Download strategien (PDF, 1,5 MB) - Danish Institute for Parties and ...

dipd.dk

Download strategien (PDF, 1,5 MB) - Danish Institute for Parties and ...

strategi

2011-2013

Politiske

Partier i en

demokratisk

kultur


1 Visionen 5

2 Mandatet 7

Lovgrundlaget 7

Søsterpartisamarbejde 8

Tværpolitisk flerpartisamarbejde 8

Lokale og internationale partnerskaber 9

3 Principperne 11

Fokus på udvikling af kapacitet 11

Langsigtet bæredygtighed 12

Forankring, ejerskab samt koordinering 12

Samspil med andre danske indsatser 13

Valg af samarbejdslande 13

Analyser og risikovillighed 14

Klare mål og målbare indikatorer 14

4 Erfaringerne 17

Demokratibølgerne 17

Den globale debat om partistøtte 18

Centrale internationale aktører 19

5 Indsatserne 21

Støtte til søsterpartier 21

Støtte til flerpartisystemer 22

Andre danske aktører 22

Internationale partnerskaber 22

Information 23

6 Organisationen 25

Instituttets organisering 25

Instituttets økonomi 26

Instituttets procedurer 26

Monitorering og rapportering 27

Information til offentligheden 27


Forord

Folketingets beslutning den 26. maj 2010 om at etablere et Institut

for Flerparti samarbejde har givet Danmark endnu et instrument i den

værktøjskasse, som vi kan bruge til at støtte lokalt forankrede bestræbelser

på at udvikle, styrke og konsolidere demo kratiet i en række

udviklingslande. Det er en spændende, vigtig og nødvendig opgave,

som det nye Institut vil gøre sit bedste for at løfte.

Men vi anerkender fuldt ud, at det også er en udfordrende opgave. Det

er blevet fremhævet både i den danske og internationale debat, at der

ikke er mange over bevisende eksempler på vellykket støtte til politiske

partier og flerpartisystemer, og at mange aktivi teter gennemføres uden

den nødvendige analyse, uden tilstrækkelig realisme, og uden lokal

forankring og ejerskab.

Ved udarbejdelsen af strategien har bestyrelsen derfor haft et skarpt

fokus på de hid tidige erfaringer, og ved fastlæggelsen af vores principper

har vi bygget på erfaringerne. Det er ikke i sig selv nogen garanti for

succes, men vi mener, at det giver Instituttet et solidt og realistisk

udgangspunkt for arbejdet.

Blandt mange erfaringer vil vi fremhæve, at det hverken er muligt at

eksportere eller importere en bestemt form for demokrati, men gennem

dialog og solide partner skaber er det muligt at støtte og styrke de demokratiske

reformer og processer, som borgere selv beslutter sig for.

Instituttet har derfor ikke en værktøjskasse med færdige løsninger for

demokrati- og partiudvikling. Men vi tror på, at danske erfaringer kan

være nyttige, hvis de formidles med omtanke og i en åben dialog.

2 DIPD STRATEGI 2011-2013


Da beslutningen i Folketinget blev taget, var den globale demokratidebat

præget af pessimisme. Mange iagttagere pegede på, at den såkaldte

’tredje demokratibølge’ var ved at ebbe ud. Flere internationale målinger

af forskellige aspekter af demo kratiets institutioner og processer konkluderede,

at der nu var flere eksempler på tilbageslag end på fremskridt.

Begivenhederne i Nordafrika og Mellemøsten har på dramatisk vis

ændret situationen. Tunesien og Egypten er i fuld gang med at udforme

deres nye demokratier, og uanset hvordan oprøret i de andre lande

ender, vil meget være forandret. Den demokratiske ’ånd’ er sluppet ud

af flasken!

Deltagelsen af demokratisk opbyggede og fungerende partier, som ideologiske

og andre forskelle til trods kan repræsentere deres medlemmer

og vælgere konstrutivt i flerpartisystemer, vil være en vigtig dimension

i arbejdet med at udvikle og konsolidere nye såvel som ældre demokratier.

Institut for Flerpartisamarbejde ønsker at bidrage til dette arbejde, sammen

med de danske politiske partier, andre danske aktører, og partnere

i det internationale samfund.

København, den 26. maj 2011

Henrik Bach Mortensen Bjørn Førde

Formand Direktør

DIPD STRATEGI 2011-2013

3


1

Visionen

Institut for Flerpartisamarbejde har som vision at bidrage

til udviklingen af velfungerende politiske partier og flerpartisystemer

som centrale elementer i en demokratisk kultur,

der bidrager til at sikre borgere i udviklingslandene den

frihed og menneskelige udvikling, de har krav på.

Målinger viser, at et stort flertal af borgere overalt i verdens udviklingslande, unge

som gamle, kvinder som mænd, fattige som rige, ønsker at leve i samfund, hvor der

er respekt for grundlæggende menneskerettigheder, fri adgang til information, ret til

at organisere sig i politiske partier og ret til at deltage i frie valg.

Ingen enkelt demokratisk institution eller én bestemt demokratisk proces alene er

afgørende. Etableringen af et velfungerende parlament med klare spilleregler er et

vigtigt element; selve valgsystemet og afholdelsen af frie valg under ledelse af en

uafhængig valgkommission ligeså; det samme er eksistensen af en retsstat; hertil

kommer frie medier, der kan sikre borgerne den nødvendige information, og organisationer

i det civile samfund, som kan sætte dagsordener.

Men også de politiske partier er vigtige demokratiske institutioner, fordi de gennem

dialogen med medlemmer og vælgere udtrykker forskellige visioner om, hvordan

samfundet bør udvikles, og gennem valghandlingen bidrager partierne med mellemrum

til at kanalisere borgernes og vælgernes ønsker frem til beslutninger i parlament

og regering. Effektive demokratiske partier og velfungerende flerpartisystemer bidrager

også til fredelige løsninger på de konflikter og modsætninger, som præger ethvert

samfund.

I det internationale samfunds arbejde med demokratistøtte har der været en tendens

til at fokusere på støtte til parlamenter, valg, retssystemer, ombudsmandsinstitu tioner,

frie medier, reformer af den offentlige administration, decentralisering, samt styrkelse

af det civile samfund. Støtte til politiske partier har været betragtet som alt for politisk

og dermed alt for følsomt. Men at en indsats på dette område kan være politisk,

følsomt og vanskeligt ændrer ikke ved, at det er både vigtigt og nødvendigt.

Danmarks indsats på udviklingsområdet er solid og anerkendt. Indsatser omkring

sociale og økonomiske forhold går hånd i hånd med støtte til god regeringsførelse

og demokrati, baseret på respekten for de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det er platformen for Instituttets arbejde med støtte til udvikling af

vel fungerende politiske partier og flerpartisystemer i en demokratisk kultur.

DIPD STRATEGI 2011-2013

5


2

Mandatet

Institut for Flerpartisamarbejde skal som uafhængig

in sti tution bidrage til Danmarks indsats på demo kratiområdet

ved aktiv inddragelse af danske politiske partier,

andre danske aktører og internationale partnere i støtten

til politiske partier og flerparti systemer i et antal udvalgte

udviklingslande.

Ifølge lovens formuleringer er formålet med etableringen af et uafhængigt Institut

for Flerpartisamarbejde at fremme den danske demokratibistand i en række

udviklings lande, herunder særligt at styrke en demokratisk kultur, politiske partier

og flerparti systemer.

Instituttet skal gennemføre sin indsats ved at inddrage Folketingets partier i demokratisamarbejdet,

ved at etablere direkte samarbejde mellem danske og udenlandske

politikere baseret på en tvær- og flerpolitisk platform, og ved at give de danske

partier mulighed for enkeltvis at yde direkte støtte til partier.

Lovgrundlaget

Instituttets mandat er fastlagt i lov nr. 530 af 26. maj 2010. Ifølge loven skal Institut

for Flerpartisamarbejde arbejde for opfyldelsen af sit formål ved at støtte parti -

samarbejde og opbygning af demokratiske partier i udviklingslandene; ved at støtte

uafhæn gige medier, tænketanke og ikke-statslige politiske organisationer i udviklingslandene,

hvis formål er at fremme udvikling af en demokratisk politisk kultur og

fler partisystemer i udviklingslandene; ved at indgå samarbejdsaftaler med lokale

partnere i udviklings landene; og ved at samarbejde med internationale flerpartistøtteinstitutioner

og andre internationale partnere.

Loven giver således Institut for Flerpartisamarbejde mandat til at gennemføre aktiviteter,

der omfatter samarbejde og partnerskab direkte mellem et dansk parti og et

parti i et udviklingsland, og til at gennemføre aktiviteter, der involverer flere politiske

partier og flerpartisystemer i udviklingslande og danske politiske partier samt andre

danske organisationer.

Desuden lægges der vægt på, at Instituttet etablerer partnerskaber med andre

centrale aktører i det internationale arbejde med politiske partier og flerpartisystemer.

DIPD STRATEGI 2011-2013

7


Søsterpartisamarbejde

Halvdelen af Instituttets projektmidler skal bruges til det som med et rummeligt

udtryk betegnes som ’søsterpartistøtte’. Det vil i praksis sige samarbejde mellem et

enkelt politisk parti i Danmark på den ene side og partier, partilignende grupperinger

og politiske bevægelser i udviklingslandene på den anden side.

At samarbejdet finder sted mellem ’søsterpartier’ vil i nogle tilfælde betyde, at partierne

bredt defineret har et fælles ideologisk ståsted. Eksempelvis at de bygger på et

liberalt, konservativt, socialdemokratisk, socialistisk eller lignende grundlag. Men

eftersom partierne opererer i forskellige miljøer og under forskellige vilkår, vil søsterdimensionen

ikke nødvendigvis betyde, at partiernes politik på specifikke områder

er den samme.

Der vil også være tilfælde, hvor søsteraspektet har en løsere karakter. Det kan være

situationen i lande, hvor nye partier etableres efter en konflikt eller efter en større

omvæltning af politisk eller social karakter. Her udspringer et politisk parti måske

af en bevægelse, som har deltaget i omvæltningen, og som i forbindelse med forberedelsen

til et fremtidigt valg til parlamentet etablerer sig som egentligt politisk parti.

Mange danske politiske partier har erfaringer på dette område fra de samarbejder og

partnerskaber, som blev etableret i Østeuropa og på Balkan med støtte fra Demokratifonden

i kølvandet på Berlin-murens fald. Erfaringerne fra dengang viser, at det ikke

altid var enkelt at definere et søsterparti.

Alt peger på, at de danske politiske partier vil stå over for en tilsvarende udfordring

i lande i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten. Instituttet vil forholde sig pragmatisk

og realistisk til denne udfordring, og i sidste ende vil det altid være det

enkelte danske politiske partis identifikation af det rette ’søsterparti’, som er afgørende.

Tværpolitisk flerpartisamarbejde

Den anden halvdel af Instituttets projektmidler skal bruges til at støtte tværpolitiske

projekter, hvor hensigten er at bidrage til udviklingen af pluralistiske partisystemer,

eller det som vi betegner som ’flerpartisystemer’. Dette område rummer ikke de

samme udfordringer, som er beskrevet omkring samarbejdet med ’søsterpartier’,

men der er andre forhold, som kræver grundig omtanke.

Tværpolitiske projekter vil ofte involvere alle eller de fleste af de politiske partier,

som er repræsenteret i et parlament, og undertiden også mange af de partier, som

opstiller til et valg uden at blive valgt ind. Det kan omfatte kapacitetsstøtte på særlige

områder for alle partier, dialog mellem partierne omkring retningslinjer for partiernes

adfærd under en valgkamp, drøftelser mellem partierne omkring revision af forfatning

eller lovgivning om regulering af de politiske partier, samarbejde omkring konkret

lovgivning i parlamentet og lignende.

Men tværpolitiske initiativer kan også omfatte en vifte af andre aktører, eksempelvis

ikke-statslige organisationer, der involverer politiske partier i deres arbejde, medier

som aviser, lokalradioer og tv, der beskæftiger sig med partiernes programmer,

og tænketanke der gennemfører analyser af partiers adfærd.

8 DIPD STRATEGI 2011-2013


Denne vifte af aktører kan bidrage konstruktivt til at opbygge et velfungerende

flerpartisystem. Det kan bl.a. ske gennem dialog og rådgivning til partierne om politikudvikling

på konkrete områder, som har betydning for landets udvikling, om en

styrkelse af kvinders deltagelse i partiernes arbejde, og om partiers arbejde i distrikter

og provinser.

Lokale og internationale partnerskaber

Grundlaget for Instituttets aktiviteter med en partner vil altid være en samarbejdsaftale,

som klart gør rede for baggrunden for samarbejdet, det overordnede strategiske

formål med de aftalte aktiviteter, pligter og rettigheder for partnerne i samarbejdet,

samt forhold af formel og juridisk karakter.

Forudsætningen for en solid aftale er, at den er resultatet af et ligeværdigt samarbejde

og en grundig dialog. Aftalen bør således give udtryk for, hvad den lokale

partner i udviklingslandet selv mener, at den har behov for, snarere end hvad den

danske partner tror, at partneren har brug for. Tilsvarende må aftalen være et

rea listisk udtryk for, hvad den danske partner kan tilbyde på basis af erfaringer og

kapacitet, snarere end teoretiske ideer om støtte.

Selv om proces og indhold for udarbejdelse af samarbejdsaftaler vil følge de retningslinjer,

som udarbejdes af Instituttet, må det forventes at der vil være variationer fra

partner til partner, og fra land til land.

Danske politiske partier, som allerede deltager i internationalt samarbejde, vil kunne

drage fordel af de rutiner og erfaringer, som findes. Politiske partier, som ikke har

adgang til eksisterende netværk, vil i sagens natur have et vanskeligere udgangspunkt.

I udviklingslande, som har en meget restriktiv lovgivning eller praksis omkring

kapacitetsstøtte til politiske partier, vil det også være vanskeligere at etablere

formelle samarbejdsaftaler end tilfældet er i lande, hvor der er lang tradition for og

åbenhed omkring denne slags samarbejde.

Samarbejdsaftaler til støtte for flerpartisystemer vil være meget forskellige. I nogle

tilfælde vil en aftale blive indgået direkte med en gruppe af partier, eksempelvis alle

de partier som er repræsenteret i parlamentet; i andre tilfælde vil aftalen blive indgået

med et lokalt institut eller en tænketank, som alle involverede politiske partier har tillid

til kan fungere som ’mellemmand’ eller facilitator.

Hertil kommer den særlige karakter, som samarbejdsaftaler med internationale

partnere vil have. Det kan være aftaler med vore søsterinstitutter om strategisk

samarbejde i udvalgte udviklingslande, hvor Instituttet og de danske partier leverer

en mindre del af et større program. Det kan også være samarbejdsaftaler med

inter nationale organisationer, hvor Instituttet blot er én blandt mange partnere.

DIPD STRATEGI 2011-2013

9


3

Principperne

Institut for Flerpartisamarbejde ønsker at sikre den størst

mulige relevans, kvalitet, effekt og bæredygtighed i sine

aktiviteter. Det vil ske ved at bygge på principper og metoder,

som er blevet udviklet gennem mange årtiers dansk og

internationalt udviklingssamarbejde.

For at sikre kvalitet og bæredygtighed i Instituttets arbejde er det nødvendigt at

bygge på de erfaringer, som er indhøstet gennem flere årtiers dansk og internationalt

udviklingssamarbejde i almindelighed, og arbejdet på demokrati- og partiområdet

i særdeleshed. Mange af disse erfaringer er også nedfældet i ”Frihed fra fattigdom – Frihed

til forandring”, som er den overordnede strategi for Danmarks udviklingssamarbejde.

Fokus på udvikling af kapacitet

Uanset om det handler om søsterpartistøtte eller støtte til flerpartisystemer, skal fokus

være at støtte samarbejdspartnernes kapacitet på områder, hvor undersøgelser

viser, at der er et behov, og hvor den danske partner kan tilbyde relevant viden.

Der kan være behov for at opbygge kapacitet hos de personer i partier og partisystemer,

som spiller en central rolle; men der skal fortrinsvis fokuseres på kapacitetsopbygning

af partiets organisation eller partisystemet som helhed.

Det er langt fra alle politiske partier i udviklingslandene, som kan betegnes som

svage. Mange har en organisation, som svarer til det, vi kender herhjemme – med

betalende medlemmer, afdelinger nationalt, regionalt og lokalt, en ungdomsorganisation,

regler for opstilling af kandidater til både lokale og nationale valg, og meget

andet. Men for mange partier gælder, at partiet ofte holdes sammen af en enkelt

karismatisk leder, ikke har noget nedskrevet og klart partiprogram, har sin base i en

bestemt region eller bygger på en etnisk gruppering, og kun i meget begrænset

omfang følger demokratiske processer og procedurer internt i partiet.

Derfor er det ikke så mærkeligt, at indsatsen ofte har fokuseret på kapacitet og vilje

til at styrke det interne demokrati, udarbejde et partiprogram, informere medlemmerne,

planlægge en valgkampagne, kommunikere med vælgerne – for blot at

nævne nogle af de typiske indsatsområder. Hertil kommer indsatser som omfatter

partisystemet som helhed, eksempelvis omkring fælles regler for statslig støtte og

private bidrag til partierne, regler for hvordan man optræder over for hinanden i en

valgkamp, og regler for hvordan medierne skal dække en valgkamp.

DIPD STRATEGI 2011-2013

11


Temaer som bekæmpelse af korruption, ungdommens rolle i de politiske partier,

kvinders deltagelse og rolle i partipolitisk arbejde, eller partiernes arbejde i parlamentet

kan også tages op. Som regel vil indsatsen været fokuseret på de politiske partier,

men det vil i mange tilfælde også være både nødvendigt og effektivt at involvere

andre aktører i arbejdet. Det kan være medierne, både aviser, radio og tv; kvindeorganisationer

organiseret i civilsamfundet; parlamentet som institution; akademiske

tænke-tanke som bidrager med systematisk viden og analyse; den uafhængige

nationale valgkommission; eller det kan være andre organisationer eller grupperinger

i det civile samfund med fokus på folkelig deltagelse og mobilisering.

Langsigtet bæredygtighed

Hensynet til langsigtet bæredygtighed er vigtigt i alle former for udviklingssamarbejde,

og det er ikke mindre vigtigt, når det handler om indsatser omkring politiske partier,

partisystemer og den demokratiske kultur. I sidste ende er målet for et politisk

parti at overbevise vælgerne om, at det sammenlignet med andre partier har bedre

løsninger på de krav og forventninger, vælgerne giver udtryk for. Indirekte er det

dermed i sidste ende vejen til politisk magt og indflydelse, som udviklingen af partiets

forskellige kapaciteter skal bruges til at sikre.

Det er ikke enkelt at sikre bæredygtighed. Træning af et antal medlemmer i partiets

forskellige afdelinger kan i sidste ende blive undergravet af, at de dygtigste søger til

mere lukrative stillinger; en ny ledelse kan beslutte at en række af de medlemmer,

som har deltaget i et projekt, af forskellige grunde ikke længere skal spille en central

rolle; uanset hvilke nyttige kapaciteter, et parti har udviklet gennem et samarbejde,

kan det risikere at lide nederlag ved et valg og glide ud i glemselens mørke.

Det er ikke urealistiske garantier for bæredygtighed, Instituttet søger. Men det er nødvendigt

at overveje, hvad man kan gøre, for at indsatsen bliver holdbar på længere

sigt. Her skal man være særligt opmærksom på, at erfaringer fra det hidtidige arbejde

med støtte til politiske partier viser, at meget kortvarige og kortsigtede indsatser

sjældent har den store effekt.

Lokal forankring, ejerskab samt koordinering

Evalueringer af bistandsaktiviteter peger på, at lokal forankring og lokalt ejerskab er

nødvendige forudsætninger for succes. Indsatser, som ikke afspejler en realistisk

forståelse og anerkendelse af de behov, borgere og myndigheder oplever som

centrale, og som ikke inddrager de samme borgere og myndigheder i udformning,

planlægning og gennemførelse af aktiviteten, vil som regel ikke føre til de ønskede

resultater, og vil desuden ikke være bæredygtige efter afslutning af partnerskabet.

Dette er baggrunden for den såkaldte ’Paris-erklæring’ fra 2005, som er udtryk for en

politisk forståelse mellem modtagere og givere af udviklingsbistand. Hensigten er

at gøre udviklingsbistanden mere effektiv. Det skal bl.a. ske ved at styrke modtagerlandets

ansvar og ejerskab for dets egen udviklingsproces, ved at tilpasse donorernes

administrative procedurer for bistanden til modtagerlandets administrative systemer,

og ved at ensrette donorernes regler og procedurer og aftale en international

arbejdsdeling i forhold til valg af modtagerlande og sektorer.

12 DIPD STRATEGI 2011-2013


Arbejdet med støtte til politiske partier har en særlig karakter. Men der er ingen grund

til at forudsætte, at de generelle erfaringer omkring forankring og ejerskab ikke også

spiller en afgørende rolle på dette område. Derfor vil Instituttet i alle sine aktiviteter

sikre – gennem dialogen med ansøgerne, gennem forberedende aktiviteter, og gennem

selve projektformuleringen – at den lokale forankring er reel, og at partneren

i udviklingslandet er parat til at påtage sig det nødvendige ejerskab og lederskab

i gennemførelsen af aktiviteterne.

Hovedparten af aktørerne på den del af demokratiområdet, som Institut for Flerpartisamarbejde

skal beskæftige sig med, er ikke direkte medunderskrivere af Paris-

erklæringen, og derfor eksisterer der ikke i dag de samme ’færdselsregler’ på dette

område. Men debatten om nogle fælles principper er i 2010 startet i OECD, og det er

i høj grad en proces, som Instituttet både skal følge og støtte aktivt.

Samspil med andre danske indsatser

Dansk udviklingssamarbejde omfatter en lang række indsatser i udvalgte lande

i Latinamerika, Asien, Mellemøsten og Afrika, med hovedvægt på sidstnævnte kontinent.

Indsatserne er underlagt strategier, som beskriver, hvordan de overordnede

danske udviklingspolitiske målsætninger skal opfyldes. I de enkelte samarbejdslande

er de konkrete indsatser resultatet af en langvarig dialog med regering, myndigheder

og andre aktører, inden for rammerne af landets egen udviklingsplan.

Som beskrevet i den danske strategi ”Frihed fra fattigdom – Frihed til forandring”

er fremme af demokrati og menneskerettigheder en kerneprioritet i dansk udviklingssamarbejde.

Igennem to årtier er en væsentlig andel af dansk udviklingsbistand

blevet anvendt til at støtte demokratifremmende tiltag – eksempelvis forfatningsudvikling,

parlamenter, bekæmpelse af korruption, fremme af ligestilling, samt etablering

af frie medier.

Sådanne indsatser gennemføres både fordi det er et mål i sig selv at lande har vilje

og kapacitet til at overholde menneskerettighederne, sikre en fornuftig brug af

landets resurser ved at minimere korruptionen, involvere det civile samfund i beslutninger

om landets udvikling, osv. Men de gennemføres også, fordi sådanne indsatser

kan være forudsætningen for, at indsatser på de sociale og økonomiske områder har

den ønskede virkning.

Indsatser omkring demokratisering og menneskerettigheder har en mere følsom

karakter end indsatser på andre områder, og indsatser omkring politiske partier

og partisystemer vil ofte have en særlig følsom karakter. Selvom Institut for Flerpartisamarbejde

er en selvstændig institution, vil det være nødvendigt i de konkrete

tilfælde at tage højde for andre danske demokratiindsatser, især i det forberedende

arbejde, men ofte også under gennemførelsen.

Valg af samarbejdslande

Bemærkningerne til lovforslaget lægger op til, at aktiviteterne i Instituttets første tre år

skal fokusere på en mindre kreds af Danmarks traditionelle samarbejdslande, hvor

der gennem en årrække har været ydet en dansk bistandsindsats. Her har Danmark

allerede kendskab til den politiske kontekst, og der er oparbejdet en bistandsmæssig

DIPD STRATEGI 2011-2013

13


erfaring med landene, som muliggør opnåelse af komplementaritet mellem Instituttets

indsats og anden demokratibistand.

Når det gælder partnerskaber på søsterpartiområdet, er der især i den indledende

fase behov for at anlægge en pragmatisk såvel som opportunistisk tilgang. For nogle

partiers vedkommende vil det ikke være vanskeligt at etablere partnerskaber i de

kendte danske samarbejdslande. For andre kan det være mere oplagt at starte dér,

hvor partiet allerede har oparbejdet en vis viden og kendskab til mulige partnere. Det

tilsiger, at definitionen af samarbejdslande skal være fleksibel i starten.

Når det gælder de tværpolitiske partnerskaber, vil det alt andet lige være lettere

at fokusere på et mindre antal lande inden for gruppen af traditionelle danske

sam arbejdslande. Men også her kan der være grund til fleksibilitet. Den seneste

demokratiske bølge åbner op for nye situationer og muligheder, som ikke var kendte

da forberedelserne til etableringen af Instituttet fandt sted. Desuden kan der gennem

samarbejde med internationale aktører på partiområdet vise sig muligheder i lande,

hvor Danmark ikke traditionelt har arbejdet, men hvor særlige danske kompetencer

kan vise sig at være brugbare og værdifulde.

Det er i sidste ende Bestyrelsen, som tager beslutning om valg af lande. Det er derfor

afgørende, at der i hvert enkelt tilfælde gøres grundigt rede for, hvorfor og hvordan

Instituttets resurser kan gøre en forskel i det enkelte land.

Analyser og risikovillighed

De institutioner, som deltager i det internationale udviklingssamarbejde, har erkendt

at der ikke kommer bæredygtig kapacitetsudvikling ud af en ukritisk overførsel af

’vores’ viden og erfaringer til samfund, hvis historie og øvrige forudsætninger afviger

fra vores. Derfor er lokal forankring, lokalt ejerskab og lokal viden helt afgørende.

Instituttet må ved udarbejdelsen af projekter sikre, at målsætninger bygger på

en realistisk forståelse af den virkelighed, projektet skal operere i. Da det ikke er

realistisk at forvente, at hvert enkelt parti eller andre aktører hver især skal kunne

gennemføre en meget grundig selvstændig analyse, må Instituttets sekretariat på

forskellig vis – gennem muligheder for støtte til forberedende aktiviteter, hjemmeside,

projektrådgivning og kursusvirksomhed – bidrage til, at dette sker i det nødvendige

omfang.

Samtidig er dette i lighed med andre dele af demokratistøtten et område, som

i sagens natur indeholder flere eller mere udfordrende risikomomenter, end når der

skal bygges en vej eller planlægges et hospital. Instituttet må derfor arbejde med en

høj grad af risikovillighed, samtidig med at et grundigt forberedende arbejde bidrager

til at mindske disse risici.

Klare mål og målbare indikatorer

Kritikken af det hidtidige arbejde med støtte til politiske partier i udviklingslandene

peger ofte på, at det er vanskeligt at dokumenter resultatet af indsatsen. Ofte er det

også uklart, hvordan forberedelsen af indsatsen er foregået, præcist hvilke målsætninger

og indikatorer der er blevet opstillet, samt i hvilket omfang indsatserne

efterfølgende er blevet evalueret.

14 DIPD STRATEGI 2011-2013


Kravene til Instituttets arbejde vil på dette område være de samme, som i disse år

stilles til den øvrige danske udviklingsbistand. Resultater skal kunne dokumenteres

bedre, og det forudsætter derfor også, at forberedelsen af et projekt er grundig.

Det gælder både analysearbejdet og planlægning af indsatsen, målsætningerne for

indsatsen og udarbejdelsen af indikatorer, som kan måle resultaterne af indsatsen.

På det overordnede plan må man se på effekten af de planlagte aktiviteter, så man

på længere sigt kan bestræbe sig på at dokumentere, hvordan en indsats påvirker

samfundets udvikling i bred forstand.

Øget fokus på mål og indikatorer er ikke i sig selv nogen garanti for succes. Men det

kan bidrage afgørende til, at indsatsen bliver mere realistisk, og det er netop den

manglende realisme i arbejdet med politiske partier i udviklingslandene, som ofte er

blevet nævnt som et problem.

Mange af Instituttets indsatser vil være forholdsvis små, og et omfattende arbejde

med præcisering af mål og udformning af indikatorer kan forekomme overvældende.

Men især med begrænsede ressourcer er det helt afgørende, at man ikke spreder

indsatsen for meget, og derfor kan især de små indsatser få glæde af at fokusere på

konkrete og realistiske mål og resultater.

DIPD STRATEGI 2011-2013

15


4

Erfaringerne

Institut for Flerpartisamarbejde starter ikke i et tomrum.

Andre institutters arbejde på området viser, at kløften

mellem visioner og resultater kan være meget stor. Vores

indsats skal derfor tage ved lære af såvel de gode som de

dårlige erfaringer.

Institut for Flerpartisamarbejde starter sine aktiviteter på et tidspunkt, hvor de

hidtidige erfaringer med støtte til politiske partier og partisystemer drøftes livligt.

Stiftelser, organisationer og institutter i andre lande har arbejdet på dette felt i årtier,

og evalueringer af projekter og programmer viser, at kløften mellem målsætninger og

faktisk opnåede resultater i mange tilfælde er stor. Det er den virkelighed, Instituttet

skal agere i.

Demokratibølgerne

Der findes i dag langt flere lande i verden med et formelt demokratisk system end

tilfældet var, da den ’tredje demokratibølge’ startede i 1970’erne. Dengang oplevede

verden først, hvordan autoritære regimer i Portugal, Spanien og Grækenland kollapsede;

dernæst hvordan tørsten efter demokrati spredte sig til Latinamerika; og

her efter fortsatte bølgen til blandt andet Sovjetunionen og det tidligere Østeuropa.

I midten af 1980’erne var to ud af fem stater demokratiske; i midten af 1990’erne,

efter Berlin-murens fald, havde tre ud af fem stater etableret demokratiske institutioner

og processer. I denne periode blev omkring 90 lande født som nye demokratier.

Uanset alle de svagheder som med rette kan fremhæves, kommer man ikke udenom,

at denne periode repræsenterer den største demokratiske transformation i historien.

Siden midten af 1990’erne har vi oplevet stagnation og tilbageslag. Indførelsen

af formelle demokratiske institutioner hviler ikke altid på en stærk demokratisk kultur.

Det betyder i praksis, at borgerne reelt savner den indflydelse på samfundets udvikling,

som demokratiske institutioner og processer skulle være garant for.

Begivenhederne i Nordafrika og Mellemøsten i starten af 2011 viser, at det er for

tidligt at erklære demokratibølgen for død og borte. Måske vil begivenheder i de

kommende år vise, at Jasmin-revolutionen i Tunesien, oprøret på Tahrir-pladsen

i Kairo, og demonstrationer og opstande i Libyen, Bahrain, Yemen, Syrien og flere

andre lande var starten på en ny og fjerde demokratibølge, hvor ungdommens aktivistiske

deltagelse og anvendelsen af nye sociale medier spillede en afgørende rolle.

DIPD STRATEGI 2011-2013

17


I dag er der næppe nogen bilateral eller multilateral donor, som ikke har én eller

anden form for politik og strategi for det, som alt efter smag og behag betegnes

som støtte til regeringsførelse, god regeringsførelse, demokratisk regeringsførelse,

eller blot kort og godt ’demokratisering’. For enkelte donorer er indsatsen på dette

område vokset til at udgøre en markant del af den samlede udviklingsbistand.

For nogle betragtes indsatsen på området alene som et middel eller en løftestang

for indsatsen på det økonomiske og sociale område. For andre er indsatsen både

et middel til at opnå den overordnede målsætning om bekæmpelse af fattigdom, og

et mål i sig selv – med henvisning til de universelle menneskerettigheder, retten til

at organisere og ytre sig, at kunne deltage i frie valg, kvinders ligestilling, frihed fra

diskrimination på grundlag af socialt, etnisk, religiøst, osv. tilhørsforhold.

Konklusionen på de forskellige udviklingsveje, som forskellige lande har taget, er ikke

lysende klar. De seneste begivenheder i Mellemøsten og Nordafrika giver heller ikke

grundlag for endegyldige konklusioner, bortset fra den åbenlyse, at de grundlæggende

og universelle demokratiske principper, som er nedfældet i konventioner

og resolutioner i FN-systemet, tilsyneladende appellerer til langt flere mennesker

i meget forskellige kulturer og situationer, end kritikere ofte har villet erkende. Princippernes

universelle styrke er derved blevet styrket, og det er et vigtigt udgangspunkt

for arbejdet med politiske partier.

Men også en anden konklusion er vigtig: at det fortsat ikke er muligt at eksportere en

bestemt form for demokrati; ej heller er det muligt at importere en bestemt form for

demokrati. Men gennem dialog og ligeværdige partnerskaber er det muligt at bidrage

til at støtte de demokratiske reformer og processer, som lande og borgere selv

beslutter sig for.

Institut for Flerpartisamarbejde har derfor ikke til hensigt at rejse verden rundt med en

færdigproduceret værktøjskasse for demokrati- og partiudvikling. Men vi tror på,

at visse danske erfaringer kan være nyttige for andre, især hvis de formidles med

omtanke og i en åben dialog med partnerne.

Den globale debat om partistøtte

Erfaringerne viser, at forankring af et demokrati blandt meget andet også kræver en

styrkelse af flerpartisystemer, som ansvarlige og solide politiske partier kan udfolde

sig inden for rammerne af. Folkevalgte medlemmer af politiske partier spiller en

særlig rolle som befolkningens formelle repræsentanter og talerør i landenes parlamenter,

hvor de udgør grundlaget for såvel den udøvende som den lovgivende magt.

Oppositionspartier repræsenteret i parlamenter udgør endvidere en vigtig kontrolfunktion

i forhold til den udøvende magt.

Om dette er der ikke den store uenighed. Til gengæld er der hos mange iagttagere

usikkerhed om, hvorvidt det er muligt for eksterne aktører at bidrage til udviklingen

af demokratiske politiske partier og partisystemer. Det fremgår af en række analyser.

Analyserne peger eksempelvis på: at det er vanskeligt at finde eksempler på, at støtten

har ført til grundlæggende forandringer; at der faktisk er eksempler på en del mindre og

mellemstore ændringer i politiske partiers adfærd som følge af den støtte de har modtaget;

at forventningerne til hvad støtte kan afstedkomme generelt er for urea listiske;

18 DIPD STRATEGI 2011-2013


at støtte til politiske partier udover at være ’offer’ for de vanskeligheder al bistand til

demokrati og regeringsførelse er underlagt, også betragtes som uhyre følsomt territorium;

at alt for meget af støtten har taget udgangspunkt i færdige ’skabeloner’; og at projekterne

har baseret sig på meget svage forestillinger om, hvordan forandringer finder sted.

Men det fremhæves også, at ’branchen’ trods alt har gennemført ændringer, som har

ført til forbedringer. For at styrke denne proces er det blevet foreslået, at et antal

fælles principper kunne bidrage yderligere til at mindske en del af den følsomhed,

som opleves i såvel donor- som modtagerlande.

Institut for Flerpartisamarbejde starter sit arbejde på et tidspunkt, hvor der er stor

grøde i debatten om de politiske partiers rolle i udviklings- og demokratiseringsprocessen,

og om rimeligheden i og muligheden for at eksterne aktører kan spille

en konstruktiv rolle. Det er en international debat, som Instituttet både skal følge med

i og bidrage til, og det er en debat som Instituttet også skal involvere andre danske

aktører i.

Centrale internationale aktører

Partistøtte er et forholdsvis specialiseret område inden for den samlede demokratibistand.

Traditionelt har området været domineret af nogle få donorer samt organisationer

med tilknytning til vestlige politiske partier. I de sidste par årtier har billedet

ændret sig en del, og viften af institutioner, der arbejder med politiske partier som en

del af deres samlede demokratiprofil, er vokset. Instituttet kommer til at arbejde tæt

sammen med en række af disse.

En naturlig samarbejdspartner vil være det anerkendte International Institute for

Democracy and Electoral Assistance, som har hovedsæde i Stockholm og som

desuden er repræsenteret i bestyrelsen for Instituttet. Det samme vil være tilfældet

med FN-organisationen United Nations Development Programme, som er til stede

i omkring 140 lande. Hertil kommer Netherlands Institute for Multiparty Democracy,

som bestyres af en koalition af politiske partier og dermed på en del punkter ligner

Institut for Flerpartisamarbejde. Det samme gælder for det finske institut Political

Parties of Finland for Democracy.

I Tyskland findes der stiftelser knyttet til alle de større politiske partier, det samme er

tilfældet i USA og Storbritannien, og i Sverige kanaliseres mange penge fra staten

gennem de enkelte politiske partiers internationale sekretariater. For de fleste af alle

disse gælder, at de beskæftiger sig med meget andet end støtte til politiske partier.

Der findes også en række private institutioner og fonde, som beskæftiger sig med

de politiske partiers og især partisystemets rolle i forskellige sammenhænge. Det er

Carnegie Endowment for International Peace og Carter Center i USA eksempler på.

Endelig skal nævnes, at grupper af politiske partier på internationalt plan har skabt

platforme for samarbejde, herunder også omkring kapacitetsudvikling af politiske

partier. Det gælder Centrist Democrat International, som samler partier med et kristelig

demokratisk udsyn; International Democrat Union, som omfatter partier med et

konservativt-kristeligdemokratisk idégrundlag; Liberal International bestående af

liberale partier rundt om i verden; og Socialist International med socialdemokratiske,

socialistiske og arbejderpartier som medlemmer.

DIPD STRATEGI 2011-2013

19


5

Indsatserne

Institut for Flerpartisamarbejde vil gennemføre indsatser

til støtte for politiske partier, flerpartisystemer og en

demokratisk kultur i udvalgte udviklingslande. Målet er,

at disse indsatser kan gøre instituttet til en relevant og

respekteret aktør, når det gælder dansk støtte til demokrati.

Instituttet vil gennemføre partnerskabsbaserede aktiviteter, der omfatter støtte til

søsterpartier og flerpartisystemer i udviklingslande i Afrika, Asien, Latinamerika og

Mellemøsten. Disse aktiviteter skal involvere såvel danske politiske partier som andre

danske aktører med særlige kompetencer inden for eksempelvis medier, ungdom,

valg, køn, menneskerettigheder og civilsamfund. Desuden vil Instituttet deltage

i aktiviteter i samarbejde med internationale organisationer, der har specialiseret sig

i støtte til politiske partier.

De specifikke målsætninger og indikatorer omtalt under de fem indsatsområder

præsenteret nedenfor er primært på aktivitetsniveau. Men det er klart, at opfyldelsen

af de fem overordnede målsætninger også forventes at have en længerevarende

effekt, som Instituttet vil måle på i forbindelse med fremtidige evalueringer.

Støtte til søsterpartier

Instituttet vil i strategiperioden arbejde for, at alle de danske partier, som ønsker det,

hver især etablerer mindst ét partnerskab med søsterpartier, med fokus på en

styrkelse af søsterpartiernes kapacitet inden for et eller flere klart definerede områder.

Denne overordnede målsætning vil blive gennemført under hensyntagen til følgende

specifikke målsætninger og indikatorer:

· Inden udgangen af 2011 vil halvdelen af partierne enten have afsluttet

forberedelsen af eller igangsat deres første partnerskab.

· Inden udgangen af 2012 vil alle de partier, som ønsker at medvirke,

have indgået en samarbejdsaftale med et søsterparti.

· Ved udgangen af 2013 vil det være muligt at gennemføre en evaluering

af mindst ét partnerskab fra hvert af de deltagende politiske partier.

· Mindst halvdelen af det samlede antal partnerskaber vil på en synlig måde

bidrage til at styrke kvinders deltagelse i de politiske partiers arbejde.

DIPD STRATEGI 2011-2013

21


Støtte til flerpartisystemer

Instituttet vil i strategiperioden bidrage aktivt til udvikling og/eller styrkelse og

kon solidering af velfungerende demokratiske flerpartisystemer i lande i Afrika, Asien,

Latinamerika eller Mellemøsten, hvor der er særlige danske ressourcer og erfaringer,

som gør det muligt for Instituttet at gøre en forskel.

Denne overordnede målsætning vil blive gennemført under hensyntagen til følgende

specifikke målsætninger og indikatorer:

· Der vil blive givet prioritet til initiativer, som komplementerer eller direkte

samarbejder med andre danske indsatser omkring demokratisering.

· Initiativer, hvor støtte til flerpartisystemer kan bidrage til at styrke danske

partiers partnerskaber med søsterpartier, vil blive prioriteret højt.

· Det tilstræbes, at aktiviteter i særligt følsomme situationer gennemføres

i samarbejde med andre internationale institutter/aktører på partiområdet.

Andre danske aktører

Instituttet vil i strategiperioden støtte partnerskaber indgået af danske aktører

med stærke kompetencer inden for kapacitetsudvikling af tematiske områder som

fx ungdom, medier, valg, parlamenter, køn, menneskerettigheder og civilsamfund.

Denne overordnede målsætning vil blive gennemført under hensyntagen til følgende

specifikke målsætninger og indikatorer:

· Inden udgangen af 2012 skal der være igangsat mindst tre projekter

eller partnerskaber inden for nogle af de nævnte områder.

· Alle partnerskaber skal indeholde aspekter, som retter sig mod kvinders

særlige vilkår og deltagelse i en demokratisk kultur.

· Alle partnerskaber skal indeholde et samarbejde med lokale institutioner,

som sikrer den lokale forankring og bæredygtighed.

Internationale partnerskaber

Instituttet vil i strategiperioden placere sig som en troværdig deltager i internationale

partnerskaber og konsortier med særlig fokus på initiativer, som har til formål at

udvikle nye måder at levere effektiv støtte til udviklingen af flerpartisystemer i en

demokratisk kultur.

Denne overordnede målsætning vil blive gennemført under hensyntagen til følgende

specifikke målsætninger og indikatorer:

· I perioden 2011-2013 skal DIPD indgå i mindst ét større konkret initiativ

hvert år, i samarbejde med ét eller flere udenlandske institutter.

22 DIPD STRATEGI 2011-2013


· Udover økonomisk støtte til internationale partnerskaber skal Instituttets

deltagelse bidrage med synlige danske kompetencer.

· Der skal gøres en særlig indsats for at bidrage til partnerskaber med fokus

på kapacitetsudvikling af institutter eller tænketanke i udviklingslande.

· I strategiperioden skal der satses på at indgå i mindst ét partnerskab,

som har et regionalt sigte.

Information

Instituttet vil i strategiperioden tage en række initiativer, som har til formål at oplyse

en bred offentlighed om de politiske partiers og flerpartisystemers rolle i udviklingsprocessen,

samt bidrage til at placere arbejdet med politiske partier som en

anerkendt og respekteret del af Danmarks demokratistøtte.

Denne overordnede målsætning vil blive gennemført under hensyntagen til følgende

specifikke målsætninger og indikatorer:

· Instituttet vil hurtigst muligt i 2011 etablere en engelsksproget hjemmeside,

som dels skal informere om egne aktiviteter, dels om partneres

aktiviteter.

· Instituttet vil afholde et årligt ’Christiansborg DIPD Seminar’ med fokus

på nordiske aktører og deres samarbejdspartnere.

· Instituttet vil tage initiativ til afholdelsen af kvartalsvise mini-seminarer

for at belyse særlige aspekter af partistøtte-arbejdet.

· Baggrundsanalyser af partier og partisystemer i Instituttets samarbejdslande

skal i vid udstrækning inddrage institutter og tænketanke

i udviklingslande.

DIPD STRATEGI 2011-2013

23


6

Organisationen

Institut for Flerpartisamarbejde står som en ny institution

over for store udfordringer, som i den første treårige

strategiperiode vil kræve løbende udvikling og tilpasning

og et tæt samarbejde mellem bestyrelse og sekretariat,

i takt med gennemførelsen af de konkrete indsatser.

Institut for Flerpartisamarbejde er etableret som en uafhængig institution, gennem en

beslutning i det danske Folketing, og med opbakning fra et stort flertal af de danske

politiske partier. Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter for de politiske partier,

suppleret med personer udpeget af forskellige relevante miljøer i det danske

samfund. Denne kombination af tilhørsforhold og erfaringer giver Instituttet et stærkt

fundament for at udvikle et nyt og vigtigt område i det samlede danske udviklingssamarbejde

med lande i forskellige dele af verden.

Instituttets organisering

Instituttet er en selvejende og uafhængig institution, der ledes af en bestyrelse

bestående af 15 medlemmer, hvoraf 9 medlemmer er udpeget af Folketingets partier,

2 af Dansk Ungdoms Fællesråd, 1 af NGO-Forum, 1 af Rektorkollegiet, 1 af Dansk

Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, og 1 medlem udpeget

direkte af udviklingsministeren.

Bestyrelsen træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets faglige

arbejds område, økonomi og forvaltning. Den daglige ledelse forestås af en direktør.

Det er bestyrelsen, der fastlægger instituttets overordnede strategi og tilgang til

indsatserne. Det er samtidig bestyrelsen, der formulerer vejledende retningslinjer

for godkendelse af projektforslag, herunder kriterier for udvælgelse af støtteværdige

organisationer og aktiviteter. Desuden træffer bestyrelsen afgørelse i alle sager om

bevillinger til projektaktiviteter.

Sekretariatet er fortsat under opbygning og forventes i løbet af 2011 at få etableret

en medarbejderstab inklusive direktøren på 4½ årsværk. Sekretariatets rolle er først

og fremmest at sikre den faglige og administrative kapacitet i forbindelse med planlægning

og gennemførelse af aktiviteterne.

Instituttet har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Center for Internationale

Studier og Menneskerettigheder (DCISM) om lokaler og administrativ støtte, hvilket

DIPD STRATEGI 2011-2013

25


er en stor fordel for et lille institut. Placeringen giver desuden Instituttet nem adgang

til at udvikle dialog og samarbejde med de to institutters forskere, og det kan bidrage

positivt til udviklingen af Instituttets arbejdsområder.

Instituttets økonomi

Instituttet finansieres via en 3-årig bevilling på i alt 75 mio. kr. gennem Udenrigsministeriets

ramme for udviklingsbistand. Bevillingen dækker både instituttets drift

og finansieringen af projekterne.

Der er stor opmærksomhed omkring fastlæggelsen af Instituttets budgetter for at

sikre en fornuftig anvendelse af midlerne. Det gælder både instituttets driftsbudget

samt projektbudgetterne, og det er især vigtigt at sikre en rimelig sammenhæng

mellem aktiviteterne og udgifterne hertil.

Instituttet vil sikre, at der opretholdes et sikkert og pålideligt regnskabssystem i overensstemmelse

med god bogførings- og regnskabsskik, og at de økonomiske forretningsgange

er betryggende. Instituttet fremsender årligt et samlet årsregnskab til

Udenrigsministeriet. Instituttet er underlagt revision af Rigsrevisionen.

Instituttets fremtidige økonomi vil bl.a. afhænge af den gennemgang, som Udenrigsministeriet

vil lave af instituttets virksomhed efter 3 år. Gennemgangen vil udover de

konkrete resultater bl.a. forholde sig til instituttets administration og det fremtidige

bevillingsbehov.

Instituttets procedurer

Instituttet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, finansieret

af offentlige midler. Det indebærer, at der er en række krav og regler, som bl.a. følger

af Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, som instituttet skal leve op til. Instituttet

lægger vægt på at være en åben og gennemsigtig organisation, der informerer og

indgår i dialog med omverdenen.

Som en del af etablering og opstart har Instituttet indgået en samarbejdsaftale

med Udenrigsministeriet. Aftalen fastlægger i forlængelse af loven om instituttets

etablering de væsentligste målsætninger for instituttet i et 3-årigt perspektiv. Den

opstiller regler og vilkår for anvendelsen af bevillingen samt krav til den årlige rapportering

om udmøntning af tilskuddet.

Aftalen lægger vægt på, at organisationsudvikling af Instituttet er centralt for at kunne

nå de målsætninger, der er fastlagt i loven. Instituttet arbejder derfor på at få etableret

et effektivt sekretariat, der kan bistå bestyrelsen og indgå i dialog med relevante

aktører for at sikre den fornødne faglige og administrative kapacitet til aktiviteternes

gennemførelse og kvalitetssikring, herunder en professionel forberedelse, gennemførelse,

overvågning og evaluering af aktiviteterne.

26 DIPD STRATEGI 2011-2013


Monitorering og rapportering

Instituttet skal løbende dokumentere og formidle sine resultater til omverdenen. Der

er behov for at dokumentere, at indsatserne via instituttet har en positiv effekt for

demokrati i udviklingslandene. Instituttet er samtidig bevidst om, at der ikke findes

nogen færdige indsatser, der hurtigt kan implementeres og løse problemerne. Der

er tale om de små skridts princip og om det lange seje træk. Instituttet vil derfor

indbygge realistiske og målbare indikatorer i alle sine aktiviteter.

Instituttet har ansvaret for løbende at monitorere sine forskellige aktiviteter og

rapportere på de enkelte indikatorer. Monitoreringen giver også mulighed for at gennemføre

justeringer af de igangværende aktiviteter, hvis der viser sig behov herfor.

Samtidig skal erfaringerne fra hidtidige projekter anvendes, når der skal iværksættes

nye aktiviteter.

Bestyrelsen vil én gang om året drøfte, hvordan gennemførelsen af Instituttets

strategi forløber for at sikre, at den fastlagte kurs holdes. Desuden vil det være naturligt,

at strategien som helhed evalueres som en del af den evaluering der er planlagt

efter Instituttets første tre år.

Instituttet udarbejder en årsrapport, der dokumenterer instituttets indsats, herunder

opfyldelse af mål og resultater.

Information til offentligheden

Med etablering af Instituttet har de danske politiske partier mulighed for at blive

direkte og konkret involveret i et hjørne af dansk udviklingssamarbejde, hvor Danmark

ikke tidligere har kunnet spille en så aktiv rolle. Det vil også kunne bidrage positivt

til et dybere og bredere politisk engagement i dansk udviklingsbistand generelt, og

i særdeleshed den del som handler om demokratistøtte.

Med udgangspunkt i de politiske partiers projekter vil der således kunne gennemføres

et oplysningsarbejde direkte til partiernes medlemmer og vælgere, og via

Instituttets hjemmeside, publikationer, seminarer og øvrige informationsarbejde kan

der informeres samlet til offentligheden om arbejdet til støtte for politiske partier.

Det er Instituttets ambition at informere så omfattende og så åbent om alle vore

aktiviteter, som vores ressourcer tillader.

Udover information om de danske aktiviteter vil det være Instituttets ambition at give

en dansk offentlighed adgang til den internationale debat om støtte til politiske

partier og partisystemer, ikke blot den del af debatten som finder sted blandt donorer

og tænketanke i de vestlige lande, men også den del som kommer fra politiske

partier og demokratiinstitutioner i udviklingslandene.

DIPD STRATEGI 2011-2013

27


Strategi 2011-2013

Politiske partier i en demokratisk kultur

Udgivet maj 2011

af Institut for Flerpartisamarbejde

Bestilling og henvendelse om publikationen til:

Institut for Flerpartisamarbejde

Strandgade 56

1401 København K

Telefon: 32 69 89 89

Email: dipd@dipd.dk

Publikationen kan hentes på:

www.dipd.dk

Fotos:

Side 4 UN Photo/Mohamed Siddig – Valgansatte I Sudan

Side 6 Danida/Mike Kollöffel – Taler ved møde med præsidenten

Side 10 UN Photo/Tim McKulka – Vælgere i Sydsudan

Side 16 Flickr/Claudius Prößer – Santiago – Valg i Chile

Side 20 UN Photo/David Dare Parker – Valg i Østtimor

Side 24 DEDI/Karim Mansour – Dreng på Tahrir pladsen i Cairo

Design BGRAPHIC

Tryk GP-Tryk

Oplag 1.000 stk.

ISBN 978-87-92796-00-4

Elektronisk 978-87-92796-02-8

28 DIPD STRATEGI 2011-2013


Strandgade 56

1401 København K

Danmark

+45 32 69 89 89

www.dipd.dk

More magazines by this user
Similar magazines