KFUM-Spejdernes udgivelser

Vælg en kategori i oversigten for at finde den udgivelse, du har brug for.

Alle vores udgivelser kan downloades, ligesom du gerne må citere fra dem, når du angiver kilden. Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikation@kfumspejderne.dk

KFUM-Spejdernes udgivelser

Views
4 years ago

Ildhu 04 2019

  • Text
  • Nytaar
  • Baeredygtig
  • Jul
  • Vores
  • Leder
  • Spejderne
  • Danmark
  • Ledermagasin
  • Spejdere
  • Ildhu
Med titlen ’Fra alle os til alle jer’ har årets sidste udgave af ledermagasinet Ildhu ekstra mange gode historier fra spejdere, ligesom redaktionen takker for de mange gode input, de har modtaget i løbet af 2019. Magasinet bærer præg af den forestående højtid og nytåret, så der er både ideer til en grøn juletur, bæredygtige nytårsforsætter og genfortolkning af juleevangeliet i indholdsoversigten.

En ny Spejderliv er på

En ny Spejderliv er på vej AF KATRINE THØRRING BASTRUP På Landsmødet i 2018 blev der vedtaget et resolutionsforslag, som pålagde hovedbestyrelsen at udgive en ny Spejderliv. Derfor nedsatte hovedbestyrelsen i foråret 2019 en arbejdsgruppe, som skal stå for at udgive en ny Spejderliv. Planen er, at bogen senest er i handlen til Landstræf i 2021. Idéerne er mange og begejstringen stor, når man som arbejdsgruppe får lov til at kaste sig over et projekt som dette, at skrive en ny udgave af Spejderliv. En bog som mange spejdere gennem tiden har bladret i for at finde idéer og inspiration til det daglige spejderarbejde. Men at skrive en ny version af Spejderliv er ikke noget, man lige klarer på en weekend, desværre. På Landsmødet blev det klart, at den sidste version af Spejderliv fra 1999 ikke længere afspejler nutidens spejderarbejde. Derfor blev KFUM-Spejdernes medlemmer budt indenfor til en works- 12 ILDHU 04 2019 Ledermagasin KFUM-SPEJDERNE

hop, hvor interesserede kunne komme med input til bogens indhold. Samtidig gik jagten ind efter inspiration i gamle spejderbøger fra ind- og udland, som blev vendt fra ende til anden på vores arbejdsweekender. De inputs, vi fik på workshoppen og ved at læse gennem de gamle spejderbøger, har vi samlet til en bruttoliste med kapitler, som vi i arbejdsgruppen tænker skal have en plads i den nye bog. Du kan se listen til højre. Med bruttolisten på plads gik vi i gang med at samle viden og skrive på de første kapitler, som blev fremvist på Landstræf. Det bæredygtige aspekt I arbejdsgruppen har vi en vision om at skabe et stærkt og bæredygtigt produkt, som kan holde i mange år og stadig være relevant. For os er det utrolig vigtigt, at vi får fremstillet en bog, som spejderne er SÅDAN KAN DU BIDRAGE vilde med og har lyst til at bruge, samtidig med at vi sørger for, at produktionen af bogen har så lav en omkostning for vores miljø som muligt. Derfor er vi sideløbende med skriveriet i gang med at undersøge de forskellige muligheder for miljøvenlige tryksager. Hvor er vi nu? På nuværende tidspunkt er tre kapitler skrevet færdig, og du har måske mødt nogen fra arbejdsgruppen på Landstræf i september. Her var det muligt at få fingrene i de første kapitler. Hvis du ikke var på Landstræf, kan du finde en digital version af kapitlerne her: http://bit.ly/download-spejderliv. Vi vil rigtig gerne høre feedback fra jer, når I læst kapitlerne, men vi har meget mere oppe i ærmet frem til, at vi sender bogen i trykken. For eksempel kan du finde vores podcast “Spejderliv” dér, hvor du hører podcasts. ■ Vi har brug for din erfaring for at kunne lave den bedst mulige udgave af Spejderliv! Hvis du har kompetencer eller viden indenfor et eller flere af emnerne, vil vi meget gerne høre fra dig! KAPITLER I STØBESKEEN Bål Find vej Førstehjælp Hike & eventyr Håndarbejde Indretning af lejrplads Kirken Knob Koder og hemmeligheder Kroppen Lejrbål Madlavning Musik og Sang Naturkendskab Pionering Planlægning af møder & lejre Praktiske færdigheder På vandet Sketches og Taler Spejder i Danmark Spejder i verden Spejder online Spejderpædagogik Spis naturen Tovarbejde Turneringer/Konkurrencer Universet, Verden og Videnskaben Du kan f.eks. hjælpe med: · Gennemlæsning af bogens tekster · Tips, tricks og fif – du kender f.eks. en remse, som gør det lidt nemmere at huske, hvordan man binder et bestemt knob eller kender træets brændværdi · Noget tredje Du behøver ikke nødvendigvis selv at være klar på at skrive om dit emne. Vi kan også interviewe dig og skrive ud fra dine erfaringer. Sådan gør du: Send en mail til spejderliv@kfumspejderne.dk med overskriften FAGHJÆLP. I mailen skriver du: Navn, telefonnr. og distrikt samt hvilket emne, du kan hjælpe os med at skrive om. Så kontakter vi dig, når vi kan bruge din hjælp. Vi ser frem til at høre fra dig! i Danmark ILDHU 04 2019 Ledermagasin 13

© 2018 by Yumpu