KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
1 year ago

Grazat 01 2020

  • Text
  • Digital
  • Mobning
  • Regler
  • Internettet
  • Grazat
  • Dine
  • Medier
  • Sociale
Dette nummer af Grazat handler om Internettet og sociale medier. Du kan blive klogere på udviklingen af det internet vi kender i dag. Du kan også læse om trafikreglerne for brugen af sociale medier. Målgruppen for Grazat er ulve og bævere hos KFUM-Spejderne i Danmark.

SOFIE ANN LYNGØ

SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN Historietime: Internettets udvikling Uden internettet ville de sociale medier ikke eksistere. Har du nogensinde tænkt over, hvad internettet egentlig er og hvem der opfandt det, eller hvorfor det blev opfundet? Så kom med Grazat og tag tidsbrillerne på og dyk en tur i historiebøgerne, for nu vil vi fortælle dig historien om internettet. INTERNETTET KORT FORTALT Kort fortalt er internettet et netværk af computere forbundet til hinanden over hele verden. Her kan vi så dele en masse data og informationer med hinanden på tværs af landegrænser. For at dette skal kunne fungere, er der en række regler (på voksent sprog kaldt protokoller) som computerne skal overholde. På denne måde kollapser informationer ikke oveni hinanden og vores computere kortslutter ikke i alt det kaos, som alverdens data og informationer må kunne skabe. Tænk på internettet som en slags elektronisk landevej, hvor posten når virkelig hurtigt frem. Som f.eks. hvis du laver en video på din mobil og deler den med resten af verden via snapchat i løbet af 5 minutter. 6

HVEM SKABTE INTERNETTET Men hvem skabte så disse elektroniske landeveje? Desværre kan vi ikke gøre det nemt for dig og udpege kun en enkelt person. Så glem alt om at række fingeren op i historietimen og blive klassens helt. For det var et samarbejde mellem lande som USA, England og Frankrig og en masse mennesker som op gennem 1960’erne fik til opgave af det amerikanske militær at udvikle en ny måde at kommunikere på, hvis de gamle metoder blev ødelagt i krig. Gamle metoder som f.eks. telefonledningerne og telegramlinjerne. Hvis du ikke ved, hvad et telegram er, så spørg en af dine bedsteforældre. Der er en god chance for at de kan fortælle dig om dette gamle kommunikationsværktøj. Eller endnu bedre - brug internettet og slå det op! WORLD WIDE WEB OG WEB 2.0 Op igennem 1990’erne blev World Wide Web så den protokol, der blev den mest populære for os almindelige mennesker at benytte, når vi skulle på internettet. Den kan vi til gengæld sætte en opfinder på. Hans navn er Tim Berners-Lee, og han opfandt den i 1989. Dengang var internettet hovedsageligt en-vejs-kommunikation. Hvilket betød, at man kunne lægge noget op på nettet, men ingen kunne svare tilbage på det. Op gennem de tidlige 00’ere fik internettet så en makeover, og nu talte man om Web 2.0. Nu kunne folk lægge information op og få svar tilbage med det samme. Det er denne version af internettet, sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og lignende alle fungerer under. 7

© 2018 by Yumpu