Hej <strong>Fidelity</strong> Tak for et fremragende blad. Det er en fornøjelse at læse hvert nye nummer, der udkommer. Det er godt, der stadig findes et blad med fokus på high-end her i norden. Inden roserne vokserne ind i himlen har jeg dog også et par kritiske kommentarer: I nummer 51 tester i Rogue Apollo og lover at vende tilbage med en second opinion, bl.a. om tube-rolling med indgangs- og driverrørene. Jeg havde håbet, I ville bringe Jeres indtryk i det seneste nummer, men det lader til ikke at være tilfældet. Mit spørgsmål er derfor, hvorvidt der kommer en second opinion, hvor I eksperimenterer med andre rør? Jeg er selv den lykkelige ejer af et sæt Apollo og har senest prøvet Psvane indgangs- og driverrør. Jeg vil vove den påstand, at man ikke har hørt Apollo, før man har prøvet at skifte til rør af den kvalitet. I parentes bemærket kunne det være vældig oplysende at høre Jeres indtryk. Det ville også dele sol og vind lige (jeg tænker her på Jeres fine anmeldelse af Audio Research Ref 5, hvor I prøver andre rør). I øvrigt ville det være spændende med en systematisk sammenligning mellem ARC Ref 210 (som I jo tester endnu engang i det seneste nummer) og Rogue Apollo. Jeg bider i den forbindelse mærke i den noget lakoniske bemærkning på side 16 i det seneste nummer, hvor det hedder sig, at ”ARC er utvivlsom noe mere hårdtslående (end Rogue) med tydeligere markering av dynamisk kontrast og rytmisk fremdrift”. Jeg må sige, at jeg ikke kan genkende det indtryk i min oplevelse af begge forstærkere. Jeg vil snarere sige, at det forholder sig lige omvendt! Rogue Apollo er noget mere magtfuld og med større pondus end ARC Ref 210. Husk også på at Rogue Apollo er mere end 10 kg tungere pr. monoblok end ARC Ref 210 - der er simpelthen mere power i Rogue med større transformatorer og strømforsyning, og det kan man høre! Når I skriver, som I gør, må det skyldes, at I spillede på Magico Q5 med ARC, mens I må have spillet på Marten Coltrane med Rogue. Eller tager jeg fejl? Endnu engang tak for et rigtig godt blad. Med venlig hilsen fra Danmark Hei, takk for både ros og ris. Du har delvis rett, lytting på disse meget gode rørforsterkere skjedde samtidig med at vi fikk inn Magico slik at jeg kan ha blitt litt forvirret av dette. At kreftene var mer enn tilstrekkelig, gjør at eventuell større strømforsyning på Rogue ikke ble oppfattet som særlig viktig i sammenlikningen. Men uansett håper jeg at det kom frem at jeg likte Rogue’ene særlig godt, selv om jeg mener at de rimeligere M-180 monoblokker var et enda bedre kjøp. At vi ikke fikk testet Apollo med andre rør, skyldes at avtalt rørbytte trakk ut i tid slik at jeg til slutt måtte sende forsterkerene tilbake til importør... Du skriver som vedlegg til dette brevet at det ikke er ment som et valig leserbrev da du ønske å ære anonym. Da innlegget både er velformulert og interessant for mange av oss, håper jeg at du tilgir at vi trykker innlegget uten navn. mvh Knut Last ned tidligere utgaver på: www.audio-fidelity.no Oppvask med Hi-Fi’en Mens jeg står og vasker opp på hytta første uken i sommerferien, og lytter til Mari Boine på min iPod classic tilkoblet en Harman/Kardon MS100, så slår det meg at jeg er helt oppslukt av musikken! For en relativt nyfrelst hifi nerd er det flere ting som skurrer i dette bildet: Det er et anlegg som samlet kan fås kjøpt for mindre enn 5000 kroner, spilleren står plassert i et hjørne i et stort rom - diagonalt i forhold til oppvaskkummen, skvalping fra oppvaskkum, måkeskrik og barnestemmer forurenser lydbildet. Hvorfor engasjerer dette mer enn en konsentrert lyttesesjon foran det seriøse anlegget i kjelleren? Hovedanlegget i kjellerstuen hjemme er ikke av den mest ambisiøse sorten, men med en samlet prislapp på ca. 85.000 så er det ikke et plastanlegg fra Elkjøp heller. I mine ører, som tross alt er de viktigste i denne sammenhengen, så låter det riktig så bra. Men, det er nok et stort rom for forbedringer på høyttalersiden. For en måned siden var det gigantisk rom for forbedringer på forsterkersiden, et par måneder før det måtte bare høyttalerkablene skiftes ut. Høyttalerne var for øvrig nye i fjor sommer, for øvrig et helt nødvendig skifte. Hver enkelt komponent i anlegget er mindre enn et år gammelt. Nesten hver eneste oppgradering jeg har gjort har gitt stor lydmessig effekt, fra en liten oppstramming av lydbildet til hakedroppende endringer hvor frekvenser, klangfarger eller oppløsning som man ikke visste at man manglet plutselig var der og føltes helt riktig. Problemet er bare hvor forbausende fort ørene nullstiller seg til det nye kvalitetsnivået, og identifiserer den neste åpenbare flaskehalsen. Er dette kappløpet mot ørene egentlig mulig å vinne? En utfordring som en nettverksspillerentusiast som meg opplever er at en typisk lyttesesjon foran hovedanlegget blir en slags fragmentarisk oppsummering av de sporene eller deler av sporene i musikksamlingen som har stor lyttemessig verdi. (Dette var på en måte bedre med vinyl og til dels CD, hvor terskelen for å skifte spor eller plate var betydelig høyere). Den timen eller to hvor huset er tomt må utnyttes, da det er liten forståelse for at konsertnivåer i kjelleren overdøver TVen i førsteetasje. Har man da tid til å høre på et helt spor eller et helt album, og i alle fall dersom kvaliteten på innspillingen er generelt dårlig eller en dårlig match til anlegget? Å sitte utenfor sweet-spot i mitt anlegg maskerer det store rommet det er i stand til å gjenskape. Det er derfor veldig fort gjort at kun én person kan nyte musikken til fulle. Dessuten gjør bruken av nettverksspiller, som medfører at jeg ikke har en fornuftig kvalitets CD-spiller, at folk ikke uten videre kan ta med musikk uten en tidkrevende prosess (ripping, henting av albumgrafikk, opplasting til NAS, og oppdatering av Squeezebox Server...) før avspilling er mulig. I tillegg har naturlig nok mine kompiser ikke noe klart forhold til hvilke av sine favorittlåter som vil høres bra ut på mitt anlegg, og hvilke som helst best bør få stå i fred i CD-hylla til plasten smuldrer opp. Begge disse utfordringene gjør at lytting ofte blir en asosial aktivitet ? noe man like gjerne kan gjøre alene. Lytting på hovedanlegget kan være en fantastisk opplevelse! Det er bare synd at det ?alltid? er en svakhet som burde ha vært rettet: At innspillingen var for dårlig, at man satt ikke i sweet-spot, at man hadde så dårlig tid, eller at det var noe annet som ikke var som det skulle. Og, det er da oppvasken med MS100 spillende bak ryggen gir meg et overraskende spark i leggen: Det er ikke den tekniske kvaliteten på anlegg eller innspilling som vanligvis gir meg den store lytteopplevelsen, det er tiden og roen til å lytte til musikken. Hva blir så den neste oppgraderingen? Takk for et supert blad! Mvh, Christer. 7
3 3 3 Lydsnutter: Design fra HIGH-END 2011 8 ANNONSE