KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Ildhu 02 2019

  • Text
  • Ledere
  • Naturen
  • Godt
  • Spejdere
  • Danmark
  • Unge
  • Ledermagasin
  • Ildhu
Tema: udeliv

Ø-spejd Frihed,

Ø-spejd Frihed, fællesskab og fornyelse på Fanø AF FENJA GRUPPE Hvordan er det at være spejder på en ø, hvor naturen får frit løb, og hvor der er dybe rødder i søfartshistoriens mangeårige kultur? Hvordan sikrer vi, at spejderarbejdet følger med tiden? Velkommen til første afsnit i serien “Ø-spejd”. Her sætter vi fokus på særlige for tæl linger fra vores spejdere omkring udfordringer og glæder ved at leve på en ø. I 1935 aflagde seks unge herrer spejderløftet med det formål at føre en patrulje på Fanø, og hermed blev Fenja Gruppe en realitet. Navnet Fenja kendes også fra den nordiske mytologi, hvor Fenja og Menja var jættekvinder, der arbejdede som trælle med at grutte salt på havets bund. 26 ILDHU 02 2019 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

I Fenja Gruppe ligger stoltheden omkring handlekraft, selvstændighed og håndværk dybt forankret i kulturen, hvilket går langt tilbage. I 1741 købte øens beboere, Fannikerne, Fanø fri af den enevældige Christian VI og fik dermed retten til at bygge og eje skibe. Trods det var en lille ø med få tusinde beboere, lykkedes det den nu selvstændige ø at opbygge en stor sejlskibsflåde. Rejsende kom og gik, og der var stor udskiftning blandt beboerne på øen. Det er denne historie, der er med til at præge mentaliteten på Fanø – og i særdeleshed også spejdergruppen. Der er en lang tradition for at tage imod – tage imod fremmede kulturer, støtte op om de muligheder der skabes, tage imod tilflyttere etc. På Fanø ved man, at hvis ikke vi løfter i flok og støtter hinanden, så sker der ingenting. Det er også denne indstilling der kendetegner Fenja Gruppe – det er handlekraften, det åbne sind og fællesskabet, der er kernen i spejderarbejdet på Fanø. Naturen og det hele menneske Fanø (Vadehavet) er udpeget til UNES- COs Verdensarvsliste og er den kommune i Danmark med mest natur, og det er vi meget bevidste om og stolte af. Spejderne bruger aktivt klitterne til at snige og lege i, og på de skyfrie aftener kigges der på stjerner og øves morsetegn på tværs af klitternes toppe. Midt på Fanø finder man 8 kilometer med ubrudt klitplantage og en skovstrækning, hvori både shelters og Fenja Hytten gemmer sig. Det er her spejderne forenes med naturen. På en ø som Fanø er det vigtigt, at der sikres gode tilbud til øens unge. Som mange andre steder er det, som spejderarbejdet kan tilbyde de unge, yderst vigtigt. Her handler det ikke om at score mål som i fodbold eller at blive udtaget til stævner som i badminton. Derimod handler det om kammeratskab og om at udfordre sig selv personligt i en tryg ramme, hvor det er forståelsen af fællesskabet, der skaber det individuelle mod. Der er i samfundet en stigende tendens til at italesætte alle de kompetencer, børn får ved at beskæftige sig med diverse fritidsinteresser. Den rumlige intelligens øges markant, når der klatres i træer, den musikalske forståelse styrkes, når de gynger osv. Det gør vi ikke et stort nummer ud af – her er man spejder. Vi tænder bål for at tænde bål. Vi færdes i naturen for at færdes i naturen. Vi er gode kammerater for at være gode kammerater. Vi er ikke nærværende for at blive gode til at være et andet sted. Vi konstaterer blot, at vi stille og roligt bliver hele mennesker. Generationsskifte Det lyder jo som den rene idyl på Fanø, men som enhver anden spejdergruppe har denne også udfordringer. Lederhverning, konkurrence blandt andre foreninger og udvikling. Fenja Gruppe står over for et generationsskifte. Flere ældre ledere tager snart et skridt tilbage fra at trække det store læs, og det er op til de nye ledere at overtage på bedste vis med respekt for traditionerne og fornemmelser for det nye. I den forbindelse bad gruppen KFUM-Spejdernes udviklingskonsulent Sus Lynge om at besøge gruppen for at hjælpe skiftet på vej og sikre den gode udvikling blandt lederne. Indtil videre har gruppen kun været for drenge, men med nye kvindelige ledere er det nu muligt for gruppen at åbne op for piger. Familiespejder startes også op en gang om måneden i håbet om at engagere forældre og børn tidligt. Gruppen arbejder også på at være mere synlige i gadebilledet og online bl.a. ved en ny hjemmeside og sociale medier. Der er en kæmpe stor lokal opbakning til Fenja Gruppe, så lederne håber på, at disse nye skridt vil være med til at revitalisere og fremtidssikre den. Fanø er bestemt et besøg værd, så tøv ikke med at tage en tur ud i vadehavet og blive blæst omkuld. Vi tager gerne imod! ■ FANØ i Danmark ILDHU 02 2019 Ledermagasin 27

© 2018 by Yumpu