KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 01 2017

  • Text
  • Spejderne
  • Ildhu
  • Ledermagasin
  • Mobning
  • Danmark
  • Godt
  • Spejder
  • Spejdere
  • Unge
  • Houens

ARTIKEL EXPLORER ISLANDS

ARTIKEL EXPLORER ISLANDS – mens vi venter på Ungdomsøen! AF THEA HASS, DIREKTØR FOR SPEJDERNE Vil du være med til at skabe Explorer Islands til sommer? Så skriv til Kasper Rolle på kasper@spejderne.dk Det gamle Middelgrundsfort i Øresund skal omskabes til Ungdomsøen – en ø for alle unge i Danmark med Spejderne som vært. Nordea-fonden har givet 120 millioner kroner til at bygge øen om, og det sker frem til 2019. 26 ILDHU 04 2016 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Mens vi venter på, at øen åbner, vil Spejderne gerne invitere alle unge til at være med til at forberede Ungdomsøen. Dwet sker ved, at vi laver en række Explorer Islands rundt om i landet. Det skal ikke forstås som fysiske øer, men en form for laboratorium skabt af og for unge, hvor spejdere i fællesskab med andre unge får mulighed for at arbejde med egne projekter og ideer inden for emnerne samfundsliv, bæredygtighed, friluftsliv og entreprenørskab. Skab drømmesamfundet Explorer Islands er laboratorier, hvor unge med forskellige interesser og fra forskellige fællesskaber kan bidrage med deres projekter og drømme for et fremtidigt samfund, som de kan se sig selv i. Explorer Islands skal foregå inden for en række dogmer: • Vi tager afsæt i spejdermetoden, • det skal foregå tæt på naturen, • det skal indeholde noget nyt, og • det skal altid ske i samarbejde med mindst én anden samarbejdspartner, som ikke er spejdere. Explorer Islands er åbne for alle unge, men det vil typisk være spejdere, der tager initiativ til at skabe dem. De første Explorer Islands åbner til sommer på Roskilde Festivalen og på Spejdernes Lejr 2017. Når Ungdomsøen åbner i 2019, vil projekter og metoder fra Explorer Islands blive overført til Ungdomsøen til glæde for alle unge i Danmark. ■ Vil du være med til at skrive for ILDHU? Ildhu søger gode hoveder og motiverede spejderhjerter. Brænder du for at fortælle den gode historie fra spejderland? Har du lyst til at være med i en engageret redaktion? Eller kender du en i din gruppe, der kunne have lyst til at prøve kræfter med redaktionelt arbejde. Så kom straks til tasterne. LIDT OM DIG Hvis du vil være med i vores redaktion, så er det allervigtigst, at du har: • Lyst til at arbejde med journalistiske værktøjer (du behøver ikke at være faguddannet) • Lyst til at indgå i et team med resten af redaktionen. • Mulighed for at deltage i fem til seks møder om året. Møderne bliver som regel holdt i København, Odense eller Aarhus. Du får transportomkostninger refunderet. Der er også mulighed for at være med på Skype. VI TILBYDER: • Indflydelse på og ansvar for egne opgaver. Du kan skrive om det, du synes er spændende! • Godt kendskab til, hvad der rører sig i KFUM-Spejderne – i hele landet. • Mulighed for faglig udvikling og sparring med redaktionens øvrige medlemmer og KFUM-Spejdernes kommunikationskonsulenter. • En ung, nysgerrig og hyggelig redaktion (de fleste af os er i 20’erne, men der er ikke nogen aldersgrænse). Skriv til os! Lyder det som dig og har du lyst til at være med? Så send os fluks en e-mail, hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være med i ILDHUredaktionen . Send til Ildhu@kfumspejderne.dk Vi glæder os til at høre fra dig. i Danmark

© 2018 by Yumpu