dagpengenes højeste beløb 189 540 192 920<br />
Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb 208 260 211 900<br />
Sociale pensioner<br />
kr./år<br />
kr./md.<br />
Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle:<br />
Grundbeløb, maksimum 5 804 5 908<br />
Pensionstillæg, maksimum 2 914 2 966<br />
Invaliditetsbeløb 2 822 2 873<br />
Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede 3 895 3 965<br />
Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist:<br />
Grundbeløb, maksimum 5 804 5 908<br />
Pensionstillæg, maksimum 2 914 2 966<br />
Pensionstillæg, reelt enlige 6 028 6 137<br />
Invaliditetsbeløb 2 822 2 873<br />
Erhvervsudygtighedsbeløb 3 895 3 965<br />
Delpension, maksimum 30 timer/uge 11 539 11 740<br />
Samlet pension, højeste beløb<br />
Højeste førtidspension:<br />
Ægtepar, begge berettigede, til hver 15 435 15 712<br />
Andre 18 549 18 883<br />
Ny førtidspension, fra 1.1.2003:<br />
Ægtepar 14 746 17 660<br />
Andre 17 348 15 011<br />
Folkepension:<br />
Ægtepar, begge berettigede, til hver 8 718 8 874<br />
Andre 11 832 12 045<br />
Begravelseshjælp<br />
Begravelseshjælp for voksne, maksimum 10 100 10 250<br />
Begravelseshjælp for børn under 18 år, maksimum 8 450 8 600<br />
1 Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. Kilde: Social- og Integrationsministeriet<br />
kr.<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/05<br />
102 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 93 Børnefamilieydelser og børnetilskud. 2012<br />
Antal<br />
familier<br />
Antal<br />
børn<br />
Udbetalte<br />
beløb<br />
tusinde kr.<br />
Udbetalt<br />
beløb pr.<br />
familie i<br />
gnsn. kr.<br />
Børneydelser i alt 1 685 130 1 181 747 4 140 769 6 044<br />
Børnefamilieydelse 582 245 2 974 711 3 055 819 5 248<br />
Ungeydelse 3 198 936 217 117 542 137 2 725<br />
Ordinært børnetilskud 132 138 198 473 253 153 1 916<br />
Ekstra børnetilskud 131 367 ● 170 705 1 299<br />
Særligt børnetilskud 20 997 29 021 99 746 4 750<br />
Flerbørnstilskud 9 046 9 144 19 209 2 123<br />
1 Antal familier og børn i alt er 4. kvt. opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for<br />
tilskud. 2 At færre familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser i alt skyldes, at man kun kan<br />
modtage børnefamilieydelse, hvis tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. Hvis<br />
tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 3 Ungeydelsen udbetales pr. måned og ydes til de 15-17-<br />
årige, indført pr. juli 2011.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bts44, bts55 og bts66<br />
Tabel 94 Støtte til børn. 2011<br />
31. december 0-5 år 6-11 år 12-17 år 18 år +<br />
Fordelt efter alder Drenge Piger I alt<br />
Med støtte i alt 2 484 6 666 14 731 3 731 15 855 11 742 27 602 1<br />
Anbringelser uden for hjemmet 1 498 2 988 7 869 1 899 7 800 6 454 14 259<br />
Anbringelsessted:<br />
Netværksplejefamilie 62 123 201 20 199 207 406<br />
Slægtsanbringelse 86 120 208 29 218 225 443<br />
Almindelig plejefamilie 1 065 1 887 2 793 440 3 194 2 991 6 185<br />
Kommunal plejefamilie 23 25 52 2 57 45 102<br />
Døgninstitution. delvis lukket 1 4 16 3 16 8 24<br />
Døgninstitution. sikret afdeling 1 1 53 49 97 7 104<br />
Døgninstitution. anden afdeling 146 405 1 543 223 1 403 914 2 317<br />
Akutinstitution 12 45 82 8 75 72 147<br />
Socialpædagogisk opholdssted,<br />
værksteds- eller produktionsskole, miniinstitution<br />
23 189 1 654 494 1 412 948 2 360<br />
Kost-. ungdoms- efterskole eller lign. 0 1 388 67 213 243 456<br />
Eget værelse eller lignende 8 7 509 431 466 489 955<br />
Skibsprojekt 1 0 16 10 26 1 27<br />
Kommunalt døgntilbud 22 105 250 70 258 189 447<br />
Uoplyst 48 76 104 53 166 115 286<br />
Forebyggende foranstaltninger<br />
(netto) 1 050 3 872 7 571 2 050 8 735 5 808 14 543<br />
Aflastningsophold 956 3 250 3 183 45 4 530 2 904 7 434<br />
Personlig Rådgiver 1 26 109 21 100 57 157<br />
Fast kontaktperson 105 678 4 235 525 3 335 2 208 5 543<br />
Praktikophold 2 7 383 39 315 116 431<br />
Unge pålæg ● ● 3 0 3 0 3<br />
Opretholdelse af fast kontaktperson eller,<br />
personlig rådgiver for unge over 18 år ● ● 16 484 255 245 500<br />
Personlig rådgiver for den unge i<br />
efterværn ● ● 1 44 29 16 45<br />
Fast kontaktperson for den unge i<br />
efterværn ● 1 10 787 437 361 798<br />
Fast kontaktperson til unge anbragt<br />
uden samtykke ● ● 1 70 31 40 70<br />
Andre former for støtte, til selvstændig<br />
tilværelse for den unge ● ● 0 12 7 5 12<br />
Udslusningsordning ● 1 2 161 75 89 164<br />
1 Inkl. 23 børn, anbragt udenfor hjemmet, med hhv. ukendt alder eller ukendt køn. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bu01, bu02 og bu04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 103
Levevilkår<br />
Tabel 95 Børnepasning. 2013<br />
Indskrevne<br />
Indskrevne pr. 100 i pågældende alder<br />
Oktober<br />
0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14 år + I alt 0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt<br />
0-13 år<br />
I alt 120 168 190 891 230 493 93 185 14 847 649 584 67,9 97,3 87,4 35,1 70,3<br />
Dagpleje 46 284 474 . . . . . . 46 758 26,2 0,2 . . . . 5,2<br />
Vuggestuer 9 440 160 . . . . . . 9 600 5,3 0,1 . . . . 1,1<br />
Børnehaver 2 911 56 430 722 . . . . 60 063 1,6 28,8 0,3 . . 6,7<br />
Aldersintegrerede institutioner 61 343 120 297 13 559 7 825 1 668 204 692 34,7 61,3 5,1 2,9 22,5<br />
Skolefritidsordninger 158 12 853 201 559 35 971 1 572 252 113 0,1 6,5 76,4 13,5 27,8<br />
Fritidshjem . . 543 9 245 531 85 10 404 . . 0,3 3,5 0,2 1,1<br />
Heldagsskole . . 69 1 396 1 601 901 3 967 . . . . 0,5 0,6 0,3<br />
Fritids- og ungdomsklub . . 21 4 008 47 256 10 621 61 906 . . . . 1,5 17,8 5,7<br />
Legestuer 32 44 4 1 . . 81 . . . . . . . . . .<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pas11 og folk1<br />
Tabel 96 Barselsorlov 2012-2013 fordelt mellem mor og far – børn født i 2012<br />
Børn Børn i pct. Dage i gennemsnit<br />
Årgangen i alt 57 916 100 266<br />
Faderen ● ● 27<br />
Moderen ● ● 239<br />
Begge forældre har modtaget dagpenge 32 254 56 335<br />
Faderen - når begge forældre har modtaget dagpenge ● ● 39<br />
Moderen - når begge forældre har modtaget dagpenge ● ● 296<br />
Barnet - når begge forældre har modtaget dagpenge ● ● 314<br />
Kun en af forældrene har modtaget dagpenge 18 929 33 ●<br />
Faderen - når kun faderen har modtaget dagpenge 5 126 9 57<br />
Moderen - når kun moderen har modtaget dagpenge 13 803 24 312<br />
Ingen af forældrene har modtaget dagpenge 6 733 12 ●<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
104 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 97 Ældreomsorg. 2013<br />
Indskrevne<br />
Indskrevne pr. 100 i pågældende alder<br />
Under 67-79 80-89 90 år + I alt Under 67-79 80-89 90 år + I alt<br />
67 år år år 67 år 1 år år<br />
I alt 16 696 20 668 29 480 16 291 83 135 1,0 3,3 15,4 40,3 3,3<br />
Plejehjem 380 1 293 2 164 1 572 5 409 . . 0,2 1,1 3,9 0,2<br />
Beskyttede boliger 157 270 338 267 1 032 . . . . 0,2 0,7 . .<br />
Plejeboliger fortrinsvis til<br />
ældre 2 537 8 255 15 374 9 683 35 849 0,2 1,3 8,0 24,0 1,4<br />
Plejeboliger fortrinsvis til<br />
fysisk/psykisk handicappede 5 730 477 129 35 6 371 0,3 0,1 0,1 0,1 0,3<br />
Almene ældreboliger<br />
fortrinsvis til ældre 6 821 10 093 11 161 4 503 32 578 0,4 1,6 5,8 11,1 1,3<br />
Almene ældreboliger<br />
fortrinsvis til fysisk/psykisk<br />
handicappede 987 180 96 25 1 288 0,1 . . 0,1 0,1 0,1<br />
Friplejeboliger 84 100 218 206 608 . . . . 0,1 0,5 . .<br />
1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/resi01 og folk1<br />
Tabel 98 Modtagere af varig hjemmehjælp. 2012<br />
Modtagere<br />
Modtagere pr. 100 i pågældende alder<br />
Under 65-79 80-89 90 år + I alt Under 65-79 80-89 90 år + I alt<br />
65 år år år 65 år 1 år år<br />
I alt 26 599 58 226 80 284 36 887 201 996 1,8 7,9 42,1 92,6 8,2<br />
Under 2 timer 16 560 32 106 40 589 12 214 101 469 1,1 4,4 21,3 30,7 4,1<br />
2- 3,9 timer 2 742 5 806 8 062 3 676 20 287 0,2 0,8 4,2 9,2 0,8<br />
4- 7,9 timer 2 420 5 857 8 758 4 814 21 848 0,2 0,8 4,6 12,1 0,9<br />
8-11,9 timer 1 186 3 171 5 130 3 287 12 774 0,1 0,4 2,7 8,3 0,5<br />
12-19,9 timer 1 549 6 363 10 975 8 521 27 409 0,1 0,9 5,8 21,4 1,1<br />
20 timer + 2 142 4 923 6 770 4 375 18 209 0,1 0,7 3,6 11,0 0,7<br />
1 Beregnet for aldersklassen 45-64 år. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/aed05, aed06 og folk1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 105
Levevilkår<br />
Tabel 99 Sociale institutioner for børn og unge. 2013<br />
Oktober Antal institutioner Indskrevne Personale 1<br />
Børnepasning mv. 6 228 2 659 018 3 94 532 4<br />
Dagpleje ● 46 758 15 587<br />
Vuggestuer 241 9 600 3 727<br />
Børnehaver 1 285 60 063 13 368<br />
Aldersintegrerede institutioner 2 379 204 692 40 049<br />
SFO 1 780 252 113 17 934<br />
Fritidshjem 86 10 404 996<br />
Heldagsskole 53 3 967 . . .<br />
Fritids- og ungdomsklub, soc.pæd. fritidsordning 400 61 906 2 863<br />
Legestuer 4 81 8<br />
Privat etableret børnehave . . . . . . . . .<br />
Privat etableret legestue . . . . . . . . .<br />
Tilskud til privat børnepasning 7 201 5 8 638 ●<br />
Tilskud til pasning af egne børn 694 5 796 ●<br />
Legestuer 1 19<br />
Tal er fra 2012. 2 Ekskl. dagpleje samt tilskud til privat børnepasning og pasning af egne børn. 3 Da det<br />
301<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
93<br />
deret. 4 Ekskl. personale i heldagsskoler mv. 5 Antal forældre, der modtager tilskud.<br />
samme barn kan modtage flere former for pasning, vil den anførte sum af indskrevne være lidt overvur-<br />
www.statistikbanken.dk/pas22<br />
106 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 100 Sociale institutioner for ældre. 2013<br />
Indskrevne<br />
I alt 83 135<br />
Plejehjem 5 409<br />
Beskyttede boliger 1 032<br />
Plejeboliger fortrinsvis til ældre 35 849<br />
Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 6 371<br />
Friplejeboliger 608<br />
Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre 32 578<br />
Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 1 288<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/resi01<br />
106 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 101<br />
Takster for børnepasning<br />
2013 <strong>2014</strong><br />
kr. pr. år<br />
Kommunal dagpleje (0-2 år) 28 297 28 584<br />
Daginstitution (0-2 år) 33 613 33 504<br />
Daginstitution (3-5 år) 19 104 19 296<br />
Skolefritidsordninger (6-9 år) 19 227 19 300<br />
Skolefritidsordninger (10-13 år) 10 725 10 770<br />
Fritidshjem (6-9 år) 12 422 12 332<br />
Fritidsklubber (10-13 år) 5 541 5 467<br />
Ungdomsklubber (14-18 år) 1 603 1 457<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/res88<br />
Tabel 102 Sociale ankesager. 2012<br />
Afgjorte<br />
sager<br />
i alt<br />
Afvisning/<br />
henvisning<br />
Stadfæstelse<br />
Ophævelse/<br />
ændring<br />
Hjemvisning<br />
Afgjorte<br />
sager<br />
i alt<br />
Afvisning/<br />
henvisning<br />
Stadfæstelse<br />
Ophævelse/<br />
ændring<br />
Hjemvisning<br />
De sociale ankenævn i: antal pct.<br />
Hele landet 33 370 2 772 23 590 3 816 3 192 100,0 8,3 70,7 11,4 9,6<br />
Statsforvaltningen Hovedstaden 10 982 856 8 094 1 192 840 100,0 7,8 73,7 10,9 7,6<br />
Statsforvaltningen Sjælland 6 158 558 3 968 670 962 100,0 9,1 64,4 10,9 15,6<br />
Statsforvaltningen Syddanmark 7 716 546 5 734 926 510 100,0 7,1 74,3 12,0 6,6<br />
Statsforvaltningen Midtjylland 6 106 596 3 992 808 710 100,0 9,8 65,4 13,2 11,6<br />
Statsforvaltningen Nordjylland 2 408 216 1 802 220 170 100,0 9,0 74,8 9,1 7,1<br />
Kilde: Ankestyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/anke1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 107
Levevilkår<br />
Tabel 103<br />
Færdselsuheld med personskade<br />
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2012<br />
Uheld i alt 12 334 11 502 9 155 8 373 7 346 5 412 3 124<br />
Heraf:<br />
Spiritusuheld 1 2 622 2 403 1 613 1 282 1 272 870 460<br />
Personskader i alt 15 751 14 627 11 287 10 573 9 590 6 919 3 778<br />
Dræbte 690 772 634 582 498 331 167<br />
Alvorligt tilskadekomne 8 477 8 672 6 396 5 624 4 259 3 072 1 952<br />
Lettere tilskadekomne 6 584 5 183 4 257 4 367 4 833 3 516 1 659<br />
Personskader i spiritusuheld 3 654 3 255 2 057 1 672 1 696 1 092 548<br />
Dræbte 246 261 154 123 110 85 24<br />
Alvorligt tilskadekomne 2 004 1 923 1 176 893 738 458 270<br />
Lettere tilskadekomne 1 404 1 071 727 656 848 549 254<br />
1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille, der overstiger 0,5.<br />
Til og med 1996 blev uheld med fører eller fodgænger med en promille på 0,5 medregnet.<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/uheldk7 og uheld9<br />
Tabel 104 Færdselsuheld med personskade efter hovedsituation. 2012<br />
Hovedsituationer<br />
I alt<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
Uheld i alt 635 353 241 348 264 320 360 133 420 50 3 124<br />
Uheld med impliceret:<br />
Almindelig personbil 419 266 195 285 245 290 323 108 293 23 2 447<br />
Taxi 2 2 1 3 3 6 5 7 12 - 41<br />
Køretøj 0-3.500 kg<br />
under udrykning 2 10 1 3 - 2 3 - - - 21<br />
Varebil 0-2.000 kg 10 11 15 8 5 11 7 3 4 - 74<br />
Varebil 2.001-3.500 kg 15 30 23 20 11 16 18 13 14 1 161<br />
Lastbil over 3.500 kg 4 38 25 26 6 15 17 12 10 1 154<br />
Rutebus 2 4 7 6 3 6 5 3 12 - 48<br />
Bus i øvrigt 1 5 7 4 2 3 1 2 1 - 26<br />
Traktor 3 8 6 8 0 4 8 2 2 1 42<br />
Motorcykel 51 22 22 20 36 10 23 2 2 6 194<br />
Knallert-45 12 5 8 5 4 6 9 4 1 1 55<br />
Knallert-30 med<br />
konstruktive ændringer 14 8 4 9 2 12 7 4 4 - 64<br />
Knallert-30 i øvrigt 87 34 24 75 24 29 41 22 21 6 363<br />
Cykel 15 104 44 173 115 131 183 52 38 13 868<br />
Fodgænger ● 4 - 1 2 - - 1 420 - 428<br />
Anm.: I alt omfatter hovedsituationer 0-9: 0: Eneuheld; 1: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med<br />
samme kurs; 2: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med modsat kurs; 3: Uheld mellem kørende<br />
på samme vej med samme kurs og med svingning; 4: Uheld mellem kørende på samme vej med modsat<br />
kurs og med svingning; 5: Uheld mellem ligeud kørende i kryds; 6: Uheld mellem kørende på hver sin vej<br />
med svingning; 7: Uheld med parkeret køretøj; 8: Uheld mellem fodgænger og køretøj; 9: Uheld med dyr,<br />
faste genstande mv. på kørebanen; 10: I alt.<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/uheld6<br />
108 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 105 Dræbte ved færdselsuheld. 2012<br />
Personbil<br />
Varebil<br />
Benyttet transportmiddel<br />
Lastbil<br />
mv. 1<br />
Motorcykel<br />
Knallert-<br />
45<br />
Knallert-<br />
30<br />
Cykel<br />
Fodgænger<br />
I alt<br />
Mænd i alt 60 6 2 11 1 13 13 16 122<br />
0- 6 år - - - - - - 1 1 2<br />
7-14 år 1 - - - - 1 - 1 3<br />
15-19 år 14 - - 1 - 3 - - 18<br />
20-24 år 4 2 - 3 - 1 - 1 11<br />
25-44 år 14 - 1 5 1 1 2 3 27<br />
45-64 år 15 3 - 2 - 4 3 6 33<br />
65 år + 12 1 1 - - 3 7 4 28<br />
Kvinder i alt 21 - - - - - 9 15 45<br />
0- 6 år 1 - - - - - - 1 2<br />
7-14 år - - - - - - - - -<br />
15-19 år 2 - - - - - 2 - 4<br />
20-24 år 1 - - - - - 2 1 4<br />
25-44 år 2 - - - - - 1 3 6<br />
45-64 år 8 - - - - - 1 4 13<br />
65 år + 7 - - - - - 3 6 16<br />
1 Inkl. bus og traktor. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/uheld8<br />
Tabel 106 Dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld. 2012<br />
Personbil<br />
Varebil<br />
Lastbil<br />
mv. 1<br />
Benyttet transportmiddel<br />
Motorcykel<br />
Knallert-<br />
45<br />
Knallert-<br />
30<br />
Cykel Andre 2<br />
Fodgænger<br />
I alt<br />
Mænd i alt 999 65 40 174 42 328 450 2 210 2 310<br />
0- 6 år 11 - 3 - - - 3 - 11 28<br />
7-14 år 24 - 2 3 1 8 37 - 17 92<br />
15-19 år 156 4 4 4 2 101 33 - 26 330<br />
20-24 år 177 6 1 30 4 32 37 - 18 305<br />
25-44 år 326 27 16 64 21 75 137 - 44 710<br />
45-64 år 206 23 12 60 10 86 137 2 55 591<br />
65 år + 99 5 2 13 4 26 66 - 39 254<br />
Kvinder i alt 707 19 20 24 9 67 388 - 218 1 452<br />
0- 6 år 12 - 6 - - - 1 - 6 25<br />
7-14 år 28 - - 1 - 1 23 - 21 74<br />
15-19 år 95 1 1 2 - 26 30 - 25 180<br />
20-24 år 69 1 - 1 1 7 47 - 20 146<br />
25-44 år 207 7 2 6 2 13 103 - 33 373<br />
45-64 år 183 8 5 14 6 18 126 - 50 410<br />
65 år + 113 2 6 - - 2 58 - 63 244<br />
Uoplyst køn og alder 10 1 - - - - 1 - 4 16<br />
1 Inkl. bus og traktor. 2 Hest med rytter. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/uheld8<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 109
Levevilkår<br />
Tabel 107<br />
Alvorligt tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift<br />
2010 2011 2012<br />
antal personer<br />
Passagerer 1 2 2<br />
Heraf dræbte - - 1<br />
Ansatte ved banen - 3 1<br />
Heraf dræbte - - -<br />
Andre 17 12 20<br />
Heraf dræbte 10 6 10<br />
Nye tal offentliggøres august <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bane91<br />
Tabel 108<br />
Søulykker og forlis af danske skibe<br />
Handelsskibe Fiskerfartøjer I alt<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
I alt 32 33 29 11 61 44<br />
Brand 5 6 4 3 9 9<br />
Grundstødning 9 10 4 1 13 11<br />
Kollision 6 3 5 3 11 6<br />
Påsejling af skib 2 1 1 1 3 2<br />
Kontaktskade 4 12 3 - 7 12<br />
Kæntring - 1 2 - 2 1<br />
Anden årsag 6 - 10 3 16 3<br />
Omkomne - - 3 - 3 -<br />
Tilskadekomne 6 1 - 1 6 2<br />
antal<br />
Kilde: Søfartsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/skib92 og skib93<br />
110 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 109<br />
Anmeldelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
med sigtelser<br />
Sigtelser i pct.<br />
af anmeldelser<br />
2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
Straffeloven i alt 440 772 429 293 79 508 79 214 18,0 18,5<br />
Seksualforbrydelser i alt 2 616 2 532 1 933 1 824 73,9 72,0<br />
Blodskam mv. 87 57 78 53 89,7 93,0<br />
Voldtægt mv. 389 367 297 274 76,3 74,7<br />
Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 168 72 153 65 91,1 90,3<br />
Seksualforbrydelse mod barn under 12 år - 92 - 83 - 90,2<br />
Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 285 143 263 136 92,3 95,1<br />
Seksualforbrydelse mod barn under 15 år - 87 - 75 - 86,2<br />
Seksualforbrydelse i øvrigt - 61 - 51 - 83,6<br />
Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 8 4 8 4 100,0 100,0<br />
Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 12 6 12 6 100,0 100,0<br />
Blufærdighedskrænkelse 1 468 1 452 936 910 63,8 62,7<br />
Utugt mv. 199 191 186 167 93,5 87,4<br />
Voldsforbrydelser i alt 16 876 16 710 13 320 12 664 78,9 75,8<br />
Vold o.l. mod offentlig myndighed 2 902 3 178 2 528 2 659 87,1 83,7<br />
Opløb/forstyr. af offentlig orden 34 33 29 28 85,3 84,8<br />
Manddrab 43 41 32 35 74,4 85,4<br />
Forsøg på manddrab 142 165 115 115 81,0 69,7<br />
Vold mod privatperson 9 695 9 404 7 315 6 757 75,5 71,9<br />
Simpel vold 8 033 7 898 5 922 5 555 73,7 70,3<br />
Alvorligere vold 1 648 1 493 1 381 1 191 83,8 79,8<br />
Særlig alvorlig vold 14 13 12 11 85,7 84,6<br />
Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 24 15 24 14 100,0 93,3<br />
Forbrydelser mod liv og legeme 403 381 339 312 84,1 81,9<br />
Forbrydelser mod den personlige frihed 288 318 254 268 88,2 84,3<br />
Trusler 3 345 3 175 2 684 2 476 80,2 78,0<br />
Ejendomsforbrydelser i alt 413 718 401 516 57 724 58 034 14,0 14,5<br />
Dokumentfalsk 2 594 2 497 2 109 2 040 81,3 81,7<br />
Brandstiftelse 665 1 168 402 480 60,5 41,1<br />
Indbrud 80 930 78 955 6 047 5 183 7,5 6,6<br />
Indbrud i forretning, virksomhed mv. 22 072 21 623 2 035 1 768 9,2 8,2<br />
Indbrud i beboelser 43 480 41 946 3 231 2 845 7,4 6,8<br />
Indbrud i ubeboede bebyggelser 15 378 15 386 781 570 5,1 3,7<br />
Tyverier 191 103 186 860 28 756 28 246 15,0 15,1<br />
Tyverier fra bil, båd mv. 29 185 25 354 1 121 1 059 3,8 4,2<br />
Butikstyverier mv. 21 215 20 375 16 956 16 580 79,9 81,4<br />
Andre tyverier 140 703 141 131 10 679 10 607 7,6 7,5<br />
Brugstyveri af køretøjer 10 876 9 999 2 093 1 934 19,2 19,3<br />
Brugstyveri af knallert 2 551 2 032 250 194 9,8 9,5<br />
Brugstyveri af cykel 68 451 61 416 631 643 0,9 1,0<br />
Brugstyveri af andet 8 653 8 235 803 814 9,3 9,9<br />
Ulovlig omgang med hittegods 794 710 684 588 86,1 82,8<br />
Underslæb, bedrageri, mandatsvig 12 849 15 991 8 264 9 501 64,3 59,4<br />
Afpresning og åger 272 313 213 246 78,3 78,6<br />
Skyldnersvig 138 131 78 72 56,5 55,0<br />
Hæleri 2 014 2 604 1 917 2 504 95,2 96,2<br />
Røveri 3 003 3 200 1 114 1 144 37,1 35,8<br />
Grov skattesvig mv. 303 372 167 191 55,1 51,3<br />
Hærværk 28 155 25 880 3 939 3 384 14,0 13,1<br />
Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 367 1 153 257 870 70,0 75,5<br />
Andre forbrydelser i alt 7 562 8 535 6 531 6 692 86,4 78,4<br />
Salg af narkotika mv. 831 994 791 957 95,2 96,3<br />
Smugling af narkotika 184 184 177 144 96,2 78,3<br />
Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld 211 214 208 211 98,6 98,6<br />
Øvrige straffelovsbestemmelser 6 336 7 143 5 355 5 380 84,5 75,3<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 111
Levevilkår<br />
Tabel 110 Anmeldte overtrædelser af visse særlove. 2013<br />
Anmeldelser<br />
2012 2013<br />
Overtrædelser i alt 91 195 106 566<br />
Lov om euforiserende stoffer 20 741 23 172<br />
Udlændingeloven 8 966 14 143<br />
Våbenloven 6 658 7 427<br />
Skatte- og afgiftslove mv. 4 143 5 466<br />
Politiloven (tidl. politivedtægten) 14 496 15 075<br />
Bygge- og boliglove 150 135<br />
Sundheds- og sociallove 2 084 2 049<br />
Miljølove 2 868 2 743<br />
Love om dyr, jagt mv. 7 168 6 201<br />
Love om arbejde, transport mv. 10 774 11 045<br />
Love om spil, bevilling, næring 4 090 3 865<br />
Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 829 1 879<br />
Andre særlove ekskl. færdselslov 8 228 13 366<br />
Anm.: Ekskl. færdselsloven. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/straf22<br />
112 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 111 Ofre for personfarlig kriminalitet. 2013<br />
Mænd Kvinder Uoplyst køn I alt<br />
Ofre i alt 30 128 44 529 2 342 76 999<br />
Seksualforbrydelser 269 1 985 5 2 259<br />
Blodskam mv. 9 42 - 51<br />
Voldtægt mv. 15 325 - 340<br />
Hetero- eller homoseksuel seksualforbrydelse 85 353 1 439<br />
Blufærdighedskrænkelse 160 1 265 4 1 429<br />
Voldsforbrydelser 9 379 6 410 1 410 17 199<br />
Vold eller lignende mod offentlig myndighed 1 070 963 1 299 3 332<br />
Drab 35 13 - 48<br />
Drabsforsøg 133 42 3 178<br />
Vold mod privat person 6 191 3 668 25 9 884<br />
Heraf: Simpel vold 4 972 3 333 14 8 319<br />
Alvorligere vold 1 209 331 11 1 551<br />
Særlig alvorlig vold 10 4 - 14<br />
Trusler 1 668 1 466 35 3 169<br />
Ejendomsforbrydelser 20 310 35 445 829 56 584<br />
Tasketyverier 2 593 6 886 234 9 713<br />
Tyveri fra lomme/taske 15 274 27 169 546 42 989<br />
Tricktyveri i beboelse 216 757 2 975<br />
Åger og afpresning 206 57 7 270<br />
Røveri 2 004 570 40 2 614<br />
Andre forbrydelser 170 689 98 957<br />
Overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning 166 683 98 947<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/straf5<br />
Tabel 112 Ofre for personfarlig kriminalitet fordelt efter køn og alder. 2013<br />
0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst<br />
alder<br />
I alt<br />
Ofre i alt 917 11 411 23 104 11 170 9 465 6 562 5 190 3 806 3 032 2 342 76 999<br />
Mænd 403 5 284 9 742 5 071 4 044 2 715 1 531 826 512 - 30 128<br />
Kvinder 514 6 127 13 362 6 099 5 421 3 847 3 659 2 980 2 520 - 44 529<br />
Uoplyst køn - - - - - - - - - 2 342 2 342<br />
Seksualforbrydelser 374 1 142 359 151 115 71 27 13 2 5 2 259<br />
Mænd 100 129 11 3 5 21 - - - - 269<br />
Kvinder 274 1 013 348 148 110 50 27 13 2 - 1 985<br />
Uoplyst køn - - - - - - - - - 5 5<br />
Voldsforbrydelser 441 3 047 4 296 3 015 2 660 1 576 585 136 33 1 410 17 199<br />
Mænd 242 1 902 2 626 1 683 1 478 967 376 91 14 - 9 379<br />
Kvinder 199 1 145 1 670 1 332 1 182 609 209 45 19 - 6 410<br />
Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 410 1 410<br />
Ejendomsforbrydelser 89 7 193 18 242 7 858 6 449 4 740 4 544 3 652 2 988 829 56 584<br />
Mænd 49 3 234 7 097 3 360 2 512 1 688 1 144 730 496 - 20 310<br />
Kvinder 40 3 959 11 145 4 498 3 937 3 052 3 400 2 922 2 492 - 35 445<br />
Uoplyst køn - - - - - - - - - 829 829<br />
Andre forbrydelser 13 29 207 146 241 175 34 5 9 98 957<br />
Mænd 12 19 8 25 49 39 11 5 2 - 170<br />
Kvinder 1 10 199 121 192 136 23 - 7 - 689<br />
Uoplyst køn - - - - - - - - - 98 98<br />
Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/straf5<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 113
Levevilkår<br />
Tabel 113 Ofre for personfarlig kriminalitet fordelt efter art. 2013<br />
0-9<br />
år<br />
10-19<br />
år<br />
20-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
50-59<br />
år<br />
60-69<br />
år<br />
70-79<br />
år<br />
80<br />
år +<br />
Uoplyst<br />
alder<br />
I alt<br />
Ofre i alt 917 11 411 23 104 11 170 9 465 6 562 5 190 3 806 3 032 2 342 76 999<br />
Seksualforbrydelser 374 1 142 359 151 115 71 27 13 2 5 2 259<br />
Blodskam mv. 21 28 2 - - - - - - - 51<br />
Voldtægt mv. 10 151 95 47 24 9 - 3 1 - 340<br />
Heteroseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 52 15 - - - - - - - - 67<br />
Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, i alt 80 11 - - - - - - - - 91<br />
Heteroseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 3 101 5 2 1 - 3 - - 1 116<br />
Seksualforbrydelse mod barn under 15 år, i alt 12 80 - - - - - - - - 92<br />
Seksualforbrydelse i øvrigt, i alt - 32 22 5 4 - - - - - 63<br />
Homoseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 4 - - - - - - - - - 4<br />
Homoseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 1 4 1 - - - - - - - 6<br />
Blufærdighedskrænkelse i alt 191 720 234 97 86 62 24 10 1 4 1 429<br />
Voldsforbrydelser 441 3 047 4 296 3 015 2 660 1 576 585 136 33 1 410 17 199<br />
Vold mod tjenestemand i funktion - 3 248 586 582 479 132 3 - 1 299 3 332<br />
Vold mod politi mv. ved opløb - - - - - - - - - - -<br />
Manddrab, forsøg på manddrab, barnedrab 2 26 75 44 42 17 7 4 6 3 226<br />
Vold mod privatperson 398 2 292 2 998 1 666 1 382 733 284 88 18 25 9 884<br />
Simpel vold 352 2 011 2 451 1 375 1 136 641 245 78 16 14 8 319<br />
Alvorligere vold 44 277 543 289 244 92 39 10 2 11 1 551<br />
Særlig alvorlig vold 2 4 4 2 2 - - - - - 14<br />
Forvolde fare for liv eller førlighed 4 33 72 50 42 24 14 4 2 47 292<br />
Undlade at hjælpe person i fare mv. 3 30 71 49 37 22 14 4 1 47 278<br />
Ulovlig tvang 6 99 48 21 22 7 3 2 1 1 210<br />
Frihedsberøvelse 4 20 25 11 2 3 - - - - 65<br />
Kvalificeret frihedsberøvelse 1 3 8 2 6 1 - - - - 21<br />
Trusler 26 571 822 635 582 312 145 35 6 35 3 169<br />
Ejendomsforbrydelser 89 7 193 18 242 7 858 6 449 4 740 4 544 3 652 2 988 829 56 584<br />
Tasketyverier 17 1 022 3 371 1 704 1 183 838 629 402 313 234 9 713<br />
Tyverier fra lomme eller taske 66 5 203 13 977 5 842 4 970 3 663 3 734 3 008 1 980 546 42 989<br />
Trick tyveri i beboelse - 6 9 4 20 26 65 199 644 2 975<br />
Tricktyveri på gadeplan - - - - - - - - - - -<br />
Tyveri i forbindelse med prostitution - - - - - 1 - - - - 1<br />
Tyveri i forbindelse med vold - 7 6 2 2 3 2 - - - 22<br />
Afpresning 1 50 64 38 53 28 7 1 1 7 250<br />
Åger - 2 1 1 4 2 7 - 3 - 20<br />
Røveri mod andre 2 863 734 227 172 133 75 27 21 36 2 290<br />
Særligt farligt røveri mod andre - 11 21 6 8 4 - - - 4 54<br />
Røveri mod person i egen bolig 3 27 51 34 34 36 22 15 25 - 247<br />
Særligt farligt røveri mod person i egen bolig - 2 8 - 3 6 3 - 1 - 23<br />
Andre forbrydelser 13 29 207 146 241 175 34 5 9 98 957<br />
Overtrædelse af advarsler - - - - - - - - - - -<br />
Overtrædelse af tilhold, opholdsforb. og bortvisn. 13 28 205 144 239 174 33 5 8 98 947<br />
Forfølgelse ved gentagne beskyldninger - - - - - - - - - - -<br />
Æreskrænkelse, bagvaskelse, fornærmelse - 1 2 2 2 1 1 - 1 - 10<br />
Anm.: Alderen er beregnet på gerningstidspunktet. Nye tal offentliggøres maj 2015<br />
www.statistikbanken.dk/straf5<br />
114 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 114 Afgørelser af straffelovsovertrædelser fordelt efter alder og køn. 2012<br />
15-19<br />
år<br />
20-24<br />
år<br />
25-29<br />
år<br />
Fældende afgørelser<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
50 år<br />
+<br />
Mænd<br />
i alt<br />
Kvinder<br />
i alt<br />
I alt<br />
Ikke<br />
fældende<br />
afgørelser<br />
Alle<br />
afgørelser<br />
Straffeloven i alt 1 7 551 8 030 5 294 8 126 5 941 4 652 31 356 8 238 39 594 14 303 53 897<br />
Seksualforbrydelser 90 70 68 151 141 161 640 41 681 571 1 252<br />
Blodskam mv. - 1 1 6 6 5 19 - 19 22 41<br />
Voldtægt mv. 15 13 6 18 7 8 66 1 67 156 223<br />
Heterosek. sæd. forbryd. børn u.12 år 4 2 1 8 17 20 50 2 52 56 108<br />
Heterosek. sæd. forbrydelser i øvrigt 38 17 12 11 10 14 96 6 102 84 186<br />
Homosek. sæd. forbrydelser 2 1 - 1 3 1 8 - 8 1 9<br />
Blufærdighedskrænkelse 28 30 26 67 74 74 292 7 299 216 515<br />
Utugt mv. 3 6 22 40 24 39 109 25 134 36 170<br />
Voldsforbrydelser 1 505 1 691 1 031 1 428 1 097 629 6 509 872 7 381 3 625 11 006<br />
Vold o.l. mod offentlig myndighed 269 328 245 298 239 146 1 302 223 1 525 222 1 747<br />
Opløb/forstyrrelse af offentlig orden 8 20 6 1 - - 35 - 35 6 41<br />
Manddrab 3 8 4 8 10 1 31 3 34 33 67<br />
Forsøg på manddrab - 4 6 7 6 1 23 1 24 56 80<br />
Vold mod privatperson 1 058 1 151 654 918 657 364 4 256 546 4 802 2 491 7 293<br />
Simpel vold 874 871 506 738 557 318 3 403 461 3 864 2 042 5 906<br />
Alvorligere vold 179 278 146 179 99 46 844 83 927 441 1 368<br />
Særlig alvorlig vold 5 2 2 1 1 - 9 2 11 8 19<br />
Forsætlig legemskrænkelse - - - - - - - - - - -<br />
Uagtsomt manddrab/legemsbeskad. 1 1 1 3 6 3 9 6 15 10 25<br />
Forbrydelse mod liv og legeme 14 23 10 18 6 20 85 6 91 106 197<br />
Forbrydelse mod den personlige frihed 25 39 13 30 10 6 109 14 123 62 185<br />
Trusler 127 117 92 145 163 88 659 73 732 639 1 371<br />
Ejendomsforbrydelser 5 514 5 471 3 561 5 706 4 171 3 566 21 083 6 906 27 989 8 803 36 792<br />
Dokumentfalsk 97 154 133 183 112 52 540 191 731 282 1 013<br />
Brandstiftelse 42 35 21 31 20 21 128 42 170 166 336<br />
Indbrud 633 611 307 427 201 50 2 142 87 2 229 1 674 3 903<br />
Indbrud i forretning, virksomhed mv. 226 254 139 212 92 19 919 23 942 679 1 621<br />
Indbrud i beboelser 321 318 141 192 91 20 1 038 45 1 083 873 1 956<br />
Indbrud i ubeboede bebyggelser 86 39 27 23 18 11 185 19 204 122 326<br />
Tyverier 2 708 2 787 1 993 3 442 2 751 2 852 10 990 5 543 16 533 2 460 18 993<br />
Tyveri fra bil, båd mv. 74 87 43 64 28 13 297 12 309 181 490<br />
Butikstyverier mv. 1 907 1 704 1 295 2 549 2 193 2 585 7 419 4 814 12 233 555 12 788<br />
Andre tyverier 727 996 655 829 530 254 3 274 717 3 991 1 724 5 715<br />
Brugstyveri af køretøj 241 200 85 124 66 14 680 50 730 651 1 381<br />
Brugstyveri af knallert 142 35 6 17 4 1 198 7 205 69 274<br />
Brugstyveri af cykel 82 87 60 66 31 15 316 25 341 52 393<br />
Brugstyveri af andet 195 77 31 51 26 14 373 21 394 164 558<br />
Ulovlig omgang med hittegods 86 126 84 144 83 45 511 57 568 60 628<br />
Underslæb, bedrag, mandatsvig 155 329 240 452 385 238 1 270 529 1 799 1 180 2 979<br />
Afpresning og åger 19 25 11 20 9 3 82 5 87 83 170<br />
Skyldnersvig - 4 3 6 22 13 43 5 48 56 104<br />
Hæleri 159 337 214 282 152 56 1 091 109 1 200 475 1 675<br />
Røveri 333 190 78 108 43 14 718 48 766 464 1 230<br />
Grov skattesvig mv. - 1 2 19 28 26 72 4 76 57 133<br />
Hærværk 590 434 260 296 203 133 1 767 149 1 916 872 2 788<br />
Uagtsomt hæleri 11 9 6 13 5 6 45 5 50 4 54<br />
Berigelsesforbrydelser og<br />
formuekrænkelser 21 30 27 25 30 13 117 29 146 34 180<br />
Andre forbrydelser 442 798 634 841 532 296 3 124 419 3 543 1 304 4 847<br />
Salg af narkotika 13 107 87 162 102 48 485 34 519 177 696<br />
Smugling mv. af narkotika 3 34 29 61 48 16 170 21 191 58 249<br />
Uagtsomt manddrab mv. ved<br />
færdselsuheld 15 24 12 27 25 50 113 40 153 41 194<br />
Øvrige straffelovsbestemmelser 411 633 506 591 357 182 2 356 324 2 680 1 028 3 708<br />
1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 19 virksomheder fik afgørelse i 2012. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 115
Levevilkår<br />
Tabel 115 Straffelovsovertrædelser fordelt efter afgørelsesart. 2012<br />
Alle<br />
afgørelser<br />
Fældende afgørelser<br />
Ikke fældende afgørelser<br />
I alt Dom til frihedsstraf Bøde Anden I alt Påtale<br />
afgørelse 1 opgivet<br />
Betinget Ubetinget<br />
Frifindelse<br />
Straffelov i alt 53 916 39 604 7 407 9 280 18 957 3 960 14 312 12 717 1 595<br />
Seksualforbrydelser 1 252 681 183 242 166 90 571 492 79<br />
Voldtægt mv. 223 67 - 55 - 12 156 146 10<br />
Heteroseksuel usædelighed 294 154 44 77 2 31 140 116 24<br />
Homoseksuel usædelighed 9 8 3 4 - 1 1 1 -<br />
Blufærdighedskrænkelse 515 299 65 48 146 40 216 182 34<br />
Andre sædelighedsforbrydelser 211 153 71 58 18 6 58 47 11<br />
Voldsforbrydelser 11 007 7 381 2 760 3 168 375 1 078 3 626 3 000 626<br />
Vold o.l. mod off. myndighed mv. 1 747 1 525 452 506 199 368 222 173 49<br />
Manddrab 67 34 - 27 - 7 33 33 -<br />
Forsøg på manddrab 80 24 - 16 - 8 56 55 1<br />
Vold mod privatperson 7 293 4 802 1 960 2 177 84 581 2 491 1 996 495<br />
Andre voldsforbrydelser 1 820 996 348 442 92 114 824 743 81<br />
Ejendomsforbrydelser 36 797 27 990 3 948 4 265 17 368 2 409 8 807 8 018 789<br />
Dokumentfalsk 1 013 731 218 260 152 101 282 249 33<br />
Brandstiftelse 336 170 47 57 7 59 166 155 11<br />
Indbrud 3 903 2 229 813 1 037 85 294 1 674 1 582 92<br />
Tyveri, brugstyveri 21 599 18 203 1 255 1 466 14 082 1 400 3 396 3 157 239<br />
Underslæb, bedr., mandatsvig 2 980 1 799 878 228 513 180 1 181 1 033 148<br />
Skyldnersvig 104 48 33 9 6 - 56 50 6<br />
Hæleri 1 675 1 200 273 336 518 73 475 423 52<br />
Røveri 1 230 766 82 595 4 85 464 416 48<br />
Hærværk 2 789 1 916 247 72 1 458 139 873 758 115<br />
Andre ejendomsforbrydelser 1 168 928 102 205 543 78 240 195 45<br />
Andre forbrydelser 4 860 3 552 516 1 605 1 048 383 1 308 1 207 101<br />
Narkotika 945 710 57 621 3 29 235 224 11<br />
Andre forbrydelser 3 915 2 842 459 984 1 045 354 1 073 983 90<br />
1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
116 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 116 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter alder og køn. 2012<br />
15-19<br />
år<br />
20-24<br />
år<br />
25-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
50 år<br />
+<br />
Mænd<br />
i alt<br />
Kvinder<br />
i alt<br />
I alt<br />
Særlove i alt 1 6 649 11 898 6 472 8 603 7 238 6 203 42 542 4 521 47 063<br />
Lov om euforiserende stoffer 2 517 4 607 2 516 2 883 1 651 791 13 875 1 090 14 965<br />
Udlændingeloven 19 108 180 233 142 58 614 126 740<br />
Våbenloven 362 614 350 530 418 368 2 485 157 2 642<br />
Brandundersøgelser/Brandlovgivning 28 39 30 84 106 173 371 89 460<br />
Sikring af den offentlige orden 2 798 4 409 1 852 1 572 867 380 11 228 650 11 878<br />
Skatte- og afgiftslove mv. 71 163 136 310 323 308 1 185 126 1 311<br />
Sundheds- og sociallove 42 170 111 156 121 114 631 83 714<br />
Miljølove 37 79 87 217 340 461 979 242 1 221<br />
Love om dyr, jagt mv. 66 230 289 790 1 110 1 352 2 591 1 246 3 837<br />
Love om arbejde, transport mv. 40 154 266 712 954 1 088 3 077 137 3 214<br />
Love om spil, bevilling, næring 220 535 306 366 213 111 1 595 156 1 751<br />
Lov om tilhold, opholdsgrundlag og<br />
bortvisning 1 2 10 17 35 16 69 12 81<br />
Særlovgivning i øvrigt 448 788 339 733 958 983 3 842 407 4 249<br />
Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven.<br />
1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 4.461 virksomheder fik en dom under særlovene i 2012.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Tabel 117 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter afgørelsens art. 2012<br />
Alle<br />
afgørelser<br />
Fældende afgørelser<br />
Ikke fældende afgørelser<br />
I alt Dom til frihedsstraf Bøde Anden I alt Påtale Frifindelse<br />
Betinget Ubetinget<br />
afgørelse 1 opgivet<br />
Særlove i alt 51 524 50 460 848 1 201 47 615 796 1 064 958 106<br />
Lov om euforiserende stoffer 14 965 14 471 654 790 12 488 539 494 440 54<br />
Udlændingeloven 848 830 3 217 603 7 18 18 -<br />
Våbenloven 2 660 2 296 71 134 1 950 141 364 340 24<br />
Brandundersøgelser/Brandlovgivning 469 469 - - 469 - - - -<br />
Sikring af den offentlige orden 11 880 11 875 - 1 11 873 1 5 5 -<br />
Skatte- og afgiftslove mv. 1 393 1 387 54 28 1 305 - 6 5 1<br />
Sundheds- og sociallove 829 792 22 14 751 5 37 36 1<br />
Miljølove 1 515 1 512 - - 1 449 63 3 2 1<br />
Love om dyr, jagt mv. 3 972 3 943 15 4 3 919 5 29 17 12<br />
Love om arbejde, transport mv. 5 251 5 166 7 5 5 132 22 85 75 10<br />
Love om spil, bevilling, næring 1 878 1 874 - - 1 871 3 4 4 -<br />
Lov om tilhold, opholdsgrundlag og<br />
bortvisning 81 70 5 6 52 7 11 11 -<br />
Særlovgivning i øvrigt 5 783 5 775 17 2 5 753 3 8 5 3<br />
Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven.<br />
1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 117
Levevilkår<br />
Tabel 118 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter alder og køn. 2012<br />
15-19<br />
år<br />
20-24<br />
år<br />
25-29<br />
år<br />
30-39<br />
år<br />
40-49<br />
år<br />
50 år<br />
+<br />
Mænd<br />
i alt<br />
Kvinder<br />
i alt<br />
I alt<br />
Færdselsloven i alt 1 9 022 15 118 12 287 25 622 28 835 29 093 94 036 25 941 119 977<br />
Færdselsuheld med spiritus 114 230 135 247 269 321 1 127 189 1 316<br />
Spirituskørsel 539 1 340 997 1 713 2 077 2 560 8 407 819 9 226<br />
Mangler ved køretøj 2 958 1 067 587 815 878 717 6 493 529 7 022<br />
Øvrige overtrædelser 5 411 12 481 10 568 22 847 25 611 25 495 78 009 24 404 102 413<br />
Overtrædelse af hastighedsbestemmelser 1 918 6 296 5 991 14 940 18 788 18 766 48 667 18 032 66 699<br />
Ikke efterkommet anvisning 105 180 114 163 130 93 696 89 785<br />
Vigepligtsforseelse 239 390 310 610 649 1 263 2 241 1 220 3 461<br />
Overlæs 4 52 75 197 274 277 861 18 879<br />
Andre 3 145 5 563 4 078 6 937 5 770 5 096 25 544 5 045 30 589<br />
1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 903 virksomheder fik en dom i 2012. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Tabel 119 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter afgørelsesart. 2012<br />
Alle<br />
afgørelser<br />
I alt<br />
Fældende afgørelser<br />
Dom til frihedsstraf<br />
Betinget Ubetinget<br />
Bøde<br />
Ikke fældende afgørelser<br />
Anden I alt Påtale<br />
afgørelse 1 opgivet<br />
Frifindelse<br />
Færdselsloven i alt 120 880 119 775 2 326 1 857 115 183 409 1 105 810 295<br />
Færdselsuheld med spiritus 1 316 1 212 281 105 813 13 104 93 11<br />
Spirituskørsel 9 226 8 960 1 531 1 135 6 228 66 266 231 35<br />
Mangler ved køretøj 7 131 7 099 1 - 7 094 4 32 25 7<br />
Øvrige overtrædelser 103 207 102 504 513 617 101 048 326 703 461 242<br />
Overtrædelse af hastighedsbestemmelser 66 699 66 503 24 15 66 427 37 196 137 59<br />
Ikke efterkommet anvisning 785 785 4 - 779 2 - - -<br />
Vigepligtsforseelse 3 461 3 413 6 3 3 388 16 48 21 27<br />
Overlæs 1 240 1 232 - - 1 231 1 8 8<br />
Andre 31 022 30 571 479 599 29 223 270 451 295 156<br />
1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
118 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 120 Afgørelser efter straffelov og særlove. 2012<br />
Fældende afgørelser<br />
Ikke fældende afgørelser<br />
Antal pr. 100.000 i alderen:<br />
Straffelov<br />
Færdselslov<br />
Øvrige<br />
særlove<br />
I alt<br />
Straffelov<br />
Færdselslov<br />
Øvrige<br />
særlove<br />
I alt<br />
Mænd i alt 15 år + 1 382 4 102 1 834 7 318 542 43 41 625<br />
15-19 år 3 182 4 315 3 315 10 812 1 294 46 53 1 393<br />
20-24 år 3 779 7 062 6 115 16 956 1 554 110 152 1 816<br />
25-29 år 2 755 6 204 3 606 12 564 1 118 80 99 1 296<br />
30-39 år 1 855 5 452 2 115 9 423 713 53 53 820<br />
40-49 år 1 112 5 151 1 474 7 738 421 42 29 491<br />
50 år + 323 2 245 533 3 102 109 20 9 139<br />
Kvinder i alt 15 år + 352 1 104 189 1 646 86 6 4 96<br />
15-19 år 975 572 256 1 803 169 5 7 180<br />
20-24 år 745 1 333 399 2 478 186 9 9 205<br />
25-29 år 546 1 375 315 2 236 167 6 9 182<br />
30-39 år 441 1 729 257 2 427 129 8 6 142<br />
40-49 år 334 1 827 250 2 411 105 7 6 118<br />
50 år + 138 638 81 858 24 5 2 30<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Tabel 121 Afgørelser efter straffelov og særlove fordelt efter straf. 2012<br />
Alle<br />
Fældende afgørelser<br />
Ikke fældende afgørelser<br />
afgørelser<br />
I alt Dom til frihedsstraf Bøde Anden I alt Påtale Frifindelse<br />
Antal pr. 100.000 personer Betinget Ubetinget<br />
afgørelse 1 opgivet<br />
Mænd i alt 15 år + 7 943 7 318 393 513 6 214 198 625 550 75<br />
15-19 år 12 205 10 812 949 574 8 926 362 1 393 1 246 147<br />
20-24 år 18 772 16 956 964 1 466 14 009 516 1 816 1 616 200<br />
25-29 år 13 861 12 564 634 1 209 10 252 469 1 296 1 168 129<br />
30-39 år 10 242 9 423 459 843 7 821 300 820 727 93<br />
40-49 år 8 229 7 738 363 480 6 735 159 491 421 70<br />
50 år + 3 240 3 102 134 108 2 816 43 139 113 25<br />
Kvinder i alt 15 år + 1 742 1 646 71 30 1 516 29 96 84 12<br />
15-19 år 1 983 1 803 194 47 1 498 65 180 166 14<br />
20-24 år 2 683 2 478 152 69 2 196 62 205 182 23<br />
25-29 år 2 418 2 236 119 60 2 002 55 182 164 17<br />
30-39 år 2 569 2 427 91 50 2 243 43 142 125 18<br />
40-49 år 2 529 2 411 80 35 2 266 30 118 100 17<br />
50 år + 888 858 22 7 820 9 30 24 6<br />
1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf44<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 119
Levevilkår<br />
Tabel 122 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffeloven. 2012<br />
Op til 30 dage 31-60 dage 61-90 dage 3 mdr. + I alt<br />
Straffelov i alt 1 899 2 225 1 123 3 958 9 205<br />
Seksualforbrydelser 24 29 20 164 237<br />
Voldtægt 1 - 2 49 52<br />
Voldsforbrydelser 498 983 529 1 126 3 136<br />
Vold o.l. mod offentlig myndighed mv. 165 155 72 107 499<br />
Vold mod privatperson 230 729 405 793 2 157<br />
Trusler 85 66 32 122 305<br />
Ejendomsforbrydelser 889 1 050 492 1 797 4 228<br />
Indbrud 167 262 153 452 1 034<br />
Tyveri/brugstyveri 508 407 182 364 1 461<br />
Hæleri 56 87 48 145 336<br />
Røveri 9 16 27 518 570<br />
Andre forbrydelser 488 163 82 871 1 604<br />
Salg eller smugling af narkotika 7 8 24 582 621<br />
1 Ekskl. ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf47<br />
Tabel 123 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af færdselslov og særlove. 2012<br />
Op til 30 dage 31-60 dage 61-90 dage 3 mdr. + I alt<br />
Færdselslov i alt 944 578 228 107 1 857<br />
Færdselsuheld med spiritus 46 36 14 9 105<br />
Spirituskørsel 574 325 157 79 1 135<br />
Færdselslov i øvrigt 324 217 57 19 617<br />
Særlove i alt 645 225 135 195 1 200<br />
Lov om euforiserende stoffer 362 171 120 136 789<br />
Våbenloven 97 8 1 28 134<br />
Skatte- og afgiftslove mv. 9 10 5 4 28<br />
Lov om tilhold, opholdsgrundlag og bortvisning 4 1 1 - 6<br />
Særlovgivning i øvrigt 173 35 8 27 243<br />
1 Ekskl. Ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/straf47<br />
120 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 124 Afgjorte straffesager i første instans. 2012<br />
Byretterne<br />
Hovedstaden<br />
1<br />
Øerne<br />
i øvrigt<br />
Jylland<br />
I alt<br />
Afsluttede sager 54 198 44 273 61 640 160 111<br />
Med domsmænd 5 037 4 327 6 986 16 350<br />
Uden domsmænd 45 268 36 337 49 437 131 042<br />
Nævningesager 56 47 32 135<br />
Tilståelsessager 3 363 3 103 4 444 10 910<br />
Øvrige straffesager 474 459 741 1 674<br />
1 Retskredse i København og omegn. Kilde: Domstolsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
Tabel 125 Afgjorte civile retssager i første instans. 2012<br />
Byretterne Landsretterne I alt<br />
Hovedstaden<br />
1<br />
Øerne<br />
i øvrigt<br />
Jylland<br />
Hele<br />
landet<br />
Østre 2 Vestre 2<br />
Domssager i alt 32 744 31 114 42 106 105 964 156 62 106 182<br />
Sagens art<br />
Almindelige sager 10 964 8 507 12 439 31 910 156 62 32 128<br />
Småsager 14 125 15 465 19 739 49 329 - - 49 329<br />
Boligsager 2 229 1 121 1 144 4 494 - - 4 494<br />
Ægteskabssager 981 865 1 203 3 049 - - 3 049<br />
Forældreansvar 1 714 2 346 3 607 7 667 - - 7 667<br />
Faderskabssager 415 545 843 1 803 - - 1 803<br />
Værgemålssager 517 415 554 1 486 - - 1 486<br />
Andre sager 1 799 1 850 2 577 6 226 - - 6 226<br />
1 Retskredse i København og omegn og Sø- og Handelsretten. 2 Fra 1. januar 2008 starter alle 1.<br />
instanssager i byretterne.<br />
Kilde: Domstolsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 121
Levevilkår<br />
Tabel 126 Personer med fældende afgørelser, straffelov. 2012<br />
I alt Dom til frihedsstraf Bøde Tiltalefrafald<br />
I alt Betinget Ubetinget<br />
Anden<br />
afgørelse<br />
Straffelov i alt 29 211 13 821 6 906 6 915 13 357 1 095 938<br />
Seksualforbrydelser 635 399 180 219 152 38 46<br />
Blodskam mv. 19 18 4 14 - - 1<br />
Voldtægt mv. 59 47 - 47 - 2 10<br />
Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 49 45 8 37 - - 4<br />
Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 101 73 35 38 2 19 7<br />
Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 2 2 1 1 - - -<br />
Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 6 5 2 3 - - 1<br />
Blufærdighedskrænkelse 276 108 64 44 132 17 19<br />
Utugt mv. 123 101 66 35 18 - 4<br />
Voldsforbrydelser 6 793 5 520 2 637 2 883 341 420 512<br />
Vold o.l. mod off. myndighed mv. 1 348 860 423 437 179 91 218<br />
Opløb/forstyr. af offentlig orden 30 14 4 10 15 1 -<br />
Manddrab 30 24 - 24 - - 6<br />
Forsøg på manddrab 21 16 - 16 - 1 4<br />
Vold mod privatperson 4 481 3 888 1 877 2 011 75 291 227<br />
Simpel vold 3 609 3 082 1 739 1 343 74 280 173<br />
Alvorligere vold 862 797 138 659 1 11 53<br />
Særlig alvorlig vold 10 9 - 9 - - 1<br />
Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 13 3 - 3 9 1 -<br />
Forbrydelser mod liv og legeme 84 73 39 34 2 2 7<br />
Forbrydelser mod den personlige frihed 115 106 33 73 4 3 2<br />
Trusler 671 536 261 275 57 30 48<br />
Ejendomsforbrydelser 20 264 6 566 3 742 2 824 12 622 738 338<br />
Dokumentfalsk 437 276 212 64 131 18 12<br />
Brandstiftelse 160 97 47 50 7 10 46<br />
Indbrud 1 727 1 495 765 730 67 116 49<br />
Indbrud i forretning, virksomhed mv. 772 658 349 309 32 57 25<br />
Indbrud i beboelser 782 701 328 373 15 43 23<br />
Indbrud i ubeboede bebyggelser 173 136 88 48 20 16 1<br />
Tyveri 11 051 1 396 893 503 9 249 341 65<br />
Tyverier fra bil, båd mv. 207 100 52 48 85 16 6<br />
Butikstyverier mv. 8 117 362 193 169 7 520 207 28<br />
Andre tyverier 2 727 934 648 286 1 644 118 31<br />
Brugstyveri af køretøjer 597 516 222 294 28 32 21<br />
Brugstyveri af knallert 173 25 18 7 142 5 1<br />
Brugstyveri af cykel 224 20 12 8 196 7 1<br />
Brugstyveri af andet 318 52 31 21 251 15 -<br />
Ulovlig omgang med hittegods 432 99 47 52 312 16 5<br />
Underslæb, bedr., mandatsvig 1 552 1 040 843 197 419 71 22<br />
Afpresning og åger 84 77 13 64 3 2 2<br />
Skyldnersvig 46 40 33 7 6 - -<br />
Hæleri 897 431 255 176 422 33 11<br />
Røveri 688 612 80 532 3 3 70<br />
Grov skattesvig 67 64 19 45 1 - 2<br />
Hærværk 1 664 302 237 65 1 266 66 30<br />
Uagtsomt hæleri 46 8 3 5 38 - -<br />
Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 101 16 12 4 81 3 1<br />
Andre forbrydelser 2 966 1 795 490 1 305 912 165 94<br />
Salg af narkotika 474 452 41 411 3 6 13<br />
Smugling af narkotika 137 130 16 114 - 3 4<br />
Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld 140 29 11 18 108 1 2<br />
Øvrige straffelovsbestemmelser 2 215 1 184 422 762 801 155 75<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/strafna1<br />
122 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 127 Personer med fældende afgørelser, færdselslov og særlove. 2012<br />
I alt Dom til frihedsstraf Bøde Tiltalefrafald<br />
I alt Betinget Ubetinget<br />
Anden<br />
afgørelse<br />
Færdselslov i alt 106 915 3 996 2 246 1 750 102 664 148 107<br />
Færdselslov med spiritus 1 145 366 269 97 767 6 6<br />
Spirituskørsel 8 391 2 572 1 493 1 079 5 769 16 34<br />
Mangler ved køretøj 6 046 1 1 - 6 041 2 2<br />
Færdselslov i øvrigt 91 333 1 057 483 574 90 087 124 65<br />
Særlov i alt 37 545 1 571 813 758 35 530 359 85<br />
Lov om euforiserende stoffer 11 919 1 213 636 577 10 423 240 43<br />
Våbenloven 1 837 198 71 127 1 567 52 20<br />
Skatte- og afgiftslove mv. 959 69 47 22 890 - -<br />
Særlove i øvrigt 22 830 91 59 32 22 650 67 22<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/strafna1<br />
Tabel 128 Kriminalitetshyppighed og national oprindelse. 2012<br />
Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk<br />
oprindelse<br />
Indvandrere Efterkommere I alt Indvandrere Efterkommere I alt<br />
Mænd, 15-79 år, i alt 3 692 358 4 050 12 528 5 164 17 692 104 882<br />
Kvinder, 15-79 år, i alt 1 178 110 1 288 2 545 805 3 350 29 669<br />
indeks, mænd i alt = 100<br />
Mænd, 15-79 år 65 100 67 156 238 173 95<br />
Heraf:<br />
15-19 år 79 91 82 158 191 180 92<br />
20-29 år 47 93 50 155 255 185 93<br />
30-39 år 71 103 73 155 286 172 94<br />
40-49 år 69 87 70 157 209 158 97<br />
50-59 år 96 124 98 152 . . 152 97<br />
60-69 år 94 193 98 170 . . 170 98<br />
70-79 år 121 . . 121 160 . . 159 98<br />
indeks, kvinder i alt = 100<br />
Kvinder, 15-79 år 80 130 83 106 184 118 99<br />
Anm.: Omfatter alene personer, der er fundet skyldige (dvs. ekskl. personer med påtale opgivet eller<br />
frifindelse) i overtrædelse af straffelov, færdselslov eller andre særlove. Kriminalitetshyppigheden angiver<br />
hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har fået en dom for kriminalitet. Hyppigheden er her<br />
angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe er sat lig 100. De samlede<br />
kriminalitetshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at aldersfordelingen ikke er<br />
ens for de forskellige herkomstgrupper. Kriminalitetshyppighederne er derfor indbyrdes sammenlignelige.<br />
De to prikker betyder at der er færre end 10 dømte.<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/strafna1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 123
Levevilkår<br />
Tabel 129 Kriminalitetsindeks for mænd. 2012<br />
Straffelov Færdselslov Særlov I alt<br />
indeks, alle mænd = 100<br />
EU-lande<br />
Danmark 97 96 101 97<br />
Polen 72 86 54 79<br />
Rumænien 51 95 26 71<br />
Sverige 66 65 49 63<br />
Storbritannien 43 55 47 54<br />
Tyskland 40 55 47 53<br />
Øvrige Europa<br />
Jugoslavien 1 240 238 177 208<br />
Tyrkiet 147 249 146 199<br />
Bosnien-Hercegovina 118 119 100 111<br />
Norge 50 48 48 49<br />
Afrika<br />
Marokko 248 195 212 194<br />
Somalia 258 122 274 188<br />
Amerika<br />
USA 13 40 21 33<br />
Asien<br />
Libanon 304 303 240 251<br />
Pakistan 121 226 167 187<br />
Irak 154 197 126 161<br />
Iran 143 155 123 141<br />
Afghanistan 116 133 104 120<br />
Sri Lanka 99 127 109 116<br />
Vietnam 105 87 57 84<br />
Kina 22 50 35 43<br />
Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Standardiseret for alder og<br />
socioøkonomisk status.<br />
1 Jugoslavien før opsplitningen.<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
Tabel 130 Recidivhastighed efter straffens art. 2009-2011<br />
Ny lovovertrædelse efter:<br />
½ år 1 år 2 år I alt<br />
Ingen ny<br />
lovovertrædelse<br />
I alt<br />
Recidiv-pct.<br />
I alt 16 401 10 231 14 007 40 639 102 193 142 832 28<br />
Løsladt efter afsoning i fængsel mv. 1 573 624 673 2 870 1 900 4 770 60<br />
Løsladt efter afsoning på bopæl 184 124 191 499 717 1 216 41<br />
Foranstaltningsdom ophørt/ophævet 38 33 37 108 297 405 27<br />
Betinget dom og samfundstjeneste 421 259 373 1 053 1 828 2 881 37<br />
Betinget dom 1 063 593 797 2 453 3 540 5 993 41<br />
Bødeafgørelse 12 540 8 365 11 691 32 596 92 793 125 389 26<br />
Tiltalefrafald med vilkår 19 16 12 47 88 135 35<br />
Tiltalefrafald uden vilkår 563 217 233 1 013 1 030 2 043 50<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/recidiv1<br />
124 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 131 Recidivhastighed efter alder 1 og køn. 2009-2011<br />
Ny lovovertrædelse efter:<br />
½ år 1 år 2 år I alt<br />
Ingen ny<br />
lovovertrædelse<br />
I alt<br />
Recidiv<br />
pct.<br />
Mænd i alt 14 854 9 029 12 213 36 096 75 714 111 810 32<br />
15-19 år 2 941 1 593 2 073 6 607 7 576 14 183 47<br />
20-24 år 3 375 1 671 2 106 7 152 9 247 16 399 44<br />
25-29 år 2 145 1 210 1 469 4 824 7 575 12 399 39<br />
30-34 år 1 725 1 037 1 398 4 160 7 973 12 133 34<br />
35-39 år 1 404 933 1 339 3 676 8 414 12 090 30<br />
40-49 år 2 113 1 561 2 314 5 988 16 893 22 881 26<br />
50-59 år 790 709 1 041 2 540 10 227 12 767 20<br />
60 år + 361 315 473 1 149 7 809 8 958 13<br />
Kvinder i alt 1 547 1 202 1 794 4 543 26 479 31 022 15<br />
15-19 år 179 135 173 487 2 199 2 686 18<br />
20-24 år 208 143 208 559 2 618 3 177 18<br />
25-29 år 148 121 183 452 2 478 2 930 15<br />
30-34 år 209 159 202 570 2 885 3 455 16<br />
35-39 år 222 144 259 625 3 419 4 044 15<br />
40-49 år 351 302 490 1 143 6 695 7 838 15<br />
50-59 år 147 127 168 442 3 616 4 058 11<br />
60 år + 83 71 111 265 2 569 2 834 9<br />
1 Alder på løsladelses/afgørelsestidspunktet. Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/recidiv1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 125
Levevilkår<br />
Tabel 132 Recidivhastighed efter alder 1 og uddannelse 2 . 2009-2011<br />
Ny overtrædelse efter:<br />
½ år 1 år 2 år I alt<br />
Ingen ny<br />
lovovertrædelse<br />
I alt<br />
Recidiv<br />
pct.<br />
Grundskoleuddannelse i alt 8 804 4 853 6 025 19 682 30 266 49 948 39<br />
15-19 år 2 038 1 094 1 320 4 452 5 048 9 500 47<br />
20-24 år 2 134 1 013 1 168 4 315 3 989 8 304 52<br />
25-29 år 1 297 648 732 2 677 2 810 5 487 49<br />
30-34 år 1 020 542 663 2 225 2 683 4 908 45<br />
35-39 år 779 448 594 1 821 2 895 4 716 39<br />
40-49 år 1 040 673 965 2 678 5 780 8 458 32<br />
50-59 år 340 285 375 1 000 3 677 4 677 21<br />
60 år + 156 150 208 514 3 384 3 898 13<br />
Gymnasial uddannelse i alt 763 532 901 2 196 7 655 9 851 22<br />
15-19 år 204 127 211 542 1 902 2 444 22<br />
20-24 år 180 117 189 486 1 706 2 192 22<br />
25-29 år 98 59 84 241 612 853 28<br />
30-34 år 70 59 91 220 662 882 25<br />
35-39 år 62 56 101 219 652 871 25<br />
40-49 år 98 82 162 342 1 332 1 674 20<br />
50-59 år 34 26 46 106 548 654 16<br />
60 år + 17 6 17 40 241 281 14<br />
Erhvervsuddannelse i alt 4 660 3 330 4 803 12 793 38 721 51 514 25<br />
15-19 år 767 472 672 1 911 2 647 4 558 42<br />
20-24 år 920 529 752 2 201 4 294 6 495 34<br />
25-29 år 566 412 575 1 553 3 953 5 506 28<br />
30-34 år 551 403 556 1 510 4 397 5 907 26<br />
35-39 år 480 380 572 1 432 4 673 6 105 23<br />
40-49 år 857 692 1 017 2 566 9 536 12 102 21<br />
50-59 år 348 312 463 1 123 5 333 6 456 17<br />
60 år + 171 130 196 497 3 888 4 385 11<br />
Videregående uddannelse i alt 993 943 1 538 3 474 20 897 24 371 14<br />
15-19 år 1 0 2 3 32 35 9<br />
20-24 år 69 44 70 183 1 159 1 342 14<br />
25-29 år 92 93 129 314 1 923 2 237 14<br />
30-34 år 135 119 190 444 2 501 2 945 15<br />
35-39 år 154 137 228 519 3 086 3 605 14<br />
40-49 år 288 312 521 1 121 5 988 7 109 16<br />
50-59 år 168 160 261 589 3 699 4 288 14<br />
60 år + 86 78 137 301 2 509 2 810 11<br />
Uoplyst uddannelse i alt 1 181 573 740 2 494 4 654 7 148 35<br />
15-19 år 110 35 41 186 146 332 56<br />
20-24 år 280 111 135 526 717 1 243 42<br />
25-29 år 240 119 132 491 755 1 246 39<br />
30-34 år 158 73 100 331 615 946 35<br />
35-39 år 151 56 103 310 527 837 37<br />
40-49 år 181 104 139 424 952 1 376 31<br />
50-59 år 47 53 64 164 586 750 22<br />
60 år + 14 22 26 62 356 418 15<br />
1 Alder på løsladelses/afgørelsestidspunktet. 2 Højeste fuldførte/igangværende<br />
uddannelse pr. oktober 2008.<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/recidiv6<br />
126 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Levevilkår<br />
Tabel 133<br />
Indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 3 970 3 984 169 179 4 139 4 163<br />
Antal nyindsættelser i løbet af året 1 12 759 13 164 1 144 1 153 13 903 14 317<br />
Arresthuse og Københavns fængsler:<br />
Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 1 703 1 696 88 90 1 792 1 786<br />
Varetægt og anholdelse 1 279 1 279 71 69 1 350 1 348<br />
Fængsel og forvaring 308 274 7 11 315 285<br />
Bøde 0 0 - 0 0 0<br />
Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 116 143 11 10 127 153<br />
Andet 0 0 - 0 0 0<br />
Statsfængsler:<br />
Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 2 122 2 141 70 81 2 192 2 222<br />
Varetægt og anholdelse 12 15 1 0 12 15<br />
Fængsel og forvaring 2 093 2 105 70 81 2 163 2 187<br />
Bøde 0 1 0 0 1 1<br />
Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 0 1 - - 0 1<br />
Andet 17 19 0 - 17 19<br />
Pensioner:<br />
Gennemsnitligt dagligt antal beboere 145 147 10 8 155 155<br />
Varetrægt - - - - - -<br />
Betinget dømte 3 5 - 1 3 6<br />
Prøveløsladte 3 6 - - 3 6<br />
Fængselsdømte 125 126 9 7 134 133<br />
Klienter i frivilligt tilsyn 14 10 1 0 14 10<br />
Anm.: Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå asylafdeling.<br />
1 Omfatter personer, der er nyindsat i arresthuse og fængsler som anholdte, varetægtsarrestanter eller<br />
dømte. Overførsler mellem institutioner er ikke medtalt.<br />
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Nye tal offentliggøres december 2015<br />
Tabel 134 Anke og kære af strafferetlige afgørelser. 2012<br />
Østre<br />
Landsret<br />
Vestre<br />
Landsret<br />
I alt<br />
Fra<br />
Østre<br />
Landsret<br />
Fra<br />
Vestre<br />
Landsret<br />
Højesteret<br />
Fra<br />
anden<br />
ret<br />
I alt<br />
Ankesager i alt 1 871 1 276 3 147 21 8 3 32<br />
Tiltalte i alt 1 573 1 389 2 962 24 10 4 38<br />
Heraf<br />
Skærpet afgørelse 250 161 411 1 2 0 3<br />
Stadfæstet afgørelse 804 483 1 287 6 5 2 13<br />
Formildet afgørelse 318 235 553 11 0 1 12<br />
Anden afgørelse 28 20 48 1 0 0 1<br />
Frifindelse begge instanser 5 7 12 . . . . . . . . . . . .<br />
Dom byret/frifindelse landsret 86 59 145 . . . . . . . . . . . .<br />
Frifindelse byret/dom landsret 18 18 36 . . . . . . . . . . . .<br />
Kæremål i alt 1 840 1 602 3 442 22 10 0 32<br />
Anm.: Anden afgørelse er inklusive hævede og bortfaldne sager.<br />
Kilde: Domstolsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 127
Levevilkår<br />
Tabel 135 Fogedforretninger, tinglysninger, døds- og konkursboer m.m. 2012<br />
Hovedstaden<br />
1<br />
Øerne<br />
i øvrigt<br />
Jylland<br />
I alt<br />
Fogedforretninger 105 086 122 833 147 281 375 200<br />
Almindelige sager:<br />
Pengekrav 53 578 67 386 79 083 200 047<br />
Pengekrav med udpantningsret 3 508 5 221 5 330 14 059<br />
Kreditaftaleloven 34 17 8 59<br />
Øvrige almindelige sager 277 273 279 829<br />
Særlige sager:<br />
Forældremyndighedssager 566 880 1 066 2 512<br />
Umiddelbare fogedforretninger 14 070 8 719 9 697 32 486<br />
Forbud-/bevissikringssager 127 85 122 334<br />
Øvrige særlige sager 399 671 824 1 894<br />
Inkassoproces:<br />
Begæringer om auktion over fast ejendom 2 134 6 270 5 656 14 060<br />
Afholdte tvangsauktioner over fast ejendom 2 2 342 6 749 5 845 14 936<br />
Heraf: Gennemførte tvangsauktioner 528 2 315 1 840 4 683<br />
Betalingspåkrav i øvrigt 28 051 26 562 39 371 93 984<br />
Notarialforretninger 26 889 14 120 23 548 64 557<br />
Tinglysningsforretninger i alt 3 . . . . . . 2 070 365<br />
Heraf:<br />
Adkomstdokumenter . . . . . . 146 033<br />
Pantsætningsdokumenter . . . . . . 1 600 468<br />
Servitutdokumenter 4 . . . . . . 295 320<br />
Testamenter . . . . . . 28 544<br />
Dødsboer i alt 13 059 17 154 24 167 54 380<br />
Almindelige dødsboer:<br />
Boudlæg § 18 4 383 4 752 6 716 15 851<br />
Udlagt til efterlevende ægtefælle § 22 113 220 305 638<br />
Uskiftet bo § 24 1 992 3 838 5 676 11 506<br />
Privat skifte § 25 3 101 3 711 5 461 12 273<br />
Forenklet privat skifte §§ 33-34 1 288 1 860 3 183 6 331<br />
Bobestyrerbo § 36 1 778 2 427 2 377 6 582<br />
Sluttet i øvrigt 253 199 204 656<br />
Genoptagne sager med ændret bobehandlingsmåde 118 103 141 362<br />
Andre alm. sager 28 34 90 152<br />
Særlige dødsboer i alt 5 10 14 29<br />
Andre Skiftesager 5 346 6 431 8 841 15 618<br />
Konkursbegæring 37 2 390 3 259 5 686<br />
Anmodning om gældssanering 85 1 911 2 775 4 771<br />
Rekonstruktion 6 1 70 79 150<br />
Anmodning om tvangsopløsning 17 1 739 2 297 4 053<br />
Ægtefælleskifter 205 295 394 894<br />
Øvrige sager 1 26 37 64<br />
1 Omfatter embederne i København, Frederiksberg, Glostrup, Lyngby og Bornholm. 2 Inkl. tvangsauktioner<br />
for skibe, løsøre, andelsboliger og frivillige tvangsauktioner. 3 Ekskl. udskrivning af rekvisitioner. 4 Inkl.<br />
matrikulære ændringer. 5 Ekskl. 6.297 sager behandlet i Sø- og Handelsretten. 6 Inkl. anmodning om<br />
betalingsstandsning.<br />
Kilde: Domstolsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
128 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Det danske uddannelsessystem<br />
Befolkningens uddannelsesstatus<br />
Fuldtidsuddannelser<br />
Kurser og voksenuddannelse<br />
Uddannelsesforløb<br />
Uddannelse i internationalt lys<br />
Forskning, udvikling og innovation<br />
Informationssamfundet
Uddannelse og viden<br />
Det danske uddannelsessystem<br />
De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra 0. klasse til lange<br />
videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor<br />
giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skalaen i<br />
venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole for<br />
at gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken alder<br />
en elev har på et givet uddannelsestrin, hvis eleven er startet i børnehaveklasse<br />
som 6 årig og uden pauser går gennem uddannelsessystemet på de normerede<br />
uddannelsestider. Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesdele<br />
er niveauplaceret i den internationale uddannelsesnomenklatur<br />
ISCED.<br />
Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet.<br />
Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved<br />
at være korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående<br />
kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet<br />
kvalifikation, der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det ordinære<br />
uddannelsessystem.<br />
Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2012<br />
Alder År ISCED 1)<br />
26 20<br />
25 19 Ph d 9.709<br />
6<br />
24 18<br />
23 17<br />
22 16<br />
21 15<br />
20 14<br />
19 13<br />
Kandidatuddannelser 66.678<br />
Bacheloruddannelser 80.665<br />
Mellemlange v ideregående<br />
uddannelser 87.369<br />
Korte v ideregående<br />
uddannelser 24.528<br />
5<br />
Almengymnasiale<br />
Erhvervsgymnasiale<br />
uddannelser 109.090<br />
uddannelser 39.957<br />
18 12 Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx<br />
17 11 kursus kursus<br />
16 10<br />
Tekniske- og<br />
merkantile<br />
uddannelser<br />
Erhvervsfaglige uddannelser<br />
130.462<br />
Social- og<br />
sundhedsuddannelser<br />
Landbrugsog<br />
søfartsuddan.<br />
mv.<br />
Voksenuddannelse<br />
3<br />
16 10<br />
15 9<br />
14 8<br />
13 7<br />
12 6<br />
11 5<br />
10 4<br />
9 3<br />
8 2<br />
7 1<br />
6 0<br />
Efterskoler<br />
27.276<br />
Grundskole 710.363<br />
2<br />
1<br />
1 International Standard Classification of Education<br />
130 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Befolkningens uddannelsesstatus<br />
Uddannelsesniveauet er steget<br />
I 2013 havde 70 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse.<br />
Andelen udgjorde 64 pct. i 2003. En erhvervskompetencegivende uddannelse<br />
er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er en lige<br />
fordeling af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse.<br />
Flest med erhvervsfaglig uddannelse<br />
Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige er hyppigst en erhvervsfaglig<br />
uddannelse. I 2013 havde 38 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 32 pct.<br />
havde en videregående uddannelse. I 2003 var der ligeledes 38 pct. af de 30-69<br />
årige, som havde en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en videregående<br />
uddannelse.<br />
Blandt de resterende 30 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 22 pct. en<br />
grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse,<br />
mens de sidste 3 pct. er uoplyste.<br />
Regionale forskelle<br />
Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden<br />
for hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende<br />
uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og<br />
den laveste andel er i landets yderområder. I den seneste tiårsperiode er der<br />
dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en<br />
kraftigere stigning i uddannelsesniveauet end de store byer.<br />
Figur 2<br />
Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige. Pct.<br />
2003 2013<br />
0 - 59<br />
60 - 64<br />
65 - 69<br />
70 - 74<br />
75 +<br />
© Geodatastyrelsen<br />
© Geodatastyrelsen<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 131
Uddannelse og viden<br />
Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster<br />
Der er tydelige forskelle mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster<br />
både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde<br />
erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end<br />
mænd havde mellemlange videregående uddannelser i 2013. Forskellen er indsnævret<br />
på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er<br />
der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad.<br />
Figur 3<br />
Fag for 30-69-årige med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte<br />
Sundhed<br />
Transport<br />
Jordbrug og fiskeri<br />
2003<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
Levnedsmiddel og husholdning<br />
Service<br />
2013<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
Teknik og industri<br />
Grafisk<br />
Jern og metal<br />
Bygge og anlæg<br />
Handel og kontor<br />
Pædagogisk<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1<br />
På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder<br />
som jern og metal (fx mekaniker og smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker),<br />
transport og jordbrug (fx chauffør og landmand) og det grafiske område<br />
(fx grafiker). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri (fx teknisk designer),<br />
pædagogik, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent)<br />
er derimod kvindedominerede.<br />
Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede<br />
Ved de mellemlange uddannelser er særligt tre ud af ti fagområder stærkt<br />
mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), ,<br />
transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Tre fagområder<br />
(pædagogisk, levnedsmiddel og sundhed) er derimod meget kvindedominerede.<br />
Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske.<br />
På de lange uddannelser er fordelingen mellem mænd og kvinder mere<br />
lige<br />
Ved de lange videregående uddannelser er særligt de to fagområder teknik og<br />
forsvar mandsdominerede, mens det pædagogiske, humanistiske og levnedsmiddel<br />
området er domineret af kvinder. Fordelingen mellem mænd og kvinder<br />
er mere lige indenfor fagområderne: jordbrugsvidenskab, samfundsvidenskab,<br />
det kunstneriske område og sundhed.<br />
132 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Figur 4<br />
Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte<br />
Forsvar<br />
Sundhed<br />
Jordbrugsvidenskabelig<br />
Levnedsmiddel og ernæring<br />
Teknisk<br />
2003<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
Samfundsvidenskabelig<br />
Naturvidenskabelig<br />
2013<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
Kunstnerisk<br />
Humanistisk og teologisk<br />
Pædagogisk<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1<br />
Fuldtidsuddannelser<br />
0. til 10. klasse<br />
I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i 0. klasse og<br />
går op til det frivillige 10. skoleår. 0. klasse blev obligatorisk fra og med 2009. I<br />
2013 gik 710.400 elever i grundskolen. Af disse var der 66.100, der begyndte i<br />
0. klasse, mens 175.200 gik i 8.-10. kl., og blandt disse gik 27.300 på efterskoler.<br />
Flest unge studerer på mellemlange videregående uddannelser<br />
Der var i alt 259.200 studerende indskrevet på videregående uddannelser i<br />
2013 – eksklusive ph.d. studerende. Den største andel, 34 pct., er indskrevet på<br />
mellemlange videregående uddannelser, derefter kommer bachelor og lange<br />
videregående uddannelser med andele på henholdsvis 31 og 26 pct. Den mindste<br />
andel udgøres af studerende på korte videregående uddannelser med 9 pct.<br />
af de indskrevne.<br />
De korte videregående uddannelser kan typisk tages på et erhvervsakademi, og<br />
omfatter uddannelser som ejendomsmægler, markedsøkonom og datamatiker.<br />
De mellemlange uddannelser udbydes typisk af professionshøjskoler, og indbefatter<br />
uddannelser som lærer, socialrådgiver, sygeplejerske og pædagog. Bachelor-<br />
og lange videregående uddannelser udbydes som oftest på universiteter.<br />
Flere tager en erhvervskompetencegivende uddannelse<br />
Antallet af elever er steget med 5 pct. på erhvervsuddannelserne og 33 pct. på<br />
de videregående uddannelser fra 2001 til 2013. I 2013 var der 130.500 elever<br />
ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 259.200 studerende på<br />
de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal<br />
inkluderer ikke ph.d. studerende.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 133
Uddannelse og viden<br />
Figur 5<br />
Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Tusinde personer<br />
Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg.<br />
uddannelser<br />
2003 2013<br />
Bachelor, lange vidg.,<br />
og ph.d.-uddannnelser<br />
www.statistikbanken.dk/u11 og u1107<br />
Kurser og voksenuddannelse<br />
Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer<br />
Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser<br />
af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb.<br />
Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære<br />
uddannelsessystem.<br />
I skoleåret 2011-12 afsluttede over 1,2 mio. kursister deres deltagelse i offentligt<br />
styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved<br />
AMU- og erhvervsuddannelserne 58 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse,<br />
fx 8.-9. klasse og HF, udgjorde 32 pct. og ved videregående uddannelser 10<br />
pct.<br />
Der var 38 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest<br />
fuldført uddannelse, 29 pct. havde en grundskoleuddannelse, 7 pct. en gymnasial<br />
uddannelse, 9 pct. uoplyst uddannelse, og 17 pct. havde en videregående<br />
uddannelse som højest fuldført.<br />
Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder<br />
52 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse<br />
var der 59 pct. kvinder mod kun 46 pct. på AMU- og erhvervskurserne.<br />
På de videregående uddannelser var 60 pct. kvinder.<br />
Uddannelsesforløb<br />
Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grundskolen<br />
Tre måneder efter eleverne fra årgang 2011-12 forlod grundskolen, var 79 pct. i<br />
gang med en ny uddannelse. 59 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial<br />
uddannelse (hhx, htx), mens 20 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse,<br />
fx tømrer, murer eller frisør.<br />
134 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Figur 6<br />
Årgange efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra<br />
grundskole<br />
www.statistikbanken.dk/afgang11<br />
For årgang 1992-93<br />
3 var der 444 pct., som var i gang med en gymnasial uddan-<br />
nelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 17 pct. var i gang med en<br />
erhvervsfaglig uddannelse. I perioden fra 1992-93 til 2011-12 har der således<br />
været en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, sam-<br />
tidig med en svag stigning i andelen af unge, som vælger en erhvervsfaglig ud-<br />
dannelse. Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse tre måneder<br />
efter afgang fra grundskolen er steget svagt fra 23 pct. i 1992-93 93 til 24 pct. i<br />
2011-12. .<br />
27 pct. af studenterårgang 2011-12 fra de almengymnasiale uddannelser var tre<br />
måneder efter afgang i gang på en uddannelse. nelse. Samme andel for årgang 2001-<br />
02 var 191<br />
pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter af-<br />
gang fra erhvervsgymnasiet, var 39 pct. for årgang 2011<br />
1-12.<br />
84 pct. af den årgang fra 2011-12, , som havde taget en almen- eller erhvervs-<br />
gymnasial uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter<br />
afgang, havde valgt en videregående uddannelse.<br />
Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence<br />
Ti år efter afgang fra grundskolen havde 47 pct. af årgang 2001-02 fuldført en<br />
erhvervskompetencegivende uddannelse. 262<br />
pct. havde fuldført en erhvervsfag-<br />
lig og 211 pct. en videregående uddannelse, mens 29 2<br />
pct. fortsat var i gang med<br />
en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegiven-<br />
n-<br />
de uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra<br />
grundskolen, udgjorde 2<br />
24 pct. af årgang 2001-02.<br />
Uddannelse har betydning for beskæftigelse<br />
I 2013 var 67 pct. af de 30-69 årige i beskæftigelse, 3 pct. arbejdsløse, 27 pct.<br />
var udenfor arbejdsstyrken og 2 pct. under uddannelse. Personer med e<br />
r-<br />
hvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end<br />
dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 744 pct. af personer med en<br />
erhvervskompetencegivende uddannelse var i beskæftigelse i 2013, mens det<br />
samme kun var gældende for 51 pct. af de personer, som ikke havde en e<br />
r-<br />
hvervskompetencegivende uddannelse.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong><br />
135
Uddannelse og viden<br />
Figur 7 30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering efter uddannelsesniveau. 1. januar 2013<br />
Med<br />
erhvervskompetencegivende uddannelse<br />
Uden<br />
erhvervskompetencegivende uddannelse<br />
Under uddannelse<br />
I beskæftigelse<br />
Ledig<br />
Uden for arbejdsmarkedet<br />
www.statistikbanken.dk/krhfu2<br />
Uddannelse i internationalt lys<br />
Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet<br />
I alle OECD-landene var der i gennemsnit 32 pct. af de 25-64 årige, som havde<br />
fuldført en videregående uddannelse i 2011. Danmark lå med 34 pct. lidt over<br />
gennemsnittet på samme niveau som Belgien, Irland og Sverige. De tre højeste<br />
andele havde Canada, Japan og Israel. De tre laveste andele havde Portugal,<br />
Italien og Tyrkiet.<br />
Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2011<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Pct.<br />
Canada<br />
Japan<br />
USA<br />
Finland<br />
Storbritannien<br />
Irland<br />
Sverige<br />
Belgien<br />
Danmark<br />
OECD<br />
Spanien<br />
Polen<br />
Tjekkiet<br />
Portugal<br />
Italien<br />
Tyrkiet<br />
Kilde: OECD, Education at a glance 2013.<br />
Et barn, der startede i børnehaveklassen i Danmark i 2011, vil i gennemsnit<br />
uddanne sig i 18,1 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Gennemsnittet for OECDlandene<br />
var 17,0 år. I toppen ligger Irland, Island, Australien, New Zealand og<br />
Finland, der alle sammen med Danmark har en uddannelsestid på 18 år eller<br />
derover. I bunden blandt landene med omkring 15 års uddannelsestid ligger<br />
Israel, Slovakiet og Schweiz.<br />
136 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Forskning, udvikling og innovation<br />
Den private sektor bidrager med to tredjedele af FoU-udgifterne<br />
Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer<br />
for udviklingen i virksomhedernes konkurrenceevne og dermed for den økonomiske<br />
vækst i samfundet. Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse<br />
i firmaerne er centrale drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse i<br />
form af introduktion af nye produkter og produktionsprocesser.<br />
FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede<br />
danske FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er mere end fordoblet<br />
i perioden 1998-2012 og er opgjort til 56 mia. kr. i 2012. Den private<br />
sektors FoU-udgifter har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de<br />
samlede FoU-udgifter.<br />
Figur 9<br />
FoU-udgifter i den offentlige og private sektor<br />
60<br />
50<br />
Mia. kr.<br />
Den private sektor<br />
Den offentlige sektor<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
Industrien investerer mest i FoU<br />
Især industrien investerer i FoU og havde i 2012 en samlet udgift på 20,7 mia.<br />
kr. til egen FoU. Det svarer til 56 pct. af den private sektors udgifter til egen<br />
FoU.<br />
Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af erhvervsservice,<br />
information og kommunikation samt finansiering og forsikring. Virksomheder<br />
inden for erhvervsservice anvendte i 2012 4,9 mia. kr. til egen FoU,<br />
svarende til 13 pct. af den private sektors FoU. Virksomheder inden for information<br />
og kommunikation, som bl.a. omfatter tv og radio, telekommunikation<br />
og it- og informationstjenester mv. brugte 4,7 mia. kr. (13 pct.) og finansiering<br />
og forsikring 4,1 mia. kr. (11 pct.).<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 137
Uddannelse og viden<br />
Figur 10 Innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 2010-2012<br />
60<br />
Pct.<br />
Innovative i alt Produktinnovativ Procesinnovativ<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Industri<br />
Bygge/<br />
anlæg<br />
Handel Transport Hotel,<br />
restauration<br />
Information/<br />
kommunikation<br />
Finansiering/<br />
forsikring<br />
Erhvervsservice<br />
I alt<br />
46 pct. af alle virksomheder er innovative<br />
Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forskningsog<br />
udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne<br />
ved at introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske<br />
metoder eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 46 pct. af de danske<br />
virksomheder har introduceret innovationer i perioden 2010-2012. De innovative<br />
virksomheder findes især inden for information og kommunikation, hvor<br />
57 pct. var innovative i perioden 2010-2012.<br />
De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor<br />
branchemæssig variation. Således er virksomheder inden for information og<br />
kommunikation i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen<br />
bygge/anlæg i højere grad introducerer nye produktionsprocesser.<br />
Virksomhederne inden for industri er derimod næsten lige så ofte produktsom<br />
procesinnovative (23 pct. og 22 pct.). De samlede innovationsudgifter udgjorde<br />
45,9 mia. kr. i 2012, hvoraf 37,1 mia. kr. blev anvendt til egen forskning<br />
og udvikling. Herudover købte de danske virksomheder FoU-tjenester for 17,6<br />
mia. kr. i 2012.<br />
Informationssamfundet<br />
Om informationssamfundet<br />
Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af iterhvervene<br />
og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes,<br />
den offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet.<br />
It-erhvervene<br />
It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser<br />
inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder,<br />
der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles<br />
i it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-service samt konsulentvirksomhed.<br />
138 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Fald i beskæftigelsen i it-industri<br />
I 2011 havde it-erhvervene 82.870 fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på 4<br />
pct. i forhold til 2007. Det dækker dog over et fald på 42 pct. i it-industri og en<br />
stigning på 5 pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede<br />
beskæftigelse, var 59 pct. ansat inden for it-service, 19 pct. i telekommunikation,<br />
16 pct. i it-engroshandel og 6 pct. i it-industri.<br />
Figur 11<br />
Fuldtidsansatte i it-erhvervene<br />
50.000<br />
2007 2008 2009 2010 2011<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
0<br />
It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv.<br />
Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB07. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal.<br />
Virksomhedernes it-anvendelse<br />
Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2013, og<br />
næsten ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ni ud af ti virksomheder<br />
havde bredbåndsforbindelse til internettet (adgangsveje, der er hurtigere<br />
end analogt modem eller ISDN). Mere end hver anden virksomhed har mobilt<br />
bredbånd (dvs. med 3G modem eller hurtigere).<br />
Figur 12 Virksomhedernes brug af it. 2013<br />
100<br />
Pct. af virksomheder<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd Heraf mobilt bredbånd<br />
Anm.: Bredbåndsforbindelse adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 139
Uddannelse og viden<br />
Næsten alle har en mobiltelefon<br />
Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet<br />
og mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbredelsen<br />
af pc, og i 2013 havde hele 98 pct. af de danske familier mobiltelefon<br />
mod 68 pct. i 2000. I 2013 havde 93 pct. af familierne adgang til computer i<br />
hjemmet mod 60 pct. i 1999.<br />
Figur 13<br />
Familiernes adgang til it-goder<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Pct.<br />
0<br />
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Anm.: 1. januar.<br />
www.statistikbanken.dk/varforbr<br />
Mobiltelefon<br />
Otte ud af ti går på nettet dagligt eller næsten dagligt<br />
80 pct. af befolkningen gik på internettet dagligt eller næsten dagligt i 2013.<br />
Det dækker dog over store forskelle mellem aldersgrupperne. Mens næsten alle<br />
16-54 årige tilgår nettet hver dag, er det kun 75 pct. af de 55-64 årige og 57 pct.<br />
af de og 65-74 årige. For 75-89 årige ligger andelen helt nede på 29 pct.<br />
Brugen af internet på mobilen mest udbredt hos unge<br />
44 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år går daglig på nettet via en mobiltelefon.<br />
Der dog også store aldersforskelle her, idet brugen af mobil til internetadgang<br />
er mest udbredt hos unge. Lidt over syv ud af ti af de 16-34 årige går på<br />
internettet med mobilen, mens det kun er hhv. 28 og 11 pct. af de 55-64 årige<br />
samt 65-74 årige.<br />
Pc<br />
Internet<br />
140 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Figur 14 Adgang til internet. 2013<br />
100<br />
Pct. af befolkningen<br />
Daglig brug af internet<br />
Daglig brug af internet på mobilen<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
I alt 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75-89 år<br />
www.statistikbanken.dk/bebrit03<br />
Elektronisk sags- og dokumenthåndtering<br />
Myndighedernes overgang til elektronisk sagsstyring er støt stigende i disse år.<br />
83 pct. af myndighederne anvendte i 2011 et system til elektronisk sagsstyring,<br />
hvor det i 2010 var 76 pct. Blandt alle myndigheder nævnte 52 pct. i 2011, at<br />
mindst hver anden sag håndteres papirløst – en stigning fra 40 pct. i 2010.<br />
Indførelse af elektronisk sagsstyring er således ikke ensbetydende med, at alle<br />
sager håndteres papirløst.<br />
Figur 15<br />
Myndigheder med elektronisk sagsstyring<br />
100<br />
Pct.<br />
80<br />
60<br />
Har elektronisk sagsstyring<br />
40<br />
Mindst hver anden sag er papirløs<br />
20<br />
0<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />
Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 141
Uddannelse og viden<br />
Tabel 136 Uddannelsesinstitutioner. 2013<br />
Antal institutioner Elever I alt<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
I alt 2 844 624 365 631 395 1 255 760<br />
Almene skoler 2 571 408 768 410 074 818 842<br />
Offentlige grundskoler 1 589 297 443 276 876 574 319<br />
Private grundskoler 557 53 422 54 879 108 301<br />
Efterskoler 251 13 742 13 534 27 276<br />
Gymnasier, HF- og studenterkurser 174 44 161 64 785 108 946<br />
Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 273 215 597 221 321 436 918<br />
Institutioner med social- og sundhedsuddannelser 45 5 899 33 323 39 222<br />
Institutioner med pædagogiske uddannelser 24 9 963 23 329 33 292<br />
Transport- og navigationsskoler 9 721 85 806<br />
Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 6 1 155 234 1 389<br />
Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. 28 2 641 3 325 5 966<br />
Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel 14 2 984 1 074 4 058<br />
Sociale højskoler 6 1 382 4 083 5 465<br />
Tekniske højskoler og arkitektskoler 9 5 073 1 858 6 931<br />
Universiteter 8 76 088 84 082 160 170<br />
Professionshøjskoler 7 4 626 5 597 10 223<br />
Erhvervsakademier 9 15 301 10 995 26 296<br />
Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser 108 89 764 53 336 143 100<br />
Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/u11<br />
Tabel 137 Elever i uddannelsessystemet. 2013<br />
1.10.2012 -30.09.2013 Elever 2012 Tilgang 1 Afgang med<br />
eksamen 2<br />
Afgang uden<br />
eksamen<br />
Elever 2013<br />
I alt 1 249 410 397 284 223 894 168 109 1 254 691<br />
Grundskole/forberedende 720 676 166 242 85 933 85 043 715 942<br />
Gymnasiale 146 858 60 196 45 346 12 661 149 047<br />
Erhvervsfaglige 135 759 72 712 33 907 44 102 130 462<br />
Korte videregående 23 182 13 133 7 857 3 930 24 528<br />
Mellemlange videregående 83 037 29 894 17 732 7 830 87 369<br />
Bachelor 77 016 29 921 16 577 9 695 80 665<br />
Lange videregående 3 62 882 25 186 16 542 4 848 66 678<br />
Mænd 621 280 198 063 106 319 88 087 624 937<br />
Grundskole/forberedende 370 444 84 861 43 646 43 350 368 309<br />
Gymnasiale 69 021 28 602 20 979 6 558 70 086<br />
Erhvervsfaglige 75 390 39 728 16 823 25 340 72 955<br />
Korte videregående 12 739 7 263 4 263 2 340 13 399<br />
Mellemlange videregående 30 528 12 090 6 171 3 530 32 917<br />
Bachelor 36 142 14 375 7 210 4 933 38 374<br />
Lange videregående 3 27 016 11 144 7 227 2 036 28 897<br />
Kvinder 628 130 199 221 117 575 80 022 629 754<br />
Grundskole/forberedende 350 232 81 381 42 287 41 693 347 633<br />
Gymnasiale 77 837 31 594 24 367 6 103 78 961<br />
Erhvervsfaglige 60 369 32 984 17 084 18 762 57 507<br />
Korte videregående 10 443 5 870 3 594 1 590 11 129<br />
Mellemlange videregående 52 509 17 804 11 561 4 300 54 452<br />
Bachelor 40 874 15 546 9 367 4 762 42 291<br />
Lange videregående 3 35 866 14 042 9 315 2 812 37 781<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
1 Tilgang til grundskole dækker tilgang til 0.-6. klasse og tilgang til 7.- 10. klasse. 2 Afgang med eksamen<br />
i tabellen.<br />
fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. 3 Ph.d. er ikke inkluderet<br />
www.statistikbanken.dk/u1107, u2107og u3107<br />
142 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Tabel 138 Elever fordelt efter national oprindelse. 2013<br />
Grundskole/<br />
forberedende<br />
Gymnasiale<br />
Erhvervsfaglige<br />
Korte<br />
videregående<br />
Mellemlange<br />
videregående<br />
Bachelor<br />
Lange<br />
videregående/<br />
ph.d<br />
I alt<br />
pct.<br />
Mænd og kvinder i alt 57 12 10 2 7 6 5 1 254 691<br />
Heraf: Indvandrere og deres efterkommere 52 10 10 4 8 7 9 143 406<br />
Fra vestlige lande 32 6 9 8 13 10 22 33 866<br />
Fra ikke-vestlige lande 58 12 11 2 7 6 4 109 534<br />
Mænd i alt 59 11 12 2 5 6 5 624 937<br />
Heraf: Indvandrere og deres efterkommere 55 10 10 4 7 6 8 69 069<br />
Fra vestlige lande 36 6 9 8 13 8 20 15 442<br />
Fra ikke-vestlige lande 61 11 10 3 6 5 4 53 625<br />
Kvinder i alt 55 13 9 2 9 7 6 629 754<br />
Heraf: Indvandrere og deres efterkommere 49 11 11 4 10 7 10 74 337<br />
Fra vestlige lande 29 6 8 8 14 11 24 18 424<br />
Fra ikke-vestlige lande 55 12 12 2 8 6 5 55 909<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/u13<br />
Tabel 139<br />
Elever ved almene uddannelser<br />
Tilgang<br />
01.10.12-30.09.13<br />
Fuldført<br />
01.10.12-30.09.13<br />
Afbrudte<br />
uddannelser<br />
Elever<br />
01.10.13 1<br />
Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />
I alt 113 303 112 969 64 625 66 654 53 630 52 772 438 243 426 589<br />
Børnehaveklasse ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Grundskole/forberedende 84 861 81 381 43 646 42 287 43 352 41 691 368 309 347 633<br />
Gymnasier 13 712 20 506 10 046 15 867 2 644 3 335 36 365 54 955<br />
Hf 4 207 5 276 2 738 3 765 1 412 1 540 7 482 9 408<br />
Studenterkurser 166 294 113 153 108 120 279 440<br />
Adgangskurser til videregå. udd. 29 126 24 108 17 39 31 130<br />
Hhx 5 504 3 940 4 366 3 372 1 084 772 15 020 10 632<br />
Htx 3 744 1 255 2 929 962 832 241 9 931 3 280<br />
Adgangseksamen til<br />
ingeniøruddannelserne 1 080 191 763 140 336 51 826 111<br />
1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes<br />
de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen.<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107<br />
Tabel 140 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2013<br />
Fuldførte uddannelser<br />
Karaktergennemsnit<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 20 979 24 367 45 346 ● ● ●<br />
Gymnasier 10 046 15 867 25 913 6,8 7,1 7,0<br />
Hf 2 738 3 765 6 503 6,3 6,1 6,2<br />
Studenterkurser 113 153 266 6,9 6,7 6,8<br />
Adgangskurser, videregående uddannelser 24 108 132 ● ● ●<br />
Hhx 4 366 3 372 7 738 6,0 6,3 6,2<br />
Htx 2 929 962 3 891 6,4 7,0 6,6<br />
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 763 140 903 ● ● ●<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/u3107<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 143
Tabel 141<br />
Elever ved videregående uddannelser - rettet<br />
Tilgang<br />
01.10.12–30.09.13<br />
Fuldført<br />
01.10.12–30.09.13<br />
Afbrudte<br />
uddannelse<br />
Elever<br />
01.10.13 1<br />
Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder<br />
I alt 46 135 54 457 25 732 34 592 12 967 13 615 118 471 150 478<br />
Korte videregående<br />
uddannelser 7 263 5 870 4 263 3 594 2 340 1 590 13 399 11 129<br />
Pædagogisk 2 29 0 13 2 9 7 93<br />
Formidling og erhvervssprog 971 731 545 381 287 212 1 687 1 272<br />
Kunstnerisk 13 21 4 6 4 12 52 71<br />
Samfundsfaglig 4 114 3 137 2 065 1 869 1 381 883 7 575 5 695<br />
Teknisk 1 526 1 335 926 817 549 337 2 721 2 624<br />
Levnedsmiddel og husholdning 85 118 44 69 16 17 159 190<br />
Jordbrug og fiskeri 131 131 108 96 31 48 226 239<br />
Transport mv. 190 77 108 43 53 20 315 137<br />
Sundhed 35 227 26 196 9 47 75 610<br />
Politi og forsvar 196 64 437 104 8 5 582 198<br />
Mellemlange videregående<br />
uddannelser 12 090 17 804 6 171 11 561 3 531 4 299 32 917 54 452<br />
Pædagogisk 2 958 5 806 1 430 4 336 1 111 1 608 9 673 20 774<br />
Formidling og erhvervssprog 316 515 153 137 65 134 1 043 1 214<br />
Kunstnerisk 147 597 109 376 12 48 365 1 220<br />
Naturvidenskabelig 452 87 249 70 105 20 631 129<br />
Samfundsvidenskabelig 1 874 3 433 847 1 676 402 642 3 848 8 358<br />
Teknisk 4 162 1 320 2 125 684 1 243 329 11 497 3 232<br />
Levnedsmiddel og ernæring 124 600 51 385 44 156 338 1 966<br />
Jordbrug og fiskeri 32 37 2 17 12 11 62 104<br />
Transport mv. 939 51 506 10 229 14 2 407 136<br />
Sundhed 987 5 344 514 3 858 290 1 335 2 772 17 292<br />
Forsvar 99 14 185 12 18 2 281 27<br />
Bachelor 14 375 15 546 7 210 9 367 4 933 4 762 38 374 42 291<br />
Humanistisk 3 131 5 353 1 346 2 907 1 370 2 019 8 446 14 385<br />
Kunstnerisk 232 274 184 253 33 41 676 799<br />
Naturvidenskabelig 2 744 1 711 1 108 845 1 048 625 7 417 4 597<br />
Samfundsvidenskabelig 5 275 5 382 3 046 3 479 1 748 1 464 13 953 14 306<br />
Teknisk 2 078 937 916 491 534 233 5 145 2 468<br />
Levnedsmiddel og ernæring 29 83 9 43 10 30 86 218<br />
Jordbrugsvidenskabelig 95 308 47 194 27 59 273 925<br />
Sundhed 791 1 498 554 1 155 163 291 2 378 4 593<br />
Lange videregående<br />
uddannelser 11 144 14 042 7 227 9 315 2 036 2 812 28 897 37 781<br />
Pædagogisk 217 809 92 438 287 808 805 2 904<br />
Humanistisk og teologisk 1 758 3 598 1 115 2 300 420 803 4 534 9 490<br />
Kunstnerisk 181 267 165 214 40 46 514 700<br />
Naturvidenskabelig 1 633 1 358 1 004 822 212 143 3 967 3 144<br />
Samfundsvidenskabelig 4 238 4 917 2 777 3 525 746 785 11 793 13 708<br />
Teknisk 2 216 1 052 1 456 649 292 142 4 855 2 324<br />
Levnedsmiddel og ernæring 42 119 19 81 2 5 89 342<br />
Jordbrugsvidenskabelig 127 328 78 237 8 11 416 974<br />
Sundhed 683 1 593 441 1 039 28 69 1 851 4 194<br />
Forsvar 49 1 80 10 1 0 73 1<br />
Forskeruddannelser 1 263 1 195 861 755 127 152 4 884 4 825<br />
Humanistisk og teologisk 90 96 63 68 24 39 398 522<br />
Kunstnerisk 28 14 18 24 0 4 70 76<br />
Naturvidenskabelig 301 230 183 119 19 16 1 067 702<br />
Samfundsvidenskabelig 156 196 88 87 24 35 585 685<br />
Teknisk 419 184 292 123 39 23 1 446 673<br />
Jordbrugsvidenskabelig 29 42 47 90 3 4 302 484<br />
Sundhed 240 433 170 244 18 31 1 016 1 683<br />
1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes<br />
de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen.<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33
Uddannelse og viden<br />
Tabel 142 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2011/2012<br />
Højeste fuldførte uddannelse<br />
Grundskole<br />
Gymnasiale<br />
Erhvervsfaglige<br />
Korte<br />
videregående<br />
Mellemlange<br />
videregående<br />
Bachelor<br />
Lange<br />
videregående<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
I alt 1 353 866 89 400 468 076 52 445 99 876 12 733 39 866 105 365 1 221 627<br />
Deltagelse i almene og forberedende<br />
kurser 179 172 36 710 54 552 5 695 14 592 3 527 9 473 83 572 387 293<br />
Grundskole 109 861 8 098 28 457 2 221 3 816 1 124 2 064 48 784 204 425<br />
Heraf: Almene voksenuddannelser 107 504 7 341 27 452 1 828 3 337 847 1 590 17 816 167 715<br />
Danskundervisning ved<br />
sprogcentre 2 357 757 1 005 393 479 277 474 30 968 36 710<br />
Forberedende uddannelser 9 114 6 032 8 755 2 343 9 081 1 912 6 751 32 285 76 273<br />
Heraf: Almene og erhvervsrettede<br />
forløb 8 647 5 703 8 304 1 431 8 278 591 3 779 4 108 40 841<br />
Danskundervisning ved<br />
sprogcentre 467 329 451 912 803 1 321 2 972 28 177 35 432<br />
Almengymnasial uddannelser 60 166 22 528 17 288 1 125 1 691 491 655 2 499 106 443<br />
Heraf: Hf 59 525 8 166 16 512 730 1 242 236 544 1 874 88 829<br />
Adgangskurser til videregående<br />
uddannelser 641 14 362 776 395 449 255 111 625 17 614<br />
Erhvervsgymnasial uddannelser<br />
31 52 52 6 4 0 3 4 152<br />
Deltagelse i erhvervsrettede kurser 174 694 52 690 413 524 46 750 85 284 9 206 30 393 21 793 834 334<br />
Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 2 542 1 361 4 919 793 9 502 612 1 764 333 21 826<br />
Efteruddannelse af specialarbejdere og<br />
faglærte 167 702 39 991 384 975 33 510 29 605 4 321 8 300 18 131 686 535<br />
Heraf: Industri og metalindustri 25 568 4 545 61 502 4 196 2 604 414 977 3 467 103 273<br />
Handel, administration,<br />
kommunikation og ledelse 44 138 19 875 125 283 15 638 13 732 2 639 4 878 3 576 229 759<br />
Serviceerhverv 15 672 2 747 16 193 1 216 1 364 221 336 2 691 40 440<br />
Bygge/anlæg og industri 13 699 1 424 27 244 1 187 936 81 248 1 303 46 122<br />
Mejeri og Jordbruget 5 863 582 14 782 784 471 74 199 552 23 307<br />
Køkken, hotel, restaurant,<br />
bager, konditor og kødbranchen 6 243 1 407 9 034 644 1 152 120 179 1 070 19 849<br />
Transporterhverv 31 127 4 910 38 597 5 319 1 852 258 553 3 301 85 917<br />
Det pædagogiske område,<br />
social- og sundhedsområdet 10 292 1 713 59 382 1 296 5 225 219 373 620 79 120<br />
Øvrige kurser 15 100 2 788 32 958 3 230 2 269 295 557 1 551 58 748<br />
Korte videregående uddannelser 2 149 3 149 11 255 4 144 3 351 718 2 642 433 27 841<br />
Mellemlange videregående uddannelser 2 095 6 753 11 621 7 416 36 561 2 143 9 641 901 77 131<br />
Bachelor 26 407 58 151 312 307 432 447 2 140<br />
Lange videregående uddannelser 180 1 029 696 736 5 953 1 105 7 614 1 548 18 861<br />
1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben<br />
uddannelse.<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/veugeo1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 145
Uddannelse og viden<br />
Tabel 143 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen. 2012<br />
Afgangs år<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Afgangsårgang i alt 56 679 59 597 61 204 64 701 68 051 67 056 69 602 69 615<br />
I gang med en uddannelse 22 390 23 349 23 124 24 243 27 690 28 817 30 185 29 575<br />
Forberedende uddannelser 78 84 120 173 369 370 504 600<br />
Almengymnasiale uddannelser 2 784 2 789 2 486 3 270 4 040 3 909 4 160 4 209<br />
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 903 1 913 1 708 1 850 2 119 1 820 1 980 1 979<br />
Erhvervsfaglige grundforløb 2 929 3 006 2 711 2 738 3 628 4 042 4 180 3 498<br />
Erhvervsuddannelser 10 928 11 440 11 281 11 826 12 424 12 631 12 195 11 540<br />
Korte videregående uddannelser 629 600 683 648 813 911 1 022 1 085<br />
Mellemlange videregående uddannelser 1 062 1 136 1 300 1 292 1 636 1 957 2 163 2 320<br />
Bachelor 2 071 2 373 2 832 2 441 2 657 3 172 3 978 4 340<br />
Lange videregående uddannelser 6 8 3 5 4 5 3 4<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/afgang11<br />
Tabel 144 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd. 2012<br />
Afgangsår<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
Afgangsårgang i alt 20 331 19 475 19 993 20 846 22 467 22 696 23 466 25 643<br />
I gang med en uddannelse 15 546 14 980 15 509 16 209 17 453 18 183 19 438 21 481<br />
Forberedende uddannelser 11 9 8 4 8 10 5 8<br />
Almengymnasiale uddannelser . . . . . . . . . . 1 4 7<br />
Erhvervsgymnasiale uddannelser 15 9 12 10 15 10 7 7<br />
Erhvervsfaglige grundforløb 331 273 248 190 240 201 238 272<br />
Erhvervsuddannelser 1 202 1 063 1 065 1 100 997 869 798 921<br />
Korte videregående uddannelser 824 805 784 785 980 964 943 1 034<br />
Mellemlange videregående uddannelser 5 397 5 008 5 202 5 468 5 945 6 317 6 741 7 547<br />
Bachelor 6 630 7 073 7 635 8 063 8 571 8 904 9 967 10 902<br />
Lange videregående uddannelser 1 136 740 555 589 694 907 735 783<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/afgang21<br />
146 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Tabel 145 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2013<br />
Alder<br />
1. januar 2013<br />
1. -6. klassetrin<br />
eller uoplyst<br />
7. -10.<br />
klassetrin<br />
Gymnasium,<br />
hf og<br />
studenterkursus<br />
Hhx, htx og<br />
adgangseksamen<br />
til ingeniørudd.<br />
I alt<br />
I alt 238 653 2 444 753 963 579 330 281 3 977 266<br />
15-24 år 37 750 485 648 142 510 51 941 717 849<br />
25-29 år 45 338 128 475 102 115 46 294 322 222<br />
30-39 år 59 623 308 158 222 312 109 941 700 034<br />
40-49 år 40 992 458 872 228 371 87 659 815 894<br />
50-59 år 37 731 494 109 168 314 27 597 727 751<br />
60-69 år 17 219 569 491 99 957 6 849 693 516<br />
Mænd 120 844 1 313 102 393 679 171 617 1 999 242<br />
15-24 år 17 869 265 142 53 364 30 492 366 867<br />
25-29 år 22 075 78 066 37 643 24 963 162 747<br />
30-39 år 30 717 183 439 82 408 54 253 350 817<br />
40-49 år 21 446 257 393 92 341 40 856 412 036<br />
50-59 år 20 736 252 714 75 325 16 022 364 797<br />
60-69 år 8 001 276 348 52 598 5 031 341 978<br />
Kvinder 117 809 1 131 651 569 900 158 664 1 978 024<br />
15-24 år 19 881 220 506 89 146 21 449 350 982<br />
25-29 år 23 263 50 409 64 472 21 331 159 475<br />
30-39 år 28 906 124 719 139 904 55 688 349 217<br />
40-49 år 19 546 201 479 136 030 46 803 403 858<br />
50-59 år 16 995 241 395 92 989 11 575 362 954<br />
60-69 år 9 218 293 143 47 359 1 818 351 538<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/krhfu1<br />
Tabel 146 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn. 2013<br />
Alder<br />
1. januar 2013<br />
Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige<br />
Korte<br />
videregående<br />
Mellemlange<br />
videregående<br />
Bachelor<br />
Lange<br />
videregående/<br />
ph.d<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
pct.<br />
I alt 21,9 4,8 38,1 5,2 16,0 1,4 9,3 3,3 2 937 195<br />
30-39 år 15,2 6,2 33,1 6,2 16,4 2,7 14,0 6,3 700 034<br />
40-49 år 18,5 5,9 39,5 6,0 15,6 1,8 9,9 2,8 815 894<br />
50-59 år 25,4 4,4 38,1 4,8 16,6 0,8 7,3 2,6 727 751<br />
60-69 år 29,0 2,5 41,3 3,8 15,4 0,4 6,1 1,5 693 516<br />
Mænd 21,8 5,0 41,4 6,0 10,9 1,3 10,0 3,7 1 469 628<br />
30-39 år 17,5 6,4 36,6 6,9 10,1 2,4 13,3 6,9 350 817<br />
40-49 år 20,7 5,6 41,4 7,0 10,6 1,3 10,2 3,2 412 036<br />
50-59 år 24,2 4,7 42,5 5,4 10,8 0,8 8,6 3,0 364 797<br />
60-69 år 25,1 2,9 45,0 4,4 12,4 0,5 8,2 1,6 341 978<br />
Kvinder 22,0 4,6 34,8 4,5 21,0 1,6 8,6 2,9 1 467 567<br />
30-39 år 12,9 6,0 29,6 5,5 22,7 2,9 14,7 5,7 349 217<br />
40-49 år 16,2 6,3 37,6 4,9 20,7 2,3 9,6 2,4 403 858<br />
50-59 år 26,6 4,0 33,7 4,2 22,5 0,8 6,1 2,1 362 954<br />
60-69 år 32,9 2,0 37,8 3,3 18,2 0,4 4,0 1,5 351 538<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/krhfu1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 147
Uddannelse og viden<br />
Tabel 147 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region. 2013<br />
30-69-årige<br />
Bopæl 1.1.2013<br />
Grundskole Gymnasiale<br />
Erhvervsfaglige<br />
Korte<br />
videregående<br />
Mellemlange<br />
videregående<br />
Bachelor<br />
Lange<br />
videregående/<br />
ph.d<br />
Uoplyst<br />
I alt<br />
Hele landet 643 173 140 982 1 117 990 153 260 469 133 42 337 273 938 96 382 2 937 195<br />
Region Hovedstaden 162 756 61 181 277 102 47 496 147 618 20 908 145 544 40 299 902 904<br />
København 49 045 23 204 63 850 13 102 45 305 9 893 57 452 18 829 280 680<br />
Frederiksberg 6 397 4 244 11 054 2 600 9 162 1 870 14 147 2 754 52 228<br />
Region Sjælland 107 845 17 610 191 527 23 090 66 694 3 937 24 836 10 673 446 212<br />
Region Syddanmark 152 475 23 386 261 165 32 645 101 792 6 614 33 919 18 629 630 625<br />
Region Midtjylland 143 584 28 529 260 469 35 989 107 666 8 112 52 021 18 287 654 657<br />
Region Nordjylland 76 513 10 276 127 727 14 040 45 363 2 766 17 618 8 494 302 797<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/krhfu1<br />
Tabel 148 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2013<br />
30-69-årige Under uddannelse Ikke under uddannelse I alt<br />
Beskæftiget Ledig Uden for<br />
arbejdsstyrken<br />
I alt 66 798 1 980 505 96 505 793 387 2 937 195<br />
Grundskole/uoplyst 13 318 352 843 30 973 342 420 739 554<br />
Gymnasial 9 391 95 778 5 676 30 137 140 982<br />
Erhvervsfaglig 17 610 786 372 36 187 277 821 1 117 990<br />
Videregående 26 479 745 512 23 669 143 009 938 669<br />
Mænd 26 609 1 041 339 51 251 350 429 1 469 628<br />
Grundskole/uoplyst 5 488 206 368 17 937 144 699 374 492<br />
Gymnasial 4 242 51 135 3 043 14 337 72 757<br />
Erhvervsfaglig 6 774 447 410 19 874 133 831 607 889<br />
Videregående 10 105 336 426 10 397 57 562 414 490<br />
Kvinder 40 189 939 166 45 254 442 958 1 467 567<br />
Grundskole/uoplyst 7 830 146 475 13 036 197 721 365 062<br />
Gymnasial 5 149 44 643 2 633 15 800 68 225<br />
Erhvervsfaglig 10 836 338 962 16 313 143 990 510 101<br />
Videregående 16 374 409 086 13 272 85 447 524 179<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/krhfu2<br />
148 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Tabel 149<br />
Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU)<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012*<br />
mio. kr. i 2012-priser<br />
FoU-udgifter i alt 45 562 52 744 56 502 54 407 55 609 56 430<br />
Den offentlige sektor 14 410 15 900 17 073 17 934 18 505 19 377<br />
Den private sektor 31 152 36 844 39 430 36 473 37 104 37 053<br />
mio. kr. i løbende priser<br />
FoU-udgifter i alt 40 433 48 787 52 611 52 826 54 383 56 430<br />
Den offentlige sektor 12 788 14 707 15 897 17 413 18 097 19 377<br />
Den private sektor 27 645 34 080 36 714 35 413 36 286 37 053<br />
FoU-udgifter i alt i procent af BNP 2,39 2,78 3,16 3,00 3,04 3,09<br />
Den offentlige sektor 0,75 0,84 0,95 0,99 1,01 1,06<br />
Den private sektor 1,63 1,94 2,21 2,01 2,03 2,03<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.dst.dk/fui<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 149
Uddannelse og viden<br />
Tabel 150 It-erhvervene i Danmark. 2011<br />
Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Løn, pension mv.<br />
mio. kr.<br />
It-erhverv i alt 12 397 82 870 192 148 47 488<br />
It-industri 294 5 314 9 842 2 330<br />
It-engroshandel 1 068 13 190 54 585 7 691<br />
Telekommunikation 373 15 881 47 672 7 057<br />
It-service, konsulenter mv. 10 662 48 485 80 048 30 410<br />
Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, hvor der er brugt andre branchenomenklaturer<br />
til afgrænsningen af it-erhvervene end DB07.<br />
www.statistikbanken.dk/iterhv<br />
Tabel 151 Virksomhedernes brug af it. 2013<br />
Internetadgang Egen hjemmeside Bredbåndsforbindelse 2<br />
Alle virksomheder 1 99 92 97<br />
Branchegrupper<br />
Industri 99 94 97<br />
Bygge og anlæg 100 95 97<br />
Handel og transport mv. 99 87 97<br />
Information og kommunikation 100 96 99<br />
Erhvervsservice og finans 99 96 98<br />
Fuldtidsansatte<br />
10-19 ansatte 99 90 96<br />
20-49 ansatte 99 94 98<br />
50-99 ansatte 99 94 99<br />
100 ansatte + 100 96 99<br />
pct.<br />
1 Alle virksomheder med mindst ti ansatte. 2 Alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller<br />
ISDN; ekskl. mobilt bredbånd. Inklusive mobilt bredbånd.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.dst.dk/it samt www.statistikbanken.dk/vita1<br />
150 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Uddannelse og viden<br />
Tabel 152 Befolkningens køb på internettet. 2013<br />
16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75-89 år I alt<br />
pct. af aldersgruppen<br />
Internetkøb i det sidste år i alt 88 89 86 81 69 47 17 72<br />
Billetter til teater, koncerter, biograf mv. 60 63 65 51 38 25 7 47<br />
Øvrige rejseprodukter 44 59 59 54 44 29 8 46<br />
Overnatning ifm. ferie 30 49 57 51 42 26 7 41<br />
Tøj, sports- og fritidsudstyr 60 57 56 39 24 13 3 39<br />
Møbler og husholdningsartikler 24 45 50 33 25 16 5 31<br />
Internet, tv- eller telefoniabonnement 34 43 42 32 26 17 3 30<br />
Film, musik , video 37 44 38 28 19 9 2 27<br />
Øvrige software og opgraderinger 28 34 33 26 22 14 4 24<br />
Bøger, tidsskrifter, aviser 24 31 33 25 23 15 5 24<br />
Elektronik 27 33 29 23 15 8 2 21<br />
Video- eller computerspil 29 26 31 18 5 3 1 17<br />
Computerhardware 20 25 26 19 12 7 2 17<br />
Finansielle ydelser 16 20 16 14 10 7 3 13<br />
Dagligvarer 8 19 17 12 9 5 1 11<br />
Medicin 3 6 5 8 11 8 3 7<br />
E-learning-materiale 12 8 9 5 4 1 0 6<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bebrit08<br />
Tabel 153<br />
Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet<br />
2009 2010 2011 2012 2013<br />
pct. af familier<br />
Adgang til en computer i hjemmet<br />
I alt 86 88 90 92 95<br />
Enlig uden børn 80 82 84 84 87<br />
Par uden børn 87 90 93 94 98<br />
Enlig med børn 93 96 94 97 96<br />
Par med børn 98 98 98 99 99<br />
Adgang til internet i hjemmet<br />
I alt 83 86 90 92 94<br />
Enlig uden børn 74 79 84 83 87<br />
Par uden børn 84 88 93 93 97<br />
Enlig med børn 91 95 91 99 96<br />
Par med børn 97 97 99 99 99<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/fabrit01<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 151
Uddannelse og viden<br />
Tabel 154<br />
It og telefoni<br />
2010 2011 2012 2013<br />
Fastnetabonnementer tusinde 1,2 2 311 2 212 2 088 1 930<br />
Pr. 100 indbyggere 1 41,7 39,7 37,4 34,4<br />
Mobilabonnementer 3 tusinde 1 7 655 7 907 8 284 8 220<br />
Pr. 100 indbyggere 1,3 138,1 142 148,3 146,6<br />
Internetabonnementer tusinde 1 2 114 2 147 2 181 2 263<br />
Pr. 100 indbyggere 1 38,1 38,6 39,6 40,3<br />
xDSL-abonnementer tusinde 1 1 240 1 221 1 200 1 178<br />
Kabelmodemabonnementer tusinde 1 554 563 593 636<br />
Fiberabonnementer tusinde 1 149 187 245 295<br />
Mobile 4 bredbåndsabonnementer<br />
tusinde 1<br />
3 060 4 258 5 085 5 732<br />
Dedikerede dataabonnementer tusinde 1 740 854 980 1 038<br />
mio. min. i perioden<br />
Indlandstrafik, fastnettelefoni 5 6 381 5 685 4 934 4 203<br />
Udlandstrafik, fastnettelefoni 5 434 419 439 421<br />
Indlandstrafik, mobiltelefoni 10 249 11 086 11 433 11 556<br />
Udlandstrafik, mobiltelefoni 513 682 727 730<br />
mio. i perioden<br />
Sendte SMS-beskeder 13 205 12 179 11 781 10 527<br />
Sendte MMS-beskeder 75 97 119 172<br />
mio. MB i perioden<br />
Mobil datatrafik 10 888 19 808 34 034 54 396<br />
Omsætning 40 601 39 466 37 255 . . .<br />
mio. kr.<br />
1 Tal opdateret for 1 halvår i året. 2 Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer. 3 Omfatter GSM-, UMTS-,<br />
CDMA2000-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-taletidskort. Et taletidskort anses for<br />
aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads af taletidskortet inden for de seneste 3<br />
måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig tale og telemetri-abonnementer. 4 Omfatter<br />
flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk downstream-kapacitet på minimum 256 kbit/s: Standard<br />
mobilabonnementer anvendt til internet datatrafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og<br />
dedikerede dataabonnementers. 5 Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni.<br />
Kilde: Erhvervsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
152 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Museer og kulturarv<br />
Biblioteker<br />
Film og medier<br />
Scenekunst<br />
Kulturlivets økonomi og struktur<br />
Folkekirken
Kultur og kirke<br />
Museer og kulturarv<br />
13,3 mio. museumsbesøg<br />
De danske museer havde i alt 13,3 mio. besøg i 2012. Ud af de 274 museer, der<br />
indgår i statistikken, var 144 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller<br />
statsstøttede museer havde 10,8 mio. besøgende i 2012, svarende til 81 pct. af<br />
det samlede antal besøg ved museerne i 2012. I 2012 havde de zoologiske anlæg<br />
og botaniske haver samt akvarier i alt 4,4 mio. besøg.<br />
Louisiana var det mest besøgte museum<br />
Louisiana er med 593.000 besøgende det næst mest besøgte museum. ARoS Aarhus<br />
Kunstmuseum haler kraftigt ind og med 551.000 besøgende i 2012 det tredje<br />
mest besøgte museum i Danmark.<br />
Figur 1<br />
De ti mest besøgte museer<br />
Louisiana<br />
ARoS Aarhus Kunstmuseum<br />
Nationalmuseet, Prinsens Palais<br />
2012<br />
2011<br />
Statens Museum for Kunst<br />
Den Gamle By<br />
Ny Carlsberg Glyptotek<br />
Experimentarium<br />
Frilandsmuseet<br />
Rosenborgsamlingen<br />
Post & Tele Museum<br />
0 100 200 300 400 500 600 700<br />
Tusinde besøg<br />
www.statistikbanken.dk/mus<br />
Biblioteker<br />
Danskerne er fortsat ivrige boglånere<br />
Folkebibliotekerne udlånte 29 mio. bøger i 2012. Det svarer omtrent til, at hver<br />
dansker låner seks bøger om året på et af landets folkebiblioteker. I tre ud af fire<br />
tilfælde er det enten bøger (70 pct.) eller tidsskrifter (5 pct.), som udlånes. De<br />
øvrige materialer fordeler sig på musik (8 pct.), film (11 pct.), lydbøger (3 pct.),<br />
multimedier mv. (3 pct.) og andre materialer (1 pct.).<br />
154 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Figur 2 Folkebibliotekernes udlån. 2012<br />
Bøger, 69,6 pct.<br />
Lydbøger, 3,3 pct.<br />
Musik, 8,1 pct.<br />
Film, 10,6 pct.<br />
Multimedier, 2,5 pct.<br />
Tidsskrifter, 4,7 pct.<br />
Andre materialer 1,1 pct.<br />
www.statistikbanken.dk/bib1<br />
Film og medier<br />
Dagbladenes oplagstal faldt igen fra 2011-2012<br />
I 2012 var der 154.000 færre hverdagsoplag end i 2011. Dette skyldes blandt<br />
andet, at avisen Urban er lukket. Urban stod i 2012 for 6,6 pct. at det totale<br />
hverdagsoplag, svarende til 93.000. Lidt over 60 pct. af faldet mellem 2011 og<br />
2012 kan forklares med nedlæggelsen af Urban.<br />
Figur 3<br />
Dagligt oplag<br />
2.000<br />
Tusinde<br />
1.750<br />
1.500<br />
1.250<br />
1.000<br />
750<br />
500<br />
250<br />
Regionale dagblade<br />
Landsdækkende dagblade<br />
Gratisaviser<br />
0<br />
2004 2006 2008 2010 2012<br />
www.statistikbanken.dk/dagblad<br />
Fremgang i biografernes billetsalg<br />
Det samlede billetsalg steg med 9 pct. fra 2011 til 2012 og endte på 13,6 mio.<br />
solgte billetter. Amerikanske film havde en lille tilbagegang på 42.000 billetter<br />
eller 0,6 pct. i forhold til 2011. Danske film havde en fremgang på 16 pct. De tre<br />
mest sete film i 2012 var Skyfall, Hvidsten gruppen og Den skaldede frisør.<br />
Danske film havde en andel på 29 pct. af samtlige solgte billetter i 2012. Det er<br />
en stigning på 2 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske<br />
film var Hvidsten gruppen, der solgte 754.000 billetter i 2012.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 155
Kultur og kirke<br />
Figur 4<br />
Biografernes billetsalg<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
mio.<br />
Amerikanske film<br />
5<br />
4<br />
Dansk film<br />
3<br />
2<br />
Europæiske film<br />
1<br />
Øvrige film<br />
0<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.dst.dk/bio<br />
Lille fald i det daglige tv-forbrug<br />
Januar er den måned på året, hvor danskerne over 3 år ser mest tv. Her ser hver<br />
dansker over 3 år i gennemsnit fjernsyn i 3 timer og 46 minutter om dagen. Den<br />
måned i 2012 vi så mindst tv i, var juli med 2 timer og 51 minutters tv-forbrug.<br />
Sammenlignet med 2011 er tv-forbruget lavere i alle måneder med undtagelse af<br />
april og juni. Musik, underholdning og dramatik er stadig førende i danskernes<br />
valg af programtype. I 2012 brugte danskere fra 3 år 57 pct. af deres tv-forbrug<br />
på denne kategori.<br />
Figur 5 Tv-forbrug efter programtyper. 2012<br />
Nyheder, aktualitet og debat, 15 pct.<br />
Undervisning, oplysning og kultur, 16 pct.<br />
Musik, underholdning og dramatik, 57 pct.<br />
Sport, 11 pct.<br />
Regional tv, 1 pct.<br />
Tabel 173<br />
Scenekunst<br />
Tilskuerne siver fra de statsstøttede teatre<br />
Der var i alt 2,1 mio. tilskuere til teaterforestillingerne på de statsstøttede teatre i<br />
sæsonen 2012/2013, hvilket er 128.000 flere end i den foregående sæson. I de<br />
statsstøttede teatre var der 585 forestillinger i sæsonen 2012/2013 mod 605<br />
forestillinger i 2011/2012, hvilket svarer til et fald på 3,3 pct. Antallet af opførelser<br />
faldt fra 2011/2012 til 2012/2013 med 1 pct. til 11.246 opførelser.<br />
156 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Figur 6<br />
Tilskuere ved statsstøttede teatre<br />
2,5<br />
Mio.<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13<br />
www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3<br />
Kulturlivets økonomi og struktur<br />
Flest kulturpenge til radio og tv<br />
De offentlige kulturbevillinger for 2013 udgør 22,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold<br />
til 2012, hvor bevillingerne udgjorde 22,1 mia. kr. Der er tale om små ændringer<br />
i fordelingen af de offentlige kulturbevillinger, så også i 2013 går de største<br />
andele til radio og tv (19 pct.), idræt (18 pct.), og biblioteker (17 pct.).<br />
Figur 7 Samlede offentlige kulturbevillinger. 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bevil02<br />
Scenekunst, 7 pct.<br />
Musik, 6 pct.<br />
Radio og tv, 19 pct.<br />
Biblioteker, 17 pct.<br />
Museer, 7 pct.<br />
Idræt, 18 pct.<br />
Øvrige, 26 pct.<br />
Kommuner og staten støtter forskellige kulturemner<br />
I 2013 er bevillingerne fordelt på 57 pct. statslige og 43 pct. kommunale midler, hvilket<br />
er stort set det samme som i 2012, hvor de statslige midler udgjorde 56 pct. af<br />
kulturbevillingerne. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. De<br />
kommunale midler udgør næsten 80 pct. af de offentlige bevillinger til idræt og biblioteker,<br />
mens den offentlige støtte primært er statslig til scenekunst og museer med<br />
hhv. 83 og 58 pct. Radio og tv er udelukkende statsligt finansieret, mens de offentlige<br />
bevillinger til musik fordeler sig næsten ligeligt mellem stat og kommuner.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 157
Kultur og kirke<br />
Kulturpengene gives overvejende i form af driftsbevillinger<br />
Fordelingen af kulturpengene efter finansieringsart er næsten som i 2012. I 2013 går<br />
85 pct. af kulturbevillingerne til driftsopgaver, mens anlægsopgaver og projekter<br />
hver modtager 6 pct. Resten fordeler sig mellem distributionsstøtte (1,8 pct.) og<br />
personlige midler (1,4 pct.).<br />
Folkekirken<br />
Færre er medlem af folkekirken<br />
Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen, som er<br />
medlem af folkekirken udgjorde 78,4 pct. 1. januar <strong>2014</strong>. Andelen udviser en faldende<br />
tendens og udgjorde 79,1 i 2013. For ti år siden var andelen oppe på 83,7 pct.<br />
Størst tilslutning til folkekirken i Vestjylland<br />
Andelen af medlemmer af folkekirken varierer meget landsdelene imellem. Landsdelen<br />
med den højeste medlemsskabsandel er Vestjylland efterfulgt af Nordjylland og<br />
Sydjylland. Landsdelen med den mindste medlemsskabsandel er København By<br />
efterfulgt af Københavns omegn og Nordsjælland.<br />
Figur 8 Medlemskab af folkekirken. 1. januar <strong>2014</strong><br />
Medlem af Folkekirken<br />
Ikke medlem af Folkekirken<br />
Hele landet<br />
København By<br />
Københavns omegn<br />
Nordsjælland<br />
Bornholm<br />
Østsjælland<br />
Vest- og Sydsjælland<br />
Fyn<br />
Sydjylland<br />
Østjylland<br />
Vestjylland<br />
Nordjylland<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/km6<br />
158 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 155 Rigsarkivet og landsarkiverne. 2012<br />
Samlingerne<br />
Omfang<br />
ultimo året<br />
Modtagne bøger mv.<br />
i antal<br />
hyldemeter<br />
Læsesalene<br />
Besøg<br />
Skriftlige<br />
henvendelser<br />
Fastansatte<br />
medarbejdere<br />
tusinde meter meter tusinde antal<br />
Arkiverne i alt 432 5 985 35 10 889 213<br />
Rigsarkivet 209 3 866 20 6 148 122<br />
Landsarkivet i:<br />
København 1 49 - - - -<br />
Odense 20 538 5 328 7<br />
Viborg 75 714 6 3 987 50<br />
Aabenraa 21 412 3 266 7<br />
Erhvervsarkivet 58 455 2 160 12<br />
Dansk Data Arkiv - - - - 15<br />
1 Landsarkivet i København er lagt sammen med Rigsarkivet fra 2012. Kilde: Rigsarkivet<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.sa.dk<br />
Tabel 156<br />
Zoologiske og botaniske haver mv.<br />
2011 2012<br />
Antal 28 27<br />
tusinde<br />
Besøg i alt 4 404 4 447<br />
Heraf:<br />
Københavns Zoo 1 152 1 106<br />
Aalborg Zoo 377 411<br />
Odense Zoo 406 376<br />
Givskud Zoo 327 321<br />
Randers Regnskov 291 315<br />
Jesperhus Resort 215 233<br />
Knuthenborg Safaripark 202 223<br />
Ree Park - Ebeltoft Safari Gravlev 173 185<br />
Nordsømuseet 186 183<br />
Jyllands Park Zoo 166 155<br />
Kattegatcentret 145 133<br />
AQUA Silkeborg 110 131<br />
Danmarks Akvarium 142 124<br />
Skandinavisk Dyrepark, Nødager 53 87<br />
Den Geografiske Have 59 71<br />
Guldborgsund Zoo & Botanisk Have 40 55<br />
Fjord- og bæltcentret i Kerteminde 53 51<br />
Øresundsakvariet 53 50<br />
Odsherred Zoo - Dyrepark 50 50<br />
Jyllandsakvariet 50 48<br />
Skærup Zoo 35 36<br />
Anm.: Besøgstallene i tabellen omfatter kun zoologiske og botaniske haver mv., for hvilke besøgstal er<br />
oplyst begge år og havde mere end 30.000 besøgende. Besøgstallene i alt omfatter alle zoologiske og<br />
botaniske haver mv.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mus<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 159
Kultur og kirke<br />
Tabel 157<br />
Besøg på museer<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Antal museer i alt 281 274 Nationalmuseet, Frøslevlejrens museum 48 48<br />
Kulturhistoriske museer 183 167 Museet Ribes Vikinger 53 48<br />
Kunstmuseer 58 53 Det Kongelige Bibliotek Bog- og Fotomuseum 50 47<br />
Naturvidenskabelige museer 4 3 Lemvig Museum 46 44<br />
Andre museer 36 51 Lyngvig Fyr 47 44<br />
Fur Museum 39 43<br />
Antal besøg (tusinde) Industrimuseet, Horsens 41 42<br />
a. Kulturhistoriske museer i alt 6 912 6 741 Bork Vikingehavn 41 42<br />
Heraf:<br />
Nationalmuseet, Prinsens Palais 413 484 b. Kunstmuseer i alt 3 464 3 441<br />
Den Gamle By 360 386 Heraf:<br />
Nationalmuseet, Frilandsmuseet 303 289 Louisiana Museum for Moderne Kunst 629 593<br />
Rosenborgsamlingen 243 271 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 523 551<br />
Post & Tele Museum 224 241 Statens Museum for Kunst 348 430<br />
Kronborg Slot 204 229 Ny Carlsberg Glyptotek 421 340<br />
Frederiksborg Slot 189 213 Skagens museum 118 132<br />
Egeskov Slot 217 188 Arken Museum for Moderne Kunst 182 119<br />
Amalienborg Museet Christian VIII's Palæ 67 127 KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum 52 90<br />
Vikingeskibsmuseet 115 116 Kunstmuseet Trapholt 61 85<br />
Museet på Koldinghus 113 112 Designmuseum Danmark 63 83<br />
Arbejdermuseet i København 77 107 Kunsten Museum of Modern art Aalborg 61 74<br />
Danfoss Universe A/S 99 106 Den Hirsprungske Samling 36 71<br />
Moesgård Museum 125 102 Ordrupgaard 64 63<br />
Fregatten Jylland 117 102 Thorvaldsens museum 56 61<br />
Danmarks Jernbanemuseum 104 98 Johannes Larsen Museet 42 45<br />
Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 101 97 Randers kunstmuseum 53 43<br />
Gammel Estrup Herregårdsmuseet 101 97 Glasmuseet, Ebeltoft 47 42<br />
Den Fynske Landsby 91 81<br />
H.C. Andersens Hus 87 80 c. Naturhistoriske museer i alt 308 307<br />
Marstal Søfartsmuseum 91 80 Heraf:<br />
Nationalmuseet, Frihedsmuseet 73 75 Statens Naturhistoriske Museum 151 175<br />
Museum Østjylland 81 71 Naturama 75 78<br />
Esrum Kloster og Møllegård 64 69 Naturhistorisk Museum 50 53<br />
Gavnø Slot 67 68<br />
Hjerl Hedes Frilandsmuseum 70 65 d. Andre museer i alt 2 573 2 797<br />
Kroppedal Museum 48 65 Heraf:<br />
Øhavsmuseet 71 65 Eksperimentarium 379 308<br />
Valdemars Slot, Herregårdsmuseum 68 64 Carlsberg Besøgscenter 220 189<br />
Andelslandsbyen Nyvang 61 63 Fiskeri- og Søfartsmuseet / Saltvandsakvariet 121 113<br />
Københavns Museum 55 56 Det Danske Filminstitut/ Museum og Cinematek 107 104<br />
Møntergården 48 55 Guinness World Record Museum 80 80<br />
Historiecenter Dybbøl Banke 51 53 Ripley's Believe it or not 61 62<br />
Kulturhistorie Sønderborg Slot 52 53 Naturbornholm 63 53<br />
Nyborg Slot, Danehofslottet 32 53 Det Mystiske Eksperimentarium 54 52<br />
Museumscenter Hanstholm 56 52 H. C. Andersen Eventyrhuset 62 47<br />
Handels- og Søfartsmuseet Kronborg 44 52 Bornholms Middelaldercenter 62 44<br />
Nationalmuseet, Liselund Gl. Slot 51 50 Sofienholm 60 40<br />
Museum Østjylland, Randers 55 50<br />
Danmarks Tekniske museum 50 48 a-d. Besøgstal i alt 13 257 13 286<br />
Anm.: Besøgstallene for de enkelte museer i tabellen omfatter kun museer, for hvilke besøgstal er oplyst<br />
begge år. Besøgstallene for museumskategorierne omfatter alle museer. I tabellen er kun specificeret<br />
museer, som i 2012 havde mere end 40.000 besøgende.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mus<br />
160 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 158<br />
Folkebiblioteker, nøgletal<br />
2011 2012<br />
I alt 44 598 113 42 291 658<br />
Bøger 30 322 274 29 427 062<br />
Lydbøger 1 473 685 1 404 446<br />
Musikoptagelser 4 412 920 3 444 472<br />
Levende billeder 4 607 685 4 481 917<br />
Multimediematerialer 1 243 491 1 069 581<br />
Andre materialer 520 115 481 992<br />
Seriepublikationer 2 017 943 1 982 188<br />
I alt 21 879 739 20 993 143<br />
Bøger 17 765 237 17 031 273<br />
Lydbøger 451 215 433 343<br />
Musikoptagelser 2 588 770 2 466 052<br />
Levende billeder 498 732 507 133<br />
Multimediematerialer 212 712 206 478<br />
Andre materialer 254 898 247 796<br />
udlån<br />
bestand<br />
abonnementer<br />
Seriepublikationer 108 175 101 068<br />
download<br />
Brug af elektroniske ressourcer 12 310 435 14 304 031<br />
tusinde koner<br />
Materialeudgifter 335 622 319 862<br />
Nye tal forventes offentliggjort juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bib1<br />
Tabel 159<br />
Folkebiblioteker fordelt efter aktivitet<br />
2011 2012<br />
antal<br />
Hovedbiblioteker 97 97<br />
Filialer 352 353<br />
Bogbusser 33 33<br />
Servicepunkter 62 77<br />
Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge 4 243 4 762<br />
Filialers åbningstimer pr. uge (sum) 11 756 16 931<br />
Bogbussers åbningstimer pr. uge 678 631<br />
Aktive lånere 1 726 859 1 767 473<br />
Aktive lånere fra bibliotekskommune 1 518 747 1 555 070<br />
Aktive lånere fra andre kommuner 208 112 212 403<br />
Besøgstal 36 297 751 36 523 888<br />
Besøg på website 23 882 921 26 470 579<br />
Sidevisninger på website 170 552 567 169 402 255<br />
Arbejdsstationer til publikum 5 162 5 199<br />
Arbejdsstationer til publikum med internet 4 944 4 981<br />
Antal biblioteksbetjente institutioner 13 716 14 378<br />
Bibliotekarer, årsværk 2 040 1 994<br />
Øvrigt akademisk personale, årsværk 195 199<br />
Assistenter, årsværk 1 675 1 583<br />
Øvrigt personale, årsværk 388 354<br />
timer<br />
antal<br />
Nye tal forventes offentliggjort juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bib2 og bib8<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 161
Kultur og kirke<br />
Tabel 160<br />
Forskningsbiblioteker<br />
2011 2012<br />
Hovedbibliotek, åbningstimer pr. uge 1 326 1 411<br />
Filialernes samlede åbningstid, timer pr. uge 1 452 2 300<br />
Siddepladser med bordplads 9 252 9 422<br />
Publikumsareal, netto 85 311 87 001<br />
Lukket magasinareal, netto 76 443 75 913<br />
Samlet bygningsareal, netto 203 742 205 168<br />
Arbejdsstationer til publikumsbrug 1 421 1 378<br />
Besøg på website 8 631 923 9 011 553<br />
Sidevisninger på website 90 945 149 96 755 790<br />
Aktive lånere 249 988 245 943<br />
Besøg 4 077 614 4 570 130<br />
Låneforespørgsler 645 623 709 098<br />
Referencespørgsmål 206 447 231 842<br />
Udstillinger 119 188<br />
Arrangementer 248 231<br />
Afviklede lektioner til brugerundervisning 8 307 8 974<br />
Fremmødte deltagere til brugerundervisning 81 413 93 991<br />
Personale i alt 1 351 1 310<br />
Forskningsbibliotekarer 173 137<br />
Bibliotekarer 453 450<br />
Assistenter mv. 346 334<br />
Øvrigt akademisk uddannet personale 182 192<br />
Øvrige personale 197 198<br />
Personale, heraf i beskæftigelsesordning mv. 71 71<br />
timer<br />
kvm.<br />
antal<br />
årsværk<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/forsk1<br />
Tabel 161<br />
Dagblade<br />
Antal dagblade<br />
Oplag<br />
Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage<br />
2010 2011 2012 2010 2011 2012 2010 2011 2012 2010 2011 2012<br />
Dagblade i alt 2 35 33 33 11 11 12 1 471 1 402 1 248 877 833 764<br />
Efter oplag pr. nummer:<br />
Under 10.000 8 8 9 - - 1 49 52 60 - - 2<br />
10.000-19.999 11 9 10 1 1 1 152 122 135 13 13 13<br />
20.000-29.999 3 3 2 1 1 1 71 69 48 28 25 22<br />
30.000-49.999 2 2 2 - - 89 85 83 - - -<br />
50.000-99.999 5 7 8 5 6 6 331 511 574 336 418 379<br />
100.000 + 6 4 2 4 3 3 779 563 347 499 378 349<br />
tusinde<br />
1 Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroeXpress. 2 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i<br />
1. halvår 2012.<br />
Kilde: Dansk oplagsbulletin 2012<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/dagblad<br />
162 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 162<br />
20 udvalgte dagblade<br />
Oplag 1<br />
Hverdage 2<br />
Søndage<br />
2011 2012 2011 2012<br />
MetroXpress 201 200 ● ●<br />
24Timer 154 147 ● ●<br />
Urban 93 ● ● ●<br />
Jyllands-Posten 104 97 135 122<br />
Politiken 99 98 125 120<br />
Berlingske 101 90 118 107<br />
Ekstra Bladet 67 59 94 82<br />
Børsen 73 65 ● ●<br />
B.T. 67 59 89 81<br />
JydskeVestkysten 60 54 67 60<br />
Nordjyske Stiftstidende 52 50 57 54<br />
Fyens Stiftstidende 46 46 53 53<br />
Frederiksborg Amts Avis 39 37 ● ●<br />
Kristeligt Dagblad 27 27 ● ●<br />
Information 22 21 ● ●<br />
Aarhus Stiftstidende 20 18 25 22<br />
Lolland-Falsters Folketidende 17 16 ● ●<br />
Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 16 16 ● ●<br />
Sjællandske 16 16 ● ●<br />
Horsens Folkeblad 14 12 ● ●<br />
tusinde<br />
1 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, MetroXpress<br />
og Urban.<br />
Kilde: Dansk oplagsbulletin 2012<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/dagblad1<br />
Tabel 163<br />
Forbrugerbetalte magasiner<br />
Oplag<br />
2010 2011 2012<br />
Billed Bladet 186 172 161<br />
Familie Journalen 183 172 163<br />
Se & Hør 159 148 133<br />
Ude og Hjemme 143 132 125<br />
Hjemmet 132 124 118<br />
Her og Nu 106 98 97<br />
Bo Bedre 78 79 75<br />
Ugebladet Søndag 81 78 73<br />
Alt for damerne 61 58 50<br />
Femina 63 54 52<br />
Illustreret Videnskab 54 53 49<br />
Kig Ind 53 43 37<br />
M! 45 42 38<br />
Costume 41 41 40<br />
I Form 39 41 35<br />
Woman 48 41 37<br />
Vi Unge 40 36 35<br />
Anders And & Co. 39 35 32<br />
Hendes Verden 39 35 32<br />
Isabellas 44 35 36<br />
Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin 2012<br />
tusinde<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/magasin<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 163
Kultur og kirke<br />
Tabel 164<br />
De mest sete biograffilm<br />
1976-2012 2012<br />
Premiere<br />
uge-år<br />
Filmtitel<br />
Antal<br />
solgte<br />
billetter<br />
Premiere<br />
uge-år<br />
Filmtitel<br />
Antal<br />
solgte<br />
billetter<br />
tusinde<br />
1 04-1998 Titanic 1 428 1 43-2012 Skyfall 825<br />
2 51-2001 Ringenes Herre – Eventyret om ringen 1 332 2 09-2012 Hvidsten Gruppen 1 754<br />
3 40-1976 Olsen banden ser rødt 1 1 201 3 36-2012 Den skaldede frisør 1 631<br />
4 51-2003 Ringenes Herre – Kongen vender tilbage 1 168 4 29-2012 The Dark Knight Rises 531<br />
5 51-2009 Avatar 1 158 5 13-2012 En kongelig affære 1 514<br />
6 51-2002 Ringenes Herre – De to tårne 1 123 6 40-2012 Far til fire - til søs 1 403<br />
7 11-1976 Gøgereden 1 120 7 47-2012 De urørlige 355<br />
8 39-1977 Olsen banden deruda’ 1 1 045 8 46-2012 Twilight saga: Breaking dawn – del 2 337<br />
9 51-1982 E.T. 1 019 9 26-2012 Ice age 4 – På gyngende grund 328<br />
10 46-1994 Løvernes Konge 1 009 10 05-2012 Min søsters børn alene hjemme 1 304<br />
1 Danske film. Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
tusinde<br />
www.dst.dk/bio<br />
Tabel 165<br />
Biografer<br />
2010 2011 2012<br />
Biografernes antal ultimo året<br />
Antal biografer 161 161 163<br />
Antal faste siddepladser (tusinde) 57 57 59<br />
Biografernes virksomhed<br />
Antal solgte billetter (tusinde stk.) 12 952 12 433 13 591<br />
Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) 796 750 843<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bio1 og bio2<br />
164 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 166 Film fordelt efter premieretidspunkt. 2012<br />
Foreviste spillefilm Solgte billetter Entréindtægt i alt<br />
tusinde<br />
tusinde kr.<br />
Biografforeviste spillefilm i alt 541 13 591 842 725<br />
Premieretidspunkt:<br />
2012 231 12 648 787 626<br />
2011 128 718 41 255<br />
2010 40 7 184<br />
2009 15 2 47<br />
2008 12 1 23<br />
2007 11 1 26<br />
2006 10 1 35<br />
2001-2005 34 18 1 076<br />
1996-2000 16 101 7 811<br />
1991-1995 4 65 3 457<br />
1986-1990 3 0 11<br />
1981-1985 5 1 24<br />
1971-1980 11 12 426<br />
1961-1970 3 0 8<br />
1951-1960 8 0 21<br />
Før 1951 4 1 49<br />
Uoplyst 6 16 647<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bio4<br />
Tabel 167 Film fordelt efter nationalitet. 2012<br />
Foreviste spillefilm Solgte billetter Entréindtægt i alt<br />
tusinde<br />
tusinde kr.<br />
Biografforeviste spillefilm i alt 541 13 591 842 725<br />
Dansk 85 3 898 218 634<br />
Udenlandsk i alt 456 9 693 624 091<br />
Heraf: Europæiske 198 2 585 158 727<br />
Amerikanske 222 6 943 455 535<br />
Øvrige og uoplyste 36 164 9 829<br />
Biografforeviste spillefilm i 2011 656 12 433 749 802<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bio2<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 165
Kultur og kirke<br />
Tabel 168 Oversatte bøger. 2012<br />
Svensk Norsk Engelsk/<br />
amerikansk<br />
Originalsprog<br />
Tysk Fransk Andre<br />
sprog<br />
Oversatte<br />
udgivelser til<br />
dansk i alt<br />
antal udgivelser<br />
Oversatte bøger i alt 439 172 1 722 189 168 309 2 999<br />
Skønlitteratur 342 113 1 196 135 138 254 2 178<br />
Faglitteratur 97 59 526 54 30 55 821<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bog03<br />
Tabel 169 Udkomne bøger. 2011<br />
2011 2012<br />
Alle udgaver Første udgave Alle udgaver Første udgave<br />
antal udgivelser<br />
Skønlitteratur i alt 4 455 3 574 4 956 3 971<br />
Romaner og noveller for voksne 1 988 1 430 2 382 1 787<br />
Skuespil for voksne 29 28 34 33<br />
Digte for voksne 275 257 254 237<br />
Humor, tegneserier etc. for voksne 96 73 112 86<br />
Romaner og noveller for børn 1 917 1 671 2 035 1 718<br />
Skuespil for børn 8 8 10 10<br />
Digte for børn 46 42 57 48<br />
Humor, tegneserier etc. for børn 96 65 72 52<br />
Faglitteratur i alt 10 675 8 322 11 176 8 615<br />
Bogvæsen, museer og presse 85 78 91 89<br />
Blandede skrifter 101 45 132 64<br />
Filosofi, psykologi og forskning 389 319 425 349<br />
Religion 312 271 280 246<br />
Samfundskundskab 1 758 1 225 2 102 1 370<br />
Opdragelse og undervisning 557 494 533 471<br />
Folketradition, antropologi og etnografi 58 50 61 53<br />
Geografi, rejser og topografi 449 299 423 312<br />
Matematik og regning 167 100 134 80<br />
Naturvidenskab 763 454 602 490<br />
Medicin og sundhedsvidenskab 1 367 1 112 1 265 1 075<br />
Teknik, industri og håndværk 1 215 932 1 115 784<br />
Landbrug, skovbrug, havebrug og fiskeri 253 194 334 222<br />
Hjem og husholdning 332 268 467 396<br />
Handel, samfærdsel og søfart 218 187 190 157<br />
Kunst 575 536 629 593<br />
Teater, film, radio, fjernsyn og musik 136 122 133 113<br />
Forlystelser, spil og sport 428 365 504 459<br />
Litteraturteori og litteraturhistorie 101 82 88 81<br />
Sprogvidenskab 229 165 199 135<br />
Historie 296 243 342 294<br />
Personalhistorie 886 781 1 127 782<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bog02<br />
166 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 170<br />
Radioudsendelser, DR<br />
2011 2012<br />
Analog Digital Analog Digital<br />
Programmer efter indhold 52 965 99 810 45 740 79 056<br />
Nyheder 4 716 11 258 4 306 12 474<br />
Aktualitet og debat 23 702 1 238 22 171 5 209<br />
Oplysning og kultur 3 281 9 521 1 219 12 932<br />
Dramatik/Fiktion 108 21 55 128<br />
Musik 15 086 70 736 1 13 492 41 304 1<br />
Underholdning 4 392 6 789 2 501 6 662<br />
Sport 813 1 1 237 -<br />
Undervisning - - - -<br />
Kor- og orkester virksomhed 115 57 56 62<br />
Præsentation og service 752 190 704 286<br />
timer<br />
1 DR har fra 2010 foretaget en omlægning af kanal porteføljen på DAB og NET. Dette har medført et<br />
væsentligt fald i antallet af timer på digital radio.<br />
Kilde: Danmarks Radio<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
Tabel 171<br />
Fjernsynsudsendelser, DR og TV2<br />
Danmarks Radio<br />
TV2<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Fjernsynsudsendelser i alt 34 054 1 37 921 12 586 10 353<br />
Landsprogrammer i alt 34 054 37 921 7 135 7 336<br />
Nyheder 9 601 9 556 760 730<br />
Aktualitet og debat 1 617 1 694 1 252 795<br />
Oplysning og kultur 8 604 9 974 876 1 296<br />
Undervisning 662 656 - -<br />
Musik 643 788 71 112<br />
Underholdning 767 743 494 514<br />
Dansk dramatik 1 210 1 271 263 281<br />
Udenlandsk dramatik 9 735 11 272 2 708 2 642<br />
Sport 395 1 119 481 801<br />
Præsentation og service 821 848 230 165<br />
Regionaludsendelser i alt ● ● 4 078 1 569<br />
Reklamer ● ● 1 373 1 448<br />
Fordelt efter produktion 2<br />
Egen produktion 3 588 4 983 1 498 1 680<br />
Fremmed produktion 3 322 3 379 2 575 2 508<br />
Genudsendelser (inkl. snaprepriser) 26 861 29 382 3 062 3 148<br />
1 Inkl. samsendte udsendelser. 2 For TV2 ekskl. regionaludsendelser og reklamer. Kilde: Danmarks Radio og TV2<br />
timer<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/for4213<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 167
Kultur og kirke<br />
Tabel 172<br />
Husstandenes adgang til udvalgte tv-stationer<br />
2011 2012<br />
Antal<br />
husstande<br />
Andel af<br />
husstande med tv<br />
Antal<br />
husstande<br />
Andel af<br />
husstande med tv<br />
tusinde pct. tusinde pct.<br />
Antal husstande i alt, 1. januar 2 584 ● 2 594 ●<br />
Heraf antal husstande med tv 2 497 100 2 494 100<br />
DR 1 2 481 99 2 478 99<br />
DR 2 2 461 99 2 453 98<br />
DR Update 1 684 67 1 895 76<br />
DR K 2 094 84 2 224 89<br />
DR HD 1 389 56 1 754 70<br />
DR Ramasjang 2 093 84 2 223 89<br />
TV2 2 477 99 2 357 95<br />
TV2 ZULU 1 715 69 1 773 71<br />
TV2 Charlie 1 725 69 1 790 72<br />
TV 2 Film 1 367 55 1 031 41<br />
TV2 Film HD 492 20 548 22<br />
TV 2 News 1 605 64 1 722 69<br />
TV 2 Sport 1 209 48 1 223 49<br />
TV 2 Sport HD 431 17 667 27<br />
TV3 1 669 67 1 671 67<br />
TV3+ 1 486 60 1 453 58<br />
TV3+ HD 516 21 771 31<br />
TV3 Puls 1 105 44 1 102 44<br />
Kanal 4 1 542 62 1 677 67<br />
Kanal 5 1 639 66 1 795 72<br />
Kanal 5 HD 530 21 807 32<br />
6eren 1 350 54 1 454 58<br />
6eren HD 464 19 713 29<br />
Canal 9 793 32 1 011 41<br />
Voice TV 840 34 887 36<br />
Discovery Channel 1 311 53 1 296 52<br />
Discovery World 406 16 556 22<br />
Discovery Science 236 10 317 13<br />
Animal Planet 1 299 52 1 256 50<br />
Cartoon Networks 1 080 43 1 052 42<br />
Boomerang 478 19 572 23<br />
MTV 1 200 48 1 170 47<br />
Nickelodeon 834 33 909 36<br />
VH-1 898 36 893 36<br />
TCM 872 35 567 35<br />
Disney Channel 1 115 45 1 125 45<br />
Disney XD 660 26 812 33<br />
Eurosport 1 208 48 1 212 49<br />
Eurosport 2 530 21 718 29<br />
Kilde: TNS Gallup A/S, Annual survey<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/dis135<br />
168 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 173 Seertid efter tv-kanaler og programtype. 2012<br />
Nyheder,<br />
aktualitet<br />
og debat<br />
Undervisning,<br />
oplysning og<br />
kultur<br />
Musik,<br />
underholdning<br />
og dramatik<br />
Sport<br />
Regional tv<br />
Seertid i alt 23 16 47 12 2<br />
DR1 32 17 41 10 . .<br />
DR2 22 39 35 4 . .<br />
DR Update 100 . . . . . . . .<br />
DR K 1 59 40 . . . .<br />
DR HD 2 28 61 10 . .<br />
DR Rama-sjang . . 17 83 . . . .<br />
TV 2 30 14 30 17 9<br />
TV 2 Zulu . . 1 98 . . . .<br />
TV 2 Charlie . . 1 99 . . . .<br />
TV 2 Film . . . . 100 . . . .<br />
TV 2 News 96 3 . . 1 . .<br />
TV2 SPORT . . . . . . 100 . .<br />
TV3 . . 33 67 . . . .<br />
TV3+ . . 15 50 36 . .<br />
TV3 PULS . . 67 32 1 . .<br />
Kanal 4 7 28 65 . . . .<br />
Kanal 5 10 4 86 . . . .<br />
6'eren 2 4 60 34 . .<br />
pct.<br />
Kilde: TNS Gallup og TV-meter årsrapport<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/for4213 og for4214<br />
Tabel 174<br />
DR og TV2, indtægter og udgifter<br />
Danmarks Radio<br />
TV2<br />
2010 2011 2012 2010 2011 2012<br />
Antal tilmeldte husstande i alt 2 418 2 420 2 418 2 418 2 420 2 418<br />
Antal licenser i alt 1 2 518 2 2 529 3 2 521 4 2 518 2 2 529 3 2 521 4<br />
Heraf: Medielicens 2 368 2 370 2 369 ● ● ●<br />
Radiolicens 50 50 49 ● ● ●<br />
Antal tilmeldte<br />
Erhverv/institutioner 100 109 103 ● ● ●<br />
Årsregnskab<br />
Driftsindtægter 3 861 3 866 3 960 2 147 2 311 2 455<br />
Heraf: Licens 3 493 3 516 3 570 - - -<br />
Reklame, sponsor 4 4 3 1 318 1 429 1 359<br />
Andet 364 346 387 829 882 1 096<br />
Omkostninger i alt 3 328 3 251 3 431 1 974 2 106 2 165<br />
tusinde<br />
mio. kr.<br />
1 DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR,<br />
TV2/DANMARK, lokalradio- og tv m.fl. 2 1.6.2010. 3 31.12.2011. 4 25.12. 2012.<br />
Kilde: DR og TV2<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 169
Kultur og kirke<br />
Tabel 175<br />
Salg af musikmedier<br />
Salg<br />
Omsætning<br />
2012 2013 2012 2013<br />
antal<br />
tusinde kr.<br />
Total 1 822 349 584 1 366 686 383 408 222 429 380<br />
CD-albums 3 169 597 2 222 995 164 065 116 946<br />
LP (plader)/ MC (kassettebånd) 46 099 171 329 4 608 5 949<br />
DVD-audio 3 402 9 392 262 645<br />
DVD-Audio sets 1 700 0 2 0<br />
CD-sets 2 136 636 277 421 9 575 21 794<br />
CD/sacd 241 0 11 0<br />
CD-maxi/ CD-single 2 175 0 48 0<br />
CD-Child 97 422 33 611 3 901 3 040<br />
Digital albums 989 554 1 166 490 47 920 34 677<br />
Digital Track 197 608 636 300 748 866 60 113 66 806<br />
Digital andet 3 620 020 963 1 061 869 088 111 710 174 061<br />
Club sales 5 157 2 702 307 111<br />
Ringtunes single 169 956 57 360 659 314<br />
Musikvideo 65 366 55 213 4 622 4 603<br />
Mobil andet 30 562 71 916 325 434<br />
Andet 2 118 0 93 0<br />
Anm.: IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udenlandske pladeselskaber, hvis<br />
omsætning udgør mere end 95 pct. af samtlige de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark.<br />
1 Inkl. Grønland og Færøerne. 2 Dobbeltalbums og lignende produkter, der indeholder mere end ét<br />
fonogram, men som fremtræder som ét produkt. 3 Størstedelen er abonnementssalg.<br />
Kilde: IFPI Danmark<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.ifpi.dk<br />
Tabel 176 Scenekunst. 2012/2013<br />
Antal af<br />
opførelser<br />
I alt<br />
Antal forestillinger<br />
Heraf<br />
danske<br />
Antal tilskuere<br />
Premiere i sæson I alt Solgte<br />
I alt Heraf<br />
danske<br />
billetter<br />
Statsstøttede teatre i alt 11 246 585 426 391 257 2 073 . . .<br />
Det Kongelige Teater i alt 603 42 15 25 17 411 263<br />
Skuespil 377 16 7 12 12 192 75<br />
Opera 132 11 1 8 2 127 110<br />
Ballet og dans 94 15 7 5 3 92 79<br />
Landsdelsscenerne i alt 1 706 65 32 64 30 524 385<br />
Københavns Teater 716 26 14 26 10 281 250<br />
Landsdelsscenerne i provinsen 990 39 18 38 20 243 135<br />
Øvrige statsstøttede teatre i alt 8 937 478 379 302 210 1 137 . . .<br />
folketeatret.dk/turne og Den Jyske<br />
Opera 376 15 5 11 3 132 . . .<br />
Små storbyteatre 2 688 92 68 68 45 276 . . .<br />
Egnsteatre 3 040 167 136 99 68 357 . . .<br />
Støtte ydet af Kunstrådet 2 833 204 170 124 94 372 . . .<br />
Ikke-statsstøttede teatre i alt 4 266 283 . . . . . . . . . 841 . . .<br />
Ballet og dans 606 31 . . . . . . . . . 89 . . .<br />
Performance 88 22 . . . . . . . . . 5 . . .<br />
Opera 37 7 . . . . . . . . . 7 . . .<br />
Operette og musical 146 10 . . . . . . . . . 125 . . .<br />
Skuespil 1 736 92 . . . . . . . . . 182 . . .<br />
Revy og kabaret 393 13 . . . . . . . . . 253 . . .<br />
Musikdramatik 172 16 . . . . . . . . . 22 . . .<br />
Nycirkus 53 4 . . . . . . . . . 6 . . .<br />
Animation/dukketeater 442 44 . . . . . . . . . 26 . . .<br />
Andet 593 44 . . . . . . . . . 126 . . .<br />
antal<br />
tusinde<br />
Anm.: Teatrenes virksomhed er ekskl. gæstespil. Opgørelsen vedrører sæsonen, der går fra 1. juli til 30.<br />
juni.<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/teat1, teat2, teat3 og teat8<br />
170 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 177<br />
Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer<br />
antal tusinde medlemmer<br />
Børne- og ungdomsorganisationer i alt 1 84<br />
Det Danske Spejderkorps 27<br />
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 22<br />
De grønne pigespejdere 4<br />
KFUM-spejderne i Danmark 25<br />
Danske Baptisters Spejderkorps 1<br />
DUI - LEG og VIRKE 5<br />
Idrættens hovedorganisationer 2<br />
Dansk Idrætsforbund 1 912<br />
Badminton 93<br />
Fodbold (DBU) 341<br />
Golf 157<br />
Gymnastik 152<br />
Håndbold 112<br />
Ridning 71<br />
Sejlsport 55<br />
Svømning 156<br />
Tennis 61<br />
Øvrige forbund 714<br />
Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger 1 449<br />
Badminton 129<br />
De danske Skytteforeninger 71<br />
Fodbold 264<br />
Gymnastik 303<br />
Håndbold 102<br />
Svømning 179<br />
Tennis 52<br />
Øvrige idrætsgrene 302<br />
Børneidræt 14<br />
Motion og fritidsliv 6<br />
Efterskoler, ungdomsskoler mv. 27<br />
Dansk Firmaidrætsforbund 353<br />
Badminton 17<br />
Fodbold 28<br />
Håndbold 2<br />
Bowling 17<br />
Motionscenter 42<br />
Motionsgymnastik 32<br />
Motionsløb 38<br />
Øvrige idrætsgrene 177<br />
Friluftsorganisationer i øvrigt<br />
Dansk Camping Union 105<br />
Dansk Cyklist Forbund 18<br />
Danmarks Naturfredningsforening 134<br />
Danmarks Jægerforbund 97<br />
Det Danske Haveselskab 36<br />
2012<br />
1 Omfatter medlemmer af de uniformerede korps tilsluttet Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd.<br />
2 DIF omfatter kun aktive medlemmer; de andre organisationer omfatter også passive medlemmer. Hvis en<br />
person samtidig dyrker flere idrætsgrene, vil den pågældende normalt blive talt med flere gange.<br />
Kilde: Organisationerne<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/medlem<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 171
Kultur og kirke<br />
Tabel 178<br />
Tilskuertal til udvalgte sportsgrene<br />
Sæson 2010/2011 Sæson 2011/2012 Tilskuergennemsnit<br />
Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit<br />
pr. kamp<br />
Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit<br />
pr. kamp<br />
pr. kamp<br />
pct. udvikling<br />
Fodbold<br />
Superligaen – herrer 1 394 436 198 7 043 1 406 462 198 7 103 0,9<br />
1. division – herrer 356 200 240 1 484 301 343 182 1 656 11,6<br />
2. division – herrer 138 013 480 288 165 976 480 346 20,1<br />
Håndbold<br />
Håndboldliga – herrer 456 038 226 2 018 462 330 364 1 915 5,1<br />
1. division– herrer 77 073 192 401 84 815 364 421 5,0<br />
Håndboldliga – damer 162 659 165 986 158 845 220 949 -3,8<br />
1. division – damer 39 576 192 206 37 062 364 204 -1,0<br />
Ishockey<br />
Al-Bank ligaen – herrer 202 956 156 1 301 234 159 180 1 301 0,0<br />
Play-off og slutspil – herrer 67 720 30 2 257 90 546 38 2 383 5,6<br />
Sæsonen totalt 1 – herrer 270 676 186 1 455 324 705 218 1 489 2,3<br />
Badminton 2<br />
<strong>Denmark</strong> Open 9 500 . . . . . . 9 700 . . . . . .<br />
Copenhagen Masters 3 876 . . . . . . 4 973 . . . . . .<br />
DM 3 125 . . . . . . 3 100 . . . . . .<br />
Hold-finalen 2 165 . . . . . . 2 179 . . . . . .<br />
Basketball<br />
Basketligaen – herrer 79 638 159 501 95 904 167 574 14,6<br />
1 Pokalkampe er ikke inkluderet. 2 Kun større turneringer, både dame- og herrebadminton. Kilde: Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund, Danmarks<br />
Ishockey Union, Danmarks Badminton Forbund, Danmarks<br />
Basketball-Forbund<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/sport1<br />
Tabel 179<br />
Reklameforbrug<br />
2010 2011 2012<br />
mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.<br />
Reklameforbrug i alt 24 694 100,0 25 477 100,0 24 432 100,0<br />
Pressens annonceomsætning i alt 5 874 23,8 5 558 21,8 5 016 20,5<br />
Dagblade 1 946 7,9 1 908 7,5 1 699 7,0<br />
Magasiner 333 1,3 346 1,3 321 1,3<br />
Fagblade mv. 707 2,9 685 2,7 623 2,5<br />
Distriktsblade 2 033 8,2 2 059 8,1 1 960 8,0<br />
Andet 855 3,5 560 2,2 413 1,7<br />
Andre reklameaktiviteter i alt 18 820 76,2 19 919 78,2 19 416 79,5<br />
Radio 232 0,9 270 1,1 278 1,1<br />
TV 2 256 9,1 2 517 9,9 2 350 9,6<br />
Biografer 59 0,2 59 0,2 67 0,3<br />
Tryksager 5 799 23,5 5 728 22,5 5 073 20,8<br />
Sportssponsorering 1 196 4,8 1 203 4,7 1 145 4,7<br />
Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 499 2,0 537 2,1 452 1,8<br />
Internet 3 484 14,1 4 019 15,8 4 543 18,6<br />
Reklameartikler 557 2,3 635 2,5 654 2,7<br />
Ufordelte adm.- og prod.omkostninger 4 738 19,2 4 951 19,4 4 854 19,9<br />
Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler eksklusive<br />
afgifter.<br />
Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2012,<br />
Dansk Oplagskontrol<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.do.dk<br />
172 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Kultur og kirke<br />
Tabel 180 Erhvervsfrekvenser efter uddannelsesinstitutioner. 2012<br />
dimittendårgange 2001-2010<br />
Begge køn Kvinde Mand<br />
Alle uddannelsesinstitutioner 90,6 88,9 92,9<br />
Arkitektskolen Aarhus 91,7 89,9 94,1<br />
Kunstakademiets Arkitektskole 89,4 87,3 91,8<br />
Kunstakademiets Designskole 89,4 87,5 94,0<br />
Kunstakademiets Designskole, Bornholm 82,9 82,2 85,7<br />
Kunstakademiets Konservatorskole 92,1 92,1 92,0<br />
Designskolen Kolding 89,0 88,1 91,3<br />
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 91,3 89,5 92,9<br />
Rytmisk Musikkonservatorium 92,5 91,0 92,9<br />
Det Jyske Musikkonservatorium 93,7 88,4 98,1<br />
Syddansk Musikkonservatorium og<br />
Skuespillerskole – musik 94,9 93,5 95,9<br />
Syddansk Musikkonservatorium og<br />
Skuespillerskole – scenekunst 92,0 89,2 94,7<br />
Statens Scenekunstskole 85,1 81,4 89,4<br />
Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 91,7 85,7 97,3<br />
Kunstakademiets Billedkunstskoler 75,6 72,8 78,4<br />
Den Danske Filmskole 85,8 80,2 89,5<br />
Det Informationsvidenskabelige Akademi 93,8 93,8 94,0<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/kubesk2<br />
Tabel 181 Offentlige kulturbevillinger. 2013<br />
Idræt<br />
og fritid<br />
Kultur<br />
-arv<br />
Medier,<br />
biblioteker<br />
og litteratur<br />
Scene<br />
og musik<br />
Visuel kunst<br />
og design<br />
Anden<br />
kulturel<br />
aktivitet<br />
I alt<br />
Offentlige kulturbevillinger i alt 4 173 1 933 9 158 3 003 519 3 946 22 732<br />
Kommuner 3 228 623 3 062 969 - 1 861 9 744<br />
Staten i alt 945 1 310 6 096 2 034 519 2 085 12 988<br />
Finanslov – Kulturministeriet 20 1 295 1 659 1 942 87 1 462 6 464<br />
Finanslov – Øvrige ministerier - - 92 - 416 1 509<br />
Udlodningsmidler (Tips) 925 16 35 92 16 622 1 706<br />
Licensmidler - - 4 310 - - - 4 310<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres august <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bevil02<br />
Tabel 182 Statens Kunstfond. 2012<br />
3-årige<br />
stipendier<br />
Engangsydelser<br />
Konkurrencer<br />
og præmier<br />
Bestillinger<br />
og indkøb<br />
Andre<br />
ydelser<br />
I alt<br />
tusinde kr.<br />
I alt 22 230 49 791 1 875 5 881 19 074 98 851<br />
Billedkunst 6 840 9 209 350 4 816 14 065 35 280<br />
Forfattere 7 695 8 439 600 65 -6 16 793<br />
Rytmisk tonekunst 1 710 4 366 300 - 580 6 956<br />
Klassisk tonekunst 855 2 459 250 - 2 362 5 926<br />
Fælles tonekunst - 1 609 75 - 912 2 596<br />
Kunsthåndværk og design 3 420 7 973 - 1 000 716 13 109<br />
Arkitektur 855 8 987 - - 445 10 287<br />
Film og teater 855 6 749 300 - - 7 904<br />
Kilde: Beretning for Statens Kunstfond<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 173
Kultur og kirke<br />
Tabel 183 Folkekirkens inddeling. <strong>2014</strong><br />
Antal kirkelig inddeling<br />
1. januar Kirker Præster Provstier Sogne<br />
Hele landet 2 343 2 060 104 2 180<br />
Københavns Stift 121 211 9 94<br />
Helsingør Stift 165 276 13 147<br />
Roskilde Stift 337 272 13 316<br />
Lolland-Falsters Stift 109 62 4 104<br />
Fyns Stift 243 184 11 232<br />
Haderslev Stift 185 195 7 174<br />
Ribe Stift 211 160 8 203<br />
Aarhus Stift 358 303 14 332<br />
Viborg Stift 287 178 11 276<br />
Aalborg Stift 327 219 14 302<br />
Kilde: Kirkeministeriet<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
Tabel 184 Folkekirkens kirkelige handlinger. 2013<br />
Døbte i pct.<br />
af fødte 2013<br />
Konfirmerede 2013 i pct.<br />
af 14-15-årige 1. januar <strong>2014</strong><br />
Kirkeligt begravede i pct.<br />
af døde 2013<br />
Hele landet 75,0 71,4 84,0<br />
Københavns Stift 45,6 43,3 69,4<br />
Helsingør Stift 69,1 60,3 78,1<br />
Roskilde Stift 88,8 73,8 81,5<br />
Lolland-Falsters Stift 93,4 75,8 82,0<br />
Fyns Stift 83,3 79,6 88,9<br />
Haderslev Stift 84,3 79,0 88,6<br />
Ribe Stift 91,7 82,1 90,9<br />
Aarhus Stift 77,3 72,2 87,0<br />
Viborg Stift 91,6 83,8 93,4<br />
Aalborg Stift 90,1 81,6 91,3<br />
pct.<br />
Kilde: Kirkeministeriet<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/km44<br />
Tabel 185 Folkekirkemedlemmer. <strong>2014</strong><br />
1. januar<br />
Hele landet<br />
Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen<br />
Bopælsstift<br />
Mænd Kvinder I alt København Helsingør,<br />
Roskilde og<br />
Lolland-<br />
Falster<br />
Fyn<br />
Jylland<br />
Antal tusinde<br />
folkekirkemedlemmer<br />
i alt<br />
I alt 76,4 80,4 78,4 61,4 76,5 82,3 83,9 4 414<br />
0-4 år 63,5 63,9 63,7 41,9 68,4 74,7 78,8 194<br />
5-9 år 74,0 74,3 74,2 48,3 72,5 79,2 82,8 246<br />
10-14 år 77,9 78,8 78,3 53,4 76,9 83,6 86,5 261<br />
15-19 år 81,6 82,8 82,2 68,8 78,1 86,2 87,1 293<br />
20-29 år 71,6 73,8 72,6 66,1 67,7 76,3 77,7 510<br />
30-39 år 69,8 74,1 71,9 55,2 72,2 79,1 80,5 495<br />
40-49 år 76,0 81,2 78,5 61,6 77,7 83,1 83,8 636<br />
50-59 år 77,6 83,1 80,4 64,8 78,1 82,9 84,5 593<br />
60-69 år 81,2 86,4 83,9 68,0 80,9 86,2 88,0 582<br />
70-79 år 86,5 90,9 88,9 75,0 84,5 88,8 90,2 387<br />
80 år + 90,8 93,4 92,4 75,5 81,1 83,9 84,6 217<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/km55<br />
174 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
Beskæftigelse<br />
Arbejdsløshed<br />
Pendling<br />
Fravær<br />
Løn- og arbejdsomkostninger<br />
Et europæisk perspektiv<br />
Indkomster
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
Mænd og kvinder i arbejdsstyrken – forskellen mindskes<br />
Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den<br />
internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper:<br />
Figur 1<br />
Erhvervsfrekvens for<br />
16-64-årige.<br />
- Beskæftigede<br />
- Ledige<br />
- Personer uden for arbejdsstyrken<br />
90<br />
85<br />
Pct.<br />
Mænd<br />
Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres<br />
som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe<br />
(16-64 år).<br />
80<br />
I alt<br />
75<br />
Kvinder<br />
70<br />
81 85 89 93 97 01 05 09 13<br />
www.statistikbanken.dk/ras110<br />
Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra starten af<br />
1980’erne og frem til 2013 er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes<br />
erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne. Udviklingen begyndte i realiteten<br />
allerede før 1981, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af<br />
befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem. Mændenes erhvervsfrekvens<br />
faldt i 1980’erne.<br />
I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur – var<br />
såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden.<br />
Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg<br />
kvindernes erhvervsfrekvens frem til 2002, mens mændenes fortsatte med at<br />
falde. Fra 2006 og frem til 2008 steg erhvervsfrekvensen for både mænd og<br />
kvinder en smule. Herefter falder erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder<br />
pga. den økonomiske krise. Faldet bliver dog ekstra stort, fordi statistikken<br />
er omlagt i 2009. Oplysningerne fra 2009 og frem er derfor ikke fuldt sammenlignelige<br />
med de tidligere år.<br />
Figur 2<br />
Erhvervsfrekvens fordelt efter alder<br />
100<br />
90<br />
Erhvervsfrekvens<br />
Mænd, 2013<br />
Mænd, 1981<br />
80<br />
70<br />
Kvinder , 2013<br />
60<br />
50<br />
Kvinder, 1981<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64<br />
Alder<br />
Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser<br />
for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1981 faldt kvindernes<br />
erhvervsfrekvens allerede svagt, når de var først i trediverne. Kvinder der<br />
var i midten af fyrrene var for alvor begyndt at forlade arbejdsstyrken. I 2013<br />
176 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
holder kvindernes erhvervsfrekvenser sig på et højt niveau helt frem til 60-års<br />
alderen, ligesom det er tilfældet for mændene.<br />
Kvindernes erhvervsfrekvens er lavere end mændenes undtagen for de helt unge<br />
aldersgrupper. Således har kvinderne en højere erhvervsfrekvens end mændene<br />
op til 20-års alderen. For både mænd og kvinder gælder i øvrigt, at erhvervsfrekvensen<br />
for de 18-årige er lavere end for de 17-årige.<br />
Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet<br />
Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra<br />
108.000 til 448.000 i perioden 1981-2013. Det er især antallet af indvandrere og<br />
efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen<br />
36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 283.000 i 2013.<br />
Figur 3 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. 2013<br />
90<br />
Pct.<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Indvandrere fra vestlige<br />
lande<br />
Indvandrere fra ikkevestlige<br />
lande<br />
Efterkommere fra<br />
vestlige lande<br />
Efterkommere fra ikkevestlige<br />
lande<br />
Personer med dansk<br />
oprindelse<br />
www.statistikbanken.dk/ras110<br />
Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer<br />
af dansk oprindelse. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens<br />
relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Erhvervsfrekvensen<br />
for efterkommerne fra ikke-vestlige lande er en smule højere end for indvandrere<br />
fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem<br />
mænd og kvinder mindre for efterkommerne fra ikke-vestlige lande end for indvandrerne.<br />
Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af<br />
personer under 30 år, så derfor er en væsentlig del fortsat er under uddannelse,<br />
og kun en lille andel er i de aldersklasser, hvor erhvervsfrekvensen normalt er<br />
høj. Derfor er det ikke muligt at drage sikre konklusioner om deres integration<br />
på arbejdsmarkedet.<br />
Stigning i andelen af ledige stillinger<br />
I 2013 var der i gennemsnit for de fire kvartaler 19.800 ledige stillinger i den<br />
private sektor. Andelen af ledige stillinger steg med 0,1 procentpoint til 1,3 pct.<br />
fra 2012 - 2013. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til<br />
summen af ledige og besatte stillinger.<br />
Branchegruppen information og kommunikation havde i 2013 en andel af ledige<br />
stillinger på 2,5 pct., hvorved det var den branchegruppe, der havde den største<br />
andel af ledige stillinger. Med en stigning på 0,5 procentpoint var det samtidig<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 177
Arbejde, løn og indkomst<br />
også den gruppe som fra 2012 til 2013, som steg mest. Andelen af ledige stillinger<br />
i branchegrupperne Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed<br />
samt bygge og anlæg var uændret i 2013 og var dermed de eneste branchegrupper,<br />
hvor andelen ikke steg. Med en andel på 0,9 pct. havde branchegruppen<br />
bygge og anlæg den laveste andele af ledige stillinger.<br />
Figur 4<br />
Ledige stillinger – fordelt efter branche<br />
I alt 2012<br />
Industri, råstofindvinding<br />
og forsyningsvirksomhed<br />
2013<br />
Bygge og anlæg<br />
Handel og transport mv.<br />
Information og kommunikation<br />
Finansiering, forsikring<br />
og ejendomshandel<br />
Erhvervsservice<br />
www.statistikbanken.dk/ls01<br />
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5<br />
Pct.<br />
De mindre arbejdssteder har den største andel af ledige stillinger<br />
De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde relativt flere ledige stillinger<br />
end de større arbejdssteder. I 2013 havde de mindre arbejdssteder en andel<br />
af ledige stillinger på 1,6 pct. De øvrige størrelsesgrupper havde alle andele på<br />
1,2 pct.<br />
Figur 5<br />
Ledige stillinger – fordelt efter region<br />
Hele landet 2012<br />
Region Hovedstaden<br />
2013<br />
Region Sjælland<br />
Region Syddanmark<br />
Region Midtjylland<br />
Region Nordjylland<br />
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/ls02<br />
Højest andel af ledige stillinger i Region Hovedstaden<br />
Med en andel af ledige stillinger på 1,6 pct. havde Region Hovedstaden den højeste<br />
andel af ledige stillinger i 2013. Den laveste andel havde Region Nordjylland,<br />
idet kun 0,8 pct. af samtlige ledige og besatte stillinger i Nordjylland var ledige i<br />
178 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
2013. Fra 2012 til 2013 steg andelen af ledige stillinger med 0,1 procentpoint i<br />
samtlige regioner med undtagelse af Region Nordjylland som faldt med 0,1 procentpoint.<br />
Beskæftigelse<br />
Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således<br />
er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og<br />
sundhed med 864.000 beskæftigede (32,0 pct. af de beskæftigede) og handel og<br />
transport mv. med 653.000 beskæftigede (24,2 pct.). Primære erhverv som<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri udgør en langt mindre del med 72.000 beskæftigede<br />
(2,7 pct.).<br />
Figur 6 Beskæftigede fordelt efter branchegrupper. 2012<br />
1.000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Tusinde beskæftigede<br />
Landbrug,<br />
skovbrug<br />
og fiskeri<br />
Industri,<br />
råstofudvinding<br />
www.statistikbanken.dk/atr30<br />
Bygge<br />
og anlæg<br />
Handel og<br />
transport<br />
mv.<br />
og forsyningsvirksomhed<br />
Information<br />
og<br />
kommunikation<br />
Finansiering<br />
og forsikring<br />
Ejendomshandel<br />
og<br />
udlejning<br />
Erhvervsservice<br />
Offentlig<br />
administration,<br />
undervisning<br />
og sundhed<br />
Kultur,<br />
fritid og<br />
anden<br />
service<br />
Kvinder arbejder færre timer end mænd<br />
Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2012 var 37,0 pct. af<br />
kvinderne deltidsbeskæftigede, mens kun 22,6 pct. af de beskæftigede mænd var<br />
på deltid.<br />
Figur 7 Beskæftigede på deltid 2012<br />
Pct.<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
I alt Mænd Kvinder<br />
Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 32 timer om ugen i deres hovederhverv.<br />
Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 179
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 8<br />
Beskæftigelse fordelt<br />
efter sektor<br />
112<br />
110<br />
108<br />
106<br />
104<br />
102<br />
100<br />
98<br />
96<br />
94<br />
Indeks 2010=100<br />
Privat<br />
Offentlig<br />
2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/atr<br />
Anm: Offentlig omfatter her offentlig<br />
forvaltning og service, mens privat<br />
omfatter virksomheder og<br />
organisationer.<br />
Fald i beskæftigelse fladet ud 2010-2012<br />
Fra 2011 til 2012 faldt beskæftigelsen med 5.900 personer, svarende til 0,2 pct.<br />
Siden beskæftigelsen toppede i 2008, er beskæftigelsen faldet hvert år. Faldet er<br />
dog fladet ud, idet beskæftigelsen i gennemsnit faldt med 78.000 personer (2,8<br />
pct.) pr. år fra 2008 til 2010, mens faldet var på 7.400 personer (0,3 pct.) om<br />
året fra 2010 til 2012.<br />
Faldet i beskæftigelsen fra 2010 til 2012 skyldes nedgang i beskæftigelsen i offentlig<br />
forvaltning og service, mens faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 2010<br />
skyldes nedgang i beskæftigelsen indenfor virksomheder og organisationer.<br />
Offentlig forvaltning og service omfatter den ikke-markedsmæssige del af den<br />
offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service,<br />
kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Sektorgruppen<br />
virksomheder og organisationer omfatter de private virksomheder, de offentlige<br />
virksomheder, private nonprofit-organisationer og internationale organisationer.<br />
Fra 2011 til 2012 faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med<br />
9.800 personer (1,2 pct.), mens beskæftigelsen steg i virksomheder og organisationer<br />
med 3.900 personer (0,2 pct.). Fra 2010 til 2012 faldt beskæftigelsen i<br />
offentlig forvaltning og service i gennemsnit med 12.300 personer pr. år, svarende<br />
til 1,5 pct. pr. år, hvorimod beskæftigelsen i virksomheder og organisationer<br />
steg med 5.000 personer pr. år, svarende til 0,3 pct. pr. år. I perioden<br />
2008-2010 var udviklingen omvendt, idet beskæftigelsen i offentlig forvaltning<br />
og service i gennemsnit steg med 14.100 personer pr. år, svarende til 1,7 pct. pr.<br />
år, mens beskæftigelsen faldt drastisk inden for virksomheder og organisationer<br />
med i gennemsnit 92.100 personer pr. år, svarende til et fald på 4,6 pct. pr.<br />
år.<br />
Færre beskæftigede kvinder<br />
Fra 2011 til 2012 faldt kvinders beskæftigelse med 13.500 personer eller 1,1 pct.<br />
Samtidig steg mænds beskæftigelse med 7.600 personer, en stigning på 0,5 pct.<br />
Kvinders beskæftigelse faldt fra 2010 til 2012 med 18.500 personer pr. år, svarende<br />
til 1,4 pct. pr. år. I samme periode steg beskæftigelsen for mænd med<br />
11.200 pr. år, en stigning på 0,8 pct. pr. år.<br />
Beskæftigelsen for både kvinder og mænd faldt i perioden 2008-2010. Faldet var<br />
størst for mændene med hele 53.000 personer i gennemsnit pr. år, svarende til<br />
et fald på 3,6 pct. pr. år. Kvindernes beskæftigelse faldt med 24.900 personer<br />
eller 1,9 pct. om året.<br />
Denne udvikling hænger sammen med, at en meget stor del af kvinderne, 45<br />
pct., er beskæftiget i offentlig forvaltning og service, mens mænd i helt overvejende<br />
grad, 83 pct., er beskæftiget i virksomheder og organisationer.<br />
Antallet af præsterede timer faldt mere end beskæftigelsen<br />
Fra 2011 til 2012 faldt antallet af præsterede timer med 0,4 pct. I gennemsnit<br />
faldt antallet af præsterede timer med 0,3 pct. pr. år fra 2010 til 2012, og i perioden<br />
2008 til 2010 faldt antallet af præsterede timer i gennemsnit med 3,5 pct.<br />
pr. år.<br />
180 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 9<br />
Beskæftigelse fordelt efter køn<br />
110<br />
Indeks 2010=100<br />
108<br />
106<br />
104<br />
102<br />
100<br />
98<br />
96<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/atr<br />
Arbejdsløshed<br />
Bruttoledigheden har været stort set uændret de sidste fire år<br />
Den sæsonkorrigerede bruttoledighed nåede det laveste niveau i nyere tid i midten<br />
af 2008. Fra midten af 2008 til starten af 2010 steg ledigheden kraftigt, svarende<br />
til mere end en fordobling. Det var først og fremmest mændene der blev<br />
ramt af denne stigning. Fra og med 2010 har den samlede bruttoledighed været<br />
stort set uændret, dog med en svagt faldende tendens i løbet af 2013.<br />
Figur 10<br />
Bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken, sæsonkorrigeret<br />
8<br />
Pct.<br />
7<br />
Mænd<br />
6<br />
5<br />
Kvinder<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/aus07<br />
I dag har mænd og kvinder omtrent samme ledighedsniveau<br />
Ledighedsstigningen fra 2008 til 2010 ramte mændene langt hårdere end den<br />
ramte kvinderne. Det skyldes i høj grad at de beskæftigede i de hårdest ramte<br />
brancher – industri, byggeri og servicefag – typisk er mænd. Siden starten af<br />
2010 er merledigheden for mænd faldet fra over 2 procentpoint til at være ca.<br />
den samme for mænd og kvinder i gennem hele 2012 og det meste af 2013. Hen<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 181
Arbejde, løn og indkomst<br />
mod slutningen af 2013 er der sågar en tendens til at kvinderne er lidt hårdere<br />
ramt af ledighed end mændene. Historisk set har det ligeledes været kvinderne,<br />
der har haft den højeste ledighedsprocent. Før 2008 skal man således helt tilbage<br />
til 1976 for at finde en situation, hvor ledigheden var højere blandt mænd end<br />
blandt kvinder.<br />
Figur 11<br />
Bruttoledigheden fordelt efter ledighedstype, sæsonkorrigeret<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
Tusinde<br />
Aktiverede<br />
kontanthjælpsmodtagere<br />
(arbejdsmarkedsparate)<br />
Aktiverede<br />
dagpengeberettigede<br />
Netto ledige<br />
kontanthjælpsmodtagere<br />
Netto ledige<br />
dagpengemodtagere<br />
0<br />
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/aus07<br />
Færre dagpengemodtagere og flere ledige kontanthjælpsmodtagere<br />
Som følge af den nedsatte dagpengegrænse fra 4 til 2 år pr. 1. januar 2013 er der<br />
i løbet af 2013 kommet færre og færre dagpengemodtagere, mens der er kommet<br />
flere og flere jobparate (og dermed ledige) kontanthjælpsmodtagere. Personer på<br />
den særlige uddannelsesydelse medtælles i bruttoledighedssammenhæng under<br />
de ledige kontanthjælpsmodtagere.<br />
Den samlede bruttoledighed kan dannes som summen af de fire ledighedstyper.<br />
Her ses det, at brutto-ledigheden bundede i juni 2008 med 66.300, hvorefter<br />
den som følge af krisen steg med over 100.000 til 166.600 i juli 2010. Herefter<br />
har den været svagt faldende til 148.600 i december 2013.<br />
Pendling<br />
Næsten uændret pendlingsafstand<br />
Danskerne rejste i gennemsnit 19,8 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2012.<br />
Det er 0,1 km længere end i 2011 og 2010 og 2,2 km længere end i 2006. Mænd<br />
arbejder i gennemsnit 23,3 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 16,1 km til<br />
arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand<br />
er dermed 7,2 km, hvilket er lidt mere end i 2006, hvor den var 6,4 km.<br />
Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde.<br />
Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på<br />
samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl<br />
og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages<br />
sjældnere.<br />
182 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Københavnere pendler kortest – vest- og sydsjællændere længst<br />
Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig<br />
27,7 km i gennemsnit. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns<br />
Omegn pendler derimod kun 12,2 og 12,7 km til arbejde. Beskæftigede med bopæl<br />
i alle andre landsdele pendler mellem 20,2 og 22,3 km til arbejde.<br />
Figur 12 Pendling. 2012<br />
Over 27 km<br />
22 - 26 km<br />
21 - 22 km<br />
13 - 21 km<br />
Under 13 km<br />
© Geodatastyrelsen<br />
www.statistikbanken.dk/afstb2<br />
Fravær<br />
Kvinder har mere sygefravær end mænd<br />
I 2012 var de ansatte i den kommunale og regionale sektor i gennemsnit fraværende<br />
pga. egen sygdom i 11,9 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale og<br />
regionale sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet<br />
på 7,1 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 6,4 fraværsdage<br />
pga. sygdom i 2012.<br />
I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet<br />
i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommuner<br />
og regioner er 77 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 44<br />
pct. i staten og 37 pct. i den private sektor.<br />
I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning<br />
for fraværets omfang. I den kommunale sektor er en stor del af de ansatte<br />
fx beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, som er et område<br />
med højt sygefravær.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 183
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 13 Fravær på grund af egen sygdom. 2012<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Dage<br />
I alt Mænd Kvinder<br />
Den statslige sektor Den kommunale og regionale sektor Den private sektor<br />
www.statistikbanken.dk/fra05<br />
Løn- og arbejdsomkostninger<br />
Fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste<br />
Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager,<br />
herunder ferie- og søgnehelligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele<br />
pensionsbidraget m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som<br />
lønmodtageren har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt<br />
arbejder i perioden.<br />
De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste pr. præsteret<br />
time og standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste<br />
er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er ”aftalt” mellem<br />
arbejdsgiver og lønmodtager – mens fortjeneste pr. præsteret time siger<br />
noget om, hvad det koster arbejdsgiveren at have en lønmodtager ansat pr. time,<br />
lønmodtageren er på arbejde. Alle omkostninger der for en virksomhed er forbundet<br />
med at have medarbejdere ansat, kaldes arbejdsomkostninger. Langt<br />
hovedparten af arbejdsomkostningerne udgøres af fortjenesten.<br />
Mandlige ledere i den private sektor har den højeste løn<br />
Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder.<br />
Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end<br />
jyder. De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i<br />
den regionale, private og kommunale sektor.<br />
Til gengæld er lønspredningen størst i den private sektor. De 10 procent højest<br />
betalte lønmodtagere i den private sektor tjente mere end 458 kr. pr. præsteret<br />
time i 2012, mens de 10 procent lavest betalte tjente mindre end 177 kr. pr. præsteret<br />
time. De 10 procent højest betalte i den statslige sektor tjente mere end<br />
414 kr. pr. præsteret time, mens de 10 procent lavest betalte i sektoren tjente<br />
mindre end 218 kr. I kommunerne er tallene henholdsvis 344 kr. og 196 kr. og i<br />
regionerne 457 kr. og 211 kr.<br />
184 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 14 Fortjeneste pr. præsteret time. 2012<br />
Sektor<br />
Gennemsnit<br />
Alle<br />
Privat<br />
Stat<br />
Kommune<br />
Region<br />
150 200 250 300 350 400 450 500<br />
kr.<br />
www.statistikbanken.dk/10327<br />
Et europæisk perspektiv<br />
Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU<br />
Med 75,1 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse havde Nederlandene<br />
den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2012 ifølge arbejdskraftundersøgelsen.<br />
Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer<br />
og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen<br />
sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i<br />
alle EU-lande.<br />
I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene betydeligt over EU-gennemsnittet<br />
på 64,1 pct. Nederlandene lå højere end Sverige, Tyskland og Danmark,<br />
der havde beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 73,8 pct., 72,8 pct. og 72,6<br />
De laveste beskæftigelsesfrekvenser havde Kroatien og Grækenland, med henholdsvis<br />
50,7 og 51,3 pct.<br />
Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i<br />
forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet<br />
International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af<br />
lande.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 185
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 15 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. 2012<br />
80<br />
Pct.<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Nederlandene<br />
Sverige<br />
Tyskland<br />
Danmark<br />
Østrig<br />
Storbritannien<br />
Finland<br />
Estland<br />
Tjekkiet<br />
Luxembourg<br />
Cypern<br />
EU-28<br />
Slovenien<br />
Frankrig<br />
Letland<br />
Litauen<br />
Belgien<br />
Portugal<br />
Polen<br />
Slovakiet<br />
Rumænien<br />
Malta<br />
Bulgarien<br />
Irland<br />
Ungarn<br />
Italien<br />
Spanien<br />
Grækenland<br />
Kroatien<br />
Kilde: Eurostat<br />
Nederlandene havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd<br />
Nederlandene havde med 79,7 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd<br />
blandt de 28 EU-lande, efterfulgt af Østrig og Tyskland, hvor henholdsvis 77,8<br />
og 77,6 pct. af mændene var beskæftigede. Danmark havde den femtehøjeste<br />
beskæftigelsesfrekvens for mænd med 75,2 pct. Kroatien og Spanien havde med<br />
henholdsvis 55,1 og 60,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd.<br />
Gennemsnittet for de 28 EU-lande i 2012 var på 69,6 pct.<br />
Figur 16 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd. 2012<br />
90<br />
Pct.<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Nederlandene<br />
Østrig<br />
Tyskland<br />
Sverige<br />
Danmark<br />
Storbritannien<br />
Tjekkiet<br />
Malta<br />
Luxembourg<br />
Fnland<br />
Cypern<br />
Estland<br />
EU-28<br />
Frankrig<br />
Slovenien<br />
Belgien<br />
Slovakiet<br />
Italien<br />
Romænien<br />
Polen<br />
Portugal<br />
Letland<br />
Irland<br />
Ungarn<br />
Litauen<br />
Bulgarien<br />
Grækenland<br />
Spanien<br />
Kroatien<br />
Kilde: Eurostat<br />
Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder<br />
Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU. I 2012 var<br />
71,8 pct. af kvinderne i Sverige i arbejde. Efter Sverige havde Nederlandene og<br />
Danmark de højeste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder med henholdsvis 70,4<br />
pct. og 70,0 pct. Gennemsnittet i de 28 EU-lande var 58,5 pct. og Grækenland og<br />
Malta havde med 41,9 og 44,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder<br />
i EU.<br />
186 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 17 Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder. 2012<br />
80<br />
Pct.<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Sverige<br />
Nederlandene<br />
Danmark<br />
Finland<br />
Tyskland<br />
Østrig<br />
Storbritannien<br />
Estland<br />
Litauen<br />
Letland<br />
Slovenien<br />
Frankrig<br />
Cypern<br />
Luxenbourg<br />
Portugal<br />
EU-28<br />
Tjekkiet<br />
Belgien<br />
Bulgarien<br />
Irland<br />
Polen<br />
Slovakiet<br />
Rumænien<br />
Ungarn<br />
Spanien<br />
Italien<br />
Kroatien<br />
Malta<br />
Grækenland<br />
Kilde: Eurostat<br />
Østrig havde den laveste ledighed i EU<br />
Blandt de 28 EU-lande var det Østrig, der havde den laveste AKU-ledighed på<br />
4,4 pct., efterfulgt af Luxembourg og Nederlandene med henholdsvis 5,2 pct. og<br />
5,3 pct. i 2012, mens AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i Danmark var 7,7<br />
pct. i 2012.<br />
Figur 18 Ledighed i EU. 15-64-årige. 2012<br />
26<br />
24<br />
22<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Pct.<br />
Spanien<br />
Grækenland<br />
Portugal<br />
Kroatien<br />
Letland<br />
Irland<br />
Slovakiet<br />
Litauen<br />
Bulgarien<br />
Cypern<br />
Ungarn<br />
Italien<br />
EU-28<br />
Estland<br />
Polen<br />
Frankrig<br />
Slovenien<br />
Sverige<br />
Storbritannien<br />
Finland<br />
Danmark<br />
Belgien<br />
Romænien<br />
Tjekkiet<br />
Malta<br />
Tyskalnd<br />
Nederlandene<br />
Luxembourg<br />
Østrig<br />
Kilde: Eurostat<br />
Den højeste ledighed i 2012 findes i Spanien og Grækenland, hvor henholdsvis<br />
25,2 pct. og 24,5 pct. var arbejdsløse. Gennemsnittet for EU var 10,6 pct.<br />
Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, som har søgt arbejde<br />
indenfor de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job indenfor to uger.<br />
Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed<br />
og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende<br />
mv. Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager<br />
dagpenge eller kontanthjælp.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 187
Arbejde, løn og indkomst<br />
Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til<br />
arbejdsstyrken i den samme aldersgruppe. I kapitlet International statistik findes<br />
der ledighedstal for en bredere kreds af lande.<br />
Ungdomsledigheden i EU<br />
Når man ser på ungdomsledigheden i EU i 2012, dvs. ledigheden blandt de 15-<br />
24-årige, lå Danmark også forholdsvis lavt, men Tyskland, Østrig og Nederlandene<br />
havde dog en noget lavere ungdomsledighed end Danmark. Danmark havde<br />
en ungdomsledighed på 14,1 pct., mens Tyskland, Østrig og Nederlandene var<br />
nede på henholdsvis 8,1, 8,7 og 9,5 pct. I vores naboland Sverige var ungdomsledigheden<br />
høj i 2012. Her var den 23,6 pct., mens ledigheden for de 15-64-årige<br />
kun var 8,1 pct. Den højeste ungdomsledighed i EU findes i 2012 i Grækenland og<br />
Spanien, hvor henholdsvis 55,3 og 53,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken var<br />
ledige. EU-gennemsnittet var 22,9 pct.<br />
Figur 19 Ungdomsledighed i EU. 15-24-årige. 2012<br />
60<br />
Pct.<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Grækenland<br />
Spanien<br />
Kroatien<br />
Portugal<br />
Italien<br />
Slovakiet<br />
Irland<br />
Letland<br />
Bulgarien<br />
Ungarn<br />
Cypern<br />
Litauen<br />
Polen<br />
Frankrig<br />
Sverige<br />
EU-28<br />
Rumænien<br />
Storbritannien<br />
Estland<br />
Slovenien<br />
Belgien<br />
Tjekkiet<br />
Finland<br />
Luxembourg<br />
Malta<br />
Danmark<br />
Nederelandene<br />
Østrig<br />
Tyskland<br />
Kilde: Eurostat<br />
Indkomster<br />
Indkomstbegreber<br />
Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hovedbegreberne<br />
er hhv. personindkomst i alt, diponibel indkomst og familieindkomst<br />
i alt.<br />
• Personindkomsten dannes som summen af erhvervsindkomst, formueindkomst,<br />
overførselsindkomst mv. før skat. Den disponible indkomst er indkomsten<br />
efter skat.<br />
• Familieindkomsten dannes som summen af personindkomst i alt for alle<br />
familiemedlemmer.<br />
Par med børn har størst indkomst<br />
Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige<br />
indkomst før skat i 2012 på 851.200 kr. Efter skat havde disse familier 568.200<br />
kr. til disposition. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst før skat<br />
577.400 kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn<br />
188 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
typisk er ældre end par med børn, og at børn i et vist omfang kan bidrage til den<br />
samlede familieindkomst.<br />
Figur 20 Gennemsnitlige familieindkomster. 2012<br />
900<br />
Tusinde kr.<br />
Indkomst i alt<br />
Disponibel indkomst<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Par<br />
uden børn<br />
Par<br />
med børn<br />
Enlige<br />
mænd uden<br />
børn<br />
Enlige<br />
mænd med<br />
børn<br />
Enlige<br />
kvinder uden<br />
børn<br />
Enlige<br />
kvinder med<br />
børn<br />
Mænd har større indkomst end kvinder<br />
I 2012 var den gennemsnitlige personindkomst i alt for personer på 15 år eller<br />
derover 292.200 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet<br />
mænds gennemsnitlige indkomst var 329.000 kr. mod kvindernes 256.500 kr.<br />
Niveauet for den personlige indkomst topper for mænd såvel som kvinder i slutningen<br />
af fyrrerne.<br />
Figur 21 Gennemsnitlig personindkomst i alt i de enkelte aldersklasser. 2012<br />
500<br />
Tusinde kr.<br />
Mænd<br />
Kvinder<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
15-19<br />
år<br />
20-24<br />
år<br />
25-29<br />
år<br />
30-34<br />
år<br />
35-39<br />
år<br />
40-44<br />
år<br />
45-49<br />
år<br />
50-54<br />
år<br />
55-59<br />
år<br />
60-64<br />
år<br />
65-69<br />
år<br />
70-74<br />
år<br />
75 +<br />
år<br />
Nordsjællandske kommuner landets rigeste<br />
Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst,<br />
var 329.600 kr. i 2012. De højeste gennemsnitlige disponible familieindkomster<br />
fandtes i kommunerne nord for Københavns Kommune. I Gentofte var<br />
den 575.800 kr. og i Rudersdal 572.800 kr. De laveste gennemsnitlige familie-<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 189
Arbejde, løn og indkomst<br />
indkomster fandtes i København med 264.800 kr. I Jylland topper familier i<br />
Skanderborg med en indkomst på 405.400 kr.<br />
Figur 22 Gennemsnitlig disponibel familieindkomst. 2012<br />
0 - 285.000 kr.<br />
285.000 - 320.000 kr.<br />
320.000 - 360.000 kr.<br />
360.000 - 390.000 kr.<br />
390.000 kr. +<br />
© Geodatastyrelsen<br />
Socioøkonomisk indkomstfordeling<br />
Fordeles personerne efter både disponible personindkomst og efter socioøkonomisk<br />
placering er der blandt topledere kun 0,6 pct. med en disponibel indkomst<br />
under 100.000 kr. i 2012, mens der i den anden ende af skalaen var 96,7<br />
pct. af de uddannelsessøgende og 33,8 pct. af kontanthjælpsmodtagere under<br />
denne indkomst.<br />
190 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Figur 23 Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2012<br />
Selvst. og medarb. ægtefæller<br />
Topledere<br />
Lønmodtagere højeste niveau<br />
Lønmodtagere mellemniveau<br />
Lønmodtagere grundniveau<br />
Øvrige lønmodtagere<br />
Arbejdsløse<br />
Midlertidigt ude af arbejdsstyrken<br />
Uddannelsessøgende<br />
Pensionister mv.<br />
Kontanthjælpsmodtagere<br />
Øvrige uden for arbejdsstyrken<br />
0 - 100.000 kr<br />
100.000 - 199.999 kr.<br />
200.000 - 299.999 kr.<br />
300.000 kr +<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Pct.<br />
Indkomstfordeling i EU-landene<br />
Til at måle, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt, anvender man ginikoefficienten.<br />
Gini-koefficienten viser, hvor stor en del af de samlede indkomster<br />
der skal dirigeres om, for at der er fuld lighed. Jo højere gini-koefficienten er,<br />
des mere ulige er indkomstfordelingen i landet. Hvis gini-koefficienten antager<br />
værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige fordelt – dvs. alle har præcis den<br />
samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien 100, er indkomsterne fuldstændigt<br />
ulige fordelt, dvs. én person har al indkomst i landet.<br />
Figur 24 Gini-koefficienter i EU. 2011<br />
40<br />
Gini-koefficient<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Letland<br />
Bulgarien<br />
Spanien<br />
Portugal<br />
Grækenland<br />
Rumænien<br />
Litauen<br />
Storbritannien<br />
Estland<br />
Italien<br />
Polen<br />
Kroatien<br />
Frankrig<br />
Irland<br />
Cypern<br />
Tyskland<br />
Danmark<br />
Malta<br />
Luxembourg<br />
Ungarn<br />
Belgien<br />
Østrig<br />
Nederlandene<br />
Finland<br />
Slovakiet<br />
Tjekkiet<br />
Sverige<br />
Slovenien<br />
Kilde: Eurostat.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 191
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 186<br />
Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne<br />
1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901<br />
tusinde personer<br />
Befolkningen i alt 1 224 1 283 1 350 1 500 1 601 1 785 1 969 2 172 2 450<br />
Landbrug 704 720 744 816 853 934 1 006 997 1 015<br />
Fiskeri og søfart 34 35 37 40 45 47 54 59 73<br />
Håndværk og industri 261 302 334 389 423 460 511 606 721<br />
Handel og omsætning 51 56 60 78 95 121 152 214 277<br />
Immateriel virksomhed 81 82 83 86 92 106 132 159 194<br />
Formue 48 48 52 58 58 69 81 92 113<br />
Understøttelse 45 41 40 33 35 48 33 45 56<br />
Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
Landbrug 58 56 55 54 53 52 51 46 41<br />
Fiskeri og søfart 3 3 3 3 3 3 3 3 3<br />
Håndværk og industri 21 24 25 26 26 26 26 28 29<br />
Handel og omsætning 4 4 4 5 6 7 8 10 11<br />
Immateriel virksomhed 7 6 6 6 6 6 7 7 8<br />
Formue 4 4 4 4 4 4 4 4 5<br />
Understøttelse 3 3 3 2 2 3 2 2 2<br />
Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer<br />
med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver<br />
befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På<br />
grund af afrunding stemmer totalerne ikke.<br />
pct.<br />
Tabel 187<br />
Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne<br />
1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 1965 1970<br />
tusinde personer<br />
Befolkningen i alt 2 450 2 589 2 757 3 551 3 844 4 281 4 585 4 768 4 938<br />
Landbrug mv. 975 999 1 041 1 127 1 066 1 012 861 703 495<br />
Industri 721 737 788 1 091 1 285 1 492 1 674 1 776 1 758<br />
Handel og omsætning 238 291 310 421 484 557 631 661 681<br />
Transportvirksomhed 126 138 162 236 249 306 335 331 330<br />
Administration og liberale erhverv 118 135 141 223 268 363 480 605 770<br />
Uoplyst branche 53 68 73 86 73 63 31 43 69<br />
Pension, formue, understøttelse 219 220 241 367 418 487 574 649 834<br />
Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
Landbrug mv. 40 39 38 32 28 24 19 15 10<br />
Industri 29 28 29 31 33 35 37 37 36<br />
Handel og omsætning 10 11 11 12 13 13 14 14 14<br />
Transportvirksomhed 5 5 6 7 7 7 7 7 7<br />
Administration og liberale erhverv 5 5 5 6 7 8 10 13 16<br />
Uoplyst branche 2 3 3 2 2 1 1 1 1<br />
Pension, formue, understøttelse 9 8 9 10 11 11 13 14 17<br />
pct.<br />
Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er<br />
placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervs-gruppering som ved tællingen i 1950.<br />
1901-1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke.<br />
Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens<br />
udvikling i Danmark 1901-76<br />
192 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 188<br />
Beskæftigede personer fordelt efter erhverv<br />
2003 2008 2013<br />
tusinde personer<br />
I alt 2 741 2 858 2 660<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 92 77 70<br />
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 443 412 315<br />
Bygge og anlæg 167 193 152<br />
Handel og transport mv. 638 684 631<br />
Information og kommunikation 103 102 99<br />
Finansiering og forsikring 80 88 79<br />
Ejendomshandel og udlejning 35 43 45<br />
Erhvervsservice 234 286 276<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed 822 843 862<br />
Kultur, fritid og anden service 114 119 116<br />
Uoplyst aktivitet 12 12 15<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ras150 og ras9<br />
Tabel 189 Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor. 2013<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
personer<br />
I alt 1 248 228 1 208 734 2 456 962<br />
Stat 108 595 103 837 212 432<br />
Sociale kasser og fonde 605 1 581 2 186<br />
Regioner 29 576 109 403 138 979<br />
Kommuner 117 874 388 145 506 019<br />
Offentlig forvaltning og service i alt 256 650 602 966 859 616<br />
Offentlige selskaber mv. 41 131 24 426 65 557<br />
Den offentlige sektor i alt 297 781 627 392 925 173<br />
Privat 950 340 581 298 1 531 638<br />
Udenlands sektoren 107 44 151<br />
Uoplyst sektor - - -<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/rasoff33<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 193
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 190 Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. 2013<br />
Selvstændige<br />
Medarbejdende<br />
ægtefæller<br />
Topledere<br />
Højeste<br />
niveau<br />
Lønmodtagere<br />
Mellemniveau<br />
Grundniveau<br />
Andre<br />
Uden<br />
nærm.<br />
ang.<br />
Lønmodtagere<br />
i alt<br />
Beskæftigede<br />
i alt<br />
tusinde personer<br />
Mænd og kvinder i alt 198,4 5,0 101,0 603,0 287,0 1 030,4 235,1 200,5 2 457,0 2 660,3<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 33,0 1,9 0,2 0,8 0,8 11,0 2,8 19,8 35,5 70,4<br />
Industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 8,3 0,2 18,2 35,4 42,6 164,4 29,5 16,6 306,7 315,2<br />
Bygge og anlæg 17,0 0,3 6,3 3,5 9,0 84,3 20,1 11,6 134,8 152,2<br />
Handel og transport mv. 41,0 1,2 28,7 27,9 63,0 322,1 78,4 68,5 588,5 630,7<br />
Information og kommunikation 7,9 0,1 5,1 40,1 17,1 16,9 5,5 6,8 91,5 99,4<br />
Finansiering og forsikring 0,4 0,0 5,8 31,1 19,4 17,6 1,4 3,4 78,8 79,2<br />
Ejendomshandel og udlejning 10,0 0,2 1,5 1,9 5,1 13,9 3,8 8,3 34,4 44,6<br />
Erhvervsservice 32,2 0,6 9,8 60,4 39,6 60,4 51,0 21,7 242,9 275,7<br />
Offentlig administration, undervisning og<br />
sundhed 19,8 0,2 21,8 380,2 78,7 303,7 33,3 24,2 841,9 861,9<br />
Kultur, fritid og anden service 14,3 0,1 3,7 21,7 11,7 36,0 9,3 19,6 101,9 116,4<br />
Uoplyst aktivitet 14,5 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 14,7<br />
Mænd i alt 141,4 0,6 72,8 248,9 136,0 536,1 131,3 123,2 1 248,2 1 390,3<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 29,8 0,1 0,2 0,5 0,5 8,5 2,1 14,8 26,5 56,4<br />
Industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 6,5 0,0 15,4 24,7 25,1 119,5 21,3 10,9 217,0 223,5<br />
Bygge og anlæg 16,4 0,0 5,7 2,9 6,6 77,2 19,2 9,8 121,4 137,9<br />
Handel og transport mv. 30,0 0,2 21,8 16,2 37,6 181,3 46,1 42,8 345,7 376,0<br />
Information og kommunikation 6,8 0,0 4,0 29,6 12,2 8,3 3,3 4,9 62,3 69,1<br />
Finansiering og forsikring 0,4 0,0 4,3 17,4 9,6 5,7 0,6 2,1 39,6 40,0<br />
Ejendomshandel og udlejning 7,8 0,0 1,1 1,0 2,6 8,6 2,1 5,6 21,1 28,9<br />
Erhvervsservice 21,6 0,1 7,3 36,9 17,2 30,6 25,5 12,6 130,0 151,7<br />
Offentlig administration, undervisning og<br />
sundhed 8,1 0,1 10,6 109,9 18,9 82,7 7,5 10,4 239,8 247,9<br />
Kultur, fritid og anden service 5,4 0,0 2,4 10,0 5,7 13,7 3,7 9,3 44,7 50,1<br />
Uoplyst aktivitet 8,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 8,8<br />
Kvinder i alt 57,0 4,4 28,3 354,1 151,0 494,3 103,8 77,2 1 208,7 1 270,1<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,2 1,8 0,0 0,3 0,3 2,5 0,8 5,1 9,0 14,0<br />
Industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 1,8 0,2 2,8 10,7 17,5 44,9 8,2 5,7 89,7 91,7<br />
Bygge og anlæg 0,6 0,3 0,5 0,6 2,4 7,1 0,9 1,8 13,4 14,3<br />
Handel og transport mv. 11,0 1,0 6,8 11,8 25,4 140,8 32,3 25,7 242,8 254,8<br />
Information og kommunikation 1,1 0,1 1,2 10,5 4,9 8,6 2,2 1,8 29,1 30,3<br />
Finansiering og forsikring 0,0 0,0 1,4 13,8 9,9 11,9 0,9 1,4 39,2 39,2<br />
Ejendomshandel og udlejning 2,2 0,1 0,4 0,9 2,5 5,3 1,6 2,6 13,3 15,6<br />
Erhvervsservice 10,6 0,5 2,6 23,5 22,4 29,8 25,5 9,1 112,9 124,1<br />
Offentlig administration, undervisning og<br />
sundhed 11,7 0,2 11,2 270,3 59,9 221,0 25,9 13,8 602,1 614,0<br />
Kultur, fritid og anden service 8,9 0,1 1,3 11,7 6,0 22,4 5,6 10,3 57,2 66,2<br />
Uoplyst aktivitet 5,8 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,9<br />
Nye tal forventes offentliggjort marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/rasa11<br />
194 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 191 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. 2013<br />
Selvstændige<br />
Medarbejdende<br />
ægtefæller<br />
Lønmodtagere<br />
Arbejdsløse<br />
uden for<br />
arbejdsstyrken<br />
I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen<br />
I alt Midlertidigt Tilbage-<br />
i alt<br />
trækning fra<br />
arbejdsstyrken<br />
Pensionister<br />
Andre<br />
uden for<br />
arbejdsstyrken<br />
tusinde personer<br />
Mænd og kvinder i alt 198,4 5,0 2 457,0 132,2 2 792,5 96,8 101,1 1 101,4 1 510,9 5 602,6<br />
Region Hovedstaden 59,5 1,0 788,4 45,9 894,8 24,2 22,2 298,2 492,7 1 732,1<br />
Region Sjælland 30,1 0,8 345,7 18,8 395,5 14,2 17,2 181,9 207,7 816,4<br />
Region Syddanmark 41,4 1,3 508,2 28,7 579,6 22,2 24,6 258,5 316,5 1 201,4<br />
Region Midtjylland 45,7 1,2 565,7 25,5 638,1 25,1 23,8 239,7 345,7 1 272,5<br />
Region Nordjylland 21,7 0,7 249,0 13,3 284,6 11,1 13,2 123,1 148,3 580,3<br />
Mænd i alt 141,4 0,6 1 248,2 70,2 1 460,4 39,8 41,6 469,4 767,7 2 778,9<br />
Region Hovedstaden 39,6 0,2 391,8 24,4 456,0 9,7 8,9 124,4 249,0 848,0<br />
Region Sjælland 21,7 0,1 175,0 9,9 206,8 5,8 7,2 79,0 106,2 405,0<br />
Region Syddanmark 30,3 0,1 261,2 15,4 307,0 9,2 10,4 111,0 161,0 598,6<br />
Region Midtjylland 33,4 0,1 291,4 13,3 338,2 10,3 9,7 101,9 175,4 635,5<br />
Region Nordjylland 16,3 0,1 128,8 7,2 152,4 4,8 5,5 53,1 76,1 291,9<br />
Kvinder i alt 57,0 4,4 1 208,7 62,0 1 332,1 57,0 59,5 632,0 743,2 2 823,8<br />
Region Hovedstaden 19,9 0,9 396,6 21,5 438,8 14,5 13,3 173,8 243,7 884,1<br />
Region Sjælland 8,4 0,7 170,7 8,9 188,6 8,4 10,1 102,9 101,5 411,4<br />
Region Syddanmark 11,1 1,2 247,0 13,3 272,6 13,0 14,2 147,5 155,6 602,9<br />
Region Midtjylland 12,3 1,0 274,3 12,3 299,9 14,9 14,2 137,8 170,2 637,1<br />
Region Nordjylland 5,3 0,6 120,1 6,0 132,1 6,3 7,7 69,9 72,2 288,4<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ras120<br />
Tabel 192 16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning. 2013<br />
Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens<br />
personer<br />
Hele befolkningen 3 555 574 2 647 101 2 514 936 74,4 70,7<br />
Indvandrere fra:<br />
Vestlige lande 155 127 98 603 92 221 63,6 59,4<br />
Ikke-vestlige lande 236 690 127 953 111 912 54,1 47,3<br />
Afghanistan 9 963 4 617 3 970 46,3 39,8<br />
Bosnien-Hercegovina 15 529 8 300 7 564 53,4 48,7<br />
Irak 18 969 7 755 6 489 40,9 34,2<br />
Iran 12 038 6 448 5 692 53,6 47,3<br />
Jugoslavien (ex.) 8 789 4 741 4 176 53,9 47,5<br />
Libanon 11 251 4 330 3 607 38,5 32,1<br />
Pakistan 10 476 5 982 5 136 57,1 49,0<br />
Somalia 9 212 3 555 2 464 38,6 26,7<br />
Tyrkiet 29 053 17 957 14 846 61,8 51,1<br />
Efterkommere 55 761 32 869 29 691 58,9 53,2<br />
Personer af dansk oprindelse 3 107 996 2 387 676 2 281 112 76,8 73,4<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ras110 og ras120<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 195
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 193 Pendlingsafstande for beskæftigede. 2012<br />
Pendling<br />
i alt<br />
Ingen<br />
pendling<br />
Indtil<br />
5 km<br />
5-10<br />
km<br />
10-20<br />
km<br />
20-30<br />
km<br />
30-40<br />
km<br />
40-50<br />
km<br />
Over 50<br />
km<br />
Ikke<br />
beregnet<br />
Gennemsnit<br />
Mænd og kvinder i alt 2 673 552 179 933 831 435 475 064 501 216 261 358 140 002 80 459 197 210 6 875 19,8<br />
Region Hovedstaden 844 815 47 106 280 401 193 916 176 819 71 159 33 194 14 997 25 950 1 273 14,6<br />
Region Sjælland 381 972 29 265 91 527 43 686 65 560 47 008 32 472 18 972 52 818 664 26,0<br />
Region Syddanmark 557 099 40 155 175 445 96 693 98 251 55 812 26 523 15 248 46 671 2 301 21,3<br />
Region Midtjylland 616 345 43 089 194 841 100 009 111 924 59 005 33 054 22 634 50 397 1 392 20,8<br />
Region Nordjylland 273 321 20 318 89 221 40 760 48 662 28 374 14 759 8 608 21 374 1 245 21,9<br />
Landsdel Byen København 362 702 16 221 159 750 99 466 51 375 13 811 7 634 2 573 11 243 629 12,2<br />
Landsdel Københavns omegn 247 323 12 608 69 801 63 788 75 160 15 705 3 670 1 449 4 922 220 12,7<br />
Landsdel Nordsjælland 216 939 16 724 44 129 28 034 46 898 39 531 21 455 10 972 8 917 279 20,4<br />
Landsdel Bornholm 17 851 1 553 6 721 2 628 3 386 2 112 435 3 868 145 21,5<br />
Landsdel Østsjælland 116 680 7 857 24 018 12 920 21 059 21 128 16 713 7 885 4 956 144 22,3<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 265 292 21 408 67 509 30 766 44 501 25 880 15 759 11 087 47 862 520 27,7<br />
Landsdel Fyn 218 253 15 449 69 447 40 064 37 487 19 420 9 679 6 544 18 925 1 238 21,6<br />
Landsdel Sydjylland 338 846 24 706 105 998 56 629 60 764 36 392 16 844 8 704 27 746 1 063 21,1<br />
Landsdel Østjylland 407 254 26 321 124 303 72 270 74 877 36 951 22 057 15 755 33 960 760 21,1<br />
Landsdel Vestjylland 209 091 16 768 70 538 27 739 37 047 22 054 10 997 6 879 16 437 632 20,2<br />
Landsdel Nordjylland 273 321 20 318 89 221 40 760 48 662 28 374 14 759 8 608 21 374 1 245 21,9<br />
Mænd i alt 1 396 393 129 592 382 662 231 027 251 373 136 354 77 884 47 977 133 238 6 286 23,3<br />
Region Hovedstaden 429 772 32 166 123 239 93 696 94 319 39 531 19 306 9 351 17 087 1 077 16,9<br />
Region Sjælland 199 580 21 308 40 002 19 823 29 975 23 558 17 772 11 214 35 322 606 31,0<br />
Region Syddanmark 294 205 29 234 83 089 47 350 48 315 28 535 14 395 8 824 32 293 2 170 25,5<br />
Region Midtjylland 326 705 31 577 93 090 49 474 54 934 30 282 18 391 13 690 33 970 1 297 24,2<br />
Region Nordjylland 146 131 15 307 43 242 20 684 23 830 14 448 8 020 4 898 14 566 1 136 26,0<br />
Landsdel Byen København 182 990 10 888 71 686 49 137 29 545 8 532 4 360 1 532 6 799 511 14,0<br />
Landsdel Københavns omegn 126 540 8 703 29 541 31 222 40 857 9 191 2 383 973 3 484 186 14,8<br />
Landsdel Nordsjælland 110 742 11 466 18 738 11 993 22 234 20 699 12 329 6 844 6 188 251 23,5<br />
Landsdel Bornholm 9 500 1 109 3 274 1 344 1 683 1 109 234 2 616 129 26,9<br />
Landsdel Østsjælland 59 969 5 621 9 841 5 651 9 966 11 317 9 522 4 644 3 275 132 25,7<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 139 611 15 687 30 161 14 172 20 009 12 241 8 250 6 570 32 047 474 33,4<br />
Landsdel Fyn 113 484 11 096 32 070 18 943 18 272 9 895 5 240 3 720 13 087 1 161 26,2<br />
Landsdel Sydjylland 180 721 18 138 51 019 28 407 30 043 18 640 9 155 5 104 19 206 1 009 25,0<br />
Landsdel Østjylland 213 149 19 044 57 855 35 283 36 680 19 087 12 411 9 598 22 486 705 24,6<br />
Landsdel Vestjylland 113 556 12 533 35 235 14 191 18 254 11 195 5 980 4 092 11 484 592 23,4<br />
Landsdel Nordjylland 146 131 15 307 43 242 20 684 23 830 14 448 8 020 4 898 14 566 1 136 26,0<br />
Kvinder i alt 1 277 159 50 341 448 773 244 037 249 843 125 004 62 118 32 482 63 972 589 16,1<br />
Region Hovedstaden 415 043 14 940 157 162 100 220 82 500 31 628 13 888 5 646 8 863 196 12,3<br />
Region Sjælland 182 392 7 957 51 525 23 863 35 585 23 450 14 700 7 758 17 496 58 20,9<br />
Region Syddanmark 262 894 10 921 92 356 49 343 49 936 27 277 12 128 6 424 14 378 131 16,9<br />
Region Midtjylland 289 640 11 512 101 751 50 535 56 990 28 723 14 663 8 944 16 427 95 17,2<br />
Region Nordjylland 127 190 5 011 45 979 20 076 24 832 13 926 6 739 3 710 6 808 109 17,5<br />
Landsdel Byen København 179 712 5 333 88 064 50 329 21 830 5 279 3 274 1 041 4 444 118 10,4<br />
Landsdel Københavns omegn 120 783 3 905 40 260 32 566 34 303 6 514 1 287 476 1 438 34 10,6<br />
Landsdel Nordsjælland 106 197 5 258 25 391 16 041 24 664 18 832 9 126 4 128 2 729 28 17,4<br />
Landsdel Bornholm 8 351 444 3 447 1 284 1 703 1 003 201 1 252 16 15,8<br />
Landsdel Østsjælland 56 711 2 236 14 177 7 269 11 093 9 811 7 191 3 241 1 681 12 19,0<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 125 681 5 721 37 348 16 594 24 492 13 639 7 509 4 517 15 815 46 21,8<br />
Landsdel Fyn 104 769 4 353 37 377 21 121 19 215 9 525 4 439 2 824 5 838 77 16,9<br />
Landsdel Sydjylland 158 125 6 568 54 979 28 222 30 721 17 752 7 689 3 600 8 540 54 16,9<br />
Landsdel Østjylland 194 105 7 277 66 448 36 987 38 197 17 864 9 646 6 157 11 474 55 17,5<br />
Landsdel Vestjylland 95 535 4 235 35 303 13 548 18 793 10 859 5 017 2 787 4 953 40 16,7<br />
Landsdel Nordjylland 127 190 5 011 45 979 20 076 24 832 13 926 6 739 3 710 6 808 109 17,5<br />
Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/afstb1 og afstb2<br />
196 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 194 Ind- og udpendling for større kommuner. 2013<br />
Personer med arbejdssted<br />
i området<br />
Beskæftigede personer<br />
med bopæl i området<br />
Nettoindpendling<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
personer<br />
Region Hovedstaden 475 250 444 689 919 939 431 639 417 328 848 967 43 611 27 361 70 972<br />
Region Sjælland 159 573 156 036 315 609 196 859 179 751 376 610 -37 286 -23 715 -61 001<br />
Region Syddanmark 286 170 259 000 545 170 291 619 259 264 550 883 -5 449 -264 -5 713<br />
Region Midtjylland 320 927 284 047 604 974 291 619 259 264 550 883 29 308 24 783 54 091<br />
Region Nordjylland 142 510 125 646 268 156 145 219 126 100 271 319 -2 709 -454 -3 163<br />
Landsdel Byen København 207 841 210 631 418 472 185 708 182 896 368 604 22 133 27 735 49 868<br />
København 173 642 178 270 351 912 146 613 143 142 289 755 27 029 35 128 62 157<br />
Frederiksberg 18 181 21 452 39 633 25 558 26 433 51 991 -7 377 -4 981 -12 358<br />
Landsdel Københavns omegn 171 270 141 229 312 499 126 846 120 736 247 582 44 424 20 493 64 917<br />
Ballerup 22 338 17 664 40 002 11 072 10 603 21 675 11 266 7 061 18 327<br />
Gentofte 17 366 19 486 36 852 17 915 17 927 35 842 -549 1 559 1 010<br />
Gladsaxe 20 461 17 281 37 742 16 271 15 602 31 873 4 190 1 679 5 869<br />
Hvidovre 14 130 12 072 26 202 12 607 11 949 24 556 1 523 123 1 646<br />
Høje-Taastrup 16 298 12 606 28 904 11 918 10 656 22 574 4 380 1 950 6 330<br />
Lyngby-Taarbæk 16 937 14 650 31 587 13 165 12 892 26 057 3 772 1 758 5 530<br />
Landsdel Nordsjælland 87 289 84 770 172 059 109 964 105 548 215 512 -22 675 -20 778 -43 453<br />
Hillerød 12 543 14 680 27 223 12 192 12 082 24 274 351 2 598 2 949<br />
Landsdel Bornholm 8 850 8 059 16 909 9 121 8 148 17 269 -271 -89 -360<br />
Landsdel Østsjælland 48 410 46 759 95 169 59 557 56 215 115 772 -11 147 -9 456 -20 603<br />
Roskilde 19 198 20 529 39 727 20 787 20 060 40 847 -1 589 469 -1 120<br />
Landsdel Vest-og Sydsjælland 111 163 109 277 220 440 137 302 123 536 260 838 -26 139 -14 259 -40 398<br />
Holbæk 13 078 13 734 26 812 17 189 15 853 33 042 -4 111 -2 119 -6 230<br />
Næstved 14 725 16 457 31 182 19 871 18 194 38 065 -5 146 -1 737 -6 883<br />
Slagelse 16 031 15 741 31 772 18 177 16 705 34 882 -2 146 -964 -3 110<br />
Landsdel Fyn 103 614 100 598 204 212 112 824 103 646 216 470 -9 210 -3 048 -12 258<br />
Odense 46 914 48 364 95 278 44 019 42 524 86 543 2 895 5 840 8 735<br />
Landsdel Sydjylland 182 556 158 402 340 958 178 795 155 618 334 413 3 761 2 784 6 545<br />
Esbjerg 31 197 27 306 58 503 28 427 25 578 54 005 2 770 1 728 4 498<br />
Kolding 25 983 22 739 48 722 22 724 20 557 43 281 3 259 2 182 5 441<br />
Sønderborg 17 025 15 756 32 781 17 335 15 287 32 622 -310 469 159<br />
Vejle 25 908 24 356 50 264 27 882 24 754 52 636 -1 974 -398 -2 372<br />
Aabenraa 14 199 12 307 26 506 14 187 12 301 26 488 12 6 18<br />
Landsdel Østjylland 205 683 187 941 393 624 212 674 193 592 406 266 -6 991 -5 651 -12 642<br />
Horsens 21 223 19 247 40 470 21 590 18 734 40 324 -367 513 146<br />
Randers 19 835 20 114 39 949 23 473 21 141 44 614 -3 638 -1 027 -4 665<br />
Silkeborg 19 982 18 079 38 061 23 025 20 451 43 476 -3 043 -2 372 -5 415<br />
Aarhus 91 091 85 018 176 109 77 914 75 197 153 111 13 177 9 821 22 998<br />
Landsdel Vestjylland 115 244 96 106 211 350 112 253 94 051 206 304 2 991 2 055 5 046<br />
Herning 23 550 20 027 43 577 22 874 19 274 42 148 676 753 1 429<br />
Holstebro 15 124 14 122 29 246 15 002 13 127 28 129 122 995 1 117<br />
Ringkøbing-Skjern 16 202 12 346 28 548 15 532 12 546 28 078 670 -200 470<br />
Viborg 25 681 22 267 47 948 24 642 21 112 45 754 1 039 1 155 2 194<br />
Landsdel Nordjylland 142 510 125 646 268 156 145 219 126 100 271 319 -2 709 -454 -3 163<br />
Frederikshavn 15 307 12 773 28 080 14 764 12 793 27 557 543 -20 523<br />
Hjørring 15 005 14 195 29 200 16 200 14 442 30 642 -1 195 -247 -1 442<br />
Aalborg 54 360 49 647 104 007 50 067 45 619 95 686 4 293 4 028 8 321<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/rasa11 og rasb11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 197
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 195 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter alder. 2012<br />
Den statslige sektor<br />
Den kommunale og<br />
regionale sektor<br />
Den private sektor<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
fraværsdage pr. fuldtidsansat<br />
Alder i alt 6,02 8,55 7,13 8,67 12,82 11,88 5,44 8,09 6,41<br />
-19 år 5,52 7,76 6,47 6,88 10,36 9,67 4,61 4,21 4,46<br />
20-24 år 7,65 8,75 7,98 8,36 12,81 11,73 6,09 7,69 6,73<br />
25-29 år 6,56 8,03 7,14 8,44 14,77 13,53 5,61 8,81 6,83<br />
30-34 år 5,39 8,51 6,85 8,04 14,35 13,02 5,47 8,58 6,66<br />
35-39 år 5,07 8,73 6,86 8,07 13,25 12,12 5,23 8,29 6,38<br />
40-44 år 5,23 8,41 6,81 8,66 12,89 11,99 5,12 8,07 6,24<br />
45-49 år 5,51 8,45 6,87 8,39 12,20 11,41 5,07 8,40 6,31<br />
50-54 år 6,29 8,80 7,34 8,63 12,45 11,62 5,62 7,87 6,42<br />
55-59 år 7,24 9,08 7,96 9,72 12,41 11,74 5,97 8,03 6,68<br />
60 år + 6,32 8,02 6,97 9,20 10,78 10,27 5,68 7,20 6,11<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/fra05<br />
Tabel 196 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion. 2012<br />
Den<br />
statslige sektor<br />
Den kommunale<br />
og regionale sektor<br />
Den<br />
private sektor<br />
fraværsdage pr. fuldtidsansat<br />
I alt 7,13 11,88 6,41<br />
Militært arbejde 7,65 ● ●<br />
Ledelsesarbejde 4,42 6,17 3,42<br />
Højt kvalifikationsniveau 5,40 11,28 5,15<br />
Mellemhøjt kvalifikationsniveau 8,17 9,59 5,61<br />
Kontor- og kundeservicearbejde 9,39 11,10 7,23<br />
Service- og salgsarbejde 9,30 14,00 7,51<br />
Arbejde i landbrug, skovbrug og fiskeri 8,47 11,09 7,41<br />
Håndværkspræget arbejde 8,37 9,96 6,91<br />
Operatør-, monterings- og transportarbejde 5,44 6,67 7,70<br />
Andet manuelt arbejde 11,47 12,89 7,96<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/fra011<br />
198 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 197<br />
Arbejdsstandsninger<br />
Arbejdsstandsninger Berørte ansatte Tabte arbejdsdage<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
I alt 280 225 13 127 8 589 15 000 10 200<br />
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7 2 139 45 100 -<br />
Industri i alt 79 100 3 588 4 278 5 200 6 400<br />
Heraf:<br />
Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 21 33 1 624 993 2 900 1 800<br />
Tekstil- og læderindustri 2 - 58 - 200 -<br />
Træ-, papir- og grafisk industri 6 9 232 89 300 -<br />
Kemisk industri og plastindustri 12 2 344 75 400 100<br />
Sten-, ler- og glasindustri 8 5 287 331 200 800<br />
Jern- og metalindustri 27 48 885 2 747 1 200 3 500<br />
Møbelindustri og anden industri 3 3 158 43 100 200<br />
Energi- og vandforsyning - - - - - -<br />
Bygge og anlæg 49 77 1 622 2 229 2 000 2 000<br />
Handel 14 7 347 431 400 400<br />
Hotel og restauration 6 1 435 91 200 -<br />
Transport, post og tele 94 19 5 713 1 087 5 700 600<br />
Stat, regioner og kommuner 16 11 571 246 500 600<br />
Øvrige 15 8 712 182 800 300<br />
Uoplyst - - - - - -<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/abst1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 199
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 198 Løn opdelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2012<br />
Fortjeneste<br />
Overtidstillæg<br />
Fraværsbetalinger<br />
Genetillæg<br />
Personalegoder<br />
Uregelmæssige<br />
betalinger<br />
Pension<br />
inkl. ATP<br />
Basisfortjeneste<br />
Standardberegnet<br />
månedsfortjeneste<br />
kr. pr. præsteret time<br />
Alle Alle 294,07 1,02 10,29 4,79 1,97 5,53 36,15 234,31 38 883<br />
Privat 299,16 1,23 7,64 3,08 3,08 6,07 35,71 242,36 39 998<br />
Offentlig 285,51 0,68 14,74 7,65 0,12 4,62 36,90 220,79 37 010<br />
Militært arbejde Alle 286,14 0,01 11,60 15,54 0,07 21,52 27,57 209,84 37 636<br />
Privat ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Offentlig 286,14 0,01 11,60 15,54 0,07 21,52 27,57 209,84 37 636<br />
Ledelsesarbejde Alle 484,60 0,15 10,53 0,83 13,76 16,16 59,90 383,27 65 362<br />
Privat 500,27 0,17 10,32 0,80 16,75 17,12 59,93 395,18 67 514<br />
Offentlig 415,51 0,09 11,44 0,97 0,54 11,93 59,78 330,76 55 876<br />
Højt kvalifikationsniveau Alle 339,53 0,68 13,87 4,05 1,26 6,51 44,62 268,53 44 569<br />
Privat 375,25 0,34 10,24 1,23 2,86 8,98 46,78 304,82 50 064<br />
Offentlig 313,86 0,93 16,48 6,08 0,12 4,72 43,06 242,47 40 621<br />
Mellemhøjt kvalifikationsniveau Alle 306,78 0,45 9,66 1,99 3,19 5,30 38,67 247,52 40 780<br />
Privat 316,10 0,47 8,21 1,89 4,35 6,06 38,79 256,34 42 268<br />
Offentlig 282,36 0,40 13,47 2,25 0,15 3,30 38,35 224,44 36 885<br />
Almindeligt kontor- og Alle 252,20 0,52 8,36 1,76 0,92 3,12 31,03 206,50 33 464<br />
kundeservicearbejde Privat 253,86 0,55 7,46 1,86 1,11 3,14 30,69 209,06 33 821<br />
Offentlig 245,11 0,38 12,17 1,31 0,10 3,03 32,51 195,61 31 947<br />
Service- og salgsarbejde Alle 227,66 0,50 10,25 10,69 0,68 2,78 24,27 178,50 29 717<br />
Privat 215,36 0,48 5,07 4,64 1,52 2,56 22,59 178,50 28 950<br />
Offentlig 236,87 0,51 14,12 15,22 0,05 2,94 25,53 178,50 30 291<br />
Arbejde inden for landbrug, Alle 227,40 1,03 6,18 1,53 0,62 2,14 26,00 189,91 30 423<br />
skovbrug mv. Privat 224,25 1,08 5,36 1,45 0,67 1,74 24,74 189,20 30 103<br />
Offentlig 242,47 0,75 10,08 1,92 0,38 4,06 32,00 193,28 31 953<br />
Håndværkspræget arbejde Alle 255,62 2,72 6,67 4,44 0,61 5,08 30,40 205,70 34 082<br />
Privat 254,88 2,79 6,40 4,35 0,63 5,04 30,20 205,47 34 014<br />
Offentlig 269,63 1,34 11,96 6,13 0,23 5,88 34,06 210,04 35 375<br />
Operatør-, monterings- og Alle 238,87 3,67 6,40 8,04 0,27 3,06 27,78 189,65 31 715<br />
transportarbejde Privat 236,89 3,75 6,33 7,75 0,27 3,01 27,52 188,25 31 436<br />
Offentlig 292,89 1,41 8,13 15,91 0,38 4,43 34,99 227,63 39 303<br />
Andet manuelt arbejde Alle 214,00 1,98 6,51 4,42 0,29 2,86 23,69 174,27 28 417<br />
Privat 214,07 2,44 4,97 4,44 0,36 3,01 23,36 175,51 28 633<br />
Offentlig 213,78 0,48 11,50 4,36 0,07 2,37 24,76 170,24 27 717<br />
kr.<br />
Anm.: Den offentlige sektor er ansatte i den statslige, kommunale og regionale sektor. Tabellen omfatter<br />
samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever.<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/slon21<br />
200 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 199 Løn opdelt efter branche og sektor. 2012<br />
Fortjeneste<br />
Overtidstillæg<br />
Fraværsbetalinger<br />
Gene- Personalegoder<br />
tillæg<br />
Uregelmæssige<br />
betalinger<br />
Pension<br />
inkl. ATP<br />
Basisfortjeneste<br />
Standardberegnet<br />
månedsfortjeneste<br />
kr. pr. præsteret time<br />
Alle Alle 294,07 1,02 10,29 4,79 1,97 5,53 36,15 234,31 38 883<br />
Privat 299,16 1,23 7,64 3,08 3,08 6,07 35,71 242,36 39 998<br />
Offentlig 285,51 0,68 14,74 7,65 0,12 4,62 36,90 220,79 37 010<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri Alle 266,14 0,30 10,57 0,57 0,62 3,99 37,33 212,77 35 182<br />
Privat ● ● ● ● ● ● ● ● ●<br />
Offentlig 266,14 0,30 10,57 0,57 0,62 3,99 37,33 212,77 35 182<br />
Industri, råstofindvinding og Alle 297,59 1,84 7,95 4,72 2,66 6,52 36,68 237,22 39 769<br />
forsyningsvirksomhed Privat 297,81 1,86 7,89 4,70 2,70 6,48 36,69 237,49 39 806<br />
Offentlig 284,89 0,91 11,50 5,75 0,40 8,86 36,28 221,19 37 594<br />
Bygge og anlæg Alle 273,80 2,18 6,32 2,82 2,62 7,40 32,57 219,89 36 708<br />
Privat 274,47 2,16 6,11 2,48 2,72 7,55 32,66 220,79 36 831<br />
Offentlig 256,12 2,55 11,97 11,83 0,20 3,29 30,19 196,09 33 448<br />
Handel og transport mv. Alle 272,88 1,31 6,74 3,63 4,03 5,01 31,46 220,70 36 542<br />
Privat 272,07 1,32 6,60 3,39 4,18 5,05 31,25 220,27 36 446<br />
Offentlig 293,73 1,01 10,41 9,63 0,33 3,84 36,73 231,79 39 020<br />
Information og kommunikation Alle 360,34 0,36 8,61 1,88 3,99 10,71 40,93 293,86 48 380<br />
Privat 360,45 0,35 8,60 1,88 4,00 10,72 40,91 293,97 48 397<br />
Offentlig 322,75 1,15 13,35 2,05 0,45 4,97 45,13 255,67 42 496<br />
Finansiering og forsikring Alle 394,88 0,74 11,82 0,96 2,40 7,87 58,37 312,73 51 825<br />
Privat 395,10 0,74 11,79 0,96 2,41 7,84 58,41 312,94 51 856<br />
Offentlig 345,75 0,18 18,31 0,24 0,02 14,96 48,65 263,39 44 738<br />
Ejendomshandel og udlejning Alle 276,23 0,26 6,94 0,96 1,68 2,89 33,06 230,43 37 133<br />
Privat 276,77 0,24 6,92 0,76 1,73 2,68 32,89 231,54 37 213<br />
Offentlig 258,08 0,94 7,48 7,63 0,02 9,80 38,89 193,33 34 481<br />
Erhvervsservice Alle 304,77 0,79 8,63 2,06 2,47 5,56 34,10 251,17 40 735<br />
Privat 311,75 0,87 7,65 1,98 2,93 6,03 33,72 258,58 41 851<br />
Offentlig 269,32 0,34 13,58 2,49 0,13 3,19 36,04 213,55 35 065<br />
Offentlig administration, Alle 284,43 0,64 14,31 7,56 0,16 4,55 36,45 220,76 36 928<br />
undervisning og sundhed Privat 264,82 0,12 7,70 3,87 0,60 3,09 31,48 217,96 35 387<br />
Offentlig 286,47 0,69 15,00 7,95 0,11 4,71 36,97 221,05 37 088<br />
Kultur, fritid og anden service Alle 294,71 0,42 8,88 1,33 1,17 3,00 34,55 245,36 39 321<br />
Privat 300,73 0,50 8,12 0,95 1,45 3,03 33,85 252,83 40 250<br />
Offentlig 272,50 0,11 11,68 2,75 0,13 2,89 37,15 217,78 35 891<br />
kr.<br />
Anm.: Den offentlige sektor er ansatte i den statslige, kommunale og regionale sektor. Tabellen omfatter<br />
samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever.<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/slon40<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 201
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 200 Løn opdelt efter uddannelse og sektor. 2012<br />
Fortjeneste<br />
Overtidstillæg<br />
Fraværsbetalinger<br />
Gene- Personalegoder<br />
tillæg<br />
Uregelmæssige<br />
betalinger<br />
Pension<br />
inkl. ATP<br />
Basisfortjeneste<br />
Standardberegnet<br />
månedsfortjeneste<br />
kr. pr. præsteret time<br />
Alle Alle 294,07 1,02 10,29 4,79 1,97 5,53 36,15 234,31 38 883<br />
Privat 299,16 1,23 7,64 3,08 3,08 6,07 35,71 242,36 39 998<br />
Offentlig 285,51 0,68 14,74 7,65 0,12 4,62 36,90 220,79 37 010<br />
Grundskole Alle 237,72 1,82 7,84 5,43 0,97 3,61 27,18 190,88 31 452<br />
Privat 239,53 2,30 6,21 4,73 1,28 3,57 27,33 194,11 31 926<br />
Offentlig 232,50 0,42 12,51 7,45 0,08 3,73 26,74 181,56 30 087<br />
Almengymnasial uddannelser Alle 267,60 0,66 7,67 5,25 1,82 5,26 29,81 217,14 35 702<br />
Privat 278,45 0,74 6,49 4,19 2,59 5,46 31,39 227,59 37 335<br />
Offentlig 243,11 0,46 10,35 7,64 0,08 4,81 26,24 193,53 32 016<br />
Erhvervsgymnasial uddannelser Alle 278,36 0,59 7,65 3,43 3,36 5,83 31,45 226,06 37 210<br />
Privat 287,45 0,65 7,11 2,67 4,15 5,97 32,55 234,35 38 525<br />
Offentlig 240,69 0,35 9,87 6,58 0,08 5,22 26,90 191,69 31 764<br />
Erhvervsuddannelser Alle 268,74 1,16 9,10 5,35 1,93 4,38 32,36 214,46 35 559<br />
Privat 275,39 1,41 7,11 3,31 2,66 4,71 33,20 222,99 36 801<br />
Offentlig 251,95 0,52 14,13 10,49 0,09 3,54 30,25 192,93 32 423<br />
Korte videregående uddannelser Alle 305,47 0,67 9,57 3,59 2,99 5,42 37,99 245,23 40 593<br />
Privat 315,97 0,54 8,58 1,77 4,02 5,89 39,04 256,13 42 171<br />
Offentlig 276,96 1,04 12,26 8,54 0,17 4,15 35,14 215,66 36 308<br />
Mellemlange videregående Alle 319,09 0,42 14,90 4,86 1,80 5,21 41,21 250,69 41 591<br />
uddannelser Privat 377,13 0,39 9,41 1,83 5,40 8,93 47,17 304,01 50 567<br />
Offentlig 291,89 0,44 17,48 6,28 0,11 3,46 38,41 225,71 37 386<br />
Bachelor Alle 313,24 0,49 9,43 2,46 3,00 7,10 37,53 253,22 41 740<br />
Privat 329,40 0,31 8,52 1,53 4,20 7,88 37,90 269,06 44 092<br />
Offentlig 274,32 0,92 11,63 4,71 0,12 5,21 36,63 215,09 36 076<br />
Lange videregående uddannelser Alle 407,38 0,92 12,43 3,11 3,01 11,66 53,99 322,27 54 251<br />
Privat 430,42 0,24 10,96 0,82 5,42 13,40 52,65 346,94 57 613<br />
Offentlig 380,75 1,70 14,14 5,75 0,22 9,64 55,54 293,75 50 367<br />
Forskeruddannelser Alle 440,97 0,71 11,95 4,50 1,67 12,77 62,37 346,99 59 158<br />
Privat 486,00 0,07 12,55 0,56 4,52 18,06 62,70 387,53 65 170<br />
Offentlig 416,85 1,06 11,63 6,61 0,15 9,93 62,19 325,28 55 937<br />
kr.<br />
Anm.: Den offentlige sektor er ansatte i den statslige, kommunale og regionale sektor. Tabellen omfatter<br />
samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever.<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/slon10<br />
202 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 201 Arbejdsomkostninger fordelt efter arbejdsfunktion. 2012<br />
Den private sektor<br />
Samlede<br />
arbejdsomkostninger<br />
Fortjeneste<br />
Øvrige<br />
arbejdsomkostninger<br />
Bidrag til<br />
offentlige<br />
kasser<br />
Refusion<br />
fra<br />
offentlige<br />
kasser<br />
Andre<br />
lovpligtige<br />
omkostninger<br />
Heraf:<br />
Aftalebestemt<br />
bidrag<br />
Aftalebestemt<br />
refusion<br />
Uddannelse<br />
Andre<br />
personale<br />
omkostninger<br />
kr. pr. præsteret time<br />
Alle 310,72 299,16 11,56 5,62 4,04 1,44 0,57 0,06 1,60 6,42<br />
Ledelsesarbejde 519,09 500,27 18,82 8,20 2,01 1,82 0,82 0,05 1,63 8,42<br />
Højt kvalifikationsniveau 393,27 375,25 18,02 9,81 3,96 0,90 0,52 0,10 2,63 8,21<br />
Mellemhøjt kvalifikationsniveau 328,18 316,10 12,08 6,10 4,07 1,12 0,50 0,04 1,71 6,75<br />
Almindeligt kontor- og<br />
kundeservicearbejde 265,71 253,86 11,85 6,22 4,91 1,15 0,48 0,06 1,89 7,08<br />
Service- og salgsarbejde 220,57 215,36 5,21 2,92 4,96 1,17 0,48 0,05 1,10 4,55<br />
Arbejde inden for landbrug,<br />
skovbrug mv. 230,77 224,25 6,52 3,64 5,73 1,48 0,49 0,29 1,28 5,63<br />
Håndværkspræget arbejde 262,57 254,88 7,69 2,54 3,83 2,39 0,71 0,05 0,92 5,00<br />
Operatør-, monterings- og<br />
transportarbejde 244,71 236,89 7,82 2,75 3,71 2,04 0,72 0,09 0,89 5,22<br />
Andet manuelt arbejde 220,31 214,07 6,24 2,62 4,21 1,80 0,56 0,06 0,92 4,61<br />
Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkostninger<br />
angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/sao32 og sao42<br />
Tabel 202 Arbejdsomkostninger fordelt efter branche. 2012<br />
Den private sektor<br />
Samlede<br />
arbejdsomkostninger<br />
Fortjeneste<br />
Øvrige<br />
arbejdsomkostninger<br />
Bidrag til<br />
offentlige<br />
kasser<br />
Refusion<br />
fra<br />
offentlige<br />
kasser<br />
Andre<br />
lovpligtige<br />
omkostninger<br />
Heraf:<br />
Aftalebestemt<br />
bidrag<br />
Aftalebestemt<br />
refusion<br />
Uddannelse<br />
Andre<br />
personale<br />
omkostninger<br />
kr. pr. præsteret time<br />
Alle 310,72 299,16 11,56 5,62 4,04 1,44 0,57 0,06 1,60 6,42<br />
Industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 307,30 297,81 9,49 2,47 3,28 2,06 0,77 0,06 1,06 6,48<br />
Bygge og anlæg 282,86 274,47 8,39 2,52 2,97 3,44 0,75 0,07 0,60 4,11<br />
Handel og transport mv. 278,30 272,07 6,23 2,57 4,46 1,28 0,50 0,09 1,06 5,37<br />
Information og kommunikation 371,68 360,45 11,23 2,36 3,34 0,77 0,54 0,14 2,51 8,52<br />
Finansiering og forsikring 448,31 395,10 53,21 40,61 4,48 0,33 0,59 0,00 4,87 11,29<br />
Ejendomshandel og udlejning 289,94 276,77 13,17 9,12 4,77 1,01 0,42 0,03 1,41 6,00<br />
Erhvervsservice 320,89 311,75 9,14 2,49 3,79 0,87 0,49 0,03 1,93 7,18<br />
Undervisning og sundhed mv. 269,25 264,82 4,43 3,87 6,55 1,27 0,34 0,04 1,77 3,77<br />
Kultur, fritid og anden service 315,07 300,73 14,34 8,76 5,03 1,20 0,40 0,03 1,99 7,05<br />
Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkostninger<br />
angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/sao12 og sao21<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 203
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 203 Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. 2013<br />
Gennemsnitlige normale antal arbejdstimer<br />
Gennemsnitlige faktiske antal arbejdstimer<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 37,4 32,3 35,0 33,0 26,9 30,0<br />
Alder<br />
15-29 år 28,5 22,3 25,5 25,3 18,8 22,2<br />
30-54 år 40,4 35,6 38,1 35,6 29,4 32,6<br />
55-66 år 39,3 34,6 37,2 34,3 29,4 32,0<br />
Branche<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 45,0 35,0 43,1 42,2 31,5 40,1<br />
Industri, råstofudvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 38,7 34,9 37,6 34,4 29,1 32,9<br />
Bygge og anlæg 39,8 32,9 39,3 34,0 25,0 33,3<br />
Handel og transport 35,5 27,3 32,1 31,7 23,5 28,4<br />
Information og kommunikation 39,0 33,7 37,5 34,5 28,1 32,8<br />
Finansiering og forsikring 38,9 35,2 37,1 33,0 28,3 30,8<br />
Ejendomshandel og udlejning 37,5 32,6 35,6 33,2 28,1 31,3<br />
Erhvervsservice 37,8 33,4 35,8 33,7 27,5 30,9<br />
Offentlig administration,<br />
undervisning og sundhed 36,2 33,7 34,4 31,1 27,7 28,7<br />
Kultur, fritid og anden service 32,8 29,1 30,6 28,5 25,1 26,5<br />
timer<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/aku502 og aku503<br />
Tabel 204 Bruttoledige fordelt efter køn og område. 2012<br />
Fuldtidsledige<br />
Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
antal personer<br />
pct.<br />
Hele landet 83 868 77 764 161 631 6,1 6,1 6,1<br />
Region Hovedstaden 27 701 25 693 53 394 6,5 6,1 6,3<br />
Region Sjælland 12 092 11 350 23 441 6,2 6,2 6,2<br />
Region Syddanmark 18 458 16 346 34 804 6,4 6,2 6,3<br />
Region Midtjylland 16 312 16 259 32 571 5,1 5,6 5,4<br />
Region Nordjylland 8 773 7 730 16 503 6,1 6,0 6,1<br />
Landsdel Byen København 14 349 13 294 27 644 7,6 7,2 7,4<br />
Landsdel Københavns omegn 7 710 7 133 14 843 6,1 5,9 6,0<br />
Landsdel Nordsjælland 4 950 4 671 9 621 4,7 4,5 4,6<br />
Landsdel Bornholm 692 594 1 287 7,5 7,0 7,3<br />
Landsdel Østsjælland 2 851 2 813 5 664 4,9 5,0 4,9<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 9 241 8 536 17 777 6,8 6,8 6,8<br />
Landsdel Fyn 8 928 7 121 16 048 7,9 6,7 7,3<br />
Landsdel Sydjylland 9 530 9 225 18 756 5,4 5,8 5,6<br />
Landsdel Østjylland 11 131 10 854 21 985 5,3 5,6 5,5<br />
Landsdel Vestjylland 5 181 5 405 10 586 4,8 5,7 5,2<br />
Landsdel Nordjylland 8 773 7 730 16 503 6,1 6,0 6,1<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/aul01 og aulp01<br />
204 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 205 Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken efter køn og område. 2012<br />
Mænd Kvinder Mænd og kvinder i alt<br />
Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt Under<br />
30 år<br />
30 år + I alt<br />
Hele landet 6,7 5,9 6,1 6,3 6,0 6,1 6,5 6,0 6,1<br />
Region Hovedstaden 6,5 6,4 6,5 5,5 6,3 6,1 6,0 6,4 6,3<br />
Region Sjælland 7,9 5,8 6,2 7,5 5,9 6,2 7,7 5,9 6,2<br />
Region Syddanmark 6,8 6,3 6,4 6,9 6,0 6,2 6,8 6,1 6,3<br />
Region Midtjylland 5,8 5,0 5,1 6,1 5,5 5,6 5,9 5,2 5,4<br />
Region Nordjylland 7,1 5,9 6,1 7,0 5,8 6,0 7,0 5,8 6,1<br />
Landsdel Byen København 6,2 8,2 7,6 5,4 8,1 7,2 5,8 8,1 7,4<br />
Landsdel Københavns omegn 7,4 5,8 6,1 6,0 5,8 5,9 6,7 5,8 6,0<br />
Landsdel Nordsjælland 6,0 4,4 4,7 4,9 4,4 4,5 5,5 4,4 4,6<br />
Landsdel Bornholm 9,9 7,0 7,5 7,6 6,9 7,0 8,9 6,9 7,3<br />
Landsdel Østsjælland 6,7 4,5 4,9 5,7 4,8 5,0 6,2 4,7 4,9<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 8,4 6,4 6,8 8,2 6,4 6,8 8,3 6,4 6,8<br />
Landsdel Fyn 8,1 7,8 7,9 7,1 6,6 6,7 7,6 7,2 7,3<br />
Landsdel Sydjylland 6,0 5,2 5,4 6,7 5,6 5,8 6,3 5,4 5,6<br />
Landsdel Østjylland 6,0 5,1 5,3 5,9 5,5 5,6 5,9 5,3 5,5<br />
Landsdel Vestjylland 5,3 4,6 4,8 6,7 5,4 5,7 6,0 5,0 5,2<br />
Landsdel Nordjylland 7,1 5,9 6,1 7,0 5,8 6,0 7,0 5,8 6,1<br />
Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. Nye tal offentliggøres februar <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/aul01 og aulp01<br />
Tabel 206 Bruttoledige fordelt efter køn og alder. 2012<br />
Fuldtidsledige<br />
Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
antal personer<br />
I alt 83 868 77 764 161 631 6,1 6,1 6,1<br />
16-24 år 9 299 7 405 16 704 5,1 4,1 4,6<br />
25-29 år 11 072 11 111 22 182 9,0 9,9 9,4<br />
30-34 år 10 193 11 251 21 444 7,1 8,4 7,7<br />
35-39 år 9 417 10 720 20 136 5,6 6,7 6,1<br />
40-44 år 9 249 9 548 18 797 5,3 5,8 5,6<br />
45-49 år 10 302 9 292 19 595 5,6 5,3 5,5<br />
50-54 år 9 205 7 376 16 580 5,9 4,9 5,4<br />
55-59 år 9 940 7 928 17 868 6,9 5,8 6,3<br />
60-64 år 5 191 3 133 8 324 5,3 4,4 4,9<br />
Anm.: Personernes alder opgøres ultimo december. Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/aul01 og aulp01<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 205
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 207 Forsikrede bruttoledige fordelt efter køn og a-kasse. 2012<br />
Forsikrede ledige<br />
Ledige i procent af forsikrede<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
I alt 67 493 66 552 134 045 6,4 6,2 6,3<br />
Akademikere (AAK) 2 034 3 097 5 131 5,1 5,4 5,3<br />
Business 842 304 1 146 4,4 5,7 4,7<br />
Byggefagenes a-kasse 1 344 452 1 796 9,5 13,3 10,2<br />
Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 360 2 189 2 550 4,2 4,4 4,4<br />
Danske Lønmodtagere (DLA) 133 1 320 1 453 2,6 1,7 1,7<br />
Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 3 211 2 867 6 078 7,1 8,1 7,5<br />
El-faget 998 23 1 020 4,8 10,8 4,8<br />
Fag og Arbejde (FOA) 1 150 7 282 8 431 5,7 5,3 5,3<br />
Faglig Fælles a-kasse (3F) 21 222 9 592 30 813 10,9 13,5 11,6<br />
Frie Funktionærer (FFA) 637 899 1 535 5,6 6,1 5,9<br />
Funktionærer og Servicefag 590 599 1 189 5,1 7,3 6,0<br />
Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 2 058 3 221 5 279 3,9 4,3 4,2<br />
Fødevareforbundet (NNF) 1 091 610 1 701 7,9 10,4 8,6<br />
Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 3 707 10 307 14 015 7,0 6,4 6,5<br />
Ingeniører (IAK) 1 819 664 2 483 3,0 4,4 3,3<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 677 1 166 1 843 8,6 8,7 8,7<br />
Kristelig a-kasse 7 140 8 302 15 442 7,5 9,1 8,3<br />
Ledere 2 216 932 3 148 3,2 3,6 3,3<br />
Lærere (DLF-A) 731 1 841 2 572 3,4 3,6 3,5<br />
Magistre (MA) 1 504 2 592 4 096 6,2 7,6 7,1<br />
Metalarbejdere 5 289 277 5 566 6,9 11,9 7,1<br />
Min akasse 1 252 649 1 901 4,2 4,9 4,4<br />
Selvstændige (DANA) 985 671 1 656 4,6 6,5 5,2<br />
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 3 924 3 004 6 928 4,3 5,9 4,8<br />
Socialpædagoger (SLA) 358 1 120 1 478 4,4 4,3 4,3<br />
Teknikere 955 1 306 2 261 7,1 10,5 8,7<br />
Økonomer (CA) 1 268 1 265 2 533 5,5 6,0 5,7<br />
Anm.: Antal forsikrede personer opgøres ultimo året og er ekskl. personer på efterløn. Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/aul01<br />
206 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 208<br />
Bruttoledige fordelt efter køn og oprindelsesland<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
antal personer<br />
I alt 86 073 83 868 73 543 77 764 159 616 161 631<br />
Danmark 71 806 69 364 60 365 63 540 132 170 132 904<br />
Udenlandsk oprindelse i alt 14 244 14 482 13 174 14 219 27 418 28 701<br />
Heraf: Vestlige lande 3 436 3 694 3 286 3 866 6 723 7 560<br />
Ikke-vestlige lande 10 808 10 788 9 887 10 353 20 695 21 141<br />
EU-lande 27 2 887 3 150 2 700 3 258 5 587 6 409<br />
Heraf: Polen 690 783 836 1 026 1 526 1 809<br />
Storbritannien 402 372 130 131 532 503<br />
Sverige 210 201 272 278 482 479<br />
Tyskland 562 526 433 426 995 952<br />
Europa ekskl. EU 27 4 205 4 102 4 092 4 271 8 297 8 373<br />
Heraf: Bosnien-Herzegovina 537 494 363 399 901 893<br />
Jugoslavien (eks.) 514 492 389 415 904 908<br />
Norge 158 159 245 255 403 413<br />
Tyrkiet 2 390 2 370 2 216 2 283 4 606 4 653<br />
Afrika i alt 1 945 1 932 1 339 1 448 3 284 3 380<br />
Heraf: Somalia 720 712 422 440 1 142 1 152<br />
Nordamerika i alt 137 146 92 96 229 243<br />
Syd- og Mellemamerika i alt 242 249 336 349 579 598<br />
Asien i alt 4 764 4 823 4 575 4 750 9 339 9 573<br />
Heraf: Irak 896 839 605 626 1 501 1 465<br />
Iran 530 539 348 360 878 900<br />
Libanon 610 636 417 437 1 028 1 073<br />
Pakistan 669 671 732 752 1 401 1 423<br />
Sri Lanka 275 270 290 296 565 566<br />
Vietnam 421 418 423 391 844 809<br />
Oceanien i alt 32 34 17 21 49 55<br />
Statsløse 18 27 11 13 29 39<br />
Uoplyst 14 19 12 13 26 32<br />
Uoplyst herkomst 23 21 5 5 28 26<br />
Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/aul03<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 207
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 209<br />
Udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og efterløn<br />
2011 2012<br />
Fuldtidsmodtagere af dagpenge 1 108 395 118 764<br />
Udbetalte dagpenge mio. kr. 20 619,5 22 012,2<br />
Udbetalte feriedagpenge mio. kr. 1 325,7 1 275,0<br />
Udbetalt efterløn mio. kr. 2 19 226,3 17 935,0<br />
Nettotilskud fra staten:<br />
I mio. kr. 27 962,7 28 847,2<br />
I pct. af udbetalinger 67,9 70,0<br />
1 Fra 2011 dagpengemodtagere og aktiverede dagpengemodtagere. 2 Ekskl. udbetalt skattefri præmie. Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.adir.dk<br />
Tabel 210 Dagpengemodtagere fordelt efter køn og årsag til ledighed. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Bruttoledige i alt 83 868 77 764 161 631<br />
Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere 19 475 13 451 32 926<br />
Bruttoledige i løntilskud mv. 6 204 7 964 14 167<br />
Bruttoledige dagpengemodtagere<br />
58 189 56 349 114 538<br />
Heraf: Opsagt af arbejdsgiver 40 434 32 830 73 264<br />
Midlertidigt hjemsendt 149 30 179<br />
Har selv sagt op 1 670 2 949 4 619<br />
Frigørelsesattest eller arbejdsfordeling 118 176 294<br />
Dimittend eller afsluttet værnepligt 2 344 2 586 4 931<br />
Ophørt med fuldført aktivering 3 926 5 724 9 650<br />
Ophørt med orlov eller barsel 660 1 651 2 311<br />
Midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet 476 1 027 1 503<br />
Ophørt med selvstændig virksomhed 1 473 1 079 2 552<br />
Andet 6 708 7 934 14 642<br />
Ledighedsårsag uoplyst 231 363 594<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
208 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 211 Ledige stillinger fordelt efter størrelse og branche. 2013<br />
Ledige stillinger<br />
Andel ledige stillinger<br />
1-9<br />
ansatte<br />
10-49<br />
ansatte<br />
50-99<br />
ansatte<br />
100 +<br />
ansatte<br />
Fiktive<br />
enheder<br />
I alt 1-9<br />
ansatte<br />
10-49<br />
ansatte<br />
50-99<br />
ansatte<br />
100 +<br />
ansatte<br />
Fiktive<br />
enheder<br />
I alt<br />
antal<br />
Ledige stillinger i alt 4 680 5 986 2 286 5 392 1 461 19 804 1,6 1,2 1,2 1,2 2,4 1,3<br />
Industri, råstofudvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 269 746 464 1 689 32 3 200 1,0 0,9 0,9 1,1 1,0 1,0<br />
Bygge og anlæg 593 377 79 153 2 1 202 1,5 0,7 0,6 0,7 0,7 0,9<br />
Handel og transport mv. 1 927 2 794 803 1 372 147 7 043 1,4 1,1 1,1 1,0 1,0 1,1<br />
Information og kommunikation 667 684 255 547 136 2 287 4,7 2,7 2,5 1,4 4,1 2,5<br />
Finansiering, forsikring og<br />
ejendomshandel 307 251 86 532 24 1 200 1,1 0,9 0,9 1,1 2,1 1,0<br />
Erhvervsservice 918 1 135 601 1 101 1 120 4 873 2,1 1,7 1,8 1,6 3,0 2,0<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ls01<br />
Tabel 212 Ledige stillinger fordelt efter regioner. 2013<br />
Ledige stillinger<br />
Andel ledige stillinger<br />
Hele landet 19 804 1,3<br />
Region Hovedstaden 8 505 1,6<br />
Region Sjælland 1 799 1,1<br />
Region Syddanmark 3 236 1,1<br />
Region Midtjylland 3 654 1,1<br />
Region Nordjylland 1 151 0,8<br />
Fiktive enheder 1 461 2,4<br />
antal<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/ls02<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 209
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 213 Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. <strong>2014</strong><br />
Antal medlemmer<br />
Antal medlemmer<br />
1. januar<br />
I alt<br />
Heraf<br />
kvinder<br />
I alt<br />
Heraf<br />
kvinder<br />
Landsorganisationen i Danmark (LO) 1 866 950 429 430 JID 920 322<br />
Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 8 051 31 Jordmoderforeningen 1 781 1 779<br />
Dansk Artistforbund 1 128 494 Konstruktørforeningen 4 416 645<br />
Dansk EL-Forbund 23 140 235 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 530 148<br />
Dansk Jernbaneforbund 5 130 717 Kost og Ernæringsforbundet 6 532 6 366<br />
Dansk Metal 83 454 3 407 Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter 1 455 1 382<br />
Fagligt Fælles Forbund -3F 264 571 71 961 Lederforeningen i TeleDanmark 795 330<br />
FOA - Fag og Arbejde 166 204 144 197 Lederforum – Social & Sundhedssektoren 649 591<br />
Fængselsforbundet i Danmark 3 260 1 063 Merkonomernes Hovedorganisation 833 491<br />
Fødevareforbundet NNF 19 854 5 869 PROSA – EDB-fagets fagforening 8 674 1 246<br />
HK/Danmark 199 726 154 478 Radiograf Rådet Danmark 1 749 1 312<br />
Hærens Konstabel- og Korporalforening 4 403 245 SAFU Sammenslutningen af Funktionærer 1 170 608<br />
Håndboldspillerforeningen 333 166 Uddannelsesforbundet 9 192 4 219<br />
Malerforbundet i Danmark 8 207 2 856 Andre Foreninger 3 838 1 940<br />
Service- og Funktionærforbund 19 608 6 468 Ledernes Hovedorganisation 96 503 27 741<br />
Socialpædagogerne 35 172 26 381 Lederne 96 503 27 741<br />
Spillerforeningen 639 13 Akademikernes Centralorganisation (AC) 203 449 99 780<br />
Teknisk Landsforbund 24 070 10 849 Arkitektforbundet 4 331 2 218<br />
Funktionærernes og Tjenestemændenes Bibliotekarforbundet 3 564 2 704<br />
Fællesråd (FTF) 346 340 239 569 Dansk Journalistforbund 2 368 1 424<br />
Attorfillit Kattuffiat, Grønland 1 039 630 Dansk Musikpædagogisk Forening 750 423<br />
BUPL 51 927 44 138 Den Danske Dyrlægeforening 1 624 1 065<br />
CO 1O – gruppen i FTF 28 903 7 711 Den Danske Landinspektørforening 816 201<br />
Heraf: Forsvarsgruppen i AC 3 503 156<br />
CS-Gruppen 7 068 452 Gymnasieskolernes Lærerforening 13 372 7 233<br />
Danmarks Kordegneforening 511 409 Ingeniørforeningen i Danmark 54 461 16 396<br />
Dansk Told- og Skatteforbund 3 632 2 070 Jordbrugsakademikerne 3 306 1 596<br />
Foreningen af Tekniske og Administrative Jurist- og Økonomforbundet 50 004 24 863<br />
Tjenestemænd (TAT) 814 441 Kommunikation og Sprog 5 178 4 722<br />
Forsvarets Civil-Etat 983 196 Lægeforeningen 16 919 8 947<br />
Handelsskolernes Lærerforening 1 483 748 Magisterforeningen 28 031 17 377<br />
Organistforeningen 599 354 Pharma-Danmark 4 529 3 408<br />
Politiforbundet i Danmark 11 515 2 060 Præsteforeningen 2 459 1 339<br />
Trafikforbundet 673 195 Psykologforeningen 4 836 3 762<br />
Andre foreninger 1 625 786 Tandlægeforeningen 1 743 1 024<br />
Cabin Union <strong>Denmark</strong> 1 410 991 Tandlægernes Ny Landsforening 586 486<br />
Danmarks Lærerforening 60 845 43 028 Andre foreninger 1 069 436<br />
Dansk Musiker Forbund 2 3 005 720 Uden for hovedorganisationerne 289 854 129 614<br />
Dansk Skuespillerforbund 1 681 893 2B - Bedst og Billigst 18 039 8 697<br />
Dansk Socialrådgiverforening 10 963 9 543 Brancheafdelingen Trafik & Jernbane 2 511 1 249<br />
Dansk Sygeplejeråd 53 899 52 099 Business Danmark 21 376 5 761<br />
Dansk Tandplejerforening 1 293 1 241 Dansk Formands Forening 1 011 19<br />
Danske Psykomotoriske Terapeuter 579 546 Dansk Journalistforbund 3 16 513 7 460<br />
Danske Bioanalytikkere 5 353 5 017 Fagforeningen Danmark 40 995 15 023<br />
Danske Forsikr.funktionæreres Landsforening 7 820 4 937 Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 1 382 550<br />
Danske Fysioterapeuter 9 889 7 522 Forbundet for Tjenestemænd ved Fødevare- og<br />
Danske Skov- og Landskabsingeniører 576 101 Undervisningsministeriet m.fl. 345 42<br />
Ergoterapeutforeningen 6 724 6 392 FRIE Funktionærer 15 418 8 944<br />
Farmakonomforeningen 4 114 4 051 Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 22 138 12 146<br />
Film- og TV-arbejderforeningen 689 230 JOBtryghed 27 004 11 746<br />
Finansforbundet 42 173 22 281 Kristelig Fagforening 112 721 57 836<br />
Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer 563 87 Maskinmestrenes Forening 7 387 64<br />
Frie Skolers Lærerforening 9 098 5 747 Søfartens Ledere 3 014 77<br />
Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg 618 230<br />
HI – Organisation for ledende medarbejdere i<br />
idræt- kultur-fritid 645 55<br />
Anm.: Tallene er ekskl. Danmarks Frie Fagforening pga. manglende indberetning.<br />
1Medlemstallet for LO og Krifa indeholder i modsætning til forrige år, kun arbejdsmarkedstilknyttede<br />
medlemmer. 2 Kun medlemmer under FTF. 3 Inkl. 2.368 medlemmer med dobbelt medlemskab under AC.<br />
Kilde: Hovedorganisationerne samt fagforbund uden for<br />
hovedorganisationerne<br />
Nye tal forventes offentliggjort juni 2015<br />
210 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 214<br />
Forsikringsaktive medlemmer i arbejdsløshedskasserne<br />
2011 1 2012 1<br />
Antal a-kasser 27 27<br />
Arbejdsløshedsforsikrede i alt 2 041 040 2 028 062<br />
Heltidsforsikrede i alt 2 020 550 2 009 634<br />
Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 867 182 841 419<br />
FTF 3 324 396 324 029<br />
Lederne 4 95 128 98 531<br />
AC 5 266 118 273 545<br />
Øvrige forbund 6 467 726 472 110<br />
Deltids- og kombinationsforsikrede i alt 20 490 18 428<br />
Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 9 613 8 743<br />
FTF 3 3 057 2 774<br />
Lederne 4 30 32<br />
AC 5 740 1 057<br />
Øvrige forbund 6 7 050 5 822<br />
1 Opgjort 1. januar. 2 Landsorganisationen i Danmark. 3 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.<br />
4 Ledernes Hovedorganisation. 5 Akademikernes Centralorganisation. 6 Inkl. arbejdsløshedskasser<br />
med forbund tilmeldt forskellige hovedorganisationer.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
Tabel 215 Personindkomster fordelt efter indkomsttype. 2012<br />
Erhvervsindkomst Overførselsindkomst Formueindkomst,<br />
Løn mv.<br />
I alt<br />
I alt 3 netto<br />
Virksomheds<br />
overskud<br />
mv.<br />
Arbejdsløshedsdagpenge<br />
o.l.<br />
Pensioner<br />
mv.<br />
Sociale<br />
ydelser<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
tusinde kr.<br />
Mænd og kvinder i alt 186,8 17,3 204,1 4,5 53,8 8,8 77,2 14,0 203,9<br />
Selvstændige i alt 1 26,1 415,3 441,4 1,9 24,4 7,8 39,5 -41,9 304,1<br />
Selvstændige med ansatte 15,9 761,6 777,5 0,2 10,6 7,3 21,3 -182,0 424,1<br />
Selvstændige uden ansatte 29,9 323,7 353,6 2,5 28,2 8,0 44,6 -2,5 274,5<br />
Medarbejdende ægtefæller 11,2 145,0 156,1 0,5 33,0 5,0 46,7 14,7 165,6<br />
Lønmodtagere i alt 358,4 2,5 360,9 3,5 5,2 3,9 20,9 15,6 262,4<br />
Topledere 712,4 8,9 721,3 1,0 8,6 1,0 14,1 89,8 485,8<br />
Lønmodtagere, højeste niveau 475,1 4,9 480,1 2,3 6,3 2,5 19,6 22,3 333,9<br />
Lønmodtagere, mellemniveau 379,0 1,7 380,7 2,3 4,1 3,3 19,6 12,5 274,4<br />
Lønmodtagere, grundniveau 290,5 1,1 291,6 4,3 3,3 4,4 20,5 5,4 216,7<br />
Andre lønmodtagere 258,5 0,9 259,4 6,5 4,0 6,3 24,0 2,2 196,0<br />
Uden nærmere angivelse 319,1 4,1 323,1 3,7 11,9 4,8 27,3 29,5 256,3<br />
Arbejdsløse 40,2 1,5 41,7 119,4 1,2 34,8 164,8 2,0 157,0<br />
Midlertidigt ude af<br />
arbejdsstyrken 11,3 0,2 11,5 42,7 6,7 115,6 182,0 0,1 149,3<br />
Uden for arbejdsstyrken<br />
Pensionister mv. 2,5 0,4 2,9 0,1 183,2 1,3 192,8 26,8 168,6<br />
Kontanthjælpsmodtagere 4,2 -1,7 2,5 0,3 1,5 136,1 156,1 -2,2 121,9<br />
Andre uden for arbejdsstyrken 2 11,6 0,4 12,0 0,3 3,7 5,9 29,6 3,7 41,0<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkp1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet.<br />
1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 3 Inkl. andre overførsler.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 211
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 216 Disponibel indkomst fordelt efter køn og indkomstniveau. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt<br />
tusinde<br />
pct.<br />
Antal personer i alt 2 243,0 2 317,3 4 560,3 49 51 100<br />
Disponibel indkomst<br />
Under 50.000 kr. 220,4 200,2 420,6 52 48 100<br />
50.000 -99.999 kr. 190,6 263,8 454,4 42 58 100<br />
100.000 -149.999 kr. 354,9 421,7 776,6 46 54 100<br />
150.000 -199.999 kr. 382,8 504,6 887,4 43 57 100<br />
200.000 -249.999 kr. 357,4 399,2 756,6 47 53 100<br />
250.000 -299.999 kr. 276,4 267,3 543,7 51 49 100<br />
300.000 -349.999 kr. 175,3 133,5 308,7 57 43 100<br />
350.000 -399.999 kr. 100,4 59,2 159,6 63 37 100<br />
400.000 -449.999 kr. 58,4 27,5 85,9 68 32 100<br />
450.000 -499.999 kr. 35,2 14,4 49,6 71 29 100<br />
500.000 -599.999 kr. 36,9 12,9 49,8 74 26 100<br />
600.000 -699.999 kr. 17,7 5,3 23,0 77 23 100<br />
700.000 -799.999 kr. 9,9 2,5 12,5 80 20 100<br />
800.000 -899.999 kr. 6,3 1,5 7,8 80 20 100<br />
900.000 -999.999 kr. 4,2 0,9 5,1 83 17 100<br />
1.000.000 -1.999.999 kr. 12,1 2,2 14,3 84 16 100<br />
2.000.000 -2.999.999 kr. 2,2 0,4 2,6 86 14 100<br />
3 mio. kr. + 1,9 0,3 2,3 85 15 100<br />
Nye tal offentliggøres december 2013<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
212 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 217 Disponibel indkomst fordelt efter køn og alder. 2012<br />
Antal<br />
personer<br />
Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Gini-koefficient 1<br />
tusinde<br />
tusinde kr.<br />
Mænd og kvinder<br />
I alt 4 560,3 120,5 184,4 259,8 203,9 0,28<br />
15-19 år 353,5 7,0 20,1 42,9 29,9 0,30<br />
20-24 år 342,0 64,1 96,3 133,1 103,3 0,34<br />
25-29 år 306,4 105,4 160,8 210,9 161,1 0,27<br />
30-34 år 318,9 160,4 213,4 263,9 215,6 0,24<br />
35-39 år 366,4 182,5 237,1 295,5 248,5 0,24<br />
40-44 år 384,7 187,2 244,8 311,0 266,8 0,25<br />
45-49 år 424,5 184,1 243,4 312,7 271,5 0,26<br />
50-54 år 372,5 178,4 237,4 306,5 267,6 0,27<br />
55-59 år 352,2 174,3 232,9 301,1 259,8 0,26<br />
60-64 år 340,7 151,5 202,4 278,6 237,7 0,27<br />
65-69 år 351,4 122,0 162,5 230,9 200,6 0,27<br />
70-74 år 241,7 114,6 151,6 204,0 181,2 0,25<br />
75 år + 405,5 124,1 152,5 189,9 173,6 0,21<br />
Mænd<br />
I alt 2 243,0 124,3 196,4 279,8 222,2 0,29<br />
15-19 år 181,5 6,4 19,4 42,5 30,3 0,30<br />
20-24 år 175,0 61,6 96,5 140,8 106,6 0,35<br />
25-29 år 154,4 104,2 165,7 221,6 167,1 0,27<br />
30-34 år 159,2 157,6 219,0 275,7 223,6 0,24<br />
35-39 år 182,6 181,3 244,1 312,1 261,7 0,24<br />
40-44 år 193,4 188,2 254,2 333,1 285,3 0,25<br />
45-49 år 214,3 188,3 255,7 338,4 295,8 0,26<br />
50-54 år 187,1 185,5 253,1 335,2 295,5 0,27<br />
55-59 år 175,7 184,5 250,7 329,8 287,4 0,27<br />
60-64 år 168,4 163,0 223,6 310,2 269,3 0,28<br />
65-69 år 172,7 137,6 181,6 266,2 231,3 0,28<br />
70-74 år 115,3 130,9 167,0 237,4 208,9 0,26<br />
75 år + 163,3 128,1 158,0 213,0 191,9 0,23<br />
Kvinder<br />
I alt 2 317,3 116,9 175,2 242,6 186,1 0,28<br />
15-19 år 172,0 7,6 21,0 43,3 29,5 0,30<br />
20-24 år 167,0 66,8 96,1 127,5 99,9 0,32<br />
25-29 år 151,9 106,5 157,2 201,3 154,9 0,26<br />
30-34 år 159,7 162,5 208,9 253,4 207,6 0,23<br />
35-39 år 183,8 183,4 231,4 281,9 235,4 0,24<br />
40-44 år 191,3 186,5 237,3 293,1 248,2 0,25<br />
45-49 år 210,2 181,0 233,6 291,4 246,8 0,25<br />
50-54 år 185,4 173,8 225,3 282,4 239,5 0,26<br />
55-59 år 176,5 167,6 218,4 276,4 232,2 0,26<br />
60-64 år 172,3 143,1 185,5 249,6 206,7 0,26<br />
65-69 år 178,7 108,7 148,9 200,2 171,0 0,27<br />
70-74 år 126,4 99,3 140,4 177,4 156,0 0,24<br />
75 år + 242,2 119,6 150,3 178,6 161,2 0,20<br />
1 Gini-koefficienten er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 213
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 218 (side 1 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Komm.<br />
kode<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
tusinde kr.<br />
Hele landet 245,0 69,4 222,2 164,6 84,7 186,1 204,1 77,2 203,9<br />
Byen København 253,2 57,9 214,4 185,3 73,8 187,2 218,3 66,0 200,4<br />
101 København 242,8 55,6 204,0 181,8 71,2 180,9 211,7 63,6 192,2<br />
147 Frederiksberg 304,5 64,3 256,0 201,2 83,1 209,7 249,1 74,4 231,2<br />
155 Dragør 327,2 80,5 302,1 215,4 84,2 235,1 269,2 82,4 267,4<br />
185 Tårnby 249,6 66,5 230,0 182,6 80,7 197,9 214,9 73,9 213,4<br />
Københavns omegn 284,0 69,8 255,7 187,4 86,1 208,5 234,0 78,2 231,2<br />
165 Albertslund 205,1 71,1 195,2 156,4 86,7 177,3 180,5 79,0 186,2<br />
151 Ballerup 238,7 75,3 221,2 171,5 91,0 192,8 204,0 83,4 206,5<br />
153 Brøndby 206,4 73,7 199,6 146,8 91,3 175,5 175,6 82,8 187,2<br />
157 Gentofte 498,8 76,7 444,6 247,0 85,0 279,4 364,1 81,1 356,2<br />
159 Gladsaxe 264,5 62,4 232,1 191,5 82,6 204,4 227,0 72,8 217,8<br />
161 Glostrup 247,9 67,7 220,7 174,8 86,0 190,7 209,9 77,2 205,1<br />
163 Herlev 240,4 70,0 220,7 175,6 86,8 194,8 206,7 78,8 207,2<br />
167 Hvidovre 238,6 64,7 213,1 174,5 83,4 189,2 205,6 74,3 200,8<br />
169 Høje-Taastrup 239,7 67,6 217,3 168,2 83,7 186,6 203,4 75,8 201,7<br />
183 Ishøj 206,4 67,8 194,0 151,7 86,5 175,6 178,6 77,3 184,7<br />
173 Lyngby-Taarbæk 353,6 72,3 306,7 219,7 88,3 243,5 283,1 80,7 273,4<br />
175 Rødovre 231,1 67,5 211,4 169,5 88,6 190,3 199,1 78,5 200,4<br />
187 Vallensbæk 293,1 67,1 255,1 199,9 78,7 208,8 245,6 73,0 231,5<br />
Nordsjælland 311,3 76,2 280,7 198,4 85,9 218,9 253,0 81,2 248,8<br />
201 Allerød 346,2 71,6 299,7 231,0 75,9 239,8 286,9 73,8 268,9<br />
240 Egedal 311,6 61,1 261,4 218,9 72,4 216,2 264,6 66,8 238,5<br />
210 Fredensborg 318,6 74,2 274,5 194,1 85,6 214,5 253,7 80,2 243,2<br />
250 Frederikssund 255,6 70,1 228,7 180,6 84,6 194,7 217,5 77,5 211,4<br />
190 Furesø 342,0 78,6 301,6 220,3 87,6 234,5 278,6 83,3 266,7<br />
270 Gribskov 253,6 76,7 237,9 176,7 85,1 198,9 214,7 81,0 218,1<br />
260 Halsnæs 214,1 77,9 208,5 160,0 90,5 183,4 186,7 84,3 195,8<br />
217 Helsingør 254,7 78,5 241,1 172,4 91,3 200,0 212,2 85,1 219,9<br />
219 Hillerød 296,2 67,8 254,2 200,7 79,6 208,9 246,6 74,0 230,7<br />
223 Hørsholm 455,6 96,7 409,8 212,3 95,3 256,5 324,6 96,0 327,3<br />
230 Rudersdal 437,3 89,4 412,6 230,8 92,7 271,5 329,0 91,1 338,7<br />
Bornholm 181,7 87,3 190,5 127,7 97,8 166,5 154,2 92,7 178,3<br />
Østsjælland 279,2 67,1 244,7 190,5 80,2 201,6 233,8 73,8 222,7<br />
253 Greve 280,4 69,8 251,6 193,7 80,1 206,0 236,0 75,1 228,2<br />
259 Køge 255,7 66,2 224,5 174,3 83,0 189,3 214,0 74,8 206,5<br />
350 Lejre 290,3 66,0 245,5 198,1 78,4 201,4 244,0 72,2 223,4<br />
265 Roskilde 282,7 67,4 246,9 194,1 80,2 205,0 237,1 74,0 225,3<br />
269 Solrød 312,4 63,1 274,2 203,7 75,0 212,3 257,0 69,2 242,7<br />
Vest- og Sydsjælland 215,9 76,8 205,7 149,2 91,2 177,9 182,1 84,1 191,6<br />
320 Faxe 234,8 67,9 212,7 159,4 86,5 179,9 196,9 77,3 196,2<br />
376 Guldborgsund 188,5 85,6 188,9 136,0 95,4 171,0 161,9 90,5 179,8<br />
316 Holbæk 242,6 67,6 217,4 167,1 83,8 185,3 204,0 75,9 201,0<br />
326 Kalundborg 220,3 77,7 212,0 147,0 92,7 177,2 183,5 85,2 194,6<br />
360 Lolland 169,2 94,3 181,0 117,9 104,7 162,3 143,5 99,5 171,6<br />
370 Næstved 229,5 72,1 214,1 156,5 88,4 182,0 192,1 80,5 197,7<br />
306 Odsherred 187,5 89,8 196,8 133,8 100,4 174,2 160,5 95,1 185,4<br />
329 Ringsted 247,7 63,6 219,1 169,2 82,1 185,5 207,9 72,9 202,0<br />
330 Slagelse 212,8 74,9 204,9 146,1 89,6 176,4 178,8 82,4 190,4<br />
340 Sorø 239,1 69,1 215,4 164,3 87,3 184,8 201,1 78,4 199,9<br />
336 Stevns 236,0 72,7 217,1 164,0 85,1 185,8 199,9 78,9 201,4<br />
390 Vordingborg 197,3 84,2 196,5 139,1 97,8 175,8 167,6 91,1 186,0<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
214 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 218 (side 2 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2012<br />
Mænd Kvinder I alt<br />
Komm.<br />
kode<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
Erhvervs- Overførselsindkomst<br />
indkomst<br />
Disponibel<br />
indkomst<br />
tusinde kr.<br />
Fyn 208,8 76,2 204,4 144,5 90,1 174,7 176,1 83,3 189,3<br />
420 Assens 219,0 73,1 203,1 149,8 88,2 174,1 184,3 80,7 188,5<br />
430 Faaborg-Midtfyn 207,9 75,7 202,9 143,2 91,5 174,3 175,3 83,7 188,4<br />
440 Kerteminde 208,3 80,3 208,5 144,8 92,0 175,0 176,0 86,3 191,5<br />
482 Langeland 159,8 96,2 182,4 115,0 101,9 159,4 137,2 99,0 170,8<br />
410 Middelfart 245,0 73,2 224,5 160,7 88,1 185,1 202,4 80,8 204,6<br />
480 Nordfyns 217,0 71,9 200,9 149,8 87,2 173,5 183,7 79,5 187,3<br />
450 Nyborg 206,2 83,4 203,1 139,9 97,4 174,3 172,6 90,5 188,5<br />
461 Odense 203,4 73,6 201,0 144,1 87,9 174,2 172,9 80,9 187,2<br />
479 Svendborg 210,1 79,6 211,7 143,3 91,8 176,4 176,2 85,8 193,8<br />
492 Ærø 176,8 91,1 196,3 109,4 100,5 161,1 143,2 95,8 178,7<br />
Sydjylland 236,7 69,5 214,1 151,2 86,0 175,9 193,6 77,8 194,9<br />
530 Billund 253,6 60,9 223,4 158,0 82,6 178,9 206,1 71,7 201,3<br />
561 Esbjerg 239,3 70,4 220,2 150,4 85,3 175,3 194,6 77,9 197,6<br />
563 Fanø 241,6 93,7 252,2 148,6 96,6 189,9 193,8 95,2 220,1<br />
607 Fredericia 230,4 76,1 213,9 148,7 91,0 175,7 189,3 83,6 194,7<br />
510 Haderslev 219,1 73,4 199,5 143,4 89,5 170,1 180,9 81,5 184,6<br />
621 Kolding 250,0 65,0 223,3 161,3 82,1 182,3 205,1 73,7 202,5<br />
540 Sønderborg 219,0 76,1 209,7 142,2 91,0 170,6 180,1 83,7 189,9<br />
550 Tønder 209,8 71,6 184,5 133,6 89,5 164,3 171,6 80,6 174,4<br />
573 Varde 250,3 64,3 211,7 153,4 82,1 174,4 202,3 73,1 193,2<br />
575 Vejen 244,4 61,8 205,2 147,2 83,3 173,1 196,2 72,5 189,3<br />
630 Vejle 252,5 66,2 228,1 165,3 83,8 186,4 208,3 75,1 207,0<br />
580 Aabenraa 220,3 73,1 205,0 142,7 86,9 169,8 181,1 80,0 187,3<br />
Østjylland 239,4 66,6 218,9 160,4 82,8 184,1 199,4 74,8 201,3<br />
710 Favrskov 271,0 59,2 230,5 177,1 76,6 190,2 224,1 67,9 210,3<br />
766 Hedensted 257,2 58,5 221,4 163,8 78,1 180,1 210,7 68,3 200,8<br />
615 Horsens 235,3 65,6 215,7 156,0 83,6 181,3 195,4 74,7 198,4<br />
707 Norddjurs 210,2 72,9 198,6 137,4 88,1 167,2 174,0 80,5 183,0<br />
727 Odder 246,3 70,6 231,7 163,4 84,5 191,0 203,8 77,7 210,9<br />
730 Randers 221,3 71,2 204,8 147,3 88,0 173,5 184,0 79,7 189,0<br />
741 Samsø 190,7 88,6 197,2 124,3 104,7 173,0 156,8 96,8 184,8<br />
740 Silkeborg 253,6 63,8 226,7 164,2 81,9 187,6 208,4 72,9 207,0<br />
746 Skanderborg 286,8 59,2 249,7 190,3 75,5 201,7 238,0 67,5 225,5<br />
706 Syddjurs 232,3 75,1 222,2 151,6 87,7 184,7 191,7 81,4 203,3<br />
751 Aarhus 231,3 67,2 215,9 160,6 82,5 185,2 195,1 75,1 200,2<br />
Vestjylland 240,7 65,9 215,0 150,8 84,6 177,0 195,8 75,3 196,1<br />
657 Herning 242,5 63,3 219,5 150,2 83,2 178,2 196,2 73,3 198,8<br />
661 Holstebro 251,5 64,7 223,9 153,3 83,1 178,7 201,7 74,0 201,0<br />
756 Ikast-Brande 240,3 61,9 211,7 149,8 82,2 174,7 195,4 72,0 193,4<br />
665 Lemvig 242,5 69,8 209,9 141,8 84,9 168,9 193,1 77,2 189,8<br />
760 Ringkøbing-Skjern 253,9 64,1 218,4 148,5 83,7 173,8 201,9 73,8 196,4<br />
779 Skive 218,9 70,8 202,4 142,6 88,5 172,3 181,3 79,6 187,5<br />
671 Struer 225,0 74,6 212,5 140,7 91,0 172,4 183,0 82,8 192,5<br />
791 Viborg 239,0 66,4 213,3 160,2 85,0 183,0 199,5 75,7 198,1<br />
Nordjylland 224,2 71,1 204,7 148,9 86,7 174,1 186,6 78,9 189,4<br />
810 Brønderslev 227,0 70,8 201,0 150,4 87,8 173,1 188,8 79,3 187,1<br />
813 Frederikshavn 216,1 79,3 210,3 138,3 92,5 176,1 177,0 85,9 193,1<br />
860 Hjørring 223,7 74,3 203,9 146,8 87,7 173,1 184,9 81,1 188,4<br />
849 Jammerbugt 223,3 72,6 206,0 148,8 87,8 174,0 186,3 80,1 190,1<br />
825 Læsø 185,7 89,0 196,3 114,6 102,6 164,6 151,3 95,6 180,9<br />
846 Mariagerfjord 226,6 69,3 205,2 150,0 86,1 173,5 188,6 77,6 189,5<br />
773 Morsø 204,8 77,2 189,5 130,8 92,9 165,4 168,1 85,0 177,6<br />
840 Rebild 270,9 59,5 222,1 174,5 77,5 184,8 223,2 68,4 203,7<br />
787 Thisted 218,9 71,3 198,0 139,8 88,6 169,5 179,5 79,9 183,8<br />
820 Vesthimmerlands 220,3 69,3 194,3 142,5 87,3 167,5 181,8 78,2 181,1<br />
851 Aalborg 223,9 68,9 206,1 154,3 84,2 176,0 189,0 76,6 191,0<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 215
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 219 Indkomst i alt. 2012<br />
Antal familier Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit<br />
tusinde<br />
tusinde kr.<br />
Familier i alt 2 833,9 213,8 356,1 630,4 471,8<br />
Uden børn 2 065,8 191,7 283,3 452,6 369,8<br />
Med 1 barn 318,5 378,7 593,0 810,7 655,6<br />
Med 2 børn 326,7 537,7 730,8 935,5 800,6<br />
Med 3 eller flere børn 122,9 532,1 744,5 965,4 834,7<br />
Par 1 331,1 416,2 628,3 838,1 698,9<br />
Uden børn 740,4 335,6 493,3 696,7 577,4<br />
Med 1 barn 212,6 560,6 717,8 908,1 792,2<br />
Med 2 børn 271,0 638,5 785,2 984,6 879,5<br />
Med 3 eller flere børn 107,0 619,9 789,0 1 006,5 896,8<br />
Enlige i alt 1 502,9 171,3 226,1 335,4 270,6<br />
Uden børn 1 325,3 164,1 213,7 311,1 253,8<br />
Med 1 barn 105,8 253,6 344,1 447,8 381,1<br />
Med 2 eller flere børn 71,1 299,1 378,5 475,0 417,5<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
Tabel 220 Indkomst i alt fordelt efter familietype og indkomstniveau. 2012<br />
Familier i alt Enlige Par<br />
I alt<br />
Uden<br />
børn<br />
Med<br />
børn<br />
I alt<br />
Uden<br />
børn<br />
Med 1<br />
barn<br />
Med<br />
2 +<br />
børn<br />
I alt<br />
Uden<br />
børn<br />
Med 1<br />
barn<br />
Med 2<br />
børn<br />
Med<br />
3 +<br />
børn<br />
Antal familier i alt 2 833,9 2 065,8 768,1 1 502,9 1 325,3 105,8 71,7 1 331,1 740,4 212,6 271,0 107,0<br />
Under 50.000 kr. 68,4 66,0 2,5 64,7 63,5 0,8 0,3 3,8 2,5 0,5 0,5 0,3<br />
50.000 -99. 999 kr. 90,3 88,6 1,7 87,7 86,6 0,8 0,4 2,6 2,0 0,3 0,2 0,1<br />
100.000 -149.999 kr. 122,2 119,1 3,1 116,2 114,0 1,7 0,6 6,1 5,2 0,4 0,3 0,1<br />
150.000 -199.999 kr. 318,1 309,3 8,8 306,6 299,7 5,7 1,3 11,5 9,6 1,0 0,6 0,3<br />
200.000 -249.999 kr. 314,9 290,1 24,8 272,3 251,1 16,3 4,9 42,5 39,0 1,9 1,1 0,5<br />
250.000 -299.999 kr. 262,0 230,4 31,6 176,8 151,1 15,0 10,7 85,2 79,4 3,2 1,8 0,9<br />
300.000 -349.999 kr. 216,3 181,2 35,2 140,9 115,1 14,4 11,3 75,5 66,0 5,3 2,8 1,4<br />
350.000 -399.999 kr. 188,6 147,8 40,8 108,4 83,4 14,0 11,1 80,2 64,4 7,3 5,5 3,0<br />
400.000 -449.999 kr. 150,8 111,7 39,1 75,3 54,8 11,2 9,4 75,5 56,9 8,0 6,4 4,1<br />
450.000 -499.999 kr. 121,9 85,4 36,5 48,4 33,5 8,0 6,9 73,5 51,9 9,9 7,8 3,9<br />
500.000 -599.999 kr. 210,0 130,6 79,4 50,2 33,8 8,9 7,5 159,8 96,8 27,4 25,9 9,7<br />
600.000 -699.999 kr. 199,1 99,5 99,6 23,0 15,5 4,1 3,4 176,2 84,0 35,0 42,7 14,4<br />
700.000 -799.999 kr. 168,3 69,3 99,0 11,4 7,8 1,9 1,6 156,9 61,5 32,7 46,2 16,5<br />
800.000 -899.999 kr. 123,1 44,4 78,7 6,4 4,4 1,0 0,9 116,7 40,0 24,8 37,8 14,1<br />
900.000 -999.999 kr. 83,5 27,7 55,8 3,8 2,7 0,6 0,5 79,7 25,0 17,3 27,2 10,3<br />
1.000.000 -1.999.999 kr. 174,0 55,6 118,4 8,6 6,6 1,2 0,8 165,4 49,0 34,1 58,2 24,1<br />
2.000.000 -2.999.999 kr. 14,0 5,3 8,7 1,1 0,9 0,1 0,1 12,9 4,4 2,3 4,1 2,0<br />
3 mio. kr. + 8,2 3,7 4,5 1,0 0,9 0,1 0,1 7,2 2,8 1,2 2,0 1,2<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
tusinde<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
216 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 221 Familieindkomster fordelt efter boligforhold. 2012<br />
Boligtype<br />
Boligform<br />
Parcelog<br />
stuehuse<br />
Række-,<br />
kæde- og<br />
dobbelthuse<br />
Etageboliger<br />
Kollegieboliger<br />
Andre<br />
boliger 1<br />
I alt<br />
Ejerbolig<br />
Lejerbolig<br />
2<br />
Indkomst i alt<br />
tusinde kr.<br />
Familier i alt 623,4 420,7 338,4 115,9 301,3 471,8 655,3 310,4<br />
Uden børn 481,9 346,5 297,3 112,5 261,8 369,8 520,5 268,0<br />
Med 1 barn 784,6 581,5 491,3 275,5 544,5 655,6 815,7 460,1<br />
Med 2 børn 881,4 698,3 590,7 367,7 715,5 800,6 903,7 546,8<br />
Med 3 eller flere børn 932,8 700,2 542,9 343,2 798,0 834,7 963,3 537,3<br />
Par i alt 760,4 636,3 562,8 234,9 578,2 698,9 770,0 523,2<br />
Uden børn 622,3 534,7 501,1 220,2 502,8 577,4 635,0 455,6<br />
Med 1 barn 858,5 748,9 645,4 310,0 707,6 792,2 876,5 606,2<br />
Med 2 børn 918,8 828,1 719,5 393,5 835,0 879,5 931,6 673,8<br />
Med 3 eller flere børn 965,1 801,2 615,2 346,9 884,0 896,8 982,4 616,0<br />
Enlige i alt 316,1 279,4 256,7 103,2 201,8 270,6 368,2 237,7<br />
Uden børn 292,2 258,1 245,2 102,4 194,7 253,8 346,1 223,2<br />
Med 1 barn 450,3 384,2 343,4 215,6 331,6 381,1 506,4 334,4<br />
Med 2 eller flere børn 476,5 412,2 374,7 279,8 376,7 417,5 535,0 372,2<br />
Samlet indkomst med nettorenter<br />
Familier i alt 639,5 430,1 336,3 115,2 303,6 479,4 678,5 304,3<br />
Uden børn 506,9 357,5 296,7 111,8 267,5 380,7 553,8 263,7<br />
Med 1 barn 787,3 583,7 483,1 271,8 522,1 654,3 823,9 447,2<br />
Med 2 børn 888,4 705,2 581,9 363,1 690,8 804,3 915,1 531,4<br />
Med 3 eller flere børn 917,6 705,2 535,2 338,6 748,2 822,5 952,1 523,0<br />
Par i alt 776,3 650,7 558,4 233,1 581,1 710,0 790,6 510,8<br />
Uden børn 652,5 553,8 500,1 218,6 519,6 598,1 669,5 447,1<br />
Med 1 barn 860,3 753,1 634,9 306,3 677,2 791,0 882,8 588,3<br />
Med 2 børn 925,5 838,2 708,8 389,3 802,8 883,7 942,1 653,3<br />
Med 3 eller flere børn 948,5 808,6 606,5 339,5 823,6 883,0 969,9 598,1<br />
Enlige i alt 332,6 285,5 255,6 102,6 203,9 275,2 398,1 233,8<br />
Uden børn 310,2 265,4 244,6 101,8 197,3 259,2 377,5 219,9<br />
Med 1 barn 456,8 384,0 337,3 212,1 319,4 379,7 524,2 325,7<br />
Med 2 eller flere børn 484,4 411,6 369,0 275,3 374,1 417,5 556,4 364,0<br />
Disponibel indkomst<br />
Familier i alt 435,9 299,6 233,3 87,7 215,5 329,6 462,1 213,0<br />
Uden børn 352,1 252,6 206,2 85,2 191,8 265,4 384,2 185,1<br />
Med 1 barn 527,3 395,8 330,7 205,3 357,7 441,4 550,7 307,9<br />
Med 2 børn 592,0 477,9 400,4 270,4 467,4 539,5 608,8 368,9<br />
Med 3 eller flere børn 618,8 489,4 384,9 258,3 513,9 560,7 640,2 376,9<br />
Par i alt 526,6 444,4 380,6 174,9 404,7 482,5 536,0 350,4<br />
Uden børn 452,3 385,7 343,3 164,3 368,3 414,2 463,6 309,6<br />
Med 1 barn 574,5 503,2 425,8 228,3 456,9 528,7 588,8 396,2<br />
Med 2 børn 614,8 557,9 476,1 288,0 535,5 587,9 625,2 440,9<br />
Med 3 eller flere børn 637,3 549,3 424,2 259,2 561,0 596,5 650,9 418,0<br />
Enlige i alt 232,5 204,6 179,8 78,4 147,5 194,1 277,1 166,1<br />
Uden børn 216,7 190,1 171,1 77,8 142,7 182,2 263,1 155,4<br />
Med 1 barn 313,6 269,3 239,3 165,3 228,2 265,8 356,7 231,9<br />
Med 2 eller flere børn 348,4 304,7 278,0 212,1 276,1 307,7 393,2 274,7<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsterne er beregnet.<br />
1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Andelsboliger er talt med under lejerboliger.<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 217
Arbejde, løn og indkomst<br />
Tabel 222 Børnefamiliers indkomst. 2012<br />
Antal<br />
familier<br />
Yngste barns alder<br />
0-2 år 3-6 år 7-12 år 13-14 år 15-17 år 18-24 år<br />
I alt<br />
Indkomst i alt<br />
tusinde<br />
tusinde kr.<br />
Familier i alt 768,1 675,0 722,4 762,0 782,9 784,0 807,7 745,9<br />
Med 1 barn 318,5 602,9 562,2 577,4 623,7 679,6 781,8 655,6<br />
Med 2 børn 326,7 715,8 768,1 803,5 849,1 897,1 950,9 800,6<br />
Med 3 eller flere børn 122,9 751,1 804,8 880,3 955,2 999,9 1 021,9 834,7<br />
Par i alt 590,6 722,4 823,1 895,0 929,1 936,4 948,5 851,2<br />
Med 1 barn 212,6 660,2 715,1 774,7 817,7 855,5 926,7 792,2<br />
Med 2 børn 271,0 751,8 841,6 906,2 957,1 1 002,2 1 053,4 879,5<br />
Med 3 eller flere børn 107,0 791,5 870,6 957,3 1 028,2 1 071,8 1 106,6 896,8<br />
Enlige i alt 177,5 285,3 343,6 390,7 415,1 432,4 478,7 395,8<br />
Med 1 barn 105,8 260,0 314,5 361,5 378,6 401,7 467,0 381,1<br />
Med 2 eller flere børn 71,7 316,6 370,8 416,2 458,2 502,5 577,2 417,5<br />
Samlet indkomst med nettorenter<br />
Familier i alt 768,1 666,9 719,6 762,6 785,7 787,6 811,6 745,0<br />
Med 1 barn 318,5 594,5 556,0 575,7 622,7 682,9 785,8 654,3<br />
Med 2 børn 326,7 710,7 770,4 810,8 857,6 903,9 954,9 804,3<br />
Med 3 eller flere børn 122,9 737,1 796,0 867,5 942,9 979,7 1 005,4 822,5<br />
Par i alt 590,6 713,9 821,0 896,1 932,6 941,0 953,1 850,2<br />
Med 1 barn 212,6 651,2 708,8 773,7 817,2 861,1 931,6 791,0<br />
Med 2 børn 271,0 746,7 845,2 915,2 966,7 1 009,4 1 057,6 883,7<br />
Med 3 eller flere børn 107,0 776,5 860,8 942,2 1 013,6 1 047,9 1 084,8 883,0<br />
Enlige i alt 177,5 280,7 338,6 389,9 416,1 433,8 481,0 394,9<br />
Med 1 barn 105,8 255,4 308,6 359,1 377,0 401,5 469,2 379,7<br />
Med 2 eller flere børn 71,7 311,9 366,9 416,7 462,2 507,7 580,7 417,5<br />
Disponibel indkomst<br />
Familier i alt 768,1 453,4 485,9 511,1 526,9 530,6 547,3 502,2<br />
Med 1 barn 318,5 402,8 377,7 387,8 418,5 459,6 528,9 441,4<br />
Med 2 børn 326,7 481,6 516,4 540,1 572,2 608,2 648,7 539,5<br />
Med 3 eller flere børn 122,9 507,6 542,4 587,0 643,5 671,9 698,8 560,7<br />
Par i alt 590,6 482,6 548,4 593,6 618,7 628,3 639,9 568,2<br />
Med 1 barn 212,6 438,5 473,3 512,4 541,7 573,3 624,2 528,7<br />
Med 2 børn 271,0 503,7 561,7 603,1 638,2 673,7 715,8 587,9<br />
Med 3 eller flere børn 107,0 530,8 580,3 631,1 686,4 714,5 749,2 596,5<br />
Enlige i alt 177,5 213,1 251,1 280,9 296,2 305,5 330,8 282,7<br />
Med 1 barn 105,8 188,8 223,0 251,4 262,8 280,2 321,9 265,8<br />
Med 2 eller flere børn 71,7 243,4 277,6 306,6 335,6 363,3 404,9 307,7<br />
Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.statistikbanken.dk/04<br />
218 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Forbrugerpriser<br />
Erhvervslivets priser<br />
Omkostningsindeks<br />
Forbrug<br />
Ejendomme<br />
Biler
Priser og forbrug<br />
Forbrugerpriser<br />
Inflationen toppede i 1974<br />
I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15<br />
pct., og i 1980 udgjorde inflationen 12 pct. Siden starten af 1990’erne har inflationen<br />
ligget i området omkring 2 pct. I 2008 var den dog en anelse højere og<br />
udgjorde 3,4 pct., men er sidenhen faldet tilbage igen. I 2013 faldt inflationen til<br />
0,8 pct., hvilket er det laveste niveau siden 1953. Den høje inflation i 70’erne kan<br />
i høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin<br />
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den<br />
tids dyrtidsreguleringer ind. Den lave inflation i 90’erne og frem skal bl.a. ses i<br />
lyset af den førte pengepolitik, herunder fastkurspolitikken over for euroen.<br />
Forbrugerprisindekset er et udtryk for inflationen<br />
Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbrugerne<br />
typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og<br />
afgifter, bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisindekset<br />
udtrykker landets inflation.<br />
Figur 1<br />
Udviklingen i inflationen<br />
16<br />
Pct.<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13<br />
www.statistikbanken.dk/pris9<br />
Vare- og tjenesteindeksene<br />
De årlige ændringer i forbrugerprisindekset kan opdeles på udviklingen inden<br />
for hhv. varer og tjenester. Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje<br />
inflationsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i<br />
tjenesteindekset var større end stigningerne i vareindekset i perioderne før og<br />
efter oliekriserne.<br />
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i næsten alle år ligget<br />
højere end vareprisindekset. Dette kan delvist henføres til, at tjenesteindekset i<br />
højere grad end vareindekset påvirkes af lønudviklingen. I 2008 steg priserne på<br />
varer imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan henføres til høje<br />
prisstigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes<br />
mere end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger<br />
på benzin og andre energiprodukter. I 2012 var prisstigningerne på<br />
tjenester dog atter højere end på varer og i 2013 faldt priserne på varer ligefrem,<br />
hvilket bl.a. skyldes prisfald på benzin og computere.<br />
220 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Figur 2<br />
Årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester<br />
18<br />
Pct.<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
Tjenester<br />
71 73 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13<br />
Varer<br />
www.statistikbanken.dk/pris6<br />
Bolig-, fødevare- og transportindeksene<br />
De årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (bolig-, fødevareog<br />
transportindekset) viser samme udvikling som forbrugerprisindekset, dvs.<br />
størst ændringer i perioden omkring de to oliekriser.<br />
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudviklingen<br />
for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem faldende,<br />
mens de efterfølgende er steget mere og mere frem til 2008. I 2008 steg<br />
fødevarepriserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort<br />
set var uændrede I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lavere priser<br />
på brændstof. Fødevarepriserne steg igen i 2011 og 2012 som følge af bl.a.<br />
stigende kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier.<br />
Figur 3<br />
Årlige ændringer i udvalgte delindeks fra forbrugerprisindekset<br />
16<br />
Pct.<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Bolig<br />
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer<br />
Transport<br />
-2<br />
81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13<br />
www.statistikbanken.dk/pris6<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 221
Priser og forbrug<br />
I 2013 steg priserne på fødevarer med 0,4 pct. som følge af stigende priser på<br />
bl.a. frugt og grøntsager. Boligindekset steg 2,0 pct. som følge af højere priser på<br />
bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset faldt 0,8 pct. i<br />
2013 især som følge af lavere priser på benzin og køb af biler.<br />
Største prisstigninger og fald siden 2000<br />
I figuren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar<br />
2000 til januar <strong>2014</strong>. Prisen på telefoner er i perioden faldet mest med 92 pct.<br />
Her er det især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (-81<br />
pct.) og fotografisk udstyr (-77 pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet<br />
53 pct., mens spil og legetøj er faldet 39 pct. i perioden.<br />
Modsat har stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget<br />
116 pct. siden år 2000. Porto er i perioden steget med 105 pct., mens vandafledningsafgiften<br />
er steget med 103 pct. Uddannelse er steget med 102 pct., bl.a. som<br />
følge af, at tilskud til aftenskolerne er blevet nedsat. Hjemmeservice (bl.a. rengøring<br />
og vindues-pudsning) er steget 98 pct. Stigningen skyldes bl.a. bortfald af<br />
tilskud til hjemmeservice.<br />
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er<br />
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.<br />
Figur 4 De største ændringer i forbrugerpriserne. Januar 2000 – januar <strong>2014</strong><br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
-100<br />
-120<br />
Pct.<br />
Telefoner<br />
Computere<br />
Fotografisk<br />
udstyr<br />
Radio<br />
og TV<br />
Spil, legetøj, Hjemmeservice<br />
hobbyartikler<br />
Uddannelse<br />
Vandafledning<br />
Porto<br />
Olie<br />
www.statistikbanken.dk/pris6<br />
International sammenligning af forbrugerpriserne<br />
I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et<br />
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødevarer og energi.<br />
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008, og stigningerne har været<br />
beskedne i 2009 – USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i<br />
2009. I 2010 og 2011 var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge<br />
af stigende energipriser. I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a.<br />
hænger sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående<br />
år. I 2013 aftog prisstigningerne yderligere i Danmark, EU og USA, hvilket<br />
bl.a. hænger sammen med faldende energipriser i perioden. Omvendt steg<br />
inflationen i Japan, hvilket bl.a. kan forklares med den førte økonomiske politik<br />
i Japan. I anden halvdel af 2013 var inflationen lavest i Danmark.<br />
222 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Figur 5<br />
Inflation i EU, Danmark, USA og Japan<br />
6<br />
Pct.<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
Danmark<br />
USA<br />
EU<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
Japan<br />
-3<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Erhvervslivets priser<br />
Importpriserne falder, mens danskproducerede varer stiger i pris<br />
Producentprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske producenters<br />
salgspriser til det danske marked og til eksportmarkedet. Importprisindekset<br />
belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort<br />
uden afgifter.<br />
Siden midten af år 2012 frem til december 2013 er producentpriserne steget,<br />
mens importpriserne er faldet. I denne periode er forskellen mellem de to indeks<br />
kun blevet større. I perioden fra midten af 2009 til midten af 2012 har udviklingen<br />
i de to indeks fulgt hinanden tæt.<br />
Figur 6<br />
Producent- og importprisindeks for varer<br />
120<br />
115<br />
110<br />
Eksportmarked<br />
105<br />
100<br />
Samlet dansk produktion<br />
Importprisindeks<br />
95<br />
90<br />
85<br />
Hjemmemarked<br />
80<br />
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/pris40<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 223
Priser og forbrug<br />
Omkostningsindeks<br />
De samlede byggeomkostninger for boliger er steget<br />
I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsindekset<br />
for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i<br />
det nye indeks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. De samlede<br />
byggeomkostninger for boliger er fra 1989 til 2013 steget med 96,8 pct., dvs.<br />
næsten en fordobling. Arbejdsomkostninger er i den samme periode steget med<br />
128,5 pct. og materialeomkostninger med 86,5 pct.<br />
Figur 7<br />
Byggeomkostningsindeks for boliger<br />
140<br />
Indeks, 1. kvt. 2003 = 100<br />
Materialer<br />
Arbejdsløn<br />
120<br />
I alt<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
Anm.: Tallene fra 1988 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og frem<br />
stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger.<br />
www.statistikbanken.dk/byg5<br />
Omkostningsindeks for anlæg<br />
Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet<br />
med anlægsarbejder: dvs. jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernog<br />
stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.<br />
Figur 8<br />
Omkostningsindeks for anlæg<br />
200<br />
190<br />
180<br />
170<br />
160<br />
150<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
Indeks, marts 1995 = 100<br />
2005 2010 2013<br />
Anlæg af veje<br />
Jordarbejde mv.<br />
Asfaltarbejde<br />
Betonkonstruktioner<br />
Jernkonstruktioner<br />
www.statistikbanken.dk/byg7<br />
224 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Forbrug<br />
Hvordan bruges indkomsten?<br />
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske<br />
forhold bliver undersøgt, gør det muligt at se, hvad den samlede husstandsindkomst<br />
bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i 2011 en samlet<br />
indkomst på 576.114 kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdefinition<br />
adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne<br />
indkomst tilfaldt dog ikke husstanden selv, idet der blev betalt indkomstskatter<br />
mv. og eventuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)<br />
– i alt 194.768 kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 381.346 kr.<br />
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 309.943 kr. – mens 66.923 kr. gik<br />
til opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste<br />
9.337 kr. gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og<br />
velgørenhed, mens husstandene fik udbetalt 4.857 kr. fra kapitalpensioner som<br />
betragtes som negativ opsparing.<br />
Figur 9 Indkomstens anvendelse i pct. af samlet indkomst. 2011<br />
Alle<br />
Selvstændige<br />
Lønmodtagere<br />
Indkomstskatter mv.<br />
Renteudgifter mv.<br />
Forbrug<br />
Opsparing<br />
Nettokapitalpensioner mv.<br />
Velgørenhed, kontingenter mv.<br />
Pensionister mv.<br />
Øvrige ude af erhverv<br />
-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90<br />
Pct.<br />
Lønmodtagerne brugte næsten hver anden tjente krone på forbrug<br />
Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2011 de grupper, hvor forbruget<br />
udgjorde den mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og<br />
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var<br />
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug.<br />
Husstandstyperne er meget forskellige<br />
Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er<br />
meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager eller selvstændig,<br />
er væsentlig større end de øvrige husstande, hhv. 2,5 og 2,3 personer<br />
pr. husstand, mod pensionisthusstandene på 1,4 personer og øvrige husstande<br />
på 1,8 personer. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden<br />
for erhverv, nemlig i gennemsnit 335.678 kr. i pensionisthusstandene og<br />
295.094 kr. i øvrige ude af erhverv.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 225
Priser og forbrug<br />
Selvstændige og pensionister har haft størst forbrugsfremgang<br />
Fra 2006 til 2011 har de selvstændige og pensionisterne haft den største stigning<br />
i forbruget (4 pct.) målt i faste priser, efterfulgt af hustande ude af erhverv (3<br />
pct.) , mens forbruget for lønmodtagerhusstandene er faldet med 4 pct. Forskellen<br />
skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling, mens<br />
den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i mindre<br />
grad.<br />
Figur 10<br />
Forbrugsændring fra 2006 til 2011. Målt i faste 2005-priser<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Tusinde kr. pr. husstand<br />
Fødevarer, beklædning mv.<br />
Bolig, opvarmning<br />
Transport<br />
Andet<br />
0<br />
2006 2011 2006 2011 2006 2011 2006 2011<br />
Selvstændige Lønmodtagere Pensionister mv.<br />
Øvrige<br />
De fleste penge gik til boligbenyttelse<br />
Boligbenyttelse var i 2011 den største forbrugspost, idet 23 pct. af det samlede<br />
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet<br />
husleje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 8 pct. til opvarmning<br />
og elektricitet. Transport mv. indgik med 17 pct. Udgiften til fødevarer, drikkevarer<br />
og tobak var på 14 pct., mens posten andre varer og tjenester, der bl.a. omfatter<br />
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige<br />
tjenesteydelser, forsikringer mv. var på 14 pct. Fritidsudstyr og underholdning<br />
tegnede sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgik med 4 pct.<br />
Figur 11 Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2011<br />
Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct.<br />
Beklædning og fodtøj, 4 pct.<br />
Boligbenyttelse, 23 pct.<br />
Opvarmning og el, 8 pct.<br />
Boligudstyr mv., 6 pct.<br />
Transport og kommunikation, 17 pct.<br />
Medicin og lægeudgifter, 2 pct.<br />
Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct.<br />
Andre varer og tjenester, 14 pct.<br />
www.statistikbanken.dk/fu5<br />
226 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Vi bruger andelsmæssigt mindre på fødevarer og mere på bolig<br />
Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant.<br />
Siden 1983 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at<br />
udgøre 23 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15<br />
pct. i 2013.<br />
Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra<br />
24,6 pct. i 1983 til 29,8 pct. i 2013. Beklædning og fodtøjs andel af privatforbruget<br />
er faldet fra at udgøre 5,6 pct. i 1983 til 4,5 pct. i 2013, mens andelen af udgifterne<br />
til transport og kommunikation er faldet en smule de sidste 20 år fra<br />
12,7 pct. til 14,3 pct.<br />
Figur 12<br />
Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
Pct.<br />
1983 1993 2003 2013<br />
0<br />
Føde-, drikkevarer<br />
og tobak<br />
Beklædning<br />
og fodtøj<br />
Boligbenyttelse,<br />
opvarmning og el<br />
Transport og<br />
kommunikation<br />
www.statistikbanken.dk/nat05<br />
Vi drikker mindre<br />
Danskernes indtag af øl, vin og spiritus faldt igen i 2012. Det samlede salg af øl,<br />
vin og spiritus udgjorde 518 mio. liter, hvilket er 9 pct. mindre end året før. I<br />
2012 blev der solgt 357 mio. liter øl, mod 521 mio. liter i 2003. Salget af øl er<br />
dermed faldet med 31 pct. i løbet af de sidste ti år. Det er også fald i salget af vin<br />
og spiritus. For vin er faldet fra 2003-2012 på 13 pct. og for spiritus på 29 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 227
Priser og forbrug<br />
Figur 13<br />
Samlet salg af afgiftsberigtiget alkohol<br />
60<br />
Mio. liter à 100 pct. ren alkohol<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Spiritus<br />
Vin<br />
20<br />
10<br />
Øl<br />
0<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/alko4<br />
248 færre cigaretter siden 2007<br />
Salget af cigaretter var i 2012 på 1.209 stk. pr. indbygger. Siden 2007 er salget<br />
faldet med 248 cigaretter pr. person. Det svarer til, at salget af cigaretter i Danmark<br />
er faldet med 17 pct. siden 2007. Salget af cigarer og cigarillos var i 2012 på<br />
84 mio. styk. I 2007 var salget 88 mio. Det svarer til, at salget af cigarer og cigarillos<br />
er 5 pct. lavere end i 2007.<br />
Figur 14<br />
Salg af tobaksvarer<br />
9<br />
Mia. stk.<br />
2.500<br />
Tons<br />
8<br />
7<br />
2.000<br />
6<br />
5<br />
1.500<br />
4<br />
3<br />
1.000<br />
2<br />
1<br />
500<br />
0<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
0<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/alko4<br />
Husstandene og det offentlige<br />
Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offentlige,<br />
som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis<br />
eller prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning.<br />
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden<br />
en betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms<br />
eller andre afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i<br />
forhold til det offentlige som vist i tabellen nedenfor.<br />
228 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2011<br />
Alder<br />
Alle 17-29 30-49 50-59 60-66 67 +<br />
tusinde kr.<br />
Borgernes betaling til det offentlige 231 129 303 292 228 128<br />
Indkomstskatter mv. 163 83 221 215 154 80<br />
Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 68 46 82 77 74 47<br />
Offentlige ydelser til borgerne 160 147 163 106 141 217<br />
Indkomstoverførsler 95 71 65 67 129 163<br />
Udvalgte tilskud 65 77 98 39 13 54<br />
Nettoydelse til det offentlige 71 -18 141 186 87 -89<br />
Gennemsnitlig husstandsindkomst 576 317 750 726 562 332<br />
Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene<br />
skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande som de ældre<br />
husstande er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og<br />
som oftest består af to erhvervsaktive voksne.<br />
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Indkomstoverførslerne<br />
omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,<br />
bistandshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte,<br />
boligydelse og børnefamilieydelse.<br />
Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse<br />
og børnepasning, idet medicintilskuddene dog ikke er opgjort af praktiske<br />
grunde.<br />
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen<br />
Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil<br />
60 år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepension,<br />
så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger<br />
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.<br />
Ejendomme<br />
Uændret antal solgte ejendomme<br />
I 2012 var antallet af solgte ejendomme næsten uændret i forhold til 2011, men der<br />
var store regionale forskelle. Region Hovedstaden havde en stigning på 6,2 pct. Region<br />
Nordjylland havde et uændret antal salg, mens de øvrige regioner havde et fald,<br />
størst i Region Syddanmark med et fald på 6,3 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 229
Priser og forbrug<br />
Figur 15<br />
Salg fordelt efter regioner<br />
30.000<br />
Antal salg<br />
2010 2011 2012<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden<br />
Flere solgt ejerlejligheder og sommerhuse<br />
I 2012 steg salget af enfamiliehuse med 1,7 pct., ejerlejligheder med 6,6 pct. og<br />
sommerhuse med 11,9 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive<br />
erhvervsejendomme, landbrug og grunde, var på 84.917 ejendomme. Det er et fald<br />
på 0,6 pct. i forhold til 2011.<br />
Figur 16<br />
Tinglyste salg fordelt efter ejendomskategorier<br />
Antal salg<br />
160.000<br />
Samtlige salg Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse<br />
140.000<br />
120.000<br />
100.000<br />
80.000<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
0<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/ejen6<br />
Prisfald på enfamiliehuse og sommerhuse<br />
Mellem 2011 og 2012 faldt priserne på enfamiliehuse med 3,3 pct. og på sommerhuse<br />
med 4,5 pct. Ejerlejligheder havde en beskeden stigning på 0,1 pct.<br />
230 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Figur 17<br />
Udviklingen i priser på ejerboliger<br />
110<br />
Indeks, 2006 = 100<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
Sommerhuse<br />
Enfamiliehuse<br />
Ejerlejligheder<br />
60<br />
50<br />
40<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/ejen6<br />
Færrest tvangsauktioner i 2006<br />
Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979<br />
var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990<br />
med 1.695 om måneden. I 2013 var der i gennemsnit 374 tvangsauktioner om<br />
måneden.<br />
Figur 18<br />
Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret<br />
1.800<br />
Gennemsnit pr. måned<br />
1.600<br />
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13<br />
Biler<br />
Næsten 181.000 registreringer af nye personbiler<br />
Med 181.000 nyregistrerede personbiler i 2013 fortsatte bilsalget på det rekordhøje<br />
niveau fra 2011-12. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt<br />
på 35-42 pct. i perioden 2000-2008, men var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2013<br />
vendte billedet igen med en andel på 37 pct. af registreringerne. Udviklingen<br />
hænger dels sammen med en afdæmpet leasingaktivitet, dels en kraftig vækst i<br />
husholdningernes registreringer af små og billige biler.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 231
Priser og forbrug<br />
Figur 19<br />
Nyregistrerede personbiler<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Tusinde<br />
I husholdningerne I erhvervene<br />
Personbiler i alt<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bil5<br />
Energieffektiviteten er steget<br />
Energieffektiviteten for nyregistrerede benzin- og dieseldrevne personbiler i<br />
2012-2013 var i gennemsnit 22,0 km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i<br />
1997-1998. Det svarer til en stigning på 67,3 pct. For bilerne købt af de private<br />
husholdninger var de tilsvarende tal hhv. 22,2 km/l og 13,4 km/l, mens de for<br />
erhvervenes biler var hhv. 21,7 km/l og 12,5 km/l.<br />
Figur 20<br />
Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler<br />
35<br />
Km/l<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
Benzin<br />
Diesel v. 1.000 kg<br />
Diesel<br />
Benzin v. 1.000 kg<br />
5<br />
0<br />
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/ee1<br />
232 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 223<br />
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit<br />
År Indeks Årlig stigning År Indeks Årlig stigning<br />
i pct. i pct.<br />
År Indeks Årlig stigning<br />
i pct.<br />
År Indeks Årlig stigning<br />
i pct.<br />
1900=100<br />
1901 100 -0,2 1931 178 -5,7 1961 555 4,5 1991 4 353 2,4<br />
1902 101 1,3 1932 177 -0,7 1962 591 6,6 1992 4 445 2,1<br />
1903 101 -0,2 1933 181 2,7 1963 622 5,2 1993 4 500 1,3<br />
1904 102 1,3 1934 188 3,9 1964 645 3,6 1994 4 590 2,0<br />
1905 102 -0,5 1935 196 3,8 1965 686 6,4 1995 4 686 2,1<br />
1906 103 0,7 1936 198 1,2 1966 733 6,8 1996 4 785 2,1<br />
1907 106 3,5 1937 205 3,6 1967 787 7,4 1997 4 890 2,2<br />
1908 107 0,9 1938 207 1,2 1968 850 8,0 1998 4 980 1,8<br />
1909 108 0,7 1939 213 2,9 1969 880 3,5 1999 5 104 2,5<br />
1910 109 0,7 1940 266 24,4 1970 937 6,5 2000 5 253 2,9<br />
1911 109 0,2 1941 305 14,7 1971 992 5,9 2001 5 377 2,4<br />
1912 113 3,8 1942 315 3,5 1972 1 058 6,6 2002 5 507 2,4<br />
1913 116 2,6 1943 318 0,8 1973 1 156 9,3 2003 5 622 2,1<br />
1914 119 2,3 1944 325 2,2 1974 1 333 15,3 2004 5 687 1,2<br />
1915 140 18,0 1945 328 1,1 1975 1 461 9,6 2005 5 790 1,8<br />
1916 165 17,8 1946 326 -0,7 1976 1 592 9,0 2006 5 900 1,9<br />
1917 191 15,8 1947 335 2,9 1977 1 769 11,1 2007 6 001 1,7<br />
1918 223 16,8 1948 344 2,5 1978 1 946 10,0 2008 6 205 3,4<br />
1919 264 18,6 1949 352 2,4 1979 2 133 9,6 2009 6 287 1,3<br />
1920 315 19,3 1950 384 9,1 1980 2 396 12,3 2010 6 432 2,3<br />
1921 268 -15,0 1951 429 11,7 1981 2 677 11,7 2011 6 609 2,8<br />
1922 228 -15,0 1952 439 2,2 1982 2 948 10,1 2012 6 768 2,4<br />
1923 237 4,2 1953 436 -0,5 1983 3 152 6,9 2013 6 821 0,8<br />
1924 251 6,0 1954 444 1,9 1984 3 350 6,3<br />
1925 244 -2,8 1955 474 6,7 1985 3 507 4,7<br />
1926 207 -15,0 1956 498 5,0 1986 3 636 3,7<br />
1927 200 -3,4 1957 504 1,2 1987 3 782 4,0<br />
1928 199 -0,6 1958 509 0,9 1988 3 953 4,5<br />
1929 198 -0,6 1959 519 2,1 1989 4 142 4,8<br />
1930 188 -4,8 1960 531 2,3 1990 4 251 2,6<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pris8 og pris9<br />
Tabel 224<br />
Forbrugerprisindeks<br />
Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års<br />
gns.<br />
Stigning i<br />
pct.<br />
2000=100<br />
2000 98,3 98,9 99,6 99,7 100,1 100,4 100,0 99,9 100,6 100,8 100,9 100,8 100,0 2,9<br />
2001 100,6 101,3 101,9 102,4 102,8 102,7 102,4 102,4 102,9 103,0 102,8 103,0 102,4 2,3<br />
2002 103,1 103,8 104,5 104,9 105,0 105,0 104,7 104,8 105,4 105,6 105,6 105,6 104,8 2,4<br />
2003 105,8 106,8 107,5 107,5 107,3 107,3 106,7 106,6 107,4 107,1 107,2 107,1 107,0 2,1<br />
2004 107,0 107,8 108,3 108,4 108,7 108,5 108,1 107,9 108,6 108,9 108,6 108,4 108,3 1,2<br />
2005 108,1 109,2 109,8 110,4 110,3 110,4 110,3 110,3 111,2 111,1 110,8 110,8 110,2 1,8<br />
2006 110,4 111,5 111,9 112,4 112,5 112,8 112,5 112,5 112,9 112,8 112,7 112,8 112,3 1,9<br />
2007 112,4 113,6 114,1 114,3 114,5 114,4 113,9 113,7 114,3 114,7 115,5 115,4 114,2 1,7<br />
2008 115,7 117,1 117,6 118,0 118,4 118,8 118,4 118,6 119,1 118,9 118,6 118,2 118,1 3,4<br />
2009 117,8 119,3 119,7 119,6 119,9 120,2 119,6 119,9 120,1 120,1 120,1 119,9 119,7 1,3<br />
2010 120,2 121,6 122,3 122,5 122,5 122,3 122,3 122,7 123,2 123,1 123,2 123,3 122,4 2,3<br />
2011 123,4 124,9 125,6 126,1 126,3 126,0 125,9 125,9 126,3 126,5 126,4 126,4 125,8 2,8<br />
2012 126,8 128,4 129,0 129,0 129,0 128,8 128,8 129,2 129,5 129,4 129,3 128,9 128,8 2,4<br />
2013 128,4 129,9 130,2 130,0 130,1 130,0 129,6 129,7 130,1 130,3 130,0 129,9 129,9 0,8<br />
Nye tal offentliggøres hver måned<br />
www.statistikbanken.dk/pris12<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 233
Priser og forbrug<br />
Tabel 225<br />
Forbrugerprisindeks for hovedgrupper<br />
Vægte pr.<br />
jan. 2012<br />
2012<br />
gns.<br />
Vægte pr.<br />
jan. 2013<br />
2013<br />
gns.<br />
Forbrugerprisindeks i alt (2000 = 100) 100,00 128,8 100,00 129,9<br />
Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 11,80 134,6 12,03 135,2<br />
Fødevarer 10,42 132,9 10,61 134,1<br />
Ikke-alkoholiske drikkevarer 1,38 147,8 1,42 143,2<br />
Alkoholiske drikkevarer og tobak 3,71 129,7 3,76 133,1<br />
Alkoholiske drikkevarer 1,73 113,1 1,72 115,5<br />
Tobak 1,98 146,4 2,04 150,9<br />
Beklædning og fodtøj 4,74 100,9 4,96 101,2<br />
Beklædning 3,88 95,1 4,05 94,7<br />
Fodtøj 0,86 131,4 0,90 136,4<br />
Bolig 30,98 141,2 30,49 144,0<br />
Husleje 20,87 136,2 21,20 139,2<br />
Vedligeholdelse og reparation af boligen 0,85 130,8 0,91 133,0<br />
Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 2,29 172,8 2,28 176,8<br />
Brændsel, el, gas og varme 6,98 149,1 6,10 151,0<br />
Boligudstyr og husholdningstjenester 5,58 119,4 5,25 119,0<br />
Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 1,87 111,8 2,03 110,6<br />
Boligtekstiler 0,47 118,9 0,46 120,9<br />
Husholdningsapparater og reparation heraf 0,98 106,9 0,94 105,0<br />
Glas, service og husholdningsredskaber 0,67 129,7 0,60 130,0<br />
Værktøj og udstyr til hus og have 0,54 115,1 0,44 116,5<br />
Varer og tjenester til almindelig husførelse 0,88 144,4 0,78 146,0<br />
Sundhed 2,96 118,6 2,90 119,6<br />
Medicinske produkter og udstyr 1,30 101,9 1,24 100,9<br />
Ambulant behandling 1,19 139,3 1,17 143,1<br />
Hospitalsbehandling 0,47 126,0 0,50 128,0<br />
Transport 12,37 131,5 12,72 130,5<br />
Anskaffelse af køretøjer 4,48 107,7 4,86 106,9<br />
Drift af personlige transportmidler 6,59 150,0 6,52 148,4<br />
Transporttjenester 1,30 144,1 1,35 145,1<br />
Kommunikation 1,94 81,0 1,70 78,9<br />
Fritid og kultur 10,63 103,8 10,76 103,8<br />
Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr 2,20 44,6 2,08 41,5<br />
Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,50 118,7 0,48 121,6<br />
Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,15 103,8 2,27 102,9<br />
Tjenester ifm. fritid, kultur og sport 3,28 147,1 3,46 151,7<br />
Aviser, bøger og papirvarer 1,33 142,3 1,36 143,1<br />
Charterrejser 1,17 133,5 1,12 139,1<br />
Uddannelse 0,80 188,0 0,88 194,0<br />
Restauranter og hoteller 4,83 137,7 5,34 140,8<br />
Restauranter, cafeer, kantiner mv. 4,58 138,3 5,03 141,9<br />
Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem 0,25 128,6 0,31 125,1<br />
Andre varer og tjenester 9,66 143,4 9,23 143,3<br />
Personlig pleje 2,07 129,9 2,01 130,1<br />
Andre personlige effekter 0,69 135,7 0,59 136,0<br />
Daginstitutioner og social forsorg 2,05 139,8 1,91 143,1<br />
Forsikringer 2,09 165,8 2,45 156,5<br />
Finansielle tjenester 2,17 143,5 1,77 148,2<br />
Andre tjenester 0,59 144,5 0,50 148,3<br />
Varer i alt 50,26 120,3 49,72 120,0<br />
Tjenester i alt 49,74 139,6 50,28 142,0<br />
234 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 226<br />
Nettoprisindeks<br />
Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års<br />
gns.<br />
Stigning<br />
i pct.<br />
2000=100<br />
2000 98,1 98,9 99,5 99,7 100,1 100,4 100,0 99,8 100,6 100,8 101,0 100,9 100,0 3,1<br />
2001 100,4 101,4 102,0 102,5 102,9 102,9 102,4 102,3 102,8 103,0 102,8 103,0 102,4 2,4<br />
2002 103,1 104,1 104,7 105,1 105,2 105,1 104,8 104,8 105,5 105,7 105,6 105,6 104,9 2,5<br />
2003 105,8 107,0 107,8 107,8 107,6 107,5 106,9 106,9 107,5 107,6 107,8 107,6 107,3 2,3<br />
2004 107,4 108,3 108,9 109,0 109,4 109,1 108,7 108,4 109,0 109,4 109,1 108,9 108,8 1,4<br />
2005 108,7 109,9 110,6 111,2 111,1 111,2 111,0 111,0 111,9 111,8 111,5 111,6 111,0 2,0<br />
2006 111,3 112,4 112,8 113,4 113,5 113,7 113,5 113,5 113,8 113,6 113,6 113,6 113,2 2,0<br />
2007 113,3 114,7 115,1 115,4 115,6 115,5 115,1 114,9 115,6 116,0 116,8 116,7 115,4 1,9<br />
2008 117,1 118,6 119,1 119,5 120,1 120,4 120,2 120,3 120,7 120,5 120,2 119,8 119,7 3,7<br />
2009 119,5 121,7 122,1 122,1 122,5 122,8 122,3 122,6 122,6 122,7 122,7 122,4 122,2 2,1<br />
2010 122,3 123,8 124,6 124,7 124,7 124,6 124,5 124,8 125,3 125,2 125,2 125,4 124,6 2,0<br />
2011 125,2 126,9 127,7 128,3 128,4 128,1 128,1 128,0 128,4 128,3 128,1 128,1 127,8 2,6<br />
2012 128,2 129,9 130,5 130,3 130,3 130,1 130,1 130,5 130,8 130,7 130,5 130,1 130,2 1,9<br />
2013 129,7 131,5 131,7 131,4 131,6 131,4 131,2 131,2 131,6 131,7 131,4 131,3 131,3 0,9<br />
Nye tal offentliggøres hver måned<br />
www.statistikbanken.dk/pris7<br />
Tabel 227<br />
Producent- og importprisindeks for varer<br />
Vægtfordeling<br />
2012<br />
gns.<br />
2013<br />
gns.<br />
Samlet dansk produktion pct. 2010=100<br />
Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning 100,00 111,1 112,9<br />
Råstofindvinding og industri 90,58 111,4 113,5<br />
Råstofindvinding 8,95 140,8 151,1<br />
Industri 81,63 106,3 106,9<br />
Energiforsyning 8,69 . . . .<br />
Vand-, kloak- og affaldsindustri 0,73 . . . .<br />
Dansk produktion til hjemmemarkedet<br />
Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning 100,00 110,5 113,0<br />
Råstofindvinding og industri 82,90 111,9 114,7<br />
Råstofindvinding 10,15 139,7 152,1<br />
Industri 72,75 107,9 109,3<br />
Energiforsyning 15,58 . . . .<br />
Vand-, kloak- og affaldsindustri 1,52 . . . .<br />
Dansk produktion til eksport<br />
Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning 100,00 111,7 112,9<br />
Råstofindvinding og industri 97,70 111,0 112,5<br />
Råstofindvinding 7,84 141,4 150,4<br />
Industri 89,86 104,9 104,9<br />
Energiforsyning 2,30 . . . .<br />
Importprisindeks<br />
Råstofindvinding, Industri, og Energi 100,00 108,3 106,1<br />
Råstofindvinding og industri 99,24 108,7 106,5<br />
Råstofindvinding 3,16 141,4 132,2<br />
Industri 96,08 107,5 105,5<br />
Energiforsyning 0,76 57,3 59,3<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pris40 og pris41<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 235
Priser og forbrug<br />
Tabel 228<br />
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler<br />
Forsyning i alt<br />
2009 2010 2011<br />
tusinde tons<br />
Mælk og fløde<br />
Sødmælk og letmælk 1 208 210 198<br />
Skummetmælk og kærnemælk 302 314 317<br />
Ymer og yoghurt 107 102 110<br />
Andre konsummælkprodukter 2 58 59 58<br />
Fløde (inkl. creme fraiche)<br />
52 56 58<br />
Fedtstoffer<br />
Smør 3 10 11 . .<br />
Margarine<br />
42 42 46<br />
Ost<br />
. . . . . .<br />
Æg<br />
82 88 87<br />
Kød<br />
Oksekød og kalvekød 4 137 154 157<br />
Svinekød 4 198 193 178<br />
Fjerkrækød 115 134 . .<br />
Hestekød 0 0 0<br />
Fårekød og lammekød 8 7 7<br />
Vildtkød<br />
4 4 4<br />
Mel og gryn mv.<br />
Hvedemel 300 318 . . .<br />
Durumhvede fx pastaprodukter 34 . . . . . .<br />
Rugmel 78 76 . . .<br />
Havregryn 32 34 . . .<br />
Risengryn og rismel 35 . . . . . .<br />
Andet mel og gryn mv. 60 58 . . .<br />
Sukker<br />
. . . . . . . . .<br />
Kartofler<br />
304 222 223<br />
Økologiske produkter 5<br />
Mælk og fløde 172 182 186<br />
Æg 8 8 9<br />
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.<br />
1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkter samt kakaomælk<br />
og kakaoskummetmælk. 3 Hertil kommer blandingsprodukter. 4 Tallene er eksklusive forbruget af spiselige<br />
biprodukter. 5 Andel af samlet forsyning.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/fvf1<br />
236 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 229<br />
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen<br />
Vægte<br />
(2010-<br />
værdier)<br />
Mængdeindeks<br />
Prisindeks<br />
2011 2012* 2011 2012*<br />
pct. 2010=100<br />
Salgsprodukter i alt 100,0 100,5 100,6 113,5 124,1<br />
Vegetabilske produkter i alt 35,6 98,2 99,3 117,8 126,9<br />
Korn i alt 14,6 95,5 99,3 136,5 149,9<br />
Heraf: Hvede 8,1 97,4 92,4 132,0 147,5<br />
Byg 5,3 94,3 112,6 144,1 151,9<br />
Industriafgrøder 3,6 100,2 95,2 99,2 125,9<br />
Foderafgrøder og halm 7,4 98,9 101,9 105,0 105,4<br />
Grøntsager og prydplanter 7,5 97,1 97,1 103,2 102,0<br />
Heraf: Potteplanter 3,1 77,7 107,4 101,9 101,6<br />
Kartofler 1,3 119,3 100,7 96,7 122,6<br />
Frugt og bær 0,4 137,1 110,3 115,9 120,7<br />
Frø til udsæd 0,8 87,0 106,7 153,8 153,8<br />
Animalske produkter i alt 64,4 101,7 101,4 111,2 122,5<br />
Kød og levende dyr i alt 36,1 101,6 98,5 110,5 123,3<br />
Heraf: Kvæg 3,7 104,6 100,8 117,6 133,5<br />
Svin 29,9 101,2 97,9 109,2 122,2<br />
Fjerkræ 2,2 100,1 100,4 117,9 123,6<br />
Produkter fra husdyr i alt 28,3 101,9 105,0 112,1 121,5<br />
Heraf: Naturmælk 18,8 99,4 102,0 106,6 105,5<br />
Pelsskind 8,5 107,1 111,4 125,4 157,9<br />
Forbrug i produktionen i alt 100,0 99,1 97,8 111,6 117,3<br />
Udsæd 4,2 102,4 101,6 107,2 112,6<br />
Energi 6,2 97,8 93,7 115,1 124,6<br />
Gødningsstoffer 3,2 102,1 98,2 135,3 141,2<br />
Bekæmpelsesmidler 3,1 112,8 112,5 91,5 93,9<br />
Dyrlæge og medicin 2,5 96,0 94,8 101,1 102,3<br />
Foderstoffer i alt 40,6 96,4 94,8 119,8 128,0<br />
Enkeltfoderstoffer 24,4 97,3 94,5 119,8 128,4<br />
Blandingsfoderstoffer 16,2 95,0 95,2 119,6 127,4<br />
Reparation og vedligeholdelse 8,5 104,7 101,8 101,8 104,2<br />
Landbrugsmæssige tjenester 6,9 105,8 107,7 103,8 105,8<br />
Indirekte bankomkostninger 5,5 99,4 89,0 102,0 104,0<br />
Direkte bank- og kreditomkostninger 5,2 96,0 109,6 112,0 112,8<br />
Tjenesteydelser fra andre erhverv 14,1 97,6 96,2 102,3 107,2<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/lbfpris<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 237
Priser og forbrug<br />
Tabel 230<br />
Byggeomkostningsindeks for boliger<br />
Sammenvejningsfaktorer<br />
Gns.<br />
2012<br />
Gns.<br />
2013<br />
1. kvt. 2003=100<br />
Byggeomkostningsindeks for boliger i alt 1 000 129,3 131,1<br />
Jord- og betonarbejde 164 126,2 127,0<br />
Betonelementarbejde 89 123,0 122,5<br />
Murerarbejde 165 132,2 133,2<br />
Tømrerarbejde 253 129,5 131,8<br />
Snedkerarbejde 127 124,9 128,8<br />
Malerarbejde 50 129,1 130,5<br />
Vvs-arbejde 87 139,0 141,6<br />
El-arbejde 65 133,6 136,8<br />
Undergrund 98 123,1 123,4<br />
Råhus 301 128,2 128,4<br />
Bygningskomplettering 379 130,3 133,8<br />
Vvs-anlæg 100 135,4 137,2<br />
El- og mekaniske anlæg 55 141,4 145,0<br />
Bygningsinventar 67 116,7 118,2<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/byg5<br />
Tabel 231<br />
Omkostningsindeks for anlæg<br />
Gns. 2000 Gns. 2012 Gns. 2013<br />
1995=100<br />
Anlæg af veje 121,90 181,85 181,12<br />
Jordarbejder mv. 120,42 171,88 173,65<br />
Asfaltarbejde 126,80 198,14 195,07<br />
Betonkonstruktioner 114,72 168,48 167,68<br />
Jernkonstruktioner 111,42 173,70 168,69<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/byg7<br />
238 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 232 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2011<br />
Husstandens samlede indkomst<br />
Alle<br />
Under<br />
150.000 kr.<br />
150.000-<br />
299.999 kr.<br />
300.000-<br />
499.999 kr.<br />
500.000-<br />
799.999 kr.<br />
800.000 kr.<br />
+<br />
kr. pr. husstand<br />
A. Erhvervsindkomst (B+C) 28 289 35 742 211 206 441 905 953 892 386 870<br />
B. Løn mv. 32 779 34 995 200 251 424 011 909 805 369 738<br />
C. Virksomhedsoverskud mv. -4 490 748 10 955 17 894 44 087 17 132<br />
D. Formueindkomster -4 168 12 410 26 595 45 350 77 266 37 845<br />
E. Overførsler fra private 4 960 26 859 46 620 56 373 56 759 44 231<br />
F. Overførsler fra det offentlige 60 133 147 934 104 650 86 665 44 378 95 365<br />
G. Andre indkomster og afstemning 771 1 105 4 098 5 245 5 924 3 868<br />
H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 89 985 224 050 393 169 635 537 1 138 219 568 179<br />
I. Kapitaloverførsler til husstanden 2 528 872 2 886 5 640 23 563 7 935<br />
J. Samlet indkomst (H+I) 92 513 224 922 396 054 641 177 1 161 782 576 114<br />
K. Indkomstskatter mv. 20 011 51 208 103 550 178 562 355 359 163 294<br />
L. Private renteudgifter mv. 3 525 6 368 20 160 41 071 66 139 31 475<br />
M. Disponibel indkomst (J-K-L) 68 977 167 347 272 345 421 545 740 284 381 346<br />
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 10 253 2 612 11 707 12 683 7 671 8 542<br />
O. Skat af udbetalinger fra kapitalpensioner 4 133 1 093 5 121 5 357 3 430 3 685<br />
P. Beløb til rådighed (M+N-O) 75 098 168 866 278 930 428 870 744 526 386 203<br />
Q. Bøder 178 147 301 276 410 277<br />
R. Gaver, velgørenhed 1 039 2 778 4 651 4 122 5 943 4 206<br />
S. Kontingent til foreninger 984 1 339 3 573 6 109 9 477 4 854<br />
T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) -82 798 -9 659 11 215 71 375 227 990 66 923<br />
U. Pensions- og ATP-bidrag 2 976 3 255 20 410 48 255 112 220 43 377<br />
V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. 296 179 1 054 2 057 4 547 1 854<br />
X. Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 4 547 2 007 3 211 11 796 29 538 11 164<br />
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -90 618 -15 101 -13 460 9 268 81 686 10 528<br />
Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 155 695 174 261 259 191 346 989 500 705 309 943<br />
Fødevarer 14 720 19 016 26 363 36 521 51 662 32 249<br />
Drikkevarer og tobak 7 193 7 063 9 451 13 132 15 116 10 897<br />
Beklædning og fodtøj mv. 7 006 6 774 10 802 13 899 25 531 13 818<br />
Boligbenyttelse 39 795 53 588 64 436 78 083 102 312 72 628<br />
Elektricitet, opvarmning 11 438 17 682 20 861 27 686 31 859 23 749<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 6 819 7 424 13 583 18 270 32 594 17 295<br />
Medicin og lægeudgifter 3 013 5 851 6 499 8 304 10 706 7 581<br />
Køb af transportmidler 1 693 4 497 14 456 18 929 30 312 16 117<br />
Anden transport og kommunikation 21 220 16 610 30 011 43 384 66 718 37 914<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 19 174 17 156 29 957 37 281 53 174 33 367<br />
Andre varer og tjenester 23 625 18 601 32 772 51 500 80 723 44 328<br />
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 57 810 64 592 44 077 61 030 90 495 64 815<br />
Børnepasning 551 2 522 7 717 16 280 26 183 12 364<br />
Uddannelse 54 870 18 442 25 124 35 451 57 449 34 760<br />
Sundhed 2 389 43 628 11 236 9 300 6 863 17 691<br />
Produktions- og importskatter i alt 29 583 36 270 57 473 77 410 111 791 68 183<br />
Moms 19 771 21 781 33 238 45 995 66 938 40 573<br />
Punktafgifter 7 038 10 872 19 104 24 366 33 535 21 066<br />
Stempelafgifter 422 88 177 190 836 327<br />
Ejendomsskatter 2 353 3 530 4 955 6 859 10 483 6 217<br />
Personer pr. husstand 1,1 1,3 1,8 2,5 3,2 2,1<br />
Heraf voksne 1,1 1,2 1,5 1,8 2,2 1,6<br />
Husstande i undersøgelsen 112 462 618 642 772 2 606<br />
Husstande i Danmark – tusinde 115 660 621 554 620 2 570<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 239
Priser og forbrug<br />
Tabel 233 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2011<br />
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status<br />
Alle<br />
Selvstændige<br />
Lønmodtagere<br />
på<br />
højesteniveau<br />
Lønmodtagere<br />
på<br />
mellemniveau<br />
Lønmodtagere<br />
på<br />
grundniveau<br />
Arbejdsløse<br />
Uddan- Pensionelses-<br />
nister og<br />
søgende efterlønsmod-tagere<br />
Ude af<br />
erhverv<br />
i øvrigt<br />
kr. pr. husstand<br />
A. Erhvervsindkomst (B+C) 519 817 865 849 640 173 500 364 264 386 40 865 16 115 59 516 386 870<br />
B. Løn mv. 162 300 860 823 638 956 495 242 263 243 38 019 13 045 56 051 369 738<br />
C. Virksomhedsoverskud mv. 357 517 5 025 1 217 5 123 1 144 2 846 3 069 3 465 17 132<br />
D. Formueindkomster 59 466 54 367 37 473 30 983 20 842 883 43 301 13 476 37 845<br />
E. Overførsler fra private 50 249 27 031 24 576 18 613 26 983 13 038 87 472 63 144 44 231<br />
F. Overførsler fra det offentlige 69 976 38 821 38 085 53 296 140 026 76 662 179 379 173 404 95 365<br />
G. Andre indkomster og afstemning 3 233 4 961 3 881 4 186 2 220 755 1 171 17 056 3 868<br />
H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 702 741 991 028 744 188 607 443 454 458 132 203 327 437 326 595 568 179<br />
I. Kapitaloverførsler til husstanden 18 932 11 528 7 982 5 851 3 290 112 8 241 6 676 7 935<br />
J. Samlet indkomst (H+I) 721 672 1 002 556 752 170 613 293 457 747 132 315 335 678 333 271 576 114<br />
K. Indkomstskatter mv. 187 350 318 450 223 781 175 528 127 427 22 747 80 860 70 518 163 294<br />
L. Private renteudgifter mv. 47 200 56 564 42 873 36 773 28 055 2 740 12 253 19 665 31 475<br />
M. Disponibel indkomst (J-K-L) 487 123 627 543 485 517 400 992 302 266 106 829 242 565 243 088 381 346<br />
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 24 162 1 940 2 603 6 422 33 936 303 14 201 6 063 8 542<br />
O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 10 082 1 094 1 177 2 852 20 356 180 5 662 2 577 3 685<br />
P. Beløb til rådighed (M+N-O) 501 204 628 389 486 942 404 562 315 846 106 952 251 103 246 574 386 203<br />
Q. Bøder 642 363 334 341 127 198 88 411 277<br />
R. Gaver, velgørenhed 3 510 4 926 4 029 2 618 1 303 412 6 784 1 030 4 206<br />
S. Kontingent til foreninger 5 136 8 603 7 684 5 815 4 041 1 156 1 758 2 065 4 854<br />
T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 121 986 164 730 99 604 74 922 72 049 -42 747 11 390 13 253 66 923<br />
U. Pensions- og ATP-bidrag 58 722 104 485 73 128 49 551 33 011 1 292 5 058 6 424 43 377<br />
V. Indbetaling til privat livsforsikring 2 016 3 475 2 518 2 493 837 139 577 379 1 854<br />
X. Værdi af til- og ombygning af bolig 20 852 19 142 18 951 12 540 3 111 667 3 251 9 504 11 164<br />
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 40 396 37 628 5 007 10 338 35 090 -44 845 2 504 -3 055 10 528<br />
Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 369 930 449 767 375 291 320 865 238 326 147 933 231 083 229 815 309 943<br />
Fødevarer 41 399 45 038 39 114 33 998 20 338 14 559 23 642 26 536 32 249<br />
Drikkevarer og tobak 11 953 13 075 11 302 12 673 11 726 7 310 8 021 10 378 10 897<br />
Beklædning og fodtøj mv. 16 831 23 059 19 650 14 862 8 541 9 432 7 360 7 864 13 818<br />
Boligbenyttelse 85 748 94 660 79 196 67 537 52 686 33 038 70 168 60 713 72 628<br />
Elektricitet, opvarmning 28 099 26 083 23 545 24 433 23 952 7 938 23 303 21 048 23 749<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 24 776 28 911 23 014 17 250 13 093 3 912 11 072 11 702 17 295<br />
Medicin og lægeudgifter 10 202 8 279 7 535 6 392 4 865 2 163 9 232 5 350 7 581<br />
Køb af transportmidler 12 724 34 533 19 277 17 649 2 853 6 822 8 010 7 390 16 117<br />
Anden transport og kommunikation 37 060 59 640 50 787 42 924 46 518 19 524 19 993 29 665 37 914<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 45 089 45 046 42 626 34 933 30 392 17 843 24 355 23 146 33 367<br />
Andre varer og tjenester 56 048 71 444 59 246 48 214 23 361 25 393 25 927 26 024 44 328<br />
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 46 609 79 770 70 038 67 723 49 013 112 002 48 829 80 231 64 815<br />
Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 8 487 22 989 20 431 15 104 14 255 4 426 272 24 410 12 364<br />
Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 31 300 51 777 44 141 46 264 27 344 105 417 3 004 46 887 34 760<br />
Indirekte tilskud vedrørende sundhed 6 822 5 003 5 466 6 356 7 414 2 159 45 553 8 933 17 691<br />
Produktions- og importskatter i alt 78 472 97 903 82 342 73 095 51 795 27 015 49 382 51 645 68 183<br />
Moms 50 162 57 242 50 301 43 791 30 998 18 837 28 203 31 475 40 573<br />
Punktafgifter 20 137 30 611 24 559 23 596 16 378 6 362 15 073 15 628 21 066<br />
Stempelafgifter 478 693 755 252 4 19 128 123 327<br />
Ejendomsskatter 7 696 9 356 6 727 5 456 4 414 1 797 5 979 4 419 6 217<br />
Personer pr. husstand 2,3 2,7 2,5 2,4 1,8 1,3 1,4 2,1 2,1<br />
Heraf voksne 1,8 1,9 1,7 1,8 1,4 1,2 1,4 1,4 1,6<br />
Husstande i undersøgelsen 87 489 385 777 19 78 692 79 2 606<br />
Husstande i Danmark - tusinde 97 355 298 826 37 68 759 131 2 570<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
240 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 234<br />
Forbrug for udvalgte år<br />
Kr. pr. husstand<br />
Andel i pct.<br />
2005 2008 2011 2005 2008 2011<br />
Samlet indkomst 504 912 587 784 576 114 100,0 100,0 100,0<br />
Indkomstskatter mv. 155 604 179 413 163 294 30,8 30,5 28,3<br />
Private renteudgifter mv. 28 285 38 973 31 475 5,6 6,6 5,5<br />
Disponibel indkomst 321 024 369 398 381 346 63,6 62,8 66,2<br />
Forbrug i alt 272 977 308 094 309 943 100,0 100,0 100,0<br />
Fødevarer 28 203 32 151 32 249 10,3 10,4 10,4<br />
Ris, brød, pasta, kager, mel mv. 4 967 5 589 5 203 1,8 1,8 1,7<br />
Kød, fisk og pålæg 8 199 10 097 9 695 3,0 3,3 3,1<br />
Mælkeprodukter, æg, margarine mv. 4 926 5 269 5 669 1,8 1,7 1,8<br />
Frugt 2 324 2 874 2 957 0,9 0,9 1,0<br />
Grøntsager 3 393 3 838 3 838 1,2 1,2 1,2<br />
Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv. 3 464 3 384 3 643 1,3 1,1 1,2<br />
Salt, krydderier, suppeterninger mv. 930 1 102 1 243 0,3 0,4 0,4<br />
Drikkevarer og tobak 11 086 10 665 10 897 4,1 3,5 3,5<br />
Drikkevarer uden alkohol 2 755 3 101 3 365 1,0 1,0 1,1<br />
Drikkevarer med alkohol 4 517 4 447 4 629 1,7 1,4 1,5<br />
Cigaretter og tobak 3 815 3 117 2 903 1,4 1,0 0,9<br />
Beklædning og fodtøj 12 822 16 697 13 818 4,7 5,4 4,5<br />
Beklædning mv. 10 256 13 410 11 214 3,8 4,4 3,6<br />
Fodtøj mv. 2 565 3 288 2 605 0,9 1,1 0,8<br />
Boligbenyttelse, opvarmning mv. 78 055 87 065 96 377 28,6 28,3 31,1<br />
Husleje mv. 47 766 50 555 58 701 17,5 16,4 18,9<br />
Reparation, vedligeholdelse af bolig 4 501 7 162 5 116 1,6 2,3 1,7<br />
Vandforsyning, renovation mv. 6 585 7 853 8 812 2,4 2,5 2,8<br />
Elektricitet, gas, fjernvarme mv. 19 203 21 494 23 748 7,0 7,0 7,7<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 16 242 17 798 17 295 5,9 5,8 5,6<br />
Boligudstyr, møbler, tekstiler mv. 7 301 7 808 7 206 2,7 2,5 2,3<br />
Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv. 3 876 4 718 5 148 1,4 1,5 1,7<br />
Værktøj, udstyr til hus og have 2 060 1 775 1 686 0,8 0,6 0,5<br />
Rengøringsudstyr og husholdningstjenester 3 005 3 498 3 255 1,1 1,1 1,1<br />
Medicin og lægeudgifter 7 196 8 223 7 581 2,6 2,7 2,4<br />
Medicin, vitaminer mv. 1 940 2 777 2 189 0,7 0,9 0,7<br />
Briller, hæfteplastre, termometre mv. 1 606 1 458 966 0,6 0,5 0,3<br />
Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv. 3 650 3 988 4 426 1,3 1,3 1,4<br />
Køb af transportmidler 17 117 17 283 16 117 6,3 5,6 5,2<br />
Biler, motorcykler mv. 16 424 16 565 15 277 6,0 5,4 4,9<br />
Cykler 693 719 840 0,3 0,2 0,3<br />
Anden transport og kommunikation 31 203 36 225 37 914 11,4 11,8 12,2<br />
Brændstof og smøremidler 9 846 10 207 10 864 3,6 3,3 3,5<br />
Reparation, reservedele og andre udgifter 10 658 13 544 13 229 3,9 4,4 4,3<br />
Bus, tog, taxa, fly, færge mv. 4 624 5 644 6 070 1,7 1,8 2,0<br />
Porto, telefon, telefonabonnement mv. 6 074 6 829 7 751 2,2 2,2 2,5<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 32 012 36 662 33 367 11,7 11,9 10,8<br />
Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv. 6 904 7 111 6 666 2,5 2,3 2,2<br />
Campingvogn, båd, musikinstrumenter mv. 2 784 965 1 091 1,0 0,3 0,4<br />
Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 6 295 7 688 7 087 2,3 2,5 2,3<br />
Forlystelser, tv-licens mv. 8 024 10 080 10 077 2,9 3,3 3,3<br />
Aviser, bøger, papir mv. 3 679 3 862 3 189 1,3 1,3 1,0<br />
Pakkede rejser 4 327 6 957 5 256 1,6 2,3 1,7<br />
Andre varer og tjenester 39 042 45 324 44 328 14,3 14,7 14,3<br />
Uddannelser 1 087 1 541 1 468 0,4 0,5 0,5<br />
Restaurant, kantine, hotel, camping mv. 11 826 16 808 15 909 4,3 5,5 5,1<br />
Frisører, skønhedspleje mv. 6 253 6 770 6 300 2,3 2,2 2,0<br />
Smykker, tasker, barnevogne mv. 1 992 2 063 2 202 0,7 0,7 0,7<br />
Daginstitutioner 3 584 3 377 3 824 1,3 1,1 1,2<br />
Forsikringer og andre tjenesteydelser mv. 14 299 14 766 14 625 5,2 4,8 4,7<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 241
Priser og forbrug<br />
Tabel 235 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 2011<br />
Enlige<br />
under<br />
60 år<br />
uden<br />
børn<br />
Enlige<br />
60 år +<br />
uden<br />
børn<br />
Enlige<br />
med<br />
børn<br />
2 voksne,<br />
hovedperson<br />
u. 60 år<br />
uden børn<br />
2 voksne,<br />
hovedperson<br />
60 år +<br />
uden børn<br />
2 voksne Husstande<br />
med med mindst<br />
børn 3 voksne<br />
Alle<br />
kr. pr. husstand<br />
A. Erhvervsindkomst (B+C) 261 490 46 959 226 324 596 389 174 745 740 726 846 002 386 870<br />
B. Løn mv. 255 480 44 107 225 082 565 900 151 457 712 840 817 543 369 738<br />
C. Virksomhedsoverskud mv. 6 010 2 853 1 242 30 489 23 288 27 886 28 459 17 132<br />
D. Formueindkomster 12 866 30 767 12 451 33 979 69 329 49 799 56 044 37 845<br />
E. Overførsler fra private 15 159 56 277 31 324 24 932 123 490 20 923 39 348 44 231<br />
F. Overførsler fra det offentlige 53 947 132 071 104 135 62 845 173 837 76 964 66 421 95 365<br />
G. Andre indkomster og afstemning 1 770 878 17 455 2 672 1 155 8 702 5 005 3 868<br />
H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 345 232 266 952 391 689 720 817 542 556 897 113 1 012 820 568 179<br />
I. Kapitaloverførsler til husstanden 1 988 2 988 7 975 7 431 18 071 10 880 9 806 7 935<br />
J. Samlet indkomst (H+I) 347 220 269 939 399 664 728 248 560 627 907 994 1 022 626 576 114<br />
K. Indkomstskatter mv. 101 346 69 217 90 265 215 207 143 975 268 798 297 910 163 294<br />
L. Private renteudgifter mv. 18 944 7 162 20 868 39 000 27 976 60 256 54 433 31 475<br />
M. Disponibel indkomst (J-K-L) 226 930 193 561 288 531 474 042 388 677 578 940 670 282 381 346<br />
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 756 11 725 2 331 6 489 29 842 1 862 3 511 8 542<br />
O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 369 4 690 1 398 3 673 11 896 1 115 1 605 3 685<br />
P. Beløb til rådighed (M+N-O) 227 317 200 595 289 464 476 857 406 623 579 688 672 188 386 203<br />
Q. Bøder 319 54 320 377 158 416 378 277<br />
R. Gaver, velgørenhed 2 637 5 207 1 528 4 363 9 286 2 012 2 517 4 206<br />
S. Kontingent til foreninger 3 156 1 610 3 789 6 786 3 861 8 056 8 829 4 854<br />
T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 23 875 8 236 10 007 102 591 56 768 124 740 184 046 66 923<br />
U. Pensions- og ATP-bidrag 27 328 7 880 23 629 66 695 25 103 81 510 87 436 43 377<br />
V. Indbetaling til privat livsforsikring 828 178 1 953 2 571 2 257 2 966 4 005 1 854<br />
X. Værdi af til- og ombygning af bolig 4 825 1 454 2 560 18 688 14 183 21 377 11 207 11 164<br />
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -9 106 -1 276 -18 136 14 637 15 225 18 887 81 398 10 528<br />
Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 197 331 185 489 273 821 362 741 336 550 444 464 476 419 309 943<br />
Fødevarer 18 140 17 349 31 630 33 818 34 427 51 467 55 487 32 249<br />
Drikkevarer og tobak 8 351 6 176 9 346 13 986 12 046 13 478 16 248 10 897<br />
Beklædning og fodtøj mv. 8 802 6 198 14 514 14 601 11 382 23 820 25 652 13 818<br />
Boligbenyttelse 50 073 60 988 67 840 75 409 89 592 88 354 90 417 72 628<br />
Elektricitet, opvarmning 14 720 19 767 23 701 23 851 29 575 30 154 31 921 23 749<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 9 479 8 429 14 009 23 530 18 298 26 263 27 450 17 295<br />
Medicin og lægeudgifter 4 693 8 283 3 834 8 749 10 044 7 266 10 213 7 581<br />
Køb af transportmidler 8 073 3 725 6 912 23 746 19 738 26 372 27 614 16 117<br />
Anden transport og kommunikation 25 643 14 445 34 986 48 934 34 756 57 097 71 897 37 914<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 22 327 19 444 32 097 40 293 38 126 44 080 51 169 33 367<br />
Andre varer og tjenester 27 030 20 685 34 952 55 824 38 565 76 113 68 351 44 328<br />
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 28 340 51 364 133 476 33 252 24 082 143 235 113 688 64 815<br />
Indirekte tilskud vedrørende børnepasning - - 41 304 - - 53 171 5 857 12 364<br />
Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 20 877 1 098 84 127 28 505 1 559 79 461 101 448 34 760<br />
Indirekte tilskud vedrørende sundhed 7 464 50 265 8 045 4 747 22 523 10 604 6 384 17 691<br />
Produktions- og importskatter i alt 41 856 37 801 58 222 82 084 77 696 97 281 107 284 68 183<br />
Moms 25 698 22 308 35 568 49 638 43 286 59 037 63 009 40 573<br />
Punktafgifter 12 451 10 770 17 995 25 731 25 111 29 504 35 383 21 066<br />
Stempelafgifter 183 118 223 340 224 752 420 327<br />
Ejendomsskatter 3 523 4 606 4 437 6 375 9 075 7 987 8 472 6 217<br />
Personer pr. husstand 1,0 1,0 2,5 2,0 2,0 3,9 3,8 2,1<br />
Heraf voksne 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,2 1,6<br />
Husstande i undersøgelsen 478 348 112 420 493 568 187 2 606<br />
Husstande i Danmark - tusinde 561 464 112 371 399 492 172 2 570<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
242 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 236 Forbrug fordelt efter boligform. 2011<br />
Eget<br />
hus<br />
Egen<br />
ejerlejlighed<br />
Lejet<br />
hus<br />
Lejet<br />
lejlighed<br />
Andelsbolig<br />
Lejet<br />
værelse<br />
Alle<br />
kr. pr. husstand<br />
Samlet indkomst 772 518 577 107 445 426 354 442 462 514 122 591 576 114<br />
Indkomstskatter mv. 220 741 168 679 123 411 96 232 136 806 28 222 163 294<br />
Beløb til rådighed 509 079 372 848 309 369 250 978 308 131 92 205 386 203<br />
Nettoopsparing 109 125 86 736 29 165 21 080 37 827 -36 822 66 923<br />
Forbrug i alt 388 020 278 394 273 504 223 070 261 639 127 295 309 943<br />
A Fødevarer 39 990 25 493 30 221 23 284 28 844 14 152 32 249<br />
B Drikkevarer og tobak 12 026 8 807 11 011 9 725 10 329 7 148 10 897<br />
C Beklædning og fodtøj 17 037 11 294 12 497 10 033 12 720 7 509 13 818<br />
D Boligbenyttelse i alt 87 357 70 428 66 871 59 002 53 685 25 916 72 628<br />
Husleje 699 1 830 56 166 51 194 42 459 23 309 24 293<br />
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig - - - - 216 - 19<br />
Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 153 15 148 108 862 - 192<br />
Beregnet husleje mv., ejerbolig 53 813 41 028 - - - - 27 307<br />
Ejendomsskat, ejerbolig 8 531 4 531 265 90 56 - 4 291<br />
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig 244 429 - 6 - - 137<br />
Værdi af fri bolig - - - 30 - - 9<br />
Beregnet husleje mv., fritidsbolig 3 103 2 902 1 031 763 758 - 1 979<br />
Ejendomsskat, fritidsbolig 686 973 185 151 277 - 454<br />
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig 7 - 4 55 - - 19<br />
Materialer til vedligeholdelse af bolig 1 815 1 022 442 450 562 472 1 130<br />
Materialer til reparation af bolig 1 658 235 258 627 426 - 1 032<br />
Fliser mv. til have 391 50 13 29 402 - 231<br />
Reparation mv., håndværker, bolig 4 853 1 768 1 383 547 767 - 2 723<br />
Vandforsyning 2 116 1 652 1 785 1 366 1 384 594 1 761<br />
Renovation 2 883 2 413 2 787 2 326 2 024 1 049 2 588<br />
Vandafledningsafgift, kloak 3 073 2 327 1 682 1 088 1 259 461 2 143<br />
Diverse vedligeholdelse o.l. 2 700 691 547 63 563 - 1 424<br />
Fællesudgifter, kontingenter o.l. 631 8 562 175 108 1 669 29 896<br />
E Elektricitet, opvarmning 30 690 16 249 23 813 16 426 17 260 6 688 23 749<br />
F Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 23 789 14 409 12 230 10 530 13 788 3 948 17 295<br />
G Medicin og lægeudgifter 8 776 9 514 6 086 6 190 7 202 2 463 7 581<br />
H Køb af transportmidler 22 729 14 084 13 561 9 275 9 246 1 560 16 117<br />
I Anden transport og kommunikation 48 203 29 372 32 975 26 589 33 017 17 242 37 914<br />
J Fritidsudstyr, underholdning og rejser 41 434 34 975 29 579 22 858 30 702 14 625 33 367<br />
K Andre varer og tjenester 55 988 43 769 34 659 29 158 44 847 26 046 44 328<br />
Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) 44 806 32 885 2 933 714 608 0 23 209<br />
Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 22 012 5 559 720 304 4 264 0 11 164<br />
Samlet indkomst pr. person 301 765 389 937 216 226 212 241 283 751 113 510 273 040<br />
Forbrug i alt pr. person 151 570 188 104 132 769 133 575 160 515 117 866 146 892<br />
antal mv.<br />
Areal til beboelse, m 2 144 87 103 88 88 70 115<br />
Opførelsesår 1950 1945 1964 1952 1946 1947 1951<br />
Antal personer i husstanden 2,6 1,5 2,1 1,7 1,6 1,1 2,1<br />
Heraf voksne 1,9 1,3 1,5 1,3 1,4 1,1 1,6<br />
Antal husstande i undersøgelsen 1 515 120 182 553 187 49 2 606<br />
Antal husstande i Danmark - tusinde 1 211 122 244 726 223 44 2 570<br />
Antal personer i Danmark - tusinde 3 102 180 504 1 213 365 48 5 411<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 243
Priser og forbrug<br />
Tabel 237 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 2011<br />
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Alle<br />
kr. pr. husstand<br />
A. Erhvervsindkomst (B+C) 417 903 396 587 345 524 388 773 359 163 386 870<br />
B. Løn mv. 397 322 376 016 329 029 373 666 351 816 369 738<br />
C. Virksomhedsoverskud mv. 20 581 20 571 16 495 15 108 7 347 17 132<br />
D. Formueindkomster 35 958 42 222 38 464 39 700 32 376 37 845<br />
E. Overførsler fra private 50 399 45 097 42 704 40 289 35 543 44 231<br />
F. Overførsler fra det offentlige 82 566 97 719 110 721 98 793 92 543 95 365<br />
G. Andre indkomster og afstemning 3 196 3 080 3 289 5 970 3 774 3 868<br />
H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 590 021 584 705 540 702 573 526 523 398 568 179<br />
I. Kapitaloverførsler til husstanden 5 843 9 668 6 028 6 790 18 338 7 935<br />
J. Samlet indkomst (H+I) 595 865 594 373 546 730 580 316 541 736 576 114<br />
K. Indkomstskatter mv. 175 093 164 143 153 952 162 171 147 443 163 294<br />
L. Private renteudgifter mv. 30 968 37 404 27 693 31 861 31 806 31 475<br />
M. Disponibel indkomst (J-K-L) 389 804 392 826 365 086 386 284 362 487 381 346<br />
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 8 009 10 943 7 507 7 797 10 571 8 542<br />
O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 3 425 5 143 3 199 3 190 4 516 3 685<br />
P. Beløb til rådighed (M+N-O) 394 387 398 627 369 393 390 891 368 542 386 203<br />
Q. Bøder 334 262 262 250 210 277<br />
R. Gaver, velgørenhed 4 604 2 778 3 838 5 148 3 724 4 206<br />
S. Kontingent til foreninger 4 900 5 367 4 396 4 782 5 104 4 854<br />
T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 71 130 68 345 66 535 65 914 54 929 66 923<br />
U. Pensions- og ATP-bidrag 43 641 45 738 39 908 45 336 42 298 43 377<br />
V. Indbetaling til privat livsforsikring 1 371 2 432 1 564 2 339 2 114 1 854<br />
X. Værdi af til- og ombygning af bolig 8 089 13 053 9 262 12 382 19 358 11 164<br />
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 18 029 7 122 15 801 5 856 -8 841 10 528<br />
Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 313 419 321 875 294 364 314 798 304 575 309 943<br />
Fødevarer 32 481 33 718 31 223 33 002 30 018 32 249<br />
Drikkevarer og tobak 11 968 11 725 9 658 10 429 10 001 10 897<br />
Beklædning og fodtøj mv. 14 868 11 286 13 805 14 369 12 956 13 818<br />
Boligbenyttelse 79 451 74 849 66 840 70 694 64 587 72 628<br />
Elektricitet, opvarmning 22 080 24 283 23 884 23 226 28 975 23 749<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 15 904 18 819 16 918 18 079 18 585 17 295<br />
Medicin og lægeudgifter 7 544 7 594 8 036 7 572 6 757 7 581<br />
Køb af transportmidler 10 522 23 113 16 242 18 754 17 805 16 117<br />
Anden transport og kommunikation 36 356 39 578 37 185 39 338 38 894 37 914<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 34 405 35 356 30 363 32 916 34 569 33 367<br />
Andre varer og tjenester 47 840 41 556 40 210 46 418 41 428 44 328<br />
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 62 694 64 153 62 979 77 133 49 942 64 815<br />
Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 11 912 14 066 11 127 12 428 13 810 12 364<br />
Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 36 187 31 181 32 735 39 572 29 309 34 760<br />
Indirekte tilskud vedrørende sundhed 14 594 18 905 19 118 25 132 6 823 17 691<br />
Produktions- og importskatter i alt 65 006 73 851 65 271 70 012 72 242 68 183<br />
Moms 38 935 42 128 39 144 41 757 43 908 40 573<br />
Punktafgifter 17 518 24 905 21 035 22 587 23 513 21 066<br />
Stempelafgifter 480 454 94 257 311 327<br />
Ejendomsskatter 8 075 6 365 4 998 5 412 4 510 6 217<br />
Personer pr. husstand 2,0 2,2 2,1 2,2 2,1 2,1<br />
Heraf voksne 1,6 1,6 1,7 1,7 1,6 1,6<br />
Husstande i undersøgelsen 755 375 616 590 270 2 606<br />
Husstande i Danmark - tusinde 820 369 550 565 266 2 570<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6<br />
244 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 238<br />
Elektronik i hjemmet<br />
2012 2013<br />
Antal familier 2 477 2 489<br />
Tørretumbler 52 52<br />
Vaskemaskine 79 81<br />
Opvaskemaskine 67 67<br />
Mikrobølgeovn 73 77<br />
Robotstøvsuger 7 8<br />
Digital videokamera 31 25<br />
Digital kamera 76 71<br />
CD-afspiller 82 77<br />
DVD-afspiller uden harddisk 68 65<br />
Tv-harddiskoptager 28 27<br />
Tv-harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse 19 20<br />
BluRay-afspiller 23 24<br />
3D-tv 14 17<br />
Smart-tv - 24<br />
PC 92 93<br />
Stationær computer 49 47<br />
Bærbar computer 81 81<br />
Tablet pc 19 33<br />
Mobiltelefon 97 98<br />
Smartphone 50 63<br />
Fastnettelefon 51 50<br />
MP3-afspiller o.l. 46 45<br />
DAB radio 35 37<br />
GPS navigation 54 50<br />
GPS-ur 11 11<br />
Spillekonsol 40 42<br />
E-boglæser 4 5<br />
Interviewede personer 994 903<br />
Anm.: Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
tusinde<br />
pct.<br />
antal<br />
www.statistikbanken.dk/varforbr<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 245
Priser og forbrug<br />
Tabel 239<br />
Salg af drikke- og tobaksvarer<br />
2010 2011 2012<br />
Afgiftsbelagt salg<br />
Afgiftsbelagt salg af øl 383 380 357<br />
Afgiftsbelagt salg af vin 175 173 143<br />
Afgiftsbelagt salg af spiritus 17 18 18<br />
Afgiftsbelagt salg af alkoholsodavand . . . 8 6<br />
mio. liter<br />
gns. antal liter<br />
Gns. afgiftsbelagt salg af ren alkohol<br />
Afgiftsbelagt salg af ren alkohol pr. indbygger 8,4 8,6 7,6<br />
Afgiftsbelagt salg af ren alkohol pr. indb. over 14 år 10,1 10,3 9,1<br />
Afgiftsbelagt salg af cigaretter, cigarillos mv. 7 702 6 904 6 756<br />
Gns. afgiftsbelagt salg af cigaretter, cigarillos mv.<br />
Pr. indbygger 1 389 1 240 1 209<br />
Pr. indbygger over 14 år 1 662 1 486 1 438<br />
Afgiftsbelagt salg af røgtobak 715 677 669<br />
mio. stk.<br />
stk.<br />
tons<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/alko2 og alko4<br />
246 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 240<br />
Gennemsnitspriser på fødevarer<br />
1980 1990 2000 2010 2013<br />
Mængde<br />
kr. i løbende priser<br />
Rugbrød, groft 1 kg 4,56 7,46 13,63 16,94 19,52<br />
Franskbrød, alm. 300 g 3,23 5,81 7,38 8,56 9,19<br />
Rundstykker 1 stk 1,10 2,12 2,99 4,45 5,26<br />
Wienerbrød, alm. 1 stk 2,05 4,43 6,51 9,69 11,11<br />
Tørkage, alm. 1 stk 2,78 6,10 8,83 11,96 13,83<br />
Oksesmåkød 1 kg 43,44 77,73 98,71 123,18 123,65<br />
Hamburgerryg 1 kg 40,72 70,31 57,30 60,94 62,67<br />
Bayerske pølser 1 kg 31,17 53,46 47,89 58,92 64,18<br />
Leverpostej 1 kg 22,34 31,18 30,33 43,27 45,17<br />
Medisterpølse 1 kg 23,70 35,73 38,27 47,88 48,01<br />
Torsk, middelstore 1 kg 15,30 38,97 60,80 110,31 112,90<br />
Rødspætter, middelstore 1 kg 24,21 57,42 88,76 116,37 118,58<br />
Sødmælk 1/1 l 3,49 6,39 6,19 7,40 7,53<br />
Piskefløde 1/2 l 9,71 12,84 12,84 12,51 14,22<br />
Ost, 45% 1 kg 39,15 65,27 62,93 78,82 85,34<br />
Æg, str. L 10 stk 9,71 14,12 18,32 22,35 22,96<br />
Smør, saltet 1 kg 23,85 41,20 45,40 59,68 66,72<br />
Spiseæbler 1 kg 7,58 12,06 13,13 15,45 15,43<br />
Vindruer 1 kg 23,55 33,67 28,82 32,97 34,91<br />
Appelsiner 1 kg 7,96 11,27 11,43 12,95 11,92<br />
Bananer 1 kg 9,02 13,46 14,53 15,48 14,34<br />
Gulerødder 1 kg 7,28 8,34 8,58 7,15 8,27<br />
Løg 1 kg 8,07 8,49 8,35 7,75 7,41<br />
Tomater 1 kg 20,27 25,33 25,29 27,50 26,35<br />
Agurker 1 kg 13,98 18,75 21,27 21,46 19,80<br />
Hvidkål 1 kg 2,88 4,75 5,14 6,63 6,28<br />
Blomkål 1 kg 10,19 12,91 12,51 15,16 16,49<br />
Kartofler 1 kg 2,82 4,49 7,11 8,47 9,34<br />
Kaffe 1 kg 60,97 51,87 61,25 67,30 78,76<br />
Nye tal offentliggøres hver måned<br />
www.statistikbanken.dk/06<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 247
Priser og forbrug<br />
Tabel 241<br />
Ejendomssalg i almindelig fri handel<br />
Antal tinglyste salg<br />
i alt<br />
Gns. pris pr. ejendom<br />
tusinde kr.<br />
Købesum i pct. af<br />
ejendomsvurdering 1<br />
Enfamiliehuse<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
Hele landet 32 200 32 631 1 770 1 800 110,8 104,4<br />
Region Hovedstaden 6 949 7 633 2 856 2 852 119,8 105,4<br />
Region Sjælland 5 032 5 149 1 548 1 524 102,2 98,8<br />
Region Syddanmark 7 887 7 609 1 359 1 353 106,5 107,9<br />
Region Midtjylland 8 064 7 987 1 614 1 635 108,0 102,4<br />
Region Nordjylland 4 268 4 253 1 225 1 260 107,9 107,3<br />
Landsdel Byen København 1 034 1 288 3 291 3 235 122,8 108,4<br />
Landsdel Københavns Omegn 2 470 2 821 3 210 3 134 122,3 105,9<br />
Landsdel Nordsjælland 3 019 3 152 2 685 2 657 117,5 103,4<br />
Landsdel Bornholm 426 372 826 785 93,8 104,1<br />
Landsdel Østsjælland 1 514 1 652 2 256 2 159 118,0 107,4<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 3 518 3 497 1 215 1 168 91,6 91,3<br />
Landsdel Fyn 3 081 3 067 1 407 1 394 104,9 105,1<br />
Landsdel Sydjylland 4 806 4 542 1 329 1 327 107,5 110,0<br />
Landsdel Østjylland 5 066 5 055 1 855 1 872 110,7 103,9<br />
Landsdel Vestjylland 2 998 2 932 1 191 1 211 101,2 98,5<br />
Landsdel Nordjylland 4 268 4 253 1 225 1 260 107,9 107,3<br />
Ejerlejligheder<br />
Hele landet 11 864 12 964 1 679 1 701 117,9 110,8<br />
Region Hovedstaden 6 865 8 077 1 999 1 976 121,5 110,6<br />
Region Sjælland 774 742 1 170 1 159 100,7 102,2<br />
Region Syddanmark 1 230 1 105 1 101 1 018 101,7 116,9<br />
Region Midtjylland 2 182 2 158 1 385 1 447 116,6 110,0<br />
Region Nordjylland 813 882 1 085 1 082 114,6 119,6<br />
Landsdel Byen København 4 492 5 480 2 122 2 103 123,8 110,9<br />
Landsdel Københavns Omegn 1 544 1 678 1 781 1 659 116,9 110,8<br />
Landsdel Nordsjælland 815 912 1 608 1 618 112,6 107,1<br />
Landsdel Bornholm 14 7 650 986 112,3 169,5<br />
Landsdel Østsjælland 349 342 1 336 1 312 109,0 109,8<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 425 400 1 004 1 004 91,5 93,6<br />
Landsdel Fyn 500 477 1 039 1 127 103,9 122,4<br />
Landsdel Sydjylland 730 628 1 138 947 100,6 112,8<br />
Landsdel Østjylland 1 846 1 825 1 463 1 521 118,5 111,2<br />
Landsdel Vestjylland 336 333 946 1 009 102,0 100,2<br />
Landsdel Nordjylland 813 882 1 085 1 082 114,6 119,6<br />
Andre ejendomme<br />
Blandet beboelse-forretning 1 305 1 162 4 590 4 969 102,3 100,6<br />
Rene forretningsejendomme 968 895 8 055 8 816 104,0 108,8<br />
Fabriks- og lagerejendomme 686 649 6 499 5 215 99,1 97,7<br />
Landbrug i alt 2 843 2 730 174 162 92,6 87,4<br />
Sommerhuse 4 892 5 627 1 203 1 161 104,7 101,7<br />
Anm.: For landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.<br />
1 For 2011 anvendes 2010-vurderingen og for 2012 anvendes 2011-vurderingen.<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/ejen88<br />
248 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 242 Prisindeks for ejendomssalg. 2012<br />
Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder<br />
2006=100<br />
Hele landet 85,3 80,1 79,2<br />
Region Hovedstaden 76,1 69,8 74,9<br />
Region Sjælland 75,4 71,4 73,3<br />
Region Syddanmark 94,4 97,3 88,2<br />
Region Midtjylland 93,6 90,0 89,6<br />
Region Nordjylland 97,6 84,6 99,8<br />
Landsdel Byen København 80,9 . . 80,1<br />
Landsdel Københavns omegn 77,4 . . 64,0<br />
Landsdel Nordsjælland 71,5 67,8 65,6<br />
Landsdel Bornholm 85,5 116,2 . .<br />
Landsdel Østsjælland 72,7 60,4 72,5<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 73,5 72,2 74,1<br />
Landsdel Fyn 92,2 102,8 87,1<br />
Landsdel Sydjylland 95,8 95,6 88,6<br />
Landsdel Østjylland 91,1 86,4 86,5<br />
Landsdel Vestjylland 98,7 93,1 113,5<br />
Landsdel Nordjylland 97,6 84,6 99,8<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/ejen66<br />
Tabel 243<br />
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom<br />
2011 2012<br />
I alt 4 775 4 683<br />
Beboelsesejendomme 2 762 2 830<br />
Ejerlejligheder til beboelse 536 485<br />
Ejerlejligheder til erhverv 222 90<br />
Beboelse og erhvervsejendomme 239 297<br />
Landbrugsejendomme 209 208<br />
Ubebygget grund 200 249<br />
Sommerhuse 240 253<br />
Udlejningsejendomme 112 50<br />
Erhvervsejendomme 229 188<br />
Andet 26 33<br />
Kilde: Domstolsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 249
Priser og forbrug<br />
Tabel 244<br />
Nyregistrerede motorkøretøjer<br />
2012 2013<br />
Køretøjer i alt 201 249 212 461<br />
Personbiler i alt 168 934 180 644<br />
Personbiler i husholdningerne 101 484 113 978<br />
Personbiler i erhverv 67 450 66 666<br />
Benzindrevne 100 888 122 647<br />
Dieseldrevne 1 67 515 57 434<br />
Busser 625 620<br />
Motorcykler 1 710 1 566<br />
Knallert 45 2 165 1 925<br />
Varebiler i alt 2 24 043 24 015<br />
Under 2.001 kg 4 206 4 860<br />
2.001-3.000 kg 11 677 11 199<br />
3.001-3.500 kg 8 160 7 956<br />
Lastbiler i alt 2 1 717 1 771<br />
3.501-6.000 kg 91 99<br />
over 6.000 kg 1 625 1 584<br />
Sættevognstrækkere 2 055 1 920<br />
1 Inkl. gas og el mv. 2 Totalvægt. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
antal<br />
www.statistikbanken.dk/bil6<br />
Tabel 245<br />
Nyregistrerede motorkøretøjers energieffektivitet<br />
Benzin Diesel I alt<br />
2011 2012 1. halvår<br />
2013<br />
2011 2012 1. halvår<br />
2013<br />
2011 2012 1. halvår<br />
2013<br />
km pr. liter<br />
I alt 18,8 20,7 21,3 21,9 23,0 23,6 20,3 21,6 22,0<br />
Husholdningerne 19,3 21,1 21,6 23,1 24,4 24,5 20,5 21,8 22,0<br />
Erhvervene 17,8 19,1 20,2 21,3 22,3 23,2 20,1 21,2 21,9<br />
I alt 1 032 960 975 1 362 1 333 1 348 1 186 1 106 1 088<br />
Husholdningerne 984 924 949 1 271 1 233 1 287 1 070 992 1 003<br />
Erhvervene 1 122 1 080 1 064 1 403 1 385 1 381 1 297 1 278 1 242<br />
kg<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/ee1, ee2 og ee3<br />
250 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Priser og forbrug<br />
Tabel 246 Familiernes rådighed over personbiler. 2013<br />
1. januar Familier Uden bil i alt Med bil i alt Med 1 bil Med 2 biler +<br />
pct. af familier<br />
Hele landet 2 891 119 40,8 59,2 44,3 14,9<br />
Region Hovedstaden 939 642 53,2 46,8 36,8 10,0<br />
Region Sjælland 412 535 33,4 66,6 48,3 18,3<br />
Region Syddanmark 604 041 33,8 66,2 48,8 17,4<br />
Region Midtjylland 639 243 36,5 63,5 46,7 16,8<br />
Region Nordjylland 295 658 35,0 65,0 48,7 16,4<br />
Landsdel Byen København 435 086 69,3 30,7 27,1 3,5<br />
Landsdel Københavns omegn 267 177 45,3 54,7 43,0 11,7<br />
Landsdel Nordsjælland 215 598 32,1 67,9 47,2 20,7<br />
Landsdel Bornholm 21 781 36,5 63,5 51,2 12,3<br />
Landsdel Østsjælland 113 701 33,0 67,0 47,6 19,4<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 298 834 33,6 66,4 48,5 17,8<br />
Landsdel Fyn 250 358 36,9 63,1 47,5 15,6<br />
Landsdel Sydjylland 353 683 31,6 68,4 49,7 18,7<br />
Landsdel Østjylland 432 772 39,8 60,2 44,2 16,0<br />
Landsdel Vestjylland 206 471 29,7 70,3 51,8 18,5<br />
Landsdel Nordjylland 295 658 35,0 65,0 48,7 16,4<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bil800<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 251
Priser og forbrug<br />
Tabel 247<br />
Familiernes køb af nye personbiler<br />
Familier 1. januar<br />
Købt ny bil<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Hele landet i alt 2 867 656 2 891 119 82 614 98 998<br />
pct. af familier<br />
Hele landet 2.9 3.4<br />
Region Hovedstaden 929 461 939 642 2,4 2,8<br />
Region Sjælland 410 786 412 535 3,2 3,9<br />
Region Syddanmark 601 100 604 041 3,0 3,6<br />
Region Midtjylland 632 692 639 243 3,2 3,7<br />
Region Nordjylland 293 617 295 658 3,1 3,8<br />
Landsdel Byen København 428 512 435 086 1,3 1,6<br />
Landsdel Københavns omegn 264 730 267 177 2,9 3,4<br />
Landsdel Nordsjælland 214 317 215 598 3,8 4,4<br />
Landsdel Bornholm 21 902 21 781 2,4 2,8<br />
Landsdel Østsjælland 112 663 113 701 3,6 4,3<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 298 123 298 834 3,1 3,8<br />
Landsdel Fyn 248 781 250 358 2,9 3,4<br />
Landsdel Sydjylland 352 319 353 683 3,1 3,8<br />
Landsdel Østjylland 426 950 432 772 3,1 3,6<br />
Landsdel Vestjylland 205 742 206 471 3,4 3,8<br />
Landsdel Nordjylland 293 617 295 658 3,1 3,8<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bil600<br />
Tabel 248<br />
Familiernes køb af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele<br />
Familier 1. januar<br />
Købt ny bil<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Hele landet 2 867 656 2 891 119 82 614 98 998<br />
Hele landet 100,0 100,0 100,0 100,0<br />
Region Hovedstaden 32,4 32,5 26,7 26,5<br />
Region Sjælland 14,3 14,3 16,1 16,3<br />
Region Syddanmark 21,0 20,9 21,8 22,1<br />
Region Midtjylland 22,1 22,1 24,2 23,7<br />
Region Nordjylland 10,2 10,2 11,2 11,3<br />
Landsdel Byen København 14,9 15,0 6,9 7,0<br />
Landsdel Københavns omegn 9,2 9,2 9,3 9,3<br />
Landsdel Nordsjælland 7,5 7,5 9,9 9,6<br />
Landsdel Bornholm 0,8 0,8 0,6 0,6<br />
Landsdel Østsjælland 3,9 3,9 5,0 5,0<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 10,4 10,3 11,1 11,3<br />
Landsdel Fyn 8,7 8,7 8,6 8,6<br />
Landsdel Sydjylland 12,3 12,2 13,2 13,5<br />
Landsdel Østjylland 14,9 15,0 15,9 15,7<br />
Landsdel Vestjylland 7,2 7,1 8,4 8,0<br />
Landsdel Nordjylland 10,2 10,2 11,2 11,3<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bil600<br />
252 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og<br />
offentlige finanser<br />
Dansk økonomi 2003 til 2013<br />
Finansielle fordringer<br />
Inflationen<br />
BNP i international sammenligning<br />
Den offentlige sektor<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
Skatter og afgifter<br />
Opgave- og byrdefordelingen<br />
Offentlige udgifter i EU-28
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Dansk økonomi 2003 til 2013<br />
Figur 1<br />
Årlig realvækst i BNP<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
-6<br />
Pct.<br />
03 05 07 09 11 13<br />
www.statistikbanken.dk/natn01<br />
Svag økonomisk udvikling<br />
Bruttonationalproduktet steg med 0,4 pct. i 2013. Efter fire år med høje vækstrater<br />
i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på<br />
5,7 pct. i 2009 genvandt dansk økonomi noget af det tabte i 2010 og 2011 inden<br />
den økonomiske stagnation i 2012 og 2013.<br />
Det reale BNP voksede med gennemsnitligt 2,5 pct. årligt fra 2003 til 2007,<br />
mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3 pct. Efter den økonomiske<br />
krise har den gennemsnitlige vækstrate været 0,6 pct. pr. år i perioden<br />
2010-2013.<br />
Fremgang i beskæftigelsen<br />
Efter 4 år med tilbagegang i beskæftigelsen vendte udviklingen i 2013. Beskæftigelsen<br />
steg med 9.000 personer i 2013, svarende til 0,3 procent. Det gennemsnitlige<br />
antal beskæftigede i 2013 var 2.777.000. Heraf var 43.000 på orlov.<br />
Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til<br />
væksten i BNP. Det sås tydeligt i 2004, hvor konjunkturerne vendte, og efter<br />
finanskrisen i 2008.<br />
Figur 2<br />
Årlig vækst i beskæftigelsen<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
-100<br />
-120<br />
Tusinde personer<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
Anm.: Inklusive orlov.<br />
www.statistikbanken.dk/nat18n<br />
De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed)<br />
beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2003 var 24,1 pct.<br />
beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,0 pct. i 2013. I<br />
løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 40,6<br />
pct. i 2003 til 43,9 pct. i 2013). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige<br />
tjenesteydelser var 35,3 pct. i 2003, mens den i 2013 var 36,1 pct.<br />
254 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Fremgang i efterspørgslen<br />
Den samlede efterspørgsel steg med 0,8 pct. i 2013. Fremgangen var sammensat<br />
af små stigninger i eksportefterspørgslen og efterspørgslen fra hjemmemarkedet.<br />
Den forøgede efterspørgsel blev dækket via stigning i importen og en lidt<br />
mindre stigning i bidraget fra BNP til den samlede forsyning.<br />
Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske,<br />
og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan<br />
komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen<br />
kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved<br />
BNP.<br />
Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i<br />
importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning<br />
i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden 2004-2006, hvor bidragene<br />
fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende.<br />
I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede<br />
efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende<br />
hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede – importen steg, mens<br />
BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i<br />
2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte<br />
en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP.<br />
Figur 3<br />
Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
-6<br />
-7<br />
-8<br />
Vækstbidrag i pct.<br />
Efterspørgsel<br />
Eksport<br />
Hjemlig<br />
efterspørgsel<br />
Samlet<br />
Efterspørgsel<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
-6<br />
-7<br />
-8<br />
Vækstbidrag i pct.<br />
Forsyning<br />
Import<br />
BNP<br />
Samlet<br />
forsyning<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Svag vækst i samhandelen med udlandet<br />
Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i<br />
2010 og 2011, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen stagnerede<br />
dog i 2012 og 2013 hvor der kun var begrænset fremgang i samhandlen med<br />
udlandet.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 255
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Figur 4<br />
Import og eksport i<br />
pct. af BNP.<br />
Årets priser<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Pct.<br />
1998 2003 2008 2013<br />
Eksport af varer og tjenester<br />
Import af varer og tjenester<br />
www.statistikbanken.dk/nat01<br />
Set over en længere årrække er udenrigshandelen vokset markant og udgør i dag<br />
en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er<br />
importen og eksporten vokset fra at udgøre under 40 pct. i 1997 til over 50 pct. i<br />
2013. For importens vedkommende var udviklingen særlig kraftig under højkonjunkturen<br />
fra 2004 til 2007, mens eksporten udgjorde over 45 pct. af BNP allerede<br />
ved højkonjunkturens start.<br />
Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Således er tjenestetransaktionerne<br />
tredoblet siden 1993, mens varetransaktionerne er fordoblet i<br />
samme periode. På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten<br />
af den samlede udenrigshandel.<br />
Kapitalapparatet stort set uændret i 2012<br />
Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af<br />
fast realkapital) var stort set uændret fra 2011 til 2012. Der var fra 2000 til 2009<br />
en realvækst på 12,4 pct. I 2010, 2011 og 2012 har kapitalapparatet (nettobeholdningen<br />
af fast realkapital) været stort set uændret. Ændringen i kapitalapparatet<br />
mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne<br />
(de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) og de<br />
nominelle omvurderinger i perioden.<br />
Figur 5<br />
Nettobeholdningen af fast realkapital<br />
4.800<br />
Mia. kr.<br />
4.600<br />
4.400<br />
4.200<br />
4.000<br />
3.800<br />
3.600<br />
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
2,50<br />
2,25<br />
2,00<br />
1,75<br />
1,50<br />
1,25<br />
1,00<br />
0,75<br />
0,50<br />
0,25<br />
0,00<br />
-0,25<br />
-0,50<br />
Realvækst i pct.<br />
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
Anm.: 2005-priser, kædede værdier.<br />
www.statistikbanken.dk/nat08<br />
Uændret produktivitet<br />
På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten<br />
beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr.<br />
arbejdstime. I 2011 og 2012 var timeproduktiviteten uændret og er dermed på<br />
niveau med 2010 hvor produktiviteten steg 6,5 pct. efter nedgang i 2008 og<br />
2009 på henholdsvis 2,3 og 1,0 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden<br />
2000 til 2012 var 1,1 pct.<br />
256 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Figur 6<br />
Markedsmæssig bruttoværditilvækst<br />
i kædede 2005-priser pr. time, årlig vækstrate<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
Pct.<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/natp23<br />
Fortsat fald i lønkvoten<br />
De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne<br />
(bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af<br />
de samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede<br />
yderligere i 2011, 2012 og 2013.<br />
Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i<br />
2000 og 2004. Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit<br />
hidtil højeste niveau med 68,1 pct. inden den begyndte at falde igen. Lønkvoten<br />
er blevet reduceret 4 år i træk og nåede ned på 63,9 i 2013. Det laveste niveau<br />
siden 2006.<br />
Figur 7<br />
Lønkvote<br />
69<br />
Pct.<br />
68<br />
67<br />
66<br />
65<br />
64<br />
63<br />
62<br />
61<br />
60<br />
59<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/nat01<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 257
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Øget opsparingskvote<br />
Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst)<br />
har været jævnt stigende fra 20 pct. i 1994 til over 25 pct. i<br />
2005-2008. I 2009 faldt opsparingskvoten til 20,4 pct. og har været støt stigende<br />
siden og nåede 24,3 pct. i 2013.<br />
Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og<br />
dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse.<br />
Nettofordringserhvervelsen steg markant i 2010 og er for 2013 opgjort<br />
til 136,0 mia. kr.<br />
Figur 8<br />
Opsparingskvote, årets priser<br />
28<br />
Pct.<br />
27<br />
26<br />
25<br />
24<br />
23<br />
22<br />
21<br />
20<br />
19<br />
18<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/nat01<br />
Finansielle fordringer<br />
Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue<br />
I 2012 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter<br />
ellers at være faldet i 2007 og 2008.<br />
Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor<br />
positive kursreguleringer i 2009 - 2012 har givet kursgevinster til husholdningerne,<br />
hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne<br />
markante kurstab.<br />
Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle<br />
nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger<br />
i livsforsikringsselskaber og pensionskasser.<br />
Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle<br />
regnskaber for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig<br />
forvaltning og service samt udland.<br />
258 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og<br />
passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de<br />
samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle<br />
nettoformue.<br />
Figur 9<br />
Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue<br />
600<br />
Mia. kr.<br />
Fordringserhvervelse, netto<br />
Andre ændringer i status, netto<br />
400<br />
200<br />
0<br />
-200<br />
-400<br />
-600<br />
Ændring i finansiel nettoformue<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
Inflationen<br />
Lav inflation i 2013<br />
Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP (BNPdeflatoren),<br />
var i 2013 1,4 pct. De senere år har budt på relativt store udsving i<br />
inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008 og 2010 og små stigninger<br />
i 2009 og 2011. I perioden forinden, fra 1990-2007, var inflationen i forhold<br />
til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i<br />
den periode var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3<br />
pct. Den gennemsnitlige inflation siden 2000 er 2,1 pct.<br />
Figur 10<br />
Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren<br />
4,5<br />
Pct.<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/nat01 og nat02<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 259
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
BNP i international sammenligning<br />
I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang<br />
i de fleste lande. Også Danmark var ramt af et usædvanligt kraftigt tilbageslag.<br />
I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. Således<br />
nåede Sverige allerede i 2010 op på niveauet fra før krisen, mens Tysklands og<br />
USA's BNP i 2011 lå over niveauet fra før krisen.<br />
I 2013 havde EU som helhed uændret BNP, mens der i Danmark var en svag<br />
vækst. Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, Sverige, Japan og<br />
USA med en økonomisk fremgang på cirka 1,5 pct. Tyskland havde en mere afdæmpet<br />
økonomisk udvikling på niveau med Danmark. Danmark er, ligesom EU<br />
som helhed, endnu ikke nået niveauet fra før krisen.<br />
Figur 11<br />
BNP i udvalgte lande, faste priser<br />
Danmark<br />
USA<br />
Sverige<br />
Storbritannien<br />
EU-28<br />
Tyskland<br />
Japan<br />
135<br />
130<br />
125<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
Indeks, 2000=100<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Kilde: Eurostat, New Cronos.<br />
Den offentlige sektor<br />
Sammensætningen af den offentlige sektor<br />
Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige<br />
selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren).<br />
Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der<br />
hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist<br />
gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner,<br />
uddannelse og sygehuse).<br />
Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen<br />
mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er,<br />
at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber<br />
er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder).<br />
260 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes<br />
eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-<br />
-tog<br />
A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende<br />
virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående.<br />
I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det<br />
offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor<br />
vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige<br />
forvaltning og service.<br />
Figur 12<br />
Den offentlige sektor fordelt efter område<br />
DEN OFFENTLIGE SEKTOR<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
Selskabssektoren<br />
Den statslige sektor<br />
Politi<br />
Dronningen<br />
Forsvar<br />
Folketinget<br />
Overordnet vejnet<br />
Videregående<br />
uddannelser<br />
De sociale kasser<br />
og fonde<br />
Arbejdsløsheds-kasser<br />
Lønmodtagernes<br />
Garantifond<br />
Den kommunale<br />
sektor<br />
Folkeskole<br />
Ældrepleje<br />
Daginstitutioner<br />
Rådhuse<br />
Lokalt vejnet<br />
Genoptræning<br />
Den regionale sektor<br />
Sygehuse<br />
Offentlige<br />
selskabslignende<br />
virksomheder<br />
Statens Serum Institut<br />
Finanstilsynet<br />
Statens Luftfartsvæsen<br />
Offentlige<br />
selskaber<br />
Danmarks Radio<br />
Danske Spil A/S<br />
DONG Energy A/S<br />
TV2<br />
Post Danmark A/S<br />
DSB<br />
Kommunalreformen 2007<br />
Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer<br />
i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommu-<br />
nalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings-<br />
og udligningsreform.<br />
Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev<br />
reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev<br />
oprettet fem regioner.<br />
I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region<br />
og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra am-<br />
terne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong><br />
261
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning<br />
af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de<br />
nye opgaver. Kommunerne kom samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet.<br />
Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993<br />
I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor<br />
ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden<br />
1993.<br />
Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den<br />
samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne siden 1999<br />
har ligget på omkring 13-19 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. I<br />
2012 udgjorde investeringerne dog 24 pct.<br />
Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af<br />
udgifterne til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to<br />
tredjedele af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt<br />
fordelt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service.<br />
Figur 13<br />
Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI<br />
32<br />
28<br />
24<br />
20<br />
16<br />
Pct.<br />
Offentlige selskaber<br />
Offentlige selskabslignende selskaber<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
12<br />
8<br />
4<br />
0<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/nat01 og off14<br />
Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige<br />
selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S<br />
er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat<br />
virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor.<br />
En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber<br />
I 2012 skabte de offentlige selskaber 16 pct. af den offentlige sektors BFI. Men<br />
kun 9 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder<br />
40 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber.<br />
262 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Figur 14 Offentlig sektor opdelt efter off. forvaltning og service og off. selskaber. 2012<br />
Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Aflønning af ansatte<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
De offentlige selskaber<br />
www.statistikbanken.dk/off14<br />
Figur 15<br />
Det offentlige overskud<br />
i pct. af BNP<br />
Pct.<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
-10<br />
-12<br />
78 83 88 93 98 03 08 13<br />
www.statistikbanken.dk/nat01, off3 og<br />
16<br />
Figur 16<br />
Underskud på de offentlige finanser siden 2009<br />
Årene siden 2009 har vist et underskud på de offentlige finanser. Der var overskud<br />
på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008 bortset fra<br />
et mindre underskud i 2003. Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af<br />
underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser<br />
i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur.<br />
Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur<br />
betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet<br />
fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur.<br />
Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011<br />
Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld.<br />
Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved<br />
bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. I 2011 vendte den offentlige<br />
nettoformue og blev til en nettogæld på 3,5 pct. af BNP. I 2013 er den offentlige<br />
nettogæld på 6 pct. af BNP.<br />
I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006<br />
havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der toppede i 1998 med 35,1<br />
pct. af BNP. Nettogælden var derefter faldende frem til 2007, hvor den vendte og<br />
blev til en nettoformue, der yderligere voksede frem til 2008, hvor den toppede<br />
med 6,1 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte<br />
at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i 2011.<br />
Den offentlige nettoformue i pct. af BNP<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
Pct.<br />
-40<br />
95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13<br />
www.statistikbanken.dk/nat01 og off13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 263
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
Figur 17<br />
Drifts- og kapitaludgifter<br />
i pct. af BNP<br />
Pct.<br />
62<br />
60<br />
58<br />
56<br />
54<br />
52<br />
50<br />
48<br />
46<br />
44<br />
78 83 88 93 98 03 08 13<br />
www.statistikbanken.dk/nat01, off3 og<br />
off16<br />
Offentlige udgifters andel af BNP konstant siden 2009<br />
Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig<br />
af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold.<br />
Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970’erne førte<br />
til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders<br />
deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning.<br />
Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1993. I årende<br />
mellem 1993 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes<br />
andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- og kapitaludgifterne og udgjorde<br />
således 57,9 pct. af BNP. Niveauet er næsten uændret i både 2010 og<br />
2011, hvor andelen af drifts- og kapitaludgifterne udgjorde hhv. 57,6 og 57,7 pct.<br />
af BNP. I 2013 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 56,9 pct. af BNP.<br />
Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993<br />
I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft<br />
(fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige<br />
forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte.<br />
I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 21,2 pct. af den samlede<br />
beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til<br />
30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant.<br />
Figur 18<br />
Ansatte i offentlig forvaltning<br />
og service<br />
i pct. af samlet beskæftigelse<br />
Pct.<br />
34<br />
33<br />
32<br />
31<br />
30<br />
29<br />
28<br />
27<br />
26<br />
78 83 88 93 98 03 08 13<br />
www.statistikbanken.dk/nat18n, nat18<br />
og nat18x<br />
Den realøkonomiske fordeling af udgifterne<br />
I den realøkonomiske fordeling fordeles udgifterne mellem forbrug, løbende<br />
overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om<br />
der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige<br />
forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse<br />
med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne.<br />
De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder<br />
pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over<br />
investeringer i skoler, hospitaler og veje.<br />
Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig<br />
mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler<br />
udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne og frem til<br />
2009 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende<br />
overførsler faldt svagt.<br />
I 2012 faldt andelen af det offentlige forbrug og de løbende overførsler svagt,<br />
hvilket blev modsvaret af en stigning i kapitaludgifterne. Andelen af kapitaludgifterne<br />
var faldende frem til midten af 1980’erne, hvorefter de har været nogenlunde<br />
konstant, men med tendens til en stigning i de senere år.<br />
264 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Figur 19<br />
Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori<br />
Pct.<br />
100<br />
Kapitaludgifter<br />
80<br />
60<br />
Løbende overførsler<br />
40<br />
20<br />
Offentligt forbrug<br />
0<br />
1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012<br />
1 Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester.<br />
www.statistikbanken.dk/off14 og off3<br />
Offentlige udgifter fordelt efter formål<br />
I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den<br />
funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem<br />
de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv.<br />
Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden<br />
fra 1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige<br />
og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede<br />
offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold.<br />
Figur 20 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2013<br />
Generelle offentlige tjenester, 13 pct.<br />
Forsvar, 2 pct.<br />
Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct.<br />
Økonomiske anliggender, 6 pct.<br />
Miljøbeskyttelse, 1 pct.<br />
Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct.<br />
Sundhedsvæsen, 15 pct.<br />
Fritid, kultur og religion, 3 pct.<br />
Undervisning, 14 pct.<br />
Social beskyttelse, 44 pct.<br />
www.statistikbanken.dk/off23B<br />
Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden<br />
og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig<br />
forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13<br />
pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration.<br />
Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger hver især beslag på 2 pct. af ressourcerne.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 265
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet<br />
som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 72,5 pct. af udgifterne i<br />
2013 blev anvendt til disse tre store områder.<br />
Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer<br />
(44,1 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge<br />
og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen<br />
udgør hhv. 13,6 pct. og 14,7 pct. af de samlede udgifter. 6 pct. af udgifterne anvendes<br />
til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport,<br />
kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt<br />
til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,6 pct. og 2,9 pct.<br />
Figur 21<br />
Skatter og afgifter<br />
i pct. af BNP<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
Pct.<br />
35<br />
82 87 92 97 02 07 12<br />
www.statistikbanken.dk/nat01 og<br />
off12<br />
Skatter og afgifter<br />
Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP<br />
Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov,<br />
hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og<br />
1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden<br />
1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2012 på 48,4<br />
pct.<br />
Skattestrukturen uændret i 40 år<br />
Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter,<br />
produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag<br />
til sociale ordninger.<br />
Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst-<br />
og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og<br />
virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter<br />
knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift).<br />
Figur 22<br />
Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter<br />
Pct.<br />
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger<br />
100<br />
Kapitalskatter<br />
80<br />
60<br />
Løbende indkomst- og formueskatter<br />
40<br />
20<br />
Produktions- og importskatter<br />
0<br />
1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012<br />
www.statistikbanken.dk/off3<br />
266 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt<br />
af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter<br />
bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter<br />
og afgifter).<br />
De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger,<br />
har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i<br />
andre lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og<br />
hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet.<br />
Opgave- og byrdefordelingen<br />
Arbejdsdeling mellem delsektorerne<br />
Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne stat, kommuner<br />
og regioner samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad<br />
af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives<br />
ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser<br />
udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne.<br />
Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten<br />
dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007),<br />
sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen<br />
tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer<br />
for en række udgifter – specielt de lovbundne udgifter på det sociale område.<br />
Figur 23 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2012<br />
Opgavefordeling<br />
Byrdefordeling<br />
Statslige sektor<br />
Sociale kasser og fonde<br />
Regioner<br />
Kommunale sektor<br />
Offentlige udgifter i EU-28<br />
EU blev senest udvidet med Kroatien 1. juli 2013. Sidste gang EU blev udvidet<br />
var 1. januar i 2007 med de to øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og<br />
Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952<br />
af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene.<br />
EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995,<br />
2004 og senest 2007. Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev udvidet<br />
med ti øst- og centraleuropæiske lande.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 267
Nationalregnskab og betalingsbalance<br />
Den offentlige sektors størrelse<br />
Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP,<br />
varierer kraftigt i EU fra 35,9 pct. i Bulgarien til 59,4 pct. i Danmark. Variationen<br />
kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie.<br />
Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et<br />
land udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande.<br />
Figur 24 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU. 2012<br />
70<br />
Pct. af BNP<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Danmark<br />
Frankrig<br />
Finland<br />
Belgien<br />
Grækenland<br />
Sverige<br />
Østrig<br />
Italien<br />
Nederlandene<br />
EU-28<br />
Ungarn<br />
Slovenien<br />
Storbritannien<br />
Spanien<br />
Portugal<br />
Kroatien<br />
Cypern<br />
Tyskland<br />
Tjekkiet<br />
Luxembourg<br />
Malta<br />
Irland<br />
Polen<br />
Estland<br />
Slovakiet<br />
Romænien<br />
Letland<br />
Litauen<br />
Bulgarien<br />
Kilde: Eurostat, tabel tec00023<br />
Skattesammenligning<br />
Skattetrykket (skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 27,2<br />
pct. i Litauen til 48,2 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages<br />
med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler<br />
(folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller<br />
fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren,<br />
hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I<br />
Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at<br />
skatteindtægterne er større.<br />
Figur 25 Skatter og afgifter i procent af BNP i EU. 2012<br />
50<br />
Pct. af BNP<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Danmark<br />
Belgien<br />
Frankrig<br />
Sverige<br />
Finland<br />
Italien<br />
Østrig<br />
EU-28<br />
Tyskland<br />
Luxembourg<br />
Ungarn<br />
Nederlandene<br />
Slovenien<br />
Storbritannien<br />
Kroatien<br />
Cypern<br />
Tjekkiet<br />
Grækenland<br />
Malta<br />
Estland<br />
Spanien<br />
Polen<br />
Portugal<br />
Irland<br />
Romænien<br />
Slovakiet<br />
Letland<br />
Bulgarien<br />
Litauen<br />
Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag<br />
268 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Offentlig ØMU-saldo og ØMU-gæld i EU<br />
I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige<br />
finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk<br />
rettesnor i EU og dækker over den offentlige ØMU-saldo og ØMU-gæld. ØMUkriterierne<br />
foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct.<br />
af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP.<br />
EU-landene havde samlet et ØMU-underskud på 3,9 pct. af BNP i 2012. Det<br />
offentlige ØMU-underskud var i Danmark på 4,1 pct. af BNP. 16 lande har underskud<br />
og ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Spanien og Grækenland,<br />
som har et ØMU-underskud på hhv. 10,6 pct. og 9 pct. EU-landene under<br />
ét havde en ØMU-gæld på 85,1 pct. af BNP i 2012. Gennemsnit for EU ligger<br />
med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien og Grækenland<br />
havde en høj ØMU-gæld på hhv. 127 og 156,9 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og<br />
Bulgarien havde en lav ØMU-gæld med hhv. 9,8 pct. og 18,5 pct. af BNP. Danmarks<br />
ØMU-gæld lå i 2012 på 45,4 pct. af BNP.<br />
Figur 26 ØMU-saldo og ØMU-gæld i procent af BNP i EU. 2012<br />
ØMU-saldo i pct. af BNP<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
-10<br />
-12<br />
Estland<br />
Bulgarien<br />
Luxembourg<br />
Rumænien<br />
Sverige<br />
Letland<br />
Litauen<br />
Danmark<br />
Tjekkiet<br />
Finland<br />
Slovenien<br />
Polen<br />
Slovakiet<br />
Kroatien<br />
Østrig<br />
Malta<br />
Nederlandene<br />
Tyskland<br />
Cypern<br />
Ungarn<br />
Spanien<br />
EU28<br />
Belgien<br />
Frankrig<br />
Storbritannien<br />
Irland<br />
Italien<br />
Portugal<br />
Grækenland<br />
0 20 40 60 80 100 120 140 160<br />
ØMU-gæld i pct. af BNP<br />
Kilde: Eurostat, tabel tec00127 og tsdde410<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 269
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 249<br />
Forsyningsbalance<br />
Bruttonationalprodukt<br />
i markedspriser<br />
Import af<br />
varer og<br />
tjenester<br />
Forsyning<br />
i alt<br />
Privat<br />
forbrug<br />
Offentligt<br />
forbrug<br />
Bruttoinvestering<br />
Eksport af<br />
varer og<br />
tjenester<br />
årets priser, mio. kr.<br />
2006 1 631 659 797 745 2 429 404 786 583 422 604 370 615 849 602<br />
2007 1 695 264 846 518 2 541 782 820 408 439 979 396 153 885 241<br />
2008 1 753 152 903 963 2 657 115 840 017 465 404 392 109 959 585<br />
2009 1 664 790 728 162 2 392 952 822 049 495 915 281 841 793 147<br />
2010 1 760 051 790 199 2 550 250 855 352 509 600 297 483 887 815<br />
2011* 1 791 773 867 657 2 659 430 872 420 508 173 317 256 961 581<br />
2012* 1 825 582 907 690 2 733 272 895 639 519 475 317 715 1 000 444<br />
2013* 1 857 952 915 878 2 773 830 905 083 524 489 323 344 1 020 914<br />
2005-priser kædede værdier 1 , mio. kr.<br />
2006 1 597 714 772 600 2 370 314 771 596 413 635 360 213 824 872<br />
2007 1 623 010 805 729 2 428 894 794 952 419 185 367 028 847 735<br />
2008 1 610 288 832 649 2 443 224 792 482 427 189 348 136 876 018<br />
2009 1 519 044 730 546 2 249 957 763 844 436 306 260 425 792 967<br />
2010 1 540 111 756 181 2 295 689 774 101 437 225 272 185 816 790<br />
2011* 1 556 610 800 711 2 354 551 768 541 430 960 287 580 873 838<br />
2012* 1 551 026 807 909 2 355 766 767 661 432 720 284 420 877 274<br />
2013* 1 557 171 821 738 2 375 391 767 965 436 376 289 826 887 788<br />
årlig realvækst i pct.<br />
2006 3,4 13,4 6,5 3,6 2,8 11,9 9,0<br />
2007 1,6 4,3 2,5 3,0 1,3 1,9 2,8<br />
2008 -0,8 3,3 0,6 -0,3 1,9 -5,1 3,3<br />
2009 -5,7 -12,3 -7,9 -3,6 2,1 -25,2 -9,5<br />
2010 1,4 3,5 2,0 1,3 0,2 4,5 3,0<br />
2011* 1,1 5,9 2,6 -0,7 -1,4 5,7 7,0<br />
2012* -0,4 0,9 0,1 -0,1 0,4 -1,1 0,4<br />
2013* 0,4 1,7 0,8 0,0 0,8 1,9 1,2<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04<br />
270 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 250<br />
Indkomstbegreber og indkomstanvendelse<br />
2011* 2012* 2013*<br />
årets priser mio. kr.<br />
Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 996 583 1 007 670 1 023 475<br />
+ Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 544 375 564 802 577 888<br />
Bruttofaktorindkomst, BFI 1 540 958 1 572 473 1 601 363<br />
+ Andre produktionsskatter minus -subsidier -250 142 2 740<br />
Bruttoværditilvækst 1 540 708 1 572 615 1 604 103<br />
+ Produktskatter 266 110 269 067 270 113<br />
÷ Produktsubsidier 15 044 16 099 16 264<br />
Bruttonationalprodukt, BNP 1 791 773 1 825 582 1 857 952<br />
+ Aflønning af ansatte fra udlandet 7 280 7 375 7 083<br />
÷ Aflønning af ansatte til udlandet 16 810 17 080 17 073<br />
+ Subsidier fra udlandet 7 305 7 275 7 360<br />
÷ Produktion- og importskatter til udlandet 3 211 2 995 2 977<br />
+ Formueindkomst fra udlandet 155 197 149 829 165 902<br />
÷ Formueindkomst til udlandet 101 252 89 288 88 446<br />
Bruttonationalindkomst, BNI 1 840 282 1 880 698 1 929 802<br />
+ Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 521 4 609 4 651<br />
+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 426 11 800 17 609<br />
÷ Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 616 616 616<br />
÷ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 51 231 54 497 63 133<br />
Disponibel bruttonationalindkomst 1 804 383 1 841 995 1 888 314<br />
÷ Privat forbrug 872 420 895 639 905 083<br />
÷ Offentligt forbrug 508 173 519 475 524 489<br />
Bruttoopsparing 423 791 426 880 458 742<br />
÷ Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 278 548 271 067 280 352<br />
÷ Offentlige bruttoinvesteringer 38 708 46 647 42 991<br />
Løbende saldo overfor udlandet 106 535 109 166 135 398<br />
+ Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 7 303 2 385 2 563<br />
÷ Betalte kapitaloverførsler til udlandet 2 044 2 042 2 036<br />
÷ Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver, netto 508 181 104<br />
Fordringserhvervelse, netto 112 302 109 690 136 029<br />
1 Inkl. lagerændringer. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat01 og nat03<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 271
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 251<br />
Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering<br />
Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer<br />
Faste Årlig stigning<br />
Faste Faste priser Årlig stigning<br />
i faste<br />
priser i faste priser<br />
priser pr. indbygger i faste priser<br />
priser<br />
pr. indbygger<br />
1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100<br />
1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17<br />
1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14<br />
1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26<br />
1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33<br />
1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56<br />
1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95<br />
1974-1975 gns. 88 -1,5 87 88 -0,9 101<br />
1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111<br />
1980-1981 gns. 100 -0,5 100 100 -1,4 91<br />
1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 112<br />
1987-1993 gns. 121 0,8 114 113 -0,1 138<br />
1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 180<br />
2001-2003 gns. 152 0,0 141 135 0,6 211<br />
2004-2007 gns. 158 1,7 156 147 3,0 296<br />
2008-2009 gns. 155 -4,0 159 148 -2,8 232<br />
2010-2013* gns. 155 1,0 159 146 0,3 214<br />
1 Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat02<br />
Tabel 252<br />
Danmark og udlandet<br />
2011* 2012* 2013*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Eksport af varer 596 823 610 696 621 612<br />
+ Turistindtægter 40 165 40 579 42 048<br />
+ Eksport af øvrige tjenester 324 594 349 169 357 255<br />
+ Aflønning af ansatte fra udlandet 7 280 7 375 7 083<br />
+ Subsidier fra udlandet 7 305 7 275 7 360<br />
+ Formueindkomst fra udlandet 155 197 149 829 165 902<br />
+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 4 521 4 609 4 651<br />
+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 426 11 800 17 609<br />
Løbende indtægter fra udlandet i alt 1 147 311 1 181 331 1 223 520<br />
+ Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 7 303 2 385 2 563<br />
+ Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 702 242 234<br />
Indtægter fra udlandet i alt 1 155 316 1 183 959 1 226 318<br />
Import af varer 557 099 576 061 586 767<br />
+ Turistudgifter mv. 56 934 57 614 58 573<br />
+ Import af øvrige tjenester 253 624 274 016 270 538<br />
+ Aflønning af ansatte til udlandet 16 810 17 080 17 073<br />
+ Produktions- og importskatter til udlandet 3 211 2 995 2 977<br />
+ Formueindkomst til udlandet 101 252 89 288 88 446<br />
+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 616 616 616<br />
+ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 51 231 54 497 63 133<br />
Løbende udgifter til udlandet i alt 1 040 776 1 072 166 1 088 122<br />
+ Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 2 044 2 042 2 036<br />
+ Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 193 61 130<br />
Udgifter til udlandet i alt 1 043 014 1 074 269 1 090 288<br />
Varebalance (handelsbalance) 39 723 34 636 34 845<br />
Tjenestebalance 54 201 58 118 70 191<br />
Vare- og tjenestebalancen 93 924 92 754 105 036<br />
Saldo på de løbende poster 106 535 109 166 135 398<br />
Fordringserhvervelse, netto 112 302 109 690 136 029<br />
Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat01<br />
272 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 253<br />
Offentlig forvaltning og service<br />
2011* 2012* 2013*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Produktion 535 456 547 102 550 010<br />
÷ Forbrug i produktionen 175 206 182 660 181 705<br />
Bruttoværditilvækst, BVT 360 250 364 441 368 304<br />
÷ Forbrug af fast realkapital 34 278 34 993 35 958<br />
Nettoværditilvækst 325 972 329 448 332 346<br />
Bruttoværditilvækst, BVT 360 250 364 441 368 304<br />
÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier -4 642 -4 842 -5 737<br />
Bruttofaktorindkomst, BFI 364 892 369 284 374 041<br />
÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 330 614 334 291 338 083<br />
Bruttooverskud af produktionen 34 278 34 993 35 958<br />
+ Produktions-og importskatter 300 748 304 685 309 398<br />
÷ Subsidier 45 839 47 295 48 425<br />
+ Formueindkomst, netto 887 -1 499 -4 671<br />
Primær bruttoindkomst 290 074 290 883 292 259<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. 531 341 554 658 590 929<br />
+ Bidrag til sociale ordninger 35 107 34 129 32 661<br />
+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier ● ● ●<br />
+ Andre Løbende overførsler 17 331 16 578 15 163<br />
I alt bruttoindtægter 873 852 896 247 931 012<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. ● ● ●<br />
+ Bidrag til sociale ordninger ● ● ●<br />
+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 312 529 322 272 327 835<br />
+ Andre løbende overførsler 44 328 48 355 50 614<br />
I alt bruttoudgifter 356 857 370 627 378 449<br />
Disponibel bruttoindkomst 516 995 525 620 552 563<br />
÷ Sociale overførsler i naturalier 364 162 369 880 377 513<br />
Korrigeret disponibel bruttoindkomst 152 833 155 740 175 050<br />
Disponibel bruttoindkomst 516 995 525 620 552 563<br />
÷ Samlet forbrug 508 173 519 475 524 489<br />
Bruttoopsparing 8 822 6 145 28 074<br />
Korrigeret disponibel bruttoindkomst 152 833 155 740 175 050<br />
÷ Faktisk kollektivt konsum 144 011 149 595 146 977<br />
Bruttoopsparing 8 822 6 145 28 074<br />
+ Kapitaloverførsler, netto -6 743 -31 218 -2 191<br />
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 2 079 -25 073 25 883<br />
÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 38 708 46 647 42 991<br />
÷ Lagerændringer ● ● ●<br />
÷ Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto -10 224 120<br />
Fordringserhvervelse, netto -36 618 -71 944 -17 228<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat03<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 273
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 254<br />
Selskabssektor<br />
2011* 2012* 2013*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Produktion 2 352 152 2 423 910 2 439 686<br />
÷ Forbrug i produktionen 1 371 670 1 420 917 1 416 882<br />
Bruttoværditilvækst, BVT 980 482 1 002 993 1 022 803<br />
÷ Forbrug af fast realkapital 195 688 197 304 193 230<br />
Nettoværditilvækst 784 794 805 689 829 573<br />
Bruttoværditilvækst, BVT<br />
980 482 1 002 993 1 022 803<br />
÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 3 097 3 433 5 103<br />
Bruttofaktorindkomst, BFI 977 385 999 559 1 017 700<br />
÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 612 620 619 322 630 467<br />
Bruttooverskud af produktionen 364 766 380 237 387 233<br />
+ Formueindkomst, netto 33 825 37 802 42 485<br />
Primær bruttoindkomst 398 590 418 040 429 717<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. ● ● ●<br />
+ Bidrag til sociale ordninger 130 619 127 970 142 837<br />
+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier ● ● ●<br />
+ Andre løbende overførsler 52 336 56 323 67 441<br />
I alt bruttoindtægter 581 546 602 333 639 996<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. 49 873 55 571 61 722<br />
+ Bidrag til sociale ordninger ● ● ●<br />
+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 72 392 75 677 88 946<br />
+ Andre løbende overførsler 58 858 61 435 72 448<br />
I alt bruttoudgifter 181 122 192 683 223 117<br />
Disponibel bruttoindkomst 400 423 409 650 416 879<br />
÷ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 58 228 52 293 53 891<br />
Bruttoopsparing 342 196 357 357 362 988<br />
+ Kapitaloverførsler, netto 11 016 2 394 1 819<br />
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 353 211 359 751 364 807<br />
÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 188 627 193 972 199 793<br />
÷ Lagerændringer 3 152 -3 618 -31<br />
÷ Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto -503 -293 -164<br />
Fordringserhvervelse, netto<br />
161 935 169 690 165 208<br />
Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat03<br />
274 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 255<br />
Husholdningssektor<br />
2011* 2012* 2013*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Produktion 359 929 370 618 381 029<br />
÷ Forbrug i produktionen 159 953 165 437 168 033<br />
Bruttoværditilvækst, BVT 199 976 205 180 212 995<br />
÷ Forbrug af fast realkapital 67 056 69 904 68 805<br />
Nettoværditilvækst 132 920 135 276 144 191<br />
Bruttoværditilvækst, BVT 199 976 205 180 212 995<br />
÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 1 295 1 551 3 374<br />
Bruttofaktorindkomst, BFI 198 681 203 629 209 622<br />
÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 53 349 54 057 54 924<br />
Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 145 332 149 572 154 698<br />
+ Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 987 053 997 965 1 013 485<br />
+ Produktions-og importskatter ● ● ●<br />
+ Subsidier ● ● ●<br />
+ Formueindkomst, netto 19 233 24 238 39 642<br />
Primær bruttoindkomst 1 151 618 1 171 775 1 207 825<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. ● ● ●<br />
+ Bidrag til sociale ordninger ● ● ●<br />
+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 382 473 395 315 413 955<br />
+ Andre løbende overførsler 31 649 33 512 36 854<br />
I alt bruttoindtægter 1 565 740 1 600 602 1 658 634<br />
+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. 477 562 495 094 525 171<br />
+ Bidrag til sociale ordninger 166 288 162 652 175 981<br />
+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier ● ● ●<br />
+ Andre løbende overførsler 34 925 36 132 38 611<br />
I alt bruttoudgifter 678 775 693 878 739 763<br />
Disponibel bruttoindkomst 886 965 906 724 918 871<br />
+ Sociale overførsler i naturalier 364 162 369 880 377 513<br />
Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 251 127 1 276 604 1 296 384<br />
Disponibel bruttoindkomst 886 965 906 724 918 871<br />
+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 58 228 52 293 53 891<br />
÷ Individuel forbrug 872 420 895 639 905 083<br />
Bruttoopsparing 72 773 63 378 67 680<br />
Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 251 127 1 276 604 1 296 384<br />
+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 58 228 52 293 53 891<br />
÷ Faktisk individuelt forbrug 1 236 582 1 265 519 1 282 595<br />
Bruttoopsparing 72 773 63 378 67 680<br />
+ Kapitaloverførsler, netto 986 29 167 899<br />
Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 73 759 92 545 68 579<br />
÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 86 383 79 404 78 732<br />
÷ Lagerændringer 386 1 309 1 857<br />
÷ Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 5 -112 -60<br />
Fordringserhvervelse, netto -13 015 11 944 -11 951<br />
Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren.<br />
Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH).<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat03<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 275
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 256<br />
Produktion<br />
Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
I alt 3 247 536 3 341 630 3 370 724 2 784 290 2 798 752 2 808 054<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 535 456 547 102 550 010 452 062 453 667 455 838<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 82 105 84 985 86 856 60 001 59 069 58 700<br />
B Råstofindvinding 69 916 65 999 49 081 36 437 32 932 26 816<br />
C Industri 617 596 642 650 660 994 535 558 547 507 562 815<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 98 071 100 622 95 594 71 814 71 971 69 222<br />
D Energiforsyning 63 008 65 499 61 923 43 602 44 185 42 814<br />
E Vandforsyning og renovation 35 063 35 123 33 671 28 731 28 216 26 762<br />
F Bygge og anlæg 199 229 201 025 198 934 166 157 164 558 162 239<br />
G-I Handel og transport mv. 759 532 782 178 792 359 695 660 696 513 690 096<br />
G Handel 375 455 376 072 376 695 322 338 316 549 312 073<br />
H Transport 329 695 349 396 357 295 327 600 334 711 332 493<br />
I Hoteller og restauranter 54 382 56 710 58 369 46 967 47 414 47 771<br />
J Information og kommunikation 155 916 161 900 160 994 155 631 163 607 165 753<br />
K Finansiering og forsikring 161 186 167 090 159 190 145 952 140 439 135 926<br />
LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 67 291 66 998 66 785 57 101 55 000 53 720<br />
LB Boliger 172 713 178 420 184 356 145 065 146 429 147 570<br />
M-N Erhvervsservice 244 669 256 428 277 404 206 141 213 499 230 883<br />
M Videnservice 158 263 163 001 180 081 132 771 135 257 150 049<br />
N Rejsebureauer, rengøring mv. 86 406 93 427 97 323 73 444 78 348 80 908<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 535 177 547 587 551 391 450 961 452 593 455 347<br />
O Off. adm., forsvar og politi 155 825 160 812 162 025 132 288 133 963 134 854<br />
P Undervisning 127 683 129 975 130 063 107 513 107 303 107 214<br />
Q Sundhed og socialvæsen 251 669 256 800 259 303 211 178 211 357 213 307<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 84 135 85 747 86 786 69 604 69 720 68 919<br />
R Kultur og fritid 40 475 40 674 41 056 33 781 33 320 32 715<br />
SA Andre serviceydelser 41 433 42 818 43 428 34 037 34 691 34 589<br />
SB Private husholdning. med ansatte 2 228 2 255 2 302 1 786 1 702 1 612<br />
mio. kr.<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat07n<br />
276 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 257<br />
Bruttoværditilvækst<br />
Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
Produktion i alt 1 540 708 1 572 615 1 604 103 1 326 957 1 323 781 1 329 684<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 360 250 364 441 368 304 302 093 300 445 303 899<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 733 22 696 24 004 13 769 13 385 13 392<br />
B Råstofindvinding 59 844 56 372 41 031 28 856 25 964 20 950<br />
C Industri 170 656 173 516 189 588 173 444 178 633 185 139<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 37 212 38 212 39 120 32 524 32 532 31 849<br />
D Energiforsyning 25 357 26 307 27 128 22 754 22 934 22 707<br />
E Vandforsyning og renovation 11 855 11 905 11 993 9 714 9 558 9 122<br />
F Bygge og anlæg 75 235 74 706 73 750 64 528 63 627 62 671<br />
G-I Handel og transport mv. 296 324 305 260 315 839 262 013 259 824 259 226<br />
G Handel 183 123 182 254 187 973 154 489 150 824 150 061<br />
H Transport 92 645 100 745 104 233 87 892 89 411 89 397<br />
I Hoteller og restauranter 20 556 22 261 23 633 19 411 19 663 19 871<br />
J Information og kommunikation 67 200 67 080 67 075 78 210 82 037 83 686<br />
K Finansiering og forsikring 98 164 107 623 103 207 88 306 87 025 85 912<br />
LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 40 481 40 823 41 280 34 276 33 011 32 253<br />
LB Boliger 126 692 127 956 131 790 106 900 105 459 105 523<br />
M-N Erhvervsservice 123 642 128 385 141 790 100 222 103 800 113 209<br />
M Videnservice 82 599 84 378 94 114 65 533 67 061 74 540<br />
N Rejsebureauer, rengøring mv. 41 044 44 007 47 676 34 491 36 582 38 433<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 370 167 375 316 379 405 308 916 307 260 310 583<br />
O Off. adm., forsvar og politi 101 305 103 047 104 330 85 150 85 019 86 050<br />
P Undervisning 92 026 93 434 94 146 76 988 76 618 77 113<br />
Q Sundhed og socialvæsen 176 836 178 836 180 929 146 796 145 645 147 442<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 53 357 54 670 56 223 42 894 43 084 42 601<br />
R Kultur og fritid 22 960 22 896 23 678 18 726 18 239 17 928<br />
SA Andre serviceydelser 28 170 29 520 30 244 22 380 23 125 23 044<br />
SB Private husholdning. med ansatte 2 228 2 255 2 302 1 786 1 702 1 612<br />
mio. kr.<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat07n<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 277
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 258<br />
Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen<br />
Aflønning af ansatte<br />
Bruttooverskud af produktionen og<br />
blandet indkomst<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
I alt 996 583 1 007 670 1 023 475 544 375 564 802 577 888<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 330 614 334 291 338 083 34 278 34 993 35 958<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 8 018 8 356 8 912 21 383 22 004 22 842<br />
B Råstofindvinding 2 181 2 367 2 158 57 810 54 153 39 024<br />
C Industri 126 336 127 069 128 080 45 860 47 963 62 951<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 11 844 12 454 12 281 25 231 25 616 26 667<br />
D Energiforsyning 6 286 6 818 6 677 19 075 19 490 20 442<br />
E Vandforsyning og renovation 5 559 5 635 5 604 6 156 6 126 6 225<br />
F Bygge og anlæg 60 264 60 535 61 114 15 011 14 196 12 595<br />
G-I Handel og transport mv. 211 693 213 978 217 619 86 657 93 260 100 021<br />
G Handel 138 385 140 236 143 494 45 489 42 743 45 103<br />
H Transport 54 855 54 244 53 809 39 009 47 702 51 566<br />
I Hoteller og restauranter 18 453 19 498 20 316 2 159 2 815 3 351<br />
J Information og kommunikation 50 548 50 960 50 678 17 367 16 830 17 097<br />
K Finansiering og forsikring 55 365 53 957 55 651 38 482 49 251 42 677<br />
LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 8 228 8 289 8 512 28 871 29 081 28 976<br />
LB Boliger 4 918 5 033 5 157 111 879 112 733 115 099<br />
M-N Erhvervsservice 88 083 91 723 96 643 36 384 37 484 45 925<br />
M Videnservice 59 134 61 659 64 746 24 173 23 431 30 068<br />
N Rejsebureauer, rengøring mv. 28 949 30 064 31 897 12 211 14 053 15 857<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 332 321 335 933 339 342 41 937 43 658 44 216<br />
O Off. adm., forsvar og politi 86 553 88 010 86 884 15 927 16 350 18 725<br />
P Undervisning 85 073 86 253 86 660 8 097 8 391 8 672<br />
Q Sundhed og socialvæsen 160 695 161 670 165 798 17 914 18 917 16 819<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 36 782 37 016 37 328 17 502 18 574 19 799<br />
R Kultur og fritid 12 112 12 033 12 290 11 633 11 645 12 167<br />
SA Andre serviceydelser 22 442 22 728 22 736 5 869 6 929 7 632<br />
SB Private husholdning. med ansatte 2 228 2 255 2 302 - - -<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat07n<br />
278 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 259<br />
Præsterede timer<br />
Præsterede timer for lønmodtagere<br />
Samlede præsterede timer<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
tusinde timer<br />
Produktion i alt 3 623 532 3 610 908 3 603 290 3 977 384 3 959 116 3 947 425<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 1 200 553 1 187 610 1 188 567 1 200 553 1 187 610 1 188 567<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 42 266 43 647 45 416 109 451 109 484 110 849<br />
B Råstofindvinding 5 274 5 624 4 569 5 373 5 719 4 659<br />
C Industri 444 884 439 576 430 651 460 496 454 994 445 947<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 40 067 41 216 39 655 40 143 41 293 39 730<br />
D Energiforsyning 20 363 21 567 20 410 20 363 21 567 20 410<br />
E Vandforsyning og renovation 19 704 19 649 19 245 19 780 19 725 19 320<br />
F Bygge og anlæg 233 202 233 643 230 160 274 002 272 951 269 064<br />
G-I Handel og transport mv. 855 449 852 415 851 623 930 900 926 189 924 721<br />
G Handel 551 840 547 996 547 506 600 403 595 371 594 406<br />
H Transport 208 265 204 706 201 192 224 910 221 027 217 497<br />
I Hoteller og restauranter 95 344 99 713 102 925 105 587 109 792 112 818<br />
J Information og kommunikation 147 752 147 216 145 792 167 395 167 156 165 479<br />
K Finansiering og forsikring 135 206 130 650 130 163 135 206 130 650 130 163<br />
LA Ejend.hand., udl. af erhv.ejend. 28 926 28 331 28 642 47 438 46 327 46 407<br />
LB Boliger 18 242 18 343 18 406 19 473 19 580 19 627<br />
M-N Erhvervsservice 309 009 317 239 327 185 376 194 383 888 392 796<br />
M Videnservice 185 886 190 658 195 963 234 127 238 382 242 823<br />
N Rejsebureauer, rengøring mv. 123 123 126 582 131 223 142 068 145 506 149 973<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 1 203 455 1 194 221 1 192 400 1 230 606 1 221 476 1 219 190<br />
O Off. adm., forsvar og politi 251 820 245 207 243 594 251 841 245 227 243 613<br />
P Undervisning 319 626 315 063 311 916 325 763 321 319 318 031<br />
Q Sundhed og socialvæsen 632 009 633 951 636 890 653 002 654 931 657 546<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 159 798 158 786 158 626 180 706 179 409 178 792<br />
R Kultur og fritid 50 205 49 516 49 749 55 087 54 334 54 506<br />
SA Andre serviceydelser 87 180 86 898 86 248 103 206 102 702 101 657<br />
SB Private husholdning. med ansatte 22 413 22 373 22 630 22 413 22 373 22 630<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat18n<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 279
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 260<br />
Beskæftigede og lønmodtagere<br />
Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere 2<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
antal personer<br />
I alt 2 775 519 2 767 419 2 776 891 2 611 580 2 604 025 2 613 279<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 859 364 850 067 850 526 859 364 850 067 850 526<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 66 046 66 980 68 326 36 213 37 431 38 745<br />
B Råstofindvinding 3 406 3 684 3 083 3 366 3 645 3 045<br />
C Industri 305 240 301 901 297 374 298 214 294 947 290 402<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 26 145 26 870 26 271 26 117 26 840 26 242<br />
D Energiforsyning 12 625 13 146 12 755 12 625 13 146 12 755<br />
E Vandforsyning og renovation 13 520 13 723 13 516 13 492 13 694 13 486<br />
F Bygge og anlæg 159 312 160 716 159 719 140 041 141 768 140 748<br />
G-I Handel og transport mv. 698 833 698 617 701 579 655 915 656 235 659 134<br />
G Handel 446 511 445 711 447 554 420 674 420 170 421 970<br />
H Transport 149 750 146 096 143 280 141 087 137 578 134 752<br />
I Hoteller og restauranter 102 572 106 810 110 745 94 153 98 487 102 412<br />
J Information og kommunikation 105 840 105 670 105 768 99 372 99 050 99 137<br />
K Finansiering og forsikring 92 427 88 614 88 177 92 427 88 614 88 177<br />
LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 29 908 29 671 29 920 23 513 23 266 23 509<br />
LB Boliger 14 807 14 958 14 954 14 404 14 550 14 545<br />
M-N Erhvervsservice 264 374 271 167 279 582 237 422 244 019 252 399<br />
M Videnservice 149 783 153 418 156 941 130 768 134 284 137 784<br />
N Rejsebureauer, rengøring mv. 114 591 117 750 122 642 106 653 109 735 114 615<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 873 957 864 430 867 532 860 438 850 708 853 794<br />
O Off. adm., forsvar og politi 163 975 159 558 158 428 163 973 159 556 158 426<br />
P Undervisning 232 649 229 022 231 827 230 389 226 688 229 489<br />
Q Sundhed og socialvæsen 477 332 475 850 477 277 466 076 464 464 465 879<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 135 223 134 144 134 608 124 139 122 953 123 403<br />
R Kultur og fritid 45 863 45 629 46 134 43 528 43 244 43 746<br />
SA Andre serviceydelser 73 188 72 463 72 140 64 439 63 656 63 323<br />
SB Private husholdning. med ansatte 16 172 16 052 16 334 16 172 16 052 16 334<br />
1 Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov mv. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov mv. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat18n<br />
280 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 261<br />
Privat forbrug<br />
Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
Privat forbrug i alt 872 420 895 639 905 083 768 541 767 661 767 965<br />
Husholdningers forbrug på dansk område 859 114 882 882 893 354 757 634 757 803 758 995<br />
Fødevarer 86 046 87 028 87 046 72 723 70 349 69 690<br />
Drikkevarer og tobak 42 196 44 539 45 114 33 920 33 659 33 739<br />
Beklædning og fodtøj 39 810 39 962 40 340 39 023 38 708 38 882<br />
Boligbenyttelse 199 431 206 980 213 621 166 016 167 722 168 706<br />
Elektricitet og brændsel 50 479 51 932 52 430 39 076 39 524 39 405<br />
Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 43 034 44 239 44 294 39 344 40 160 40 325<br />
Medicin, lægeudgifter o.l. 23 861 23 763 23 836 22 402 22 618 22 852<br />
Anskaffelse af kørekøjer 40 270 41 621 44 888 41 847 43 678 47 442<br />
Anden transport og kommunikation 79 729 84 199 82 723 68 043 70 315 69 762<br />
Fritidsudstyr, underholdning og rejser 93 951 94 982 95 543 90 649 90 749 90 362<br />
Andre varer og tjenester 160 308 163 638 163 519 144 738 140 557 138 765<br />
Turistbalance -272 -530 -1 614 . . . . . . . . .<br />
Turistindtægter -40 165 -40 579 -42 048 -36 187 -35 619 -36 796<br />
Turistudgifter 39 892 40 049 40 434 35 994 34 825 35 238<br />
Organisationer, foreninger mv. 13 578 13 287 13 343 11 064 10 636 10 500<br />
Varer 396 541 405 418 407 882 356 171 355 925 358 407<br />
Varige 88 510 90 620 93 736 94 535 97 177 101 554<br />
Halvvarige 85 701 87 733 88 210 81 732 83 042 83 441<br />
Ikke varige 222 330 227 065 225 936 180 313 176 970 175 665<br />
Tjenester 462 572 477 463 485 472 401 510 401 914 400 703<br />
Boligbenyttelse 199 431 206 980 213 621 166 016 167 722 168 706<br />
Andre tjenester 263 141 270 483 271 851 235 228 233 812 231 518<br />
mio. kr.<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat05<br />
Tabel 262<br />
Investeringer<br />
Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
Maskiner og inventar 81 352 90 720 92 095 79 069 88 468 91 334<br />
Transportmidler 26 946 27 229 31 963 30 566 29 868 35 293<br />
Bygninger og anlæg 158 225 152 908 147 774 132 934 125 834 120 999<br />
Boligbyggeri 81 836 77 186 73 814 69 910 64 284 61 097<br />
Andet byggeri 42 984 41 302 38 905 36 989 34 851 32 510<br />
Anlæg 33 405 34 420 35 055 25 424 25 895 26 441<br />
Stambesætninger -56 24 -283 -26 11 -140<br />
Anskaffelse af værdigenstande, netto 2 804 2 635 2 826 1 910 1 782 1 894<br />
Købt og egenudviklet software 41 506 43 671 44 590 35 980 37 731 38 174<br />
Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst 1 943 1 897 1 770 1 681 1 606 1 485<br />
Efterforskningsboringer 998 939 783 850 790 669<br />
Faste bruttoinvesteringer 313 718 320 024 321 517 284 419 286 558 288 430<br />
Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service 40 001 43 578 43 601 35 498 38 246 38 425<br />
Lagerforøgelser 3 538 -2 309 1 827 2 191 -1 429 1 014<br />
Bruttoinvesteringer 317 256 317 715 323 344 287 580 284 420 289 826<br />
Forbrug af fast realkapital 297 022 302 201 297 992 265 814 268 963 267 199<br />
Nettoinvesteringer 20 234 15 514 25 351 -10 263 -6 711 -10 180<br />
mio. kr.<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 281
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 263<br />
Faste bruttoinvesteringer<br />
2007 2008 2009 2007 2008 2009<br />
årets priser, mio. kr.<br />
2005-priser, kædede værdier1, mio. kr.<br />
Faste Bruttoinvesteringer I alt 368 698 368 757 300 846 346 166 331 793 279 117<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 140 881 141 176 114 169 139 392 135 817 114 166<br />
Bygninger og anlæg 194 298 188 927 148 346 174 384 160 198 130 713<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 33 519 38 654 38 331 32 744 36 760 35 556<br />
Heraf: Offentlig forvaltning 31 846 32 994 34 016 29 726 29 637 32 088<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 7 781 7 984 7 424 7 966 8 171 7 583<br />
Bygninger og anlæg 21 305 21 734 23 062 20 136 19 425 21 109<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 2 760 3 276 3 530 2 702 3 129 3 264<br />
A Landbrug, skovbrug og fiskeri 17 754 16 540 9 808 16 729 14 969 8 857<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 10 029 9 636 5 025 9 702 9 008 4 481<br />
Bygninger og anlæg 7 243 6 352 4 284 6 537 5 447 3 872<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 481 552 499 473 529 458<br />
B Råstofindvinding 7 751 8 263 8 919 7 268 7 290 8 206<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 2 284 2 624 2 523 2 278 2 562 2 387<br />
Bygninger og anlæg 4 666 4 103 4 480 4 218 3 398 3 939<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 800 1 536 1 916 768 1 388 1 899<br />
C Industri 33 734 37 183 28 798 32 165 33 942 26 094<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 19 333 20 314 18 219 18 648 18 709 16 587<br />
Bygninger og anlæg 9 865 11 657 5 923 9 007 10 151 5 292<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 4 536 5 213 4 655 4 440 4 976 4 294<br />
D-E Forsyningsvirksomhed 14 993 15 338 15 915 13 901 12 435 13 297<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 5 949 5 087 5 820 5 710 4 560 5 211<br />
Bygninger og anlæg 8 373 9 651 9 513 7 562 7 295 7 577<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 671 600 583 656 572 537<br />
F Bygge og anlæg 8 190 7 032 5 485 7 893 6 681 4 940<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 5 904 5 593 4 251 5 764 5 419 3 853<br />
Bygninger og anlæg 1 697 757 591 1 553 656 523<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 589 682 642 577 651 591<br />
G-I Handel og transport mv. 66 477 80 513 62 632 64 105 74 208 62 951<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 49 731 50 670 43 281 48 623 47 555 45 736<br />
Bygninger og anlæg 12 109 24 804 14 749 11 044 21 342 13 001<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 4 637 5 039 4 602 4 537 4 809 4 253<br />
J Information og kommunikation 18 860 21 767 18 280 18 378 19 632 16 541<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 4 831 4 232 3 152 5 124 4 446 3 309<br />
Bygninger og anlæg 5 848 8 536 5 830 5 283 6 483 4 696<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 8 180 8 999 9 298 8 003 8 589 8 595<br />
K Finansiering og forsikring 7 713 8 125 9 792 7 701 7 999 9 573<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 2 460 2 439 4 316 2 594 2 598 4 670<br />
Bygninger og anlæg 219 114 122 199 98 115<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 5 035 5 573 5 354 4 914 5 309 4 962<br />
LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 17 927 8 545 10 669 16 546 7 620 9 791<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 3 149 3 131 1 949 3 191 3 133 1 885<br />
Bygninger og anlæg 14 146 4 860 8 278 12 787 4 179 7 456<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 631 554 441 620 532 408<br />
LB Boliger 110 035 96 936 73 986 98 495 83 740 66 306<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 2 553 2 863 2 734 2 628 2 886 2 699<br />
Bygninger og anlæg 106 879 93 246 70 486 95 289 80 188 63 073<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 604 827 765 595 795 704<br />
M-N Erhvervsservice 20 871 21 110 13 941 20 619 20 583 13 430<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 15 750 15 226 8 455 15 740 15 142 8 302<br />
Bygninger og anlæg 2 553 2 519 1 871 2 307 2 168 1 653<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 2 568 3 365 3 614 2 509 3 208 3 342<br />
O-Q Off. adm., undervisn., sundhed 29 853 32 590 31 745 28 162 29 704 29 341<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 9 553 10 460 9 194 9 732 10 651 9 381<br />
Bygninger og anlæg 17 855 18 941 19 189 16 094 16 153 16 822<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 2 445 3 189 3 362 2 394 3 047 3 108<br />
R-S Kultur, fritid og anden service 14 541 14 815 10 876 14 463 14 464 10 621<br />
Maskiner, inventar og transportmidler 9 355 8 901 5 248 9 673 9 195 5 417<br />
Bygninger og anlæg 2 845 3 389 3 030 2 578 2 914 2 659<br />
Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 2 341 2 525 2 598 2 260 2 349 2 366<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nat06n<br />
282 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 264 (side 1 af 2) Forsyning med varer. 2009<br />
SITC<br />
Dansk<br />
omsætning<br />
Import<br />
inkl.<br />
told<br />
Eksport<br />
Indenlandsk<br />
forsyning<br />
Forbrug i<br />
produktionen<br />
Husholdningernes<br />
forbrug<br />
Anvendt til:<br />
Offentligt<br />
forbrug 1<br />
Investeringer,<br />
lagre<br />
0 Næringsmidler og levende dyr i alt 153 515 46 860 76 215 124 161 86 401 38 258 78 -576<br />
00 Levende dyr 22 214 191 3 784 18 622 18 167 122 - 333<br />
01 Kød og kødvarer 35 661 7 132 25 507 17 285 6 853 10 366 - 66<br />
02 Mejeriprodukter og fugleæg 32 345 3 372 11 964 23 752 17 728 6 336 - -312<br />
03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 11 619 9 028 11 808 8 839 8 296 797 - -254<br />
04 Korn og kornvarer 12 721 4 429 4 912 12 238 8 380 4 569 - -710<br />
05 Frugt og grøntsager 7 096 8 497 2 311 13 281 5 831 7 390 - 60<br />
06 Sukker, sukkerprodukter og honning 3 975 1 838 2 322 3 491 2 018 1 476 - -4<br />
07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 2 556 2 940 1 019 4 477 1 522 2 979 - -24<br />
08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 14 681 6 840 4 348 17 173 15 843 992 - 338<br />
09 Diverse næringsmidler i.a.n. 10 648 2 594 8 239 5 002 1 762 3 231 78 -68<br />
1 Drikkevarer og tobak i alt 12 003 6 004 5 335 12 672 3 963 9 007 - -298<br />
11 Drikkevarer 8 841 5 252 3 700 10 393 3 403 7 193 - -204<br />
12 Tobak og tobaksvarer 3 162 752 1 635 2 279 560 1 814 - -94<br />
2 Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt 22 329 11 927 14 772 19 485 19 268 3 389 - -3 173<br />
21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 5 001 877 4 092 1 786 537 - - 1 249<br />
22 Olieholdige frø og frugter 2 704 1 176 388 3 491 3 654 11 - -174<br />
23 Gummi, herunder syntetisk og regenereret 95 214 150 158 163 - - -5<br />
24 Træ og kork 2 010 3 863 629 5 244 4 122 1 279 - -157<br />
25 Papirmasse og papiraffald 21 327 55 293 293 - - -1<br />
26 Tekstilfibre og affald 636 207 480 364 370 18 - -24<br />
27 Gødningsstoffer og mineraler 2 370 1 128 703 2 796 2 714 113 - -32<br />
28 Malme og metalaffald 362 466 1 836 -1 009 3 176 - - -4 184<br />
29 Animalske og vegetabilske materialer i.a.n 9 131 3 669 6 438 6 362 4 240 1 969 - 154<br />
3 Mineral. brændsels-og smørestoffer o.l. i alt 108 778 54 681 48 349 115 110 95 434 19 195 - 480<br />
32 Kul, koks og briketter 340 3 304 33 3 610 3 618 71 - -78<br />
33 Rå mineralolier og produkter deraf 56 785 49 069 38 719 67 135 59 115 7 502 - 518<br />
34 Gas 28 993 35 6 971 22 058 19 664 2 353 - 41<br />
35 Elektricitet 22 661 2 273 2 627 22 307 13 037 9 270 - -<br />
4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt 3 366 3 224 2 557 4 033 3 884 190 - -41<br />
41 Animalske olier og fedtstoffer 1 131 880 1 104 907 889 24 - -7<br />
42 Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. 1 881 1 505 1 134 2 253 2 118 160 - -25<br />
43 Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks 354 838 318 873 877 5 - -9<br />
5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 74 976 48 615 67 074 56 517 49 242 5 504 4 044 -2 273<br />
51 Organiske kemikalier 8 847 4 103 7 609 5 341 5 690 30 - -379<br />
52 Uorganiske kemikalier 1 117 2 301 606 2 812 2 814 15 - -17<br />
53 Farve-og garvestoffer 3 860 2 855 3 024 3 691 3 530 335 - -174<br />
54 Medicinske og farmaceutiske produkter 42 693 16 695 38 854 20 534 13 779 2 971 4 044 -260<br />
55 Flygtige olier, parfume, toilet-og rensemidler 2 305 4 635 3 059 3 881 2 091 1 878 - -88<br />
56 Gødningsstoffer, bearbejdede 76 1 131 115 1 092 1 812 8 - -729<br />
57 Plast, ubearbejdet 530 6 570 1 215 5 885 6 001 3 - -119<br />
58 Plast, bearbejdet 6 033 4 928 4 199 6 762 6 882 113 - -233<br />
59 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 9 513 5 397 8 392 6 518 6 643 151 - -276<br />
6 Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt 78 873 60 698 43 991 95 580 90 956 5 291 506 -1 172<br />
61 Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind 233 430 246 417 335 135 - -54<br />
62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 881 3 084 856 3 109 2 941 140 - 28<br />
63 Træ-og korkvarer, undt. møbler 9 442 4 398 2 960 10 880 10 474 639 - -234<br />
64 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 7 202 9 427 4 354 12 275 11 390 757 506 -379<br />
65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 4 610 6 333 5 004 5 939 4 492 1 264 - 182<br />
66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 17 296 6 504 8 693 15 108 14 342 883 - -117<br />
67 Jern og stål 3 392 10 274 5 076 8 590 8 921 4 - -336<br />
68 Ikke jernholdige metaller 2 290 4 719 2 043 4 965 5 214 10 - -259<br />
69 Metalvarer i.a.n. 33 529 15 529 14 760 34 298 32 846 1 456 - -5<br />
mio. kr.<br />
1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i "Forbrug<br />
i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug omfatter hovedsageligt tilskudsordninger, fx til medicin.<br />
www.dst.dk/inputoutput<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 283
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 264 (side 2 af 2) Forsyning med varer. 2009<br />
SITC<br />
Dansk<br />
omsætning<br />
Import<br />
inkl.<br />
told<br />
Eksport<br />
Indenlandsk<br />
forsyning<br />
Forbrug i<br />
produktionen<br />
Husholdningernes<br />
forbrug<br />
Anvendt til<br />
Offentligt<br />
forbrug 1<br />
Investeringer,<br />
lagre<br />
7 Maskiner og transportmidler i alt 125 856 144 867 107 508 163 215 79 462 22 675 291 60 788<br />
71 Kraftmaskiner og motorer 35 127 8 603 20 414 23 315 15 555 24 - 7 736<br />
72 Specialmaskiner til forskellige industrier 14 895 10 393 12 982 12 306 3 768 303 - 8 235<br />
73 Maskiner til metalbearbejdning 927 1 064 832 1 159 277 - - 883<br />
74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 34 987 21 935 26 851 30 072 20 914 149 - 9 008<br />
75 Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner 2 020 17 361 5 683 13 698 2 854 3 197 6 7 642<br />
76 App. til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse 5 739 14 323 7 301 12 761 6 725 4 021 - 2 016<br />
77 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 16 522 20 874 13 847 23 549 18 554 3 199 3 1 793<br />
78 Køretøjer 5 973 21 531 10 931 16 572 4 657 11 324 282 310<br />
79 Andre transportmidler 9 665 28 784 8 667 29 782 6 158 459 - 23 165<br />
8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 78 115 73 327 66 646 84 796 46 706 27 660 1 178 9 252<br />
81 Bygge-, sanitets-, varme-og belysningsartikler 3 172 2 933 1 710 4 394 2 977 685 6 726<br />
82 Møbler og dele dertil 14 992 7 292 10 754 11 530 2 079 4 697 148 4 606<br />
83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 2 1 106 483 625 137 489 - -1<br />
84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 2 808 22 459 15 611 9 656 1 897 8 095 - -335<br />
85 Fodtøj 312 4 881 2 785 2 408 423 2 036 7 -59<br />
87 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 13 973 9 634 12 905 10 702 7 508 181 14 2 998<br />
88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 364 2 506 1 333 2 537 1 618 880 38 1<br />
89 Diverse forarbejdede varer i.a.n. 41 493 22 517 21 067 42 944 30 067 10 596 965 1 316<br />
9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 15 1 491 106 1 400 1 459 -66 - 6<br />
93 Varer, ikke klassificeret efter art - 1 388 43 1 345 1 345 - - -<br />
96 Mønter 15 3 10 8 ● ● - 8<br />
97 Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald - 99 53 46 114 -66 - -2<br />
mio. kr.<br />
284 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 265 Bruttonationalprodukt fordelt efter regioner og landsdele. 2012<br />
Bruttonationalprodukt<br />
Bruttonationalprodukt<br />
pr. indbygger 1<br />
Bruttonationalprodukt<br />
pr. indbygger 1<br />
Gns. årlig<br />
realvækst<br />
2006-2012<br />
Årlig realvækst<br />
2012<br />
årets priser mio. kr. årets priser 1.000 kr. hele landet = 100 pct.<br />
Hele landet 2 1 825 582 327 100 -0,5 -0,4<br />
Region Hovedstaden 692 660 402 123 0,8 1,0<br />
Byen København 335 126 472 144 1,4 1,7<br />
Københavns omegn 234 430 448 137 0,7 0,6<br />
Nordsjælland 113 794 254 78 -0,2 -0,2<br />
Bornholm 9 310 226 69 -1,5 0,3<br />
Region Sjælland 186 612 228 70 -1,6 -0,7<br />
Østsjælland 54 832 232 71 -1,3 -0,5<br />
Vest- og Sydsjælland 131 780 227 69 -1,7 -0,8<br />
Region Syddanmark 348 315 290 89 -0,6 -0,3<br />
Fyn 124 791 257 79 -0,7 0,2<br />
Sydjylland 223 524 312 95 -0,5 -0,6<br />
Region Midtjylland 371 665 293 90 -0,3 -0,7<br />
Østjylland 244 402 290 89 0,1 0,1<br />
Vestjylland 127 263 298 91 -1,2 -2,2<br />
Region Nordjylland 160 662 277 85 -1,1 -0,6<br />
Nordjylland 160 662 277 85 -1,1 -0,6<br />
Uden for regional inddeling 3 65 669 ● ● -9,6 -10,0<br />
1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region. 2 For hele landet er tallene i overensstemmelse<br />
med den tidligere offentliggørelse – Nationalregnskab 2007-2012, novemberversion. 3 Kategorien<br />
udenfor region omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas i Nordsøen,<br />
produktion af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader og andre offentlige aktiviteter i<br />
udlandet.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/rnat11 og rnat21<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 285
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 266 Input-output tabel. 2009<br />
Input i brancher<br />
Landbrug,<br />
fiskeri og<br />
råstof<br />
Industri Forsyningsvirksomhed<br />
Bygge<br />
og<br />
anlæg<br />
Handel og<br />
Transport<br />
mv.<br />
Information<br />
og<br />
kommunikation<br />
Finans,<br />
bolig og<br />
erhvervsservice<br />
Off. adm<br />
mv. og<br />
kultur<br />
Input<br />
i alt<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Landbrug, fiskeri og råstof 10 617 46 542 12 788 610 357 15 349 287 71 564<br />
Industri 14 707 87 201 2 046 36 068 23 122 7 460 6 198 10 382 187 183<br />
Forsyningsvirksomhed 1 864 11 533 6 484 310 6 806 1 680 3 465 9 913 42 055<br />
Bygge og anlæg 1 671 2 436 4 997 2 047 3 827 3 532 31 838 6 642 56 992<br />
Handel og transport mv. 5 668 40 527 4 640 23 731 76 328 9 419 16 540 28 126 204 979<br />
Information og kommunikation 417 5 431 1 573 771 15 756 24 964 28 260 18 891 96 064<br />
Finans, bolig og erhvervsservice 10 646 35 374 7 452 24 093 72 764 19 132 97 691 39 527 306 678<br />
Off. adm mv. og kultur 484 2 983 815 423 5 105 4 026 8 012 21 914 43 762<br />
Indenlandsk leverance i alt 46 072 232 028 40 794 88 054 204 066 70 228 192 354 135 680 1 009 277<br />
Import inkl. told 13 283 145 400 7 339 24 359 180 933 15 596 31 162 28 248 446 320<br />
Produktskatter, netto og moms 2 562 3 437 1 599 1 640 11 582 -353 17 337 27 688 65 492<br />
Anvendelse i køberpris 61 917 380 865 49 731 114 053 396 582 85 470 240 854 191 616 1 521 089<br />
Andre produktionsskatter, netto -7 708 -1 620 102 -114 -2 224 -727 14 294 -4 706 -2 702<br />
Aflønning af ansatte 10 025 129 025 11 457 58 752 206 133 50 116 153 475 358 296 977 279<br />
Br.overskud af prod. og bl. indkomst 51 263 41 092 23 685 17 351 54 907 16 984 195 016 56 418 456 716<br />
Produktionsværdi 115 496 549 361 84 976 190 042 655 397 151 844 603 639 601 625 2 952 381<br />
Endelig anvendelse<br />
Privat<br />
forbrug<br />
Offentligt<br />
forbrug<br />
Maskiner og<br />
transportmidler<br />
Faste bruttoinvesteringer<br />
Bygninger<br />
og anlæg<br />
Øvrige<br />
investeringer<br />
Lagerforøgelser<br />
Eksport I alt I alt<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Landbrug, fiskeri og råstof 3 242 41 185 0 1 399 735 38 330 43 932 115 496<br />
Industri 43 480 1 787 30 021 0 1 924 -9 380 294 345 362 178 549 361<br />
Forsyningsvirksomhed 33 599 0 0 0 247 -83 9 158 42 921 84 976<br />
Bygge og anlæg 4 135 7 280 128 119 377 181 0 1 950 133 051 190 042<br />
Handel og transport mv. 182 771 3 556 14 181 0 8 428 -992 242 474 450 418 655 397<br />
Information og kommunikation 25 034 0 503 0 12 927 -85 17 401 55 780 151 844<br />
Finans, bolig og erhvervsservice 237 906 5 521 4 234 7 562 5 728 0 36 010 296 961 603 639<br />
Off. adm mv. og kultur 79 586 471 068 29 174 4 422 0 2 583 557 863 601 625<br />
Indenlandsk leverance i alt 609 754 489 253 49 281 127 113 35 256 -9 805 642 252 1 943 104 2 952 381<br />
Import inkl. told 118 476 4 489 52 111 285 4 859 -11 746 116 016 284 490 730 809<br />
Turistindtægter mv. -35 237 - - - - - 35 237 - 0<br />
Produktskatter, netto og moms 129 056 2 173 12 777 20 947 893 -130 -358 165 358 230 850<br />
Anvendelse i køberpris 822 049 495 915 114 170 148 345 41 007 -21 681 793 147 2 392 952 3 914 040<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/natio1N<br />
286 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 267<br />
Fast realkapital<br />
Årets priser 2005-priser, kædede værdier 1<br />
2011* 2012* 2013* 2011* 2012* 2013*<br />
Bruttobeholdning i alt, primo 10 062 218 10 307 617 10 538 566 8 738 073 8 764 260 8 780 072<br />
Maskiner og inventar 1 150 850 1 151 644 1 169 174 1 099 581 1 103 216 1 096 217<br />
Transportmidler 480 368 487 978 500 940 472 823 475 282 488 410<br />
Bygninger og anlæg 8 204 838 8 435 500 8 630 798 6 978 188 6 993 071 6 997 940<br />
Boligbyggeri 4 298 663 4 453 206 4 585 283 3 753 074 3 777 062 3 783 694<br />
Erhvervsbygninger 2 575 112 2 614 852 2 679 434 2 129 037 2 120 135 2 125 340<br />
Anlæg 1 331 063 1 367 442 1 366 081 1 097 004 1 097 656 1 090 941<br />
Stambesætninger 7 871 7 680 7 694 7 660 7 639 7 648<br />
Købt og egenudviklet software 180 421 185 315 190 182 154 709 160 367 166 088<br />
Originalværker inden for<br />
underholdning, kultur og kunst 12 716 12 985 13 153 10 977 10 947 10 912<br />
Efterforskningsboringer 25 154 26 515 26 625 23 232 23 059 23 033<br />
Forbrug af fast realkapital i alt 297 022 302 201 . . . 265 814 268 963 . . .<br />
Maskiner og inventar 79 260 81 932 . . . 79 313 81 133 . . .<br />
Transportmidler 34 744 31 075 . . . 34 037 31 187 . . .<br />
Bygninger og anlæg 143 014 148 316 . . . 118 280 121 181 . . .<br />
Boligbyggeri 61 313 65 524 . . . 52 357 54 370 . . .<br />
Erhvervsbygninger 47 305 47 599 . . . 38 900 39 191 . . .<br />
Anlæg 34 396 35 193 . . . 26 999 27 624 . . .<br />
Stambesætninger ● ● ● ● ● ●<br />
Købt og egenudviklet software 36 939 37 744 . . . 32 293 33 254 . . .<br />
Originalværker inden for<br />
underholdning, kultur og kunst 2 178 2 239 . . . 1 890 1 895 . . .<br />
Efterforskningsboringer 888 896 . . . 757 752 . . .<br />
Nettobeholdning i alt, primo 5 477 620 5 613 740 5 704 862 4 729 118 4 734 334 4 734 387<br />
Maskiner og inventar 621 504 620 202 631 664 588 009 588 446 588 064<br />
Transportmidler 288 465 297 410 301 902 281 851 291 027 296 882<br />
Bygninger og anlæg 4 437 776 4 563 139 4 635 360 3 751 863 3 745 836 3 737 818<br />
Boligbyggeri 2 317 250 2 395 625 2 466 504 2 018 944 2 027 568 2 031 048<br />
Erhvervsbygninger 1 392 999 1 429 505 1 433 122 1 139 285 1 133 250 1 127 107<br />
Anlæg 727 528 738 010 735 734 594 586 586 701 581 828<br />
Stambesætninger 7 871 7 680 7 694 7 660 7 639 7 648<br />
Købt og egenudviklet software 101 184 104 100 107 225 86 737 90 119 94 098<br />
Originalværker inden for<br />
underholdning, kultur og kunst 6 956 6 884 6 839 6 005 5 804 5 673<br />
Efterforskningsboringer 13 864 14 325 14 178 12 805 12 458 12 284<br />
mio. kr.<br />
1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total.<br />
Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed.<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/nat08 og nat04<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 287
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 268<br />
Finansielle konti. Danmark og udlandet<br />
Finansiel konto<br />
2010 2011* 2012*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Finansielle aktiver 19 716 -93 416 -417 784<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder -8 501 -56<br />
Sedler og mønt samt indskud 39 792 -34 574 16 068<br />
Værdipapirer undtagen aktier -44 251 -51 803 -446 251<br />
Lån 35 604 -62 296 -38 821<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser -15 354 43 189 42 639<br />
Forsikringstekniske reserver 55 53 1 010<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 3 878 11 514 7 627<br />
Finansielle passiver 123 000 18 886 -308 094<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud -78 870 -34 921 46 322<br />
Værdipapirer undtagen aktier 73 886 -52 448 -581 576<br />
Lån 88 798 48 503 59 761<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser 33 091 40 081 172 841<br />
Forsikringstekniske reserver 414 -2 608 4 610<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 5 681 20 279 -10 052<br />
Fordringserhvervelse, netto -103 284 -112 302 -109 690<br />
Konto for andre ændringer i status<br />
Finansielle aktiver 402 652 165 890 492 025<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 46 552 -7 681 13 437<br />
Værdipapirer undtagen aktier 159 658 284 472 363 718<br />
Lån -3 612 -6 551 -7 479<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 188 519 -106 168 129 358<br />
Forsikringstekniske reserver 1 025 957 1 748<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 10 510 861 -8 757<br />
Finansielle passiver 471 876 315 560 555 451<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 12 128 3 788 6 196<br />
Værdipapirer undtagen aktier 200 916 362 446 434 349<br />
Lån 11 938 -7 378 11 649<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 223 033 -48 553 111 860<br />
Forsikringstekniske reserver -15 -112 -12<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 23 876 5 369 -8 591<br />
Ultimostatuskonto<br />
Finansielle aktiver 4 707 857 4 779 830 4 854 127<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 1 185 119 1 142 864 1 172 369<br />
Værdipapirer undtagen aktier 1 776 693 2 009 362 1 926 829<br />
Lån 593 289 524 442 478 142<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 016 749 953 770 1 125 767<br />
Forsikringstekniske reserver 16 554 17 564 20 322<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 119 453 131 828 130 698<br />
Finansielle passiver 4 924 265 5 258 711 5 506 068<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 641 144 610 011 662 529<br />
Værdipapirer undtagen aktier 1 700 788 2 010 786 1 863 559<br />
Lån 804 088 845 213 916 623<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 587 252 1 578 780 1 863 481<br />
Forsikringstekniske reserver 7 504 4 784 9 381<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 183 489 209 137 190 495<br />
Finansielle aktiver, netto -216 408 -478 881 -651 941<br />
Anm.: Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af<br />
udlandet, er således et passiv for Danmark og omvendt.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13<br />
288 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 269<br />
Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service<br />
Finansiel konto<br />
Finansielle aktiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte<br />
mellemværender<br />
Finansielle passiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender<br />
Fordringserhvervelse, netto<br />
Konto for andre ændringer i status<br />
Finansielle aktiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser*<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender<br />
Finansielle passiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser*<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender<br />
Ultimostatuskonto<br />
Finansielle aktiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser*<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender<br />
Finansielle passiver<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder<br />
Sedler og mønt samt indskud<br />
Værdipapirer undtagen aktier<br />
Lån<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser*<br />
Forsikringstekniske reserver<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender<br />
Finansielle aktiver, netto<br />
2010<br />
27 918<br />
●<br />
-15 863<br />
14 961<br />
-309<br />
2 565<br />
-6<br />
26 570<br />
75 770<br />
●<br />
274<br />
76 098<br />
5 908<br />
●<br />
●<br />
-6 511<br />
-47 852<br />
23 193<br />
●<br />
-<br />
9 834<br />
-341<br />
12 815<br />
8<br />
878<br />
23 202<br />
●<br />
-<br />
22 782<br />
420<br />
●<br />
●<br />
-<br />
1 137 426<br />
●<br />
207 894<br />
211 993<br />
227 216<br />
279 518<br />
593<br />
210 211<br />
1 109 139<br />
●<br />
14 780<br />
761 548<br />
190 831<br />
●<br />
●<br />
141 980<br />
28 287<br />
årets priser i mio. kr.<br />
2011* 2012*<br />
35 013 -44 837<br />
●<br />
●<br />
62 182 -63 723<br />
-44 729 -19 784<br />
10 448 13 632<br />
2 305 5 877<br />
59<br />
31<br />
-35 251 19 131<br />
71 632 27 107<br />
●<br />
●<br />
154<br />
173<br />
72 277 11 153<br />
8 022 2 199<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
-88 821 13 581<br />
-36 618 -71 944<br />
20 942 -16 245<br />
●<br />
●<br />
-<br />
-<br />
10 664 2 649<br />
254<br />
-708<br />
2 033 -3 645<br />
11<br />
8<br />
7 979 -14 549<br />
59 632 1 218<br />
●<br />
●<br />
-<br />
-<br />
59 215<br />
855<br />
417<br />
364<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
-<br />
-<br />
1 193 381 1 132 299<br />
●<br />
●<br />
270 076 206 353<br />
217 928 200 793<br />
237 918 250 842<br />
283 856 286 089<br />
663<br />
701<br />
182 939 187 520<br />
1 240 403 1 268 728<br />
●<br />
●<br />
14 934 15 107<br />
893 040 905 048<br />
199 270 201 833<br />
●<br />
●<br />
●<br />
●<br />
133 158 146 740<br />
-47 022 -136 429<br />
Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i<br />
sektoren ikke elimineres.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong><br />
289
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 270<br />
Finansielle konti. Selskabssektor<br />
Finansiel konto<br />
2010 2011* 2012*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Finansielle aktiver 1 086 220 574 832 618 408<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 8 -501 56<br />
Sedler og mønt samt indskud -52 318 -49 607 196 761<br />
Værdipapirer undtagen aktier 289 452 324 862 -105 048<br />
Lån 208 276 -13 915 136 766<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser 555 785 149 975 320 655<br />
Forsikringstekniske reserver 1 554 3 720 -680<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 83 463 160 299 69 896<br />
Finansielle passiver 934 154 412 897 448 718<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 70 714 16 492 134 766<br />
Værdipapirer undtagen aktier 95 272 246 186 -27 049<br />
Lån 103 683 -161 337 35 106<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser 504 894 172 858 220 202<br />
Forsikringstekniske reserver 54 551 48 048 49 929<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 105 040 90 650 35 763<br />
Fordringserhvervelse, netto 152 066 161 935 169 689<br />
Konto for andre ændringer i status<br />
Finansielle aktiver 389 627 -78 561 287 940<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 5 506 2 648 612<br />
Sedler og mønt samt indskud -55 637 16 125 -25 146<br />
Værdipapirer undtagen aktier 87 822 160 286 98 719<br />
Lån 644 2 083 9 361<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 346 455 -235 685 249 901<br />
Forsikringstekniske reserver 274 376 254<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 4 562 -24 394 -45 760<br />
Finansielle passiver 564 904 -126 867 544 853<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud -6 678 281 -5 885<br />
Værdipapirer undtagen aktier 31 347 32 548 31 425<br />
Lån -20 258 -3 932 -25 256<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 398 131 -362 875 362 947<br />
Forsikringstekniske reserver 158 860 202 986 180 139<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 3 501 4 125 1 483<br />
Ultimostatuskonto<br />
Finansielle aktiver 16 044 939 16 541 210 17 447 559<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 30 104 32 251 32 919<br />
Sedler og mønt samt indskud 1 978 873 1 945 390 2 117 006<br />
Værdipapirer undtagen aktier 4 361 902 4 847 050 4 840 721<br />
Lån 4 756 054 4 744 222 4 890 348<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 4 095 442 4 009 732 4 580 289<br />
Forsikringstekniske reserver 28 985 33 081 32 655<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 793 580 929 485 953 621<br />
Finansielle passiver 17 556 573 17 842 603 18 836 173<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 3 591 349 3 608 122 3 737 003<br />
Værdipapirer undtagen aktier 4 041 280 4 320 014 4 324 391<br />
Lån 2 109 686 1 944 417 1 954 268<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 4 942 791 4 752 775 5 335 924<br />
Forsikringstekniske reserver 2 166 961 2 417 995 2 648 063<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 704 506 799 280 836 525<br />
Finansielle aktiver, netto -1 511 634 -1 301 392 -1 388 615<br />
Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i<br />
sektoren ikke elimineres.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13<br />
290 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 271<br />
Finansielle konti. Husholdningssektor<br />
Finansiel konto<br />
2010 2011* 2012*<br />
årets priser i mio. kr.<br />
Finansielle aktiver 44 542 62 096 80 009<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 20 507 3 725 32 155<br />
Værdipapirer undtagen aktier -15 506 -4 383 -26 577<br />
Lån 466 17 370<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser -5 012 17 470 23 872<br />
Forsikringstekniske reserver 53 362 41 607 54 178<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -9 275 3 659 -3 988<br />
Finansielle passiver 45 472 75 111 68 066<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud - - -<br />
Værdipapirer undtagen aktier -600 -2 068 -189<br />
Lån 45 647 39 066 14 880<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser - - -<br />
Forsikringstekniske reserver ● ● ●<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 426 38 113 53 374<br />
Fordringserhvervelse, netto -930 -13 015 11 944<br />
Konto for andre ændringer i status<br />
Finansielle aktiver 242 594 124 104 290 406<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 14 535 -4 375 12 020<br />
Værdipapirer undtagen aktier -2 854 -1 444 1 078<br />
Lån - - -<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 73 375 -71 608 99 192<br />
Forsikringstekniske reserver 157 539 201 531 178 116<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender - - -<br />
Finansielle passiver -7 420 -18 598 -48 007<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud - - -<br />
Værdipapirer undtagen aktier -586 -231 -465<br />
Lån 4 591 6 679 14 417<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - -<br />
Forsikringstekniske reserver ● ● ●<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -11 426 -25 047 -61 959<br />
Ultimostatuskonto<br />
Finansielle aktiver 4 371 682 4 557 882 4 928 298<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud 875 387 874 737 918 912<br />
Værdipapirer undtagen aktier 167 875 162 048 136 549<br />
Lån 640 657 1 028<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* 1 138 333 1 084 196 1 207 260<br />
Forsikringstekniske reserver 2 128 333 2 371 471 2 603 765<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 61 114 64 773 60 785<br />
Finansielle passiver 2 641 824 2 698 336 2 718 395<br />
Monetært guld og særlige trækningsrettigheder ● ● ●<br />
Sedler og mønt samt indskud - - -<br />
Værdipapirer undtagen aktier 14 846 12 547 11 893<br />
Lån 2 472 594 2 518 340 2 547 637<br />
Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - -<br />
Forsikringstekniske reserver ● ● ●<br />
Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 154 383 167 449 158 864<br />
Finansielle aktiver, netto 1 729 858 1 859 546 2 209 903<br />
Anm. 1: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i<br />
sektoren ikke elimineres.<br />
Anm. 2: Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 291
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 272<br />
Statens finanser, sammenfatning<br />
2013* <strong>2014</strong>*<br />
Driftsbudget<br />
Anlægs-<br />
Drifts- og anlægsbudget<br />
budget<br />
Udgift Indtægt Udgift Indtægt<br />
Anlægsbudget<br />
§ 1. Dronningen 72,1 - - 72,3 - . . .<br />
§ 2. Medlemmer af det<br />
Kongelige hus m.fl. 24,7 - - 24,8 - . . .<br />
§ 3. Folketinget 1 023,5 - - 1 013,7 - . . .<br />
§ 5. Statsministeriet 141,0 - - 141,4 - . . .<br />
§ 6. Udenrigsministeriet 15 691,6 300,0 - 15 818,7 135,0 . . .<br />
§ 7. Finansministeriet 22 986,9 1 572,3 - 23 504,5 804,1 . . .<br />
§ 8. Erhvervs- og<br />
Vækstministeriet 3 206,7 685,7 - 1 634,9 1 556,6 . . .<br />
§ 9. Skatteministeriet 5 489,3 1 399,3 - 5 586,3 1 485,4 . . .<br />
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet 195 893,5 8,0 - 197 470,6 8,0 . . .<br />
§ 11. Justitsministeriet 17 675,1 2 350,0 - 17 801,5 1 998,9 . . .<br />
§ 12. Forsvarsministeriet 22 788,1 - 325,9 22 484,7 - . . .<br />
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og<br />
Landdistrikter 2 059,2 - - 2 146,8 - . . .<br />
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling,<br />
Integration og Sociale Forhold 143 860,4 - - 148 851,3 - . . .<br />
§ 16. Ministeriet for Sundhed og<br />
Forebyggelse 5 084,2 - - 5 134,9 - . . .<br />
§ 17. Beskæftigelsesministeriet 69 211,3 12 046,7 - 67 173,6 11 842,7 . . .<br />
§ 19. Uddannelses- og<br />
Forskningsministeriet 46 536,0 20,7 - 49 420,5 20,1 . . .<br />
§ 20. Undervisningsministeriet 30 259,5 - -20,0 30 713,6 - . . .<br />
§ 21. Kulturministeriet 6 349,0 23,0 198,6 6 530,6 - . . .<br />
§ 22. Kirkeministeriet 587,7 - 23,6 619,1 - . . .<br />
§ 23. Miljøministeriet 1 936,4 32,0 44,3 2 010,3 23,0 . . .<br />
§ 24. Ministeriet for Fødevarer,<br />
Landbrug og Fiskeri 2 701,2 - 37,0 3 018,5 - . . .<br />
§ 28. Transportministeriet 7 642,3 241,8 14 893,0 21 768,6 760,4 . . .<br />
§ 29. Klima- Energi- og<br />
Bygningsministeriet 947,8 4 455,1 0,4 1 333,0 488,2 . . .<br />
§ 35. Generelle reserver 9 976,5 - 1 383,3 11 279,3 200,0 . . .<br />
§ 36. Pensionsvæsenet 22 057,8 - - 22 732,2 - . . .<br />
I alt 634 201,8 23 134,6 16 886,1 658 195,7 19 322,4 . . .<br />
§ 37. Renter 24 045,5 2 332,2 ● 21 560,4 -1 484,4 . . .<br />
§ 38. Skatter og afgifter 15 233,0 647 384,8 ● 14 736,9 663 784,7 . . .<br />
I alt 673 480,3 672 851,6 16 886,1 694 493,0 681 622,7 . . .<br />
Overskud ● -628,7 -16 886,1 ● -12 870,3 . . .<br />
Drifts- anlægs- og udlånsbudget ● -17 514,8 ● ● -12 870,3 . . .<br />
§ 40. Genudlån mv. 17 817,0 ● ● -14 125,5 ● . . .<br />
§ 41. Beholdningsbevægelser mv. ● -2 622,9 ● ● -4 071,1 . . .<br />
§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) -37 954,7 ● ● -2 815,9 ● . . .<br />
I alt -20 137,7 -20 137,7 ● -16 941,4 -16 941,4 . . .<br />
mio. kr.<br />
Anm.: I hovedoversigt over statsbudgettet for <strong>2014</strong> sondres der ikke længere mellem driftsudgifter og<br />
anlægsudgifter.<br />
Kilde: Finanslov 2013/<strong>2014</strong>, hovedoversigt over statsbudgettet<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
292 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 273<br />
Statens aktiver og passiver<br />
2010 2011 2012<br />
Aktiver i alt 974 107,2 1 010 216,2 976 703,4<br />
Anlægsaktiver 443 248,9 448 976,6 504 770,6<br />
Immaterielle anlægsaktiver 4 377,3 4 703,0 4 446,4<br />
Materielle anlægsaktiver 204 726,4 209 160,0 261 793,0<br />
Finansielle anlægsaktiver 234 145,2 235 113,5 238 531,3<br />
Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 1 107,6 1 106,9 1 121,1<br />
Udlån og langfristede tilgodehavender 140 392,3 142 937,0 159 209,4<br />
Emissionskurstab mv. -10 827,8 -11 036,1 -16 526,9<br />
Værdipapirer og kapitalindskud 103 473,1 102 105,7 94 727,7<br />
Omsætningsaktiver 396 050,4 432 510,5 352 215,5<br />
Varebeholdninger 13 750,7 12 963,4 14 082,3<br />
Igangværende arbejder for fremmed regning 216,4 254,4 263,4<br />
Debitorer 94 043,9 85 027,7 71 669,1<br />
Periodeafgrænsningsposter 6 422,6 4 848,9 10 137,9<br />
Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn 22 305,3 24 146,9 24 206,0<br />
Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 467,9 495,9 425,7<br />
Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld<br />
i Statens Koncern Betalingssystem 41 577,7 41 971,9 41 177,9<br />
Andre tilgodehavender 26 351,8 25 740,0 16 548,5<br />
Mellemværende med Danmarks Nationalbank 177 089,5 222 607,9 160 367,4<br />
Finansministeriets ordinære konto 177 089,1 222 604,3 160 320,7<br />
Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 0,4 3,6 46,7<br />
Likvidbeholdninger 13 824,6 14 453,3 13 337,3<br />
Statsinstitutionernes likvide beholdninger 707,5 878,7 -1 138,7<br />
Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec. 13 117,1 13 574,6 14 476,0<br />
Andre aktiver 134 807,9 128 729,1 119 717,3<br />
Aktiver for særlige fonde 134 807,9 128 729,1 119 717,3<br />
Den sociale pensionsfond 118 982,0 111 305,7 101 763,4<br />
Højteknologifonden 12 814,1 14 681,7 15 495,0<br />
Andre fonde 3 011,8 2 741,7 2 459,0<br />
Passiver i alt 974 107,2 1 010 216,2 976 703,4<br />
Egenkapital -95 429,0 -116 036,1 -127 704,0<br />
Egenkapital -95 429,0 -116 036,1 -127 704,0<br />
Hensættelser 103 249,3 95 163,4 99 310,4<br />
Hensættelser vedr. statens drift 1 735,4 2 011,4 2 405,7<br />
Afgivne tilsagn 101 513,9 93 152,0 96 904,7<br />
Langfristet gæld 761 370,0 830 863,1 831 516,0<br />
Indenlandsk statsgæld 576 413,3 645 927,2 667 261,9<br />
Udenlandsk statsgæld 114 730,8 111 817,8 89 999,5<br />
Periodiserede renter på statsgælden 2 105,2 2 474,0 2 129,4<br />
Prioritetsgæld 57,3 54,1 51,0<br />
Anden langfristet gæld 66 108,2 68 499,2 69 649,1<br />
Donationer 1 955,2 2 090,8 2 425,0<br />
Kortfristet gæld 70 109,0 71 496,6 53 863,7<br />
Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 488,9 567,8 548,6<br />
Skyldige feriepenge 5 336,6 5 283,2 5 326,2<br />
Leverandører af varer og tjenester 26 425,9 12 400,2 20 386,8<br />
Periodeafgrænsningsposter 1 275,2 899,7 999,2<br />
Mellemregning med særlige fonde - - -<br />
Gæld til Eksport Kredit Fonden 4 841,2 5 672,9 6 275,5<br />
Gæld til EKF Eksportlåneordningen 512,1 228,3 187,0<br />
Reserveret bevilling 1 430,8 1 294,9 1 714,3<br />
Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i<br />
Statens Koncern Betalingssystem 11 851,1 11 947,4 11 241,6<br />
Anden kortfristet gæld 17 947,1 33 202,3 7 184,6<br />
Andre Passiver 134 807,9 128 729,1 119 717,3<br />
Kapitaler for særlige fonde 134 807,9 128 729,1 119 717,3<br />
mio. kr.<br />
Kilde: Statsregnskabet 2011 og 2012<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 293
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 274<br />
Statens gæld og låntagning<br />
2000 2005 2010 2011* 2012*<br />
pct. af BNP<br />
Samlet statsgæld 1 54,8 39,3 39,3 42,3 41,5<br />
Indenlandsk statsgæld 48,2 33,4 32,7 36,0 36,6<br />
Udenlandsk statsgæld 6,6 5,9 6,5 6,2 4,9<br />
mio. kr.<br />
Samlet låntagning 76 095 46 446 171 318 174 143 121 811<br />
Indenlandsk låntagning 65 672 30 925 160 720 143 775 105 382<br />
Udenlandsk låntagning 10 423 15 521 10 598 30 368 16 429<br />
1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.nationalbanken.dk<br />
Tabel 275<br />
Statens finansieringsbehov<br />
2011* 2012*<br />
mio. kr.<br />
Nettofinansieringsbehov 30 202 81 620<br />
+ Emissionskurstab, udenl. statslån 71 -1<br />
+ Valutakursregulering af udenl. statslån mv. -6 503 -9 358<br />
+ Emissionskurstab, indenl. statslån -2 987 -11 373<br />
+ Ændr. i DSP’s beh. af statspapirer 1 6 160 -1 508<br />
= Ændring af statsgælden 26 943 59 380<br />
Samlet statsgæld 31. december 465 294 524 674<br />
Indenlandsk gæld (netto), i alt 353 476 434 674<br />
Obligationsgæld i alt 645 927 667 524<br />
a. Statsobligationer 606 627 630 902<br />
b. Kortfristet statsgældsbeviser - -<br />
c. Præmieobligationer - -<br />
d. Swaps -5 686 -9 002<br />
e. Fiskeribankobligationer 786 684<br />
f. Skatkammerbeviser 44 200 44 940<br />
DSP’s beholdning af statspapirer -69 351 -70 859<br />
Nettogæld til Danmarks Nationalbank -223 100 -161 991<br />
Udenlandsk gæld, i alt 111 818 90 000<br />
Bruttofinansieringsbehov 2 128 325 182 920<br />
Afdrag i alt 98 123 101 300<br />
a. Afdrag på indenlandske lån 64 970 62 862<br />
b. Afdrag på udenlandske lån 33 153 38 438<br />
Indenlandske låntagning, i alt 97 957 166 491<br />
a. Obligationer 143 775 105 382<br />
b. Træk på Nationalbanken -45 818 61 109<br />
Udenlandske låntagning, i alt 30 368 16 429<br />
1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.nationalbanken.dk<br />
294 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 276<br />
De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter<br />
A-kasser mv.<br />
Lønmodtagernes<br />
Garantifond<br />
Sociale kasser<br />
og fonde i alt<br />
2012* 2013* 2012* 2013* 2012* 2013*<br />
Driftsudgifter 56 685 51 802 825 1 002 57 510 52 804<br />
Forbrugsudgift 2 972 2 999 79 75 3 051 3 074<br />
Renter mv. - - - - - -<br />
Indkomstoverførsler til husholdninger 41 338 37 789 746 927 42 084 38 716<br />
Indkomstoverførsler til den statslige sektor 12 375 11 014 - - 12 375 11 014<br />
Driftsindtægter 88 031 54 098 921 885 88 952 54 983<br />
Renter og udbytter mv. 64 61 - - 64 61<br />
Obligatoriske bidrag 15 634 13 767 733 731 16 367 14 498<br />
Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 72 332 40 270 - - 72 332 40 270<br />
Andre løbende overførsler - - 188 154 188 154<br />
Driftsoverskud 31 346 2 296 96 -117 31 442 2 179<br />
Kapitaludgifter, netto 31 001 2 487 - - 31 001 2 487<br />
Drifts- og kapitaloverskud 345 -191 96 -117 441 -308<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3<br />
Tabel 277 Regionernes regnskaber. 2012<br />
Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed<br />
1<br />
Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter<br />
Netto<br />
mio. kr.<br />
Tilskud fra<br />
staten<br />
Generelle<br />
tilskud<br />
Netto<br />
Samtlige regioner 118 747 16 977 6 794 1 022 107 542 86 567 19 882<br />
Region Hovedstaden 38 449 6 803 2 205 66 33 785 27 152 6 288<br />
Region Sjælland 17 186 1 663 1 158 176 16 505 13 295 3 156<br />
Region Syddanmark 25 206 3 058 1 776 75 23 849 18 433 4 402<br />
Region Midtjylland 25 725 3 927 1 089 697 22 190 18 530 4 164<br />
Region Nordjylland 12 181 1 526 566 8 11 213 9 157 1 872<br />
Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms.<br />
1 Inkl. statsrefusion.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regr31<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 295
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 278 Regioners udgifter og finansiering. 2012<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Region<br />
Sjælland<br />
Region<br />
Syddanmark<br />
Region<br />
Midtjylland<br />
Region<br />
Nordjylland<br />
Alle<br />
regioner<br />
Sundhed i alt 36 093 15 608 23 261 23 423 10 952 109 337<br />
Sundhedsvæsen 26 955 11 930 18 028 17 953 8 269 83 135<br />
Sygesikring mv. 6 804 3 104 4 615 4 752 2 247 21 522<br />
Diverse udgifter 1 838 56 99 182 230 2 405<br />
Andel af fælles formål og administration 481 488 490 481 163 2 103<br />
Andel af renter 15 30 29 55 43 172<br />
Social og specialundervisning i alt 863 720 886 1 278 730 4 477<br />
Sociale tilbud og specialundervisning 819 689 809 1 213 699 4 229<br />
Diverse udgifter 22 11 24 37 18 112<br />
Andel af fælles formål og administration 11 19 42 24 13 109<br />
Andel af renter 11 1 11 4 - 27<br />
Regional udvikling i alt 955 598 603 630 363 3 149<br />
Kollektiv trafik 499 385 226 315 169 1 594<br />
Kulturel virksomhed 6 3 12 18 5 44<br />
Erhvervsudvikling 116 67 119 131 72 505<br />
Uddannelse 32 5 21 6 16 80<br />
Miljø 150 35 81 53 46 365<br />
Diverse udgifter 139 84 114 95 50 482<br />
Andel af fælles udgifter og administration 13 18 34 11 5 81<br />
Andel af renter 0 1 -4 1 - -<br />
Fælles formål og administration i alt 565 291 481 450 179 1 966<br />
Overførsel af renter -27 -31 -25 -56 -43 -182<br />
Driftsudgifter, brutto 38 449 17 186 25 206 25 725 12 181 118 747<br />
Sygehusvæsen, anlæg 1 940 1 088 1 613 1 002 504 6 147<br />
Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg 38 15 126 63 62 304<br />
Andre anlægsudgifter 227 55 37 23 1 343<br />
Drifts- og anlægsudgifter, brutto 40 654 18 344 26 982 26 813 12 748 125 541<br />
Driftsindtægter, sygehusvæsen 4 926 716 1 477 1 932 393 9 444<br />
Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning 863 592 856 1 195 761 4 267<br />
Andre driftsindtægter 395 79 312 424 220 1 430<br />
Andre anlægsindtægter 66 176 75 697 8 1 022<br />
Drifts- og anlægsudgifter, netto 34 404 16 781 24 262 22 565 11 366 109 378<br />
Renteudgifter 123 104 137 88 63 515<br />
Renteindtægter 97 73 112 32 20 334<br />
Statsrefusion 619 276 412 374 153 1 834<br />
Nettoudgift til udligning af moms - - - - - -<br />
Til finansiering 33 811 16 536 23 875 22 247 11 256 107 725<br />
Finansiering i alt 33 811 16 536 23 875 22 247 11 256 107 725<br />
Heraf:<br />
Tilskud fra staten 27 152 13 295 18 433 18 530 9 157 86 567<br />
Kommunale bidrag 6 288 3 156 4 402 4 164 1 872 19 882<br />
Nettolåneoptagelser 1 -6 331 203 301 12 841<br />
Finansforskydninger 2 377 -246 837 -748 215 435<br />
mio. kr.<br />
Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 1 og 2.<br />
1 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes ultimo balance 2011 og 2012.<br />
2 Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regr31<br />
296 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 279 Regioners drifts- og anlægsregnskaber. 2012<br />
Sundhed<br />
Social og<br />
specialundervisning<br />
Regional<br />
udvikling<br />
Fælles formål<br />
og<br />
administration<br />
Renter<br />
mv.<br />
Tilsammen<br />
Nettoudgifter i alt 104 251 431 2 962 1 915 -181 109 378<br />
Bruttoudgifter i alt 115 601 4 781 3 165 2 175 -181 125 542<br />
Lønninger 1 48 951 3 517 287 1 069 - 53 824<br />
Varekøb 18 270 350 27 195 - 18 842<br />
Fødevarer 506 79 1 13 - 599<br />
Brændsel og drivmidler 1 120 75 7 20 - 1 222<br />
Køb af jord og nye bygninger (inkl. moms) - 3 - - - 3<br />
Køb af jord og bygninger (ekskl. moms) 71 19 1 2 - 93<br />
Anskaffelser 2 243 14 1 34 - 2 292<br />
Øvrige varekøb 14 330 160 17 126 - 14 633<br />
Tjenesteydelser mv. 25 363 719 622 1 000 - 27 704<br />
Tjenesteydelser uden moms 10 104 200 166 221 - 10 691<br />
Entreprenør- og håndværkerydelser 3 539 279 51 67 - 3 936<br />
Betalinger til staten 26 0 - - - 26<br />
Betalinger til kommuner 416 0 - 0 - 416<br />
Betalinger til regioner 4 745 1 - - - 4 746<br />
Øvrige tjenesteydelser 6 533 239 405 712 - 7 889<br />
Tilskud og overførsler 20 707 20 2 140 2 188 - 25 055<br />
Tjenestemandspensioner mv. 31 0 23 2 133 - 2 187<br />
Overførsler til personer 20 668 23 - 47 - 20 738<br />
Øvrige tilskud og overførsler 8 -3 2 117 8 - 2 130<br />
Finansudgifter -3 9 - - - 6<br />
Interne udgifter og indtægter 2 313 166 89 -2 277 -181 110<br />
Overførte lønninger 139 20 3 240 - 402<br />
Overførte varekøb 848 2 0 -1 - 849<br />
Overførte tjenesteydelser 5 310 222 90 -2 188 -181 3 253<br />
Interne indtægter -3 984 -78 -4 - 328 - -4 394<br />
Bruttoindtægter i alt 11 350 4 350 203 260 - 16 163<br />
Indtægter 10 516 4 341 200 258 - 15 315<br />
Egne huslejeindtægter 115 13 - 3 - 131<br />
Salg af produkter og ydelser 942 105 - 22 - 1 069<br />
Betalinger fra staten 442 36 128 3 - 609<br />
Betalinger fra kommuner 991 4 053 2 9 - 5 055<br />
Betalinger fra regioner 5 791 5 - 2 - 5 798<br />
Øvrige indtægter 2 235 129 70 219 - 2 653<br />
Finansindtægter 2 834 9 3 2 - 848<br />
Finansindtægter 2 - 3 2 - 7<br />
Tilskud fra kommuner 14 0 0 0 - 14<br />
Statstilskud 188 7 - - - 195<br />
Øvrige finansindtægter 630 2 - - - 632<br />
mio. kr.<br />
Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms.<br />
1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regr11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 297
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 280 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber. 2012<br />
Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed<br />
Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter<br />
Netto<br />
Skatter<br />
Netto<br />
Generelle<br />
tilskud<br />
Netto<br />
Samtlige kommuner 426 264 114 105 22 114 4 626 329 647 232 123 96 472<br />
Region Hovedstaden i alt 131 761 32 684 8 208 1 587 105 698 83 113 21 738<br />
København 41 835 9 575 3 642 742 35 160 24 591 9 685<br />
Frederiksberg 6 632 1 640 547 64 5 475 4 766 698<br />
Albertslund 2 699 795 60 126 1 838 1 185 818<br />
Allerød 1 595 363 111 16 1 327 1 357 -85<br />
Ballerup 4 249 1 099 102 63 3 189 2 473 777<br />
Bornholm 3 497 899 176 43 2 731 1 529 1 150<br />
Brøndby 3 161 871 149 16 2 423 1 454 978<br />
Dragør 846 166 78 21 737 736 -5<br />
Egedal 2 667 643 80 17 2 087 2 011 190<br />
Fredensborg 3 061 730 109 10 2 430 2 039 327<br />
Frederikssund 3 327 869 91 18 2 531 2 048 578<br />
Furesø 2 675 538 76 26 2 187 2 237 155<br />
Gentofte 5 381 1 713 482 28 4 122 4 855 -1 170<br />
Gladsaxe 5 502 1 710 393 27 4 158 3 139 874<br />
Glostrup 1 879 546 28 4 1 357 1 049 316<br />
Gribskov 3 031 814 227 4 2 440 1 885 450<br />
Halsnæs 2 422 565 98 13 1 942 1 287 682<br />
Helsingør 4 947 1 159 169 62 3 895 2 911 1 037<br />
Herlev 2 256 545 58 19 1 750 1 229 491<br />
Hillerød 3 778 1 116 136 21 2 777 2 307 449<br />
Hvidovre 4 079 891 155 11 3 332 2 359 960<br />
Høje-Taastrup 3 855 864 180 103 3 068 2 138 1 048<br />
Hørsholm 1 639 351 138 3 1 423 1 636 -268<br />
Ishøj 2 085 611 93 16 1 551 815 749<br />
Lyngby-Taarbæk 3 761 860 180 58 3 023 3 033 9<br />
Rudersdal 3 868 1 018 322 5 3 167 3 879 -620<br />
Rødovre 3 224 870 168 34 2 488 1 726 736<br />
Tårnby 2 847 623 125 15 2 334 1 770 605<br />
Vallensbæk 963 240 35 2 756 669 124<br />
Region Sjælland 62 555 16 685 3 110 433 48 547 33 011 15 067<br />
Faxe 2 499 629 167 14 2 023 1 295 654<br />
Greve 3 195 708 239 13 2 713 2 140 477<br />
Guldborgsund 4 891 1 235 94 14 3 736 2 332 1 457<br />
Holbæk 5 160 1 371 198 18 3 969 2 569 1 297<br />
Kalundborg 3 894 982 122 5 3 029 1 983 1 024<br />
Køge 4 322 1 099 264 69 3 418 2 318 960<br />
Lejre 1 797 438 65 0 1 424 1 204 234<br />
Lolland 4 195 1 023 99 13 3 258 1 758 1 636<br />
Næstved 6 033 1 684 387 24 4 712 3 130 1 421<br />
Odsherred 2 746 762 97 29 2 052 1 348 711<br />
Ringsted 2 558 719 74 19 1 894 1 336 590<br />
Roskilde 6 220 1 773 414 76 4 785 3 955 755<br />
Slagelse 6 200 1 827 418 63 4 728 2 881 1 840<br />
Solrød 1 272 263 78 7 1 080 1 017 87<br />
Sorø 2 297 671 90 7 1 709 1 152 536<br />
Stevns 1 527 392 79 35 1 179 868 360<br />
Vordingborg 3 749 1 109 225 27 2 838 1 725 1 028<br />
mio. kr.<br />
Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms.<br />
1 Inkl. statsrefusion.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regk31 og regk11<br />
298 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 280 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber. 2012<br />
Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed<br />
Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter<br />
Netto<br />
Skatter<br />
Netto<br />
Generelle<br />
tilskud<br />
Netto<br />
Region Syddanmark 91 609 24 551 3 829 916 69 971 46 032 24 483<br />
Assens 3 009 693 90 13 2 393 1 584 887<br />
Billund 1 864 444 43 74 1 389 1 100 404<br />
Esbjerg 9 627 2 934 454 100 7 047 4 507 2 370<br />
Fanø 245 61 4 1 187 161 30<br />
Fredericia 4 036 1 099 134 29 3 042 2 094 1 017<br />
Faaborg-Midtfyn 3 770 927 228 10 3 061 1 927 1093<br />
Haderslev 4 484 1 278 172 3 3 375 2 179 1 214<br />
Kerteminde 1 754 404 59 24 1 385 948 430<br />
Kolding 6 557 1 608 414 66 5 297 3 623 1 548<br />
Langeland 1 188 282 41 19 928 539 418<br />
Middelfart 2 825 856 116 14 2 071 1 441 620<br />
Nordfyns 2 119 480 38 13 1 664 1 118 630<br />
Nyborg 2 423 579 118 12 1 950 1 268 662<br />
Odense 14 639 3 784 617 249 11 223 7 121 4 221<br />
Svendborg 4 748 1 390 110 38 3 430 2 278 1 240<br />
Sønderborg 5 615 1 428 260 14 4 433 2 911 1 559<br />
Tønder 3 070 811 76 9 2 326 1 271 1 038<br />
Varde 3 545 880 190 22 2 833 1 966 863<br />
Vejen 2 913 663 151 18 2 383 1 455 941<br />
Vejle 8 145 2 676 393 132 5 730 4 107 1 797<br />
Ærø 602 194 21 29 400 242 181<br />
Aabenraa 4 431 1 080 100 27 3 424 2 192 1 320<br />
Region Midtjylland 95 176 27 662 4 903 1 250 71 167 48 383 22 921<br />
Favrskov 3 076 724 185 71 2 466 1 801 686<br />
Hedensted 3 090 754 114 18 2 432 1 517 882<br />
Herning 6 262 1 773 412 107 4 794 3 185 1 576<br />
Holstebro 4 383 1 375 261 78 3 191 2 157 1 025<br />
Horsens 6 614 1 914 358 62 4 996 2 955 1 865<br />
Ikast-Brande 3 021 875 118 17 2 247 1 472 834<br />
Lemvig 1 585 438 100 19 1 228 800 423<br />
Norddjurs 2 903 756 173 14 2 306 1 387 904<br />
Odder 1 464 350 40 6 1 148 878 317<br />
Randers 7 476 2 049 216 53 5 590 3 615 2 063<br />
Ringkøbing-Skjern 4 117 1 055 237 71 3 228 2 107 1 054<br />
Samsø 354 84 8 5 273 157 116<br />
Silkeborg 6 039 1 507 181 55 4 658 3 608 1 367<br />
Skanderborg 4 104 1 210 105 23 2 976 2 358 744<br />
Skive 3 659 1 040 168 14 2 773 1 763 1 031<br />
Struer 1 682 479 72 3 1 272 809 488<br />
Syddjurs 2 971 671 150 43 2 407 1 639 700<br />
Viborg 6 534 1 629 269 64 5 110 3 468 1 633<br />
Aarhus 25 842 8 979 1 736 527 18 072 12 707 5 213<br />
Region Nordjylland 45 163 12 523 2 064 440 34 264 21 584 12 263<br />
Brønderslev 2 841 780 69 9 2 121 1 248 818<br />
Frederikshavn 4 584 983 404 22 3 983 2 372 1 397<br />
Hjørring 5 064 1 262 200 39 3 963 2 463 1 505<br />
Jammerbugt 3 058 886 119 26 2 265 1 370 815<br />
Læsø 185 36 36 2 183 73 78<br />
Mariagerfjord 3 140 828 197 11 2 498 1 580 868<br />
Morsø 1 690 415 59 10 1 324 693 634<br />
Rebild 1 922 484 79 23 1 494 999 504<br />
Thisted 3 634 1 129 150 19 2 636 1 621 1 018<br />
Vesthimmerlands 3 075 884 131 11 2 311 1 279 969<br />
Aalborg 15 970 4 836 620 268 11 486 7 886 3 657<br />
mio. kr.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 299
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 281 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber. 2012<br />
Sum af kommuner beliggende i<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Region<br />
Sjælland<br />
Region<br />
Syddanmark<br />
Region<br />
Midtjylland<br />
Region<br />
Nordjylland<br />
Alle<br />
kommuner<br />
Driftsvirksomhed i alt, netto 112 034 53 381 78 255 78 957 38 148 360 775<br />
Børn og unge 30 214 13 727 18 573 20 429 9 380 92 323<br />
Folkeskolen m.m. 1 15 212 8 085 10 692 11 817 5 487 51 293<br />
Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 11 029 3 506 5 134 5 839 2 333 27 841<br />
Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov 1 266 637 781 862 373 3 919<br />
Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. 2 2 707 1 499 1 966 1 911 1 187 9 270<br />
Ældre og voksne med særlig behov 20 015 9 044 13 504 13 144 7 346 63 053<br />
Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 3 11 722 5 262 8 236 8 280 4 481 37 981<br />
Forebyggende indsats for ældre og handicappede 1 218 704 1 007 1 744 536 5 209<br />
Botilbud til ældre og voksne med særlig behov 4 4 971 2 008 2 670 1 691 1 529 12 869<br />
Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 998 601 881 721 408 3 609<br />
Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse 1 106 469 710 708 392 3 385<br />
Sundhedsudgifter 8 294 3 782 5 606 5 503 2 507 25 692<br />
Kontante ydelser 28 728 16 004 24 683 24 325 11 227 104 967<br />
Andre områder 24 783 10 824 15 889 15 556 7 688 74 740<br />
Statsrefusion i alt 12 954 7 510 11 198 11 444 5 510 48 616<br />
Anlægsvirksomhed i alt, netto 6 619 2 678 2 914 3 654 1 624 17 489<br />
Børn og unge 2 783 835 947 963 624 6 152<br />
Ældre og voksne med særlig behov 643 547 415 597 287 2 489<br />
Andre områder 3 193 1 296 1 552 2 094 713 8 848<br />
Renteudgifter 1 183 489 774 582 297 3 325<br />
Renteindtægter 1 731 471 377 279 179 3 037<br />
Generelle og særlige tilskud i alt 5 21 738 15 067 24 483 22 921 12 263 96 472<br />
Nettoudgift til udligning af moms 51 1 -5 47 -3 91<br />
Til Finansiering 83 467 33 497 45 880 48 597 22 115 233 556<br />
Finansieres af:<br />
Skatter 83 113 33 011 46 033 48 383 21 584 232 124<br />
Optagne lån 3 087 1 363 1 972 2 406 1 505 10 333<br />
Afdrag på lån 3 086 1 185 1 739 1 100 791 7 901<br />
Nettolånoptagelse 1 177 233 1 306 714 2 431<br />
Finansiering i alt 83 114 33 188 46 266 49 689 22 298 234 555<br />
Finansforskydninger 353 309 -386 -1 092 -183 -999<br />
Heraf:<br />
Forbrug af likvide beholdninger -633 -606 -894 -1 790 -358 -4 281<br />
Finansforskydninger i øvrigt 986 915 508 698 175 3 282<br />
mio. kr.<br />
Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms.<br />
1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner<br />
for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk hjælp. 4 Ældreboliger,<br />
plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. kommunernes ikke<br />
aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 0,7 mia. kr.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regk31<br />
300 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 282 Kommuners drifts- og anlægsregnskaber. 2012<br />
Byudvikling,<br />
bolig<br />
og<br />
miljø<br />
Forsyningsvirksomheder<br />
mv.<br />
Transport<br />
og<br />
infrastruktur<br />
Undervisning<br />
og<br />
kultur<br />
Sundhedsområdet<br />
Sociale<br />
opgaver<br />
og<br />
beskæftigelse<br />
Fællesudgifter<br />
og<br />
administration<br />
mv.<br />
Tilsammen<br />
Nettoudgifter i alt 7 097 205 12 184 66 862 25 870 231 145 34 900 378 263<br />
Bruttoudgifter i alt 12 993 10 483 15 700 77 531 26 298 266 659 38 713 448 377<br />
mio. kr.<br />
Lønninger 1 3 298 710 2 962 44 258 4 192 85 879 24 139 165 438<br />
Varekøb 2 159 2 838 2 237 4 956 348 8 765 1 790 23 093<br />
Fødevarer 34 2 20 429 10 1 818 180 2 493<br />
Brændsel og drivmidler 535 2 244 920 1 331 27 1 327 293 6 677<br />
Køb af jord og nye bygninger, (inkl. moms) 102 - 1 - - 1 - 104<br />
Køb af jord og bygninger, (ekskl. Moms) 719 29 67 30 36 154 24 1 059<br />
Anskaffelser 122 130 246 280 30 269 145 1 222<br />
Øvrige varekøb 647 433 983 2 886 245 5 196 1 148 11 538<br />
Tjenesteydelser mv. 6 548 6 856 8 075 22 920 21 189 61 584 9 906 137 078<br />
Tjenesteydelser uden moms 1 127 1 304 946 4 942 755 18 465 1 042 28 581<br />
Entreprenør- og håndværkerydelser 3 055 1 089 4 848 4 974 192 4 927 813 19 898<br />
Betalinger til staten 59 11 104 4 827 4 9 689 269 14 963<br />
Betalinger til kommuner 89 0 16 3 890 80 15 145 66 19 286<br />
Betalinger til regioner 1 0 65 401 19 894 3 714 3 24 078<br />
Øvrige tjenesteydelser 2 217 4 452 2 096 3 886 264 9 644 7 713 30 272<br />
Tilskud og overførsler 965 54 2 803 5 004 557 109 198 4 171 122 752<br />
Tjenestemandspensioner mv. 1 46 1 34 2 2 3 802 3 888<br />
Overførsler til personer 44 1 3 1 439 548 106 768 144 108 947<br />
Øvrige tilskud og overførsler 920 7 2 799 3 531 7 2 428 225 9 917<br />
Finansudgifter 14 25 0 0 - 28 0 67<br />
Interne udgifter og indtægter 9 - -377 393 12 1 205 -1 293 -51<br />
Overførte lønninger 196 - 712 164 16 1 143 68 2 299<br />
Overførte varekøb 8 - 18 32 2 76 30 166<br />
Overførte tjenesteydelser 225 - 472 996 31 4 015 -48 5 691<br />
Interne indtægter -420 - -1 579 -799 -37 -4 029 -1 343 -8 207<br />
Bruttoindtægter i alt 5 896 10 278 3 516 10 669 428 35 514 3 813 70 114<br />
Indtægter 5 679 10 262 3 435 10 572 344 34 514 3 629 68 435<br />
Egne huslejeindtægter 753 - 20 82 7 2 229 47 3 138<br />
Salg af produkter og ydelser 882 5 686 1 811 4 355 54 12 336 449 25 573<br />
Betalinger fra staten 130 58 59 402 46 527 252 1 474<br />
Betalinger fra kommuner 57 5 14 3 896 72 15 586 162 19 792<br />
Betalinger fra regioner 101 - 8 51 10 394 13 577<br />
Øvrige indtægter 3 756 4 513 1 523 1 786 155 3 442 2 706 17 881<br />
Finansindtægter 2 217 16 81 97 84 1 000 184 1 679<br />
Statstilskud 198 0 52 81 83 907 165 1 486<br />
Øvrige finansindtægter 19 16 29 16 1 93 19 193<br />
Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms.<br />
1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion.<br />
Nye tal forventes offentliggjort maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regk11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 301
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 283<br />
Personindkomster og skatter<br />
Skattepligtige personer<br />
2011 2012*<br />
tusinde personer<br />
Danmarks befolkning ultimo året 5 581 5 603<br />
Heraf skatteydere 4 945 4 972<br />
mio. kr.<br />
Forskudsskatter<br />
+ Forskudsskat i alt 363 286 379 008<br />
A-skat inkl. § 68-indbetalinger 322 021 338 127<br />
B-skat 13 964 13 764<br />
Aktieskat 5 778 5 714<br />
Frivillige indbetalinger 16 015 15 591<br />
§ 55-udbetalinger -291 -233<br />
Godtgørelse vedrørende grøn check 4 908 4 888<br />
Godtgørelse vedrørende seniornedslag 891 1 157<br />
Overført restskat mv.<br />
÷ Overført restskat 3 951 4 943<br />
+ Hævede opsparede overskud 2 098 1 718<br />
Indkomster ved slutligningen<br />
+ Skattepligtig indkomst 990 833 1 020 647<br />
+ Beregningsfradrag 189 107 191 133<br />
+ Udskrivningsgrundlag 801 726 829 514<br />
Slutskatter<br />
+ Slutskat i alt 347 910 360 511<br />
Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) 52 152 63 691<br />
Bundskat 34 381 44 527<br />
Topskat 16 575 17 803<br />
Udligningsskat 236 254<br />
Sundhedsbidrag 63 736 57 681<br />
Skat for begrænset skattepligt 2 023 2 084<br />
Kirkeskat 5 689 5 829<br />
Kommunal indkomstskat 197 557 204 324<br />
Virksomhedsskat 3 150 3 849<br />
Aktieskat 11 668 11 133<br />
Ejendomsværdiskat 12 826 13 077<br />
Godtgørelse vedrørende seniornedslag -891 -1 157<br />
Arbejdsmarkedsbidrag 72 939 73 963<br />
Godtgørelse vedrørende grøn check -4 908 -4 888<br />
Slutopgørelsen<br />
Beregnet overskydende skat - beregnet restskat 13 523 15 272<br />
Beregnet overskydende skat 21 663 22 783<br />
Beregnet restskat 8 140 7 511<br />
Reguleret overskydende skat - reguleret restskat<br />
(inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 12 628 15 256<br />
Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling 21 611 22 509<br />
Reguleret restskat mv. til opkrævning 8 983 7 253<br />
Til opkrævning via forskudssystemet 4 486 3 814<br />
Til opkrævning via slutsystemet 4 497 3 439<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pskat1<br />
302 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 284 (side 1 af 2)<br />
Den kommunale beskatning<br />
Kommunal<br />
udskrivningsprocent<br />
Kirkeskatteprocent<br />
Budgetteret<br />
kommunal indkomstskat<br />
Kommunenavn 2013 <strong>2014</strong> 2013 <strong>2014</strong> 2013 <strong>2014</strong> Stigning<br />
pct. mio. kr. pct.<br />
Hele landet 24,91 24,90 0,88 0,88 217 969 221 684<br />
1,7<br />
Region Hovedstaden 24,26 24,16 0,71 0,71 73 893 75 200 1,8<br />
101 København 23,80 23,80 0,80 0,80 21 159 21 736 2,7<br />
147 Frederiksberg 23,10 22,80 0,50 0,50 4 611 4 669 1,2<br />
165 Albertslund 25,10 25,10 0,85 0,85 1 037 1 035 -0,2<br />
201 Allerød 24,30 24,30 0,58 0,58 1 238 1 286 3,9<br />
151 Ballerup 25,50 25,50 0,75 0,72 2 061 2 091 1,4<br />
400 Bornholm 25,90 26,20 0,93 0,93 1 479 1 500 1,4<br />
153 Brøndby 24,50 24,50 0,80 0,80 1 267 1 277 0,8<br />
155 Dragør 24,80 24,80 0,63 0,61 685 702 2,5<br />
240 Egedal 25,70 25,70 0,76 0,76 1 965 1 995 1,6<br />
210 Fredensborg 25,40 25,30 0,66 0,66 1 897 1 931 1,8<br />
250 Frederikssund 25,40 25,40 0,96 0,96 1 832 1 865 1,8<br />
190 Furesø 1 25,00 24,80 0,65 0,65 2 022 2 044 1,1<br />
157 Gentofte 22,80 22,80 0,42 0,43 4 397 4 451 1,2<br />
159 Gladsaxe 24,10 24,00 0,75 0,75 2 751 2 779 1,0<br />
161 Glostrup 23,90 23,90 0,67 0,67 885 895 1,1<br />
270 Gribskov 24,70 24,70 0,94 0,92 1 616 1 643 1,6<br />
260 Halsnæs 25,70 25,70 0,85 0,85 1 175 1 194 1,7<br />
217 Helsingør 25,40 25,40 0,72 0,67 2 627 2 652 1,0<br />
163 Herlev 23,70 23,70 0,77 0,77 1 060 1 072 1,1<br />
219 Hillerød 25,60 25,60 0,69 0,69 2 197 2 234 1,7<br />
167 Hvidovre 25,60 25,50 0,72 0,72 2 067 2 094 1,3<br />
169 Høje-Taastrup 24,70 24,70 0,85 0,85 1 862 1 887 1,3<br />
223 Hørsholm 23,50 23,20 0,62 0,62 1 522 1 510 -0,8<br />
183 Ishøj 25,00 25,00 0,90 0,90 741 754 1,9<br />
173 Lyngby-Taarbæk 23,70 23,70 0,62 0,62 2 768 2 824 2,0<br />
230 Rudersdal 22,70 22,50 0,56 0,56 3 206 3 172 -1,0<br />
175 Rødovre 25,70 25,70 0,72 0,72 1 527 1 548 1,4<br />
185 Tårnby 23,50 23,50 0,61 0,61 1 594 1 641 3,0<br />
187 Vallensbæk 25,10 25,10 0,68 0,68 645 719 11,6<br />
Region Sjælland 25,30 25,29 0,97 0,97 31 610 31 995 1,2<br />
320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1,08 1 338 1 355 1,2<br />
253 Greve 23,90 23,90 0,73 0,73 2 037 2 070 1,6<br />
376 Guldborgsund 25,80 25,80 1,16 1,16 2 216 2 215 -0,1<br />
316 Holbæk 25,10 25,10 0,96 0,96 2 618 2 652 1,3<br />
326 Kalundborg 25,00 25,00 1,01 1,01 1 803 1 818 0,8<br />
259 Køge 24,90 24,90 0,87 0,87 2 229 2 275 2,1<br />
350 Lejre 25,40 25,30 1,06 1,06 1 163 1 168 0,4<br />
360 Lolland 26,70 26,70 1,23 1,23 1 653 1 641 -0,7<br />
370 Næstved 25,00 25,00 0,98 0,98 3 002 3 048 1,5<br />
306 Odsherred 26,60 26,60 0,98 0,98 1 228 1 249 1,7<br />
329 Ringsted 26,70 26,70 0,98 0,97 1 315 1 341 1,9<br />
265 Roskilde 25,20 25,20 0,84 0,84 3 702 3 777 2,0<br />
330 Slagelse 24,70 24,70 0,96 0,96 2 753 2 785 1,1<br />
269 Solrød 24,80 24,60 0,82 0,82 932 945 1,4<br />
340 Sorø 26,40 26,40 0,95 0,95 1 155 1 167 1,1<br />
336 Stevns 25,00 25,00 1,10 1,10 825 838 1,6<br />
390 Vordingborg 25,20 25,20 1,02 1,02 1 639 1 651 0,7<br />
Region Syddanmark 25,26 25,30 0,92 0,92 44 258 44 942 1,5<br />
420 Assens 26,10 26,10 0,95 0,95 1 513 1 536 1,5<br />
530 Billund 25,20 25,20 0,89 0,89 973 1 003 3,1<br />
561 Esbjerg 25,40 25,40 0,81 0,81 4 424 4 488 1,4<br />
1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I 2013 er udskrivningsprocenten 26,20 i Farum, mens<br />
den i Værløse er 23,90. I <strong>2014</strong> er udskrivningsprocenten ens i hele kommunen.<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/pskat<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 303
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 284 (side 2 af 2)<br />
Den kommunale beskatning<br />
Kommunal<br />
udskrivningsprocent<br />
Kirkeskatteprocent<br />
Budgetteret<br />
kommunal indkomstskat<br />
Kommunenavn 2013 <strong>2014</strong> 2013 <strong>2014</strong> 2013 <strong>2014</strong> Stigning<br />
pct. mio. kr. pct.<br />
563 Fanø 24,30 24,30 1,14 1,14 126 129 2,6<br />
607 Fredericia 25,50 25,50 0,88 0,88 1 966 1 989 1,1<br />
430 Faaborg-Midtfyn 26,10 26,10 1,05 1,05 1 885 1 913 1,5<br />
510 Haderslev 26,50 26,50 0,95 0,95 2 112 2 133 1,0<br />
440 Kerteminde 26,20 26,20 1,00 0,99 912 920 0,9<br />
621 Kolding 25,00 25,00 0,94 0,94 3 399 3 481 2,4<br />
482 Langeland 27,80 27,80 1,15 1,15 496 491 -1,2<br />
410 Middelfart 25,80 25,80 0,95 0,95 1 474 1 499 1,7<br />
480 Nordfyns 26,10 26,10 1,04 1,04 1 055 1 081 2,5<br />
450 Nyborg 26,40 26,40 1,15 1,14 1 208 1 220 1,0<br />
461 Odense 24,50 24,50 0,68 0,68 6 856 6 903 0,7<br />
479 Svendborg 26,80 26,80 1,06 1,06 2 204 2 228 1,1<br />
540 Sønderborg 25,20 25,70 0,93 0,93 2 812 2 896 3,0<br />
550 Tønder 25,30 25,30 1,20 1,20 1 317 1 342 1,9<br />
573 Varde 25,10 25,10 1,02 1,02 1 813 1 848 1,9<br />
575 Vejen 25,20 25,20 1,06 1,06 1 462 1 486 1,7<br />
630 Vejle 23,40 23,40 0,90 0,90 3 879 3 954 1,9<br />
492 Ærø 26,10 26,10 1,10 1,09 234 236 0,8<br />
580 Aabenraa 25,40 25,40 0,95 0,95 2 139 2 166 1,3<br />
Region Midtjylland 25,11 25,11 0,94 0,92 47 088 47 947 1,8<br />
710 Favrskov 25,70 25,70 1,02 1,02 1 787 1 833 2,5<br />
766 Hedensted 25,40 25,40 1,07 1,02 1 671 1 722 3,1<br />
657 Herning 24,90 24,90 0,99 0,99 3 090 3 167 2,5<br />
661 Holstebro 25,30 25,30 1,08 1,08 2 103 2 152 2,3<br />
615 Horsens 25,20 25,20 0,89 0,89 2 998 3 076 2,6<br />
756 Ikast-Brande 25,10 25,10 1,00 1,00 1 425 1 461 2,5<br />
665 Lemvig 25,20 25,20 1,27 1,27 829 800 -3,5<br />
707 Norddjurs 25,10 25,10 1,00 1,00 1 311 1 324 1,0<br />
727 Odder 25,10 25,10 1,00 1,00 823 835 1,4<br />
730 Randers 25,60 25,60 0,89 0,89 3 483 3 550 1,9<br />
760 Ringkøbing-Skjern 24,70 24,70 1,05 1,05 2 058 2 113 2,7<br />
741 Samsø 26,00 26,00 1,48 1,45 139 143 2,4<br />
740 Silkeborg 25,50 25,50 0,95 0,95 3 398 3 467 2,0<br />
746 Skanderborg 25,70 25,70 0,86 0,86 2 357 2 387 1,3<br />
779 Skive 25,50 25,50 1,00 1,00 1 716 1 732 0,9<br />
671 Struer 24,90 24,90 1,20 1,20 805 808 0,3<br />
706 Syddjurs 25,70 25,70 1,00 1,00 1 550 1 580 1,9<br />
791 Viborg 25,80 25,80 0,95 0,93 3 592 3 619 0,8<br />
751 Aarhus 24,40 24,40 0,79 0,75 11 954 12 179 1,9<br />
Region Nordjylland 25,68 25,76 1,10 1,10 21 121 21 600 2,3<br />
810 Brønderslev 26,90 26,90 1,10 1,10 1 285 1 317 2,5<br />
813 Frederikshavn 25,60 26,20 1,03 1,03 2 253 2 329 3,4<br />
860 Hjørring 25,60 25,60 1,19 1,19 2 342 2 394 2,3<br />
849 Jammerbugt 25,70 25,70 1,20 1,20 1 362 1 396 2,5<br />
825 Læsø 25,80 25,80 1,30 1,30 68 69 2,0<br />
846 Mariagerfjord 25,90 25,90 1,15 1,15 1 543 1 576 2,2<br />
773 Morsø 25,30 25,80 1,20 1,20 727 761 4,6<br />
840 Rebild 25,10 25,10 1,20 1,20 1 041 1 068 2,6<br />
787 Thisted 25,50 25,50 1,28 1,28 1 577 1 621 2,8<br />
820 Vesthimmerland 27,10 27,00 1,18 1,18 1 357 1 380 1,7<br />
851 Aalborg 25,40 25,40 0,98 0,98 7 566 7 689 1,6<br />
304 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 285 Selskabsbeskatning. 2012<br />
Under 100.000 kr. 100.000-1 mio. kr. Over 1 mio. kr. I alt<br />
Antal<br />
selskaber<br />
Beløb<br />
i mio. kr.<br />
Antal<br />
selskaber<br />
Beløb<br />
i mio. kr.<br />
Antal<br />
selskaber<br />
Beløb<br />
i mio. kr.<br />
Antal<br />
selskaber<br />
Beløb<br />
i mio. kr.<br />
I alt 37 321 1 079 17 906 5 491 3 427 41 661 58 654 48 230<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 420 12 276 90 80 253 776 355<br />
Råstofindvinding 22 1 20 8 22 5 357 64 5 367<br />
Industri 1 634 57 1 414 484 559 11 831 3 607 12 372<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 114 4 105 32 63 698 282 735<br />
Tekstil- og læderindustri 76 2 67 25 14 40 157 67<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier 175 6 111 34 29 99 315 138<br />
Olieraffinaderier mv. - - - - 1 132 1 132<br />
Kemisk industri 28 1 20 7 30 405 78 413<br />
Medicinalindustri 12 0 7 2 12 4 394 31 4 396<br />
Plast-, glas- og betonindustri 94 3 125 44 66 1 039 285 1 086<br />
Metalindustri 370 13 340 115 86 376 796 504<br />
Elektronikindustri 63 2 67 25 48 1 236 178 1 263<br />
Fremst. af elektrisk udstyr 60 2 62 19 32 232 154 253<br />
Maskinindustri 202 7 220 87 108 699 530 793<br />
Transportmiddelindustri 37 1 20 8 17 70 74 79<br />
Møbel og anden industri mv. 403 14 270 87 53 2 412 726 2 514<br />
Energiforsyning 136 2 25 8 19 829 180 839<br />
Vandforsyning og renovation 50 2 52 20 15 61 117 83<br />
Bygge og anlæg 3 662 123 1 973 554 186 537 5 821 1 214<br />
Handel 5 239 170 3 725 1 226 864 4 657 9 828 6 053<br />
Transport 773 24 528 166 144 4 191 1 445 4 381<br />
Hoteller og restauranter 694 22 267 78 36 169 997 268<br />
Information og kommunikation 2 269 72 1 112 328 217 2 716 3 598 3 116<br />
Forlag, tv og radio 410 12 185 60 67 419 662 491<br />
Telekommunikation 30 1 33 10 7 1 611 70 1 622<br />
It- og informationstjenester 1 829 59 894 258 143 686 2 866 1 003<br />
Finansiering og forsikring 6 022 142 2 326 723 486 6 979 8 834 7 844<br />
Ejendomshandel og udlejning 2 887 81 1 090 321 120 444 4 097 846<br />
Videnservice 4 487 138 2 061 612 266 921 6 814 1 671<br />
Rådgivning mv. 3 500 109 1 625 482 210 712 5 335 1 302<br />
Forskning og udvikling 58 2 25 9 8 49 91 59<br />
Reklame og øvrig erhvervsservice 929 28 411 121 48 160 1 388 309<br />
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel<br />
service 1 480 42 640 200 103 1 093 2 223 1 335<br />
Offentlig administration, forsvar og politi 16 0 8 1 3 16 27 18<br />
Undervisning 239 7 84 26 5 8 328 41<br />
Sundhed og socialvæsen 988 40 810 216 34 96 1 832 352<br />
Sundhedsvæsen 899 38 745 196 28 41 1 672 274<br />
Sociale institutioner 89 3 65 20 6 55 160 78<br />
Kultur og fritid 262 7 83 30 12 106 357 143<br />
Andre serviceydelser 619 17 201 60 49 363 869 440<br />
Private husholdninger med ansat medhjælp - - - - - - - -<br />
Internationale organisationer og ambassader - - - - - - - -<br />
Uoplyst aktivitet 5 422 119 1 211 340 207 1 036 6 840 1 495<br />
Anm.: Pålignet selskabsskat inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/selsk1, selsk2 og selsk3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 305
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 286<br />
Told og forbrugsafgifter<br />
2011 2012 2013<br />
mio. kr.<br />
Told og importafgifter 3 222 3 017 2 889<br />
Moms 174 038 177 392 181 186<br />
Lønsumsafgift 5 703 5 864 6 369<br />
Afgift af motorkøretøjer 25 391 24 898 27 400<br />
Vægtafgift og udligningsafgift 9 873 10 042 10 886<br />
Registreringsafgift 13 760 13 125 14 914<br />
Afgift af ansvarsforsikring 1 758 1 731 1 600<br />
Energiskatter 41 953 40 350 41 410<br />
Benzin 7 719 7 457 7 241<br />
Visse olieprodukter 9 252 9 098 9 266<br />
Elektricitet 11 989 11 155 10 938<br />
Stenkul, brunkul mv. 2 418 2 473 3 045<br />
Naturgas 4 429 4 005 4 908<br />
Kuldioxid (CO 2 ) 5 897 5 676 5 785<br />
Kvælstofoxider (NO x ) 202 443 875<br />
Svovl (SO 2 ) 47 43 52<br />
Forureningsskatter 1 890 2 055 2 151<br />
Visse detailsalgspakninger 936 1 008 1 017<br />
Bekæmpelsesmidler 477 551 659<br />
Affald 125 166 155<br />
CFC (drivgasser) 71 69 81<br />
Klorerede opløsningsmidler 0 0 0<br />
Nikkel/kadmium batterier 3 1 3<br />
Spildevand 185 179 147<br />
Kvælstof 19 13 22<br />
PVC og ftalater 22 20 18<br />
Mineralsk fosfor 52 48 49<br />
Afgift af spiritus, vin og øl 3 069 3 658 3 791<br />
Spiritus m.m. 1 073 1 065 1 103<br />
Vin 1 063 1 520 1 674<br />
Øl 882 1 035 980<br />
Tillægsafgift af alkoholsodavand 51 38 34<br />
Afgift af ikke-alkoholiske drikke 630 786 684<br />
Kaffe 247 278 272<br />
Te 8 9 8<br />
Mineralvand 375 499 404<br />
Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 1 913 2 306 2 532<br />
Chokolade- og sukkervareafgift 1 708 2 032 2 239<br />
Konsum-is 205 274 293<br />
Mættet fedt 171 1 243 89<br />
Tobaksafgift 7 495 8 780 8 447<br />
Cigaretter, røgtobak m.m. 7 434 8 688 8 366<br />
Cigarer, cerutter og cigarillos 32 54 46<br />
Cigaretpapir 29 38 35<br />
Afgifter i øvrigt 2 614 2 735 2 649<br />
Glødelamper, elektriske sikringer mv. 118 116 95<br />
Råstofmaterialer 142 138 134<br />
Ledningsført vand 1 327 1 503 1 584<br />
Lystfartøjsforsikring 110 106 125<br />
Spillekasinoer 181 196 194<br />
Spilleautomater 628 662 556<br />
Andre afgifter 108 14 -39<br />
Told og forbrugsafgifter i alt 268 089 273 081 279 597<br />
EU-afregninger -2 418 -2 247 -2 167<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/15<br />
306 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 287 Den offentlige sektor. 2012<br />
Offentlig<br />
forvaltning<br />
og service<br />
Offentlige<br />
selskabslignende<br />
virksomheder<br />
Offentlige<br />
selskaber<br />
Den<br />
offentlige<br />
sektor<br />
mio. kr.<br />
Produktionskonto<br />
Produktion 547 102 25 540 139 139 711 781<br />
Forbrug i produktionen 182 660 13 891 75 536 272 087<br />
Bruttoværditilvækst 364 441 11 649 63 603 439 694<br />
Forbrug af fast realkapital 34 993 3 417 21 096 59 506<br />
Nettoværditilvækst 329 449 8 232 42 507 380 187<br />
Konto for indkomstdannelsen<br />
Bruttoværditilvækst 364 441 11 649 63 603 439 694<br />
Produktionsskatter, netto -4 842 144 -1 294 -5 992<br />
Produktionsskatter -4 842 141 . . -4 702<br />
Produktionssubsidier . . 3 1 294 1 297<br />
Bruttofaktorindkomst 369 284 11 505 64 897 445 686<br />
Aflønning af ansatte 334 291 4 909 27 559 366 759<br />
Bruttooverskud af produktion 34 993 6 595 37 338 78 927<br />
Forbrug af fast realkapital 34 993 3 417 21 096 59 506<br />
Nettooverskud af produktion 0 3 178 16 242 19 420<br />
Konto for indkomstfordelingen<br />
Bruttooverskud af produktion 34 993 6 595 37 338 78 927<br />
Renter samt udbytter 34 957 827 21 806 57 590<br />
Produktions-og importskatter 304 685 . . . . 304 685<br />
Løbende indkomst-og formueskatter 554 658 . . . . 554 658<br />
Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 17 236 . . 6 258 23 494<br />
Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger 16 893 . . . . 16 893<br />
Internationalt samarbejde 2 700 3 . . 2 704<br />
Andre løbende overførsler 13 877 237 . . 14 114<br />
I alt bruttoindtægter 979 999 7 663 65 402 1 053 064<br />
Renter samt udbytter 36 456 2 809 15 735 55 000<br />
Subsidier 47 295 137 . . 47 432<br />
Løbende indkomst-og formueskatter . . . . 3 685 3 685<br />
Sociale overførsler 322 272 21 5 414 327 707<br />
Internationalt samarbejde 26 977 75 . . 27 052<br />
Andre løbende overførsler 21 378 144 . . 21 522<br />
I alt bruttoudgifter 454 378 3 186 24 834 482 399<br />
Disponibel bruttoindkomst 525 620 4 476 40 568 570 664<br />
Forbrug af fast realkapital 34 993 3 417 21 096 59 506<br />
Disponibel nettoindkomst 490 627 1 059 19 472 511 158<br />
Indkomstanvendelseskonto<br />
Disponibel bruttoindkomst 525 620 4 476 40 568 570 664<br />
Konsumudgift 519 475 . . . . 519 475<br />
Ændr. i husholdningernes nettoformue . . . . 1 150 1 150<br />
Bruttoopsparing 6 145 4 476 39 418 50 040<br />
Forbrug af fast realkapital 34 993 3 417 21 096 59 506<br />
Nettoopsparing -28 848 1 059 18 322 -9 467<br />
Kapitalkonto<br />
Bruttoopsparing 6 145 4 476 39 418 50 040<br />
Kapitalskatter 3 855 . . . . 3 855<br />
Andre kapitaloverførsler 4 946 79 . . 5 024<br />
I alt bruttoopsparing og kapitaloverførsler 14 945 4 555 39 418 58 918<br />
Faste bruttoinvesteringer 46 647 7 495 23 431 77 573<br />
Lagerændringer . . 0 0 0<br />
Køb af jord og rettigheder, netto 224 -1 040 657 -160<br />
Investeringstilskud 40 018 15 . . 40 034<br />
Andre kapitaloverførsler 0 16 . . 16<br />
Heraf til offentlige delsektorer 0 -1 . . -1<br />
Fordringserhvervelse, netto -71 944 -1 932 15 331 -58 545<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off14<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 307
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 288<br />
Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service<br />
2011* 2012* 2013*<br />
Driftsudgifter i alt 969 903 993 906 1 002 540<br />
Aflønning af ansatte 330 614 334 291 338 083<br />
Forbrug i produktionen 175 206 182 660 181 705<br />
Andre produktionsskatter og subsidier, netto -4 642 - 4 842 - 5 737<br />
Sociale ydelser i naturalier 27 423 27 418 27 395<br />
Renter mv. 38 606 36 456 34 218<br />
Subsidier 45 839 47 295 48 425<br />
Andre løbende overførsler 356 857 370 627 378 449<br />
Driftsindtægter i alt 978 726 1 000 051 1 030 613<br />
Salg af varer og tjenester 54 706 55 045 52 915<br />
Formue- og erhvervsindkomster mv. 39 493 34 956 29 548<br />
Produktions- og importskatter 300 748 304 685 309 398<br />
Løbende indkomst- og formueskatter 531 341 554 658 590 929<br />
Bidrag til sociale ordninger 35 107 34 129 32 661<br />
Andre løbende overførsler 17 331 16 578 15 163<br />
Kapitaludgifter i alt 60 574 86 889 54 644<br />
Kapitalakkumulation 38 697 46 871 43 111<br />
Kapitaloverførsler 21 877 40 018 11 532<br />
Kapitalindtægter i alt 15 134 8 800 9 342<br />
Kapitalskatter 4 694 3 855 3 940<br />
Andre kapitaloverførsler 10 440 4 946 5 402<br />
Driftsoverskud 8 822 6 145 28 074<br />
Drifts- og kapitaloverskud -36 618 -71 944 -17 228<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3 og off16<br />
Tabel 289 Udgifter og indtægter fordelt efter offentlige delsektorer. 2013*<br />
Den statslige<br />
sektor<br />
De sociale kasser<br />
og fonde<br />
Den samlede<br />
kommunale sektor<br />
Offentlig forvaltning<br />
og service 1<br />
mio. kr.<br />
Driftsudgifter i alt 747 109 52 812 659 117 1 002 540<br />
Aflønning af ansatte 95 153 2 303 240 627 338 083<br />
Forbrug i produktionen 63 249 779 117 677 181 705<br />
Andre produktionsskatter og subsidier, netto 723 1 -6 461 -5 737<br />
Sociale ydelser i naturalier 465 - 26 930 27 395<br />
Renter mv. 31 745 - 2 473 34 218<br />
Subsidier 22 721 - 25 705 48 425<br />
Andre løbende overførsler 533 053 49 729 252 166 378 449<br />
Driftsindtægter i alt 745 956 54 991 686 164 1 030 613<br />
Salg af varer og tjenester 23 224 8 29 683 52 915<br />
Formue-og erhvervsindkomster mv. 25 998 61 3 488 29 548<br />
Produktions-og importskatter 283 028 - 26 370 309 398<br />
Løbende indkomst-og formueskatter 368 132 - 222 797 590 929<br />
Bidrag til sociale ordninger 7 189 14 498 10 974 32 661<br />
Andre løbende overførsler 38 385 40 424 392 852 15 163<br />
Kapitaludgifter i alt 23 131 2 487 29 271 54 644<br />
Kapitalakkumulation 15 078 6 28 027 43 111<br />
Kapitaloverførsler 8 053 2 481 1 244 11 532<br />
Kapitalindtægter i alt 7 742 - 1 845 9 342<br />
Kapitalskatter 3 940 - - 3 940<br />
Andre kapitaloverførsler 3 802 - 1 845 5 402<br />
Driftsoverskud -1 153 2 179 27 047 28 074<br />
Drifts- og kapitaloverskud -16 542 -308 -379 -17 228<br />
1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3<br />
308 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 290<br />
De offentlige udgifter og indtægter<br />
2011* 2012* 2013*<br />
mio. kr.<br />
Den statslige sektor<br />
Driftsudgifter 732 664 781 068 747 109<br />
Kapitaludgifter 30 762 25 037 23 131<br />
Driftsindtægter 712 266 728 799 745 956<br />
Kapitalindtægter 13 136 6 800 7 742<br />
Driftsoverskud -20 399 -52 269 -1 153<br />
Drifts- og kapitaloverskud -38 024 -70 506 -16 542<br />
De sociale kasser og fonde<br />
Driftsudgifter 59 039 57 518 52 812<br />
Kapitaludgifter 2 682 31 001 2 487<br />
Driftsindtægter 62 382 88 960 54 991<br />
Kapitalindtægter - - -<br />
Driftsoverskud 3 343 31 442 2 179<br />
Drifts- og kapitaloverskud 662 441 -308<br />
Den samlede kommunale sektor 1<br />
Driftsudgifter 631 016 652 476 659 117<br />
Kapitaludgifter 27 217 30 961 29 271<br />
Driftsindtægter 656 894 679 448 686 164<br />
Kapitalindtægter 2 084 2 110 1 845<br />
Driftsoverskud 25 878 26 972 27 047<br />
Drifts- og kapitaloverskud 745 -1 879 -379<br />
Heraf:<br />
Den regionale sektor<br />
Driftsudgifter 115 007 120 150 120 688<br />
Kapitaludgifter 6 266 8 694 7 995<br />
Driftsindtægter 122 116 126 392 125 940<br />
Kapitalindtægter 230 219 178<br />
Driftsoverskud 7 110 6 242 5 252<br />
Drifts- og kapitaloverskud 1 074 -2 233 -2 565<br />
Den kommunale sektor<br />
Driftsudgifter 540 205 557 242 562 488<br />
Kapitaludgifter 20 950 22 268 21 283<br />
Driftsindtægter 558 973 577 973 584 283<br />
Kapitalindtægter 1 853 1 891 1 675<br />
Driftsoverskud 18 768 20 730 21 795<br />
Drifts- og kapitaloverskud -329 354 2 187<br />
1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 309
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 291<br />
Det offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling<br />
2012* 2013* <strong>2014</strong>* 2<br />
mio. kr.<br />
Drifts-og kapitaludgifter i alt 1 080 795 1 057 183 1 078 556<br />
Driftsudgifter i alt 993 906 1 002 540 1 021 036<br />
Aflønning af ansatte 334 291 338 083 343 326<br />
Forbrug i produktionen 182 660 181 705 187 307<br />
Andre produktionsskatter og<br />
andre produktionssubsidier, netto -4 842 -5 737 -5 212<br />
Sociale ydelser i naturalier 27 418 27 395 27 076<br />
Løbende overførsler i alt 454 378 461 093 468 539<br />
Renter mv. 36 456 34 218 30 331<br />
+Subsidier 47 295 48 425 50 188<br />
Til offentlige kvasi-selskaber 14 415 14 692 15 569<br />
Til andre virksomheder 32 880 33 733 34 619<br />
+Andre løbende overførsler 370 627 378 449 388 020<br />
Til andre offentlige delsektorer 0 0 0<br />
Til husholdninger 322 272 327 835 338 119<br />
Til NPIH’er 1 6 664 6 379 6 481<br />
Til udland (a-d) 41 691 44 235 43 420<br />
a. Færøerne, netto 753 834 824<br />
b. Grønland, netto 3 934 4 132 4 136<br />
c. EU's institutioner 18 243 19 487 18 693<br />
d. Udland i øvrigt 18 761 19 782 19 766<br />
Kapitaludgifter i alt 86 889 54 644 57 520<br />
Kapitalakkumulation i alt 46 871 43 111 43 945<br />
Faste nyinvesteringer 43 578 43 601 44 885<br />
+Køb af bygninger o.a. eksisterende<br />
investeringsgoder, netto 3 069 -610 -548<br />
+Lagerændring 0 0 . .<br />
+Køb af jord og rettigheder, netto 224 120 -392<br />
Kapitaloverførsler i alt 40 018 11 532 13 575<br />
Investeringstilskud og<br />
kapitaloverførsler i øvrigt 40 018 11 532 13 575<br />
Til offentlige kvasi-selskaber 2 681 2 454 5 223<br />
Til andre virksomheder 3 767 3 995 3 978<br />
Til andre offentlige delsektorer 0 0 0<br />
Til husholdninger 33 176 4 632 4 048<br />
Til NPIH’er 1 317 387 261<br />
Til udland (a-d) 78 65 64<br />
a. Færøerne, netto -15 0 . .<br />
b. Grønland, netto 8 3 3<br />
c. EU's institutioner 0 0 0<br />
d. Udland i øvrigt 84 62 61<br />
1 Til non-profit institutioner rettet mod husholdningerne. 2 Budgettal. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3 og off16<br />
310 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 292<br />
Det offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling<br />
2012* 2013* <strong>2014</strong>* 2<br />
mio. kr.<br />
Drifts-og kapitalindtægter i alt 1 008 851 1 039 955 1 055 382<br />
Driftsindtægter i alt 1 000 051 1 030 613 1 043 563<br />
Salg af varer og tjenester 55 045 52 915 51 793<br />
Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber 1 370 1 318 677<br />
Renter samt udbytter 28 298 28 027 20 168<br />
Jordrente mv. 5 288 203 342<br />
Produktions-og importskatter 304 685 309 398 319 282<br />
Løbende indkomst-og formueskatter 554 658 590 929 601 986<br />
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 568 14 657 16 087<br />
Frivillige bidrag til sociale ordninger 668 573 713<br />
Imputerede bidrag til sociale ordninger 16 893 17 431 18 488<br />
Andre løbende overførsler 16 578 15 163 14 026<br />
Fra andre offentlige delsektorer 0 0 0<br />
Fra andre indenlandske sektorer 13 877 13 178 11 678<br />
Fra udlandet 2 700 1 985 2 348<br />
EU's institutioner 2 295 1 134 1 492<br />
Udland i øvrigt 405 851 856<br />
Kapitalindtægter i alt 8 800 9 342 11 819<br />
Kapitalskatter 3 855 3 940 5 800<br />
Andre kapitaloverførsler 4 946 5 402 6 019<br />
Fra andre offentlige delsektorer 0 0 0<br />
Fra andre indenlandske sektorer 4 771 5 068 5 662<br />
Fra udlandet 175 334 358<br />
EU's institutioner 173 333 356<br />
Udland i øvrigt 1 1 1<br />
Driftsoverskud 6 145 28 074 22 527<br />
Drifts-og kapitaloverskud 1 -71 944 -17 228 -23 174<br />
1 Drifts-og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. 2 Budgettal. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off3 og off16<br />
Tabel 293<br />
Det offentliges forbrugsudgift<br />
2012* 2013* <strong>2014</strong>* 1<br />
mio. kr.<br />
Forbrugsudgift (1+2+3) 519 475 524 489 537 902<br />
1. Produktion 547 102 550 010 562 619<br />
Aflønning af ansatte 334 291 338 083 343 326<br />
Forbrug af fast realkapital 34 993 35 958 37 198<br />
Forbrug i produktionen 182 660 181 705 187 307<br />
Andre produktionsskatter og andre<br />
produktionssubsidier, netto -4 842 -5 737 -5 212<br />
2. Sociale ydelser i naturalier<br />
27 418 27 395 27 076<br />
3. Salg af varer og tjenester -55 045 -52 915 -51 793<br />
1 Budgettal. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off26 og off28<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 311
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 294<br />
Funktionel fordeling i offentlig forvaltning og service<br />
Udgifter 2011 2012 2013<br />
I alt 1 030 478 1 080 795 1 057 183<br />
1. Generelle offentlige tjenester 144 797 166 042 135 996<br />
1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten 39 386 30 749 31 271<br />
1.2 Økonomisk bistand til udland 18 088 18 540 20 361<br />
1.3 Generelle tjenester 4 721 5 995 5 916<br />
1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 16 215 17 301 16 071<br />
1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 22 094 51 322 22 554<br />
1.6 Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld og overførsler af generel art 44 294 42 135 39 823<br />
2. Forsvar 25 282 27 298 26 126<br />
2.1 Militært forsvar mv. 24 390 26 466 25 297<br />
2.2 Civilforsvar 891 833 829<br />
3. Offentlig orden og sikkerhed 20 568 20 384 20 670<br />
3.1 Politi 10 983 10 937 11 444<br />
3.2 Brandvæsen 1 762 1 787 1 809<br />
3.3 Domstole 4 101 3 726 3 300<br />
3.4 Fængsler 3 380 3 458 3 634<br />
3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 341 476 482<br />
4. Økonomiske anliggender 61 984 66 179 63 543<br />
4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 18 447 18 366 17 691<br />
4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 2 910 3 115 3 088<br />
4.3 Brændstof og energi 512 746 484<br />
4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 118 112 211<br />
4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 38 121 41 311 39 966<br />
4.6 F&U i emner inden for økonomi 1 332 1 714 1 485<br />
4.7 Økonomiske anliggender mv. 545 815 618<br />
5. Miljøbeskyttelse 7 028 7 307 7 916<br />
5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 2 526 1 965 1 999<br />
5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 2 054 2 799 3 045<br />
5.3 Miljøbeskyttelse mv. 2 448 2 543 2 872<br />
6. Boliger og offentlige faciliteter 6 239 6 522 6 572<br />
6.1 Boligbyggeri 6 019 6 146 6 275<br />
6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 221 375 297<br />
7. Sundhedsvæsen 147 250 154 995 155 391<br />
7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 8 473 7 979 8 379<br />
7.2 Ambulant behandling 24 245 25 097 25 217<br />
7.3 Hospitalstjenester 109 857 115 150 114 988<br />
7.4 F&U inden for sundhedsvæsen 152 75 246<br />
7.5 Sundhedsvæsen mv. 4 523 6 694 6 562<br />
8. Fritid. kultur og religion 29 005 30 440 30 285<br />
8.1 Fritids- og sportstjenester 7 475 7 666 7 614<br />
8.2 Kulturtjenester 12 229 13 456 13 027<br />
8.3 Religiøse og andre organisationer 8 722 8 705 8 833<br />
8.4 Fritid, kultur og religion mv. 580 611 811<br />
9. Undervisning 137 286 141 930 144 177<br />
9.1 Folkeskolen og lign. 69 416 70 050 70 601<br />
9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 29 920 32 823 32 676<br />
9.3 Højere og videregående uddannelse 26 699 28 520 31 236<br />
9.4 Undervisning uden for niveauplacering 7 102 6 527 6 325<br />
9.5 Undervisning mv. 4 148 4 011 3 338<br />
10. Social beskyttelse 451 039 459 698 466 507<br />
10.1 Sygdom og invaliditet 104 436 105 370 104 384<br />
10.2 Alderdom 142 780 149 481 155 782<br />
10.3 Familie og børn 93 979 92 758 94 211<br />
10.4 Arbejdsløshed 60 974 60 713 59 131<br />
10.5 Bolig 12 741 13 224 13 346<br />
10.6 Sociale ydelser i.a.n. 25 984 27 719 29 792<br />
10.7 Social beskyttelse mv. 10 145 10 432 9 861<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off23 og off23b<br />
312 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 295 Funktionel fordeling i delsektorer, off. forvaltning og service. 2013*<br />
Udgifter<br />
Den<br />
stats<br />
lige<br />
sektor<br />
De sociale<br />
kasser<br />
og<br />
fonde<br />
Den Den<br />
regionale primærsektor<br />
kommunale<br />
sektor<br />
Interne<br />
overførsler<br />
Offentlig<br />
forvaltning<br />
og service<br />
i alt<br />
I alt 770 240 55 299 128 683 583 771 480 810 1 057 183<br />
1. Generelle offentlige tjenester 309 809 1 761 43 312 217 888 135 996<br />
1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstj. 32 095 - - - 824 0 31 271<br />
1.2 Økonomisk bistand til udlandet 20 356 - - 59 54 20 361<br />
1.3 Generelle tjenester 5 916 - - - 0 5 916<br />
1.4 Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 16 050 - - 73 52 16 071<br />
1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 1 070 - 194 22 248 959 22 554<br />
1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art 234 321 1 567 21 757 216 823 39 823<br />
2. Forsvar 25 846 - - 280 0 26 126<br />
2.1 Militært forsvar mv. 25 297 - - - 0 25 297<br />
2.2 Civilforsvar 549 - - 280 0 829<br />
3. Offentlig orden og sikkerhed 18 861 - - 1 809 0 20 670<br />
3.1 Politi 11 444 - - - 0 11 444<br />
3.2 Brandvæsen 0 - - 1 809 0 1 809<br />
3.3 Domstole 3 300 - - - 0 3 300<br />
3.4 Fængsler 3 634 - - - 0 3 634<br />
3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 482 - - - 0 482<br />
4. Økonomiske anliggender 37 113 - 2 588 24 212 370 63 543<br />
4.1 Generelle anliggender inden for økonomi. handel og arbejdsmarked 10 862 - 776 6 192 139 17 691<br />
4.2 Landbrug, skovbrug. fiskeri og jagt 3 088 - - - 0 3 088<br />
4.3 Brændstof og energi 479 - - 6 1 484<br />
4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomh. og bygge- og anlægsvirksomh. 180 - 11 22 0 211<br />
4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 20 613 - 1 596 17 988 231 39 966<br />
4.6 F&U i emner inden for økonomi 1 485 - - - 0 1 485<br />
4.7 Økonomiske anliggender mv. 408 - 206 4 0 618<br />
5. Miljøbeskyttelse 3 256 - 522 4 177 38 7 916<br />
5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 1 142 - 393 473 9 1 999<br />
5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 1 342 - 128 1 588 14 3 045<br />
5.3 Miljøbeskyttelse mv. 772 - - 2 115 15 2 872<br />
6. Boliger og offentlige faciliteter 2 991 - 0 3 908 328 6 572<br />
6.1 Boligbyggeri 2 695 - 0 3 908 328 6 275<br />
6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 297 - - - 0 297<br />
7. Sundhedsvæsen 2 691 - 117 632 36 323 1 254 155 391<br />
7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 393 - 7 057 1 278 349 8 379<br />
7.2 Ambulant behandling 396 - 14 585 10 293 58 25 217<br />
7.3 Hospitalstjenester 481 - 90 708 24 583 784 114 988<br />
7.4 F&U inden for sundhedsvæsen 246 - 0 11 11 246<br />
7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 174 - 5 282 157 52 6 562<br />
8. Fritid. kultur og religion 15 528 - 50 15 416 710 30 285<br />
8.1 Fritids- og sportstjenester 940 - - 6 683 9 7 614<br />
8.2 Kulturtjenester 5 313 - 50 8 351 687 13 027<br />
8.3 Religiøse og andre organisationer 8 464 - - 382 13 8 833<br />
8.4 Fritid, kultur og religion mv. 811 - - - 0 811<br />
9. Undervisning 82 992 - 166 66 180 5 162 144 177<br />
9.1 Folkeskolen og lign. 12 791 - 0 62 100 4 289 70 601<br />
9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 32 719 - 36 29 107 32 676<br />
9.3 Højere og videregående uddannelse 31 379 - - - 96 47 31 236<br />
9.4 Undervisning uden for niveauplacering 4 685 - 0 2 347 707 6 325<br />
9.5 Undervisning mv. 1 419 - 130 1 800 10 3 338<br />
10. Social beskyttelse 271 152 55 299 6 964 388 154 255 062 466 507<br />
10.1 Sygdom og invaliditet 34 702 - 2 955 102 542 35 815 104 384<br />
10.2 Alderdom 136 253 - 2 258 131 266 113 996 155 782<br />
10.3 Familie og børn 29 057 - 1 301 79 069 15 216 94 211<br />
10.4 Arbejdsløshed 47 737 54 278 - 28 017 70 902 59 131<br />
10.5 Bolig 8 980 - - 13 288 8 922 13 346<br />
10.6 Sociale ydelser i.a.n. 12 859 927 149 25 993 10 137 29 792<br />
10.7 Social beskyttelse mv. 1 563 93 300 7 978 73 9 861<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off23 og off23b<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 313
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 296<br />
Subsidier<br />
2012* 2013*<br />
mio. kr.<br />
Subsidier i alt 54 571 55 786<br />
Fordelt efter modtager:<br />
Subsidier til offentlige kvasi-selskaber 14 415 14 692<br />
Subsidier til andre virksomheder 32 357 33 141<br />
Subsidier i medfør af EU-ordninger 7 799 7 953<br />
Fordelt efter art og ordning:<br />
1. Produktsubsidier i alt 16 099 16 264<br />
a. EU-ordninger i alt 147 22<br />
Heraf: Eksportstøtteordninger 12 1<br />
Øvrige EU-ordninger 135 21<br />
b. Danske ordninger i alt 15 953 16 242<br />
Heraf: Jernbaner 8 819 8 778<br />
Kommunal busdrift mv. 3 345 3 362<br />
2. Andre produktionssubsidier i alt 38 471 39 522<br />
a. EU-ordninger i alt 7 652 7 931<br />
b. Danske ordninger i alt 30 819 31 591<br />
Heraf: Rentesikring 2 477 2 311<br />
Andre private virksomheder 20 610 21 488<br />
Fordelt efter finansiering:<br />
a. EU-ordninger i alt 7 799 7 953<br />
EU's andel af EU-ordninger i alt 7 275 7 360<br />
Dansk andel af EU-ordninger i alt 524 592<br />
b. Danske ordninger i alt 46 772 47 833<br />
c. Dansk finansierede subsidier i alt 47 295 48 425<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
314 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 297<br />
Indkomstoverførsler fra den offentlige sektor<br />
2012* 2013*<br />
mio. kr.<br />
Indkomstoverførsler i alt 322 272 327 835<br />
Sociale ydelser undtagen overførsler i<br />
naturalier i alt 314 837 320 022<br />
Tjenestemandspensioner 23 333 24 001<br />
Folkepension 105 673 110 806<br />
Højeste og mellemste førtidspension 41 683 42 145<br />
Personlige tillæg 1 447 1 414<br />
Specielle pensioner 201 197<br />
Efterløn 19 158 18 229<br />
Arbejdsløshedsdagpenge 20 067 19 165<br />
Kontantydelser 16 141 18 484<br />
Bruttorevalideringsydelse 2 055 1 780<br />
Syge- og barselsdagpenge 23 201 21 985<br />
Begravelseshjælp 141 145<br />
Børnetilskud og ungdomsydelser 4 100 4 286<br />
Orlovsydelse til forældre til børnepasning 55 54<br />
Tilskud til friplads i daginstitution 2 603 2 729<br />
Børnefamilieydelse 14 548 14 492<br />
Erstatninger og hædersgaver til<br />
besættelsens ofre 297 285<br />
Boligsikring og boligydelse 13 180 13 288<br />
Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste 597 506<br />
Lønmodtagernes Garantifond 746 927<br />
Uddannelsesstøtte 17 768 19 279<br />
Uddannelsesydelse til erstatning for<br />
arbejdstilbud 3 646 1 614<br />
Øvrige sociale overførsler 4 197 4 213<br />
Andre løbende overførelser i alt 7 435 7 813<br />
Befordring 1 663 1 561<br />
Indekstillæg 1 609 1 641<br />
Fri proces og advokathjælp 437 472<br />
Øvrige overførsler 3 726 4 140<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off10 og off10B<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 315
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 298<br />
Den samlede beskatning<br />
2012 * 2013 *<br />
mio. kr.<br />
Samlet beskatning 882 761 921 901<br />
Fordelt efter skatteart:<br />
Indkomstskatter 546 417 581 994<br />
Personlige indkomstskatter 447 294 500 786<br />
Statslig indkomstskat 130 252 137 260<br />
Kommunal indkomstskat 206 117 217 178<br />
Kirkeskat 5 899 6 203<br />
Arbejdsmarkedsbidrag 81 698 83 013<br />
Ejendomsværdiskat 13 012 13 172<br />
Andre personlige indkomstskatter 10 318 43 960<br />
Selskabsskat 55 571 61 722<br />
Pensionsafkastskat 43 552 19 487<br />
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 568 14 657<br />
Sociale bidrag fra medlemmer 15 822 13 918<br />
Sociale bidrag fra arbejdsgivere 746 739<br />
Andre arbejdsmarkedsbidrag 5 547 6 221<br />
Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere 5 547 6 221<br />
Skat af formue, ejendom og besiddelse 39 238 41 736<br />
Afgift af arv og gave 3 854 3 940<br />
Afgifter på motorkøretøjer 10 563 11 426<br />
Ejendomsskatter 24 821 26 370<br />
Frigørelses- og afståelsesafgift 0 0<br />
Afgifter af varer og tjenester 274 838 276 137<br />
Moms 181 791 182 020<br />
Lønsumsafgift 5 771 6 514<br />
Told og importafgifter 2 962 2 926<br />
Afgifter af specielle varer 74 793 77 260<br />
Registreringsafgift af motorkøretøjer 13 021 15 181<br />
Energiskatter 40 655 41 734<br />
Forureningsskatter 2 073 2 175<br />
Tobaksafgifter 8 248 8 449<br />
Afgifter af øl, vin og spiritus 3 660 3 806<br />
Andre afgifter af specielle varer 7 136 5 916<br />
Afgifter af specielle transaktioner 4 917 4 674<br />
Tinglysningsafgift 4 890 4 653<br />
Andre afgifter af specielle transaktioner 27 21<br />
Afgifter af specielle tjenester 4 553 2 756<br />
Omsætningsafgift af tipning mv. 79 15<br />
Afgift af motorkøretøjs- og lystfartøjsforsikring 1 838 1 725<br />
Andre afgifter af specielle tjenester 2 637 1 016<br />
Diverse afgifter 51 -13<br />
Andre produktionsskatter 152 665<br />
Fordelt efter modtagende delsektor:<br />
Statslig forvaltning og service 627 362 655 109<br />
De sociale kasser og fonde 16 367 14 498<br />
Kommunal forvaltning og service 236 037 249 318<br />
Supranationale myndigheder (EU) 2 995 2 977<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/off12<br />
316 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 299<br />
Beskatningen fordelt efter nationalregnskabsgrupper<br />
2012 * 2013 *<br />
mio. kr.<br />
Samlet beskatning 882 761 921 901<br />
Nationalregnskabsgrupper:<br />
Danske ordninger<br />
Produktions- og importskatter 304 685 309 389<br />
Løbende indkomst- og formueskatter 554 658 590 929<br />
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 568 14 657<br />
Kapitalskatter 3 855 3 940<br />
EU-ordninger<br />
Produktions- og importskatter 2 995 2 977<br />
Skattetryk 1 i alt 48,4 49,6<br />
Produktions- og importskatter 16,9 16,8<br />
Løbende indkomst- og formueskatter 30,4 31,8<br />
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 0,9 0,8<br />
Kapitalskatter 0,2 0,2<br />
1 Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet. Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/off12<br />
Tabel 300 De 40 lande med størst dansk statslig bistand. 2012*<br />
Projekt og Ikke-statslig<br />
program- bistand<br />
bistand (NGO)<br />
Anden<br />
bilateral<br />
bistand<br />
I alt<br />
Projekt og<br />
programbistand<br />
Ikkestatslig<br />
bistand<br />
(NGO)<br />
Anden<br />
bilateral<br />
bistand<br />
I alt<br />
mio. kr.<br />
I alt 8 713,9 1 047,3 1 412,9 11 174,1 Latinamerika, øvrige 59,5 94,7 6,2 160,4<br />
Afrika 3 902,2 468,4 321,3 4 691,9 Vestbredden og Gaza 134,3 12,2 2,4 148,9<br />
Asien 1 816,7 200,2 355,1 2 372,0 Zimbabwe 106,8 17,8 - 124,6<br />
Latinamerika 209,3 114,0 6,2 329,5 Myanmar 109,8 7,3 -5,0 112,1<br />
Europa 0,2 - 127,2 127,4 Niger 87,0 0,5 0,3 87,9<br />
Ikke landefordelt 2 785,5 264,8 603,1 3 653,4 Pakistan 52,4 7,8 25,5 85,6<br />
Afrika, øvrige 493,2 188,4 214,4 896,0 Indonesien 23,3 5,3 56,0 84,6<br />
Tanzania 573,0 40,7 30,1 643,8 Mali 80,6 3,4 0,6 84,5<br />
Ghana 471,9 38,6 - 510,6 Bhutan 68,3 - - 68,3<br />
Asien, øvrige 197,5 83,6 218,3 499,5 Etiopien 20,7 25,7 1,6 48,0<br />
Mozambique 412,1 38,7 - 450,8 Ukraine - - 23,4 23,4<br />
Afghanistan 370,2 15,3 53,0 438,5 Kosovo - - 28,9 28,9<br />
Uganda 278,8 63,4 22,0 364,2 Moldova - - 23,0 23,0<br />
Bangladesh 337,2 13,6 6,4 357,2 Hviderusland - - 11,8 11,8<br />
Kenya 293,9 24,2 20,7 338,8 Serbien - - 11,2 11,2<br />
Vietnam 317,0 24,0 -3,5 337,5 Albanien 0,2 - 9,0 9,2<br />
Burkina Faso 254,2 - - 254,2 Central- og Østeuropa - - 8,0 8,0<br />
Zambia 234,1 16,8 2,8 253,6 Montenegro - - 4,4 4,4<br />
Nepal 206,8 31,1 1,8 239,8 Tyrkiet - - 4,3 4,3<br />
Somalia 232,5 2,1 - 234,7 Bosnien-Herzegovina - - 1,7 1,7<br />
Sydsudan 179,7 8,0 28,8 216,5 NAB programlande - - 1,3 1,3<br />
Benin 183,8 - - 183,8 Kroatien - - 0,1 0,1<br />
Bolivia 149,8 19,3 - 169,1 Makedonien - - 0,1 0,1<br />
mio. kr.<br />
Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 317
Nationalregnskab og offentlige finanser<br />
Tabel 301<br />
Statslig bistand til udviklingslande<br />
2011 2012*<br />
mio. kr.<br />
Samlet statslig bistand 13 051 13 082<br />
Bilateral bistand i alt 9 900 9 742<br />
Program og projektbistand<br />
Afrika 3 442 3 407<br />
Asien 1 319 1 433<br />
Latinamerika 388 183<br />
Personelbistand 355 330<br />
Danida Business Partnership 268 153<br />
Danida Business Finance 350 352<br />
Lånebistand, gældslettelse 6 5<br />
Bistand til regional- og nærområder 21 3<br />
Menneskerettigheder og demokratisering 500 594<br />
Naboskabsprogrammet 191 148<br />
Bistand gennem NGO’er (folkelige organisationer) 982 1 047<br />
Særlig miljøbistand til udviklingslandende 495 286<br />
Forskning og oplysning i Danmark 253 246<br />
Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 702 741<br />
International udviklingsforskning 1 20 30<br />
FN’s udviklingsprogram (UNDP) 1 22 33<br />
FN’s børnefond (UNICEF) 1 - 35<br />
HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 1 152 87<br />
Globale miljøprogrammer 1 123 169<br />
FN’s øvrige bistandsprogrammer 1 25 43<br />
Verdensbankgruppen 1 271 369<br />
Regionale banker 1 -3 13<br />
Regionale og øvrige udviklingsfonde 1 - -<br />
Multilateral humanitær bistand 1 20 35<br />
Multilateral bistand i alt 3 150 3 340<br />
Menneskerettigheder og demokratisering 2 11 61<br />
Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 2 37 40<br />
International udviklingsforskning 41 35<br />
FN's udviklingsprogram (UNDP) 363 359<br />
FN's børnefond (UNICEF) 178 165<br />
HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 475 490<br />
FN’s Landbrugs- og fødevareprogram 25 25<br />
Globale miljøprogrammer 131 125<br />
FN’s øvrige bistandsprogrammer 51 46<br />
Verdensbankgruppen 435 594<br />
Regionale banker 82 64<br />
Regionale og øvrige udviklingsfonde 372 359<br />
Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 479 412<br />
Multilateral humanitær bistand 470 565<br />
Frem til og med årsberetningen for 2010 blev disse hovedområder regnet som multilateral bistand. For<br />
2011 og fremover udskilles de aktiviteter der efter OECD’s retningslinjer skal rapporteres som bilaterale:<br />
Kernebidrag til internationale NGO’er og øremærkede bidrag til projekter og programmer der gennemføres<br />
af multilaterale organisationer. 2 Frem til og med årsberetningen for 2010 blev disse hovedområder<br />
regnet som bilateral bistand. For 2011 og fremover udskilles de aktiviteter der efter OECD’s retningslinjer<br />
skal rapporteres som multilaterale. Kernebidrag til multilaterale organisationer.<br />
Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
318 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge- og kapitalmarked<br />
Penge og kapitalmarkedet<br />
Rente og kursudvikling<br />
Værdipapirer<br />
Penge og realkreditinstitutter<br />
Andre finansielle formidlere<br />
Forsikrings- og pensionskasser
Penge- og kapitalmarked<br />
Penge og kapitalmarkedet<br />
Formidling af kapital<br />
Et kapitalmarked er et marked, hvor der handles med finansielle produkter såsom<br />
aktier, obligationer og kredit. Markedet gør det muligt at formidle kapital<br />
fra personer med opsparingsoverskud til personer med opsparingsunderskud.<br />
På den måde kan den enkelte tidsmæssigt adskille investeringer og forbrug i<br />
forhold til indtjeningen.<br />
En velfungerende betalingsmekanisme<br />
Pengemarkedets formål er at sikre en velfungerende betalingsmekanisme, så en<br />
handel uden større omkostninger og besvær kan blive afsluttet med en betaling.<br />
Pengemarkedet vedrører derfor den likviditet, der bruges til betalingsformidling<br />
ved økonomiske transaktioner. Der er ingen skarp grænse mellem penge- og<br />
kapitalmarkedet.<br />
Rente og kursudvikling<br />
Øget internationalisering<br />
Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant udvikling på de danske<br />
finansielle markeder i retning af deregulering, internationalisering og øget konkurrence.<br />
Danske borgere kan uden større vanskeligheder eller omkostninger<br />
investere i eller optage lån fra udlandet.<br />
Den frie kapitalbevægelighed har sammen med fastkurspolitikken bl.a. betydet<br />
en udligning af priserne (renterne) på de finansielle produkter imellem landene.<br />
I 1980 var forskellen mellem den danske og tyske lange obligationsrente 10,6<br />
procentpoint. Denne forskel er faldet frem til starten af 1990’erne, hvorefter de<br />
to renter har udviklet sig parallelt. I 2013 var renten (den lange rente) på den<br />
danske statsobligation 1,8 pct., mens den tyske statsobligation var på 1,6 pct.<br />
Figur 1<br />
Renten på ti-årige statsobligationer<br />
Pct.<br />
22<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
Danmark<br />
8<br />
6<br />
4<br />
Tyskland<br />
2<br />
0<br />
1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/dnrenta<br />
320 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge- og kapitalmarked<br />
Den lange rente var oppe på 21 pct. i 1982<br />
Renten på en finansiel fordring udtrykker långivers kompensation for at stille<br />
kapital til rådighed. Man sondrer mellem korte og lange renter, dvs. renter på<br />
hhv. kortfristede og langfristede fordringer. Som indikator for den korte rente<br />
bruges normalt pengeinstitutternes 3-måneders rente, hvor renten på 10-årige<br />
statsobligationer ofte bruges som indikator for den lange rente.<br />
Den korte rente kan påvirkes centralt. Nationalbanken kan regulere mængde og<br />
pris på likviditeten i forhold til pengeinstitutterne. Den rente, pengeinstitutterne<br />
får og betaler til Nationalbanken, påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold<br />
til kunderne. Den lange rente dækker i høj grad over markedsbestemte faktorer,<br />
først og fremmest inflationsforventninger og risikoforventninger. Disse<br />
faktorer får mere indflydelse på renteudmålingen, desto længere løbetid fordringen<br />
har. Den lange rente vil normalt være højere end den korte rente.<br />
I 1982 var den lange rente helt oppe på 21 procent p.a. En del af forklaringen er<br />
høje inflationsforventninger.<br />
Aktien et risikofyldt placeringsobjekt<br />
En aktie er et ejerandelsbevis i en virksomhed. Værdien af aktien afhænger først<br />
og fremmest af forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening. Da der<br />
er knyttet stor usikkerhed til den fremtidige indtjening, kan aktieinvesteringer<br />
give anledning til såvel store tab som store gevinster. Aktiekursen afspejler – ud<br />
over specifikke forventninger til den pågældende virksomhed – også mere generelle<br />
forventninger til branchen og til økonomien som helhed.<br />
Små ændringer i markedsinformationerne kan skabe betydelige fluktuationer på<br />
markedet. Det danske aktiemarked er ikke så stort som obligationsmarkedet.<br />
Det afspejler den danske erhvervsstruktur, som er karakteriseret af mange små<br />
og mellemstore virksomheder, hvor der ikke på samme måde som i udlandet er<br />
tradition for at gå på aktiemarkedet for at få finansieret sit kapitalbehov. I 2013<br />
var 166 selskaber noteret på Fondsbørsen.<br />
Figur 2<br />
OMXC, totalindeks for samtlige noterede aktier opgjort til markedsværdi<br />
Ultimo året, 1995=100<br />
550<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/mpk13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 321
Penge- og kapitalmarked<br />
Som indikator for udviklingen på aktiemarkedet bruges forskellige indeks. De<br />
mest almindelige er totalindekset, OMXC, der angiver markedsværdien af samtlige<br />
noterede aktier, og OMXC20, der er et vægtet markedsværdiindeks for de 20<br />
største og mest handlede aktier.<br />
Der har været en tendens til stigende kurser, som har afspejlet udviklingen på de<br />
internationale markeder. Udbredte kursfald på aktiemarkederne kan dog observeres<br />
i de danske aktieindeks. Særligt i 2008 er der sket markante kursfald som<br />
følge af den finansielle krise, der startede i efteråret 2008, og senest i 2011 har<br />
den europæiske gældskrise medvirket til kursfald. I 2012 og 2013 indhentede<br />
aktiemarkederne noget af det tabte fra den seneste krise.<br />
Værdipapirer<br />
Den danske realkreditobligation er internationalt enestående<br />
Obligationer er let omsættelige standardiserede gældsbeviser med lav risiko og<br />
fast afdragsprofil. Det danske obligationsmarked var før introduktionen af euroen<br />
blandt de største i Europa 1 . Det er domineret af statsobligationer og realkreditobligationer.<br />
Realkreditobligationer er obligationer med sikkerhed i fast ejendom<br />
med lang løbetid (op til 30 år).<br />
De danske realkreditobligationer og deres rolle i boligfinansieringen er enestående<br />
for det danske marked. Den relativt høje grad af sikkerhed skyldes ud over<br />
sikkerhedsstillelsen i fast ejendom de tilknyttede betingelser til realkreditinstitutternes<br />
låneudmåling vedrørende lånegrænser, løbetid og opbygning af reservefonde.<br />
Ultimo 2013 var ca. 20 pct. af den samlede obligationsmasse ejet af<br />
udenlandske investorer. Der har i de senere år været en stigende udenlandsk interesse<br />
for investering i realkreditobligationer. Således lå 17 pct. af disse på<br />
udenlandske hænder ultimo 2013, hvor det kun var omkring 5 pct. i 1996.<br />
Figur 3<br />
Den cirkulerende aktie- og obligationsmasse på Københavns Fondsbørs<br />
5.000<br />
4.500<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
Cirkulerende børsnoterede obligationer, pålydende værdi<br />
Cirkulerende børsnoterede aktier, kursværdi<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/dnvpdkb<br />
1 Efter indførelsen af euroen 1. januar 1999 er eurolandenes markeder ikke længere regionalt opdelte, men udgør et samlet<br />
marked.<br />
322 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge- og kapitalmarked<br />
Penge og realkreditinstitutter<br />
Nationalbanken handler på valutamarkedet for at stabilisere kronekursen<br />
Kronekursen afhænger af udbud og efterspørgsel efter valuta. Efterspørgslen<br />
efter fremmedvaluta øges ved importbetalinger og kapitaleksport (fx ved indlændinges<br />
køb af udenlandske værdipapirer eller ved indlændinges investeringer<br />
i udlandet). Omvendt vil eksportbetalinger og kapitalimport øge efterspørgslen<br />
efter kroner. I tilfælde af en merefterspørgsel efter fremmedvaluta presses prisen<br />
på denne op, og kronekursen falder.<br />
Nationalbanken handler på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens<br />
kurs gennem køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med<br />
valutareserven er således at give Nationalbanken mulighed for at anvende intervention<br />
som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og<br />
euroen. Køb af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens<br />
salg af kroner, dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen.<br />
Størrelsen af den danske valutareserve er siden begyndelsen af 1990'erne og<br />
frem til 2003 steget meget. Det er udtryk for, at Nationalbanken i den forløbne<br />
periode har været nødt til netto at opkøbe valuta for at holde kronekursen nede.<br />
I perioden 2003 – 2008 faldt valutareserven en smule.<br />
Markant stigning i valutareserven i de senere år<br />
I de senere år er der sket en markant stigning i valutareserven, fordi renteforskellen<br />
mellem renterne i Danmark og især renterne i Euroområdet har gjort, at<br />
de udenlandske investorer har investeret mere i danske værdipapirer. Dette er<br />
sket, da renterne de senere år generelt er faldet, og derfor har en lille renteforskel<br />
givet enorm efterspørgsel. For at holde kronekursen nede har Nationalbanken<br />
derfor været nødt til at opkøbe udenlandsk valuta.<br />
Figur 4<br />
Valutareserven<br />
700<br />
650<br />
600<br />
550<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 323
Penge- og kapitalmarked<br />
Danmark i valutakurssamarbejdet ERM ll<br />
Fra 1. januar 1999 har Danmark deltaget i et valutakurssamarbejde med Den<br />
Europæiske Centralbank, som er en frivillig ordning for EU-lande, der ikke deltager<br />
i Den Økonomiske Monetære Union. I aftalen, der betegnes ERM II (Exchange<br />
Rate Mechanism II), deltager desuden Litauen. Samarbejdet skal sikre,<br />
at valutakurserne holder sig inden for det tilladte valutabånd på +/- 15 pct. i<br />
forhold til centralkursen. Danmark har aftalt et snævrere bånd på +/- 2,25 pct. i<br />
forhold til centralkursen. I tilfælde af ekstraordinært pres på kronen kan Danmark<br />
ud over at sælge ud af sin egen valutareserve også trække på en interventionskredit/euro-konto<br />
i Den Europæiske Centralbank. Valutakurssamarbejdet er<br />
således med til at sikre kronekursen i forhold til de europæiske valutaer og euroen,<br />
men ikke over for andre vigtige valutaer som f.eks. amerikanske dollar og<br />
yen.<br />
Penges funktion som betalingsmiddel<br />
Pengenes funktion som betalingsmiddel er i dag udelukkende baseret på tillid.<br />
Hvis en sælger skal modtage penge som betaling for sit produkt, må han kunne<br />
stole på, at andre ligeledes vil modtage pengene som betaling. I tilfælde af høj<br />
inflation vil pengenes værdi som betalingsmiddel falde.<br />
Figur 5<br />
Dankortomsætning og beholdningen af sedler og mønt<br />
350<br />
300<br />
Mia. kr.<br />
Omsætning på dankort<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Sedler og mønt i omløb<br />
0<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
Tabel 321 og 323<br />
Frem til 1931 var det muligt at indløse værdien af sine sedler og mønter til guld i<br />
Nationalbanken. Selvom guldindløseligheden derefter blev afskaffet, eksisterede<br />
guldfodssystemet formelt stadig helt frem til 1971. Det betød, at Nationalbanken<br />
var forpligtet til at opretholde en beholdning af guld svarende til værdien af sedler<br />
og mønter i omløb. I dag er penge stadig fordringer på Nationalbanken, men<br />
nu blot uden dækning af Nationalbankens guldbeholdning.<br />
Vanskeligt at vurdere pengemængden<br />
Det bliver stadigt sværere at vurdere mængden af den likviditet, der er til rådighed<br />
i samfundet. Brugen af dankort har betydet, at kontoformer, der er knyttet<br />
til et dankort, hermed er blevet lige så likvide som sedler og mønter. Samtidigt<br />
324 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge- og kapitalmarked<br />
kan der til dankortet knyttes visse kreditfaciliteter, ligesom udenlandske pengeinstitutter<br />
kan stille kredit til rådighed for de danske borgere. Danmarks position<br />
som en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser gør, at pengemængden<br />
ikke længere har samme betydning som pengepolitisk måltal som tidligere.<br />
Bank-, realkredit- og forsikringsvirksomhed stadig klart adskilte brancher<br />
Siden begyndelsen af 1980’erne er der sket en overlapning af forretningsområderne<br />
i den finansielle sektor. Man kan eksempelvis i dag få tilbudt pensionsopsparingsordninger<br />
af sin bank, der ligger tæt op ad de ordninger, som livsforsikringsselskaberne<br />
kan tilbyde. Det er dog stadig ikke tilladt at drive bank-, realkredit-<br />
eller forsikringsvirksomhed i samme selskab.<br />
Ny lovgivning gjorde det muligt at etablere holdingselskaber og tværgående ejerskab<br />
blandt de finansielle selskaber indbyrdes. Et realkreditinstitut kan derfor<br />
godt eje en bank og omvendt. Som resultat er der foretaget en række fusioner og<br />
koncerndannelser på kapitalmarkedet.<br />
Få store pengeinstitutter og mange små<br />
Pengeinstitutsektoren varetager funktioner i forbindelse med betalings- og kreditformidling,<br />
omsætning af værdipapirer samt dertil hørende serviceydelser. På<br />
trods af de senere års fusioner blandt de større pengeinstitutter eksisterer der<br />
stadig et stort antal mindre pengeinstitutter. Der er registreret 96 virksomheder<br />
ultimo 2012, hvoraf de to største dækker 72 pct. af balancesummen i branchen.<br />
Der er ofte fokus på udlånsaktiviteten i pengeinstitutsektoren, da den er meget<br />
konjunkturfølsom og kan tolkes som indikator for væksten bl.a. i forbrug og investeringer.<br />
Rentemarginalen, dvs. forskellen mellem udlåns- og indlånsrente,<br />
tiltrækker også opmærksomhed. En betydelig del af bankernes indtjening ligger<br />
imidlertid på gebyrindtægter.<br />
Figur 6<br />
Pengeinstitutternes indtjening fordelt efter art<br />
2002 2012<br />
Nettogebyr-indtægter<br />
Nettorente-indtægter<br />
Kursregulering<br />
Andre indtægter<br />
www.statistikbanken.dk/mpk39<br />
Realkreditinstitutternes låneaktivitet afhængig af renteændringer<br />
Realkreditinstitutter er eneberettigede til at drive realkreditinstitutvirksomhed<br />
her i landet. Med realkreditvirksomhed menes lån mod registreret pant i fast<br />
ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Der er i dag otte<br />
aktører på markedet. Låneaktiviteten påvirkes især af renteudviklingen. Fluktuationer<br />
op eller ned resulterer i konverteringsbølger, hvor låntager søger at<br />
omlægge sine lån til bedre vilkår.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 325
Penge- og kapitalmarked<br />
Andre finansielle formidlere<br />
Forbrugerkredit<br />
Via finansieringsselskaber ydes der kredit til de danske forbrugere uden om<br />
banker og realkreditinstitutioner. Den samlede forbrugerkredit steg markant<br />
frem mod finanskrisens begyndelse i 2008. I en 5-årig periode steg forbrugerkreditten<br />
med 50 pct. fra 14 mia. kr. ved udgangen af 2003 til 21 mia. kr. ved<br />
udgangen af 2008. Stigningen var hovedsageligt drevet af danskernes brug af<br />
blankolån, som er lån uden at stille sikkerhed. Siden finanskrisen har udviklingen<br />
på blankolån været faldende. I 2011 og 2012 er den samlede forbrugerkredit<br />
steget igen. Det skyldes primært et øget træk på købe- og kontokort, der omfatter<br />
alle former for udlån, hvor der er tilknyttet et købe- eller kontokort med eller<br />
uden sikkerhedsstillelse.<br />
Figur 7<br />
Forbrugerkredit delt op på typer, ultimo året<br />
Mia. kr.<br />
22<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
www.statistikbanken.dk/mpk30<br />
Kraftig ekspansion i investeringsforeninger<br />
En investeringsforening er en forening, der placerer midler, som den har modtaget<br />
som indskud fra sine medlemmer. Medlemmerne er ofte småsparere, men<br />
kan også være livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde. Fordelen ved at<br />
optræde i fællesskab er sparede administrationsomkostninger og bedre mulighed<br />
for risikospredning. Investeringsforeninger er i de senere år ekspanderet<br />
kraftigt. Den samlede balancesum udgjorde 723 mia. kr. ved udgangen af 2012<br />
mod 290 mia. kr. ultimo 2002.<br />
Forsikrings- og pensionskasser<br />
Blankolån<br />
Saldo på købekort og kontokort<br />
Kredit mod sikkerhed<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Mere privat opsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser<br />
Der skelnes mellem skadesforsikring samt livs- og pensionsforsikring. De forskellige<br />
forsikringsformer må ikke drives i samme virksomhed, men kan godt<br />
bindes sammen via tværgående ejerskab. Det er særligt livs- og pensionsforsikrings-området,<br />
der er vokset de senere år. Udviklingen af arbejdsmarkedspensioner<br />
og forskellige former for skattebegunstigelser i forbindelse med pensionsindbetalinger<br />
har betydet, at en stadig større del af den private opsparing forvaltes<br />
af pensionskasserne og livsforsikringsselskaberne, som herved er blevet vigtige<br />
aktører på de finansielle markeder.<br />
I alt<br />
326 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 302 Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. 2013<br />
Kursværdi, ultimo året<br />
Ejere 1<br />
Industri<br />
Ikke-finansielle selskaber<br />
Transport,<br />
post og tele<br />
Øvrige<br />
selskaber<br />
Finansielle<br />
selskaber<br />
Udenlandske<br />
selskaber<br />
I alt<br />
I alt 611,7 77,7 663,6 1 317,9 56,2 2 727,6<br />
Ikke-finansielle selskaber 97,7 7,4 234,1 123,7 3,6 466,5<br />
Finansielle selskaber 23,3 7,9 70,7 198,9 19,3 320,1<br />
Forsikringsselskaber og pensionskasser 7,6 2,4 16,2 423,1 4,2 453,5<br />
Offentlig forvaltning og service 0,0 0,0 8,6 21,0 0,8 30,4<br />
Husholdninger 2 84,2 11,1 88,1 399,6 17,8 600,8<br />
Heraf: Non-profit institutioner,<br />
rettet mod husholdninger 9,1 0,5 4,8 19,3 1,0 34,7<br />
Udlandet 0,5 0,1 2,8 5,8 0,1 9,4<br />
Uoplyst 389,2 48,2 238,3 126,4 9,5 812,2<br />
mia. kr.<br />
1 Ved ejere forstås kontohavere i Værdipapircentralen. 2 Husholdninger består af personligt ejede firmaer,<br />
lønmodtagere, pensionister, mv.<br />
Kilde: Nationalbanken<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/dnvpdks<br />
Tabel 303<br />
Aktieindeks ved årets udgang<br />
OMXC-indeks 2011 2012 2013<br />
Ultimo ultimo 1995=100<br />
Aktier i alt 325 404 517<br />
Energi 10 5 25<br />
Materialer 502 571 1 092<br />
Industri 273 309 421<br />
Forbrugsgoder 40 58 74<br />
Konsumentvarer 171 159 196<br />
Sundhedspleje 1 067 1 397 1 648<br />
Finans 218 274 366<br />
It 289 442 740<br />
Telekommunikation 149 130 170<br />
Forsyning 340 188 217<br />
Kilde: Københavns Fondsbørs<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/mpk13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 327
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 304 Sektorfordeling af den cirkulerende obligationsmasse. 2013<br />
Pålydende værdi ultimo året<br />
Statsobligationer<br />
mv.<br />
Realkreditobligationer<br />
mv. 1<br />
Andre<br />
obligationer 2<br />
I alt<br />
mio. kr.<br />
I alt 639 749 3 089 627 203 990 3 933 366<br />
Ikke-finansielle selskaber 3 590 124 704 9 138 137 432<br />
Finansielle selskaber 80 918 1 800 857 83 366 1 965 141<br />
Monetære, finansielle institutioner 19 061 1 338 589 37 048 1 394 698<br />
Andre finansielle formidlere 61 857 462 268 46 318 570 443<br />
Forsikringsselskaber og pensionskasser 266 768 493 306 28 727 788 801<br />
Offentlig forvaltning og service 63 550 57 829 47 153 168 532<br />
Statslig forvaltning og service 63 187 27 468 40 397 131 052<br />
Kommunal forvaltning og service 349 29 795 6 719 36 863<br />
Sociale kasser og fonde 14 566 36 616<br />
Husholdninger 1 640 46 728 15 704 64 072<br />
Non-profit institutioner,<br />
rettet mod husholdninger 900 20 205 930 22 035<br />
Uoplyst 922 13 742 1 282 15 946<br />
Udlandet 221 461 532 256 17 689 771 406<br />
1 Realkreditobligationer samt obligationer udstedt af andre obligationsudstedende institutter.<br />
2 Kommuneobligationer, skibskreditfondsobligationer, erhvervsobligationer, udenlandske obligationer og<br />
CMO- obligationer.<br />
Kilde: Nationalbanken<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/dnvpdks<br />
Tabel 305<br />
Effektiv rente af obligationer<br />
Effektiv nominel kreditorrente 2010 2011 2012<br />
pct. p.a.<br />
Statsobligationer:<br />
5-årige: Ultimo året 2,04 0,62 0,06<br />
Årsgennemsnit 2,16 1,96 0,49<br />
10-årige: Ultimo året 2,98 1,58 1,05<br />
Årsgennemsnit 2,91 2,71 1,56<br />
Realkreditobligationer:<br />
20-årige: Ultimo året 4,39 3,19 2,92<br />
Årsgennemsnit 4,18 4,05 3,40<br />
30-årige: Ultimo året 4,53 3,94 3,46<br />
Årsgennemsnit 4,67 4,71 4,08<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
328 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 306<br />
Den finansielle sektor, hovedtal<br />
2011 2012<br />
Balance Virksomheder Ansatte Balance Virksomheder Ansatte<br />
mia. kr. antal mia. kr. antal<br />
I alt 11 512 447 65 235 11 926 407 62 682<br />
Pengeinstitutter 4 307 113 42 876 4 262 96 40 492<br />
Realkreditinstitutter 3 388 8 4 527 3 513 8 4 493<br />
Danmarks Skibskreditfond 79 1 58 83 1 60<br />
Fondsmæglerselskaber 2 43 531 2 40 481<br />
Investerings- og specialforeninger 610 91 . . . 723 85 . . .<br />
Investeringsforvaltningsselskaber (store) 1 0,4 3 107 0,7 4 205<br />
Investeringsforvaltningsselskaber (små) 1 0,7 11 264 0,6 10 222<br />
Skadesforsikringsselskaber 178 94 12 193 177 85 11 934<br />
Livsforsikringsselskaber 1 496 29 3 666 1 682 27 3 675<br />
Tværgående pensionskasser 556 21 271 565 20 226<br />
Firmapensionskasser 53 29 35 57 27 33<br />
ATP, LD, AES og SP 842 4 707 860 4 861<br />
1 Investeringsforvaltningsselskaber; store – tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed.<br />
Små – ikke tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed.<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk55<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 329
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 307<br />
Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse og balance<br />
2011 2012 2013<br />
mio. kr.<br />
Resultatopgørelse<br />
Nettorenteindtægter 4 265 3 834 3 221<br />
Kursreguleringer 835 637 -9 166<br />
Udbytte af aktier 74 122 132<br />
Andre indtægter 165 60 123<br />
Omkostninger inkl. afskrivninger -606 -611 -629<br />
Årets resultat 4 733 4 042 -6 319<br />
Balance<br />
Aktiver i alt 569 804 628 549 547 225<br />
Guldbeholdning 19 356 20 148 13 915<br />
Fordring på Den Internationale Valutafond (SDR) 20 545 21 364 20 017<br />
Fordringer på udlandet 455 374 462 816 443 188<br />
Udlån 28 101 69 748 25 620<br />
Obligationer og aktier 34 512 35 214 35 025<br />
Andre aktiver 11 916 19 259 9 460<br />
Passiver i alt 569 804 628 549 547 225<br />
Seddelomløb 56 687 60 045 60 681<br />
Møntomløb 5 720 5 759 5 810<br />
Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) 13 511 13 323 12 773<br />
Forpligtelser over for udlandet 3 378 2 685 3 125<br />
Indlån 158 712 312 026 238 258<br />
Andre passiver 37 584 315 242<br />
Statens løbende konto 225 849 163 694 163 376<br />
Egenkapital 68 363 70 702 62 960<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/mpk38<br />
Tabel 308<br />
Danmarks Nationalbanks diskonto<br />
Diskonto Diskonto Diskonto<br />
1995 17. marts 3,50 7. juni 4,00<br />
8. marts 6,00 28. april 3,75 2008<br />
6. juli 5,75 9. juni 4,25 4. juli 4,25<br />
3. august 5,50 1. september 4,50 8. oktober 4,50<br />
25. august 5,00 6. oktober 4,75 7. november 4,00<br />
9. november 4,75 2001 5. december 3,50<br />
15. december 4,25 14. maj 4,50 2009<br />
1996 31. august 4,25 16. januar 2,75<br />
25. januar 4,00 18. september 3,75 6. marts 2,00<br />
7. marts 3,75 9. november 3,25 3. april 1,75<br />
19. april 3,25 2002 11. maj 1,40<br />
1997 6. december 2,75 8. juni 1,20<br />
10. oktober 3,50 2003 14. august 1,10<br />
1998 7. marts 2,50 28. august 1,00<br />
6. maj 4,00 6. juni 2,00 2010<br />
29. maj 3,75 2005 15. januar 0,75<br />
21. september 4,25 2. december 2,25 2011<br />
5. november 4,00 2006 7. april 1,00<br />
4. december 3,50 3. marts 2,50 8. juli 1,25<br />
1999 9. juni 2,75 4. november 1,00<br />
4. februar 3,25 4. august 3,00 9. december 0,75<br />
9. april 2,75 6. oktober 3,25 2012<br />
5. november 3,00 8. december 3,50 1. juni 0,25<br />
2000 2007 6. juli 0,00<br />
4. februar 3,25 9. marts 3,75<br />
pct.<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
www.statistikbanken.dk/disk<br />
330 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 309<br />
Pengeinstitutternes resultatopgørelse og balance<br />
Ultimo året 2011 2012<br />
Antal pengeinstitutter 113 96<br />
Antal ansatte, ultimo året 42 876 40 492<br />
Resultatopgørelse<br />
mio. kr.<br />
+Renteindtægter 101 310 90 010<br />
÷Renteudgifter 49 680 39 525<br />
Renteindtægter, netto 51 254 50 069<br />
+Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele 889 1 170<br />
+Gebyrer og provisions-indtægter 24 621 25 712<br />
÷Afgivne gebyrer og provisions-indtægter 6 203 6 138<br />
Rente- og gebyrindtægter, netto 70 431 70 673<br />
+Kursstigning på værdipapirer og valuta 2 071 8 027<br />
+Andre ordinære indtægter 4 426 3 732<br />
Resultat af finansielle poster 76 982 82 403<br />
÷Udgifter til personale og administration 48 125 48 800<br />
÷Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 3 747 4 102<br />
÷Andre driftsudgifter 2 319 1 088<br />
÷Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto) 24 281 27 370<br />
+Kursstigning på kapital-interesser 4 698 6 041<br />
Resultat af ordinær drift 3 504 7 398<br />
+Ekstraordinærer indtægter (netto) 0 0<br />
Resultat før skat 3 504 7 398<br />
÷Skat 1 613 3 595<br />
Årets resultat 1 891 3 803<br />
Balance<br />
Aktiver i alt 4 308 665 4 246 445<br />
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 547 267 536 295<br />
Udlån 1 787 831 1 762 094<br />
Obligationer mv. 955 521 1 001 907<br />
Aktier mv. 25 703 29 077<br />
Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 142 277 143 637<br />
Immaterielle aktiver 25 565 25 627<br />
Materielle aktiver 17 348 16 190<br />
Andre aktiver 807 153 731 618<br />
Passiver i alt 4 308 665 4 246 445<br />
Gæld til kreditinstitutter mv. 797 917 800 135<br />
Indlån 1 627 123 1 724 163<br />
Udstedte obligationer mv. 500 526 389 903<br />
Andre passiver, periode-afgrænsningsposter 987 094 945 991<br />
Hensættelser til omkostninger 13 440 6 689<br />
Efterstillede kapitalindskud 112 184 107 104<br />
Egenkapital 270 381 272 459<br />
Anm.: Ekskl. grønlandske banker.<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk39<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 331
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 310 Pengeinstitutters indenlandske indlån og udlån. 2013<br />
Indlån Udlån 1<br />
mio. kr.<br />
I alt 1 479 212 1 391 041<br />
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 20 820 72 696<br />
Råstofindvinding 1 040 506<br />
Fremstillingsvirksomhed 32 353 63 714<br />
El-, gas- og fjernvarmeforsyning 7 566 17 131<br />
Vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering 4 852 2 836<br />
Bygge- og anlægsvirksomhed 15 853 21 404<br />
Engroshandel og detailhandel 38 380 66 934<br />
Transport og godshåndtering 17 046 26 559<br />
Hoteller og restauranter 3 737 7 660<br />
Information og kommunikation 15 394 7 650<br />
Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 382 184 456 726<br />
Fast ejendom 56 014 115 928<br />
Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 50 452 32 746<br />
Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 10 351 18 775<br />
Offentlig administration, forsvar og politi 10 979 36 690<br />
Undervisning 7 819 3 173<br />
Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 17 989 7 278<br />
Kultur, forlystelser og sport 5 540 3 374<br />
Andre serviceydelser 23 954 6 189<br />
Varer og tjenester til eget brug samt private med ansat medhjælp 167 611<br />
Internationale organisationer og interesseorganisationer 431 4<br />
Lønmodtagere, pensionister, mv. 756 069 422 458<br />
Uoplyst 224 0<br />
1 Skyld ultimo året. Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
Tabel 311<br />
Pengeinstitutternes særlige indlånsformer<br />
Ultimo året 2011 2012 Ændring i pct.<br />
i forhold til året før<br />
mio. kr.<br />
pct.<br />
I alt særlige indlånsformer 209 589 220 386 5,2<br />
Indekskonti 8 128 7 192 -11,5<br />
Kapitalpensionskonti 91 579 98 486 7,5<br />
Børneopsparingskonti 13 095 13 327 1,8<br />
Selvpensioneringskonti 1 931 1 661 -14,0<br />
Investeringsfondskonti 1 1 20,5<br />
Etableringskonti 774 764 -1,3<br />
Boligopsparings-kontrakter 377 356 -5,5<br />
Ratepensionskonti 87 163 91 632 5,1<br />
Uddannelsesopsparing 98 73 -25,5<br />
Gevinstopsparingskonti 6 413 6 866 7,1<br />
Konjunktur-udligningskonti 30 28 -5,0<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk43<br />
332 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 312<br />
Realkreditinstitutterne<br />
2011 2012<br />
Antal institutter 8 8<br />
mio. kr.<br />
Resultatopgørelse<br />
+ Renteindtægter 109 558 102 135<br />
–Renteudgifter 92 205 81 862<br />
Renteindtægter, netto 17 353 20 273<br />
+Gebyrer og provisioner mv. -1 810 -1 521<br />
Rente- og gebyrindtægter, netto 15 543 18 752<br />
–Udgifter til personale, administration mv. 5 135 4 860<br />
–Afskrivninger og hensættelser 3 553 4 677<br />
+Kursstigning -2 111 -283<br />
+Andre ordinære indtægter 70 70<br />
Ordinært driftsresultat 4 812 9 002<br />
+Ekstraordinære indtægter (netto) . . . . . .<br />
–Skat 884 1 998<br />
Årets resultat 3 929 7 004<br />
Balance<br />
Aktiver i alt 3 387 676 3 512 976<br />
Tilgodehavende hos kreditinstitutter mv. 627 918 680 826<br />
Udlån 2 499 393 2 583 077<br />
Obligationer og aktier, mv. 194 725 185 826<br />
Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 30 225 31 596<br />
Immaterielle aktiver 4 147 3 681<br />
Materielle aktiver 643 621<br />
Andre aktiver 30 624 27 349<br />
Passiver i alt 3 387 676 3 512 976<br />
Gæld til kreditinstitutter 663 536 660 380<br />
Udstedte obligationer mv. 2 468 032 2 574 113<br />
Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 80 353 99 895<br />
Hensættelser til omkostninger 1 371 1 057<br />
Efterstillede kapitalindskud 23 954 19 392<br />
Egenkapital 150 429 158 140<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk47<br />
Tabel 313<br />
Realkreditinstitutternes nettoudlån<br />
2010 2011 2012<br />
mio. kr.<br />
Udlån inkl. indekslån i alt 67 224 50 398 65 630<br />
Ejerboliger og fritidshuse 40 898 24 638 27 560<br />
Udlejningsejendomme 5 781 9 574 13 217<br />
Erhvervsejendomme 17 123 14 258 22 839<br />
Andre ejendomme 3 422 1 927 2 014<br />
Anm.: Realkreditinstitutternes udlån er opgjort til kontantværdier. Nettoudlån er lig bruttonyudlån<br />
fratrukket førtidige indfrielser og ordinære afdrag.<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 333
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 314<br />
Større finansieringsselskaber, factoring og anden udlån<br />
Tilgang i alt<br />
Status<br />
2011 2012 Ult. 2011 Ult. 2012<br />
mio. kr.<br />
Factoring 28 185 30 030 4 752 5 292<br />
Anden udlån 15 346 19 467 36 947 43 775<br />
Kilde: De enkelte finansieringsselskaber<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk57<br />
Tabel 315<br />
Større finansieringsselskaber, leasing<br />
Aktiviteter i årets løb<br />
2011 2012<br />
mio. kr.<br />
I alt 18 072 18 606<br />
Industriudstyr 2 452 3 337<br />
Edb- og kontorudstyr 2 001 2 040<br />
Lastvogne og varevogne 5 694 6 486<br />
Personvogne 3 517 4 061<br />
Skibe, fly, jernbanemateriel 23 14<br />
Bygninger 1 448 490<br />
Andet 2 937 2 178<br />
Status ultimo 46 226 45 878<br />
Kilde: De enkelte finansieringsselskaber<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk31<br />
334 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 316<br />
Livsforsikringsselskaber<br />
2011 2012<br />
Antal selskaber 29 27<br />
Resultatopgørelse<br />
mio. kr.<br />
A: Forsikringsvirksomheden<br />
+ Præmieindtægter for egen regning 98 329 103 822<br />
+ Overført investeringsafkast 81 749 120 975<br />
Indtægt af forsikringsvirksomheden 180 078 224 797<br />
-Forsikringsydelser for egen regning 70 725 76 042<br />
-Forøgelse af livsforsikringshensættelser 119 046 136 836<br />
-Administrationsudgifter 4 599 4 605<br />
-Ændring i bonusudjævningshensættelser -14 703 4 333<br />
+ Resultat af syge- og ulykkesforsikring 31 137<br />
Resultat af forsikringsvirksomheden 442 3 118<br />
B: Investeringsvirksomheden<br />
+ Samlet investeringsresultat 94 215 140 419<br />
-Skat på pensionsafkast 12 467 19 445<br />
-Overført investeringsafkast til livs- og pensionsordninger 76 534 114 066<br />
-Overført investeringsafkast til syge- og ulykkesforsikringer 3 318 4 281<br />
Investeringsresultat 1 896 2 627<br />
C: Samlet virksomhed<br />
+ Resultat af primær drift 2 338 5 745<br />
+ Øvrige ordinære indtægter, netto 920 1 431<br />
+ Ekstraordinære indtægter, netto 0 0<br />
-Skatter 613 1 820<br />
Årets nettoresultat 2 645 5 356<br />
D: Forøgelse af egenkapital<br />
+ Årets nettoresultat 2 645 5 356<br />
-Udbytte mv. 274 664<br />
Egenkapitalforøgelse, i alt 2 371 4 692<br />
Balance<br />
Aktiver i alt 1 496 225 1 681 570<br />
A: Investeringsaktiver<br />
Grunde og bygninger 3 423 3 125<br />
Obligationer 505 577 519 051<br />
Kapitalandele 383 938 414 099<br />
Udlån 76 042 85 825<br />
Øvrige 22 154 24 332<br />
B: Øvrige aktiver 505 091 635 138<br />
Passiver i alt 1 496 225 1 681 570<br />
Egenkapital 58 677 62 671<br />
Hensættelser 1 280 441 1 440 751<br />
Øvrige passiver 157 107 178 148<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk50 og mpk51<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 335
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 317<br />
Skadesforsikringsselskaber<br />
2011 2012<br />
Antal selskaber 94 85<br />
Resultatopgørelse<br />
mio. kr.<br />
A: Forsikringsvirksomheden<br />
+Præmieindtægter for egen regning 50 879 53 125<br />
+Forsikringsteknisk rente for egen regning 474 143<br />
Indtægt af forsikringsvirksomheden 51 353 53 268<br />
-Erstatningsudgifter for egen regning 38 247 36 997<br />
-Administrationsudgifter 9 066 9 204<br />
-Andre forsikringsmæssige poster 704 883<br />
Resultat af forsikringsvirksomheden 3 336 6 184<br />
B: Investeringsvirksomheden<br />
+Resultat af investeringsvirksomheden 3 708 7 007<br />
C: Samlet virksomhed<br />
Resultat af primær drift 7 044 13 191<br />
+Øvrige ordinære indtægter, netto -2 576 -1 055<br />
+Ekstraordinære indtægter, netto 756 1<br />
-Skatter 936 2 190<br />
Årets nettoresultat 4 288 9 947<br />
D: Forøgelse af egenkapitalen<br />
Årets nettoresultat 4 288 9 947<br />
+Balanceposteringer 1 120 2 358<br />
+Kapitaltilførsler 40 44<br />
Tilgang i alt 5 448 12 349<br />
-Udbytte mv. 2 968 5 044<br />
Egenkapitalforøgelse, i alt 2 480 7 305<br />
Balance<br />
Aktiver i alt 177 659 177 060<br />
A: Investeringsaktiver<br />
Grunde og bygninger 5 542 5 110<br />
Obligationer 97 692 96 880<br />
Kapitalandele 44 815 48 594<br />
Udlån 245 226<br />
Øvrige 1 393 837<br />
B: Øvrige aktiver 27 972 25 413<br />
Passiver i alt 177 659 177 060<br />
Egenkapital 64 066 68 545<br />
Hensættelser 92 645 91 680<br />
Øvrige passiver 20 948 16 835<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk52 og mpk53<br />
336 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 318<br />
Skadesforsikring fordelt efter branche<br />
Præmier<br />
Erstatninger<br />
2011 2012 2011 2012<br />
mio. kr.<br />
I alt 58 216 59 746 46 193 41 022<br />
Erhvervsforsikring i alt 15 796 16 103 13 209 10 147<br />
Arbejdsskadeforsikring 3 584 3 458 1 632 1 899<br />
Bygningsforsikring 4 976 5 202 5 575 3 814<br />
Løsøreforsikring mv. 3 124 3 007 3 243 1 602<br />
Erhvervsansvarsforsikring 1 857 2 023 1 258 1 296<br />
Sø- og transportforsikring 1 316 1 393 685 821<br />
Luftfartsforsikring 12 4 14 2<br />
Anden erhvervsforsikring 926 1 017 801 713<br />
Privatforsikring i alt 14 203 14 635 13 234 11 170<br />
Familieforsikring 4 615 4 698 4 659 3 820<br />
Grundejerforsikring 6 160 6 437 6 051 4 783<br />
Fritidshusforsikring 764 783 543 626<br />
Ejerskifteforsikring 331 334 403 335<br />
Anden privatforsikring 2 334 2 383 1 578 1 606<br />
Personulykkesforsikring i alt 10 187 10 434 7 054 7 669<br />
Sundhedsforsikring 1 155 1 246 3 157 901<br />
Enkelt ulykkes- og sygeforsikring 8 588 8 763 3 669 6 454<br />
Erhvervsudygtighedsforsikring 444 424 228 315<br />
Motorkøretøjsforsikring i alt 16 520 16 511 11 586 10 739<br />
Ansvar 6 383 6 234 4 978 4 494<br />
Kasko 10 137 10 277 6 609 6 244<br />
Kredit- og kautionsforsikring 336 359 210 289<br />
Turistassistance- og retshjælpsforsikring 723 1 065 617 669<br />
Direkte forretning i alt 57 765 59 107 45 911 40 682<br />
Indirekte forretning i alt 451 638 282 340<br />
Anm.: Præmier og erstatninger er angivet med reserveregulerede bruttobeløb. Indirekte forretning er den<br />
modtagne gen-forsikring, som det enkelte forsikringsselskab har overtaget fra andre forsikringsselskaber.<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk54<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 337
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 319<br />
Pensionskasser<br />
Tværgående pensionskasser<br />
Firmapensionskasser<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Antal medlemmer 723 620 705 233 17 174 15 494<br />
Erhvervsaktive medlemmer 598 891 578 905 5 824 4 312<br />
Pensionerede medlemmer 102 499 105 487 8 162 8 114<br />
Pensionerede ægtefæller 13 702 12 685 2 257 2 210<br />
Børn, der oppebærer børnepension 8 528 8 156 931 858<br />
mio. kr.<br />
Løbende årlig pension i alt 10 402 8 668 1 778 1 653<br />
Pension til medlemmer 9 092 7 834 1 337 613<br />
Pension til ægtefæller 1 092 677 424 1 025<br />
Pension til børn 218 157 17 15<br />
Diverse indtægter<br />
Medlemsbidrag 19 289 20 071 857 677<br />
Heraf ekstraordinære bidrag -7 1 387 397 293<br />
Renteindtægter og udbytte 10 423 10 700 1 557 1 730<br />
Diverse udgifter 1<br />
Pensioner 13 288 12 570 1 815 1 776<br />
Udtrædelsesgodtgørelser 913 1 310 . . . . . .<br />
Aktiver i alt 555 614 565 033 53 019 57 381<br />
Statsobligationer 1 10 702 14 113 7 073 8 139<br />
Andre obligationer 1 1 903 1 948 11 209 14 055<br />
Realkreditobligationer mv. 1 93 487 83 598 13 211 19 671<br />
Likvide beholdninger 1 789 3 358 1 419 1 907<br />
Lån i fast ejendom 20 14 0 0<br />
Lån mod anden sikkerhed 64 101 55 824 1 1<br />
Andre aktiver 383 612 406 178 20 106 13 608<br />
Præmiereserver 364 674 387 917 43 130 43 799<br />
Anm.: Visse pensionskassers regnskabsår er ikke sammenfaldende med kalender-året.<br />
1 Bogført værdi.<br />
Kilde: Finanstilsynet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mpk49<br />
338 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 320<br />
Valutareserven<br />
Ultimo året 2011 2012 2013<br />
mia. kr.<br />
Nationalbankens guldbeholdning 19,4 20,1 13,9<br />
Nationalbankens fordringer på udlandet 455,4 462,8 443,2<br />
Fordringer på Den Internationale Valutafond 20,5 21,4 20,0<br />
Andre aktiver 74,5 124,2 70,1<br />
Valutareserven i alt 569,8 628,5 547,2<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
Tabel 321<br />
Pengemængden<br />
2011 2012 2013<br />
mia. kr.<br />
Pengemængden 931,0 986,3 1 024,8<br />
Seddel- og møntomløb 52,5 54,6 55,8<br />
Indlån i banker og sparekasser 878,5 931,6 969,0<br />
-Anfordring 727,2 796,8 823,7<br />
-Aftaleindskud 1 151,3 134,8 145,3<br />
1 Dækker fx indlån på opsigelse og indlån på tidsindskud. Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
Tabel 322<br />
Forbrugerkredit<br />
Ultimo året 2011 2012 2013<br />
mio. kr.<br />
I alt 18 632 19 511 21 042<br />
Saldo på købekort og kontokort 6 622 7 552 8 614<br />
Heraf benzinselskaber 1 202 1 409 1 410<br />
Blankolån 8 859 8 396 8 666<br />
Kredit mod sikkerhed 3 151 3 563 3 763<br />
Kilde: De enkelte finansieringsselskaber og kontoringe<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/mpk30<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 339
Penge og kapitalmarked<br />
Tabel 323<br />
Omsætning på dankort<br />
1997 2002 2007 2012 2013<br />
tusinde stk.<br />
Antal dankort 2 825 3 290 3 859 4 794 4 921<br />
Transaktioner 289 888 467 628 733 230 975 377 1 032 171<br />
mio. kr.<br />
Omsætning 97 593 157 483 266 561 309 876 318 800<br />
Kilde: NETS<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/mpk41<br />
Tabel 324<br />
Valutakurser<br />
Møntenhed 2011 2012 2013<br />
Britiske pund GBP 859,05 918,37 878,14<br />
Bulgarske lev BGN 380,95 380,60 381,33<br />
Lettiske lats LVL 1 055,01 1 067,58 . . .<br />
Litauiske litas LTL 215,78 215,59 216,00<br />
Norske kroner NOK 95,61 99,62 95,69<br />
Polske zloty PLN 181,14 178,05 177,67<br />
Schweiziske franc CHF 605,74 617,57 605,87<br />
Svenske kroner SEK 82,52 85,62 88,24<br />
Tjekkiske koruna CZK 30,30 29,61 28,73<br />
Ungarske forint HUF 2,67 2,58 2,51<br />
EUR Euro EUR 745,05 744,38 745,80<br />
Amerikanske dollar USD 536,22 579,72 561,60<br />
Australske dollar AUD 552,82 600,80 543,62<br />
Brasilianske real BRL 320,51 297,84 261,32<br />
Canadiske dollar CAD 541,84 580,10 545,44<br />
Hong Kong dollar HKD 68,88 74,74 72,40<br />
Japanske yen JPY 6,74 7,28 5,77<br />
Kinesiske yuan renminbi CNV 83,00 91,88 91,34<br />
Singapore dollar SGD 426,32 464,04 448,85<br />
Effektiv kronekurs, 1980 = 100 103,60 100,59 102,39<br />
kr.<br />
Anm.: Kursen er et årsgennemsnit.<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/dnvala<br />
340 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Udviklingen i den samlede udenrigshandel<br />
Udenrigshandel med varer<br />
Udenrigshandel med tjenester<br />
Betalingsbalance
Udenrigsøkonomi<br />
Udviklingen i den samlede udenrigshandel<br />
Stigende udenrigshandel<br />
I 2009 faldt Danmarks samlede eksport og import af varer og tjenester kraftigt<br />
som følge af den globale finanskrise og den efterfølgende økonomiske tilbagegang.<br />
Eksporten var i 2011 tilbage på samme niveau som i 2008, mens det for<br />
importen skete i 2012.<br />
Rekordhøjt overskud overfor udlandet<br />
Danmarks samlede eksport har siden 1987 været højere end den samlede import,<br />
og dermed har der været overskud på vare- og tjenestebalancen over for<br />
udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten efter 2008 har<br />
resulteret i en rekordhøj balance overfor udlandet i både 2010 og 2011. I 2012<br />
faldt overskuddet på vare- og tjenestebalancen til 94,9 for igen at stige til rekordhøjde<br />
i 2013 med et overskud på 108,5 mia. kr.<br />
Figur 1<br />
Udenrigshandel med varer og tjenester<br />
1.100<br />
1.000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
Balance i mia. kr.<br />
Eksport<br />
Import<br />
Balance (højre akse)<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
275<br />
250<br />
225<br />
200<br />
175<br />
150<br />
125<br />
100<br />
75<br />
50<br />
25<br />
0<br />
www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3<br />
I opgørelsen af Danmarks samlede udenrigshandel benyttes varebegrebet fra<br />
betalingsbalancen, da udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester<br />
pga. mindre definitionsmæssige forskelle ikke kan lægges sammen. I tabel<br />
335 ses overgangen fra det varebegreb, der bruges i statistikken over udenrigshandel<br />
med varer til det varebegreb, der bruges i betalingsbalancestatistikken.<br />
Der korrigeres bl.a. for danske skibes køb af brændstof i udenlandsk havn og for<br />
fragtomkostninger i forbindelse med import af varer.<br />
Stor stigning i handlen med tjenester<br />
Handlen med varer og tjenester har i det meste af 1990’erne udviklet sig i samme<br />
tempo, men fra slutningen af 1990’erne øgede handlen med tjenester sin<br />
betydning for Danmarks udenrigshandel, således at tjenestehandlen i 2013 var<br />
omkring fem gange større end i 1995 målt i løbende priser, mens handlen med<br />
varer kun var lidt over to gange større.<br />
I 2009 faldt handlen med både varer og tjenester som følge af finanskrisen, men<br />
allerede i 2010 steg handlen igen – i 2013 var det alene importen af varer, der<br />
ikke var helt tilbage på niveauet fra før krisen.<br />
342 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Figur 2<br />
Udviklingen i samhandlen med udlandet<br />
550<br />
Indeks, 1995=100<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
Eksport af tjenester<br />
Import af tjenester<br />
Import af varer<br />
Eksport af varer<br />
100<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3<br />
Udenrigshandel med varer<br />
Varehandlen øget to en halv gang siden 1993<br />
Varehandlen med udlandet var i 2013 to en halv gange større end i 1993 målt i<br />
løbende priser. Eksporten er steget fra 247,8 mia. kr. i 1993 til 625,2 mia. kr. i<br />
2013, mens importen i samme periode steg fra 203,0 mia. kr. til 552,3 mia. kr.<br />
Figur 3<br />
Udenrigshandel med varer<br />
700<br />
Mia. kr.<br />
Balance i mia. kr.<br />
175<br />
600<br />
Eksport<br />
150<br />
500<br />
400<br />
Import<br />
125<br />
100<br />
300<br />
200<br />
Balance (højre akse)<br />
75<br />
50<br />
100<br />
25<br />
0<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
0<br />
www.statistikbanken.dk/uhv7<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 343
Udenrigsøkonomi<br />
Overskud på handelsbalancen 27 år i træk<br />
Danmarks udenrigshandel med varer har siden afslutningen af 2. verdenskrig<br />
været karakteriseret ved, at der først var en meget lang periode med vedvarende<br />
underskud på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har<br />
været en lang periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen<br />
mellem eksport og import af varer.<br />
Handelsbalancen fra 1953 til og med 1986 viste et gennemsnitligt årligt underskud<br />
i handlen med udlandet på 4,4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I den<br />
efterfølgende periode frem til og med 2013 var der et gennemsnitligt årligt overskud<br />
på 3,2 pct. af BNP.<br />
Figur 4<br />
Handelsbalancen<br />
6<br />
Pct. af BNP<br />
4<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
Figur 5<br />
Import og eksport<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
Pct. af BNP<br />
Eksport<br />
15<br />
63 73 83 93 03 13<br />
www.statistikbanken.dk/nat01,<br />
sitc5r3y og sitc5r4y<br />
Import<br />
-8<br />
1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
www.statistikbanken.dk/nat01, sitc5r3y og sitc5r4y<br />
Siden slutningen af 1980’erne har både importens og eksportens andel af BNP<br />
været stigende og udgør nu omkring en tredjedel af BNP. Værdien af udenrigshandlen<br />
afhænger ikke blot af mængden af de varer, der importeres og eksporteres,<br />
men også af deres prisniveau. For eksempel medførte K oreakrigens udbrud<br />
i starten af 1950’erne stigende råvarepriser. Det betød i sig selv, at både importens<br />
og eksportens andel af BNP steg kraftigt. Også de to oliekriser i 1970’erne<br />
gav stigende importpriser. Eksportens andel af BNP steg således kraftigt i slutningen<br />
af 1970’erne frem til midten af 1980’erne. Siden 1987 har eksportens<br />
andel af BNP oversteget importens – en udvikling, der har bidraget positivt til<br />
væksten i BNP. Under finanskrisen i 2008 og 2009 faldt både importen og eksporten<br />
kraftigt, så overskuddet på handelsbalancen blev bevaret.<br />
Vore største samhandelspartnere er vore naboer<br />
Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Således<br />
tegnede de øvrige 27 EU-lande sig for 66 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel<br />
med varer i 2013 og Norge 6 pct. Danmarks udenrigshandel er endvidere<br />
koncentreret på få dominerende samhandelspartnere. I 2013 aftog de ti<br />
største eksportmarkeder 67 pct. af den samlede danske vareeksport, mens ti<br />
lande tegnede sig for 71 pct. af Danmarks vareimport.<br />
Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, men i de senere år har andelen<br />
været svagt faldende. I 2013 udgjorde importen fra Tyskland 21 pct. af Dan-<br />
344 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
marks samlede import og eksporten udgjorde 16 pct. Ti år tidligere udgjorde<br />
importen fra Tyskland 23 pct., mens eksporten udgjorde 19 pct. Kina er det land,<br />
der i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere,<br />
og Kina er nu Danmarks fjerdestørste importland med 7 pct. i 2013. Danmarks<br />
eksport til Kina har ikke helt samme betydning, idet Kina ligger nummer otte på<br />
listen med 3 pct. af Danmarks samlede vareeksport.<br />
Figur 6<br />
Top10 eksportmarkeder og importlande<br />
25<br />
Pct.<br />
Andel af samlede eksport<br />
2003 2013<br />
25<br />
Pct.<br />
Andel af samlede import<br />
2003 2013<br />
20<br />
20<br />
15<br />
15<br />
10<br />
10<br />
5<br />
5<br />
0<br />
Tyskland<br />
Sverige<br />
Storbritannien<br />
USA<br />
Norge<br />
Nederlandene<br />
Frankrig<br />
Kina<br />
Finland<br />
Polen<br />
0<br />
Tyskland<br />
Sverige<br />
Nederlandene<br />
Kina<br />
Norge<br />
Storbritannien<br />
Italien<br />
Polen<br />
Frankrig<br />
Belgien<br />
www.statistikbanken.dk/sitc2r3y og sitc2r4y<br />
Eksporten udgøres af fødevarer, råvarer og industriprodukter<br />
Danmarks eksport af varer består i hovedtræk af en bred vifte af industriprodukter,<br />
fødevarer og råvarer, såsom olie og minkskind. Blandt de mest betydende<br />
varer i industrieksporten ses især medicinske produkter samt maskiner, men<br />
også beklædning, møbler og fødevarer præger eksporten. Importen af varer domineres<br />
af olie samt varer til forbrug og til anvendelse i industri og andre erhverv.<br />
Figur 7 Udenrigshandel med varer fordelt efter varegrupper. 2013<br />
Andel af samlede eksport, pct.<br />
Andel af samlede import, pct.<br />
Medicinske og pharmac. prod.<br />
Rå mineralolier og prod. deraf<br />
Rå mineralolier og prod. deraf<br />
Køretøjer<br />
Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n.<br />
Elektr. maskiner og app. i.a.n.<br />
Kød og kødvarer<br />
Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n.<br />
Kraftmaskiner og motorer<br />
Beklædn.genstande og -tilbehør<br />
Diverse forarbejdede varer, i.a.n.<br />
Medicinske og pharmac. prod.<br />
Beklædn.genstande og -tilbehør<br />
Div. forarbejdede varer, i.a.n.<br />
Elektr. maskiner og app. i.a.n.<br />
App. til telekomm., lydoptag. mv.<br />
Metalvarer, i.a.n.<br />
Kontormask., aut.databeh.udstyr<br />
Specialmask. til forsk. industrier<br />
Metalvarer, i.a.n.<br />
0 5 10 15<br />
0 5 10 15<br />
www.statistikbanken.dk/sitc2r4y<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 345
Udenrigsøkonomi<br />
Eksporten domineres af bearbejdede varer og maskiner<br />
Siden 1988 er fødevarernes andel af den samlede eksport faldet fra 27 pct. til ca.<br />
18 pct. Andelen af kemiske produkter er derimod næsten fordoblet i samme periode,<br />
således at de i dag udgør 18 pct. af eksporten. Eksporten af bearbejdede<br />
varer er faldet en smule, nemlig fra 27 pct. i 1988 til nu 23 pct. af den samlede<br />
eksport. Til gengæld har eksporten af maskiner m.m. ligget nogenlunde stabilt<br />
omkring 25 pct. af den samlede eksport i perioden. Andelen af andre varer, dvs.<br />
især brændsel og råvarer, er samtidigt steget fra 11 pct. til 16 pct.<br />
Færdigvarer udgør halvdelen af importen<br />
Siden 1988 har de forskellige varegruppers andel af den samlede import været<br />
nogenlunde stabil. Dog er andelen af bearbejdede varer faldet fra 33 pct. til 28<br />
pct. i dag, mens andelen af andre varer er steget fra 13 pct. til 16 pct. Andelen af<br />
maskiner m.m. var nogenlunde den samme i 1988, som den er i dag, dvs. 30<br />
pct., men den toppede i 2002 med 38 pct. af den samlede import.<br />
Figur 8<br />
Eksport og import af varer fordelt efter varegrupper<br />
100<br />
Pct. af import i alt<br />
Andre varer<br />
90<br />
80<br />
70<br />
Maskiner m.m.<br />
60<br />
50<br />
Kemiske produkter<br />
40<br />
30<br />
Bearbejdede varer<br />
20<br />
10<br />
Fødevarer m.m.<br />
0<br />
1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
Pct. af eksport i alt<br />
100<br />
90<br />
80<br />
Andre varer<br />
Maskiner m.m.<br />
70<br />
60<br />
Kemiske produkter<br />
50<br />
40<br />
Bearbejdede varer<br />
30<br />
20<br />
10<br />
Fødevarer m.m.<br />
0<br />
1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
Figur 9<br />
Eksport og import<br />
af råolie<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
Mio. tons<br />
Eksport<br />
2<br />
Import<br />
0<br />
88 93 98 03 08 13<br />
Danmark er nettoeksportør af olie<br />
Importen af olie og olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973<br />
for omkring 10 pct. af den samlede import. Herefter betød de store stigninger i<br />
oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til midten af 1980’erne<br />
værdimæssigt udgjorde 20 pct. af den samlede import. Efterfølgende er olie og<br />
olieprodukternes andel af importen reduceret, så den i dag udgør 11 pct. af den<br />
samlede import.<br />
Eksporten af olie har udviklet sig anderledes, idet den steg kraftigt fra 1997 til<br />
2004, hvorefter den har været kraftigt faldende. I 2013 udgjorde eksporten af<br />
olie og olieprodukter 9 pct. af den samlede eksport. Danmark har siden 1997 har<br />
været nettoeksportør af olie. Hvis vi alene ser på råolie, så er den eksporterede<br />
mængde i dag 40 pct. større end den importerede.<br />
www.statistikbanken.dk/sitc5r3y og<br />
sitc5r4y<br />
346 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Figur 10<br />
Mængdeindeks for<br />
import og eksport<br />
190<br />
180<br />
170<br />
160<br />
150<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
Indeks, 1995=100<br />
Eksport<br />
Import<br />
100<br />
95 98 01 04 07 10 13<br />
www.statistikbanken.dk/konj42 og<br />
bec42<br />
Figur 11<br />
Stigninger i både import og eksport i 2013<br />
Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at både importen og<br />
eksporten steg ganske kraftigt frem til 2007 med undtagelse af et mindre fald i<br />
2003. I 2008 var der et lille mængdemæssigt fald i udenrigshandlen, mens 2009<br />
var præget at et historisk stort fald, hvorefter både importen og eksporten steg<br />
igen. I 2013 steg den importerede mængde således med 5 pct., mens eksportmængden<br />
blev øget med 3 pct.<br />
Eksportpriserne stiger mere end importpriserne<br />
Priserne på de importerede og eksporterede varer har som regel fulgtes tæt ad–<br />
en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindeksene samt af bytteforholdet. Både<br />
import- og eksportpriserne steg efter samme mønster frem til 2008, hvorefter de<br />
begge faldt kraftigt i 2009. Efter 2009 er eksportpriserne steget væsentligt mere<br />
end importpriserne. Udviklingen i import- og eksportpriserne frem til 2009 resulterede<br />
i et relativt stabilt bytteforhold over for udlandet, da bytteforholdet<br />
beregnes som forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen. Efter<br />
2009 er bytteforholdet steget betydeligt, idet eksportpriserne er steget mere end<br />
importpriserne.<br />
Enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold<br />
135<br />
130<br />
125<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
Indeks, 1995=100<br />
Eksport<br />
Import<br />
Bytteforhold<br />
90<br />
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/konj42, bec42 og byt22<br />
Udenrigshandel med tjenester<br />
Stærk vækst i tjenestehandlen de seneste tyve år<br />
I perioden fra 1993 til 2013 er tjenestehandlen med udlandet blevet næsten femdoblet<br />
– i 2013 var eksporten af tjenester på 394,3 mia. kr., mens importen var<br />
på 335,8 mia. kr. Stigningen i tjenestehandlen blev især drevet af søtransport,<br />
men også luft- og vejtransport, vareformidling og rådgivning bidrog til væksten.<br />
I 2009 faldt både eksporten og importen af tjenester kraftigt som følge af finanskrisen,<br />
men handlen er i dag større end før krisen.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 347
Udenrigsøkonomi<br />
Figur 12<br />
Udenrigshandel med tjenester<br />
400<br />
Mia. kr.<br />
Balance i mia. kr.<br />
160<br />
350<br />
140<br />
300<br />
120<br />
250<br />
200<br />
150<br />
Eksport<br />
Import<br />
Balance (højre akse)<br />
100<br />
80<br />
60<br />
100<br />
40<br />
50<br />
20<br />
0<br />
0<br />
-50<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
-20<br />
www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3<br />
Stort overskud på handlen med tjenester<br />
Fra 1999 til 2008 voksede overskuddet fra 14,2 til 52,1 mia. kr. Især transporttjenesterne<br />
bidrog til denne stigning. Finanskrisen resulterede i en kraftig reduktion<br />
i den danske tjenestehandel, og især eksporten faldt kraftigt, hvilket<br />
resulterede i et fald i overskuddet på tjenestehandlen til 20,8 mia. kr. i 2009. De<br />
største fald skete inden for transporttjenesterne, hvor især søtransport faldt<br />
kraftigt. Efter 2009 er eksporten steget mere end importen, hvilket igen har resulteret<br />
i store overskud på tjenestebalancen. I 2013 var overskuddet på 58,5<br />
mia. kr.<br />
Danmarks største samhandelspartnere<br />
Sammenlignet med 2005 aftager Danmarks traditionelle markeder som fx Sverige,<br />
Tyskland og Storbritannien i 2013 en mindre andel af den samlede danske<br />
eksport. På den anden side har andelen været stigende for især Kina, men også<br />
for Norge, Singapore og Schweiz. I samme periode er importen fra især USA<br />
reduceret betydeligt, hvorimod Sverige og Singapore har øget deres andel af den<br />
danske tjenesteimport.<br />
Figur 13<br />
Top10 eksportmarkeder og importlande<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
Pct.<br />
Andel af samlede eksport<br />
2005 2013<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
Pct.<br />
Andel af samlede import<br />
2005 2013<br />
6<br />
6<br />
4<br />
4<br />
2<br />
2<br />
0<br />
0<br />
USA<br />
Sverige<br />
Tyskland<br />
Norge<br />
Storbritannien<br />
Kina<br />
Schweiz<br />
Japan<br />
Nederlandene<br />
Singapore<br />
Tyskland<br />
USA<br />
Sverige<br />
Storbritannien<br />
Norge<br />
Spanien<br />
Frankrig<br />
Nederlandene<br />
Singapore<br />
Schweiz<br />
www.statistikbanken.dk/uht3<br />
348 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
A aftager flest tjenester<br />
USA var Danmarks vigtigste eksportmarked for tjenester i både 2005 og 2013,<br />
hvilket især skyldes, at amerikanske kunder aftager mange tjenester inden for<br />
søtransport. Det forhold, at meget søtransport er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis<br />
et udtryk for, at den fysiske søtransport foregår til og fra USA. Det<br />
afgørende i opgørelsen af tjenestehandlen er, at de danske rederier sejler for<br />
amerikanske kunder.<br />
På importsiden har Tyskland overhalet USA som den største handelspartner,<br />
hvilket især skyldes, at USA's andel er faldet fra 14 pct. i 2005 til 10 pct. i 2013.<br />
Søtransport er også i forhold til Tyskland en betydende tjenestegruppe, men<br />
også rejser og vejtransport er væsentlige i den danske tjenesteimport fra Tyskland.<br />
Sverige og Tyskland er efter USA vores største samhandelspartnere. For<br />
disse to lande spiller søtransporten også en væsentlig rolle, men samhandlen<br />
med disse lande dækker en bred vifte af tjenesteydelser, bl.a. luft- og vejtransport,<br />
rejser mv.<br />
Søtransport dækker næsten halvdelen af tjenestehandlen<br />
Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 2013<br />
kom 51 pct. af Danmarks tjenesteeksport og 42 pct. af Danmarks tjenesteimport<br />
fra denne tjenestegruppe.<br />
For eksporten udgør gruppen andre forretningstjenester den næststørste tjenestegruppe,<br />
hvilket kan tilskrives merchanting, men også indtægter i forbindelse<br />
med arkitekt- og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester spiller<br />
ind. Merchanting er også kendt under begrebet ’trekantshandel’, hvor en<br />
dansk mellemhandler køber varer i ét land og derefter sælger dem i et andet<br />
land, uden at varerne har krydset Danmarks grænser. Merchanting indgår kun i<br />
eksporten.<br />
Figur 14 Udenrigshandel med tjenester fordelt efter tjenestegrupper. Top 10 for 2013<br />
Andel af samlede eksport, pct.<br />
Andel af samlede import, pct.<br />
Søtransport<br />
Andre forretningstjenester<br />
Rejser<br />
Lufttransport<br />
Anden transport<br />
Data- og informationstjenester<br />
Royalties og licenser<br />
Finansielle tjenester<br />
Kommunikationstjenester<br />
Audiovisuelle tjenester m.m.<br />
Søtransport<br />
Andre forretningstjenester<br />
Rejser<br />
Anden transport<br />
Lufttransport<br />
Data- og informationstjenester<br />
Royalties og licenser<br />
Audiovisuelle tjenester m.m.<br />
Kommunikationstjenester<br />
Bygge- og anlægstjenester<br />
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55<br />
0 5 10 15 20 25 30 35 40 45<br />
www.statistikbanken.dk/uht3<br />
For importen er gruppen andre forretningstjenester også den næststørste tjenestegruppe.<br />
Gruppen dækker især over import af arkitekt- og ingeniørtjenester<br />
samt forsknings- og udviklingstjenester, men også en betydelig import af operationel<br />
leasing, fx leje af skibe uden besætning. Rejser er den tredjestørste tjene-<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 349
Udenrigsøkonomi<br />
stegruppe i både importen og eksporten. Importen dækker over danskeres udgifter<br />
til især ferie- og forretningsrejser i udlandet, men udlandsrejser i forbindelse<br />
med sygdomsbehandling og uddannelsesophold i udlandet indgår også.<br />
Betalingsbalance<br />
Overskud på betalingsbalancen siden 1999<br />
I mange år havde Danmark vedvarende underskud på betalingsbalancen, som<br />
førte til en støt stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 –<br />
bortset fra 1998 – haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket<br />
har bidraget til en stigning i Danmarks tilgodehavender i udlandet. Fra at have<br />
en udlandsgæld på over 30 pct. af BNP i begyndelsen af 1990’erne havde Danmark<br />
ved udgangen af 2013 en positiv nettoformue over for udlandet på 40 pct.<br />
af BNP 1 .<br />
Figur 15<br />
Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
-40<br />
Pct. af BNP<br />
1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bop3 og DNDAPU<br />
Overskud på løbende poster<br />
Nettoformue<br />
Danmarks nettoformue, eller nettoaktiver, er påvirket dels af overskuddet på<br />
betalingsbalancens løbende poster og dels af værdireguleringer. Fx vil kursændringer<br />
i Danmarks aktiver og passiver over for udlandet påvirke udviklingen i<br />
nettoformuen. Dette var bl.a. tilfældet fra 2006 til 2008, hvor der igen kom udlandsgæld<br />
på trods af overskud på betalingsbalancens løbende poster.<br />
Vare- og tjenestehandel samt formueindkomst bag overskud<br />
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i 2013 på 135,4 mia. kr.<br />
Dette var sammensat af et overskud på vare- og tjenestehandlen på 108,5 mia.<br />
kr. og et overskud på løn- og formueindkomst på 64,0 mia. kr., mens løbende<br />
overførsler, herunder ulandsbistand og overførsler til og fra EUs institutioner,<br />
bidrog negativt med et underskud på 37,1 mia. kr.<br />
Formueindkomst dækker bl.a. over indtægter i forbindelse med renter og udbytter<br />
af udenlandske aktier, obligationer o.lign. ejet af danskere, eller tilsvarende<br />
udgifter i forbindelse med danske værdipapirer ejet af udlændinge. For direkte<br />
udenlandske investeringer indgår både de udloddede udbytter samt den indtjening,<br />
der ikke udloddes. Formueindkomsten bidrog i 2013 med et overskud på<br />
74,0 mia. kr. Formueindkomsten opgøres af Danmarks Nationalbank.<br />
1 Opgørelsen af Danmarks nettoformue og Danmarks formueindkomst foretages af Danmarks Nationalbank.<br />
350 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 325 (side 1 af 2)<br />
Udenrigshandel med varer fordelt efter lande<br />
Eksport Import Handelsbalance<br />
2012 2013* 2012 2013* 2012 2013*<br />
mio. kr.<br />
Alle lande 614 674 625 217 534 301 552 269 80 373 72 947<br />
EU-28 383 077 388 918 378 033 384 354 5 044 4 564<br />
Belgien 8 514 10 386 16 184 16 347 -7 669 -5 961<br />
Bulgarien 559 569 617 653 -59 -84<br />
Cypern 520 403 111 186 409 217<br />
Estland 1 688 1 540 1 793 1 985 -105 -446<br />
Finland 14 495 18 022 8 754 9 053 5 742 8 969<br />
Frankrig og Monaco 20 362 20 737 16 034 16 382 4 327 4 355<br />
Grækenland 2 741 3 035 957 974 1 784 2 062<br />
Irland 4 171 5 292 6 243 6 700 -2 071 -1 408<br />
Italien 15 503 14 929 19 285 18 730 -3 782 -3 802<br />
Kroatien 626 804 233 214 393 590<br />
Letland 1 786 1 746 2 671 2 947 -885 -1 200<br />
Litauen 2 619 2 780 3 256 3 126 -636 -346<br />
Luxembourg 338 292 845 957 -508 -665<br />
Malta 252 423 463 363 -211 60<br />
Nederlandene 26 604 27 282 39 307 41 296 -12 703 -14 014<br />
Polen 14 917 15 536 17 140 18 509 -2 223 -2 973<br />
Portugal 1 695 1 921 2 296 2 321 -602 -400<br />
Rumænien 2 804 2 621 1 299 1 470 1 505 1 151<br />
Slovakiet 1 758 1 647 2 236 2 394 -478 -747<br />
Slovenien 539 528 1 529 1 422 -990 -894<br />
Spanien 11 360 11 071 7 937 8 367 3 423 2 704<br />
Storbritannien 59 603 53 567 29 861 28 792 29 742 24 775<br />
Sverige 80 664 75 516 71 699 70 557 8 964 4 959<br />
Tjekkiet 6 058 5 672 6 725 7 492 -667 -1 821<br />
Tyskland 93 076 102 937 111 032 113 495 -17 956 -10 558<br />
Ungarn 3 558 3 522 4 313 4 468 -755 -946<br />
Østrig 4 002 4 069 5 214 5 152 -1 211 -1 083<br />
Uoplyst land EU-lande 2 266 2 071 - - 2 266 2 071<br />
Verden udenfor EU 231 597 236 298 156 268 167 915 75 329 68 383<br />
Algeriet 1 166 1 196 1 841 544 -675 652<br />
Angola 167 332 515 3 -348 330<br />
Argentina 952 918 2 662 1 855 -1 710 -937<br />
Aserbajdsjan 233 262 115 196 118 66<br />
Australien 6 299 6 077 951 603 5 347 5 474<br />
Bahrain 185 147 649 181 -463 -33<br />
Bangladesh 361 364 2 515 2 847 -2 154 -2 482<br />
Brasilien 5 859 7 385 3 183 3 388 2 676 3 997<br />
Britiske Jomfruøer 747 143 - - 747 143<br />
Canada 4 495 4 028 2 670 2 450 1 826 1 579<br />
Chile 1 074 1 589 875 1 011 199 578<br />
Colombia 659 628 1 088 1 031 -430 -404<br />
Cuba 144 152 5 5 139 147<br />
Dominikanske Republik 458 473 19 27 439 445<br />
Ecuador 176 163 104 146 72 17<br />
Egypten 1 504 1 504 147 112 1 357 1 392<br />
Filippinerne 574 625 363 288 211 337<br />
Forenede Arabiske Emirater 2 434 2 469 1 518 958 916 1 512<br />
Færøerne 1 2 654 2 776 876 1 024 1 778 1 752<br />
Ghana 164 193 213 324 -49 -131<br />
Gibraltar 798 1 061 1 39 797 1 022<br />
Grønland 2 3 227 3 183 2 553 2 672 674 512<br />
Hongkong 10 845 11 755 874 716 9 970 11 039<br />
Hviderusland 451 444 63 105 389 339<br />
Indien 2 618 2 209 4 448 4 558 -1 829 -2 348<br />
1 Færøerne er medregnet i Europa. 2 Grønland er medregnet i Nordamerika. Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 351
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 325 (side 2 af 2)<br />
Udenrigshandel med varer fordelt efter lande<br />
Eksport Import Handelsbalance<br />
2012 2013* 2012 2013* 2012 2013*<br />
Indonesien 975 1 021 1 655 1 690 -680 -669<br />
Irak 364 403 - 10 364 393<br />
Iran 1 027 699 59 50 968 650<br />
Island 2 441 2 489 767 846 1 674 1 643<br />
Israel 1 159 1 287 498 452 661 835<br />
Japan 12 059 10 951 2 460 2 074 9 599 8 877<br />
Jordan 443 495 5 8 438 487<br />
Kasakhstan 473 328 414 273 58 54<br />
Kenya 187 207 23 23 165 184<br />
Kina 17 370 19 433 37 730 37 360 -20 360 -17 927<br />
Kuwait 405 470 424 344 -18 126<br />
Libanon 677 843 24 18 653 825<br />
Libyen 454 378 1 268 769 -814 -391<br />
Makedonien 121 241 40 40 81 201<br />
Malaysia 1 229 1 272 1 471 1 271 -242 1<br />
Marokko 1 534 1 648 257 150 1 277 1 498<br />
Mexico 2 298 2 113 1 069 789 1 229 1 324<br />
New Zealand 707 704 558 519 149 184<br />
Nigeria 863 932 551 4 521 312 - 3 590<br />
Norge 41 657 42 601 28 604 32 039 13 053 10 562<br />
Oman 732 790 28 40 704 751<br />
Pakistan 527 468 543 587 -16 -120<br />
Panama 389 465 53 64 335 401<br />
Peru 328 463 1 101 514 -773 -51<br />
Qatar 474 539 1 526 2 658 -1 052 -2 118<br />
Rusland 11 722 11 848 7 469 14 988 4 253 -3 139<br />
Saudi Arabien 4 061 3 977 564 815 3 497 3 162<br />
Schweiz 5 528 5 493 4 635 4 673 893 820<br />
Serbien 648 623 148 198 501 425<br />
Singapore 3 757 3 225 972 820 2 786 2 405<br />
Skt. Vincent og Grenadinerne 19 363 - - 19 363<br />
Sri Lanka 239 283 148 161 91 122<br />
Sydafrika 1 806 2 346 830 553 976 1 793<br />
Sydkorea 4 645 4 416 2 639 6 038 2 006 -1 622<br />
Taiwan 1 666 1 587 2 599 2 513 -933 -926<br />
Thailand 1 662 1 357 2 435 2 216 -773 -859<br />
Tunesien 229 240 41 94 188 146<br />
Tyrkiet 4 121 4 890 5 629 5 448 -1 509 559<br />
Ukraine 2 033 2 272 890 1 085 1 143 1 186<br />
Uruguay 524 1 181 65 62 458 1 118<br />
USA 45 232 43 837 14 933 13 173 30 298 30 664<br />
Venezuela 597 440 209 3 388 438<br />
Vietnam 1 075 1 201 1 662 1 616 -587 -415<br />
Yemen 387 416 1 - 386 416<br />
Uoplyst land 3. Lande 858 1 548 61 - 796 1 548<br />
ØMU-lande 207 618 224 515 240 219 246 125 -32 601 -21 611<br />
OECD 505 654 510 070 435 686 445 518 69 968 64 552<br />
EFTA 49 644 50 600 34 019 37 567 15 626 13 033<br />
BRIK 37 569 40 875 52 829 60 293 -15 260 -19 417<br />
Europa 455 536 463 931 427 223 444 923 28 312 19 008<br />
Afrika 9 375 10 317 6 124 7 739 3 250 2 578<br />
Nordamerika 52 954 51 049 20 156 18 294 32 798 32 755<br />
Syd- og Mellemamerika 15 320 17 378 10 549 9 080 4 772 8 298<br />
Asien 73 406 74 005 68 656 71 100 4 750 2 905<br />
Oceanien 7 225 6 989 1 531 1 134 5 695 5 855<br />
mio. kr.<br />
352 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 326<br />
Udenrigshandel med varer, kvantum- og enhedsværdiindeks<br />
Kvantum<br />
Enhedsværdi<br />
2011 2012 2013* 2011 2012 2013*<br />
1995=100<br />
Import 1<br />
Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 165 169 177 122 123 121<br />
Varer fortrinsvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt 146 148 153 134 147 146<br />
Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 183 187 178 105 104 104<br />
Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt 140 144 148 113 112 111<br />
Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt 121 125 153 409 427 397<br />
Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 187 199 207 105 108 103<br />
Transportmidler i alt 152 149 156 111 106 106<br />
Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 209 211 217 111 112 112<br />
Eksport 1<br />
Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 164 165 170 127 131 129<br />
Animalske landbrugsvarer 141 139 139 109 118 118<br />
Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 102 100 103 134 136 134<br />
Kød- og mælkekonserves i alt 97 94 91 134 135 143<br />
Industrivarer i alt 190 192 199 107 109 108<br />
Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 188 186 198 111 114 111<br />
Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 90 89 102 136 140 139<br />
Rå pelsskind 211 218 217 218 269 321<br />
Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 132 134 133 528 562 535<br />
Bytteforhold ● ● ● 104 106 107<br />
Anm.: I eksporten er gruppen andre varer udeladt, men den indgår i totalerne.<br />
1 Ekskl. skibe, fly og bore- og produktionsplatforme.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bec42, konj42 og byt22<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 353
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 327 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande og varegrupper. 2013*<br />
SITC Udvalgte varegrupper I alt EU-28 Verden udenfor EU BRIK<br />
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import<br />
I alt 625 217 552 269 388 918 384 354 236 298 167 915 40 875 60 293<br />
0 Næringsmidler og levende dyr i alt 104 250 62 805 70 420 45 119 33 830 17 686 8 294 2 588<br />
01 Kød og kødvarer 30 848 9 613 19 774 9 284 11 075 330 3 629 56<br />
02 Mejeriprodukter og fugleæg 15 360 4 781 10 107 4 572 5 253 208 867 24<br />
03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 18 276 12 535 14 130 3 123 4 146 9 412 1 170 527<br />
04 Korn og kornvarer 6 748 5 604 4 312 5 090 2 436 514 594 57<br />
05 Frugt og grøntsager 3 593 10 105 2 826 8 760 767 1 344 15 299<br />
06 Sukker, sukkerprodukter og honning 2 257 1 951 1 525 1 788 732 164 16 76<br />
07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 1 453 4 065 1 046 3 650 407 416 24 90<br />
08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 6 217 10 033 4 030 5 090 2 187 4 943 605 1 427<br />
1 Drikkevarer og tobak i alt 7 215 7 397 5 849 5 838 1 366 1 559 48 70<br />
11 Drikkevarer 5 958 6 378 5 035 5 083 924 1 296 36 2<br />
12 Tobak og tobaksvarer 1 257 1 019 814 755 443 263 12 68<br />
2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 30 943 17 339 13 846 13 440 17 097 3 899 3 516 707<br />
21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 13 362 2 823 1 165 2 454 12 197 368 2 345 6<br />
24 Træ og kork 1 064 5 508 744 4 541 320 967 138 445<br />
28 Malme og metalaffald 4 343 725 2 554 596 1 789 129 436 13<br />
3 Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt 61 896 65 847 51 152 23 101 10 745 42 745 38 11 606<br />
32 Kul, koks og briketter 57 2 506 52 409 5 2 098 - 872<br />
33 Rå mineralolier og produkter deraf 57 045 59 651 46 997 19 761 10 048 39 889 38 10 734<br />
34 Gas 2 207 83 2 177 48 30 34 - -<br />
35 Elektrisk strøm 2 587 3 607 1 926 2 883 662 724 - -<br />
4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 3 752 4 237 1 874 2 163 1 878 2 074 463 132<br />
5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 111 778 67 602 52 326 56 089 59 452 11 513 11 560 4 602<br />
51 Organiske kemikalier 8 844 6 433 4 597 4 314 4 247 2 119 862 987<br />
52 Uorganiske kemikalier 909 2 746 639 2 142 270 604 20 159<br />
53 Farve- og garvestoffer 3 385 3 345 2 600 2 784 785 561 145 218<br />
54 Medicinske og farmaceutiske produkter 71 402 25 717 27 569 20 105 43 834 5 611 8 400 2 534<br />
55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 5 015 5 143 3 490 4 644 1 525 499 86 113<br />
57 Plast, ubearbejdet 2 174 8 966 1 867 8 495 307 471 53 61<br />
58 Plast, bearbejdet 5 364 6 453 4 142 5 970 1 222 483 158 72<br />
6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 56 350 72 441 41 751 57 098 14 598 15 343 2 126 8 052<br />
62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 557 3 845 1 113 3 204 443 641 99 324<br />
63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 3 819 4 846 3 156 4 042 663 804 61 449<br />
64 Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse 5 503 9 738 4 198 9 102 1 305 636 119 298<br />
65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 6 228 7 079 4 814 4 713 1 414 2 366 135 1 149<br />
66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 5 739 6 714 3 558 5 444 2 182 1 271 193 645<br />
67 Jern og stål 8 055 15 257 5 016 11 787 3 039 3 470 972 2 398<br />
68 Ikke jernholdige metaller 3 026 6 047 2 623 4 589 403 1 459 66 129<br />
7 Maskiner og transportmidler i alt 152 708 165 648 89 026 131 260 63 682 34 388 11 582 12 862<br />
71 Kraftmaskiner og motorer 27 689 8 913 18 200 7 524 9 489 1 389 1 608 506<br />
72 Specialmaskiner til forskellige industrier 19 209 13 842 8 427 11 460 10 782 2 382 2 205 593<br />
73 Maskiner til metalbearbejdning 1 052 1 284 497 986 555 299 138 67<br />
74 Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n. 41 079 27 002 23 074 22 014 18 006 4 988 4 293 2 531<br />
75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 9 270 19 162 5 035 16 535 4 235 2 627 269 1 446<br />
76 App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse 10 809 20 075 6 245 16 981 4 565 3 094 458 1 558<br />
77 Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør 22 690 27 774 14 191 20 846 8 499 6 928 1 793 3 530<br />
78 Køretøjer 14 826 33 798 11 225 30 475 3 600 3 323 393 1 130<br />
79 Andre transportmidler 6 084 13 798 2 132 4 438 3 952 9 361 424 1 501<br />
8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 87 663 82 018 58 585 47 894 29 077 34 124 3 029 19 304<br />
81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 2 893 3 457 1 970 2 430 924 1 028 54 808<br />
82 Møbler og dele dertil 12 920 8 454 7 823 5 663 5 097 2 791 137 2 044<br />
83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 820 1 643 642 883 178 760 9 642<br />
84 Beklædningsgenstande og tilbehør 22 973 25 775 18 843 8 289 4 130 17 486 197 10 304<br />
85 Fodtøj 3 745 5 398 2 767 2 953 979 2 444 67 1 293<br />
87 Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n. 15 370 10 513 8 390 7 640 6 980 2 873 1 678 619<br />
88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 601 2 813 895 1 949 705 864 119 220<br />
9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 8 661 6 934 4 089 2 352 4 572 4 582 221 369<br />
mio. kr.<br />
Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-varegrp. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. BRIK<br />
består af landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/sitc2r4y<br />
354 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
OECD Kina Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA<br />
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import<br />
mio. kr.<br />
510 070 445 518 19 433 37 360 42 601 32 039 53 567 28 792 75 516 70 557 102 937 113 495 43 837 13 173<br />
83 673 52 361 4 025 734 3 839 3 779 10 604 1 989 11 341 5 536 21 216 16 628 2 558 1 467<br />
25 420 9 402 1 788 1 182 80 4 445 274 2 830 381 5 723 4 195 885 -<br />
11 521 4 729 238 - 329 30 1 326 120 2 197 556 3 181 2 105 375 38<br />
15 882 7 932 881 430 844 3 259 1 444 501 1 780 693 3 615 787 192 290<br />
5 295 5 001 226 8 489 56 678 281 774 866 1 476 1 791 288 13<br />
3 144 9 406 4 135 212 18 240 194 1 343 542 501 2 113 26 250<br />
2 094 1 827 1 15 506 3 48 88 546 428 291 480 7 6<br />
1 243 3 764 1 11 107 63 43 232 370 913 421 1 130 22 15<br />
4 981 6 393 264 105 830 219 206 126 707 315 901 3 172 33 784<br />
6 507 6 736 10 2 351 94 442 540 710 196 3 011 1 205 131 248<br />
5 424 6 013 10 1 207 59 371 536 593 188 2 745 882 93 224<br />
1 083 723 - 1 144 36 71 4 116 9 265 323 38 24<br />
16 691 14 048 3 013 174 754 1 010 749 371 2 092 3 145 5 186 2 276 293 377<br />
1 309 2 530 2 335 - - 216 - - 74 424 89 141 11 11<br />
836 3 806 131 26 77 112 51 68 219 1 509 324 502 5 156<br />
3 796 699 283 12 83 95 101 10 443 380 1 318 157 11 8<br />
59 670 42 530 - 13 3 755 18 395 14 005 7 128 16 336 6 333 6 713 2 036 4 818 341<br />
55 573 - 1 2 127 - - - 11 43 32 - 17<br />
54 829 38 269 - 12 3 090 17 523 13 801 7 112 15 202 4 588 4 338 834 4 818 314<br />
2 198 81 - - 1 20 204 16 209 5 1 332 16 - 10<br />
2 587 3 607 - - 662 724 - - 925 1 730 1 001 1 153 - -<br />
3 008 2 658 20 2 1 044 144 290 25 830 281 184 1 304 24 216<br />
85 520 60 883 4 929 1 807 4 140 1 226 4 650 4 246 9 616 5 803 10 272 17 121 19 902 1 844<br />
6 753 5 121 278 801 153 147 347 563 304 428 1 029 1 591 1 019 379<br />
793 2 490 7 52 59 134 47 106 136 144 73 914 70 110<br />
2 927 3 031 60 124 217 110 149 190 571 725 684 984 36 64<br />
53 574 22 198 4 065 546 1 907 309 3 073 1 484 4 158 1 487 5 450 5 117 17 125 707<br />
4 638 4 985 12 69 980 44 204 516 1 755 635 361 1 099 26 190<br />
1 929 8 747 13 49 59 180 39 220 455 947 456 2 425 31 33<br />
4 899 6 182 53 62 451 83 325 429 771 714 865 2 112 165 64<br />
49 944 60 128 586 5 096 6 115 2 469 6 274 2 548 8 109 9 848 11 874 18 597 1 277 783<br />
1 300 3 412 49 249 95 26 91 559 191 269 371 1 299 91 34<br />
3 571 3 794 45 276 337 94 374 60 521 486 1 100 1 090 50 12<br />
5 064 9 327 83 255 555 200 394 118 1 145 3 266 1 043 2 610 70 29<br />
5 442 5 028 46 821 481 112 619 356 710 541 1 153 1 238 177 56<br />
5 047 5 751 87 597 995 92 343 243 1 168 609 916 1 904 237 136<br />
6 437 12 277 45 306 1 330 433 548 466 1 161 1 725 1 514 3 862 108 86<br />
2 850 5 682 35 111 141 1 075 69 172 452 633 827 1 703 78 45<br />
119 366 146 951 5 161 12 303 11 356 3 514 11 500 7 759 14 006 29 515 27 909 42 388 8 894 4 217<br />
21 814 8 301 738 480 410 265 4 234 301 1 264 638 7 972 3 868 945 211<br />
13 469 13 046 896 543 1 516 704 900 954 1 525 1 592 1 714 4 404 1 590 567<br />
788 1 169 59 66 78 8 31 70 62 113 150 443 111 26<br />
30 893 23 528 1 879 2 406 2 184 478 2 100 1 213 3 156 3 283 6 325 8 117 2 596 608<br />
8 003 17 016 153 1 434 2 193 64 521 1 073 2 091 4 117 748 3 219 455 316<br />
8 881 17 771 276 1 551 1 139 104 672 1 402 1 395 8 922 1 915 1 969 803 347<br />
18 627 22 937 836 3 459 1 404 397 1 979 1 756 2 650 4 074 4 050 7 071 1 633 936<br />
12 985 31 895 50 870 1 513 189 830 511 1 368 5 999 4 895 12 949 256 151<br />
3 906 11 288 274 1 495 920 1 305 233 478 495 778 139 347 506 1 054<br />
79 785 53 358 1 544 17 006 10 310 646 4 814 3 883 11 942 9 559 16 057 11 353 5 669 1 727<br />
2 679 2 539 16 769 391 58 197 80 509 691 380 549 150 15<br />
12 104 5 225 65 1 973 2 680 214 884 88 1 524 1 755 2 105 909 647 18<br />
763 937 3 446 95 3 46 99 158 172 237 118 5 10<br />
22 121 10 686 18 8 631 2 506 23 1 199 521 3 319 1 584 6 158 1 661 84 52<br />
3 461 2 961 40 1 085 634 6 153 95 643 347 919 661 32 6<br />
12 232 9 562 968 601 634 107 851 776 1 159 1 093 2 301 2 307 1 760 1 062<br />
1 242 2 436 89 217 81 8 103 368 125 436 242 485 116 53<br />
5 905 5 865 144 225 935 761 239 303 534 339 516 588 271 1 953<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 355
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 328<br />
Import af varer fordelt efter anvendelse<br />
Dansk version af BEC klassifikationen 2012 2013*<br />
Import i alt 534 301 552 269<br />
Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt 16 253 16 650<br />
Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn 2 055 2 174<br />
Foderstoffer 10 199 10 418<br />
Gødningsstoffer 2 147 2 145<br />
Andre varer til landbrug og gartneri 1 852 1 913<br />
Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 38 020 36 367<br />
Tømmer af nåletræ, bearbejdet 1 841 1 842<br />
Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug 3 576 3 460<br />
Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 9 529 8 471<br />
Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 7 950 7 636<br />
Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 15 124 14 958<br />
Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt 157 218 159 382<br />
Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) 1 708 1 116<br />
Papirmasse og papiraffald 441 328<br />
Papir, pap og varer deraf 8 050 7 938<br />
Tekstilfibre 228 248<br />
Tekstilgarn 923 817<br />
Tekstilstoffer 3 115 2 949<br />
Kemiske grundstoffer og forbindelser 8 281 8 618<br />
Plast, samt varer deraf 15 063 15 497<br />
Andre kemiske materialer og produkter 14 038 15 414<br />
Jern og stål 15 744 15 673<br />
Ikke-jernholdige metaller 5 764 5 485<br />
Forskellige metalvarer 4 833 5 114<br />
Andre råvarer og halvfabrikata 24 152 25 290<br />
Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekaniske instrumenter 23 420 25 189<br />
Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 11 552 10 007<br />
Andre dele og tilbehør 3 738 3 660<br />
Dele og tilbehør til transportmidler 15 739 15 560<br />
Flyvemaskinemotorer 40 58<br />
Motorer fortrinsvis til andre transportmidler 389 421<br />
Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt 57 067 64 618<br />
Kul, koks og briketter 2 376 2 428<br />
Rå jordolie 15 787 20 101<br />
Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) 9 057 10 459<br />
Gasolier og brændselsolier 22 401 26 562<br />
Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 7 446 5 068<br />
Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 66 081 65 043<br />
Landbrugs- og mejerimaskiner 2 632 3 302<br />
Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner 14 890 13 512<br />
Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed 1 792 1 701<br />
Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske 18 350 18 009<br />
Elektriske maskiner, apparater og udstyr 28 417 28 519<br />
Transportmidler i alt 30 455 37 284<br />
Skibe 2 919 9 343<br />
Fly 2 524 1 931<br />
Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug 9 110 8 412<br />
Personbiler 15 902 17 598<br />
Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 161 975 165 643<br />
Næringsmidler, drikkevarer og tobak 50 642 55 016<br />
Andre ikke-varige forbrugsvarer 28 942 29 947<br />
Beklædning 26 717 25 875<br />
Fodtøj 5 941 5 310<br />
Andre halvvarige forbrugsvarer 26 775 27 291<br />
Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug 1 511 1 462<br />
Andre varige forbrugsvarer 21 447 20 742<br />
Varer ikke andetsteds medtaget 7 233 7 283<br />
mio. kr.<br />
Nye tal forventes offentliggjort oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk.dk/bec2Y<br />
356 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 329<br />
Eksport af varer fordelt efter oprindelse<br />
KONJ – varegruppe 2012 2013*<br />
Eksport i alt 614 674 625 217<br />
Animalske landbrugsprodukter i alt 47 168 47 210<br />
Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset 2 895 2 641<br />
Levende svin; svinekød 26 821 26 513<br />
Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset 1 612 1 583<br />
Smør 1 662 1 343<br />
Ost 8 279 8 938<br />
Æg med skal 161 148<br />
Svine- og fjerkræfedt 532 539<br />
Kvæg- og hestehuder, uberedte 325 401<br />
Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk 642 619<br />
Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste 2 209 2 173<br />
Andre animalske landbrugsprodukter 2 030 2 312<br />
Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 10 890 11 021<br />
Korn 3 244 2 846<br />
Frø, frugter og sporer til udsæd 1 762 2 133<br />
Blomster, planter, frugt og grøntsager 4 359 4 308<br />
Andre vegetabilske landbrugsprodukter 1 525 1 734<br />
Kød- og mælkekonserves i alt 7 160 7 327<br />
Kødkonserves 4 047 4 182<br />
Mælkekonserves 3 113 3 145<br />
Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.) 447 969 457 661<br />
Sukker og melasse 1 376 1 229<br />
Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter 22 763 24 155<br />
Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret 4 331 4 388<br />
Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) 5 750 6 181<br />
Øl 1 750 1 830<br />
Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) 3 329 4 129<br />
Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 3 522 3 320<br />
Medicinske og pharmaceutiske produkter 66 751 71 402<br />
Andre kemiske artikler 38 862 40 821<br />
Læder og lædervarer; beredte pelsskind 453 606<br />
Gummi, bearbejdet 1 461 1 557<br />
Træ- og korkvarer, undtagen møbler 3 080 3 874<br />
Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 5 717 5 503<br />
Tekstil og beklædning 28 514 29 210<br />
Varer af ikke-metalliske mineraler 6 736 5 739<br />
Metaller 11 062 11 259<br />
Metalvarer mere bearbejdet 21 433 22 196<br />
Maskiner og instrumenter 149 188 148 450<br />
Transportmidler (undtagen skibe og fly) 16 581 17 513<br />
Møbler og dele dertil 12 967 13 035<br />
Forskellige varer af plast 8 184 7 591<br />
Andre industriprodukter 34 159 33 673<br />
Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme 2 457 2 964<br />
Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 12 343 13 962<br />
Rå pelsskind 10 895 12 955<br />
Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 64 952 61 358<br />
Andre varer 10 839 10 760<br />
mio. kr.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/konj2y<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 357
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 330<br />
De mest importerede varer<br />
2012 2013*<br />
tusinde kr.<br />
Import i alt 534 300 957 552 269 115<br />
1 Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i<br />
doseret stand 12 110 059 12 783 034<br />
2 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 12 400 391 11 710 048<br />
3 Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over<br />
0,001 vægtprocent 8 464 943 9 152 453<br />
4 Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 3 386 679 8 391 083<br />
5 Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl over<br />
1 vægtprocent 3 017 062 8 006 552<br />
6 Fragtskibe, søgående, undt tank-, køle-, fryseskibe 1 105 156 6 329 085<br />
7 Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 7 089 491 6 019 346<br />
8 Jetpetroleum af middelsvær olie 4 972 777 5 678 080<br />
9 Motorkøretøjer til personbefordring, diesel- eller semi-dieselmotor, nye, over 1500 max 2500 kubikcm,<br />
undt til beboelse eller camping 5 476 670 5 435 412<br />
10 Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner max 10 kg, bestående af mindst en<br />
centralenhed, et tastatur og en skærm 6 239 953 5 204 257<br />
11 Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet eller i form af piller 4 075 917 4 611 200<br />
12 Motorkøretøjer, til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, nye,<br />
over 1000 max 1500 kubikcm 3 490 067 4 399 571<br />
13 Elektrisk strøm 5 368 223 3 607 175<br />
14 Personbiler, med forbrændingsmotor, med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 1500 max 3000<br />
kubikcm, ej til beboelse/camping 3 461 494 3 362 387<br />
15 Apparater til modtagelse, konvertering, overførsel og gendannelse af tale, billeder eller andre data,<br />
herunder apparater til kobling/rutning 2 195 450 3 180 346<br />
16 Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl over<br />
0,1 vægtprocent 4 195 473 2 939 753<br />
17 Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl over<br />
0,002 vægtprocent, men ikke over 0,1 vægtprocent 1 867 768 2 780 389<br />
18 Gearkasser 2 172 900 2 522 451<br />
19 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 2 443 495 2 454 608<br />
20 Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 955 169 2 453 441<br />
21 Træpiller 2 040 538 2 377 184<br />
22 Varer af plast, i.a.n. 1 688 847 2 264 193<br />
23 Dele og tilbehør til trykkemaskiner, kopieringsmaskiner, printere, telefaxapparater, i.a.n. 2 128 311 2 206 030<br />
24 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 279 354 2 044 891<br />
25 Dele og tilbehør til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, undt sammensatte<br />
elektroniske komponenter 1 743 819 1 955 595<br />
Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og<br />
at listen derfor skal anvendes med forsigtighed.<br />
Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper<br />
slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af<br />
ændringer til grupperingen.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/kn8y<br />
358 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 331<br />
De mest eksporterede varer<br />
2012 2013*<br />
tusinde kr.<br />
Eksport i alt 614 673 780 625 216 587<br />
1 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 28 108 693 27 597 601<br />
2 Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i<br />
doseret stand 15 209 422 15 983 897<br />
3 Generatorer, elektriske, vinddrevne 9 482 289 15 974 602<br />
4 Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 10 824 754 12 892 062<br />
5 Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 7 744 546 9 381 178<br />
6 Gasolie undt til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke over<br />
0,001 vægtprocent 7 099 349 7 095 424<br />
7 Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl<br />
over 0,1 vægtprocent 9 537 735 6 622 150<br />
8 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase; aspergillus<br />
alkalin protease 5 951 809 6 284 057<br />
9 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover 5 350 444 6 005 542<br />
10 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 5 910 497 6 002 924<br />
11 Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 725 989 4 903 401<br />
12 Tamsvin, levende, af vægt under 50 kg, undt racerene avlsdyr 4 519 326 4 642 875<br />
13 Tårne og gittermaster, af jern og stål, samt dele dertil 4 401 816 4 614 817<br />
14 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal under 95 4 718 622 4 594 871<br />
15 Brændselsolie undt til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl<br />
over 1 vægtprocent 2 315 662 4 036 333<br />
16 Høreapparater, undt dele og tilbehør 4 264 504 3 584 649<br />
17 Dele til kraftmaskiner og motorer, undt til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer 5 110 033 3 431 553<br />
18 Statiske vekselrettere, over 7,5 kVA, undt ensrettere og -ensretterapparater, til svejsning,<br />
akkumulatorladere 3 649 403 3 046 040<br />
19 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 2 896 926 2 936 439<br />
20 Frisk ost samt ostemasse, fedtindhold max 40 vægtprocent 2 837 135 2 835 281<br />
21 Elektrisk strøm 2 745 360 2 587 314<br />
22 Dele til væskepumper 2 404 673 2 578 868<br />
23 Tilberedte næringsmidler, uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n. 2 239 922 2 510 428<br />
24 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 1 921 499 2 374 032<br />
25 Kanyler, katedre, nåle og lignende, undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 723 032 2 349 017<br />
Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk fortrolighed, og<br />
at listen derfor skal anvendes med forsigtighed.<br />
Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle grupper<br />
slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som følge af<br />
ændringer til grupperingen.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/kn8y<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 359
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 332 (side 1 af 2)<br />
Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande<br />
Eksport Import Balance<br />
2011* 2012* 2011* 2012* 2011* 2012*<br />
Alle lande 1 356 716 382 544 314 577 337 052 42 139 45 492<br />
EU-28 163 928 165 243 173 154 184 146 -9 226 -18 903<br />
Belgien 6 982 6 000 4 818 5 303 2 164 697<br />
Bulgarien 559 518 567 638 -8 -121<br />
Cypern 571 352 611 525 -40 -173<br />
Estland 597 709 646 756 -49 -47<br />
Finland 6 782 7 151 3 278 3 301 3 504 3 850<br />
Frankrig, Monaco 9 594 9 296 10 054 10 703 -459 -1 408<br />
Grækenland 1 881 1 073 4 027 4 032 -2 146 -2 959<br />
Irland 2 766 3 092 2 827 3 304 -60 -212<br />
Italien 7 263 6 980 8 689 9 233 -1 426 -2 253<br />
Kroatien 317 304 717 893 -400 -589<br />
Letland 1 097 1 229 913 954 184 276<br />
Litauen 1 388 1 529 1 298 1 678 90 -148<br />
Luxembourg 937 1 022 970 949 -33 73<br />
Malta 380 307 243 474 137 -167<br />
Nederlandene 10 680 12 669 10 736 11 973 -55 696<br />
Polen 4 166 4 100 3 069 3 526 1 097 574<br />
Portugal 1 037 1 194 1 144 1 290 -106 -97<br />
Rumænien 591 584 417 469 174 115<br />
Slovakiet 536 484 651 598 -115 -114<br />
Slovenien 312 392 202 224 110 167<br />
Spanien 6 312 6 276 10 497 11 373 -4 185 -5 097<br />
Storbritannien 20 647 21 630 27 051 29 619 -6 404 -7 989<br />
Sverige 37 739 37 610 32 094 34 069 5 645 3 541<br />
Tjekkiske Rep. 968 869 1 574 1 209 -607 -340<br />
Tyskland 35 157 35 596 42 920 43 897 -7 763 -8 302<br />
Ungarn 1 503 1 436 893 1 035 610 401<br />
Østrig 2 246 1 947 2 230 2 090 16 -142<br />
EU Institutioner 918 893 19 31 899 862<br />
Verden udenfor EU 192 788 217 300 141 423 152 906 51 365 64 394<br />
Afghanistan 398 775 147 463 251 312<br />
Algeriet 366 253 261 287 105 -34<br />
Angola 180 193 201 225 -22 -32<br />
Argentina 1 120 940 516 582 604 358<br />
Australien 4 689 5 225 2 259 2 642 2 430 2 583<br />
Bahamaøerne 216 120 141 203 76 -83<br />
Bahrain 181 185 86 123 96 62<br />
Bangladesh 73 115 283 338 -209 -223<br />
Bermudaøerne 708 542 473 626 234 -83<br />
Brasilien 4 036 5 352 2 419 2 503 1 617 2 849<br />
Canada 2 969 3 268 1 895 1 813 1 074 1 454<br />
Chile 1 640 1 919 726 1 159 914 760<br />
Colombia 791 689 517 455 274 234<br />
Costa Rica 523 727 235 270 288 457<br />
Dominik.Rep 152 143 44 60 108 83<br />
Ecuador 553 699 281 351 272 348<br />
Egypten 1 213 1 150 4 671 5 125 -3 459 -3 975<br />
Forenede Arabiske Emirater 3 567 5 097 2 708 3 047 859 2 050<br />
Færøerne 385 465 313 360 72 105<br />
Ghana 252 194 251 308 1 -114<br />
Grønland 960 903 1 751 1 774 -791 -871<br />
Hongkong 3 622 4 084 2 718 3 636 904 448<br />
Hviderusland 64 117 87 43 -24 74<br />
Indien 5 376 5 954 3 154 3 122 2 222 2 831<br />
Indonesien 975 1 127 1 074 854 -99 273<br />
Irak 62 128 141 73 -79 55<br />
1 Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel. Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
mio. kr.<br />
www.statistikbanken.dk/uht6<br />
360 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 332 (side 2 af 2)<br />
Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande<br />
Eksport Import Balance<br />
2011* 2012* 2011* 2012* 2011* 2012*<br />
Iran 306 318 168 111 138 207<br />
Island 630 632 1 061 1 141 -431 -509<br />
Israel 761 582 461 365 300 217<br />
Japan 9 299 13 798 4 129 4 691 5 170 9 106<br />
Jordan 276 272 141 152 135 120<br />
Kasakhstan 91 65 57 30 34 34<br />
Kenya 419 434 371 460 48 -27<br />
Kina 14 400 18 982 9 254 9 596 5 146 9 386<br />
Kuwait 286 384 268 276 18 109<br />
Libanon 219 200 150 164 69 36<br />
Liberia 141 233 249 449 -109 -216<br />
Makedonien 36 26 107 93 -70 -67<br />
Malaysia 906 1 206 1 618 1 953 -712 -747<br />
Marokko 528 346 915 792 -386 -446<br />
Marshalløerne 237 113 255 751 -19 -638<br />
Mexico 1 140 1 491 999 1 346 141 145<br />
Mozambique 208 121 116 86 92 36<br />
New Zealand 2 204 2 343 792 814 1 411 1 529<br />
Nigeria 775 725 601 692 174 33<br />
Norge 27 030 28 095 13 593 14 385 13 437 13 710<br />
Oman 330 466 225 362 106 105<br />
Pakistan 532 681 419 368 113 314<br />
Panama 1 136 835 2 686 3 517 -1 550 -2 682<br />
Peru 306 348 191 220 115 127<br />
Philippinerne 304 339 770 847 -466 -508<br />
Qatar 649 674 253 284 395 390<br />
Rusland 6 455 6 519 3 115 3 152 3 339 3 367<br />
Saudi Arabien 1 441 1 916 745 763 695 1 153<br />
Schweiz 13 049 13 749 11 295 11 324 1 754 2 424<br />
Serbien 70 68 56 50 13 19<br />
Singapore 5 086 5 768 7 318 6 612 -2 232 -844<br />
Sri Lanka 207 236 322 336 -115 -99<br />
Sydafrika 1 739 2 010 1 611 1 608 127 402<br />
Sydkorea 5 458 6 135 1 930 2 178 3 528 3 956<br />
Syrien 64 28 114 71 -50 -43<br />
Taiwan 1 181 1 296 872 1 005 309 291<br />
Tanzania 158 147 191 221 -33 -75<br />
Thailand 1 339 1 287 2 997 3 019 -1 659 -1 733<br />
Tunesien 183 130 94 79 89 50<br />
Tyrkiet 2 263 2 454 4 112 4 084 -1 848 -1 630<br />
Uganda 104 64 224 240 -120 -176<br />
Ukraine 669 714 449 460 221 254<br />
Uruguay 267 334 173 197 94 137<br />
USA 48 425 53 360 33 553 36 898 14 872 16 463<br />
Venezuela 446 483 391 692 56 -209<br />
Vietnam 698 799 737 833 -39 -35<br />
Yemen 99 30 41 62 58 -32<br />
Europa 214 944 218 777 207 622 219 535 7 322 -758<br />
Afrika 8 655 8 490 11 395 12 684 -2 740 -4 194<br />
Nordamerika 52 353 57 531 37 198 40 485 15 154 17 046<br />
Syd- og Mellemamerika 14 369 15 831 11 216 13 774 3 152 2 057<br />
Asien 58 700 73 521 43 732 46 223 14 969 27 297<br />
Oceanien 7 243 7 813 3 396 4 350 3 847 3 462<br />
ØMU-lande 94 034 94 541 104 542 110 026 -10 508 -15 485<br />
EFTA 40 853 42 622 26 065 26 983 14 788 15 639<br />
OECD 277 661 292 576 245 171 261 326 32 490 31 250<br />
BRIK 30 267 36 805 17 943 18 373 12 325 18 434<br />
mio. kr.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 361
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 333 Udenrigshandel med tjenester efter lande og tjenestegrupper. 2013*<br />
I alt EU-28 Verden udenfor EU OECD BRIK<br />
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import<br />
Tjenester i alt 394 288 335 761 170 637 181 095 223 651 154 667 293 795 253 083 37 572 18 461<br />
Transport 240 746 179 920 84 790 72 832 155 957 107 089 159 830 116 219 32 562 14 786<br />
Søtransport 201 731 142 669 57 762 45 980 143 969 96 688 123 040 83 950 32 007 13 982<br />
Søtransport, person 1 716 308 1 468 264 248 45 1 716 308 0 0<br />
Søtransport, gods 194 741 62 242 54 789 23 457 139 952 38 785 117 069 41 470 31 847 3 021<br />
Søtransport, hjælpevirksomhed 5 275 80 117 1 505 22 260 3 770 57 859 4 256 42 171 160 10 959<br />
Lufttransport 21 022 17 800 12 506 10 434 8 516 7 367 19 613 15 799 378 444<br />
Anden transport (end sø- og luft) 17 992 19 450 14 522 16 415 3 471 3 034 17 176 16 468 176 360<br />
Rejser 39 133 56 316 27 524 38 474 11 609 17 842 37 040 46 514 927 1 361<br />
Andre tjenester 114 408 99 526 58 322 69 790 56 088 29 736 96 925 90 349 4 083 2 314<br />
Kommunikationstjenester 3 608 4 883 2 028 3 683 1 581 1 198 3 069 4 429 68 52<br />
Bygge- og anlægstjenester 1 174 1 959 388 1 166 787 793 812 1 731 28 65<br />
Forsikringstjenester 2 561 -1 298 1 666 -698 895 -601 2 238 -976 57 29<br />
Finansielle tjenester 3 860 1 851 2 173 1 278 1 686 574 2 908 1 673 113 8<br />
Data- og informationstjenester 13 834 14 329 9 530 9 988 4 306 4 341 12 953 13 565 179 348<br />
Royalties og licenser 13 280 9 603 6 030 5 635 7 250 3 969 10 624 9 221 1 209 249<br />
Andre forretningstjenester 71 203 61 782 34 042 44 023 37 161 17 759 61 657 54 798 2 238 1 465<br />
Audiovisuelle tjenester mv. 1 2 852 5 610 1 481 4 455 1 370 1 155 2 135 5 503 96 17<br />
Offentlige tjenester 2 036 807 984 260 1 052 548 529 405 95 81<br />
mio. kr.<br />
USA Tyskland Sverige Storbritannien Norge Kina<br />
Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import<br />
Tjenester i alt 46 233 35 123 36 696 40 742 38 032 34 275 22 404 27 372 28 438 13 777 19 836 9 227<br />
Transport 32 410 20 106 14 793 17 106 16 782 12 136 12 156 9 438 11 464 7 321 17 480 7 620<br />
Søtransport 30 518 19 136 9 035 13 050 4 961 2 748 10 645 7 737 4 888 2 957 17 320 7 170<br />
Søtransport, person 16 4 552 21 208 13 209 104 228 41 0 0<br />
Søtransport, gods 30 456 6 311 8 161 9 030 4 289 1 640 10 189 2 923 2 088 2 312 17 279 942<br />
Søtransport, hjælpevirksomhed 45 12 822 323 3 997 464 1 095 248 4 711 2 572 604 40 6 228<br />
Lufttransport 1 604 682 908 589 8 446 7 000 761 971 4 674 3 553 134 307<br />
Anden transport (end sø- og luft) 289 288 4 849 3 468 3 372 2 387 750 730 1 900 812 27 141<br />
Rejser 1 913 3 679 10 673 10 439 8 260 5 260 2 153 2 513 6 945 1 914 435 713<br />
Andre tjenester 11 909 11 340 11 226 13 196 12 989 16 883 8 098 15 424 10 025 4 542 1 924 893<br />
Kommunikationstjenester 213 237 274 468 802 1 967 249 361 775 436 7 9<br />
Bygge- og anlægstjenester 17 300 90 218 115 157 66 397 420 98 12 32<br />
Forsikringstjenester 43 91 104 -545 394 75 515 53 396 -199 22 17<br />
Finansielle tjenester 399 108 133 54 377 287 406 404 150 85 76 0<br />
Data- og informationstjenester 996 2 279 1 364 1 028 3 540 3 234 1 156 1 464 1 916 806 42 49<br />
Royalties og licenser 2 194 2 454 939 840 390 1 910 1 147 689 384 120 851 152<br />
Andre forretningstjenester 7 912 5 342 8 179 10 638 6 712 6 988 4 139 11 117 5 710 2 906 861 585<br />
Audiovisuelle tjenester mv. 1 40 441 123 467 647 2 258 375 910 262 286 28 8<br />
Offentlige tjenester 95 88 20 28 12 7 45 29 12 4 25 41<br />
1 Inkl. tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation. Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
mio. kr.<br />
www.statistikbanken.dk/uht3<br />
362 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 334<br />
Betalingsbalancen over for udlandet<br />
2011* 2012* 2013*<br />
mio. kr.<br />
A. Løbende indtægter i alt 1 142 648 1 177 443 1 220 264<br />
Eksport af varer (fob) 596 823 610 696 621 612<br />
Tjenester 356 716 382 544 394 288<br />
Aflønning af ansatte 7 280 7 375 7 084<br />
Formueindkomst 158 576 153 144 167 661<br />
Løbende overførsler fra EU 8 835 8 762 9 396<br />
Andre løbende overførsler 14 418 14 922 20 224<br />
B. Løbende udgifter i alt 1 036 113 1 068 277 1 084 867<br />
Import af varer (fob) 542 420 561 325 571 658<br />
Tjenester 314 577 337 052 335 761<br />
Aflønning af ansatte 16 810 17 080 17 072<br />
Formueindkomst 107 248 94 712 93 648<br />
Løbende overførsler til EU 19 595 21 238 22 681<br />
Andre løbende overførsler 35 462 36 870 44 045<br />
C. Overskud på løbende poster (A-B) 106 535 109 167 135 398<br />
D. Kapitaloverførsler mv., nettoindtægt 5 767 523 631<br />
E. Finansielle poster, ændring af nettopassiver -102 473 -110 889 -138 051<br />
Direkte investeringer 2 702 -29 758 -51 281<br />
I udlandet -67 692 -46 169 -59 835<br />
I Danmark 70 393 16 412 8 553<br />
Porteføljeinvesteringer -992 -91 410 44 948<br />
Fordringer -157 -151 322 -39 443<br />
Forpligtelser -834 59 911 84 390<br />
Derivater 4 191 41 326 32 233<br />
Andre investeringer -52 491 -20 195 -169 735<br />
Fordringer 46 277 -6 579 -103 850<br />
Forpligtelser -98 768 -13 615 -65 887<br />
Valutareserve -55 885 -10 850 5 784<br />
F. Fejl og udeladelser (-C-D-E) -9 829 1 199 2 022<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bop3<br />
Tabel 335 Overgang fra varehandelsopgørelse til betalingsbalanceopgørelse. 2013*<br />
Import<br />
Eksport<br />
mio. kr.<br />
Udenrigshandlens vareimport 552 269 Udenrigshandlens vareeksport 625 217<br />
+ Proviantering og bunkring 38 747<br />
+ Reparationer mv. 2 197 + Reparationer mv. 2 841<br />
- Returvarer 6 446 - Returvarer 6 446<br />
- Fragt mv. på indførslen 15 107<br />
= Betalingsbalancens vareimport 571 659 = Betalingsbalancens vareeksport 621 612<br />
www.dst.dk/bopdok.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 363
Udenrigsøkonomi<br />
Tabel 336<br />
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen<br />
Varer og<br />
tjenester,<br />
netto 1<br />
mio. kr.<br />
Formueindkomst,<br />
netto 1<br />
mio. kr.<br />
Betalingsbalancens<br />
løbende poster, netto 1<br />
Mio. kr.<br />
I pct. af bruttonationalproduktet<br />
Nettoaktiver over for<br />
udlandet ultimo året (Kapitalbalancen) 2<br />
Mio. kr.<br />
I pct. af bruttonationalproduktet<br />
Pr. indbygger<br />
kr.<br />
1960 -458 33 -407 -1,0 -417 -1,0 -90<br />
1970 -3 452 -334 -4 077 -3,4 -14 929 -12,6 -3 016<br />
1975 -1 800 -1 866 -3 176 -1,5 -26 818 -12,4 -5 294<br />
1980 -4 090 -9 580 -13 400 -3,6 -99 700 -26,7 -19 457<br />
1985 -533 -27 045 -28 833 -4,7 -243 500 -39,6 -47 593<br />
1990 41 863 -33 891 3 425 0,4 -282 000 -33,5 -54 795<br />
1995 41 306 -25 815 7 153 0,7 -268 000 -26,3 -50 657<br />
2000 77 693 -33 001 18 208 1,4 -218 000 -16,8 -40 754<br />
2005 82 229 13 671 67 137 4,3 61 000 3,9 11 239<br />
2010* 101 619 42 343 102 817 5,8 247 000 14,0 44 341<br />
2013* 108 480 74 014 135 398 7,3 736 000 39,6 130 708<br />
1 Ændret opgørelse fra og med 1988 til IMF's femte betalingsbalancemanual og Færøerne og Grønland<br />
som udland. 2 Fra og med ultimo 1991 varetages opgørelsen af Danmarks Nationalbank.<br />
Kilde (for nettoaktiver): Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bop6<br />
Tabel 337<br />
Aktiver og passiver over for udlandet (Kapitalbalancen)<br />
31. december 2011* 2012* 2013*<br />
INSTRUMENTER<br />
mia. kr.<br />
Aktiver i alt<br />
4 753 5 130 5 322<br />
Aktiver i alt ekskl. reserveaktiver 4 263 4 620 4 842<br />
Direkte investeringer 1 329 1 410 1 457<br />
Porteføljeinvesteringer 1 789 2 080 2 170<br />
Aktier mv. 743 920 1 098<br />
Obligationer mv. 1 046 1 160 1 073<br />
Finansielle derivater,netto 120 105 72<br />
Andre investeringer 1 026 1 025 1 144<br />
Reserveaktiver 490 510 479<br />
Passiver i alt 4 238 4 440 4 586<br />
Direkte investeringer 804 825 819<br />
Porteføljeinvesteringer 1 920 2 121 2 280<br />
Aktier mv. 451 608 780<br />
Obligationer mv. 1 469 1 514 1 500<br />
Andre investeringer 1 514 1 494 1 487<br />
SEKTORER<br />
Aktiver i alt 4 753 5 130 5 322<br />
Private selskaber og husholdninger 3 093 3 442 3 586<br />
Offentlig forvaltning og service 38 23 21<br />
Monetære og Finansielle Institutioner 1 130 1 154 1 235<br />
Danmarks Nationalbank 492 512 480<br />
Passiver i alt 4 238 4 440 4 586<br />
Private selskaber og husholdninger 1 662 1 803 1 869<br />
Offentlig forvaltning og service 378 378 342<br />
Monetære og Finansielle Institutioner 2 194 2 255 2 370<br />
Nationalbanken (valutareserven) 5 5 5<br />
Nettoaktiver i alt (aktiver - passiver) 515 690 736<br />
Private selskaber og husholdninger 1 432 1 639 1 717<br />
Offentlig forvaltning og service -340 -355 -320<br />
Monetære og Finansielle Institutioner -1 064 -1 101 -1 135<br />
Danmarks Nationalbank 487 507 475<br />
Kilde: Danmarks Nationalbank<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/dndapu1<br />
364 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Virksomheder generelt<br />
Virksomhedernes udvikling<br />
Regnskaber<br />
Globalisering
Erhvervslivet på tværs<br />
Virksomheder generelt<br />
De fleste arbejdssteder er små<br />
I Danmark er der knap 284.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen<br />
af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens omkring 30 pct. findes i hovedstadsområdet.<br />
Der udføres lidt under 2,8 mio. job på disse arbejdssteder.<br />
I gennemsnit er der omkring ti job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af<br />
meget forskellig størrelse. Langt den største del af arbejdsstederne er små. På to<br />
tredjedele af arbejdsstederne er der mindre end fem job, og der er knap 8.500<br />
arbejdssteder i Danmark med 50 eller flere job. De store arbejdssteder er koncentreret<br />
omkring de store byer.<br />
Figur 1 Arbejdssteder fordelt efter branche og størrelse. 2012<br />
Landbrug og fiskeri<br />
Bygge og anlæg<br />
Tjenesteydelser<br />
i øvrigt<br />
Handel og transport<br />
1-4 job<br />
5-19 job<br />
20-49 job<br />
50 job +<br />
Industri<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Pct.<br />
Tabel 342<br />
Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da omkring<br />
90 pct. af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder<br />
omfatter kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på<br />
dette arbejdssted.<br />
De største arbejdssteder findes i industrien og inden for tjenesteydelser i øvrigt.<br />
For tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at<br />
mange af arbejdsstederne er store.<br />
Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat<br />
Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de<br />
seneste årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugs- og industrisamfund til<br />
at blive et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende.<br />
Ved indgangen til det nye årtusinde arbejdede næsten tre fjerdedele af de beskæftigede<br />
inden for de tjenesteydende erhverv. Tjenesteydelser omfatter såvel<br />
private tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, videnservice og<br />
personlige tjenesteydelser som offentlige tjenesteydelser. Serviceerhvervenes<br />
vækst er fortsat ind i det nye årtusinde indtil den økonomiske krise i 2008. Krisen<br />
synes at have påvirket videnservice mindre end erhvervslivet generelt.<br />
366 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Udviklingen kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-2013.<br />
Erhvervslivets samlede omsætning steg med 42 pct. i løbende priser indtil 2008<br />
og faldt derefter til et niveau på 25 pct. over 2001-niveauet i 2009. I 2013 var<br />
niveauet oppe på 53 pct. over 2001-niveauet. Der er dog store forskelle branchegrupperne<br />
imellem.<br />
Omsætningen i videnservice steg med 82 pct. i perioden indtil 2009, og faldt<br />
derefter til 77 pct. over 2001-niveauet i 2011, hvorefter det er steget til 112 pct.<br />
over 2001-niveau i 2013. Bygge og anlæg oplevede en markant vækst i omsætningen<br />
frem til og med 2007 på 50 pct., hvorefter væksten bremsede kraftigt op i<br />
2008. Der var frem mod 2010 et stort fald i omsætningen i bygge og anlæg til et<br />
niveau helt nede på 9 pct. over 2001-niveauet. Frem mod 2012 er en del af det<br />
tabte inden for bygge og anlæg dog genvundet, og denne branche ligger nu i<br />
2013 på 32 pct. over 2001-niveauet.<br />
Figur 2<br />
Udvikling i firmaernes salg for udvalgte brancher. Løbende priser<br />
230<br />
Indeks, 2001=100<br />
210<br />
190<br />
170<br />
150<br />
130<br />
110<br />
Videnservice<br />
Industri<br />
I alt<br />
Bygge og anlæg<br />
90<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Anm.: Databrud i 2009 grundet nyt produktionssystem med ændrede fordelingsprincipper.<br />
Firmaer og arbejdssteder<br />
Erhvervslivets struktur kan beskrives ud fra to virksomhedsniveauer: Firmaer og<br />
arbejdssteder. Det generelle niveau er firmaet, som er juridisk og økonomisk<br />
ansvarlig for virksomhedens drift. Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset<br />
del af et firma, som ligger på en given adresse og producerer en eller flere varer<br />
eller tjenesteydelser. Arbejdsstederne er således der, hvor den fysiske produktion<br />
af firmaets varer eller tjenesteydelser finder sted.<br />
Antal firmaer<br />
I Danmark er der lidt over 300.700 reelt aktive firmaer. Der er flest firmaer inden<br />
for handel og transport (23 pct.) og erhvervsservice (16 pct.), mens 11 pct. af<br />
firmaerne har hovedaktivitet inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 pct. har<br />
hovedaktivitet inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 367
Erhvervslivet på tværs<br />
Figur 3<br />
Firmaer fordelt efter branche<br />
Handel og transport mv.<br />
Erhvervsservice<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri<br />
Bygge og anlæg<br />
Ejendomshandel og udlejning<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed<br />
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed<br />
Kultur, fritid og anden service<br />
Information og kommunikation<br />
Finansiering og forsikring<br />
2011<br />
2001<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90<br />
Tusinde firmaer<br />
www.statistikbanken.dk/gf5<br />
De fleste arbejder i et stort firma<br />
Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange helt små firmaer med<br />
under ti fuldtidsansatte (93 pct.). Alligevel arbejder mere end 1,3 mio. fuldtidsansatte<br />
eller 62 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i de største firmaer med<br />
100 eller flere fuldtidsansatte. Den største koncentration i den private sektor<br />
findes inden for finansiering og forsikring, hvor 80 pct. er beskæftiget i de største<br />
firmaer, mens denne gruppe kun står for 6 pct. af de fuldtidsansatte inden for<br />
landbrug, skovbrug og fiskeri.<br />
Figur 4 Antal fuldtidsansatte fordelt efter firmastørrelse. 2011<br />
1-9 fuldtidsansatte<br />
10-19 fuldtidsansatte<br />
20-49 fuldtidsansatte<br />
50-99 fuldtidsansatte<br />
100 + fuldtidsansatte<br />
www.statistikbanken.dk/gf3<br />
368 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Omsætning<br />
Danske firmaer omsatte for i alt 3.338 mia. kr. i 2011. Handel og transport står<br />
for den største andel af virksomheder og den største andel af omsætningen (48<br />
pct.). Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed står for den næststørste<br />
andel af omsætningen, nemlig 28 pct., mens branchens andel af alle virksomheder<br />
kun udgør 7 pct.<br />
Virksomhedernes udvikling<br />
Flere nye firmaer i 2011<br />
Nye firmaer er en vigtig faktor i et dynamisk erhvervsliv, da de skaber økonomisk<br />
vækst gennem åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt<br />
produktinnovation.<br />
Der blev etableret næsten 34.000 nye firmaer i 2011, mens tallet i 2010 lå på<br />
knap 31.000. Heraf startede 24 pct. inden for Erhvervsservice, mens kun 4 pct.<br />
af de nye firmaer startede op inden for Finansiering og forsikring.<br />
De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid. 27 pct. af de nystartede firmaer<br />
i 2010 var ikke længere aktive i 2011. Kun 44 pct. af de nye firmaer fra<br />
2006 var stadig aktive i 2011.<br />
I 2011 ophørte flere firmaer, end der startede. I alt ophørte 35.300 firmaer i<br />
2011. Det angivne antal ophørte firmaer er dog noget højere end det endelige<br />
antal vil være, idet firmaer, der genstarter i 2012 endnu ikke er kendt, og derfor<br />
ikke kan sorteres fra.<br />
Figur 5 Nye firmaer fordelt efter branche. 2011<br />
Erhvervsservice<br />
Handel og transport mv.<br />
Ejendomshandel og udlejning<br />
Bygge og anlæg<br />
Kultur, fritid og anden service<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed<br />
Information og kommunikation<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri<br />
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed<br />
Finansiering og forsikring<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
Tusinde firmaer<br />
www.statistikbanken.dk/demo4<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 369
Erhvervslivet på tværs<br />
Overlevelse blandt nye virksomheder<br />
Ud over at der er kommet flere firmaer i 2011, ser overlevelsesraten for nye firmaer<br />
året efter deres startår ud til at være stabiliseret efter et større dyk i 2009.<br />
Overlevelsesraten for de nye firmaer fra 2010 var således på 73 pct. efter et år,<br />
mens den tilsvarende rate for de nye firmaer fra 2009 var på 74 pct.<br />
Oversigt 1 Overlevelsesrate for nye firmaer, op til 5 år gamle<br />
Overlevelsesår<br />
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<br />
Startår<br />
pct.<br />
2005 100 73 63 56 47 42 ●<br />
2006 ● 100 77 64 53 48 44<br />
2007 ● ● 100 73 59 52 47<br />
2008 ● ● ● 100 71 60 53<br />
2009 ● ● ● ● 100 74 63<br />
2010 ● ● ● ● ● 100 73<br />
www.statistikbanken.dk/demo6<br />
Mange konkurser i disse år<br />
Set i et historisk perspektiv har der været et rekordhøjt antal konkurser i Danmark<br />
i kriseårene 2009-2013 med 5.000 eller flere konkurser hvert år. Der var<br />
flest konkurser i 2010 med 6.450, mens der i 2009 og 2011-2012 var mellem<br />
5.450 og 5.700 konkurser. I 2013 er antallet af konkurser faldet til en anelse<br />
under 5.000.<br />
Figur 6 Erklærede konkurser. 1979-2013<br />
7.000<br />
6.500<br />
6.000<br />
5.500<br />
5.000<br />
4.500<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13<br />
www.statistikbanken.dk/konk9<br />
370 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Regnskaber<br />
Lav værditilvækst i handelserhvervene<br />
For at fastholde et velfærdssamfund er det væsentligt, at firmaerne har en høj<br />
værditilvækst. Firmaernes værditilvækst, dvs. driftsindtægter minus forbrug af<br />
varer og tjenester, går bl.a. til at aflønne arbejdskraften og foretage nye investeringer.<br />
De danske firmaer havde i 2011 en gennemsnitlig værditilvækst på 26 pct. i forhold<br />
til driftsindtægterne. Hoteller og restauranter (40 pct.), information og<br />
kommunikation (45 pct.) og ejendomshandel og udlejning (57 pct.) lå højt, mens<br />
handel og transport lå under gennemsnittet (hhv. 15 og 19 pct.).<br />
Figur 7 Firmaernes resultater, udvalgte brancher. 2011<br />
Råstofindvinding<br />
Ejendomshandel og udlejning<br />
Transport<br />
Information og kommunikation<br />
Hotel og restaurant<br />
Erhvervsservice mv.<br />
Industri og genbrug<br />
Bygge og anlæg<br />
Forbrug af varer<br />
og tjenester<br />
Løn mv.<br />
Andre udgifter<br />
Ordinært resultat<br />
før skat<br />
Handel<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Pct.<br />
Tabel 347<br />
Den lave overskudsprocent for handelsbrancherne skyldes, at firmaerne i disse<br />
brancher videresælger produkter uden at ændre dem. Derfor er arbejdsindsatsen<br />
pr. omsat krone væsentlig mindre i handelsfirmaerne end i firmaer i andre erhverv,<br />
og følgelig er indtjeningen i forhold til omsætningen mindre.<br />
Disse forhold afspejler sig i regnskabsposterne på den måde, at forbrug af varer<br />
og tjenester i handelserhvervene udgør en meget stor del af omsætningen, mens<br />
de øvrige serviceerhverv samt råstofudvinding har forholdsvis små omkostninger<br />
til forbrug af varer og tjenester. Til gengæld er lønninger en stor omkostning<br />
i en række serviceerhverv, som erhvervsservice mv. og information og kommunikation<br />
samt industri og bygge og anlæg.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 371
Erhvervslivet på tværs<br />
Globalisering<br />
Udenlandsk-ejede firmaer i Danmark<br />
Udenlandsk-ejede firmaer står for 20 pct. af den samlede beskæftigelse, selvom<br />
de kun udgør 1 pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor i Danmark.<br />
De 4.000 udenlandsk ejede firmaer i Danmark beskæftigede 268.000 fuldtidsansatte<br />
i 2011 og havde en omsætning på 810 mia. kr.– det svarer til 24 pct. af<br />
den samlede omsætning i den private sektor.<br />
Brancherne information og kommunikation samt industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed er med hhv. 45 og 25 pct. de brancher, som har de største<br />
andele af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. Bygge- og anlægserhvervene<br />
(6 pct.) har den laveste andel af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede<br />
firmaer.<br />
Figur 8 Ansatte fordelt efter udenlandske og danske firmaer. 2011<br />
Pct.<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
I alt<br />
Industri, råstofindvinding<br />
og forsyningsvirksomhed<br />
Bygge og<br />
anlæg<br />
Handel<br />
og<br />
transport<br />
mv.<br />
Finansiering<br />
og<br />
forsikring<br />
Udenlandske<br />
Information<br />
og kommunikation<br />
Ejendomshande<br />
og udlejning<br />
Danske<br />
Erhvervsservice<br />
Tabel 345<br />
Firmaer med udenlandsk ejer er i gennemsnit større end firmaer med dansk<br />
ejer. Der var i gennemsnit 68 ansatte pr. firma i de udenlandsk-ejede firmaer i<br />
2011, mens der var 4 ansatte pr. firma i de dansk-ejede firmaer. 70 pct. af de<br />
ansatte i de udenlandsk-ejede firmaer arbejder i firmaer ejet af andre EU-lande.<br />
Sverige og Tyskland repræsenterer de største ejerandele, idet firmaer ejet fra<br />
disse to lande har henholdsvis 27 og 13 pct. af udenlandsk-ejede firmaers ansatte.<br />
372 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Figur 9 Udenlandsk ejede firmaer, andel af antal ansatte. 2011<br />
USA<br />
13 pct.<br />
Øvrige<br />
10 pct.<br />
Sverige<br />
27 pct.<br />
Norge<br />
7 pct.<br />
Øvrige EU<br />
15 pct.<br />
Nederlandene<br />
5 pct.<br />
Tyskland<br />
13 pct.<br />
Storbritannien<br />
10 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 373
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 338 Firmaer fordelt efter virksomhedsform og branche. 2011<br />
Enkeltmandsvirksomhed<br />
Interessentskab<br />
mv.<br />
Aktieselskab<br />
Fond,<br />
forening<br />
mv.<br />
Anpartsselskab<br />
Andelsselskab<br />
mv.<br />
Offentlig<br />
myndighed<br />
Anden<br />
ejer<br />
I alt<br />
antal firmaer<br />
I alt 152 001 15 820 30 794 78 516 14 055 2 111 263 7 173 300 733<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 27 644 2 991 576 1 362 58 24 - 50 32 705<br />
Industri, råstofindvinding og<br />
forsyningsvirksomhed 6 358 1 210 5 056 5 145 1 533 718 - 292 20 312<br />
Bygge og anlæg 16 809 542 3 242 10 704 16 63 - 199 31 575<br />
Handel og transport mv. 34 532 2 904 9 416 21 513 620 636 2 805 70 428<br />
Information og kommunikation 6 104 417 1 911 5 572 298 78 1 207 14 588<br />
Finansiering og forsikring 283 83 2 309 5 621 292 100 1 294 8 983<br />
Ejendomshandel og udlejning 8 500 3 622 3 200 9 063 2 496 53 1 285 27 220<br />
Erhvervsservice 26 185 1 593 4 405 14 231 562 225 13 423 47 637<br />
Offentlig administration, undervisning og<br />
sundhed 14 276 1 776 264 3 194 2 462 38 229 2 033 24 272<br />
Kultur, fritid og anden service 11 272 668 403 2 008 5 706 174 16 2 578 22 825<br />
Uoplyst aktivitet 38 14 12 103 12 2 - 7 188<br />
Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/gf5<br />
Tabel 339 Firmaer fordelt efter størrelse og branche. 2011<br />
Antal fuldtidsansatte<br />
0 1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt<br />
antal firmaer<br />
I alt 159 455 119 322 11 202 6 726 2 110 1 918 300 733<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 20 714 11 647 257 73 7 7 32 705<br />
Råstofindvinding 82 94 14 12 3 9 214<br />
Industri 5 854 6 551 1 388 1 067 445 410 15 715<br />
Energiforsyning 1 206 512 36 17 12 10 1 793<br />
Vandforsyning og renovation 1 156 1 308 43 49 14 20 2 590<br />
Bygge og anlæg 15 393 13 639 1 559 755 148 81 31 575<br />
Handel 16 050 23 666 2 679 1 578 408 300 44 681<br />
Transport 5 508 5 309 620 382 127 131 12 077<br />
Hoteller og restauranter 5 796 7 004 554 233 47 36 13 670<br />
Information og kommunikation 8 708 4 856 491 307 116 110 14 588<br />
Finansiering og forsikring 4 403 4 191 127 95 76 91 8 983<br />
Ejendomshandel og udlejning 22 166 4 574 260 150 36 34 27 220<br />
Videnservice 20 335 9 878 806 487 153 122 31 781<br />
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel<br />
service 9 969 4 847 525 297 117 101 15 856<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed 5 41 22 18 21 177 284<br />
Undervisning 2 564 1 444 409 536 206 152 5 311<br />
Sundhed og socialvæsen 8 592 8 784 820 352 86 43 18 677<br />
Kultur og fritid 2 914 3 016 232 125 36 28 6 351<br />
Andre serviceydelser mv. 7 972 7 842 359 193 52 56 16 474<br />
Uoplyst aktivitet 68 119 1 - - - 188<br />
Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/gf3<br />
374 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 340 Fuldtidsansatte fordelt efter firmaernes størrelse og branche. 2011<br />
1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt<br />
antal fuldtidsansatte<br />
I alt 307 784 150 117 199 572 145 425 1 331 440 2 134 338<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 642 3 292 2 062 499 1 671 29 166<br />
Råstofindvinding 256 178 359 226 2 865 3 884<br />
Industri 22 293 18 876 32 875 30 630 158 884 263 558<br />
Energiforsyning 1 182 481 501 852 6 838 9 854<br />
Vandforsyning og renovation 1 835 580 1 559 984 3 947 8 905<br />
Bygge og anlæg 40 138 20 783 22 057 10 023 25 159 118 160<br />
Handel 71 359 35 837 46 574 27 925 119 758 301 453<br />
Transport 14 637 8 272 11 303 8 368 73 210 115 790<br />
Hoteller og restauranter 18 412 7 198 6 785 3 249 10 349 45 993<br />
Information og kommunikation 12 045 6 719 9 299 7 901 50 450 86 414<br />
Finansiering og forsikring 6 193 1 744 2 887 5 270 63 189 79 283<br />
Ejendomshandel og udlejning 10 385 3 528 4 604 2 512 7 228 28 257<br />
Videnservice 23 676 10 664 14 481 10 505 47 287 106 613<br />
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel<br />
service 13 149 7 089 8 755 7 955 32 130 69 078<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed 164 314 606 1 591 631 747 634 422<br />
Undervisning 3 516 6 008 15 302 14 729 64 278 103 833<br />
Sundhed og socialvæsen 23 068 10 688 10 251 6 032 11 451 61 490<br />
Kultur og fritid 6 568 3 064 3 717 2 463 7 057 22 869<br />
Andre serviceydelser mv. 17 092 4 785 5 595 3 711 13 942 45 125<br />
Uoplyst aktivitet 174 17 . . . . . . . . . 191<br />
Anm.: Omfatter antal fuldtidsansatte i reelt aktive firmaer. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/gf3<br />
Tabel 341<br />
Nye firmaer<br />
2010 2011<br />
I alt 30 799 33 866<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 1 661 2 220<br />
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 1 288 1 690<br />
Bygge og anlæg 2 673 3 485<br />
Handel og transport mv. 6 449 7 096<br />
Information og kommunikation 2 665 2 819<br />
Finansiering og forsikring 1 346 1 445<br />
Ejendomshandel og udlejning 1 986 2 523<br />
Erhvervsservice 7 374 8 017<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed 2 809 1 967<br />
Kultur, fritid og anden service 2 485 2 499<br />
Uoplyst aktivitet 63 105<br />
Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/demo4<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 375
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 342 Arbejdssteder fordelt efter størrelse, branche og region. 2012<br />
Antal job på arbejdsstederne ultimo november<br />
1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt<br />
antal arbejdssteder<br />
I alt 124 292 71 509 37 850 25 011 16 546 5 140 3 294 283 642<br />
Branche<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 19 078 8 327 2 376 588 136 21 7 30 533<br />
Industri, råstoffer, forsyning 5 812 4 524 2 704 2 144 1 735 670 548 18 137<br />
Bygge og anlæg 13 292 7 488 3 714 1 906 1 068 234 107 27 809<br />
Handel og transport mv. 20 504 23 171 13 911 8 914 5 111 1 071 607 73 289<br />
Information og kommunikation 7 471 2 525 1 137 718 501 143 143 12 638<br />
Finansiering og forsikring 1 970 1 198 929 620 349 119 114 5 299<br />
Ejendomshandel og udlejning 9 921 4 464 1 277 490 203 43 22 16 420<br />
Erhvervsservice 25 291 9 133 3 619 2 134 1 274 414 289 42 154<br />
Off. adm., undervisn., sundhed 11 234 5 439 5 291 5 741 5 114 2 214 1 352 36 385<br />
Kultur, fritid og anden service 9 695 5 227 2 890 1 755 1 055 211 105 20 938<br />
Uoplyst aktivitet 24 13 2 1 - - - 40<br />
Region<br />
Region Hovedstaden 39 064 21 208 10 735 7 157 5 156 1 589 1 339 86 248<br />
Region Sjælland 19 320 10 293 5 191 3 368 2 148 620 316 41 256<br />
Region Syddanmark 24 963 15 423 8 538 5 641 3 522 1 171 619 59 877<br />
Region Midtjylland 28 195 16 347 8 904 6 002 3 981 1 196 723 65 348<br />
Region Nordjylland 12 727 8 210 4 471 2 835 1 734 555 289 30 821<br />
Uden for landet 23 28 11 8 5 9 8 92<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/07<br />
Tabel 343 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter branche. 2012<br />
Antal<br />
arbejdssteder<br />
ultimo<br />
november<br />
Antal<br />
job<br />
ultimo<br />
november<br />
Antal<br />
fuldtidsbeskæftigede<br />
Årlig<br />
lønsum<br />
mio. kr.<br />
I alt 283 642 2 774 800 2 130 967 953 713<br />
Landbrug, skovbrug, og fiskeri 30 533 69 630 31 695 10 274<br />
Råstofindvinding 259 5 413 5 369 3 983<br />
Industri 14 954 285 565 258 901 125 326<br />
Energiforsyning 1 263 12 885 10 537 6 111<br />
Vandforsyning og renovation 1 661 12 725 10 137 4 565<br />
Bygge og anlæg 27 809 152 228 120 117 51 553<br />
Handel 48 405 424 522 304 654 125 953<br />
Transport 11 532 125 907 115 546 51 798<br />
Hoteller og restauranter 13 352 106 659 50 762 15 660<br />
Information og kommunikation 12 638 101 329 83 631 48 340<br />
Finansiering og forsikring 5 299 81 113 75 854 49 940<br />
Ejendomshandel og udlejning 16 420 49 979 28 890 12 620<br />
Videnservice 28 092 146 184 112 590 62 633<br />
Rejsebureauer, rengøring og anden<br />
operationel service 14 062 142 462 100 474 39 625<br />
Offentlig administration, forsvar og politi 1 922 151 140 133 072 60 166<br />
Undervisning 7 604 241 718 188 988 85 687<br />
Sundhed og socialvæsen 26 859 529 918 422 422 166 868<br />
Kultur og fritid 6 103 56 257 31 678 12 610<br />
Andre serviceydelser mv. 14 835 79 081 45 572 19 970<br />
Uoplyst aktivitet 40 85 75 29<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/07<br />
376 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 344<br />
Konkurser<br />
2012 2013<br />
I alt 5 456 4 993<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 127 97<br />
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 341 305<br />
Bygge og anlæg 752 694<br />
Handel og transport mv. 1 695 1 480<br />
Handel 1 149 972<br />
Handel med biler og motorcykler 152 154<br />
Engroshandel 471 393<br />
Detailhandel 526 425<br />
Transport 234 208<br />
Hoteller og restauranter 312 300<br />
Information og kommunikation 211 233<br />
Finansiering og forsikring 387 438<br />
Ejendomshandel og udlejning 274 291<br />
Erhvervsservice 681 583<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed 120 98<br />
Kultur, fritid og anden service 108 107<br />
Uoplyst aktivitet 760 667<br />
Nye tal offentliggøres januar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/konk4<br />
Tabel 345<br />
Dansk og udenlandsk ejede firmaer i den private sektor<br />
Danske Udenlandske I alt<br />
2009 2010 2011 2009 2010 2011 2009 2010 2011<br />
Omsætning 1 2 309 2 379 2 517 686 737 810 2 995 3 116 3 327<br />
Fuldtidsansatte 1 116 108 1 070 642 1 085 711 279 646 272 797 268 160 1 395 754 1 343 439 1 353 871<br />
Antal firmaer 285 752 287 987 290 418 3 593 3 664 3 958 289 345 291 651 294 376<br />
Fuldtidsansatte pr. firma 4 4 4 78 74 68 5 5 5<br />
Omsætning 1 77,1 76,3 75,7 22,9 23,7 24,3 100,0 100,0 100,0<br />
Fuldtidsansatte 80,0 79,7 80,2 20,0 20,3 19,8 100,0 100,0 100,0<br />
Antal firmaer 98,8 98,7 98,7 1,2 1,3 1,3 100,0 100,0 100,0<br />
1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
mia. kr.<br />
antal<br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/ifatsf1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 377
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 346 Økonomiske oplysninger for firmaer. 2011<br />
Omsætning Eksport Ordinært<br />
resultat<br />
Investeringer,<br />
netto<br />
I alt 3 338 135 . . 204 334 90 417<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 102 414 . . . . . .<br />
Råstofindvinding . . . . . . . .<br />
Industri 699 912 . . 51 388 25 999<br />
Energiforsyning 114 094 . . . . . .<br />
Vandforsyning og renovation 34 323 . . 368 182<br />
Bygge og anlæg 188 829 . . 8 760 3 124<br />
Handel 1 200 307 . . 37 362 11 859<br />
Transport 365 377 . . 3 650 19 059<br />
Hoteller og restauranter 46 291 . . 2 685 1912<br />
Information og kommunikation 165 178 . . 12 348 10 002<br />
Finansiering og forsikring . . . . . . . .<br />
Ejendomshandel og udlejning 64 204 . . 25 420 -2 137<br />
Videnservice 155 814 . . 10 324 7 581<br />
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 94 412 . . 5 779 7 003<br />
Offentlig administration, undervisning og sundhed . . . . . . . .<br />
Undervisning 159 . . . . . .<br />
Sundhed og socialvæsen 19 902 . . . . . .<br />
Kultur og fritid 7 413 . . . . . .<br />
Andre serviceydelser mv. 12 779 . . 413 58<br />
Uoplyst aktivitet . . . . . . . .<br />
mio. kr<br />
Anm. 1: Beløbene er opgjort for reelt aktive firmaer.<br />
Anm. 2: Eksport kan ikke oplyses for 2011<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/gf3<br />
378 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 347 (side 1 af 2) Regnskabsstatistik for private byerhverv for udvalgte erhverv. 2011<br />
I alt 1<br />
Råstofindvinding<br />
Industri og<br />
genbrug<br />
Bygge og<br />
anlæg<br />
Handel<br />
Resultatopgørelse<br />
mio. kr.<br />
Omsætning 2 991 672 66 700 704 774 188 646 1 189 133<br />
pct. af omsætningen<br />
Andre driftsindtægter 1,4 1,2 1,9 0,9 0,8<br />
Vareforbrug 53,3 8,7 56,2 40,4 75,8<br />
Køb af lønarbejde, underentrepriser 2,6 1,1 1,0 15,1 0,2<br />
Løn, pension mv. 16,7 3,8 18,2 27,1 10,3<br />
Af- og nedskrivninger 2,9 6,1 3,3 2,0 1,1<br />
Andre ordinære udgifter 19,0 12,8 15,8 11,7 10,3<br />
Ordinært resultat 6,8 68,7 7,3 4,6 3,1<br />
Finansielle indtægter 4,1 12,2 5,5 1,1 1,6<br />
Finansielle udgifter 3,1 3,1 2,6 1,7 1,4<br />
Ekstraordinære udgifter, netto -0,2 0,0 -0,1 0,3 -0,4<br />
Selskabsskat 1,9 45,2 1,8 0,4 0,7<br />
Resultat efter selskabsskat 6,2 32,7 8,5 3,3 3,1<br />
Balance<br />
mio. kr.<br />
Aktiver i alt = passiver i alt 3 342 394 106 839 682 030 117 217 669 286<br />
pct. af aktiver<br />
Aktiver:<br />
Anlægsaktiver i alt 61,4 74,8 51,0 35,4 42,4<br />
Immaterielle anlægsaktiver 4,3 0,8 4,6 2,7 3,4<br />
Grunde og bygninger 14,7 0,6 8,9 8,7 6,9<br />
Tekniske anlæg og maskiner 5,5 27,2 8,3 4,1 1,0<br />
Andre driftsmidler 6,3 1,4 3,6 10,5 4,8<br />
Finansielle anlægsaktiver 30,6 44,9 25,6 9,3 26,2<br />
Omsætningsaktiver i alt 38,6 25,2 49,0 64,6 57,6<br />
Varelagre 7,0 0,9 12,7 6,9 18,2<br />
Tilgodehavender fra salg 11,1 8,5 13,0 29,0 16,6<br />
Andre omsætningsaktiver 20,5 15,7 23,3 28,7 22,7<br />
Passiver:<br />
Egenkapital 42,2 43,3 44,5 27,3 40,1<br />
Hensættelser 2,5 8,2 2,6 2,6 1,3<br />
Langfristet gæld 19,2 30,0 12,2 9,5 13,6<br />
Kortfristet gæld 36,2 18,5 40,8 60,6 45,0<br />
mio. kr.<br />
Investeringer, netto 90 417 5 776 26 180 3 124 11 859<br />
Stigning fra 2010 til 2011<br />
Omsætning 8,3 15,4 11,5 11,5 8,1<br />
Resultat efter skat 17,5 27,7 17,7 25,0 23,6<br />
Aktiver i alt = passiver i alt 2,7 18,2 2,6 7,0 6,6<br />
Egenkapital 4,2 16,7 2,2 9,9 12,3<br />
Nøgletal, gennemsnit<br />
Værditilvækst (pct.) 26,3 77,6 28,4 33,6 14,5<br />
Bruttoavance (pct.) 44,1 90,2 42,8 44,5 24,0<br />
Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 2 495 17 115 2 647 1 398 3 710<br />
Løn pr. ansat (tusinde kr.) 418 595 439 392 371<br />
Antal firmaer 208 046 214 15 867 31 575 44 681<br />
Antal beskæftigede (i årsværk) 1 215 241 3 944 271 264 136 090 323 196<br />
Heraf: ansatte (i årsværk) 1 097 084 3 882 264 645 118 197 301 502<br />
pct.<br />
1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter,<br />
forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/regn3 og regn3a<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 379
Erhvervslivet på tværs<br />
Tabel 347 (side 2 af 2) Regnskabsstatistik for private byerhverv for udvalgte erhverv. 2011<br />
Transport 2<br />
Hotel og Information og<br />
restaurant kommunikation<br />
Ejendomshandel<br />
og service mv.<br />
Erhvervs-<br />
udlejning 3<br />
Resultatopgørelse<br />
mio. kr.<br />
Omsætning 328 781 46 242 154 163 62 680 250 553<br />
pct. af omsætningen<br />
Andre driftsindtægter 1,2 1,8 1,6 4,6 2,1<br />
Vareforbrug 23,6 33,7 26,3 18,9 27,5<br />
Køb af lønarbejde, underentrepriser 6,3 1,1 5,5 0,9 3,6<br />
Løn, pension mv. 12,9 31,7 29,6 12,4 34,6<br />
Af- og nedskrivninger 4,5 3,7 7,9 5,7 4,5<br />
Andre ordinære udgifter 52,9 25,8 24,1 26,1 25,3<br />
Ordinært resultat 1,1 5,8 8,0 40,6 6,6<br />
Finansielle indtægter 4,8 0,6 5,1 27,6 5,9<br />
Finansielle udgifter 2,9 2,9 4 37,9 4,3<br />
Ekstraordinære udgifter, netto 0,1 0,0 0,0 0,5 -0,4<br />
Selskabsskat 0,4 0,3 1,4 0,6 0,7<br />
Resultat efter selskabsskat 2,7 3,1 7,8 29,3 7,8<br />
Balance<br />
2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber.<br />
mio. kr.<br />
Aktiver i alt = passiver i alt 396 670 40 966 203 953 671 037 454 396<br />
pct. af aktiver<br />
Aktiver:<br />
Anlægsaktiver i alt 73,2 76,5 65,0 85,2 60,0<br />
Immaterielle anlægsaktiver 1,0 4,0 23,9 0,9 5,5<br />
Grunde og bygninger 2,7 53,8 2,3 47,0 4,4<br />
Tekniske anlæg og maskiner 8,0 1,2 10,7 2,4 3,6<br />
Andre driftsmidler 20,8 14,0 5,3 2,3 5,3<br />
Finansielle anlægsaktiver 40,7 3,4 22,8 32,6 41,2<br />
Omsætningsaktiver i alt 26,8 23,5 35,0 14,8 40,0<br />
Varelagre 1,9 2,2 0,9 0,1 1,2<br />
Tilgodehavender fra salg 10,5 4,3 13,2 1,2 10,6<br />
Andre omsætningsaktiver 14,3 17,1 21,0 13,5 28,2<br />
Passiver:<br />
Egenkapital 41,3 22,7 41,6 39,3 52,5<br />
Hensættelser 1,8 5,0 2,4 2,9 2,5<br />
Langfristet gæld 22,1 34,6 19,9 33,3 12,7<br />
Kortfristet gæld 34,9 37,7 36,1 24,6 32,2<br />
mio. kr.<br />
Investeringer, netto 19 059 1 912 10 002 -2 137 14 642<br />
Stigning fra 2010 til 2011<br />
Omsætning 6,5 6,9 1,6 2,7 4,6<br />
Resultat efter skat -39,1 -0,1 32,9 78,3 0,3<br />
Aktiver i alt = passiver i alt 6,5 5,1 3,8 -5,4 2,2<br />
Egenkapital 1,2 0,9 15,2 -0,5 0,1<br />
Nøgletal, gennemsnit<br />
Værditilvækst (pct.) 18,7 40,4 45,3 56,5 44,9<br />
Bruttoavance (pct.) 70,1 65,2 68,1 80,3 68,9<br />
Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 3 390 835 1 779 1 992 1 246<br />
Løn pr. ansat (tusinde kr.) 433 297 516 426 458<br />
Antal firmaer 11 826 13 670 14 442 26 480 49 291<br />
Antal beskæftigede (i årsværk) 98 138 56 353 88 054 32 907 205 295<br />
Heraf: ansatte (i årsværk) 89 700 46 249 81 140 17 172 174 597<br />
pct.<br />
380 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Landbrug, gartneri og skovbrug<br />
Fiskeri og akvakultur<br />
Industri<br />
Byggeri og anlæg<br />
Transport<br />
Handel<br />
Turisme
Erhvervslivets sektorer<br />
Landbrug, gartneri og skovbrug<br />
EU's landbrugspolitik og statistikken<br />
Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik,<br />
der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik<br />
har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold<br />
og beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til landbrugsstatistikken.<br />
Faldende andel af samfundsøkonomien<br />
Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre<br />
sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske<br />
betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både<br />
omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den<br />
samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt.<br />
Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter<br />
Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et<br />
fald i antallet af bedrifter år for år. I 2012 var der ca. 39.900 bedrifter over 5 ha i<br />
Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en<br />
bedrift er nu 66 hektar, langt over gennemsnittet i EU.<br />
Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på<br />
under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 54 pct., hvor<br />
denne andel for 20 år siden var 57 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og<br />
74,9 ha udgør 20 pct. mod 33 pct. i 1992. Endelig udgør de største bedrifter på<br />
mindst 75,0 ha 26 pct. af alle bedrifter mod kun 11 pct. i 1992.<br />
Figur 1<br />
Bedrifter fordelt efter arealstørrelse<br />
90<br />
Tusinde bedrifter<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
75,0 ha +<br />
30,0-74,9 ha<br />
0 - 30,0 ha<br />
0<br />
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07<br />
382 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Landbrugets arealanvendelse<br />
Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter,<br />
der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen<br />
afspejles naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion<br />
af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender<br />
som animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 57 pct. af det<br />
samlede areal.<br />
Figur 2<br />
Landbrugets arealanvendelse<br />
100<br />
80<br />
60<br />
Pct.<br />
Andet<br />
Bælgsæd og rodfrugter<br />
Græs og grønfoder<br />
40<br />
20<br />
Korn<br />
0<br />
1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
www.statistikbanken.dk/afg og afg07<br />
Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen<br />
andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer,<br />
mens græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for<br />
omdriften, herunder brak.<br />
Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn,<br />
mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr.<br />
Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsvarende<br />
stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er blevet<br />
erstattet af majs til ensilage.<br />
Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige<br />
grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar.<br />
Vegetabilsk produktion<br />
Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen.<br />
Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære<br />
kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen,<br />
mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næst vigtigste<br />
aktivitet.<br />
Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer,<br />
enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til foder<br />
til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre<br />
non-food afgrøder.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 383
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 3<br />
Høstudbytter<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
Mia. foderenheder<br />
* Foreløbige tal<br />
www.statistikbanken.dk/hst6<br />
I alt<br />
Korn<br />
8<br />
01 03 05 07 09 11 13*<br />
Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt,<br />
bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion,<br />
sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes,<br />
inden de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør<br />
et naturligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den<br />
primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug.<br />
Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes<br />
en lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder.<br />
I figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabilske<br />
produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter.<br />
Husdyrbrug og animalsk produktion<br />
Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af<br />
de to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige landbrug<br />
med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede<br />
bedrifter. Cirka 60 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 2 pct. af<br />
bedrifterne har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968.<br />
Figur 4<br />
Specialiseringsgrad<br />
100<br />
Pct.<br />
80<br />
Uden kvæg og svin<br />
60<br />
Med svin, uden kvæg<br />
40<br />
20<br />
Med kvæg, uden svin<br />
Både kvæg og svin<br />
0<br />
1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Figur 5<br />
Produktion af svinekød<br />
2.200<br />
2.000<br />
1.800<br />
Mio. kg<br />
Produktion<br />
1.600<br />
01 03 05 07 09 11 13<br />
www.statistikbanken.dk/komb og komb07<br />
Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende<br />
Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder<br />
dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10<br />
mio. stk. i 1980 til nu 12 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i<br />
samme periode steget fra knap 150 til omkring 2.900. Samtidig med denne stigning<br />
er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen,<br />
at produktionen af svin er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion.<br />
I figur 5 vises den samlede produktion af svinekød, hvoraf den største del eksporteres,<br />
det har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svinekød.<br />
www.statistikbanken.dk/ani5<br />
384 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Mælkeproduktionen<br />
Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen.<br />
Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt<br />
ved en EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt.<br />
I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel,<br />
men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den<br />
samme produktion på 5,1 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af<br />
denne mælkeproduktion været økologisk og udgør 10 pct. af den samlede indvejede<br />
mælk på mejerierne.<br />
Figur 6<br />
Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko<br />
9.500<br />
9.000<br />
Kg mælk<br />
Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen<br />
8.500<br />
8.000<br />
Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik<br />
7.500<br />
7.000<br />
6.500<br />
1996-<br />
1997<br />
1997-<br />
1998<br />
1998-<br />
1999<br />
1999-<br />
2000<br />
2000-<br />
2001<br />
2001-<br />
2002<br />
2002-<br />
2003<br />
2003-<br />
2004<br />
2004-<br />
2005<br />
2005-<br />
2006<br />
2006-<br />
2007<br />
2007-<br />
2008<br />
2008-<br />
2009<br />
2009-<br />
2010<br />
2010-<br />
2011<br />
2011-<br />
2012<br />
2012-<br />
2013<br />
Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse.<br />
Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 90 pct. af den samlede malkekobestand.<br />
Tabel 363<br />
Økonomien i landbrugssektoren<br />
Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet<br />
for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse<br />
af landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger.<br />
I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i<br />
producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen<br />
på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som<br />
landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren<br />
betaler.<br />
Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de seneste<br />
ti år. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på svinekød, som er<br />
landbrugets vigtigste produkt og eksportvare. Det forbedrede resultat i 2012 er<br />
dog også stærkt påvirket af en prisstigning på mælk.<br />
Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's<br />
landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte<br />
areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der<br />
er nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 385
Erhvervslivets sektorer<br />
Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til<br />
20 pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i<br />
EU. Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget<br />
til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i<br />
landbruget. Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia.<br />
kr. gik ca. 2 pct. til Danmark.<br />
Figur 7<br />
Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst<br />
34<br />
32<br />
30<br />
28<br />
26<br />
24<br />
22<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
Mia. kr.<br />
Bruttoværditilvækst<br />
i producentpriser<br />
Bruttoværditilvækst<br />
i basispriser<br />
Bruttofaktorindkomst<br />
10<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2012*<br />
www.statistikbanken.dk/lbfi1<br />
Investeringer, gæld og renter<br />
Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2012 på 7,8 mia. kr. og dermed 0,5 mia.<br />
kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner<br />
og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev<br />
opgjort til 10,2 mia. kr.<br />
Der var således i 2012 – ligesom de tre forrige år - en negativ nettoinvestering i<br />
landbrugserhvervet. Den generelt negative nettoinvestering har sammenhæng<br />
med strukturudviklingen.<br />
Landbrugets gæld er opgjort til 352 mia. kr. ultimo 2012 og hvilket er en stigning<br />
i forhold til sidste år. Renteudgifterne beløb sig i 2012 til 11 mia. kr., et fald i<br />
forhold til det foregående år, og set over en længere årrække er der ligeledes tale<br />
om færre renteudgifter.<br />
6 pct. af alle bedrifter økologiske<br />
Det økologiske landbrug i Danmark udgør en øget andel sammenlignet med for<br />
ti år siden. De økologiske bedrifter udgjorde omkring 6 pct. af alle bedrifter i<br />
2012, mens det fuldt ud omlagte økologiske areal udgjorde ca. 6 pct. af det samlede<br />
landbrugsareal. I 2000, udgjorde de økologiske bedrifter ca. 6 pct. af alle<br />
bedrifter, og det økologiske areal godt 5 pct. af det samlede landbrugsareal.<br />
386 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Skovtællinger<br />
Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige<br />
mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første<br />
skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i<br />
alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til<br />
areal, træarts- og aldersklassefordeling mv.<br />
Figur 8<br />
Tusinde ha<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ<br />
Løvtræ<br />
300<br />
Tusinde ha<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Nåletræ<br />
0<br />
1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2011<br />
0<br />
1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2011<br />
www.statistikbanken.dk/skov11<br />
Skovloven<br />
I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles<br />
landsdækkende statistik på skovområdet. I 2000 gennemførte Danmarks Statistik<br />
en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev<br />
der indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og<br />
etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode.<br />
Figur 9<br />
Hugsten<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
Tusinde m³<br />
Nåletræ<br />
500<br />
Løvtræ<br />
0<br />
96 00 04 08 12<br />
www.statistikbanken.dk/skov6<br />
For 2006-12 har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort<br />
skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort<br />
antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de<br />
tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde<br />
skal tolkes med varsomhed. I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede<br />
areal fra 1881 til 2012. I denne periode skete en fordobling af det danske<br />
skovareal – først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med<br />
nåletræ.<br />
For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven<br />
fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en<br />
periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år).<br />
Skovens produktion<br />
Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem<br />
en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Over halvdelen<br />
af den samlede hugst har siden 2009 været til energiformål.<br />
Stormfaldene i 1999 og senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets vedkommende.<br />
Der har i mange år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de<br />
nyeste tal indikerer en lille stigning.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 387
Erhvervslivets sektorer<br />
Fiskeri og akvakultur<br />
EU's fælles fiskeripolitik<br />
EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme<br />
består bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer<br />
gennem en regulering af fangsterne ved kvotering.<br />
Fiskerflåden<br />
Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som<br />
fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse<br />
fra NaturErhvervsstyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt<br />
fiskeri.<br />
I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks<br />
meters længde eller derover.<br />
Figur 10<br />
Den danske fiskerflåde<br />
4.000<br />
3.500<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
Antal fiskefartøjer<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
110.000<br />
Brutto tonnage (BT)<br />
105.000<br />
100.000<br />
95.000<br />
90.000<br />
85.000<br />
80.000<br />
75.000<br />
70.000<br />
65.000<br />
60.000<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Tabel 370<br />
Saltvandsfiskeriet<br />
Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været<br />
faldende i perioden 2003-2013. Fra 1,0 mio. tons i 2003 til 670.000 tons i<br />
2013. Værdien af fangsten i 2013 er med 3,0 mia. kr. ca. 10 pct. højere end i<br />
2003, målt i årets priser. Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og<br />
fiskeriet, landingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i NaturErhvervsstyrelsen.<br />
Figur 11<br />
Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi<br />
1.600<br />
Tusinde tons<br />
1.400<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*<br />
Mio. kr.<br />
3.800<br />
3.600<br />
3.400<br />
3.200<br />
3.000<br />
2.800<br />
2.600<br />
2.400<br />
2.200<br />
2.000<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*<br />
Tabel 371<br />
388 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Industri<br />
Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende<br />
Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale<br />
tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien<br />
de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse,<br />
produktion eller bruttoværditilvækst. I de seneste år er der dog en lille<br />
stigning i industriens andele af produktion og bruttoværditilvækst.<br />
Industrien udgør 11 pct. af samlede beskæftigelse<br />
Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra<br />
23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2013. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i<br />
samme periode, men knap så markant fra 18 pct. til 12 pct. Endelig er også andelen<br />
af produktionen faldet fra 29 pct. i 1973 til 20 pct. i 2013.<br />
Figur 12<br />
Industriens andele af de samlede erhverv<br />
Pct.<br />
30<br />
28<br />
26<br />
Produktion<br />
24<br />
22<br />
Samlet antal beskæftigede<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
Bruttoværditilvækst<br />
12<br />
10<br />
1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet.<br />
www.statistikbanken.dk/nat18n<br />
Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne<br />
Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste<br />
priser og korrigeres for normale sæsonudsving. Belyst ved industriens produktionsindeks<br />
har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2003 til<br />
2013.<br />
I perioden 2003-2004 var industriproduktionen nogenlunde stabil på grund af<br />
den internationale afmatning efter kollapset af IT-boblen i 2000. Derefter fulgte<br />
en periode frem til 2007 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktionen.<br />
Finanskrisen betød fald i industriproduktionen, som siden er stabiliseret<br />
I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen<br />
på mere end 20 pct. frem til udgangen af 2009. I løbet af<br />
2010 rettede industriproduktionen sig noget, fulgt af en stabilisering i 2011-2013<br />
på et niveau, som ligger ca. 10 pct. lavere end i 2003.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 389
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 13<br />
Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier<br />
Indeks, 2010=100<br />
130<br />
125<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/prod01<br />
Industriens eksportandel er stor<br />
Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2013 udgjorde<br />
eksportomsætningen 63 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens<br />
eksportandel svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel<br />
findes i træ- og papirindustri, trykkerier med 27 pct. Den højeste eksportandel<br />
har medicinalindustri med 91 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien<br />
med hhv. 85 og 82 pct.<br />
Figur 14 Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2013<br />
Industri i alt<br />
Møbler og anden industri mv.<br />
Transportmiddelindustri<br />
Maskinindustri<br />
Fremst. af elektrisk udstyr<br />
Elektronikindustri<br />
Metalindustri<br />
Plast-, glas- og betonindustri<br />
Medicinalindustri<br />
Kemisk industri og olieraffinaderier mv.<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier<br />
Tekstil- og læderindustri<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Pct.<br />
Industriens brancheprofil i 2013<br />
Siden 2003 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder<br />
med mindst ti beskæftigede steget fra 527 mia. kr. til 692 mia. kr. i 2013, inkl.<br />
råstofindvinding. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 24 pct. af<br />
industriens samlede omsætning i 2013 og stod dermed for den største del af industriens<br />
omsætning. Herefter fulgte maskinindustri med 17 pct., kemisk industri<br />
og olieraffinaderier mv. med 12 pct. samt råstofindvinding og møbler og<br />
anden industri mv., begge med 8 pct. af den samlede omsætning.<br />
390 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Vindmølleproduktionen har stigende betydning<br />
Sammenlignet med 2003 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den<br />
dominerende hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget<br />
markant i relativ betydning. Den ene er maskinindustrien, hvor især vindmølleindustrien<br />
har bidraget til den store vækst. Den anden er kemisk industri og<br />
olieraffinaderier mv., her hænger stigningen blandt andet sammen med prisudviklingen.<br />
Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri<br />
og tekstil- og læderindustri.<br />
Figur 15<br />
Industriens omsætning fordelt efter branche<br />
Møbler og anden industri mv. 2013<br />
Transportmiddelindustri<br />
Maskinindustri<br />
2003<br />
Fremst. af elektrisk udstyr<br />
Elektronikindustri<br />
Metalindustri<br />
Plast-, glas- og betonindustri<br />
Medicinalindustri<br />
Kemisk industri og olieraffinaderier mv.<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier<br />
Tekstil- og læderindustri<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri<br />
Råstofindvinding<br />
0 5 10 15 20 25 30<br />
Pct.<br />
www.statistikbanken.dk/oms4<br />
Koncentration på industrivirksomheder<br />
Industriens tre største virksomheder bidrog med 14,8 pct. til industriens samlede<br />
omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 32,3 pct. Koncentrationsgraden,<br />
dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra<br />
et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche.<br />
En af de brancher, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virksomheder,<br />
er medicinalindustrien, hvor de tre største virksomheder i 2013 bidrog<br />
med 81,7 pct. af den samlede omsætning. Indvinding af olie og gas, mejerier<br />
og legetøj og anden fremstillingsvirksomhed er andre store brancher med<br />
høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration<br />
hos store virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner,<br />
hvor de ti største virksomheder stod for 23,2 pct., samt metalvareindustri,<br />
hvor de ti største virksomheder stod for 25,8 pct. af den samlede omsætning i<br />
2013.<br />
Industriproduktionen fordelt på varer<br />
Produktionen af industriprodukter kan inddeles i overordnede varegrupper. De<br />
ti mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2013 fremgår af figur 5. Rå<br />
mineralolier og produkter heraf udgjorde 15 pct. af industriens omsætning,<br />
mens kraftmaskiner og motorer (omfatter bl.a. vindmøller) udgjorde 8,5 pct.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 391
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 16 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2013<br />
www.statistikbanken.dk/varer3<br />
Tabel 374<br />
Rå mineralolier og produkter heraf<br />
Kraftmaskiner og motorer<br />
Diverse forarbejdede varer, i.a.n.<br />
Medicinske og farmaceutiske produkter<br />
Kød og kødvarer<br />
Maskiner og udstyr til industrien, i.a.n.<br />
Metalvarer, i.a.n.<br />
Foderstoffer<br />
Mejeriprodukter og æg<br />
Specialmaskiner til forskellige industrier<br />
0 5 10 15<br />
Pct<br />
Byggeri og anlæg<br />
Boligbyggeriet toppede i 1970’erne<br />
Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne<br />
og 1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger<br />
kulminerede i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 55.000 fuldførte boliger.<br />
Den økonomiske vækst i midten af 2000’erne betød også en markant stigning<br />
i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med<br />
32.000 fuldførte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen.<br />
Figur 17<br />
Fuldførte boliger<br />
60<br />
Tusinde<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013<br />
www.statistikbanken.dk/bygv03<br />
392 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Krisen fra 2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der i<br />
2013 ligger på lidt over 14.000 fuldførte boliger, hvilket er under halvdelen af<br />
boligbyggeriet i 2007, hvor det toppede, inden den økonomiske krise satte ind. I<br />
2012 og 2013 har antallet af fuldførte etageboliger været markant højere end<br />
antallet af fuldførte parcelhuse. Det skyldes især en kraftig stigning i det støttede<br />
boligbyggeri.<br />
Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980<br />
Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når byggeriet<br />
opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere<br />
kvadratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er<br />
billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere kvadratmeter hvert<br />
år til erhvervsformål end til beboelse – med 2007 som en undtagelse. Den kraftige<br />
opbremsning i økonomien siden 2008 har resulteret i markante fald i såvel<br />
erhvervsbyggeriet som i antal kvadratmeter til beboelse, dog stadig med flest<br />
kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. For erhvervsbyggeriets vedkommende er de<br />
mest iøjefaldende fald siden 2008 sket indenfor driftsbygninger til landbrug,<br />
o.lign og bygninger til kontor, handel og lager.<br />
Figur 18<br />
Fuldført byggeri, samlet etageareal<br />
14<br />
Samlet etageareal i mio. kvadratmeter<br />
12<br />
I alt<br />
10<br />
8<br />
6<br />
Erhverv<br />
4<br />
2<br />
Beboelse<br />
0<br />
1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010<br />
www.statistikbanken.dk/bygv01<br />
Bygningsbestanden vokser<br />
1. januar 2013 udgjorde det samlede bygningsareal 727,5 mio. m² – heraf findes<br />
51 pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i<br />
bygninger til kultur- og fritidsformål.<br />
Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1981 steget 13,5 pct., og<br />
hvor der er sket en fordobling af antallet af række-, kæde- og dobbelthuse. Der er<br />
sket et fald på 9,0 pct. i antallet af erhvervsbygninger. Faldet skyldes udelukkende<br />
et stort fald i antallet af driftsbygninger til landbrug o.lign.<br />
Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien<br />
Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af<br />
bruttoværditilvæksten) har været markant faldende siden starten af 1970’ere.<br />
Siden starten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst<br />
ligget ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til lidt under 5<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 393
Erhvervslivets sektorer<br />
pct. I 2013 er andelen faldet til 4,7 pct. Bygge- og anlægssektorens andel af den<br />
samlede beskæftigelse har siden slutningen af 1960’erne tilsvarende udgjort en<br />
stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelsesandelen<br />
toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i<br />
2013 faldet til 5,8 pct.<br />
Byggebeskæftigelsen er faldet<br />
Fra 2004 til 2007 var der en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I<br />
2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen<br />
således fra 181.000 beskæftigede til 159.000 - et fald på 22.000 ansatte svarende<br />
til et fald på 13 pct. på kun et år. Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for<br />
bygge- og anlægssektoren yderligere til 143.000, hvilket svarer til et fald på 10<br />
pct. De seneste år har byggebeskæftigelsen været stabil med et fald i 2012 på 1,1<br />
pct. og et fald i 2013 på 0,6 pct.<br />
Fordeling af byggebeskæftigelse<br />
I 2013 var 33.000 beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 23 pct.<br />
af den samlede byggebeskæftigelse; 55.000 var beskæftiget med reparationsarbejde,<br />
svarende til 38 pct., og 18.000 eller 13 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde.<br />
Derudover var knap 4.000 beskæftiget med andet arbejde, såsom transport,<br />
lagerarbejde, salg af varer mv. i 2013, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede<br />
byggebeskæftigelse, mens i alt 23.000 udførte kontorarbejde, svarende til 16<br />
pct.<br />
Figur 19<br />
Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet<br />
200<br />
Tusinde personer<br />
180<br />
Ikke på arbejde (sygdom mv.)<br />
Kontor arbejde<br />
Andet arbejde<br />
Anlægsarbejde<br />
Reparation og ombygning<br />
Nybyggeri og tilbygning<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet.<br />
www.statistikbanken.dk/bygTransport<br />
394 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 20<br />
Bestanden af<br />
personbiler<br />
2.300<br />
2.200<br />
2.100<br />
2.000<br />
1.900<br />
Tusinde<br />
1.800<br />
04 06 08 10 12 14<br />
www.statistikbanken.dk/bil10<br />
Transport<br />
Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler<br />
Der var 2.935.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar <strong>2014</strong>. Heraf er 78 pct.<br />
personbiler, 14 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er busser<br />
og lastbiler. Væksten på 85.900 eller 3 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra<br />
2010 til <strong>2014</strong> fremkommer ved, at der er blevet 158.000 flere personbiler og<br />
motorcykler, mens antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og<br />
knallert-45 er faldet med 71.000. I det seneste år er bestanden af varebiler faldet<br />
med 60.000.<br />
Flere biler til rådighed<br />
I <strong>2014</strong> var der 404 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed<br />
finder man i Vestjylland med 447 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens København<br />
By ligger lavest med 255 personbiler pr. 1.000 indbyggere.<br />
Figur 21 Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar <strong>2014</strong><br />
København By<br />
Københavns Omegn<br />
Nordsjælland<br />
Østsjælland<br />
Vest- og Sydsjælland<br />
Bornholm<br />
Fyn<br />
Sydjylland<br />
Østjylland<br />
Vestjylland<br />
Nordjylland<br />
Antal<br />
0 100 200 300 400 500<br />
www.statistikbanken.dk/folk1 og bil707<br />
Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser<br />
Mens antallet af lokomotiver er faldet med 32 pct. siden 2003, er antallet af togsæt<br />
steget med 29 pct. Primo 2013 var der 691 togsæt i brug, som havde 134.700<br />
siddepladser. Det er 32 pct. flere end for ti år siden. 29 pct. af pladserne er i S-<br />
tog. 85 pct. af godstransporten med tog i 2012 var transitkørsel. Al kørsel blev<br />
foretaget med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder<br />
ikke længere ejer godsvogne mod 1.378 i 2003.<br />
64 pct. af danske lastskibes bruttotonnage er i containerskibe<br />
1. januar <strong>2014</strong> var der 1.772 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst<br />
20 BT. Det er et lille fald på 9 skibe i forhold til året før. 31 pct. af skibene var<br />
fiskerfartøjer og 30 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 12,5 mio.<br />
BT, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Containerskibenes bruttotonnage<br />
var primo <strong>2014</strong> på 7,4 mio. BT, mod 4,3 mio. BT i 2004. I <strong>2014</strong> svarede<br />
det til 64 pct. af de danske lastskibes samlede bruttotonnage.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 395
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 22 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar <strong>2014</strong><br />
Antal skibe<br />
Bruttotonnage, BT<br />
Tankskibe<br />
Containerskibe<br />
Tørlastskibe i øvrigt<br />
Passagerskibe/færger<br />
Fiskerfartøjer<br />
Andre skibe<br />
www.statistikbanken.dk/skib11<br />
Den danskflagede handelsflåde er den 17. største i verden<br />
Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT.<br />
Den var 1. januar <strong>2014</strong> på 479 skibe med tilsammen 12,0 mio. BT. Den danskflagede<br />
handelsflåde havde 1,1 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2013. Det<br />
var den 7. største handelsflåde i EU og den 17. største i verden.<br />
49 mia. km tilbagelægges på danske veje<br />
Danske køretøjer kørte mere end 49 mia. km på danske veje i 2012, når cykel- og<br />
knallertkørsel medregnes. Fra 2002 til 2012 har der været en tilvækst i trafikken<br />
på 10 pct. Motorkøretøjerne alene har i samme periode haft en tilvækst på 11<br />
pct., mens bestanden af biler er vokset med 17 pct. 71 pct. af det samlede trafikarbejde<br />
med motorkøretøjer blev udført af personbiler. Cykeltrafikken er steget<br />
med 1 pct. over de seneste 10 år.<br />
Limfjordstunnellen mest trafikerede strækning udenfor Storkøbenhavn<br />
På de fem mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København,<br />
kørte der mellem 75.000 og 107.000 biler i døgnet i 2012. Udenfor Storkøbenhavn<br />
var Limfjordstunnellen den mest trafikerede med 67.000 daglige bilpassager.<br />
De mindst trafikerede motorveje var på Lolland, ved Herning og motorvejene<br />
i Vendsyssel, hvor der kørte mellem 7.000 og 12.000 biler i døgnet. Storebæltsbroen<br />
blev i 2012 passeret af 30.000 biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig<br />
årlig stigning på 3 pct. siden åbningen af broen. Øresundsbroen blev passeret<br />
af 19.000 biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 6<br />
pct. siden broens åbning.<br />
Vi transporterer os 39 km om dagen<br />
Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker 14.000 km i løbet af 2012, svarende til<br />
39 km om dagen, det samme som året før. Udviklingen dækker over et uændret<br />
forbrug af motorkøretøjer, som står for langt hovedparten af persontransporten.<br />
Der var dog stigende brug af cykler og knallerter samt tog.<br />
Vi kører mest i bil<br />
Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil<br />
(78 pct.), mens 8 pct. foregår med bus og 9 pct. med tog. Andelen af transport<br />
med cykel/knallert er 4 pct.<br />
396 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 23<br />
Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler<br />
Bil, 78 pct.<br />
2012<br />
1992<br />
Bil, 77 pct.<br />
Bus, 8 pct.<br />
Bus, 9 pct.<br />
Tog, 9 pct.<br />
Tog, 7 pct.<br />
Cykel, 4 pct.<br />
Cykel, 5 pct.<br />
Andet, 1 pct.<br />
Andet, 2 pct.<br />
www.statistikbanken.dk/pkm1<br />
Vi rejser mere med S-tog<br />
Der har været en tydelig vækst i den landsdækkende persontransport med tog i<br />
de seneste år. I 2012 var der gennemsnitligt 192.000 togrejser om dagen i den<br />
landsdækkende trafik, heraf 107.000 øst for Storebælt, 61.000 vest for Storebælt<br />
og 25.000 over Storebælt. Der var 31.000 rejser over Øresund, der var 295.000<br />
rejser med S-tog, hvilket var en stigning på 7 pct. i forhold til året før, og Metroen<br />
havde 149.000 rejser pr. dag, hvilket var næsten uændret i forhold til året før.<br />
Fortsat vækst i udenrigsruterne<br />
Antal passagerer med indenrigsfly faldt 20 pct. i 2012 i forhold til året før. Lukningen<br />
af flyselskabet Cimber Air var stærkt medvirkende til den udvikling. Antallet<br />
af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende<br />
siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 2002 og 2003. Der var også<br />
et fald i passagertallet i 2009. I 2012 var der en stigning i antallet af afrejsende<br />
passagerer på 5 pct. i forhold til året før. Mere end fire ud af fem afrejsende flypassagerer<br />
fra danske lufthavne rejser med udenrigsrutefly.<br />
National godstransport sker mest med lastbil – den internationale med<br />
skib<br />
I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i<br />
Danmark, blev der pålæsset 179 mio. tons i 2012 mod 183 mio. tons i 2011. Lastbilen<br />
– uanset nationalitet – er langt det mest anvendte transportmiddel med 94<br />
pct. af den samlede godsmængde; 5 pct. blev transporteret med fragtskib og under<br />
1 pct. med tog.<br />
Figur 24 Godsmængder – national og international trafik. 2012<br />
National<br />
International<br />
Udenlandske lastbiler<br />
Danske lastbiler<br />
Tog<br />
Skib<br />
Fly<br />
www.statistikbanken.dk/uvg1, nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 397
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 25<br />
Transportarbejde ved<br />
international lastbilkørsel<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
02 04 06 08 10 12<br />
www.statistikbanken.dk/ivg4 og ivg41<br />
Figur 26<br />
Containeromsætning<br />
på de fem største<br />
havne<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
Mia. tonkm<br />
Eksport<br />
Import<br />
Tusinde TEU<br />
400<br />
02 04 06 08 10 12<br />
Anm.: TEU, containerenhed på 20 fod<br />
www.statistikbanken.dk/skib49<br />
I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er<br />
skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2012 fragtedes 73<br />
mio. ton gods i international trafik mod 75 mio. tons i 2011. 67 pct. af godset i<br />
2012 gik med fragtskib, 9 pct. med danske lastbiler og 22 pct. med udenlandske<br />
lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog.<br />
Stigning i national godstransport med dansk lastbil<br />
Det samlede nationale transportarbejde med lastbil steg fra 12,0 mia. tonkm i<br />
2011 til 12,3 mia. tonkm i 2012. Både vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed<br />
regning og firmakørsel havde en fremgang på 0,1 mia. tonkm. Hovedparten af<br />
transportarbejdet med lastbil foregår ved vognmandskørsel med en andel på 84<br />
pct. i 2012.<br />
International godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel<br />
International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i<br />
vognmandskørsel. Fra 2004 til 2012 faldt det internationale transportarbejde<br />
med danske lastbiler med 65 pct. til 4,4 mia. tonkm. Fra 2011 til 2012 steg transportarbejdet<br />
dog 7 pct.<br />
Danske lastbilers markedsandel steg en smule<br />
De udenlandske lastbiler dækkede 78 pct. af det samlede transportarbejde med<br />
lastbil mellem Danmark og udlandet i 2012, mod 79 pct. i 2011 og 40 pct. i 2000.<br />
Tyske og polske lastbiler med hhv. 34 pct. og 24 pct. af de udenlandske lastbilers<br />
transportarbejde i 2012 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af<br />
danske firmaer til udlandet og udvidelsen af EU i 2004.<br />
Faldende skibsgodsmængde fra 2011 til 2012<br />
Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2012 var på 77<br />
mio. tons. Det var et fald fra 81 mio. ton gods i 2011. Den søværts godstransport<br />
over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet.<br />
85 pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 16 pct. af godset var i indenrigstrafik<br />
mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn.<br />
Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet 49 pct. af godsomsætningen<br />
ligger på de seks største havne. Over 60 pct. af godset er enten fast<br />
bulk, især sten, sand og grus samt kul, eller flydende bulk såsom råolie og mineralske<br />
olieprodukter. En fjerdedel af godset er færgegods, især lastbilgods.<br />
Fald i containere fra 2011 til 2012<br />
Mængden af containere med fragtskibe faldt fra 2011 til 2012. I 2012 ekspederede<br />
danske havne 456.000 containere (2011: 465.000), svarende til 763.000 20-<br />
fods enheder (TEU) (2011: 782.000), hovedparten i Aarhus Havn, som håndterede<br />
53 pct. af containerne.<br />
398 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Handel<br />
Detailomsætningen faldt en smule i 2013<br />
Udviklingen i den samlede detailhandel stabiliserede sig i løbet af 2009 efter en<br />
brat nedtur i 2008. Siden 2010 har indekset været jævnt faldende, dog med et<br />
mindre fald i 2013 end tidligere. Indekset var i december 2013 0,5 pct. lavere<br />
end i december 2012.<br />
Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer,<br />
beklædning mv. og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fritid).<br />
Fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge omkring<br />
45 pct. af den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de<br />
resterende omkring 10 pct. Sammenlignes hele året 2013 med 2012 var der et<br />
samlet fald på 1 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer var uændret,<br />
mens der i varegruppen beklædning mv. var et fald på 3,4 pct. Salget af andre<br />
forbrugsvarer var i 2013 1,2 pct. lavere end i 2012. Alle tal er renset for normale<br />
sæsonudsving og prisudvikling.<br />
Figur 27<br />
Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
Indeks, 2010 gns. = 100<br />
Beklædning mv.<br />
Detailhandel i alt<br />
Andre forbrugsvarer<br />
95<br />
90<br />
Fødevarer og andre dagligvarer<br />
85<br />
2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/deta21x<br />
Turisme<br />
Fremgang i overnatninger i 2013<br />
I 2013 var der tilsammen 44,6 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser,<br />
vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 142.000 flere overnatninger<br />
end året før. Hoteller o.l. oplevede en vækst på 2 pct., ligesom camping havde<br />
en fremgang på 1 pct. Antallet af overnatninger på vandrerhjem forblev næsten<br />
uændret sammenlignet med i 2012, mens lystbådehavnene havde 8 pct.<br />
flere overnatninger. Feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer gik<br />
ned med 3 pct. sammenlignet med året før.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 399
Erhvervslivets sektorer<br />
Figur 28<br />
Overnatninger fordelt efter kategori<br />
50<br />
Mio. overnatninger<br />
45<br />
Feriehuse<br />
Lystbådehavne<br />
Vandrerhjem<br />
Camping<br />
Hoteller og Feriecentre<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og 2007.<br />
www.statistikbanken.dk/turist<br />
Danskernes ferie- og forretningsrejser<br />
I 2012 var Spanien endnu engang det mest populære feriemål i udlandet, da 15<br />
pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det foretrukne<br />
transportmiddel til udlandet, idet 64 pct. af de lange rejser til udlandet<br />
foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen i 79 pct. af tilfældene på lange<br />
rejser i Danmark.<br />
På 43 pct. af de lange rejser med mindst fire overnatninger i Danmark var indkvarteringsformen<br />
familie/venner, 24 pct. var i eget feriehus og 17 pct. var i lejet<br />
sommerhus. Også camping var en populær ferieform i Danmark med 10 pct. af<br />
lange rejser. På lange rejser til udlandet havde 54 pct. valgt hotel o.l. som indkvarteringsform,<br />
mens 18 pct. boede hos familie/venner.<br />
Figur 29 Danskernes udgifter på ferierejser. 2012<br />
12.000<br />
10.000<br />
DKK per rejse<br />
Korte rejser i DK Korte rejser udland Lange rejser DK Lange rejser udland<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
0<br />
15-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år + Gennemsnit<br />
400 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 348 Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. 2012<br />
Under<br />
10,0 ha<br />
10,0-19,9<br />
ha<br />
20,0-29,9<br />
ha<br />
30,0-49,9<br />
ha<br />
50,0-99,9<br />
ha<br />
100,0 ha + I alt<br />
antal bedrifter<br />
Hele landet 10 532 7 752 3 220 4 894 5 516 8 015 39 929<br />
Region Hovedstaden 723 1 031 178 233 246 285 2 696<br />
Region Sjælland 1 916 1 165 567 977 960 1 294 6 879<br />
Region Syddanmark 2 731 1 775 652 1 278 1 711 2 590 10 737<br />
Region Midtjylland 3 139 2 638 1 008 1 452 1 565 2 356 12 158<br />
Region Nordjylland 2 022 1 143 814 954 1 035 1 492 7 460<br />
København og Nordsjælland 617 971 178 188 148 186 2 287<br />
Landsdel Bornholm 106 60 1 44 98 99 408<br />
Landsdel Fyn 901 635 172 576 540 539 3 365<br />
Landsdel Sydjylland 1 830 1 140 480 702 1 171 2 050 7 373<br />
Landsdel Østjylland 1 494 1 222 473 732 692 1 004 5 618<br />
Landsdel Vestjylland 1 645 1 417 535 720 873 1 351 6 541<br />
Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion,<br />
som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis<br />
overens med enkelttallene.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bdf07<br />
Tabel 349 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel. 2012<br />
Agerbrug Gartneri Permanente<br />
beplantninger<br />
Kvæg<br />
mv.<br />
Svin<br />
og<br />
fjerkræ<br />
Blandet<br />
planteavl<br />
Blandet<br />
husdyrhold<br />
og<br />
pelsdyr<br />
Planteavl<br />
og<br />
husdyrhold<br />
Alle<br />
brugstyper<br />
antal bedrifter<br />
Hele landet 17 870 674 294 11 900 2 936 702 1 683 3 872 39 930<br />
Region Hovedstaden 1 383 60 18 927 54 18 41 195 2 695<br />
Region Sjælland 4 090 138 94 1 417 266 253 103 517 6 879<br />
Region Syddanmark 4 331 274 133 3 553 923 171 404 948 10 737<br />
Region Midtjylland 5 372 150 37 3 503 1 018 184 555 1 341 12 159<br />
Region Nordjylland 2 694 51 12 2 500 675 76 580 872 7 460<br />
København og Nordsjælland 1 191 57 17 802 9 16 33 163 2 287<br />
Landsdel Bornholm 192 3 1 126 45 2 8 31 408<br />
Landsdel Fyn 1 561 203 117 729 284 97 98 275 3 365<br />
Landsdel Sydjylland 2 770 71 16 2 824 639 75 306 673 7 373<br />
Landsdel Østjylland 2 441 94 27 1 630 453 40 137 796 5 618<br />
Landsdel Vestjylland 2 930 56 10 1 873 565 143 418 545 6 541<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bdf07<br />
Tabel 350 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2012<br />
Arealstørrelse<br />
Under<br />
10,0 ha<br />
10,0-19,9<br />
ha<br />
20,0-29,9<br />
ha<br />
30,0-49,9<br />
ha<br />
50,0-99,9<br />
ha<br />
100,0<br />
ha +<br />
I alt<br />
antal bedrifter<br />
Bedrifter uden forpagtning 8 638 5 538 1 834 2 346 1 097 723 25 018<br />
Bedrifter med forpagtning 1 894 2 214 2 005 2 548 2 130 7 531 22 367<br />
Forpagtet areal 7 958 12 974 11 855 38 502 42 937 543 767 746 198<br />
Gns. forpagtet areal pr. bedrift 4,2 5,9 5,9 15,1 20,2 72,2 33,4<br />
ha<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bdf207<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 401
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 351<br />
Kapitelstakster for byg og hvede<br />
Byg<br />
Hvede<br />
2012 2013 2012 2013<br />
kr. pr. 100 kg<br />
Gennemsnit for hele landet 158,83 130,85 160,08 129,56<br />
Kapitelstakstområder:<br />
Sjælland med omliggende øer 157,53 135,32 153,51 125,61<br />
Lolland-Falster med omliggende øer 157,51 141,51 149,18 124,67<br />
Bornholm 151,42 114,59 155,85 118,39<br />
Fyn med omliggende øer 160,03 130,84 163,73 132,17<br />
Sønderjylland 158,54 129,08 162,82 132,29<br />
Østjylland 158,94 128,12 162,14 131,07<br />
Vestjylland 160,76 128,82 166,98 132,92<br />
Nordjylland 159,90 126,66 164,69 132,20<br />
Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg<br />
eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december<br />
det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/kapit1<br />
Tabel 352<br />
Husdyr og produktion på økologiske bedrifter<br />
2011 2012<br />
Økologiske husdyr 1 691 964 1 767 106<br />
Kvæg 169 784 183 262<br />
Svin 171 229 232 051<br />
Fjerkræ 1 337 031 1 337 966<br />
Andre dyr 13 920 13 827<br />
Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 417 409<br />
antal<br />
mio. kg<br />
Mælkeproduktion 474 479<br />
Andel af samlet produktion 10 10<br />
Økologiske bedrifter med ægproduktion 143 . . .<br />
pct.<br />
antal<br />
mio. kg<br />
Ægproduktion 9 11<br />
Andel af samlet produktion 16 18<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8<br />
402 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 353<br />
Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse<br />
2011 2012<br />
Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter<br />
antal bedrifter pct. antal bedrifter pct.<br />
I alt 2 670 6,6 2 680 6,7<br />
Under 10,0 ha 729 8,2 790 8,8<br />
10,0-19,9 ha 455 6,0 445 5,7<br />
20,0-29,9 ha 238 5,8 245 7,6<br />
30,0-49,9 ha 296 6,3 287 5,9<br />
50,0-99,9 ha 326 5,8 326 5,9<br />
100,0 ha + 557 6,9 587 7,3<br />
Uoplyst areal 69 . . . ● . . .<br />
Kilde: NaturErhvervstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/2460<br />
Tabel 354 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2012<br />
Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologisk areal i pct.<br />
af samlet areal<br />
ha<br />
pct.<br />
Samlet dyrket areal 160 982 2 644 787 100,0 100,0 6,1<br />
Korn 51 258 1 495 177 31,8 56,5 3,4<br />
Bælgsæd 2 173 6 252 1,3 0,2 34,8<br />
Rodfrugter 1 366 89 077 0,8 3,4 1,5<br />
Industrifrø 324 127 472 0,2 4,8 0,3<br />
Frø til udsæd 3 285 75 529 2,0 2,9 4,3<br />
Græs og grønfoder 98 196 769 828 61,0 29,1 12,8<br />
Gartneri 2 462 19 060 1,5 0,7 12,9<br />
Braklægning 178 5 018 0,1 0,2 3,5<br />
Andre afgrøder 1 740 57 374 1,1 2,2 3,0<br />
Kilde: NaturErhvervstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 403
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 355<br />
Detailomsætning af økologiske fødevarer<br />
2011 2012<br />
tusinde kr.<br />
Omsætning i alt 5 464 421 5 488 067<br />
Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 806 215 765 852<br />
Heraf: Rugbrød 61 014 45 259<br />
Mel 113 962 113 077<br />
Gryn, cornflakes, müesli o.l. 210 180 211 862<br />
Kød, pålæg, indmad 369 923 359 970<br />
Heraf: Okse- og kalvekød 138 765 127 256<br />
Svinekød 48 824 51 058<br />
Pålæg af kød og fjerkræ 120 872 124 247<br />
Fisk og skaldyr 5 668 5 470<br />
Mælk, ost, æg 1 927 087 1 883 249<br />
Heraf: Letmælk 158 876 143 924<br />
Minimælk 412 552 368 154<br />
Skummetmælk 290 081 263 170<br />
Ost 210 663 233 466<br />
Æg 330 443 358 014<br />
Fedtstoffer, madolier 273 471 305 207<br />
Heraf: Smør, blandingsprodukter 192 834 226 520<br />
Frugt 427 532 452 798<br />
Heraf: Citrusfrugter, friske 83 319 91 743<br />
Bananer, friske 78 345 73 287<br />
Æbler, friske 53 464 54 472<br />
Tørret frugt, frugtpålæg 81 307 92 845<br />
Grøntsager 771 348 824 868<br />
Heraf: Tomater, friske 83 591 73 375<br />
Gulerødder, friske 167 915 142 238<br />
Kartofler, friske 54 433 46 977<br />
Løg, friske 31 565 32 852<br />
Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 223 934 223 782<br />
Heraf: Sukker 32 769 34 997<br />
Sirup, honning, kagepynt 35 499 31 687<br />
Syltetøj, marmelade o.l. 49 096 43 612<br />
Krydderier, suppeterninger o.l. 242 472 209 245<br />
Heraf: Krydderier 70 124 62 154<br />
Babymad (konserves) 60 752 55 371<br />
Kaffe, te, kakao o.l. 190 366 211 448<br />
Juice, frugtsaft o.l. 141 638 141 710<br />
Vin, cider, øl o.l. 84 766 104 467<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/oeko3<br />
404 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 356<br />
Det dyrkede areals anvendelse<br />
2011 2012 2013<br />
Samlet dyrket areal 2 639 944 2 644 631 2 625 915<br />
Korn 1 490 606 1 495 177 1 431 677<br />
Bælgsæd 7 109 6 252 7 219<br />
Rodfrugter 84 462 89 077 83 793<br />
Industrifrø 153 113 127 472 177 557<br />
Frø til udsæd 66 122 75 529 79 345<br />
Græs og grønfoder i omdriften 566 426 569 415 565 352<br />
Gartneriprodukter 19 852 19 060 18 814<br />
Græs uden for omdriften 43 906 36 782 35 651<br />
Øvrige arealer 191 019 205 431 208 341<br />
Braklagt areal med tilskud 4 367 5 018 6 257<br />
Samlet dyrket areal 100,0 100,0 100,0<br />
Korn 56,5 56,5 54,5<br />
Bælgsæd 0,3 0,2 0,3<br />
Rodfrugter 3,2 3,4 3,2<br />
Industrifrø 5,8 4,8 6,8<br />
Frø til udsæd 2,5 2,9 3,0<br />
Græs og grønfoder i omdriften 21,5 21,5 21,5<br />
Gartneriprodukter 0,8 0,7 0,7<br />
Øvrige arealer 1,7 1,4 1,4<br />
Græs uden for omdriften 7,2 7,8 7,9<br />
Braklagt areal med tilskud 0,2 0,2 0,2<br />
ha<br />
pct.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/afg07<br />
Tabel 357<br />
Landbrugets råvareanvendelse<br />
2010/2011 2011/2012 2012/2013<br />
mio. foderenheder<br />
Foderforbrug i alt<br />
15 389 15 341 15 765<br />
Kraftfoder<br />
Korn i alt (inkl. klid mv.) 7 011 6 518 6 688<br />
Oliekager, -mel og -skrå 2 741 2 481 2 654<br />
Andre vegetabilske foderstoffer 281 338 326<br />
Fiskemel, -ensilage og -affald 212 204 186<br />
Mælk og mælkeprodukter 111 42 44<br />
Grovfoder 5 033 5 758 5 867<br />
Rodfrugter (rod) 320 378 385<br />
Græs og grønfoder 4 510 5 171 5 264<br />
Halm 203 209 218<br />
Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer<br />
tusinde tons<br />
Kvælstof 197 187 . . .<br />
Fosfor 11 13 . . .<br />
Kalium 45 43 . . .<br />
Forsyning med bekæmpelsesmidler<br />
I alt (i virksomme stoffer) 4 327 5 715 . . .<br />
Mod ukrudt 3 589 4 471 . . .<br />
Mod svampe 549 809 . . .<br />
Mod insekter 30 70 . . .<br />
Vækstregulerende midler 158 366 . . .<br />
tons<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 405
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 358<br />
Høstudbytte<br />
2012 2013* 2012 2013* 2012 2013*<br />
tusinde tons foderenhed hkg pr. ha<br />
Samlet høstudbytte ● ● 17 167 10 172 ● ●<br />
Korn (kerne) i alt 9 460 9 116 9 330 8 977 63 64<br />
Vinterhvede 4 371 3 990 4 476 4 087 75 74<br />
Vårhvede 154 149 158 152 50 52<br />
Rug 384 535 384 535 60 61<br />
Triticale 115 76 115 76 52 57<br />
Vinterbyg 649 682 620 651 64 63<br />
Vårbyg 3 410 3 297 3 257 3 149 55 57<br />
Havre og blandsæd 303 313 240 249 52 49<br />
Raps i alt 485 686 826 1 169 38 39<br />
Vinterraps 481 683 820 1 163 38 39<br />
Vårraps 3 4 6 6 21 21<br />
Bælgsæd 27 24 29 26 39 33<br />
Halm i alt, der er bjærget 3 670 . . . 687 . . . 35 . . .<br />
Heraf kornhalm, der er bjærget<br />
3 543 . . . 655 . . . 35 . . .<br />
Rodfrugter i alt 4 579 . . . 1 021 . . . 539 . . .<br />
Læggekartofler under kontrol 175 . . . 33 . . . 302 . . .<br />
Kartofler til melproduktion 977 . . . 265 . . . 490 . . .<br />
Spisekartofler 513 . . . 101 . . . 372 . . .<br />
Sukkerroer til fabrik 2 649 . . . 573 . . . 650 . . .<br />
Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 266 . . . 48 . . . 561 . . .<br />
Græs og grønfoder i alt 27 259 . . . 5 275 . . . ● ●<br />
Lucerne 281 . . . 38 . . . 518 . . .<br />
Majs til ensilering 6 250 . . . 1 656 . . . 339 . . .<br />
Korn til ensilering 1 032 . . . 288 . . . 201 . . .<br />
Græs og kløver i omdriften 15 783 . . . 2 682 . . . 495 . . .<br />
Græs uden for omdriften 3 474 . . . 553 . . . 161 . . .<br />
Efterslæt efter korn og helsæd 438 . . . 58 . . . 52 . . .<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/hst6<br />
Tabel 359<br />
Anvendelse af korn<br />
2010 2011 2012*<br />
tusinde tons<br />
Høstudbytte efter svind 8 485 8 530 9 177<br />
Import 722 605 663<br />
Primo lager 7 753 6 628 5 979<br />
Til rådighed 16 960 15 763 15 819<br />
Eksport 2 425 2 038 1 832<br />
Udsæd 281 283 282<br />
Industriforbrug 707 757 711<br />
Ultimo lager 6 628 5 979 6 460<br />
Anvendt til foder 6 919 6 706 6 533<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/korn<br />
406 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 360<br />
Landbrugets husdyrhold<br />
Juni<br />
1970<br />
Juni<br />
1980<br />
Juni<br />
1990<br />
Maj<br />
2000<br />
Juni<br />
2012<br />
Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 68 467<br />
Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 606 826<br />
Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 684 382<br />
Heraf malkekøer . . . 1 039 623 753 114 635 519 587 189<br />
Heraf ammekøer . . . 64 845 86 874 124 791 97 193<br />
Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 12 330 879<br />
Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 010 516<br />
Slagtesvin . . . 2 449 211 2 425 004 3 363 118<br />
3 233 476<br />
Får 69 610 55 748 158 563 145 492 153 691<br />
Fjerkræ i alt 17 847 000 14 243 000 15 498 332 20 981 657 18 990 746<br />
Heraf høner 6 330 000 4 563 000 4 326 935 3 680 647 3 957 673<br />
Heraf slagtekyllinger 7 809 000 7 533 000 9 802 327 16 046 632 12 576 489<br />
Kalkuner 504 000 382 000 212 975 545 751 435 326<br />
Ænder 638 000 802 000 494 711 296 039 102 969<br />
Gæs 180 000 82 000 42 800 6 826 4 462<br />
Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året, – tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i<br />
foråret eller sommeren.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/hdyr07<br />
Tabel 361 Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Juni 2012<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Region<br />
Sjælland<br />
Region<br />
Syddanmark<br />
Region<br />
Midtjylland<br />
Region<br />
Nordjylland<br />
Hele<br />
landet<br />
Heste 7 372 12 681 13 913 21 119 13 382 68 467<br />
Kvæg i alt 31 717 83 326 594 750 506 409 390 624 1 606 826<br />
Heraf køer 13 460 33 610 260 167 213 528 163 617 684 382<br />
Heraf malkekøer 8 872 23 472 232 138 183 963 138 743 587 189<br />
Heraf ammekøer<br />
4 587 10 138 28 029 29 565 24 874 97 193<br />
Svin i alt 276 168 1 240 380 3 695 003 4 343 851 2 775 477 12 330 879<br />
Heraf søer 21 344 107 623 297 260 353 772 230 517 1 010 516<br />
Heraf slagtesvin<br />
75 741 313 691 1 009 595 1 120 191 714 257 3 233 476<br />
Får i alt 18 619 30 864 42 749 51 149 10 309 153 691<br />
Høns i alt 254 893 1 085 991 8 252 447 4 571 294 4 826 121 18 990 746<br />
Heraf høner 48 332 555 910 1 983 768 973 375 396 289 3 957 673<br />
Heraf slagtekyllinger 204 620 3 277 5 326 109 2 947 765 4 094 718 12 576 489<br />
Kalkuner . . . . 63 423 41 826 103 684 435 326<br />
Ænder . . . . 32 140 65 383 9 102 969<br />
Gæs . . . . 2 683 1 010 343 4 462<br />
Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen, 15. juni 2012. Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/hdyr07<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 407
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 362<br />
Pelsdyrhold<br />
Antal farme 1<br />
2011 2012 2013<br />
Mink 1 355 1 474 . . .<br />
Ræve 9 . . . . . .<br />
Chinchilla 35 19 . . .<br />
Antal pelsdyr<br />
Mink 2 754 423 2 947 943 . . .<br />
Ræve 2 254 . . . . . .<br />
Chinchilla 11 402 4 729 . . .<br />
Produktion af skind<br />
stk.<br />
tusinde skind<br />
Mink 15 000 15 800 17 200<br />
Ræve . . . . . . . . .<br />
Chinchilla 34 35 35<br />
Gennemsnitspris<br />
kr. pr. skind<br />
Mink 495 604 . . .<br />
Ræve . . . . . . . . .<br />
Chinchilla 300 377 352<br />
Værdi af skind<br />
mio. kr.<br />
Salgsværdi i alt 7 428 9 548 12<br />
Mink 7 418 9 535 . . .<br />
Ræve . . . . . . . . .<br />
Chinchilla 10 13 12<br />
Værdi af besætningsforskydningerne 79 125 . . .<br />
1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for hver<br />
af disse arter.<br />
Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pels1 og pels2<br />
408 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 363<br />
Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter<br />
Produktion<br />
Eksport<br />
Naturmælk<br />
2011 2012 2011 2012<br />
tusinde tons<br />
Mælk 4 880 5 009 . . . . . .<br />
Mælkeydelse pr. malkeko 8 464 8 600 ● ●<br />
Gennemsnitlig fedtprocent 4,28 4,28 ● ●<br />
Gennemsnitlig proteinprocent 3,46 3,48 ● ●<br />
Mejeriprodukter<br />
kg<br />
pct.<br />
mio. kg<br />
Smør 37 39 52 . . .<br />
Ost 278 303 . . . . .<br />
Sødmælks- og flødepulver 114 106 100 . . .<br />
Skummetmælkspulver 36 40 21 . . .<br />
Æg 1 (ekskl. rugeæg) 66 67 38 . . .<br />
Kød 2 (inkl. spiselige biprodukter)<br />
Okse- og kalvekød 145 138 119 . . .<br />
Svinekød 2 008 1 902 2 018 . . .<br />
Fjerkrækød 215 177 142 . . .<br />
Hestekød 1 1 0 . . .<br />
Fåre- og lammekød 2 2 1 . . .<br />
Kød i alt 2 371 2 220 2 280 . . .<br />
Heraf: Spiselige biprodukter 86 82 89 . . .<br />
Vildtkød 3 3 0 . . .<br />
Spiseligt okse- og svinefedt 84 80 36 . . .<br />
Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen produktion<br />
til konsum og til salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget til foder.<br />
1 Producentforbrug og direkte salg til forbrugere af æg, er fra 2009 nedsat fra 16,0 mio. kg årligt til 8,0 mio.<br />
kg. 2 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning.<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/08 og 13<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 409
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 364 Landbrugets regnskabsresultater. 2012<br />
Heltid Deltid Alle bedrifter<br />
Konventionelt<br />
landbrug<br />
Økologisk<br />
landbrug<br />
Gartneri<br />
Konventionelt<br />
landbrug<br />
Økologisk<br />
landbrug<br />
Gartneri<br />
antal bedrifter<br />
Antal bedrifter 10 981 637 817 18 792 906 377 32 510<br />
Stikprøve 1 269 191 226 243 55 28 2 012<br />
1.000 kr. pr. bedrift<br />
Bruttoudbytte i alt 6 398 5 313 6 251 451 386 297 2 697<br />
Planteproduktion, landbrug 1 745 1 468 235 317 252 29 814<br />
Planteproduktion, gartneri 11 13 5 542 0 3 163 145<br />
Kvæg 1 347 2 738 2 41 39 0 534<br />
Svin 2 123 371 2 14 10 0 733<br />
Fjerkræ 204 257 31 2 1 0 76<br />
Pelsdyr 679 0 0 12 0 0 236<br />
Andre husdyr 6 15 3 5 9 0 5<br />
Produkttilknyttede tilskud 7 3 0 1 1 0 3<br />
Andre indtægter 276 448 436 60 71 104 151<br />
Driftsomkostninger 5 059 4 549 5 584 425 386 246 2 198<br />
Udsæd 110 133 864 19 24 30 74<br />
Energi 233 212 640 22 22 16 113<br />
Gødning, indkøbt 141 14 102 36 3 9 71<br />
Kemikalier 111 - 79 19 - 11 50<br />
Foderstoffer 2 346 1 984 21 64 74 0 871<br />
Dyrlæge og medicin 98 75 0 3 3 0 36<br />
Vedligeholdelse 309 343 258 52 43 37 149<br />
Maskinstation 218 354 49 35 52 7 103<br />
Forsikringer 70 63 78 18 15 13 38<br />
Varer og tjenester i øvrigt 403 392 1 313 72 72 75 222<br />
Afskrivninger 550 547 450 71 68 35 251<br />
Lønnet arbejdskraft 423 389 1 694 3 1 10 195<br />
Grønne afgifter 19 18 27 2 2 1 9<br />
Ejendomsskat 30 26 9 9 8 2 16<br />
Resultat af primær drift 1 338 763 667 25 -1 50 499<br />
Finansieringsomkostninger 930 1 018 414 101 121 69 407<br />
Nettorenteudgifter 883 991 388 99 118 68 388<br />
Øvrige finansieringsomkostninger 47 28 27 2 3 1 19<br />
Generelle driftstilskud 422 524 125 86 93 16 208<br />
Driftsresultat 830 269 378 10 -29 -3 300<br />
1. kvartil -427 -609 -562 -217 -209 -139 -315<br />
4. kvartil 2 655 1 286 1 609 277 186 135 1 378<br />
Investeringer 1 712 1 279 523 203 136 54 738<br />
Balance, ultimo<br />
Aktiver 42 647 43 713 16 508 9 743 9 530 7 184 21 657<br />
Gæld 22 781 22 372 7 531 3 570 3 988 2 767 10 529<br />
Hensatte forpligtigelser 3 628 3 455 1 655 1 257 1 318 484 2 104<br />
Forpagtningsværdi 7 100 11 059 2 325 731 1 027 139 3 126<br />
Egenkapital 9 139 6 827 4 997 4 185 3 198 3 794 5 898<br />
Nøgletal<br />
Brugerfamiliens vederlag 429 473 424 138 144 143 250<br />
Overskudsgrad, pct. 20,8 15,3 5,9 -5,9 -13,4 -25,7 17<br />
Afkastningsgrad, pct. 3,6 2,2 2,9 -0,4 -0,8 -1,7 2,6<br />
Soliditetsgrad, pct. 35,9 31,5 46,9 60,4 53,1 60,7 43,2<br />
Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra bedrifter med mindst 10 ha eller en tilsvarende<br />
produktion.<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/jord1<br />
410 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 365<br />
Landbrugets bruttofaktorindkomst<br />
2010 2011 2012*<br />
A. Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) 71 116 77 077 86 452<br />
B. Landbrugets salgsprodukter i alt 64 908 74 565 82 066<br />
Vegetabilske salgsprodukter i alt 23 110 26 987 29 412<br />
Korn i alt 9 467 12 340 14 104<br />
Heraf: Hvede 5 280 6 791 7 198<br />
Byg 3 421 4 648 5 849<br />
Industriafgrøder 2 339 2 148 2 199<br />
Foderafgrøder og halm 4 801 5 085 5 345<br />
Grøntsager og prydplanter i alt 4 867 5 304 5 342<br />
Heraf: Potteplanter 1 999 1 996 2 060<br />
Kartofler 869 1 092 1 216<br />
Frugt og bær 275 347 346<br />
Frø til udsæd 492 671 861<br />
Animalske salgsprodukter i alt 41 798 47 578 52 653<br />
Kød og levende dyr i alt 23 435 26 513 28 879<br />
Heraf: Kvæg 2 400 2 909 3 134<br />
Svin 19 382 21 691 23 752<br />
Fjerkræ 1 453 1 678 1 752<br />
Produkter fra husdyr i alt 18 363 21 065 23 774<br />
Heraf: Naturmælk 12 172 12 894 13 190<br />
Pelsskind 5 506 7 443 9 755<br />
C. Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt 2 604 2 492 2 504<br />
D. Værdi af sekundære aktiviteter 1 110 1 060 1 122<br />
E. Forskydninger hos producenter i alt 2 493 -1 040 760<br />
Lagerforskydninger for korn 2 610 -846 689<br />
Besætningsforskydninger -116 -194 71<br />
F. Forbrug i produktionen i alt 52 718 58 117 60 396<br />
Udsæd 2 227 2 706 2 550<br />
Energi 3 243 3 568 3 690<br />
Gødningsstoffer 1 695 2 331 2 407<br />
Bekæmpelsesmidler 1 660 1 713 1 753<br />
Dyrlæge og medicin 1 310 1 271 1 271<br />
Foderstoffer i alt 21 412 25 021 26 784<br />
Enkeltfoderstoffer 12 854 15 287 16 385<br />
Blandingsfoderstoffer 8 558 9 734 10 399<br />
Reparation og vedligeholdelse 4 465 4 726 4 748<br />
Landbrugsmæssige tjenester 3 656 3 798 3 817<br />
Indirekte bankomkostninger 2 889 2 928 2 674<br />
Direkte bank- og kreditomkostninger 2 741 2 650 3 050<br />
Tjenesteydelser fra andre erhverv 7 420 7 405 7 652<br />
G. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) 18 398 18 960 26 056<br />
H. Produkttilknyttede driftstilskud 301 252 93<br />
I. Produkttilknyttede skatter og afgifter 64 71 38<br />
J. Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) 18 636 19 212 26 112<br />
K. Generelle driftstilskud 7 313 7 435 7 493<br />
L. Generelle skatter og afgifter 1 208 792 823<br />
M. Bruttofaktorindkomst (J+K-L) 24 741 25 855 32 782<br />
mio. kr.<br />
Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl,<br />
jagt og biavl.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/lbfi1<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 411
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 366<br />
Landbrugets bruttoinvesteringer<br />
Bruttoinvesteringer i årets priser<br />
2010 2011 2012*<br />
mio. kr. i løbende priser<br />
Bruttoinvesteringer i alt 7 395 7 282 7 832<br />
Driftsbygninger mv. 3 199 2 813 2 907<br />
Maskiner og inventar 4 055 4 329 4 731<br />
Plantager og grundforbedring 142 139 194<br />
Bruttoinvesteringer i 2005-priser<br />
Bruttoinvesteringer i alt 7 395 7 154 7 527<br />
Driftsbygninger mv. 3 199 2 767 2 799<br />
Maskiner og inventar 4 055 4 259 4 557<br />
Plantager og grundforbedring 142 128 171<br />
Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2010 = 100<br />
Bruttoinvesteringer i alt 68 67 72<br />
Driftsbygninger mv. 67 59 61<br />
Maskiner og inventar 68 72 79<br />
Plantager og grundforbedring 98 96 134<br />
Bruttoinvesteringer i 2005-priser<br />
Bruttoinvesteringer i alt 64 62 65<br />
Driftsbygninger mv. 61 53 54<br />
Maskiner og inventar 66 70 74<br />
Plantager og grundforbedring 89 81 108<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/jb1<br />
Tabel 367<br />
Landbrugets renteudgifter og gæld<br />
2010 2011 2012*<br />
mio. kr.<br />
Renteudgifter i alt 11 129 11 382 10 984<br />
Realkreditlån 6 750 6 863 6 111<br />
Pengeinstitut 3 532 3 734 3 985<br />
Andet 847 785 887<br />
Gæld i alt 355 109 343 071 352 195<br />
Realkreditinstitut 261 324 253 668 257 919<br />
Pengeinstitut 69 646 64 732 68 164<br />
Anden gæld 24 139 24 671 26 112<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/jb3<br />
412 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 368 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2011<br />
Region<br />
Hovedstaden<br />
Region<br />
Sjælland<br />
Landsdel<br />
Fyn<br />
Landsdel<br />
Sydjylland<br />
Region<br />
Midtjylland<br />
Region<br />
Nordjylland<br />
Hele<br />
landet<br />
Skovareal i alt 45 135 93 527 33 468 102 442 210 707 115 149 600 427<br />
Hjælpearealer 371 621 833 2 442 3 381 418 8 066<br />
Skovbevokset areal i alt 44 764 92 906 32 635 100 000 207 326 114 731 592 361<br />
Midlertidig ubevokset 457 1 601 973 2 558 3 881 1 434 10 904<br />
Løvtræ i alt 28 677 67 390 22 130 42 472 73 593 43 602 277 864<br />
Bøg 9 283 25 358 7 007 12 381 15 904 9 337 79 270<br />
Eg 5 473 12 063 4 202 11 680 19 973 8 380 61 772<br />
Ask 2 371 6 638 2 258 2 962 4 158 1 300 19 686<br />
Ær (Ahorn) 1 832 8 175 3 044 2 358 4 320 2 361 22 092<br />
Birk 3 860 3 739 2 404 6 362 12 825 10 296 39 486<br />
Andre løvtræarter 5 857 11 416 3 216 6 729 16 413 11 928 55 559<br />
Nåletræ i alt 15 551 23 681 9 387 54 242 128 776 69 294 300 931<br />
Rødgran 9 204 9 667 2 825 17 454 44 724 9 269 93 142<br />
Sitkagran 819 1 306 1 125 6 926 12 321 14 096 36 593<br />
Ædelgranarter 281 1 343 532 2 101 7 249 6 166 17 672<br />
Fyrrearter 1 982 1 812 342 14 408 28 266 24 043 70 852<br />
Nordmannsgran 1 402 5 392 2 405 4 032 9 557 5 986 28 774<br />
Nobilis 206 1 104 1 097 1 856 6 447 2 720 13 430<br />
Andre nåletræarter 1 657 3 058 1 060 7 465 20 212 7 015 40 468<br />
Ukendt 1 79 234 145 727 1 076 401 2 662<br />
ha<br />
Anm.: Baseret på oplysninger fra Københavns Universitet, Skov og Landskab, som siden 2002 har stået for<br />
skovtællinger.<br />
1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart.<br />
Nye tal offentliggøres november 2015<br />
www.statistikbanken.dk/skov11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 413
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 369 Hugst i skove og plantager. 2012<br />
Øerne Jylland I alt 0-99,9 ha 100-999,9 ha 1.000 ha +<br />
tusinde m 3<br />
Løv- og nåletræ i alt 912,4 2 198,7 3 111,1 1 214,0 932,9 964,1<br />
Gavntræ 410,2 873,2 1 283,3 440,8 423,4 419,1<br />
Brænde 209,6 294,5 504,1 240,3 143,0 120,7<br />
Energitræ 292,5 1 031,1 1 323,6 532,8 366,4 424,3<br />
Løvtræ i alt 461,8 489,0 950,8 386,9 304,0 259,8<br />
Gavntræ i alt 137,3 79,3 216,6 62,5 81,4 72,6<br />
Finér- og savværkskævler 96,3 48,3 144,6 44,8 55,8 44,0<br />
Industrikævler 31,6 15,5 47,1 13,8 7,9 25,3<br />
Andet gavntræ 9,4 15,5 24,9 3,9 17,7 3,3<br />
Brænde 195,8 199,3 395,1 159,5 126,9 108,7<br />
Energitræ 128,7 210,4 339,1 164,9 95,7 78,5<br />
Bøg i alt 129,5 104,2 233,7 68,1 76,5 89,1<br />
Gavntræ i alt 52,1 25,4 77,5 15,2 25,0 37,4<br />
Finér- og savværkskævler 35,8 18,7 54,4 13,4 18,6 22,5<br />
Industrikævler 12,3 5,4 17,7 0,6 3,6 13,5<br />
Andet gavntræ 4,0 1,3 5,3 1,1 2,8 1,4<br />
Brænde 77,4 78,8 156,2 53,0 51,6 51,7<br />
Eg i alt 33,3 14,4 47,7 14,0 14,2 19,4<br />
Gavntræ i alt 17,1 4,4 21,5 5,0 6,3 10,2<br />
Finér- og savværkskævler 10,9 2,8 13,7 3,6 5,1 5,0<br />
Industrikævler 5,5 1,3 6,8 1,2 0,9 4,7<br />
Andet gavntræ 0,7 0,3 1,0 0,2 0,4 0,4<br />
Brænde 16,2 10,0 26,2 9,0 7,9 9,2<br />
Andet løvtræ i alt 170,2 160,1 330,3 139,8 117,6 72,9<br />
Gavntræ i alt 68,1 49,5 117,6 42,4 50,1 25,1<br />
Finér- og savværkskævler 49,7 26,9 76,5 27,8 32,2 16,5<br />
Industrikævler 13,8 8,7 22,5 12,0 3,4 7,1<br />
Andet gavntræ 4,6 13,9 18,6 2,6 14,5 1,5<br />
Brænde 102,1 110,5 212,7 97,5 67,4 47,8<br />
Nåletræ i alt 450,6 1 709,7 2 160,3 827,1 628,9 704,3<br />
Gavntræ i alt 272,9 793,9 1 066,7 378,3 342,0 346,5<br />
Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 19,1 129,8 148,8 61,1 47,6 40,1<br />
Korttømmer 144,7 417,3 562,0 178,5 156,1 227,4<br />
Industritræ 103,7 228,9 332,6 128,2 127,9 76,5<br />
Andet gavntræ 5,4 18,0 23,4 10,5 10,5 2,4<br />
Brænde 13,8 95,2 109,0 80,9 16,1 12,0<br />
Energitræ 163,8 820,7 984,5 367,9 270,7 345,9<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/skov6<br />
414 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 370<br />
Fiskerfartøjer<br />
Bruttotonnage-grupper 2012 2013<br />
31. december Antal BT Antal BT<br />
I alt 2 744 65 176 2 662 65 386<br />
Under 10 ton 2 168 4 980 2 106 4 807<br />
10-49,9 ton 376 8 413 361 8 068<br />
50-199,9 ton 136 12 718 131 12 224<br />
Over 200 ton 64 39 064 64 40 287<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/fisk1<br />
Tabel 371<br />
Saltvandsfiskeriet<br />
2012 2013*<br />
Mængde Værdi Mængde Værdi<br />
tons tusinde tons tusinde<br />
Danske fiskeres samlede udbytte 495 512 2 915 900 661 891 3 024 677<br />
Heraf landet i Danmark i alt 389 533 2 204 441 541 925 2 278 336<br />
Hovedstaden 15 595 131 523 13 595 108 764<br />
Midtjylland 159 515 635 625 226 874 735 926<br />
Nordjylland 182 874 1 213 767 268 585 1 216 415<br />
Sjælland 10 985 89 880 12 426 85 003<br />
Syddanmark 20 565 133 646 20 444 132 228<br />
Danske fiskeres landinger<br />
i udenlandske havne i alt 105 979 711 459 119 967 746 341<br />
EU-lande 77 953 453 218 81 380 441 144<br />
Ikke EU-lande 28 026 258 241 38 586 305 196<br />
Fordeling efter fangststed<br />
Skagerak 21 518 409 742 43 681 430 208<br />
Kattegat 20 305 154 767 10 495 132 863<br />
Nordsøen 343 825 1 732 765 493 651 1 886 327<br />
Østersøen 61 046 324 268 68 328 301 054<br />
Andre farvande 48 818 294 357 45 737 274 224<br />
Fordeling efter fangstart<br />
Torsk 24 822 369 139 17 745 290 096<br />
Torskefisk i øvrigt 9 965 131 292 11 163 141 945<br />
Rødspætte 27 348 398 995 29 113 374 345<br />
Tunge 20 356 207 162 20 861 201 181<br />
Fladfisk i øvrigt 717 57 815 720 47 916<br />
Sild 6 275 134 018 7 532 125 248<br />
Makrel 125 275 647 422 141 028 528 139<br />
Industrifisk 36 233 265 199 33 260 272 508<br />
Dybvandsrejer 216 940 455 633 369 897 776 932<br />
Jomfruhummer 51 765 548 881 55 752 537 888<br />
Blåmusling 4 733 169 870 5 650 171 298<br />
Krebs- og bløddyr i øvrigt 3 528 214 731 2 873 187 951<br />
Fisk i øvrigt 39 430 47 774 37 491 51 344<br />
Kilde: Fiskeridirektoratet<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.fd.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 415
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 372 Industriens omsætning. 2013<br />
Branche<br />
Samlet<br />
omsætning<br />
mio. kr.<br />
Omsætningsandele<br />
De tre<br />
største<br />
pct.<br />
De ti<br />
største<br />
Råstofindvinding og industri 692 230 14,8 32,3<br />
Råstofindvinding 52 849 68,1 93,0<br />
Indvinding af olie og gas 48 079 74,9 99,9<br />
Indvinding af grus og sten 2 493 49,1 85,2<br />
Service til råstofindvinding 2 278 68,2 100,0<br />
Industri 639 380 16,0 32,7<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 164 838 36,6 51,3<br />
Slagterier 45 059 63,3 87,6<br />
Fiskeindustri 13 577 29,4 58,7<br />
Mejerier 36 341 90,6 96,7<br />
Bagerier, brødfabrikker, mv. 9 766 29,8 72,0<br />
Anden fødevareindustri 46 207 31,5 53,6<br />
Drikkevareindustri 12 567 76,7 97,4<br />
Tobaksindustri 1 320 94,1 100,0<br />
Tekstil- og læderindustri 7 714 26,3 47,7<br />
Tekstilindustri 5 316 33,6 58,0<br />
Beklædnings-, læder- og fodtøjsindustri 2 398 42,9 74,8<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier 25 420 11,4 31,3<br />
Træindustri 9 830 27,0 53,9<br />
Papirindustri 8 359 34,5 66,6<br />
Trykkerier 7 232 20,8 42,3<br />
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 86 341 64,9 85,8<br />
Medicinalindustri 42 116 81,7 96,8<br />
Plast-, glas- og betonindustri 40 128 15,9 31,4<br />
Plast- og gummiindustri 21 779 28,0 46,3<br />
Glasindustri og keramisk industri 2 210 51,4 83,9<br />
Betonindustri og teglværker 16 138 20,7 47,4<br />
Metalindustri 46 297 12,6 25,3<br />
Fremstilling af metal 8 614 36,7 78,2<br />
Metalvareindustri 37 683 14,3 25,8<br />
Elektronikindustri 25 952 32,3 57,0<br />
Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 8 363 46,8 62,5<br />
Fremst. af andet elektronisk udstyr 17 589 42,5 69,2<br />
Fremst. af elektrisk udstyr 17 380 35,8 59,5<br />
Fremst. af elektriske motorer mv. 8 508 65,3 80,6<br />
Fremst. af ledninger og kabler 4 195 72,2 95,0<br />
Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 4 677 29,5 61,1<br />
Maskinindustri 120 813 46,7 59,4<br />
Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 80 028 70,4 87,9<br />
Fremst. af andre maskiner 40 785 11,6 23,2<br />
Transportmiddelindustri 10 354 22,6 49,4<br />
Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 6 851 25,2 55,5<br />
Fremst. af skibe og andre transportmidler 3 504 54,7 83,4<br />
Møbler og anden industri mv. 52 028 47,3 61,7<br />
Møbelindustri 13 364 37,3 56,3<br />
Fremstilling af medicinske instrumenter 5 192 59,5 79,7<br />
Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 23 217 93,8 97,3<br />
Reparation og installation af maskiner og udstyr 10 255 27,2 51,1<br />
Nye tal offentliggøres juni 2015<br />
www.statistikbanken.dk/oms4<br />
416 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 373<br />
Produktionsindeks for industrien<br />
2012 2013<br />
2010 = 100<br />
Råstofindvinding og industri 103,0 102,8<br />
Råstofindvinding 87,5 72,4<br />
Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 107,0 110,4<br />
Industri 106,6 110,0<br />
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 95,0 97,4<br />
Slagterier 102,5 102,0<br />
Fiskeindustri 93,1 100,0<br />
Mejerier 95,2 100,9<br />
Bagerier, brødfabrikker mv. 106,2 114,8<br />
Anden fødevareindustri 92,4 91,0<br />
Drikkevareindustri 99,7 99,5<br />
Tobaksindustri 33,7 41,7<br />
Tekstil- og læderindustri 88,3 85,9<br />
Træ- og papirindustri, trykkerier 90,7 83,9<br />
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 106,1 109,3<br />
Medicinalindustri 127,0 134,4<br />
Plast-, glas- og betonindustri 97,8 100,0<br />
Plast- og gummiindustri 91,1 91,8<br />
Glasindustri og keramisk industri 87,7 98,0<br />
Betonindustri og teglværker 111,8 115,3<br />
Metalindustri 103,8 101,6<br />
Elektronikindustri 115,1 100,3<br />
Fremst. af elektrisk udstyr 102,3 87,8<br />
Maskinindustri 114,6 123,8<br />
Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 115,8 132,2<br />
Fremst. af andre maskiner 113,0 113,2<br />
Transportmiddelindustri 83,5 79,8<br />
Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 102,5 97,6<br />
Fremst. af skibe og andre transportmidler 51,8 50,0<br />
Møbel og anden industri mv. 109,0 129,1<br />
Energiforsyning 89,0 102,5<br />
Råstofindvinding, industri og energiforsyning 101,9 102,8<br />
Investeringsgodeindustri 109,8 115,4<br />
Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 110,9 116,7<br />
Mellemproduktindustri 104,1 102,3<br />
Fremstilling af varige forbrugsgoder 87,0 83,6<br />
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 110,1 116,1<br />
Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 85,3 79,2<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/prod01<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 417
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 374<br />
De mest solgte dansk fremstillede varer<br />
2012 2013<br />
Produktion i alt 595 902 602 426<br />
Generatorer til vindmøller 34 136 43 552<br />
Råolie 45 194 39 213<br />
Gasolier med svovlindhold max 0,001 vægtprocent, uden indhold af biodiesel 25 880 17 871<br />
Dyrefoder til husdyr 10 880 12 595<br />
Lægemidler (undtagen med antibiotika, insulin, hormoner eller vitaminer), i doseret stand 12 218 11 700<br />
Lægemidler med hormoner, i doseret stand 10 315 9 044<br />
Lægemidler med insulin, i doseret stand 9 415 8 828<br />
Naturgas 8 891 8 740<br />
Jern- og stålkonstruktioner 6 877 7 529<br />
Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glukose eller stivelse, i.a.n. 2 441 6 951<br />
Gasolier med svovlindhold max 0,001 vægtprocent, med indhold af biodiesel - 6 919<br />
Fersk/kølet svinekød (undtagen forende, kam, brystflæsk og stykker deraf), udbenet 6 873 6 772<br />
Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 6 481 6 651<br />
Frosset svinekød (undtagen forende, kam og brystflæsk og stykker deraf), udbenet 6 171 6 560<br />
Brændselsolie, svovlindhold max 0,1 vægtprocent 6 320 6 318<br />
Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g/l, oktantal 95-98 5 010 5 803<br />
Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g/l, oktantal
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 375<br />
Byggevirksomhed<br />
Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i<br />
2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
tusinde m 2<br />
Byggeri i hele landet, målt i etageareal 5 302 4 721 4 442 3 036 5 876 5 052<br />
Heraf til- og ombygninger 516 190 470 236 196 511<br />
Beboelsesbygninger 1 706 1 346 1 678 986 2 135 1 887<br />
Fritliggende enfamiliehuse 1 980 935 906 688 1 161 988<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 224 129 278 114 279 238<br />
Etageboligbebyggelse 394 227 377 141 503 497<br />
Øvrige bygninger 108 55 116 44 191 163<br />
Produktions- og administrationsbygninger mv. 2 487 2 306 1 861 1 223 2 559 2 092<br />
Landbrug mv. 1 076 1 211 767 525 1 049 1 006<br />
Fabrikker, værksteder mv. 337 275 298 162 299 252<br />
El-, gas-, vand- & varmeværker 62 116 35 68 44 36<br />
Transport-, kommunikations- og garageanlæg 113 39 97 36 107 77<br />
Administration, handel, liberale erhverv 789 532 570 373 932 600<br />
Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 37 61 33 34 41 45<br />
Øvrige bygninger 73 72 62 26 88 76<br />
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner 398 369 285 277 394 343<br />
Heraf:<br />
Bygninger til undervisning og forskning 239 160 173 148 243 227<br />
Hospitaler, sygehjem mv. 83 84 38 50 39 39<br />
Bygninger i øvrigt 711 700 618 549 789 731<br />
Heraf: Sommerhuse<br />
143 140 129 101 178 169<br />
Geografisk fordeling<br />
Hele landet 5 302 4 721 4 442 3 036 5 876 5 052<br />
Region Hovedstaden 993 783 745 573 1 013 854<br />
Region Sjælland 530 422 457 253 632 564<br />
Region Syddanmark 1 463 1 329 1 206 896 1 474 1 234<br />
Region Midtjylland 1 445 1 464 1 340 894 1 871 1 453<br />
Region Nordjylland 872 723 694 420 887 946<br />
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser.<br />
1 Omfatter stuehuse og parcelhuse.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bygv11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 419
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 376<br />
Boligbyggeri<br />
Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i<br />
2012 2013 2012 2013 2012 2013<br />
antal boliger<br />
Hele landet i alt 12 615 9 285 12 967 6 779 16 660 13 952<br />
Heraf:<br />
Til- og ombygninger 1 128 640 1 047 721 548 1 220<br />
Bygnings art<br />
Fritliggende enfamiliehuse 1 3 701 3 528 3 518 2 673 4 103 3 434<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 1 954 1 089 2 489 990 2 510 2 145<br />
Etageboligbebyggelse 4 644 3 069 4 722 1 957 6 577 5 561<br />
Kollegier 204 138 282 89 637 318<br />
Døgninstitutioner 981 408 1 060 360 1 675 1 483<br />
Øvrige bygninger 1 130 1 049 895 706 1 158 1 006<br />
Bygherreforhold<br />
Private bygherrer 9 848 8 260 9 792 5 934 12 010 9 929<br />
Boligforeninger 1 865 548 2 298 452 3 285 2 602<br />
Stat og kommune 891 469 864 386 1 243 1 361<br />
Geografisk fordeling<br />
Region Hovedstaden 4 334 2 532 3 766 1 503 4 064 3 187<br />
Region Sjælland 1 159 939 1 183 623 1 598 1 500<br />
Region Syddanmark 2 253 1 961 2 618 1 673 3 208 2 895<br />
Region Midtjylland 3 216 2 913 3 930 2 337 5 990 4 628<br />
Region Nordjylland 1 653 940 1 470 643 1 800 1 742<br />
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser.<br />
1 Omfatter stuehuse og parcelhuse.<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bygv33 og bygv03<br />
420 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 377 Bygningsbestand. 2013<br />
1. januar<br />
Antal<br />
bygninger<br />
Fjernvarme<br />
Bygningens varmeform<br />
Centralvarme<br />
Anden<br />
opvarmning 2<br />
Ingen el.<br />
uoplyst<br />
varmeinstallation<br />
Bygningernes<br />
bebyggede<br />
areal 3<br />
Bygningernes<br />
samlede<br />
areal 4<br />
Bygningsbestanden i alt 1<br />
Bygningernes hovedsagelige<br />
anvendelse<br />
tusinde m 2<br />
2 575 454 300 291 217 426 53 886 155 885 509 890 727 489<br />
Bygninger til beboelse i alt<br />
1 549 928 203 959 134 219 27 344 1 902 218 634 367 425<br />
Heraf:<br />
Parcelhuse 1 093 360 81 178 88 557 19 202 880 140 823 189 818<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 238 148 26 091 10 682 2 820 130 29 649 39 724<br />
Etageboligbebyggelse<br />
90 147 90 837 10 938 1 106 174 26 402 103 055<br />
Bygninger til erhverv i alt<br />
663 304 61 910 69 474 7 945 150 313 241 519 289 642<br />
Heraf:<br />
Avls- og driftsbygninger 452 701 1 197 12 385 1 249 121 663 128 608 136 494<br />
Fabrikker, værksteder o.l. 67 875 11 846 30 406 2 766 10 862 49 204 55 879<br />
Bygninger til administration<br />
(heru. off. adm.), handel, lib. erhverv 75 673 41 040 21 513 2 411 8 463 46 171 73 427<br />
Øvrige bygninger i alt<br />
310 949 34 422 13 733 18 598 2 913 49 737 69 666<br />
Heraf:<br />
Bygninger til kulturelle formål 11 403 3 464 1 330 558 347 3 641 5 699<br />
Bygninger til undervisning og<br />
forskning 18 769 18 364 6 217 414 410 15 266 25 406<br />
Bygninger til hospitaler o.lign 2 335 4 117 1 139 43 31 1 982 5 330<br />
Sommerhuse<br />
221 197 196 836 15 729 357 16 236 17 117<br />
Regioner<br />
Region Hovedstaden 424 942 92 708 53 404 10 035 9 579 80 656 165 726<br />
Region Sjælland 464 422 25 200 42 377 13 981 23 511 79 545 105 069<br />
Region Syddanmark 652 849 69 386 51 831 11 543 46 448 137 314 179 208<br />
Region Midtjylland 659 626 77 274 47 105 11 634 46 742 138 251 182 754<br />
Region Nordjylland 373 615 35 724 22 709 6 694 29 605 74 123 94 732<br />
1 Inkl. bygninger med uoplyst enhedsanvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder<br />
ovne, elpaneler m.m. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder og tageetage.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bygb11<br />
Tabel 378<br />
Bygningernes samlede areal<br />
1986 1990 2000 2010 2013<br />
I alt 566,4 598,8 648,3 716,4 727,5<br />
Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 359,4 367,4<br />
Heraf:<br />
Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 184,7 189,8<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 38,7 39,7<br />
Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 101,3 103,1<br />
Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 287,5 289,6<br />
Heraf:<br />
Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 137,6 136,5<br />
Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,9 55,9<br />
Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 70,8 73,4<br />
Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 69,6 69,7<br />
Heraf:<br />
Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 43,2 42,0<br />
Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 16,4 17,1<br />
mio. m 2<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bygb3 og bygb33<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 421
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 379<br />
Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger<br />
1990 1995 2000 2005 2010 2013<br />
m 2 pr. bolig<br />
Helårsbeboelse i alt 1 83 103 124 120 150 130<br />
Stuehuse 217 223 230 241 266 262<br />
Parcelhuse 137 159 173 177 204 200<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 79 83 91 96 115 110<br />
Etageboligbebyggelse 73 79 100 93 103 100<br />
antal boliger<br />
Fuldført boligbyggeri i alt 27 237 13 503 16 334 27 386 11 852 13 952<br />
Stuehuse til landbrugsejendomme 245 251 250 317 402 243<br />
Parcelhuse 3 147 3 106 5 080 7 322 4 061 3 191<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 12 431 2 444 3 715 6 871 1 496 2 145<br />
Etageboligbebyggelse 9 417 6 266 4 877 9 509 3 454 5 561<br />
Kollegier 833 306 391 945 279 318<br />
Øvrige boliger 1 164 1 130 2 021 2 422 2 160 2 494<br />
1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. Nye tal offentliggøres februar <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33<br />
Tabel 380<br />
Beskæftigede ved bygge og anlæg<br />
Gns.<br />
2012<br />
Gns.<br />
2013<br />
Bygge og anlæg 144 602 144 117<br />
Byggeentreprenører 22 643 22 030<br />
Anlægsentreprenører 15 477 15 001<br />
El-installation mv. 23 895 24 347<br />
Vvs- og blikkenslagerforretninger 16 004 15 295<br />
Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. 30 880 30 840<br />
Maler- og glarmestervirksomhed mv. 12 592 12 616<br />
Murere 10 238 10 211<br />
Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed mv. 12 873 13 780<br />
Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for<br />
bygge- og anlægssektoren.<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/byg1<br />
422 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 381<br />
Vare- og lastbiler mv.<br />
2013 <strong>2014</strong><br />
Bestand (primo)<br />
antal<br />
Varebiler i alt 417 016 402 352<br />
Under 2.001 kg 90 949 95 840<br />
2.001-3.000 kg 214 104 198 357<br />
3.001-3.500 kg 111 963 108 155<br />
Lastbiler i alt 29 952 29 215<br />
3.501-6.000 kg 2 165 2 061<br />
Over 6.000 kg 27 787 27 154<br />
Sættevognstrækkere 12 589 12 858<br />
Påhængsvogne over 2.000 kg 46 594 49 002<br />
Sættevogne 35 831 36 903<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909<br />
Tabel 382<br />
Personbiler, busser og motorcykler mv.<br />
2013 <strong>2014</strong><br />
Bestand (primo året)<br />
antal<br />
Personbiler i alt 2 233 610 2 278 121<br />
Heraf i husholdninger 2 060 311 2 104 443<br />
Heraf i erhverv 173 299 173 678<br />
Benzindrevne 1 614 071 1 623 238<br />
Dieseldrevne 618 268 653 290<br />
Alder:<br />
0-3 år 571 592 639 429<br />
4-7 år 583 199 543 273<br />
8-11 år 375 981 421 166<br />
12-15 år 402 360 358 855<br />
16-19 år 193 367 208 535<br />
over 19 år 129 729 141 221<br />
Gennemsnitsalder i år 9,3 9,2<br />
Busser i alt 13 483 13 270<br />
Rutebusser 5 976 6 177<br />
Turistbusser 7 507 7 093<br />
Campingvogne 142 667 141 418<br />
Motorcykler 149 665 150 360<br />
Knallert-45 49 578 47 716<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 423
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 383 De 20 mest solgte personbilmærker. 2013<br />
Antal Andel i pct. Placering i 2012<br />
Nyregistreringer i alt 180 644 100,00<br />
1 Volkswagen 23 775 13,16 (1)<br />
2 Ford 15 234 8,43 (4)<br />
3 Toyota 14 415 7,98 (2)<br />
4 Peugeot 14 130 7,82 (3)<br />
5 Skoda 13 620 7,54 (7)<br />
6 Citroën 12 439 6,89 (5)<br />
7 Renault 11 754 6,51 (9)<br />
8 Kia 10 938 6,06 (6)<br />
9 Hyundai 8 037 4,45 (8)<br />
10 Opel 6 296 3,49 (10)<br />
11 Audi 6 019 3,33 (14)<br />
12 Nissan 5 940 3,29 (15)<br />
13 Fiat 5 849 3,24 (11)<br />
14 Suzuki 5 485 3,04 (12)<br />
15 Seat 4 895 2,71 (16)<br />
16 Chevrolet 4 835 2,68 (13)<br />
17 Mercedes-Benz 4 179 2,31 (17)<br />
18 BMW 3 943 2,18 (18)<br />
19 Mazda 3 189 1,77 (19)<br />
20 Volvo 1 703 0,94 NY<br />
Øvrige 3 969 2,20 <br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/2440<br />
Tabel 384 De 20 mest udbredte personbilmærker. <strong>2014</strong><br />
Antal<br />
Andel i pct.<br />
Bestand (primo) 2 278 121 100,00<br />
1 Volkswagen 258 141 11,33<br />
2 Peugeot 229 952 10,09<br />
3 Toyota 209 391 9,19<br />
4 Ford 180 224 7,91<br />
5 Citroën 159 491 7,00<br />
6 Opel 148 191 6,50<br />
7 Skoda 114 563 5,03<br />
8 Suzuki 107 483 4,72<br />
9 Fiat 91 088 4,00<br />
10 Hyundai 85 534 3,75<br />
11 Renault 75 276 3,30<br />
12 Audi 73 536 3,23<br />
13 Mazda 72 285 3,17<br />
14 Kia 65 188 2,86<br />
15 Volvo 59 460 2,61<br />
16 Mercedes-Benz 52 204 2,29<br />
17 Nissan 47 804 2,10<br />
18 BMW 45 033 1,98<br />
19 Chevrolet 41 853 1,84<br />
20 Seat 36 593 1,61<br />
Øvrige 124 831 5,48<br />
Nye tal offentliggøres marts 2015<br />
www.statistikbanken.dk/2440<br />
424 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 385<br />
Skibe over 20 BT<br />
1. januar 2013 <strong>2014</strong><br />
Danske skibe i alt 1 781 1 772<br />
Tankskibe 175 179<br />
Containerskibe 99 102<br />
Tørlastskibe i øvrigt 275 258<br />
Passagerskibe/færger 111 110<br />
Fiskerfartøjer 564 548<br />
Andre skibe 557 575<br />
antal<br />
tusinde BT<br />
Skibstonnage i alt 11 604 12 475<br />
Tankskibe 3 436 3 496<br />
Containerskibe 6 624 7 401<br />
Tørlastskibe i øvrigt 643 631<br />
Passagerskibe/færger 440 480<br />
Fiskerfartøjer 112 118<br />
Andre skibe 350 351<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/skib11<br />
Tabel 386<br />
Flybestand<br />
2012 2013<br />
1. januar Fly Pladser Fly Pladser<br />
Danske fly i alt 1 111 ● 1 069 ●<br />
Flytyper<br />
Jet, 3-4 motorer 14 1 827 16 1 860<br />
Jet, 2 motorer 156 12 760 154 12 285<br />
Turbo-propel, 4 motorer 5 255 3 152<br />
Turbo-propel, 2 motorer 50 1 688 49 1 663<br />
Propel, 2 motorer 55 322 53 308<br />
Propel, 1 motor 701 2 329 668 2 182<br />
Helikoptere 130 676 126 661<br />
Pladser ● 19 857 ● 19 111<br />
1-2 pladser 226 382 222 367<br />
3-5 pladser 594 2 264 568 2 162<br />
6-9 pladser 88 641 83 593<br />
10-99 pladser 143 4 908 138 4 715<br />
100 pladser + 60 11 662 58 11 274<br />
antal<br />
Kilde: Trafikstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/flyv11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 425
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 387<br />
Trafik på veje, jernbaner, havne og lufthavne<br />
2010 2011 2012<br />
mio. køretøjkm<br />
Vejtrafik i alt 47 925 48 959 49 097<br />
Personbiler 33 746 34 830 35 325<br />
Motorcykler 444 446 446<br />
Varebiler 8 373 7 969 7 659<br />
Lastbiler 1 092 1 078 1 010<br />
Sættevogntrækkere 987 1 045 974<br />
Rutebusser 369 377 380<br />
Turistbusser mv. 216 201 183<br />
Cykler/knallerter 2 620 2 940 3 050<br />
Knallert 45 78 74 70<br />
mio. togkm<br />
Banetrafik i alt 83,0 84,8 83,3<br />
S-tog 14,5 15,2 15,5<br />
Metro 4,8 4,7 4,7<br />
Passagertog på Banedanmarks net 50,3 50,9 49,9<br />
Godstog på Banedanmarks net 3,7 4,4 3,7<br />
Privatbanerne 9,6 9,7 9,5<br />
tusinde anløb<br />
Skibstrafik i alt 520 514 513<br />
Passagerskibe og færger 499 492 491<br />
Fragtskibe 21 21 22<br />
tusinde operationer<br />
Flytrafik i alt 344 357 330<br />
Indenrigsfly (rute og charter) 98 99 71<br />
Udenrigsfly (rute og charter) 246 258 259<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib221 og flyv21<br />
426 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 388<br />
Persontransport<br />
2011 2012<br />
mio. personkm<br />
Persontransport i Danmark 78 630 78 891<br />
Bil 60 886 61 284<br />
Motorcykel 468 468<br />
Bus 6 737 6 450<br />
Cykel/knallert 2 940 3 050<br />
Knallert 45 74 70<br />
S-tog og Metro 1 485 1 558<br />
Tog i øvrigt 5 405 5 468<br />
Færge 176 176<br />
Fly 459 367<br />
tusinde passagerer<br />
Indenrigsfærger i alt 9 348 9 249<br />
Heraf: Kattegat-ruterne 2 045 2 122<br />
Udenrigsfærger i alt 22 395 21 928<br />
Heraf: Danmark-Sverige 11 054 10 510<br />
Danmark-Tyskland 7 792 7 807<br />
Danmark-Norge 3 372 3 443<br />
Rute- og charterfly i alt 14 044 14 162<br />
Rutefly, indenrigs 2 234 1 784<br />
Rutefly, udenrigs 10 401 10 989<br />
Charterfly 1 409 1 389<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21,<br />
skib31, skib32 og flyv32<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 427
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 389<br />
Godstransport med danske lastbiler over 6 ton totalvægt<br />
2011 2012<br />
mio. ton<br />
National godstransport i alt 169,4 167,2<br />
Vognmandskørsel 136,4 134,7<br />
Firmakørsel 33,0 32,5<br />
mio. tonkm<br />
National godstransport i alt 12 025 12 292<br />
Vognmandskørsel 10 193 10 340<br />
Firmakørsel 1 832 1 952<br />
mio. ton<br />
International godstransport i alt 8,6 9,2<br />
Fra Danmark 3,7 3,8<br />
Til Danmark 2,7 2,7<br />
Tredjelandskørsel 0,7 0,9<br />
Cabotagekørsel 1,5 1,7<br />
mio. tonkm<br />
International godstransport i alt 4 095 4 387<br />
Fra Danmark 1 790 1 878<br />
Til Danmark 1 387 1 454<br />
Tredjelandskørsel 547 665<br />
Cabotagekørsel 371 389<br />
Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel er<br />
kørsel, hvor på- og aflæsning sker i samme udland.<br />
Nye tal offentliggøres juni <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg41<br />
Tabel 390<br />
Godstransport med tog, skib og fly<br />
2011 2012<br />
tusinde ton<br />
Godsmængde med tog 9 260 7 971<br />
National 912 826<br />
Til Danmark 989 783<br />
Fra Danmark 402 303<br />
I transit 6 956 6 059<br />
mio. tonkm<br />
Godstransportarbejde med tog 2 614 2 278<br />
National 196 167<br />
Til Danmark 159 123<br />
Fra Danmark 56 45<br />
I transit 2 203 1 943<br />
tusinde ton<br />
Godsmængde med fragtskib 61 253 58 231<br />
National 10 978 9 199<br />
Til Danmark 30 359 30 066<br />
Fra Danmark 19 916 18 965<br />
Godsmængde med færge 19 576 18 975<br />
National 3 658 2 938<br />
International 15 918 16 037<br />
Godsmængde med fly 156 167<br />
National 3 3<br />
International 153 164<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41<br />
428 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 391<br />
Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte veje og broer mv.<br />
Europavejstrækninger<br />
2011 2012<br />
gns. antal biler pr. døgn<br />
E20 Øresundsbroen 19 146 18 536<br />
Amagermotorvejen, ved Kalveboderne 88 207 91 663<br />
Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 59 300 60 027<br />
Sjællandsbroen, København 44 502 . . .<br />
Vestmotorvejen, øst for Ringsted 44 146 43 744<br />
Storebæltsbroen 29 427 29 555<br />
Fynske Motorvej, nord for Nyborg 28 465 29 677<br />
Fynske Motorvej, syd for Odense 51 942 54 688<br />
Den Ny Lillebæltsbro 61 727 61 345<br />
Fynske Motorvej, ved Taulov 34 827 34 373<br />
Esbjerg-Kolding, ved Holsted 18 999 18 936<br />
Gammelby Ringvej i Esbjerg 11 000 . . .<br />
E45 Landegrænsen, Kruså 16 253 16 757<br />
Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 49 989 48 918<br />
E20/45 Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 64 283 66 300<br />
E45 Vejlefjordsbroen 66 171 66 212<br />
Midtjyske Motorvej, ved Horsens 44 729 43 730<br />
Midtjyske Motorvej, ved Stilling 51 467 51 193<br />
Nordjyske Motorvej, ved Randers 37 454 37 770<br />
Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 41 769 38 810<br />
Limfjordstunnelen 65 827 67 443<br />
Frederikshavnsmotorvejen, ved Vodskov 18 182 19 185<br />
Frederikshavnmotorvejen, ved Sæby 9 136 9 578<br />
Nord for Sæby 14 783 14 588<br />
E39 Hirtshalsmotorvejen, mellem og 23 161 22 891<br />
Hirtshalsmotorvejen, ved Hjørring 7 144 7 247<br />
E47/55 Flynderborgvej i Helsingør 6 514 5 934<br />
Helsingørmotorvejen, ved Nærum 75 544 75 536<br />
Motorring 3, ved Husum 61 999 62 230<br />
E20/47/55 Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 104 885 106 732<br />
Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 95 710 97 944<br />
E47/55 Sydmotorvejen, ved Tappernøje 23 256 22 912<br />
Sydmotorvejen, syd for Algestrup 37 275 36 784<br />
Farøbroerne, nord for Farø 21 340 21 842<br />
Guldborgsundtunnelen 11 056 12 638<br />
E47 Sydmotorvejen, syd for Rødby 6 133 7 738<br />
E55 Ørslev-Gedser 14 529 14 618<br />
Andre veje og broer<br />
8 Alssundbroen 23 246 24 624<br />
9 Svendborgmotorvejen, nord for , Årslev 24 589 25 710<br />
9 Svendborgsundbroen 16 303 16 261<br />
9 Frederik IX's Bro 23 779 20 853<br />
15 Herningmotorvejen, øst for Kløverbladet 18 155 18 823<br />
15 Herningmotorvejen, vest for 20 102 20 946<br />
18 Midtjyske Motorvej, syd for , Herning 18 427 19 209<br />
21/23 Holbækmotorvejen, vest for Ring 3 68 313 84 082<br />
21/23 Holbækmotorvejen, øst for Roskilde 51 528 57 129<br />
O4 Motorring 4, ved Herstedvester 59 235 58 580<br />
55 Limfjordsbroen 28 477 28 562<br />
153 Storstrømsbroen 4 688 . . .<br />
53 Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund 19 456 19 164<br />
16 Bispeengbuen 41 501 . . .<br />
16 Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen 49 989 48 918<br />
Knippelsbro, København 22 923 . . .<br />
Langebro, København 46 535 . . .<br />
Kilde: Vejdirektoratet<br />
Nye tal offentliggøres oktober <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/vej22<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 429
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 392<br />
Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne<br />
2011 2012<br />
observationer<br />
Øresund nord 30 792 31 297<br />
Nordgående 14 399 14 491<br />
Sydgående 16 393 16 806<br />
Øresund syd 32 095 31 144<br />
Nordgående 15 013 14 443<br />
Sydgående 17 082 16 701<br />
Store Bælt nord 23 630 23 251<br />
Nordgående 12 989 12 940<br />
Sydgående 10 641 10 311<br />
Store Bælt syd 19 922 19 571<br />
Nordgående 11 020 11 024<br />
Sydgående 8 902 8 547<br />
Lille Bælt nord 6 478 6 412<br />
Nordgående 3 252 3 232<br />
Sydgående 3 226 3 180<br />
Lille Bælt syd 6 455 6 133<br />
Nordgående 3 176 3 003<br />
Sydgående 3 279 3 130<br />
Kilde: Søfartsstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres december <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/skib25<br />
430 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 393<br />
Værdiindeks for detailomsætning<br />
2011 2012 2013<br />
2010 = 100<br />
Detailhandel, i alt 100 100 99<br />
Supermarkeder og varehuse 101 103 103<br />
Købmænd og døgnkiosker 100 97 91<br />
Supermarkeder 97 94 90<br />
Discountforretninger 108 118 124<br />
Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 97 97 96<br />
Special butikker med fødevarer 98 96 96<br />
Frugt- og grøntforretninger 82 74 60<br />
Slagter- og viktualieforretninger 101 102 106<br />
Fiskeforretninger 92 88 93<br />
Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 97 91 88<br />
Detailhandel med drikkevarer 104 107 107<br />
Tobaksforretninger 91 91 86<br />
Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 112 111 125<br />
Servicestationer 103 102 97<br />
Detailhandel med forbrugerelektronik 98 98 92<br />
Detailhandel med computere, ydre enheder og software 103 105 97<br />
Radio- og tv-forretninger 94 93 88<br />
Detailhandel med tekstiler og husholdningsartikler 98 97 95<br />
Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 71 69 69<br />
Farve- og tapetforretninger 95 93 92<br />
Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 103 102 98<br />
Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning 90 86 75<br />
Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 107 122 124<br />
Møbelforretninger 99 97 95<br />
Boligtekstilforretninger 100 103 100<br />
Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv. 102 96 92<br />
Forhandlere af musikinstrumenter 91 85 84<br />
Apoteker 97 93 88<br />
Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje 103 104 107<br />
Blomsterforretninger, Planteforhandlere og havecentre 82 72 72<br />
Dyrehandel 101 105 106<br />
Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 102 94 93<br />
Optikere 102 102 103<br />
Fotoforretninger 83 78 72<br />
Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 105 106 103<br />
Detailhandel med andre varer i.a.n. 86 81 74<br />
Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 100 99 94<br />
Detailhandel med bøger 98 95 86<br />
Detailhandel med musik- og videooptagelser 84 63 42<br />
Forhandlere af sports- og campingudstyr 101 105 102<br />
Cykel- og knallertforretninger 111 121 115<br />
Detailhandel med spil og legetøj 101 95 93<br />
Detailhandel med beklædning og fodtøj 98 97 94<br />
Tøjforretninger 99 98 95<br />
Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 91 88 88<br />
Skotøjsforretninger 96 95 91<br />
Lædervareforretninger 115 118 109<br />
Internethandel, postordre mv. 100 100 101<br />
Detailhandel fra postordreforretninger 100 94 96<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/deta11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 431
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 394<br />
Ferierejser<br />
4 + overnatninger 1-3 overnatninger<br />
Danmark<br />
Udlandet<br />
2011 2012 2011 2012 2011 2012<br />
Rejser i alt 3 009 771 3 128 991 4 539 134 4 493 309 20 409 523 18 863 544<br />
Overnatninger pr. rejse 7,3 7,8 9,5 9,7 1,6 1,6<br />
Transportmiddel<br />
Fly 1 1 66 64 3 4<br />
Bil 77 79 24 26 73 71<br />
Bus 3 4 5 5 4 5<br />
Tog 15 15 2 3 13 15<br />
Skib 2 1 2 1 1 1<br />
Andet 2 1 1 1 6 5<br />
Indkvarteringsform<br />
Hotel 3 4 54 54 7 8<br />
Feriecenter 1 1 4 2 1 1<br />
Camping 10 10 6 6 2 1<br />
Vandrerhjem 1 1 2 1 0 . . .<br />
Lejet feriehus 18 17 6 7 3 3<br />
Eget feriehus 21 24 4 5 13 13<br />
Lystbåd . . . . . . 1 1 . . . . . .<br />
Familie/venner 43 43 17 18 73 73<br />
Andet 3 2 6 7 1 1<br />
Destinationer<br />
Danmark 100 100 ● ● 92 92<br />
Frankrig ● ● 8 6 . . . . . .<br />
Grækenland ● ● 6 5 . . . . . .<br />
Italien ● ● 9 8 . . . . . .<br />
Norge ● ● 5 4 1 . . .<br />
Spanien ● ● 16 15 . . . . . .<br />
Storbritannien ● ● 3 4 1 1<br />
Sverige ● ● 7 8 3 2<br />
Tyskland ● ● 7 8 3 3<br />
Europa i øvrigt ● ● 12 23 0 . . .<br />
Andre lande ● ● 27 21 0 . . .<br />
Anm.: Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/11<br />
432 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 395<br />
Forretningsrejser<br />
Danmark<br />
Udlandet<br />
2011 2012 2011 2012<br />
Rejser 1 237 538 960 234 1 780 848 1 783 291<br />
Overnatninger pr. rejse 3,0 2,0 4,3 4,3<br />
Transportmiddel<br />
Fly 8 16 84 80<br />
Bil 72 65 11 16<br />
Bus 2 2 2 2<br />
Tog 17 17 2 1<br />
Skib . . . 1 1 1<br />
Båd . . . . . . . . . . . .<br />
Cykel . . . . . . . . . . . .<br />
Andet 1 1 . . . . . .<br />
Destinationer<br />
Danmark 100 100 ● ●<br />
Norge ● ● 12 8<br />
Storbritannien ● ● 8 14<br />
Sverige ● ● 10 13<br />
Tyskland ● ● 18 19<br />
Frankrig ● ● 3 3<br />
Spanien ● ● 2 2<br />
Grækenland ● ● . . . 2<br />
Europa i øvrigt ● ● 32 20<br />
Andre lande ● ● 15 20<br />
Anm.: Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
pct.<br />
www.statistikbanken.dk/11<br />
Tabel 396<br />
Danskernes rejseintensitet<br />
2012K1 2012K2 2012K3 2012K4<br />
Befolkning 15 år + 4 625 4 620 4 624 4 637<br />
Pct. af befolkningen med lange<br />
ferierejser<br />
1 ferierejse 22 30 32 22<br />
2 ferierejser 5 7 7 4<br />
3 ferierejser 1 0 2 1<br />
I alt med lange ferierejser 28 38 41 26<br />
Ingen lange ferierejser 72 62 59 74<br />
Antal personer med ferierejser 1 284 1 745 1 897 1 228<br />
Antal ferierejser 1 225 1 701 3 214 1 485<br />
Rejser pr. rejsende 0,95 0,97 1,69 1,15<br />
Rejser pr. person i befolkningen 0,26 0,37 0,69 0,32<br />
tusinde<br />
pct.<br />
tusinde<br />
rejser<br />
Anm.: Tabellen er opgjort på baggrund af alle ferierejser med mindst fire overnatninger. Da alle procenttal<br />
afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100.<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/11<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 433
Erhvervslivets sektorer<br />
Tabel 397 Overnatninger. 2013<br />
Hoteller<br />
o.l.<br />
Campingpladser<br />
Vandrerhjem<br />
Lystbådehavne<br />
1<br />
Sommerhuse<br />
2<br />
I alt<br />
tusinde personnætter<br />
Hele landet 16 547 10 811 1 115 1 049 15 499 45 022<br />
Region Hovedstaden 7 525 976 532 151 . . 9 185<br />
Region Sjælland 1 209 1 338 121 173 . . 2 842<br />
Region Syddanmark 3 690 4 067 239 422 . . 8 418<br />
Region Midtjylland 1 915 2 373 126 189 . . 4 602<br />
Region Nordjylland 2 208 2 057 97 114 . . 4 476<br />
Landsdel Byen København 6 051 . . 377 39 . . 6 467<br />
Landsdel Københavns omegn 517 . . 29 8 . . 554<br />
Landsdel Nordsjælland 594 . . 85 64 . . 742<br />
Landsdel Bornholm 364 . . 41 40 . . 445<br />
Landsdel Østsjælland 157 . . 42 9 . . 207<br />
Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 052 . . 80 165 . . 1 297<br />
Landsdel Fyn 918 . . 61 283 . . 1 262<br />
Landsdel Sydjylland 2 771 . . 179 140 . . 3 090<br />
Landsdel Østjylland 1 349 . . 75 169 . . 1 593<br />
Landsdel Vestjylland 566 . . 51 20 . . 636<br />
Landsdel Nordjylland 2 208 . . 97 114 . . 2 419<br />
Nationalitet<br />
Danmark 9 529 8 310 732 545 3 982 23 098<br />
Sverige 1 307 194 53 88 259 1 901<br />
Norge 1 341 288 52 28 752 2 462<br />
Tyskland 650 1 497 61 328 9 883 12 420<br />
Storbritannien 603 30 32 7 0 671<br />
Nederlandene 282 256 15 34 326 913<br />
Øvrige Europa 1 664 218 133 13 . . 2 028<br />
USA 438 3 11 1 . . 453<br />
Andre lande 733 15 27 5 297 1 077<br />
Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med<br />
75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem<br />
danske udlejningsbureauer.<br />
1 Statistikken dækker månederne maj-september. 2 Statistikken for sommerhuse 2013 er endnu ikke<br />
udkommet. Tallene vist er de foreløbige månedstal for 2013, hvorfor korrektioner kan forekomme. De<br />
foreløbige tal for sommerhuse er ikke fordelt geografisk.<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/hotel1, camp1, vandrer, lyst1<br />
og ferieh3<br />
Tabel 398 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2013<br />
Hoteller<br />
o.l.<br />
Hotelsenge<br />
1<br />
Hotelværelser<br />
1<br />
Campingpladser<br />
1<br />
Campingenheder<br />
1<br />
Vandrerhjem<br />
Lystbådehavne<br />
Bådepladser<br />
Hele landet 593 130 285 51 403 412 90 320 92 279 50 490<br />
Region Hovedstaden 182 45 747 21 289 42 8 495 16 51 12 734<br />
Region Sjælland 63 11 633 4 148 65 12 274 16 77 10 105<br />
Region Syddanmark 142 31 392 11 209 133 30 735 27 73 14 131<br />
Region Midtjylland 111 17 732 7 748 99 20 031 18 45 8 590<br />
Region Nordjylland 95 23 781 7 009 75 19 192 15 33 4 930<br />
1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke nødvendigvis, da regionerne kan have deres<br />
maksimale kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er det maksimale antal åbne enheder i løbet af<br />
året i det pågældende område.<br />
Nye tal offentliggøres april <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3<br />
434 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Klima og areal<br />
Infrastruktur<br />
Miljø<br />
Energi
Geografi, miljø og energi<br />
Klima og areal<br />
Den lange danske kystlinje<br />
Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland<br />
er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på omkring<br />
43.000 km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig for landets størrelse.<br />
Danmark strækker sig over mere end 7.300 km kyst, hvilket er længere<br />
end Den Kinesiske Mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger.<br />
Et kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer, 391 i alt. I nævnte rækkefølge<br />
er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm de største øer. Jylland<br />
(inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal.<br />
Det danske rige omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland<br />
og Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark,<br />
og Danmark er 30 gange større end Færøerne.<br />
Danmarks natur er præget af landbrug og skov<br />
Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg<br />
på det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer.<br />
Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov.<br />
Af de mange skove er Rold Skov og Gribskov de største.<br />
Figur 1<br />
Kunstige overflader, 9,8 pct.<br />
Landbrugsarealer, 66,3 pct.<br />
Skov og tørre naturtyper, 15,6 pct.<br />
Vådområder, søer m.m., 6,8 pct.<br />
Uklassificeret, 1,5 pct.<br />
Fordeling af Danmarks areal efter arealtype<br />
Fordeling på totalt areal Fordeling på kunstige overflader<br />
Tabel 402<br />
Byer, bygninger m.m.,<br />
74,3 pct.<br />
Veje m.m., 20,6 pct.<br />
Jernbane, broer og dæmninger, 1,4 pct.<br />
Andre kunstige overflader, 3,7 pct.<br />
Menneskeskabt infrastruktur og bygninger fylder i landskabet<br />
Byer, veje, jernbaner, broer og andre former for menneskeskabte overflader<br />
dækker sammenlagt 10 pct. af det danske areal. Det svarer til tre gange Færøernes<br />
areal – eller 56 pct. af Sjælland. Heraf er bymæssige bebyggelser som fx villakvarterer,<br />
lejlighedskomplekser og industrikvarterer dominerende og optager<br />
tre fjerdedele af de menneskeskabte overflader.<br />
Det regner eller sner hver anden dag<br />
Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at<br />
det regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit<br />
171 dage med nedbør.<br />
436 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Sne syv døgn om måneden i vinterperioden<br />
I Danmark har vi milde vintre uden store mængder sne, dog med meget regn. I<br />
gennemsnit er der syv snevejrsdøgn hver måned i december, januar og februar.<br />
Det falder til fem snevejrsdøgn, når vi når hen i marts, og i april er der gennemsnitligt<br />
tre døgn med sne.<br />
Figur 2<br />
Temperaturer i Danmark<br />
° C<br />
19<br />
2013<br />
17<br />
15<br />
13<br />
Gennemsnit 1961-1990<br />
11<br />
9<br />
7<br />
5<br />
3<br />
1<br />
-1<br />
-3<br />
-5<br />
Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Jul. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.<br />
Kilde: www.dmi.dk<br />
Temperatursvingning på 16 o C i løbet af året<br />
Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra 0 °C i<br />
januar til 16 °C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet.<br />
Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med<br />
temperaturer på -31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer<br />
på 36 °C.<br />
” og det bliver overskyet igen i dag”<br />
Gråvejr og mange skyer på himlen er et naturligt syn i en danskers hverdag. Skyerne<br />
dækker i gennemsnit to tredjedele af himlen på et år, men sommeren er dog<br />
den mindst skydækkede årstid med et gennemsnit på 60 pct. skydække.<br />
Ikke mange solskinstimer på et år<br />
Danmark er et land, hvor det samlede antal solskinstimer på et år giver anledning<br />
til at nyde solen, mens den er der. I gennemsnit er der fire timers solskin<br />
om dagen, naturligvis særligt i foråret og sommeren. Fra maj til august er der<br />
over seks timers solskin om dagen.<br />
Infrastruktur<br />
Flere km motorveje og motortrafikveje<br />
Der var 74.109 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2013. Efter kommunalreformen<br />
i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen af de lokalt orienterede<br />
tidligere amtsveje, mens staten overtog de øvrige amtsveje. Statsvejnettet<br />
omfatter nu 5 pct. af det offentlige vejnet, mens de resterende 95 pct. bliver<br />
administreret af kommunerne. Hovedparten af det offentlige vejnet, 65 pct.,<br />
findes i Jylland, mens det resterende vejnet fordeler sig med 9 pct. i Region Hovedstaden<br />
og 26 pct. på øerne i øvrigt.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 437
Geografi, miljø og energi<br />
Over de seneste ti år er det offentlige vejnet øget med 2.200 km, overvejende ved<br />
tilgang af kommuneveje. Samtidig er det overordnede vejnet udbygget. Siden<br />
2003 er motorvejsnettet øget med 18 pct. til 1.195 km i 2013, og længden af motortrafikveje<br />
er vokset med 11 pct. til 377 km i 2013.<br />
Figur 3<br />
Vejnettets og trafikarbejdets fordeling<br />
Vejnettet. 1. januar 2013<br />
Trafikarbejdet. 2012<br />
Personbiler<br />
Motorveje<br />
Øvrige statsveje<br />
Kommuneveje<br />
Varebiler<br />
Lastbiler og trækkere<br />
Cykler og knallert-30<br />
Andre<br />
www.statistikbanken.dk/vej11 og vej20<br />
Næsten en fjerdedel af jernbanenettet er elektrificeret<br />
Længden af det samlede jernbanenet var 1. januar 2013 på 2.649 km, det samme<br />
som året før. I forhold til landets samlede areal er der 62 km jernbane pr. 1.000<br />
km 2 . Heraf er hovedparten statsbaner, som forvaltes af Banedanmark.<br />
520 km banenet drives af andre selskaber end Banedanmark, mens Københavns<br />
Metro driver 21 km. Siden 1990 er jernbanenettet blevet over 200 km kortere,<br />
overvejende pga. nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net.<br />
Primo 2013 var næsten en fjerdedel af jernbanenettet elektrificeret. Det er omtrent<br />
tre gange så meget som i 1990, men dog uændret i forhold til sidste år.<br />
Den søværts godsomsætning er koncentreret på 23 havne<br />
Der var 109 danske havne med godsomsætning i 2012. De 23 største havne ekspederede<br />
hver mere end 1 mio. ton gods om året og stod tilsammen for 86 pct.<br />
af den samlede søværts godsomsætning. Målt efter godsomsætning er Fredericia<br />
Havn og Aarhus Havn landets største havne med hhv. 12 pct. og 9 pct. af den<br />
samlede søværts godsomsætning.<br />
Passagertrafikken til søs er koncentreret på 36 havne<br />
73 havne har passagertrafik. Heraf har 36 over 200.000 passagerer om året, og<br />
de står for 92 pct. af skibspassagererne. Største havn er Helsingør Havn med 19<br />
pct. af samtlige passagerer, efterfulgt af Rødby Færgehavn med 15 pct. af passagererne<br />
i 2012.<br />
438 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Miljø<br />
Drivhusgasser<br />
86 pct. af udslippene af danske drivhusgasser kom i 2011 fra CO 2 . Metan tegnede<br />
sig for 6 pct., mens lattergas bidrog med 7 pct. Udslippene af halocarboner udgjorde<br />
under 1 pct. af de samlede udslip. Ved omregning til CO 2 -ækvivalenter er<br />
der taget hensyn til, at stofferne har forskellig effekt i atmosfæren og dermed<br />
forskelligt opvarmningspotentiale.<br />
Figur 4<br />
Udledning af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter<br />
140<br />
Mio. tons CO2-ækvivalenter (GWP)<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
Metan<br />
Lattergas<br />
CO2<br />
Halocarboner<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008 2011<br />
Anm.: Halocarboner udgør under 1 mio. tons CO2-ækvivalenter og er derved næsten usynlig (placeret øverst af variablene).<br />
Husholdningernes og erhvervenes udledning af drivhusgasser<br />
Når udslippene af CO 2 , metan og lattergas ses under ét og vægtes i forhold til<br />
deres opvarmningspotentiale, tegnede erhvervene sig i 1990 for cirka 87 pct. I<br />
2011 var andelen ca. 91 pct. af de samlede danske menneskeskabte udslip, mens<br />
husholdningerne stod for resten. Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrog med 12<br />
pct. af opvarmningspotentialet. Bidraget kom hovedsageligt fra landbrugets udslip<br />
af metan og lattergas, mens udslip af CO 2 spillede en mindre rolle.<br />
Figur 5 Drivhusgassernes fordeling efter erhverv og husholdninger. 2011<br />
Husholdninger<br />
Kultur, fritid, anden service<br />
Off. adm, undervisn., sundhed<br />
Erhvervsservice<br />
Boliger<br />
Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend.<br />
Finansiering og forsikring<br />
Information og kommunikation<br />
Handel og transport mv.<br />
Bygge og anlæg<br />
Forsyningsvirksomhed<br />
Industri<br />
Råstofindvinding<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri<br />
CO2<br />
Lattergas<br />
Metan<br />
0 10 20 30 40 50<br />
Anm. Udslippene af lattergas og metan er opgjort som CO2-ækvivalenter (GWP).<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 439
Geografi, miljø og energi<br />
Forsyningsvirksomhed bidrog i 2011 med 20 pct. af opvarmningspotentialet.<br />
Erhvervet omfatter bl.a. hele forsyningen af el og fjernvarme. Alle udslip, der er<br />
knyttet til el og fjernvarmeproduktionen, kommer fra dette erhverv, mens selve<br />
forbruget i erhverv og husholdninger ikke direkte giver anledning til udslip.<br />
Handel og transport stod for 47 pct. af opvarmningspotentialet fra CO 2 , metan<br />
og lattergas. Udslippene omfatter alle udslip fra virksomheder, der udfører<br />
transport som en serviceydelse for andre erhverv og husholdninger, hvad enten<br />
denne transportydelse finder sted i Danmark eller i udlandet. Derimod omfatter<br />
de ikke udslip fra den transport, som andre erhverv og husholdningerne udfører<br />
med egne person-, vare- og lastbiler.<br />
Miljørelaterede skatter<br />
I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter, eller mere præcist miljørelaterede<br />
skatter i et stigende omfang. Miljørelaterede skatter inddeles i forureningsrelaterede,<br />
energirelaterede, ressourcerelaterede og transportrelaterede skatter.<br />
Figur 6<br />
Miljøskatter<br />
120<br />
Mia. kr.<br />
Transportskatter<br />
Ressourceskatter<br />
100<br />
Energiskatter<br />
Forureningsskatter<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012<br />
www.statistikbanken.dk/mreg21<br />
I 2012 var statens samlende indtægter fra de miljørelaterede skatter 75,1 mia.<br />
kr., hvilket svarer til knapt 8,5 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. De<br />
energirelaterede skatter vejede tungest bland de miljørelaterede skatter. Den<br />
samlede indtægt fra de energirelaterede skatter udgjorde således 45,2 mia.kr.<br />
svarende til 60 pct. af de samlede miljørelaterede skatter.<br />
De transport- og ressourcerelaterede skatter udgjorde hhv. 34 pct. og 2,2 pct. af<br />
de miljørelaterede skatter i 2012, mens de forureningsrelaterede skatter udgjorde<br />
3,7 pct. af de miljørelaterede skatter samme år.<br />
440 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Energi<br />
Danmark er selvforsynende med energi<br />
Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være indvindingen<br />
af råolie og naturgas fra Nordsøen samt produktionen af vedvarende<br />
energi. Den danske energiproduktion var stigende frem til 2005.<br />
I 2006 var der for første gang i flere år et større fald i energiproduktionen, hvilket<br />
primært skyldes en mindre produktion af olie- og naturgas. Faldet er fortsat i<br />
de efterfølgende år. Energiproduktionen var dog i 2012 stadig større end det<br />
samlede energiforbrug i Danmark.<br />
Ændret sammensætning af energiforbruget<br />
Bruttoenergiforbruget opgøres som forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende<br />
energi mv. Ved opgørelsen korrigeres for import og eksport af elektricitet. Det<br />
samlede bruttoenergiforbrug i Danmark faldt med 3 pct. fra 2011 til 2012.<br />
Figur 7<br />
Egen produktion og bruttoenergiforbrug i Danmark<br />
1.400<br />
1.200<br />
PJ<br />
Egen produktion<br />
1.400<br />
1.200<br />
PJ<br />
1.000<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
Bruttoenergiforbruget i<br />
Danmark<br />
800<br />
600<br />
Vedvarende energi<br />
Kul og koks<br />
400<br />
400<br />
Naturgas<br />
200<br />
200<br />
Olie<br />
0<br />
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
0<br />
1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012<br />
Siden 1990’erne har brændselssammensætningen ændret sig markant, idet der<br />
generelt har været stigende forbrug af naturgas og vedvarende energi på bekostning<br />
af især kul.<br />
Mere vedvarende energi<br />
Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en årrække og udgør nu 29<br />
pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig rolle<br />
i relation til udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning, idet stigende<br />
anvendelse af vedvarende energi medfører reduceret udledning af drivhusgasser,<br />
når fossile brændsler som kul og olie erstattes.<br />
Vedvarende energi er dels energiformer som fx vindkraft og solvarme, der ikke<br />
medfører nogen udledning af drivhusgasser, dels CO 2 -neutrale brændsler som fx<br />
halm og træ, der under væksten optager CO 2 fra atmosfæren og derefter afgiver<br />
CO 2 igen ved afbrændingen.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 441
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 399<br />
Danmarks areal, folketal og kystlinje<br />
Areal<br />
km 2<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
<strong>2014</strong><br />
Befolkningstæthed<br />
pr. km 2<br />
Antal<br />
øer<br />
Vandareal<br />
1959<br />
km 2<br />
Kystlinje<br />
1959<br />
km<br />
Danmark 42 921,6 5 627 235 131,1 391 700 7 314<br />
Landsdele<br />
Byen København 179,3 728 243 4 061,6 16 18 213<br />
Københavns omegn 342,3 530 612 1 550,1 1 . . . . . .<br />
Nordsjælland 1449 450 245 310,7 21 80 248<br />
Bornholm 1 588,3 40 305 68,5 6 3 141<br />
Østsjælland 807,7 239 016 295,9 15 7 154<br />
Vest- og Sydsjælland 6415 577 710 90,1 101 102 1 707<br />
Fyn 3 478,7 486 709 139,9 96 26 1 130<br />
Sydjylland 8 777,1 715 800 81,6 23 . . . . . . 2<br />
Østjylland 5 841,3 851 769 145,8 49 . . . . . .<br />
Vestjylland 7 164,3 425 769 59,4 25 . . . . . .<br />
Nordjylland 7 878,7 581 057 73,8 38 . . . . . .<br />
Regioner<br />
Hovedstaden 2 558,9 1 749 405 683,7 44 101 602<br />
Sjælland 7 222,8 816 726 113,1 116 109 1 861<br />
Syddanmark 12 255,6 1 202 509 98,1 119 . . . . . .<br />
Midtjylland 13 005,8 1 277 538 98,2 74 . . . . . .<br />
Nordjylland 7 878,6 581 057 73,8 38 . . . . . .<br />
Færøerne 1 396,0 48 197 3 34,5 17 . . . 1 117 4<br />
Grønland 410 449,0 5 56 282 0,1 . . . . . . 44 087<br />
Anm. 1: Danmarks sydligste punkt er Gedserodde på Falsters sydspids, 11°58’15” ø.l., 54°33’35” n.b., det<br />
nordligste ved Skagen 10°36’11” ø.l., 57°45’07” n.b., det vestligste Blåvandshuk 08°04’22” ø.l. 55°33’36”<br />
n.b. og det østligste Christiansø (Østerskær), 15°11’55” ø.l.,55°19’17” n.b. Europæisk Datum, 1950.<br />
Anm. 2: Fra og med 1. januar 2011 bygger arealopgørelsen på data fra Geodatastyrelsens matrikelregister,<br />
som løbende ajourføres ved indberetning fra landopmålinger foretaget af landinspektører. Kun<br />
matrikulerede områder er medtaget ved opmålingen, hvilket medfører, at de fleste søer ikke er medtaget i<br />
arealopgørelsen. For landsdele med mange og store søer vil arealet således typisk være faldet sammenlignet<br />
med den hidtidige opgørelse fra Geodætisk institut foretaget fra 1953-59.<br />
Anm. 3: Tallene i kol. 5 og 6 er fra den i 1959 afsluttede planimetriske, opmåling og de er ikke ajourført på<br />
nyere kortmateriale. I kol. 5 indgår fire søer og to inddæmmede fjorde, der hver er over 1.000 ha (10 km 2 ) -<br />
nemlig Arresø, Esrum sø, Mossø, Tissø, Saltbæk Vig og Stadil Fjord. I de danske søer er der 53 navngivne<br />
øer med et samlet areal på 1,97 km 2 . Kystlinien og vandarealerne er forsøgt fordelt på de nye landsdele og<br />
regioner efter kommuneinddelingen 1. januar 2007.<br />
Anm. 4: Navngivne søer, vandløb mv. i sogne, der 1. januar 2007 blev delt på kommuner beliggende i hver<br />
sin region, er medtaget under den landsdel og region, hvor den største del af søen og vandløbet ligger.<br />
1 Inkl. Christiansø. 2 Landegrænsen mod Tyskland havde ved opmålingen en længde på 67,7 km. 3 1.<br />
december 2012. 4 Opmålt 1955. 5 Kun den isfri del af Grønland er medtaget. Grønlands samlede areal er<br />
på 2.166.086 km 2 , hvoraf 81 pct. dækket af indlandsis.<br />
Kilde: Danmarks geografiske yderpunkter<br />
(Geodatastyrelsen)<br />
Nye tal offentliggøres februar 2015<br />
www.statistikbanken.dk/folk1 og are207<br />
442 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 400 Danmarks administrative inddeling. <strong>2014</strong><br />
Kommune<br />
Sogne<br />
Told- og<br />
skattecentre<br />
Valgkredse 1<br />
Storkredse<br />
Opstillingskredse<br />
I alt 98 2 180 35 10 92<br />
Øerne 56 893 17 6 48<br />
Jylland 42 1 287 18 4 44<br />
Region Hovedstaden 29 241 7 4 28<br />
Byen København 4 72 2 1 12<br />
Københavns omegn 13 56 1 1 8<br />
Nordsjælland 11 91 3 1 6<br />
Bornholm 1 22 1 1 2<br />
Region Sjælland 17 420 6 1 12<br />
Østsjælland 5 60 2<br />
3<br />
Vest- og Sydsjælland 12 360 4 } 1<br />
9<br />
Region Syddanmark 22 522 9 2 21<br />
Fyn 10 232 4 1 8<br />
Sydjylland 12 290 5 1 13<br />
Region Midtjylland 19 640 9 2 22<br />
Østjylland 11 357 5 1 11<br />
Vestjylland 8 283 4 1 11<br />
Region Nordjylland 11 357 4 1 9<br />
1 Ifølge Lov nr. 1292 af 8. december 2006 om valg til Folketinget. www.statistikbanken.dk/02<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 443
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 401<br />
Areal og folketal for øer<br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
<strong>2014</strong><br />
Areal<br />
km 2<br />
Kommune<br />
kode<br />
Folketal<br />
1. januar<br />
<strong>2014</strong><br />
Areal<br />
km 2<br />
Hele landet 5 627 235 43 059,62 Den fynske øgruppe 486 709 3 489,80<br />
430 Avernakø 108 5,74<br />
Den sjællandske øgruppe 2 421 291 7 473,16 492 Birkholm 10 0,91<br />
330 Agersø 169 8,08 430 Bjørnø 34 1,48<br />
Flere Amager 183 750 96,28 420 Bågø 25 6,19<br />
390 Bogø 1 109 14,40 479 Drejø 63 4,28<br />
370 Dybsø 1 1,38 479 Frederiksø 2 0,06<br />
370 Enø 349 3,53 Flere Fyn 457 569 2 988,62<br />
250 Eskilsø 6 1,40 410 Fænø 2 3,90<br />
390 Farø 5 . . . 479 Hjortø 8 0,91<br />
370 Gavnø 37 5,65 482 Langeland 1 12 483 283,54<br />
330 Glænø 50 . . . 430 Lyø 98 6,21<br />
190 Klaus Nars holm 3 0,00 482 Siø 16 1,43<br />
390 Langø 2 1,32 479 Skarø 29 1,96<br />
390 Masnedø 136 1,71 482 Strynø 196 4,92<br />
390 Møn 9 466 218,31 479 Thurø 3 555 7,58<br />
326 Nekselø 19 2,23 440 Tornø 4 0,24<br />
390 Nyord 39 5,57 479 Tåsinge 6 124 69,99<br />
330 Omø 157 4,45 492 Ærø 6 383 87,51<br />
316 Orø 843 15,03 78 navngivne ubeboede øer ● 14,30<br />
185 Saltholm 2 16,72<br />
326 Sejerø 359 12,50 Den jyske øgruppe 2 574 395 29 710,03<br />
Flere Sjælland 2 224 773 7 049,27 773 Agerø 28 3,49<br />
101 Slotsholmen 15 0,21 727 Alrø 156 7,70<br />
101 Trekroner 1 0,02 540 Als 50 352 311,39<br />
83 navngivne ubeboede øer ● 15,09 707 Anholt 154 21,75<br />
580 Barsø 22 2,66<br />
Den lolland-falsterske øgruppe 104 535 1 796,95 851 Egholm 46 6,06<br />
360 Askø 37 2,80 615 Endelave 166 13,23<br />
376 Falster 42 352 513,99 563 Fanø 3 264 59,60<br />
360 Fejø 2 455 17,04 779 Fur 809 21,95<br />
360 Femø 121 11,40 813 Hirsholm 3 0,17<br />
360 Lilleø 7 0,84 766 Hjarnø 106 3,23<br />
Flere Lolland 61 563 1 244,97 671 Jegindø 458 7,77<br />
44 navngivne ubeboede øer ● 5,92 Flere Jyske halvø 2 194 438 23 861,05<br />
580 Kalvø 12 0,19<br />
Den bornholmske øgruppe 40 305 589,68 820 Livø 10 3,32<br />
400 Bornholm 40 215 589,32 825 Læsø 1 808 112,86<br />
411 Christiansø 3 90 0,21 561 Mandø 40 8,54<br />
4 navngivne ubeboede øer ● 0,14 773 Mors 20 975 360,46<br />
550 Rømø 618 86,56<br />
741 Samsø 3 767 112,26<br />
580 Store Okseø 4 0,08<br />
727 Tunø 113 3,56<br />
Flere Vendsyssel-Thy 296 700 4 674,24<br />
671 Venø 185 6,35<br />
615 Vorsø 1 0,59<br />
510 Årø 160 5,88<br />
111 navngivne ubeboede øer ● 15,11<br />
Anm.: Arealet er baseret på Kort- og Matrikelstyrelsens kort10. I forhold til arealet i tabel 405 er her også<br />
medtaget ikke-matrikulerede områder, som fx søer og veje.<br />
1 Inkl. Lindø. 2 Inkl. Skalø. 3 Uden for kommuneinddelingen. Administreres af Forsvarsministeriet.<br />
Nye tal offentliggøres april 2015<br />
www.statistikbanken.dk/bef4 og are207<br />
444 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 402<br />
Arealdække<br />
Km 2<br />
Pct.<br />
Samlet areal 43 560,76 100,00<br />
Kunstige overflader 4 246,46 9,75<br />
Bymæssige strukturer, industrielle og kommercielle enheder 1 3 154,63 7,24<br />
Motorvej 43,96 0,10<br />
Motortrafikvej 9,10 0,02<br />
Vej bredere end 6 meter 269,02 0,62<br />
Vej 3 – 6 meter 551,58 1,27<br />
Jernbane 58,22 0,13<br />
Bro 0,02 0,00<br />
Dæmning 2,64 0,01<br />
Landingsbane 3,31 0,01<br />
Råstofområde 19,94 0,05<br />
Teknisk areal 17,46 0,04<br />
Kirkegård 6,96 0,02<br />
Sportsanlæg 52,18 0,12<br />
Rekreativt område 57,44 0,13<br />
Landbrugsarealer 28 897,85 66,34<br />
Landbrug 28 615,01 65,69<br />
Gartneri 33,87 0,08<br />
Græsarealer 155,18 0,36<br />
Græs i byområder 93,72 0,22<br />
Blandet landbrug og natur 0,07 0,00<br />
Skov og tørre natur-typer 6 788,32 15,58<br />
Skov 1 829,48 4,20<br />
Løvskov 1 309,40 3,01<br />
Nåleskov 2 147,34 4,93<br />
Blandet skov 7,98 0,02<br />
Overdrev 391,92 0,90<br />
Hede 981,76 2,25<br />
Sand/klit 51,21 0,12<br />
Anden overflade med ringe vegetation 69,23 0,16<br />
Vådområder 2 274,89 5,22<br />
Eng 808,89 1,86<br />
Vådområde 205,66 0,47<br />
Mose 875,60 2,01<br />
Strandeng 384,74 0,88<br />
Søer og vandløb 670,59 1,54<br />
Sø 616,49 1,42<br />
Vandløb bredere end 8-12 meter 49,42 0,11<br />
Sø-rørskov 0,34 0,00<br />
Dambrug 4,34 0,01<br />
Uklassificeret 682,65 1,57<br />
Anm. 1: Tallene er baseret på forskellige datakilder, der dækker perioden fra ultimo 1980'erne til medio<br />
1990'erne. Datagrundlaget er arealanvendelseskortet i Miljøministeriets Areal Informations System. Tallene<br />
er en revision (ikke en opdatering) af de indsamlede data. Revisionen er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser<br />
i 2001. Klassifikationen er baseret på den trecifrede CORINE land cover nomenclature, idet<br />
der er tilføjet et fjerde ciffer til nationalt brug.<br />
Anm. 2: Tallene afviger fra tallene i tabel 1 pga. forskellige opgørelsesmetoder.<br />
1 Omfatter bykerne, lav bebyggelse, høj bebyggelse, bebyggelse i åbent land og industri. Veje er ikke<br />
omfattet.<br />
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser<br />
www.dmu.dk<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 445
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 403<br />
Danmarks 15 største søer<br />
Navn Landsdel 2012 Navn Landsdel 2012<br />
km 2 km 2<br />
Arresø Nordsjælland 39,7 Søndersø Vest- og Sydsjælland 8,0<br />
Esrum sø Nordsjælland 17,4 Tystrup sø Vest- og Sydsjælland 6,7<br />
Mossø Østjylland 16,5 Tømmerby Fjord Nordjylland 5,7<br />
Stadil Fjord 1 Vestjylland 16,2 Julsø Østjylland 5,6<br />
Saltbæk Vig 1 Vest- og Sydsjælland 15,9 Ulvedybet Nordjylland 5,5<br />
Tissø Vest- og Sydsjælland 12,5 Tange sø Østjylland 5,4<br />
Furesø Nordsjælland 9,4 Lund Fjord Nordjylland 5,1<br />
Skanderborg sø Østjylland 8,5<br />
1 Brakvandsområde. Kilde: Geodatastyrelsens kort10-tema<br />
www.gst.dk<br />
446 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 404<br />
Meteorologiske forhold<br />
Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året<br />
Middeltemperatur<br />
Normal (1961-1990) 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,7 12,7 9,1 4,7 1,6 7,7<br />
2013 0,1 -0,4 -0,8 5,5 12,1 14,0 17,3 17,0 13,1 10,9 5,8 5,3 8,4<br />
Gns. dagtemperatur<br />
Normal (1961-1990) 2,0 2,2 4,9 9,6 15,0 18,7 19,8 20,0 16,4 12,1 7,0 3,7 10,9<br />
2013 2,0 1,4 2,3 9,8 16,6 17,9 22,3 21,6 16,8 13,5 8,1 7,1 11,7<br />
Gns. nattemperatur<br />
Normal (1961-1990) -2,9 -2,8 -0,8 2,1 6,5 9,9 11,5 11,3 9,1 6,1 2,3 -0,7 4,3<br />
2013 -2,3 -2,3 -3,8 1,5 7,5 10,1 12,2 12,5 9,5 8,3 3,0 3,0 5,0<br />
Maksimumstemperatur<br />
1874-2013 12,4 15,8 22,2 28,6 32,8 35,5 35,3 36,4 32,3 26,9 18,5 14,5 36,4<br />
Målt i året 2005 1990 1990 1993 1892 1947 1941 1975 1906 2011 1968 1953 1975<br />
2013 9,9 8,9 12,9 20,4 27,9 27,9 31,6 33,3 26,0 19,4 13,6 11,6 33,3<br />
Minimumtemperatur<br />
1874-2013 -31,2 -29,0 -27,0 -19,0 -8,0 -3,5 -0,9 -2,0 -5,6 -11,9 -21,3 -25,6 -31,2<br />
Målt i året 1982 1942 1888 1922 1900 1936 1903 1885 1886 1880 1973 1981 1982<br />
2013 -17,6 -11,5 -15,0 -8,4 -4,5 2,4 4,5 5,1 -0,2 -1,6 -7,8 -6,4 -17,6<br />
Graddage<br />
graddage<br />
Normal (1961-1990) 522 491 461 337 198 84 43 47 128 243 361 469 3 382<br />
2013 524 487 551 345 155 91 22 23 120 189 337 363 3 207<br />
Nedbør<br />
mm.<br />
Normal (1961-1990) 57 38 46 41 48 55 66 67 73 76 79 66 712<br />
2013 57 22 9 25 68 68 19 49 92 103 69 90 669<br />
Soltimer, hele landet<br />
timer<br />
Normal (1961-1990) 43 69 110 162 209 209 196 186 128 87 54 43 1 495<br />
2013 49 50 190 212 224 215 297 208 136 94 66 40 1 780<br />
Sommerdage (maks. >25°)<br />
døgn<br />
Normal (1961-1990) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,9 2,6 2,3 0,1 0,0 0,0 0,0 7,2<br />
2013 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,1 6,5 3,0 0,1 0,0 0,0 0,0 9,9<br />
Frostdøgn (min.
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 405<br />
Transportens infrastruktur<br />
1. januar 2012 2013<br />
Vejnettet i alt 73 929 74 109<br />
Heraf motorveje 1 143 1 195<br />
Statsveje 3 790 3 791<br />
Kommuneveje 70 098 70 276<br />
Jernbanenettet i alt 2 650 2 649<br />
Heraf Metro 21 21<br />
Heraf privatbaner 514 520<br />
Standsningssteder for tog 541 527<br />
Havne 113 112<br />
Lufthavne 23 23<br />
km<br />
antal<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/vej11, bane41 og skib101<br />
Tabel 406<br />
Udgifter til transportens infrastruktur<br />
2011 2012<br />
mio. kr.<br />
Vejnet 14 401 16 884<br />
Anlægsudgifter 7 838 9 853<br />
Drifts og vedligeholdelse 6 563 7 031<br />
Banedanmarks banenet 2 607 4 380<br />
Nyinvesteringer (nyanlæg) 1 211 2 513<br />
Reinvesteringer (fornyelser) 1 322 1 839<br />
Øvrige investeringer 74 28<br />
Privatbanerne 6 0<br />
Havne 459 . . .<br />
Anlæg 416 . . .<br />
Bygninger 43 . . .<br />
Lufthavne 231 . . .<br />
Storebæltsforbindelsen 99 64<br />
Øresundsforbindelsen 67 41<br />
Metroen i København 3 651 2 332<br />
Nye tal offentliggøres juli <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/vej2, bane42, flyv2 og skib2<br />
448 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 407<br />
Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten<br />
1990 1995 2000 2005 2009 2010 2011<br />
1.000 tons CO 2 -ækvivalenter<br />
Erhverv i alt 70 278 78 562 79 171 89 066 91 262 89 609 88 131<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 15 261 14 220 12 935 12 334 11 821 11 984 12 029<br />
Råstofindvinding 1 129 1 503 2 538 2 504 1 970 2 069 1 889<br />
Industri 8 135 9 414 8 991 7 410 5 584 5 617 5 913<br />
Forsyningsvirksomhed 26 956 32 392 25 897 22 629 23 297 23 282 19 188<br />
Bygge og anlæg 902 890 1 150 1 488 1 425 1 605 1 628<br />
Handel og transport mv. 16 310 18 700 26 278 40 879 45 524 43 413 45 853<br />
Information og kommunikation 152 122 129 111 114 111 102<br />
Finansiering og forsikring 88 52 55 73 68 65 60<br />
Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend. 44 36 71 85 77 99 95<br />
Boliger 50 34 21 21 28 31 29<br />
Erhvervsservice 255 226 294 464 427 428 413<br />
Off. adm, undervisn., sundhed 834 837 645 876 760 738 780<br />
Kultur, fritid, anden service 162 135 169 193 166 168 151<br />
Husholdninger 10 590 10 737 10 415 10 043 9 432 9 330 8 403<br />
Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten i alt 80 869 89 299 89 588 99 109 100 694 98 939 96 534<br />
Heraf:<br />
Dansk opererede skibes tankning i udlandet 9 358 11 165 19 448 32 988 37 239 34 821 37 838<br />
Dansk opererede flys tankning i udlandet 275 431 520 1 640 1 448 1 219 1 103<br />
Dansk opererede køretøjers tankning i udlandet ● ● ● 491 1 520 1 823 1 342<br />
Erhverv i alt ekskl. tankning i udlandet 71 235 77 703 69 620 63 990 60 486 61 075 56 251<br />
Emissioner fra biomasse 4 662 5 725 6 899 10 728 12 627 14 902 14 492<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/mru1 og mro1<br />
Tabel 408<br />
Råstofindvinding<br />
1990 1995 2000 2012<br />
tusinde m 3<br />
Råstofindvinding i alt 33 976 34 210 40 945 36 495<br />
Råstofindvinding på land i alt 28 106 28 558 33 809 25 969<br />
Sand, grus og sten 22 534 21 721 27 587 20 677<br />
Kvartssand 186 191 479 297<br />
Granit 811 662 199 176<br />
Ler 462 739 788 323<br />
Ekspand. ler 303 311 313 196<br />
Moler 195 186 227 177<br />
Kridt/kalk 2 924 4 049 3 405 2 423<br />
Tørv 399 259 247 152<br />
Andre råstoffer 292 440 563 1 546<br />
Indvinding fra havområder<br />
Sand, grus, sten, sandfyld mv. 5 870 5 652 7 136 10 526<br />
Nye tal offentliggøres maj <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/rst01 og rst3<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 449
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 409<br />
Sammenhæng mellem totalt dansk CO2-udslip og Kyoto-opgørelsen<br />
1990 2011<br />
mio. tons<br />
Totalt CO 2 -udslip fra dansk økonomi (Miljøøkonomisk regnskab) 69,5 98,7<br />
- Biomasse anvendt som brændstof 4,7 14,5<br />
- CO 2 -udslip fra danske skibe, fly og køretøjers tankning i udlandet 9,4 39,5<br />
Skibe 9,2 37,1<br />
Fly 0,3 1,1<br />
Køretøjer ● 1,3<br />
- Andre forskelle i udslip fra transport og grænsehandel 2,5 0,8<br />
=Totalt udslip i Kyoto-opgørelsen 52,9 43,9<br />
Nye tal offentliggøres september <strong>2014</strong><br />
Tabel 410<br />
Salg af pesticider<br />
2010 2011 2012*<br />
Salg af pesticidprodukter 1<br />
Salg i alt 12 919 13 868 16 826<br />
Herbicider 8 368 9 154 9 588<br />
Fungicider 1 753 2 008 2 338<br />
Midler mod algevækst 17 16 68<br />
Insekticider 804 1 181 1 822<br />
Midler mod slimdannende organismer i papirmasse - - -<br />
Midler mod utøj på husdyr mv. 60 68 46<br />
Vækstregulatorer 321 271 623<br />
Kombinerede fungi- og insekticider 9 15 12<br />
Jorddesinfektionsmidler 17 - 7<br />
Gnavermidler 585 337 717<br />
Afskrækningsmidler 15 16 9<br />
Midler til behandling af træværk<br />
969 803 1 597<br />
Heraf virksomt stof 2<br />
Virksomt stof i alt 4 321 4 741 5 900<br />
Herbicider 3 362 3 742 4 462<br />
Fungicider 562 626 823<br />
Midler mod algevækst 3 16 13<br />
Insekticider 50 49 78<br />
Midler mod slimdannende organismer i papirmasse - - -<br />
Midler mod utøj på husdyr mv. 1 1 2<br />
Vækstregulatorer 203 171 399<br />
Kombinerede fungi- og insekticider 3 5 2<br />
Jorddesinfektionsmidler 16 - 7<br />
Gnavermidler 3 1 5<br />
Afskrækningsmidler 4 4 3<br />
Midler til behandling af træværk 115 125 108<br />
tons<br />
1 Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive<br />
fyldstoffer. 2 Den del af produktet, der har den egentlige giftvirkning.<br />
Kilde: Miljøstyrelsen<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/pest2<br />
450 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 411 Energiregnskab for Danmark. 2012<br />
Råolie<br />
og halvfabrikata<br />
Kul og<br />
koks mv.<br />
Olieprodukter<br />
Naturgas<br />
Anden<br />
gas<br />
Ved- El Fjernenergi<br />
mv. 2<br />
varende<br />
varme<br />
tusinde tons mio. Nm 3 tusinde TJ GWh TJ<br />
tons<br />
Produktion 10 000 - 8 415 5 571 5 725 167 620 29 227 135 318<br />
Import 3 226 4 047 18 167 831 - 48 181 15 920 -<br />
Tilgang i alt 13 227 4 047 26 582 6 402 5 725 215 801 45 147 135 318<br />
Eksport 5 920 12 6 725 - 2 830 4 367 10 706 -<br />
Lagerforøgelser -1 138 -368 1 749 - -174 646 - -<br />
Ledningstab og svind - - - 70 4 9 118 2 176 26 936<br />
Erhverv og husholdninger i alt 8 445 4 402 18 108 6 332 3 065 201 670 32 265 108 382<br />
Husholdninger - 1 2 139 - 710 47 075 10 026 69 476<br />
Brancher i alt 8 445 4 401 15 969 6 332 2 354 154 595 22 239 38 906<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri - 48 539 - 39 2 861 1 847 1 585<br />
Råstofindvinding - 4 23 633 17 1 410 100 22<br />
Industri 8 445 142 990 - 684 8 771 7 798 5 182<br />
Forsyningsvirksomhed - 4 207 171 5 699 1 421 136 420 1 570 1 634<br />
Energiforsyning - 4 207 132 5 699 1 412 109 281 596 -<br />
Vandforsyning og renovation - - 38 - 9 27 139 974 1 634<br />
Bygge og anlæg - - 392 - 14 875 374 -<br />
Handel og transport mv. - - 13 452 - 68 2 380 5 606 11 327<br />
Handel - - 278 - 48 729 3 430 7 898<br />
Transport - - 13 159 - 4 1 608 1 294 734<br />
Hoteller og restauranter - - 15 - 16 43 882 2 695<br />
Information og kommunikation - - 24 - 9 64 1 102 1 528<br />
Finansiering og forsikring - - 16 - 5 34 192 928<br />
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejd. - - 27 - 2 82 165 344<br />
Boliger - - 10 - 2 31 9 373<br />
Erhvervsservice - - 106 - 19 305 489 3 322<br />
Videnservice - - 43 - 10 119 352 1 812<br />
Rejsebureauer, rengøring oa. operationel service - - 63 - 9 186 138 1 510<br />
Offentlig adm., undervisning og sundhed - - 183 - 62 1 260 2 429 10 500<br />
Offentlig administration, forsvar og politi - - 123 - 9 381 326 1 425<br />
Undervisning - - 30 - 24 355 952 4 077<br />
Sundhed og socialvæsen - - 30 - 29 524 1 151 4 998<br />
Kultur, fritid og anden service - - 36 - 12 104 556 2 162<br />
Kultur og fritid - - 16 - 10 50 384 1 678<br />
Andre serviceydelser - - 20 - 3 54 172 483<br />
Private husholdninger med ansat medhjælp - - - - - - - -<br />
Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet - - 11 065 - - - - -<br />
Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet - - 353 - - - - -<br />
Heraf dansk opererede køretøjers bunkring i udlandet - - 603 - - - - -<br />
1 De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport.<br />
2 Inklusiv affald<br />
Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
www.statistikbanken.dk/ene1ht og ene1ha<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 451
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 412<br />
Bruttoenergiforbrug<br />
1970 1980 1990 2000 2012<br />
Erhverv og husholdninger i alt 899 286 919 305 910 319 1 065 177 1 240 062<br />
Husholdninger 374 525 359 928 320 491 329 248 327 815<br />
Brancher i alt 524 762 559 378 589 828 735 929 912 247<br />
Landbrug, skovbrug og fiskeri 40 297 48 866 54 010 50 683 40 574<br />
Råstofindvinding 6 165 6 935 17 791 39 759 31 479<br />
Industri 195 664 174 351 160 611 160 954 123 630<br />
Forsyningsvirksomhed 4 727 5 748 8 628 10 232 13 685<br />
Energiforsyning 939 1 576 2 118 2 417 3 643<br />
Vandforsyning og renovation 3 788 4 172 6 510 7 815 10 042<br />
Bygge og anlæg 11 802 12 849 15 186 17 990 20 154<br />
Handel og transport mv. 215 867 229 700 258 125 383 037 603 796<br />
Handel 54 730 59 172 50 898 48 049 44 520<br />
Transport 152 863 163 162 199 372 327 356 549 210<br />
Hoteller og restauranter 8 273 7 366 7 854 7 632 10 066<br />
Information og kommunikation 4 957 5 842 6 246 7 212 9 501<br />
Finansiering og forsikring 2 996 3 850 4 272 3 383 3 361<br />
Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 1 135 1 454 1 922 2 087 2 713<br />
Boliger 1 125 1 629 1 988 1 578 1 180<br />
Erhvervsservice 6 985 8 813 10 448 11 050 13 320<br />
Videnservice 4 258 5 503 6 816 6 731 7 030<br />
Rejsebureauer, rengøring mv. 2 727 3 309 3 632 4 319 6 290<br />
Off. adm., undervisn., sundhed 26 281 51 041 42 800 39 782 40 476<br />
Off. adm., forsvar og politi 7 332 15 834 9 093 8 223 9 907<br />
Undervisning 8 916 13 778 11 377 11 263 13 861<br />
Sundhed og socialvæsen 10 032 21 428 22 330 20 295 16 709<br />
Kultur, fritid og anden service 6 762 8 298 7 802 8 181 8 375<br />
Kultur og fritid 3 259 4 891 5 116 5 275 5 731<br />
Andre serviceydelser 3 504 3 407 2 685 2 906 2 645<br />
Private husholdning. med ansatte - - - - -<br />
Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet 91 959 96 821 117 645 244 464 449 794<br />
Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet 1 448 2 360 3 777 7 144 15 346<br />
Heraf dansk opererede køretøjers bunkring i udlandet - - - - 25 739<br />
1 De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport. Nye tal offentliggøres november <strong>2014</strong><br />
TJ<br />
www.statistikbanken.dk/ene3h<br />
452 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 413 Energiforbrug for industrien. 2012<br />
Fast<br />
brændsel<br />
Flydende<br />
brændsel<br />
Gas<br />
Elektricitet<br />
Fjernvarme<br />
tusinde GJ<br />
Industri i alt 1 10 023 15 038 41 624 23 417 5 158<br />
Indvinding af grus og sten 968 516 655 254 4<br />
Service til råstofindvinding 0 53 7 16 17<br />
Slagterier 8 111 1 809 1 421 72<br />
Fiskeindustri 308 169 733 402 55<br />
Mejerier 0 59 3 371 1 495 48<br />
Bagerier, brødfabrikker mv. 2 50 1 279 703 212<br />
Anden fødevareindustri 1 281 3 447 2 010 1 867 964<br />
Drikkevareindustri 0 25 1 149 443 40<br />
Tobaksindustri 0 3 33 25 11<br />
Tekstilindustri 7 8 256 306 46<br />
Beklædningsindustri 1 3 7 10 8<br />
Læder- og fodtøjsindustri 0 0 11 10 0<br />
Træindustri 1 686 146 119 638 185<br />
Papirindustri 4 53 1 486 502 63<br />
Trykkerier mv. 1 9 108 392 81<br />
Olieraffinaderier mv. 0 841 14 313 1 065 586<br />
Basiskemikalier 0 379 1 038 1 738 577<br />
Maling og sæbe mv. 483 34 2 625 935 78<br />
Medicinalindustri 440 14 898 1 182 355<br />
Plast- og gummiindustri 24 49 486 1 518 127<br />
Glasindustri og keramisk industri 0 2 1 265 436 11<br />
Betonindustri og teglværker 3 618 8 362 3 323 1 615 77<br />
Metal 0 45 1 447 1 087 60<br />
Metalvareindustri 71 184 1 025 1 430 305<br />
Computere og kommunikationsudstyr mv. 1 1 162 147 40<br />
Andet elektronisk udstyr 0 4 32 177 107<br />
Elektriske motorer mv. 0 6 81 95 30<br />
Ledninger og kabler 1 5 76 163 20<br />
Husholdningsapparater, lamper mv. 1 2 71 65 19<br />
Motorer, vindmøller og pumper 16 114 686 1 301 315<br />
Andre maskiner 105 227 518 670 224<br />
Motorkøretøjer og dele hertil 8 18 211 185 30<br />
Skibe og andre transportmidler 3 6 15 77 91<br />
Møbelindustri 984 16 162 381 52<br />
Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 5 7 54 321 45<br />
Medicinske instrumenter mv. 0 6 49 86 47<br />
Reparation og installation af maskiner og udstyr 0 63 54 258 155<br />
Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæftigede ved industri.<br />
1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv.<br />
Nye tal offentliggøres august 2015<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 453
Geografi, miljø og energi<br />
Tabel 414<br />
Produktion af vedvarende energi og energi fra affald<br />
1990 2000 2005 2010 2012<br />
Vedvarende energi i alt 45 704 511 80 147 160 112 711 642 138 736 213 150 747 315<br />
Vindkraft 2 197 080 15 268 317 23 810 400 28 113 919 36 971 784<br />
Vandkraft 100 800 108 720 81 000 74 311 62 913<br />
Solkraft - 4 320 7 776 21 698 373 900<br />
Solvarme 99 800 330 700 411 465 635 641 1 253 877<br />
Geotermi 96 000 116 078 343 983 424 656 287 584<br />
Halm 12 481 150 15 893 450 21 023 550 23 269 600 26 626 350<br />
Brænde 8 757 120 12 431 616 17 666 749 23 778 598 20 468 569<br />
Skovflis 1 723 680 2 744 455 6 082 192 11 318 853 11 953 924<br />
Træpiller 1 575 000 3 092 916 4 718 600 4 364 425 4 628 275<br />
Træaffald 6 191 013 6 895 078 6 499 627 8 500 208 9 706 535<br />
Biogas 752 000 2 911 659 3 829 964 4 278 002 4 383 254<br />
Bioolie 744 000 48 900 3 392 552 4 824 033 4 771 417<br />
Varmepumper 2 462 400 3 585 484 4 058 263 8 159 122 8 636 501<br />
Affald, bionedbrydeligt 8 524 468 16 715 466 20 785 521 20 973 145 20 622 430<br />
TJ<br />
www.statistikbanken.dk/ene2ho<br />
454 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Færøerne og Grønland<br />
Færøerne<br />
© Kort Geodatastyrelsen<br />
& Matrikelstyrelsen<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 455
Færøerne og Grønland<br />
Grønland<br />
© Kort Geodatastyrelsen<br />
456 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Færøerne og Grønland<br />
Befolkningerne<br />
Den økonomiske udvikling
Færøerne og Grønland<br />
Befolkningerne<br />
Ét rige – tre forskellige samfund<br />
Færøerne og Grønland har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab<br />
med Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra<br />
Danmark og har i dag et udbygget hjemmestyre. Ved folkeafstemninger er en<br />
større selvstændighed indført. I Grønland blev hjemmestyret blev indført den 1.<br />
maj 1979 og selvstyret den 21. juni 2009. Færøerne er en delvis selvstyrende del<br />
af Rigsfællesskabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948 og udøver<br />
det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget.<br />
Figur 1<br />
Befolkningernes<br />
udvikling<br />
110<br />
106<br />
102<br />
98<br />
94<br />
Indeks, 1991=100<br />
Danmark<br />
Grønland<br />
Færøerne<br />
90<br />
93 96 99 02 05 08 11 14<br />
Færøerne og Grønland lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole,<br />
handel, kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik<br />
er fællesanliggender efter dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden<br />
blevet mindre økonomisk afhængige af Danmark, men modtager betydelige midler<br />
fra den danske stat. I <strong>2014</strong> modtager Færøerne 644 mio. kr. i bloktilskud,<br />
mens Grønland modtog 3.681 mio. kr. Oven i dette afholder den danske stat<br />
udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar. Hvis Grønland begynder at få indtægter<br />
af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket.<br />
Små befolkninger i forhold til den danske<br />
Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor<br />
5,6 mio. mennesker i Danmark, mens der bor 48.000 på Færøerne og 56.000 i<br />
Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk<br />
provinsby.<br />
Færøernes krise i midten af 1990’erne<br />
Mens befolkningen er steget svagt i Danmark og Grønland siden 1990, oplevede<br />
færingerne i midten af 1990’erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedårsagen<br />
var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed.<br />
Først i 2003 var der lige så mange mennesker på Færøerne, som der var i<br />
1990.<br />
Figur 2<br />
Ledighed i Danmark, Færøerne og Grønland<br />
14<br />
Pct. af arbejdsstyrken<br />
12<br />
10<br />
8<br />
Grønland<br />
6<br />
4<br />
2<br />
Danmark<br />
Færøerne<br />
0<br />
1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013<br />
458 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Færøerne og Grønland<br />
Figur 3<br />
Fertilitet<br />
Børn pr. kvinde<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Danmark<br />
Færøerne<br />
1970 Nyeste<br />
Grønland<br />
Anm.: Data for Danmark er fra 2013,<br />
mens Grønland og Færøerne er fra<br />
2012.<br />
Kvinder føder færre børn <br />
For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for knap<br />
40 år siden. I Grønland fik en kvinde 2,7 børn i 1970 mod 2,0 børn i dag. I 1970<br />
fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,5 børn i dag, og i Danmark fik<br />
kvinderne næsten 2 børn i 1970 mod 1,7 i dag. Fertiliteten har således været<br />
mest nedadgående på Færøerne.<br />
og lever længere<br />
Det er også på Færøerne, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder<br />
på Færøerne er 80 år, mens danske mænd lever, til de er 78 år, og grønlandske<br />
mænd til de er 69 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 85<br />
år, mens danske kvinder gennemsnitligt lever, til de er 82 år og grønlandske<br />
kvinder til de er 74 år.<br />
Den økonomiske udvikling<br />
Små økonomier i forhold til den danske<br />
De færøske og grønlandske økonomier er små i forhold til den danske. Mens det<br />
danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 1.858 mia. kr. i 2013, var BNP i<br />
Grønland 13,8 mia. kr. i 2012. Færøernes BNP udgjorde i 2012 13,7 mia. kr.<br />
Figur 4<br />
Udviklingen i BNP i løbende priser<br />
160<br />
Indeks 2000=100<br />
155<br />
150<br />
145<br />
Færøerne<br />
Grønland<br />
140<br />
135<br />
130<br />
Danmark<br />
125<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013<br />
www.statistikbanken.dk/nat01<br />
Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord<br />
Foruden den generelle konjunkturudvikling har den økonomiske udvikling på<br />
Færøerne og Grønland været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. Grønlands<br />
økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer. Færøernes økonomi er<br />
ligeledes stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for<br />
opdrættede laks og prisen på bl.a. rejer og torsk.<br />
Hvis du vil vide mere<br />
Danmarks Statistik har offentliggjort tal for Færøerne og Grønland helt tilbage<br />
til den første Statistiske Årbog i 1896. Både Færøerne og Grønland har i dag<br />
deres eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger. De to<br />
landes statistikbureauer findes www.hagstova.fo for Færøerne og www.stat.gl for<br />
Grønland. Beretningerne fra Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønland er<br />
også gode kilder til orientering.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 459
Færøerne og Grønland<br />
Tabel 415<br />
Nøgletal for Danmark, Færøerne og Grønland<br />
År Danmark År Færøerne År Grønland<br />
Total areal, km 2 <strong>2014</strong> 42 922 2013 1 396 2013 2 166 086<br />
Middeltemperatur, januar, celsius 1 1961-1990 0,0 1961-1990 3,4 1961-1990 -7,4<br />
Middeltemperatur, juli, celsius 1 1961-1990 15,6 1961-1990 10,3 1961-1990 6,5<br />
Nedbør, mm. 1 1961-1990 712 1961-1990 1 284 1961-1990 752<br />
Befolkning <strong>2014</strong> 5 627 235 <strong>2014</strong> 48 308 <strong>2014</strong> 56 282<br />
Fertilitet 2013 1,7 2012 2,5 2012 2,0<br />
Middellevetid, mænd 2012:2013 78 2011:2012 79,6 2008:2012 68,7<br />
Middellevetid, kvinder 2012:2013 81,9 2011:2012 84,6 2008:2012 73,5<br />
Arbejdsstyrken 2013 2 792 514 2013 27 208 2012 36 432<br />
Ledige i pct. af arbejdsstyrken 2 2012 6,1 2013 4,5 2012 9,8<br />
Læger pr. 100.000 indbyggere 2010 348 2011 170 2007 189<br />
Udførte aborter pr. 1.000 levendefødte børn 2010 258 2012 55 2012 1001<br />
Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 levendefødte, drenge 2012 3,4 2012 9,7 2013 11<br />
Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 levendefødte, piger 2012 3,4 2012 17,5 2013 5,5<br />
Selvmord pr. 100.000 indbyggere 2012 12 2009-2012 6,2 2011 86<br />
Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere 2013 93,2 2013 19,3 2013 83,7<br />
Heraf tyveri og indbrud 2013 75,4 2013 7,7 2013 26,8<br />
Heraf sædelighedsforbrydelser 2013 0,5 2013 0,5 2013 5,5<br />
Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct. 2013 0,8 2013 -0,7 2013 0,9<br />
Samlet fiskerifangst, 1.000 tons 2013 849 2012 360 2012 97<br />
Heraf fangst af rejer i pct. af samlet fangst 2013 3,7 2012 1,5 2012 51,3<br />
Import, mio. kr. 2013 552 269 2013 6 271 2013 4 616<br />
Heraf import fra Danmark i pct. ● ● 2013 24,6 2013 62,5<br />
Eksport mio. kr. 2013 625 217 2013 6 085 2013 2 751<br />
Heraf eksport til Danmark i pct. ● ● 2013 6,8 2013 85,5<br />
Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 2013 2,9 2013 95 2013 90<br />
Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr. 2013 1 857 952 2012 13 650 2012 13 789<br />
Årlig realvækst i pct. af BNP 2013 0,4 . . . 2012 -0,9<br />
BNP i årets priser pr. indbygger, kr. 2013 331 622 2012 2012 243 000<br />
Betalingsbalancen, løbende poster, mio. kr. 2013 135 778 2012 -447 . . . . . .<br />
Betalingsbalancen i pct. af BNP 2013 7,3 2012 -3,2 . . . . . .<br />
Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP 2012 -3,9 2012 -1,8 . . .<br />
Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr. ● ● <strong>2014</strong> 644 <strong>2014</strong> 3 681<br />
1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland. 2 Ledigheden på<br />
Grønland opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle arbejdsstyrke. 3 Opgjort som<br />
internetabonnement på Færøerne.<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands Statistik,<br />
Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical <strong>Yearbook</strong><br />
460 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Udviklingen i verdens befolkning<br />
Verdensøkonomien<br />
International statistik siden 1898
International statistik<br />
Udviklingen i verdens befolkning<br />
Vi bliver endnu flere mennesker på jorden<br />
I løbet af det 20. århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. I<br />
1900 boede 1,65 mia. mennesker på jorden, mens dette tal er estimeret til omkring<br />
6,9 mia. i 2010. Udviklingen tog særlig til fra 1960’erne frem til 1990’erne<br />
med en vækst på omkring 20 pct. hvert årti. I 2050 forventes jordens befolkning<br />
at være på omkring 9,1 mia.<br />
Figur 1<br />
Verdens befolkning<br />
10<br />
9<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Mia.<br />
1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050<br />
Kilde: United Nations, Department of Economic and Social Affairs<br />
Vi bliver ældre – men der er store forskelle<br />
Samtidig med, at vi bliver flere mennesker på jorden, lever vi også længere. I<br />
1960 var den forventede middellevetid for alle verdens nyfødte børn i gennemsnit<br />
50 år. I 2010 var den forventede middellevetid steget til omkring 69 år. I<br />
2050 forventes middellevetiden at være steget til 76 år. Tallene dækker over<br />
meget store forskelle mellem lande og verdensdele. Middellevetiden for en nyfødt<br />
er nu omkring 84 år for en person i Japan, mens den i Mozambique er helt<br />
nede på et gennemsnit på 50 år.<br />
Figur 2<br />
Gennemsnitlig forventet levetid for nyfødte. Verden<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Alder<br />
1955-1960 1965-1970 1975-1980 1985-1990 1995-2000 2005-2010 2015-2020 2025-2030 2035-2040 2045-2050<br />
Kilde: United Nations, Department of Economic and Social Affairs<br />
462 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Der bor flest mennesker i Asien<br />
Verdens befolkning er vokset på alle kontinenter, men da kvinder i Asien og Afrika<br />
generelt føder flere børn, har verdensdelenes andel af jordens samlede befolkning<br />
ændret sig en del. I 1960 udgjorde den europæiske befolkning 20 pct. af<br />
verdens samlede befolkning, mens denne andel i 2012 var mindsket til 10 pct.<br />
Modsat er den asiatiske befolkning vokset fra at udgøre 56 pct. af verdens befolkning<br />
i 1960 til 60 pct. i 2012.<br />
Figur 3<br />
Verdens befolkning fordelt efter verdensdel<br />
1960<br />
Nordamerika<br />
Oceanien<br />
2012<br />
Nordamerika<br />
Oceanien<br />
Europa<br />
Afrika<br />
Latinamerika<br />
og<br />
Caribien<br />
Europa<br />
Afrika<br />
Latinamerika<br />
og Caribien<br />
Asien<br />
Asien<br />
Kilde: UN<br />
Verdensøkonomien<br />
Stabil vækst og øget samhandel<br />
Set over de seneste 30 år har verdensøkonomien haft en gennemsnitlig årlig<br />
realvækst på 3,5 pct. af verdens samlede BNP. Periodens mest udtalte konjunkturnedgang<br />
var i 2009, hvor BNP for verdensøkonomien som helhed faldt med<br />
0,6 pct. Tiden siden 1980 generelt vist en øget verdenshandel, men også med en<br />
kraftig tilbagegang i 2009. Forbrugerpriserne (inflationen) har de seneste år<br />
været på et historisk lavt niveau, dog med en kraftig stigning isoleret set i 2008.<br />
Inflationen i den samlede verdensøkonomi udgjorde 3,8 pct. i 2013.<br />
Figur 4<br />
Nøgleindikatorer for verdensøkonomien<br />
7<br />
Pct.<br />
Årlig BNP-vækst<br />
15<br />
Pct.<br />
Årlig vækst i verdenshandlen<br />
40<br />
Pct.<br />
Årlig inflation<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
1981<br />
1985<br />
1989<br />
1993<br />
1997<br />
2001<br />
2005<br />
2009<br />
2013<br />
12<br />
9<br />
6<br />
3<br />
0<br />
-3<br />
-6<br />
-9<br />
-12<br />
1981<br />
1985<br />
1989<br />
1993<br />
1997<br />
2001<br />
2005<br />
2009<br />
2013<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1981<br />
1985<br />
1989<br />
1993<br />
1997<br />
2001<br />
2005<br />
2009<br />
2013<br />
Kilde: IMF – global indicators<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 463
International statistik<br />
International statistik siden 1898<br />
Lige siden 1898 har årbogen indeholdt et afsnit med international statistik. Flere<br />
af statistikkerne fra dengang er medtaget i årbogen den dag i dag, fx areal og folkemængde<br />
i stater og landområder.<br />
Nogle tabeller er i mellemtiden røget ud, fx indvandringen til Amerikas forenede<br />
Stater, mens andre er kommet til, fx ØMU-gælden. Udvalget af tabellerne<br />
sker med øje for, at statistikkerne fortsat både har kontinuitet og aktualitet.<br />
International harmonisering af statistikker<br />
Udviklingen de sidste 100 år har forøget behovet for international statistik. En<br />
direkte sammenligning af de nationale statistikker er som regel vanskelig, fordi<br />
de enkelte lande ofte har forskellige opgørelsesmetoder. Derfor arbejder de internationale<br />
organisationer fortsat på at sikre, at definitioner, klassifikationer og<br />
opgørelsesmetoder er ensartet på tværs af landene.<br />
Dette harmoniseringsarbejde strækker sig fra vejledende retningslinjer til mere<br />
direkte krav til de statistikker, som medlemslandene indberetter til organisationerne.<br />
Statistikpublicerende organisationer<br />
Blandt de helt centrale internationale statistikpublicerende organisationer –<br />
som også indgår som kilder i Statistisk Årbog – kan nævnes:<br />
Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor)<br />
OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development)<br />
UN/FN (United Nations – Forenede Nationer) – herunder bl.a.:<br />
- ECE (Economic Commission for Europe)<br />
- FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations)<br />
- ILO (International Labour Organisation)<br />
- IMF (International Monetary Fund)<br />
- UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization)<br />
- WHO (World Health Organization)<br />
- World Bank<br />
International sammenlignelig statistik publiceres i form af trykte statistiske publikationer,<br />
på cd-rom og i databaser med adgang fra de statistikproducerende<br />
institutioners hjemmesider.<br />
Danmarks Statistiks Bibliotek og Information<br />
Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er hovedfagbibliotek for beskrivende<br />
statistik, rummer Danmarks største samling af dansk, udenlandsk og<br />
international statistik.<br />
Samlingen udbygges løbende og suppleres med det nyeste materiale fra de statistikproducerende<br />
organisationer. Ud over den store bestand af trykte publikationer<br />
og cd-rom’er giver biblioteket adgang til en lang række internationale databaser.<br />
464 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 416<br />
Hovedstæder i udvalgte lande<br />
Land By År Tusinde Land By År Tusinde<br />
Belgien Bruxelles 2012 1 139 Sydafrika Pretoria 2000 1 084<br />
Bulgarien Sofia 2011 1 292<br />
Cypern Nicosia 2010 239 Brasilien Brasilia 2010 2 482<br />
Danmark København 1 2013 1 242 Canada Ottowa 2011 1 236<br />
Estland Tallinn 2011 393 Chile Santiago 2012 6 684<br />
Finland Helsingfors 2011 595 Mexico Mexico By 2010 8 851<br />
Frankrig Paris 2006 10 143 USA Washington D.C. 2010 602<br />
Grækenland Athen 2011 746<br />
Irland Dublin 2011 1 111 Indien New Delhi 2001 301<br />
Island Reykjavik 2010 118 Indonesien Jakarta 2010 9 608<br />
Italien Rom 2011 2 617 Israel Jerusalem 2011 969<br />
Kroatien Zagreb 2011 790 Japan Tokyo 2010 8 946<br />
Letland Riga 2011 659 Kina Beijing 2010 19 612<br />
Litauen Vilnius 2011 536 Singapore Singapore 2006 4 484<br />
Luxembourg Luxembourg 2011 95 Sydkorea Seoul 2010 9 794<br />
Malta Valetta 2011 6 Tyrkiet Ankara 2012 4 966<br />
Nederlandene Amsterdam 2011 780<br />
Norge Oslo 2011 907 Australien Canberra 2011 357<br />
Polen Warszawa 2011 1 700 New Zealand Wellington 2006 361<br />
Portugal Lissabon 2011 2 822<br />
Rumænien Bukarest 2011 1 883<br />
Rusland Moskva 2010 11 500<br />
Schweiz Bern 2011 126<br />
Slovakiet Bratislava 2011 602<br />
Slovenien Ljubljana 2011 272<br />
Spanien Madrid 2011 3 199<br />
Storbritannien London 2011 8 174<br />
Sverige Stockholm 2009 829<br />
Tjekkiet Prag 2011 1 269<br />
Tyskland Berlin 2011 3 502<br />
Ungarn Budapest 2009 1 712<br />
Østrig Wien 2011 1 724<br />
1 Landsdele: København og Københavns Omegn. Kilde: The Statesman's <strong>Yearbook</strong> <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 465
International statistik<br />
Tabel 417<br />
Folkemængde, fødsels- og dødsrater i forskellige lande - rettelse<br />
2012 Middellevetid<br />
Beregnet<br />
folketal<br />
1. juli<br />
Pr. 1 000 indbyggere<br />
Levendefødte<br />
Døde<br />
Døde i<br />
1. leveår i ‰<br />
af samtlige<br />
levendefødte<br />
År<br />
Mænd<br />
0 år<br />
Kvinder<br />
0 år<br />
tusinde<br />
OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Belgien 11 139 11,4 9,3 3,3 2006 77,0 82,7<br />
Bulgarien 7 305 9,5 15,0 7,8 2009-2011 70,4 77,4<br />
Cypern 862 11,3 1 6,5 1 3,1 1 2010-2011 79,0 82,9<br />
Danmark 5 587 10,4 9,4 3,4 2010-2011 77,3 81,6<br />
Estland 1 340 10,5 11,5 3,6 2011 71,2 81,1<br />
Finland 5 401 11,1 9,6 2,4 2010 76,7 83,2<br />
Frankrig 63 556 12,5 8,8 3,3 2008-2010 77,8 84,5<br />
Grækenland 11 290 9,4 1 9,8 1 3,4 1 2011 78,3 83,1<br />
Irland 4 484 1 15,8 6,4 3,5 1 2005-2007 76,8 81,6<br />
Island 321 14,1 6,1 . . . 2010-2011 79,9 82,8<br />
Italien 60 851 9,0 1 9,8 1 3,2 1 2009 79,0 84,1<br />
Kroatien 4 268 9,4 1 11,6 1 4,7 1 1988-1990 68,3 75,9<br />
Letland 2 032 9,8 14,3 6,3 2010 68,8 78,4<br />
Litauen 3 008 9,6 12,9 3,9 2011 68,1 79,1<br />
Luxembourg 525 11,3 7,3 . . . 2005-2007 77,6 82,7<br />
Malta 418 10,3 1 7,9 1 8,2 2 2011 78,4 82,7<br />
Nederlandene 16 730 10,5 8,1 1 3,6 1 2009 78,5 82,7<br />
Norge 4 986 12,0 8,4 2,5 2011 79,0 83,5<br />
Polen 38 538 10,0 10,0 4,6 2011 72,4 80,9<br />
Portugal 10 542 8,5 10,2 3,4 2009-2011 76,4 82,3<br />
Rumænien 21 356 9,4 12,0 9,0 2009-2011 70,1 77,5<br />
Rusland 143 056 13,3 13,3 7,3 1 2011 64,0 75,6<br />
Schweiz 7 996 10,3 8,0 3,6 2011 80,3 84,7<br />
Slovakiet 5 408 10,3 9,7 5,8 2011 72,2 79,4<br />
Slovenien 2 057 10,6 9,3 1,6 2011 76,6 82,9<br />
Spanien 46 163 9,9 8,9 3,5 2011 79,2 85,0<br />
Storbritannien 63 244 12,9 1 8,8 1 4,2 1 2006-2008 77,4 81,6<br />
Sverige 9 519 11,9 9,7 2,6 2011 79,8 83,7<br />
Tjekkiet 10 511 10,3 10,3 2,6 2011 74,7 80,7<br />
Tyskland 81 932 8,2 10,5 3,4 2009-2011 77,7 82,7<br />
Ungarn 9 919 9,1 13,1 4,9 2011 70,9 78,2<br />
Østrig 8 466 9,3 9,4 3,2 2011 78,1 83,4<br />
Sydafrika 50 587 1 . . . 12,0 1 . . . 2009 53,5 57,2<br />
Brasilien 193 947 . . . . . . . . . 2009 69,4 77,0<br />
Canada 34 880 11,0 1 7,0 1 5,1 2 2006-2008 78,5 83,2<br />
Chile 17 403 14,7 3 5,7 3 7,4 3 2011 75,6 80,9<br />
Mexico 112 337 3 . . . 5,3 3 . . . 2008 72,8 77,5<br />
USA 313 914 12,7 1 8,1 1 6,1 3 2008 75,6 80,6<br />
Indien 1 213 370 22,1 3 7,2 3 47,0 3 2002-2006 62,6 64,2<br />
Indonesien 247 214 . . . . . . . . . 2010 68,7 72,6<br />
Israel 7 901 21,3 5,2 3,3 2007-2011 79,4 83,1<br />
Japan 127 561 8,2 1 9,8 1 2,3 1 2011 79,4 85,9<br />
Kina 1 350 695 21,1 7,2 . . . 2010 66,8 70,5<br />
Singapore 5 312 11,2 4,8 2,3 2012 79,9 84,5<br />
Sydkorea 50 345 9,4 1 5,1 1 3,0 1 2011 77,7 84,5<br />
Tyrkiet 75 176 17,0 . . . . . . 2011 72,0 77,1<br />
Australien 22 684 13,5 1 6,6 1 3,8 1 2009-2011 79,8 84,2<br />
New Zealand 4 433 13,8 6,8 4,2 2010-2012 79,3 83,0<br />
1 2011. 2 2008. 3 2010. Kilde: United Nations: Demographic <strong>Yearbook</strong>, 2012<br />
promille<br />
466 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 418<br />
Levendefødte børn pr. 1.000 kvinder<br />
År Antal levendefødte pr. 1 000 kvinder Samlet<br />
fertilitet<br />
15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år pr. kvinde<br />
2011<br />
OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8<br />
Bulgarien 2011 41,7 70,4 90,1 66,8 26,9 4,5 0,2 1,5<br />
Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Danmark 2011 4,6 38,6 113,7 126,7 55,6 9,8 0,5 1,8<br />
Estland 2011 15,9 54,9 91,8 86,5 45,3 10,0 0,3 1,5<br />
Finland 2011 7,7 55,1 113,6 118,9 59,4 12,2 0,7 1,8<br />
Frankrig 2011 9,4 59,0 131,9 128,0 57,0 12,8 0,7 2,0<br />
Grækenland 2011 9,8 40,5 80,8 94,7 47,9 9,8 1,4 1,4<br />
Irland 2011 14,0 51,4 92,5 133,5 96,9 21,5 1,1 2,1<br />
Island 2011 11,0 63,0 128,4 122,3 63,3 14,7 0,9 2,0<br />
Italien 2011 6,3 33,1 70,6 91,8 59,7 14,3 1,0 1,4<br />
Kroatien 2011 11,4 51,2 92,3 82,8 36,0 6,2 0,3 1,5<br />
Letland 2011 18,7 54,5 84,9 67,3 32,2 7,2 0,2 1,3<br />
Litauen 2011 14,8 64,2 135,0 94,4 36,5 6,6 0,2 1,8<br />
Luxembourg 2011 7,4 42,0 84,4 109,4 55,3 11,5 1,0 1,5<br />
Malta 2011 17,1 42,1 90,2 97,9 44,5 6,8 0,4 1,4<br />
Nederlandene 2011 4,8 35,7 109,3 134,0 56,5 9,1 0,4 1,8<br />
Norge 2011 7,1 54,3 120,7 123,9 57,8 10,9 0,6 1,9<br />
Polen 2011 13,9 51,3 89,1 70,9 29,9 6,1 0,3 1,3<br />
Portugal 2011 13,1 40,7 75,4 86,6 45,5 9,3 0,4 1,4<br />
Rumænien 2011 35,2 59,7 72,6 55,5 23,4 4,2 0,2 1,3<br />
Rusland 2011 25,2 85,1 101,2 68,6 31,8 6,3 0,3 1,5<br />
Schweiz 2011 3,4 32,0 82,7 110,6 63,8 11,8 0,6 1,5<br />
Slovakiet 2011 22,0 52,3 89,4 85,7 35,4 6,3 0,4 1,5<br />
Slovenien 2011 5,2 41,8 110,6 106,5 43,7 6,3 0,2 1,6<br />
Spanien 2011 9,6 31,3 60,0 94,8 64,0 13,3 0,8 1,4<br />
Storbritannien 2011 21,8 70,7 105,5 117,2 63,3 13,2 0,8 2,0<br />
Sverige 2011 5,9 47,9 111,9 131,8 67,3 13,6 0,7 1,9<br />
Tjekkiet 2011 10,8 42,2 93,1 93,7 37,9 6,2 0,3 1,4<br />
Tyskland 2011 8,2 36,5 78,2 92,0 48,1 8,5 0,4 1,4<br />
Ungarn 2011 18,0 39,0 69,9 76,3 37,1 7,2 0,2 1,2<br />
Østrig 2011 9,1 45,9 86,5 90,4 43,8 8,5 0,4 1,4<br />
Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,4<br />
Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8<br />
Canada 2009 14,1 51,2 100,7 107,0 50,6 9,2 0,4 1,6<br />
Chile 2010 52 83,1 91,3 87,5 52,3 13,7 0,7 1,8<br />
Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,2<br />
USA 2008 41,5 103,0 115,1 99,3 46,9 9,8 0,6 1,9<br />
Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,5<br />
Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,4<br />
Israel 2011 12,5 106,5 172,4 175,5 103,6 27,4 2,6 3,0<br />
Japan 2011 4,5 33,2 84,2 92,9 46,0 8,3 0,2 1,4<br />
Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,7<br />
Singapore 2012 4,5 23,5 86,7 113,5 52,9 9,1 0,3 1,2<br />
Sydkorea 2010 1,8 16,7 81,9 116,1 34,2 4,3 0,2 1,2<br />
Tyrkiet 2010 32,1 110,9 123,3 89,3 42,5 10,6 1,8 2,1<br />
Australien 2011 15,9 53,1 103,1 124,9 70,3 15,2 0,8 1,9<br />
New Zealand 2012 24,9 71,0 105,3 122,0 70,7 15,4 0,7 2,1<br />
Kilde: United Nations: Demographic <strong>Yearbook</strong>, 2003-2012<br />
United Nations: World Development Indicators, 2013 (kolonne 9)<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 467
International statistik<br />
Tabel 419 Uddannelse i forskellige lande. 2011<br />
Folkeskole<br />
Forventet uddannelsestid<br />
Ungdoms- Videregående<br />
uddannelser uddannelser<br />
Personer i befolkningen, der har fuldført en videregående uddannelse<br />
I alt 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år I alt<br />
antal år<br />
OECD 1 9,5 4,0 3,4 17,0 39 34 28 24 31<br />
EU 2 9,4 4,1 3,3 16,8 . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Belgien 8,7 5,8 3,3 17,8 42 39 31 25 35<br />
Bulgarien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Danmark 10,6 4,1 3,5 18,1 39 37 31 28 34<br />
Estland 9,0 3,6 3,2 15,8 39 35 37 35 37<br />
Finland 9,0 4,9 4,1 18,0 39 47 41 31 40<br />
Frankrig 9,3 3,4 2,8 15,4 43 36 22 19 30<br />
Grækenland 9,3 3,4 4,9 17,5 33 28 24 19 26<br />
Irland 10,9 3,8 3,9 18,7 47 43 31 23 36<br />
Island 9,9 5,2 3,4 18,5 39 39 31 24 33<br />
Italien 8,2 . . . 3,0 11,2 21 17 11 11 15<br />
Kroatien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Letland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Luxembourg 9,2 3,9 . . . 13,2 47 40 31 28 37<br />
Malta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Nederlandene 10,4 3,7 3,5 17,6 40 34 29 26 32<br />
Norge 10,0 3,9 3,1 17,0 47 42 34 29 38<br />
Polen 9,0 4,0 3,7 16,6 39 24 16 13 23<br />
Portugal 10,4 3,6 2,8 16,8 27 19 11 11 17<br />
Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Rusland 8,5 2,0 4,3 14,7 56 55 52 49 53<br />
Schweiz 9,5 3,6 2,4 15,5 40 39 33 27 35<br />
Slovakiet 8,8 3,8 2,6 15,1 26 17 16 14 18<br />
Slovenien 8,8 4,4 4,0 17,2 34 28 22 16 25<br />
Spanien 10,7 2,5 3,3 16,6 39 37 27 19 30<br />
Storbritannien 9,6 4,4 2,6 16,5 47 43 36 31 39<br />
Sverige 9,7 4,3 3,2 17,2 43 39 31 28 35<br />
Tjekkiet 9,0 4,4 3,0 16,3 25 18 17 12 18<br />
Tyskland 10,2 3,7 2,7 16,6 28 29 27 26 28<br />
Ungarn 8,1 5,1 2,7 15,8 28 21 18 16 21<br />
Østrig 8,1 4,4 3,1 15,6 21 21 19 16 19<br />
Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Brasilien 9,9 3,1 2,0 15,0 13 12 11 9 11<br />
Canada 12,4 . . . 2,9 15,3 57 58 48 43 51<br />
Chilie 8,0 3,8 3,6 15,4 41 30 23 21 29<br />
Mexico 10,7 2,0 1,5 14,2 23 15 16 12 17<br />
USA 9,0 2,7 4,4 16,1 43 45 41 41 42<br />
Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Indonesien 9,8 2,1 1,3 13,1 . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Israel 8,7 3,0 2,9 14,6 45 50 45 45 46<br />
Japan 9,1 . . . . . . 9,1 59 51 47 31 47<br />
Kina 8,4 2,5 1,1 12,0 . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Singapore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Sydkorea 9,1 2,8 4,8 16,6 64 49 28 13 38<br />
Tyrkiet 8,6 3,7 3,0 15,3 19 13 10 10 13<br />
Australien 11,5 3,5 3,5 18,6 45 41 35 30 38<br />
New Zealand 10,2 4,4 3,5 18,1 46 41 37 33 39<br />
1 Gennemsnit af procenterne for alle OECD-lande ved befolkningens højeste uddannelse. 2 EU-lande hvor<br />
alle data foreligger.<br />
pct.<br />
Kilde: OECD, Education at a Glance, OECD indicators<br />
468 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 420 Beskæftigelse og erhvervsfrekvens. 2012<br />
Arbejdsstyrken<br />
Beskæftigede<br />
personer<br />
Erhvervsfrekvens<br />
mænd<br />
Erhvervsfrekvens<br />
kvinder<br />
tusinde personer<br />
OECD 601 403 553 749 69,2 51,2<br />
EU 242 262 216 933 70,1 57,6<br />
Belgien 4 893 4 524 59,7 47,1<br />
Bulgarien 3 344 2 934 58,7 47,8<br />
Cypern 441 389 70,6 56,9<br />
Danmark 2 907 2 689 67,4 59,1<br />
Estland 695 624 68,7 55,9<br />
Finland 2 690 2 483 63,7 56,0<br />
Frankrig 28 623 25 798 62,0 51,9<br />
Grækenland 4 967 3 763 62,2 44,2<br />
Irland 2 154 1 838 67,6 52,6<br />
Island 179 168 82,6 77,1<br />
Italien 25 642 22 899 59,6 39,8<br />
Kroatien 1 718 1 446 52,2 39,1<br />
Letland 1 031 876 66,4 54,3<br />
Litauen 1 473 1 276 63,2 53,2<br />
Luxembourg 249 236 65,7 51,9<br />
Malta 185 173 65,8 37,6<br />
Nederlandene 8 893 8 424 71,1 59,5<br />
Norge 2 669 2 585 74,3 68,4<br />
Polen 17 340 15 591 64,3 48,1<br />
Portugal 5 495 4 635 67,1 55,3<br />
Rumænien 9 964 9 263 63,4 47,0<br />
Rusland 75 636 71 391 74,6 63,3<br />
Schweiz 4 601 4 408 75,5 61,2<br />
Slovakiet 2 707 2 329 68,4 50,7<br />
Slovenien 1 013 924 63,0 52,2<br />
Spanien 23 051 17 282 66,2 52,8<br />
Storbritannien 31 939 29 428 69,1 56,5<br />
Sverige 5 061 4 657 67,8 60,1<br />
Tjekkiet 5 257 4 890 67,7 50,0<br />
Tyskland 42 397 40 080 66,4 54,1<br />
Ungarn 4 353 3 878 59,9 45,0<br />
Østrig 4 373 4 184 68,1 55,3<br />
Sydafrika 18 064 13 523 61,7 48,3<br />
Brasilien 1 24 295 22 956 66,6 49,3<br />
Canada 18 876 17 508 71,3 62,2<br />
Chile 8 150 7 626 71,9 47,6<br />
Mexico 50 346 47 847 78,8 43,9<br />
USA 154 975 142 469 70,2 57,7<br />
Indien 484 343 . . . 81,0 29,0<br />
Indonesien 119 235 111 805 85,0 52,5<br />
Israel 3 606 3 359 69,3 58,1<br />
Japan 65 548 62 700 70,8 48,2<br />
Kina 788 940 767 040 84,0 2 70,0 2<br />
Singapore 3 364 3 304 82,0 2 65,0 2<br />
Sydkorea 25 501 24 681 73,3 49,9<br />
Tyrkiet 27 021 24 819 70,3 29,0<br />
Australien 12 150 11 514 71,8 58,8<br />
New Zealand 2 381 2 216 74,0 62,6<br />
pct.<br />
Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser<br />
(Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. ILO bearbejder tallene, for at gøre dem mere<br />
sammenlignelige, og derfor kan de afvige en smule fra de tal Eurostat opgør.<br />
1 Udvalgte byområder.<br />
Kilde: ILOSTAT, Eurostat og World Bank<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 469
International statistik<br />
Tabel 421 Ledighed. 2012<br />
Ledige<br />
personer<br />
Ledighedsprocenten<br />
Ledige<br />
mænd<br />
Ledige<br />
kvinder<br />
tusinde personer pct. tusinde personer<br />
OECD 47 919 8,2 26 560 21 359<br />
EU 25 329 10,5 13 704 11 625<br />
Belgien 369 7,5 204 165<br />
Bulgarien 410 12,3 241 169<br />
Cypern 52 11,8 29 23<br />
Danmark 219 7,5 115 104<br />
Estland 71 10,1 38 32<br />
Finland 207 7,7 115 92<br />
Frankrig 2 824 9,9 1 459 1 365<br />
Grækenland 1 204 24,2 609 595<br />
Irland 316 14,7 210 106<br />
Island 11 6,0 6 5<br />
Italien 2 744 10,7 1 469 1 275<br />
Kroatien 272 15,8 151 121<br />
Letland 155 15,0 83 73<br />
Litauen 197 13,4 111 86<br />
Luxembourg 13 5,1 6 7<br />
Malta 12 6,4 7 5<br />
Nederlandene 469 5,3 254 214<br />
Norge 83 3,1 50 33<br />
Polen 1 749 10,1 900 850<br />
Portugal 860 15,7 454 406<br />
Rumænien 701 7,0 419 282<br />
Rusland 4 245 5,6 2 308 1 938<br />
Schweiz 193 4,2 98 94<br />
Slovakiet 378 14,0 204 174<br />
Slovenien 90 8,8 46 44<br />
Spanien 5 769 25,0 3 099 2 670<br />
Storbritannien 2 511 7,9 1 430 1 081<br />
Sverige 404 8,0 219 185<br />
Tjekkiet 367 7,0 178 189<br />
Tyskland 2 317 5,5 1 299 1 017<br />
Ungarn 476 10,9 263 213<br />
Østrig 189 4,3 102 88<br />
Sydafrika 4 541 25,1 2 266 2 276<br />
Brasilien 1 1 338 5,5 570 766<br />
Canada 1 368 7,2 762 606<br />
Chile 524 6,4 262 262<br />
Mexico 2 499 5,0 1 544 955<br />
USA 12 506 8,1 6 771 5 734<br />
Indien 14 760 3,6 10 465 4 295<br />
Indonesien 7 430 6,2 4 322 3 108<br />
Israel 247 6,9 130 118<br />
Japan 2 848 4,3 1 732 1 116<br />
Kina 22 830 2,8 . . . . . .<br />
Singapore 60 1,8 31 29<br />
Sydkorea 820 3,2 504 316<br />
Tyrkiet 2 202 9,2 1 446 756<br />
Australien 636 5,2 340 296<br />
New Zealand 165 6,9 82 82<br />
Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser<br />
Kilde: ILOSTAT, OECD og Eurostat<br />
(Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. ILO bearbejder ledighedstallene, for at gøre dem mere<br />
sammenlignelige, derfor kan antallet af ledige afvige en smule fra de tal Eurostat opgør.<br />
1 Udvalgte byområder<br />
470 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 422<br />
Forbrugerpriser<br />
Årlig procentvis vækst i forbrugerpriser<br />
2011 2012 2013<br />
OECD 2,9 2,2 1,6<br />
EU 2,7 2,5 1,4<br />
Belgien 3,4 2,6 1,2<br />
Bulgarien 3,4 2,4 0,4<br />
Cypern 3,5 3,1 0,4<br />
Danmark 2,7 2,4 0,5<br />
Estland 5,1 4,2 3,2<br />
Finland 3,3 3,2 2,2<br />
Frankrig 2,3 2,2 1,0<br />
Grækenland 3,1 1,0 -0,9<br />
Irland 1,2 1,9 0,5<br />
Island 4,2 6,0 4,1<br />
Italien 2,9 3,3 1,3<br />
Kroatien 2,2 3,4 2,3<br />
Letland 4,2 2,3 0,0<br />
Litauen 4,1 3,2 1,2<br />
Luxembourg 3,7 2,9 1,7<br />
Malta 2,5 3,2 1,0<br />
Nederlandene 2,5 2,8 2,6<br />
Norge 1,2 0,4 2,0<br />
Polen 3,9 3,7 0,8<br />
Portugal 3,6 2,8 0,4<br />
Rumænien 5,8 3,4 3,2<br />
Rusland 8,4 5,1 6,8<br />
Schweiz 0,1 -0,7 0,1<br />
Slovakiet 4,1 3,7 1,5<br />
Slovenien 2,1 2,8 1,9<br />
Spanien 3,1 2,4 1,5<br />
Storbritannien 4,5 2,8 2,6<br />
Sverige 1,4 0,9 0,4<br />
Tjekkiet 2,1 3,5 1,4<br />
Tyskland 2,5 2,1 1,6<br />
Ungarn 3,9 5,7 1,7<br />
Østrig 3,6 2,6 2,1<br />
Sydafrika 5,0 5,7 5,8<br />
Brasilien 6,6 5,4 6,2<br />
Canada 2,9 1,5 0,9<br />
Chile 3,3 3,0 1,8<br />
Mexico 3,4 4,1 3,8<br />
USA 3,2 2,1 1,5<br />
Indien 8,9 9,3 10,9<br />
Indonesien 5,4 4,3 7,0<br />
Israel 3,5 1,7 1,6<br />
Japan -0,3 0,0 0,4<br />
Kina 5,5 2,6 2,6<br />
Singapore 5,2 4,6 2,4<br />
Sydkorea 4,3 2,2 1,3<br />
Tyrkiet 6,5 8,9 7,5<br />
Australien 3,4 1,8 2,4<br />
New Zealand 4,0 1,1 1,1<br />
Kilde: Eurostats og OECD's database<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 471
International statistik<br />
Tabel 423 Sammenligning af BNP pr. indbygger og prisniveau. 2012*<br />
BNP pr. indbygger<br />
omregnet med<br />
valutakursen<br />
BNP pr. indbygger<br />
omregnet med<br />
købekraftparitet<br />
Prisniveau for<br />
husholdningernes<br />
forbrug i alt<br />
Prisniveau alene for<br />
fødevarer og<br />
ikke-alkoholiske<br />
drikkevarer<br />
EU28 = 100<br />
OECD . . . . . . . . . . . .<br />
EU 100 100 100 100<br />
Belgien 133 120 109 110<br />
Bulgarien 21 47 48 68<br />
Cypern 80 92 87 109<br />
Danmark 172 126 141 143<br />
Estland 51 71 77 87<br />
Finland 139 115 122 119<br />
Frankrig 122 109 108 109<br />
Grækenland 67 75 92 104<br />
Irland 140 129 117 118<br />
Island 129 115 109 118<br />
Italien 101 101 103 112<br />
Kroatien 40 62 70 92<br />
Letland 43 64 72 87<br />
Litauen 43 72 64 77<br />
Luxembourg 316 263 122 116<br />
Malta 64 86 78 98<br />
Nederlandene 140 128 108 96<br />
Norge 304 195 159 186<br />
Polen 39 67 57 62<br />
Portugal 61 76 86 90<br />
Rumænien 24 50 55 67<br />
Rusland . . . . . . . . . . . .<br />
Schweiz 243 158 160 154<br />
Slovakiet 52 76 70 87<br />
Slovenien 67 84 83 97<br />
Spanien 87 96 95 93<br />
Storbritannien 120 106 117 104<br />
Sverige 168 126 129 124<br />
Tjekkiet 57 81 72 84<br />
Tyskland 128 123 101 106<br />
Ungarn 38 67 60 81<br />
Østrig 143 130 106 120<br />
Sydafrika . . . . . . . . . . . .<br />
Brasilien . . . . . . . . . . . .<br />
Canada . . . . . . . . . . . .<br />
Chile . . . . . . . . . . . .<br />
Mexico . . . . . . . . . . . .<br />
USA 158 152 96 . . .<br />
Indien . . . . . . . . . . . .<br />
Indonesien . . . . . . . . . . . .<br />
Israel . . . . . . . . . . . .<br />
Japan 143 105 136 . . .<br />
Kina . . . . . . . . . . . .<br />
Singapore . . . . . . . . . . . .<br />
Sydkorea . . . . . . . . . . . .<br />
Tyrkiet 32 54 66 88<br />
Australien . . . . . . . . . . . .<br />
New Zealand . . . . . . . . . . . .<br />
Anm.: Tallene er foreløbige. Endelige tal foreligger december 2015. Tallene er beregnet i årets priser og<br />
løbende købekraftspariteter.<br />
Kilde: Eurostat database<br />
472 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 424<br />
Verdens 20 største økonomier<br />
Bruttonationalprodukt<br />
i årets priser<br />
mia. dollars<br />
Procentvis vækst i bruttonationalproduktet i faste priser<br />
2012 1 2008 2009 2010 2011 2012<br />
Hele Verden 72 216 2,7 -0,4 5,2 3,9 3,2<br />
USA 16 245 -0,3 -2,8 2,5 1,8 2,8<br />
Kina 8 221 9,6 9,2 10,4 9,3 7,7<br />
Japan 5 960 -1,0 -5,5 4,7 -0,6 2,0<br />
Tyskland 3 430 0,8 -5,1 3,9 3,4 0,9<br />
Frankrig 2 614 -0,1 -3,1 1,7 2,0 0,0<br />
Storbritannien 2 477 -0,8 -5,2 1,7 1,1 0,2<br />
Brasilien 2 253 5,2 -0,3 7,5 2,7 0,9<br />
Rusland 2 030 5,2 -7,8 4,5 4,3 3,4<br />
Italien 2 014 -1,2 -5,5 1,7 0,4 -2,4<br />
Indien 1 842 3,9 8,5 10,5 6,3 3,2<br />
Canada 1 821 1,2 -2,7 3,4 2,5 1,7<br />
Australien 1 542 2,7 1,4 2,6 2,4 3,7<br />
Spanien 1 324 0,9 -3,8 -0,2 0,1 -1,6<br />
Mexico 1 177 1,2 -4,5 5,1 4,0 3,6<br />
Sydkorea 1 130 2,3 0,3 6,3 3,7 2,0<br />
Tyrkiet 788 0,7 -4,8 9,2 8,8 2,2<br />
Nederlandene 771 1,8 -3,7 1,5 0,9 -1,2<br />
Saudi Arabien 711 8,4 1,8 7,4 8,6 5,1<br />
Polen 490 5,1 1,6 3,9 4,5 1,9<br />
Belgien 484 1,0 -2,8 2,4 1,8 -0,3<br />
Danmark 315 -0,8 -5,7 1,6 1,1 -0,4<br />
pct.<br />
Anm.: Målt efter årets bruttonationalprodukt.<br />
1 Omregnet til US Dollars ved internationale valutakurser. Se tabel vedrørende købekraftsparitetskorrigeret<br />
BNP pr. indbygger.<br />
Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook<br />
Database, October 2013<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 473
International statistik<br />
Tabel 425 Bruttonationalprodukt, import og anvendelse. 2012<br />
Bruttonationalprodukt<br />
i dollars<br />
Procentvis andel af bruttonationalproduktet<br />
pr. indbygger 1<br />
Privat<br />
konsum<br />
Offentligt<br />
konsum<br />
Faste bruttoinvesteringer<br />
Import af varer<br />
og tjenester<br />
Eksport af varer<br />
og tjenester<br />
OECD 62,4 18,8 19,6 28,1 27,4<br />
EU<br />
58,4 21,6 18,1 42,9 44,9<br />
Belgien 37 459 52,9 24,9 21,0 83,6 84,8<br />
Bulgarien 14 103 64,3 15,5 23,8 70,3 66,6<br />
Cypern 26 794 68,2 19,4 15,0 46,2 43,5<br />
Danmark 37 324 49,4 28,6 17,1 49,4 54,4<br />
Estland 21 714 51,2 19,2 28,2 90,3 90,6<br />
Finland 35 771 56,4 25,1 19,8 41,4 40,6<br />
Frankrig 35 295 57,7 24,7 19,8 29,7 27,4<br />
Grækenland 24 260 73,7 17,8 13,6 32,0 27,0<br />
Irland 40 716 47,8 18,0 10,9 83,6 107,8<br />
Island 39 718 53,7 25,3 14,8 53,3 59,4<br />
Italien 29 812 60,9 20,1 17,9 29,1 30,2<br />
Kroatien 17 618 60,2 19,8 20,4 42,7 43,4<br />
Letland 18 058 62,4 1,6 25,5 65,5 61,6<br />
Litauen 21 383 63,3 17,6 18,3 83,1 83,9<br />
Luxembourg 77 958 32,1 17,5 21,3 148,2 177,3<br />
Malta 26 857 60,0 21,2 13,3 96,9 102,5<br />
Nederlandene 41 527 45,6 28,5 17,5 79,6 88,0<br />
Norge 54 397 40,4 21,3 25,0 27,5 40,7<br />
Polen 20 562 60,6 18,6 20,4 46,4 46,7<br />
Portugal 23 047 65,7 18,2 16,7 39,3 38,7<br />
Rumænien 12 722 62,4 15,7 27,0 45,2 40,0<br />
Rusland 17 518 49,2 18,6 26,0 22,1 29,4<br />
Slovakiet 24 142 57,7 17,6 19,4 91,4 96,6<br />
Slovenien 27 837 56,9 20,8 17,5 71,3 76,1<br />
Spanien 30 058 59,3 20,2 19,8 31,9 32,7<br />
Storbritannien 36 569 65,8 21,8 14,8 33,8 31,6<br />
Sverige 40 304 48,4 26,9 18,8 42,7 48,5<br />
Schweiz 44 864 57,4 11,2 21,0 41,9 52,3<br />
Tjekkiet 27 000 50,6 20,5 23,3 73,3 78,9<br />
Tyskland 38 666 57,5 19,3 17,3 45,9 51,8<br />
Ungarn 19 497 54,8 20,4 17,5 87,3 94,7<br />
Østrig 41 908 55,1 19,0 22,7 54,0 57,2<br />
Sydafrika 11 281 60,4 22,4 19,4 31,3 28,3<br />
Brasilien 11 747 62,3 21,5 17,6 14,0 12,6<br />
Canada 42 317 55,6 21,7 24,7 32,0 30,0<br />
Chile 18 211 62,5 12,1 25,0 33,9 34,2<br />
Mexico 15 363 67,7 11,6 22,8 34,3 32,7<br />
USA 51 704 68,6 15,7 19,0 16,9 13,5<br />
Indien 3 843 56,8 11,8 35,6 31,5 23,8<br />
Indonesien 4 923 54,6 88,9 35,3 25,8 24,3<br />
Israel 33 878 57,5 24,3 19,3 38,5 37,4<br />
Japan 35 855 60,9 20,5 20,6 16,6 14,7<br />
Kina 9 055 35,8 13,4 48,1 24,8 27,7<br />
Singapore 60 799 39,2 9,7 27,0 178,5 200,7<br />
Sydkorea 31 950 53,5 15,8 27,6 53,4 56,5<br />
Tyrkiet 14 812 70,0 15,0 20,0 32,0 26,0<br />
Australien 41 954 55,2 18,0 28,3 20,6 19,9<br />
New Zealand 29 481 60,3 20,0 19,8 29,0 28,6<br />
1 Beregnet på baggrund af købekraftspariteter. Kilde: United Nations Statistics Division, National Accounts<br />
pct.<br />
474 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 426 Skattetryk. 2011<br />
Skatter og afgifter<br />
i alt<br />
1995 2011<br />
Personlige<br />
indkomstskatter<br />
Andre<br />
indkomstskatter<br />
Bidrag<br />
til<br />
sociale<br />
ordninger<br />
Skat af<br />
formue,<br />
ejendom<br />
og<br />
besiddelse<br />
Generelle<br />
omsætningsafgifter<br />
Told Afgifter på<br />
mv. specielle<br />
varer og<br />
tjenester<br />
samt obl.<br />
gebyrer mv.<br />
procent af BNP, årets priser<br />
OECD 34,4 34,2 8,1 3,3 9,2 2,0 6,9 0,2 4,4<br />
EU 1 36,6 35,6 8,2 2,5 11,0 1,7 7,4 0,1 4,7<br />
Belgien 43,5 44,1 12,5 2,9 14,2 2,9 7,1 0,4 4,2<br />
Bulgarien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Cypern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Danmark 49,0 47,9 24,3 4,9 1,0 2,2 9,9 0,2 5,4<br />
Estland 33,5 32,7 5,3 1,3 12,1 0,7 8,5 0,2 4,7<br />
Finland 45,7 43,6 12,8 2,7 12,6 1,3 9,0 0,1 5,1<br />
Frankrig 43,2 44,4 7,6 2,5 16,8 3,5 7,3 0,1 6,6<br />
Grækenland 29,1 32,1 4,8 2,2 10,6 2,1 7,6 0,1 4,7<br />
Irland 32,0 27,9 8,9 2,5 4,6 1,7 6,0 0,1 3,9<br />
Island 31,2 36,0 13,5 2,8 4,2 2,8 8,0 0,4 4,0<br />
Italien 39,9 43,0 11,5 2,3 13,4 1,9 6,2 0,1 7,4<br />
Kroatien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Letland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Litauen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Luxembourg 37,4 36,7 8,2 5,0 10,9 2,3 6,1 0,0 4,1<br />
Malta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Nederlandene 41,6 38,6 8,3 2,1 14,8 2,3 6,9 0,4 3,8<br />
Norge 40,9 42,5 9,8 10,7 9,5 1,5 7,7 0,1 3,2<br />
Polen 36,2 32,3 4,5 2,1 11,4 1,6 7,9 0,1 4,7<br />
Portugal 29,2 33,0 6,1 3,2 9,3 1,1 8,3 0,1 4,8<br />
Rumænien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Rusland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Schweiz 26,9 28,6 8,9 4,2 7,0 2,3 3,7 0,2 2,2<br />
Slovakiet 41,0 28,8 2,5 2,6 12,3 1,0 6,8 0,2 3,3<br />
Slovenien 40,4 37,2 5,7 1,7 15,0 1,1 8,4 0,2 5,1<br />
Spanien 32,2 33,0 7,4 2,2 12,4 1,9 5,5 0,2 3,6<br />
Storbritannien 33,6 35,5 10,1 2,8 6,7 4,0 7,3 0,2 4,4<br />
Sverige 47,5 44,2 12,2 3,2 10,1 1,2 9,6 0,2 7,7<br />
Tjekkiet 35,9 34,9 3,7 3,4 15,4 1,0 7,1 0,2 4,1<br />
Tyskland 37,2 36,9 9,1 1,7 14,2 1,0 7,3 0,2 3,3<br />
Ungarn 41,5 37,1 4,9 1,2 12,9 1,3 10,9 0,1 5,7<br />
Østrig 41,3 42,4 9,5 2,7 14,6 1,0 7,9 0,1 6,6<br />
Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Canada 34,9 30,4 10,9 3,5 4,6 3,7 4,4 0,2 3,2<br />
Chile 18,4 21,2 1,4 7,1 1,3 1,2 7,8 0,2 2,0<br />
Mexico 15,2 19,7 2,5 2,9 2,9 0,4 3,7 0,2 7,2<br />
USA 26,7 24,0 8,9 2,3 5,5 3,7 1,9 0,2 1,5<br />
Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Indonesien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Israel 36,6 32,6 5,9 3,9 5,6 3,7 9,8 0,3 3,4<br />
Japan 26,4 28,6 5,3 3,4 11,9 3,0 2,7 0,2 2,2<br />
Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Singapore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
Sydkorea 20,0 25,9 3,8 4,0 6,1 1,6 4,4 0,9 5,0<br />
Tyrkiet 17,5 27,8 3,8 2,1 7,8 0,8 6,1 0,4 7,0<br />
Australien 28,2 26,5 10,4 5,2 ● 2,2 3,4 0,5 4,8<br />
New Zealand 35,8 31,6 11,7 5,3 ● 2,9 9,8 1,0 1,1<br />
1 EU-21. Kilde: OECD: Revenue Statistics of OECD Member Countries<br />
1965-2012. Paris 2013<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 475
International statistik<br />
Tabel 427 ØMU-gæld, underskud(-) / overskud(+). 2012<br />
ØMU-gæld<br />
ØMU underskud(-) / overskud(+)<br />
mio. euro pct. af BNP mio. euro pct. af BNP<br />
Belgien 375 117 99,8 -14 959 -4,0<br />
Cypern 15 350 86,6 -1 139 -6,4<br />
Estland 1 712 9,8 -41 -0,2<br />
Finland 103 145 53,6 -3 438 -1,8<br />
Frankrig 1 833 810 90,2 -97 646 -4,8<br />
Grækenland 303 928 156,9 -17 414 -9,0<br />
Irland 192 458 117,4 -13 511 -8,2<br />
Italien 1 989 432 127,0 -46 974 -3,0<br />
Luxembourg 9 313 21,7 -241 -0,6<br />
Malta 4 871 71,3 -225 -3,3<br />
Nederlandene 427 106 71,3 -24 323 -4,1<br />
Portugal 204 844 124,1 -10 641 -6,4<br />
Slovakiet 37 245 52,4 -3 230 -4,5<br />
Slovenien 19 204 54,4 -1 354 -3,8<br />
Spanien 884 653 86,0 -109 572 -10,6<br />
Tyskland 2 160 193 81,0 2 380 0,1<br />
Østrig 227 173 74,0 -7 818 -2,5<br />
Euro-zone<br />
8 596 065 90,6 -350 146 -3,7<br />
Bulgarien 7 357 18,5 -303 -0,8<br />
Danmark 110 989 45,4 -10 015 -4,1<br />
Letland 9 037 40,6 -291 -1,3<br />
Litauen 13 333 40,5 -1 069 -3,2<br />
Polen 217 320 55,6 -14 935 -3,9<br />
Rumænien 50 195 37,9 -3 908 -3,0<br />
Storbritannien 1 698 766 88,7 -117 604 -6,1<br />
Sverige 158 381 38,2 - 861 -0,2<br />
Tjekkiet 70 632 46,2 -6 780 -4,4<br />
Ungarn 77 142 79,8 -1 981 -2,0<br />
EU 11 007 360 85,2 -507 828 -3,9<br />
Kilde: Eurostat<br />
476 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 428 Eksport fordelt efter varegrupper. 2012<br />
Heraf<br />
Fødevarer<br />
SITC-afsnit/kapitel 0 + 1 +<br />
22 + 4<br />
Landbrugsråstoffer<br />
2 ÷ (22 +<br />
27 + 28)<br />
Brændsel<br />
Mineraler<br />
og<br />
metaller<br />
3 27 + 28<br />
+ 68 + 667<br />
+ 971<br />
Bearbejdede<br />
varer<br />
5 – 8 ÷<br />
(667 + 68)<br />
Kemiske<br />
produkter<br />
Andre<br />
bearbejdede<br />
varer<br />
5 6 + 8 ÷<br />
(667 + 68)<br />
Maskiner<br />
og<br />
transportmidler<br />
Diverse<br />
varer<br />
i.a.n.<br />
7 9<br />
Total<br />
værdi<br />
pct. mio. US $<br />
OECD 7,5 1,3 18,5 3,8 63,7 11,4 21,5 30,8 5,1 10 899 481<br />
EU 9,1 1,5 17,0 3,8 63,6 13,2 22,0 28,3 5,1 5 804 839<br />
Belgien 9,2 1,3 14,9 4,8 61,2 22,9 18,1 20,2 8,6 415 884<br />
Bulgarien 9,8 1,2 19,1 11,2 56,3 11,6 21,3 23,4 2,3 30 355<br />
Cypern 10,8 0,5 26,3 2,4 54,7 12,2 16,4 26,1 5,4 15 149<br />
Danmark 13,5 2,2 11,2 1,4 67,7 11,2 27,6 29,0 3,9 93 942<br />
Estland 9,3 1,8 24,5 1,2 59,6 10,1 20,3 29,3 3,6 22 428<br />
Finland 6,9 2,2 15,6 6,1 65,7 12,1 21,4 32,2 3,5 80 832<br />
Frankrig 8,6 1,3 14,5 2,5 68,4 13,1 24,1 31,2 4,7 677 052<br />
Grækenland 13,0 1,1 30,2 3,1 49,0 14,3 16,9 17,8 3,6 59 987<br />
Irland 14,6 0,8 13,7 1,5 63,9 20,8 21,2 22,0 5,5 65 991<br />
Island 8,6 0,6 25,6 10,8 49,2 7,3 15,5 26,5 5,2 5 053<br />
Italien 9,4 2,1 23,5 4,0 56,7 13,9 21,7 21,2 4,3 495 070<br />
Kroatien 12,5 1,2 16,7 3,6 64,9 13,6 29,6 21,7 1,0 19 199<br />
Letland 10,6 1,7 37,4 1,9 45,5 11,8 16,0 17,8 2,8 28 261<br />
Litauen 15,0 1,9 14,9 2,4 62,7 16,4 21,2 25,1 3,1 27 288<br />
Luxembourg 8,7 2,5 13,2 6,7 57,8 8,2 20,5 29,1 11,1 27 308<br />
Malta 4,4 0,2 35,3 0,3 52,3 4,3 11,4 36,6 7,5 16 404<br />
Nederlandene 9,2 1,4 32,2 4,3 50,1 10,9 15,9 23,3 2,8 655 439<br />
Norge 8,1 1,2 6,3 6,1 74,5 8,7 28,2 37,6 3,8 84 621<br />
Polen 8,4 1,7 12,6 3,3 70,1 13,1 26,2 30,8 3,9 204 485<br />
Portugal 15,2 1,6 19,8 2,4 59,1 13,7 23,3 22,1 1,8 71 779<br />
Rumænien 9,4 1,6 10,4 2,5 73,1 13,2 27,1 32,8 3,1 68 611<br />
Rusland 12,3 1,0 1,7 2,1 80,7 11,4 25,4 44,0 2,1 316 531<br />
Schweiz 3,8 0,7 9,0 3,9 57,8 14,5 25,1 18,2 24,8 256 793<br />
Slovakiet 7,1 1,3 11,8 3,6 73,5 8,2 27,3 37,9 2,7 69 315<br />
Slovenien 8,8 2,6 12,3 5,9 67,5 12,5 25,8 29,2 2,8 29 796<br />
Spanien 11,1 1,3 22,0 3,6 59,4 14,3 21,8 23,2 2,7 325 141<br />
Storbritannien 9,0 1,0 15,1 3,8 61,2 11,4 21,3 28,4 9,9 667 957<br />
Sverige 8,3 1,3 14,8 3,1 68,8 10,5 24,1 34,2 3,8 152 074<br />
Tjekkiet 6,6 1,4 7,7 3,5 76,6 10,9 25,3 40,5 4,1 130 125<br />
Tyskland 8,4 1,5 10,6 4,2 70,3 13,0 24,0 33,3 5,0 1 117 298<br />
Ungarn 7,3 1,4 8,5 2,7 76,8 12,0 20,9 43,9 3,3 89 047<br />
Østrig 7,1 2,1 11,5 4,2 68,6 12,0 25,6 31,1 6,5 167 821<br />
Sydafrika 6,1 0,8 21,4 1,9 61,2 9,2 19,2 32,8 8,6 111 507<br />
Brasilien 4,4 1,0 19,1 2,9 68,8 16,6 16,4 35,8 3,9 235 734<br />
Canada 7,6 1,0 10,3 3,1 71,7 10,1 22,6 39,0 6,3 453 766<br />
Chile 7,9 0,7 19,1 2,1 66,9 10,0 22,7 34,2 3,4 72 297<br />
Mexico 7,3 1,2 8,9 3,2 76,3 11,4 20,9 43,9 3,2 333 439<br />
USA 4,9 1,1 18,6 2,3 69,6 8,6 22,3 38,7 3,4 2 200 851<br />
Indien 4,1 1,5 39,2 5,2 36,9 9,6 10,0 17,3 13,1 451 773<br />
Indonesien 8,0 2,4 21,5 2,6 63,4 11,1 19,0 33,3 2,1 203 729<br />
Israel 7,8 1,0 11,8 1,4 59,1 10,8 19,4 28,9 18,9 67 324<br />
Japan 8,3 1,5 33,6 6,0 47,2 7,7 18,2 21,3 3,3 814 530<br />
Kina 5,3 4,1 17,8 11,1 55,9 10,1 12,1 33,6 5,9 1 621 435<br />
Singapore 3,7 0,3 33,0 1,6 56,7 6,7 12,3 37,7 4,6 345 137<br />
Sydkorea 4,6 1,4 35,0 7,3 49,4 8,9 14,9 25,6 2,2 518 725<br />
Tyrkiet 5,2 2,4 15,2 8,8 60,0 13,2 19,2 27,6 8,3 206 501<br />
Australien 5,3 0,6 15,9 1,6 71,8 10,0 22,1 39,8 4,8 232 150<br />
New Zealand 10,1 0,6 18,4 1,6 64,7 11,2 21,8 31,6 4,7 34 661<br />
Anm.: Grupperingen er baseret på SITC, Revision 3. Kilde: UN, UNCTAD Handbook of Statistics 2012<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 477
International statistik<br />
Tabel 429 Betalingsbalancens løbende poster for forskellige lande. 2012<br />
Eksport<br />
fob<br />
(a)<br />
Import<br />
fob<br />
(b)<br />
Varer,<br />
netto<br />
(a – b)<br />
Tjenester,<br />
netto<br />
Løn- og<br />
formueindkomst,<br />
netto<br />
Løbende<br />
overførsler,<br />
netto<br />
Løbende<br />
poster<br />
i alt,<br />
netto<br />
Løbende Nettotilgodehavender<br />
over<br />
poster<br />
i pct. af for udlandet<br />
BNP ultimo<br />
mio. U.S. $ pct. mio. U.S. $<br />
OECD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .<br />
EU 2 189 205 2 261 340 -72 135 197 536 51 649 -91 657 85 396 0,5 . . .<br />
Belgien 301 753 315 489 -13 737 10 055 4 068 -10 085 -9 698 -1,4 229 204<br />
Bulgarien 26 678 31 133 -4 456 2 914 -1 865 2 671 -735 -1,4 -42 596<br />
Cypern 2 591 6 745 -4 154 3 442 -588 -277 -1 577 -6,6 -20 896<br />
Danmark 105 450 96 947 8 502 7 820 8 389 -5 961 18 750 5,5 103 634<br />
Estland 14 480 15 681 -1 201 1 757 -1 266 306 -405 -1,8 -12 498<br />
Finland 76 453 72 841 3 611 -5 224 -362 -1 723 -3 698 -1,5 44 843<br />
Frankrig 567 352 643 425 -76 073 27 045 38 199 -46 416 -57 246 -2,2 -582 380<br />
Grækenland 28 088 53 369 -25 281 19 285 -2 048 1 872 -6 172 -2,5 -279 726<br />
Irland 119 321 63 628 55 693 -4 914 -39 996 -1 538 9 245 4,4 -243 404<br />
Island 5 060 4 440 620 215 -1 494 -81 -740 -5,5 -64 322<br />
Italien 478 932 453 531 25 402 -3 759 -9 798 -19 897 -8 054 -0,4 -556 660<br />
Kroatien 12 449 20 311 -7 862 8 225 -2 033 1 485 -186 -0,4 -51 927<br />
Letland 12 346 15 422 -3 076 2 057 -502 819 -702 -2,5 -19 634<br />
Litauen 28 771 30 222 -1 451 1 852 -1 755 1 254 -100 -0,2 -23 237<br />
Luxembourg 15 886 23 969 -8 084 29 952 -17 113 -1 147 3 608 6,5 95 387<br />
Malta 4 098 5 438 -1 339 1 963 -526 82 180 1,5 2 093<br />
Nederlandene 532 971 477 511 55 460 10 916 22 517 -16 160 72 733 10,1 420 720<br />
Norge 166 023 89 079 76 944 -9 449 10 679 -5 565 72 609 14,4 519 798<br />
Polen 190 830 197 524 -6 694 5 962 -22 670 5 139 -18 263 -3,7 -342 658<br />
Portugal 58 126 69 697 -11 570 11 314 -8 913 4 809 -4 359 -2,0 -252 324<br />
Rumænien 51 293 62 749 -11 456 3 429 -3 877 4 417 -7 487 -3,3 -114 359<br />
Rusland 528 005 335 709 192 296 -46 487 -67 661 -6 133 72 016 3,5 132 923<br />
Schweiz 332 131 296 148 35 982 17 652 13 022 -12 743 53 914 10,1 982 270<br />
Slovakiet 80 751 76 103 4 648 344 -2 123 -830 2 039 2,2 -60 661<br />
Slovenien 27 837 27 583 254 1 914 -706 26 1 486 3,3 -21 266<br />
Spanien 291 620 323 557 -31 938 46 157 -24 086 -5 275 -15 142 -1,1 -1 269 610<br />
Storbritannien 474 613 646 336 -171 724 112 107 3 525 -36 291 -92 383 -3,8 -267 840<br />
Sverige 185 183 164 358 20 826 7 193 13 151 -9 348 31 822 6,0 -75 633<br />
Tjekkiet 125 179 119 050 6 130 3 881 -13 703 -1 039 -4 731 -2,4 -101 097<br />
Tyskland 1 458 105 1 217 914 240 191 -34 773 82 763 -47 438 240 743 7,0 1 442 300<br />
Ungarn 88 412 86 472 1 940 6 948 -8 246 476 1 119 1,7 -124 236<br />
Østrig 159 224 163 420 -4 196 13 171 128 -2 709 6 394 1,6 -1 096<br />
Sydafrika 99 292 104 048 -4 756 -2 557 -8 902 -3 801 -20 016 -6,3 -33 808<br />
Brasilien 242 580 223 149 19 431 -41 075 -35 448 2 846 -54 246 -2,4 -727 449<br />
Canada 462 883 474 911 -12 028 -24 208 -22 473 -3 547 -62 256 -3,4 -303 580<br />
Chile 78 277 74 855 3 422 -2 435 -12 676 2 192 -9 497 -3,5 -44 720<br />
Mexico 371 378 371 151 227 -14 563 -22 866 22 559 -14 642 -1,2 -496 062<br />
USA 1 561 909 2 302 713 -740 804 206 193 223 924 -129 736 -440 423 -2,7 -3 863 890<br />
Indien 298 321 450 249 -151 929 15 865 -20 843 65 435 -91 471 -5,0 -285 605<br />
Indonesien 187 347 178 670 8 676 -10 832 -25 947 4 029 -24 074 -2,7 -361 678<br />
Israel 62 321 71 666 -9 345 9 838 -8 020 8 377 850 . . . 57 727<br />
Japan 776 640 830 124 -53 484 -50 503 179 191 -14 345 60 859 1,0 3 423 630<br />
Kina 1 970 945 1 653 347 317 598 -85 753 -42 139 3 434 193 139 2,3 1 736 425<br />
Singapore 435 783 374 865 60 917 388 -3 136 -6 731 51 437 18,7 630 757<br />
Sydkorea 552 709 514 171 38 538 2 676 4 886 -2 764 43 335 3,8 -103 171<br />
Tyrkiet 163 314 228 553 -65 239 22 506 -7 157 1 383 -48 507 -6,0 -424 458<br />
Australien 257 954 270 263 -12 309 -11 650 -38 050 -2 331 -64 340 -3,7 -871 999<br />
New Zealand 37 867 37 772 94 1 017 -7 653 -422 -6 963 -5,1 -122 674<br />
Kilde: IMF: Balance of Payments Statistics,<br />
International Financial Statistics. (Stats.oecd.org. Epp.eurostat.eu.).<br />
Worldbank.org<br />
478 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 430<br />
Udvalgte fødevarer fordelt efter de fem mest producerende lande<br />
2011 2012 2011 2012<br />
tusinde tons<br />
tusinde tons<br />
Hvede, i alt 699 490 670 875 Majs, i alt 888 008 872 067<br />
Kina 117 410 120 580 USA 313 949 273 832<br />
Indien 86 874 94 880 Kina 192 781 208 130<br />
Rusland 56 240 37 720 Brasilien 55 660 71 073<br />
USA 54 413 61 755 Argentina 23 800 21 197<br />
Frankrig 35 994 40 301 Ukraine 22 838 20 961<br />
Rug, i alt 13 029 14 562 Ris, i alt 724 960 719 738<br />
Rusland 2 971 2 132 Kina 201 001 204 285<br />
Polen 2 601 2 875 Indien 157 900 152 600<br />
Tyskland 2 521 3 893 Indonesien 65 741 69 045<br />
Hviderusland 801 1 082 Bangladesh 50 627 33 890<br />
Kina 680 659 Vietnam 42 398 43 662<br />
Byg, i alt 132 968 132 887 Sukkerrør, i alt 1 819 420 1 832 541<br />
Rusland 16 938 13 952 Brasilien 734 006 721 077<br />
Ukraine 9 098 6 936 Indien 342 382 347 870<br />
Frankrig 8 775 11 347 Kina 114 435 123 461<br />
Tyskland 8 734 10 422 Thailand 95 950 96 500<br />
Spanien 8 287 5 977 Pakistan 55 309 58 397<br />
Havre, i alt 22 317 21 063 Sukkerroer, i alt 278 078 269 865<br />
Rusland 5 332 4 027 Rusland 47 643 45 057<br />
Canada 2 997 2 669 Frankrig 38 106 33 688<br />
Polen 1 382 1 468 Tyskland 29 578 27 891<br />
Australien 1 128 1 262 USA 26 214 31 966<br />
Spanien 1 119 681 Ukraine 18 740 18 439<br />
Svinekød, i alt 108 055 109 122 Te, i alt 4 624 4 818<br />
Kina 48 407 49 000 Kina 1 623 1 700<br />
USA 10 331 10 555 Indien 967 1 000<br />
Tyskland 5 616 5 474 Kenya 378 369<br />
Spanien 3 469 3 466 Sri Lanka 328 330<br />
Brasilien 3 370 3 465 Tyrkiet 222 225<br />
Fåre- og lammekød, i alt 8 348 8 470 Kaffe, i alt 8 433 8 827<br />
Kina 2 050 2 080 Brasilien 2 700 3 038<br />
Australien 512 556 Vietnam 1 277 1 292<br />
New Zealand 465 448 Indonesien 639 657<br />
Sudan 324 325 Columbia 469 465<br />
Indien 293 296 Etiopien 377 276<br />
Kvægkød, i alt 62 942 63 289 Kartofler, i alt 374 199 364 809<br />
USA 11 983 11 849 Kina 88 291 85 860<br />
Brasilien 9 030 9 307 Indien 42 339 45 000<br />
Kina 6 167 6 250 Rusland 32 681 29 533<br />
Argentina 2 497 2 500 Ukraine 24 248 23 250<br />
Australien 2 110 2 125 USA 19 488 19 166<br />
Hønsekød, i alt 90 144 92 812 Vin, i alt 28 276 26 404<br />
USA 17 111 17 035 Frankrig 5 107 5 286<br />
Kina 11 550 12 661 Italien 4 673 4 089<br />
Brasilien 11 422 11 533 Spanien 3 340 3 150<br />
Rusland 2 895 3 299 USA 2 780 2 820<br />
Mexico 2 765 2 792 Kina 1 600 1 650<br />
Kilde: FAO, FAOSTAT-Agriculture<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 479
International statistik<br />
Tabel 431 De 20 største skibsfartslandes handelsflåde. 2013<br />
Flagstat Skibe Tonnage<br />
antal<br />
tusinde BT<br />
Hele verden 55 446 1 060 798<br />
Panama 6 776 218 794<br />
Liberia 2 971 125 212<br />
Marshall Islands 1 992 86 624<br />
Hongkong 2 173 83 678<br />
Singapore 1 998 65 008<br />
Bahamas 1 149 48 493<br />
Malta 1 697 46 841<br />
Grækenland 1 128 41 760<br />
Kina 2 491 40 020<br />
Cypern 817 20 067<br />
Japan 3 356 18 142<br />
Italien 913 17 768<br />
Storbritannien 530 14 722<br />
Norge 949 14 466<br />
Isle of Man 337 14 142<br />
Tyskland 402 12 779<br />
Danmark 426 11 608<br />
Bermuda 151 11 096<br />
Sydkorea 1 278 10 998<br />
Indonesien 3 396 10 639<br />
Anm.: Kun handelsskibe over 100 BT er medtaget. Kilde: Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal november 2013<br />
480 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
International statistik<br />
Tabel 432<br />
Areal og folkemængde i stater og lande<br />
Folkemængde<br />
Samlet areal<br />
Antal Seneste opgørelse Folkemængde pr. km 2<br />
tusinde km 2<br />
OECD 1 186 542 2008 34 35 196 426<br />
EU 501 103 2010 1 116 4 325 897<br />
Belgien 11 036 2012 362 30 528<br />
Bulgarien 7 365 2011 66 111 002<br />
Cypern 857 2011 90 9 251<br />
Danmark 5 603 2013 130 43 098<br />
Estland 1 294 2011 28 45 227<br />
Finland 5 375 2011 18 303 893<br />
Frankrig 62 765 2010 115 543 965<br />
Grækenland 10 788 2011 82 131 957<br />
Irland 4 588 2011 67 70 273<br />
Island 318 2010 3 102 819<br />
Italien 59 434 2011 197 301 338<br />
Kroatien 4 285 2011 76 56 542<br />
Letland 2 070 2011 32 64 559<br />
Litauen 3 043 2011 48 65 300<br />
Luxembourg 512 2011 198 2 586<br />
Malta 416 2011 1 317 316<br />
Nederlandene 16 730 2012 490 41 543<br />
Norge 2 4 920 2011 16 323 787<br />
Polen 38 512 2011 123 312 685<br />
Portugal 10 562 2011 115 92 207<br />
Rumænien 20 122 2011 84 238 391<br />
Rusland 142 857 2010 8 17 075 400<br />
Schweiz 7 786 2010 189 41 285<br />
Slovakiet 5 397 2011 110 49 034<br />
Slovenien 2 050 2011 101 20 273<br />
Spanien 46 816 2011 93 505 693<br />
Storbritannien 3 61 371 2011 261 230 020<br />
Sverige 9 341 2010 21 450 295<br />
Tjekkiet 10 437 2011 135 78 867<br />
Tyskland 81 844 2011 229 357 137<br />
Ungarn 9 982 2011 108 93 030<br />
Østrig 8 431 2011 102 83 879<br />
Sydafrika 51 771 2011 41 1 219 090<br />
Brasilien 190 756 2010 22 8 514 877<br />
Canada 33 477 2011 4 9 984 670<br />
Chile 16 572 2012 22 756 096<br />
Mexico 112 337 2010 57 1 964 375<br />
USA 308 746 2010 34 9 833 517<br />
Indien 1 210 193 2011 382 3 287 263<br />
Indonesien 237 641 2010 124 1 910 931<br />
Israel 7 840 2011 362 21 643<br />
Japan 128 057 2010 351 377 950<br />
Kina 1 339 725 2010 140 9 572 900<br />
Singapore 5 077 2010 7 441 682<br />
Sydkorea 48 580 2010 488 99 461<br />
Tyrkiet 75 627 2012 98 783 562<br />
Australien 21 508 2011 3 7 692 024<br />
New Zealand 4 188 2009 15 270 534<br />
1 Primo året. 2 Ekskl. Svalbard og Jan Mayen. 3 Ekskl. Nordirland. Kilde: The Statesman's <strong>Yearbook</strong> <strong>2014</strong><br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 481
International statistik<br />
Tabel 433 Forbrug af elektricitet i forskellige lande. 2010<br />
mio. kWh<br />
kWh pr. indbygger<br />
OECD . . . . . .<br />
EU . . . . . .<br />
Belgien 95 671 8 931<br />
Bulgarien 38 822 5 098<br />
Cypern 5 380 4 875<br />
Danmark 37 650 6 784<br />
Estland 9 710 7 240<br />
Finland 91 169 16 995<br />
Frankrig 1 538 354 8 569<br />
Grækenland 63 098 5 555<br />
Irland 29 081 6 506<br />
Island 17 059 53 287<br />
Italien 2 346 223 5 715<br />
Kroatien 18 870 4 285<br />
Letland 7 500 3 330<br />
Litauen 11 739 3 532<br />
Luxembourg 8 656 17 058<br />
Malta 2 113 5 073<br />
Nederlandene 120 916 7 278<br />
Norge 132 054 27 043<br />
Polen 156 303 4 084<br />
Portugal 56 714 5 313<br />
Rumænien 58 345 2 715<br />
Rusland 1 020 583 7 139<br />
Schweiz 3 68 344 8 875<br />
Slovakiet 28 899 5 291<br />
Slovenien 14 311 7 051<br />
Spanien 294 759 6 397<br />
Storbritannien 383 792 6 187<br />
Sverige 150 687 16 065<br />
Tjekkiet 70 962 6 763<br />
Tyskland 614 029 7 461<br />
Ungarn 42 566 4 264<br />
Østrig 73 458 8 752<br />
Sydafrika 264 553 5 277<br />
Brasilien 550 447 2 824<br />
Canada 582 249 17 117<br />
Chile 61 392 3 587<br />
Mexico 270 016 2 381<br />
USA 4 404 398 14 190<br />
Indien 959 565 784<br />
Indonesien 186 594 778<br />
Israel 54 600 7 360<br />
Japan 1 119 221 8 845<br />
Kina 4 193 646 3 126<br />
Singapore 45 366 8 919<br />
Sydkorea 499 508 10 367<br />
Tyrkiet 210 434 2 892<br />
Australien 241 584 10 949<br />
New Zealand 44 819 10 260<br />
1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Liechtenstein. Kilde: United Nations, Energy Statistics <strong>Yearbook</strong><br />
482 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Bilag<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 483
Dansk Branchekode og standardgrupperinger<br />
Dansk Branchekode og standardgrupperinger<br />
Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation, der beskriver den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk<br />
brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, og NACE er en underopdeling af FN's branche-klassifikation ISIC. De to<br />
første cifre i Dansk Branchekode svarer således til ISIC, mens de fire første cifre svarer til NACE. Der er derved en direkte sammenhæng imellem DB og<br />
internationale brancheklassifikationer, hvor DB er yderligere underopdelt i de brancher, der er relevante at belyse mere detaljeret i forhold til den danske<br />
erhvervsstruktur.<br />
1. januar 2008 trådte Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt nye standardgrupperinger i kraft, og alle virksomheder er fra 1. januar 2008 registreret med en<br />
DB07-branchekode. DB07 består af 726 branchekoder, og der er dermed sket en reduktion af antallet af 6-cifrede branchekoder i forhold til DB03´s 825<br />
branchekoder. Yderligere information om DB07 kan ses på www.dst.dk/db. Nedenfor er vist de fire standardgrupperinger med hhv. 10, 19, 36 og 127 grupper,<br />
som danner udgangspunkt for anvendelsen af DB07 i Danmarks Statistiks offentliggørelser. De fire standardgrupperinger afspejler et stigende detaljeringsniveau<br />
i opdelingen. Kodestrukturen knytter sig til koderne i DB07 og angiver, hvor i DB07 man befinder sig. 10-grupperingen anvender etcifrede<br />
løbenumre, mens 19-grupperingen anvender ét bogstav, 36-grupperingen anvender et til to bogstaver og 127-gruppe¬ringen femcifret. På www.dst.dk/db<br />
kan man se sammenhængen imellem standardgrupperingerne og de sekscifrede branchekoder. På www.dst.dk/db findes et link til tidligere versioner af<br />
Dansk Branchekode.<br />
Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel<br />
10 19 36 127 10 19 36 127<br />
1 A A Landbrug, skovbrug og fiskeri CH Metalindustri<br />
01.00.0 Landbrug og gartneri 24.00.0 Fremstilling af metal<br />
02.00.0 Skovbrug 25.00.0 Metalvareindustri<br />
03.00.0 Fiskeri CI Elektronikindustri<br />
2 Industri, råstoffer, forsyning 26.00.1 Fremstilling af it-udstyr<br />
B B Råstofindvinding 26.00.2 Fremstilling af andet elektronisk udstyr<br />
06.00.0 Indvinding af olie og gas CJ Fremstilling af elektrisk udstyr<br />
08.00.9 Indvinding af grus og sten 27.00.1 Fremstilling af elektriske motorer mv.<br />
09.00.0 Service til råstofindvinding 27.00.2 Fremstilling af ledninger og kabler<br />
C Industri 27.00.3 Fremstilling af husholdningsapparater<br />
CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CK Maskinindustri<br />
10.00.1 Slagterier 28.00.1 Fremstilling af motorer, vindmøller<br />
10.00.2 Fiskeindustri 28.00.2 Fremstilling af andre maskiner<br />
10.00.3 Mejerier CL Transportmiddelindustri<br />
10.00.4 Bagerier, brødfabrikker mv. 29.00.0 Fremstilling af motorkøretøjer<br />
10.00.5 Anden fødevareindustri 30.00.0 Fremstilling andre transportmidler<br />
11.00.0 Drikkevareindustri CM Møbel og anden industri mv.<br />
12.00.0 Tobaksindustri 31.00.0 Møbelindustri<br />
CB Tekstil- og læderindustri 32.00.1 Fremstilling af medicinsk udstyr<br />
13.00.0 Tekstilindustri 32.00.2 Fremstilling af legetøj mv.<br />
14.00.0 Beklædningsindustri 33.00.0 Rep. og inst. af maskiner mv.<br />
15.00.0 Læder- og fodtøjsindustri D D Energiforsyning<br />
CC Træ- og papirindustri, trykkerier 35.00.1 Elforsyning<br />
16.00.0 Træindustri 35.00.2 Gasforsyning<br />
17.00.0 Papirindustri 35.00.3 Varmeforsyning<br />
18.00.0 Trykkerier mv. E E Vandforsyning og renovation<br />
CD 19.00.0 Olieraffinaderier mv. 36.00.0 Vandforsyning<br />
CE Kemisk industri 37.00.0 Kloak- og rensningsanlæg<br />
20.00.1 Fremstilling af basiskemikalier 38.00.0 Renovation og genbrug<br />
20.00.2 Fremstilling af maling og sæbe mv. 39.00.0 Rensning af jord og grundvand<br />
CF 21.00.0 Medicinalindustri 3 F F Bygge og anlæg<br />
CG Plast-, glas- og betonindustri 41.00.0 Byggeentreprenører<br />
22.00.0 Plast- og gummiindustri 42.00.0 Anlægsentreprenører<br />
23.00.1 Glasindustri og keramisk industri 43.00.1 Bygningsinstallation<br />
23.00.2 Betonindustri og teglværker 43.00.2 Bygningsfærdiggørelse<br />
43.00.9 Murere mv.<br />
484 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Dansk Branchekode og standardgrupperinger<br />
Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel<br />
10 19 36 127 10 19 36 127<br />
4 Handel og transport mv. 8 Erhvervsservice<br />
G G Handel M Videnservice<br />
45.00.1 Bilhandel MA Rådgivning mv.<br />
45.00.2 Bilværksteder mv. 69.00.1 Advokatvirksomhed<br />
46.00.1 Agenturhandel 69.00.2 Revision og bogføring<br />
46.00.2 Engroshandel med korn og foderstof 70.00.0 Virksomhedskonsulenter<br />
46.00.3 Engroshandel føde-, drikke-, tobaksvarer 71.00.0 Arkitekter og rådgivende Ingeniører<br />
46.00.4 Engroshandel med hushold.artikler MB 72.00.0 Forskning og udvikling<br />
46.00.5 Engroshandel med it-udstyr MC Reklame og øvrig erhvervsservice<br />
46.00.6 Engroshandel med andre maskiner 73.00.0 Reklame- og analysebureauer<br />
46.00.7 Anden engroshandel 74.00.0 Anden videnservice<br />
47.00.1 Supermarkeder og varehuse mv. 75.00.0 Dyrlæger<br />
47.00.2 Specialbutikker med fødevarer N N Rejsebureauer, rengøring mv.<br />
47.00.3 Tankstationer 77.00.0 Udlejning og leasing af materiel<br />
47.00.4 Detailhandel med elektronik 78.00.0 Arbejdsformidling, vikarbureauer<br />
47.00.5 Detailhandel med husholdningsartikler 79.00.0 Rejsebureauer<br />
47.00.6 Detailhandel med fritidsprodukter 80.00.0 Vagt og sikkerhedstjeneste<br />
47.00.7 Detailhandel med beklædning og fodtøj 81.00.0 Ejendomsservice mv.<br />
47.00.8 Internethandel, postordre mv. 82.00.0 Anden operationel service<br />
H H Transport 9 Offentlig administration, undervisn., sundhed<br />
49.00.1 Regional- og fjerntog O O Offentlig adminitration, forsvar og politi<br />
49.00.2 Lokaltog, bus og taxi mv. 84.00.1 Offentlig administration<br />
49.00.3 Fragtvognmænd og rørtransport 84.00.2 Forsvar, politi og retsvæsen<br />
50.00.0 Skibsfart P P Undervisning<br />
51.00.0 Luftfart 85.00.1 Grundskoler<br />
52.00.0 Hjælpevirksomhed til transport 85.00.2 Gymnasier, erhvervsskoler<br />
53.00.0 Post og kurertjeneste 85.00.3 Videregående uddannelses institutioner<br />
I I Hoteller og restauranter 85.00.4 Voksenundervisning mv.<br />
55.00.0 Hoteller mv. Q Sundhed og socialvæsen<br />
56.00.0 Restauranter QA Sundhedsvæsen<br />
5 J Information og kommunikation 86.00.1 Hospitaler<br />
JA Forlag, tv og radio 86.00.2 Læger, tandlæger mv.<br />
58.00.1 Forlag QB Sociale institutioner<br />
58.00.2 Udgivelse af computerspil mv. 87.00.0 Plejehjem mv.<br />
59.00.0 Prod. af film, tv og musik mv. 88.00.0 Daginstitutioner, -centre mv.<br />
60.00.0 Radio- og tv-stationer 10 Kultur, fritid, anden service<br />
JB 61.00.0 Telekommunikation R R Kultur og fritid<br />
JC It- og informationstjenester 90.00.0 Teater, musik og kunst<br />
62.00.0 It-konsulenter mv. 91.00.0 Biblioteker, museer mv.<br />
63.00.0 Informationstjenester 92.00.0 Lotteri og andet spil<br />
6 K K Finansiering og forsikring 93.00.1 Sport<br />
64.00.1 Pengeinstitutter 93.00.2 Forlystelsesparker mv.<br />
64.00.2 Kreditforeninger mv. S S Andre serviceydelser mv.<br />
65.00.0 Forsikring og pension 94.00.0 Organisationer og foreninger<br />
66.00.0 Finansiel service 95.00.0 Reparation af husholdningsudstyr<br />
7 L L Ejendomshandel og udlejning 96.00.0 Frisører, vaskerier mv.<br />
68.00.1 Ejendomsmæglere mv. 97.00.0 Private husholdninger med ansatte<br />
68.00.2 Boligudlejning 99.00.0 Intern. organisat. og ambassader<br />
68.00.3 Udlejning af erhvervsejendomme 11 X X 99.99.9 Uoplyst aktivitet<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 485
Definitioner og ordforklaringer<br />
Definitioner og ordforklaringer<br />
Abort, legal<br />
Abortkvotient, samlet<br />
Afgang<br />
(fra uddannelse)<br />
Afgiftsangivet<br />
omsætning<br />
Afgørelse<br />
Aflønning af ansatte<br />
Aids<br />
Aktieindeks<br />
Aktieselskab<br />
Aktiver<br />
Aldersbetinget<br />
fertilitetskvotient<br />
Almengymnasiale<br />
uddannelser<br />
Almindelig fri handel<br />
En fremkaldt abort foretaget i overensstemmelse med gældende lov.<br />
Det antal legale aborter, som ville blive foretaget på 1.000 kvinder i løbet af<br />
de fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte<br />
50. år, og 2) der i hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter<br />
som angivet ved årets aldersbetingede abortkvotienter.<br />
Består i uddannelsesstatistikken af personer, som har fuldført en almeneller<br />
erhvervskompetencegivende eksamen, og personer, som har forladt uddannelsen<br />
uden en kompetencegivende eksamen.<br />
Omfatter salg på hjemmemarkedet af afgiftspligtige varer og tjenesteydelser,<br />
samt den afgiftsfri eksport mv. I den afgiftspligtige salgsværdi indgår toldog<br />
punktafgifter, hvorimod moms og registreringsafgift (biler) ikke er medregnet.<br />
Resultatet af en retshandling foretaget på baggrund af en sigtelse. Afgørelsen<br />
kan fx være ubetinget eller betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller frifindelse.<br />
Omfatter i nationalregnskabssammenhæng lønninger af enhver art, dvs.<br />
også akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres<br />
bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien<br />
af naturalydelser. Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark<br />
uanset modtagerens nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges<br />
og lønninger til udlandet fratrækkes, fås de lønninger, der er modtaget af<br />
lønmodtagere bosat i Danmark (danske residenter). Se også Løn/fortjeneste.<br />
Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom)<br />
er slutstadiet af hiv-infektionen. På dette stadium vil immunforsvaret fungere<br />
så dårligt, at en lang række sygdomme vil kunne forekomme. Se også Hiv.<br />
Benyttes til at vurdere den generelle udvikling på aktiemarkedet. Aktieindeks<br />
udtrykker værdistigningen af en kontantformue placeret i en aktieportefølje,<br />
hvis sammensætning afspejler sammensætningen af massen af børsnoterede<br />
aktier.<br />
Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter<br />
personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til<br />
den af deltagerne tilvejebragte aktiekapital.<br />
Et regnskabsmæssigt udtryk for formueværdi. Aktiver modsvares af passiver.<br />
Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000<br />
kvinder i den pågældende aldersklasse i middelfolketallet eller 1.-julifolketallet<br />
(anvendes fra 1989).<br />
De almengymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker<br />
over matematisk og sproglig studentereksamen, hf-eksamen og matematisk<br />
og sprogligt studenterkursus.<br />
Omsætning af ejendomme, bortset fra familiesalg og tvangsauktion mv.<br />
486 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Ammekøer<br />
Ammonium<br />
Analfabetisme<br />
Andelskasse<br />
Anden ejer<br />
Andre løbende<br />
overførsler<br />
Andre løbende<br />
overførsler til<br />
og fra udlandet<br />
Anke og kære<br />
Anlægsaktiver<br />
Anmeldelse<br />
Anpartsselskab<br />
Køer, der normalt ikke malkes, men dies af kalve til opdræt af kødrace.<br />
NH 4 er den kemiske betegnelse for ammonium. NH 4 opstår fx, når landbruget<br />
spreder ammoniakholdigt gylle på landbrugsjorden. NH 4 bidrager til<br />
forsuring.<br />
Når et menneske over 15 år hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn<br />
om vedkommende hverdag.<br />
Lokalt pengeinstitut som modtager indskud fra og yder kredit til medlemmerne.<br />
Omfatter statslige, kommunale og selvejende institutioner samt foreninger<br />
Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt.<br />
Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og<br />
service, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark.<br />
Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet<br />
som eksport/import af tjenester, henført til denne gruppe.<br />
En afgørelse i første instans kan eventuelt forelægges en højere retsinstans,<br />
dvs. landsretterne eller højesteret, til fornyet afgørelse.<br />
Den del af de samlede aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for<br />
selskabet.<br />
En lovovertrædelse anmeldt til politiet eller som på anden måde er kommet<br />
til politiets kundskab.<br />
Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter<br />
personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset<br />
til den af deltagerne tilvejebragte indskudskapital.<br />
Arbejdsbetinget lidelse Enhver sygdom, som er – eller formodes at være – opstået som følge af påvirkninger<br />
i arbejdsmiljøet.<br />
Arbejdsformidling<br />
Arbejdsfunktion<br />
Arbejdsløse<br />
Arbejdsløshedskasse<br />
Arbejdsmarkedets<br />
Tillægspension (ATP)<br />
Den statslige arbejdsformidling udføres af AF-kontorerne. AF-kontorernes<br />
arbejdsformidling udgør en del af den samlede pladsomsætning på arbejdsmarkedet.<br />
Om den kommunale arbejdsformidling, som indførtes i 1990,<br />
foreligger ingen statistik.<br />
Arbejdsfunktionen angiver, hvilket arbejdsområde en person er beskæftiget<br />
med.<br />
Se Fuldtidsledige.<br />
En af staten anerkendt forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige<br />
erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig<br />
økonomisk bistand i tilfælde af ledighed. For at blive statsanerkendt skal<br />
kassen opfylde nogle betingelser; bl.a. har det siden 01.01.1985 været en betingelse,<br />
at der er mindst 5.000 medlemmer. Det har medført en række sammenlægninger<br />
af mindre kasser.<br />
ATP er en obligatorisk aldersforsikring for lønmodtagere i alderen 16–66 år<br />
med mindst ni timers ugentlig arbejdstid.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 487
Definitioner og ordforklaringer<br />
Arbejdsmarkedsplacering<br />
Arbejdsomfang<br />
Arbejdsstandsning<br />
Arbejdssteder og job<br />
ultimo november<br />
Arbejdsstyrke<br />
Arbejdsulykke<br />
Areal<br />
Bachelor<br />
Basispriser<br />
BEC<br />
Bedrift<br />
Befolkningstilvækst<br />
Beskæftigede<br />
Arbejdsmarkedsplacering dannes ved først at udskille de ledige, herefter<br />
afgrænses personer som uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, pensionister,<br />
modtagere af overgangsydelse samt personer på orlov. Disse personer<br />
klassificeres som uden for arbejdsstyrken. Tilbage er de beskæftigede.<br />
Metoden er modificeret, således at personer, der er i gang med en uddannelse,<br />
udskilles først og placeres under uddannelse uanset personens<br />
arbejdsmarkedsplacering.<br />
For forsikrede personer er arbejdsomfanget beregnet ud fra forsikringskategorien.<br />
Således betragtes heltidsforsikrede som heltidsbeskæftigede og<br />
deltidsforsikrede som deltidsbeskæftigede. For ikke-forsikrede personer beregnes<br />
arbejdsomfanget ud fra det indbetalte ATP-beløb og ansættelseslængden.<br />
De mest almindelige udtryk for arbejdsstandsninger er strejker og lockouter.<br />
I statistikken skelnes der ikke mellem rets- og interessetvister eller mellem<br />
overenskomstmæssige og overenskomststridige arbejdsstandsninger.<br />
Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, hvor<br />
der er henført jobs til på dette tidspunkt. Jobs består dels af beskæftigede<br />
lønmodtagere og dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller.<br />
Summen af beskæftigede og arbejdsløse.<br />
Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde på arbejdspladsen, der<br />
har medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen.<br />
Areal omfatter i boligstatistikken en bygnings samlede etageareal af samtlige<br />
etager i bygningen, målt til ydersiden af ydervæggene, samt areal i tagetagen,<br />
der kan udnyttes, men eksklusive kælderareal.<br />
Bacheloruddannelsen varer tre år, og den blev indført ved bachelorreformen<br />
i 1993. Bacheloruddannelsen bygger oven på de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale<br />
uddannelser, og den er en forudsætning for master-, kandidat-<br />
og ph.d.-uddannelserne.<br />
Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive produktskatter,<br />
netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus<br />
told. Også værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.).<br />
Classification by Broad Economic Categories. Udarbejdes af FN.<br />
Landbrugs- eller gartneribedrift. Teknisk-økonomisk enhed, der omfatter<br />
det areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, der af bedriftens<br />
indehaver betragtes som hørende til samme brug. En bedrift kan således<br />
bestå af en eller flere selvstændigt vurderede landbrugsejendomme og/eller<br />
en eller flere dele af selvstændigt vurderede landbrugsejendomme. Tilforpagtede<br />
og tillejede arealer medregnes under bedriften, mens bortforpagtede<br />
eller bortlejede arealer betragtes som hørende til den bedrift, der har forpagtet<br />
eller lejet arealet.<br />
Fødte og indvandrede minus døde og udvandrede.<br />
De beskæftigede består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende<br />
ægtefæller. For at blive klassificeret som beskæftiget skal man udføre et arbejde<br />
mod en form for betaling i mindst en time i referenceperioden. Endvi-<br />
488 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
dere vil personer, der i referenceperioden er midlertidigt fraværende (pga.<br />
sygdom, ferie, orlov mv.), blive betragtet som beskæftiget. En lønmodtager<br />
skal have en fast tilknytning til en arbejdsgiver for at blive betragtet som<br />
midlertidigt fraværende.<br />
Beskæftigelsesfrekvens<br />
Betinget frihedsstraf<br />
Bilrådighed<br />
Bistand til børn<br />
og unge<br />
Bolig<br />
Bolig- eller<br />
erhvervsenhed<br />
Boligstøtte<br />
Brugte biler<br />
Bruttoavance<br />
Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede i alderen 16-64 år i procent<br />
af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år.<br />
En domfældelse, hvor frihedsberøvelsen kun iværksættes, hvis personen<br />
inden for en vis prøvetid begår et nyt strafbart forhold eller overtræder vilkår<br />
fastsat af retten.<br />
En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en<br />
eller flere personbiler eller varebiler, uden at ejeren har tilknytning til en<br />
erhvervsvirksomhed eller firmabil til rådighed.<br />
Hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service<br />
vedrørende børnefamilier med særlige behov. Omfatter anbringelse uden for<br />
eget hjem med eller uden forældres samtykke samt visse forebyggende foranstaltninger.<br />
Et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstændig<br />
adgang samt beliggende i en permanent bygning.<br />
En boligenhed eller en erhvervsenhed i en bygning defineres som et værelse<br />
eller flere sammenhængende værelser med tilhørende øvrige rum, anvendt<br />
til beboelse eller erhverv, eventuelt til både beboelse og erhverv. Der kræves<br />
selvstændig adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gangeller<br />
trappearealer. Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt<br />
i overensstemmelse med ovenstående krav om selvstændig adgang.<br />
Hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst-<br />
og boligforhold kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles<br />
lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er<br />
pensionist. Boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i<br />
leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber.<br />
Køb af brugt bil omfatter køb ved genregistrering af tidligere registreret bil,<br />
herunder importeret brugt bil, eller ved ejerskifte af allerede registreret bil.<br />
Bruttofortjeneste i pct. af omsætning.<br />
Bruttoenergiforbruget Den mængde energivarer, der er til rådighed efter konvertering i raffinaderier<br />
og inden konvertering i el-, gas- og fjernvarmeværker.<br />
Bruttofaktorindkomsten<br />
Bruttofortjenesten<br />
Bruttoledighed<br />
Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter,<br />
netto. Er lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser.<br />
Beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og<br />
underentrepriser.<br />
Den registrerede ledighed inklusive de aktiverede, der vurderes at være<br />
jobklar.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 489
Definitioner og ordforklaringer<br />
Bruttonationalproduktet<br />
i<br />
markedspriser<br />
Bruttonationalprodukt<br />
i udvalgte lande<br />
Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i<br />
markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser.<br />
Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af<br />
ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter,<br />
netto. Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen<br />
af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer (cif)<br />
og tjenester.<br />
Bruttonationalprodukt pr. indbygger er opgjort som indeks i forhold til gennemsnittet<br />
af EU27=100. Hvis indekset for et land er højere end 100, betyder<br />
det, at det pågældende lands BNP pr. indbygger er højere end EUgennemsnittet<br />
og omvendt.<br />
BNP pr. indbygger omregnet med købekraftpariteter udtrykker mængdemæssige<br />
forskelle mellem lande, da der ved omregning er taget højde for<br />
forskelle i prisniveauet mellem landene.<br />
Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke fuldt ud hensyn til forskelle<br />
i prisniveauet i de lande, der sammenlignes. Det medfører, at BNP<br />
overvurderes i lande med højt prisniveau og undervurderes i lande med lavt<br />
prisniveau.<br />
Bruttonationalindkomsten<br />
i<br />
markedspriser<br />
Bruttoopsparingen<br />
Bruttooverskud af<br />
produktion i<br />
offentlig forvaltning<br />
og service<br />
Bruttooverskud af<br />
produktionen og<br />
blandet indkomst<br />
Bruttoreproduktionstal<br />
Bruttotonnagen (BT)<br />
Bruttoværditilvækst<br />
i basispriser<br />
Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage<br />
formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet.<br />
Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag<br />
af privat og kollektivt forbrug. Bruttoopsparingen bliver derved også lig<br />
med bruttoinvesteringer plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse,<br />
netto.<br />
Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det<br />
offentliges produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttooverskuddet<br />
pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug<br />
af fast realkapital, i offentlig forvaltning og service.<br />
Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter,<br />
netto, og aflønning af ansatte.<br />
Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås nettooverskud af produktionen<br />
og blandet indkomst, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde<br />
i egen virksomhed og til forrentning af kapital mv.<br />
Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder sætter i verden i løbet af de<br />
fertile aldre 15-49 år, hvis ingen af dem dør, før de er fyldt 50 år, og de i hver<br />
aldersklasse føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter.<br />
Er et ubenævnt tal, der er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet.<br />
Dette mål har nu afløst bruttoregistertonnagen (BRT).<br />
Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte<br />
erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen<br />
i køberpriser.<br />
Det er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, af-<br />
490 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
lønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst.<br />
For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som<br />
bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.<br />
Bygning<br />
Byområde<br />
Bytteforholdet<br />
Bøger og småtryk<br />
Børnebidrag<br />
Børnefamilieydelse<br />
Børnetilskud<br />
Cirkulerende<br />
børsnoterede<br />
obligationer<br />
Dagpenge ved<br />
sygdom eller fødsel<br />
Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, i det væsentligste<br />
opført af ensartede materialer og i reglen med samme antal etager.<br />
Omfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med<br />
højst 200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes<br />
offentlige anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende<br />
Udtryk for forholdet mellem enhedsværdiindekset for eksporten og enhedsværdiindekset<br />
for importen udtrykt i pct.<br />
Ikke-periodisk trykte publikationer gjort tilgængelige for offentligheden;<br />
bøger er defineret som publikationer på mindst 49 sider, mens småtryk er på<br />
5–48 sider.<br />
Bopælskommunen udbetaler i visse tilfælde (fx efter aftale mellem forældrene,<br />
eller når bidrag ikke betales rettidigt) forskudsvis børnebidrag (normalbidrag)<br />
til børn født uden for ægteskab eller til separerede og fraskilte ægtefællers<br />
børn, når den bidragsberettigede ikke bor sammen med den anden af<br />
barnets forældre. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag dækker ikke de<br />
bidrag, der udbetales rettidigt af de bidragspligtige uden det sociale udvalgs<br />
medvirken.<br />
Ydelse som udbetales uafhængigt af indkomstforholdene til alle familier med<br />
børn under 18 år som et fast beløb pr. barn. Ydelsens størrelse afhænger af<br />
barnets aldersgruppe (0-3 år, 4-6 år, 7-17 år).<br />
Tilskud som udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra<br />
børnetilskud til enlige forsørgere med børn under 18 år. Særligt børnetilskud<br />
udbetales til forældreløse børn, børn af pensionister, børn af enker/enkemænd<br />
samt børn født uden for ægteskab, hvor ingen er anset som<br />
bidragspligtig. 1. april 2000 blev særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret.<br />
Siden 1. januar 2001 er særligt børnetilskud desuden tildelt<br />
familier, hvor mindst én forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse, og<br />
i disse tilfælde er tilskuddet indtægtsreguleret.<br />
Værdien af de udestående obligationer (inkl. statsgældsbeviser, skatkammerbe-viser<br />
og CMO-obligationer) noteret på Københavns Fondsbørs og<br />
registreret i værdipapircentralen.<br />
Dagpengeydelse som sikring ved indtægtstab pga. sygdom, tilskadekomst,<br />
fødsel eller adoption. Ordningen omfatter alle erhvervsaktive personer med<br />
bopæl og skattepligt i Danmark og består for sygedagpengenes vedkommende<br />
dels i en obligatorisk sikring for alle lønmodtagere fra første fraværsdag,<br />
dels i en frivillig sikring efter to ugers fravær for selvstændige.<br />
Statistikken omhandler alene de tilfælde, hvor kommunen udbetaler dagpenge.<br />
Ved sygdom skal private arbejdsgivere normalt udbetale dagpenge til<br />
lønmodtagere i de første to uger af fraværsperioden og offentlige arbejdsgivere<br />
i hele fraværsperioden.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 491
Definitioner og ordforklaringer<br />
Dansk oprindelse<br />
Delpension<br />
Deltagelsesgrad<br />
Diskonto<br />
Disponibel bruttonationalindkomst<br />
i markedspriser<br />
Disponibel indkomst<br />
Distriktsblade<br />
Dødelighedsindeks<br />
Dødshyppighed<br />
Effektiv kronekurs<br />
Efterkommer<br />
Egenkapital<br />
Ejendomsvurdering<br />
En person har dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene er dansk<br />
statsborger og født i Danmark.<br />
Ydelse til lønmodtagere og selvstændige i alderen 60–65 år, når visse betingelser<br />
om bopælstid og arbejdsforhold er opfyldt. Arbejdstiden skal nedsættes<br />
til 12–30 timer pr. uge. Delpensionen beregnes ud fra dagpengesatsen<br />
og kan højst udgøre 82 pct. af indtægtstabet ved arbejdstidsnedsættelsen.<br />
For hver arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning beregnes en deltagelsesgrad<br />
for opgørelsesperioden på basis af en registreret startdato, en kendt eller en<br />
planlagt slutdato og en oplysning om antal timer pr. uge i foranstaltningen.<br />
Deltagelsesgraden udregnes som forholdet mellem de dage i perioden, som<br />
en person deltager i en foranstaltning, og periodens dage ganget med forholdet<br />
mellem det ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal<br />
ugentlige timer.<br />
Rente, beregnet som procentuelt fradrag ved salg eller indløsning af en fordring.<br />
Nationalbankens diskonto: Nationalbankens basisrente i forhold til<br />
hvilken renten på mellemværende med pengeinstitutterne fastsættes.<br />
Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende<br />
overførsler mv. (netto) til EU’s institutioner og øvrige udland.<br />
Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug<br />
og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er<br />
betalt.<br />
Periodiske publikationer med begrænset, men varieret tekst, der husstandsomdeles<br />
gratis. Økonomien er baseret på annoncer.<br />
Mål for dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv.<br />
Ved beregning er der taget højde for forskellen i aldersdelingen mellem erhvervene.<br />
Angiver (i 100.000-dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag<br />
til den næste. Anvendes i dødelighedstavler.<br />
Indekset for den effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen<br />
i 25 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den<br />
danske krone.<br />
En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk<br />
statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af<br />
forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også<br />
som efterkommer. Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår<br />
dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere.<br />
Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab,<br />
klassificeres deres børn som efterkommere.<br />
Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser<br />
og gæld.<br />
Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering af alle landets faste ejendomme,<br />
der foretages årligt som baggrund for ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten.<br />
492 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Ejendomsværdi Værdifastsættelse af fast ejendom (jord og bygninger) skete frem til 1996<br />
normalt ved vurderinger hvert fjerde år samt ved årsreguleringer. Siden<br />
1998 er værdifastsættelsen sket ved årlige vurderinger. Ejendomsværdien<br />
består af grundværdi og bygningsværdi (forskelsværdi).<br />
Ejer<br />
Ejerform<br />
Eksport af varer<br />
og tjenester<br />
Elektronisk handel<br />
Energi- og ressourceafgifter<br />
Enfamiliehus<br />
Enhedsværdiindeks<br />
Enlig<br />
Erhverv<br />
Erhvervsfaglige<br />
uddannelser<br />
Erhvervsgymnasiale<br />
uddannelser<br />
Erhvervsfrekvens<br />
Omfatter i erhvervsstatistikken ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse<br />
i firmaet, inkl. medarbejdende ægtefælle.<br />
Firma med begrænset ansvar mv.: Aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS),<br />
andelsselskab med begrænset ansvar (AmbA). Ansvarligt firma: Enkeltmandsfirma,<br />
interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab i øvrigt.<br />
Øvrige ejere er staten, kommunerne, fonde, foreninger og selvejende institutioner.<br />
Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis endeligt<br />
forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige<br />
verden, og dels alle tjenester, som danske enheder leverer til udenlandske<br />
enheder.<br />
Salg eller køb baseret på ordrer afgivet via internettet. I visse sammenhænge<br />
omfatter elektronisk handel også ordrer afgivet via andre computerbaserede<br />
netværk, eksempelvis i form af EDI (Electronic Data Interchange).<br />
Afgifter på elektricitet, gas, benzin, naturgas samt visse olieprodukter. Desuden<br />
afgifter på stenkul, brunkul og koks mv.<br />
Stuehus til en landbrugsejendom, parcelhus, række-, kæde- eller dobbelthus.<br />
Enhedsværdiindekset udtrykker ændringer i prisen på de importerede og<br />
eksporterede varer.<br />
En enlig person er en person, der ikke lever i par. En enlig under 25 år må<br />
ikke være hjemmeboende barn (se dette) i forældrenes familier. I indkomststatistikkens<br />
familietabeller indgår også ikke-hjemmeboende børn, som ved<br />
årets slutning var fyldt 15 år, i gruppen enlige. Se også Par og Familie.<br />
Placering af de beskæftigede på erhverv. Grupperingerne af erhvervene følger<br />
Dansk Branchekode. Se årbogens afsnit om erhvervsgruppering.<br />
Erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsfagligt grundforløb og erhvervsfagligt<br />
praktik- og hovedforløb. Disse uddannelser er erhvervskompetencegivende,<br />
men det gælder dog ikke for grundforløbet alene. Erhvervsfaglige<br />
uddannelser er eksempelvis murer, tømrer og elektriker. Uddannelserne<br />
er en blanding af praktisk oplæring på arbejdspladsen og skoleophold.<br />
De erhvervsgymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og omfatter<br />
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).<br />
Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken i alderen 16-64 år i<br />
procent af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 493
Definitioner og ordforklaringer<br />
Erhvervsindkomst<br />
Omfatter løn o.l., herunder bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger<br />
og nettooverskud af selvstændig virksomhed.<br />
Erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter er holdt ude fra opgørelsen<br />
af virksomhedsoverskuddet. Bl.a. af denne grund er det ikke muligt direkte<br />
at sammenligne selvstændiges og lønmodtageres erhvervsindkomster.<br />
Erhvervspendling<br />
Factoring<br />
Fagblade<br />
og tidsskrifter<br />
Faktisk arbejdstid<br />
Faktorpriser<br />
Familie<br />
Fast ejendom<br />
Fast realkapital<br />
Faste<br />
bruttoinvesteringer<br />
Fastlønnede<br />
Ferie- og<br />
forretningsrejser<br />
Fertilitet, samlet<br />
En person opgøres som erhvervspendler, når vedkommende ikke bor og arbejder<br />
i samme kommune.<br />
Ved factoring belåner finansieringsselskabet en kreditors fakturaer.<br />
Periodiske publikationer, der primært henvender sig til målgrupper med<br />
fælles faglige/økonomiske selektive interesser. Økonomien er baseret på<br />
medlemskontingenter, abonnementer og eventuelt annoncer.<br />
Faktisk arbejdstid er den faktiske ugentlige arbejdstid, inklusive evt. faktisk<br />
overarbejde.<br />
Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter<br />
og ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier. Det er<br />
det prisniveau, bruttofaktorindkomsten (BFI) måles i. BFI kaldes også bruttonationalproduktet<br />
(BNP) i faktorpriser.<br />
En eller flere personer, som bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes<br />
relationer. En familie består af en enlig med eller uden børn, af et par<br />
med eller uden børn, eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år.<br />
Hjemmeboende børn (se dette) regnes med til forældrenes familier.<br />
Selvstændigt matrikuleret ejendom bestående af jord og bygninger.<br />
Fast realkapital opgøres både brutto og netto alt efter, om der tages hensyn<br />
til slid og faldende restlevetid for kapitalgoder, der indgår i en produktionsproces.<br />
Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af<br />
alle kapitalgoder opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I faste<br />
priser er nettobeholdningen lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede<br />
forbrug af fast realkapital og afspejler derved, at markedsprisen falder<br />
med dalende restlevetid.<br />
Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger)<br />
og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar<br />
mv. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger.<br />
Lønmodtagere, hvis løn opgøres på månedsbasis, typisk funktionærer, men<br />
fx også lønmodtagere ansat på funktionærlignende vilkår uden at være omfattet<br />
af funktionærloven.<br />
Danskernes ferie- og forretningsrejser med mindst én overnatning. Beskriver<br />
danskernes rejsemønstre, aldersfordeling, rejsegruppens størrelse, rejsens<br />
organisation og turisternes samlede udgifter ved rejsen.<br />
Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de<br />
fertile aldre fra 15 til 49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det<br />
fyldte 50. år, og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som<br />
angivet ved årets fertilitetskvotienter.<br />
494 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Fertilitetskvotient,<br />
generel<br />
Fertilitetskvotient,<br />
summarisk<br />
Finansielle<br />
transaktioner<br />
Finanslån<br />
Firma<br />
Flerfamiliehus/<br />
etagebyggeri<br />
Foderenhed (FE)<br />
Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i den fertile alder 15-49 år.<br />
Antal levendefødte pr. år. pr. 1.000 indbyggere.<br />
Finansielle transaktioner i betalingsbalancen forekommer, når fx den danske<br />
stat, danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optager lån i<br />
udlandet, eller danske værdipapirer bliver solgt til udlandet. I begge tilfælde<br />
fremkommer der en statusforringelse over for udlandet, der modsvares af en<br />
stigning i valutareserven. Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager<br />
afdrag på lån, der er ydet til udlandet. Omvendt vil et lån, ydet herfra<br />
til personer i udlandet, og de afdrag, som her i landet betales på en gæld,<br />
man har i udlandet, optræde som en forbedring af status, der modsvares af<br />
en nedgang i valutareserven.<br />
Lån optaget i udlandet, typisk i udenlandsk valuta, med en løbetid på mindst<br />
et år.<br />
I erhvervsstatistikken en juridisk enhed, der udøver én eller flere økonomiske<br />
aktiviteter på én eller flere lokale enheder (virksomheder).<br />
Typisk en udlejnings- eller ejerlejlighedsejendom, hvor der findes to eller<br />
flere lejligheder, der tjener som bolig.<br />
Regningsenhed med udgangspunkt i foderværdien. Fx er 1 foderenhed lig<br />
foderværdien af 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg,<br />
1,26 kg havre, 0,92 kg bælgsæd eller 0,59 kg raps.<br />
En foderenhed for halm beregnes med 5,5 kg hvede-, havre- og triticalehalm,<br />
5 kg byghalm eller 7,5 kg rughalm. For grønfoder og rodfrugternes vedkommende<br />
er omregningen baseret på tørstofindholdet.<br />
Folkepension<br />
En social alderspension for alle personer, der opfylder nærmere angivne betingelser<br />
om dansk indfødsret og bopælstid. Hvis man er født før den 1. juli<br />
1939, kan man få folkepension, når man fylder 67 år. Hvis man er født 1. juli<br />
1939 eller senere, kan man få folkepension, når man fylder 65 år.<br />
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der begge er<br />
indkomstbestemte. Grundbeløbets størrelse afhænger af indkomst ved personligt<br />
arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af ægtefælles/samlevers<br />
samlede indkomst ud over folke- og førtidspension.<br />
Forberedende<br />
uddannelser<br />
Forbrug<br />
Ikke-kompetencegivende uddannelser af kortere varighed, der forbedrer<br />
grundskolen og ungdomsuddannelserne, fx teknisk introduktionskursus og<br />
indgangsår til social og sundhed samt værkstedskurser.<br />
I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget som de private husstandes samlede<br />
udgifter til varer og tjenester, når hensigten er direkte behovstilfredsstillelse.<br />
Specielt opgørelsen af boligforbruget for boligejere indebærer visse problemer.<br />
I forbrugsundersøgelsen er problemet søgt løst ved at beregne en<br />
husleje (lejeværdi af egen bolig). Beregningen tager udgangspunkt i tilgængelige<br />
statistikker over, hvor stor huslejen ville være i en tilsvarende udlejningsbolig,<br />
altså i en bolig af samme størrelse og alder, samme beliggenhed<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 495
Definitioner og ordforklaringer<br />
og med samme faciliteter.<br />
Opdelingen af forbruget følger i hovedsagen de nationalregnskabsmæssige<br />
principper og bygger på det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95.<br />
Efter dette system inddeles varer og tjenester efter formål.<br />
I den mest detaljerede form indgår i forbrugsundersøgelsen ca. 1.200 enkelte<br />
forbrugstyper, der hver er tildelt en ottecifret kode. I Statistisk Årbog sker<br />
offentliggørelsen på det to- eller det fire-cifrede niveau, mens detaljerede<br />
opgørelser leveres på servicebasis.<br />
Forbrug af fast<br />
realkapital<br />
Forbrug i<br />
produktionen<br />
Forbrugerbetalte<br />
magasiner<br />
Forbrugerprisindekset<br />
Forbrugerprisindeks,<br />
1900 = 100<br />
Formueindkomst<br />
Forbrug af fast realkapital i årets priser er et mål for den faste realkapitals<br />
fysiske og tekniske værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk<br />
forældelse. Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger<br />
i virksomhedsregnskaber. Afskrivninger i virksomhedsregnskaber<br />
kan tillige indeholde et element af omvurdering som følge af prisændringer.<br />
Beregnes som de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen. I offentlig<br />
forvaltning og service defineres det som køb af varer og tjenester til<br />
løbende forbrug, herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier<br />
samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige<br />
selv. Endvidere betragtes en del af anskaffelserne af varige goder til militæret<br />
(våbensystemer) fortsat per konvention som forbrug i produktionen.<br />
Periodiske publikationer med informativ og underholdende tekst udgivet<br />
ugentlig eller sjældnere, primært rettet mod familien/familiemedlemmer.<br />
Økonomisk baseret på løssalg og annoncer.<br />
Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfundet. Forbruger-prisindekset<br />
opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler<br />
for varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Vægtgrundlaget<br />
er baseret på nationalregnskabets opdeling af det private forbrug på<br />
dansk område kombineret med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen.<br />
Frem til 1963 er indekset baseret på materiale fra beregning af detailpristallet,<br />
idet direkte skatter og kontingenter mv., som indgik i detailpristallet, er<br />
trukket ud. Herved er beregningsgrundlaget for årene før 1964 tilnærmet de<br />
principper, som fra 1964 er lagt til grund for forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget<br />
i detailpristallet var baseret på leveomkostningerne i arbejder- og<br />
tjenestemandsfamilier ifølge de afholdte forbrugsundersøgelser, mens vægtgrundlaget<br />
i forbrugerprisindekset fra 1964 har været baseret på det private<br />
forbrug for alle husholdninger. Ved sammenkædningen af indeksene i 1964<br />
er der set bort fra disse afvigelser, idet de erfaringsmæssigt vil være uden<br />
afgørende indflydelse.<br />
Består af renter og udbytter samt den beregnede husleje af ejerbolig. Indtægterne<br />
omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske<br />
selskaber samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet.<br />
Udgifterne omfatter bl.a. renter af lån i udlandet, udbytter til danske<br />
aktier på udenlandske hænder samt udenlandske selskabers indtjening af<br />
overskud i deres filialer og datterselskaber her i landet. I Indkomststatistikken<br />
omfatter formueindkomst nettorenteindtægt, herunder også nettorenteindtægt<br />
i forbindelse med selvstændig virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste<br />
ved salg af visse formuegoder og en beregnet lejeværdi af egen bolig.<br />
496 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Formueindkomst<br />
til og fra udlandet<br />
Forpagtning<br />
Forskning og udvikling<br />
(FoU)<br />
Forskningsbiblioteker<br />
Forsyning<br />
Fortjeneste<br />
Frivillige bidrag<br />
til sociale<br />
sikringsordninger<br />
Fuldført byggeri<br />
Fuldtidsbeskæftigede<br />
Fuldtidsledige<br />
Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner,<br />
selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til<br />
udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende<br />
måde fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for<br />
danske långivere, moderselskaber osv.<br />
Leje af et areal.<br />
FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at<br />
øge den eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye<br />
anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et<br />
nyhedselement. FoU-begrebet omfatter tre typer af aktiviteter: grundforskning,<br />
dvs. eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål<br />
at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt<br />
forskning som er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det<br />
formål at opnå ny viden og forståelse, og hvor arbejdet primært er rettet mod<br />
bestemte anvendelsesområder. Endelig omfatter begrebet også udviklingsarbejde,<br />
som er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået<br />
gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål, at frembringe<br />
nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer<br />
eller tjenesteydelser.<br />
Alle biblioteker, som i det væsentlige er finansieret med offentlige midler, og<br />
som ikke er folke- eller skolebiblioteker eller knyttet til folkebibliotekssektoren.<br />
Industriens salg af egen produktion + import ÷ eksport.<br />
Se Løn.<br />
Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden<br />
betyder, at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige<br />
ordninger omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag<br />
til ATP, hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt<br />
har tilsluttet sig ordningen.<br />
Byggeri, hvortil der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig<br />
ibrugtagningstilladelse, eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset<br />
om der foreligger en ibrugtagningstilladelse.<br />
Udtrykker den samlede præsterede arbejdsmængde målt i fulde arbejdsår.<br />
Ansatte, der arbejder på deltid eller kun har været ansat en del af året, indgår<br />
med en tilsvarende brøkdel. Beregnes på grundlag af bidraget til Arbejdsmarkedets<br />
Tillægspension (ATP), som varierer forholdsmæssigt med<br />
arbejdstidens længde.<br />
Personer klassificeres som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden ikke er i<br />
arbejde, men er til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger arbejde.<br />
Statistikken over registrerede arbejdsløse (CRAM) udarbejdes i bedst mulig<br />
overensstemmelse hermed.<br />
I CRAM beregnes en persons ledighed ud fra antal ledige timer i ugen. Antallet<br />
af fuldtidsledige beregnes ved at multiplicere antallet af personer, der har<br />
været ledige i perioden med deres gennemsnitlige ledighedsgrad.<br />
I den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) opgøres antallet af ledi-<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 497
Definitioner og ordforklaringer<br />
ge som de personer, der ifølge CRAM var fuldt ledige i sidste uge i november.<br />
Fungicider<br />
Funktionsfordeling<br />
Svampebekæmpelsesmidler, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme.<br />
Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Den<br />
viser, hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offentlig<br />
forvaltning og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede<br />
offentlige tjenester, samfundsmæssige og sociale forhold og erhvervsøkonomiske<br />
forhold. Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger<br />
og andre omkostninger forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service.<br />
Fængsel Frihedsstraf, som kan idømmes enten på livstid eller på tid fra 30 dage til 16<br />
år.<br />
Færdselsuheld<br />
Fødte<br />
Første instans<br />
Førtidspension<br />
Genanvendelse<br />
Generalhandel<br />
Generel fertilitetskvotient<br />
Genetillæg<br />
Gennemsnitlig<br />
omsætning<br />
Gennemsnitlige<br />
antal deltagere<br />
Godstransportarbejde<br />
Grundskolen<br />
Uheld, der er sket på en offentlig tilgængelig vej, plads eller lignende, når<br />
uheldet står i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte områder,<br />
og mindst en af de implicerede parter har været kørende. Som dræbte medregnes<br />
i færdselsuheldsstatistikken alle dødsfald, der er en følge af færdselsuheld,<br />
og som indtræffer indtil 30 dage efter uheldet. Som tilskadekomne<br />
medregnes alle øvrige personer, der efter politiets oplysninger er kommet til<br />
skade ved færdselsuheld.<br />
Levendefødte + dødfødte.<br />
Omfatter første retsafgørelse i sager ved byretterne og landsretterne, herunder<br />
sø- og handelsretten.<br />
Social pensionsydelse, der efter ansøgning kan tilkendes personer i alderen<br />
18-66 år. Pension kan tilkendes, når der er tale om en varig nedsættelse af<br />
erhvervsevnen pga. fysisk eller psykisk invaliditet (helbredsbestemt førtidspension),<br />
eller når der foreligger et varigt forsørgelsesbehov af sociale og<br />
økonomiske grunde (behovsbestemt førtidspension). Tildelingskriterierne og<br />
de udbetalte beløbsarter varierer med pensionsformerne: Højeste, mellemste,<br />
almindelig og forhøjet almindelig førtidspension samt invaliditetsydelse.<br />
Omfatter genbrug af affald i oprindelig form og genvinding af affald, fx genanvendelse<br />
af brugte flasker efter skylning og rensning.<br />
Opgørelse, der i princippet omfatter alle ind- og udførte varer.<br />
Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49<br />
år).<br />
Overtidstillæg, holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg.<br />
Defineres som den samlede afgiftsangivne omsætning pr. registreringsenhed<br />
for de enheder, der har været i drift hele året.<br />
For AMFORA er det gennemsnitlige antal deltagere for en periode beregnet<br />
som summen af deltagelsesgraderne inden for gruppen.<br />
Ét ton transporteret én km. – måles i tonkm.<br />
Omfatter 1.-10. klasse. 1.-9. klassetrin er obligatorisk. 8.-10. klasse kan også<br />
tages ved efterskoler.<br />
498 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Grundværdi<br />
Guldbeholdning<br />
Gæld<br />
Handelsbalance<br />
Hektar (ha)<br />
Hensættelser<br />
Herbicider<br />
HIV<br />
Hjemmeboende barn<br />
Hjælp efter lov om<br />
aktiv socialpolitik<br />
Hjælpeenhed<br />
Hotel<br />
Værdiansættelse af jorden til en ejendom.<br />
Danmarks Nationalbanks beholdning af guld opgøres til en pris, der er baseret<br />
på den seneste officielle notering (”gold fixing”) i London.<br />
Beløb, som en virksomhed eller person skylder. Der skelnes mellem fast<br />
gæld i form af fx obligationer og løs gæld i form af fx kassekredit og varegæld.<br />
Værdien af udførslen minus værdien af indførslen.<br />
1 ha er lig 10.000 m², dvs. 100 ha er lig med 1 km².<br />
Forpligtelser, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx<br />
udskudt skat og pensionsforpligtelser.<br />
Ukrudtbekæmpelsesmidler, der benyttes til bekæmpelse af uønsket plantevækst<br />
i planteavlen.<br />
HIV (Human Immundefekt Virus) er en virus, som angriber kroppens immunforsvar.<br />
En person, som er smittet med HIV, vil danne antistoffer mod<br />
dette og kaldes pga. den positive prøve for antistoffer for HIV-positiv.<br />
En person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af<br />
forældrene, som aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, og<br />
som ikke selv har børn.<br />
Omfatter hjælpeforanstaltninger i henhold til lovene om aktiv social politik<br />
og social service i form af kontant støtte, fx hjælp til underhold eller uddannelse<br />
(revalidering) til familier eller enkeltpersoner, som pga. en social begivenhed<br />
er kommet i en økonomisk trangssituation uden mulighed for hjælp<br />
efter anden lovgivning.<br />
En særskilt placeret lokal enhed, som producerer hjælpestoffer eller tjenesteydelser<br />
til de virksomheder, den betjener.<br />
Virksomhed, der yder ekstra service som fx forplejning til de overnattende<br />
gæster. Omfatter hoteller, moteller, kroer, feriepensionater, feriecentre, o.l.,<br />
der tilbyder overnatningsmulighed til rejsende.<br />
Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund,<br />
Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk,<br />
Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og<br />
Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By.<br />
Husholdningers<br />
forbrug<br />
Husleje<br />
Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark<br />
som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter<br />
mv.) og tillægges udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås husholdningernes<br />
forbrug på dansk område.<br />
Det beløb, der lovligt kan afkræves lejeren. Huslejen omfatter ikke varmebidrag,<br />
ligesom eventuel boligsikring ikke er fratrukket i huslejen.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 499
Definitioner og ordforklaringer<br />
Husstand<br />
Hæfte<br />
Ikke-funktionsfordelte<br />
udgifter<br />
Ikke-markedsmæssig<br />
aktivitet<br />
Ikke-vestlige lande<br />
IMF<br />
Import af varer<br />
og tjenester<br />
Imputerede bidrag til<br />
sikringsordninger<br />
Indirekte målte<br />
finansielle<br />
formidlingstjenester<br />
(FISIM)<br />
Omfatter i forbrugsundersøgelsen de personer, der bor sammen og har en<br />
høj grad af fælles økonomi. Logerende mv. danner egne husstande. I befolkningsstatistikken<br />
består en husstand af den eller de personer, der bor på en<br />
adresse.<br />
Frihedsstraf, som kan idømmes fra syv dage til seks måneder. Personer, der<br />
udstår hæftestraf, har særlige rettigheder i forhold til personer, der udstår en<br />
fængselsstraf.<br />
Denne hovedgruppe indeholder i offentlige finanser især rentebetalinger og<br />
andre omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og<br />
service. Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte<br />
udgifter er finansieret ved låntagning snarere end ved hjælp af løbende skatter.<br />
Disse udgifter er ikke knyttet til de løbende aktiviteter og kan derfor ikke<br />
entydigt klassificeres til en særlig funktion.<br />
Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger<br />
eller af private husholdninger med henblik på eget forbrug.<br />
Alle lande, der ikke er vestlige lande.<br />
International Monetary Fund – Den Internationale Valutafond. Reservestillingen<br />
i IMF opgøres som forskellen mellem Nationalbankens aktiver og<br />
passiver over for IMF. Det vil sige forskellen mellem det af Danmark indbetalte<br />
beløb til IMF og IMF’s beholdning af danske kroner.<br />
Omfatter dels alle varer (nye eller brugte), som mod betaling eller gratis definitivt<br />
får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, og dels<br />
alle tjenester, som udenlandske enheder leverer til danske enheder.<br />
Beregnet bidrag fra tjenestemænd m.fl. Disse bidrag svarer til den værdi for<br />
optjent pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis<br />
som den udbetalte pension for igangværende pensionsordninger.<br />
For de fleste producenter kan værdien af deres produktion opgøres direkte<br />
med udgangspunkt i de indtægter, de har i forbindelse med salget af ydelser.<br />
Når det gælder producenter af visse typer af finansielle formidlingstjenester<br />
er denne fremgangsmåde kun anvendelig for de indtægter, der opnås i form<br />
af provisioner og gebyrer, men ikke for de, der opnås ved at den rentesats<br />
der anvendes ved udlån er højere end den der anvendes ved indlån (rentemarginalen).<br />
Om den del af betalingen for finansielle formidlingstjenester,<br />
der opnås gennem rentemarginalen, anvender nationalregnskabet betegnelsen<br />
indirekte målte finansielle formidlingstjenester eller forkortelsen FISIM<br />
(Financial Intermediation Services Indirectly Measured). Det er typisk i forbindelse<br />
med banklån og bankindskud, at en del af betalingen sker i form af<br />
FISIM, hvorimod der f.eks. ikke forekommer FISIM i forbindelse med realkreditlån.<br />
FISIM indgår i nationalregnskabet som enhver anden produceret<br />
tjenesteydelse, dvs. den samlede tilgang, der består af indenlandsk produktion<br />
og import, er lig med den samlede anvendelse, der består af forbrug i<br />
produktionen, privat forbrug og eksport.<br />
500 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Indkomst i alt<br />
Indkomsten<br />
Indkomsten i<br />
markedspriser<br />
Indkomsterstattende<br />
ydelser<br />
Indtægter fra jord<br />
og rettigheder<br />
Indvandrer<br />
Innovation<br />
Input-output<br />
Omfatter i indkomststatistikken summen af erhvervs-, overførsels-, formueindkomst<br />
(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster,<br />
som ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer<br />
indkomst. . I familietabellerne er det summen af indkomster for alle personer<br />
i familien.<br />
Er i nationalregnskabssammenhæng lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser.<br />
Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække<br />
andre produktionsskatter, netto.<br />
Denne dannes i nationalregnskabssammenhæng ved fra bruttonationalproduktet<br />
i markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning<br />
af ansatte (netto) til udlandet.<br />
Omfatter kontanthjælp efter lov om aktiv social politik mv., arbejdsløshedsdagpenge<br />
o.l., sygedagpenge, offentlige pensioner, efterløn mv., orlovsydelser,<br />
stipendier og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Renteindtægter<br />
indgår ikke i overførselsindkomsten.<br />
Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l.<br />
En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger<br />
og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysning om nogen af forældrene,<br />
og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.<br />
Innovation er selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter,<br />
produktionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentligt<br />
organisatoriske ændringer. Forskning og udvikling er altid en del af virksomhedens<br />
samlede innovationsaktiviteter.<br />
En input-output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur<br />
og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes<br />
som en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for<br />
hhv. varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse.<br />
Input-output tabellen udgør derfor en integreret del af nationalregnskabsstatistikken<br />
og er konsistent med nationalregnskabets data i såvel det enkelte<br />
år som over tid.<br />
Insekticider<br />
Installationsmangler<br />
Interessentskab<br />
Investering<br />
Investeringer, netto<br />
Insektbekæmpelsesmidler, der benyttes i planteavl.<br />
En bolig har installationsmangler, hvis den mangler toilet, bad og/eller centralvarme.<br />
Et selskab med to eller flere deltagere, der har indgået en aftale om i forening<br />
at drive økonomisk virksomhed. Deltagerne er fuldt ansvarlige over for<br />
virksomhedens kreditorer.<br />
Anskaffelser minus salg af fast ejendom og driftsmidler.<br />
Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger<br />
mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Tilgang opgøres til<br />
anskaffelsespris før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel<br />
købte som leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 501
Definitioner og ordforklaringer<br />
It-sektoren<br />
Joule<br />
Kapitalakkumulation<br />
It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser<br />
inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder,<br />
der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan<br />
statistisk opdeles i fire undergrupper, nemlig it-industri, it-engroshandel,<br />
telekommunikation og it-konsulentydelser. Disse grupper kan igen underopdeles<br />
på i alt 35 enkeltbrancer, heraf 16 industribrancher, ni engroshandelsbrancher,<br />
en telekommunikationsbranche og ni brancher inden for<br />
konsulentydelser.<br />
Måleenhed for energi (GJ = 1 mia. joule).<br />
I offentlige finanser omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig<br />
forvaltning og service. Kapitalakkumulation opgøres som:<br />
Faste nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) = faste bruttoinvesteringer<br />
Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto) + køb af jord og rettigheder<br />
(netto) = kapitalakkumulation<br />
Kapitalapparat<br />
Kapitaloverførsler<br />
Kapitaloverførsler<br />
til og fra udlandet<br />
Kapitelstakster<br />
Kommanditselskab<br />
Kommuner, amter<br />
og regioner<br />
Kontantpris<br />
Korrektioner i<br />
befolkningsregnskab<br />
Se Fast realkapital.<br />
Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs-<br />
og investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og<br />
lignende ydelser, oftest af engangskarakter.<br />
Omfatter transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige<br />
sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i<br />
Danmark. Der kan være tale om investeringstilskud til eller fra EU's institutioner<br />
og arv.<br />
Gennemsnitlige producentpriser opnået ved salg af korn (byg og hvede) fra<br />
høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksterne<br />
beregnes af Danmarks Statistik og anvendes hovedsagelig i forbindelse med<br />
forpagtningskontrakter.<br />
Et selskab, hvor en eller flere af deltagerne hæfter solidarisk og med hele<br />
deres formue for selskabets forpligtelser (komplementarerne), mens de øvrige<br />
deltagere kun hæfter med et bestemt beløb (kommanditisterne).<br />
Danmark var indtil 1. januar 2007 inddelt i 271 kommuner; de 268 kommuner<br />
udgør 13 amter. Bornholms regionskommune samt København og Frederiksberg<br />
kommuner var uden for den amtskommunale inddeling. Christiansø,<br />
der er uden for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet.<br />
Fra 1. januar 2007 er Danmark inddelt i 98 kommuner og fem regioner.<br />
Kontant udbetaling på en ejendom med tillæg af kursværdien af prioriteterne.<br />
Omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere og er desuden en<br />
afstemningspost, hvori indgår annulationer af hændelser i foregående periode.<br />
502 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Korte videregående<br />
uddannelser<br />
Kriminalforsorgen<br />
Kriminalitetshyppighed<br />
Kursreguleringer<br />
Kvantumindeks<br />
De korte videregående uddannelser omfatter uddannelser med en længde op<br />
til to år oven på den almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelse.<br />
Korte videregående uddannelser er fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent.<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager driften af åbne og lukkede anstalter,<br />
arresthuse og den fri kriminalforsorgs afdelinger.<br />
I undersøgelsen af kriminalitet og national oprindelse opgøres de aldersbetingede<br />
kriminalitetshyppigheder for de forskellige herkomstgrupper (indvandrer,<br />
efterkommer eller dansk) som indekstal, hvor 100 angiver landsgennemsnittet<br />
(dvs. talværdier over 100 angiver, at hyppigheden er over<br />
gennemsnittet). Endvidere er kriminalitetshyppighederne aldersstandardiseret,<br />
dvs. der er korrigeret for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige<br />
herkomstgrupper.<br />
Ændringer i værdien af aktier, obligationer og pantebreve, som følge af renteændringer<br />
siden sidste opgørelse.<br />
Kvantumindekset udtrykker de mængdemæssige ændringer i import og eksport.<br />
Kvartil (nedre og øvre) Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne,<br />
således at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet,<br />
og 75 pct. har en indkomst, der ligger over.<br />
Øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne i 75 pct. med en indkomst,<br />
der ligger under, og 25 pct., der ligger over.<br />
Kvartilfordeling<br />
Kvotienter<br />
Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststørrelse opgøres<br />
det, hvor stor en andel af indkomstmassen, hver fjerdedel af indkomstmodtagerne<br />
råder over.<br />
Kvotienter inden for befolkningsstatistikken:<br />
Aldersbetingede: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse<br />
pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Kvotienterne på<br />
femårs-aldersklasserne er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne<br />
for de enkelte étårs-aldersklasser af kvinder i de fertile aldre, hvorved man<br />
fjerner virkningerne af forskydningerne fra år til år i kvindernes aldersfordeling<br />
inden for de enkelte femårs-aldersklasser.<br />
Generelle: Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser,<br />
dvs. 15-49 år.<br />
Summariske: Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere.<br />
Kvælstofilter<br />
Kvælstofoxider (NOx)<br />
NOx er en betegnelse for nitrogenoxider eller på dansk: Kvælstofilter. Det er<br />
en kemisk forbindelse mellem et nitrogenatom og et eller flere oxygenatomer.<br />
Kvælstofilter spredes med vinden og bidrager til forsuring af miljøet.<br />
Forbindelser af kvælstof og ilt, der dannes ved forbrænding. Kvælstofoxider<br />
er sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til<br />
salpetersyre, der øger nedbørens surhedsgrad og bidrager til algevækst.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 503
Definitioner og ordforklaringer<br />
Køb af bygninger,<br />
netto<br />
Køb af jord og<br />
rettigheder, netto<br />
Købekraftpariteter<br />
Køretøjkm<br />
Lagerforøgelser<br />
Landbrugssektor<br />
Lange videregående<br />
uddannelser<br />
Leasing<br />
Ledige<br />
Ledighedsgrad og<br />
gennemsnitlig<br />
ledighedsgrad<br />
Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste<br />
størrelse, minus tilsvarende salg.<br />
Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende,<br />
minus salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige<br />
udnyttelsesrettigheder.<br />
Købekraftpariteter – også kaldet PPP (Purchasing Power Parities) – er forholdet<br />
mellem forskellige landes priser i de nationale valutaer for de samme<br />
varer eller tjenester. Købekraftpariteter anvendes først og fremmest ved omregning<br />
af BNP og andre nationalregnskabsposter til internationalt sammenlignelige<br />
størrelser. Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til<br />
en fælles valuta tages der højde for forskelle i prisniveauet. Ved omregning<br />
med valutakurserne tages der derimod ikke fuldt ud højde for forskelle i priserne.<br />
Købekraftpariteter anvendes derudover til opgørelse af prisniveauet i<br />
de lande, der sammenlignes.<br />
Et køretøj, der har flyttet sig en kilometer.<br />
Omfatter i nationalregnskabsstatistikken rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed,<br />
engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en<br />
række varer, der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets<br />
lagre og øvrige besætningsforskydninger samt EU-interventionslagre<br />
i Danmark. Består i statistikken over offentlige finanser primært af køb af<br />
varer til interventionslagre og strategiske lagre minus salg fra disse lagre.<br />
Omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl.<br />
De lange videregående uddannelser omfatter både master-, kandidat- og<br />
ph.d.-uddannelser. Masteruddannelser er af længden et til to år, kandidatuddannelser<br />
er toårig og ph.d.-uddannelser varer tre-fire år.<br />
Ved leasing køber leasingselskabet typisk et leasingaktiv efter aftale med<br />
aktivets fremtidige bruger. Herefter leases – eller udlejes – aktivet til brugeren.<br />
Se Arbejdsløse.<br />
Ved opgørelsen af ledigheden i arbejdsløshedsstatistikken (CRAM) beregnes<br />
der en ledighedsgrad for hver enkelt af de personer, der har været berørt af<br />
ledighed i perioden. For forsikrede personer beregnes ledighedsgraden ved<br />
at sætte antallet af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i<br />
ugen.<br />
Hvis en person er arbejdsløshedsforsikret for 37 timer om ugen, og pågældende<br />
er ledig i 19 timer, vil ledighedsgraden være 0,514; hvis den samme<br />
person havde været arbejdsløshedsforsikret for 26 timer om ugen, ville ledighedsgraden<br />
være 0,731.<br />
En person med ledighedsgraden 1 er fuldt ledig, dvs. at den pågældende har<br />
været ledig i det antal timer, den pågældende er forsikret for i en given periode.<br />
På baggrund af de enkelte personers ledighedsgrader beregnes en gennemsnitlig<br />
ledighedsgrad. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for<br />
den gennemsnitlige varighed af en ledighedsperiode.<br />
Den gennemsnitlige ledighedsgrad fås ved at summere ledighedsgraderne i<br />
504 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
perioden og dernæst dividere med antallet af ledighedsberørte personer i<br />
perioden.<br />
Ledighedsprocenter<br />
Der beregnes ledighedsprocenter for hhv. arbejdsløshedsforsikrede personer<br />
og for registrerede ledige i alt, dvs. arbejdsløshedsforsikrede inkl. ikkeforsikrede<br />
ledige. For begge beregninger gælder, at aldersafgrænsningen er<br />
16-64 år (før 2006: 16-66 år), og at personer på efterløn og overgangsydelse<br />
ikke medtages.<br />
Ledighedsprocenten for registrerede ledige beregnes ved at sætte det gennemsnitlige<br />
antal ledige i forhold til arbejdsstyrken (RAS). Ledighedsprocenten<br />
for forsikrede beregnes ved at dividere den gennemsnitlige ledighed i<br />
perioden for de personer, der samtidig er forsikrede ultimo perioden, med<br />
antallet af forsikrede personer ultimo perioden.<br />
Levendefødt<br />
Linjefart<br />
Luftkvalitet<br />
Løbende overførsler<br />
Barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger<br />
eller græder) uanset svangerskabsperiodens længde.<br />
Angiver sejlads med skib i faste ruter og i regelmæssige, forud planlagte<br />
rundrejser.<br />
Et mål for koncentrationen af forskellige forurenende stoffer i luften. Ren<br />
luft indeholder 78 pct. kvælstof, 21 pct. ilt og 1 pct. ædelgasser mv.<br />
Kategorien anvendes i statistikken over offentlige finanser. Påvirker de løbende<br />
disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til<br />
husholdningerne.<br />
Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension,<br />
tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse,<br />
syge- og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse.<br />
Hertil kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte.<br />
Løbende overførsler<br />
til og fra udlandet<br />
Løn/fortjeneste<br />
Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen og hjælp til udviklingslandene.<br />
Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner,<br />
på indtægtssiden støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden<br />
Danmarks bidrag til EU's budget.<br />
Lønnen, også kaldet fortjenesten, omfatter alle lønmodtagerens indtægter i<br />
forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder løn og arbejdsgiverbetalte<br />
dagpenge i forbindelse med sygefravær mv., feriebetalinger og såvel arbejdsgiver-<br />
og lønmodtagerbidrag til pensionsordninger.<br />
Se også Aflønning af ansatte.<br />
Lønmodtagerorganisationer<br />
Lønmodtagernes<br />
Garantifond (LG)<br />
Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme<br />
fag/uddannelse og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål at<br />
arbejde for medlemmernes fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer<br />
er medlemmer af en hovedorganisation (fx LO, FTF og AC), mens et<br />
mindre antal står uden for hovedorganisationerne.<br />
LG er en lovbestemt sikring af lønmodtagernes krav på løn, feriegodtgørelse<br />
mv. i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens ophør eller lign.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 505
Definitioner og ordforklaringer<br />
Lønsum<br />
Løsøre<br />
Maksimal<br />
udjævningsprocent<br />
Markedsmæssig<br />
aktivitet<br />
Markedspriser<br />
Markedsværdi<br />
Medianen<br />
Mellemlange<br />
videregående<br />
uddannelser<br />
Middellevetid<br />
Miljøskatter<br />
Momsregistrerede<br />
virksomheder<br />
Naturalisation<br />
Nettoprisindekset<br />
Omfatter den samlede årlige lønudbetaling til alle ansatte på et arbejdssted<br />
samt eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger.<br />
I beløbet indgår feriegodtgørelse, men ikke pensionsbidrag<br />
eller ATP.<br />
Rørlige ejendele, fx møbler og maskiner.<br />
Angiver, hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra indkomstmodtagere<br />
med højere indkomst end den gennemsnitlige til indkomstmodtagere<br />
med lavere indkomst end den gennemsnitlige for at opnå<br />
en præcis ligelig fordeling.<br />
Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning<br />
på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at<br />
opnå en fortjeneste herved.<br />
Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab<br />
kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser).<br />
For nettotilgangen af børsnoterede obligationer beregnes denne som bruttotilgangen<br />
til kursværdi fratrukket udtrækninger til pari (kurs 100) og anden<br />
afgang til kursværdi.<br />
I en indkomstfordeling er medianen det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne,<br />
således at halvdelen har en indkomst, der ligger under<br />
beløbet, og halvdelen har en indkomst, der ligger over.<br />
Mellemlange videregående uddannelser er af varigheden to til fire år og efterfølger<br />
en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Siden<br />
2000 har det været muligt at blive professionsbachelor med en mellemlang<br />
videregående uddannelse, som giver mulighed for videreuddannelse ved<br />
masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Mellemlange videregående<br />
uddannelser er fx sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør.<br />
Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve<br />
i, hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som<br />
er konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende<br />
til enhver alder.<br />
Omfatter afgifter lagt på affald, CO2, SO2, emballage, engangsservice, CFC,<br />
bekæmpelsesmidler, råstoffer, ledningsført vand, NiCd-batterier og klorerede<br />
opløsningsmidler.<br />
Virksomheder registreret i toldvæsenets register over enheder indeholdelsespligtige<br />
for merværdiafgift (moms).<br />
Erhvervelse af dansk statsborgerskab.<br />
Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for<br />
varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug, ekskl. indirekte<br />
skatter og afgifter og inkl. pristilskud. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets<br />
opdeling af det private forbrug på dansk område kombineret<br />
med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. Fra januar 2001 er grupperingen<br />
af varer og tjenesteydelser baseret på den internationale klassifikation<br />
506 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
for opdeling af husholdningers forbrug (COICOP).<br />
Nettoreproduktion<br />
NH4<br />
Nitrat<br />
Normal arbejdstid<br />
NOx<br />
Nyregistrerede<br />
motorkøretøjer<br />
Obligationer<br />
Offentlig forvaltning<br />
og service<br />
Offentlig<br />
forbrugsudgift<br />
Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af<br />
de fertile aldre 15-49 år, hvis de 1.000 kvinder fra 0-årsalderen antalsmæssigt<br />
reduceres svarende til årets dødelighedserfaringer, og de i hver aldersklasse<br />
føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter.<br />
Se Ammonium.<br />
Nitrat er et næringssalt, som i vandmiljøet bidrager til algevækst og forsuring.<br />
Normal arbejdstid er den sædvanlige ugentlige arbejdstid, inklusive evt.<br />
normalt overarbejde.<br />
Se Kvælstofilter.<br />
Nye motorkøretøjer, der indregistreres første gang. Importerede brugte motor-køretøjer,<br />
der registreres for første gang i Danmark indgår ikke i opgørelserne,<br />
men opgøres som brugtbilkøb.<br />
Efter Værdipapircentralens etablering i 1979 består obligationer ikke længere<br />
som fysiske enheder. Obligationer prisfastsættes dagligt på Københavns<br />
Fondsbørs og udstedes i serier af staten, realkreditinstitutterne, andre obligationsudstedende<br />
institutter eller af erhvervsvirksomheder.<br />
Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner,<br />
hvis hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester<br />
og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster. Afgrænsningen<br />
af den offentlige forvaltning og service skal ses i forhold til de<br />
offentligt ejede virksomheder, som sammen med den offentlige forvaltning<br />
og service udgør den samlede offentlige sektor.<br />
Den offentlige forbrugsudgift eller forbrug omfatter driftsaktiviteter i sektoren<br />
for offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige forbrugsudgift<br />
kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt<br />
forbrug. Opgøres fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde:<br />
Aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital = bruttofaktorindkomst<br />
(BFI)<br />
Bruttofaktorindkomst (BFI) + forbrug i produktionen = produktion<br />
Produktion + sociale ydelser i naturalier ÷ salg af varer og tjenester = offentlig<br />
forbrugsudgift<br />
Offentlige<br />
kvasi-selskaber<br />
Offentlige kvasi-selskaber er karakteriseret ved, at deres regnskaber er integreret<br />
i stats- eller kommuneregnskaberne. Sektoren for offentlig forvaltning<br />
og service kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser<br />
og dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers<br />
driftsoverskud. Det betyder, at disse virksomheder kun indgår i statistikken<br />
for offentlig forvaltning og service med deres over- eller underskud.<br />
Det offentliges dækning af kapitaludgifter til fx faste nyinvesteringer i selskaberne<br />
fremgår dog ikke af statistikken, da der i statistisk forstand er tale<br />
om, at det offentlige erhverver ejerandelsbeviser. Eksempler på offentlige<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 507
Definitioner og ordforklaringer<br />
kvasi-selskaber er DSB, kommunale forsyningsvirksomheder og dele af renovationsbranchen.<br />
Følgende forudsætninger gælder for et offentligt kvasi-selskab:<br />
Regnskaberne er i stats- eller kommuneregnskaberne; produktionen er<br />
markedsbestemt, fremstilles i stor skala og sælges hovedsageligt til den private<br />
sektor, dvs. indtægter ved salg udgør 50 pct. eller mere end de løbende<br />
driftsudgifter; selskaberne drives erhvervsmæssigt.<br />
Offentlige udgifter<br />
til kultur<br />
Offentlige veje<br />
Omsætning<br />
Omsætning mv.<br />
Omsætningsaktiver<br />
OMXC-aktieindeks<br />
Opgave-/<br />
byrdefordeling<br />
De offentlige udgifter til kultur omfatter nettodriftsudgifterne under Kulturministeriet<br />
og uddelingen af tipsmidler til kulturelle formål. Endvidere er<br />
kommuners og amters nettodriftsudgifter til kultur omfattet.<br />
Veje, der er under bestyrelse af kommunerne, amtskommunerne eller Vejdirektoratet.<br />
Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der stammer fra firmaets<br />
primære drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. afgifter<br />
m.m., der direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for<br />
egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner.<br />
Omsætningen og andre driftsindtægter.<br />
Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable<br />
værdipapirer, der ikke er bestemt til vedvarende eje.<br />
Er fondsbørsens totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den<br />
15. juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX.<br />
Belyser med udgangspunkt i opdelingen af offentlig forvaltning og service i<br />
stat, kommuner og sociale kasser og fonde, hvordan opgaver og finansieringsmæssige<br />
byrder er fordelt mellem delsektorerne.<br />
Ved opgavefordelingen inden for det offentlige ses på, hvilken sektor eller<br />
myndighed der har det direkte ansvar for løsning af opgaven, hvad enten der<br />
er tale om levering af en ydelse eller en overførsel til borgerne.<br />
Den opgaveudførende enhed kan i mange tilfælde få udgiften helt eller delvist<br />
refunderet af andre offentlige myndigheder.<br />
Byrdefordelingen viser, hvordan den endelige finan-sieringsbyrde er fordelt<br />
på de forskellige offentlige delsektorer.<br />
Overordnede<br />
offentlige tjenester<br />
Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er<br />
offentlige, dvs. at de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder.<br />
Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder,<br />
de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede pengeog<br />
finanspolitiske aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik,<br />
centraliserede salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt<br />
politi og forsvarsaktiviteter. Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige<br />
i ethvert organiseret samfund.<br />
Par<br />
To voksne personer, der bor på samme adresse udgør et par i familiestatistikken,<br />
hvis de enten er gift med hinanden eller har indgået registreret<br />
partnerskab, eller hvis de har fælles børn uden at være gift med hinanden.<br />
Desuden medregnes ikke-gifte par uden fællesbørn, hvis der ikke er andre<br />
508 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
voksne på adressen, de er af hvert sit køn, ikke er søskende, og aldersforskellen<br />
er mindre end 15 år. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par.<br />
Se også Enlig.<br />
Parcelhus<br />
Partikler<br />
Passiver<br />
Pengeinstitutter<br />
Pengemængden<br />
Personkm<br />
Persontransportarbejde<br />
Pesticider<br />
Prioriteter<br />
Prisindeks for indenlandsk<br />
vareforsyning<br />
Prisniveauindeks<br />
Prisrelation<br />
Privat forbrugsudgift<br />
Fritliggende enfamiliehus, der overvejende eller udelukkende tjener som<br />
bolig, og hvor der som hovedregel kun er èn bolig.<br />
Betegnelse for partikler, der kan holde sig svævende i luft. I visse situationer<br />
defineres svævestøv som partikler med diameter mindre end 10 µm. I andre<br />
tilfælde er svævestøvet defineret som de partikler, der opsamles ved en bestemt<br />
procedure, og som godt kan omfatte partikler større end 10 µm.<br />
Regnskabsmæssigt udtryk for hvordan den samlede formue (aktiver) er finansieret.<br />
Består af danske banker og sparekasser med en arbejdende kapital (egenkapital,<br />
ansvarlig indskudskapital og indlån) større end 250 mio. kr.<br />
Pengemængden består af sedler og mønt uden for pengeinstitutsektoren<br />
med tillæg af husholdningernes, kommunernes og de ikke-finansielle virksomheders<br />
indskud på anfordring, opsigelse og tid i pengeinstitutterne.<br />
Transportenhed – en person transporteret en kilometer.<br />
Måles i personkm.<br />
Kemiske produkter til bekæmpelse af uønsket biologisk aktivitet, såsom insekter,<br />
ukrudt og svampe.<br />
Lån mod pant i fast ejendom.<br />
Indekset belyser udviklingen i producenternes og importørernes salgspriser<br />
eksklusive moms og indenlandske punktafgifter. Vægtgrundlaget, der er baseret<br />
på nationalregnskabets produktbalance for 1998, er lig summen af import-<br />
og produktionsværdierne til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter<br />
Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk<br />
for den reelle forskel i prisniveauer mellem lande. I EU-prisundersøgelsen<br />
angiver prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet<br />
af EU. Hvis et land har et prisniveauindeks højere end 100, betyder<br />
det, at prisniveauet i det pågældende land er højere end gennemsnittet i<br />
EU og omvendt.<br />
Forholdet mellem to priser. Anvendes til at belyse udviklingen i forholdet<br />
mellem et produkts pris og et til produktets fremstilling vigtigt produktionsmiddel.<br />
Udgøres af summen af det samlede forbrug for husholdningerne og gruppen<br />
foreninger, organisationer mv., der omfatter den endelige anvendelse af den<br />
ikke-markedsmæssige produktion i private forbrugsorienterede, ikkeudbyttegivende<br />
institutioner.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 509
Definitioner og ordforklaringer<br />
Private<br />
kursusudbydere<br />
Produktionsskatter<br />
Påbegyndt byggeri<br />
Realkreditobligationer<br />
Recidiv<br />
Registrerede skibe<br />
Registreret<br />
partnerskab<br />
Rejser<br />
Rene næringsstoffer<br />
Renteindtægter<br />
Renteindtægter,<br />
udbytter mv.<br />
Renteudgifter mv.<br />
Reproduktionstallet,<br />
netto<br />
Returpapir<br />
Råvareprisindekset<br />
Omfatter kursusaktivitet i privat regi, fx private kursusvirksomheder, lønmodtager-<br />
og arbejdsgiverorganisationer, forvaltningsskoler og en række<br />
selvejende institutioner, samt kurser i oplysningsforbund, der ikke er i regi<br />
af daghøjskoler.<br />
Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte<br />
består altovervejende af ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer<br />
anvendt i produktionen.<br />
Den fysiske påbegyndelse af byggearbejdet. For erhvervsbygninger til landbrug<br />
mv. anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet.<br />
Obligationer udstedt af realkreditinstitutter.<br />
Ny kriminalitet begået indenfor to år efter:<br />
1. løsladelse efter endt afsoning og/eller<br />
2. idømmelse af ubetinget frihedsstraf, der er udstået ved varetægtsfængsling<br />
og/eller<br />
3. udståelse/ophævelse af en foranstaltningsdom og /eller<br />
idømmelse af en fældende afgørelse, der ikke er en ubetinget frihedsstraf<br />
Skibe på mindst 20 BT i privat eller offentligt eje, dog undtagen Søværnets<br />
skibe.<br />
Registreret partnerskab er en ægteskabslignende relation mellem to personer<br />
af samme køn.<br />
Omfatter i betalingsbalancestatistikken indtjening ved udlændinges rejser og<br />
ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser og ophold i udlandet<br />
samt indtægter og udgifter ved grænsehandel.<br />
Gødningsforbruget: Indholdet af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium<br />
(K) i de enkelte gødninger.<br />
Omfatter i indkomststatistikken såvel private som erhvervsmæssige renteindtægter.<br />
I forbrugsundersøgelsen indgår kun private renteindtægter.<br />
Omfatter inden for offentlige finanser – ud over de egentlige nominelle renter,<br />
dividender o.l. – tillige kursgevinster minus eventuelle tab.<br />
Omfatter inden for offentlige finanser, såvel egentlige, pålydende eller nominelle<br />
renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og<br />
rettigheder. Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene<br />
faktisk afdrages.<br />
Se Nettoreproduktion.<br />
Indsamlet, delvist renset og oparbejdet brugt papir.<br />
Indekset belyser udviklingen i priserne for importerede uforarbejdede råvarer<br />
og brændstoffer og er et delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning.<br />
510 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Salg af egne produkter Faktureret salg af varer, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, behandlet<br />
eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds<br />
på basis af materiale leveret af virksomheden.<br />
Salg af varer og<br />
tjenester<br />
Samfundsmæssige<br />
og sociale forhold<br />
Samlet fertilitet<br />
Samlet indkomst<br />
Samlet indkomst med<br />
nettorenter<br />
Sammenhængende<br />
socialstatistik<br />
SDR<br />
Sigtelse<br />
SITC<br />
Skatkammerbeviser<br />
Skatter og afgifter<br />
Faktureret salg af varer og tjenester, som den enkelte virksomhed selv har<br />
tilvirket, behandlet eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet<br />
fremstille andetsteds på basis af materiale leveret af virksomheden.<br />
Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der<br />
udbydes til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter<br />
uddannelse, sundhedsvæsen, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester,<br />
bolig og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester.<br />
Se Fertilitet, samlet.<br />
Forbrugsundersøgelsens data fremkommer ved at sammenholde forskellige<br />
datakilder. Det har derfor også været muligt at opstille et bredere indkomstbegreb<br />
end i den generelle registerbaserede indkomststatistik. I forbrugsundersøgelsens<br />
samlede indkomst indgår således bl.a. også indkomst ved sort<br />
arbejde, forskellige gevinster mv. For selvstændige er evt. virksomhedsrenteudgifter<br />
fratrukket.<br />
Samlet indkomst med nettorenter er Indkomst i alt tillagt en beregnet lejeværdi<br />
af egen bolig og fratrukket renteudgifter.<br />
Samlet årlig opgørelse over personer, der har modtaget indkomsterstattende<br />
ydelser. Der kan enten være tale om modtagelse af midlertidige ydelser, dvs.<br />
arbejdsløshedsdagpenge, syge/barselsdagpenge, kontanthjælp/revalidering,<br />
orlov, aktivering – eller om modtagelse af varige ydelser, dvs. folkepension,<br />
førtidspension eller efterløn/overgangsydelse. I opgørelsen skelnes mellem<br />
berørt ydelse, som er de ydelsesarter, personen har modtaget i løbet af året,<br />
og dominerende ydelse, som er den ydelsesart, der inden for året dominerer<br />
mht. varighed.<br />
Særlige trækningsrettigheder i IMF (se IMF). SDR er et internationalt betalingsmiddel,<br />
som kan benyttes til betalinger mellem centralbankerne indbyrdes<br />
og mellem centralbankerne og IMF.<br />
Mistanke om strafbart forhold fremsat af politiet.<br />
Standard International Trade Classification, udarbejdet af FN.<br />
Værdipapirer udstedt af staten med tre eller seks måneders løbetid. Skatkammerbeviser<br />
har ingen påtrykt rente, men den effektive rente bestemmes<br />
som forskellen mellem priser på købstidspunktet og hovedstolen. Skatkammerbeviser<br />
sælges hovedsagelig til pengeinstitutterne.<br />
Defineres i statistikken over offentlige finanser som obligatoriske ydelser,<br />
der udskrives til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel<br />
modydelse.<br />
I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter og<br />
nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige<br />
dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter<br />
og afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatter-<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 511
Definitioner og ordforklaringer<br />
ne og afgifterne opdeles i nationalregnskabet i produktions- og importskatter<br />
og løbende indkomst- og formueskatter samt kapitalskatter, og endvidere<br />
i bøder og obliga-toriske gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger.<br />
Ved grupperingen af skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn<br />
til disses udskrivnings-grundlag.<br />
Smalfortjeneste<br />
SO2<br />
Sociale ydelser<br />
i naturalier<br />
Spillefilm<br />
Statsgældsbeviser<br />
Statsobligationer<br />
Statsstøttede teatre<br />
Straffelovsovertrædelser<br />
Subsidier<br />
Summarisk<br />
fertilitetskvotient<br />
Svovldioxid<br />
Sygesikring<br />
Begrebet er det, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår<br />
ved en timeløn.<br />
Se Svovldioxid.<br />
Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler, som sektoren<br />
for offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningerne<br />
i form af hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere<br />
visse specifikke produkter til husholdningerne.<br />
Film optaget til forevisning som biograffilm (long film) med en længde på<br />
over 1.600 meter 35 mm film (ca. en times spilletid). Film under 1.600 meter<br />
defineres normalt som kortfilm (ofte dokumentarfilm).<br />
Statspapirer med en løbetid på under to år.<br />
Obligationer udstedt i Danmark af den danske stat.<br />
Foruden Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne de teatre, som af Teaterrådet i<br />
henhold til loven om teatervirksomhed får bevilget statsstøtte.<br />
Omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser<br />
og andre forbrydelser, heraf statsforbrydelser, falsk forklaring, salg af narkotika<br />
mv.<br />
Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder med en<br />
markedsmæssig produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis<br />
offentlige kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter<br />
om det er produktsubsidier, dvs. tildeles proportionalt med produktion af<br />
varer, eller andre produktionssubsidier. Dækning af underskud i offentlige<br />
kvasi-selskaber klassificeres som produktsubsidie.<br />
Se Fertilitetskvotient, summarisk.<br />
Svovldioxid (SO2) – på dansk svovltveilte – er en giftig luftart, der fremkommer<br />
som biprodukt ved afbrænding af fx kul og olie. Svovldioxid spredes<br />
med vinden og bidrager til forsuring af miljøet.<br />
Ordning, der sikrer alle bosat i Danmark adgang til sygdomsbehandling og<br />
sundhedsvæsenets faciliteter uanset helbred, alder og indtægt.<br />
De sikrede kan uanset indtægtsforhold vælge mellem gruppe 1 med bl.a. fast<br />
og gratis lægehjælp og gruppe 2 med frit lægevalg og reduceret betaling.<br />
Sælgerpantebrev<br />
Særlovsovertrædelser<br />
Pantebrev med sælger som kreditor og køber af fast ejendom som debitor.<br />
Lovovertrædelser, som ikke er omfattet af straffeloven, fx overtrædelser af<br />
færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven samt skatte- og afgiftslove.<br />
512 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Søtransport<br />
Kategori i betalingsbalancestatistikken. Indtægterne omfatter dels danske<br />
rederiers indtjening ved sejlads i udenrigsfart undtagen fragt af varer fra<br />
udlandet til Danmark, og dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til<br />
bl.a. bugsering og skibsmæglere.<br />
Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede havne, og<br />
dels udgifter til søfragten på importen ved udenlandske rederier.<br />
Tilgang<br />
Tiltalefrafald<br />
Timecharter<br />
Togkm<br />
Tonkm<br />
Tonnage<br />
Trafikarbejde<br />
Transportarbejde<br />
Omfatter i uddannelsesstatistikken personer, der i løbet af en given periode<br />
(1. oktober til 30. september det følgende år) tilmelder sig en uddannelse<br />
eller en uddannelsesgruppe.<br />
Undladelse i henhold til retsplejeloven af at rejse tiltale i en straffesag, fx<br />
hvis sagen er bagatelagtig eller over for unge.<br />
Indtægter ved udlejning af skibe.<br />
Transportenhed – et tog bevæget en kilometer.<br />
Transportenhed – et ton gods transporteret en kilometer.<br />
Angiver kapacitet af et skib. Et mål for tonnagen er bruttotonnagen (BT).<br />
Antal kørte kilometre.<br />
En beregning af danske lastbilers transport, som både tager hensyn til<br />
godsmængde og turens længde.<br />
Det måles i tonkm, der defineres som et ton gods transporteret en kilometer.<br />
Trampfart<br />
Transit/transfer<br />
lufttrafik<br />
Udslip<br />
Udstedte<br />
byggetilladelser<br />
Udtræk af indkomst<br />
fra kvasi-selskaber<br />
Angiver sejlads med skibe, der ikke er i linjefart.<br />
Angiver trafik, der mellemlander. Transit angiver, at rejsen fortsætter med<br />
samme fly. Transfer angiver, at der skiftes fly.<br />
Udslip af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand.<br />
Tilladelse til at påbegynde byggeri givet af den kommunale bygningsmyndighed.<br />
Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder<br />
på de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning<br />
og service, fx havnevæsener og Finanstilsynet.<br />
Ved beregningen af overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en<br />
driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud.<br />
Valg, folketingsvalg<br />
Valg, regionsvalg<br />
Valg, kommunale<br />
Valg,<br />
menighedsrådsvalg<br />
Folketingsvalg afholdes med højst fire års mellemrum.<br />
Regionsvalg afholdes hvert fjerde år. Første gang var i november 2005 med<br />
henblik på sammensætningen af regionsrådene, der trådte i funktion i forbindelse<br />
med reformen af den administrative struktur 1. januar 2007.<br />
Valg til de kommunale råd afholdes hvert fjerde år.<br />
Menighedsrådsvalg afholdes hvert fjerde år i november måned blandt folkekirkens<br />
medlemmer.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 513
Definitioner og ordforklaringer<br />
Valg, Europaparlamentet<br />
Valutareserven<br />
Valg til Europa-parlamentet afholdes hvert fjerde år.<br />
Danmarks Nationalbanks beholdning af likvide midler, der kan benyttes til<br />
betalinger over for udlandet. V<br />
alutareserven består af Nationalbankens guldbeholdning, fordringen på Den<br />
Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Central-bank, reservestillingen<br />
i IMF og Nationalbankens fordringer på udlandet.<br />
Vandforsyning<br />
Vandringsoverskud<br />
Vandværk<br />
Vareforbrug<br />
Vareforbrug mv.<br />
Varer<br />
En vandforsyning består af ét eller flere vandværker, én eller flere indvindingsboringer<br />
og et forsyningsnet. Almene vandforsyninger karakteriseres<br />
ved enheder, som forsyner mindst ti husstande med drikkevand.<br />
Nettoindvandring: Indvandring minus udvandring.<br />
Ved vandværk forstås et vandbehandlingsanlæg med hertil knyttet rentvandsbeholder.<br />
Råvandstilførslen kan stamme fra én eller flere indvindingsboringer.<br />
Det forbrug, som medgår til omsætningen i form af rå- og hjælpestoffer,<br />
handelsvarer og energiprodukter samt direkte udgifter i forbindelse med<br />
købet som fx told og fragt.<br />
Vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser.<br />
I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport af varer fob,<br />
hvilket i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres<br />
for påløbne fragtomkostninger ved søtransport.<br />
Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken for en række mindre poster.<br />
Varetægtsfængsling<br />
Vestlige lande<br />
Videregående<br />
uddannelser<br />
Vielseskvotient<br />
Virksomhed<br />
Virksomme stoffer<br />
Voksen- og<br />
efteruddannelse<br />
Frihedsberøvelse iflg. retskendelse for at sikre en sigtet persons tilstedeværelse.<br />
Vestlige lande omfatter alle EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein,<br />
Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien<br />
og New Zealand.<br />
Alle videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende. Videregående<br />
uddannelser opdeles i korte, mellemlange og lange alt efter længden<br />
på uddannelsen.<br />
Antal vielser pr. 1.000 indbyggere.<br />
En lokal økonomisk enhed.<br />
Bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktive stoffer i de enkelte bekæmpelsesmidler,<br />
dvs. uden fyldstoffer, vand mv. Mængden af virksomme stoffer varierer<br />
med bekæmpelsesmidlet (fra ca. 10 pct. til ca. 80 pct. af handelsmængden).<br />
Omfatter voksen- og efteruddannelse efter afslutning af grundskoleniveauet.<br />
Kursusaktiviteten sigter mod at erhverve eller vedligeholde kompetencer.<br />
514 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Definitioner og ordforklaringer<br />
Værditilvækst<br />
Ægtepar<br />
ØMU-gæld<br />
Øvrige tjenester<br />
Værditilvækst beregnes som driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenester.<br />
I familiestatistikken er et ægtepar to personer, der er gift med hinanden, og<br />
som bor på samme adresse.<br />
ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel<br />
værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1)<br />
Sedler og mønt samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En<br />
mere fuldstændig opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi)<br />
som offentliggøres i sammenhæng med de finansielle konti for offentlig forvaltning<br />
og service. Nettogælden beregner forskellen imellem de samlede<br />
finansielle aktiver og passiver.<br />
I betalingsbalancen en række transaktioner af løbende karakter, fx vedrørende<br />
land- og lufttransport, forsikringer og licenser.<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 515
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
Der henvises til tabeller og ikke tekstafsnit.<br />
Tal angiver sidetal<br />
A<br />
a-kasser<br />
arbejdsløse 206<br />
medlemmer 211<br />
regnskab 295<br />
aborter 34, 460<br />
administrativ inddeling 443<br />
AF-aktivering 94, 96<br />
afgifter 306<br />
aflastningsophold, børn og unge 103<br />
aflønning af ansatte, brancher 278<br />
aids 88<br />
Akademikernes Centralorganisation (AC) 210<br />
aktier<br />
børsnoterede 327<br />
OMXC-indeks 327<br />
aktieselskaber 374<br />
aktivering 94, 96, 101<br />
akvarier 159<br />
alder, gennemsnit 33<br />
aldersfordeling 22, 26<br />
aldersintegrerede institutioner 104, 106-107<br />
aldrende befolkning 22, 460<br />
alkoholholdige drikkevarer, forbrug 246<br />
almen læge 83<br />
alternativ energi 451, 454<br />
anbringelser uden for hjemmet 103<br />
andelsselskaber 374<br />
andre medier, antal 162<br />
animalske landbrugsprodukter<br />
eksport 406, 409<br />
produktion 237, 409<br />
økologiske 236, 402<br />
ankesager 127<br />
Ankestyrelsen 107<br />
anlægsarbejder, omkostningsindeks 238<br />
anlægsregnskab, regioner 295, 297<br />
anmeldelser, arbejdsskader 90<br />
annonceomsætning 172<br />
anpartsselskaber 374<br />
apoteker 91<br />
arbejdsbetingede lidelser 90<br />
arbejdsformidling 443<br />
arbejdsløse 208<br />
arbejdsløshedskasser 206<br />
indkomst 211<br />
internationalt 470<br />
(fortsættes)<br />
arbejdsløse (fortsat)<br />
køn 204-205, 207<br />
køn og alder 205<br />
køn og region 195<br />
landsdele 204-205<br />
ledighedsprocent 205-207, 460<br />
oprindelsesland 207<br />
regioner 204-205<br />
arbejdsløshedsdagpenge<br />
modtagere 96, 208<br />
satser 102<br />
udgifter 101, 208<br />
arbejdsløshedsforsikrede 206<br />
arbejdsløshedskasser<br />
arbejdsløse 206<br />
medlemmer 211<br />
regnskab 295<br />
arbejdsløshedsprocent 205-208, 460<br />
internationalt 470<br />
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 100-101, 329<br />
arbejdsmarkedsbidrag 302<br />
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 94<br />
arbejdsmarkedstilknytning 195<br />
arbejdsmarkedsuddannelse, elever 145<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdsskader 89-90<br />
arbejdsstandsninger 199<br />
arbejdssteder<br />
brancher 376<br />
brancher, region 376<br />
arbejdsstyrken 195, 460<br />
internationalt 469<br />
arbejdstid 193, 204<br />
brancher 279<br />
arbejdstilladelser 32<br />
arbejdstimer, brancher 279<br />
arbejdsulykker 89-90<br />
areal 442, 460<br />
benyttelse 445<br />
byer 445<br />
bygninger 421-422<br />
dyrket 401, 405, 445<br />
forpagtet 401<br />
internationalt 481<br />
jernbane 445<br />
landsdele 442, 444<br />
skove 413, 445<br />
søer 445-446<br />
vandareal 442, 445-446<br />
veje 445<br />
(fortsættes)<br />
516 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
areal (fortsat)<br />
vådområder 445<br />
øer 444<br />
økologisk landbrug 403<br />
arkiver 159<br />
arresthuse, indsatte 127<br />
asylsager 32<br />
ATP 100<br />
autohandel, service og tankstationer<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378-380<br />
aviser 162-163<br />
B<br />
badminton, tilskuere 172<br />
banenet 448<br />
barselsdagpenge 96, 101-102<br />
barselsorlov 104<br />
basketball, tilskuere 172<br />
bebygget areal 421<br />
befolkning 244, 442, 460<br />
arbejdsmarkedstilknytning 195<br />
byer 20, 23-25<br />
byer, internationalt 465, 481<br />
erhverv 192<br />
folketal 20-21, 442, 444<br />
folketal, internationalt 466, 481<br />
gennemsnitsalder 33<br />
kommuner 24-25<br />
køn og alder 22<br />
landdistrikter 20<br />
landsdele 20, 24-25, 444<br />
levetid 35, 39, 460<br />
levetid, internationalt 466<br />
region 24-25, 442<br />
socioøkonomisk status 194-195, 240<br />
uddannelsesniveau 147-148<br />
uddannelsesniveau, internationalt 468<br />
uddannelsesplacering 146<br />
udenlandske statsborgere 26-28, 33<br />
værnepligtiges højde 39<br />
øer 444<br />
befolkningen, køb på internet 151<br />
befolkningsfremskrivning 30<br />
befolkningsprognose 30<br />
befolkningstilvækst 20, 25, 30<br />
udenlandske statsborgere 28<br />
befolkningstæthed 20, 24-25, 442, 460<br />
internationalt 481<br />
begravelse 174<br />
begravelseshjælp 102<br />
bekæmpelsesmidler, forbrug 405, 450<br />
benzinforbrug 452<br />
beskyttede boliger 105-106<br />
beskæftigede 193<br />
arbejdstid 193, 204<br />
(fortsættes)<br />
beskæftigede (fortsat)<br />
brancher 193-194, 280, 375-376, 460<br />
bygge og anlæg 193-194, 280, 375-376, 422<br />
dansk- og udenlandskejede firmaer 377<br />
finansielle sektor 329<br />
internationalt 469<br />
køn 194<br />
køn og bopæl 195<br />
køn og sektor 193<br />
nationalregnskab 280<br />
offentlige sektor 101-102, 106, 193-194, 280, 375<br />
private sektor 193, 200, 280, 375<br />
sociale institutioner 106<br />
socioøkonomisk status 194<br />
beskæftigelse, personer uden ordinær 95<br />
beskæftigelsesfrekvens 195<br />
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 94<br />
betalingsbalance 363-364, 460<br />
internationalt 478<br />
betalingsbalanceopgørelse 363<br />
betjeningssteder, antal 162<br />
biblioteker 161<br />
bilateral udviklingsbistand 317-318<br />
biler<br />
alder 423<br />
antal 423<br />
bilmærker 424<br />
familier med 251-252<br />
nyregistreringer 250<br />
trafik 426, 429<br />
biogas 451, 454<br />
biografer 164-165<br />
biomasse 450<br />
bistand til børn og unge 103<br />
bistand til udviklingslande 317-318<br />
blankolån 339<br />
BluRay, familier med 245<br />
boligbyggeri<br />
byggeomkostninger 238<br />
byggetilladelser 420<br />
bygherreforhold 420<br />
fuldført 419-420, 422<br />
påbegyndt 419-420<br />
boliger<br />
alder 79, 82<br />
antal 421<br />
areal 421-422<br />
boligstøtte 97, 101<br />
byggeri 419-420, 422<br />
ejendomssalg 248-249<br />
ejerforhold 79, 82<br />
husstande 78<br />
installationsforhold 78-80, 82, 421<br />
lejeboliger 79, 82<br />
opvarmningsforhold 78-79, 421<br />
regioner 80<br />
størrelse 79, 82<br />
tvangsauktioner 249<br />
(fortsættes)<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 517
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
boliger (fortsat)<br />
type 79-80, 82, 419, 421<br />
udlejningsforhold 79<br />
boligforhold 78-82, 460<br />
boligsikring 97, 101<br />
boligydelse 97, 101<br />
botaniske haver 159<br />
botilbud 105<br />
broer, trafik 429<br />
bruttoenergiforbrug 452<br />
bruttofaktorindkomst (BFI) 271<br />
husholdningssektor 275<br />
landbrug 411<br />
offentlig forvaltning og service 273<br />
selskabssektor 274<br />
bruttoinvesteringer<br />
brancher 282<br />
internationalt 474<br />
landbrug 412<br />
nationalregnskab 270, 272, 281-282<br />
bruttonationalindkomst (BNI) 271<br />
bruttonationalprodukt (BNP) 270-271, 460<br />
internationalt 473-474<br />
region 285<br />
bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, internationalt<br />
472<br />
bruttoopsparing, nationalregnskab 271, 273-275<br />
bruttooverskud af produktionen 273-275<br />
brancher 278<br />
bruttoreproduktion 33<br />
bruttovirksomhedsindkomst, selskabssektor 274<br />
bruttoværditilvækst (BVT) 271<br />
brancher 277<br />
husholdningssektor 275<br />
landbrug 411<br />
offentlig forvaltning og service 273, 277<br />
selskabssektor 274<br />
brændselsforbrug 451-453<br />
busser 250, 423, 426-427<br />
byer<br />
areal 445<br />
folketal 20, 23-25<br />
folketal internationalt 465, 481<br />
bygge og anlæg<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375-376, 422<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
byggeomkostninger 238<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
(fortsættes)<br />
bygge og anlæg (fortsat)<br />
produktion 276<br />
regnskab 378-380<br />
byggegrunde 248-249<br />
byggeomkostningsindeks for boliger 238<br />
byggeri<br />
boliger 419-420<br />
byggeomkostninger 238<br />
byggetilladelser 419-420<br />
erhvervsbygninger 419<br />
fuldført 419-420<br />
påbegyndt 419-420<br />
regioner 419<br />
type 420<br />
byggetilladelser 419-420<br />
bygherreforhold 420<br />
bygninger, regioner 421<br />
bygningsbestanden 421<br />
byretter 121<br />
bytteforhold, udenrigshandel 353<br />
bærbar computer, familier med 245<br />
bødestraffe 116-119<br />
bøger<br />
biblioteker 161<br />
udkomne titler 166<br />
børn anbragt uden for hjemmet 103<br />
børne- og ungdomsorganisationer 171<br />
børnebidrag 101-102<br />
børnedødelighed 21, 38, 460<br />
internationalt 466<br />
børnefamilier 40<br />
boligforhold 81<br />
indkomst 216-218<br />
type 40-41<br />
børnefamilieydelser 101-103<br />
børnehaver 104, 106-107<br />
børnepasning 104<br />
takster 107<br />
børnetilskud 101-103<br />
børsnoterede aktier 327<br />
børsnoterede obligationer 328<br />
C<br />
campingpladser 434<br />
campingvogne 423<br />
cd-afspiller, familier med 245<br />
cd-albums, salg 170<br />
chincillaavl 408<br />
cigaretforbrug pr. indbygger 246<br />
cirkulerende obligationer 328<br />
civile retssager 121<br />
cykler, trafik 426-427<br />
518 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
D<br />
DAB-radio, familier med 245<br />
dagblade 162-163<br />
daghjem 106<br />
daginstitutioner<br />
børn 101, 104, 107, 460<br />
ældre 106<br />
dagpenge<br />
arbejdsløshed 96, 101-102, 208<br />
fødsel og graviditet 96, 101-102<br />
satser 102<br />
sygdom 96, 101-102<br />
dagpengemodtagere 208<br />
dagpleje 101, 104, 106-107<br />
dagspressen 162-163<br />
dankort 340<br />
Danmarks Nationalbank<br />
diskonto 330<br />
guldbeholdning 330, 339<br />
regnskab 330<br />
valutareserve 339, 363-364<br />
Danmarks Radio 167, 169<br />
Dansk Data Arkiv 159<br />
danskejede firmaer 377<br />
delpension<br />
satser 102<br />
udgifter 101<br />
deltidsbeskæftigede 193, 204<br />
detailhandel<br />
beskæftigede 375<br />
omsætning 431<br />
regnskab 378-380<br />
detailomsætning 404<br />
økologi 404<br />
detailomsætningsindeks 431<br />
digitalkamera, familier med 245<br />
digitalt videokamera, familier med 245<br />
diskonto, Danmarks Nationalbank 330<br />
disponibel bruttoindkomst, nationalregnskab 273-275<br />
disponibel bruttonationalindkomst 271<br />
domstole 121, 127<br />
drengenavne 45<br />
driftsregnskab<br />
kommuner 300-301<br />
regioner 295, 297<br />
drikkevarer<br />
afgifter 306<br />
forbrug 246<br />
drivhuseffekt 450<br />
drivhusgasser 449-450<br />
dvd-afspiller, familier med 245<br />
dyrket areal 401, 405, 445<br />
økologisk 403<br />
døde 21<br />
fremskrivning 30<br />
ikke-naturlige årsager 36-38, 89, 108-110, 460<br />
internationalt 466<br />
(fortsættes)<br />
døde (fortsat)<br />
køn og alder 38<br />
region 25<br />
udenlandske statsborgere 28<br />
ulykker 36-38, 108-110<br />
døde under 1 år 21, 35, 38, 460<br />
internationalt 466<br />
dødelighed 21, 35, 39<br />
internationalt 466<br />
dødsboer 128<br />
dødsårsager 36-37<br />
ikke-naturlige 36-38, 89, 108-110, 460<br />
døgninstitutioner 101, 106<br />
ældre 105<br />
dåb 174<br />
E<br />
effektiv kronekurs 340<br />
efterkommere 27<br />
arbejdsmarkedstilknytning 195<br />
befolkningsfremskrivning 30<br />
gennemsnitsalder 33<br />
kriminalitet 123<br />
uddannelse 143<br />
efterløn<br />
modtagere 96<br />
satser 102<br />
udgifter 101, 208<br />
efternavne 46<br />
efterskoler 142<br />
efteruddannelse 145<br />
ejendomsforbrydelser 111, 113-116, 120, 122, 460<br />
ejendomssalg 248-249<br />
ejerboliger 82<br />
ejendomssalg 248-249<br />
tvangsauktioner 249<br />
type 79<br />
eksamen, uddannelsesinstitutioner 143-144<br />
eksport<br />
brancher 378<br />
energi 451<br />
enhedsværdiindeks 353<br />
internationalt 477-478<br />
kvantumindeks 353<br />
landbrugsprodukter 406<br />
lande 351-352<br />
tjenester 360-362<br />
varer 283-284, 357, 359<br />
varer og lande 354-355<br />
varer og tjenester 270<br />
eksport, lande 360-362<br />
elektricitet<br />
energibalance 451<br />
forbrug 451-453<br />
forbrug internationalt 482<br />
produktion 451<br />
elektronikindustri 416-417<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 519
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
elever<br />
arbejdsmarkedsuddannelse 145<br />
efterskoler 142<br />
efteruddannelse 145<br />
erhvervsskoler 142-143, 145<br />
folkeskolen 142-143<br />
grundskolen 142-143<br />
gymnasier 142-143<br />
national oprindelse 143<br />
uddannelsesplacering 146<br />
videregående uddannelser 142-145<br />
voksenuddannelse 143, 145<br />
emigration 21, 25<br />
fremskrivning 30<br />
statsborgerskab 28, 31<br />
emission 449-450<br />
energi- og vandforsyning<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375-376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
produktionsindeks 417<br />
energibalance 451<br />
energieffektivitet, biler 250<br />
energieksport 451<br />
energiforbrug<br />
brancher 451<br />
brutto 452<br />
husstande 451<br />
industri 451, 453<br />
energiimport 451<br />
energiproduktion 451, 454<br />
energiskatter 306<br />
engroshandel<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378-380<br />
enhedsværdiindeks, udenrigshandel 353<br />
enkeltmandsfirmaer 374<br />
Erhvervsarkivet 159<br />
erhvervsbygninger<br />
antal 421<br />
areal 421<br />
byggeri 419<br />
ejendomssalg 248<br />
opvarmningsforhold 421<br />
tvangsauktioner 249<br />
erhvervsfaglige uddannelser 142-143, 145<br />
erhvervsfrekvens 195, 460<br />
erhvervspendling 196-197<br />
erhvervssygdomme 90<br />
EU-folkeafstemninger 56<br />
EU-subsidier 314<br />
Europa-Parlamentsvalg 55<br />
F<br />
factoring 334<br />
fagblade 163<br />
fagforeninger 210<br />
faglitteratur 166<br />
familiepleje 103<br />
familier<br />
beskatning 239-240, 244<br />
bilrådighed 251-252<br />
boligforhold 78, 80-81<br />
boligstøtte 97<br />
energiforbrug 451<br />
forbrug 239-244, 281<br />
indkomst 216-218, 239-240, 244, 460<br />
it-anvendelse 151, 245<br />
køb på internet 151<br />
tv-stationer 168<br />
type 40-41<br />
varige forbrugsgoder 245<br />
velfærd 78<br />
familiesammenføringer 32<br />
fangst 415, 460<br />
fast ejendom og forretningsservice, regnskab 379-380<br />
fast realkapital 287<br />
faste bruttoinvesteringer 270, 272, 281-282<br />
internationalt 474<br />
fastnetabonnenter 152<br />
ferie<br />
overnatninger 434<br />
rejser 432-433<br />
fertilitet 21, 33, 460<br />
aldersfordeling 33<br />
internationalt 467<br />
film 164-165<br />
finansielle konti<br />
Danmark og udlandet 288<br />
husholdningssektor 291<br />
offentlig forvaltning og service 289<br />
selskabssektor 290<br />
finansielle sektor 329<br />
finansiering og forretningsservice<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
(fortsættes)<br />
520 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
finansiering og forretningsservice (fortsat)<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
finansieringsselskaber 333-334<br />
finanslov 292<br />
firmaer<br />
beskæftigede 375, 379-380<br />
brancher 374<br />
dansk- og udenlandskejede 377<br />
it-anvendelse 150<br />
nye 375<br />
regnskaber 378-380<br />
virksomhedsform 374<br />
FISIM 277-278, 286<br />
fiskearter, fangst 415<br />
fiskerfartøjer 415, 425, 460<br />
fiskeri<br />
beskæftigede 375<br />
fangst 415<br />
regnskab 378<br />
fjerkræhold 407<br />
økologiske 402<br />
fjernsyn<br />
licenser 169<br />
seertid 169<br />
udsendelser 167<br />
flybestand 425<br />
flygtninge 32<br />
flytninger 25, 32<br />
fodbold, tilskuere 172<br />
foderstoffer, forbrug 237, 405<br />
fodterapi 83<br />
fogedforretninger 128<br />
folkeafstemninger 56<br />
folkebiblioteker 161<br />
andre medier 162<br />
folkekirke 174<br />
folkepension<br />
modtagere 96, 99-100<br />
satser 102<br />
udgifter 99, 101<br />
folkeskolen 142-143<br />
folketal 20-21, 442, 460<br />
byer 20, 23-25<br />
byer, internationalt 465, 481<br />
internationalt 466, 481<br />
kommuner 24-25<br />
køn og alder 22<br />
landdistrikter 20<br />
landsdele 20, 24-25, 444<br />
region 24-25, 442<br />
udenlandske statsborgere 26-28<br />
øer 444<br />
folketingsvalg<br />
kandidater 47, 51<br />
mandater 48, 51<br />
(fortsættes)<br />
folketingsvalg (fortsat)<br />
stemmefordeling 48-51<br />
stemmeprocent 47, 49-50<br />
stemmetal 47<br />
valgkredse 48-50<br />
vælgere 47<br />
folketællinger 192<br />
forbrug<br />
alkoholholdige drikkevarer 246<br />
bekæmpelsesmidler 405, 450<br />
drikkevarer 246<br />
elektricitet 451-453<br />
elektricitet, internationalt 482<br />
energi 451-453<br />
familier 241<br />
fast realkapital 287<br />
foder 237, 405<br />
fødevarer 236<br />
handelsgødning 237, 405<br />
husstande 239-244, 281<br />
medicin 91-92<br />
offentligt 270, 273-275, 283-284, 286, 310-313<br />
offentligt, internationalt 474<br />
pesticider 405, 450<br />
privat 270, 275, 283-284, 286<br />
privat, internationalt 474<br />
regioner 244<br />
reklamer 172<br />
socioøkonomisk status 240<br />
tobak 246<br />
økologiske varer 236<br />
forbrugerkredit 339<br />
forbrugerprisindeks 233-234<br />
internationalt 471<br />
forbrugsafgifter 306<br />
forbrugsgoder, varige 245<br />
forbrugslån 339<br />
forbrydelser 111-120, 122-123, 460<br />
fordringserhvervelse 271-275<br />
foreninger kultur og renovation 378<br />
forlis 110<br />
fornavne 45<br />
forpagtning 401<br />
forretningsrejser 433<br />
forretningsservice<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378<br />
forsikringer 335<br />
forsikringsselskaber 329, 335-336<br />
forskning og udvikling (FoU), udgifter 149<br />
forskningsbiblioteker 161<br />
forskudsskatter 302<br />
forsyningsbalance 270, 283-284<br />
forsørgerbyrden 22<br />
internationalt 466<br />
fortjeneste<br />
arbejdsfunktion 200-202<br />
kommunale sektor 201<br />
(fortsættes)<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 521
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
fortjeneste (fortsat)<br />
køn 200-202<br />
private sektor 200<br />
statslige sektor 202<br />
forurening 449-450<br />
brancher 450<br />
forureningsskatter 306<br />
fravær 198<br />
arbejdsfunktion 198<br />
privat sektor 198<br />
fremstilling og forarbejdning af metal 416-417<br />
frihedsstraffe 116-120, 123, 126<br />
friluftsorganisationer 171<br />
fritidshjem 104, 106-107<br />
fuldført byggeri 419-420, 422<br />
fuldtidsbeskæftigede 193, 204, 375-377<br />
fungicider 450<br />
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd<br />
(FTF) 210<br />
fysioterapi 83<br />
fængselsstraffe 116-120, 123<br />
fængsler, indsatte 127<br />
færdselslovovertrædelser 118<br />
færdselsulykker 36-38, 108-110<br />
færgefart<br />
godstransport 428<br />
persontransport 427<br />
trafik 426<br />
Færøerne<br />
aborter 460<br />
aldrende befolkning 460<br />
arbejdsstyrken 460<br />
areal 442, 460<br />
befolkning 442, 460<br />
befolkningstæthed 442, 460<br />
beskæftigede 460<br />
betalingsbalance 460<br />
boligforhold 460<br />
bruttonationalprodukt (BNP) 460<br />
døde under 1 år 460<br />
fertilitet 460<br />
firmaer 460<br />
fiskerfartøjer 460<br />
fiskeri 460<br />
indkomst 460<br />
inflation 460<br />
internetadgang 460<br />
klima 460<br />
kriminalitet 460<br />
kystlinje 442<br />
ledighedsprocent 460<br />
levetid 460<br />
meteorologiske forhold 460<br />
mobiltelefoner 460<br />
nedbør 460<br />
offentlig gæld 460<br />
politiske partier 51<br />
realvækst 460<br />
(fortsættes)<br />
Færøerne (fortsat)<br />
selvmord 460<br />
skilsmisser 460<br />
sociale udgifter 460<br />
soltimer 460<br />
straffelovovertrædelser 460<br />
sundhedsvæsen 460<br />
temperaturforhold 460<br />
tilskud fra Danmark 460<br />
turisme 460<br />
uddannelsesudgifter 460<br />
udenrigshandel 460<br />
valg 47, 51<br />
vejrforhold 460<br />
vielser 460<br />
føde-, drikke- og tobaksvareindustri, omsætning 416<br />
fødevareforbrug 236<br />
fødevarer 247<br />
gennemsnitspriser 247<br />
økologiske 404<br />
fødte 21, 25, 33<br />
fremskrivning 30<br />
internationalt 466-467<br />
kvindens alder 34<br />
udenlandske statsborgere 28<br />
førstegangsfødende 34<br />
førtidspension<br />
ansøgninger 98<br />
modtagere 96, 98-99<br />
satser 102<br />
udgifter 99, 101<br />
fårehold 407<br />
G<br />
gartnerier 401<br />
gas<br />
energibalance 451<br />
forbrug 451-453<br />
gennemsnitsalder, viede 43<br />
godstransport<br />
lastbil 428<br />
transportmåde 428<br />
GPS-navigation, familier med 245<br />
GPS-ur, familier med 245<br />
graddage 447<br />
granitproduktion 449<br />
gratisaviser 163<br />
grundloven, folkeafstemninger 56<br />
grundskolen 142-143<br />
grusproduktion 449<br />
Grønland<br />
aborter 460<br />
aldrende befolkning 460<br />
arbejdsstyrken 460<br />
areal 442, 460<br />
befolkning 442, 460<br />
(fortsættes)<br />
522 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
Grønland (fortsat)<br />
befolkningstæthed 442, 460<br />
beskæftigede 460<br />
boligforhold 460<br />
bruttonationalprodukt (BNP) 460<br />
døde under 1 år 460<br />
erhvervsfrekvens 460<br />
fertilitet 460<br />
firmaer 460<br />
fiskerfartøjer 460<br />
fiskeri 460<br />
indkomst 460<br />
inflation 460<br />
internetadgang 460<br />
klima 460<br />
kriminalitet 460<br />
ledighedsprocent 460<br />
levetid 460<br />
meteorologiske forhold 460<br />
mobiltelefoner 460<br />
offentlig gæld 460<br />
politiske partier 51<br />
realvækst 460<br />
selvmord 460<br />
sociale udgifter 460<br />
straffelovovertrædelser 460<br />
sundhedsvæsen 460<br />
temperaturforhold 460<br />
tilskud fra Danmark 460<br />
turisme 460<br />
uddannelsesudgifter 460<br />
udenrigshandel 460<br />
valg 47, 51<br />
vejrforhold 460<br />
grønne afgifter 306<br />
guldbeholdning 330, 339<br />
gummi- og plastindustri 416-417<br />
gymnasier 142-143<br />
gæld<br />
indenlandsk 293-294<br />
kapitalbalance 364<br />
landbrug 412<br />
offentlig 293-294, 298-299, 364, 460<br />
offentlig, internationalt 478<br />
udenlandsk 293-294, 364<br />
gødning 237, 405<br />
H<br />
handel, hotel og restauration<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
(fortsættes)<br />
handel, hotel og restauration (fortsat)<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
regnskab 379-380<br />
handelsbalance 272, 351-352, 364<br />
tjenester 360-362<br />
handelsflåden 425<br />
handelsgødning 237, 405<br />
havne<br />
antal 448<br />
overnatninger 434<br />
udgifter 448<br />
heltidsbeskæftigede 193, 204, 375-377<br />
herbicider 450<br />
hestehold 407<br />
hiv 88<br />
hjemmecomputer, familier med 151<br />
hjemmehjælp 106<br />
modtagere 105<br />
hjemmesider, virksomheder med 150<br />
hospitaler 83-85<br />
udgifter 101<br />
hoteller 434<br />
hoteller og restauranter<br />
beskæftigede 375<br />
firmaer 374<br />
regnskab 378-380<br />
hugst 414<br />
husdyrhold 407<br />
økologiske 402<br />
husholdningssektor 275, 280<br />
huslejetilskud 97, 101<br />
husstande<br />
beskatning 239-240, 244<br />
bilrådighed 251-252<br />
boligforhold 78, 80-81<br />
boligstøtte 97<br />
energiforbrug 451<br />
forbrug 239-244, 281<br />
indkomst 216-218, 239-240, 244, 460<br />
it-anvendelse 151<br />
køb på internet 151<br />
tv-stationer 168<br />
type 40<br />
højde, værnepligtige 39<br />
Højesteret 127<br />
høstudbytte 406<br />
håndbold, tilskuere 172<br />
håndkøbsudsalg 91<br />
I<br />
idrætsorganisationer 171<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 523
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
ikke-naturlige dødsfald 36-38, 89, 108-110, 460<br />
ikke-statsstøttede teatre 170<br />
immigration 21, 25<br />
fremskrivning 30<br />
statsborgerskab 28, 31<br />
import<br />
energi 451<br />
enhedsværdiindeks 353<br />
internationalt 478<br />
kvantumindeks 353<br />
lande 351-352<br />
tjenester 360-362<br />
varer 283-284, 356, 358<br />
varer og lande 354-355<br />
varer og tjenester 270<br />
import, lande 360-362<br />
importafgifter 306<br />
indbyggere pr. km 2 20, 24-25, 442, 460<br />
internationalt 481<br />
indenlandsk vareforsyning, prisindeks 235<br />
indenlandske vandringer 25, 32<br />
indirekte målte finansielle formidlingstjenester<br />
(FISIM) 277-278, 286<br />
indkomst<br />
familier 216-218, 460<br />
husstande 239-240, 244<br />
køn og alder 213<br />
personlig 211-213<br />
personlig, gennemsnitlig 214-215<br />
personlig, kommuner 214-215<br />
skattepligtig 302<br />
socioøkonomisk status 240, 244<br />
indkomstanvendelse, nationalregnskab 271<br />
indkomstbegreber, nationalregnskab 271<br />
indkomsterstattende ydelser<br />
modtagere 93-100, 208<br />
satser 102<br />
udgifter 95-97, 99, 101, 208, 315<br />
indkomstskatter 302-304<br />
indlæggelser 83-85<br />
uddannelse 85<br />
indlån 331-332, 339<br />
indpendling 197<br />
indsatte, fængsler 127<br />
industri<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375-376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
dansk- og udenlandskejede 377<br />
energiforbrug 451, 453<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
(fortsættes)<br />
industri (fortsat)<br />
kornforbrug 406<br />
lønsum 376<br />
omsætning 416<br />
produktion 276, 417<br />
produktionsindeks 417<br />
regnskab 378-380<br />
indvandrere 21, 25, 27<br />
arbejdsmarkedstilknytning 195<br />
befolkningsfremskrivning 30<br />
gennemsnitsalder 33<br />
kriminalitet 123<br />
statsborgerskab 28, 31<br />
uddannelse 94, 143<br />
inflation 233, 460<br />
internationalt 471<br />
input-output, brancher 286<br />
insektmidler 405, 450<br />
installationsforhold 78-80, 82, 421<br />
institutionstakster 107<br />
integrationsuddannelse 94<br />
interessentskaber 374<br />
internet, køb af produkter 151<br />
internetadgang<br />
abonnenter 152<br />
befolkningens 151, 460<br />
virksomheder med 150<br />
introduktionsydelse 93<br />
investeringer<br />
brancher 282, 378-380<br />
internationalt 474<br />
landbrug 412<br />
nationalregnskab 270, 272, 281-282<br />
investeringsforeninger 327, 329<br />
ishockey, tilskuere 172<br />
it-anvendelse<br />
befolkningens 151<br />
virksomheder 150<br />
it-erhvervene, omsætning 150<br />
J<br />
jernbaner<br />
areal 445<br />
banelængde 448<br />
godstransport 428<br />
persontransport 427<br />
trafik 426-427<br />
udgifter 448<br />
ulykker 110<br />
jobtræning 94<br />
jordvarme 454<br />
K<br />
kalkproduktion 449<br />
kapitalbalance 364<br />
524 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
kapitelstakster 402<br />
kartoffelforbrug 236<br />
kassettebånd, salg 170<br />
kemisk industri 416-417<br />
kirke 174<br />
kirkegårde 445<br />
kirkelig inddeling 174, 443<br />
kirkelige handlinger 174<br />
kirkeskat 303-304<br />
kirkesogne 443<br />
kiropraktik 83<br />
klima 447, 460<br />
klubber 106<br />
knallerter 423, 426-427<br />
kommunal aktivering 94, 96<br />
kommunale sektor<br />
beskæftigede 101-102, 106, 193<br />
fravær 198<br />
indtægter 308-309<br />
løn 201<br />
personbeskatning 303-304<br />
regnskab 298-301<br />
skatteprocenter 303-304<br />
udgifter 308-309, 313<br />
kommunalvalg 54<br />
kommuner<br />
anlægsregnskaber 300-301<br />
driftsregnskaber 300-301<br />
konfirmation 174<br />
konkurser 128, 377<br />
kontanthjælp, modtagere 93, 95-96<br />
kontokort 339<br />
kornanvendelsen 406<br />
kornpriser 402<br />
kreditaftaler 339<br />
kreditkøb 339<br />
kridtproduktion 449<br />
kriminalitet 111-120, 122-126, 460<br />
recidiv 124-126<br />
kriminalitetshyppighed 123<br />
kriminalitetsindeks, nationalitet 124<br />
kristendom 174<br />
kræftsygdomme 36-37, 86-87<br />
kultur, erhvervsfrekvens 173<br />
kulturudgifter 173<br />
kvantumindeks, udenrigshandel 353<br />
kvartssandproduktion 449<br />
kvæghold 407<br />
økologiske 402<br />
Kyoto 450<br />
kystlinje 442<br />
kæremål 127<br />
købekort 339<br />
købekraftpariteter 472<br />
kød<br />
eksport 409<br />
forbrug 236<br />
produktion 409<br />
kønssygdomme 88<br />
L<br />
landbrug<br />
animalsk produktion 236-237, 402, 409<br />
bedrifter 401<br />
bekæmpelsesmidler 237, 405<br />
bruttofaktorindkomst 411<br />
bruttoinvesteringer 412<br />
bruttoværditilvækst 411<br />
dyrket areal 401, 405, 445<br />
foderstoffer 237, 405<br />
forpagtning 401<br />
gæld 412<br />
gødning 237, 405<br />
husdyrhold 407<br />
høstudbytte 406<br />
kapitelstakster 402<br />
mængdeindeks 237<br />
pelsdyravl 408<br />
prisindeks 237<br />
regnskaber 410-412<br />
råvareanvendelse 237, 405<br />
subsidier 314, 411<br />
vegetabilsk produktion 237, 406<br />
økologisk 402-403<br />
landbrug, fiskeri og råstofudvinding<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
landbrug, gartneri og skovbrug<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378<br />
landbrugsejendomme<br />
ejendomssalg 248<br />
tvangsauktioner 249<br />
landinger, fisk 415<br />
landsarkiver 159<br />
Landsorganisationen i Danmark (LO) 210<br />
landsretter 121, 127<br />
lastbiler<br />
antal 423<br />
godstransport 428<br />
nyregistreringer 250<br />
trafik 426<br />
leasing 334<br />
Ledernes Hovedorganisation 210<br />
ledige<br />
arbejdsløshedskasser 206<br />
(fortsættes)<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 525
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
ledige (fortsat)<br />
forsikrede 206<br />
indkomst 211<br />
internationalt 470<br />
køn 204-205, 207<br />
køn og alder 205<br />
køn og region 195<br />
landsdele 204-205<br />
oprindelsesland 207<br />
regioner 204-205<br />
ledighed 208<br />
ledighedsprocent 205-207, 460<br />
internationalt 470<br />
legale aborter 34<br />
lejeboliger 79, 82<br />
lerproduktion 449<br />
levendefødte 21, 25, 33<br />
fremskrivning 30<br />
internationalt 466-467<br />
kvindens alder 34<br />
udenlandske statsborgere 28<br />
levetid 35, 39, 460<br />
internationalt 466<br />
ligeløn 200-202<br />
livsforsikringsselskaber 329, 335<br />
lovovertrædelser 124-126<br />
færdselslove 123<br />
færdselsloven 118-119<br />
køn og alder 115, 118-119<br />
miljølove 112, 117, 120<br />
national oprindelse 123<br />
straffeloven 111, 113-116, 119-120, 122<br />
særlove 112, 117, 119-120<br />
særlove;straffe 123<br />
LP-plader, salg 170<br />
luft 449-450<br />
luftfart<br />
flybestand 425<br />
godstransport 428<br />
persontransport 427<br />
luftforurening 449-450<br />
lufthavne<br />
antal 448<br />
trafik 426<br />
udgifter 448<br />
lystbådehavne 434<br />
lægemiddelforbrug 91-92<br />
læger 460<br />
løbende saldo over for udlandet 271-272<br />
løn<br />
arbejdsfunktion 200-202<br />
kommunale sektor 201<br />
køn 200-202<br />
private sektor 200<br />
statslige sektor 202<br />
lønmodtagere<br />
arbejdstid 193, 204, 279<br />
brancher 194, 280<br />
(fortsættes)<br />
lønmodtagere (fortsat)<br />
indkomst 211<br />
kommunale sektor 201<br />
køn og arbejdsfunktion 200<br />
køn og bopæl 195<br />
sektor 193<br />
staten 202<br />
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 329<br />
Lønmodtagernes Garantifond (LG) 295<br />
lønmodtagerorganisationer 210<br />
lønsum, brancher 376<br />
løvtræ 413-414<br />
M<br />
magasiner 163<br />
margarineforbrug 236<br />
maskinindustri 416-417<br />
medarbejdende ægtefæller<br />
arbejdstid 204<br />
brancher 194<br />
indkomst 211<br />
medicinforbrug 91-92<br />
medicinudgifter, offentlige 101<br />
medlemmer, folkekirke 174<br />
mejeriprodukter<br />
eksport 409<br />
produktion 409<br />
melforbrug 236<br />
menighedsrådsvalg 56<br />
meteorologiske forhold 447, 460<br />
metroen, udgifter 448<br />
middellevetid 35, 39<br />
internationalt 466<br />
mikrobølgeovn, familier med 245<br />
miljølovovertrædelser 112, 117, 120<br />
miljøskatter 306<br />
mineralolieindustri 416-417<br />
minkavl 408<br />
mobiltelefoner<br />
abonnenter 152, 460<br />
familier med 245, 460<br />
molerproduktion 449<br />
moms 306<br />
motorcykler 250, 423, 426-427<br />
motorkøretøjer<br />
afgifter 306<br />
antal 423<br />
dødsulykker 36-38<br />
færdselsuheld 108-109<br />
nyregistreringer 250<br />
persontransport 427<br />
trafik 426, 429<br />
motorveje<br />
areal 445<br />
længde 448<br />
trafik 429<br />
mp3-afspiller, familier med 245<br />
526 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
multilateral udviklingsbistand 317-318<br />
museumsbesøg 160<br />
musikfiler, salg 170<br />
musikmedier, salg 170<br />
mælk<br />
eksport 409<br />
forbrug 236<br />
produktion 402, 409<br />
økologisk 236, 402<br />
mængdeindeks<br />
landbrugsprodukter 237<br />
udenrigshandel 353<br />
møbelindustri 375, 378, 416-417<br />
møntomløb 330, 339<br />
månedsmagasiner 163<br />
N<br />
narkotikaforbrydelser 111, 115-116, 120, 122<br />
Nationalbanken<br />
diskonto 330<br />
guldbeholdning 330, 339<br />
regnskab 330<br />
valutareserve 339, 363-364<br />
nationalregnskab, indkomstbegreber og indkomstanvendelse<br />
271<br />
naturalisationer 28<br />
naturgas 451-452<br />
navne 45-46<br />
nedbør 460<br />
nettoindvandring 25<br />
fremskrivning 30<br />
nettoprisindeks 235<br />
nettoreproduktion 33<br />
nettoværditilvækst, nationalregnskab 272-275<br />
notarialforretninger 128<br />
nye firmaer, brancher 375<br />
nyregistreringer 250<br />
næringsmidler, forbrug 236<br />
nåletræ 413-414<br />
O<br />
obligationer 328<br />
cirkulerende 328<br />
præmieobligationer 294<br />
rente 328<br />
statsobligationer 294<br />
obligationsudstedende institutter 333<br />
offentlig administration, beskæftigede 375<br />
offentlig forvaltning og service 273<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193, 280<br />
bruttofaktorindkomst 273<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
(fortsættes)<br />
offentlig forvaltning og service (fortsat)<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 273, 277<br />
disponibel bruttoindkomst 273<br />
finansielle konti 289<br />
indtægter 273, 307-309<br />
produktion 276<br />
udgifter 273, 307-309, 312-313<br />
offentlig gæld 293-294, 298-299, 364, 460<br />
internationalt 476<br />
offentlige og personlige tjenester<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
offentlige sektor<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375-376<br />
firmaer 374<br />
forbrug 311<br />
indkomstoverførsler 315<br />
indtægter 273-274, 307-309<br />
indtægter, realøkonomisk fordeling 311<br />
løn 201-202<br />
produktion 311<br />
salg 311<br />
sociale ydelser 311<br />
udgifter 273-274, 279, 307-309, 311, 460<br />
udgifter, FoU 149<br />
udgifter, funktionel fordeling 313<br />
udgifter, kultur 173<br />
udgifter, realøkonomisk fordeling 310<br />
offentlige virksomheder 307<br />
offentligt ansatte 193-194, 280, 375-376<br />
løn 201-202<br />
offentligt forbrug 270, 273-275, 283-284, 286, 310,<br />
312-313<br />
internationalt 474<br />
ofre 113-114<br />
olie<br />
energibalance 451<br />
forbrug 451-452<br />
omkostninger til arbejdskraft 203<br />
omkostningsindeks for anlæg 238<br />
omsætning<br />
apoteker 91<br />
brancher 378<br />
dankort 340<br />
dansk- og udenlandskejede selskaber 377<br />
(fortsættes)<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 527
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
omsætning (fortsat)<br />
detailhandel 431<br />
industri 416<br />
it-erhvervene 150<br />
musikmedier 170<br />
økologi 404<br />
OMXC-indeks 327<br />
opholdstilladelser 32<br />
opsparing<br />
husstande 239<br />
socioøkonomisk status 240, 244<br />
opstillingskredse 443<br />
opvarmningsforhold 78-80, 421<br />
opvaskemaskine, familier med 245<br />
orlovsordninger<br />
deltagere 94, 96, 104<br />
udgifter 101<br />
ost, forbrug af 236<br />
overførselsindkomster<br />
modtagere 93-100, 208<br />
satser 102<br />
udgifter 95-97, 99, 101, 208, 315<br />
overgangsydelse<br />
modtagere 94<br />
udgifter 208<br />
overlevelsestabel 35<br />
overnatninger 432-434, 460<br />
P<br />
papir- og grafisk industri 416-417<br />
pasningstilbud 106<br />
pastorater 174, 443<br />
patienter 83-85<br />
pc, familier med 151, 245<br />
pelsdyravl 408<br />
pendling 196-197<br />
beskæftigede 197<br />
pengeinstitutter<br />
antal 329, 331<br />
beskæftigede 329<br />
ind- og udlån 331-332, 339<br />
regnskaber 331<br />
valutakurser 340<br />
pengemængden 339<br />
pension<br />
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 100<br />
satser 102<br />
udgifter 99, 101<br />
pensionister 96, 98-100, 195<br />
indkomst 211<br />
pensionskasser 329, 338<br />
personbiler 424<br />
alder 423<br />
antal 423<br />
bilmærker 424<br />
familier med 251-252<br />
(fortsættes)<br />
personbiler (fortsat)<br />
nyregistreringer 250<br />
producenter af 424<br />
trafik 426-427<br />
udbredte mærker 424<br />
personfradrag 302<br />
personindkomst 211-213, 460<br />
kommuner 214-215<br />
personnavne 45-46<br />
personskader 108-110<br />
personskatter 302-304<br />
persontransport, transportmiddel 427<br />
pesticider 237, 405, 450<br />
pigenavne 45<br />
plantager 413-414<br />
plejeboliger 106<br />
plejehjem 105-106<br />
politiske partier 48-51, 53-55<br />
post og tele<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378<br />
pressen 162-163<br />
priser, pelsdyrskind 408<br />
prisindeks<br />
aktier 327<br />
byggeomkostninger 238<br />
ejendomspriser 249<br />
forbrugerpriser 233-234<br />
forbrugerpriser, internationalt 471<br />
indenlandsk vareforsyning 235<br />
inflation 233, 460<br />
inflation, internationalt 471<br />
købekraftspariteter 472<br />
landbrugsprodukter 237<br />
nettopriser 235<br />
privat forbrug 270, 275, 283-284, 286<br />
internationalt 474<br />
privatansatte 193-194, 200, 280, 375-377<br />
privatbaner 426-427, 448<br />
privatbiler<br />
alder 423<br />
antal 423<br />
bilmærker 424<br />
familier med 251-252<br />
nyregistreringer 250<br />
trafik 426-427<br />
private sektor<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375<br />
firmaer 374, 377<br />
løn 200<br />
udgifter, FoU 149<br />
produktion<br />
brancher 276<br />
udvalgte varer 418<br />
produktionsindeks, industri 417<br />
provstier 174, 443<br />
præmieobligationer 294<br />
præster 174<br />
præsterede timer 279<br />
528 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
psykologhjælp 83<br />
påbegyndt byggeri 419-420<br />
påhængsvogne 423<br />
R<br />
radiolicenser 169<br />
radioudsendelser 167<br />
realkreditinstitutter 329, 333<br />
realkreditobligationer 328<br />
realvækst 270, 285, 460<br />
internationalt 473<br />
recidiv 124<br />
alder og køn 125<br />
uddannelse 126<br />
regioner 300-301<br />
anlægsregnskab 295, 297<br />
driftsregnskab 295, 297<br />
finansiering 296<br />
personbeskatning 303-304<br />
regnskaber 295, 297<br />
skatteprocenter 303-304<br />
udgifter 296<br />
regionsvalg 52-53<br />
registreret partnerskab 43<br />
regnskaber<br />
arbejdsløshedskasser 295<br />
brancher 378-380<br />
Danmarks Nationalbank 330<br />
Danmarks Radio 169<br />
forsikringsselskaber 335-336<br />
kommuner 298-301<br />
kommuner, kommunefordelt 298-299<br />
landbrug 410-412<br />
Lønmodtagernes Garantifond (LG) 295<br />
obligationsudstedende institutter 333<br />
pengeinstitutter 331<br />
pensionskasser 338<br />
regioner 295<br />
sociale kasser og fonde 295<br />
staten 293<br />
TV 2/Danmark 169<br />
rejser 432-433<br />
reklameforbrug 172<br />
religion 174<br />
rentefod, obligationer 328<br />
ressourceskatter 306<br />
restskatter 302<br />
retskredse 443<br />
revalidering, modtagere 96<br />
Rigsarkivet 159<br />
robotstøvsuger, familier med 245<br />
rygning 246<br />
ræveavl 408<br />
råolie 451-452<br />
råstofindvinding 449<br />
råstofudvinding<br />
beskæftigede 375<br />
dansk- og udenlandskejede selskaber 377<br />
omsætning 416<br />
produktionsindeks 417<br />
regnskab 378-380<br />
råvareanvendelse, landbrug 237, 405<br />
S<br />
s-togskørsel 426-427<br />
saldo over for udlandet 271-272<br />
sandproduktion 449<br />
seddelomløb 330, 339<br />
seertid 169<br />
selskaber, offentlige 193, 307, 376<br />
selskabsbeskatning 305<br />
selskabssektor 274, 279<br />
finansielle konti 290<br />
selskabsskatter, brancher 305<br />
selvmord 36-38, 110, 460<br />
selvstændige<br />
arbejdstid 204<br />
brancher 194<br />
indkomst 211<br />
køn og bopæl 195<br />
sengedage 85<br />
sengepladser 83<br />
servicejob 94<br />
SFO'er 104, 106-107<br />
skadesforsikringer 337<br />
skadesforsikringsselskaber 329, 336<br />
skadestuebesøg 83<br />
skattecentre 443<br />
skattepligtig indkomst 302<br />
skattepligtige personer 302<br />
skatteprocenter, kommunale 303-304<br />
skatter<br />
husstande 239<br />
kommunale 303-304<br />
miljø 306<br />
nationalregnskabsgrupper 317<br />
personbeskatning 302-304<br />
regioner 303-304<br />
samlede beskatning 316<br />
selskabsbeskatning 305<br />
skattepligtige 302<br />
socioøkonomisk status 240, 244<br />
skattetryk 317<br />
internationalt 475<br />
skibe 449-450<br />
antal 425<br />
fiskerfartøjer 415, 425, 460<br />
søulykker 110<br />
skibsfart 426<br />
godstransport 428<br />
passager gennem Sundet og Bælterne 430<br />
persontransport 427<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 529
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
skibsforurening 449-450<br />
skibsværfter 416-417<br />
skilsmisser 43-44, 460<br />
skindpriser 408<br />
skolebiblioteker 161<br />
skolefritidsordninger 104, 106-107<br />
skoler 142<br />
skove<br />
areal 413, 445<br />
ejerforhold 413<br />
hugst 414<br />
træarter 413<br />
skyldkredse 443<br />
skønlitteratur 166<br />
slutskat 302<br />
smartphone, familier med 245<br />
smørforbrug 236<br />
sociale ankenævn 107<br />
sociale ankesager 107<br />
sociale institutioner<br />
antal 106<br />
beskæftigede 106, 375<br />
børn og unge 106<br />
indskrevne 106<br />
ældre 106<br />
sociale kasser og fonde<br />
beskæftigede 193<br />
indtægter 308-309<br />
regnskab 295<br />
udgifter 308-309, 313<br />
sociale ydelser<br />
modtagere 83, 93, 95-99, 103, 106<br />
satser 102<br />
udgifter 83, 95-97, 99, 101, 103, 208, 315<br />
ældre 106<br />
socioøkonomisk status 194-195, 240, 244<br />
sogne 174, 443<br />
solvarme 454<br />
sommerhuse<br />
antal 421<br />
areal 421<br />
ejendomssalg 248<br />
opvarmningsforhold 421<br />
overnatninger 434<br />
tvangsauktioner 249<br />
speciallæge 83<br />
spejderkorps 171<br />
sphagnumproduktion 449<br />
spillefilm 164-165<br />
spillekonsol, familier med 245<br />
spiritus<br />
afgifter 306<br />
forbrug 246<br />
spirituskørsel 118, 120<br />
spiritusuheld 108<br />
sportsgrene, tilskuere 172<br />
sportsorganisationer 171<br />
spædbørnsdødelighed 21, 35, 38, 460<br />
internationalt 466<br />
staten<br />
aktiver 293<br />
budget 292<br />
finansieringsbehov 294<br />
fravær 198<br />
gæld 293-294<br />
indtægter 308-309<br />
indtægter, ministerier 292<br />
løn 202<br />
låntagning 293-294<br />
passiver 293<br />
regnskab 293<br />
udgifter 308-309, 313<br />
udgifter, ministerier 292<br />
udviklingsbistand 317-318<br />
Statens Kunstfond 173<br />
statsansatte 193<br />
statsborgerskab<br />
arbejdsløse 207<br />
indvandring 31<br />
naturalisationer 28<br />
skift til dansk 29, 41<br />
udenlandske statsborgere 26, 28<br />
udvandring 31<br />
statsfængsler 127<br />
statsgældsbeviser 294<br />
statsobligationer 294, 328<br />
statsstøttede teatre 170<br />
sten-, ler- og glasindustri<br />
beskæftigede 375<br />
omsætning 416<br />
produktionsindeks 417<br />
regnskab 378<br />
stenproduktion 449<br />
stifter 174, 443<br />
Storebæltsforbindelsen, udgifter 448<br />
storkredse 443<br />
straffe 116-120<br />
straffeloven<br />
afgørelser 115-116, 119-120, 122<br />
anke og kære 127<br />
lovovertrædelser 111, 113-116, 122, 460<br />
udenlandske statsborgere 123<br />
strejker 199<br />
støttet beskæftigelse 94<br />
subsidier<br />
danske ordninger 314<br />
EU-ordninger 314<br />
landbrug 411<br />
sukkerforbrug 236<br />
sundhedsvæsen<br />
beskæftigede 375<br />
udgifter 101, 460<br />
svampemidler 405, 450<br />
svinehold 407<br />
økologiske 402<br />
sygdom 198<br />
530 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
sygdomme<br />
aids 88<br />
arbejdsbetingede 90<br />
dødsårsager 36-37<br />
egen 198<br />
hiv 88<br />
kræft 86-87<br />
kønssygdomme 88<br />
patienter 84<br />
sygedagpenge 96, 101<br />
modtagere 96<br />
satser 102<br />
sygehuse 83-85<br />
udgifter 101<br />
sygesikring 83, 101<br />
udgifter 83<br />
sædelighedsforbrydelser 111, 113-116, 120, 122, 460<br />
Særlig Pensionsopsparing (SP) 302<br />
særlove<br />
afgørelser 117, 119-120, 123<br />
lovovertrædelser 112<br />
sættevogne 423<br />
sættevognstrækkere 250, 423<br />
søer (vandområder) 445-446<br />
søulykker 110<br />
T<br />
tablet pc, familier med 245<br />
tandlæge 83<br />
teatre 170<br />
tekstil- og læderindustri<br />
beskæftigede 375<br />
omsætning 416<br />
produktionsindeks 417<br />
regnskab 378<br />
telefonabonnenter 152<br />
telefonvæsen 152<br />
temperatur 447<br />
temperaturforhold 460<br />
tidsskrifter 163<br />
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 94, 195<br />
tilskuere<br />
sportsgrene 172<br />
teaterforestillinger 170<br />
timeløn<br />
kommunale sektor 201<br />
private sektor 200<br />
statslige sektor 202<br />
tinglysninger 128<br />
tjenestebalance 272, 364<br />
tobak<br />
afgifter 306<br />
forbrug 246<br />
tog 449-450<br />
togtrafik 426, 449-450<br />
told 306<br />
toldcentre 443<br />
topledere<br />
brancher 194<br />
indkomst 211<br />
trafik<br />
biler 426-427, 429<br />
broer 429<br />
cykler 426-427<br />
færdselsulykker 36-38, 108-110<br />
jernbane 426<br />
luftfart 426<br />
motorkøretøjer 426-427<br />
motorveje 429<br />
skibsfart 426<br />
veje 426, 429<br />
trafikarbejde, transportmiddel 426<br />
trafikulykker 36-38, 108-110<br />
transaktioner med udlandet 271-272<br />
transport<br />
beskæftigede 375<br />
gods 428<br />
infrastruktur 448<br />
personer 427<br />
regnskab 378<br />
transport, post og tele<br />
aflønning af ansatte 278<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
arbejdssteder 376<br />
arbejdstimer 279<br />
beskæftigede 193-194, 280, 375-376<br />
bruttoinvesteringer 282<br />
bruttooverskud af produktionen 278<br />
bruttoværditilvækst 277<br />
energiforbrug 451<br />
firmaer 374<br />
input-output 286<br />
konkurser 377<br />
lønsum 376<br />
produktion 276<br />
regnskab 379-380<br />
transportarbejde 428<br />
transportmiddelindustri 416-417<br />
transportskatter 306<br />
trossamfund 174<br />
træarter 413<br />
træhugst 414<br />
træindustri 416-417<br />
turister 432-434, 460<br />
TV 2/Danmark 167, 169<br />
tv-harddiskoptager, familier med 245<br />
tv-stationer 168-169<br />
tv-udsendelser 167<br />
tvangsauktioner 249<br />
tvangsfjernelser 103<br />
tyverier 111, 113-116, 120, 122, 460<br />
tørretumbler, familier med 245<br />
tørveproduktion 449<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 531
Stikordsregister<br />
Tal angiver sidetal<br />
U<br />
uddannelse<br />
arbejdsløse 94<br />
efterkommere 143<br />
højst fuldførte 147<br />
indvandrere 94, 143<br />
uddannelsesinstitutioner<br />
antal 142<br />
eksamen 143-144<br />
elever 142-144<br />
uddannelsesniveau 147-148<br />
internationalt 468<br />
uddannelsesplacering 146<br />
udenlandske statsborgere<br />
aldersfordeling 26<br />
arbejdsløse 207<br />
arbejdsmarkedstilknytning 195<br />
arbejdstilladelser 32<br />
asylsager 32<br />
befolkningsfremskrivning 30<br />
befolkningstilvækst 28<br />
døde 28<br />
efterkommere 27<br />
familiesammenføringer 32<br />
flygtninge 32<br />
folketal 26-28<br />
fødte 28<br />
indvandrere 27-28, 31<br />
kriminalitet 123<br />
naturalisationer 28<br />
opholdstilladelser 32<br />
statsborgerskab 26<br />
uddannelse 94, 143<br />
udvandrere 28, 31<br />
udenlandske vandringer 21, 25, 28, 31<br />
udenlandskejede firmaer 377<br />
udenrigshandel<br />
bytteforhold 353<br />
eksport, varer 357, 359<br />
enhedsværdiindeks 353<br />
forsyningsbalance 283-284<br />
handelsbalance 351-352, 364<br />
import, varer 356, 358<br />
internationalt 477<br />
kvantumindeks 353<br />
lande 351-352<br />
nationalregnskab 270<br />
tjenester 360-362<br />
varer 356-359<br />
varer og lande 354-355<br />
udlandsgæld 293-294, 364<br />
internationalt 478<br />
udlejning og ejendomsformidling<br />
arbejdsomkostninger 203<br />
beskæftigede 375<br />
regnskab 378<br />
udlån 331<br />
andre medier 162<br />
udpendling 197<br />
udskrivningskredse 443<br />
udvandrere 21, 25<br />
befolkningsfremskrivning 30<br />
statsborgerskab 28, 31<br />
udviklingsbistand 317-318<br />
ugeblade 163<br />
ukrudtsmidler 237, 405, 450<br />
ulykker 36-38, 89-90, 108-110<br />
undervisning, beskæftigede 375<br />
ungdomsorganisationer 171<br />
unge anbragt uden for hjemmet 103<br />
V<br />
valg<br />
Europa-Parlamentet 55<br />
folkeafstemninger 56<br />
folketinget 47-51<br />
kommunale 54<br />
menighedsråd 56<br />
regioner 52-53<br />
stemmeberettigede 47, 52, 54-56<br />
stemmeprocenter 47, 49-50, 52-56<br />
valgkredse 443<br />
valgretsalder 56<br />
valutakurser 340<br />
valutareserve 339, 363-364<br />
vandareal 442, 445-446<br />
internationalt 481<br />
vandkraft 454<br />
vandrerhjem 434<br />
vandringer<br />
indenlandske 25, 32<br />
udenlandske 21, 25, 28, 31<br />
varebalance 272, 351-353, 364<br />
varebiler 250, 423, 427<br />
vareopgørelse 363<br />
vareproduktion, mest producerede varer 418<br />
varer, forsyningsbalance 283-284<br />
varer og tjenester<br />
afgifter 306<br />
nationalregnskab 270, 283-284<br />
varig hjemmehjælp 106<br />
varige forbrugsgoder 245<br />
vaskemaskine, familier med 245<br />
vedvarende energi 451, 454<br />
vegetabilske landbrugsprodukter, produktion 237, 406<br />
veje<br />
areal 445<br />
længde 448<br />
omkostningsindeks for anlæg 238<br />
trafik 426, 429<br />
udgifter 448<br />
vejledende folkeafstemninger 56<br />
vejrforhold 447, 460<br />
532 Statistisk Årbog <strong>2014</strong>
Tal angiver sidetal<br />
Stikordsregister<br />
vejtrafik 449-450<br />
Vestre Landsret 121, 127<br />
videokamera, familier med 245<br />
videregående uddannelser 142-145<br />
vielser 42-43, 460<br />
borgerlige 43<br />
kirkelige 43<br />
samme køn 42<br />
vin<br />
afgifter 306<br />
forbrug 246<br />
vindkraft 454<br />
virksomheder<br />
beskæftigede 375, 379-380<br />
brancher 374<br />
dansk- og udenlandskejede 377<br />
it-anvendelse 150<br />
nye 375<br />
offentlige 307<br />
regnskaber 378-380<br />
virksomhedsform 374<br />
voksenuddannelse 145<br />
voldsforbrydelser 111, 113-116, 120, 122, 460<br />
voldtægt 111, 113-116, 120, 122<br />
vuggestuer 104, 106-107<br />
vurderingskredse 443<br />
vækstregulerende midler 405, 450<br />
vælgere 47, 52, 54-56<br />
værdiindeks, detailomsætning 431<br />
værnepligtiges højde 39<br />
vådområder 445<br />
Z<br />
zoologiske haver 159<br />
Æ<br />
æg<br />
eksport 409<br />
forbrug 236<br />
produktion 409<br />
økologiske 236, 402<br />
ægteskaber 42, 44, 460<br />
samme køn 42<br />
ældreboliger 105-106<br />
ældrebyrden 22<br />
internationalt 466<br />
ældreomsorg 105-106<br />
Ø<br />
øer 442, 444<br />
øjenlæge 83<br />
økologisk landbrug 402-403<br />
økologisk mælk 236, 402<br />
økologiske husdyrhold 402<br />
økologiske varer, forbrug 236<br />
økologiske æg 236, 402<br />
økonomi 450<br />
øl<br />
afgifter 306<br />
forbrug 246<br />
ØMU 476<br />
ørelæge 83<br />
Øresundsforbindelsen, udgifter 448<br />
Østre Landsret 121, 127<br />
årlig realvækst 270, 285, 460<br />
Å<br />
årlig realvækst 270, 285, 460<br />
internationalt 473 Østre Landsret 121, 127<br />
Statistisk Årbog <strong>2014</strong> 533