Rigsadvokatens beretning 2003 - Unnerluussisuunerup 2003- imut ...

anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokatens beretning 2003 - Unnerluussisuunerup 2003- imut ...

Resumé:

Rigsadvokatens beretning 2003

Unnerluussisuunerup 2003- imut ukiumoortumik

nalunaarusiaaa

Beretningen for 2003 omhandler behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten,

behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af tilfælde, hvor en person

er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens

den pågældende var i politiets varetægt. Beretningen indeholder en generel beskrivelse af

regelsættet og politiets og anklagemyndighedens organisation og opgaver. Beretningen indeholder

endvidere statistiske opgørelser over behandlingen af konkrete klagesager hos Politimesteren i

Grønland, en beskrivelse af behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten, en gennemgang af

udvalgte konkrete sager, og en beskrivelse af generelle problemstillinger. Endelig indeholder

beretningen Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.

Imaqarniliuineq:

Ukioq 2003 pillugu nalunaarusiami eqqartorneqarput politiini sulisuusut sulinerminni pissusilersuutaat

pillugit naammagittaalliuutinik suliarinninneq, politiini sulisuusut tungaannut

pinerlunnernik suliassanik suliarinninneq aamma politiit akuliunnerisa nassatarisaattut, imaluunniit

politiit pi-neqartumik tigumminnikkallarneranni, inummik toqusoqartillugu imaluunniit

ajoquserujussuarto-qartillugu misissuisarnerit. Nalunaarusiap imarai malittarisassiaatinik

nalinginnaasumik nassuiaaneq aamma politiit pisortallu unnerluussisuutitaasa suliatigut

aaqqissuussivigisaanerat suliassaallu. Nalunaarusiap aammattaaq imarai aalajangersimasutigut

naammagittaalliuutinik suliassanik Kalaallit Nunaanni Politimesterimi suliarinninnerit

kisitsisinngorlugit naatsorsorneqarneri, naamma-gittaalliuutinik suliassanik Rigsadvokatimi

suliarinninnerit nassuiaateqarfiginerat, aalajangersimasut pillugit suliassanik toqqartukkanik

eqqartuineq kiisalu tamanut tunngassuteqarnerusumik ajornar-torsiutit nassuiaateqarfiginerat.

Kiisalu nalunaarusiap imaraa Kalaallit Nunaanni Politinik Naam-magittaalliuutit pillugit

Aalajangiiniartartut ilaannaasumik nalunaarusiaat.

Indholdsfortegnelse

Kolofon

Udgiver:

Rigsadvokaten

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

33127200


Kolofon

Titel

Rigsadvokatens beretning 2003/ Unnerluussisuunerup 2003 -imut ukiumoortumik

nalunaarusiaaa

Undertitel

Behandling af klager over politiet i Grønland/ Kalaallit Nunaanni politit pillugit

naammagittaalliuutit suliarineqarnerat

Udgiver/forlægger

Rigsadvokaten

Ansvarlig institution

Rigsadvokaten

Copyright

Rigsadvokaten

Emneord

Politi, polititjenstemænd, politiklagenævn, klage, adfærdsklage, straffesag

Resumé:

Beretningen for 2003 omhandler behandlingen af klager over politipersonalets adfærd i

tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersøgelser af

tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af

politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Beretningen

indeholder en generel beskrivelse af regelsættet og politiets og anklagemyndighedens

organisation og opgaver. Beretningen indeholder endvidere statistiske opgørelser over

behandlingen af konkrete klagesager hos Politimesteren i Grønland, en beskrivelse af

behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten, en gennemgang af udvalgte konkrete sager,

og en beskrivelse af generelle problemstillinger. Endelig indeholder beretningen

Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.

Imaqarniliuineq:

Ukioq 2003 pillugu nalunaarusiami eqqartorneqarput politiini sulisuusut sulinerminni

pissusiler-suutaat pillugit naammagittaalliuutinik suliarinninneq, politiini sulisuusut

tungaannut pinerlunnernik suliassanik suliarinninneq aamma politiit akuliunnerisa

nassatarisaattut, imaluunniit politiit pi-neqartumik tigumminnikkallarneranni, inummik

toqusoqartillugu imaluunniit ajoquserujussuarto-qartillugu misissuisarnerit. Nalunaarusiap

imarai malittarisassiaatinik nalinginnaasumik nassuiaaneq aamma politiit pisortallu

unnerluussisuutitaasa suliatigut aaqqissuussivigisaanerat suliassaallu. Nalunaarusiap

aammattaaq imarai aalajangersimasutigut naammagittaalliuutinik suliassanik Kalaallit

Nunaanni Politimesterimi suliarinninnerit kisitsisinngorlugit naatsorsorneqarneri, naammagittaalliuutinik

suliassanik Rigsadvokatimi suliarinninnerit nassuiaateqarfiginerat,

aalajangersimasut pillugit suliassanik toqqartukkanik eqqartuineq kiisalu tamanut

tunngassuteqarnerusumik ajornar-torsiutit nassuiaateqarfiginerat. Kiisalu nalunaarusiap

imaraa Kalaallit Nunaanni Politinik Naam-magittaalliuutit pillugit Aalajangiiniartartut

ilaannaasumik nalunaarusiaat.

Sprog

Dansk, Grønlandsk (Kalaallisut)

ISBN

87-90606-30-2 (Internet)


Indholdsfortegnelse

• Forord

• 1. Almindelig virksomhed i 2003

• 2. Sagsstatistik og konkrete klagesager

o 2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager

o 2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager

o 2.3 Statistik over afgjorte adfærdssager

o 2.4 Statistik over afgjorte kriminalsager

o 2.5 Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten

• 3. Gennemgang af konkrete sager

o 3.1 Lovens kapitel 2 – adfærdsklager

o 3.2 Lovens kapitel 3 – kriminalsager

o 3.3 Undersøgelser efter § 17, stk. 2

• Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2003

• Stikordsregister

• Sagsregister

• Bilag

o Bilag 1. Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr. 31.12.2003

o Bilag 2. -Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr.

31.12.2003

Ujarliutit

• Siulequt

• 1. 2003-mi sulineq nalinginnaasoq

• 2. -Sulianik kisitseqqissaarnerit naammagittaalliutillu aalajangersimasut

o 2.1 -Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiin iartartut suliaat

kisitsisinngorlugit

o 2.2 -Politiit pillugit naammagittaalliutinik aalajangiiniartartut suliaat takkuttut

kisitsisinngorlugit

o 2.3 -Iliuusaasut pillugit naammagittaalliuutit aalajangikkat kisitsisinngorlugit

o 2.4 -Suliat pinerluttulerinermut tunngassut aalajangikkat kisitsisinngorlugit

o 2.5 -Suliat unnerluussisuunermit aalajangerneqartut kisitsisinngorlugit

• 3. Sulianik aalajangersimasunik misissuineq

o 3.1 -Inatsimmi kapitali 2 – iliuusaasut pillugit naammagittaalliutit

o 3.2 -Inatsimmi kapitali 3 – suliat pinerluttulerinermut tunngasut

o 3.3 § 17, imm. 2 malillugu misissuinerit

• Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut 2003-mut

nalunaarusiaata ilaa

• Ilanngussaq

o Ilanngussaq 1. -Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaa–lliuutinik

aalajangiiniartartut 31.12.2003-mi ilaasortai

o Ilanngussaq 2. -Politiit pillugit naammagitaalliuutinik aalajang-iiniartartut

suliassaataannik suliaqarnermi Rigs–advokateqarfimmi 31. 12. 2003-mi suleqataasut


Forord

Til Grønlands Landsting, Folketinget og Justitsministeren

Efter § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende

politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive en årlig beretning om behandlingen af de

sager, der er nævnt i lovens kapitel 2 og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over

politipersonalets adfærd i tjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt

undersøgelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade

som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året 2003.

I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.

København, april 2004

Henning Fode


1. Almindelig virksomhed i 2003

Regelsættet vedrørende politiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000.

Nærværende beretning er således den fjerde beretning, som jeg afgiver vedrørende behandling af

klager over politiet i Grønland.

I beretningen er der foretaget en gennemgang af de mest relevante konkrete politiklagenævnssager i

beretningsåret. Der er endvidere en sagsstatistik vedrørende konkrete klagesager.

Jeg henviser i øvrigt til de foregående beretninger for 2000, 2001 og 2002, hvor der er en detaljeret

gennemgang af det regelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og

anklagemyndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 om behandling

af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland med tilhørende bekendtgørelser

og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disse beretninger.

Politimesteren i Grønland har oplyst, at ordningen efter hans opfattelse har skabt større tillid til

politiet blandt borgerne, ligesom politiet er blevet bedre til at håndtere borgerne. Det er også fortsat

mit indtryk, at politiklagenævnsordningen på Grønland er velfungerende.

Politimesteren har endvidere oplyst, at de refererede sager i årsberetningen gengives i den

grønlandske presse, hvorved der sker en offentliggørelse af den aktivitet og de hændelser, der

vedrører politiets virksomhed. Dette finder jeg meget tilfredsstillende, idet borgerne således til

stadighed informeres om ordningen, og dermed har kendskab til muligheden for i relevante tilfælde

at klage eller indgive en anmeldelse mod politiet om forhold begået i tjenesten.

Der er i beretningsåret foretaget undersøgelse af fire sager vedrørende lovens § 17, stk. 2, der

vedrører sager, hvor en person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af

politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Der foretages en meget grundig efterforskning af sagerne, hvor der ud over efterforskning af den

konkrete sag også fokuseres på muligheden for fremover at forhindre nye sager.


Det er en ganske klar målsætning at få nedbragt antallet af sager, hvor en person er afgået ved

døden eller kommet alvorlig til skade som følge af poli–tiets indgriben, til et absolut minimum. Det

sker ved en løbende justering af både regelsættet om anbringelse af personer i politiets arrester og

detentioner, og forbedringer af arresterne og detentionernes fysiske indretning. Politimesteren har

oplyst, at blandt andet bestemmelserne om lægetilsyn af berusede personer og bestemmelserne om

visitation af personer, der indsættes i politiets arrester og detentioner, er under revision.

Jeg finder det væsentligt at følge udviklingen på dette område meget nøje, så der hurtigt kan følges

op med relevante tiltag, når der viser sig behov herfor. Jeg har derfor bedt Politimesteren i

Grønland om snarest at gennemføre en revision af Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og detentioner

med henblik på at forbedre sikkerheden for indsatte i politiet i Grønlands detentioner.

Politimesteren har efter min anmodning om revision af reglerne udsendt dagsbefaling nr. 1 af 20.

april 2004 om frihedsberøvelse i arrester og detentioner m.v., der samtidig ophæver Dagsbefaling I,

nr. 45 af 28. marts 2001 med tilhørende cirkulæreskrivelser.

Dagsbefalingen præciserer og skærper blandt andet reglerne om visitation og tilsyn med indsatte i

politiets detentioner og arrester, ligesom reglerne om lægefremstillinger præciseres. Folketingets


Ombudsmands anbefalinger ved inspektioner af anstalter og detentioner er indgået i overvejelserne

om ændring af dagsbefalingen.

Det er i dagsbefalingen anført, at der skal foretages en undersøgelse af, hvorvidt der i

beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet, og hvis dette er

tilfældet, skal beklædningsgenstanden fratages den indsatte eller snoren om muligt udtages af tøjet.

Regler om tilsyn er ændret og til dels skærpet, således at der i detentioner beliggende i samme by

som politistationen (dog ikke Nuuk) og detentioner uden fast politibetjening, som minimum skal

føres fysisk tilsyn med indsatter fire gange i døgnet indenfor bestemte tidsrum. Der er endvidere

fastsat retningslinier for i hvilket omfang tekniske tilsyn ved kameraovervågning med

overvågningsmonitor kan træde i stedet for fysiske tilsyn.


2. Sagsstatistik og konkrete klagesager

2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssager

Antallet af indkomne klagesager i Grønland har været faldende i hele perioden, siden ordningen

trådte i kraft. Der indkom i 2000 36 politiklagenævnssager. Antallet var i 2001 faldet til 24 sager,

og i 2002 skete yderligere et fald til 14 sager. Faldet er fortsat i 2003, hvor der er indkommet i alt

12 sager. Den ene af disse sager er behandlet af Rigsadvokaten, idet sagen vedrørte en klage over en

polititjenestemand, der er ansat ved Politimesteren i Grønland, jf. lovens § 34.

Der er som ovenfor nævnt desværre sket en stigning i antallet af sager vedrørende personer, der er

afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den

pågældende var i politiets varetægt. Der er i beretningsåret indbragt fire sager, mens der i de

forudgående tre år blev der indbragt i alt seks af denne type sager.

Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager

Indkomne politiklagenævnssager i 2000 2001 2002 2003

Klager over politipersonalets adfærd 19 9 4 4

Kriminalsager mod politipersonale 1) 17 (6) 15 (8) 10 (6) 8 (13)

Heraf undersøgelser efter § 17, stk. 2 3 3 0 4

I alt sager omfattet af ordningen 36 24 14 12

Note:

1) Færdselssager er anført i parentes

2.2 Statistik over afgjorte politiklagenævnssager

Der er i beretningsåret 2003 afgjort 11 sager mod 22 sager i 2002. Ved årets udgang verserede i alt

otte sager.

Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager

Afgjort i 2000 2001 2002 2003

Klager over politipersonalets adfærd 4 19 6 3

Kriminalsager mod politipersonale 1)

6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4)

Undersøgelser efter lovens § 17, stk. 2 3 0 3 1

I alt omfattet af ordningen 13 34 22 11

Note:

1) Færdselssager er anført i parentes

Tabel 3. Verserende politiklagenævnssager pr. 31. december 2003

Adfærdsklager 3


Kriminalsager 1)

2 (1)

Undersøgelser efter § 17, stk. 2 3

I alt 8

Note:

1) Færdselssager er anført i parentes

2.3 Statistik over afgjorte adfærdssager

Statistikken over afgjorte adfærdssager indeholder oplysninger om klager, der er forligt i

politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager. Det bemærkes, at ingen sager i

beretningsåret er afgjort som notitssager. Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der har

været grundlag for at kritisere den enkelte polititjenestemand eller "systemet". Der er i

beretningsåret afgjort i alt tre sager.

Tabel 4. Afgjorte adfærdssager

Afgjorte adfærdssager i 2000 2001 2002 2003

Klagen forligt i politidistriktet 1)

1 0 0 0

Klagen tilbagekaldt 1 0 1 0

Klagen afvist som ubegrundet 2)

Ej kritik, men forholdet beklaget 3)

1 17 5 1

0 1 0 1

Grundlag for kritik 4) 0 0 0 1

Systemkritik 5) 0 1 0 0

Andet 6) 1 0 0 0

I alt 4 19 6 3

Noter:

1) Notitssager.

2) Gruppen omfatter bl.a. sager der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen, og sager, hvor

der er modstridende oplysninger ("uafgjort").

3) Sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlag for kritik af

polititjenstemandens adfærd.

4) Kritik af polititjenestemandens adfærd.

5) Herunder kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.

6) Vedrører en sag, der er henlagt, bl.a. fordi klager ikke har reageret på henvendelser fra politimesteren.

Ingen af politimesterens afgørelser i adfærdssager er indbragt for Rigsadvokaten. En afgørelse er

truffet af Rigsadvokaten i første instans, jf. lovens § 34.

2.4 Statistik over afgjorte kriminalsager


Statistikken over afgjorte kriminalsager indeholder oplysninger om sager, hvor anmeldelsen er

afvist uden realitetsbehandling, og sager hvor efterforskningen er indstillet eller påtale er opgivet.

Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet,

at der var et tiltalegrundlag. Der er i beretningsåret afgjort syv kriminalsager, heraf fire

færdselssager.

En afgørelse er truffet af Rigsadvokaten i første instans og tiltrådt af Justitsministeriet, jf. lovens §

34 og § 35, stk. 2.

Tabel 5. Afgjorte kriminalsager

Afgjorte kriminalsager 2000 2001 2002 2003

Anmeldelsen afvist 1)

0 0 0 2

Efterforskningen indstillet/påtale opgivet 2)3) 3 (1) 3 10 (4) 2 (1)

Tiltalegrundlag 4)

Andet 5)

1 4 (2) 3 (2) 2 (2)

2 (2) 8 (8) 0 1 (1)

I alt 6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4)

Noter:

1) Afvisning efter retsplejelovens kapitel 5, § 5 modsætningsvis.

2) Færdselssager er anført i parentes.3) Gruppen omfatter både sager, hvor efterforskning er indstillet efter

retsplejelovens kapitel 5, § 5 modsætningsvis (ikke-sigtede personer), og sager hvor påtale er opgivet efter

retsplejelovens kapitel 5, § 19, stk. 2 (sigtede personer).

4) Gruppen omfatter sager, hvor der er rejst tiltale, udsendt bødeforelæg eller meddelt advarsel.

5) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er tilbagekaldt, bagatelsager (færdselssager) mv.

Der er i beretningsåret iværksat undersøgelser i fire sager i henhold til § 17, stk. 2 (sager, hvor en

person er afgået ved døden eller er kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben). En af

sagerne er afgjort i beretningsåret.

Sagerne vedrører alle selvmordsforsøg, heraf vedrører tre sager selvmordsforsøg i detentionen,

mens den sidste sag vedrører selvmordsforsøg i forbindelse med anholdelse af en drabsmand.

Sagerne er alle omtalt i afsnit 3.3.

Tabel 6. Afgjorte undersøgelsessager efter § 17, stk. 2

Afgjorte undersøgelsessager efter § 17, stk. 2 2000 2001 2002 2003

Efterforskningen indstillet 3 0 3 1

Andet 0 0 0 0

I alt 3 0 3 1

2.5 Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten

Rigsadvokaten har i beretningsåret afgjort en adfærdssag og en kriminalsag i 1. instans efter lovens

§ 34. Kriminalsagen, der indkom ultimo 2002, blev påklaget til Justitsministeriet, der tiltrådte

Rigsadvokatens afgørelse. Adfærdssagen blev ikke påklaget.

Rigsadvokaten har ikke i beretningsåret modtaget klager over politimesterens afgørelser.

Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos Rigsadvokaten


Sag indkommet i 2000 2001 2002 2003

Sagen påklaget af

– polititjenestemanden 0 0 1 0

– borgeren 0 1 0 0

– politiklagenævnet 0 3 1 0

Sager behandlet af Rigsadvokaten i 1. instans 1 1 1 1

I alt 1 5 3 1

Rigsadvokaten har ikke omgjort nogen af de seks afgørelser truffet af politimesteren i 1. instans, der

er påklaget i perioden 2000-2003.


3. Gennemgang af konkrete sager

Gennemgangen af konkrete sager har til formål at belyse en række typiske sager, der er behandlet i

beretningsåret.

3.1 Lovens kapitel 2 – adfærdsklager

Der er i dette afsnit beskrevet tre sager, hvor der er klaget over politipersonalets adfærd i tjenesten.

En sag vedrører politiets adfærd ved bortvisning af en person fra et offentligt kontor, en sag

vedrører en anholdt persons klage over en polititjenestemands magtanvendelse og endelig en sag

vedrørende politiets sprogbrug overfor en anholdt.

Eksempel 1

Politiassistents stød med finger på klagers hals

(55PM-00173-00155-01)

Politiet blev tilkaldt til Ligestillingsrådets kontor, idet en ansat ønskede en mand M bortvist, idet

han havde været ubehagelig overfor hende.

Politiassistent P bortviste M og gjorde ham opmærksom på, at han ville blive sigtet for overtrædelse

af politivedtægten ved at have forstyrret den offentlige orden, hvis han på ny indfandt sig på

Ligestillingsrådets kontor. M blev ophidset og udtalte, at politiet ikke skulle bestemme, hvor han

færdedes. P gentog sine udtalelser og gestikulerede samtidig med sine arme, hvorved P's finger

ramte M på halsen.

Politimesteren besluttede at standse undersøgelsen i sagen, idet han lagde til grund, at det ikke var

forsætligt, at P ramte M på halsen med sin finger, men at det alene var P's hensigt at understrege

sine ord ved at gestikulere, og idet P undskyldte overfor M, at han havde ramt ham.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen, idet politimesteren som indstillet af nævnet beklagede, at P

uforsætligt ramte M på halsen.

Eksempel 2

Klage over unødig magtanvendelse ved anholdelse

(55PM-00173-00080-02)

En mand M blev anholdt efter en anmeldelse om, at han umiddelbart forinden havde deltaget i

værtshusslagsmål. M blev efterfølgende indbragt til politigården og hensat i detentionen. Ved

indbringelsen pådrog M sig en flænge over venstre øjenbryn.

M klagede over, at politipatruljen ved anholdelsen fremkom med trusler og talte nedsættende til

ham. Han klagede endvidere over, at han ved indbringelsen på politigården blev udsat for

provokationer og unødig magtanvendelse. M oplyste i den forbindelse, at han blev skubbet af

politipatruljen og kastet omkuld på gulvet, hvorved han pådrog sig flængen over øjet.

Politimesteren afviste klagen som åbenbart grundløs. Politimesteren lagde til grund, at M selv

havde givet anledning til uheldet, hvorved han havde pådraget flængen, idet han i forbindelse med

forsøg på at undvige slog hovedet imod en dør eller i gulvet.

Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i afgørelsen.

Politimesteren iværksatte efterfølgende efterforskning med henblik på at vurdere, om M havde

overtrådt kriminallovens § 33, falsk anklage.


Eksempel 3

Politiets sprogbrug

(RA-2003-362-0002)

A klagede over, at han blev udsat for fornærmende/krænkende omtale af en politimand P, da han

som anholdt blev indtransporteret til politistationen.

P forklarede, at han i retning mod tre personer ved en patruljevogn, hvoraf den ene var en meget

mørklødet person (A), spontant udtalte, "Han er da solbrændt". Udtalelsen skulle ikke forstås som

en tilkendegivelse af en bestemt holdning til A på grund af dennes hudfarve.

Undersøgelsen blev foretaget af Rigsadvokaten, idet P gjorde tjeneste ved politimesterembedet, jf.

lovens § 34.

Rigsadvokaten fandt, at udtalelsen var kritisabel, selvom det var en enkeltstående udtalelse, der

ifølge P's forklaring måtte betragtes som tankeløshed og et øjebliks manglende

situationsfornemmelse.

Rigsadvokaten lagde vægt på, at udtalelsen måtte forstås som et forsøg fra P's side på at fremsætte

en morsom bemærkning over for sine kollegaer på bekostning af A, der som anholdt befandt sig i en

presset situation. Polititjenestemænd skal i sådanne situationer i særlig grad skal være opmærksom

på at anvende korrekt sprogbrug og i øvrigt optræde korrekt overfor borgerne.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Sagen er disciplinært afgjort ved, at P er tildelt en advarsel.

3.2 Lovens kapitel 3 – kriminalsager

Dette afsnit beskriver seks sager, hvor politipersonalet er anmeldt for kriminelt forhold i tjenesten.

Den ene sag vedrører et færdselsuheld med materiel skade (forsikringssag), der ikke var omfattet af

politiklagenævnsordningen.

Politiklagenævnet har på et stationsledermøde i 2002 tilkendegivet, at nævnet finder det vanskeligt

at vurdere, hvorvidt en færdselssag kan behandles som en forsikringssag. Nævnet vil derfor fortsat

orienteres om sagerne, medmindre de utvivlsomt er uden for politiklagenævnsordningen. Der

henvises nærmere til beretningen fra 2000 om behandlingen af mindre færdselssager, hvor

politiansatte er involverede i færdselsuheldet.

Eksempel 1

Anmeldelse om krænkelse af tavshedspligt

(RA-2002-362-0001)

Politiassistent P blev anmeldt for overtrædelse af kriminallovens § 29 – tilsidesættelse af

tavshedspligt ved til avisen Sermitsiaq at have videregivet personfølsomme oplysninger om en

verserende straffesag mod A, der i kredsretten var idømt anbringelse i anstalt. Dommen var anket til

Grønlands Landsret.

P videregav oplysninger om A's identitet, forstraffe, medgerningsmænd og oplysninger om

skyldsspørgsmålet, der var fremkommet i det åbne retsmøde i forbindelse med domsforhandlingen.

P gjorde tjeneste ved politimesterens sekretariat, og efterforskningen blev derfor foretaget af

Rigsadvokaten, jf. lovens § 34.

Rigsadvokaten afviste anmeldelsen som grundløs i medfør af den grønlandske retsplejelovs kapitel

5, § 5, modsætningsvis. Rigsadvokaten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for kritik af P's

adfærd.


Rigsadvokaten lagde vægt på, at det beror på normer uden for kriminalloven, hvorvidt

oplysninger, som man i tjenstlig sammenhæng er bekendt med, er hemmelige, herunder

forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt.

Oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, kan ikke anses for at være af fortrolig karakter

og dermed ikke undergivet tavshedspligt. Dette gælder blandt andet oplysninger, der har været bragt

frem under et åbent retsmøde i en verserende straffesag, når videregivelsen sker i tilknytning til en

omtale af retsmøder i den verserende sag.

I artiklen i Sermitsiaq forelå der ikke oplysninger om A's personlige forhold, der ikke fremgik af

kredsrettens dom- og retsbog. Artiklen blev bragt i umiddelbar tilknytning til domsforhandlingen i

kredsretten, der foregik for åbne døre. Rigsadvokaten fandt på denne baggrund, at der ikke var

formodning om, at politiassistenten havde overtrådt bestemmelser i kriminalloven.

Rigsadvokaten fandt endvidere ikke grundlag for kritik af P's adfærd, idet der ikke forelå

oplysninger om, at P havde udvist en ukorrekt personlig optræden i forbindelse med videregivelse

af oplysninger til pressen.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Afgørelsen blev påklaget til Justitsministeriet, der tiltrådte Rigsadvokatens afgørelse.

Eksempel 2

Anmeldelse om vold på politistation

(55PM-00174-00299-02)

Anholdte A blev sigtet for vold og indbragt til politistationen, hvor han blev hensat i detentionen

med henblik på afhøring og fremstilling i grundlovsforhør.

Mere end 7 måneder efter anholdelsen indgav A anmeldelse mod en polititjenestemand for vold

begået i forbindelse med indbringelsen på politistationen. Ifølge A's anmeldelse blev han tildelt

flere "lussinger" samt sparket over benet af den polititjenestemand, der hensatte ham i detentionen.

Politimesteren afviste anmeldelsen, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et

kriminelt forhold.

Politimesteren lagde ved sin afgørelse vægt på, at ingen af de tilstedeværende politifolk kunne

bekræfte A's forklaring, ligesom forklaringer fra øvrige vidner ikke på afgørende måde

underbyggede anmeldelsen. Der var ingen objektive oplysninger, der støttede A's forklaring, og han

anmodede heller ikke om at blive tilset af en læge. A havde selv oplyst, at han ikke havde mærker

efter vold i ansigtet eller på benene. Politimesteren henviste endeligt til, at anmeldelsen først var

indgivet mere end 7 måneder efter anholdelsen, og at hverken A eller hans forældre i forbindelse

med fremstillingen i grundlovsforhør eller under domsforhandlingen omtalte, at A blev udsat for

vold på politistationen.

Politiklagenævnet havde forinden erklæret sig enig i afgørelsen.

Eksempel 3

Overtrædelse af færdselsloven – hastighed

(55PM-00172-00175-02)

Politiassistent P førte patruljevogn med en hastighed af op til 80 km/t, uagtet at

hastighedsbegrænsningen på strækningen var 60 km/t, som tilkendegivet ved færdselstavle.

P erkendte overtrædelsen og vedtog et bødeforlæg på 300 kr.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

Eksempel 4

Færdselsuheld med materiel skade

(55PM-00172-00004-03)


Politiassistent foretog som fører af en patruljevogn bakning, hvorved han forårsagede færdselsuheld

ved at påkøre en ladvogn, med materiel skade på begge køretøjer til følge.

Politiassistenten erkendte overtrædelse af færdselslovens § 28, stk. 2, og vedtog en bøde på 500 kr.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.

3.3 Undersøgelser efter § 17, stk. 2

Der er i beretningsåret indbragt fire sager vedrørende lovens § 17, stk. 2, der vedrører sager, hvor en

person er afgået ved døden eller kommet alvorlig til skade som følge af politiets indgriben, eller

mens den pågældende var i politiets varetægt. Den ene sag blev afgjort i beretningsåret. To af

sagerne blev afgjort i starten af 2004, hvoraf den ene er påklaget til Rigsadvokaten. Den sidste sag

verserede fortsat ved Politimesteren i Grønland, da beretningen blev afgivet.

Der er tre sager, der vedrører selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning.

I to af sagerne brugte den indsatte en snor til at binde om halsen på sig selv, som politiet havde

overset, da vedkommende blev visiteret inden indsættelsen i detentionen.

Sagerne har ført til, at politimesteren har ændret bestemmelserne om visitation af indsatte i arrester

og detentioner. Dagsbefaling nr. 1 af 20. april 2004 præciserer, at det skal undersøges, om der i den

indsattes beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet, og hvis dette

er tilfældet, skal beklædningsgenstanden fratages den indsatte eller snoren om muligt udtages af

tøjet.

Eksempel 1

Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning

(55PM-00175-00001-03)

A blev anholdt som sigtet for vold, trusler og frihedsberøvelse. A blev visiteret tre gange af flere

politifolk, inden han kl. 13.50 blev indsat i detentionen med henblik på afhøring til sagen. A var

ikke beruset, og der blev ikke konstateret skader på A. A blev i forbindelse med visitationerne

frataget en billardkugle i en sok, overtøj og sko.

Kl. 14.00 var der tilsyn med A, der lå på madrassen og så ud til at have det godt.

Kl. 14.30 gik politiassistent P hen til detentionen for at afhøre A til en fogedsag. P konstaterede, at

A havde bundet en snor meget stramt om halsen. P skar snoren over og råbte på sine kollegaer, og

der blev rekvireret ambulance.

P kunne ikke få kontakt med A i starten. A havde svært ved at trække vejret, og der kom hvidt skum

ud af munden på ham, ligesom han havde røde mærker på halsen. A hostede slim op.

Ved lægeundersøgelsen blev det konstateret, at A ved indlæggelsen havde normal vejrtrækning men

med kraftig irritationshoste. Han havde endvidere et rødt mærke rundt om halsen, som kunne være

efter snoren.

Det kunne ikke fastslås, hvorledes A kunne få snoren med ind i detentionen. Politimesteren fandt

det dog mest sandsynligt, at den sad i et par træningsbukser under anholdtes cowboybukser.

Politimesteren fandt ikke anledning til at kritisere de involverede politifolk for, at de ved

visitationen ikke havde konstateret, at A var i besiddelse af en snor. Politimesteren lagde vægt på, at

der havde været foretaget en visitation af A, hvor han blev frataget ting, som kunne skade ham.

Politimesteren fandt det dog ønskeligt, om snoren var blevet fundet og frataget A.

Politimesteren fandt endvidere, at der var ført tilsyn med A i overensstemmelse med Dagsbefaling I

nr. 45 om arrester og detentioner. Politimesteren lagde vægt på, at A ikke var beruset eller havde

udtrykt selvmordstanker, men var placeret i detentionen med henblik på sigtelse og afhøring.

Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.


Eksempel 2

Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning

(55PM-00175-00002-03)

A blev anholdt og anbragt i detentionen på grund af gadeuorden og beruselse. A blev forinden

indsættelse i detentionen visiteret. A var på dette tidspunkt iført T-shirt, joggingbukser, strømper og

underbukser.

Kl. 01.05 opdagede politipersonalet i forbindelse med tilsyn af A via monitoren i vagtstuen, at A

sad med en snor i hånden. Politipersonalet rettede derfor straks henvendelse til detentionsrummet,

hvor A havde bundet snoren om halsen. Snoren blev straks fjernet. A hostede og trak vejret.

Politipersonalet kunne herefter konstatere, at snoren hidrørte fra A bukser. A blev herefter afklædt,

hvorefter politipersonalet forlod detentionslokalet. Der blev herefter ført tilsyn med A hver halve

time frem til kl. 07.00.

Kl. 08.25 blev A løsladt. I forbindelse med løsladelsen blev A kørt til hospitalet og undersøgt af en

læge. Lægen vurderede A som "psykisk upåfaldende", ligesom der ved undersøgelsen ikke blev

fundet mærker eller andre skader på anholdtes hals.

Politimesteren meddelte politiklagenævnet, at han agtede at indstille efterforskningen, idet der ikke

var rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold.

Politimesteren meddelte samtidig, at han fandt det kritisabelt, at A ikke umiddelbart efter, at han

blev fundet med en snor bundet om halsen blev tilset af en læge.

Politimesteren fandt det endvidere kritisabelt, at der ikke forelå dokumentation for, at der var

foretaget fyldestgørende tilsyn med anholdte.

Politimesteren tilkendegav overfor nævnet, at bestemmelserne vedrørende indsættelse i detentionen

og tilsyn med detentionsanbragte i dagsbefaling I, nr. 45, som følge af sagen vil blive indskærpet

for den "vagthavende" politiassistent og de øvrig politiassistenter.

Politimesteren agtede endvidere at ændre dagsbefaling I, nr. 45, pkt. 2, vedrørende indsættelse af

berusere. Det vil blive tilføjet, at såfremt anbringelse i detention skønnes strengt nødvendig, bør den

pågældende inden indsættelsen så vidt muligt fremstilles for en læge. Såfremt der ikke findes en

læge i byen kan fremstillingen efter omstændighederne ske for en sygeplejerske eller en anden

repræsentant for sundhedsvæsenet.

Det vil endvidere blive præciseret, at der ved visitationen skal anlægges en udvidende fortolkning i

relation til genstande, der kan benyttes til at volde skade på anholdte selv eller andre personer. I den

forbindelse vil der blive anført, at der specifikt skal undersøges, hvorvidt der i den anholdtes

beklædningsgenstande er snoretræk eller lignende, der kan udtages af tøjet. Såfremt dette er

tilfældet, skal beklædningsgenstande fratages anholdte eller snoren om mulig udtages af tøjet.

Politiklagenævnet udtalte, at man kun tilslutte sig, at der ikke var grundlag for at udtale kritik i

forbindelse med den visitation, der var foretaget af A.

Politiklagenævnet var enig i politimesterens forslag til ændring af Dagsbefaling I, nr. 45 om arrester

og detentioner.

Politiklagenævnet kunne endvidere tiltræde, at der var kritisabelt, at der ikke forelå dokumentation

for, at der var foretaget fyldestgørende tilsyn med A, lige–som nævnet kunne tilslutte sig, at

dagsbefalingen herom blev indskærpet for den vagthavende politiassistent.

Politiklagenævnet fandt herudover, at der skulle rejses tiltale mod den vagthavende politiassistent

efter kriminallovens § 30, tjenesteforsømmelse, idet politiassistenten havde tilsidesat Dagsbefaling

I, nr. 45, pkt. 2 f, ved ikke at fremstille A for en læge umiddelbart efter episoden.

Sagen er endnu ikke afgjort.

Eksempel 3


Selvmordsforsøg i detentionen ved kvælning

(55PM-00175-00003-03)

En kvinde A blev anholdt i forbindelse med husspektakler med henblik på indsættelse i detentionen.

Ved anholdelsen havde en kvindelig politibetjent P1 hørt A sige, at hun ikke ville leve mere.

A blev vurderet til at være beruset i middelsvær grad og endvidere vurderet til ikke at være i stand

til at tage vare på sig selv.

Efter indbringelse til politigården blev A visiteret af P1. Der blev i den forbindelse ikke fundet

genstande, som kunne befrygtes at ville kunne anvendes til vold, selvbeskadigelse eller undvigelse.

A blev herefter hensat i detentionsrummet.

Straks efter indsættelsen observerede politiassistent P2 gennem detentionslokalets dørspion, at

indsatte aftog en trøje eller T-shirt, hvorefter hun viklede den om halsen, bandt en knude og trak til.

A blev herefter frataget sine beklædningsgenstande med undtagelse af undertøj, hvorefter hun blev

genindsat i detentionsrummet.

Samtidig blev det besluttet, at A skulle observeres. Cirka 30 sekunder efter at A var hensat i

detentionsrummet kunne politipersonalet på detentionsmonitoren konstatere, at A nu havde viklet

sin BH om halsen. Ved hjælp af en kniv fjernede P2 straks BH'en fra A's hals. Samtidig forsøgte A

at vikle andre tøjgenstande om halsen, medens hun sagde, at hun ville dø. A blev herefter afklædt

helt og genindsat i detentionsrummet. Kort tid efter fik A viklet et tæppe om sig og transporteret til

hospitalet.

A tilkendegav overfor lægen på hospitalet, at hun ønskede at blive indlagt på psykiatrisk afdeling,

hvilket herefter blev effektueret.

Politimesteren besluttede den 1. marts 2004, at indstille efterforskningen, idet der ikke var rimelig

formodning for, at der var begået et strafbart forhold.

Politimesteren lagde ved sin afgørelse vægt på, at A forinden indsættelse i detentionen blev

visiteret, hvor hun blev frataget ting, der kunne skade hende selv, herunder blev hendes sko frataget

hende i overensstemmelse med Dagsbefaling I nr. 45, pkt. 2 c.

Politimesteren fandt ikke grundlag for kritik af P1, der ved anholdelsen hørte A sige, at hun ikke

ville leve mere. Politimesteren lagde herved vægt på, at P1 ikke fandt grundlag for at antage, at A

var selvmordstruet, idet hun tidligere havde været kaldt ud til husspektakler, hvor A havde truet

med selvmord, og hvor hun konsekvent bagefter udtalte, at det kunne hun ikke finde på.

Politimesteren tillagde det ved sin vurdering betydning, at P1 var politiskoleelev og alene havde et

begrænset praktisk erfaringsgrundlag og tillige var undergivet de uddannede polititjenestemænd.

Politimesteren fandt endvidere ikke grundlag for kritik af P2 over, at han ikke fratog A yderligere

tøjgenstande ved indsættelse af A i detentionen, idet P2 ikke havde hørt A give udtryk for

selvmordstanker.

Politimesteren fandt det imidlertid kritisabelt, at P2 efter A's første kvælningsforsøg besluttede at

lade hende forblive i detentionen delvis påklædt, uden allerede på dette tidspunkt at have taget

skridt til en lægeundersøgelse af A. Politimesteren fandt det derimod ikke kritisabelt, at A efter

andet kvælningsforsøg blev genindsat fuldstændig afklædt i detentionen, mens der blev aftalt

nærmere vedrørende lægeundersøgelse af hende.

Politimesteren fandt efter en samlet vurdering, at det vagthavende politipersonale ikke havde begået

kriminelt forhold ved visitationen og indsættelsen af A i detentionen. Politimesteren lagde i den

forbindelse vægt på, at politipersonalet straks reagerede på begge episoder og foretog en række

dispositioner i den anledning, uden dog at være opmærksom på bestemmelsen i dagsbefaling I nr.

45, pkt. 2 f, hvorefter detentionsanbragte straks skal fremstilles for en læge ved mistanke om, at den

pågældende kan være selvmordstruet. Gerningsindholdet i kriminallovens § 30 om

tjenesteforsømmelse fandtes på denne baggrund ikke opfyldt.


Politimesteren meddelte samtidig, at bestemmelserne i Dagsbefaling I, nr. 45, vedrørende

indsættelse af personer i detentionen, ville blive indskærpet overfor de involverede

polititjenestemænd.

Samtidig gjorde politimesteren opmærksom på, at han som anført i ovennævnte eksempel 2 agtede

at foretage ændringer i dagsbefaling I, nr. 45, vedrørende indsættelse af berusere i detentionen.

Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse, men fandt dog at P2 ved ikke at have

fremstillet A for en læge umiddelbart efter første selvmordsforsøg havde overtrådt kriminallovens §

30 – tjenesteforsømmelse.

Eksempel 4

Selvmordsforsøg i forbindelse med anholdelse

(55PM-00175-00004-03)

Politiet rykkede ud til en bygd i en charteret helikopter, hvor A havde truet flere bygdebeboere med

en riffel og skudt på kommunefogeden, der senere døde af sine kvæstelser. Kommunefogeden

havde inden han blev beskudt forsøgt at overtale A til at lægge våbenet fra sig.

Da politiet ankom til bygden, havde A forskanset sig på posthuset. Flere bevæbnede fiskere og

fangere fra bygden havde omringet posthuset. Politiet trængte fra to sider frem mod huset og A blev

i den forbindelse gentagne gange anråbt af politiet, idet han blev gjort bekendt med, at han var

anholdt, samt at han skulle komme ubevæbnet ud af huset med hænderne over hovedet. Efter

indskydning af gas, skød A sig selv i hovedet med en riffel, hvorefter han kom ud og blev anholdt.

Efter akut lægebehandling blev A overført til behandling på hospital.

Undersøgelser af episoden viste, at politiet ikke havde afgivet skud med deres tjenestevåben under

anholdelsesaktionen.

Politimesteren har den 1. februar 2004 besluttet at indstille efterforskningen, idet der ikke var

rimelig formodning om, at politiet havde foretaget noget kritisabelt – endsige gjort sig skyldig i

noget kriminelt – i forbindelse med politiindsatsen.

Sagen er af politiklagenævnet påklaget til Rigsadvokaten.


Politiklagenævnet i Grønlands delberetning 2003

Politiklagenævnet i Grønland har i år 2003 modtaget 14 nye sager, der er fordelt sig på følgende

sagskategorier:

5 adfærdsklager

1 kriminalsager

4 tilskadekomst i politiets varetægt

4 færdselssager

0 notitssager

Politiklagenævnet har i løbet af året afholdt 1 møde, 3 telefonmøder og har herudover tillige afgjort

sager på skriftligt grundlag.

Nævnet har i 2003 afgjort 13 sager, og har ved årets udgang 6 verserende sager. Det samlede Nævn

har i 2003 deltaget i De Danske Politiklagenævns landsmøde i september, og herudover har

formanden deltaget i De Danske Politiklagenævns årsmøde i januar.

Som omtalt i delberetning for 2001 og 2002 har politiklagenævnet i 2001 haft drøftelser med

Justitsministeriet om, hvorledes nævnet skulle honoreres i forbindelse med tjenesterejser i

politiklagenævnets regi. Justitsministeriet har endnu ikke fastsat nærmere retningslinier herfor.

Det Grønlandske Politiklagenævn har i årets løb haft et tilfredsstillende samarbejde med

Politimesterembedet i Grønland samt Rigsadvokaten. Nævnet har i det væsentligste kunne tiltræde

Politimesteren i Grønlands og Rigsadvokatens indstillinger til afgørelser i sagerne.

Som det fremgår af sagsstatistikken har 4 af de sager, som Nævnet har modtaget i 2003 vedrørt en

borgers tilskadekomst i politiets varetægt. Alle disse sager har omhandlet selvmordsforsøg, heraf 3 i

forbindelse med en detentionsanbringelse. Henset til antallet af sager som Politiklagenævnet siden

dets etablering har behandlet vedrørende selvmordsforsøg i forbindelse med en

detentionsanbringelse, herunder antallet af selvmordsforsøg i detentionerne i 2003, finder Nævnet,

at antallet af sådanne sager generelt er for højt, hvorfor det anbefales, at der udøves tiltag med

henblik på at reducere antallet af sådanne sager.

Det fremgår endvidere af sagsstatistikken, at antallet af sager omfattet af Politiklagenævnsordning i

2003 er på samme niveau som antallet af sager indkommet i 2002. I forbindelse med Nævnets

delberetning 2002 anbefalede Nævnet, at der blev gennemført en informationskampagne

vedrørende Politiklagenævnsordningen, evt. ved indrykning af annonce i aviser og skiltereklamer i

TV for at sikre det fortsatte fornødne kendskab til ordningen. Politiklagenævnets anbefaling har

ikke givet Politimesteren i Grønland anledning til at gennemføre en sådan informationskampagne.

Nævnet har i oktober 2003 på ny opfordret Politimesteren i Grønland til at gennemføre en

informationskampagne vedrørende ordningen, idet det er Nævnets opfattelse, at der ikke i

befolkningen er den fornødne kendskab til ordningen. Politimesteren i Grønland har meddelt

Nævnet, at man ikke deler Nævnets opfattelse, hvorfor man ikke har imødekommet Nævnets

opfordring. Nævnet skal i forbindelse med nærværende delberetning på ny opfordre Politimesteren i

Grønland til i 2004 at gennemføre en informationskampagne vedrørende ordningen.

Nuuk, den 2. marts 2004

Vilhelm Dickmeiss

formand


Stikordsregister

Adfærdsklager

Adfærdsklager 2000.9f, 2000.16f, 2000.51ff, 2001.14f, 2002.13f, 2002.32ff

– anden ukorrekt adfærd 2000.51f, 2002.32ff

– magtanvendelse 2001.43f, 2002.37f, 2003.14f

– notitssager 2000.16f, 2001.14, 2002.13f

– over for dispositionsklager 2000.43f, 2001.41f

– sagens afgørelse 2000.21f, 2000.45, 2001.20f, 2002.18f

– sprogbrug 2001.44ff, 2001.59f, 2002.33f, 2003.15

– åbenbart grundløs 2000.52

Anklagemyndighedens opbygning 2002.23ff

– Politimesteren i Grønland 2000.30, 2001.28, 2002.24f

– Rigsadvokaten 2000.30, 2001.28, 2002.24f

Bisidderbeskikkelse

– i adfærdsklagesager 2000.47f, 2001.15, 2002.14f

– i kriminalsager 2000.48ff, 2001.18, 2002.15f

Delberetning fra Politiklagenævnet 2000.63ff, 2001.57ff, 2002.43ff, 2003.24f

Disciplinærsager 2000.23ff, 2001.22f, 2002.19ff

Efterforskning

– § 17, stk. 2 2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.36f, 2000.58ff, 2001.15, 2001.21, 2001.51ff,

2002.14f, 2002.39ff, 2003.18f

– afgørelsen 2000.32, 2000.45, 2001.30

– politiklagenævnets anmodning 2000.15, 2000.44f, 2000.53, 2000.63f, 2001.13, 2001.42,

2001.56, 2001.58, 2002.39f

Færdselsloven

– mindre færdselsuheld 2000.57f, 2000.64, 2001.46f, 2001.58f

– færdselssager 2000.47f, 2002.38f, 2003.17f

– færdselsuheld 2000.56, 2002.38f, 2003.18

Inhabilitet 2000.50

Initiativsager 2000.44, 2000.62, 2001.49f, 2001.56, 2002.41f

Klageadgang 2000.20, 2000.32, 2000.39f, 2000.50, 2001.18f, 2001.30, 2001.35f, 2002.15f,

2002.26f, 2002.32f

Klageordninger 2000.30ff, 2001.29ff, 2002.24ff

Kriminalloven

– andre anmeldelser 2000.54, 2000.56, 2001.50f, 2002.34ff

– anmeldelser om vold 2001.48ff, 2001.56, 2001.60f, 2002.34ff

– kriminalsager 2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.45, 2000.54ff, 2001.15, 2001.21, 2001.46ff,

2002.14f, 2002.19f, 2002.26f, 2002.34ff

– kriminalsager ctr. klagesager 2000.44

Notitssager 2000.52f, 2002.13f

Omgørelsesfrister 2000.40, 2000.50, 2001.37

Partsbegrebet 2000.39, 2001.35, 2002.26f

Politiets opbygning 2000.27f, 2001.25f, 2002.22f

Politiklagenævnet

– kompetenceområde 2000.15f, 2000.44ff, 2001.13f,2002.12f

– nævnets sammensætning 2000.15, 2000.68, 2001.12, 2001.67, 2002.57, 2003.29


– sagsgangen i klagenævnssag 2000.18f, 2000.20ff, 2001.16f, 2001.19ff, 2002.16ff

Politiklagenævnsordningen

– begrebet "i tjenesten" 2000.43, 2001.39ff

– væsentlige elementer 2000.14f, 2001.11f, 2002.10f

Prioritering af kriminalsager og klagesager 2000.46f

Rigsadvokatens behandling af klager 2000.41, 2001.37f

Statistiske oplysninger 2000.11f, 2000.63, 2001.9, 2001.38, 2001.57, 2002.8f, 2003.9f

– § 17, stk. 2 2000.33ff, 2001.33, 2002.29f, 2003.12

– adfærdssager 2000.34, 2001.32, 2002.28f, 2003.10f

– indkomne sager 2000.33, 2001.31, 2002.27f, 2003.9

– kriminalsager 2000.34f, 2001.33, 2002.29f, 2003.11f

– visitationssager 2000.35ff, 2001.34

Systemkritik 2000.22, 2001.21

Tavshedspligt 2003.16

Tilbagekaldte sager 2000.46, 2000.51f

Visitationssager 2001.34, 2002.30f

Vold 2003.17


Sagsregister

Rigsadvokatens j.nr.

32-2003-362-0001

32-2003-362-0002

Politimesteren i Grønlands j.nr.

55PM-00172-00175-02

55PM-00172-00004-03

55PM-00173-00155-01

55PM-00173-00080-02

55PM-00174-00299-02

55PM-00175-00001-03

55PM-00175-00002-03

55PM-00175-00003-03

55PM-00175-00004-03


Bilag

Bilag 1.

Politiklagenævnet i Grønlands medlemmer pr. 31.12.2003

Politiklagenævnet i Grønland

Fjeldvej 16

Postboks 59

3900 Nuuk

Formand:

Advokat Vilhelm Dickmeiss

Advokat Peter Schriver (Suppleant)

Indstillet af Grønlands Landsting:

Lone Bech

Ulrik Josefsen (Suppleant)

Indstillet af Grønlands Landsting:

Aqqalo Andersen

Nukâkuluk Kreutzmann (Suppleant)

Bilag 2.

Medarbejdere i rigsadvokaturen til behandling af politiklagenævnssager pr. 31. 12. 2003.

Rigsadvokat Henning Fode

Statsadvokat Lars Stevnsborg

Statsadvokat Hanne Schmidt

Statsadvokat Poul Dahl Jensen

Vicestatsadvokat Jesper Hjortenberg

Vicestatsadvokat Eva Rønne

Vicestatsadvokat Lykke Sørensen

Vicestatsadvokat (kst) Hans Fogtdal

Rigsadvokatassessor Jette Christiansen

Rigsadvokatassessor Birgit Foltmar Gammelgaard

Rigsadvokatassessor Jette Bjerg Clausen

Rigsadvokatassessor Ida K. Sørensen

Rigsadvokatassessor Jørn Thostrup

Rigsadvokatassessor (kst) Alessandra Giraldi


Siulequt

Kalaallit Nunaanni Inatsisartunut, Folketingimut Inatsisinillu atortitsinermut ministerimut

Kalaallit Nunaanni politiini sulisuusut pillugit naammagittaalliuutinik aamma taakku pillugit

pinerluttulerinermi suliassanik suliarinnittarneq pillugu inatsit § 33 nr. 905, 16. december 1998imeersoq

naapertorlugu Naalagaaffimmi unnerluussisuuneq inatsimmi kapitali 2 aamma 3-imi

allassimasut suliarineqartarneri pillugit ukiumut nalunaarusiortassaaq. Pineqarput politiini

sulisuusut pillugit sulinermi nalaanni naammagittaalliutigineqartut suliarineqartarneri, politiini

sulisuusut pillugit pinerluttulerinermut tunngasut suliassat suliarineqartarneri kiisalu politiit

akulerunnerisa kingunerisaannik inummik toqusoqarsimatillugu imaluunniit pineqartunik politiinik

tigummineqarnerup nalaani annertuumik ajoqusertoqarsimanerinik misissuinerit.

Tassunga naapertuuttumik matumuuna ukioq 2003-imut nalunaarusiorpunga.

Nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aa-lajangiiniartartut

nalunaarusiaata ilaa ilanngunneqarpoq.

København, april 2004

Henning Fode


1. 2003-mi sulineq nalinginnaasoq

Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuteqartarfiup aaqqissuunneqarne-ranut

malittarisassat 1. januar 2000-mi atuutilerput. Nalunaarusiaq una taamaalilluni Kalaallit Nunaanni

politiit pillugit naammagittaalliutigineqartartut suliarineqartarneri pillugit nalunaarusiarisartakkama

sisamassaraat.

Ukiumi nalunaarsuiffiusumi politiit pillugit naammagittaalliutinik aalajangiisartut suliaat

pingaaruteqarnerit aalajangersimasut misissorneqarput. Aammattaaq naammagittaalliutit

aalajangersimasut pillugit sulianik kisitsisinngorlugit paasissutissaqarpoq.

Aamma 2000, 2001 aamma 2002-mut nalunaarusiat innersuussutigissavakka, taakkunani

malittarisassat aaqqissuussinermi tunngavigineqartut peqqissaartumik sammineqarput, taamatullu

politiit unnerluussisussaatitaasullu aaqqissuunneqarnerisa suliassallu allaaserineqarnerat. Inatsit nr.

905, 23. december 1998-imeersoq, Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik

aamma pinerluttoqarsimatillugu suliaqartarnernut tunngasoq, aamma nalunaarutit kaajallaasitallu

ilanngussatut ilanngunneqarput.

Kalaallit Nunaanni Politimesteri nalunaarpoq, aaqqissuussineq isumaa naapertor-lugu innuttat

akornanni politiinik tatiginninnerulernermik kinguneqarsimasoq, taa-matullu politiit innuttanik

sullissinerminni pikkorinnerulersimasut. Sulilu isumaqar-punga Kalaallit Nunaanni politiit pillugit

naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartoqarnermik aaqqissuussineq ingerlalluartoq.

Politimesteri aamma nalunaarpoq suliat ukiumoortumik nalunaarusiami allaaserine-qartut Kalaallit

Nunaanni tusagassiuutitigut saqqummiunneqartartut, taamaalilluni politiit sulineranut atatillugu

pisartut tamanut saqqummiunneqartarput. Tamanna naammaginarluinnartuusutut isumaqarfigaara,

innuttaasummi aaqqissuussinermut tunngasunik paasitinneqartuartassapput, politiillu sulineranni

pisimasunik naamma-gittaalliuuteqarsinnaanerminnik imaluunniit

nalunaarutiginninnissinnaanerminnik ilisimasaqalissallutik.

Ukiumi nalunaarusiorfiusumi inatsisip § 17-at, stk. 2 tunngavigalugu sulianik si-samanik

misissuisoqarpoq, tassani pineqarput politiit akuliunnerisigut imaluunniit politiinit inuk

tigummigallarneqartoq toqusimappat imaluunniit annertuumik ajoqu-sersimappat.


Suliat peqqissaarluinnartumik misissorneqartarput, sulianillu aalajangersimasunik

pinerluttoqarsimaneranik paasiniaanerup saniatigut amma eqqumaffigineqarpoq siu-nissami

nutaanik suliassiisoqannginnissaa.

Suliat politiit akuliunnerisigut inunnik toqusoqarneranik imaluunniit annertuumik

ajoqusertoqarneranik kinguneqartut ikinnerpaaffigisinnaasaannut ikilisinneqarnissaat

malunnartumik anguniarneqarpoq. Taamaaliortoqassaaq inuit politiit isertitsisarfiinut

inissinneqartartut pillugit malittarisassat naleqqussartuarnerisigut taamatullu isertitsisarfiit

taakkualu illutaasa pitsanngorsarnerisigut. Politimesteri aamma nalunaarpoq aalakoortut nakorsamit

misissorneqartarnissaannik aalajangersakkat inunnillu politiit isertitsisarfiinut inissinneqartunik

misissuisarnissamik aalajangersakkat nutarterneqartut.

Isumaqarpunga tassuunatigut ineriartornerup malinnaaffiginissaa pingaaruteqartorujussuusoq,

pisariaqartitsisoqaleraangat piaartumik suliniuteqartoqartarniassammat. Taamaattumik Kalaallit

Nunaanni Politimesteri qinnuigivara Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og detentioner-imik

piaartumik nutartereqqullugu, politiit isertitsisarfiini inissinneqarsimasut isumannaassusiat

pitsaanerulerniassammat.


Taamaattumik Kalaallit Nunaanni Politimesteri qinnuigivara Dagsbefaling I nr. 45 om arrester og

detentioner-imik piaartumik nutartereqqullugu, politiit isertitsisarfiini inissinneqarsimasut

isumannaallisaagivineqarnerat pitsaanerulerniassammat.

Politimesterip malittarisassanik nutartereqquneqarluni uannit qinnuigineqarnini malillugu 20. april

2004-mi isertitsivinni il.il. kiffaanngissusiiaasarneq pillugu sulisu-nut malittareqqusaq

(dagsbefaling) nr. 1 saqqummiuppaa, tamanna ilutigalugu Dags-befaling I, nr. 45 28. marts 2001imeersoq

kaajallaasitallu attuumassuteqartut atorunnaarsinneqarput.

Sulisunut malittareqqusami ilaatigut politiit isertitsiviini inissinneqarsimasunik misissuisarneq

aamma nakkutilliineq pillugu malittarisassat erseqqissaatigineqarlu-tillu

sukannernerulersinneqarput, soorlu nakorsamut sassartitsisarnissamut malittarisassat

erseqqissaatigineqartut. Folketingip Ombudsmandiata inissiisarfinnik isertitsisarfinnillu

misissuinermut atatillugu innersuussutai sulisunut malittareqqusap allanngortinneqarnissaata

isumaliutigineqarneranut ilaapput.

Sulisunut malittareqqusami allassimavoq, atisat misissorneqartussaasut allunaasa-mik

amuneqarsinnaasumik assigisaanilluunniit peqarnersoq paasiniarlugu, taamaattoqassappallu atisaq

inissinneqarsimasumit arsaarinnissutigineqassaaq imaluunniit ajornanngippat allunaasaq atisanit

amuneqarluni peerneqassalluni.

Nakkutilliinermut tunngatillugu malittarisassat allanngortinneqarput ilaatigullu

sukannernerulersinneqarlutik, taamaalilluni illoqarfinni isertitsiviuteqarlutillu politeeqarfeqartuni

(kisianni Nuuk minillugu) aamma isertitsivinni aalajangersimasunik poitiinik sulisoqanngitsuni

piffissap aalajangersimasup iluani inissinneqarsimasunik ornigulluni nakkutilliisoqartassaaq

ikinnerpaamik ullormut sisamaariarluni. Aammattaaq ornigulluni nakkutilliinermut taarsiullugu

isiginnaartaatit atorlugit teknikkikkut nakkutiginninneq qanoq annertutigisiumik

atorneqarsinnaanerat pillugu najoqqutassanik aalajangersaasoqarpoq.


2. -Suliat kisitsisinngorlugit nalunaarsorneri aamma

naammagittaalliutit aalajangersimasut

2.1 Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut

suliaat pillugit suliat naammagittaalliutit tiguneqarsimasut

kisitsisinngorlugit takussutissiaq

Aaqqissuussinerup aallartinneraniilli Kalaallit Nunaanni naammagittaalliutit tiguneqar-tartut

ikiliartuinnaavissimapput. 2000-mi suliassat 36-t politiit pillugit naammagittaal-liuutinik

aalajangiiniartartunut apuunneqarsimapput. 2001-imi suliassat 24-nut ikileriarsimapput, 2002-mi

14-nut ikileriaqqissimallutik. 2003-mi ikileriaqqissimapput suliassat katillugit 12-t

tiguneqarsimallutik. Suliassanit taakkunannga ataaseq unnerluussisuunermit suliarineqarpoq,

suliassaq politiitut atorfilimmut politimestereqarfimmi sulisumut tunngasuummat, tak. inatsit § 34.

Qulaani oqaatigineqartutut suliat politiit akuliunnerisigut politiinit tigummigallarne-qarnerup

nalaani toqusoqarneranik imaluunniit annertuumik ajoqusertoqarneranik kinguneqartut

ajoraluartumik amerleriarsimapput. Ukiumi nalunaarusiorfiusumi suliassat sisamat

suliassiissutigineqarsimapput, ukiuni siuliini pingasuni suliat taamaattup katillugit arfinillit

suliassiissutigineqartut.

Tabel 1. Politiit pillugit naammagittaalluutinik aalajangiisartut suliassaasa iluanittut

Tiguneqarsimasut ukiuni 2000 2001 2002 2003

Politiit iliuusaannut naammagittaalliuutit 19 9 4 4

Politiit pinerluttuliorsimanerinut naam 1)

17 (6) 15 (8) 10 (6) 8 (3)

Inats.§ 17, stk. 2 malillugu misissuinerit 3 3 0 4

Aaqqissuussinerup iluaniittut katillugit 36 24 14 12

Oqaaseq:

1) Angallannermi unioqqutitsinerit ungaluusigaapput

2.2 Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut

suliaannut tunngasut aalajangiiffigineqartut

Ukiumi nalunaarusiorfiusumi 2003-mi suliat 11-t aalajangiiffigineqarput, 2002-mi 22-simapput.

Ukiup naanerani suliassat 8 suli aalajangiiffigineqarsimanngillat.

Tabel 2. Aalajangiiffigineqartut

Aalajangiiffigineqartut ukiuni 2000 2001 2002 2003

Politiit iliuusaannut naammagittaalliuutit 4 19 6 3

Politiit pinerluttuliorsimanerinut 1)

6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4)


Inats.§ 17, stk. 2 malillugu misissuinerit 3 0 3 1

Aaqqissuussinerup iluaniittut katillugit 13 34 22 11

Oqaaseq:

1) Aqqusinertigut angallannermi suliassat ungaluusigaapput

Tabel 3. Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut suliassaataat suli

aalajangiiffigineqanngitsut 31. december 2003

Iliuutsinut naammagittaalliuutit 3

Pinerluttuliornerit 1)

Misissuinerit § 17, stk. 2 malillugu 2 (1)

Katillugit 8

Oqaaseq:

1) Aqqusinertigut angallannermi suliassat ungaluusigaapput

3

2.3 Iliuutsinut tunngasut suliat aalajangiiffigineqarsimasut

kisitsisinngorlugit

Iliuutsit pillugit suliassat aalajangiiffigineqartut imaqarput naammagittaalliuutinik politeeqarfinni

isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut (nalunaarsuilluni), naammagittaal-liuutit utertitat aamma

naammagittaalliuutit tunuartitat. Ukiumi nalunaarusiorfiusumi nalunaarsuilluni sulianut

tunngasunik aalajangiisoqqanngilaq. Aammattaaq sulianut tunngasut paasissutissat ilaapput

politiitut atorfillip isornartorsiorneqarnissaanut tunngavissallit imaluunniit "aaqqiissuussaanermut"

tunngasut. Ukiumi nalunaarusiorfiusumi katillugit suliat 3-t aalajangiiffigineqarput.

Tabel 4. Suliat iliuusaasunut tunngasut aalajangiiffigineqartut

Aalajangiiffigineqartut ukiuni 2000 2001 2002 2003

Naammagittaalliuut politeeqarfinni isumaqatigiissuteqarfigineqartoq 1)

1 0 0 0

Naammagittaalliuut utertinnequartoq 1 0 1 0

Naammagittaalliuut tunngavissaqanngitSutut tunuartinneqartoq 2)

Isornartoqanngilaq, pisimasoq ajuusaarutaasoq 3)

Isornartorsiuinissamut tunngavillit 4)

Aaqqissuussaanernut isornartorsiutit 5)

Allat 6)

1 17 5 1

0 1 0 1

0 0 0 1

0 1 0 0

1 0 0 0

Katillugit 4 19 6 3

Oqaaseq:

1) Allatagaqarluni suliat.

2) -Matumani pineqarput suliat tunngavissaqanngitsut, suliani naammagittaalliuut misissuinerit


tunngavissaqavissinngisaat, kiisalu suliani paasissutissat imminnut assortuuttut ("naligiiginnartut").

3) -Suliani naammagittaalliortumut ajuusaaruteqarfiusut, naak politiitut atorfillip iliuusaa isornartoqanngikkaluartoq.

4) Politiitut atorfillip iliuusaanik isornartorsiuineq.

5) Suleriaatsit naliginnaasut aaqqissuussaanerinik isornartorsiuinerit.

6) -Pineqarput suliat unittiinnakkat, ilaatigut patsisigalugu naammagittaalliortup politimesterip saaffiginnissutaanut

qisuariarsimannginnera.

Suliani iliuuserineqartunut tunngasuni politimesterip aalajangigaanik unnerluussisuunermut

apuussisoqarsimanngilaq. Unnerluussisuuneq suliap ataatsip suliareqqaanerani inatsimmi § 34

malillugu aalajangiisimavoq.

2.4 Suliani pinerluttulerinermut tunngasuni

aalajangiiffigineqartunut takussutissat

pinerluttulerinermut tunngassuteqartut suliat aalajangiiffigineqarsimasut kisitsisitaat

paasissutissanik sulianik piviusoq tunngavigalugu suliarineqarsimanngitsunik nalunaarutigineqartunik

tunuartitsinernik imaqarput, suliani paasiniaaqqissaarnerit unitsiinnarne-qarsimasut

unnerluussinerillu taamaatiinnar–- neqarsimasut. Aammattaaq paasissutissat politimesterip

unnerluussisuunerulluunniit unnerluussinissamik tunngavissaqarsorisaat. Ukiumi

nalunaarusiorfiusumi pinerluttulerinermut tunngasut suliat 7-t aalajangiiffigine-qarsimapput,

taakkunannga suliat 4-t aqqusinertigut angallannermut tunngasuupput.

Suliaq ataaseq suliareqqaarnerani inatsit § 34 aamma § 35, stk. 2 malillugu unnerluussi-suunermit

aalajangiiffigineqarpoq Justitsministerieqarfimmillu akuersaarneqarluni.

Tabel 5. Pinerluttuliornermut tunngasut aalajangiiffigineqartut

Pinerluttuliornernut tunngasut 2000 2001 2002 2003

Unnerluussut tunuartinneqarpoq 1)

0 0 0 2

Paasiniaaneq unitsinneqarpoq/uparuaanissaq taamaatiinnarpoq 2) 3) 3 (1) 3 10 (4) 2 (1)

Unnerluussinissamut tunngavissallit 4)

Allat 5)

1 4 (2) 3 (2) 2 (2)

2 (2) 8 (8) 0 1 (1)

Katillugit 6 (3) 15 (10) 13 (6) 7 (4)

Oqaaseq:

1) Tunuartinneqarput eqqartuussisarnermi inatsimmi kapitel 5, § 5 naapertorlugu.

2) Angallannermut tunngasut ungaluusigaapput.

3) -Tassani pineqarput suliat paasiniaaqqissaarnerit taamaatinneqartut eqqartuussisarnermi inatsimmi kapitel 5, § 5

naapertorlugu (pasisaanngitsut), suliallu unnerluussinermit taamaatitsinerit eqqartuussisarnermi inatsimmi kapitel 5, §

19, stk. 2 naapertorlugu (pasineqartut).

4) -Pineqarput suliat unnerluussutitalimmik suiap ingerlanneqalerneranit, akiligassanik imaluunniit

mianersoqqussummik nassitsigivineqareersut.

5) Pineqarput utertitat, suliat soorpianngitsut (angallannermut tunngasut) il.il.

Ukiumi nalunaarusiorfiusumi § 17, stk. 2 naapertorlugu suliani 4-ni misissuinermik

aallartitsisoqarpoq (suliat, politiit akuliussimanerisa kingunerisaanik toqusoqartillugu imaluunniit

annertuumik ajoqusertoqarsimatillugu). Taakkunanit suliaq ataaseq ukiumi nalunaarusiorfiusumi

aalajangiiffigineqarpoq. Suliat tamarmik imminoriaraluarnermut tunngasuupput, taakkunanit

pingasut isertitsisarfimmi imminoriaraluarnermut tunnga-suupput, kingullerli toqutsisumik


tigusarinninnermut atatillugu imminoriaraluarnermut tunngasuuvoq. Suliat tamarmik imm. 3.3-mi

eqqartorneqarput.

Tabel 6. § 17, stk. 2 naapertorlugu misissuinerit aalajangiiffigineqartut

§ 17,stk.2 naapertorlugu suliat aalajangiiffigisat 2000 2001 2002 2003

Paasiniarneri unitsitat 3 0 3 1

Allat 0 0 0 0

Katillugit 3 0 3 1

2.5 Suliat unnerluussisuunerup aalajangigaanut tukussutissiat

Ukiumi nalunaarusiorfiusumi inatsimmi § 34 naapertorlugu suliaq ataaseq iliuutsinut tunngasoq

aamma suliaq ataaseq pinerlunnermut tunngasoq suliareqqaarnerani unnerluussisuunermit

aalajangiiffigineqarput. Suliaq pinerlunnermut tunngasoq 2002-p naalernerani tiguneqartoq

Justitsministerieqar- fimmut naammagittaalliutigineqarpoq. Suliaq iliuutsinut tunngasoq

naammagittaalliutigineqanngilaq.

Unnerluussisuuneq politimesterip aalajangersimasaanut tunngasunik naammagittaalliuutinik

tigusaqarsimanngilaq.

Tabel 7. Unnerluussisuunermi politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut

suliassaataasa tiguneqarsimasut agguataarneri

Suliaq tiguneqartoq ukiumi 2000 2001 2002 2003

Suliaq uannga naammagittaalliuutigineqarpoq

- politiitut atorfilimmi 0 0 1 0

- innuttaasumi 0 1 0 0

- politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut 0 3 1 0

Suliat siullermeerneqartut unnerluussisuunermit suliarineqartut 1 1 1 1

Katillugit 1 5 3 1

Unnerluussisuuneq sulianik, piffissami 2000-2003-mi naammagittaalliuu-tigineqartunik,

politimesterimit suliareqqaarneqarlutik aalajangiiffigineqartunik allanngortitsisimanngilaq.


3. Sulianik aalajangersimasunik misissuineq

Sulianik aalajangersimasunik misissuinerup siunertaraa suliat naliginnaasut arlariiaat ukiumi

nalunaarusiorfiusumi suliarineqartut paasisaqarfigerusunneri.

3.1 Inatsimmi kapitel 2 – iliuusaasut pillugit

naammagittaalliuutit

Immikkoortumi uani allaaserineqarput suliat pingasut, politiit sulinerminni iliuusaat pillugit

naamagittaalliutaasut. Suliaq ataaseq pisortat allaffianit peersitsinermi politiit iliuusaannut

tunngavoq, suliaq ataaseq tigusarineqarsimasup naammagittaalliuutaa politiitut atorfillip

nakuuserneranut tunngavoq kiisalu suliaq ataaseq politiit tigusarineqarsimasumut oqaatsinik

atuinerannut tunngavoq.

Assersuut 1

Politiassistentip naammagittaalliuuteqartup qungasianik assaap inuaanik eqquinera

(55PM-00173-00155-01)

Politiit Naligiisitaanissamut Siunnersuisoqatigiit allaffiannut aggeqquneqarput, atorfillip

kissaatuigimmagu angutip M-p imminut nuanninngitsumik iliorfiginnittup peersinneqarnissaa.

Politiassistentip P-p M peersippaa oqarfigalugulu politiinut malittarisassanik unioqqutitsisutut

unnerluutigineqarumaartoq, Naligiisitaanissamut Siunnersuisoqatigiit allaffiannut iseqqissappat. M

kamalerpoq oqarlunilu politiit sumiissinnaanerminut aalajangiissanngitsut. P assamminik

ussersuutigaluni oqaatsini uteqqippai, taamaalillunilu P-p M qungasiatigut inussaminik eqqorpaa.

Politimesteri aalajangerpoq suliami misissuineq unitsinniarlugu, tunngavigalugu P-p piaarinani

assammi inuaanik M qungasiatigut eqqorsimagaa, kisianni P-p oqaatsiminik erseqqissaaniarluni

ussersorsimasoq, aamma P-p M-imik eqquisimanini utoqqatsissuti-gimmagu.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aalajangiineq isumaqatigisima-vaat,

politimesterip aalajangiiniartartunit innersuussutigineqartutut P-p piaarinani M-imik qungasiatigut

eqquinera ajuusaarutigaa.

Assersuut 2

Tigusarinninnermi pisariaqanngitsumik nakuuserneq pillugu naammagittaalliuut

(55PM-00173-00080-02)

Angut M tigusarineqarpoq imerniartarfimmi paggittunut akuusimaneranik nalunaarute-qarnerata

kingorna. M politeeqarfiliaanneqarpoq isertitsisarfimmullu inissinneqarluni. M isertitsisarfimmut

eqqunneqartilluni qallumi saamerliup qulaatigut kilerpoq.

M-p naammagittaalliuutigaa politiit tigusarinninnerminni sioorasaarillutillu nikassaar-palullutik

oqalussimanerat. Naammagittaalliuutigaattaaq politeeqarfimmut eqqunneqar-nermini

qinngasaarisoqarnera aamma pisariaqanngitsumik nakuusertoqarsimanera.

Politimesterip naammagittaalliuut tunuartippaa tunngavissaqannginnguatsiartutut. Politimesterip

tunngavigaa, M nammineq ajutoorluni kilernermut pisuuvoq, nigorniarluni niaqquni matumut

natermulluunniit aportissimagamiuk.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut tamanna sioqqullugu aalajangiineq

isumaqatiginerarlugu nalunaarsimapput.


Politimesteri paasiniaatitsivoq M-ip pinerluttulerinermi inatsit § 33-mik, eqqunngitsumik

unnerluutiginninneq, unioqqutitsisimaneranik naliliinissaq siunertaralugu.

Assersuut 3

Politiit oqaatsinik atuinerat

(RA-2003-362-0002)

A naamagittaalliorpoq tigusarineqarluni politeeqarfiliaanneqarnermi nalaani politiimit P-mit

ajuallannartunik/narrunarsaataasunik oqaluffigineqarnermut.

P nassuiaalluni oqarpoq inuit pingasut politiit biiliata eqqaaniittut ilaannut simertorujussuarmut (A)

eqqarsaqqaarani imatut oqarsimalluni, "Palersimangaarami". Taamatut oqarnera A-p ammikkut

qalipaataa pissutigalugu aalajangersimasumik isiginnittaaseqarneratut paasineqassanngilaq.

Misissuineq unnerluussisuunermit ingerlanneqarpoq, P politimestereqarfimmi suli-suummat, tak.

inatsimmi § 34.

Unnerluussisuunerup oqaaseqaat isornartoqartippaa, ataasiaannarluni taamatut oqaase-qaraluartoq,

P-p nassuiaaneratut isumaatsuliornertut sivikitsumillu pisunik eqqumaffiginnikkunnaarnertut

oqaatigineqartariaqartoq.

Unnerluussisuunerup pingaartippaa, P-p oqaaseqaataa A-mik tigusarineqarsimasutut

annikilliortumik suleqatiminut quiasaarinertut paasineqartariaqartoq. Politiitut atorfillit pissutsini

taamattuni eqqortumik oqaatsinik atuinissaq innuttaasullu eqqortumik pissusilersorfiginissaat

eqqumaffigeqqissaartariaqarpaat.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aalajangiineq isumaqatigivaat.

Suliaq sulinermi ippinnartuliornertut aalajangiiffigineqarpoq, P mianersoqquneqarluni.

3.2 Inatsimmi kapitel 3 – pinerluuteqarsimasut pillugit suliat

Immikkoortumi uani allaaserineqarput suliat arfinillit, politiini atorfillit sulinermik nalaani

pinerluuteqarsimasutut unnerluutigineqarsimasunut tunngasut.

Suliaq ataaseq angallannermi ajutoornermut tunngasuuvoq, qamutinik ajoqusiineq

(sillimmasiinernut tunngasoq), politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut suliassaannut

attuumanngitsoq.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut politeeqarfinni pisortat 2002-mi

ataatsimiinneranni nalunaarutigaat, aalajangiisartut nalorninartoqartikkaat angallannermi ajutoorneq

ilumut suliatut sillimmatinut tunngasutut nalilerneqassanersoq. Taamaammat aalajangiiniartartut

kissaatigaat suliassanut ilisimatinneqartarnissartik, qularnaalluinnartumik

oqaatigineqarsinnaanngikkaangata aalajangiisartut susassaata avataaniittut.

Innersuussutigineqassaaq ukiumut 2000-mut nalunaarusiami angallannermi ajutoornerit annikitsut

aamma politiinit pisooqataaffigineqartut suliarineqartarnerinut tunngasut.

Assersuut 1

Nipangiussisussaatitaanermik unioqqutitsinermik nalunaarutiginninneq

(RA-2002-362-0001)

Poli-tiassistent P pinerluttulerinermi inatsit § 29-mik unioqqutitsisimasutut unnerluutigineqarpoq –

nipangiussisussaatitaanermik sumiginnaaneq, aviisimut Sermitsiamut pillaasarnermi suliaq

ingerlanneqartoq A-mut, eqqartuussivimmi eqqartuunneqarluni

inissiisarfimmiittussanngortinneqarsimasumut tunngasoq pillugu paasissutissanik inummut

tunngasunik ingerlatitseqqissimasutut. Eqqartuussut Nunatta Eqqartuussivianut

suliareqqitassanngortinneqarpoq.


P paasissutissanik A-p kinaassusianut, pillarneqarsimaneranut, pinerloqataasimasunut aamma

pisuunermik apeqqut, eqqartuussinermi tamanut ammasumi eqqartuussutissamik

aalajangiiniarnermi saqqummiunneqartunik ingerlatitseqqippoq.

P politimestereqarfiup allatseqarfiani sulinera pissutaalluni misissuineq unnerluussisuu-nermit

suliarineqarpoq, jf. inatsimmi § 34.

Unnerluussisuunerup nalunaarutiginninneq tunngavissaqanngitsutut tunuartippaa, Kalaallit

Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit kapitel 5, § 5, malillugu. Unnerluussi-suunerup

patsisissaqarsorinngilaa P-p pissusilersorneranut isornartorsiussallugu tunnga-vissaqartoq.

Unnerluussisuunerup pingaartippaa paasissutissat sulinerup nalaani ilisimaneqalersut

isertuussaanersut pinerluttulerinermi inatsisip atuuffiisa iluaniinngilaq, taamatuttaaq

nipangiussisussaatitaaneq pillugu aalajangersakkat ingerlatsinermi inatsimmiittut.

Passissutissat tamanut ammasut allanut oqaatigeqqunngisatut naatsorsuunneqarsin-naanngillat

taamatullu nipangiussisussaatitaanerup iluaniinnatik. Ilaatigut pineqarput paasissutissat

pillaasarnermi suliap ingerlanneqartup eqqartuussivimmi tamanut amma-sumik suliarineqarnerani

saqqummiunneqartut, paasissutissiinermi pineqarpat suliami ingerlanneqartumi eqqartuussinermut

tunngasoq.

Sermitsiaq allaserisaqanngilaq paasissutissanik A-p inuttut atugarisanut tunngasunik,

eqqartuussivimmi eqqartuussutit allassimaffiini aamma eqqartuussisut suliaasa allassi-maffiini

allassimanngitsunik. Allaaserisaq saqqummiunneqarpoq eqqartuussivimmi tamanut ammasumik

eqqartuussutissamik aalajangiiniarnerup kingunitsiannguagut. Unnerluussisuuneq isumaqarpoq

politi- assistent pinerluttulerinermi inatsimmi aalajangersakkanik unioqqutitsisimaneranik

pasinartoqanngitsoq.

Unnerluussisuunerup P-p pissusilersorneranut isornartorsiussallugu tunngavissaqarso-rinngilaa, P-p

aviisimut paasissutissiineranut atatillugu eqqunngitsumik pissusilersorne-ranut tunngasunik

paasissutissiisoqanngimmat.

Aalajangiineq politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalalangiiniartartunik isumaqatigineqarpoq.

Aalajangiineq Justitsministerieqarfimmut naammagittaalliuutigineqarpoq, unnerluussi-suunerullu

alajangiinera tassani akuerineqarpoq.

Assersuut 2

Politeeqarfimmi nakuuserneq pillugu nalunaarutiginninneq

(55PM-00174-00299-02)

Tigusaq A nakuusersimasutut pasineqarluni politeeqarfiliaanneqarpoq isertitsisarfim-mullu

eqqunneqarluni, killisiuinissaq aamma inatsit tunngaviusoq naapertorlugu killisiorneqarnissaq

siunertaralugu. Tigusaanermit qaammatit arfineq-marluk sinnerlugit qaangiummata A-p politiitut

atorfilik politeeqar- fimmut eqqussinermut atatillugu nakuusersimasutut unnerluutigaa. A-p

unnerluussutaa naapertorlugu pineqartoq polititut atorfilimmit, parnaarussisumit,

"isattarneqarlunilu" nissumi qulaatungaatigut isumminneqarpoq. Politimesterip unnerluussut

tunuartippaa pinerluttoqarsimaneranik pasinartoqann- gimmat.

Politimesterip aalajangiinermini pingaartippaa, politiit najuuttut arlaat A-p nassuiaataanik

uppernarsaasinnaasimanngimmata, soorlu ilisimannittut allat unnerluussut

tunngavilersorsinnaasimanngikkaat. A-p nassuiaataanut tapersersuisumik kinaassusersiunngitsumik

paasissutissaqanngilaq, aamma nakorsamik takusarneqaqqusimanngilaq. A kiinnamigut

nissumigullu nakuuserfigineqarnermi kingorna malunnartoqannginnera naamineerluni oqaatigaa.

Politimesterip naggataatigut innersuussutigaa, tigusaanerup kingorna qaammatit arfineq-marluk

sinnerlugit qaangiutereersut unnerluussisoqarsimanera, aamma A-p inatsit tunngaviusoq

naapertorlugu killisiorneqarnerani politeeqarfimmi nakuuserfigine-qarsimanera A-mit imaluunniit

angajoqqaavanit eqqaaneqanngilaq.


Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut tamann sioqqullugu aalajangii-nermut

isumaqataanertik nalunaarutigaat.

Assersuut 3

Angallannermi inatsimmik unioqqutitsineq – sukkassuseq

(55PM-00172-00175-02)

Politiassistent P 80 km/t. sukkassuseqarluni biilerpoq, naak sukkassusissap 60 km/t. killiligaanera

angallattut sianigisassaannik nalunaaqutsersuutitigut nalunaarutigineqara-luartoq.

P-p unioqqutitsineq nassuerutigalugu kr. 300-nik akiliisussanngortinneqarnini akueri-vaa.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aalajangiinermut isumaqataaput.

Assersuut 4

Angallannermi ajutoornermi qamutinik ajoqusiineq

(55PM-00172-00004-03)

Politiassistent biilinik aquttuulluni kingumoornermini angallannermi ajutoorpoq biililu usisarfilik

aporlugu, biilit tamarmik ajoquserneqarput.

Politiassistentip angallannermi inatsit § 28, stk. 2, unioqqutitsinini nassuerutigalugu kr. 500-nik

akiliisussanngortinneqarnini akuerivaa.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aalajangiinermut isumaqataaput.

3.3 § 17, stk. 2 malillugu misissuinerit

Ukiumi nalunaarsuiffiusumi suliat sisamat inatsit § 17, stk. 2-mut tunngasut tunniunneqarput, inuk

ataaseq politiit akuliunnerisigut imaluunniit politiinit tigummigallarneqartoq toqusimalluni

imaluunniit annertuumik ajoqusersimalluni. Suliaq ataaseq ukiumi nalunaarsuiffiusumi

naammassineqarpoq. Suliat marluk 2004-p aallartinnerani naammassineqarput, taakkualu ilaat

ataaseq unnerluussisuunermut naammagittaalliutigineqarpoq. Nalunaarusiaq tunniunneqarmat

suliaq kingulleq Kalaallit Nunaanni Politimesterimit suli ingerlanneqarpoq.

Suliat pingasut politiit isertitsiviani imminut nivinngarluni imminoriaraluarnermut tunngapput.

Suliat ilaanni marlunni parnaarussap allunaasaq qungatsiminut nerngallassimavaa, allunaasaq

taanna politiit takunngitsoorsimavaat pineqartup parnaarunneqalerluni misissuiffigineqarnerani.

Suliat pissutaallutik politimesterip isertitsivinni misissuisarneq pillugu aalajanger-sagaq

allanngortippaa. Dagsbefaling nr. I 20. april 2004-imeersumi erseqqissarneqarpoq

inissinneqarsimasup atisai misissorneqartussaasut allunaasamik amuneqarsinnaasumik

assigisaanilluunniit peqarnersoq paasiniarlugu, taamaattoqassappallu atisaq inissinneqarsimasumit

arsaarinnissutigineqassaaq imaluunniit ajornanngippat allunaasaq atisanit amuneqarluni

peerneqassalluni.

Suliat pissutaallutik politimesterip Dagsbefaling I, nr. 45-mi aalajangersagaq, po-litiit

isertitsisarfiinut tunngasoq, allanngortissamaalerpaa.

Assersuut 1

Politiit isertitsiviani imminut nivinngarluni imminoriaraluarneq

(55PM-00175-00001-03)

A tigusarineqarpoq nakuusersimasutut, sioorasaarisimasutut aamma nammineersinnaajunnaarsitsisimasutut

pasineqarluni. A politiinit arlalinnit pingasoriarluni ujaasiffigineqareerluni,

nal. 13.50 parnaarunneqarpoq suliamut killisiuinissaq siunertaralugu. A aalakuunngilaq, aamma A-


p ajoquserneqarsimanerinik malunnartoqanngilaq. A ujaasiffigineqarmat billardkugle alersip

iluaniittoq, oqorsaatai skooilu tiguneqarput. F

A madrassimi nalasoq ajorpasinngitsorlu nal. 14.00 alakkarneqarpoq.

Politiassistent P-p A pinngitsaaliissummik akilersinniagassanut tunngasunik killisior-niarlugu nal.

14.30 isertitsisarfimmukarpoq. P-p paasivaa A-p allunaasaq sukarujussuarlugu qungatsiminut

nerngallassimagaa. P-p allunaasaq kipivaa suleqatinilu suaartarfigalugit, ambulancenillu

aggeqqusisoqarpoq. P-p A aallaqqaataani atassuteqarfigisinnaanngilaa. A anerteqisaarpoq, qarnanit

qapuk qaqortoq aniavoq qungasiatigullu aappillernertaqartoq. A quersorluni nuammik

katagartitsivoq.

A-p napparsimavimmut unitsinneqarluni nakorsarmit misissorneqarnerani nalinginnaasumik

anersaartortoq paasineqarpoq, kisianni ippingiatorluni sakkortuumik quersoqqajaavoq. Aamma

qungatsimigut aappillernertaqarpoq, allunaasap sukanneqarneraneersuusinnaasoq.

A-p allunaasaq qanoq ilillui isertitsisarfimmut eqqussimaneraa aalajangersumik oqaatigineqarsinnaanngilaq.

Politimesterilli ilimaginerpaavaa, allunaasaq taanna tigusap sungiusarluni

qarliisa, koorpuisa iluaniittut, ungerutigissagaat.

Politimesteri patsisissaqarsorinngilaa politiit pineqartut isornartorsiornissaannut, taakku

misissuinerminni paasisimanngimmassuk A allunaasaateqartoq. Politimesterip pingaartippaa, Amik

misissuinermi pigisanik ajoqusiisinnaasunik arsaarneqarsimanera. Politimesterilli

kissaatiginartillugu oqaatigaa allunaasaq nassaarineqarluni A-mit tiguneqarsimassagaluartoq.

Politimesteri aamma isumaqarpoq Dagsbefaling I nr. 45, isertitsisarfinnut tunngasoq, naapertorlugu

A-mik nakkutilliisoqarsimasoq. Politimesterip pingaartippaa, A-p aala-koorsimannginnera

imaluunniit imminorniarluni eqqarsaatiminik oqaaseqarsimannginnera, kisianni pasineqarneq

killisiorneqarnissarlu siunertaralugit parnaarussaasimasoq.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aalajangiineq isumaqatigivaat.

Assersuut 2

Politiit isertitsiviani imminut nivinngarluni imminoriaraluarneq

(55PM-00175-00002-03)

A tigusarineqarpoq parnaarunneqarlunilu aqqusinermi perulluliorneq aalakoornerlu pissutigalugit.

A ujaasiffigineqareerluni parnaarunneqarpoq A-p tamatuma nalaani atisarivai T-shirt,

joggingbukser, alersit ilupaqutillu.

Politiit nal. 01.05 pingaartup inaani isiginnaartaatikkut nakkutilliillutik takuvaat A issialluni

allunaasamik tigummiartoq. Taamaattumik politiit erngiinnaq isertitsisarfimmukarput, A-p

allunaasaq qungatsiminut nerngallassimagamiuk. Allunaasaq erngiinnaq peerneqarpoq. A

quersorpoq anersaartorlunilu. Politiit tamatuma kingorna paasivaat allunaasaq A-p

qarlianeersuusoq. A matuma kingornagut atisaajarneqarpoq, politiillu isertitsisarfimmit qimagupput.

Tamatuma kingornagut nalunaaquttap akunneri affakkuutaarlugit nal. 07.00 tungaanut A-mik

nakkutilliisoqartarpoq.

A iperagaavoq nal. 08.25. A-p iperagaagami napparsimavimmukaanneqarpoq nakorsamillu

misissorneqarluni. Nakorsap A "tarnikkut ippinnaateqanngitsutut" nalilerpaa, soorlu misissuinermi

tigusap qungasiatigut ajoquserneqarneranik malunnartoqanngitsoq.

Politimesteri politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartunut nalunaarpoq

paasiniaqqissaarneq unitsissamaarlugu, pinerluuteqartoqarsimaneranik pasinartoqanngimmat.

Politimesteri tamatumunnga ilutigalugu nalunaarpoq, A-p allunaasamik qungatsiminut

nerngallassisimanera paasineqatsiaannartoq nakorsamit misissorneqarsimannginnera isoralugu.

Politimesterip aamma isoraa, tigusap naammattumik nakkutigineqarsimaneranut

takussutisaqannginnera.


Politimesterip aalajangiiniartartunut nalunaarutigaa, isertitsivimmut inissiisarneq

isertitsivimmiititanillu nakkutillineq pillugit aalajangersakkat dagsbefaling I, nr. 45-miittut suliap

kinguneranik politiassistentinut "nakkutilliisunut" politiassistentillu sinnerinut

eqqaasitsissutigineqassasoq.

Politimesterip aamma dagsbefaling I, nr. 45, pkt. 2, aalakoortunik isertitsivimmut inissiisarneq,

allanngortissamaarpaa. Ilanngunneqassaaq, isertitsivimmut inissiinissaq

pisariaqarluinnartuusorineqarpat, taava pineqartoq sapinngisamik isertitsivimmut

inissinneqartinnani nakorsamut takutinneqartariaqarpoq. Illoqarfimmi nakorsaqanngippat

pineqartoq napparsimasunik paarsisumit imaluunniit peqqinnissamut isumaginnittoqarfiup

sinniisuanit takuneqarsinnaavoq.

Aammattaaq erseqqissarneqassaaq, misissuisarnerup nassuiarneqarnera annertusineqas-sammat,

pigisanut tigusap allalluunniit ajoquserneqaatigisinnaasaannut tunngatillugu. Tassunga atatillugu

allanneqassaaq, immikkut misissorneqartussaasoq tigusap atisaani allunaasamik

nusunneqarsinnaasumik assingusumilluunniit peqarnersoq. Atisat allunaa-sartaqarpata atisat taakku

tigusamit tiguneqassapput allunaasarluunniit peerneqarluni.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut oqarput, A-p misissorneqarneranut atatillugu

isornartoqannginneranut isumaqataasinnaallutik.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut politimesterip Dagsbefaling I, nr. 45 om

arrester og detentioner pillugu allanngortitsinissamik siunnersuutaa siumaqatigivaat.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut aamma isornartoqartippaat, A-p

naammattumik nakkutigineqarnersimaneranut takussutissaqartoqannginnera, soorlu aalajangiisartut

tapersersoraat, ullormut peqqussutip politiassistentinut nakkutilliisunut

eqqaasitsissutigineqarnissaat.

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartut tamatuma saniatigut isumaqarput

politiassistent nakkutilliisoq pinerluttulerinermi inatsit § 30 malillugu, atorfimmi suliassanik

isumaginninnginneq, unnerluutigineqartussaasoq, politiassistentip Dagsbefaling I, nr. 45, pkt. 2 f,

malissimannginnamiuk, pisimasup kinguninnguatigut A nakorsamut takutissimannginnamiuk.

Suliaq suli aalajangiiffigineqanngilaq.

Assersuut 3

Politiit isertitsiviani imminut nivinngarluni imminoriaraluarneq

(55PM-00175-00003-03)

Arnaq A angerlarsimaffimmi eqqissiviilliortoqarneranut atatillugu tigusarineqarpoq isertitsivimmut

inissinneqartussanngorneqarluni. Tigusarineqarmat politibetjent P1-p A inoorusukkunnaarluni

oqartoq tusaavaa.

A aalakuungaatsiartutut imminullu paarisinnaanngitsutut nalilerneqarpoq.

A politeeqarfimmut eqqunneqarami P1-imit misissorneqarpoq. Misissorneqarnerani atortunik

nakuusernissamut, imminut ajoqusernissamut imaluunniit nigornissamut atorneqarnissaanik

aarleqqutigineqarsinnaasumik nassaartoqanngilaq. A matuma kingornagut isertitsivimmut

inissinneqarpoq.

Isertitsivimmut inissinneqaannartoq politiassistent P2-p matumi itsuartarfikkut takuvaa

isertitsivimmiittup tujuuluaraq imaluuniit T-shirt peeriarlugu qungatsiminut nermukkaa,

qileriarlugulu nusukkaa. A matuma kingornagut atisaminit arsaarneqarpoq, iluatigut atisat kisimik

peerneqaratik, isertitsisarfimmullu inissinneqaqqilluni.

Tamatumunnga ilutigalugu A-p nakkutigineqarnissaa aalajangerneqarpoq. A-p isertitsisarfimmut

inissinneqarnerata kingorna 30 sekundit missaani qaangiummata politiit isiginnaartaatikkut

takuvaat, A-p iviangequtini qungatsiminut nermussimagaa. P2-p A-p iniangequtai savimmik

kittorarlugit peerpai. Taamaalinerani A atisat allat qungatsiminut nermunniarsarivai


toqorusunnerarlunilu oqarluni. A matuma kingornagut tamataajarneqarpoq isertitsisarfimmullu

inissinneqaqqilluni. Kinguninnguatigut A tæppemik qallerneqarpoq

napparsimavimmukaanneqarlunilu.

A napparsimavimmi nakorsamut oqarpoq tarnimikkut nappaatillit uninngaffianut

inissinneqarnissani kissaatigalugu, kissaataalu malinneqarpoq.

Politimesteri 1. marts 2004-mi aalajangerpoq paasiniaaqqissaarneq unitsinniarlugu,

pinerluuteqartoqarsimanera ilimagissallugu naammattumik pissutissaqanngimmat.

Politimesterip aalajangiinermini pingaartippaa, A-p isertitsisarfimmut inissinneqartinnani

misissorneqarsimammat, imminullu ajoqusiisinnaasunik arsaarneqarluni, ilaatigut skooi,

Dagsbefaling I nr. 45, pkt. 2 c naapertorlugu.

Politimesterip P1-ip isornartorsiornissaanut tunngavissaqarsorinngilaa, taassuma A-p

inoorusukkunnaarnerarluni oqarnera tusaammagu. Politimesterip pingaartippaa, P1

tunngavissaqarsorinngimmat isumaqassalluni A imminorniaratarsinnaassasoq, P1 siusinnerusukkut

angerlarsimaffimmi eqqissiviilliortoqarneranut aggeqquneqartarsi-mammat, A imminorniarluni

sioorasaarisimatillugu, A-lu kingornatigut oqarsimalluni taamaaliorsinnaanani. Politimesterip

naliliinermini pingaartippaa, P1-ip politiinngorniarluni ilinniartuunera misilittagakitsuuneralu

aamma politiitut atorfilinnit ilinniarsimasunut naalatsigitinnera.

Politimesterip aamma P2 isornartorsiussallugu tunngavissaqarsorinngila, taassuma A-p

isertitsivimmut eqqunneqarneranut atatillugu atisaanik allanik arsaarsimanngimmagu, P2-p A-p

imminorniarluni oqarnera tusaasimanngimmagu.

Politimesterilli isornartoqartippaa, P2-p A-p imminut qimeriaraluaqqaarnerani ilaatigut

atisaqartillugu isertitsivimmiitinnarsimammagu, A-lu nakorsamit taamanikkulli

takuneqartissimanngimmagu. Politimesterilli isornartoqartinngilaa A-p aappassaanik imminut

qimeriaraluarnerata kingorna tamataajarneqarluni isertitsivimmut inisseqqinneqarnera, nakorsamit

takuneqarnissaa erseqqinnerusumik oqaloqatigiissutigineqartillugu.

Politimesteri tamakkiisumik nalileereerluni isumaqarpoq, politiit nakkutilliisut A-mik

misissuineranni isertitsivimmullu inissiinerannut atatillugu pinerluuteqartoqarsimanngitsoq.

Politimesterip tamatumunnga atatillugu pingaartippaa, politiit pisimasuni marlunni erniinnaq

qisuariarsimanerat iliuuseqarsimanerallu, taamaattorli dagsbefaling I nr. 45, pkt. 2 f-imi

aalajangersagaq eqqumaffigineqarsimanngilaq, isertitsivimmiititap imminorniaratarsinnaanera

pasinarpat erngerluni nakorsamut takutinneqarnissaa. Pinerluttulerinermi inatsit § 30-mi

iliuuserineqartumut tunngasoq, atorfimmi suliassanik isumaginninnginneq, taamaalilluni

naammassineqanngilaq.

Politimeseri aamma nalunaarpoq, Dagsbefaling I, nr. 45-mi aalajangersakkat, inunnik

isertitsivimmut inissiisarnermut tunngasut, politiitut atorfilinnut attuumassuteqartunut

erseqqissarneqarumaartoq.

Politimesteri aamma nalunaarpoq, assersuut 2-mi oqaatigineqartutut dagsbefaling I, nr. 45,

aalakoortunik isertitsivimmut inissiisarneq, allanngortissamaarlugu.

Politiit pillugu naammagittaalliuutinik aalajangiisartut politimesterip aalajangiinera

isumaqatigivaat, isumaqarlutilli P2-p A-p imminoriaraluarnerata siulliup kinguninnguatigut

nakorsamut takutinneqannginneratigut pinerluttulerinermi inatsit § 30 unioqqutissimagaa –

atorfimmi suliassanik isumaginninnginneq.

Assersuut 4

Tigusarineqarnermut atatillugu imminoriaraluarneq

(55PM-00175-00004-03)

Politiit helkopterimik attartukkamut ilaallutik nunaqarfimmut ornigupput, A-p nunaqarfimmiut

arlallit qoorortuumik aallaaniarlugit sioorasaarsimagamigit aamma kommunefogedi


aallaasimagamiuk, kingornatigut toqqutigisaanik. Kommunefogedi aallaaneqanngikkallarami A

sakkuminik iperaaqquniarsimagaluarpaa.

Politiit nunaqarfimmut apuummata A allakkerivimmi imminut ungalusimavoq. Aalisarut piniartullu

nunaqarfimmiut arlallit sakkulisartut allakkerivik ungusimavaat. Politiit aqqutit assigiinngitsut

marluk atuarlugit illup tungaanut ingerlapput A-lu politiinit arlaleriarluni suaartarfigineqarpoq,

tigusarineqarnerminik ilisimatinneqarluni, aamma sakkulisarnani talini qullartillugit

illuminngaanniit aneqquneqarpoq. Qulliliornartumik illup iluanut igitsisoqareermat, A niaqqumigut

imminut aallaavoq, kingornatigullu anilluni tigusaallunilu. Pilertortumik nakorsamit

katsorsarneqareerluni A napparsimavimmi katsorsarneqartussanngorlugu nuunneqarpoq.

Pisimasumik misissuinermi paasineqarpoq, politiit tigusarinninniarnerminni sakkuminnik

aallaariarsimanngitsut.

Politimesteri 1. februar 2004-mi aalajangerpoq paasiniaaqqissaarneq unitsinniarlugu, politiit

sulinerminni isornartumik iliuuseqarsimanissaannik – imaluunniit pinerluuteqar-toqarsimanissaanik

– pasinartoqanngimmat.

Suliaq politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiisartunit Unnerluussisuunermut

naammagittaalliuutigineqarpoq.


Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik

aalajangiiniartartut 2003-mut nalunaarusiarigallagaat

Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut ukiumi 2003-mi

suliassat nutaat 14-t tigusimavaat, taakkulu suliani ukunani immikkoortunut tunngasuupput:

4 iliuuserineqartut pillugit naammagittaalliuutit

4 pinerluuteqartoqarsimaneranik naammagittaalliuutit

4 politiinit tigummineqarnermi ajoquserneq

4 naammagittaalliuutit angallannermut tunngasut

0 nalunaarsukkat

Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalalajangiiniartartut ukiup ingerlanerani ataa-siarlutik

ataatsimiipput, oqarasuaatikkut pingasoriarlutik ataatsimiipput saniatigulluallattukkanik tunngavillit

suliassat aalajangiiffigisarsimallugit.

Aalajangiiniartartut ukiumi 2003-mi suliat 13-t aalajangiiffigisimavaat ukiullu naanerani suliassat

arfinillit suli suliassaallutik. Aalajangiiniartartut ukiumi 2003-mi De Danske Politiklagenævnip

nuna tamakkerlugu ataatsimiinnermi septembarimi peqataasimapput, taassumalu saniatigut

siulittaasoq ataatsimiinnermi januarimi peqataasimavoq.

Soorlu ukiumi 2001-imi aamma 2002-mi nalunaarusiami allaaserineqarsimasoq, politiit pillugit

naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut 2001-imi Justitsministerieqarfimmi

oqaloqateqarsimapput aalajangiiniartartut angalasarnerisa qanoq akilerneqartarnissaat pillugu.

Justitsministerieqarfik maleruagassanik erseqqinnerusunik suli aalajangersaasimanngilaq.

Kalaallit Nunaanni politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut ukiup ingerlanerani

naammaginartumik Kalaallit Nunaanni politimestereqarfik aammalu Unnerluussisuuneq

suleqatigisimavaat. Kalaallit Nunaanni politimesterip aammalu Unnerluussisuunerup suliat qanoq

inerneqarnissaanni aalajangernissamut siunnersuutaat aalajangiiniartartut isumaqatigisisarsimavaat.

Suliat amerlassusiinik takussutissami takuneqarsinnaavoq Aalajangiiniartartunit sulias-satut 2003mi

tiguneqartunit sisamat politiinit tigummineqarnermi ajoqusernernut tunngasuusut. Suliassat

taakku imminoriaraluarnermut tunngapput, taakkunanit sisamat isertitsivimmiinnerup nalaani

pisimapput. Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut pilersinneqarneranit

isertitsivimmiinnerup nalaani imminoriaraluartarnerit pillugit suliarineqartartut eqqarsaatigalugit,

tamatumunnga ilanngullugu isertitsivinni 2003-mi imminoriaraluarnerit, Aalajangiiniartartut

isumaqarput suliassat taamaattut amerlavallaartut, taamaattumik suliassat taamaattut ikilisarniarlugit

suliniuteqarnissaq inassutigineqarpoq.

Soorlu suliat amerlassusiinik takussutissami takuneqarsinnaasoq suliassat 2003-mi politiit pillugit

naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartunut tunngassuteqartut suliassat 2002-mi tiguneqartut

amerlaqatigivaat. Aalajangiiniartartut 2002-mut nalunaarusiarigallagaanut tunngatillugu

Aalajangiiniartartunit inassutigineqarpoq aaqqissuussinerup ilisimaneqartuarnissaa

qularnaarumallugu politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut sulinerat pillugu

paasisitsiniaanernik ingerlatitsisoqassasoq, aviisitigut takoqqusaarusiornikkut aamma Tv-kut

takoqqusaarusiornertigut. Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartunit

inassutigineqartoq Kalaallit Nunaanni Politimesterip paasissitsiniaanermik aaqqissuussineranik

kinguneqarsimanngilaq.

Aalajangiiniartartut Kalaallit Nunaanni Politimesteri oktober 2003-mi aaqqissuussineq pillugu

paasisitsiniaaqqullugu kajumissaaqqippaat, Aalajangiiniartartut isumaqarmata, aaqqissuussineq

inuiaqatigiinit naammattumik ilisimaneqanngitsoq. Kalaallit Nunaanni Politimesteri


Aalajangiiniartartunut nalunaarpoq, Aalajangiiniartartut isumaat isumaqatigineqanngitsoq,

taamaattumillu Aalajangiiniartartut kajumisaarutaat malinneqanngitsoq. Aalajangiiniartartut

nalunaarusiarigallakkamut matumunnga atatillugu Kalaallit Nunaanni Politimesteri aammaarlutik

kajumissaarniarpaat 2004-mi aaqqissuussineq pillugu paasisitsiniaanermik ingerlatitseqqullugu.

Nuummi, martsip ulluisa aappaat, 2004

Vilhelm Dickmeiss

Siulittaasoq


Ilanngussaq

Ilanngussaq 1

Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut 31.12.2003-mi

ilaasortai

Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut

Fjeldvej 16

Postboks 59

3900 Nuuk

Siulittaasoq:

Advokat Vilhelm Dickmeiss

Advokat Peter Schriver (Sinniisussaq)

Kalaallit Nunaanni Inatsisartunit inassutigisaq:

Lone Bech

Ulrik Josefsen (Sinniisussaq)

Kalaallit Nunaanni Inatsisartunit inassutigisaq:

Aqqalo Andersen

Nukâkuluk Kreutzmann (Sinniisussaq)

Ilanngussaq 2

Kalaallit Nunaanni Politiit pillugit naammagittaalliuutinik aalajangiiniartartut

suliassaataanik suliaqarnermi rigsadvokateqarfimmi 31. 12. 2003-mi suleqataasut.

Rigsadvokat Henning Fode

Statsadvokat Lars Stevnsborg

Statsadvokat Hanne Schmidt

Statsadvokat Poul Dahl Jensen

Vicestatsadvokat Jesper Hjortenberg

Vicestatsadvokat Eva Rønne

Vicestatsadvokat Lykke Sørensen

Vicestatsadvokat (kst) Hans Fogtdal

Rigsadvokatassessor Jette Christiansen

Rigsadvokatassessor Birgit Foltmar Gammelgaard

Rigsadvokatassessor Jette Bjerg Clausen

Rigsadvokatassessor Ida K. Sørensen

Rigsadvokatassessor Jørn Thostrup

Rigsadvokatassessor (kst) Alessandra Giraldi

.

More magazines by this user
Similar magazines