KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
5 years ago

Ildhu 02 2017

  • Text
  • Ildhu
  • Danmark
  • Ledermagasin
  • Spejdere
  • Spejder
  • Gruppe
  • Lejr
  • Spejdernes
  • Gruppen
  • Spejderkorps
Tema: Gruppen

ARTIKEL GIV ET

ARTIKEL GIV ET ÅR-SPEJDERE SLIPPER KREATIVITETEN LØS AF MARGRETHE LØKKEGAARD HANSEN Hvert år bliver der valgt fire nye Giv Et År-Spejdere, som i løbet af deres etårige ansættelse har mulighed for at kaste sig ud et projekt af forskellige skala. De vælger selv konceptet. Ildhu har talt med to af GEÅ’erne, Frederik Hessellund og Rikke Thomasberg, og har fået et indblik i, hvad de har brugt krudt på det seneste år. FREDERIKS PROJEKT Frederik er ansat som som “GEÅ Aktivitet og Udvikling” på Houens Odde Internationale Spejdercenter. Han har valgt at lave nogle Escape Rooms som sit projekt, som kan flyttes rundt på spejdercentret efter behov. – Projekterne vælges generelt ud fra, at de skal have en værdi for korpset, have en værdi for centret, hvis man er tilknyttet der, og så skal det have en værdi for mig selv. Så det gik jeg også tænkte lidt over, fortæller Frederik. Centerleder Karsten Mulvad kastede på et tidspunkt en bold op for Frederik om, at Escape Room-konceptet kunne fungere godt i vinterhalvåret, fordi det foregår indendørs. - Så gik jeg og tyggede lidt på det og synes egentlig, at det lød som en rigtig god idé. Så jeg valgte at gribe den og begyndte at planlægge det i november, fortæller Frederik om aktiviteten, der har fået navnet The Dark Room. I The Dark Room bliver deltagerne lukket inde og skal finde en måde at komme ud på. Der er hints, der skal findes, og logik-opgaver, der skal løses. Aktiviteten er både for spejdercentrets kunder og for spejdere, der gerne vil prøve teambuilding. Rummet kan have to hold á 12-14 deltagere i gang på samme tid. Frederik er også ved at være klar til sommerens centerlejr med en anden aktivitet, hvor deltagerne ikke bliver lukket inde, men i stedet skal finde en våbenkasse et sted på Houens Odde. → Escape Room Det er typisk et rum, hvor deltagerne bliver lukket inde i et bestemt tidsrum og skal bruge små hints, koder og udfordringer. Nogle ting i rummet er snyd, andre åbner op for en ny opgave. Når opgaverne er løst inden for tiden, får deltagerne nøglen til at kunne komme ud af rummet. 26 ILDHU 02 2017 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

Hvis du har lyst til at høre mere om deres projekter, kan du kontakte de fire GEÅ’ere, der fortsætter indtil udgangen af juni. Find dem på spejdernet. dk/om-os/kontakt-os/ medarbejdere Klik på Giv-Et-År-Spejdere i oversigten. RIKKES PROJEKT Rikke er ansat som “GEÅ Projekt” på Spejdercenter CPH. I hendes stilling er der langt større fokus på proces og faser for et projekt, og derfor brugte hun også rigtig meget tid på at gennemarbejde sine forskellige idéer. Hun valgte at udvikle Distrikts Dysten – et arrangement på tværs af flere distrikter, hvor formålet for de unge i distrikterne er at få kontakter i andre grupper. "Jeg ville genskabe noget, som gavner samarbejdet og kommunikationen på tværs af distrikterne og på tværs af enhederne. Jeg kommer selv fra fra et distrikt, hvor der ikke er så mange aktiviteter på tværs af grupperne, hvis man er junior og opefter. Ved events som DM i Spejder kan jeg mærke, at folk virkelig går op i det og får et netværk, der er større end deres egen gruppe, og det gør, at de unge bliver ved med at være spejder", fortæller Rikke om sit valg. Dysten er for juniorspejdere og opefter og foregår på en weekend. Deltagerne dyster i klassiske spejderfærdigheder som for eksempel knob, koder og pionering, men der er et særlig fokus på samarbejde. Konceptet er færdigudviklet, og første arrangement løb af stablen den 31. marts til 2. april på Spejdercentret Thorup Hede i Dronninglund, nord for Aalborg. 29 deltagere fra fire forskellige distrikter havde tilmeldt sig, og de blev fordelt i hold på tværs af distrikterne. "Antallet gjorde, at de ikke dystede i distrikter som tanken oprindeligt var, men blev fordelt på tværs af enheder. Det harmonerede dog godt med ideen om, at de skulle lære nye mennesker at kende i stedet for at være sammen med folk fra egen gruppe", fortæller Rikke, der fremhæver, at noget af det sværeste faktisk har været at få folk med på at prøve noget helt nyt som dette. Tanken er nu, at Distrikts Dysten skal leve videre. I løbet af 2017 har flere spejdercentre allerede planlagt at afholde arrangementet, og ellers vil dysten først blive genoptaget i 2019 for at undgå at ramme oven i DM i Spejder. ■ i Danmark ILDHU 02 2017 Ledermagasin 27

© 2018 by Yumpu