Untitled

IV ØSTERDØLENES SAGA 

ANERKJENDELSE 

Vi vil herved takke dem som har sendt os historiske bidrag. Disse 

personers navne forekommer i forbindelse med deres indsendelse. 

Vi skylder en særlig tak til Hr. Ivar Sæter for hans 

forskjellige bidrag. 

Vi anerkjender ogsaa med tak det viktige arbeide som er 

utført av fØlgende personer: Fru K. G. Nilsen og Fru Mina 

Kjernet Foss. Disse damer reiste i flere maaneder rundt i 

ØsterdØl-settlementerne i mange stater og samlet oplysning for 

boken. De organiserte flere Østerdalslag, og arrangerte fester 

osv. Fru Nilsen utførte maskin-skrivningen av manuskriptet. 

Vi skylder tak til Pastor B. J. Blikstad, Dalton, Minn; Fru Nina 

Tangen, Fargo, N. Dak.; Fru Mabel Graff Nelson, Fargo, N. D.; 

Pastor Bjarne Sveinar, Engerdal, Norge og særlig Provst Chr. 

Erickson fra Elverum, Norge, som personlig uten godtgjørelse 

kopierte den meget lange navneliste av alle dem som har utvandret 

fra Elverum. Biskop H. Hille, Hamar, Norge; Paul A. 

Nelson, Fargo, N. Dak.; Olaf Ronningen, Østby, Norge ; Eyvind 

Lillevold av "Hamar Stiftstidende"; Aasmund Nordhagen, Trysil, 

Norge; "Fuhr Publishing Company", Duluth, Minn.: Lærer 

Iver Wolden, Os, Norge; Red Riverdalens Østerdalslag; Tvillingbyernes 

Østerdalslag; Thief River Falls Østerdalslag; Duluth 

Østerdalslag, og til andre som har git værdifulde bidrag. 

—K. G. Nilsen.

ØSTERDØLENES SAGA V 

Pastor K. G. Nilsen er av Østerdalslaget 

i Amerika valgt til at utgi 

"Østerdølenes Saga". 

For Østerdalslaget

VI ØSTERDØLENES SAGA 

COPYRIGHT 

1938 

Fuhr Publishing & Printing Co. 

Duluth, Minnesota

Æsterdölenes 

Saga 

av 

K. G. NILSEN 

VII

VIII ØSTERDØLENES SAGA 

Denne bok er tilegnet 

Mine kjære forældre 

August Tørmo 

og 

Gullaug Nilsen Tørmo.

X ØSTERDØLENES SAGA 

INDHOLD. 

ØSTERDØLENES SAGA. 

Side 

A. Første Del. Østerdalen og Dens Beboere ...................................... 3 

Indledning. 

Hjembygdens Hilsen til De Utvandrede................................ 5 

I Østerdalen ................................................................................ 13 

1. Oversigt ......................................................................... 13 

(Tidens Morgen, Istiden, Planteriket, Mennesket.) 

I I Dalens Beboere ........................................................................ 16 

1. Urfolkenes Ankomst. Hvorfra? Dalens Navn. 

Folkemængde. Sproget. Dyr og Planter. 

2. Folkelivet i Østerdalen................................................. 27 

a. Østerdølens Religiøsitet .......................................... 27 

1. Andre Religiøse Tendenser ............................. 32 

2. Østerdølens Sykologi ..................................... 35 

3. Østerdølens Religiøse Liv .............................. 41 

b. Overtro .................................................................... 45 

1. Tussebryllupet i Skjæftaasen ........................... 45 

c. Det Økonomiske Liv i Østerdalen ........................... 47 

1. Barkebrødet ................................................... 47 

2. Gode Tider ...................................................... 48 

3. Berømte Folk i Østerdalen ............................. 49 

4. De Utvandredes Navne fra hvert Prestegjeld. 53 

Engerdal, Rendalen, Kvikne, Stor-Elvdal, Elverum, 

Aamot, Trysil, Tynset, Sollia, Alvdal, Tolga. 

5. Kirkerne i Trysil ............................................153 

B. Anden Del. — Det Nye Land og Utvandrede Østerdøler ..........197 

Indledning .............................................................................. 197 

1. Hilsen til Østerdalslaget", Prost Chr. Erickson, Norge 

197 

2. "Østerdølen i Amerika", Ivar Sæter, Norge................198 

3. " I Grinden", Oskar Bjørnstad, Norge .......................200 

4. "Trysil Sangen", Per Strandvold, Norge ....................201 

5. "Reisen" ...................................................................202 

I Det Nye Land og Utvandrede Østerdøler..................................208 

1. Urfolkene i Amerika. Indianerne. 

Forenede Stater Blandt Indianerne. 

2. Er et land med fri religionsøvelse Kristent, Jødisk, 

Hedensk ...................................................................211 

3. Viduderlandet ........................................................................................................212

ØSTERDØLENES SAGA XI 

INDHOLD. 

Side 

Vore Folkegrupper .......................................................................... 215 

Kari Skustad ............................................................................ 223 

Farmeren Per Tran ................................................................... 229 

Pastor Ole Sundet .................................................................... 240 

Borghild Solvang ...................................................................... 257 

Emigrantens Hevn .................................................................... 286 

Lars Strømli i Chicagos Underverden ....................................... 301 

1. Tryslinger i Amerika ................................................. 320 

2. Utvandrede fra Tynset .............................................. 369 

3. Minder fra stormene i Holmes City ........................... 371 

4. Foldølinger ............................................................... 373 

5. Setlemetet i Saum .................................................... 379 

Større Østerdolsetlementer; Dølor i Amerika .................................. 384 

1. Minnesota ................................................................ 397 

2. Nord Dakota ............................................................. 401 

3. Wisconsin ................................................................. 406 

4. Washington .............................................................. 407 

5. Syd Dakota ............................................................... 407 

6. Michigan .................................................................. 407 

7. Illinois ...................................................................... 407 

8. Montana ................................................................... 408 

9. California ................................................................. 408 

10. Canada ..................................................................... 408 

Østerdalslaget i Amerika og Andre Indsatser............................ 410 

Velkomstale ved 25 aars festen ................................................ 412 

Hilsener til Østerdalslaget ........................................................ 415 

Paa Gamle Tufter ..................................................................... 425 

Digt til Kronprinsen ................................................................. 429 

H. M. Kongen ........................................................................... 430 

Norges Ledere ........................................................................... 430 

Til Østerdalslagets Damer ......................................................... 430 

Reisebemerkninger ................................................................... 432 

Skattene i Amerika ................................................................... 433 

Cyklon ...................................................................................... 434 

Nekrologi .................................................................................. 435 

Amerikareise 87 aar siden ........................................................ 435 

Østerdøler i Amerika. Soldater. Biografier ................................ 439 

Østerdølprester i Amerika ......................................................... 466 

Andre Biografier ....................................................................... 477 

Østerdøler ved Glenwood City, Wis. ......................................... 492 

Østerdøler i Barron County, Wis. ............................................. 494 

Østerdøler i Comstock, Wis. ..................................................... 498 

Viceformænd og Andre Døler ................................................... 504

XVI ØSTERDØLENES SAGA 

LISTE AV ILLUSTRATIONERNE 

Side 

Stam-træ .......................................................................... IX 

Østerdalslagets Brudefølge ............................................. XII 

Østerdalslagets Bryllup ............................................... XIII 

Rendølinger paa Stevnet i Fargo ..................................... XV 

Oskar Bjørnstad .............................................................. 35 

Sven Moren ...................................................................... 41 

Gustav Sætre .................................................................... 51 

M. Didrickshaugen .......................................................... 51 

Martin Nyhus .................................................................. 52 

Tollef Kilde ....................................................................... 52 

Fra. Glomdalsmuseet* ................................................... 55 

Halstein Mykleby ........................................................... 187 

Parti fra Tynset ........................................................... 188 

Parti fra Tolga ............................................................. 188 

Ivar Sæter .................................................................... 189 

Tron Moen ...................................................................... 202 

Emigrantens Farvel .................................................... 207 

K. G. Nilsen ..................................................................... 228 

Elgaaen Engerdal ......................................................... 300 

Trysil Laget i Minneapolis ............................................. 319 

Kirken i Saum ............................................................. 379 

P. P. Bjerkeng ................................................................. 388 

Martin Bakker ................................................................. 409 

B. J. Blikstad .................................................................. 409 

Amund Thorson ............................................................. 409 

Paul Berg ......................................................................... 409 

østerdøler ved Vergelandstatuen, Fargo ....................... 417 

Tolginger ved Stevnet i Fargo......................................... 418 

Damernes Tæppekomite ................................................. 431 

Tryslinger paa Stevnet i Fargo ...................................... 438 

Mina Kjærnet Foss .......................................................... 440 

Gustav Gunderson .......................................................... 440 

Fru K. G. Nilsen, Fru C. Hanson, Fru P. Foss............... 441 

"Oslofjord" ................................................................... 446 

O. P. Engstrom ................................................................ 450 

Formand Nilsen paa Ceylon ........................................... 452 

Nina Tangen ................................................................ 477 

Otto Rønningen ............................................................... 479 

Marlys Geroghty............................................................... 506 

Oluf Peterson .................................................................. 513 

Prof. H. Opseth ............................................................... 516 

Prof. G. Søberg ................................................................ 516 

*Rettelse: Den rette titel paa side 55 er Glomdalsmuseet.

ØSTERDØLENES SAGA 1 

BIBLIOGRAFI 

"Norwegian Migration to America" 1825-1860..................... Dr. Theodore Blegen 

"Nordmændene i Amerika" ...................................................... Knud Langeland.. 

"Historiske Meddelelse Om Den Lutherske Kirke i Amerika"..0. J. Hatlestad 

"Scandinavian Immigrants In N. Y." ......................................... Dr. John 0. Evjen 

"Foldalen" ...........................................................................................Ivar Sæter 

"Rendalen" .....................................................................................Jacob B. Bull 

"Tynset" .............................................................................................. Tore Aaen 

"De Hjem Vi Forlod og De Hjem Vi Fandt" ....................John Anderson Pub. Co. 

"Gammelt Skyldfolk i Østerdalen" ............................................... 0. M. Finstad 

"Study of the Runes".................................................................................. I. Taylor 

"Ett og Odel" ...........................................................................Haavard Skirbekk 

"Folkelivs Billeder" .......................................................................Jacob B. Bull 

"Østerdalene" .....................................................................................Ivar Sæter 

"Solliens Historie" ........................................................................... Carl Lassen 

"Olsokfester Paa Sætersgaard" ..........................................................E. 0. Jesnes 

"Restriction of Immigration" .............................................................. Edith Phelps 

"Statistical Review of Immigration 1820-1910" .....................Senate Doc. Vol. 20 

"Fra Norges Næringsveie i Tekst og Billeder, Østerdalen og 

Østerdølene" ................................................................................... Ivar Sæter 

"Tysneslagets Aarbok 1935" ...................................................................L. Lillehei 

"Atlantis No Myth" ...............................................................F. A. Mitchell-Hedges 

(Chicago Herald Examiner, March 10, 1935) 

"American History Review" .......................................................... 69-81 Oct. 1934 

"Catholic World" ...........................................................................446-8 Nov. 1932 

"New Outlook" ........................................................................... 162:44-8 J1 1933 

"Saturday Evening Post" ...........................................................206: 22 Feb. 1917 

"American Mercury" .....................................................................28:56 Jan. 1933 

Most of Chicago and New York dailies on Crime (1916-1938) 

"En Liten Norsk Sproghistorie".............................................................. D. A. Seip 

"History of the Norwegian People in America".............................. Dr. 0. M. Norlie 

"De Norske Settlementers Historie" ..............................................H. R. Holland 

"Ice Ages", etc. ..................................................................................A. P. Coleman 

"The Glacial Nightmare and the Flood" .......................................... H. H. Howarth 

"The Great Ice Age" etc. ............................................................................J. Geikie 

"Østerdalslagets Aarbøker" ...........................................................'13, '17, '20, '23 

"Østlændingen" .................................................................................... Hamlander 

"Hamar Stiftstidende" ............................................................................ Lillevold

2 ØSTERDØLENES SAGA 

FORORD 

Det sprog, som indsenderne til denne Saga 

selv har brugt, er gjengit her; det, trodde 

vi, vilde ogsaa tyde lidt av vor saga. 

De større fortællinger i boken er basert 

paa virkelige oplevelser og planlæg av vore 

utflyttede østerdøler. I disse fortællinger er 

dølenes og visse andre navne forandret. 

De som før har skrevet historier om vore 

settlementer og om utvandringen forstaar 

godt denne boks mangler; men de vil nok 

ogsaa være os mest naadige. Østerdøl-settlementene 

er helt indtil nu blit omtrent aldeles 

uteladt. I saa henseende iallefald vil denne 

bok fylde en mangel og gi os lidt ny historie.


FØRSTE DEL 

ØSTERDALEN 

O G 

DENS BEBOERE


INDLEDNING 

HJEMBYGDENS HILSEN 

TIL 

ØSTERDALSLAGETS 25-AARS JUBILEUM 

Prolog 

Idag skjønt du er langt fra Østerdalen 

Og kun en tanke naar din barndomsstrand 

Saa vil kanhende denne mindetalen 

Dig lokke nærmere til fædres land. 

Paa reise gjennem dalen nys jeg hørte 

En vakker hilsen — sang fra dal og li; 

De skjønne toner hjertets strenge rørte. 

Den bygdens hilsen vil jeg herved gi: 

Jeg hører kirken, elven, bygdens dale 

Og bekken, skogen bringe hilsen frem, 

Og tjernet, stuen, fjeldet holde tale. 

De tyder drømmen om dit gamle hjem.


Kirken 

Der sendes hilsen fra de lyse strande, 

Hvor kirken speiler sig i elvens vande. — 

Om morgenen da duggen hang i birken, 

Jeg saa i draapen billede av kirken. 

Hvor blanke draaper triller nedad kindet 

Paagrund av det som saarer barnesindet, 

I sorgens elv ved bodens tunge virken, 

Der speiles fagre billeder av kirken. 

Naar sjelen lytter ømt til Aandens sange 

Og Ordet trøster dette hjerte bange. 

Da skuer sjelen mellem strandens birke 

Et fagert billede av dalens kirke. 

Du ørkenvandrer fjernt paa livets vidder, 

Som tung om hjertet, tret og tørstig 

sidder,Vend øiet mot de fjerne palmelunde. 

Oasen hvor du tørsten slukke kunde. 

--------------------------------- 

Naar reisen ender og til helg det voner, 

Den sidste hilsen ifra taarnet toner. 

Vi løfter blikket ifra døgnets virke 

Og ser ved flodens strand vor barndoms kirke


Elven 

Elven langs dalene bugter sig frem, 

Kinder langs blomstrende strande; 

Bærer en hilsen fra tusinde hjem 

Ut til de fjerneste lande. 

Slegtene kommer som elvenes vand, — 

Ind i det evige svinder. 

Falmer lik blomsten paa barndommens strand, — 

Der blir igjen bare minder. 

Maatte dit livsløp lik hjembygdens elv 

Rinde langs sollyse strande; 

Sølvrent og saligt at senke sig selv 

Ut i de evige vande. 

Da skal savnet forsvinde i seklenes elv, 

Som naar mulmet for dagen maa fly, 

Og din lykke skal straale som sol paa det 

hvelv, Hvor ei findes en drivende sky.


Dalen 

Se ut paa havet, hvor de hoie bølger 

Og dype svelg hinanden altid følger. 

Slig bugter dalene sig altid ind 

Imellem aasene og bjergets tind. 

Og dette peker ind i aandens verden; — 

Besteg du lykkens tinde paa din ferden, 

Da fik du sikkert snart i dalen gaa: 

Et dystert savn, et lutringsmiddel faa. 

Saa mange folk bebor de flate vidder. 

De skjeldent ser et fjeld, — i dal ei sidder. — 

Betreder ikke Kedrons mørke dal, 

Og øiner ikke Zions lyse sal. 

Men du som ofte vandrer dalens stier 

Og ser mot hoiden men taalmodigt bier. 

Din dal skal blomstre skjøn med fagre minder 

Naar engang frelst du staar paa Zions tinder 

Slig ser vi dalen — der kan barnets oie 

Bestandig himlen se, — hist i det hoie, 

Og samme himmel i det blanke vand; 

Ti der i dypet speiles himlens land. 

I dalen prydes livet — ved Guds vilje 

Der blomstrer yndigt aandens skjønne lilje. — 

Vort værelse i Zion prydes skal 

Av blomstrene vi plukker fra vor dal.


Bekken 

Spring du lille bek som aasens hare, 

Hop nedover bjerget, syng og dans. 

Gud har dannet bjergets fald og fare, 

Bek, din muntre lek, din sang er Hans. 

Bekken maler skjønt de barndoms tider, 

Vaarens sprudling i vor ungdoms bryst — 

Vaarflom temmes dog langs elvens sider, 

Rinder stillere mot Edens kyst. 

Skogen 

Jeg har seilt de fleste sjøers vover, 

Og har set omtrent al verdens skover. 

Skuet kokoskogens marker 

Skaaret kanel-træets barker. — 

Yosemity's Sequoia ranke 

Og Ceylon's gummi-træer slanke. 

Cypressen fjernt i Brahmans land 

Kastanien skjøn paa Ebros strand — 

Blandt alle skogene fra hundre meter til en alen 

Ei findes skjønnere en skog end den i Østerdalen. 

Skogen dyrker Parnas med sin tone, 

Sylvan sang fra gran- og furrukrone, 

Og det betyr at bygden synger blid 

En sang til dig i denne festens tid. 

Hvis skogen suser kjærlighetens sang — 

Lik den der lød rundt vuggen din engang — 

Evig er da sangen — den forskjønner 

Glorien om Østerdalens sønner.


Tjernet 

Det stille tjern, de vande blaa og blanke, 

Hvor himlen speiler sine farve-flor; 

De hvisker i min sjel den ømme tanke, 

At dette ligner øinene til mor. 

I moders øine, blanke, blaa og milde, 

Det skjønneste jeg her i livet saa 

Ti ofte saa jeg himlen der og vilde Faa 

speile ogsaa mig i dette blaa. 

Den sidste gang hun saa paa mig jeg mindes; 

Det var en hellig stund saa skjøn at faa; 

Ti da jeg skuet ind i øiet hendes, 

Mit billede i himmelen jeg saa. 

Stuen 

En hilsen ifra hjemmet selv 

Nu lokker frem av mindets elv 

En strøm av kjære tanker. 

Og mangen lek fra dette hjem 

Hvor barndomsminder stiger frem 

Saa ømt paa hjertet banker. 

Din stol, din krak, det simple bord 

Hver gjenstand som ei sa et ord 

I avskedstundens smerte, 

Nu samles her, De plukker av 

En mindeblomst fra moders grav 

Og legger nær mit hjerte.


Fjeldet 

Fjeldet er rigt paa historiske toppe: 

Oldtidens slegter de trodde Deroppe 

Var gudernes hjem. 

Fjeldet er trappen hvor Herren nedstiger, 

skildrer sit tempel og mønstrer sin krige 

Og maner os frem. 

Ser du mot fjeldet, hvor Tor gjorde merke 

Fjeldet er billede paa disse sterke 

Og daadrike folk: 

Mend som har styrke i ben og i armen, 

Helst dog den mand som har styrke i barmen 

Som sandhetens tolk. 

Tor kunde bare gi fjeldene kløfter, 

Du som har tro disse bjergene løfter 

Og kaster i hav. 

Fjeldgang i aanden gaar helt op i skaret 

Oppe i hoidene blir vi forklaret 

I livsstridens kav. 

Utvandrerens Hjemkomst 

0, la mig faa se denne selvsamme vang 

Mot selvsamme hjemsted faa styre min gang, 

Hvor liljerne neiet langs duftende strand 

Og kirken sig speilet i solblanke vand. 

Vi hilser dig hjemlandets fjelde og skog 

Og retlinjet fure ved bøndernes plog 

Med taarer i øinene stirrer vi frem 

Langs hjembygdens dale mot barndommens hjem. 

Forandringer ser vi, dem vies vor sang. 

De pryder et folk i utviklingens gang. — 

Saa hilser vi alt, som florerer her nord; 

Dog kun det som spirer fra fædrenes jord.


Den Som Aldrig Kom Tilbage Til Gamlelandet 

Den lengsel i din sjæl at se de strande, 

Hvor barneleken lød langs hjemmets vande 

Den helliggjorde dig og lokket 

anker Imot den havn, hvor du har kastet anker. 

Nu ser du fjeldet, aasen, fagre lande, 

Du hører sangens brus lik mange vande. 

Du kom da hjem! I Faderhusets gilde 

Du drikker glad som barn av mindets kilde. 

Slutning 

For Østerdølers fest i fjerne lande, 

Der tender Sant-Hans baal paa hjemmets strande; 

I flammens skjær som lyser over havet 

Der rekkes broderhender over havet. 

Vor husmands-tanke bodde ei i eder, 

Og netop derfor drog I ud. 

Og bygget herregaard paa frihets steder 

I Ridder-aand, i tro paa Gud. 

Paa gjensyn, stolte døl, bin store 

dag, I aandens møte av vort 

ygdelag. Naar alle dølene skal møte 

rem Og holde stevne i Jerusalem.

1. Oversigt. 


I. ØSTERDALEN 

GUD sitter i evigheten og lægger planer for en stor gjær 

ning og endelig rinder: 

TIDENS MORGEN. 

Paa tankens vinge vil vi fly op paa et høit sted hvorfra vi 

med et reneste blik kan se utover Østerdalen. 

Fuldendt er skapelsen — verdens største evolution: Lyset 

har gjort sin aapenbarelse i verdensrummet. Dampmassene 

er concentrert; vandene er samlet. Mineralriket er fremtraadt. 

Solen skinner og varmer. Planteriket er vokset frem. Dyrene 

er ankommet. Menneskene er skapt. 

Is-tiden. 

Lange tider henruller; — og der sker: 

En katastrofe som forderver Iivet i vor dal. 

Mens vi staar der paa fantasiens forhøining og ser utover 

dalen, head er det vort øie ser idet det glider utover viddene? Jo 

vort speidende blik ser en ting: den store isbræ som dækker 

dalen. Kun hist og her en fjeldtinde som stikker op over isen 

— og nu og da en aasryg som avbryter ensformigheten. Sekel 

efter sekel staar vi der paa høiden og tretter vore øine i dette 

triste syn. I dette øde hersker en uavladelig stilhet. Ikke en 

lyd hverken nat eller dag paa den "evige bræ"! 

Men endelig høres et brak! 

Bræen løsner! Isen begynder at gaa! Der høres forferdelige 

drøn! 

Slike kræfter har aldrig vært i bevægelse paa jorden. 

I sit mektige drag fører ismassene med sig alt i sin vei. 

Jordens kontur forandres. Kun de haardeste og største høider 

staar fast. Den bløtere jord skrapes med og danner nye og 

dype dale; og der paa overflaten, hvor ingen haardnakket 

field- eller stenmasse trodser bræens anmarsj, der skjærer 

ismassen jordbunden jevn og flat. Bjergsidene og slettene


bærer klare vidnesbyrd om isens kjæmpetryk. Og fjeldsidene 

bærer endnu dype ar efter bræens gang. 

("Rendalen" av Bull. "Ice Ages" av Coleman. "A Glacial 

Nightmare and the Flood", av H. H. Howorth; side 230-31). 

Isen smeltet. Vandene sank. 

Det at anføre tiden for isperioden, dens kronologiske plads i 

det billede, vi skal forsøke at male i de følgende paragrafer av 

dette kapitel, skal vi overlate til den kyndige læser. 

Planterikets fremkomst. 

Mens vi staar der paa tankens høide og ser utover vor dal, 

svæver ogsaa et andet billede forbi vort øie: I de lange tiders 

svinden ruller nemlig op for os et fagert syn: (Vi blir her opløftet 

av den aand som besjælet vor Østerdøl Jakob Breda 

Bull, serlig ved hans skrift "Rendalen") . Vi ser fra vort høie 

sted et skuespil i mange skjønne akter. Planterikets kræfter 

rører sig paany. De specier som er nermest mineralriket kommer 

muligens først. Vi ser den hvite mose tyte fra stenen. 

Fjeldgresset og skjersøter sprenger sig frem. I tidens løp ser 

vi dvergbirk, ener, lyng. Vi ser furuen, eken og "en ungbirk 

stander ved `bredden' og vandspeilet ganske nær." Med guddommelig 

drakt klædes den nøkne aas. Længer nede, i bløtere 

jordbund staar aspen og Østerdalens dronning, den grønne 

gran. Heggen spreder i vaardagen sin yndige duft lik røkelse 

gjennem dalen. Det skjønneste av alt i Skaperens yndige have 

er kanhende blomstrene som pryder stranden, hvor elver, aaer 

og bekker har fordypet dalen og git utløp for vandflommen 

av den smeltende is. I den blomstrende dal, paa myr og mo, 

staar bær og frugt og venter paa dalens nye indvandrer. Og 

nu ser vi: 

Dyrerikets fremtræden i Østerdalen: 

Det frodige planterike hadde utfoldet sig i skjønhet og rikdom 

efter den nye gjests behov. Og med nykommerens majestestiske 

og glimrende indtog i dalen ruller frem for tankens 

øie lysbilleder fra nye scener, — dyrenes lange reise fra skapningens 

vuggeland. Efter muligens en lang stans paa grund 

av is-tiden fortsætter eller fornyes denne reise: Vanddyrene, 

fiskene kommer. I den blanke aquatiske verden myldrer fiskestimer: 

de siger langsomt opover. Eftersom de formerer sig 

tiltar kampen for tilværelsen; derfor søkes stadig nye vande;


og med tidernes svieden ser vi en vakker dag Østerdalens 

blanke vande — elv, bek, sjø og tjern — stime av velsmakende 

fisk og andre dyr, som lever i vandet. Den graadige gjedde 

soler sig i den lange vik. Ørreten spretter i bekken, aabbor 

og mort lurer frem og tilbake i det dype tjern. Laksen jager 

opefter strømmen. Sik og harr vrimler i de store sjøer. 

Ogsaa en anden dyreslekt ankommer til Østerdalen — fuglene 

som flyver under himlen. Med de nye aarhundreder som 

ruller frem nærmer sig vor dal den vingede skare. De synger i 

sin dag — og s y inder. Men, som de gamle vinger daler mot 

støvet, kommer nye kvidrende masser, stedse nærmere vor dal. 

Men ogsaa deres røst blir hes med aarene og forstummes i 

fuglelivets aften. Endelig rinder en morgen, da Østerdalens 

skoge myldrer av millionene, som kvidrer under løvet. Hele 

"dalen gjenlyder av sang." 

Ogsaa de andre dyr kom den lange vei og gjorde sit dramatiske 

indtog paa Østerdalens scene. De fleste dyrearter kom 

muligens nær eller til vor dal; men kun de blev, som kunde 

holde ut længst, og derfor passet for dalen, og disse blev efterhvert 

som tiderne svandt mer og mer dyktiggjort til at leve og 

formere sig i det klima. — Eigen bærer sin stolte krone idet 

den marsjerer over kjølen og i skogholtet. I høifjeldet gik 

renen i flok og nød den hvite mose, og nu og da nappet efter 

det unge siljublad. Ulven for paa vikingetog efter de mindre 

dyr. Den spidse ræve-snute stak frem bak træroten ferdig til 

at hugge hvasse tænder i hjerpe og rype, som enfoldig rusler 

bortover det stille krat, ikke anende at mikkel netop nu ventet 

paa sit lekkerbidske aftensmaaltid. Bjørnen ruslet tankefuld 

og gløttet med sine smaa kloke øine for at finde de mest smakfulde 

bær eller at kunne faa gi en liten ren- eller elgunge et 

slag med sin kvikke lab. Med tiden ser vi kat og ko, hest og 

hund og det fredelige fjærkræ rusle rundt, medens høken seilte 

over aasen og gløttet ned paa sit bytte, og "ørnen løfter med 

sterke slag over de høie fjelde, ror i sin unge kraftfulde dag, 

urætter sit mot i det vilde jag"! (Se Bull: "Rendalen.") 

Slik staar vi der paa høiden og ser vor dal. Solen skinner 

over et skjønt panorama — grønne skogvidder, blanke vande. 

Fjeldtindene straaler i morgenglans. Over hele Østerdalen er 

der vingesus og lovsang.


Lange tider lægges til hvile i evighetens moderfang. Østerdalen 

var prydet som en brud i skjønhet og smykker, 

— færdig til at modta sin høibaarne gjæst. Og endelig ser vi: 

Menneskets Ankomst til Østerdalen. 

II. DALENS BEBOERE. 

Fra vor høie utsigt ser vi tilbake til slegtens dunkle tider. 

Vi ser Babel-adspredelsen. Der begynder den store folkevandring. 

Her som i dyreverdenen sees en stadig kamp for tilværelsen. 

Ogsaa for mennesket var reisen lang. Den ene slegt 

efter den anden synker og de blekede ben skinner i sanden. 

Men nye slegter kommer — lik ungskogen! Disse naar stedse 

længere frem. Den stadige higen i menneskebrystet lokker 

fremad paa eventyrets veie. Disse bærende kræfter i menneskelivet 

løfter os op fra den mørke dal — opover til aasens 

høider hvor lyset av en ny dag skinner paa den higende pande. 

1. Urfolkenes ankomst. 

Hvilken tid kom vore forfædre til Østerdalen? 

Det er umulig at si bestemt, da vi mangler avgjørende bevis. 

Der foreligger almindelige og vei kjendte situationer som synes 

at være bevis. De fortjener iallefald en tanke: 

Egypten hadde været beboet turinder av aar før Kristus. I 

Sakara nekropolis fandt man nylig Demeds sarkofag som 

dateres 6500 aar tilbake. Det samme kan siges enddog om 

Kina, som ligger langt fra slægtens vugge. Og der er nylig 

av den engelske forsker Mitchell-Hedges gjort opdagelser som 

antyder at Atlantis ikke er en mythe, men et virkeligt sted 

(nær Honduras), hvor der bodde mennesker mere end 4000 aar 

før Kristus. I Nord Amerika, i Mellem-Amerika og Syd Amerika 

findes bevis paa at folk har beboet disse egne mange tusind 

aar tilbake. Hvis der altsaa mindst 4000 aar før Kristus 

fandtes millioner av mennesker i de fjerneste dele av jorden, 

hvorfor skal man ikke kunne anta at de strøk var beboet, som 

laa meget nærmere slegtens voggeland? Hvorfor skal man da 

ikke kunne anta at Europas fastland var permanent beboet 

flere tusind aar for Kristus? Man kan vel indrømme, at det 

tok længere tid for folkene at naa frem til koldere egne som, 

for eksempel, til Norge. Om man gir enddog tusen aar længer 

for folkene at naa til vort fædreland, synes det rimelig at anta,


at der bodde folk i Norge 3000 aar før Kristus — længe før den tid 

Abraham drog fra Caldæa til Kanaan; at der bodde frimænd 

i Østerdalen, da Israel var træl i Faraos land. 

Der er ogsaa gjort forskjellige fund som synes at bevise 

denne paastand: I 1890 fandt L. Nordgaard ved Lille Engern 

flere pile-spidser, som professor Brøgner tror daterer sig langt 

tilbake som 2-3 tusind aar før Kristus. (Se Didrickshaugen: 

"Kvikne") . 

Hvor kom de fra? Ikke fra vest eller nord. Der laa havet. 

De kom fra øst og syd. De første kom sandsynlig fra øst, over 

det nuværende Sverige og Finland. Vi skal her gi en grund 

for denne tanke: 

Urfolkenes ankomst til Norge skedde ikke som naar emmigrantene 

reiste til Amerika, eller som naar folkene strømmet 

til Californien og Alaska, da guld blev opdaget eller som Hunnernes 

og Gothernes. Folkevandringen i hin tid skedde vesentlig 

sagte, regelmessigt, efter som slegten formeret sig og 

søkte nyt rum, ny jagt- og fiskerpladse, nye græsgange. Særlig 

maatte vel færden gaa sagte for dem, som gik imot et koldere 

klima. At gaa imot nord for disse første folk, imot koldere 

egne, kunde, som sagt, neppe ha foregaat med lange hop, men 

meget sagte, eftersom folket blev vant med den nye kulde. En 

slik sagte folkevandring kunde ha foregaaet kun der, hvor der 

var land, altsaa i øst, ikke der hvor bant-turer pludselig vilde 

føre folket ind i uvant kulde, som for eksempel over det nuværende 

Danmark. Folket som saaledes hadde reist mot nord 

længer øst, paa fastlandet, var gradvis blit vant til den strengere 

kulde. For disse blev reisen vestover meget lettere end 

for dem længer syd og vest; ti for dem der nord blev klimaet 

mildere jo længer vest de kom — imot Golfstrømmen. Derfor 

tror vi, at de i folkevandringens tidligste tid, som først naadde 

vort land og vor dal, kom op over det nuværende Rusland, 

Finland og Sverige. Dette skal vi senere hentyde til, naar vi 

taler om runernes bruk og vore forfædres sprok. Vi tror ogsaa, 

at de folk fulgte den samme vei, som kom ind senere. 

Enddog langt senere i tiden findes der i vor dal mærker ifra en 

indvandring ifra øst: Fonnaasspenden (muligens fra det syvende 

aarhundrede efter Kristus) blev fundet i Rendalen. Den er 

svensk, (Bull). Vi tror ogsaa at de som endda senere ankom


til Østerdalen, nemlig efter at Sortedøden (1249-1350) hadde 

lagt dalen næsten øde, kom væsentlig over eller ifra Sverige. 

Der synes at være filologiske og muligens historiske bevis for 

denne sidste paastand. Hvad indvandringen til Trysil angaar 

siger Axel Christian Smith i sin "Beskrivelse over Trysild 

Prestegjeld": "Længe har jeg været av den formening, at Sognets 

Beboere vare Wærmlændinger. Jeg troede, deres Udvandring 

var søndenfra, trækkende sig op efter Klara-Elv. — Men efter 

at have læst Doctor Høgstrøms Beretning om Jæmtland, og 

sidenefter Hr. Direktør Hylphers Beskrivelse over Provincierne 

Jæmteland, Herjedalen og M e delpad i de svenske Nordlande, 

har jeg faaet større Grund til at formode, at mine Trysildere 

nedstamme fra Jæmterne eller Herdølerne. Aldrig kan det 

andet være, end det første Folk i Sognet, som Jægere, har trækket 

sig ud efter Dalene fra de nordøstre Fjeldegne. Sprog, 

Levemaade, Sæder, Huusholdning er et og det samme." Herr 

Sogneprest Axel Smith, efter Hylpher, sammenligner følgende 

Svenske ord fra Trysil sproget: (Smith opregner, blandt mange 

andre, følgende ord) : 

I Trysil Det Svenske Det rette ord. 

Frøn Ditto Skjør, brekkelig 

Faysyster Ditto Faster 

Mosyster Ditto Moster 

Fikjen Ditto Arbeidsom 

Luku Ditto Treklinke 

Lyt Ditto Tyst 

Qvelt Ditto Frisk, Lydende 

Qveek Ditto Kvik 

Silder Siller En liden strøm 

De bevis som her er anført vesentlig angaaende Trysil, kan 

vel ikke nødvendigvis uten videre anvendes som bevis, hvad 

resten av Østerdalen angaar. Dog dersom folkene kom opover 

Klara-dalen og andre dalfører østenfor denne, hvad kan være 

mere naturligt at anta, end at folkene kom fra øst ogsaa opover 

Gromdalen og andre nærliggende dale. Den nævnte "Fonnaaspænde," 

fundet i Rendalen, kunde vel peke herpaa. Vor formening 

angaaende den ovenfor nævnte urtidens store folkevandring 

fra øst, nemlig over Rusland, Finland, Sverige, blir


forsterket ved disse her for nutiden, særlig de fra Trysil, anførte 

bevis for invandringen til Østerdalen. 

Folkene kom ind langs dalene. 

De kløv ikke frem langs fjeldtoppene og aasene. De kom 

den lettere vei, nemlig langs dalene. I dalen fandtes det vand, 

de behøvde. Der fandtes deres mat — fisken. Der var det 

lunere baade at reise, hvile og ligge. I dalen — ved elv og sjø 

— ser vi det første bo, det første telt, den første hytte, det første 

hjem, den første grænd, den første bygd, den første by. 

Elven har spillet en stor rolle i menneskelivets historie: 

Nilen skapte Egypten. Yanktsekiang har født Kinas rikdom. 

Saa ogsaa Donau, Rhinen, Mississippi. Ved elven har mennesket 

faaet dets store aandsindgydelser. Ved Jordan, ved 

Tigris, ved Jabboks vande fødtes inspirationer som løftet slekten. 

Ved elven drysset hellig daap over sjelen. Vi har siddet ved 

stranden av disse elve og mangen stille aftentime lyttet til flodens 

fortælling — saga, orakel og elskovens teologi som fløt over 

vandene. Glommen og Klaraelven er Østerdalens Eufrat og 

Tigris. Paa disse strande dryppet fædrenes sved. Der sat 

ungdommen lik Narcissus og beundret sin skjønhet i det blanke 

vand. Der fandt fædrene hvilen under aftenrøden i livets solnedgang. 

Der lo de og sang i tusinder av aar. 

Dalens navn. 

I et stevnebrev av 21. januar aar 1355 skrev kong Magnus 

den Gode Øystredalum. Et andet navn, meget tidlig, synes 

at være Eystridalir. Dalen har fra gammel, saavelsom nyere 

tid hat andre benævnelser: Øystre Dalom (Eysteins Jordebok, 

aar 1440) ; Øistradalom (Dip. No. 111, aar 1450) ; Østerdalen 

(Arennt Berentsen, "Danmarkis og Norigs Herlighet," 1556) ; 

Østerdallenn (Stiftsbok, Jens Nilsen aar 1580) ; Østerdahlen 

(Dokument fra Tynset, 1643) ; Østerdalen (Rasmus Norgesbeskrivelse 

1715) ; Østerdalen, (Fabricius' Reise Nach Norwegen, 

1779) ; Østerdalen, ("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld", 

Axel Christian Smith 1784) ; Østerdalen, (Hans Sneedorf, 

1790) ; Østerdalen (Krafts Topografi, 1820) ; Østerdalen (August 

Moritz "Tagbuch der Reisen in Norwegen", 1851) ; Østerdalen 

(Vinje "Ferdaminni", 1860) ; Østerdalen (Jakob B. 

Bull, "Rendalen" 1916) ; Østerdalen, (Fra Norges Næringsveie i 

Tekst og billeder, Hedemark Fylke). Østerdalen, (Østerdø-


lens Sykologi", Oskar Bjørnstad). Østerdalen og 

Østerdølene", Ivar Seter, 1923. Senere historikere bruker 

singularis, Østerdalen. 

For os som er saa langt borte som i Amerika sees Østerdalen 

som et enkelt distrikt. Vi foretrækker derfor entalsformen, 

Østerdalen. Det binder os mere sammen. Anderledes er det 

kanhende i Norge for den som færdes i de forskjellige dalfører 

derover. Der klinger kanhende flertalsformen, Østerdalene, 

bedre. 

Der er tre store hoved dalfører: Glomdalen med Norges 

største elv, Glomma, som begynder nær Aursundsjø og rinder 

gjennem hele Østerdalen fra Tolga prestegjeld nord til 

Elverum i syd, (og den munder ut i havet ved Fredrikstad). 

Rendalen fra Brydalen i Nord sydover til Rena, hvor elven rinder 

ut i Glomma. Engerdalen og Trysil. Disse tre dalfører 

har en mængde sidedaler. Østerdalen har et areal av 19,58166 

km2. 

Folkemængde: — 

Østerdalen har en befolkning paa over 40,000 indbyggere. 

"Østerdalene omfatter 14 herreder med 11 prestegjeld; 

men en utvidet deling herredvis og sognevis staar sikkert for 

tur. (Ivar Sæter). For oversigtens skyld anføres en kort 

tabell over areal og folketal i de forskjellige prestegjeld." 

Elverum 1285 km2. Ca. 12,000 innb. 

Aamot 1323.6 " " 4,400 " 

Trysil 2896.19 " " 6,000 " 

Engerdalen 2202.51 " " 1,200 " 

Storelvdalen 1628.07 " " 3,500 " 

Sollia 459.32 " " 500 " 

Ytre Rendalen 1499.39 " " 1,700 " 

Øvre Rendalen 1659.16 " " 1,600 " 

Alvdal 982.36 " " 4,500 " 

Foldalen 1225.9 " " 4,500 " 

Tynset 1126.97 " " 3,500 " 

Kvikne 1164.49 " " 1,200 " 

Tolga, Os 2062.78 " " 3,450 " 

Se "Østerdalene," utgit av Østerdalens Turistforening ved Ivar Sæter. 

Og "Østerdølene," 1930. Ivar Sæter i "Hamar Stiftstidende."


Sproget i Østerdalen. — 

Det bør bemerkes, at vi begynder denne lille sproghistorie i 

nutiden og fortsætter, ikke fremover, men bakover i de forskjellige 

sprogperioder helt til de første aar-hundeeder efter 

Kristus — og Iængere tilbake. 

Det som vi i almindelighet siger om sproget i Norge kan 

selvfølgelig anvendes paa sproget i Østerdalen, iallefald delvis. 

Da jeg besøkte Østerdalen og min hjembygd Trysil i 1925 

og i 1930 traf jeg en liten gut som talte det mest ægte Trysilmaal. 

"Je lytt full kute hematt," sa han. Og da jeg gik bort, 

sa han: "Du faar staa paa dæ bra." Da jeg atter var hjemme i 

1934-35 og hørte den samme gutten, blev jeg skuffet. Jeg 

hadde nemlig glædet mig i forventningen om atter at faa høre 

ham tale sit ægte Trysilmaal. Men, nei! Gutten min, Arne 

Nordhagen sa ikke: "Je lytt full kute hematt," men: "Jeg maa 

nok springe hjem." Han sa ikke: "Du faar staa paa dæ bra," 

men: "Farvel." Paa mit sidste besøk fandt jeg at kun de 

gamle i bygden nu taler Trysil-dialekten eller "Trysilsproget." 

Jeg nævnte denne gutten; ti han representerer for Trysil gjennemsnits-typen 

i maalforandringen i de sidste 18-20 aar, altsaa 

siden sprogloven av 1917 traadte i kraft, da nemlig, billedlig 

talt, Landsmaalets far, Ivar Aasen, og den anden sprogfar, 

Henrik Wergeland, gjorde nyt kompromis paa fiolologiens 

omraade. Utover hele Østerdalen brukes nu blandt den opvoksende 

slegt særlig i skrift dette kompromis sprog (av 1917) (i 

1934 blev der nye forandringer). Ogsaa de ældre i dalen 

bruker væsentlig dette i skrift (1917). Nogle faa bruker det 

sprog som mest ligner landsmaalet. Uttalen, derimot, blandt 

de ældre er væsentlig som den var 40-50 aar siden. Denne 

nyere sprogform (1917) skal blandt andet tjene til at føie 

skriften efter den allerede gjengse uttale: Der skrives nu fjell 

(fjeld), kua (koen), mann (mand) osv. Dette skal da ogsaa 

tjene til at nærme sig mere henimot Landsmaalet. Man har i 

denne sprogform tat væk bokstaven aa og isteden brukes a med 

en rund ring over. Aa fik sidste plads i alfabetet. Der er nu 

(1938) to sprog i Norge. Saa siges det iallefald i et officielt 

opdrag som en komite av 1934 fik. Denne komite blev færdig 

med sin rekommendation i september 1935 og fremla efter 

anmodning planer om: "En tilnerming (paa basis av norsk


almenuttale) mellem de to sprog i retskrivning, ordformer, og 

bøiningsformer, samt en avgrensning av det store antal dobbeltformer 

(obligatoriske-valgfri) som nu findes i begge tungemaal. 

Norges vestland og sørland ser ut til at holde fast ved 

de obligatoriske landsmaalsformer mens byerne og villastrøkene 

holder ved de obligatoriske riksmaalsformerne. Østlandet 

derimot bruger mere av de valgfrie formerne. Derfor :er 

det ikke umuligt at Østlandet som var det sted hvor det nationale 

skriftsprok fik sin utfoldelse ogsaa blir den neutrale 

grund hvor landsmaalet og riksmaalet engang skal helt forenes 

og smelte sammen til et sprog, norsk. Se ogsaa "Scandia", 30. 

jan. 1936. 

Hvordan den almene nordmand i Amerika forstaar sprogutviklingen 

i Norge kan bedst illustreres ved to Norsk-Amerikanere 

som i 1930 reiste sammen til festligheterne paa Stiklestad. 

Den ene uttalte forbauselse over at der paa en og 

samme jernbane station var sat navnet "Helvede" og "Guds 

Station". Begge Amerikanere gik ut paa peronnen; og jamen, 

der stod det skrevet med tydelige bogstaver paa Stations-væggen: 

"Hell"; og paa stationens sidevæg: "Godsstasjon." Den 

anden Amerikaner sa, at dette var let at forklare: "Ti," sa han, 

"paa den ene side har Landsmaals mændene sit kontor; medens 

den anden er hoved-kvarter for Riksmaalsmændene." 

Den ene av disse tilreisende var fra Drammen; den anden 

fra Østerdalen. Østerdølen beklaget at der var saa mange 

navnforandringer paa stationer og byer, at han ikke kunde 

finde frem til sin hjembygd. Drammenseren trøstet sig hele 

tiden med at hans hjemstad aldrig vilde bli forandret; "Drammen 

maa nordmændene beholde," sa han, "ellers vil sprogstriden 

straks ophøre." Østerdølen som hele tiden sat og kikket 

ned paa timetabellen uten at finde de gamle navne, kastet 

tabellen haapløst ifra sig og sa: "Detta er akkorat som med 

kjærringa til maalstreveren. Hennes mann blev fælt skjuk. Ho 

sendte etter doktoren; da han kom, spurgte han (som de fleste 

doktorer gjør), hvad sjukdom mann hennes hadde. Da doktoren 

hadde gjort de sædvanlige gjetninger, spurgte han kona om 

det vel kunde være hjernebetændelse. "Nei," sa kona, "ti der 

er intet sted hos ham, hvor den slags sjukdom kan sette inn." 

Østerdølen var fra Lille-Elvdalen.


Da de var komne til Elverum, gik de ind paa kafeen og 

spurgte: "Hvor er Lille Elvdalen?" De rystet paa hodet, knislet og 

lo, hvisket til hinanden og sa : `Han er vist en av disse dumme 

Amerikanere." Manden saa op og spurgte: "De eier vistnok 

denne kafe, ikke sandt?" "Hvordan kan du vite det?" "Jo," sa 

Amerikaneren: "En slik tosk kan aldrig faa tjeneste hos nogen." 

Vi fandt, hvad sproget angaar, da vi nylig besøkte Østerdalen, 

at salmebøgerne for de offentlige Gudstjenester og programmene 

for de større fester hadde to avdelinger, en for riksmaalet 

og en for landsmaalet. Dette var ogsaa tilfældet ved ni 

hundreaarsfesten i Nidaros i 1930. En del av liturgien som 

brugtes ved den ene og samme høimessegudstjeneste var baade 

paa landsmaal og paa riksmaal. 

Den næste bemærkning angaar sproget fra 1917 tilbake til 

1907. I sidstnævnte aar blev der, nemlig, ved norsk lov antat en 

sprog-regel som blandt andet gik ut paa at harmonere stavemaaten, 

(d. e. skrivemaaten) med uttalen. Før blev det stavet 

kjøbe, kope, stege, osv. I 1907 blev dette forandret til kjøpe, 

koke, steke, osv. Det siges at Knud Knudson var en leder i 

dette, ogsaa at denne samme Knudson, tyve aar før hadde vært 

foregangsmand i antagelsen av en norsk lov (1887) som end 

mere skildte nordmændene fra Dansken ved at forkaste den 

bløte uttalen og anta i uttalen den haarde lyd, som altsaa tyte 

aar senere (1907) blev antat i skrift. Det er sagt at Bjørnson og 

Ibsen viste stor sympati for Knudsons arbeide. Det er denne 

sprogbruk (av 1907) som læres ved vore Amerikanske skoler, og 

ved vore norsk-amerikanske lære-anstalter. Det er, tror vi, 

denne sprogbruk som bør anbefales som den permanente blandt 

vort utflytterfolk. Det er nemlig umuligt for os her i Amerika at 

følge med grundig i sprogutviklingen i Norge. Med dette sproget 

(av 1907) kan vi iallefald læse Bjørnson og Ibsen osv. ("En Liden 

Sproghistorie"; av D. A. Seip). 

Hele tiden siden aar 1814 (før ogsaa), da grundloven fastslog 

at sproget skulde være norsk, har der vært en skarp sprogstrid 

i Norge. 

Ivar Aasen som i midten av det 19. aarhundrede "skapte" 

landsmaalet ut av de forskjellige bygdedialekter, tok, synes


vi, ikke hensyn nok til Nord- og Østlandet, Riksmaalsmændene med 

slike store forfattere som Bjørnson og Ibsen og flere andre var ogsaa 

ensidige. Derfor antændtes der ny ild i den sprogstrid i Norge som har 

været saa het og som vistnok vil fortsætte i lange tider. Selv om 

forandringerne er mange, synes de dog alt for smaa. Og maalsakens 

fremgang til et fælles sprog for hele Norge synes for os her i vesten at 

gaa frem med den fart som bedst kan illustreres ved en ny lov der siges 

at være traadt i kraft i Oslo. Denne nye automobile love siges at lyde 

slig: Naar to biler møtes ved et veiskyld eller et gate-hjørne, for eks. en 

bil kommer fra nord og den anden fra øst, da maa begge biler stanse og 

ingen av bilerne skal begynde at gaa fremover før den anden bil har gaat 

forbi! 

Vor næste bemærkning angaar sproget i den lange periode, da Norge 

var forenet med Danmark, nemlig fra 1914 tilbake til ca. 1450. (Med 

Danmark og Sverige, 1389-1448). I denne periode gjorde Dansken sit 

indtog i Norge. Det som, ved siden av selve unionen, gav Danmark 

særlig sukses i indførelsen av Dansk sprok, var Reformationen og 

boktrykkerkunsten. De religiøse bøker, saasom bibler, salmebøker, 

postiller, andagtsbøker, osv., var kraftige sprog-midler under Reformationens 

indflydelse. Disse bøker var trykt paa Dansk. Norge hadde 

den tid intet boktrykkeri. 

Det er dog en feil at tro, at indførelsen av Dansk sprog i vort land var 

aarsaken i at der blev sprogstrid i Norge. Ti for det første vil vi spørge : 

Virket ikke Dansk indflydelse paa Vestlandet saavel som paa Østlandet? 

Saken er den, at der længe før unionerne i det 14de aarhundrede var 

to bestemte dialekter i Norge ved siden av mangfoldige bygdedialekter. 

Længe før foreningen med Danmark var der i Norge en saakaldt 

Vestlandsk dialekt og en Østlandsk dialekt. Disse to hoveddialekter 

hadde utviklet sig i Sagatiden og enddog før den. Det Danske sprog som 

gjorde sit indtog i Norge i unionstiden (2-3 hundre aar efter Sagatiden) 

var meget blandet med lavtysk og med Latinen. Dette skapte selvfølgelig 

adderet sprog-forvirring i Norge. (D. A. Seip). 

Vestnorsk (Norrønt) er sproget paa Norges Vestland — altsaa før 

Danske-tiden — hvorfra væsentlig det Islandske sprog har sit utspring. 

Østnorsk er sproget som brugtes i ter-


ritoriet mellem Hamar paa syd og Trøndelag paa nord. Det er 

Østerdølenes sprog i Sagatiden (1150-1350). Da Oslo rundt aaret 

1300 blev Norges hovedstad, gjorde denne Østlandske dialekt sig 

mere og mere gjeldende over hele østlandet like ned til Oslo. 

Østlandet var i Sagatiden centrum for Norges nationale sprog. Der 

er som ovenfor nævnt tendenser i sprog utviklingen i Norge som 

tyder paa, at Østerdalen en gang skal bli midtpunktet for det nye 

enbaarne sprog. 

Det sprog som bruktes i Østerdalen (Norge) i de fem hundre 

aar, altsaa fra unionseklet (ca. 1350) tilbake til Selvstændighetstiden 

(ca. 800-900), da Norge blev et samlet rike, er kaldt 

gammelnorsk. I denne tidsperiode (altsaa 1350-800 skrev vore 

forfædre med runer, de yngre runer, hvis alfabet bestod av 16 

bokstaver. 

Den næste periode er den saakaldte for-historiske, altsaa fra 

aaret 800 a. d. tilbake til begyndelsen av vor tidsregning. Ogsaa i 

denne periode skrev vore fædre med runer, de ældre runer, som 

hadde 24 bokstaver. De skrev paa stener, offerkar, gravmonumenter, 

brakteater, drikkekoppe, og paa kefli. Sproket i 

denne periode er kaldt Urnordisk. 

Der er ingen runer fundet i Tyskland eller længer syd. Runerne 

har ikke sit ophav i de moderne sprog, neppe i det klassiske 

Latin, da denne er et "Abcedf," hin er "Futhark." 

Vi kan derfor altsaa i forbindelse med det kapitel, hvori vi 

diskuterte hvorfra Nordmændene og Østerdølene kom tilføie, at vi 

med nogenlunde god veiledning kan følge vore forfædre fra det 

sydlige Europa, nordover Rusland (der er fundet et spyd-spids 

med runeskrift paa stranden av Privet, en bi-elv av floden 

Dnieper) og vestover til Sverige, Norge, Finland, Danmark, 

England, Island, Grønland, Færøerne, nordlige Skotland, Man og 

til Nord Amerika; ja, muligens til østerdøls settlementerne i 

Minnesota. 

Idet vi avslutter vore bemerkninger om østerdølenes sprog, vil 

vi bemærke, at vort tungemaal er en del av det saakaldte 

Germanske sprog, hvilket igjen er en gren av den store Indo- 

Europæiske sprogstamme. 

Vi har skrevet detaljert om sproget, fordi det angaar ogsaa de 

utvandrede. Det norske sprog som brukes blandt Østerdølerne i 

Amerika er væsentlig det samme som bruktes i Oster-


dalen, da de utvandret. De fleste utflyttere har nemlig ikke 

fulgt med i sprog utviklingen i Norge. Derimot har de indblandet 

i det Norske sprog her mange engelske ord og uttryk. 

Her siger de: "staare" for butikken; "groseri" for kolonialvarer; 

"hardware" for isenkram; "striitkar" eller "kar" for sporvogn 

eller trikken. Piken, som ihast skulde ta trikken ned i byen, 

fortalte: "Den første kar som kom var fuld men en anden kar 

var halv fuld, saa hoppet jeg paa'n. Nordmændene her siger 

"croppen" for avlingen; "barn" for Jaaven; "luse" for at 

miste. Manden skrev til slegtningerne i Norge: "Jeg vil 

meddele dig om vor ulykke. Vor barn brændte op men det værste 

av alt var, vi maatte staa te luse hele croppen." 

Dyr og Planter i Østerdalen. 

Dyr: Landdyrene: 

Tamme: Hest, Ko, Gjed, Svin, Hund, Kat, Høns. Vilde: 

Elg, Bjørn, Ren, Ulv, Rev, Hjort, Gaupe, Jerv, 

Otter, Maar, Hare, Raadyr, Bever, Ekorn, Rotte, Mus, 

Lemen, Orme. 

Vanddyrene: Ørret, Laks, Harr, Gjedde, Aabbor, Lake, 

Siik, Aal, Mort, Gordsild, Skjel. 

Fuglene: Ørn, Tiur, Rø1, Aarfugl, Falk, Høk, Ugle, Rype, Gjerpe, 

Kraake, Ravn, Gaas, And, Gjøk, Trost, Spurv, Skjere, Svale, 

Fjeldblaae, Linerle, Bogfink, Lom. 

Insekter: Padder, Frosk, Græshopper, Serids, Humle, 

Bien, Guldsmed, Myg, Fluer, Klæg, Brøms, Myrer, 

Skarnbasser, Skarptrold, Tordivler, Medmark, Øgler, 

Marihøner, Sommerfugle, Møl, Lus, Loppe, Væggelus, Knet. 

Trær og Planter: 

Naalskog: Gran, Furru, Ener. 

Løvskog: Silje, Birk, Rogn, Oor, Asp, Older, Hæg, Vie, 

Rosentrær. 

Andre Vekster: 

Troldbær, fjeldrap, knekkebær„ mjølbær, jordbær, 

multe, bringebær, hønsebær, tranebær, blaabær, tyttebær, 

skindtryte, syre, hvasarve, melde, skreppe, tidsel, 

liljekonvall, rødkolle, vidkolle, hestehov, nelde, røllik, 

sop, ledeløs, blaaklokke, finskjæg, karve, hundekex,


ræverumpe, røsling, sev, ormegræs, kviku, landhavre, 

stedmorsblomst, starr, sløke, legeblad, quanne„ linea, 

skjærsøte, selsnepe, jamne, knøsk, skjefte, mose, ildmærke, 

gererams, himmelgræs, luftgræs, persiller, kaal, 

gulrødder, løg, neper, lushat. Ved siden derav kan nevnes: 

Hvete, Havre, Rug, Byg, Mais, Lin, Poteter, græs av mange 

specier. 

Dette nævnes av den grund at Østerdølen fandt de samme dyr 

og planter der, hvor han slog sig ned i den nye verden. 

2. FOLKELIVET I OSTERDALEN 

A. Østerdølenes Religiøsitet. 

Østerdalen har altid været et av de store centrum for Norges 

Rikdom, timeligt og aandeligt: I den katolske tid var Østerdalen 

en stor bred pilgrimsvei for de jublende skarer som hvert aar 

valfartet til Olavs gray i Nidaros. "Fra Rendalen kom munkene hid 

til stedet. Eftersom St. Oluf's billede her var gjenstanden for 

Folkets Andagt, vare de tilstede ved Olsok-Tider, det er: den 29. 

juli. De nærmede sig med Trommer og Piber, af hvilke saa snart 

Folket hørte lyden, forlode de deres Sysler og med Fryd og Glæde 

løbe efter deres indbildte troe Veiledere. Man forteller, at 

Bønderne paa den tid sedvanligst vare paa deres Høe-Slaater, og 

naar Lyden da hørtes af Munkenes Komme, kasted deres Høeredskaber 

af Hænderne, og med Hast sprang i Vejen efter de 

kjære Munke. Hvorlenge Munkene opholdte sig paa Stedet, vides 

ikke. De toge Vejen herfra til Wærmeland i Sverige, hvor det 

hedder, de skulde være ved Brit-Messe Tider — d. 31. August." 

("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld," Axel Chr. Smith p. 275). 

Pilgrimsfærdene som hvert eneste aar drog gjennem dalene 

gjorde meget til at styrke de nylig til kristendommen omvendte 

hedninger. Ja, de var vistnok middel enddog til den første 

omvendelse fra hedenskapet for mange av de haardnakkede 

bønder i de avsidesliggende dalfører. Der er merker overalt av en 

mæktig aandens tid i Østerdalen da kirkens hyrder gjennem et 

halvt millenium signet dalen med "rosenkrans, krucifix og 

krumstav (I. Sæter) . Reformationen, trods dens goder, voldte 

skade paa mange maater: Bøker, værdifulde haandskrifter, 

kirkemusik, deriblandt Hellig Olavs store lovsang,


som hvert aar ned gjennem seklerne blev sunget i Nidaros ved 

Olavsmessen, blev tilintetgjort. Norges gamle kultursprog gik tabt. 

Der er beviser paa at ogsaa folkets rike historie gik til-grunde i 

denne storm (Sæter). Ved nærmere undersøkelse finder vi at 

størstedelen av de ældre kilder mangler. Naar vi læser 

bygdebøkerne i Østerdalen, finder vi at bygde-historierne 

begynder vesentlig i det 16. og 17. aarhundrede. Hvad hentyder 

dette til, uten det, at de ældre dokumenter er ødelagt? Og følgerne 

uteblev ikke : En tid efter Reformationens indførelse i Norge, kom 

der en nedgangstid i det religiøse. Vi skal ikke indgaa i detaljer 

angaaende grundene. Nordmændene var ikke lykkelige under den 

fremmede herre, Dansken, som styret landet, derfor tok de ogsaa 

med mindre glæde imot det, som den fremmede skjænket; saa fik 

vi paa det religiøse gebet den "Døde Rettroenhets Tid." 

Dog med Norges frigjørelse i det politiske, med Eidsvoldserklæringen 

og konstitutionen vaagnet den slumrende aand. Der 

kom friske vindpust over Norges aaser. En ny vaar begyndte at 

suse langs Norges dale. Folket fornam Aandens Pintsevind. 

Det var blot naturligt, at en tid som kunde føde konstitution 

og ny politisk frihet ogsaa skulde føde store religiøse ledere, 

mænd som Hans Nilsen Hauge og Gisle Johnson. Den 

sidstnævnte blev et middel til en kraftig vækkelse blandt de lærde 

og mere dannede; medens Hauges røst gjenlød i sangen fra 

furrukronen som dækket den fattige hytte. Hauges vidnes-byrd 

naadde mere det almindelige folk. Der blev gudelig sang i 

folkesjælen. Der blev vækkelse. Folk begyndte at forstaa, hvad det 

vil sige at være fortabt og fordømt til den evige død. De begyndte 

at forstaa Paulus: "Da Budet kom, døde jeg." Dette Pauli ord var 

uforstaaeligt for saa mange av prestene. Stakkels prester! De 

hadde ikke selv den mindste anelse om, hvad det vil sige at bli 

omvendt til Gud; derfor f or-fulgte de Hauge, og derfor forfølger 

mange prester ogsaa idag Hauges syn og aand. De forstod ikke at 

Hauges aand var Paulu's aand, Augustine's aand, Luther's aand, 

Jesu aand. "Du maa fødes paany." Enddog en distriktsformand i 

et stort kirkesamfund herover paastod at det er umulig for et 

menneske at erfare nogen pludselig gjenfødelse. Det skal gaa 

sagte, med


tiden, sagde han, som naar sæden vokser paa akeren. Stakkels 

blinde distriktsformand! Saaledes var ogsaa mange av prestene 

paa Hauges tid. De vilde vistnok at sæden skulde vokse paa 

akeren, men fornektet det øieblik, da sæden maatte faa liv. De 

forstod ikke, at det som skal vokse, maa først faa liv; det liv, 

nemlig, som gjorde veksten mulig. Al fødsel er en øiebliksak, 

veksten kommer senere. Og den kan nok gaa sagte til. 

Trods al modstand blev Hauge i Den Treenige Guds navn et 

aandens middel ikke bare til vækkelse, men omvendelse til 

Naadens Gud. Der fremstod her og der utover Østerdalen mænd 

og kvinder som bar omvendelsens værdige frukter. "Hamar 

Stiftstidende" ved Ivar Sæter skriver som følger om "Haugianerne i 

Osterdalen": 

"For omkring hundre aar tilbake gikk der en mektig aandsbevegelse 

over Norge, og den satte preg paa folkelivet ogsaa i 

Østerdalen, ikke mindst i Nordre Østerdalen. Bondegutten fra 

Terne, Hans Nielsen Hauge, legpredikanten og den ulærde 

svermer, satte folkets sjel ibrand, og forfulgt som en landsfarlig 

mand i levende live, dømt og mishandlet, regnes han nu blandt 

vore nasjonale stormenn. Det geraader Østerdalsfolket til ære, at 

han ikke blev forfulgt i Østerdalene, men at folket tok imot ham 

som en kjær venn, der i sannhet vilde folkets vel i aandelig som i 

materiell henseende. 

Hans Nielsen Hauge hadde mange tilhengere i Østerdalene og 

især i, Tolga (med Os og Vingelen). Flere — menn som kvinner — 

fulgte Hauge nordover, og enkelte av disse "Hau-ganere" fik en 

interessant og tragisk livsskjæbne. Mætte Maria fra Øversjødalen, 

for eksempel, blev gift paa gaarden Fossen i Ørkeldalen, og hun 

druknet i fossen, da hun skulde ro over elven i flommen om 

vaaren. Sara Østen fra Vingelen, født 1773, død 1827, var gift 

med Ola Østen men som jente fulgte hun sammen med Esten 

Olsen Hauge over til Opdal hvor Randi Hole tok imot alle Hauges 

venner. Der gaar sagn om disse to Haugianer-kvinner — Sara og 

Randi. Begge skulde være saa vakre, ja saa fagre at "de lignet 

gudsengler," og de sang saa vakkert, at ingen hadde hørt vakrere 

sang i menneskemunn. De diktet ogsaa de sanger, de sang, og de 

fulgte Hauge paa hans ferd gjennem Guldalen den gang han blev 

arrestert av lensmannen i Leinstranden og ført som fange til


Trondhjem. Det var uhørt at Hauge lot kvinner optre offentlig 

med Guds ord, og han blev siktet for baade det ene og det annet: 

for bedrageri og oprør (mot Konventikelplakaten). Han var en 

uklar svermer, og hans skrifter var i mange øine det skjære tull. 

Hertil kom da ogsaa dette, at han var kvinneforfører og i det hele 

en farlig person for den offisielle kirke. 

Jakob B. Bull har i sin bok om Hans Nielsen Hauge levert en 

skildring av folkelivet i Gauldalen (Leinstranden) paa Hauges tid. 

Hvorvidt dette stemmer med virkeligheten faar være usagt, men 

ihvertfall var det antagelig ikke bedre eller værre enn i mange 

andre bygder. Litt leven med natteløperi, med turing og skraal 

efter veiene og saa videre, især av ungdom, kan forekomme selv i 

vore "oplyste tider." Hauges venner var dog saa mange og saa 

mektige at de i 1804 kjøpte Vingelsgruben av Rørosverket, men 

paa grunn av den mishandling og overlast Hauge led, maatte 

hans venner overdra gruben eller skjerpet til Foldalsverket, og 

Røsosverket aapnet i 1823 i et nytt skjerp paa Vingelsvolen, 

likesom det senere kjøpte Foldalsgrubene. Nu er der atter gjort 

nye skjerp i Vingelstraktene, og hvem vet om ikke den gode, kloke 

fremsynte Hans Nielsen Hauges spaadom vil gaa i opfyldelse — at 

"i Nordre Østerdalen er der rikdom baade paa gull og sølv i 

fjellene." 

Esten Olsen Røe (mestersmeden og krigsveteranen) tok en 

ivrig del i Hauges vekkelse. Han fulgte som nevnt med Hauge til 

Opdal, og fra Hauges ophold der fortelles mange rørende trekk 

om folkets tro og tillit til det Guds ord, Hauge forkynte. I Vingelen 

holdt han opbyggelser i Røe (Nordstu) som i selve Vingelen 

(Østbu), og Sara Østen var den første kvinne som optraadte 

offentlig som predikant i Østerdalene. Hun maatte være en 

merkelig kvinne for sin tid, og hun hadde innflydelse paa 

hytteskriver Irgens i Tolga, ikke mindre enn paa kjøbmann Lykke 

i Trondheim (bestefar til statsminister Ivar Lykke), hvis slekt 

stammer fra Vingelen og Kvikne. Der finnes ennu en bok hun fikk 

av kjøbmann Lykke, og en sang gaar ennu under navn av "Sara 

Østens sang." Hennes mor, Mari Østen, var datter av Ragnhild 

Røe (Gammelstu), død 1783. 

Hauges virksomhet blandt Østerdølene i Bardudalen og 

Maaselvdalen (Østerdalene i Nerd-Norge) bar ogsaa gode og


rike frukter. Ingensteds i landet lever Hauges aand i folket som 

deroppe i de vakre Østerdalsbygder under polarsirkelen. 

Ingeborg Fossmo (Maaselvdalens dronning) var ivrig Haugianer. 

Efter Hans Nielsen Hauges død i 1824 gikk den bevegelse 

han vakte, over i nye former med nye forkynnere. Haugianerne 

blev til "lesere," og forkynnelsen kom mange steder i miskredit 

paa grunn av, at de folk, der optraadte som predikanter, ikke 

var i aand og i sannhet efter Hauges lære. Men Hauge hadde 

mange verdige efterfølgere, og en rekke landskjente navn kunde 

nevnes. I dette tilfelle maa vi holde oss til de viktigste i 

Østerdalene, det vil si, de mest fremtrædende forkynnere i 

Hauges aand. 

Tollef Bjøntegaard fra Rendalen — kjendt under navnet 

Tollef Helges var i sin tid dalens dyktigste predikant, og den tids 

lesere var aldeles ingen "hengehuguer." De hverken tenkte paa 

eller talte synderlig om det som bare ondt er, djevel og helvede 

med syndens evige straf." De samlet sin forkynnelse om fromhet 

og sjelelig renhet — om tro, haap og kjærlighet mellem 

menneskene. Tollef Helges var en type paa den gode naturlige 

"haugianer" i likhet med gamle Paul Iversen Moen, Sven 

Heskestøet og Henriks-Lars i Tolga med flere. I Os kan nevnes 

Halsten Gjerdingen og Ola Enget (fra Erlien), og i Røros den 

velkjente Didrik Iversen (stortingsmannen). Lars Lilleøien, Ola 

Myre og Tore Tøste var ogsaa fremtredende Haugianere med 

mange flere. 

I Tynset var der flere Haugianere, gamle Tangen, Nils Riseggen 

og Bangenfolkene samt Haugrosfamilien i Lunaasen. De 

fleste var i Vingelsbygden, og de herrer, lærer Jordet og Ole 

Jensen Røe (Gammelstuen) kan meddele utførlig om Hauges 

ophold i Vingelen og om hans mange venner. Hauge hadde der 

en stor menighet. Av senere Haugianere kan nevnes Esten 

Sagen, Embret Eggen, Esten Vesteraas og Tore Nyhus samt 

Kirsti og Hilmar Fremmermoen. Endvidere Jon Smedaas, søstrene 

Goro og Mari Sagen, Jon Torgersen Haugen (fra Nordvang) 

og Per Aaseng (bestefar til ordfører Aaseng) og Jens Røe 

(Gammelstuen). 

Paul Iversen Moen Tolgenslien, (født 1781, død 1861), var for 

sin tid en svært oplyst mann. Han var i flere aar medlem


av herredsstyret og en ivrig deltager i den haugianske vekkelse 

som gikk over Østerdalene i 1850-aarene. Den gamle staselige 

billedbibel (Kongebibelen), som fantes paa Moen i 1870-aarene 

(nu hos dr. Krog paa Røros) var ganske sikkert anskaffet av den 

gamle kristeligsindede Paul Moen. Sønnen Paulsen, død 1867, 

minnes ogsaa som en from, stille mann med religiøse interesser. 

Av Haugianere i Tolga kan ellers nevnes Jens Rise, Jon Sandmel, 

Ola Erlien (Øvensgubben) og folkene paa de to Storbekgaarder 

(Gammel-Ellen og Jon Estensen) samt Ole Jonsen Nygaard paa 

Oversjødalen (med sine merkelige dagbøker). 

Den mest typiske representant for den kristelig-nasjonale aand 

som preget Haugianerne, har vi i vore dager i den alderstegne Ole 

Jensen Røe i Vingelen. Fremmede og tilreisende (lærde 

utlendinger sogar) er imponert av denne fjellets sønn med de 

aapne, klare øine og det fine, intelligente og rolige vesen. Dette er 

typen for de gamle norske oldesbønder, og det er den slags folk 

som faar oss til at tenke paa apostler og patriarker. Paa Hauges 

tid fantes der mange høvdingeskikkelser i Østerdalene. Vi haaper 

som Østerdøler paa en gjenreisning for Østerdalene i samhørighet 

med de beste elementer iblandt os — i nasjonal og kristelig aand. 

"Haugianere" var et skjældsord i Hauges tid. Nu er det et 

hædersnavn og det bør det være ogsaa for fremtiden." 

3. Andre Religiøse Tendenser. 

Ved siden av disse kan nævnes Erik Ørneset, Hans Nysæter, 

begge fra Nybergsund i Trysil; særlig den førstnævnte var en 

baade aktiv og meget nidkjær opbyggelsespredikant. 

Per Olaf Torgals i Lørdalen, Trysil, meddeler om en vækkelse 

der nylig har begyndt at gaa over Lørdalen. 

Østerdølene er væsentlig lutheranere. De er religiøse. I deres 

dype, religiøse sindelag er da (i senere tider) nedlagt det 

velsignede kristendommens sædkorn, nemlig barnelærdommen. 

Østerdølene er let mottagelige for ordet, og for vækkelse. Dette 

bevises ogsaa ved de mange sekter der har faat indpass blandt 

folket der i dalen. 

Blandt de mange religiøse bevægelser som i den senere tid har 

gjort sit indtog kan nevnes: Pintsevennerne, Frelsesarmeen, 

Missionsvennerne, Frimenigheter, Oxford-bevægelsen.


Alle disse mere fri religiøse bevægelser har nu i længere tid 

"konkurert" med statskirken. Statskirkens vægtere har slumret 

paa Zions mure. Disse religiøse bevægelser har med sin store 

indflydelse truet med at tømme statskirkene. Dog slik uttømning 

hvis den skedde, vilde kun resultere i at folket omsider vilde drive 

tilbake til hedenskapet eller til katolicismen. Historien har lært os 

hvordan det gaar med de fleste fri, uavhængige religiøse 

bevægelser. Disse religiøse flammer er vist-nok hellige, ti de 

blusser frem fra ilden paa Guds høialter; men livets storme vil 

omsider slukke flammen, dersom den ikke blir værnet officielt av 

det hele folk. Nogle aar tilbake sat denne sagaskriver ved Parsi 

templet paa Malabar bjerget i Indien. Parsi presten hadde dett 

ravelt nat og dag med at vogte ilden paa Parsi templets alter. Han 

fortalte os, at Zoroaster hadde bragt denne ild ned fra himmelen 

og git streng befaling at den aldrig maatte slukkes. I oldtidens 

Rom voktet jomfruerne den hellige ild paa høialtret i Vesta 

templet. Hvis det hendte, at denne ild gik ut stanset trafikken i 

Rom indtil ilden paany blusset fra Vesta templets alter. Skulde 

ikke den kristne kirke vogte ilden? 

Men ak! Saa mange av dem der agerer som templets ildbærere 

har selv ingen olje paa sine lamper. Kirkens bygningsmænd er 

kun to-toms planker i det aandelige hus, medens de burde være 

mæktige bjælker i Herrens helligdom. Istedenfor at være kirkens 

støtter er de svake staurer; isteden for pillarerne ser vi fyrstikker! 

Den vigtigste del av et kirkehus er ikke kirkeklokken, trods 

det, at alle beundrer den og gjerne lytter til dens toner. I Herrens 

aandelige hus er der mange smaa murstene i væggen som faa 

legger merke til. Der er gjemte spiker. Men disse spiker holder 

bygningen sammen. Der er endog ørsmaa nudder paa hvilke 

massen tramper. I fordumsdage holdt Oster-dølene sin religiøsitet 

mere i det skjulte. Nu ser det ut for, at de er svingt den andre vei 

— dølene vil være kirkeklokke! 

Østerdølenes religiøse liv i Norge har selvfølgelig stemplet 

utvandreren. Det som kan siges om Østerdølene hjemme, kan 

siges med eftertryk om de utvandrede Østerdøler. Og det som i 

det religiøse kan siges om de utvandrede Østerdøler kan siges om 

deres barn her, baade av første og andet slegtled.


Der er i saa henseende principielt ingen forskjel paa dølene 

hjemme og dølene i Amerika. Og Østerdølen er paa dette omraade 

lik Nordmænd flest. 

Man kan sige med sandhet at Østerdølene har tat sin andel 

med resten av utflytterfolket i at opbygge kirken, bygge skoler, 

missioner og barmhjærtighetsanstalter. Men det er ogsaa sandt at 

kun en minoritet av vore Østerdøler her har fundet veien til Guds 

Hellige Kirke. De døler vi har fundet er i det hele tat meget 

kristeligsindet mange av dem dypt religiøse. — "Vendte kun en 

tilbake for at gi Gud ære? Hvor er de andre ni?"


ØSTERDØLENS SYKOLOGI 

— av- 

Bjørn fra Landet. (Oskar Bjørnstad) 

Rasta, Norge. 

Østerdølens sykologi har faatt sitt preg av Østerdalen. Og da 

Østerdalens særpræg er ensomhet saa er det ensomheten som 

ogsaa sterkest har preget østerdølens sykologi. Enda den dag i 

dag er Østerdalen en av de mest græsgrændte bygdelag 

Oskar Bjornstad, Rasta, Norge. 

i Norge — og da kan vi tænke os hvordan den var før. Gaardene 

og plassene laa der spredt op gjennem den 25 mil lange hoveddal 

langs Glommen — og de ca.15 mil lange sidedaler — gjemt i 

skogen. Det kunde være kilometre — ja miler — mellom granner. 

Beboerne fikk rikelig anledning til at øve sig i


ensomhet. Jægeren — tømmerhuggeren — sæterbudeien likesaa. 

Dager og uker kunde gaa som de ikke hadde andre at tale med 

enn sig selv. Men villdyr og skogrøvere tassende omkring dem i 

skog og fjell — og med den vakre, men farlige østerdalske hulder 

til husfælle — heldigvis helst usynlig. Skjønt det fortælles om 

østerdøler som fandt det hyggelig at se huldren ogsaa av og til — 

saa sjelden var det at se fremmedfolk. Dette liv satte preg paa 

Østerdølens sind. Han fik tid til at tænke, drømme. Han blev stille 

og alvorlig — med et innadvendt følelsesliv. Kampen for 

tilværelsen var haard gjennem mange aarhundreder — haardere i 

Østerdalen enn paa de fleste andre steder i landet — fordi dalen 

laa gjemt og glemt bak skog og fjell, veiløst og langt vekk fra det 

øvrige land — henvist til at stole paa sig selv, og bare sig selv — i 

kamp med flom og frost og ville dyr — og ensomheten. Slo kornet 

feil — og det gjorde det ofte — kunde det spøke for livet. Det var 

ikke snart gjort at "snerte sig" frem til flatbygdene eller byerne 

efter korn gjennem de veiløse og endeløs skogene. En fik prøve at 

svelte sig frem gjennem en 8-9 maaneders vinter — eller dø! Heldigvis 

hadde østerdølen vilt og fisk — fjell og skog og vann var de 

tryggeste stabburene. Sjelden var de tomme. Østerdølen maatte 

hærde sig haard for at berge livet. Livet med tømmerøksen og 

fløterhaken var heller ikke stort lettere at leve. En maatte være 

haard for at holde ut det ogsaa. Men det var bare "yta" (det som er 

utenpaa), som var haard paa østerdølen. Under den haarde yta 

laa gjemt et varmt følelsesliv mangen gang. Under den likesele, 

kalde ro han synte, laa der dype længsler, dikt og drøm — og 

fagre toner sang i sindet. Men det var det ingen som viste. Og det 

skulde heller ingen vite. Var det noget østerdølen var livredd, saa 

var det at syne frem sitt følelsesliv. I sorg og glæde — i hat og 

harm og kjærlighet skulde han holde paa sin ro — koste hvad det 

koste vilde. Og det kostet nok. Konfirmasjonsdagen naar sønnen 

hadde faatt kirkeklærne paa — og som faren nok kunde ha lyst til 

at lagt armen om halsen paa gutten — eller i det mindste klemme 

ham varmt i næven og faa sagt hvor meget han holdt av ham. 

Men han greide det ikke. Han var bange for at ordene ikke kom til 

at gi det rette uttryk for det fine og varme og vare han bar i 

bringen — ordene vilde da bare skure, disharmonere, da var


det bedre at tie. Saa tok han kanskje oppi jakkekraven i guttenakken 

og hysset paa konfirmanten næsten ublidt idet han sa: 

"Heh! — Mene skredderen har sømt jakka for lita je, gut"! 

Men det gav da likevel utløsning. Han fik da tat i gutten sin 

— uten at syne hvorfor han egentlig maatte ta i ham idag. 

Slike folk har det ikke bare godt. Og ofte blir de miskjent og 

misforstaat. Østerdølen har lommetider faatt det ordet paa sig, at 

han er kald og haard — men det er han ikke. Dette drag i 

folkesykologien er ikke eget for østerdølen. Alle norske bygdefolk 

har noget av det samme. Bjørnstjerne Bjørnson sier om sin far — 

som var bondegut fra Land : "Vi visste lite hvor meget far holdt 

av oss før i det blikk hvormed han saa paa oss da han døde." 

Landingen har altsaa det samme i sinnet — men østerdølen har 

det mest. 

Saa staut og værdilt som dette østerdalske væsen er, saa bør 

ikke de unge som vokser op holde for meget paa denne fædrearv. 

Den kan bli for tung. 

En østerdøl kom langt ut i verden — blandt folk som holdt et 

selskap med braak og staak — rop og skrik — tramping og 

trudsler. Østerdølen kom hjem og fortalte grannene sine om dette 

selskapet. "Enn du da, Ola," sa grannene — "hør sa du da?" — 

"Je," sa Ola — "je sa aldri det grans, je — me da vart døm rædde 

au — da vart døm stille." Den østerdalske ro hadde virket med 

sin egen tyngde. 

Det var det viktigste bud i opdragelses læren i Østerdalen at 

vise ro. Med roligt mot skulde skytteren møte den skadeskutte 

bjørn naar den anfalt med glissede tenner — med ro skulde 

fløteren se inn i den fraadende og tordnende fossen naar han 

sprang fra tømmerlunnen — med ro skulde en ta lykken i livet — 

med ro møte sorgen og døden. 

— "Gaa fra mig litt dø naa"! sa Rendalsgubben til barna sine 

da han laa for døden og skulde begynde dødskampen. Det er 

stort at være saa stille i menneskelivets største stunder. Men det 

kan ogsaa være en fare i stadig at stive sig op i at være rolig og 

likesel. Det kan gjøre en haard tiklut — helt inn til hjerteroten — 

ikke bare i yta. 

Og naar ikke følelsen faar utløsning, kan den demme op til 

det blir en katastrofe tilslutt. Da springer dam og demning —


det er som en østerdalsk elv som kommer dundrende med damvatn 

— brytende all motstand ned. Østerdølen er først for lite sint 

— han tier heller enn tale — og biter sinnet i sig. Men naar sinnet 

saa løsner, blir han helst for meget sint. 

Verst er det naar en østerdøl tar til at trosse sig selv. Det er 

det farligste utslag av innadvent følelsesliv. 

Østerdølens religiøsitet er ogsaa preget av hans gemyttsliv. 

Østerdølen er høikirkelig. Kirken staar paa et høit sted i hans 

tanker. De kirkelige former kan han iakta uten at røpe sitt 

følelsesliv. Saa langt kan han slippe sig utpaa. Østerdølen har 

mer religiøsitet i sitt sinn enn det ser ut for fremmedfolk ved 

første bekjendtskap; men sekter trives ikke rart i Østerdalen. 

Heller ikke den frie-kristelige forkynnelse av lægfolk og emisærer 

har nogen lett arbeidsmark der. Østerdølen synes det er nok med 

kirke og prest. Det skal aldrig ha forekommet noen religiøs 

vekkelse av noget større omfang i Østerdalen, sies det. Jeg er 

spent paa at se, hvorledes østerdølen tar mot 

Oxfordgruppebevegelsen naar den kommer til dalen. Efter mitt 

kjennskap til østerdølens sykologi og Oxfordgruppen skulde jeg 

helst spaa, at her faar Østerdalen sin første store vekkelse. Nogen 

stor kirkesøgning er det ikke i Østerdalen. Har vist heller ikke 

vært. Det skulde man jo vente, naar østerdølen er saa høikirkelig 

som han er. Men det sitter i ham fra den katolske tid, at naar han 

har kostet kirke og kirkeutstyr og lønner prest og klokker til at 

holde messe, saa er jo dette igrunnen gudstjeneste selv om han 

ikke er tilstede. Som alle mennesker med dulgt og innestengt 

stemningsliv er østerdølen glad i sang og musikk. I tonene finner 

han uttryk for det han vilde ha sagt — men ikke turde vaage sig 

til at si — om glæde — sorg — lykke. Alle østerdøler er særlig 

glade i kirkeklokker. Dem lytter de til — hvor de kommer i verden 

— lytter og sammenligner. Men ingen klokke er som den der hang 

i hans barndoms kirke i hjembygden. Dens toner tar han med 

hvor langt han enn farer. De er vel noe av det som sist synger i 

hans sinn. 

Det er meget vakkert i østerdølens høikirkelighet. Men den 

kan jo forbære sig — stivne — saa den blir form uten 

aandsinnhold — eller bli en "maske" — for at holde sig til et


moderne uttryk — som en vebner sig med mot, mot aandelig 

paavirkning. 

Det drag av lettsinn som fins i østerdølens karakter — eller 

rettere sagt lettsindighet — det kan man vel ogsaa tildels forklare 

ut fra hans innesluttethet— det er opdemmet livsglæde som 

ikke har jevnt og naturlig avløp. De sociale forhold virket vel 

ogsaa endel. Saalenge østerdølen vesentlig levde av jakt, hadde 

han jegerens — naturmenneskets — trang til at ete godt naar 

lykken var ham huld og gav rikt bytte. Stort annerledes blev det 

ikke naar skogen steg og steg i pris. "Vi lever naar vi lever — lever 

en dag mindre" — dette ordsproget er rimeligvis laget i 

Østerdalen. 

Nogen knusling skulde det iallfall ikke være i Østerdalen. 

"Naar det skal være, saa skal det være, ellers kan det være." 

Rimeligvis ogsaa et ordsprog med hjemstavn i Østerdalen. Østerdølen 

er raust og romslig. Det er noget staselig og storfelt med 

ham saaledes. Selv hos den fattigste østerdøl finner vi dette drag. 

Gjestfri vil han være — og flust — helst flott — skal fremmedfolk 

ha det naar de gjester ham. Naar østerdølen blir kritisert for at 

han daarlig har tatt vare paa sine rikdommer, faar en ta disse 

drag i folkekarakteren i betraktning. Og at det er stor fristelse i 

dette — og i at bli braarik som østerdølen i 1870-aarene. Diet er 

ikke sikkert andre bygdefolk i Norge har greid det likere enn 

østerdølen. 

Et fint trekk hos østerdølen er hans respekt for andres meninger. 

Han krever rett til at ha sin egen mening men han gaar 

ikke paa andre folk med vold og makt og vil tvinge og tukte dem 

til at skifte meninger. Fanatismen fins det lite av i Østerdalen. Det 

ligger ikke for østerdølens lag og lynne at være fanatisk. 

Det jeg nu har sagt om østerdølens sykologi passer vel aller 

best paa østerdølene i gamle dage. Men i det store og hele passer 

det nok likevel paa oss østerdøler idag ogsaa. Vi er av samme rot 

som gammelkarene. Og forholdene i dalen er ikke saa meget 

forandret at de nevneverdig har forandret oss idag. Vort lynne — 

vor karakter — vort følelses liv — vort jag — ja hele vort liv er 

folkearv fra fedrene. Somt i denne arv er


en ære for oss at ta mot — og som vi plikter at bære videre frem 

til nye slekter av østerdøler i kommende dager. Denne edle arv er 

det som gjør det gjildt likevel at være østerdøl. 

—Bjørn fra landet.


ØSTERDØLENS RELIGIØSE LIV 

—av 

Sven Moren, Trysil, Norge. 

Det var langt millom garderne i Østerdalane i gamal tid. Og 

vegane var skrale baade sommar og vinter. Vinteren var lang og 

kald. Smaatt og trangt kunde det ofte vera paa garden eller 

plassen i dei smaa nedsnødde grendene langt borti 

Sven Moren, Trysil. 

skogen. Det var ikkje handelstuer eller varehus at gaa til. 

Kontante penger fanns ikkje. Det vart gjerne skogen og fjellet eller 

elva og sjøen ein maatte ty til — etter alt som ein skulde bite og 

slite. Livet vart baade slitsamt og farefullt.


Til nerraste granne var det ofte langt. Og enda om hjertelaget 

og godviljen var der til at hjelpe, hadde kvar og ein nok og meir 

enn nok med seg sjølv og sine. Naar saa sjukdom eller andre 

ulykker kom til, naar døden stod i den vesle stua og krevde liv, 

det kjeraste og dyraste liv kanskje, vart det helst berre ein aa gaa 

til med bøn om hjelp. — Østerdølen var sterk og taalmodig, han 

gjorde aldri mykje braak. Han bar dæ stilt og for seg sjølv anten 

det galdt sorg eller glede. Det var hans lag og maate altid. Han gik 

ikkje ut og bar seg ille. Han steig ikkje fram i kjerkja eller 

bedehuset og ropte ut si sorg og pine til andre mennesker. Han 

gjikk rak sin eigen veg um børa var aldri so tung. Orda hans var 

jamne, rolege, kvardagslege. Om dei spurde han: "Hossen staar 

det til heme hos dere?" So sa han gjerne: "Takk bra," om det var 

aldri so ille. Han maatte aldri klynke og klaga og syne fram det 

som han bar paa — anten det var godt eller vondt. 

Dette karaktedrrag er sermerkt for nordmenner flest. Men reg 

trur det er sterkare og har holde seg lengst hos østerdølene. Det 

er difor mange som ser østerdølen berre paa frastand, som trur at 

han er kald, hard, tung aa rive med, flegmatisk — kanskje serlig 

naar det gjeld religiøse og kristelige ovringar (bevegelser) i tida. 

Ei prestefrue som i mange aar hadde sete med mannen sin, 

soknepresten, paa ein prestegard i ei gamal bygd i Østerdalen, sa 

ein gang at ho trudde snaudt at kristendomen var innførd der i 

bygda enno. Folket synte lite kristeleg eldhug og varme og 

interesse — enda so godt som dette folket ellers var: gavmaldt, 

gjestfritt og overlag hjelpsamt. Dei gjekk ikkje so ofte eller so 

mannjamt i kyrkja som dei burda, dei la seg ikkje gjerne paa kne 

i bedehuset, dei stod ikkje op forsamlinga og sanna (bekjendte) 

syndene sine og vitna om omvending og tru. 'Eg trur at den gode 

prestefrua tok mist. Ho hadde ikkje set djupt nok i det 

østerdølske lynne. Ho forstod ikkje østerdølene. 

Østerdølen er i grunn og botn djupt religiøs. Og har so vore 

gjennem lange tider. I alle dei mange og trange trengselsaar — da 

han ferde sin tunge og svare strid for livet i fattigdom og slit — var 

det Gud aa gaa til og trøgste seg til altid. Og eg trur østerdølen 

gjorde den røynsla at "Gud verkelig var


attaat." Østerdølen har aldri rivi seg laus fraa dette trygge fulgje. Men 

han tykkjer ikkje det kjem andre ved. Han er blyg. Han vet og maa ha 

det for seg sjølv. Guds namn er saa olvorsamt — han faar seg ikkje til 

aa bera det paa tunga i alle slags lag. Eg har set og opleft det saa ofte 

— han blir lei seg 

ja, bent fram skremt naar han møter folk som talar om Gud jamt 

og samt. Han gaar helst ind til seg sjølv, østerdølen, inn i sitt 

lønkammer og bed til sin far som ser i løndom. Det er just det Gud er 

for han: Far. Ein god, sterk, vis men alvorsam far som ein ikkje 

hverdags skal bry og plage i utrengsmaal. Han veit kvar han skal 

finne han. Og han gaar til han naar det knip, naar det gjeld det 

største og tyngste. Men da er og erendet so stort so han tykjer han 

maa faa lov til aa gaa aleine. 

Med tiden har sjølvsagt østerdølen stigi meir fram i dagen i det 

kristelige og religiøse vekkjingsarbeid. Kirkelig samskipnad 

(organisasjon), har faatt sitt faste tak i alle bygder. Kyrkjespiret lyser 

over skogen alle steder. Og nyt bedehus reiser seg her og der — 

sommesteder mange bedehus jamsides. Ymse religiøse straumdrag, 

adventister, pinsevenner, frelsesarmeen, osv. staar sterkt inn paa 

folket sommesteder og riv ettar maaten so mange med. Men — dersom 

ein gir seg til aa sjaa vel etter kven det er som lettast og mest 

mannjamt let seg rive med i dette nye, saa vil ein finne at storparten 

er innflytte folk, folk fra andre land og landsteder. Den gamle, rotekte 

tradisjonsbundne østerdølen sit helst att heime. Han gaar i kyrkja, 

han har bibelen og salmeboka so nere so han kan finne dei fram 

naarsomhelst, han gaar til altarbordet og tek imot sakramentet, og, 

naar han kjenner at han maa, han kjøper "Krigsraabet" og gir sin l0kroning 

til mission. Han gir ofte rauste gaver til dei fattige og er aldrig 

knuslet naar det gjeld ei velgjerning. Men han gjir det helst i 

dulsmaal. Han snur helst ryggen til den handa som retter seg ut og vil 

takke og signe. Det er ingenting aa takke for.- 

Naar legpredikanten kjem innom og ber om husrom til sit møte, 

kan østerdølen nok opne drene sine og seia: "Ver so god". Men sjøl har 

han helst erend bort den dagen møtet skal vera. Ikkje fordi han skyr 

Gudsordet; men ordet er so alvors-fullt, det skal vaksne og livsrøynde 

folk til aa bera det fram.


Lovene for liv og død er so innfløket og tunge aa tyde. Den 

gamle etta paa garden har kanskje prøvt meir I livet og havt 

døden til gjest so ofte – den unge, framande legpredikanten har 

ikkje stort aa lære ifraa seg der i garden. Østerdølen gaar helst 

den gamle kjente vegen sin inn til Gud. Aleine – eller idag med 

sine. 

- Sven Moren.


B. OVERTRO OG EVENTYR. 

Svartboken. 

Da sagaskriveren i sin ungdom færdedes rundt i Norge og 

Sverige hørte han megen tale om Svartboken, altsaa den bok som 

blandt andet gav detaljert underretning om hvorledes man skulde 

kunde utføre troldom. Hr. Paul Akre i Trysil har et kopi av denne 

bok. Dette kopi fik denne Sagaskriver eksaminere. Titelbladet lyder 

slig: 

"CYPRIANI 

TRIFOLIUM 

MAGICUM 

Fordansket efter 

Den Svenske Original 

og 

Forøget med et Anhang" 

"1648" (aarstallet tilføiet senere.) ! 

Erhvervelsen av Svartboken: Den som engang erhvervet sig 

Svartboken kunde aldrig bli kvit den; kopi av denne bok duer ikke; 

man faar originalen av den Vonde selv. Boken er skrevet med røde 

bokstaver. Ingen som var tandløs kunde trolle ved denne bok, og 

kunsten kunne læres bare til en som var yngre. Den som vilde 

erhverve sig Svartboken maatte gaa til kirken tre torsdagskvelder 

paa rad, og hver kveld maatte han gaa tre gange ransøles rundt 

kirken. Da han den tredje torsdagskveld gik tredje gang rundt 

kirken maatte han læse Fadervor baklænds. Naar han da blev 

færdig med Amen kom den Vonde sjølv med boken i næven. Da 

skar han sig i fingeren og skrev med sit blod navnet sit i en anden 

bok som den Vonde la frem, og da tilhørte han Fanden og fik 

Svartboken. 

Østerdølene trodde paa hulder og berghund, nykken, skrømt, 

vardøger, Tore, nisser, nusser og puken — paa trold og tuftkallen. 

Tore var vel kjendt. Der var mange derhjemme som hadde set 

hende. Hun red ofte paa en soplime over aasen, og da vi gjorde 

lange reiser over de øde myrkjøler og i ensomheten satte os ned 

paa træstubben for at hvile, da viste vi ikke ordet av før en stor, fæl 

kvinde sat ved siden av os og talte til os. Naar vi saa ned paa 

hendes føtter vidste vi det var Tore; ti hun hadde stortaaen 

utanbeins.


Tissebryllupet i Skjeftaasen 

Nær Grøndals grend i Trysil gjeld, Det borede i tømmervegg, 

Tett op innunder Trysilfjell, Det skar som skarpe øksers egg 

Der stod en tømmerhytte I latt og mønestokke. 

I dalen under Skjeftaas rygg, 

Som tunge hammerslag det klang 

I skogens tykkning lun og trygg. Mot pannen, som paa veggen hang, 

Til den et sagn sig knytter. 

Den ringte som en klokke. 

En vinternatt i svunne aar 

Og steiner sprang fra peisen ut 

- Saa hundreaarig sagnet gaar Med skarpe smeld og askesprut 

Om værbitt koje-bolig — 

Omkaps med springar slaatten. 

En skogsmann der paa brisken laa Og tusser hvirvlede ikring, 

Og inn i aarens flammer saa I Par efter par i raske sving, I 

halvsøvn trygg og rolig. 

takt med fele-laaten. 

Med ett for døren vidt paa vegg, Men med ett blev det tyst saa braatt, 

Og inn paa fliset jordgulv steg Og op av stabben trollet spratt, 

En mængde ørsmaa tusser. I 

Da blev det slutt paa laatten. Paa 

sølvstas og med krone paa En kojetun en lenke klang, Og ut paa 

brud i laget og han saa, Der dør trollpakket sprang Og svant i 

han paa brisken stusser. 

vinternatten. 

Et tusse-troll paa brisken steg, 

Fra ottens strev i mørke natt 

Tok brunet fele ned fra vegg De trette kjørere kom att 

Og klunkede paa strenge. Han Med støi og lenkers larmen. Men 

stemte den i raske tak, Strøk alt var stilt bak kojedør, Og 

op til dans med sikre drag, Han kaffekjelen stod som før Og 

nølet ikke lenge. 

surrede ved varmen. 

Og fast om felen tag han tog Skogsmannen sig pal brisken satt 

Og takt mot furustabben slog Og tok sin gode fele fatt, 

Med kopperskodde hæle. 

Aajo, han minnes slaatten; 

Han gulblek satt i baalets skinn Det var en springer, rask og flott, 

Og stirrede i ilden inn 

Han den av tussen lærte godt, Den 

Med øine, store, fæle. 

trolske fele-laaten. 

Op til en springdans straks han strøk, Enn spilles den, den dag i dag, 

Og der blev dans saa røiken føk, Skjeftaasen kalt, i lystig lag, I 

Jo, der blev liv i stuen. 

sal og bryllupsstue. 

Og kopper dansede paa bor', 

Den korn fra skjulte kilders vell 

Og sotet kaffekjelen for 

Og sprang i skogens vinterkveld 

I "paalsdans" rundt paa gruen. 

Fra tussens felebue. 

H. O. BERGH. 

Patlatch, Wash.


C. DET ØKONOMISKE LIV I ØSTERDALEN. 

Barke-Brødet. For omtrent hundre aar siden og enddog 

lærager tilbake var der dyrtid i Østerdalen. Da levet mange paa 

barkebrød. Her gjengiver følgende fra Trysil-boken (Aar 1784) 

angaaende barkebrødet: "Trysil er dette Brøds rette Fedreland. De 

fattigste nødes til at tillave det alene av Furrubark. Og derved er 

Omgangen denne: efter at Træet, aller---helst det unge og 

frodigste Træ — Hvilken Skade for Skoven! — er nedfeldet, 

afflekkes Barken. Al den yderste Deel af denne Bark baade af det 

brune, og det inden for siddende grønne, maa afskaves, saa at 

den inderste bløde og hvide Bark kuns bliver tilbage. Dette 

saaledes tillavede Brød-Emne henges først op for at tørres i 

luften, derefter haves det paa Badstuen, siden skal det, deels paa 

Loven sønderslaas med Plejelen, deels og i et kar vel 

sønderstødes, og saa tilsist paa vore smaa Bekkeqverne 

søndermales. Furumelet koster os ingen Penge, men sandelig et 

møisommeligt Arbejde. Jeg ved ikke om nogen uden Tab kunde 

selge en Tønde Barkmel ringere, end 2 Rd. 

Dette Brød, bestaaende ganske alene af Barkemel, har en 

meget bitter og ubehagelig sammensnerpende Smag. Mange 

nødes desverre at bide i den stramme Frugt. 

Barkebrødet findes nesten i hver gaard, naar jeg undtager 

maaske hos endeel af vore Finner. Men Barkemelet udgjør ikke 

det eneste; hertil blandes det lettstu af Kornet, Avner, tomme Ax, 

Halmstubbe, Frøet af Hund-Syre, den Slags Mose, som vi nu her 

kalde: Brød-Mose, og andet Raskerie. Saadant Slags Brød bruges 

daglig. Det maa da ei koste saa megen Besværlighed at fortære til 

et Maaltid en Smule Bark-Brød, tyndbaget som andet Flattbrød, 

og alene af et qvart Ark Papiirs Størrelse. 

Den fattige Huusmoder, baade iblandt Gaardbrugere og 

Huusfolk, veed ikke, hvad hun skal sette frem for den forhungrede 

Familie. Saadanne sørgelige Tide oplever mange i Sognet, 

allerhelst tidlig om Vaaren, førend Køerne have baaret. Melken 

savnes da, og Kornet er opedt; Fisken faaes kun lidet af, da 

Vandene endnu er tillukte. I Sandhed jeg skulde male lenge, og 

male livagtig, naar jeg her ret rørende skulde be-


skrive mange Huses beklagelige Tilstand i saadanne Omstendigheter." 

(Beskriv. Trysild Prestgj. Axel C. Smith. s. 281). 

Gode Tider. Østerdalen bestaar av store skogtrakter. Tømmerdriften 

er derfor dalens økonomiske barometer. Tømmerprisene 

regulerer dette barometer. Og østerdølene har i sand-het 

set dette barometer gaa hurtig op og hurtig ned. Rundt hundreaar 

skiftet og utover var der store skogdrifter og gode tider i dalen. 

Der er ogsaa i Østerdalen store strekninger av frugtbar jord; 

derfor sees langs dalene og oppe i aasene vakre veldyrkede 

smaabruk og store fine bondegaarde. Disse er en pryd for dalen, 

og de bærer merker av gode tider, tilfredshet og lykke. 

Det kan siges at i de sidste halvhundrede aar har Østerdalens 

beboere saaledes havt det godt økonomisk. I de forskjellige 

prestegjeld utover er der en almindelig likestillet velstand blandt 

folket. Trysil, derimot, er noget av en undtagelse i saa henseende; 

der er begge forholde, velstand og armod, mere utpreget. En 

minoritet eier nesten hele Trysil, medens majoriteten eier nær 

sagt intet. Kommuneskogene er her ikke iberegnet.


3. BERØMTE FOLK I ØSTERDALEN. 

Diktere, forfattere, musikanter, skyttere, skiløpere. Andre 

berømte østerdøler. 

En stor norsk dikter, Osmund Olafson Vinje fra Telemarken 

— altsaa ikke fra Østerdalen, skrev i "Ferdaminni": "Østerdalen 

staar vist høist av alle norske daler i oplysning og god folkeskik ; 

der er slik kultur med alt det Østerdølen ferdes med, og folkelige 

saa passende samenbundet med nyere oplysning og levemaate." 

Østerdølen var i saga-tiden, og utover, et høibaaret adelsfolk. 

Lenge før saga-tiden, endog i den forhistoriske tid, var 

østerdølene et høvdingefolk. En berømt Tysker skrev engang efter 

en reise i Norden: "Den som ikke kjender Østerdalen kjender ikke 

Norge." (fra Sæter). 

I den nye tid kan østerdølene regne som sine egne følgende 

diktere og forfattere: 

Bjørnstjerne Bjørnson, som er født paa Kvikne. Hans navn er 

saa berømt, og hans skrifter er vel kjendt blandt alle nordmænd. 

Jakob Breda Bull fra Rendalen er, tror vi, ligesaa begavet 

som Bjørnson og fuldt saa god om ikke bedre end Bjørnson til at 

skrive prosa. Hans bøker "Rendalen," "Hans Nielsen Hauge," 

"Folkelivsbilleder," osv., er egte perler der længe vil pryde 

literaturen i Norge. Hans romaner blev nylig samlet i tolv bind. 

Sigrid Undseth fra Øvre Rendalen var i sin tid Nordens 

bedste forfatterinde. Hun har faat Nobel prisen i literatur. Hun 

skrev: "Morte d'Arthur", "Kristin Lavransdatter," osv. Johan 

Bojer's mor er født paa Elgaaen i Engerdalen. Bojer er en av 

Nordens store forfattere. Han skrev: "Løgnens Magt," "Den sidste 

Viking," XXXXXXXXXX osv. Johan Falk-berget (halvt østerdøl) har 

netop utgit "Taarnvegteren," en avslutning av "Christianus 

Sekstus." Ivar Sæter fra Tolga er en alsidig forfatter og dikter. 

Sven Moren er fra Trysil. Han er en fint tenkende forfatter. Hans 

sidste to bøker er: "Skuldmennene" og "Gardguten og 

Spelmannen". Oskar Bjørnstad


er fra Stor Elvdal. Han er en fin personlighet, en god dikter og 

skribent. Sigurd Nergaard og likeledes Valborg Nergaard har 

skrevet meget om overtro, "Merke-dage" osv. i Østerdalen. 

Nergaard er fra Elverum. Hans datter er gift med lærer H. 

Skirbekk som sammen med Sven Moren redigerer Trysil boken. 

Stein Balstad er fra Rendalen. Han staar i forreste rekke. Hans 

sidste bok heter: "Vi fra Skogene". Han har ogsaa utgit: 

"Nesfolket", "Artige Sugger", "Spurts dilla", "Slegt skal følge", 

"Forbandet være du". Tore Aaen er fra Tynset. Han har utgit 

"Tynset". Anders Fossvold er fra Stor-Elvdal. Nyseter fra Trysil har 

skrevet: "Trysil Slegter". Rittmester Bernt Lund fra Elverum skrev: 

"Trysil-Knut" og andre dikte. Per Olaf Torgals fra Lørdalen, Trysil, 

har skrevet adskilligt fra sin bygd ; likeledes Halvor Floden, 

Haakon Galaasen, Haldis Moren, Einar Skjeraasen, ogsaa fra 

Trysil, har nylig skrevet en dikte-samling: "Reflekser". Vi kan 

ogsaa nevne Olaf Røst fra Alvdal og Tynset, Annar Rye, Tolga; 

Eystein Eggen, Vingelen, og endelig en fra gammel tid, Ole 

Svendson Vangen og tilslut langt tilbake i tiden, A. R. Hagerup. 

Sven Moren, søn er fremragende paa malerkunstens omraade. 

Musikanter. 

Her kan nævnes John Høiberget, Jørgen Bjørn, A. Reitan, 

John Støen, Kristoffer Framstad, Johannes Borg og hans søn 

Oskar Borg, hvis komposition "Leif Erikson" er vel kjendt ogsaa i 

Amerika. Videre har vi Martin Udby fra Tynset og endelig 

Aasmund Arnesen, Stor-Elvdal, og mange flere. 

Skiløpere. 

Østerdalen har i Iængere tid eiet Norges største skiløpere. 

Utflyttede østerdøler har ogsaa bevist, at de er blandt de allerbedste 

skiløpere i Amerika. Blandt disse kan nevnes brødrene 

Magnus og Ottar Setre, fra Trysil. 

Skyttere. Jægere. 

Den bedste skytter i Østerdalen er Gustav Sætre fra Nybergsund, 

Trysil. Han er tillige Norges bedste skytter. Saga skriveren 

har i Sætres hjem set et værelse fuldt av pokaler, medaljer og 

sløifer. Der er vist fa? i hele verden som har en slik varieret 

samling av skytter-præmier. Ole Olsen Messelt er vel den største 

bjørne jeger i Norge. Det er betegnende nok i saa maate, at han 

gik under navnet "Bjørnejegere". Han hadde


greie paa, at han hadde skudt over hundrede bjørne. Den 

første bjørn skjøt han den vinteren han gik for presten. Ole 

fik flere stygge saar av bjørnens klør og tænder og laa syk til 

utpaa sommeren. Han maatte konfirmeres alene. Han skjøt 

den siste bjørn, da han var 72 aar. Messelt var odelsarving 

paa Søstu-Messelt i Stor-Elvdal. Han overtok fædrenegaarden i 

1813. Han var gift med Sigrid Torgalsdatter fra Knuts, Mykleby, 

Stor-Elvdal. En av deres barn — Tolline — født 1823 

— blev gift med en guldsmed Jensen og utvandret til U. S. A. 

og døde der barnløs. 

Didrickshaugen, Kvikne. 

Gustav Sætre, Trysil. 

Bjørn Ericsen, Ny-Lørdalen, skjøt 24 bjørner. 

Andre ledere: 

Her skal nævnes kun nogle fra vor tid: Først i rækken kommer 

vistnok Tollef Kilde fra Aamot og Helge Væringsaasen 

fra Elverum. Der maa nævnes Thore Myrvang fra Stor-Elvdal, 

Eivind Pettershagen, Aamot, og Olav Sæter, Elverum. Martin 

Nyhus og Halvor Sætre var Trysils store skogeiere, legatstifteren 

J. K. Tellebond. Fra Nordre Østerdalen bør nævnes 

gaardbrukerne J. E. Ous og Karl Akre, samt lensmanden i


Tolga, Jon Østgaard. Vi vet ikke, hvad Østgaard duer til som 

lensmand (vi har intet ufordelagtigt hørt), men er han saa god i 

sit embede som fru Ingeborg Østgaard er til at dække et fint 

frokost bord og koke god kaffe, da er han allright! 

Martin Nyhus Trysil. Tolle} Kilde, Aamot.


4. DE UTVANDREDES NAVNE FRA 

HVERT PRESTEGJELD 

ENGERDAL 

Denne dal har vistnok navnet efter elven Engera. Hvad 

navnets første stavelse angaar findes ethymologien i "enger" 

og "aaen"; altsaa den aaen, som rinder langs enger, nemlig 

engeraaen; eller "Engera", Engera-dalen — Engerdalen. 

Lik andre steder i Østerdalen var ogsaa denne dal beboet 

av urfolkene, der levet av jagt og fiskeri. 

Senere har vistnok dalen været beboet av folk som delvis 

levet av korn-avl; der blev i 1714 fundet en gammel kvernsten i 

Hylleraasen. Ved Jordet, lidt søndenfor Engerdal, er fundet 

mange pilespidse av sten som tyder paa en meget gammel 

befolkning. Paa østsiden av Femundsjøen er fundet gjenstande 

som ogsaa peker paa en eldgammel bebyggelse. 

I begyndelsen av vor historiske tid synes dalen at være 

beboet av folk fra øst nemlig det nuværende Sverige. En rekke 

navne synes at bevise dette. (J. B. Bull). Vi finder dog, at 

folkene fra vest-Østerdalen fortrængte største delen av disse 

østens folk, dem, nemlig, som var igjen efter Sortedøden og 

erobret ikke bare den her omtalte dal, men ogsaa en del av det 

nuværende Sverige, nemlig Idre og Særna, som nordmændene 

beholdt indtil aaret 1644, da Svenskene gjenerobret disse provinser. 

Rendøler og Tolninger er Engerdalens nærmeste naboer i 

vest. Disse, samt Tryslingerne i syd, var sandsynligvis de første 

permanente beboere av det nuværende Engerdal. De kom 

til dalen vesentlig paa grund av dens rike fiskevand. Fiskebuer 

var dalens første permanente bosteder. 

Senere opførstes gaarder. Av de første nutidens gaarde 

kan muligens regnes Norgaard og Søgaard (ca. 1688). Senere 

blev Elgaaen opbygget av folk som arbeidet ved Røros Verk 

(grundlagt 1739). Dikteren Johan Boyer's mor kom herfra. 

Den ærverdige Iver 0. Elgaaen er i slegt med baade Johan 

Boyer og Johan Falkberget, idet Johan Boyer er hans onkel 

paa farsiden og Johan Falkberget er et søskendebarn av fru 

Elgaaen, altsaa søster av Peder Jamt, hvis datter er gift med


nævnte Iver O. Elgaaen. Heggeriset blev muligens først bygget 

aar 1714 av to Tryslinger som hedte Embert og Gjermund Nes. 

Hylleraasen var først sæter under Heggeriset. En anden Trysling 

John Johnson fra Eidet begyndte rundt et hundre aar 

senere det opbygnings arbeide som med aarene gjorde Hylleraasen 

til den grænd som den nu er (ca. 18 bruk). Omtrent 26 

eng. mil nord fra Trysil grense ligger Engerdalens folkerikeste 

centrum, Drevsjø med kapel, Søndre Elvdal og Nordre Elvdal, 

Gløtvolen, Galten, Femunds hotel og endelig Sømaadalen som 

siges at være først bebygget i 1751-52 av en rømling fra Sverige 

og en mand fra Haugseth i Øvre Rendalen. 

Engerdal ligger langs grensen mot Sverige fra Trysil i syd 

og i nord mot Rørostraktene. Den letteste adkomst er over 

Elverum eller Rena med rutebil, og om sommeren med dampskib 

paa Femund 3 ganger ukentlig med Femund hotell (G. 

Gløtvolds) som centrum for reisetrafikken. Ved Jordet i Trysil 

deler dalen sig, og hovedveien fortsetter langs Engersjøen med 

de vakre grender Hylleraasen og Heggeriset ved sjøens nordende, 

hvor der er losji og skyss-stasjon med mange vakre gaarder i 

gran- og furuskog. Litt lenger i nord gaar der ved Sætra vei 

vestover til Rendalen, mens hovedveien gaar over Skarven til 

Drevsjø med aapne utsikter over landskapet og med mango 

interessante minner fra smeltehyttens tider. I vest ses det 

mektige Sølenfjell og andre fjell som Elgpiggn, Gloføken og i 

nordøst Herjehogna med riksgrenserøis. Paa Drevsjø bor 

fjellstyrets formann, hos hvem man i tilfelle kan erholde kort 

til jakt og fiske i Statsalmenningen. Ved Drevsjø kommer 

mellemriksveien fra Idre — Særna med en livlig reisetrafikk i 

sommertiden. Paa østsiden av Femund ligger grenden Elgaaen 

med god vei inn gjennem Elgdalen inn gjennem Elgaadalen 

til vei fra Sverige. En halv mils vei nordenfor Elgaaen 

ligger Den norske Turistforenings hytte Svukuriset. Paa vestsiden 

av Femund ligger Tufsingdalen med vei over til Os og 

med dampskibsanløpsstedet Buviken midt for Sollernøen, hvor 

Sollernkongen i sin tid residerte. Fra Buviken gaar det vei 

over til Joten . og Sømaadalen, hvortil der ogsaa kommer vei 

fra Tolga over Øversjødalen (Langsjøen). Tilfots kan man 

her gaa over fjellene til Sølendal — Øvre Rendal og Tolga. 

Der fører ogsaa en interessant rute til Engerdalen fra Koppang 

gjennern Ytre Rendal langs efter Misterelven med flere vakre

Navn 


partier f. eks. fra Grøndalssetrene. Losji kan erholdes især 

paa gaardene ved Sundet eller hos Thoresen (Galten). Ved 

Elvbrua kommer Rendalsveien til Klara og videre til Husfloen i 

Sør-Elvdal. Paa Galten er der adkomst til Isteren og fra 

Isteven til Femund hotel ca. 7 km. Her er vakre trakter — et 

nyt Norge i Østerdalene. (Ivar Sæter) 

Elgaaen i Engerdal (Her er Johan Bojers mor født) 

Utskrift av Kirkeboken i Engerdal over utvandrede til 

Amerika, (det angis som regel ikke nærmere hvor i Amerika) : 

Født Utvandret 

Berte Maria Audensdtr. Gløtvold ................................... 1857 1882 

Auden Audensen Gløtvold ............................................. 1863 1882 

Husmann skomaker Haagen Nilsen ............................... 1841 1884 

Hustru Helene Halvorsdtr. Nilsen .................................. 1835 1884 

Barn: Nils ................................................................... 1868 1884 

Halvor ............................................................... 1873 1884 

Reinholdt .......................................................... 1876 1884 

Jørgen Jakobsen, Svukuriset ........................................ 1848 1885 

Hustru Beret Olsdtr ...................................................... 1853 1885 

Barn: Ole Iver ............................................................... 1885 

Jakob Kristiansen Langsjøen......................................... 1867 1886 

Halvor Larsen, Kvilten................................................... 1866 1885 

Zakarias Zakariassen, Brænden .................................... 1866 1883 

Kirsti Kristendtr. Vestmo .............................................. 1869 1888 

Karen Maria Knutsdtr., Somaahaug .............................. 1861 1888 

Karen Regine Torgalsdtr., Øyen ..................................... 1862 1888


Navn Født Utvandret 

Martin Petersen, Nymoen ................................................1856 1889 

Hans Mikkelsen, Lillebo ..................................................1865 1889 

Hustru Malene Kristoferdtr..............................................1860 1889 

Barn: Marte .................................................................1888 1889 

Lars Gurenus Zakariassen, Brænden ..............................1869 1889 

Johan Halvorsen, Brændodden........................................1845 1889 

Hustru Johanne Kristine Halvorsdtr. ..............................1855 1889 

Barn: Halvor ...............................................................1881 1889 

Martin ................................................................1885 1889 

Per Sæmingsen, Sørjoten.................................................1867 1890 

Ola Olsen, Sletmoen........................................................1870 1890 

Elias Eriksen, Sagen .......................................................1858 1890 

Hustru Anne Sofie Adamsdtr ...........................................1852 1890 

Engebret Engebretsen, Husfloen......................................1866 1890 

Marit Halvorsdtr. Lillebo..................................................1861 1891 

Bernt Andersen Sorken ...................................................1873 1891 

Ole Olsen Elgaaen ...........................................................1853 1893 

Hustru Anne Marie Pedersdtr ..........................................1867 1893 

Barn: Ole Peter.............................................................1890 1893 

Ole Teodor..........................................................1889 1893 

Kirsti Pederdtr. Haugen...................................................1863 1893 

Petter Pettersen, Nymoen ................................................1859 1897 

Hustru Ingeborg Anna Arnesdtr.......................................1871 1897 

Barn: Helga Marie .........................................................1894 1897 

Kari Halvorsdtr. Lillebo ...................................................1871 1899 

Johan Olsen, Husfloen ....................................................1880 1901 

Petra Olsdtr., Husfloen....................................................1882 1901 

Olaf Olsen, Husfloen .......................................................1884 1901 

Olaf Guido Olsen.............................................................1880 1902 

Ole Halvorsen Husfloen ...................................................1836 1901 

Hustru Johanna Johnsdtr...............................................1856 1904 

Barn: Isak ....................................................................1882 1904 

Gustav ................................................................1887 1904 

Jakob .................................................................1888 1904 

Abraham ............................................................1893 1904 

Magnus ..............................................................1896 1904 

Mathilde Jakobsdtr. Haugen ...........................................1886 1910 

Kristian Knutsen Haugen ................................................1891 1910 

Ola Sætheren ..................................................................1888 1910 

Hustru Johanne f. Nysted ...............................................1889 1910 

Ingmar Olsen Omang ......................................................1881 1911 

John Halvorsen Drevsjø ..................................................1881 1912 

Hustru Oline Enersdtr.....................................................1891 1912 

Barn: Erling ..................................................................1910 1912 

Hanna Halvorsen Dreevsjø ..............................................1888 1912 

Ragnhild Engebretsen Lund ............................................1880 1913 

Barn: Einar ..................................................................1901 1913 

Martha ................................................................1905 1913 

Kirsti ..................................................................1907 1913 

Eivind .................................................................1908 1913 

Nils .....................................................................1910 1913


RENDALEN. 

Dalens ældste navneform synes at være: Reindale (Aslak 

Bolt, 1450) ; Reendalom (1423), Reyndal, Reindalin, Reændallen, 

Rindall, Ringgahlen (1667). Rendalen var kapellani 

under Aamot i 200 aar (1557-1741). — (Utklip fra en Østerdalsavis 

tilsendt av Ivar Sæter). 

Renadalføret med de vakre Rendalsbygder Øvre og Ytre 

Rendal ligger østenfor Glaamdalen fra grensen mot Tolga i 

nord til Aamot i syd. Rena elv med tilløp av Tysla fra Tyldalen 

og Undsetaaen fra Finstad (Brydalen) renner stille gjennem 

Øvre Rendal og lager i Ytre Rendal den vakre Lombnessjø for 

at falle ut i Storsjøen ved Aasheim med utløp fra Storsjøen ved 

Sjøligaardene. Paa begge sider av Renavassdraget er der store 

gaarder og svære skoglier. I øst mellem Rena og Trysil-elven 

ligger Rendalsfjellene, hvor renflokkene streifer, med vide 

fløier, runde voler, fiskerike sjøer og stride fjellaaer. Som en 

konge i dette vakte fjellparti reiser Sølen sig med sin høieste topp 

1770 m. I nord for Øvre Rendals kirke "ligger Fonnaasfjellet 

som en slagbjørn paa vakt over dalen" (Bull). Kommer 

man veien over kjølen fra Hanestad, faar man fra "Utsikten" et 

syn man aldrig glemmer — over dalen med skogen og fjellene. 

Det samme syn har man ogsaa fra andre utsiktspunkter og 

især fra Balstadkletten over Ytre Rendal med Lombnessjøen og 

Storsjøen. Folket i Rendalen, med sine ætterøtter i stenaldertiden, 

er et gjestfritt folkefærd. 

Rendalføret har gode veiforbindelser med bilruter fra Koppang 

og Hanestad. Hovedveien Oslo—Trondheim gaar over 

Koppang til Buruen ved Storsjøen (9 km.) og videre til det 

vakre Aasheim. Derfra gjennem Ytre Rendal til Otnes og Øvre 

Rendal, Tyldalen til Tynset. Fra Hanestad til kirken i Øvre 

Rendal 18 km. Over Barkal—Mittskogen er ogsaa en yndet 

færdselsvei med den beste anledning til at se Jutulhugget, en 

av Nordeuropas i sitt slags merkeligste natureiendommeligheter. 

Ved Hanestad er der hotell og skyss-tasjon, og i Øvre 

Rendal har vi Myrberget skyss-stasjon. Fra Myrberget til 

Fonnaasfjellet er en passende dagstur, og der er ellers derfra


flere ruter, av hvilke kan nævnes følgende: Østover til Misterdalen—Sølenskaret—Sølensjøen 

(Sundet) og fra Misterdalen 

over Nysætra til Fiskevolden (Sølensjøen). Derfra videre til 

Galten og Femund. Der gaar ogsaa vei til Skonborket med 

sidevei til Horndalen og Misjøhaugen og ennvidere op Haugsetlia—Grahøgdskaret 

til Sølendalen med sidevei til Møyaavolden. 

Veien nordover Undset—Søvolden til Møyaavolden 

(med herberge hos Knut Botstad) til Sømaadalen—Buviken 

er meget benyttet, med sidevei til Storlegden og Joten samt til 

Holøydalen og over Rausjødalen til Tolga. 

UTFLYTTEDE FRA RENDALEN. 

Fra Øvre Rendal. 


Ole Engebretsen Kvernmoen .........................................1854 1879 

Mina Hansdtr. Rotbakken.............................................1859 1879 

Helene Hansdtr. Rotbakken ..........................................1868 1879 

Berit Olsdtr. Broen .......................................................1858 1879 

Maren Olsdtr. Haugseth ...............................................1854 1879 

Gurenius Eliassen Hole ................................................1853 1879 

Karen Audensdtr. Haugseth..........................................1860 1880 

Kari Kristensdtr. Skjærbækken ....................................1858 1880 

Karl Helmer Theodor Audensen ....................................1878 1880 

Sæming Haagensen Haarseth .......................................1856 1880 

Lina Larsdtr. Hornseth .................................................1857 1880 

Engebret Andensen Finstad..........................................1858 1880 

Thea Tollefsdtr. Kværnæs .............................................1862 1880 

Martin Olsen Akre ........................................................1855 1880 

Peder Olsen Hole ..........................................................1816 1880 

Hustru Katrine Larsdtr .................................................1813 1880 

Karl Johnsen Berger .....................................................1832 1880 

Peder Larsen Berger......................................................1860 1880 

Halvor Olsen Enevold ...................................................1853 1880 

Oline Mathilde Martinsdtr ............................................1857 1880 

Halvor K. Dalen, Finstad...............................................1856 1880 

Peder P. Udgaard, Finstad ............................................1856 1880 

Sigrid Engebretsdtr. Botstad.........................................1855 1880 

Gjermund Pedersen Finstad .........................................1858 1880 

Elen Katrie Audensdtr ..................................................1858 1880 

Knud Pedersen Finstad.................................................1840 1880 

Ole Olsen Ellervoldsdalen .............................................1845 1880 

Hustru Maren Johnsdtr................................................1848 1880 

Gustav Knudsen Nytoen ...............................................1869 1880 

Iver Olsen Finstad ........................................................1844 1880 

Hustru Berte Tollefsdtr .................................................1840 1880 

Barn: Oline Finstad .....................................................1869 1880 

Berte Finstad.....................................................1873 1880 

Tina Finstad ......................................................1875 1880 

Ole Iver..............................................................1879 1880 

Helene Johnsdtr. Bakken .............................................1855 1880 

Andrea Engebretsdtr. Nordset.......................................1848 1881 

Peder Engebretsen Kvernmoen .....................................1857 1881



Halvor Halvorsen Brækken ........................................... 1828 1881 

Halvor Halvorsen Brækken ........................................... 1863 1881 

Berit Johnsdtr. Drevsjøhytte ......................................... 1845 1881 

Ole Olaussen Hanestad, Havn....................................... 1879 1881 

Simen Haagensen Høge................................................. 1842 1881 

Hustru Thea Olsdtr....................................................... 1843 1881 

Barn: Anna................................................................. 1863 1881 

Olaf .................................................................. 1867 1881 

Hanna Jørgine................................................... 1869 1881 

Ida Karoline....................................................... 1871 1881 

Tomine ............................................................. 1873 1881 

Ole Rikard Olsen Midtskoven ........................................ 1855 1881 

Johan Tollefsen Rugsveen............................................. 1863 1881 

Marthe Simensdtr. Rugsveen ........................................ 1832 1881 

Ole Eriksen................................................................... 1840 1881 

Hustru Sigrid Eriksdtr .................................................. 1831 1881 

Gustav Martinsen ......................................................... 1864 1881 

Peder Pedersen Grothing............................................... 1860 1881 

Laurits Kristensen Kværnæs ......................................... 1859 1881 

Oline Larsdtr. Rommenstad .......................................... 1860 1881 

Peder Knudsen Nytrøen ............................................... 1864 1881 

Johan Nilsen Moen ....................................................... 1863 1881 

Peder Olsen Grindflekken ............................................. 1859 1881 

Erik Olsen Undset ........................................................ 1854 1881 

Johan Pedersen Finstad................................................ 1860 1881 

Sigvard Eriksen Grothing.............................................. 1852 1881 

Hustru Karoline Pedersdtr ............................................ 1851 1881 

Barn: Berthe............................................................... 1877 1881 

Erik .................................................................. 1879 1881 

Peder ................................................................ 1880 1881 

Peder Pedersen Finstad................................................. 1829 1881 

Hustru Berte Gjermundsdtr .......................................... 1832 1881 

Barn: Kari................................................................... 1863 1881 

Peter Karenus.................................................... 1869 1881 

Brede ............................................................... 1872 1881 

Berte ................................................................ 1877 1881 

Karenus Abrahamsen ................................................... 1855 1881 

Jakob Pedersen Mømb .................................................. 1859 1881 

Engebret Andersen Bergset ........................................... 1854 1881 

Hustru Kari Arnesdtr .................................................... 1858 1881 

Johan Nilsen Bakken.................................................... 1853 1882 

Halsten Larsen Gulmoen............................................... 1860 1882 

Amund Amundsen Døl.................................................. 1825 1882 

Datter: Oline Amundsen Del ......................................... 1872 1882 

Amund Amundsen Mømb ............................................. 1857 1882 

Kristen Kristensen Berger ............................................. 1858 1882 

Anton Sørensen ............................................................ 1853 1882 

Martin Gundersen Hangaard ........................................ 1864 1882 

Peder Mogens Olsen Dahl ............................................. 1858 1882 

Simen Simensen Berger ................................................ 1842 1882 

Ole Andersen Lambnesberget........................................ 1854 1882 

Iver Nilsen Brydalseggen ............................................... 1852 1882 

Hustru Ingrid Johnsdtr................................................. 1862 1882 

Ener Olsen Hangaard ................................................... 1860 1882 

Guren Olsen Grindalen................................................. 1865 1882 

Guren Olsen Ellevold .................................................... 1857 1882



Jenia Olsdtr. Nordseth .................................................. 1824 1882 

Reinhardt Karlsen......................................................... 1860 1882 

Karenus Olsen .............................................................. 1865 1882 

Gina Amundsdtr. Mømb................................................ 1860 1883 

Haagen Amundsen Mømb ............................................. 1863 1883 

Andreas Amundsen Mømb ............................................ 1865 1883 

Kristian Kristensen ....................................................... 1847 1883 

Gjøran Engebretsen Kvernmoen .................................... 1856 1883 

Karen Nilsdtr. Finstad................................................... 1863 1883 

Marit Olsdtr. Finstad..................................................... 1863 1883 

Ingeborg Knutsdtr. Dahl................................................ 1859 1883 

Martin Martinsen Strand............................................... 1863 1883 

Peder Jørgensen Ellevold............................................... 1854 1883 

Sæming Larsen Undset ................................................. 1864 1883 

Kristine Engebretsdtr. Kvernmoen................................. 1858 1883 

Edvard Theodor Johannesen ......................................... 1862 1883 

Elen Engebretsdtr. Grindalen ........................................ 1859 1884 

Gina Gundersdtr. Berger............................................... 1867 1884 

Berger Andersen Bergset ............................................... 1850 1884 

Elen Kristensdtr. Nordset .............................................. 1857 1884 

Datter: Kristine Birgitte ................................................. 1883 1884 

Berntine Karlsen Hanestad ........................................... 1859 1884 

Andreas Olsen Hangaard............................................... 1862 1884 

Karen Olsdtr. Midtskogen.............................................. 1836 1885 

Karoline Olsdtr. Midtskogen .......................................... 1868 1885 

Simen Martinsen Trøen ................................................ 1865 1885 

Ole Sørensen ................................................................ 1856 1886 

Hustru Ingeborg Kristensdtr.......................................... 1860 1886 

Barn: Inga................................................................... 1883 1886 

Kristian ............................................................ 1885 1886 

Ane Olsdtr. Fællingen.................................................... 1846 1886 

Barn: Ole Larsen......................................................... 1876 1886 

Olga Gurensdtr.................................................. 1882 1886 

Johanne Olsdtr. Haugseth ............................................ 1837 1886 

Berte Simensdtr. Berger ................................................ 1854 1886 

Mina Engebretsdtr. Kvernmoen ..................................... 1865 1886 

Halvor Knudsen Bergseth.............................................. 1860 1886 

Kirsti Olsdtr. Grinddal................................................... 1870 1886 

Nils Melkor Tollefsen Finstad......................................... 1866 1887-88 

Sina K. Hangaard.......................................................... 1860 1887-88 

Jens Jensen Hangaard.................................................. 1865 1887-88 

Engebret Haagensen Hangaard ..................................... 1863 1887-88 

Maren Pedersen Marken................................................ 1836 1887-88 

Barn: Lars .................................................................. 1875 1887-88 

Martin .............................................................. 1881 1887-88 

Gustav Andersen Oran.................................................. 1867 1887-88 

Martin T. Bjøntegaard ................................................... 1861 1887-88 

Ina( ?) Pedersdtr. Hanestad ........................................... 1863 1887-88 

Enok Knudsen Haugseth............................................... 1871 1887-88 

Edvard Engebretsen Kvernmoen.................................... 1862 1887-88 

Gustav Pedersen Bakken............................................... 1865 1887-88 

Mina Pedersdtr. Bakken................................................ 1857 1887-88 

Simen Tollefsen Rugsveen ............................................. 1861 1887-88 

Hustru Ingeborg Olsdtr ................................................. 1864 1887-88 

Barn: Tora Mathilde ...................................................... 1887 1887-88 

Johan Tollefsen Finstad ................................................ 1869 1887-88



Johan Engebretsen Bolstad...........................................1864 1887-88 

Karen Pedersdtr. Haugseth............................................1860 1887-88 

Martin Andersen Bergset...............................................1858 1887-88 

Enok Daniel Eriksen Høye.............................................1863 1887-88 

Karen Johnsdtr. Berger.................................................1868 1887-88 

Barn: Inga Elida..........................................................1886 1887-88 

Andreas Aresenn Fællingen ...........................................1867 1887-88 

Peder Jakobsen Mømb ..................................................1826 1887-88 

Gudlaug M. Rommenstad..............................................1828 1887-88 

Seline Andersdtr. Johnsen ............................................1865 1887-88 

Peder Olsen Brækken....................................................1867 1889 

Johan Pedersen Balnæs ................................................1820 1889 

Nils Nilsen Finstad ........................................................1868 1889 

Maren Jakobsdtr. Finstad .............................................1869 1889 

Erik Jakobsen Finstad ..................................................1872 1889 

Peder Knudsen Haugseth ..............................................1868 1889 

Bertin Olsen Undset......................................................1863 1889 

Andreas Andersen Øien.................................................1869 1889 

Sigrid G. Iversdtr. Elg....................................................1859 1890 

Søn: Ingmar Juliussen ..................................................1885 1890 

Albertine Iversdtr. Elg ...................................................1865 1890 

Kristine Olufsdtr. Hanstad ............................................1874 1890 

Elen Halstensdtr. Sørberget...........................................1866 1890 

Ina Jørgensdtr. Helstad.................................................1872 1890 

Pernille Lovise J. Bakken ..............................................1869 1890 

Kristine G. Myrberget ....................................................1873 1890 

Gina Johnsdtr. Mømb ...................................................1863 1891 

Tomine Johnsdtr. Mømb ...............................................1867 1891 

Andrea Gjermundsdtr. Nordset......................................1852 1891 

Barn: Sæming Simensen Hanestad..............................1873 1891 

Helene Andreasdtr .............................................1879 1891 

Hanna Pedersdtr. Bakken .............................................1861 1891 

Johan Olsen Berger.......................................................1869 1891 

Bernhard Iversen Elg ....................................................1870 1891 

Melkor G. Andersen Olen ..............................................1872 1891 

Haakon Nilsen Finstad ..................................................1873 1892 

Peder Karlsen Vardenær................................................1871 1892 

Marte Simensdtr. Hangaard ..........................................1871 1892 

Kari Gjermundsdtr. Finstad ..........................................1869 1892 

Ingeborg Gjermundsdtr. Finstad....................................1885 1892 

Sevat Johnsen Berger ...................................................1874 1893 

Karenus K. Ellevold.......................................................1863 1893 

Ole Halstensen Undset..................................................1853 1893 

Hustru Anne Sæmingsdtr..............................................1862 1893 

Barn: Dordi.................................................................1884 1893 

Sigvard .............................................................1886 1893 

Reodor Karlsen Vardenær .............................................1872 1893 

Johan Olsen Broten ......................................................1874 1896 

Ludvig Karlsen Vardenær ..............................................1874 1896 

Emma P. Nordseth ........................................................1878 1898 

Ole Arnesen ..................................................................1878 1899 

Sigrid Johnsdtr. Hangaard ............................................1877 1899 

Signe Undset.................................................................1884 1899 

Karen Bersvendsen Teldal .............................................1864 1899 

Ragna Maria Simensdtr. Haugset ..................................1882 1900 

Ole Johnsen Hangaard..................................................1879 1901



Kristine Pedersdtr. Bergset ............................................ 1877 1901 

Johan Olsen Undset ...................................................... 1870 1901 

Berthe Bersvendsdtr. Tyldalen ....................................... 1855 1901 

Ole Gjermundsen Moen ................................................. 1880 1901 

Harald Halvorsen Grothing ............................................ 1882 1902 

Maria Neline EEline Akre ............................................... 1877 1902 

Elen Pedersdtr. Løsaamoen............................................ 1883 1902 

Johan Pedersen Haugset................................................ 1876 1902 

Bertin Johannesen Havn ............................................... 1876 1902 

Otto Olsen Vestby.......................................................... 1871 1902 

Bertinus Knutsen Nordset.............................................. 1880 1902 

Ingeborg Pedersdtr. Bergset ........................................... 1872 1903 

Ole Ingebretsen Nordset................................................. 1881 1903 

Teodor Marius Rugsveen................................................ 1884 1903 

Gunder Gjermundsen Finstad........................................ 1883 1903 

Peder Nilsen Millehaugen............................................... 1877 1903 

Olaf Olsen Rugsveen...................................................... 1884 1903 

Ole Olsen Trøen............................................................. 1876 1903 

Dorothea Sæmingsdtr. Finstad ...................................... 1879 1903 

Ole Gundersen Dalen..................................................... 1885 1903 

Signu Engebretsdtr. Haugset ......................................... 1883 1904 

Gustav Olsen Glomlien .................................................. 1884 1904 

Ole Olsen Dalen............................................................. 1883 1904 

Sæmund Engebretsen Haugset ...................................... 1885 1904 

Karl Larsen Berger......................................................... 1885 1904 

Neline Jakobsdtr. Finstad .............................................. 1882 1905 

Otto Jakobsen Finstad................................................... 1885 1905 

Haagen Olsen Græsbakken............................................ 1881 1905 

Otto Jakobsen Trøen Ellevold......................................... 1884 1905 

Georg Kasper G. Myrberget ............................................ 1878 1905 

Jakob Eriksen Undset ................................................... 1881 1905 

Johan Ingmar J. Hangaard ............................................ 1883 1905 

Peder Fonnaas Grøtting ................................................. 1886 1905 

Halvor Hansen Hamstadstuen ....................................... 1883 1905 

Brede Olsen Undset ....................................................... 1873 1905 

Klara Siriane Bakke....................................................... 1883 1905 

Marta Johnsdtr. Hangaard............................................. 1881 1905 

Torvald Tollefsen Midtskogen ......................................... 1882 1905 

Signe Sæmigsdtr. Undset............................................... 1879 1905 

Nils Martinsen Brækken ................................................ 1881 1905 

Lina Torstendtr. Fonnaas............................................... 1880 1905 

Einar Eriksen Haugset................................................... 1886 1906 

Seline Nilsdtr. Millehaugen ............................................ 1888 1906 

Peter Jakobsen Trøen .................................................... 1884 1906 

Peder Olsen Glomlien..................................................... 1880 1906 

Karete Oline Bergset ...................................................... 1887 1906 

Severi Karlsen Vardenær ............................................... 1879 1906 

Hustru Jensine Karlsdtr ................................................ 1872 1906 

Seline Pedersdtr. Schulhus ............................................ 1855 1906 

Melkor Andreassen Sletten ............................................ 1884 1906 

Oline Pedersdtr. Losamoen ............................................ 1886 1906 

Ole Bertin Eriksen Høye................................................. 1883 1906 

Ole Gundersen .............................................................. 1876 1807 

Anna Haagensdtr. Ellevold............................................. 1885 1907 

Sigurd Karl P. Bergset.................................................... 1885 1907 

Erik Pedersen Bergset.................................................... 1881 1907



Guren Julius J. Hangaard .............................................1886 1907 

Tollef Eriksen Renningen...............................................1882 1907 

Peter Bergersen Færder .................................................1874 1908 

Ingrid Olsdtr. Græsbækken ...........................................1886 1908 

Knut Knutsen Haugset ................................................. 1887 1908 

Torvald Engebretsen Bergset ........................................1880 1908 

Ingvard Johnsen Bergset ...............................................1885 1909 

Sigvard Bredesen Bergset ..............................................1890 1909 

Sigrid Pedersdtr. Bergset ...............................................1889 1909 

Marit Eriksdtr. Bergset ..................................................1852 1909 

Ivar Knutsen Ourom......................................................1890 1909 

Erling Knutsen Ourom ..................................................1888 1909 

Jakob T. Hornseth.........................................................1892 1910 

Sigrid Haagensdtr. Undset.............................................1892 1910 

Haagen Haagensen........................................................1889 1910 

Klaus Moss Knutsen Rugsveen ......................................1893 1910 

Simon Ingolf P. Finstad .................................................1890 1910 

Gustav Vessel P. Finstad ...............................................1890 1910 

Kristian Martinsen Brækken..........................................1891 1910 

Karenius Sevatsen Finstad ............................................1890 1910 

Karenus Johnsen Hangaard ..........................................1889 1910 

Maren K. Vardenær .......................................................1887 1910 

Sina Pedersdtr. Bolstad .................................................1889 1910 

Karenus Lud y. Olsen Bakke ...........................................1880 1910 

Peder Larsen Stenberg...................................................1889 1910 

Torleif Olsen Mømb .......................................................1890 1910 

Anna Lauritsdtr. Grindflæk ...........................................1893 1910 

Berthea Eriksdtr. Haugseth ...........................................1884 1911 

Johan Johnsen Hangaard..............................................1890 1911 

Olaf Olsen Glomlien ......................................................1884 1911 

Anna Mømb...................................................................1886 1911 

John T. Mømb ...............................................................1892 1911 

Simon G. A. Øien...........................................................1874 1911 

Barn: Albert ...............................................................1900 1911 

Bergljot ............................................................1902 1911 

Magna ..............................................................1905 1911 

Tea Gerhardine O. Mømb...............................................1872 1911 

Maren M. Hornseth .......................................................1890 1911 

Karenus K. Sandbakken................................................1893 1911 

Jan Sevatsen Bergseth ..................................................1888 1911 

Klara Johannedtr. Olsen Myrbækken.............................1895 1911 

Holger Hermandsen Trøen .............................................1889 1911 

Anne Jonsdtr. Lilleenget ................................................1893 1911 

Martin Enersen Sørberget..............................................1892 1911 

Ingeborg Marie B. Bergseth............................................1894 1912 

Eldbjørg Engebr.dtr. Haugset ........................................1892 1912 

Elen Knutsdtr. Haugseth ...............................................1891 1912 

Karenus S. K. Haugseth ................................................1894 1912 

Ina Engebretsdtr. Bolstad..............................................1892 1913 

Marte Jansdtr. Lilleenget ..............................................1895 1914 

Pauline Berentsdtr. Færder............................................1896 1914 

Erling Engebretsen Bolstad ...........................................1897 1914 

Kari Undset...................................................................1887 1914 

Marthe Johanne Høye ...................................................1891 1914


Fra Ytre Rendal. 


Andreas Eriksen Lambnæs ............................................1862 1880 

Martin Pedersen Misterosen...........................................1859 1880 

Gjøran Sæmingsdtr. Kværanæs......................................1833 1880 

Otto Olsen Nysveen........................................................1855 1880 

Karenus Martinussen Botillen........................................1854 1880 

Andreas Pedersen Sjølisand ...........................................1849 1880 

Andreas Monsen Nordli..................................................1844 1880 

Hustru Ragnhild Olsdtr .................................................1854 1880 

Barn: Herman..............................................................1875 1880 

Helga Olivia........................................................1877 1880 

Maria ................................................................1879 1880 

Haakon Pedersen Fiskvig ...............................................1861 1880 

Karen Mathiasdtr. Akre .................................................1861 1880 

Martin Mathiassen Akre.................................................1870 1880 

Otto Olsen Otnæs ..........................................................1863 1880 

Kirsti Nelsdtr. Lambnæs ................................................1852 1881 

Guren Sæmingsen Viken ...............................................1864 1881 

Kristian Knudsen Otnæs................................................1837 1881 

Hustru Oline Iversdtr.....................................................1845 1881 

Barn: Knud ................................................................1871 1881 

Karlot ................................................................1878 1881 

Hans Iversen Trebækdalen.............................................1842 1881 

Hustru Berte Pedersdtr..................................................1849 1881 

Barn: Iver Hansten ......................................................1875 1881 

Gertrud .............................................................1877 1881 

Ragnhild ...........................................................1880 1881 

Johan Mikkelsen Hornseth ............................................1859 1881 

Hansine Olive Olsdtr. Otnæs..........................................1864 1881 

Karen Nilsdtr. Ronningen...............................................1861 1881 

Emma Helene E. Sundstuen ..........................................1865 1881 

Kristen Tollefsen Otnæs.................................................1835 1881 

Søn: Torvald Kristensen.................................................1866 1881 

Ragnhild Olsdtr. Renningen...........................................1811 1881 

Sevald Nilsen Klokkersveen............................................1863 1881 

Johannes Larsen ...........................................................1853 1881 

Hustru Siri Olsdtr..........................................................1854 1881 

Barn: Pernille ..............................................................1878 1881 

Ludvig ...............................................................1881 1881 

Hanna Hansdtr. Rotbakken ...........................................1864 1881 

Simen Svendsen Andraastrøen.......................................1847 1881 

Pernille Olsdtr ...............................................................1858 1881 

Barn: Oline..................................................................1879 1881 

Emelie Olsdtr. Kværnæs ................................................1858 1881 

Peder Jorgensen Lombnæs ............................................1846 1881 

Kirsti Helgesdtr..............................................................1843 1881 

Barn: Johan ................................................................1871 1881 

Helge .................................................................1873 1881 

Guren ...............................................................1878 1881 

Karl ...................................................................1881 1881 

Nils Gudbrandsen..........................................................1883 1882 

Hustru Maren Eriksdtr ..................................................1840 1882 

Barn: Gina ..................................................................1865 1882 

Ingeborg ............................................................1867 1882 

Karl Nilsen Lambnæs.....................................................1813 1882 

Hustru Marit Bersvendsdtr ............................................1817 1882



Karenus Karlsen Lambnæs ............................................1855 1882 

Thore Helgesen Otnæs ...................................................1843 1882 

Hustru Anne Larsdtr......................................................1842 1882 

Barn: Guren ................................................................1869 1882 

Karen ................................................................1871 1882 

Haakon Laurits...................................................1874 1882 

Laura ................................................................1877 1882 

Thore .................................................................1881 1882 

Laurits Larsen Holmslien ...............................................1861 1882 

Ener Pedersen Hornset...................................................1856 1882 

Karenus Olsen Hornset ..................................................1856 1882 

Sæming Sæmingsen.......................................................1838 1882 

Gina Olava Olsdtr ..........................................................1852 1882 

Barn: Sæming..............................................................1876 1882 

Sina Olava ..........................................................1878 1882 

Olaf ...................................................................1882 1882 

Gjertrud Helgesdtr. Lambnæs ........................................1845 1882 

Martin Engebretsen Lambnæs........................................1861 1882 

Hustru Kristine Embretsdtr ...........................................1848 1882 

Barn: Marit .................................................................1870 1882 

Erik ...................................................................1871 1882 

Embret ..............................................................1874 1882 

Inge Marie .........................................................1878 1882 

Leon ..................................................................1880 1882 

Ole Olsen Lambnæsberget..............................................1841 1882 

Hustru Gunhild Olsdtr...................................................1846 1882 

Peder Pedersen Misterosen.............................................1850 1883 

Hustru Berte Karlsdtr ....................................................1845 1883 

Barn: Martea ..............................................................1876 1883 

Peder .................................................................1879 1883 

Edvard Eriksen Lambnæs ..............................................1861 1883 

Edvard Eriksen Lambnæs ..............................................1858 1883 

Hustru Sigrid Pedersdtr .................................................1859 1883 

Marit Pedersdtr. Løsaamoen...........................................1865 1883 

Halsten. Bergersen.........................................................1850 1883 

Hustru Goro Eriksdtr.....................................................1857 1883 

Barn: Bertiin................................................................1876 1883 

Simen Pedersen Løsaamoen ..........................................1850 1883 

Hustru Ingeborg Audensdtr............................................1849 1883 

Barn: Sigrid ................................................................1879 1883 

Peter ..................................................................1883 1883 

Peder Eriksen Løsaamoen ..............................................1868 1883 

Sæming Kristiansen Aasbrænd ......................................1859 1883 

Gunder Hansen Rotbakken ............................................1854 1884 

Anna Hansdtr. Rotbakken..............................................1872 1884 

Kristen Kristensen Hornseth ..........................................1852 1884 

Hustru Andrea Larsdtr...................................................1855 1884 

Barn: Karen ................................................................1876 1884 

Karl ...................................................................1879 1884 

Lars ...................................................................1883 1884 

Gjertrud Larsdtr. Hornset ..............................................1848 1884 

Guren Andreassen Kværnæs ..........................................1865 1884 

Karen Eriksdtr. Hornset .................................................1835 1884 

Guren Kristiansen Hagen ...............................................1865 1884 

Ingrid Larsdtr. Holmslien ...............................................1854 1884 

Johanille Larsdtr. Holmslien ..........................................1858 1884



Karenus Martinsen Sjøli ................................................1856 1885 

Lina Dortenusdtr. Sjølien...............................................1865 1885 

Tollef Sæmingsen Andraa...............................................1848 1885 

Anton Edvard E. Flenøien ..............................................1863 1885 

Sevat Pedersen Fiskvig...................................................1863 1885 

Jon Tollefsen Andraa .....................................................1845 1885 

Martine Kristesdtr. Stensby ...........................................1866 1885 

Marit Olsdtr. Strand ......................................................1849 1885 

Severin Hansen .............................................................1864 1885 

Marit Kristinsdtr. Aasbrænden.......................................1864 1886 

Halsten Helgesen Akre ...................................................1865 1886 

Martin Martinsen Holmslien ..........................................1866 1886 

Oline Kristensdtr. Kværnæs ...........................................1870 1886 

Lina Bertine Tollefsdtr. Andraa ......................................1866 1886 

Ener Gulbrandsen Tiskvig..............................................1840 1886 

Simen Tollefsen Strandodden.........................................1866 1886 

Karen Mikkelsdtr. Langeggen .........................................1862 1886 

Sæming Haagensen Hole................................................1867 1887 

Hanna O. Helgesdtr. Akre ..............................................1863 1887 

Johan Olsen Kværnæs...................................................1869 1887 

Mathias Kristensen Skogodden ......................................1858 1887 

Dorthea Hansdtr. Skogodden .........................................1868 1887 

Ole Martinussen Sjøli ....................................................1861 1887 

Nils Gudmudsen Skjærbækken......................................1827 1887 

Hustru Karen Halvorsdtr ...............................................1824 1887 

Arne Syvertsdtr. Hornset ...............................................1869 1887 

Oline Pedersdtr. Sjøli .....................................................1863 1888 

Martin Andersen Hornset...............................................1860 1888 

Ole Severin Edvardsen...................................................1876 1888 

Nils Pedersen Strand .....................................................1862 1888 

Oluf Johansen Myre ......................................................1868 1888 

Guren Evensen Furulund ..............................................1872 1888 

Pernille Olsdtr. Øversveen..............................................1863 1888 

Olava Berta Nilsdtr. Ronningen......................................1870 1888 

Sigrid Gurine Høye ........................................................1858 1888 

Ragnhild K. Kværnæs ....................................................1866 1888 

Edvard Kristiansen Aasbrænd........................................1868 1889 

Laurits Andersen Sjøli ...................................................1863 1889 

Andreas Erlandsen Thorsrud .........................................1856 1889 

Hustru Lina Bertine.......................................................1866 1889 

Søn: Erling ..................................................................1888 1889 

Marte Johannesdtr. Fiskvik ...........................................1870 1889 

Ole Larsen Sjøli .............................................................1834 1889 

Hustru Eline Johanesdtr ...............................................1836 1889 

Barn: Arne Martea .......................................................1863 1889 

Juliane ..............................................................1871 1889 

Klara Juliane .....................................................1873 1889 

Johannes ..........................................................1874 1889 

Olaf ...................................................................1876 1889 

Ingeborg Olava ..................................................1879 1889 

Ingman Nilsen Renningen ..............................................1867 1889 

Pernille Nilsdtr. Renningen ............................................1856 1889 

Rikard Mathiassen Akre.................................................1873 1889 

Otto Olsen Aas ..............................................................1870 1889 

Johanne Johansdtr. Kværnæs .......................................1873 1889 

Ole Throndsen Koppang.................................................1852 1889



Hustru Regine Syverinsdtr. Sjøli...................................1853 1889 

Ingeborg Halvorsdtr. Langeggen ...................................1825 1889 

Datter: Hanna Andersdtr..............................................1867 1889 

Karenus Nilsen Rønningen ...........................................1872 1890 

Gunhild Pedersdtr. Fiskvikmoen ..................................1868 1890 

Tollef Olsen..................................................................1868 1890 

Simen Tollefsen Andraa................................................1871 1890 

Jens Jensen Sjøli .........................................................1861 1890 

Sibora Gurensdtr. Hagen .............................................1873 1890 

Gjertrud Pedersdtr. Fisvikmoen....................................1873 1891 

Laurits Pedersen Fiskvik ..............................................1864 1891 

Bertea Johannesdtr. Kværnæs .....................................1873 1891 

Anders Evensen Otnæs ................................................1875 1891 

Dorthea Samuelsdtr. Otnæs.........................................1873 1891 

Knud Johannesen Svarstad .........................................1873 1891 

Even Evensen Hagen....................................................1870 1891 

Martin Olsen Kværnæsmoen ........................................1872 1891 

Goren Pedersen Fiskvikmoen .......................................1870 1892 

Peter Pedersen Fiskvikmoen .........................................1875 1892 

Hansine Olsdtr. Sjølieie................................................1827 1892 

Tolline Jensdtr.............................................................1810 1892 

Johan Jensen Finsbækbuen(?) .....................................1872 1892 

Lars Jensen .................................................................1852 1892 

Hustru Emilie Martinsdtr.............................................1871 1892 

Barn: Johan...............................................................1892 1892 

Johannes Knutsen Svarstad.........................................18 ? 1892 

Barn: Mathilde...........................................................1876 1892 

Johan Ruben ....................................................1882 1892 

Anders .............................................................1884 1892 

Kristine Gundersdtr. Hagen .........................................1838 1892 

Barn: Berhard Hansen Hagen ....................................1875 1892 

Martin Hansen Hagen .......................................1877 1892 

Oleanna Hansdtr. Balstad............................................1867 1892 

Kari Eriksdtr. Lunnæs .................................................1868 1892 

Gjertrud Eriksdtr. Lunnæs...........................................1870 1892 

Andreas Olsen Akre .....................................................1871 1893 

Berte Gurensdtr. Hagen ...............................................1874 1893 

Anne Andersdtr. Berget................................................1874 1893 

Ole Olsen Kværnæsmoen .............................................1874 1893 

Ole Olsen Øversveen ....................................................1821 1893 

Hustru Ingeborg Larsdtr ..............................................1827 1893 

Søn: Olaf....................................................................1873 1893 

Johannes Kristiansen Hole...........................................1869 1893 

Sæming S. Sæmingsen Lomnæs...................................1875 1893 

Eli Eliasdtr. Lomnæs....................................................1869 1893 

Karen G. Hagen ...........................................................1876 1896 

Sæmund Lambnæs ......................................................1880 1898 

Ole Hagen....................................................................1880 1898 

Oline Mikkelsdtr. Flenøien ...........................................1846 1899 

Hans Gundersen Rotbakken ........................................1879 1900 

Inga Olsdtr. Nymoen ....................................................1881 1900 

Olga Pedersdtr. Strandsveen ........................................1884 1901 

Jenny Tollefsdtr. Naklenev ...........................................1879 1901 

Melkor Martinsen Hornseetdalen..................................1880 1901 

Martinus Pedersen.......................................................1855 1901 

Hustru Kirsti Pedersdtr ................................................1843 1901



Søn Martinus Stensby ................................................... 1886 1901 

Melkor Mathisen............................................................ 1879 1901 

Karstein Magne Mathisen .............................................. 1900 1901 

Karen Pedersdtr. Reistad ............................................... 1842 1901 

Anne Marie Evensen ...................................................... 1881 1901 

Anders Simensen Hornset.............................................. 1883 1902 

Embret Gotfred Olsen Askeim........................................ 1876 1902 

Otelie Olsdtr. Aasheim ................................................... 1881 1902 

Gustav Emilsen Strand.................................................. 1879 1902 

Gudmund Gurensen Hagen ........................................... 1882 1902 

Karl Almar Akre............................................................. 1880 1902 

Olea Betsy Balstad......................................................... 1883 1902 

Hans Nilsen Rotbakken ................................................. 1878 1902 

Anton Andersen Rotbakken ........................................... 1878 1902 

Tina Lovise Pedersen ..................................................... 1885 1902 

Lina Pedersen................................................................ 1880 1902 

Olaf Pedersen ................................................................ 1883 1902 

Paula Maria Molbækviken.............................................. 1881 1902 

Anders Olafsen Lien....................................................... 1878 1903 

Peter Simensen Hornset................................................. 1884 1903 

Anne Kristine Hornsetmoen ........................................... 1882 1903 

Johan Svendsen Sandodden .......................................... 1880 1903 

Helga Emilsdtr. Strand .................................................. 1883 1903 

Enok Johannesen Vikdalen............................................ 1882 1903 

Ole Simon J. Hornset..................................................... 1883 1903 

Erik Pedersen Nordenget................................................ 1881 1903 

Jensine Simendtr. Akre ................................................. 1884 1903 

Haakon Akre ................................................................. 1879 1903 

Mathias Gustavsen Misterosen ...................................... 1886 1904 

Simen Andersen Berget.................................................. 1883 1904 

Gunhild Simensdtr. Akre ............................................... 1875 1904 

Severin Pedersen Hornset .............................................. 1862 1904 

Hustru Tolline Olsdtr. Lamnæssveen ............................. 1855 1904 

Barn: Olav ................................................................... 1895 1904 

Peter ................................................................. 1807 1904 

Klara Martinsdtr. Kvernstuen ........................................ 1886 1904 

Gunhild Høye Hornset ................................................... 1882 1904 

Norvald Stein Kværnæs.................................................. 1887 1904 

Sevat Sevatsen Andraa .................................................. 1850 1904 

Embret Emilsen Strand ................................................. 1885 1905 

Ragnvald Olav Gurensen Hagen ..................................... 1885 1905 

Anders Arnesen Strandli ................................................ 1886 1905 

Ola Karenussen Otnæs .................................................. 1874 1905 

Oline Olsdtr. Lomnæsberget........................................... 1848 1905 

Bertea B. Hornset .......................................................... 1889 1905 

Inger Olsdtr. Nymoen..................................................... 1888 1905 

Johan Olsen Sveheim .................................................... 1877 1906 

Gjertrud Eriksdtr. Lomnæs ............................................ 1870 1906 

Ragnvald Olsen Aasheim ............................................... 1886 1906 

Signe Tollefsdtr. Nakhuen.............................................. 1887 1906 

Anna Marie A. Aaseeggen............................................... 1886 1906 

Lidvin Olsen Otnæs ....................................................... 1884 1906 

Johan Eberhartsen Rusten ............................................ 1886 1906 

Karen Johannesdtr. Vikdalen......................................... 1886 1906 

Johanna Johannesdtr. Vikdalen .................................... 1890 1906 

Sæmund Severinsen Hole .............................................. 1882 1906 

Pernille Maria O. Øversveen ........................................... 1890 1906



Haakon Balstad.............................................................1888 1906 

Martea Fredrikke L. Øibakken .......................................1882 1907 

Sigrid Marie O. Misterosen.............................................1886 1907 

Olga Bergliot Misterosen................................................1893 1907 

Karen Andreasdtr. Østhagen..........................................1890 1907 

Gudmund Martinsen Dalen ...........................................1886 1907 

Sigurd Simensen Hornset ..............................................1889 1907 

Samuel Samuelsen........................................................1886 1907 

Gudrun Antonsdtr. Hornset...........................................1887 1907 

Jørgen Karl Jørgensen Stensby......................................1874 1907 

Oline Olsdtr. Lomnessveen ............................................1858 1908 

Datter: Gerda Olava.......................................................1897 1908 

Klaus E. Strand.............................................................1892 1908 

Ingeborg Larsdtr. Fiskvikmoen.......................................1844 1908 

Barn: Kaare Pedersen ...................................................1888 1908 

Svanhild Pedersdtr .............................................1888 1908 

Guren Kristiansen Berg .................................................1881 1908 

Ingeborg Embretsdtr. Vikdalen ......................................1861 1908 

Inga Marie Johannesdtr. Vikdalen .................................1888 1908 

Olga Johannesdtr. Vikdalen...........................................1893 1908 

John Vikdalen ...............................................................1895 1908 

Kjellaug Vikdalen ..........................................................1897 1908 

Arvid Vikdalen...............................................................1899 1908 

Gurina (?) Vikdalen .......................................................1902 1908 

Gyda Bergljot Vikdalen ..................................................1904 1908 

Margit Simensdtr. Hornset.............................................1887 1908 

Mina Martinsdtr. Bjerke ................................................1893 1908 

Ludvig Andreassen Østhagen.........................................1888 1909 

Andreas Andreassen Østhagen ......................................1890 1909 

Alf Antonsen Hornset.....................................................1890 1909 

Sæming Birger Sevatsen Akre ........................................1889 1910 

Simon Simonsen Hornset ..............................................1890 1910 

Ingebjørg Nytrøen ..........................................................1894 1910 

Sverre Sigurdsen Hornseet ............................................1892 1911 

Jon Edvardsen Nergaard ...............................................1890 1911 

Marta Martinsdtr. Dalen................................................1891 1911 

Kaare Martinseen Dalen ................................................1893 1911 

Ola Olsen Kværnes ........................................................1884 1912 

Borghild Olsdtr. Sundet.................................................1892 1912 

Barn: Magda Olsdtr .......................................................1910 1912 

Marthe Svendsdtr. Sandodden.......................................1884 1913 

Peder Olsen Akre...........................................................1884 1913 

Severin Severinsen Hole ................................................1893 1913 

Ole Martin O. Øversveen................................................1886 1913 

Norvald Olsen Øversveen ...............................................1897 1913 

Nils Kristenseen Berget..................................................1885 1913 

Hustru Magnh. Olsdtr. Kværnes ....................................1889 1913 

Barn: Gunvor Malfrid ..................................................1913 1913 

Kaare Samuelsen Vesterheim ........................................1888 1913 

Andreas Berntsen Stenersen..........................................1891 1914 

Ola Arntseen Storbakken...............................................1896 1914 

Olav Bjarne Misterosen..................................................1891 1914 

Hans Sigurd Olsen Otnæs .............................................1894 1914 

Anders Antonseen Lomnæs ...........................................1896 1914 

Sverre Gurensen Hagen.................................................1894 1914 

Magne Gurenseen Hagen...............................................1895 1914 

Oline Olsdtr. Lomnessveen ............................................1858 1914



Gerda Olava Lomnessveen............................................ 1897 1914 

Ole Olsen Sundet ......................................................... 1853 1914 

KVIKNE 

Kvikne hører til Østerdalene, om enn herredet ligger 

nordenfor vannskillet. Kviknedalen er aapen og lys med rummelige 

sletter paa begge sider av elven Orkla med skoglier, 

der skraane op mot de blaanende bølgeformige fjell med høie 

topper iblandt. I gamle tider gikk der flere færdselsveier over 

til nabobygdene Vingelen (Tolga) i øst og mot nord til Singsaas 

og Soknedalen. Langs disse fjellveier ligger der setrer enslige 

og i grupper. I vest grenser Kvikne til Opdal og i sydvest til 

Dovre—Folldal--Alvdal og i syd til Tynset. De fleste setrer 

med ophold for turister ligger ved elvene Ya og Falninga i øst 

og ved Orkla og Inna i vest (Inndalen med bosetning før den 

sorte død). Kvikne har en gammel saga, og især er bygden 

kjent fra sine kobbergruber (1631-1871) med slagghauger, 

smelteovner osv. Der er fjelloverganger til Drivdalen og Einundalen. 

Av de høieste fjell kan nevnes Orkelhø 1537 m. og 

Sisselhøen med storslagen utsikt mot Trollheimen og Opdalsbygdene. 

Turister har flere ruter paa øst- som vestsiden av dalen. 

Bilruten Tynset—Ulsberg kommer inn i Kvikne ved Nytrøen, 

og saa følger skyss-stasjonene Støen, Frengstad, Næverdal og 

Ulsberg (Dovrebanen) med postaapneriene Kvikneskogen, 

Bubak, Yset, Kvikne, Innset og Ulsberg. Veien følger elvedraget 

uten sterke stigninger. Ved Bubakken—Løkken er det 

høieste punkt (dog med bjørkeskog og furu iblandt). Her er 

et yndet sted for sommergjester, og der bygges flere villaer. 

Allerede for 70 aar siden fant englendere veien hit til Bubak 

og Støen. Ved Plassen er den tetteste bebyggelse, og i lien paa 

østsiden ligger de gamle storgaarder Grøtli, Totlund, Skogstad og 

Bratbost samt den gamle prestegaard Bjørgan, hvor Bjørnstjerne 

Bjørnson blev født 1832. Bjørnsonstuen beses aarligaars av 

mange tilreisende. Kvikne har ellers hatt flere kjente menn 

som Anders Reitan, sangeren Bratbost og Hans Storeng. Ved Ya 

bro er der butikker og doktorgaard, og lengere nede severdige 

kirke fra 1652 — og en mengde gravhauger fra det ligger 

storgaarden Vollan med huskapell, og i nærheten den ottende 

aarhundrede. Innsetkirken er fra 1642. (I Sæter) .


UTSKRIFT AV KVIKNE MINISTERIALBØKER. 

Følgende har erholdt utflyttningsattester for at reise til 

Amerika : 


Mattias Johnssen Stensmo, Løsgjenger ..........................1828 1850 

Lars Knudsen Brandeggen .............................................1847 1869 

Marit Olsdatter Vangen..................................................1844 1873 

Ole Pedersen Vangen .....................................................1852 1873 

Lars Hansen Stai ...........................................................1856 1875 

Kristofer Eriksen Svergen...............................................1856 1875 

Ole Pedersen Bubakvang ...............................................1820 1877 

Hustru Ingeborg Kristofersdatter Bubakvang................... 1877 

Bern: Berit Olsdatter Bubakvang .................................1857 1877 

Ingeborg Olsdatter Bubakvang............................1861 1877 

Ole Arnesen Moen..........................................................1848 1877 

Hustru Guri Olsdatter Moen ..........................................1843 1877 

Knut Olseen Blanktjernmo.............................................1854 1877 

Ane Arnesdatter Moen ...................................................1858 1877 

Julius Pedersen Bjørgan ................................................1858 1878 

Marit Halsteinsdatter Ween............................................1854 1878 

Knut Knutsen Brevad ....................................................1854 1878 

Ingebrigt Hansen Ween ..................................................1858 1878 

Hans Olsen Botnan........................................................1854 1879 

Iver Hansen Ween..........................................................1858 1880 

Arne Knutsen Hylen.......................................................1839 1880 

Knut Iversen Hylen ........................................................1857 1880 

Kersti Hansdatter Stai ...................................................1859 1880 

Halsten Iversen Stai.......................................................1858 1880 

Marie Hansdatter Ween..................................................1859 1880 

Johan Jakobsen Renning...............................................1857 1881 

Peder Olsen Blanktjernmo .............................................1821 1881 

Marit Pedersdatter Vangen.............................................1864 1881 

Ole Johansen Motrøen ...................................................1846 1881 

Kirsti Olsdatter Motrøen ................................................1834 1881 

Johnas Olseen Motrøen .................................................1871 1881 

Gunhild Olsdatter Motrøen ............................................1875 1881 

Ane Margrete Hansdatter Ween......................................1853 1881 

Enke Berit Tølløvsdatter Botnan ....................................1808 1881 

Haisten Tølløvsen Ryen ..................................................1862 1881 

Anders Rasmussen Røstvang .........................................1848 1882 

Anne Valborg Knoff........................................................1852 1882 

Aksel Knoff Jensen ........................................................1863 1882 

Ole Knudsen Børli .........................................................1862 1882 

Marit Knudsdatter Børli .................................................1864 1882 

Olava Tølløvsdatter Ryen................................................1864 1883 

Sakarias Olsen Estensgaard ..........................................1852 1883 

Ole Nilsen Børli..............................................................1864 1883 

Henrik Ingebrigtseen Børli .............................................1865 1883 

Iver Ingebrigtsen Bern....................................................1865 1883 

Marit Hansdatter Ween ..................................................1863 1883 

Bergsvend Knutsen Bakken ...........................................1864 1883 

Hans Hansen Stai..........................................................1861 1887 

Anders Simensen Skjulshus ..........................................1861 1887 

Hustru Elen Olsdatter Langsletten .................................1863 1887 

Tølløv Tølløvseen Ryen ...................................................1868 1887 

Esteen Iversen Skaaret ..................................................1860 1887



Hustru Kari Tolløvsdatter Løkken.................................. 1858 1887 

Esten Olseen Lundamo Bobak....................................... 1863 1888 

Hustru Stenette Hansdatter Bobak................................ 1857 1888 

Seri Halvorsdatter Simastuen........................................ 1862 1888 

Hans Ingebrigtsen Støen ............................................... 1860 1888 

Hustru Randine Nilsdatter Støen................................... 1860 1888 

Svend Ingebrigtsen Støen .............................................. 1862 1888 

Daniel Ingebrigtsen Steen.............................................. 1865 1888 

Elen Olava Kjøtro.......................................................... 1865 1888 

Aksel Stenli Vang .......................................................... 1865 1888 

Kari Andersdatter Støen................................................ 1861 1888 

Hans Pedersen Dølvang................................................. 1859 1889 

Peder Hansen Dølvang .................................................. 1865 1889 

Even Hansen Storeng.................................................... 1868 1889 

Halsten Olsen Botnan ................................................... 1859 1889 

Esten Eriksen Kalvkiptjernet......................................... 1832 1889 

Peder Iversen Ørkelbog.................................................. 1868 1890 

Marit Estensdatter Kalkiptjernet ................................... 1869 1890 

Randi Estensdatter Kalkiptjernet................................... 1869 1890 

Iver Johansen Stai ........................................................ 1868 1891 

Arne Iversen Ørkelbog................................................... 1863 1891 

Hustru Marit Embretsdatter Ørkelbok........................... 1873 1891 

Dordi Arnesdatter Ørkelbog........................................... 1826 1891 

Ingeborg Hansdatter Storeng......................................... 1863 1892 

Marit Estensdatter Botnan ............................................ 1861 1892 

Kjerstine Iversdatter Storeng ......................................... 1857 1892 

Lars Arnesen Bjørgan.................................................... 1864 1892 

Berit Johansdatter Stai ................................................. 1866 1893 

Engeborg Johansdatter Stai .......................................... 1872 1893 

Erik Svendsen Stai........................................................ 1869 1893 

Iver Pedersen Storaas.................................................... 1868 1893 

Nils Hansen Langtjernet................................................ 1873 1893 

Berit Nilsdatter Mo........................................................ 1878 1898 

Ingebrigt Hansen Støen................................................. 1883 1899 

Hans Henriksen Veen.................................................... 1884 1899 

Ingeborg Johansdatter Stai ........................................... 1858 1899 

Berit Sivertsdatter Moen ............................................... 1829 1900 

Gustav Nilsen Moen ...................................................... 1884 1900 

Sigurd Aasland Moen .................................................... 1891 1900 

Iver Pedeersen Storaas .................................................. 1868 1901 

Martin Estensen Grøtliplass .......................................... 1878 1901 

Hans Hansen Ween....................................................... 1878 1901 

Kristofer Olsen Estensvold ............................................ 1872 1901 

Bergsvend Olsen Estensvold.......................................... 1876 1901 

Ane Olsdatter Rønning .................................................. 1852 1901 

Aksel Andersen Reiten .................................................. 1887 1902 

Ivar Knutsen Bakken .................................................... 1882 1902 

Ole Knutsen Bakken ..................................................... 1873 1902 

Knut Pedersen Botnan .................................................. 1876 1902 

Hans Pedersen Støen .................................................... 1882 1902 

Even Kristensen Storeng ............................................... 1876 1902 

Just Olsen Estensvold................................................... 1868 1902 

Hans Olsen Renning ..................................................... 1869 1902 

Johanna Johansdatter Stai ........................................... 18?2 1902 

Martin Ansgar Nilsen Stai ............................................. 1885 1902 

Kristine Nilsdatter Børli................................................. 1881 1903 

Iver Nilsen Børli ............................................................ 1876 1903


Navn Fodt Utvandret 

Bernt Knudsen Bakken..................................................1875 1903 

Hans Hansen Støen ......................................................1887 1903 

Knut Ingebrigtsen Brevad ..............................................1877 1903 

Nils Hansen Støen .........................................................1885 1903 

Hans Adolf Berg Stai......................................................1885 1903 

Anne Martiniusdatter Rønning .......................................1878 1903 

Johan Pedersen Stai ......................................................1881 1903 

Hans Kristensen Storeng................................................1882 1903 

Knut Kristensen Storeng................................................1874 1902 

Knut Arnesen Bjørgan....................................................1875 1904 

Ingebrigt Arnesen Bjørgan..............................................1875 1904 

Johan Olsen Børli ..........................................................1883 1904 

Inga Karoline Knutsen Bakken.......................................1883 1904 

Mikkel Kornelius Motrøen ..............................................1880 1904 

Kristofer Rasmussen Brandeggen...................................1882 1905 

Iver Olsen Romsdal ........................................................1864 1906 

Hustru Olava Olsdatter Skogstad ...................................1866 1906 

Ingmar Iversen Romsdal ................................................1901 1906 

Rangvald Iversen Romsdal .............................................1903 1906 

Ole Iversen Romsdal ......................................................1904 1906 

Olaf Iversen Romsdal .....................................................1905 1906 

Fredrikke Elisabet Knoff Hagen ......................................1872 1906 

Borghild Reidun Knoff Hagen .........................................1900 1906 

Ole Pedersen Botnan..................................................... 1907 

Olaf Olsen Børli ............................................................ 1907 

Magna Oline Flatager.................................................... 1907 

Tore Arnesen Ryen.........................................................1887 1907 

Tore Pedersen Storli.......................................................1877 1907 

Guri Knutsdatter Rikardstuen........................................1878 1907 

Kirsti. Knutsdatter Rikardstuen .....................................1870 1908 

Olaf Olsen Moen ............................................................1890 1910 

Harald Sofus Andersen Reiten........................................1892 1911 

Peter Kristian Holteermann............................................1904 1928 

Nils Holtermann.............................................................1902 1928 

Arnt Andersen Fossen................................................... 1928 

Ingeborg Andersen Fossen ............................................ 1929 

Svend Eriksen Stai ........................................................1907 1929 

Johannes Ludvigsen ..................................................... 1929 

STORELVDALEN 

Storelvdalen er et stort rike (78 km. i lengden og 48 i bredden) 

paa begge sider av Glaama med den vesentligste bebyggelse 

langs Glaama og Atna. Storelvdalen er vakker, især over 

Koppang __ Stai med den storslagne utsikt fra Koppanghammeren 

over de mange smaa øer, der om sommeren speiler sig i 

elvens blanke vann. Paa begge sider store skoglier og innenfor 

de blaanende fjell med naturskjønne partier med sjøer og 

høie tinder. Jernbanen gaar gjennem dalen fra grensen mot 

Aamot i sør til grensen mot Øvre Rendal i nord med stasjonene 

Steinvik, Ophus, Rasta, Stai, Koppang, Bjøraaneset og Atna. 

Hovedveien Oslo—Trondhjem gaar ogsaa gjennem dalen med


bro ved Stai og svinger ved Koppang over i Renadalføret. Der 

er ogsaa vei paa vestre side av Glaama til Atneosen—Sollia til 

Folldalen og Dovre. Fra Stai vei over Gaalaseter og videre 

over fjellet til Tretten eller Faavang stasjon i Gudbrandsdalen 

med gode seterkvarterer underveis. Fra Atna stasjon med bro 

over Glaama veier over Storfjellseter—Aasdalsseter til Ringebu 

og Rondane med sidevei til Skjerdingfjellseter, hvor der er 

anledning for turister at overnatte, samt gjennem Atnedalen — 

Sollia. Storelvdalen har en fin gammel kultur, og efterhvert vil 

turistene finne vei til dalen, hvor de vil faa hus paa flere av 

de store gaarder og især paa de velkjente hoteller paa Koppang 

(Hansens og Nysted) samt hos fru Kvernmoen ved Ophus 

stasjon. Storfjellseteren er et større godt sanatorium av de 

beste i Østerdalene — 20 km. bilvei fra Atna stasjon, og paa 

Atneosen gaard mottas sommergjester og reisende. Les "Ferdaminni" 

av Vinje: Ta skreppen paa ryggen og reis til Storelvdalen. 

Paa Koppang er den tetteste bebyggelse med apotek 

og bokhandel samt flere forretninger. Storelvdalen har fostret 

Skandinaviens største storviltjeger (Ole Olsen Messelt) og en 

av dalens største legatstiftere (Anne Evenstad) samt Eidsvollsmannen 

Ole Evenstad, hvis bautasten kan ses ved kirken i 

Storelvdalen. Storelvdalen har fylkesskole, sykehus og skogskole 

paa Evenstad. (Sæter). 

UTFLYTTEDE FRA STOR-ELVDAL 


Arne Engebretsen Helsaas ............................................. 1901 1862 

Hustru Margrithe Birgitte Halvorsdatter......................... 1800 1862 

Barn: Karen ............................................................... 1836 1862 

Halvor Edvard ................................................... 1839 1862 

Siri Olsdatter Koppang .................................................. 1827 1862 

Seming Halstensen Messelteie ....................................... 1821 1862 

Hustru Marthe Toraldstad ............................................. 1825 1862 

Barn: Karen ............................................................... 1950 1862 

Hanna ............................................................... 1853 1862 

Torald ............................................................... 1855 1862 

Ingeborg ............................................................ 1859 1862 

Severin .............................................................. 1861 1862 

Karen Olsdatter Mykleby ............................................... 1823 1862 

Olaf Knudsen ................................................................ 1860 1862 

Pernille Johannesdatter Stai.......................................... 1825 1862 

Anne Marthea Gundersdatter ........................................ 1851 1862 

Dordi Pedersdatter Stai ................................................. 1797 1862 

Engebret Olsen Bjøreie .................................................. 1822 1864 

Fru Kirsten Olsdatter .................................................... 1827 1864 

Barn: Ole ................................................................... 1851 1864 

Eline ................................................................. 1853 1864 

Marthe .............................................................. 1860 1864



Oline ................................................................. 1863 1864 

Karen Arnesdatter Stai (enke) ....................................... 1832 1866 

Marthe Kristensdatter .................................................. 1854 1866 

Andreas Kristensen ...................................................... 1857 1866 

Kristoffer Andersen Koppang ........................................ 1828 1866 

Hustru Maren Olsdatter ............................................... 1836 1866 

Anne Torgaldsdatter Koppang....................................... 1842 1866 

Haagen Torgaldsen Koppang ........................................ 1845 1866 

Ole Johnsen Stai.......................................................... 1831 1866 

Hustru Karen Olsdatter................................................ 1830 1866 

Barn: Marthe Olsdatter ................................................ 1858 1866 

Anne Pedersdatter Negard ............................................ 1843 1866 

Barn: Goro Olsdatter.................................................... 1863 1866 

Ole Taraldsen Stai........................................................ 1811 1866 

Hustru Inga Knudsdatter ............................................. 1810 1866 

Barn: Inga Marthe........................................................ 1849 1866 

Ole Torgersen Koppang ................................................ 1844 1866 

Ole Iversen Vestgaard................................................... 1825 1866 

Hustru Kirsti Semingsdatter......................................... 1826 1866 

Barn: Ingeborg Marthea................................................ 1861 1866 

Simen Andersen Koppang............................................. 1833 1866 

Hustru Martea Semingsdatter ...................................... 1828 1866 

Barn: Andreas ............................................................. 1862 1866 

Lars Johannesen Koppang ........................................... 1836 1866 

Hustru Gro Semingsdatter ........................................... 1840 1866 

Barn: Lauritz ............................................................. 1862 1866 

Dorthe ............................................................. 1864 1866 

Johannes Tostensen Strøm .......................................... 1826 1867 

Hustru Marte Iversen ................................................... 1827 1867 

Barn: Tollef ............................................................... 1860 1867 

Ingeborg ........................................................... 1863 1867 

Kristian ............................................................ 1866 1867 

Kristine Kristiansdatter ................................................ 1857 1867 

Andreas Olsen Setre..................................................... 1833 1867 

Hustru Kari Pedersdatter.............................................. 1807 1867 

Ole Severin Olsen Bakken ............................................ 1839 1867 

Peder Armsee Messlt .................................................... 1817 1867 

Barn: Karn ................................................................ 1854 1867 

Pernille Knudsdatter Messelt (enke) .............................. 1816 1867 

Kristian Olsen Stai ....................................................... 1830 1867 

Hustru Marthe Olsdatter .............................................. 1820 1867 

Barn: Sigrid Dorthea ................................................. 1860 1867 

Ole ................................................................... 1863 1867 

Marie Kristiansdatter Stai............................................. 1846 1867 

Halvor Gundersen Hovde.............................................. 1848 1867 

Halvor Hagensen Renningen......................................... 1849 1867 

Tosten Andreassen Stai ................................................ 1830 1867 

Hustru Marthea Jorgensdatter ..................................... 1826 1867 

Barn: Marthin og Toffet (tvillinger) .............................. 1860 1867 

Edvard ............................................................. 1863 1867 

Johannes ......................................................... 1866 1867 

Andreas ........................................................... 1853 1867 

Julien .............................................................. 1855 1867 

Anders Larsen Koppang ............................................... 1839 1867 

Hustru Marit Johannesdatter ....................................... 1843 1867 

Barn: Lauritz.............................................................. 1866 1867 

Martin Jørgensen Stai .................................................. 1817 1867



Barn: Anne ................................................................. 1857 1867 

Hans Hansen Vestgard ................................................. 1836 1867 

Hustru Pernille Pedersdatter ......................................... 1836 1867 

Barn: Hakon............................................................... 1859 1867 

Torvald ............................................................. 1861 1867 

Berthe .............................................................. 1862 1867 

Peder ................................................................ 1864 1867 

Ida ................................................................... 1867 1867 

Martinus Johnsen Antonsen ......................................... 1842 1867 

Hans 0 ......................................................................... 1819 1867 

Hustru Eli Johnsdatter ................................................. 1815 1867 

Ingeborg Halvorsdatter Koppang ................................... 1838 1867 

Severin Hakensen Atmosmoen ...................................... 1838 1867 

Hustru Kari Olsdatter ................................................... 1841 1867 

Barn: Hanna .............................................................. 1865 1867 

Otto .................................................................. 1867 1867 

Hagen Olsen Bakken .................................................... 1844 1867 

Marie Olsdatter Bakken ................................................ 1833 1867 

Barn: Ole Olsen .......................................................... 1856 1867 

Andreas Pedersen Messelt............................................. 1846 1867 

Jørgen Kristiansen Messelt ........................................... 1838 1868 

Hustru Karen .............................................................. 1844 1868 

Barn: Inger ................................................................ 1867 1868 

Inders Tollef Olsen Stenviken........................................ 1827 1868 

Hustru Goro Pedersdatter ............................................. 1832 1868 

Barn: Olava ............................................................... 1859 1868 

Ole Petter ......................................................... 1863 1868 

Ole Olausen (morens barn av første ektesk.) 1853 1868 

Syver Arnesen Negaard ................................................. 1838 1868 

Berger Olsen Messelt .................................................... 1842 1868 

Pedeer Møklebye ........................................................... 1826 1868 

Hustru Mari Evensdatter .............................................. 1826 1868 

Barn: Lisabeth ............................................................. 1858 1868 

Marie ................................................................. 1860 1868 

Pernille .............................................................. 1865 1868 

Edvard ............................................................... 1863 1868 

Inders Nils Olsen .......................................................... 1822 1868 

Hustru Eli Eivensdatter ................................................ 1828 1868 

Barn: Thea .................................................................. 1853 1868 

Eline .................................................................. 1855 1868 

Emma ................................................................ 1863 1868 

Nina .................................................................. 1867 1868 

Karen Johnasdatter ..................................................... 1844 1868 

Karsten Kristensen Negaard.......................................... 1837 1868 

Hustru Johanne Johansdatter ...................................... 1841 1868 

Ole Olsen Setre............................................................. 1850 1868 

Anders Johansen Lillestu Koppang ............................... 1830 1868 

Peder Eliassen ............................................................. 1834 1869 

Hustru Marthe Kristensdatter ....................................... 1841 1869 

Barn: Kristian Edvard................................................... 1865 1869 

Pernille .............................................................. 1867 1869 

Eliane Eliasdatter ........................................................ 1844 1869 

Marthe Johansdatter Koppang ...................................... 1849 1869 

Kristoffer Larsen Stai .................................................... 1837 1869 

Hustru Hilene Engebretsdatter...................................... 1837 1868 

Barn: Lars ................................................................... 1863 1869 

Ragnhild Mathea ................................................ 1865 1869



Edine ................................................................ 1867 1869 

Nils Østensen Stai .......................................................... 1814 1869 

Hustru Karen Mikalsdatter............................................. 1833 1869 

Barn: Andreas ............................................................... 1868 1869 

Karen Hansdatter Stai.................................................... 1862 1869 

Martinus Hansen Stai .................................................... 1865 1869 

Halvor Halvorsen Evenstad Svenn .................................. 1807 1869 

Hustru Gunhild Olsdatter .............................................. 1816 1869 

John Brysjulfsen Vestgard.............................................. 1832 1869 

Ole Olsen Søstumoen ..................................................... 1806 1869 

Hustru Ingeborg Johansdatter........................................ 1832 1869 

Gunnar Kristensen ........................................................ 1829 1869 

Hustru Trine Olava Svendsdatter.................................... 1828 1869 

Barn: Severin Konrad .................................................. 1869 1869 

Peter ................................................................. 1861 1869 

Anne Beate ....................................................... 1864 1869 

Knut Messelteie ............................................................. 1836 1869 

Hustru Gjertruu Halvorsdatteer...................................... 1831 1869 

Barn: Hermann .......................................................... 1861 1869 

Ingmar ............................................................. 1869 1869 

Engebret Evensen Seterskletten...................................... 1825 1869 

Hans Olsen Koppang...................................................... 1848 1869 

Karen Engebretsdatter Vestgaard ................................... 1834 1869 

Peder Pedersen Messelt .................................................. 1835 1869 

Hustru Anne Pedersdatter .............................................. 1839 1869 

Barn: Pauline .............................................................. 1865 1869 

Mathea .............................................................. 1868 1869 

Ole Kristensen Koppang ................................................. 1847 1869 

Nils Pedersen Tresang .................................................... 1845 1869 

Anders Pedersen Stai ..................................................... 1815 1869 

Hustru Oline Olsdatteer ................................................. 1815 1869 

Barn: Ambjøe Helgesdatter (pleiebarn) .......................... 1860 1869 

Oline Helgesdatter (pleiebarn) 1852 1869 

Andreas Helgesen (pleiebarn)............................... 1855 1869 

Perlinus Andreassen Stai................................................ 1829 1869 

Hustru Juliane Mathilde Olsdatter ................................. 1829 1869 

Barn: Adolf .................................................................. 1853 1869 

Olaf ................................................................... 1854 1869 

Karen ................................................................. 1858 1869 

Oline .................................................................. 1861 1869 

Juliane Petronelle 1861 1869 

Edvard ............................................................... 1867 1869 

Kristen Olsen Stai .......................................................... 1821 1869 

Knut Olufsen Stai........................................................... 1833 1869 

Hustru Karen Hakensdatter ........................................... 1842 1869 

Barn: Oluf ..................................................................... 1868 1869 

Thorbjørn Johannesen Stai ............................................ 1816 1869 

Barn: Johannes ............................................................. 1848 1869 

Marthe a Kristensdatter Koppang ................................... 1846 1870 

Hanna M. Thorbjørnsdatter Stai 1852 1870 

Peder Olaus Negaard ...................................................... 1829 1870 

Hustru Helene Pedersdatter 1833 1870 

Barn: Oline ................................................................. 1860 1870 

Berthe 1862 1870 

Thea .................................................................. 1860 1870 

Berthe Gulbrandsdatter Vestgaard ................................. 1850 1870 

Erik Olsen Landet .......................................................... 1840 1870



Hustru Anne Olsdatter .................................................. 1833 1870 

Barn: Ole ................................................................... 1863 1870 

Olaf ................................................................. 1866 1870 

Mikel Nilsen Negard....................................................... 1834 1870 

Hustru Anne Bersvendsdatter........................................ 1837 1870 

Guldbrand Larsen Koppang ........................................... 1842 1870 

Halvor Olsen Negardsveen ............................................. 1827 1870 

Hustru Marthe Toraldsdatter ......................................... 1828 1870 

Barn: Gurrine ............................................................. 1854 1870 

Tomine .............................................................. 1856 1870 

Ole .................................................................... 1858 1870 

Halvor ............................................................... 1862 1870 

Hanna ............................................................... 1867 1870 

Marthe .............................................................. 1864 1870 

Guri Olsen (H. Olsens mor) ............................................ 1794 1870 

Karen Tollefsdatter Koppang (enke) ................................ 1820 1870 

Barn: Anne Engebretsdatter........................................... 1851 1870 

Sigrid Andersdatter Koppang ......................................... 1846 1870 

Anders Pedersen ........................................................... 1868 1870 

Pernille Gudmundsdatter (enke)..................................... 1800 1870 

Ole Olsen Stai................................................................ 1843 1870 

Hustru Lene Olsdatter ................................................... 1847 1870 

Barn: Dorthea ............................................................ 1866 1870 

Anton Helgesen Stai ...................................................... 1833 1870 

Hustru Anna Larsdatter................................................. 1835 1870 

Barn: Beate ............................................................... 1863 1870 

Anne Sirine ...................................................... 1865 1870 

Helga ............................................................... 1868 1870 

Martinus Mikkelsen (pleiesøn) ........................... 1854 1870 

Tollef Gundersen Stai .................................................... 1831 1870 

Hustru Rønnaug Olsdatter............................................. 1829 1870 

Olaf Johnseen Stai ........................................................ 1851 1870 

Knut Evensen Messelt ................................................... 1847 1870 

Hustru Karen Halvorsdatter........................................... 1848 1870 

Barn: Edvard .............................................................. 1869 1870 

Eve Pedersen ................................................................ 1843 1870 

Fru Gjøran Hansdatter .................................................. 1852 1870 

Oline Olsdatter Mykleby ................................................ 1850 1870 

Rikkard Olsen Koppang ................................................. 1853 1870 

Severin Jensen Ophus ................................................... 1825 1871 

Hustru Dorthe Torgalsdatter.......................................... 1818 1871 

Barn: Tea Sofie ........................................................... 1862 1871 

Mina Dorthea ................................................... 1865 1871 

Berger Bersvendsen ...................................................... 1844 1871 

Nils Johnsen Messelt ..................................................... 1832 1871 

Hustru Marthe Eversdatter ............................................ 1844 1871 

Barn: Ingmar ............................................................. 1864 1871 

Perlinus ........................................................... 1866 1871 

Johannes ......................................................... 1870 1871 

Dorthe Knudsdatter Stai (enke)...................................... 1800 1871 

Halvor Andersen Koppang.............................................. 1838 1871 

Engebret Engebretsen Koppang ..................................... 1830 1871 

Hustru Karen Halvorsdatter........................................... 1816 1871 

Barn: Hagen .............................................................. 1851 1871 

Karinus ........................................................... 1854 1871 

Marthea ........................................................... 1856 1871 

Berthe ............................................................. 1851 1871



Karinus ............................................................. 1871 1871 

Ingeborg Marthea Gundersdatter ................................... 1844 1872 

John Nilsen .................................................................. 1811 1872 

Hustru Karen Simensdatter........................................... 1842 1872 

Barn: Nils ................................................................... 1862 1872 

Johannes .......................................................... 1864 1872 

Emma ............................................................... 1866 1872 

Ida Karoline ...................................................... 1868 1872 

Kari .................................................................. 1871 1872 

Reier O. Stai.................................................................. 1844 1872 

Siri T. Negaard .............................................................. 1836 1872 

Guren R. Stai ................................................................ 1868 1872 

Tarald R. Atai ................................................................ 1870 1872 

Ragnhild R. Stai ............................................................ 1804 1872 

Maren Johansdatter Stensbak ....................................... 1843 1872 

John Johnsen Stenbak.................................................. 1838 1872 

Lisbet Kristoffersdatter Nymo ........................................ 1850 1872 

Ann Swatsdt Atmdal...................................................... 1839 1872 

Severin Gundersen ....................................................... 1864 1872 

Peder Christensen Messelt............................................. 1846 1872 

Mari Olsdatter Messelt .................................................. 1846 1872 

Mali OLsdatter Setre...................................................... 1820 1872 

Enok Engebretsen Setre ................................................ 1859 1872 

Karen Johansdatter Koppang ........................................ 1825 1872 

Johan Pedersen Koppang .............................................. 1855 1872 

Lise Pedersdatter Koppang ............................................ 1861 1872 

Gjertrud Tollefsdatter Tronnes....................................... 1815 1872 

Halvor O. Koppang ........................................................ 1845 1872 

Anne Torgalsdatter Koppang.......................................... 1846 1872 

Ole Jacobsen Nardrum.................................................. 1830 1872 

Marthe Olsdatter .......................................................... 1836 1872 

Edvard Olsen ............................................................... 1865 1872 

Ole Olsen ..................................................................... 1869 1872 

Karinus Cristensen ...................................................... 1841 1872 

Marie Engebretsdatter .................................................. 1841 1872 

Oline Karinusdatter ...................................................... 1871 1872 

Olaf Christen Nilsen Stai ............................................... 1850 1872 

Andreas Christensen Koppang....................................... 1842 1873 

Hustru Ingeborg Toresdatter.......................................... 1836 1873 

Barn: Kristen ............................................................. 1865 1873 

Thorvald ........................................................... 1872 1873 

Anton Johnsen Negaard ................................................ 1854 1874 

Even Olsen Møller ......................................................... 1840 1875 

Hustru Helene Nilsdatter............................................... 1849 1875 

Barn: Oline Kristine.................................................... 1869 1875 

Clara Josefine .................................................. 1871 1875 

Ragnhild Olsdatter Negaard........................................... 1851 1875 

Simen Johannesen Skaalien.......................................... 1850 1880 

Hustru Charthea Olsdatter Ophus................................. 1860 1880 

Mathias Arvesen ........................................................... 1846 1880 

Hustru Oline Harsdatter Furuset................................... 1853 1880 

Barn: Osmund .......................................................... 1876 1880 

Leif .................................................................. 1878 1880 

Kristoffer Evensen Hovde............................................... 1835 1880 

Marit Olsdatter Aamotsrønningen.................................. 1853 1880 

Barn: Even ................................................................ 1879 1880 

Anne Gjermundsdatter Ophus....................................... 1855 1880



Mille Gurine Gjermundsdatter Ophus ............................ 1861 1880 

Laurits Olsen Stai ......................................................... 1852 1880 

Engebret Olufsen .......................................................... 1862 1880 

Per P. Blom ................................................................... 1839 1880 

Hustru Else Ostensdatter .............................................. 1852 1880 

Barn: Mathilde Elise.................................................... 1876 1880 

Olaf Olsen Negaard........................................................ 1864 1880 

Karinus Arnesen Hirhalsen............................................ 1859 1880 

Engmar Pedersen Nøkleby ............................................. 1850 1880 

Jon Olsen Evenstad....................................................... 1856 1880 

Andreas A. Gudsas........................................................ 1831 ? 1881 

Fru Ragnhild Hausdatter Fossum.................................. 1821 ? 1881 

Johan Olsen Strand ...................................................... 1854 1881 

Ole Hagensen Vestgard.................................................. 1848 1881 

Knut Halvorsen Stai ...................................................... 1845 1881 

Barn: Hilmine ............................................................. 1875 1881 

Bernhard .......................................................... 1877 1881 

Nils Engebretsen Koppang ............................................. 1840 1881 

Hustru Lisbeth Larsdatter ............................................. 1844 1881 

Barn: Gedvard ............................................................ 1870 1881 

Ida .................................................................... 1874 1881 

Nils 1876 1881 

Olaus Olufseen Koppang ............................................... 1844 1881 

Hustru Andrea Halstensdatter....................................... 1850 1881 

Barn: Ida .................................................................... 1874 1881 

Adolf ................................................................. 1877 1881 

Helene eller Helmer (datter eller søn?)...................1880 1881 

Halvor Olsen Stai .......................................................... 1854 1881 

Anton Andersen Stenviken ............................................ 1863 1881 

Helge Pedersen Trønnes................................................. 1855 1881 

Hustru Marthe Nilsdatter 1851 1881 

Barn: Anne ................................................................. 1877 1881 

Peder Nikolai ..................................................... 1879 1881 

Johan Amundsen Strand............................................... 1841 1881 

Hustru Johanne Halvorsdatter ...................................... 1846 1881 

Barn: Tilda ................................................................. 1878 1881 

Anne Eriksdatter Trønnes.............................................. 1863 1881 

Andre Gjermundsdatter Ophus...................................... 1865 1881 

Kari Tollefsen Syren ...................................................... 1862 1881 

Barn: Siri ................................................................... 1880 1881 

Martin Nilsen Mykleby................................................... 1852 1881 

Karinus Olsen Furuseth ................................................ 1853 1881 

Herman Halstensen Mykleby ......................................... 1858 1881 

Halvor Pedersen Mykleby 1856 1881 

Hustru Anne Marthe Gjermundsdatter .......................... 1850 1881 

Hanna Andreasdatter ................................................... 1850 1881 

Ole Jørgensen Stai ........................................................ 1858 1881 

Peder Anton Olsen Oyen................................................ 1856 1882 

Severin Enoksen ........................................................... 1842 1882 

Chrlsteen Christensen .................................................. 1857 1883 

Hustru Oline ................................................................ 1857 1883 

Barn: Christen ............................................................. 1882 1883 

Olaf Hansen Bjøraneset ................................................. 1861 1883 

Helge Tollefsen Syren .................................................... 1853 1883 

Ole Thorsen Negaard ..................................................... 1840 1883 

Barn: Ida .................................................................... 1871 1883 

Anne Olsdatter Negaard................................................. 1863 1883


Navn FØdt Utvandret 

Knut Mathias Andersen Hinvik...................................... 1835 1883 

Hustru Anne Andersdatter ............................................ 1827 1883 

Barn: Karen Rasmine .................................................. 1865 1883 

Marie Petrine Sammeline.................................... 1868 1883 

Karl .................................................................. 1875 1883 

Pernille Arentsdatter Negaard ........................................ 1860 1883 

Barn: Beatte Mathiasdatter ......................................... 1878 1883 

John Pedersen Mykleby ................................................. 1853 1883 

Hustru Gertie Gulbrandseen ......................................... 1861 1883 

Barn: Ragnhild ............................................................. 1881 1883 

Marthea Olsdatter Strand.............................................. 1866 1883 

Svend Halvorsen Elvelien............................................... 1866 1883 

Dorte Engebretsdatteer Bjøraneset ................................ 1867 1883 

Hustru Karen Dorthea Engebretsdatter Bjøraneset ........ 1859 1883 

Barn: Einar ................................................................ 1881 1883 

Olaf ................................................................... 1882 1883 

Marthe Olsdatter Gunstad, Vestgard (enke) ................... 1839 1883 

Barn: Oline ................................................................ 1871 1883 

Martinus ........................................................... 1873 1883 

Olaf ................................................................... 1876 1883 

Marie Olava........................................................ 1878 1883 

Marthe Johannesdatter Negaard.................................... 1848 1883 

Barn: Ida .................................................................... 1871 1883 

Johannes .......................................................... 1873 1883 

Thea Mathilde ................................................... 1875 1883 

Tobias ............................................................... 1878 1883 

Martinus Halvorsen Megaard......................................... 1848 1883 

Hustru Anne Hansdatter ............................................... 1856 1883 

Barn: Hilda Mathilde ................................................... 1879 1883 

Mariane ............................................................ 1880 1883 

Hermann .......................................................... 1881 1883 

Halvor Pedersen Vestgard.............................................. 1848 1883 

Tollef Nilsen Negard....................................................... 1867 1883 

Haken Andersen Trønnes .............................................. 1862 1884 

Nils Engebretsen Messelt............................................... 1867 1884 

Jakob Olsen Messelt...................................................... 1845 1884 

Hustru Marthe Nilsdatter .............................................. 1852 1884 

Barn: Olaf Jakobsen...................................................... 1883 1884 

Severin Olsen Negard .................................................... 1866 1884 

Gurine Pedersdatter Mykleby......................................... 1862 1884 

Anne Kristine ............................................................... 1866 1885 

Jon Kristensen Oyen ..................................................... 1830 1885 

Hustru Eline Engebretsdatter ........................................ 1847 1885 

Barn: Julien ............................................................... 1872 1885 

Beate ................................................................ 1874 1885 

Simen ............................................................... 1876 1885 

Anna ................................................................. 1878 1885 

Edvard .............................................................. 1880 1885 

Tomine .............................................................. 1882 1885 

Hermann .......................................................... 1885 1885 

Anton Olsen Skjeret ...................................................... 1861 1885 

Knut Ole Taraldsen Landet............................................ 1847 1885 

Fru Berths Semingsdatter ............................................. 1849 1885 

Barn: Anna Olsdatter .................................................. 1869 1885 

Tomine .............................................................. 1872 1885 

Beate ................................................................ 1877 1885 

Olave ................................................................ 1881 1885



Martinus Eriksen Treseng..............................................1854 1885 

Laurits Kristensen Koppang...........................................1858 1885 

Anne Olsdatter Mykleby.................................................1865 1885 

Olaus Ostensen ............................................................1835 1886 

Hans Halvorsen Nidsladvolden.......................................1855 1886 

Hustru Tea Helgesdatter ................................................1854 1886 

Barn: Hermann ..........................................................1878 1886 

Harald ...............................................................1881 1886 

Ole Julius Olsen Koppang..............................................1863 1886 

Beate Olsdatter Ophus ..................................................1867 1887 

John Olsen Evenstad ....................................................1856 1887 

Hustru Inger Pauline Pedersdatter .................................1862 1887 

Barn: Enni .................................................................1885 1887 

Nils Olsen Koppang .......................................................1856 1887 

Fru Pernille Nilsdatter....................................................1856 1887 

Barn: Nils Oskar............................................................1883 1887 

Ole Nilsen Stai...............................................................1853 1887 

Hustru Ingeborg Simensdatter .......................................1854 1887 

Barn: Gustav Jakob.....................................................1879 1887 

Olaf ...................................................................1882 1887 

Ingeborg Gurine ................................................1885 1887 

Ingeborg Olsdatter Messelt.............................................1868 1887 

Hagen Engebretsen Messelt ...........................................1870 1887 

Helge Olsen Treseng ......................................................1864 1887 

Kari Nilsdatter Vestgard.................................................1855 1887 

Barn: Marie ................................................................1878 1887 

Marit .................................................................1880 1887 

Laura ................................................................1882. 1887 

Karoline Mathilde ..............................................1885 1887 

Sigrid Johansdatter Messelt...........................................1869 1887 

Anne Beate Jonsdatter Messelt ......................................1867 1887 

Ida Antonsdatter Bjørkman............................................1874 1887 

Ole Johansen Sagstadhaugen ........................................1855 1887 

Hustru Ingeborg Franfsdatter ........................................1862 1887 

Torvald Toraldsen Koppang............................................1871 1887 

Julius Larsen Mykleby...................................................1859 1887 

Tea Larsdatter ..............................................................1862 1887 

Barn: Lars Juliusen.......................................................1887 1887 

Gedine Jonsdatter Messelt.............................................1861 1887 

Gedine Jonsdatter Vestgaard .........................................1861 1887 

Dortea Halvorsdatter Rognstad ......................................1869 1887 

Teodor Jensen Dieseth...................................................1869 1887 

Severin Olsen Koppang ..................................................1866 1887 

Engebret Dieseth (Syd Amerika) ...................................................... 1888 

Konrad Kristensen Koppang ..........................................1865 1888 

Ole Olsen Ophus ...........................................................1863 1888 

Lars Olsen Vestgard.......................................................1839 1888 

Ole Olsen Koppang ........................................................1868 1888 

Ole Gundersen Mykleby.................................................1865 1888 

John Olsen Haugen .......................................................1868 1888 

Oline Olsdatter Mykleby ................................................1870 1888 

Gedvard Gedvardsen Vestgard .......................................1866 1888 

Ole Iversen Vestgard......................................................1870 1888 

Ole Hansen Imsdalen.....................................................1856 1888 

Hustru Oline Kristine Mortensdatter ..............................1856 1888 

Barn: Harald ...............................................................1884 1888 

Olaf Martin ........................................................1886 1888



Margit ............................................................... 1887 1888 

Edvard Halvorsen Koppang ........................................... 1871 1888 

Petter Pedersen Stai ...................................................... 1868 1888 

Regine Pedersdatter Norengstue .................................... 1823 1888 

Pernille Olsdatter Ophuseie........................................... 1863 1888 

Ingeborg Olsdatter Ophus ............................................. 1877 1888 

Randine Olava Lillestu Koppang.................................... 1860 1888 

Marie Dartine Olsdatter Ophus ..................................... 1869 1888 

Edvard Edvardsen Bakken ............................................ 1866 1888 

Marte Gudmundsdatter Trønnes ................................... 1864 1888 

Feder Johansen Strand ................................................. 1864 1888 

Anton Pedersen Mykleby ............................................... 1869 1888 

Ragna Olsdatter Rønningen........................................... 1873 1888 

Anne Gurine Knudsdatter Mykleby................................ 1861 1888 

Tomine Andreasdatter Berger ........................................ 1867 1888 

Dortea Olsdatter Kroken ............................................... 1867 1888 

Martinus Nilsen Negard................................................. 1869 1888 

Hustru Marte Olsdatter................................................. 1867 1888 

Peder Tobiasen Blam (Evenstad).................................... 1867 1888 

Olaf Iversen Vestgard .................................................... 1865 1887 

Karinus Iversen Vestgard .............................................. 1865 1889 

Nils Engebretsen Bjørnesset.......................................... 1869 1889 

Berte Hansdatter Bjørnesset ......................................... 1865 1889 

Ole Johansen Kroken.................................................... 1830 1889 

Anne Olsdatter Kroken.................................................. 1876 1889 

Severin Pedersen Treseng.............................................. 1859 1889 

Hermann Hansen Stai................................................... 1873 1889 

Ole Andreasen Oyen...................................................... 1870 1889 

Nils (Olsen) Bakken Iversen........................................... 1872 1889 

Olava Olafsdatter Rasten............................................... 1871 1889 

Kristen Kristensen Staien? ............................................ 1872 1889 

Mari Halvorsdatter Staien ............................................. 1870 1889 

Anne Knutsdatter Fuldpantmann.................................. 1873 1889 

Gjetvold Gjetvoldsen Vestgard ....................................... 1825 1889 

Sigrid Gjetvoldsdatter Vestgard ..................................... 1869 1889 

Helga Halstensdatter Ragnstad ..................................... 1871 1889 

Beate Gundersdatteer .................................................. 1860 1889 

Haakon Engebretsen Negard ......................................... 1876 1890 

Karoline Engebreetsen Negard....................................... 1879 1890 

Martin Engebretsen Hombnes ....................................... 1861 1890 

Margit Obbersdatter Messelt ......................................... 1872 1890 

Kristian A. Ophus ......................................................... 1870 1890 

Andrea Hansdatter Bjøranesset..................................... 1869 1890 

Karinus Pedersen Mykleby ............................................ 1872 1891 

Torger Johannesen Stai ................................................ 1872 1891 

Mariam A. Ophus.......................................................... 1873 1891 

Reinhard Frantsen Ophus............................................. 1873 1891 

Karen Halvorsdatter Rasten .......................................... 1869 1891 

Johan Kristensen Koppang ........................................... 1870 1891 

Ole Gulbrandsen Ophus................................................ 1869 1891 

Peder Halvorsen Stai ..................................................... 1878 1883 

Laurits Teodor Nilsen Trønnes....................................... 1880 1891 

Johanne Olsdatter Kroken ............................................ 1872 1891 

Dortea Pedersdatter Messelt.......................................... 1876 1891 

Anne Marie Gundersdatter Stenvikn.............................. 1878 1891 

Ole Frantsen Ophus...................................................... 1876 1892 

Helen Hansdatter Bjøranesset ....................................... 1871 1892



Anne Trønnes ............................................................... 1860 1892 

Ole Olsen Ophus .......................................................... 1873 1892 

Regine Matea Gundersdatter Coppang .......................... 1871 1892 

Gunder Gurinussen Stai ............................................... 1866 1892 

Hustru Anne Johansdatter ............................................ 1868 1892 

Karen Andrine Andreasdatter Vestgard.......................... 1875 1892 

Iver Pedersen Ophus ..................................................... 1862 1892 

Klara Amalie Klarionsdatter Gustrilien........................... 1864 1892 

Frants Johnsen Ophus.................................................. 1836 1893 

Alf Andersen Setre......................................................... 1872 1893 

Anders Gustav Hansen Stai........................................... 1844 1893 

Hustru Hanna Thorbyørnsdatter ................................... 1852 1893 

Barn: Gina ................................................................. 1875 1893 

Hilda ................................................................. 1877 1893 

John Torvald ..................................................... 1879 1893 

Augusta ............................................................ 1882 1893 

Karl August ....................................................... 1885 1893 

Nina .................................................................. 1887 1893 

Gunda .............................................................. 1891 1893 

Reinhard Kristiansen Nigard.......................................... 1862 1893 

Hustru Anna Knudsdatter ............................................. 1866 1893 

Barn: Margit Karoline................................................... 1889 1893 

Minda Catette ................................................... 1890 1893 

Borghild Kristine ............................................... 1892 1893 

Karoline Martinusdatter Gustru .................................... 1878 1894 

Lars Larsen Rasten ....................................................... 1876 1896 

Marie Larsdatter Rasten ................................................ 1878 1896 

Edvard Johannesen Stai................................................ 1875 1896 

Anne Anderesdatter Negard ........................................... 1847 1896 

Karinus Knudsen Negard .............................................. 1875 1896 

Merte Knudsdatter Negard............................................. 1877 1896 

Pernille Karinusdatter Rasten........................................ 1878 1897 

Anders Tollefsen Trønnes .............................................. 1875 1897 

Marit Larsdatter Huset .................................................. 1849 1897 

Barn: Nina Olsdatter ................................................... 1884 1897 

Martin Evensen ............................................................ 1878 1898 

Andreas Martinussen ................................................... 1875 1898 

Sigurd Johansen .......................................................... 1879 1899 

Johan Magnus Hansen.................................................. 1879 1900 

Nina Olausdatter .......................................................... 1880 1900 

Johannes Torgersen ..................................................... 1842 1901 

Hustru Pernille Engebretsdatter .................................... 1842 1901 

Barn: Peder Johannesen ............................................. 1884 1901 

Julie Johannesdatter ........................................ 1881 1901 

Ole Olsen Tvenge........................................................... 1871 1901 

Anders Olsson ............................................................. 1863 1902 

Hustru Karen Olssen..................................................... 1861 1902 

Barn Ole .................................................................... 1900 1902 

Halvor Martinussen ...................................................... 1882 1902 

Nikolai Andersen Øverengen ......................................... 1882 1902 

Kristian Halvorsen ........................................................ 1861 1902 

Hustru Pauline Kariliussen ........................................... 1865 1902 

Barn: Halfdan ............................................................ 1890 1902 

Ingemar ............................................................ 1892 1902 

Ellida ................................................................ 1894 1902 

Thoralf .............................................................. 1896 1902 

Sigrid ................................................................ 1899 1902



Ole Magnussen ............................................................ 1886 1902 

Martin Martinussen ..................................................... 1885 1902 

Ole Olsen Smedstad...................................................... 1885 1902 

Kristian Oskar Linholdt................................................. 1825 1903 

Karl Oskar Johannessen ............................................... 1882 1903 

Olaf Kristiansen ........................................................... 1875 1903 

Ole Mikkelsen Naren ..................................................... 1878 1903 

Torgal Mikkelsen Naren................................................. 1886 1903 

Andrea Tomine Naren ................................................... 1883 1903 

Magnhild Torbjørg Naren............................................... 1885 1903 

Ole Pedersen Oyen ........................................................ 1883 1903 

Johan Torgirsen ........................................................... 1884 1903 

Nils Odmund Bjørnstad................................................. 1883 1903 

Peder Bjørnstad ........................................................... 1882 1903 

Hulda Ruud ................................................................. 1884 1903 

Olaf Koppang ............................................................... 1878 1903 

Karinus Simmensen Trønnes ........................................ 1879 1903 

Andreas Iversen ........................................................... 1885 1903 

Peder Andreassen Treseng............................................. 1881 1903 

Lars Magnus Johansen ................................................. 1882 1903 

Alf Olsen Nyhus ............................................................ 1881 1903 

Karinus Olsen Nyhus .................................................... 1874 1903 

Gustav Helgesen .......................................................... 1876 1903 

Anna Marie Kristensen Myre ......................................... 1880 1903 

Oskar Kristensen Myre.................................................. 1885 1903 

Olaf Olsen Nyhus .......................................................... 1876 1903 

Dagmar Eriksen ........................................................... 1882 1903 

Johan Martinussen ...................................................... 1882 1903 

Ole Eriksen .................................................................. 1884 1903 

Einar Eriksen .............................................................. 1886 1903 

Petra Gustu ................................................................. 1885 1903 

Harald Bondesen ......................................................... 1888 1903 

Tolline Johannessen ..................................................... 1876 1903 

Petra Gustu ................................................................. 1885 1903 

Harald Bondesen ......................................................... 1888 1903 

Tolline Johannessen .................................................... 1876 1903 

Ingmar Eliassen ........................................................... 1881 1903 

Olaf Johansen .............................................................. 1881 1903 

Ole Martinussen .......................................................... 1878 1904 

Gustav Olsen ............................................................... 1881 1904 

Kristian E. Negaard....................................................... 1874 1904 

Reier Reiersen .............................................................. 1877 1904 

Gjertrud Annesdatter (enke) .......................................... 1936 1904 

Olaf Hansen Kløftberget ................................................ 1875 1904 

Ole Kristoffersen .......................................................... 1879 1904 

Bjørn Henry Johnsen .................................................... 1890 1904 

Inga Jørgensen Sjølie .................................................... 1870 1904 

Harald Magnus Helgessen ............................................ 1897 ? 1904 

Kolbjørn Larsen .................................................................. ? 1904 

Halvor Edvardsen ......................................................... 1877 1904 

Ingmar R. Skatvend ...................................................... 1879 1904 

Jakob Simensen .......................................................... 1880 1904 

Anna Larsen ................................................................ 1886 1904 

Marte Svensen ............................................................. 1887 1904 

Anton Alvesen .............................................................. 1880 1904 

Serine Arnesdatter (enke) .............................................. 1844 1904 

Torvald Sigurd Torgalsen Tyrli....................................... 1882 1904



Mina Simensdatter Trønnes.......................................... 1888 1904 

Adolf Børresen ............................................................. 1884 1905 

Trygve Steeinersen ....................................................... 1886 1905 

Nils Olseen .................................................................. 1855 1905 

Hustru Severine Olsen.................................................. 1847 1905 

Barn: Oline Nilsen ...................................................... 1886 1905 

Nils Eriksen Andreassen............................................... 1878 1905 

Ole Olausen Negaard .................................................... 1882 1905 

Simen Kristiansen ....................................................... 1883 1905 

Kristian Andersen ........................................................ 1874 1905 

Olga Mathilde Hansen .................................................. 1887 1905 

Anders Edvardsen ....................................................... 1882 1905 

Alf Pedersen Berger ...................................................... 1884 1905 

John Erlandsen ........................................................... 1875 1905 

Hustru Helena Pedersdatter.......................................... 1877 1905 

Barn: Helen ............................................................... 1904 1905 

Klara Oslag Syvertsen................................................... 1886 1905 

Emma Olsen ................................................................ 1887 1905 

Karen Sverinsen .......................................................... 1887 1905 

Anna Olsdatter ............................................................ 1882 1905 

Harald Modulv T. Trønnes ............................................ 1885 1905 

Tora Nunette Olsen Braaten ......................................... 1885 1906 

Ole Hansen ................................................................. 1878 1906 

Hustru Mathilde Helmine Olsen.................................... 1880 1906 

Barn: Margit .............................................................. 1902 1906 

Borghild ........................................................... 1904 1906 

Olga O. Kjølhammer ..................................................... 1883 1906 

Peder Andreassen ........................................................ 1886 1906 

Herman Bandesen ....................................................... 1892 1907 

Konrad Knudsen ......................................................... 1889 1907 

Marte Georga Hakonsdatter .......................................... 1885 1907 

Olga Fermanda Helium................................................. 1887 1907 

Sigrid Andersdatter Stenbakken ................................... 1888 1907 

Signe Sofie Halvorsen ................................................... 1889 1907 

Anne Karinusdatter Myreng .......................................... 1881 1903? 

Toralf Karinussen Myreng........................................ca. 1888 ? 

ELVERUM 

Elverum er det sydligste av Østerdalens 14 herreder med 

grænser: nord til Aamot, øst til Trysil, syd til Solør og vest til 

Løten. Herredet bestaar av følgende deler: Heradsbygd, 

Jømna, Vesterhoug, Midtskog, Grundset, Øksna og Rustad, 

samtlige med jernbanestation av samme navn. Endvidere har 

vi jernbanestationen Elverum, som ligger i periferien av den 

bymessig bebyggede del av bygden "Leiret" med egen bygningskommune. 

I øst ligger Hernes, nordre og søndre Skogbygd, 

Bergeberget og Stygberget, der høist uriktig betegnes 

som "stygt". Til Elverum kommer man med Rørosbanen og 

Solørbanen, der staar i forbindelse med Kongsvingerbanen og 

det svenske jernbanenet. Herredet har et utstrakt veinet, hvor-


av skal nævnes de viktigste bilveier: fra Trysil grænse i øst til 

Solør i syd, fra Aamot i nord til Løten i vest. Inden herredet 

kan gjøres flere rundturer: Heradsbygd—Melaasberget- 

Borgaasen (730 m. o. h.), Søndre Skogbygd—Lisjøen, Hernes— 

Hovindberget via Møystad—Nødsel, Hernes—Kulbulien- 

Horndalen—Svevad. Større turer er Elverum—Osen—Rena 

eller Elverum—Trysil—Rena, Elverum—Vaaler og broen ved 

Braskereidfos. Samtlige turer byr paa naturskjønne og interessante 

partier. "Leiret" (Elverums Leir) med ca. 4000 indbyggere 

har faat sit navn efter den gamle leirplads med den 

forlængst nedlagte fæstning "Christiansfjeld", ganske stærkt 

armert. Fra krigens tider har man erindringer i "Grindalsskansen" 

og "Terningskansen", løpegraver som man den dag 

idag vil kunne se kopier av fra den siste store verdenskrig. 

Skansene ligger paa vestsiden av Glaama og er godt bevart. 

"Grindalsskansen" er overdraget "Selskapet for Leirets Vel" 

som gave, dette selskap blev stiftet i 1901 med den opgave bl. 

a. at forskjønne stedet. Langs Glaama, der bred og mæktig 

løper gjennem bygden fra nord til syd, er det særdeles naturskjønt. 

Av fjeld kan nævnes "Nordhue", 758 m. o. h., hvortil 

let adkomst fra Rustad jernbanest. og "Flotsberget" i Heradsbygd, 

562 m. o. h., skogbrandstation med herlig utsikt helt til 

Mjøsen. Av sjøer kan nævnes Lisjøen, Agsjøen, Bergersjøen 

samt Saugkjernet og Aakjernene. Klimaet i Elverum er utmærket 

med varm sommer og frisk kulde om vinteren. Paa 

vestsiden av "Leiret" ligger Glomdalsmusæet, se nærmere herom 

den særskilte artikkel. I "Leiret" ligger ogsaa det nye 

fylkessykehus, efter sakkyndiges sigende det mest moderne 

sykehus i Nordeuropa. Endvidere har man epidemisykehus 

og pleiehjem for tuberkuløse, pleiehjem for gamle, barnehjem 

og barneherberge. Bygden har distriktslæge, 3 privat praktiserende 

læger og 3 tandlæger, hovedkirke og 3 kapellkirker 

med sogneprest og kapellan. I "Leiret" bor sorenskriveren i Sør- 

Østerdal og politimesteren i Glaamdal. Elverum har 1 

postkontor og 9 postaapnerier. Paa "Leirets" vestside ligger 

ekserserpladsen Terningmoen. 

Skogbruket er bygdens viktigste indtæktskilde; men 

jordbruket er heller ikke uten betydning. Av industrielle 

bedrifter kan nævnes flere trævarefabrikker, mekanisk værksted, 

dampsag og høvleri, bryggeri garverier og reparations-værksteder


for automobiler m. v. Bygden har 2 banker. Foruten folkeog 

middelskole har man lærerskole der søkes av elever fra det 

hele land. Den landskjendte bonde Helge Væringsaasen testamenterte 

i sin tid en million kroner til almennyttige og kulturelle 

formaal, bl. a. til en folkehøiskole som nu er opført i Elverums 

Leir. En ny bro over Glaama er under opførelse. I nærheten 

av denne ligger Grundset markedsplads. Efter den for 

stedet utarbeidede byplan kommer ogsaa raadhus, ny kirke 

m. v. til at ligge her. Straks søndenfor Terningmoen ligger 

skibakken "Vindheia" med sportsstue. Hedmark fylkes idrætsplads 

med fotball- og tennisbaner ligger i "Leirets" nordre 

del. Av hoteller har man i Leiret flere, hvorav det største er 

"Central", desuten en flerhet av kafeer. Forøvrig kan nævnes 

"Øsbækkedalen" østligst og "Myrvold" sydligst i herredet, 

hvor reisende kan ta ind. Endvidere pensjonatene: Løvberg 

gaard, Vestre Nødsel, Nordby og Frk. Fjelds. Specielle 

oplysninger om Elverum og dets historie kan man faa i arkivar 

FinneGrønns bygdebeskrivelse, som er utkommet i 3 bind. (Sæter) . 

UTFLYTTEDE FRA ELVERUM 


Jens Pedersen Bronken ................................................ 1828 1850 

Ole Olsen Talhaugen .................................................... 1817 1850 

Oluf Semingen Bronken ............................................... 1819 1850 

Gurine Marthea Gundersdatter Bjølseth ....................... 1830 1852 

Andreas Semingen Bronken ......................................... 1831 1852 

Jens Pedersen Moe ....................................................... 1820 1952 

Serine Semingsdatter ................................................... 1826 1852 

Barn: Peder ................................................................ 1848 1852 

Syvert ............................................................... 1850 1852 

Peder Eriksen Løma ..................................................... 1815 1852 

Christian Halvorsen Smedbakken ................................. 1817 1852 

Marthe Olsdatter .......................................................... 1816 1852 

Barn: Ole ................................................................... 1841 1852 

Bernhard .......................................................... 1843 1852 

Emelie .............................................................. 1847 1852 

Marthe .............................................................. 1849 1852 

Hanna .............................................................. 1851 1852 

Elen Embretsdatter Siljuberget ..................................... 1830 1852 

Peder Gundersen Nygaarden ........................................ 1816 1852 

Inger Gundersdatter ..................................................... 1817 1852 

Barn: Pauline ............................................................. 1849 1852 

Juliane ............................................................. 1851 1852 

Oliana Olsdatter Rustad ............................................... 1827 1852 

Berger Tollefsen Rogstad .............................................. 1819 (?) 1852 

Arne Sorensen Skjepstad og Elen Engebretsdatter 

med 8 børn (oplysninger ellers mangler) 

Christopher Pedersen Holtet ......................................... 1827 1852 

Christian Olsen Strand ................................................ 1831 1852



Marthe Pedersdatter Haaberget eller Frisberget ............ 1833 1853 

Johan Gundersen Holtet .............................................. 1815 1853 

Ingen opført som utflyttet til Amerika 1854-56 

Oluf Olsen Herstadhagen ............................................. 1824 1857 

Ingen notert 1858, 1859 og 1860 

Hans Pedersen Blikberget ............................................ 1840 1861 

Halvor Tostensen Sjøli ................................................. 1826 1861 

Oline Pedersdatter Stenset ........................................... 1824 1861 

Barn: Elsine Beate ..................................................... 1856 1861 

Ingen notert 1862, 1863, 1864 og 1865 

Hans Hansen Nødaasen ............................................... 1840 1866 

Kari Olsdatter .............................................................. 1845 1866 

Ole Jørgensen Kvernumsen ......................................... 1815 1866 

Siri Embretsdatter ....................................................... 1816 1866 

Barn: Mathilde ........................................................... 1844 1866 

Juline ............................................................... 1845 1866 

Julius ............................................................... 1847 1866 

Serine .............................................................. 1849 1866 

Rikard .............................................................. 1853 1866 

Ole ................................................................... 1851 1866 

Olava ............................................................... 1856 1866 

Oline ................................................................ 1860 1866 

Karinius Jorgensen Lilleaarnes .................................... 1827 1866 

Torkild Per Pedersen Bjølset ......................................... 1850 1866 

Peder Semingen Bronken ............................................. 1843 1866 

Peder Embretsen Skjefstad .......................................... 1835 1866 

Eline Gundersdatter .................................................... 1840 1866 

Barn: Embret ............................................................. 1862 1866 

Gunder ............................................................. 1864 1866 

Ole Martin ........................................................ 1866 1866 

Oluf Nilsen Lelleberg .................................................... 1830 1866 

Anne Birgitte Olavesdatter ........................................... 1821 1866 

Barn: Nilsine Olivia Nilsdatter (steddatter)................... 1849 1866 

Maria Amalia .................................................... 1858 1866 

Nils Mertinius ................................................... 1862 1866 

Torrine Mathilde ............................................... 1865 1866 

Ole Olsen ..................................................................... 1837 1866 

Anne Maria Olsdatter ................................................... 1833 1866 

Barn: Hans Magnus ................................................... 1862 1866 

Oluf .................................................................. 1864 1866 

Pernillius Ottosen Hagen ............................................. 1836 1866 

Gunder Olsen Bjølseth ................................................. 1807 1866 

Inger Strømmesdatter .................................................. 1822 1866 

Barn: Magnus ............................................................ 1845 1866 

Ole ................................................................... 1847 1866 

Selma ............................................................... 1852 1866 

Gunder ............................................................. 1855 1866 

Juline ............................................................... 1858 1866 

Tolline .............................................................. 1862 1866 

Johan Pedersen Nyberget ............................................. 1843 1866 

Maren Pedersen Syringen ............................................ 1843 1867 

Erik Knudsen Gravingen .............................................. 1842 1867 

Marte Larsdatter .......................................................... 1840 1867 

Barn: Berte ................................................................ 1863 1867 

Emil ................................................................. 1865 1867 

Andreas Haagensen Skjellet (Systuen)........................... 1836 1867 

89



Marte Embretsdatter .....................................................1837 1867 

Hans Johansen Høiaasen ..............................................1843 1867 

Peder Bruun .................................................................1825 1867 

Anders Jonassen Storberget ..........................................1830 1867 

Gurine Pedersdatter ......................................................1858 1867 

Barn: Peder .................................................................1828 1867 

Barn: Peder .................................................................1862 1867 

Alfred ................................................................1865 1867 

Peder Pedersen Lien ......................................................1821 1867 

Anne Serine Gudbrandsdatter .......................................1832 1867 

Barn: Ina ....................................................................1851 1867 

August ...............................................................1854 1867 

Johan Matthaus ................................................1859 1867 

Julie Marie ........................................................1864 1867 

Olia Pedersdatter Gropen ..............................................1851 1867 

Gunder Pedersen Gropen ..............................................1840 1867 

Marte Nikolaisdatter ......................................................1836 1867 

Barn: Peder .................................................................1862 1867 

Johan ................................................................1864 1867 

Kristian .............................................................1867 1867 

Gunder Mathisen Flisberget ..........................................1840 1867 

Olina Jakobsdatter .......................................................1837 1867 

Else ...................................................................1858 1867 

Jakob ................................................................1860 1867 

Martinius ...........................................................1862 1867 

Ole ....................................................................1864 1867 

Hanna ...............................................................1867 1867 

Mathis Mithissen Flisberget ..........................................1836 1867 

Andrea Andersdatter .....................................................1835 1867 

Barn: Martinus ...........................................................1864 1867 

August ...............................................................1866 1867 

Tnton Arvesev Fladløkken .............................................1833 1867 

Karoline Mortensdatter Kjernet .....................................1849 1867 

Johan Kr. Kristensen ....................................................1823 1867 

Elise Aug. Andersdatter .................................................1835 1867 

Anton Kold ....................................................................1841 1867 

Ole Olsen Sydengen ......................................................1827 1868 

Oline Olsdatter Sydengen ..............................................1843 1868 

Johan Jensen Tuvengen ................................................1828 1868 

Marte Hansdatter Tuvengen ..........................................1828 1868 

Barn: Karinus .............................................................1855 1868 

Hans .................................................................1857 1868 

Arnt Johnsen Engemoen ...............................................1812 1868 

Nikoline Gurine Johnsdatter .........................................1810 1868 

Barn: John .................................................................1837 1868 

Martine ..............................................................1844 1868 

Anton ................................................................1848 1868 

Gusta ................................................................1852 1868 

Amund Gundersen Tuven .............................................1805 1868 

Anne Olsdatter Tuven ...................................................1818 1868 

Barn: Gunder ..............................................................1842 1868 

Ole ....................................................................1846 1868 

Emil Arnold Pedersen (forstersøn) ......................1859 1868 

Ola Pedersen Kalvadet ...................................................1832 1868 

Nikoline Hansdatter Fjeldset .........................................1843 1868 

Julius Arntsen Engensen ..............................................1840 1868



Kristiane Kristiansen ................................................... 1845 1868 

Barn: Emma Marie .................................................... 1868 1868 

Ole Arnesen Faldløkken ............................................... 1833 1868 

Andrea Jensdatter ....................................................... 1847 1868 

Barn: Anna .................................................................. 1868 1868 

Ole Olsen Horun .......................................................... 1847 1868 

Ole Torkildsen Volla ..................................................... 1823 1868 

Marte Gundersdatter ................................................... 1822 1868 

Barn: Gurine ............................................................. 1851 1867 

Torkild ............................................................. 1853 1868 

Anne ................................................................ 1855 1868 

Gunder ............................................................. 1858 1868 

Johan ............................................................... 1860 1868 

Anton Julius .................................................... 1863 1868 

Ole Martin ........................................................ 1865 1868 

Hans Magnus Ottesen Venstad .................................... 1833 1868 

Anne Olsdatter ............................................................ 1837 1868 

Barn: Otto ................................................................. 1858 1868 

Ole ................................................................... 1860 1868 

Kirstein Augusta ............................................... 1862 1868 

Annette Oline ................................................... 1865 1868 

Hilda Mathilde .................................................. 1867 1868 

Petter J. Pedersen Bronken .......................................... 1848 1868 

Olava Lømo ................................................................. 1850 1868 

Kirstine M. Lømo ......................................................... 1842 1868 

Anton Kristiansen ........................................................ 1867 1868 

Kristian Olsen Skjærbek .............................................. 1832 1868 

Constance Gjertrud Martensdatter ............................... 1826 1868 

Barn: Martin Olsen Grønoset (pleieson) ........................ 1856 1868 

Gunder Gundersen Svevad .......................................... 1839 1868 

Martin Vold ................................................................. 1850 1868 

Nils Gyllstrøm .............................................................. 1838 1868 

Oline Olsdatter ............................................................ 1847 1868 

Nils Olsen N.................................................................. 1831 1868 

Helene Hansdatter ....................................................... 1841 1868 

Barn: Mauritz ............................................................ 1861 1868 

Ovidia .............................................................. 1863 1869 

Henriette .......................................................... 1866 1868 

Nora ................................................................. 1868 1868 

Gunder Gundersen Nederbergsveen ............................. 1845 1868 

Karen A. Faldløkken .................................................... 1847 1868 

Barn: Oline Alvilde Kristiansdatter ............................. 1867 1868 

Severin Kristensen Løvbek ........................................... 1827 1868 

Barn: August ............................................................. 1858 1868 

Tollef Olsen Lekersmoen .............................................. 1830 1868 

Oline Pedersdatter Graaberget ..................................... 1840 1868 

Johan Enoksen Strandhagen ....................................... 1816 1868 

Oline Bredesdatter ....................................................... 1832 1868 

Barn: Bernhard ......................................................... 1858 1868 

Ole Jakob ......................................................... 1868 1868 

Peder Johnsen Lillegrundset ........................................ 1849 1868 

Andrea Halvorsdatter Sæterberget ................................ 1834 1868 

Barn: August Alfred Andreasen .................................. 1863 1868 

Martin Holvorsen Strandvolden .................................... 1835 1868 

Martea Knudsdatter ..................................................... 1833 1868 

Barn: Knud ............................................................... 1862 1868



Halvor ............................................................... 1864 1868 

Magnus ............................................................. 1866 1868 

Oluf S. Sormerud .......................................................... 1808 1869 

Petronille Tollefsdatter .................................................. 1820 1869 

Barn: Theodor ............................................................ 1843 1869 

Severin .............................................................. 1846 1869 

Fridtjof .............................................................. 1850 1869 

Marte ................................................................. 1854 1869 

Rikard ............................................................... 1858 1869 

Gunder .............................................................. 1861 1869 

Maren Tollefsdatter Haug .............................................. 1815 1869 

Oline Pedersdatter Haug ............................................... 1852 1869 

Olia Tollefsdatter Haug ................................................. 1818 1869 

Birgitte Amunddatter Bronkensveen ............................. 1825 1869 

Erik Børresen ............................................................... 1839 1869 

Kari Eriksdatter ............................................................ 1838 1839 

Martin Hanssen Nødaasen ............................................ 1851 1869 

Hans Olsen Nyhus ........................................................ 1841 1869 

Hans A. Olsen Horndalen .............................................. 1839 1869 

Rikard Hansen Fjeldet .................................................. 1848 1869 

Tollef Tollefsen Moberget ............................................... 1834 1870 

Berte Knudsdatter ........................................................ 1838 1870 

Barn: Ingmer Teodor ................................................... 1865 1870 

Karlotte Julie ..................................................... 1869 1870 

Ole Embretsen Uthus ................................................... 1833 1870 

Petronille Halvorsdatter ................................................ 1823 1870 

Barn: Eline Martea ..................................................... 1865 1870 

Helene Jonette .................................................. 1862 1870 

Ole Peter ...................................................................... 1867 1870 

Lise Gundersdatter ....................................................... 1846 1870 

Maren Halvorsdatter Sæterberget .................................. 1849 1870 

Olaus Olsen Diset ......................................................... 1838 1870 

Anne Olsdatter ............................................................. 1840 1871 

Barn: Olaf Dortin ........................................................ 1866 1871 

Martin ............................................................... 1868 1871 

Oskar ................................................................ 1870 1871 

Johan B. Lindmoen ...................................................... 1832 1871 

Lisabet Olsdatter .......................................................... 1838 1871 

Barn: Anna Lovise ...................................................... 1859 1871 

Berte ................................................................. 1861 1871 

Ole .................................................................... 1865 1871 

Johan Ludvig .................................................... 1868 1871 

Otto .................................................................. 1870 1871 

Knud Olsen Gaaskjølen ................................................ 1849 1871 

Karinus Knudsen Snappit ............................................. 1851 1871 

Hans Hansen Nødaasen ................................................ 1843 1871 

Peder Larsen Shjefstadeie ............................................. 1836 1871 

Hans Olsen Olbergsveen ............................................... 1810 1872 

Andrea Olsdatter .......................................................... 1807 1872 

Barn: Martea .............................................................. 1847 1872 

Helene Dortea .................................................... 1850 1872 

Johan Olsen Mellum ..................................................... 1851 1872 

Magnus Gundersen Blomsterengen ............................... 1855 1872 

Inger Amundsen Engmoen ............................................ 1847 1872 

Karoline Olsdatter Rustad.............................................. 1831 1873 

Ole Olsen Nyhus............................................................ 1846 1873



Maren Johansdatter ..................................................... 1851 1873 

Oluf O. Horunsmoen ..................................................... 1851 1873 

Anton Ottesen Liplads ................................................... 1852 1873 

Gurine Andersdatter Skjerbakken.................................. 1840 1873 

Severin Gundersen Skandshagen .................................. 1855 1873 

Johan Amundsen Skandshagen..................................... 1848 1873 

Martin Jensen Nedesbergeie .......................................... 1824 1874 

Hustru Olia Embretsdatter ............................................ 1829 1874 

Barn: Johan Anton ..................................................... 1862 1874 

Otto .................................................................. 1870 1874 

Peder P. Graulund......................................................... 1849 1874 

Hustru Martea Arntsdatter ............................................ 1853 1874 

Barn: Peter ................................................................. 1873 1874 

Berte Daviksdatter Bjølset ............................................. 1842 1875 

Barn: Edvard Akselsen ................................................ 1867 1875 

Ottu Olsen Liplads ........................................................ 1819 1875 

Hustru Johanne Johnsdatter......................................... 1820 1875 

Barn: Johanne ........................................................... 1855 1875 

Thea ................................................................. 1857 1875 

Inger Gurine Severinsdatter Kulbulien ........................... 1861 1876 

Martea Severinsdatter Lien ............................................ 1869 1876 

Kristoffer Olsen ............................................................ 1872 1876 

Halvor Olsen Berg ......................................................... 1860 1877 

Stina Jørgensdatter ...................................................... 1819 1878 

Marie Olsdatter Gropen ................................................. 1854 1878 

Martin Engebretsen Fossum.......................................... 1859 1878 

Amund Engebretsen Fossum ......................................... 1852 1878 

Embret Hansen Fjeldet .................................................. 1858 1878 

Guldbrand Kristensen Hageneie .................................... 1852 1878 

Anne Marie Olufsdatter ................................................. 1857 1879 

Johan O. Østhagen (Mo) ................................................ 1859 1879 

Ole Emil Johnsen Hageløkken ....................................... 1861 1879 

Ole Helgesen Rustad ..................................................... 1845 1879 

Lisabet Engebretsdatter ................................................ 1860 1879 

Mattea Gundersdatter Rustad ....................................... 1855 1879 

Knud Karstensen ......................................................... 1863 1879 

Pauline Engebretsdatter Bakken.................................... 1851 1879 

Oline Jensdatter Lomnes ............................................... 1857 1879 

Gulbrand Jensen Lomsnes ............................................ 1861 1879 

Ole Olsen Gropen .......................................................... 1852 1879 

Knud Kristoffersen Vestad ............................................. 1830 1879 

Hustru Berte Estensdatter............................................. 1844 1879 

Johan Iversen Halbakken .............................................. 1854 1879 

Johan Jensen Gjerdingen .............................................. 1820 1879 

Pernille Olsdatter Strandhagen ...................................... 1845 1879 

Karsten Kristoffersen Kvernbekken................................ 1857 1879 

Oluf Ottersen Storbek.................................................... 1859 1880 

Nils Torkildsen Løkken .................................................. 1849 1880 

Anna Antonsdatter Jevnager.......................................... 1862 1880 

Augustinus Olufsen Ostrud 1863 1880 

Martea Kristoffersdatter Storberget ................................ 1858 1880 

Agnete Hansdatter Nerby............................................... 1854 1880 

Marte Gundersdatter Sveen ........................................... 1851 1880 

Halvor Pedersen Siljuberget ........................................... 1842 1880 

Oline Olsdatter Gaskjølen.............................................. 1854 1880 

Barn: Peder Halvorsen................................................. 1879 1880 

Kristian Paulsen Gaarden.............................................. 1850 1880



Hustru Anne Kristensdatter........................................... 1858 1880 

"samt et drengebarn" 

Mathias Paulsen Gaarden .............................................. 1848 1880 

Marthea Mikkelsdatter Juliusen..................................... 1855 1880 

Kristine Mortensdatter Søringen .................................... 1853 1880 

Henrich Olsen Setre....................................................... 1845 1880 

Hustru Tea Toresdatter.................................................. 1840 1880 

Oline ................................................................. 1867 1880 

Tollef ................................................................. 1869 1880 

Karen ................................................................ 1872 1880 

Olia Mikkelsdatter Nysveen............................................ 1854 1880 

Julius Laurits Engebretsen............................................ 1857 1881 

Oline Gundersdatter Sveen ............................................ 1853 1881 

Aksel Gudbrandsdatter Sletengen .................................. 1850 1881 

Peder Pauli Pedersen Kvernsveen ................................... 1858 1881 

Nils E. Nilsen Nyborg ..................................................... 1859 1881 

Otto Engebretsen Diset .................................................. 1852 1881 

Hustru Anne Kristine Olufsdatter .................................. 1852 1881 

Barn: Olava ................................................................ 1880 1881 

Tollef Ottesen Engesbakken ........................................... 1889 1881 

Augusta Olsdatter Løken ............................................... 1857 1881 

Johan M. Johansen Mellum........................................... 1860 1881 

Kristian Kristoffersen Kvernbekken ................................ 1861 1881 

Otto Olsen Kvernbekken ................................................ 1860 1881 

Emil Nilsen Sandbakken................................................ 1857 1881 

Johan August Johansen Langberg ................................. 1855 1881 

Ole Embretsen Langberg................................................ 1855 1881 

Kristian Mortensen Sorigen............................................ 1857 1881 

Martinus Mortensen Sonigen ......................................... 1865 1881 

Pernille Andersdatter Storbergshald (Rølsasen)............... 1845 1881 

Barn: Eline Martinsdatter ............................................ 1870 1881 

Augusta ............................................................ 1873 1881 

Johanne ............................................................ 1876 1881 

Martine ............................................................. 1879 1881 

Anders Larsen Hals ....................................................... 1812 1881 

Bernt Arntsen Risberget................................................. 1856 1881 

Hustru Karen Martea Olsdatter...................................... 1860 1881 

Barn: Alfred Berntsen .................................................. 1880 1881 

Jens Olseen Lomsnes .................................................... 1817 1881 

Hustru Anne Andersdatter............................................. 1829 1881 

Barn: August Jensen ................................................... 1865 1881 

Julius Jensen .................................................... 1870 1881 

Emil Olaussen Skou ...................................................... 1859 1881 

Augustine H. Jensdatter Lomsnes.................................. 1859 1881 

Jonette Jensdatter Lomsnes .......................................... 1862 1881 

Hans Hanssen Taraldsbakken ....................................... 1845 1881 

Hustru Serine Pedersdatter............................................ 1846 1881 

Barn: Beate ................................................................ 1875 1881 

Petter ................................................................ 1878 1881 

Karen Sofie ........................................................ 1880 1881 

Gunder Olsen Mo .......................................................... 1837 1881 

Hustru Helene Arnesdatter ............................................ 1847 1881 

Barn: Anne Karoline .................................................... 1869 1881 

Otto August ....................................................... 1872 1881 

Gunder .............................................................. 1873 1881 

Helene ............................................................... 1875 1881 

Petter ................................................................ 1878 1881



Martea ..............................................................1880 1881 

Marthea Lovise Mortensdatter eller Halstensen ..............1854 1881 

Johanne Hansdatter Rugsven ........................................1856 1881 

Hans Jørgn Pedersen Bjølset..........................................1848 1881 

Hustru Oline Halvorsdatter............................................1841 1881 

Barn: Karoline ............................................................1880 1881 

Anton Olsen Lund .........................................................1861 1881 

Ole Severin Setre ...........................................................1848 1881 

Emilie Augusta Enbretsdatter Setre ...............................1856 1881 

Andrine Gundersdatter Sveen ........................................1857 1881 

Martin Pedeersen Haugset .............................................1862 1881 

Berthe Olsdatter Horunsmoen .......................................1859 1881 

Olia Knudsdatter Pytmoen .............................................1845 1881 

Peder Pedersen Helbakken.............................................1829 1881 

Hustru Pernille Pedersdatter ..........................................1818 1881 

Barn: Berte .................................................................1855 1881 

Petronille ...........................................................1856 1881 

Ole Olsen Grindjoret ......................................................1852 1881 

Kristian Arnesen Kvernmoen..........................................1837 1881 

Hustru Pernille .............................................................1838 1881 

Severine Embretsdatter Fjeldet ......................................1832 1881 

Barn: Knud Hansen.....................................................1860 1881 

Oline Hansdatter ...............................................1870 1881 

Johanne Hansdatter ..........................................1872 1881 

Eline Hansdatter ...............................................1875 1881 

August Hansen ..................................................1877 1881 

Emilie Knudsdatter .......................................................1855 1881 

Johannes Andersen Rølsaasen.......................................1846 1881 

Johan Ottersen Storbek.................................................1849 1881 

Anne Ottersdatter Storbek .............................................1853 1881 

Gurine Halstensdatter Sagmoen.....................................1856 1881 

Embret Kristoffersen Svehageen.....................................1829 1881 

Haaken Haakensen Hobsveen ........................................1858 1881 

Mathias Gaarder ...........................................................1848 1881 

Hustru Kari Larsdatter .................................................1850 1881 

Barn: Paul ..................................................................1870 1881 

Gunhild Margerete .............................................1879 1881 

Erik Olufsen Engemoen 1858 1881 

Johan Johnsen Løkken..................................................1850 1881 

Peter Simensen Stenberg ...............................................1855 1881 

Kari Johansdatter Hammersborg ...................................1856 1881 

Augusta Mortensdatter Sorugen.....................................1862 1881 

Andreas Olseen Sørli .....................................................1834 1882 

Hustru Gurine Gulbrandsdatter.....................................1839 1882 

Barn: Juliane .............................................................1865 1882 

Atlanta ..............................................................1866 1882 

Marie Jeanette ...................................................1872 1882 

Gunder Ottarsen Storbek...............................................1864 1882 

Kristian Hanssen Teppen...............................................1852 1882 

Hustru Berte Martinusdatter .........................................1858 1882 

Barn: Martin .................................................................1880 1882 

Johan Engebretsen Økseta ............................................1862 1882 

Peder Lilleberg ..............................................................1858 1882 

Hans Hansen Teppen.....................................................1857 1882 

Otto Kristoffersen Kvernbekken .....................................1863 1882 

A. Anstensen Jevnaker ..................................................1863 1882 

Ole Olsen Løken ............................................................1858 1882



Oluf Jensen Mørkhagen.................................................1857 1882 

Oluf Hansen Bliks .........................................................1855 1882 

Ole Gundersen Houg .....................................................1858 1882 

Ole Torglasen Grøtting ...................................................1845 1882 

Oluf Olsen Horunsmoen ................................................1855 1882 

Martin Olsen KiIbak.......................................................1860 1882 

Engebret Olsen Løvhaugen ............................................1842 1882 

Hustru Karen Marthea................................................... ? 1882 

Barn: Karl Oluf ............................................................1869 1882 

Ole ....................................................................1876 1882 

Marte ................................................................1872 1882 

Jens Pedersen Hougset ..................................................1855 1882 

Juline Pedersdatter Hougseet.........................................1865 1882 

Johan Gudro Kristoffrsen Løken ....................................1861 1882 

Theodor Jensen Engemoen ............................................1857 1882 

Oluf Engebretsen Gammelmoen.....................................1853 1882 

Iver Olsen Jutusmoen....................................................1858 1882 

Augustinus Johansen Stensrud .....................................1860 1882 

Peder Olsen Haabergseie................................................1861 1882 

Hustru Pedersdatter .....................................................1861 1882 

Barn: Inger Marie ..........................................................1881 1882 

Juline Iversdatter Mo.....................................................1864 1882 

Embret Alexissen Evenstad............................................1862 1882 

Peder Alexissen Evenstad...............................................1860 1882 

Petronille Augusta Olsdatteer Søberg .............................1853 1882 

Karoline Martea Larsdatter Engstad...............................1863 1882 

Jens Olsen Storbergshalden...........................................1851 1882 

Anne Gundersdatter Lillehagen 1857 1882 

Berthe Gundersdatter Lillehagen ...................................1860 1882 

Hans A. Amundsen Grundset ........................................1843 1882 

Peder Rjersen Løken ......................................................1859 1882 

Nils Johansen Hovind ....................................................1847 1882 

Hustru Martea Nilsdatter ...............................................1849 1882 

Barn: Otto Jul .............................................................1879 1882 

Nikoline .............................................................1881 1882 

Eline Johannesdatter Hovind .........................................1854 1882 

Barn: Jakob Juliussen.................................................1878 1882 

Otto Juliussen ...................................................1881 1882 

Karoline Martinusdatter ................................................1863 1882 

Julius Nilsen Storbek ....................................................1861 1882 

Bernt Olsen Lerbak........................................................1860 1882 

Martea Hansdatter Storberget ........................................1844 1882 

Barn: Hans Peter Syversen...........................................1875 1882 

Arnt Magnus .....................................................1877 1882 

Gyda Olava ........................................................1880 1882 

Anders ..............................................................1882 1882 

Ole Halvorsen Kvernbekken ...........................................1854 1882 

Ole Martinussen Grindjordet..........................................1855 1882 

Emma O. Olufsdatter Engemoen....................................1863 1882 

Anna Paula Olufsdatter Engemoen.................................1861 1882 

Johan Gundersen Støen ................................................1860 1882 

Martea Engebretsdatter Dalen .......................................1857 1882 

Marte Pedersdatter Høversdal ........................................1855 1882 

Oline Augusta Kristiansdatter........................................1864 1882 

Ole Halvorsen Seterberget..............................................1853 1882 

Eline Embretsdatter ......................................................1853 1882 

Oline Embretsdatter .....................................................1849 1882



Gunder Martinussen Grundetbakken ............................ 1855 1882 

Anders Olsen ............................................................... 1857 1882 

Henrik Bernhard Mortensen.......................................... 1854 1882 

Gunder Gundersen Skandsen ....................................... 1849 1883 

Hustru Jonanne Johnsdatter ........................................ 1860 1883 

Barn: Gunder ............................................................. 1882 1883 

John Gunderson Skandsen ........................................... 1854 1883 

Hustru Martea Skandsen .............................................. 1855 1883 

Barn: Inger .................................................................. 1882 1883 

Oluf Olsen Husen ......................................................... 1889 1883 

Theodor Julius Johnsen Løkken.................................... 1857 1883 

Martin Olsen Jutusmoen............................................... 1863 1883 

Anne Jørgensdatter Storbek .......................................... 1828 1883 

Gunder Gundersen Skandsen ....................................... 1825 1883 

Hustru Inger Jørgensdatter ........................................... 1816 1883 

SIrine Mortensdatter Bratnerget .................................... 1821 1883 

Gunder Torkildsen ....................................................... 1846 1883 

Olaf Jørgen Gundersen ................................................. 1861 1883 

Ole Severin Johansen Stensrud..................................... 1854 1883 

Julius Johansen Stensrud ............................................ 1856 1883 

Eberhard Ellingsen ...................................................... 1856 1883 

Oline Nikolaisdatter Graaberget..................................... 1864 1883 

Karen Auguste Nordhagen............................................. 1856 1883 

August Engebret Løken ................................................. 1862 1883 

Ole Bredesen Teppen .................................................... 1860 1883 

Peder Knudsen Østby.................................................... 1847 1883 

Ole Berntsen Bjølset...................................................... 1863 1883 

Theodor Ottosen Engemobakken ................................... 1861 1883 

Hustru Toaline Mathiasdatter........................................ 1856 1883 

Petronille Johannesdatter Storbeget .............................. 1847 1883 

Strømme Kristensen Berg.............................................. 1852 1883 

Ole Torrisen Lømaplads................................................. 1856 1883 

Otto Berntsen Teppen ................................................... 1862 1883 

Eline Evensdatter Evenstad........................................... 1853 1883 

Martinus Olsen Glomstadeie ......................................... 1857 1883 

Johan Jensen Engmoen ................................................ 1854 1883 

Olianna Johansdatter .................................................. 1945 1883 

Barn: Anna Helene...................................................... 1882 1883 

Knud Martinusen Sætre................................................ 1866 1883 

Ole Jensen Mørkhagen.................................................. 1854 1883 

Hustru Kari Olufsdatter ................................................ 1856 1883 

Oluf Severinsen Nyborg ................................................. 1848 1883 

Andrea Nilsdatter Nyberg .............................................. 1856 1883 

Johnette Olsdatter Skjerstad......................................... 1862 1883 

Nikoline Gundersdatter Sveen ....................................... 1855 1883 

Helge Hansen Fjeldet..................................................... 1867 1883 

Severin Hansen Fjeldet.................................................. 1865 1883 

Kristoffer Kristensen Hageneie....................................... 1860 1883 

Arne Eberhardsen Rustadmoen..................................... 1865 1883 

Olia Gundersdatter Sveen ............................................. 1858 1883 

Hans Haagensen .......................................................... 1854 1883 

Bernhard Martinusen Svevad ........................................ 1854 1883 

Emilei Embretsdatter Nørsteng...................................... 1862 1884 

Harborg Severinsen Haug.............................................. 1864 1884 

Bernt Kristoffersen ....................................................... 1855 1884 

Hustru Elen Andreasdetter ........................................... 1854 1884 

Barn: Karl August ....................................................... 1878 1884



Adolf ..................................................................1880 1884 

Elise ..................................................................1882 1884 

Peder Olsen Rustad .......................................................1843 1884 

Hustru Eline Kristoffersdatter ........................................1848 1884 

Barn: Olaf ...................................................................1874 1884 

Kristoffer ...........................................................1876 1884 

August ..............................................................1879 1884 

Martin Bredesen ...........................................................1858 1884 

Hustru Lena Embretsdatter ...........................................1863 1884 

Barn: Brede ................................................................1883 1884 

Ener Arnesen Løvhaugen ...............................................1855 1884 

Peder Pedersen Holen ....................................................1861 1884 

Eilert Akselsen Gundersborg..........................................1849 1884 

Halvor Olsen Storberget .................................................1863 1884 

Emilie Pedersdatter Haugset ..........................................1868 1884 

Andrea Akselsdatter Grundseteie ...................................1842 1884 

Barn: Magnus August Hansen .....................................1867 1884 

Anne Beate Hansdatter.......................................1870 1884 

Hanna Hansdatter .............................................1874 1884 

Jens Hansen .....................................................1876 1884 

Anne Hansdatter ...............................................1880 1884 

Martea Jensdatter Hornbergseng ...................................1866 1884 

Juline Jensdatter Hornbergseng.....................................1863 1884 

Sandra Henriksdatter Bjølset .........................................1864 1884 

Anton Gundersen Løken ................................................1846 1884 

Hustru Karen Jensdatter ...............................................1852 1884 

Barn: Martin ...............................................................1875 1884 

Kari ...................................................................1881 1884 

Petronille Embretsdatter Fjeldet .....................................1863 1884 

Andrea Olsdatter Bakken...............................................1842 1884 

Barn: Johnette Nilsdatter...............................................1861 1884 

Johan Hansen Paulshaugen...........................................1863 1884 

Ole Hansen Enkebakken................................................1867 1884 

Peder Olsen Uthus .........................................................1855 1885 

Anton Johansen Strandhageneie....................................1856 1885 

Line Tollefsdatter Sagen .................................................1862 1885 

Ole Pedersen Kalvadet....................................................1864 1885 

Johan Fr. Jensen Lusberget...........................................1863 1885 

Inger Embertsdatter Løkken...........................................1896 1885 

Martinus Kristoffersen Graftsrødvingen..........................1836 1885 

Hustru Andrea Olsdatter................................................1839 1885 

Barn: Mariane .............................................................1880 1885 

Oline Emilie .......................................................1858 1885 

Anna Martea ......................................................1861 1885 

Olava .................................................................1866 1885 

Augusta Pedersdatter Gropen.........................................1853 1885 

Charlotte Christiansdatter Moberget ..............................1861 1885 

Ole Johnsen Ulvaabrogen ..............................................1853 1885 

Amuline Grindersdatter Sveen .......................................1862 1885 

Serine Amundsdatter Engmoen......................................1852 1885 

Karoline Olsdatter Fjeldet ..............................................1869 1885 

Marthe Kristiansdatter ..................................................1826 1885 

Eline Mortensdatter Svingen ..........................................1869 1885 

Gurine Nilsdatter Mo .....................................................1836 1885 

Barn: Martin ............................................................. ? 1885 

Emma ? 1885 

Engebret Jensen Herstadeie...........................................1824 1885



Hustru Else Larsdatter ..................................................1831 1885 

Barn: Eline .................................................................1867 1885 

Johanne ............................................................ ? 1885 

Amund P. Johnsen ........................................................1857 1885 

Olum Olsen Bakken ......................................................1869 1886 

Bernhard Magrundsen Landbakken............................... ? 1886 

Johan G. Olsen .............................................................1860 1886 

Ole Martinussen Skjipstadmoen ....................................1865 1886 

Tollef Martinussen Skjipstadmoen .................................1867 1886 

Jens Mortensen Lindberget............................................1833 1886 

Hustru Marte Pedersdatter ............................................1822 1886 

Barn: Oline Jensdatter ................................................1862 1886 

Martea Pedersdatter (datter-datter).....................1879 1886 

Ole Magnussen Østerud ................................................1865 1886 

Engebret Bredeseen ......................................................1858 1886 

Peder Pedersen Sønsteby ...............................................1865 1886 

Karoline Ottosdatter Sætre ............................................1865 1886 

Otto Bernhard Johnsen Røvgaard..................................1863 1886 

August Engebretsen Skredderkjernet.............................1864 1886 

Mina M. Svevad.............................................................1861 1886 

Severin Olsen Nyborg ....................................................1876 1886 

Oluf Olsen Nyborg .........................................................1880 1886 

Emil Olsen Vestad .........................................................1854 1886 

Kari Olsdatter Mørkhagen..............................................1825 1886 

Emilie Severinsdatter Mørkhagen ..................................1858 1886 

Karoline Johansdatter Høraasen....................................1869 1886 

Kristine Olsdatter Hoff...................................................1870 1886 

Petronille Gundersdatter Skjepstadhagen ......................1862 1886 

Martinus Johansen Lindberget ......................................1858 1886 

Peder Martinussen Haaberget ........................................1860 1886 

Per Pauli Nordby ...........................................................1863 1886 

Martin Haagensen Hobsveen .........................................1865 1886 

Anne Akselsdatter Berger ..............................................1864 1886 

Oluf Olufsen Sveen........................................................1865 1886 

Johanne Embretsdatter Brenden ...................................1864 1887 

Embret Embretsen Gjerdrum.........................................1861 1887 

Petronelle Reiersdatter ..................................................1856 1887 

Gunder Johannes Olsen Meljordshagen.........................1866 1887 

Martinus Olsen Skjefstadmoen ......................................1835 1887 

Martin Martinussen Skjefstadmoen ...............................1870 1887 

Anne Martinusdatter Skjefstadmoen..............................1876 1887 

(Enke) Anne Olsdatter ...................................................1805 1887 

Ole Amundsen Vigen .....................................................1869 1887 

Peder Pedersen Kalvadet................................................1867 1887 

Karoline Halvorsdatter Aker...........................................1867 1887 

Karenus Martinussen Uthuslien ....................................1861 1887 

Peder Embretsen Moengen (Sætre).................................1860 1887 

Eline Olsdatter Øxeleie ..................................................1856 1887 

Anders Engebretsen Sætre.............................................1856 1887 

Hustru Gurine Olsdatter................................................1859 1887 

Barn: Ole Andersen .....................................................1883 1887 

Karen Andersdatter ...........................................1885 1887 

Marthea Knudsdatter Finstad........................................1859 1887 

Oluf Iversen Jensmoen ..................................................1845 1881 

Anne Antonsdatter Gravberget.......................................1862 1887 

Karl Pedersen Gravlund.................................................1868 1887 

Juli Johnsdatter Bakkehagen ........................................1866 1887

100 Ø S T E R D Ø L E N E S S A G A 


Nils Embretsen Fremgaarden......................................... 1862 1887 

Henrik Pedersen Bratberget ........................................... 1867 1887 

Peter Engebretsen Kulsvikakken .................................... 1871 1887 

Karen Oline Larsdatter Liplads....................................... 1872 1887 

Jacob Juliussen ........................................................... 1881 1887 

Laura Estensdatter ....................................................... 1885 1887 

Oline Martea Andersdatter Holtet................................... 1856 1887 

Kristian Hansen Oset..................................................... 1862 1887 

Andreas Larsen ............................................................ 1852 1887 

Hustru Beate Olausdatter.............................................. 1861 1887 

Barn: Laura ................................................................ 1883 1887 

Oskar ................................................................ 1885 1887 

Oline Jensdatter Tajes ................................................... 1864 1887 

Ingeborg Reiersdatter Holtet........................................... 1859 1887 

Otten Olsen Vestby........................................................ 1865 1887 

Hanna Augusta Brevig ................................................... 1857 1887 

Olia. Torgalsdatter Skjepstadmoen................................. 1840 1887 

(gift med Martinus Olsen som var utvandret tidligere) 

Barn: Oline Martinusdatter.......................................... 1874 1887 

Petronelle Martinusdatter .................................. 1879 1887 

Gusta Martinusdatter ........................................ 1882 1887 

Karen Petra Hansdatter Mo............................................ 1862 1887 

Augustinus Mathiasen Enkebakeie ................................ 1864 1887 

Pauline Olsdatter Haabergseie ....................................... 1858 1887 

Eline Olufsdatter .......................................................... 1859 1887 

Knud Olsen Sveen ......................................................... 1867 1887 

Johan Johansen Evenstad ............................................. 1859 1887 

Anton Olufsen Engen..................................................... 1862 1887 

Johan Olsen Skjefstad ................................................... 1860 1887 

Sigurd Josefsen Lindstad............................................... 1866 1887 

Johan Gundersen Skjefstadhagen.................................. 1863 1888 

Oskar Jenssen Lillesvanaasen ....................................... 1876 1888 

Jens Amundsen Lillesvanaasen...................................... 1851 1888 

Hustru Petronelle Olausdatter ....................................... 1849 1888 

Hanna Mathilde Jensdatter Lillesvanaasen .................... 1879 1888 

Anton Andreassen Skjerbak........................................... 1866 1888 

Olaf Arnold Olufsen Skjepstadmoen............................... 1874 1888 

Oluf Olsen Skjepstadmoen............................................. 1842 1888 

Peder Pedersen ............................................................. 1865 1888 

Johan Johnsen Damhagen ............................................ 1864 1888 

Johan Olufsen Ottestad ................................................. 1863 1888 

Nilse Olufsen Ottestad ................................................... 1870 1888 

Nikoline Martea Larsdatter............................................. 1866 1888 

Embret Mortensen Lindberget........................................ 1835 1888 

Hustru Agnette Andersdatter ......................................... 1837 1888 

Barn: Augustine ......................................................... 1878 1888 

Anne Marie Hansdatter Lindberget................................. 1884 1888 

Johan Severinsen Lilleberg ............................................ 1866 1888 

August Johansen Gundersrud ....................................... 1867 1888 

Kassi Antonsdatter Bakkeløkken.................................... 1873 1888 

Ole Embretsen Ørbekken............................................... 1865 1888 

Johanne Jensdatter Lindberget...................................... 1860 1888 

Barn: Jonette Olsdatter ............................................... 1883 1888 

Gurine Olsdatter Lillehagen ........................................... 1866 1888 

Olia Johnsdatter Bekkebakken ...................................... 1864 1888 

Nils Olsen Bjørnbakken ................................................. 1845 1888 

Augusta Ottosdatter Hofset............................................ 1858 1888



Ole Olsen Ørbekkedalen................................................1870 1888 

Ole Olsen Severinsen ....................................................1856 1888 

August Johansen Faldet................................................1865 1888 

Johan Jensen Bakken...................................................1841 1888 

Ole Halvorsen Ake r ....................................................... 1859 1888 

Anna Olsdatter Bakken .................................................1870 1888 

Oluf Olaussen Nystrien .................................................1866 1888 

Hans Andersen Hofset...................................................1855 1888 

Gunder Axelsen Stensberg ............................................1851 1888 

Fredrik Kristoffersen Kvernbakken ................................1869 1888 

Ole Johansen Mellum....................................................1868 1888 

Karl Johansen Fjeldet ...................................................1857 1888 

Julius Hanssen Rogstadbakken.....................................1867 1888 

Karl Martin Olsen Øxna ................................................1868 1888 

Minda Augusta Martinusdatter Storbergsholden............1868 1888 

Karen Helene Olsdatter Lerbak......................................1865 1888 

Kirstine Ilsdatter Løken.................................................1866 1888 

Lille Gurine Gundersdatter Gobaksmoen.......................1865 1888 

Ole Olsen Grundt..........................................................1864 1888 

Johan Johnsen Brendløkken.........................................1854 1888 

Theodor Olsen Østhagen ...............................................1867 1888 

Oline Marthea Mikkelsdatter .........................................1863 1888 

Emma Lovise Eriksdatter Nyborg...................................1865 1888 

Karl Gusland Johansen Østmo......................................1863 1888 

Nils Pettersen ...............................................................1857 1888 

Martea Olsdatter Løkken...............................................1853 1888 

Helge Andersen Horndalen ............................................1853 1888 

Karl August Johannessen Fløien ...................................1847 1888 

Johan Engebretsen Horndalsveen .................................1853 1888 

Augustinus Reiersen Holtet ...........................................1862 1888 

Anne Gundersen Syringen.............................................1867 1888 

Karen Mariane Vestby ...................................................1867 1888 

Barn Emil Jakob .........................................................1886 1888 

Kristian ............................................................1888 1888 

August Pedersen Berget ................................................1865 1888 

Anna Gundersdatter Sveen............................................1865 1888 

Oline Larsdatter Mørkhagen..........................................1864 1888 

Laura Pedersdatter .......................................................1885 1888 

Severine Olsdatter Julusmoen.......................................1868 1888 

Henrik Haagensen Hobsveen .........................................1869 1889 

Kaja Olava Kareliusdatter Lillehaugen ...........................1867 1889 

Gunder Hanssen Nygaarden..........................................1867 1889 

Mathilde Larsdatter Løklen............................................1871 1889 

Ole Severin Johansen Gropen .......................................1860 1889 

Oline Hansdatter Berg...................................................1868 1889 

Oskar Thomas Andre Schøsberg....................................1856 1889 

Karoline Martinusdatter Sveen ......................................1869 1889 

Maren Olsdatter Risinger ..............................................1864 1889 

Julia Olsdatter Risinger.................................................1868 1889 

Knud Olsen Risinger .....................................................1866 1889 

Magnus Amundsen Krogen............................................1867 1889 

Berte Olsdatter Aker....................................................1840 1889 

Barn: Mina Hansdatter................................................1870 1889 

Hanna Oline Hansdatter ....................................1874 1889 

Kari Othilde Hansdatter .....................................1881 1889 

Ludvig Olaussen ...............................................1879 1889 

Johan August Antonsen Kvernbakken...........................1874 1889



Ole Antonsen Kvernbakken ............................................1877 1889 

Andreas Antonsen Kvernbakken.....................................1880 1889 

Sirine Halvorsdatter Aker ...............................................1865 1889 

Peter Andreas Pedersen Hanstad ....................................1867 1889 

Peder Pedersen Lindholdt ...............................................1866 1889 

Jonette Eline Olausdatter Skaug ....................................1870 1889 

Oluf Tollefsen Sagen.......................................................1870 1889 

Oline Jensdatter Husa....................................................1869 1889 

Johan Severin Svevad ....................................................1867 1989 

John Andersen Rustadmoen...........................................1861 1889 

Martea ..........................................................................1865 1889 

Karen Johansdatter Gropen ...........................................1876 1889 

Oline Olsdatter Vestby....................................................1867 1889 

Mathilde Bredesdatter Holtet..........................................1864 1889 

Erik Martinsen Finstad ..................................................1862 1889 

Otto Engebretseen Lille-Finstad......................................1870 1889 

Olaus Olsen ..................................................................1858 1890 

Hustru Ragnhild Nilsdatter ............................................1861 1889 

Georg Johansen Nyborg .................................................1864 1890 

Ole Amundsen Hoversdalen............................................1870 1890 

Julius Pedersen Kalvadet ...............................................1871 1890 

Tine Augusta Olsdatter Juliusmoen................................1870 1890 

Oluf Hansen Haustad.....................................................1864 1890 

Marthea Johansdatter Nysvold .......................................1872 1890 

Karl August Kristiansen Seterberget ...............................1869 1890 

Andrea Johansdatter Mellum .........................................1851 1890 

Martin Jakob Olufsen Mellum ........................................1874 1890 

Hans Otto Olsen Svevad .................................................1872 1890 

Berte Olsdatter Svevad ...................................................1867 1890 

Barn: Inga Marthea ......................................................1889 1890 

Anna Petersdatter Sveen ................................................1874 1890 

Hanna Augusta Arntsdatter Olbergsveen ........................1867 1890 

Olave Arntsdatter Olbergsveen .......................................1870 1890 

Karoline Pedersdatter Østberg ........................................1880 1890 

Sigurd Pedersen Østby ...................................................1887 1890 

Julie Sofie Pedersdatter Østby ........................................1878 1890 

Martin Olufsen Skjepstadmoen.......................................1879 1890 

Peter Olufsen Skjefstadmoen ..........................................1881 1890 

Otto Olufsen Skjepstadmoen ..........................................1882 1890 

Emma Olufsdatter Skjepstadmoen .................................1885 1890 

Rikard Karstensen Bakhagen .........................................1865 1890 

OIava Eilertsdatter Midtskogen.......................................1872 1890 

Halvor Andreasen Strandvold .........................................1869 1890 

August Pedersen Østby ..................................................1875 1890 

Karoline Haagensdatter Strandvold ................................1869 1891 

Olaf Olufsen Otterstad ...................................................1868 1891 

Emil Olsen Skjerstad......................................................1847 1891 

Oluf Olufsen Engen........................................................1870 1891 

Olaf Johansen Sæterberget.............................................1870 1891 

Juline Olsdatter Julusmoen ...........................................1870 1891 

Gurine Gundersdatter Sveen ..........................................1865 1891 

Martine Engebretsdatter Lindberget................................1861 1891 

Barn: Johan ................................................................1890 1891 

Ole Olsen Sveen .............................................................1876 1891 

Martin Carinussen Neverlien ..........................................1870 1891 

Anne Kirstine Andersdatter Lille-Renningen....................1872 1891 

Berte Halvorsdatter Aker ................................................1861 1891



Hanna Halvorsdatter Aker ............................................. 1872 1891 

Hanna Beate Paulsdatter Aker....................................... 1884 1891 

Johan Andreassen Vold ................................................. 1872 1891 

Ragnhild Halvorsdatter Kvernbekkeen ........................... 1866 1891 

Marie Pedersdatter Knippa ............................................ 1868 1891 

August Johnsen Lindbergsveen ..................................... 1866 1891 

Thore Kristoffer Grann................................................... 1870 1891 

Ole Olsen Tuven (Løken) ................................................ 1871 1891 

Hanna Hansdatter Berg................................................. 1874 1891 

Berte Berntsdatter Holtet............................................... 1864 1891 

Karl Engebretsen Grykkenholen .................................... 1862 1891 

Peder Engebretsen Ørbekken......................................... 1867 1892 

Anne Olsdatter Bakken ................................................. 1870 1892 

Oline Mikkelsdatter Bjølseth.......................................... 1869 1892 

Oluf Johansen Gundersrud ........................................... 1873 1892 

Severin Engebretsen Mellum ......................................... 1844 1892 

Hustru Helene Andersdatter .......................................... 1846 1892 

Barn: Augusta ............................................................ 1875 1892 

Helga Johanne .................................................. 1879 1892 

Gurine Sofie ...................................................... 1884 1892 

Hans ................................................................. 1887 1892 

Hans Peter Syversen Lien .............................................. 1875 1892 

Arnt Magnus Syversen Lien ........................................... 1875 1892 

Gyda Olava Syversdatter Lien ........................................ 1880 1892 

Gurine Embretsdatter Brenden...................................... 1844 1892 

Gustav Edvard Antonsen Storbergsheld......................... 1870 1892 

Olaf Antonsen Kvernsveen ............................................. 1874 1892 

Oline Olufsdatter Lillegraf.............................................. 1870 1892 

Martea Tørrisdatter Bekkebak ....................................... 1873 1892 

Ole Nilsen Losæter......................................................... 1875 1892 

Gulbrand Olaussen Nystuen.......................................... 1874 1892 

Helene Hansdatter Vemingsaasen.................................. 1846 1892 

Barn: Alaf ................................................................... 1879 1892 

Hanna Gurine ................................................... 1882 1892 

Engebret Johansen Mo .................................................. 1871 1892 

Hans I-elgesen Bekken .................................................. 1867 1892 

Hustru Oline Halvorsdatter ........................................... 1857 1892 

Barn: Halvor ............................................................... 1890 1892 

Marte Embretsdatter Løseter ......................................... 1850 1892 

Barn: Emil ................................................................. 1880 1892 

Gurine .............................................................. 1883 1892 

Augusta Olsdatter Overby.............................................. 1862 1892 

Olaf Karlsen Pløien ........................................................ 1876 1892 

Karen Andersdatter Nordhagen Hagelund ...................... 1856 1892 

Anna Julia Olufsdatter Nordhagen................................. 1876 1892 

Ole Jakob Olsen Uthus.................................................. 1871 1892 

Karinus Olsen Sveen ..................................................... 1873 1893 

Marie Olufsen Slottsveen ............................................... 1865 1893 

Emma Jensdatter Snarvold ........................................... 1876 1893 

Peder Johansen Voldbekken .......................................... 1872 1893 

Hakon Olaf Johansen Gravningen ................................. 1875 1893 

Ole Jakob Olsen Rismyr ................................................ 1871 1893 

Petronelle Pedersdatter Olset ......................................... 1871 1893 

Julius Severinsen Sæteeraasen...................................... 1865 1893 

Hans Otto Hansen Oddenen .......................................... 1871 1893 

Peder Olsen Løvlien ....................................................... 1867 1893 

Peter Pedersen Lille-Firsted ........................................... 1867 1893



Hans Karelius Knudsen Sehulstsveen............................. 1866 1893 

Jakob Pedersen Nødsel................................................... 1871 1893 

Johan Pedersen Venstad ................................................ 1846 1893 

Barn: Peder ................................................................ 1882 1893 

Sofie ................................................................. 1884 1893 

Olaf Olsen Fjeldet........................................................... 1872 1893 

Oline Arntsdatter .......................................................... 1885 1893 

Magnus Tollefsen Brovold............................................... 1867 1893 

Embret Karinus Engebretsen Langdalen......................... 1872 1893 

Karen Johansdatter Mo .................................................. 1871 1893 

Barn: Anna ................................................................ 1892 1893 

Klara Helene Pauline Solberg.......................................... 1887 1893 

Otto Ottosen Sætre ........................................................ 1868 1893 

Hustru Maria Alfrida Lundquist...................................... 1869 1893 

Johan Jensen Gravningen.............................................. 1875 1893 

Gurine Martea Jensdatter Gravningen............................ 1873 1893 

Johan Petter Johnsen Bekkebakken............................... 1873 1893 

Eivind Hoff .................................................................... 1887 1893 

Olia Andreasdatter Horunsmoen .................................... 1875 1893 

Inger Amundsdatter Høversdalen.................................... 1875 1893 

Anna Jensdatter Hundersborg........................................ 1872 1893 

Inga Martea Larsdatter Moen.......................................... 1860 1893 

Eline Olsdatter Uthus..................................................... 1868 1893 

August Andersen Brovold ............................................... 1880 1893 

Helene Haagensdatter Lindengen.................................... 1870 1894 

Regine Arnesdatter Løvhaugen ....................................... 1862 1895 

Hustru Anna Ovidia Gundersdatter ................................ 1884 4895 

Peder Olsen Løvlien........................................................ 1867 1895 

Hustru Hanna Julie f. Jensen......................................... 1872 1895 

Johan Olsen Brenden..................................................... 1875 1895 

Peter Olai Pedersen ........................................................ 1876 1895 

Peder Pauli Lømo ........................................................... 1865 1895 

Mathias Nilsen Kjernet ................................................... 1872 1896 

Oskar Ludvig Kareliussen Tangen................................... 1872 1896 

Anders Herman Lundquist ............................................. 1863 1896 

Barn: Johan ................................................................ 1889 1896 

Anne Marie Johasdatter Faldet....................................... 1872 1896 

Kirsten Armundsdatter Moengen .................................... 1825 1896 

Oline Arntsdatter Olbergsveen ........................................ 1876 1896 

Olene Eberhardtsdatter Brenden .................................... 1876 1897 

Iver Engebretsen Moen ................................................... 1870 1897 

Minda Amundsdatter Strand .......................................... 1861 1898 

Pernille Hedwartsdatter Kulbulien .................................. 1878 1898 

Anne Oline Pedersdatter Sandbakken............................. 1886 1899 

Otto Adolf Pedersen Sandbakken.................................... 1887 1899 

Johan Nilsen Olset ......................................................... 1870 1899 

Berte Bernhardsdatter Teppen........................................ 1876 1899 

Oline Olsdatter Brenden................................................. 1880 1899 

Inger Pedersdatter Engen ............................................... 1881 1899 

Sofie Bernhardsdatter Rustad ........................................ 1879 1899 

Hanna Jørgine Mikkelsen ............................................... 1877 1899 

Beate Jensdatter Hougstad............................................. 1883 1899 

Pauli Arnesen Bekken .................................................... 1885 1899 

Torinus Embretsen Buen ............................................... 1874 1899 

Oline Johansdatter Knappen .......................................... 1874 1900 

Agnette Helene Embretsdatter Kjernet ............................ 1881 1900 

Helga Haraldsdatter Teppen ........................................... 1880 1900



Pauline Kariusdatter ..................................................... 1876 1900 

Julie Johannesdatter Ludsvoldhagen............................. 1877 1900 

Olette Arnesdatter Bekken............................................. 1882 1900 

Inger Agnete Andreasdatter Vold.................................... 1881 1900 

Hanna Mathilde Hansdatter Rovenden........................... 1879 1900 

Anne Pedersdatter Nordhy ............................................. 1874 1900 

Anne Pedersdatter Nordby ............................................. 1874 1900 

Minda Olsdatter Bekken ................................................ 1882 1900 

Anton Arntsen Olbergsveen ........................................... 1879 1900 

Kirsti Eriksdatter Snarvold ............................................ 1842 1901 

Kristian Magnus Jensen Snarvold.................................. 1886 1901 

Johan Tilius Kareliussen Tangen ................................... 1884 1901 

Anna Magnusdatter Mostue........................................... 1871 1901 

Jonette Rikardsdatter Lillesætre .................................... 1877 1901 

Serine Arntsdatter Olbergsveen...................................... 1881 1901 

Karen Nilsdatter Skjerbek.............................................. 1849 1901 

Nils Severinsen Skjerbek ............................................... 1883 1901 

Helga Oline Olsdatter Skogsrud ..................................... 1881 1901 

Karoline M. Larsdatter Brovold ...................................... 1889 1901 

Barn: Oline ................................................................ 1889 1901 

Margit ............................................................... 1900 1901 

Ida Olava Kristoffersdatter Solbergsveen ........................ 1884 1901 

Karstru Engebretsen_ Gropen........................................ 1883 1901 

Johan Gundersen Lillehagen ......................................... 1873 1901 

Marthea Johansdatter Løkken ....................................... 1875 1901 

Hans Paulshagen (rømte)............................................... 1902 

Karen Johansdatter Knappen ........................................ 1872 1902 

Peder Pedersen Nordby .................................................. 1877 1902 

Hustru Emma Julia ne .................................................. 1877 1902 

Barn: Per ......................................................................1901 1902 

Olaf Berg ...................................................................... 1902 

Olaf Fjeld ..................................................................... 1902 

Haakon Kynmoen .......................................................... 1902 

Karl Kynmoen .............................................................. 1902 

Johan Albert Mangset.................................................... 1876 1902 

Andreas Larsen Mørkhagen ........................................... 1881 1902 

Karoline Larsdatter Mørkhagen...................................... 1884 1902 

Nikoline Nilsdatter Finstadhagen ................................... 1881 1902 

Anders Olsen Brenden................................................... 1878 1902 

Frithjof Ludvig Pedersen ................................................ 1897 1902 

Kristian Nilsen Olset...................................................... 1880 1902 

Julius Johansen Koppang ............................................. 1866 1902 

August Johansen Sæterberget ....................................... 1874 1902 

Gunda Johanne Juliusdatter Koppang........................... 1894 1902 

Anders Andreasen Stensby ............................................ 1884 1902 

Mina Andreasdatter Stensby.......................................... 1881 1902 

Severine Severinsdatter Skjerbek................................... 1879 1902 

Karen Severinsdatter Skjerbek....................................... 1877 1902 

Hans Otto Olufsen Paulshaugen .................................... 1879 1902 

Ole Martin Kristoffersen Pytmoen .................................. 1883 1902 

Gyda Magnusdatter Lipladsen ....................................... 1884 1902 

Julie Andreasdatter Skjepstadhagen.............................. 1887 1902 

Karinus Tollefsen Sagen ................................................ 1880 1902 

Otto Olsen Nyborg ......................................................... 1880 1902 

Adolf Andreasen Sørli .................................................... 1884 1902 

Aksel Reinholdt Rudgørit ............................................... 1882 1902 

Otto Tørrisen Bekkebakken ........................................... 1882 1902



Torvald Torrisen Bekkebakken........................................1879 1902 

Kolbjørn Halvorsen Siljuberget........................................1885 1902 

Ole Magnus Gundersen Bratberget .................................1879 1902 

Gulbrand Akselsen Lindberget ........................................1878 1902 

Anten Olsen Skrokkeløkken............................................1876 1902 

Ole Olsen Bakken ...........................................................1875 1902 

Nina Magnusdatter Mostue .............................................1875 1902 

Eilhelm Hansen Søndre Strand .......................................1882 1902 

Hans Peter Olsen Nyberg ................................................1875 1902 

Karsten Kristiansen Formoen..........................................1881 1902 

Ole Severin Olufsen Mørkhagen ......................................1871 1903 

Karl Olsen Fredrik Martinussen Uthuslien ......................1879 1903 

Tina Pauline Pedersdatter Borrebek ................................1883 1903 

Olaf Antonsen Paalshaugen ............................................1885 1903 

Martin Olufsen Paalshaugen ...........................................1883 1903 

Martinus Jensen Lindbergshagen ...................................1857 1903 

Hanna Lauritsdatter Storberget ......................................1879 1903 

Kristian Petersen Aasen ..................................................1881 1903 

Bernhard Berntsen Bratbergseie .....................................1876 1903 

Hustru Karoline Arntsdatter ...........................................1874 1903 

Barn: Oline ..................................................................1901 1903 

Albert Olaf f. Kristiansen (pleiebarn) ....................1896 1903 

Martin Olsen Skrokbekløkken.........................................1883 1903 

Anna Milsdatter Horun ..................................................1885 1903 

Martin Olsen Holtet ........................................................1876 1903 

Peder Johansen Hogset...................................................1880 1903 

Agnes Marie Ottersdatter Østby ......................................1901 1903 

Peder Karstensen Hornmoen...........................................1884 1903 

Berger Johansen Mellum ................................................1884 1903 

Anne Ottosdatter Stensløkken.........................................1863 1903 

Peder Andreassen Hagene...............................................1863 1903 

Hustru Oline Hansdatter ................................................1860 1903 

Barn: Arne ...................................................................1886 1903 

Ole Peter ............................................................1890 1903 

Bjarne ................................................................1893 1903 

Bjørnstjerne ..................................................................1895 1903 

Johan Johanseen Gropen ...............................................1882 1903 

Martin Johansen: Venstad ..............................................1887 1903 

Marte Jonette Skrokbakløkken .......................................1873 1903 

Engebret Engebretsen ....................................................1876 1903 

Andreas Peter Bernhard Hagen .......................................1883 1903 

Otto Jensen Opset ..........................................................1883 1903 

Harald Hanssen Uthus ...................................................1884 1903 

Olea Gudbrandsdatter Lindberget ...................................1884 1903 

Emil Andreasen Furuknappen ........................................1881 1903 

Karl Johan Jensen Hougstad ..........................................1867 1903 

Ole Ragnvald Mangset ....................................................1879 1903 

Karinus Kristiansen Stensby...........................................1879 1903 

Aksel Olufsen Toppen .....................................................1887 1903 

Olaf Jenssen Svanaasen .................................................1875 1903 

Oluf Theodorsen Lilleengen.............................................1881 1903 

Johan Oskar Kristoffersen Sætre ....................................1879 1903 

Jeens Pedersen Bronken.................................................1882 1903 

Oluf Graff Pettersen ........................................................1880 1903 

Magnus Nilsen Olset.......................................................1875 1903 

Kristian Enoksen Nordbek ..............................................1877 1903 

Johan Pedersen Holtet....................................................1883 1903



Ole G. Pedersen Dybendal .............................................1880 1903 

Gunder Fosmoen...........................................................1876 1903 

Hustru Sigrid Fosmoen..................................................1877 1903 

Serine Severinsdatter Nymo...........................................1882 1903 

Oluf Johansen Overby ...................................................1884 1903 

Olava Andreasdatter Stensby.........................................1879 1903 

Mariane Andreasdatter Stensby ....................................1886 1903 

Gulbrand Marius Antonsen ...........................................1889 1903 

Andreas Johansen Sørli.................................................1846 1903 

Hustru Anne Pedersdatter .............................................1850 1903 

Barn: Martin ..............................................................1887 1903 

Agnes ................................................................1890 1903 

Marie ................................................................1892 1903 

Henrik Olsen Teppen.....................................................1884 1903 

Torvald Olufsen ............................................................1895 1903 

Clara Olava Sætre .........................................................1884 1903 

Erling Pedersen ............................................................1886 1903 

Johanne Nordby (enke)..................................................1849 1903 

Johanne Marie Nordby ..................................................1877 1903 

Minda Arnesdatter Bekken ............................................1879 1903 

Karsten Amundson Kulsveen.........................................1884 1903 

Karoline Johnsdatter Olstad ..........................................1861 1903 

Martin Hansen Paalshaugen..........................................1877 1903 

Andrea Marie Gulbrandsen............................................1886 1903 

Ole Magnussen Lundbyvolden .......................................1880 1903 

Peder Berntsen Liplads..................................................1872 1903 

Mina Nilsdatter Markestad ............................................1886 1903 

Harald Hansen Midtskogen............................................1888 1903 

Hans Karelius Nilsen Orbekken .....................................1853 1904 

Anne Hansdatter Orbekhaugen......................................1883 1904 

Igeborg Engebretsdatter Nordbek...................................1875 1904 

Barn: Engebret ...........................................................1902 1904 

Anne Johansdatter Hagen .............................................1884 1904 

Hanna Berg ..................................................................1874 1904 

Morten Pedersen Aasen .................................................1884 1904 

Martin Olufsen Sørli ......................................................1884 1904 

Karoline Kristoffersdatter Aasen ....................................1860 1904 

Peder O. Paulshaugen ...................................................1867 1904 

Oline Joansdatter Mellum..............................................1880 1904 

Bernt Adolf Augustsen Løken.........................................1883 1904 

Anne Kristine Augustsdatter Løken................................1885 1904 

Torkild Johnsen Løkken ................................................1882 1904 

Johan Akselsen Nyberget...............................................1878 1904 

Rudolf Vilhelm Rikardsen Flatestøen .............................1903 1904 

Peder Emilsen Hornsletten ............................................1876 1904 

Mina Emilsdatter Skjerbek ............................................1883 1904 

Peter Olsen Søndre Sætre ..............................................1882 1904 

Pauli Gudorsen Husa ....................................................1883 1904 

Olava O. Nordstad .........................................................1881 1904 

Anne Anette A. Orbakhaugen.........................................1855 1904 

Hustru Sigrid Hansdatter ..............................................1890 1904 

Helga Petersdatter Orbakken .........................................1882 1904 

Johanne Mathilde Johnsen............................................1881 1904 

Barn: Hanna ..............................................................1902 1904 

Asbjørn .............................................................1903 1904 

Kristian Karstensen Syringen ........................................1886 1904



Martin Johanse Langberg ...............................................1853 1904 

Oluf Severinsen Haug.....................................................1884 1904 

Adolf Martinsen Kjelneyren.............................................1879 1904 

Martin Gundersen Hurud ...............................................1885 1904 

Olaus Olsen Sveen .........................................................1883 1904 

Johan Pettersen Aasen ..................................................1883 1904 

Johan Embretsen Horunsmoen ......................................1877 1905 

Emil Voldemsrea Diset ...................................................1882 1905 

Olaf Pettersen Aaser .......................................................1885 1905 

Nikolai Johansen Bakkelund ..........................................1871 1905 

August Pedersen Helsetplads..........................................1870 1905 

Hanna Borehysevink ......................................................1876 1905 

Karen Helene Vaslier ......................................................1875 1905 

Kristian Johansen Gammelmo........................................1880 1905 

Peder Pettersen Enger ....................................................1884 1905 

Peder Antonsen Knippa ..................................................1879 1905 

Oluf Olufsen Paalshaugen ..............................................1889 1905 

Olaf K. Østhagen ............................................................1886 1905 

Ole G. Olsen Kvernpladsen .............................................1882 1905 

Martin Hansen Uthus.....................................................1889 1905 

Ole Henriksen ...............................................................1883 1905 

Guro Knudsdatter Husa .................................................1884 1905 

Karl Olsen Uthus............................................................1881 1905 

Hustru Marie Knudsdatter..............................................1881 1905 

Barn: Oline ..................................................................1902 1905 

Knut ...................................................................1903 1905 

Peder Johansen Hoversdalen ..........................................1883 1905 

Helene Berg ...................................................................1880 1905 

Karoline Andersdatter Skjepstadhagen ...........................1883 1905 

Ingvald Olufsen Fossveen ...............................................1884 1905 

Nils Emil Lauvik Hovind .................................................1884 1905 

Gurine Olsdatter Lillesveen.............................................1872 1905 

Karl Olaf Olsen Moberget................................................1878 1905 

Ansten Olsen Meljordshage.............................................1868 1905 

Hans Antonsen Kvernes .................................................1887 1905 

Johan Juliusen Eggen ....................................................1885 1905 

Inger G. Lindberget.........................................................1888 1905 

Ole B. Gaaskjølen...........................................................1883 1905 

Berte Minda Maltvelten...................................................1882 1905 

John Gundersen Sagen ..................................................1888 1905 

Johannes Mathiassen Fosmoen ......................................1848 1905 

Hustru Kari Martinusdatter............................................1847 1905 

Emilie Kristiane Johannesdatter Fosmoen ......................1890 1905 

Julie Johannesdatter Fosmoen .......................................1879 1905 

Barn: Kirsten Johanne .................................................1902 1905 

Karl Nikolin Lundquist ...................................................1883 1905 

Andreas A. Stensby ........................................................1859 1905 

Hustru Marie Tørrisdatter...............................................1849 1905 

Barn: Theodor .............................................................1893 1905 

Martine Arntsdatter Olbergsveen ....................................1865 1905 

Barn: August Torvald Magnussen .................................1889 1905 

Berte Magnussen ................................................1892 1905 

Olaf Magnussen ..................................................1896 1905 

Magnus Magnussen.............................................1898 1905 

Marie Magnussen ...............................................1901 1905 

Signe Magnussen ...............................................1903 1905



Peder Olsen Hogset ....................................................... 1883 1905 

Anne Petersen Hagen..................................................... 1881 1905 

Gunda Sandbo ............................................................. 1883 1905 

Embret Antonsen Storsveen .......................................... 1877 1905 

Hustru Marte Olsdatter ................................................. 1880 1905 

Barn: Otto .................................................................... 1903 1905 

Helga A. Storsveen ........................................................ 1887 1905 

Inger K. Brenden ........................................................... 1883 1905 

Harma K. Granberg ....................................................... 1886 1905 

Olai Hagen ................................................................... 1880 1905 

Olava Olsdatter Sætereie ............................................... 1883 1905 

Karen K. Lie .................................................................. 1884 1905 

Oline Nilsdatter Juliusmoen .......................................... 1877 1905 

Olaf Bernhardsen Gaskjølen.......................................... 1885 1905 

Ole Dorthin Olsen ......................................................... 1889 1906 

Inger Kristoffersen ........................................................ 1869 1906 

Lauritz Larsen Mørkhagen............................................. 1875 1906 

David Danielsen ........................................................... 1876 1906 

Nina Andersdatter Fremgaarden .................................... 1870 1906 

Karl Simonsen ............................................................. 1880 1906 

Klara Nilsen ................................................................. 1878 1906 

Martin Mellum ............................................................. 1862 1906 

Hustru Juline Engebretsdatter ...................................... 1859 1906 

Barn: Minda ............................................................... 1885 1906 

Jenny Marie ........................................................ ? 1906 

Eli ....................................................................... ? 1906 

Olfine .................................................................. ? 1906 

Johan Karinussen Smedalen ......................................... 1857 1906 

Hustru Lina Jonette ...................................................... 1856 1906 

Olaf Albin Hansen Bakstuen.......................................... 1873 1906 

Nils Halvorsen Nilsborg ................................................. 1886 1906 

Karl Oskar Snarvold ...................................................... 1897 1906 

Margit Olava Snarvold ................................................... 1902 1906 

Anne Marie Snarvold ..................................................... 1905 1906 

Andreas A. Smedstad .................................................... 1887 1906 

Gusta Gusta ysdatter Fjeld ............................................. 1888 1906 

Pauli Olsen Grabergsveen.............................................. 1886 1906 

Karen Skjerbek ............................................................. 1882 1906 

Ole Martinsen Lillebakken ............................................. 1878 1906 

Albert Almanussen Stenberg.......................................... 1884 1906 

Martin Olufsen Lien ...................................................... 1881 1906 

Nina Olufsdatter Paalshaugen ....................................... 1881 1906 

Olaf Olsen Halvorseth.................................................... 1886 1906 

Rikard Johansen Knappen ............................................ 1880 1906 

Kristian NI. Hornmoen................................................... 1875 1906 

Hustru Ingeborg Larsdatter ........................................... 1878 1906 

Barn: Kristine ............................................................. 1902 1906 

Kolbein ............................................................. 1906 1906 

Anna Gundersdatter Skjersveen .................................... 1884 1906 

Gudbrand Olsen Sætereie.............................................. 1876 1906 

Jørgen Nilsen Kjernet .................................................... 1884 1906 

Rudolf Rikardsen Lillesætre........................................... 1887 1906 

Tina Johansdatter Mellum............................................. 1871 1906 

John Gundersen Sagen ................................................. 1888 1906 

Johan Peter Olsen Strandhagen..................................... 1883 1907 

Karsten Olufsen Rønningstad ........................................ 1877 1907



Anton Pedersen Fossum ................................................1884 1907 

Jens O. Brenden............................................................1891 1907 

Helge E. Halvorsen ........................................................1886 1907 

Anna E. Halvorsen.........................................................1884 1907 

Marte Eilertsen Dunnerbakken ......................................1884 1907 

Ole Kristiansen østby.....................................................1879 1907 

Olaf Johansen Knappen.................................................1883 1907 

Anne Jonette Fjeld.........................................................1881 1907 

Peder Johansen Nysted..................................................1880 1907 

Karl Andreassen Furuknappen ......................................1887 1907 

Ole Karstensen Engen ...................................................1883 1907 

Oline Ottosdatter Stensløkken .......................................1890 1907 

Johan Johanssen Gravningen........................................1877 1907 

Eline Olsdatter Paulshaugen..........................................1873 1907 

Barn: Olivia Paulshaugen ............................................1894 1907 

Anton Paulshaugen ...........................................1896 1907 

Kristine Paulshaugen ........................................1898 1907 

Peter Paulshaugen .............................................1901 1907 

Eli Paulshaugen ................................................1903 1907 

Ole Martinsen Lillegrundal.............................................1887 1907 

Karsten Olufsen Fossveen..............................................1886 1907 

Karen Larsdatter Sagbakken..........................................1850 1907 

August Andersen Lien....................................................1884 1907 

Kristian Knudsen Lien ...................................................1886 1907 

Karen Amalie Kristiansdatter Aasen ...............................1889 1907 

Botolf Halvorsen Rølaasen .............................................1888 1907 

Peter Olafsen Graaberget ...............................................1880 1907 

Oskar Gudorsen Husa ...................................................1885 1907 

Bernt Olsen Graabergsveen............................................1888 1907 

Anna Marie Olsdatter Sætereie.......................................1887 1907 

Marte P. Bakken ............................................................1876 1907 

Johan Peter Jensen Hogstad..........................................1897 1907 

Sigurd Olai Sandbo........................................................1890 1907 

Christine Sandbo ..........................................................1886 1907 

Agne Tørrisen Bekkebakken (Søberg) .............................1884 1907 

Hans Syversen Kulsvebakken ........................................1888 1907 

Hanna Olsdatter Skjelle .................................................1885 1907 

Ole Olsen Skjelle............................................................1889 1907 

Johan Antonsen Strand .................................................1889 1907 

Godtfred Gundersen Skjersveen.....................................1880 1907 

Karsten Andreassen Dalen.............................................1881 1907 

Jens Gundersen Søstuen ...............................................1887 1907 

Hans G. Husa Lindberget...............................................1891 1907 

Marte G. Lindberget ......................................................1886 1907 

Hakon Andersen ...........................................................1891 1907 

Per Grann .....................................................................1888 1907 

Johanne Olufsdatter Slaatsveen.....................................1879 1907 

Engebret Karinussen Løkken .........................................1888 1907 

Hans Olaf Nilsen Lillesveen ............................................1879 1907 

Helge Halvorsen Hagen ..................................................1886 1907 

Einar Johansen ............................................................1887 1907 

Petra Oleandersdatter Nordstad .....................................1889 1907 

Marte Karoline Olsdatter................................................1887 1907 

Dagny Olava Vasa..........................................................1890 1907 

Martine Mobak .............................................................1888 1907 

Marte M. Lilleengen .......................................................1883 1907



Ovidie A. Hagen............................................................. 1889 1907 

Hilda Marie Løme .......................................................... 1889 1907 

Elide Brenden .............................................................. 1891 1907 

Karine Karinusdatter Gjøbakken ................................... 1885 1907 

Johan E. Bretsen Loseter............................................... 1885 1907 

Otto Olsen Nyborg ......................................................... 1880 1907 

Per Mortensen Kjonsberg............................................... 1891 1907 

Nils G. Husa.................................................................. 1882 1908 

Emil Engebretsen Engen ............................................... 1889 1908 

Johan Johansen Svartbekken........................................ 1835 1908 

Hustru Kirsti Haagensdatter.......................................... 1845 1908 

Karoline Johanse Gravningen ........................................ 1881 1908 

Hans Oskar Johansen Gravningen ................................ 1884 1908 

Georg Olufsen Svingen .................................................. 1886 1908 

Hans Skjerbek .............................................................. 1883 1908 

Embret Skjerbek .......................................................... 1889 1908 

Otto Olsen Kvernpladsen ............................................... 1884 1908 

Nils Hanssen Orbakhaugen ........................................... 1879 1908 

Hustru Petra Marie........................................................ 1877 1908 

Barn: Agnes Milda ......................................................... 1900 1908 

Inger Eggen .................................................................. 1881 1908 

Martinus Lillebakken .................................................... 1883 1908 

Kamilla A. Lillehelseth ................................................... 1889 1908 

August Olsen Gottenborg............................................... 1886 1908 

Helga Gulbrandsen ....................................................... 1891 1908 

Johan Syringen ............................................................ 1894 1908 

Anton Olsen Skoug (Midtskogen) ................................... 1868 1909 

Oline Amudsdatter Nordhagen....................................... 1884 1909 

Barn: Alf .................................................................... 1904 1909 

Tina Skoug (Midtskogen) ............................................... 1892 1909 

Berte Skoug (Midtskogen) .............................................. 1880 1909 

Johanne SøstreiStrand ................................................. 1883 1909 

Kamilla Arnesen ........................................................... 1889 1909 

Nikoline Hedvig Sørby.................................................... 1885 1909 

Minei Engeneie Pedersen ............................................... 1892 1909 

Anna Kjonsberg ............................................................ 1892 1909 

Karl Olaf Kristoffersen Sætre ......................................... 1889 1909 

Tora Skjerbak ............................................................... 1893 1909 

Johan M. Hogstad ......................................................... 1886 1909 

Petra Amaleie Dunvesbak .............................................. 1889 1909 

Peder A. Østby............................................................... 1890 1909 

Ingeborg A. Østby .......................................................... 1888 1909 

Gustav Østby ............................................................... 1893 1909 

Kristoffer M. Bjornsengen .............................................. 1880 1909 

Kristoffer Smilsen Fugleset ............................................ 1889 1909 

Olav Embret Bekken...................................................... 1891 1909 

Inga Johansdatter Sandbo............................................. 1886 1909 

Harald O. Solbakken ..................................................... 1889 1909 

Anne Marie Hjermstad................................................... 1884 1909 

Anton Arnesen ............................................................. 1858 1909 

Sigurd Arnesen ............................................................. 1891 1909 

Kristian Karstensen ...................................................... 1888 1909 

Signe Johansen ............................................................ 1889 1909 

Olaf Johansen .............................................................. 1891 1909 

Hans Otto Brenden........................................................ 1892 1909 

Peder Pedersen Aasen.................................................... 1891 1909



Jens Kristiansen .......................................................... 1887 1909 

Hanna Olsen Brenden ................................................... 1873 1909 

Johannes J. Nerby ........................................................ 1885 1909 

Ivar Graff ..................................................................... 1876 1909 

Petter Otto Olsen Lerbak ............................................... 1867 1909 

Mathilde Bronken ......................................................... 1884 1909 

Olai Olsen Moberget ...................................................... 1882 1909 

Peter Jensen Grøtting.................................................... 1888 1909 

John Jensen Grøtting.................................................... 1891 1909 

Kristian Nilsen Kjernet .................................................. 1885 1909 

Ole Emil Pettersen Orbak .............................................. 1884 1909 

Hilda J. Brenne ............................................................. 1890 1909 

Charlotte Mellum ......................................................... 1882 1909 

Oline M. Bakken ........................................................... 1890 1911 

Olaf O. Skrokbek........................................................... 1891 1911 

Kristian Hansen ........................................................... 1891 1911 

Karen O. Hornmoen ...................................................... 1894 1911 

August M. Kjelmyren ..................................................... 1893 1911 

Oskar Indseth .............................................................. 1888 1911 

Leo Olsen ..................................................................... 1893 1911 

Pauline A. Lien .............................................................. 1891 1911 

Johan Nilsen Renningen................................................ 1876 1911 

Solveig Gurine Risen ..................................................... 1896 1911 

Olga Hesselberg ............................................................ 1889 1911 

Minda Andreasen ......................................................... 1884 1911 

Johan Georg Gustavsen ................................................ 1889 1911 

Nils Jul Johansen Brenden............................................ 1888 1912 

Julie Rismyr ................................................................. 1868 1912 

Barn: Ole ................................................................... 1900 1912 

Johan Olsen Hogset ...................................................... 1891 1912 

Inger Lundby ................................................................ 1893 1912 

Severin Engebretsen ..................................................... 1884 1912 

Veggo Pedersen ............................................................ 1895 1912 

Martin Kristoffersen Solbergsveen.................................. 1870 1912 

Hustru Julie Gundersdatter .......................................... 1865 1912 

Barn: Martin .............................................................. 1895 1912 

Jenny Andrie .................................................... 1897 1912 

Mathilde ........................................................... 1901 1912 

Ida Olava .......................................................... 1903 1912 

Karl Otto ........................................................... 1808 1912 

Jul Mads ........................................................... 1911 1912 

Ole O. Søli..................................................................... 1892 1912 

Johan J. Sagen ............................................................. 1895 1912 

Bardine J. Sagen........................................................... 1894 1912 

Martin Olsen Kvernpladsen ........................................... 1892 1912 

Helene Marten Lilleengen .............................................. 1887 1912 

Gustav Hernes ............................................................. 1892 1912 

Trygve Gasmann .......................................................... 1908 1912 

Kristen Gasmann ......................................................... 1910 1912 

Aksel Pedersen Toppen.................................................. 1880 1912 

Marte Granlund ........................................................... 1891 1912 

Johan Sørli .................................................................. 1894 1912 

Johan Johansen Brenden.............................................. 1891 1912 

Johan Olsen Kvernpladsen ............................................ 1895 1912 

Inga Kostance Nordset................................................... 1894 1912 

Anne Marie Olufsdatter Lien.......................................... 1893 1912



Marie Martinusdatter Lillegrundet.................................. 1875 1912 

Marte Hansdatter Trangsend.......................................... 1885 1914 

Peder Hansen Trangsend................................................ 1882 1914 

Oskar Enoksen Nordbek ................................................ 1894 1914 

Martin Silkebakken ....................................................... 1894 1914 

Marta Mostue ............................................................... 1892 1914 

Minda Sagen ................................................................. 1897 1914 

Signy Betzy Helgensdatter Lerbak .................................. 1894 1914 

Berte Marie Helgensdatter Lerbak .................................. 1897 1914 

Pauline M. Brenden ....................................................... 1897 1915 

Marie Jensdatter Grøtting .............................................. 1885 1915 

Ole Severin Sæterengen ................................................. 1893 1916 

Petronille Østby ............................................................ 1891 1916 

Lina Østby .................................................................... 1894 1916 

Ingeborg østby .............................................................. 1888 1916 

Gunda Ottoshagen ........................................................ 1894 1916 

Kari Ovidia Lindstad ...................................................... 1896 1916 

Ingen opfort som utvandret 1917, 1918, 1919 og ........... 1920 

Nelly Olufsdatter Olset ................................................... 1901 1921 

Josef Me Haraldsen ....................................................... 1903 1921 

Ragnhild Olufsdatter Olset ............................................. 1903 1922 

Elida Strand ................................................................. 1899 1922 

Asbjørn Olsen Knappen.................................................. 1905 1923 

August Adolf Andersen................................................... 1905 1923 

Jørgen Randulf Lassen................................................... 1906 1923 

Clara arie Elisabeth Lassen............................................ 1907 1923 

Otto Halvorsaft ............................................................. 1899 1923 

Johan Emil Østhagen..................................................... 1901 1923 

Constance Ovidie Dagmar Halvorsdatter......................... 1896 1923 

Johanne Olaug Reiersen ................................................ 1902 1923 

Osvold Reiersen ............................................................ 1899 1923 

Halvor Stensløkken ....................................................... 1901 1923 

Ole Larsen .................................................................... 1904 1923 

Johan Marius Johansen................................................. 1903 1923 

Johanne Olea Lerbak ..................................................... 1905 1923 

Johanne Pedersdatter Bergeshagen ................................ 1902 1923 

Per Andreas Wangensten Hermandsen ........................... 1899 1923 

Kolbjørn Larsen Rasch ................................................... 1906 1923 

Johan Igmanr Ophus .................................................... 1904 1923 

Olia Bekken .................................................................. 1896 1923 

Mathilde Pedersdatter Murud......................................... 1900 1923 

Nils Andreasen Furuknappen......................................... 1875 1923 

Margit Magnusdatter Hornmoen..................................... 1900 1923 

Johan Kristiansen Moberget........................................... 1904 1923 

Georg Henry Sandberg ................................................... 1907 1925 

Sigmud Nilsen Dahl ....................................................... 1907 1925 

Oline Augustdatter Aas .................................................. 1898 1925 

(Mannen er tidligere utvandret, heter Knut Hilman Aas) 

Barn: Else Marie .......................................................... 1929 1925 

Otto Orbak .................................................................... 1896 1925 

Johan Gustavsen Granberg............................................ 1895 1925 

Gudbrand Augustmoen Framnæs................................... 1880 1925 

Gunnar Opsahl ............................................................. 1895 1926 

Leif Haavard Opsahl....................................................... 1903 1926 

Kaare Martinsen Nesby .................................................. 1906 1926 

Olivia Hansdatter Smedvold ........................................... 1909 1926



Gustav Olsen Nyborg .................................................... 1886 1926 

Taale Nilsen Julusmoen ................................................ 1897 1926 

AAMOT 

Aamot herred grænser i syd og vest til Elverum, Løten og 

Furnes, i nord til Storelvdal og Ytre Rendal og i øst til Trysil. 

Bygden har mellem 12 og 13000 skyldsatte eiendommer. Inden 

bygden ligger to jernbanestationer, Aasta og Rena. Rena har 

ca. 12000 indbyggere, høide over havet 224 meter, ca. 190 km. 

med jernbane til Oslo. 

For Østerdalenes kommunikationer er Rena — takket være 

sin beliggenhet ved aamøtet mellem Glaama og Rena — det 

naturlige knutepunkt. Fra Rena fører mot nord veien gjennem 

Glaamdalen, mot nordøst veien til Rendalen og mot øst veien til 

Osen, Trysil og Engerdal. Paa Storsjøens østside er en moderne 

vei under bygning, og naar denne er færdig, vil formodentlig 

gjennemgangstrafikken gjennem Rendalen følge den langs 

Rena elv ca. 1 mil kortere end den ældre vei gjennem Storelvdal. 

Rena er en sjelden vakker stationsby med alle betingelser 

for at bli et yndet opholdssted fo rturister. Bebyggelsen er 

regulert med en vakker park, og hovedgaten — Tollef Kildes gate 

— er en smuk allee. Kirken og skolen er vakre bygninger av 

grovt tømmer, og stedet har stort, moderne sykehus, og synlig 

fra jernbanen ligger Rena kartongfabrik, den største i sit 

slags her i landet. Fra høiden vest for stationen har man en 

vakker utsikt over stedet og dalen. 

Vest for Rena ligger Aasbygden, en stor, tæt befolket 

grænd, hvorigjennem veien fører ind i fjeldene mellem Østerdalen 

og Gudbrandsdalen med et par timers vei op til de talrike 

sætrer oppe i liene. Fra sætrene er veien kort op til ca. 900 

m. høie fjeld, hvorfra utsikten over dalene i øst og Gudbrandsdalsfjeldene 

i vest er herlig. Særlig om vinteren og i paasken 

er ruten fra Rena gjennem fjeldene til Lillehammer en meget 

yndet skitur paa 1 a 2 dager. Øst fra Rena fører en god vei 

forbi Prestesjøen og en præktig bro i ett spænd over Glaama. 

Brospændet er 105 meter langt og var i sin tid Nordens længste. 

En ny bro bringer os over Rena elv bortunder Pilgrimen, hvorover 

pilgrimene i svundne dager passerte paa sine færder til 

og fra helligdommen i Nidaros. Sydover gaar en vei langs


Glaamas østside til Elverum. Nordover langs Rena elv paa 

veien gjennem Haugedalen. Rena elv er ved siden av Vorma 

og Flisa en av Glaamas vandrikeste og mest tømmerførende 

bivassdrag. I Osfaldet, 11 km. fra Rena, ligger en kraftstation 

(foreløbig med 3200 turbinhk.), som i storflommen 1916 

var utsat for en katastrofe. 

Nordover fra Osfaldet gaar veien til Rendalen langs Renas 

og Storsjøens fagre skogklædte bredder. Storsjøen er saa dyp at 

dens hund ligger ca. 50 meter under havets overflate. I sin tid 

blir kanske Tollef Kildes stortænkte plan om kanalisering av 

Rena til Storsjøen virkeliggjort, slik at fremtidens turister kan 

lære denne vakre dal at kjende fra elvens og sjøens blanke speil. 

Langs Osa, en fiskerik elv med store fosser og stryk som 

er foreslaat ydderligere utbygget, fører hovedveien østover fra 

Osfaldet. Oppe paa Kjølen har Ny Jord et forsøksfelt, og den 

dag tør komme da skogen her maa vike for plogen. Endelig 

kommer man til Osen (fra Rena til Osen kirke ca. 35 km.). 

Rundt den vakre Osen sjø (længde 28 km. 43 km2. med høide 

over havet 438 meter) ligger en vakker særmerket bygd med 

en strævsom befolkning. Osen er eget sogn, og to kirker — 

en gammel og en ny — kneiser paa elvebakken. Nordover fra 

Osen gaar de skogrike dalfører Osdalen og Slemdalen. Mot 

Øst fører veien videre gjennem mæktige skoger til Trysil og 

Engerdal. 

Rena 'har to hoteller og et pensjonat. 

UTVANDREDE FRA AAMOT TIL AMERIKA 


Edvard Olsen Westgaard ..............................................1826 1850 

Halvor Eriksen Asprusten .............................................1822 1850 

Christian Eriksen .........................................................1818 1851 

Helge Knudsen Møkleby ...............................................1812 1852 

Hustru Siri Olsdatter ....................................................1802 1852 

Barn: Ole Helgesen .......................................................1834 1852 

Knud Helgesen .............................................................1837 1852 

Karen Helgesen ............................................................1831 1852 

Dorthe Helgesen ...........................................................1829 1852 

Barn: Hanna Serine ....................................................1848 1852 

Helge Olsen Koppang ....................................................1827 1852 

Ole Olsen Arnestad ......................................................1824 1852 

Hustru Petronelle Halvorsdatter ...................................1822 1852 

Barn: Dorthea Arnestad .............................................1846 1852 

Karen Arnestad .................................................1849 1852 

Otto Arnestad ...................................................1851 1852 

Ole Tollefsen Treseng ....................................................1816 1852



Hustru Siri Olsdatter ................................................... 1817 1852 

Barn: Tollef ............................................................... 1846 1852 

Karen ............................................................... 1851 1852 

Erland Arnesen Vingengen .......................................... 1816 1852 

Hustru Valborg Pedersdatter ....................................... 1824 1852 

Barn: Petronelle ........................................................ 1848 1852 

Marthea ........................................................... 1850 1852 

Eli Gudmundsdatter Vigengen ..................................... 1785 1852 

Christian Andersen ..................................................... 1814 1852 

Hustru Marthea Halvorsdatter ..................................... 1823 1852 

Barn: Mariane ............................................................. 1847 1852 

Martin Jonsen Aasetkvernen ....................................... 1802 1852 

Hustru Margit Olsdatter .............................................. 1802 1852 

Barn: Antonette ......................................................... 1836 1852 

Otto Johan ....................................................... 1840 1852 

Berthea ............................................................ 1842 1852 

Oline Marthea .................................................. 1843 1852 

Gudbjørn Olsen Nygaarden ......................................... 1807 1852 

Hustru Oline Olsdatter ................................................ 1824 1852 

Barn: Oline Berthea .................................................... 1849 1852 

Marthe Olsdatter Hummelnesset ................................. 1828 1852 

Erik Mathisen Aasetkværen ......................................... 1824 1852 

Nils Nilsen Husestøen .................................................. 1815 1852 

Halvor Halvorsen Koppangbakken ............................... 1839 1858 

Christen Dyrese Koppang ............................................ 1824 1858 

Hustru Gjertrud Engebretsdatter ................................. 1829 1858 

Barn: Marthe .............................................................. 1856 1858 

Kari Engebretsdatter Atnedalen ................................... 1817 1858 

Ole Nilsen Treseng ...................................................... 1808 1858 

Hustru Gjertrud Halvorsdatter .................................... 1812 1858 

Barn: Siri .................................................................. 1850 1858 

Hanna Marthea ................................................ 1856 1858 

Margrethe Andersdatter Treseng .................................. 1799 1858 

Ole Olsen Stai ............................................................. 1823 1858 

Christian Laurits Arnesen Messelt ............................... 1834 1858 

Halvor Edvard Arnesen ................................................ 1839 1859 

Halvor Botolfsen .......................................................... 1810 1861 

Hustru Anne Serine .................................................... 1816 1861 

Barn: Ole .................................................................. 1840 1861 

Botolf ............................................................... 1841 1861 

Anton .............................................................. 1846 1861 

Martin ............................................................. 1850 1861 

Berte Gurine .................................................... 1853 1861 

Hagen .............................................................. 1856 1861 

Helge Olsen Aaseth ..................................................... 1836 1865 

Johannes Gulbrandsen Arnestad ................................. 1843 1866 

Hustru Karen Andrea Olsdatter ................................... 1837 1866 

Barn: Gustav .............................................................. 1865 1866 

Peder Larsen Viken ..................................................... 1833 1866 

Hustru Anne Larsdatter .............................................. 1832 1866 

Barn: Serine .............................................................. 1863 1866 

Ludvig ............................................................. 1865 1866 

Jens Olsen Bolstad ..................................................... 1824 1866 

Barn: Ole Jensen ...................................................... 1850 1866 

Pleieson: Ole Ottosen ................................................... 1856 1866 

Karinus Pedersen Bolstad ........................................... 1842 1866



Haaken Olsen Blikstad ................................................1809 1866 

Kristian Torstensen Løsseth .........................................1833 1867 

Hustru Helene Mathea Olsdatter ..................................1842 1867 

Barn: Tollef ................................................................1866 1867 

Ingeborg Pedersdatter Bolstad .....................................1814 1867 

Ole Olsen. Sjøbund ......................................................1820 1867 

Hustru Sofie Pedersdatter ............................................1808 1867 

Barn: Peder Olsen ......................................................1843 1867 

Oline ................................................................1845 1867 

Karen Karine ....................................................1850 1867 

Peder Evensen Bolstad ................................................1838 1867 

Hustru Sofie Pedersen .................................................1843 1867 

Barn: Iverin Helmer ...................................................1863 1867 

Ingeborg ...........................................................1866 1867 

Simen Amundsen Løssetele .........................................1844 1867 

Hustru Petronelle Martinsdatter ...................................1844 1867 

Barn: Albert ...............................................................1866 1867 

Anders Evensen Amundstad ........................................1846 1867 

Thron Monsen .............................................................1817 1867 

Olaus Pedersen Kirkemo ..............................................1844 1867 

Ole Engebretsen Løssetlien ..........................................1827 1867 

Hustru Berthe Olsdatter ..............................................1834 1867 

Barn: Emilie ................................................................1863 1867 

Andreas Kristensen Næsset .........................................1844 1867 

Johan Johnsen Ilsaas ..................................................1836 1867 

Hustru Karoline Olsdatter ............................................1839 1867 

Barn: Juliane ............................................................1862 1867 

Karen Olava .....................................................1866 1867 

Ole Pedersen Øgle ............................................................ 1822 1867 

Hustru Pernille Haakensdatter .....................................1836 1867 

Jens Othar Pedersen ...................................................1866 1867 

Pernille Haagensdatter Bolstad ....................................1845 1867 

Ole Arnesen Thingstad .................................................1839 1867 

John Haagensen Asprusten .........................................1847 1867 

Sofie Martinsdatter Blikberget ......................................1862 1867 

Oliana Haakensdatter Kirkestuen ................................1812 1867 

Peder Johnsen Moen ....................................................1831 1867 

Hustru Andrea Jakoba ................................................1837 1867 

Barn: John ................................................................1859 1867 

Severin .............................................................1861 1867 

Julius ..............................................................1861 1867 

Pauline .............................................................1861 1867 

Jakob ...............................................................1864 1867 

Peter ................................................................1866 1867 

Charlotte Arnesdatter ..................................................1844 1868 

Kari Olsdatter Bolstad .................................................1810 1868 

Ole Larsen Arnestad ....................................................1832 1868 

Hustru Petronelle Halvorsdatter ...................................1829 1868 

Ole Karlsen Rugsveen ..................................................1804 1868 

Barn: Carl Olsen ........................................................1847 1867 

Ole Jensen ..................................................................1841 1868 

Oluf Olsen Sorknæs .....................................................1827 1868 

Oluf Ottersen Øgle .......................................................1849 1868 

Anne Andersdatter Arnestad ........................................1847 1868 

Hans Jorgensen Sørknesbakken ..................................1797 1868 

Hustru Pernille Haakensdatter .....................................1793 1868



Ole Amundsen Sorknæs ................................................1840 1868 

Hustru Berthe Knudsdatter ...........................................1828 1868 

Barn: Johanne Pauline ................................................1860 1868 

Tollef Engebretsen Otterbekken .....................................1827 1858 

Barn: Hans .................................................................1856 1858 

Dorthea Knudsdatter .....................................................1834 1858 

Oluf Bredesen Arnestad .................................................1834 1869 

Hustru Karen Kristiansdatter ........................................1836 1869 

Barn: Bernt ................................................................1868 1869 

Syver Pedersen Skramstad ............................................1828 1869 

Hustru Ingeborg M. Kristiansdatter ...............................1832 1869 

Barn: Simon ...............................................................1853 1869 

Pernille .............................................................1856 1869 

Peter .................................................................1859 1869 

Ingeborg Marthea ..............................................1862 1869 

Karen ................................................................1865 1869 

Anne Dorthea ....................................................1869 1869 

Ener Olsen Bolstad ........................................................1823 1869 

Hustru Serine Pedersdatter ...........................................1829 1869 

Barn: Gora .................................................................1852 1869 

Ole ....................................................................1854 1869 

Oline Augusta ...................................................1857 1869 

Thora ................................................................1859 1869 

Martin ...............................................................1864 1869 

Ener .................................................................1866 1869 

Peter .................................................................1868 1869 

Peder Axelsen Diseth .....................................................1831 1869 

Hustru Kari Olsdatter ....................................................1835 1869 

Barn: Betsy Marie .......................................................1863 1869 

Augusta Olava ...................................................1865 1869 

Axel Karl Ludvig ................................................1868 1869 

Otter Johnsen ...............................................................1813 1869 

Karsten Olsen Bjørnstad ................................................1841 1869 

Nils Olsen Bjørnstad ......................................................1830 1869 

Ole Halvorsen ................................................................1840 1869 

Berthe Gurine Halvorsdatter ..........................................1853 1869 

Kristoffer Hansen Diseth ...............................................1840 1869 

Hustru Kirsti Olsdatter ..................................................1843 1869 

Barn: Marie ................................................................1867 1869 

Hanna Olava .....................................................1869 1869 

Anders Kristensen Bjørnstad .........................................1832 1869 

Hustru Gunhild Haakensdatter .....................................1835 1869 

Barn: Augusta ............................................................1857 1869 

Karinus .............................................................1860 1869 

Nils Jakobsen Aasetkværn .............................................1835 1869 

Marthe Larsdatter Rugsveen ..........................................1808 1870 

Barn: Marthea Olsdatter ................................................1853 1870 

Severine Simensdatter Bjornstad ...................................1847 1870 

Barn: Karen ...............................................................1868 1870 

Karsten .............................................................1869 1870 

Oluf Olsen Braaten ........................................................1834 1870 

Ole Pedersen Aaseteie ....................................................1842 1870 

Maria Eriksdatter ..........................................................1831 1870 

Andrea Guttormsdatter Hovde .......................................1825 1870 

Barn: Antinus Andersen ..............................................1849 1870 

Anne Marie Andersdatter ...............................................1857 1870



Hansine Hansdatter Braaten ....................................... 1819 1871 

Hans Evensen ............................................................. 1840 1877 

Even Christiansen ....................................................... 1839 1878 

Berthe Torgalsdatter .................................................... 1841 1878 

Christian Evensen ....................................................... 1869 1878 

Tollef Evensen ............................................................. 1871 1878 

Ole Eriksen ................................................................. 1855 1878 

Gurine Halstensdatter Blikberget ................................ 1827 1878 

Johan Eriksen Blikberget ............................................ 1846 1878 

Anne Eriksdatter ......................................................... 1847 1878 

Maria Larsdatter ......................................................... 1851 1878 

Even Simensen Lie ...................................................... 1833 1878 

Clara Marie Evensdatter .............................................. 1862 1878 

August Evensen .......................................................... 1865 1878 

Lars Evensen .............................................................. 1868 1878 

011a Emilie Evensen ................................................... 1870 1878 

Ingeborg Jensdatter .................................................... 1844 1878 

Caroline Semmingsdatter ............................................ 1839 1878 

Anna Olava Martinsdatter ........................................... 1866 1878 

Johanna Helene Martinsdatter .................................... 1866 1878 

Haakon Olaf Martinsen ............................................... 1870 1878 

Ole Severin Martinsen ................................................. 1871 1878 

Alette Olsdatter Bjørnstad ............................................ 1822 1873 

Marthe Olsdatter Bjørnstad .......................................... 1853 1873 

Laura Johanne Olsdatter Bjørnstad.............................. 1867 1873 

Ole Olsen Bjørnstad ..................................................... 1860 1873 

John Olsen Bjørnstad .................................................. 1863 1873 

Lars Andersen ............................................................. 1850 1874 

Rønnaug Hansdatter ................................................... 1848 1874 

Anna Larsdatter .......................................................... 1873 1874 

John Knudsen Blikberget ............................................. 1806 1874 

Helene Olsdatter Øgle................................................... 1814 1874 

Karen Engebretsdatter Øgle.......................................... 1851 1874 

Marthea Engebretsdatter Øgle ...................................... 1855 1874 

Vilhelm Bernhard Knutsen Sønstehagen....................... 1855 1874 

Lars Larsen Vikengen................................................... 1820 1874 

Oline Berthea Larsdatter .............................................. 1864 1874 

Gina Larsdatter ........................................................... 1866 1874 

Knud Helgesen Alme .................................................... 1812 1876 

Marthea Nilsdatter Alme............................................... 1817 1876 

Vilhelm Bernhard Knudsen Alme.................................. 1855 1876 

Andrea Halvorsdatter Alme........................................... 1850 1876 

Marie Vilhelmsdatter ................................................... 1875 1876 

Karen Olsdatter Diset................................................... 1859 1878 

Anton Evensen Bjørnstad ............................................. 1859 1879 

Helene Enersdatter Bjørnstad....................................... 1857 1879 

Severin Torgersen Holmviken ....................................... 1848 1879 

Albertine Andersdatter ................................................ 1859 1879 

Even Hansen Glomstad ................................................ 1827 1879 

Elen Halvorsdatter Glomstad........................................ 1829 1879 

Eline Evensdatter Glomstad ......................................... 1866 1879 

Theodor Evensen Glomstad .......................................... 1870 1879 

Olie Marie Evensdatter Glomstad.................................. 1872 1879 

Oluf Johnsen Neby....................................................... 1848 1879 

Marthea Pedersdatter Neby .......................................... 1845 1879 

Juline Olufsdatter Neby................................................ 1847 1879



Petronelle Olufsdatter Neby.............................................1879 1879 

Anton Vernersen Nystet ..................................................1837 1880 

Oleana Olsdatter Nystet ..................................................1840 1880 

Inger Beate Ontonsdatter Nystet .....................................1854 1880 

Olava Antonsdatter Nystet ..............................................1868 1880 

Valdemar Antonsen Nystet..............................................1871 1880 

Arne Antonsen Nystet .....................................................1873 1880 

Ole Antonsen Nystet .......................................................1875 1880 

Martin Antonsen Nystet ..................................................1887 1880 

Carsten Johnsen Nystedt ................................................1861 1880 

Karener Andreassen Rugsveen ........................................1852 1880 

Inger Oline Olsdatter Rugsveen .......................................1848 1880 

Ingeborg Hansdatter Rugsveen........................................1869 1880 

Amalie Karenersdatter Rugsveen.....................................1873 1880 

Peder Eriksen Rugsveen..................................................1861 1880 

Peder Jensen Berger .......................................................1861 1880 

Ingeborg Mikkelsdatter ..................................................1862 1880 

Anders Eriksen ..............................................................1884 1880 

Emilie Tollefsdatter ........................................................1852 1880 

Enok Andersen ..............................................................1877 1880 

Tollef Andersen ..............................................................1880 1880 

Peder Karenus Pedersen .................................................1853 1880 

Gunerius Pedersen ........................................................1854 1880 

Ole Engebretsen ............................................................1855 1880 

Otto Pedersen ................................................................1842 1880 

Ragnhild Evensdatter Glomstad ......................................1855 1880 

Emilie Pauline Iversdatter Glomstad................................1877 1880 

Elias Evensen Glomstad .................................................1863 1880 

Olaf Nilsen .....................................................................1844 1880 

Lise Sofie Olsdatter.........................................................1854 1880 

Marthea Olafsdatter .......................................................1867 1880 

Nils Olafsen ...................................................................1873 1880 

Gina Marie Olsdatter ......................................................1864 1880 

Martinus Larsen ............................................................1819 1880 

Tolline Gudbrandsdatter ................................................1834 1880 

Gunder Martinussen ......................................................1864 1880 

Martin Martinussen .......................................................1871 1880 

Oline Martinusdatter .....................................................1867 1880 

Thomine Martinusdatter ................................................1874 1880 

Emilie Pedersdatter Eriksen ............................................1857 1880 

Gurine Larsdatter Sætre .................................................1854 1880 

Marthea Eriksdatter .......................................................1860 1880 

Henrik Haraldsen ..........................................................1830 1880 

Dorthe Johannesdatter ..................................................1835 1880 

Helge Henriksen ............................................................1869 1880 

Valborg Henriksdatter ....................................................1872 1880 

Mina Heriksdatter...........................................................1874 1880 

Inger Augusta Henriksdatter ...........................................1877 1880 

Alfred Andersen ..............................................................1850 1880 

Peder Alfredsen ..............................................................1875 1880 

Beate Alfredsdatter .........................................................1873 1880 

Anton Martinussen Nygaard............................................1859 1880 

Severine Enersdatter Blikberget ......................................1858 1880 

Albert Antonsen Løsset ...................................................1861 1881 

Andreas Johnsen Bolstad ...............................................1861 1881 

Guder Pedersen Kulusveen .............................................1856 1881



Julius Larsen ............................................................... 1853 1881 

Oline Halvorsdatter....................................................... 1858 1881 

Olava Juliusdatter ........................................................ 1880 1881 

Otto Thoresen............................................................... 1853 1881 

Tolline Severinsdatter ................................................... 1845 1881 

Thorvald Severin Ottosen.............................................. 1880 1881 

Bolette Johannesdatter................................................. 1862 1881 

Ludvig Larsen............................................................... 1863 1881 

Louise Engebregtsdatter ............................................... 1859 1881 

Edvard Engebregtsen.................................................... 1862 1881 

Anders Antonsen .......................................................... 1865 1881 

Gotmar Andersen ......................................................... 1854 1881 

Gunder Andersen ......................................................... 1862 1881 

Anton Andersen............................................................ 1848 1881 

Oline Larsdatter ........................................................... 1849 1881 

Gustav Antonsen .......................................................... 1879 1881 

Emil Christoffersen Bjørn ............................................. 1849 1881 

Augusta Haagensdatter ................................................ 1855 1881 

Martin Christoffersen.................................................... 1857 1881 

Marianne Severinsdatter............................................... 1859 1881 

Gunder Pedersen Heien ................................................ 1849 1881 

Gurine Gudmundsdatter .............................................. 1853 1881 

Gudmund Victor Tollefsen ............................................ 1875 1881 

Thora Elida Gundersdatter ........................................... 1879 1881 

Ole Hansen Dalby......................................................... 1860 1881 

Haaken Gundersen Skramstad ..................................... 1849 1881 

Lars Pedersen Rugstad ................................................. 1860 1881 

Marthe Christensdatter Nygaard ................................... 1850 1881 

Emil Christiansen......................................................... 1864 1881 

Enok Edvardsen ........................................................... 1867 1881 

Ole Larsen.................................................................... 1853 1881 

Gunder Dorthinussen................................................... 1859 1881 

Brede Bredesen ........................................................... 1851 1881 

Hustru Kristiane Torstensdatter .................................. 1855 1881 

Oline Bredesdatter ....................................................... 1874 1881 

Juline Andersdatter Rugsveen ..................................... 1859 1881 

Jens Johannessen Rogstad .......................................... 1860 1881 

Ole Larsen Østenhaug ................................................. 1837 1881 

Oline Pedersdatter Østenhaug ..................................... 1845 1881 

Pauline Olsdatter Østerhaug ........................................ 1864 1881 

Marthea Olsdatter Østerhaug ....................................... 1866 1881 

Laurits Olsen Østerhaug .............................................. 1860 1881 

Peder Olsen Østerhaug ................................................ 1871 1881 

Mina Olsdatter Østerhaug ............................................ 1874 1881 

Olava Olsen Østerhaug ................................................ 1877 1881 

Ludvig Olsen Østerhaug .............................................. 1879 1881 

Martin Andersen .......................................................... 1855 1881 

Gurine Gundersdatter ................................................. 1856 1881 

Anders Enersen ........................................................... 1846 1882 

Helene Haakensdatter .................................................. 1853 1882 

Karener Gundersen ..................................................... 1860 1882 

Ole Pedersen ............................................................... 1863 1882 

Peter Christiansen ....................................................... 1856 1882 

Marthe Olsdatter ......................................................... 1838 1882 

Charlotte Johansdatter ................................................ 1864 1882 

Anton Iversen .............................................................. 1857 1882



Martin Pedersen ................................................................ 1835 1882 

Peder Samuelsen ............................................................... 1824 1882 

Karen Christoffersdatter .................................................... 1828 1882 

Lars Gunerius Andersen ................................................... 1850 1882 

Iger Andersdatter .............................................................. 1858 1882 

Anton Larsen .................................................................... 1880 1882 

Oline Engebregtsdatter ...................................................... 1858 1882 

Johan Olsen ..................................................................... 1851 1882 

Christian Christiansen ...................................................... 1833 1882 

Elen Eriksdatter ................................................................ 1843 1882 

Emma Sofie Christiansdatter.............................................. 1877 1882 

Nils Olsen Hole ................................................................. 1859 1882 

Anders Andersen ............................................................... 1856 1882 

Anders Andersen ............................................................... 1860 1882 

August Olsen .................................................................... 1862 1882 

Engebregt Nysted .............................................................. 1828 1882 

John E. Nysted ................................................................. 1855 1882 

Peter Christoffersen Bjorn ................................................. 1862 1882 

Jens Jensen Diset ............................................................. 1861 1882 

Karener Helgesen Diset ..................................................... 1865 1882 

Peder Halvorsen Diset ....................................................... 1862 1882 

Caroline Andersdatter ....................................................... 1862 1882 

Nikoline Martinussen ........................................................ 1851 1882 

Martinus Nikolaussen ....................................................... 1878 1882 

Halmar Nikolaussen .......................................................... 1879 1882 

Bernhard Nikolaussen ....................................................... 1872 1882 

Sidsel Pedersdatter Ilsaas .................................................. 1845 1882 

Ole Andersen .................................................................... 1850 1882 

Anne Christoffersdatter ..................................................... 1854 1882 

Almanus Olsen ................................................................. 1879 1882 

Carsten Olsen ................................................................... 1881 1882 

Carl Joannesen ................................................................. 1861 1882 

Albert Hermansen ............................................................. 1861 1882 

Ole Knudsen ..................................................................... 1859 1882 

Lars Haagensen ................................................................ 1829 1882 

Johanne Johannesdatter ................................................... 1831 1882 

Juliane Larsdatter ............................................................. 1866 1882 

Helga Larsdatter ............................................................... 1873 1882 

Iver Larsen ........................................................................ 1845 1882 

Kerstine Mikkelsdatter ...................................................... 1855 1882 

Martin Iversen ................................................................... 1875 1882 

Peder Iversen .................................................................... 1877 1882 

Lars Iversen ...................................................................... 1881 1882 

Oline Olsdatter .................................................................. 1851 1882 

Marthea Hansdatter .......................................................... 1864 1882 

Olga Alfredsdatter ............................................................. 1881 1882 

Peder Larsen ..................................................................... 1857 1883 

Gina Embretsdatter ........................................................... 1862 1883 

Daniel Petersen ................................................................. 1841 1883 

Anne Marie Andersdatter ................................................... 1842 1883 

Martinus Danielsen ........................................................... 1876 1883 

Dina Danielsen ................................................................. 1880 1883 

Emma Hovde .................................................................... 1862 1883 

Thea Thorsdatter ............................................................... 1864 1883 

Martin Thoresen ................................................................ 1861 1883 

Martinus Pedersen ............................................................ 1849 1883 

Emma Kristensdatter ........................................................ 1849 1883



Marie Beate Martinusdatter ...............................................1870 1883 

Peder Martinussen ............................................................1873 1883 

Karen Martinusdatter ........................................................1887 1883 

Martin Severinsen .............................................................1864 1883 

Gunder Olsen ....................................................................1861 1883 

Dolla Severinsdatter ..........................................................1869 1883 

Anne Severinsdatter ..........................................................1872 1883 

Gunder Stormo .................................................................1843 1883 

Tollef Evensen ...................................................................1859 1883 

Kari Olsdatter ...................................................................1863 1883 

Ole O. Hagen .....................................................................1858 1883 

Christian Jensen ...............................................................1866 1883 

Anton Pedersen .................................................................1860 1883 

Rikka Martinusdatter Nygaard ..........................................1863 1884 

Martin Halvorsen ..............................................................1856 1884 

Peder Jensen Berger ..........................................................1833 1884 

Eline Olsdatter Berger .......................................................1831 1884 

Severin Enersen Berger .....................................................1864 1884 

Oleanna Olsdatter Stormo .................................................1846 1884 

Juliane Gundersdatter Stormo ..........................................1874 1884 

Ole Gundersen Stormo ......................................................1876 1884 

Olava Gundersdatter Stormo .............................................1879 1884 

Karen Gundersdatter Stormo .............................................1882 1884 

Juline Johnsdatter ............................................................1863 1885 

John Johnsen ...................................................................1867 1885 

Eilert Johnsen ...................................................................1869 1885 

Peder Pedersen Vaal ..........................................................1864 1885 

Syver Kristensen ...............................................................1852 1885 

Antinus Kristensen ...........................................................1855 1885 

Thea Larsdatter .................................................................1863 1885 

Johan Alfred Bjorn ............................................................1864 1885 

Ole Olsen Dølplads ............................................................1866 1885 

Nikoline Johnsdatter .........................................................1860 1885 

Inger Iversdatter Bjørnstad ................................................1859 1885 

Juliane Iversdatter Bjørnstad ............................................1862 1885 

Pauline Labertusdatter ......................................................1862 1885 

Julius Skarpsno ................................................................1863 1886 

Martin Thorinussen ...........................................................1860 1886 

Hans Hansen Gravdal .......................................................1867 1886 

Johan Johannesen ............................................................1867 1886 

Kristian Kristoffersen ........................................................1864 1886 

Jens Kristiansen ...............................................................1844 1886 

Ingeborg Aastbrobakken ....................................................1842 1886 

Peter Jensen .....................................................................1871 1886 

Kristian Jensen .................................................................1874 1886 

Johan Jensen ...................................................................1876 1886 

Helge Oskar Jensen ..........................................................1880 1886 

Anna Jensdatter ................................................................1884 1886 

Lena Labertusdatter ..........................................................1867 1887 

Dagmar Johanna Ditlevsdatter ..........................................1886 1887 

Pernille Pedersdatter Faldsveen .........................................1866 1887 

Engebret Severinsen Melvold .............................................1869 1887 

Blida Matiasdatter Nysveen ...............................................1867 1887 

Simon Pedersen Nymoen ...................................................1824 1887 

Hustru Marte Olsdatter Nymoen ........................................1827 1887 

Barn: Anne Nymoen ..........................................................1870 1887



Theodor Johansen Hummelnæsset ....................................1867 1887 

Ole Johansen Heyerdal ......................................................1866 1887 

Ida Matiasdatter ................................................................1869 1886 

Tolline Olsdatter Hagen .....................................................1868 1888 

Tolline Tollefsdatter Ulvaavolden ........................................1855 1888 

Marta Mikkelsdatter Rusten ...............................................1868 1888 

Gunder Johnsen Hummelnæsset .......................................1862 1888 

Karinus Bentsen Kjernmoen ..............................................1866 1888 

Marie Johannesdatter Rogstad ...........................................1870 1888 

Ole Olsen Diseteie .............................................................1896 1888 

Karsten Kristiansen Skramstad .........................................1861 1888 

Gustav Furneset ................................................................1870 1888 

Laura Martinsdatter Ilsaas ................................................1872 1888 

Adolf Jensen Berger ...........................................................1837 1888 

Eline Heierdal ....................................................................1869 1888 

Kristian Johannessen Smedstuen ......................................1855 1888 

Hustru Anne Hansdatter ...................................................1856 1888 

Barn: Johannes ...............................................................1880 1888 

Harald ....................................................................1886 1888 

Anne Næss ............................................................................. 1859 1888 

John Pedersen Diset ..........................................................1866 1888 

Berta Kristine Johannesdatter ...........................................1878 1888 

Inger Kristoffersdatter Øverby ............................................1872 1888 

Helga Karinusdatter Arnestad ............................................1869 1888 

Johannes Jensen Nysted ...................................................1839 1888 

Hustru Regine Larsdatter ..................................................1846 1888 

Barn: Johanna ................................................................1872 1888 

Even Christiansen .............................................................1841 1881 

Johane Olsdatter Talsneberget ...........................................1857 1881 

Tollef Hansen Nordholm ....................................................1860 1881 

Berthinus Nordholm ..........................................................1855 1881 

Peder Pedersen Knudsbuen ...............................................1854 1881 

Ole Pedersen Knudsbuen ...................................................1848 1881 

Julius Pedersen Knudsbuen ..............................................1858 1881 

Johan Ingmar Kristiansen .................................................1856 1881 

Nils Hansen Nordholm .......................................................1863 1882 

Kristian Gundersen Berger ................................................1859 1882 

Gunder L. Walmsnæsj .......................................................1863 1882 

Severin Knudsen Tøræggen ................................................1842 1882 

Knud H. Stener .................................................................1852 1882 

Oline Pedersdatter Luvaasen ............................................. ? 1882 

Barn: Mina Pernille ..........................................................1879 1882 

Karoline .................................................................1880 1882 

Gurine Nilsdatter Sveen .....................................................1855 1882 

Marie Pedersdatter Løssetosdalen ......................................1853 1882 

Barn: Johanna Jonsdatter ...............................................1875 1882 

Jer Josen ...............................................................1877 1882 

Marte Jonsdatter ....................................................1881 1882 

Ingeborg Johasdatter Osvolden ..........................................1858 1883 

Indiane Olsdatter Ørnæsset ...............................................1855 1883 

Oline Olsdatter Ørnæsset ..................................................1864 1883 

Inger Olsdatter Ørnæsset ...................................................1861 1883 

Anders Karlsen Rønningen ................................................1847 1883 

Hustru Anne Marie Martinsdatter ......................................1853 1883 

Barn: Karsten Andersen ..................................................1876 1803 

Karoline Johanna Andersen ....................................1878 1883



Martinus Andersen ...............................................1881 1883 

Petter Persen Østad ..........................................................1855 1883 

Hustru Johanne Svendine Svendsdatter Osvolden .............1859 1883 

Karen Marie Kristiansdatter Luvaasen 1863 1883 

Marte Embretsdatter Aasen ..............................................1863 1883 

Serine Gundersdatter Gammelstubuen .............................1852 1884 

Barn: Gustav .................................................................1876 1884 

Karen Julie ..........................................................1879 1884 

Pauline ................................................................1882 1884 

Petronille Gudbrandsdatter Tøræggen ...............................1841 1884 

Barn: Maren Dortea .......................................................1866 1884 

Kirsti ....................................................................1871 1884 

Knud ...................................................................1876 1884 

Anne Marie ..........................................................1880 1884 

Gustav Sigvart .....................................................1883 1884 

Gina Karoline Sørensdatter Tøræggen ...............................1862 1884 

Ole Olsen Østad ................................................................1842 1884 

Ole Maurits Hansen Tøræggen ..........................................1867 1884 

Andreas Nilsen Granlund ..................................................1848 1884 

Peder Pedersen Moldberget ................................................1856 1884 

Oline Gudmundsdatter Granlund .....................................1853 1884 

Barn: Emma ..................................................................1875 1884 

Helma ..................................................................1878 1884 

Gunder ................................................................1880 1884 

Nora .....................................................................1884 1885 

Petronelle Olava Nilsdatter Sveen ......................................1865 1885 

Oline Nilsdatter Sveen .......................................................1868 1885 

Berthe Bredesdatter Øvre ..................................................1866 1886 

Oluf Persen Gaarvigen ......................................................1864 1886 

Petronille Martinsdatter Storholm .....................................1849 1886 

Marthea Andersdatter Jøstad ............................................1867 1886 

Nils Olsen Sveen ...............................................................1831 1886 

Even Evensen Søbak .........................................................1854 1886 

Hustru Jørgine Persdatter .................................................1856 1886 

Barn: Hansine ...............................................................1875 1886 

Elise Marthea .......................................................1869 1886 

Johan ..................................................................1882 1886 

Per .......................................................................1884 1886 

Gunder Hansen Skytterstuen ............................................1865 1887 

Helene Olsdatter Skavern ..................................................1824 1887 

Gunder L. Walmnæs .........................................................1863 1887 

Oline L. Walmnæs .............................................................1867 1887 

Karinus Bentsen Kjernmoen .............................................1866 1887 


Berthe Mikkelsdatter Rusten .............................................1866 1889 

Larine Andersdatter Faldet ................................................1869 1889 

Johanna Knudsdatter Knuds ............................................1869 1889 


Dorthea Olsdatter Hagen ..................................................1870 1888 

Anders Olsen Diseteie .......................................................1870 1889 

Karl Olaf Madius Johnsen Stenberg ..................................1873 1889 

Olava Johnsdatter Stenberg ..............................................1870 1889 

Peter Anstensen Tverenmoen ............................................1873 1889 

Larine Andersdatter Faldet ................................................1869 1889 

Johanna Knudsdatter Knuds ............................................1867 1889 

Anne Tollefsdatter Rød ......................................................1871 1889



Anton Olsen Rødsberget .................................................... 1874 1889 

Mathias Larsen Nysveen ................................................... 1835 1871 

Hustru Valborg Iversdatter ............................................... 1836 1891 

Barn: Julie ..................................................................... 1872 1891 

Anne ..................................................................... 1879 1891 

Inger Olsdatter Holset ....................................................... 1868 1891 

Torine Martinsdatter Arndal .............................................. 1874 1891 

Otto Torinussen Skramstad .............................................. 1872 1891 

Hans Hansen Hanstad ...................................................... 1848 1891 

Karsten Hansen Hanstad .................................................. 1881 1891 

Serine Olsdatter Skramstad .............................................. 1868 1891 

Martine Hermansdatter Sorkneseie ................................... 1872 1891 

Ragnhild Haagensdatter Ødegaarden ................................ 1832 1891 

Stork Nikolaisen Vaal ........................................................ 1866 1892 

Karinus Matiassen Kvernstuen ......................................... 1867 1892 

Berte Olsdatter Ulvaaen .................................................... 1872 1892 

Otto Arnesen Holset .......................................................... 1835 1892 

Hustru Kirsti Kristensdatter Holset ................................... 1834 1892 

Kristine Ottosdatter Holset ................................................ 1874 1892 

Olav Ottosdatter Holset ..................................................... 1876 1892 

Olaf Martinsen Stormoen .................................................. 1875 1892 

Helge Martin Olsen Nyberget ............................................. 1875 1892 

Ole Larsen Sætre ............................................................... ? 1892 

Hustru Oline Olsdatter Sætre ............................................ ? 1892 

Leif Olsen Sætre ................................................................ ? 1892 

Laurits Larsen Sætre ........................................................ 1870 1892 

Emilie Kristoffersdatter Øverby ......................................... 1870 1892 

Johannes Johannessen Rød .............................................. 1873 1892 

Nils Amundsen Ulvaaen .................................................... 1874 1892 

Ole Olsen Nabset .............................................................. 1868 1893 

Peter Johnsen Stenberg .................................................... 1878 1894 

Anton Karinussen Arnestad .............................................. 1872 1894 

Leandrine Eilertsdatter Strømstad .................................... 1867 1894 

Olava Olsdatter Østhagen ................................................. 1874 1894 

Anders Olsen Diset ........................................................... 1870 1894 

Hans Olsen Diset .............................................................. 1877 1894 

Halvor Halvorsen Taleggen ................................................ 1869 1897 

Hustru Emilie Martinusdatter ........................................... 1871 1897 

Margit Halvorsdatter ......................................................... 1895 1897 

Ole Olsen Ulvberget .......................................................... 1844 1899 

Anne Marie Mikkelsdatter ................................................. 1874 1899 

Albert Olsen Ulvberget ...................................................... 1884 1899 

Eivind Magne Ulvberget .................................................... 1887 1899 

Kasper Ulvberget .............................................................. 1889 1899 

Enok Ulvberget ................................................................. 1891 1899 

Karen Olsdatter Hagen ...................................................... 1854 1899 

Oskar Adolfsen Hagen ....................................................... 1899 

Olava Olsdatter Diset ........................................................ 1875 1900 

Ole Alfred Diset ................................................................ 1879 1900 

Otto Diset ......................................................................... 1881 1900 

Severin Gundersen Neby ................................................... 1878 1900 

Sina Marie Sørensdatter Rustad ........................................ 1876 1900 

Kristian Pedersen Stenbakken .......................................... 1883 1900 

Johan Heyerdahl .............................................................. 1838 1900 

Inger Heyerdahl ................................................................ 1880 1900 

Oline Kristendatter Granerud ............................................ 1863 1900



Helga Eneksdatter Granerud ............................................ 1886 1900 

Eivind Enoksen Granerud ................................................ 1888 1900 

Margit Enoksdatter Granerud ........................................... 1890 1900 

Karen Enoksdatter Granerud ............................................ 1893 1900 

Gustav Martinussen Luvaasen .......................................... 1878 1900 

Peter Labertussen Kilde .................................................... 1872 1900 

Johanne Halfdansdatter Vik ............................................. 1882 1900 

Knut Antonsen Stormoen ................................................. 1879 1900 

Karsten Nilsen Blikberget ................................................. 1881 1900 

Syver Johannessen Broberg .............................................. 1877 1900 

Gunnar Sigurd Gundersen Neby ....................................... 1882 1901 

Gustav Haakensen Høinæs ............................................... 1874 1901 

Albert Martinussen Luvaasen ........................................... 1880 1901 

Marie Karenusdatter Skjærstad ........................................ 1881 1901 

Edvin Evensen Vestgaard ................................................. 1877 1901 

Hjalmar Syverinsen Rogstadeie ......................................... 1889 1901 

Sigvart Marius Syverinsen Rogstadeie ............................... 1894 1901 

Kristoffer Olsen Øverby ..................................................... 1881 1901 

Kari Antonsdatter Stormoen ............................................. 1882 1901 

Kristian Martinsen Vagnli ................................................. 1871 1901 

Hustru Olava Jensdatter .................................................. 1876 1901 

Olaf Matiassen Negaard .................................................... 1877 1901 

Torvald Bentsen Kjernmoen .............................................. 1874 1901 

Hustru Helmine Hansdatter .............................................. 1877 1901 

Karl Johan Haakensen Øgle .............................................. 1880 1901 

Karl Magnussen ............................................................... 1883 1902 

Martin Olsen Skramstad ................................................... 1876 1902 

Peter Olsen Kaarsveen ...................................................... 1877 1902 

Anders Hansen Tangen ..................................................... 1877 1902 

Ole Knutsen Svarstad ....................................................... 1866 1902 

Hans Ottosen Kaffebakken ............................................... 1871 1902 

Ole Olsen Luvaasen .......................................................... 1878 1902 

Oluf Pedersen Nordby ....................................................... 1897 1902 

August Andersen Sætre .................................................... 1876 1902 

Marie, Haakensdatter Øgle ............................................... 1874 1902 

Olaf Larsen Rugsveen ....................................................... 1873 1902 

Tollef Tollefsen Myklebye .................................................. 1880 1902 

Jakob Jensen Bergset ....................................................... 1873 1902 

Torger Magnus Torgersen Øgle .......................................... 1881 1902 

Martinus Larsen Rogstad .................................................. 1884 1902 

Ragnvald Flakstad ............................................................ 1878 1902 

Anton Johannessen Hovdebroen ....................................... 1882 1902 

Knud Sigurd Knudsen Svarstad ........................................ 1881 1902 

Olaf Olsen Bækken, Rendalen .......................................... 1883 1902 

Andreas Johnsen Rugsveen .............................................. 1864 1902 

Hustru Dortea Johnsdatter ............................................... 1861 1902 

Barnø Olga Johanne ....................................................... 1889 1902 

Haakon ................................................................ 1892 1902 

Agnes .................................................................. 1894 1902 

Einar ................................................................... 1897 1902 

Dagny .................................................................. 1899 1902 

Jenny .................................................................. 1901 1902 

Jens Andersen Bolstad ..................................................... 1878 1902 

Johan Bernhardsen Nohr ................................................. 1876 1902 

Anton Magnus Olsen Bækken ........................................... 1880 1902 

Tea Torinusdatter Skramstad ........................................... 1876 1902



Peter Torinussen Skramstad ............................................. 1878 1902 

Ole Olufsen Kilde ............................................................. 1853 1902 

Hustru Oline Pedersdatter ................................................ 1855 1902 

Barn: Oddlaug .............................................................. 1888 1902 

Harald ................................................................. 1890 1902 

Olav .................................................................... 1894 1902 

Berger Oskar Hansen Blikberget ....................................... 1879 1902 

Ingeborg Gunhilda Almannsdatter Vestad ......................... 1884 1902 

Syver Hansen Tangen ....................................................... 1882 1903 

Ludvig Johannessen Rød .................................................. 1882 1903 

Johan Augustinussen Sorkneseie ..................................... 1883 1903 

Haken Olsen Ulvaaen ....................................................... 1884 1903 

Peter Syversen Heien ........................................................ 1877 1903 

Oskar Olsen Bolstad ........................................................ 1880 1903 

Agnes Lauritsdatter Ulvaaen ............................................. 1884 1903 

Nils Oskar Nilsen .............................................................. 1861 1903 

Karsten Nilsen Blikberget ................................................. 1881 1903 

Anton Olufsen Kulusveen ................................................. 1884 1903 

Anton Hansen Glesaaen ................................................... 1876 1903 

Klara Enoksdatter Thingstad ............................................ 1880 1903 

Helene Syverinsdatter Buen ............................................. 1880 1903 

Anna Sørensdatter Knutsbuen ......................................... 1879 1903 

Anne Larsdatter Rogstad .................................................. 1885 1903 

Karen Larsen Braaten ...................................................... 1884 1903 

Olga Matilde Torinusdatter Bergersveen ............................ 1880 1880 

Olaf Isaksen Sveen ........................................................... 1884 1903 

Enok Martinussen Sveen .................................................. 1877 1903 

Ener Martinussen Syringen .............................................. 1871 1903 

Hustru Marte Martinsdatter ............................................. 1870 1903 

Oline Olsdatter Søbak ...................................................... 1880 1903 

Kasper Hansen Løssetlien ................................................. 1887 1903 

Eli Matilde Hansdatter Løssetlien ..................................... 1889 1903 

Martin Iversen Kildal ........................................................ 1846 1903 

Hustru Oline Gurine Larsdatter ........................................ 1845 1903 

Barn: Johanne Dortea .................................................... 1880 1903 

Martin August ....................................................... 1885 1903 

Marte Martinsdatter Nyborg ............................................. 1870 1904 

Barn: Karine .................................................................. 1895 1904 

Ador ...................................................................... 1899 1904 

Ivar ....................................................................... 1901 1904 

Helge Peter Hansen Hanstad ............................................ 1876 1904 

Oline Olufsdatter Blikberget ............................................. 1884 1904 

Emil Torinussen Aasen ..................................................... 1883 1904 

Gunnar Ludvigsen Søbak ................................................. 1888 1904 

Anton Karinussen Arnestad .............................................. 1872 1904 

Hustru Minda, f. Frydenberg ............................................ 1872 1904 

Lina Hansdatter Morsveen ................................................ 1876 1904 

Olaf Olsen Viken .............................................................. 1876 1904 

Gunhilda Almannsdatter Vestad ....................................... 1886 1904 

Helge Hansen Bolstad ...................................................... 1883 1904 

Berte Antonsdatter Stormoen ........................................... 1883 1904 

Helge Olaf Hansen Syringen ............................................. 1880 1904 

Dortinus Petersen Haug ................................................... 1887 1904 

Peter Olsen Kaassveen ..................................................... 1884 1904 

Marius Olsen Harptjernsberget ......................................... 1888 1904 

Olaf Bentsen øvre ............................................................. 1881 1904



Kari Ottosdatter Aastbrobakken ....................................... 1873 1904 

Ottenus Karinussen Ram ................................................. 1889 1904 

Oline Olsdatter Bjørnstad ................................................. 1876 1904 

Ditlef Pedersen Mælum ..................................................... 1885 1905 

Marie Elida Pedersdatter Mælum ...................................... 1888 1905 

Ole Olsen Braaten ............................................................ 1830 1905 

Ole Olafsen Neby .............................................................. 1884 1905 

Sigurd Gundersen Neby .................................................... 1886 1905 

Oline Martinsdatter Østbu ................................................ 1883 1905 

Knut Martinsen Luvaasen ................................................ 1885 1905 

Kasper Gustavsen Glesaaen ............................................. 1892 1905 

Anna Sofie Olufsdatter Granli ........................................... 1884 1905 

Ida Martinsdatter Østbu ................................................... 1879 1905 

Marie Nilsen ..................................................................... 1879 1905 

Oline Eriksdatter Buen ..................................................... 1877 1905 

Karl Martin Olsen Bækken ............................................... 1885 1905 

Jens Olsen Bækken .......................................................... 1889 1905 

Olaf Karinussen Nysted .................................................... 1887 1905 

Hildur Aslaug Sønsthagen ................................................ 1882 1905 

Bernhard Andreassen Bolstad .......................................... 1866 1905 

Hustru Marie Johannesdatter ........................................... 1869 1905 

Barn: Alf Andreas ........................................................... 1889 1905 

Roy Johannes, f. i Amerika ..................................... 1905 

Margot Aslaug ....................................................... 1901 1905 

Andreas Olsen Bolstad ..................................................... 1885 1905 

Anne Halvorsdatter Bolstad .............................................. 1884 1905 

Anna Matilde Svenningsen ............................................... 1885 1905 

Arne Olufsen Grinistuen ................................................... 1881 1906 

Juliane Gundersdatter Løsseteie ....................................... 1869 1906 

Ole Karener Olsen Baklund .............................................. 1884 1906 

Manda Martinusdatter Luvaasen ...................................... 1887 1906 

Osvald Martinussen Luvaasen .......................................... 1889 1906 

Gunnar Hilbert Halvorsen Bolstad .................................... 1882 1906 

Kari Halvorsdatter Bolstad ................................................ 1885 1906 

Ragnvald Flakstad ............................................................ 1878 1906 

Hans Peter Lombnæs ........................................................ 1887 1906 

Johan 'Olsen Bolstad ........................................................ 1887 1906 

Helga Tollefsdatter Thingstadsveen ................................... 1888 1906 

Karoline Simensdatter Svendsberget ................................. 1874 1906 

Tollef Karenersen Glesaaen ............................................... 1866 1906 

Barn: Kald ..................................................................... 1898 1906 

Gudrun ............................................................... 1900 1906 

Oskar Ludvig Petersen Sjømoen ........................................ 1886 1906 

Torvald Olsen Luvaasen .................................................... 1882 1906 

Helga Knudsdatter Øgleeie ................................................ 1883 1906 

Inger Bache, f. Heyerdahl ................................................. 1880 1906 

Barn: Thora Elida ............................................................. 1904 1906 

Pauline Bertea Torbjørnsdatter Søberg .............................. 1876 1906 

Pauline Engebretsen ......................................................... 1884 1906 

Ingeborg Olsdatter Bolstad ............................................... 1883 1906 

Hildur Flakstad ................................................................ 1884 1906 

Peter Johan Gravdal ......................................................... 1884 1906 

Torbjørg Sofie Gravdal ...................................................... 1888 1906 

Minda Engebretsdatter Finstad ......................................... 1887 1906 

Karsten Rosenberg ........................................................... 1884 1906 

Margit Mathisen ............................................................... 1890 1906 

Olaf Hansen Blikberget ..................................................... 1885 1907



Emil Hansen Tangen .........................................................1885 1907 

Halvor Johansen Vestli .....................................................1882 1907 

Hustru Charlotte Olsdatter ...............................................1886 1907 

Inger Karine Olsdatter Nyberget ........................................1883 1907 

Sigrun Svenningsen ..........................................................1891 1907 

Helga Olufsdatter Granli ...................................................1881 1907 

Oline Martea Olufsdatter Granli ........................................1891 1907 

Lovise Olufsdatter Rugsveen .............................................1883 1907 

Inga Marie Karinussen ......................................................1879 1907 

Gustav Karenersen Glesaaen ............................................1872 1907 

Hustru Karen Lovise Lauritsdatter ....................................1882 1907 

Dortea Simensdatter Snarud .............................................1884 1907 

Ingmar Johansen ..............................................................1889 1908 

Johan Olsen Stenmo .........................................................1886 1908 

Lina Ludvigsdatter Sobak .................................................1892 1908 

Andreas Flakstad ..............................................................1885 1909 

Oskar Pedersen Ilsaas .......................................................1881 1909 

Aasmund Karinussen Haug ..............................................1884 1909 

Viktor Olsen Bakke ...........................................................1890 1909 

Manda Olsdatter Bakke ....................................................1887 1909 

Johanna Olava Iversen .....................................................1879 1909 

Beate Torbjørnsen .............................................................1887 1909 

Gudbjørg Martinsdatter Rødsberget ..................................1890 1909 

Tolline Olufsdatter Vesterbeim ..........................................1884 1909 

Maria Sveen ......................................................................1886 1909 

Gunda Fredrikke Svarstad ................................................1887 1909 

Marie T. Skavern ..............................................................1888 1909 

Einar Johansen Blikstad ...................................................1891 1909 

Emil Torgalsen ..................................................................1884 1909 

Johanne Simensdatter Snarud ..........................................1890 1909 

Karl Ludvig Walmsnæs .....................................................1890 1909 

Severin Hansen Glesaaen ..................................................1887 1909 

Per Syversen Egga ............................................................1887 1910 

Olaf Karinussen Nystad ....................................................1887 1910 

Torbjørn Olufsen Granli ....................................................1892 1910 

Peder Hansen Brænd ........................................................1890 1910 

Helge Karlsen Jørgenstuen ................................................1885 1910 

Severine Svendsberget ......................................................1885 1910 

Oddbjørg Sofie Heien ........................................................1891 1910 

Ingeborg Olufsdatter Granli ..............................................1888 1910 

Olga Olsdatter Ulvaaen .....................................................1892 1910 

Margit Johanne Hansen ....................................................1889 1910 

Karen Sjurstuen ...............................................................1891 1910 

Gustav Pedersen Vindfaldet ..............................................1890 1910 

Nils Jakobsen Vestad ........................................................1890 1910 

Emma Jenny Dambuen ....................................................1891 1910 

Sigrid Buen ......................................................................1891 1910 

Beate Martinsdatter ..........................................................1892 1910 

Peter Olsen Luvaasen .......................................................1891 1910 

Konrad Kristiansen Bougen ..............................................1889 1910 

August Olsen Ulvaaen .......................................................1889 1910 

Petra Lauritsdatter Ulvaaen ..............................................1888 1910 

Maren Hansdatter Blikberget ............................................1892 1911 

Peter Adolf Olufsen Kaasen ...............................................1893 1911 

Oddbjorg Olsdatter Østhagen ............................................1891 1911 

Pauline Martinsdatter Stemdalen ......................................1886 1911



Magnar Martinsen Stemdalen ........................................... 1883 1911 

Gunhilda Enoksdatter Jensen .......................................... 1882 1911 

Petra Persdatter Storaasen ............................................... 1888 1911 

Peder Haagensen Vindfaldet ............................................. 1892 1912 

Kristian Hansen Blikberget ............................................... 1894 1912 

Johan Juliussen Sveen ..................................................... 1892 1912 

Helga Karine Hellerud ...................................................... 1876 1912 

Petra Ragnvaldine Granholm ............................................ 1896 1912 

Gunhild Børresen ............................................................. 1880 1912 

Emilie Mathisen ............................................................... 1892 1913 

Gustav Mellum ................................................................. 1894 1913 

Olava Granby ................................................................... 1897 1913 

Bodleif Sverre Andersen .................................................... 1912 1914 

Sina Helene Heiberg Stai .................................................. 1897 1914 

Agnes Elisa Andersdatter .................................................. 1890 1914 

Bersvend Blikstad ............................................................ 1899 1916 

Martin Blikstad ................................................................ 1894 1916 

TRYSIL 

Navnet: I en grænseoverenskomst mellem kong Waldemar 

av Sverige og kong Magnus av Norge aar 1268 og 1273 finder 

vi at denne bygd er kaldt Trysilar. I et stevnebrev av kong 

Magnus den gode, aar 1355 heter det Tryssilium. I biskop 

Jens Nilsens visitats-bøker (aar 1574-1597) heter det Trøssel 

og Trysille. I statholder Paul Huitfeldts stiftsbok (aar 1577) 

heter det Trygsill og Trøssel. I pastor Smiths bok, aar 1784, 

Leter vor bygd Trysild. 

Der er dem som paastaar at navnet har sit ophav efter tre 

silder eller tre vandstrømme i Klaraelven. Omtrent midt i 

Trysil, det er, lidt nord fra Trysil indbygd, findes der holmer i 

elven som deler denne i tre grener eller strømme, altsaa tre 

silder, hvorav navnet Tri-Silder eller Trysil saaledes skal 

stamme. 

Trysil grenser i øst og delvis ogsaa i syd til Sverige og 

grenser ellers til Engerdal, Rendal, Aamot, Elverum og Solør 

(Vaaler). Herredet danner flere mindre og større grender, 

av hvilke de største er S. Osen med kirke, Plassen med kirke, 

Østby og Lørdalen ogsaa med hver sin kirke, Galaasen samt 

Nybergsund og Innbygden med hovedkirken, med et vidt forgrenet 

veinet til de forskjellige grender, der ligger spredt over 

umaatelige skogvidder. 

Bygdens centrum, Innbygden, ligger ved foten av Trysilfjeld 

med let adkomst til et av landets videste fjeldutsyn. I


Innbygden er god hotelleilighet. Fra Elverum 75 km. landevei, 

Elverum—Hernæs—Bergeberget—Ørbækkedalen—Kjernmoen— 

Tørberget—Varaholla—Grøndalen—Nybergsund. Ved Kjernmoen 

tar vei av nordover langs Osensjø til vei Rena—Jordet. Ved 

Nybergsund tar vei sydover til Sverige over Plassen— 

Lutnæs; østover til Sverige forbi Østby—Næsvoldberget 

enten gjennem Flermoen til Rørbæksnæs eller gjennem Støa til 

Grundforsen. Saavel ved Østby som tar vei av til Lørdalen med 

vakkert utsyn over grensetraktene Kjølen—Faksefjeld. 

Nordover fra Nybergsund gaar veien gjennem Innbygden til 

Jordet, hvor den møtes med vei fra Rena (66 km.) og videre 

nordover langs Engersjøeu til Engerdal. Trysil er et 

utpræget skog og fjelddistrikt med elver og sjøer. Klimaet 

er nærmest et høifjeldsklima. Naturen er egenartet og har 

mange vakre storslagne partier. 

Trysilbygden byr meget for den der er glad i naturen, tiltalende 

sommer som vinter. Der utfoldes om sommeren et rikt 

sæterliv med god adgang til jagt og fiske og uendelige vidder. 

(Se Ivar Sæters skrifter). 

Folkemængden i Trysil. (Osterdalen?) 

Efter Sortedøden (1349-1350). 

I aaret 1780 var der i Trysil (indbefattende Engerdal) 

rundt 1200 indbyggere, og i aaret 1730 var der 600 mennesker. 

("Beskrivelse over Trysild Prestegjeld" av Axel Christian 

Smith, s. 48). Dette peker paa, som Smith siger, at folkemængden 

i Trysil har fordoblet sig paa femti aar. Rundt 

1930 var der i Trysil omtrent 6600 mennesker. Med disse 

aarstal, nemlig 1730 og 1780 og ca. 1930 kan man utarbeide 

en tabel: Dersom Engerdal idag hadde tilhørt Trysil, og Trysil 

tillige hadde bibeholdt dem som var utvandret siden 1880 

(den store utvandring), hadde der i Trysil været altsaa de ca. 

6600, plus de ca. 1430 fra Engerdal, og de ca. 1570 utvandrede, 

altsaa tilsammen ca. 9600 mennesker. Følgende tal tror vi 

derfor har sin værd ifølge den overfor antydede fordobling 

hvert femti aar: 

Rundt aaret 1930 i Trysil ca. 9600 mennesker 


Rundt aaret 1830 i Trysil ca. 2400 mennesker












Utvandrernes efterkommere siden 1880 regnes væsentlig 

ikke, da ikke de er tat i betraktning som før i tidens 10p er utvandret. 

Dersom ovennævnte tabel over folketællingen i Trysil holder 

stik, hvad Østerdalen som et hele angaar, skulde der i hele 

vor dal have været kun et par dusin mennesker efter Sortedøden 

herjet. Dette er ikke umulig i lyset av beretningerne fra 

andre steder om farsotens fryktelige herjing. Det vil ogsaa 

stemme med et brev som Kong Magnus skrev om Mandedauden i 

aaret 1350: "Ved den (Sorte død) er størstedelen av folket i 

landet vest fra vort land (i e. Norge) utdød." Der er mange 

"Find-dale" i Norge. (Se "Black Death" av Francis Gasquet, 2 

Ed. p, 78) . 

Hvormange mennesker der var i Trysil — og Østerdalen — 

ør aaret 1349 vites ikke. Men indbyggertallet var vistnok 

stort; muligens dobbelt saa stort som idag. For at faa enddog 

mere end dobbelt saa mange mennesker behøver folkemæugden 

at have fordoblet sig kun hvert hundrede aar siden begynnelsen 

av vor tidsregning. 

De dokumenter som kunde have givet os oplysning om 

sognets beboere før Sortedøden blev enten fortæret av tidens 

tand i den tomme kirke og prestegaard efter Sortedøden eller 

ogsaa haandkastet rundt mellem de danske og svenske futer. 

Norge var nemlig i det 14de aarhundrede og utover, forenet, 

først med Sverige, siden med Sverige og Danmark. Dog, 

dersom der fandtes noget dokument i den ensomme kirke som efter 

Sortedøden stod igjen paa Klaraelvens østre bred i Trysil indbygd, 

da vilde i dette tilfælde sligt dokument vistnok blit ødelagt 

allikevel, ti kirken brændte.


Utvandrede fra Trysil: 

Ola Johansen Lutnes (Bustad) ........................................ 1808 1848 

Handelsbetjent Røset ..................................................... 1808 1866 

Christoffer M. Skjærberget .............................................. 1832 1866 

Privatlærer Eggen .......................................................... 1842 1866 

Mattis S. Lusfoss ............................................................ 1815 1867 

Barn: Sven (17 aar) ...................................................... 1833 1867 

Sven (17 aar) ....................................................... 1833 1867 

Bertine (6 aar) ..................................................... 1833 1867 

Anne (4 aar)......................................................... 1833 1867 

Ole H. Strandvolden........................................................ 1833 1867 

Hustru, Fru Ole H. Strandvolden .................................... 1833 1867 

Barn: Marie (7 aar)....................................................... 1833 1867 

Ole (3 aar) .......................................................... 1833 1867 

Elling (3 maaneder) ............................................ 1833 1867 

Ingrinus Engebretsen Løvbergsæteren............................. 1848 1867 

Per Persen Nyhushagen .................................................. 1820 1867 

Engebret Engebretsen Østby .......................................... 1839 1867 

Hustru Berthe ............................................................... 1843 1867 

Barn: Elin (5 aar) ............................................................ 1843 1867 

Mina (2 aar)......................................................... 1843 1867 

Eline Engebretsdatter Østby ........................................... 1848 1867 

Halvor Halvorsen Stransvolden ....................................... 1837 1867 

Peder Pedersen Vesterberg .............................................. 1838 1867 

Engebret Persen Løvbaksæteren med kone...................... 1813 1867 

Hustru Inger Olsdatter.................................................... 1843 1867 

Barn: Per (13 aar) ........................................................ 1867 

Ole (11 aar) ........................................................ 1867 

Kari (1 aar) ......................................................... 1867 

Jon (4 aar) .......................................................... 1867 

Engebret (2 aar) .................................................. 1867 

Gabriel Aasen (fra Aamot 1867 

Halvor Halvorsen Engemoen ........................................... 1845 1868 

Hustru Marie H. Engemoen............................................. 1846 1868 

Barn: Kristine, (3 ½ aar), Maria (1 aar) .............................. 1868 

John Gundersen Ettosvolden .......................................... 1846 1868 

Halvor Gjermundsen Stengrundet ................................... 1842 1868 

Petronelle Olsdatter Brevig.............................................. 1846 1868 

Jon Jonsen Sætre........................................................... 1842 1868 

Fru Johanne Vernesdatter Sætre .................................... 1845 1868 

Johan Johansen ............................................................ 1865 1868 

Martin Olsen Grønset ..................................................... 1856 1868 

Amund Mathisen ........................................................... 1832 1868 

Snedker Sundsbakken ................................................... 1868 

Fru Kaisa Johansdatter .................................................. 1828 1868 

Barn: Johanne Mathea ................................................. 1858 1868 

Johan .................................................................. 1861 1868 

August ................................................................. 1866 1868 

Kristian ............................................................... 1864 1868 

Jon Persen Lørdalen ....................................................... 1840 1868 

Fru Gurine Torgalsdatter ................................................ 1847 1868 

Barn: Per Jonsen .......................................................... 1867 1868 

Martin Engebretsen Østby .............................................. 1818 1868 

Fru Johanne Gjermundsdatter........................................ 1821 1868 

Barn: Engebret Martinsen ............................................. 1846 1868 

Johan Martinsen .................................................. 1853 1868 

Inger Oline Martinsen .......................................... 1859 1868



Martin Martisen .................................................... 1863 1868 

Paul Martinsen ...................................................... 1865 1868 

Halvor Halvorsen .............................................................. 1816 1868 

Fru Kristine Kristofferdatter .............................................. 1823 1868 

Barn: Kari Halvorsdatter ................................................. 1847 1868 

Kristine Halvorsdatter ........................................... 1851 1868 

Halfdan Halvorsen ................................................. 1855 1868 

Karl Marius Halvorsen ........................................... 1858 1868 

Alber Halvorsen ..................................................... 1861 1868 

Ola/ Halvorsen ...................................................... 1864 1868 

Ola Persen Skjærberget .................................................... 1836 1868 

Marit Halstensdatter Stdandvolden (fra Østmark) .............. 1842 1868 

Halvor Pedersen Tøraasen ................................................ 1812 1868 

Fru Anne Marie Olsdatter ................................................. 1818 1868 

Barn: Bernhard .............................................................. 1854 1868 

Oline ..................................................................... 1855 1868 

Elemine Carlotte ................................................... 1857 1868 

Olinus ................................................................... 1859 1868 

Dordi .................................................................... 1862 1868 

Hermana Marthea ................................................. 1864 1868 

Albert .................................................................... 1867 1868 

Halvor ................................................................... 1846 1868 

Bertinus ................................................................ 1849 1868 

Halvor Olsen Strandvold.................................................... 1807 1868 

Marie Hansdatter ............................................................. 1806 1868 

Barn: Mette ..................................................................... 1848 1868 

Halvor Olsen .......................................................... 1861 1868 

Hans Halvorsen Strandvold .............................................. 1834 1868 

Ragnhild Andersdatter ...................................................... 1834 1868 

Barn: Hanna .................................................................. 1860 1868 

Helga .................................................................... 1863 1868 

Maria .................................................................... 1866 1868 

Halvor Tørrissen Næss .......................................................... 1841 1868 

John Johnsen Kolos ......................................................... 1840 1868 

Ola Mathisen Skjærberget ................................................ 1843 1869 

Fru Oline Petersdatter ...................................................... 1845 1869 

Barn: Martin .................................................................. 1866 1869 

Olea ...................................................................... 1868 1869 

Paal Mathisen Galaasen ................................................... 1821 1869 

Fru Marie Persdatter ........................................................ 1849 1869 

Peter Mathisen Skjærberget .............................................. 1847 1869 

Martinus Krestoffersen ..................................................... 1847 1869 

Ole Pettersen Sætre .......................................................... 1846 1869 

Paul Haavelsen Lienes ...................................................... 1828 1869 

Fru Lise Olsdatter ............................................................ 1828 1869 

Barn: Karoline Paulsdatter .............................................. 1853 1869 

Augusta Paulsdatter .............................................. 1855 1869 

Lise Paulsdatter ..................................................... 1858 1869 

Olaus Paulsen ........................................................ 1863 1869 

Paul Paulsen .......................................................... 1863 1869 

Helena Paulsdatter ................................................. 1867 1869 

Oline Persdatter Trolsberget ............................................. 1847 1869 

Karinus Olsen .................................................................. 1847 1869 

Ole Knudsen (Skolelærer) ................................................. 1839 1869 

Kristoffer Engebretsen Haugen ......................................... 1847 1869 

Per Larsen Skjærberget .................................................... 1844 1869



Karinus Olsen Skjærberget ............................................... 1846 1869 

Nils Jonsson (fra Lekvatnet, nu Skjærberget) ..................... 1833 1869 

Karl Pettersen Sætre ......................................................... 1848 1870 

Halvor Halvorsen Melum ................................................... 1843 1870 

Gjermund Martinsen Østby .............................................. 1850 1870 

Erik Persen Bjørgulvet ...................................................... 1845 1870 

Verner Mathisen Sætre ..................................................... 1822 1870 

Paal Mortensen ................................................................. 1839 1870 

Fru Maren EEriksdatter Langtjernaasen ............................ 1848 1870 

Barn: Karen Paalsdatter ................................................... 1868 1870 

Lars Mortensen ................................................................ 1848 1870 

Morten Mortensen Langtjernaasen .................................... 1850 1870 

Eline Mattisdatter ............................................................. 1849 1872 

Maja Lina Jonsdatter ........................................................ 1849 1872 

Elise, Gustava Gjermundsdatter ....................................... 1849 1872 

Jon Jonsen Svea (Husmand).............................................. 1818 1874 

Andrea Persdatter ............................................................. 1821 1874 

Barn: Anne Lorine ............................................................ 1861 1874 

Kaise Olsdatter Nordhagen ............................................... 1840 1875 

Barn: Karen og Ole ........................................................... 

Ingeborg J. Myhre ............................................................. 1824 1877 

Barn: Gjermund, Karl, Elise................................................ 1877 

Martin Vernersen ............................................................. 1858 1876 

Vigo Vernersen ................................................................. 1856 1877 

Gjermund Mortenson Østby (Selveier) ................................ 1850 1878 

Fru Johanne Mortenson Østby .......................................... 1878 

Barn: Per Gjermundson ................................................... 1874 1878 

Martin .................................................................... 1877 1878 

John Olson Lutnes ............................................................ 1879 

Fru Magdalena Denis ........................................................ 1879 

Barn: Ingeborg ................................................................ 1873 1879 

Magdalene .............................................................. 1875 1879 

Marte ..................................................................... 1871 1879 

Ole Mathisen Bustad ........................................................ 1857 1879 

Martinus Galaasen ........................................................... 1846 1879 

Gjermund P. Skjæraasen .................................................. 1850 1879 

Mathea E. Lie (Austad)....................................................... 1851 1879 

Ingeborg E. Lie (Austad)..................................................... 1857 1879 

Viggo Pederson Grundsvin ................................................. 1859 1879 

Johan Martinson .............................................................. 1853 1879 

Pauline P. Kjeldmoen ........................................................ 1857 1879 

Tollef J. Odden ................................................................. 1842 1879 

Fru Ingeborg Odden .......................................................... 1846 1879 

Barn: Thea ....................................................................... 1875 1879 

Kari ........................................................................ 1877 1879 

Per Person Svea Østby ...................................................... 1853 1879 

Fru Martina Engebretsdatter ............................................ 1846 1879 

Barn: Andrea 1876 1879 

Johan...................................................................... 1872 1879 

Eline Marie (Stedbarn) ............................................. 1867 1879 

Elise (Stedbarn) ...................................................... 1872 1879 

Olinus Olsen Loh-Moen .................................................... 1877 1879 

Lars Larson Østby .................................................................1846 1879 

Marte Jonsdatter .............................................................. 1857 1879 

Barn: Ida .......................................................................... 1879 

Lars Larson Myhre ........................................................... 1858 1879



Per A. Bekken .................................................................. 1849 1879 

Ole O. Stengrundet .......................................................... 1837 1879 

Fru Sire Gjermundsdatter ................................................ 1846 1879 

Barn: Gjermund ............................................................... 1866 1879 

Johanne ................................................................ 1872 1879 

Einar ..................................................................... 1877 1879 

Oluf Verner født Sætre ..................................................... 1849 1879 

Petter E. Lier (Sergeant) ................................................... 1853 1879 

Gjertrude Jensdatter Moren .............................................. 1831 1879 

Per Jonsen Tik. ................................................................ 1826 1879 

Gustava Persdatter .......................................................... 1963 1879 

Olaf D. Bustad ................................................................. 1864 1879 

Olaf Nyhus ...................................................................... 1857 1880 

Ole Hoff (Skrædder)........................................................... 1841 1880 

Fru Marie Hoff ................................................................. 1847 1880 

Barn: Ole ....................................................................... 1874 1880 

Hans .................................................................... 1877 1880 

Olaf Nyhus Smed ............................................................. 1857 1880 

Martinus P. Gronoset ....................................................... 1847 1880 

Isak Engebretson Myhr .................................................... 1842 1880 

Fru Lise E. Myhr (Østby) ................................................... 1845 1880 

Barn: Maren .................................................................. 1867 1880 

Minde ................................................................... 1875 1880 

Einar .................................................................... 1879 1880 

Per B. Sangmoen ............................................................. 1828 1880 

Berthe Sangmoen ............................................................. 1833 1880 

Gurine Hansdatter ........................................................... 1861 1880 

Marte Mortensen Langkjønaasen ...................................... 1848 1880 

Barn: Johanne ................................................................ 1868 1880 

Anne .................................................................... 1870 1880 

Martin .................................................................. 1877 1880 

Ener O. Kverneggen ......................................................... 1850 1880 

Jon Olsen Pernup ............................................................ 1858 1880 

Johanne Olsdatter Pernup ............................................... 1856 1880 

Ida Mikkelsdatter Nylund ................................................. 1858 1880 

Jon Person Skjærberget ................................................... 1843 1880 

Ole Audensen Audenset ................................................... 1860 1880 

Kirsti Olsdatter ................................................................ 1858 1880 

Olaf Audensen Audenset .................................................. 1858 1880 

Kirsti Audensen Audenset ................................................ 1861 1880 

Berte Olsdatter Skjærberget ............................................. 1856 1880 

Per Paulsen Langkjernaasen ............................................ 1853 1880 

Lina Persdatter Troldsberg ............................................... 1851 1880 

Barn: Karen Marie ......................................................... 1875 1880 

Petter ................................................................... 1877 1880 

Johanne ............................................................... 1880 1880 

Paul Olaf L. Bakken ......................................................... 1856 1880 

Lena Paulsdatter Nyhus .................................................... 1852 1880 

Barn: Karen Oline .......................................................... 1880 1880 

Ole Mathisen Bustad ....................................................... 1824 1880 

Fru Karoline Audensdatter ............................................... 1825 1880 

Barn: Mathis .................................................................. 1866 1880 

Kirstina ................................................................. 1880 

Olaf ...................................................................... 1875 1880 

Ora Nordgaarden Skjærberg ............................................. 1829 1880 

Ole O. Nordgaarden ......................................................... 1864 1880



Olaf Jonsen Østenheden (Elgaa, Sverige) ............................1841 1880 

Karen Danielsdatter Kjernmoen .........................................1850 1880 

Barn: Johan ......................................................................1874 1880 

Gjermund Olsen Lørdalen .................................................1852 1881 

Fru Ingri Kristoffersdatter .................................................1856 1881 

Barn: Kirsti Oline ............................................................1878 1881 

Ingri Kristine .........................................................1880 1881 

Martin Halvorsen Kvernholtet ............................................1850 1881 

Andreas Olsen Opset .........................................................1844 1881 

Fru Hanna Olsdatter .........................................................1840 1881 

Barn: Olaf .......................................................................1875 1881 

Gustav Adolf ..........................................................1878 1881 

John Olsen Nordhagen Lørdalen .......................................1833 1881 

Fru Siri Jensdatter ............................................................1841 1881 

Barn: Oline .....................................................................1868 1881 

Gjermund ..............................................................1870 1881 

Ida Mathea ............................................................1872 1881 

Lina .......................................................................1876 1881 

Inger ......................................................................1878 1881 

Martinus Olsen Nordhagen ...............................................1843 1881 

Fru Ingri Eriksdatter .........................................................1848 1881 

Ole Olsen Heggeriset .........................................................1830 1881 

Kari Oldsdatter Lyseggen ..................................................1861 1881 

Peder Paulsen Grambo ......................................................1857 1881 

Anders Olsen Engemoen ...................................................1834 1881 

Fru Marti Mortensdatter ....................................................1843 1881 

Barn: Marte Andersdatter ................................................1862 1881 

Martin Sigvart ........................................................1874 1881 

Olaf .......................................................................1877 1881 

Oluf Halvorsen Dal ............................................................1854 1881 

Syver Syversen Hegfaldet ..................................................1858 1881 

Ole Persen Søberg .............................................................1833 1881 

John Halvorsen (Faldet) ....................................................1833 1881 

Kirsti Oldsdatter (f. paa Sætre) ...........................................1834 1881 

Barn: Johanne ................................................................1872 1881 

Johannes Larsen ..............................................................1854 1881 

Ingeborg Torgalsdatter Sørhuus ........................................1856 1881 

Oline Halvorsdatter Viken .................................................1860 1881 

Karin Hendriksdatter (fra Værmland, Sverige).....................1855 1881 

Christoffer Olsen ...............................................................1855 1881 

Ola Olsen Sætre ................................................................1840 1881 

Marte Olsdatter Gjetfaldet .................................................1862 1881 

Olea Pettersdatter Skjerholla .............................................1860 1881 

Maren Sofie Olsdatter (gift kone og barn) ............................1852 1881 

Johan Fonsen ...................................................................1851 1881 

Ola Jobnsen Berg ..............................................................1841 1881 

Lars Persen .......................................................................1829 1882 

Fru Oline Oldsdatter .........................................................1831 1882 

Barn: Johan Larsen ........................................................1871 1882 

Nina Larsdatter ......................................................1874 1882 

Johannes Persen ...............................................................1832 1882 

Fru Kirsti Johnsdatter .......................................................1836 1882 

Pernille Halvorsdatter (gift kone).........................................1829 1882 

Barn: Per ........................................................................1856 1882 

Halvor ...................................................................1857 1882 

Bertine ..................................................................1860 1882



Allegaard (nu Ellen) ................................................1862 1882 

Ole ........................................................................1864 1882 

Nina Pauline ..........................................................1867 1882 

Karoline ................................................................1872 1882 

Per Olsen ..........................................................................1856 1882 

Berte Engebretsdatter Barflo .............................................1855 1882 

Lovise Olsdatter ................................................................1866 1882 

Halvor Johnsen ................................................................1862 1882 

Thorinus Thoresen ...........................................................1854 1882 

Fru Pauline Pedersdatter ..................................................1856 1882 

Barn: Karen ....................................................................1877 1882 

Petronille ...............................................................1879 1882 

Thea Paulette ........................................................1881 1882 

Tolline Thoresdatter ..........................................................1850 1882 

Bjørn Eriksen ...................................................................1856 1882 

Gjertrud Mathisdatter .......................................................1859 1882 

Berre Persen .....................................................................1859 1882 

Fru Gjertrud Johnsdatter .................................................1858 1882 

Barn: Ida Bollette ...........................................................1880 1882 

Kirsti .....................................................................1881 1882 

Adolf Tørrisen ...................................................................1858 1882 

Ole Tørrisen ......................................................................1856 1882 

Petter Torrisen ................................................................. 1882 

Gjermund Gjermundsen ...................................................1852 1882 

Petter Pettersen ................................................................1848 1883 

Per Danielsen Dybsand .....................................................1853 1883 

Anton Danielsen Dybsand .................................................1850 1883 

Marte Danielsdatter (med søn) ...........................................1842 1883 

Dothinus Martinsen ..........................................................1870 1883 

Jakob Isaksen ..................................................................1825 1883 

Halvor Jakobsen ...............................................................1856 1883 

Marthe Jakobsdatter ........................................................1858 1883 

Per Jakobsen ....................................................................1862 1883 

Gjermund Hansen ............................................................1854 1883 

Per Eriksen .......................................................................1854 1883 

Fru Anne Pernille Andersdatter .........................................1865 1883 

Peder Olsen Nysæter .........................................................1858 1883 

Gjermund Gjermundsen ...................................................1863 1883 

Karl Engbretsen ................................................................1862 1883 

Olinus Johnsen ................................................................1864 1883 

Johanne Mathea Johnsdatter ...........................................1866 1883 

Ole Povelsen .....................................................................1859 1883 

Kristoffer Børresen Lørdalen .............................................1839 1883 

Fru Maren Henriksdatter ..................................................1839 1883 

Barn: Kirsti ....................................................................1869 1883 

Karl .......................................................................1876 1883 

Ole Olsen Nyberg ..............................................................1851 1883 

Kristoffer Martinsen Midtberg ...........................................1857 1883 

Anne Olsdatter Pladsen ....................................................1859 1883 

Inger Olsdatter .................................................................1853 1883 

Engebret O. Fordet ...........................................................1827 1883 

Fru Johanne Olsdatter ......................................................1848 1883 

Barn: Olaf .......................................................................1872 1883 

Ole ........................................................................1874 1883 

Mina .....................................................................1876 1883 

True ......................................................................1879 1883



Einar .....................................................................1881 1883 

Torgal Persen Nordby ..........................................................1862 1883 

Johanne Halvorsdatter Viken ..............................................1863 1883 

Jobn Hansen ......................................................................1851 1883 

Pernille Persdatter Bjørset ...................................................1862 1883 

Halvor Syversen Hegfaldet ...................................................1855 1883 

Ole Halvorsen Skjærberget ..................................................1828 1883 

Fru Olea Olsdatter ..............................................................1858 1883 

Barn: Martine ..................................................................1861 1883 

Halvor ....................................................................1863 1883 

Ola .........................................................................1865 1883 

Berthe ....................................................................1867 1883 

Ingeborg .................................................................1870 1883 

Karen Oline ............................................................1872 1883 

Hilda ......................................................................1875 1883 

John ......................................................................1877 1883 

Olga .......................................................................1880 1883 

Helga .....................................................................1881 1883 

Mary ......................................................................1881 1883 

Oline Johansdatter .............................................................1864 1883 

Marthe Johnsdatter ............................................................1867 1883 

Ole Olsen Overby ................................................................1851 1883 

Fru Johanne Persdatter ......................................................1846 1883 

Barn: Otto ........................................................................1872 1883 

Inger .......................................................................1873 1883 

Lina .........................................................................1875 1883 

Petreine ...................................................................1877 1883 

Olaf .........................................................................1879 1883 

Jenny ......................................................................1883 1883 

Olaul Olufsen Tørberget ......................................................1861 1883 

Olinus Olufsen ...................................................................1867 1883 

Gertrude Hansdatter ...........................................................1857 1883 

Oline Sørensdatter (enke).....................................................1855 1883 

Barn: Ida ..........................................................................1874 1883 

Elim ........................................................................1877 1883 

Jens ........................................................................1879 1883 

Ragnhild Gunnersdatter .....................................................1867 1883 

Karinus Olsen .....................................................................1865 1883 

Gurine Olsdatter .................................................................1868 1883 

Halvor Olsen .......................................................................1858 1883 

Olea Pedersdatter Midtberg (enen)........................................1831 1883 

Karen Mathilde Martinsdatter .............................................1875 1883 

Ola Martinsen .....................................................................1860 1883 

Anders Pedersen Mellemgard ..............................................1851 1883 

Oluf Pedersen Mellemgard (død i Norge) ...............................1855 1883 

Per Sørensen ......................................................................1852 1883 

Fru Ingeborg Halvorsdatter .................................................1856 1883 

Barn: Ida Louise ...............................................................1876 1883 

Lina .........................................................................1877 1883 

Hilda .......................................................................1879 1883 

Pauli .......................................................................1882 1883 

Inger .......................................................................1883 1883 

Ole Karlsen Nordbrenden ....................................................1862 1884 

Karinus Karlsen Nordbrenden .............................................1864 1884 

Petronelle Gudmundsdatter ................................................1859 1884 

Kirsti Johnsdatter ...............................................................1836 1884



Johan Johannesen ........................................................... 1866 1884 

John Johannesen ............................................................. 1872 1884 

Karl Johannesen ............................................................... 1875 1884 

Kristian Andersen ............................................................. 1857 1884 

Sven Børresen .................................................................. 1858 1884 

Carl Ericksen .................................................................... 1884 1884 

Karl Paulsen ..................................................................... 1858 1884 

Peder Ljursen ................................................................... 1842 1885 

Anne Olsdatter ................................................................. 1848 1885 

Syver Hakensen ................................................................ 1823 1885 

Fru Kari Olsdatter ............................................................ 1818 1885 

Karl Syversen ................................................................... 1860 1885 

Per Martinsen ................................................................... 1852 1885 

Elise Gudmundsdatter ...................................................... 1853 1885 

Barn: Eline Marie .............................................................. 1879 1885 

Karen Larsdatter ............................................................... 1862 1885 

Johanne Paulsdatter ......................................................... 1861 1885 

Per Persen Søberg ............................................................. 1848 1885 

Fru Oline Olsdatter ........................................................... 1854 1885 

Petra Gustava Persdatter .................................................. 1884 1885 

Oline Olsdatter ................................................................. 1864 1885 

Karen Elise Nordby ........................................................... 1863 1885 

Per Martinsen Midtberg ..................................................... 1869 1885 

Oleanna Olsdatter ............................................................. 1836 1885 

Barn: Julinus ................................................................... 1868 1885 

Karsten ................................................................... 1871 1885 

Anton ..................................................................... 1873 1885 

Hanna Olava ........................................................... 1877 1885 

Kari Engebretsdatter Hatten ............................................. 1858 1885 

Per Torgalsen Nordby ........................................................ 1862 1885 

Fru Marte Halvorsdatter ................................................... 1842 1885 

Barn: Kristine ................................................................... 1858 1885 

Mari ........................................................................ 1864 1885 

Halvor ..................................................................... 1866 1885 

Ragnhild ................................................................. 1870 1885 

Olaf ........................................................................ 1872 1885 

Petra ....................................................................... 1874 1885 

Marthe .................................................................... 1874 1885 

Ida Marthea ............................................................ 1877 1885 

Petter ...................................................................... 1879 1885 

Petter Tørrisen .................................................................. 1861 1885 

Berthe Olsdatter ............................................................... 1808 1885 

Ragnhild Sofie Olsdatter ................................................... 1868 1885 

Emil Thorvald Martinsen ................................................... 1869 1885 

Karl Larsen ....................................................................... 1866 1886 

Karl Olsen ........................................................................ 1866 1886 

Marie Martinsdatter .......................................................... 1866 1886 

Kristen Kristensen Skjærbak (nu Jordet i Aasen ................ 1857 1886 

Ola Olsen Jordet ............................................................... 1842 1886 

Eline Eriksdatter (enke) .................................................... 1816 1886 

Torgal Olsen Sletten .......................................................... 1841 1886 

Fru Ingeborg Larsdatter .................................................... 1848 1886 

Barn: Ole .......................................................................... 1876 1886 

Karen Elida ............................................................. 1884 1886 

Hanna Jonsdatter ............................................................. 1868 1886 

Kristiane Larsdatter .......................................................... 1856 1886



Karen Rundfloen ............................................................... 1855 1886 

Kirsti Halvorsdatter Nordby ............................................... 1867 1886 

Paul Halvorsen Nordby ...................................................... 1872 1886 

Halvor Paulsen Nordby ...................................................... 1836 1886 

Martin Olsen Smaamyren .................................................. 1849 1887 

Arne Tottisen .................................................................... 1824 1887 

Fru Eli Mortensdatter ........................................................ 1829 1887 

Barn August Arnesen ........................................................ 1867 1887 

Bernhard Olsen Bjertnes ................................................... 1863 1887 

Karin Halfvardsdatter (oprindelig fra Nora Finskoga, 

Sverige) ...................................................................... 1866 1887 

Petranelle Hansdatter ........................................................ 1863 1887 

Olaf Christiansen .............................................................. 1869 1887 

Oline Odensdatter ............................................................. 1862 1887 

Martin Nilsen Skjærberget ................................................. 1866 1887 

Embret Nilsen, Flermoen ................................................... 1834 1887 

Fru Marthe Engebretsdatter .............................................. 1836 1887 

Povel Pedersen Grambo ..................................................... 1833 1887 

Pernille Pedersdatter Nordby ............................................. 1843 1887 

Barn: Ingeborg ................................................................ 1869 1887 

Petter ..................................................................... 1874 1887 

Halvor ................................................................... 1876 1887 

Ragnhild Pernille ................................................... 1878 1887 

Jakob Thorvald ...................................................... 1881 1887 

Hjermund Olsen Tandanesset ........................................... 1856 1887 

Per Ole Tandanesset ......................................................... 1868 1887 

Per Engebretsen Skjæraasen ............................................. 1865 1887 

Karl Olsen Skjæraasen ...................................................... 1868 1887 

Gjertrud Pedersdatter Skjæraasen ..................................... 1830 1887 

Ola Johnsen Lunde ........................................................... 1824 1887 

Fru Ragnhild Olsdatter ..................................................... 1830 1887 

Erling Andreasen Vestby ................................................... 1867 1887 

Pauline Jørgine Mehlum..................................................... 1866 1887 

Lars Larsen Mandfloen ...................................................... 1868 1887 

Serine Larsdatter Mandfloen ............................................. 1866 1887 

Hans Johansen Langkjernaasen ........................................ 1855 1887 

Enok Nilsen Skjærberget ................................................... 1863 1888 

Kari Larsdatter Vaalfaldet ................................................. 1864 1888 

Lars Persen Vaalfaldet ....................................................... 1866 1888 

Martin Olsen ..................................................................... 1863 1888 

Karoline (Fensdatter?) Hammersgaard ............................... 1867 1888 

Ener Arnesen, Tørberget .................................................... 1869 1888 

Kari Pedersdatter .............................................................. 1836 1888 

Ingeborg Larsdatter Mandfloen .......................................... 1862 1888 

Lise Larsdatter Mandfloen ................................................. 1859 1888 

Marte Olsdatter Gjedsjøfaldet (gift kone) ............................ 1827 1888 

Barn: Per Paulsen Gjedsjøfaldet ..................................... 1867 1888 

Johan Paulsen Gjedsjøfaldet ................................. 1872 1888 

Olaus Paulsen Gjedsjøfaldet ................................. 1874 1888 

Pauline Paulsdatter (Reiser til sin mand i Amerika) 1865 1888 

Barn: Nicolai Enoksen ..................................................... 1887 1888 

Olaus 011se Flermoen ...................................................... 1862 1888 

Kari Werbersdatter Grønstad ............................................ 1847 1888 

Barn: Per Olaf Persen .................................................... 1881 1888 

Mina Gustava ....................................................... 1883 1888 

Kirsti .................................................................... 1885 1888



Karl Engebretsen Østmo ................................................... 1866 1888 

Ida Olsdatter Grambo ....................................................... 1857 1888 

(tidligere 6 aar i Amerika og hjemme i aar paa besøk) 

Fru Margrethe Johnsdatter Berg ....................................... 1870 1888 

Ida Olsdatter Kaines ......................................................... 1865 1888 

Petter Johnsen Lilleriset ................................................... 1870 1888 

August Jobnsen Strinesset ............................................... 1870 1888 

Oline Johansdatter ........................................................... 1872 1888 

John Halvorsdatter Strinæsset .......................................... 1834 1888 

Marte Olsdatter ................................................................ 1842 1888 

Barn: Olaf ....................................................................... 1874 1888 

Karine ................................................................... 1876 1888 

Martinus ............................................................... 1879 1888 

Sigvart .................................................................. 1881 1888 

Magnus: ................................................................ 1885 1888 

Gelenus Gjermundsen Pernup .......................................... 1858 1888 

Fru Kari Kristiansdatter .................................................... 1862 1888 

Barn: Minde Gjertine ........................................................ 1887 1888 

Minde Gjermundsdatter Pernup ........................................ 1869 1888 

Engebret Svendsen Tandanæsset ...................................... 1853 1888 

Fru Anne Mathea Bjørnsdatter ......................................... 1857 1888 

Barn: Svend ................................................................... 1876 1888 

Karl Bernhard ....................................................... 1877 1888 

Kari Augusta ......................................................... 1881 1888 

Kirsti ..................................................................... 1883 1888 

Olaf Ingvald ........................................................... 1885 1888 

Andreas Andreassen Holla ................................................ 1858 1888 

Martin Hansen ................................................................. 1865 1888 

Anderst Andreassen Vestby .............................................. 1853 1888 

Karen Regine Torgalsdatter Øien ....................................... 1862 1888 

Per Persen Mobek ............................................................. 1860 1888 

Bertine Persdatter Mobak ................................................. 1864 1888 

Carelius Kristoffersen Bjørkholden .................................... 1851 1889 

Olaf Nikolai Sørhus .......................................................... 1865 1889 

Per Persen Granstad ......................................................... 1819 1889 

Marie Olsdatter Lindberget (Lundberget) ........................... 1860 1889 

Martin Martinsen Kveen i Vestby ...................................... 1861 1889 

Ingeborg Karinusdatter Hjevdalshaugen ............................ 1859 1889 

Paul Johnsen Talasen ....................................................... 1860 1889 

Hans Mikkelsen Lilleby ..................................................... 1865 1889 

Fru Malene Kristoffersdatter ............................................. 1860 1889 

Barn: Marte Hansdatter .................................................. 1888 1889 

Inger Gjermundsdatter Pernup ......................................... 1865 1889 

Minie Geleniusdatter Pernup ............................................ 1884 1889 

Johan Halvorsen Brendakken ........................................... 1845 1889 

Johanne Kristine Halvorsdatter ........................................ 1855 1889 

Barn: Martin .................................................................. 1885 1889 

Halvor ................................................................... 1881 1889 

Halvor Hansen Løvberget .................................................. 1857 1889 

Johanne Johansdatter ...................................................... 1864 1889 

Barn: Hemring ................................................................ 1885 1889 

Kirsti ..................................................................... 1888 1889 

Pernille Eriksdatter Moe (gift kone) .................................... 1850 1890 

(manden utvandret sommeren 1888) 

Barn: Karoline ................................................................ 1877 1890 

Oline ..................................................................... 1879 1890



Minde .................................................................... 1882 1890 

Emma ................................................................... 1884 1890 

Petronelle .............................................................. 1887 1890 

Dortinus Syversen Melby .................................................. 1865 1890 

Pauline Syversdatter Melby ............................................... 1866 1890 

Halvor Jensen .................................................................. 1857 1890 

Eli Torgalsdatter ............................................................... 1866 1890 

Barn: Gina Helen .............................................................. 1886 1890 

Oline Olsdatter Lunde ...................................................... 1863 1890 

Severin Martinsen Sanden ................................................ 1845 1890 

Fru Emma Olsdatter ......................................................... 1861 1890 

Barn: Ole Sigvart ............................................................ 1887 1890 

Berte Marie ........................................................... 1889 1890 

Jonette Serine ....................................................... 1880 1890 

Mina ..................................................................... 1882 1890 

Emma ................................................................... 1882 1890 

(2 sidstnævnte av første ækteskap) 

Kersti Troldsberget ........................................................... 1869 1890 

Ragnhild Olsdatter Taladsen (gift) ..................................... 1861 1890 

Barn: Inga Randine Paulsdatter ...................................... 1888 1890 

Ole Andreassen Vestby ..................................................... 1859 1890 

Fru Oline Halvorsdatter .................................................... 1861 1890 

Barn: Anna .................................................................... 1884 1890 

Halvor ................................................................... 1886 1890 

CoCrCnelia ........................................................... 1888 1890 

Elida ..................................................................... 1890 1890 

Petra Olsdatter Koppang ................................................... 1871 1890 

Petter Olsen (Gobakken) Vestby ........................................ 1850 1890 

Augusta Johnsdatter Bustad ............................................ 1866 1890 

Alotte Antonsdatter .......................................................... 1872 1891 

Maren Persen Mobæk ....................................................... 1872 1891 

Rudolf Olsen Bjerknæs ..................................................... 1869 1891 

Peder Edvard Eriksen Ellendalen ...................................... 1865 1891 

Johanne Martinsdatter Melby ........................................... 1867 1891 

Karen Danielsdatter Kverneggen ....................................... 1867 1891 

Marit Halvorsdatter Lillebo ............................................... 1861 1891 

A. Olsen Lutnæs ............................................................... 1844 1891 

Fru Lina Eriksdatter ......................................................... 1846 1891 

Barn: Ola ....................................................................... 1873 1891 

Emil ...................................................................... 1881 1891 

Martin ................................................................... 1883 1891 

Lina Marie ............................................................. 1889 1891 

Paul Nilsen Lien i Skjærberget .......................................... 1871 1891 

Halvor Torgalsen Vestby (utvandret i 1890) ....................... 1861 1890 

Fru Kari Halvorsdatter ...................................................... 1864 1891 

Barn: Theodor ................................................................ 1884 1891 

Kirsti ..................................................................... 1887 1891 

Halvard (den yngste, debt i Kristiania) .................. ? 1891 

Kalle alvorsen Dahl .......................................................... 1850 1892 

Fru Oline Olsdatter .......................................................... 1850 1892 

Barn: Haakon ................................................................... 1891 1892 

Martin Mathisen Harasen ................................................. 1871 1892 

Halvor Olsen Kalnæs (til Amerika) ? .................................. 1863 1892 

Eilert Kristiansen Bustad ................................................. 1869 1892 

Henning Kariniussen Bang ............................................... 1873 1892 

Olea Persdatter Braaten ................................................... 1875 1892



Ola Olsen Lutnæs ............................................................. 1864 1892 

Marie Karoline Wahlin ...................................................... 1870 1892 

Johanne Persdatter Lysfos ................................................ 1875 1892 

Andrea Torgalsdatter Tandanæsset ................................... 1838 1892 

Karl August Svendsen ...................................................... 1871 1892 

Mathea Mathisdatter Harasen .......................................... 1863 1892 

Barn: Halfdan Halvorsen .................................................. 1868 1892 

Anne Persdatter Mobæk ................................................... 1874 1893 

E. Olsen ........................................................................... 1876 1893 

Ole Gjermundsen Pernup (død i Trysil 1934) ..................... 1867 1893 

Kari Halvorsdatter Lerberg ................................................ 1870 1893 

Martin Arnesen ................................................................ 1864 1893 

Anders Torgalsen Senderud .............................................. 1865 1893 

Ole Olsen Kalnæs ............................................................. 1873 1894 

Petter Olsen Bernts .......................................................... 1866 1895 

Marie Olufsdatter Ratengmoen ......................................... 1876 1896 

Hans Petter Martinsen Nordholtet ..................................... 1877 1896 

Halfdan Martinsen Kvernholtet ......................................... 1875 1896 

Per Gundersen Boksveen .................................................. 1874 1897 

Johan Berntsen ................................................................ 1868 1898 

Johanne Johansdatter ...................................................... 1874 1898 

Karl Bernhard ....................................................... 1894 1898 

Jenny .................................................................... 1897 1898 

Marte Paulsdatter Eltedalen ............................................. 1864 1899 

Otto Harald Martinsen Smoldalen ..................................... 1883 1899 

Per Halversen Skjærberget ................................................ 1874 1899 

Anton Iversen Troldsberget ............................................... 1862 1899 

Kari Halvorsdatter Lillebo ................................................. 1871 1899 

Helge Halvorsdatter .......................................................... 1847 1900 

Barn: Mina ....................................................................... 1886 1900 

Magnus Martinsen ........................................................... 1870 1900 

Jobn Olaf Martinsen Kveen ............................................... 1878 1900 

Anna Engebretsdatter ....................................................... 1871 1900 

Karen Elise Andreasdatter Nyhus ..................................... 1879 1900 

Mina Olava Vestby ............................................................ 1879 1900 

Hilda Marie Fredriksen Dunker (Amerika?) ....................... 1873 1901 

Hilda Karlotte Halvorsdatter Skjærberget .......................... 1867 1901 

Borghild Pernille P. Grambo .............................................. 1900 1901 

Johan Kristian Carstens ................................................... 1882 1901 

Petter Person Tøraasen (Østby) ......................................... 1880 1901 

Elling Pettersen Landsjøaasen .......................................... 1883 1901 

Henning Justinusen Valen ............................................... 1882 1901 

Olaf Olufsen Skrædderbakken .......................................... 1873 1901 

Per Persen Talaasen ......................................................... 1876 1902 

Karl Gustav Augustsen Nabben ........................................ 1883 1902 

Hilda Caroline Ovren Søberg ............................................. 1882 1902 

Mina Audine Kjernet ......................................................... 1883 1902 

Mina Beate Johnsdatter Støa ............................................ 1878 1902 

Petter Persen Braaten ....................................................... 1881 1902 

Sigvart Persen Melby ........................................................ 1878 1902 

Berte Karine Persdatter Melby (lever i Norge) ..................... 1880 1902 

Petter Martinsen Kolos ..................................................... 1878 1902 

Lina Mathilde Olsdatter Bjertnæs ..................................... 1877 1902 

Torg-al Olsen Bjertnæs ..................................................... 1875 1902 

Paul Eriksen Storsveen ..................................................... 1866 1902 

Olaf Olsen Sponberg, Dybsand ......................................... 1865 1902



Alfred Andreassen Midtberg .............................................. 1856 1902 

Andreas Denis Midtberg ................................................... 1882 1902 

Olaf Gerido Olsen ............................................................. 1880 1902 

Olaf Persen Nerby ............................................................. 1884 1902 

Minde Karinusdatter Branden .......................................... 1883 1902 

Mina Kerstine Olsdatter Østgard ....................................... 1881 1902 

Olai Martinsen Hagen ....................................................... 1875 1902 

Pernille Karlsdatter Østby ................................................. 1872 1902 

Emil Sigvard Olsen Holdeim ............................................. 1881 1902 

Petter Albert Augustsen Nabben ........................................ 1885 1903 

Adolf Otto Antonsen Verhagen .......................................... 1880 1903 

Ola Halvorsen Dahl .......................................................... 1860 1903 

Mathea Berntsdatter Nabben ............................................ 1874 1903 

Bernhard ......................................................................... 1900 1903 

Pernille Persdatter Galaasen ............................................. 1876 1903 

Svend Svendsen Vas ......................................................... 1885 1903 

Gunnar Olsen Opseth ....................................................... 1881 1903 

Sigvart Teodor Svendsen Korsberget ................................. 1873 1903 

John Svendsen Nes .......................................................... 1882 1903 

Martin Andersen Østerhaug .............................................. 1872 1903 

Hilda Berntsdatter Nabben ............................................... 1882 1903 

Minde Danielsdatter Nylund ............................................. 1875 1903 

Barn: Selma Marie .......................................................... 1897 1903 

Jenny Dorthea ...................................................... 1898 1903 

Ida Mathilde .......................................................... 1900 1903 

Einar Johansen Haavi ...................................................... 1897 1903 

Hans A. Midtby ................................................................ 1885 1903 

Halvor Larsen Nyhuus ...................................................... 1875 1903 

Oleanna Bustad ............................................................... 1886 1903 

Ever Eriksen Sagnøien ..................................................... 1879 1903 

Petter Olaf Olsen Pladsen ................................................. 1885 1903 

Teodor Larsen Mandflom .................................................. 1875 1903 

Marte Juliusdatter Aker .................................................... 1884 1903 

Albert Nilsen Molien .......................................................... ? 1903 

Petter Torvald Kristiansen Nor .......................................... 1876 1903 

Petra Nikolausdatter Vestby ............................................. 1884 1903 

Bertine Justinusdatter Vaalen .......................................... 1877 1903 

Petter T. Jensen Furmoen ................................................. 1881 1903 

Per Andreassen Myhrhaug ................................................ 1870 1903 

Anne Eliasdatter ............................................................... 1871 1903 

Barn: Asbjørn ................................................................ 1896 1903 

Odman ................................................................ 1898 1903 

Agnar .................................................................. 1901 1903 

Olaus Martinsen Haraasen ............................................... 1860 1903 

Ole Persen Aasen .............................................................. 1852 1903 


Barn: John Petter ............................................................. 1890 1903 

011t Julius Olsen Flenadsen ............................................ 1881 1903 

Kersti Engebretsdatter Lund ............................................. 1885 1903 

Martin Nordby .................................................................. 1862 1903 

Matea Povelsdatter ........................................................... 1887 1903 

Barn: Johan, Marte, Paul, Ole, Milda Gjertrud .................... ? 1903 

Johannes Johnsen Talaasen ............................................. 1875 1903 

Johanne Persdatter .......................................................... 1875 1903 

Barn: Inga ...................................................................... 1902 1903 

Pauline Andreasdatter Aas (Østhagen) .............................. 1877 1903



Oluf Aas ................................................................................. ? 1903 

Peter Augen .......................................................... 1900 1903 

Hans Gurinussen Østby .................................................... 1878 1903 

Elise Kristiansdatter ......................................................... 1881 1903 

Barn: Gunnar ................................................................ 1901 1903 

Kari ...................................................................... 1903 1903 

Thorvald Øvre Østby ......................................................... 1882 1903 

Berinus Henriksen Stenset ................................................ 1878 1903 

Alma K. Alfredsdatter Andersen Midtberg .......................... 1887 1903 

Marte Olsdatter Midtberg .................................................. 1855 1903 

Barn: Olaf Chenan ......................................................... 1892 1903 

Marta ................................................................... 1895 1903 

Karl ...................................................................... 1897 1903 

Jakob ................................................................... 1901 1903 

Mina Lovise Hoel ............................................................... 1885 1903 

Johan Halfdan Andersen Vestby ........................................ 1880 1903 

Johan Sigvald Olsen Østgard ............................................ 1879 1903 

Halvor Johansen Vestli ..................................................... 1882 1903 

Johan Henrik David Carstens ........................................... 1884 1903 

Martin Persen Talaasen ..................................................... 1879 1904 

Emil Ludvig Johnsen Grønaas ........................................... 1882 1904 

Teodor Pettersen Syringen ................................................. 1885 1904 

Karen Oline østre Næs ...................................................... 1887 1904 

Johanne Østby ................................................................. 1886 1904 

Emil Petter Kværnstrøm .................................................... 1883 1904 

Gjermund Olsen Østre Nes ................................................ 1883 1904 

John Halvorsen Buflod ...................................................... 1882 1904 

Pernille K. Norderbaug ...................................................... 1886 1904 

Elling Jonsen Østmo ......................................................... 1877 1904 

Andreas Gundersen Tøraasen ........................................... 1883 1904 

Ida Karine Gundersdatter Storbakken ............................... 1877 1904 

Inga Marie Østgard ........................................................... 1887 1904 

Johan Torgalsen Lindberg ................................................. 1870 1904 

Ragnhild Olsdatter ............................................................ 1875 1904 

Barn: Lina ..................................................................... 1897 1904 

Olida .................................................................... 1899 1904 

Olaf Tolleif ............................................................ 1901 1904 

Ragna .................................................................. 1903 1904 

Ola Lindberg ..................................................................... 1866 1904 

Karoline Dortea Lindbo ..................................................... 1882 1904 

Karl Johan Øvre, Østby ..................................................... 1878 1904 

Serine Enoksdatter ........................................................... 1881 1904 

Louise Marie Carstens ....................................................... 1885 1904 

Nora Kristiansdatter Nor ................................................... 1874 1904 

Johan Helmer H. Viken ..................................................... 1881 1904 

Gudbrand Henriksen Viken ............................................... 1878 1904 

Johanne Marie Viken ........................................................ 1887 1904 

Mathilde H. Viken ............................................................. 1883 1904 

Petter Henriksen Viken ..................................................... 1874 1904 

Olava Pernille Olsdatter .................................................... 1881 1904 

Barn: Jenny Odveig ......................................................... 1901 1904 

Nora Helene ........................................................... 1904 1904 

Thea Haavi ....................................................................... 1882 1904 

Ida Matiasdatter Bustad .................................................... 1884 1904 

Olaf M. Bustad .................................................................. 1883 1904 

Inger Martinsdatter Lutnes ............................................... 1881 1904



Barn: Beate Ottosdatter ................................................. 1900 1904 

Paul Guttorm Berg ............................................................ 1884 1904 

Marte Pettersdatter Lillenysæter ........................................ 1879 1904 

Joban Jobnsen Løberget ................................................... 1874 1904 

Karl Paulsen Volden .......................................................... 1858 1904 

Marte Nilsdatter Lutnes .................................................... 1863 1904 

Barn: Magna .................................................................. 1895 1904 

Borghild ............................................................... 1893 1904 

Magnus Torvald .................................................... 1893 1904 

Kamilla ................................................................ 1901 1904 

Jenny Ragnhilda Sætre ..................................................... 1881 1904 

Karen Elise Kristoffersdatter Nabben ................................. 1872 1904 

Matea Berntsdatter Nabben Dal ........................................ 1874 1904 

Barn: Bernbard ................................................................. 1900 1904 

B. Jensen Kilden ............................................................... 1853 1904 

Klara Marie Sætre ............................................................. 1884 1904 

Karen Gustava Aas ........................................................... 1874 1904 

Barn: Per Arnold ............................................................ 1899 1904 

Edel Kaspara ........................................................ 1903 1904 

Kristoffer Kilden ................................................................ 1862 1904 

Olinus Kilden .................................................................... 1865 1904 


Barn: Olea ..................................................................... 1895 1904 

Kari ...................................................................... 1897 1904 

Jens ..................................................................... 1899 1904 

Ole ....................................................................... 1904 1904 

Julius A. Løberg (Amerika?) .............................................. 1870 1904 

Mina Helene Halvorsen Buflod .......................................... 1885 1904 

Ole Simensen Østgard ....................................................... 1856 1905 

Karoline Jensdatter ........................................................... 1848 1905 

Barn: Eivind .................................................................. 1891 1905 

Olaf Østgard ..................................................................... 1884 1905 

Ingrinus Olsen Tangen ...................................................... 1877 1905 

Emil Johan Hemingsøn Østby ........................................... 1884 1905 

Gustav Grønaas ................................................................ 1884 1905 

Per Vestli .......................................................................... 1885 1905 

Lars Larsen Nygarden ....................................................... 1881 1905 

Pernille L. Melby ............................................................... 1885 1905 

Magnus Martinsen Brateggen ............................................ 1882 1905 

Ole Martinsen Brateggen ................................................... 1875 1905 

Marie Gundersdatter ......................................................... 1873 1905 

John Mortensen Midtby .................................................... 1882 1905 

Olaf Opseth ...................................................................... 1882 1905 

Ole Gjermundsen Østre Næs .................................................1840 1905 

Truenæs ........................................................................... 1885 1905 

Paul Olaus P. Hemstad ..................................................... 1871 1905 

Johan T. Opseth ............................................................... 1871 1905 

Inger Emma Jonsdatter ..................................................... 1872 1905 

Barn: Trygve ................................................................... 1896 1905 

John ...................................................................... 1898 1905 

Paula Margrete ...................................................... 1900 1905 

Odd Haakon .......................................................... 1904 1905 

Marte Olsdatter Bugli (Kristoffer Kildens kone) .................. 1864 1905 

Barn: Olea ...................................................................... 1894 1905 

Marie ..................................................................... 1897 1905 

Jenny .................................................................... 1899 1905



Olaf ...................................................................... 1902 1905 

Torvald Torgalsen Vestby .................................................. 1887 1905 

Kjersti Olsdatter Kjelstad Kilden ........................................ 1869 1905 

(Manden. utvandret tidligere) 

Barn: Helga ................................................................... 1904 1905 

Karl Olaf .............................................................. 1895 1905 

Ole Martinsen Østby ......................................................... 1868 1905 

Klara M. Syringen ............................................................. 1879 1905 

Barn: Magnus ................................................................... 1899 1905 

Ingvald ................................................................. 1901 1905 

Magne .................................................................. 1903 1905 

Hilda Beate Persdatter Lerbak ........................................... 1901 1905 

Petter Larsen Nyhus .......................................................... 1880 1905 

Otto Ivar Rønningen .......................................................... 1882 1905 

Thorleif Olaf Gundersen Boksveen .................................... 1884 1906 

Helga Halvorsen Myrsjøberget ........................................... 1885 1906 

Anna A. Nordli Nyhuus ..................................................... 1885 1906 

Hanna Gurine Nabben ...................................................... 1888 1906 

Nina Pauline Nabben ........................................................ 1881 1906 

Barn: Jenny ................................................................... 1901 1906 

Aagot Gunhild ...................................................... 1903 1906 

Inga Borghild ....................................................... 1905 1905 

Emil Berntsen Nabben ...................................................... 1879 1906 

Anne Karinusdatter Lindberg ............................................ 1864 1906 

(manden Ola Lindberg utvandret i 1904) 

Barn: Signe .................................................................... 1892 1906 

Dina, .................................................................... 1892 1906 

Torgal .................................................................. 1895 1906 

Anna .................................................................... 1900 1906 

Karl ...................................................................... 1902 1906 

Karine Bækkevold ............................................................. 1887 1906 

Karl Martinsen Brateggen ................................................. 1877 1906 

Emil Petter Engvald Engebretsen Østby ............................. 1877 1906 

Laura Kristoffersdatter Furuset ......................................... 1880 1906 

Barn: Edit ...................................................................... 1905 1906 

Thorvald Aasen ................................................................. 1888 1906 

Karl D. Lindgren ............................................................... 1867 1906 

Johan Martin Hammeren .................................................. 1884 1906 

Berte Mikkelsdatter ........................................................... 1874 1906 

Barn: Bergliot ................................................................ 1905 1906 

Per Hakon ............................................................ 1905 1906 

Mina Bertine Grøndal ........................................................ 1885 1906 

Johan Olaf Johansen Troldsberget .................................... 1882 1906 

Ingvald Oliviusen Tangen .................................................. 1882 1906 

Karl Holger Opseth ........................................................... 1884 1907 

Kersta Gustava Myrsjøberget ............................................. 1889 1907 

Karl Halfdan Persen Tangnes ............................................ 1877 1907 

Halvor Olsen Heggemoen .................................................. 1887 1907 

Inga Paulsdatter Sætre ...................................................... 1886 1907 

Olaf Heggemoen ................................................................ 1885 1907 

Kastor Kristiansen Nor ...................................................... 1885 1907 

Erling Johansen Vestby (lever nu i Norge) .......................... 1884 1907 

Karl Olaf Nyvalen .............................................................. 1883 1907 

Petter Olsen Børvæggtangen .............................................. 1883 1907 

Erling Persen Sæjærberget ................................................ 1883 1907 

Anna Ovidia Aker .............................................................. 1890 1907



Ole Jonsen Grønland (Amerika ?) ...................................... 1882 1907 

Ole Karelius Damsberg ..................................................... 1885 1907 

Johanne Nordli ................................................................. 1889 1907 

Gjermund Petter Henriksen Nyvalen .................................. 1876 1907 

Hilda Storsveen ................................................................. 1889 1907 

Hakon Hammerstad .......................................................... 1885 1907 

Marie Gundersdatter Storbækken ..................................... 1875 1907 

Barn: Gunnar .................................................................. 1905 1907 

Magne ................................................................... 1905 1907 

Bernhard Bergesen Lerbak ................................................ 1886 1907 

Eline Olsdatter Storbranden .............................................. 1885 1907 

Jens Paulsen Jordet .......................................................... 1856 1907 

John Olsen Dal Heggemoen .............................................. 1881 1908 

Karl Olsen Hagen Landsjøaasen ........................................ 1885 1908 

Anne Gusta ysdatter Nysæteren .......................................... 1893 1908 

Ingrid Marie Gjermundsdatter Bakken ............................... 1885 ? 

Per Martinsen ................................................................... 1878 ? 

Joban Persen Lundberget .................................................. 1880 1908 

Martin Peder Bek .............................................................. 1892 1908 

Tora Floden ...................................................................... 1887 1908 

Siri Eriksdatter Østby ....................................................... 1841 1908 

Paul Ottar Karlsen Østby .................................................. 1890 1909 

(Er nu toldopsynsmand ved Lutnes i Trysil) 

Olaf Olsen Bovolden .......................................................... 1882 1909 

Olaf Olsen ......................................................................... 1889 1909 

Tjerne Per Jonson fra Heden Særna Sverige ...................... 1864 1909 

Gjermund Floden .............................................................. 1891 1909 

Halvor Persen Kvebak ....................................................... 1882 1909 

Lina Audensdatter Jordet .................................................. 1884 1909 

Berte Karine Persdatter Kveen (Kvebak) ............................. 1884 1909 

Halfdan Audensen Jordet .................................................. 1886 1909 

Per Bovold (Olsen) ............................................................. 1885 1909 

Karine Kristiansdatter Østerhaug ...................................... 1880 1909 

Hilda Olava Olsdatter Dybsand ......................................... 1886 1909 

Olaf Nilsson ...................................................................... 1880 1909 

Olaf Halvorsen Grøndalen ................................................. 1891 1909 

Martin Jonsen Dammen..................................................... 1886 1909 

Johan Teodor Sennerud .................................................... 1852 1909 

Oline Torgalsdatter ........................................................... 1859 1909 

Barn: Johan Torvald Olaf ............................................... 1893 1909 

Torleif Ottra ......................................................... 1898 1909 

Inga Gunhilda ...................................................... 1895 1909 

Marta Elida Paulsen Jetfaldet ............................................ 1892 1909 

Ola Putmoen ..................................................................... 1893 1909 

Agnes Mathilde Kjernet ..................................................... 1891 1909 

Johan Martinsen Stengrundet ........................................... 1884 1910 

Karl D. Lindgren ............................................................... 1867 1910 

Bernhard Nysted .................................................................... 1867 1910 

Magnus Lindgren .............................................................. 1893 1910 

Hilda Persdatter Nyhuus ................................................... 1883 1910 

Barn: Paul Ludvig ........................................................... 1905 1910 

Borghild Johanne .................................................. 1908 1910 

Nils E. Bostberget ............................................................. 1883 1910 

Oline E. Lund ................................................................... 1890 1910 

Hilda Ingrine Viken ........................................................... 1981 1910 

Helga Julie Persdatter Viken ............................................. 1900 1910



Bernt Gustav Bakken ................................................... 1888 1910 

Bernhard Oliviussen Tangen ........................................ 1873 1910 

Kirsti Olsdatter ............................................................. 1874 1910 

Ole Persen ..................................................................... 1876 1910 

Martinus Karinussen Tangen ..................................... 1883 1910 

Ragnhild Dortea Eriksen ............................................ 1862 1910 

Per Persen Bergstrøm .................................................. ? 1910 

Barn: Petra ................................................................... 1902 1910 

Borghild ............................................................. 1903 1910 

Palma .................................................................. 1905 1910 

Inger Jenny ........................................................ ? 1910 

Halvor H. Grøndalen ................................................... 1878 1910 

Marginus P. Hammern ................................................... 1892 1910 

Kaleen Hemmingsen ...................................................... 1876 1910 

Petter Persen Bjørset ................................................... 1886 1910 

Johan C. Karlsen .......................................................... 1884 1910 

Peder Enokson Nymoen ............................................... 1888 1911 

Has H. Lerbak ................................................................ 1880 1911 

Paul August Nabbe ....................................................... 1893 1911 

Jenny Nabben ............................................................... 1891 1911 

Børre Myrli .................................................................... 1892 1911 

Sina Paalsbye ................................................................. 1895 1911 

Ole O. Finstad ............................................................... 1887 1911 

Helmer Nyborg .............................................................. 1887 1911 

Peter Floden .................................................................. 1881 1911 

Sigvart Syvertsen Skogli ................................................ 1881 1911 

Sina Olava Storbek ........................................................ 1882 1912 

B. Johan Kjellbak .......................................................... 1884 1912 

Fru Johan Kjellbak (Inga Sætre) ................................ 1886 1912 

Helga Gurine Viken ...................................................... 1889 1912 

Harald J. H. Viken ........................................................ 1896 1912 

Matea Nyhus ................................................................. 1892 1912 

Bertha Grøndalshammer ............................................... 1863 1912 

Barn: Paul Bernhard ................................................... 1898 1912 

Ingvald Kornelius ............................................. 1903 1912 

Karen Oline Kjølen ....................................................... 1889 1912 

Marta Gundersdatter Boksveen .................................... 1893 1912 

Olaf Grønaas .................................................................. 1892 1912 

Emilie M. Lillemo .......................................................... 1888 1912 

Serg. Martin østby ......................................................... 1890 1912 

Mina Kristine Flodberg ................................................. 1888 1913 

Emma Lerbak ................................................................. 1880 1913 

Barn: Einar .................................................................. 1902 1913 

Magne ............................................................... 1905 1913 

Bertta ................................................................ 1908 1913 

Aune Quarnløf ............................................................... 1885 1913 

Barn: Olaf Bjarne ....................................................... 1905 1913 

Alex Hilding ...................................................... 1907 1913 

Paul Braaten .................................................................. 1888 1913 

Karen Smestad ............................................................. 1892 1913 

Ida Dybekmoen .............................................................. 1885 1913 

Hilda Dybekmoen .......................................................... 1889 1913 

Gunhild Sandkveen ...................................................... 1878 1913 

Anna Aker ...................................................................... 1890 1914 

Martin Skaaret ............................................................... 1865 1914 

Per Myrvang .................................................................. 1894 1914



Karl Volen ....................................................................... 1896 1915 

Helga Nabben ................................................................. 1899 1915 

Petter Larson .................................................................. 1880 1915 

Johanne Floden .............................................................. 1872 1915 

Gjertrud Skjærberget ..................................................... 1885 1915 

Gjermund Brateggen ...................................................... 1888 1916 

Borghild Oveson ............................................................. 1893 1916 

Torvald Ovesen ............................................................... 1889 1916 

Marie Gustava Peterson ................................................. 1874 1916 

August Tørmo ................................................................. 1858 1917 

Gullaug Tørmo (døde i Trysil 1924) ............................... 1855 1917 

Gunda Nabben (tilbake i Trysil 1921) ............................ 1897 1917 

Johanne Petersen ........................................................... 1900 1918 

Olga Kjelstad .................................................................. 1899 1919 

John Moberget ................................................................. 1923 

Arnljot Sætre ................................................................... 1923 

Ottar Bækkelund (kom tilbake 1933) ............................. 1923 

Olav Barstad .................................................................... 1923 

Johan O. Sætre ............................................................... 1895 1923 

Magnhild Sætre .............................................................. 1898 1923 

August Tørmo (lever i Norge) .......................................... 1858 1821 

Par lendsmands-kontoret i Trysil fik vi følgende underretning, at: 

Petter O. Rømoen reiste 1913 og kom tilbake i 1916. 

John Sætre reiste i 1913 og kom tilbake i 1916. 

Ole Elton kom tilbake 1925. 

Petra Gunderson korn tilbake 1932. 

Mina Vestby reiste 1900. Gift med Dr. Alfred Gunderson, Sangerties, 

Brooklyn, N. Y. 

Axel Vestby reiste 1907. 

Ragnhild Tørmo reiste 1907. Hun var født 1887. 

Fritjof Landgraff født 1899 reiste 1927. 

Kolbjørn Ensrud reiste 1927. 

Asbjørn Nordhagen reiste sidste gang 1916. Født 1891. 

Aslak Nordhagen bor i Butte, Montana. 

Jonette Nordhagen (Hammond) bor i Arco, Idaho. 

FRA OSEN ANNEKS. 


Eline Gudmundsdatter ................................................... 1846 1887 

Ole Olsen Jordet ............................................................. 1869 1887 

Gunder Olsen Jordet ...................................................... 1869 1887 

Hans Johansen Braaten ................................................. 1878 1887 

Petter August Søberg ......................................................... 1863 1887 

Dina Emilie Eriksdatter Kjernli ...................................... 1871 1888 

Karl Karinussen Buen Ørnesset .................................... 1857 1888 

Helene Kristoffersen ....................................................... 1863 1888 

Barn: Berte .................................................................... 1884 1888 

Karsten ................................................................ 1886 1888 

Martinus Martinusen ..................................................... 1871 1889 

Hans Hansen Overby ...................................................... 1869 1891 

Lina Larsen Røbuknappen ............................................. 1870 1894 

Klara Hansdatter Øverby ............................................... 1877 1901 

Peter Bertel Persen Talaasen ......................................... 1880 1902 

Kristian Martinussen Søby ............................................ 1892 1902 

Isak Iversen .................................................................... 1871 1902 

Kristiane Matea Olsdatter Lillebo .................................. 1841 1902



John Olinus Andersen Stenberg ........................................ 1867 1903 

Emil Nilsen Lilleberg ......................................................... 1874 1903 

Olea Iversdatter ................................................................ 1876 1903 

Barn: Ivar ...................................................................... 1896 1903 

Nikoline ............................................................... 1898 1903 

Kristian ................................................................ 1900 1903 

Berte Jonette Nordhagen .................................................. 1880 1903 

Ludvig H. Øverby .............................................................. 1885 1903 

Olaf Martinsen Selby ........................................................ 1875 1904 

Anna M. Syringen ............................................................. 1877 1904 

Aslak Nordhagen .............................................................. 1886 1904 

Karsten Syringen .............................................................. 1886 1904 

Magnus Syringen .............................................................. 1874 1904 

Anne Marie Bagsjøberget .................................................. 1887 1905 

Odmund Tollefsen Sætern ................................................. 1902 1906 

Ambjørg Tollefsen Sætern ................................................. 1904 1906 

Petra Olsdatter Selmo ....................................................... 1885 1907 

Hanna Olsdatter Aarnæset ................................................ 1862 1907 

Olaf Nyvold ....................................................................... 1887 1907 

Ida J. Aker ........................................................................ 1887 1907 

Anne Persdatter Solheim ................................................... 1878 1903 

Odlaug Decima Talaasen .................................................. 1888 1909 

John Olsen Selmo ............................................................. 1888 1910 

Ragna Syringen ................................................................ 1893 

KIRKERNE I TRYSIL INDBYGD 

Av August Tørmo, Trysil, Norge. 

1911 

Jeg skal prøve at gi de oplysninger jeg besidder angaaende 

Trysil hovedkirke eftersom jeg har hørt og undersøkt: 

Omtrent der hvor kirken nu staar skal der i tiden ha staaet 

tre andre kirker og et lite kapel. Det kapelet er det første og 

blev opført av munkene rundt aaret 1100. Det var først meningen 

at bygge kapelet paa Næsodden, men av en eiendommelig 

grand fløt bygningstømmeret ned ad elven og standset i 

den saakaldte Kirkeviken. Ogsaa kaldt "Ermandsvika," 

(Sven Moren) efter "Ere" eller Idre-folkene som kom i baater 

fra veien ved Sætre nordover elven og satte iland der. Der 

blev kapelet bygget og stod der ca. 200 aar. Da blev en ny 

kirke opført. Den stod ogsaa bygget. Den var liten, men den 

stod næsten 250 aar, indtil rundt aaret 1748. Ved den tid blev 

denne kirke ikke bare for gammel, men for liten. Der blev da 

bygget en ny kirke lidt nordenfor den nuværende. Denne stod 

omtrent et hundre aar, altsaa til 1850, da den nuværende Trysil 

hoved-kirke blev opført. 

Tilslut vil jeg nævne Engerdalens kirke. Den blev opført i 

1865. Jeg husker det; ti der var jeg da som liten gut tilstede 

ved kirkeindvielsen.


TYNSET 

Tynset er et gammelt velkjendt sted for ferieophold og 

turister med en skjøn natur. Som dalens vokter ligger Tronfjeld, 

fra hvis 1664 meter høie top man har den herligste utsikt 

milevis omkring. Det er to timers vei til toppen og til 

"Skistuen" bare 4 km. lett adgang til Grønfjeldet og den vakre 

sæterdal Aumdalen. Endvidere til Brydalen og Spekedalen 

med storslagne fjeldpartier i øst og vei over til Holøydalen og 

Femund. Fra Tynset ellers præktige turer over Strømsaasen 

og Sevilsætrene til den vakre fjeldsjø Sevalen, hvor der er en 

række villaer (mest kjendt er Arne Garborgs Kolbotn) og videre 

gjennem Lomsjødalen (med mange villaer) til Folldalen — 

Hjerkinn. Tynset er godt forsynt med veier i alle retninger: Til 

den gamle vakre dal Tyldalen med Engen skyss station og Kvikne— 

Ulsberg (fast bilrute), samt til Alvdal—Folldalen og Tolga—Røros. 

I Tynset bor sorenskriveren for Nord-Østerdal samt sakførere, 

læger og andre offentlige funktionærer. Der findes store 

forretninger samt apotek og sykehus. I nærheten av jernbanestationen 

ligger endvidere sparebanken, kommunehuset 

Rambu m. m. Tynset har ellers mange gamle kulturtraditioner 

med en tusenaarig bebyggelse. Tynset har bokhandel og avis 

(Østerdølen), folkehøiskole og en vakker kirke. 

Paa Tynset er der gode hoteller foruten den kjendte skyssstation 

Bjørnsmoen. Paa veien til Ulsberg kan de reisende 

faa godt ophold paa skyss-statsonen Nytrøen og især paa det 

naturskjønne Røstvanglien turisthotel med plads for mange 

gjæster i paasken og om sommeren. Hvad Hr. Georg Naumann 

skrev i Norsk Motorblad (nr. II i mai 1926) om sitt indtryk 

fra Røstvanglien kan nok passe paa de fleste hoteller og skyssskifter 

i Østerdalene, og derfor citeres følgende skudsmaal fra 

ham: "Alt i alt et herlig sted, som man nødig tar avskjed 

med." (Sæter). 

UTVANDREDE TIL AMERIKA OG KANADA FRA TYNSET 

IFØLGE KIRKEBOKEN. 


Ole Olsen Torud, Tylldal ....................................................1823 1849 

Goro Thoresdatter Lille Hogstad .........................................1821 1849 

Nils Nilsen (Utstu Neby) Utistuen .......................................1836 1850 

Marit Pedersdatter (Utstu Neby) Utistuen ...........................1829 1850 

Marit Nilsdatter (Utstu Neby) Utistuen ...............................1834 1850



Beret Bersvendsdatter (Utstu Neby) Utistuen .....................1795 1850 

Marit Nilsdatter (Utstu Neby) Utistuen ...............................1847 1850 

Nils Nilsen (Utstu Neby) Utistuen ......................................1849 1850 

Ole Thoresen Udby ............................................................1830 1850 

Embret Pedersen Neby ......................................................1833 1850 

Iver Pedersen Volden .........................................................1824 1850 

Thorine Embretsdatter ......................................................1824 1850 

Embret Iversen Volden ......................................................1848 1850 

Lars Trondsen Søgaard .....................................................1803 1850 

Ingeborg Thoresdatter .......................................................1815 1850 

Trond Larsen Brydalsplads ................................................1834 1850 

Marit Iversdatter Brydalsplads ..........................................1842 1850 

Thore Larsen Brydalsplads ................................................1845 1850 

Lars Larsen Brydalsplads ..................................................1847 1850 

Kari Thoresdatter Lille Hogstad .........................................1819 1850 

Thore Hendriksen Thorud .................................................1800 1850 

Hustru Kari Olsdatter Thorud ...........................................1796 1850 

Barn: Randi Thoresdatter Thorud ....................................1832 1850 

Hendrik Thoresen Thorud ......................................1835 1850 

Kari Thoresdatter Thorud .......................................1838 1850 

Lars Jensen Midtskogsbroen .............................................1810 1850 

Johan Fredrik Olsen .........................................................1833 1850 

Ole Thoresen Øverbye .......................................................1828 1851 

Erik Arnesen Søgaard .......................................................1828 1851 

Tbore Bersvendsen Lille Hogstad .......................................1832 1851 

Ole Pedersen Eggen ...........................................................1828 1851 

John Iversen Lund ............................................................1823 1851 

Arne Olsen Øverbye ..........................................................1833 1851 

Hans Embretsen Øverbye ..................................................1829 1851 

Dorthea Nilsdatter Moen ...................................................1803 1851 

John Pedersen Hugudalen .................................................1805 1851 

Hustru Kirsti Embretsdatter Hugudalen ............................1805 1851 

Barn: Kristine Johnsdatter Hugudalen .............................1836 1851 

Peder Johnsen Hugudalen .....................................1840 1851 

Elen Johnsdatter Hugudalen ..................................1844 1851 

Ingeborg Johnsdatter Hugudalen ......................................1848 1851 

Lars Larsen Moen .............................................................1819 1851 

Kari Olsdatter Olsberg .......................................................1829 1851 

Dordi Thoresdatter Volden ................................................1811 1851 

Anders Johansen Fosbakken .............................................1824 1851 

Thore Estensen Lille Hogstad ............................................1790 1851 

Ingeborg Nilsdatter Søgaard ..............................................1825 1851 

Bersvend Eriksen Lille Hogstad .........................................1808 1851 

Hustru Kari Nilsdatter Lille Hogstad ..................................1809 1851 

Barn: Tbore Bersvendsen Lille Hogstad ............................1832 1851 

Goro Bersvendsdatter Lille Hogstad ........................1834 1851 

Nils Bersvendsen Lille Hogstad ...............................1836 1851 

Erik Bersvendsen Lille Hogstad ..............................1841 1851 

Otter Bersvendsen Lille Hogstad .............................1844 1851 

Sigrid Bersvendsdatter Lille Hogstad ......................1847 1851 

Bersvend Bersvendsen Lille Hogstad ......................1850 1851 

Ole Eriksen Graven ...........................................................1821 1851 

Hustru Gidsken Andersdatter Graven ................................1824 1851 

Peder Estensen Often ........................................................1831 1852 

Peder Avlesen Brandvold ...................................................1830 1852 

Paul Jonsen Dalen ............................................................1826 1852


Navn Født Utvand ret 

Hustru Olava Paulsdatter Dalen ........................................ 1818 1852 

Barn: Kari Paulsdatter Dalen .......................................... 1848 1852 

Kirsti Paulsdatter Dalen ........................................ 1851 1852 

Ole Estensen Faadal .......................................................... 1824 1852 

Martin Olsen Graneng ....................................................... 1821 1852 

Hustru Sigrid Pedersdatter Graneng .................................. 1813 1852 

Barn: Ole Mortensen Graneng ......................................... 1848 1852 

Peder Mortensen Graneng ..................................... 1848 1852 

Nils Mortensen Graneng ........................................ 1850 1852 

Kari Knudsdatter Graneng ................................................. 1762 1852 

Berit Hansdatter Graneng .................................................. 1834 1852 

Bersvend Iversen Østby ..................................................... 1808 1852 

Hustru Gurid Nilsdatter Østby ........................................... 1813 1852 

Barn: Iver Bersvendsen Østby ......................................... 1840 1852 

Goro Bersvendsdatter Østby .................................. 1842 1852 

Trine Bersvendsdatter Østby ................................. 1844 1852 

Knud Rasmussen Brandvold .............................................. 1810 1852 

Hustru Goro Paalsdatter Brandvold ................................... 1823 1852 

Barn: Rasmus Knudsen Brandvold ................................. 1848 1852 

Paul Knudsen Brandvold ....................................... 1850 1852 

Goro Knudsdatter Brandvold ................................. 1851 1852 

Ole Olsen Strømsløkken .................................................... 1808 1852 

Hustru Berit Paalsdatter Strømsløkken............................... 1808 1852 

Barn: Ole Olsen Strømsløkken ........................................ 1835 1852 

Anne Olsdatter Strømsløkken ................................ 1837 1852 

Paal Olsen. Strømsløkken ...................................... 1843 1852 

Marit Olsdatter Strømsløkken ............................... 1851 1852 

Esten Johnsen Dalvang ..................................................... 1837 1852 

Ole Arnesen Moen .............................................................. 1835 1852 

Marit Pedersdatter Holmen ................................................ 1828 1852 

Tolleiv Olsen Øivang .......................................................... 1830 1852 

Kari Bersvendsdatter Østby ............................................... 1829 1852 

Hans Christoffersen Lunaasen ........................................... 1816 1852 

Hustru Mari Helgesdatter Lunaasen ................................... 1814 1852 

Barn: Christoffer Hansen Dalen ....................................... 1838 1852 

Marit Hansdatter Dalen .......................................... 1844 1852 

Marit Hansdatter Dalen .......................................... 1846 1852 

Helge Hansen ......................................................... 1848 1852 

Ellef Hansen ........................................................... 1851 1852 

Ole Olsen Moen ................................................................. 1805 1852 

Hustru Kari Larsdatter Moen ............................................. 1798 1852 

Barn: Trond Olsen Moen .................................................. 1829 1852 

Ole Olsen Moen ...................................................... 1831 1852 

Marit Olsdatter Moen .............................................. 1834 1852 

Thore Olsen Moen .................................................. 1838 1852 

Marit Embretsdatter Stortrøen ........................................... 1829 1852 

Arne Hendriksen Stortrøen ................................................ 1803 1852 

Hustru Kari Olsdatter Stortrøen ......................................... 1814 1852 

Barn: Ole Arnesen Stortrøen ............................................ 1835 1852 

Hendrik Arnesen Stortrøen ..................................... 1838 1852 

Kristine Arnesdatter Stortroen ................................ 1841 1852 

Lars Arnesen Stortrøen ........................................... 1844 1852 

Marit Arnesdatter Stortrøen .................................... 1848 1852 

Iver Iversen Olsberg ........................................................... 1815 1852 

Hustru Goro Johnsdatter Olsberg ...................................... 1821 1852 

Barn John Iversen Olsberg ............................................... 1841 1852



Iver Iversen Olsberg ............................................. 1843 1852 

Sivert Iversen Olsberg .......................................... 1850 1852 

Iver Iversen, sen. Olsberg .................................................. 1788 1852 

Car! Olsen Brandvold ....................................................... 1807 1853 

Johan Carlsen Brandvold ................................................. 1840 1853 

Ole Johnsen Faaset .......................................................... 1822 1853 

Hustru Marit Bersvendsdatter Faaset ............................... 1826 1853 

Barn: John Olsen Faaset .................................................. 1848 1853 

Ole Olsen Strømstøkken ................................................... 1835 1854 

Anne Olsdatter Strømsløkken ........................................... 1837 1854 

Paul Olsen Strømsløkken .................................................. 1843 1854 

Ole Johnsen Øivang .......................................................... 1797 1855 

Hustru Marit Tollevsdatter Øivang .................................... 1803 1855 

Barn: John Olsen Øivang ................................................ 1838 1855 

Nils Pedersen Brækken ..................................................... 1833 1856 

Marit Bersvendsdatter Reseplads ...................................... 1795 1857 

Erik Nilsen Sætermyrmoen ............................................... 1835 1857 

Ole Andersen Stortrøen .................................................... 1835 1857 

Ole Jensen Stortrøen ........................................................ 1835 1857 

Andreas Jensen Stortrøen ................................................. 1835 1857 

Ole Estensen Lunaashaug ................................................ 1834 1857 

Hustru Anne Pedersdatter Lunaashaug ............................ 1831 1857 

Barn: Esten Olsen Lunaashaug ........................................ 1855 1857 

Tollef Nilsen Faaset ........................................................... 1833 1857 

Ole Estensen Faadalen ..................................................... 1824 1857 

Hustru Inger Pedersdatter Faadalen .................................. 1820 1857 

Barn: Ole Olsen Faadalen ............................................... 1848 1857 

Per Olsen Faadalen ............................................... 1830 1857 

Ingeborg Olsdatter Faadalen .................................. 1832 1857 

Elisabet Olsdatter Faadalen ................................... 1833 1857 

Paul Estensen Bjørkeng .................................................... 1815 1857 

Hustru Ingrid Pedersdatter Bjørkeng ................................. 1824 1857 

Barn: Sigrid Paulsdatter Bjørkeng ................................... 1843 1857 

Maren Paulsdatter Bjørkeng .................................. 1845 1857 

Goro Paulsdatter Bjørkeng ..................................... 1846 1857 

Ingeborg Paulsdatter Bjørkeng ............................... 1848 1857 

Esten Paulsen Bjørkeng ......................................... 1850 1857 

Sirianna Paulsdatter Bjørkeng ............................... 1854 1857 

Erik Paulsen Bjørkeng ...................................................... 1856 1857 

Kirsti Estendatter Lunaasen ............................................. 1830 1858 

Enkemand Lars Olsen Brandvold ...................................... 1813 1858 

Barn: Avle Larsen Brandvold .......................................... 1852 1858 

Ole Andersen Brandvoldsbakken ...................................... 1825 1858 

Hustru Marit Olsdatter Brandvoldsbakken ........................ 1824 1858 

Barn: Ole Andreas Olsen Brandvoldsbakken ................... 1857 1858 

Ingen utvandret herfra i 1859 og 1860. 

Avle Simensen Steien ........................................................ ? 1861 

Hustru Kristine Johnsdatter Steien ................................... ? 1861 

Barn: Anna Avlesdatter Stelen ........................................ 1844 1861 

Cecilie Avlesdatter Steien ....................................... 1847 1861 

Johanne Avlesdatter Steien ................................... 1849 1861 

Anna Marie Avlesdatter Steien ............................... 1851 1861 

Johan Adolph Avlesen Steien ................................. 1855 1861 

Peder Halstensen Sæteren f. Tolgen .................................. 1846 1862 

Marit Halstensen Sæteren f. Tolgen ................................... 1842 1862 

Brynhild Embretsdatter Ryhaug ....................................... 1846 1862



Ingen utvandret herfra i 1863. 

Oline Jobnsen Øverby ....................................................... 1840 1864 

Simen Olsen Øverby ......................................................... 1843 1864 

Barbro Olsdatter Øverby ................................................... 1840 1864 

Ole Fredriksen Lunaas ..................................................... 1832 1864 

Amund Johnsen Stabergseide ........................................... 1837 1865 

Ole Fredriksen Lundaas .................................................... 1833 1865 

Morten Mortensen Lillevang .............................................. 1844 1865 

Morten Olsen Sætermyrmoen ........................................... 1833 1866 

Hustru Marie Amundsdatter Sætermyrmoen ..................... 1825 1866 

Barn: Simen Ole Mortensen .............................................. 1861 1866 

Carl Simensen Tunheim ................................................... 1834 1866 

Bernt Jørgensen Sandvold ................................................ 1836 1866 

Enkemand Erik Jorgensen Storeng ................................... 1796 1866 

Marie Eriksdatter ............................................................. 1826 1866 

Erik Olsen ........................................................................ 1854 1866 

Anders Olsen .................................................................... 1853 1866 

Trye Thoresdatter ............................................................. 1808 1866 

Thore Embretsen .............................................................. 1847 1866 

Christen Embretsen Kloppen ............................................ 1850 1866 

Esten Johnsen Lunaasmo ................................................. 1844 1866 

Embret Olsen Maanøien ................................................... 1835 1866 

Ole Olsen Maanøien .......................................................... 1837 1866 

John Andersen Klett ......................................................... 1828 1866 

Hustru Sophie Simensdatter Klett ..................................... 1829 1866 

Barn: Marie Johnsdatter Klett ......................................... 1854 1866 

Simen Johnsen Klett ............................................. 1856 1866 

Anders Johnsen Klett ............................................ 1858 1866 

Anna Johnsdatter Klett ......................................... 1863 1866 

Johannes Jobnsen Klett ........................................ 1865 1866 

Enkemann Embret Arnesen Stortrøen ............................... 1800 1866 

Ole Embretsen Stortrøen .................................................. 1826 1866 

Hustru Sigrid Halvorsdatter Stortroen ............................... 1834 1866 

Barn: Marit Olsdatter Stortrøen ...................................... 1854 1866 

Ingeborg Olsdatter Stortrøen .................................. 1856 1866 

Embret Olsen Stortrøen ......................................... 1858 1866 

Ole Olsen Stortroen ............................................... 1862 1866 

Halvor Olsen Stortrøen .......................................... 1864 1866 

Arne Olsen Overby ............................................................ 1833 1866 

Bersvend Brynhjulfsen Torud ........................................... 1835 1866 

Ole Embretsen Røe ........................................................... 1832 1866 

Halvor Larsen Lund .......................................................... 1839 1867 

John Nilsen Sætermyrmoen .............................................. 1841 1867 

Ole Eriksen Gammelbroen ................................................ 1845 1867 

Ivar Mortensen Aaen ......................................................... 1841 1867 

Esten Olsen Nymoen ........................................................ 1836 1867 

Embert Pedersen Huset .................................................... 1839 1867 

Mads Madsen Krogen ....................................................... 1847 1867 

Hans Nilsen Sparsjovold ................................................... 1832 1867 

Hustru Barbro Olsdatter Sparsjøvold ................................ 1832 1867 

Barn: Nils Hansen Sparsjovold ........................................ 1862 1867 

Ole Hansen Sparsjovold ......................................... 1864 1867 

John Estensen ................................................................. 1824 1867 

Hustru Marit Christoffersen .............................................. 1823 1867 

Barn: John Johnsen ........................................................ 1848 1867 

Barbro Johnsdatter ............................................... 1851 1867



Nils Johnsen .........................................................1854 1867 

Christoffer Johnsen ..............................................1859 1867 

Anders Pedersen ................................................................1820 1867 

Hustru Sigrid Estensdatter ................................................1828 1867 

Barn: Christoffer Andersen .............................................1846 1867 

Peder Andersen .....................................................1847 1867 

Anne Andersdatter ................................................1850 1867 

Gjertrud Andersdatter ...........................................1852 1867 

Erling Andersen ....................................................1863 1867 

Morten Mortensen .............................................................1835 1867 

Hustru Sigrid Hansdatter ..................................................1836 1867 

Barn: Marit Mortensen ......................................................1866 1867 

Anne Pedersdatter Hindalsbakken .....................................1822 1867 

Barn: Ole Paulsen Hindalsbakken ...................................1845 1867 

Gjertrud Larsdatter Hindalsbakken .......................1850 1867 

Mathias Iversen Helbred ....................................................1837 1867 

Iver Iversen Helbred ...........................................................1840 1867 

Embret Iversen Helbred .....................................................1844 1867 

Kjersti Larsdatter Lilleegtrøen ............................................1835 1867 

Ole Larsen Graven .............................................................1840 1867 

Hustru Maren Olsdatter Graven .........................................1843 1867 

Barn: Kjerstine Olsdatter Graven ....................................1864 1867 

Ole Olsdatter Graven .............................................1866 1867 

Iver Olsen Olsberg .............................................................1848 1867 

Ole Knudsen Røe ...............................................................1824 1867 

Kjerstine Olsdatter Lillemo .................................................1844 1867 

Halvor Larsen Reten ..........................................................1849 1867 

Hustru Karen Johnsdatter Reten .......................................1847 1867 

Ole Larsen Reten ...............................................................1845 1867 

Beret Pedersdatter Graven .................................................1837 1867 

John Fredrik Olsen ............................................................1833 1867 

Hustru Marit Larsdatter ....................................................1833 1867 

Barn: Iver Johnsen .........................................................1858 1867 

Lars Johnsen ........................................................1862 1867 

Arne Johnsen ....................................................................1831 1867 

Hustru Elisabeth Arnesdatter ............................................1832 1867 

Barn: John Arnesen ........................................................1860 1867 

Marit Arnesdatter ..................................................1861 1867 

Ole Johnsen Overby ..........................................................1848 1867 

Tron Arnesen Sagmoen ......................................................1840 1867 

Hustru Maren Semingsdatter .............................................1834 1867 

Barn: Arne Tronsen .........................................................1856 1867 

Simen Tronsen ......................................................1858 1867 

John Tronsen ........................................................1860 1867 

Thorvald Daniel Tronsen .......................................1863 1867 

Iver Tronsen ..........................................................1865 1867 

Beret Larsdatter Østby .......................................................1829 1867 

Olea Iversdatter Fletten .....................................................1832 1867 

Peder Pedersen Vinsedalen ................................................1833 1867 

Christoffer Mortensen Lilleeng ...........................................1841 1868 

John Mortensen Lilleeng ....................................................1847 1868 

Berte Haagensdatter Østby ................................................1826 1868 

Enke Ingeborg Bersvendsdatter Haugen .............................1824 1868 

Tollef Pedersen (Dian .........................................................1841 1868 

Hustru Marit Pedersdatter Øian .........................................1839 1868 

Johan Andersen Storeggen ................................................1843 1868



Bersvend Toresen ..............................................................1833 1868 

Hustru Marit Hansdatter ...................................................1839 1868 

Barn: Goro Bersvendsdatter ...............................................1863 1868 

Ole Larsen Fløtten .............................................................1838 1868 

Otter Larsen Fløtten ..........................................................1830 1868 

Sigrid Larsdatter Fløtten ....................................................1822 1868 

Barn: Berit Fløtten ..........................................................1852 1868 

Sigrid Fløtten ........................................................1855 1868 

Lars Fløtten ..........................................................1858 1868 

Simen Fløtten .......................................................1861 1868 

Elisabeth Fløtten ...................................................1866 1868 

Peder Pedersen Graven ......................................................1825 1868 

Hustru Sigrid Johnsdatter Graven .....................................1831 1868 

Barn: Thore Pedersen Graven .........................................1855 1868 

Peder Pedersen Graven ..........................................1857 1868 

Johan Pedersen Graven .........................................1864 1868 

Martin Pedersen Graven ........................................1864 1868 

Elise Hansdatter Steen ......................................................1851 1869 

Lars Olsen .........................................................................1822 1869 

Hustru Ingrid Embretsdatter .............................................1826 1869 

Barn: Ole Larsen ............................................................1859 1869 

Anne Larsdatter ....................................................1862 1869 

Embret Larsen ......................................................1865 1869 

Kjersti Larsdatter ..................................................1866 1869 

Enke Ingeborg Tollefsdatter Øian .......................................1807 1869 

Jørgen Pedersen Øian ........................................................1841 1869 

Hustru Dordi Olsdatter (Dian .............................................1837 1869 

Barn: Ingeborg Jørgensdatter Øian .................................1854 1869 

Peder Jørgensen Øian ...........................................1855 1869 

Mali Jørgensdatter Øian ........................................1859 1869 

Clemmet Bersvendsen .......................................................1834 1869 

Hustru Barbro Embretsdatter ............................................1833 1869 

Barn: Anne ........................................................................1858 1869 

Rasmus Embretsen Haugros ..............................................1814 1869 

Hustru Marit Olsdatter Haugros ........................................1821 1869 

Barn: Ole .........................................................................1847 1869 

True .......................................................................1853 1869 

Embret ...................................................................1855 1869 

Peder ......................................................................1858 1869 

Anne ......................................................................1861 1869 

Bersvend ................................................................1865 1869 

Peder Olsen Krogen ...........................................................1835 1869 

Peder Pedersen Stubsjøen ..................................................1847 1869 

Gjertrus Pedersdatter Aasen ..............................................1835 1869 

Martin Nilsen Lillevang ......................................................1804 1869 

Marit Mortensdatter Lillevang ............................................1806 1869 

Anders Olsen Tuveng .........................................................1843 1869 

Ole Thoresen .....................................................................1823 1869 

Hustru Marit Johnsdatter ..................................................1831 1869 

Peder Larsen Reten ............................................................1843 1869 

Hustru Goro Johnsdatter Reten .........................................1842 1869 

Kari Johnsdatter Prestegaard .............................................1834 1869 

Marit Johnsdatter Øverby ..................................................1844 1869 

Goro Olsdatter Øverby .......................................................1849 1869 

Bersvend Pedersen Neby ....................................................1835 1869 

Barbro Estensdatter Qværntrøen .......................................1844 1869



Erik Iversen Helbredsvang ................................................ 1848 1869 

Peder Olsen Bubakkvang .................................................. 1847 1870 

Marit Mortensdatter Aaen ................................................. 1837 1870 

Ole Pedersen Lillesæter ..................................................... 1848 1870 

Berit Pedersdatter Stubsjøen .............................................. 1870 

John Pedersen Stubsjøen .................................................. 1845 1870 

Even Pedersen Stubsjøen .................................................. 1834 1870 

Jacob Johnsen Lunaas ..................................................... 1848 1870 

Erik Embretsen Stubsjø .................................................... 1850 1870 

Embret Danielsen ............................................................. 1852 1870 

Even Danielsen Lonaas ..................................................... 1852 1870 

Goro Mortensdatter Vangen .............................................. 1837 1870 

Gjertrud Knudsdatter Rusten ............................................ 1840 1870 

Marit Mortensdatter Steien ............................................... 1813 1870 

Pernille Pedersdatter ......................................................... 1850 1870 

Bersvend Bersvendsen Østby ............................................ 1840 1870 

John K. øien ..................................................................... 1839 1870 

John Perniliussen ............................................................. 1821 1870 

Petrine Øien ....................................................................... 1870 

Hans Bersvendsen Sparsjøvollen ....................................... 1848 1870 

Ingeborg Pedersdatter Dalvang .......................................... 1843 1870 

Margrete Pedersdatter Aasen ............................................. 1832 1870 

John Pedersen Aasen ........................................................ 1844 1870 

Anne Olsen Sandvold ........................................................ 1835 1870 

Marit Hansdatter Reten ..................................................... 1837 1870 

Barn: Marit Andersdatter Reten ........................................ 1864 1870 

Sigrid Thoresdatter Øverby ............................................... 1824 1870 

Ole Johnsen Næsset ......................................................... 1835 1870 

Hustru Sigrid Olsdatter Næsset ......................................... 1845 1870 

Georg Fredrikk Aaslund .................................................... 1849 1870 

Erik Larsen Jordet ............................................................ 1847 1871 

Morten Olsen Moan .......................................................... 1850 1871 

Peder Olsen Tuveng .......................................................... 1846 1871 

Hustru Ingrid Bersvendsdatter Tuveng .............................. 1848 1871 

John Cbristensen Hansæl ................................................. 1832 1871 

Hustru Goro Olsdatter Hansæl .......................................... 1830 1871 

Barn: Christian ............................................................... 1865 1871 

Ole ........................................................................ 1867 1871 

Anna ..................................................................... 1871 1871 

Kari Christensdatter Hansæl ............................................. 1842 1871 

Ole Christensen Hansæl ................................................... 1844 1871 

Christen Christensen Hansæl ........................................... 1851 1871 

Ole Olsen Steen ................................................................ 1826 1871 

Hustru Kari Pedersdatter Steen ......................................... 1822 1871 

Ole Olsen Steen ................................................................ 1849 1871 

Hans Jørgensen Olsberg .................................................... 1871 

Ole Pedersen Vangen ........................................................ 1812 1871 

Maren Olsdatter Vangen ................................................... 1821 1871 

Barn: Ingeborg ................................................................ 1859 1871 

Ingrid .................................................................... 1862 1871 

Peder ..................................................................... 1867 1871 

Lars Iversen Olsberg ......................................................... 1845 1371 

Ole Pedersen Stubsjøen .................................................... 1849 1372 

Ole Nilsen Sætermyrmoen ................................................. 1848 1872 

Hustru Mali Thoresdatter Sætermyrmoen ......................... 1851 1872 

Esten Embretsen Stubsjøen .............................................. 1843 1872



Hustru Beret Johnsdatter Stubsjøen ..................................1844 1872 

Barn: Anne ........................................................................1859 1872 

Ole Johnsen Faaset ...........................................................1841 1872 

Hustru Johanne Embretsdatter Faaset ..............................1842 1872 

Barn: Anne Olsdatter Faaset ...........................................1865 1872 

Elisabeth Olsdatter Faaset ....................................1868 1872 

John Olsen Faaset ................................................1869 1872 

Marit Olsdatter Faaset ...........................................1871 1872 

Enke Ane Halvorsdatter Lunaas .........................................1817 1872 

Enke Sigrid Embretsdatter .................................................1802 1872 

Martin Larsen Reten ..........................................................1853 1872 

Erik Johnassen Sørgaardsberget ........................................1832 1872 

Beret Bersvendsdatter .......................................................1850 1873 

Marie B. Sparsjøvold ..........................................................1853 1873 

Bersvend B. Sparsjøvolden .................................................1856 1873 

Knud Olsen Moen ..............................................................1852 1873 

Semming Olsen Moen ........................................................1855 1873 

Jørgen Pedersen Hogstad ...................................................1844 1873 

Hustru Sigrid Johansdatter Hogstad ..................................1838 1873 

Barn: John .....................................................................1871 1873 

Semming Carlsen Graven ...................................................1836 1873 

Hustru Olia Larsdatter Graven ...........................................1832 1873 

Barn: Carl ......................................................................1864 1873 

Lars ......................................................................1866 1873 

Marit .....................................................................1869 1873 

Bernhard ..............................................................1872 1873 

Marit Jobnsdatter Lunde ...................................................1852 1873 

Semming Iversen Engen .....................................................1836 1873 

Engebret Olsen Volden .......................................................1852 1874 

Hustru Ellen Thoresdatter Volden ......................................1852 1874 

Barn: Simen Thore .............................................................1873 1874 

Pereleus Mortensen Reten .................................................. 1874 

Hustru Sigrid Larsdatter Reten ..........................................1847 1874 

Barn: Oline ........................................................................1873 1874 

Esten Rasmussen Leet .......................................................1855 1875 

Anders Rasmussen Leet .....................................................1857 1875 

Lars Olsen Høiberget .........................................................1854 1875 

Ingeborg Pedersdatter Braaten ...........................................1848 1876 

Lars Larsen Søgaard ..........................................................1856 1876 

Cbristian Olsen Lille Hogstad .............................................1850 1876 

Iver Iversen Engen .............................................................1840 1876 

Bersvend Bersvendsen Sparsjøvold ....................................1856 1876 

Tbore Anstensen Eggen (Olsberg) .......................................1850 1876 

Ole Johnsen Hansmo .........................................................1855 1876 

Kjersti Pedersdatter Stubsjø ...............................................1841 1877 

Barn Lars Mikkelsen ..........................................................1871 1877 

Marit Rasmusdatter ...........................................................1859 1877 

Peder Rasmussen Sømoen .................................................1828 1877 

Hustru Marit Olsdatter Sømoen .........................................1833 1877 

Barn: Rasmus ..................................................................1863 1877 

Petra ......................................................................1866 1877 

Ole .........................................................................1874 1877 

Gjertrud Larsdatter Søgaard ..............................................1858 1877 

Ole Olsen Stortrøen ...........................................................1855 1877 

Erik Olsen Stortrøen ..........................................................1855 1877 

Lars Hasen Sageng ............................................................1829 1878



Hustru Gullaug Olsdatter .................................................. 1836 1878 

Barn: Hans .................................................................... 1860 1878 

Ingeborg ............................................................... 1863 1878 

Halvor .................................................................. 1869 1878 

Martin .................................................................. 1872 1878 

Olaf ...................................................................... 1874 1878 

Mali ..................................................................... 1876 1878 

Peder Nilsen Sætermyrmoen .............................................. 1829 1878 

Hustru Kari Olsdatter Sætermyrmoen ............................... 1841 1878 

Barn: Nils ...................................................................... 1866 1878 

Ole ....................................................................... 1870 1878 

Peder ................................................................... 1875 1878 

Tollef Olsen Nystumoen ..................................................... 1857 1878 

Ingrid Pedersdatter Krogen ................................................ 1847 1878 

Embret Embretsen ............................................................ 1855 1878 

Beret Embretsen ............................................................... 1860 1878 

Anders Embretsen ............................................................ 1863 1878 

Mathis Olsen Holemo ........................................................ 1855 1875 

Halvor Jobnsen Lunaas ..................................................... 1836 1878 

Hustru Ingeborg Larsdatter ............................................... 1840 1878 

Barn: Anne Halvorsdatter ............................................... 1861 1878 

John Halvorsen .................................................... 1862 1878 

Lars Halvorsen ..................................................... 1864 1878 

Halvor Halvorsen .................................................. 1866 1878 

Iver Halvorsen ...................................................... 1870 1878 

Beret Halvorsdatter .............................................. 1872 1878 

Ingrid Halvorsdatter ............................................. 1875 1878 

Tollef Larsen Lunaas ......................................................... 1839 1878 

Marie Larsdatter Østby ..................................................... 1860 1878 

Barbro Iversdatter Engen .................................................. 1852 1878 

Simen Eriksen Lund Søndre ............................................... ? 1878 

Hustru Marit Trondsdatter Lund Søndre ............................ ? 1878 

Barn: Erik Simensen ...................................................... 1846 1878 

Maren Simensdatter ............................................. 1851 1878 

Kari Simensdatter ................................................ 1854 1878 

Torine Simensdatter ............................................. 1859 1878 

Syver Eriksen Lund ........................................................... 1876 1878 

Gjertrud Eriksdatter Gammeltrøen .................................... 1853 1878 

Ole Olsen Nymoen ............................................................. 1829 1878 

Hustru Goro Mortensdatter Nymoen .................................. 1828 1878 

Barn: Ole ....................................................................... 1865 1878 

Marit .................................................................... 1868 1878 

Marit .................................................................... 1871 1878 

Johan Christoffersen Holemo ............................................. 1835 1878 

Hustru Gjertrud Andersdatter ........................................... 1835 1878 

Barn: Kristoffer .............................................................. 1864 1878 

Marit .................................................................... 1866 1878 

Anders ................................................................. 1871 1878 

Marit Pedersdatter Motrøen ............................................... 1853 1878 

Petter Olaus Olsen ............................................................ 1841 1878 

Ingeborg Olsdatter Aakran ................................................ 1844 1878 

John Olsen ....................................................................... 1841 1879 

Bersvend Nilsen Graneng .................................................. 1849 1879 

Anne Knudsdatter Lorentzstad .......................................... 1845 1879 

Gunhild Jacobsdatter ....................................................... 1835 1879 

Barn: Jacob ...................................................................... 1867 1879



Beret ....................................................................1870 1879 

Sigrid ....................................................................1872 1879 

Elling ....................................................................1874 1879 

Erik Embretsen Østre Brækken ........................................1835 1879 

Hustru Johanne Olsdatter Brækken .................................1830 1879 

Barn: Marit Eriksdatter Brækken ...................................1863 1879 

Ole Eriksen Brækken ............................................1866 1879 

Thore Eriksen Brækken ........................................1868 1879 

Martin Eriksen Brækken .......................................1875 1879 

Embret Mortensen Sandbakken .......................................1860 1879 

Morten Mortensen Aaen ...................................................1851 1879 

Elling Embretsen Bakhaug ...............................................1859 1879 

Clemmet Embretsen Bakhaug ..........................................1836 1879 

Hustru Gjertrud Mortensdatter Bakhaug ..........................1836 1879 

Barn: Embret .................................................................1870 1879 

Gjertrud ................................................................1875 1879 

samt pike Goro Estensdatter ............................................1868 1879 

Ole Olsen Aakran .............................................................1851 1879 

Morten Olsen Aakran .......................................................1860 1879 

Lars Olsen Øian ...............................................................1858 1879 

Embret Pedersen Skomager ..............................................1835 1879 

Hustru Barbro Nilsdatter ..................................................1839 1879 

Hustru Barbro Nelsdatter .................................................1839 1879 

Barn: Mina .....................................................................1870 1879 

Laura Augusta ......................................................1876 1879 

Lars ......................................................................1879 1879 

Martin ..................................................................1868 1879 

Ragnhild Johnsdatter Rønningen .....................................1851 1879 

Mali Pedersdatter Stubsjø .................................................1852 1879 

Gjertrud Olsdatter Lapland ...............................................1853 1879 

Ole Olsen Lapland ............................................................1877 1880 

Nils Bersvendsen Sandbakken ..........................................1856 1880 

Paul Christoffersen Fosbakken .........................................1860 1880 

Elen Christoffersdatter .....................................................1856 1880 

Ole Paulsen Strømsengrøsten ...........................................1862 1880 

Ole Carlot Olufsen ............................................................1851 1880 

Goro Thoresdatter Strømshoved .......................................1855 1880 

Barn: Thore ....................................................................1879 1880 

Anders Estensen Røsten ...................................................1856 1880 

Ole Pettersen Aas .............................................................1869 1878 

Clemmet Olsen Aakran .....................................................1842 1880 

Iver Nilsen Riseggen .........................................................1855 1880 

Marit Nilsdatter Riseggen .................................................1857 1880 

Anne Mortensdatter Aaes .................................................1834 1880 

Bersvend Clementsen Østby .............................................1860 1880 

Ansten Hansen Lilleeggen .................................................1860 1880 

Hans Hansen Lilleeggen ...................................................1861 1880 

Guri Mortensdatter Husum ..............................................1832 1880 

Gidsken Bersvendsdatter Vangen .....................................1870 1880 

Anders Mortensen Arnemo ...............................................1851 1880 

Anna Thøresdatter Strømsengrøsten .................................1850 1880 

Kirste Pedersdatter Krogen ...............................................1855 1880 

Peder Johnsen Nygardshaug ............................................1852 1880 

John Estensen Sagvang ...................................................1855 1880 

Anne Pedersdatter Krogen ................................................1850 1880 

Ellen Pedersdatter Krogen ................................................1858 1880



Thore Thoresen Volden ..................................................... 1849 1880 

Hustru Ingeborg Olsdatter ................................................ 1852 1880 

Barn: Marit Thoresdatter ................................................ 1875 1880 

Ingeborg Thoresdatter ........................................... 1876 1880 

Thore Tboresen ..................................................... 1879 1880 

Johanne Brynhjulfsdatter Hokstad ................................... 1847 1880 

Nils Nilsen Øvre Olsberg ................................................... 1846 1880 

Kari Larsdatter Nordre Hokstad ........................................ 1851 1880 

Erik Eriksen Graven ......................................................... 1859 1880 

Bertenus Embretsen ........................................................ 1859 1881 

Peder Embretsen .............................................................. 1864 1881 

Nils Embretsen ................................................................. 1862 1881 

Anne Marie Embretsdatter ................................................ 1866 1881 

Marten Thoresen Strømshoved ......................................... 1851 1881 

Embret Pedersen Sagmoen ............................................... 1847 1881 

Sigrid Mortensdatter Brændvang ...................................... 1840 1881 

Peder Embretsen 1877 1881 

Ingrid Andersdatter .......................................................... 1871 1881 

Anne Embretsdatter Øverby ............................................. 1865 1881 

Ingrid Iversdatter Rytterbakken ........................................ 1841 1881 

Karenus Johnsen Rytterbakken ........................................ 1878 1881 

Peder Eriksen Maaakran .................................................. 1859 1881 

Bersvend Johnsen Steen (Hansmoen) ............................... 1859 1881 

John Embretsen Øvre Øian .............................................. 1848 1881 

Hustru Beret Olsdatter Øian ............................................. 1857 1881 

Barn: Ole Johnsen ........................................................... 1878 1881 

Marit Johnsdatter Øian .................................................... 1880 1881 

Martin Johnsen Hansmoen .............................................. 1864 1881 

Ole Berntsen Sparsjøvollen ............................................... 1859 1881 

John Knudsen Lien .......................................................... 1854 1882 

Oline Iversdatter Viken ..................................................... 1859 1882 

Lars Andersen Anstensjordet ............................................ 1862 1882 

Olianna Andersdatter Hogstad .......................................... 1853 1882 

Ellen Arnesdatter Langtrøen ............................................. 1862 1882 

Anna Justsdatter Fløtten .................................................. 1867 1882 

Beret Justsdatter Fløtten .................................................. 1868 1882 

Dorthea Louse Fløtten ...................................................... 1871 1882 

Lars Justsen Fløtten ........................................................ 1873 1882 

Peder Justsen Fløtten ....................................................... 1876 1882 

Peter Karenus Justsen Fløtten .......................................... 1878 1882 

Iver Iversen Sletten ........................................................... 1836 1882 

Hustru Kari Iversdatter .................................................... 1838 1882 

Barn: Ingeborg ............................................................... 1873 1882 

Louise ................................................................... 1875 1882 

Marit .................................................................... 1877 1882 

Semming .............................................................. 1879 1882 

Syverin ................................................................. 1882 1882 

Ole Olsen Tuveng ............................................................. 1864 1882 

Ole Simensen Nørsten Udby ............................................. 1851 1882 

Rasmus Estensen Gammeltrøen ....................................... 1854 1882 

Nils Estensen Haugen Holmen .......................................... 1854 1882 

Ingeborg Christoffersdatter Tveraaen ................................ 1850 1882 

Ansten Christoffersdatter Tveraaen ................................... 1863 1882 

Anne Larsdatter Tveraaen ................................................. 1873 1882 

Martin Olsen Moan .......................................................... 1861 1882 

John Embretsen Stubsjø .................................................. 1865 1882



Ivar Nilsen Brydalseggen .................................................. 1852 1882 

Anders Jacobsen, indfl. fra N. Fron ................................... 1847 1882 

Hustru Marit Olsdatter, indfl. fra Lesja ............................. 1841 1882 

Gjertrud Pedersdatter Storstrøm ....................................... 1862 1882 

Kirsti Iversdatter Strømshoved .......................................... 1822 1882 

Iver Thoresen Strømshoved ............................................... 1847 1882 

Eli Olsdatter Sandvold ...................................................... 1852 1882 

Iver Johnsen Rytterbakken ............................................... 1871 1882 

Hans Pedersen Hansmoen ................................................ 1857 1882 

Ole Nilsen Skaarsmo ........................................................ 1865 1882 

Peder Bersvendsen Sparsjøvold ......................................... 1863 1882 

Nils Knudsen Nedre Aas ................................................... 1862 1882 

Embret Olsen Eggen ......................................................... 1866 1883 

Knud Pedersen Lien Brydal .............................................. 1821 1883 

Hustru av 2. ækteskap Ingrid Embretsdatter .................... 1830 1883 

Elia Embretsdatter Liee .................................................... 1856 1883 

Barn: Sigrid Johnsdatter ................................................ 1879 1883 

Knud Johnsen ...................................................... 1881 1883 

Sigrid Pedersdatter Aalborg .............................................. 1860 1883 

Embret Embretsen Skaarsmo ........................................... 1863 1883 

Ole Olsen Øilien ............................................................... 1865 1883 

John Hansen Lilleeggen .................................................... 1863 1883 

Ingeborg Tronsdatter Lusstøeng ........................................ 1857 1883 

Ingeborg Johnsdatter Tunbrorønningen ............................ 1862 1883 

Oline Marthea Haakensdatter ........................................... 1833 1883 

Bernhard Hansen Hansæltrøen ........................................ 1860 1884 

John Larsen Rytterbakken ............................................... 1830 1884 

Barn: Lars Johnsen ........................................................ 1869 1884 

Anne Marie Johnsdatter ........................................ 1875 1884 

Ragnhild Eriksdatter Nybrotrøen ...................................... 1870 1884 

Esten Pedersen Nesbakken ............................................... 1863 1884 

Peder Johnsen Jordet Brændbakken ................................ 1856 1884 

Marit Bersvendsdatter Haugros ........................................ 1843 1884 

Martin Johnsen Brændbakken eller Jordet ....................... 1848 1884 

Marit Andersdatter Røe .................................................... 1855 1884 

Karenus Olsen Eggen ....................................................... 1871 1884 

Kari Olsdatter Høiberget ................................................... 1860 1884 

Ole Arnesenu Eggen ......................................................... 1835 1884 

Hustru Olava Halstensdatter Eggen .................................. 1841 1884 

Barn av første ækteskap: 

Beret Olsdatter ................................................................. 1867 1884 

John Olsen ........................................................... 1869 1884 

Edvard Olsen ........................................................ 1873 1884 

Edvard Olsen ........................................................ 1873 1884 

Kari Olsdatter ....................................................... 1875 1884 

Oline Olsdatter ...................................................... 1877 1884 

Barn av andet ækteskap: 

Kari Olsdatter ....................................................... 1879 1884 

Ole Olsen .............................................................. 1882 1884 

Anne Olsdatter ...................................................... 1882 1884 

Marit Amundsdatter ......................................................... 1861 1885 

Kari Iversdatter Øverbytrøen ............................................. 1871 1885 

Nils Rasmussen Moen ...................................................... 1854 1878 

Toeine Embretsdatter Øverby ........................................... 1863 1886 

Peder Olsen Øilien ............................................................ 1868 1886 

Martin Christiansen ......................................................... 1878 1886



Jacob Christoffersen Tveraaen .......................................... 1840 1886 

Anders Pedersen Ramsmoen ............................................. 1842 1887 

Ole Sønvisen Holemo ........................................................ 1865 1887 

Edv. Morten Steffensen Kjæreng ....................................... 1870 1887 

Johanne Estensdatter Nytrøen .......................................... 1870 1888 

Paul Olsen Ramseth f. i Stange ......................................... 1842 1888 

Hustru Barbro Iversdatter ................................................ 1838 1888 

Barn: Karen .................................................................... 1870 1888 

Ole ........................................................................ 1872 1888 

Beret ..................................................................... 1874 1888 

Ivar ....................................................................... 1876 1888 

Einar ..................................................................... 1879 1888 

Anne Kristine Tangen ....................................................... 1862 1888 

Anders Pedersen Furulund ............................................... 1853 1888 

Hustru Fredrikke Kristine f. Falck .................................... 1849 1888 

Barn: Peder ...................................................................... 1880 1888 

Anne ...................................................................... 1883 1888 

Kari Andersdatter Eggen ................................................... 1853 1889 

Iver Pedersen Nygaard ...................................................... 1866 1889 

Embret Sivessen Sørigaard ............................................... 1866 1889 

Nils Pedersen Kjølmoen .................................................... 1868 1889 

Nils Pedersen Aas ............................................................. 1871 1889 

Ole Hansen Lilleeggen ....................................................... 1866 1889 

Peder Hansen Lilleeggen ................................................... 1869 1889 

Sigrid Andersdatter ........................................................... 1876 1889 

Fredrik Andersen .............................................................. 1876 1889 

Tore Tollefsen Lunaas ....................................................... 1821 1889 

Kristine Ottersdatter Prestegaard ...................................... 1867 1890 

Esten Haakensen Often .................................................... 1867 1890 

Marten Mortensen Aaen .................................................... 1868 1890 

Ansten Olsen Slaattaasen ................................................. 1865 1890 

Petra Andersdatter Tunbromo ........................................... 1857 1890 

Marit Andersdatter Ramsmo ............................................. 1874 1890 

Guri Larsdatter Motrøen ................................................... 1868 1890 

Tore Olsen Nordgaardsplads ............................................. 1871 1891 

Embret Olsen Nordgaardsplads ......................................... 1868 1891 

Erik Johnsen Tunbrorønningen ........................................ 1862 1891 

Kari Iversdatter Sevalkletten ............................................. 1869 1891 

Anne Olsdatter Skaarsmoen ............................................. 1841 1891 

Ottar Estensen Røe ........................................................... 1871 1892 

John Pedersen Kirkemo .................................................... 1874 1892 

(Utflyttet fra Brydal Sogn efter 1880) 

Tore Iversen Rønningen .................................................... 1870 1886 

Paul Olsen Storrøsten ....................................................... 1840 1886 

Hustru Dorthea Halvorsdatter .......................................... 1849 1886 

Barn: Ole ....................................................................... 1873 1886 

Johanne .............................................................. 1876 1886 

Halvor .................................................................. 1882 1886 

Anton .................................................................. 1882 1886 

Nils Iversen Rønningen ..................................................... 1866 1888 

Torine Iversdatter Renningen ............................................ 1863 1888 

(Fra Tynset og Tyldal sogne). 

Peder Simensen Graneng ...................................................1870 1892 

Peder Embretsen Barmoen ................................................1868 1892



Iver Embretsen Barmoen ...................................................1870 1892 

John Nilsen Lilleaas ..........................................................1868 1892 

Peder Olsen, Sandtrøen .....................................................1870 1892 

Peder Karenus Martinsen Akre f. Øvre Rendal ...................1871 1892 

Anne Olsdatter Steen ........................................................1863 1892 

John Embretsen Neby .......................................................1875 1892 

Kristine Nilsdatter Mælen ..................................................1870 1892 

Julian Martinussen Akre ...................................................1866 1892 

Hustru Anne Olsdatter ......................................................1867 1892 

Beret Olsdatter Øilien ........................................................1871 1892 

Johanne Olsdatter Øilien ..................................................1873 1892 

Even Pedersen Lilleegtrøen ................................................1874 1893 

Ole Mortensen Brekken .....................................................1872 1893 

Ole Iversen Papland ..........................................................1875 1893 

Gjertrud Pedersdatter Stubsjøen .......................................1877 1893 

Marit Olsdatter Aakran .....................................................1853 1894 

Ingeborg Pedersdatter .......................................................1872 1895 

Haakon Sckullerud ...........................................................1879 1896 

Maren Johnsdatter ............................................................1871 1897 

Gina Olia Andersdatter Ruud ............................................1875 1897 

Ingeborg Johnsdatter Stortrøen .........................................1874 1897 

Sigrid Olsdatter Hansmoen ...............................................1833 1898 

John Olsen Steen ..............................................................1882 1898 

Eline Pedersdatter Odlien ..................................................1874 1898 

Kirsti Eriksdatter Tuveng ..................................................1859 1898 

Kirsti Pedersdatter Krogen .................................................1848 1898 

Kari Hansdatter Lilleengen ................................................1872 1898 

John Hansen Lilleengen ....................................................1863 1883 

Ole Johnsen Stortrøen ......................................................1873 1896 

John Thoresen Often .........................................................1868 1898 

Hustru Gina Haakonsdatter ..............................................1874 1898 

Børn: Gudrun Margrete ...................................................1894 1898 

Haakon ..................................................................1896 1898 

John Pedersen Odlien .......................................................1876 1898 

Ingrid Pedersdatter Odlien .................................................1880 1900 

Kirsti Ellingsdatter Lunaasmo ...........................................1872 1900 

Anders Hansen Skaarsmo .................................................1878 1901 

Alfred Olsen Skaarsmo ......................................................1874 1901 

Simen Andersen Dalvang ..................................................1880 1901 

Søffie Olsen .......................................................................1902 1901 

Sigrid Olsdatter Lien .........................................................1883 1901 

Andreas Kristiansen Haugom ............................................1855 1802 

Morten Olsen Rønningen ...................................................1880 1902 

Iver Pedersen Kjølmoen .....................................................1880 1902 

Kristen Embretsen Aakerøien ............................................1877 1902 

Peder Fredriksen Maana ...................................................1883 1902 

Beret Hansdatter Skaarsmoen ...........................................1876 1902 

Barn: Hans Alfredsen ........................................................1898 1902 

Esten Kristoffersen Renningen ..........................................1885 1902 

John Embretsen Rønningen ..............................................1882 1902 

Severin Pedersen Odlien ....................................................1883 1902 

Martin Matbiassen Dalvang ...............................................1894 1902 

Kari Andersdatter Lien ......................................................1871 1902 

Harald Johannesen ...........................................................1884 1902 

Johanne Olsdatter Dalvang ...............................................1875 1902 

Ole Embretsen Barmoen ...................................................1864 1903



Hustru Ragnhild Andersdatter .......................................... 1875 1903 

Barn: Embret .................................................................. 1897 1903 

Marit ..................................................................... 1900 1903 

Magnhild ............................................................... 1900 1903 

Erling .................................................................... 1902 1903 

Olga ...................................................................... 1895 1903 

Kristen Thoresen Fosbakkvang ......................................... 1878 1903 

Ole Olsen Sorhustrøen ..................................................... 1869 1903 

Hustru Eli Larsdatter ....................................................... 1871 1903 

Barn: Anna Marthe ......................................................... 1895 1903 

Ole ........................................................................ 1897 1903 

Lars ...................................................................... 1898 1903 

Birger Kristian ...................................................... 1902 1903 

Anna Thoresdatter Lunaasmo ........................................... 1872 1903 

Sigvard Fredriksen ........................................................... 1885 1903 

Oline Fredriksen ............................................................... 1878 1903 

Even Andersen Dalvang .................................................... 1877 1903 

Karl Andersen Dalvang ..................................................... 1883 1903 

Anne Johannesen Holemoen ............................................. 1884 1903 

Lars Tollefsen ................................................................... 1876 1903 

Lars Larsen Sevaldberget .................................................. 1884 1903 

Kari Pedersdatter Vasmoen ............................................... 1873 1903 

Anders Johnsen Røst ........................................................ 1885 1903 

Nils Olsen ......................................................................... 1874 1903 

Jens Embretsen ............................................................... 1879 1903 

Knut Johansen ................................................................. 1865 1903 

Hustru Fredrikke Olava .................................................... 1870 1903 

Barn: Agnes Knudsdatter ............................................... 1891 1903 

Bergljot Knudsdatter ............................................. 1895 1903 

Knud Johan Knudsen ........................................... 1879 1903 

Fredrik Knudsen ................................................... 1900 1903 

Herborg Knudsdatter ............................................. 1903 1903 

Hans Jørgensen ............................................................... 1885 1903 

Marit Johannesdatter ....................................................... 1885 1903 

Ingrid Andersdatter Øverby ............................................... 1866 1903 

Olaf Pedersen Øien ........................................................... 1882 1903 

Ivar Pedersen Øien ........................................................... 1881 1903 

John Tboresen Eggen ....................................................... 1880 1903 

Embret Thoresen Eggen .................................................... 1883 1903 

Martin Mortensen Vivoldeggen .......................................... 1876 1903 

Berthe Arnesdatter ........................................................... 1878 1903 

Erik Arnesen .................................................................... 1883 1903 

Simen Olsen Bækken ....................................................... 1873 1903 

Knud Mortensen Berget .................................................... 1898 1904 

Marit Mortensdatter Berget ............................................... 1885 1904 

Iver Olsen Sagvang ........................................................... 1882 1904 

Thore Jonsen Kindel ......................................................... 1886 1904 

Peder Thoresen ................................................................. 1881 1904 

Herman Karsten Pedersen ................................................ 1887 1904 

Thore Pedersen Nytrøen..................................................... 1888 1904 

Peder Embretsen Udby ..................................................... 1886 1904 

Pauline O. Haugen ........................................................... 1883 1904 

Johannes Jensen Eggen ................................................... 1870 1903 

Morten Bersvendsen ......................................................... 1883 1904 

Marie Katherine f. Øien gift med Simen Olsen 

Bækken ......................................................................... 1872 1904



Barn: Ole Simensen .........................................................1894 1904 

Peder Magnus Simensen ........................................1899 1904 

Sigrun Simensdatter ..............................................1902 1904 

Hans Arnesen .....................................................................1884 1904 

Ole Anton Arnesen .............................................................1887 1904 

Inga Emilie Pedersdatter .....................................................1884 1904 

Marit Helgesdatter Volden ..................................................1887 1904 

Gjertrud Tobiasdatter Svestad ............................................1879 1905 

Jacob Mortensen ................................................................1882 1905 

Sønvis Sønvisen Holemo .....................................................1877 1905 

Daniel Olsen Lunaas ..........................................................1886 1905 

Edvard Mortensen Berget ...................................................1882 1905 

Ole Olsen Strømshoved .......................................................1886 1905 

Ole Olsen Mælen ................................................................1882 1905 

Lilla Schullerud ..................................................................1885 1905 

Nellie Knudsdatter 1884 1905 

Oline Knudsdatter ..............................................................1881 1905 

Stener Tovsen Lunaasmo ....................................................1879 1905 

Marit Tovsdatter Lunaasmo ................................................1864 1905 

Erik Andersen Aalborg ........................................................1878 1905 

Anders Andersen Aalborg ...................................................1880 1905 

Ingeborg Kjæreng ...............................................................1887 1905 

Beret Arnemo .....................................................................1884 1905 

Dorthea Jensen ..................................................................1878 1905 

Sigrid Jensen .....................................................................1879 1905 

Kari Andersdatter Sandmæl ................................................1882 1905 

Sigrid Andersdatter Sandmæl .............................................1885 1905 

Nils Ingvaldsen ...................................................................1877 1905 

Nils Pedersen ......................................................................1876 1905 

Hustru Marit Halvorsdatter ................................................1875 1905 

Barn: Per Nilsen ...............................................................1904 1905 

Erik Halvorsen ...................................................................1884 1905 

Edvard Fredriksen ..............................................................1887 1905 

Goro Arnesdatter ................................................................1877 1905 

Ingeborg Larsen ..................................................................1886 1905 

Kirsti Embretsdatter ...........................................................1878 1905 

Martin Rønningen ..............................................................1885 1905 

Iver Simensen .....................................................................1880 1905 

Lars Pedersen Engen ..........................................................1876 1906 

Johanne Mikkelsdatter .......................................................1880 1906 

Skrædder Iver Mikkelsen ....................................................1871 1906 

Hustru Marit Trondsdatter .................................................1862 1906 

Barn: Magne.....................................................................1900 1906 

Margot ...................................................................1903 1906 

Eldbjørg .................................................................1905 1906 

Ole Simensen .....................................................................1891 1906 

John Jensen .......................................................................1886 1906 

Nils Olsen ...........................................................................1883 1906 

Marit Hansdatter ................................................................1882 1906 

Oline Ingvaldsdatter ...........................................................1881 1906 

Gunnar Ingvaldsen .............................................................1888 1906 

Gea Simensdatter Næverrøsten ...........................................1885 1906 

Peder Mortensen ................................................................1883 1906 

Emma Olsen ......................................................................1875 1906 

Tina Tobiasdatter Svestad ...................................................1889 1906 

Ole Knudsen ......................................................................1890 1907



Nils Olsen Tangen ............................................................. 1885 1907 

Marit Pedersdatter Øien .................................................... 1880 1907 

Esten Bersvendsen Kværnstøen ........................................ 1880 1907 

Sigrid Johnsdatter ............................................................ 1872 1907 

Kari Simensdatter ............................................................. 1881 1907 

Fredrik Fredriksen ............................................................ 1889 1907 

Simen Simensen Næverrøsten ........................................... 1887 1907 

Barbro Mortensdatter ....................................................... 1878 1907 

Peder Wiktorsen ............................................................... 1877 1907 

Martinus Knudsen Berget ................................................. 1839 1907 

Hustru Anne Mortensdatter .............................................. 1852 1907 

Barn: Karen .................................................................... 1883 1907 

Kristine ................................................................. 1887 1907 

Knud ..................................................................... 1889 1907 

Per ........................................................................ 1873 1907 

Goro Paulsdatter .............................................................. 1877 1907 

Embret Olsen ................................................................... 1887 1907 

Peder Jensen .................................................................... 1888 1907 

Gjertrud Neby ................................................................... 1883 1908 

Emil Pedersen Husan ....................................................... 1887 1908 

Marit R. Husan ................................................................. 1870 1908 

Peder Aakran .................................................................... 1887 1908 

Martin Mortensen Bjørnsmoen .......................................... 1891 1909 

Ole Embretsen Lien .......................................................... 1888 1909 

Iver Olsen Enget ............................................................... 1888 1909 

Even Bersvendsen ............................................................ 1880 1909 

Fredrik Larsen .................................................................. 1888 1909 

Oline Aakran .................................................................... 1882 1909 

Anna Kathrina Pedersen ................................................... 1882 1909 

Anna Evensdatter Lilleeggen ............................................. 1889 1909 

Kristian Embretsen Jordrønningen ................................... 1885 1909 

Ivar Paulsen ..................................................................... 1888 1909 

Iver Ingvaldsen ................................................................. 1890 1910 

Einar Ingvaldsen ............................................................... 1894 1910 

Tolline Ingvaldsen ............................................................. 1899 1910 

Olaf Simensen Grindalen .................................................. 1892 1910 

Gina Olsdatter Hogstad ..................................................... 1889 1910 

Marius H. Pedersen .......................................................... 1888 1910 

Beret Evensdatter Lilleeggen ............................................. 1879 1910 

Asbjørn Eriksen Stubsjøen ................................................ 1888 1910 

Esten Andersen Aaen ........................................................ 1887 1910 

Joban Olaf Hansen ........................................................... 1891 1910 

Olav Andersen Rusten ...................................................... 1888 1910 

Sigurd Andersen Rusten ................................................... 1891 1910 

Embret Embretsen Neby ................................................... 1892 1910 

Jens Pedersen Sagdal ....................................................... 1893 1910 

Petra Johnsdatter Ramsmoen ........................................... 1881 1910 

Marie Johnsdatter Ramsmoen .......................................... 1889 1910 

Inger Olsdatter Holmen ..................................................... 1895 1910 

Sigurd Andersen Dalvang .................................................. 1889 1910 

Lars Andreassen Graven ................................................... 1883 1911 

Gjertrud Øverby ................................................................ 1871 1911 

Kirsti Olsdatter Tangen ..................................................... 1888 1911 

Ludvig Larsen ................................................................... 1892 1911 

Ole Olsen Engerøsten ....................................................... 1880 1911 

Olaf Jensen Lille Arnemo .................................................. 1890 1911



Peder Pedersen Nytrøen ................................................. 1892 1911 

Morten Johnsen Ramsmoen .......................................... 1892 1911 

Morten Mortensen Øien ................................................. 1887 1911 

Anders Evensen Dalvang ............................................... 1881 1911 

Albert Øttosen ............................................................... 1884 1911 

Ølaf Simensen ............................................................... 1894 1911 

Embret Pedersen Myhrvang ........................................... 1891 1911 

Jørgen Bjarne Nytrøen ................................................... 1894 1912 

Tborvald Embretsen Lien ............................................... 1891 1912 

Martin Pedersen Nytrøen ............................................... 1891 1912 

Øle Anton Ølsen Sevalkletten ......................................... 1892 1912 

Nils Olsen Røst .............................................................. 1874 1912 

Hustru Karen ................................................................ 1884 1912 

Barn: Kristine ............................................................. 1903 1912 

Marit Andersdatter Sandmæl ......................................... 1893 1913 

Magnus Paulsen Lunaas ................................................ 1896 1913 

Gunnar Røst ................................................................. 1893 1913 

Ola Hektoen .................................................................. 1889 1913 

Kirsti Ølsdatter Enget .................................................... 1891 1913 

Hans Eggen ................................................................... 1887 1913 

Reidar Rasmussen Neby ................................................ 1892 1913 

Karen Ølsdatter Lien ..................................................... 1887 1913 

Bersvend Johnsen Kindal .............................................. 1892 1914 

Annar Martinsen Dalvang .............................................. 1900 1919 

Marie Ølsdatter Trætli ................................................... 1893 1919 

Anna Magnhild Trætli .................................................... 1915 1919 

Øline Trætli ................................................................... 1917 1919 

SOLLIA 

Sollia er i areal det mindste av Østerdalens herreder, men 

ikke desmidre interessant. Sollidalen ligger i en høide av 

7-800 m. og har en storslagen natur med høie fjeld paa begge, 

sider av dalen med Setningsjøen og elven Setninga og Atnasjøen 

med Atna som hovedelv. Der er ellers en mængde fiskevand 

og idylliske partier med mange vakre gaarder inde i de 

dunkle skoger av bjørk og gran med Solligaarden som bygdens 

hovedgaard, hvor Sollikongen i sin tid holdt til. Sollia grænser 

i syd og vest til Ringebu og Fron, og i nord og øst til Folldal, 

Alvdal og Storelvdal. Gjennem Sollia gaar den østre indgang 

til Rondane med vakre fjeldpartier som Blaakampen, Muen, 

Finnsjøvola osv., fra hvis topper der er et vidunderlig rundskue til 

fjeldene i Gudbrandsdalen og østover til Rendals-fjeldane. 

Kommunal bilrute sætter bygden i forbindelse med jernbanen 

ved Atria, og med motorbaat paa Atnasjøen er det 12 timer fra 

Oslo til Musvoldsæter. Sollia danner utgangspunkt for en 

række ypperlige fjeldruter f. eks. over Musvoldsæter til Døraasæter—Høvringen—Eldaasæter 

i Gudbrandsdalen med opstig-


ning til Rondane. Fra Nesset gaar der vei til Sølensjøen og 

Flatdalen (i Alvdal), til Enden (Setningsjøen) og Ringebu og 

til Brætningen og videre til Storfjeldsæteren samt fra kirken 

til Ringebu (Presteveien) over Finnsjøfjeldet til Atnasjøen 

(Brænd). Kirken i Sollia er en seværdighet. Godt ophold 

paa Solligaarden og paa Haugland skyds-station, samt paa 

gaardene Nesset, Brænd, Enden og paa Finstadsæteren med 

ny turisthytte ved Finnsjøen. De fleste gaarder i Sollia kan 

forresten ta imot reisende. Paa Atnasjøen anledning til baatskyds. 

Der er ikke liten reisetrafik gjennem Sollia om sommeren, 

og det er ingen tvil om at efterhvert som turistene blir kjendt 

med ruten gjennem Sollia med den sjeldne vakre natur og de 

forskjellige fjeldoverganger den byr paa, vil den bli en av de 

mest befærdede i Østerdalen. (Sæter). 

UTVANDREDE TIL AMERIKA FRA SOLLIA 

Peder Syversen Moen .................................................... 1846 1867 

Lars Larsen Vuluvolden ................................................ 1831 1867 

Mali Gundersdatter Frami ............................................. 1846 1867 

Øle Ølsen Storbækkmoen .............................................. 1846 1867 

Audun Johnsen Vuluvolden .......................................... 1848 1867 

Anders Pedersen Tangen ............................................... 1846 1868 

Gunder Halvorsen Brænd ............................................. 1837 1869 

Marit Ølsdatter Brettingen ............................................ 1848 1869 

Gudbrand Ølsen Brettingen .......................................... 1850 1869 

Peder Ølsen Vulunvolden .............................................. 1846 1869 

Audun Syversen Moen .................................................. 1848 1871 

Engebret Syversen Moen ............................................... 1851 1871 

Ølaf Ølsen Moen ........................................................... 1853 1871 

Ølaf Johnsen Vuluvolden .............................................. 1851 1871 

Hans Hansen Uthi ........................................................ 1845 1872 

Gunder Eriksen Frami og hustru .................................. ? 1873 

Ingeborg Frami ............................................................. ? 1873 

Barn: Gunhild Gundersdatter Frami ........................... 1851 1873 

Pernille Gundersdatter Frami ............................. 1854 1873 

Edvard Gundersen Frami ................................... 1857 1873 

Gedervald Gundersen Frami .............................. 1860 1873 

John Gundersen Frami ...................................... 1863 1873 

Peder Hansen Enden ..................................................... 1836 1873 

Hustru Marit Gundersdatter ......................................... 1844 1873 

Barn: Gjermund Pedersen ........................................... 1869 1873 

Herman Pedersen .............................................. 1871 1873 

Bersvend Johnsen ........................................................ 1820 1873 

Sigrid Christensdatter ................................................... 1845 1873 

Severin Syvertsen Søndre Moen .................................... 1856 1878 

Andreas Christensen Søndre Kulstad ............................ 1838 1879 

Matias Ølsen ................................................................. 1857 1880 

Hustru Bertha Halvorsdatter ......................................... 1854 1880 

Barn: Øle .................................................................... 1878 1880



Mina ................................................................. 1879 1880 

Margrethe Halvorsdatter Modalen ................................ 1826 1880 

Everin Halvorsen Modalen ........................................... 1859 1880 

Engebret Everinsen Brænd .......................................... 1861 1880 

Snekker Lars Hansen Frami ......................................... 1851 1880 

Hustru Margrethe Semingsdatter ................................. 1852 1880 

Barn: Aron Aronsen ................................................... 1875 1880 

Anne Arnesdatter Hirengen .......................................... 1857 1881 

Herman Larsen ............................................................ 1879 1881 

Edvard Engebretsen Brænd ......................................... 1861 1881 

Auden Øsen Bretningen ............................................... 1853 1881 

Helene Ølsdatter Bretningen ........................................ 1859 1881 

Mathea Ølsdatter Bretningen ....................................... 1863 1881 

Ølea Bergsvendsdatter Enden ...................................... 1856 1881 

John Johnsen Wuluvolden ........................................... 1860 1881 

Erik Martinsen Buvolden ............................................. 1831 1881 

Hustru Ragnhild Christensdatter Buvolden .................. 1833 1881 

Barn: Eline Eriksdatter .............................................. 1865 1881 

Johannes Christensen ................................................. 1845 1881 

Ølaf Ølsen Bretningen .................................................. 1857 1882 

Peder Hansen Tangen .................................................. 1860 1882 

Severin Knudsen Kirkestuen ........................................ 1858 1882 

Edvard Johnsen Kulstad .............................................. 1857 1882 

Karen Ølsdatter Bretningen ......................................... 1855 1882 

John Thorvald Johnsen Enden ..................................... 1858 1882 

Øle Pedersen Brænd .................................................... 1847 1882 

Forthe Syversdatter ..................................................... 1853 1882 

Barn: Ingeborg ........................................................... 1874 1883 

Peder ................................................................ 1876 1883 

Johanne ........................................................... 1878 1883 

Syver ................................................................ 1881 1883 

Ingeborg Audensdatter Moen ........................................ 1823 1883 

Barn: Gunhild Syvertsdatter Moen ............................. 1864 1883 

Ingeborg Hansdatter Uthi ............................................. 1855 1883 

Øline Johnsdatter Wuluvolden ..................................... 1854 1883 

Berthe Johnsdatter ...................................................... 1861 1883 

Gedevard Knudsen Kirkestuen ..................................... 1861 1883 

Knud Knudsen Kirkestuen 1863 1883 

Mathias Pedersen Kulstad ............................................ 1844 1883 

Hustru Ingeborg Johnsdatter ....................................... 1854 1883 

Barn: Peder ............................................................... 1878 1883 

John ................................................................. 1882 1883 

Marie Iversdatter Hovde ............................................... 1836 1883 

Barn: Mathea Johnsdatter ......................................... 1875 1883 

John Johnsen ................................................... 1877 1883 

Kari Johnsdatter ............................................... 1881 1883 

Marthea Pedersdatter Brænd ....................................... 1861 1884 

Marie Pedersdatter Brænd ........................................... 1866 1884 

Øle Arnesen Hirengen .................................................. 1862 1884 

Hustru Gunhild Engebretsdatter Eggen ........................ 1864 1884 

Ølaf Arnesen Hirengen ................................................. 1875 1884 

Thea Arnesdatter Hirengen .......................................... 1871 1884 

Gjermund Pedersen Tangen ......................................... 1864 1884 

Marit Paulsdatter Finstad ............................................ 1850 1885 

Pauline Knudsdatter .................................................... 1880 1887



Rønnaug Jørgensdatter Havn .........................................1865 1887 

(Gift 1887 med Øle Pedersen Rusten av Sel). 

Johannes Jørgensen Havn .............................................1868 1887 

Kari Johnsdatter Vollum ................................................1865 1887 

Lars Hansen Enden .......................................................1834 1887 

Hustru Marit Larsdatter Gran ........................................1845 1887 

Barn: Berthe Marie .....................................................1873 1887 

Karen ................................................................1876 1887 

Laura Marie ......................................................1878 1887 

Øttilie ...............................................................1881 1887 

Øle ....................................................................1883 1887 

Lars ..................................................................1886 1887 

Hagen Larsen EEnden ...................................................1871 1887 

Anton Knudsen Lien ......................................................1866 1888 

Ingeborg Engebretsdatter Eggen .....................................1870 1889 

Auden Ølsen Moen ........................................................1848 1889 

Dorthe Pedersdatter .......................................................1853 1889 

Barn: Marie ................................................................1878 1889 

Peder ................................................................1880 1889 

Karen ................................................................1882 1889 

Øle ....................................................................1884 1889 

John .................................................................1886 1889 

Øline Hansdatter Gryten ................................................1873 1889 

Georg Andreas Gjermundsen Lien ..................................1900 1880 

Øline Gjermundsen Lien ................................................1900 1885 

Karl Johannessen Fosmo ...............................................1880 1903 

Hustru Karen Johnsdatter Dalbakken ...........................1879 1903 

Inugeborg Larsdatter Brobakken ....................................1874 1903 

Haldor Larsen Brobakken ..............................................1876 1903 

Janna Larsdatter Brobakken .........................................1882 1903 

Haldor Johnsen Dalbakken ............................................1886 1903 

Hanna Margrethe Johnsdatter Dalbakken ......................1883 1903 

John Larsen Vollum ......................................................1882 1903 

Emma Beate Larsdatter Utti ..........................................1884 1904 

Øline Pedersdatter Kulstad ............................................1882 1904 

Øle Engebretsen Mohaugen ...........................................1882 1905 

Pike Marie Johnsdatter Brænd .......................................1880 1905 

Johannes Johnsen Dalbakken .......................................1888 1905 

John Haldorsen Dalbakken ............................................1844 1905 

Hustru Marie Evensdatter ..............................................1855 1905 

Pike Hanna Margrethe Johnsdatter Dalbakken ..............1883 1905 

Johanne Marie Næss ......................................................... 1884 1906 

Anna Svendsdatter Holtet ..............................................1884 1909 

Johanna Øttilie Larsdatter Brobakken ...........................1882 1909 

Jon Jonsen Lien ............................................................1887 1910 

Emma Nikoline Pedersdatter Modalen ............................1881 1912


ALVDAL 

Om navnet. 

Alvdal er bedre end det gamle faar staa derhen; men 

Elvdalen synes at være det bedste, og dette vil ogsaa stemme med 

den oprindelige skrivemaate; for i 1381 blev dalen skrevet 

Elfuerdale (Ofra). I jordeboken for 1593 (og 1604) staar 

gaardene i Elvedalen under Tyldalens sogn, men i 1616 staar 

der "Tyldalens og Elvedalens annekser." Lilleelvedalen (Alvdal) 

blev eget prestegjeld med Foldalen først i 1862; men bebyggelsen 

er utvilsomt meget gammel. 

Alvdal har flere gamle gaarder og mange gamle kulturminder, 

f. eks. sagnet om St. Nicolaikirke (1640) . Dalen har 

typisk østerdalsnatur med skoger og fjeldvidder paa begge 

sider av Glaama. Den tætteste bebyggelse findes ved kirken 

(Steien) med større gaardkrinser Bellingmoen, Pladsen (med 

mærker efter Lovisehytten), Brandvold og Strømmen. Paa 

Steien ligger landbruksskolen, handelsforretninger, meieri, 

sparebank, kafeer og hoteller (Steiens hotel). De viktigste 

næringsveier er jordbruket (fedrift) og skogsdriften med 

haandværk og industri (klæber- og skiferstensbrudd). Alvdal 

er rik paa gode beiter, og der findes flere førsterangs sætrer i 

Einundalen (Mæløien og Marsj øen paa fylkesgrænsen). Endvidere 

i Aumdalen, Haustdalen og Sølendalen Breisæter (Anne 

Strømbuens), Dølbæk- og Kvislaasæter med adkomst med bil 

fra Atna eller Hjerkinn. Tronsvangen pensjonat Kveberg- og 

Sørhusvangene er et velkjendt turiststed med sommervillaer. 

Her bor ogsaa paa sæteren Gaurisanker den indiske vismand 

Sri Ananda Acharya. 

Alvdal er centrum for stor reisetrafik. Kommunal bilrute 

blev oprettet i 1919. Nu gaar der en mængde biler gjennem 

dalen til og fra Hjerkin (75 km.), en av landets mest trafikerte 

ruter. Der er nu ogsaa gode veiforbindelser til Tynset, til Rendalen 

osv. Ellers er der god anledning til fottur omkring i fjeldene, 

av hvilke Tron raker op paa østsiden av dalen med Bel-


lingene (Tvillingene) og Stor-Sølen paa vestsiden. Den største 

naturseværdighet er dog Jutulhugget ved Barkal st. og de veldige 

morener fra istiden paa veien til Folldalen med utsynet 

mot fjeld-dalene. — (Turistforeningen ved I. Sæter). 

FOLLDALEN 

Folldalen ligger paa begge sider av elven Folla mellem 

Glaamdalen og Gudbrandsdalen. Nede ved Alvdal er dalen 

trang med skoger og lier. Men længer oppe blir dalen aapen 

og rummelig med storslagne utsyn mot Rondanes alpetinder og 

Snøhetta i nord. Folldalen er en utpræget høifjeldsdal med 

gaarder ca. 1000 m. o. h. med gammel bebyggelse og mange 

gamle fund efter Torkel Barfrost ved Borkhus osv. Folldalsværket 

(i drift fra 1747) har hat stor betydning for dalens utvikling. 

Værket er trafikcentrum med flere forretninger og 

meieri. Folldalsveien mellem jernbanestationerne Alvdal- 

Hjerkin er om sommeren trafikert som neppe nogen vei i esterdalene, 

og den nye veien gjennem Atnadalen vi logsaa sikkert 

bli en levende trafikaare. Folldalen har fine sætrer i Einundalen, 

i Grimsdalen osv. med let adkomst og vakre utsikter med 

blaanende fjeld omkring de dyrkede dalstrøk. I Atnadalen ligger 

flere pene gaarder, deriblandt fylkesmand, fhv. statsraad 

Knut Øyens fødested. Folldalen har tre skyds-stationer: Ryeng, 

Krokhaug og Dalholen, der samtlige tar imot turister. iTl 

Gudbrandsdalen fører mange ruter gjennem Rondane. Fra 

Musvoldsæter til Døraa og videre til Grimsdalshytta. Herfra 

til Hjerkin eller Dalholen. Fra Alvdal er det fotrute op Sølendalen 

over til Strømbu. Likedan fra Alvdal over Haustdalen 

til Grimsbu. Nye ruter vil være lettere at faa istand f. eks. fra 

Einundalen (Markbulia) til Tynset eller over til Dalsætrene, 

Gløtlegret til Røstvanglien turisthotel. Til Opdal er en fin rute over 

fra Dalholen—Flomsætrene—Døllien—Smaabaksæteren og 

videre gjennem Setesdalen. Nævnes maa ogsaa Gammelsætrene, 

Nilsgaardsæteren og i det nordlige veien forbi Borkhussæteren 

til Aalbusæteren ved Orkla (Orkelbogen). Blandt 

Folldalens kjendte mænd er dikterpresten Ivar Mortensson 

Egnund paa gaarden Einabu. (Turistforeningen ved I Sæter).


Herr Pastor K. G. Nilsen, 

Minneapolis, Minnesota, U. S. A. 

Jeg har mottatt Deres brev av 8. ds. vedl. 6 dollar — og har 

nu besørget avskrevet de i kirkebøkerne for Alvdal prestegjeld 

indførte til U. S. A. utflyttede. Avskriften følger hoslagt. — 

Haaper at det ikke er for mange feil. Ofte er det vanskelig 

at tyde det indførte, saa man delvis har maattet gjette sig til 

hvad det skal bety. — Imidlertid er det utført saa omhyggelig 

som mulig og da jeg jo er meget godt kjendt her kan jeg garantere 

for at det væsentlige er riktig. 

Jeg har henvendt mig til lensmanden her, men har han ikke i 

sine bøker opnotert utflyttede — det maa vel være fremmedkontoret 

i Oslo som da har oplysninger for de følgende aar. 

Idet jeg hjerteligst takker for hilsen hilser jeg igjen og 

haaper at Deres arbeide med "Østerdølenes Saga", maa bli til 

glæde for Dem og til det samme for Nordmænd og Nordmænds 

ætlinger i U. S. A. 

Alvdal sogneprestembede d. 23. april 1938. 

Ærbødigst, 

Erns A. Halmer, Sogneprest. 

UTVANDREDE FRA ALVDAL. 


Jørgen Ølsen Strømbu .................................................. 1845 1866 

Hans Johannesen Stadsbuøien ..................................... 1837 1866 

Avle Larsen Stormælen ................................................. 1830 1866 

Hustru Marit Pedersdatter ............................................ 1827 1866 

Barn: Lars Avlesen ........................................................ 1865 1866 

Peder Andreasen ........................................................... 1853 1866 

Øle Larsen Stormælen .................................................. 1837 1866 

Thorvald Simensen Dolplass ......................................... 1833 1866 

Hustru Kari Haakonsdatter ........................................... 1838 1866 

Barn: Simen ............................................................... 1859 1866 

Kari ................................................................... 1862 1866 

Haaken ............................................................. 1864 1866 

Gjøda Haldogsdatter ..................................................... 1836 1866 

Hans Ølsen Sørhusjordet .............................................. 1842 1866 

Øle Simensen Brandsnæsstøen ..................................... 1840 1866 

Avle Ølsen Sørhus ........................................................ 1840 1866 

Peder Ølsen Strømbuen ................................................ 1848 1866 

Brynhild Ølsdatter Enget .............................................. 1831 1866 

Anne Hansdatter .......................................................... 1848 1866 

Knurl alvorsen Brandvoll .............................................. 1845 1867 

Øle Ølsen ...................................................................... 1847 1867 

Anne Larsdatter Steien ................................................. 1831 1867 

Lars Jakobsen Maana ................................................... 1825 1867



Hustru Mari Haagensdatter ..........................................1830 1867 

Barn: Jakob Larsen ....................................................1866 1867 

Haagen Larsen ..................................................1857 1867 

Marit Larsdatter ................................................1859 1867 

Berthe Maria Larsdatter ....................................1861 1867 

Gurin Larsen .....................................................1864 1867 

Johan Larsen ....................................................1866 1867 

Inderst Johan Ølsen Enget ...........................................1838 1867 

Hustru Marit Pedersdatter ............................................1838 1867 

Barn: Anne Johnsdatter .............................................1861 1867 

Marit Johnsdatter .............................................1863 1867 

Berthe Johnsdatter ............................................1864 1867 

Øline Johnsdatter ..............................................1866 1867 

Simen Andersen Kjelle ..................................................1839 1867 

Simen Simensen Øien ...................................................1838 1867 

Hustru Anne Maria Pedersdatter Haugen ......................1846 1867 

Mikkel Simensen Flyen .................................................1842 1867 

Marit Johansdatter Barstad ..........................................1852 1868 

Ingeborg Embretsdatter Ryhaugen ................................1848 1868 

Thore Simensen Steien .................................................1842 1868 

Hustru Ingeborg Knudsdatter .......................................1841 1868 

Peder Hansen Lilleplass ................................................1825 1868 

Hustru Marit Johnsdatter .............................................1827 1868 

Barn Karen .................................................................1851 1868 

Ingeborg ............................................................1854 1868 

Hans .................................................................1858 1868 

Johan ...............................................................1860 1868 

Øle ....................................................................1864 1868 

Ragnhild Larsdatter Lillehaugen ...................................1809 1868 

Lars Larsen ..................................................................1839 1868 

Hustru Ragnhild Nilsdatter ...........................................1834 1868 

Barn: Lars ....................................................................1866 1868 

Øle Thoresen Maanbakken ...........................................1831 1868 

Hustru Maria ................................................................1838 1868 

Barn: Kari ..................................................................1863 1868 

Thore ................................................................1865 1868 

Anna .................................................................1867 1868 

Tolef Johnsen Steien .....................................................1849 1868 

Simen Avlesen Steien ....................................................1845 1868 

Hustru Marit Ølsdatter .................................................1849 1868 

Blostrup Rasmussen Syversplass ..................................1807 1868 

John Ølsen Mæleng ......................................................1820 1868 

Peder Ølsen Enget ........................................................1820 1868 

Hustru Jørud Estensdatter ...........................................1817 1868 

Barn: Øle ....................................................................1849 1868 

Marit .................................................................1851 1868 

Sigrid ................................................................1856 1868 

Jokum ..............................................................1858 1868 

Avle ...................................................................1862 1868 

Peder Johnsen Nymoen ................................................1836 1868 

Hustru Marit Ølsdatter .................................................1835 1868 

Barn: Marit .................................................................1864 1868 

John .................................................................1867 1868 

Lars Hansen Jensplass .................................................1848 1868 

Haldog Haldogsen Holen ...............................................1849 1868 

Simen Estensen Ryen ...................................................1840 1868



Marit Ølsdatter Sætern ................................................ 1842 1868 

Anna Hansdatter Sandene ........................................... 1842 1868 

Peder Olsen Strømbu ................................................... 1843 1868 

Hans Mikkelsen Eriksrud ............................................. 1831 1868 

Peder Simensen Klokkerhaug ....................................... 1821 1868 

Øle Simensen Steen ..................................................... 1841 1868 

Thore Thoresen Haakensbakken .................................. 1835 1869 

Hustru Ingeborg Haldorsdatter ..................................... 1843 1869 

Barn: Thore ............................................................... 1863 1869 

Haldo ............................................................... 1865 1869 

Ole ................................................................... 1868 1869 

Anders Holdosen Holen ................................................ 1844 1869 

Daniel Estensen Lundaasmoen .................................... 1826 1869 

Ore Eriksen Brandsnæs ............................................... 1836 1869 

Hustru Ragnhild Pedersdatter ...................................... 1841 1869 

Barn: Esten ................................................................. 1868 1869 

Halvor Pedersen Kvansletten ........................................ 1837 1869 

Hustru Marit Ølsdatter ................................................ 1829 1869 

Barn: Halvor .............................................................. 1858 1869 

Øline ................................................................ 1860 1869 

Anne Maria ....................................................... 1862 1869 

Øle ................................................................... 1865 1869 

Peter ................................................................. 1868 1869 

Martin Larsen Brandsnæs ............................................ 1849 1869 

Johannes Erlandsen Slaaen ......................................... 1845 1869 

Peder Johnsen Aasegaarden ......................................... 1829 1869 

John Johnsen Aasegaarden ......................................... 1843 1869 

Hustru Ingeborg Ølsdatter ........................................... 1845 1869 

Barn: Jo .................................................................... 1868 1869 

Kari Pedersdatter Brændodden .................................... 1846 1869 

Enke Ingri Pedersdatter Santrøen ................................. 1815 1869 

Barn: Peder Johnsen .................................................. 1840 1869 

Anders Johnsen ................................................ 1844 1869 

Siri Johnsdatter ................................................ 1854 1869 

Øle Haakensen Tømmerøien ......................................... 1841 1869 

Hustru Anne Helene Ølsdatter ..................................... 1842 1869 

Barn: Inger Maria ...................................................... 1866 1869 

Haaken ............................................................. 1867 1869 

Øline ................................................................ 1868 1869 

Enke Marit Ølsdatter Haugen ....................................... 1815 1869 

Barn: Tollef Amundsen ................................................ 1836 1869 

Barn: Peder Pedersen ................................................... 1848 1869 

Peder Ølsen Fløtten ...................................................... 1831 1869 

Hustru Marit Hansdatter ............................................. 1825 1869 

Øle Samuelsen Samuelsplass ....................................... 1848 1869 

Syver Syversen Tøfthaugen .......................................... 1847 1869 

Jakob Haakensen Sivilhaug ......................................... 1849 1869 

Erik Simensen Steien ................................................... 1827 1869 

Lars Kristensen Kvernhusøien ...................................... 1821 1869 

Kristofer Larsen Kvernhusøien ..................................... 1821 1869 

Simen Andersen Folshaugmoen ................................... 1837 1869 

Peder Andersen Saghaugen .......................................... 1855 1869 

Hans Ingebrigtsen Furuhovdet ..................................... 1842 1870 

Jørgen Bondesen Gaashovdet ...................................... 1838 1870 

Hustru Ingeborg Ingebrigtsdatter ................................. 1838 1870 

Barn: Ragnhild .......................................................... 1846 1870



Ingebrigt ........................................................... 1849 1870 

Anne ................................................................. 1851 1870 

Barboro ............................................................ 1854 1870 

Ragnhild ........................................................... 1857 1870 

Øle ................................................................... 1859 1870 

Inger ................................................................. 1862 1870 

Ivar ................................................................... 1869 1870 

Peder Ølsen Eidet ......................................................... 1849 1870 

Simen Erlandsen Slaaen .............................................. 1849 1870 

Hans Erlandsen Slaaen ................................................ 1835 1870 

Ingeborg Øldsdatter Lillekroken .................................... 1846 1870 

Simen Ølsen Klinglotskogenø ....................................... 1831 1870 

Hustru Marit Gutormsdatter ........................................ 1833 1870 

Barn: Øle ................................................................... 1858 1870 

Ingeborg ........................................................... 1860 1870 

Maria ................................................................ 1863 1870 

Marit ................................................................ 1866 1870 

Anton ............................................................... 1869 1870 

John Johnsen Flaten ................................................... 1849 1870 

Lars Pedersen Eggen ..................................................... 1848 1870 

John Haldosen Lillestrøm ............................................. 1851 1870 

Øle Embretsen Ryhaugen ............................................. 1851 1870 

Øle Larsen Strømsøien ................................................. 1833 1870 

Hustru Marit Ølsdatter ................................................. 1831 1870 

Barn: Ingeborg ............................................................ 1861 1870 

Berit ................................................................. 1863 1870 

Maria ................................................................ 1865 1870 

Øline ................................................................ 1867 1870 

Karl Haakensen Sivilhaug ............................................ 1835 1871 

Hustru Sirianna Andreasdatter .................................... 1843 1871 

Ingri Andreasdatter Straalsjøtrøen ................................ 1848 1871 

Hanna Maria Halvosdatter Brandvoll ............................ 1848 1871 

Erik Syversen Tøfthaugen ............................................ 1845 1871 

Kirsti Evensdatter Bihaugen ......................................... 1852 1871 

Ane Maria Audensdatter Folshaugmoen ....................... 1844 1871 

Embret Johannesen Einunden ..................................... 1831 1871 

Bersvend Estensen Stormælen ..................................... 1844 1871 

Erik Andersen Lien ...................................................... 

Karen Brændodden ...................................................... 1819 1871 

Simen Pedersen Brændodden ....................................... 1851 1871 

Iver Bersvendsen Kvebergstuen .................................... 1849 1871 

Esten Larsen Kvernhusøien .......................................... 1851 1871 

Ingri Ølsdatter Eidet ..................................................... 1845 1872 

Goro Pedersdatter Ødden ............................................. 1844 1872 

Ølianna Estensdatter Strømseggen ............................... 1842 1872 

Iver Tronsen Ødden ...................................................... 1843 1872 

Karen Tronsdatter Ødden.............................................. 1848 1872 

Anders Pedersen Ødden ............................................... 1845 1872 

Marit Johnsdatter Kjølle ............................................... 1845 1872 

Esten Estensen Steien ................................................. 1824 1872 

Ingebrigt Adolf ............................................................. 1857 1872 

Øle ............................................................................... 1859 1872 

Peder Rasmussen Brandvoll ......................................... 1819 1873 

Hustru Kirsti Avlesdatter .............................................. 1824 1873 

Barn: Goro ................................................................. 1850 1873 

Anne ................................................................. 1853 1873



Petra ...................................................................1855 1873 

Rasmus ..............................................................1859 1873 

Avle ....................................................................1862 1873 

Maren Thoresdatter Maantrøen ...................................... 

Lars Ølsen Kvernes ........................................................1846 1873 

Lars Larsen Kvernhusøien .............................................1855 1873 

Kirsti Larsdatter Kvernhusøien ......................................1853 1873 

Peded Jakobsen Folosen ................................................1852 1873 

Ole Estensen Skredderhaug ...........................................1847 1873 

Hustru Juditha Larsdatter .............................................1851 1873 

Barn: Lars ...................................................................1872 1873 

Peder Larsen Stormæeln .................................................1853 1873 

Anders Estensen Stormælen ..........................................1847 1873 

Marit Evensdatter Bihaugen ..........................................1849 1873 

Peder Arnesen Lien ........................................................1855 1873 

Haldo Johnsen Stortrøen ...............................................1857 1875 

John Haldosen Stortrøen av Folldal ................................1830 1876 

Peter Larsen Lillebaugen ................................................1847 1873 

Anna Elisabet Estensdatter, Steien .................................1853 1876 

Regine Marie Estensdatter Steien....................................1856 1876 

Mikkel Ø. Fasteplass .....................................................1840 1876 

Hustru Anne Sæmundsdatter ........................................1843 1876 

Barn: Øle Sigvart Mikkelsen .........................................1867 1876 

Simen Mikkelsen ................................................1870 1876 

Anton Mikkelsen ................................................1873 1876 

Karoline Bertine Mikkelsen .................................1875 1876 

Iver Larsen Kvernhusøien ..............................................1852 1876 

Iver Eriksen Steien ........................................................1856 1876 

Haldo Ølsen Myrtrøen ....................................................1841 1876 

Marit Pedersdatter Myrtrøen ..........................................1850 1876 

Gurin Haldosen Myrtrøen ..............................................1871 1876 

Ole Haldosen Myrtrøen ..................................................1875 1876 

Ragnhild Jørgensdatter Ryhaugen .................................1856 1877 

Marit Pederdatter Kjølle .................................................1850 1877 

Kari Evensdatter Bihaugen ............................................1858 1877 

Lars Henriksen Øidalen .................................................1858 1877 

Simen Andreas Avlesen Steien .......................................1854 1877 

Johan Andersen Folshaugmoen ......................................1847 1877 

Ane Kristine Nilsdatter Krokmoen ..................................1840 1877 

Karoline Kristine Larsdatter Krokmoen ...........................1871 1877 

Hans Ingebretsen Furuhovdet ........................................1852 1877 

Ingeborg Larsdatter Nystumoen ......................................1845 1877 

Esten Pedersen Røsten ..................................................1829 1877 

Hustru Anne Ølsdatter Røsten .......................................1848 1877 

Barn: Peder Estensen Røsten .......................................1872 1877 

Kari Anna Estensdatter Røsten ...........................1874 1877 

Øle Estensen Røsten ...........................................1876 1877 

Simen Eriksen Berget ....................................................1855 1877 

Arne Eriksen Steien .......................................................1853 1877 

Marit Thoresdatter Strømsløkken ...................................1854 1877 

Lars Pedersen Dølplass ..................................................1849 1878 

Mari Larsdatter Dølplass ................................................1840 1878 

Peder Larsen Dølplass ...................................................1877 1878 

Jørgen Larsen Moan ......................................................1847 1878 

Peder Haagensen Lien ....................................................1857 1878 

Anton Eriksen Steien .....................................................1859 1878



Tholine Larsdatter Grimsbo .......................................... 1853 1878 

Øle Avlesen Kaasen ...................................................... 1853 1878 

Marit Tronsdatter Einunden ......................................... 1853 1878 

Øle Jakobsen Frisvold .................................................. 1834 1878 

Ølava Ølsdatter Frisvold ............................................... 1839 1878 

Beret Ølsdatter Frisvold ................................................ 1864 1878 

Ole Ølsen Frisvold ........................................................ 1866 1878 

Jakob Ølsen Frisvold .................................................... 1872 1878 

Anne Maria Ølsdatter Frisvold ...................................... 1874 1878 

Maria Ølsdatter Frisvold ............................................... 1877 1878 

Simen Jonsen Kjelle ..................................................... 1857 1878 

Kristoffer Pedersen Lien ................................................ 1842 1878 

Kristofer Pedersen Valeraamoen ................................... 1860 1878 

Peder Hansen Lohn ...................................................... 1854 1879 

Øle Ølsen Kroken ......................................................... 1859 1379 

Peder Pedersen Evensplass ........................................... 1856 1879 

Randi Estensdatter Fløtten ........................................... 1842 1879 

Jørgine Maria Hansdatter Fletten ................................. 1873 1879 

Blostrup Rasmussen Skaret ......................................... 1856 1879 

Haldo Jonsen Nestebymoen .......................................... 1862 1879 

Haaken J. Kakeleien ..................................................... 1854 1879 

Thore Th. Jordemoen .................................................... 1858 1879 

Martin And. Ryen ......................................................... 1858 1879 

Peder P. Tømmerøien .................................................... 1860 1879 

Peder Thoresen Bihaugen ............................................. 1838 1879 

Karen Andersdatter Bihaugen ...................................... 1848 1879 

Thore Pedersen Bihaugen ............................................. 1876 1879 

Anna Maria Pederdatter Bihaugen ................................ 1878 1879 

Marit Trondsdatter Ødden ............................................ 1845 1879 

Trond Jonsen Ødden .................................................... 1871 1879 

Johan Syversen Sætersmoen ........................................ 1857 1879 

Martin Larsen Sandeggen.............................................. 1850 1879 

Marit Ølsdatter Sandeggen ........................................... 1846 1879 

Marie Martinsdatter Sandeggen .................................... 1875 1879 

Peder Pedersen Eggen .................................................. 1851 1879 

Peder Johnsen Steihaug ............................................... 1844 1880 

Peder Johnsen Steihaug ............................................... 1844 1880 

Guri Jakobsdatter Steihaug .......................................... 1858 1880 

Katrine Pedersdatter Steihaug ...................................... 1868 1880 

Kari Andersdatter Maanbakken .................................... 1868 1880 

Arne Ølsen Ranmælen................................................... 1860 1880 

Martin Ølsen Ranmælen ............................................... 1861 1880 

Barnhard Eriksen Steien .............................................. 1861 1880 

Erik Eriksen Steien ...................................................... 1864 1880 

Anne Pedersdatter Tømmerøien_ ................................... 1858 1880 

Haagen Thoresen Jordemoen ........................................ 1859 1880 

Henrik Øtto Henriksen Øidalen .................................... 1861 1880 

Embret Erlandsen Kveberg ........................................... 1854 1880 

Martin Ølsen Nyeggen .................................................. 1853 1880 

Simen Avlesen Kaasen .................................................. 1858 1880 

Øle Pedersen Flaten ..................................................... 1863 1880 

Knud Jespersen Kveberg .............................................. 1845 1880 

Iver Olsen Steihaug ...................................................... 1854 1880 

Martin Ølsen Steihaug ................................................. 1861 1880 

Anders Hansen Berget .................................................. 1851 1880 

Avle Knudsen Brandvoll ............................................... 1859 1880



Øle Estensen Strømseggen ............................................1847 1880 

Kari Simensdatter Strømseggen .....................................1848 1880 

Edvard Ølsen Strømseggen ............................................1876 1880 

Simen Ølsen Strømseggen ............................................. 

Esten Kristoffersen Bergebakken ...................................1859 1880 

Simen Simensen Kjølmoen ............................................1860 1880 

Erik Tostensen Eidet .....................................................1858 1880 

Øle Tostensen Eidet .......................................................1861 1880 

Ingri Iversdatter Ryfetten ...............................................1860 1880 

Marit Pedersdatter Lilleholmen ......................................1862 1880 

Mille Larsdatter Brandsnæs ..........................................1859 1880 

Marit Haldosdatter Holen ..............................................1860 1880 

Peder Toresen Bustad ....................................................1861 1880 

Johan Fredrik Rybergeng ..............................................1861 1880 

Øle Ølsen Kjølle .............................................................1861 1880 

Øle Andersen Ryen ........................................................1861 1880 

Ingeborg Larsdatter Kvebergsmoen ................................1862 1880 

Esten Larsen Rykroken .................................................1855 1880 

Gjørund Larsdatter Rykroken ........................................1857 1880 

Simen Andersen Flyen ...................................................1859 1880 

Øle Ølsen Lillekroken ....................................................1859 1880 

Beret Estensdatter Moan ...............................................1850 1880 

Ingeborg Jonsdatter Bransnæs ......................................1837 1880 

Ragnhild Hansdatter Dalflyen ........................................1853 1880 

Nils Ølsen Herdalsplass .................................................1858 1880 

Hans Pedersen Mytrøen .................................................1861 1880 

Johan Thoresen Stelen ..................................................1859 1881 

Anders Ølsen Nyeggen ...................................................1848 1881 

Marit Haldosdatter Nyeggen ...........................................1860 1881 

Kari Andersdatter Bellingmoen ......................................1860 1881 

Øle Bersvedsen Melesmoen ............................................1859 1881 

Simen Andersen Lien ....................................................1859 1881 

Elen Hansdatter Jensplass ............................................1856 1881 

Sigrid Hansdatter Jensplass ..........................................1861 1881 

Hans Ølsen Solna ..........................................................1852 1881 

Hans Andersen Flyen ....................................................1860 1881 

Øle Simensen Stormoen ................................................1862 1881 

Øle Estensen Holen .......................................................1863 1881 

Martin Haagensen Kakløien ...........................................1863 1881 

Maria Eriksdatter Nygaard ............................................1863 1881 

Martin Kristiansen Klopbækmoen ..................................1847 1881 

Kari Fastesdatter Klopbækmoen ....................................1849 1881 

Marit Martinsdatter Klopbækmoen ................................1879 1881 

Nils Nilsen Tronseggen ..................................................1834 1881 

Jørgen Nilsen Tronseggen ..............................................1879 1881 

Øle Laurits Nilsen Tronseggen .......................................1880 1881 

Peder Ølsen Brandvollsmark .........................................1863 1881 

Peder Pedersen Valraamoen ..........................................1854 1881 

Johan Ølsen Estensplass ..............................................1857 1881 

Lars Kristofersen Brandsnæs .........................................1851 1881 

Hakon Fredrik Jonsen Sevilhaug ...................................1859 1882 

Hans Andersen Dalen ....................................................1865 1882 

Martin Haagensen Ligaard .............................................1862 1882 

Hans Olsen Engetrøen ...................................................1860 1882 

Ingeborg Ølsdatter Herdal ..............................................1861 1882 

Maruit Simensdatter Strømsøren ...................................1861 1882



Andreas Si. Brandvoll ................................................... 1864 1882 

Knud Larsen Grimsbo ................................................... 1851 1882 

Bernt Bersvendsen Mellesmo ........................................ 1860 1882 

Gunne Bersvendsen Mellesmo ....................................... 1865 1882 

Elen Hansdatter Paureng .............................................. 1851 1882 

Anders Andersen Flyen ................................................. 1865 1882 

Marie Larsdatter Strømsbakken .................................... 1859 1882 

Lars Larsen Flyen ......................................................... 1864 1882 

Petronille Iversdatter Ryfetten ....................................... 1862 1882 

Ingeborg Jørgensdatter Grimsbo ................................... 1864 1882 

Marie Ølsdatter Lilleplass .............................................. 1864 1882 

Marit Ølsdatter Brandvollshaug .................................... 1861 1882 

Tarald Iversen Brandvoll ............................................... 1860 1882 

Maren Simensdatter Stormoen ...................................... 1855 1882 

Berte Ølsdatter Folshaugmoen ...................................... 1862 1882 

Marit Larsdatter Brendryen ........................................... 1861 1882 

Johan Pedersen Nesteby ............................................... 1866 1882 

Engebret Anton Larsen Lorentshaug ............................. 1859 1882 

Øle Pedersen Brandvoll ................................................. 1838 1882 

Hustru Ingeborg Anna Larsdatter .................................. 1846 1882 

Kristian Ølsen Larsen ................................................... 1875 1882 

Helena Ølsdatter Larsen ............................................... 1878 1882 

Øliver Ølsen Larsen ...................................................... 1880 1882 

Marit Pedersen Eggen ................................................... 1854 1882 

Peter Andersen Bruvoll ................................................. 1854 1882 

Halvor Larsen Nestebyjordet ......................................... 1860 1883 

Johannes Thoresen Sørhus ........................................... 1864 1883 

Ingeborg Margrete Andersdatter Nilsbakken .................. 1856 1883 

Thore Andersen Haagensbakken ................................... 1856 1883 

Kristian Thoresen Foløien ............................................. 1862 1883 

Anne Maria Pedersdatter Dølplass ................................. 1863 1883 

Pleiesøn Øle Larsen Eggemoen ...................................... 1866 1883 

Anders Haldosen Holen ................................................. 1865 1883 

Kari Pedersdatter Brændodden ..................................... 1854 1883 

Sigrid Jonsdatter Gjetryglien ......................................... 1860 1883 

Anne Hansdatter Dalflyen ............................................. 1859 1883 

Øline Jonsdatter Tømmerøien ....................................... 1863 1883 

Esten Bersvendsen Kvebergstuen .................................. 1864 1883 

Johan Eriksen Stamoen ................................................ 1854 1883 

Erik Ølsen Brandvoll ..................................................... 1857 1883 

Bondedatter Gjertrud Ølsdatter Brandvoll ..................... 1859 1883 

Ole Halvorsen Strømsøien ............................................. 1861 1883 

Avle Pedersen Berget ..................................................... 1867 1883 

Øle Pedersen Baugen .................................................... 1868 1883 

Bonde Hansen Dalflyen ................................................. 1856 1884 

Ingeborg Hansdatter Dalflyen ........................................ 1852 1884 

Anton Pedersen Evensplass ........................................... 1859 1884 

Hustru Gurine Nilsdatter Evensplass ............................ 1861 1884 

Barn: Peder Antonsen Evensplass ................................. 1883 1884 

Reinhart Ølsen Folmoen ............................................... 1862 1884 

Anton Haakonsen Ligaard ............................................. 1866 1884 

Sigrid Simensdatter Kvernhusøien ................................ 1861 1884 

Kari Pedersdatter Elgevasslien ...................................... 1864 1884 

Embret Embretsen Fløtningen ...................................... 1844 1884 

Kari Halvorsdatter Klokkertroen .................................... 1860 1884 

Katharine Jonsdatter Flaten ......................................... 1855 1884



Martin Ølsen Lillekroken ...............................................1863 1884 

Esten Samuelsen Brandnæs ..........................................1841 1884 

Hustru Anne Ølsdatter Brandnæs .................................1848 1884 

Barn: Samuel Estensen Brandsnæs .............................1871 1884 

Kari Estensdatter Brandsnæs .............................1874 1884 

Anna Maria Estensdatter Brandsnæs ............................1877 1884 

Barn: Øline Estensdatter Brandsnæs ...........................1880 1884 

Øle Estensen Brandsnæs ...................................1883 1884 

Kari Iversdatter Ryfetten ................................................1853 1884 

Goro Iversdatter Ryfetten ...............................................1867 1884 

Ingri Johanesdatter Dalslaaen .......................................1860 1884 

Sigrid Gundersdatter Dalen ...........................................1868 1885 

Knud Kristensen Hjerkinn .............................................1851 1885 

Hustru Kristine Jonsdatter ............................................1854 1885 

Barn: Erik ...................................................................1882 1885 

Ragnhild Maria ..................................................1884 1885 

Tosten Eriksen Eidet .....................................................1837 1885 

Hustru Barbro Ølsdatter ...............................................1837 1885 

Barn: Øle ....................................................................1867 1885 

Mari ...................................................................1870 1885 

Iver ....................................................................1873 1885 

Hans ..................................................................1878 1885 

Ole Eriksen Sletten .......................................................1867 1885 

Hakon Larsen Nestebyjordet ..........................................1865 1885 

Tholine Syvertsdatter Dalen ..........................................1861 1886 

Bjørner Syversen Dalen .................................................1864 1886 

Anna Maria Syversdatter Dalen .....................................1867 1886 

Ølaf Ølesn Engetrøen ....................................................1869 1886 

John Jørgensen Amundsplass .......................................1865 1886 

Jørgen Hansen Dalfyen .................................................1865 1886 

Bertine Eriksdatter Rydningsøien ..................................1861 1887 

Peder Pedersen Ranmælen ............................................1868 1867 

Peder Bersvendsen Mellesmoen .....................................1871 1887 

Goletta Larsdatter Næsteby ...........................................1865 1887 

Signe Halvorsdatter Klokkertrøen ..................................1866 1887 

Øle Embretsen Klopbækmoen ........................................1865 1888 

Peder Haagensen Fløtten ...............................................1866 1888 

Øle Ølsen Ranmælen .....................................................1866 1888 

Simen Arnesen Tronskroken .........................................1829 1888 

Hustru Sigrid Pedersdatter Tronskroken ........................1836 1888 

Sirine Simensdatter Tronskroken ..................................1876 1888 

Ingeborg Simensdatter Tronskroken ..............................1879 1888 

Johanna Simensdatter Tronskroken ..............................1882 1888 

Beret Larsdatter Næstebyjordet .....................................1867 1888 

Hans Thoresen Lien ......................................................1869 1888 

John Jonsen Kakeløien .................................................1866 1888 

Ølwe Ølsen Klokkerhaug ...............................................1872 1889 

John Jørgensen Streitlien ..............................................1869 1892 

Peder Larsen Aasen .......................................................1872 1893 

Øle Svendsen Lillekroken ..............................................1872 1893 

Gunder Ingebretsen Skomakerstuen ..............................1873 1893 

Martin Jonsen Løkken ...................................................1874 1893 

Simen Haldosen Kakeleien ............................................1871 1893 

Maria Pedersdatter Sagholen .........................................1870 1893 

Lars Larsen Svendsplass ...............................................1868 1893 

Martin Thoresen Sørhus ................................................1875 1893



Ragnhild Larsdatter Kveberg ......................................... 1867 1894 

Elisabeth Thorsdatter Sørhus ....................................... 1872 1894 

Amund Estensen Flataas .............................................. 1867 1894 

Marti Ølsen Gjermundsløkken ...................................... 1872 1894 

Marit Ølsdatter Enget ................................................... 1870 1893 

Kirsti Pedersdatter Dølhaug .......................................... 1854 1894 

Joline Baardine Østensdatter Kveberg ........................... 1878 1894 

Johanne Maria Dalslaaen ............................................. 1876 1894 

Øle Gundersen Lilleplass .............................................. 1868 1894 

Beret Jakobsdatter Aarleitet .......................................... 1896 1902 

Brynhild P. Evensplass ................................................. 1867 1902 

Maria Ø. Andershaug .................................................... 1879 1902 

Anna Bergitte A. Maanmoen .......................................... 1880 1902 

Halstein Mykleby, Stor-EIvdal— 1820-1906 

Østerdalens Store Bjørneskytter.


Parti fra Tynset, Norge. 

Parti fra Tolga, Norge.


TOLGA 

Tolga herred omfatter efter delingen i 1926 Vingelen, Tolga 

og Hodalen samt Holøy- og Øversjødalen. Oprindelig var Vingelen 

hovedsogn med kirke i de katolske tider og med dalens 

ældste stue (1511). Tolga blev hovedsogn i 1735, og prestegjeldet 

har nu seks kirker. Tolga herred med grenser til Kvik- 

Ivar Sæter, Tolga, Norge. 

ne—Os—Engerdalen—Rendalen—Tynset ha ren stoslagen 

natur med fjeld og skoger, med elver og sjøer og med førsteklasses 

havneganger og fine jaktfelter. I de senere aar har 

herredet gjort store fremskridt med nybyg og nydyrkning. 

I Tolga var det smeltehytte i 200 aar (1660-1870) med 

synlige mærker i den kuriøse "gate" og i slaghaugene om Malmplassen. 

Paa grund av sin forbindelse med Rørosværket var


Tolga Østerdalens viktigste kultursentrum med berømte embedsfolk 

(Hagerup, Irgens, Schjeldrup osv.). Bebyggelsen samlet 

sig først om Smeltehytten, men senere om Tolgenslien med 

jernbanestation samt om Erlien og om Eidet. Bygden har kafeer, 

forretninger, posthus, doktorgaard og sykehus, bank, 

rikstelefon, meieri, snekkerskole, sagbruk og snedkerfabrik. 

lysværk m. m. 

Turister vil i Tolga faa godt, ophold i hytter og paa gaarder. 

De vakreste trakter er ved Tallsjøen, Milskiftaasen, Langen og 

Bjørnkuven samt i Knapaasen og Bjørsjøliene. Endvidere 

Storslettet, Kletdalen (med Spekhuggene) og Telvangsætrene. 

Herredet har to gode skyds-skifter: Fredriksgaard og Bakken 

(i Hodalen). Hovedveien Oslo—Trondhjem gaar gjennem 

herredet langs Glaamas brusende strøm med gode sideveier 

(til Vingelen 11 km. og til Hodalen 14 km.). I fjeldene 

sees sterke spor av de gamle færdselsveier (Pilegrimsveiene). 

Tynsetveien i Hodalslien og veien til Rausjødalen med steinruiner 

efter landets ældste andelsmeieri (1855) samt Egeberges 

jaktvilla der og i Kløftet med bautastenen, hvor kammerherre 

Egeberg døde. Se stabburet paa lensmandsgaarden, kirken og 

jettegrytene i Eidsfossen. Paa Sætersgaard holdes de t.adisjonelle 

Olsokfester, og i Vidarheim har Tolga et flot festlokale. 

Vingelen med Vingelsaaen har betingelser for et blomstrende 

turistliv vinter som sommer. Især maa Røslisætrene egne sig 

med den praktfulde utsikt. Ellers er der mange fine sætrer 

(Kvanberget, Langsætrene, Svartaasen, Storøia, Magnhildsjøerne 

osv.) . Fedriften er nu bygdens viktigste næringsdrift ; 

men Vingelsgrubene (fra Hans Nielseu Hauges tider) vil kanske 

blomstre paany. I Vingelens kirke (den høiest liggende 

kirke i landet) ss en samling sjeldne ting fra de ældre tider. 

Vingelsfolket er i høi grad særpræget av ekte gammelnorsk 

vikingrase. 

Hodalen (8-900 m. o. h.) med de fiskerike, vakre sjøene 

(Drengen, Asmaren, Stikelen, Storsjøen osv.) er en velkjendt 

turistbygd. Hodalsfolket har godt husrum og hjerterum, saa 

hotel trænges ikke, men med tiden — hvem vet? Hodalsdalforet 

med fjeld paa begge sider danner indgangen til Klaravasdraget 

(Engerdalen—Trysil). 

Hodalsgaardene benytter paa grund av den høie beliggen-


het ikke sæterbruk i vanlig forstand, og har derfor besætningen 

paa gaarden praktisk talt aaret rundt. De har motorbaat 

paa sjøene. 

Høydalens kapellsogn med kirke ved Ellefsplass (ca. 30 

km. fra Hodalen) med gaarder paa begge sider av elven Hola i 

forbindelse med Østersjødalen (Langsjøfeltet) har ogsaa en 

særs vakker natur. Saalekinnas fine top raker op i landskapet 

med elver og sjøer kranset av skoglier. Her er flere sommervillaer. 

Englændere opholdt sig i flere aar i Holøyen og 

Sømaadalen. 

Naar gjennemgangsveien Tolga—Engerdalen (Sverige) 

blir færdig vil det bli en ny attraktion for Østerdalene med en 

uanet turisttrafik i disse naturskjønne trakter (Femundstraktene). 

— (Ivar Sæter). 

OS 

Os er det nordligste og nyeste herred i Østerdalene, dog 

med gammel bosætning og kirke fra 1642. Glaama gaar gjennem 

herredet fra Høsøien i nord til Tolga i syd med jernbanen paa 

østsiden og hovedveien paa vestsiden. Herredet strækker sig 

ellers østover til Femund 40 km. fra Os st og i vest ca. 30 km. 

mot Forelshogna, hvor fem herredsgrenser løper sammen. 

Gjennem Nøras dal (Narjordet) gaar en fin vei med fast bilrute 

over vandskillet ved Kvilvangen til Tufsingdalen (Koras 

dal) med Siksjøeu og Sikaaen til Sæteren. I Nøren og Narjord er 

der gamle seværdige stuer (Holmstuen og Synvisstuen). Paa 

Odden er det fin maler- og snedkerkunst fra 1800. Oddengaarden 

og Synvisstuen er fredet. Paa de høitliggende vakre gaarder 

Bredalslien og Holden er der god plads for turister, og 

ellers ogsaa paa andre gaarder i disse naturskjønne trakter 

med adgang til jakt og fiske. Ved Narbuvold er der kirke, og 

vei fører her over til Øversjødalen (Svarthaugen) i forbindelse 

med vei til Tolga og til Engerdalen. I Tufsingdalen er det ogsaa 

kirke. 

Ved Os jernbanestation er det hotel og skyds-station paa 

Langøien. Der er det ogsaa ellers butikker, sparebank, ungdomslokaleFensal, 

telefoncentral osv. 

I gamle tider var det smeltehytte ved Nøren. Grubedriften 

har i sin tid hat betydning for herredets utvikling. 

Fra Os st. fører vei vestover forbi hovedkirken med en vak-


ker utsikt over Osbygden til Dalsbygden og Vangrøfta med vakre 

gaarder. Længer vestover strækker Vangrøftdalen sig (en av 

Østerdalenes fineste dalstrøk) med vakre skoglier og store 

fjeldvidder. Paa Spelmosæteren (Saataahaugen) er det hytte. Fra 

Dalsbygden kan man let komme over til Kvikne og til Aalen osv. 

Av særlig vakre sætertrakter i Vangrøftdalen kan nævnes 

Aaslien, Falken, Kløftaasen og Dalbusjøen. Forelshogna (1359 

m. med 350 m. lodret væg i Forelsjøen) raker op i dette fjeldrike 

med et vidunderlig rundskue. Vangrøfta med Langen og 

Gruegaardene egner sig ogsaa ypperlig for turister. Aar om 

andet har turistene lært at sætte pris paa den skjønne natur i 

Ostraktene med det fjeldfriske folkefærd, der med kjærlighet 

verner om sine mange kulturtraditioner fra gammel og ny tid. 

(Sæter) . 

Utvandrede fra Tolga. 


Esten Estensen Akeren ................................................. 1864 1902 

Kristian Svensen Dalheim ............................................. 1906 1927 

Johan Jonsen Fjerdingsgjeiten ..................................... 

Amund Fjerdingsgjelten ................................................ 

Inger Jonsdatter Fjerdingsgjelten .................................. 1871 1899 

Johanna Fjerdingsgjelten .............................................. 

Maria Fjerdingsgjelten .................................................. 

Berit Lusie Fjerdingsgjelten .......................................... 

Øla Gransletten ............................................................ 1904 1930 

Ragnhild Pedersdatter Gammelstugjelten ..................... 1870 

Amund Pedersen .......................................................... 1861 1893 

Marit Padersdatter Hagen .............................................. 1864 1890 

Martin Svensen Hagen .................................................. 1887 1895 

Kari Amundsdatter Hagen ............................................ 1900 1929 

Jakob Torgersen Haugen .............................................. 

Jon Jonsen Haugen ....................................................... 1903 

Øle Jonsen Haugen ....................................................... 1909 

Ølava Torgersdatter Haugen ......................................... 1852 

Berit Torgersdatter Haugen ........................................... 

Ingrid Torgersdatter Haugen ......................................... 

Goro Torgersdatter Haugen............................................ 

Øla Amundsen Haugen ................................................. 1842 1883 

Anne Ølsdatter Hilmarsen ........................................... 1903 

Hllmar Estensen Hilmarsen ......................................... 1903 

Esten Hilmarsen .......................................................... 1903 

Engebret Hilmarsen ..................................................... 1903 

Øle Hilmarsen .............................................................. 1891 1929 

Anders Hilmarsen ........................................................ 1903 

Kirsti Estensdatter Hilmarsen ...................................... 1903 

Johanna Estensdatter Hilmarsen ................................. 1903 

Hanna Estensdatter Hilmarsen .................................... 1903 

Anna Estensdatter Hilmarsen ...................................... 1903 

Jorunn Karlsdatter Hilmarsen ...................................... 1900 1928 

Estrid Karlsdatter Hilmarsen ........................................ 1903 1928

193 



Didrik Øliversen Hjertmoen ........................................... 1882 1901 

Amund Amundsen Kvernmoen (Moen) ......................... 

Ingeborg Embretsdatter Kvernmoen ............................. 

Barn: Amund Amundsen ........................................... 

Marit Amundsdatter ......................................... 

Marit Amundsdatter ......................................... 

Kari Amundsdatter ........................................... 

Elia Amundsdatter ............................................ 

Esten Amundsen, søn ....................................... 

Magne Amundsen Lilium .............................................. 1904 1927 

Jen Knutsen Lien (født Akeren)..................................... 1874 

Hustru Sara Arnesdatter Lien ....................................... 1927 

F. d. (datter) Lien .......................................................... 1927 

Martin Larsen Lien ........................................................ 1905 

Berit Larsdatter Lien ..................................................... 1885 1910 

Johanna Ølsdatter Lien ................................................. 1876 1898 

Øle Pettersen Lien ........................................................ 

Martin Eriksen Lien ...................................................... 1902 

Einar Ericksen Lien (Steen) ........................................... 1895 1914 

Knut Ølsen Løkken ....................................................... 1865 1884 

Øle Hansen Løkken ....................................................... 

Marit Ølsdatter Løkken ................................................. 1884 

Øliver Jakobsen Lillegjelten .......................................... 1870 

Ingrid Jakobsdatter Lillegjelten ..................................... 

Øle Iversen Lillegjelten .................................................. 1881 

Jakob Ølsen Lillegjelten ................................................ 

Marie Ølsdatter Lillegjelten ............................................ 

Johan Pettersen Lillegjelten .......................................... 

Esten Knutsen Moen østre ........................................... 1872 1892 

Jon Knutsen Moen østre .............................................. 1869 1893 

Ingebret Pedersen Nordvang ......................................... 1825 1868 

Hustru Marit Nordvang ................................................ 

Barn: Per Engebretsen ................................................ 

Kari Engebretsdatter ........................................ 

Marit Engebretsdatter ........................................ 

Jakob, Engebretsen Nyhus ........................................... 1880 

Øla Engebretsen Nyhus ................................................ 

Engebret Engebretsen Nyhus ........................................ 

Ingrid Engebretsdatter Nyhus ....................................... 

Elia Nyhus, datter til Ingrid ........................................ 

Tor Toresen Nyhus ........................................................ 1882 1905 

Gea Knutsdatter Nygaardsakeren .................................. 

Kirsti Knutsdatter Nygaardsakeren ............................... 

Esten Nordvang, ytre .................................................... 1870 

Hustru Petronille Nordvang .......................................... 1870 

Barn: Amund E. .......................................................... 1870 

Marit E. ............................................................. 1870 

Guri E. ............................................................... 1870 

Ella E. ................................................................ 1870 

Jørgen Knutsen Persvilgelen ........................................ 1851 

Engebret Ølsen Persvingelen ......................................... 1879 1902 

Rasmus Persvingelen .................................................... 1881 1905 

Esten Engebretsen Rønning .......................................... 1869 1902 

Borgfinn Pedersen Rønning .......................................... 1900 1926 

Ølaf Pedersen Rønning .................................................. 1902 1927 

Tor Ølsen Røe (Østutrøa) ............................................... 1879 1902 

Sig-vart Ølsen Røe (Østutrøa) ........................................ 1890 1909



Embret Amundsen Røe (Vesle norsa) .......................... 1874 1897 

Knut Amundsen Røe (Vesle norsa)............................... 1879 1902 

Esten Jonsen Røe (Vesle norsa) ..................................... 1865 

Per Jonsen Røe (Vesle norsa) ......................................... 1870 

Engebret Engebretsen Røe (Nystuen) ........................... 1856 1903 

Engebret Engebretsen Røe (Nystuen) ........................... 1882 1909 

Jakob Engebretsen Røe (Nystuen)................................ 1889 1909 

Ingeborg Engebretsdatter Røe (Nystuen) ..................... 1891 1909 

Peder Jensen Røe ........................................................ 1884 

Anders Pedersen Røe ................................................... 1884 1909 

Engebret Amundsen Røe, øvre ....................................... 

Jon Estensen Røe, øvre ............................................... 1870 1902 

Tore Pettersen Rossing ................................................. 1880 

Engebret Pettersen Rossing ........................................ 

Øla Estensen Sæter .................................................... 

Ingeborg Estensdatter Sæter ........................................ 1870 

Estee Arnesen Sæter ..................................................... 1904 

Amund Sæter ............................................................... 1905 

Jon Rasmusen Storhaug .............................................. 1851 

Ølava Sversdatter Steen .............................................. 1867 1888 

Elia Estensdatter Storgjeiten ...................................... 1851 1870 

Engebret Jonsen Storgjelten ....................................... 1875 1898 

Kare Estensdatter Storgjelten ..................................... 

Marit Estensdatter Storgjelten .................................... 

Engebret Amundsen Smedas ........................................ 1851 

Marit Estensdatter Tollefshagen .................................. 

Øla Estensen Tollefshagen .......................................... 

Goro Estensen Tollefshagen ......................................... 

Jon Toresen Tollefshagen ............................................ 1877 1902 

Kirsti Toresdatter Tollefshagen ................................... 1880 1905 

Krut Toresen Tollefshagen ............................................. 1905 

Torger Jonsen Trøan ................................................... 1862 1881 

Jon Jonsen Trøan ....................................................... 1857 1887 

Hustru Marie Andersdatter Trøan ................................. 1887 

Marit Jonsdatter Trøan ............................................... 1885 1887 

Anna Marie Pettersdatter Trøan .................................. 1885 1909 

Ingeborg Jonsdatter Tivan Florhaug ............................ 1870 1904 

Barn: Jon Per Florhaug .............................................. 1893 1904 

Peder Flørhaug ................................................ 1896 1904 

Marit Florhaug ................................................. 1899 1904 

Øla Torgersen Trøeng (eldre) ....................................... 1820 

Øla Torgersen Trøeng (yngre) ...................................... 1873 1901 

Jon Estensen Trøeng ................................................... 1875 1898 

Øistein Estensen Trøeng ............................................. 1871 1912 

Kristine Estensdatter Trøeng ....................................... 1902 1926 

Eaten Torgersen Trøeng .............................................. 1908 1930 

Knut Torgersen Trøeng ............................................... 

Engebret Jonsen Vingelen .......................................... 

Amund Estensen Vingelen .......................................... 1880 1909 

Øle Olsen Vingelen (Nordistuen) ................................... 1878 

Hustru Ingrid Torgersdatter Vingelen ........................... 1878 

Barn: Øla, Torger, Jon, Gea. Inga Berit ......................... 1878 

Esten Ølsen, Rasmus Ølsen ................................ 1878 

Sara Bersvendsdatter Vangstrøen ............................... 

Øle Estensen Vangstrøen (søn til Sara)......................... 1892 

Øliver Knutsen Telebond Vesteras ............................... 

Johannes Ølsen Østeras ................................................ 1860

195 



Guri Johannesdatter Østeras ...................................... 

Erik Eriksen Sæter ...................................................... 1838 1865 

Øle Estensen Sæter ..................................................... 1857 1882 

Marit Estensdatter Sæter ............................................. 1860 1890 

Faste Estensen Sæter .................................................. 1862 1883 

Peder Estensen Sæter .................................................. 1864 1883 

Johan Estensen Sætre ................................................. 1865 1886 

Elias Esteensen Sæter ................................................. 1873 1894 

Ingrid Estensdatter Sæter ............................................ 1859 1881 

Marit Estensdatter Sæter ............................................. 1888 1913 

Martinus Pedersen Ryen .............................................. 1863 1890 

Ole Tobiassen Movold .................................................. 

Mikkel Ingulfsen Bakken ............................................. 1913 

Anders Pedersen Narjord ............................................. 1854 

Mikkel Pedersen Narjord .............................................. 1870 

John Pedersen Skinnerhagen ...................................... 1865 1887 

Ølaf Ølsen Strand ........................................................ 1884 1907 

Berit Aune Strand ........................................................ 1907 

John Halstensen Prestehagen ...................................... 1859 1881 

Anders Halstensen Nørness ......................................... 1881 

John Tollefsen Myre .................................................... 1856 1880 

Mikkel Johnsen Ryen ................................................... 1853 1881 

Marit Thoresdatter Faaset ........................................... 

Engebret Mikkelsen Faaset .......................................... 

John Ølsen Engstrøm .................................................. 1880 

John Engebretsen Sømahaug ....................................... 1881 

Kari Ølsdatter Myre ..................................................... 1881 

Esten Ølsen Lillenarjord .............................................. 1827 1869 

Johanna Ølsdatter Lillenarjord .................................... 1843 1869 

Ma rit Ølsdatter Lillenarjord ........................................ 1839 1870 

Johan H. Ølsen Lillenarjord ......................................... 1866 1888 

Halfdan H. Ølsen Lillenarjord ...................................... 1869 1889 

Jøhannes Synvissen Ryen ........................................... 1838 1879 

Petter Mikkelsen Nylend .............................................. 1860 1881 

Marta M. Nylend .......................................................... 1858 1881 

Mikkel T. Bækken......................................................... 1862 1882 

Matin T. Bækken ......................................................... 1867 1893 

Ingrid G. Bækken ......................................................... 1871 1893 

Peder T. Bækken ......................................................... 1875 1912 

Gea Toresdatter Grue .................................................. 1862 1883 

Inger Engebretsdatter Nylend ..................................... 1877 1910 

Inger Ølsdatter Rye ...................................................... 

Johanna Marie Ø. Rye ................................................. 

Berit Amundsdatter Vold ............................................. 1882 

Simen Øseng ............................................................... 

Anne H. Prestehagen ................................................... 1870 1891 

Berit H. Prestehagen .................................................... 1865 1886 

Øle Arnesen Nygard ..................................................... 

Halsten Toresen Røste ................................................. 

Øle Toresen Røste ........................................................ 

Marit Iversdatter Rønningen ........................................ 

Signe Pedersdatter Narjord .......................................... 1858 1882 

Eli Marie Pedersdatter Narjord .................................... 1851 1882 

Øle Nilssen Lund ......................................................... 1882 

Ole Pedersen Trøen ...................................................... 1889 

Olaf Tollefsen Østvang ................................................. 1889 

Jøhanna J. Narbuvold ................................................. 1891



Anna J. Narbuvold ....................................................... 

Lucie J. Narbuvold ....................................................... 

Johannes Ølsen Berg .................................................. 1893 

Nils Ø. T. Myren............................................................ 1887 

Halsten Iversen Bakos .................................................. 1874 

Petra Johanna Iversdatter Bakos .................................. 1869 

Petra Ølsdatter Bakos .................................................. 

Johan A. Røste ............................................................. 1899 1928 

Lars Pedersen Øs ......................................................... 

Johanna Pedersdatter Os ............................................. 

Engebret M. Broen ....................................................... 1863 1882 

Sigrid M. Broen ............................................................ 1868 1886 

Thore Ø. Myre Østgardstrøen ...................................... 1886 

John Svendsen Øversjøen ............................................ 

Julius Evensen Kaasen ................................................ 1871 1889 

Ingrid Nilsdatter Langsjøvold ....................................... 1841 

Marit Nilsdatter Langsjøvold ........................................ 1845 1870 

Johanna Nilsdatter Langsjøvold ................................... 1848 1873 

Øle Arnesen ................................................................. 1871 1890 

Langøien ..................................................................... 1882 

Arne Ølsen Langøigjelten ............................................ 1882 

Einar Mikkelsen Bakken .............................................. 

Svend Halstensen Øversjøen ........................................ 1861 1886 

Marit Halstensdatter Øversjøen ................................... 1863 1890 

Gea Halstensdatter Øversjøen ...................................... 1868 1888 

Johan Halstensen Øversjøen ........................................ 1875 1897 

Julian Ingjerdsen Øversjøen ......................................... 1892 1914 

Ovenstaaende liste fra Tolga er den eneste fra Østerdalen som ikke er 

fuldstændig; men den er den eneste vi kunde faa — ved siden av nogle 

biografier. (Utg.)


B. ANDEN DEL 

Det Nye Land 

o g 

Utvandrede Østerdøler. 

Hilsen til Osterdalslaget fra Sor-Østerdals Menigheter. 

Av Provst Chr. Eriksen, Elverum, Norge. 

Der lød en sang i dine unge dage, 

Du minnes den, som om det var igaar; 

Og naar din tanke gaar mot hjemmets havn tilbake, 

Da, vet jeg, toner til dit øre naar: 

Det er de dype furuskogers susen, 

Som synger dig imot fra dal og fjell, 

Og det er Glaamas vemodsfylte brusen 

Som toner dempet i den stille kvell. 

Du ser dig selv, som mangen gang du drømte 

Ved elvens bredd en stille aftenstund, 

Mens lette skyer over himlen svømte 

Og maltrostsangen lød i li og lund ............... 

Den tid er endt. Den kun i minnet lever, 

Den fagre tid, før du fra hjemmet for; 

Dog, mens du ute i det fjerne strever, 

Du glemmer aldrig dalen her i nord! 

Og vi ei glemmer dig; du er av vore kjære, 

Hvor enn i verden du har lagt din vei: 

Vi vet, at du derute gjor os ære, 

Ditt norske sinn og hjærte svikter ei! 

Og nu en hilsen vi til alle sender 

Som engang her i dalen slet og stred, — 

En hilsen fra de kjendte, kjære grender 

Med varme ønsker om at Herrens fred 

Maa straale over alt ditt liv og virke, 

At det maa bli til glæde og til gavn! 

Han signe al din ferd i hjem og kirke 

I Jesu Krist, vor høie frelsers navn!


Øsierdølen i Amerika. 

(Til Østerdalslagets 25 Aaarsstevnej 

Av Ivar Sæter, Tolga, Norge. 

Jeg reiste over fjeld og fjord 

Som Østerdøl i syd og nord 

Og over mange jordens lande. 

Nu gaar jeg atter med ombord. Nu 

stiller jeg kompas og ror 

Med havbrus om min pande 

Til kurs mod Vesterheimens strande. 

Jeg hører nye tiders krav 

Som slagsang gjennem dagens kav, 

Og disse tidens krav maa fyldes. 

Saa mange skjønne syner gav Det 

aapne store verdenshav, 

At jeg ved dem fortrylles, 

Og mange storverk havet skyldes. 

Her for saa mangen emigrant, Og 

Østerdøler veien fandt, 

Og mange tusind veien finder. 

Det var, som selve Glommen randt 

Indover landet og forsvant. 

En strøm af mænd og kuinder, 

Som tog sig land og landet vinder. 

En Østerdøl er Østerdøl. 

Han var og er sig sjøl 

Herhjemme og paa vestens sletter. Han 

gaar sin gang lidt tung og støl, Men 

føler sig som kongen sjøl 

I slekt med kongeætter, 

Og kongemaal han ogsaa sitter.


Han vil erobre nye land 

Og holder ogsaa krigersk stand 

Lig Østerdalens gamle bonder. 

Han rydder jord i solens brand 

Og trodser ild og storm og vand, 

Og snart alverden skjønner, 

At Døler er mor Norges sønner. 

Og Dølen slet paa Vesten jord, 

Men hørte ingen takkens ord 

Og ingen kjær og kjærlig stemme. 

Han slet, til han blev rik og stor, Men 

aldrig glemmer han sin mor Og ingen 

kjær derhjemme, 

Og Norge ingen Døl bør glemme. 

Som ØsterdØl i aand og blod 

Han slaar sig gjennem fod for fod 

Med staal i sind og staal i armen. 

Han eier fædres paagangsmod, 

Og ved sitt maal en dag han stod 

Som Vestens første farmer, 

Mens verden rundt omkring ham larmer. 

Han bygger Norge hjem for hjem, 

Og Dølen hører til blandt dem, 

Som med sitt nybrott slaar rekorden. 

En takkesang for ham istem, 

Som Østerdalens navn bar frem 

Her paa prærie-jorden. 

Nu kan det straale over Norden. 

Saa feirer Østerdølers lag 

Sin første støre jubeldag 

Med fremtidshaap i tak og minder. 

Saa frem som for med sase tag. 

Saa frem til nye seiers slag, 

Og Østerdølen vinder. 

Ja, Østerdalens mænd og kvinder.


I Grinden. 

Av Oskar Bjørnstad, Rasta, Norge. 

Jeg kommer trett fra dagens slit 

— nu er je naadd saa langt som hit. 

Og her — her under aasens bryn 

— her møter mig et vakkert syn. 

Paa bakken lyser stuen frem 

— her er mit hus — min jord — mitt hjem 

— og jeg saa stolt en bondemand 

Med tyve maal av Norges land. 

Det smaatt og fattig er — javel 

— og stakkarslig med stas og stell. 

Men lykken kan nok trives her 

Om ikke gaarden er saa sver. 

Smaa, rappe ben i bakken gaar 

— smaa næver tak i buksen slaar. 

Jeg læser i to øienpar: 

"Vi er saa gla du kom att far." 

En haarlokk svart og myk og fin 

Jeg skimter bak et hvit gardin. 

— En rikdom mer — en lykke til 

— Vaarherre er saa altfor snild. 

Det beste har jeg glemt enda 

— det faar jeg naar jeg gaar herfra. 

Den lykke Gud har gitt mig her, 

Blir tusen ganger større der. 

Men møt mig du, o kjære Gud 

— naar du har sendt mig dødens bud! 

La mig faa gaa saa glad mot dig 

Som barna mine møtte mig.


Trysil Sangen 

Av Per Strandvold. 

Kjenner du bygden der langt øst ved Kjølen 

Ensom den ligger i villmark og fjell, 

Har du hørt jenternes lokk og paa stolen 

Naar der er sommer en solfager kveld. 

Har du sett orretten sprette mens tjernet 

Speilblank tar lien og himlen i favn. 

Bygden hvor tankerne dveler saa gjerne, 

Aa, kan du minnes den fjellbygdens avn. 

Kjenner du bygden der langt øst i skogen 

Naar det er vinter med rimfrost og sne, 

Har du sett huggerens barkede knoger 

Naar han staar bøiet og feller et træ. 

Har du sett skinnet fra ljørkoiens grue 

Skoglivets sysler i arbeid og savn, 

Husflid og barnelek hjemme i stuen 

Aa, kan du minnes den skogbygdens navn. 

Kjenner du bygden naar vaarsusen kommer, 

Naar det blir grover med solskind og regn. 

Da naar det yrer av smaagræs og blommer 

Lærken og maaltrosten spiller til dans. 

Elvene vokser i larm og i velde 

Hakene svinges fra fløbaatens stavn 

Buskapen løses og lengter mot fjellet 

Aa, kan du minnes den skogbygdens navn. 

Kjenner du bygden hvor engang en kjærlig 

oderlig arbeidshaand strøk dig om kind 

Minnes du gubben som prøvde med ærlig 

Vilje for dig sette livskraften ind. 

Vet du en plet hvor du gjerne vil gjemmes 

Engang til slut i din fædrejords favn 

Ja, vi det minnes og aldrig det glemmer 

Trysil, vor skogkranste fjellbygd ditt navn. 

Precis som indsendt av forfatterens son, 

Vebjørn Strandvold, Trysil, Norge.


REISEN 

Vi vender blikket mot vest. Der aapnes en dør. I det fjerne ser 

vi grønne enge og rislende bække. Vi ser store prærier. Vi ser 

Irokeser og Bison. Vi hører Minnehaha, Niagara, Yosemity. 

Vi ser Amerikas opdagelse. Vi ser Bjarne Herjulfsen, Torfinn 

Karlsevne og Leif Erikson og dennes forældre, Erik den Røde og 

Tjodhild, en slæktning av Karlsevne. Endelig ser 

Tron Moen 

Soldat i Borgerkrigen. — En av Østerdalens berømte pionerer. 

vi den store folkevandring som begyndte i Norge og fra Østerdalen 

i det nittende aarhundrede. 

De stiger ombord i det skib hvis baug peker mot vest. I 

Øinene er taarer; i hjertet fest. — Haapets stjerne, som hadde 

lokket dem fra hjemmets dørterskel, ledet dem over det mørke 

hav. Reisen var lang. Med ungdoms iver, med higende aand


staar emigranten der pa dækket og misunder bølgerne som 

ruller forbi skibet mot den synkende sol. Fra stranden følger 

Monica-aanden moderligt over vandene idet skibet forsvinder i 

det fjerne. Lik Olympias, Alexander den Stores mor, ser 

emigranten fagre fremtidssyner i tordens-skral og i himmelens 

rosenlys. — Endelig sætter han fot paa "vidunderlandet"! 

Her ser vi et nyt vikingetog. Leifs reise var ikke mere daadrik 

end denne. Heller ikke Columbus reise fra Saltes til San Salvador. 

Marsjen av Alexanders ti-tusinde var en let anabasis 

sammenlignet med denne færd. Toget fra Troy til Tiber var 

kun som et kapitel av denne eventyrbok. Gothernes og Hunnernes 

berømte folkevandring maales ikke med disse ; mænd, 

kvinder og børn møter paa en eneste reise Hellespontens overgang. 

Egyptens græshoppe-sværm, Sinais ormeyngel, præriens 

ildebrand, vildnissets myg-millioner og "Noas vandflom!" — 

Indianer-pilen suser mellem de tykke træstammer. Den modige 

emigrant synker for den blodige tomahawk. Den hvite 

skalp blir prydelse i rødhudens Wigwam. Her og der paa vidderne 

staar igjen et mindesmærke — præriens Madonna, — 

et hvidt kors som lyser i kveldsolen — mens skarerne fortsætter! 

Over de store prærier følger de bøffeloksens stier, og 

gjennem de mørke skoge sangen ifra furrukronen! De dykker 

sig lik Achilles i forvisnings Styx. Ungdoms-drømmen blir 

dem en "Somnium Sipionis". Emigranten ser de indspirerende 

syner som ledet Theodora til at bli Romas dronning, besjælet 

av aanden som ledet Gange Rolf fra Norrøna til Normandiet 

og av Artabenus-sindet, som erobret Hellas! 

Endelig opslaar emigranten sit paulun i det "forjettede 

land." Haabets stjerne som hadde ledet ham til dette Bethlehem 

blev lyset over den nye arne. Hans svangre drømme 

hadde undfanget. Nu stod han som nybyggerlandets høvding, 

konge i sit nye rike: og kongeriket bestaar i hans erobrede 

acres. Jordhytten er hans palads. Salmeboken og Bibelen 

hans skatte. Oksespandet og plogen, hans artilleri; øks og 

grev hans sværd og spyd. I dette rike var kamplyst. Han 

vaaknet ved fuglesangen. Han stemte sin tone til den kvidrende 

skare, mens han i daggryet vandret avsted med sine 

"vaaben" for at "herje" sit land. Om kvelden da han kom træt 

og sulten hjem, opvartet den unge dronning med kongens kost, 

som var "grant og mjølk," paa plankebordet. Han hadde ikke


tid til at studere historie, han skapte den. Han læste ikke saga, 

han levet den. Her fødtes paany præriens Oddesey, sjøernes 

Illiade, vesterheimens Edda! 

Aarene svandt med deres glæde og deres smerte. Eftersom 

tiden gik kom nye borgere til hans rike. Der ventet ham ved 

solnedgangen en liten barneflok der stod som blomster i vinduet 

da far kom att. Vildnisset blir ved hans magiske haand forvandlet 

til det skjønne slot. Prærien blomstrer. Kløveren dufter paa engen. 

Det gule korn vugger sig i aftenvinden. Kreaturene danser paa 

den rike eng. Over alt ser vi vakre hjem som pryder prærien hvor 

før den vilde bøffelokse sank for Irokesernes pil! 

Emigrantene glemte ikke deres egen barndom og den minderike 

time, da mor eller far fulgte dem paa veien den første 

skoledag. Nybyggeren sørget for, at hans opvoksende slægt skulde 

paa kundskapens omraade faa sitte rundt stedse rikere kilder og 

drikke av menneskelivets visdom. 

Hjemme i Norge har han vokset op i kirkens skygge. I det nye 

land længtet han ogsaa efter at faa stemme hjertets strenge til 

kirkeklokkens lyd. Han hastet med at opføre kirke i likhet med 

den som stod i hans barndoms dal. Der fik han tilbede sin 

barndoms Gud. Der hørte han ordene fra sin moders Bibel. 

Ordets mjød beruset hans sjæl lik en edel vin og avlokket hans 

hjerte tilbedelsens lovsang, (Godet). 

Lik oldtidens Cæsar var utvandringen Pontifex Maximus og 

kunde med hin erobrer utraape: "Veni, Vidi, Vici!" 

Jeg husker godt den dag da jeg reiste til Amerika. Vi var syv i 

følge. Forældrene fulgte mig paa veien. Somme av de andre hadde 

ogsaa forældre og søskende som gik med dem et stykke. I smaa 

grupper ruslet vi vestover landeveien fra Nybergsund. Det blev 

som en hel liten forsamling der bevæget sig fremover. Hesten drog 

kufferterne. Efterhvert som vi kom vestover lien stanset den ene 

gruppe efter den anden for at sige farvel. Dette var rørende 

scener. Jeg husker godt fra den tid vi var smaa, mor sa til os: "Jeg 

vil heller følge dere til graven end paa Amerikaveien." Trods dette 

var nu dagen kommet da en av hendes skulde reise, — da hun 

skuide skilles fra sin ældste søn. Hvor tung en slik avskedsstund 

er, vet kun den som har oplevet det. Vi gik og smaagraat; og da 

øieblikket kom at vi skulde række haanden ut til det sidste farvel


kunde vi ikke længer kontrollere vore ømme følelser. Det eneste 

jeg sa til far var: "Tak da, papa, fordi du har altid været saa 

snild." Men da brast vi ut i storgraat og kunde intet si. Jeg husker 

intet av det som blev sagt da jeg tok avsked med min mor. Under 

hulken og hjertesorg rev vi os løs og gik rask avsted. Længere 

borte i veisvingen vendte vi os endnu en gang og viftet med 

lommetørklædet. — Jeg synes endnu jeg ser mor, som stod der 

ved veikanten og saa efter mig. 0, Kjære, kjære mor! For hvert et 

skridt jeg tok fremover veien fældte du en taare. Og naar jeg 

senere i livet tok et skridt opad, fældte du glædens taare, — tok 

jeg et skridt nedover fældte du smertens taare. I dit svangre 

moderhjerte er jeg født paany ved hvert eneste veiskille. 

Vi var kommen omtrent 30 engelske mil fra Trysil Indbygd til 

et sted som kaldes "Fliskjølen." Den ligger høit. Fra denne høide 

kan man se toppen av Trysil fjeld. Vi standser. Vi vender os om og 

staar og ser bort paa fjeldet endnu engang. Dette er vort sidste 

glimt av Trysil, vor barndomsegn. Som jeg stod der og saa tilbake 

kom minderne. 0, kjære fjeld! Bring min hilsen til min barndoms 

grænd, til dalen, til elven, til lien, til Sæter-øien og konvallene der! 

Jeg synes endnu jeg ser mor staa ved veikanten og se efter mig. — 

Kjære fjeld, tak for alle disse hellige minder. Hils mine søskende. 

Hils far og mor som graater! 

For nogle av dem som reiste til Amerika den dag blev dette det 

sidste farvel. Somme av os kom tilbake. Jeg har nu flere gange 

oplevet dette "sidste farvel," som altid er saa tungt for den som 

virkelig elsker. Avskeden var altid tyngst for mor. Den rev altid op 

de gamle saar, og vi kunde se hvorledes hun altid led. Og hendes 

sorg rørte os i hjertets dyp. 

Men saa engang da jeg kom hjem var der triste forandringer; 

ti nu laa mor rolig og stille ute paa kirkegaarden — nedenunder 

fjeldet. Mor hadde altid mødt os, naar vi kom hjem fra Amerika. 

Men denne gang var der ingen mor som mødte os. Hendes læber 

var forstummet, og hendes hjerte hadde standset sit slag. Fjeldet 

stod som en vagt ved mors gra y. Det kastet sine lange skygger over 

de dødes hvilested; ti solen holdt netop paa at dale da jeg kom. 

Det var en stille fredelig aftentime, da jeg kom for at ta avsked. 

Nu slap hun at ha det ondt da jeg reiste tilbake. Nu skulde jeg faa 

sige farvel uten


at hun skulde graate. Jeg la en liten blomst paa graven. Og der i 

aftenens stilhet fik jeg sætte mig ned ved min kjære mor akkurat 

som vi gjorde da vi var smaa, naar vi alle sat i den dunkle stue før 

lampen blev tændt. Jeg hadde ønsket at faa snakket med mor; 

det var noget jeg vilde ha sagt til hende. Og nu fik jeg lov. Det var 

saa godt at faa være alene og ha en lang samtale med mama. Jeg 

fik knæle ved hendes side og takke hende for alle lidelser. "Nu tak 

for alt ifra vi var smaa." — "Og er der noget du har at anke, da vil 

det sagte paa hjertet banke; de som du ikke fik snakket med, ved 

sole-fald vil de være med." 

Det er utflytterfolkets avsked.


Emigrantens Farvel.


1.—DET NYE LAND 

1. Urfolkene i Amerika. 

Gardinerne ruller sagte op. I den dunkle fortid kommer 

tilsyne store bevægelser blandt vestens urfolk. Civilisationen 

hæver og sænker sig lik store bølger. 

Ut fra Inkas døende storhet, fra Mayans vildnis, fra dødskampene 

mellem Toltek og Aztek kommer en bevægelse frem. 

Den drager sagte opover de Nord Amerikanske dale og elve. 

Den erobrer de spredte jaager-stammer, bosætter sig og skaper 

i Nord Amerika en civilisation som ligger langt bakenfor Indianer 

stammernes saga. Er det Folsom slegten? 

De to store grupper i denne civilisation, nemlig "Skoglands 

gruppen" og "Mississippi kultur gruppe" er forlængst forsvundne, 

men beviserne for deres eksistens er saa klare og saa 

mange, at kun en del av deres historie fylder 50 bind som nylig 

er utgit av Chicago universitet. 

De folk som fulgte efter de nævnte civilisationer var Nord 

Amerikas Indianere. De kom vistnok ikke fra syd-øst lik hine 

ovennævnte men fra den helt motsatte retning. Da Columbus 

kom til San Salvador var der i Nord Amerika 846,000 

Indianere. I aaret 1900 var der 266,000 Indianere i De Forenede 

Stater. I aaret 1938 er der her 377,366 Indianere. De 

forøkes i antal. 

Indianerne var organisert i nationer. Vi skal her nævne 

nogle av disse nationer; Chicasawer, Seminoler, Creeker, Choctawer, 

Powhaten, Pontiac, Ottavayer, Ojibwayer, Pottawatomier, 

Shawnee, Winnebagoerne, Cheyenner, Shoshonor, (sidst 

nævnte var skidne tatrer) , og Cherokeser, (som var flotte og 

bodde i fine huse). Sioux-folkene hodde i wigwamme, medens 

Zunier bodde i lave hytter. Keokuker, Dakotaher, Mohaker, 

Onondagaer, Cayugaer, Oneidaer, Senecaer, Tuscaroraer, Arapaher, 

Kiowaer, Comancher, Irokeserne, Chippewaer, Algoncuinerne, 

osv. 

Vi henleder opmærksomheten paa indianer-stammene fordi 

i deres nationer finder vi roten av vor egen nations organisation.


Der var nemlig forenede stater blandt Indianerne, længe før 

de hvite kom til Amerika. 

Nedenunder Minnehaha Faldet i Minneapolis staar en statue 

av Indianeren Hiawatha, bærende sin elskede Minnehaha 

over den stenete elv. Dette monument er opsat efter Longfellows 

udødelige dikt "Hiawatha" som igjen har sin rot i en 

dunkel indianer-historie. Det er nemlig kommet for dagen at 

Hiawatha og hans skjønne hustru Minnehaha tilhørte to forskjellige 

stammer. Dr. J. N. B. Hewitt, Smithsonian ethnologist 

siger: "Hiawatha, en mand av bestemte liberale tendenser, 

hadde en stedbror som var netop det motsatte. Denne 

stedbror, av Onandaga stammen, hedte Wa-ta-do-da-ho." Han 

var Nord Amerikas første store "gangster." Den som motstod 

ham blev "put on the spot." Hiawatha, meget forarget over 

broderens adfærd, prøvet at organisere en rival bande. Men 

ingen turde gaa imot Wa-ta-do-da-ho. Den sidst nævnte pønset 

paa at dræpe Hiawatha, men Hiawathas mor var av den 

mæktige Mohak stammen og han frygtet hævn fra denne. 

Derfor besluttet han at dræpe Hiawathas hustru (Minnehaha) 

og børn. Minnehaha var av Onondaga stammen likesom Wa-tado-da-ho, 

og Mohakerne hadde ingen interesse i at hævne en 

anden stammes mord. Minnehaha og hendes børn led derfor 

døden. Hiawatha bien ute av sig selv av sorg. Han streifet 

om i skog og mark uten at la sig trøste. Endelig skal han 

være kommet i forbindelse med indianer presten Deganawida, 

og indianer-sagnet fortæller at disse to arbeidet for at faa bedre 

forstaaelse mellem stammerne og direkte forbindelse. Deres 

arbeide resulterte i et nyt religiøs-politisk system, som blev 

grundlaget for de forenede stammer blandt Indianerne. 

Det er altsaa en historisk kjendsgjerning, at der eksisterte 

forenede stater blandt Indianerne længe før vore Forenede 

Stater. For eksempel Cheyenner, Arapaher, Kiowaer og Comancher 

var forenet i et forbund som hedte Cheyenne. Og 

Mohoker, Onondag aer, Cayugaer, Oneidaer, Senecaer og Tuscaroraer 

utgjorde et andet stort forbund som hedte Irokeserne. 

Det var disse folk, Indianerne, som mødte vore hvite fædre med 

den første hilsen, da de ankom til Nord Amerika. 

Forskjellige opdagere korn først. Her sætter vi først paa 

listen Leif Erickson, som nu av hele verden er anerkjendt som 

Nord Amerikas opdager. Der var flere nordmænd som kom


hit paa samme tid. De ikke bare opdaget Amerikas fastland. 

men "Kensington stenen" synes at antyde, at nordmænd har 

været like op til Minnesota længe før Columbus's tid. Denne 

sidstnævnte Italiener opdaget, som vi vet blandt andet øen 

San Salvador, 400 mil fra Amerikas fastland i 1492. Tolv aar 

senere, nemlig i 1504, kom de første fiskere fra Europa over 

Atlanterhavet. De korn fra Bretagne og var sandvynligvis 

nordmænd. 

I aaret 1579 blev Frans Drake proklameret konge i San 

Francisco. Dette var 200 aar før George Washington blev 

valgt til president. Washington blev ikke konge, men han er 

den eneste mand i Amerika som i to terminer blev valgt enstemmig 

til de Forenede Staters President. Og dette tiltrods 

for at hans kabinet bestod av mænd av alle politiske anskuelser. 

Da skibet "Mayflower" naadde Provincetown havnen den 

11te november (efter datidens regning) antok de et dokument 

som er av stor historisk betydning, da det blev grundlaget for 

vort frie demokrati. Dette dokument er kaldt Mayflower sammenslutningen 

("Mayflower Compact"). Den lyder slik: 

"I Guds navn, Amen. Vi undertegnede, lydige borgere av vor 

befrygtede hersker Lord James, av Guds naade Storbritaniens, 

Frankrikes og Irlands konge, Troens forsvarer, osv. 

Da vi for Guds herlighets skyld og for den kristne troes fremgang 

og vor konges og lands ære, har foretat en sjøreise for 

at grundlægge den første koloni i den nordre del av Virginia, 

gjør vi pakt med hinanden i Guds nærværelse; og ved dette 

dokument høitideligt og gjensigigt binder os sammen i en borgerlig-politisk 

gruppe ........... for fra tid til anden at indføre, 

grundlægge og utarbeide slike retskafne og likestillede love 

og regler, acta, constitutioner & embeder som synes mest paakrævet 

og letvindte for koloniens almindelige gode, hvortil vi 

lover al fortjenlig underdanighet og lydighet...." oversat av utg. 

MAYFLOWER COMPACT: 

"In ye name of God Amen. We, whose names are unerwritten, 

the loyall subjects of our dread soveraigne Lord James, by ye 

grace of God, Great Britaine, France, & Ireland king, defender of 

ye faith, etc.,


Having undertaken, for ye glorie of God, and advancements of 

ye christian faith and honour of our king & Countrie, a 

voyage to plant ye first colonie in ye northerne parts of Virginia, 

doe by these presents solemnly & mutualy in ye presence of 

God, and one of another, conversant, & conbine our selves 

togeather into a civill body politick; for our Labor ordering, 

& preservation & furtherance of ye ends aforesaid; and by 

virtue hereof to enacte, constitute, and frame such just & equall 

Lawes, ordinances, Acts, constitutions, & offices, from time to 

time, as shall be thought most meete & convenient for ye generall 

good of ye colonie: unto which we promise all due submission 

and obedience. In vitnes whereof we have here under 

subscribed our names at Cap Codd ye 11 of November, in ye 

year of ye raigne of our soveraigne Lord king James of England, 

france, & Ireland ye eighteenth, and of Scotland ye fif tie 

fourth. Ano; Dom. 1620." (See "William Bradford's History"). 

De som grundla Virginia koloien, grundla den i Guds navn. De 

grundla kolonien for at fremme Guds herlighet og fremme den 

kristne tro. De som kom hit med "Mayflower" (Maiblomsten) 

hin minderike dag var forfulgte i England for deres 

kirkelige anskuelse og praksis. De flygtet først til Holland i 

aaret 1609 og bosatte sig i Leyden. I juli maaned, elleve aar 

senere, forlot ca. 100 av dem Leyden og drog til Amerika. Der 

søkte de den religionsfrihet som deres hjerter længtet efter 

men som blev nektet dem i hjemlandet. 

2. Fri Religionsøvelse. 

Et land som officielt erklærer fuld religionsfrihet for alle 

kan ikke uten videre kaldes et kristens land. Jøder, Mohammedanere, 

Budhister, osv. har samme ret til religionsøvelse 

som den kristne. Kan jøderne kalde Amerika et jødisk land? 

De Forenede Stater er og har altid været et kristent land. 

Næsten hele befolkningen tilhører eller tilstemmer den kristne 

religion. Det som veier mere i at gjøre dette et saakaldt kristent 

land er som ovenfor antydet at det blev koloniseret i Guds 

navn og i den kristne troes navn. Kolinisternes tanke var at i 

dette land skulde den rene kristendom leve. Kristendommen 

skulde her ha fuld frihet. 

Den aand og de principer som garanterer denne slags religionsfrihet 

er netop det som gjør Amerika et kristent land. I


den forstand er Amerika næsten det eneste kristne land i verden. 

— Her taler vi ikke om kristne folk. 

3.Vidunderlandet. 

Her aapnet sig altsaa et land stort og skjønt. De tidlige 

settlere hadde ingen anelse om at dette land i 1938 skulde eie 

næsten halvparten av verdens rikdom. 

Landet er fagert. Naar det amerikanske folk engang vaagner 

i realiseringen om landets skjønhet da vil det ikke bli saa 

populært at reise utenlands. Naar vi forbereder vore skjønhets 

steder slik som de er gjort i visse Europæiske lande, vil 

turiststrømmen flyte utenfra ind gjennem vort eget land. Ti 

her har vi likesaa skjønne fjelde og dale som i Europa. Og vi 

har meget som Europa mangler. Her har vi verdens høieste 

befærdede fjeldtind, Mt. Evan i Colorado. Her har vi verdens 

største træer, Sequoia i Californien. Her har vi verdens lengste 

elv, Mississippi. Her har vi verdens største ferskvandsindsjø, 

Superior; verdens største melmøller i Minneapolis. Her har 

vi verdens største slagterhus i Chicago; verdens høieste 

bygninger i New York; verdens største jernværk i Gary, Indiana; 

verdens største underjordiske haller i Kentucky; verdens 

største kino-koloni i Hollywood; verdens hurtigste jernbaner. 

Paa jernbanereisen i Klippebjergene kjører man forbi den 

samme by fem gange før man kommer ind til byen. Yosemitedalen, 

Grand Canyon i Arizona, "Cave of the Winds" og "Gudernes 

Have" i Colorado kan vel maale sig med Europas seværdigheter. 

Indianer leire og Indianer høvdinger findes her i 

mængder. Endeløse prærier, store ørkener og kokhete vandstrømme 

som stadig spruter op av jorden. Her kan vi fra et 

sted se et hundre guldgruber. Gruber av sølv, av kobber og 

utallige ædelstene findes her i mængde. Vi kjører utover 

dette land og ser 3,026,789 kvadrat mil av verdens rikeste jord 

(ovennævnte tal, nemlig, er landets areal utenom besiddelserne. 

Disse utgjør ca. 711,000 kvadrat mil, indbefattende 

99 øer). Folkemængden i de Forenede Stater var i aaret 1938 

ca. 128,500,000. 

Landet myldrer av levende værdier: Vi ser 4,931,000 mulddyr; 

11,942,000 heste; 26,062,000 melkekjør; 51,375,000 faar; 

76,352,000 almindelige kreaturer; 56,000,000 svin; 454,029,- 

000 høns; 1,040,000 rendyr; 120,000 elgdyr; 13,000 fjeld-faar; 

18,000 fjeld-gjeder; 15,000 vilde antiloper.


Over de store vidder og gjennem byerne farer frem og tilbake 

30,000,000 automobiler som i 1934 forbrugte 16,595,180,- 

000 galloner gasoline, (Benzin). Her er der (aar 1934) 

239,050 mil av jernbaner og, samme aar, 3,050,000 mil alfarveie. 

Den første januar 1934 var her 16,710,858 telefoner, omtrent 

dobbelt saa mange som i hele Europa, og det halve av 

hele verdens telefoner, som den dag var 32,495,855 telefoner. 

Dette land har en eiendomsværdi av mere end 361,800,000,000 

dollar. (Se "The World Almanac," 1936, by "New York 

World Telegram"; og U. S. A. officielle statistik 1929) . Amerika 

er endnu Vidunderlandet. 

Hjemlandet skjøv og Amerika drog. I det første sekel efter at 

de Forenede Stater begyndte at føre statistik over immigrationen 

(1919) ankom der 33,076,813 immigranter; og fra iste 

juli, 1819 til 30te juni 1932 var 37,894,727 immigranter ankomne 

hit. ("The World Almanac", 1936). 11907 ankom, 

for et enkelt aar det største antal, nemlig 1,218,480. I 1932 

var der 67,719 flere mennesker som flyttet ut av Staterne permanent 

end de som kom ind, idet 103,295 utvandret og 35,576 

indvandret. Her iberegnes ikke dem som ankom ulovligt. — 

Man regner at næsten 200,000 ankommer hit ulovligt hvert 

aar, og at der her for tiden er flere millioner saadanne "ulovlige" 

personer. Der er 3000 mennesker ansat her for at indforcere 

immigrant loven. I 1930 blev 16,600 personer deporteret 

("World Almanac" 1936). 

Ifølge den sidste restriktions lov kan kun 2 procent ankomme 

av det tal som representerte vedkommende land i vor folketælling 

av 1890. Ifølge nævnte lov kan der nu hvert aar ankomme : Fra 

Rusland 2843 immigranter, fra Italia 3912, fra Frankrige 3914, 

Grækenland 47, Jugoslavia 851, Australia 120, Tyrkiet 129, 

Palestina 1, Syria 13, Bulgaria 61, Poland, indbefattende 

Galicien, 6421, Afrika 44, Czechoslovakien 2031, Sverige 9561, 

Danmark 2785, Ungarn 474 og Norge 6454. (Se "Restriction of 

Immigration" by Edith M. Phelps) . 

Som vi saaledes kan se er der intet land i verden som har 

lov til at sende saa mange emigranter til Amerika, ifølge landets 

folkemængde, som vort eget land Norge. 

Norge begyndte ikke nedtegnelsen av de utflyttede emigranter 

før aar 1867. Flere av ministrial-bøkene i prestegjeldene 

har dog en fortegnelse før 1867. Disse meddeler navnet


paa kun nogle faa personer som er utvandret til Amerika før 

midten av det nittende aarhundrede, nemlig Ola Bustad Lutnes 

fra Trysil. Han utvandret 1848. Men straks efter utvandret 

mange, særlig fra nordre Østerdalen. 

Det er sandsynligt at mange østerdøler har utvandret baade i 

det 17de og 18de aarhundrede. Dr. John Evjen meddeler at 

mange nordmænd utvandret fra Norge til Amerika i det 17de 

aarhundrede ; og Axel Christian Smith, sogneprest til Trysil i 

1780-aarene, hentyder i Trysil boken til hjemsyken hos dem 

som var reist til Amerika. Der ankom til Amerika i aaret 1817 

200,000 emigranter altsaa paa kun et aar og sandsynligvis flere 

millioner gjennem den lange tidsperiode før den officielle Amerikanske 

immigrant-statistik begyndte (1819) . 

Der er ifølge Oslo politikammer utvandret til Amerika 

gjennem Oslo politikontor mere end 800,000 emigranter. Mange 

andre er utvandret fra Trondhjem og andre norske byer. 

Flere har reist ulovligt og derfor ikke opgit sine navne. Mange 

reiste ogsaa fra Norge før Oslo politikammer (1867) begyndte 

at nedtegne de utflyttede. For eksempel aaret før, nemlig i 

1866 ankom der fra Norge til Amerika 12,633 immigranter. 

Alt ialt antar vi, at fuldt en million mennesker er utvandret 

fra Norge til Amerika. Ifølge U. S. statistik (1930) var der i 

de Forenede Stater det aar 347,852 mennesker født i Norge. I 

1930 utvandret fra Norge 2518 til U. S. A. og 1072 til Canada. I 

1913 utvandret fra Norge 708 til U. S. A. og 117 til Canada. 

11932, 351 til U. S. A. og 85 til Canada. I 1933, 299 til U. S. A. og 

107 til Canada. (Se"The World Almanac" 1936, av ibed.). 

Nordmændene var saa indflydelsesrike enddog i de tidlige 

dage særlig i nordvesten at for eks. i et dusin countier (Minnesota) 

var i 1881 halvdelen av statens embedsmænd nordmænd. I 

et, nemlig Norman County, var i samme aar 16 av statens 18 

embedsmænd norske folk. (Se Holland : "Norske Settlementers 

Historie") . 

Ifølge underretning fra Oslo politi kammer ved forhenværende 

politi chef Dyring er ca. 11,000 mennesker utvandret fra 

Østerdalen over Oslo siden 1867. Dette blir gjennemsnitlig 

noget over 150 personer hvert aar. Derav kan man antage, at 

mindst 3000 utvandret i de 20 aar, før 1867. (Den store utvandring 

begyndte nemlig ca. 20 aar før 1867). Mange østerdøler 

har utvandret over Trondheim og andre sjøbyer, over


Maalselven; mange har utvandret efter at ha boet andre steder 

i Norge en kort tid og derfor ikke er opgit som østerdøler, 

mange har ogsaa utvandret uten at have anmeldt sig nogensteds. 

Alt i alt er mindst 18,000 utvandret til Amerika fra 

Østerdalen. 

VORE FOLKEGRUPPER 

Som de tusinde vandstrømme rinder nedover lierne og 

fjeldsiderne ind i bi-elvene der skaper den store Mississippi 

flod, saa flyter ind til Amerika fra alle land de mangfoldige 

menneske-strømme der utgjør de Forenede Staters befolkning. 

Der blev timet dette land at bli verdensfolkenes første møteplads 

siden Babel i dæmringen av menneskets lange dag; det 

blev timet os at leve i denne historiens minderike tid, da alle 

racer for første gang mødte hinanden paa Amerika's sletter. 

Gjennem en tidsperiode av tre hundrede aar, har denne 

ethniske strøm skyllet ind over vore strande fra det store menneskehav 

— fra Holland, England, Sverige, Tyskland, Italia, 

Rusland, Frankrike, Japan, Kina — fra alle lande i nord, fra 

alle lande i syd, fra landene i øst — mennesker med hudfarve 

lik elfenben, mennesker lik ebenholt. Vi har seet deres glade 

ansigter der de stod paa dækket av immigrantskuten i vor havn. 

De salvet med glædens taarer de vande som kysset vor strand. 

De ødslet smil til frihetsstøtten idet de med taknemmelige øine 

saa op mot fakten i hendes haand. Med taknemmelige hjerter 

skuet deres øine end høiere, — imot Ham som bor heroven, og 

hadde spredt over dem den skjønne, blaa hvælving, som om 

der var lyst ny velsignelse over frihets-landet. 

Hit kom disse folk der gjennem generationer hadde bodd 

ensomt og stille i sin egen bygd og i sin egen trange dal. Disse 

folk var ikke bereist. De fleste hadde ikke skuet over fjeldet 

og aasene ind i nabodalen. Derfor hadde disse mennesker i 

tidens løp utviklet en egen dialekt, et eget sprog. De hadde 

skapt sin egen kultur, sine egne vaner og omtrent samme tænkning 

; tilhørte den samme religion. 

Det var derfor naturligt, naar disse folk drog ut og bosatte 

sig i en ny verden at de forsøkte at samles blandt sine egne. 

Dette var lettest. Det var naturligst. Paa den maate kunde 

de bruke det sprog de forstod, fortsætte den samme kultur, 

det samme tænkesæt, — tilbede ved det samme alter.


Saaledes fortsattes eller skaptes her de forskjellige folkegrupper; 

dannedes og utvikledes settlementene hvor de fleste 

i settlementet bestod av et og samme folk. Der var intet i den 

Amerikanske grundlov som forbød dette. Der var intet i Frihetserklæringen 

som forbød de forskjellige folkegrupper eller 

nationaliteter her at fortsætte det sprog og kulturelle liv som 

gruppene hadde arvet fra det gamle land. Dette var en del 

av deres liv. Selvfølgelig tilstemte de lovene i det adopterte 

land. Frihetserklæringen og den Amerikanske konstitution 

fandt de at være i harmoni med deres egen frihetsaand og 

deres egen lovlydige karakter, derfor tilstemte de disse med 

liv og levnet, længe før den dag de gik for retten og gav 

mundtlig erklæring. Dette kan siges særlig om 

utflytterfolket fra nor-dens lande. 

Jeg kjørte nylig paa toget sammen med en lærer ved en 

Amerikansk skole. Samtalen gik ind paa folkegruppene her. 

Han var noget kritisk. Endelig spurgte jeg ham: "Hvad synes 

De, vi burde gjøre med disse vore "utenlandske" folkegrupper?" 

Han svarte: "Amerikanisere dem." Hvad mener De 

med at Amerikanisere dem," spurgte jeg. Han svarte ikke 

øieblikkelig. Jeg tok anledningen til at sige: "Det synes at 

være uklart som en taake for mange av eder hvad der forstaaes 

med at Amerikanisere de saakaldte utlændinger. Dette 

gjælder forstaaelsen herom baade blandt de saakaldte 

"Amerikanere" og blandt den yngre generation av vort eget 

folk. "Hvad forstaar De," spurgte jeg læreren, "med 

Amerikanisering av de saakaldte utlændinger?" Læreren 

svarte: "Tving dem til at opgi sit utenlandske sprog; tving 

dem til at opgi sine "utenlandske" foreninger; la dem opgi sin 

egen gruppe-aand, og sin utenlandske religionsøvelse." (Det 

er heldigvis ikke alle amerikanske lærere, som deler denne lærers 

syn). 

Derpaa svarte jeg: "Da jeg blev optat som Amerikansk 

borger blev det ikke forlangt av mig, at jeg skulde opgi den 

norske forening jeg tilhørte og var meget aktiv i og formand 

ay . Det blev ikke forlangt at jeg skulde opgi den Lutherske 

lære, opgi at tilbede min barndoms Gud i fædrenes maal. Det 

blev enddog ikke antydet av den Amerikanske domstol som 

gav mig fuld borgerret, at jeg vilde bli en bedre borger ved at 

opgi disse ting. Derfor tør jeg dra den slutning, at jeg kan 

være en god Amerikansk borger selv da, naar jeg bruker det


norske sprog; jeg ka være en god Amerikansk borger selv da, 

naar jeg er formand av en norsk forening; jeg kan være en 

god Amerikansk borger naar jeg i Luthersk kirke tilbeder Gud i 

det norske sprog, og da jeg læser kveldsbønnerne slik, som 

jeg lærte dem av mor, da jeg var en liten gut i Norge." 

Naar vi taler om de utenlandske sprog her i Amerika, hvad 

skal vi sige om vort lands store ledere som i sin tid talte væsentlig 

sit utenlandske sprog? Hvad skal vi sige om de tyske, 

de franske, de engelske, og andre landes generaler som ledet 

vort lands armeer i vore store krige? Var de daarligere Amerikanere 

fordi de forstod sine fædres sprog? Hvad skal vi sige 

om de store politiske ledere i landet som var født i utlandet: 

og likeledes dem hvis forældre var utenlands-fødte? Hvad 

skal vi sige om vore egne norske guvernører og statsmænd og 

hærførere? Knut Nelson var guvernør, senator, hærfører, og i 

alle ting en berømt mand i det Amerikanske folkeliv. Hans 

store statue staar utenfor kapitoliet i St. Paul, Minn. Han 

tjente med stor hæder i Amerikas politiske liv i over 50 aar. 

Men Knut Nelson forstod norsk, han talte sit modersmaal 

overalt, og han elsket det. Hvem tør vel paastaa, at Senator 

Knut Nelson burde blit Amerikaniseret, fordi han talte norsk? 

Nelson staar frem som en lysende figur blandt vesterheimens 

utflytterfolk. Han er et slaaende eksempel paa det vi her vil 

fremhæve. 

Hvad vil vor "Amerikanske skolelærer sige om Oberst Hans 

C. Heg, den unge gut, født i Norge, som hævet sig op i det Amerikanske 

folkeliv; og i den Amerikanske borgerkrig med mot 

og ære kommanderte det berømte Femtende Wisconsin Regiment? 

Han faldt i slaget ved Chickamauga, 1863. Oberst 

Heg var opfostret blandt norske folk, i et norsk-amerikansk 

settlement. Han talte og skrev norsk og brugte dette sprog 

hele sit liv. Var han en ringere Amerikaner fordi han forstod 

norsk? Vi paastaar at han tjente sit land bedre fordi han var 

norsk, ti delvis av den grand kunde han bedst forstaa de norske 

gutter som utgjorde det regiment, han ledet til berømmelse 

for Amerikas frihet. Andrew Lee, guvernør av Syd Dakota 

var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. James O. 

Davidson, Guvernør av Wisconsin var født i Norge. Han tjente 

Amerika med ære. Ragnvald A. Nestos, Guvernør av Nord, 

Dakota var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Han


var atten aar da han kom til Amerika Kongressman Harald 

Knutson fra Minnesota var født i Norge. Han har tjent Amerika 

med ære. Kongressmand Alfred Michaelson av Illinois 

var født i Norge. Han tjente Amerika med ære. Kongressmand 

Knut Wefald var født i Norge. Han tjente Amerika med 

ære. Alle disse brugte det norske sprog. Det viser den største 

uvidenhet og taapelighet at tale om at amerikanisere slike 

mænd. Og vi har tusinde av slige hælte i kirken, i skolerne, i 

pressen, i politiken, i alle professioner og i det daglige liv. 

Hvad den yngre slægt her angaar vil jeg nævne et eksempel 

som jeg tror illustrerer hele vor ungdom her. I Chicago kjender 

jeg to unge gutter. Begge deres foreldre er født i Amerika. 

Deres bedsteforeldre er født i Amerika. Begge har gjennemgaat 

den samme folkeskole og samme høiskole. Begge 

graduerte med høieste karakter. Begge er fine typer paa norskamerikansk 

ungdom. Men det hændte sig slik at den ene av 

gutterne la sig efter at lære norsk. Fra St. Olaf College skrev 

han et langt brev paa norsk til sine forældre. Hans far læste 

brevet for mig. Nu er spørgsmaalet: Skal vi sætte kræfter 

igang for at amerikanisere den ene av disse gutter fordi han 

lærte og brukte norsk, og fordi han skriver norsk til sine forældre 

og har kjendskap til norske foreninger? Der er tusinde 

blandt os som er lik denne ungdom. Den ungdom som først og 

fremst er kyndig i Engelsk, kan vel ikke være mindre 

amerikaniseret fordi han forstaar ogsaa et andet sprog. Han 

kan vel ikke være mindre amerikaniseret fordi han har mere 

kundskap! I et land som Amerika hvor der forbrukes saa mange 

millioner dollars hvert aar for utdannelse og hvor kundskap 

fremhæves saa sterkt, i et saadant land kan ingen sand Amerikaner 

nedværdige den person som vet mere eller har større 

kundskap. Vi tør gaa saa langt som at sige, at hvis alle andre 

ting er like, da er den person en mere fremtrædende amerikaner, 

som ved siden av Engelsk har kjendskap til et eller flere 

utenlandske sprog. Hvem er Amerikaniseret? Svar: Den er 

Amerikaniseret som bor her og hvis ønske og beslutning det er 

at anta, forsvare og fremhæve de Forenede Staters Konstitution. 

Nordmændene i Amerika har altid staaet ærbødigt med 

begge ben paa den Amerikanske konstitution, og vi tør sige 

baade for os selv og vore efterkommere her, at vi Nordmænd 

skal altid forbli tro mot vort lands konstitution. I saa maate


ligner vi andre grupper. Da vi altid har været tro mot konstitutionen 

kan det siges at vi i saa henseende har været Amerikaniseret 

fra den første dag vi satte fot paa Amerika's jord. 

Enhver saakaldt utenlandsk gruppe hvis ønske og maal det er 

at leve her som lovlydige og gode borgere ifølge vor konstitution 

er Amerikaneseret! 

Naar vi vil tilføie endnu et ord angaaende sproget, da vil vi 

ha det klart forstaat at vi tror paa nødvendigheten av et fælles 

sprog. Og ifølge utviklingens gang er dette fællessprog det 

Engelske. Vi omfatter derfor med hele vort liv dette sprog 

slik som det brukes her. Vi haster med at lære Engelsk, vi forsvarer 

dette som vort sprog. Vi haster ogsaa med at undervise 

det blandt vort folk. Vi forlanger intet mindre end en grundig 

forstaaelse av, og en tro velvilje mot det Engelske sprog 

som vort eget sprog. 

Men vi paastaar at det Engelske er ikke det eneste sprog i 

verden som kan meddele menneskeheden principerne om frihet 

og godt borgerskap. Ethvert andet udviklet sprog er i det øiemed 

principielt ligesaa godt som det Engelske. Det norske 

sprog, for eksempel, er principielt ligesaa godt som det Engelske 

til at tolke for menneskene lærdommen om frihet og ædelt 

borgerskap. Og da det norske sprog i saa henseende er ligestillet 

med det Engelske, mener vi at av den grund vilde det 

ha været uklogt at hindre men forstandigt at tilskynde bruken 

av det norske sprog; ti det norske utflytterfolk bærer i sine 

egne hjerter impulser fra fædrelandet og frihetens verden som 

de kan uttrykke bedst i deres eget sprog. En hjertesak kan 

nemlig bedst tolkes i hjertesproget. Disse frihetens impulser 

besjæler utflytterfolket; ti ogsaa i Norge er folket under ædle 

høibaarne kampe undfanget og født i frihetens moderskjød. 

De forlot hellige altere som var varme av frihetens brændoffer. 

Da vort folk kom hit hadde de fleste indbrændt i sin barm de 

samme principer for frihet og godt borgerskap som er nedtegnet 

i Amerika's frihetserklæring og konstitution. 

Disse sandheter kan forstaaes bedst og proklameres bedst 

ved bruken av hjertesproget. Den nordmand her som taler sit 

hjertesprog, hvis blot hans hjerte er vendt mot vor konstitution, 

og hans ansigt mot vort flag, han ytrer den høieste type av 

Amerikanisme. Skal han synge denne frihetssang i et fremmed 

sprog blir kanhænde sangen mindre klar. Den som bedst


forstaar frihetens velsignelser, kan tolke den bedst. Og hvem 

kan vel forstaa dem bedre end den som har prøvet livet baade i 

Amerika og i det gamle land. Dette har emigranten. Emigranten 

kan sætte pris paa dette land; han kan derfor elske det 

fuldt saa høit som de indfødte. Dette kan iallefald siges om 

den norske immigrant. Den som elsker landet mest kan derfor 

ikke være en ringere borger. 

Det Norske sprog (særlig hvad de ældre angaar), den 

Norske kultur, vor tro paa Gud osv. er en del av os. Hvis disse 

utryddes, da utryddes vi som et folk. 

Vi nordmænd her, det vil sige vor norske folkegruppe, er et 

barn i den store Amerikanske familie. Som et barn i familien 

har vi samme ret som de andre barn eller folkegrupper. Og vi 

har samme pligter. Det vilde ikke være hæderligt at lægge 

sig ned at dø. Vor mor vil ikke vi skal dø. Det er hæderligt at 

leve, at vokse sig stor og sterk. Derved kan vi gjøre store ting 

for vor mor, Amerika. Vi, nordmænd her, sammen med andre 

folkegrupper, eier Amerika. Hun er vort land. Det spiller liten 

rolle hvilken tid folkegruppen kom hit, enten den kom i det 

syttende, attende eller nittende aar-hundrede. Der var flere av 

dem som skapte vor konstitution som ikke kom hit før nesten 

150 aar efter ankomsten av de første kolonister. George 

Washington som levet her 150 aar efter "Maiblomsten's" 

ankomst, hadde vist samme ret til landet som pilgrime-ne der 

kom længe før. Saaledes har vi samme ret her, selv om vi kom 

150 aar senere end Washington. 

Vi eier Amerika. Alle gode barna i denne familie bør 

vokse sig store og sterke og med alt det gode i sin gruppe gjøre 

sin indflydelse gjældende i opbyggelsen av vort land og i at 

skape og utvikle den nye slægt som i aarhundredenes løp vil 

skride frem paa dette kontinent. Det nationale og religiøse 

gode i os samt frihetsaanden vi fik i arv fra vore fædre i Norge 

maa leve. Dette er vor gave til Amerika. 

Kun ved at bevare folkegruppen kan vi bevare det gode og 

det bedste i gruppen. Og det er dette gode det bedste i os 

— som skal blandes ind med det bedste fra de andre folkegrupper 

og omsider skape et stort amerikansk folk. 

Vi vil derfor nu og da vende nogle blade i mindernes bok 

og øse kundskap og inspiration fra forfædrenes "Libra Vita". 

Vi vil varme os ved det alter som endnu er hedt av fædrenes


brændofre for menneskets frihet. At hædre fader og moder 

er en del av slegtens grundlov. Intet folk bør bryte den. Naar 

vi hædrer fader og moder skal det gaa os vel. Dette gjælder 

forfædrene i Norge og forfædrene her. Vi vil styrke os av den 

ædle vin fra det horn som de amerikanske fædre har hængt i 

vor saga hall. 

Naar vi saaledes i kjærlighet til Amerika fortsætter at 

leve her som et norsk folk og gir Amerika det bedste vi har 

idag, og det bedste som vor race kan producere, da kan det 

siges at vi er med og bygger her den store frihetens hall hvis 

vægge ikke sprenges, og hvis klokke ikke sprækker. De som 

er med og bygger dette tempel skal faa plads i berømmelsens 

hall. Der skal det norske utflytterfolk personificeret som en 

verdig søn av Norrøna folket staa i sollyset ved siden av de 

andre jordens folk under stjernerne og striperne bevogtet under 

vingespidserne av den Amerikanske Ørn. 

Og hvad vort norske foreningsliv her angaar og likeledes 

vor nedarvede religions bekjendelse og religionsøvelse, da er 

disse midler hvorigjennem vor kultur bevares og hvorigjennem 

vi utvikles til bedre mennesker. Med vor kultur tænker 

vi paa vor arbeidsomhet og lovlydighet og trangen efter at 

være selveiere og selvstændige og at være dygtige, ærbare og 

høibaarne mennesker. Denne kultur bevares bedst der hvor 

nationalfølelsen og samlingstanken er sterkest. Vi samles som 

et folk. Foreningslivet maa staa paa en høi skala. 

Vor religionsøvelse som skolelæreren saa skjæft paa har 

direkte anerkjendelse i Amerikas konstitution. 

Utflytterfolkets kjærlighet til landet. 

Solen lyser ikke svakere fordi den skinner paa mange. Et 

lampelys som skinner paa et menneske, blir ikke svakere fordi 

det skinner paa to. 

Alle mennesker er skapt med kjærlighet. Kjærligheten 

sender ut sine strømme, hvorsomhelst der aapnes vei. Hvor 

tanken om godhet aapner vei, hvor ærindringen eller minderne 

om det gode aapner vei, der strømmer kjærligheten ut. Men 

kjærligheten i hjertet formindskes ikke ved denne utstrømning; 

ti hjertet fyldes stadigt av nye strømme lik den friske 

vandkilde fra dypet; derfor jo stærkere og større utstrømning 

des friskere kjærlighet. 

Alle bra mennesker bærer med sig ut i livet minderne fra


barndommen; særlig minderne om den godhet og mildhet som 

møter os i barndommen da hjertet er mygt og mere modtageligt. 

De lokker ut av mennesket en gjenkjærlighet som ingen kan 

stanse. Den som forøvrigt har kjærlighet til noget land, den 

som altsaa har kjærlighet, maa elske ogsaa sit fædreland. Den 

emigrant som elsker sit fædreland mest, elsker Amerika mest. 

Han er Amerikas bedste borger. 

Disse vore varme følelser omfavner først vort adopterte 

land, ti dette land har vi svoret ny troskap, derfor er det kun 

retfærdigt at vi gir dette land rangen; kjærligheten strider aldrig 

imot det som er retfærdigt; ti Gud er retfærdig og Gud 

er kjærlighet.


KARI SKUSTAD. 

Kari Skustad kom fra en tætbefolket bygd i Østerdalen. 

Hun var en meget pyntelig og sømmelig ung pike. Efter en 

del reiser rundt om i Amerika, sitter hun en dag i en Italiensk 

restaurant i Kansas City. Hun var vakker av utseende og munter, 

— et vindende væsen. Da hun kom ind i denne pene restaurant 

og bad om arbeide som opvarterske, betraktet restauratøren 

hende nøie. Han la mærke til hendes vakre smil. Hun 

fik øieblikkelig plads. Det var naturlig for Kari at smile. Hun 

mente intet ondt. Hun hadde dog lært, at dersom et pent smil 

kunde vinde hende en god plads, vilde det ogsaa hjælpe hende 

til at beholde denne plads. Restauratøren blev, eftersom ukene 

gik, mere og mere nærgaaende. Hun hadde lagt mærke til, at 

opvarterskene i restauranten forblev der kun en kort tid og at 

nye piker stadig tok deres pladser. En dag spurgte restaurantens 

eier, om hun vilde reise til Chicago, der kunde hun tjene 

meget mere og altid ha raad til at kjøpe fine kjoler. Der var 

omgivelserne bedre, sa han; og der kunde hun ha al den moro 

hun ønsket. Hun svarte, at hun ikke turde gaa til saa stor en 

by. Hun hadde hørt at Chicago var en farlig by, hvor de 

dræpte folk paa gaten, akkurat som de dræpte griserne i slagterhusene 

der. Da han skjønte, at hun intet forstod av det han 

hentød til, fortalte han hende, at han hadde en bror i Chicago 

som hadde en lignende restaurant. Han fortalte hende, at han 

ikke længer hadde bruk for hende i Kansas City, men at hun 

kunde faa plads med en gang i Chicago hos broderen. Hun 

besluttet at reise. 

Da hun den næste dag ankom til verdensstaden, gik hun 

direkte til det sted anvist hende som broderens restaurant. 

Den var ca. seks gater nord fra Chicago's center paa Clark St. 

Hun hadde med sig en skrivelse paa Italiensk til eieren. Denne 

modtok hende venligt. Hun fik straks plads som underholderske 

for de mandlige kunder, som drak øl og andre berusende 

drikke i hans restaurant. Som underholderske maatte hun 

sitte ved et bord eller ved den lange disk i Saloonen. Naar en


herre ønsket lidt hyggeligt selskap medens han drak, kunde han 

sætte sig og ha en hyggelig passiar med en eller anden fin dame. 

Han vilde selvfølgelig kjøpe en dram eller to til damen. Dette var 

hele hensikten med Frk. Skustads "plads." Som betaling fik hun 

en liten procent av hver drik, som herren kjøpte. Det blev derfor 

om at gjøre at faa herren til at kjøpe saa mange drammer som 

muligt. Somme av disse mænd kunde da sitte hele kvelden 

sammen med sin dame og drikke. Den muntre herre vidste ikke, 

at det som damen drak og han betalte for noksaa dyrt, var bare 

lidt kulørt vand. 

Der var syv underholdersker lig hende selv i den restaurant. 

Her traf hun ogsaa en av de unge piker som hadde arbeidet 

sammen med hende i Kansas City. Paa spørgsmaal om hvor de 

andre piker var, hadde hun faat det svar, at de alle var paa syd 

siden ensteds. En av dem hadde prøvet at faa hende med, men 

Kari hadde bestemt nektet. Piken fortalte Kari, at en av de ældre 

kuinder som slentret ind av og til hadde sagt at baade 

restauranten i Kansas City og den i Chicago eiedes av hvite slavehandlere, 

som paa denne tiltrækkelige maate fanget unge piker. 

Kari blev forarget. Hun var ikke vant til sligt. Det værste korn 

en dag, da eieren spurgte hende bent frem, om hun vilde være en 

riktig snil og klok pike og tjene mindst dobbelt saa meget penge. 

Hun behøvde bare at flytte et stykke paa sydsiden, der kunde 

hun ha det riktig lysteligt, sa han. Hun forstod, hvad han mente. 

Hun forlangte straks sin lille løn og tok sin hat og pengevædske 

og drog paa døren. Hun gik op paa sit lille værelse, som hun 

hadde leiet den første dag, hun var i byen. I to, tre dage var hun 

næsten ræd for at gaa ut paa gaten. Hun maatte dog ut for at se 

efter arbeide. Hun fandt imidlertid, at det var ingen let sak. 

Hendes penge-forraad var blit betydelig mindre. Dagene gik. Hun 

sat i sin lille hybel mangen kveld engstelig for fremtiden. Hun 

tænkte ogsaa paa alle de gode dage, hun hadde havt som barn. 

Hun tænkte paa hjemmet i Østerdalen. Hun ønsket at hun hadde 

havt adressen til dem, hun bodde hos en tid i Brooklyn da hun 

korn fra Norge. Om søndagene tænkte hun paa kirken og paa far 

og mor. Hun hadde en søster i St. Paul, Minnesota, men hun var 

undselig for at be hende om hjælp. 

Endelig hadde hun betalt de sidste tre dollar for den ukent-


lige leie av værelset, og nu hadde hun igjen bare et par dollars til 

mat. Hun maatte finde noget at bestille. Men noget usømmeligt, 

nei det vilde hun aldrig ta del i. Hun hadde truffet en anden ung 

pike som fortalte hende om, at hun kunde tjene penge ved at gaa 

til en av de store danse sale, som der var mange av baade der 

rundt og nede i byen. Hvad skulde hun gjøre? 

Hun bestemte sig for at gaa til en av disse store danseskoler. 

Hun gik til en paa anden etage. Derinde var en mængde unge 

piker. De skulde lære herrene at danse. Mændene kom ind der for 

at lære at danse. Ved indgangs-døren kjøpte mændene billetter. 

Hver mandsperson kjøpte almindeligvis ti billetter. Hver billet 

kostet ti cent, og for hver billet fik herren en dans med den av de 

unge damer som han selv valgte. 

For hver dans rev damen av en billet og av dansesalens eier 

fik hun tre cents for hver dans. Eieren beholdt de syv cents. "Her 

kan jeg da ialfald tjene lidt til mat," tænkte Kari. Hun var ikke 

bare vakker, men en god danserinde saa herrene kappedes efter 

at danse med hende. Men efter nogle aftener blev det avfald i 

hendes populæritet. Hun forstod ikke aarsaken. "De andre damer 

var ikke mere tiltrækkende end hun var. De kunde heller ikke 

danse bedre," det vidste hun. Efter hvert, var det kun de 

nyankomne herrer som engagerte hende i dans. Hun bestemte sig 

derfor en aften til at sitte paa side-bænken cg se paa de andre. 

Hun lærte straks aarsaken. Der var mange bevægelser i den nye 

dans, som hun ikke var vandt til. 

Hun la mærke til at damerne bøide nakke og ryg langt 

bakover, naar de danset, uredens herren holdt damen fast rundt 

livet og trykket hende ind til sig. Hun la ogsaa mærke til, a: 

hverken damen eller herren tok mange skridt i dansen, men 

bevæget sig hyppigt i staaende stilling. Hun opdaget straks 

frykteligheten. Dette var den værste usædelighet, hun hadde seet. 

Men en av pikerne fortalte hende, at det var den slags dans eieren 

ønsket av de unge damer; ti det var den dans herrene kom for at 

danse, og de fleste av pikene vidste dette paa forhaand og de 

fleste var piker av den slags, at de forlystet sig i dette. 

"Et frykteligt liv!" tænkte Kari. Alt var motbydeligt for 

hende. Hænde hvad som hænde vilde. Hun bestemte sig for at 

slutte. Tænk om hun kunde komme bort fra dette helvede!"


Men hun hadde ikke reisepenge nok til at komme til nogen av 

sine egne folk. Hun traf en anden pike som var nogenlunde 

skikkelig. Den næste uke fik hun sove hos hende flere nætter. Og 

lidt mat skaffet ogsaa den nye veninde. Kari vidste dog godt at 

dette gjæstfrie liv ikke kunde vare længe. En aften blev de to piker 

enige om at gaa rundt til de forskjellige pladser og søke arbeide. 

De besøkte ogsaa saloonerne. Nu hadde Kari faat lidt mere mot. 

De var to. Og hun vidste, at det ikke kunde findes noget værre 

sted end det hun allerede var kjendt med. Da de kom ind i første 

saloon, sat fem unge piker ved disken. De var i 18 aars alderen. 

Ved siden av dem sat fem mænd. De hadde alle foran sig glas 

fyldt med brændevin og lidt 01. De lo og sang og røkte cigaretter. 

Av og til bandte en lidt og fortalte en eller anden historie, medens 

de andre lo. Indenfor disken og indenfor det rum hvor disse sat 

var et stort, halvmørkt værelse med mange borde, hvor der ogsaa 

sat gjæster. De fleste gjæster var mænd som drak sammen med 

stedets unge opvartersker. Ogsaa de lo og pratet og røgte. Midt 

paa gulvet var anrettet en danseplads og inderst ved væggen sat 

et neger-orkester og spilte "The Last Roundup." Da flere av 

mændene bød Kari og hendes veninde en dram drog disse paa 

døren til næste saloon. De gik denne første kveld ind i tolv slike 

drikke-huse. Alle indenfor et areal av fem gater. En aften foreslog 

Karis veninde, at de skulde sætte sig ved et av bordene. En herre 

kom straks bort og satte sig ned ved siden av dem, uten 

nogenslags formalitet. Han forlangte "highball" for tre. Efter et par 

skjænker indbød han dem til sit værelse, hvor han lovet dem en 

velsmakende lunch og alt det brændevin, de ønsket. Da pikerne 

avslog, gik manden bort til et andet bord, hvor en pike sat alene. 

De nød et par drammer sammen. Om nogle minutter forlot begge 

saloonen. Om en halv time kom begge tilbake. Til dette sted kom 

Kari og hendes veninde kveld efter kveld. Der var sang og dans og 

drik indtil saloonen lukkedes. Flere av de unge piker blev saa 

drukne, at de faldt av stolerne. Mændene var sandelig intet bedre. 

Somme var meget brutale. 

Kari blev tilslut saa vandt med dette liv, at hun stundom tok 

sig en taar over tørsten. Stundom blev hun fryktelig beruset, men 

da tjente hun mest. Sent en aften, da hun hadde drukket længe 

sammen med flere mænd var hun riktig snyt-


fuld. Hun sat ved bordet med ansiktet i hænderne. Radioen spilte 

en vakker sang. Om et øieblik begyndte en at tale over radioen. 

Det var en prest som holdt mindegudstjeneste over humoristen og 

skuespilleren, Will Rogers. Da taleren berørte Rogers kristelige liv 

løftet Kari hovedet. Hun reiste sig op og gik bent frem for radioen, 

løftet armene i luften og grædende begyndte at be til Gud. 

Salooneieren kom ind og tok hende med makt og satte hende ned 

paa stolen idet han skrek ut i folkestøien: Du har ikke lov til at 

gjøre forstyrrelser her. Dette er et ordens hus! 

Kari Skustad er endnu at finde paa Clark Street i Chicago. 

Hun er "husholderske" for en ældre mand. Selv slentrer hun ut 

paa eftermiddagene og sitter paa drikkestedene til langt paa nat 

og underholder halvdrukne mænd. Hun er ofte saa fuld at hun 

hun kun nu og da ofrer en tanke til hjembygden. Hun elsker 

berusede drikke langt mere end slegtningerne i Nordvesten.


Pastor K. G. Nilsen, fodt i Trysil, Norge, Østerdalslagets mangeaarige 

formand, utgiver av "østerdølenes Saga".


FARMEREN PER TRAN. 

Per Tran korn til Amerika da han var 21 aar gammel. De 

tre første aar arbeidet han paa en farm i Wisconsin. Han blev 

gift. Han kjøpte 40 acres. Dette land var bevokset med skog. 

Men jordbunden var rik, og Per begyndte straks at rydde sin 

jordflek. Træ paa træ faldt for hans skarpe øks. De større 

trær saget han op til brændsel og hadde straks en stor haug vedkabber. 

Den mindre skog og alt morads bar han sammen i 

store hauger, og da veiret var stille eller da det begyndte at 

smaaregne brændte han disse. (Man maatte være forsigtige 

med ilden i de store skoge). De store træstubber som stod 

igjen grov han rundt om og brændte dem der de stod eller rykket 

dem op og samlet dem i hauger og lot ilden fortære dem. 

Efter som tiden gik, hadde han en pen liten jordflek, som han 

om vaaren saadde ind. Hvert aar blev hans jordplet større, 

og efter seks aars arbeide var hans hele "firti" omdannet til 

fine akerflækker. 

Hans hustru hadde staat ham bi i alle de arbeidssomme aar. 

Ved siden av at forestaa huset og stelle med tre barn som var 

ankommet til deres hjem, hadde hun været ihærdig i rydningsarbeidet. 

Hun ivaretok kreaturerne og enddog hjalp med at 

opføre de nødvendige husbygninger. Per havde ogsaa leiet en 

anden firti acres for høi, i den tanke, senere at faa kjøpt dette 

høiland. Da de hadde opholdt sig der 12 aar fandt Per Tran 

sig at være eier av 80 acres, hvorav totredjedele var opdyrket 

for mais, havre, byg og lidt hvete, samt en stor potetaker og en 

have, hvor der i sommertiden florerte en varietet av grønsaker. 

Ca. tolv acres bestod av høiland og en fem acres hage, hvor 

kreaturerne kunde beite indtil senere paa høsten, da dyrene 

fandt god føde i den utplukkede mais-aker og paa høiengen og 

forøvrigt næsten overalt paa farmen. Ca. tre acres var optat 

til tun og tomter, hvor Per Tran ved hjelp av et par tilvoksede 

sønner hadde i løpet av 16 aar opført følgende bygninger: Et 

hvidmalt vaaningshus bestaaende av tre rum paa første etage, 

næmlig kjøkken, spiseværelse og en liten dagligstue. Anden


etage bestod væsentlig av et loft inddelt i to smaa soveværelser. 

Paa husets forside var en lang veranda. Omtrent 300 fot fra 

vaaningshuset stod en stor laavebygning, — for heste og kjør 

paa første gulv, og for høi ovenpaa. Nær laaven stod et lavt, 

men langt grisehus, og ved siden, et hønsehus, og en omtrent 

16 fot høi mais-krybbe. Denne var dobbelt saa bred oppe under 

taket som nede ved marken. Den var bygget paa høie 

glatte stolper — for værn mot rotten. Der stod ogsaa et vognskur 

og et vedskur paa andre siden av laaven samt en stor 

"silo". Nær hønsehuset og ved hagens gjærde stod en 40 fot 

høi vindmølle med en stor vandtank nedenunder. Nære storbygningen 

og foran denne fantes en liten avkjøligsbu; og et 

hundred fot bakenfor huset stod en liten kammar. Det saa 

ikke fint ut paa tunet hos Per Tran. Alt laa i uorden. Flere 

gamle træstubber, som han aldrig hadde villet taale ute paa 

jordet, stod krokket og stygge like op til hustrammen. Hønseflokken 

gik rundt og sparket og kaglet like under stuevinduerne, 

og grisene gryntet ved kjøkkendøren og skubbet sig mot 

trammen. Denne skidne tilstand var ingen dyd, men det kunde 

da heller ikke være nogen skam, mente Per, ti det var likedan 

hos alle naboerne — ja hos alle farmere i det heletat. Det 

faldt aldrig Per Tran ind at han skulde være nogen undtagelse i 

saa henseende. 

Til hans store overraskelse kom en av naboerne en dag og 

spurgte om Per vilde sælge sin farm. Dette bragte nye tanker 

ind i Per Tran's hode. I alle disse 18 aar hadde han aldrig 

tænkt paa andet end at arbeide, at rydde og bygge, at opføde 

sine børn og her gi dem et hjem og et sted hvor han selv og 

hans hustru Marit kunde leve tilfreds og lykkelige. Her hadde 

familien lært at kjende land og stat, og her hadde den skapt 

sig en stor vennekreds. Han hadde de to sidste aar været 

medlem av skolestyret samt medlem av bestyrelsen for countiets 

store meieri. De hadde alle tilhørt den Lutherske menighet 

og gaat regelmessig til den kirken, hvor fem børn var baade 

døpt og konfirmert. Her hadde, han saa mangen gang knælt 

ved alteret under nadverdgangen og hørt den gamle trofaste 

sjælesørger tilsige ham syndernes naadige forlatelse. Her hadde 

han faat det segl, at han var Guds eget barn. Her var paradis. 

Hvorfor reise bort fra denne hjemstavn — denne lykke? 

Dog børnene paastod, at det var alt for lidet land der for


dem alle. Per hadde hørt meget om det fine land i Iowa. Efter flere 

dages samtale om saken, vandt de unge. Tidlig paa vaaren 1901 

finder vi Per Tran, hans hustru Marit og 5 barn, med heste, 

vogne, redskaper, osv., paa vei til Iowa. Per og de to ældste gutter 

hadde iforveien gjort en reise rundt i sydlige Minnesota og nordre 

Iowa. De fandt endelig, hvad de søgte, og de forpagtet en farm i 

nordre del av staten Iowa, nordøst fra en by som hedte De Pew. 

Denne farm — 200 acres — tilhørte en mand som hedte Ole Knet. 

Lik de fleste andre farmere derrundt la Per Tran sig efter 

grisavl og kornavl. Til at begynde med likte han sig ikke videre 

godt der, ti folkene var mere gjerrige efter land. Disse folk dernede 

hadde været saa lenge rundt grisene sine at den Lutherske 

missionssuperintendent paastod at folket. gryntet naar de talte. 

Dette var dog baade stygt og feilagtigt paastod Per, ti folkene 

kunde ikke hjælpe for at de var fra den kandt av Norge. Heller 

ikke likte han presten der; ti han var medlem av statens 

legislatur; og der var dem som sa, at han var langt mere aktiv i at 

vinde stemmer for valget end at vinde sjæle for Vorherre. Og da 

Per sammenlignet dette nye sted med det gamle hjem i Wisconsin, 

lærte han straks mange nye lekser. Hans taalmodighet fik nye 

prøver. Han lærte da ogsaa at menneskets kristendom ikke kan 

maales bare med ens gudelige liv, men maales i forhold til 

omgivelser og fristelser. Ens kristendom maales ikke kun med det 

kristenliv en lever, men ved den seir en vinder. 

Per fandt dog at der ogsaa her vokste skjønne blomstrer i den 

Himmelske Faders have. Per hadde lært, at der hvor folk søkte 

Gud i aand og sandhet der maatte nok ogsaa kirken ha gjort en 

velsignet gjerning. Eftersom han blev mere vandt med vestlandets 

dialekter og blev kjendt med det flate land, blev der ogsaa bedre 

forstaaelse mellem ham og hans naboer — og hans store 

griseflok. Familien blev omsidder vel ligt av alle og Per blev en 

anseet mand i setlementet. I likhet med de andre derrundt sluttet 

hele familien sig til den Norsk Lutherske Kirke. Efter nogle aar 

blev han valgt til menighetens diakon. Og hver søndag vendte han 

sit ansigt mot den hvitmalte kirke, hvor klokken fra det høie taarn 

kimet utover prærien og kaldte utflytterfolket og deres børn til 

Herrens helligdom. Flere aar gik. Per hadde lagt sig efter grisavl. 

En stor del av


grisene avlet han paa farmen. Et større antal blev kjøpt som 

smaagriser. Per gjøddet dem et aar eller to til de blev store 

og færdige for markedet. Priserne begyndte efterhvert at bli 

saa gode at han kunde faa $40.00 for en 200 pund gris. 

Det var dem av naboerne som syntes det var rart at Per 

næsten altid fik høiere priser for sine svin end naboerne. 

"Men", tænkte Per, "slike kunster er da av de ting som en kløktig 

farmer har ret til at beholde for sig selv." Dog, hyrekaren 

kjendte hemmeligheten, men som en tro tjener sa han intet — 

iallefald ikke paa længe. 

Pers kunst forblev dog ikke altid en hemmelighet. Det 

skulde snart bli aapenbaret, at Per altid fyldte op grisene med 

kjærnemelk netop før han kjørte dem avsted til markedet og 

de store svin kunde drikke op til ti pund hver av denne sure 

vare. Det gik derfor i hui og hast at faa griselæsset frem paa 

byens vægt. De unge nabogutterne hadde ofte en ekstra latter 

hver gang Per kjørte forbi med de store grise-læs. Det gik 

med vindens fart. En hurtig fremkjørsel var absolut nødvendigt, 

ti Per var godt kjendt med svinets fysiske egenskaper. 

Men saa hændte det en dag, at hyrekaren blev riktig sint, 

fordi han blev nægtet lidt lønsforhøielse. Per var heller ikke i 

bedste lune. En morgen raapte han noget barsk ned til 

hyregutten, at denne skulde skynde sig at faa grisene i 

vognen. Denne gang brukte Per den store lastebil. Han vilde 

bringe 20 av de største svin til markedet, ti priserne var gaat op 

2 cent pundet. Han havde ogsaa ordnet med kjærnemelken 

— en vældig tønde paa 100 galoner. Og han hadde ikke glemt 

saltet i grisernes frokost tidlig den morgen. 

"Nu er jeg færdig," raapte Per til hyregutten, "giv griserne 

kjærnemelken!" Og netop som gutten hørte Per komme ut 

gjennem kjøkkendøren tok han to store flasker kaster-olje og 

tømte hele indholdet ned i tønden, og tog en staur og rørte av 

alle krefter, saa det blev godt blandet. Saa tømte han hele 

tøndens indhold ned i det store grise troa. Griserne syntes at 

forstaa, at der her var ekstra smak, ti de drak som troldet der 

prøvet at tømme Tindsjøen, og enddog naar troa blev torn, saa 

disse svin efter mer, men da smald det fra Pers svøpe og i huj 

og "hoy" bar det ind i lastvognen, og Per hoppet ind i bilen 

bag styrehjulet, mens hyrekaren lukket vognen agterut, og avsted 

bar det bortover landeveien saa støvskyen stod.


Hyregutten hadde sørget for at der kun var et sparsomt 

forraad av benzin paa bilen. Han var næmlig mindre kjendt med 

grisernes fysiske geberder end med lastebilens behov og vilde 

denne gang være sikker paa at Per ikke naadde frem til byvægten 

før de forventede hændelser fandt sted i grisevognen. 

Alt gik bra en stund. Per hadde medvind og det var da 

velsignet, tænkte han, ti da gik det lettere og fortere. Men det at 

ha med-vind, det vil si, ha vinden bagenifra viste sig snart ikke at 

være hvad man vil kalde en velsignelse. Per hadde ikke lagt større 

mærke til luftdraget før han var kommet omtrent totrediedele 

fremover. Men da fik han grei besked om hvor luftdraget kom fra. 

Han forstod godt, at griserne hadde drukket for meget 

kjærnemelk. Han hadde stelt rundt kreaturer og griser i mange 

Herrens aar; men slik aroma var ham ukjendt. Bilen begyndte 

ogsaa at spytte og fræse. Den stanset tilslut. Per hoppet a y . Han 

satte sig et stykke bakenfor vognen, drog nogle dype aandedrag 

av den rene luft som Gud har skapt; og idet han stirret henimot 

grise-læsset og maskinen sa han: "Min kjære bil, jeg bebreider dig 

ikke at du fræser og spytter og at du ikke orker at fortsætte. 

Enddog en Ford maa da ha lidt luft!" 

Saa kom aaret 1918. Landprisene steg uhyre. Per som hele 

tiden hadde leiet det land han dyrket, gik daglig og spekulerte 

paa, hvordan han ogsaa kunde bli selveier. Men landet steg i pris 

hver dag, og Per hadde kun nogle faa hundrede dollar i banken. 

Det hadde kostet ham store pengesummer at sende tre av barna 

paa høiere skoler. — Hvis priserne gik op med den allerede vel 

kjendte hurtighet kunde enddog ikke de store pengemænd kjøpe 

land. Prisen var gaat op til 200 dollar per acre. Ja, han hadde 

enddog hørt at nogle farmere her-rundt hadde fait 210 dollar per 

acre. En dag kom en mand kjørende ind paa tunet. Han hedte 

Langebart Skarsvedt. "Vil du sælge farmen din Per," sa manden. 

Per tænkte sig om et øieblik, og saa sa han: "Ja, for 260 dollar per 

acre". Den fremmede efter et kort argument sa: "Jeg gir dig 250 

dollar per acre og underskriver midlertidig kontrakt ret. nu". De 

blev enige og manden betalte 300 dollar kontant for at binde handelen 

og fik skriftligt løfte paa at pengene skulde tilbakebetales 

dersom Per ikke kunde gi lovligt skjøte paa landet. Ja, Per 

garanterte dette. Manden drog avsted. Og fem minutter


senere sat Per i sin gamle "jitney" og kjørte alt den gamle 

skrangel-daase kunde holde hentil farmeren som eiet landet, Per 

forpaktet, som nu Per hadde "solgt". Per kom hæsblesende ind og 

spurgte Ole Kent: "Vil du selge farmen din?" Aa jo, det var ikke 

saa umulig. Priserne var gaat op, saa hvis han fik sin pris, kunde 

vel det la sig gjøre. "Da jeg kom hit 35 aar siden," sa Ole, "var 

prisen 40 dollar per acre. Nu hører jeg at priserne skal være over 

200 dollars." "Ja", sa Per, "jeg skal gi dig 200 dollar per acre, 

dersom du sælger idag, og her er 300 dollar til at binde kjøpet. 

To hundred dollar per acre! Ja, det var da en stor pris. Som sagt, 

saa gjort. Ole underskrev en kontrakt i likhet med den Langbart 

Skarsvedt hadde skrevet idet han mumlet noget om at han nu 

var færdig til at fuldføre handelen og sælge farmen. Han hadde 

selv gjort kjøp om den, sa han. Dette var tilfredsstillende for 

Skarsvedt. Alle partier hadde bundet sig til handelen. 

Priserne blev ikke offentliggjort. Bare tre personer vid-ste at 

Per tjente 50 dollar per acre. Saaledes hadde Per ved et kløgtigt 

knep tilegnet sig 10,000 dollars. Han gjentok dette tre gange og 

tjente omtrent lignende beløp. Det gik snart ord rundt, at Per 

hadde store pengesumme. Sandheten var at Per hadde 42,000 

dollar paa sin konto i banken. 

Men han gik endnu og studerte og pønset. Landpriserne 

fortsatte at stige. Her laa skjulte formuer. Alle kjøpte land og 

solgte det til høiere priser. Alle forlangte pengene kontant og alle 

saa ut til at ha penge i banken. Per opfandt en ny og bedre plan. 

Han reiste rundt og fandt flere farmere villige, ja, engstelige for at 

sælge land. Og han fandt like saa mange der vilde kjøpe. Her var 

guld for en god spekulant. Han forbrugte en del ekstra tid i 

county-bygningen og undersøkte hvilke landeiendomme var 

uhæftet og hvilke hadde obligationer. Alt var i orden for en riktig 

stor handel. Han bestemte sig for at gjøre en tur rundt til 

forskjellige farmere som han kjendte og som eiet uhæftet land. 

Han kom først til John Helgeland, og efter en Iængere samtale 

kjøpte han dennes land. Han fik straks skjøte paa farmen og gav 

Helgeland en check paa 40,000 dollar. Helgeland telefonerte til 

banken og fik det svar, at Per hadde nok penge til at dække den 

40,000 dollar check. Og Helgeland tængte det var ikke netop 

nogen hast,


at springe paa banken. En time senere kom Per til den næste 

farmer og likeledes kjøpte hans farm. Denne farmer hedte Louis 

Svendsen. Per gav ham en check paa 40,000 dollar. Svendsen 

gik til telefonen og ringte op banken og fik det svar, at der var 

mer end 40,000 dollar paa Pers konto. Svendsen var fornøiet 

med svaret og gav Per skjøte undertegnet av Svendsen og kone, 

Per gik. Omtrent klokken to den samme dag kjøpte han en tredie 

farm og betalte for denne med en check paa 40,000 dollar. 

Farmeren hedte Ole Svingen. Han bodde bare to mil fra byen og 

sendte gutten sin ned til banken med forespørgsel om pengene 

var der, og gutten fik tilfredsstillende svar. Svingen gav derpaa 

Per skjøte paa farmen underskrevet ifølge lovens krav. Per reiste 

ned til byen og fik skjøtene recorded straks før kontorets lukning 

kl. 5 eftm. 

Per tænkte: Dette er lidt resikabelt, men hans gamle kjending 

og ven Charles Smith som bodde 50 mil derfra hadde flere gange 

lovet Per at kjøpe alt det land, Per kunde skaffe derrundt for 380 

dollar per acre. Ved at kjøre til Smith og selge dette samme land 

den samme aften og saaledes faa en større check, kunde han gaa 

ned paa banken og indlevere denne check ved bankens aapning 

den næste morgen før de andre tre farmere kom ind til byen med 

sine checks. Han kom til Smith og bragte med sig de tre skjøter 

paa de farmer, som han netop hadde kjøpt og om hvis skjøters 

gyldighet han medbragte skriftlige bevis. Smith eksaminerte 

disse skjøter og papirer og fandt at de var recorded amme dag 

netop før skjøtekontorets lukning. Det var derfor ingen som 

kunde hæfte disse farme før Smith kunde naa kontoret den 

næste morgen. Det kunde umulig være noget iveien med dette. 

Han kjøpte de tre farme og fik skjøtene som Per og hustru paa 

forhaand hadde underskrevet med notarius segl. Alt var i orden. 

Det hadde regnet lidt paa eftermiddagen og Smith overtalte 

Per til at stanse natten over. Veiene vilde bli lidt tørrere, og det 

var da ikke slik hast mente Smith. Som sagt, saa gjort. Per og 

Smith sat der og talte sammen utover kvelden. Begge var vel 

fornøiet over en god handel. Per tænkte som saa : Han kunde da 

sagtens naa banken før klokken ni den næste morgen, selv om 

han stanset natten over. Han var da vant til at staa op tidlig„ og 

det kunde ikke ta mere end et par timer at kjøre 50 mil. Endelig 

gik alle til sengs.


Men ut paa natten begyndte det at regne mere. Per laa 

der i sengen og kunde ikke faa søvn paa øinene. Den store 

handel var jo i sig selv nok til at holde enddog en Hercules 

vaaken. Men Per tænkte paa noget viktiger. Dr tre checker 

han hadde underskrevet, ialt paa 120,000 dollars, med kun 

42,000 dollars i banken jog som spøkelser forbi hans øine. Hver 

eneste regndraape gav Per en ny ængstelse. Endelig blev dette 

ham for meget. Omtrent klokken fire sprat han op av sengen, 

fik klærne paa sig i en hast, og med lynets fart drog han ut paa 

tunet, hvor hans gamle Ford stod midt i regnet. Han hadde 

hat det saa travelt med disse store spekulationer, at han hadde 

forsømt sin bil. Naar han nu endelig var færdig med denne 

handel skulde han kjøpe en "Buick" slik som Smith hadde 

gjort. Han satte sig op ved styrehjulet, men selvstarteren vilde 

ikke. "Dit stygge bæst," tænkte Per, "netop nu, naar jeg trenger 

dig mest, skal du nægte. Kom nu, dit svin!" — Men nei! 

Bilen stod stille. Men nei! Per hoppet ut og grep fat i veven. 

Han vevet og vevet saa det blev blodblemmer i haanden. Men 

det stygge troldet vilde ikke starte. Hvilken time! Det var 

denne nat at Ford-maskinen fik alle de rare og stygge utnavnene 

som har gjort den berømt. For hver gang veven gik rundt, 

gav Per "Forden" et nyt rart navn. Her staar jeg med en verdens 

formue i lommen og denne stygge skraple daasen vil ikke 

gaa. "Hvis jeg ikke naar banken klokken ni, da havner jeg ret 

paa "Karinus trævet!" Skal da endelig denne skrukkete fillekjærra 

ta hevn for alle mine skjældsord? Forden stod der i 

regnet og spyttet og hostet. Og med et smald det i bilens bakende! 

Det var vist dette sidste som skulde til; ti endelig bar 

det løs. Per hoppet oppi og for avsted. Og netop som han 

svingte ut av grinden, saa han gjenskin av lys i stuedøren, hvor 

Smith stod og forfærdet stirret efter ham. Forden og Per forsvandt 

i natten og regnet. 

Det gik godt for Per saa lenge han kunde følge den store 

alfarvei. Men da han var omtrent halvveis maatte han ta av 

paa en daarlig sidevei. Det gik godt ogsaa der en stund. Men 

regnet faldt som i Syndflodens dage, og veien blev snart næsten 

ufremkommelig. Per skiftet bilen i lavere omveksling, og om 

lidt begyndte Forden at koke. 0, hvor det kokte derinde i Fordens 

inderste! Per standset flere gange og fyldte ind nyt vand, 

men Forden sprutet ut kokhete strømme. Naar den saaledes


hadde holdt paa at koke flere mil, begyndte den at steke, og det 

begyndte at lugte som kun en gammel Ford kan lugte — gummi, 

læder og rust! Alt derinde i Fordens inderste stekte og kokte og — 

luktet. Den var rasende! 

Og Per kjendte sin gamle Ford. Han vidste, at den snart 

maatte ha andet end drikkevand. Den bar betydelige tegn paa at 

sulte efter baade olje og benzin. Men hvem kunde faa saa-danne 

varer i en slik belgmørk nat! Efterhvert begyndte det dog at lysne. 

Dette var for Per baade gode og onde tegn. Ved halv syv tiden 

kjørte han indom og vækket op en av sine naboer og fik lidt olje 

og gas. Han forklarte, at han vilde til byen og hadde dagen før 

glemt at forskaffe sig disse for en Ford saa store nødvendigheter. 

Det var nu bare elleve mil igjen til byen; men det stadigt øsende 

regn gjorde veiene bløtere for hver mil. 

Endelig hadde han kun tre mil igjen. Det gik trægt men dog 

fremover, og endda en hel time til bankens aapning. Det maatte 

da lykkes! Alt berodde paa den snilde Forden hans. Han holdt 

netop paa at dra et lettelsens suk, da han fik øie paa en bil som 

stod midt i veien en halv mil foran ham. To mænd holdt paa at 

skyve den. De skjøv og skjøv, frem og tilbake, men denne 

maskine saa ut til at være endda værre end hans egen Ford, og 

jamen var det en Chevrolet! Skulde nu dette stygge bæst staa 

imellem Ford og formue! Han hadde aldrig likt Chevrolet 

nogengang, dog uten grund, og efter som han nu nærmet sig og 

fandt at den maskine slet ikke vilde lystre, blev han ikke blidere 

ven av General Motors. 

Han kom da frem til dem. Hvem skulde nu det kunde være, 

som var ute i slike veier og sligt veir? Til sin overraskelse fik han 

se at det var John Helgeland, som dagen før hadde solgt ham sin 

farm. Per blev helt forfjamset. Han vidste ikke om han skulde 

blive glad eller bange. Glad var han over at veiret hadde hindret 

Helgeson fra at naa frem til banken før ham; dog bange fordi 

Forden til Per var bakenfor Helgesons Chevrolet. Tænk om noget 

mirakel skulde hænde saa Chevrolet begyndte at fungere! Det 

maatte da ikke ske! Per fore-slog, at han skulde hjælpe til at dra 

med sin Ford, dersom de kunde skyve Chevrolet-maskinen tilside 

saa Forden kunde passere. Per vandt, og han sa senere, at han 

aldrig i sit liv hverken før eller senere hadde brugt slike risekræfter, 

som den morgen, da han hjalp til at skyve Chevrolet av 

veien, saa Forden


kunde passere. Netop da sa Helgeson: "Det var da besynderligt, at 

Louis Svendsen kunde komme frem paa slike veie. Han har da 

bare en gammel "Dogde"? Per stod maalløs og stirret paa ham. 

Han var hvit i ansigtet. Om lidt sa Per: "Er Louis Svendsen foran 

os?" "Ja, han og jeg blev igaar aften enige om at gaa til byen 

sammen for at indlevere de checker du gav os. Han kjørte foran 

og la vist ikke mærke til, at vi kjørte fast. Han er nok allerede der 

han." Per spurgte : "Er Ole Svingen i byen idag?" "Ja, han skulde 

ogsaa til byen." Per stod aldeles stille uten at si et ord. Om lidt 

fattet han sig saavidt at han fik flytte sine føtter fremover. 

Per satte sig i sin Ford. De andre skjøv, og det bar avsted. 

Begge biler begyndte at bevæge sig fremover veien. Helgeland 

hoppet ogsaa ind i sin bil. De to som var med ham skjøv lidt, saa 

hoppet ogsaa de ind i Chevrolet og fremover bar det saa vand og 

sand sprutet. Per saa ikke tilbake før han kom næ-sten ind til 

byen, men da saa han Chevrolet, samt to andre med mandskap 

sitte fast i veien en halv mil tilbake. En av disse var Ole Svingen 

med sin trodsige "Dodge". 

Klokken var næsten ti da Per kom ind i banken. Louis 

Svendsen hadde været der næsten en time før og hævet de 40,000 

dollars som hans check lød paa. Da Per kom ind i banken var der 

ganske mange folk i aulaen. Han la særlig mærke til to mænd 

som stod indenfor gitteret. Den ene var sint og høimælet. Per, hvis 

sind allerede var saare opbragt blev skjælv e n av rædsel. Da 

manden svingte sig, saa Per til sin glæde, at det ikke var nogen av 

dem han hadde gjort affærer med. Men til sin forbauselse saa 

han, at den sinte fyr var en velkjendt nabo. Hans navn var Oskar 

Rinstad. Han hadde truffet Rin-stad ofte ved gudstjenesterne og 

paa bønnemøterne. Hvad kunde det vel være som saaledes hadde 

opbragt denne bønnemand? Hadde vel nogen talt ilde om 

menigheten; eller var det hellig vrede over at nogen hadde spottet 

Gud? Det kunde da vel aldrig angaa en check, som ikke var 

dækket i banken? Takket være forsynet," tænkte Per. "Det er da 

iallefald ikke menighetens diakon, Per Tran, som har været til 

forargelse." Dermed saa han Rinstad fare rasende og stormende 

paa dqr og op i byen. Dette maatte være hellig vrede! "Disse 

skurker bringer nu mig i forlegenhet", mumlet Rinstad, idet han 

føk

239 


avsted. Hvordan han jeg dække mine skrevne check, naar andre 

forsømmer sin plikt. 

Da Per kom op til utbetalingsluken fik han en ny overraskelse. 

Der stod hans ven Smith, som han sidst hadde set paa 

trammen i nattedragten. Han leverte netop en check til bank 

betjeningen. "God morgen, Per," sa Smith og lo. "God morgen," sa 

Per. "Kom hit, Per. Det er noget jeg vil fortælle dig," sa Smith, idet 

han gik lidt tilside. "Vet du hvorfor jeg vilde faa dig til at 

overnatte hos os igaarkveld? Det var for at hindre dig i at komme 

itide til banken idag. Hadde du naad hit ti minutter tidligere, 

hadde ikke den store check jeg gav dig været en cent værd. Jeg 

hadde flere dage førut solgt land og maatte nu gjøre en tur forbi 

disse kjøbere for at faa pengerne. Jeg stod og skjalv naar din 

Ford begyndte at hoste og spytte ute i gaarder klokken fire idag 

tidlig." 

"Ja," sa Per og lo." "Det er endnu ingen hast, ti Chevrolet 

sitter endnu paa bakenden en halv mil fra banken." De lo 

hjerteligt. 

Per leverte sin check. De sa farvel. Per gik ut. Da han var 

kommet vel en halv gate fra banken, kommer en mand hæseblæsende. 

Det var John Helgeland. "Chevrolet sitter endnu 

som en hund i sølen," sa John. "Jeg tok benene fat for at komme 

hit for at faa din check ekspedert; ti igaar skrev jeg ut, en check 

til en av naboerne mine, og jeg vilde ikke for alt i verden at denne 

nabo skulde komme til banken før jeg fik sat ind pengene du gav 

mig igaar. Han har vel aldrig i verden været her før mig idag?" 

"Hvad heter den mand du skrev checken til," spurgte Per. "Du 

kjender ham godt, Per," sa John. "Vi har ofte været sammen paa 

Missionsmøterne og i kirken. Det er han Oskar Rinstad." "Jo," sa 

Per og lo, "han har nok været her. Jeg hørte ham i banken før jeg 

kom ind, og jeg mødte i døren et rasende væsen som lignet ham."


PASTOR OLE SUNDET 

I ottiaarene reiste mange til Amerika fra Østerdalen. En av 

dem hedte Hans Sundet. Hans hustru hedte Marthe. De hadde 

seks barn. 

De bosatte sig i staten Illinois, hvor de straks fik kjøpt no-get 

Iand. Hans bygget sig et lidet hus, hvor familien en tid levet under 

meget trange kaar. Deres ældste gut hedte Ole. Han og en yngre 

bror fik arbeide paa en nabofarm. Den ældste pike tok tjeneste 

hos en anden nabo. 

Alle bodde hjemme de første tre aar. De bygget en liten 

avdeling til huset; forholdene blev bedre. Alle sluttet sig til den 

norsk lutherske menighet som var organiseret i nabolaget nogle 

aar før. To av barna begyndte at gaa til konfirmations 

undervisningen, og presten blev en ikke sjælden gjæst i deres 

nybyggerhjem. De anskaffet sig lidt senere mere land, et par heste 

og flere kjør. Da Hans og Marthe var arbeidsomme og sparsomme, 

og børnene lærte samme dyd, fik de om et snes aar en meget pen 

farm, vakre huse og velopdyrket jord. De eiet en fin budskap. 

Aarenes flid bar gode frugter. 

Hans og Marthe var anseet i setlementet som retskafne 

mennesker der gjorde ret mot alle. Hans blev valgt til flere 

embeder i countiet. Familien blev en av de ledende i menighten. 

Hans Sundets ord hadde altid vægt; og familiens ret-skafne levnet 

var vel kjendt i nabolaget. Hellig som deres vandel hadde været, 

saa blev ogsaa deres bortgang. Det var en sorgens dag for 

menigheten da Marthe Sundet blev stædt til hvile. Og fem aar 

senere da den avholdte Hans Sundet's jordiske levninger blev 

ledsaget til graven var menigheten og setlementet stedt i 

sørgedragt. Enddog presten tørket en taare fra sit øie idet han 

udtalte prækenens sidste ord og sa: "Farvel, kjære ven, Hans 

Sundet. Tak for alle dine arbeidssomme aar i vort setlement. Tak


rette vei imot kilden som flyter ut fra Guds evige dyp. Du gjorde 

livets aftentime lys for dig selv og du har gjort kvelden lysere for 

os. Du vandret som en sand korsfarer fra den mørke dal opover 

høiden indtil lyset av en ny dag nu skinner paa din pande." 

Barna, som allerede var spredt rundt paa forskjellige stæder i 

nordvesten, kom hjem for begravelsen. Og da endelig deres fars 

testamente blev aapnet var der henvist en andel for hver av 

barna. Missionen fik en vakker paaskjønnelse, og de fandt da 

ogsaa, at han i testamentet udtalte ønske om, at der maattes 

sættes tilside en pengegave til hans kjære hjembygd i østerdalen. 

Som før nævnt, hudte den ældste søn, Ole. Han hadde studeret 

tre aar ved akademiet i en liten by i sydlige Minnesota. 

Senere frekventerte han et college i t av midtvestens byer og 

graduerte derfra med graden "baccalaureus artium." Dette 

sidstnævnte studium tok fire aar. Han studerte senere tre aar ved 

seminariet og graduerte fra samme vaaren 1905. I juni maaned 

samme aar blev han paa kald av Normana menighet i Minnesota 

ordineret til den hellige præstegjærning. Nogle dage senere blev 

han ekteviet til Ingeborg Nupen som var datter av en norsk farmer 

i Syd Dakota, hvor bryllupet blev feiret. Vielsen blev efter 

almindelig skik utført av præsten i den menighet bruden tilhørte. 

Den følgende søndag blev han under store festligheter indsadt 

som præst i Normana menighet. Indsættelsen var en stor 

begivenhet. Ved denne indsættelse fungerte samfundets formand. 

De fleste av nabo-præsterne var tilstede og tok del. Efter 

indsættelses-cermonierne holdt den unge præst Pastor Sundet 

høimesse-prækenen. Kirken var fyldt til trængsel. Paa fortaugene 

rundt kirken og rundt om paa alle tun stod en skare av 

intereserte kirkefolk. Mange var nysgjerrige for at høre den unge 

præst. Mange kom kun for at faa anledning til at samles. 

Smaagutter i nye klæder og fine slips, smaapiker i hvite kjoler var 

blit anvist plads rundt alterringen og paa trappetrinene som ledet 

op til alteret. Hele forsamlingen og kirken var i enhver henseende 

festlig. Nede i forsamlingen fandtes likesaa mange slags 

mennesker som der var folk i Betlehem ved den første 

gudstjeneste. Hjertene var likesaa forskjellige som den jordbund 

hvori sæden faldt i den himmelske parabel: I forreste bænk sat 

menighetens embeds-


mænd. Først diakonerne der selvfølgelig skulde holde vaakent øie 

med gudstjenesten. Alt skulde gaa sømmeligt til. Diakonerne skal 

da ivareta det aandelige i menigheten og være ansvarlige for den 

rette læres bevarelse! Selvfølgelig maatte de høre nøie efter om 

den nye præst i alle maater var formet i lærens rette støpeske. 

"Trusteerne" som skulde være ansvarlige for at der timeligt blev 

delt allehaande godt med den som dem underviste, var lidt 

ængstelige angaaende indsamlingen av præstens løn; ti den nye 

præst var blit lovet en meget høiere løn. Den gamle præst, som 

netop var avtraadt, hadde været fornøiet med mindre gage. 

Trusteernes formand sat og i tanken regnet over iligningslisten for 

menighetens utgifter. Han angrep paa, ja, var lidt ærgerlig over, at 

han ikke hadde ilignet et større pengebeløp til nogle av de rike 

farmere. Han hadde sendt ut et brevkort til hver familie i 

menigheten med den mest rimelige iligning. Hans tanke var da at 

alle maatte være mest mulig fornøiet nu under indsættelsen av 

den nye præst. Men naar indsættelsen var over skulde sandelig 

listen revideres. "To dollar i præsteløn, per 160 acre land var ikke 

nok," mente han. Det var iallefald somme av disse storkjæfter 

som skulde faa større iligning. 

Der i forsamlingen sat ogsaa en del av bønnefolkene. De 

hadde læst præstens vita. Og de var ikke helt paa det rene med 

præstens omvendelse. Kanske han var en av dem som hadde 

valgt denne livsgjerning for ærens skyld, eller var blit "tilskyndet 

denne livsbane av stolte forældre, eller søkte embedet for at gjøre 

livet lettere for sig selv. Eller var han en av dem som kun ved 

kirkelig interesse og religiøse følelser var draget ind i tjenesten. De 

skulde nu finde ut! 

De fleste i menigheten hadde strakt hals for at faa et glimt 

ogsaa av den unge præstefrue. Det var av stor betydning for 

mange at vite hvordan hun saa ut. Samfundets formand var ikke 

utænksom paa dette omraade. For at sætte folk tilrette paa dette 

saa vigtige punkt hadde han sørget for at fru Ingeborg Sundet 

skulde under gudstjenesten synge en solo. 

Om eftermiddagen blev pastoren under lignende festlighet 

indsadt i landsmenigheten, ni mil fra byen. Om kvelden var der 

fælles fest. Begge menigheter var samlet i byen. Til ære for de 

unge præstefolk blev der da holdt velkomsttaler av menighetens 

embedsmænd. Bestyrerinderne av de forskjellige


kvindeforeninger ønsket pastor og frue velkommen til de forskjellige 

organisationer. Likeledes hilset søndagsskolen og alle 

foreninger. I byen var der en engelsk saavelsom norsk 

kvindeforening samt en "Dorcas" forening av unge piker, en 

"solskin-forening" av smaapikene, en speiderforening blandt 

gutterne, en sangforening og endelig en forening og endelig en 

forening som de kaldte "tus-mørket," ikke fordi foreningen bestod 

av dem som gik bøiet i livets solnedgang, men fordi foreningen 

holdt sine møter i tusmørket, for at menighetens unge gutter og 

piker da kunde møte hinanden og bli bedre kjendt. Efter alle 

hilsener fra disse foreninger blev de unge præstepar overrakt en 

pengegave fra menigheterne med navne liste av hver giver. Da det 

led mot midnat og beværtningen var tilende drog alle fornøiet 

hjem. 

Før møtet var over fortalte en av mændene den nye prest 

grunden hvorfor de hadde avskaffet den gamle sjælesørger. Han 

hadde gjort tre store feilgrep. De sa, at han littot "prestefruen, at 

stikke næsen ind i alle menighetens affærer. Hun maatte ta del i 

alle menighetens gjøremaal, ellers trodde hun ikke arbeidet vilde 

gaa ret." Manden lo lidt og sa: "Den forrige prestefrue insisterte 

enddog paa, naar hun hadde vasket klær, at hænge klælinerne 

paa sydsiden av huset, trods det at trusteerne hadde sat op 

stolpene for linen paa nordsiden av huset. Dette holdt paa at 

splitte meenighten, ti de fleste mente, at prestens undertøi tørket 

fortest paa solsiden, medens menighetens embedsmænd paastod 

at prestefruen maatte holde sig alle regler efterrettelig. Men 

prestefruen næktet bestemt at hænge sit tøi paa nordsiden da en 

av trusteene bodde der. En anden "brøde" som den gamle 

sjælesørger hadde forbrudt sig i var at prestens ko gik rundt paa 

kirkegaarden og stanget gravstøttene overende. Distriktets 

formand kom for at mægle i striden og det endte med at presten 

maatte resignere. Den største feil, paastod en gammel salon vært, 

var at presten ikke brugte ornat naar han forrettet i kirken. 

Menigheten hadde ingen beslutning tat i denne sak, men mange i 

menigheten var i favør av mere høikirkelig praksis. Presten 

derimot var mere frisindet og forrettet i kirken uten ornat. Paa et 

stort menighetsmøte blev dette spørsmaal bragt frem til 

diskussion. Presten argumenterte imot bruken, og fyldt av hellig 

harme raapte presten saa alle i menigheten kunde høre det: "Fra 

førstkom-


mende søndag av skal denne prest altid forrette i kirken uten 

klær." 

Pastor Sundet beg y ndte sin prestegjerning med frygt og 

bæven. Søndag holdt han tre gudstjenester. Klokken 11, kl. 3, og 

kl. halv otte aften, to i byen og en paa landet. Mandag aften 

hadde han møte med søndagsskoielærerne. Tirsdag kl. halv fem 

mødte han med solskins-forretningen, kl. syv var han tilstede ved 

landskirkens bønnemøte, og klokken ni ved landskirkens 

sangkor. Onsdag klokken to var han ved kvindeforeningsmøtet 

tre gange i maaneden; klokken 8 aften, bønnemøte hver uke. 

Torsdag sognebud og besøk i settlementet. Klokken syv femten 

Dorcas-forretningen. Klokken otte, speider foreningen. Fredag 

klokken fem, "tus-mørket" og klokken otte sangkoret. Lørdag 

klokken halv ni konfirmationsundervisning hver uke i byen. 

Klokken to konfirmationsundervisning i landskirken, lørdag aften 

studie-timer og meditation. 

Naar der var ekstra arbeide i menigheten saasom begravelser, 

brudevielser, ekstra sognebud, nødvendige reiser eller lignende, 

maatte ovenstaaende gjøremaal i foreningsarbeidet forrettes uten 

prestens nærværelse. Han var ogsaa tilstede ved samfundets 

kirkemøter, ved kredsmøterne i sin egen kreds og ved de store 

samtalemøter som holdtes under menigheternes auspicier. 

En gang da han holdt gudstjeneste i sin egen kirke taksigelsesdagen 

i overensstemmelse med Statens proklamation og kirkens 

anmodning kom han i unaade med kirkesamfundets ledere. 

Han hadde nemlig indbudt alle protestantiske prester i byen til at 

ta del i gudstjenesten. Nogle av disse nabo-prester læste under 

gudstjenesten passende avnit fra Gud ord, et par andre holdt 

bøn. Anklage blev indanket. Pator Sundet blev beskyldt for 

"Unionisme". Han blev indkaldt for en del av samfundets 

kirkeraad. Der blev saa-men et helt læven. Pastor Sundet, som 

var godt kjendt med kirkens regler refererte til forenings 

artiklerne og konstitutionen som blev antat da de store samfund 

blev forenet. Disse regler sa bent ut at den slags sammenkomst 

ikke var "Unionisme", men var tilladt i samfundet. Men da tok en 

av kirkens mest fremragende mænd aarsberetningen og slog den 

med kraft i bordet og sa til Pastor Sundet: "Naar pastoren vet saa 

meget burde han ogsaa vite, at vi av den forenede synode og den 

norske blev enig om at stemme for denne

245 


paragraf kun for at faa det lille samfund med i foreningen; men 

det var forstaaelsen blandt de store samfund ikke at tillate denne 

praksis efterat foreningen blev fuldbyrdet." 

Der var mange ting som bragte ham megen skuffelse i arbeidet. 

En dag da han sat i sit kontor korn to fremtrædende 

prester ind. De hadde reist en lang vei og var baade sultne og 

trætte. Efter at ha nydt en god middag fortalte disse kirkens 

mænd, at de korn for at meddele Pastor Sundet om en god spekulation. 

De hadde nemlig fundet en vældig oljesjø i staten Idaho. 

De hadde faat løfte av eieren paa, at han sikkert vilde utleie 

landet til dem, dersom de kunde skaffe penge for gravningen av 

oljebrønden. De hadde nu reist rundt og solgt aktier for store 

pengesummer. De hadde allerede penge nok for to olje-brønder, 

men vilde saa gjerne at Pastor Sundet skulde faa anledning til at 

komme ind med dem i dette vældige og frugtbringende 

foretagende. De tilbød Pastor Sundet at reise ditut. De hadde selv 

erholdt pass for fri reise paa jernbanen og kunde uten 

vanskelighet skaffe pastoren et lignende pass. Alt som var 

nødvendigt for dem var at arrangere et missions-møte derute, ti 

de som reiste som missionærer eller for at holde missionsmøter 

kunde erholde pass for jernbanereisen. Pastor Sundet avslog 

passet og reien, men kjøbte nogle aktier som senere viste sig at 

være værdiløse. 

Disse ansete kirkemænd forklarte ham, at det var aldeles 

iorden at spekulere. De fortalte hvor anseet Pastor Paalmand var, 

og han hadde i mange aar været president av en bank og paa 

samme tid været prest i kirken. De nævnte en anden leder som 

ogsaa var bankdirektør og paa samm tid en stor kirkeleder. Og de 

nævnte en anseet prest i Iowa som i ti aar var baade prest i 

samfundet og en stor kolonialhandler i byen, hvor hans menighet 

var. De hadde ogsaa hørt om en av samfundets vækkelses 

prædikanter som reiste rundt i samfundet og solgte aktier i en 

sølvmine og selv hadde vundet ti tusind dollar paa børsen i 

Chicago, da hveteprisen paa mindre end en uke gik ned 20 cent 

per bushel. De fortalte at de paa en dag traf tre av samfundets 

prester paa børsen i Chicago. Disse prester gjorde forretning i 

hvete og mais dog under anonyme navne. De fortalte om en 

anden prest som var formand og eier av et obligationsfirma i St. 

Louis.


Pastor Sundet var anseet. Han blev valgt til kredsformand. I 

dette embeds medfør maatte han blandt andet indsætte prester i 

de vakante kald i kredsen. Han maatte. stundom holde visitas. 

Han blev engang indbudt til et menighetsmøte nede i Iowa for at 

høre en sak mellem menigheten og presten der. Iowa presten, 

Arne Berg, var nemlig av menigheten tilstemt flere maaneders 

ferie for at foretage en lang reise. Han hadde selv lovet 

menigheten at betale den fremmede vikar. I forskningen efter den 

rette mand kom Iowa presten til at tænke paa en mand som hedte 

Pastor Mons Christianson. Han var fra Chicago. Pastor Borg gik 

bort i brevskuffen og fandt frem et brev fra denne Pastor Mons 

Christianson. Brevet var skrevet for at meddele kredsformand 

Pastor Sundet den beklagelige tilstand at samfundets prester i 

Chicago var saa værdslige, at han aldeles ikke kunde arbeide 

sammen med dem. Han ønsket at søke sig bort fra disse 

ukristelige prester. 

Pastor Borg, som ikke hadde nogen interesse i at undersøke 

forholdet med presterne i Chicago, tænkte som saa: "Ja, dette 

maa være rette mand for mit kald gjennem mit lange fravær paa 

reisen. Paa samme tid, kan jeg da ogsaa hjælpe en virkelig 

levende prest at komme bort fra en skok mænd som vistnok maa 

være paavirket av Colosimo og Capone. Pastor Borg fandt dog 

senere ut at historien om Chicago presterne var usand. Efter 

endel korrespondance blev overenskomsten mellem Pastor Borg 

og Pastor Mons Christianson underskrevet. De blev helt enige om 

alle detaljer. Og før Iowa presten reiste kom menigheternes 

embedsmænd til prestegaarden. Begge prester var tilstede. 

Embedsmændene spurgte begge prester om alt var ordnet 

tilfredsstillende med betjeningen og lignende. Særlig blev Pastor 

Mons Christianson spurgt om alt var ordnet tilfredsstillende hvad 

hans betaling angik. Embedsmændene sa at de kom særlig for at 

finde ut dette. Dertil svarte pastor Mons Christianson, at alt var 

ordnet tilfredsstillende for ham. Alle embedsmændene hørte dette. 

Pastor Mons Christiansons gage bestod i frit bruk av 

prestegaarden, frit bruk av Iowa prestens møbler i prestegaarden, 

frit bruk av Iowa prestens overlevnede gasoline og olje for sin bil. 

Som bestemt løn, ved siden av ovennævnte ting, blev han 

garanteret for syv maaneders betjening akkurat den samme løn 

som stedets prest hadde faat gjennemsnitlig hver syv maaneder i 

de aar, han hadde betjent


menigheten. Dette beløp sig til $175.00 per maaned. Men da 

pastor Mons Christianson skulde betjene kaldet paa den tid av 

aaret da alle tre høitidsofre blev optat til presten, blev de enige om 

at ofrene istedenfor at deles, gjennemsnitsvis paa tolv maaneder, 

skulde iberegnes som en del av lønnen til Mons. Disse høitidsofre, 

efter tidligere aar at regne vilde beløpe sig til $65.000 per 

maaned. Det blev derfor ordnet saaledes mellem de to prester og 

menighetens kasserer at. pastor Christianson skulde faa en 

kontant avbetaling paa $60.00 maaneden hvilket da, adderet til 

de $65.00 per maaned i høitidsofre, vilde beløpe sig til den 

garanterte sum, nemlig $125.00 per maaned. Menighetens 

kasserer lovet bestemt at indlevere i banken paa Iowa prestens 

konto den av menigheten utlovede presteløn saa at pengene 

sikkert kunde bli i banken for at dække de beløp av $60.00 per 

maaned som altsaa var garanteret Mons Christianson ut av 

pastor Borg's løn. 

Iowa presten sa farvel og begav sig paa reisen med menighetens 

velsignelse. Hans hustru reiste hjem til sin syke mor for at 

opholde sig der. 

Det varte dog desværre ikke længe før Pastor Mons Christianson 

begyndte at længe planer om hvorledes han bedst kunde 

sprede sin store hellighet ut over menighetsfolket. Den dag da 

Iowa presten steg ombord hadde han allerede været istand til at 

sammenkalde menighetsmøte. Han fremla saken for folket og 

beskyldte pastor Borg for løgn og bedrageri. Der var dog dem som 

tvilte paa Mons Christiansons ærlighet og bad ham læse 

kontrakten mellem ham og deres bortreiste prest. Men pastor 

Mons paastod, at der var mange private saker i kontrakten som 

han ikke vilde offentliggjøre. Men han sa han kunde vise dem den 

del av kontrakten som angik pengene. Han tok da kontrakten og 

foldet den slik at kun et par linjer kunde læses, og disse linjer lød 

saaledes: "Jeg garanterer Dem $125.00 per maaned." "Nu ser I," 

sa Mons, "han garanterer mig $125.00 per maaned men her ser I 

anvisningen paa min check, paa kun $60.00 per maaned." Ja, 

dette saa noget rart ut for menigheten. Menigheten vidste intet 

om at høitidsofrene skulde gaa til Mons. Hadde virkelig deres 

prest faret med bedragerier? Her syntes at være klare bevis. 

Mange blev nysgjerrige efter at se dette med sine egne øine og 

Pastor Mons Christianson gik rundt i forsamlingen og viste dem 

de nævnte


to linjer i kontrakten. Da folket virkelig saa dette, hvad andet 

kunde de tro, end at der var noget galt paafærde. Og naar saa 

dertil Pastor Christianson som saa ut til at være saa hellig, at han 

næsten kunde fælde englers taarer for hvert skriftsted, han 

reperterte og for hvert salme vers han gjentok — naar denne 

mand under taarer mente, at den bortreiste prest burde, mildelig 

talt, stilles i et mistænkeligt lys, da maatte det være sandt! 

Menighetsmøtet avsluttedes. De fleste gik hjem tung om 

hjertet fordi deres bortreiste prest saaledes var blit dem en stor og 

opsiktsvækkende skuffelse. Tre av farmerne saa dog ut til at fryde 

sig over at deres bortreiste prest endelig blev opdaget. Nu kunde 

de sige, hvad de længe hadde tænkt, ti de var da sikre paa at 

presten aldrig vilde turde returnere til deres menighet. Ja, det var 

dem som sa, at om han vilde komme tilbake, vilde han sikkert 

stjæle sig frem mellem mørke alleer og gater under nattens dække 

for at faa ut sine eiendele ifra prestegaarden. Disse var av sognets 

bønnefolk. 

Der blev mer og mer styr og slarv i sognet angaaende den 

bortreiste prest; ti der var endel av de "mindre hellige", som endda 

hadde tiltro til sin prest. Nogle av bønnefolkene paa-stod, at dette 

kun var naturligt, da disse mere værdslige folk ikke kunde se ind 

i saken slik som de hellige bønnefolk kunde gjøre. Resultatet blev 

at distriktets formand blev indkaldt for at møte med menigheten 

og om mulig faa orden i tingene. Formanden bad straks om at faa 

se kontrakten mellem de to prester; ti han sa, at han kjendte 

Pastor Borgs haandskrift. Men pastor Mons Christianson 

insisterte ogsaa denne gang paa at overenskomsten indeholdt saa 

viktige saker av privat interesse, at han kunde ikke la enddog 

kirkens formand faa se hele kontrakten, "men," sa han 

"formanden kunde faa læse den del av kontrakten, som der var 

tvistighet om og se for sig selv." Og Mons gjorde da som før, foldet 

brevet, saa kun det vistes, der lød: "Jeg garanterer Dem $125.00 

per maaned", og viste paa samme tid anvisningen som lød paa 

kun $60.00 per maaned. Formanden undlot at gjøre videre 

undersøkelse i saken. Be-dragelsen blev da en almindelig omtalt 

affære i nabolaget og videnom. Ingen hadde mot til at meddele 

den bortreiste prestefrue som hadde det travelt med at pleie sin 

syke mor. Moderen døde tre maaneder senere. Prestefruen anet 

intet ondt.


Men hun begyndte senere at undres paa om der var noget galt 

paafærde, da hun ikke kunde faa de smaa pengebeløp som der 

var gjort anordning for i banken før hun reiste, nemlig sin andel 

av de forventede høitidsofre. Efter lidt lærte hun ogsaa, at 

menighetens kasseer ikke hadde overleveret til banken de penge 

som menigheten hadde lovet i prestlon. Hun fik høre, at Mons 

Christianson og nogle av bønnefolkene i menigheten var blit enige 

om, at gi alle pengene direkte til pastor Mons. Paa den maate fik 

da Mons ikke bare den hele presteløn men mottok ogsaa høitids 

ofre, som ellers skulde ha vært fordelt over hele aaret. Da 

prestefruens mor var fattig gjorde denne tilstand i menigheten det 

baade vanskeligt og tungt for prestefruen. Men det at stille hende 

i financielle vanskeligheter og derfor trange kaar syntes ikke at 

røre disse kirkemænd. Deres hellighet var saa fyldig, at den ikke 

berørtes av timelig nød' 

Men prestefruen var rikere i tanken end hun var paa jordisk 

gods. Hun hadde ogsaa det som disse hellige ledere manglet. Hun 

hadde tro. Da hun fik sikker underretning om tilstanden i 

menigheten, reiste hun ned til Iowa. Hun tok fem haandfaste 

mænd med sig og gik til prestegaarden. Der forlangte hun at faa 

se kontrakten imellem presterne. Pastor Mons Christianson var 

ifærd med at gjøre den samme tryllekunst som før og vise kun en 

linje av kontrakten; men med en kløgtig bevægelse med hænderne 

tilegnet prestefruen sig hele brevet medens den hellige pastor blev 

staaende igjen med to tomme hænder. Og da Mons prøvet med 

magt paany at tilegne sig kontrakten fandt han sig omringet av 

mænd som forlangte sandheten og disse skjøv med magt 

helligheten mot væggen og kontrakten blev permanent i 

prestefruens besiddelse. Hun gik ned og fik avskrevet en mængde 

kopier av kontrakten. Denne blev cirkuleret rundt i menigheten. 

Det viste sig at det viktigste private i kontrakten var at den bortreiste 

prest hadde nogle dage før reisen tat ut en livsassuranse for 

videre at sikre hr. Mons den fulde betaling i tilfælde den bortreiste 

prest mistet livet paa den lange reise. Assurancen vilde da tilhøre 

hans bo og sikre Mons hans betaling. Og det var ved Mons' 

indbydelse og hjælp at assurancen blev tat ut. 

Trods denne opsiktsvækkende offentliggjørelse av overenskomsten 

fortsatte dog Mons i menigheten og hjalp at sprede


andre daarlige historier, der spredtes om som støvet paa prærierne. 

Menighetens prest kom da endelig tilbake. Han var ængstelig 

og sørgmodig over rykterne som den hellige pastor Mons 

Christianson hadde spredt ut. Det var dog en feilaktig spaadom at 

den hjemkomne prest maatte krype til prestegaarden gjennem 

mørke gater. Han fortsatte med at betjene kaldet. Endel av de 

unge gutter av de saakaldte "mindre religiøse" hadde ikke liten 

fornøielse den første søndag da den hjemkomne prest besteg 

prækestolen. Det fortaltes blandt ungdommen, at en av guttene, 

Tom Johnson, vandt en dollar denne søndag. Han hadde nemlig 

væddet en hel Amerikansk dollar med en av de ledende 

bønnemænd i menigheten, som paastod, at presten aldrig kom til 

at betræde deres prækestol. 

Da presten hadde været hjemme nogle uker forlangte han et 

kirkeligt forhør og forlangte blandt andet at pastor Mons 

Christianson skulde stilles for den kirkelige domstol. Resultatet 

blev at han blev stærkt ræfset av samfundet formand og at han 

maatte love ikke mere at blande sig ind i menighetens affærer. 

Trods dette løfte holdt denne hellige Mons møte den selvsamme 

aften med sine venner i menigheten. Disse kom aldrig mere til 

kirken eller til den offentlige gudstjeneste. En av angriperne kom 

den følgende dag op til prestegaarden og skrækslagen spurgte 

pastor Borg om han tænkte at anlægge retssak. 

To av Chicagos prester kastet lidt lys over grunden hvorfor 

pastor Mons forlot Chicago. Det var ikke, sa disse, fordi presterne 

var saa ugudelige, men fordi pastor Mons Christianson selv var 

den centrale figur i en offentlig skandale som kvævet samfundets 

formand til Chicago og der sammen med en komite undersøkte 

saken og fandt Mons skyldig. Men ogsaa denne gang kom det vel 

med at Mons var begavet som taare-drypper, og at komiteen var 

rik paa tilgivelse! 

Saaledes var østerdølen Pastor Sundets erfaring i det første 

kald. Pastor Sundet arbeidet troværdig for at samle de ad-spredte 

folk. Da tiden endelig kom at han tok avsked i kaldet og 

underrettet formanden derom, fik han straks indbydelse til en 

anden norsk menighet. Det var hensikten blandt somme at han 

skulde holde prøvepræken. Ogsaa i denne menighet fik han 

anledning til at overvære en begivenhet som han aldrig


glemte. Istedenfor at Pastor Sundet blev sat paa prøve, blev det 

menigheten som blev sat i denne stilling. 

Da Pastor Sundet ankom til den nye menighet, fandt han at 

der ogsaa her var en lokal strid. Den forrige prest hadde endnu 

ikke forladt kaldet. En familie fortalte pastor Sundet, at 

istedenfor, at den unge prest skulde holde gudstjenesten hadde 

den gamle prest besluttet selv, at forrette. Menigheten nemlig, 

hadde med kun en liten majoritet avsat presten, fordi denne 

præket imot frimurer-logen. Trustee'erne hadde sat et stort 

hængelaas paa kirke-døren den søndags morgen og selv gjemt sig 

under kirke-trappen. De hadde mistanke om at prestens venner 

vilde komme og bryte op kirkedøren. Denne mistanke var ikke 

ugrundet; ti ved ti-tiden søndag morgen kom en hel flok mænd og 

kvinder og ungdommer. Trustee'erne grep fat i de første, men 

forstod straks at mængden var dem for sterk. De drog derfor 

avsted. De ankomne folk hug kirkedøren aapen. Femten minutter 

senere kom gamle-presten sammen med to mænd og ledet hele 

toget ind i kirken. Gudstjenesten skulde just begynde. Presten var 

gaat frem for alteret. Da aapnedes med et kirkedøren, og ind 

marsjerte trustee-erne, en sakfører, diakoner samt flere andre 

mænd. De var ledsaget av lensmanden som gik foran med den 

store sølvstjernen paa bringen. Forsamlingen sat som fjetret. De 

sidst ankomne gik frem i kirken. Fire av de ledende mænd 

marsjerte op til alteret, hvor presten stod. De grep pastoren i 

kragen og klærne. En mand holdt under hver arm og en under 

hver læg og saaledes løftet de presten op og bar ham frem til 

døren. Men de som holdt prestens ben gik foran, og da de kom 

ned til kirkedøren sprikte presten ut benene og spendte føtterne 

mot dørkarmen saa de ikke fik ham ut. Kirkegangen var smal. 

Den ene av dem, som bar presten vidste dog raad. Han kommanderte: 

"Tilbake marsj!" Alle marsjerte tilbake fremover helt til 

alteret. Da ropte lederen paany: "Helt om !" — Alle svingte sig om 

saa prestens hoved vendtes mot døren. Kommandanten skrek 

paany: "Fremad marsj !" Og fremover imot kirkedøren marsjerte 

de alle fire, medens presten laa i deres arme og sparket og slog. 

Men ut gjennem døren og nedover trappen bar det med dem alle 

saa langt som til kirketomtens landemærke. Sakføreren ropte: 

"Sæt ham her." Og der med et "hiv, høi" blbev de minus sin prest. 

Dette skuespil var


nok enddog for en østerdøl. Formand H. C. Holm har gjentat 

denne historie ofte. Pastor Sundet reiste hjem uten at mange 

enddog vidste at han hadde været tilstede. Han fik kald fra en 

menighet i en stor by og virket der i mange aar. 

Der kom en prædikant til hans nabolag i byen og holdt vækkelsesmøter. 

Denne prædikant saa ut til at være meget ivrig. Og 

han hadde en egen evne til at se efter i sømmene paa de 

saakaldte fine kirkefolk. Lutheranerne var ham som "døden i 

gryten". Han var ukjendt med menigheterne og presterne der 

rundt, og han saa ut til at være en av de "nye limer", som soper 

saa fordærvelig godt. Flere av pastor Sundets menighetslemmer 

efter at have hørt den nye evangelist begyndte strengt at kritisere 

sin nye prest for den aandelige sløvhet i deres menighet. 

Kritiken vokste, og en aften besluttet disse misfornøiede, at ha 

et møte med presten for at finde ut om det var prestens feil, at det 

stod saa ilde til med det aandelige i menigheten. 

Pastoren forstod dog den slags folk godt. Han vidste, at kritik 

mot sine sognebørn kun vilde være som at øse olje paa ilden. Selv 

hadde han heller intet imot nogen, som bragte Guds ord til folket 

og var middel til sand vækkelse og omvendelse. Men han hadde 

lært av Guds ord og egen erfaring, at aandens folk ikke blir 

kritiske, men ydmyge jo mere Guds aand faar tak i dem. Aandens 

oplyste folk blir ikke kritiske, mot det som gjør vækkelsen mulig, 

nemlig kristendommens kundskap, ikke kritiske men 

taknemmelige til alle som er med i kirkens arbeide selv om det er 

i skrøpelighet. 

Derfor sa pastor Sundet til de fremmødte kritikere: "La os nu 

ha et bønnemøte her og takke Gud for denne vækkelse! Du faar 

lede os i bøn, du Petterson". Men mærkeligt nok, det hadde været 

adskillig "flu" rundt i byen og Petterson fik netop et hosteanfald 

og maatte haste ind i et andet værelse. Presten saa op og spurgte: 

"Det har vel været vækkelse? Vet I om nogen, som virkelig er blit 

frelst under vækkelsesmøterne av denne fremmede prædikant?" 

Prestens medgjørlige sindelag tok næsten al vind ut av deres 

spændte seil. 

Hr. Linstald, lederen blandt bønnefolkene, foreslog at de 

skulde gi denne alvorlige sak ekstra forbøn paa det regulære 

bønnemøte ; ti han hadde det noksaa travelt netop nu. Men


Hr. Solbek foreslog at presten burde gaa ned og høre denne 

nidkjære vækkelsesprædikant. Dette forslag vandt almindelig 

bifald. Kun Tom Sampson, som var saadan halvt om halvt paa 

begge sider og likesom svævet mellem himmel og jord aandelig 

talt, han gjorde som amendement til Solbeks forslag, at de alle 

skulde gaa sammen for at høre vækkelsesprædikanten. Det vilde 

vist gjøre alle godt! Enstemmig antat! 

De valgte fredag aften, ti da skulde, efter sigende, den store 

indhøstning foregaa paa vækkelsesmøtet. Da skulde prædikanten 

som den store menneske-fisker dra ind alle garn paa 

aandens Genesaret, og han skulde tælle hver eneste fisk og vise 

frem sin fangst til staldbrødrene i de andre baater som intet 

hadde faaet! 

Fredag kvelden kom. Alle kom efter bestemmelse. Tilstede 

med pastoren var ogsaa fru Sundet og fruens søster, Sofie, en 

meget alvorlig kristen, som hele sit liv hadde tjent sin Frelser. 

Skjønt ydmyg i sind, var Sofie noget aristokratisk av utseende. 

Hun var ogsaa saa langt ut i aarene at hun fandt det nødvendig 

at bruke briller, og hun bar en vakker skindkrave rundt halsen. 

Hun var høit aktet i menigheten, og kjendt som en sand kristen. 

Pastoren med sin familie satte sig beske-dent paa en av 

sidebænkene, ved siden av sine bønnefolk og mange flere 

menighetslemmer. 

Vækkelsesprædikanten begyndte slik: "Det var en dag jeg gik 

nedover gaten i Syd Minneapolis. Da saa jeg en Augsburg 

student homme gaaende nedover gaten. Og denne Augsburg 

studenten holdt ansigtet op mot himlen. Men da tænkte jeg som 

saa: "Hvordan har det sig, at en Augsburger ser op mot himlen?" 

Kan det være muligt at en Augsburger har begyndt at se op mot 

himlen? Jeg blev saa glad at jeg grep fat i en telefonstolpe for at 

holde mig fast, ellers hadde jeg gaaet ret op til himlen, saa glad 

blev jeg! Ære være Gud for telefonstolpen! Men naar Augsburg 

studenten kom nærmere fik jeg se, at han hadde saa høi og stiv 

krage paa sig, at han maatte se op mot himlen. Ære være Gud 

for kragen. Ære være Gud for kragen!" 

Mange i forsamlingen lo saa det dundret i hallen. Der var dog 

dem som ikke syntes det var saa morsomt. Pastor Sundet med 

familie var blandt dem. Prædikanten fortalte flere andre rare 

historier, og da han ikke fik alle ti lat læ blev han fornær-


met og begyndte at præke bare for disse "surmulerne." Tilslut 

vendte han sig direkte mot Sofie og skrek : "Og du min gamle 

høne, med skinkragen om din hals og guldbrillerne paa din næse, 

jeg siger dig ret nu, at dersom du ikke tar interesse i Guds ord og 

omvender dig ret nu, saa gaar du lugs til helvede i denne kveld !" I 

det samme stod en anden kvinde op i forsamlingen og skrek av 

fuld hals og rettet armene i veiret. Prædikanten vendte sig med et 

til hende og sa: "Djævel, far ut av hende! Djævel, jeg byder dig gaa 

ut! Kast ut Djævelen." Da kom to store haandfaste mænd av 

evangelisten følge og grep Djævelen og kastet ham ut gjennem 

døren og kjærringen fulgte med! 

Men da stod Hr. Sundets menighetslemmer og bønnefolk op 

og forlot møtet. Om et øieblik gik ogsaa pastoren med familie ut 

og hjem. Mens han gik forbi nogle av sine ledere, hørte han en av 

dem spørge Solbek: "Hvordan likte du møtet?" Svar: "Dette var 

daarlig fiskeveir." "Ja, det var fæl storm paa sjøen ikveld, gut", sa 

Petterson. "Ja, jeg er født nær strilelandet jeg", sa Thompson, "og 

jeg kan ikke forstaa hvordan nogen kan fange fisk, naar en ikke 

har garnet med. nei ikke saa meget som en met-krok." 

Saaledes blev vækkelsesprædikanten til velsignelse for pastor 

Sundets menighet. 

Pastor Sundet har nu i mange aar virket i kirken. Han er 

kjendt. Han har fundet ut at blandt disse mørke skyer som 

svævet over hans tidlige virke var mange lyse straaler og skjønne 

farver paa kirkens himmel. Han har mødt tusinde av nidkjære 

bønnefolk og tusinde aandelige stene i Herrens Helligdom. Og han 

har truffet store skarer av aandens sjælesørgere som hele sit liv 

har staaet som trofaste vægtere paa Zions mure. 

En søndag morgen efter gudstjenesten, da pastor Sundet 

hadde lyst velsignelsen, kom en av diakonerne, Mr. Reinson, og 

bad presten vente lidt. Menighetens embedsmænd vilde saa 

gjerne tale lidt med presten. "Jo da, vær saa god," sa pastoren. 

Alle embedsmænd samt et par andre kom frem og gik ind i 

sakristiet. Hr. Rikson begyndte: "Det er en viktig sak, en anklage 

mot menighetens klokker, vi vil tale med presten om." "Ja-ha, 

hvad er nu det," spør presten. "Jo, klokkeren, Mr. Kardson, drak 

sig fuld forleden dag; og i denne tilstand var han tilstede ved en 

stor auktion som holdtes paa en farm i sett-


lementet; og der bar han sig saa daarligt ad, at det blev til skam 

for os alle, og til skam for menigheten. Mr. Kardson er, som 

presten vet, en nær slegtning av mig," fortsatte Rikson, og 

likeledes en slegtning av flere av menighetens embedsmænd samt 

en slegtning av den farmer-enke, hvor auktions-salget foregik; jeg 

er derfor dobbelt beskjæmmet." "Hvorledes bar Mr. Kardson sig 

ad," spurgte presten. Efter en liten pause tok en av mændene 

tilorde: "Jo, naar en fuld mand vil handle og begynder at byde paa 

en auktion da faar man isandhet høre og se mangt rart. Han bød 

tre hundre daler for to grisunger og trodde han kjøbte et stort 

hestespand. Han satte blaa sløifer paa halen av en liten kat og 

paastod han hadde kjøbt farmerens prægtige præmie-hingst." "Er 

slike geberder ifølge teologien, hr. pastor?" 

Efter en længere samtale tilbød presten at besøke klokkeren, 

enddog den selvsamme eftermiddag og prøve at tale ham tilrette, 

eller, som embedsmændene forlangte, sætte syndebukken i 

kirketugt. Som sagt, saa gjort. Paa hjemveien fra kirken svingte 

pastor Sundet indom hos Kardson. Denne kom ut paa tunet, og 

idet han tok presten ihaand og ønsket ham velkommen, sa han, 

idet han smilte lidt unseligt men skjelmskt: "Jeg vet, hvad presten 

kommer for." "Nu ja, Kardson, var du paa auktionen?" "Ja," sa 

Kardson. "Tilbød du at kjøpe forskjellige ting?" "Nei, det gjorde jeg 

ikke," sa Kardson. "Jeg gjorde kun en handel; og utenom den 

handel gjorde jeg ikke et eneste. tilbud." "Hvad var den handel, du 

gjorde?" "Jo, ser De. Hr. pastor, jeg var den største arving i det 

ho, nemlig farmen som blev solgt den dag; og straks før salget 

fandt jeg ut, at kirkens embedsmænd, som er mine slegtninge 

hadde stukket hovederne sammen og var blit enige om at la 

farmen bli solgt til kun en lav pris til en av dem og saa skulde de 

holde privat opgjør sig imellem senere. Og derfor tænkte jeg: disse 

karer skal sandelig ikke komme mig i forkjøpet; og saa gik jeg til 

salget og overrasket dem alle ved at byde langt høiere pris paa 

landet end de hadde i tanker. Disse menighetens embedsmænd, 

hr. pastor, var ikke forarget over at jeg var fuld; men fordi jeg 

hadde bydt op landprisen." "Hadde De virkelig drukket?" "Ja, hr. 

pastor, men det var kun et kort besøk, kun et kort besøk hos 

Konk Alkohol. Dog jeg indrømmer at det var kraftigt." "Hvor 

mange glas, altsaa, tok du?" "Kun en stor


dram, hr. pastor." "Ja," sa presten, "den som blir fuld av kun en 

dram er ingen dranker." "Nei," sa Kardson, "somme av disse 

diakoner kjører rundt med ølflasker i slæden hele vinteren og 

andre suger stadig paa brændevins-taaten, men nei-men om 

nogen av dem kan anklages for at være saa panvirket som jeg var 

den dag paa auktionen." "Saa, lidt fuld var du, Kardson?" "Ja, hr. 

pastor, lidt morsomt var det oppe i hovedet eller nogen 

andensteds og mine ben var ganske lette." Presten saa op paa 

ham og sa: "Det er ikke sømmeligt for en klokker at løfte benene 

for høit; forstaar du det, Kardson? Næste søndag for-staar du nok 

at sætte dig tilrette i menigheten." 

Næste søndag under gudstjenesten stod Kardson frem for 

menigheten og sa: "Kjære menighet, venner og naboer; som jeg 

allerede har bedt Gud om tilgivelse for min feil, saa beder jeg nu 

eder; og jeg lover aldrig mer at nyte berusende drikke. Det er 

bedst." Og han føiet til : "Dette lover jeg ogsaa av den grund, at jeg 

nu er en ældre mand. Selv om jeg drak venter jeg aldrig at leve 

længe nok til at lære at gaa saa støt som vore diakoner !" 

Pastor Sundet fortalte at Mr. Kardson fra den dag blev en total 

avholdsmand og en nidkjær kristen og en endda bedre ven av 

presten. Ut av nævnte begivenhet vokste tanken frem, som senere 

resulterte i at Kardson betalte alle utgifter for sig selv og presten 

og tok pastor Sundet med sig paa en reise til Kina og Indien.


BORGHILD SOLVANG 

Borghild Solvang var fra Nordre Østerdalen. Hun var femten 

aar gammel, da hun kom til Amerika. Vakker av utseende var 

hun. Ansigtsfarven var frisk og hvit, øinene blaa. Hun var høi og 

slank, og var saa tiltrækkende og perfekt, at hun vandt præmie i 

en skjønhetskonkurrance det andet aar hun var i Amerika. 

Hun fik stilling som guvertnante hos en rik familie i New York 

og tjente godt. Hun skrev stadig hjem og sendte regelmæssige 

smaa pengesumme til sine forældre. Hun sendte ogsaa Amerikabillet 

til sin ældre bror Sverre. Han kom ni maaneder senere. 

Borghild hadde god sangstemme. Efter at ha studert flittigt 

ved en aftenskole, og tillikemed spart op lidt penge ved sit arbeide 

tok hun et kursus i sang og musik ved konservatoriet. Senere 

sang hun ofte ved forskjellige festligheter, og av og til i en kirke i 

Brooklyn. Hun var altid meget beundret ikke bare for sin 

skjønhet, men ogsaa for sin dannede optræden. Hver gang hun 

optraadte kappedes flere unge mænd om at gjøre hendes 

bekjendtskap. Hun avslog dog næsten altid tilbudet. Hun hadde 

store fremtidsplaner og var foreløbig tilfreds med broderens 

selskap og den fine familie i New York, hvor hun bodde de første 

aar. Sang og musik optok hendes interesse. 

En dag, da hun gjorde nogle mindre indkjøp paa Wannamakers, 

traf hun en mand fra staten Illinois. Ved en av forretnings 

cheferne som hun kjendte, blev de unge mand introducert. 

Han hedte Orville M. Harriman. Chefen fortalte Borghild, at den 

unge here nylig var graduert fra Yale Universitet og hadde nettop 

begyndt forretning i en mindre by i Illinois. Han var nu i New York 

for at gjøre vigtige indkjøp og studere det bedste i 

forretningsverdenen. Selv hadde han studert arkitektur ved Yale; 

men tiderne var ikke de bedste for denne kunst. Han hadde 

derfor bestemt sig for at reise vest, iallefald foreløbig. For denne 

handling hadde han direkte grund.


Hans forældre hadde været en av de ældste og mest ærbare 

familier i deres hjemsted som hedte Strandville. Orville var 

opvokset. der. Hans forældre var døde, og deres lille formue var 

blit delt mellem fire barn. Orville hadde opbrugt sin arv til 

utdannelsen. Han hadde dog faat den gamle hjørnegaard i 

arveskiftet, og da han altsaa ikke hadde mange kontanter, 

besluttet han at begynde forretning i denne sin hjemby. Her 

hadde han da i allefald en bygning; her hadde han ogsaa det som 

har større værd end penge. nemlig en god omtale, takket være 

hans ærbare forældre og hans eget bra ungdomsliv. Med denne 

begyndelse hadde han sat sig fore at søke sin lykke i hjembyen og 

fortsætte livet og vandringen i forældrenes fotspor. Han fik snart 

oparbeidet en pen forretning. Livet smilte ham imøte med lyse 

forhaabninger. 

Da Borghild traf denne mand saa hun med et noget helstøpt. 

Hun beundret hans faste og ærlige ansigt. Og da han saa ind i 

hendes blaa øine og lyse, aapne ansigt blev han med et indtaget i 

hende. Han hadde leet mange unge damer ved Yale de fire aar, 

han frekventerte skolen, men her stod foran ham en ung pike, en 

skjønhets-figur, en anstændig dame, et væsen som var smilende, 

dog klassisk og intelligent. 

Efter en kort samtale skiltes de. 

Da Borghild kom hjem, var hendes hjerte i oprør. Hun laa 

vaaken næsten hele natten og tænkte paa ham. Hun saa ogsaa 

henimot den følgende aften, da hun skulde træffe ham igjen; ti 

Mr. Harriman hadde indbudt hende til middag paa Waldorf 

Astoria. 

Det var et lykkeligt gjensyn for begge, da de den følgende 

kveld mødtes paa Waldorf. De syntes begge, at de hadde gaaet lidt 

hurtig frem, men de forstod hinanden; og saken blev klar ved 

nogle spredte bemærkninger, som Borghild skyndte sig med at 

gjøre angaaende hans travle tid og hans nødvendige hast med at 

komme hjem til forretningen. Han føiet ogsaa til, hvor kjedeligt 

det var, at han maatte reise saa snart: "Hurtigtoget med bedste 

forbindelse hjem avgaar tidlig imorgen," sa han. 

Efter middagen sat de alene i en liten ventesal. "Fortæl mig 

Iidt om Norge og om dig selv," bad Mr. Harriman. Dette var et let 

emne at tale om for hende, og særlig naar hun beskrev sin egen 

hjembygd med de grønne skoge, de vakre gaarde og


elven som rinder gjennem dalen. Og hun føiet tilslut: "Her kan vi 

daglig se alle tre flagets farver: de snehvite fjelde, de blaa vande 

og den rosenrøde solnedgang." 

Han viste hende en del fotografier fra Yale, og likeledes fra 

Strandville og sin forretning der. Han viste hende ogsaa den kirke 

hvor han om søndagene tilbad, og hvor hans forældre hadde 

været aktive medlemmer i en menneskealder. 

Dette møte paa Waldorf utgjorde lykkelige timer for disse to. 

Stærke baand hadde allerede bundet dem sammen. Ømme 

følelser blusset frem. De var begge forelsket. 

Da tiden kom, at Borghild maatte gaa hjem syntes de end da 

ikke at være paa langt nær færdige. Det var noget de begge 

Ønsket at komme nærmee ind paa, men den korte tid de hadde 

kjendt hinanden forbød dem at tale derom. Da gik frøken Solvang 

bort til ham og med en inderlig varme som kun er en elskende 

kvindes, saa hun op i hans ansigt og sa: "Kan du ikke vente en 

dag til?" Han stod op fra sofaen og saa paa hende en stund. Saa 

sa han: "Jo, jeg vil vente en dag." Om en stund bød de hinanden 

godnat. 

Den følgende dag var den lykkeligste som Borghild hadde 

levet. Efter en lang og lykkelig samtale spurgte Harriman om hun 

var villig til lidt senere at avlægge besøk i hans hjemsted. Hendes 

rjerte var jubende. 

Fire uker senere var hun paa vei til Illinois, og hun kom ikke 

tilbake til New York paa længe. Fem uker efter hendes ankomst til 

Strandville, gik hun glad og lykkelig til alteret med Harriman. 

Ogsaa han var lykkelig. Han var stolt av hende. Han hadde fondet 

ikke bare en skjøn men en ædel kvinde. 

Han var stundom bange for at noget skulde komme iveien og 

bringe sorte skyer over deres lyse himmel. Hans høieste ønske var 

at gjøre hende lykkelig, og dette, mente han, kunde ske væsentlig 

ved at han blev til noget. Han kunde ikke være fornøiet ved bare 

at gi hende et knapt timeligt ophold. Han maatte sørge for at hun 

kunde leve ifølge det fine liv og de vakre idealer. Hun paa sin side 

glemte livet i New York. At faa bo hos ham og styre det hjem, hvor 

han gik ut og ind, det var hendes liv og lykke. Av og til gik hun 

ogsaa bort i forretningen og hjalp pikerne med ekspederingen. 

Slik gik det første aar. Forretningen vokste under forsigtigt 

styre. Han hadde selv hele tiden tat vare paa butikkens


aapning om morgenen og lukningen om aftenen. Han førte sine 

egne bøker. Han gjorde alle indkjøp. Da han i begyndelsen av det 

andet aar reiste paa indkjøps tur til New York fulgte Borghild 

med. Paa hans forslag og hendes understøttelse spiste de middag 

i en liten, men minderik sal paa Waldorf Astoria. 

Om dagen hadde han det travelt paa forretningshusene i storbyen. 

Hun besøkte sin bror Sverre og avla flere besøk hos den 

venlige familie, hun kjendte saa vel fra det første ophold der. 

Den sidste dag de var i New York, hadde de indbudt Sverre til 

frokost. Efterpaa kjørte Sverre og Harriman sammen ned i byen, 

medens Borghild gjorde nogle personlige indkjøp og pakket for 

hjemreisen. 

Paa veien til byen fortalte Sverre at han hadde tjent store 

penge paa Chicago børsen. Han hadde kjøpt hvete. Da hveten var 

60 cent per bushel, hadde han kjøpt ti tusind bushel. Og nu var 

hveten $1.10 per bushel og den steg i pris næsten hver dag. Han 

hadde ogsaa kjøpt ti tusind bushel for 65 cent bushelen. Da 

hveten hadde steget 15 cent, solgte han og tjente ca. 2500.00 

dollar. Dette, mente Sverre maatte ansees for godt gjort paa en 

kapital av bare $500.00. Hveten gik op 18 cent i en eneste 

stigning. Saa gik den ned 6 cent og begyndte atter at stige. Da 

den paany hadde steget 2 cent, kjøpte Sverre 20,000 bushels for 

74 cent per bushel. Den gik op fire og treottende dels cent. Den 

som kjøper i haap om at prisen skal gaa op er "lang" og er kaldt 

"bull" (stut) ; og den som først sælger i haap om at prisen skal 

falde er "kort" og er kaldt "bear" (bjørn). Bamsen river ned med 

sine skarpe klør, mens oksen stanger op med sine store horn. 

Med denne forklaring fortsatte Sverre : "Prisene gik op og ned; og 

da hvete prisen var 91 cent kjøbte jeg 30,000 bushel og solgte 

alle, altsaa 50,000 bushel for $1.00 per bushel og tjente 

$11,000.00, minus $135.00 i kommission til forretningshuset, 

hvor jeg handlet, samt en liten brøkdel i regjeringsskat. Denne 

skat varierer ifølge hvete prisen. Ved disse faa kjøp og salg av 

hvete har jeg nu paa nogle uker tjent over $13,000 dollar", sa 

Sverre. 

Hariman hadde sittet stille og lyttet. Var det virkelig mulig at 

tjene saa store penge saa letvindt og med saa liten kapital? Han 

saa paa det hele med mistanke. Dette maatte være


lotteri, et fælt penge-spilleri. Sverre mente at det ikke kunde være 

"gambling", da "gambling" er forbudt i Amerika, medens at handle 

paa børsen er tilladt. "Og", tilføiet. Sverre, "kornbørsen sætter 

faste priser paa farmprodukter. I det hele, er det kun kjøp og salg 

av varer og andre værdier i likhet med hvilkensomhelst anden 

forretning." Harriman saa mange hul i Sverres kløgtige vævning, 

men noget var det dog i det; Sverre hadde tjent store penge med 

liten kapital. 

Orville hadde lidt over $400.00 med sig. De blev enige om at 

gaa ned til kommissionshusene som var medlem av Chicago 

kornbørs. Harriman fulgte Sverres indstændige raad, gav betjenten 

sit navn og sin adresse og satte ind størtedelen av sine 

$400.00 og kjøbte med en gang 5000 bushel med hvete. Sverre 

raadet til at kjøpe ogsaa lidt bomuld. Hvete prisen var $1.12. 

Sverre besluttet ikke at handle den dag men heller hjælpe Orville. 

Sverre hadde saa god erfaring, og Harriman var ny i denne slags 

handel. Da hveten var gaat op en cent, sa Harriman: "Nu skal jeg 

sælge til nu har jeg tjent $47.00 paa femten minutter. "Nei, 

absolut ikke," mente Sverre. Harriman mente dog at om han 

tjente $47.00 per dag vilde han være vel fornøiet. Da vilde han 

ogsaa forbli i New York en ukes tid ; ti han hadde meget 

paalitelige piker i butikken hjemme. Sverre overtalte ham til ikke 

at sælge, og da hveten allerede var steget i pris, mens de 

konfererte, saa prisen nu var $113½, tænkte Orville: "Erfarenhet i 

dette, slik som Sverre besat, maatte vist være, ikke barenødvendig, 

men en garanti for sikkerhet. Sverre henviste ogsaa til 

de utenlandske kabler som viste en prisstigning av 5 cent per 

bushel og da priene her længe hadde fulgt Liverpool, var det klart 

at hveten vilde stige meget høiere i pris. Prisen gik op og ned. Da 

prisen var $113 raadet Sverre Harriman til at kjøpe 5000 bushel 

mere. Harriman adlød sin erfarne svoger. Klokken var nu et. Bare 

femten minutter igjen av forretningsdagen. Hvor gjildt det skulde 

bli at komme ned til hotellet og fortælle Borghild at han hadde 

tjent flere hundre dollar. Hun skulde nu faa opholde sig nogle, 

dage længer og kjøpe flere ting som hun saa gjerne ønsket sig. 

Hvilke overraskelser for hans kjære Borghild. 

Han saa op paa den store væggetavle, hvor prisene blev nedtegnet. 

Prisen var nu gaat ned til $112½. Dette overrasket Sverre. 

To minutter til og prisen var $1.12. Harriman hadde


nu tabt $78.00. Han blev noget ængstelig. Tænk om han skulde 

tape sine penge! Prisen faldt ned til $1.11, — nu ca. $178.00 tap! 

Sverre solgte da i forvirringen lidt juli hvete. — Da klokken var ti 

minutter efter et var hans hvete gaat ned til $1.09; og da corn 

børsen lukkedes fem minutter senere var prisen $1.08 per 

bushel. Orville hadde tapt over $475.00. — Dette var frykteligt! 

Folk sprang frem og tilbake og vred sine hænder. Mange hadde 

tapt meget mere. De bandte og kaldte paa Gud og djævelen! 

Sverre var rasende. "Jeg begriper ikke" sa han, "dette var 

utænkeligt." "Jeg ser ikke nogen aarsak." Harriman sat med 

ansiktet i hænderne. Han sa ikke et ord. Det var triste øieblikke, 

vemodigt! Han var ængstelig, ikke for sin del, men for Borghilds 

skyld. De maatte arbeide længe og spare forsigtigt for at lægge 

tilside $475.00. Hvad skulde han sige til hende? Mens han sat 

saaledes og tænkte, kom firmaets bestyrer springende og sa til 

Orville: "De, min herre, maa gi os nogle hundre dollar paa deres 

konto. De har mistet over $400.00, og De har 10,000 bushel 

hvete som kræver en sikkerhets kant. Da raabte Sverre: "Sælg 

hveten." Manden sprang op til luken og skrek: "Sælg 10 december 

hvete til markets pris, hvis det ikke er forsent!" Hveten blev solgt 

for lidt under $108. Orville skrev derpaa en check for at dække 

underbalancen. Han sa ikke et ord, men gav tydelige tegn paa dyp 

skuffelse. Sverre selv var saa opbragt at han ikke hverken kunde 

fatte sig eller huske detaljerne i det som var foregaat. 

Paa hjemveien talte Orville om Borghild hvor lykkelige de var 

og hvor tungt det nu vilde bli at fortælle hende. Sverre sa : "Ja, 

jeg ogsaa kjender min søster Borghid. Ogsaa jeg elsker hende. Jeg 

skal nu laane dig $500.00 paa den betingelse, at du ikke 

besværer Borghild med denne affæren og pengene kan du 

tilbakebetale kun da, naar det blir meget beleiligt for dig. De gik 

ned og fik en bankanvisning som Sverre overrakte Harriman. 

Denne drog et lettelsens suk. Han hadde da ogsaa lært en ny 

lekse. 

Harriman og frue kom vel hjem til Strandville. De tok fat 

arbeidet med fornyet interesse. Flere av de ledende familier i byen 

telefonerte eller kom prsonlig for at hilse dem velkommen. 

En overraskelse mødte dem ved hjemkomsten. Alle tre av 

byens banker hadde lukket sine døre og indehaverne mistet sine


penge. Borghild gik med taarer i øinene hele dagen. De hadde 

strævet saa haardt for at faa disse penge lagt tilside, og nu var alt 

tapt. De imøtesaa større utgifter; ti der ventedes en ny arving i 

familien. 

Orville hadde skrevet ut en del mindre checker i New York for 

varer han hadde kjøpt. Disse firmaer undlot at sende varerne, da 

de fandt checkerne værdiløse. Dette vilde skjære ind i handel og 

fortjeneste. Der var dog flere firmaer som allerede hadde sendt 

varerne. Dette vilde hjælpe. Skulde han nu fortælle Borghild om 

de $500.00 fra Sverre? Han vilde ikke holde noget tilbake fra 

hende; ti hun var altid saa snild og arbeidsom. Hendes flid kom 

atter for dagen. Hun bestemte selv at gjøre ikke bare alt 

husarbeide men al vask, samt perse klærne, stoppe strømpene, 

osv. Hun besluttet ogsaa at hjælpe til i butikken og lot defor en av 

ekspederingspikene gaa. Al denne opofrelse gjorde ham saa ondt. 

Han syntes nu at han iallefald maatte trøste hende med at de 

hadde $500.00. Men han hadde bestemt lovet Sverre ikke at 

fortælle. Han hadde faat pengene kun paa den betingelse. Sverre 

kunde muligens ha flere grunde for at dette burde holdes 

hemmeligt. Orville skrev derfor og bad Sverre om tilladelse til at 

fortælle Borghid. Han sendte ogsaa checken med i brevet. Men da 

han efter tre ukers ven-ten intet hørte fra Sverre nølet han endnu 

mere med at fortælle 

det. "Det kunde ogsaa," tænkte han, "skape mistillid til ham hos 

Borghild, fordi han ikke hadde fortalt hende før." Og forretningen 

bragte dem iallefald levebrød, og lidt til. 

Men han var ængstelig over at Borghild allikevel vilde finde 

det ut; ti den check han hadde utskrevet for underbalancen paa 

børsen var værdiløs paagrund av bankens lukning, og firmaet 

vilde sikkert skrive og forlange kontanter eller anden sikkerhet. 

Og nu da Borghild arbeidet paa butikken var han i vaande hver 

dag. Han husket enddog ikke firmaets navn, saa han kunde 

skrive og afværge faren. 

Endelig efter længere tids ængstelse over dette telefonerte 

Borghild sent en eftermiddag fra hjemmet til ham paa butikken 

og sa: "Hello! Er det du, Orville?" "Ja, hvad er det du vil, min 

kjære?" "Jo, der er kommet brev til dig hit til huset fra New York." 

"Du kan la det ligge der til jeg kommer hjem til aftens," sa Orville 

hæftigt. "Jeg skal selv aapne brevet." — "Jeg har allerede aapnet 

det," sa Borghild. "Hvem er det


fra?" raabte Orville i det største anfar. "Det er fra Benit, Farrel 

Rosbaum". 0, du høieste! Nu husket han firmaets navn. Der har 

vi det! Nu fandt hun ut sandheten allikevel. Og de $500.00 fra 

Sverre hadde han sendt tilbake. Hadde han da endelig beholdt 

dem, kunde han ha havt lidt for umake, — og for ængstelsen! 

Men hvordan vilde nu hans Borghild ta dette op? Skulde nu dette 

være begyndelsen til misforstaaelse mellem dem, til deres lykkes 

ruin? 

Han kom tidlig hjem til middag den aften. "Du kom tidlig," sa 

Borghild. "Jeg har ingen mat færdig", sa hun. Han saa paa hende 

alvorlig. "Saa! Altsaa ingen mat! Det var slik det skulde begynde!" 

"Her er brevet," sa hun. "Dette er no-get rart", føiet hun til meget 

kort, idet hun gik ut i kjøkkenet. Han fik brevet ut av hendes 

haand og stod og saa efter hende der hun gik. "Ja, dette er noget 

rart," hørte han hende gjentage fra kjøkkenet. "Du maa vist ha git 

dem dit undertøi den dag du og Sverre var i byen." "Jo, der kom 

det," sa Orville til sig selv! Slik lød det fra hans egen Borghild! 

Brudet maatte vist være totalt fra hendes side. Han stod endnu 

med brevet i haanden. Om en stund fattet han sig, tok brevet ut 

av konvolutten og læste følgende paa engelsk: "We advise hedging 

in your long cotton and larger margin on your two short." Yours 

truly, Benit Farrel Rosbaum. 

Han stod og stirret paa brevet en lang stund. Endelig raabte 

Borghild fra kjøkkenet: "Maten er færdig, min kjære." Han stod 

endnu et øieblik, saa kom Borghild ind, gav ham et kys og sa: 

"Jeg forstod ikke en døit av dette rare brevet, og neppe tror jeg du 

forstaar det," sa hun smilende. "Det maa være et nyt slags mærke 

eller en "code" angaaende kjøp av undertøi, la hun til. Men jeg er 

ikke interesseret i indkjøp, jeg bare sælger jeg," sa hun. "Kom nu 

og spis førend maten blir kold." Orville gik ind efter hende og 

satte sig ned med et dybt smil som ikke paa flere dage gik bort. 

"Jo, jo," sa han, "jeg skal nok ordne med dette selv." Hvor 

velsignet var det ikke, tænkte han med sig selv, at der er saa 

mange sprog og tungemaal. Nu for første gang saa han 

velsignelsen i Babels f or-virring ! 

Tiden gik. Disse unge mennesker fik erfare adskilligt motbør.


Byens embedsmænd besluttet at stenlægge byens hovedgater 

og alle gaarde og forretningshuse blev ilignet for at dække 

omkostningerne. Harrimans iligning beløp sig til $160.00 per aar 

for ti aar. Mange av forretningsfolkene knurret; men bystyret 

hadde avgjort saken. Det var derfor intet andet at gjøre end at 

betale, eller ogsaa miste sin anseelse i byen, særlig for den som 

vilde oparbeide sin forretning. Med større sparsomhet vilde nok 

Orville og Borghild klare dette. Stenlægningen var dog altfor dyr: 

$16.00 per fot for halv gate (en side). Frykteligt! Mange hadde 

mistanke om at her var ugler i mosen. 

En ny skuffelse kom ut paa høsten; byraadet besluttet at 

stenlægge tvergaten. Den var noget smalere. De blbev ilignet 

$125.00 per aar for ti aar. Da Orvilles forretning var en hjørnegaard 

blev dette et alvorligt slag for disse unge folk. Mange folk 

nægtet at betale. En av disse, gamle Papalos, en liten græ- ker, 

som hadde et lite skomaker shop to dører fra Harriman's; var en 

av dem som paastod, at han ikke kunde betale. Men der var nogle 

som altid hadde pekt paa ham og nu fik han hØre det hver dag: 

"Der gaar en av skarverne i byen." Det blev endelig for meget for 

Papalos. En dag fandt de hans legeme hængende fra nogle 

bektraade og buster som han hadde snoret sammen for at ende 

tilværelsen. Der var mange i byen som gik med uhyggelige tanker. 

Der var mange som hadde mindre penge end Harriman. Dog de 

fleste hadde ogsaa mindre leve-dage. Naar de gamle mister alt og 

dertil blir paalagt unødvendige utgifter, skammelige byrder som 

bøier dem stedse dypere mot jorden og saaledes lægger ny sorg til 

syke sind, da ser man et trist syn. Naar Borghild saa den 

nedtrykkele som hvilte over folkene var hun taknemmelig fordi 

hun hadde det saa godt. Hun var lykkelig. Og under alt fik de 

begge beholde sine barnehjerter. Deres første lille elskling, en 

liten søt pike, hadde ogsaa bragt solstraaler til hjemmet. Begge 

hadde godt mot, og Borghild haapet stadig paa lysere dage. 

Den følgende vaar besluttet bystyret at stenlægge alleen. 

Harriman fik en iligning paa $40.00 per aar i fem aar. Styret 

besluttet senere at lægge nye fortaug. Dette begyndte at se trist 

ut. Der blev ogsaa opført ny brandstasjon. Der blev bygget nyt 

skolehus. Der blev bygget et umaateligt stort og gjildt raadhus. 

Skattene, baade stats- og county skattene, gjorde byrdene saa 

store at mange maatte lukke sine forretninger og


mistet alt de eiet. Mange mistet ogsaa sine hjem, de blev solgt for 

skat. Ni mennesker i byen som Oville kjendte personlig begik 

selvmord paa et eneste aar paagrund av denne paatvungne og 

unødvendige skat. Folket led baade timeligt og aande-ligt igt. 

Ut paa høsten holdtes byvalg. En mængde av forretningsfolkene 

og flere andre ledende borgere mente, at nu maatte noget 

gjøres for at bryte makten fra disse penge utpressere og politikere 

som hadde tat by og county ved strupen. "Det er godt og vel," 

mente disse fredelige borgere, "at have det bed-ste baade i hjem 

og i by og i stat, men kun da naar folket har raad til det." Paa den 

motsatte side i valgkampen stod ikke bare byens embedsmænd og 

de fleste politikere, men ogsaa flere av de største forretningshuse. 

Til de almindelige folks overraskelse mente disse pengeutpressere 

at de borgere om ikke vilde være med og gjøre byen fin og 

moderne burde gaa tilbake til urskogen. De ledende politikere gik 

enddog saa langt, at de anbefalte at boycutte bakstræverne. Med 

løgn og trudsel gik motstanden fra hus til hus. De leiet en stor 

flok unge gutter til at utdele brochurer for, som de sa, at bevise 

sin paastand. Resultatet blev, at de samme by- og countyembedsfolk 

blev gjenvalgt. De politiske fribyttere dominerte paany 

over folkets penge-skrin. Det saa mørkt ut. Der blev straks efter 

valget indført ny og kostbar belysning i gatene; men gatelysene 

gjorde det kun mørkere for de undertrykte skattens slaver. Der 

byggedes flere brede stenlagte landeveie utover countiet. Der 

oprettedes mange nye poster og byraaer; og naar de ikke kunde 

tænke paa noget andet for at faa fingrene ned i publikums 

pengekasse, leiet de kostbare malere til at male stedse nye og 

forskjellige kulører paa gjærder og paa stabbestolpene langs 

alfarveiene. 

Alle skatter, baade almindelige og specielle iligninger steg 

fryktelig. Stillingen blev fortvilet for Harriman's. Deres lille 

forretning kunde neppe klare dette. De maatte iallefald faa et godt 

aar. Men Borghild med det glade ansigt sa, hun vidste det skulde 

bli et godt aar. Ofte stod hun op riktig tidlig om morgenen og 

skyndte sig bort til butikken og ivaretok centralopvarmningen, 

saa hastet hu hjem og lavet frokost før hun vækket ham, altid 

glad i haapet om de lyse dage. Den lille i


vuggen begyndte ogsaa at smile med større forstaaelse og dette 

smil bragte altid ind i hendes sjæl straaler fra den Evige. 

Dog det skulde ikke være længe før nye, mørke aander 

begyndte at svæve rundt deres hjem. Det var noget galt paafærde. 

Flere av Harriman's større kunder kom ikke mere ind i 

forretningen, og salget blev betydelig formindsket. Saaledes gik 

det i tre maaneder efter valget, og det blev ikke bedre men heller 

værre. Omsætningen blev efterhvert meget daarlig. Den samme 

skjæbne blev mange andre i byen tildel. Stadig nye ængstelser 

grep forretnings folkene. Et alvorligt tungsind likesom besatte de 

strævsomme folk. Orville og Borghild saavelsom mange andre 

vidste at der var mere med dette end det som vistes paa 

overflaten. Uvisheten angaaende deres fremtid blev deres største 

sorg. 

En aften blev Orville og Borghild enige om at kalde sammen 

en del av de forretningsledere som hadde delt deres tunge 

skjæbne. En større komite blev organiseret for at undersøke 

saken. Orville Harriman blev formand i komiteen. Resultatet av 

undersøkelsen var gyseligt. Komiteen fandt, at et par fremmede 

herrer hadde havt det travelt i flere uker før valget der i byen; og 

at disse herrer hadde gjort regelmæssige besøk hos de ledende i 

bystyret og likeledes stadige besøk hos byens store 

forretningfirmaer, de firmaer nemlig, som solgte de varer, der 

bruktes til byens og countiets "forbedring." Blandt disse var to 

store trælast handlere, byens ledende isenkram-forretning, 

murstensfabrikken, cement handleren, maler-forretning, osv. 

Svensken Karl Salborg, som selv var blit bedraget av disse to 

fremmede herrer, fortalte komiteen om disse to mænds fremgangsmaate. 

"Disse herrer," sa Salborg, "gik til cementhandleren 

med nøiagtig underretning om hvormeget cement der trængtes for 

at stenlægge et vist antal gater, alleer og fortauger. Da 

cementhandleren lovet at sælge for 40 cent per cement sæk 

dersom han fik hele bestillingen, raadet disse to mænd ham til at 

forlange 60 cent sækken og gi tilbake de 20 cent til dem. De 

skulde da garantere cementhandleren hele kontrakten for baade 

byen og countiet, ja, enddog flere andre byer med. Kontrakten 

kom paa flere hundre tusind dollar. 

Selvfølgelig blev der god forstaaelse mellem disse to fremmede 

og cementhandleren, og der blev en "gentlemands" overenskomst. 

Der var ikke tale om skriftlig kontrakt.


Paa samme maate gik de til andre store forretnings huse og 

altid med det samme heldige resultat. Naar alt dette var gjort 

begyndte disse to herrer at gjøre nye besøk hos bystyrets medlemmer 

og andre lovgivere. De behøvde ikke at gaa til alle. En 

majoritet av lovgiverne var ofte nok til at avgjøre de nødvendige 

beslutninger. Og hvor der trængtes et større flertal, der maatte de 

selvfølgelig forbruke mere stikjenge for at faa de nødvendige antal 

lovgivere til at gjøre lovene og reglerne efter rette smak. 

Lovgiverne valgte gjerne en komite eller en enkelt mand i hvert 

gjøremaal med fuld myndighet til at utstille kontrakter for 

arbeidsfolk og kjøp av materialer. Med en slik enkeltmand var det 

meget lettere at haandtere saken. Med stor myndighet og liten 

moral og med særlig svakhet for stik-penge var det saaledes let 

gjort at faa indført ved lov disse store forbedringer, gater, fortaug, 

alleer, skolehus, raadhus, brandstasjoner, brede og kostbare 

alfarveie og mangt andet. 

Nu forstod Orville Harriman og de andre paa komiteen hvorfor 

saa mange av de store forretningsmænd i Strandville ivret saa 

stærkt for at faa gjenvalgt det gamle bystyre og de staaende 

komiteer med visse enkeltmænd som komite og storkakser. 

Svensken Karl Salborg som hadde fortalt komiteen om deres 

fremgangsmaate forsvandt aldeles. Hans familie ventet paa hans 

hjemkomst uke efter uke i flere aar. Der gik rykter om at tre 

mænd skulde have stukket ham levende ned i en tønde fuld av 

bløt cement og der late det hele tørke til forstening. 

En av de omtalte fremmede herrer som hadde opholdt sig i 

Strandville og som hadde fremvist sin store kunst i at haandtere 

stik-penge hadde allerede i mange aar været utlært i dette fag. 

Han hedte Wynner. Han fortalte denne saga-skriver følgende : 

"Jeg var en lang tid leiet av enkelte rikmænd og store 

korporationer. Mit gjøremaal var at arrangere og lede lystige 

utflukter for en hvis stats forskjellige lovgivere i den hensigt at 

paavirke disse lovgivere til i lovgivningens møter at stemme for 

denne og hin lov, som vilde tjene de store firmaer og forretninger 

tilgode. Vi tok ofte lange jernbanereiser med disse lovgivere. Jeg 

opvartet med god mat og med stærke drikke og stundom med 

flotte damer til at underholde disse solons sønner og av og til 

store summe til spillepenge under reisen og til stik-penge ved 

fremkomsten. Jeg skaalet med dem alle.


Jeg drak gjennemsnitlig 64 drammer hver eneste dag i otte aar." 

Det var en slik mand som hadde ledet svindleriet og foraarsaket 

krisen og sorgen i Strandville. Dog der forefandtes aldrig 

noget bevis; og omtrent ingen turde sige noget. Den som talte blev 

ofte paa en anonym maate mindet om at der var skydsreiser der 

rundt, hvorfra ingen kom tilbake. 

Harriman og frue prøvet paa alle maater at holde ut i sin lille 

forretning. De levet saa simpelt de kunde. Tre aar var nu gaat 

under den største trængsel. Ingen av dem hadde kjøpt nye klæder 

paa denne tid, Borghild hadde maattet omgjøre sine bedre kjoler 

og sit tøi for at den lille ogsaa kunde have noget skikkeligt. Hun 

begyndte at tvile paa at de lyse dage vilde komme. Hun sat 

mangen gang paa verandaen og ventet paa ham — og graat. Hun 

saa solen dale, — den ene solnedgang efter den anden. Uke efter 

uke, maaned efter maaned gik hen. Det stod ikke rart til med 

kosten derinde paa det lille kjøkkenbordet. Hun prøvet dog altid 

at gjøre det fint. Hun hadde endnu igjen de smaa lyse-røde 

servietter som hun hadde bragt med fra Norge. Disse la hun saa 

pent tilrette paa den hvite bord-duk, at det saa ut som om der 

virkelig var velstand. Og da hun saa ham komme var hun glad 

paany og tørket taaren. Han ogsaa hastet altid hjem; ti han vidste 

at de to derhjemme ventet. De hadde ikke noget andet i verden 

end ham. 

Han fortalte en dag at et par firmaer i New York hadde skrevet 

og forlangt alle sine varer tilbake sendt. Tre store nye firmaer 

holdt paa at flytte ind i Strandville. De averterte med store typer. 

Var det vel mulig nu at holde ut. Han vidste godt at ikke dette 

vilde gaa. Hun vidste det ogsaa; men begge var bange for at 

indrømme det og derved saare ømme hjerter. En aften da de 

hadde spist, og Borghild hadde sat væk fra bordet, kom hun 

graatende ind i stuen hvor han sat. Hun kastet sig i hans arme og 

sa: "Jeg orker ikke længer." Hun hulket høit. Ogsaa han brast i 

hæftig graat, idet han tok hende om livet og holdt hende paa 

fanget. De hadde længe dæmmet op en stærk og dyp fortvilelse. 

Nu graat de høit og længe. De sat der som to fortvilede og 

skræmte fugle. Ogsaa lille tulla begyndte at graate. 

Da de fik samle sig lidt og mande sig op og gjort sig stærke, 

fortalte Borghild med et lidet smil at da hun julekvelden gik


ned i byen var alle folk paa ti-cent-butikken. Hun sa, at hun gik 

ned for at kjøpe nogle billige julekort. Hun kunde faa ti kort for 

fem cent. "Men," sa hun, "jeg kom mig ikke frem til stedet paa 

grund av folkestimmelen rundt en-cent disken !" — Begge lo lidt. 

De samlet kræfter og fik nyt mot. 

En aften da hun hadde dækket bordet med den hvite duk og 

de smaa servietter og lagt tilrette nogle færske hveteboller som 

nabokonen hadde sendt over og hadde kokt nogle gulrøtter og 

brunet dem i lidt smør, tænkte hun at i aften skulde iallefald 

hilse ham imøte fra kjøkkenet en yndig vellukt. Kaffe kanden stod 

og kokte. "Han er lidt sen iaften," sa hun til sig selv, idet hun 

tørket den varme sved. Hun saa ut igjennem vinduet. "Hvad kan 

vel holde ham saa længe?" Hun gik bort til vinduet. Her blev hun 

staaende en lang stund og se ut. Solen var sunket, og hun hadde 

ikke lagt mærke til at det var mørkt i stuen. Med et kvak det i 

hende. "Han er endnu ikke kommen! Hvor er han! Hvad i verden 

kan det være!" Hun kastet et shjal over skuldrene, grep den lille 

pike i sine arme og skyndte sig ned over gaten. Da hun nærmet 

sig butikken, saa hun at døren stod vid aapen; men intet lys 

brædte derinde. Alt var mørkt. Rædselsfulde tanker grep 

Borghild. Hun satte Tulla ned paa fortauget. Noget frykteligt 

hadde hændt. Var han blit bortført av disse fryktelige mennesker? 

Hun turde ikke gaa ind. Hun stod ved døren en stund. Av alle 

tunge timer i sit liv, var denne stund den mørkeste. Hun maatte 

springe til nærmeste nabo; men hun orket ikke at flytte en fot. 

Mens hun saaledes stod fjetret av rædsel og saa ind i den mørke 

butik blev hun med et var et stort ark papir som hang over dørklinken. 

Der var skrevet noget paa papiret. Hun turde ikke gaa 

nærmere. Og hun turde ikke læse det. Men hun saa det var 

skrevet paa en skrivemaskine i likhet med den i butikken. Hun 

kunde skjælne Orvilles haandskrift, hans navn var undertegnet 

skrivelsen. Skjønt i stilhet skrek hendel sjæl: "Kjære Gud, lat mig 

ikke segne død om paa trappen. Giv mig styrke til at ta kun et par 

skridt til døren, saa jeg kan læse hans ord til mig." Hun fik 

bønhørelse, og hun tok de skridt, som hun bad om at faa. Med 

skjælvende haand tok hun papiret fra dø-ren. Jo, det er Orvilles 

underskrift! Hun kunde saa vidt det var læse skriften. Der stod 

disse ord: "Borghild! Jeg har reist tilbake til New York. Vi sees 

aldrig. Farvel! Orville


M. Harriman." Med fortvilede blikke vendte hun papiret flere 

gange og stirret. Alle mørke øieblikke hun hadde levet var lyse 

som dagen sammenlignet med denne stund. Det blev sort for 

hendes øine. Hun segnet bevistløs ned i døraapningen. 

Flere av naboerne kar kommet springende nedover gaten. 

Nogle hadde sendt bud efter Pastor Blix som ogsaa var ankommet. 

De bar Borghild bort til pastorens hjem og sendte bud efter 

lægen. Borghild laa der længe bevistløs, medens huset blev fuldt 

av naboer og kjendte. De hvisket sig imellem : "Kraken fik ham." 

"Slik er alle mænd," osv. Pastor Blix, som hørte slarvet sa: "Har I 

ikke høt tildragelsen? I er alle feiltagne! Mr. Harriman er ikke 

reist. Han blev bortført av tre forvovne gangstere fra St. Louis. De 

tvang ham til at skrive sit navn paa papiret og saa adderte disse 

rov-dyr det som var maskinskrevet paa papiret. De var leiet av et 

par av de nye forretningsmænd i Strandville for at skræmme livet 

av Hariman og familie, for at jage dem ut av byen. Ti mil øst ifra 

byen lot de Harriman gaa fri. Men han maatte først love at ligge 

flat paa marken med lukkede øine en halv time for at gi 

bortførerne tid til at flygte. Da halvtimen var omme sprang 

Harriman til en farmer og telefonerte mig. Han er nu paa vei hit. 

Han er i bedste velgaaende. Harriman vil snart være her." 

Borghild, som lidt efter hvert hadde begyndt at gjenvinde 

bevistheten og som ved lægens hjælp var blit styrket, begyndte at 

bli saapas at hun kunde forstaa lidt av Pastor Blix forklaring. 

Med et, som et lyn, sprang hun op av sengen og bort til Blix idet 

hun raabte: "Taler presten sandt?" "Ja, mit barn," svarte Pastor 

Blix, "Presten taler altid sandt, naar han taler om vigtige ting." 

Da faldt Borghild paa knæ og sa: "Tak, kjære Gud, at Orville 

endnu er min." Man hørte hende ogsaa hviske: "Tak, at jeg fik 

ligge bevistløs saa længe! Gud, gi os bedre dage. — 

Amen." 

De forblev endnu flere maaneder i Strandville. De hadde intet 

andet sted at gaa til. Han hadde ingen beskjæftigelse. 

Men da endelig deres hjørnegaard maatte falde for tvangsauktionens 

hammer for at betale en første prioritets obligation, 

solgte Hariman de faa varer i butikken, som han hadde betalt for 

og sendte resten tilbake til eieren, og bestemte sig for at flytte 

væk. Mange taarer faldt ned i deres lille bagage, mens


de pakket for avreisen. De hadde en stor skare venner som 

besøkte dem og ønsket dem tillykke paa reisen. Det var en trist 

avsked da Orville med sin lille familie og et par haandkufferter sa 

farvel til Strandville, men ogsaa en god befrielse. 

De flyttet til Chicago og tok en liten leilighet paa nordvest 

siden ikke langt fra North Avenue. Hun hadde hørt, at der var 

mange nordmænd der. Og hun likesom følte sig tryggere i et sligt 

nabolag. 

Orville skrev paany til Sverre og fik da vite at denne hadde 

bodd i Kansas City i flere aar. Han hadde først streifet rundt 

noget og hadde ikke mottat brevet som Orville sendte ham med 

den $500.00 check. Han meddelte Orville, at han hadde tat ut 

alle pengene fra New York banken undtagen de $500.00 som han 

lot staa igjen for at dække checken til Orville. Efter en del 

korespondance mellem dem og New York banken blev de 

$500.000 sendt og kom da endelig i Harrimans besiddelse. Efter 

saa lang en tid kunde han slettes ikke fortælle Borghild. — Han 

kjøbte klær for familien og forklarte hende, at han hadde gjort lidt 

god forretning, men han sa ikke hvor meget. Dette var da ogsaa 

sandt; ti Orville hadde nemlig faat lidt arbeide hos et kollekt 

agentur og tjente, om ikke saa meget, dog en regelmæssig 

ukentlig pengesum. Dette lettet sindene. Lik Terje Viken, rystet de 

sorgen av. Orville gik regelmæssigt ned i byen klokken halv ni om 

morgenen og kom hjem ved seks tiden. Det begyndte at bli bedre. 

Han kom altid hjem til en god varm middag. Ogsaa Borghild og 

lille Tulla var glade paany. Deres glæde smilte ham imøte hver 

aften. Slik gik det i over tre aar. De hadde flyttet til en meget 

bedre gaard og var bedre tilfreds. 

Saa en dag kom der til deres overraskelse et brev fra New 

York. Borghild lot det ligge uaapnet denne gang, indtil Orville 

kom. Efter aftensmaten, da konvolutten var aapnet av Orville der 

sat i den store pute-stol, satte Borghild sig paa stolkanten, lænet 

sig fremover og læste med ham. Brevet var skrevet paa Waldorf 

Astoria og lød saaledes: "Min kjære Harriman! De husker vist mig 

fra New York og særlig min søn fra Yale. Jeg hadde ogsaa den 

ære, sammen med Dem, at træffe Deres hustru. De husker 

vistnok, at vi ofte talte om Deres utdannelse som arkitekt. De 

lovet mig dengang, at dersom jeg nogensinde bestemte mig for at 

flytte ut i "vildnisset", De da vilde fungere


som min arkitekt for det nye hus jeg talte om og tænkte saa 

smaat paa, enddog den gang, at bygge. Efter megen overveielse 

har jeg nu besluttet at opføre en slik villa et sted derute. Hvis De 

nu er ledig og vil utføre dette arbeide, skal jeg gi Dem nærmere 

underretning per omgaaende post. 

Tør jeg be om svar snarest muligt. 

Deres, O. Milnor". 

"Er ikke det storartet!" utbrøt Borghild. "Det er storslagent," 

sa Orville, roligt og stille. De hadde sittet og snakket lidt og 

likesom nydt denne overaskelse sa Borghild: "Ja, jeg husker 

navnet Milnor. Du husker jeg traf ham en aften paa Waldorf. Jeg 

husker ikke saa nøie hans utseende undtagen, at han hadde fint 

graat helskjæg, at han var høi og rank, omtrent som du, og meget 

dannet. Og jeg husker, han var en millionær!" 

Og en halv time laa svar-brevet frankeret i brevkassen. Fem 

dage senere mottok de et andet brev fra Milnor: "Undertegnede 

takker for Deres løfte om at forestaa opføelsen av min nye villa. 

Vil De nu snarest muligt finde det sted ute paa landet, som De 

tror passer bedst, og sende mig fotografier av samme, og skal jeg 

forsøke, at gjøre en snartur dit. De maa ogsaa snarest mulig 

begynde at utarbeide tegninger, som viser Deres ide om hvordan 

en slik villa bør se ut — baade husene og omgivelserne. Inglagt 

behag at finde en check paa $1000.00 som foreløbig forskudsbetaling. 

— Deres O. Milnor." 

"Storartet! Grand !" raabte Borghild og gav sin mand et 

smækkende kys idet hun sprang syngende ut i kjøkkenet. Orville 

fandt frem sine gamle tegninger og sine bøker og de sidste 

arkitekt-journaler. Han hadde netop forskaff et sig flere av de 

nyeste. Han skrev ogsaa til flere firmaer for underretning om det 

nyeste nyt baade i bygnings stil, i opvarmning-methoder og 

avkjølings-methoder og luftvasking. Han begyndte straks at ridse 

planer. "Hvad tror du Borghild?" raabte han om lidt. Hun kom ind 

smilende og sa: "Send ham et billede av "Buckingham" eller 

Justitsparlamentspalladspladsene"! "Ikke tøis nu Borghild!" sa 

han. "Dette er alvorlige saker." Han skrev et brev til Milnor og 

fortalte ham, at om en maaneds tid vilde han ha færdige de 

foreløbige planer og adderte, at han om et par dage skulde kjøre 

rundt i landstrøkene og utsøke pladsen.


Den følgende dag insisterte han paa at nu skulde de til byen og 

gjøre indkjøp saa det forslog. Hun nølet længe; ti hun mente at 

tusind daler varte ikke længe dersom de nu skulde begynde at 

agere storkakser. Det var endnu ikke avgjort at Milnor vilde 

antage hans planer. Han kunde endnu forskaffe sig en anden 

arkitekt. 

Den følgende dag laante de en bil av en kjendt mand i byen. 

Harriman tok familien paa en hel dags kjøretur rundt om paa 

landet. Borghild blev endelig den som utpekte stedet hvor villaen 

skulde staa, — omtrent en mils vei fra den store alfarsvei. De tok 

mange fotografier av stedet og sendte underretningen og 

billederne til Millnor. Om to uker kom Millnor selv ut. — Landet 

blev kjøpt for en billig pris, og før Millnor reiste tilbake gav han 

Harriman bestemte instrukser: villaen maa være meget stor, med 

mange værelser og yderst moderne, med alt tilbehør, saasom en 

stor garage, bygning for tjenerskapet, osv. 

Efter tre ukers haardt arbeide sendte Harriman sine tegninger 

av villaens ytre utseende: det var et billede av en stor hvit 

villa oppe paa høiden av en lang skraaning. Denne lange 

skraaning skulde ut paa vaaren og sommeren omdannes til en 

grøn eng som skulde utgjøre det store tun. Dette store grønne 

tun skulde sænke sig mildt ned over fra husets tre sider. Paa 

husets fjerde side, der hvor bakken gik næsten lodret ned til 

indjøen, skulde der bygges til huset en stor veranda hvor gjæster 

og husets folk kunde sitte høit og se over vandet. I denne bakke 

skulde der bygges terraser og ved siden av terrasene en stor have 

med større og mindre vandfald og vanddammer. Der i den store 

have skulde der opføres figurer og statuer av baade engler og 

mennesker, hvor vandsprøiten stod ut av baade mund og næse, 

og taarer dryppet fra figurenes øine. Planerne blev sendt til 

Millnor. 

Senere blev ogsaa tegninger av villaens indre sendt til Østens 

millionær. 

Og nu kom den ængstelige venten. Den ene uke efter den 

anden gik. Borghild gik ut i hallen til brevkassen mange gange 

om dagen, skjønt hun vidste godt tiden for postbudets ankomst: 

"Idag maa det vel komme," tænkte hun. "Det kommer sikkert 

imorgen!" Hun var ængstelig. De dype saar hun hadde faat i 

Stradville var paalangt nær ikke læget; ti "krake-saar, svir mange 

aar!" Han forsikret hende at det forønskede svar vil-


de komme. Endelig efter seks uker kom følgende svar fra Millnor : 

"Tak for Deres tegninger. De er ikke bare antagelige men 

glimrende." Og han føiet til : "Der maa bygges sten-mur langs 

sjøstranden foran villaen, hvor alleslags kullørte lys kan tændes 

om kveldene. Disse skal lyse ogsaa for de smaa seil- og robaater 

som skal vugge paa vandet. Om nogle dage vil jeg ordne med min 

agfører saa kontrakten mellem os kan bli utfærdiget. Det er 

vistnok bedst, at De faar myndighet til at gjøre alle nødvendige 

bikontrakter, for materialer, arbeidsfolk, og likeledes myndighet 

til at ta ut penge fra banken for de nødvendige regninger eftersom 

arbeidet skrider frem." 

Nu hadde vist Gud hørt bønnerne om de lysere dage. 

Vinteren gik. Alt var færdigt. En dag fortalte Orville at han 

maatte møte Millnor i Chicago. Borghild sendte den bedste hilsen 

til millionæren. 

Orville blev lidt forsinket den kveld. Hun var altid ængstelig i 

saadanne øieblikke. Endelig aapnedes døren. "Alt er vel," raabte 

han. Han hoppet og danset rundt stole og bord. Han tok hende og 

svingte hende rundt stuen. 

Han fortalte at han ikke bare hadde faat alle kontrakter men 

at han hadde faat skriftlig autoritet til at ta ut av banken et 

hundre dollar per uke for sig selv. "Det er storslagent," sa han. 

Hun sa: "Det er velsignet." "Men se her, Borghild," sa han, idet 

han rakte hende en del av kontrakten, "Iæs". Hun tok papiret og 

læste : "Da jeg forstaar Deres hustru har fine og' smakfulde ideer 

angaaende interiør dekorering, autoriseres De herved til at sende 

hende til New York for at studere den nyeste og bedste i møbler og 

dekorering og sende mig komplet rapport. De betaler fra min 

bank alle hendes reise utgifter samt en løn av $30.00 per uke." 

Nu forstod Borghild, hvorfor han hoppet som en vildkat, da 

han kom hjem. De begyndte at drøfte saken fra et nøgternt 

standpunkt. Kunde hun utføre dette? Var det viseligt at hun 

skulde gaa til New York alene? Hun hadde dog det aar hun var i 

New York truffet adskillige folk blandt den finere ungdom som 

igjen hadde kjendte og venner i somme av de flotteste hjem i 

verdensbyen. I disse hjem hadde hun set meget som nu kunde bli 

hende til veiledning. Harriman var godt kjendt i flere av de største 

firmaer. Gjennem disse kunde hun faa adgang til de rikeste og 

mest moderne hjem. Forretningshusene


selv var ogsaa kjendte i disse hjem. "Jovist, kan du anta hvervet," 

sa Orville. De skrev derpaa efter raad og veiledning, og det 

varte ikke længe før deres stue var fuld av brochurer og illustrerte 

journaler. Der var da ogsaa representanter fra de store huse i 

Chicago, som ikke var blygne med at avlægge hyppige og 

indtrængende besøk i deres hjem for at "drøfte saken." 

Orville mente nu paa, at de skulde flytte til en finere og større 

gaard, men Borghild agerte Søren Jaabek og vandt. Hun adlød 

ham dog i hans forlangende om at hele familien skulde gaa ned 

paa Marshall Field og kjøpe klær, passende for deres stilling. 

Seks aar var nu svundet siden hun hadde været i New York. 

Før hun reiste øst gjorde hun et snar-besøk til Strandville. Først 

da lærte hun hvor mange venner de virkelig hadde havt der. — 

Venskapet der blev fornyet og forædlet, og flere nye familier blev 

føiet til vennekredsen. Baade Borghild og hendes vakre blaaøiede 

pike gik lykkelige ut og ind i hjemmene der. Pastor Blix fortalte at 

han et par gange hadde forsøkt at finde dem, da han var paa 

snartur til Chicago, men hadde vistnok feilagtig adresse. 

Harriman opgav nu alt arbeide i byen og anvendte al sin tid til 

Millnors foretagende. Han holdt møte efter møte med de 

kontraktører som hadde sendt ind tilbud om at opføre villaen. 

Han hadde selv grundigt undersøkt arbeidsforholdene og priserne 

baade for arbeidsfolk og alt materiale. Han var overbevist om at 

villaen kunde bygges for næsten halvdelen av det som 

kontraktørerne forlangte. Dette kunde han ikke forstaa. Da han 

en dag gik nedover Madison Street i Chicago, mødte han to av 

disse kontraktører; og til Orvilles store overraskelse gik midt 

imellem dem den beryktede Wynner. Orville blev næsten slaaet i 

svime. Nu begyndte han at forstaa, hvorfor kontraktørerne 

forlangte næsten dobbelt. Wynner kjendte ikke Harriman og 

kontraktørerne vidste ikke at Harriman kjendte Wynner. Med et 

"God morgen" passerte de hurtig hinanden. Der blev derfor ingen 

pinlig situation. 

Orville skrev med et til Sverre, fortalte ham affæren og bad 

ham komme. Sverre vidste raad. Han kom. Han sluttet sig til 

paraden og sørget for at hans komme blev vel kjendt. Han vidste 

det ikke blev længe før Wynner vilde optræde paa sce-


nen, nemlig, da han hørte at Sverre hadde gjort tilbud om at 

opføre villaen. 

Saa en dag medens Sverre var ned i byen, svingte en stor bil 

ind mot fortauget hvor Sverre's bil stod. Der blev et sammenstøt. 

Begge kjørerne hoppet ut. "Hvorfor ser du ikke hvor du kjører?" 

raabte den fremmede. "Hvorfor kjører du ikke, hvor du ser?" 

skrek Sverre. Politiet og mange andre kom. Politiet tok license 

numrene og navnene, og likeledes deres kjørekort. Sverre og den 

fremmede overrakte hverandre deres personlige visitkort. Da 

Sverre saa at der paa kortet stod : A. L. Wynner, sa han omtrent i 

samme pust som Wynner: "Vi kan ordne dette os imellem uten 

anklage fra nogen side." De blev enige om at gaa bort til banken. 

Sverre skrev ut en check paa $15.00 og overrakte Wynner, som 

tok checken, saa paa den og sa : "hvad er dette for?" "Betaling for 

Deres brukne bilskjærm," sa Sverre. "Aa, sludder," sa Wynner og 

rakte ham checken tilbake. Sverre tok checken og tænkte : "Skal 

min plan gaa saa letvindt som det gik at faa denne skurks fingeravtryk, 

skal vi snart ha ræven i posen." Begge lo hele affæren av, 

og Wynner insisterte paa at det var hans skyld og forlangte av 

Sverre at faa sone for sin synd ved at indbyde Sverre med sig til 

lunch. Mens de gik ind i en nærliggende spisesal, tænkte Sverre 

paa sit sidste spil i fem-kort og vidste, at han nu hadde tat det 

sidste stik. Wynner tænkte paa sine mange fotbold spill og, 

vidste, at han nu hadde gjort et "touch-down." 

Efterat de som vanlig hadde hyldet det fine veir, kom det frem 

i samtalen at Sverre var fra Kansas City og reiste rundt for at 

opsøke store byggekontrakter. Wynner fortalte, at han netop var 

ansat av flere mæktige til at gjøre forbindelse med netop slike 

mænd som Sverre. De kom ogsaa ind paa opførelsen av en villa 

ute paa landet, og Wynner paastod at han kjendte personlig den 

arkitekt som hadde alt med opførelsen at gjøre; og han 

garanterte, sa han, at give Sverre kontrakten saa snart denne 

hadde nedlagt i banken den nødvendige garanti. Selvfølgelig var 

vel Herr Solvang kjendt med forholdene at den som gav, burde 

ogsaa faa. Sverre kunde stole paa at faa hele kontrakten for 

$800,000.00, dersom han vilde gi Wynner $300,000 av dette 

beløp. De to spilte den ene "inning" efter den anden, men forblev 

"tie". Endelig syntes Sverre at faa et svagt øieblik, og Wynner 

vandt med det som syntes ham


en "grand slam". Sverre derimot skulde nu faa gi Wynner en 

check paa $300,000 og følte sig overbevist om, at han hadde i sin 

haand "a royal flush." De blev enige om at møte igjen om to uker. 

Begge hadde selvfølgelig i sinde hemmeligt at konferere med 

Harriman. 

Sverre gjorde først en hemmelig tur til Strandville med 

Wynners finger-avtryk og en kyndig detektiv. Der fandt han at 

hvereneste en av de tidligere omtalte kontrakter bar Wynners 

finger avtryk. Han anmeldte dette for flere sakførere; men de 

undslog sig. Enddog høiere jurister næktet. Statsadvokaten, hvis 

edsvorne plikt krævet, at han skulde ta sig av slike affærer nølet: 

"Kanske Sverres finger-avtryk ogsaa fandtes paa kontrakterne," 

sa stats advokaten. En betydelig politiker, som var utstødt av 

denne politiske fribytter-bande, gav Sverre navnet paa mange, 

som hadde stjaalet millioner fra stats-kassene. En slik politiker, 

stats-kasserer, Olinus Sweitzer tok mere end $400,000. Han 

indrømmet det, offentlig, men han gik fri med sit brede smil. 

Hvem skulde straffe ham, naar de fleste ledere hadde været med 

og røvet kassen? Det var altsaa ikke retfærdighet at faa i 

Amerika. Dette var isandhet frihetens land — for tyve og 

kjeltringer! Sverre appelerte til Washington. Der var det dem som 

ikke lot sig kjøpe. 

Da baade Sverre og Wynner hadde konfereret med Harriman, 

og alle var blit enige og scenen saaledes sat med at Sverre fik 

kontrakten for opførelsen av Milnors villa, kom flere føderale 

detektive paa scenen. De kjendte Wynner meget godt og glædet 

sig i tanken om at faa ham frem for den føderale domstol. Han 

hadde ogsaa brugt postvæsenet for sine bedragerier. Detektivene 

gjorde scenen færdig. De satte sig paa jernbanestasjonen i den 

mindre by utenfor Chicago. Hurtigtoget, som snart skulde 

ankomme var paatide. Det skulde avgaa klokken halv to. 

Wynner vilde møte Sverre præcis klokken et hadde han sagt; 

da vilde han gaa ned paa banken før dens lukning klokken to. 

Han telefonerte banken for at forvisse sig om at pengene var der. 

Og idet Sverre oveleverte Wynner checken paa $300,000 bad 

Wynner Sverre om at telefonere banken saa at alt kunde gaa 

glat. Banken lovet at ha pengene færdige i saa store sedler at 

Wynner kunde faa dem i haandkufferten. 

Sverre og Wynner skiltes med faste haandtryk og brede


smil. Wynner med den store checken i lommen, var som Babe 

Ruth, sikker paa at han hadde et "home run." Sverre, lik en Jack 

Dempsey, var sikker paa at dette var "a knock out." Wynner gik 

ned paa banken. De som hemmeligt hadde øie med ham, saa ham 

gaa op til bank luken og ta ut penge paa en check som han 

leverte bankbetjenten. Han ruslet ut, og begav sig ned til 

stationen. Netop som han hadde sat sig ned kom Sverre ind og 

aabte: "Arrester denne mand"! Og med et sprang tre store 

detektiver op og grep Wynner. "Hvad har du i den haandkuffert?" 

forlangte den ene. "Jeg har kun mine effekter der," svarte Wynner. 

"Du er en løgner," skrek Sverre. — "Ta ham til politi stationen, og 

der skal vi se hvad der er i haandkufferten," sa en av 

detektiverne. Harriman, som netop var ankommen, sa: "Den 

mand har $300,000, som jeg netop har fundet ut er utsuget av 

mig, som stikpenge. Jeg har fundet ut, at han har en lang historie 

bak sig om forræderi, løgn og ulovlig utsugelse av fattige. "Nu," 

tilføiet Sverre, "har vi en klar sak, som let kan bevises i retten, da 

vi nu har tat ham paa fersk gjerning." Da de ankom til politi 

stationen, sa kapteinen: "Hvad er om at gjøre, Wynner? Er du i 

nogen vanskelighet?" Wynner hadde, som hans praksis var 

allesteder, avlagt besøk hos politi kapteinen et par dage før og git 

denne to kasser av de fineste cigarer. Han siger til kapteinen: 

"Nei, jeg er ikke i nogen vanskelighet, men her er en gal mand 

som paastaar, at jeg har forbrudt mig. Han er saa gal at han paastaar 

at vite hvad jeg har i min handkuffert. Han har allerede 

gjort nar av vore venlige føderale detektiver. En slik mand er en 

skamplet paa vort samfund og ikke midst paa vore ærlige 

politikere og paa vort lokale politi." Sverre var rasende : "aabne 

den haandkuffert," forlangte han. Haandkufferten blev aabnet og 

undersøgt. Og til alles overraskelse fandtes intet deri undtagen 

klær og reise-artikler. De søkte ogsaa i Wynners lommer og over 

hans legeme; men der fandtes ikke andet end lidt reisepenger. 

Alle stod som fjætret. Wynner næktet alt. Han hadde aldrig, sa 

han, mottat check eller penge fra Sverre. De telefonerte banken og 

fik den underretning, at Wynner kun hadde tat ut nogle dollar 

som tilhørte ham selv men intet større beløp. Politiet derpaa lot 

Wynner gaa. 

Sverre fik en ide: Han hoppet i sin bil og kjørte bort til det 

lokale posthus. Han fik den beskjed at Wynner hadde stuk-


ket indom der paa veien til banken. Postmanden hadde seet ham 

stikke en check i en konvolut, skrevet en adresse, kjøpt et 

frimærke og stukket brevet i posthusets store brevkasse. Denne 

brevkasse var blit tømt itide for hurtigtogets avreie. Wynner 

fortalte senere en av sine venner, at han hadde tænkt som saa : 

"Jeg lægger checken i en konvolut og addresserer brevet til 

Willard Doe, Cicero, Ill. Der kan jeg selv letvindt avhente brevet 

senere. Dersom der er fare paafærde, mister jeg muligens de 

$300,000, men jeg beholder dog min frihet. Og dersom alt er vel, 

er nok checken god noget senere." Det var noget nyt ved det, at 

Sverre vilde betale med check. Wynner hadde altid faat sine stikpenge 

i kontanter. Han tok aldrig nogen resiko. Men han sa 

senere at det aldrig hadde vært saa hedt for ham som denne 

gang. Politiet spurgte Wynner, hvad han ønsket angaaende 

Sverre. Denne svarte : "La ham gaa, han er kun en av disse 

dumskallede svensker." 

Da de kom utenfor sa Sverre til Wynner: "Tak fordi du lot mig 

gaa ;" han gik bort til Wynner likesom for at haandtakke ham. Da 

gav Sverre Wynner saa kraftigt et slag i ansiktet at blodspruten 

stod av næsen og sa: "Dersom disse dine svine lægger bærer dig 

paa disse kanter igjen, kal jeg sørge for at vi ikke skal være saa 

ømfindtlige som at ta bare dit næseblod ; men vi skal tappe ut 

hele dit raadne hjerte"! Wynner gik bort til en av detektivene og sa 

om Svere : "Denne svensken har avføring fra munden !" Politiet lot 

baade Sverre og Wynner gaa. 

De andre kontraktører fik straks høre om forsøket paa at faa 

arrestere Wynner. De blev rædde, da de vidste at de var 

indvolvert. Harriman tok anledning av denne situation, sammenkaldte 

dem og deres medarbeidere og forklarte dem, at 

dersom de enkeltvis vilde anta kontrakt over hvert gjøremaal eller 

fag og arbeide for rimelig pris, kunde endnu alt ordnes. Paa 

samme tid gav han hver av kontraktørene en detaljert liste av alle 

utgifter i hvert fag, indbefattende materiale, arbeidsføn samt 

kontraktørens egen betaling, osv. Han meddelte dem, at pengene 

vilde om nogle dage bli disponert i banken efter hver kontraktørs 

behov og adderte bestemt, at dersom de ikke antok kontrakterne 

inden ti dage vilde han have en ny slags konferanse med dem, og 

paa samme tid ogsaa vise dem hvor mange


paalitelige kontraktører der endnu er at faa. Inden den fastsatte 

tid var alle kontrakter antat. 

Arbeidet paa villaen begyndte. Alle utgravninger blev utført før 

vinteren satte ind. Gjennem vintermaanederne blev alle bygnings 

materialer tilkjørt. 

Da vaaren kom blev arbeidet sat i fuld gang. Eftersom arbeidet 

skred frem, kom Borghild og hendes medarbeidere for at 

maale vægge, vinduer, gulv og tak. Hun fandt det nødvendigt at 

gjøre endnu en tur til New York. Orville bestemte sig for at følge 

hende. 

Orville telegraferte til Millnor og bad denne møte dem paa 

hotellet. Endnu engang maatte det bli Waldorf Astoria; ti Orville 

forklarte hende at det var umuligt at møte Millnor paa et billigt 

hotel. 

Efter frokosten den følgende morgen ringte telefonen. Det blev 

meddelt, at Millnors sekretær og sakfører ventet nedenunder. 

Millnor var pludselig kaldt til Washington til en jernbanekonferance; 

men disse to hadde fuld myndighet til at representere 

Millnor, baade til at disponere penge i Illinois banken, 

samt at ordne med alle andre nødvendige ting. De autoriserte 

Harriman og frue til at begynde at arrangere forskaffelse av det 

nødvendige tjenerskap. Alt skulde være færdigt til de store 

aapnings festligheter. Millnor hadde indbudt flere av Østens 

fornæmme familier. En tysk prins og princesse skulde overvære 

festen da hans villa skulde rimes. Huset vilde bli fuldt av gjester. 

Harriman og frue fik ogsaa tilladelse til at indbyde venner fra 

Strandville og fra Chicago. 

Endelig stod villaen færdig. Haven som var bygget og plantet 

tidlig om vaaren stod i vakker blomst. Vandsøilene fosset i 

solskinnet. Over de stille vanddamme bevæget sig hvite svaner. 

Kulørte stor-fugle fra syden vippet i den store lund. Nede paa 

sjøen vugget flere baater, med hvite seil som dyppet mot den blaa 

bølge. I bakgrunden var bygget op fra utgravningerne et høit 

bjerg. Fra dets top fosset et stort vand-fald. 

En dag da Borghild kjørte ut til villaen, stanset hun nede ved 

alfarveien, der hvor den private vei svingte op til Millnors villa. 

Hun stod med taarer i øinene. Hvilken vakke drøm! Et fagert syn! 

Den lange grønne skraaning op til høiden, til det hvite hus! Der 

stod den snehvite villa. Hun sa til sig selv:


"Slik er det vist at se ind i himmel-staden ved indgangen av 

perleporten!" 

Dagen for rimingen oprandt. Orville og Borghild kom tidlig. De 

maatte se til at alt var i orden for den formelle mottagelse og 

middag. 

Gjesterne begyndte at ankomme. Store biler rullet ind over de 

stenlagte tun. Flere kom i drosher. Alle svingte ind under den 

store, hvite kopolus over indgangen. Programmet var saa-ledes 

anlagt, at gjæsterne efter at have nydt de forønskede 

indgangsforfriskninger, skulde faa anledning til at bese hele 

villaen. Med kjøgemesteren i spidsen, mindet dette følge om turen 

gjennem kapitoliet i Washington eller katakomberne eller Taj 

Mahal i Indien. 

Kjelderen: Badeanstalter, maskinrum, vandkraft, centralopvarming, 

pagtboder osv. 

Første etage: Den store ventesal i midten, spisesalen til høire, 

biblioteket til venstre, private sitteværelser, en for herrer, en for 

damer. Oven over indgangshallen, en stor veranda der utgjorde 

musik hallen med stort hvidt piano, hvorpaa var placeret høie 

sølv vaser fyldt med hvite liljer. 

Anden etage: Fem og tyve soveværelser i forskjellige farver og 

facioner. Naar gjæsterne laaste op døren tændte nøklen lys 

indenfor. Hvert værelse hadde privat bad, telefon, radio, mikrofon, 

temprastraaler. 

Gjæsterne hadde nu beseet villaens indre. Der var kun et 

værelse igjen, nemlig villaens fyrste boudoar. Der var flere 

værelser indenfor. Foran disse indre rum, altsaa ret indenfor 

døren var et mindre vente-værelse. Dette var det fineste de 

nogensinde hadde set: Gulvet var overlagt som følger: En stor ring 

paa gulvets midte. Denne ring bestod av ækte 20-dollar 

guldpenge stykker. Der laa 300 slike 20-dollar guldmynter indlagt 

i gulvet og utgjorde ringen paa guvets midte. Dette skulde 

forestille solen i sin glans. Ut fra dette sol-centrum utgik straaler 

til ale vægge. Disse straaer bestod først av en rad sølv-dollars lagt 

fra gulvcentret i ret linje til alle vægge. Der var otte av disse — to 

til hver væg. Imelem disse store sølv straaler var indlagt femticent 

mynter, og mellem disse igjen 25-cent mynter, og mellem 

disse, ti-center. 

Mens de stod der i beundring, hørte de et meget velkom-


ment ord. Kjøgemesteren, nemlig, talte fra mikrofonen: "Middag er 

serveret." 

Gjæsterne begyndte at sætte sig ved de anførte pladse. Det 

blev annonsert at ogsaa Millnor var ankommet. Denne bekjendtgjørelse 

gjorde gjærterne anspændt; ti alle var baade 

nysgjerrige og indtagne i at se ham og hilse paa ham og lære ham 

bedre at kjende. Denne anledning skulde de faa efter middagen. 

Borghild, som midlertidig værtinde og den berømte arkitekts 

hustru, hadde lovet Millnors sekretær at sitte ved bordet til 

Millnors høire. Ved Millnors venstre sat princessen og prinsen 

som Harriman ogsaa kjendte fra Yale. Harriman hadde plads ved 

Borghilds høire. Sverre Solvang og frue sat til venstre. Mange av 

Millnors venner fra Østen hadde ærespladse ved bordet. Længere 

nede sat vennerne fra Strandville og fra Chicago. Pastor mix 

skulde læse bordbønnen. 

Gjæsterne sat placeret rundt det lange bord. Foran dem glitret 

milde lys som stadig skiftet farver paa det elegante og smakfulde 

dækkede bord. Harriman gik ut i biblioteket for at eskortere 

Millnor. Alle sat i største forventning. De var tause. Minutterne 

blev dem lange. Borghild særlig var anspændt. Hendes hjerte 

banket som en hammer. Om lidt annoncerte kjøgemesteren i 

mikrofonen at nu skulde Millnor træde ind, fulgt av sin private 

sekretær. Alle reiste sig. Døren aapnedes, og ind traadte en meget 

fin antrukket herre med graat helskjæg og i fuld aftendragt. Han 

gik frem til bordet og smilte idet han bøiet sig til forsamlingen. 

Han svingte sig og bukket lidt ekstra til prinsen og princessen. 

Han vendte sig derpaa til Borghild med et manneret buk. 

Sekretæren bad forsamlingen om at forbli staaende indtil han 

formelt hadde introducert Millnor. Sekretæren begyndte: "Ærede 

gjæster. Jeg taler nu som Millnors representant, og jeg ønsker 

eder alle velkommen! Millnor er eders vært. Han er nu her. Han 

staar foran eder, den mand som I har ønsket, ja længtet efter at 

faa se! Her ser I den mand, som besluttet at bygge sin villa i "vildnisset". 

I har nu med fornøielse og overraskelse beseet dette 

"pallads". Hans vakre planer har undfanget og født en skjøn 

virkelighet! Men jeg har en endda større overraskelse at meddele 

eder. Den lykkelige eier av dette hjem har ogsaa en skjøn 

gemalinde, som skal dele hans lykke i dette drømmeslot." Han


gik et skridt frem, vendte sig mot Millnor og sa : "Den mand, som 

eier dette hjem er ingen anden end" — og netop som sekretæren 

uttalte disse ord, løftet han masken av Millnors ansikt. Og tænk, 

der stod foran dem lys og levende arkitekten Orville M. Harriman! 

"Den som eier dette hjem er den som har planlagt det og bygget 

det, nemlig eders O. M. Harriman." 

Forsamlingen satte sig, eller skulde vi sige, sank ned i stolene. 

Alle sat stille og stumme og saa paa hinanden. "Jo, det er sandt! 

Det er jeg, som indbød eder. Det er jeg, som eier denne villa. I er 

mine skolekamerater fra Yale eller ogsaa mine og Borghilds 

venner fra Strandville og Chicago. Jeg er saa glad over dette 

gjensyn. Jeg vil at I paa en ringe maate saaledes skal dele min 

lykke." Efter et øiebliks taushet begyndte forsamlingen at fatte 

sig. Den saa op. Den begyndte at smile. Der dundret løs den 

varmeste applaus. 

Borghild kunde ikke røre sig. Hun kunde ikke se op; ikke 

engang tænke. Hun sat forvildet. Stakkels Borghild! Harriman tok 

armen rundt hende slik som han ofte hadde gjort, da hendes 

hjerte hadde holdt paa at briste. Hun skjulte ansigtet i hænderne. 

Hun hulket stille. Om lidt gjorde hun sig stærk og satte sig op. 

Harriman forblev staaende. Han saa paa forsamlingen og sa: 

"Dette hjem er bygget først og fremst til Borghilds ære; min 

elskede Borghild! Det er bygget ut av vor gjensidige kjærlighet. 

Likesom Shah Jehan i Indien engang bygget sit hvite marmorhus 

for dronningen i Agra, saa er nu dette bygget for min dronning. 

Dette hus er Borghilds Taj Mahal. Borghild har under alle livets 

prøvelser faat bevare sin barnetro. Troen paa Gud maa vist ha 

dype røtter i hendes fødeland og blandt hendes folk. Hun har med 

sin barnesjæl altid drømt om lyse dage, derfor maatte dette hjem 

være lyst og hvidt. Det maatte vende sig høit mot den himmel, 

som avspeiler sine blaa farver i hendes øine. Da Borghild og jeg 

begyndte livet sammen, var vi fyldte av den gave fra skaberen som 

kal-des haap; derfor saa vi altid paa himlen lyse striper som peket 

mot den nye dag. Der var sang i vor mund." 

Paa eftermiddagen medens de sat rundt og talte om dit og dat 

gik Sverre bort til Orville og sa : "Det er da mærkeligt med denne 

børsen; hvordan 500 dollars kan formere sig, særlig paa kornbørsen." 

"Ja," sa Harriman til Sverre, idet han lo hjer-


teligt, "500 dollar er stor nok kapital, hvis man bare har erfaring!" 

"Papa," sa lille Tulla en aften, mens de sat alene i den mindre 

spisesal, "hvad staar bogstaven M for i dit navn, papa?" "Mit fulde 

navn", sa han "er Orville Millnor Harriman." Han saa skjævt bort 

paa Borghild. Hun saa lidt alvorligt bort paa ham, likesom for at 

gjøre det klart at dette vilde ikke utslette nogen overtrædelse. Om 

lidt smilte hun, men sa intet. 

Hun lytter endnu til Orville M. Harrimans fortællinger, særlig 

om fortællingen fra det galehus, børsen ved navn; og særlig om de 

første hovedpine som Sverre gav ham. 

Borghild Solvang fra Østerdalen fik opleve mange lyse dage.


EMIGRANTENS HEVN 

Oskar Lang var 16 aar da han reiste til Amerika. Han var fra 

Trysil. Familien hadde i mange aar bodd paa en gaard som hedte 

Bratodden, en husmandsplads under en av Trysils største gaarde. 

Der var syv barn i familien, hvorav fire var piker. Okar var den 

næstyngste. Den ældste hedte Lars. Han var stor og stærk og 

hadde i mange vintre været med far i tømmerskogen. Hver 

sommer maatte han sammen med far arbeide flere uker hos 

storbrukeren, nemlig husmandspladsens eier, forat avbetale paa 

deres lille plads. 

Det var en dag utpaa vaaren. Skogdriften var over. Fra alle 

skoge saa man arbeidsfolkene komme hjem. Ogsaa Lars hadde 

forladt tømmerskogen. Det var sent paa kvelden da han naadde 

hjem. Mor hadde ventet ham. "Velkommen!" sa hun. "God aften", 

svarte Lars og satte ned næver konten. Han var sort i ansigtet 

efter de lange uker i tømmerkøien. Men han smilte, og øinene 

lyste i skallen hans som hos en afrikansk neger. "Mor", sa han, 

men han tod og vaket sig, "jeg har gjort det rigtig bra i vinter. Jeg 

har spart over et hundred kroner av fortjenesten. Nu skal jeg 

hjælpe far at betale regningen paa butikken. Nu skal jeg faa mig 

en ny klædning. Nu skal da endelig "dissa onga" faa det jeg lovet 

dem til jul; og nu, mor, skal du faa det jeg lovet dig, da jeg var 

liten. Husker du? — et par springsko og en gris". Dermed lo han 

saa det rystet i stuen. Mor sa intet, hun tørket en taare med 

forklædet mens hun satte maten paa bordet. Far hadde allerede 

vært hjemme to dage fra en anden skogdrift. Han sat stille og 

tankefuldt. Da Lars hadde spist, sa far: "Her er brev til dig Lars, 

— skatten". Lars aapnet ivrigt brevet, mens alle stirret paa ham. 

"Hvor meget er det," spørger far. Der blir et øiebliks taushet, saa 

sa Lars: "Over femti kroner." Han sat længe og saa ned i gulvet. 

"Det blir nok ingen ny klædning for mig, ingen springsko, ingen 

gaver. Butikken tar nok det meste ogsaa iaar. Det vil sige efter at 

skatten har slugt op sit." — "Ja, slik blir det


vist bestandig for os," sa far, idet han la i pipen for at ta sig en 

riktig drabelig røk. 

Den som saa ut til at bli mest skuffet var den unge Oskar. 

Han blev harm, og der vaagnet i hans inderste et hat imot sligt et 

væsen. Han fik nogle dage senere høre at det var de rike skogeiere 

som hadde været med ved iligningen av skatterne. Og da Oskar 

lidt senere fandt ut av naboerne at saa mange av de andre unge 

mænd av Lars gjevnaldrende ingen skat var blit paatvunget fordi 

disse hadde sløsset bort sine penge i drukkenskap og forlystlse og 

andet blev han forbitret. Han hadde været saa stolt av sin ældre 

bror, fordi denne var stor og kraftig, men særlig fordi Lars var 

ædru og sømmelig mens saa mange av de andre ungdommer 

turet bort sine penge som drukken-bolter og slaaskjæmper. "Hans 

bror som var stø og ædru og paa alle maater trællet for at gjøre 

det lettere for forældrene og de andre i familien, han skulde nu 

værsaagod faa betale skat for sin flid." Her var sandelig 

opmuntring til sparsommelighet. Her var opmuntring til 

ædruelighet. Dette var nok for Oskar. Han vilde væk fra denne 

uretfærdighet. Væk saa langt som muligt! Han svor i sit stille sind 

at han ikke bare skulde reise, men en vakker dag komme tilbake 

med lommerne fulde av penge, og da paa en eller anden maate ta 

hevn. Han skulde skaffe den fattige ret! 

Og straks lød der paa alles læber i grænden: "Oskar Lang skal 

reise til Amerika." 

Kufferten blev pakket. Med moderlig omhu la hun det ene 

plag efter det andet ned i den lille hjemmelavede kuffert. Av og til 

dryppet en taare ned mellem klæderne. Da hun var næ-stn færdig 

gik hun bort efter Oskars konfirmations Bibel og stak den ind 

mellem tøiet. Kufferten blev godt tilsurret av far; han var stærk, 

han! 

Oskar gik rundt to hele dage og bød farvel til slægtninge og 

naboer. Avskeden fra hjemmet blev den sidst endelige episode. 

Han reiste med baaten "Angelo" fra Kristiania til Hull i 

England. Derfra reiste han med toget til Liverpool, for endelig i 

denne by at stige ombord i den store nye verdensdamper "Ivernia." 

De hadde en behagelig reise over Atlanteren. Veiret var 

mildt. Solens straaler smilte fra himlen ned paa de blaagrønne 

vande. Skibet rugget roligt idet det gled fremover og


vestover dag efter dag. Oskar hadde forskaffet sig to bøker: 

"Hundred timer i Engelsk" og "Landet mot vest". Disse studerte 

han flittigt. Passagererne var oppe hele dagen. De stimlet rundt 

paa alle dæk, og saa utover det endeløse hav; andre spadserte 

rundt dækket frem og tilbake som om de skulde ha betaling per 

mil. Nogle sat rundt paa kasser og store bænker og andre sat paa 

rep-hauger, som laa rundt indenfor promenaden. Saaledes gik 

flere døgn. Oskar hadde læst gjennem bøkerne. En dag efter 

læsningen hadde han stirret rundt saa længe, at han var blit 

rigtig træt. Han kløv over en del store trosser og kjættinger og 

nogle store taug-ringer som laa indenfor promenaden og satte sig 

næsten midtskips og lænet ryggen imot den store mast. Slik blev 

han sittende længe — i dype tanker. 

Tanken gik tilbake til Trysil. Der ser han bygden. De lyse 

barndomsminder svæver som et vakkert billede for tankens øie. 

Men der svævet ogsaa for hans øie billeder som var mørke og 

taarefulde. Han ser gaardene og skogen. Trysil, saa berømt for de 

vidstrakte skoge skulde eies av kun nogle faa. Og midt i denne 

rikdom skulde der være saa mange yderst fattige. Trods alt stræv 

og slit, dag efter dag, aar efter aar, skulde disse mange maatte 

forbli saa fortvilet fattige. "Men", tænkte han, "en dag skal der bli 

forandringer! Trysil skal en dag opleve de mest opsiktsvækkende 

erfaringer." 

Skibet pløiet vestover dag og nat. Endelig, efter en lang reise 

saaes land. Passagererne jublet som barn. Og efter de sædvanlige 

formaliteter stod de alle glade paa Amerikas jord. De skiltes 

straks. En drog nord, en syd. Somme reiste til Nordvesten, andre 

helt til Californien, medens endel forblev i forskjellige byer i 

Osten. 

Oskar fik plads paa en fabrik i Philadelphia. Han tjente bra og 

sendte av og til lidt penge hjem, og baade han og dem derhjemme 

korresponderte regelmæssigt. Han gik paa engelsk aftenskole og 

efter ca. 9 maaneder kunde han tale flytende, selv om lidt 

"gebrokent" engelsk. Ut paa vinteren fik han plads som lærling 

eller medhjælper i et department i en av New Yorks store banker. 

Alt dette som han hørte om nemlig om at gjøre sig rik ved 

benyttelse av bankens antroede obligationer hadde han alt for 

liten forstand paa. Han sluttet i banken tidlig paa vaaren og reiste 

vestover til Kansas City og fik beskjæf-


tigelse som medhjælper paa et landkontor, hvor de kjøpte og 

solgte land. Her lærte han handelsverdenens mange gode 

kunster og daarlige knep. Han var der to aar og hadde allerede 

tjent flere tusind dollars. Derfra flyttet han til Des Moines, 

Iowa. Her oprettet han sit eget lille kontor og begyndte nogle 

maneder senere en vidstrakt landforretning. Han handlet i 

faste eiendomme ogsaa i de forskjellige andre større byer i 

staten, og efter 6 aars rik fortjeneste oprettet han filialer baade 

i Texas, Sioux City og Ames, Iowa og i St. Paul, Minnesota. 

Som tiden gik la han nye summer til den økede formue. Efter 

mangfoldige aars ophold i centralstaterne kom det som han 

heie tiden hadde trodd paa — og talt om — en stigning i 

landpriserne saa skarp og vældig, at det næsten tok pusten fra 

enddog saa erfaren en landagent som Oskar Lang. Han gjorde 

kjøp om flere hundre tusind acres av nordnestens bedste 

farmland. Han sa: "Nu bryter det løs! Nu kommer den høie 

prisbølge jeg længe har forutsagt!" Han var ikke den eneste 

store landagent som spredte rykterne rundt i Nordvesten. Alle 

folk kjøpte og solgte land. Og Oskar Lang tjente saa uhyre 

store summer, at han somme tider næsten ikke selv vidste 

hvormeget han eiet. Men han vidste det gik op i svimlende 

formuer. 

Men han glemte ikke forældrene og sine egne derhjemme. 

Og efter som tiden gik sendte han ogsaa lidt penge til de 

forskjellige trængende familier som han kjendte samt til flere 

trængende institutioner som han hadde hørt nævnt ved de 

forskjellige brev-vekslinger. 

Mange aar gik. Han var ogsaa forberedt paa en 

nedgangstid, ti derom hadde han læst i den første bok: "Landet 

mot vest", og han solgte den største del av sine vidstrakte 

landomraader, og satte ind en del av pengene i utenlandske 

banker. 

Han syntes nu at tiden var kommen, at han burde gjøre 

noget nævneværdigt for de mange fattige i sin kjære hjembygd. 

Eller skulde han gjøre akkurat som rikmændene derhjemme. 

Bare grave om sig, og la den fattige gaa upaaaktet? Nei, han 

vilde gjøre noget godt for sine folk derhjemme. Han vilde 

hjælpe de fattige i Trysil. Kunde han desuten finde en maate 

hvorpaa han kunde gi storklassen en pisk av svøpen, saa 

skulde ikke denne spares. Han vilde selv reise til Trysil. Han


mænd, kvinder og barn, og der utdele præmier til alle, for at de 

mindre bemidlede kunde gavnes og for at festen kunde bli munter 

og interessant. Der skulde bli konkurrancer av alle slags, med 

belønninger til hvereneste gjæst. Festen skulde tilsynelatende 

foranlediges ved et bryllup som skulde vare fra 7de juni til St. 

Hans og ende med lysende baal paa alle bjerge. Og dernede i 

dalens kirke skulde festen kulmineres i den største bryllupsfest 

ved at biskopen assisteret av alle Østerdalens prester forrettet ved 

alteret for alle brudepar. Det kulde bli verdens største bryllup. 

Han hadde heller ikke glemt det ord han engang gav om at ta 

hevn paa det uretfærdige skattevæsen og paa dem som dermed 

styrte. Men naar denne tanke om hevn kom frem hos ham, 

maatte han smile til sig selv. Hvordan kunde vel en slik hevn 

forøvrigt være mulig? Det var forresten i de sidste aar blit 

forandringer i Trysil. Førend vi meddeler om dette verdens største 

bryllup vil vi meddele lidt om denne nævnte forandring i Trysil 

prestegjeld. 

Disse forandringer var som følger: Et stort trælastfirma var 

organiseret i Karlstad, Sverige. Dette bolag hadde sendt en 

representant til Trysil, en mand som hedte Helstrøm, for at 

konferere med skogeierne om kjøp av tømmer. Storgubberne 

mødte frem. De var koselige karer disse Trysil gubberne. Der blev 

først nydt en del gode drammer. Lidt spøk og latter blandet sig 

ind i det glade møte. Endelig gik man paa saken. Det tok ikke 

længe før Trysil karerne til sin glædelige overraskelse fornam, at 

der skulde bli gode tømmer-priser i bygden. Det hadde sandelig 

vært noksaa magert i flere aar. Men nu skulde heste-bjelden 

klinge paa skaaken langs vinterveiene, og røken stige fra alle 

tømmer koier. 

Møtet fortsatte flere dage. Der var næsten saa mange detaljer 

at drøfte som der var teiger i skogen. Tømmerets længde, 

størrelse, kvalitet, kvantitet — og prisen. Derpaa fulgte de andre, 

mere almindelige betingelser. Hr. Helstrøm meddelte dem at tiden 

for tømmerets levering var av fuldt saa stor btydning for ham som 

prisen. Ti det Svenske Bolag hadde gjort kontrakt med et Engelsk 

firma, som netop hadde begyndt et stort bygnings foretagende i 

Liverpool. De blev da enige om at tømmeret skulde ligge færdigt til 

mærkning den 15de april. Dette var noget sent for Helstrøm, men 

han føiet sin underskrift til de andres efter at der var adderet til 

det skrift-


lige dokument at Helstrøm altsaa den 15de april skulde ha ret til 

at sende en mængde tømmermærkere der paa nogle faa dage 

skulde utføre tømmermærkningen. Kontrakten lød endelig paa at 

Tryslingerne skulde fløte tømmeret nedover valdragene ind-til de 

hadde passert den Norsk-Svenske grænse. Og efter en del 

diskussion blev de skriftligt enige om, at tømmeret skulde leveres 

ved grænsen senest den 10de juni. Hver skogeier hadde sin egen 

kontrakt, men alle kontrakter var enslydende. Hver skogeier 

skulde opstille den i kontrakten stipulerte garanti som beløp sig 

til det dobbelte av kontraktens størrelse. Dette var noget 

strengere end Trysil karerne var vante til. Men det var netop disse 

bedre tider de hadde ventet paa, og her kom nu manden som byr 

dem langt høiere tømmer priser, end de hadde ventet, og denne 

mand bragte dem en samlet handel paa flere millioner kroner. De 

var vistnok saa erfarne i skogdriften, at de kunde klare en lidt 

strengere kontrakt. Helstrøm paa sin side hadde ikke bare 

presentert sine "betyg" men hadde ogsaa git sikre bevis for at den 

nødvendige kapital til dækkelse av kontrakterne var disponert i 

en bank i Stockholm til Tryslingernes egenhændige bruk, saa 

snart de hadde fuldført kontrakten. Til den endelige 

undertegnelse fik de to ukers frist for at ordne med sine egne 

financielle anliggender. 

De sendte en representant med kontrakterne til Stockholmbanken 

og fandt at alt var i orden der. Tre av dem blev sendt til 

Kristiania for at underhandle om et nødvendigt pengelaan. Trysil 

karerne tok først lidt ferie i hovedstaden. Efter et par dages 

uskyldig fornøielse paa nogle av byens muntre steder, gik disse 

tre tilværks med utførelsen av deres viktige ærinde. De fik ogsaa 

den glædelige underretning, at der i Kristiania nylig var oprettet 

en bank hvis formaal var at laane penge til gode industrielle 

foretagender og til større skogbruk. Der anmeldte Trysil karerne 

sig med kreditiver og kontrakter. Efter nødvendig underhandling 

med Stockholm-banken, med forsikring om at faa refunderet de 

advancerte beløp efter kontrakternes fuldførelse, gik Kristiania 

banken ind paa at utbetale fra tid til anden de løpende utgifter for 

Trysil-karernes skogdrift, — d. v. s proviant, arbeidsløn, 

materialer og andet nødvendigt for driftens heldige utførelse. 

Tryslingerne, saavel som banken, underskrev overenskomsten, 

og skoeierne reiste jublende hjem. Trysils bedste sakfø-


rere eksaminerte endnu engang kontrakterne. Disse blev da 

underskrevet, den nødvendige kaution stillet og alt var klappet og 

klart, — dermed skulde der for Trysil dæmre en ny og bedre dag. 

Det spurgtes videnom, at der skulde bli skogdrift og god 

fortjeneste i bygden. 

Skogen begyndte at gjenlyde av hug i hug og brak av træer og 

susen av de faldne kroner. Hug-øks, berkje-øks, berkje-spade 

adlød de kraftige arbeidshændeer, og straks laa der rundt aasene 

tusinder av tømmerstokker, fine som nyvaskede barn. 

Ole Holtet hug sine tre tylvter om dagen. Det gjorde ogsaa 

Martin og Karl Moen. Olivus Beck hadde tat paa sig lunningen 

efter disse tre huggere. Han hanket saa fort som "Nordfjordingen" 

orket at dra, og om nogle uker saa man store tømmerlunner langs 

de lysere aapninger i skogen, hvor senere tømmerkjøreren gjorde 

vei og med "bok og gjeit" kjørte tømmeret ned til vasdragene og la 

det færdig for mærkingen. 

Slike grupper av arbeidsfolk og heste saa man alle steder 

utover skogvidderne. 

Ogsaa mange av de mindre skogbrukere i Trysil hadde, saa 

snart de fik høre nyheten, forsøkt at komme med i den store drift, 

men storkaksene hadde allerede gjort sine overenskomster, og de 

hadde skog nok paa sine egne vidder. Men gjennem banken i Oslo 

fik smaabrukerne sætte sig i direkte forbindelse med det samme 

engelske trælastfirma, som hadde kjøpt tømmeret av Karlstad- 

Bolaget. Det Engelske firma sendte straks en representant til 

Trysil. Han hedte George Smith. Denne gjorde kjøp om 

smaabrukernes skog og selv paatok sig at leie og betale 

arbeidsfolkene. Han indla fra tid til anden de nødvendige penge i 

Trysils bank. Denne nye overenskomst hadde gaat saa stille for 

sig, at kun faa vidste noget om det — iallefald til at begynde med. 

Og faa brydde sig; ti alle hadde nok med sit. 

Mange av tømmer-huggerne i Sverige hadde hørt om de store 

drifter i Trysil og kom dit paa arbeide, og smaabrukerne, som 

begyndte arbeidet noget senere, maatte derfor næsten 

utelukkende leie svensker. 

Dette om svenskerne kom efterhvert paa tale, særlig av den 

grund, at Smith betalte sine arbeidere ca. 50 øre tylten mere


end storbrukerne. Flere begyndte efterhvert at klage over at 

svenskene fik mere end bygdens folk, og at Trysils egne rik-mænd 

ikke betalte saa meget som utlendingen Smith. 

En søndag kom to grupper arbeidere til Smith's formand og sa 

at de ønsket heller at arbeide for Smith: men formanden fortalte 

dem, at han hadde bestemte ordre til ikke at ta folk ind fra 

storbrukernes leir; forøvrigt hadde han arbeidere nok. Den nyhet, 

at Smith betalte mere hadde foruroliget storkakserne, men nu, da 

de fik høre om Smith's venlige ordre, blev de beroliget. Smith 

hadde ogsaa forklart, at han kunde betale høiere løn fordi han 

handlet direkte med Liverpool uten svenske mellemmænd. 

Alt gik godt og vel .hele høsten. Veiret var utmerket 

Tømmerhuggerene hadde tjent godt. Tusinder av tylter laa i store 

lunner i alle skoge. Men der kom ingen sne hele høsten. Det blev 

derfor umulig at kjøre tømmeret til vasdragene. 

I julehelgen opholdt som sedvanlig arbeiderne sig i sine 

respektive hjem. De fremmede opholdt sig rundt om i bygden eller 

i de nærmeste grænde. Nogle av svenskene reiste hjem til 

høitiden. 

Der hørtes mere og mere klage over arbeidslønnen. De av 

arbeiderne som fik større løn unlot ikke at skryte av det, —særlig 

svenskene. 

Arbeiderne sendte en delegation til de rike skogeiere, men fik 

det svar, at dersom de ikke vilde arbeide for den løn de fik, kunde 

de slutte. Det var folk nok at faa. Hvis ikke Tryslingerne vilde 

arbeide, var der folk nok at faa fra Sverige. Det var derfor intet 

andet at gjøre end at ta til takke med den løn de rike bød. — Slik 

gik det indtil markedstiden om vaaren. Da var de fleste 

arbeidsfolk nede i bygden. Det hadde i mellemtiden sneet 

frykteligt, særlig i januar maaned. Sneen blev saa dyp, at det blev 

umuligt at kjøre tømmer paa over en maaned. Halvdelen av 

tømmeret laa endnu i skogen. De februar maaned kom med fint 

føre fandtes der ikke heste nok i hele Trysil til at kjøre alt dette 

tømmer til elvene, iallefald ikke paa den korte tid som nu stod til 

deres raadighet. Forøvrigt hadde Smith tat nye bestemmelser 

angaande anskaffelse av arbeidsfolk. De fleste eiere av hester 

hadde leiet baade sig selv og hest til Smith, da storeierne ikke 

hadde git dem regelmessigt arbeide utover høsten paa


grund av snemangelen. Smith's drifter var mindre og derfor mere 

spredte, og han hadde brugt hest og kar hele høsten, ti han 

hadde hanket tømmeret helt frem til aaerne og elvene. Da han 

saaledes kom til vasdragene først, utsøkte han de bedste steder 

for tømmermærkingen. 

Det værste av alt hendte, da Smith annoncerte paa markedet, 

at han nu var færdig at leie alle arbeidere han kunde faa tak i. 

Denne nyhet spredtes som skogvarme. Han bekjendtgjorte ogsaa, 

at han vilde betale alle nye arbeidere den samme høie løn som 

han før hadde betalt. Arbeiderne fulgte nu storkaksernes raad 

om at slutte og de leiet sig ut til Smith. 

Der blev et styr i bygden. Det blev selvfølgelig aapent brud 

mellem Smith og bygdens rike skogeiere. Smaabrukerne hadde 

intet havt med denne sak at gjøre. De solgte sin skog og Smith 

selv ordnet med driften. 

Det led ud i slutningen av mars. Meget var uhugget, og mere 

end halvdelen av tømmeret laa endnu langt ind i skogene. Her 

var kun en kort tid indtil tømmermærkingen skulde begynde. 

Hvad i alverden skulde nu gjøres! Du høieste himmel! De rike 

sendte mænd ut for at leie arbeidere og heste, men det var 

vanskeligt, at faa folk at springe avsted paa øie-blikket. Det stod 

snart klart for dem, at de ikke kunde faa tømmeret til elvene 

ifølge kontrakten. De sendte da en delegation til Carlstad. Efter 

flere dages møte lovet Helstrøm at gi dem to ukers frist. Men han 

kunde ikke gi dem mer, da han selv var bundet til det Engelske 

trælastselskap. Men nu var allerede en uke gaat med i 

diskuteringen. 

Ryktet hadde spredt sig, at storkarerne i Trysil ikke betalte 

skikkelig arbeidsløn. Enddog flere av dem som storkarerne hadde 

faat til bygden, leiet sig ut til Smith. Det værste av alt var, at 

aviserne hadde spredt nyheten saa vidt og bredt, at banken i 

Oslo begyndte at ane fare og sendte notis til storkarerne at den 

ikke vilde betale ut flere pænge til arbeidsløn før saken blev sat 

paa sikker basis. Oslo var næmlig bange for at Stockholmbanken 

vilde nækte at betale, nu da kontrakten allerede var 

brudt. Da alt endelig blev ornet meddelte banken i Oslo, at den 

foreløbig vilde fortsætte med utbetaling av arbeidslønnen; men 

ryktet var allerede spredt, og det var faa utenifra som syntes de 

vilde reise den lange vei til Trysil naar der gik rykter om at de 

muligens ikke kunde faa betaling.


Stillingen var fortvilet. Alt arbeide for storkarerne stod 

omtrent stille. Imidlertid hadde Smith hugget tusindvis av tylvter 

og hadde kjørt dem til elvene og beredt dem for mærkingen. 

Aldrig hadde de rike skogeiere i Trysil været saa hjelpeløse. De 

var ængstelige, somme rasende. De forstod næmlig godt, at de 

ikke kunde faa tømmeret til grændsen til 15de juni. Det var 

forøvrigt uvist om de kunde faa det dit før ut paa høsten. 

Bankene i Kristiania og Stockholm og bolaget i Carlstad meddelte 

Trysilkarerne, at kontrakten var brudt og at den ikke kunde 

oprettes eller fornyes. Kristiania-banken gik ifølge kontrakten 

rettens vei og beslaglagde alt tømmeret i skogene og langs 

valdragene og efter lange diskusioner blev endelig dato sat da 

tømmeret skulde sælges for at dække bankens tap paa grund av 

den utbetalte arbeidsløn, osv. Paa auktionen kjøpte Smith alt 

tømmeret, og da der næsten ikke var andre kjøpere, gik tømmeret 

kun for den pris som var nødvendig for at dække bankens tap. 

Det sidste og værste kom da Carlstad bolaget anla sak mot 

Tryslingerne for brud av kontrakterne. Helstrom paastod, at han 

ikke kom til at bare miste kontrakten med det engelske firma, 

men ogsaa miste en værdifuld kunde. Da Tryslingerne hadde git 

god kaution blev ved Carlstad-kompaniets tvangsauktion store 

strækninger av Trysils skoge solgte for at dække skaden. Her 

Smith var kjøperen ogsaa denne gang. Ikke bare blev en stor del 

av skogene solgt, men ogsaa flere av de store gaarde. Retsaken 

endte med at Halstrøms bolag overtog det samtlige Tryslingers 

gaarde. Smith tog over størstedelen av skogene. Rikmændene fik 

seks maaneder til at ordne sine anliggender og flytte fra gaardene. 

De bad dog om at faa bo paa husmands pladsene. Dette fik de da 

lov til paa den betingelse at de hver sommer skulde arbeide tre 

uker i slotaannen for husmandsleien. De blev Trysils mest 

omtalte husmænd. Hel-strøm leiet flere av de forrige husmænd. 

Denne nye tilstand i Trysil er omtalt her fordi det har sin store 

betydning for den anstundende bryllupsfest som vi ovenfor 

annoncerte — verdens største bryllup! 

Endelig begyndte forberedelserne til dette verdens største 

bryllup. Der blev bygget et langt skur paa den høie strand langs 

elven, hvor maten skulde serveres og hvor de, som On-


sket, kunde overnatte. Dette lange matskur blev forsynet med 

vandledninger fra aasen og elven baade for drik, matlavning og for 

avkjølingsbuer. Det blev forsynet med elektrisk lys for belysning 

og for matlavning. Agenter reiste rundt og gjorde opkjøp av en 

mængde kreaturer, faar og gjeder, griser, høns. Alt skulde slagtes 

der paa stedet i et langs elven avsidesliggende slagterhus. Der 

skulde alt kjøtmat forberedes av dyktige slagtere og 

fedvarehandlere. Et hundrede av byens bed-ste kokker og 

husmødre blev engageret for det store kjøken. To hundre unge 

piker blev leiet som opvartersker. Et stort kaberi blev bygget nær 

bryllupsgaarden. De bedste bakere skulde daglig skaffe færske 

hveteboller, brød og bakervare. Der blev ystet og kjærnet i hver 

gaard og sætergrend. Alle indkjøp skulde skaffes gjennem 

bygdens egne kjøpmænd, som straks begyndte at se henimod god 

forretning. Der begyndte atter at vises lange karavaner av 

læssekjørere paa Trysil veien. Ved siden av allehaande 

almindelige matvarer blev der ind-kjøpt færsk fisk og hermetiske 

saker samt en mængde frugt og grønsaker og et stort utvalg fra 

Kristianias størte konditori. Barna begyndte tidlig at glæde sig 

over at de nu for engangsskyld skulde faa nyte al den frugt, 

chokolade og sukkertøi de ønsket. Den store paktbod 

utelukkende for øimedet, begyndte at flydes av mat og drikke. Der 

blev opslaat plakater over hele Trysil om at alle Tryslinger ikke 

bare var indbudt til brylluppet men at alle kunde tjene penge ved 

at medbringe smør og ost samt et vist antal dyr, for dette skulde 

de faa kontant betaling ved ankomsten, og priserne for dette 

kunde de selv rimeligvis bestemme. Alt det indbragte maatte være 

i bryllupsgaarden senest den 1ste juni. 

Den sidste uke i mai saa man derfor langs bjergstierne og 

langs alfarveierne flok efter flok av kjøre-doninger med smør, øst, 

høns, kreaturer. Sauerne danset i flok langs veiene, og viltre 

gjeter kløv over stenerne og stanget hverandre. Gjetergutter pisket 

paa den late okse som ikke vilde følge med. Jentunger sprang 

rundt og passet smaa-fæet. Ungdommerne sang langs veierne 

mens gamlingen sat paa kjærren og drog fornøiet paa den gamle 

snadde. Alle sammen var paa vei til bryllupsgaarden. 

Bryllupet var saaledes planlagt at alle skulde faa delta. Alle 

skude ha en riktig festtid. Det var hodt med det maal for


øie, at de mindre bemidlede og de fattige skulde kunde bli 

skjænket pengegaver. Det var det Oskar Lang ønsket, næm-Hg at 

faa gjøre noget godt for de fattige i sin hjembygd. Skulde vel slike 

gaver ha noget at gjøre med hans hevn? 

Der skulde utdeles præmier til hvert eneste hjem. Der skulde 

holdes allehaandee konkuranser — sundheds-konkuranser for 

smaabarna, flids-konkuranser for skolebarna, skjønhetskonkuranser 

for de unge piker, anstændighets-konkuraner for 

ungdommen, atletiske-konkuranser og arbeids-konkuranser av 

alle mulige slags for mænd og kuinder. Naar dette var tilende, 

skulde deer holdes leker og fornøielser saaledes anlagte, at hver 

eneste familie og hvert individ av aar og alder skulde faa en 

værdifuld præmie i form av en pengesum. 

Alle præmier skulde uddeles den sidste dag, — bryllupsdagen. 

Da maatte altsaa hver eneste familie i Trysil være representert. 

Brudevielsen skulde foregaa i kirken. Denne høitidelighet med 

al pomp og pragt, med de hvite brudekjoler og blomstrende 

brudekranser, med vakre brudepiker og brudesvender samt det 

lange brudefølge og den høitidelige handling ved alteret av 

biskopgen og sogneprestene, iførte hvite og guldbroderte ornater 

— alt dette vilde i sig selv alene ha været en enestaaende 

høitidelighet som bygden sent vilde glemme. Men dette blev dog 

overskygget av den spændte forventning i forbindelse med 

præmiernes utdelelse; ti folket hadde faat nys om, at det var 

noget ualmindeligt ved denne hele affære, hvilket de dog straks 

skulde finde ut vilde gaa over al deres forventning. 

Men det var en ting som i opsigtsvekkelse vilde overgaa baade 

bryllupshøitideligheten og præmie utdelingen. Det var den tale 

som Anton Lang skulde holde den Sant Hans kveld. 

Bryllupsfølget var netop kommet tilbake fra kirken. Folkemassen 

hadde sat sig i den store sal sammen med representanter fra 

hjemmene, konkuransernes dommerne, arbeidsfolkene og 

tjenerskabet, store og smaa var stuvet tæt sammen i den store 

festsal. Alle var spendte paa at faa se og høre den mand som 

hadde git dem denne minderike fest. Her skulde de nu faa se i sin 

egen midte Trysils berømte søn. Endelig kom han, alles blikke 

stirret paa ham. Anton Lang marsjerte ind mellem to andre herrer 

og tok sæte paa platformen. Alles øine var rettet paa ham. Der 

blev sunget "Ja vi elsker dette lan-


det". Efter en kort introduktion av herredstyrets formand, traadte 

Anton Lang frem. Hans tale var som følge: 

"Blodets baand bevæger mig til først at hilse dig min slegt. 

Dernæst gaar min hilsen til vennerne og til alle mine bygdefolk; 

damer og herrer! — Alle gode barn ønsker at gjøre noget godt for 

sin far og mor. I likemaade ser emigranten ofte hen imod den dag 

da han kan gjøre noget godt ogsaa, for sin bygd; ti bygden er vor 

mor. Og da mine forældre er hensovede i eders jord og ikke kan 

møte mig her ved denne hjemkomst, føler jeg idag at min 

hjembygd aapner sine moderarme. Jeg staar her som sønnen 

midt i bygdens moderlige velsignelse. Som bygden har gjort mot 

mig, har jeg gjort mot hende. 

Til denne fest blev alle mine kjære Tryslinger indbudt. Store 

anstrengelser er gjort forat alle skulde kunde komme. Denne dag, 

den største av alle festens dage, blev saaledes planlagt at alle 

familier i Trysil her skulde være representert. Grunden for dette 

var ikke bare at utgi gaver til eder, men væsentlig fordi at jeg 

vilde, at hele Trysil skulde høre hvad jeg idag vil meddele eder. 

I kjender mine forældre, Ole og Gudrun Lang. De var altid 

fattige. Fra den tid jeg var ørliten mindes jeg hvor yderst fattige vi 

var. Der var som enkelte av eder eldre muligens husker, syv barn, 

altsaa ni i familien. Somme tider gik den hele dag forbi før vi fik 

smake mat. Mor glemte ofte sin egen hunger ved at se hendes 

barns taarer som bad om brød. Vi flyttet ofte ti vi hadde ikke 

penge nok til husleien. Derfor kunde vi ikke lære at elske noget 

enkelt sted som vort eget hjem. Dog det sted hvor far og mor var, 

det elsket vi. Deres nærhet var vort hjem. Jeg husker en kveld, da 

far kom hjem med et par tørre lutefisker. Vi hadde ikke smakt 

mat den hele dag, og da vi saa fisken, kunde vi ikke vente til den 

blev tilla-vet. Vi gnog den i os, tør og haard, og jeg husker godt 

hvor glade vi var ti vi fik mat. Den kveld blev jeg saa inderlig glad 

i far. Det var slike stunder i min barndom, som gjorde mig saa 

glad i far og mor. I fattigdommen fødes fornyet kjærlighet til gode 

forældre. Dog disse fattige aar fødte ikke kjærlighet bare til 

forældrene men kjærlighet til en fattig bygd, kjærlighet til alle 

fattige. Ut av den kjærlighet spirer altid mange skjønne blomstrer. 

En av dem er retfærdighetsfølelsen. Jeg har lært, at det er de 

strævsomme arbeideree som


virkelig produserer, og at disse sjeldent faar sin andel av sin egen 

produktion. Kapital er en god ting, men ikke altid nødvendig. 

Kapital er saa ofte misbrukt. Den har nedtrykt den fattige baade 

paa legeme og aand og gjort fattigdommen til rikdommens slave. 

Men hør nu, kjære Tryslinger! Den største præmie er end-nu 

ikke utdelt. Den skal jeg selv utdele. Der har i flere maaneder 

foregaat en konkuranse mellem hjembygden og utflytterfolket — 

og det sidste vandt. Præmien er stor. Men jeg vil gi præmien til 

Tryslingerne selv om utlændingen vandt. Præmien bestaar av 

Trysils store skoge og Trysil's store gaarde. Jeg har kjøpt disse og 

vil nu gi den tilbake til det hele folk. En kommisjon er allerede 

utnævnt som skal fordele Trysil ligt mellem alle familier. For en 

dags skyld skal ingen være fattig og ingen riktig rik. Dog forstaa 

mig ikke slik at de fattige er bedre end de rike, heller ikke, at I 

alle vil fortsætte at forbli likestillede, ti somme er arbeidsomme, 

andre er late som griser, nogle har en tønde fuld av jerne, andre 

kun en theske — men alle skal være likestillede for en dag. 

Og nu vil jeg fortælle eder en opsiktsvækkende nyhet; de ca. 

25 store skogeiere, som eiet næsten al skogen i Trysil er eder vel 

kjendt. Og deres uheldige forretningsforetagende det sidste aar 

har ogsaa været paa alles tunger. Hør nu den undertrygtes hevn: 

Det var jeg som stiftet bolaget i Carlstad ene og alene i den 

hensigt at gjøre kontrakt med disse store Trysilkarer. Der var jeg 

som sadte ind pengene i banken i Stockholm. Det var jeg som 

stiftet banken i Oslo, der laante pengene til de store skogeiere i 

Trysil. Jeg leiet Helstrøm i Carlstad til at gjøre kontrakt med 

Tryslingerne. Jeg leiet Smith til at drive skogen for de mindre 

skogbrukere. 

Ved tvangsauktionen kjøpte jeg alt tømmeret. Jeg kjøpte 

skogene som var stillet til kaution. Jeg kjøpte gaardene. Det var 

jeg, som satte Trysilgubberne ned paa husmandspladsene. Den 

samme mangel paa kløgt og forretningssans som har holdt eder, 

"I fattige", alle eders aar, den samme mangel paa forretningsindsigt 

og gløghet har nu reduceret storkarerne i Trysil. Nu 

skal Trysil deles ligt mellem alle Tryslinger slik som det burde ha 

været delt i 1886 og senere. Storgubberne skal faa sin del med de 

fattige, men ikke en teig eller tall mere. 

Nu har jeg utført det jeg lovet at utføre snart 40 aar siden


da jeg reiste til Amerika. Mine kjære Tryslinger, mottog eders 

præmie. Dette er min gave til min hjembygd. Dette er min hævn, 

min hævn, min hævn!" 

Det sidste uttryk var git med et vældigt raap. Hvorfor raapte 

han? Var han syk? Med et grep en mand ham i armen. "Hvad er 

det du skriker for?" Flere andre sprang til og rystet i ham. Han 

vaagnet. 

Oskar Lang hadde hele tiden siddet ved skipsmasten paa 

"Ivernias" dæk. "Har du drømt," spurgte en ham. Oskar reiste sig 

og gned øinene med venstre haand medens han holdt den høire 

arm rundt masten. "Var dette en drøm," sa han. 

En av skipsbetjeningen, en engleender, saa bort paa Oskar og 

sa: "He is screwy." En av emigranterne en franskmand saa 

medlidende paa Oskar idet han sa til en nærstaaende: "Mal du 

pais." 

Elgaaen i Engerdal. Her er Johan Bojers mor brit.


LARS STRØMLI I CHICAGOS UNDERVERDEN. 

Lars Strømli var 16 aar, da han forlot sit hjem i Østerdalen. 

Hans mor var enke og bodde paa et lidet ensomt sted ved landsveien. 

Det var ingen av grandene som vidste, hvem han far var. 

Han kom først til Wisconsin. Efter nogle maaneders arbeide 

der, reiste Lars sammen med en anden ung gut til Chicago. Han 

arbeidet en tid paa en fabrik, men tjente saa lidet der, at han 

sluttet. Senere arbeidet han for en landhandler paa sydsiden. 

Han hadde søndagene fri og traf da ofte flere gutter av samme 

alder. De tilbragte ofte hele søndagene sammen, og Lars lærte 

ikke bare sproget hurtigt at kjende, men lærte ogsaa at kjende 

bylivet, særlig den mørke side. 

Det var i aaret 1919. Lars har underrettet saga skriveren om 

mangen oplevelse der i verdensbyen. 

En søndag eftermiddag finder vi Lars sammen med elleve 

andre gutter i en av Chicagos parker. Efter at ha siddet rundt og 

talt om dit og dat blev guttene enige om at gaa ned i sjøen og ta 

sig et bad. Klærne var av i en fart og alle hoppet ned i vandet. Da 

svømmingen var over, og de hadde faat sig lidt til-livs, drog alle ut 

til en aapen prærie-plads og spilte bold. De blev intime venner. 

Lars traf blandt dem ogsaa en gut fra nabolandet. De kaldte ham 

"svensken.' Han hedte Carlson. En anden hedte Martin. Disse tolv 

gutter mødte søndag efter søndag og blev næsten som brødre. 

Naar der var nogen fare paafærde for en av dem, var alle rede til 

at komme denne til undsætning. Denne gruppe var en av de 

første saakaldte "gang" (bander) i Chicago. Dog der var andre 

lignende grupper. En aften, da denne "gang" sat sammen i et 

billigt theater saa de til sin overraskelse en nylig organisert rival- 

"gang" sitte paa en av bænkene foran dem i theatret. Guttene 

begyndte at kaste smaa gjenstande i nakken paa medlemmerne 

av denne "gang." Disse gjengjældte med ditto, og straks opstod 

der et frykteligt slagsmaal i theatret, saa politiet maatte tilkaldes.

302 ØS T E R D Ø L E N E S S A G A 

Noget senere paa aaret fik de tolv høre, at der var et 

forfærdeligt negeropstyr paa sydsiden. De blev enige om at fare 

dit; og alle mødte op. De fleste av dem hadde knive og revolvere. 

Netop som sporvognen skulde krydse 35te gate syd paa State St. 

hoppet Martin op og grep repet og svinget trolleyen av, saa 

sporvognen stanset. Vognen var fuld av negere. En stor negerkvinde 

hoppet ned, og med en lang barberkniv skar hun Martin 

over brystet like over hjertet. Det var et dypt stik, og Martin døde 

straks efter. Banden flygtet og sprang paa livet løs, da politiet 

naadde scenen. Alle kom sig undda undtagen den døende Martin 

og svensken. Carlson, nemlig, prøvet at hjælpe den saarede bror 

og blev arrestert. Lars saa ham aldrig mere siden. Men bande tok 

hevn. Guttene samlet sig og julet op fem av negrene og dræpte to 

andre. 

Da prohibitionsloven det følgende aar forbød den aapne 

saloon, finder vi denne "gang" igjen. Nu hadde de fleste av 

gutterne faaet arbeide som leverandører for forskjellige "blindgriser." 

De leverte brændevin, alkohol, osv. Guttene tjente ofte op 

til tyve dollars paa en eneste nat med dette ulovlige arbeidet. Ut 

av denne og lignende "gang" vokste frem Chicagos store 

forbrydere og "gangstere," "hi-jackers," "hoodlums," "racketeers," 

mordere. 

Der blev mange "gang" i Chicago. Og, som sagt, ikke bare 

blandt de yngre. Ældre og mere haardføre mænd sluttet sig 

sammen for at tjene sit brød. Mange av disse blev formuende ved 

ulovlige og forbryderske foretagender. 

Somme av disse "gangs" hadde som sit maal at fremme den 

hvite slavehandel. Disse hadde det stadig travelt med at 

opretholde for peronlig inntekt de umoralske distrikter i byen. 

Andre "gangs" handlet kun i rusdrikke-trafiken. Andre beskjæftiget 

sig kun med spillehullerne; andre med umoralske 

dansesaler ("Taxi Dances") ; andre igjen kun med natklubber for 

kvindelige underholdere, osv. 

En "gang" er altsaa en sammenslutning av mænd, hvis maal 

er at fremme den samme ulovlige sak. Deres distrikter er kaldt 

"gangland." Disse gang blev altsaa underverdenens ledere. 

"Underverdenen er der, hvor folket lever eller nyter livet uten 

konvention for at tilfredsstille menneskets lavere tendenser."


En tid siden var der i Chicago paa et og samme aar mere end 

et tusind tre hundrede forskjellige "gangs" med 25,000 

medlemmer. 

Eftersom tiden gik, blev Lars bedre kjendt med livet i underverdenen. 

Han kjendte lederne av flere "gangs". Han arbeidet 

en stund i et kjøkken paa sydsiden for en mand med navn Jim 

Colosimo. Denne store "gangster" var Italiener, men han var 

senere gift med en norsk pike, Dale Winter. Hun blev som de 

fleste "gangster"-hustruer tidlig enke. Morderens kugler endte 

Colosimos bane. Jim Colosimo var en av de første store "gangster" 

i Chicago. Lars fortalte ofte om livet i hans flotte "cafe" paa 

Wabash Ave. nær Cermak veien. De mest fremragende i Chicago 

besøkte hans cafee. Han fortalte ogsaa om det store "the four 

deuces," hans mest indtægtsrike "rødhus." Colosimo var dog en 

koselig kar, særlig mot sine arbeidsfolk og sine venner. Han tjente 

uhyre summer i sine usæddelighets-huller. 

Paa grund av hans store indtækter, begyndte han at faa 

mange jaloux rivaler. Lars hørte ofte, der hviskedes rundt, at der 

var dem som vilde komme ind og dele indtækterne med Colosimo. 

Denne derimot, vilde nødig gi op noget av sin rike indtæktskilde. 

En ny mand kom ind paa scenen. Han saa ut til at ha stor 

indflydelse, særlig i rusdrikke-trafikken. Denne mand hedte 

Torrio, en sterk og grusom mand. Han blev en yen av Colosimo. 

Han fik ogsaa høre rygterne om, at der var dem som stod 

Colosimo efter livet. Han paabød sig at skaffe en mand som vilde 

sætte skræk i Colosimos rivaler. Denne mand var født i Brooklyn. 

Han var seks fot høi og veiet godt sine to hundrede pund. Torrio 

sa, at i den mand fandtes ikke frygt, og denne mand kunde da 

staa til tjeneste baade for Colosimo og Torrio. De blev derfor enige 

om at bringe til Chicago denne modige og forvovne mand fra 

Brooklyn. Manden kom efter sigende til Chicago som Colosimos 

garde. Manden hedte Alfonse Capone. 

Torrio hadde i sinde straks at leie eller kjøpe flere av de gamle 

bryggerier som nu ved prohibitionslov var blit lukket. Medens 

Colosimo hadde holdt sig væsentlig til usædeligheds trafikken, 

saa Torrio i drikke-trafiken en endda større indtæktskilde. Torrio 

tok fat. Bryggerierne begyndte straks at fungere som før. Torrio 

hadde slet ikke nogen skruppel over


forbudsloven. Han hilste derimot denne velkommen. Nu behøvde 

han ikke at betale ølskat til regjeringen. Han gjorde sig tidlig 

kjendt, ja tilvens, med politiet, og der sagdes, at han selv ordnet 

med stikpengene, saa hans ølvogne skulde kunde rulle uhindret 

gjennem Chicagos gater. Han trengte ogsaa en kraftig haandlanger 

og Alfonso Capone sagdes derfor at blive ikke bare Colosimos 

garde, men ogsaa Torrios assistent.. 

Det gik lysteligt til i Colosimos fashionable "cafe" paa Wabash. 

En del av Chicagos ledende familier var at se der, hvor vin, 

vindende musik og flotte folk danset til langt ut paa morgenen. 

Saa kom den skjæbnesvangre aften, den 11te mai 1920. 

Tjenestefolket var ute i det store kjøkken. Lars og en anden var 

netop gaat ut nogle skridt fra cafeen. De hørte revolverskud. De 

kikket ind og saa morderen. De saa ogsaa Colosimo segne om i 

armene paa en hosstaaende ven. Colosimo var død av en gangsterkugle. 

Lars nævnte først til sagaskriveren hans morder. Men 

senere fik han godt raad. Morderen og hans slægninger levet; det 

var derfor uklogt for Lars at tale. Politiet fandt aldrig Colosimos 

morder eller rettere sagt mordere. Ti det er muligt, at det var tre 

som var skyldige. 

Alfonse Capone og Torrio arvet Colosimos store "forretning." De 

spredte forretningen ut til alle byens grænser. De maatte derfor ha 

medhjælpere. Drikke-trafiken øket i umaadelige dimensioner. 

Nogle av Capone's og Torrino's løitnanter, særlig dem som blev 

utnævnt til at arbeide paa Chicagos nordside, kan nævnes: Der 

var Dion O'Bannion, Hymie Weiss, Vincent Drucci og Samuel 

Morton-navne, som senere blev trykt med store, sorte typer paa 

forsiden av alle Chicago's aviser. 

Eftersom trafiken vokste, delte de byen i distrikter og satte en 

overhøvding over hvert distrikt, som skulde styre forretningen i sit 

eget distrikt. Det blev sagt, at alle disse løitnanter maatte 

rapportere til Capone og Torrio og likeledes tømme alle indtækter i 

disse kongers store kasse. Byen blev først delt i tre store dele. 

Sydsiden, Nordsiden og Vestsiden. Vi vil nu meddele hvorledes 

Capone og Torrio siges at have fundet sine løitnanter. Vi forlater 

sydsiden og disse "gang"-konger og gjør et besøk til Chicagos 

nordside. 

Lars talte ofte om en av disse forbrydere, nemlig Dion 

O'Bannion. Lars saa ham ofte paa nordsiden. O'Bannion hadde 

flere kammerater. Ved midnatstid og ofte langt ut paa


morgenen for disse unge mænd rundt og kikket i de mørke alleer 

efter et eller andet bytte. Av og til var der en eller anden mere 

velstaaende mand som hadde faret vild og var blit borte i dette 

mørke strøk. Lars tok næsten aldrig del i nogen av disse røverier, 

men han var vidne til mange av dem. Han kunde ofte fortælle 

hvorledes disse smaa røvere plyndret sit bytte: En av røverbanden 

gik som regel lit foran den, de tænkte at røve indtil de naadde en 

mørk indgangsport eller mørk allee. Der smat han ind. To andre 

som gik efter det paatænkte rov, passerte manden netop ved 

indgangen til nævnte port og den som gik paa fortaugets yterste 

side gav den anden et puf, og denne stødte saaledes imot den 

pene herre og skjøv ham ind i den mørke portgang eller mørke 

allee, hvor den tredje gut røvet ham. Dette gjorde de saa hurtigt, 

at den uskyldige herre vidste ofte ikke, før senere, at han var blit 

plyndret. 

En dag fik O'Bannion høre om en forretning som hadde lagt 

mange tusind daler ind i et brandsikkert jernskap. Han tok to av 

kammeraterne med sig for at sprænge skapet, men ingen av 

gutterne hadde det mindste kjendskap til dette slags foretagende. 

De fandt derfor en ældre erfaren skapsprenger, som hedte Ax 

Reiser. Deres uerfarenhet fanget dem. De blev arrestert, men de 

hadde allerede faat pengene. En ven livisket til O'Bannion, at 

byens embedsmænd var for salg. At for $7000.00 kunde de gaa 

fri. Dette var omtrent beløpet O'Bannion hadde i banken efter 

røveriet. Men det værste var, at de hadde blandet sig ind med den 

beryktede Ax Reiser. Ham var det da umulig at gi friheten. Det 

kunde let bli en offentlig skandale at frikjende Reiser. Hvad 

skulde saa O'Bannion gjøre med en mand som Reiser paa sin 

haand. Saa en dag blev AxReiser skudt. Men morderen hadde vist 

været lidt ung og uerfaren, ti Reiser døde ikke av skuddet. Nu 

blev O'Bannion og hans to kammerater endnu ræddere. Tænk om 

A vilde sladre paa dem. Ax blev bedre og bedre. Han skulde snart 

forlate hospitalet. O'Bannion og de andre to blev skrækslagne. 

Hvad skulde de gjøre. Noget maatte gjøres for at lukke Reisers 

mund. En aften medens Ax Reiser laa ved det aapne vindu i 

hospitalet larmet et skud gjennem vinduet utenfra. Ax Reiser 

døde øieblikkelig. 

Nu gik det godt med forhøret. O'Bannion og hans kam-


merater blev frikjendt for skapsprængningen. MenO'Bannion 

fortalte straks efter forhøret, at nu hadde han intet igjen i 

banken. Friheten hadde kostet ham $7000.00. Det gik til 

forskjellige av øvrigheten. 

Han maatte ut paa "fortjeneste." En aften medens han gik 

nordover en av gaterne saa han en stor lastevogn som holdt paa 

at bagge ind i en mørk allee. O'Bannion vidste godt, hvad det 

betød ; her var et stort vognlæs av kostbart brændevin. Han grep 

revolveren av bak-lommen og løtet den op mot kjøreren. Denne 

blev saa ræd at han hoppet ned av vognen og sprang. O'Bannion 

tok hele læsset og kjørte det til et avsides sted ind i et skur og 

organiserte sine venner og begyndte en av nordsidens rike 

forretninger. O'Bannion blev senere en av Chicago's mest 

beryktede "gangsters." Han blev kjendt for en av de værste 

mordere i Chicago. Enddog Chicago's politichef skal senere ha 

sagt, at O'Bannion var skyldig i 22 mord. 

Det var denne mand Al Capone efter sigende valgte til at 

bestyre sin forretning paa Chicago's nordside. 

O'Bannion blev aldrig fundet skyldig i mord. Han betalte, 

sagdes der, for sin forbrydelse. Naar han stundom traf en av 

lovens haandhævere som nektet at ta imot stikpenge, skremte 

han denne med de frygteligste trudsler og kom sig frem. Han 

truet motstanderens forretningshus, hjem og familie. Han vandt 

altid allikevel; ti der var ingen som vilde se sit hjem nedbrændt 

eller se bomber kastet foran barna, da de gik til skolen. 

En gang da O'Bannion besluttet at myrde Miller brødrene, 

valgte han en offentlig plads, saa alle kunde se det og lære, hvad 

det betød, at trodse Dion O'Bannion. Han skjøt ned begge 

brødrene paa en gang. Der var mange folk som stod og saa paa 

attentatet. Der var dem av O'Bannions fiender, som var modige 

nok til at anmelde ham for politiet. Og mærkelig nok, de anfaldte 

brødre, Max og Dave Miller døde ikke denne gang. Ogsaa de 

anmeldte O'Bannion som deres angriper. Men O'Bannion kom 

aldrig for retten enddog for dette. Det siges, at han skal selv ha 

sagt, at for at "ordne med dette" blandt byens embedsmænd, 

maatte han betale $50,000. Paa en eneste maaned fandt man 

nær Chicago 39 lik av myrdede "hi-jackers". (Hi-jacker er en 

mand som paa alfarveien eller gaten stanser vognladninger av 

ulovligt eller stjaalet gods,


helst rusdrik, og enten dræper kjøreren eller skræmmer ham væk, og saa selv tar 

vognladningen og sælger denne for egen gevinst). 

O'Bannion vilde gjerne spankulere som lovlig forretningsmand. 

Han kjøpte derfor en stor, fin blomsterbutik paa nordsiden, ret 

over gaten fra den store katolske katedral, kaldt "Holy Name 

Cathedral," 728 N. State Street. Som ung gut hadde O'Bannion 

fungeret som altergut i denne domkirke. Han drev en god 

blomsterforretning. Han blev høit anset. Han var altid tilstede som 

flot forretningsmand ved de store fester, hvor byens mest 

fremragende mænd var at se. Han indbød selv byens ledere til 

store baller og flotte gilder. En aften under en av O'Bannions 

formelle middage var tilstede flere av byens dommere, medlemmer 

av statens legislatur, indflydelsesrike politikere og mange store 

forretningsmænd. 

O'Bannion var meget populær. Han forstod ikke, hvorfor han, 

saa indflydelsesrik og saa formuende, skulde maatte rapportere 

sin forretning til Al Capone. Han forstod ikke hvorfor han skulde 

sende fortjenesten til Capone. Hvorfor skulde han være ræd 

"Scarface?" 

Han hadde da ogsaa paa sin side saa frygtesløs en mand som 

Hymie Weiss, saa gruom en om Vincent Drucci. Han hadde Jerry 

O'Conner, Samuel Morton, Jack Zuta, Bugs Moran, osv. Nei, 

tænkte O'Bannion, vi skal være konger paa Chicagos nordside. 

Capone var dog ikke enig med ham i den tanke. 

Et par dage efter at O'Bannion hadde havt en av sine store 

kallas i et av byens flotte hoteller, stod han i sin butik. Tre mænd 

kom ind for at kjøpe blomster. Han begyndte at ekspedere, da der 

hørtes revolverskud. O'Bannion sank død om blandt blomstrerne i 

sin butik. Selv hadde han le v et blandt blomstrerne, nu døde han 

blandt dem. Han hadde levet ved revolveren. Nu døde han, som 

han hadde levet. 

Dion O'Bannion's begravelse var en av de mest glimrende i 

landets historie. Kisten kostet 10,000 dollar. Blomsterne, som 

venner sendte til jordfæstelsen kostet over 50,000 dollars, 

200,000 kroner. Det tok 24 store automobiler og to vældige 

lastevogne at kjø p e blomstrene til gravlunden. Hver av de store 

kranser bar en konvolut med navn-kort indeni, altsaa navnene av 

dem som hadde sendt blomstrene. Mange, særlig


avismændene, var nysgjerrige efter at finde ut, hvem alle de var, 

som hadde sendt blomster, ti disse var sikkert O'Bannion's intime 

venner. Dog millioner i guld har aldrig været vogtet mere varsomt end disse kort og disse navne. Ikke en eneste utenforstaaende 

fandt ut hvem der hadde sendt blomsterne. Kun de store 

"Gangster" vidste det. O'Bannion's mordere blev aldrig fundet. 

Det var dem som paastod at han var myrdet av tre av Capones 

intime venner, nemlig Frank Uale, John Scalice og Albert Anselni. 

Alle disse blev senere myrdet. 

Disse "Gangland" begravelser var enestaaende. Hverken 

landets presidenter eller Europas fyrster har faat begravelser Iik 

Chicago's ledende Gangsters. Den som var beskyldt for deltagelse 

baade i O'Bannion's og Colosimo's mord fik selv den mest 

glimrende begravelse. Han hedte Frank Uale.' Ogsaa han blev 

myrdet. Han blev jordfestet i en uødeleggelig kiste. Den var 

bedækket med juveler og kostelige edelstene. Lars var selv tilstede 

ved begravelsen av to andre store gangstere som ogsaa blev 

myrdet, nemlig Diamond Joe Esposito og Tony Lombardo. Paa 

begravelses-dagen var alle værelser i sørgehuset pakket fuldt med 

blomstrer og kostbare kranse. Men dette var ikke nok. Vennerne 

hadde leiet luftskibe som drysset blomstrer over hjemmet, over 

forsamlingen og nabolaget. 

Den store "gangster" i Chicago, Eddie Tancl, som vi senere 

skal høre om, blev myrdet den 23de nov. 1924. Han blev likeledes 

begravet under uhyre stor deltagelse. Han blev stedt til hvile i en 

likkiste av ekte sølv. 

Da Joe Espisito var dræpt blev liket bragt til likbesørgeren. 

Denne fandt først, til sin overraskelse, intet saar paa Espisito's 

legeme. Men da han vendte liket rundt paa bordet med ryggen op, 

fandt han 58 kuglehul i hans legeme. 

Paa Chicago's vestside regjerte de fryktelige O'Donnelbrødrene. 

Byen var, som nævnt, delt i tre distrikter. Det blev sagt, 

at de store og anseete politiske ledere i Chicago, nemlig Charles 

Deneen og John Swanson og den myrdede gangster Sspisito var 

gode venner. Da Deneen og Swanson overvar Espisito's begravelse 

blev fryktelige sprengbomber kastet ind i baade Deneen's og 

Swanson's hjem. 

Capone og Torrio hadde endnu ikke tat over byen Cicero ved 

Chicago's vestgrense. Der regjerte en blodtørstig "gangster", som 

hedte Eddie Tancl. Han eiet "Hawthorne Park Inn"


4801 Ogden Ave. Det siges, at O'Donnel-brødrene forlangte, at 

Tancl skulde kjøpe øl fra dem og ikke andensteds. De telefonerte 

til Tancl. Med fryktelige eder svarte denne: "Kom og ta mig," og lo. 

Han la tilrette en revolver med ekte guldhaandtak. Saa en kveld 

kom de. De gik ind i Tancls saloon og bestilte brændevin, dram 

efter dram. De sat og drak hele kvelden uten at betale. To 

opvartere presenterte endelig regningen. Men en av disse forvovne 

gjæster slog opvarteren i gulvet med revolver-skaftet. Tancl drog 

sin guldbelagte revolver og tømte den mot angriperne. En av hans 

betjente rakte Tancl en anden revolver som var ladet. Angriperne 

sprang ut. Tancl sprang efter dem ut i gaten og skjøt. Men Tancl 

fik selv saa mange kugler i sig at han døde. O'Donnel-brødrene 

kom for retten for Tancl's mord, men de blev frifundet paa ni 

minutter. 

To aar senere blev dette hevnet, da assisterende stats-advokat 

McSwiggen og to andre blev myrdet. McSwiggens mord bragte 

150 politimænd fra Chicago til Cicero. Saa fryktelig var attentatet 

paa McSwiggen, at et stort træ som stod utenfor "Peony Inn" hvor 

mordet foregikk blev næsten nedskudt av geværkugler; i 

husvæggen fandt man 22 kugler. 

Lars Strømli var godt kjendt med alt dette og vidste næsten i 

alle tilfælder hvem morderne var. Men det er klokest at tie derom. 

Politiet beskyldtes ogsaa for at ha god greie paa morderne. Men 

det var, sa de, vanskelig at Ende bevis. Og hvis nogen arresterte 

eller anmeldte en slik morder blev vedkommende næsten altid 

dræpt før saken kom for retten. De som ikke blev dræpt, var 

saadanne som enten lot sig kjøpe eller lot sig skræmme til at 

nækte at ha kjendskap til forbrydelsen. I aaret 1926 var der i 

Chicago 338 "indictments" for mord. Av disse blev kun 55 fundet 

skyldige, og av disse blev 28 fundet skyldige kun i manddrap, og 

straffen blev mild. Samme aar var der i Chicago over 12,000 

personer for retten for andre store forbrydelser, men kun 594 blev 

fundet skyldige, og av disse fik en tredjedel probation. I de første 

ti aar av "gangster"-styret i Chicago, (1921-1931) blev 500 

personer myrdet i brændevinskrigen alene. 

Da de ledende "gangstere" i de forskjellige dele av byen nektet 

at adlyde Capone, og rusdrikkekrigen derfor begyndte,


gik Lars tilbake til sydsiden hvor Capone og Torrio styret med 

enevælde. 

Vi vil derfor gaa tilbake nogle aar i vor beretning. Det var dem 

som vidste at fortælle, at Capones fortjeneste beløp sig til 

6,000,000 dollar per uke. Det var derfor ikke at undres over, at 

der blev mange som prøvet at skjære ind i den fortjeneste. Paa 

den anden side var det heller ikke at vente at blodtørstige og 

pengegjerrige "gangstere" vilde undlate at forsvare sit eget. Det 

første mord siden den virkelige krig begyndte hændte i 1922. Den 

myrdede hedte Jerry O'Conner. Han stod en dag og argumenterte 

med en "blindgris." En mand kom ind bakfra og sendte en kugle 

tvers gjennem ham. O'Conner døde øieblikkelig. To mænd, 

fortælles der, sa at de kjendte morderen og at hans navn var 

Capone. Begge disse mænd blev straks myrdet Capone blev aldrig 

anmeldt. 

Det siges, at et "Gangster" mord altid maatte hevnes. En dag 

da en av Capone's "Gangster"-løitnanter, nemlig Samuel Morton 

paa sin almindelige gallante maate var ute og red paa sin fine 

ganger, kastet hesten Morton av ryggen og dræpte ham. Morton's 

venner kjøpte traveren og paa Samuel Morton's begravelsesdag 

dræpte de hesten. Saaledes blev ogsaa Morton's død hævnet. 

Da borgermester Wm. Hale Thompson aaret 1926 tapte valget 

og Dever blev valgt til Chicago's borgermester, gik der rykter om 

at Dever skulde rense byen. Somme tok dette som et valgløfte, 

andre som en trudsel. Men Torrio og Capone tænkte som saa: vi 

vil ikke ta nogen resiko ved at flytte vort hovedkvarter utenfor bygrænsen. 

De flyttet da til en liten ut-by som allerede er nævnt, 

nemlig Cicero. Denne by laa op til Chicago's vestside. Den har nu 

ca. 70,000 indbyggere. Det er neppe Chicago, men Cicero som 

blev verdens forbryderby. Byen blev kaldt "Blodig Cicero." Den er 

kaldt "Gangsternes hovedstad." 

Torrio blev her den store leder. Det sagdes, at han nu begyndte 

at spesialisere i "gambling." Han hadde et stort hus i 

Cicero som hedte "Skipet." Det blev fortalt, at der paa en eneste 

aften kunde ligge mere end 100,000 dollars i kontante spillepenge 

paa bordene i Torrio's "Skip." Han eiet ogsaa en forretning i den 

nærliggende by Stickney, hvor han hver aften hadde 100 vakre 

piker ti] at opvarte. En gang i retten blev det


sagt under ed, at for kun et av hans huse blev der betalt $60,000 

aaret i husleie. Det blev sagt, at hele byen Cicero var kontrolleret 

av Johnie Torrio. Bare de første aar der, var det nødvendigt at 

beordre 16 mord der i byen, for at holde de andre "gangster" ut av 

Cicero. Paa valgdagene truet "gangsterne" vælgerne. De stjal 

enddog fulde vognladninger av vælgere som var dem imot, det vil 

si, byens fredelige folk, altsaa for at hindre dem fra at kaste sin 

stemme paa valgdagen. Hele politidepartementet var en tid under 

gangster-kontrol. En dag kom hele byen i panik: en "gang" fra 

Chicago kom kjørende ind gjennem Cicero's største 

forretningsgate. Tolv automobiler fulde av disse gangstere og 

maskingeværer kjørte gjennem gaten og skjøt ned alt i sin vei. En 

mængde fredelige automobiler som stod langs rendestenene, 

tillikemed en mængde bygninger blev haglet fulde av kugler. 

Mange fra Chicago's vestside, hvor O'Donnel's sagdes at herje, 

prøvet at gjøre indtog i det rike Cicero, men uten sukces. Dette 

resulterte blandt andet i McSwiggens mord, som allerede nævnt. 

Det sagdes ogsaa, at den allerede omtalte Dion O'Bannion prøvet 

at gjøre indskaar i Cicero's handel, og at dette forsøk var den 

direkte grund til han smord. 

Det blev fortalt, at da O'Bannion blev myrdet, ønsket Capone at 

finde ut om han var mistænkt for mordet. Han sendte derfor 

nogle venner ut en kjøretur med Capone's store limousine. En 

stor bil saaes straks at følge Capone's mashine. Den indhentet 

Capone's bil, tvang den ind mot rendestenen og haglet den fuld av 

kugler. Til forfølgernes ærgerlige overraskelse var Capone ikke i 

bilen. Capone blev mistænkt ogsaa for mordet paa sagfører 

McSwiggen og dennes kamerater Dougherty og Duffy, som begge 

blev myrdet sammen med McSwiggen, men intet kom ut av 

undersøkelsen. Capone forskaffet sig en kuglesikker og bevæbnet 

bil: Om natten sov han i værelser med staal-lemmer for 

vinduerne. Han var næsten altid omgi-vet av en garde paa 12 

mand. 

Da O'Bannion var myrdet tok O'Bannion's løitnanter nemlig 

Hymie Weiss og Vincent Dricci og andre ledelsen av nordsidens 

gangland. De tok ind en modig gangster som hedte Jack Zuta. 

Disse fryktelige forbrydere fik ogsaa i sin midte en av de mest 

omtalte av alle Chicago's mænd, nemlig Bugs Moran. Med alle 

disse O'Bannion's arvetagere blev det hetere


og hetere for Torrio og Capone. Capone kaldte sammen en 

konferance for at faa orden i rusdrikke-trafiken og han insisterte 

paa at Moran, Weiss og Drucci skulde slutte med sin skytning. 

Capone kommanderte, at gutterne vær saa god skulde leke i egen 

gaard. Dette lovet de. Men den næste dag blev Torrio farlig saaret 

medens han sat i sin bil. Torrio blev ræd og gik til politistationen 

og gav sig op for en liten indkomstskat forseelse og var glad over at 

søke sikkerhet i fængslet medens det stod hetest paa mellem 

Capone og nordsidens gangstere. Men før Torrio gik i fængslet 

fortælles det, at han tok Capone med sig ned til Chicago's store 

raadhus og introduserte Capone til mange av byens ledende og 

indflydelsesrike embedsmænd og fortalte dem, at Capone var en 

gild kar og bad dem alle, at de maatte staa Capone bi, likesom de 

hadde hjulpet Torrio, og at de nu maatte gjøre det samme for 

Capone som de hadde gjort for ham (Torrio) . Da Torrio kom ut av 

fængslet pakket han alt sit. Det sagdes at han reiste til Europa og 

overlot hele riket til "Scarface" Al Capone. Nu i det senere er Torrio 

paany dukket op i New York, hvor han er blit arrestert for dette og 

hint. 

For at gjøre sit kongerike saa sterkt og trygt som muligt, søkte 

Capone andre store mænds hjælp. Han fandt en mand med 

særlig stor indflydelse, nemlig lederen for en meget indflydelsesrik 

organisation som hedte "Unione Siciliano." Denne mand hedte 

Toni Lombardo. Han kontrollerte store rikdom-me. Der fortælles 

at da Lombardo søkte valg som leder av denne Sicilianske 

forening var der to andre store ledere som ogsaa søkte samme 

stilling. Disse to blev straks myrdet. Denne mæktige leder, under 

Capone, valgte som sin løitnant en gru-om mand ved navn Aiello. 

Capone, Lombardo, Aiello, Ansel-ni, Guinta og flere hadde endnu 

et møte med den motsatte "gang" nemlig Moran, Zuta, Weiss, 

Drucci og andre. Capone talte til dem efter sigende som følger: 

"Hvor mange av eder vil dø før I er 30 aar? Om I vil glemme eders 

løfter og eder selv, saa husk dog paa eders mor, eders hustru og 

eders bambini." Der blev forlik. Men to uker senere blev to av den 

saakaldte Moran-"gang", Drucci og Weis forfulgt og næsten dræpt 

midt paa lyse dagen paa Chicago's mest fashionable gate, Michigan 

Ave. Og straks efter dette hendte igjen det som satte 

flamme i hele gangland: midt paa lyse dagen, og midt i Chica-


gos travleste gate og byens mest befolkede forretningsstrøk blev 

Capone's ven Toni Lombardo myrdet den 7de september, 1928. 

Sagaskriveren var kun 50 fot fra Lombardo da han blev skudt. Det 

sagdes at Aiello var blit uvenner med Lombardo. Nok er det, Aiello 

forlot Capone og gik over til Moran-banden. Krigen stod atter paa. 

Den 14de februar 1929 hændte den mest grusomme og 

opsiktsvækkende begivenhet som Chicago og Cicero hittil hadde 

oplevet: Det hændte i en garage paa 2122 N. Clark St.: Syv 

saakaldte Moran-gangstere var samlet der. Det var klokken ti 

formiddag. Garage dører aapnedes og fem mænd traadte ind. To 

av dem var iført fuld politi-uniform med stjernene paa brystet. 

Moran-mændene mente, at disse fem forsøkte at true arrest for at 

faa lidt stikpenge eller noget lignende. En av de ankomne ropte: 

"Hænder i veiret!" De syv indenfor adlød; ti de ankomne viste sine 

maskingeværer, som de hadde holdt skjult under kappene. "Vend 

eder mot væg-gen," kommanderte en av de ankomne. De syv 

adlød. Medens disse syv saaledes stod vendende sig mot væggen 

med armene i luften, dundret maskingeværene og alle syv faldt om 

paa gulvet. Seks dræptes øieblikkelig. Morderne gik roligt ut, steg 

ind i sin egen bil som ventet i gaten, og de kjørte avsted. En av de 

myrdede levet tre timer, men han nektet at gi angripernes navne. 

Flere naboer saa morderne, men ingen av morderne blev fundet, 

det vil sige, fundet av byens funktionærer. Men straks efter blev 

tre av Capone's "Gang" myrdet, nemlig Scalise, Anselni og Guinta. 

Hymie Weiss blev ogsaa myrdet, lidt senere, da han kjørte i en bil 

med to gangstere og en gangster sagfører. 

William Hale Thompson blev igjen valgt til borgermester. 

Capone flyttet tilbake fra Cicero til Chicago. Vi kan nævne mange 

store og betydelige mord, men vi vil ikke trætte læserne, dog maa 

nævnes mordet paa Alfred Lingle, en av de berømte nyhetskorrespondenter 

for verdens største avis, Chicago Tribune. Intet 

mord har vakt saa stor opsigt som dette. 

Det hændte den 9de juni, 1930. Lingle var vistnok Ca-pones 

ven, ti da hans lik blev baaret væk fra Chicago's store centrum, 

hvor han altsaa blev tat av dage i en av Chicago's største 

folkestrømme, hadde han paa sig et bælte, hvis spænde var besat 

med otte diamanter, akkurat lik det bælte, Al Capone


siges at ha givet til alle sine intime venner. En kort tid efter blev 

Moran-gangsteren Jack Zuta, fundet myrdet. Mange mente, at 

dette skulde hevne Lingles mord. Det paastaaes at Jack Zuta leiet 

Ted Newberry til at myrde Lingle. En anden mand ved navn Leo 

Brothers fik 10 aars fængsel for Lingles mord. 

Moran og Capone stod igjen som helte i ganglandet. Capone 

hodde paa "Metropole Hotel." Stundom bodde han paa "Lincoln 

Park Arms Hotel," paa "Lexington Hotel" og "Pine Lodge Hotel." 

Det sidste kjendskap vi har til Moran er at han nu skal bo i 

Morris, Ill., som kolhandler. Dog i april 1938 finder vi ham 

arrestert for laving av falske "Traveling checks." Moran hadde en 

tid sit hovedkvarter eller kontor side om side med kontoret av 

denne Saga skriver. Hans bande blev omtrent helt opløst. Det 

blev sagt, at Moran sluttet fred med Capone. Det fortælles, at da 

Capone holdt den sidste konferance med Moran valgte Capone sig 

selv enstemmig som president. De som kjendte Capone bedre end 

nogen Østerdøl, sa at han nu stod igjen som den store, 

egenmæktige høvding over baade usædelighets-trafikken, 

rusdrikke-trafikken, samt byens mangfoldige spille-huller. Men 

det ble ogsaa fortalt, at Capone endnu ikke var fornøiet. De sa, at 

han nu forsøgte at faa kontrol over fag-foreningerne, og derved 

tilvende sig nye umaadelige rikdomme. 

Vi skal nu berøre denne side av forbryderverdenen: 

En morder ved navn Jack White og en anden forbryder som hedte 

"Red Barker" sagdes at være Capones haandtlangere i denne 

"racket." Ordet "racket" fik sin begyndelse i Chicago. En 

organisations konkurrance ved vold er kaldt "racketeering" eller 

"racket." Den som var far til dette slags gangster-foretagende 

siges at være Tim Murphy. Han siges at ha organisert dette og git 

det navnet. Han blev senere myrdet ved en "racket." 

Vi skal i korthet berøre dette "racket" drama. For at læseren 

kan forstaa det, maa vi gaa tilbake nogle aar, omtrent til den tid 

da Capone og Torrio begyndte sin blodrøde løpebane i Chicago. 

Som naturlig var, hadde Chicago mange fagforeninger. Først vil vi 

nævne tre mænd: Tim Murphy var president for Gashus 

arbeidernes fagforening. Murphy, ofte kaldt "Stor-Tim Murphy," 

blev fængslet for mordet paa en


som hedte Enright. Han blev ogsaa sendt til et av de føderale 

fængsler for deltagelse i et 50,000-daler post røveri i Chicago. 

Murphy blev arrestert uendelig mange gange, snart for en, snart 

for en anden forbrydelse. Han varierte mellem at tjene i fængslet 

og at tjene i Statens Legislatur. Denne mand var president av 

fagforeningen! Den anden leder i fagforeningens verden var Fred 

Mader, en forhenværende straffange. Han var formand i 

bygningsfagets forening. Den tredje mand var Shea, ogsaa fra 

Sing Sing fængslet. Han var formand i den store kjører-union. 

Disse tre forbrydere var altsaa aktive ledere i fagforeningene. Der 

var selvfølgelig mange andre forbrydere. Man kunde sagters ikke 

vente at slike karer vilde haandtere med silke-handsker dem som 

næktet at adlyde dem. De blev beskyldt for ved bombardering at 

indforcere fagforeningens love, baade over dem som var 

medlemmer og dem som næktet helst fordi de ikke hadde raad til 

at tilhøre foreningen. (Det kostet nemlig store penger at tilhøre 

fagforeningerne og heri laa værdien i at være styrer og leder) . 

Politiet prøvet at bevogte disse som ikke tilhørte og som derfor 

blev truet. Kun et eksempel skal berettes: Den 10de mai 1922 

stod to politi-mænd vagt ved en slik fabrik, (som altsaa ikke 

tilhørte fagforeningen). Politimændenes navne var Thomas Clark 

og Løitnant Lyons. Tre mænd kjørte op til fabrikken. Politimændene 

spurgte, hvad de vilde. De svarte med at avfyre flere 

revolverskud. Begge politimænd faldt øieblikkelig død om. De tre 

mordere kjørte til en anden fabrik samme aften. Samme ting 

gjentok sig der; en politimand blev dræpt og to andre haardt 

saaret. Det var dem som nævnte Murphy, Mader og Shea som 

morderne, men ingen blev dømt. 

Murphy søkte senere stilling paa fagforenings hoved concil. 

Da denne stilling ikke var vakant var flere bange for at Murphy 

kunde finde paa at skape vakanse og saaledes skape plads for 

sig. De tænkte da som saa: Vi maa faa Murphy av dage. Men det 

kostet adskilligt at leie gangstere fra St. Louis eller New York. Der 

holdtes en lang diskussion om, hvem skulde betale for at faa Tim 

Murphy avdage. De første mordere som blev indkaldt forlangte 

$10,000. Dette vilde ikke fagforeningen betale. Morderne mente 

dog paa, at de gangstere som brugte maskingeværer altid utførte 

et sikkert og godt arbeide, medens de, som brugte bare revolvere 

var mere upaalidelige,


derfor maatte karerne med maskingeværer ha megen større 

betaling. Tilslut fandt de dem som lovet at utføre mordet for 

$1500. Dette gik rundt paa folkemunde. Det sagdes, at de fleste 

vidste paa forhaand, at Murphy skulde bli myrdet. Det sagdes, at 

avisernes fotografister gik op til Murphy dagen før mordet for at 

fotografere ham og derved faa et godt billede av ham i aviserne for 

mordhistorien dagen efter da mordet altsaa skulde bli begaat. 

Ingen anklaget hans morder, skjønt det blev fortalt, at alle vidste 

hvem han var. 

Det var altsaa den slags "racket," som det blev sagt, at 

Capone selv vilde kontrollere. Men det paastaaes, at her tok 

enddog Al Capone vand over hovedet. Det blev fortalt at Capone 

sendte sine løitnanter til den føderale høiesterets-dommer og 

prøvet at faa denne til at love at gi Capone fri hænder og visse 

raadigheter og friheter i forbryderverdenen. Men nu viste det sig, 

at Capone hadde gaat forvidt. Han kunde kanske kontrollere 

Chicago og Cicero samt byens og statens embedsmænd, men det 

viste sig, at han ikke hverken kunde kjøpe eller skræmme "Uncle 

Sam." Han fik ti aars fængsel og blev sendt til øen Alcatraz i 

Stillehavet. Det bør dog bemærkes at han ikke blev fundet skyldig 

i nogen stor forbrydelse, men bare i den, for mange saa 

almindelige forteelse, nemlig at forsømme at betale sin 

indtæktsskat! Han har nu (1938) tjent mere end halvdelen av sin 

tid i fængslet. 

Lars Strømli led meget ondt, da han færdedes blandt gangsterne. 

Værst var det for ham at kjøre de store øl-læs gjennem 

gaterne. En nat var han ute sammen med O'Bannion langs en av 

de ledende alfarveie for at stjæle en vognladning rus-drikke, som 

kom fra Canada over Minneapolis. De hadde god underretning 

om vognens bevægelse hele veien østover. Da O'Bannion og hans 

fem "hi-jackers" hadde skjult sig i mørket paa et strategisk sted 

ved veikanten og der laa og ventet paa vognen, opdaget de en 

anden gruppe mænd som ogsaa laa skjult i mørket. Det viste sig, 

at ogsaa disse var "Hi-jackers" fra en anden "gang" og laa og 

ventet paa samme vognladning. Denne gang skjøt ingen av dem. 

De gjorde øieblikkelig forlik, og delte byttet mellem sig. Efter at 

vognen var kjørt ned i en stor garage, hvor en rik jødebande drev 

en stor forretning der bestod i at male over stjaalne biler og 

forandre maskin-numret som gjorde det næsten umulig at kjende 

bilene. En ung mand


som lignet kjøreren av den store vogn fra Canada blev fundet to 

uker senere næsten uigjenkjendelig i en bløt kviksand-hule ti 

engelske mil borte. 

Lars blev en dag beordret til at male en stor rund tank. Den var 

lagt paa fire hjul, saaledes at det hele utgjode en vældig vogn. De 

befalte, at den skulde males rød. Da dette var gjort blev Lars 

befalet til at male langs tankens to sider store hvite bokstaver: 

"Gasoline." Da Lars spurgte formanden, om de skulde gaa ind i 

gasoline forretning, fik han et slag i ansigtet. "Dette vil kanske 

lukke kjæften din en stund", sa manden. 

Da vognen var malt, kjørte Lars den til en anden garage. Utenfor 

stod fire "gasolin" pumper. Da Lars kjørte ind saa han i garagens 

anden etage to øine kige ut gjennem en liten glugge. Lars kjørte 

op til peronnen, som var nær væggen, og gjennem de store 

regnvandsrør, som gik langs væggen fra taket ned til fortauget 

blev der firet ned en gummislange, som en av mændene stak ind 

i Lars's store "gasoline tank." Inde i bygningen var et stort 

bryggeri. 

Da Al Capone blev fængslet optraadte paa scenen en mand som 

hadde overrasket selv en Capone. Denne mand var fra den 

saakaldte Moran-banden. Men da denne "gang' blev op-løst da, 

som før nævnt, syv av lederne blev skudt i garagen, gik denne 

haardnakkede forbryder over til Capone. Han hedte Ted 

Newberry. Dette hændte før Capone fik fri reise til sit nuværende 

hjem. Newberry gik en dag til Metropole Hotel for at tale med Al. 

Da han kom til indgangen var Ca-pones garde netop ifærd med 

at skyte ham ihjæl. Han gik rolig ind i deres midte og sa: "Vent 

med mordet til jeg kommer ut igjen. Jeg vil tale med storkaksen." 

Hans ubeskrivelige mot forbauset selveste Capone. Han blev 

indsat som nordsidens czar. Men den 3die januar 1933 var der 

nogle som fulgte Newberry og skjøt med maskingevær ind i hans 

bil. — Newberry's løpebane var endt. Hvem kunde vel det være, 

som nu vilde dræpe Capone's medhjælper? Jo, en ny bande 

hadde netop gjort sit indtog paa Chicago's forbryderscene. Det 

var Touphey-brødrene. Visse folk beskyldte dem for dette mord. 

Disse brødre blev straks efter beskyldt for fem andre mord, 

indbefattende den store John Rinella. Det blev sagt at Touheybrødrene 

saa en glimrende anledning til at ta over Capones 

mæktige rike, da denne blev fængslet. Touhey-brød-


rene gik ogsaa ind i kidnap-forretningen, men som saadanne blev 

de fundet skyldige for den føderale ret og i 1934 dømt til 99 aars 

fængsel. Sagaskriveren saa den sidste av disse Touheymænd i 

1936 bøiende sig over armene av en rullestol i Minneapolis retsal. 

Denne rets-episode avgjorde og endte det sidste kapitel i Touheybrødrenes 

liv. 

Men Alfonse Capone vil efter alle mærker og rykter ifra Alcatraz 

snart befinde sig paany i byen Chicago. 

Og Lars Strømli venter endnu paa den dag da forbryderen 

skal komme ut av fængslet; ti han paastaar han vil være den 

første til at spille golf med Scarface Alfonse Capone.

Trysil Laget i Minneapolis, Minnesota.


TRYSLINGER I AMERIKA — skrevet aaret 1912. 

Av E. E. Løbeck. — Ved velvilje av Sven Moren, Norge. 

Trysil-bygden ved Holmes City, Minnesota. 

Indledning. 

Historien fra menneskeslægtens morgengry, fortæller os om 

store folkevandringer. Det var disse masse-utvandringer der 

grundlagde nye riker og lagde friske kapitler til historien. 

Ubeskrivelige lidelser fulgte med, men dette har lagt en glorie over 

minderne. Disse store bevægelser i folkehavet har som regel gaat 

fra øst mot vest. Store skoge har ligget iveien, men har maattet 

vige. Brede elve og verdenshave har man krydset — hvorfor? Ja 

hvorfor? Fædres grave, fædres gaarde rev de sig løs ifra og vendte 

blikket mot fremmede lande, mot solens nedgang. Mennesket er 

et fremskridts væsen og derfor bærer det ut. Under mangehaande 

oplevelser, unævnelige lidelser, svære strabadser og gripende 

savn har menneskemasserne paa saare føtter underlagt sig 

verden. 

Den sidste store folkevandring er den der har skabt den 

vældige amerikanske republik. Denne folkevandring er uten 

sidestykke i historien. Av alle er denne den største. I løbet av bare 

en menneskealder har millioner paa millioner av folk strømmet 

ind over Nord-Amerika, slettet ut kjæmpeskoge, brudt op 

tusinder av mile av sletteland, tappet ut myre og forvandlet uhyre 

strækninger av vildnis til et rike av ynde og' makt og velstand. I 

denne folkevandring har norskene taget en levende og jeg har saa 

nær sagt ledende del. 

I tidernes løp har to store folkevandringer gaat ut fra Norge. 

Et folk, der som norskene, er opfostret mellem isbræer og 

blomsterflor taaler ingen tvang. Høifjeldsliv skaber store utsyn, 

dype dale lengsler — hav og fjeld har præget sig i det norske folks 

karakter. Den høie sollyste tind har givet os et sterkt frihetssind. 

Kommer saa et eller andet tryk, bærer det ut til nye verdener.


Den første folkevandring fra Norge foregik under Kong Harald 

Haarfagres regjerings tid. De mæktige jarler, ætte-stolte bønder 

taalte ikke tvang, de nektet at bære det aag Harald vilde lægge 

paa. deres nakke og saa bar det ut. Høisædes stolperne blev 

rykket op, skibene blev stukket ut og til Island bar det, til den ø 

der lyser yderst mot norden. Der blev grundlagt, av storsindte 

mænd og kvinder et av de merkeligste samfund som sagaen vet at 

melde om. 

Landet var fattigt, men sundt, folket sterkt, friskt og begavet. 

Der under polar cirkelen aandet de ut i sange sin daad, sine 

lengsler og skabte en literatur, der i skjønhet og ynde og heroisk 

kraft staar som en blomsterkrans midt i al verdens bokavl. Fra 

Island blev Grønland koloniseret og derfra drog Leif Erickson ut 

til "Vinland av vesti." 

Noget over 800 aar senere begyndte en ny utvandring fra 

Norge. Nøden og fattigdommen hjalp til at sætte denne igang. I 

1612 hadde vi en del norsker her der sammen med nogle Hollændere 

grundlagde byen New Amsterdam, nu verdens staden 

New York. Aaret 1619 ledet Kaptein Jens Munk fra Barby en 

ekspedition paa 66 mand til Amerika for at finde gjennem-vei til 

østen, men alle paa Jens Munk og to av mandskabet nær frøs 

ihjæl borte i Hudson Bay om vinteren. Høsten 1620, samme aar 

som "The Pilgrims Fathers" landsteg ved Plymouth Rock, kom 

Munk tilbake til Norge. De samme dokumenter * nævner mange 

fremragende personer med norske navne der havde tillidshverv i 

New Amsterdam kolonien. I 1645 blev en fredstraktat 

underskrevet av Indianerne og det fortælles at en av de to tolke 

ved anledningen var den "fortjenstfulde norman" Claus 

Carstensen fra Sande. En av de gamle kirkebøker skal indeholde 

følgende : "Annecken (Anna) Hendricks, jomfru fra Bergen i Norge 

blev den Iste februar 1650 gift med Jan Arentszen von der Vilt, 

tip oldefar til den mæktige Cornelius Vanderbilt i New York." I 

blandt Hernhuterne der kom hit over i den første halvdel av det 

18de aarhundrede og utover, har vi mange norske navne. 

Ca. 50 aar siden begyndte indvandringen fra Norge til Amerika 

for alvor. Efter Sluppeselskabet, der ankom i 1825, kom intet 

emigrant selskap førend i aaret 1836. I tidsrummet 1824 —1864 

ankom omtrent 75,000 emigranter. Siden har det været en stadig 

strøm. Paa dampbaate, seilskuter har nor-


skerne siden 1864 kommet i tusenvis hvert aar til Leif Erick-sons 

Vinland, Amerika, et rikt land hvor muligheterne for menigmand 

er større end i noget andet land i verden. Her var en stor fremtid i 

vente, landet var frit i mer end en henseende og norskerne har 

vidst at finde sig en del av det bedste land, Amerika har at byde 

paa. 

Ifølge nogenlunde paalitelig statistik, har henimot 1,000,000 

mennesker kommet hit fra vort fædreland Norge. Omtrent 

500,000 av disse er allerede stedt til hvile paa vore kirkegaarde, 

men saa er der her i landet av norske forældre og forældre av 

norsk herkomst født noget over 1,000,000. Omtrent 1,000.000 av 

disse er endnu i live. Altsaa har vi i Amerika en norsk befolkning 

av omkring 1,500,000 mennesker, lidt over halvdelen av Norges 

folkemængde — et anseligt Norge i Amerika. (d. e. flere — utg.). 

Nordmændene har sandelig havt sit at gjennemgaa. Lidelser, 

strabadser og savn. Ukjendte med forholde og sprog. — Langs ute 

i vildnisset slog de sig ned med vilddyr som naboer. I skogen 

bygget de sig huse av stokke og ute paa sletterne satte de sig op 

hytter av torv. Langt til by, ingen veie, ingen kirker, ingen skoler. 

Som forposten ute paa civilisationens yderste grænser stod 

pioneerens hytter og ind i det øde himmelrum sendte norske 

mænd og kuinder sine gribende længsler og tusende savn. 

Vintrene var skrækkelige med kulde og blindende snekav saa det 

stundom var umuligt paa flere dage at komme ut til fjøset, 

somrene var varme med blendende blinkende lyn, knaldende 

tordenskrald, skylregn og stundom orkanaktig vind. Indianerne 

var i 60 aarene paa krigstiden, borgerkrigen raste; men 

nybyggerne stelte med sit, trællet og slet og nu kan regjeringens 

oppaver vise at norskene i Amerika eier en samlet eiendom 

værdsat til ca. 2,000,000,000 dollars. 

Tryslingerne har ogsaa faat ta sine tunge tak. De gav sig ikke 

bare til at staa og glo, naar de kom til Amerika. Det gjalt at ta i, 

og det gjorde de. Mange prægtige farme fortæller idag om flid og 

ihærdighet og mangt et vakkert hus omslutter vel-staaende Trysil 

familier. Men strabadserne har været mange og haarde. 

Det har været en saare vanskelig opgave at faa fat paa 

Tryslingerne i dette land. Tiden har ogsaa været for knap. Mange 

har ikke lagt for dagen nogen interesse for dette fore-


tagende, andre har ikke tat sig tid til at svare paa mine breve. I 

avladelig har jeg været paa reiser og derfor blir dette kapitel meget 

ufuldstændigt. Tryslingerne er ogsaa spredt over flere stater i 

Amerika og mange har reist til Canada. Naar det gjaldt at reise til 

Amerika, var ikke Tryslingerne svært tidlig ute. Andre bygdelag gik 

fremom der. Dog skulde en mand ved navn Ola Bustad allerede i 

1848 have draget over "blaamyra." I 50 aarene reiste Ola 

Halvorsen Sagnøia Sætre med familie til de Forenede Stater; men 

hvor de satte op sine høisædes stolper vites ikke. 

Ingeborg Schøli, født Rønningen, en søster av Johan Rønningen 

fra Østby i Trysil, blev gift til Solør og derfra kom hun til 

dette land i 1861. Jens Sætre, født i Østby, flyttet til Vaaler i Solør 

i 1849 og utvandret til Amerika i 1866. Krestofer Mortensen fra 

Skjærberget drog fra Trysil i 1866, arbeidet paa sagmøllerne i La 

Crosse, Wisconsin et par aar og kom i 1868 til Douglas County, 

Minnesota. 

Holmes City, Minnesota. 

Den første Trysilbygd i Amerika grundlagdes i Holmes City, 

Douglas County, Minnesota, to aar efter borgerkrigen, vaaren 

1867, av min fader, Engebret Pedersen Løvbecksæteren. Den 11te 

april drog han med sin hustru, Inger Olsdatter, født Støa, og seks 

børn, Ingerinus, Per, Ola, Kari, John og Engebret, ut fra 

Løvbecksæteren og satte kursen mot det store land i vest. Det gik 

med hesteskyds fra Trysil til Eidsvoldbakken og derfra med 

jernbane til Kristiania. 

I samme følge var Eline Engebretsdatter Østby samt hendes 

bror Engebret Engebretsen Østby med hustru, Berthe Halvorsdatter 

Engemoen og to børn Elin og Mina. Jens P. Norlie fra Østby 

var ogsaa med i dette selskab. 

I Kristiania steg de ombord paa en baat med det betegnende 

navn av "Odderen", en skarve damper der gik mellem Norge og 

England. En eftermiddag bar det ut over Kristiania fjorden; byen 

minkede av lidt efter hvert og tilslut gjemte den sig helt i Mor 

Norges skjød. Der blev ikke talt svært meget for det første; 

vemodsfuldt saa de bortdragende mot land. Aaserne rundt 

Kristiania begyndte at blaane i det fjerne og om en stund senket 

natten sit slør med milde folder over gamle Norge. Slik saa mange 

av de bortdragende sit fædreland for sidste gang. Den næste dag 

husket de sig paa Nordsjøen. Den


lille damper rullet helt forfærdeligt i bølgegangen. Kasser og kister 

aket frem og tilbake, sjøsyken kom paa besøk og lagde straks de 

fleste av Tryslingerne til sengs. Skibsmandskapet huserte med 

kisterne for at faa dem til at være i ro; fra køier og senge lød en 

ubehagelig lyd blandet med støn og hæsc stemmer — jo nu var 

man kommen til sjøs. 

En av Tryslingerne søkte dog at holde motet oppe. Det var 

Engebret E. Østby. Han var av den formening at sjøsyken var 

noget man indbildte sig. — "Man ska itte sleppe se tel," sa'n, ,saa 

faar skarvesjuka itte tak paa en." For at leve op i dette sit ideal, 

skraalet han og sang, holdt sig fast i en jernstolpe, gik rundt den, 

lo og sang. "Pyt, det er ingen sak at holde sjø-syken fra livet." Men 

skibet hivet, rullet og slingret. Stundom stak "Odderen' 'trynet 

ned i bølgeskummet, stundom sat den paa enden og saa ut over 

de trøstesløse omgivelser og naar jammerklagerne steg fra 

køierne, lo Engebret Østby: "Jo, no ska de tel a bli morrosamt," og 

morrosamt blev det, ti det varte ikke længe saa maatte ogsaa han 

deran. 

Efter en tre dages bauting ute paa Nordsjøen korn de til Hull i 

England, derfra gik de med jernbane til Liverpool, hvor de maatte 

ligge over i to dage. Ute paa Liverpools havn Iaa en efter de tider 

nok saa stor damper ved navn "City of Paris", og glade var vore 

Tryslinger at faa komme ombord paa en slik kolos. Det var da 

helt noget andet end det "deigtraug" de kom over Nordsjøen paa. 

Bølgerne skal da ikke kunne spille bold med "City of Paris." Paa 

dette skib traf de ogsaa Ole Halvorsen Strandvold fra Trysil. Han 

hadde gaat fra Norge til Tyskland og derfra til England og saa 

mødtes de der. 

Det bar til havs og man tumlet om paa Atlanteren i to uker, 

folk av alle nationaliteter var ombord, sjøsyken spilte første violin 

med de fleste, behandlingen var mindre god og det var et godt 

budskap for Tryslingerne naar Jens Norlie den femte mai kom 

ned fra dækket og sa: "No ser vi hornene paa dem i New York." 

Emigranterne sukket lettere naar de fik foten paa fast grund, 

men det blev et bestyr med kister og greier. Toldsnogerne huserte 

forfærdeligt med deres effekter. To dager efter-paa bar det ind 

over landet med jernbane, forbi Easton, Reading, Harrisburg og 

til Cleveland — over Erie-sjøen med baat til Detroit, Michigan, 

med jernbane til Grandhaven i samme


stat, paa baat over Michigan-sjøen til Milwaukee, Wisconsin. 

Kommen dit fandt Tryslingerne ut at to av deres kister var borte 

og Jens Norlie blev igjen der for at faa greie paa disse. De andre 

drog avsted med jernbane vestover tvers igjennem staten 

Wisconsin til Prairie Du Chien, en by der ligger ved Mississippi 

floden og der tok de en floddamper og gjennem floden til St. Paul, 

Minnesota. Der delte selskapet sig. Ole H. Strand-v old, Engebret 

E. Østby, og hans søster Eline drog til hvad de kaldte Kristiania 

settlementet i nærheten av Northfield og min fader, Engebret 

Løvbeksæteren tok toget til St. Cloud, og dette sted var 

endepunktet av jernbanerne i nordvesten de tider. Jernbanes 

tationen i St. Cloud var den gang den mest nordvestlige i 

Amerika. Nu maatte der altsaa andre befordringsmidler til; her 

stod vi paa civilisationens grenser — jernbanen hadde naaet sit 

endepunkt, med dampbaat kom vi ikke længer, men noget maatte 

til for at faa kvinder, børn og tyende med. Paa reisen var vi 

kommet sammen med en familie fra Tolgen, saa kjøpte far en 

okse, manden fra Tolgen kjøpte en. Tilsammen gav de 175 dollars 

for dyrene — en vogn, noget brukt, fik de for 105 dollars. — Over 

vognkarmen spændte de et dække, "cover", tok en del av godset 

og alle kvinder og børn, stuvet dem ind i vognen, satte okserne for 

og vestover ind i vildnisset bar det under lydelige kommando raab 

til okserne. En okse er en okse og blir vel saa længe dagene varer. 

Kommandoen lød slik : Da de skulde avsted eller fremover, skrek 

man "Get up", skulde de til høire lød det "Haw" til venstre "Yee", 

skulde der være stop saa sagde man "Ho" og skulde man forsøke 

paa at bengle dem tilbake brølte man "Back". Disse uttryk blev 

mer og mindre fornorsket saa det lød: "Gidap", "Oha", "Jy", osv., 

men det norske sprog er jo saa bøieligt, at enog en okse kan lære 

at forstaa det. Paa denne maate gik det nu i 75 engelske mile, og 

den 29de mai 1867 landet vi i Holmes City, Douglas County, 

Minnesota. 

Norgle Nordmænd, Svensker og Amerikanere hadde allerede 

tat sig land i dette strøk, men ingen hadde endnu faat nogen 

avling og faa av dem hadde bygget sig huse. Far tok sig land med 

det aller første, fik brudt op to og en halv acre, (10 maal), og sat 

en del poteter. Kjøpte stokker til hus, ryddet plads og begyndte at 

bygge. Kjøpte ogsaa tre kjør og betalte 50 til 55 dollars for hver av 

dem. Matvarene og alt andet som trengtes


til dette liv, var i overmaate høi pris. Borgerkrigen var netop slut 

og den hadde stangset forretningerne, lagt agerbruget brak og 

landet laa blødende og forrevet. Dette aar, 1867 betalte far 19 

dollars for en tønde mel og 9 dollars for en tønde salt og det 

øvrige vi skulde ha var isamme forhold. 

Vi hadde husberg hos en norsk mana, Gunder Knutsen, den 

første sommer mens far holdt paa at bygge vort hjem, og der levde 

vi smaa et meget sorgfrit liv sammens med Knutsens børn. 

Gunder Knutsens hustru, Johanna, var meget snil med os. Naar 

nogen av os smaa under kampens tummel slog os saa vi fik en 

skramme, strødde hun brunt sukker i saaret og stak samtidig en 

klype av samme slag i munden paa os — og paa mig virket denne 

behandling slik, at jeg blev uhyre uvorren i mine leke. Gik det for 

haardt paa, var det jo sukker at faa, baade i saar og i mund. 

En eftermiddag ut paa høstkanten mens vi sat inde i huset, 

for en lang, fremludt skikkelse med en rifle paa skulderen som en 

skygge forbi vinduet. "Je spør no ful", sa mor. — "Ne no menner je 

da fu rigti lel," sagde far. De ut og vi efter paa dør det forteste vi 

kunde og der paa tunet stod Per Aas fra Trysil. Det blev glæde; 

han var det første kjendte menneske vi hadde set siden vi kom til 

Holmes City. Lidt før vinterens komme flyttet vi ind i vort nye 

hjem, et noksaa stort hus, bygget av stokke, riktig paa norsk 

maner med never og torv til tak, men intet gulv det første aar. 

Far var ingen rik mand. De penger som han hadde med sig fra 

Norge varede ikke svært længe da alt var saa kostbart. Den avling 

han om høsten hadde berget ind bestod av 45 bushels hvete og 

50 bushels poteter og det var ikke meget at slaa om sig med. Saa 

snart vi var flyttet ind i vort eget hjem blev det forvandlet til et 

værksted. 

Det var mangt som trængtes. Krakker, bænke og stoler blev 

fabrikeret, ogsaa et bord av hjemmeteljede ekefjæle. Slæder blev 

lavet baade lange og korte — der var en øksing, høvling, hamring 

og saging uten like og flishauger laa i store dynger bort efter 

jordgulvet. For at faa mere rum i stuen blev sengene sat ovenpaa 

hverandre to og to. Vi smaa, for at være utav veien, blev sat op i 

de øverste og det var herligt fra disse høider at iagttage det som 

foregik i rummet. 

Saa kom den første jul i Amerika — jeg mindes den endnu


— naar vi sat rundt det hjemmelave ekebord. Det var ingen 

storartet anretning, skal du tro. Mor hadde lavet en slags suppe 

kogt av primost og vand, ved siden derav hadde vi noget brød og 

fisk med poteter. Lampe eiet vi ikke endda, fik nøie os med talglys 

og tænk, nu stod da to av dem paa bordet og brandt. Alle av os 

hadde tat et bad og faat paa os rene, hvite lærredskjorter, 

flisehaugerne var skyvet bort til væggene, det knitret saa 

overmaate triveligt i ovnen mens en lun mild varme laa som en 

helgedags fred over det hele. "Julen er kommen med solhverv for 

hjerterne bange", lød det fra vore munde, et litet vers hadde vi at 

sige frem. Far, som var den gamieste begyndte og saa gik det efter 

alder ned over rækken, og jeg som var den yngste slap med: "Mat 

i Jesu navn." Mindet av denne jul er noget av det lyseste jeg ser 

tilbake paa. Naar maaltidet var over sat vi rundt ovnen og talte og 

det var vel neppe en av fars og mors bekjendte i Trysil som ikke 

blev nævnt. "Du skal da undres hvordan den og den har det i 

kveld." 

Vinteren 67 og 69 var fryktelig kold, en masse sne hadde faldt 

og vinden drev den sammen istore fonner og gjorde al færdsel ute 

næsten umulig. De mest gyselige snestorme brøt ut og raste 

stundom i flere dage og saa voldsomme var de iblandt at folk som 

skulde gaa fra huset til fjøset blev overvældet og frøs ihjæl. De 

dage kulden ikke var for streng var far og de ældste av gutterne i 

skogen og hugget stokker, garskier og ved. 

Far og mor følte sig ensomme det første aar. Den eneste 

familie av kjendte var Per Aas familien der som før meddelt kom 

om høsten '67. Der var nok en del andre ved siden av dem som 

kom i følge med far som ogsaa hadde kommet til Amerika fra 

Trysil i 1867, nemlig: Mathias Lusfos, med børn, Sven, Bertine og 

Anna. Halvor Halvorsen Strandvold, Per Persen Nyhushagen og 

Peder Vesterberg; me nde drog til andre steder i landet. I 1868 

blev der en hel forandring til det bedre. Far hadde skrevet mange 

breve hjem til Trysil, om forholdene, fortalt om landets 

beliggenhet, fruktbarhet og at man kunde slaa høi hvor man gik; 

og dette drog. 

Iblandt dem som aaret 1868 kom fra Trysil og som for en 

kortere eller længere tid standset i Holmes City, kan nævnes et 

søskendebarn av min far, Halvor Olsen Strandvold, en sand


hædersmand, med hustru Marie Hansdatter og datteren Mætte og 

en sønnesøn av Halvor Olsen. Hans Halvorsen Strandvold og 

hustru Ragnhild Audensdatter med børn, Hannah, Helga og 

Maria. Halvor Torrisen Nes, Halvor P. Tøraasen med hustru Anne 

Marie Olsdatter og børn, Oline, Bernhard, Olinus, Elemine, 

ChCarlotte, Dordi, Hermana, Mathea, Albert, Halvor og Bertinus. 

John Johnsen Kolos, Martin Olsen Grønoset, Ola Pedersen 

Skjærberget, Halvor Halvorsen Engemoen med hustru, Kirstina 

og børn, Karl, Kristine, Halfdan, Karl Marius, Albert og Olaf. 

Halvor Halvorsen Engemoen, den yngre med hustru, Marie 

Halvorsdatter og børn, Kirstine og Marie. John Gundersen 

Eltosvolden, Halvor Gjermundsen StSengrundet, Petranille 

Olsdatter Brevig, John Johnsen Sætre og hustru, Johanna 

Vernersdatter, Johan Johnsen Sætre, Amtold Mathiesen, 

(sedker), Sundsbakken med hustru, Kaisa Johnsdatter og børn, 

Mathea, Johan, Kristian og August. Martin Engebretsen Østby og 

hustru, Johanna Gjermundsdatter med børn, Inger, Oline, Martin 

og Paul. John Persen Aasen, Ljørdalen, med hustru, Guri og en 

søn Per Johnsen og Jens Bækken. 

Det begyndte altsaa at bli noksaa folksomt i Trysilbygden i 

Amerika. Mere trivsel og hygge kom naar saa mange kjendte blev 

bosiddende i samme grænd. Arbeide, haardt arbeide maatte der 

til for at bryte op land og rydde grund; men de hjalp hverandre 

efter bedste evne, gjorde arbeidsbytte baade med mandskap, 

redskaper og arbeidsdyr. En kunde have plog, andre have okser, 

saa gav de sig sammen, satte en fire store okser for plogen og da 

blev der opstyr. Det bar ivei saa det spraket i græstørven, knaket 

i plogaasen og sang i kjættingerne mens "Gidap", "Oha" og "Jy", 

gav gjenklang bort i bakkerne. 

Sommetider kunde en hel flok gaa sammen for at hjelpe en 

nabo med et eller andet arbeide der ikke godt kunne utføres av en 

alene. 

Her er et saadant tilfælde: Per Aas skulde stelle lidt paa huset 

sit høsten 1868. En "Yankee", Amerikaner, hadde bygget dette 

hus, men . det var gjort i en hast. Han hadde rullet sammen 

stokkerne uten saa meget som at ta barken av dem og 

laftknuterne stak ut den ene værre end den anden. Huset saa ut 

som ulykken selv. Nu skulde det overhales, gulv skulde lægges 

ind og dette og hint rettes paa. Saa ruslet far og min ældste bror 

Ingerinus dit en morgen for at hjælpe til med dette.


John P. Aasen var der ogsaa i samme ærinde. Far og Per Aas 

skulde lægge gulvet og John Aasen og Ingerinus tok paa sig at faa 

laftknuterne i tilbørlig skik. Bedst som de stod og saget paa det 

ivrigste gav Ingerinus sig til nidstirre mot vest. "Je mener rigti je 

ser en hjort, je," sa han. John Aasen dreier sig om ser i samme 

retning og de blev snart paa det rene med at det saa var tilfælde. 

Alarm blev givet og straks samlet de sig til krigsraad. Per Aas, der 

var bedst kjendt med landskabet der omkring tok kommandoen, 

gav ordre hvor den og den skulde stille sig. True og Marthe Aas 

skulde gaa sammen i en vis retning for om muligt at skræmme 

dyret dit hvor en eller anden av disse Nimroder stod paa vakt. Om 

en stund drønet der et skud fra "Up-paa-nes børsa" til John 

Aasen. Han hadde truffet noksaa godt; thi de behøvde ikke lete 

svært længe før de fandt dyret. Saa vred de et par vidjer og bandt 

hjortens ben sammen, fandt sig en stang, stak den i vidjelykkerne 

og Per Aas og far hivet stangen paa sine skuldre og med hjorten 

dinglende mellem sig drog de hele selskabet i triumf tilbake til 

Aas pladsen. 

Det var en overmaate stor hjælp for nybyggerne at det var saa 

meget vildt at faa fat paa. Bækker og sjøer hadde en overflod av 

fisk av forskjellige slags, høst og vaar var der en mængde ænder 

og gjæs, ved siden derav sværmet der av jerper og akerhøns. Av 

hjort var der mange og av elg ikke faa. En og anden bjørn maatte 

ogsaa til for at fylde gryterne. John Aasen hadde ikke været her 

svært længe førend han skjøt en bjørn. Det gik saaledes til. Jens 

Bækken og han var ute og gik og naar de kom i nærheten av Per 

Aas fik de se en bamse. De skræmte den op i et træ og Jens 

Bækken bad John Aasen om at passe paa dyret saa skulde Jens 

springe ind til Per Aas og faa fat paa riflen sin. Aasen stod der 

med sin børse i haanden, og det er ikke godt at vite hvad 

bamsefar kan finde paa, han kan let hoppe ned og sætte til skogs 

— og saa tok John sikte og brændte 10s. Bjørnen i bakken, 

stendød med en gang. Saa gik han dit for at haandfare bæstet og 

— der grep han i et halsbaand. Han hadde nemlig skudt en tam 

bjørn. 

I 1869 kom følgende personer fra Trysil til Amerika : Ola 

Mathisen Skjærberget og hustru Oline med børn: Martin og Olea. 

Engebret Eriksen Haugen Østby og hustru Marthe Larsdatter 

med børn : Kristoffer, Karinus, Ekema, Eline og Anne.


Engebret Skjerholden Støa og hustru Kari Olsdatter og deres søn 

Ole Engebretsen Støa og hustru Petra med børn: Karoline og 

Einar. Disse blev boende i Holmes City. Andre der kom det 

samme aar og som slog sig ned paa andre steder kan nævnes 

følgende : Lærer Ole Knudsen, Petter Mathisen Skjærberget, 

Martin Kristoffersen Skjærberget, Per Larsen Skjærberget, 

Karinus Olsen Skjærberget, Oline Persdatter Trolsberget, Paul 

Mathisen Galaasen og hustru Marie Pedersdatter, Paul Haavden 

Ziener og hustru Lise Olsdatter med børn: Karoline Augusta, Lise, 

Olaus Paul og Helena. Ziener familien levet en stund i Madison 

Wisconsin. De gjenlevende av disse børn er nu spredt som følger: 

Karoline, gift med en P. Pedersen, bor i Rock Spring, N. Dakota. 

Augustha, gift med P. Breum, Tacoma, Washington. Lise, gift med 

P. Tygum,, De-Forest, Wis. Helena, gift med P. Larsen, Tilly, 

Alberta, Canada. Paul P. Ziener, Taylor, N. Dakota. 

I 1870 kom Engebret Martinsen østby, Erik Persen Bjørseth, 

Karl Persen Sætre, Werner Mathisen Sætre, Halvor Halvorsen 

Mehlum, Poul Mortensen Langkjernaasen og hustru Maren 

Eriksdatter med datteren Karen. Lars og Morten Mortensen 

Langkjernaasen. Disse streifet saavidt indom Holmes City. Se mer 

om dem under Trysilbygden ved Red River og Sheyenne River, N. 

Dakota. 

Fra 1870 til 1875 var der ikke mange, som forlot Trysil. Eline 

Mathiasdatter Ljørdalen og Maja Lina Johnsdatter og hendes 

børn, Elise og Gustava kom i aaret 1872. John Johnsen Sveva og 

hustru, Andrea Persdatter og datteren Anne, samt Marthe 

Olsdatter Sætre kom i 1874. Ingen av disse standset i Holmes 

City. Kaisa Olsdatter Nordhagen med børn, Karen, Johanne og 

Ole kom i 1875. 

Nu gik der om flere aar inden nogen kom til Holmes City fra 

Trysil. De fleste av dem, der kom mellem 1875 og 1880, reiste til 

Trysil bygden ved Red River og de vil findes nævnt i optegnelserne 

fra det strøk. I 1880 kom følgende personer fra Trysil og standset 

for en kortere eller længere tid i Holmes City: Isak Pers med 

familie, Ener Kverneggen, Nils H. Viken, Per Sagmoen med 

hustru. 

I 1881 kom Olia Skjærholden, Per Sagmoen den yngre med 

hustru og børn. Oline Viken, Hans Grundfossen, John Halvorsen 

og hustru Kerste med en datter, Johanna; Gjermund Olsen


Torgals, Ljørdalen, og hustru med to børn, Kerste og Ingri. 

I 1882 kom Ole Søberg og hustru med 7 børn, Per, Bertine, 

Halvor, Øllegaard, Ole, Mina og Karoline. 

I 1883 kom Torgal Nordby, Johanna Viken, Inger Godbakken, 

Oline og Marthe Halvorsen, Helena Grøndalen og en del andre, 

som jeg ikke for nærværende har navne paa. 

I 1885 kom Per Nordby og hustru med børn: Kerstine, Maria, 

Halvor, Ragnhild, Olaf, Martha, Petra, Ida og Peter. 

I 1886 kom John Støa og hans stedsøn Carl Olsen. 

De første Tryslinger tok som før nævnt fat med alvor og kraft 

paa rydnings arbeidet. Det var ikke under de mest gunstige 

forholde. Det var jo saa at sige et veiløst, Øde vildnis, langt, langt 

væk fra marketplads. Veiret var ikke alle tider det bedste for 

avlingen. Et slags fugle, "Blackbirds", (svartfugle) var de første aar 

en sang pest. Det var i millionvis av dem, graadige paagaaende. 

De gjorde stor skade like fra den dag, sæden blev lagt i jorden og 

til den blev høstet ind. Mais akrene var især utsat for deres 

angrep og herjinger. Fluer, kleg og mehank vrimlet der av, og 

kreaturene, isærdeleshet, fik lide paa grund av deres bid og sting. 

To slags insekter angrep poteter græsset og da gjaldt det at gaa 

der i dagevis og dræpe disse udyr. Hagel storme kom stundom, 

naar avlingen stod paa det bedste, og gjorde akrene sorte som om 

de var pløiet. Overvældende regnskyld fulgt med rystende tordenskrald, 

blændende lyn og sterk vind gjorde tilværelsen utryg. Høst 

og vaar raset "prairie" ilden med al sin magt og gru og da var 

angsten stor, og mange var de, som fik se sine uthuse og aarets 

avling bli luernes rov. Det var et baade frykteligt og storartet syn 

at se slettelandet i milevis forandret til et ildhav. Drevet av stærk 

vind, som den ofte var, gik ilden med en fart, der gjorde det 

vanskeligt for den sprækeste hest at redde sig, og naar den kom 

ind i høit græs kunde man høre duren av den, som en fjern 

torden, og alt, som laa i veien gik op i røk. Saa snart man saa en 

lysning paa himmelen om kvelden, turde man ikke gaa til sengs. 

Her maatte folket staa paa vakt. Stod vinden fra den kant, hvor 

lysningen viste sig, samlet folket sig i store flokke, og satte motvarme 

for at stanse det fremvæltende flammehav. 

Aarene 1876 og 1877 herjet græshopperne dette strøk. Ingen 

kan danne sig nogen forestilling om deres Ødelæggelses-


værk, før de har set det. Luften var aldeles fuld av dem i flere 

dage. Naar sværmen dalet mot jorden saa det ut som et vældigt 

snevier, og Ødelæggelsen var fuldbyrdet paa en kort tid. Den første 

sommer lagde de sine egg, og saa tykt laa de i veiene, at naar vi 

kjørte med vogn, klisset det under hjulene som om vi kjørte paa 

vaat jord. De gjorde smaa hul hvor de lagde sine egg og markens 

overflate saa ut som et sold. Næste vaar kom yngelen ut, et 

vrimlende, uendeligt mylder, det var som selve støvet hadde faat 

liv. Vi dræpte dem i tøndevis drog store kasser med aapen front 

oversmurt paa indsiden med stenkuls tjære. Utdiet sprat ind i 

kassen i hundrede-tusindvis. Grov ogsaa lange grøfter og naar de 

var halvfyldt av græshoppe yngel kastet vi grøfterne igjen, eller 

fyldte dem med halm og satte ild paa. Intet hjalp. Naar høsten 

kom• var intet uten tørre stikker igjen. Det var ikke altid saa let at 

holde motet oppe for de fattige nybyggere. 

Det var dog forbeholdt den 13de juli at bringe den største 

ophidselse. En svensk gut kom ridende med en Jehu's fart over 

sletterne fra vest. For hver gaard, han kom forbi, skrek han sit 

uhyggelige varsko. Saa fortumlet var han, naar han kom til os, at 

han ikke kunde finde ledet paa gjærdet, men brøt sig igjennem 

med makt ved siden av. Jeg stod og glodde paa dette og 

spekulerte, hvad sligt skulde betyde. Han svang sig atter op paa 

hesteryggen og kom i langstrakt galop og hesten blaaste som min 

faders gamle smedjebælg. Uttrykket i guttens ansigt og hele 

affæren forekom mig saa komisk, at jeg gav mig til at storle, naar 

han standset. En slik frekhet hadde han vel ikke før set i farens 

stund. Jeg hadde ikke bedre vet, var jo bare elleve aar. — "Ja, 

skratta ni," sagde han med eftertryk og saa vestover, "men dett 

skal nog snart blifva annat af ; ty Indianerna har brutit ut och 

kommer". — Huf, det var som jeg kjølnet av. Vi hadde jo hørt om 

Indianernes rædselsgjerninger. Bare nogle aar før hadde de 

myrdet hele flokke av mænd, kvinder og børn i staten. 

Det var som om jeg kjendte mig skalperet med engang og ind 

til mor bar det med denne Jobs post og svenske gutten avsted 

igjen som et tørt skind. Far holdt paa at tappe ut en myr naar 

budet kom ok han sagde: "Ja dette blir nok værre end 

græshopperne, det." 

Nu blev der staahei i bygden, skal du tro. Det var sagt at


Fergus Falls, en by 45 mile (engelske mile) mot nordvest allerede 

var brændt og folket myrdet. Det gjaldt at komme sig væk. Man 

slap kreaturene, med undtagelse av hestene og kjøreokserne, paa 

vidda. Vognene blev sat istand, husgeraad blev baaret bort i 

skogen og gjemt væk. En del Ødelagde meget av sit bohave for at 

spare Indianerne det besvær. Paa en del steder samlet mændene 

sig og begyndte at Øve sig i skytning. Veiene var mot kvelden fuld 

av flytninger, stevnende mot Morris eller Alexandria og det Øket 

ophidselsen. 

Far tok det nogenlunde med ro, lagde en ekstra sterk ladning 

i en gammel hagelbøsse om kvelden og satte en høigaffel ved 

hovedgjærdet av sengen. De vildeste rykter var i omløp, de kom 

likesom i bølger og indianer styrken forøket sig i tusenvis for hver 

gang. Alt haap var ute. For at muligt at finde ut, hvor nær fienden 

var, blev to speidere sendt ut vestover og paa morgensiden kom 

de tilbake og fortalte, at alt var bare opspind, blind alarm. 

Næste dag var alle flygtninger kommet tilbake, samlet sine 

kreaturer, fandt frem de ting, de hadde baaret til skogs og tok 

atter fat paa sin daglige dont. 

"Hvorfor rømte ikke du?" var der en, som spurte Per Aas. 

"Hm," sagde han, "je kunne da itte faa me til a begripe at det 

kunne regne `Indir' ne tur lufta." 

Tryslingerne sank ikke ned bare i matstræv. De hadde høiere 

idealer og større utsyn og midt i dagens kampe og døgnets stræv, 

organisertes Trysil menighet. Halvor Olsen Strandvold var en for 

alt godt og skjønt, varmt interesseret mand. Riktig en kjernekar. 

Hans hustru, Maria Hansdatter, var en præktig kvinde, ferm, 

gavmild, menneskekjærlig og hjælpsom. Ualmindelig flink til at 

fortælle var hun og i besiddelse av en hukommelse som man skal 

søke make til. Halvor Strandvold hyret en vinter ogsaa en 

skolelærer, gik selv en tid paa skole for at lære det engelske 

sprog. 

I1870 blev Trysil menighet organiseret av Paul Gjermundsen 

Østby. Pastor Østby er født paa sæteren (Nesvoldberget) i Trysil 

den 12te august, 1836 og var den yngste av 10 søskende. Hans 

forældre var Gjermund Jensen og Inger Johnsdatter. Da han var 

et halvt aar gammel, døde hans far. Paul hadde lært sin 

katekismus da han var 8 aar og forklaringen da han var 10 og 

bibelhistorien da han var 12. Han hadde ikke anledning


til mere skole end 4 uker om aaret indtil han var 12 aar, men det 

aar lot hans ældste bror, Jens, ham faa følge med skolelæreren 

ved Støa, Flermoen og Sætre, saa det aar fik han 12 ukers skole 

og da sagde læreren, Ola Nordhagen, at han kunde ikke lære 

ham noget mer. Folket vilde have ham til skolelærer, men det 

vilde han ikke høre paa, og gav tig derfor 13 aar gammel i 

skrædderlære, først med Mathias Holt og siden med Lars Bakken 

fra Tørberget. Femten aar gammel blev han konfirmeret og hvdde 

for anledningen selv tilklippet og syet sin egen klædning. Godt 

gjort av en Trysil gut. 

Da han var 17 aar gammel reiste han til sin bror Jens Strete, 

der som før nævnt flyttet til Vaaler i 1849, for væsentlig at føre 

hans regnskaper. Ved uheldige spekulationer og bedragersk 

fremfærd mot ham, var han allerede paa falittens rand. Krisen 

kom og Paul fandt sig beføiet til ved simpelt arbeide at hjælpe sin 

bror med at skaffe brød til familien. Slik gik det, naar Paul mente 

at han skulde til at bli kar. "Mennesket uttænker sin vei, men 

Herren bestemmer dets gang." Østby av-lagde Trysil bygden en 

del sommer besøk og paa tilbakeveien fra et av disse kom han til 

bevist liv i Gud og da lot han sig overtale til at bli skolelærer og i 

to og et halvt aar drev han med lærergjerningen i Vaaler Solør. 

Derpaa reiste han til Akers skolelærer Seminar hvorfra han efter 

et toaarigt kursus dimiteredes som "meget duelig." Kom tilbake 

til Vaaler og fortsatte lærergjerningen og ved siden derav var han 

i 5 aar huslærer hos en storbonde ved navn J. Bredesen. 

Da Jens Strete om vaaren 1866 skulde til Amerika, forlangte 

han en avskrift av Pauls attester og da han kom hit til dette land 

viste han disse atterstavskrifter til sin prest, Nils Olsen, der i 

1867 tok dem med sig til den Skandinaviske Augustana Synodes 

aarsmøte og lagde dem frem for professor Hasselquist, der var 

bestyrer og president for skolen. Hasselquist paalagde pastor 

Olsen at skrive til Østby, anmode ham til at komme til Amerika 

for at studere til prest og lovet ham frit ophold og fri undervisning 

ved skolen. Alle, som Østby raadførte sig med, gav ham det raad 

at reise og i slutningen av august 1868 kom han til 

presteseminariet i Paxton, Illinois. I 1869 skilte de norske og 

svenske sig ad og norskerne oprettet sin egen skole i Marshall, 

Wisconsin, hvor Østby ved siden av at lære sine lekser maatte 

undervise i geografi og norsk grama-


tik. Sommeren 1870 foretok han en indremissions reise i Nordvesten, 

hvorunder han organiserte tre menigheter og den første av 

dem var Trysil menighet i Holmes City. Østby har havt mange 

tillidshverv i det samfund han tilhører, har været prest i 42 aar og 

er endnu sterk, aandsfrisk, rask og rørig. Han har diktet flere 

sange og mange av dem er svært vakre, med baade poesi og 

stemning. Han er far til 6 sønner, der alle indehavde ansvarsfulde 

tillidshverv. 

Saa snart Trysil menighet var organiseret, blev der ogsaa 

spørgsmaal om kirke. Hvordan skulde man faa det til? Tryslingerne 

var ikke mange og de fleste av dem var fattige. Dog den 

historie blev ikke lang; ti Halvor O. Strandvold bygget kirken 

alene. Den har i aarenes løp gjennemgaat flere reparationer og 

staar idag, som billedet viser, meget vakker og indbydende. John 

P. Aasen valgtes til kirkesanger og indehaver den dag i dag dette 

embede. Efter nogle aars forløp blev der dannet en læseforening, 

en debatforening og sangforening. I 1887 organisertes en 

avholdsforening og disse bevægelser stod i mange aar John P. 

Aasen som en av de ledende mænd. Han er meget belært, sterk 

religiøs og i besiddelse av en ypperlig evne til at fortælle og lede. 

Tryslingerne tok, paa faa undtagelser nær, levende del i disse 

foreninger og bevægelser og jeg tør sige, at en gang stod Trysil 

menighet og forresten hele den grænd som et mønster paa 

kristendom, sædelighet og avhold. Prohibitions bevægelser 

(forbud imot drikken) blev rundt aaret 1888 nok saa sterk og 

politiske debatter blev holdt i forbindelse med avholdsforeningen. 

John P. Aasen, John E. Løbeck og E. E. Løbeck var dem blandt 

Tryslingerne, der førte an i kampen for prohibition og det gik 

mange gange hedt under skjoldene til. I de senere aar blev en 

ungdomsforening organiseret, hvor ungdommen tok en levende 

interesse og de drev det vaa vidt, at det var værdt at gaa lange 

veier for at høre dem synge, læse og debattere. I aarene 1895-96 

gik en stor vækkelse over mange av de norske bygder i Amerika 

og Tryslingerne i Holmes City blev ikke uberørt. Mange, baade 

yngre og ældre blev grepne og større ting blev baade at høre og se, 

men en sørgelig splittelse fulgte efterpaa. 

Det er ikke svært mange Tryslinger igjen i Holmes City nu, 

men de fleste av dem, som er, har kommet sig godt frem. John P. 

Aasen sitter paa en meget vakker og værdifuld gaard. Ola


Mathisen Skjærberget lagde under sig et helt kongerike av land 

før han døde, der nu drives av hans sønner Martin og Peder. 

Christopher Mortensen er i gode omstændigheter. Engebret Støas 

ætlinger i andet led driver det noksaa godt. Ole Søberg har flyttet 

ind til Alexandria og trods sine otteti aar klatrer han endnu som 

en ekorn op ad stiger og stilladser, naar han utfører sit 

haandværk. Han er tømmermand og har gjort det godt i Amerika. 

Hans sønner sitter i meget gode kaar, to av dem i Holmes City og 

en av dem i N. Dakota. P. Myhr, gift med Hans Strandvolds 

ældste datter Hannah sitter paa Per Aas gamle plads og han sitter 

godt. Deres søn Henry Myhr lever paa Hans Strandvolds 

hjemstavn og kommer sig frem aar for aar. Gjermund Hansen, 

gift med Ole Søbergs datter Ollegaard, har trods motgange og 

gjenvordigheter arbeidet sig fremover og sitter nu i et godt hjem 

og omgivet av en række sønner. Torgal Nordby bor paa en liten, 

men vakker plads, og arbeider for tiden i motvind, da han i flere 

aar har været sykelig av sig. Amund Mattson vandt sig frem til en 

selvstændig stilling og hans enke og børn bor paa en veldyrket og 

velstelt gaard, skyldfri og uten bekymringer. Mikkel Grøndalen 

staar sig godt, men begynder at bli gammel. Hans søn Halvor 

driver en gaard, hvor han har faat ta tunge tak, men han vinder 

sig frem stykke efter stykke. Johan Ericksen (Janser Johan) sitter 

paa en liten plads med en stor familie og mindre gode kaar. Carl 

Grundfossen vinder sig frem lidt efter hvert, men han kom jo sent 

til Holmes City og da tar det længer tid, inden man kommer sig 

op; ti landet er dyrt. Gjermund Torgals Ljørdalen har kommet sig 

godt i det — en sterk bjørn har han været til at arbeide og 

fremover har det gaat. Ener Kverneggen har lagt under sig en hel 

del med godt land og staar sig godt.. Han er gift med en tysk 

kvinde. 

De eneste av Løbeck familien der er igjen i Douglas County er 

Ola og Engebret E. Løbeck. Ola drev en tid gaardbruk, handel og 

et Titet værksted. Engebret har i de sidste 20 aar reist rundt som 

foredragsholder. Holdt prækener, avholds- og ungdomsforedrag 

og i de senere tider politiske agitations taler. Har i to terminer 

været medlem av statens storting og er for nærværende sterkt paa 

tale som avholds- og reform-folkets kandidat for guvernør. Han er 

ogsaa forfatter. Utgav en diktsamling for nogle aar siden, der blev 

utsolgt paa 18 maa-


neder. En fortælling, "Billeder fra Dødens Dal", har havt en stor 

utbredelse. Trykt i to oplag og utsolgt. Før han begyndte som 

foredragsholder, var han kirkesanger og sangleder i 8 aar ved 

siden av at drive gaardbruk. John E. Løbeck har i flere aar været 

lærer ved en pikeskole. Den blev grundlagt av ham i Alexandria, 

siden blev den flyttet til Fargo, N. Dakota, hvor den nu har været 

drevet i mange aar. Ingerinus driver gaard-bruk i Divide County, 

N. D., likeledes søsteren Kari. Hun har havt sine tunge tider og 

haarde kampe at gjennemgaa, da hendes mand blev vanvittig og 

maatte sendes til et asyl. Søsteren Inger, gift med pastor Refsdal, 

en søn av Stortingsmand Refsdal i Norge, bor i Chetek, 

Wisconsin. 

Per Løbeck er død. (Likeledes Engebret, John, Ola — utg.) 

TRYSIL BYGDEN VED RED RIVER OG SHEYENNE RIVER, 

NORD DAKOTA. 

Om sommeren 1869 foretok Ole Halvorson Strandvold en 

undersøkelsesreise fra Douglas County nord til Red River daIen. 

Han likte landet særdeles godt. Der var utmærket god jordbund 

— sort, fin og dyp muldjord ovenpaa et meget dypt underlag av 

lerjord avsat av forhistoriske vandmasser. 

Det paastaaes at Red River dalen er en uttørket indsjø. Den 

endeløse jevne prærie, bevokset med frodigt græs frembød utmærket 

havne- høi- og akerland. Paa bræddene av elvene vokste 

ypperlig skog, elvene var fiskerike og der fandtes overflod av fugl 

og forskjellige slags vildt. 

Tidlig paa sommeren 1870 spændte han sit oksespand for 

vognen, oplæsset med husgeraad og proviant og med sin familie 

drog han saa avsted til det herlige land han hadde beseet. 

Landet paa Dakota siden av Rødelven var da aldeles ubeboet 

for en land strækning i det mindste. Tæt ved gamle Georgetown, 

Minn., paa vestsiden av elven, midt over for Buffalo elvens utløp, 

valgte han sig sted at bo paa og levde utover sommeren i en hytte 

opsat av stenger og elmebark. 

Ifølge hans beskrivelse av landet tændtes lysten ogsaa hos 

andre at drage dit. Paul Mortensen og Werner Sætre, som 

foreløbigt hadde standset i Holmes City, Minn., tillige med John 

Sætre sadlet sine apostel-heste og drog avsted til det forjættede 

land. De utsøkte sig hjem to til tre engelske mile syd fra O. 

Strandvold. John valgte et sted ved Sheyenne elvens


utløp nordenfor Sheyenne paa en odde, som var næsten helt 

omhegnet av skogen, som vokste ved elven. Paul slog sig ned ved 

en odde eller stor bugt av Rødelven lidt længer nord og Werner 

ved en bugt endnu længere nord. 

Da de skulde begynde arbeide med at bygge, kom en Mr. 

Wilson fra St. Cloud, Minn., som eiede eller foregav at eie, en hel 

del land paa den andre siden av Rødelven og forbød nybyggerne 

at slaa sig ned der, da han foregav at landet tilhørte sig, han 

hadde kjøpt det med "Halfbreed Scrip". Han hadde hyret mænd 

med oksespand og ploge, som drev og pløide op furer milevidt 

utover prærien. 

Da John Sætre begyndte at hugge ned et træ, kom denne 

Wilson eller en av hans mænd og forsøkte at skræmme ham væk 

med trudsler. John lot sig ikke skræmme, men vedblev at hugge. 

Manden stillet sig da paa et sted, hvor træet vilde falde, sikker i 

den mening at John ikke turde fælde træet paa ham. John hug 

væk, — og jamen var manden glad han gik unda inden træet 

faldt. Siden havdel ikke mere besvær av disse landgrabberne. 

Nybyggerne fik opsat sine loghuse. 0. Strandvold og John 

Sætre fik op bra rummelige huse tillikemed fjøs. Paul Wen mer 

nøiet sig med meget mindre huse. Riktig rette træer til 

hustømmer var ikke godt at faa fat i. Stokkerne blev ikke 

meddragne og der blev ofte store aapninger mellem stokkerne. 

Disse fyldtes med mindre træstykker, og saa blev væggemoterne 

plastered over med en blanding av ler og hakket græs. Taket blev 

gjort av legter, høi og græstorv. Til gulv og døre bruktes opkløvde 

træstammer, som øksedes, høvledes og feldtes sammen. Nogle 

vinduer var at faa kjøpt i Georgetown, saa de kunde faa sat ind et 

litet vindu i hvert hus. 

John Sætre fik sin familie efter sig om høsten, og de bragte 

med sig en kokeovn, kokekjørrel og andet husgeraad, tillikemed 

en ko eller to. 

Til hjælp at leve av fandtes fisk i elvene, prærie høns og jerper 

(partridge). Nogle okser var seet at gaa og græsse ute paa 

prærien, de var aldeles folkesky som vilddyr. Formodentlig var de 

trækokser, som var bortkomne fra læskjørere — en halvblod 

Indianer eller andre; — ingen vidste hvor længe siden eller hvem 

var eier til dem. 

Vore nybyggere samledes til jagt, og det lykkeiles at faa


skudt en av oksene; men det mot aften, og de maatte la den ligge 

til næste dag; men da var den ikke god at finde formedelst det 

høie græs. Saa maatte de sætte ut prærieild som op-brændte 

grsset over en stor strækning, og saa fandt de igjen vildoksen, 

som kom vel med til føde fr vinteren. 

Om vinteren 1870-1871 fik Paul, John og Werner arbeide med 

at hugge garski og ved for Hudson Bay Kompani. 

O. Strandvold drev paa om vinteren, ved siden av andet 

arbeide, at sende breve og indsendelser til bladene med beskrivelse 

av den herlige Red River Dal, og med opfordring til hver som 

paa nogen maate kunde komme avsted at komme. 

Blandt dem, som fulgte opfordringen var Erik østby, brødrene 

Lars og Morten Mortensen, — de to sidste mest paa grund av 

at de hadde deres broder Paul der. Lars og Morten med hver sin 

randsel paa nakken satte ivei skogles ifra gamle Halvor 

Strandvolds plads i Douglas County, indtil de fandt paa en 

gammel "half breed" trail (veispor efter halvblods Indianere), som 

sagdes at gaa i retning av det bestemte maal. Kompas og kart 

havdes med at stte kursen efter om sporet skulde tapes. Det var 

bar bakke i Douglas County; men da de kom ned i Red Rived 

dalen, laa sneen endnu temmelig dyp, — indtil to fot paa prærien 

og tre fot i skoven. Der var godt tilkjørt vei, undtagen nogle 

steder, hvor vand hadde ansamlet sig, som maatte vades 

igjennem. Sneen var blendende hvit og det tok haardt paa Øinene 

i sollyset. 

Den femte dags aften kom de saa langt at de, efter hvad de 

var underrettet, skulde tage av fra veien og sætte over Rødelven 

ved nogle høistakke, hvorfra høi var kjørt over elven. Formedelst 

mørkets indbrud fandt de ikke paa veisporet; men satte ivei 

gjennem skoven, hvor sneen vel laa en tre fot dyp, saa der maatte 

gjøres heltom og natten tilbragtes i en høistak. Lidt høi brændtes 

for at opvarmes ved, lidt regn kom om natten. Herberget var ikke 

av det bedste slags, dog godt nok i forhold til prisen som betaltes. 

Søndags morgen, iste april fandt de paa sporet over elven, midt 

for mundingen av Sheyenne, som de saa gik et stykke opover isen 

og kom til en Irlænder, som hadde bygget sig et hus der høsten 

forut, og som var gift med en halvblods Indianerinde. De fik der 

rede paa at John Sætre bodde tvers over paa den anden side av 

Sheyenne bortved Rødelven. Straks sattes kursen dit og der 

træftes brø-


drene igjen, efter skilsmissen i Minneapolis den 15de juli forrige 

aar, hvor Lars og Morten standset paa reisen fra Norge, medens 

Paul og familie og Werner Sætre, som var i følge, fortsatte reisen 

med jernbanen til Benson, Minn., hvortil banen var saa vidt 

færdig at tog kunde gaa dit. Derfra maatte benyttes anden skyds 

til Holmes City, Douglas County, som var reisens maal. 

De stoppet hos gamle Halvor Strandvold og fik arbeide i høing 

og skuraannen. Paul stoppet der til høsten, medens Werner reiste 

tilbake til Minneapolis for at finde arbeide, da der ikke var videre 

fortjeneste at faa i Holmes City. Lars og Morten hadde faat 

arbeide i Minneapolis ved en dampvedsag og fik arbeide 12 timer 

om dagen, medens den almindelige arbeidsdag var 10 timer. Fik 

senere arbeide paa et grustog. En dag de var uten arbeide, gik de 

til stationen og der korn just Werner av toget fra Holmes City. 

Tilsammen traf de saa John Sætre. Werner og John fik arbeide 

paa en Milwaukee & St. Louis jernbane, som da paabegyndtes. 

Lars og Morten reiste senere nord og fik arbeide ved anlægget av 

Northern Pacific jernbane, straks Øst ifra Brainard, Minn., som 

de saa holdt paa med til uti februar. Reiste saa tilbake til 

Minneapolis og siden til Douglas County via Benson for siden at 

fortsætte til Red Riverdalen. 

Altsaa, efter at have sat fot paa Dakota prærien og efter et par 

dages hvile blev det til at se sig om efter land. Paul hadde utseet 

sig et sted en 4-5 mile op med Sheyenne, for Lars, hvor der var 

riktig fin ekeskog. Lars syntes godt om stedet og slog sig ned der. 

Morten var for ung endnu til at ta land. Erik Østby var ankommet 

to eller tre dage forut og hadde valgt et sted to mil op med 

Sheyenne; men valgte senere et sted nærmere Lars. Morten tok 

da Eriks første plads i besiddelse. Landet paa Dakota siden av 

Red River var endnu ikke fuldt overdraget til Regjeringen. Det var 

i 1870 opmaalt i Townships og i 1871 i sectioner. er var ingen 

som fik "file" paa landet, eller paa sin fordring paa det valgte 

landstykke indført paa Regjeringens Landkontor førend i 1873 

eller i 1874. 

De tre nævnte Sheyenne boere hjalp saa hverandre at tømre 

sine loghuse, hver av nybyggerne fik brækket op et litet stykke og 

plantet nogle poteter i torven. Fisk var at faa i elven og anden 

proviant var at faa kjøpt i Georgetown; men maatte beta-


les temmelig dyrt. 1 tønde (200 lbs) mel kostet $13.50, 1 lb. flesk 

30c og andre ting i forhold dertil. 

Tidlig paa sommeren hentet Paul sin familie og eiendele ifra 

Holmes City — hadde kjøpt to unge okser, en vogn, en ko med 

mere, høsten forut. At reise med okser 120 engelske mil er ikke 

gjort i en snarvending; men den kommer frem, som kjører med 

okser ogsaa, siges det, og det har vel de fleste ældre nybyggere 

havt erfaring paa. (Lars og Morten kjørte senere, hver sin gang, 

samme vei med okser; Morten sidst paa vinteren 1876.) Paul Kom 

i følge med en svensk nabo, som hadde tat land ¾ mil fra Paul og 

som ogsaa hentet sin familie ; likeledes en anden svensk familie, 

som slog sig ned sønden fra Sheyenne, lidt længer vest. Manden i 

denne familie skulde lidt senere over Sheyenne med en ko og 

druknet under forsøket med at vade over. Baat havdes ikke endda. 

Der sattes stengsel over elven og hans lik blev fundet nogle dage 

efter og blev begravet paa soldater manner (foruten kiste) i skoven 

paa bredden av elven. Senere paa sommeren druknet ogsaa en 

anden svensk mand 1 mil længere op med elven. iste august var 

en meget varm dag. 

Hans Høglund, svensk, med nogle flere hadde slaaet sig ned 9- 

10 mil op med Sheyenne. Hans Høglund ifølge med den 

forulykkede var den dag til Georgetown for at hente post og 

proviant. Paa tilbakeveien standset de ved Sheyenne, som de 

skulde Over, — hvilte middag og skulde saa bade. Manden kom ut 

i fordypt vand, kunde ikke svømme, gik under uten at kunde 

naaes av den anden og druknet. 

Et svært tordenveir med regnstorm satte ind om aftenen. Liket 

blev fundet flytende to dage efter. At faa gjort en kiste var ikke at 

tænke paa. Da det var lang vei til avdødes bror og venner, blev det 

kveld inden de kunde komme. Naboerne samledes, fik gjort en 

gray , løvkviste lagt i den og ved fakkel-skin (da det blev mørke 

natten) blev liket begravet. Manden var bror av nuværende County 

Kommissær Landblom. "Det er fælt at en skal begraves som en 

hund," sa Erik, og det var sandt nok sagt ; ti noget "fælt" hænger 

endnu ved mindet om den natlige begravelse. 

I juni eller juli hadde settlementet besøk av Pastor G. P. østby, 

som holdt en Gudstjeneste i huset hos 0. Strandvold. Det var 

formodentlig den første norske Gudstjeneste holdt i


det omraade som nu er Nord Dakota. Der blev tale om at faa 

organiseret en menighet. Et møte blev efter bestemmelse holdi 

senere; men da nogle mente at der for faa mødt op til at danne 

menighet, blev saken utsat og blev intet av. Pastor Østby hadde 

fortsat turen længere nord. 

Brødrene Mortensen drev om sommeren paa med bygningsarbeide, 

fisking, slaat og høing. En dag da Morten var med Paul et 

stykke søndenfor Sheyenne og slog, kom en bjørnbinne med to 

unger ruslende fra vest, over prærien, standset et litet stykke fra 

slaatkarene, steg op paa bakbenene, glodde paa karene en stund; 

det saa ut som den tænkte "hvad er I for no'en og hvad bestiller I 

her?" Saa lusket de øst i skogen ved Red River. 

Paul hadde hagelbørsen med, men den laa et stykke borte, og 

desuten var det ikke synderlig hugent at binde an mot en bjørn 

med en hagel-børse. De gik og fik nogle naboer med paa børse 

jagt, nogle med børser, en med øks og en med høigaffel; men 

bjørnene var ikke at finde igjen. De hadde formodentlig sat over 

elven. 

Denne sommer kom græshopperne. De kom flyvende i store 

sværme, eller luften var fuld av dem, saa tykt, at de somme tider 

skygget for solen. Millioner av dem slog sig ned paa prærien og 

lagde sine egg i jorden. Naar man gik over prærien duret det av 

dem naar de fløi op et litet stykke; men til al lykke var det ikke 

meget at gjøre skade paa den sommer. Nogle poteter vokste der 

allikevel. 

Nogle av settlerne hadde faaet opbrækket nogle acres. — Paul 

hadde 2-3 acres, som han saaede ind med hvete om vaaren, men 

naar den kom op, kom ogsaa græshopper-yngelen frem frem og 

begyndte sit herværk, idet de spiste op sæden eftersom den 

vokste op og der blev ikke et aks den sommer (1872). Det saa 

mørkt ut at tænke paa at begynde me dfarming. Lars og Morten 

samt Werner og John Sætre tok akkord arbeide, straks øst fra 

Moorhead, paa Northern Pacific jernbane, som høsten 1871 blev 

bygget saa vidt at tog kunde gaa til Moorhead. Jule-aften 

forkyndte damppipen at damphesten hadde naaet frem til Red 

River. 

Northern Pacific jernbane kompani hadde i 1870 utstaget 

flere foreløbige linjer over Red River dalen. En linje var utstaget 

mellem Pauls og Werners pladse, en ved Strandvolden

343 


længer nord og to linjer eller flere syd fra Sheyenne. Der var 

spændt forventning blandt settlerne og spekulanter om hvor den 

endelig vilde komme til at gaa. De sidstnævnte drev sommeren 

1871 paa at flytte nord og syd efter som ryktet gik at jernbanen 

skulde komme, enten paa det ene eller andet sted. Landet paa det 

hvor banen kom, vilde bli meget værdifuldt. Banelinien blev 

endelig om høsten utlagt over Red River 11 mil syd fra Sheyenne 

elvens utløp. Byerne Moorhead og Fargo blev da der anlagt. 

Om vinteren 1871-1872 hugget Lars og Morten favneved paa 

jordgrund, som nu utgjør Island og Oak Grove parkene i Fargo, 

og en del av Moorhead. 

Saaledes var der forskjellig fortjeneste at erholde, — om 

vinteren, vedhugning. 11 dampbaater gik op og ned efter Red 

River i flere aar og trengte en hel del ved for at brænde og gav 

settlerne langs elven anledning til at faa solgt ved. Damp-baatene 

og de mange flatbaater, som gik paa Red River gav 

arbeide for mange hænder i mange aar. Om sommeren havdes 

jernbane arbeide, høstslaat med mere. En sommer arbeidet Lars 

og Paul med flere paa jernbanen syd fra Crookston, Minnesota. 

En anden sommer satte de, sammen med Ole Strandvold, en hel 

del høi for Hudson Bay Kompani og kjørte det til Georgetown om 

vinteren. 

Sommeren 1874 hadde græshopperne forladt engen, saa at 

settlerne vovet at brække op nogle acres til aker. Paul og Lars ca. 

4 acres, som 1875 tilsaaedes med hvete. De fik ganske god avling; 

men for at faa træsket maatte Paul kjøre sin hvete op til Lars, (ca. 

6 mil) so mhadde faaet træskemaskinen til sig. 

Morten hadde forladt det sted han først tok land paa, da det 

befandtes at tilhøre jernbane kompani og paa grund av 

græshopperne, ikke tænktes at staa ind paa farming. Men da der 

nu var blit anledning til at "file" paa land, tok han 160 acres, som 

laa indtil Lars's land, — "Pre-emption" (forkjøps ret) . Lars hadde 

ogsaa tat sit land paa pre-emption. Paa "homestead" ret kunde 

dengang kun faaes 80 acres av land, som laa indenfor en 

jernbanes landegrant (land skjænket av regjeringen til en 

jernbane). Stykke efter stykke blev prærien opbrudt og snart var 

Tryslerne, saa vel som andre i fuld gang med farming, — i 

primitive i de første aar. Sæden maatte saaes med haand og 

bindes efter, eller ogsaa paa høste-maski-


ner, men efterhvert kjøptes saamaskiner og maskiner, som baade 

skar og bandt sæden; samt bedre ploge og forskjellige redskaper 

til at bearbeide jorden med, erholdtes. 

Kjøreokserne blev ombyttet med heste, saa gik det saa meget 

fortere. Nogle aars gode avlinger gav mere mot i barmen og 

settlerne saa fremtiden imøte med lysere forhaapninger. 

Beregningerne slog ikke altid til. Om endskjønt der mange aar 

blev ganske god avling, saa blev dog indtækterne mindre paa 

grund av at priserne paa kornvarer gik ned en hel del. En høst 

frøs en stor del av hveten og der blev svært litet at faa for den. 

Der blev betalt saa litet som 40 cents per bushel og det tok en hel 

sæk fuld (2 bushel) at veie op til en bushel. 

Hvete priserne fra 1876-1893 har været:— 

1876 90c per bu. 

1877 86-98 

1878 70-75 

1879 93-1.00 

1880 78-90 

1881 1.05-1.30 

1882 85 

1883 80 

1885 65 

1886 59-75c per bu. 

1887 56 

1888 95 

1889 66 

1890 65-83 

1891 90 

1892 52-70 

1893 50 

Omkostningerne av at avle hvete er beregnet til at være ca. 

55c per bushel i gjennemsnit; i senere aar langt mere, — op til 

75c per bushel. paa grund av høiere priser paa næsten alting. 

En lang periode av regnstorme satte ind og meget av avlingen 

blev i flere aar skadet, ja mange steder paa lavland, totalt Ødelagt 

av vand, som i længere tid kunde staa over akrene. Værst var det 

for settlerne paa prærien. Nogle av dem fik somme aar litet eller 

slet ingen ting til avling paa akrene. De hadde da kun kreaturene 

og lidt fortjeneste med arbeide at leve av. I 1891 blev det riktig 

god avling; men vedholdende regnveir utover høsten hindret 

træskingen og somme fik ikke træsket for næste vaar, deriblandt 

Lars og Morten. Mus og rotter levet riktig "rullan" i hvetestakkene 

om vinteren og meget av hveten blev ødelagt. I 1904 blev avlingen 

ødelagt av rust. I 1905 saa akrene meget lovende ut før harvesten 

og somme paabegyndte høstningen ; men saa satte det ind med 

voldsomt regn og akrene stod under vand og blev opblødte saa det


blev umuligt at bruke selvbinderen. Tørret det op somme tider 

saa et litet stykke kunde høstes, satte det i med regn igjen og saa 

holdt det paa utover hele høsten til det frøs op og somme kjørte 

da binderen paa frosten ; men saa blev det dyp sne og det meste 

blev liggende under sneen til fryd og glæde for mus som formeret 

sig i tusindvis under den dype sne. 

Elvene har siden 1870 fire gange flommet over bredderne og 

oversvømmet store strækninger av prærien, første gang i 1873. 

Lars og Morten bodde tilsammen. En morgen Lars hadde vært ute 

kom han ind og forskrækket berettet at vandet stod som en sjø 

næsten over hele prærien og at vandet i Sheyenne strømmet 

opover elven. Det var da den røde "røver", som var saa vældig. I 

1881 gik Sheyenne over brædderne og 1882 begge elvene. Sidste 

oversvømmelse var i 1906. Vandet stod da paa de lavere stader 

utpaa prærien op til 6 fot dypt. Flere gange har der ogsaa været 

oversvømmelse utover prærien foraarsaket av snemasserne, som 

smeltet og blev staaende i længere tid paa grund av 

utilstrækkeligt utløp av vandet. Oversvømmelserne av elvene kan 

ikke sige at have foraarsaket større skader i Trysil settlementet; 

kun skyllet bort lidt jord paa nogle akre og ødelagde veierne paa 

somme steder. Dog foraarsaket de meget besvær og 

ubehageligheter for mange, som bodde paa lavere pladse, idet 

vandet gik op i husene og der var dem, som maatte have 

kreaturene staaende ute paa gjødseldyngen i flere dage. Lidt 

fornøielse var der ogsaa med det, idet man kunde seile i en baat 

utover prærien lange strækninger og der kunde fiskes like ved 

stuedøren. 

Fra høsten 1872 utover hadde flere og flere Tryslinger ankommet 

og slaaet sig ned i settlementet; men i 1883 aapnedes de 

13 townships i Minnesota og mange av dem, som hadde slaaet sig 

ned i settlementet flyttet da dit og tok sig land og en del flyttet til 

Marshall Co., Minn. Den første utflytter var føromtalte Erik 

Østby. Han var om vaaren 1875 til Moorhead og kjøpte et par 

okser, hørte der om guldfundet i Black Hills, drog paa hjemveien 

med okserne, men vendte tilbake, fik leveret okserne tilbake og 

drog ivei til guldlandet. Han forlot al ting hjemme som det stod; 

kjelderen halv fuld av poteter, osv. Et rykte gik senere at han var 

dræpt av Indianere ; men det var dog ikke sandt. I et brev ifra 

ham senere ber han nærmeste nabo at ordne med hans eiendele, 

som han forlot. Senere be-


rettet han at han hadde del i en mine. Mange aar derefter bad 

han i brev om underretning hvorledes det var med hans "homestead". 

Alt hadde ikke gaaet efter forhaapninger; men hadde dog 

nok penge til at kjøpe landet igjen. Han kom ikke. 

Saaledes gik det nogle aar, — nogle flyttet ut og andre korn 

istedet indtil sidste halvdel av 90-aarene, da indvandringen 

næsten ophørte, og utvandringen vedblev. Mange, baade av unge 

og gamle, av settlementets indbyggere var i aarenes løp avgaat 

ved døden. Indbyggernes antal er gaaet ned til omtrent en 

tredjedel av hvad det var i settlementets blomstrings tid. 

Aarsaken for utvandringen har for det meste været: mislykkede 

avlinger og anledningerne til at faa frit land paa andre steder da 

der i Red River og Sheyenne settlementet ikke var noget 

Government land at faa. 

I de senere aar har de utflyttede, for det meste reist til staterne 

Washington og Montana og til British Columbia og Saskatewan, 

Canada. 

Tryslernes interesser er ikke helt gaaet op i stræv for mat og 

materielle fordele. 

Brødrene Lars og Morten sluttet sig til en menighet, som i 

1872 organisertes av norske og svenske en 4-5 mil syd ifra dem, 

som betjentes av en Konferentseprest. Da norskerne og 

svenskerne senere skiltes (i al venskabelighet) sluttet de norske 

medlemmer sig sammen med nogle i Fargo og organierte en 

menighet der (Pontoppidan Mgh.). Lars og Morten stod i den nogle 

aar. 

Paul og de andre Tryslerne med flere andre organiserte i 1873 

Trysil menighet (senere omkaldt til "Nora" Mgh.). Den sluttet sig 

til den Norske Synode og efter Synodens splittelse, til den 

Forenede Kirke. 

I 1893 bygget menigheten sig en vakker, bra stor og 

rum-melig kirke, lidt nordenfor og utenfor Trysil settlementet. 

Paul Mortensen har været klokker i menigheten siden dens 

stiftelse. 

En liten menighet kaldet Østerdalen blev dannet av nogle, 

som ikke kunde like den norske Synode, nordest i Trysil 

settlementet. L. Berg og Halfdan Engemoen med familier med 

nogle andre Trysler hørte til denne menighet; men da nogle 

medlemmer flyttet ut blev det slut med den. Sommeren 1897 blev 

en menighet organiseret ved Sheyenne River, som ogsaa antok 

navnet Østerdalens menighet. Den organisertes av nogle Pon-


toppidan Mgh. (Fargo) førtilhørende medlemmer, de fleste av 

Tryslerne, som ikke stod i andre menigheter, samt tre familier fra 

Minnesota siden, samt nogle andre. To familier fra "Nora" sluttet 

sig til lidt senere. Menigheten sluttet sig til Konferentsen, fulgte 

med den ind i den Forenede Kirke, fra hvilken den senere traadte 

ut og staar nu i forbindelse med den norske lutherske Frikirke. 

Gudstjenesterne holdtes i skolehuset ved Sheyenne. 1894 

besluttedes at bygge kirke. Martin Strandvold skjænket to acres 

av sit land til byggetomt og kirkegaard. Et fint beliggende sted med 

en vakker skoglund valgtes. Sommeren 1895 byggedes skibet idet 

medlemmerne og andre samledes og saget, hamret og spikret saa 

det var stor lyst. Morten Mortensen fungerte som byggemester. 

Bygningen blev saa vidt færdig at den blev tat i bruk utpaa 

sommeren. Det første par, som blev gift i kirken var E. E. Løbeck, 

der blev ækteviet til Martha Nordby den 3die juni, 1896. Koret 

blev bygget til senere og i 1899 fik menigheten en kirkebygger til 

at sætte op taarn. E. F. Olson (fra Lima) skjænket kirkeklokke og 

en anden svenske, L. Simonson skjænket orgel. Klokken hentedes 

Nytaars aften og dens toner runget utover skog og prærie uti 

settlementet; medens aarhundreder omskiftedes: det 19de 

aarhundrede svandt hen og det 20de holdt sin indtrædelse. 

Maa kirkeklokkeklangen stese faa lyde utover dalen, — kime 

og kalde. En velsignelsesrik vækkelse begyndte senere i 

settlementet og manges hjerter fyldtes av lovsang. 

Religionsskole for børnene har været holdt i nogle uker næsten 

hvert aar siden skole gjordes nødvendig. Søndagsskole har ogsaa 

regelmessigt været holdt i senere aar. 

To Kvindeforeninger og en Pikeforening har i længere tid været 

i virksomhet. Østerdalens Kvindeforening vel over 20 aar. Den har 

skaffet tilveie en stor del av midlerne til kirkens opførelse. En 

Debatforening blev dannet 1880-1881; men blev vist skyllet bort 

av vandflommen. 

Skandia Læse- og Debatforening oprettedes i 1887. Den samlet 

over 200 bind, — mest norske, men ogsaa engelske bøker. Flere 

interessante themaer blev debateret over. 

Sang hadde været dyrket siden settlementets første dage; idet 

brødrene Mortensen og Mrs. Paul Mortensen naar de samledes, 

ofte repeterte mange hjemiandstoner og sange. En sang-


forening, kaldt "Norden" blev i 1888 dannet og talte vel op til 20 

blandede stemmer. Den sang til glæde og hygge ved mange 

festlige stunder og sammenkomster. Der sagdes av folk, som 

skulde forstaa sig paa det, at den sang godt. Den medlemmer 

adspredtes og for en tid var det kun en kvartet, (P. Mortensens 

børn og svigerdatter), som holdt interessen oppe med sin yndige 

sang; (P. Mortensens hjemsted var altid et sangens hjem). Emil 

Mortensen fik samlet og opøvet et nyt kor, som nu ledes av hans 

broder Peter og der synger kanske bedre endda end før. 

Omkring 1888 organisertes Fram Total Afholdsforening, som 

endnu er virksom og holder, for det meste, regelmessigt 

maanedlige møter. Fra den utgik initiativet og indbydelsen til 

dannelsen av Nord Dakota Total Afholdsselskab, som har virket 

mange aar til stor velsignelse for staten, — og hvem vet hvor langt 

utenfor. 

Desuten har der været oprettet en "brass band" (musik 

korps), et skytterlag, en skiklub o gen "base ball club". — 

Rosværdigt er det at danse- og drikkelag ikke har været organiseret; 

men kan ikke næktes at saadanne lag har været del-tat i. 

Flere av Tryslerne har indehat "offices" (offentlige tillidshverv) 

inden sit township. Saaledes O. Strandvold, "Justice of the Peace" 

(Fredsdommer) . M. Mortensen, "Justice of the Peace" og "Town 

Supervisor". Knute Lee og G. M. Østby, "Town Supervisor"s. Emil 

og M. Mortensen, "Town Clerk". Alle ovennævnte har været 

medlemmer av skolestyret i sine skoledistrikter. Magnus 

Strandvold har været "Assessor" (Ligningsmand). Flere har været 

"Road Overseers". 

Blandt de, som senere ankom til settlementet, enten fra Norge 

eller andre steder i Amerika, og som har bosat sig og for kortere 

eller længere tid opholdt sig der, kan nævnes: 

1872. Lars C. Myhre, farmer. Familien kom senere. Set-let 2 

mil nord fra O. Strandvold. Begge gamle er nu døde, likesaa en 

datter. 

1873. Mr. og Mrs. Lars Bergh med yngre børn, farmer. Blev 

nordligste beboer i settlementet. Begge gamle nu døde. En søn 

død og en datter, senere Mrs. Thoresen. Hun var først gift med 

Per Paulsen, som blev indebrændt i Asylet i St. Peter, Minnesota. 

Sønnen Halvor og to sidstnævnte ankom ca. 1882.


1876. Mr. og Mrs. Martin Strandvold med familie setlet ved 

Sheyenne. Sønnen Knut blev gift med Johanne Johnsen. Hun er 

død. Halvor gift med Serine Mandfloden- hun avdød. Magnus. — 

Martin, gift med Marte Halvorsen. Døtrene Maria, Mina og Olive. 

Alle, undtagen Knut utflyttet. Halvor til Minnesota og de andre til 

staten Washington. Gamle Martin Strandvold er nu død. 

1876. Mr. og Mrs. Halfdan Engemoen setlede nord fra Lars 

Myhre; flyttet senere til 13 township, Minnesota. 

1877. Mr. og Mrs. Erik Li og fire yngste børn, setlede straks 

søndenfor Paul. (Næste ældste datter Maren, Pauls første kone 

døde 1880). Sønnen Knute Lee giftet sig med Hans Strandvolds 

datter Maria, kjøpte land først utpaa prærien, senere ved 

Sheyenne, hvor de nu lever med sine seks gutter og en datter. — 

Sønnen Olav studerte ved St. Olafs College, og Forenede Kirkes 

Seminaire, blev prest og er nu professor ved St. Olavs College. 

Datteren Olive, senere Mrs. Pastor Grønli er nu avdød og datteren 

Kari nu Mrs. Pastor Giere. — Marthea, nu Mrs. P. Mortensen 

ifølge med Ingeborg, nu Mrs. Dahl ankom 1872. — Ældste datter 

Lina gift med Alun Lutnes ankom begge 1891. Sønnen Emil 

ankom 1888 — begge gamle er døde. Av de andre lever kun Knute 

og Marthea i settlementet. 

1879. Martinus Pedersen Grønoset. Farm paa prærie. Nu død. 

Martinus Galaasen utflyttet til 13 townships. Gjermund Nordli 

utflyttet. Senere død. 

1880. John O. Lutnes med familie kjøpte et litet stykke land 

indtil L. Mortensen, flyttet 1886 til 13 townships. Sønnen Otto nu 

prest i den Forenede Kirke. Datteren Marte nu Mrs. Pastor 

Finstad. Helene nu Mrs. Pastor Ostrum og Johanne, nu Mrs. 

Emil Mortensen, samt sønnen Meineck. John avdød. 

1880. Johan M. Østby, farmer, nu død. — Ca. samme aar: 

John Nordhagen med familie, utflyttet til Marshall Co. Martinus 

Nordhagen med familie, utflyttet til Marshall County. Andreas 

Opset med familie utflyttet til Marshall County. Mrs. Lise O. 

Bergh med familie utflyttet. Nu død. Auden Nysæter, farmet 40 

acres nogle aar, utflyttet. 

1881. Anders Engemoen med familie utflyttet til 13 townships. 

Sønner: Martin, nu i Canada ; Olaf, nu bankør, samt


Karl og Emil. Datteren Marte døde straks efter ankomsten. 1881. 

Olaf Dahl, farmer, utflyttet. 

1881. Ole Søberg, utflyttet til Holmes City. Mr. og Mrs. Per 

Moen ankom først i 1880 og bygget paa Pauls land. Han er død, 

hun utflyttet til Minneapolis. 

1881. Gjermund Nymoen med familie, nu farmer. Sønnen 

John utflyttet til Canada. Datteren Marthea, stenographer i U. S. 

District Court. 

1882. Brødrene Syver, Halvor og Kar Heggl utflyttet. 

1882. Halvor Johnsen, senere gift med Mina Søberg, far-met 

først nær Argusville, nu to mil øst fra Harwood, har seks sønner 

og fire døtre. John og Peter har tat land i Canada. Halvor nylig 

gift med Bertha Kveen fra Trysil. Melvin og Olinus og yngre 

søskende er hjemme. 

1883. Johanne M., Østby med søn Martin kom hele veien fra 

Christiania settlementet i Minnesota (ca. 300 mil) med okseskyds, 

kjøpte 25 acres paa odden mellem Red og Sheyenne Rivers. 

Martin kjøpte Iand utpaa prærien. Begge er døde. 

1883. Ola Bakken med familie og svigersøn O. Ørnset samt 

Kerste Ørnset, alle utflyttet til 13 twp. 

1883. Olinus Johnsen tok land ut paa prærien, kom ifølge 

med søsteren Johanni (senere Mrs. K. Strandvold). Begge døde. 

1883. G. M. Østby med familie setlede først ved Sheyenne 

River, senere paa prærien nordøst fra Argusville. Sønnerne Per og 

Martin, samt datteren Ida, avgaaet ved døden. (Gina Mrs. Nelson, 

bor i Chicago, Utg.), Marie. 

1883. Karinus Haugen, fra Holmes City, farmer, utflyttet, nu 

død. 

1883. Torgal Nordby, senere gift med Johanni Grambo, farmet 

en tid, flyttet til Holmes City. Johanni Viken kom ifølge med 

Torgal, død. P. O. Nysæter, farmer, nu nær Fargo. 

1883. P. J. Husfloen kom i Juni dette aar, kjøpte først land 

nordvest paa prærien, senere ved Sheyenne. 

1883. Peder Grambo kom først 1883, var senere til Trysil, blev 

gift med Margrete Berg. Farmet nordøst fra Argusville. Hele 

familien utflyttet til Saskachewan, Canada. 

Andre, som kom i første halvdel av 80 aarene: Isaak Myhr, gift 

med Lise Haugen (Østby) og børn, — tok land nordvest paa 

prærien, utflyttet til 13 townships. Han er nu død.


Engebret Østby (Peders) med familie farmet 21/, mil øst fra 

Argusville, utflyttet til 13 twp. død. 

Paul M. Galaasen med familie kom fra Ottertail County, 

Minnesota. Farmet paa skoleland. Han er død, hun flyttet til 

Marshall County. 

Vigo Pedersen Melem, gift med Eline Haugen, farmet nordvestligst 

i settlementet. Hun er død, han sendt til Jamestown. 

Per Storgjordet med familie. Begge døde. 

Olinus Tørberget, druknet i Red River. 

1886. Hannah Johnsen, nu Mrs. Eriksen, farmer. 

Ca. 1886. John O. Lunde, utflyttet. Hans forældre og 

søskende kom senere. Oline, nu Mrs. C. Søberg. 

1887. Mr. og Mrs. P. Nordby, med 8 yngste børn. Andre, som 

ankom omkring dette aar: Lars Mandfloden, søstrene, Serine 

(senere Mrs. H. M. Strandvold), Lise (Mrs. Ole Gram-bo) og 

Ingeborg (Mrs. Iversen) alle nu avdøde. 

1888. G. G. Østby med familie, farmet først utpaa prærien, nu 

ved Sheyenne, har 7 børn. 

1888. Mr. og Mrs. John Halvorsen (Strineset) med 5 yngste 

børn, hvorav Oline (Mrs. O. Tøraasen) nu er død. De andre 

børnene utflyttet, gutterne til Canada. 

1888. Mr. og Mrs. Paul Grambo, med sønnerne Johan og 

Olaus. Mrs. Grambo er død, de andre utflyttet. Olaus er prest 

tilhørende Frikirken. Johan er farmer i Montana. Paul Gram-bo 

driver med fiske fremdeles. En datter, Pauline gift med Enock 

Lien. De var begge ankommet førut, utflyttet, hun er død. 

1889. P. Grønstad med familie, farmet en tid. Mrs. Grønstad 

er død. Hans fader kom senere, men reiste straks tilbake til 

Trysil. Martin og Paul Li kom 1890-1891, utflyttet. Karl 

Smaamyren med familie og Mr. og Mrs. T. Westby og hans far 

stoppede en kort tid i settlementet. Første er død. De andre 

utflyttet. 

1891. Mr. og Mrs. Alun Lutnes, med sønnerne Ola, Emil og 

Martin, samt datter Marie flyttede senere til 13 twp. Werner Sætre 

fik sin hustru, med to yngste sønner Martin og Hus-ten, efter sig 

nogle aar efter han kom til Amerika. Nedskriveren mindes ikke 

aarstallet. Sønnen Vigo kom senere over, driver nu handel i 

Brandon, Minnesota. John Sætre flyttede ca. 1873 til Wild Rice 

River, nær Hendrum, Minnesota, drev


farming der, flyttet senere vest til British Columbia. Hans forældre 

og yngste datter Lavine kom den tid John flyttet til Wild 

Rice. Kalle og Oline Dahl med søn Haakon har i lengere tid boet i 

settlementet. Hans bror Ola Dahl med familie er av de sidst 

ankomne. De flyttet til Montana. Hun er nu død. 

Paul Mortensen var født paa gaarden Pladsen i Trysil, den 2nd 

Januar 1839. Forældrene flyttet i 1851 til Langkjernaasen. Paul 

tok ved gaarden 1864 eller '65- ektede 1865 Maren Li. Solgte i 

1870 gaarden og reiste til Amerika. Han hav-de et barn, datteren 

Karen, nu Mrs. Pastor Bueide. Stansede i Holmes City, hvor 

sønnen Martin blev født. Martin døde i 1892. Sønnen Emil blev 

født Julehelgen 1872. Emil gift med Johanna Lutnes, flyttet ut og 

farmer nu i Montana. Datteren Marie, nu Mrs. John Søberg. 

Begge nu i Montana og driver farming. Datteren Mina, nu Mrs. 

Pastor Øverby, bor nu i Aneta, N. D. Sønnen Otto, yngste barn 

efter Maren, har drevet bankier forretning, — nu handel med 

faste eiendomme. En søn Peter døde et aar før moderen. Paul 

giftede sig igjen 1883 med Marthea Li, fik tre børn, Peter, 

Mathilde og Bertha. Bertha døde 5-6 aar gammel. Mathilde bler 

1910 gift med N. A. Petersen. Farmer nær "Sheyennebyen". 

Sønnen Peter er hjemme og hjelper faderen, — er der hos musiker 

og sangleder. 

Erik og Maren Li bodde deres sidste aar hos Paul og Mar-thea 

intil de for nogle aar siden døde. Paul avdøde familiemedlemmer 

er begravne paa gravpladsen, anlagt paa L. Myhres farm. 

Lars var født 26de April, 1848 og Morten født 3de December, 

1850. Begge utvandrede ifølge med Paul og slog sig ned ved 

Sheyenne River og drev farming tilsammen til høsten 1882. Lars 

lever endnu paa sin farm enrammen som ungkar. 

Morten var i 1883 og 1884 en tur til Norge igjen. Har siden 

drevet sin farm. Blev 15de Februar gift med Ingrid Youngberg, 

født paa Ljusnedals Bruk, Jemtland, Sverige 29de Februar, 1868. 

Har en datter. Deres førstefødte søn Martin Arthur blev født 19de 

December, 1900. Han døde 19de April, 1909. Anden søn Oliver 

Kenneth blev født 8de November, 1905.


TRYSIL BYGDEN VED WINGER, MINNESOTA. 

Halfdan Engemoen var født paa gaarden Engemoen, Trysil, 

Norge, av forældrene Halvor og Christina Engemoen, og kom til 

Amerika i aaret 1868 og bor nu i Winger, Minnesota og 

beskjeftiger mig med gaardbrug. Som ung gut kom han sammen 

med sine forældre til Holmes City, Douglas County, Minnesota, 

hvor han der maatte opleve den sørgelige tildragelse, at hans 

forældre kun hans mor i hast blev rykket bort fra forkrenkelighetens 

land, idet en orkan feiet bort deres hus. 

Nogle aar derefter tok han homestead i Winger hvor han nu 

bor, og maatte dele saaledes nybyggerlivets triste og haarde kaar. 

Paa grund av arbeide, flid og møisomhet er han nu i besiddelse av 

en vel opdyrket og anseet farm. 

I 1887 blev han ekteviet til Marie Evenson, har i ekteskapet 

10 børn. Deres navne er som følgende: Theodor, Ellemine, Carl, 

Albert, Inga, Lydia, Halvor, Martha, Harald og Ernest. 

Emil ftsmo er født paa gaarden Øftsmo, Trysil, Norge. Hans 

fader var Engebret Lørdalen. Han korn til Amerika 1896, var hos 

en franskmand de første 4 aar, kjøpte saa land i Winger, Polk 

County, Minnesota, hvor han nu bor og beskjefter sig med 

gaardbruk. Blev ekteviet til Laura Furuset i 1894 og har i 

ekteskabet haft tre børn og deres navne er: Edith, Filip, Leif. 

Per Søli er født paa gaarden Søli, Trysil, Norge av forældrene 

Jakob Isaksen Husflon og Kerste Halvorsdatter Kven. Kom til 

Amerika 1882 og tok "homestead" i Winger, Minnesota, hvor han 

nu bor og beskjefter sig dels med gaardsbrukeri og snedkering. 

Blev ekteviet til Karen Halvorsdatter Lykkeberget i 1886 og har i 

ekteskapet ti børn. Deres navne er følgende — Jenny, Tilda, Inga, 

Lydia, Petter, Clara, Oscar, Melvin, Arthur, Harald. 

Halvor Søli er født paa gaarden Søli Trysil, Norge av forældrene 

Jakob Isaksen Husflon og Kerste Halvorsdatter Kven. 

Kom til Amerika i 1882 og tok "homestead" i Winger, Minnesota, 

hvor han nu bor og beskjeftiger sig med gaardsbrukeri. Han har 

en av de bedst opdyrkede gaarde deromkring. Blev i 1895 ekteviet 

til Johanne Persdatter. 

Olaf A. Engemoen er født paa gaarden Engemoen Trysil, Norge 

av forældrene Anders O. Engemoen og Marthe Morten-


sen. Kom til Amerika i 1881. Han arbeidet paa gaard til 1904. Tog 

eksamen fra Concordia College 1905. Blev ansat som kontorist 

straks efter paa en bank i Sawyer, og i 1907 var med at 

organisere Farmer's & Merchant State Bank, Steel, Nord Dakota. 

Blev ansat som kasserer ved samme bank, en stilling, som han 

siden har beholdt. Blev ekteviet i 1908 til en fransk dame, frk. 

Esther Deshore og har haft i ekteskapet et barn, hvis navn er 

Markuerete. Hans hustru døde i 1910. 

Marthe Hegg er født paa gaarden SøIi i Trysil, Norge, av 

forældrene Jakob Isaksen Husfloe og Kerste Halvosdatter Kveen. 

Kom til Amerika i aaret 1882 og bostte sig i Winger, Minnesota, 

hvor hun tok Homestead. Blev ækteviet til Halvor Hegg i 1885. 

Hun maatte opleve den sørgelige begivenhet at hendes mand i en 

hast blev bortrykket ved et ulykkes tilfælde. Sat igjen med syv 

sma børn, hvis nave er: Kaine, John, Lina, Clara, Haldor, Melvin. 

Mrs. Hegg har altid været en strævsom og mønsterværdig kvinde. 

Ved flid, møie og haardt arbeide har hun slaat sig gjennem tidens 

kamp og trængsel uten at lægge nogen byrde paa slægt, venner og 

naboer. 

Engebret M. Østby er født paa gaarden Israels, Trysil, Norge 

av forældrene Martin Østby og Sofie Berg. Kom til Amerika i 1884 

sammen med sine forældre og bosatte sig i Winger, Minnesota, 

hvor hans fader tok "homestead", og levde med sine forældre til 

1902. Kjøpte da land i Winger, hvor han nu bor, og er 

gaardbruker. Blev i 1897 ækteviet til Gusta Enger. 

Martin Engemoen er født paa gaarden Engemoen, Trysil, 

Norge, av forældrene Aders O. Engemoen og Marthe Mortensdatter 

Langkjernaasen. Kom til Amerika sammen med sine 

forældre i 1881. Var dagarbeider indtil aaret 1906. Reiste saa til 

Milden, Saskatewan, Canada, hvor han tok "homestead" og er nu 

i besiddelse av en vel opdyrket gaard. 

John Soli er født paa gaarden Kveen, Trysil, Norge, av forældrene 

Jakob Isaksen Husfloen og Kerste Halvorsdatter Kveen. 

Kom til Amerika i 1886 og arvet sin fars "homestead" i Winger, 

Minn., hvor han nu bor og driver med snedkering og 

gaardbrukeri. Blev ækteviet til Inger Engebrets datter Øftsmo i 

1880 og har i ækteskapet havt ti børn. Deres navne er som 

følgende: John, Karoline, Elise, Ingvald, Ida, Hendry, Oscar, 

Minda, Albert og Viktor.


Per Grambo er født paa gaarden Grambo, Trysil, Norge, av 

forældrene Paavel Grambo og Marthe Øftsmo. Kom til Amerika i 

1888, og bosatte sig i Clay County, Minn., hvor han kjøpte gaard; 

solgte nævnte gaard i 1903 og flyttet til Winger, Minn., og kjøpte 

gaard, hvor han nu bor som gaardbruker, og er i besiddelse av en 

av de best opdyrkede farme i nabolaget. Blev i 1896 ækteviet til 

Inger alseth ; har i ækteskapet havt fem børn og deres navne er: 

Otto, Martha, Krestine, Palma og Petter. 

Olaus Flermoen er født paa gaarden Flermoen, Trysil, Norge, 

av forældrene Ole "Vesleskomageren" og Ingeborg Flermoen. Kom 

til Amerika i 1888 og bosatte sig i Winger, Polk County, Minn., 

hvor han tok "homestead" og driver med gaardbruk. Han blev 

ækteviet i 1897 til Emma Gulbransen og har i ækteskapet havt 

fem børn. Deres navne er: Edvin, Ida, Llewelyn, Edella og Dennes. 

Marthinus Galaasen er født paa Galaasen, Trysil, Norge, av 

forældrene Martin Galaasen og Kerste Galaasen. Kom til Amerika 

i 1878. Tok "homestead" i Knute, Polk County, Minneota, i 1881, 

hvor han nu bor og beskjæftiger sig med gaard-bruk. Blev 

ækteviet til Ingeborg Pedersdatter Husfloen i 1895. Han har i 

ækteskapet havt 8 børn, hvis navne er: Klara, Peder, Petra, Ida, 

John, Martha, Enny og Gyda. 

Mrs. Elise Myhr er født paa gaarden Haugen paa Østby, 

Trysil, Norge, av forældrene Engebret Haugen og Marthe Mellemgaard. 

Kom til Amerika i 1879. Bosatte sig i Knute, Minnesota, 

i 1883, hvor hendes mand, Isak Myhr, som nu er død, tok 

"homestead". Han døde i 1907. Hun driver fremdeles det samme 

land og har en bra gaard. Hun blev i 1866 ækteviet til Isak Myhr 

og har i ækteskapet havt 11 børn. Deres navne er: Maren, Elling, 

Elline, Mina, Minda, Einar, Lars, Petter, Ida, Anna og John. 

Martin Østby er født paa gaarden Pers paa Østby, Trysil, 

Norge, av forældrene Engebret Engebretsen og Maren Isaksdatter. 

Kom til Ameika i 1883 og tok "homestead" i Polk Country, 

Minnesota, hvo han nu bor og driver med farming. Han blev 

ækteviet til Eofie Jonasdatter Berg i aaret 1873. Han har i 

ækteskapet havt ti børn og deres navne er: Engebret, Beate, 

Jonas, Hans, Marta, Martin, Thilda, Emma, Mant og Oliver.


TRYSILBYGDEN VED THIEF RIVER FALLS, MARSHALL 

COUNTY, MINNESOTA. 

I aaret 1883 og 1884 brøt de første Tryslingerne sig gjennem 

et vildnis av morads, myrer, skog og ulænde og slog sig ned i 

Marshall Co., Minnesota. Crookston var deres nærmeste 

marketsplads — og meget av hvad de behøvde, bar de paa ryggen 

nord igjennem disse utmarker. 

Dens navne bør mindes og opbevares. 0 gher er navnene paa 

de første banebrytere: Martinus og John Nordhagen, Peder 

Sørensen og O. O. Nyhus. 

Siden kom Andreas Opseth, Ole Støa, Johan Støa, Kolos, Per 

Sagmoen og to av hans sønner, Per og Børe, Iver Westby, 

Martinus Evensen (Norges søn), Carl Nyhus, Even Andersen, Ole 

Bakken fra Skjærberget og enken efter Engebret Østby, John 

Sørensen, Lars P. Bakken og hans datter Lotte, nu gift med en H. 

Olsen. 

Lars P. Bakken og Ole Skjærberget er de ældste i denne bygd. 

De er 83 aar gamle, men staar ranke som malmfuruer. O. L. 

Bakken, Lars Bakkens søn, driver skrædder forretning i Thief 

River Falls og staar sig godt. Olaf var fra vest paa Bakken i 

Tørberget og var den første der reiste direkte til Amerika fra det 

strøk. Lars Berg, Trolsberget, var dog den aller første til at forlate 

disse tørre knauser. O. L. Bakken og hustru reiste fra Trysil 

sommeren 1880, landet i New York den 23. juli. Her mødte dem 

en bitter sorg idet deres lille spædbarn døde en time efter de steg 

iland. De kom til Sacred Heart, Minn., hvor de bodde i tre aar, 

flyttet til Granite Falls, hvor de standset i 8 aar, derefter til 

Benson, hvor manden beskjæftiget sig med jernbane arbeide og 

gaardbruks arbeide og tilsidst med skrædderarbeidet. Dette sidste 

gik godt indtil krisen i 1893 kom, der drev mange, mange mot 

væggen og O. L. Bakken var en av dem, der maatte deran. Saa 

samlet han vrakstumperne sammen og drog til Marshall County, 

Minn., og tok sig land. Det gik godt og efter nogle aars forløp 

solgte han land og kreatur besætning, flyttet ind til den nylig 

anlagte by Thief River Falls, bygget hus og sitter nu i gode 

omstændigheter. Med sin hustru, Lina Paulsdatter Nyhus, har 

han havt 8 børn. 

Per Sørensen har mangt at fortælle om gjenvordigheter og 

besvær fra nybygger livets dage. Han og O. O. Nyhus tok sig land 

side om side, bygget et fælles hus 14 fot bredt og 16 fot


langt, hvor to familier paa 16 medlemmer bodde sammen. 

Hjerterummet var stort og da gaar det an at leve i trange og smaa 

rum. Per Sørensen er en kjæmpe, der ser ut til at kunne flytte 

bjerge. Han har brudt op skog og mark, tat nybyggernes tunge 

tag, og nu sitter han i et vakkert vaaningshus, med store, vakre 

uthuse, en stor kreatur besætning og 320 acres (1280 maal) med 

godt land. 

O. O. Nyhus sitter for nærværende som en liten konge, økonomisk 

talt. Han stred haardt med fattigdom de første aar i 

vildnisset. Nyhus er ogsaa en kraftig prædikant. 

Mange flere av de præktige Tryslinger der oppe skulde ha 

været nævnt, men jeg har ikke faat nogen oplysning angaaende 

deres livskaar. De har dog ikke glemt de høiere kald. Har bygget 

sig en vakker kirke, har tat kraftig del i avholds arbeidet. Hele 

Trysilbygden der oppe bærer præg av velstand og det er en sand 

fornøielse at komme der paa besøk. 

TRYSLINGER, DER ER UTDANNET TIL PRESTER 

I AMERIKA. 

Trysilbygden i Norge har skaffet det norsk lutherske kirkefolk 

herover en række flinke prester. De bør ogsaa nævnes her. Deres 

kaar har stundom vært smaa, strabadserne mange og 

paaskjønnelsen liten — dette især hvad de ældste av dem angaar. 

P. G. Østby er allerede nævnt. Saa har vi pastor Erik Jensen, 

født i Osen. Han driver ikke nu prestelig virksomhet, men reiser 

rundt fortiden og holder foredrag om barneopdragelsen og imot 

katolikerne. Jensen var skolelærer fra Norge, og det er som at 

høre et eventyr, naar han fortæller om sine oplevelser som 

skolemand. Han har skrevet nogle bøker herover, som indlæg i 

kirkestriden, har ogsaa utgit bøker og skrifter imot katolikerne og 

sendt ut en række sangbøker med musik. 

Halvor Jensen, der for nærværende er prest i Presho, Syd 

Dakota, er født av forældrene Jens Jensen og Gjertrud Halvorsdatter, 

paa husmandspladsen Burun i Slemdalen, Nordre 

Osen. Faderen var fra Skaveren og moderen fra Vika i Trysil. 

Halvor Jensens hustru er fra gaarden Rønningen, Vestby, Ulvsjøberget. 

De kom til Wiota, Wis., i 1890, hvor han dagen efter 

blev ansat som skolelærer og kirkesanger. Høsten 1891


kjøpte han 20 acres med land, som han næste høst solgte med 

lidt fordel og med dette lille beløp begyndte han høsten 1892 at 

studere ved Augsburg Seminarium i Minneapolis, Minnesota. 

For at ha gjennem sin treaarige studietid kunde skaffe mat og 

klæde for sig og sine, maatte han gjennem sommerferien ut for at 

holde religionsskole og prædike. Ved hver høitid var han ogsaa 

ute og prædiket for at faa lidt til hjælp — endda blev der paa 

slutten av vinterhalvaaret smalhans, og da tok hans 

arbeidssomme og energiske hustru fat paa at vaske klæder for 

studenterne. Slik slog de sig igjennem. Siden hans ordination i 

1895 har hans tid været delt mellem at være prest og professor. 

Jensen er i besiddelse av en ypperlig evne som lærer og er en god 

prædikant. Hans taler er logiske og klare. Han er far til 8 børn. 

Pastor 0. N. T. Sørhus er fra Trysilbygden. Han er en meget 

stilfærdig og bramfri mand. I trængslernes skole har han gaat, 

dype furer har han havt at pløie og stenet har grunden været, 

hvor han har vandret frem. Skridt for skridt har han kjæmpet sig 

fremover og staar nu som prest langt ute i Canada, hvor hans 

varme forkyndelse lyder til trøst og veiledning for søkende sjæle. 

Han er en flink taler. 

Pastor Olaus Grambo, av forældrene Poul og Marthe Gram-bo 

er født paa Grambo i Trysil. Kom som en smaagut til Amerika i 

1888. I ungdomsaarene kom han ind i aandelige brytninger og 

store sjælekampe — vandt sig frem til klarhet og fred og saa 

besluttet han sig til at bli prest. Studerte ved Augsburg 

Seminarium, hvorifra han gik ut med god karakter og god 

anbefaling. For tiden er han prest i Bagley, Minnesota. Varmt 

interessert er han i kristendom og avhold, er en meget flink, 

kraftig og begeistret taler. 

Pastor Johan Thorvald Nordby av forældrene Halvor Nordby og 

Pernille Nordby, født Skaret, er født i Trysil og er for nærværende 

prest i Poulsbo, Washington. Pastor Nordby's far, Halvor Nordby, 

kom til Amerika i 1886, arbeidet dels som snedker, dels med 

høstarbeide paa gaardene, og dels med jernbane arbeide. Det gik 

ikke an at ligge paa latsiden. En ston familie sat igjen i Norge. Om 

høsten var han istand til at sende billetter til to av børnene, 

Kjerstine og Paul. Elise, den ældste, hadde kommet over i 1885. 

Et aar efter paa kunde han med hvad han hadde skrapet sammen 

og dels med hjælp


av laan, sende efter de andre. I juli 1887 var hele familien samlet i 

Blooming Prairie, Minnesota. 

Halvor Nordby leiet et hus, satte det istand for familien; men 

vinteren 1888 blev de hjemsøkt av ildebrand — og det eneste 

familien fik reddet var livet og nateklæderne. Der stod de nu 

blottet for alt, midt paa cinteren i to fot sne. Gode naboer skaffet 

tilveie baade klæder og mat og ut paa vaaren drog Halvor sammen 

med sin ældste datters mand, Peter Clements til staten 

Washington, hvor de fik arbeide og god betaling. I 1889 blev atter 

familien gjenforenet, men denne gang i Port Townsend i staten 

Washington. Her blev to av døtrene Ingeborg og Kjerstine gift. 

Halvor flyttet med sin hustru og de tre yngste i 1890 til 

Hoodsport, Washington, hvor han tok sig frit regjeringsland; men 

der paafulgte tunge tak med at faa træerne ned og stubberne 

væk. Træerne var op til seks fot i tvermaal, men væk maatte de et 

for et, og om en stund hadde han et godt hjem og godt utkomme. 

Kreatur og høns bidrog meget til familiens underhold. Halvor 

tjente adskilligt ved garving og hans hustru praktiserte i mange 

aar som jordmor. Hun var en varm kristen og var til stor hjælp i 

baade legemlig og aandelig nød. 

I Hoodsport levet de til aaret 1903. Da begyndte hustruen at 

lide av lammelse — reiste til Port Townsend for at søke lægehjælp. 

Kort efter fik Halvor Nordby et saar i munden, der utartet sig til 

kræft, saa maatte han ogsaa forlate hjemmet og reise til Port 

Townsend for om muligt at finde lægedom. Halvor døde i mars 

1905 og hans hustru i november samme aar. Begge fik flytte hjem 

til den evige Sabbatsro. Døtrene, Elise, Kjerstine, Ingeborg, 

Ragnhild Pernille, samt sønnen Peter bor med sine familier i Port 

Townsend og staar sig godt. Paul blev gift med en 

Amerikanerinde, arbeidet i guldgruberne i søndre del av Oregon, 

hvor han paadrog sig en sygdom, der i 1905 lagde ham i graven. 

Halvor bor i Seattle, Washington, og arbeider for regjeringen med 

at stikke ut veie. Den yngste i familien er Johan Thorvald. Det 

siges at den, som er yngst blir mest mishandlet. Derfor blev han 

prest. Han er fornøiet i sin stilling, nidkjær og tro og det største 

han vet, er, at faa være med at hjælpe de søkende og de faldne at 

styre kursen mot de evige boliger. Han er gift med en kvinde fra 

Haugesund og rundt dem vokser der op tre Haugesunds- 

Tryslinger


ved navn Teofilus Johannes, Pernille Marie og Esther Lydia. 

Pastor A. G. Lutnes, fra Lutnes i Trysil er stationeret i Helsville, 

Minnesota i et godt prestekald. Han er en energisk, ung 

mand med et lyst syn paa livet. Se mer om hans slægt i optegnelserne 

fra Trysilbygden ved Red River og Sheyenne River, Nord 

Dakota. 

Pastor K. G. Nilsen fra Nybergsund, Trysil blev den 6te juni 

dette aar ordineret til prest. Han er en meget haabefuld ung 

mand, med gode evner, levende interesser i alle gode reformer, 

sterk religiøs og en kraftig taler. Han har et kald i Slater, Iowa. 

Olav Lee er ogsaa ordineret til prest, men har i mange aar 

været professor ved en stor skole i Northfield, Minnesota. Han har 

ypperlige evner som lærer og er vaaken og opvakt som faa. Ogsaa 

hans slægt vil findes nævnt i optegnelserne fra Trysil-bygden i 

Dakota. 

John E. Løbeck har som før nævnt været professor ved en 

pikeskole i mange aar og er i besiddelse av en ypperlig evne, som 

lærer. 

Vi skylder herover Trysilbygden i gamle Norge tak for hvad de 

har givet os av aandelige ledere og lærere baade paa det ene og 

andre omraade. 

Tilsidst nogle spredte bemærkninger om Tryslinger, der fra 

Holmes City og Red River dalen har gaat videre ut i 

verden, og om Tryslinger, der i senere aar 

har kommet fra Norge. 

1. Olaf Ønseth, født paa gaarden Ønseth, kom til Cass 

County, N. Dak., sommeren 1880, er nu bosat som landmand i 

Enunclaw, Washington. 

Broderen, Ole A. Sherberg, kom til Cass Co., N. Dak., paa 

samme tid, nu bosat som landhandler i Quatsine, paa Vancouver 

øen i British Columbia. Søsteren Kjersti eller Clara, nu bosat i 

Fargo, N. Dakota. 

2. Brødrene Christopher og Carl Lunde, (Torgalnup) kom til 

Amerika omkring 1882, er nu bosat i Matsqui, ved Frazer River i 

Britisk Columbia, hvor de driver meieriforretning. 

3. Hansten Werner, født paa Sætre av forældrene Werner og 

Marthe Sætre, kom til Cass County, N. Dak. omkring 1873, nu 

bestyrer av en elektrisk kraftstation i De Salla, Butte Co.,


California, eller bokholder av profession. — Broren, Martin 

Werner kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat som 

lensmand ved Navate, California. Søsteren, Johanna Sætre, enke 

efter John J. Sætre (Svevad), korn til Amerika tidligt i syttiaarene? 

nu bosat paa en farm ved Santa Barbara, California. — Wiggo 

Werner kom over i 1887 og driver forretning i Branden, 

Minnesota, og han gjør det godt. 

4. John Lunde, født paa gaarden Lunde i Trysil, av forældrene 

Ola Jansen og Ragnhild Lunde kom til Cass Co., N. Dak., 

omkring 1880, nu bosat som kjøbmand i Coeur D'Alene, Idaho. 

5. Auden Hansen (Nysæter), født paa Nysæter i Trysil av 

forældrene Hans og — ? — Nysæter, kom til Cass Co., N. Dak., 

sommeren 1880. Formodentlig bosat i Kittitas Co., Wash., i 

nærheten av Leavenworth, som landmand og prospecter (skjærper) 

. 

6. Lars L. Myhre, født paa gaarden Myhre i Trysil av forældrene 

Lars Christiansen og Ingeborg Myhre, kom til Cass Co., 

N. Dak., sommeren 1879. Fortiden bosat ved Elmo, Montana, 

som skjerper og bergmand (prospector & miner). Broderen, 

Gjermund Myhre, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu 

bosat ved Elmo, Montana, som skjerper og bergmand. Søsteren, 

Elise McMillan, kom til Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu 

bosat ved Elmo, Montana, hvor hun driver hotelforretning. 

Søsteren, Christiana Regan, bosat paa en farm ved Lloyd, 

Montana, kom ti] Cass Co., N. Dak., omkring 1882. 

7. Peter Johnson, født i Trysilbygden, kom til Amerika i 80aarene, 

nu bosat som hotelbetjent i Kalispell, Montana. 

8. Martin Bakken, nu Mrs. Lee, kom til Cass Co., N. Dak., i 

1883, født paa gaarden Bakken i Skjærberget av forældrene Ola 

og OIea Bakken, nu bosat i Snahoniesh, Washington. Søsteren, 

Oline (Lena) nu Mrs. Nore, kom til Amerika paa samme tid, nu 

bosat ved Bonner, Montana. 

9. Halvor O. Bergh, født paa gaarden søndre Trolsberget av 

forældrene Ola Mattisen Tørberget og Marte H. Bakken, kom til 

Cass Co., N. Dak., sommeren 1887, nu bosat som land-mand og 

skjerper (prospector) i nærheten av Somers, Mon. 

Ved Prosser, Washington, har vi en del Tryslinger, nemlig Ole 

O. Strandvold, Olaf O. Strandvold, Harald Strandvold og Martin 

M. Strandvold og hans mor og en del søskende, Peter Larsen 

(Mandfloden), Theodor Norvi og Ole Grambo.


Carl L. Myhre driver gaardbruk ved Addy, Washington. Han 

kom til Amerika i 1887. Kristopher Haugen, søn til Engebret 

Haugen Østby, driver smede forretning i Kalispell, Mon. 

Renholdt Ønberk opholdt sig paa forskjellige steder i landet og 

døde for flere aar siden hos Ole Søberg. 

Halvor Torgalsen Westby og hans hustru, Kari Halvorsdatter 

fra Sjoli, Westby, Trysil, kom til Wiota, Wisconsin i 1891 og bor 

nu ved Sebeka, Minnesota. 

Ole Torgalsen Westby, Thea Torgalsen Westby, Anders 

Andreasen og Ole Andreasen Westby, bor ved Clayton, Wash. 

Per A. Myhrhaug, søn av Andreas Torgalsen og Oline Persdatter 

Østby og hans hustru, en datter av Enock Eliasen og Anne 

Larsdatter, samt Per Moberget har slaat sig ned i St. Louis 

County, Minn. De driver jordbruk og tar sine tunge tak, men 

vinder sig frem. 

Pastor O. N. T. Sørhus, Ole Skaaret og Calenus Bjørkholden 

bosatte sig i nærheten av Camrose, Canada. Calenus er nu død. 

Ole Skaaret er en søn av Ole P. Skaaret og Gjertrud Pedersdatter 

Grambo. Han har meget at fortælle om Amerika-reisens 

besværligheter og nybyggerlivets trængsler. Han tilbragte den 

første jul i Amerika i tømmerskogen. Han arbeidet og graat hele 

juledagen, men det var nøden, som drev. Saa reiste han fra 

skogen og til Leeds, N. Dakota og naar billeten var betalt, hadde 

han akkurat 25c igjen i lommen. For dette beløp kjøpte han en 

norsk bok. Han kom sig til Leeds uten penge, hungrig og motløs. 

Han gik rundt i byen for at finde nogen, der kunde snakke norsk. 

— Jo der var et par, som strævet med at faa spænde hestene for 

slæden og under dette forsøk bandet de paa norsk saa det sang i 

husvæggerne. Der var i allefald et par, som kunde snakke norsk. 

Disse slog han sig i snak med for om muligt at finde ut hvor hans 

halvbror Nils Viken var. Enden paa historien blev da den, at han 

fulgte med disse utover landet da en av dens naboer vilde ha sig 

en dreng — og der blev Ola om vinteren og arbeidet for maten. 

Om vaaren tok han tjeneste hos en norsk bonde i nærheten av 

Grand Harbor, Nord Dakota. Denne mand hjalp saa Ole til at 

kjøpe billet saa han fik sende efter sin hustru og glad var han 

midt i fattigdommen, naar hun kom over. Den næste sommer leiet 

han sig ut for 25 dollars maaneden, og hans hustru blev paa 

samme sted og skulde som løn faa en hvit ko. Saa tok han sig 

land,


kjøpte sig aktier og vandt sig frem skridt for skridt. Nu bor han i 

et godt hjem i Canada. 

Peder Grambo reiste i selskap med Nordhagens og Opgaards 

Ola til Amerika i 1881. Ola blev syk og døde ombord og blev 

begravet i havet. Reisens maal for Peder var Holmes City. Efter 6 

aar besøkte han atter Trysil og standset der i 16 maaneder — 

kom atter hit til Amerika med sin mor og fire søskende samt 

Margrete Jonsdatter Berg, som sin hustru. Efter 12 aar var han 

atter i Trysil med hustru og børn og korn til Amerika igjen i 1901. 

I 1904 reiste han til Spring Grove, Canada, og tok sig land. Her 

var han den første Trysling til at ta sig land. Den næste var Per 

Engebretsen Skjæraasen. I 1905 kom Johan T. Opseth med 

familie direkte fra Trysil. Siden er per Olsen Skjæraasen, med sin 

mor Gjertrud og brødrene Henning, Kristopher og Olinus 

kommet. Jens Kilden fra Østby flyttet dit med sin familie i 1911. 

Ingeborg Johnsdatter Berg med familie og Helmer A. Nyborg fra 

Østby korn ogsaa i 1911. En god begyndelse til en Trysilbygd i 

Canada. 

Paul Berg, søn av John Berg ved Østby, korn til Amerika i 

1904. Driver for nærværende med landmaaling. Han bor nu i 

Duluth. (utg.) 

Bertine Danielsen fra gaarden Hammeraasen kom i 1881 til 

Fargo, N. Dakota. Levde i Fargo i fire aar. Blev gift med en Hans 

Pedersen og flyttet til Barnesville, Minn., hvor hun nu sitter som 

enke med 3 barn. Hun har git sine barn en god op-dragelse. 

En slægtning av denne familie, Lars Nygaard er fotografist i 

Fargo, N. Dakota. 

Peter P. Paulsen fra Ljørdalen korn i 1901 til E. E. Løbeck i 

Farwell, Minn. Han er skrædder, men da han ikke fik ansættelse 

med det samme i den forretning hug han fat i jernbane arbeide. 

Snart fik han ansættelse som skrædder og siden har han brugt 

naalen. Ved siden av har han gaat paa tilskjærer-skole og da kom 

han sig frem idet han fik ansættelse, som tilskjærer i forbindelse 

med store firmaer. I de sidste fem aar har han drevet egen 

forretning og er for tiden den fonæmste skrædder i byen Everett, 

Washington. 

John Mittby, søn av Martin og Pernille Mittby, Trysil, korn 

1905 til Duluth og har nu i fem aar været konduktør paa sporvognene 

i byen.


Peter Søberg kom med sin familie i 1885. Hans hustru og 

børn standset en tid hos et søskendebarn, den bekjendte landhandler 

Gjermund Jensen Strete, søn av Jens Strete, der før er 

nævnt. Peter drog ut paa arbeide — sterk og frisk som han var 

kjæmpet han sig frem. Det siges at man skal faa søke gjennem 

syv kongeriker inden man finder en, som kan hvinge bilen som 

han. Han fik nøie sig med 75c (3 kroner) dagen i løn for det første. 

Nu sitter han paa et landstykke og trives godt. Han sitter omgivet 

av 6 børn og to børnebørns børn — alle friske og sterke. 

Peder og Martin Nordhagen, født paa gaarden Myren, Sundalen, 

Trysil av forældrene Martinus Syverson og Marthe Pedersdatter 

kom ; Peder i 1885 — Martin i 1887. 

Halvor Halvorsen, født paa gaarden Taleggen i Trysil av 

forældrene Halvor og Ingri Taleggen kom i 1896. — H. P. Dahl fra 

nordre Aasen født av forældrene Peder P. Opdalen og Anne 

Halvorsdatter Husfloden i Trysil, kom til Amerika i 1893. Alle 

disse bor i Lake Preston, Syd Dakota. 

I Lake Preston bor ogsaa Ole O. Jordet født i Søndre Asen 

Annex til Trysil, av forældrene Ole Jordet og Eline Germundsdatter 

Sveen. Ole Jordet med familie kom til Amerika i 1886, hvor 

altsaa børnene vokste til. Forældrene er begge døde. Ole O. Jordet 

driver forretning i Lake Preston og har med sin hustru 4 børn. 

Anton Jordet, en bror av Ole O. valgte brøndboring som sit 

haandværk, men døde i aaret 1904. — Gunder Jordet, osgaa en 

bror av Ole O. eier og driver en 320 acres farm ved Grønna, N. 

Dak. 

I St. Paul, Minnesota, bor Einar Nyhus, født av forældrene Ole 

Nyhus og Oline Vestby. Han kom til Amerika i 1881 og driver 

bakerforretning. Han har tre børn, den ældste, Thea, 23 aar 

gammel er korrekturlæser ved West Publishing Company i St. 

Paul. 

Louise Frøiland, født Carstens, bor ved Cooperstown og hendes 

bror John Carstens er for nærværende i New England, N. 

Dakota. 

John Aslegaard, skrædder, bor med sin familie og far og mor i 

Portland, Oregon. 

Gudlaug Johnsen, født Engebretsen fra Heggeriset, Trysil, bor 

i Brainerd, Minnesota. Hun har tre børn, Edward G. Johnsen, 

der arbeider paa de Forenede Staters krigsflaate station


i Bremerton, Washington. Mabel er gift med en Amerikaner, bor i 

Seattle, Washington og Signe bor hjemme hos forældrene. 

Gudlaug Johnsens søster, Gjertrud, bor i Etna, Washington. 

Christine Holmberg fra Trysil har ogsaa sit hjem i Brainerd, 

Minn. 

Haakon Hammerstad har slaat sig ned i North Yokima, 

Washington. 

Adolph Evensen Nerhagen, søn til Anton Evensen, Ola og 

John Kolbo, Kristopher Midtberg, Ole og Halvor Stengrundet og 

andre bor ved Audubon, Minn. Her bor ogsaa Carl Enge og hans 

hustru Ida Gunderson, Hans Bakken, Elise Nordhagen og Johan 

Løberget med hustru. 

Martin Olsen, søn til Ole Flenaasen og en Oscar Opgaard fra 

Trysil er ogsaa her i landet, men deres opholdssted kjendes ikke. 

Otto Rønningen, søn til Johan Rønningen Østby kom til Madison, 

Minn., i 1905. Tok et specielt kursus ved Normalskolen der 

og graduerte 1906. Reiste til Canada og blev ved tilbakekomsten, 

Juni 1906 ansat som bokholder ved Lac Qui Parle Co. Ban., hvor 

han endnu er. Indehar ogsaa stillingen som assisterende kasserer 

og har ved siden av dette indehavt forskjellige tillidshverv. Lot sig 

i 1908 hverve som menig soldat i Minnesota National Guard. 

Forfremmedes til korporal 1908 — sergeant 1909 — Regiments 

kommissær sergeant 1910, løitnant 1911 og meddeltes 

kommission efter bestaaet eksamen. Otto Rønningen er en av de 

mest begavede unge mænd, Trysilbygden har sendt til Amerika, 

og vi er stolte av ham. 

Serino Gudmundsdatter Skaveren bor i South Bend, Wash. 

Hendes bedstefar var Tollef Olsen Heggeriset. Saa snart hendes 

far, Gudmund var konfirmeret tok han tjeneste hos pastor 

Dybdahl i Trysil, og denne utdannet han til religionsskolelærer. 

Sytten aar gammel tok Gudmund skoleskrinet paa ryggen, salmodiken 

under armen og skierne paa føtterne for at begynde sin 

skolegjerning paa Grøndalen. Serine Gudmundsdatter er født paa 

Mobek, kom til Amerika i 1885 og slog sig ned i Wisconsin. 

Natten før hun og hendes mand skulde holde sølvbryllup brændte 

deres hus ned og sølvbryllupsdagen sat Serine paa bar bakke 

under nogle bord lagt over stager slaat ned i jorden. Efter at have 

levet i Wisconsin 15 aar drog de til South Bend, Washington, hvor 

de nu har et pent hjem og er i


bedste velgaaende. Hun er av gammel vikingæt — der findes ikke 

endnu et graat haar paa hendes hoved endskjønt hun er 65 aar. 

Hun blev i 1874 gift med Johan Olsen Stensrud fra Grue Solør. 

Har havt 4 børn, hvorav kun e ndatter lever. Serines mor kom til 

Amerika i 1887 og blev gift med en norsk mand, veteran fra 

krigens dage, efter hun hadde været enke i 12 aar. De bodde en 

tid i N. Dakota — senere i Wisconsin og sidst i Portland, Oregon, 

hvor hun døde høsten 1910. 

Halvor Teppen og børnene efter Johan Østby med flere 

Tryslinger bor i Duluth og Gjermund Teppen sitter paa et godt 

land i nærheten of Aitkin, Minn. 

Halvor P. Nordby driver gaardbruk ved Northome, Minn., 

Peder P. Nordby er skolelærer og eier for tiden et stykke land ved 

Sebeka, Minn. Maria Nordby, gift med lensmand O. J. Anderson, 

bor i Hallock, Minn. Martha Nordby er gift med E. E. Løbeck og er 

bosiddende i Alexandria. Ragnhild Nordby, gift med en Civil 

ingeniør, P. A. Daly, bor i Wadena, Minn. — Olaf, Petra og Ida 

Nordby er døde. 

Johan Grambo har lagt under sig en hel del land i Montana og 

bor for nærværende i nærheten av Wibeaux. Her bor ogsaa Ole 

Dahl, Halvor Dahl, Olaf Dahl og John Dahl. 

Pastor Jensens avdøde søsters 6 barn er i Amerika, men 

spredt — har ikke deres adresse. Fra Osen har vi mange her i 

landet. I nærheten av La Crose, Wis., Bradley, S. Dak., og 

Moscow, Idaho er hele kolonier av dem. Der er ogsaa nogle 

Tryslinger i nærheten av Lilly, S. Dakota. 

Hans H. Øverby, Wiota, Wis., er far Søndre Osen og er en 

søstersøn av avdøde missionær Skrefsrud. Han kom til Wiota i 

1891. 

I Fargo bor følgende fra Trysil : Eivind Nysæter, Pauli Nysæter, 

Mathilde Nysæter, Lina Carlson, Carrie Grøndalen, Gustav 

Grønaas, Emil Grønaas, handelsmand i Fargo, Hannah Nilsen, 

gift med en Herman Brevik, Jennie Nilsen (nu i Williston, N. Dak. 

(utg.), Erling Foss og hans hustru Mina Bakken, Sigvart Melby, 

Halfdan Melby, Ida Mathisen, Marthe Faldet, Pernille Norderhaug, 

Petra Norderhaug, Bertine Volen. 

I Duluth har vi August Nelson, nu i Fargo (utg.), Petter 

Nelson, Emil Lund, Kalin Lund og hans hustru Maria Nordgaard, 

Siri Lund, Hilda Nabben, Emil Nabben, Bernhard Nab-


ben, Olaf Dybsand, Rudolph Bjertnes, Bernhard Bjertnes og 

Torgal Bjertnes. 

Dortinus, Spooner, Wis. 

Johan Gønaas, Great Falls, Montana. 

Martin Nyhus driver med jernbane arbeide i Canada og gjør 

det godt. 

I Minneapolis — Mathilda Beiersen, Mina Tjernet og hendes 

søster, Agnes, Halvor Engemoen og hustru Maria Halvorsdatter 

Strandvold, med børn. Ogsaa Halvor Tørrison Ness med hustru og 

børn. 

I Binford, N. Dak., bor Carl Ovre, Torvald Ovre, Christian 

Ovre, Johan Carlson og Martin Beck. 

Olaf og Eivind Østgaads er i Portland, Oregon. En søster av 

dem er i Seattle, Washington. 

Ingerinus Tangen og hans hustru Nina Nilsen er ved Big 

Forks, Minn. 

Karl Engemoen og Oluf Dahl er i Shevling, Minnesota. 

Peter og Sivert Carlson bor i Bemidji, Minnesota. 

TRYSLINGER PAA VESTKYSTEN 

Halvor Norby og hustru Pernille, født Skaaret var blandt de 

første Tryslinger som tok homestead ved Hood Canal, Washington. 

De utvandret i 1886. Bosatte sig først i Blooming Prairie, 

Minn. Men reiste i 1889 vestover og tok land i lien mellem 

Hoodsport og Lake Cushman. Tømmerhuset som fremdeles staar 

er vel bevaret og det er tømret paa ækte Trysil vis. Et rørende 

minde om de gamle pionerer. Børnene bor paa vestkysten. Peter i 

Port Townsend, Henry i Seattle, Pastor J. Torval i Bellingham ; 

han var tidligere prest i Paulsbo. Fru Ranghild Norby Olberg, 

Seattle. Fru Kjerste Norby Anderson, Seattle og Fru Karen Norby 

Clements, Port Townsend. 

Ved Potlateh, ved Hood Canal, bor Harald Strandvold og 

hustru Johanne, født Halvorsen. Harald kan fortælle flere 

historier fra Trysil end de fleste, han er ogsaa en fremragende 

felespiller. Børnene George, Clifford, James og Harvey bor nær 

forældrenes hjem, og datteren, Fru Hazel Marie Nelson bor i 

Everet, Washington. 

Ved Patlatch bor ogsaa skribenten og dikteren Halvor O. 

Bergh, som for endel aar siden tok del i en livlig diskussion i 

aviserne angaaende Kensington stenen, og er fremdeles meget


interesseret i runeforskining, han levet i mange aar ved Quatsino 

paa vestsiden av Cacouver Island, men har nu boet ved Patlatch 

de sidste atten aar. 

Lidt længere nord bor Myhre karene, George og Oliver og 

søsteren Fru Dell Beattie. Det er sjelden at finde nogen som er 

saa interesseret i norskdom, fra politik til huldrefolket, som disse 

Myhre folkene. 

I 1913 korn fire søskende fra Dybækmoen i Trysil og bosatte 

sig i Seattle. Ola, Karl, Ida og Hilda; de tok navnet Moen her i 

landet. Pauline — Fru Andersen — Kjerste og Johan var her i 

landet før. Kjerste og Ida er nu døde. Karl og Johan bor for tiden i 

San Francisco, Cal., og Hilda i Oregon. Fru Anderson har seks 

børn: Oscar i Chicago, Ill., Harry, Olga Lillian og Ella i Seattle og 

Ida i Washington, D. C. Fru Ida Moen Beck efterlot sig to barn, 

Floyd og Rodney. 

I Seattle bor Johan Grønaas, formand av Østerdalslaget paa 

Vestkysten. Han bodde i San Francisco i mange aar før han 

bosatte sig i Seattle. Hans adresse er: 714 7th Ave. 

Ragnhild Tørmo kom først til Fargo, N. Dak.; men reiste 

senere til Seattle. Hun er gift med John VanDyne. De har fire 

døtre, Gladys, Ragna, Florence og Hazel. Ved Paulsbo bor 

Halvdan Amundsen Sandkvea og hustru Gunhild, født Flendalen. 

Deres børn er: Kjerste (Fru May), Aslaug (Fru Falkner), Olia (Fru 

Johnson), Gjermund, Haldis, Gudrun, Berthe Harry og Ruth 

Solveig. 

I Everett bor Hr. og Fru Peter Paulsen. Peter er fra Lørdalen i 

Trysil, han har skrædder forretning. I Everet bor ogsaa Hr. og Fru 

O. C. Brubakken. Fru Brubakkens pikenavn var Kvebak. De har 

to børn, sønnen Kaare og datteren Margaret, (Fru Dahl), som bor i 

Grand Forks, N. Dak. 

I Everet bor ogsaa Johan og Mathilde Stengrund. Mathilde, 

født Haug, var sekretær for Østerdalslaget paa vestkysten. Deres 

barn er: Milford, Arnold og Gladys. 

I Portland, Oregon bor Fru Caroline Østgaard. Hendes børn 

er: Karen, Mina, Johan, Olaf og Edwin. Karen (Fru Lund), var før 

gift med avdøde Paul Aas, (Hill). Hendes børn er: Arnold, Ethel, 

Walter, Henry og Alice. Søsteren Mina's (Fru Egberg), børn er: 

Floyd, Roy og May. Johan er ogsaa gift og har børn.


I Rassland, Canada bor Hr. og Fru George Jørgensen, hustruen 

hedte Jakobine Høiberget, de er begge fra Engerdal. 

Fru Marie Wentzel Donnum, bor i New Port, Washington; hun 

er fra Trysil indbygd. 

DE FØRSTE UTVANDREDE FRA TYNSET PRESTEGJELD 

De første utvandrede fra Tyldalen var Ole Thorud og piken 

Goro Thoresdatter Troen (1849). Og de forblev i Wisconsin 20 mil 

sydvest fra Milwaukee i et norsk settlement som kaldtes York 

Ville. I 1850 reiste Thore Thorud og familie og Iver Vold og familie 

og Lars Thronsen fra Brydalen med familie og piken Kari 

Thoresdatter Broen og fra Tynset Nils Nilsen Neby med familie. De 

standset paa samme plads som de der reiste aaret forut, nemlig i 

York Ville. I aaret 1851 reiste Bersvend Broen med familie og 

hans fader Thore som var enkemand og Ole Graven med familie 

og ungkarlen John I. Lund og Lars L. Moen og Anders Eggen og 

pikerne Dorthe Vold og Kari Graven og Ingeborg Eggen. En del av 

dette følge blev igjen i Shreveport, Louisiana. John Lund og Lars 

Moen kom til Dodgeville. De arbeidet der i nogle aar i en bly mine 

og reiste derfra til Idaho for at søke sin lykke i guldgravning. 

Siden kom de til Piere County, Wisconsin og bosatte sig i skoken, 

hvor de forblev til sin død. 

I1852 reiste Ole O. Moen med kone, tre sønner og en datter, 

Thron O. Moen ældre blev gift nys før avreisen med piken Marit 

Embretsdatter Stortrøen og Ole 0, den yngre, og Thron, den 

yngre, og datteren Marit kom ogsaa over. Iver J. Eggen med 

familie og sin gamle far Iver Eggen og Bersvend Riseggen med 

familie og Morten Tuvengmoen med familie og ungkarl Tøllef O. 

Øien og piken Frk. Holmen og piken Kari Haugen, og i samme 

følge kom Jens Erlingmoen og familie. De var fra Tolga. 

Iver J. Eggen og Morten Tuvengmoen blev igjen paa et sted i 

Canada, hvor de skulde faa arbeide, de hadde ikke midler til at 

komme længere, og siden den tid har vi ikke hørt hvor det blev av 

dem. 

Ole O. Moen og Bersvend Iverson og Tøllef Øien og de førnævnte 

piker i samme følge kom til Yorkville, hvor de andre 

bodde, som hadde reist aaret forut. Da blev det slut med utvandringen 

fra de bygder til i 1857 da Paul Estenson Bjerkeng


og Ole Faadalen reiste. De kom til Green County, Wisconsin og 

blev der til 1858 ; da kom Paul Bjerkeng til Pierce County og 

bosatte sig der. 

Ole O. Moen, ældre, og Thore Broen og flere med dem fra 

Østerdalen styret kursen vestover, og efter en lang og strævsom 

reise havnet de i Pierce County, Wisconsin og settlet ned i tykke 

skogen og deres hele eiendom var et par okser og en vogn med 

buer som var overtrækt med almindeligt lærret. Der var hele 

deres utstyr med husgeraad og kreaturer. Det tok mellem fire og 

fem uker at gjøre denne reise, og tænk hvilken fordel vi haar nu 

tildags. Nu kan vi gjøre denne reise paa en dag. 

Anders Baardson og Carl Olsen og Ingul Ereksen kom ogsaa i 

1855 til Pierce County og bosatte sig i Town av Martell og der 

levede de til sin død. 

Ole O. Moens familie blev igjen i Yorkville et aars tid og kom 

saa til Pierce County aaret 1856 og da kom Bersvend Riseggen og 

Iver Vold og hans søster Dorthe og Nils Neby. Alle bosatte sig i 

Town av Martell, Pierce County. De eneste som lever endnu av de 

ovennævnte eller av de første som kom til Pierce County er Thron 

O. Moen, yngre, og Embret I. Vold. Thron O. Moen lever i Town av 

Ellsworth, Section 2 og Embret I. Vold lever i Section 13 i Town av 

Martell. 

I 1865 reiste Ole og John Overby og Oline Johnsdatter 

Overby. Ole og John blev igjen i Milwaukee. Oline Johnsdatter 

Overby fortsatte reisen til Pierce County, Wisconsin. I 1869 blev 

hun gift med John Lund og de blev boende i Town av Martell, 

Pierce County, Wisconsin til deres død. I samme aar, nemlig 

1865, kom Morten Johnson Neset, født Tynset. Han bodde i 

nærheten av Trondheim nogle aar og utvandret derfra med 

familie. I aaret 1866 korn Ole Stortrøen med familie og hans 

gamle fader. I 1767 kom Arne Flotten med familie og Johan 

Flotten med familie og Otter Flotten med familie og Ole Overby og 

Beret (Anstensgjordet) Overby og Olava Smestuen, og Brynjuls 

Braaten med familie. I aaret 1867 kom Mathias og Iver og Embret 

Helbred. I aaret 1869 utvandret Rasmus Haugros med familie og 

de kom til Pierce County, Wisconsin og bosatte sig i Town av 

Gilman, Section 331 og der bodde de til sin død.


MINDER FRA PIONERTIDEN I TOWN OF HOLMES CITY, 

DOUGLAS COUNTY, MINNESOTA 

Ved Ola Løbeck. 

Det var tirsdag den lde januar, 1873. Jeg kjørte til skogen paa 

morgenen for at hente et læs ved. Veiret var mildt og behageligt, 

stille og overskyet himmel. Da jeg var paa hjemveien begyndte det 

at sne ganske heftigt. Da det var vindstille dalte sneen ned i store 

flokker saa det var meget vakkert at se paa. Det var saavidt jeg 

kunde se at det lille drag i luften var fra øst. 

Da jeg kom hjem snedde det ndnu heftigere, men var like 

stille og mildt endda. Kom hjem omkring klokken et paa dagen 

og satte mig ned for at spise middag. Om en liten stund kom der 

en av mine brødre indspringende og bad mig komme ut straks og 

hjæpe ham at faa ind kreaturene. "Vi har stormen for os," sa 

han, og for paa døren og jeg efter saa fort jeg kunde. 

Vinden hadde allerede kastet om til nordvest og hvinte i 

træerne. Vi fik ind kreaturene i en hast. Saa var det at skaffe 

dem foder, men det var heller ikke saa greit, da vi hadde høiet 

ute og døren til fjøset vendte mot vinden. Vi gav da ikke op, 

førend vi hadde faat ind en stor portion til hver av dem, ti vi 

vidste av erfaring, at det kunde ta flere dage, inden stormen fik 

rase ut. Vinden øket paa eftersom tiden gik. Næste morgen var 

vinden ganske voldsom. Jeg fik det indfald at jeg vilde se til fjøset 

paa morgenen og se om vi kunde komme ind og se at faa give 

mere høi til dyrene. Da jeg kom ut av døren var snekavet saa 

tykt, at jeg ikke kunde se nogen ting. Veistien til fjøset laa nu høi 

og bar da sneen var blaast væk fra begge sider av den. Jeg kunde 

ikke se den, men kunde føle den og vidste, at jeg ikke kunde tage 

feil av retningen, naar jeg bare holdt mig til den. Stien gik forbi et 

litet hus som stod nogle fot til sides og omkring 40-50 fot fra 

huset. Jeg gik da, til jeg vidste, at jeg var midt for det lille hus, og 

stod der en stund og ventet paa at faa se det, men fik ikke se det. 

Saa fortsatte jeg til jeg vidste jeg var midt mellem huset og fjøset. 

Jeg stod der en lang stund og ventet paa at faa se et glimt av det 

ene eller andet, men fik ikke se noget for luften var saa tæt av 

sne. Vinden var saa voldsom at det var med nød jeg kunde holde


mig paa den smale veien, og den turde jeg ikke miste om jeg 

skulde komme til huset igjen. Saa stirret jeg bent ned, om jeg 

kunde se mine egne føtter. Heller ikke dem kunde jeg se — og da 

følte jeg mig ensom. Jeg kunde ikke skimte noget av overkroppen 

og ned til knæerne. 

Saa opgav jeg forsøket og kravlet tilbake til huset. Vinden 

Øket paa utover dagen og natten og var paa det voldsomste 

torsdag. Fredag begyndte stormen at aftage mer og mer, saa mot 

kvelden kunde vi skimte noget av landskabet bortover. 

Lørdags morgen var det ganske stille, men bitende koldt. 

Mange mennesker frøs ihjæl i denne storm. Mange, som var ute, 

frøs fordærvet baade paa hænder og føtter. Flere blev krøblinge 

for livet. Nogen skulde til fjøset og se til kreaturene, gik vild og 

blev ute, andre skulde til skogen og for vild, andre var i skogen og 

skulde hjem og mange av dem døde. 

Denne storm kaldte vi storstormen. 

Da denne storm kan tjene som en god type paa alle andre 

voldsomme vinterstorme vi hadde de første aar vi var her, skal jeg 

nedenfor ogsaa beskrive en av de vældige regnstorme som gik 

over Minnesota om somrene. 

Det var sommeren 1877 jeg hyret mig ut til en kreaturhandler 

som kjøbte kreaturer her i omegnen, og drev dem til 

Winnipeg, Canada, og solgte dem. Det var den 28de juni, vi var 

komne omtrent tyve mil nord fra Fargo, N. Dak., hvor vi hadde 

leir for natten. Den 29de fortsatte vi reisen nordover. Veien laa 

paa vestre side av Red River. Vi kom ikke langt før vi mødte 

regnstormen. Jeg var saa heldig at det var min tur at sitte i en 

vogn med dække over, og drive okserne. Nogen av de andre hadde 

tur til at sitte paa hesteryggen og holde styr paa kreaturene, saa 

de holdt sig nærved vognene, og de fik nu tage styrtbadet over sig. 

Det lynet og tordnet heftigt, og regnet øste ned i strømme. Da 

landskapet i Red River dalen er ganske flat, blev vandet liggende 

hvor det faldt. Det varte ikke længe, før det gik op til hjulenavene 

paa vognen. Vinden var saa sterk at jeg fryktet at vognen skulde 

vælte om, krøp derfor ut av dækket og satte mig paa fremenden 

av vognkassen og gjorde mig færdig til at hoppe i "sjøen", om det 

var nødvendigt. Kreaturene standset og trængte sig sammen i en 

tæt klynge og brølte og holdt et svare væsen. Det gik store bølger 

over landet; det saa ut som om vi var paa vilde sjøen.


Vi kunde, naturligvis, ikke se langt, ti luften var fuld av vand som 

pisket til støv av den heftige vind. 

Det var omtrent klokken 10 formiddag at stormen brøt løs; 

hvorlænge den varte husker jeg ikke, men det regnet noget 

næsten hele eftermiddag. 

DENGANG FOLDØLERNE KOM TIL AMERIKA 

Langt oppe i den øvre ende av Osterdalen, nordenfor Gudbrandsdalen 

og Rondane, ligger Foldalen. Der er vist ingen bygd i 

Norge som ligger saa fjernt fra andre nabobygder. Mot nord og 

syd, mot øst og vest strækker Dovrefjelds snedækte fjelde sig i 

endeløse avstande, og Foldalen selv er kun en liten spræk i den 

store fjeldkjæde, hvori samles noget av dens overflødige 

vandsamme. Men langs denne lange, smale spræk i fjeldet har 

folk strævet og bygget fra umindelige tider og utviklet karakterer 

likesaa faste som fjeldene omkring dem. 

Der er ogsaa en Foldalen i Amerika. Naar man reiser paa 

Green Bay bane vestover fra Merrillan, Wis., til Winona, vil man 

ved Hixton se nogle svære aaser taarne sig op nogle mil mot nord. 

Deroppe, i nogle trange, smaa dale med høie aasrygge omkring, 

har Foldølerne i Amerika skaffet sig lune hjem og et større 

virkefelt. Der er saa mange av dem, at settlementet kaldes 

Foldalen. Amerikas Foldal er vistnok ikke noget fint sted at 

betragte med en jorddyrkers øine. Men det er uten tvil bedre end 

Foldalen i Norge. 

De to første mænd som utvandret fra Foldalen var Jørgen 

Olsen Strømbuen og Hans Øien. De kom egentlig fra Atnedalen 

som er en sidedal til selve Foldalen. I 1866 reiste de til La Crosse, 

men kom senere til Eau Claire, hvor de førstes efterkommere 

endnu bor. 

I 1867 reiste Simon Simonson Flyen og hans broder Mikkel 

fra Foldalen til Sparta, Wisconsin. I de dage begyndte man at 

opsettle det haugede landskap i Jackson og Trempealeau 

Countier, som tidligere landsøkere hadde vraket, da det var saa 

bakket der samt trist og nøkent. Indianerne hadde nemlig fra 

umindelige tider havt for skik at avbrænde græsset hver vaar, for 

at gjøre det mye mere lækkert for hjorten. De store aaser som nu 

staar skogbevokset og luner for uveiret, var derfor dengang for det 

meste træløse.


Paa grund av disse ulæmper, var ikke vestre Wisconsin i de 

aar meget tiltrækkende og emigrantstrømmen hadde draget forbi 

disse nu saa vakre dale og fordelte sig utover Minnesotas sletter. 

Men Simon Flyen var blandt dem som ikke var saa fordringsfulde. 

Han syntes, at landskapet i den nordre del av Jackson County, 

Wisconsin, var herligt at skue og tok sig homestead i town av 

Northfield i 1868. 

Da det som sagt var smaat med tømmer der i landskapet i de 

dage, grov han sig en kjelder i bakken, 14x16 fot størrelse. 

Ovenpaa var det bedækket med torv, men indvendig var det 

beklædt med bord. Et litet vindu paa hver side av døren gav lys. 

Her bodde han hint i mange aar. 

Simon Flyen og hans kone syntes de nu var kommet saa godt 

ivei med at faa gaard og hjem, at de skrev takkefulde breve hjem 

til Foldalen om dette. Disse breve blev læst og drøftet av venner og 

frender og følgen var, at et helt selskap av folk det næste aar 

bestemte sig til at utvandre og opsøke deres gamle kjending i 

hans nye hjem. 

Nu blev der auktion i mangen en gaard med vidtløftige 

overslag, for det tok mange penge at reise saa langt avsted. Man 

spinket og sparet og laante penge og gjorde nye overslag. Endel 

fandt til sin græmmelse, at de ikke kunde klare det og 

"ombestemte" sig. Men ikke mindre end 22 blev tilsidst færdige og 

drog avgaarde tilsammen en dag paa sommeren i 1869. 

De hadde havt det saa travelt med at gjøre sig færdig, at de 

ikke hadde hat tid til at tænke paa avskedens betydning. Men nu 

paa avreiseos dag, da de sat paa sine kister og kjørte nedover 

dalen, syntes hele avreisen saa unaturlig. Var de virkelig paa vei 

til at forlate alle disse kjendte folk og tomte? Langs veien stod 

gamle, trofaste venner og viftet farvel til dem, saa at kvindfolkene 

og barna maatte graate. Lunt laa gaardene op gjennem dalen og 

mindet om mangen en hyggnelig stund, saa at karene, helt brydd, 

maatte vende øinene fra dem for at se paa de gamle kjendte 

fjeldtoppene langt borte. Men det hjalp ikke, for 

"Dei gamle fjell i syningom 

Er altid eins aa sjaa, 

Med same gamle bryningom 

Og same toppom paa."


Disse haardfaste karer, som livet endnu ikke hadde givet 

noget andet end haardt arbeide, følte sig med en gang ganske 

beklemt om hjertet. Hvad var det for forunderlige følelser som 

rørte sig derinde? Da de saa de gamle fjeldtoppe spinde i det 

fjerne, følte de pludselig, at det var en del av deres eget liv som 

blev borte. Disse fjeld — 

"So stod dei gjenom tiderna 

Vel mange tusend aar; 

Og graset yaks urn liderna, 

Og lauvet korn kvar vaar; 

Og vinden tok urn topparne 

Og vatnet tok urn fot; 

Men dei gjilde gamle kropparne 

Dei toko traust imot — —" 

Men avsted bar det nedover den lange Østerdalen til Kristiania. 

Derpaa ut paa det øde hav for at seile i maanedvis. Saa 

tilsidst op i mylderet i et fremmed land, hvor kun fremmed sprog 

var at høre, derpaa en endeløs jernbanereise, indtil de til syvende 

og sidst stod i en styg liten by ved navn Black River Falls. Men det 

var endnu langt igjen til nybygget Northfield langt nord i countiet, 

hvor Simon Flyen var bosat. Vistnok vidste byens mænd, hvor 

Northfield var, men det var jo endnu kun et ubeboet vildnis, langt 

nord over alle hauger. Tilsidst fandt man to Amerikanere som 

paatok sig at skydse dem frem til Simon Flyen, hvor nu han 

kunde være at finde. 

Veiene dengang i nybyggets første dage var ubeskrivelig 

skrøpelige, og disse velvoksne Østerdøler med sine mange kister 

og sækker utgjorde to tunge læs. De skaket og skumpet fremover 

og flere gange var de i fare for at sitte fast, da de skulde over et 

eller andet av de mange bækkeleier. Men da der var mange til at 

hjælpe til, gik det stadig fremover omend smaat. Og dagen gik, og 

solen sank og endnu var der mange bakker som de skulde over. 

Som de sat der og halvsov, kjørte de plutselig fast i et myrhul. Det 

hjalp ikke hvor meget de skjøv og skrek til hestene, her stod de 

aldeles fast. De maatte nu avIæsse sine kister og vadsække og 

spinderokker og lade dem staa der paa marken, medens de gik 

resten av veien tilfots. Det var dog ikke mere end en mils vei igjen 

til Simon Flyens.


Det var nu langt paa natten og alle skikkelige folk hadde lagt 

sig. Da de nærmet sig den beskjedne og mørke lille jordhytte, som 

en av deres kjørekarer hadde været istand til at finde op i bakken, 

sagde en av kvindfolkene: "Det er jo f or-galt at forstyrre folk slik 

midt paa natten." — "Ja," svarte en av mændene forlegen, "vi er 

vist riktig et fantefølge, som kommer slik uindbudne til fremmed 

mands hus." Men deres veiviser lot sig ikke opholde av slike 

beskjedne tanker. Han skridtede frem til døren, dundret kraftig 

løs paa den og ropte : "Hi! Simon, roll out of your bunk. Here is 

company for you!" 

Simon vækkedes plutselig av sin sunde søvn og fattet ikke 

hvad der var sagt. Hvad kunde dette nattebesøk betyde? I en hast 

fik han bukserne paa og døren aapnet. Da var det som om hele 

Foldalen kom væltende ind paa ham, for ind kom den ene efter 

den anden av gamle kjendinger, til stuen blev pakkende fuld. I en 

hast kom ogsaa konen op og nu blev der hilsen og prat og latter 

og graat og barneskrik over al maate. De som var trætte satte sig 

— paa gulvet, paa bordet; og de som kunde staa, stod hvor de 

kunde. Men kveldsmat maatte til og nu blev det et svært matstel 

med en fire, fem om hver kop. Melk for de smaa og smørrebrød og 

stekt flesk for de store. Omsider kom man til ro igjen, og Simon 

bar da ind store kniper høi som blev bredt utover gulvet. Da alle 

fik lagt sig var baade stuen og fjøset fuld av sovende folk. 

Disse 22 som kom til Simon Flyen den nat, var følgende: Tollef 

og Peder Amundson og deres mor Marit. Kari Pedersdatter, som 

siden blev Tollef Amundsons hustru. Halvor P. Kvensletten med 

kone og fire børn. John Aasegaard med kone og et barn. Peder 

Aasegaard, Martin Larson, Ole Samuelson Vandsnes, Johan 

Slaaen og Peder P. Elgevaslien. 

Den næste dag hadde Simon Flyen og hans besøkende 

mandfolk det travelt med at fare over alle huer for at søke efter 

husly. Vistnok var der endnu ikke mange nybyggere i marken, 

men hist og her bort i en dal var der en jordkjelder, hvis eiermand 

nok var villig til at dele husrum med en nykommer. Tilsidst 

var det besørget, og de forskjellige kister og spinderokke var alle 

komne paa sin plads. Derefter var det at vælge sig land, grave sin 

egen kjælder. Da det var gjort var ogsaa sommeren gaaen, og nu 

maatte mandfolkene 'langt avsted i furuskogene. Der blev de 

gjenem vinteren og mange vintre efter-


paa for at tjene op sin "start" som Amerikanske farmere. Imidlertid 

sat konen og barna hjemme og ventet paa en bedre tid. 

Der kom nu fort væk flere Foldøler til settlementet, indtil der 

nu er flere daler fulde av dem. Av dem som kom først, maa 

nævnes Jørgen Gaashovdet,Iver Odden, Peder Bihaug, Hans 

Furuhovdet, Simon Kjøle, Esten Nilsen Kjølmoen, Erik Lien, Tom 

Jørgesen Aasen, Henrik Embretson, Ole Eide, Ole Hov-det, Esten 

Samuelson Brandsnes og Ole Rismoen. Der er ogsaa et betydelig 

settlement av Foldøler ved Stanley, Wisconsin, samt mange i Eau 

Claire. 

Kjære læser! Hvis du vil træffe riktig lune, koselige folk, med 

ægte norsk gjæstfrihet og fløtegrøt, saa reis til Foldalen i Amerika. 

Ole Samuelson, Stanley, Wis. 

FOLDØLINGER RUNDT STANLEY, WISCONSIN 

Dette er lidt lokalhistorie fra Stanley, Wisconsin. For 50 aar 

siden var her vilde urskogen, paa sine steder svr furuskog, ogsaa 

trakter med den sværeste pene løvskog, saasom Ek, Alm, Løn og 

Basswood. Disse løvskogtrakter var anseet som utmærket skikket 

for farming. Saa var det i begyndelsen av ottiaarene, at nogen 

unge Foldøler, som var vant med skogen kjøpte sig land nær 

jernbanestationen. De første var vist Simon og Andrew Pederson 

(Odden) og deres søster Mrs. Goro Johnson. Saa var det vist i 

1883 at Simon og Hans Anderson (Flyen) ankom og i 1884 kom 

Ole Krogen og Ole Samuelson ((Staalan). Lidt senere kom flere fra 

samme bygd, saasom Martin Anderson (Flyen), Hans Aasegaard 

med familie, Sven og Adrias Samuelson (Staalan). Peder 

Thompson, Ed Larson, Andrew Embretson (Furuhovder), Peter 

Simonson (Kakeloien), Peder Brandsness (nedre), Anton 

Brandsness (Gjelten) og flere. — Alle disse folk kjøpte land her og 

de og deres familier har ryddet og bygget op gode 80 til 120 acres 

farme, som i avlingsydelse kan maales med de bedste i staten. 

"Siloes" og gode melkekuer har de alle forskaffet sig. Ysterier er 

der mange av, og i byen er der en saakaldt "flexible milk plant", 

hvor kondenseret melk frembringes eller fløten uttages og 

markedsføres som sød fløte og skummet melken vendes i 

melkepulver og kacum.


Med pinaktige tider er det som manden sa om veiret, alle 

snakker om det, men ingen kan gjøre noget ved det. Vi maa vist 

selv efter bedste evne brøite os ut av det uføre, som vi var saa 

ivrige at komme in i. Kanske den nye administration kan 

arrangere lidt lavere renteforhold paa laante penger, det tror vi er 

den eneste praktiske farmhjælp plan. Resten maa vi nok selv geie, 

om saa hvereneste farmer blir nødt til at samarbeide med sine 

naboer for at bestaa imot alle sammenslutninger, som omringer 

os. 

Jeg undres ofte paa hvor det blev av alle de Foldøler, som 

forlot Heimbygden i perioden fra 1860 til 80-aarene. Endel av 

dem vet jeg findes i Jackson, Pierce og St Croix Countier, Wis., 

men vi ser aldrig nogen Foldøl lade høre fra sig i de norske aviser, 

omend jeg vet mange av dem kan baade skrive og læse, for vi 

hadde gode skolemestre i bygden, saasom Joe Klokker, Just 

Pederson, Lærer Rønning og Ole Aspeeggen, allesammen 

samvittighetsfulde pliktopfyldende karer, som gjorde sit bedste for 

at gjøre os til nyttige mennesker. Nu ja, jeg har da seet endel av 

Foldølers pionerarbeide utført i ovennævnte Countier, pene 

farmhjem, skoler og kirker, der hvor storskogen eller grubegen 

stod før de tok fat. 

Meget er diktet og skrevet om nybyggernes slit, savn og stræv 

paa vestens prærier, og alt er interessant, men hvis en kompetent 

person vilde give en sandfærdig beskrivelse av pionerernes liv i 

Wisconsin, Minnesota og Michigan's skogtrakter, saa vilde den 

vist bli likesaa underholdende. Denne hersens "Depression" som 

nu vel snart er dyp nok, har da iallefald sat os alle paa samme 

bret, enten vi bor her eller der, i by eller paa land. 

Min bedre halvdel, som forresten ikke er hverken Foldøl eller 

anden slags Østerdøl, men født og opvokset paa vestens prærier, 

sitter og læser "Decorah-Posten" og venter i spending paa 

fortællingen "Østerdalskongen", som er lovet os i "Ved Arnen." 

Hun sender sin bedste hilsen til slægt og venner i Minnesota og 

Syd Dakota. Hendes pikenavn var Petra Dahl.


HISTORIEN FRA SAUM SETTLEMENTET I MINNESOTA 

Indsendt av Ivar Stengel. 

Nord østlige parten av Beltrami County, Minn., og kuns 2 mil 

bent øst, som Kraaken vinger, fra den store indsjø Red Lake, 

ligger Saum og Tolgegrenna. Den grænser like op imot Indianer 

reservationen. Altsaa vor nærmeste nabo mot vest, er den, 

fordums, saa mæktige Chippewa Nation. Bent igjen-nem Brenna, 

stille og ærverdig, ikke med bulder og braak, snor sig, med mange 

slynger og bukter, elven Battle River, og mun- 

Kirken i Saum, Minnesota. Bygget av Tolginger. 

der tilslut ut i Red Lake. Den har jo sin saga at vareta i akt og 

ære. Sagnet vil ha det, at ved dens bredder, stod et avgjørende og 

vældigt slag, imellem Sioux og Chippewa Nationerne, om de 

nordlige jaktfelter. Dens vande blev rød av blod, og farvet sjøen 

blod-rød, hvorav den har sit navn Red Lake likeledes elven Battle 

River. 

Tolgingerne var iblandt de første settlere i Saum, saa tidligt, 

som i 1900 har vi den første. Den egentlige store indvandring, 

aarene 1902-03-04. De første kom ind med frakt


baat, som gik rute over Red Lake, til de forskjellige nye settlementer, 

senere tilfots fra Kelliher, Minn. Ingen veier at snakke 

om, al fraktning førtes i rygsækken, efter krokete stier, gjennem 

ulænde og morads. Men vante, som vi var fra hjembygden, med 

skog og ulænde, var vi her, i vort rette element. Vi tok straks fat 

paa det store rydningsarbeide. Hytter og fjøs blev tømret op, veier 

bygget, maal efter maal av skog hugget ned, ryddet og lagt under 

plog. De første aarene kjøpte forskjellige kompanier tømmer paa 

elven, senere fraktes alle skogprodukter den lange vei, om 

vinteren, i sprængkulde til Kelliher, et slitsomt stræv paa mad og 

hest. 

Høsten 1902 oprettet Ole Wolden, (bedre benævnt Gammel 

Wolden) et landhandleri, med Post Ofice, som fik navnet Saum, 

efter Telemarkingen John Saum. Post blev fraktet paa ryggen 3 

gange i uken fra Battle River P. O. Aaret 1906 blev ruten 

forandret med post fra Kelliher, 3 gange i uken, som ogsaa for det 

meste blev fraktet tilfots og paa ryggen. Varer til Landhandleriet 

blev kjørt fra Kelliher, 13 mil, om sommeren en lysttur, som tok 2 

a 3 dager, at baske sig igjennem sølen. Sure og slitsomme dage; 

men det gik. Naturen mødte rikeligt halvveis med nræingsmidler, 

da skogen vrimlet av hjort, elg og fugl. Og elv og brakker forsynte 

os med fisk. Desuten hadde vi han Ola paa bua, og om det, til 

tider, manglet lidt paa mynt, vara ikke det, saa nøie fra hans side. 

I 1903 blev Township og Skoledistrikt organiseret. Det første 

skolehus blev bygget høsten 1903. Et eneste værelse tømmer 

bygning, som staar den dag idag, hvor skole holdtes følgende 

vinter, og like til den store nye 4 værelse skole blev bygget i 1912. 

Store forandringer er skjedd til dato. Nu føres post per auto 

daglig. Moderne veier paa kryds og tvers. Telefon og radio. Borte 

er oksen paa akeren, — nu er det hester og traktors, moderne 

maskineri av alle slags. Det mest betydningsfulde jordbruk er 

meieridrift. Særdeles avles høi, havre, byg og corn, forresten avles 

alt muligt, da vi har rikeligt regnfald, og masse sne om vinteren. 

Følgende er navne paa Østerdøler og Tolginger som nu er bosat og 

har været bosat i Saum: 

Jens Wolden utvandret fra Tolgen aar 1896, kom til Fosston, 

Minn., drev i flere aar som snedker, og kom i 1900 for første gang 

til Saum, som dengang var et vildnis, og som først to aar senere 

fik sit navn. Jens blev i 1904 gift med Betzy


Rotstad av Totenslægt. Hun døde i 1919. De hadde 5 barn som 

alle leve, men kun den yngste, en datter er hjemme med faren paa 

farmen. 

Ole J. Wolden utvandret fra Tolgen aar 1881, og kom i 1901 

til Saum. Gift to gange, først med Kvensbøen Salen, anden gang 

med Sigrid Boness født Østgaard. Wolden døde i 1922, enken i 

1924. Wolden drev handelsforretning, og var ogsaa den første 

postmester i Saum, samtidig som han ryddet land og farmet. Av 

barn er kun John, av første ækteskap her. Han overtok i 1912 

farens forretning og blev i 1911 gift med Ingeborg Helblad som 

utvandret fra Tolgen i 1905, og kom direkte fra Norge til Saum. 

De har 3 barn hvorav de to yngste er hjemme; mens den ældste 

søn driver egen forretning i Blackduck, Minnesota. 

Peder Krogseng utvandret i 1880 fra Tynset. Han kom til 

Dalton, Minn., og i 1903 til Saum, gift aar 1881 med Anne Eide 

som i 1868 med sine forældre utvandret fra Tolgen. De kom først 

til Fillmore Co., derifra til Ottertail Co., derfra til Polk County. 

Krogseng med familie reiste derfra tilbake til Norge, hvor de var i 

flere aar for saa atter at sætte kursen over "blaamyra." De hadde 

11 barn hvorav 3 er døde — 3 er hjemme. Arthur driver hjemmefarmen, 

medens datteren Maria har bygget sit eget hus, hvor 

bedstemor Krogseng, som hun populært kaldes, nu har sit hjem. 

Krogseng døde i 1924. 

Ole Helblod utvandret fra Tolge aar 1903. Kom først til Climax 

og kom samme aar til Saum. Gift i 1908 med Tora Krogseng. De 

har havt 3 barn. Datteren Alflield døde i 1932. Den ældste søn er 

hjemme, medens den yngste studerer ved Concordia College. 

Helblod overtok landet efter broren Johan som druknet under 

tømmerfløtning i 1904. 

Esten Rice utvandret fr Tolga aar 1906. Korn direkte fra Norge 

til Saum. Gift i 1913 med Hannah Krogseng. De har 5 barn 

hvorav alle fortiden er hjemme paa farmen. 

Einar Stengel utvandret fra Tolgen aar 1906. Kom direkte fra 

Norge til Saum. Gift i 1917 med Johanna Krogseng. De har 5 

barn, hvorav 4 lever. 

Paul Florhaug utvandret fra Tolgen aar 1901. Kom til N. 

Dakota, derfra til Climax, Minn. Blev i 1895 gift med Ingeborg 

Johnsdatter Trøan fra Vingelen. Hustruen kom til Amerika i 

1905. Florhaug kom i 1925 hit til Saum, hvor han kjøpte


farmen efter avdøde Ole J. Wolden. Hustruen døde 1925. De 

hadde sammen 4 gutter, 3 jenter, hvorav en gut faldt i Verdenskrigen, 

og en jete er død. nDe to ygste sønner er hjemme paa 

farmen. En datter er gift med Kruger Krogseng og lever sammen 

med Mona Krogseng i hendes hjem. 

Sam Dølgaard utvandret fra Tolgen aar 1896. Kom til Strum, 

Wis., derfra til Climax og i 1903 til Saum. Gift med Julia 

Thoreson fra Climax. Har havt 5 barn hvorav 4 lever, men for 

tiden er ingen av dem hjemme. Dølgaard har i de senere aar været 

bosat i Kelliher, Minn., og arbeider for Staten Minnesota. 

Ivar Rusten utvandret fra Oversjødalen, Tolgen i 1906. Kom til 

Lake Park., Minn., og høsten 1906 til Saum. Siden 1908 har han 

været i Kelliher, Minn., hvor han er første mand i byens største 

handelsforretning. Gift med Olga Moen, har 4 barn hvorav 3 lever. 

En datter er hjemme. 

Pete Moe (Kotmo) utvandret fra Tolgen aar 1896. Kom til 

Jackson County, Minn., og hit til Saum i 1902. Gift i 1908 med 

Mina Holden fra Valdres. Flyttet i 1917 til Canada hvor de nu 

lever. 

Anne Saum, født Østgaard utvandret fra Dahlsbygden 1896. 

Kom til Saum 1906. Gift med Telemarkingen John Saum, flyttet 

til Canada 1913. 

John Gjelton utvandret fra Tolgen aar 1906. Kom først til 

Bottenow, N. Dak., til Saum 1907. Gift med Nina Florhaug fra 

Climax, hvor de nu lever. 

Ole O. Stortroen kom til Amerika fra Tynset 1877, til Saum 

1904. Gift med Maret Estensen, forældrene fra Faaset eller 

Tynset. Solgte farmen her og reiste til Climax. Stortroen døde 

1928. Hustruen og flere barn overlever ham. 

Martin Wolden utvandret fra Tolgen aar 1902. Kom til 

Fosston, Minn. Til Saum 1902. Var hjem til gamlelandet, ko 

mtilbake, men hjemlengselen var for stor, hvorfor han solgte sit 

land og reiste tilbake til Tolgen, hvor han nu lever. Sammen med 

ham reiste ogsaa to andre Tolge-gutter, nemlig Olaf og Magne 

Hagen. 

Ole Dølgaard utvandret fra Tolgen aar 1905. Kom direkte hit 

til Saum. Er for tiden i Bones Ferry, Idaho. 

Laurits Lie fra Tolgen besøkte ogsaa Saum et par gange de 

første aar. Er nu død.


Rickard Wolden utvandret fra Tolgen aar 1895. Var i flere aar 

i Thief River, Minn., hvor han var handelsbetjent. Hadde ogsaa i 

flere aar egen forretning i Brady, Mont. Har flere gange vært i 

Saum. Er for tiden i California. 

Den første gudstjeneste blev holdt i Saum vaaren 1903 av 

Pastor O. Bondahl, som dengang var prest i Blackduck, gode 20 

mil herfra. Pastoren tok den spadserturen mer end en gang. Han 

reiste i 1909 til Norge. Allerede i 1910 blev menighet stiftet her. 

Kirkebygning var dagens samtaleemne og Pastor Sumstad som 

betjente denne Missions mark, tilbød at holde en maaneds 

religionsskole frit, om vi vilde gaa igang med arbeidet. Dengang 

var der snak om tømmerkirke, og især var avdøde Ole O. Wolden 

ivrig for at bygge ottekantet ilikhet med kirken i hans hjembygd 

Tolgen, hvorfra denne menighet har sit navn. 

Sommeren 1910 blev gravplads indviet og jordpaakastelse paa 

2 lik som var nedsat der forrettet. Grund til gravplads og 

kirketomt var skjænket menigheten av P. Krogseng. Sumstad 

resignerte i 1912, og dermed blev ogsaa kirkebygningen lagt paa 

hylden. Ikke før i 1920 kom der virkelig liv i bygningsarbeidet 

igjen. Materialer skaffedes til veie og endelig i 1923 blev kirken 

paabegyndt. Den blev reist sommeren 1923, men grundstens 

festligheterne holrites først aaret efter. Det var vanskelig at 

tilveiebringe penge for et sligt foretagende og da stemningen var 

for at staa gjældfri bestemtes at bruke kirken som den var indtil 

videre. En kvindeforening som stiftedes 1904 har i alle disse aar 

ufortrødent arbeidet for kirken, men nu var kassa tom. Lidt efter 

lidt har efterhaanden blit gjort indtil den i 1934 stod fuldt færdig 

utvendig som indvendig. En dag, av de som aldrig glemmes, var 

indvielsesdagen den 13de mai 1934. Saa staar den der Tolgekirken 

i Saum med det gyldne spir rakende høit mot sky, og 

klokken i taarnet kalder om søndagen gammel og ung sammen til 

bøn og andagt. Faa kirker er som denne, bygget fra kjelder til spir 

med frivillige arbeide med undtagelse av reisningen og 

indklædningen som sættes ut paa kontrakt; men ogsaa der var 

det menighetens medlemmer som gjorde arbeidet; 

kvindeforeningen, sammen med en pikeforening har tilveiebragt 

hver eneste cent og kirken og menigheten er gjældfri. Skal ailing 

lægges sammen og regnes ut, blev det adskillige tusind som her 

er nedlagt. —


Ære være slike 

folk som paa samme tid som egne hjem skulde bygges, saa ut 

over hverdagslivets kav og fuldførte et sligt "storværk". Den 

nuværende prest er O. M. Hanson, født NordIænding. 

Større Østerdølsetlementer og Døler i Amerika 

Minnesota 

OSTERDOLER I MINNEAPOLIS, MINN. 

Anderson, Mrs. Mary Eastby, Gina 

Anderson, Lillian Eastby, Paul S. 

Anderson, Mrs. Martha Ebeltoft, Kermit 

Bakke, Mrs. Inga Haldorson Ebeltoft, Ada 

Berg, Edward Elringson, Mrs. Caroline 

Berg, Mrs. Edward Elringson, Mrs. E. M. 

Berg,John Thomas Eide, Mrs. Christ 

Berg, Edmund Leonard Eng, Sam 

Berg, Oluf Eng, Mrs. Sam 

Berg, Mrs. Oruf Eng, Grace 

Berg, Lillian Eng, Sylvia 

Berg, Archie Eng, Mrs. John 

Berg, Ole Erickson, Mrs. Gurine 

Berg, Josephine Dybekkemoen 

Berg, Eleanor Flor, Mrs. Thomas 

Berg, Christian Flor, Mrs. Haldorson 

Berg, Mrs. Borghild Dieseth (d.) Falkanger, Mrs. Gunda 

Berg, Mrs. C. P. Finstad, Ole 

Berg, Martin Finstad, Mrs. Lillie Søgaarden 

Berg, Mrs. Martin Foss, Peter 

Berg, Betty Foss, Mrs. Mina Kjernet 

Berg, Marilen Frederickson, Chas. 

Berg, Irene Frederickson, Mrs. Chas. 

Beekkeen, Mrs. John Frederickson, Lilrian 

Bell. Mrs. Lydia Engemoen Frederickson, Lirlian 

Beitrusten, Lars Frederickson, Roger 

BergsethBerseth, Erik Giere, Signe 

Bergseth, Mrs. Sirine Green Tom 

Bolstad, Mrs. Marie Dieseth Grøtting, John 

Borg, Olaf Grøtting, Mrs. John 

Brom, Mrs. Mina Grøtting, Martha 

Brom, Lorraine Greer, Mrs. Marjorie Klungnes 

Cast, Mrs. John Hanson, Anton 

Carlson, Mrs. Ida Tangen Hanson. Fred 

Carlson, Ore Hanson, Mrs. Carrie Otnes 

Dalsby, A. Hanson, Iryne 

Dahl, Waldemar Hanson, Henry 

Duvick, Mrs. Margaret Dieseth Hanson, Mrs. Emma 

Emanuelson, Ruth Hanson, Arthur 

Enger, John Hanson, Evelyn 

Enger, Mrs. John Hanson, Winston 

Engemoen, Carl Hagen, Christian 

Engemoen, Mrs. Carl Hagen, Mrs. Ingeborg Bustad 

Ebers, Mrs. Gertrude Hagen, Arvin 

Ebers, Helen Hagen, Erling 

Edwards, Lorraine Hagen, Kenneth


Hagen, Christ 

Hagen, Roy 

Hagen, Evelyn 

Hamilton, Gust 

Hamilton, Mrs. Gust 

Hagen, Mrs. Fredrika Holmgren 

Hardorson, Mrs. Flor 

Haugan, Hans 

Haugen, N. E. 

Haugan, Mrs. N. E. 

Haugan, Alfred 

Haugseth, Knut 

Haugseth, Mrs. Knut 

Haugseth, Roy Kenneth 

Hegstad, Mrs. Anna 

Henke, Mrs. A. 

Hoganson, Mrs. Thomas 

Hoganson, John 

Hoganson, Hogan 

Hudson, Guy 

Hudson, Henrietta Guy 

Klungnes, Marius 

Klungnes, Mrs. Marius 

Krungnes, Marius 

Krungnes, George 

Krogen, Ingrin 

Krogen, Martha 

Kirkeide, Mrs. R. 

Kirkeide, R. 

Kirkeide, Roald 

Kirkeide, Agnes 

Kirkeide, Margaret 

Kirkeide, Gelen 

Kirkeide, Harold 

Larson, Mrs. Rhea 

Larson, Mrs. Anna 

Lindstas, I. 

Lindstad, Mrs. Helen 

Lindstad, Peter 

Lindstad, Mrs. Peter 

Lindbloom, Mrs. C. M. 

Lindstad, Otto 

Lindstad, Mrs. Otto 

Lien, Stanley 

Lier, Peter (d.) 

Lier, Mrs. Arma 

Lier, Dr. E. M. 

Lund, Roy 

Lund, Mrs. Roy 

Lund, Myrtle 

Løbeck, Mrs. E. E. 

Løbeck, Evangeline 

Løbeck, Dagny 

Løbeck, Torarin Engebret 

Løbeck, Constance 

Løbeck, Aagot 

Madson, Mrs. 

ØSTERDØLER I MINNEAPOLIS, MINN. 

Matson, C. W. 

Messelt, John 

Moen, Albert 

Moen, Ole 

Moen, E. T. 

Mohn, Mrs. Alma Berg 

Mohn, Lillian 

Mohn, Archie 

Mohn, Ole 

Mohn, Josephine 

Mohn, Eleanor 

Mykleby, Tollef 

Mykleby, Mrs. Torlef 

Nelson, Harvor 

Nelson, Thore T. 

Nelson, Mrs. Bertha 

Nelson, Ole 

Nelson, Henry 

Nilsen, Rev. K. G. 

Nilsen, Mrs. K. G. 

Noren, Gust 

Nordby, Peter 

Nordby, Lloyd 

Nordby, Georgee 

Nordby, Martha 

Nordby, Pearl 

Opseth, Prof. Henry 

Otnes, Mrs. Ingeborg 

Olson, Ole 

Pederson, Mrs. Carrie S. 

Peterson, Olof 

Peterson, Mrs. Nelrie 

Peterson, Phyrlis 

Peterson, Samuel 

Peterson, Mrs Samuel 

Peterson, Mrs. Lydia 

Peterson, Mrs. Gertrude 

Tangvald Rustad, Arne 

Rustad, Mrs. Arne 

Rusten, Einar 

Rusten, Mrs. Einar 

Rierson, Gustav 

Rierson, Mrs. Gustav 

Rierson, Veryl Gwen 

Rierson, Raymond 

Rierson, Ole 

Rierosn, Mrs. Ole 

Rishovd, Mrs. Ole 

Ryhaug, George 

Reese, Rev. Andrew A. 

Reese, Mrs. Alberta Søgaarden 

Reese, Oriver 

Reese, Marcus 

Sand, Harold 

Sande, Marver 

Sandgren, F. C. 

Sandgren. Mrs. F. C.


ØSTERDØLER I MINNEAPOLIS, MINN. 

Sandgren, Therma 

Sandgren, Dorothy 

Sandgren, Marie 

Sandgren, Frank 

Sather, Peter M. 

Semingson, Mrs. Henry 

Semingson, Florence 

Semingson, Harry 

emingson, Mae 

Silberg, P. K. 

Silberg, Mrs. P. K 

Silberg, Evelyn 

Silberg, Henry 

Silberg, Reynold 

Silberg, Lorraine 

Sletten, Melchior 

Sletten, Mrs. Melchior 

Smith, Mrs. Margaret 

Smith, Everyn 

Smith, Frances 

Schiel, Mrs. Beatrice Smith 

Solie, Arthur 

Solstad, Arne 

Selstad, Mrs. Arne 

Soberg, Prof. George 

Soberg, Mrs. George 

Soberg, June 

Soberg, George, Jr. 

Soberg. Mrs. O. 

Seward, O. 

Seward, Mrs. O. 

Steen, O. 

Steen, Mrs. O. 

Steen, I. O. 

Steen, Mrs. I. O. 

Steien, Edward 

Steien, Mrs. Edward 

Steien, Mrs. Anna 

Steen, Tom 

Steen, Mrs. Tom 

Steen, Arthur 

Steen, Agnes 

Stein, Mrs. Marit 

Stein, Edward 

Stein, Simon 

Stein, Ralph 

Stein, Harry 

Swenson, Mrs. Ivar 

Swenson, Arne 

Swenson, Mrs. Arne 

Swenson, Marion 

Swenson, Odney 

Swenson, Sophie Lou 

Tangvald, Mrs. Emily 

Tangvard, George 

Tangvald, Lester 

Tangvald, Lester 

Tangvald. Lorenz 

Thorson, Amund 

Thorsen, Mrs. Amund 

Tjessing, Mrs. Arne 

Udby T. O. (d.) 

Udby, Mrs. T. O. (d.) 

Uri, Mrs. Sigurd 

Ween, Christine 

Ween Marcerla 

Ween, Phillip 

Ween, Lorraine 

Ween, Edward 

Ween, Mrs. O. J. 

Wick, Fred 

Wick, Mrs. Fred Wick 

Østby, Marie Johnson 

Østmoe, Phillip 

ST. PAUL, MINN. 

Bakker. Miss Mabel (R. N.) Foss. Mrs. Edward 

Brustad, Mrs. Kaare Lund Foss, Elmer 

Bergseth, Sigrid Foss, Myrtle 

Day, Mrs. Gina Foss, Melvin 

Day, Marion Foss, Kenneth 

Day, Martha Foss, Clayton 

Engemoen, Carl Foss, Donard 

Engemoen, Mrs. Carl Giere, Adolf 

Engemoen, Harald Kvernes, Olaf 

Erickson, Peder Nevis, Mrs. Selma Ryan 

Erickson, Mrs. Peder Rustad, John 

Erickson, John Rustad, Mrs. John 

Erickson, Oscar Sageng, Martin 

Evje, Elling Sageng, Mrs. M. Sageng 

Evje, Mrs. Nina Slipto, Mrs. Mabel P. 

Fagerwick, Mrs. Jennie Sjøberg, Martha 

Fagerwick, Alfred Solum, Magne 

Fagerwick, Eugene Solum, Roy 

Foss, Edward Solum, Agnes

Solum, Alice 

Steihaug, Berit 

Stennes, Mrs. Martha 

Sønmør, Selma 


ST. PAUL, MINN. 

Wilke, Mr. E. 

Wilke, Mrs. E. 

Wilson, Mrs. Jennie 

DULUTH, MINN. 

Anderson, Mrs. P. E. Peterson, Mrs. Inga 

Berg, Paul Peterson, Mrs. C. C. 

Berg, Mrs. Paul Peterson, Lester Sherman 

Berger. Alf Peterson, Mildred 

Elstad, Inga Peterson, Milton 

Engen, Arne Peterson, Richard 

Gunderson, Gust Refseth, A. 

Gunderson, Mrs. Gust Richard, Mrs. Edna Teppen 

Gunderson, Gaylord Ruhlmyr, Mrs. Carine Bjørseth 

Gunderson, Wayne Ruhlmyr, James 

Hellerud, Marit Ruhlmyr, Kenneth 

Hagel, Ben Ruhrmyr, Marion 

Hayes, Mrs. Helen Teppen Røe, Anders 

Hayes, Martin Ramon, John 

Holterud, Marit Ramon, Mrs. John 

Holterud, Mrs. M. Sætre, Ed. 

Holterud, Charline Sætre, Ole 

Holterud, Elaine Solberg, Tom 

Holterud, Frida Strand, Mrs. Carrie 

Holterud, Gorden Strand, Hjalmar 

Holterud, Mabel Strand, Borghild 

Holterud, Roy Stevens, Mrs. Henry 

Hanson, Halvor Støver, Axer 

Hager, Ben Støver, Berntine Carlson 

Johnson, Mrs. John Støver, Alice Krogh 

Johnson, Christine Støver, Fritz 

Hanson, Gina Sund, Mrs. Martha 

Kent, Mrs. Harry Sund, Harald 

Kent, Ann Sund, Joseph 

Kent Orlando Sund, Esther 

Kent, Robert C. Sanders, Helen 

Kvernes, Pernille Sundal, Jennie Thorson 

Laren Sundal, Nick C. 

Landstrom, Mr. Saul Sundal, Ramona Constance 

Landstrom, Mrs. Saul Sundal, Jerry Lyder 

Mobeck, Bertha Svenson, Sigurd 

Momb, Mrs. Ole Teppen, Gjermund 

Momb, Gudrun Teppen, Halvor O. 

Momb, Evelyn Teppen, Olaf C. 

Midtby, Mrs. John Teppen, Walter 

Myhren, Gina Teppen, Roy 

Myhren, Harold Tronshaug, Olof 

Myhren, Stanley Tronshaug, Mrs. Olof 

Myhren, Elinor Young, Mr. Christian 

Nelson, Mrs. Betsy Duclett Young, Mrs. Christ 

Orchard. Mrs. Edith Teppen Young, Louis 

Ostern, Mrs. B.


Anderson, Mrs. O. 

Arnolds. Mrs. Bertha 

Berger, Jens P. 

Berger, Mrs. Jens 

Berger, Magda 

Bjerkeng, Peder P. 

Bye, Johannes 

Bye, Mrs. Johannes 

Bye, Eyvind 

P. P. BJERKENG 

Fergus Falls. Minn. 

Bye, Mrs. Anne 

Dunlap, Mrs. Fredeen 

Fredeen, E. A. 

Fredeen, Mrs. E. A. 

Fredeen, Maber 

Fredeen, Ruth 

Fredeen, Edith 

Fredeen, Naomi 

Gunderson, Iver 

FERGUS FALLS, MINN. 

Gunderson, H. B. 

Hagen, Ole 

Hagen, Mrs. Ole 

Hagen Ole 

Hagen, Olaf 

Hagen, Mrs. Olaf 

Hagen, Mrs. Fritz 

Hagen, Edwin 

Hagen, Arthur 

Hoff, Mrs. Olga 

Halvorson, Mrs. E. 

Harstad, Mrs. Olive 

Herseth, Mrs. Christine Søgaarden 

Helseth, Rev. Arnold 

Kilde, Samuel 

Kvilvang, Gunder 

Kvilvang, Mrs. Sigri 

Kvilvang, Gustav 

Kvilvang, Mrs. Bertha 

Larson, Ole 

Larson, Mrs. Ore Larson, Leif 

Larson, Olga 

Larson, Sophie 

Larson, Emma 

Larson, Stella 

Larson, Luthard 

Lillevold, Mrs. Emma 

Lysne, Mrs. John 

Monson. Phillip 

Monson, Mrs. Emma 

Moen, N. T. (død) 

Nelson, Mrs. Ruby Fredeen 

Nelson, Tollef (død) 

Nelson, Mrs. Marit (død) 

Nelson, N. T. (død) 

Nycklemoe, Mrs. Jessie 

Olson, Mrs. O. S. 

Olson, Oliver 

Olson, Mrs. Oliver 

Oberg, Esther 

Rosberg, Haakon 

Rosberg, Mrs. Anne 

Skramstad, Peter 

Skramstad, Mrs. Peter 

Skramstad, Gudrun 

Swanson, Mrs. Mildred 

Songsjøen, P. N. 

Zellner, Mrs. E. 

WINGER, MINN. 

Aasen. Mrs. Harald Eggen, Mrs. John 

Abrahamson, Isaac Engemoen, Halvdan 

Abrahamson, Mrs. Isaac Engemoen, Mrs. Halvdan 

Abrahamson, Ingvald Engemoen, Theodor 

Bolstad, Carl Frermoen, Olaus 

Bolstad, Jens Flermoen, Evelyn 

Eggen, John Flermoen, Emma Guldbranson

Flermoen, Dennis 

Grambo, Otto 

Hagen, Karinus 

Hagen, Mrs. Karinus 

Hagen, Martin 

Hagen, Richard 

Hagen, George 

Harstad, Mrs. William 

Hegg, Halvor 

Hegg, Mrs. Martha 

Hegg, Jennie 

Hegg, Haldor 

Heistad, Mrs. Henry 

Høidahl, Mrs. S. 

Holseth, Otto 

Holseth, Mrs. O. 

Holseth, Arne 

Holseth, Olav 

Koppang, Mrs. Ole G. 

Lutnes, Ole 

Lutnes, Mrs. Ole 

Lutnes, Olaf 

Lokken, Mrs. Peder 

Lokken, Mrs. Lasa 

Lutnes, Sigurd 

Lutnes, Eugene 

Martin, Mrs. Oline 

Mithun, H. J. 

Messelt, Karl 

Messelt, Nels 

Messelt. Mrs. Christ 

Myhre, Johannes 

Myhre, Mrs. Johannes 

Myhre, Johnnie 

Myhre, Hilda 

Myhre, Mrs. J. L. 

Mork, Mrs. R. 

Aas, August 

Berg, Mrs. Olga H. 

Bruun, Ole F. 

Bruun, Mrs. Ole F. (d.) 

Bruun, Fred 

Bruun, Harold 

Bruun, Georgia 

Bruun Norman 

Davidson, Mrs. C. M. 

Dahlen, Mrs. Clara 

Estensen, Esten 

Estensen, Mrs. E. O. 

Estensen, Ole 

Estensen, Mrs. Ole 

Estensen, Peder 

Florhaug, Nils P. 

Florhaug, Mrs. Nils P. 

Florhaug, Paul 


WINGER, MINN. 

Mykleby, Ole O. 

Messelt, Mrs. S. J. Johnson 

Messelt, Mrs. Alfred 

Messelt, Nicolai 

Messelt, Haakon 

Messelt, Mrs. Haakon 

Messelt, Einar 

Messelt, Ingval 

Messelt, Clifford 

Messelt, Otto 

Messelt, Elmer 

Messelt, Olaf 

Nohre, Mrs. S. K. 

Nornes, Mrs. B. 

Pederson, Mrs. Martin 

Sølie, John Jacobson 

Sølie, Mrs. Inger 

Østmo Sølie, John 

Sølie, Minnie 

Sølie, Albert 

Sølie, Victor 

Sølie, Halvor 

Sølie, Mrs. Halvor 

Sølie, Per 

Sølie, Mrs. Per 

Ulane,Mrs. P. 

Wiggerson, Mrs. I. 

West, Mrs. Hilda 

Østby, Engebret 

Østby, Mrs. Engebret 

Østby, Gustav 

Østby, Hans 

Østmo, Emil 

Østmo, Mrs. Emil 

Østmo, Leif 

Østmo, Ida 

CLIMAX. MINN. 

Florhaug, Martin 

Florhaug, Mrs. Martin 

Florhaug, Piander 

Florhaug, Julia 

Gjelton, John 

Gjelton, Adeline 

Gjelton, Norman 

Gjelton, Vance 

Grove, Mrs. Thelma 

Hanstad, Mrs. Tilda 

Holm, Mrs. Christine 

Jevning, Mrs. Ingeborg 

Koppang, Ole 

Koppang, Mrs. Ole 

Koppang, Hans O. 

Koppang, Olaf 

Koppang, John 

Koppang, Hans


CLIMAX, MINN. 

Koppang, Oline Setermoen, Palmer 

Koppang, Arthur Setermoen, Conrad 

Koppang, Hannah Seeverson, Mrs. Emma 

Larson, Mrs. Josephine M. Stortroen, Erik 

Lunos, Mrs. Mabel Stortroen, Mrs. Erik 

Lunos, Mrs. Valborg Stortroen, Ole 

Melimg, Mrs. Ida Stortroen, Jennie 

Quam, Mrs. Julia Thoreson, Johannes 

Setermoen, Per Thoreson, Eddie 

Setermoen, Mrs. Elizabeth Thoreson, Ingeman 

MOORHEAD, MINN. 

Geraghty, Albert Mortenson, Thelma 

Geraghty. Mrs. Helen Mortenson, Emil 

Geraghty, Gloria Maxine Mortenson, Mrs. Emil 

Geraghty, Marlys Mortenson, Paul 

Geraghty, Darrell Mortenson, Evelyn 

Henrickson, Edward Mortenson, Otto 

Johnson, Mrs. Henry Mortenson, Ethel 

Kilde, Mrs. Hanna Mortenson, Carroll 

Kilde,Orville Mortenson, Phippip 

Kilde, Donald Mortenson, Wilbur 

Kilde, Marorie Mortenson, Robert 

Knutson, George Mortenson, Arthur 

Knutson, George, Jr. Mortenson, Robert 

Mortenson, Peter Mortenson, Arthur 

Mortenson, Mrs. Josephine Mortenson, Maybelle 

PINEWOOD, MINN. 

Bruun, Conrad Negaard, Mrs. Nels 

Bruun, Arthur Negaard, Mrs. Anne 

Bruun, Iver Negaard, Olga 

Bruun, Mrs. Iver Olson, Helga 

Dieseth, Emil Roen, Karinus O. 

Dieseth, Mrs. Emil Roen, Halvor 

Helgeson, Anton Rognstad, Ole 

Helgeson, Harold Rognstad, Mrs. Ole 

Helgeson, Olaf Jr. Rognstad, Bennie 

Halverson. Gedine Rognstad, Olaf 

Hanson, Heline Rognstad, Tina 

Hogenson, Carl Rognstad, Helga 

Koppang. Edvard H. Stai, Halvor 

Koppang, Mrs. Edvard Stai, Mrs. Halvor 

Kpooang. Halvor K. Stai, George 

Mrs. Gedine Koppang Tronnes, Halvor 

Koppang, K. Tronnes, Halvor O. 

Marthinusen, Halvor Tronnes, Bella 

Mykleby, Tollief Tronnes, Ragna 

Messelt, Helga Helgeson Tronnes, Alice 

Negaard, Nels O. 

Bakke, A. L. 

Bakke, Mrs. A. L. 

Berg. Edward 

Berg, Mrs. Edward 

Blikstad, Rev. B. J. 

Blikstad, Mrs. B. J. 

Blikstad, Corrine 

DALTON, MINN. 

Blikstad, Solveig Ann 

Fossan, Mrs. Kari 

Halverson, Mrs. Ole 

Johnson, John H. 

Kvernstøen, Inga 

Kvernstoen, Carl 

Kvernstøen. Marie


DALTON, MINN. 

Kvernstøen, Laura Moen, Mrs. Carrie Dybdal 

Kvernstøen, Ottilie Nelson, Mrs. Lars 

Kvernstøen, Ruth Nelson, L. T. 

Kvernstøen, Ole Nelson, Mrs. L. T. 

Kvernstøen, Otto Sageng, Ole O. 

Kvernstøen, Mes. E. L. Sageng, Mrs. Ole O. 

Langsjøen, Peder Sageng, Marit 

Langsjøen, Mrs. Peder Sageng, Mathilde 

Lindbo, Otto Svensrud Mrs. P. C. 

Nelson, Lars Spitsberg, Mrs. Ole 

ERSKINE, MINN. 

Benson, Mrs. Arthur Østmo Lutnes, Martin 

Bodahl, Daniel Danielson Llutnes. Daniel 

Bodahl, Mrs. Daniel Danielson Lutnes, Mrs. Daniel 

Bodahl, Ottar Lutnes, Odin 

Bodahl, Dianna Lutnes, Peter 

Bodahl, Bernard Lutnes, Carl 

Haugan, Mrs. Casper Lutnes, Mina 

Knutson, Knut Lutnes, Karen 

Knutson, Mrs. Knut Mathisen, Mrs. Olaf 

Lutnes, Alund Oien, Simon 

Lutnes, Mrs. Alund Stermes, Mrs. Halvor 

Lutnes, Ole 

Anderson, Mrs. Carl 

Bakken, Hans 

Bakken, Mrs. Hans 

Bakken, Elsie 

Bakken, Gladys 

Bakken, Ingvald 

Bakken, Wilford 

Bakken, Gunnar 

Bakken, Mrs. G. 

Bakken, Jane Ann 

Bakken, Curtis LeRoy 

Bakken, Reidar C. 

Bakken, Alf 

Bakken, Mrs. Alf 

Bakken, Betty Lou 

Bakken, Kaare 

Bakken, Mrs. Kaare 

Bakken, Dennis Duane 

AUDEBON, MINN. 

Enget, Carl 

Enget, Ida 

Gronaas. Emil 

Gronaas, Nina 

Gronaas, Morris 

Gronaas, Oscar 

Gronaas, Lloyd 

Gronaas, Gustav 

Langseth, Oscar 

Langseth, Mrs. Alpha Bakken 

Loberg, Johan 

Loberg, Trygve 

Loberg, Elvin 

Loberg, Elvin 

Loberg, Willie 

Loberg, Isabelle 

Wollum. Chester 

Wollum, Mrs. Jenny Loberg 

BAGLEY, MINN. 

Bruen, Ole Halstenson, Ole 

Eliason, Anton Halstenson, Mrs. Ole 

Eliason, Mrs. Anton Messelt, Henry 

Eliason, Sigurd Nelson, N. O. 

Eliason, Alma Olson, Bennie 

Eliason, Simon Oversea, Halford 

Eliason, Mrs. Simon Oversjøn, John 

Engebretson, Severin Stenstad, Mrs. Oscar 

Engebretson, Mrs. Severin


Bueide, Rev. H. M. 

Hogenson, Mrs. Ole 

Hogenson, Ole 

Hoganson, John P. 

Hoganson, A. O. 

Haarklau, Olga 

Hodgdon, Mrs. W. J. 

Johnson, Halsten 

Johnson, Mrs. Halsten 

Johnson, Carl R. 

Johnson, Peter 

Johnson, Mrs. S. A. 

Boness. Mrs. Olof 

Florhaug, Paul 

Florhaug, Norman 

Florhaug, George 

Hilblad, Ole 

Hilblad, Mrs. Ole 

Hilblad, Tora 

Hilblad, John 

Hilblad, Per 

Krogseng, Mrs. Anna 

Krogseng, Maria 

Krogseng, Richard 

Krogseng, Peter 

Rise, Esten 

Rise, Mrs. Esten 

BEMIDJI, MINN. 

Negard, Nils 

Negard, Mrs. Nils 

Nelson. George 

Reise, Mrs. Sina 

Stortroen, Ole 

Stortroen, Mrs. Ole 

FOSSTON, MINN. 

Tuving, Mrs. John 

Wald. Anders E. 

Wald, Mrs. Anders 

E. Wold. Selma 

Walden, Richard 

SAUM, MINN. 

Stengel. Einar 

Stegel, Mrs. Einar 

Steget, Johanne 

Stengel, Bjarne 

Stengel, Paul 

Stengel, Eva 

Wolden, Jens 

Wolden, Margaret 

Woldeen, Peder 

Wolden, Alvin 

Wolden, Janethe 

Wolden John 

Volden, Mrs. John 

Woldeen, Irene 

Wolden, Arnold 

THIEF RIVER FALLS, MINN. 

Dahlen, Mrs. John Nordhagen, Sina, død 

Norbeck, Christ Nordhagen, Olaf 

Norbeck , Mrs. Christ Sater, Peter 

Øien, C. E. Brandvild, Sam 

Øien. Ole Iver Brandvold, Mrs. Sam 

Øien, Marie Oien, E. O. 

Oien, Ruth Brendon, Mrs. G. 

Hedeen, Clara Øien Bakken. O. L. 

Fossum, Mrs. J. A. Nordhagen, G. J. 

Rolfson, Mrs. Bergette Daly, Mrs. Ragnhild 

Nordhagen, John Erickson, E. O. 

Nordhagen, Mrs. John Lokken. Mrs. Martha 

Nordhagen, Øline, død i Norge Nabben Mr. H. P. 

Nordhagen, Gjermundå dod i Norge Nabben, Mrs. H. P. 

Gulseth, Mrs. Anton, død i Norge Nabben, Mattis 

Remmen, Mrs. Anton Nabben, Simen 

Mair, Mrs. Archir, død Nabben, Haagen 

Nordhagen, Sina, død some spedbarn Oien, C. E. 

KELLIHER, MINN. 

Anderson, Oscar Dolgaard, Sam 

Anderson, Emil Dolgaard, Mrs. Sam 

Anderson, Roy Dolgaard, Elmer 

Anderson, Mrs. J. A. Dolgaard, Maria 

Dolgaard, Semund Dolgaard, Sigurd 

Dolgaard, Julia Dolgaard, Johanne


Nielsen, N. J. 

Nielsen. Carrie 

Nielsen, Solveig 

Branvold, P. A. 

Branvold, Mrs. P. A. 

Branvold, Lawrence 

Branvold, Cathryn 

Evans, Mrs. Lisa 

Helseth, Carl 

Lee, Mrs. Ragna 

Storbeck, M. N. 

Anderson, Inga 

Anderson, Lillian 

Anderson, Mrs. Olaf 

Eide, Emil Eide, 

Nels Eide, Mrs. E. 

O. Florhaug, Ole 

Aaseth, Ole P. 

Aaseth, Mrs. Ole 

Aaseth, Andreas 

Aaseth, Oscar 

Aaseth, Peder 

Aaseth, Olger Pal 

Foss, Mrs. Carr 

Haugen, John 

Haugen, John J. 

Ebeltoft, Mrs. S. C. 

Ebeltoft, Donald 

Eide, Mrs. Johanne 

Gjelton, Oscar 

Grue, Lars 

Grue, Aagot 

KELLIHER, MINN. 

Nielsen, Kenneth 

Rusten, J. O. 

Torud, Esten 

ULEN, MINN. 

Storbeck, Mrs. M. N. 

Storbeck, Marie 

Storbeck, Erling 

Storbeck, Erling 

Storbeck, Carrol 

Smebak, Paur 

Smebak, Mrs. Paul 

HITTERDAL, MINN. 

Hammer, Nils 

Hammer, Mrs. Nils 

Melby, Johnnie 

Melby, Peter 

Omang, Ingmar 

Schloesser, Mrs. C. C. 

OSLO, MINN. 

Haugen, Mrs. John 

Haugen, Anton 

Haugen, Eilert 

Haugen, Carl 

Paulson, Mrs. Gyda 

Swanson, Mrs. Bernard 

Swanson, Mrs. Anton 

Swanson, Mrs. Tilda 

LAKE PARK, MINN. 

Kvilvang, Peter 

Kvilvang, Mrs. Peter 

Mikkelsen, Esten 

Severinson, Mrs. Torsten 

Troan, Lars 

FERTILE, MINN. 

Bolstad, Charles Messelt, Christ 

Bolstad, Mrs. Charles Messelt, Mrs. Christ 

Bolstad, Andrine Olson, Olaf 

Bolstad, Josephine Rosten, Paul 

Bolstad, Alfred Sjørbund, Peter 

Bolstad, Emma Sjørbund, Mrs. Peter 

Bolstad, Charlotte Sjørbund, Frank 

Engebretson, Mrs. Arvid Sjørbund. Bennie 

Flaten, Anna Sjørbund, Emil 

Lutnes Lutnes, Ole A. 

Anderson. Mrs. C. 

R. Grøndahl, Carl 

Grøndahl, Mrs. Kari 

Guldbranson, Mandt 

Soberg, Halvor 

LOWRY, MINN. 

Guldbranson, Lauritz 

Guldbranson, Emil 

Jacobson, Mrs. Julia 

FARWELL, MINN. 

Soberg, Grant 

Myhr, Henry


EAGLE BEND, MINN. 

Solheim, Rev. E. S. 

Solheim, Mrs. E. S. 

Solheim, Odella 

Solheim, Evelyn 

Solheim, Arthur 

Mc INTOSH, MINN. 

Bratlie, John Rasmussen, Mrs. A. 

Brien, Mrs. Mike O. 

Goodboe, Mrs. Ile 

Solie, Oscar 

Østby, E. M. 

Heideman, Mrs. T. Østby, Mrs. E. M. 

Redman, Mrs. Idella Flermoen 

BIG FALLS, MINN. 

Bovold, Per Rudd, Mrs. Jennie Tangen 

Bovold, Adolph 

Hegg, Per 

Rudd 

Rudd, Patricia 

Rudd, Eugene Tangen, Ingrinus 

PELICAN RAPIDS, MINN. 

Olson, Alfred Sethre, Ole 

Olson, Mrs. Isaac Sethre, Mrs. Ole 

Olson, Nabel 

Olson, Melvin 

Sethre, O. J. 

Sethre, Burnett K. 

Rivers, Mrs. Roy Sethre, Harold I. 

HALSTAD, MINN. 

Halverson, Mrs. Alvin Ohnstad, Lois 

Ohnstad, Oscar Ohnstad, Osborn 

Ohnstad, Mrs. Aagot Tangen 

HAWLEY, MINN. 

Ohnstad, Paul 

Anderson, Mrs. Theo. Mikkelsen, Mikkel 

Hammerstrøm, Oscar 

Hammerstrøm, Eline 

Mikkelsen, Mrs. Mikkel 

Mikkelsen, Lars 

Hammerstrøm, Ludvig 

Hammerstrøm, Anna 

Mikkelsen, Simon 

Mikkelsen, Martinus 

Hammerstrøm, Oden Mikkelsen, Ida 

Hammerstrøm, Mable Mikkelsen, George 

Carstens, David 

DILLWORTH, MINN. 

Carstens, Earl 

Carstens, Ovidia Carstens, Mary 

MIDDLE RIVER. MINN. 

Skramstad, Henry Skramstad, Daniel 

Skranmstad, Mrs. Henry Skramstad, Esther 

Skramstad, Enok Skramstad, Helga 

CROOKSTON, MINN. 

Dahlen, Mrs. Clara 

Martin Mrs. Blanche 

Thoresen, Mrs. Helge 

Thoresen, Ole 

Quam, Mrs. Julia 

Thoresen, Helge 

Norseth, Ole 

EAST GRAND FORKS, MINN. 

Bodahl, Durwin Newgard, Mrs. E. 

Newgard, E. Newgard, Olaf 

Berger, Peter 

Berger, George 

DAN RIVER, MINN. 

Johnson, Mrs. Elize 

Enden, Peder 

Eggen, Peder 

Iverson, Mrs. Joe 

Ronning, Peter 

ST. JAMES, MINN. 

Frami, Marit 

Hanson, Henry O. 

WATSON, MINN. 

Ronning, Mrs. P.


Anderson, Mrs. P. Amundson 

Gully, Minn. 

Anderson, Mrs. A. H. 

Ortonville, Minn. 

Akre, Mr. Akre, Mrs. 

Underwood, Minn. 

Bjerknes, Torgal 

Big Fork, Minn. 

Brusven. Mrs. Emil 

Asby, Minn. 

Bakke, Carl 

Walker, Minn. 

Butlum, Mrs. Lina 

Stephen, Minn. 

Carlson, John 

Margie, Minn. 

Dahl, John, 

Mizpah, Minn. 

Dahl, Mrs. 

Mizpah, Minn. 

Dahl, Olaf 

Mizpah, Minn. 

Dahl, Jennie 

Mizpah, Minn. 

Erickson, Haakon 

Enderlin, N. D. 

Eidet, Olof 

Wilton, Mlnn. 

Finseth, Mrs. Anna 

Beaudette, Minn. 

Fossum, Mrs. Gullaug Benger 

Cottonwood, Minn. 

Fossum, Mrs. Gina Benger 

Cottonwood, Minn. 

Finseth, A. J. 

Underwood, Mlnn. 

Garlid, Martin 

Wabasha, Minn. 

Gilbertson, Ed. 

International Falls, Minn. 

Gulbranson, Ole 

Holmes City, Minn. 

Gulbranson, Mrs. Ole 

Holmes City, Minn. 

Graff, J. H. 

Badger, Minn. 

Hell, Mrs. Alfred 

Alvarado, Minn. 

Heiren, Mrs. Bertha O. 

Montevidio, Minn. 

Halverson, Mrs. Beate 

Barnesvilre, Minn. 

Hanson, Mrs. Mat 

Coleraine, Minn. 

Hanson, Mrs. Cyrene 

Byrd Island, Minn. 

ØSTERDØLER I MINNESOTA 

Hoff. Mrs. John 

Shevlin, Minn. Haarstad, 

Mr. and Mrs. 

Aarstad, Minn. 

Hendrickson, Helge 

Underwood, Minn. 

Isaacson, John 

Henning, Minn. 

Hanson, Ruby 

Middle River, Minn. 

Haugaard, Gunder and Mrs. 

Gunder, Gully, Minn. 

Jasperson, Knut 

Glenwood City, Minn. 

Jasperson, John 

Glenwood City, Minn. 

Johnson, Mrs. Anna Momb 

Virginia, Minn. 

Haug, C. O. 

Greenbush, Minn. 

Haug, Mrs. C. O. 

Greenbush, Minn. 

Kvernes, Erick 

Biwabik, Minn. 

Kvernes, Seming 

Biwabik, Minn. 

Kvikstad, Karen 

Hanson, Mrs. Rudolph 

Gonvick, Minn. 

Lee, Ole O. 

Oklee, Minn. 

Lee, Mrs. Ole O. 

Oklee, Minn. 

Langsjøn, N. P. 

St. Peter, Minn. 

Langsjøn, Mrs. N. P. 

St. Peter, Minn. 

Lomnes, Elmer 

Bayport, Minn. 

Hagen, E. P. 

Newfolden, Minn. 

Melby, Adolph 

Georgetown, Minn. 

Moen, Mrs. Lillian 

Bayport, Minn. 

Moseng, Mrs. Marcus 

Byron, Minn. 

Mjøvik, Mrs. Ida. Flermoeen 

Red Lake, Minn. 

Munson, Mrs. Petra 

Kenyon, Minn. 

Krogen, Mrs. Kjersti 

Vining, Mlnn. 

Krogen, Henry 

Vining, Minn.


Nordhagen, G. J. 

Rosewood, Minn. 

Olson, Christine 

Ganwick, Minn. 

Peterson, Mrs. M. F. 

Glenwood, Minn. 

Legaard, Peter and Mrs. Peter 

Clarissa, Minn. 

Momb, John B. 

Rockert, Minn. 

Momb, Arnold 

Rockert, Minn. 

Mykleby, P. O. 

Plummer, Minn. 

Nelson, J. M. 

Grove, Minn. 

Nelson, Mrs. J. M. 

Grove, Minn. 

Negard, Gunnar 

Benson, Minn. 

Negard, Martin 

Warren, Minn. 

Nabben, Simon 

Goodrich, Minn. 

Nerby, Olof 

Newfolden, Minn 

Nerby, Mrs. Olof 


Nordhagen, G. J. 

Raswood, Minn. 

Olson, Clifford 

Wilton, Minn. 

Olson, Mrs. Clifford 

Wilton, Minn. 

Overby, Edward 

Roseau, Minn. 

Olson, Ole A. 

Battle View, Minn. 

Olson, Mrs. Ole A. 

Battle View, Minn. 

Stai, John 

Montevideo, Minn. 

Stay, Julian 

Benson, Minn. 

Svensrud, Carrie 

Detroit Lakes, Minn. 

Strandlie, O. T. 

Clearbrook, Minn. 

Sollin, Thorvald 

Rugby, Minn. 

Tøraasen, H. P. 

Puparhy, Minn. 

Werdner, Redor 

Fisher, Minn. 

Werdner, Peder 

Fisher, Minn. 


Werdner, Mrs. Peder 

Fisher, Minn. 

Westby, Iver M. 


Opseth, Gust A. 


Opseth, Olaf 


Peterson, Mrs. Lawrence 


Ronning, Peder 

Watson, Minn. 

Ronning, Clara 

Watson, Minn. 

Rugsveen, A. J. 

Wilton, Minn. 

Ruud, Ed. 

Getske, Minn. 

Strand, John 

Jackson, Minn. 

Storbak, Knut M. 

Detroit Lakes, Minn. 

Fossum, Reier 

Oklee, Minn. 

Fossum, Mrs. Reier 

Oklee, Minn. 

Smebak, Joe 

Brainerd, Minn. 

Smith, Mrs. Bulah 

Borup, Minn. 

Storbakken, Knut Detroit 

Lakes, Minn. 

Sølie, Oscar 

Langby, Minn. 

Sølie, Peter 

Bovey, Minn. 

Tøraasen, Olinus 

Island Lakes, Minn. 

Tøraasen, Christian 

Island Lakes, Minn. 

Troan, Lars 

Atlanta, Minn. 

Utheim, Anne 

Dawson, Minn. 

Wardener, Peder 

Fisher, Minn. 

Williams, Mrs. Ida Engemoen 

Lakeville, Minn. 

Jensen, J. N. 

Badger, Minn. 

Jensen, Mrs. Martha 

Badger, Minn. 

Johnson, Lars 

Grygla, Minn. 

Jarshow, Mr. and Mrs. 

Newfolden, Minn.



Johnson, Mrs. Ole Rud, Norman 

Detroit Lakes, Minn. Winona, Minn. 

ØSTERDØLER I NORD DAKOTA 

FARGO, N. D. 

Akeson, Mrs. Lina Hatle, Marut 

Balke, Mrs. Inga Hatle, Mrs. H. A. 

Balke, Thora Helgeson, Gustav 

Balke, Clarise Helgeson, Sylvina 

Balke, Erling Helgeson, Hazel 

Balke, Eva Helgeson, Herman 

Balke, Edna Helgeson, Rudolph 

Balke, Irene Haaland, Paul 

Balke, Erling Haaland, Grace Tangen 

Balke, Eva Haaland, Marlene 

Balke, Edna Haaland, Jack 

Balke, Irene Jenson, Mrs. M. B. 

Backe, Erling Johnson, Mrs. Rina 

Backe, Erling Johnson, John 

Backe, Arline Lee, Mrs. Ida 

Brekke, Christ Lier, A. J. 

Brekke, Edward Legget, Mrs. Alpha 

Brekke, Agnes Legget, Raymond 

Brenden, Sylvia Legget, Donna 

Brenden, J. L. Legget, Jay 

Brenden, Ole Legget, Glen 

Brenden, August Legget, Joan 

Breenden, Avery Legget, Lois 

Brenden, Edith Miller, Mrs. Nellie 

Brenden, Hazel Miller, Carl 

Brenden, Archie Miller, Jorgan 

Brenden, Vernon Miller. Harald 

Brenden, Elaine Miller, Helen 

Brevik, Herman McCullough, Kenneth 

Brevik, Mrs. Hanna McCullough, Mrs. Connie 

Brevil, Alfred Mikkelson, Mrs. Ida 

Brevik, Lillian Mikkelson, Esther 

Brevik, Lillian Mikkelson, Marie 

Brevik, Marcella Myers, Mrs. Olga 

Chelness, Emma Myers, Marvin 

Chelness, Orville Myers, Arline 

Ellingson, Mrs. T. H. Myhra, Mrs. N. 

Garske, Hanna Myhra, Mildred 

Grondadahl, Martin Nelson, Paul A. 

Grønaas, Olaf Nelson. Mrs. Paul 

Grønaas, Gustav Ness, Mrs. Sivert 

Hall, Lee Ness, Beatrice 

Hall,Mrs. Grace Tangen Ness, Bernard 

Hall, Shirley Ness, Mrs. Olga 

Hall, Phillip Ness, Alpha 

Hagen, K. M. Ness, Harald 

Hagen, Fred Ness, Paul 

Hagen, Bertha Nymon, Mrs. Martha 

Hagen, Minnie Nymon, Wigo 

Hagen, Clarence Nymon, Marvis 

Hagen, Lillian Nymon, Kent 

Hagen, Helen Nymon, Mrs. Clara


Nymon, Gjermund 

FARGO, N. D. 

Trønnes, Dr. Nils 

Nymon, John 

Nymon, Gina 

Tronnes, Hans (Detroit Lakes) 

Undseth. John S. 

Nwmon, Minnie Undseth, Mrs. John S. 

Nymon. Roda 

Nymon, Jennie 

Undseth, John, Jr. 

Uthus, Martin 

Nymon, Oline Uthus, Oline 

Nymon, Sigvart 

Nymon, Cora 

Uthus, Margaret 

Uthus, Carl 

Nymon, Marjory Uthus, Knut 

Nymon, Evelyn 

Nymon, Shirley 

Uthus, Ole 

Uthus. Oline 

Nyhus, Ben Uthus, Karen 

Olseth, Magnus 

Olson, Iver 

Uthus, Mabel 

Uthus, Ealenor 

Peterson, Mrs. Lina Uthus, Grace 

Peterson, Roy 

Peterson. David 

Uthus, Kenneth 

Uthus, Helen 

Selvig, Mrs. Thora Uthus, Earl 

Selvig, Abner 

Selvig, Davis 

Uthus, Vernon 

Wallen, Mrs. Sylvia 

Schwanson, Matt. Wallen, Orris 

Skjerbek, Peter 

Tangen, Mrs. Nina 

Thorson, Carrie 

Wallen, Ann 

Østby, George 

Østby, Miles 

Trønnes, Fredrick 

Trønnes, Krabbe 

Østby, Jewel 

Østby, Phyllis 

Trønnes, Margaret (Mrs. D. Scott) Østby, Harry 

Trønnes, Mary Ann 

Trønnes, Evelyn 

Østby, Gertrude 

Østby Helen, Østby 

Bueide, Paula 

Bueide, Marion 

ARGUSVILLE-HARWOOD, N. D. 

Kvebek, Marine 

Kvebek, Parker 

Bueide, Oscar Kvebek, Margit 

Gronstad, P. P. 

Haugan, Christ 

Lee, E. H. 

Lee, Mrs. E. H. 

Haugan, Mrs. Fertha 

Haugan, Mildred 

Leee, Donald 

Lee, Helga 

Haugan, Hattiet Lee, Roy 

Haugan, Milo 

Haugan, Eleanor 

Lee, M. R. 

Lee, Earl 

Haugan, Beatrice Lee, Clifton 

Johnson, Mrs. Bertha 

Johnson, Henry 

Lee, Gilbert 

Løberg, Henry 

Johnson, Floyd Løberg, Mrs. Petra 

Johnson, August 

Johnson, Mrs. Mina 

Løberg, Kenneth 

Løberg, Mildred 

Johnson. Peter Løberg, Lowell 

Johnson, Melvin 

Johnson, Olinus 

Løberg, Gerald 

Løberg, C. C. 

Johnson, Magnus Martinson, Martin 

Johnson, Bertha 

Johnson, Olga 

Martinson. Martin, Jr. 

Nymon, John 

Johnson, Frances Nysæter, P. A. 

Johnson, Olaf 

Johnson, Martinus 

Nysæter, Pauline 

Nystæter, Caroline 

Kvebek, Halvor Østby, Gelenus


Østby, Mrs. Karl 

Østby, Gertrude 

Østby, George 

Østby, Hary 

Østby Clara 

Østby Norman 

Østby, Helen 

Østby. G. M. 

Østby, John 

Benson, Thorvald 

Biri, Mrs. John F. 

Christianson, Mrs. Oline Evenson 

Diseth, Martin 

Diseth, Jens 

Diseth, Elma Danielson 

Diseth, Edda Søbak 

Diseth, Sigurd 

Diseth, Martin Benson 

Diseth, Lena Larson 

Diseth, Hansine Hermansen 

Egeland, Lorense Diseth 

ARGUSVILLE-HARWOOD, N. D. 

Østby. Paul 

Østby, Gina 

Østby, Marie 

Stangeland, Mrs. Karen Bueide 

Strandvold, Knut 

Strandvold, Oliver 

Strandvold, Elmer 

Strandvold, Marie 

Strandvold, Jennie 

EDMORE, N. D. 

Fossan, Gjermund P. 

Holm, Bertinus 

Holm, Bertina 

Nabben, Hans 

Nabben, Peder 

Søbak, Jørgine E. 

Søbak, Severin E. 

Søbak. Even O. 

Sobak, Martha Peterson 

Søbak, Selmer 

Søbak, Cora Diseth 

SCHAFFER, N. D. 

Arnstad, Mrs. Ella Holden Arnstad, Anabeth 

Arnstad, Erling Nordeeng, Erik 

Arnstad, John 

Bakken, Martin 

Bakken, Emma 

Eide, Lars L. 

Eide, Marit 

Eide, Olga 

Lie, Ole 

Lie, Mrs. Ole 

Lie, Arthur 

Lie, Helen 

Rice, P. J. 

Johnson, L. H. 

Johnson, Mrs. Lisa 

Johnson, Agnes 

Jilhson, Lillyan 

Johnson, Mabel 

Johnson, Josephine 

Holand. Thore O. 

Roland, Mrs. Annette 

Holand, Ole 

Holand, Arthur 

Ellevold, O. S. 

Finstad. Johannes 

Finstad, Gunnar 

Rønning, Mrs. Goro 

WILDROSE, N. D. 

Eide, Margit 

Eide, Leif N. 

Mohler, Frances 

Nygaard, Mabel 

Nygaard, Joseph 

WHITE EARTH, N. D. 

Rice, Ingeborg 

Rice, Joseph 

Rice, Carrie 

Rice, Rudolph 

Rice, Gudrun 

MINNEWAUKON, N. D. 

Johnson, Thores 

Ness, Peder 

Ness, Mrs. Peder 

Ness, Laurice 

Ness, Grace 

MONTPELIER. N. D. 

Holand. Mildred 

Holand, Agnes 

Holand, Orville 

Ronngren, Mrs. Carl 

HANKS, N. D. 

Sandvold, Reidar 

Strøm, Hans 

Sandvold. Sverre


Berg, Ole 

Berg, Mrs. Ole 

Berg, George 

Berg, Martin 

Berg, Ellen 

Gunderson, Thorvald O. 

Gunderson, Mrs. Gina 

Hagen, Jacob 

Lee, Gilbert 

Nordeng, Erik 

BANKS, N. D. 

Nordeng, Mrs. Rena 

Ryan, Ole A. 

Ryan, Mrs. Bretha 

Satter, Ole A. 

Satter, Martha 

Sather, Olaf 

Satter, Erling 

Sween, Jens 

Skogheim, Lawritz E. 

Berg, O. O. 

Berg, Anne 

GRAND FORKS, N. D. 

Lutnes, Mrs. Alpha 

Melby, Mrs. Hans 

Berg, Marit Nygard, E. 

Berg, Martin 

Berg, Christine 

Olson, Daniel 

Olson, Mrs. Christine 

Christianson, Mrs. Olinda Olson, Alice 

Heyerdahl, Ole 

Hererdahl, Sophie 

Olson, Oswald 

Olson, Kathleen 

Heyerdahl. Halvor Pederson, Mrs. Tomine Momb 

WILLISTON, N. D. 

Brevik, Theodor Doctorman, Mrs. Helga 

Brevik, Jenny Doctorman, Ellen 

Brevik, Arthur 

Brevik, Orville 

Peterson, Mrs. C. A. 

Thompson, Mrs. Oline 

Brevik, Ernest Thompson, Samuel 

Brevik, Theodore 

Brevik, Beatrice 

Thompson, Mark 

OBERON, N. D. 

Hauge, Mrs. Ella Steien 

Olson, Almer 

Steien, Fritz 

Steien, Johan 

Steien, Olaf Vang, Mrs. Elizabeth Steien 

FINLEY, N. D. 

Grunset, Hans Grunset, Roy 

Grunset, Mrs. Hans Grunset, Jordis 

Grunset, Inger Grunset, Hans 

Eide, P. L. 

BOTTEMAN, N. D. 

Eide, Elinor 

Eide, Thea Eide, Mildred 

GRAFTON, N. D. 

Bjørnstad, Mrs. Valdine Nabseth, Christian 

Bjørnstad, Mrs. Olava 

Matroen, M. 

Nabseth, Jens 

Nabseth, Ole 

COOPERSTOWN, N. D. 

Froiland, Hans 

Froiland, Mrs. Louise Carstens 

Froiland, Ovidia 

Knutson, John 

Froiland, John Knutson, Mrs. John 

Froiland, Alvin Newgaard, Lars 

Froiland, Lloyd 

Munro, Donald 

Munro, Howard 

Munro, Pete 

Olson, Edvard 

Olson, Mrs. Anna 

Olson, Vivian 

REEDER, N. D. 

Munro, Katherin 

Munro, Mina 

MADDACK, N. D. 

Olson, Mabel 

Olson, Otto


Aakran, A., Minot 

ØSTERDØLER I NORD DAKOTA 

Knudson, Mrs. Peder, Anetta 

Bakken, Sven, Noonan 

Bakken, Olga, Noonan 

Knudson, Alfred, Anetta 

Koppang, Herman, Milton 

Bakken, Orville, Noonan Koppang, Nils, Adams 

Bakken, Einar, Noonan 

Branvold, Alice, Minot 

Koppang, Marit, Adams 

Koppang, Alfred, Adams 

Brandvold, Mrs. Mary, Valley City Larson, Lars, Appan 

Brekke, J. M., Hatton 

Brovold, Mr., Gardner 

Lien, Mrs. Hegg, Noonan 

Løvaas, Mrs. Carrie Grøndal, Berg 

Brovold, Mrs., Gardner Moen, Mrs. Albin, Buxton 

Below, Mrs. Clarence, Hazen 

Bjerkager, Mrs. Ole, Colfax 

Moseng, Granvil, Crosby 

Olson, Emil, Benford 

Bolstad, Torger, L., Fairdale Olson, Inga, Minot 

Broen. Anders, Nome 

Brendon, J. L., Mandan 

Ryan, Tom,, Thompson 

Strand, Mrs. P. E., Colgan 

Brendon, Carolyn, Mandan Storbeck, Ole, Carrington 

Dieseth, K., Hamburg 

Dieseth, M. B., Edmore 

Grambo, Rev. Olaus, Kintire 

Norgaard, Olaf, Valley City 

Dahl, Peter, Lichvirle Negaard, Theodor, Rugby 

Dahl, Mrs. Peter, Lichville 

Christenson, Ed., Rugby 

Otnes, Enok, Hazen 

Otnes, Mrs. Enok, Hazen 

Eggen, N. P., Lignite Rae, E. I., Kathryn 

Eggen, Mrs. N. P., Lignite 

Eide, Ole, Ryder 

Nygaard, Olof, Noonan 

Olsberg, Hasten, Valley City 

Fossen, G. P. Edmore Olsberg, Mrs. Halsten, Valley City 

Erickson, Haakon, Enderlin 

Heien, Peter, Churches Ferry 

Reitan, Sivert, Hastings 

Ryan, Ole, Watford City 

Heiberg, Olaf, Kathryn Ryan, Mrs. Ole, Watford City 

Heiberg, Ole, Kathryn 

Hovi, Mrs. Einar, Hannaford 

Rasberg, Haakon, Watford City 

Strom, Mrs. Otto, Hastings 

Hovi, Tina, Hannaford Stenbak, Ole K., White Earth 

Illsberg, Rasmus, Kathryn 

Moen, Peder M., Kindred 

Smestad, Andrew, Saures 

Smestad, Mrs. Andrew, Saures 

Mikkelson, Iver, Valley City Strom, P. E., Colgan 

Mikkelson, Mrs. Ivar, Valley City 

Gleason, Kasper, Hamar 

Strom, Mrs. P. E., Colgan 

Thorud, P. L., Eastidge 

Gleason, Mrs. Kasper, Hamar 

Haug, Olaf, Fairdale 

Tollefsrud, Mrs. H., Gardner 

Undseth, Peter, Kathryn 

Isaacson, Ingmar, Fairdale Winstad, August, Bottineau 

Isaacson, Oscar, Fairdale 

Knudson, Peder, Anetta 

Winstad, Mrs. August 

Thorud, P. L., Eastedge 

ØSTERDØLER I WISCONSIN 

STANLEY, WIS. 

Anderson, Mrs. S. F. Olson, Mrs. Martin 

Bransnæs, Mrs. Peder Samuelson, Mrs. Andrew 

Bransnæs, Minnie 

Dahl, Mrs. Norman 

Samuelson, Art 

Samuelson, Alva 

Embretson, Andrew Samuelson, Sam 

Embretson. Mrs. Andrew 

Embrigtson, A. F. 

Samuelson, Ole 

Samuelson, Mrs. Ole 

Embrigtson, Mrs. A. F. Simonson, Anton (død) 

Heian, George Simonson, Mrs. Anton 

Heian, Mrs. George 

Krogan, Ole 

Simonson, Peter 

Simonson, Mrs. Peter 

Larson, Edward Simonson, Harry 

Larson, Leonard Simonson, Myrtle


Simonson, Borghild 

Simonson, Ebelyn 

Simonson, Hazel 

Simonson, Pauline 

Simonson, Viola 

Simonson, Edora 

Simonson, Roald 

Simonson, Lloyd 

Simonson, Donna Mae 

Simonson, Marcus 

Simonson, Arthur 

Staalen, Sven Samuelson 

Staalen, Ole Samuelson 

Anderson, Mrs. Albin 

Anderson, Mrs. Adolph 

Anderson, Mrs. A. D. 

Anderson, Margaret 

Beck, George 

Beck, Mrs. Louise 

Beck, Mrs. Theoline 

Beck, Mrs. A. Beck 

Bjerkeng, Mrs. Jens 

Carlson, Mrs. Nels 

Carlson, Carl 

Cunningham, Gladys 

Dahlman, Mrs. Simon 

Finstad, A. 

Grinde, Joe 

Amundson, Gjermund 

Amundson, Mrs. Brynhild 

Albertson, Albert 

Albertson, Mrs. Albert 

Albertson, Ralph 

Baardson, Anders 

Baardson, Mrs. Neby 

Baardson, Sarah 

Baardson, Motley 

Baardson, Nels 

Bjerkeng, Paul 

Bjerkeng, Sigri Hektoen 

Bjerkeng, Paul Estenson 

Bjerkeng, Esten 

Bjerkeng, Elizabeth 

Brekke, Caroline 

Bjerkeng, Mrs. Jens 

Easby, Peder A. 

Eastby, Ingeborg 

Eastby, Embret 

Eastby, Peter 

Fløtten, John 

Fløtten, Mrs. John Overby 

Garlid, Emil 

Heacoy, Mrs. Hougrose 

Howe, Melvin I. 

Iverson, Iver 

STANLEY, WIS. 

Grinde, Nellie 

Haagenson, Ole 

Haagenson, Mrs. Ole 

Haakenson, Mrs. 

Hogenson, Henry 

Hogenson, Mrs. Ragnhild 

Hougrose, Eddie 

Jacobson, Arthur 

Jacobson, Mrs. Arthur 

Jacobson, Mrs. Henry 

Jacobson, Ole O. 

Johnson, Mrs. Ole 

Jacobson, Jacob 

Jacobson, Mrs. Lena 

Kaasen, Ole A, 

Larson, Mrs. M. 

Madson, Mrs. Lars 

Nyeggen, Mrs. Olaf 

Nyeggen, Mrs. Selma Bjerkeng 

Olson, Jul 

Peterson, Mary 

Peterson, Seming 

Preston, Mrs. Walter 

Steien, Mrs. Anna 

Stein, Mrs. Adolph 

Tragnor, Esther 

Wang, Edwin 

SPRING VALLEY, WIS. 

Iverson, Mrs. Anne 

Iverson. Mrs. Marie Lund 

Johnson, Morton 

Johnson, Mrs. Morton 

Johnson, Karen 

Lien, Mrs. Ingeborg 

Lien, Redon 

Lien, Stanley 

Losgaard, Asbjørn 

Losgaard, Mrs. Johanne 

Loeseke, Pauline Schaller 

Lund, John 

Lund, Mrs. Oline Overby 

Lund, Iver 

Lund, Jul 

Lund, Mrs. Jul 

Loeseke. Sarah Schaller 

Larson, Mrs. Ida 

Moseng, Melving 

Moseeng, Marit 

Moseng, Ellen 

Moseng, Morton 

Moseng, Gusta 

Moseng, Grace 

Moseng, Oscar 

Moseng, Mrs. M. J. 

Moseng, Mrs. Siri


Moen, Trond 

Moen, Gurro 

Moen, Malie 

Moen, Olga 

Moen. Eddie 

Moen, Marvin 

Moen, Otis 

Moen, Simon 

Moen, Carl 

Olson, Arne 

Olson, Almen 

Overby, Lars 

Overby, Mrs. Lars 

Overby, Melvin 

Overby, Adolph 

Olson, Siriana Bjerkeng 

Piedson, Mrs. P. 

Place, Mrs. Mali 

Place, Lestor 

Place, Theodore 

Place, Mrs. Julius Iverson 

Place, Mrs. W. Briggs 

Schaller, Mrs. Maren Bjerkeng 

Schaller, Frank 

Beggs, Siri 

Finstad, Chester 

Hanson, Martin 

Hanson, Mrs. Martin 

Hanson, Ruth 

Hanson, Lula 

Kværnes, Ingmar 

Kværnes, Mrs. Ingmar 

Kværnes, John 

Lemnes, Mrs. A. 

SPRING VALLEY, WIS. 

Moen, Mrs. Petrine 

Ness, Mrs. Christ 

Nilsen, Nils O. 

Nilsen, Mrs. Nils O. 

Nilson, Theodor 

Nilson, Ida 

Nilson, Netta 

Nilson, Emma 

BELDENVILLE, WIS. 

Schaller, John 

Shiern, Mrs. Emma 

Steen, O. O. 

Steen, Mrs. O. O. 

Swensonå Thore 

Swenson, Mrs. Thore 

Swenson, Thore 

Swenson, Mathea 

Swenson, Trina 

Swenson, Ole 

Swenson, Mrs. 

Nicoline Swenson, 

Mrs. Karen Swenson, 

Mrs. Bersven 

Østby, Ingebrete 

Østby, Mrs. Ingebret 

HUDSON, WIS. 

Lomnes, Andreas 

Lomnes, Mrs. Mary 

Lomnes, Serma 

Lomnes, Alexander 

Lomnes, Carl 

Lomnes, Phillip 

Pederson, Mrs. P. A. 

Stamoen, John 

Stamoen, Mrs. Henrietta 

ELLSWORTH, WIS. 

Anderson, Mrs. Berit Flaten Hougrose, Emil 

Anderson, Oscar Hougrose, Melvin 

Anderson, Gustav Hougrose, Orin 

Anderson, Mrs. Sigrid Hougrose, Elmer 

Anderson, Anton Hougrose, Mildred 

Anderson, Amilie Hougrose, Inga 

Anderson, Adolph Iverson, L. E. 

Anderson, Wilhelmine Iverson, Orvle 

Anderson, Albertine Odalen, Mrs. Ole 

Anderson, Anna Pederson, Peder J. 

Finstad, Mrs. Sophie Peterson, Selima 

Florneess, Jennie Hougrose Pederson, Martin 

Garlid, Mrs. Bereth K. Pederson. Peter 

Garlid, Knut M. Pederson, Petrina 

Garlid, Ida Pederson, John 

Garlid, Ole Pederson, Sigri 

Hougrose, Elling Pederson, Jørgen


SUPERIOR. WIS. 

Anderson, Mrs. Ray 

Hagen, Knut 

Hagen, Myron 

Hagen, Borghild 

Hagen, Eleanor 

Hagen, Alice 

Jensen, Mrs. E. 

Klungness, John Harald 

Klungnes, Mrs. Erling 

Melvold, Sivert 

Melvold, Louise 

Anderson, Halvor 

Anderson, Mrs. Kari 

Anderson, Inga 

Ames, Sylvia A. 

Brandvold, Ole 

Brandvold, Oliver 

Brandvold, Ingeborg 

Brandvold, Christ 

Brandvold, Martin 

Brandvold, Louis 

Christianson, Mabel 

Devine, Mrs. Emma 

Eng, John 

Eng, Mrs. Mary 

Eng, Selma 

Eng, Olga 

Eng, Simon 

Eng, Marion 

Johnson, Harlow 

Hanson. Henry 

Hanson, Sigrid 

Hanson, Ben 

Herdahl, Ole 

Herdahl, Marit 

Herdahl, Nils 

Herdahl, Oliver 

Herdahl, Martin 

Johnson, Mrs. Inga 

Johnson, John 

Johnson, Mrs. Theo. 

Johnson, Phillip 

Johnson, Mrs. Phillip 

Johnson, June 

Johnson, Arlis 

Johnson, Roger 

Haagen, Johnson 

Johnson, Mrs. Haagen 

Johnson, Georgia 

Johnson, Myrtle 

Johnson, Joseph 

Johnson, Harald 

Johnson, Joe 

Kunst, Mrs. Clara 

Kunst, Mrs. Art 

WILSON, WIS. 

Olsen, Mrs. Martha 

Olsen, Oscar 

Olsen, Ludvig 

Olsen, Edward 

Osel, Mrs. R. 

Snyder, Mrs. Margaret 

Steffenson, E. M. 

Steffenson, Alvin 

Steffenson, Ray 

Steffenson, Ellen 

Leibke, Mrs. Stella 

Nevis, Mrs. Selma 

Nilsen, Sarah 

Peterson, O. J. 

Peterson, Mrs. Belle 

Peterson, Grace 

Peterson, Lillian 

Peterson, L. A. 

Peterson, Markus 

Ryan, Mrs. Mary 

Ryan, Mrs. Brandvold 

Ryan, Mrs. Anna 

Ryan, Ole 

Ryan, Mrs. Ole 

Ryan, Blanda 

Ryan, Johnnie 

Ryan, Orville 

Ryan, Lillian 

Ryan, Ben 

Ryan, Arthur 

Ryan, Martin 

Sather, John 

Sather, Guri Ømoen 

Sather, Joseph 

Sather, Emma 

Sather, Severt 

Sather, Martin 

Sather, Mrs. Martin 

Sather, Mrs. Martin 

Sather, Selmer 

Sather, Edward 

Sather, Jenning 

Sather, Mabel 

Sather, Lestor 

Sather Stella 

Sather. Glen 

Sather, Marvin 

Simonson, Mrs. Brandvold 

Sønmør, J. N. 

Sønmør, Mrs. J. N. 

Sønmør, Ida 

Sonmør, Nils 

Westby, Josie

405 


ØSTERDØLER I WISCONSIN 

Brandvold, Julius, Phelps Larson, Melvin, Hixton 

Brandvold, Oliver, Phelps 

Brandvold, Peeter, Menomonie 

Larson, Johanna, Hixton 

Nysveen. Ida, Madison 

Bustad, Anton, Knapp Nysveen, Anna, Madison 

Bjerkeng, Milwaukee 

Carter, Mrs. Alice Arbertson, 

Nysveen, Mathias, Rio 

Nysveen, Mrs. Valborg, Rio 

Reinlander Omdalen, Mrs. O., Rice Lake 

Dahly, Bert 

Dahly, Mrs. Bert 

Peterson, Mrs. Ole P., Colfax 

Role, Oliver N., Wentworth 

Eidet, Mrs. Peter H. Role, Ellen, Wentworth 

Eideet, Peder, Hixton 

Eidet, Julia, Hixton 

Role, Eunice, Wentworth 

Role, Alton, Wentworth 

Eidet, Norman, Hixton Rud, Norman, Whitehall 

Garlid, George, Peppin Sage, Mrs. S. B. Johnson, Downing 

Haagenson, Rev. Helmer, Viroqua Stene, Mrs. Hans, Baldwin 

Holden, John, Eliva Swenson, Mrs. John, Woodruff 

Jensen, Margit. Stockholm 

Johnson. Harold, New Richmond 

Sommerfeld, Sigrid. West Allis 

Strand, Olof, Madison 

Larson, Mrs. Lillian, Cadatt Strand, Mrs. Olof, Madison 

Larson, Mrs. Gina Momb, Cadatt 

Larson, Mrs. Sander, Amery 

Stubsen, Edvin, Virogua 

Stubsen, Edward, Virginia 

Anderson, Anton 

Hanson, Mrs. Oliver 

RIVER FALLS, WIS. 

Finstad, George 

Finstad, Earl 

Finstad. John P. Finstad, Frank 

Finstad, Mrs. John P. 

Finstad, Effie 

Finstad, Leater 

Finstad, Mabel 

Finstad, Carl 

EAU CLAIRE, WIS. 

Bakker, Martin Pederson, Dalvin 

Bakker, Mrs. Martln Sorhus, Morris 

Bakker, Mr. Halmer 

Olsen, Miss Emma 

Søther, Mrs. Maria 

Stai, Mrs. Chas 

Pederson, Miss Thelma Tangen, Johan 

Pederson, Mrs. Bert Tangen, Mrs. Johan 

Hansen, Simon 

Haldorson, Thorvald 

Haldorson, Avis 

Haldorson, Lars 

Haldorson, Mrs. Haldor 

Haldorson, Haldor 

Haldorson, Theoline 

HERSEY, WIS. 

Haldorson. Haldor 

Haldorson, Ingeborg 

Haldorson, Lars 

Haldorson, Pete 

Haldorson, Hans 

Olson, Mrs. Anna Haldorson 

WOODVILLE, WIS. 

Johnson, Mrs. Martin Haldorson, Mary 

Haldorson, Peder Haldorson, Josephine 

Haldorson, Mrs. Margaret 

Haldorson, Haldor 

Haldorson, John 

Haldorson, Mrs. Marit 

Berg, Anne 

Berg, Ole P. 

STRUM, WIS. 

Hammer, Martha 

Kleven, Emil 

Berg, Mathilde Kleven, Ellert 

Dahl, Olga 

Erlien, Joseph 

Kleven, Anne 

Larson, Oline 

Hammer, Knut 

Hammer, John 

Thomasgaard, Ed.


Berg H. 0., Prosser 

Brubakken, Mrs. Martha Kvebak, 

Everett 

Botten, Mrs. Clara Prestlien, Sylvana 

Eide, Mrs. Kirsti Wold, Stanwood 

Engebretson, John, Silvana 

Engebretson, Mrs. Anna, Silvana 

Engebretsen, Martin, Granite Falls 

Engebretson, Cornelius, Marysville 

Engebretson, George, Stanwood 

Fredrickson, Mrs. Brit Lillekrogen, 

Spokane 

Fosse, Mrs. Elise, Ballard 

Fossee, Mrs. Mabel, Everett 

Faurnier, Mrs. Tina Prestlien, Seattle 

Grady, Mrs. Mary, Seattle 

Grambo, Per, Spokane 

Grambo, Mrs. P.,Spokane 

Grambo, Johan, Spokane 

Grambo, Ole, Prosser 

Grambo, Mrs. Martha, Prosser 

Grambo, Brorson, Cathlanete 

Guell, Mrs. Clara, Summer 

Grønaas, Johan, Seattle 

Grønlund, Pauli, Everett 

Grønlund, Theodore, Everett 

Grambo, Milton, Ellensberg 

Gusk, Olaf, Port Angeles 

Hanson, Mrs. Oline Wold 

Hanson, Mrs. Petra Westli, Everett 

Hanson, Mrs. Hatti, Seattle 

Hanson, Mrs. Cora, Seattle 

Hanson, Mrs. Emma, Seattle 

Jessen, Mrs. Ellen, Stanwood 

Jessen, Mrs. Ellen, Stanwood 

Johnson, Ivar, Everett 

Johnson, Johan, Everett 

Johnson, Julia, Everett 

Johnson, Minnie, Everett 

Johnson, Irene, Everett 

Johnson. Arthur, Everett 

Johnson, Mrs. Minnie, Bremerton 

Kulbak, Mrs. Ingrid Westli, Everett 

Kulbak, Eunice, Everett 

Kulbak, Evelyn, Everett 

Kulbak, Raymond, Everett 

Kulbak, Maynard, Everett 

Knutson, Mrs. Hanna, Sylvana 

Kristianson, Mrs. Ragna Lohn, 

Redmond 

Lancaster, Mrs. Clara, Tacoma 

Langsjøn, Johannes, Stanwood 

Langsjøn, Mrs. Kristine. Stanwood 

Langsjøn, Edwin, Stanwood 

ØSTERDØLER I WASHINGTON 

Langsjøn, John, Stanwood 

Langsjøn, Henry, Sylvana 

Langsjøn, Cornelius, Arlington 

Langsjøn, Nils, Sylvana 

Lasson, Mrs. Caroline, Norman 

Loberg, Mrs. Marion, Everett 

Larson. Mrs. Olga Prestlien, Seattle 

Moe, Mrs. Inga, Leavenworth 

Molland, Mrs. Clarissa, Everett 

Molland, Mrs. Huldah, Eveerett 

Norby, Peter, Port Townsend 

Olsen, Olaf, Olympia 

Olson, Mrs. Ingeborg Westli, Everett 

Oliverson. Mrs. Erevine Prestlien, 

Bellingham 

Oliverson, Gordon, Bellingham 

Paurson, Mrs. Nina, Richmond Beach 

Peterson, John, Arlington, Wash. 

Prestlien, Andrew, E. Stanwood 

Prestlien, Melvin, E. Stanwood 

Prestlien, Joseph, E. Stanwood 

Prestlien, Raymond, E. Stanwood 

Prestlien, Nels, E. Stanwood 

Prestliene, Elias, Concrete 

Prestlien, Melvin, Everett 

Prestlien, Donald, Everett 

Rice, Oscar, Everett 

Rice, Clarence, Everett 

Rice, Mrs. Clarence, Everett 

Rice Donald, Everett 

Rice, Margaret, Everett 

Rice Lawrence, Everett 

Rice, Mrs. Lawrence, Everett 

Rice, Shirley, Everett 

Rice, Mary Jacqueline, Everett 

Stranvold, Olaf Halverson, Prosser 

Sønmør, Gina, Seattle 

Swanson, Josie, Seattle 

Schroeder, Mrs. Caroline, Everett 

Schroeder, Wayne, Everett 

Stuart, Mrs. Wanda, E. Stanwood 

Stasvik, Mrs. Minnie, Everett 

Sullivan, Mrs. Lillian, Everett 

Stengrund, John, Everett 

Stengrund, Mrs. John, Everett 

Storbeck, Marvin, Bremerton 

Tenning, Mrs. Thea Røsten, Seattle 

Torgerson, Olaus. Everett 

Taurtellot, Mrs. Emma, Seattle 

Storbak, Lars, Seattle 

Smebak, Elias, Bremerton 

Westlie, John E., Norman 

Westlie, Andrew, Everett


Buflod, Jofrida 

Jordeth, Ole 

ØSTERDØLER I SYD DAKOTA 

LEBANNON, S. D. 

Jordeth, Harald 

Jordeth, Norman 

Jordeth, Ole Jordeth, Laila 

Jordeth, Ole Jr. 

Jordeth, Thorvald 

Jordeth, Irene 

Jordeth, Victor 

Jordeth, Thora Jordeth, Edwin 

Jordeth, Rex 

Jordeth, Paulena 

Jordeth, Edwin 

Jordeth, Alf 

Jordeth, Erling Jordeth, Olaf 

Jordeth, Palma Jordeth, Gjermund 

WALLACE, S. D. 

Jordeth, Einar Jordeth, Olaf 

Jordeth, Inga 

Jordeth, Elmer 

Solback, Phyllis 

Solback, Mildred 

Jordeth, Margaret Solback, Pernille 

GETTYSBURG, S. D. 

Haanstad, Mrs. Inga Haanstad, Pearl 

Haanstad, Ruth Haanstad, Joseph 

Beck, Melvin, Lake Preston Jones, Cora, Volga 

Beck, Mrs. Marie Lentz, Lake Preston Jones, Evelyn, Volga 

Beck, Josephine, Lake Preston 

Buflod, John, Goodwin 

Keller, Gyda, Tolstoy 

Luvaas, O. H., Bradley 

Buflod, John, Jr., Goodwin Lillernoe, Ragna Vollum, Highmore 

Buflod, Nordis, Goodwin 

Buflod. Thora, Goodwin 

Moen, Mrs. C. Albertson, Ellingson 

Naas, O. H., Bradley 

Buflod, Helen, Goodwin Sparby, Harold, Homequist 

Buflod, Dorothy, Goodwin 

Engstrom, O. P. J., Summit 

Sparby, Mrs. Harold, Homequist 

Vollum, John L., Highmore 

ØSTERDØLER I MICHIGAN 

Branvold. Louis, Bergee Kværnes, Olaf, Two Harbors 

Cook, Mrs. Mollie Bjerkeng, Detroit Kværnes, Mrs. Mabel, Two Harbors 

Cunningham, Mrs. Cora Bjerkeng, Kværnes, Lucille, Two Harbors 

Grand Rapids 

Holemo, M., Ironwood 

Swanson, Mrs. Mathilde Nysæter, 

Kalamazoo 

Holemo, Mrs. M., Ironwood Swanson, Carl, Kalamazoo 

Holemo, Elizabeth. Ironwood 

Holemo, Olivia, Ironwood 

Swanson, Thelma, Kalamazoo 

Swanson, Carl, Kalamazoo 

Huss, Mrs. Clara Grambo, Sturges Tingstad, Anton (d.), Kalamazoo 

Henrikson, O. og Familie, Grand 

Rapids 

Tingstad, Mrs. Pernille Melby (d.), 

Kalamazoo 

Iwerks, Mrs. Charles, Pontiac Tingstad, Sigurd, Flint 

ØSTERDØLER I CHICAGO, ILL. 

Beck, Inez 

Buel, Mrs. E. M. 

Hamlander Kaare 

Hamlander, Dagfin 

Hangaard, Anna 

Harris, Mrs. Anna Stein 

Herdahl, Martin 

Johnson, Mrs. Ida Stein 

Melseth, Mr. 

Nelson, Mrs. Gina 

Østby Skranstad, Olaf 

Toren, Mrs. Ragna 

Pederson Skranstad, Olaf 

Ralstad, Olaf 

Ralstad, Mrs. Olaf


ØSTERDOLER I MONTANA 

Anderson, Mrs. Odhild Hagen, Polson Gjelton, Emil, Dale 

Anderson, Mrs. Gudrun, Polson 

Berg, Melvin, Cutbank 

Gustayson, Mrs. Kydia, Billings 

Hanson, Mrs. Marie, Bilrings 

Bondry, Mrs. Casper, Wibaux Halverson, Mrs. H., Peerless 

Dahl, Ole H., Wibaux 

Dahl, Halvor, Wibaux 

Isaacson, Elmer, Glasgow 

Jasperson, Henry, Sudney 

Kerste, Wibaux Oberg, Mrs. Rhoda, Wibaux 

Eide, Hans, Carlyle, Mont. Stone, Mrs. John, Fairview 

ØSTERDØLER I CALIFORNIA 

Dykes, Mrs. Nellie, San Francisco Høye, Sigrid, Los Angeles 

Grindahl, Ole, San Francisco 

Haldorson, John, Los Angeles 

Soli, Ingvald, Los Angeles 

ØSTERDØLER I FORSKJELLIGE STATER 

IOWA 

Anderson, Selmer, Kenawa 

NEBRASKA 

Ebeltoft, Evert, Omaha 

Johnson, E., McGregor Ebeltoft, Harold, Omaha 

Ronningen, Col. Otto, Ames 

Ronningen, Mrs. Grace Isaacson, 

OHIO 

Niemeyer, Mrs. Elsie Eastby, 

Ames Cleveland 

IDAHO 

Stralsjø, Iver E., Cour d'Alene 

Severens, Mrs. Mali Bjerkeng, Toledo 

NEW YORK 

INDIANA 

Myhre, Thorbjørn, Hobart 

Neher, Mrs. Martha, Munsie 

Snyder, Ole. Buffalo, N. Y. 

PENNSYLVANIA 

Nyhus, Iver, Phildelphia 

KANSAS NEVADA 

Branvold, Clara, Topeka 

OREGON 

Sølie, Harold, Reno 

ALASKA 

Østby, E. E., Eugene Peterson, Melchior, Alaska 

Østby, Mrs. E. E. Eugene 

Engemoen, Karl, Portland 

ARKANSAS 

Ebeltoft, Alta, Hot Springs 

T E X A S 

Knutson, Mrs. Tobias 

ØSTERDØLER I CANADA 

Aronson, Karen Mo, Ettington, Sask. Nabseth, Anton, Canada 

Anderson, Mrs. Carrie, Allbright, 

Cunningham, Mrs. Inga Sætre, 

Nabseth, Mrs. Oleana, Canada 

Nabseth, Arne, Canada 

Mazenod, Sask. Norbeck, Mrs. E. L., Wildwood, 

Cunningham, Inga, Mazenod, Sask. 

Cunningham, Mary, Mazenod, Sask. 

Alberta 

Prestlien, Kenneth, Van Couver, B. C. 

Cunningham, Sam, Mazenod, Sask. 

Cunninghan, Christine, Mazenod, Sask 

Prestlien, George, Alberta 

Prestlien, Nels, Alberta 

Engemoen, Halvor, Wadena Prestlien, Kjerste, Alberta 

Engemoen, Albert, Wadena 

Glomlien, John, Goven, Sask. 

Prestlien, Ivar, Alberta 

Prestlien, Mikkel, Alberta 

Glomlien, Mrs. John, Goven, Sask. Prestlien, Norman, Alberta 

Grambo, Peter, Sask. 

Heydahl, Christine, Sask. 

Prestlien, Mildred, Alberta 

Prestlien, Simon, Alberta 

Jørgensen, Jacobine Hølberget, Ross- Prestlien, Ella, Alberta 

land, B. C. 

Lutnes, Arthur, Sask. 

Prestlien, Nora, Alberta 

Prestlien, Emelia, Alberta 

Mathisen, Louis, Sask. Prestlien, Esther, Alberta 

Nelson, Anton T., Canada Prestlien, Elvina, Alberta

Martin Bakker, Eau Claire, Wis.- Pastor B. I. Blikstad 

Mangeaarig Vice-formand. Østerdalslagets Mangearige vice-form. 

Dalton, Minnesota. 

Amund Thorson, Fhv. Viceformand, 

Medlem av Bydelagenes Fællesraad Paul Berg, Duluth 

Minneapolis, Minnesota Han er Duluth Osterdalslags formand.


ØSTERDALSLAGET I AMERIKA. 

Eftersom Østerdølene blev mere velstaaende og kampen for 

tilværelsen blev lettere, begyndte tanken mere og mere at løfte sig op 

over døgnets stræv; og eftersom aarene gik steg barndoms minderne 

frem med stedse skjønnere smil. Dermed steg ogsaa længselen frem 

efter at faa se igjen dem man hadde kjendt i barndommen. Denne 

længsel efter at faa træffe ungdomskammerater og andre kjendte fra 

Norge. fødte tanken om at sammenkalde møte av disse. Ledende 

Østerdøler i Nordvesten besluttet derfor at beramme tid og sted for 

Østerdalslagets første stevne. 

Dette stevne blev holdt i Fergus Falls, Minn. den 18de juni, 1910. 

Østerdalslaget blev da stiftet med følgende bestyrelse: Formand, Hon. 

N. T. Moen, Fergus Falls, Minn. Første vice formand pastor Thore 

Eggen, Minenapolis, Minn. Anden vise formand Hon. E. E. Løbeck, 

Alevandria, Minn. Tredje vice formand farmeren K. H. Brandvold, 

Dalton, Minn. Til sekretær og kasserer Ole Høiberg, Kathryn, N. Dak. 

Siden hint første møte har Østerdølene avholdt stevne næsten 

hvert eneste aar. Stevnerne har været avholdt i sommertiden, og de 

har næsten altid varet i tre dage, med et alsidigt program, med 

høimessegudstjeneste søndag og med en banket lørdag aften. Vi holdt 

stevne i: 

Fergus Falls, Minn. aaret 1910 Cameron, Wis. aaret 1924 

Minneapolis, Minn. " 1911 Minneapolis, Minn. " 1925 

Fergus Falls, Minn. " 1912 Fargo, N. Dak. " 1926 

Fargo, N. Da. " 1913 Spring Valley, Wis. " 1927 

Minneapolis, Minn. " 1914 Fergus Falls- Minn. " 1928 

Fargo, N. Dak. " 1915 Stanley, Wis. " 1929 

Cumberland, Wis. " 1916 Minneapolis, Minn. " 1930 

Eau Claire, Wis. " 1917 Fargo, N. Dak. " 1931 

Minenapolis, Minn. " 1919 Alexandria. Minn. " 1932 

Superior, Wis. " 1920 Chicago, Ill. " 1933 

Spring Valley, Wis. " 1921 Fargo, N. Dak. " 1934 

Detroit, Minn. " 1921 Fergus Falls. Minn. " 1935 

Minot, N. Dak. " 1921 Bemidji, Minn. " 1936 

Alexandria, Minn. " 1922 Thief River Falls, Minn. 1937 

Fergus Falls, Minn. " 1923 Minenapolis, Minn. 1938


Østerdalslaget har været medlem av Bygdelagenes Fællesraad 

siden "raadet" blev indkorporert og Østerdalslagets formand N. T. 

Moen var formand av Fællesraadet de to første aar. 

Østerdalslaget ved dets nuværende formand bygget 

"Restaurationen" paa statsutstillingen for 100-aars festen i 1925. 

Vi er ikke stolte av dette foretagende, ti der kom ikke ind penge 

nok til at fuldføre arbeidet, men foretagendet gjorde fuldt saa 

meget som noget andet til at avertere hundreaarsfesten, og 

hensigten var da god. 

I 1930 sendte Østerdalslaget en mindegave til 

Glomdalsmusæet i Elverum, og valgte lagets formand til at 

representere Østerdølene ved en umaatelig stor folkefest som 

holdtes i Elverum i den anledning. 

Paa jubilæums festen i 1935 besluttet Østerdalslaget at der 

skulde gjøres anstrengelser for at oganisere lokale lag i de større 

Østerdøls-settlementer og lagets bestyrelse blev paalagt at ordne 

med detaljerne. I den forbindelse utnævnte bestyrelsen Fru Mina 

Kjernet Foss og Fru K. G. Nilsen. Disse damer organiserte 

Tvillingbyernes Østerdalslag, Red River dalens Øster-dalslag, 

Thief River Falls Østerdalslag, Duluth Østerdalslag. Disse lag har 

gjort et godt arbeide ved at holde fester, samle penge for 

"Østerdølenes Saga" og i det hele samle dølene og holde 

interessen varm for fædrearven. De holder regulære møter. 

Paa Stillehavskysten har Østerdølene holdt et Østerdalslag 

gaaende i mange aar. Vore frænder fra Østerdalen som bor i dette 

fjerne vesten maa gratuleres for det arbeide de har utført derute. 

Trysil laget i Minneapolis, har eksistert i mange aar. Det 

møter maanedlig og avholder sine sammenkomsten i en mere 

ensidig men god kristelig aand. 

Tvillingbyernes Østerdalslag derimot avholder andethvert 

møte med underholdning som er av meget friere art. 

Det Nationale Østerdalslag har altid avholdt sine stevner i en 

direkte kristelig atmosfære. Der har været dem som har anstrengt 

sig for at faa indført dans, kortspil og lidt drik av og til- men dette 

har aldrig vundet bifald blandt det brede lag av Østerdalslaget, og 

lagets bestyrelse har aldrig tilstemt den aandsretning. Den 

nuværende bestyrelse er: Pastor K. G.


Nilsen, Minneapolis, Minn., formand; Pastor B. J. Blikstad, 

Dalton, Minn., første vice formand; Olof Peterson, Minneapolis, 

Minn., anden vise formand; Ole Sætre, Duluth, Minn., tredie vice 

formand; Fru Nina Tangen, Fargo, N. Dak., sekretær og kasserer. 

I 1935 avholdt Østerdalslaget sit 25de aars jubilæum. I den 

anledning indbød laget Hr. Ivar Sæter fra Tolga, Norge. 

I anledning sølvbryllupsfesten fik laget mange hilsener fra 

Norge og Amerika. Lagets formand som var reist til Norge i 

julehøitiden 1934-35 talte i Trysil kirke første juledag, i Hodalen 

kirke tredie juledag og i Storelvdalens kirke første nytaarsdag. 

Alle disse menigheter bad formanden bringe sognets moderlige 

hilsen til utflytterfolket. Skriftlige hilsener blev sendt til laget fra 

Hamar Biskop, som ogsaa er Østerdalens Biskop; likeledes en 

hilsen (digt) fra Provsten i Elverum og fra Provsten i Tolga. Hilsen 

blev sendt fra Nordmands-Forbundet ved generalsekretær Arne 

Kildal; fra Glomdalsmusæet ved Magne Hamlander, Elverum; fra 

Bygdelagenes Fællesraad Ved Eilev O. Bakke; fra den norske 

Amerika linje ved Jacob Stefferud; fra Trønderlaget ved O. Hegdal, 

sekretær; fra Stillehavskystens Østerdalslag; fra Jon E. Røe, 

Vingedalen, Ivar Moen, Tynset, Lærer Per Simonsen, Ivar Eide, 

Pastor Hans Finstad og andre. 

VELKOMST TALE VED ØSTERDALSLAGETS 

25-AARS FEST 

Der falder idag paa vort øre en kjendt lyd, og der svæver for 

vort øie et fagert syn. Det er vor mor, Østerdalen. Hun kalder idag 

sine sønner og døtre. Hun staar foran os, skjøn. I selve navnet er 

der klang, en harpe-lek stemt ved Glommens brusen og i Trysilskogens 

stilhet. Vi bærer hendes navn ved vort bryst lik en 

blomst der spreder yndig duft for hver gang hjertet slaar. Sæt dig 

paa Glommens eller Klaras strand; sæt dig oppe i bakken hvor du 

sat i yngre dage; sæt dig paa fjeldet. Luk dit øie, — drøm! Skjønne 

billeder svæver forbi dit øie. Solen skinner mildt. Hør fuglesangen! 

En linerle vipper paa torv-taket. Hør lærkesang! Bjælden blandt 

buskapen! Du hører sæterjenten lokke langt borte i lien; 

tømmerøksen klinger. Tømmerfløterne skaper nyt liv nede paa 

elven. Borte ved stuen ringer middagsklokken. Rokkehjulet 

standser ved


lyden av den gamle grind. Se de grønne skogvidder; langt, langt 

utover. Se gaarde og enge langs dalen! Et skjønt panorama! 

Du sitter og drømmer indtil solefald. Aftenrøden har aldrig 

vært saa fager. Ut paa kvelden hører du rene toner. Det er sang 

av ungdommen ute paa elven. Den synger idet dalens gondola 

glider sagte nedover det stille vand. Om lidt ser du stjeren paa 

kveldens klare himmel — din barndoms stjerne, som i alle disse 

aar har skinnet over Østerdalens aaser. Var det denne stjerne lik 

den fordum i Østerland, som lokket dig til vestens Bethlehem? 

Slik sitter vi idag oppe i høiden og ser i drømmen vort hellige 

land. Vi er hjemme. I tankerne staar vi under hyttens tak; er 

samlet rundt far og mor. Hun stryker sin haand over barnets 

pande og siger: "Du faar være velkommen, da." Saa 'siger vi til 

eder alle: 

Sønner og døtre fra Østerdalen, velkommen til Utflytterfolkets 

jubilæum! 

I, døler fra Elverum, Aamot, Stor-Elvdal, Alvdal, Sollia, 

Tynset, Tolga, Kvikne, Rendalen, Engerdal, Trysil, — velkommen. 

I, døler fra Illinois, Iowa, Wisconsin, Dakotaerne, Minnesota, 

Montana og de andre stater og fra Canada, velkommen! I fra de 

store skoge og fra de brede prærier, farmere, forretningsfolk, 

professionelle og arbeidere, fra by og land, mænd og kvinde, olding 

og barn, Østerdalslaget som har prydet sig til sølvbryllupsfest 

smiler til eder som brud og hilser eder alle velkommen til 

brylupsgaarden. 

Vi hilser særlig dem av eder som var med og stiftet laget 25 

aar siden. I er blandt dagens hædersgjæster. Vi uttaler ogsaa en 

særlig velkomsthilsen til de brudepar som under denne fest skal 

feire sit sølvbryllup. Og vi haandhilser paa dem, der nu er her 

tilstede for at feire guldbryllup. Og særlig det brudepar Paul A. 

Nelsen og Mabel Groff som er her for at feire bryllup for første 

gang. 

Vi mindes ogsaa idag dem av lagets stiftere saavel som dem av 

de andre gamle som ikke kunde være med os her. Vi ber til Gud 

for alle gamle. Maa de som pilgrimme paa veien til Jerusalem 

forfriske sig av den kilde som flyter op fra Guds evige dyp. Maa de 

i livets skumre kveld se lyset som skinner fra storstuevinduerne 

deroppe i bryllupsgaarden.


Og saa vil vi i en stille tanke mindes dem av vore ledere og 

vore kjære som aldrig mer blir med os, men som saa ofte i tiden 

gav os glæde og gavn ved sin nærværelse. Vi ser i aaden først i 

rækken formand Nils T. Moen. Han var lagets fanebærer i mange 

aar. Vi ser endnu dit lyse aasyn komme ind i vort stevne. Vi 

mindes ogsaa dig, Engebret E. Løbeck. Du var Østerdalens 

kjæmpe. Du var lagets store sjæl. Din skikkelse lik Saul rager 

endnu op i vor forsamling og din stemme høres end i 

Østerdalslagets haller. Vi minder dig, vor ven, K. K. Brandvold, 

som lagets eneste æresformand. Vi mindes dig T. O. Udby, lagets 

mangeaarige kasserer. Vi mindes dig vor ær-værdige ven, 

sekretær Anton Simmonson. Vi mindes dig, vor kjære ven Halvor 

Johnson, samt P. A. Myrhaug, O. J. Ween, osv. Det sidste blik 

fæster vi paa dig, vor kjære bror og mand Peter Albert Nelson. Og 

endelig tilslut vil vi indbefatte alle dem vi aldrig mer faar se, idet 

vi i mindets hellige oplevelse omfavner hende som engang bar os 

under sit hjerte, vor mor Gullaug Tørmo. De taarer vi fælder i 

avskjeden er juvelerne hvormed vi bedækker dit kistelaag. 

Vi ønsker velkommen vor æresgjæst fra Norge, Hr. Ivar Sæter 

fra Tolga. 

Vi ønsker at fremlægge tre anbefalinger for stevnet: 

1. Vi ønsker, at laget iaar vil anbefale at der organiseres 

lokale Østerdalslag i de store døle-settlementer, for blandt andet 

at støtte arbeidet og utgifterne forbundet med utgivelsen av 

"Østerdølenes Saga." Og at laget vælger en eller flere til at reise 

rundt i dette øiemed. 

2. Vi ønsker, at laget vil ta under overveielse utarbeidelsen 

av en plan som kan hjælpe Østerdølenes ungdom her i landet til 

at bevare det gode i vor fædrearv. 

3. Vi ønsker, at laget vil ta under overveielse hvad der kan 

gjøres for at bevare og forsterke vor forbindelse med hjemlandet 

og særlig Østerdølen. (Disse tre anbefalinger blev under møtet 

enstemmig antat av laget og lagt paa bestyrelsen at utarbeide. — 

Utg.) 

Somme av eder har vi ikke set paa 34 aar, somme paa 20, 

somme 10 aar. Velkommen! 

Vort møte vil opfriske gamle minder, gode minder, hellige 

tanker, troen paa det gode i os selv og i vort folk. Nationalfø-


lelsen har her en ny opstandelse. Vi er stolte av at være nordmænd. 

Vi forstaar med tak til Gud at vi er bra mennesker. 

Vi glæder os ogsaa over, at vi faar bo i et godt land. 

I Amerikanske Østerdøler — Velkommen! 

HILSENER TIL ØSTERDALSLAGET! 

"KIRKEN DEN ER ET GAMMELT HUS". 

Av Biskop Henrik Hille, Hamar, Norge. 

I1900 aar har kirken hørt hjemme i Norges bygder. Midt i 

bygden, helst paa det vakreste sted, laa den. Den var kanske 

ikke saa stor og ruvende altid. Men den var god det største hus i 

bygden, dens spir rak over grantopperne, og klokkeklangen bar 

vidt utover. Og inde var det høit under taket, og alt de evnet i 

kunst og skjønhet, det prydet de kirken med. 

I kirken skulde der være høitid, kirken skulde være anderledes 

end alle andre hus. For den var det hellige sted, den var 

Guds hus. 

Der var det godt at komme, der var himlen aapen, der kom 

Gud nær. Der mødte de hellige ord om Guds vilje med menneskene, 

om retfærd og godhet og selvtukt. Der mødte de forunderlig 

milde ord om tilgivelse og naade, om trøst og tryghet, om 

fred og salighet. Det var Kristus som lyste mot dem, den Hvite 

Krist. 

Slægt efter slækt drog paa kirkevei og fik kirkens helg ind i 

sit liv. He bøides trassige viljer i bot, her smeltet haarde sind, her 

fandt tunge hjerter trøst og bange sjæle fed. Fra den gamle kirke 

midt i bygden gik der gjennem alle slækter en strøm av gode 

tanker, av barmhjertighet og forsonlighet, av kraft i livsstriden, 

av haap i døden. 

Den gamle kirke levde med i bygdens liv. Den tok imot 

barnene ved døpefonten, den samlet de unge paa kirkegulvet, 

den signet pakten mellem brud og brudgom, den ringte over 

graven og helliget de dødes hvilested paa gravbakken. 

Slik var det i gamle dager. Kirken den er et gammelt hus, den 

bærer saa sterke minder til os fra fædrenes liv. 

Men kirken hører ikke bare fortiden til, den har ikke bare 

mindeglansen over sig. Den har noget av evigheten i sig, den 

fornyes fra tid til tid. Den ligger endnu midt i Norges bygder og 

"kalder paa sjælen træt og tung, syk for den evige hvile."


Den eier noget som menneskelivet ikke kan undvære og ikke maa 

miste: aandssynet, evighetsværdiene, Gudslivet. 

I vor tid da materialismen er saa sterk, da menneskelivet 

undergraves av ondskapens kræfter, er krkens opgave saa stor 

som nogen gang. 

Trods motstand og likegyldighet viser det sig at folket ikke har 

glemt sin kirke. Der gaar over Norges land idag en ny bølge av 

kjærligheten til kirken. I bygd efter bygd restaurerer de sin gamle 

kirke, smykker den, ofrer for den. Og i grænd efter grænd bygger 

de nye kirker, flere kirker. Ikke paa meget længe har der været 

bygget saa mange kirker som i denne tid. — Det fortæller at dt 

norske folk lsker sin kirke og vet hvad den betyr for folkets liv. 

Er det ikke netop det som gjør at nordmænd naar de drar ut 

for at finde nyt hjem i frmmed land, tar kirken med? Saa-dan er 

vi norske. 

Slik gik det til at der reiste sig norske: kirker i dette store land 

vestenfor havet. I Amerika var det vel ingenting som samlet de 

utvandrede nordmænd slik som kirken og ingenting som bandt 

dem sterkere til gamlelandet. Kirken i det nye land minder Om 

kirken i gamlelandet, i dalen derhjemme, i fædrenebygden. Det er 

samme tro, samme Gud, samme Frelser. Det er samme tukt og 

samme trøst, ramm hjælp og frelse i liv og død. 

Naar derfor Østerdalslaget feirer sin jubilæumsfest og tankene 

gaar mot det land som for nogen er barndomslandet, for andre 

fædrenes land, da skal dere møtes av en hilsen fra kirken 

derhjemme i Østerdalene. Somme av dere husker selv kirken 

derhjemme i bygden, der kanske far og mor sover paa 

gravbakken. Andre har et billede gjemt i hjertet, et billede de fik 

av fars og mors fortællinger. 

Som biskop i Hamar bispedømme er jeg Østerdalens biskop. 

Og det er mig en stor glæde at faa sende dere alle en hilsen fra 

kirken i Østerdalens bygder. Og dette er vor hilsen: 

Kirken den er et gammelt hus, men den staar endda og den 

skal staa i alle kommende slækter, for den er som en kilde midt i 

bygdens liv, en kilde som strømmer med velsignelse og frelse for 

mennekesjælene og folkene. 

La os staa sammen om det, alle vi av norsk ætt, at vor kirke 

vil vi elske og værne, saa vi kan overgi den til dem som kommer 

efter os. Dertil hjælpe os Gud i Jesu navn.

En gruppe Østerdoler ved Vergelandsstatuen i Fargo, Nord Dakota.

En gruppe Tolginger ved Østerdalsstevnet i Fargo, Nord Dakota.


PROST KLUTES HILSEN TIL ØSTERDALSLAGET I 

AMERIKA PAA 25 AARSDAGEN 

Efter opfordring — men med glæde — sendes hermed en 

hilsen med dikteren Ivar Sæter til Østerdalslagets 25 aars stevne i 

Fergus Falls fra kirkerne i Nord Østerdal. 

Jeg vil da minde om bibelens fortolkning om Abraham som i 

tro til Gud drog ut fra sit land og sin fars hus til et fremmed land 

— og Gud lovet at velsigne ham og gjøre ham til et stort folk og 

med et stort navn. Og overalt hvor Abraham festet bo bygget han 

et alter for Herren for der at paakalde Gud. 

Dette kan i store træk — dypt og sandt — anvendes paa vore 

utvandrede landsmænd i Amerika. 

De drog ut til et land langt borte — paa det uvisse. Mange var 

vel grundene dertil — men trods alt var dog Gud med i det 

— for Gud er ogsaa folkenes og historiens Gud. Det blev et liv i 

arbeide og slit — et jernliv — som meislede karakter og aasyn. 

Der vokste frem blomstrende bygder — et helt utflyttet Norge. 

Gud velsignet dem — har gjort dem til et stort folk 

— git dem et stort navn. 

De har gjort sit land og sit folk ære — derfor takker vi Ham. 

Og alle tok et med fra gamlelandet: kjærligheten til Norge og 

hjemmet og slægten — og føler sig sterkt knyttet til moderlandet 

som vi har set saa mange beviser paa. 

Og med kjærligheten til Norge førte de ogsaa med sig til det 

fjerne — ogsaa kjærligheten til Norges kirke, og den religiøse arv 

som den har skjænket vort folk. Noe av det første de gjorde 

overalt hvor de fæstet bo var likesom — fordum Abraham — at 

bygge et alter — en kirke — for der at paakalde Gud og samles til 

norsk gudstjeneste. Og tilsist er vel dette den dypeste Brund til 

fremgangen, styrken og hæderen — for Guds velsignelse er fra 

slækt til slækt over dem som frykter ham. 

Saa sendes da en hilsen fra kirkene i Nord Østerdal — der de 

ligger i skog — under fjeld — ved elv og sjø — og med den 

fredhellige kirkegaard om sig — hvor slækterne har paakaldet 

Gud. 

Der ligger en kirke i Norge i hver grænd — kirken hører med i 

billedet av hjembygden — og stiger frem naar hjembygden mindes 

og nævnes.


Derfor vil kirkerne være med ogsaa i denne hilsen til Østerdølene 

i det fremmede land — kirkerne hilser med taarn og 

klokker — minder, maner og ber: "Gud velsigne vore landsmænd 

i det fjerne." 

Tillykke med jubilæet og med stevnet — maatte glæde og 

velsignelse komme derav. 

Maatte I mærke noe av skogsus o gelvebrus og kirkeklokkeklang 

i denne enkle hilsen. 

Tolga, den S. mai 1935 

—Trygve Klute. 

Sogneprest i Tolga siden 1916. 

Prost i Nord Østerdal siden 1926. 

HILSEN FRA NORDMANDS-FORBUNDET 

Østerdalslaget i Amerika:- 

Nordmands-Forbundets styre sender en hjertelig hilsen til 

Østerdalslagets 25-aarsjubilæum med de bedste ønsker om 

trivsel og fremgang for laget i fremtiden. 

Det er med stolthet og taknemlighet vi herhjemme har vært 

vidne til hvorledes norske mænd og kvinder har hævdet sig i 

Amerika og gjort en betydningsfuld indsats i det nye land, og det 

er vort haap at østerdølene fremdeles vil være med og bidra til at 

dette maa fortsætte og at de vil være med og hegne og værne om 

de norske traditioner overalt i Amerika hvor de har slaat sig ned. 

Vi hilser alle Østerdøler paa jubilæumsdagen med tak for 

hvad de har gjort for at hædre Norges navn og med ønske om 

fortsat fremgang for laget i aarene som kommer. 

Heil og sæl! 

For Nordmands-Forbundets styre. 

—Arne Kildal, 

Generalsekretær, Oslo. 

TIL ØSTERDALSLAGET I U. S. A. 

Glomdalsmusæet, som iaar gaar i sit 24de aar og saaledes er 

omtrent jevnaldrende med aarets 25 aars jubilant: Østerdalslaget 

i U. S. A., vil gjerne være med i gratulantenes række og sende 

Østerdalslaget de bedste ønsker for jubilæet.


Disse to institutioner er nær beslæktet: de har begge til 

opgave at vægne om fædrearven og holde fædrenes minde høit og 

hellig. Opgaven er ikke altid let, det har vi herhjemme faat erfare i 

vort arbeide. Og opgaven er sikkert ikke lettere derute i det 

fremmede samfund. Men kjærligheten til opgaven og en fast tro 

paa at den skal lykkes og maalet naaes, bærer over mange 

vanskeligheter. Og naar Østerdalslaget nu kan samle utvandrede 

frendefolk fra Østerdalens mange bygdelag til jubilæumsstevnet, 

er det en begivenhet som sikkert vil glæde mange norske hjerter, i 

dyp taknemlighet til dem som gjennem aarene har baaret byrdene 

for at lede laget gjennem motgang og vanskeligheter frem til dets 

stilling idag. 

Maatte laget gaa en lys og lykkelig fremtid imøte. 

Det er vaar i Norge nu, en straalende solskinsvaar, og paa 

Glomdalsmusæet ligger tun efter tun fra dalens ømsle bygder i 

det friskeste vaargrønt inde i gran- og furuskogen og med nysprungen 

bjørk som det fagreste tun-træ. Og længst inde ligger 

sætra og drømmer i soldisen. Over døra paa sæterstua staar det 

— og vil staa til alle tider — at denne stua er en gave fra 

østerdøler i U. S. A. gjennem Østerdalslaget. 

Og nu hilser sæterstua og alle de andre gamle stuer og hus — 

det er 50 av dem ialt — de hilser Østerdalslaget i U. S. A. i 

taknemlighet og ønsker alt godt for dets fremtid. 

"Gud signe vort dyre fedraland". 

Gud signe Østerdalslaget i U. S. A. 

I styret for Glomdalsmusæet, Elverum, — 

Magn. Hamlander. 

NORGESDAGEN, 17de MAI 

Til vort frendfolk, Østerdølene i Amerika:— 

Med glæde sender jeg min hilsen til Dere paa Deres 25aarige 

festdag. Og De kan da være forvisset om at jeg er med Dere i 

festglæden. Jeg har selv været i Amerika i 1902-1903 saa jeg fik 

et lite begrep om Deres nybyggerliv og de vilkaar De var stillet 

under. Det var nærmest det min Amerika-reise gjaldt. Som en 

fattig utvandrer kom ogsaa jeg derover, og maatte øieblikkelig 

komme i beskjæftigelse. Min første glæde var da jeg hadde tjent 

saapas at Amerikabilletten var betalt. Den første sommeren var 

jeg med farmere i Red-Riverdalen. Da jeg sel er opvokset som 

gaardbruker, var det interessant


for mig at studere det Amerikanske jordbruk. Aa, for et præktig 

syn at se de store vidder med modent korn. Et herligt land. Jeg vil 

rope hurra for Nordmændene som overveiende er jordbruksfolk 

derover. Saa var lidt industriarbeider, og da jeg var en 

arbeidsvant mand, gik det bra. Hele tiden derover hadde jeg 

følelsen av at Nordmændene var godt introducert over Amerika, 

saa det var ingen skam at være Nordmand. Vi er stolte av Dere 

Østerdøler, og vil gjerne at slæktskapsbaandet haa holde os 

sammen frem over tidene. Den opvoksende slækt derover maa 

ikke tape bort det norske maal, — det er netop det som binder os 

sammen. Maatte Norrøna-folket vokse og trives der. Tillykke med 

festen og hilsen til slækt og kjendinger fra Østerdalen. 

—John E. Roe, 

Vingelen, Tolga. 

LÆRER PER SIMENSEN SKRIVER: 

Jeg erindrer godt talen om de første pionerer til U. S. A. En 

søster av min far var gift med Embret Slaabakken, der var en 

framifraa kar i mange maater, men han spredte sine kræfter. 

Familien reiste til Amerika, like indtil Indianer territoriet i 

Minnesota. Ofte var pionerene utrat for de rødes overfald. De 

brændte og røvet. Familien maatte flykte i største hast. Den 

yngste gutten kunde de ikke faa med sig, og derfor tullet de den 

ind i en skindfæld og kastet barnet i et elendig skjul. Det reddet 

gutten. Han blev fundet i bedste velgaaende og levet længe. 

Familien arbeidet sig op til velstand. Den ældste søn Ole blev en 

grepa kar. Da borgerkrigen brøt løs, lot han sig med flere norske 

hverve til et rytterkompani og avancerte til løitnant og blev 

dekorert. Naar kompaniet paa de hvite hester hugg ind blev det 

blodige pander. Kompaniet vek aldrig. Aa, hvor mit barneøie 

tindret og glædestaarer randt. Jeg vokste ved berømmelsen over 

min nære slæktnings heltedaad derover i sit nye hjemland. Saa 

en dag fik far et brev hvori var indlakket en gulddollar. Den blev 

til en tabu. 

Saa blev det en krise. Lars Hulbækdal, Ole Thomasgaard- 

Esten Flatgaard med flere reiste over. Præktige karer alle 

sammen i aand og haand. Under indseilingen til New York støtte 

skibets ammen med et andet skib og fik et stort hul i bau-


gen. Skibets last og passagerer blev kommandert til bakstavnen, 

saa skibets baug blev hævet, saa vandet ikke flommet saa 

voldsomt ind. Lars Hulbækdal skrev, at han stod færdig til at 

kaste sig i sjøen med et bord under armen. Skibet kom frelst 

iland. At reise til Amerika nu er som de gamle forestillinger om at 

reise til Himmelen, og vel saa det. En lystreise bare. Et 

pengespørsmaal. 

Det blev stille en stund ,men da jernbanen blev færdig fik 

reisefeberen for alvor tak i ungdommen. Anders J. Volden, Ole 

Brændmoen, Anders A. Broen og Amund Thorsen, Tellebondeguttene 

Jon og Per — barndoms- og arbeidskamerater. 

Skulde læseren av brevet træffe nogen av disse, saa bring dem 

min hjerteligste hilsen. Knut E. Storbækken en elev av mig i min 

grønne lærertid i Erliens skole. Han er jo blit en Krøsus. Det er 

ikke mit eksempel han har tat da ihvertfald. Fra min første 

lærertid i Tufsingdalen husker ,jeg Tobias Jonsen Moen, det ogsaa 

blev en Seminarkamerat paa Hamar 77-99. En livlig knekt. Vi fra 

Nordre Østerdalen stod noe tilbake for de andre, iallefald det 

første aaret før vi blev klimatisert. Tobias var tyk og kort. En 

kunstner til at gaa paa hænderne for at ærrge de gamle 

konstabler. Da disse skulde gripe ham sprat han op som en 

viskelærball og borte var han som en svidske. Den gang vidste 

han ikke teologiske anlæg. Det var først i U. S. A. at teologien 

grep ham. Tobias blev prest. Billedet av ham hænger i statsstuen 

i Siksjølien. Intet billede har grepet mig saa sterkt. Det har 

brændt sig ind i sind og sjæl. Aa, hvor ansiktet lyser av 

sjælsrenhet og godhet. Utvilsomt var han en god prest og ærlig 

sjælesørger. Saa mindes jeg Broen, nu professor i U. S. A., en 

fremragende prædikant tillike. Som barn hadde jeg ham paa 

skolen. Vi blev gode venner. Vingene vokste, fuglen blev til en 

aandelig ørn. Norge har ikke hat skam av sine pionerer. De har i 

fuldt mon hævdet mor Norges ære. Hjertelig tak for Deres indsats, 

saavel materiel som aandelig. Slik skal det være. Utflytterne skal 

ved al sin færd prøve paa at kaste glans over sit barndoms hjem 

og folk til ære for dem selv og den bygd som har fostret dem. Jeg 

skulde ønske at træffe mine venner derover. Den tanke er nu 

dukket op at jeg skal ta mig en flyvetur gjennem stratos. 

Ingenting er umulig nu. Vell møtt. 

—Per Simensen.


DIKTEREN HR. IVAR SÆTER 

Det har glædet os Østerdøler meget at du i aar da vi feirer 30aars 

jubilæet for Norges fulde selvstændighet i 1905, reiser over 

for at besøke østerdølerne i Amerika. Alle har vi jo mange 

slæktninger og venner derover. Det er ikke hver maaned vi veksler 

breve med vore kjære i den nye verden, men de er stadig i vore 

tanker og intet budskap er os kjærere end naar vi mottar hilsener 

fra dem — og endda kjærere naar de kommer over til Østerdalene 

for at besøke os herhjemme i vore skoge og fjeld. 

Jeg sender de bedste østerdalske hilsener til alle norske i 

Amerika, idet jeg særlig ber om min hjerteligste hilsen til mine 

nære slæktninger, Iver Moens enke og barn i Cummings samt de 

to døtre efter Peder Moen og Anders Urseth i Fergus Falls. 

Særlig hilses min nærstaaende ven Amund Thorson, Minneapolis, 

samt Storbækken, Lars Eide med familie, Fergus Falls, og 

fotograf P. L. Eide, Photo Studio, Bottineau, N. Dak., og for-øvrig 

særlig alle utvandrede Tolginger med barn og barnebarn. 

I hengivenhet —Ivar Moen. 

PRESIDENT, ØSTERDALSLAGET, FERGUS FALLS, MINN. 

Tillat mig at bringe en hilsen og et ønske om fortsat held og 

fremgang til Østerdalslaget samlet til festligt stevne i en av 

Minnesotas vakreste smaabyer. 

Jeg er sikker paa at mine medarbeidere i Trønderlaget, er enig 

med mig, naar jeg siger at vore naboer fra Østedalens mange 

gaarde og grænder, er et folkeslag, som er til ære for hvilken som 

helst folkegruppe. Vi trøndere akter eder for eders retsind, for 

eders paalitelighet, og ikke mindst fordi at De ikke har git op i 

denne vanskelige tid. 

Vi hilser eder nu naar i fester! Maa denne feststemning følge 

eder i de travle arbeidsdage, der altid kommer efter et stevne. 

De røtter de har festet i gamle Norges jord maa ikke avhugges, 

det varmer os alle om hjertet naar det gaar nogen av os godt; maa 

der bli mange varme hjerter nu ved Østerdal-stevnet i Fergus 

Falls. Varme, paagrund av de hilsener der bringes eder fra Norge, 

og varme fordi venner og kjendinger møtes. 

Minneapolis, Minn. 

Paa Trønderlagets vegne, —0. Hegdahl, sekretær.


HILSEN FRA BYGDELAGENES FÆLLESRAAD 

Bygdelagenes Fællesraad sender herved de bedste ønsker og 

gratulerer Østerdalslaget paa dets 25-aars 

jubilæum. —Eilev O. Bakke, sekretær. 

OS I ØSTERDAL 

Herr forfatter Ivar Sæter, Tolgen:— 

Jeg har hørt du skal ut paa langreise — til Amerika. Jeg vil da 

først ønske dig en riktig god reise i alle henseender. Det vil bli en 

stor oplevelse, og at du faar en mottagelse som sier "seks" av dine 

landsmænd i det fjerne Vesten tviler jeg ikke paa. Vær god og ta 

med min varmeste hilsen til mine slæktfinger, onkel Lars og Per 

Eide og tante Eline Hammerstrøm, født Eide. Det er mange flere 

baade slæktninger og kjendinger. Hils alle! Mor og far kommer 

antagelig op en tur til dig før du reiser for at medsende helsinger. 

Ved siden av dette var det ogsaa en bøn om hjælp til vort 

kirkeorgels gjæld. Du kjendte dets historie og tilbliven. Far hadde 

loven paa store bidrag til indkjøpet, men naar tiden kom at orglet 

skulde betales var størstedelen av de utlovede bidrag redusert til 

smaa beløp. Min far har git adskillige kontanter til orgelet. Jeg 

har kanske git mest av alle, men det vil jeg netop ikke skryte noe 

av. Jeg tænker som saa : "Hvad du evner kast av i de nærmeste 

krav." Gjælden er nu kommet ned i kr. 6500. -- Den var paa kr. 

13,000. 

Jeg takker dig Sæter for at du altid ivret for at faa denne gjæld 

ordnet samtidig med kommunens akkord, men det gik ikke som 

du ønsket desværre. 

Hvis det skulde gis dig anledning, er jeg dig meget taknemlig 

om du paa det varmeste vilde tale Tolgen kirkeorgels sak for 

Tolginger der borte. Med dette ønsker jeg dig lykke paa reisen og 

velkommen tilbake til Gamlelandet. 

Med aktelse og hilsen, 

—Ivar Eide. 

PAA GAMLE TUFTER 

Amund Thorson, Minneapolis. 

Under mine besøk i gamle Norge i 1914, 1924 og 1930 var det 

min største fornøielse at færdes paa steder, hvor jeg til-


bragte barndom og ungdom. Alle gamle minder likesom passer 

revy for tanker og øie. Den gamle røststue, hvor jeg blev født, det 

rødmalte, gamle skolehus, hvor jeg lærte noget for livet og 

mangen gang boltret mig i vild lek. Den hvitmalte store kirke paa 

det ophøiede sted, hvor jeg var døpt og konfirmeret — to 

betydelige milepæle i ens liv — og hvor det saliggjørende ord saa 

ofte var forkyndt, var altid et attraaværdigt syn. 

Dalen, skogen, fjeldet, sjøer, tjern, elver, bækker — kort sagt 

alt — likesom takker en for sidst og ønsker en velkommen tilbake. 

Der kunde vært reist nye bygninger og nedrevet gamle, ryddet nyt 

land; men dalens natur var den samme. Vindens susen i den 

dystre, svaiende furuskog var den samme hvor tiuren om vaaren i 

elskovsrusen omgit av sit harerh av røier, hverken saa eller hørte. 

De fleste av de gamle skogkjæmper hadde undergaat 

forvandlingens lov under sag og øks, enten blit omgjort til 

materialer eller "reist sørover" paa Glommens brede, svulmende 

ryg. 

Bjerkelierne med de gamle sæterstøler opimot fjeldet var de 

samme, hvor haren om vaaren kom frem "paa groen" og or-hanen 

rundt omkring holdt sit buldrende spil; ikke at forglemme de 

sorgløse dage, da ens barnesko blev traadt skjæve som gjeter med 

lurlok og al den øvrige sæteridyl saa rikelig beskrevet baade i 

poesi og prosa. 

Født og opvokset i en fjeldbygd finder jeg ingen større fornøielse 

— enten med fiskestang eller gevær — at ta lange turer i 

fjeldet. Fjeldets store stilhet og friske luft har en egen dragende 

makt. Heiloens monotone næsten klagende toner og fjeld-rypens 

sang høver godt i omgivelserne og er likesom en forundret 

velkomsthilsen til vandreren. Den deilige ørret i fjeldvandene faar 

ens mund til at løpe i vand bare ved tanken. 

Ransjødalen i Tolgen og Spekdalen hvor jeg tilbragte flere aar 

som gjetergut, er altid et paradis for mig under Norges besøk. I 

den første dal har man Ransjøpiggen mere end 1000 meter over 

havet og hvorfra i klart veir kan sees 9 kirker. Elgpiggen er endda 

høiere. Ransjøen er den første kilde til Glommas største bielv 

Rena, og som kjært barn har mange navne saa ogsaa Rena elv. 

Gjennem Ransjødalen heter den Ransjøaa, ved sammenløpet med 

Speka fra Spekesjøerne i Spekdalen tar den denne elvs navn for 

igjen naar den naar Brydalen — kapell


sogn til Tynset — at omdøpe sig til Bryaa, som rinder ind i Finstadsjøen; 

ved utløpet av denne sjø antar den navnet Finstadaa 

gjennem Finstad og Undset bygden og naar den kommer frem til 

hovedbygden Rendalen antar den navnet Rena, hvilket den 

beholder til den former sig med Glomma ved stationsbyen Rena i 

Aamot. Paa dette sted bor en gjæv Østerdøl, Tollef Kilde, hvis 

livsdrøm, arbeide i tale og skrift har været at Rena skulde 

kanaliseres til Storsjøen i Rendalen. En vandvei fra Glomma her 

vilde nok bli nyttig, men koste mange penge. Maaske en gang i 

fremtiden ideen kan virkeliggjøres. 

Vi vil ta en liten trip og følge Rena elv paa dens løp, hvor den 

snart i strømme. snart i fossestup, snart i stille og gjennem 

blinkende fiskerike sjøer, snor sig paa sin vei. Akrestrømmen, 

Hornsetstrømmen og Finstadsjøen i Rendalen blir om sænket — 

væsentlig paa statens bekostning — hvorved store arealer av 

dyrkbart land indvindes til bureisning. 

I nedre del av Ransjødalen gjenstaar endnu grundmurene av 

landets ældste andelsmeieri. 

I Spekdalen rinder elven gjennem dette saakaldte "Spek-hugg" 

som er i to avdelinger, øvre og nedre. Dette er en seværdighet av 

rang; berget er likesom saget lodret ned paa begge sider og det er 

op til 100 meter ned til vandet med en bredde av 30 til 50 meter. 

Paa steder hvor man kan naa ned med fiskestang og snøre har 

man straks en graadig, sprællende ørret paa kroken. Paa et sted 

med møisommelig adkomst fra begge sider forefindes den 

saakaldte Jutulbro, som bestaar av 5 a6 meter træstammer 

likesom støpt ind i bergvæggen. Jeg har selv kravlet over denne og 

det er ikke for gamle folk i 70 aarene i storflom og teleløsning om 

vaaren førte elven saa meget grus, sten og sand med sig at flere 

gaarder i Brydalen blev lagt øde. Landskapet paa begge sider av 

disse jutulhug er svært brat, ulendt med stenurer og granskog. I 

70 og 80 aarene var her, saavelsom i den nærliggende 

Gammeldalen meget bjørn, som hadde hi paa disse steder og hvor 

mange blev skudt paa æte av gampskrotter. Brydalsfolk fortæller 

om en mand ved navn Magnhild-Simen, som i 1879 stod ansikt til 

ansikt med Bamse Brakar paa 30-40 meters avstand. Heldigvis 

for Simen, som intet gevær hadde, var jutulhugget mellem ham og 

bjørnen; denne var øiensynlig sint, brummet stygt, for omkring 

paa bakbenene, rev op mindre trær, stubber og sten, som den


kastet mot manden, som bamsen ansaa uberettiget at trænge ind 

paa dens enemærker. Simen betraktet bamsen en stund, hvorpaa 

han med hjertet i halsen løp saa hurtigt benene kunde bære ham 

ned til bygden. 

Nu er bjørnen en saga blot i alle Østerdalene, og storskogen 

gaar hurtig den samme vei. 

Tilslut endnu nogen ord om jutuler og deres gjennem sognet 

utførte bedrifter. Ved Spekas indgang i Brydalen straks nedenfor 

disse jutulhug er en liten slette, hvor der ligger tre kulerunde 

stener, som veier ca. 100 kilo, hvorom sagnet fortæller at 

jutulerne brukte disse naar de lekte sig med at "kaste kil", saa det 

har nok vært kraftige karer. 

Der findes et andet jutulhug mere tilgjængelig for turister ved 

Barkald-fossen i Glomma og Barkald station. Det er større og 

meget dypere end Spekhugget — næsten 300 meter dypt, om hvis 

tilblivelse sagnet fortæller, at Rendalsjutulen og Glomdals-jutulen 

engang blev uvenner og som en hevnakt vilde Rendals-jutulen faa 

Glomma til at rinde gjennem Rendalen og i det øiemed gjorde han 

med et eneste hug, dette skar i Barkaldkjølen og hadde ikke solen 

rundet idet han var færdig til det andet hug, hvormed han sprak, 

saa vilde kanske Glomma ha strømmet gjennem Rendalen 

istedetfor gjennem Storelvdalen.


Til Hans kongelige Hoibet Kronprins Olav av Norge 

I Anledning Amerika-Hilsenen. 

Stolte navn i en verdens-stimmel, 

Olav, helligt blandt fyrsters tal, 

Staar i guldskrift paa Nordens himmel, 

Pryder Norrøna konge-hall. 

Kronprins Olav os jubel bringer: Vesterheimen 

faar konge-bud — 

Festens deilige klokker ringer; 

Folket bøier sig — takker Gud! 

Friske vindpust fra Norges aaser, 

Sang fra storskogen suser ind 

Mægtig fædrenes aand nu blaaser 

Over utflytter folkets sind. — 

Prinsens budskap er gjeve retter, 

En Ambrosia, nektar fin, 

Hjemlandslængselen rigt de mætter 

Stemmer hjertet lik idel vin. 

Der er hellige baand som binder 

Nordmænd til deres barndoms strand: 

Tro og kjærlighed — ungdoms minder 

Ædle tanker for fædreland 

Disse baand blir nu skjønt forstærket 

Ja- velsignet ved prinsens flid 

Saa forhærliges Olavs-mærket — 

Spredes glans fra vor velmagts tid. 

Norges kjærlighet gir Dem rangen 

Ære, troskap blandt høi og lav; 

Dyd som nynnes i vuggesangen, 

Duft i blomsten ved folkets grav 

Denne kjærlighets fagre flamme, 

Blusser ogsaa paa Vestens strand, 

Ja, vi elsker vor folke-stamme, 

Kongehuset og fædreland.


Hils til mor fra den fjerne verden. 

Bøn vi fletter i festens sang 

"Gud, som ledet den lange færden 

Seklers korstog til stormagts rang 

Varm op folket ved fredens alter, 

Hett av fædrenes blod og brand. 

Salv de tingmend som lov forvalter. 

Døp med Ridderaand Olavs land." 

Norges Ledere. 

Her skuer vi ut over stormende vande 

Hvor mægtige dønninger hæver sig op. 

Og bølgerne bruser langs fædrenes strande 

Og løfter mot solen den skumbvite top. 

Naar stormen paa Norrøna folkehav yrer 

Da klarest vi ser disse lys langs din strand 

Ti de er genierne, disse som styrer 

Og spreder forklarelsens lys rundt vort land. 

H. M. Kongen. 

Utflytterfolket har smaakonger nok 

I loger, i lag—ja, i kirken, desværre! 

Formænd og farmere, prester i flok 

Vil være kong Harald, kong Magnus, kong Sverre 

Dog enhetens tanke fra ældgammel tid, 

Som samlede Norge er ogsaa naadd hid: 

Vi samles som nordmænd. Vor tanke gaar flyvende, 

Kjærlighetsvaren til kong Haakon den Syvende. 

TIL ØSTERDALSLAGETS DAMER 

Østerdalslagets damer begyndte at røre paa sig, for første 

gang, under vort stævne i Fargo. Og naar nu interessen er 

vaaknet blandt lagets kvinder, behøver vi ikke længer at staa i 

tvil, hvad lagets skjæbne angaar. 

Kvinderne ved stævnet i Fargo besluttet blandt andet at sy 

flere sengetæpper. Ledende damer i Fargo staar i spidsen for et 

tæppe. Ledende kvinder i Minneapolis garanterer et andet


tæppe — kanske to. Mrs. P. L. Norbeck fra Wildwood, Canada, 

lovet at skaffe et tæppe. Tanken er at sy navne paa tæppet, og 

hver en, som faar sit navn indsyd paa tæppet, maa betale ti cent 

pr. navn. Undertegnede beder nu indstændig, at alle damer 

blandt Østerdølerne hurtigst mulig sætter arbeidet igang. Vil 

hvemsomhelst ta det paa sig at samle navne og 

ØSTERDALSLAGETS DAMER. 

Ledende damer i Østerdalslaget som besluttet at hjælpe til med utgivelsen 

av "Østerdalenes Saga". De latet og solgte sængtæppr. 

sende dem til os? Gaa til alle kjendte, bed om ti cents og giverens 

korrekte navn. Spørg andre kuinder om de vil hjælpe dig at samle 

navne, og naar du har samlet saa mange navne som mulig, send 

dem og pengene til undertegnede. Vi maa be om at faa ind alle 

navne saa snart som mulig — la os si inden den første oktober. Vi 

skal selv sy navnene, men dere maa sende dem ind til os. Om det 

er mulig, vilde det være ønskelig at faa navnet paa bygden, hvor 

disse folk er fra i Norge. Det er ikke absolut nødvendig, men vi 

tænker at faa alle fra en bygd paa en "square block."


Komiteens navne og adresser er: Mrs. Mina Kjernet Foss, 

3501 24th Ave. S., Minneapolis; Mrs. Emily Erickson Tangvald, 

2309 23rd Ave. S., Minneapolis; Mrs. K. G. Nilsen, 2625 Park 

Ave., Minneapolis; Mrs. Nina Tangen, 1208 2nd Ave. S., Fargo, N. 

D.; Mrs. H. L. Brevik, 820 8th St. N., Fargo, N. D.; Mrs. Hans 

Bakken, Audubon, Minn.; Mrs. Lars Eide, Wildrose, N. D.; Mrs. 

Ole Berg, Banks, N. D.; Mrs. Ole Johnson, Detroit Lakes, Minn.; 

Mrs. Martin Baker, Eau Claire, Wis.; Mrs. J. R. Buflod, Lebanon, 

S. D.; Mrs. P. L. Norbeck, Wildwood, Alberta, Canada, og Miss 

Olga Johnson, Argusville, N. D. 

For komiteen 

Mrs. K. G. Nilsen, President og Kasserer 

NOGLE BEMÆRKNINGER OM VORE REISER I 

ØSTERDØL-SETLEMENTERNE 

Bestyrelsen av det nationale Østerdalslag utnævnte undertegnede 

og Mina Kjærnet Foss til at reise rundt blandt Østerdølene 

her for at samle oplysninger for vor bok "Østerdølenes 

Saga", som lagets formand pastor K. G. Nilsen blev valgt av laget 

til at redigere. Mina Foss er baade en morsom og dygtig 

ledsagerinde. Vi to hadde en lærerik reise. 

Vi reiste i flere stater og besøkte de fleste store Østerdølsettlementer. 

Hvor vi kom mødte dølene os med velvilje. De 

fremviste at de var interesserte i saken vi representerte. De 

fremviste, at de endnu bærer varme følelser for fædrelandet og 

hjembygden. Endog de av den anden og tredje generation av 

utflytterfolket talte med ærbødighet om det land forældrene hadde 

elsket og om minderne som hadde staaet saa lyse for far og mor. 

Hvad farmerne angaar fandt vi at dølene i Wisconsin har 

mindre farme end de i Minnesota og Nord Dakota. Men til 

gjengjæld har de i Wisconsin penere farme idet de ser ut til at ha 

tat bedre vare paa sit land. Farmerne i Wisconsin har lagt sig 

mere efter meieridriften, medens de længere vest avler mere korn, 

saasom hvete, mais, byg, havre, lin osv. 

Østerdølene i Wisconsin er de mest gjæstfrie folk paa jorden, 

og de har saan grepa god kaffe! Tak for kaffen, fru Berith Garlid i 

Ellsworth. Tak for rømmegrøten, fru Theoline Beck, Spring Lake. 

Alle dere Wisconsin døler tak for besøket. Og


saa vil vi sige at vi fik saa mange pene breve. Wisconsin-karene 

har sandelig ikke glemt at skrive pent. Men mesteren av alle i at 

skrive nydelige breve er Martin Bakker, Eau Claire. 

For at ikke dølene i Minnesota skal bli fornærmet maa jeg sige 

lidt om dem ogsaa, og det vi siger maa være sandheten. Vi gik 

rundt og aat og drak blandt dem indtil vi blev runde om ribbene. 

Mr. og Mrs. Einar Stengel i Saum burde vælges til assisterende 

rømmegrøt-kokere av Østerdalslaget. Tak! Vil sige til Mrs. Olaus 

Flermoen i Winger, Anna Krogseng i Saum, Mr. Halvor Stai i 

Pinewood, Emil Østmo, Winger og mest av alt til Mr. og Mrs. Ole 

Bruun i Climax, aa nei, hvor godt vi hadde det hos eder. Alle de 

andre ogsaa mottag vor tak. 

Vi fandt mange døler baade i by og paa land, farm og fa-brik. 

Vi har set dem grave guld og arbeide i oljefelt. Vi har set dem i 

fabrik og i maskinshop og paa kontoret. Vi har hilst paa østerdøl 

læger, prester og kommanderende i hæren. Østerdølene er idet 

hele tat akkurat lik andre folk som Gud har skapt. Vi har truffet 

kun nogle faa av de 40,000 østerdøler, som kyndige mænd 

paastaar skal være i Amerika. Deres be skjæftigelse er omtrent 

som følger: 

Farmere ................15000 Handelsfolk ............... 700 

Fabrikarbeidere....... 7000 Minearbeidere ...............70 

Tjenestefolk ............ 5000 Oljegravere ...................30 

Mekanikere ............ 5500 Utilities ...................... 500 

Kontorarbeidere ...... 4000 Dagdrivere ................. 150 

Professionelle ......... 1900 Forskjellige andre ........150 

Venligst Deres 

—Mrs. K. G. Nilsen. 

SKATTERNE I AMERIKA OG ROOSEVELTS "NEW DEAL" 

Skattene er store, og det ser ut til at størstedelen av dem gaar 

til uærlige politikere og unødvendige statsfuktionærer. Enten maa 

dette rovgjærrige snyteri stanse eller ogsaa staar en revolution for 

døren. 

Ved siden av den direkte føderale skat og statsskat, er der 

inkorporationsskat, obligationsskat, indkomstskat, arveskat, eiendomsskat, 

løsøreskat, osv. Der er skat paa alt vi æter og ifører 

os og nyter og der er luksusskat. Der er femti forskjellige skatter 

paa et brød vi kjøper hos bakeren. Der er 26 skat-


ter paa din automobil. Der er 200 forskjellige skatter paa olje og 

oljeprodukter. Vi betaler sytti skatter paa den apothekvare vi 

kjøper. Og der er høie skatter paa den kiste vi snart skal ligge i 

og for likbesørgeren. Folk har neppe raad til at leve; de har slet 

ikke raad til at dø. 

President Franklin Delano Roosevelt, som gir sig ut for at 

være Amerikas berømte læge har git følgende prescription for 

landets kur. Han kalder kuren "The New Deal" Han mente at hvis 

Amerika tok ind disse mediciner skulde hun bli frisk. Her 

gjengives nogle av pillerne i kuren: 

THA FSA FCC 

TCA HOLL REA 

RFA NIRA CCC 

FFMC AAA NRS 

FLB NRA TVA 

PCCA PWA SEC 

FERA WPA SSB 

Men Amerika fik vondt i maven av disse mediciner. Hun er 

sykere idag end nogensinde. Statsgjelden er nu mere end hundre 

og firti milliarder kroner, og landet har mere end ti millioner 

arbeidsløse. 

CYKLONEN NÆR WINGER, MINN. 

Den 29de juni 1877 gik der en fryktelig cyklon over Winger. 

Halvor Engemoens far og mor og hans yngste bror Olaf stod i 

stuen og iagttog den ankommende storm. Eftersom stormen 

nærmet sig øket deres frygt. Det blev klart for dem at de stod 

foran en fryktelig tragedie. Hans mor og bror skyndte sig ned i 

kjælderen, medens manden forblev ovenpaa for at se efter 

forskjelligt. Da Engemoen ikke straks kom nedenunder gik Mrs. 

Engemoen op for at se efter ham. Og netop som hun løftet 

hovedet op over gulvlæmmen var cyklonen der. Hun dræptes 

øieblikkelig. Det siges at en bjælke skar hendes hoved ret over. 

Gutten Olaf blev løftet op og blaast væk og havnet nede i en sjø. 

Men de fandt ham og reddet hans liv. Engemoen selv kom saa 

fælt tilskade at han døde straks efterpaa. Huset blev aldeles 

Ødelagt. Møblene blaaste væk og fandtes senere hængende i træer 

og nogle strøet viden om. Somme av møblene hadde blaast tværs 

gjennem laavevæggen.


NEKROLOGI. 

Ole Jørgenson, 81 aar gammel, far til Carl O. Jørgenson, 

Fargo, city auditor, døde nylig i Fargo hospital. Mr. Jørgenson var 

kolonialhandler i Milnor i ca. femti aar. Han var født i Østerdalen, 

Norge. Han kom til Amerika med sine forældre og bosatte sig først 

i Wisconsin. Senere flyttet familien til Belgrade, Minn. Av 

efterladte kan nævnes hans søn Oliver M. Jørgenson, Billings, 

Mont. Jørgenson var medlem av den Lutherske kirke og "Modern 

Woodmen of Amerika." 

Nils Hagen der i mange aar var utgiver og redaktør av "Oklee 

Herald", Oklee, Minn., døde i sit hjem fredag den 3die september 

1937. Han var født i Elverum, Norge, 1870 og kom til Amerika 

1893. Han overlenes av hustruen. 

AMERIKA REISE 87 AAR SIDEN 

Trykt i "Fjelljom" 16. juni 1930. 

Vi har faatt anledning til at offentliggjøre et Amerika-brev fra 

1851, hvori der meget interessant fortælles om hvordan 

emigrantenes reise over "blaamyra" dengang foregikk og om 

forholdene derborte. Brevet er skrevet av en Ingul Eriksen 

Sagen til hans brødre i Oversjødalen; men det findes nu i John 

N. Feragens eie. 

Efter nogen indledende ord med hilsen og takk for sidst 

kommer skildringen av reisen: 

— Det har gaaet os meget godt paa hele Reisen. Den 15de 

April reiste vi fra Christiania, den 16de kom vi til Aasgaardstrand, 

og der steg vi ombord paa et Skib som heder "Christiania". 

Den 2lde April afseglede vi fra Aasgaardstrand. Den 27de 

April saa vi Skotlands Kyster. I den Tid var der en frøgtelig Storm 

i Nordsøen ; men Guds vældige Haand stod os alle bie. Den 3die 

Mai seglede vi giennem Den Engelske Cannal. Den 8de og 9de 

Mai var der en Storstorm i Atlanterhavet. Den 13de Mai fangede 

vi en stor Fisk, som var 4 Alen lang. Den 22de Mai saa vi store 

Isberge. Den 28de Mai gik den store Master tvert af. Der kom 

ogsaa til Verden et Barn paa Søee, og ingen døde. Den 31. Mai 

saa vi Amerikas Kyster. Den 4de Juni kom vi til Qvebek. Den 7de 

afgik vi paa Dampskibet fra Qvebek. Første Pintsedags Morgen 

kom vi til en stor Stad som heder Montreal, anden Pintsedag steg 

vi paa Dampvogn heri-


fra. Montreal var den største Stad vi saa paa hele Reisen. Fra 

Qvebek til Milwaukee var vi snart paa Dampskib snart paa 

Dampvogn; vi var 3 Gange paa Dampvogn, 4 Gange paa Dampskib. 

Det er 300 Norske Mile fra Qvebek til Milwauke, og derfor 

betalte vi 5 Dollars for hver voksen og det halve for min Datter 

Ingri; hun var 4 Aar gammel. Børn som er under 4 Aar gik fri, og 

alt vort Tøi gik frit. I Milwauke maatte vi betale 1 Dollar i 

Brygpenge. Fra Milwauke til Yorkville betalte jeg 4 Dollars for vort 

Tøi og Skyss til os selv. — 

Over Søen var jeg frisk hele Tiden; men hele min Familie var 

syg, undtagen min Datter Dortea som var frisk paa hele Reisen. 

Men da vi kom paa den sidste Dampbaad blev hun syg, og hun 

var syg i 5 Uger, og den 21de Juli tog hun sin Afsked i fra Verden. 

For nærværende Tid er vi alle gudskelov med Hilsen og Sundhed. 

Nu har jeg leiet Huus paa et Aar af en Norsk Mand som heder 

Monssen, og derfor skal jeg betale 6 Dollars. Iver Iversen fra 

Tyldalen er og i same Huus. Jeg var paa arbeide hos en Mand i 10 

Dage, og derfor fik jeg 7 Bushel Hvede. Dette var min første 

Fortjeneste. Derefter kom jeg til en Norsk Mand og fik 10 Dollars 

og 1 Bushel Hvede om Maaneden. Den 25de Juli kiøbte jeg en 

Koe og gav 18 Dollars for den. Den 12te September kiøbte jeg 

atter en Koe, som jeg gav 13 Dollars for, og til den forede jeg, saa 

jeg har Foer nok. 

Den 19de September kom de som reiste i fra Tolgen i Somer. 

Den 23de September blev min Søster gift med en Enkemand i fra 

Norge, der heder Erlant. 

Min Søster Ingebor tiener i Rusine som er en Kiøbstad, og hun 

har ikke fuldt 1 Dollar for Ugen. Jeg arbeider omtrent 8 Engelske 

Mile i fra mit Hiem, og der har jeg 10 Dollars for Maaneden og 

Kosten. Her er nu Somer, og naar jeg tenker tilbage paa den 

sidste Høst (fjor) sidste October i Norge, saa havde vi fuld Vinter. 

Bliver det iaar som sedvanligt, saa haaber vi endnu at have 

Somer 1 Maaned eller ogsaa enda noget lengere, saa jeg angrer 

slet ikke paa min overreise til Amerika. 

Jeg indser nu at jeg kan komme i en sorgfri Stilling, hvis Gud 

forunder mig Hilsen og Sundhed. Derimod i Norge kunde jeg ikke 

naa dette Maal, om jeg arbeidede baade Dag og Nat. Om Vinteren 

her kan jeg sove trygt paa min Seng til Dagens Lys fremkommer. 

Her er ikke just det bedste Sted; men længere i vest i Landet er 

det bedre, der er rindende Vand og bedre


Klimat, og did agter jeg at reise med Tiden og flere til med mig. 

Det er mit Hjertes Ønske, kjære Brødre, om I kunde komme 

næste Aar. Det same ønsker jeg ogsaa vor Moder og vore Søstre, 

og dette tror jeg ogsaa vilde tiene Eder bedst. I Norge tror jeg at I 

ikke kan slæbe Eder frem. 

Hvis I reiser saa maa I paabegynde Reisen same Tid som jeg, 

og er der flere i Omegnen som vil reise, saa maa I give Eder 

samen og skrive et venligt Brev til Mægler Klod i Christiania og 

lægge det i Posten og betale Postportoen naar I lægger det ind; 

men I maa skrive i betimelig Tid for di det er mange i fra andre 

Kanter som vil tinge sig til ham. Jeg kan ikke hjælpe Eder med 

Penge førend I kommer til Milwauke; da skal jeg hjælpe Eder hvis 

I kommer. Det gaar ikke for sig at sende Penge herifra, thi jeg ved 

ikke hvor jeg skulde lægge dem ind. Forsvarlig Pruviant maa I 

have med Eder hjemme ifra, saa som tørt Kjød, Ost og Mysmørost 

og Smør. 1 Btt. Smør, 1 Btt. Ost, 1 Btt. Mysmørost, og det skader 

ikke om I tager mere med. 1 Vog tørt Kjød. Naar I kommer til 

Christiania, maa I se Eder for at kjøbe god Pruviant, saa som 

Melgryn, Erter og Potedes, hvormeget I skal kjøbe faar I vide naar 

I kommer til Christiania, samt 3 Pund Kaffe og Sukker. Flesk 

behøver I ikke at Kjøbe der, I kan hellere bringe med Eder godt 

Faarekjød i Ste-den derfor. Brød maa I have med hjemme ifra som 

er godt tørret og vel virket, 1 Pot Franskbrændevin, 1 Pot Kamferbrændevin 

og 1 Pot Sirup. I maa lægge Mærke til at det er 

Taksten jeg har opgivet. 

P. S.—Klæder maa I bringe med Eder saa meget som I har og 

Sengeklæder samt en god Fæld. 1 Vafeljern, 1 Hovtang, 1 Taxel, 

en god liten Øxbile, og I bringe med Gulbergs Salmebok og 

Lindrod Postille. Vadmaal kan I bringe med til mig og barkede 

Kalvskind, 6 Potter Tjære kan I bringe med til mig. da Tjæren er 

her meget dyr. Med Fragten gaar det næsten med det same. — — 

Efter at ha omtalt en række mere familiære ting, kommer 

brevskriveren tilslut i en efterskrift med en opregning av endda 

flere ting de maa ta med sig paa reisen: en Madkjedel med Laak 

forat koge i, en Kaffekjedel, en god Trækop at tage Vand i, en god 

Spunsbøtte, en Natkop m. m. — Det var anderledes at reise 

dengang end nu!

Tryslinger paa stevnet i Fargo, Nord Dakota, 1931.


Østerdølen i Amerika. 

Av Pastor Bersvend J. Blikstad, Dalton, Minn. 

Det er sandt! 

Han kom! Tok fatt!Og vandt! 

Saa efter mange slitsomme aar 

Sitter han nu i taalelige kaar. 

Men de kommer, de stille stunder, 

Naar hverdagslivets stræv maa bukke under 

For den længtende, dragende stemme, 

Som ei saa let lar sig forglemme. 

I hjertet længselens ildflammer luer, 

I tanken ofte han dalen skuer. 

Det er saa vanskelig helt at glemme 

Dalen, skogen, folket, — livet derhjemme! 

Hans livssol daler imot vest. 

"Kommer ei hjem!" — det han ønsket mest. 

Landet i vest vil gi ham en gray. 

Amerika — der han livet sit gav. 

Men leve vil han i barnet sit, 

Hvor han indelsket arven fra far og mor. 

Ved ham faldt dalens sædekorn vidt, 

— omplantet i Amerikas mottagelige jord. 

Han har vært dalen sin en trofast søn, 

Baaret den frem i virke og bøn. 

I al sin færd har han vært sig sjøl 

— en fribaaren, menneskelig Østerdøl. 

Gud signe dig min kjære bror! 

Og slægten din hvorend den bor! 

At det gode i vort folk faar vokse frem! 

Og vi alle naar — det evige hjem!


Gust Gunderson. 

Fru Mina Kjaernet Foss. En av bestyrelsen og en av de mest 

Bestyrerinde av Trysil Laget i Minnea- fremtræ ndende Østerdøler i Duluth. 

polls og vice-bestyrerinde av Tvilling- Var en av stifterne av Duluth Oster- 

byernes Østerdalslag. dalslag. 

9. BIOGRAFIER AV ØSTERDØLER I AMERIKA 

Senator Nels T. Moen. 

Østerdalslagets Første Formand. 

Nels T. Moen var født i Freeborn County, Minnesota, den 26de 

mai 1866 og var saaledes ved sin død i sit 64de aar. Hans 

forældre var fra Tynset. Da han var to aar gammel flyttet hans 

forældre pioneer parret Tollef Nelson og hustru med okseskyds i 

1868 til Otter Tail County og bosatte sig i Town of Tumuli ved Ten 

Mile Lake. Her voksede Nels og hans søskende op. Han fik den 

skolegang som hine primitive forholde hadde at yde, og blev i en 

ung alder sendt til Red Wing Seminar, hvorfra han graduerte fra 

College avdelingen i 1893. Der-efter studerte han ved Minnesota 

Universitet og blev uteksaminert fra den juridiske avdeling. Han 

holdt skole nogle aar


paa forskjellige steder i studenterdagene. En tid var han principal 

for skolen i Halstead, Minnesota. Om aftenerne var han 

beskjæftiget med lovpraksis. I 1897 flyttet han til Ada i Norman 

County og forblev der i ti aar. I denne tid var han i to terminer 

skifteretsdommer og County advokat i en termin. 

I 1907 blev Moen statsadvokat for Anti-Saloon Ligaen og 

opofret sig en tid utelukkende i kampen mot saloon-trafiken. En 

gang var han prohibitionspartiets kandidat for kongressen. 

(Fra høire): 1. Mrs. K. G. Nilsen, formandens hustru som reiste rundt i 

forskjellige stater og sammen med Mrs. Foss (venstre) organiserte for lokale 

Østerdalslag, og samlet materiale for "ØsterdØlenes Saga". Hun er sekretær 

av Tvillingbyernes Østerdalslag, og kasserer for Østerdølenes Dameforening 

samt kasserer for "Nina Grieg" sangforenings "Norges fond". 

2. Carrie Otnes Hanson, flere aar sekretær av Tvillingbyernes Østerdalslag. 

En dyktig østerdøl. 

3. Mina Kjærnet Foss. Bestyrerinde av Trysillaget. Vicebestyrerinde 

av Tvillingbyernes Østerdalslag. Hun reiste sammen med Mrs. Nilsen og organiserte 

lokale Østerdalslag. 

Da byretten blev oprettet i Fergus Falls i 1911 blev han av 

Guvernør Eberhardt utnævnt til bydommer der. Han var da 

flyttet tilbake til hjemtrakterne igjen og bodde der til sin død. 

Senere blev han valgt til medlem av Minnesota Legislature og 

tjente som saadan med megen dyktighet i fem terminer. Han var 

direktør for folketælling-en for det 9de kongressdistrikt, som 

omfattet ti Countier i nordvestre Minnesota. 

Moen tok flittig del i bygdelagsbevægelsen og var i 1925 

vitepresident for komiteen der forestod hundreaarsfesten i


Minneapolis. I to aar var han formand for Bygdelagenes Fællesraad. 

I de senere aar har han været meget aktiv i den norskdanske 

presseforening og har siddet i bestyrelsen som vicepresident. 

I flere aar var han formand for Østerdalslaget. I sine yngre 

aar var Moen meget interesseret for bruken av det engelske sprog, 

særlig i kirken. Men i de senere aar blev han en 

norskdomskjæmpe, der bidrog kraftigt til bevarelsen av denne del 

av fædrearven. 

I atten aar var han redaktør for Fergus Falls Ugeblad. Han er 

den tredie redaktør bladet har havt i dets 46de aars virksomhet. 

Moen og familie var blandt de mange der rammedes av den 

fryktelige tornado, som gik over Fergus Falls. Han og hans hustru 

reddet sig i kjælderetagen av deres hjem, medens huset reves væk 

av stormen. I det paafølgende gjenreisnings arbeide tok han en 

fremstaaende plads og bidrog meget med raad og daad for de 

mange forulykkede. Da Bethlehem kirken det følgende aar blev 

gjenopbygget, tjente han paa byggekomiteen, og det skyldes for en 

stor del hans interesse og ind-sikt, at dette Gudshus blev saa 

vakkert og hensigtsmæssigt. 

Et andet byggeforetagende, som han interesserte sig meget for 

og tok aktiv del i, var opførelen av alderdomshjemmet i Fergus 

Falls. Han var sekretær og skapte megen interesse for hjemmet 

med sine indtrængende opraap i Ugebladet. 

Pioneerhistorie var han meget interessert i ,og en av hans 

aidste offentlige taler holdtes ved 60 aarsfesten i Ten Mile Lake 

Menighet, hvor han var opvokset. Den aandede av inderlig 

kjærlighet og .aktelse for de gamle pioneerer og deres virke i stat 

og kirke. 

Den 21de januar, 1893 blev Hr. Moen gift med Miss Betsy 

Johnson, som døde i 1908. Den 27de december 1911 blev han 

gift med Miss Ingeborg Stortrøen. 

Denne elskværdige mands løpebane endte pludselig. 

Begravelsen foregik fra Bethlehem kirke, hvorav Moen var 

medlem, samt trustee. Menighetens prest, pastor J. A. Quello 

samt dens forrige prest S. C. Simonson fra Aastad forrettet. En 

mindekrans fra den norske presseforening blev lagt paa baaren av 

Hr. Halvard Askeland fra Minneapolis. En hel del mindekranse i 

form av penge til fattighjelp ved gamlehjem-


met blev lagt paa baaren av venner og slægtninge. Blomsterkransene 

var meget vakre. Som æresvagter fungerte pastorne A. 

J. Hulteng, Tjørnhom, O. G. Aasen, H. H. Hagen, H. M. Thoresen, 

Elias Pedersen samt M. G. Stang, K. Sletto, A. G. Anderson og Hj. 

Soderholm. Aktive likbærere var pastor O. F. Braaten, dommer J. 

N. Haagenson, K. H. Bergerud, F. P. Johnson, Geo. Berger og 

Andrew Urseth. 

FÆDRENES TRO BLANDT UTFLYTTERFOLKETS 

UNGDOM 

Av Dommer Oskar H. Bakke, Ada, Minn. 

"Skuer hen til den klippe av hvilket I er uthugne, og til den 

gravhule av hvilket I er utgravne". (Es. 51-1) 

Naar vi vil mindes utflytter folket's efterkommere, deres kaar, 

arbeide, interesser, deres stilling og indflydelse her i landet, deres 

kald og opgaver, de aandelige og intellectuelle værdier de er i 

besiddelse av — da finder vi straks at vi har for os et "Norge i 

Amerika". 

Den som vil forstaa utflytterfolket's efterkommere — de her i 

landet fødte og opvoksne norske folk, av første, anden og senere 

generationer — maa se dem i lyset av deres fædre her i landet og i 

Norge. 

Jeg skal ikke forsøke at gaa ind i dette emne utførligt — men, 

som en der er født her i landet av Norske forældre av den første 

generation, skal jeg kun nævne nogle tanker der kommer for mig, 

i betraktningen av vore fædre og den arv de har bragt os og 

betroet os, hvis arv vi er ansvarlige for at bevare og føre med os 

ind i det fremtidige Amerikanske folk. 

Norge er ikke et stort land, men Gud har velsignet det med 

mange store gaver. 

Det store og brede lag av det Norske folk er og har været et 

evnerigt og begavet og religiøst folk. Naar vi finder igjen disse 

aandelige og intellectuelle værdier eller gaver ogsaa her blandt 

Amerika's Norsk-fødte barn, da er dette en arv som er bragt os — 

ikke saa meget fra de saakaldte høiere klasser eller høiere lag av 

det Norske folk — thi faa av disse utvandret til dette land — men 

fra det almindelige og brede lag av folket. 

Det overveiende flertal av immigranterne bestod nemlig av


husmænd, haandverkere, fiskere, og almindelige arbeidsfolk. 

Jeg skal ikke forsøke at gaa ind i, eller nævne de mange 

omstændigheter eller faktorer som har været med at danne den 

Norske aand og folkekarakter, og som har fostret frem de evner og 

gaver, vi, som et Norsk folk er i besiddelse av — det er ikke 

hensigten med denne korte avhandling — men jeg skal forsøke at 

nævne et av de faktorer eller grundtræk i det norske folkeliv, som 

har øvet stor indflydelse i utviklingen og dannelsen av det norske 

folks karakter. 

Jeg hentyder til den dype religiøsitet — det dype alvor med 

hvilket det norske folk har omfattet sin religion. 

Vi finder denne dype og alvorlige religiøsitet blandt nordmændene 

længe før Kristendommen's indførelse i Norge. Det var 

denne dype og alvorlige religiøsitet i hedenskapets tid og under 

Asadyrkelsen som frembragte den Norske Mythologi, saa dyp og 

skjøn som intet andet folk har maktet at frembringe. Det var med 

alvor vore fædre dyrket asatroen. Saa-ledes har det religiøse altid 

været et grundtræk i det norske folkeliv. Dette vedblev ogsaa efter 

kristendommens indførelse. Kirkehus og skolehus blev oprettet 

over hele landet. Barn og ungdom blev grundigt undervist i 

kristendommen. Kristentroen skulde bli befæstet blandt dem. 

Den skulde bevares for deres efterkommere. Religiøsiteten laa 

saaledes dypt i folkekarakteren. Den var en del av mennesket 

selv. 

Denne religiøsitet kom altsaa hit da utvandreren kom, og den 

fødtes i de nye slegter av nordmænd her. Og kirken de bygget her 

har været det baand der mer end noget andet har knyttet det 

Norske folk sammen her i landet og som ogsaa her har ledet og 

ført det i sundere spor i sin utvikling. Den har ogsaa havt en stor 

andel i bevarelsen av det norske sprog og de norske 

eiendommeligheter blandt os, og kirken vil i lange tider vedbli at 

holde sammen folket av norsk herkomst endog efter det norske 

sprog er forsvundet som hjertesproget blandt utflytterfolkets 

børn. 

Vi blandt de yngre her har lært at tro at kirken er en gave fra 

Gud til det norske folk, og at vi, har faat den i arv. Og, i samme 

mon — vi gjør bruk av den, værner om den og utbreder den 

blandt det folk vi bor sammen med — i samme mon skal Gud faa 

velsigne os. Vi tror at vi skal kunde bli til velsignelse for de folk vi 

smelter sammen med. Kirken og vor kristentro


skal fortsætte at være en makt i vort liv som de var for vore fædre. 

Derved vil ogsaa de norske ævner og gaver gaa ind i og smelte 

sammen med det amerikanske folk og øve sin indflydelse paa 

Amerika's fremtidige folkeliv og kultur. Det norske sprog som er 

os saa kjært fordi det er vort morsmaal der makter at tolke vore 

tanker og følelser, sorger og glæder, som intet andet sprog kan 

tolke det, vil desværre med tiden mere og mere forsvinde som 

hjerte-sprog blandt vore efterkommere. Men, den del av arven, 

Kirken — vor Kristentro og bekjendelse — den kan vi ta med os og 

bevare for vore efterkommere, ti de er ikke avhængig hverken av 

det norske sprog eller andre norske særegenheter. 

Hvorledes bør da vi, utflytterfolkets efterkommere, stille os 

likeoverfor denne opgave, som arvetagere av Kirken — vor 

Kristentro og bekjendelse — saa vi maa faa beholde dem og 

bibringe dem til vore barn? 

Det sker derved — og kun derved — at vi fortsætter at bygge 

paa den grundvold vore fædre her i landet allerede har lagt for os 

— og de har lagt en solid grund. Vi utflytterfolkets barn, har 

bygget paa denne grundvold. 

Utflytterfolket var fattige paa jordiske midler, men da de drog 

ut fra hjemmet glemte de ikke at ta med sig sin Bibel, sin 

salmebok, sin huspostil, sin katekismus, og i aarene som gik 

medens de ryddet og bygget sine hjem, før de fik menigheter og 

skoler, underviste de i hjemmet sine barn kristendommens 

sandheter. Dette vil vi gjøre mot vor ungdom. 

Frukten av deres arbeide ser vi igjen i de mange menigheter, 

kirkehus, samfund, skoler og hospitaler, barne- og alderdomshjem, 

osv., som de har oprettet og efterladt os. 

Vi vil fortsætte i fædrenes spor. Vi vil opta arbeidet efter dem 

og føre det videre. Vi staar ærbødige foran de værdier vi har arvet 

av vore forældre.


HILSEN FRA DEN NORSKE AMERIKALINJE. 

(Telegram) 

"Paa vegne av Den Norske Amerikalinje gratulerer 

jeg Østerdalslaget med 25-aars dagen med bedste 

ønsker for de næste 25 aar." 

—Jacob Stefferud, Minneapolis, Minn., Agent. 

Ovenfor er et billede av Den Norske Amerikalinjes nye, store, 

elegante motor skib. Efter 19 reiser over havet kan jeg sige, at den 

hyggeligste av dem alle var den sidste reise med den Norske 

Amerikaline. Amerikalinjen er bindeled mellem nordmænd paa 

begge sider av havet. Man kan faa fuld underretning fra linjens 

kontorer i Minneapolis, New York, Seattle, Wash., Chicago, Ill., og 

Winnipeg og Montreal i Canada. (Utg.)


SENATOR E. E. LØBECK. 

"Naar lyden av de sidste norske salmer dør, skal jeg gaa til et 

ensomt sted og stri-graate. Kunde da Ønske mig til Norge bare for 

at høre de norske salmer. Der er malm i dem, som mister sin 

klang, naar de omsættes i et andet sprog." — Slik skrev Løbeck 

engang til Per Olaf Torgals i Trysil. 

Den første gang jeg saa og hørte Løbeck var i Norge før jeg 

kom hit til Amerika, nemlig da han var paa besøk derover i 1900. 

Han holdt en gripende tale. Her i Amerika reiste jeg sammen med 

ham da han var paa avholdsturne. Jeg opholdt mig i hans hjem 

flere gange i sommerferien. Jeg kjendte ham godt. Jeg har et 

diplom med hans underskrift. Jeg anser Løbeck for en av de mest 

fremragende Østerdøler som har utvandret til Amerika. 

Jeg gir ordet til andre: 

Angaaende hans slægt skriver Per Olaf Torgals, Trysil: 

"Senator E. E. Løbeck, født lite oktober 1864, død 30te 

oktober 1922, var altsaa en liten smaagut den gang Løbeck- 

Embret i 1867 kom over til Amerika; og Douglas County i Minnesota, 

hvor han slog sig ned, var saa omtrent endda bare vildnisset." 

Et ord angaaende hans far: 

"Under presten Dybdals tid, (1831-1831) gik der en mæktig 

vækkelse over hele Trysil, og mange blev alvorlig grepet. Prest og 

legmænd arbeidet side om side under den bedste forstaaelse. Men 

under pastor Jarmann's tid (1853-1859 (, blev forholdene slike, at 

en større part av de vakte fandt, at de maatte ut av statskirken og 

istedet danne en Luthersk frimenighet. Blandt disse var vor 

dygtige Løbeck-Embret. Han blev valgt til menighetens forstander, 

en stilling han indehavde helt til 1867, da han utvandret til 

Amerika." Løbeck-Embrets egentlige navn var Engebret Persen 

Løvbaksæteren. Han blev eier og bruker av fjeldgaarden 

Løbecksæteren. Herav navnet Løbeck. E. E. Løbecks mor hedte 

Inger Olsdatter. 

E. E. Løbecks bedstefar hedte Peder Jonsen, kaldt Per- 

Klokker. Han var flink som lærer, og berømt for sin vakre 

sangstemme. Han var kirkesanger i Trysil. 

Løbecks oldefar hedte Tekt-Jo, født 1751; og hans oldemor 

hedte Eli Olsdatter Torgals, Lørdalen, født 1754. Hans tip oldefar, 

Tekt-Per, var født 1727 og hans tip oldemor Kari Em-


bretsdatter Eltdalen. Her kommer Embretsnavnet ind i familien. 

Hans tip, tip oldefar hedte ogsaa Tekt-Jo; tip, tip oldemor hedte 

Gullaug Knutsdatter. Hans tip, tip, tip oldefar var Jon Jonsen, 

født 1656, død 1733. Han bygget Erikstuen, opført ca. 1705. I 

1902 blev denne stue flyttet til Trysil indbygd og blev der 

begyndelsen til Trysil bygdemusæum. E. E. Løbecks tip, tip, tip, 

tip oldefar, født ca. 1600 hedte ogsaa Jon, vistnok ofte kaldt Jo." 

Saalangt Per Olaf Torgals i skrivelse til forfatteren. 

"Østerdalslagets Aarbok", 1923 har følgende om E. E. Løbeck : 

Av Dr. N. N. Rønning: "Løbeck var slik en god mand, og han 

gjorde saa meget godt. Slik som han skildret en mors kjærlighet 

og opofrelse, hjemmets skjønhet, og himmelens herlighet har jeg 

aldrig hørt maken til. Han elsket sine medmennesker, og han 

stod der og saa paa folk som om de var alle hans brødre og søstre. 

Der straalte godhet, kjærlighet og vennesel-het ut av hele hans 

ansigt. Løbeck lyste altid velsignelsen over almuen. Han er hos 

Gud. Han var et Guds barn. Tak da, Lø-beck, for hvad du var og 

hvad du gjorde. Velsignet være dit min de !" 

Pastor J. E. Løbeck skriver (ibed.) : "Det var kristendomsundervisning 

han fik i hjemmet. Sin høiere utdannelse fik han 

ved Willmar Seminar, Minn., og ved Wraamans Academy, 

Augsburg Seminar og Statsuniversitetet. I 1892 begyndte han sit 

store livsværk, kampen mot den Amerikanske saloon. Han var 

efter en stor mands kjendelse den største avholdstaler i landet. 

Han blev valgt til Minnesotas Legislatur i 1906. Senere blev 

han valgt som senator. I 1912 var han prohibitionspartiets 

guvernørkandidat, og senere kandidat for kongressen i 

Washington. Han var medlem av baade statens og nationens 

prohibitions komiteer. Fra september 1919 til april 1922 var han 

bankchef og direktør for Park Region State Bank, Alexandria, 

Minn. 

Han skrev meget i forskjellige aviser. I 1894 utgav han en 

digtsamling "Forglemmigei" som blev utsolgt paa nogen faa 

maaneder. I 1899 utgav han en liten bok: "Billeder fra Dødens 

Dal," som skildrer drikkeondet i levende farver." 

I1896 blev han gift med Martha Nordby, en Trysling fra


Harwood, N. D., en begavet kvinde, som altid stod trofast ved 

hans side til det sidste. 

"Folkebladet", redaktionelt, 8de nov. 1922 siger om Løbeck: 

"Det han er bedst kjendt for er hans arbeide for avholdssaken. 

Hans mæktige fantasi hadde skapt billeder for ham som han var 

istand til at male med en stilistisk dygtighet og korrekthet, som 

vakte opmærksomhet." Han hadde en stor digteraare i sin sjæl. 

Det var ofte ikke siddepladse naar Løbeck talte. Hans stemme var 

den stærkeste jeg har hørt hos nogen taler. Naar han talte i 

skolehusene utover landet var det som væggene vilde sprenges og 

taket løftes ved hans tales kraft. Det var avholdssaken som 

skulde ind i folk, mente han, og den kom ind. Løbeck var 6 fot høi 

og bred tillige, med krøllet haar og ørnenæse. Allikevel var han 

det store barn der drog alle mennesker, med noget av barnets 

sind, til sig i beundring og kjærlighet." 

"Reform" redaktionelt skriver paa samme tid som ovenfor : 

"Han var blandt dem som det er umuligt at glemme. Løbeck 

brugte klubben, storslæggen. Han var hensynsfuld kun paa den 

maate at han svimeslog motstanden. Han stiftet avholdsforeninger. 

Han fik en "masse" mænd, der laa under for 

drikken, til at frigjøre sig fra dens herredømme. Det var ogsaa et 

pioneer-arbeide, da de første avholdstalere drog ut. Den første 

vinter Løbeck reiste i Wisconsin hadde han kun en tynd 

regnkappe — ingen overfrakke. Det bedste Løbeck har skrevet var 

vel hans reiseskildringer: "Under Blyanten". I flere aar var han 

medlem av styret ("Reform"). Bladet skylder Løbeck stor tak for 

hans utrættelige virke." 

Det var en ualmindelig stor deltagelse ved begravelsen. 

Mange prester og andre fremtrædende mænd var tilstede og 

talte ved bisættelsen i Alexandria, Minn. Senere blev en 

mindegudstjeneste holdt i Minneapolis hvor flere prester og 

ledende mænd tok del. 

E. E. Løbeck var med og stiftet "Østerdalslaget" og var længe 

medlem av bestyrelsen, og ellers meget aktiv i laget helt til sin 

død.


BIOGRAFI AV SENATOR O. P. J. ENGSTRØM, 

født paa Moseng i Os 24de december 1868 av forældrene John O. 

Engstrøm og Ingeborg Engstrøm (f. Hummelvold). Utvandret til 

Amerika vaaren 1880 hvor familien bodde i LacQui Parle Co., 

Minn., indtil 1883 da de flyttet til Syd Dakota. I 1892 tok han 

homestead paa Sisseton Reservation og efter at ha faat skjøte paa 

landet blev han ansat som hovedopkjøper i Summit og fortsatte 

dermed til høsten 1906, da han blev indvalgt fra Roberts county 

som medlem av statens representant- 

O. P. Engstrøm. 

Medlm av S. D. Legislatur og fremragende forretningsmand i Summit, S. D. 

hus. Efter tilbakekomsten fra den legislative session oprettet han 

en fast eiendomsforretning i byen Summit og ved siden derav 

indehavde han til forskjellige tider lokale embeder samt 

representerte Roberts county i statens senat i to terminer fra 

1918 til 1922. Om høsten 1924 blev han valgt til commissioner 

for statens skoleland og blev gjenvalgt i 1926-1928 og 1930. Efter 

endt tjenestetid i statskapitoliet i Pierre flyttet han tilbake til 

Summit og driver nu en fast eiendom og assurance forretning. 

Han er gift og har en datter som nu er lærerinde i en nærliggende 

høiskole.


FORMAND K. G. NILSEN. 

Født 10de okt. 1883 i Trysil, Norge av forældrene August 

Tormo og Gullaug Nilsen. Gjennemgik Folkeskolen og to aars 

sløidskole i Norge. I 15-aarsalderen utsendt til Karlstad, Sverige i 

et længere forretnings ophold. Immigrerte til Benson, Minn. 1902, 

hvor han bodde hos de elskværdige folk Toni Smith og Julia Lea. 

Studier: Augsburg Akademi 1903-05; Augsburg College 1905- 

09. Theologische Schule, Bielefeld, Tyskland 1909-10. Augsburg 

Seminar 1910-11. Forenede Kirkes Seminar 1911 —12. Des 

Moines College, DesMoines, Iowa 1914-15. Ludwig Detektiv Skole, 

Kansas City, Missouri, 1915-16. Princeton Theol. Seminar, 

Princeton, New Jersey, 1916-17. Chicago Universitet, Chicago, 

Illinois, 1917-18. Louisville Universitet, Louisville, Kentucky, 

1918. Sydens Theologiske Baptist Seminar, Louisville, Kentucky, 

1918-19. "American Extension University", Los Angeles, 

Californien, 1923-24. Chicago Theologiske Seminar, Maywood, 

Illinois, 1924-25. Medlem med diplomer fra flere nationale 

organisationer. 

Stilling: Religionsskolelærer og prædikant 9 aar. 1903 —1912. 

Ordineret 1912. Prest av Den Forenede Kirke og Den Norsk 

Lutherske Kirke i følgende kald: Slater, Iowa, 1912-16. Mt. Horeb, 

Wis. (midlertidig) 1917. Emmetsburg, Iowa, 1918-22. Osage, 

Iowa, 1921-26. Distrikts Missioner, Chicago og omegn 1926-30, 

og som saadan var med og organiserte tre av Chicago's 

menigheter. Første Lutherske Kirke, Chicago, Illinois, 1931-32. 

Kredsformand, Des Moines Kreds, 1913-14. Organisatør og 

Avholdstaler for staten Minnesotas Prohibitionsparti 1907-08. 

Delegat fra staten Iowa til den nationale konvention av 

Forbudspartiet 1914. Redaktør, "Belmont Park Herald", Chicago, 

1926-30. Forfatter av: "Skilsmisse I Lyset av Det Nye Testamentes 

Lære" (1925) : Flere dikte, "Østerdalslagets Aarbok", 1926, og 

"Østerdølenes Saga" (1938). Vice-formand "Østerdalslaget" 1922- 

25. Formand av samme, 1925-31 og fra 1933-37. Valgt til 

Østerdalslagets utsending til Island og til at overrække mindegaven 

til Østerdalen 1930. Byen Chicago's officielle utsending til 

900 aars festen i Norge i 1930.


President "United States Mortgage Company", 1927- 

1938. President, Kulage Brick Works, 1927-1938. 

President, Michigan Petroleum Ass'n Limited, 1938. 

President, Nilsen Oil Company, 1938. 

Reiser: Har gjort mange reiser gjennem Europa, og 

foretok en verdensomseiling i 1920-21, og besøkte da næsten alle 

norsk-amerikanske missionstationer i Kinas indre og 

holdt mange taler indbefattende et foredrag som "Kristne 

General" Husieng Fengs gjest. 

Ægteviet til Magdalena Bakke, 1912. 

Formand Nilsen paa øen Ceylon. 

FERGUS FALLS OG DALTON, MINN. 

Andre biografier indsendt av Past. B. J. Blikstad, Dalton, Minn. 

Peder Nilsen var født den 6te december, 1829 paa Sætersmyrmoen 

i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og 

Kari Tollefsdatter. Han var gift med Kari Dalen fra Tynset. Hun 

var født den 25de september, 1841. De ankom til Amerika sidst i 

mai, 1878 med sine tre ældste barn: Nils, Ole og


Peder. De kom først til Cambell, Minn. De bosatte sig i Tumuli, 

nær Dalton, Minn., hvor fire av Hr. Nilsens brødre ca. ti aar i 

forveien hadde tat sig homestead. Her kjøpte han sig "state land", 

hvor han siden bodde. Han var med at bygge Ten Mile Lake kirke, 

som staar paa hans land. Hr. Nilsen døde den 20de december 

1888. Mrs. Nilsen døde den 19de juni, 1910. Der var seks barn i 

denne familie: Nils Moen, født paa Tynset. Var urmaker i Pelican 

Rapids. Er nu død. -- Ole Moen, var folkeskole-lærer her i landet. 

Ved sin død var han "city clerk" i Fergus Falls, Minn. — Peder P. 

Moen, født paa Tynset bor paa forældrenes farm. Har hat syv 

barn, hvorav fem lever. — Karinus Moen døde som ganske ung. 

Likeledes en yngre bror av samme navn; disse to var født her i 

landet. —Kari Moen nu Mrs. Gilbert Halvorson er født her. Var i 

sin tid folkeskole-lærerinde. Hun bor i Tumuli. Har fire barn. 

* * * 

Carsten Bersvendsen Kilde var født paa Kjøllbakken i Aamot, 

Østerdalen den 7de november 1850. Han ankom til Otter 

Tail county, Minn., den iste mai, 1882. Her i landet var han mest 

beskjeftiget med snedker-arbeide, ved siden av at han drev sin 

farm nær ved Parkers Prairie, Minn. I Norge hadde han lært 

jernbro-bygning. Han var ikke saa litet av en musikanter og da 

især paa fele. Den 17de juli, 1893 blev han gift med Inga Jurgine 

Johnson fra Namsos, Norge. De har hat elleve (11) barn, hvorav ni 

lever. Den ældste, en datter, Emily, og den yngste Annie Gladys er 

døde. De ni som lever er følgende: John Kilde, bestyrer for 

Northwestern Sash and Door Co., Fergus Falls, Minn. — August, 

farmer ved Black Duck, Minn. — Carl, farmer ved Black Duck, 

Minn. — Olaf, bane-formand (section foreman) for G. N. Ry., 

Dalton, Minn. — William, ansat ved Wheeler-Osgood Co., Tacoma, 

Wash. — Samuel, automobil mechanic i Fergus Falls, Minn. — 

Joseph, bor paa hjemstedet ved Parkers Prairie, Minn. — Einar, 

som ogsaa standser paa hjemstedet. — Benjamin, dagsarbeider, 

bor i Fergus Falls, Minn. 

Carsten Bersvendsen Kilde døde den 12te december 1916. 

Han tilhørte den Norsk Lutherske kirke (den gang Den Forenede).


Tollef Nilsen var født den 24de mars, 1833 paa Sætersmyrmoen 

i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og Kari 

Tollefsdatter. I tyveaarsalderen kom han til Amerika ifølge med sit 

søskendebarn Anders Stortroen ogsaa fra Tynset. De kom først til 

Freeborn county, Minn. I 1861 blev han gift med Marit Larsen fra 

Tynset. I 1867 flyttet de til Tumuli, nær Dalton i Otter Tail 

county, Minn., hvor de tok "homestead". Her bodde de indtil Mr. 

Nilsens død den 11te oktober, 1895. Disse var med at grundlægge 

Ten Mile Lake Lutherske menighet av den forrige Hauges Synode, 

nu av den Norsk Lutherske kirke. Dette er den ældste menighet 

av noget samfund paa disse trakter. De hadde 12 barn, ni gutter 

og tre piker, hvorav fem gutter er død. Den sidste, som døde, var 

Nels T. Moen, som var med at stifte Østerdalslaget, og som i 

mange aar var dets president. Han sat ogsaa i statens styre, var 

advokat, og indtil sin død redaktør av Fergus Falls Ugeblad. Mr. 

Tollef Nilsens gjenlevende barn er: Kari, Mrs. T. O. Udby, 

Minneapolis, Minn. (Udby var længe i lagets bestyrelse). — Inger, 

Mrs. P. C. Svendsrud, som bor paa forældrenes "homestead". — 

Lars, velkjendt farmer i Tumuli ved Dalton, Minn. — Martin, 

restaurantør i Fergus Falls. — Anton, farmer ved Provost, Canada. 

— Tore, barberer og flink landskapsmaler. — Eline, Mrs. 

Emil Brusven, Ashby, Minn., som driver restaurant. 

Tollef Nilsen hadde tredive (30) barnebarn. Alle Nilsens barn 

er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. 

* * * 

Lars Nilsen var født den 12te september 1835 paa Sætersmyrmoen 

i Tynset, Østerdalen av forældrene Nils Pedersen og 

Kari Tollefsdatter. Han utvandret først til Iowa, siden til Freeborn 

County, Minn. Kom saa til Tumuli ved Dalton, Minn., hvor han 

"homesteaded". Var gift to gange, først med Sigrid Andersdatter, 

siden med Johanna Pedersdatter fra Tynset. Han var ogsaa en av 

grundlæggerne av Ten Mile Lake menighet. I denne familie er der 

13 barn, hvorav 3 er død: Nels, driver restaurant og garage i Ada, 

Minn. — Kari, Mrs. Emil Bakken, paa farm ved Mentor, Minn. Er 

død. — Peder, paa farm ved Kindred, N. Dak. — Serina, Mrs. 

Anton Brenden, Schafer, N. Dak. — Anton, clerk i Mentor, Minn. 

— Siri, Mrs. Henry R. Halvorson, Van Hook, N. Dak. Er død. — 

Ole, snedker, Dalton. Minn. — Inger, Mrs. Edward Svingen, 

Frazer,


Mont. — Lisa, Mrs. Ole A. Halvorson, farm ved Dalton, Minn. — 

Peder, restaurantør i Kindred, N. Dak. — Dorand, Dalton, Minn. 

Er død. — Anna, Mrs. Einar Nesset, Van Hook, N. Dak. — Lena, 

Mrs. A. L. Hanson, bankier, Dalton, Minn. 

Lars Nilsen bodde paa sit "homestead" indtil sin død i december, 

1911. Alle hans barn er medlemmer av den Norsk 

Lutherske kirke. Der er 40 barnebarn. 

* * * 

John Nilsen var født den 5te juli, 1841 paa Sætersmyrmoen i 

Tynset av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Kom 

først til Iowa, siden til Freeborn county, Minn. Reiste saa til 

Tumuli, nær Dalton, Minn., hvor han homesteded. Han var ogsaa 

med at organisere Ten Mile Lake menighet. Han bodde hele tiden 

paa farmen indtil sin død den 2den september, 1909. Han har tre 

barn, som alle lever: Kari, Mrs. Dybdahl-Moen, som bor ved 

Dalton. — Nels, som driver forældrenes "homestead". — Serianna, 

Mrs. H. E. Hellekson ved Elbow Lake, Minn. Disse er ogsaa alle 

medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. John Nilsen har ti 

barnebarn. 

* * * 

Ole Nilsen var født den 24de april, 1848 paa Sætersmyrmoen 

i Tynset av forældrene Nils Pedersen og Kari Tollefsdatter. Han 

bodde ogsaa en tid ved Dalton, Minn. Drev saa bu-tik en tid. 

Settlet siden ved Foston, Minn. Han døde den 13de april, 1897. 

Han har ti barn. 

* * * 

Disse fire sidstnævnte Nilsen brødre, Tollef, Lars, John og Ole 

var av de første settlere paa disse strøk. Pioneerer i saahenseende, 

saavel som paa det kirkelige. 

* * * 

John H. Johnson ved Dalton, Minn., utvandret fra Øvre 

Rendalen i 1889. Reiste fra Oslo den 22de februar. Landet i 

Halifax. Reiste med jernbane til Madison, S. Dak., hvor han 

hadde en søster og en bror. Arbeidet hos forskjellige til at begynde 

med. De sidste 30 aar har han farmet for sig selv. Han bor nu paa 

sin egen farm i Tumuli township ved Dalton, Minn. I 1897 blev 

han gift med Besse Hellickson av Howard county, Iowa. De har ti 

barn som alle lever. Alle undtagen de to yngste er gift. Mr. 

Johnson, medens han var i Norge,


brugte gaardsnavnet, Haugaard. Familien er medlemmer av den 

Norsk Lutherske kirke. 

* * * 

Kersti Pedersen var født i Tynset, Østerdalen den 29de august, 

1850, av forældrene Hr. og Fru Ole Pedersen. Da hun var 

1½ aar gammel, kom hun med sine forældre til Waseca county, 

Minn. Her blev hun gift med Esten Larson ogsaa fra Tynset. 

Reiste saa til Tumuli nær Dalton, Minn., hvor de "homesteaded". 

De var med at organisere Ten Mile Lake menighet. Mr. Larson 

døde ca. 57 aar siden. I dette ekteskap blev født seks barn: 

Serine, Mrs. John Spenningsby, Ada, Min. — Louis, som driver 

forældrenes "homestead." — Edward, som farmer ogsaa i Tumuli, 

nabo til sin bror. — Kristine, Mrs. Martin Stangvik, Fergus Falls. 

— Martin i Fergus Falls. — Maria, Mrs. Skaug, Moorhead, Minn. 

Hun døde tre aar siden. Nogen aar efter hendes første mands død 

blev hun gift med Louis Bothum ved Dalton. Han døde i 1921. 

Han var ikke østerdøl, skjønt han kom til lagets møter og regnet 

sig næsten som en. I dette ekteskap blev der født tre piker, som 

alle lever: Caroline, Mrs. Lars T. Nelson i Tumuli ved Dalton. — 

Oline, Mrs. Marius Jørve, LaMoure, N. Dak. — Mabel, Mrs. Wm. 

Edmonds, Sauk Rapids, Minn. Alle hendes barn, med undtagelse 

av den sidstnævnte, er medlemmer av den Norsk Lutherske kirke. 

Mrs. Bothum hadde 37 barnebarn. Hun døde den 27de mars, 

1935. Blev omtrent 841/2 aar gammel. 

* * * 

Ole Spitsberg var gift paa Spitsberg i Aamot, Østerdalen, den 

27de mai, 1868, av forældrene Ola Amundsen og hustru Valborg. 

Gjennemgik eksersisen før han kom til Amerika. Om vaaren 1893 

kom han til Jens Berger ved Underwood, Minn. Mr. Berger og Mr. 

Spitsberg var naboer i Norge. Mr. Spits-berg blev gift den 30te 

oktober, 1896 med Hilda Sell fra Bohuslen, Sverige. Siden 1914 

har han bodd paa sin farm ved Dalton, Minn. Han døde den 28de 

juli, 1933. Der var ni barn i familien, hvorav otte lever: Henry, 

som driver hjemfarmen. — Victor, som driver en liten sag og 

"feed-mill". — Clara, Mrs. Herbert Weiby. — Gunda, Mrs. Elmer 

Synstelien, hvis mand driver kolonial forretning. — Olga Mrs. 

Cyrus Synstelien- hvis mand er i kompani med Victor. — Magna, 

Mrs. Oscar Rude,


er bokfører ved det lokale meieri. — Anton og Ruth, som begge er 

ugifte. 

Mr. Spitsberg tilhørte den Norsk Lutherske kirke. Og alle barn 

gjør likedan. Han har elleve barnebarn. 

* * * 

Ole Larson i Fergus Falls, Minn., blev født den 14de september, 

1868, paa Heien i Aamot, av forældrene Lars Olsen Dille-rod 

fra Hedemarken og Stina Hendrikson fra Græsmark i Sverige. 

Han utvandret i 1892. Aarsaken dertil var reiselyst. Han kom om 

New York og ankom til Fergus Falls, Minn., den 8de juni, 1892. 

Han blev utlært hos Peder Norseng Vognfabrik paa Hamar, Norge. 

Siden han ankom har han drevet smedforretning i Fergus Falls, 

hvor han endnu driver paa. Han tilhører den Norsk Lutherske 

kirke. Han var med at stifte Østerdalslaget. 

* * * 

Følgende har jeg mottat fra Mr. og Mrs. Peder Nilsen Langsjøen 

ved Dalton, Minn: 

Peder Langsjøen er født paa gaarden Langsjøen i Sømaadalen 

i Nordre Østerdalen, i aaret 1861, av forældrene Nils Jakobsen og 

hustru Karoline Johannesdatter Sømaahaugen. De var seks 

brødre, Jakob, Johan, Nils, Johannes, Kornelius og Peder og en 

søster Johanna. Hun døde da hun var bare 1½ aar gammel. Nils 

døde sommeren han blev konfirmert. Han faldt av hesten paa 

Narbuvold hos sin faster Gjertru. Disse ligger begravet paa 

Narbuvolds kirkegaard. Hans forældre døde ogsaa i Norge og er 

begravet ved Holøien kirke. De fem andre brødre reiste til 

Amerika. Først reiste Johan, efterpaa Johannes. Disse kom til 

Battle Lake, Minn. Jakob, Kornelius og Peder kom efter i 1880. 

Jakob blev gift med Karen Thoresen fra Halland, Norge. De reiste 

senere til N. Dak., hvor de tok sig land. De er nu begge døde. 

Johan blev gift med Johanna Knudsdatter Joten fra Sømaadalen- 

De reiste til Silvana, Wash., hvor de kjøpte sig land. De er begge 

døde; men deres syv barn, fem gutter og to jenter, lever der ved 

Silvana endnu. Johannes blev gift med Kristina Esten Olsen. De 

reiste ogsaa til Silvana, Wash., hvor de kjøpte land. Har tre barn. 

Hans hustru er død, men han lever endnu. Kornelius reiste ogsaa 

til Silvana. Levet ugift og er nu død. — Peder blev gift i 1883 med 

Gjertru Nilsdatter Jordet i Øversjødalen. Hun


var datter til Nils Svendsen og hustru Sigrid Marie Iversdatter 

Prestelien i Holøidalen. Hun kom til Amerika med sine forældre i 

1869. Hun var da fem aar gammel. Hendes forældre tok land i 

Town of St. Olaf i nærheten av Dalton, Minn., og hvor Langsjøen 

nu lever, og hvor de har bodd i 51 aar. Mrs. Langsjøens far blev 

dræpt i skogen ved at et træ faldt, andre vinteren han var her i 

landet. Vinteren efter blev hans bror Even Sensen dræpt paa 

lignende maate og nær samme sted. Mrs. Langsjøens mor blev 

sittende ensom med tre barn Svend, Gjertru og Kari. Nilsine blev 

født efter farens død. Hendes søskende er nu alle døde. Mrs. 

Langsjøen lever endnu. Hun blev født den 7de februar, 1864. 

Mr. og Mrs. Peder Langsjøen tilhører den Lutherske Frikirke. 

De var med da Østerdalslaget blev stiftet i Fergus Falls, Minn. Mr. 

Langsjøen sendte med en sang, han selv har diktet. Du faar selv 

bedømme om den kan tages med: 

Vintræet. 

Jesus, du er vintræ god, 

Du er stamme, du er rod. 

Du er livet, du gir kraft, 

Du er sødme, du er saft. 

Du gir vekst til grenen din, 

Som i dig er podet ind. 

Fader du er vingaardsmand, 

Har din vekst i alle land. 

Jesus la mig være kun, 

Gren paa dig til sidste 

stund. La mig vokse, bære frugt, 

Uti hellighet og tugt. 

Mr. og Mrs. Peder Langsjøen har hat ni barn, hvorav otte 

lever. Nils den ældste er professor og lærer i sprok ved Gustavus 

Adolphus College, St. Peter, Minn. (Den svenske kirkes skole). — 

Serine, Mrs. Gilbert Løken bor i Superior, Wis. — Karoline, Mrs. 

Wagnhil ogsaa i Superior, Wis., er enke og har to barn. — Svend 

er hjemme. Arbeidet i sin tid paa bank i Chicago. — Jacob er 

prest ved Farmington, Minn., i den Lu-


therske Frikirke. — Pernille døde da hun var 11 aar gammel. — 

Live Ottilie, Skolelærerinde. — George Julius, graduent fra St. 

Olaf College (Norsk Luthersk kirkes skole). — Carrie, Mrs. Len 

Gjermundson, St. Cloud, Minn. 

* * * 

LeRoy Urseth er søn av Andrew Urseth, Fergus Falls. Han er 

fremragende som musikant og en mester paa pipeorglet. Han blev 

tilbudt stilling ved Det Nationale Kringkasting System. Han er paa 

turne gjennem Amerika sammen med Alex Kominski, Amerikas 

bedste violinist. 

BLIKSTAD-BRØDRENE. 

Ingmar Johnsen Blikstad var født den 27de august 1889 i 

Aamodt, Østerdalen av forældrene Johan Bersvendsen Blikstad 

og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Far var fra Aamodt, mor 

fra Elverum. Ingmar utvandret til Amerika i aaret 1908. Landet i 

St. John, Canada. Derifra til Jackson county, Wis. Det meste av 

tiden har han opholdt sig i Fergus Falls, Minn. Arbeidet en 

længere tid ved Statshospitalet dersteds, siden drev han butik 

"The Bee Hive". Arbeider nu for the Sash and Door Co. 

sammesteds. Han er gift med Elnora Gar-berg. De har ingen 

barn. De er tilknyttet den Norsk Lutherske kirke. 

* * * 

Einar Johnsen Blikstad blev født den 6te november 1891 i 


og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Einar utvandret til 

Amerika i aaret 1909. Ankom til St. John, Canada. Derifra til 

Wisconsin. Arbeidet paa flere steder, men har opholdt sig det 

meste av tiden i Fergus Falls, Minn. Blev først gift med Emily 

Kilde. Blev snart enkemand. Siden blev han gift med Clara 

Christofferson. I sidste ækteskap er der fem barn, to jenter og tre 

gutter. Han er beskjæftiget ved the Northwestern Sash and Door 

Company, som estimator og handelsreisende. For en kort tid var 

han ogsaa kasserer for Østerdalslaget. De tilhører det Lutherske 

Brodersamfund. Er en av dette samfunds "trustees". Er ogsaa 

med i direktionen for Otter Tail Indremissionsforening. Er 

benyttet meget som taler og sanger.


Martin Johansen Blikstad blev født den Iste februar, 1894 i 


og hustru Mathilde Karinusdatter Øvre. Martin utvandret i 1916. 

Ankom til New York med "Bergensfjord" i mai maa-ned. Ankom til 

Fergus Falls, Minn. den 8de mai samme aar. Bodde en tid i 

Fargo; men har opholdt sig det meste av tiden i Fergus Falls, 

Minn. Er gift med Ina Bluhm. De har en datter. Han er "Frame 

maker" ved Northwestern Sash and Door Co. Tilhører intet 

kirkesamfund, men er vel i navnet luthersk.


DE FØLGENDE ØSTERDØLER TJENTE OGSAA I 

VERDENSKRIGEN 

Nærmere oplysninger om disse kan faaes ved Regjeringskon- 

torene. Derfor gjengives her den Leir, hvor vore 

gutter blev hvervet eller indstationert. 

Navn Leir Navn Leir 

Akern, Martin, Ft. Dodge, Ia. Hangaard, George, Grant, Ill. 

Anderson, Ener, Ft. Snelling, Minn. Hanson, Wilhelm, Charrston, S. C. 

Anderson, Oscar, Ft. Dodge, Ia. Hanstad, Henry, Ft. Dodge, Ia. 

Aspaas, Peter, Ft. Dodge, Ia. Hagen, Harold, Grant, Ill. 

Anderson, Selma, Ft. Snelling, Minn. Hornseth, Jacob, Green, N. C. 

Anderson, Arthur, Funston, Kan. Holm, Anton, Lewis, Wash. 

Anderson, Milton, Newport News, Va. Hornseth, Trygve, Lewis, Wash. 

Berg, Knut, Green, N. C. Hagen, Carl, Ft. Dodge, Ia. 

Brandon, John, Sherman, Ohio Holemo, M. J., 347 Inf. Music Corps. 

Brandon, Benjamin, Ft. Snelling Hoye, Simon, Sanders Co. Mont. 

Brommer, Tom, Ft. Warden, Wash. Ingvaldson, Einar, Grant, Ill. 

Bjerkager, Henry, Ft. Dodge, Ia. Jesperson, Henry, Greenleaf, Ga. 

Berger, Calmar, Lewis, Wash. Ingvaldson, Ole, Grant, Ill. 

Berger, Odin, Hemstead, L. I. Jacobson, Arthur Wm., Grant, Ill. 

Berg, P. M., Vancouver Barracks Jesperson, John, Greenleaf, Ga. 

Brandvold, Oscar, Grant, Ill. Johnson, Henry, Grant, Ill. 

Bodahl, Ottar, Great Lakes Jordet, Oscar Emil, Great Lakes 

Berg, Edward, Pike, Ark. Jordet, Sigurd M., Winnepeg, Canada 

Berg, Conrad, Grant, Ill. Krogseng, Olaf, Jefferson Barr. Mo. 

Berg, Martin, Cody, N. M. Krogseng, Helge, Minneapolis, Minn. 

Beck, Louis, Camp Taylor Krogseng, Per Toralf, Helena, Mont. 

Brydahl, Inga, Cody, N. M. Knutson, Peter, Ft. Casey 

Dahl, Alfred, Lewis, Wash. Knutson, Alfred P., Custer, Mich. 

Dahl, Edwin, Grant, Dl. Kaasen, Herbert Torvald, 

Eide, Arthur, Grant, Ill. Jefferson Barracks, Mo. 

Engemoen, Halvor, Winnepeg, Can. Ligaard, Henry, Grant, Ill. 

Engebrigtsen, Andrew, Lee, Harold Peter, Acto, N. D. 

Camp Lewis, Wash. Larson, Levi Melton, Wadsworth, S. C. 

Erikson, John, Cody, N. M. Laken, Lawrence J. G., 

Erikson, Oscar, Ft. Snelling, Minn. Ft. Leavanworth, Kan. 

Eggen, Herman, Calgary, Canada Lear, Morris C., Great Lakes 

Florhaug, John, Green, N. C. Luvaas, Magnus, Funston, Kans. 

Grindahl, Ole, Grant, Ill. Luvaas, Oswald, Sherman, O. 

Garlid, George, Cp. Nichols, La. Lier, Edorf Menton, Minneapolis 

Glomlien, Olav, Regina, Canada Lier, Dr. A. C., Minneapolis, Minn. 

Haugan, Alfred, Base Hospital 36 Lutness, Arthur, Wadsworth, S. C. 

Haldorson, Hans. Grant, Ill. Lunos, John P., Lewis, Wash. 

Haldorson, Simon, Grant, Ill. Molde, Olof 0., McArthur 

Huseby, Christian, Pike, Ark. Momb, Axel Oswold, Dodge, Ia. 

Husher, George, Goat Island, Cal. Moen, Milford Allen, Charleston, S. C. 

Husher, Joseph, Johnston, Ga. Moen, Neal, Goat Island, Cal. 

Hoganson, Henry, Lewis, Wash. Moen, Thomas 0., Jefferson Barr., Mo. 

Hagen, Anders, Ft. Dodge, Ia. Messelt, Einar Harold, Grant, Ill. 

Haugseth, Knut, Ft. Dodge, Ia. Myrhaug, Osborn, Logan, Tex. 

Hanson, Carl, Lewis, Wash. Momb, Albert P., Grant, Ill. 

Rusher, Edwin, Decatur, Ill. Melbye, Peter, Dodge, Ia. 

Hagen, Olaf, Grant, Ill. Momb, Eddie C., Dodge, Ia.


Navn Leir 

Moe, Emil, Dodge, Ia. 

Moe, Oscar, Dodge, Ia. 

Messelt, John, Dodge, Ia. 

Momb, Arnold, Caswell, N. C. 

Neby, Peter, Barron, Wis. 

Nelson, Sigurd B., Grant, Ill. 

Nelson, George, Jefferson Barr., Mo. 

Nelson, Knut, Barron, Wis. 

Neby, Theodore C., Logan, Tex. 

Neby, Martin, Grant, Ill. 

Nystrøen, Martin Pederson, 

Leavenworth, Kan. 

Nystrøen, Peder, Grant, Ill. 

Nelson, Signor C., Minneapolis, Minn. 

Negaard, Raymond, Ft. Riley, Kans. 

Negaard, Norvald, Dodge, Ia. 

Olson, Oscar L. J., Grant, Ill. 

Olesberg, S. C., Grant, Ill. 

Olesberg, Albert H., Meade, Maine 

Olsberg, William H., Great Lakes 

Oseth, Ingomar Marens, Ft. Snelling 

Navn Leir 

Torgerson, Oscar, Dodge, Ia. 

Wang, Edwin T., Kelley Field, Tex. 

Anderson, Salmer B., Dodge, Ia. 

Anderson, Parker Oscar, Jefferson 

Barracks, Mo. 

Crogan, Johny. Dodge, Ia. 

Anderson, Oscar, Green, S. C. 

Anderson, Edward 

Albertson, Rolph Melvin, Grant, Ill. 

Andershaug, Carl Olaf, San Diago, 

Cal. 

Anderson, Herman O., Dodge, Ia. 

Anderson, Obert, Dodge, Ia. 

Anderson, Sigurd Ferdinand, Great 

Lakes, Ill. 

Reitrusten, Lars T., Jefferson Bar 

racks, Mo. 

Bronken, Sewell, Grant, Ill. 

Brandvold, Julius, Funstan, Kan. 

Bjerke, Elmer, Grant, Ill. 

Boness, Olaf O., Ft. Winfield, Scott, 

Peterson, Peter, Grant, Ill. California 

Pederson, Jens, Custer, Mich. Bue, Peter, Lewis, Wash. 

Prestlien, Melvin, Hughes Bue, Melvin Norvald, Lewis Wash. 

Prestlien, Andrew, Calgary, Can. Bergseth, John S., Wadsworth, S. C. 

Rogstad, Edwin 0., Bemidji, Minn. Bakken, Oscar Carl, Dodge, Ia. 

Røsten Harry C., Dodge, Ia. Bakken, Halmer Ludvig, Fifth 

Ryan, J. C., Dodge, Ia. Brigade, U. S. Marine 

Ryan, Arthur H., Paris Island, S. C. Bakken, Harald, Dodge, Ia. 

Ryan, O. B., Ft. Snelling Bjøntegaard, Ingmar Hartvig Berner 

Rustad, Emmet T., Dunwoody, Mpls. Great Lakes 

Stortroen, Anders L., Bue, Borghild, Lewis, Wash. 

Crookston, Minn. 54 Inf. Bue, Arnold, Meade, Ma. 

Smebak, Marvin, Grant. Ill. Brandsnes, Emil Leonard, Great 

Stone, H. H., Dodge, Ia. Lakes 

Smestad, Einar 0., Dodge, Ia. Brandvold, Ole, Greens, N. C. 

Stortroen, L. A., Dodge, Ia. Bue, Christian, Lewis, Wash. 

Stortroen, Jens, Dodge, Ia. Brandvold. Andrew, Lewis, Wash. 

Stortroen, Engar, Slagskibet Utah Bolstad, Alf A., U. of M. farm skole 

Skaaret, Ingvald, Grant, Ill. Borge, Albert, Grant, Ill. 

Solie, Henry Peter, Lewis, Wash. Brandvold, Olaf, Dodge, Ia. 

Stubson, Ingram, Custer, Mich. Brekke, Haakon, Dodge, Ia. 

Stubsjøen, Sigurd J., Dodge, Ia. Christensen, Albert L., Ft. Logan, Col. 

Stubsjøen, Frithjof P., Christenson, John, Dodge Ia. 

Jefferson Barracks, Mo. Christenson, Charlie L., Ellington 

Solie, Henry, Dodge, Ia. Field, Tex. 

Stai, William R., Mare Island, Cal. Christenson, Oscar, Grant, Ill. 

Stai, Clarence Melvin, Fremont, Cal. Christenson, Herman C., Great Lakes 

Søberg, Martin, Grant, Ill. Christenson, William A., Lewis, Wash. 

Søberg, Olando C., Dodge, Ia. Davidson, Edward, Wadsworth, S. C. 

Stai, Finn S., Great Lakes, Ill. Davidson, Oscar, Nicholls, La. 

Stein, Albert J., Grant Ill. Danielson, Emil, Lewis, S. C. 

Stein, Robert C., Jefferson Barracks, Dybsand, Bennie K., Co. A4, A.A.M.G. 

Mo. Daley, George M., Dodge, Ia. 

Sønmør, Nels. Great Lakes, Ill. Dahlvang, Perry, Lewis, Wash. 

Thorson, Sigurd, Ft. Strong, Boston. Dahlvang, Selmer Alfred, Lee, Va. 

Thompson, Thron B., Lewis, Wash. Dahlvang, Peter, Wadsworth, S. C.



Daly, Eugene Nordby, Ft. Sill, Okla. Holman, John, Ft. Snelling 

Eggen, Henry, Wadsworth, S. C. Holm, Helge, Ft. George Night, Wash. 

Eng. Sam, Hill, Va. Haougrose, Elmer Ingval, Grant, Ill. 

Eide, Erik, Camp Hancock. Ga. Iverson, John, Dodge, Ia. 

Engen, Alfred, Spruce Div., Aloha, Iverson, Bennie, Dodge, Ia. 

Wash. Jenson, Albert, Grant, Ill. 

Eliasson, Emil, Meade, Ma. Johnson, Alfred J., Grant, Ill. 

Ellevold, Albin, Sherman Johnson, John, Great Lakes, Ill. 

Eide, Henry, Grant, Ill. Johnson, Harald, Jefferson, Baracks, 

Erickson, Monroe, Jefferson Barracks, Mo. 

Mo. Johnson, William L., Port Arthur, Tex 

Erickson, Ernest A., Mare Island, Cal. Jensson, Ingvald, Wadsworth, S. C. Eggen, 

Harold B., U. S. S. Termate Johnson, John 0., Fort Benjamin 

Ellingson, Lars, U. S. Marine Harrison, Ind. 

Ellingson. Edwin, Canadas Arme Johnson, Carson, Van Couver Bar- 

Estenson, George, Cody, New Mex. racks, Wash. 

Fossan, Nels, Wadsworth, S. C. Jerde, Ingb. Leo, Fremont, Cal. 

Fonaas, Peder Johan, Meade, Ind. Jensen, Jens Torgal, Wadsworth, S. C. 

Faldæe, Carl J., Grant, Ill. Jacobson, Harvey, N., Forest, Ga. 

Finstad. Lester Herbert, Grant, Ill. Knutson, Selmer, Dix, N. J. 

Finstad, Carl Benjamin, Grant, Ill. Kjelson, Albert, Flyve Av., Tex. 

Finstad, George Wilfred, Grant, Ill. Kvarnes, Melvin, Eric, Grant, Ill. 

Forrest, Erik, Co. 4th Provisional Kvarness, John 0., Lewis, Wash. 

Training, Reg. 2 Kveberg, Embert, Lewis, Wash. 

Gunnerius, Peter, Ft. Warden, Wash. Kveberg, Ole, Funston, Kan. 

Granby, Toralf, Dodge, Ia. Kvilvang, Emil J., Dodge, Ia. 

Graven, Leif F., Grant, Ill. Kaasen, Edwin, Mare Island, Cal. 

Graven, Anker, S., Great Lakes, Ill. Kvilvang, Gustav, San Francisco, Cal. 

Grindahl, Ole, Dodge, Ia. Kaasen Carl Joseph, Mare Island, Cal. 

Himley, Maurice Hilmen, Dunwoody, Larson, Martin, McArthur, Tex. 

Mpls. Leet, Leo George, Great Lakes Hagen. Edwin 

John, Wadsworth, S. C. Lunaas, Helmer Peder, Cody, N. Mex. 

Haugrose, Eddie M., Grant, Ill. Leet, Peter Martin, Great Lakes 

Haugrose, Orin William, Grant, Ill. Lindberg, Hovind J., Taylor, Ind. 

Hanson, Christian, Boston, Mass. Lee, Hubert Waldemar, Great Lakes 

Hovde, Henry M., Jefferson, Mass. Lee, Eugene Winfred, Leavenworth, 

Hogenson, Otto Melvin, A. C., Fargo, Kan. 

N. D. Llndberg, Guy, M., Great Lakes, Ill. 

Hovde, Nellie Esther, Washington, Lindberg, Julia A.,Washington, D. C. 

D. C. Larson, Louis J., MeArthur, Tex. 

Howe, Casper Edwin, Paris Island, Larson, Ben., Seivern, S. C. 

S. C. Larson, Lief, Wadsworth, S. C. 

Haugen, Carl 0., Jefferson Barracks Lee, George G., Funston, Kan. 

Hanson, Carl Simon, Wadsworth, S. C. Larson, Leonard, Joseph, Grant, Ill. 

Hagen, Fred, Dodge, Ia. Lee, Oscar Lyman, Grant, Ill. 

Halstenson, Halsten, Grant, Ill. Leet, George, Jefferson Barracks, Mo. 

Haug, Oluf, Funston, Kan. Larson, Lief, Dodge, Ia. 

Howe, Hans Claus, Flyve Stasion, Leet, Edwin, Hastings Park, Wis. 

Pensacola, Fla. Larson Philip La Serne, Mare Island, 

Hoganson, Henry, Dodge, Ia. Cal. 

Hoganson, Rudolph, Dodge, Ia. Grøndahl, Henry, Dodge, Ia. 

Hanson, Simon, Grant, Ill. Grindahl, George Gilman, Grant, Ill. Howe, 

Olaf Johannes, Hancock, Ga. Gunderson, Paul R., Mare Island, Cal. 

Hokstad, Ole, Custer, Mich. Grøtting, Olaf, Jefferson Barracks, 

Holmen. Eddie, Co. H. 3rd Reg. 128 Mo. 

Inf. 32 Div. Grøndahl, Oliver, Grant, Ill. 

Hanson, John, Grant. Il]. Hanson, Oscar, Jackson, S. C.



Hagen, Ludvig, Dodge, Ia. Nordby, Ole, Lewis, Wash. 

Hegg, John H., Grant, Ill. Nyeggen, Johan Arthur, Eustis 

Hagen, Martin, Dodge, Ia. Neby, Embert, Sherman, Ohio 

Hagen, Carl, Wadsworth, S. C. Nymon, Carl G.,Dodge, Ia. 

Himley, Seymour, Ft. Snelling Nymon, Sigvart G., Custer, Mich. 

Lund, Ole, Douglas, Wis. Nytrøen, Bjarne, Dodge, Ia. 

Lien, Ragnvild, Leavenworth, Kan. Nygaard, John, Wadsworth, S. C. 

Lien, Louis, M., Shelby, Miss. Nelson, Peder L., Green, N. C. 

Lee, Martinus, Morrison, Newport, Nelson, Paul August, Jefferson Bar- 

News, Va. racks, Mo. 

Lien, Magnor, Douglas, Wis. Nordby, Paul, Lewis, Wash. 

Lee, Edward, Dodge, Ia. Olsen, Alfred S., Mare Island, Cal. 

Leet, Benjamin, Lewis, Wash. Olsen, Harry A., Fort Louis 

Langsjøen, Jacob, Robinson, Wis. Olsen, Elmer 0., U. S. S. Nevada 

Langsjoen, Sven, Dodge, Ia. Olson, Oleen S., Funston, Kan. 

Larson, Ludvig Ingvald, Mt. Arthur, Olson, Harry Joseph, Custer, Mich. 

Tex. Olson, Louis, Indianapolis, Ind. 

Lohn, Clint, Ft. Snelling, Minn. Olson, Oscar Alfred, Kelley Field, Tex. 

Lohn, Arthur, Andrews, Mass. Otnes, Hans, Lewis, Wash. 

Lohn, L., Dodge, Ia. Olsberg, Jens Lenny, Custer, Mich. 

Langsjoen, Nils 0., Mare Island, Cal. Osten, Elmer C., Lewis, Wash. 

Langsjøen, Kornelius J., Zachary Osten, Edward, Grant Ill. 

Taylor Pederson, Ole Conrad, 193 Batt. 

Larson, Toby, Shelby, Miss. Canada 

Madson, Melvin, Grant, Ill. Peterson, Joseph W., Grant, Ill. 

Monson, Philip R., Kearney, Cal. Peterson, Oluf, Sevier, S. C. 

Mellesmoen, Emil A., Lewis, Wash. Pederson, Gustav, Dodge, Ia. 

Mellesmoen, Bennie, Mills, N. Y. Pederson, Peder A., Ft Lawton, Wash. 

Moen, Helmer C., Alden, Wis. Peterson, Halvor P., Dodge, Ia. 

Moen, Marvin, K., Paris Island, S. C. Place, Marvin, Jackson, S. C. 

Mellem, Emil M., Green, N. C. Romsoe, Malvin, Ft. Benjamin Har- 

Monson, Alfred, Vancouver Barracks rison, Ind. 

Mikkelson, Martin, Wadsworth, S. C. Rasmussen, Hjalmar Richard, Taylor, 

Moen, Henry, Robinson, Wis. Ky. 

Moen, Esten, Ambul. Co. 59, Min- Regan, Henry, Co. L164 Inf. 

neapolis. Running, Harry, Ft. Ogelthorpe, Ga. 

Mykleby, John, Ft. Logan, Colo. Rue, Thomas H., Dodge, Ia. 

Mykleby, Peter, Dodge, Ia. Running, Ralph, Grant, Ill. 

Moen, Ole J., Billingham, Wash. Rustvang, Richard, Custer, Mich. 

Moen, Albert, Grant, Ill. Rønning, Andrew J., Cody, N. M. 

Moen, Bennie, Ingemar, Grant, Ill. Simenson, Delmar Ingeman, Jefferson 

Moen, Gerhart Albin, Jefferson Bar- Barr, Mo. 

racks, Mo. Simenson, Melvin C., Jefferson Barr, 

Myrvang, Embert, Hasting Park, Mo. 

Vancouver Sorenson. John S., Wadsworth, S. C. 

Megaard, Henry, Seattle, Wash. Co. Stai, Peter, Kearney, Calif. 

B. 7 M. G. Stai, Clarence A., Lewis, Wash. 

Madsen Melvin, Grant, Ill. Sætermo, Ralph, Waldo C., Lewis, 

Moen, Peter A., Hancock, Ga. Wash. 

Myhre, Oliver, Lewis, Wash. Stubson, George, Lewis, Wash. 

Moen, Neil Mervan, Grant, Ill. Stortroen. Anders, Doale Barr, Paris 

Nyhus, Sigvart Martin. Grant, Ill, Is. S. C. 

Nyhus, Edward, Taylor, Ky. Sheldrew, Frederick H. Custer, Mich. 

Nyhus, Peder Magnus, Syracuse, N. Y. Swanson, John H., Custer, Mich. 

Nygaard, Johan Ludvik, 102 Can. Swanson, Arthur H., Ft. Logan, Ark. 

Batt. C. C. F. Swanson, Otto L., Taylor 

Nelson, Iver, Jefferson Barracks, Mo. Stortroen, Albert, Great Lakes, Ill.



Søberg, Palmer 0.. Lewis, Wash. Thompson, Louis B., Cody, N. M. 

Søberg, Osear G., Sewell, Sask, Can. Thompson, Peter K., Paris Island, 

Søgard, Theo. L., Ft. Snelling S. C. 

Søberg, Paul John, Pike, Ark. Tibbles, Frank B., Cody, N. M. 

Strandwold, Peter, Lewis Wash. Thompson, Clarence Melvin, Grant, Ill. 

Strandwold, Melvin M., Dodge, Ia. Thompson, Theodore Ingvald, døde i 

Strandvold, Melvin K., Dodge, Ia. Madson, Wis. 

Søther, Severth, Grant, Irl. Utgaard, Sigurd Bjørn, Eagle Pass, 

Stevens, Raymond C., Mills, N. Y. Texas 

Solie, Ingvald, Lewis, Wash. Westgaard, Conrad, Lewis, Wash. 

Steen. Irvin 0., Harvard Radio Shole Wange, P. L., Jefferson Barr, Mo. 

Straalsjø, John Erickson, Lee, Va. Wang, Peter E., Greenley, Ga. 

Stenberg, Peter Larson, Dodge, Ia. Wolen, Carl Olav P., Dodge, Ia. 

Simenson, Henry 0., Douglas, Wis. Wold, Melone, Dodge, Ia. 

Sletten, Harry Oliver, Wadsworth, Wang, Joseph, Grant, Ill. 

S. C. Øien, Scipio A., Tuftfloods, Acorn, O. 

Stai, Alf, Dodge, Ia. Øverby, Melvin Leonard, Hancoek, Ga. 

Stai, Axel, Mills, N. Y. Øverby, Peder, Columbus Barr, O. 

Sletten, Clarence Edward, Wadsworth, Østby, Harry, Custer, Mich. 

S. C. Østby, Martin J., Dodge, Ia. 

Skancke, Christopher, Dodge, Ia. Østby, Joseph E., Dodge, Ia. 

Sorenson, Milfred, U. of Minnesota Østby, John, Sevier, C. C. 

Sagmoen, Rudolph, Grant, Ill. Øversjæen, Halford Clarence, 9 Co., 11 

Søgaard, Leonard T., Pike, Ark. Reg. U. of Minn. 

Stortroen, Arthur, Ft. Andrews, Mass. Øverby, Geo. Sinclair, U. S. S. Mass. 

Sogard, Elmer M., S. A. T. C., Ames, Brunn, Seming, De følgende har ogsaa 

Iowa stjerner paa vort Krigs flag. Sletten, 

Oscar Peter, Great Lakes, Ill. Eide, Erik 

Thompson, Milton, Grant, Ill. Pederson, Peder 

Thompson, Thomas, McArthur, Texas Antonsen, Arvid 

Thompson, William, Robinson, Wis. Krogen, Abner 

Thompson, John, U. S. Navy Steihaug, Ole 

Thompson, Iver R., Mare Is. Calif. Davidson, Eddie 

Torgerson, Melvin, Lewis, Wash. Davidson, Helmer 

Torgerson, Otto, Wadsworth, S. C. Anderson, Emil J. Nytroen, Sam 

Torgerson, Theodore, Harry Jones, Larson, Ludvig 

Douglas, Ariz. Anderson, Arthur 

Tysse, Alfred M., Logan, Texas Sagen, John 

Thompson, Tom, Afm. Ft. Dodge, Ia. Shelned 

Thompson, Anton B., Wadsworth, Husfloen 

S. C. Olson, Oscar 

Thorud, Ole, Dodge, Ia. Westby 

Thompson, Thelmer Odin, Travis, Tex. Rønning, A.


PRESTER I AMERIKA UTVANDRET FRA ØSTERDALEN 

NOGLE FØDT HER 

Paul G. Østby. 

Paul G. Østby var født den 12te august 1836 i Trysil, Østerdalen, 

Norge, av forældrene. Gjermund Jensen og Inger Johnson 

(Østby). Frekv. Asker Normal Skole, 1859-61. Utvandret 1868. 

Frekv. Augustana Sem., Paxton, Ill., 1868-69; Augsburg Sem. 

1869-71, (C. T.). Prest, St. Ansgar, Iowa, 1870-71; Austin, Minn., 

1871-78; Lake Mills, Iowa, 1878-93; Emmons, Minn., 1893-15. 

Visitator, 1885-90, 1896-08 ; com.over "Bibel Historie", 1907-08. 

Redaktør "Luthersk Børneblad", 1882-85. "Sangbog for Børn", 

1885. I 1871 gift med Garo Thronby, som døde i 1908. I 1909 gift 

med Ranvig Gavle, som døde i 1911. Pastor Østby døde den 15de 

juni, 1917. Pastor Østby var lærer ved den første presteskole i 

Amerika. Han var en meget nidkjær og begavet Herrens tjener. 

Engebret Mikkelson Broen. 

Engebret Mikkelson Broen var født den lde oktober 1863 i 

Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene Mikkel Engebretsen og 

Ingeborg (Olson). Utvandret 1882. Frekv. Augsburg Sem. 1885- 

93. (A. B. C. T.). Prest, Ellsworth Iowa, 1893-97; Osa-kis, Minn., 

1897-03. Indre Missions Supt., 1911-14. Pres. og lærer Luther 

Bibelskole, Wahpeton, 1905-11, 1914-18; Luth. Bibelskole, 

Grand Forks, N. D. (samme skole), 1918-26. Pres. "Luth. 

Brethren", 1908-15; Pres. "Board of Missions", 1920. Forfatter, 

"Den Helligaand", 1899 ; "Konfirmationen" 1901; "Vore Privilegier 

og vort ansvar", 1903; "En Mission-menighet av Guds Naade", 

1905; "Gjensvar til Pastor Lunde-berg", 1911; "Ekko fra Camrose 

Uken", 1918; "Letfattelige Sjælelærere", 1923; "I fjerde nattevagt", 

1924; "What Would I Do If I Were Young?", 1925; "Pierson's 

Evangelist-virksomhet i teori og praksis" ; "Børnenes stilling i 

Guds rige", 1927. Redaktør "Broderbaandet", 1911-12. Prof. 

Broen var en av


de mest fremragende kirkemænd blandt utflytterfolket. Han døde 

den 25de februar 1938 i Moss, Norge, medens han var paa 

verdens omseiling. 

Olav Lee. 

Olav Lee var født den 21de mai, 1859 i Trysil, Norge, av 

forældrene Erik Pettersen Lee og Maren (Ørbækkedalen). — 

Frekv. Hamar Normal Skole, 1876-77. Utvandret 1877. Frekv. 

Luther College 1878-83 (A. B.; A. M., 1904) ; Luther Sem. 1883- 

85 (C. T.) ; Wisconsin Universitet, 1904. Pest, Northwood, N. D., 

1886-90; suppl. Canton, S. D., 1891-92; Holden og Dale, Minn., 

1889; Kenyon, Minn. 1909; Grand River, S. D. 1910; Hayfield, 

Minn., 1911-12; Lyle, Minn., 1912-13 ; Northfield, Minn., 1917- 

18 ; Coon Valley, Wis., 1920. Lærer, Augustana College, Canton, 

S. D. 1890-04; St. Olaf College, 1894. Komite "Deaf and Blind 

Missions", 1899-1800; Komite "Plan for Charities", 1906-08 ; 

"Supply Editor", "Lutheraneren", 1903, 1907; "Editor, History of 

St. John's Norw. Luth. Church", 1920 ; Forfatter, "The Religious 

Training of Our Children", 1915; oversætter av "St. Olaf Choir 

Series", 1918. Gift med Bertha Marie Schmidt 1887. 

Thore Eggen. 

Thore Eggen var født 6te juli, 1859, i Tolga, Østerdalen, 

Norge, av forældrene Nils Eggen og Marit (Nygaard). Utvandret 

1870. Frekv. Luther College 1873-79 (A. B.) ; Luther Seminar, 

1879-82 (C. T.). Prest, Decorah, Iowa, 1882-92; Grand Forks, N. 

D. 1892-95; pres. Grand Forks College, 1893-94; prest, Madison, 

Wis., 1895-06 ; redaktør "Christian Youth", 1891-98; 

"Lutheraneren", 1906-20. Pres. "Luth. Botherhood" (assurance), 

1920. Oversat Margrethe; "After Confirmation"; "Board of 

Missions", 1892-93; "Board of Education", 1893-96 ; pres. 

"Organization Com." 1913-16; "Board of Directors", Fairview 

Hospital, 1906. Gift med Regina Neprud. Der har været faa 

geistlige blandt utflyttede nordmænd, som har hat større plads 

blandt vort folk end Thore Eggen. Han døde den 28de februar 

1936 i Los Angeles, Cal. og blev begravet i Coon Valley, Wis.


Bersvend Johanson Blikstad. 

Bersvend Johanson Blikstad var født den 15de august, 1899, 

paa Rena i Aamot prestegjeld, Østerdalen, Norge, av forældrene 

Johan Bersvendsen Blikstad og Mathilde Karinusdatter Øvre. 

Han graduerte fra Rena Middelskole i 1915. Utvandret vaaren 

1916. Ankom til New York paa "Bergensfjord" den 3die mai. Han 

reiste direkte til Fergus Falls, Minn., hvor han ankom den 8de 

mai, samme aar. Det første aar i dette land var han optat med 

forskjellige beskjæftigelser, som han ogsaa var i sommer ferierne, 

medens han var student. Han arbeidet for eksempel som 

kontorist og mønster-skjærer ved uldmøllen i Fergus Falls; som 

oppasser ved statens hospital i samme by; ved skibsrederiet i 

Superior, Wis.; paa farmen; som handelsreisende, osv. Han var 

ogsaa en tid medlem av "Battery E of the Minnesota Field 

Artillery". Han er graduent fra de følgende skoler her i Amerika : 

Park Region Luther College, Fergus Falls, Minn., hvor han tok 

et to-aars handels kursus; The Lutheran Bible School, Grand 

Forks, N. Da.; The Concordia College, Moorhead, Minn. med 

graden B. A.; The Northwestern Lutheran Seminary, Minneapolis, 

Minn., hvor han mottok graden B. D. De to sidste aar ved skolen 

tjente han som "student pastor" ved Glyndon, Minn. Den 6te juni 

1926, paa kald fra dette sted blev han ordinert til prest paa 

aarsmøtet av Den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Vaaren 1929 

antok han kald fra Dalton, Minn., hvor han fremdeles arbeider. 

Den 21de juni, 1927 blev han gift med Hazel Hagen fra Pelican 

Radips, Minn. De har to døtre, Corrine Marjorie og Solveig Ann. 

Han utgir sit eget kirkeblad og skriver ofte for "Fergus Falls 

Ugeblad" og andre blade. Han er "Contact-Man", samt finance 

sekretær for Fergus Falls-Alexandria kreds i samfundet. 

Otto Johnson Lutness. 

Otto Johnson Lutness var født den 6te juli, 1879 nær Harwood, 

N. D., av forældrene John O. Lutness og Magdalene (Denis). 

I 1886 flyttet han til "Thirteen Towns", Polk County, Minn., 

hvor han opvokset. Han blev snedker og tjente ved dette arbeide 

for sin utdannelse. Frekv. Concordia College, Moorhead, Minn., 

hvor han graduerte i 1906. Var en tid lærer ved


folkeskolen; arbeidet ogsaa som handelsbetjent en tid i forskjellige 

forretninger. Samme aar tok han "homestead" i 

Mountrail, N. D., og "proved up" i 1907. Høsten 1908 begyndte 

han ved den Forenede Kirkes Seminar og graduerte derfra vaaren 

1911. Var prest i Nielsville, Minn., fra 1911-16 og i Per-ley, Minn., 

fra 1916-23. I 1923 overtok han stillingen som "Field man" for 

Concordia College, men blev senere "Field Superintendent" i N. D. 

Distrikt av den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Denne post 

fyldte han til 1924, da han igjen optok preste-gjerningen paa kald 

fra Enderlin, N. D., hvor han fremdeles virker. For tiden er han 

formand for Oakes Kreds„ finans sekretær for N. D. Distrikt og 

sekretær for avholds komiteen for distriktet. I 1911 blev han gift 

med Geline Lee, av Houston, Minn. De har otte børn. 

Erik Jensen. 

Erik Jensen var født den 17de januar 1841 i Osen, Østerdalen, 

Norge, av forældrene Jens Eriksen Brevig og Thea (Tollefsen). 

Frekv. Asker Normal Skole, 1859-61. Lærer Osen, 1861-65; 

Kongsvinger, 1865-67. Utvandret 1867. Frekv. Concordia Sem., 

St. Louis, 1867-70 (C. T.). Prest, Mound Sorings, Wis., (12 

menigheter) 1870-73. Til Norge 1873-74. Prest, Jefferson Prairie, 

Wis., 1874-82; Coon Valley, Wis., 1882-93. Suppleant, Callander, 

Iowa, 1906; Princeton, Minn., 1908. Bodde i Minneapolis, 1893- 

21; Skaalen Alderdoms Hjem, 1921-27. Forfatter, "Klage" osv. 

1897; "Foreningssagen og Dr. F. A. Schmidt", 1901; "Hvad Lærer 

Dr. F. A. Schmidt?" 1903; "Jesuiterne," 1906; "Levnet og 

oplevelse", 1914; "Til aarsmøtet", 1915; Redaktør, "Koralbog", 

1880; "Sangbog for Børn og Ungdom", 1878. "Børneharpen", 1-1, 

1883-94; "Sange til Børneharpen", 1890; "Scandinavian Songs", 

1886; "Sangbog for Søndagsskolen", 1894; "Regiliøse Korsange", 

1894; "Klokketoner", 1896; "Sangbog for Kirkekor", 1896; "De 

Unges Sangbog", 1900; "Gustav Adolph og Trediveaars-Krigen", 

(Fryxel) 1908. I 1870 blev han gift med Petronelle Olsen Brevig, 

som døde i 1915. Pastor Jensen døde den 28de juni, 1827.


Olaus Paulson Grambo. 

Olaus Paulson Grambo var født den 22de april 1874 i Trysil, 

Østerdalen, Norge, av forældrene Paul Grambo og Martha (Olsen 

Østmoe). Utvandret 1888. Frekv. "Concordia College", Moorhead, 

Minn. 1892-94; "Mission School of the Northwest", Belgrade, 

Minn., 1894-96; Augsburg Seminarium, 1896-03 (C. T.). Prest, 

Cormorant, Minn. 1903-08; Bagley, Minn., 1908-16; Bemidli, 

Minn., 1916-22; Finley, N. D., 1922-24; Ellensburg, Wash., 1924- 

27; Silverton, Ore., 1927-33. Han var sekretær for Fargo Kreds, 

1904-07; Fosston Kreds, 1909-12; kasserer Fosston Kreds, 1912- 

22; "Board of Org., North Central Minnesota Luth. Hospital 

Ass'n.", 1921-22; kasserer Aneta Kreds, 1922-24; medlem "Board 

of Trustees, Oak Grove Ladies Sem." 1922-24; kasserer "West 

Coast Circuit, Luth. Free Church", 1925. Pres. "Puget Sound Dist. 

Luth. Free Church", 1926. Gift med Palma K. Andersen 1903. 

John Engebretsen Løbek. 

John Engebretsen Løbek var født den iste oktober, 1862, i 

Trysil, Østerdalen, Norge, av forældrene Engebret Løbek og Inger 

(Olsen). Utvandret 1867. Frekv. Augsburg Seminar, 1881-83, 

1884-86; Minneapolis Academy, 1886-87; Valparaiso Universitet 

1887-88; Augsburg Seminar, 1888-89 (A. B.) ; Minensota 

Universitet, 1890-91; Lærer, Wraaman's Academy, Minneapolis, 

1889-90; "Public School", Farwell, Minn., 1890-98; "Northwestern 

Bible School", Belgrade, Minnesota 1899-01; "Wartburg Mission 

School", 1901-0 - 6; "Oak Grove Ladies Seminary", 1906-12; 

Augsburg Seminar, 1912-15; "Augsburg Academy", 1925; "Norw. 

Luth. Deaconess Institute, 1912-13. Frekv. Augsburg Seminar, 

1912-13 (C. T.) . Prest, St. Paul, Minn., 1913-17 ; Assisterende 

redaktør: "History of Norw. Luth. Schools" og 

"Menighetskalenderen", 1918-19; betjente Trefoldighets Menighet, 

Minneapolis, 1919 —20; Assisterende redaktør, "Folkebladet", 

1921-22. Foredragsholder, "Biblical Subjects", Minneapolis 

Menigheter 1919. Medlem Board of Directors", Augsburg 

Seminar, 1910-11 ; Sekretær, "Board of Trustees", Diaconess 

Hospital, Minneapolis; Boghandler ved "The Luth. Free Church 

Publ. Co., Minneapolis, fra 1923. Han betjente et midlertidig kald 

i Marinette,


Wis. i 1931. Hans sidste kald var i Aniwa, Wis., hvor han virket 

1932-36. Hans helbred svigtet ham saa han maatte resignere fra 

dette kald. Flyttet saa til Minneapolis, hvor han døde den 17de 

mai, 1937. 

Earle Gerhart Lier. 

Earle Gerhart Lier var født den 28de juli, 1898 i Ashby, Minn., 

av forældrene Peter og Alma Lier. Frekv. Minneapolis folkeskole 

og høiskole. Graduerte fra "N. W. Bible & Missionary Training 

School", 1924. Frekv. Minnesota Universitet tre aar. Graduerte fra 

Princeton Teologiske Seminar, Princeton, N. J., i 1927 ("honor 

student"). Frekv. "Potomac Biblical Seminary", Washington, D. C. 

("Instructor and graduate student"). (Doctor Graden i Teologi), 

1929. Har tjent i følgende stillinger: "Vicar; Chapel of the 

Epiphany", Washington, D. C.; "Curate, Church of the 

Incarnation", New York City; "Rector, Christ Church," Tarrytown, 

N. Y.; "Present Rector", St. Georges by the River, Rumson, N. J. 

Ivar Ramseth. 

Ivar Ramseth var født den 28de december, 1876, i Tynset, 

Østerdalen, Norge av forældrene Paul Ramseth og Barbro 

(Gamleudstumo). Utvandret 1888. Frekv. Skandinavia Acad. 

1899-01 ; St. Olaf College, 1901-05 (A. B.) Pres. St. Ansgar Sem. 

1905-07; Frekv. U. C. Sem. 1907-10 (C. T.) ; Lærer (Græsk) ; U. 

C. Sem. 1909-10; Prest, Merrill, Wis., 1910-13; Luther Valley 

menighet nær Beloit, Wis., 1913-25; Waseca, Minn., 1925. 

Finenssekretær 1912-23 ; eksekutiv sekretær av "Board of 

Elementary Christian Education", Østre Distrikt. 1921-25. Gift 

med Bertha Mason i 1905. 

Almer Norman Eggen. 

Almer Norman Eggen var født den 20de mai, 1887, i Trempealeau 

Co., Wis., av forældrene Paul N. Eggen og Betsy (Anderson) 

. Frekv. Madison Høiskolen 1901-03; "International 

Business College", 1906-07; "American Correspondence School" 

1908-10; Forenede Kirkes Seminar, 1913-16 (C.T.). Lærer, 

"Minnesota State Reformatory", 1909-13; Prest, Rhame, N. D., 

1919-23; La Moure, N. D., 1916-17 : Mohall, N. D., 1917-19; 

Milnor, N. D., 1919-23 ; La Moure, N. D.,


1923-27; Chinook, Wash., 1927-28. I 1928 flyttet han til Bend, 

Oregon, hvor han fremdeles virker. I 1908 giftet han Geoline 

Braaten. 

Harold Martinus Bueide. 

Harold Martinus Bueide var født den 31te januar, 1894, i 

Britton, S. D., av forældrene Pastor Lars H. Bueide og Karen 

(Mortensen). Frekv. Moody Bibel Skole, 1920. Augsburg Seminar, 

1920-23 (C.T.). Prest, Westby, Mont., 1923-26; Se-beka, Minn., 

fra 1926. Er nu prest i Bemidji, Minn. 

P. K. Lawrence Bueide. 

Paul Kenneth Lawrence Bueide var født den 3die mars, 1902, 

i Britton, S. D., av forældrene Lars Haraldson Bueide og Karen 

(Mortensen) . Hans far utvandret fra Austefjorden, Søndmøre, 

Norge i 1884 og hans mor fra Trysil, Østerdalen, Norge i 1870. 

Graduerte fra folkeskolen nær Argusville, N. D.; fra Sebeka, Minn. 

høiskole i 1927. Frekv. Augsburg College, 1927-31 (A.B.) ; 

Augsburg Seminar, 1931-34 (C.T.). Hjælpeprest Olivet Luth. 

Kirke, Minneapolis, Minn., 1934. Hjælpeprest Zion Luth. Kirke, 

Thief River Falls, Minn., 1935. Prest Carpio, N. D., 1935. "Dean, 

Cooperstown Lutheran Bible Camp", 1938. "Secretary, Minot 

Regional Lutheran Brotherhood Conference", 1936. 

Theodor Tollefsen Norseth. 

Theodor Tollefson Norseth var født den 4de november, 1856 i 

Rendalen, Norge av forældrene Tollef Norseth og Berthe 

(Johnsen). Frekv. Hamar Normal Skole, 1873-75. Lærer 

Rendalen, 1875-76. Frekv. en skole i Oslo, 1876-77. Lærer 1877- 

83. Frekv. Oslo Universitet, 1883-91 (Art., Philos., C.T.). Lærer, 

Oslo, 1885-90. Utvandret 1891. Prest, Wausau og Merrill, Wis., 

1892-94. Reiste tilbake til Norge 1894. Emisær, Gudbrandsdalen 

Jernbane, 1895-98. Asst., Modum, 1898 —1900; suppleant, 

1900-03. Asst. Hole, 1903. Lyngdal, 1903-05; sogneprest, Lesje, 

1905-14; provst, Frenen, 1914-27; Emeritus, 1927. Gift med 

Margit Emilie Nordby, 1891. Bor paa Lillehammer, Norge.


Johan Torval Norby. 

Johan Torval Norby var født den 8de december i Trysil, 

Østerdalen, Norge, av forældrene Halvor Paavelsen Norby og 

Pernille (skaaret) . Utvandret 1887. Frekv. St. Olaf College, 1900- 

03. Red Wing Seminar, 1904-07. (C.T.). Prest, Bellingham, Wash., 

1907-09; Paulsbo, Wash., 1909-18; Bellingham, Wash., 1918. 

Anton Andersen Sandmel. 

Anton Andersen Sandmel var født den 23de mars, 1872 i 

Tolga, Østerdalen, Norge, av forældrene Anders Johnsen Sandmel 

og Anne (Johnsen Moen). Utvandret 1895. Farmer 1895-09. 

Frekv. Augsburg Seminar 1903-05; Wahpeton Bibelskole, 1905- 

06; Luther Seminar, 1919-12 (C.T.) ; Prest, Seattle, Wash., 1912- 

13; Petersburg, Alaska, 1913 (Organiserte første Norsk Luth. 

Menighet i Alaska) ; Spokane, Wash., 1913; Port Madison, Wash., 

1913-16; Lyman, Wash., 1916. Gift med Gea Svensen Elgaaen, 

1895. Bor i Sedro Wooley, Wash. 

John P. Øien. 

John P. Øien var født i Tyldalen, N. Østerdalen, Norge av 

forældrene Peder Tangen Øien og Marit O. (Olsbeg). Frekv. 

middelskole, 1889-91. Utvandret 1891. Frekv. Luther College, 

1894-96. Religionslærer, Rock Dell, Minn., 1896-99; Frekv. 

Augsburg Seminar 1899-03 (C.T.). Prest. McHenry, N. D., 1903- 

10; Winnipeg, Man. Canada, 1910-15; Hendricks, Minn., 1915- 

18; Gift med Aase Marie Hendrickson, 1904. Pastor Øien døde 

den 21de februar, 1927. 

Halvor Olsen Sageng. 

Halvor Olsen Sageng var født den 25de mai, 1873 i Tynset, 

Østerdalen, Norge, av forældrene Ole Hansen Sageng og Mali 

(Olsen Dahlen). Utvandret 1873. Frekv. Park Region College, 

1893-94; Augsburg Seminar, 1895-02 (A.B. C.T.). Missionær, St. 

Augustine, Madagascar, 1902-07; Til Amerika, 1907. Opfinder, 

"Sageng Threshing Machine". Manufaktør, 1907-13 ; Farmer, 

1914. Gift med Marie S. Heskin i 1902. Hun døde i 1904. Gift 

med Eva M. Hjermstad i 1913. Bor i Milaca, Minnesota.


Paul Moen. 

Paul Moen var født den 14de august 1873 i Ellsworth, Wis., 

av forældrene Thrond O. Moen og Guro (Bjerkeng). Frekv. Willmar 

Seminar 1892-03; Luther College, 1893-99 (A.B.) ; Luther 

Seminar 1899-02 (C.T.). Prest Spokane, Wash., 1902-04; Spring 

Valley, Wis., 1904-12; Canby, Minn., 1912-17; Gift med Mabel C. 

Jensen i 1909. Døde den 7de december, 1917. 

Olaf Hoel. 

Olaf Hoel var født den 16de december i Tynset, Østerdalen, 

Norge, av forældrene Haldor H. Hoel og Ingrid (Grimsbo). — 

Frekv. Asker Norman Skole, 1862-64. Lærer, Tynset, 1864-66; 

Dønn s. 1866-68; Utvandret 1868. Frekv. Luther College, 1872- 

73; Concordia Seminar, St. Louis, 1873-75; Springfield, 1875-76 

(C.T.). Prest, Canby, Minn., (for to menigheter i Minn. og S. D.), 

1876-12; Nær Canby, (Marble og St. John) 1876-14. Emeritus, 

Canby, 1914. Gift med Marie Elizabeth Lund. Død. 

Henry Thoresen. 

Henry Thoresen var født den 14de november, 1865 i Alvdal, 

Østerdalen, Norge, av forældrene Thore Thoresen og Ingeborg 

(Haldorson). Utvandret i 1869. Lærer "Public School", Wis., 1886- 

90. Frekv. Wis. "Teachers Training School" ; St. Olaf College, 

1890-04. Lærer "Public School", Minn., 1894-96. Frekv. "Valder's 

Business College". Decorah, Iowa ; U. C. Seminary 1896-99 (C.T.). 

Prest, Bagley, Minn., 1899-03; Prairie Farm, Wis., 1904-13; 

Wyndmere, N. D., 1913-19; Walhalla, N. D., 1918-23; Coulee, N. 

D., 1923. Gift med Jessie Sandvig i 1904. 

Halvor Jensson. 

Halvor Jensson var født den 15de august 1857 i Osen Østerdalen, 

Norge, av forældrene Jens Jensson og Gjertrud (Vika). 

Frekv. Hamar Normal Skole 1876-78. Lærer, Trysil og Vaaler, 

1878-90. Utvandret 1890. Frekv. Augsburg Seminar, 1892-95 

(C.T.). Prest, Farwell, Minn., 1895-99; Belgrade, Minn., 1899-01; 

Lærer, "Mission School of the Northwest", Belgrade, Minn., 1897- 

03 ; Prest, Hanley, Sask, Canada, 1903-04; Northome, Minn., 

1904-08. Lærer "Wahpeton Bible


School", 1908-09. Prest, Presho, S. D., 1910-15; Rapid City, S. 

D., 1915-18; reisende kreds prest, vestre S. D., 1910-20; 

Roosevelt, Minn., 1920-27 ; Rainy River, Ont. Canada, 1927. 

Embret A. Norson. 

Embret A. Norson var født i Vingelen, Østerdalen, Norge, den 

8de november, 1874, av forældrene Amund J. Røe (Norsen) og 

Kirsti E. (Nygaard). Utvandret 1897. Frekv. Concordia College, 

Moorhead, Minn., 1898-05; U. C. Sem., 1905-08 (C.T.). Prest 

Macoun, Sask., Canada, 1908-10; Meridean, Wis., 1910-17; 

Mondovi, Wis., 1917. Var gift med Anna Emely Hultgren 1908. 

Tobias Johnsen Moen. 

Tobias Johnsen Moen var født den 14de august, 1859 i Tolga, 

Østerdalen, Norge, av forældrene John Johnsen Moen og Sarah 

(Torgersen). Frekv. Hamar Normal Skole, 1876-79. Utvandret 

1881. Frekv. Augsburg Sem., 1889-92 (C.T.). Prest, Fairhaven, 

Wash., 1892-02; Bellingham, Wash., 1902. "Board of Directors", 

Bethany College, 1895-16; "Board of Trustees" Bethany College, 

1916. Forfatter, pamphletter, "Menigheten", 1903; 

"Barnedaaben", 1909. Gift med Bergit Halvorsen, 1892. Han døde 

den 5te januar, 1931. 

Olav Nicolai Torgalson Sørhus. 

Olav N. Sørhus var født den 30te juni i Trysil, Østerdalen, 

Norge, av forældrene Torgal O. Sørhus og Helene (Nilsen, Viken). 

Frekv. Vonheim Folkehøiskole, 1882-83; Askov Folkehøiskole, 

Danmark, 1884. Utvandret 1889. Frekv. Concordia College, 1891- 

93; Forenede Kirkes Seminar, 1893-1900; St. Olaf College, 1900- 

03; Forenede Kirkes Seminar, 1903-06 (C.T.). Prest, Enderlin, N. 

D., 1906; Camrose, Alta, Canada, 1906-11 ; Outlook, Sask., 

1911-12; Conguest, Sask., 1911— 16 ; Bagley, Sask., 1910-19; 

Little Woody, Sask., 1920-26; Langham, Sask., 1926. 

Reinholt Kilen.* 

Reinholt Kilen var født den 14de mai, 1873 i Aasnes, Østerdalen, 

Norge, av forældrene Martin Kilen og Martha (Danielsen) . 

Utvandret 1882. Frekv. Pleasant View Luther College, 1894-95; 

Grand Forks College, 1896-97; "Northwestern


Bible School", 1898-1900; Augsburg Sem.; Hamline Universitet 

1901-02; Missionær, Tsaoyang, Hupeh, China, 1902-13. Gift med 

Juline M. Olsen i 1902. Døde den 9de mars, 1913. 

Ibraim Livius Lundeby.* 

Ibraim Livius Lundeby var født den 20de april, 1848 i Vaaler, 

Østerdalen, Norge av forældrene Ole Lundeby og Berthe (Bergesen 

Gisti). Frekv. Aas "Agricultural College", 1865-67; Utvandret 

1868. Frekv. Augsburg Seminar, 1876-79 (C. T.) . Bestyrer 

Augsburg Bubl. House, 1878-80; Prest, Lyle, Minn., 1880-82; 

Hjemme Missionær, N. D., vest for Red River, 1882-84; Prest, Bue 

og andre menigheter, Nelson Co., N. D., 1885-97; Visitator, 1888- 

90, 1891-96. Redaktør, "Red River Tidende", 1882-84; "Fra 

Misionsmarken i Dakota", 1884. 11886 giftet han Jensine 

Jensen, som døde i 1890. I 1892 giftet han Anna Bakken, som 

døde i 1909. Pastor Lundeby døde den 22de september 1897. — 

*Der er tvil om at denne prest var Østerdøl. — (utg.). 

Pastor Hans Syversen. 

Pastor Hans Syversen var født i Sollia, Østerdalen, 1838 av 

forældrene Syver Olsen Næsset og Marit Hansdatter (Solliens 

Historie av Carl Lassen, side 92). Hamar biskop H. Hille, har 

assistert i undersøkelsen angaaende pastor Syversen. Sogneprest 

Jørgen Thronsen, Hamar har sendt os følgende attest: 

"Kirkeboken for Hamar by viser at Hans Syversen, gift, fhv. 

Amerikansk prest, som blev født i 1838 i Sollia, døde den 9de 

mars 1914 i Storhamareie, blev begravet 19de mars 1914 paa 

Hamar kirkegaard og jordfestet den samme dag". 

Biskop Hille har ogsaa sendt brev erholdt av klokkeren paa 

Hamar; det lyder slik: "Efter avtale har jeg besøkt snedker Bjørlo, 

Storhamar." Det han kunde berette var at pastor Syversen kom til 

Hamar i 1903. Like utenfor bygrensen bygde han sig en villa og 

anla en liten frugthave, hvor han i sommertiden syslet med sine 

frugttrær og blomster. Om vinteren læste han engelsk med 

lærelysten ungdom. I sit sidste leveaar var han syk især paa 

sindet — og var et halvt aar tid indlagt paa asyl. Han døde 1914 

og blev begravet paa Hamar kirkegaard. Hans hustru Synøve 

døde 1923. Før sin død testamenterte hun 10,000 kr. til Hamar 

barnehjem og 10,000 kr. til "Ja-


cobine Ericksens Minde," et alderdomshjem for tjenestepiker." 

(Sammenlign "who's who among pastors" — 1843-1927 side 527). 

Omtrent halvdelen av vore Østerdalske prester er Tryslinger. 

Følgende prestefruer er Tryslinger: Olive (pastor) Grønli, Kari 

(pastor) Giere, Marthe (pastor) Finstad, Helene (pastor) Ostem, 

Karen (pastor) Bueide, Mina (pastor) Overby, Helen (pastor) 

Solem. Der er mange flere. 

Deres barn er da Tryslinger. Vi tror sikkert der er flere 

Tryslinger i vore Norsk Amerikanske prestegaarde end der er folk 

fra noget andet prestegjeld i Norge. 

Nina Tangen, Østerdalslagets mangeaarige sekretær og kasserer. 

Hun er født i Trysil; bor nu i Fargo, No. Dak. 

Mrs. Nina Tangen var født i Trysil, Østerdalen den 24de 

august 1881 av forældrene August og Gullaug Tormo. Hun blev 

gift med Ingrinus Tangen og hadde fire døtre, Jenny, Aagot, 

Borghild og Grace. Hun utvandret til Amerika i 1906 og ankom 

den iste april til Fargo, N. Dak. Senere flyttet familien til Margie, 

Minnesota og bodde paa homestead i flere aar. Familien flyttet 

tilbake til Fargo, hvor hun nu lever.


Hun har vært sekretær for det Nationale Østerdalslag siden 

1931 og baade sekretær og kasserer for laget siden 1933. Hun 

blev utnævnt av formanden til at besøke Østerdølene paa vestkysten. 

Hun foretok en reise til Norge i 1930. 

Dr. Nils Laurantz Trønnes, født den 14de oktober 1876. Hans 

far Karinus Trønnes var fra Store Elvdal. Hans mor var Laura, 

født Krabbe. Familien bodde i Oslo, hvor Trønnes studerte og tok 

eksamen artium i 1894. Han virket en tid som huslærer i 

Nordland. Senere studerte han medicin og graduerte i 1903 med 

"Laudabilis". Han praktiserte som læge i Halesund, Norge omtrent 

et halvt aars tid. — Han utvandret til Amerika høsten 1903, 

ankom til Fargo og sluttet sig til Dr. Thomas, senere til Dr. Olaf 

Sandø, som sammen med Dr. Kochelmacter grundla St. Lukes 

hospital i Fargo. De tre praktiserer endnu ved dette hospital, dr. 

Trønnes i egenskap av kirurg. I 1905 blev han ækteviet til Randi 

Larson fra Skien. De har fire barn: Hans, Margaret, Mary Ann og 

Evelyn. Dr. Trønnes er en av de ledende og populære læger i Nord 

Dakota. Han er utnævnt medlem av "American College of 

Surgery". 

Oberst Otto Rønningen. 

Oberst Otto Rønningen var født i Trysil 1883 av forældrene 

Johan og Oline Rønningen, Østby. Han tok et handelsskolekursus 

i Oslo 1897, og studerte sprog og andre specielle studier 

ved universitetet. Han gik en tid paa aftenskoler, og fungerte en 

tid som bokholder for selskapet "Fjeldhammer Brug". I 1900 

gjorde han en "fottur" gjennem Sverige, Danmark, Tyskland, 

Holland, Belgien, Frankrike og England for at studere sprog og 

folkeliv. 

Ved hjemkomsten blev han ansat som bestyrer av Østby 

Handelsforening. Senere drev han skoghandel. Høsten 1905 

utvandret han til Amerika. Efter at ha tat et kursus ved den 

Lutherske Normal skole i Madison, Minn., og senere foretat en 

reise gjennem Canada, blev han (1906) ansat som betjent ved Lac 

Qui Parle Co. bank, Madison. Her avancerte han til bestyrer. I 

1932 antok han stilling som distriktsbestyrer for et stort farmutlaanings 

firma. I 1933 blev han kontor chef for nævnte 

kompani, og det følgende aar disponent av dette firma for staten 

Iowa med hoved-kontor i byen Ames. I 1912 blev


han gift med Grace Isaacson. De har fire børn, tre sønner og en 

datter. 

Han gik ind i militær tjenesten idet han meldte sig som menig 

i Minnesota National Garde i 1908. Han forfremmedes til 

corporal, sergeant, kommanderende sergeant, secundær løitnant 

(1911) præmier løitnant (1915), kaptein (1917) siden major. Han 

er nu oberst. Han kommanderer det 135 infantry. Han tjente paa 

den Mexikanske grændse i 1916, og i verdenskrigen til dens slut. 

Han var en av de faa som naadde frem til Berlin (paa en hemmelig 

mission) før fredsforhandlingerne var endt. 

Oberst Otto Rønningen. født i Trysil, Norge. 

Kommanderer den 135de Minnesota. 

I "Minneapolis Journal", 21de juli, 1935 læses følgende: 

"Oberst Rønningen, den 6te til at faa statens "Merit Medal." 

Minnesotas høieste æresbevisning skjænket officer ved Leir Riley. 

Oberst Otto I. Rønningen av Minneapolis blev fredag den 

6te i statens militære analer til at bli dekorert med


"medal of merit" (fortjenst medaljen), som er Minnesotas 

høieste militære æresbelønning. Brigader general El-lard A. 

Walsh, som er Minnesotas adjutant general og selv en eier 

av denne berømte medalje presenterte oberst Rønningen 

med denne ære fredag medens han stod foran den 

forsamlede batalion av det 135th infanteri, som Rønningen 

kommanderer. — En uttalelse, som akkompagnerte oberstens 

gave paapekte at Rønningens utnævnelse var basert 

paa fremragende arbeide som kommandant av de 135th, 

nemlig ved at løfte dets dyktighet og militære standard til en 

høide som nu har kun en like i de Forenede Stater. Uttalen 

nævnte paany oberst Rønningens værdifulde adering til det 

nationale forsvar og militære historie." osv. 

BIOGRAFIER AV ØSTERDØLER VED STANLEY, WIS. 

Anton Simenson var født paa gaarden Øien, Grimsbo, Foldalen, 

den 17de mai 1876. Utvandret til Amerika om vaaren 1894 

og kom til Stanley, Wis., hvor jeg om sommeren arbeidet i 

lumberyarden og om vinteren i skogen. Og som saa mange andre 

i min ungdom saa hadde jeg reiselyst, saa jeg reiste baabaade hit 

og dit. Men det er rart, dit hvor jeg er kommet som nykommer, 

der blir det som et hjem. Naar jeg var ute paa mine reiser, saa 

længtet jeg altid tilbake til Stanley, som nu er min hjemstavn. 

Blev i december 1905 gift med Thea Odden, ogsaa ifra Foldalen. 

Har en søn, som nu gaar paa høiskolen her i byen. Jeg arbeider 

nu for L. J. Rue Co., som har groceries og klær at sælge. Det se ut 

som om trønder og østerdøl gaar godt sammen, da jeg nu har 

arbeidet for dem i over syv aar. For nærværende tjener jeg byen 

som alderman for 1ste ward. En flittig hilsen til alle østerdøler 

baade her i Amerika og i det gamle Norge. — Anton Simensen var 

Østerdalslagets kasserer i flere aar. Han er nu vandret hjem, og vi 

hædrer hans minde. (Utg.). 

Ole Samuelson var født paa gaarden Staalan i Foldalen den 

23de juni 1860 av forældrene Samuel Olson (Dahlslaaen) og Anne 

Svensdatter, født Sandene. Efter endt skolegang og konfirmation 

var han i tre aar ansat som handelsbetjent hos landhandler M. 

Tangen paa Tønset. I 1880 utvandret den unge gut til Amerika og 

ankom den 2den november det aar til Menomo-


nie, Wis., og begyndte den næste dag at arbeide for det store 

sagbruk-kompani Knapp, Stout & Co. Vinteren 1880-81 tilbragtes 

saa i en lumbercamp omtrent tyve mil nord ifra Rice Lake, Wis. 

Det tok fire dage at marsjere de omtrent hundred mil fra 

Menomonie til campen, og da kan det nok tænkes at nykommeren 

fra Foldalen var træt nok til at sove fortræffelig den 

første nat i den store, stygge loghytte som de kaldte "sleeping 

shanty". Men lønnen var jo $16 maaneden, og da fik man finde 

sig i noget av hvert. — Julekvelden den vinter hadde en del av 

folkene i leiren faat opsendt en stor forsyning brændevin, og den 

kveld lignet leirens mandskap en flok vilde folk som holdt 

krigsdans. Dette var Oles første jul i Amerika. 

Fra Menomonie reiste han til Wilson, Wis., og tilbragte et paar 

aars tid med arbeide i skogen og sagmøllen, hvorpaa han fik 

ansættelse som handelsbetjent hos kjøbmand 0. E. Ship-stad i 

Baldwin, Wis., hvor han tilbragte tiden til vaaren 1884, da han 

kom til Stanley, Wis., hvor han kjøpte skogland i section 6, town 

of Wirden, Clark county, og begyndte at "rydda og bygja" paa en 

flekke som nu utgjør en 120 acres farm, for en stor del opryddet 

og forsynet med tidsmæssige bygninger. 

Den 17de mai 1893 blev Ole Samuelson og Pethra Mathilda 

Dahl ækteviet i Chippewa Falls, Wis., av pastor Tharaldson. 

Konen var født nær Starbuck, Pope county, Minn., av forældene 

Nils og Ronnaug Dahl. Samuelsons har to barn i live, sønnen 

Selmer Norman, som er hjemme paa farmen, og datteren Alva 

Rosabel, som er lærerinde. En søn, Richard Alvin, døde i 2-aars 

alderen. Ækteparret har ogsaa to fosterbarn, en gut, George, o 

gen jente, Lucille; de er fødte av polske forældre. 

I de yngre dage tok Ole adskillig del i lokale politiske affærer; 

var saaledes i ni aar formand i townstyret, samt derefter ansat i 

seks aar av Clark Co. board of supevisors som supervisor of 

assessments for samme county; var ogsaa i 19 aar valgt som 

sekretær for sit skoledistrikt. I 1909 tok han ledelsen med at 

oprette og organisere i Stanley, Wis., et co-operativt meieri, som 

eies av farmerne i nabolaget. Han har været sekretær for denne 

organisation siden den stiftedes; var ogsaa i fire aar aktiv bestyrer 

av forretningen, som ogsaa har et feed og flour varehus i 

forbindelse med meieriet. Det utbetaler omtrent $200,000 aarlig 

til sine leverandører for melk og fløte.


Ole har to brødre, Sven og Andreas, som ogsaa er farmere i 

hans nabolag; dertil har han en halvbror, Jørgen, som bor i 

bygden Os i Østerdalen. Faren, Samuel, og stedmoren, Marit, 

kom fra Norge til Oles farm i 1884 og hadde sit hjem der til deres 

død for nogen aar siden. 

Andrew Peterson var født paa gaarden nedre Brændodden, 

Foldalen, aar 1854. Han utvandret til Amerika aar 1872 og kom 

til Hixton, Wis. Om vinteren arbeidet han i skogen og om 

sommeren paa sagmøllen. Han blev i 1881 gift med Oline 

Kvernsletten, ogsaa fra Foldalen. Vaaren 1882 reiste de til 

Stanley, som da var bare et vildernis; der kjøpte de land, som de 

ryddet og bygget, og som nu er en prægtig farm der ligger indenfor 

bygrænsen. Efter at ha farmet i 43 aar rentet han farmen til en av 

sine sønner, som driver den. Mr. og Mrs. kjøpte sig hus i byen, 

saa de nu kan leve rolig i sin alderdom. De har hat 11 barn, som 

alle lever. En bror av Andrew, nemlig Simen Peterson, kom hit til 

Stanley samtidig; han døde for en del aar siden. Karen Peterson 

Odden, mor til Andrew, døde for nogen aar siden her i Stanley, 94 

aar gammel, en høi alder, — ikke sandt? 

Andrew Samuelson, født Foldalen, nordre Østerdalen, aar 

1862 av forældrene Samuel Olson Dalslaaen og Anne Svensdatter 

Sandem. Utvandret til Amerika aar 1882. Bosat tre aar i Wilson, 

St. Croix county. Wis. Flyttet aar 1886 til Stanley, Wis. Kjøpte 

land i Clark county, Wis., aar 1889. Gift aar 1910 med Anna 

Erickson fra Kristiania, Norge. Søn Arthur Samuel født aar 1912. 

Jeg har ryddet og bygget farmen ved navn Maple Lawn Dairy 

Farm, Clark county, Wis., hvor jeg nu lever. 

Andrew Embretson var født paa gaarden Furuhovde i Ovre, 

Foldalen, den iste august 1858 av forældrene Embret Hansen og 

Mari Hansdatter. Utvandret hit til Amerika i 1877 isammen med 

sin bror Henry, som nu er død. De kom til Hixton, Wis., hvor 

deres bror Hans levde. Han korn hit i 1870; han er ogsaa død. De 

var 8 brødre, tre som lever i Norge og fem som kom hit til Amerika 

i en ung alder. Andrew har været tilbake til Norge to ganger, 

sidste gang i 1914 isammen med sin kone og søn. Hans kone er 

fra Kongsberg, nemlig Margret Kristof-


ferson Havalsrud. De har 6 barn, 3 gutter og 3 jenter. Han driver 

nu som farmer nær ind til byen Stanley, Wis. 

Martin Olson, født i Lilleelvdal 1872. Kom til Amerika vaaren 

1894, først til Spring Valley, Wis., og kom saa til Stanley i 1895. 

Han arbeidet i lumberyarden om sommeren og i skogen om 

vinteren. Han blev i 1907 gift med Maria Hansdatter Aasegaard 

ifra Foldalen. Han driver nu som farmer et stykke ifra Stanley. 

Simen Simonson, født paa gaarden Øien i Grimsbo, Folda-len, 

1871. Utvandret til Amerika i 1893 og kom til Stanley, hvor han i 

mange aar arbeidet for byen som street commissioner. Han blev i 

1897 gift med Marit Brovold, ogsaa ifra Foldalen. Han døde for en 

del aar siden, men familien lever her i Stanley. 

Gurin Hansen var født paa gaarden Aasegaard, Foldalen, den 

lde april 1881. Utvandret til Amerika med sine forældre, Hans 

Aasegaard og kone Guri, høsten 1889. Blev om høsten gift med 

Marit Tow ifra Valdres. De driver med farming. 

Ed Larson, født paa gaarden Flyen, Foldalen, 1862. Utvandret 

til Amerika i 1884 og kom først til Hixton, Jackson county, hvor 

han arbeidet for farmerne om sommeren og i skogen om vinteren. 

Han kom til Stanley, Wis., i 1888 og kjøpte sig land og driver nu 

som farmer. Han blev i 1910 gift med Emma Moen ifra 

Gudbrandsdalen. De har fem barn. 

Anton Brandsness, født i Foldalen 1872. Utvandret til Amerika 

vaaren 1891. Han kom først til Wilson, Wis., og kom til 

Stanley 1894. Han arbeidet i mange aar som lokomotivfører paa 

jernbanen. Han blev gift i 1895 med en pike ifra Fredrikstad, og 

driver nu med farming. 

Kristine Thompson, født paa Klokkerhaug, Foldalen. Utvandret 

til Amerika 1889. Blev i 1891 gift med Peter Thompson, 

ogsaa ifra Foldalen. Han døde for ti aar siden. De driver med 

farming. 

Ida Rae, født i Furuhovde, Foldalen. Utvandret i en ung alder 

til Amrika og kom til Eau Claire, Wis., reiste saa til Cameron, 

Wis., hvor hun i 1885 blev gift med Ole Rae ifra Trøn-


delagen. De kom til Stanley, Wis., i 1913, hvor han var i 

forretning med sin bror L. J. Rae. Mr. Ole Rae døde i 1916. Mrs. 

Ida Rae med barn lever her i byen. 

Peter Brandsnæs, født i Foldalen 1872. Utvandret til Amerika 

1891 og kom til Stanley, Wis. Han blev i januar 1897 gift med 

Maria C. Troien, ogsaa ifra Foldalen. De har 6 barn, 3 jenter og 3 

gutter. Han driver med farming nær byen Stanley, Wis. 

Diedrick Eide, født i Vingelen, Tolgne, i december 1882. 

Utvandret til Amerika høsten 1903 og kom til Hixton, Wis.; han 

kom til Stanley, Wis., i 1910, og blev i 1911 gift med Hansine 

Henriksen, født i Arendal, Norge. Han er for tiden kirketjener ved 

Vor Frelsers kirke her i Stanley, Wis. 

John Steivang, født paa gaarden Gjetryglien i Foldalen 1876. 

Utvandret til Amerika i 1904 og kom til Stanley, Wis. Han blev 

samme aar gift med Gusta Granlund ifra Ringsaker. De bor 

fremdeles i Stanley. 

Maria Heian, født paa gaarden Flyen i Foldalen 1867. 

Utvandret til Amerika i 1886 og kom til Stanley, Wis. Hun blev i 

1895 gift med Geo. Heian ifra Horten, Norge. Han er desværre 

ikke foldøl, men hans bedre halvdel er, saa han maa nu ogsaa 

kalde sig foldøl. De driver med farming et stykke fra byen. 

Ed Johnson, født paa gaarden Kulstad, Solien, Norge. 

Utvandret til Amerika 1882 og kom til Eau Claire, Wis. Han blev 

om høsten 1891 gift med Anne Maria ifra Foldalen. De kom til 

Stanley i 1892, hvor de drev med farming i mange aar. Mrs. 

Johnson døde for 18 aar siden. Ed Johnson lever nu i byen og 

tar det med ro paa sine gamle dage. Han er for tiden byens 

assessor. 

Peder Larson, født paa gaarden Larshus, Foldalen, 7de mai 

1854 av forældrene Lars Olsen og Anne Jensdatter Larshus. Han 

reiste i en ung alder til Opdahl, hvor han blev gift. Han utvandret 

med familie til Amerika vaaren 1888 og kom til Menomonie, Wis.; 

i 1900 flyttet de til Stanley, hvor de fremdeles har sit hjem.


Olaf Fallien, født paa gaarden Fallien ved Eimenna den 5te 

Januar 1878 av forældrene Haagen og Gunhild Fallien. Han blev i 

oktober 1903 gift med Marit Straalsjøhaug. De reiste til Amerika 

høsten 1904 og kom til Stanley, Wis., hvor de fremdeles bor. I 

forbindelse hermed kan nævnes hans mor Gunhild, som var en 

velkjendt skikkelse ved Foldalsveien. Alle som vilde hvile og faa 

sig en god kop kaffe, saa tok dem ind hos hende. Ja, hun kunde 

koke kaffe med mange snuer paa, og da vet dere at den var god; 

og en gemytlig prat efterpaa. Men nu er hun ikke mere. 

Peter A. Lien, født paa gaarden Lien i Foldalen den 10de april 

1855 av forældrene Anders E. Lien og hustru, Mille, født Aasen. 

Efter at være konfirmert, 15 aar gammel, var han for det meste 

hjemme indtil høsten 1876; han gik da ind paa underofficersskolen 

i Trondhjem, tok sergeant eksamen høsten 1879, 

og frekventerte et videregaaende kursus indtil om vaaren 1880. 

Var blit kjed av militærlivet, og efter at ha erholdt avsked fra 

skolen og tilladelse til at utvandre, reiste han til Amerika samme 

vaar. Efter overreisen, der tok tolv døgn fra Liverpool, landet han i 

Philadelphia den 4de juli og ankom til bestemmelsesstedet, 

Hixton, Jackson county, Wis., tre dage senere. Her bodde 

slegtninger og kjendte fra Foldalen, og det blev som et hjem naar 

der trængtes at hvile litt høst og vaar; han holdt da gjerne 

religionsskole for barnene. Det første arbeide var for R. Scecler i 

harvesten, de næste to maaneder paa et sagbruk nær Eau Claire 

(løn $20 maaneden), og gik den første vinter paa engelsk skole. 

Arbeidet senere paa sagbruk rundt Humbird og Black River Falls 

indtil høsten 1884; tok da en tur til Norge og blev i 

barndomshjemmet vinteren over; blev under opholdet der gift 

med Jørgine P. Faldet og reiste saa herover igjen i april 1885. Om 

høsten samme aar flyttet de til Hanley Falls, Minn., hvor han 

bestyrte en lumberforretning i ti aar, til de høsten 1895 flyttet her 

til Stanley, Wis. Han drev her med general store forretning og 

farming indtil vaaren 1920, og solgte da ut, "with the intention to 

retire." som man sier her, men blev snart træt av den bestilling og 

har nu de sidste tre aar indehatt bestillingen som city clerk her i 

Stanley. Fire barn, to gutter og to piker, som alle lever, er frugten 

av deres egteskap. Lien er nu 70 og hans kone 57 aar gammel. 

Han er den eneste i live av ni søskende.


Peter H. Simenson, født i Øien, Grimsbo, Foldalen, den 18de 

januar 1874. Han reiste til Amerika i mai maaned 1892 og kom til 

Stanley, Wis., den 22de mai samme aar. Han blev den 26de 

december 1896 gift med Helene Brandvold fra Lilleelvdalen, og 

paa den tid er skjænket dem 12 barn, hvorav et er død. Han 

arbeidet for N. Wis. Lumber Co. i tyve aar og har siden farmet 

nær Stanley. 

S. F. Anderson, en av pionererne i Stanley, Wis., var født i 

Flyen, Foldalen, Norge, den 27de januar 1859. Han reiste til 

Amerika vaaren 1880 og kom først til Jackson county, Wis., hvor 

han arbeidet paa farm for sin onkel S. Simenson de første to 

maaneder; siden arbeidet han paa sagmølle om sommeren og i 

skogen om vinteren til 1884, da han kjøpte land i nærheten av 

Stanley og begyndte at rydde og bygge, og her bor han fremdeles. 

I 1886 var han en tur tilbake til Norge efter sin mor, to søskende 

og en bror med familie. Den 22de juli 1899 blev han gift med 

Marit Brendryen, født den 6te mai 1871. Høsten 1907 rentet han 

ut farmen paa et aar og reiste med kone og datter Borghild, som 

da var 6 aar, atter en tur til Norge, hvor de forblev til høsten 

1908. Foruten datteren har de to sønner, Olav, født den 15de 

januar 1910, og Arnold, født den 2den oktober 1912 ; de er begge 

elever ved skolen i Stanley. Datteren Borghild graduerte fra St. 

Olaf College 1924 og er for tiden lærerinde ved høiskolen i 

Marshfield, Wis. 

Sam Samuelson var født 1862 paa gaarden Staalan i Foldalen 

og utvandret i 17-aars alderen til Amerika. Han kom til Wilson, 

St. Croix county, vaaren 1882, og efter tre aars ophold der reiste 

han til Stanley, Wis., hvor han siden har været bosat. Her kjøpte 

han land og blev rydningsmand og har nu en lang aarrække 

været beskjæftiget som farmer. 

Hans Hanson var født i Foldal den 18de november 1865 av 

forældrene Hans og Guri Aasegaard. Han kom til Amerika den 

lste mai 1884 med en daler i lommeli, begyndte saa at arbeide for 

en farmer for $12.50 maaneden; det var nok ikke stort at lægge i 

sparebanken. Han arbeidet saa i skogen og paa sagmøller; men 

det var ogsaa en sen vei at bli rik paa. Han kom saa til Stanley, 

hvor han kjøpte sig tømmerland og begyndte at farme ; men det 

tok en sterk ryg til at rydde op land i skogen.


Men det gik da med tiden, og nu har han det fineste land i Amerika. 

Ole Krogan kom her i 20-aars alderen aar 1879. Hans første 

sommerarbeide var paa railroaden; siden arbeidet han 4½ aar for 

et lumberkompani og blev inden den tid gift. Sommeren 1884 

gjorde han en tur til Norge og kom tilbake om høsten og begyndte 

at farme ved Stanley. Da der her var stor skog, saa blev han ikke 

færdig de første dage,men har holdt paa nu i 40 aar. Han driver 

fornemmelig med kreatur, især melkekuer, som er et stadig 

arbeide aaret rundt. Hilsen til alle østerdøler! 

"Østerdalslagets Aarbok 1925-26." — Anton Simenson. 

ØSTERDØLENE I HAY RIVER SETTLEMENTET, (WIS.) 

Hay River er en liten elv som har sit utspring i Cumberland, 

Pierce county, Wisconsin, og risler i sydøstlig retning gjennem 

Prairie Farm indtil den lander i Red-Seeder, ensteds i Vernon 

county. Hvis denne elv kunne tale, vilde den ha interessante ting 

at fortælle ifra den tid Knapp and Stout Lumber Co. begyndte at 

logge (tømmerhugst), saa i 50-aarene, og om østerdølenes 

pionerlav i 70-aarene og op til denne tid. Det var nemlig i Prairie 

Farm og langsmed denne strøm nordover en distance av en 9 a 10 

mil at de fandt sig land. Det ser ut som at de prøvde saa vidt ind 

til denne elv som mulig. Aarsaken var vel at de var vant med 

Glommen og andre strømmer ifra Norge, og saa var det hændig 

for vand. Tillike saa var det mange pladser de kunde slaa litt høi, 

det vil, si dem som var saa heldig stillet at de hadde en ku eller et 

par okser. De fleste fik sig nemlig government land, bedækket 

med løvskog og en del furu, som de bragte til elven paa den 

bedste maate de kunde, og solgte den saa til K. S. Co. for den 

store pris av $2.50 per 1000 fot, og vistnok passet den som 

maalte tømmeret at han ikke gav noget overmaal. Utav denne 

betaling saa fik de mange tider det halve kontant og den anden 

halvdel en order paa K. S. store paa Prairie Farm, saa de kunde 

faa det nødvendigste til livets ophold, som de fik stoppe i en sæk 

og lægge over kruggen og se at komme igjennem urskogen hjem 

det bedste de kunde. De som hadde en bjørnebøsse maatte ogsaa 

ha den med, da det til sine tider traf sig at en vildkat eller Bamse 

Brakar viste sine


lange tænder eller sit barske ansigt. De som endda ikke hadde 

okser saa de kunde faa noget av tømmeret til elven, arbeidet i 

tømmerleiren for K. S. Co. Kosten var vistnok ikke som nutildags, 

den bestod for det meste av mørkt brød, salt flesk, beans, 

mollasses, sort kaffe, ikke at tale om smør. Men var kosten 

simpel, saa var betalingen saa meget bedre, en 14 a 16 dollars om 

maaneden. Men disse kjæmper ifra nordre Østerdalen de hadde 

ungdommens kræfter, mod og tillike taalmod, saa de slog sig 

igjennem. Men nu hviler de fleste av dem i sin grav, og i de fleste 

tilfælder er der en eller anden av barnene paa hjempladsen. Saa 

nu skal jeg prøve at gi en beretning efter bedste evne; men det er 

haardt at faa utført det, da saa mange er døde og en del reist til 

andre pladser. 

Iver M. Aaen var født paa Tønset 1841, kom til Eau Claire, 

Wis., i 1867, blev gift i 1870 til Anne Petrine Hansen, født i Biri, 

en søster av Mrs. Svergen bodde i Martell, Pierce county, indtil 

1883, kom da herop og fik sig et stykke land. Aaen døde 1897 og 

Mrs. Aaen 1922. Denne familie hadde tre barn, nemlig Hulda, 

født 1875, døde 1923. Hulda var lærerinde og holdt i en række av 

aar skole i nabolaget. Hun var gift med Albert Breen, som kjøpte 

Aaens farm efter hans død. A. Breen lever der fremdeles med sine 

barn : Martin, født 1877, en fremragende business mand, nu i 

Minneapolis, Minn. Bernhard, født 1881 og døde 1920 i Williston, 

N. D., hvor han var i landforretning. En bror av Iver Aaen, Martin, 

kom her i 80-aarene og hadde land ind til Ives, som nu ogsaa eies 

av Albert Breen, men blev dræpt i skogen i 1892. 

Martin M. Aaen, født paa Tønset 1868, kom til Prairie Farm i 

1890 til sine onkler Iver og Martin Aaen, den sidstnævnte blev 

dræpt i skogen. Martins første prøvelse her var at gaa og drive 

fløtning paa Hay River, som ogsaa var den sidste paa denne elv, 

og arbeidet paa forskjellige steder i Wisconsin, Minnesota og 

Dakota, kom til Prairie Farm igjen og begyndte at arbeide for Mr. 

Olaf Behrens og var i hans tjeneste i 14 aar. Vil ogsaa her 

bemærke at Mr. Behrens hadde ord for at være en av de bedste 

der paa en vid omkreds, men døde her paa Prairie Farm i en 

forholdsvis ung alder. Martin fandt sig her en livsledsagerinde, 

som kom herover i 1904 ifra Eidsvold, hendes pikenavn var Lina 

Carlson. Dette ækteskap er velsignet med fem barn:


Margaret, som gaar paa høiskolen; Bergliot, clerk paa et store; 

Bernhardt arbeider paa et tinshop; Gudrun og Mildred, gaar nu 

paa skolen. 

Iver Svergen ifra Kvikne kom til Menomonie i 1871; der var ti 

stykker i følge fra samme bygd. Han blev gift i Menomonie 1877 

med Marie Aalset ifra Biri. Deres ækteskap blev velsignet med fire 

barn: Carl og Ed, begge døde; Alma, lærerinde, og som holdt skole 

paa forskjellige steder i mange aar, er gift med Carl Breen, en søn 

av I. Breen. En anden datter, Ingrid, er ogsaa død. Svergen 

arbeidet for K. S. Co. i skogene og i Menomonie indtil i 1891, kom 

da herop og kjøpte sig 160 acres land, hvor de fremdeles bor og 

bestyrer, trods deres høie alder. Svergen var en nær nabo av 

Bjørnstjerne Bjørnsons fødested Bjørgan. 

Ingebret Ween, ogsaa ifra Kvikne, korn herover antagelig i 80aarene 

og reiste en stor familie og farmet her indtil for et aar 

siden, da han rentet ut farmen og flyttet til Washington. Kan for 

nærværende ikke gi nogen nærmere beskrivelse av hvor han er. — 

Nels P. Eggen, gift med Anne Aaen, begge fra Tønset, Anne er 

søster av Iver Aaen. De kom til Fillmore county, Minn., i 1868 og 

herop til Prairie Farm i 1872, fik land og ryddet en farm, som de 

for en del aar siden solgte o gflyttet til New Auburn, Chippewa 

county, hvor de hadde tre døtre gifte. De begge døde der for en del 

aar siden. De hadde tre sønner, pastor Thore Eggen i Minneapolis 

er en søn av dem. 

Peder Krogen, født 1836, gift med Marit Aaen, en søster av Iver 

Aaen og Mrs. Nels Eggen. Begge er ifra Tønset. De kom til Pierce 

county, Wis., i 1866 og kom her til Prairie Farm 1871, fik sig 160 

acres land, hvor de levde igjennem tidens strabadser indtil de 

døde, Marit i 1902, Peder i 1904. De hadde to døtre, Berthe, død, 

og Oleanna, gift med Ole Langend, de lever fremdeles paa 

hjempladsen. 

Ole E. Holmen, født paa Tønset 1845, kom til Menomonie i 

1868, blev gift med Anna Gravli ifra Gudbrandsdalen. Han 

begyndte at arbeide for K. S. Co. i Menomonie og var en fem aars 

tid rafting formand paa riveren (elven). I 1873 kom han


til Prairie Farm og fik 120 acres land. Han var en leder iblandt 

nybyggerne, var chairman i townet en række av aar, skolekasserer 

i mange aar osv. Han døde i 1914, hans hustru i 1921. De 

hadde fem barn, tre gutter og to piker: Otto, gift med en datter av 

Mikkel Aaes, har hjempladsen; Emma, gift med John Aaes og 

harla nd her; Anna, gift med C. Westlund og har land her; 

Edward, for tiden i Ladysmith, Wis.; Anton, gift og har land her. 

Hans Vold ifra Tønset, født 1848, kom til Pierce county i 

1870, blev gift med Stina Olsdatter ifra Lesviken 1874 i Menomonie, 

og kom herop og tok sig homestead nordvest i Osterdalssettlementet, 

men solgte senerehen denne plads og bosatte sig 

længere syd, solgte ogsaa denne og kjøpte aa farmen til Esten 

Moseng, som reiste til Norge og døde. Der var otte barn i denne 

familie: Helgine, gift og lever i Clockey, Minn.; Bennie, enkemand, 

bor i Clockey, Minn.; Beate, gift og lever i Everett, Wash.; Oline, 

gift og lever i Everett, Wash.; Hilda, gift, ogsaa i Everett, Wash.; 

Maret, gift med John Moen, en søn av Anton P. Moen og farmer 

her; Anna, gift med Ole Moen, søn av P. P. Moen og farmer her; 

Oskar, gift og har hjempladsen, som han kjøpte av sin far. Hans 

har endnu et stykke land her og lever her, mens hustruen døde i 

1919. 

Ole O. Moen, en søster av Peder Krogen, som er opvokset paa 

Udby Tønset og kom hertillands i 1880. Han arbeidet i 

tømmerskogene for K. S. Co. i mange aar, var nemlig kok og 

maatte se at mætte de hungrige lumberjacks. Han kjøpte sig saa 

land og begyndte at farme og hvor han fremdeles lever. I 90aarene 

vendte han efter sin gamle mor, Anne, men som nu har 

vært død i mange aar. Ole var gift me den datter av Ole Nymoen 

ifra TØnset, men som døde for flere aar siden. Der er to barn, en 

datter gift med en søn av Esten Often ifra Tønset. og en gut som 

er hjemme. Ole Nymoen var en av pionerene og farmet vest ifra 

Prairie Farm, hadde to døtre og en søn, men alle er nu døde. 

John Storeggen og familie ifra Tønset kom her i 1872 og fik sig 

land, men solgte samme i 80-aarene til Ole Ruid ifra Vingelen og 

reiste til Norman county, Minn.


Ifra Tolgens prestegjeld: 

Soland Østgaard og Aagot, født Grue, korn til Menomonie i 

1872 og arbeidet for K. S. Co. indtil i 1874, kom da horop og fik 

sig land og gik igjennem nybyggernes kaar som de andre, og er nu 

den ene igjen av dem som kom i 70-aarene. Aagot døde i 1918, og 

han solgte da sit land til Martin Miller, som er gift med en datter 

av John Aker, som var en slektning av Østgaard, saa pladsen 

forblir i slækten. Østgaard leve fremdeles med disse. De hadde en 

søn som døde tre aar gammel. 

Ole O. Myrtroen og hustru Ingri Westeraas ifra Tolgens prestegjæld 

kom til Menomonie i 1872 og arbeidet der indtil i 1874, 

fik sig da land heroppe og gik igjennem strabadser som de øvrige 

indtil deres død. Hustruen døde i 1907 og han selv i 1910. De 

hadde fire gutter: John, gift med en datter av P. P. Moen, og 

farmer i Saskatchewan, Canada; Hans, ogsaa gift med en datter 

av P. P. Moen, hadde hjemmefarmen en tid efter farens død, men 

solgte den saa og kjøpte sig siden land her og lever her fremdeles; 

Magnus, gift med datter til Anton P. Moen, kjøpte landet til Ole T. 

Nygaard og lever der fremdeles; Ole, ugift, er farmer i Canada. 

Ole Moseng og Bert Trøan ifra Os, Tolgen prestegjæld, kom til 

Perry, Wis., i 1871 og til Menomonie i 1872. Han arbeidet for K. 

S. Co. indtil 1875, fik sig da 80 acres land her, hvor de levde 

indtil de døde, hustruen i 1916, han selv i 1918. De hadde fire 

barn: Marit, gift med Ole Ruid ; Anna, gift med Peder P. Moen; 

Helgme, gift og lever i Tacoma, Wash.; Edward, gift med en datter 

av gamle Aker, hadde hjemmepladsen nogle aar, men solgte den 

og lever nu i Ladysmith, Wis. 

Mikkel Olsen Aaes og Olava Broen, begge ifra Os, Tolgen 

prestegjæld, kom hertil i 1880, blev gifte i 1884, kjøpte sig 80 

acres land, som nu for det meste er ryddet. Deres ækteskap blev 

velsignet med fem barn: Berit, gift i Minneapolis; Oline, døde i 

Washington; Ole, han har hjemmepladsen; Sine, gift med Otto 

Holmen, en søn av Ole Holmen; Olivia, gift og lever her i countiet. 

Mikkel døde for et aars tid siden, i 1924. 

Hans Myrtroen og Sofie ifra Tufsingdalen kom her i 1879 og 

fik sig et stykke land og farmet indtil i 1893 eller 1894, reiste saa 

til Norman county, Minn., reiste senere til Bottineau


county, N. D., hvor han fremdeles lever. Hans var en bror av 

førnævnte Ole Myrtroen. 

"Østerdalslagets Aarbok 1925-26." -- Martin Clayton. 

ØSTERDØLER VED GLENWOOD CITY, WISCONSIN 

I 1883 blev Wisconsin Central banen bygget mellem St. Paul, 

Minn., og Chippewa Falls, Wis. Seksti mil østenom St. Paul, hvor 

urskogen stod tykkest, blev byen utlagt av Glenwood Mfg. Co., 

som aaret forut hadde kjøpt landet, bygget fem mills av forskjellig 

slags, og arbeidsfolk strømte ind, og deriblandt ogsaa østerdøler. 

Simen Kaasen og Iver Stein, begge fra Alvdal, bygget i 1887 

Normanna House. Kaasen er nu i staten Washington, og Stein 

døde for nogen aar siden i Minneapolis. Nævnte Normanna House 

blev naturligvis et stoppested for østerdøler. 

Den 23de juni 1889 blev en norsk menighet organisert av 

pastor N. Arvesen. En hel del østerdøler var med og dannet 

menigheten, og i 1894 blev norsk kirke bygget. En fjerdedel av 

menighetens medlemmer bestod da av østerdøler. Førnævnte Iver 

Stein var supervisor of the town board flere terminer. 

I 1895 blev byen organisert i fire wards under et almindelig 

city charter. John A. Ryan valgtel til delegat fra tredje ward til den 

første city convention. 

De sidste 25 aar er store forandringer foregaat. Skogen er 

borte, og vakre farme med gode bygninger og kreatuer i dens 

plads. Mange av østerdølene er reiste, men en del hardhanser har 

dog fundet sit hjem her for godt. Et par mil syd for byen lever Ole 

Borgen; han kom fra Lilleelvdalen i 16-aars alderen, hans 

forældre og søskende kom nogen aar senere ; de bosatte sig paa 

det land som Ole hadde kjøpt. Forældrene er nu døde. Ole er gift 

med Jennie Moe fra Trondhjemskanten. De har en datter, Olga, 

15 aar. Oles søster, Kari, gift med Axel Peterson (svensk av fødsel, 

men nu god østerdøl), de lever paa en farm fire mil syd fra byen. 

Knute Jesperson, en anden god østerdøl fra Kveberg, Lilleelvdal, 

utvandret aar 1880. I 1882 blev han gift med Ragnhild 

Hansen fra øvre Toldal. Hun døde seks maaneder efter bryllupet. 

Han blev i 1890 gift med hendes søster Ingeborg, hun døde i 

1913. Han har to sønner, John og Henry. Knute gjorde


en tur til Norge i det ufredsaar 1914, men er glad han kom helskindet 

tilbake. Han har solgt farmen, men lever der som føderaadsmand. 

Jesperson og nedskriveren av disse linjer arbeidet 

isammen vinteren 1885 for N. Wis. Mfg. Co., da de tok skogen av 

Knuts land. Han hadde dengang ingen anelse om at det skulde bli 

hans hjem. 

Louis Larson, en anden østerdøl, kom i 2-aars alderen i 60aarene 

med sine forældre til town of Spring Lake. Han er en av 

Glenwood City pionerer. Hans kone er svensk, hans forældre er 

døde, han er snedker og maler og papirhænger. 

Mrs. Mary Runger, datter av Torvald og Marit Simensen, som 

utvandret i 60-aarene fra Dølplads, Lilleelvdalen. Mary er født 

1870 i town of Spring Lake, Pierce county, Wis. Hendes forældre 

døde flere aar tilbake her i Glenwood City. Mary blev gift med en 

tysker, Stow, han blev dræpt i en mineulykke i British Columbia. 

Hun har en datter, Sylvi, fra dette ekteskap. Hun blev senere gift 

med en tysker, Runger. Ingen barn i dette ækteskap. 

Marit, Iver Thompsons søster, kom til Amerika i 1891, blev i 

1898 gift med Østen Pederson. Han var fra Gudbrandsdalen. De 

har tre barn, Teodor, Inga og Mrs. Harald Moe. Østen døde i 

1912. Deres farm er i section 11, town of Baldwin, St. Croix 

county, Wis. 

John A. Ryan utvandret fra sit hjem, gaarden Ryan i nedre 

Foldalen, tredje dag i paaske, den lite april 1882, og havnet i 

Wilson, St. Croix county, den 8de mai samme aar, hvor han 

arbeidet for N. Wis. Mfg. Co. i syv aar. Den 23de april 1890 blev 

han gift med Lina Jacobson, født i town of Spring Lake, Pierce 

county, Wis. Hendes forældre, Lars og Mari, kom i 60-aarene og 

var av de første norske nybyggere der. I 1891 flyttet Mr. og Mrs. 

Ryan til Glenwood City, hvor han arbeidet for Glenwood Mfg. Co. I 

1897 flyttet de til sit nuværende hjem i town of Glenwood. De har 

otte døtre : Ida, Mrs. Sam Teigen, farmer to mil syd fra byen; 

Minni, Mrs. Charly Landberg, lever i byen; Lillian, Mrs. Erick 

Landberg, lever paa farm; Florence og Rutt er læreinder; Thelma, 

Edna og Dagmar gaar paa høi-skolen i Glenwood City. De har 

ogsaa fem sønner: Arthur,


gift og farmer i town of Emerald; Louis, Morris, Joseph og Harry. 

Iver Thompson fra Lilleelvdalen kom i følge med sin bror John 

og to søstre, Anne og Thora, i 1887. Iver begyndte samme aar at 

arbeide for Glenwood Mfg. Co. i Glenwood City. Han blev i 1891 

gift med Ragnild Pederson Sagholen fra Grimsbo, Foldalen. Hans 

kone døde i 1905. De hadde fem sønner, Peder, Oscar, Irvin, 

Leonard og Roy. I 1896 flyttet Thompson til sin nuværende farm i 

town of Springfield. I 1906 blev han gift med sin nuværende 

hustru, Anne fra Lilleelvdal. Hans søn Peder har farm i nærheten. 

Hans bror John arbeidet nogen aar her, men gik for 30 aar siden 

ind i U. S. arme, blev utmønstret i 1918 og er for tiden hønseavler 

i California. 

John P. Hanson kom som liten gut med sine forældre fra 

Lilleelvdal i 60-aarene. De bosatte sig i town of Sprink Lake, 

Pierce county, Wis., hvor John vokste op. Han blev i 1899 gift 

med Anne, Iver Thompsons søster. Efter at han hadde arbeidet 

den gamle farmen nogen aar byttet han den for en større farm i 

town of Emerald, St. Croix county. Hans kone døde i februar 

1910. De hadde i sit ækteskap syv døtre og en søn: Robert, Millie, 

Tilda, Palma, Ella, Lebby, Stella og Ninna. 

"Østerdalslagets Aarbok 1925-26." — John A. Ryan. 

ØSTERDØLER I BARRON COUNTY, WISCONSIN 

Barron county, Wisconsin, ligger i den nordre part av staten 

og bestaar av 25 government townships. For en 50 aar siden var 

dette et vildernis. Der var stor skog over alt, og en stor del av 

skogen bestod av furuskog, og det var en eftersøkt vare for 

lumbermen. The Knapp Stout Lumber Company i Menomonie, 

Wis., hadde kjøpt op store trakter av dette skogland. De fulgte 

elven Hay River op til hvad de nu kalder Prairie Farm, hvor de 

hadde sit hovedkvarter for sin skogdrift, og her bygget de damme 

for at samle vand for fløtning av tømmeret ned til deres sakbruk i 

Menomonie, og der blev beskjæftigelse for mange nykommere 

baade i skogen og paa sagbruket, og mangen østerdøl fik 

beskjæftigelse der. Nogen aar senere blev der bygget en jernbane 

fra Hudson i nordøstlig retning fra Hudson til Cumberland, Wis., 

og da denne bane kom ind, kom andre


lumberkompanier og kjøpte skogland og oprettet sagbruk, saa det 

blev en stor arbeidstrafik, og en mængde folk søkte arbeide i 

skogene og ved sagmøller. Da en del av disse mænd hadde 

familie, saa prøvde disse at faa fat paa et stykke land og rydde op 

og bygge hus og ha en ku eller to som vilde hjælpe at gjøre 

levingen billigere. Da skogen bestod av tre femtedele av løv-skog, 

saa valgte de løvskoglandet for hjem for sig og sin familie. Det 

næste spørsmaal blev skoler for barnene, og dette blev ogsaa 

gjort. Townstyret avsatte skoledistrikt, og skolestyret blev valgt og 

skolehus bygget av tømmer. Det var ofte lang vei for en del barn 

til skole til at begynde med, men efterhvert som flere settlere kom 

ind og flere barn, saa blev nye distrikter avlat og kortere vei for at 

naa skolen. 

Der var ingen utlagte veier til at begynde med, kun trailer 

gjennem skogene. Men litt efter litt, efterhvert som befolkningen 

tiltok, saa blev der utlagt veier og kliret ut saavidt at det kunde la 

sig gjøre at komme frem med okseteam og vogn. Det tok baade 

tid, taalmod og utholdenhet for pionerfolket at slite sig frem step 

for step aar efter aar, men sjelden hørtes der nogen klage av folk 

den tid, alle saa ut at de var veltilfreds i sin stilling, og de som 

arbeidet i skogene og sagmøllene visste ikke om nogen otte timers 

dag den tid. Den tid var det elleve timers dag, og ifra 12 til 26 

dollars per maaned og board for common arbeide. Og av den lille 

dagløn som de hadde den tid, for dem som ikke ødslet bort sine 

penger paa saloonen, saa tror jeg at de la tilgode likesaa meget 

som de nu gjør, om ikke mere; for da var levemaaten simplere og 

likesaa klædesdrakten, ingen teater hadde fundet sig ind i 

skogene, og Henry Ford hadde endnu ikke begyndt at bygge 

automobiler, og folk vidste ikke hvad gasolin var for noget. Og jeg 

vil si at folk den tid var mere fornøid end de er nu med 

tilværelsen, under haardt slit og slæp som vi første opsiddere 

hadde at gjennemgaa. Det var vist faa av dem som først satte sig 

ned i skogene som tænkte at bli bosittende længer end til det tok 

slut med skog og lumber trafik, av den grund at det saa næsten 

plat umulig ut at gjøre farm av dette skogland formedelst de 

mange og store stubber som stod igjen efter skogen var avhugget. 

Men denne tanke kom ikke til at realiseres, for stumpene av 

løvtrærne raatnet ganske fort, og opfindelsen av dynamit ved at 

sprænge stumper ut av jorden, og stumpelandet blev til fine 

farmer.


Det blev en ny tid. Efter at kvindene hadde laget smør i 

hjemmet, solgt for en 8 a 12 cents per pund for storevare, saa 

begyndte man at bygge creameries. Det gik smaat med det ogsaa 

til at begynde med. Det var en ny ting, og vi fandt ut at vi hadde 

meget at lære der og, før vi kunde komme til noget resultat. Vi fik 

da litt kontante penger, men som tiden gik og visdommen blev 

større iblandt folk, om det gik galt en eller to ganger, saa var det 

ikke at gi op, var ikke av det slags folk som faldt for første slag. 

Seiren blev vundet, og idag staar Barron county, hvad gode hus 

og ysterier og meierier angaar, som nr. 1 i nordre Wisconsin. I 

henhold til Barron County History bok var det i 1920-21 

creameries med smørproduktion av sek millioner pund, og siden 

den tid er denne produktion steget betydelig. Ved siden av smør 

og ost saa avler det en mængde poteter, og countiet staar som nr. 

3 i staten i mængde. I 1920 var der utsendt 2,344 carloads, 

likesaa avledes en mængde græsfrø per aar. Det er mange av 

disse meierier og ysterier som er co-operative, av hvilke Barron 

meieri er det største. Dette meieri har imellem 8 a 900 patrons 

som leverer sin fløte der. Ved siden av kudrift og poteter avles 

ikke saa litet av grøn, byg, havre og rug. Det meste av grønavlet 

brukes for det meste til feed for dairykuen, ungkreatur og griser. 

Av byer i countyet er 17 større og mindre i tal. Fire av disse er 

incorporerte cities: Rice Lake, Barron, Cumberland og Chetek. De 

andre er villages, hvorav en del er incorporert. 

Av banker er der 23. Barron og Rice Lake har tre hver, 

Cumberland, Chetek og Turtle Lake to hver, de andre en hver. 

Av telephon companier er der seks rural companies (farmer's 

telephones), som har forbindelse med Barron county, og tre state 

companies. 

Der er nu 125 ett-rum skoler, 14 to-rum skoler og 3 fire-rum 

skoler, 5 highskoler ikke iberegnet. Byen Rice Lake har 3 graded 

skoler og en highskole. Tilsammen 146 skoler. Likesaa har 

countiet en teachers' training skole i Rice Lake, hvor unge mænd 

og kvinder utdannes til lærergjerningen, og der er mange som 

søker den. 

Countiet har ogsaa et alderdomshjem, beliggende ved Barron 

by, og som eies og drives og opholdes av folk i countiet (en farm 

paa 160 acres), for gamle folk som intet hjem har og som ikke kan 

ernære sig selv.


Der gaar tre jernbaner gjennem countiet. Soobanen gaar i øst 

og vest, gaar igjennem byene Turtle Lake, Almena, Paskin, 

Barron, Cameron og Canton. Northwestern banen gaar nord og 

syd, gaar i nordøstlig retning igjennem Turtle Lake, Comstock, 

Cumberland og Barouth. 

Der er to state trunk veier, nr. 24 ifra Almena til Bayfield, og 

nr. 48 ifra Rice Lake til Fredrik. Den første gaar nord og syd, den 

anden øst og vest. Og to government veier, nr. 14 gaar øst og vest, 

og nr. 11 i nord og syd. 11 og 14 krydser hinanden i Cameron. 

Foruten disse saa er der flere state trunk veier. Countyet har en 

highway commissioner i countiets courthouse til at vareta og lede 

arbeidet med at holde veiene istand. 

Countiet har i flere aar hat en county agent til at veilede og 

fremhjælpe og forbedre farming, og som har vist sig til stor fordel 

for farmerbestanden. 

Countiet har flere elver og sjøe, hvor der er mere og mindre 

med fisk i, og folk som har tid og lyst til at benytte sig av det, saa 

har de baade sport og nytte. 

Lumber og sagmøller er nu en saga blot, undtagen i byen Rice 

Lake, der drives en noksaa stor sagmølle. Tømmeret kommer ind 

paa jernbanen til møllen, som beskjæftiger en 200 mand. Der er 

ogsaa smaa portable sagmøller, som sager lidt til farmbruk. 

Canning fabrikker er der flere av i countiet, som nedlægger 

ærter og som er til en stor indtekt for farmerne. 

Byen Cumberland er en av de livligste steder i Barron county, 

hvad handelsomsætning angaar, i forhold til byens befolkningsantal. 

Der er en tyve større og mindre business steder. I et 

av disse handelshus var en østerdøl i partnerhip med en trønder, 

det var østerdølen Albert Johnon ifra Tufsingdalen. De begyndte 

sin handel i et bitte litet store for 20 aar siden, og hadde to 

mæktige rivaler paa begge sider av sig; men ved deres reale 

behandling av sine kunder vandt de frem og utvidet sin 

forretning, saa de nu staar vedlike med de to store rivaler. Mr. 

Johnson har nu paa Brund av daarlig helse solgt sit varelager til 

en anden norsk, Emil Nilsen. Firmaets navn var Johnson, Eickle 

& Company. En anden norsk, Bennie Johnson, kom senere ind i 

kompaniet. 

Byen har en stor kasse- og kurvfabrik, som beskjæftiger ifra 

150 til 200 mand, likesaa peacanning factory og pickel factory.


Disse to sidste er i virksomhet om sommeren, og mange penger 

kommer ind baade til farmerne og til byen. 

To andre norsker i forening er Engsæter & Ekland, de har 

kjøtshop og gjør god forretning. 

Sidste sommer bygget byen den tredje highskole, da de to før 

bygget blev for smaa, da mange av farmerguttene og jentene utifra 

landet søker ind der. 

Østerdøler ifra Comstock som nu bor i Cumberland er Mr. og 

Mrs. Ole Wold, Mr. og Mrs. Bent Wold, Mr. og Mrs. Ole Torgeson. 

Disse har sluttet farming og kjøpt sig hus der. Andre er Peter 

Knutsen, Mrs. Inga Toynbee, Mrs. Maret Berganz. — Disse to 

sidste er døtre til Amund og Ingeborg Moen. 

I byen er ogsaa to norske doktorer, Sunde og Lund, som er 

meget flinke og har en stor praksis. De har ogsaa et hospital, med 

gode nurser til at ta vare paa de syke. 

"Østerdalslagets Aarbok 1925-1926." — Amund Moen. 

ØSTERDØLER I COMSTOCK, WISCONSIN 

Jeg skal ikke ta op tid og rum for mer end navn paa østerdølene 

i Comstock, da Ole Eide har skrevet om østerdølene i 

Comstock i aarboken 1917. Vil kun nævne navn paa dem som 

bor her nu. Disse er følgende: 

Ole, Kari, Artur og Elling Eide. De to sidste er sønner til Ole 

og Kari. 

Mrs. Maret E. Moen, enke efter Esten Moen. Esten døde i 

1894. Ved siden av Maret er der fire gutter, Albert. Edvin, Peter og 

Clarence, og tre jenter, Anna Maria og Agnes, som efterlever ham. 

Esten, en bror av Amund Moen. 

John Nyhus, søn efter Ole Nyhus og Maret Nuhus, født 

Stageltu Vingeler. Baade Ole og Maret er døde. Deres hjem her 

var ved Deer Park, Wis. John Nyhus, gift med Marie Olsen. 

Hendes forældre var ifra Gudbrandsdalen. John og kone bor hos 

Mrs. Olsens far, som er enkemand. 

Bennie Wold, søn til Bent og Maret Wold. Bent er ifra Tønset 

og Maret ifra Vingelen. Marets pikenavn var Moen. Bennie er gift 

med Ida Haug, hendes far er fra Gudbrandsdalen og hendes mor 

fra Nordland. Adolf Wold, søn av Bent og Maret Wold, gift med 

Clara Tywall. Adolf kjøpte sin fars farm og driver den og er en 

meget driftig ung mand. 

Teodor Torgers, søn av Ole og Lovise Torgesen. Mrs. Ole

499 


Torgesen, født Bensen Nordland. Teodor, gift med en amerikansk 

jente, pikenavn Ruth Shumaker; de er meget driftige unge folk. 

Mrs. Maret Neby, pikenavn Løken Vingelen, gift med Erik 

Neby, Tønset. De har hat elleve barn, otte gutter: Edvard, Ole 

Martin, Knut, Anton, Teodor, Peter og Elmer, og tre jenter: Marit, 

Milde og Anna. Tre av disse gutter er døde. Anton døde i Nord 

Dakota, Teodor faldt i slag i verdenskrigen, Peter døde i en 

training camp. Knut og Martin kom hjem uskadt. Piken Marit 

døde mens hun var et litet barn. Mr. Neby døde aar 1907. Knut 

og pikene Milde og Anna er hjemme med moren paa farmen. 

Martin er gift med Ester Paalsen og de bor i Minneapolis. Edvard 

og Elmer er i Minnesota. Ole Neby, født av Erik og Maret Neby. 

Ole er gift med Emma Eide, datter av Ole og Kari Eide; de har to 

døtre, Erine og Evelin. Ole kjøpte en del av sin fars farm og bor 

der og driver den. 

Torger Knutsen ifra Vingelen, gift med Sigurd Dølplads 

Elvedalen. De har hat fire barn, tre gutter: Knut, Peter og Martin, 

og en pike, Anna. Knut er gift med Bergit Trøan, og Knut sammen 

med sin bror Martin driver deres fars farm. Peter er gift med en 

amerikansk jente, pikenavn Møller, de bor i Cumberland; han er 

salesman hos Hines Farmerstore Company; de har et barn, en 

gut. Anna er gift med Robert Johnson, en farmer i nabolaget; de 

har en gut. Knut og Berta Knutsen har to gutter, Melvin og 

Sigvard; de har en fin og velstelt farm. 

Engebret Nyhus, søn til Jakob Nyhus ifra Vingelen, moren 

Anne Strømsenget Tønset. Engebret er gift med en amerikansk 

pike av russisk herkomst; han har kjøpt sin fars farm og driver 

den ; de har en gut, Edvard. Forældrene Jakob og Anne har to 

barn, Tina og Engebret. Tina gift med Oscar Forseth, Dalton, 

Minn., de bodde i Duluth. Tina døde i 1912, et aar efter de blev 

gift. Jakob døde aar 1898 og Anne 1923. 

Ole Eggen Tolga, gift med Maret Kotmoen Tolga ; de har ingen 

barn, men en adoptivdatter, Eline, datter av Mrs. Eggens bror i 

Canada. Mr. og Mrs. Eggen har en fin farm i Hay River dalen. 

Mrs. Maret Pedersen, pikenavn Myrtrøn. Desuten søster til 

Ole og Hans Myrtrøn, gift med Nils Pedersen ifra Skramadal, 

Nordland. De har en gut, Peter; har et fint og godt hjem op paa 

høiden ved Hay River dalen.


Mrs. Karen Jerde, født Røsten Tufsingdal Tolga, gift med 

Anders Jerde ifra Aalen; de har farm nær Comstock by, som de 

har rentet til sin søn Engel Jerde. De har kjøpt sig hus i Cumberland 

by og bor der og tar sig en velfortjent hvile paa sine gamle 

dage. 

Karl P. Dølplads Elvedalen, gift med Elia Moen Vingelen, 

datter av gamle Amund og Ingeborg Moen; de er barnløse folk, de 

bor nu ved byen Paskin. Karl er bror til Mrs. Torger Knutsen og 

Mrs. Ole Wold og Mrs. A. Moen. Karl og Elia har en fosterdatter, 

Mrs. Flait Mason, de bor i Idaho. Karl har hat mange hjem, først i 

town of Cumberland, siden to farme i town of Rice Lake, siden tre 

hus i byen Rice Lake, og har nu hus og en acre lot ved byen 

Paskin. Karl har kjøpt og solgt ofte, og har vist tjent lidt alle tider. 

Mrs. Johanne Wold, født Moen Vingelen, gift med Elev 

Wintervold Røros. De har tre gutter, Peter, Angel og Ole, og fire 

jenter, Ingeborg, gift med Peter J. Rise Tolga, de bor i Nord 

Dakota; Maret, gift gift med Peter Øilin, Tønset, de bor i Washington 

state; Petrina, gift, hendes navn Mrs. Bergstende, bor i 

Nord Dakota ; Kristina, gift med Peter O. Rise Tolga. Baade Peter 

og Kristina er døde; de hadde en gut, Elling, som har hat sit hjem 

hos bedstemoren og er der fremdeles. Peter og Angel er ugifte. 

Peter har kjøpt farmen og driver den. Angel sidst hørt ifra var i 

Texas. Ole døde i ung alder. De har et fint hjem i Hay River dalen. 

Torger Trøan Vingelen bor og farmer en mil sydvest ifra byen 

Comstock. Torger har hat for travelt til at spende tid at gifte sig, 

har været med i mange foskjellige slags almene foretagender ved 

siden av farming. Hans søsterdatter Anna Trøan er hans 

husholder, og de har et koselig og velstelt hjem; alle ting staar 

paa rette hylden der. 

John Trøan Vingelen, gift med Maria Eggen Tolga; de kom til 

Amerika aar 1887, kjøpte 160 acre skogland og utav det faat en 

godt opbygget og velstelt farm. De har hat 4 barn, to gutter, John 

og Arnold, og to jenter, Maret og Berta. Begge jentene er gifte. 

Maret er gift med Knut Hagen Vingelen og bor i Superior. Berta er 

gift med Knut Knutsen. Begge guttene er hjemme og driver 

farmen. John døde aar 1918. 

Mrs. Anne Olsen, pikenavn Anne Eggen Tolga, gift med Carl 

Olsen ifra vestre Toten, Norge. Mrs. Olsen kom til Jack-


Son, Minn., 1889, blev gift med Mr. Olsen 1890 og de bodde der i 

13 aar; kom til Almena, Wis., og kjøpte en farm og bodde der 

nogen aar; solgte saa den og kjøpte en 160 acre farm i nærheten 

av Barron by og bor der. De har hat 4 barn, Oscar, Arnold, Melvin 

og Carlton. Oscar og Arnold er gifte. 

Christ P. Tyvoll Røros kom til Amerika aar 1881, kom til Iowa 

først, var der en kort stund, kom saa til Cumberland, Wis., var 

handelsbetjent for O. A. Reitar, i 20 aar, sluttet der og kjøpte saa 

en butik i Comstock og driver den i kompani med sin søn Martin, 

og har ogsaa postoffice i Comstock. I 1910 kjøpte han en farm og 

satte op nye bygninger paa den, og hans søn Leonard driver den. 

Mr. Tyvoll blev gift med Beret A. Roning aalen, og har hat 10 

barn, 4 gutter; Martin, Leonard, Walter, Cliff ort; Martin og 

Leonard er gifte; 6 jenter: Marit, gift med Helmer Haug; Clare, gift 

med Adolf Wold ; Hellen, nu Mrs. Douglas; og Dora, nu Mrs. 

Pauke. Edna og Ellis er ugifte. 

Ingrid Hansen, pikenavn Lillejelten Vingelen, gift med Iver 

Hansen ifra Gudbrandsdalen; de bor nær Almena; de har hat 4 

gutter, Ole, Henry, Peter og Martin, og 2 jenter, Maria og Berta. 

Begge jenter er gifte og bor i Duluth, Minn. Mrs. Hansen er en 

søster av Ole Rud i Rice Lake, Wis. 

Amund Moen Vingelen, gift med Ingeborg Dølplads Elvedalen, 

kom til Amerika aar 1879. Har hat 9 barn, to gutter, Albert og 

Peter, og syv jenter, Inga, Mrs. Toynbee; Maret, Mrs. Berganz, 

Petrine, Mrs. Nyhus; Caroline, Mrs. Jacobson; Anna, Mrs. Faurot; 

Mariana og Emma og guttene ugift. Emma er sykepleierske, og 

Marianna er husholder for sin bror Albert, som driver forældrenes 

farm. 

Østerdøler som har bodd her, men er reist andensteds, er: 

John Engebretsen Øian Tønset, gift med Beret Nordistuen 

Vingelen. De hadde 6 barn, to gutter, Ole og Andrew ; Ole døde da 

han var liten gut; Andrew kjøpte sin fars farm her. De hade fire 

jenter, Inga, Lina, Tilda og Betsi. Inga og Betsi gift og bor i Nord 

Dakota. Lina var gift med George Bentsen og de bodde her. Lina 

døde efter to aars ekteskap. Tilda og Andrew ugift. John døde aar 

1918. De har en fin farm her. Andrew har rentet sin farm ut her 

og reiste ut til Nord Dakota ; han var for nogen aar siden section 

formand paa Soobanen ved Kensal og likte Nord Dakota meget 

godt, og de har der alle sine slektninger.

502 O S T E R D O L E N E S S A G A 

Ole Nord, gift med Ingri Haugen Vingelen, kom til Amerika aar 

1879, settlet først i Deer Park, Wis., og bodde der en tid, reiste 

saa op til Almena og kjøpte sig land og farmet der til efter Mrs. 

Nord døde aar 1893, solgte saa her og reiste ut til Nord Dakota til 

sine sønner Thom og John, som hadde farm der, og levde hos 

dem til sin død 1903. Ole jun. var arbeider paa railroaden for det 

meste av sin tid, og ved ulykkestilfælde mødte han sin død i 1918. 

Thom og John Nord begge farmer tilsammen i Nord Dakota og 

gjør det godt. Thom har hat officielt arbeide inden det county 

hvori han bor, ved siden av farming. 

Ole E. Ruid, født Lillegjeter Vingelen, gift med Maret Mos-eng, 

datter til Ole og Beret Moseng Dalsbygden. De har hat fire barn, 

Oscar, Alfred og Otto og en pike, Josefine, gift med Ole Hoslag. De 

bor i Rice Lake. Alle guttene har været i jernbanetjeneste, Oscar 

depot agent, Alfred trainman, og Otto baggageman. Alfred var gift 

med Kristine Wold, datter av Bent og Marit Wold. Alfred døde for 

to aar siden og efterlot kone og en liten gut. Mr. Ole Ruid bodde 

ved Prairie Farm i Dalbygd settlementet og farmet der i flere aar 

og hadde en fin farm der, solgte sin farm der og flyttet til byen 

Rice Lake og bosatte sig der; var janitor i en av skolene der, 

likesaa kirketjener og aktiv medlem av menigheten, og de hadde 

et fint hjem der. 

Ole Moseng, gift med Beret Trøan Dalsbygden i aar 1834. 

Reiste til Amerika aar 1870, til Dane county, og bodde der en kort 

tid; reiste saa til Menomonie og arbeidet for Knap Staut Lumber 

Company en tid. 1873 reiste op til Prairie Farm, tok 80 acres 

homestead skogland, som blev deres hjem til de døde, Ole i 1918 

og Mrs. i 1914. De hadde en gut, Charles E. Mos-eng, og to piker, 

Maret, Mrs. Ole Ruid, og Anna, Mrs. Peter Moen. Mr. og Mrs. 

Moseng tilhørte den Norske Synode menighet og tok aktiv del i 

menighetens vel i alle dens gjøremaal; de var vel likt av alle folk i 

naboaget. 

Oe E. Ruid Vingelen kom til Amerika mellem 70 og 80 aarene, 

begyndte at arbeide for Knap Staut Company, og efter en 

tid kjøpte farm nord av Prairie Farm; blev gift med Maret Moseng 

og de farmet der en 20 aar, solgte saa farmen og reiste til Rice 

Lake og kjøpte sig hus. De var medlem av den norsk lutherske 

menighet og tok aktiv del i dens gjøremaal. Ole var


janitor av en av skolene der i mange aar, likesaa kirketjener i flere 

aar. De har hat fire ban, tre gutter og en pike. Alle guttene var 

med railroaden, Oscar depot agent, Alfred trainman, og Otto 

baggage man. Datteren Jose gift og bor i Rice Lake. Ole Ruid døde 

i 1925. De hadde et fint og hyggelig hjem og var vel aktet folk. 

Ole A. Ryen er født paa gaarden Ryen, Foldalen. Kom til U. S. 

A. 1880, blev gift med Beret Brandvol Elvedalen 1885 i Wilson. De 

har hat seks barn, et barn døde ung. Mr. Ryen var skrædder av 

profession i Norge og har drevet det samme her; var for nogen aar 

tilbake i Cumberland og med J. Storm, nu bor i Park Falls, Wis., 

og har shop der og gjør god forretning. 

Mrs. Elia Lee, født Nyhus Vingelen, gift med John K. Brydalslin 

Brydalen, kom til U. S. A. i 1883. De kjøpte sig land og 

ryddet og bygget op en farm i Comstock. De har hat otte barn, tre 

gutter og fem jenter. John døde for ni aar siden. Før John døde 

solgte de farmen, og Mrs. Le bor nu i Nord Dakota, hvor hun har 

to døtre som er gifte og bor der. Farmen eies nu av Rev. Carl 

Amundsen, og Johns ældste søn har rentet og driver den. Knut 

var en lang tid i Minneapolis, arbeidet for et grocery firma, blev 

træt av bylivet og søkte landlivet, saa deres barn kunde faa nyte 

landlivet. 

Amund Pedersen, gift med Beret Haugen Vingelen og bodde i 

Deer Park, Wis., til de døde. Kom til Amerika aar 1872. De hadde 

et godt farmhjem utenfor byen. Amund døde aar 1909 og Mrs. 

Pedersen i 1925. Av barnene som lever, er Oscar og Andrew, de 

bor paa farmen og driver den. Teodore er i Minneapolis og 

datteren Mrs. Nils Fjerstad i Superior, Wis. 

Av andre vingelsfolk som bodde i Deer Park, men som er 

dØde, er Jakob og Goro Haugen, søsken til Mrs. Amund Pedersen. 

Lars Ellingsen og hans kone Maria, født Lillejeten. De to 

sønner efter Goro, Teodor og Andrew, bor der og eier og driver en 

stor og velstelt farm. 

Den store skogen var tiltrækkende, men det var at faa hus og 

flytte ind i, og at det var da en god anledning for at tjene nogen 

penger, da det var stor skogdrift her med mange sagbruk. Min 

tanke var at standse en stund for at tjene penger og saa gaa ut 

vest hvor det var prærieland, som var bedre at arbeide op. Om et 

par aar senee kom flere av min slegt og ven-


ner og bosatte sig, og følgen blev at vi ikke kom ut paa prærien. 

——— 

Vi forlot Vingelsbygden den 6te mai 1879, bblev gift den 4. 

mai, saa vi tok en lang bryllupstur. Det var noksaa meget storm 

paa overreisen. Baaten "Ohio" som vi kom paa, var lang og smal, 

saa den rullet som en tønde; men vi var unge og fulde av liv og 

tok tingen som den kom. Vi var et stort følge fra Norge den gang, 

nogen som var med skiltes vi med i Chicago; iblandt dem var Ole 

Langøijelten og familie fra Os, som vi siden ikke har hørt noget 

ifra; deres datter Maria og min kone blev intime venner og lovet at 

skulle korrespondere med hverandre, men feilen var at de 

forglemte at faa hverandres adresser. 

Da vi kom til Menomonie, Wis., saa var der 40 av vort reisefølge 

som steg av trænet der, og iblandt dem var en person som 

blev den første av os som blev borger av U. S. i det følge. Paa 

veien ifra Chicago til Menomonie blev nemlig et barn født av en 

kvinde som var med i følget, og et barn født paa amerikansk 

grund er borger av U. S. A. Jeg vet ikke enten det var gut eller 

pike, men det vet jeg, det var den første av os til at bli borger av 

U. S. A. Dersom nogen som kommer til at læse dette, saa skulde 

jeg like at faa høre om hvor den person bor og skulde like at hilse 

paa den. 

De fleste av de østerdøler som er nævnt her, har været med at 

opbygge dette Barron county, og vi føler os stolte av at ha været 

med at gjøre det til hvad det er. 

"Østerdalslagets Aarbok" 1925-26. Amund Moen. 

Forhenværende Viceformand Martin Strand. 

Jeg var født paa Elvaal, øvre Rendalen, nordre Østerdalen. Min 

far kom fra Strandgaarden i Storelvedalen. Det er altsaa derfra jeg 

faar mit familienavn. Min mor kom fra Hoff i Solør. 

I 1883 reiste jeg til Amerika, og da jeg ankom til Castle 

Garden, New York, hadde jeg en billet til Minneapolis, lidt flatbrød 

og spekekjøt i min kuffert, og en dollar og femti cents i lommen; 

og da jeg hadde laant pengene til billetten, vil det skjønnes at jeg 

begyndte livet i Ameika med tomme hænder. Heller ikke kjørte vi i 

nogen "Pullman Sleepers" fra New York til Minneapolis, men 

maatte sove paa gulvet i en trævogn uten engang en pute under 

hodet.


I 1885 og 1886 gik jeg paa universitetet i Minneapolis, hvor 

jeg tok et specielt kursus i matematik og tegning. 

En høstdag i 1896 da jeg gik og grublet paa hvad jeg kunde 

finde at bestille, begyndte det at sne. Saa husket jeg paa den 

moro vi hadde ved at gaa paa ski da jeg var smaagutt hjemme. 

Høsten 1897 leiet jeg en liten bygning. Jeg leiet ogsaa to 

mænd. Som tiden gik, øket forretningen. Men vaaren 1900 

brændte min skifabrik. Selv maskinene smeltet. Da jeg ikke 

kunde finde nogen bygning i Minneapolis, fandt jeg en i Midway, 

St. Paul. Men i december samme aar brændte min fabrik igjen. 

Saa leiet jeg en midlertidig bygning i Minneapolis igjen til den 

næste vaar. Da jeg ogsaa besøkte New Richmond, Wis., tilbød 

forretningsfolkene der at bygge mig en concrete bygning og la mig 

bruke den fem aar næsten uten nogen leie. Saa flyttet jeg hit med 

min fabrik og min familie i juni 1911. 

Forhenværende Viceformand Amund Moen. 

Han er født i Vingelen, Østerdalen, den 23de juli 1853 av 

forældrene Amund og Ingeborg Kvernmoen. Som ung fuldendte 

han skomakerlæren. Han kom til Amerika 1879. Samme aar blev 

han gift med Ingeborg Dølplads fra Alvdal. De bosatte sig ved 

Comstock, Wis., hvor de siden har bodd. Ved siden av at være 

farmer har Moen indehat mange tillidshverv. Han har været 

medlem av skolestyret tre terminer, og i 18 aar medlem av 

townboardet, tre aar dets formand. I 29 aar har han været 

medlem av distriktets skolestyre. Videre har han været aktiv i 

organisationen av farmernes assuranseselskap derteds, og 

embedsmand av samme i 18 aar. Han har organisert 

telefonkompaniet og meierikompaniet, samt Shipping Company, 

og været styrer av disse. Han har tjent som assessor og været 

leder i andre tillidshverv. 

Amund Moen er en av de ledende østerdøler. Han er interessert 

og hjælpsom i alt som tjener til god forstaaelse og til lagets 

fremme. Han var en meget dyktig viceformand. 

Forhenværende Viceformand Martin Uthus. 

Han var født i Elverum, Østerdalen, Norge, den 23de oktober 

1889. Han kom til Amerika i 1905 og bosatte sig i Nord Dakota. 

Først arbeidet han paa farm nogen aar. Senere frekventerte han 

Aakers Business College og graduerte derfra


1910, og begyndte som dreng for Great Northern jernbanekompani. 

Han har indehat flere tillidshver y for nævnte jernbanekompani 

og er nu blit forfremmet til ticket agent i Fargo, Nord 

Dakota. 

Marlys Geraghty var født i Fargo, N. D., den 4de mars 1923 av 

forældrene Albert Geraghty og Helga Nablen Nilsen fra Trysil, 

Østerdalen. Marlys gjennemgik folkeskolen i Moorhead, Minn., og 

er nu en sophomore i Moorhead høiskole. Hun har været meget 

populær som akrobatisk underholder ved mange festlige 

anledninger siden hun var seks aar gammel og har 

Marlys Geraghty. 

vundet mange præmier i baade distrikt og stat i disse kunstige 

legemsøvelser. Hun har ogsaa vundet flere præmier i deklamations 

konkurrance. Saaledes vandt hun første plads i Moorhead 

og første præmie i subdistriktet, og første præmie i det hele 

distrikt i Detroit Lakes; senere første præmie over hele kredsen i 

nordre del av staten ; denne seier sendte hende nylig til statens 

konkurrance, hvor hele Minnesota var representert. Hun har flere 

tillidshverv i høiskolen og i kirkens ungdoms forening — en liten 

smart østerdøl.


Peder Ness, Minnewaukan, Nord Dakota. 

Født i Alvdal, Østerdalen den 2den mai, 1881 av forældrene 

Ole og Marit Haardness. Utvandret til Amerika vaaren 1905. Kom 

først til Spring Valley, Wis. Reiste siden til Minneapolis og videre 

samme sommer til Nord Dakota. Arbeidet de første aarene paa 

forskjellige steder i Minnesota og Nord Dakota. — Kjøpte farm ved 

Minnewaukan, Benson county, N. Dak., i 1908 og har siden været 

beskjæftiget som farmer. Blev i 1913 gift med Christe Helgeseth 

fra Churches Ferry, N. Dak. I dette ækteskap er født fire barn, 

nemlig Mabel, Olga, Lauritz og Grace. Familien tilhører den 

Lutherske Frikirke. 

Iver E. Straalsjø, født den 10de juni 1867 i Alvdal, Norge av 

forældrene Erik Jestpersen Straalsjø (Strybet) og hustru Sigrid 

Andersdatter Trøen, Alvdal. Utvandret til Amerika 1886 19 aar 

gammel — til Wilson, Wis. Blev den 28de august 1888 gift med 

Ane Olsdatter Myrhaug, Foldal. Syv børn fødtes dem hvorav 6 

lever. I juni maaned 1909 flyttet familien til Conne d'Abne, Idaho, 

hvor de fremdeles bor og er medlemmer av Trinity Lutheran 

Church. 

Utvandrede Stor-Elvdøler. 

Bertha Dieseth fra Mykleby utvandret 16 aar gammel i 1887 

til Minneapolis. Gift 22 aar gammel med en norsk-amerikaner 

Thorvald Nilsen. Han er bankmand. Fru Bertha Dieseth Nilsson 

døde høsten 1932. De har ingen barn. 

Marie Dieseth, Mykleby reiste i 19 aars alderen 1893 til sin 

søster Bertha i Minneapoils. Var hos sin søter til hun blev gift 

med Martin Bolstad fra Aamot. Han driver bilværksted. Ingen 

barn. Hun er 61 aar gammel. 

Thea Dieseth, Mykleby, gift med telegrafist Johan Larsen, 

Koppang (bror til nuværende skrædder Larsen, Koppang). — De 

hadde 2 barn naar de reiste over til Minneapolis 1905. Larsen 

arbeidet som landmaaler. Et barn er født i Amerika. Larsen døde 

for en del aar siden. Hun er 60 aar gammel. 

Jakob Dieseth Mykleby reiste 24 aar gammel til Minneapolis. 

Senere slog han sig ned i Dakota. Efter kort ophold her døde han 

27 aar gammel. Han var skogsarbeider.


Biografier av Østerdøler ved Lake Park, Minn. 

Peter Kvilvang er født i Os den 3die januar 1853. Han utvandret 

i april 1883 til Lake Park, Minn.; var gift med Marit O. 

Berg fra Os. Hun døde i 1895. Han blev i 1897 gift med Gea 

Nybakken Tolga, og har boet paa samme farm hele tiden. Do har 

13 børn: Esten Gjelten, født i Hodalen den 17de mars 1857. Han 

kom til Lake Park i mai 1882, blev i 1888 gift med Dorthea 

Sømaaen. Har 3 børn: Farmer Lars Trøan, født i Hodalen den 5te 

mai 1857 ; utvandret i mai 1882 til Lake Park, Minn. Ungkar, er 

farmer. Aagaat Gene er av den bekjendte lærerslækt i Os ; født i 

Os den 29de november 1859; kom til Lake Park i 1892, har været 

husholderske for Lars Trøan i 40 aar. Knut Storbæk er født i 

Tolga den 6te mars 1869; kom til Lake Park i mai 1890, er 

farmer. Ungkar, Simen A. Oseng, født i Os lde september 1854, 

utvandret til Lake Park, Minn. i mai 1883, gift med Maria Nes fra 

Os. De har 10 børn. 

Mrs. Louis H. Johnson, Minnewaukon, .N. D., født i Alvedal, 

Østerdalen, paa gaarden Sørhus den 25de mai 1872 av forældrene 

Tore Larson og hustru Mari Sørhus. Kom til Amerika 22 

aar gammel; kom med Amerikalinjen til Philadelphia i mai 1894; 

med jernbanen til Renville, Minn.; var hos en onkel og tante 

Seming Carlson i to aar; reiste til min bror i Aastad, Otter Tail 

County og derfra til N. Dak., og tok homestead; blev gift med 

Louis Johnson ifra Romsdalen, Norge; har havt 5 børn: Agnes, 

Thores, Lillian, Mabel, Josephine. Farmet i over 20 aar, lever nu i 

byen Minnewaukon. Manden er patrol mand paa railroaden. 

Hører til den Lutherske Frikirke, hvor alle børn er døpt og 

konfirmeret. 

Einar Haavi var født i Trysil av forældre Johan og Toline 

Haavi. Han kom til Amerika i 1903. Arbeidet paa forskjellige 

steder i Minnesota og N. Dak. til han i 1912 begyndte at farme 

ved Hannaford, N. Dak., hvor han fremdeles er. Han var tilbake til 

Norge en tur i 1911. I 1917 blev han gift med Hilda Smestad fra 

Trysil, datter av Ola og Oline Smestad. Hun kom her til landet i 

1916. De har 2 barn, Tina og Eilif, som sammen med sin mor var 

en tur til Norge i 1930, og de likte sig saa godt i Norge, at de vilde 

helst ha blit der. Karen Smestad, søster av Mrs. E. Haavi kom til 

Amerika i 1913. Hun var en av 13 Tryslinger, som da reiste i et 

følge. Det var Halvdan Sand-


kveen og familie, er O. Østmo, og Ola, Ida, Karl og Hilda Dybbækmoen 

og Karen Smestad. De reiste til Seattle, Wash. Der blev 

Karen gift med Stockholmeren August J. Wallert. De bor nu i 

Oakland, California, hvor de har sit eget fine hjem. De har 2 barn, 

Arthur og Raymond. 

Thea Haavi, søster av Einar, kom hertil i 1904. Hun blev i 

1906 gift med Johan Løberg, søn av Jo og Pernille Løberg, Trysil. 

Han kom hit i 1904. De har 5 barn og lever i Dazey, Nord Dakota. 

Familien Søgaarden, Holmes City, Minn. 

Av Gertrud Søgaard. 

I begyndelsen av det 17de aarhundrede reiste en mand ved 

navn Touche fra det fredløse Finland for at finde frihet i de norske 

skove. Han bosatte sig like ved den svenske grænse, Skjærberget i 

Trysil. Her var det ubebodde landstrækninger fulde av vilde dyr, 

elg, bjørn, ulv, ræv og hare. Elve og sjøer var rike paa fisk og 

skoverne fulde av vilde bær. Dette saa ut som et fredens Paradis. 

Hr. Touche satte sig ned her, ryddet op sten, bygde huse, satte ild 

paa skoven og lot den brænde til den sluknet av sig selv og 

saadde rug i asken. Han opdrog en familie her. Der var ingenting 

som hindret ham fra at ta land. Han tok en landstrækning som 

omfatter Skjærberget, Vestsjøberget, Rundfloen, Grønset og alt 

land mellem Pladsen og Skjærberget, og landet vest fra 

Skjærberget ned til Flisen. 

Dette land kjøpte han senere fra kongen av Danmark og 

betalte for det med rigsdaler, huder og skind. (Norge var paa den 

tid under Danmark) . 

Naar familien vokste op blev landet delt mellem arvinger-ne. 

Skjærsberget blev delt i to, Nordgaard og Sørgaard. En tredje blev 

bosat i Vestsjøberget, til gaardene byggedes Sætre og flere 

husmandspladse. Rundfloen og Grønoset blev bygget senere. Den 

yngre Touche generation ogsaa multipliserte sig og gaardene i 

Skjærberget blev igjen delt. De nye gaardene var Ønseth som var 

en tredje del av Nordgaard og Bakken, som var en tredje del av 

Søgaard. 

Familie navnet Touche blev i tidens løb forandret til Touch 

senere Tosk, dette er naturligvis grunden for, at med undtagelse 

av rekorderne i Riksarkivet, navnet er blit lagt i glem-


meboken og familien har fulgt nordmændenes skikke, at tage 

navnet fra de steder hvor de bor. 

En av de sidste av den direkte linje av Touche var Mathias 

Olsen Søgaard i Skjærberget, død 1884. Hans søn Ola tok over 

gaarden, men solgte den og utvandret til Amerika, bosatte sig i 

Douglas county, Minnesota. Ola Søgaarden var gift med Oline P. 

Grambo. Deres børn er: Martin og Petter Søgaarden, som bor paa 

gaarden, hvor familien bosatte sig naar de kom til U. S. A. Lillie, 

Mrs. Ole Finstad, Minneapolis. Julie, Mrs. Christ Jacobson, 

Lowry, Minn. Christine, Mrs. Rev. Helseth, Fergus Falls. Olive, 

Mrs. Henry Fimrite, Lowry, Minn. Bertha, Mrs. Rev. Reese Hemet, 

California. Helen, Mrs. Rev. Solheim, Eagle Bend, Minn. Marie, 

Mrs. Johnie Johnson, Lowry, Minn. 

Olaf Strandvold. — Om vaaren 1867 utvandret Ole Halvorsen 

Strandwold med familie fra Trysil til Amerika. Opholdt sig et aars 

tid i nærheten av Northfield, Minn., og derpaa to aar nær Holmer 

City, Douglas county, Minn. Sommeren 1869 tok Ole skræppa 

paa nakken og drog ut paa "landhunting" til den nye og 

saagodtsom ubebodde Red River dal. Hele hans vaabenutrustning 

var en liten øks. Næste vaar flyttet han saa med familien til det 

nye eventyrland og slog sig ned paa bredden av Red River 16 mil 

nord fra det nuværende Fargo, Cass County, N. Dak. De ankom 

til bestemmelsesstedet den 17de mai 1870, og det blev familiens 

fremtidige hjem. Der fødtes sønnen Olaf den lite januar 1871. 

Han gjennemgik der, med forældre og søskende nybyggerlivets 

mange gjenvordigheter og savn; men vokste op stor og kraftig og 

fremfor alt med en klar forstand og evnerik. Blev skolelærer og 

studerte siden en tid ved Nord Dakotas universitet i Grand Forks. 

Skolegjerningen har siden været hans livs yrke ved siden av 

frugtfarming op gjennem aarene og for tiden er han skole 

superintendent i Benton Co., Wash., og bor i nærheten av Prosser 

i de berømte Yakima dal. Han er en høiaktet og kundskapsrik 

mand. Han har altid været interesseret i vor gamle saga, og det er 

især paa runologiens omraade at han har vundet sig et navn i 

den senere tid ved at kunne tyde runeindskriften paa Yarmouth 

stenen i Nova Scotia (som har trodset de gløggeste hoder i de 

sidste 125 aar) paa en saa grundig maate, at det vil staa for alle 

tider;


men det var bare begyndelsen. Der er flere gamle runeindskrifter 

fra de gamle Nordmænds tid langs Nord-Amerikas østkyst som 

har ligget og ventet paa sin aapenbaring og den er nu for haanden 

og vil komme slag i slag. Lærde folk, men som hverken forstaar de 

gamle runer eller det spraak de er skrevet paa, har gang paa gang 

fremhævet, at der slet ikke findes noget mærke efter de gamle 

nordmænd paa dette kontinent; men der har de nok tat munden 

for fuld. Vi har Yarmouth stenen i Nova Scotia, vi har Wonhegan 

indskriften paa Maine kysten og den omstridte runeindskrift paa 

Normansland i Massachusetts, som nok skal vise sig at være 

ækte, ti den bærer i sig selv et bevis, som de "lærde" ikke aner; 

men det kommer nok senere. Nok er det, at der findes genier paa 

mange omraader og Olaf Strandwold er et geni i runologi, det skal 

fremtiden maatte erkjende, en utrættelig, ihærdig forsker og "en 

israelit i hvem der ikke findes svig". 

Olaf Olson. — Han er født i Trysil omkring midten av ottiaarene 

av forældrene Lars Olsen og hustru Hanna Dahl. De 

utvandret til Dakota omkring 1887. De bodde en tid nær Hickson, 

Cass Co., men flyttet til Spokane, Wash., vaaren 1888 og slog sig 

ned paa et landstykke i nærheten av det nuværende Deer Park 

om vaaren 1889. Der vokste sønnen Olaf L. Olsen op. Gutten var 

begavet og lærenem, blev utdannet som telegrafist og var en tid 

stationsagent i en liten by paa Spokane Northern Jernbanen; blev 

siden sekretær for et stort irrigations kompani, og var dettes 

representant i New York en tid. Han slog senere paa politik og 

søkte nomination som representant i legislaturen men tapte, gik 

saa ind i valgkampen som independent og vandt en glimrende 

seier over den regulære kandidat, noget uhørt i politik den tid, og 

tidsskriftet "Pacific Monthly" hadde en lang artikel derom. Da 

Hartley blev guvernør i 1924 blev Olsen ansat som chef for 

departementet "of business con-troll and efficiency" og indehadde 

denne stilling gjennem guvernør Hartley's to terminer. Da 

demokraterne kom til makten i 1932, beholdt den nye guvernør 

Olsen i samme stilling trods et vældigt hyl fra demokratiske 

embedssøkere, ti Olaf Olsen var paa grund av sin fremragende 

dyktighet og paalitelighet uundværlig, og nu efter at den sidste 

legislatur sammen-sluttet de flere departementer under titelen: 

"finance, budgets


and business" blev Olsen direktør av dette nye department med 

fem supervisors under sig for de fem divisioner, "finanses, institutions, 

savings and loans, budgets and purchasing". Altsaa 

vor finansminister her i staten Washington er en æktevasket 

østerdøl, en ære for sit folk og sit land og hans navn er Olaf L. 

Olsen, en usædvanlig begavet og evnerik mand; en fuldblods 

Trysilfinne. —H. O. B. 

Paul Mikkelsen Smebak, Ulen, Minn., er født i Os, Østerdalen 

av forældrene Mikkel og Magnhild Smebak. Hans hustru Marthea 

Olsdatter Smebak, født Berg, av forældrene Ole Johnsen og Elia 

Embretsdatter Berg. De tilhører den Norsk Lutherske Kirke i 

Amerika. De kom til Lake Park, Minn., den 15de juni 1888, har 

drevet med farming hele tiden. Mrs. Smebak døde 15de oktober 

1917. Jeg selv var til Norge sommeren 1932. 

Mikkel Nilsen Storbak, Ulen, Minn., er født paa Tolgen, 

Østerdalen av forældrene Nils og Marit Storbakken, gift med Kaja 

Smebak. De tilhører den Norsk Lutherske Kirke. De kom til Lake 

Park 6te mai 1896 og har hele tiden drevet med farmarbeide, var 

til Norge sommeren 1914. 

Emret Olsen Berg, Ulen, Minn., er født i Os, Østerdalen av 

forældrene Ole Johnson og Elia Emretsdatter Berg. Han tilhører 

den Norsk Lutherske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park, Minn., 

vaaren 1879 ; har drevet med farming og snekring; døde i oktober 

1909. Han blev gift med Marit Nilsdatter Bakken fra Tolga i juli 

1877. Hun døde i juni 1926. 

John Olsen Berg, født Os, Østerdalen av forældrene Ole 

Johnsen og Elia Emretsdatter Berg. Tilhører den Norsk Lutherske 

Kirke i Amerika. Kom til Lake Park vaaren 1881; har drevet med 

farming. Døde december 1932; gift med Marit Nilsdatter Sund fra 

Os. 

Ole Olsen Berg, født i Os, Østerdalen av forældrene Ole 

Johnsen og EIia Emresdatter Berg. Tilhører den Norsk Lutherske 

Kirke i Amerika. Kom til Lake Park vaaren 1882; drev en tid med 

farming og i de senere aar som handelsmand i Grand Forks, N. 

Dak. Blev sommeren 1888 gift med Anne Sylte fra Ringebu, 

Gudbrandsdalen. 

Erik Olsen Berg, født i Os, Østerdalen av forældrene Ole 

Johnsen Berg og Elia Emretsdatter. Tilhører den Norsk Lu-


therske Kirke i Amerika. Kom til Lake Park i juni 1899; har 

arbeidet med farmarbeide, er ugift. 

Elias Mikkelsen Smebak, født i Os, Østerdalen av forældrene 

Mikkel og Magnhild Smebak. Tilhører den Norsk Lutherske kirke i 

Amerika; gift med Jenny Pederson fra Numedal, har arbeidet ved 

U. S. Navy Yard, Bremerton, Washington. 

Oluf Petterson, formand au Tvillingbyernes Østerdalslag. 

Viceformand av det Nationale Østerdalslag. .Bor i Minneapolis. 

Viceformand Oluf Peterson Paulshaugen var født den 26de juli 

1894 i Elverum, Norge av forældrene Petter Paulshaugen og 

hustru Anne Nordstad. Han utvandret til Amerika 1914 og 

ankom til Minot, N. D., hvor han forblev to aar og flyttet da til 

Minneapolis, Minn., hvor han har bodd siden. Han er snedker av 

beskjæftigelse. Han blev ækteviet 1923 til Sophie Paulson. De 

har et barn Phyllis Fern. Han tjente i krigen og reiste den 17de 

mai til en leir i Syd Carolina og reiste siden oversjøs. Han har 

været formand for Tvillingbyernes Østerdalslag i tre aar. Han er 

viceformand av det Nationale Østerdalslag og er en dyktig, 

saavelsom interessert leder i laget.


M. Holemo. — Jeg var født paa Tynset den 28de december, 

1855 og hvor jeg hadde min skolegang. Den 2den oktober, 1870 

blev jeg konfirmeret av Provst Widerø. Mine forældre sat i smaa 

kaar, og jeg maatte tidlig gjøre hvad som kunne hjælpes til for 

livets underhold. Min far Ole Holemoen var maler og likeledes min 

bror Sønvis. Da baade min far Ole Holemoen og min bror Sønvis 

var malere, saa maatte jeg fra de tidligste aar være med om 

sommeren. Siden kom jeg til Trondheim, hvor jeg fortsatte med at 

male, samt studerte musik under Udby's ledelse; han var en 

fremragende person som musikker. Var nogle aar i Østerdalen og 

drev mit maler haandværk. Spilte ogsaa i flere musik 

organisationer baade som violin og kornetist, samt instruktør 

baade i store byer og paa landet. Var et aar i Danmark og 

Tyskland. I 1884 fik jeg det indfald at reise til Amerika. Kom til 

mit søskendebarn Lars Breen, som var fra Dalsbygda. Han hadde 

farm ved Prairie Farm, Wis. Der var en kjending av mig i 

Ironwood, Mich., som fik mig dit i aaret 1887. Kom der og er 

fremdeles her. Har hat mange musikforeninger i den tid, blandt 

andre saa var jeg i flere aar direktør for American Legion Band. 

Har i 35 aar været ansat ved skolen her, som Band og Okester 

leder. Har ogsaa et symfoni orkester bestaaende av 55 

medlemmer. — M. Holemo, Ironwood, Mich. 

Martin A. Steien, Minnewaukan, N. Dak., født i Alvdal, 

Osterdalen, Norge den 22de februar 1894 av forældrene Marit og 

Arne Steien. Kom til Minneapolis, Minn., 20de april 1913 og til 

Minnewaukan, N. Dak. samme høst. Drev som farmarbeider til 

1918 og begyndte da at farme for egen del. Kjøpte farm ved 

Minnewaukan, N. Dak. høsten 1927. Er Lutheraner. Var til Norge 

i besøk 1925. 

Ed A. Olson, Maddock, N. Dak., født av forældrene Ole 

Erickson og Marit Andershaug i Alvdal den lde september, 1868. 

Utvandret til Amerika aaret 1890 og ankom til New York; reiste 

med jernbane til mit bestemmelsessted Black River Falls, Wis. 

Arbeidet i skogen den vinter til vaaren 1891 og reiste derfra til 

Wilson, Wis., som var bebod av Alvdalinger og Foldalinger 

størsteparten. Samme høst fik jeg og flere til Dakota-feber, og 

avgaarde bar det og landet i Grafton, N. Dak.


Overvar harvesten og træskingen og reiste tilbake sidst i november 

til Star Lake, Wis., og flakket viden omkring fra by til by. 

Tilslut landet i Merill, Wis., hvor jeg tok ut mit første papir for 

borgerskap høsten 1892 og stemte for første gang republikansk; 

men demokraterne vant og følgerne blev daarlige tider for 

arbeidsfolk. Jeg vanket viden om, stoppet det meste av tiden i 

Eau Claire, Wis. Sommeren 1896 reiste jeg til N. Dak., og bosatte 

mig for godt; tok homestead, blev gift i 1901 med Anna 

Skjelbostad, Indfjorden, Romsdalen. Vi har 9 barn ilive i vort 

ækteskap nemlig Oscar, Johan, Edith, Olga og Edwin, — alle 

gifte; Clarence, Otto og Mable, Vivian er hjemme. Har levet paa 

homesteaden det meste av tiden undtagen de sidste 10 aar, 

gradvis levet i Maddock for skole til barna. Hvad som sker 

herefter er os alle en gaate. 

Gertrud Søgaard. — Karl M. Moen i Trysil kjøpte gaarden 

Søgaard i Skjærberget og giftet sig med Helene, datter av Mathias 

Olsen. Gaarden brukes nu av deres to sønner, Agronomevne 

Karsten og Ola Søgaard. Karl bor paa gaarden, hans hustru døde 

september 1934. 

Gertrude Søgaard, datter av Karl og Helene, efter utdannelse 

som sykepleierske ved Norske Kvinders Sanitetsforening i Oslo 

og Stavanger, Norge, reiste til U. S. A. i november 1915, og 

praktiserte sykepleie i Fargo, N. Dak. I 1918 gik hun ind i "The 

American Red Cross" og tjentestgjorde som Reserve Nurse Corps 

ved U. S. Post Hospital Ft. Logan, Colorado. Efter discharge fra 

armeen september 1919 har hun praktisert sykepleie i N. Dak., 

California, Chicago, Illinois, og Nebraska, og ved "The S.A.T.C. 

Emergency Hospital, Colorado School of Mines", Golden, 

Colorado. 

Amund Storbeck, født i Tolgen prestegjæld den 30te nov. 

1860 av forældrene Nils Pedersen Storbeck og hustru Kirste 

Amundsdatter Sætersgaard. Utvandret til Amerika den 17de 

april 1882, kom til Lake Park 20de mai samme aar. Arbeidet paa 

farmene nogle aar. Kjøpte mig farm i Atlanta township, begyndte 

at farme om høsten 1886; blev gift med Soline Bæ-ken den 7de 

november 1886. Har tilhørt den Lutherske menighet fra dens 

begyndelse, har været menighetens kasserer i over 40 aar og er 

det fremdeles.


Henry Paulshaugen Opseth var født i Madison, Minn., den 

14de august, 1891. Han fik sin tidlige skolegang i Canby, Minnesota. 

Han er graduent av St. Olaf College, Northfield, Minn., 

hvor han ogsaa studerte under F. Melius Christiansen og assisterte 

denne i ledelsen av det berømte St. Olaf Kor. 

Henry P. Opseth. Professor George Søberg, 

Fremragende lærer i musik ved Augs Lærer ved Augsbu r g College, 

burg College og Seminar, Minneapolis. Minneapolis, Minnesota. 

I 1821 indgik han i ækteskap med Gertrude Eldrina Davis. De 

har to døtre, Dawn Adair og Joice Kay. Han kom til Augsburg i 

1922 som musiklærer. Han er anset over hele nordvesten som en 

av de mest fremtrædende kor direktører. Det er særlig som leder 

av Augsburg Glee klub og Augsburg blandede kor at han har 

vundet berømmelse. Han er for tiden kor leder i en stor 

amerikansk menighet, den saakaldte Messias kirken av den 

svenske Augustana Synode. 

Søberg familien. — Prof. George Søberg var født den 28de 

november 1897 ved Lakeville, Minn., av forældrene P. Søberg og 

hutru Oline SØberg. George Søberg er gift med Alice Marie Ancel 

som er født i Minneapolis den 26de december 1899. De har to 

barn; den ældste June Olive født 18de juni 1928.


Oline Søberg (født Teppen) er fra Trysil, Norge. Hun er født 

den 8de august 1854 og var gift med P. P. Teppen fra Trysil. De 

har følgende børn: Oscar, som faldt i verdenskrigen paa Canadas 

side. John, som faldt i verdenskrigen paa Amerikas side. Petra 

(Mrs. Titus) født i Trysil, nu boende i New York City. Mina (Mrs. 

Brom) født nær Farmington, Minn.; nu i Minneapolis. Deres barn 

er Lorraine født 1921 i Minneapolis, hvor hun bor. — Palmer, født 

i Lakeville, Minn., 1892 boende paa farm nær Lakeville. Han er 

graduent av Augsburg College. Hans hustru Judith Sundal er 

graduent av St. Olaf College i Northfield. Deres barn, Orlan 

Søberg, født i Lakeville, Minn., 1929. — George Søberg, som i flere 

aar har vært ansat som lærer ved Augsburg College. 

Amund Thorson. — Tidligere viceformand og mangeaarig 

utsending til Bygdelagenes Fællesraad, er født i Tolga, Norge, den 

13de september, 1867 og kom til Minneapolis, Minn., med sin 

hustru Signe, født Stowner fra Oslo, og en datter Kitty, født i 

1907. Efter i flere aar blandt andet at ha drevet kolonialhandel, 

blev han i 1917 ansat ved byens vandværk som operatør, hvorfra 

han nu efter forlængst opnaad aldersgrænse vil i nærmeste 

fremtid gaa av med pension. Han har deltat i foreningslivet baade 

her i landet og i Norge og er en fremtrædende representant i 

bygdelags bevægelsen i staterne. I yngre dage var han en ivrig 

sanger og deltok — mens han bodde i Norge —i flere store 

sangerstevner baade inden og utenlands. Tillike har han vært en 

ikke ubetydelig amatør skuespiller og hadde smaa roller ved 

Nasjonal Teatret i Oslo, hvor han var korsanger. I politisk 

henseende er han demokrat her i landet; i Norge venstremand og 

var blandt andet venstres valgmand i Oslo i nittiaarene.

Untitled

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?