FUNKTION JULESPECIAL 2020
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
?FUNK
TION
Jul 2020 #38
LEDER
En halv time forskudt går vi alle ind ad de samme indgange.
Vi træder ind i de samme lokaler, vi har månedsmøder
i den samme sal, vi spiser frokost ved de samme borde
og vi kigger på den samme julepynt. Når det er mandag
morgen, er det mandag morgen for os alle sammen. Og
når valget i kanni står mellem sandwich og karrysuppe,
så gælder det for os alle sammen. Vi er her alle sammen
stadig, også selvom vi ikke nødvendigvis ser hinanden
på gangene, i kanni og i cykelkælderen hver dag.
Netop derfor håber jeg, at I vil nyde dette 38. Funktionsblad,
for det handler om os alle sammen. Det er til for os,
til os.
Rigtig god læselyst!
VIGGA PETTERSSON HENTZE - LAYOUTER · JONAS MEIER JENSEN - SKRIBENT · IDA ØLAND - SKRIBENT
ZELIHA GÜNES - ILLUSTRATOR & SKRIBENT · FRIDA KJÆR AGGER - REDAKTØR & SKRIBENT · MAI GRUND-
FØR - SKRIBENT & FOTOGRAF · LYS KLITGÅRD BOMAN - ILLUSTRATOR & SKRIBENT · SARA HVID LA-
RIDSEN - SKRIBENT · LAURA BISLEV - SKRIBENT & ILLUSTRATOR · GORM WALLENTIN HØJHOLT - SKRI-
BENT & ILLUSTRATOR · CALYX HOEKSTRA LIETZEN - SKRIBENT & ILLUSTRATOR · ALBERT LAURI - SKRIBENT
2
3
4
Illustration Calyx Hoekstra Lietzen
INDHOLD
2
3
4
5
6
9
10
12
13
15
16
17
18
21
22
24
26
28
32
33
34
36
37
38
Leder
Redaktionen
Illustrativ pause I
Indholdsfortegnelse
Julens skyggeside
Side 9
Julekrimi
Guide til julemiddagen
Funktions Forundring
Klimavenlig jul
Juledrukspil
Illustrativ pause II
Test: Hvilken juletype er du?
Marcipangris Lars
Kreative hoveder
Redaktionens værste og bedste
Kender du typen?
Sceneproduktion
Mai & Monopolet
ÅSG - tatoos
Hemmeligheder
Jule Playlister
Chokoladejulekalendre
Horoskoper
5
I skyggen af hyggen
Hånd i hånd går mor og datter
ned langs gågaden og foretager
en stor bue om de mange svækkede
sjæle, som sidder og fryser
på de krøllede brosten. Moderen
sender dem et misbilligende blik,
mens de hastigt fortsætter deres
julegaveshopping, klar til at vende
hjem, hvor et overdådigt måltid
venter. Da de alligevel passerer
endnu en af Aarhus’ tiggende kopper,
spørger datteren sin mor: “Skal
han bruge pengene til julegaver,
mor?”. Det planter en dårlig smag i
munden på moderen, for hun ved
jo godt, at en julegave er langt fra,
hvad han vil bruge sine penge på.
Op mod 15.500 børnefamilier
forventes at søge
om Julehjælp i 2020,
hvilket vil være en stigning
på 6 % i forhold til
2019. Tilsvarende er den
danske forbrugerisme
skudt i vejret som en nytårsraket,
med en stigning
i forbrug på Black Friday
på 50-60% fra 2018 til
2019.
Det er godt nok mange børn, der
har brug for en svovlstik fra en
fremmed for at få tændt deres julelys.
Til gengæld tjener diverse kapitalistiske
producenter masse-milliarder
sidste fredag i november.
Burde det ikke være en selvfølge
at have kapital til at fejre julen på
værdig vis i den danske velstand?
Burde den ene aften om året, hvor
man i hyggens ånd kan give slip
og hænge frit på grantræets grene,
ikke være en norm snarere end
et privilegium? Åbenbart ikke; vi
ser et mislykket mønster i samfundets
flettede julehjerte. Den rene,
idylliserede harmoni ved juletid er
lidt mere grumset. Der er lidt færre
hylder med hygge på lageret. Dog
kan et blik ind i julens mangefacetterede
skyggesider jo også være
en berigelse.
Julen er så meget mere end de
store gaver og den aktive materialisme.
Julen er samhørighed,
fællesskab og kærlighed. Men hvor
skal man søge hen, hvis man ikke
har nogen at være samhørig med,
ikke har et fællesskab, hvor man
hører til, og ikke har nogen, man
elsker? Heldigvis findes der mange
barmhjertige frivillige initiativtagere,
som sørger for, at socialt udsatte
også kan fejre julen. Eksempelvis
findes der organisationer som Juleløses
Jul og EventyrJul, som år efter
år arrangerer gratis juleaftener for
den enlige mor og hendes tre børn,
den ældre mand med Elefantøllen
i hånden og en Cecil i kæften, den
fraskilte far, junkien og den ensom-
6
Tekst Marie Fibiger & Gorm Wallentin Højholdt
Illustration Gorm Wallentin Højholdt
me. Den Grå Hal på Christiania og
FO-byen i Aarhus fyldes årligt med
traditionel flæskesteg, nærvær og
god karma. Organisationerne er
drevet ene og alene af frivillig arbejdskraft
- dét kan man da kalde
for næstekærlighed.
”Den bedste jul, jeg har haft,
var på Bornholm sidste år.
Jeg var i behandling, og
alle de andre var ligesom
mig. De var misbrugere og
hjemløse, der havde det
svært med julen. Den aften
var vi samlet om en clean
atmosfære, hvor der var
plads til julehygge. Der blev
spillet julesange på guitar,
og vi havde pænt og rent
tøj på.”
en bedre jul?
Man kan undre sig over, at der i
Danmark er behov for Julehjælp.
At nogen kan sidde og mæske sig
i julegodter, mens andre indånder
den isnende kulde og sukker
efter bare at blive set. Hvor er det
fantastisk, at de med overskud
på kontoen og i sindet vælger at
skabe jule-rum og varme for dem i
underskud.
Vi fra ¿FUNKTION? ønsker ikke, at
du går hjem og skammer dig i dit
væld af julegaver og floder af brun
sovs. Man skal selvfølgelig have
lov at få den ultimative julehygge
at mærke. Men næste gang, du
søndag den 29. november 2020 17.15
går forbi den tiggende kop, kunne
du jo sende et velment smil.
Tidligere stofmisbruger Jakob fortæller
om en jul, der sætter livet lidt
i perspektiv. Vi er jo alle mennesker,
og har alle brug for omsorg,
kærlighed og at høre til. Både dem
uden tag over hovedet og dem i
de store villaer på Strandvejen. Og
helt ærligt, hvis der ikke skal mere
til end rent tøj og et godt måltid
mad, kan vi alle så ikke bidrage til
7
8
Side 9 2.M & 2.A
9
J U L E K RIM I
Bertram, Hanne, Lucia, Rosa og Tristan har
holdt sammen siden folkeskolen, og de fastsatte
allerede i september en dato for deres
årlige julefrokost - søndag d. 13. december.
Hanne og Bertram er gift og blev kærester
allerede i gymnasiet, kort efter Lucia havde
gjort det forbi med Bertram. Selvom dette
påvirkede Hanne og Lucias venskab i
starten, gik der ikke længe, før de slog en
streg over det. Hanne havde dog i de sidste
par måneder bemærket, at Bertram og Lucia
sendte hinanden nogle blikke, men hun prøvede
ikke at tænke for meget over det.
Det var en fast tradition, at der skulle være
risalamande efter sildemadderne og resten
af julefrokosten, så det havde Hanne, som
skulle stå for maden, selvfølgelig også købt
ind til. Hanne formåede dog at glemme en
af hovedingredienserne, mandler, så hun
bad Rosa om at tage en pose med. Rosa og
Hanne kæmpede altid om Lucias opmærksomhed,
da de var yngre, men efter Hanne
og Bertram blev kærester, stoppede Hanne
med det. Det gjorde Rosa dog ikke, og de
fire andre venner var heller ikke i tvivl om,
at Rosa havde et lunt øje til Lucia, selv den
dag i dag. Hun har dog aldrig villet åbne
op omkring det, så det er ikke et velkomment
samtaleemne.
10
Datoen er søndag d. 13. december, og
gæsterne begynder så småt at dukke op.
Tristan kommer altid til tiden, 13:30 sharp,
og han har taget en hjemmebrygget snaps
med, selvom Hanne og Bertram sagde, at
de havde rigeligt. Klokken 13:47 ankommer
Lucia, som havde glemt sine handsker,
inden hun cyklede afsted, og da klokken
bliver 13:51 ankommer Rosa som den sidste
gæst, fordi hendes vagt i Aalborg Zoo var
gået over tid. Kl. 13:55 sidder alle samlet
om det rektangulære spisebord. Hanne for
bordenden, Tristan og Lucia på den ene
langside og Bertram og Rosa overfor. Det
første snaps-shot skal som tradition hældes
af Tristan op i de små æggebæger-lignende
shotglas - først til Rosa, som altid.
Selvom Tristan har en kæreste, Lucias bedste
veninde Mikaela, så har det aldrig været en
hemmelighed, at han er lidt vild med Rosa,
især i juletiden. “Den umulige kærlighed”
kalder Bertram det, når hun ikke hører det.
Rosa plejer altid at være den mest højrøstede,
men i dag synger hun ikke engang med
på “haps haps haps… Nu skal vi ha’ snaps!”.
Hendes blik falder skiftevis på Bertram og
Lucia, og hendes ansigtsudtryk virker uroligt.
Lucia har aldrig fundet en anden kæreste
efter Bertram.
Tekst Albert Lauri
Klokken er 14:37, og halvdelen af den første
flaske snaps er forsvundet. Med et humør
påvirket af alkohol og juletid, spiser de fem
venner sildemadder og drikker det sidste af
Tristans snaps. Klokken bliver 15:29, og frokosten
er væk - det er tid til risalamanden. Hanne
skal til at rejse sig, men Bertram kommer hende
i forkøbet - “Du har gjort rigeligt”, siger han, og
går ud for at hente risalamanden. Der går et
par minutter, før Bertram kommer tilbage fra
køkkenet, og da han har stillet skålen midt på
bordet, siger han, at han bliver nødt til at gå.
Deres dreng, som er hos en ven, har fået det
dårligt, så han bliver nødt til hente ham. Rosa
ser Bertram kigge hen på Lucia, som diskret
kigger tilbage. Klokken er 15:38, og Bertram
smutter. Tristan tager den tomme snapseflaske
med ud i køkkenet, for at bytte den ud med en
ny, men kommer hurtigt tilbage, og spørger,
om ikke der er nogen, der vil have den sidste
lille slat. Lucia takker ja, så Tristan hælder den
tis-farvede væske op i hendes glas og henter
derefter én af Hannes nye snapse. Lucia tager
hurtigt shottet og pointerer med en arrogant
men kærlig tone, at hun er ét shot foran Rosa.
Rosas kinder blusser op, og hun går ud i
køkkenet for at hente nogle små glasskåle til
risalamanden.
Ligesom Rosa altid får hældt den første snaps
op, får Lucia altid den første skefuld risalamande.
Lucia øser en portion op i sin lille glasskål,
som hun lægger mærke til har en lille men
tydelig revne i toppen og lidt snavs i bunden.
Klokken er 15:55, og de begynder på desserten
uden Bertram. Lucia åbner den nye flaske
snaps og tager endnu et shot, før hun tager sin
første skefuld risalamande klokken 15:56. De
andre tre beslutter at vente med at drikke mere
alkohol, til Bertram kommer hjem. Men ingen
når at få mere alkohol denne aften, for klokken
16:05, kort efter at have taget den sidste skefuld
af sin risalamande, vælter Lucia af stolen.
Midt i julefreden og den ellers hyggelige
stemning, opstår der kaos. Hanne og Tristan
skynder sig at prøve at hjælpe hende op igen,
men Lucia er ikke ved bevidsthed. Rosa ringer
112, og i det samme træder Bertram ind ad
døren.
Lucia bliver erklæret død af ambulancefolkene.
Dødsårsagen er forgiftning med neurotoksiner
fra slangegift, som får blodet til at
størkne. Den mindste dråbe dræber et voksent
menneske på få sekunder. Hvem har dræbt
Lucia? Har Bertram haft en affære med Lucia
og været nødsaget til at tage hendes liv, før
nogen regnede det ud? Har Hanne fået nok
at Bertrams små-flirteri og taget sagen i egne
hænder? Kunne Rosa ikke klare at se hendes
hemmelige crush give andre opmærksomhed,
eller var Tristan bange for, at Lucia ville sladre
til Mikaela om hans kærlighed til Rosa? Svaret
ligger gemt i teksten.
11
Sådan
fortsætter
du med at
spise
Tekst Ida Øland & Jonas Meier-Jensen
Illustration Gorm Wallentin Højholt
Guide til julemiddagen
Bliver du fyldt af en enorm tristhed og en følelse
af, at det hele kan være lige meget, når du hører
ordene ‘klimavenlig’ og ‘jul’ i samme sætning?
¿FUNKTION? favner som altid utroligt bredt, og
den her går ud til dig, der IKKE vil gå på kompromis
juleaften. Så her får du en guide til, hvordan
du spiser dig til uigenkendelighed – uden problemer.
Så må vi jo nusse lidt om klimaet de andre
måneder.
1
Drikkevarer er en kæmpe synder, når det kommer til mavekapaciteten, og fylder meget mere end du tror.
Spring over drinken, når I kommer hjem fra kirke, drik ikke for meget vand, øl eller vin. Faktisk er det bedst, hvis
du kun drikker sovs i aften.
2
Når det først har kimet til julefest, og middagen er skudt i gang, så spis ikke for hurtigt! Mærk
efter og spis aldrig så meget, at du ikke har plads til en enkelt skål ris
a la mande – det ville jo være en katastrofe uden lige!
3
Prioritér! Selvom sovsen er uimodståelig, så spis dig for Guds skyld ikke mæt i
kartofler. Du vil opdage, at sovs og rødkål går meget bedre hånd i hånd end
de småudkogte hvide kartofler.
4
Bukser med elastikrem er et must og er vores bedste råd til
dig juleaften! Hvis ikke lige det er noget, du ligger inde med,
så kan løse bukser med et bælte anbefales. Derved kan du
i løbet af aftenen udvide buksevidden, i takt med at maven
vokser sig større.
5
Hvis du ikke er løsebukserogbælte-typen, så
er det din sidste mulighed at åbne bukseknappen.
Simpelthen. Er det ikke tilfældet, må
du jo tage bukserne af.
12
Tekst Gorm Wallentin Højholt &ww
Albert Lauri Pallesen
¿FUNKTIONS
FORUNDRING?
Velkommen tilbage til Funktions Forundring -
denne gang en JULE-EDITION. Funktions
Forundring, der stadig er et rum for undren og
mystik, vil denne gang få dig til at fundere over
julen - så læg æbleskiverne i ovnen, tag
nissehuen på og find forundringen frem.
Danmark er det eneste land,
hvor man fletter julehjerter.
I mange danske hjem står der ved
juletid et grantræ. Hvorfor egentlig?
13
KLIMAVENLIG JUL
Bliver det alligevel
jul i år?
Nu er det jul igen, og som man plejer at
sige om at tage på - det er ikke det, du
gør mellem jul og nytår, der får kloden til
at gå under, det er det, du gør mellem
nytår og jul. Men hvad nu; hvis det, du gør
fra nytår til jul heller ikke er klimavenligt?
Så er det måske på tide at tænke over
dine vaner til jul, for at temperaturen på
Jorden ikke lige får “spist” sig en pukkel til
de kommende dage.
Ingen gaver, ingen jul, og for mange
af os er gaver lig forbrug i lange
baner. Måske året i år skulle være
året, hvor gaverne fik en anden betydning?
Måske det ikke skulle være
mængden af gaver under træet, der
skulle bestemme, om det blev en
god eller dårlig jul, men derimod alt
det, der går forud for gaverne. Ikke
nødvendigvis klimaaftrykket i form af
CO2-udslip forbundet med produktion,
transport, indpakning osv, men
tankerne bag. Vi er på vej igennem
en tid, hvor coronaen har påvirket os
alle, og for mange har det sidste år
været forbundet med ensomhed og
fravær af nærvær. Og netop dette
kan være en gave, når vi tænker os
om. Oplevelser, hjemmelavede sager,
ting man har fundet på sin vej i genbrugsbutikker,
der har mindet dig om
én. Med det ikke sagt, at Magasin
er bandlyst i årets julegavehøst, men
helt ærligt: Mange af de masseproducerede
gaver, vi får, har vi langt
fra brug for. De gaver, vi bliver rigtig
glade for, er jo også ofte dem, som
vi ikke forventer eller ikke har stående
på vores ønskelister.
Når maden bliver sat på bordet, er
juleaften rigtig gået i gang. Men
hvad nu, hvis maden ikke er, som den
plejer? Er det så stadig jul? Det kunne
jo være, at i år var året, hvor man
skulle eksperimentere med at lave en
nøddepaté i stedet for flæskesteg og
and, eller måske endda have et mindre
bjerg af brune kartofler og nøjes
14
Tekst Laura Rye Bislev & Ida Øland
Illustration Calyx
med den lidt mindre sovseskål - alt
sammen for at begrænse dit klimaaftryk
(og måske også for at undgå at
få helt så ondt i maven, som når du
spiser for din egen størrelse opløftet i
tredje). For selvom det er en kliché at
sige, er det måske vigtigere at sætte
pris på de mennesker, der sidder omkring
bordet og have det sjovt med
dem i køkkenet med en ny opskrift.
Når julefreden har sænket sig over
vores (over)mætte julekroppe, og
vinderen af årets mandelgave er fundet,
gælder det juletræet med hver
families dertilhørende traditioner. Isoleret
set egentlig en absurd tradition
at fælde et træ for at anbringe det
i centrum af vores julestuer komplet
uden for dets naturlige habitat. Ikke
nok med det, så pynter vi det, synger
og danser rundt om det, hvis vi ellers
får lov af Brostrøm. Hvad foregår
der? Fun fact om juletræer er, at det
faktisk er mere klimavenligt at købe
et ordentligt plastikjuletræ og så
genbruge det i stedet for at fælde et
nyt træ hvert år. På den måde kunne
juletræet også blive en fast del af
familien, der findes frem hvert år som
en nostalgisk del af julemåneden.
Det er jo ikke farligt at revurdere traditioner,
når de er så håbløse.
Med alt det sagt, kan det alt sammen
godt virke overvældende. Kan
det virkelig passe, at kloden og dens
fremtid afhænger af, hvordan du holder
jul? Nej, selvfølgelig ikke. Jorden
er ikke ved at gå under,
Fordi du ikke tager ansvar, men fordi
diverse store firmaer og regeringer
rundt omkring ikke gør. Det er dermed
på den ene side vigtigt at understrege,
at du ikke skal gå rundt og
skamme dig over dine juletraditioner,
men samtidig også forstå, at der skal
gøres noget - og det, du nu kan gøre,
er og bliver bedre end ingenting.
15
Tekst Ida Øland, Marie Fibiger og Sara Hvid Lauridsen
Illustration Calyx Hoekstra Lietzen
JULE
DRUKSPIL
Lad os være ærlige: Vi går
alle sammen i kirke den 24.
december for mormors skyld.
Meeen, hvad med om vi i år
tog fætter guf under armen
og sørgede for at få en lidt
mere spicy start på en ellers,
for nogle, formel og traditionsrig
aften. Her får du
¿FUNKTIONS?s forslag til en
noget mere farverig gudstjeneste
ved blot at følge disse
regler.
Alle ved, at det er vigtigt at komme godt fra start. Det gælder også
¿FUNKTION?s jule-drukstjeneste. Rejs dig derfor op, fang opmærksomheden
og udråb en fornem fællesskål for hele din række – og JA,
det gælder også din skrappe tante. PRO TIP: Husk ekstra alkoholisk
drikkelse til dem, der af en eller anden grund ikke er lige så velforberedte
som dig.
Der er ALTID dem, der kommer for sent. Tag lige en ordentlig skyller for
hver af de, der kom liidt for sent ud af døren til julen og hjerternes fest –
Gud tilgiver jo det meste.
Der er også altid de børn, der græder, og INGEN kan lide børn, der
græder – især ikke juleaften. Den bunder vi på for at sætte en dæmper
på monstrene derude.
Nu er der gået 45 minutter, hvilket vil sige, at du er ¾ gennem gudstjenesten.
Du fejrer, at du nu kan se lys for enden af tunnelen ved at rejse
dig op og skåle med fætter guf.
Amen, amen, amen. JA, vi har efterhånden hørt det. Tag en tår for hver
gang, din sidemakker siger “amen” det næste kvarter.
Nu er gudstjenesten langt om længe ovre, og ¿FUNKTION? har igenigen
reddet dig. Druks-tjenesten har været en kæmpe succes, så du kapitulerer,
danser hele vejen hen ad kirkegulvet, snurrer rundt og slutter
seancen af med en lille snaps-haps.
¿FUNKTION? ønsker dig hermed en glædelig jul – må Gud være med
dig. PS: du får brug for det.
16
Illustrativ Pause Zeliha Günes &
Gorm Wallentin
17
Hvilken juletype er du?
Nu er det snart jul, og det er der (som alle andre
år) meget delte meninger om. Derfor har
¿FUNKTION? lavet en juletest, hvor du kan
prøve dig selv af. Hvem er du i virkeligheden,
når julen nærmer sig?
1. Lyden af Michael Bublés “It’s beginning to look a
lot like christmas” strømmer ud af
højttalerne i kanni. Hvad tænker du?
A Yes, endelig! Jeg kan den udenad: “...ee-everywhere
you go”
B Ej, den sang har vi hørt lige lovlig mange gange efterhånden.
Hvad med at finde noget nyt og anderledes?
C Tja, den hører jo julen til...
D DET ER NOVEMBER, guys
!
2. Du står og mangler en julegave til din bedste ven.
Hvad gør du?
A Intet problem, jeg finder bare lige strikketøjet frem og
strikker ham en lækker uldsweater.
B F*ck materialismen, jeg laver et oplevelsesgavekort, så
vi kan tilbringe tid sammen i stedet.
C Køber den første og bedste gaveæske i Magasin - den
kan jo altid byttes.
D Finder en hæveautomat, hvor du hæver en halvtredser
- mere får han sgu ikke...
18
Tekst Sara Hvid Lauridsen & Jonas Meier Jensen
Illustration Zeliha Günes
3. Færdiggør sætningen: “All I want for christmas is…”
A YOUUUUUUUU!!!
B Peace, love and harmony!
C Den tur til Costa Del Sol jeg har ønsket mig i
evigheder.
D Nothing...
4. Der er 24 dage til 1. december. Hvad gør du?
A Jeg tænder mit første kalenderlys, så jeg kan tælle ned
til d. 1. december, hvorefter jeg tænder det næste!
B Forbereder mig på det frivillige arbejde med julehjælpen,
der snart begynder!
5. Hvordan pynter du op til jul?
A Jeg går ALL IN på pynten - vi snakker nisselandskab,
kravlenisser, julehjerter og vilde dekorationer. Der bliver
ikke sparet på noget!
C Absolut ingenting, der er stadig oceaner af tid til jul.
D Tænker: “Åh nej, så går helvede snart løs igen”.
B I år har jeg strikket julesokker til hele familien, og måske
der sniger sig en enkelt appelsin med lidt nelliker ind
også.
C Som jeg plejer - lidt julehjerter og et par julekugler hist
og her, men ikke for meget.
D Pynter op?! Hvad skulle det til for?
6. Sidst men ikke mindst: Julemaden?
A … er det BEDSTE i verden!
B Jeg spørger igen i år: er det virkelig nødvendigt med
BÅDE flæskesteg og and?
C Jeg elsker flæskesteg og brun sovs, men det hører jo
også julen til.
D Tjo, det smager vel meget godt... Men kun den ene
gang om året!
19
Julefanatikeren (flest A’er):
Det er endelig blevet den 1. november, og du mærker allerede
kriller i fingrene. Du har ventet i ti kedelige måneder, og nu er
julen ENDELIG nær - og du elsker ALT ved den. Som person er
du indbegrebet af jul. Forberedelserne begyndte du allerede
på i juli, men det er NU, slutspurten sætter ind. Der er julegaver,
der skal findes, og utallige julekalendre, du skal nå at se.
Samtidig skal der være tid til julebag og hygge med gløgg og
æbleskiver. Åh, gud: når du, i den iver, det hele inden juleaften?
Den alternative type (flest B’er):
For dig er julen en glædelig og traditionsrig tid, men desværre
også en tid for bekymring. Overforbrug, madspild og tonsvis af
plastik-gavepapir. Juletræet står så fint med sin pynt, men i det
skjulte kan du ikke lade være med også at betragte det som
miljøsvineri. Du er totalt klar på at skifte anden og flæskestegen
ud til fordel for en mere klimavenlig julemiddag. Måske
burde vi bare revurdere julen og alle dens traditioner?
Mainstream-typen (flest C’er):
Julen er, som julen plejer at være. Du kan godt se pointen, og
det er da også en hyggelig tid. Du ser troligt julekalender, kan
også godt lide lidt juleklip og snupper gerne en enkelt pebernød
hist og her. Men helt ærligt - SÅ fantastisk er julen altså
heller ikke. Når alle løber rundt som hovedløse høns i flere uger
op til juleaften for at få styr på det hele, tager du det helt roligt
- du skal nok nå det.
Juleskeptikeren (flest D’er):
Nu igen… Tonerne fra Wham!’s “Last Christmas” giver dig lyst
til at skrige højt, bare for at overdøve den kvalmende julesang.
Du forstår slet ikke princippet i hele jule-hurlumhejet. Hvorfor
har folk så travlt? For dig er december bare en måned som
alle andre. Punktum.
20
Video Calyx Hoekstra Lietzen
MarcipanLars
Det er FEDT at finde mandlen, men det er bare ikke altid,
at mandelgaven er mavepinen efter de syv tallerkner
risalamande værd… Nej, en marcipangris er ikke super
optur, men hvis nu den lignede Lars Nordam, ville det så
ikke være lidt fedt?
Scan mig!
21
Kreative hoveder
Her har vi lavet en lille præsentation af
nogle af de mange “kreative hoveder”, der
befinder sig på Århus Statsgymnasium. Tobias 1.k
Tobias er en af dem med en lidt anderledes hobby,
nemlig 3D-kunst.
“Meget af det ser du uden rigtig at tænke over
det i film, reklamer og videoer på internettet. Alt
fra starfighters i Star Wars og billboards på Times
Square. Jeg skaber selv det, man vil kalde props og
realistiske ting som lamper. Fordi jeg er en kæmpe
nørd, kan jeg godt lide at lave en masse lyssværd.
Jeg laver 3D-kunst, fordi man har mulighed for at
skabe ting, man godt kunne tænke sig eksisterede i
den virkelige verden.”
Dina, 1.y
Dina kan rigtig godt lide at danse og har gået til
det i fire år. Hun tegner også, spiller musik, synger
og skriver digte, hun kan finde på at lave musik
ud af. Det får hende til at føle sig hjemme at være
i gang med kreative projekter - hvis hun har haft
en dårlig dag, kan det hjælpe at forsvinde ind i
kreativiteten, fortæller hun. Hun blev inspireret af
sin søster, der også dansede - så i stedet for bare
at sidde og beundre andre og tænke “at det kan
jeg ikke finde ud af”, tog Dina selv initiativ til at
starte. Nu bruger hun kreativiteten som en måde at
udtrykke sig selv og sine følelser på.
you were always outside in the garden
red roses, fresh fruit, green grass
suddenly my heart turned into a million
pieces of glass
i wish i still could find you standing
at the same tree
but what i realized
is that you’re now pain-free
22
Tekst Laura Rye Bislev & Zeliha Günes
Bubbles on my
tongue again
Drinking my thoughts
whenever I get the
chance
‘Cause I’m not in love
But I need to feel
The same buzz
It bubbles on my
tongue again
So much I wanna say
All the flags I saw
were red
But I guess
That color’s my favourite
Asta, 1.a
Asta skriver sange. “Det er et kreativt outlet, når
man går i skole så meget og har brug for at
komme ud med nogle ting. Og det er en måde at
få det trivielle, hverdagsagtige til at blive til noget
kunstnerisk”, fortæller hun. Hendes sange handler
om alt fra kærlighed til græske myter - nogle
gange er der bare et koncept, der fanger hende.
Desuden spiller hun i bandet Skat.
Astrid, 2.z
Astrid laver et hav af forskellige ting. For det første
skriver hun - romaner, endda! Derudover arbejder
hun med at lave smykker. Så modellerer hun og
har blandt andet arbejdet med at lave “Barbiemad”.
Hun tegner, da hun arbejder med at være
illustrator for en hjemmeside og maler, hvor hun for
eksempel har haft gang i et vægmaleri. “Generelt
eksperimenter jeg rigtig meget med kreativitet og
kan godt lide at gå og gruble over, hvordan jeg
nu skal få skabt lige præcis dén ting, jeg går og
drømmer om, om det så er en broderet jakke eller
øreringe til mig selv eller en anden. Jeg synes, det
er rigtig vigtigt, at man giver sig selv lov til også at
sætte tid af til at arbejde med de ting, man holder
af,” fortæller hun.
23
Redaktionens
v æ r s t e
ved julen
Frida Jeg hader virkelig folk, der snyder i pakkeleg. Det er
ikke et kompliceret spil, så lad nu bare vær’ med at være
træls.
Vigga Ingen sne…
Mai Det værste ved jul er, at jeg bare ikke kan lade være
med at synge med på “All I want for Christmas is you.”
Især introen. Inde i mit hoved lyder det bare så godt hver
gang.
Zeliha Mit største julemareridt er, når der bliver spillet de
samme julesange igen og igen, når jeg sidder ved kassen
i Bilka. Som om kundernes juleindkøbsvanvid ikke er stressende
nok i forvejen!
Lys Intet kan slå en god stemning i stykker som Last
Christmas. I øjeblikket uhOOohh fylder rummet, begynder
mine ører at klø og mine luftveje at snerpe til. Den sang
burde bures fast i 80’erne, så den ikke forstyrrer min saglige
julefred.
Laura Det værste ved jul er, når man piller en mandarin
og ikke får skrællen af i ét stykke. Jeg ved ikke helt hvorfor.
Calyx Det værste ved julen er vores overforbrug, grådighed
og kapitalistiske tankegang. Det overskygger ofte
julens egentlige budskab om næstekærlighed.
Gorm Det værste ved jul er, når træet stadig står i stuen
to uger efter juleaften, og nålene er spredt i en radius på
5 meter. Den dejlige lugt af jul er skiftet ud med en intens
rådden lugt af gammel træ.
Albert Jeg forstår ikke, hvorfor folk er så vilde med alle
de knasende tørre og usmagelige julekager. De eneste,
der lige kan gå an, er vaniljekranse.
Ida Det værste ved jul er J-dag. Simpelthen. Det er for
meget, det er for bondsk, og det er alt alt for stivt. J-dag
er lig isolation for mig, og rådet er hermed givet videre.
Marie Det kan godt være, at de overdådige julefrokoster
er et helligt foretagende for mange danskere. Men for mig
findes der ikke noget mere vammelt end at sidde til bords
i 5 stive timer og æde fedt fra en gris og brun mel-smørblanding.
Sara Her kan vi nok allesammen relatere: julestress!
Der er ikke noget værre end travlheden i at skulle finde
julegaver i sidste øjeblik kombineret med den store stak
af afleveringer, som december (typisk) også er lig med -
søde lærere, hjælp os lige her!
Jonas Jeg kan ikke klare at høre mere på folks brok over,
hvor koldt der er trods plusgrader udenfor. Først når der
ligger 15 centimeter sne på gaden, og temperaturen er
faldet til 8 minusgrader, kan i overbevise mig om, at det er
koldt!
24
bedste
ved julen
Redaktionens
Frida Jeg har ikke så meget mere at sige end brunede
kartofler.
Vigga Øl, sovs, snaps, sild. Intet slår julefrokoster.
Mai Det allerbedste ved jul er Michael Bublés julealbum.
Det er virkelig jul, når hans fløjlsbløde stemme har vækket
mig 1. december på “It’s beginning to look a lot like Christmas.”
Hallelujah!
Zeliha Det bedste ved jul er uden tvivl Disneys Juleshow.
Jeg er ligeglad med, at det er det samme gamle kedelige
bras, der er blevet genudsendt i 1000 år. Når det sendes
i tv, kan jeg sgu godt love for, at der bliver fyret op for
julestemningen:)
Lys Det skønneste er at væve med papir, og pludselig
er der en stjerne mellem mine fingre. Det at lave julepynt
i nattøj en kold decembermorgen, mens der stadig er
rimfrost på græsset udenfor og dug i de sprossede ruder,
før der overhovedet er kommet morgenmad på bordet, og
mens søvnen langsomt letter og forsvinder fra både krop
og øjne.
Laura Det bedste må være julekalendre. Også den slags
med chokolade, men især Absalons Hemmelighed - jeg
ser den hvert år med min lillesøster.
Calyx Det bedste ved jul er uden tvivl risalamande!!
Gorm Grantræets krogede grene begynder at tabe dens
tynde nål. Julestuen bliver fyldt af en herlig lugt af gran.
Det er lugten af jul! Den duft, som de grønne duftlys i
Magasin prøver at efterligne.
Albert Julekagedej. Når der hvert år er store bage
småkager-dag, og brunkagerne, vaniljekransene og
jødekagerne endnu ikke er blevet bagt. Man får lidt ondt i
maven, men det smager bare godt.
Ida Det bedste ved julen er uden tvivl de syntetiske
julemænd i form af skum, der smager af et meget sygt
jordbær.
Marie Det bedste er naturligvis at give gaver :) Men lad
os være ærlige: De er altså også rimelig dope at få.
Sara En slentretur ned langs de gamle gader i Den
Gamle By, hvor jeg stopper ved den hyggelige bager og
får mig et honninghjerte med et engleglansbillede på
toppen. Tilføj varm kakao og lidt sne - så bliver det da
ikke mere julet!
Jonas Æbleskiver, brunkager, risalamande og resten af
de årstidsbestemte specialiteter, der hører sig julen til,
er uden tvivl det, jeg elsker mest. Hvilket nok er grunden
til, at jeg ikke kan holde mig tilbage, når først de står på
bordet…
25
I dag skal der ikke gættes
en bolig, men en juleaften.
Kan du mon gætte hvilken
lærer, der holder denne jul?
Dagens hovedperson er mest til
en god, klassisk jul. Sådan en med
julebord, dansen om juletræet og
gaveoppakning på skift. Julen holdes
hvert år i familiens sommerhus med
alle fra begge sider af familien.
Hvis det stod til dagens hovedperson,
er kun adventskransen velkommen
fra første søndag i advent, og
alt andet julepynt må vente fint i kasserne
indtil den 23. december, hvor
det kan blive hængt op. Det samme
gælder for juletræet, der under mange
eder også først bliver sat på fod
lillejuleaften.
26
Pointqiuz
Mandelgaven er for det meste..
a) Den nyeste Kähler vase
b) To biografbilletter
c) En god pakke Toffifee
Pynten tages af træet igen d. 27.
december, og dagene efter går med
et traditionelt afbrændingsritual, hvor
hovedpersonen klipper grantræet op
med en grensaks og brænder det på
et bål i haven. Det må vel nok dufte
dejligt. Han får det simpelthen kvalmt
ved overpynteri og jul før jul. Hvis
nogen pynter op eller hører julesange
i oktober eller november, bliver de
mødt med afsky fra hans side af.
”Butikkernes julepynt og
folks hysterisk pyntede huse,
navnlig en overlæsset villa
på Nordre Ringgade med
stroboskopblinkende
rensdyr, med samt de
tåbelige julemænd, der
livløst hænger og dingler i et
reb, som var de var en
middelalderlig delinkvent,
giver mig altid lyst til at
kaste en håndgranat ind i
hele molevitten - hohoho
julemand! Den, der ler sidst,
ler bedst.
På selve juleaften er det gaveoppakningen,
han mindst kan lide. Hjemme
hos dem er det den person, der sidst
har åbnet en gave, der henter en
ny. Dette tager alt for lang tid ifølge
vores utålmodige hovedperson.
Én gang i sit liv har han trukket i
julemandsdragten og et stort hvidt
skæg, men det endte uheldigt, da
han skræmte livet af sin dengang lille
datter. Og sidenhen er det ikke sket
igen.
Hvad angår julens mange søde
sager, er han til det hele. Marcipan,
lakrids, chokolade - bare der er godt
med sukker i! For at det ikke skal
være løgn, hævder han selv, at han
har røntgenblik, når det kommer til at
spotte mandlen i risalamanden…
Tekst Mai Grundfør Richter og Frida Kjær Agger
Valgmulighed 1. Oluf Carl Lindberg-Nielsen
Billeder Frida Kjær Agger
Første mulighed er dansk- og
filosofilærer, Oluf. Han bor i Risskov
med katten og konen, nu når alle
børnene er fløjet fra reden.
Valgmulighed 2. Kaare Petersen
I en lejlighed på Frederiksbjerg bor
dagens anden mulighed. Kaare er
matematiklærer og pædagogisk
it-ansvarlig, og når han ikke er i
gang med at fikse problemerne
med dit UNI-login, bruger han tiden
på at hygge med sin hund.
Valgmulighed 3. Carsten Holm
Eller måske kunne denne juletradition
tilhører pedel-Carsten? Huset,
han bor i, beboes også af konen og
for tiden også begge børn, men det
er vel også meget hyggeligt.
svaret findes på bagerste side i bladet... 27
28
Sceneproduktionen 2020
Billeder Mai Grundfør Richter
29
30
Billeder Mai Grundwfør Richter
31
Tekst Mai Grundtfør Richter
Mai & Monopolet
I denne udgave af Mai og monopolet,
skal vi svare på et vaskeægte juledilemma.
Selvom mange går og bakser med
julepynt, gæster og gavejagt, så er der
et særligt dilemma ved juletid, som vi skal
kigge på i dag. Et dilemma om kærlighed.
Derfor består monopolet i dag af ÅSG’s
helt egen Doctor Love: Rune Nutkins.
“Hej monopolet! Der er en sød fyr, som jeg gerne vil kaste
lidt ekstra juleglæde og kærlighed efter denne jul. Hvordan
får jeg ham interesseret i mig? Kærlig julehilsen, en fortvivlet
nissepige”
Runes svar
Jeg tænker, at George Michael er vores ven. Find en eller anden form for transportabelt lydanlæg, spænd
det op på din ryg, så du bliver et omvandrende soundtrack, og tag så alt det juleglimmer og alle de julekugler,
du kan finde og farmors julesweater på. Og spørg så, om han ikke vil ud og danse med dig. Hvis
han siger nej, så er han jo ikke den rette fyr. Det er aldrig gået galt med Wham; hvis man bruger George
Michael rigtigt, så tror jeg ikke, det kan gå galt. Så gør du i hvert fald opmærksom på dig selv, og man
skal huske at gøre opmærksom på sig selv, ellers bliver man ikke set i den her verden. Hvis han synes, du
er mærkelig: Videre. Der er jo mange gode scoretricks, men kender du den leg, der hedder mus? Den med
pebernødderne. Jeg lurer lidt på, om man ikke kunne bruge den leg som en form for scoretrick. Jeg forestiller
mig, at du får hjælp af nogle veninder, der lægger pebernødder ud et sted, hvor I er sikre på, at han
går forbi. Han tager pebernødderne én for én, og når han så vælger din pebernød, så kommer du væltende
ud med Wham! Og så råber du mus… du skal på date med mig. MUS, DU SKAL PÅ DATE MED MIG!
32
Mais svar
Kære nissepige. Jeg må melde mig enig i Runes tilgang til dit problem. Det er helt sikkert
nødvendigt at fange hans opmærksomhed. George Michael kan jeg også skrive under på
virker. Husk på, at du er hovedpersonen i dit eget liv, du skal bare springe ud i det og tage,
hvad du vil ha’! Og hvis ikke det virker, så kommer der altid en ny, det er så smart <33
Jeg synes, du skal tage chancen og satse på kærligheden, det er jo kun jul én gang om
året. Når så du tager springet, så husk på Doctor Loves ord, han er jo så vis og klog. Vi
ved, du kan gøre det! Go’ vind herfra <33
Tekst Ida Øland & Marie Fibiger
ÅSG tattoos
LAURA, 3.E
ESTHER, 1.K
FREJA, 3.D
KAROLINE, 3.T
Laura er tyr, men ikke en aggressiv
én af slagsen, som tyren
ellers associeres med. Derfor
ville Laura gerne be om en
mild tyr, dahun spurgte sin mor
om hun ville tegne sin første
tatovering. Det ville hun ikke,
men fik i stedet Lauras mormor
til at gøre det. Resultatet blev
som ønsket – en mildere tyr på
venstre overarm.
JAMBA er en følelse, der er
større end kærlighed. If you
know you know (ellers er Google
din freund). For Esther er
JAMBA også et billede på en
ny start, som hun havde brug
for, da hun fik den lavet.
Freja mistede sin far, da hun
var 10 år gammel. Derfor har
hun valgt af få en tatovering
til minde om ham, som
betyder helt vildt meget for
hende. Fuglen der flyver
repræsenterer Frejas far, som
fløj op til himlen, og fuglen
på grenen er hende selv,
som lever sit liv på jorden,
men en dag vil flyve op til
ham.
Da Karoline gik på efterskole
mødte hun sin nuværende
bedste veninde, og det værelse
de boede på sammen
hed “Pegasus” - så hvad er
mere oplagt end en pegasus-tatovering
på foden
som et symbol på deres
venskab? Hun synes ikke
selv, at det er den kønneste
i verden, men som hun selv
siger, “så er vi jo heller ikke
perfekte”.
33
STATS
HEMMELIGHEDER
Da jeg var lille ville jeg engang
give min far julegaver,
så i start december gik jeg
ind og huggede nogle af
hans trøjer, sokker og underbukser,
pakkede dem ind og
gav ham dem igen juleaften.
Engang, mens jeg var
fuld, sparkede jeg et
pindsvin i en sø, fordi jeg
var overbevist om, at det
var en sten.
Jeg får mine veninder til at
hente kaffe i kanni for mig,
fordi jeg er bange for at tabe
den på tilbagevejen!
34
Jeg drømte at to fyre fra
3.a var forelsket i mig
på samme tid. Men så
vågnede jeg.....
Fortsættelse på julekrimi...
Julefrokost-morderen, der i en tid som burde
handle om kærlighed og tilgivelse, i stedet blev
grebet af jalousi og vrede, er Rosa. Rosa havde
anskaffet giften i Aalborg Zoo, hvor hun arbejder.
Hun havde længe været jaloux over alt hvad Lucia
foretog sig med andre end hende selv, så hun
besluttede at den bedste måde at slippe for disse
følelser var at dræbe Lucia. Rosa havde længe
ventet på en mulighed for at give Lucia giften, og
løsningen blev glasskålen. Hun anbragte den lille
dråbe gift i bunden, og så var det bare at vente
på, at Lucia nåede bunden af sin første portion.
Jeg har et kæmpe sår på
røven. Jeg fik det af at sætte
mig på en stol. Det er så
voldsomt, at der gik hul i
mine bukser da jeg fik det, og
nu er der et stort blåt mærke
rundt om det.
Jeg har et crush på hende
performeren fra videokunsten
under trappen i ny
byg…
STATS
HEMMELIGHEDER
35
Søg
PlaylisterAnbefaling
Juleplaylister
Lavet af Albert Lauri
¿ FUNKTION ? · 1.000.000 Likes · 20 songs, 1 hr 34 min
NÅR-DU-IKKE-ER-JULE-TYPEN
NÅR-STEMNINGEN-TIL-JULEFROKOSTEN-
BLIVER-LIDT-LUMMER
36
Kold December
Sys Bjerre
Its Hard to Be a Nissemand
De Nattergale
I Hate Christmas
Sys Bjerre
Ikke Som De Andre
Sys Bjerre
Den jeg ikke vil ha’
Sys Bjerre
Santa’s Coming for Us
Sys Bjerre
Fuck Julen
Sys Bjerre
Hvis Det Var Mig Der Bestemte
Sys Bjerre
Ingen Julegaver Til Dig Lille Ven
Sys Bjerre
It’s Gonna Be a Cold Cold Christmas
Sys Bjerre
Santa Claus Got Stuck (In My
Ella Fitzgerald
Igen I År
Bro
Let It Snow! Let It Snow! Let It
Dean Martin
Frem Med Julekuglerne
Ørkenens Sønner
I Saw Mommy Kissing Santa Claus
Dolly Parton
Glæden Ved At Gi
Pyrus
X-Mas (Let’s Do It Again)
Alphabeat
Julekugler
Fantastiske Oli
Sexy Santa
Steel Panther
Vil Du Være Min I Nat
Caroline Henderson
Tekst Gorm Wallentin Højholt & Albert Lauri
Funktion Anmelder
Chokoladekalendre
DE BEDSTE STYKKER
Marabou Oreo julekalender
Som helhed er Oreo-kalenderen en meget skuffende julekalender,
som ikke indeholder nogle store positive overraskelser.
Den manglende variation gør produktet kedeligt og
forudsigeligt. Hvis du vil købe denne julekalender, skal du
derfor have en stor forkærlighed for Oreo.
Oreo Chocolate candy bar
Blød mælkechokolade og en
crunchy oreamidte med en
cremet hvid chokolade, som
gør den selvskab. Behagelig
eftersmag og en god variation
i texture.
Lindt Chokolade Kalender
Generelt er chokoladerne i Lindt-kalenderen tunge at spise.
Dog gør dette intet, hvis blot man tager én ad gangen
(som alle andre end os prøvesmagere forhåbentlig gør). En
klar forbedring fra Oreo-kalenderen, grundet den klart mere
kvalitetsprægede chokolade hos Lindt. Denne julekalender
kommer omkring nogle klassiske julesmage og er derfor en
fremragende kandidat til dit valg af julekalender.
Teddy friends double milk
God kvalitetschokolade, der
er helt sin egen. Den ydre
mælkechokolade har et
godt snap, som står i kontrast
til det utrolig udsøgte,
hvide og cremede fyld.
Spangsberg Julekalender
Spangsberg har et af de samme problemer som Lindt: For
tunge chokolader. Dog er det også en rigtig god kalender,
der uden tvivl indeholder noget god kvalitetschokolade.
Udseendemæssigt udfordrer Spangsberg den klassiske
opfattelse af julekalenderen. Spangsberg har potentiale
til at lave en god julekalender, men for nu anbefaler vi, at I
holder jer til deres flødeboller og i stedet afprøver Lindt-kalenderen.
Romhæl. God mørk chokolade
med dejlig romfyld, der
efterlader en smule varme i
halsen efterfulgt af minder
om kolde vinteraftener med
gløggen i hånden og æbleskiver
i skødet. Hvis du kan
lide skildpadder, kan du lide
romhæle. Ligheden er lige
så slående som et baseballbat
i baghovedet.
37
H O R O S K O P E R
O
R
O
S
K
O
P
E
R
38
23. aug - 22. sep
Du har kigget på hende den
søde lidt for længe nu, og det
er på tide at ty til handling.
Grib papir og blæk og få så
skrevet det kærestebrev! For i
januar må du kæmpe dig ud af
din komfortzone, skubbe gang
i tingene og leve lidt vovet -
ellers vil du sidde fast i det hul,
du befinder dig i nu.
22. nov - 21. dec
Når du står i kanni, er det
svært for dig at vælge, om din
frokost skal være en chokoladebolle
eller en bagel. Men
også større og mere betydningsfulde
valg skal træffes.
Nyd dine mange muligheder
og hold dørene åbne.
23. okt - 21. nov
Skorpionen har travlt med at
udforske de glemte dele af
skolen. På samme måde er
du godt i gang med at udforske
dig selv og dine venner.
Hvis du leder længe nok,
graver du juveler frem mellem
nullermændene.
21. mar - 19. apr
Som i en krigsfilm fra 60’erne
pisker lærerne dig igennem
tests, prøver og afleveringer,
men det må du jo også kunne
forstå efter din præstation til
dit sidste standpunkt. Hold
hovedet højt og tag det med et
smil, for når vi kommer til januar,
vil krigsfilm-stadiet blive skiftet
ud med en omgang Wolf of
Wall Street.
22. dec - 19. jan
Du er meget træt for tiden og
har svært ved at finde og opretholde
en struktur i din hverdag.
Dette hyler dig lidt ud af den,
da du trives bedst, når du har
styr på tingene. Du skammer
dig over kagekrummerne på dit
tastatur, der fortæller alle interesserede,
at du ikke får udrettet
noget for tiden. Men hey, det
er snart jul - og enhver stenbuk
elsker små julenisser, varm gløgg
og pebernødder.
21. maj - 20. jun
HOLD nu op, hvor er der fart
på! Der sker nye og spændende
ting omkring dig hele tiden,
og snart må du også indse,
at det måske er lidt for meget
fart alligevel. Ja, hvor kunne
det være fedt at suse rundt i
gaderne som Nick og Jay på
en guldbelagt Christianiacykel,
men pas på, at pengepungen
stadig skal kunne følge med.
Tekst Lys Klitgård Bomann
23. sep - 22. okt
20. apr - 20. maj
Det er december, og stenbukken
vågner endelig op. Julerier,
kravlenisser og klementiner er
lige noget, der får en stenbuk
op på dupperne. Hvis du kigger
op, ser du, hvordan glæden
skinner. Du skal bare stille dig
på tæer og række ud.
19. feb - 20. mar
Du har styr på alle julegaver
og afleveringer og er egentlig
godt klar til at få juleferie,
men du har været så optaget
af, hvad der lå lige foran
dine fødder, så du har måske
forsømt dine nærmeste
lidt. De trænger til lidt af dit
nærvær. Dit hjerte er stort og
tungt, og det venter på, at
du drysser lidt af dets glimmer
på dem, du holder af.
Kender du typen
Det rigtige svar er selfølgelig Oluf.
Du har lidt svært ved at finde
op og ned i din hverdag, og du
bruger mere tid i puderne, end
du selv synes, du burde. Heldigvis
opfyldes dit juleønske om et
kys under en mistelten - eller i
hvert fald vil det opfyldes
i dine tanker.
20. jan - 18. feb
Du nyder livet. Til fest, julehygge,
julefrokoster og endda
i bussen får du snakket
med dem omkring dig. Du
lyser op og skinner, og dine
venner er fascinerede. Du
oser af overskud, så brug
noget af overskuddet på
at hjælpe dine venner - du
kan være sikker på, at du får
det hele retur igen, når du
mangler det.
23. jul - 22. aug
Præcis som i Juleønsket vil dine
bønner endelig blive hørt, og en
engel er kommet til jorden for at
redde dig ud af suppedasen! Englen
vil hjælpe dig med at få styr på
de ting, du mangler at få ordnet,
og - let’s face it - de ting er højst
sandsynligt afleveringer… Overvej
så, om din engel kunne være at
finde i lektiecaféen?
21. jun - 22. jul
Næh, har sne altid været så
hvid og himlen så blå? Alting synes
så smukt, og denne følelse
vil vare ved, lige indtil du den 1.
januar hopper ind i det nye år
og rammer ned i gulvet med et
brag. Husk at have begge ben
på jorden, ellers ender det galt.
R
E
P
O
K
S
O
R
O
H O R O S K O P E R
39