Bilag KFU 23082010 - Herlev Kommune

herlev.dk

Bilag KFU 23082010 - Herlev Kommune

Museets sommerfest i maj var et tilløbsstykke både for små og store.

Herlev Spillefolk underholdt i haven, og der var demonstrationer

af forskellige håndværk inden døre, samt et mindre kursus i

slægtsforskning.

Efterårets søndagsarrangement var i september. Her indtog

Sortkrudtskytterne haven på Hannes Minde, hvor de viste deres

uniformer og andet udstyr. De fortalte også livligt om deres virke og

mange oplevelser. Museet havde denne søndag et stort besøgstal af

både børn og voksne.

Skumringstimen på museet var som de tidligere år et besøg af Tante

Andante og Herlev Spillefolk. Gentagelsen skyldes, at der kun er få

arrangementer for denne aldersklasse, og huset var da også helt fyldt af

børn med forældre og bedsteforældre.

Museets julesøndagsarrangement trak også mange gæster. Formanden

for Historisk Forening læste julehistorier og fortalte historier om sin

egen gamle julepynt.

Sommergravningen og den efterfølgende behandling af de fundne

genstande, registrering og konservering for store skolebørn blev igen

i år gennemført i samarbejde med Kroppedal Museum. Det varede 8

dage, og der deltog 5 børn, 15 til 18 år.

More magazines by this user
Similar magazines