KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
1 year ago

Grazat 01 2020

  • Text
  • Digital
  • Mobning
  • Regler
  • Internettet
  • Grazat
  • Dine
  • Medier
  • Sociale
Dette nummer af Grazat handler om Internettet og sociale medier. Du kan blive klogere på udviklingen af det internet vi kender i dag. Du kan også læse om trafikreglerne for brugen af sociale medier. Målgruppen for Grazat er ulve og bævere hos KFUM-Spejderne i Danmark.

AF LISETTE LYKKE

AF LISETTE LYKKE ANDERSEN Gør, som du ville gøre i klasseværelset HVIS OG NÅR DU MÅSKE FÅR LOV TIL AT VÆRE PÅ SOCIALE MEDIER, SÅ SKAL DU OPFØRE DIG, LIGESOM DU VILLE GØRE OVER FOR DINE VENNER TIL SPEJDER ELLER I KLASSEN. OG DINE FORÆLDRE SKAL FØLGE MED FRA SIDELINJEN. DET MENER LYKKE MØLLER KRISTENSEN, SOM ER EKSPERT I, HVORDAN BØRN BRUGER SOCIALE MEDIER. LÆS HER, HVORFOR. Tip – God at læse sammen med en voksen 10

Lykke Møller Kristensen er specialist inden for sociale medier. Hun har interviewet over flere hundrede børn og besøgt mere end 100 skoler i forbindelse med hendes bog ’Dit digitale barn har brug for en voksen’. I bogen kan dine forældre blive klogere på, hvordan de kan hjælpe dig, hvis du spiller online-spil eller måske bruger sociale medier. Husk Selv om du tror, at du er helt anonym på sociale medier, så er du aldrig helt anonym. Platformen du er på, kan altid se, hvad du laver. Hvorfor skal man fortælle sine forældre, hvad man laver på sociale medier og nettet? ”Det er vigtigt, fordi det gør du jo også med andre ting. Ligesom når I taler om, hvordan det går til spejder, skal I tale om, hvordan det går, hvis du bruger sociale medier. Hvis du har oplevet noget i skolen, som du er ked af, fortæller du det jo også til din mor og far, så de kan hjælpe dig. Så det er ligesom, når man har brug for sine forældre til andre ting. Det er også fedt at vide, at ens mor og far ved, hvad det er man laver og interesser sig for. Og så er det faktisk også sjovt at spille spil som Roblox eller Minecraft med sin mor og far.” Hvorfor er der overhovedet en aldersgrænse på sociale medier? ”Det er for at man kan passe på børn og unge. I skolen og til spejder, så lærer vi at passe på hinanden i fællesskabet ved at tale sammen og se hinandens reaktioner. Men på sociale medier kan man ikke se hinanden, så derfor vil man gerne passe ekstra på børn. Netop fordi man ikke kan se hinanden ”rigtigt” på sociale medier, så kan der være folk, som ikke vil en noget godt. Dem skal aldersgrænsen også beskytte mod. Og så er der nogle regler, som skal beskytte børn mod reklamer og på sociale medier er der ofte reklamer.” Hvorfor skal man tænke så meget over, hvad man deler og eller skriver på sociale medier? ”En af de vigtigste ting er, at hver gang du skriver, deler eller liker noget, så fortæller du en historie om dig selv. Hver gang du f.eks. liker en dårlig kommentar til en video, så kunne du lige så godt have skrevet kommentaren selv. Derfor kan du lave ’klasseværelses-tjekket’: Forestil dig altid, hvordan det ville have set ud i virkeligheden, hvis det foregik i klassen. Ville du så give en high-five til en dum kommentar, som din klassekammerat kunne blive ked af? Hvad kan man gøre, hvis ens mor og fra ikke kender så meget til sociale medier, så de kan hjælpe eller være med? ”Så kan man sige til dem: Det her interesser jeg mig meget for, og jeg vil gerne vise det til dig. Kan vi lige kigge på det sammen. Voksne er gode til at regne ting ud og finde ud af ting. Og der findes steder, hvor man kan læse om det. Hvis der er noget, de ikke kan finde ud af, så kan de læse om, hvordan det fungerer. Sådan noget kan mor og far.” Hvilke sociale medier synes du er gode til børn og hvilke skal man holde sig fra? ”Om et spil eller et socialt medie er godt eller ej, afhænger aldrig af mediet, men den gruppe, man er en del af - og hvilke spilleregler man aftaler, man har i gruppen. I klassen har man nogle spillerregler for, hvordan man er sammen. Sådan nogle regler skal der også være på sociale medier. Det er på sociale medier som til fodbold og spejder: Det vi putter ind i fællesskabet, er også det vi får igen. 11

© 2018 by Yumpu