AF SOFIE ANN LYNGØ
AF SOFIE ANN LYNGØ PALLESEN AF ZENIA BILLE TVEDT 6 Tag et mærke og kom i julehumør KIRKE-MÆRKET KFUM-Spejderne er et kristent spejderkorps. Derfor falder det os meget naturligt at kende til vores lokale kirke og fra tid til anden samarbejde med den. Som bæver eller ulv kan du lære en masse nye ting ved at tage mærket Kirke. Du kan lære om, hvordan KFUM-Spejderne arbejder med forkyndelse og kristendom. Hvis I tager mærket, kan I for eksempel besøge jeres kirke, lære fadervor, synge salmer, lære om præstens påklædning og meget mere. Find mærket Kirke her: spejdernet.dk/badge/kirke NISSEHUE-MÆRKET I december er der mange sjove traditioner. De fleste danskere pynter op til jul med julepynt, skaffer et juletræ og laver konfekt. I år har vi en idé til et mærke, som kan påvirke dit julehumør, og måske også dem omkring dig. Mærket går ud på at have nissehue på hver dag fra morgen til aften fra morgenen d. 1. december til sengetid d. 24. december. Nissehuen skal sidde på hovedet hele dagen lang. Til og fra skole, i timerne på skolen og når du har fri. Dog behøver nissehuen ikke at komme med i bad, selvom det kan være en god idé at vaske den en gang eller to undervejs i december. Find mærket Spejdernisse her: jyderupspejderne.dk/spejdernisse Historien om juletræet ”Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt …” Julesalmen er bare en af mange sange, vi synger, mens vi danser omkring det pyntede træ. Hvorfor danser vi egentlig omkring juletræet, og har vi altid fejret jul med et træ midt i stuen? Her kommer Grazat med nogle sjove facts omkring vores højtelskede juletræ. Det var faktisk tyskerne, der først fik den gakkede idé at slæbe et grantræ indendørs og pynte det op til jul. Det gjorde de i 1500-tallet, hvor de pyntede træet med blandt andet æbler og papirklip. I dag bruger vi røde kugler i stedet for æbler. I 1808 tog en dansktysk familie traditionen med sig til Danmark, hvor træet for første gang blev tændt i en dansk stue. Det var hovedsageligt overklassen, som tog traditionen til sig. Og først efter 1. verdenskrig (1914-1918), blev det mere almindeligt udbredt at have et juletræ stående derhjemme. Dengang var det dog meget dyrere at anskaffe sig et juletræ. Mange brugte derfor f.eks. pyntede grene på et kosteskaft i stedet for et grantræ. Traditionen med at danse omkring juletræet er mest en nordisk ting. Man er ikke helt 100 procent sikker på, hvorfor vi gør det. Nogle kloge hoveder mener, det kan være en rest fra vores hedenske fortid, hvor vi som stammer plejede at danse rundt i cirkler som led i et ritual. Andre siger, det er en skik, der kommer fra forskellige julelege, som så har udviklet sig til den tradition, vi kender i dag. 7
