Tanketid - Forkyndelsesmateriale

TANKETID FOR DE STORE

TANKETID FOR DE STORE KFUM-SPEJDERNE I DANMARK TANKETID FOR DE STORE KFUM-SPEJDERNE I DANMARK Dag 4 Tema: Tro og tvivl Tobias gik til konfirmationsforberedelse. Hans præst hed Karen og var ret sød og frisk. Hun var god til at forstå de unge, og Tobias glædede sig faktisk til om onsdagen, når han skulle hen til Karen. Ikke at han kunne finde på at indrømme det over for nogen som helst - og da slet ikke Sebastian, Victor og de andre drenge, men det behøvede han jo heller ikke. Han havde været meget i tvivl, om han skulle konfirmeres eller ej, men han havde alligevel besluttet sig for at blive det. Han syntes, det var ret crazy, det der med at skulle finde ud af, om man troede på Gud eller ej. Det var simpelthen bare så enormt abstrakt. Det havde han sagt til Karen en dag, hvor han var den sidste tilbage i konfirmandstuen. ”Det kan jeg virkelig godt forstå, Tobias”, havde Karen sagt. ”I din alder vidste jeg virkelig heller ikke, hvad jeg skulle tro om det hele, og hvis du spørger mig, synes jeg ikke, man skal lægge det ansvar på jeres skuldre. Hvordan skulle man kunne stå til regnskab for sin tro, når man er 13-14 år gammel? Selv jeg - som er præst og burde tro fireogtyve-syv - kan da blive i tvivl engang imellem. Jeg ser sådan på det, Tobias, at dåben og derfor også konfirmationen er en gave. En kæmpe stor gave fra Gud. Her bliver det nemlig sagt, at vi er elskede. Forestil dig, at du får en stor gave til din fødselsdag, så siger du nok heller ikke nej-tak til den, bare fordi du ikke lige ved på forhånd, hvad der er indeni, gør du vel?” Nej - det måtte Tobias jo nok sige - det ville da være for dumt. ”Når det gælder Guds gave, forstår du måske heller ikke helt, hvad der er i den, men du kan godt sige ja-tak alligevel og så åbne den hen ad vejen”. Karen fortsatte: ”Hvis du nu direkte ønsker at tage afstand fra alt det med Gud, så kan du jo godt vælge ikke at blive konfirmeret, men det ændrer nu ikke på, at du er Guds barn for evigt og altid. Den dag til foråret, hvor du skal konfirmeres oppe i kirken, siger du selv ”ja”, og det er også en rigtig fin tradition, men i bund og grund har Gud hele tiden sagt ”ja” til dig - uanset hvad du siger”. ”Hvordan kan du være i tvivl, Karen?” spurgte Tobias. Det kom virkelig meget bag på ham, at en præst kunne tvivle. ”Det er nok fordi, jeg først og fremmest er et menneske, og de fleste mennesker kan komme i tvivl. ”Kan du huske, Tobias, at jeg fortalte historien 44 45