KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
2 years ago

Bæredygtig - Bålmad - Basta

  • Text
  • Basta
  • Spejderne
  • Olie
  • Insekter
  • Smag
  • Godt
  • Tern
  • Sund
  • Sukker
  • Peber
  • Www.spejdernet.dk

BÆREDYGTIG – BÅLMAD

BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA GRØNTSAGER Grøntsager findes i alverdens farver og former og spænder over både det salte og søde køkken. Grøntsagernes store alsidighed gør, at de sagtens kan være hovedelement i en ret. Her er fire facts om grøntsager fra en køkkenchef. Grøntsager er sarte Når man arbejder med grøntsager i køkkenet, skal man huske at tage højde for, at grøntsager som udgangspunkt er sarte. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige tilberedningstider, og på hvor høj varme en grønsag kan tåle at blive tilberedt under. Når grøntsager udsættes for varme, vil deres cellevægge blive nedbrudt, og hvis ikke man er påpasselig under tilberedningen, vil grøntsagernes smag, tekstur og vitaminer forsvinde ud i det, man tilbereder dem i, og fordampe op i luften. Grøntsager giver mæthedsfornemmelse Grøntsager er rigtig sunde, og stort set alle grøntsager har en god og sund næringsværdi. Derudover er især grove grøntsager rige på fibre, og man vil derfor sidde tilbage med en god mæthedsfornemmelse efter et måltid bestående af grøntsager. Grove grøntsager er f.eks. broccoli, blomkål og rodfrugter, og de indeholder mellem 2-6 gram kostfibre pr. 100 gram. Fine grøntsager er f.eks. tomat, squash og agurk, og de indeholder som regel omkring 1,5 gram pr. 100 gram. Nordiske grøntsager har mere smag Grøntsager fra de nordiske lande indeholder mere smag. Forklaringen på den ekstra smag er at finde i det koldere klima. De færre solskinstimer og et koldere og mere fugtigt klima bidrager til et hårdere og mere besværligt miljø for grøntsagerne at vokse i. På grund af den længere tid grøntsagerne ligger i jorden, har smagen længere tid til at udvikle sig. Eksempelvis har et dansk selleri eller løg meget mere smag, end dem man importerer fra Syden. Sidegevinsten Foruden den ekstra smag i lokale grøntsager, vil købet af lokale grøntsager også sænke ens CO2 aftryk, da grøntsagerne ikke skal transporteres langt i f.eks. en lastbil. Af Anders F. Christophersen, køkkenchef hos Hahnemann, Østerbro. 26

BÆREDYGTIG – BÅLMAD – BASTA ”Jeg har ikke altid elsket grøntsager, og som barn spiste jeg kun grøntsagerne af tvang. Mine forældre sagde altid, at hvis man skulle have én frikadelle, så skulle man spise minimum tre kartofler dertil. Jeg husker kartoflerne som store, melede og kogt fuldstændigt i smadder. Når jeg tænker tilbage, husker jeg det, som at de bare lå der på min tallerken, sammen med den mosegrønne broccoli og de udkogte gulerødder og grinede af mig. Det var først, da jeg startede i lære som kok, jeg fandt min interesse for grøntsager. Jeg lærte at ordne og rense grøntsager, og der blev snittet, hakket, skyllet, skrællet og skrubbet, indtil fingrene nærmest var opløste. Derefter blev grøntsagerne ellers bagt, kogt, pocheret, blancheret, grillet eller stegt. Jeg lærte, hvor alsidige grøntsager er, og om de uendelig mange muligheder, de har, for ikke blot at spille den bekendte andenviolin i en ret, men sagtens kan være hovedelement og sprængfyldte med smag.” Af Anders F. Christophersen 27

© 2018 by Yumpu