Nordisk Kriminologi 25(1) 1999 - Scandinavian Research Council ...

Nordisk Kriminologi 25(1) 1999 

Nordisk 

Kriminologi 

25(1) 1999 

Nordisk Samarbejdsråd 

for Kriminologi 

Scandinavian Research 

Council for Criminology 

Indhold: 

Fra Sekretariatet 

NSfKs forskerseminar 1999 i 

Grønland – foreløbigt program 

NSfKs forskerseminar 1999 i 

Grønland – tilmeldingsblanket 

SSiC publikation: 

The Baltic Region: Insights in Crime and 

Crime Control 

EG´s 27th Annual Conference – Call for 

papers 

Rejsebreve 

Kriminologiske og kriminalpolitiske 

nyheder i Norden 

Ny kriminologisk litteratur i Norden 

1

2 

NSfK 

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi 

Retsvidenskabeligt Institut D, Københavns Universitet 

Sankt Peders Stræde 19 

1453 København K 

Formand: Sekretariatsleder: 

Flemming Balvig Nina Löwe Krarup 

flemming.balvig@jur.ku.dk nina.krarup@jur.ku.dk 

Tel: +45 35 32 33 25 Tel: +45 35 32 33 32 

Fax: +45 35 32 33 34 Fax: +45 35 32 33 34 

Sekretærer: 

Rikke Gut Jesper Stecher 

rikke.gut@jur.ku.dk jesper.stecher@jur.ku.dk 

Tel: +45 35 32 33 44 Tel: +45 35 32 33 44 

Fax: +45 35 32 33 34 Fax: +45 35 32 33 34 

Kontaktsekretærer 

http://www.ibt.ku.dk/NSfK 

Finland: Danmark: 

Aarne Kinnunen Anne-Stina Sørensen 

Delegationen for brottsförebyggande Retsvidenskabeligt institut D 

P.O.Box 1200 Sankt Peders Stræde 19 

FIN-00101 Helsingfors DK-1453 København K 

Tel: +358 9 18257863 / Tel: +45 35 32 33 32 

+358 50 5928703 Fax: +45 35 32 33 34 

Fax: +358 9 18257865 anne-tina.sorensen@jur.ku.dk 

aarne.kinnunen@om.vn.fi 

Grønland: Island: 

Elisæus Kreutzmann Karl Steinar Valsson 

Kriminalforsorgen i Grønland Lögreglan i Reykjavik 

Box 139 Hverfisgötu 115 

DK-3900 Godthåb IS-150 Reykjavik 

Tel: +299 324 988 Tel: +354 569 90 80 

Fax: +299 324 979 Fax: +354 569 90 99 

karlsteinar@police.is 

Norge: Sverige: 

Evy Frantzsen Helena du Rées Nordenstad 

Institutt for kriminologi Kriminologiska institutionen 

P.B. 6872, St. Olavs plass, Stockholms Universitet 

N-0130 Oslo S-106 96 Stockholm 

Tel: +47 22 85 01 19 Tel: +46 8 674 70 55 

Fax: +47 22 85 02 52 Fax: +46 8 15 78 81 

evy.frantzsen@jus.uio.no helena.durees@crim.su.se


3


Nordisk Kriminologi, 25(1) 1999 

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, februar 1999 

Indhold Side 

Fra Sekretariatet s. 3 

NSfKs forskerseminar 1999 i Grønland – foreløbigt program s. 6 

NSfKs forskerseminar 1999 i Grønland – tilmeldingsblanket s. 8 

SSiC publikation: The Baltic Region: Insights in Crime and 

Crime Control s. 11 

EG´s 27th Annual Conference - Call for papers s. 13 

Rejsebreve s. 14 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder s. 17 

- Danmark s. 17 

- Finland s. 28 

- Grønland s. 33 

- Island s. 40 

- Norge s. 42 

- Sverige s. 46 

Ny kriminologisk litteratur i Norden s. 49 

- Kriminalitet - diverse s. 49 

- Politi, domstole og straf s. 51 

- Økonomisk og organiseret kriminalitet s. 52 

- Alkohol og narkotika s. 53 

- Vold og seksualkriminalitet s. 55 

- Psykiatri s. 56 

- Ret og samfund s. 56 

- Forskning uden for Norden s. 58 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 25(2) er den 1. juni 1999. 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 25(3) er den 1. oktober 1999. 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 26(1) er den 1. februar 2000. 

1

2 

NSfK 

ISSN 0805-5033 

Nordisk Kriminologi udgives 3 gange pr. år 

af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi. 

Redaktør: Nina Löwe Krarup. 

Layout: Rikke Gut & Jesper Stecher. 

Tryk, omslag: De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg. 

Tryk: Reprocentret 

Indlæg til Nordisk Kriminologi, bestillinger af nyhedsbrevet, 

adresseændringer m.v. sendes til sekretariatet i København. 

De synspunkter, som præsenteres i signerede artikler, er ikke 

nødvendigvis i overensstemmelse med Rådets opfattelse.

Fra sekretariatet 


Forskerseminar 1999: “Grønland mod et nyt straffesystem?” 

Som tidligere nævnt finder NSfK´s forskerseminar 1999 sted i Grønland, 

Ilulissat, i perioden 8.-15. september 1999 (begge dage inklusive). Det overordnede 

tema er: “Grønland mod et nyt straffesystem?”. Foreløbigt program 

og tilmeldingsblanket er trykt på de omstående sider. Bemærk, at fristen for 

tilmelding er 1. maj 1999. Husk at udfylde alle 3 sider. 

Der er et begrænset antal pladser til seminaret. Tilmeldingerne vil blive 

vurderet af de enkelte landes Rådsmedlemmer i samarbejde med NSfK's 

formand/sekretariat. Omkring 1. juni 1999 kan du forvente at få besked om, 

hvorvidt dit ønske om en plads er imødekommet, samt svar på eventuel 

ansøgning om hel eller delvis økonomisk støtte fra NSfK. 

Nyt nordisk kriminologisk tidsskrift 

Rådet har den 1. februar 1999 truffet en principbeslutning om at indgå et 

samarbejde med de kriminalpræventive råd i de nordiske lande om at udgive 

et nyt tidsskrift: Journal of Scandinavian Studies in Criminology & Crime 

Prevention. 

Formålet med tidsskriftet er at formidle kriminologisk forskning og forskning 

inden for kriminalprævention i de nordiske lande til forskere og forskningsinteresserede 

praktikere inden for og uden for Norden. Tidsskriftet kommer til 

at indeholde videnskabelige artikler, der fokuserer på nordiske forhold. Det 

kan være artikler om forskning, der er foretaget i et eller flere af de nordiske 

lande, og som handler specifikt om forhold i disse lande. Det kan også være 

artikler om komparativ forskning, hvori der indgår et eller flere nordiske 

lande; eller artikler iøvrigt, som har konkret relevans eller er af konkret 

interesse for nordiske forhold. 

Det nye tidsskrift vil efter planen udkomme 2 gange årligt. Det ligger ikke 

fast, hvornår første nummer kan forventes. 

Med samarbejdet om dette nye, engelsksprogede tidsskrift, nedlægger NSfK 

samtidigt bogserien Scandinavian Studies in Criminology. En “brochure” med 

hidtidige publikationer - samt mulighed for bestillinger - er optrykt andetsteds 

3

4 

NSfK 

i nyhedsbrevet. Sidste publikation i bogserien bliver “Pornography” af Berl 

Kutchinsky, ed. Annika Snare, der forventes at udkomme i august 1999. 

Nordisk kriminologisk bibliografi - bibliotekarfagligt arbejdsmøde 

Som meddelt tidligere vedtog Rådet på sit møde i marts 1998 et forslag, der 

blandt andet omfattede etablering af en nordisk kriminologisk bibliografi. 

NSfK har i forlængelse heraf - i samarbejde med Brottsförebyggande rådet og 

Polishögskolan i Stockholm - afholdt et arbejdsmøde for nordiske fagbibliotekarer, 

med faglig og administrativ deltagelse fra NSfK. 

Mødet fandt sted den 25. januar 1999 på Polishögskolan i Stockholm. Der 

blev udvekslet synspunkter om, hvordan et bibliografisk samarbejde mellem 

bibliotekarerne i praksis kan forme sig i fremtiden - herunder i teknisk og 

organisatorisk henseende. Det var et særdeles konstruktivt og positivt møde, 

der har støbt fundamentet til den videre drøftelse af projektet, der skal finde 

sted på Rådets kommende møde. 

Rådsmøde 1999 

Rådets næste ordinære møde finder sted 20.-21. marts 1999 i Reykjavík. På 

mødet vil blandt andet ansøgninger om forskningsstøtte m.v. blive behandlet. 

Konferencer m.m. 

Konferencer generelt: http://www.njcrs.org/calendar/ 

- British Criminology Conference 1999: Organised and Hosted by the 

Centre for Criminal Justice Liverpool John Moores University. Liverpool, 

England, 13. - 16. juli 1999. Nærmere oplysninger: 

http://cwis.livjm.ac.uk/bcc99/ 

http://cwis.livjm.ac.uk/bcc99/Firstcallp1.html 

- Det 35. Nordiske Juristmøde i Oslo 1999. Oslo 18. - 20. august. 

Tilmeldingsfrist: 30. april 1999 til advokat Tove Dahl, Amagertorv 24, 

1160 København K, tlf: +45 33 13 42 62. 

- Nordic Council for Alcohol and Drug Research (NAD): European Summer 

School on Comparative Social Research on Drugs and Drug Policy. Aarhus 

29. august – 5. september. Nærmere oplysninger: Pia Rosenqvist tlf: +358 

9 694 8082, fax: +358 9 694 9081, e-mail: nads@kaapeli.fi 

- The European Group for the Study og Deviance and Social Control: 

Criminal Injustices and the Production og Harm. Palanga, on the coast of


Lithuania, either 2.-5. or 9.-12. September 1999. Nærmere oplysninger: 

www.qub.ac.uk/ss/ssp/eg.htm eller karen.leander@smd.SLL.se 

5

6 

NSfK 

NSfK's forskerseminar 1999 – foreløbigt program 

"Grønland på vej mod et nyt straffesystem?" 

Hotel Arctic, Ilulissat, 8.-15. september 1999 

Billeder af det grønlandske samfund 

Velkomst v/ Flemming Balvig (DK) 

Det grønlandske samfund “før” og “nu” 

“Bygden i Diskobugten” - om bygden Akunnaaq i Aasiaat kommune v/ 

Helene Brochmann (DK) 

Den Grønlandske Retsvæsenskommission 

Den Grønlandske Retsvæsenskommission v/ Per Walsøe (DK) og Lise Koch 

(DK) 

Kriminalitetsudviklingen 

Den grønlandske kriminalstatistik 

Den faktiske kriminalitet i Grønland v/ Flemming Balvig (DK) 

Udviklingen i kriminalitetsmønstre i Grønland v/ Finn Breinholt Larsen (DK) 

Recidivundersøgelse i Grønland 

Kriminalforsorg 

Den grønlandske kriminallov 

Foranstaltningssystemet i praksis v/ Elisæus Kreutzmann (G) 

Anstaltsundersøgelse i Grønland v/ Helene Brochmann (DK) 

Fanger, fængsler og fuldbyrdelse af straffe i små samfund v/ Erlendur 

Baldursson (I) 

Politi 

Den grønlandske retsplejelov – politiets virksomhed 

Undersøgelse af befolkningen og politiet i Grønland 

Undersøgelse af politiets arbejdsvilkår i Grønland


NSfK's forskerseminar 1999 – foreløbigt program 

Retspleje 

Den grønlandske retsplejelov – retternes virksomhed (i straffesager) 

Undersøgelse af kredsretten v/ Helene Brochmann 

Undersøgelse af ankepraksis i Grønland 

“Det er mennesker, der dømmes” - om tiltaltes tilstedeværelse i retssalen v/ 

Flemming Balvig (DK) 

Dommerkvalifikationer v/ Jørn Vestergaard (DK) 

Professionalisering af det grønlandske retssystem? v/ Agnete Weis Bentzon 

(DK) 

Vold 

Vold i Grønland 

Rusmidler 

Alkohol- og narkotikaspørgsmål i et selvstyrende område, Grønland v/ Pia 

Rosenqvist (F) 

Kriminalprævention 

Konfliktforståelser og -løsningsperspektiver 

Restorative justice v/ Annika Snare (DK) 

Om en “gammel” befolkning i et moderne samfund - case: den australske 

urbefolkning v/ Jerzy Sarnecky (S) 

Lokalretspraksis - en ideologisk konstruktion? v/ Finn Breinholt Larsen (DK) 

Offerperspektiver v/ Annika Snare (DK) 

[Nils Christie - emne ikke fastlagt] (N) 

Anden aktuel forskning 

Udflug 

7

8 

NSfK 

NSfK’s forskerseminar 1999 – tilmeldingsblanket 

“Grønland på vej mod et nyt straffesystem?” 

Hotel Arctic, Ilulissat, 8. - 15. september 1999 

Navn:_________________________________________________________ 

Arbejdssted:____________________________________________________ 

Arbejdsadresse: _________________________________________________ 

______________________________________________________________ 

Land: ___________________ Stilling:_______________________________ 

Telefon (arbejde): _________________ Fax: _________________________ 

E-mail: ________________________________________________________ 

Underskrift: ____________________________________________________ 

Tilmelding m.v. 

Blanketten udfyldes, og sendes til dit lands kontaktsekretær (se nyhedsbrevets 

omslag), der skal have tilmeldingen i hænde seneste 1. maj 1999. Tilmeldingen 

er bindende. Antallet af pladser er begrænset. Svar på, hvorvidt du kan 

deltage kan forventes omkring 1. juni 1999. Afslåede ansøgere vil automatisk 

komme på venteliste. Deltagere vil løbende modtage yderligere praktisk og 

indholdsmæssig information, herunder specificeret rejseplan og endeligt program. 

Priser og rejsetidspunkter 

Priserne er baseret på en “pakke-løsning” bundet til nedenstående rejsetidspunkter 

og øvrige rejse- og opholdsvilkår. Der tages forhold for prisændringer. 

Konferenceophold 

• konferenceopholdet omfatter kost og logi i 7 døgn 

• islændinge må derudover påregne udgifter til overnatninger i Nuuk på ud- 

og hjemtur (i alt 9 døgn) 

Døgnpris, enkeltværelse: 1.025 DKK (7 døgn = 7.175) (9 døgn = 9.225) 

Døgnpris, dobbeltværelse: 925 DKK (7 døgn = 6.475) (9 døgn = 8.325)



Transport 

• islændinge rejser via Nuuk, hvor de overnatter den 7.-8. og 15.-16. 

• samtlige øvrige nordiske deltagere rejser via København 

• flypriserne er baseret på Jackpot-billetter 

• alle flypriser er inklusive skatter/afgifter 

• billetterne på strækningerne Hel-Kbh-Hel, Sto-Kbh-Sto, Osl-Kbh-Osl, 

Kefl-Nuuk-Kefl er inklusive afbestillingsforsikring. Den gælder ved 

sygdom, hvis den rejsende kan fremvise en lægeerklæring. På de øvrige 

strækninger er afbestillingsforsikring ikke nødvendig. 

• priserne er inklusive Europæiske Rejseforsikring på 138,00 DKK, der 

dækker forskellige områder indenfor ulykke, ansvar og bagage. 

• skulle deltagerne på grund af vejret, teknik på maskinerne el.lign. blive 

forsinkede, mens de rejser i Grønland, dækker Grønlandsfly udgiften ved 

ophold samt bespisning. 

BY AFREJSE/ANKOMST AFREJSE/ANKOMST PRIS, DKK 

Helsinki 8.9.99-07:25/8.9.99-13:30 15.9.99-10:30/15.9.99-00:50 7.874 

Københ. 8.9.99-10:20/8.9.99-13:30 15.9.99-10.30/15.9.99-21:05 5.423 

Nuuk /8.9.99 /15.9.99 4.338 

Oslo 8.9.99-06:50/8.9.99-13:30 15.9.99-07:20/15.9.99-23:30 7.281 

Reykjavik 7.9.99-13:45/8.9.99-10:10 15.9.99-07:20/16.9.99/12:45 8.839 

Stockholm 8.9.99-06:25/8.9.99-13:30 15.9.99-07:20/15.9.99-23:30 7.139 

Finansiering 

! Jeg afholder selv fuldt ud udgifter til rejse og ophold 

! Jeg afholder selv delvist udgifter til rejse og ophold med DKK __________ 

og ansøger NSfK om dækning af restbeløbet på DKK ___________ 

! Jeg ansøger NSfK om fuld dækning af rejse- og opholdsudgifter 

Du vil omkring 1. juni 1999 blive orienteret om afgørelsen på ansøgt hel eller 

delvis økonomisk støtte fra NSfK. Udgifter til lufthavnsbus eller taxa til og fra 

lufthavn i eget land vil som hovedregel ikke blive dækket. 

9

10 

NSfK 


Indlæg: anmeldelse, abstract, aflevering 

Paper på 5-10 almindelige sider og abstract på ca. 20 linjer skal være 

sekretariatet i hænde senest den 1. oktober 1999. 

Titel (gerne med stikord): 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Grønlandsk relevans (generel/specifik): 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

_______________________________________________________________ 

Indlægget anmeldes under temaet (jfr. foreløbigt program): 

! Billeder af det grønlandske samfund ! Kriminalitetsudviklingen 

! Kriminalforsorg ! Politi ! Retspleje ! Vold ! Rusmiddel- 

forskning ! Kriminalprævention ! Konfliktforståelser og -løsningsperspektiver 

! Anden aktuel forskning

Scandinavian Studies in Criminology 

Volume 15 

Kauko Aromaa (ed.) 

The Baltic Region: 

Insights in Crime and Crime Control 


This volume of Scandinavian Studies in Criminology is about crime in the "near-by region" of 

Scandinavia - a new Finnish expression referring to Northwestern Russia and the three Baltic countries 

(Estonia, Latvia and Lithuania). 

It is also about some Scandinavian criminologists and their newly emerged careers in "Eastern 

crime", their efforts trying to grasp some features of a strange new neighbouring region, becoming open to 

them after the collapse of the Soviet Union. As a matter of fact, this book is also a reflection and a 

document of this learning process, not just assessment of central crime problems. 

As presented in this book it is likely that the emancipatory character of research activities for the outsider 

entering the new milieu is becoming apparent, however obvious this should have been from the very 

beginning. Illustrative of the emancipatory character of such endeavours for the participants is already the 

single fact that through this orientation towards our near-by region, we have become involved with 

questions related to organised crime - a topic that has been largely overseen in the Scandinavian 

criminological research tradition. 

Contributers and contents 

Kauko Aromaa Introduction 

Sturla Falck Juvenile Delinquency in a Society in Transition: Report on 

Estonia 

Martti Lehti Recent Crime Trends in Eastern Europe 

Kauko Aromaa The International (Crime) Victimisation Survey in Finland, 

Estonia, Latvia and Lithuania 1995-1997 

Kauko Aromaa & Foreign Companies and Crime in Estonia, Latvia and 

Martti Lehti St. Petersburg in the 1990s 

Johan Bäckman Constructing Russia's Organised Crime: From Problems in the 

Structures of Thinking towards New Fields for Western 

Criminology 

Yakov Gilinsky Organised Crime: The Russian and World Perspective 

Anna Markina Organised Crime in Estonia: A National and International Issue 

Yakov Gilinsky Appendix - The Penal System and Other Forms of Social Control 

in Russia: Problems and Perspective 

Pax Forlag A/S, Huitfeldts gate 15, Postbox 2336 Solli, 0201 Oslo, Telefon +47 22 55 70 70, 

Telefax: +47 22 55 41 83, Postgiro 0808 2012045, Bankgiro 6001.05.04700 

11

12 

NSfK 

Scandinavian Studies in Criminology 

Still in print: 

Vol. Title: Price: 

9. Balvig, Flemming The Snow-White Image: The hidden Reality NOK 218,- 

of Crime in Switzerland (1988) 

10. Takala, Hannu & Crime and Control in Scandinavia during NOK 218,- 

Tham, Henrik (eds.) the Second World War (1989) 

11. Snare, Annika (ed.) Criminal Violence in Scandinavia (1990) NOK 218,- 

12. Snare, Annika (ed.) Youth, Crime and Justice (1991) NOK 218,- 

13. Järvinen, Magaretha Of Vice and Women: Shades of Prostitution (1993) NOK 198,- 

14. Snare, Annika (ed.) Beware of Punishment: On the Utility and NOK 238,- 

Futility of Criminal Law (1995) 

15. Aromaa, Kauko (ed.) The Baltic Region: Insights in Crime and NOK 228,- 

Crime Control (1998) 

Destination and mail NOK – 1 kilo: 

Scandinavia: B-economique 35,-; A-prioritaire 50,-; Expres/Swiftpost 90,- 

Europe outside Scandinavia: B-economique 45,-; A-prioritaire 75,-; Expres/Swiftpost 115,- 

World outside Europe: B-economique 60,-; A-prioritaire 120,-; Expres/Swiftpost 160,- 

ORDER FORM 

To be sent to: PAX FORLAG A/S, S.S.i.C 

P.O.Box 2336 Solli, N-0201, Oslo, Norway 

Telefax: +47 22 55 41 83 

NOK 

_______ Please register our/my standing order for Scandinavian 

Studies in Criminology beginning with vol. 15 (1998) _____ 

_______ Please send me ......... ex. of Scandinavian Studies in 

Criminology vol. 15 (1998) _____ 

_______ Please send me the following volumes of Scandinavian 

Studies in Criminology: 

..... ex. of vol. 14, ..... ex. of vol. 13, ..... ex. of vol. 12, 

..... ex. of vol. 11, ..... ex. of vol. 10, ..... ex. of vol. 9, _____ 

Postage: Please use B-economique ...... 

I wish to pay extra for A-prioritaire ...... 

I wish to pay extra for express/swiftpost ...... _____ 

Name: _______________________________________________ 

Address: _______________________________________________ 

_______________________________________________ 

_______________________________________________ 

______ Please charge the total amount (including postage) to my VISA card 

no: ........................................................... expiry date: .................... 

______ I will prepay the amount to postal giro account no.: 0808 2012045 

Date: ......................... Signature: ...................................................... 

NOK


The European Group for the Study of Deviance and 

Social Control 

27th Annual Conference 

Palanga, on the coast of Lithuania, 

Either 2-5 th or 9-12 th September 1999. 

Final decision on dates will be made during February. 

Criminal Injustices and the 

Production of Harm 

Dissatisfaction with criminal justice systems is widespread and comes from different directions. Victims of 

all kinds remain a low priority, left searching for justice, truth, information, support, protection and 

compensation. The reality of homicide, violence against women and children, and ‘hate crimes’ generate 

new calls for criminal justice responses. But we hear less about the damage inflicted by state violence, the 

reduction of social protections and public safety/health, and the non-regulation of corporate activity. 

Criminal justice systems themselves are under various pressures for modernisation and to process more 

‘clients’ with greater efficiency. The result is expanding prison populations in some countries and new 

experiments in punishment in others. At the same time, the measures of pain dispensed by criminal justice 

systems are under closer scrutiny from human rights movements, new constitutional requirements and the 

alignment of jurisdictions with the European Convention on Human Rights. Meanwhile, the old agendas of 

the criminal justice industry continue, often assisted by media actively engaged in ‘virtual criminalisation’. 

Popular debate becomes focused on the reduction of harmful processes to simple stereotypes of ‘organised 

crime’, ‘terrorist’ and ‘immigrant’. 

Papers are encouraged on the above themes. In particular: 

• The concept of harm 

• The analysis of harm production 

• Ethics of research on vulnerable groups 

• Human rights paradigms 

• Prison ‘solutions’ 

• The creation of ‘good enemies’ 

• Media responsibility 

• New imperatives for social control 

We are particularly concerned with promoting debate which widens the narrow disciplinary concerns of 

crime/victimology. 

Abstracts should be submitted Booking forms can be requested at: 

no later than June 1, 1999 to: 

Aleksandras Dobryninas www.qub.ac.uk/ss/ssp/eg.htm 

Dept of Social Theory 

Didlaukio 47 or 

2057 Vilnius, Lithuania Karen Leander (Stockholm, Sweden) 

fax +370 2 761 890 fax +46 8 517 77930 

aleksandras.dobryninas@fsf.vu.lt karen.leander@smd.SLL.se 

13

14 

NSfK 

Rejsebreve 

Några minnen efter ett besök på “Second Annual International Conference 

on Restorative Justice for Juveniles - Integrating Research, Policy & 

Practice”, 7 - 9 November 1998. 

Av Lise-Lotte Rytterbro, Kriminologiska institutionen, Stockholms Universitet. 

Jag anlände till Florida innan Mitch. En hel del andra, bland annat de andra 

svenskarna, anlände precis under orkanen, cirklande i luften, skakigt väntande 

i planet, på att få komma ner på jorden. En var "säker på att han skulle dö". 

Amerikanerna ombord hade visst skämtat och skrattat. 

Under Mitch kom en drös brandbilar, ambulans och polisbilar till det lyxhotell 

som konferensen hölls på. "Nu är det nån som har fått en sticka i fingret igen", 

sa barpersonalen leende till varandra. Jag, som satt med min lilla drink vid 

bardisken och "försökte förstå Amerika", sa: "In Sweden we have heared that 

if a seious accident happens to you in USA, the ambulance don't take you up if 

you don't have insurance paper ". Jag vet inte vad jag hade "in mind", men 

detta verkade ju så motsägelsefullt att hela räddningsapparaten kom och då för 

"ingenting". Nu förstår jag att det nog hade dels med lyxhotellet att göra - 

händer det nåt i detta område, slås det på stort. Dels, som någon senare sa mig, 

sammanhängde det nog just med försäkring - hotellets försäkringar. Amerika, 

som jag ju borde ha lärt mig redan på grundkursen i kriminologi, t ex genom 

Chicagoskolan, är inte Amerika, utan a lot of different or separate districts - 

rich and poor...black and whites? 

Konferensen ägde med andra ord inte rum i ett (svart) ghetto, utan en halv 

minuts promenad från the Beach. Men jag ville ner till centrum och köpa skor. 

"Can you tell me, where the bus to the city-core is?" "City-core?", undrade 

hotell-mannen. Det visste han inte vad det betydde och bussen skulle man inte 

ta - den åker genom svart neighbourhood, dangerous. 

Ja, alla sitter i sina bilar. De mycket få människor som någon gång syntes till 

på gatorna var på joggingrundan. Jag försökte ta bussen några gånger, 

väntandes ensam, vid olika hållplatser, 10, 15, 20 minuter. Bussen kom aldrig


och jag förstod aldrig hur lokalbussen såg ut, för jag såg inte till den en 

endaste gång. 

En gång väntade jag emellertid inte ensam vid busshållplatsen. Det regnar lätt. 

Jag står under ett träd med stora blad. En av de tre svarta kvinnorna - 

naturligtvis svarta, naturligtvis kvinnor? - som väntar på bussen, har ett 

paraply som de turas om att stå under. Jag frågar dem: "Kommer bussen 

snart". "Ja, den kommer snart", svarar hon. Och jag väntar...och väntar. Till 

slut går jag tillbaka till det trygga hotellet. När jag närmar mig mitt rum står en 

av hotellstäderskorna och går ogenerat igenom den stora svarta sopsäck som 

hänger på hennes städvagn - alla städerskor är svarta och kvinnor. Det är våra 

- hotellgästernas - sopor hon gräver i. Hon är gammal och tung. Hennes 

rörelser är kolossalt långsamma, som i slow motion. Att jag går mot mitt rum 

och ser henne ta upp ditt och datt ur sopsäcken, tycks inte bekymra henne. 

Och varför skulle det det? 

Konferensen då? Tja, vad ska man säga. Som rubriken antyder fanns där 

jurister ("policymakers"), forskare ("researchers") och de som arbetar praktiskt 

med olika typer av åtgärder mot, framförallt, unga lagöverträdare 

("practice"). En del, personer liksom "sessions", seminarier och workshops, 

var verkliga, andra var overkliga. "Overkliga" personer var t ex stora kraftiga 

fängelsedirektörer från Texas - bara cigarren i mungipan fattades. (Vad de sa 

vill ni inte höra). Overkliga seminarier var sådana där man talade om olika 

fenomen som om inte verkligheten existerade: T ex att brottsoffren är så nöjda 

efter deltagande i familjegruppskonferenser 1 på Nya Zeeland, trots att endast 

en liten andel av dessa konferenser involverar något brottsoffer. Överlag, 

vilket är vanligt i Restorative Justice-sammanhang liksom i andra kriminologiska 

sammanhang när man talat om alternativ till straff - jämför man (ex- 

och implicit) med fängelse - Restorative Justice som alternativ till fängelse. 

När man talade om brottsoffer på konferensen talade man om dem som utsatts 

för incest, våldtäkt och mord - som om Restorative Justice skulle omfatta 

dessa brottstyper, och dessa offer, i form av ett alternativ. Till fängelse? 

1 Familjegruppkonferenser eller Familjerådslag som det numera oftast kallas i Sverige, innebär att den 

unges - det kan vara en som begått brott eller/och det kan vara en ung som har problem av olika slag - 

nätverk samlas för att själva - utan någon proffessionell inblandning i samtalet - diskutera vad man ska göra 

åt problemet. Den unge är ofta själv närvarande. För den intresserade finns följande att läsa: "Family, 

Victims and Culture: Youth Justice in New Zealand" av Mawxell, G.M. & Morris, A., (1993) samt 

"Familjerådslag i Sverige 1995-1997", av Ingrid Lilja, utgiven av Kommunförbundet (1998). 

15

16 

NSfK 

För dem som undrar vad Restorative Justice är för något kanske följande är en 

bra beskrivning samt en sammanfattning av konferensen 2 : 

"How will we know restorative justice when we see it" (Zehr 1990, citerad i 

Bazemore 1996:60) when "restorative justice can be almost anything"? 

(Haines 1997:2). 

Doesn't matter. The important thing now is to implement it, tycks företrädare 

för Restorative Justice anse. 

2 Howard Zehrs fråga var, om jag inte missminner mig, också rubriken på dennes anförande på konferensen 

i Florida. Citatet av Howard Zehr - som är amerikan och förespråkare för Restorative Justice - är hämtat 

från 'Three paradigms for Juvenile Justice' vilket är Gordon Bazemore's bidrag i boken "Restorative Justice: 

International Perspectives" av Galaway, B & Hudson, J (ed), 1996. Citatet av engelsmannen Kevin Haines 

kommer från det paper han presenterade på den första Restorative Justice - konferensen, i Leuven, Belgien, 

i Maj, 1997 och har titeln "Some Principled Objections to a Restorative Justice Approach to Working with 

Juveile Offenders".

Kriminologiske og 

kriminalpolitiske nyheder 


Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark 

af kontaktsekretær Anne-Stina Sørensen 

“Det dårlige selskab” - ny kvalitativ undersøgelse om alkoholmisbrug 

Magaretha Järvinens nye undersøgelse - “Det dårlige selskab. Misbrug, 

behandling, omsorg” - handler om en gruppe “tunge”, socialt udstødte misbrugere, 

som tilsyneladende ikke passer ind nogen steder i behandlingssystemet. 

I undersøgelsen, som er baseret på interviews med 54 misbrugere og 

45 “nøglepersoner” fra behandlings- og omsorgsinstitutioner, analyseres en 

gruppe socialt udstødte misbrugeres livssituation, misbrugskarriere og mulighed 

for behandling og omsorg. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at 

behandlingsideologien i Danmark er præget af en kompleks blanding af 

perspektiver. Meget tyder på, at sygdomsmodellen vinder mere og mere 

indpas, og at det moralske perspektiv spiller stadig en vigtig rolle for mange af 

interviewpersonernes opfattelse af “alkoholisme”. Järvinen analyserer alkoholmisbruget 

udfra et ritualteoretisk perspektiv hentet fra Durkheim-Goffman 

traditionen, og kommer frem til et alternativ til “den moralske sygdomsmodel”. 

En anden af undersøgelsens konklusioner går på, at der ikke er nogen 

egentlig hjælp at få i det offentligt finansierede behandlingssystem for socialt 

udstødte misbrugere. Mange af disse “tunge” misbrugere ender derfor i 

omsorgssektoren (Järvinen 1998, se under “Ny kriminologisk litteratur i 

Norden”). 

Undersøgelse af Kriminalforsorgen i frihed 

Den undersøgelse af Kriminalforsorgen i friheds (KIF´s) tilsynsvirksomhed, 

som Kriminalforsorgen bestilte i 1995, er nu færdig. Britta Kyvsgaard har 

stået for undersøgelsen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse og en 

række inteviews med medarbejdere og klienter i KIF. På trods af tilsynets 

tvangsmæssige karakter peger undersøgelsen på, at 75% af klienterne i et eller 

andet omfang drager nytte af tilsynet. Dette skyldes ifølge undersøgelsen 

primært tre forhold. For det første at KIF har relativt god tid til at tage sig af 

den enkelte klient. For det andet at KIF ikke har bevillingskompetence, og 

derfor i mange tilfælde kan få rollen som formidler i forhold til andre 

myndigheder samtidig med, at KIF har et bedre grundlag for at skabe en 

17

18 

NSfK 

tillidsfuld og ærlig kontakt til klienterne. For det tredie at KIF har marginalklienter 

som normalklienter, hvilket betyder, at de klienter, der ellers i andre 

sammenhænge ville blive opfattet som meget tidskrævende og “besværlige”, i 

KIF opfattes som normalklienter, og at de tilsynsførende derfor har erhvervet 

ekspertice i at hjælpe netop disse klienter. Undersøgelsen peger dog også på 

en række forhold, som kunne forbedre tilsynet under KIF; blandt andet et 

bedre samarbejde med fængslerne og de sociale myndigheder samt bedre og 

andre arbejdsredskaber (Kyvsgaard 1998, se under “Ny kriminologisk litteratur 

i Norden”). 

Dom i Riskær-sagen 

Den 9. december 1998 faldt der dom i sagen mod finansmanden Klaus Riskær 

Pedersen, der i november 1995 blev tiltalt for groft mandatsvig, bedrageri og 

skyldnersvig i forbindelse med firmaerne Krepco Holding og Accumulator 

Invests´ konkurs i 1992. Riskær fik en dom på to års fængsel, der blev gjort 

betinget, fordi sagen har trukket ud i knapt syv år. De fire medtiltalte - en 

direktør og tre bestyrelsesmedlemmer - blev frifundet. Sagen har efterfølgende 

skabt politisk debat om rimeligheden i, at Riskærs dom blev gjort betinget 

med baggrund i den lange sagsbehandlingstid. Endvidere har sagen medført 

kritik af bagmandspolitiet, idet Riskær, der oprindeligt var tiltalt for mandatsvig 

for 130 millioner kroner, af retten “kun” blev kendt skyldig i mandatsvig 

for godt 4 millioner kroner og skyldnersvig for 26 millioner kroner. (Aktuelt 

d. 10.12.98). 

Prostitution afkriminaliseres - kunder til under 18-årige kriminaliseres 

Justitsminister Frank Jensen har fremsat et lovforslag (L243, 1998) om at 

ophæve straffelovens § 199, der kan give en prostitueret op til et års fængsel, 

således at prostitution ikke længere skal betragtes som en kriminel aktivitet. 

Justitsministeren stiller samtidig forslag om at kriminalisere kunder til 

prostituerede under 18 år. Lovforslaget ventes at blive vedtaget med et stort 

flertal. Lovforslaget har skabt en del debat - primært i forbindelse med spørgsmålet 

om kriminalisering af kunder til prostituerede under 18 år. Flere af 

Folketingets partier peger i den forbindelse på, at der er et bevismæssigt 

problem i forslaget, og at det vil blive vanskeligt for politiet at håndhæve 

bestemmelserne om kriminalisering af kunderne til prostituerede under 18 år. 

(Politiken 21.10.98).


Strid om undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste 

I forlængelse af afsløringen af, at Politiets Efteretningstjeneste (PET) har 

registreret medlemmer af lovlige politiske partier og foreninger (se omtale i 

NK 24(2)), fremlagde justitsminister Frank Jensen (S) den 27. oktober 1998 et 

forslag til en undersøgelse af PET. 

Det forslås blandt andet, at der nedsættes en undersøgelseskommission bestående 

af tre medlemmer. Formanden skal være en landsretsdommer, der 

udpeges af præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, et medlem skal være 

en advokat, der udpeges af Advokatrådet, og et medlem skal være en forsker 

med historisk eller samfundsvidenskabelig baggrund. Undersøgelsen skal 

alene beskæftige sig med PETs efterforskning af lovlige, politiske organisationer, 

men både registrering, overvågning eller infiltration ved hjæp af 

agenter eller meddelere skal indgå i undersøgelsen. Undersøgelsen skal ifølge 

forslaget ikke beskæftige sig med registreringer foretaget af Forsvarets Efterretningstejeneste 

(FE), medmindre undersøgelsen af PET peger på et suspekt 

samarbejde med FE. Undersøgelsen skal heller ikke omfatte registreringer af 

danske kommunister i fagbevægelsen foretaget af Arbejdernes Informations 

Central (AIC), medmindre AIC har samarbejdet med PET. Kommissionens 

afhøringer skal som udgangspunkt foregå bag lukkede døre. Forslaget lægger 

envidere op til, at de fleste embedsmænd og ministre vil blive afhørt med en 

sigtets rettigheder. Skæringsdatoen for undersøgelsen er sat i forhold til en 

regeringserklæring fra september 1968, som lover, at registrering alene på 

grund af lovlig politisk virksomhed ikke forekommer i PET. 

Justitsministerens forslag har mødt kritik fra stort set alle sider. Advokatrådet 

har nægtet at udpege det ene af undersøgelseskommissionens medlemmer på 

grund af undersøgelsens ekstremt politiske overtoner. Partier på begge sider af 

midten har krævet, at AICs registreringer bliver undersøgt. Venstrefløjen har 

derudover blandt andet kritiseret regeringen for ikke at medtage FEs registreringer 

af medlemmer af lovlige politiske partier eller foreninger. Endvidere for 

ikke at være interesseret i en åben debat og for ikke at lægge op til, at de 

implicerede skal vidne under vidneansvar. Venstre og Det Konservative 

Folkeparti har været meget forsigtige i deres udtalelser, idet ingen af partierne 

støtter en undersøgelse af PET uforbeholdent. Kristeligt Folkeparti har kritiseret 

forslaget for ikke at gå længere tilbage end til regeringserklæringen fra 

1968. Den yderste højrefløj, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti, er som 

udgangspunkt helt imod en kulegravning af PET. 

19

20 

NSfK 

PET-komiteen, bestående af lic.jur. Preben Wilhjelm, advokat Bjørn Elmquist 

og journalist Lasse Budtz, der alle er tidligere folketingsmedlemmer, har peget 

på seks primære problemer ved justitsministerens forslag: 1) undersøgelsen 

bør også omhandle FE og AIC, 2) de paragraffer, der handler om at beskytte 

embedsmænd, som forventes afhørt i forbindelse med undersøgelsen, skal 

væk, 3) embedsmændende bør i stedet gives amnesti, så de helhjertet kan 

medvirke til at fortælle sandheden, 4) historikere, som tidligere har udtalt sig 

om PET, bør ikke udelukkes på forhånd og stemples som inhabile, 5) undersøgelsen 

skal gå længere tilbage end 1968 og 6) undersøgelsen bør foregå for 

åbne døre. 

Regeringen har således ikke kunnet samle et flertal for det fremlagte forslag, 

og der arbejdes derfor videre i et forsøg på at komme frem til et forslag, der 

kan samle flertal i Folketinget. (Politiken og Aktuelt 28.10.98 - 31-10.98). 

Mange penge til kriminalforsorgen de næste 5 år 

På finansloven for 1999 er der afsat 435 millioner kroner til at bygge et nyt 

topmoderne fængsel. Det nye fængsel, der sandsynligvis skal erstatte Statsfængslet 

i Horsens, skal være fleksibelt med forskellige afdelinger alt efter de 

indsattes behov. Udover nybyggeriet afsættes der godt 475 millioner kroner 

over en 5-årig periode til en samlet styrkelse af fængslerne. Disse skal blandt 

andet bruges til øget behandling til indsatte stofmisbrugere. Der skal i denne 

forbindelse åbnes en ekstra behandlingsafdeling for narkomaner i Vridsløselille 

Statsfængsel. Derudover skal der åbnes flere og bedre afdelinger for de 

såkaldte negative, stærke indsatte. Kriminalforsorgen får også tilført 200 

millioner kroner over de næste 5 år til blandt andet ny teknologi og økonomistyring. 

(Aktuelt 26.11.98). 

Forslag om at unge ned til 12 år skal kunne straffes 

På højrefløjspartiet, Dansk Folkepartis, landsmøde i oktober præsenterede 

partiets formand, Pia Kjærsgaard, en “lov og orden-kampagne”, der blandt 

andet kræver den kriminelle lavalder sat ned til 12 år. Endvidere foreslår 

Dansk Folkeparti, at der indføres opdragelsesanstalter for unge kriminelle. 

Dansk Folkeparti har også startet en kampagne mod vold under sloganet 

“Tryghed nu - Volden ud af Danmark”. (Politiken 05.10.98).


Cirka tre uger efter dette genfremsatte Venstre og Det Konservative Folkeparti 

et fælles beslutningsforslag om samfundstjeneste for 12-17-årige kriminelle, 

weekend-fængsel til 15-17-årige og mandsopdækning af særligt kriminelle 

unge. Forslaget er også denne gang blevet afvist både af et flertal i Folketinget 

og af en række eksperter. Både Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard har 

peget på, at unge tager skade af et fængselsophold, og at fængsling af unge 

ikke har nogen præventiv effekt. De kritiserer endvidere Venstre og Det 

Konservative Folkeparti for at have udformet forslaget på baggrund af en 

antagelse om, at ungdomskriminaliteten er stigende - en antagelse, der ifølge 

Balvig og Kyvsgaard ikke er videnskabeligt belæg for. (Politiken 29.10.98). 

Svindel med PFA-lånegarantier 

Dansk erhvervsliv er blevet ramt af en ny skandale. En direktør i PFA-byg (et 

datterselskab til PFA-pension) har tilstået, at han har udstedt falske PFAlånegarantier 

for 1,8 mia. kr. Her følger et ganske kort referat af sagen: 

I december 1998, køber et ukendt anpartsselskab (De Soto Equity ApS) 40% 

af aktiekapitalen i det børsnoterede selskab Gefion for 703 mio. kr. Sælger er 

det norske selskab Aker RGI. En uge senere køber et andet selskab - CVI 

Holding - 35,4% af aktiekapitalen i ejendomsselskabet Norden for 798 mio. 

kr. Sælger er forsikringskoncernen Codan. Ingen ved, hvem der står bag disse 

aktieopkøb, men mange spor fører i retning af tidligere byggematador Kurt 

Thorsen. 

Kort tid efter indrømmer Thorsen, at han har fungeret som konsulent i 

forbindelse med de storstilede aktiekøb, men hvem investorerne er, vil han 

ikke afsløre. Thorsen afviser i TV, at dansk kapital er involveret. Pressen 

afslører, at de skjulte bagmænd endnu ikke har betalt aktierne, men alene har 

aftalt en betalingsfrist. Norden og Gefion bliver sat på observationslisten på 

Københavns Fondsbørs. 

Uroen breder sig blandt Gefions mindretalsaktionærer, og Thorsens daværende 

advokat, trækker sig den 14.01.99 - umiddelbart efter Thorsens udtalelser i 

TV. Uroen breder sig videre til bestyrelsen i CVI International, der ejes 90% 

af CVI Holding. 

21

22 

NSfK 

Rygter i erhvervslivet lyder nu på, at PFA kan have forbindelse med de 

mystiske aktieopkøb. Koncernchefen i PFA afviser imidlertid overfor Københavns 

Fondsbørs, at PFA har noget med sagen at gøre. 

Den 20. Januar 1999 tilstår daværende administrerende direktør i PFA-byg, 

Rasmus Trads, at have udstedt forfalskede PFA-lånegarantier for 1.8 mia. kr. 

Garantierne er forsynet med koncernchefens underskrift, som Trads indrømmer 

at have forfalsket. Indtil videre er der dukket syv falske garantier op til en 

samlet værdi af over 2 mia. kr. Trads anholdes, sigtes for dokumentfalsk og 

varetægtsfængsles i isolation. To dage senere anholdes Thorsen, som også 

sigtes for dokumentfalsk, varetægtsfængsles og isoleres. Thorsen har lånt 

1,445 mia. kr. i en række forskellige danske og udenlandske banker. Hvor 

mange penge, Thorsen har trukket ud af bankerne, er endnu uvist, men der 

foreligger i skrivende stund tilsyneladende dokumentation for, at han har fået 

udbetalt mindst 600 mio. kr. på baggrund af garantierne. Penge der formentlig 

skulle have været brugt til et storstilet byggeprojekt på den spanske østkyst. 

Den 28. januar 1999 går Thorsens firmaer De Soto Equity ApS og De Soto 

Aps i betalingsstandsning. 

Sagen har medført en debat om bestyrelsesmedlemmers oplysningspligt, og 

skarp kritik af en lang række kendte ansigter i dansk erhvervsliv for deres 

påståede useriøse engagement i mange forskellige bestyrelser på een gang. 

Onsdag den 3. februar 1999 afgøres det om varetægtsfængslingen af Rasmus 

Trads og Kurt Thorsen skal opretholdes. Politiet efterforsker fortsat sagen. I 

tilknytning til sagen søges endvidere opklaret, hvilken rolle de involverede 

advokater har spillet. (Aktuelt 29.01.99; Jyllands-Posten 30.01.99). 

Ny debat om sexuelt misbrug af børn 

Den danske offentlighed er i løbet af det sidste år blevet rystet af en række 

grove sager om sexuelt misbrug af børn. I maj måned blev en mandlig 

pædagogmedhjælper fra Gladsaxe Kommune idømt 3½ års fængsel for 

sexuelle overgreb mod 20 børn i institutionen. Politiet arbejder med en teori 

om, at der står en “ring af pædofile” bag denne sag. I september anmeldte 

Gladsaxe Kommune en anden pædagogmedhjælper til politiet, og i oktober 

blev en tredie pædagogmedhjælper i samme kommune anholdt, og sigtet for at 

have forgrebet sig på en pige fra en institution, hvor han havde været ansat 

nogle måneder.


Gladsaxe-sagerne fik hurtigt debatten til at køre i medierne. Både politiet og 

kommunerne bliver - blandt andet på baggrund af opgørelser der viser, at der i 

gennemsnit “kun” behandles 1-2 pædofili-sager om året i hver af landets 54 

politikredse - kritiseret for ikke at tage sager om sexmisbrug af børn alvorligt 

nok. Overlæge i psykiatri, Sven Rasmussen, beskylder i en kronik i Politiken 

(29.10.98) såvel retssystemet som de sociale myndigheder for at tvinge børn 

til at fortælle om sexuelle overgreb ved hjælp af torturlignende metoder. 

Rasmussen går også til angreb på de psykologer, der udfærdiger psykologerklæringer 

i incestsager, og beskylder dem for at være inkompetente, og for 

at have udpeget gerningsmanden før der er afsagt dom i sagen. Beth Grothe 

Nielsen argumenterer (Politiken 1.11.98) for, at både sociale medarbejdere og 

psykologer i flere år er blevet udsat for en hetz, hvis de tog børns historier om 

sex-misbrug alvorligt. Grothe Nielsen mener endvidere, at årsagen til at 

kommunerne i cirka halvdelen af de tilfælde, hvor de har mistanke om sexuelt 

misbrug, vælger ikke at anmelde sagen til politiet, skal findes dels i en 

overvejelse om, at en straffesag ikke vil hjælpe børnene og dels i det forhold, 

at mange kommunale medarbejdere har oplevet, at de selv skal levere alle 

beviserne, før politiet rejser sigtelse i en sag. 

I december 1998 kom den såkaldte “Guldlok-sag” for landsretten. En 47-årig 

far var anklaget for sexuelt misbrug af sin 6-årige datter, hvilket blev opdaget 

fordi han efterfølgende havde distribueret videooptagelser og fotografier af 

overgrebene. Manden blev idømt 5 års fængsel for anden kønslig omgang end 

samleje under grove, voldtægtslignende forhold. Under retssagen blev der for 

åbne døre vist børnepornografiske videooptagelser og fotografier af sagens 

offer på trods af, at både anklageren og pigens bisidder krævede dørene 

lukkede. Retsformand Bent Otken begrundede kendelsen om åbne døre med, 

“at hensynet til offentligheden gik forud for hensynet til den tiltalte”, og at 

ofret var beskyttet af retsplejelovens forbud mod at nævne hendes identitet. 

Dette får både menneskerettighedseksperter og regeringens Børneråd til at 

rette en kraftig kritik imod retsformandens beslutning. I januar indgiver en af 

nævningerne fra sagen en klage over dommer Bent Otken til både justitsministeren 

og Retsudvalgets formand. Klagen går blandt andet på beslutningen 

om at holde dørene åbne under fremvisningen af videooptagelserne af 

ofret. Red Barnet modtager klager over den offentlige fremvisning af de 

krænkende videooptagelser fra 3 kvinder, der selv som børn er blevet sexuelt 

misbrugt. (Politiken 05.01.99 Aktuelt 06.01.99). 

23

24 

NSfK 

I januar 1999 sigtes en 38-årig kampsportstræner for sexuelt misbrug af 7 

drenge. Manden er HIV-positiv, og har smittet en af drengene. Manden har 

tidligere været sigtet for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med en 

ansættelse i en institution, hvorfra han efterfølgende blev bortvist. Han blev 

dog aldrig dømt, og har efterfølgende arbejdet i flere end ti institutioner. Dette 

sætter gang i debatten om registrering af personer, der har været mistænkt 

eller sigtet for sexuelle overgreb imod børn. Formanden for BUPL (Børne- og 

Ungdomspædagogernes Landsforbund), Bente Sorgenfrey, foreslår, at pædagoger 

kan få en særlig autorisation, som kan tages fra dem i tilfælde af 

misbrug og mishandling. Såvel politikere og politiet som andre pædagoger 

tager dog afstand fra tanken om at gøre brug af særlige autorisationer eller 

mistankeregistre for at undgå pædofile i daginstitutioner. (Politiken 15.01.99). 

Også debatten om behandling af såvel ofre som gerningsmænd blusser op 

igen. 

Red Barnet er igang med at udarbejde “forebyggelsesmateriale” til børn fra 3 

års alderen og op efter, der blandt andet vil kunne anvendes i børneinstitutioner. 

Børnerådets formand, Per Schultz Jørgensen, har taget initiativ 

til, at Rådet igennem det næste halve år opdaterer al den viden, der findes om 

seksuelle overgreb mod børn. Han vil endvidere på Børnerådets møde i 

februar fremsætte et forslag om, at der oprettes et “rejsehold” bestående af 

kvalificerede politifolk, psykologer og andre eksperter, som kan tage rundt i 

landet og efterforske alle aspekter i sager om misbrugte børn. (Aktuelt 

12.01.99). 

Differentieringsudvalget 

Kriminalforsorgen nedsatte i efteråret 1998 et Differentieringsudvalg. Udvalgets 

formand er professor Lars Nordskov Nielsen. Foruden et sekretariat er 

professor Flemming Balvig repræsenteret fra Københavns Universitet, mens 

forskningskonsulent Britta Kyvsgaard er tilforordnet fra Justitsministeriet. 

Udvalget skal se på den udvikling, der har været i Kriminalforsorgens klientel. 

Gennem årene er der kommet flere narkomaner, psykisk syge og andre svage 

grupper i fængslerne. Samtidig er der kommet flere “stærke” indsatte - 

herunder rockerene - som dominerer medindsatte. Hidtil har man ved 

fængslinger taget udgangspunkt i et geografisk nærhedsprincip. Spørgsmålet 

er, om man skal fastholde dette, eller om hensynet til behandlingen af de 

indsatte, beskyttelse af medindsatte m.v. vejer tungere. Det skal også vurderes, 

om man bør bruge fortyndingsprincippet for narkomaner, eller modsat indrette


afdelinger kun for narkomaner. Som grundlag for vurderingerne skal udvalget 

bl.a. iværksætte en klientundersøgelse og en trivselsundersøgelse i Kriminalforsorgens 

institutioner. I trivselsundersøgelsen skal problemerne med vold og 

trusler mellem indsatte kortlægges, og forslag, til hvordan disse problemer kan 

begrænses, skal udarbejdes. (Nyt fra Kriminalforsorgen, Nummer 4/5. 

September 1998. 11 Årgang). (Af Rikke Gut). 

Behandling i stedet for fængselsstraf til nogle kriminelle stofmisbrugere 

Anette Storgaard har foretaget undersøgelsen: Behandling i stedet for fængselsstraf 

til nogle kriminelle stofmisbrugere. Der er tale om et forsøg, hvor en 

nærmere defineret gruppe, som står til en ubetinget fængselsstraf af 6-12 

måneder for kriminalitet, som ikke er personfarlig, i stedet tilbydes behandling 

mod afhængighed af narkotika. Forsøget foregår i Frederiksborg Amt og Fyns 

Amt. Det startede 1/8-1995, og har haft optagelse indtil årsskiftet 1998-1999. 

Målsætningen for forsøget er i videst muligt omfang at give deltagerne en 

bedre livssituation uden kriminalitet og uden brug af ulovlige stoffer. Behandlingen 

skal have en varighed af et eller to år. Den skal være stoffri, og i hvert 

enkelt tilfælde indledes af behandling i en døgninstitution. Og det er en 

betingelse for at undgå fængselsopholdet, at man gennemfører hele det aftalte 

behandlingsforløb. Frafald i utide medfører afsoning af den fulde straf. 

Forsøget er initieret af formodninger om, at afhængigheden hos nogle stofmisbrugere 

er en væsentlig kriminalitetsudløsende faktor, samt at chancen for at 

undgå et fængselsophold vil virke motiverende for gennemførelse af et aftalt 

behandlingsforløb også i de tilfælde, hvor behandlingstiden overstiger straftiden. 

Der har dog været visse rekruteringsproblemer, som bl.a. antages at 

hænge sammen med, at den pågældende skal binde sig for et to-årigt forløb “i 

bytte” for en fængselsdom på højst et år. Men selvom det er vanskeligt at 

rekruttere deltagere til det to-årige forløb, tyder intet på, at to år er for lang tid 

til den fuldstændige omlægning af hidtidige mønstre og levevis, der er det 

langsigtede mål. Tværtimod er flere efter gennemførelse af det to-årige forløb 

fortsat i kontakt med behandlingsverdenen. 

Forsøget “opsamler” en ny og hidtil ukendt gruppe af misbrugere. Deltagerne 

har typisk et massivt misbrug og en væsentlig kriminel belastning, men kun 

meget få har tidligere været i kontakt med behandlingssystemet. De færreste 

kom igennem forsøget uden recidiv til nyt stofmisbrug, men ingen recidi- 

25

26 

NSfK 

verede til ny, registreret kriminalitet, mens de var i forsøget. Opgørelser fra de 

to forsøgsprojekter viser, at de, der falder fra i utide, søger behandling igen 

senere. 

Forsøgets store “gevinst” viste sig at være indarbejdelsen af nye samarbejdsformer 

på misbrugsområdet mellem kommuner, amt og kriminalforsorg. 

(Storgaard 1999, se under “Ny kriminologisk litteratur i Norden”). (Af Rikke 

Gut). 

Årsberetning for Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg 

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998. 

Professor, dr.jur. Flemming Balvig er udpeget som formand for udvalget. 

Følgende retningslinier gælder for bevillinger fra Justitsministeriets forskningspulje: 

1) Den højeste prioritet gives til forskning og evaluering i forbindelse med 

lovforberedende arbejde, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for 

Justitsministeriets område. 

2) Anden prioritet gives forskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, 

som knytter sig til den politiske debat, eller som er af grundlæggende 

betydning for det politiske felt, Justitsministeriet dækker. 

Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for 

Justitsministeriets fagområde er det endvidere besluttet, at studenterprojekter 

o.lign. kan støttes med mindre beløb. 

En liste over forskningsopgaver indenfor Justitsministeriets område er bilagt 

årsberetningen. Ansøgning sker løbende, og stiles til: dokumentations- og 

forskningskonsulent Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 

DK-1216 København K. 

Ved siden af egentlige forskningsopgaver har Justitsministeriets Forskningspolitiske 

Udvalg peget på behovet for ny og/eller bedre statistik på forskellige 

områder. Det er på den baggrund besluttet at nedsætte følgende arbejdsgrupper: 

1) En arbejdsgruppe vedrørende den almene kriminalstatistik. 

2) En arbejdsgruppe vedrørende Europol og Schengen.


3) En arbejdsgruppe vedrørende recidivstatistik og statistik over Kriminalforsorgens 

klientel. 

4) En arbejdsgruppe vedrørende løbende offerundersøgelser og undersøgelser 

af selvrapporteret kriminalitet. (Af Rikke Gut). 

Navne og nyt 

Beth Grothe Nielsen, Lektor ved Afdelingen for Proces- og Kriminalvidenskab 

ved Aarhus Universitet fyldte 60 år den 6. november 1998. 

Festskriftet, Kvinder på randen, er udkommet som en hyldest til Grothe 

Nielsen. Antologien er skrevet og redigeret af kvinder, der gennem årene i 

forskellige faglige sammenhænge har arbejdet tæt sammen med Beth Grothe 

Nielsen. Børn, kvinder og unge har været en ledetråd i Beth Grothe Nielsens 

mange bøger og artikler, og et gennemgående tema for de 13 artikler i 

antologien er kvinder på kant med eller i kontakt med loven. Artiklerne 

omhandler kvinder som emne i teori og litteratur, kvinder som gerningspersoner 

og ofre samt kvinder som retssubjekt (Storgaard, Kongsted & 

Kyvsgaard (red.) 1998, se under “Ny kriminologisk litteratur i Norden”). 

Internet adresser 

Socialforskningsinstituttet: www.sfi.dk 

Socialministeriets Projektdatabase og Fondsbase er tilgængelige på internettet 

på adressen: www.sm.dk/departementet/puljer/index.htm 

27

28 

NSfK 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Finland 

af kontaktsekretær Aarne Kinnunen 

Polisen och sponsorpengar 

En livlig diskussion har kommit i gång i Finland genom polisföreningarnas 

finansiering, när en hög polistjänsteman avhålles från tjänsteutövning efter det 

hade kommit fram att han hade mottagit sponsorpengar för att deltaga i ett 

polisrally i Belgien. I massmedierna har det förekommit uppgifter om att 

sponsoreringen av polisklubbarna, skulle vara ett stort problem i detta hänseende. 

En arbetsgrupp vid inrikesministeriets polisavdelning har utrett polisens 

ekonomiska bindningar. Cheferna för ämbetsverken tillfrågades om de lokala 

polisföreningarnas medelanskaffning. En utredning som omfattar hela polisförvaltningen 

visar att de ekonomiska fördelar polismän får är små och de kan 

anses vara av normalt slag. Metoderna att skaffa medel till polisens yrkes- och 

intresseföreningar skiljer sig inte heller från normala metoder inom föreningsverksamheten. 

De är varken oroväckande med tanke på det allmännas bästa 

eller sådana att de försvagar det allmänna förtroendet och därför förbjudna. 

Merparten av polisföreningarna finansierar sin verksamhet med främst 

inkomster bestående av medlemsavgifter. I polisens föreningsverksamhet 

hänför sig sponsring främst till rallykörning. För det ekonomiska stöd 

föreningarna har fått av företag har de beviljat reklamutrymme på bilarna. 

Rallyföreningarna har också deltagit i företagens "sales promotion" och 

diverse evenemang som företagen har arrangerat. Privata annonsförsäljningsföretag 

har skött annonsförsäljningen för de rallyföreningar som har besvarat 

förfrågan. Enligt resultaten av enquêten är de ekonomiska fördelar som polismän 

får främst olika slag av rabatter på restauranger, kaféer och liknande 

matställen, gratisresor i kollektiva trafikmedel, fribiljetter och gratis årsprenumeration 

på tidningar eller tidskrifter samt affärsgåvor. Merparten av 

cheferna för ämbetsverken och inrättningarna svarade att varken polismän 

eller några andra anställda hos dem får några utomstående fördelar med 

undantag av rabatter av oljebolagen. 

Enligt arbetsgruppens bedömning finns det ingen orsak att begränsa polisernas 

eller de polisanställdas föreningsfrihet. Polisföreningarnas verksamhet är ett 

bevis på personalens aktivitet och gemensamhetskänsla. De metoder att skaffa 

medel som polisens yrkesföreningar och intresseföreningar använder, mot-


svarar de metoder som används i normal föreningsverksamhet och som är 

allmänt accepterade. 

Arbetsgruppen utredde också polisens bisysslor. Mest arbetar poliserna med 

jobb som hänför sig till upprätthållandet av allmän ordning och säkerhet. 

Arbetsgruppen anser att riktlinjerna för praxis i fråga om polisens bisysslor 

inte till alla delar är motiverade, utan vill förbjuda poliserna att ha bisysslor 

som ansluter sig till upprätthållande av allmän ordning och säkerhet. Förutom 

vaktmästare, butiksdetektiver och väktare rekommenderar arbetsgruppen 

också att taxichaufförsyrket skulle vara banlyst för polisen. Enligt arbetsgruppen 

skall tjänstemän inom polisförvaltningen också i framtiden ha rätt att 

delta såväl i samhällelig som privat verksamhet, men det skall huvudsakligen 

ske utanför den ordinarie arbetstiden. Bisysslan får under inga omständigheter 

äventyra förtroendet för polisens opartiskhet. I detta avseende räcker det inte 

att tjänstemannen själv tror eller vet att han är opartisk, opartiskheten måste 

också synas utåt. 

Samhälleligt betänkligt anser arbetsgruppen vara att utomstående företag har 

beviljat polisen bidrag för skötseln av primära polisuppgifter. Också om detta 

inte är ett problem med tanke på det allmänna förtroendet, kan det ändå 

uppstå misstankar om att polisen inte, på grund av sina knappa resurser, med 

tillräcklig effektivitet utför den uppgift som ålagts dem. Bakom donationerna 

kan också ligga skäl som har med företagsverksamheten att göra. 

Statsrådet bekämpar grå ekonomi 

Finlands statsråd har fattat ett principbeslut om regeringens verksamhetsprogram 

för bekämpning av den ekonomiska brottsligheten och den ekonomiska 

gråzonen. Verksamhetsprogrammet omfattar projekt för att förhindra i 

synnerhet missbruk som riktar sig mot den offentliga inkomst- och utgiftsfinansieringen 

och mot näringslivet. 

Bekämpningsprogrammet för 1999-2001 omfattar bl.a. en informationskampanj, 

som går ut på att stärka attityderna mot den ekonomiska gråzonen 

och den ekonomiska brottsligheten. Dessutom skall den vetenskapliga forskningen 

byggas ut och övervaknings- och bekämpningsåtgärderna effektiviseras. 

Programmet har utarbetats gemensamt av flera ministerier, ämbetsverk 

som lyder under ministerierna och Finlands Kommunförbund. Det stärker 

sund konkurrens inom näringslivet och förbättrar samtidigt verksamhetsbe- 

29

30 

NSfK 

tingelserna för näringslivet. Programmet innefattar bl.a. projekt som effektiviserar 

näringslivets egna åtgärder för att bekämpa den ekonomiska brottsligheten 

och den ekonomiska gråzonen. Avsikten är att också revisionsverksamheten 

skall effektiviseras, liksom handelsregistermyndigheternas verksamhet. 

Programmet omfattar dessutom flera lagstiftningsprojekt som skall effektivisera 

motarbetandet av den ekonomiska brottsligheten. 

Statsrådets föregående principbeslut om ett verksamhetsprogram för bekämpande 

av den ekonomiska brottsligheten och den ekonomiska gråzonen gällde 

åren 1996-1998. 

Djurskyddsaktivisternas attacker 

Djurskyddsaktivisterna har genomförts många attacker mot pälsfarmer och 

privata hem under de senaste åren. Konflikten tillspetsades för ett år sedan när 

en pälsfarmare sköt skarpt med ett hagelgevär mot fem djuraktivister som 

försökte släppa hans minkar fria. Aktionen mot hans farm var den fjärde under 

kort tid. 17 hagel trängde in i tre aktivisters kropp. Pälsfarmaren dömdes för 

grov misshandel och domen blev 1,5 års fängelse villkorligt. Aktivisterna fick 

fyra månaders fängelse, likaså villkorligt, för hemfridsbrott. En opinionsmätning 

visar att en klar majoritet av finländarna anser att de straff som 

djuraktivisterna fick var för milda och att farmarens straff var för hårt. 

Attackerna riktas nu mot laboratorium där man förvarar försöksdjur och mot 

professorer som besluter om djurförsök. Djuraktivisterna har publicerat en bok 

"Ulos häkeistä" ("Ut från burarna") som behandlar detaljerat hur attacker mot 

pälsfarmer borde göras. Justitieministeriet granskar huruvida särskilda delar 

av boken kan betraktas som uppmaning till brott. 

Polisen har gjort husundersökningar vid djuraktivisternas hem och mötesplats. 

Enligt Förbundet för mänskliga rättigheter överskrider polisen ofta sina 

befogenheter i kontakten med djurskyddsaktivister. Näringsidkarna efterlyser 

en speciell lagparagraf som skulle skydda näringsverksamhet mot aktivister. 

De vill vidare att polisen skall ges befogenheter att flytta på demonstrationer 

och sammankomster som kan hindra näringsverksamheten. De sjunkande 

skinnpriserna är tecken på att pälsnäringen står inför en kris. På grund av den 

ekonomiska krisen i Ryssland väntas försäljningen gå trögare än tidigare. 

Ryssland är den största konsumenten av pälsverk.


Gröna förbundet tar kraftigt avstånd från djurskyddsaktivisternas attacker på 

privata hem och pälsfarmer. Samtidigt ställer de gröna i Nyland upp en 

aktivist som jobbar för djurskyddet på laglig väg i riksdagsvalet. Syftet ät att 

upprätthålla en kanal till de radikala ungdomsrörelserna och ge en signal till 

djurskyddsaktivisterna om att det är möjligt att påverka med lagliga metoder. 

Ungdomsstraff i ett tidigare skede 

Regeringen föreslår att ungdomsstraff skall kunna sättas in i ett tidigare skede 

av ungdomars brottsliga karriär. Med hjälp av den föreslagna lagändringen 

kunde man få mer erfarenhet av straffpåföljden och dess verkningar och 

samtidigt sätta stop för en brottsspiral. Ett experiment med ungdomsstraff 

pågår sedan i fjol i sju städer. Under de 18 månaderna av experimentet 

dömdes bara 62 ungdomar till ungdomsstraff, trots att man hade 100-150 

ungdomsstraff per år som mål. Straffet har kunnat utmätas bara för sådana 

unga som tidigare dömts till villkorligt fängelse. Ungdomsstraff skall framledes 

kunna dömas ut i syfte att förebygga nya brott och då det anses ge 

gärningsmannen möjligheter att anpassa sig i samhället. Ungdomsstraff är ett 

alternativ till villkorligt fängelsestraff. Ungdomsstraffet består av så kallad 

ungdomstjänst i 10-60 timmar och en intensiv övervakning under en period på 

mellan fyra månader och ett år. 

Straffbart köpa sex av minderårig 

Från årsskiftet har det varit ett brott att köpa sextjänster av personer under 18 

år. Det gäller också sexturism. Maximstraffet är sex månader fängelse. 

Finländarna gör främst sexresor till östgränsen och Thailand. I Finlands 

närområden uppskattas en tredjedel av de prostituerade vara yngre än 18 år. 

Enligt Stakes undersökning i fjor har omkring en tiondedel av männen köpt 

sextjänster. Det är fortfarande lagligt att köpa sextjänster från vuxna, om 

kopplare inte får sin del av priset. De flesta formerna av sexualbrott har fällts 

under allmänt åtal. 

Ungefär en fjärdedel av prostitutionen i Finland är utländsk. Myndigheterna i 

Finland och Ryssland inleder samarbete för att få ett slut på ryska prostituerades 

besök i Finland. Myndigheterna kommer att göra upp "svart listor" på 

ryska prostituerade som regelbundet besöker Finland för att sälja sex. De här 

kända prostituerade kommer att förvägras visum. Listor motiveras med att i 

Ryssland är prostitutionen i praktiken helt och hållet i den organiserade 

brottslighetens händer. Vid behov kommer man i Finland också oftare än i dag 

31

32 

NSfK 

avvika dylika personer vid gränsen. Avvisning kommer i fråga också speciellt 

för prostituerade från Estland, eftersom visum inte längre krävs mellan 

Finland och Estland. Förslaget har utarbetats av inrikesministeriet och 

polismyndigheterna. 

Från och med årsskiftet har det varit straffbart att inneha barnpornografi även 

för eget bruk. Husundersökning kan föranstaltas för att hitta sådant material. 

Frånsett vålds- , barn- och djurporren får pornografi spridas utan innehållsliga 

begränsningar, om marknadsföring inte är gjord på ett sätt som väcker allmän 

anstöt. 

Hovrätten freade narkotikapoliserna som använde rannsakningsfånge 

som skenköpare 

För två år sedan bad poliserna en rannsakningsfånge ringa till en langare och 

uppge att han vill köpa ett kilo hasch. Det ledde till att polisen kunde lägga 

beslag på ett tiotal kilo hasch. Esbo tingsrätt dömde poliserna till missbruk av 

tjänsteställning till lindriga bötesstraff. Tingsrätten motiverade sin dom med 

att fördelen i det aktuella fallet var att man fick fast brottslingarna och kunde 

lägga beslag på olaglig narkotika. Hovrätten konstaterar å sin sida att polisens 

verksamhet och dess strävan att nå ett mål som samhället godkänt, såsom att 

motarbeta narkotikabrottslighet, inte kan tolkas som det som definieras som 

fördel i strafflagen. Enligt hovrätten har polisen enbart försökt utföra ett 

uppdrag i enlighet med polislagen och dess insatser har lett till att slutmålet 

uppfylldes.


Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Grønland 

af kontaktsekretær Elisæus Kreutzmann 

Den Grønlandske Retsvæsenskommision har holdt sit 13. møde i København i 

dagene fra den 16. til den 21. januar 1999. Kommisionen har i forbindelse 

med mødet udsendt en pressemeddelelse, hvorfra her er indeholdt nogle 

hovedpunkter: 

Regler om advokaters virksomhed i Grønland 

Kommissionen har drøftet spørgsmålet om regulering af advokaters forhold og 

virksomhed i Grønland. I modsætning til i dag, hvor området er ureguleret, 

mener kommissionen, at der i den fremtidige grønlandske retsplejelov bør 

indføres samme regler, som er gældende for advokaterne i den øvrige del af 

riget. På grund af de særlige forhold i Grønland skal advokater dog ikke have 

eneret på at føre retssager for andre ved de grønlandske domstole. Forslaget 

om indførelse af en advokatordning indebærer bl.a. en beskyttelse af titlen 

advokat, ligesom det med ordningen foreslås, at også advokater i Grønland 

skal være automatiske medlemmer at Det Danske Advokatsamfund, og at 

salærklager og disciplinærsager skal behandles af advokatmyndighederne 

under Advokatsamfundet. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre 

den fortsatte opretholdelse af en ensartet faglig standard blandt rigets samlede 

advokatstand. 

Uddannelse af kredsdommere og bisiddere 

Forsøgsordningen med kredsdommeruddannelsen forløber planmæssigt, 

således at 2. modul vedrørende kriminalsager er gennemført, mens 3. modul 

vedrørende civile sager vil blive afviklet i løbet af februar måned d.å. Herefter 

resterer tre af de i alt seks moduler. Kommissionen har i samarbejde med 

landsdommeren besluttet, at der i sidste halvdel af indeværende år skal 

foretages en evaluering af uddannelsen, hvilket bl.a. skal ske på grundlag af en 

ekstern vurdering. Evalueringen skal indgå i kommissionens anbefalinger om 

bevarelse og udvikling af kredsdommerordningen. 

Det havde været kommissionens ønske at få gennemført en forsøgsuddannelse 

for 30 forsvarere i kriminalsager - de nuværende bisiddere - i løbet af 1999. 

Dette ønske kan af budgetmæssige årsager ikke opfyldes i 1999, men kan 

forhåbentlig realiseres i år 2000 i umiddelbar forlængelse af kommissionens 

arbejde. 

33

34 

NSfK 

Hjælp til ofre for forbrydelser - “offervagt” 

Kommissionens idé med at iværksætte et forsøgsprojekt med en “offervagt” er 

nu sat i værk i Narsaq. Tanken er, at borgere, som har været udsat for kriminalitet 

kan henvende sig til offervagten, som kan tale med ofrene, støtte dem og 

henvise dem til forskellige steder, hvor de kan få yderligere hjælp. Der er 

foreløbigt fire frivillige tilknyttet projektet, og der udleveres fra politiets side 

en pjece til ofre for kriminalitet, hvori det er beskrevet, hvordan man får fat i 

offervagten, som er til rådighed døgnet rundt. Pjecer vil også ligge til udlevering 

på socialkontorer m.v. De frivillige, der er tilknyttet projektet, har alle 

gennemgået et kursus, og der er planlagt et nyt kursus i februar/marts måned 

1999. Kommissionen er meget tilfreds med, at man på denne måde kan få 

nogle erfaringer med offervagter, inden kommissionen skal afgive sin endelige 

indstilling. 

Elektronisk husarrest kan ikke anbefales 

Kommissionen har overvejet, om den nye form for foranstaltning, som kaldes 

elektronisk husarrest, og som bl.a. findes i Sverige, er egnet til grønlandske 

forhold. Foranstaltningen går ud på, at kriminelle i stedet for at blive placeret i 

anstalt bliver placeret i eget hjem med en elektronisk “fodlænke”, som afgiver 

en alarm, hvis den dømte forlader sin bolig uden tilladelse. Systemet kan 

indrettes sådan, at man kan passe sit arbejde eller uddannelse på nærmere 

bestemte tidspunkter, men at man derudover sidder “i fængsel” i sit eget hjem. 

Selv om der teknisk set ikke er hindringer for at anvende systemet i Grønland, 

har kommissionen fundet, at der ikke for tiden er grundlag for at anbefale 

indførelse af denne foranstaltning i Grønland. Det hænger sammen med, at 

dem, der kunne komme på tale til elektronisk husarrest, vil være den samme 

gruppe, som kunne komme på tale til samfundstjeneste. Og her finder 

kommissionen, at samfundstjeneste er en mere positiv sanktion, fordi den ikke 

isolerer de dømte, men tværtimod sikrer dem positiv kontakt med ikkekriminelle. 

Hertil kommer, at elektronisk husarrest mange steder i Grønland 

næppe ville blive oplevet som en straf af befolkningen og dermed, især i 

småsamfund, ville komme i strid med befolkningens retsfølelse. Endelig ville 

foranstaltningen kræve et omfattende landsdækkende beredskab med døgnvagter, 

som kunne rykke ud, når alarmen går. Det ville gøre foranstaltningen 

uforholdsmæssig dyr i Grønland. Endvidere ville det være vanskeligt at 

kombinere foranstaltningen med alkoholbehandling og andre former for 

behandling, som bør være en del af foranstaltningen, hvis den skal have nogen 

fornuftig mening.


Råd for Grønlands Retsvæsen 

Kommissionen finder det ønskeligt at sikre den fortsatte interesse for og 

overvågning af retsvæsenets funktion i Grønland, efter at kommissionens 

arbejde er afsluttet, og reformer af retsplejelov og kriminallov er iværksat. 

Kommissionen anbefaler derfor, at et ”Råd for Grønlands Retsvæsen” 

lovfæstes i retsplejeloven. Rådet skal bestå af repræsentanter for Grønlands 

Hjemmestyre, Rigsmyndig-hederne - primært Justitsministeriet - samt ledelsen 

af de enkelte retsmyndig-heder i Grønland. Rådet skal have til opgave at sikre 

koordinationen mellem retsvæsenets organer, Grønlands Hjemmestyre og 

Justitsministeriet, herunder følge de enkelte retsmyndigheders funktion og 

uddannelsesbehov og sikre en ajourføring af lovgrundlaget i overensstemmelse 

med samfundets udvikling og behov. 

Som basis for ajourføring af lovgivningen vil det endvidere være en væsentlig 

opgave for Rådet at være initiativtager til udførelse af forskning i et 

samarbejde med Grønlands Hjemmestyre til belysning af retsvæsenets 

funktion i det grønlandske samfund, efter at der er gennemført reformer på 

grundlag af kommissionens arbejde. 

Tidsplan og møder 

Kommissionens næste møde afholdes medio september 1999 i Narsarsuaq - 

umiddelbart efter NSfK´s forskerseminar. Kommissionsmødets tema er 

kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse i Grønland. Kommissionens sidste 

og afsluttende møde er berammet til dagene fra 3.-7. december 1999 i Nuuk. 

Undersøgelse: “Politiets arbejdsvilkår i Grønland” 

“Politiets arbejdsvilkår i Grønland” er rapport nr. 3 i den undersøgelsesrække, 

Den Grønlandske Retsvæsenskommission har iværksat til belysning af 

samspillet mellem borgerne og retssystemet. Økonom Claus Jensen og 

socialrådgiver Gladys Kreutzmann har forestået undersøgelsen og udarbejdet 

rapporten. 

Undersøgelsen er tilrettelagt som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne 

har været udsendt til fire målgrupper: politibetjente, reservebetjente, 

kommunefogeder og fratrådte politibetjente. Den gennemsnitlige 

svarprocent var 69%, højst blandt kommunefogederne og lavest blandt 

fratrådte politifolk. For at sikre anonymitet for deltagerne, har det været 

nødvendigt at opdele politidistrikterne i større enheder. Der opereres således 

35

36 

NSfK 

med små distrikter (1-4 betjente), mellemstore distrikter (5-12 betjente) og 

store distrikter (13 eller flere). Undersøgelsen har ikke være opdelt på køn, 

fordi der kun er ca. 5% kvinder i politikorpset i Grønland. Spørgeskemaet er 

tilpasset de grønlandske forhold, men resultaterne kan sammenlignes med en 

tilsvarende undersøgelse af arbejdsforholdene for det danske politi (Bjarne 

Frøslee Ibsen; “Politiets psykiske arbejdsmiljø og trivsel”, Politiundersøgelsen 

1993). 

Undersøgelsens grundidé er, at der er sammenhæng mellem arbejdsliv og 

arbejdsbetingelser på den ene side og familiære, sociale og personlige forhold 

på den anden side. Der er blevet efterprøvet en lang række hypoteser inden for 

forskellige temaer. Temaerne for spørgeskemaet har været: 

• Basisoplysninger om den enkelte (alder, distrikt, familieforhold m.v.) 

• Kvalifikationer og uddannelse 

• De fysiske rammer for arbejdet 

• Ledelse og faglige organisationer 

• Organisering og indflydelse på arbejdet 

• Samarbejdsrelationer 

• Fritid 

• Helbred 

• Belastninger i arbejdet 

• Trivsel 

I rapporten tegnes der følgende profil af politibetjenten: Han er typisk mellem 

26 og 35 år. Han har en god skolemæssig baggrund, halvdelen af betjentene er 

dobbelt-uddannede. Han er gift eller samlevende, en del har været igennem en 

skilsmisse. Har et barn i førskolealderen og en udearbejdende ægtefælle. Han 

har et godt helbred fysisk og psykisk, og han har kun en enkelt sygedag om 

året. Han er mobil, og har i gennemsnit været beskæftiget inden for politiet i ti 

år - i denne periode har han været i flere distrikter og en del af tiden i 

Danmark. 

Politibetjenten oplever sig selv som kvalificeret til at udføre sit arbejde, og 

han mener, at efteruddannelse er nødvendig for at leve op til arbejdets krav. 

Hovedparten af betjentene er interesseret i politiets forberedende lederkursus, 

og kan karakteriseres som ambitiøse med et udbredt ønske om en faglig og


karrieremæssig udvikling. Betjentene mener, at der ikke bliver udbudt 

tilstrækkelig mange kurser. De finder, at det teknologiske udstyr (radio, edb 

mv.), der er til rådighed i det daglige, er utilstrækkeligt, mens de generelt set 

er godt tilfredse med de biler, våben og arbejdsbeklædninger, de har til 

rådighed. Betjentene er ikke altid tilfredse med arbejdeslokalerne, da disse er 

præget af manglende opholds- og kantinefaciliteter, store temperatursvingninger, 

dårlig ventilation og generende tobaksrøg. 

Politibetjenten har et godt forhold til sine kollegaer, og er generelt set godt 

tilfreds med sine overordnede. Han har tillid til sine tillidsrepræsentanter, og 

mener, at de faglige organisationer har betydning for arbejdsforholdene. Til 

gengæld mener han ikke, at samarbejdsudvalget har den store betydning. 

Politibetjentene arbejder typisk i ukontrollabel tjeneste, hvilket indebærer, at 

de ofte må stå til rådighed døgnet rund. En del har overvejet at finde andet 

arbejde, da de synes, at lønnen er for lav, arbejdstiden er for dårlig, og mulighederne 

for efteruddannelse er utilfredsstillende. 

Politibetjenten finder, at der er et tilfredsstillende samarbejde med sygehuset, 

kriminalforsorgen, grønlandskommandoen, domstolene, brandtjenesten og 

kommunefogederne. Til gengæld er der behov for en bedre dialog med de 

kommunale myndigheder (socialforvaltningen, teknisk forvaltning og 

skolerne). Samarbejdet med befolkningen i de små distrikter er godt, mens 

samarbejdet i de mellemstore distrikter er mindre tilfredsstillende på nogle 

områder. 

Politibetjenten er generelt udsat for mange voldsomme hændelser i løbet af et 

år, såsom selvmord, voldtægt, trusler og redningsaktioner. Ligeledes oplever 

mange trafikulykker, mord, børnemishandling, skudepisoder og drukneulykker. 

Politibetjenten angiver, at de voldsomme hændelser i nogle tilfælde har 

påvirket ham i en sådan grad, at det har betydning for privatlivet. Typisk i 

form af humørsvingninger og søvnproblemer. Når man sammenligner denne 

del af undersøgelsen med den danske undersøgelse, fremgår det, at den grønlandske 

politibetjent er udsat for en langt større psykisk arbejdsbelastning end 

den danske betjent i form af voldsomme hændelser i arbejdet. 

Profilen af politibetjenten passer også på kommunefogederne. Kommunefogederne 

har dog meget få hjælpemidler såsom radio, våben, telefon, trans- 

37

38 

NSfK 

portmidler, udstyr til kontor og arbejdstøj til rådighed. Dette opleves som 

meget utilfredsstillende. Kommunefogederne bruger typisk 9½ time om ugen 

på dette arbejde. 

Kommunefogeden er i mindre grad end politibetjenten udsat for voldsomme 

hændelser i sit arbejde. Han oplever dog ofte voldsomme episoder såsom 

selvmord, redningsaktioner, undersøgelse af lig i trafikulykker. Men omfanget 

af hændelserne tyder på, at der er mere fredeligt i bygderne end i byerne. 

Reservebetjenten ligner også politibetjenten. Reservebetjenten arbejder typisk 

12 timer om ugen på dette job, som i de fleste tilfælde er et bijob. De hændelser, 

som reservebetjentene udsættes for, er næsten identisk med dem, politimanden 

udsættes for. De voldsomme hændelser har imidlertid ikke den store 

betydning for privatlivet, hvilket muligvis kan forklares med, at reservebetjenten 

under voldsomme begivenheder er med på sidelinien, hvor han kan 

støtte sig til politibetjenten, der har hovedansvaret for opgaven. 

De fratrådte politifolk, som i denne undersøgelse kun er de politifolk, der er 

fratrådt efter eget ønske, var mellem 26-35 år, da de besvarede spørgeskemaet, 

og havde i gennemsnit været fratrådt i 3½ år. 

Alle var hjemmehørende i, og fratrådte fra, et lille eller mellemstort politidistrikt. 

De fratrådte politifolk mente, at arbejdsmængden var for stor, og at 

arbejdet generelt var præget af periodevise spidsbelastninger. De mange 

voldsomme hændelser har påvirket dem i sådan en grad, at lidt under 

halvdelen mener, at det har haft væsentlig indvirkning på privat/familielivet. 

Dette har givet sig udslag i søvnløshed, psykisk uligevægt, hovedpine og 

usædvanlige humørsvingninger. Hændelserne har været afgørende for, at de 

har forladt politiet, men ingen af de fratrådte betjente har, i den tid de var i 

korpset, oplevet hændelser, som stadig påvirker dem psykisk. 

Undersøgelsen har vist, at arbejdsbelastningerne er jævnt fordelt på alle typer 

af politidistrikter. Arbejdstilfredsheden og trivslen har ikke entydig sammenhæng 

med distriktets størrelse, men der var inden for nogle områder mindre 

tilfredshed med arbejdet i de mellemstore distrikter. 

Rapporten foreslår, at følgende temaer bør indgå i overvejelserne om forbedring 

af arbejdsvilkårene:


A. Lønforhold. Samtlige grupper i undersøgelsen peger på at løn og 

arbejdsvilkår skal stå i forhold til hinanden, hvilket man ikke mener, at de 

gør nu. 

B. Politistyrken. Der bliver generelt peget på et behov for, at politistyrken 

skal øges i takt med, at politiet pålægges nye og komplicerede opgaver. 

C. Kursus og efteruddannelser. Samtlige grupper efterlyser kurser og efteruddannelse. 

Behovet er især udtalt hos kommunefogederne. 

D. Behovet for bistand i forbindelse med voldsomme hændelser. Der peges 

på et udækket behov for bistand og støtte i forbindelse med voldsomme 

hændelser. Dette er især udtalt hos politifolkene. 

E. Hjælpemider. Undersøgelsen påpeger et behov for teknisk modernisering 

af korpset. 

F. Overførsel af dele af politiarbejdet til andre myndigheder. Undersøgelsen 

peger på, at politiet udelukkende bør beskæftige sig med politimæssige 

opgaver, og at civile sagsområder bør overføres til andre myndigheder. 

Rapporten er i første omgang drøftet i politigruppen i Den Grønlandske 

Retsvæsenskommission, der er kommet med en række forslag til forbedringer 

af politiets arbejdsvilkår. Forslagene skal nu drøftes i kommissionen. (Pressemeddelelse 

21.10.98). 

39

40 

NSfK 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Island 

af kontaktsekretær Karl Steinar Valsson 

Stigende interesse for kriminologiske undersøgelser 

Når man ser på det vigtigste, der har fundet sted inden for islandsk kriminologi 

i 1998, så opdager man, at der er sket en hel del på dette felt. Det ser ud til, 

at der er stigende interesse for undersøgelser og bearbejdning af data inden for 

kriminologien. Denne interesse har vist sig hos offentlige institutioner, universitetssamfundet 

og private. 

Kriminalitetsudviklingen 

Der ser ud til at være sket et fald i antallet af registrerede indbrud og røverier 

fra 1997 til 1998. På trafikområdet, både alvorlige sager og de mindre 

alvorlige, ser kriminaliteten ud til at være steget. Denne stigning forklares 

delvis ved, at der midt på året trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som indebar 

strammere indgreb fra politiets side mod trafikforseelser. 

Alkohol- og narkotikaråd 

I slutningen af året blev der oprettet et alkohol- og narkotikaråd, som har til 

opgave at koordinere det offentlige arbejde på dette område. I nogen tid er det 

ganske vist blevet drøftet, hvorvidt et sådant råds arbejdsområde også burde 

omfatte kriminalitetsspørgsmål, noget der ikke blev godtaget af myndighederne 

i denne omgang. Formanden for dette nye råd er Dr. Thórólfur Thórlindsson, 

som har en mangeårig erfaring med forskellige sociologiske undersøgelser 

i Island. Sammen med ham sidder i rådet personer, der er blevet 

udpeget af de ministerier, der har med disse sager at gøre. 

Beslaglæggelse af narkotiske stoffer 

I slutningen af året blev der beslaglagt en del narkotiske stoffer. Det er nu sket 

to år i træk, at en betydelig del af de stoffer, som myndighederne beslaglægger, 

bliver fundet i julemåneden. Det ville være interessant at se, om dette 

også var tilfældet i de andre nordiske lande, og ligesådan kunne man spekulere 

på årsagen hertil. Man kan se på nogle kriterier i denne forbindelse. For det 

første er det således, at de personer, der står for import af narkotika, ved, at der 

på denne tid af året hersker stor travlhed inden for al transportservice til 

landet, lige meget hvilken transportmåde man anvender. Derfor kan man regne 

med, at kontrollen ikke kan være så stor, hvad der gør det mere sandsynligt, at 

stofferne når til bestemmelsestedet. I realiteten er der dog ofte tale om forøget


kontrol, hvad der ser ud til at resultere i, at større mængder af stoffer bliver 

opdaget, uden at man heraf kan drage en konklusion om, hvor stor en andel af 

de importerede stoffer, der bliver indfanget. I virkeligheden er der ikke kendskab 

til omfanget af det islandske narkotikamarked, og hvordan det udvikler 

sig. Det er dog værd at bemærke, at der aldrig har været så mange islændinge, 

der er blevet anholdt i udlandet med narkotika pakket til distribution, heraf 

nogle hvis tilknytning til dette område man ikke havde kendskab til i forvejen. 

Fangers selvmord på Litla Hraun 

Tre fanger begikk selvmord i vårt hovedfengsel på Litla Hraun i förste halvdel 

av 1998. Det siste selvmord för disse tre var i 1979, og fengselssystemet var 

bl.a. av den grunn ikke forberedt for slike tragiske hendelser. Alle tre fangene 

hadde sonet i noen måneder, og samtlige etterlot brev til sine nærmeste. En 

kommitte har kommet med en rapport angående disse saker. Hovedkonklusjonen 

er at man ikke setter skylden på fengselspersonalet eller fengselsforholdene. 

Komitten mener dog at den psykiatriske helsetjeneste skulle 

forbedres i fengslet, og det foreslås at det opprettes en særavdeling for psykisk 

forstyrrede fanger. Disse selmordene vakte stor oppsikt i massemedia. (Af 

Erlendur Baldursson). 

Fangepopulasjonen sunket i 1998 

Fangepopulasjonen er sunket vesentlig i 1998. I skrivende stund, 10. februar 

1999, så er av antallet fanger i fengslene 98. Det totale antallet fengselsplasser 

er der i mot 138. Per 100.000 innbyggere er antallet fanger i dag ca. 35. Det 

gjennomsnittlige antall fanger per 100.000 innbyggere i 1998 var 41. Det kan 

forventes, at det reduseres videre i 1999. Årsakene til dette kan være mange. 

Det er klart at samfunnstjenesten sparer ca 10-11 fangeplasser gjennomsnittlig 

per dag. På et hybelhus i Reykjavík, drevet av et privat vernelag, "sonet" 

gjennomsnitlig 8 fanger i 1998. Dessuten bör det nevnes at halvparten av de 

fanger som prövelöslates i Island, prövelöslatelse etter halv tid. Nedgangen i 

fangepopulasjonen gir bl.a. muligheter for tidsbestemte lukkelser av enkelte 

fengselsavdelinger i löbet av sommeren 1999. De ressursene som her spares 

skal bl.a. brukes for å forbedre fritidsaktiviteter i de respektive fengsler. (Af 

Erlendur Baldursson). 

Samfunnstjeneste öket 

Til slutt kan det nevnes at samfunnstjeneste ökte fra 1997 til 1998 med 

omtrent 90%. (Af Erlendur Baldursson). 

41

42 

NSfK 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Norge 

af kontaktsekretær Evy Frantzsen 

Norge anmeldt for tortur 

Norsk Fengsels- og Friomsorgsforbund (NFF) har klaget den norske stat inn 

for den europeiske Torturovervåkningskomitéen. Det dreier seg om en 

psykiatrisk pasient som har sittet i fengsel i en måned fordi det ikke var ledig 

behandlingsplass. Pasienten ble opprinnelig tatt ut fra soning ved Ila Landsfengsel 

på grunn av sinnstilstanden. Han skulle overføres til hjemfylket, og 

innlegges ved Nordland Psykiatriske Sykehus. Der var det fullt, i stedet ble 

han innsatt i Bodø kretsfengsel. Leder for NFF, Roar Øvrebø, uttalte til 

pressen i januar i år, at de mener den norske staten bryter loven, og at dette 

ikke er det eneste eksemplet på at psykiatriske pasienter sitter bak murene. 

Torturovervåkningskomitéen har tidligere kommet med kritiske bemerkninger 

til situasjonen for sinnslidende i norske fengsler. 

Ved Justisdepartementet mener man å ha sitt på det tørre. Underdirektør Unni 

Mette Vårdal uttalte til avisen Klassekampen 5.1.99: “Det rent formelle er i 

orden. Vi mener også at dette kan være uheldig, men vi har ingen myndighet 

til å pålegge sykehus å ta i mot pasienten”. NFF har flere ganger tidligere tatt 

opp det uholdbare i å ha sinnslidene mennesker i fengsel, første gang i 1988 

da det ble gjennomført aksjoner. NFF ser det som betegnende at det er 

fengselsbetjentene som må tale de sinnslidende fangenes sak. 

Å kriminalisere kjøp av sex 

Sosialminister Magnhild Meltveit Kleppa har kommet med et utspill om at 

Norge bør følge Sveriges eksempel, og kriminalisere kjøp av sex. Hun mener 

erfaringene med den svenske loven - som for øvrig er den første i verden som 

kriminaliserer kun kjøp av sex - må følges nøye, for i neste omgang å vurdere 

en tilsvarende lov for Norge. Eventuelle norske lovendringer knyttet til 

Seksuallovbruddsutvalgets innstilling vil sannsynligvis fremmes for Stortinget 

i november. 

Narkotika og straff 

Riksadvokat Tor-Aksel Busch har besluttet å be politimestrene skrive ut bøter 

for bestittelse av små mengder harde narkotiske stoffer. Til nå har slik 

bestittelse i Norge blitt straffet med fengsel. Riksadvokaten hevder at beslutningen 

er en videreføring av signaler som Høyesterett alt har gitt. Flere ferske


dommer i Høyesterett danner grunnlag for en mildere håndheving av 

narkotikalovgivning, mener riksadvokaten. Utspillet er dristig fordi alt som 

kan tolkes som endringer i norsk narkotikapolitikk så godt som uten unntak 

skaper sterke reaksjoner. Norsk narkotikapolitikk kan ikke karakteriseres som 

noen suksess. Stadig flere erkjenner at den krigen som har vært ført er tapt. 

Særlig gledelig er det at det nå, med riksadvokatens utspill, slakkes på krigen 

mot stoffbrukerne selv. 

KROM-konferansen 

Årets KROM-konferanse hadde narkotika- og kriminalpolitikk som hovedtema. 

Konferansen samlet over 200 folk - fanger, pårørende, fangevoktere, 

sosialarbeidere, advokater, forskere, representanter fra Justisdepartementet, 

studenter, pressefolk og politikere - på Synnseter. Et tema som ble klart synlig 

i løpet av konferansen er den volden som ikke skaper de store medieoverskriftene, 

nemlig den volden som rammer noen spesielt svake grupper i 

samfunnet. Vekterne var tema for et av innleggene. Opprørende historier om 

vold og trakasering av svake grupper ble presentert. Overdosedødsfallene var 

tema for et annet innlegg. I løpet av 1998 døde 134 mennesker av overdoser i 

Oslo. Forhutlede, utslitte og syke dør på grunn av uverdige livsvilkår, 

overkontrollering og mangel på helsehjelp. I sitt innledningsforedrag beskrev 

lederen for KROM, Hedda Giertsen, denne formen for vold slik: " Det er ulike 

former for skjult, strukturell vold, resultat av politiske vedtak som offisielt tar 

sikte på andre ting, men som uunngåelig har nød og død som sitt resultat - 

nemlig narkotikapolitikken - spesielt overfor personer som har brukt stoff over 

mange år. Et annet skjult, lukket voldstema, som ikke er kvalifisert til avisenes 

første side, er en form for gatevold. Det er politi og private voktere som retter 

sin kontroll mot utsatte grupper - som lever store deler av sitt liv på offentlige 

steder, gater, kaféer, hospitser." Sturla Falck, forskningsleder ved NOVA, 

viste til at de såkalte barneranerne fikk store medieoppslag i 1998, det førte til 

at det først ble skapt en moralsk forargelse, deretter en moralsk panikk, mens 

tallene i kriminalstatistikken ikke øker i særlig grad. 

Høye overdosetall for Oslo 

134 mennesker døde av overdoser i Oslo i 1998. Dette er det høyeste tallet 

noensinne. For resten av landet er det også høye overdosedødstall, men den 

fullstendige oversikten er ikke klar. For en stor del er det "eldre" stoffbrukere 

som dør, men også dødsfall blant helt unge har funnet sted. Det ble lovet, og 

bevilget penger til 350 plasser i metadonbehandling for 1998, men i løpet av 

43

44 

NSfK 

året er bare et fåtall av de som står på venteliste for slik behandling kommet til 

inntak. Sosialminister Kleppa vil som tiltak i 1999 øke antallet metadonbehandlingsplasser 

til 500 og samtidig satse mer på tvangsbehandling av 

stoffbrukere. Statens Helsetilsyn ønsker nå mer kunnskap i form av forskning 

om årsaker til de alvorlig høye overdosedødstallene. 

Navne og nyt 

Doktorgrad. Larsson, Paul. Avhandling: I lovens grenseland. Banksertifikatordningen 

1985-95. Prøveforelesninger: Selvvalgt emne: Monster, visst fins 

de. Oppgitt emne: Drøft eksempler på klassiske og nyere teorier om ungdomskriminalitet, 

sett i forhold til begrepene "determinisme" og "rasjonalitet". 

Sammendrag av avhandlingen: "I lovens grenseland" tar for seg hvordan 

enkelte banker markedsførte et verdipapir, banksertifikatet, som en skattepakke 

og oppfordret kundene til å unndra skatt. Paul Larssons studie søker å 

forklare disse bankenes brudd på banksertifikater til privatkunder. Banksertifikatene 

ble i 1984 innført som et verdipapir bankene kunne benytte for å låne 

inn kapital fra bedrifter, andre banker og privatkunder. Enkelte banker så tidlig 

mulighetene til å profilere sertifikatet som en skattepakke. Myndighetene på 

sin side hadde liten kontroll over omretningen. Over 1000 kunder hadde 

unndratt mer enn 1 milliard i skatter ved bruk av banksertifikatene. Dette ble 

avdekket under kontrollen av sertifikatene i 1990-91. Kundene ble ilagt 

tilleggsskatt og i flere tilfeller straffet med fengsel og bøter. Bankene som brøt 

lover og regler i forbindelse med salget av sertifikatene ble ikke møtt med 

strenge reaksjoner fra kontrollmyndighetene. 

Avhandlingen beskriver hva som skjedde og søker å forklare bankenes 

handlinger og kontrollmyndighetenes (Skattemyndighetenes og Kredittilsynets) 

innsats for å sette en stopper for misbruket. Avhandlingen er et arbeide 

innen studiet av "Corporate Crime". Den tar opp en rekke sentrale kriminologiske 

og kontrollsosiologiske tema til behandling. Særlig hvordan store 

mektige bedrifter som bankene kontrolleres. Hvorfor noen skadelige handlinger 

behandles som kriminelle, med alt som dette medfører, mens andre mer 

oppfattes som uhell. 

Doktorgrad. Olafsdóttir, Hildigunnur. Avhandling: Alcoholics Anonymous in 

Iceland. From Marginality to Main-stream Culture. Prøveforelesninger: Selv-


valgt emne: Den islandske alkoholpolitikkens nedtrapping mot århundrets 

slutt: Fra styring til behandling og forebyggelse. Oppgitt emne: Å ta risiko i 

livet og måter man kan styre dem på. 

Sammendrag av avhandlingen: Avhandlingen beskriver hvordan ideer, 

målsetninger og aktiviteter innen Anonyme Alkoholikere har tilpasset seg til 

og påvirket den islandske kultur. Studien er en del av et internasjonalt prosjekt 

om Anonyme Alkoholikere. Materialet studien bygger på, består av beretninger 

om utviklingen av AA, arkivdata, observasjoner under åpne AA møter, 

intervjuer og spørreskjemaer distribuert til AA grupper og individuelle medlemmer. 

I avhandlingen beskrives hovedtrekk ved det islandske samfunnet og 

alkoholsituasjonen i Island. Avhandlingen gir en beskrivelse av hvordan AA 

oppstod og ble brakt til Island og hvordan AA's organisatoriske hovedprinsipper 

ble tilpasset til kulturen. Avhandlingen forsøker å vise AA møtenes 

funksjoner, samspillet mellom AA og behandlingsinstitusjonene og kjennetegn 

ved medlemmene. Betydningen og tolkningen av den spirituelle side ved 

AA programmet og etableringen av et sosialt nettverk er spørsmål som 

undersøkes. Studiens hovedfunn er at i forhold til folketall er antall AA 

grupper, møter og medlemmer i Island blant den høyeste i verden. Det store 

omfang av behandlingstilbud fører til at medlemmene kommer til AA etter 

behandling. Dette har konsekvenser for AA som blir mer et ettervernsarbeid 

enn et totalt hjelpetilbud. En annen karakteristikk ved AA i Island er at 

anonymiteten blir vanskelig å opprettholde i et lite samfunn fordi relasjonene 

blir mellom personer og ikke roller. 

45

46 

NSfK 

Kriminologiske och kriminalpolitiske nyheder fra Sverige 

av kontaktsekretær Helena du Rées Nordenstad 

Kriminalstatistik 

Enligt en nyutkommen rapport från Brottsförebyggande rådet (BRÅ) har 

antalet lagförda personer minskat med 26 procent under 1990-talet. Förklaring 

till detta är bland annat att andelen brott som klaras upp har minskat och att 

två brottstyper med generellt hög uppklaring, bedrägeribrott och trafikbrott, 

kraftigt har minskat sin andel av den anmälda brottsligheten. 

54 100 personer dömdes i domstol år 1997. Böter är den vanligaste påföljden 

och används i 40 procent av domarna. I 25 procent av domarna är påföljden 

fängelse. 385 personer överlämnades till rättspsykiatrisk vård. Andelen 

fängelsedomar i olika län varierade mellan 19 och 37 procent. Riksgenomsnittet 

är 25 procent. BRÅ avser att i samarbete med domstolsverket analysera 

orsakerna till dessa skillnader. 

Brottsutvecklingen 

Enligt Brottsförebyggande rådets (BRÅ:s) prognos för brottsutvecklingen 

under åren 1999-2000 kommer det totala antalet polisanmälda brott att öka 

med ca två procent per år. Detta innebär att år 2000 kommer drygt 1,2 

miljoner brott att anmälas, vilket är samma nivå som år 1990. Prognosen 

bygger på olika samhällsfaktorer som konjunkturerna i landet, arbetslösheten, 

befolkningens storlek och inkapaciteringseffekten. Det är främst en förväntad 

ökning av den anmälda stöldbrottsligheten som står för ökningen. 

Minderåriga våldtäktsoffer och gärningsmän 

År 1997 polisanmäldes knappt 1700 våldtäkter varav knappt en fjärdedel 

rubricerades som försök. 17 procent av de anmälda våldtäkterna hade riktas 

mot personer under 15 år. Majoriteten av dessa begicks inomhus. Under 1990talet 

har antalet våldtäkter där misstänkt gärningsman är under 15 år, och där 

brottsmisstanken kvarstår efter åklagarens utredning, legat på ca tio fall per 

år. Antalet unga personer mellan 15 och 20 år misstänkta för så kallade gruppvåldtäkter 

har under åren 1995 till och med 1997 varierat mellan noll och 19 

personer.


European Crime Prevention Award 

Den 15 december 1998 belönades Rinkebyskolan utanför Stockholm med 

European Crime Prevention Award 1998. Priset bestod av en trofé samt 

10.000 ECU. Syftet med tävlingen, som ursprungligen instiftades av den 

nederländska regeringen, är att stödja och uppmuntra nya metoder att 

förebygga brott. De deltagande länderna var Nederländerna, Belgien, 

Storbritannien och Sverige. Varje land hade nominerat fem projekt. Rinkebyskolan 

vann tävlingen med sin satsning på flera sociala och brottsförbyggande 

åtgärder. Klimatet på skolan har förbättrats väsentligt vilket har 

medfört att skadegörelse, klotter, rasism och våld har minskat i omfattning. 

De övriga svenska projekten som nominerades var: 

- Farsor och morsor i Sverige, ett riksnätverk för nattvandrande föräldrar. 

- Kriminellas revansch i samhället (K.R.I.S.), en förening för före detta tungt 

kriminellt belastade som stöder varandra för att kunna leva ett laglydigt liv. 

- Lugna Gatan, ett projekt för att motverka våld och vandalisering bland 

ungdomar i Stockholm. 

- Speciella anmälningsrutiner vid bilinbrott, ett samarbete mellan polis och 

försäkringsbolag i syfte att minska antalet försäkringsbedrägerier. 

BRÅ öppnar ny webbplats 

Brottsförebyggande rådet har öppnat en ny webbplats med kriminalstatistik, 

rapporter och fakta om brott, brottslingar, offer och rättsväsende etc. BRÅ:s 

rapporter, tidskriften Apropå samt en nytt elektroniskt nyhetsbrev går att ladda 

ner i fulltext. Adressen till webbplatsen är: www.brottsforebygganderadet.se. 

Forskning om ekobrott och miljöbrott 

Brottsförebyggande rådet har fått regeringens uppdrag att verka för en 

utveckling av forskningen om ekonomisk brottslighet och miljöbrott. Bland 

annat ska 17 miljoner kronor fördelas till forskning, främst projekt vid 

universitet och högskolor. Hittills har fyra projekt fått bidrag: 

- Möjligheter och förutsättningar för kollektivt straffansvar, Juridiska fakulteten 

vid Lunds universitet. 

- Miljökrav och riskbedömningar i Svensk industri, Institutionen för tvärvetenskap 

vid Göteborgs universitet. 

- Miljöbrott i näringsverksamhet, straffrättsliga styrmedels effektivitet, kriminologiska 

institutionen vid Stockholms universitet. 

47

48 

NSfK 

- Olaga täktverksamhet och markägande, Sociologiska institutionen vid 

Lunds universitet. 

Ny lagstiftning om subventionsmissbruk 

Sverige bör, enligt en regeringsproposition, införa ett nytt brott i brottsbalken, 

subventionsmissbruk. Detta som följd av den så kallade bedrägerikonventionen, 

som är en EU-konvention som syftar till att skydda unionens ekonomiska 

intressen genom krav på straffrättsliga miniminormer för fusk med EU-medel 

och genom straffrättsligt samarbete mellan medlemsländerna. De flesta former 

av fusk är redan kriminaliserade i svensk lag, men det finns exempel på 

oegentligheter som inte fångas upp av nuvarande lagstiftning (Prop. 1998/99: 

32, EU-bedrägerier och korruption.). 

Modernare vapenregister 

Enligt ett förslag från regeringen bör polisen få tillgång till vapenregister som 

innehåller mer information och gör användning av modern datateknik möjlig. 

Förslaget innebär att nuvarande 115 lokala vapenregister ersätts med 21 

register, ett register för varje polismyndighet och län. Dagens temporära 

centrala vapenregister ska även ersättas med tre permanenta register. Nytt är 

att de 70 000 skjutvapen som tilldelas hemvärnsmän för förvaring i bostaden 

ska antecknas i registren. Det grundläggande syftet med de nya registren är att 

det ska bli lättare för polisen att förebygga, upptäcka och utreda brott mot 

vapenlagen (Prop. 1998/99:36, Vapenregister.). 

Kriminalisering av sexköp 

Från årsskiftet är köp av sexuella tjänster kriminaliserat. Även försök till köp 

är förbjudet (Lag (1998:408) om förbud mot köp av sexuella tjänster). 

Påföljden för brott mot lagen är böter eller fängelse i högst sex månader (Prop. 

1997/98:55). 

Namn & Nytt 

Lars Westfelt, Kriminologiska institutionen vid Stockholms universitet, lade i 

december 1998 fram sin licentiatavhandling: Komparativ kriminologi - En 

introduktion med litteraturöversikt, metod och en deskriptiv studie av svensk 

brottsutveckling i europeisk belysning. Opponent var Leif Petter Olaussen.


Ny kriminologisk litteratur i Norden 

Rubrikken "Ny kriminologisk litteratur i Norden" udgør en ikke udtømmende 

liste over ny kriminologisk litteratur, der er udkommet i landene. Kontaktsekretærerne 

i de enkelte lande foretager som udgangspunkt selektionen. 

Kriminalitet - diverse 

Bondeson, Ulla V.: “Den kriminella karriären”. I: Svensk Juristtidning, 1998, 

s. 926-936. 

Bondeson, Ulla V.: “Kriminelle karrierer”. I: Ugeskrift for retsvæsen, 1998, s. 

512-517 

Bondeson, Ulla V.: “Reflections on te Interplay between Criminological 

Reseach and Criminal Policy”. In: Festschrift für Günther Kaiser, 1998 s. 

57-69. 

Bondeson, Ulla V.: “Victim cost and Consequences: A Revised Look”. In: 

Festschrift für Hans J. Schneider, Walter de Gruyter, Berlin, New York 

1998, s. 367-377. 

Brottsförebyggande rådet: “Brottsutvecklingen i Sverige 1995-1997”. BRÅ- 

rapport 1998:2. ISBN 91-38-30585-2. Kan beställas från Fritzes Kundtjänst, 106 47 

Stockholm, tfn 08-690 91 90, fax 690 91 91, fritzes.order@liber.se, www.fritzes.se . 

Brottsförebyggande rådet: Konsten att läsa statistik om brott och brottslingar. 

ISBN 91-38-31264-6. Kan beställas från Fritzes Kundtjänst, 106 47 Stockholm, tfn 08- 

690 91 90, fax 690 91 91, fritzes.order@liber.se, www.fritzes.se . 

Brottsförebyggande rådet: “Kriminalstatistik 1997”. BRÅ-rapport 1998:3. 

ISBN 91-38-31255-7. Kan beställas från Fritzes Kundtjänst, 106 47 Stockholm, tfn 08- 

690 91 90, fax 690 91 91, fritzes.order@liber.se, www.fritzes.se . 

Børnerådet: Anbringelse til barnets bedste: forslag til styrkelse af indsatsen 

for truede 0-3 årige børn. København 1998. 

Danmarks Statistik: Kriminalstatistik 1997. Danmarks Statistik, København 

1998. 136 sider. 214 DKK. ISBN 87-501-1041-1. 

Hansen, Helén Örnemark: “Har “drivhusblomman” blivit bedragerska?” I: 

Kvinder på randen. Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette 

Storgaard (red.). Aarhus Universitetsforlag, Århus 1998. 

Hestbæk, Anne-Dorthe: Tvangsanbringelser i Norden. En komparativ 

beskrivelse af de nordiske landes lovgivning. Socialforskningsinstituttet 

98:15. København 1999. 264 sider. 180 DKK. 

Hulgård, Lars: “Gated Communities, rationelle valg og drømmen om det 

civile samfund”. I: SOCIAL KRITIK 59/60, København, december 1998, s. 

76-83. En fortælling om elitens flugtstrategier og dens “indhegnede” frihed. Den umulige 

49

50 

NSfK 

drøm om et sammenhængende civilsamfund, når det baseres på kontrakt udfoldet omkring 

individernes egennyttemaksimering. 

Järvinen, Margaretha: “Att konstruera och dekonstruera sociala problem”. I: 



Knutsson, Johannes: “The Swedish Experience of Situational Crime 

Prevention”. I: STUDIES ON CRIME & CRIME PREVENTION vol.7 no.2. 

1998. s. 189-212. 

Kvinder på randen. Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard 

(Red.). Aarhus Universitetsforlag, Århus 1998. 235 sider. 198 DKK. ISBN 

87-7288-741-9. (Se omtale under “Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra 

Danmark”). 

Kyvsgaard, Britta: “Kvinders kriminelle karriere”. I: Kvinder på randen. 

Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard (red.). Aarhus 

Universitetsforlag, Århus 1998. 

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi: “Organized Crime & Crime 

Prevention – What Works?” Rapport fra NSfK’s 40. forskerseminar. 

København 1998. 266+19 sider. ISBN 87-987103-0-3. (Se omtale i NK 24(3) 

1998 under “Nyt fra Sekretariatet”). 

Nordisk statistik för kriminalvården i Danmark, Finland, Norge og Sverige 

1993-97. Kriminalvården, Norrköping 1998. 31 sider. 

Næss, Elisabeth: “Når nettene blir lange. Momenter fra en studie av 

Oslonattens private voktere.” I: Materialisten nr. 4 – 98, Oslo. 

Sahlin, Ingrid: New York-modellen, en kritisk granskning av dess teori, praktik 

och ideologi. Kriminalvetenskapligt nätverk i Lund 1998:2. ISSN 1104- 

1153. 

Storgaard, Anette: “To samtaler på randen”. I: Kvinder på randen. Kongstad, 

Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard (red.). Aarhus Universitetsforlag, 

Århus 1998. 

Stubberud, Roger: Jakten på de store pengene. En studie av gambleren. 

Hovedfagsavhandling ved institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, 

1998. 

Takala, Hannu: “Videovalvonta ja rikollisuuden ehkäisy”. (Videoövervakning 

och brottsprevention.) Rättspolitiska forskningsinstitutet. Forskningsmeddelanden 

41. Helsingfors 1998. ISBN 951-704-226-4. ISSN 1235-9254. 

Finland är troligtvis Europas mest videoövervakade land vid sidan av England. 

Videoövervakning är ett viktigt nytt medel i brottspreventionen och den hjälper också i 

fasttagning av gärningsmän. Det är dock viktigt att teknik används övervägande. I Finland är


videoövervakningen oreglerad och enligt skribenten borde en lag stiftas rörande videoövervakningen. 

Westfelt, Lars: Komparativ kriminologi - en introduktion med 

litteraturöversikt, metod och en deskriptiv studie av svensk brottsutveckling 

i europeisk belysning. Akademisk uppsats, Kriminologiska institutionen, 

Stockholms universitet, Stockholm 1998. 

Politi, domstole og straf 

Bragadottir, Ragnheidur: “Strafudmåling i Voldtægtssager”. I: Kvinder på 

randen. Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard (red.). 

Aarhus Universitetsforlag, Århus 1998. 

Det Kriminalpræventive Råd: Konfliktråd i Danmark: Design af en forsøgs- 

ordning 1997-2000. Udarbejdet af Amphion-ENCORE. København 1997. 

54 sider + bilag. (Forsøget med konfliktråd blev omtalt i NK24(3) 1998). 

Finstad, Liv: “En av gutta? Om kjønn i politiet”. I: Kvinder på randen. 



Finstad, Liv: “Når rettssalen er for liten”. I: Materialisten nr. 2/3 – 98, Oslo. 

ISSN 0801-3055 

Garde, Peter: Aridnetråde gennem retssalens labyrint. Artikler og foredrag 

1985-1997. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 1998. ISBN 

87-574-0105-8. 389 s. 340 DK. 

Holdgaard Bukh, Marianne: Modafhøring af vidner. Menneskeretlige krav til 

straffeprocessen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 1998. 

ISBN 87-574-0109-8. 345 s. 

Jensen, Erik: De hemmelige tjenester - PET og FE gennem 40 år - en oversigt. 

Demos Dokumentationsgruppe. København 1998. 92 sider. 

Justitsministeriet: Delberetning 1 om domstolenes sagsbehandlingstider mv. 

Indførelse af mål- og resultatstyring ved domstolene: straffesagsområdet. 

København 1998. 72 sider + bilag. 

Koch, Ida: “På kanten af livet - om selvmordsadfærd blandt fængslede”. I: 



Kreutzmann, Gladys og Claus Jensen: Politiets arbejdsvilkår i Grønland. 

Udgivet af: Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Rapport nr. 3, 

København 1998. (Se omtale under ”kriminoligoske og kriminalpolitiske nyheder fra 

Grønland). 

Kriminalforsorgens Adresser 1998. Direktoratet for Kriminalforsorgen, 

51

52 

NSfK 

København 1998. 

Kyvsgaard, Britta: Kriminalforsorg i frihed - mellem omsorg, hjælp og 

kontrol. Justitsministeriet, København 1998. 222 sider. ISBN 87-90290-05- 

4. (Se omtale under “Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark”). 

Larsen, Bent Unmack: “Noget om straffeprocessens formål”. I: Juristen nr. 2 

– 1999. djøf, København. s. 81-85. 

Law profile of Finland. The European Lawyers Association Finland (ry). 

Meincke, Nina (ed.). The British Council. Helsingfors 1998. ISBN 952-91- 

0161-9. Syftet med boken är att ge en generell deskription av Finlands rättssystem utan att 

försöka beskriva innehållet av detaljerade lagparagrafer. Boken har riktats mot utländska 

läsare som är intresserade av huvuddragen i rättssystemet i Finland, som har genomgått 

betydliga förändringar under de senaste åren. De här förändringarna innebär en revision i 

processrätten (både civil- och straffrätt), en partiell revision av grundlagen och intagning av 

nya medborgarrättigheter i rättssystemet. Reformeringen av strafflagen är nästan färdig. 

Mathiesen, Charlotte: “Teori versus praksis. En antropologisk undersøgelse af 

politiuddannelsen”. Specialerække nr. 108. Institut for Antropologi, 

Københavns Universitet, København 1998. 

Nilas, Claes: “Strafnedsættelse til samarbejdsvillige”. I: LOV & RET nr. 6, 


Nielsen, Lars Nordskov: “Lovgivning om straffuldbyrdelse”. I: Juristen nr. 2 

– 1999. djøf, København, s. 43-53. 

Onshus, Kari: Er du med på leken, må du tåle steken! : presseomtale i 

straffesaker; en tilleggsstraff eller et vern for ytringsfriheten. Hovedfagsavhandling 

ved institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, 1998. 

Stagetorn, Merethe: Forsvarsadvokaten - Hverdag i retssale og fængsler. 

Forlaget Aschehoug, København 1998. Forvsarsadvokaten Merethe Stagetorn 

skildrer i sin første bog en mængde sager og klienter i et forsøg på at skabe mere solidaritet 

med straffede mennesker. 

Strømmen, Nina: “To fluer i en smekk?” Ullersmoprosjektet - et eksempel på 

bruk av innsatte i kriminalitetsforebyggende arbeid. Hovedfagsavhandling 

ved institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, Oslo 1998. 

Toftegaard Nielsen, Gorm: “Da landsretten frifandt sig selv”. I: LOV& RET 

nr. 6, København 1998. I straffesager tager det dobbelt så lang tid at fælde dom som for 

60 år siden, i artiklen sås tvivl om domstolenes og Justitsministeriets evne og vilje til at yde 

borgerne den service, de har krav på. 

Østhus, Gyda Ann: Kvinners soningsforhold i 3 kretsfengsler. Hovedfags- 

avhandling ved Institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, 1998. 

Økonomisk og organiseret kriminalitet 

Bondeson, Ulla V.: “Economic Criminality”. In: Crime in Post-Modern


society and its Counter Measures, Jakarta 1998, s. 16-24. 

Nilsen, Morten: Ulovlig innsidehandel. En studie av fenomenet ulovlig 

innsidehandel i verdipapirmarkedet. Hovedfagsavhandling ved institutt for 

kriminologi, Universitetet i Oslo, 1998. 

Alkohol og narkotika 

Brottsförebyggande rådet: “Rattfylleri, Utvärdering av 1994 års reform av 

trafiknykterhets- Lagstiftningen”, BRÅ-rapport 1998:7, ISBN 91-38- 

31393-6. Kan beställas från Fritzes Kundtjänst, 106 47 Stockholm, tfn 08-690 91 90, fax 

690 91 91, fritzes.order@liber.se, www.fritzes.se. 

Bygholm Christensen, Helene: Behandlingsmuligheder for børn i familier med 

alkoholmisbrug. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, Århus 

1997. 67 s. ISBN 87-8902-922-4. Rapporten gennemgår behandlingsmuligheder for 

børn i familier med alkoholmisbrug, og giver et overblik over eksisterende danske 

behandlingstilbud til børnene. Oversigten indeholder en beskrivelse af institutionernes 

behandlingsmål, målgruppe, visitationsprocedure, behandlingsmetoder og redskaber, samt de 

vanskeligheder institutionerne er stødt på i deres arbejde med børn i familier med 

alkoholmisbrug. Kortlægningen er foretaget i oktober-december 1996. 

Helweg-Jørgensen, Stig & Louise Grønbæk Østergaard: Afhængighed af 

nerve- og sovemedicin. Nordiske Behandlingsinstitutioner. Center for 

Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 95 sider. ISBN 87-89029-34-8. I 

Bogen beskrives en række behandlingstilbud for lægemiddelafhængige i Finland, Sverige, 

Norge og Danmark ved at præsentere behandlingsstedets historie og fysiske rammer, den 

gældende opfattelse af problematikken, målsætningerne og brugergruppen. Derudover 

beskrives hvorledes behandlingen tilrettelægges samt hvilke udadrettede aktiviteter, der 

foregår på behandlingsstedet. Afslutningsvist præsenteres fællestræk og forskelle på de 

forskellige behandlingstiltag, og den modstand som behandlingen er stødt på berøres kort. 

Hesse, Morten: Kognitiv terapi i misbrugsbehandling. En case study af 

gruppebehandling af stofmisbrugere. Center for Rusmiddelforskning, 

Aarhus Universitet, Århus 1998. 114 sider. ISBN 87-89029-305. 

Hesse, Morten & Ulrik Solberg Rasmussen: Døgnbehandlingsindsatsen på 

Egeborg - Delrapport. Evalueringsrapport. Center for Rusmiddelforskning, 

Aarhus Universitet, Århus 1998. 67 sider. 

Jepsen, Jørgen & Laursen, Lau: “Recent Changes in Danish Law on Drugs 

and Drug Offences”. I: EUROPEAN ADDICTION RESEARCH 4/98. The 

article recounts changes in Danish Drug Law and Enforcement since the beginning of the 

1990s and relates them to general trends in Danish criminal policy during the period. 

Järvinen, Magaretha: Det dårlige selskab. Misbrug, behandling, omsorg. 

Forlaget Socpol, København 1998. 214 sider. ISBN 87-88868-58-3. (Se 

omtale under “Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark”). 

NAD Nytt, november 1998. http://www.kaapeli.fi/nad/nytt1198.htm 

53

54 

NSfK 

Nordisk alkohol- og narkotikatidsskrift nr. 5-6, 1998. Tema: Narkotikapolitik, 

internationalt, nationalt, lokalt. 

Pedersen, Mads Uffe: Arbejdsaliancen mellem behandlere og stofmisbrugere i 

døgnbehandling. Delrapport 4. Evalueringsrapport. Center for Rusmiddelforskning, 

Aarhus Universitet, Århus 1998. 99 sider. 

Pedersen, Mads Uffe: Stofmisbrugere i døgnbehandling. Delrapport 3. 

Evalueringsrapport. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 

Århus 1998. 77 sider. 

Politimesterforeningen: Alkohol og narkotikakontrol: en rapport fra Politi- 

mesterforeningens arbejdsgruppe vedrørende politiets indsats på beværterområdet. 


Staunæs, Dorthe: En “Anden” bruger. Behandling af misbrugere med etnisk 

baggrund. Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet, Århus 1998. 

159 sider. ISBN 87-89029-283. Bogen præsenterer resultaterne fra en forundersøgelse 

af misbrugsbehandlingen af etniske andre. Forundersøgelsen er tænkt som et ideoplæg 

til en mere grundig undersøgelse af, hvordan misbrug blandt etniske minoriteter i Danmark 

håndteres. 

Storgaard, Anette: Behandling i stedet for fængselsstraf til nogle kriminelle 

stofmisbrugere. CRF publikation. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus 

Universitet, Århus 1999. 133 sider + bilag. (Se omtale under ”kriminoligoske og 

kriminalpolitiske nyheder fra Danmark). 

Svensson, Bengt, Johanna Svensson & Dolf Tops: Att komma för sent så 

tidligt som möjligt: om prevention, ungdomskultur och droger. Helsingfors: 

NAD-publikation nr. 34, Helsingfors 1998. 173 sider. ISBN 951-53-1876-9. 

Turkia, Mika: Yksityislääkäri ja heroinistit. Tapaustutkimus lääkkeellisen 

avohoidon vaikutuksista rikollisuuteen. (En forskning av de medicinska 

öppna vårdåtgärder och dess inflytelse till brottslighet). Stakes. Uppslag 

51/1998. Helsingfors 1998. ISBN 951-33-0705-0. ISSN 1236-9845. I 

forskningen granskas en privatläkares patienter och särskilt deras brottslighet retrospektivt. 

Läkaren är främst känd för att han har använt smärtmedicinerna Temgesic och Subutex för 

att avvänja heroinister. Rättsskyddscentralen för hälsovården beslutade år 1997 att dra in 

läkarens rätt att ordinera läkemedel som påverkar centrala nervsystemet och drog i fjol in 

hans rättigheter att utöva läkaryrket. Motiveringen var bägge fallen att han hade äventyrat 

patientsäkerheten. Turkia har intervjuat 46 patienter som kom in i vårdlokalen under sju 

dagar i april 1998. I forskningen bedömdes att den olagliga inkomstanskaffningen minskade 

med 30-40 miljoner FIM under tre år. Dessutom har följdeffekterna i försäkringskostnader, 

hälsovård, socialvård, rättstillämpning och fångvård varit stora. 

Ødegård, Einar & Arvid Amundsen: “Measuring Special Deterrence Effects 

on Drug Offenders”. I: STUDIES ON CRIME & CRIME PREVENTION 

vol. 7. No. 2. Scandinavian University Press, Oslo 1998.


Østergård, Louise & Anne Jønsson: Døgnbehandlingsindsatsen på Den 

Selvejende Institution KONGENS Ø. Delrapport. Evalueringsrapport. 

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet 1998. 75 sider. 

Vold og seksualkriminalitet 

Ericsson, Kjersti: “Barnevern som seksuelt samfunnsvern - eksemplet 

Bjerketun”. I: Kvinder på randen. Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & 

Anette Storgaard (red.). Aarhus Universitetsforlag, Århus 1998. 

Ericsson, Kjersti: “Sexual Harassment and the genderization of work”. I: Is 

there a Nordic feminism? von der Fehr, Jónasdottir, Rosenbeck (ed.): UCL 

Press, UK, 1998. (1 85728 877 7, HB 40.00 pund) (1 85728 878 5, PB 

14.95 pund). 

Hobson, Kristin: Kvinner, krig og voldtekt. I: Materialisten nr. 2/3 – 98, Oslo. 

ISSN 0801 - 3055 

Justitsministeriet, Voldssekretariatet: Vold blandt unge mænd. København 

1998. 36 sider. Rapporten indeholder en kvalitativ undersøgelse af unge mænds 

opfattelse og erfaringer med vold, slagsmål og voldsmænd samt en række ideer til en 

kampagne, der kan bremse vold i byen i weekenderne. Rapporten peger på, at volden er 

blevet mere accepteret blandt unge i forbindelse med diskoteksbesøg og lignende i 

weekenden. 

Laukkanen, Mari-Elina: “Kuhinaa kulisseissa. Kun suomalainen mies myy 

potenssiaan”. (Prassel i det fördolda. När den finska mannen säljer sin 

potens.) Stakes. Rapporter 231. Helsingfors 1998. ISBN 951-33-0765-4. 

Den kvalitativa prostitutionsundersökningen gäller 18 finska män som säljer sexualtjänster. 

Eftersom fenomenet är outforskat, har man valt ett beskrivande grepp för utredningen av 

verksamhetsprinciperna inom den manliga sexualhandeln. Männen studeras i egenskap av 

sexarbetare och som instrument används männens moraliska tolkningar i fråga om att 

behärska och hantera sitt eget liv och sin verksamhet. Den undersökta prostitutionsformen är 

i det stora hela oorganiserad och en stor del av intervjuobjekten idkar verksamheten som 

bisyssla. De intervjuade männen hör inte till samhällets problembarn, de är däremot i 

genomsnitt välutbildade. I den materialbaserade betraktelsen har man konstruerat två 

kärnkategorier: hedonistiskt och ekonomiskt orienterade "glädjegossar". 

Majgaard, Poul: “Mediestormen og pædagogerne”. I: Socialpædagogen nr. 2, 

jan. 99. Hvad stiller socialpædagoger op overfor pressen, når børn udsættes for 

voldsomme seksuelle overgreb. Journalister vil vide noget om børn, om forældre og om 

bahandlingssystemets fejlslagne planer. Men pædagoger har tavshedspligt. 

Månsson, Svend Axel & Ulla-Carin Hedin: “At bryde matthæuseffekten - om 

kvinders opbrud fra prostitutionen”. I: SOCIAL KRITIK nr 61 februar, 

København 1999, s. 32-47. 

Nyhagen, Elisiv Bakketeig & Ragnhild Hennum: “Mødre til barn utsatt for 

55

56 

NSfK 

incest”. I: Kvinder på randen. Kongstad, Annalise, Britta Kyvsgaard & 

Anette Storgaard (red.). Aarhus Universitetsforlag, Århus 1998. 

Pedersen, Lone Marie & Kurt Johansen: “Det glade livs bagside”. I: 

Socialpædagogen nr. 2, januar 1999. Artiklen beskriver arbejdet på PRO-Centret i 

København, der blev oprettet i sommeren 1997. 

Rying, Mikael: “Dödligt våld och försök till mord eller dråp”. Ur 

‘Brottsutvecklingen i Sverige 1995 – 1997’. BRÅ-rapport 1998:2. I: 

Ahlberg, J, (red.), särtryck nr 39, Kriminologiska institutionen, Stockholms 

universitet 1998, ISSN 1104 9170. 

Sandven, Jon Werner: "En bølge av blind vold skyller over landet..." : en 

analyse av Dagbladets kampanje: “stopp volden”. Hovedfagsavhandling 


Snare, Annika: “Kvinde, der dræber − et billedgalleri”. I: Materialisten 4-98. 

26. Årgang, Oslo. 

Snare, Annika: “Kvinder som dræber - et pinakotek”. I: Kvinder på randen. 



Psykiatri 

Faber, Marianne: Rettspsykiatrien - sett med Sakkyndigøyne. Hovedfags- 

avhandling ved institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, 1998. 

Hauberg, Vibeke: “Domstolskontrollen i psykiatrien er mangelfuld”. I: LOV & 

RET nr. 5, København 1998. 

Viljugrein, Tone: Pårørende til psykisk syke. Hovedfagsavhandling ved 

institutt for kriminologi, Universitetet i Oslo, 1998. 

Ret og samfund 

Aaltonen, Anne: “Sovittu juttu - sopuhinta. Rikossovittelun 

kustannusvaikutukset oikeuskäsittelyyn verrattuna”. (Förlikning - till 

rimligt pris. Kostnadseffekterna av brottsförlikning jämfört med behandling 

i rättsinstans.) Stakes. Rapporter 230. Helsingfors 1998. ISBN 951-33- 

0763-8. I undersökningen utreds nyttan och kostnadseffekterna av brottsförlikning för 

staten, kommunerna, förbrytarna, brottsoffren och förlikningspersonalen. Syftet med 

utredningen är att på detta sätt kartlägga effektiviteten av hur samhällets resurser används 

samt hur kostnadseffekterna av förlikningen fördelar sig mellan parterna. Undersökningen 

visar, även i sin begränsade form, att förlikning är samhällsekonomiskt lönsam verksamhet. 

Förlikningsförfarandet effektiverar resurshantering varigenom den sociala välfärden ökar. 

Den största nyttan får staten. Bäst sparar man om man kan besluta om förlikning redan under 

polisutredningen.


Bergengen, Bjørnar: ”Housekultur”. I: Materialisten nr. 2/3-98, Oslo. ISSN 

0801–3055. 

Brännberg, Tore: “Hooliganisme - et broget begreb i tiden!” I: SOCIAL 

KRITIK nr. 61, København, februar 1999, s. 84-93. 

Erhvervsministeriet: “Rådgiveransvar”. Betænkning nr. 1362. Erhvervs- 

ministeriet, København 1998. ISBN 87-601-7802-7. 

Høigård, Cecilie: “Tidstyvene. Om utviklingen av Universitetet”. I: 

Materialisten nr. 2/3 – 98, Oslo. ISSN 0801 – 3055. 

Jacobsson, Katarina: Social kontroll - en begränsad litteraturgenomgång, 

Kriminalvetenskapligt nätverk i Lund 1998:3. ISSN 1104-1153. 

Lingås, Lars Gunnar: Legg ned sosialkontorene. Kommuneforlaget, Oslo 

1998. Debattbok hvor hovedbudskapet er dette: Få det sosiale arbeidet tilbake til 

sosialkontorene. Overlat saksbehandlingen av økonomiske saker til ansatte og instanser som 

er godt kvalifiserte til å håndtere rettigheter og likebehandling. La sosialarbeiderne gjøre det 

de kan bedre enn mange andre: råd og veiledning, behandling og rehabilitering. 

Lund-Andersen, Ingrid: “Lesbiske kvinders rettigheder i familieretten”. I: 



Minun metodini. (Min metod). Häyhä, Juha (red.). Werner Söderström 

Lakitieto Oy. Helsingfors 1997. ISBN 951-670-004-7. I antologin berättar 17 

rättsvetenskapare sin åsikt om metoden i rättsforskning. Boken innehåller bl a Tapio Lappi- 

Seppäläs artikel om straffrättslig forskning och dess relation till beslutfattande. 

Oikeustiede Suomessa 1900-2000. (Rättsvetenskap i Finland 1900-2000). 

Kangas, Urpo (toim.). Werner Söderström Lakitieto Oy. Helsingfors 1998. 

ISBN 951-670-017-9. Boken är en historik om rättsvetenskapens utbildning och 

forskningen i detta århundrade. Rättsvetenskapliga specialister har skrivit mikrohistoriker 

om deras egna forskningsområden. Boken innehåller dessutom en matrikel om doktorer som 

har disputerat i juridik under detta århundrade. 

Ravn, Lene: “Er omskærelse strafbar?” I: Kvinder på randen. Kongstad, 

Annalise, Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard (red.). Aarhus Universitetsforlag, 

Århus 1998. 

Sernhede, Ove: “Mens vi venter på Mandela. Om indvandrerudstødelse og 

modstandskulturer i Det Nye Sverige”. I: SOCIAL KRITIK 61, København, 

februar 1999. s. 94-103. Artiklen beskriver et multietnisk hiphop-kollektiv, der 

definerer sig selv som repræsentanter og talsmænd for en ny, etnisk underklasse. 

Thörn, Håkan: “Hitlers kamp mod ambivalens: Nationalsocialisme og 

modernitet”. I: SOCIAL KRITIK 61, København februar 1999. s 104-18. I 

artiklen argumenteres for, at et centralt aspekt af tidens højreekstremistiske bevægelser 

ligger i deres ideologi. Som ideologisk tekst passer Mein Kampf endnu engang ind i tiden. 

57

58 

NSfK 

Forskning uden for Norden 

Bauck, Hans Jørgen: Hvordan brukes kriminalitetsbegrepet i internasjonal 

sammenheng? USAs intervensjon i Panama i 1989. Hovedfagsavhandling 


Bondeson, Ulla V.: “Global Trends in Correction”. In: International Annals of 

Criminology, 1998, s. 91-116. 

Crime and Criminal Justice Systems in Europe and North America 1990- 

1994. Kangaspunta, Kristiina, Matti Joutsen &Natalia Ollus (Red.) HEUNI, 

Helsinki 1998. ISBN 951-53-1365-1. 63 s. 

Graham, John & Trevor Bennet (redigerat och förnyat Mikael Scheinin): 

“Rikoksentorjunnan strategioita Euroopassa ja Pohjois-Amerikassa”. 

(Strategier av brottsprevention i Europa och Nord-Amerika.) Rättspolitiska 

forskningsinstitutet. Publikationer 156. Helsingfors 1998. ISBN 951-704- 

225-6. ISSN 0357-0126. Den original engelska publikationen from år 1995 var en av 

de mest omfattande generella presentationer av brottsprevention. Den här finska 

översättningen har kompletterats med nya - särskilt nordiska - evalueringar. 

“The Baltic Region: Insights in Crime and Crime Control”. Scandinavian 

Studies in Criminology, vol. 15. 1998. Aromaa, Kauko (ed.). Pax forlag, 

Oslo 1998. 

von Hofer, Hans m fl.: “Internationell kriminalstatistik, en kortfattad 

inventering”. Ur ‘Brottsutvecklingen i Sverige 1995 – 1997’. BRÅ-rapport 

1998:2. Ahlberg, J, (red.), särtryck nr 40, Kriminologiska institutionen, 

Stockholms universitet, Stockholm 1998. ISSN 1104 9170.


59

60 

NSfK 

Rådsmedlemmer: 

Flemming Balvig, Danmark Anette Storgaard, Danmark 

flemming.balvig@jur.ku.dk as@jura.u.dk 

Retsvidenskabeligt institut D Juridisk Institut, Aarhus Universitet 

Sankt Peders Stræde 19 Afdeling for proces- og kriminalvidenskab 

DK-1453 København K Bartholins alle 34, Bygning 340 

Tlf.: +45 35 32 33 25 DK-8000 Århus C 

Fax: +45 35 32 33 34 Tlf.: +45 89 42 13 59 

Fax: +45 86 19 44 63 

Britta Kyvsgaard, Danmark Raimo Lahti, Finland 

bky@jm.dk raimo.lahti@helsinki.fi. 

Justitsministeriet, Adm. Afd. Juridiska fakulteten 

Slotsholmsgade 10 PB 4, FIN-00014 Helsingfors Universitet 

DK-1216 København K Tlf.: +358 9 1912 2448 

Tlf.: +45 33 95 41 84 Fax: +358 9 1912 3090 

Fax: +45 33 93 35 10 

Kauko Aromaa, Finland Jukka Lindstedt, Finland 

kauko.aromaa@om.vn.fi jukka.lindstedt@om.vn.fi 

Rättspolitiska forskningsinstitutet Justitieministeriet, 

PB 1200, FIN-00101 Helsingfors lagberedningsavdelningen 

Tlf.: +358 9 1825 8050 Södra Esplanaden 10 

Fax: +358 9 1825 7865 PB 1, FIN-00131 Helsingfors 

Tlf.: +358 9 1825 7725 

Fax: +358 9 1825 7737 

Erlendur S. Baldursson, Island Ragnheidur Bragadóttir, Island 

erlendur.baldursson@skima.is rb@rhi.hi.is 

Fangelsismálastofnun, Borgartuni 7 Háskóli Islands 

IS-105 Reykjavík Lagadeild, Lögberg 

Tlf.: +354 520 5009 v/Sudurgata 

Fax: +354 520 5019 IS-150 Reykjavik 

Tlf.: +354 525 4386 

Fax: +354 525 4388 

Ragnheidur Hardardóttir, Island Sturla Falck, Norge 

Ragnheidur.hardardottir@isgatt.is sturla.falck@isaf.no 

Rigsadvokaten Norsk institutt for forskning om oppvekst, 

c/o Ragnheidur Hardardóttir velferd og aldring (NOVA) 

Hverfisgata 4 - 6 Munthesgt. 29 

IS-150 Reykjavik N-0260 Oslo 

Tlf: +354 530 1600 Tlf.: +47 22 54 13 13 

Fax:+354 530 1606 Fax: +47 22 54 12 01


Hedda Giertsen, Norge Ellinor Houm, Norge 

hedda.giertsen@jus.uio.no Ila landsfengsel 

Institutt for kriminologi PB 1 Røa 

PB 6872, St. Olavs Plass N-0701 Oslo 

N-0130 Oslo Tlf.:+47 67 16 11 93 

Tlf.: +47 22 85 01 44 Fax:+47 67 14 98 40 

Fax: +47 22 85 02 52 

Jerzy Sarnecki, Sverige Marie Torstensson, Sverige 

jerzy.sarnecki@crim.su.se marie.torstensson@phs.pi.se 

Kriminologiska Institutionen Polishögskolan Forskningsenheten 

Stockholms Universitet Sörentorp 

S-106 96 Stockholm S-171 92 Solna 

Tlf.: +46 8 16 21 02 Tlf.: +46 8 401 67 46 

Fax: +46 8 15 78 81 Fax: +46 8 401 66 99 

Annika Brickman 

annika.brickman@justice.ministry.se 

Justitiedepartementet 

Rosenbad 4 

S - 103 33 STOCKHOLM 

Tlf.:+46 8 405 46 30 

Fax: +46 8 405 48 95 

61

Nordisk Kriminologi 25(1) 1999 - Scandinavian Research Council ...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?