4 · ildhu nr. 1 /
4 · ildhu nr. 1 / 2015 kfum-spejderne i danmarks ledermagasin Verdensmærker: Inspiration til nye aktiviteter Mangler du og din gruppe inspiration til nye udfordrende mærker, kan I prøve kræfter med dem, som andre spejdere i verden tager. Af Therese Kiesbye Øvlisen USA Fjer, streger i ansigtet og en tomahawk er vigtige elementer, når spejdere i USA skal tage Indianermærket. For at få det skal spejderne vise, at de kender til indianske traditioner. De skal lave indianertøj, bygge bosteder, fiske som indianere og synge en indiansk sang. Sydafrika De sydafrikanske spejdere kan tage et Maskemærke. Her skal de lave en ansigtsmaske i eksempelvis papmaché. De må selv bestemme, om det skal være en traditionel afrikansk maske eller en bestemt ceremoniel maske. Farverige dyrehoveder formet som masker er også en mulighed for at opnå mærket. Skotland Skotske spejdere skal være kreative til at bruge deres kroppe, hvis de skal tage det skotske Cirkus Talent-mærke. Her går det nemlig ud på at vise sine cirkusevner med resten af gruppen som publikum. De kan for eksempel optræde som klovn, gå på line eller jonglere. Bangladesh Legetøj er en del af spejderlivet i Bangladesh. I hvert fald når spejderne skal tage Lave Legetøj-mærket. Spejderne skal her fremstille deres helt eget legetøj for eksempel af genbrugsmaterialer. Dukker, yoyo’er og hjemmelavede musikinstrumenter er blot et par ideer til, hvordan mærket kan tages. Grønland ”HOA!” og ”MUSH!”. Det betyder ”stop” og ”afsted” på slædehundesprog, og de ord er altafgørende, når de grønlandske spejdere skal tage Hundeslædemærket. Udover at føre slæderne skal spejderne også kende til hundenes pasning og pleje for at opnå mærket. Canada Naturforskermærket er for de canadiske spejdere. De skal blandt andet kunne udpege mindst 15 forskellige slags træer, 10 planter, 10 fugle og 10 pattedyr i nærområdet. En tur i lokalområdet, hvor spejderne udpeger flora og fauna på deres vej, er også en del af mærket. Japan ”Dento Kougei” hedder det japanske Kunsthåndværk-mærke, som tager udgangspunkt i japanske traditioner. Spejderne kan for eksempel lave den traditionelle, spidse kasa-hat eller origami, hvor de folder dyreskikkelser i papir.
kfum-spejderne i danmarks ledermagasin ildhu nr. 1 / 2015 · 5 Derfor blev jeg spejderleder Af Kathrine Thørring ” Det var så fantastisk en oplevelse at møde så mange glade mennesker og at blive modtaget på en dejlig måde. At være spejderleder er mange forskellige ting. Det er en opgave, en leg og et ansvar, men det er også en utroligt givende oplevelse. Det er bare noget af det, som Ildhu har tilfælles med jer spejderledere: Ildhu er ny i korpset og fejrer 1 års fødselsdag i dette nummer. Derfor har vi snakket med et par af de nyere spejderledere i korpset. Vi har spurgt dem, hvorfor de er blevet spejderledere, og hvad deres bedste oplevelser har været indtil nu. Glimtet i børnenes øjne Jeg er juniorleder og har været det siden 2012. Jeg er samtidig lederassistent hos ulvene og spejderne/seniorerne. Jeg har ikke selv været spejder, men mine børn har været spejdere i mange år. Derfor har jeg været med i grupperådet af flere omgange og været med, når der skulle laves noget praktisk. Så jeg kendte til spejderarbejdet, inden jeg blev leder. Det startede, da min store dreng skulle med på korpslejren, SEE 20:10. Det lød meget spændende. Så da han i 2011 tog med på verdensjamboree i Sverige, fulgte jeg nysgerrigt med hjemmefra via nettet. Jeg blev klar over, at jeg også ville have sådan en oplevelse. Det fik jeg mulighed for på Spejdernes Lejr i 2012, hvor jeg tog med som fotograf i mediecenteret uden at være spejder. Det var så fantastisk en oplevelse at møde så mange glade mennesker og at blive modtaget på en dejlig måde. Lige meget hvor jeg gik hen, blev jeg mødt med åbne arme og et ”velkommen, hvad kan vi gøre for dig?” Det gjorde stort indtryk på mig. Der blev jeg klar over, at jeg skulle være spejder. Da vi kom hjem, gik jeg til den gruppe, som mine børn var spejdere i og spurgte om, de havde brug for en leder. Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik siden. Jeg har kun været lidt ærgerlig over, at jeg ikke gjorde det for mange år siden. Det er ikke nemt at vælge en oplevelse, der har været den bedste. Hvis jeg skal vælge en ting, så er det at se ungerne udvikle sig. At se det der glimt i øjnene på dem ,når de finder ud af, at de godt kan. Så ved man, at man har gjort noget rigtigt. Eller når forældre kommer og siger: “Tak, fordi I gider, og tak fordi I laver nogle fede ture med vores børn.” Man får også et fantastisk netværk, når man kommer rundt på lejre og kurser. Der er mange gode oplevelser som spejderleder.. Finn Strandby, 48 år – Sct. Knuds gruppe
