Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Sundhedsundersøgelsen 

i Avanersuaq 

2010 

Peter Bjerregaard 

Inger Katrine Dahl-Petersen

SIF’s Grønlandsskrifter nr. 23 

Sundhedsundersøgelsen i 

Avanersuaq 2010 



SIF’s Grønlandsskrifter nr. 23 

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 

Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-Petersen 

Copyright © Statens Institut for Folkesundhed, København 2011 

Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, 

der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes 

tilsendt. 

Oversættelse: Kunuk Kristiansen 

Layout: Susanne Brenaa Reimann 

Foto side 12 er en beskåret version af et foto hentet på www.thulesundhed.dk; foto side 75: Camilla Gohr 

Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen (579) 

Omslag: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 

Forsidefoto: Peter Bjerregaard 

Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 

Oplag: 600 eks. 

Publikationen kan købes ved henvendelse til: 

Statens Institut for Folkesundhed 

Øster Farimagsgade 5A, 2. 

1353 København K 

sif@si-folkesundhed.dk 

www.si-folkesundhed.dk 

ISBN: 87-7899-189-7 

Elektronisk ISBN: 87-7899-190-0 

ISSN: 1601-7765 

Pris: 100 kr. 

Statens Institut for Folkesundhed

Forord 

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq er iværksat af 

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik, Kalaallit Nunaanni 

Namminersorlutik Oqartussat (Departementet for Sundhed, 

Grønlands Selvstyre), for at kortlægge forekomsten af en 

række sygdomme og dødsårsager og sammenligne sygdoms- 

og dødelighedsmønsteret i Avanersuaq med resten 

af Grønland. Dette sker, fordi befolkningen i Avanersuaq 

har observeret en øget forekomst af bl.a. kræft, hudlidelser 

og uforklarlige dødsfald, og fordi mange er utrygge ved, om 

dette nye sygdomsmønster kan have noget at gøre med en 

mulig radioaktiv forurening efter en ulykke i 1968, hvor et 

B-52 bombefly med atomvåben styrtede ned på havisen tæt 

ved Pituffik. Undersøgelsen er betalt af den danske stat og 

gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde 

med Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik. 

Undersøgelsen har ikke til formål at påvise eller afvise en 

årsagssammenhæng mellem udsættelse for plutonium og 

bestemte sygdomme. Dertil er befolkningen i Avanersuaq 

for lille og den forventede eksponering for lav. Desuden eksisterer 

der ikke sygdomme, som med sikkerhed kan siges 

at skyldes plutonium. 

Undersøgelsen består af fire dele, der hver især belyser forskellige 

aspekter af sundhedstilstanden i Avanersuaq: 

1. Interview med borgere i Qaanaaq om deres tanker i 

forbindelse med den radioaktive forurening fra det 

nedstyrtede fly og om sundhed og sygdom i relation 

hertil. 

2. En analyse af dødsårsagsregisteret og cancerregisteret 

med henblik på forskelle mellem befolkningen i 

Avanersuaq og resten af landet. 

3. En befolkningsundersøgelse med interview, kliniske 

målinger, blodprøver mv., som tillader en sammenligning 

med sundhedstilstanden i resten af landet, 

hvor der i 2005-2009 er gennemført en tilsvarende 

undersøgelse. Befolkningsundersøgelsen har især 

fokus på hjertekarsygdom, diabetes, hudsygdomme 

og andre almindeligt forekommende sygdomme. 

4. Et tilbud om en individuel lægeundersøgelse til alle 

borgere i Avanersuaq. Lægeundersøgelsen tager udgangspunkt 

i sygdomme, som patienten mener kan 

have sammenhæng med udsættelse for radioaktiv 

stråling fra plutonium. 

Den foreliggende rapport handler om de tre første delundersøgelser. 

Morten Grønbæk 

Direktør 


Syddansk Universitet 


Professor 




3

4 


Indholdsfortegnelse 

Hovedkonklusioner og anbefalinger ......................................................................................................... 7 

Resumé ................................................................................................................................................... 9 

Baggrund ................................................................................................................................................ 13 

Den aktuelle sag .......................................................................................................................................................... 13 

Miljøundersøgelser og eksponering .............................................................................................................................. 13 

Helbredsskadelige effekter af plutonium ...................................................................................................................... 15 

Thulearbejderne .......................................................................................................................................................... 16 

Befolkningen ............................................................................................................................................................... 16 

Tanker og bekymringer om radioaktiv forurening blandt indbyggerne i Qaanaaq. Et kvalitativt studie .......... 19 

Baggrund og formål med undersøgelsen ....................................................................................................................... 19 

Resultater ................................................................................................................................................................... 21 

Konklusion og sammenfatning af interviewpersonernes udsagn .................................................................................... 38 

Undersøgelsens betydning for sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq ........................................................................... 39 

Forskernes fortolkning ................................................................................................................................................. 39 

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie .................................................................. 43 

Indledning ................................................................................................................................................................... 43 

Resultater ................................................................................................................................................................... 44 

Konklusion .................................................................................................................................................................. 49 

Livsstil og helbred i Avanersuaq. En befolkningsundersøgelse blandt voksne ............................................. 51 

Introduktion ................................................................................................................................................................ 51 

Levevilkår og livsstil ..................................................................................................................................................... 53 

Sygdom og helbred ...................................................................................................................................................... 64 

Psykosocial sundhed ................................................................................................................................................... 72 

Brug af og tilfredshed med sundhedsvæsenet .............................................................................................................. 76 

Konklusion .................................................................................................................................................................. 76 

Litteratur ................................................................................................................................................. 79 

Bilag 1. Den kvalitative undersøgelses materiale og metode ...................................................................... 81 

Bilag 2. Registerundersøgelsens materiale og metode ............................................................................... 83 

Bilag 3. Befolkningsundersøgelsens materiale og metode ......................................................................... 89 

Bilag 4. Metoder i hudundersøgelsen ....................................................................................................... 95 


5

6 

Kortet viser området, der mistænkes for forurening, og hvor 

Risø i 2008 har gennemført undersøgelser af landjorden på 

særligt udvalgte steder. Kortet er brugt som udgangspunkt 


for de interview, som indgår i undersøgelsen. Flyikonet angiver 

den omtrentlige placering for flystyrtet. Gengivet med 

tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen.

Hovedkonklusioner og anbefalinger 

Bevidstheden om forurening med plutonium fra ulykken i 

1968 spiller en stor rolle for en del af indbyggerne i Qaanaaq, 

herunder især usikkerheden omkring påvirkningen af 

helbredet for mennesker og fangstdyr. 

Der er ikke noget, der tyder på at dødsårsagsmønsteret eller 

kræftforekomsten i Avanersuaq er påvirket i negativ retning 

af en eventuel eksponering for radioaktiv stråling som 

følge af B-52 flystyrtet. 

Sundhedsundersøgelsen viser, at der er store sundhedsmæssige 

problemer i Avanersuaq, men at udsættelse for 

plutonium og anden forurening ikke spiller nogen påviselig 

rolle herfor. 

Som opfølgning på sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 

foreslås følgende initiativer: 

1. Forskere og myndigheder må fremover stræbe efter 

et bedre informationsniveau. Tilbagemeldingen til 

befolkningen skal ske både mundtligt ved f.eks. borgermøder 

og gennem Kap York Radio og skriftligt i en 

form, der er tilgængelig for den almindelige borger. 

Offentliggørelse på en hjemmeside som f.eks. www. 

thulesundhed.dk er ikke tilstrækkeligt. 

• Der er brug for grundig information omkring de 

forskellige former for forurening, hvordan de 

trænger ind i kroppen, og hvordan de påvirker 

helbredet. 

• Der er behov for en mere præcis udmelding om, 

hvordan plutonium indvirker på mennesker og 

fangstdyr og en klar tilbagemelding på undersøgelser 

af miljø, mennesker og dyr. 

2. Det bør undersøges nærmere, om der er sammenhæng 

mellem de høje koncentrationer af PCB og 

pesticider i blodet hos borgere, der har tilbragt længere 

tid i Moriusaq, og udledningen af disse stoffer i 

spildevand og fra affaldsdepoter ved Thule Air Base. 

3. Der er behov for en intensiveret forebyggende indsats 

for at forbedre børns og unges vilkår. 

4. De lokale kostmønstre peger på et behov for en forebyggende 

indsats på kostområdet omfattende både 

kostvejledning og sikring af alternativer til den mest 

forurenede kost. 

5. Der er som i hele Grønland behov for en styrket forebyggende 

indsats over for tobak og alkohol. 

6. Sundhedsvæsenet bør prioritere ressourcer til forebyggelse 

og behandling af kroniske sygdomme. 

• I lyset af de mange klager over hudlidelser bør 

det overvejes snarest at lade en speciallæge i 

hudsygdomme besøge Avanersuaq. 


7

8 


Resumé 

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq er iværksat af Departementet 

for Sundhed, Grønlands Selvstyre, for at kortlægge 

forekomsten af en række sygdomme og dødsårsager 

og sammenligne sygdoms- og dødelighedsmønsteret i Avanersuaq 

med resten af Grønland. Dette sker, fordi befolkningen 

i Avanersuaq har observeret en øget forekomst af 

bl.a. kræft, hudlidelser og uforklarlige dødsfald, og fordi 

mange er utrygge ved, om dette nye sygdomsmønster kan 

have noget at gøre med en mulig radioaktiv forurening efter 

en ulykke i 1968, hvor et B-52 bombefly med atomvåben 

styrtede ned på havisen tæt ved Pituffik. Rapporten består 

af tre delundersøgelser. 

Tanker og bekymringer om 

radioaktiv forurening blandt indbyggerne 

i Qaanaaq 

Rapporten bygger på 23 kvalitative interview. Formålet med 

undersøgelsen var at afdække bekymringer og helbredsklager 

som følge af forurening fra det B-52 bombefly, der styrtede 

ned i 1968 ved Thule Air Base. 

Der tegner sig et billede af, at bekymringerne er mere udtalt 

blandt de, der har oplevet ulykken, har været med til 

oprydningen eller har boet eller opholdt sig i området efterfølgende. 

Karakteristisk for de interviewpersoner der 

angiver, at de er bekymrede, er at det er personer, der er 

afhængige af fangst, eller har haft oplevelser med uforklarlig 

eller uhelbredelig sygdom eller oplevelser med syge familiemedlemmer. 

Udsagn fra flere interviewpersoner peger 

på, at der ligeledes er grupper i befolkningen, som ikke i 

dagligdagen bekymrer sig over den radioaktive forurening 

med plutonium. Det er især den helt unge generation, der i 

højere grad fokuserer på fremtidens muligheder. 

Mange interviewpersoner er ikke kun bekymret over den 

radioaktive forurening, men også over den forurening, der 

stammer fra affald fra Thule Air Base og tungmetaller fra de 

omkringliggende have. Flere interviewpersoner udtrykker 

bekymring for, at der stadigvæk ligger en fjerde bombe på 

bunden af Bylot Sund, som forurener det omkringliggende 

havmiljø. Det har gentagne gange været undersøgt, om der 

kan være en fjerde bombe på bunden af Bylot Sund, hver 

gang med negativt resultat. Ikke desto mindre er dette en 

hårdnakket myte. Det er næppe muligt eller ønskeligt at undersøge 

sagen på ny, men myndighederne skylder befolkningen 

en klar tilbagemelding. 

Flere interviewpersoner peger på, at bekymringer om forurening 

med plutonium og syge fangstdyr er årsagen til, 

at færre bruger området omkring nedstyrtningsstedet til 

fangst og fiskeri i dag. Nogle interviewpersoner spiser ikke 

længere fangst fra området, der mistænkes for forurening. 

Formanden for fangerforeningen anbefaler at afholde sig 

helt fra at spise fangstdyr fra området. Der er dog også eksempler 

på interviewpersoner, der ikke har ændret deres 

kostvaner, og for hvem muligheder for fangst opvejer bekymringen 

over forurening. 

Der findes forskellige former for forurening af omgivelserne 

i Avanersuaq, og disse blandes naturligt nok sammen i befolkningens 

bevidsthed. Der er brug for en grundig information 

omkring de forskellige former for forurening, hvordan 

de trænger ind i kroppen, og hvordan de påvirker helbredet. 

Det fremgår især af de politiske baggrundspapirer for sundhedsundersøgelsen, 

men også i et vist omfang af interviewerne, 

at befolkningen har observeret et ændret sygdomsmønster 

i Avanersuaq siden 1960’erne. Det er uden tvivl 

korrekt, men sygdomsmønsteret har ændret sig i hele landet 

siden 1960’erne. Almindeligt forekommende sygdomme 

sættes i Avanersuaq ofte i forbindelse med udsættelse 

for plutonium eller anden forurening, uden at sådanne 


9

10 

sammenhænge tidligere er beskrevet i den lægevidenskabelige 

litteratur. 

Hudproblemer er de helbredsklager, der af flest interviewpersoner 

relateres til radioaktiv forurening med plutonium. 

Herudover søger flere interviewpersoner at forklare 

mange almindeligt udbredte sygdomme såvel som sygdomme 

uden nogen umiddelbart kendt årsag og tidlig død 

med udsættelse for radioaktiv forurening. Interviewpersoner 

fra sundhedsvæsenet oplever dog ikke i det daglige, at 

sygdom i nævneværdigt omfang relateres til radioaktiv forurening 

med plutonium. 

Oplevelsen af mangel på information er væsentlig for at 

forstå den bekymring og mistillid, der bliver udtrykt af interviewpersonerne. 

Det er en almindelig opfattelse, at forskere 

og myndigheder kommer til Qaanaaq, gennemfører 

deres undersøgelser, bringer blodprøver og andet ud af 

landet, og aldrig fortæller befolkningen om resultaterne. I 

lyset af den store indsats, der er gjort for at offentliggøre 

undersøgelsesresultater både skriftligt og ved borgermøder, 

er dette skuffende. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn 

ved befolkningens oplevelse af manglende information, og 

forskere og myndigheder må fremover stræbe efter et bedre 

informationsniveau. Tilbagemeldingen til befolkningen 

skal ske både mundtligt ved f.eks. borgermøder og gennem 

Kap York Radio og skriftligt i en form, der er tilgængelig for 

den almindelige borger. Offentliggørelse på en hjemmeside 

som f.eks. www.thulesundhed.dk er ikke tilstrækkeligt. 

Der efterspørges en klar og fyldestgørende information om 

forureningens udbredelse. En mere præcis udmelding om, 

hvordan plutonium indvirker på mennesker og fangstdyr og 

en klar tilbagemelding på undersøgelser af miljø, mennesker 

og dyr kan være med til at berolige indbyggerne i Qaanaaq. 

Helt konkret er der et ønske om en grundig undersøgelse 

af fangstdyrene i et lokalt laboratorium for fangstdyr. 

Det går igen i mange interview, at man nærer en udbredt 

mistillid til myndighederne og personer, der opfattes som 

repræsentanter for myndighederne: Amerikanerne, danskerne, 

Selvstyret, forskerne. En del interviewede mener, at 

der stadig er oplysninger, som holdes hemmelige. Flere interviewede 

har en oplevelse af forskelsbehandling, og af at 

myndighederne ikke respekterer befolkningen. Denne oplevelse 

af ikke at blive betragtet som ligeværdige mennesker 

har sandsynligvis rødder tilbage til tvangsflytningen i 1953. 


Dødelighed og kræftforekomst i 

Avanersuaq 

Formålet med denne registerundersøgelse var at afdække, 

om der for perioden 1968-2007 kunne påvises ændringer 

i samlet dødelighed, naturlige dødsfald og dødsfald forårsaget 

af kræft samt i forekomsten af alle former for kræft, 

lungekræft og kræft, der har sammenhæng med radioaktiv 

eksponering, og tilsvarende om der kan påvises forskelle 

mellem Avanersuaq og resten af Grønland. Analyserne blev 

foretaget med udgangspunkt i de to landsdækkende registre 

Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. 

Samlet set må det konkluderes, at der ikke kan påvises en 

forhøjet forekomst i samlet dødelighed, dødelighed af alle 

naturlige årsager eller dødelighed af kræft i Moriusaq eller 

Avanersuaq i forhold til sammenligningsgrupperne Qaasuitsup 

bygder og hele Grønland. Den eneste sygdom, som 

forekommer hyppigere som dødsårsag er kronisk bronkitis 

(i Avanersuaq sammenlignet med Qaasuitsup bygder). Der 

er derimod fundet lavere dødelighed af alle naturlige årsager 

i Avanersuaq og gennemgående højere dødelighed af 

voldelige årsager (ulykker, selvmord og drab). 

Der er ikke fundet forskelle i kræftmønsteret ved sammenligning 

af alle der på et tidspunkt har boet i Moriusaq (”Moriusaq 

kohorten”), et tværsnit af indbyggerne i Moriusaq 

og Avanersuaq med bygderne i Qaasuitsup kommune og 

hele Grønland. De former for kræft, der kan tænkes at være 

fremkaldt af stråling fra plutonium eller andre stoffer fra 

B-52 ulykken, er lungekræft, knoglekræft, leverkræft, leukæmi 

og lymfomer. Af disse er lungekræft langt den hyppigste, 

idet den udgør 88% af de muligt strålerelaterede 

kræftformer i hele Grønland. Langt de fleste tilfælde af 

lungekræft skyldes tobaksrygning, og det har ikke været 

muligt i dette registerstudie at korrigere for eventuelle forskelle 

med hensyn til rygning. Forekomsten af disse kræftformer 

er ikke højere i de to Moriusaq befolkninger eller i 

hele Avanersuaq hverken sammenlignet med bygder i Qaasuitsup 

eller med hele Grønland. 

Der er således ikke noget, der tyder på at dødsårsagsmønsteret 

eller kræftforekomsten i de undersøgte befolkninger 

er påvirket i negativ retning af en eventuel eksponering for 

radioaktiv stråling som følge af B-52 flystyrtet. Der er dog 

tale om små befolkninger og så få dødsfald og tilfælde af 

kræft, at kun meget store forskelle mellem de analyserede 

befolkninger vil give statistisk sikre resultater.

Livsstil og helbred i Avanersuaq 

Formålet med denne befolkningsundersøgelse blandt 285 

voksne indbyggere i Qaanaaq, Siorapaluk, Qeqertat og 

Moriusaq var at give svar på nogle af de spørgsmål, som 

befolkningen i Avanersuaq har stillet om deres helbred, 

herunder specielt om sygdomsmønsteret adskiller sig fra 

sygdomsmønsteret i resten af Grønland og i bekræftende 

fald, om et anderledes sygdomsmønster med rimelighed 

kan henføres til eksponering for plutonium. Der er tale om 

en generel undersøgelse af befolkningens helbred, som 

ikke var specifikt rettet mod eventuelle skadevirkninger af 

plutonium eller anden radioaktiv stråling. 

De 285 deltagere i Avanersuaq adskilte sig med hensyn til 

sociale og socioøkonomiske forhold fra de 2968 deltagere 

fra resten af Grønland. Qaanaaq udmærker sig ved at være 

en ganske lille by, der ligger langt fra resten af byerne i 

Vestgrønland og langt fra resten af Qaasuitsup Kommunia. 

Uddannelsesniveauet var lavere, der var dobbelt så mange, 

der ernærede sig som fangere eller fiskere, boligforholdene 

var noget dårligere, og både velstand og indkomst var ringere 

i Avanersuaq end i resten af landet. De fleste deltagere 

var vokset op i Avanersuaq; mange havde oplevet alkoholproblemer 

eller vold i deres barndomshjem. 

En væsentlig del af undersøgelsen omhandlede målinger 

af risikofaktorer for langvarig sygdom, de såkaldte KRAM 

faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Kosten i Avanersuaq 

indeholdt flere traditionelle fødemidler, specielt sæl 

og hval, og mindre frugt og grønt end i resten af landet. Der 

var flere rygere i Avanersuaq. Alkoholforbruget var højere i 

Avanersuaq især for kvinder, både målt som andelen, der 

overskred Sundhedsstyrelsens daværende anbefalinger, 

andelen med et muligt skadeligt forbrug og andelen af rusdrikkere, 

hvorimod udbredelsen af hashrygning var mindre. 

Mønsteret for fysisk aktivitet adskilte sig ikke fra resten af 

Grønland, bortset fra en lavere forekomst af stillesiddende 

aktivitet for kvinder i Avanersuaq. 

Det større forbrug af havpattedyr i Avanersuaq afspejlede 

sig i en betydeligt højere koncentration af kviksølv i blodet 

blandt deltagerne i Avanersuaq. Det meste af dette kviksølv 

formodes at stamme fra narhvaler. Derimod var der ikke en 

tilsvarende stor forskel på koncentrationen af PCB og pesticider, 

der også stammer fra den traditionelle kost. En af 

grundene til, at der var større forskel på koncentrationen af 

kviksølv end af PCB og pesticider, kan være, at kviksølv afspejler 

forbruget af kalaalimernit inden for de seneste par 

måneder, mens PCB og pesticider afspejler forbruget gennem 

hele livet. Næsten alle kvinder i alderen 18-44 år over- 

skred den canadiske grænseværdi for kviksølv i blodet hos 

gravide. To tredjedele af alle deltagere både i Avanersuaq 

og resten af landet overskred den canadiske ”level of concern” 

for PCB. 

Der blev konstateret en statistisk sikkert forhøjet koncentration 

af PCB og pesticider - men ikke af kviksølv - i blodet 

hos deltagere, der oplyste at have opholdt sig i længere tid 

i Moriusaq, selv efter at der statistisk var taget højde for en 

række forhold af betydning for POP koncentrationerne. Forklaringen 

kan være, at Moriusaq indbyggernes kostvaner 

adskilte sig fra de øvrige deltageres på en måde, som ikke 

opfanges af spørgeskemaet eller at der var forskelle på andre 

områder end det, der blev taget højde for i analyserne, 

men det kan ikke udelukkes, at de havpattedyr, der fanges 

af fangerne fra Moriusaq har et højere indhold af POP’er 

end havpatttedyr fra andre dele af Avanersuaq. Dette bør 

undersøges nærmere. 

I gennemsnit var det selvvurderede helbred dårligere i Avanersuaq 

end i resten af landet, men for yngre kvinder var 

det bedre i Avanersuaq. Forekomsten af langvarig sygdom 

og af aktuelle gener og symptomer var ens i Avanersuaq og 

resten af landet, og det var som i resten af landet sygdomme 

og gener i muskler og led, der var mest udbredt. Det var 

altså ikke på grund af større forekomst af sygdom, at det 

selvvurderede helbred var dårligere i Avanersuaq. 

Undersøgelsen belyser nogle af de almindeligste risikofaktorer 

for hjertekarsygdom, nemlig rygning, forhøjet kolesterol, 

overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes. Risikoen 

for at udvikle hjertekarsygdom stiger, jo flere risikofaktorer 

man har. I Avanersuaq var andelen af deltagere med mindst 

fire af disse risikofaktorer betydeligt højere end i resten af 

landet. Dette skyldtes for mænds vedkommende især flere 

rygere, flere med forhøjet blodtryk og flere med diabetes, 

mens det for kvinders vedkommende især skyldtes rygning. 

Forekomsten af diabetes var især for mænds vedkommende 

en del højere i Avanersuaq end i resten af landet. Dette er 

der ikke nogen umiddelbar forklaring på. 

Forekomsten af hudsygdomme var ikke større i Avanersuaq 

end i resten af landet, men hudsygdomme blev undersøgt 

mere detaljeret i Avanersuaq. Der blev fundet mange hudsygdomme, 

men ikke nogen, som havde kendt, specifik 

ætiologisk årsagssammenhæng med udsættelse for radioaktiv 

stråling eller kunne relateres til anden forurening. 

Der var endnu flere blandt deltagerne i Avanersuaq end i 

resten af landet, der angav at have forsøgt selvmord, især 


11

12 

for mændenes vedkommende. Der var også foruroligende 

mange af deltagerne, især blandt kvinderne, der angav at 

have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, 

ungdommen eller som voksne. Og udsættelse for almindelig 

vold forekom hyppigere end i resten af landet. 

Endelig blev der udtrykt en del utilfredshed med sundhedsvæsenet, 

blandt andet stor utilfredshed med de mange, 

skiftende læger. Utilfredsheden var på samme niveau som 

i resten af Grønland, men dette kunne ikke direkte tolkes 

som, at sundhedsvæsenets ydelser var på samme niveau 

som i resten af Grønland. 

Der blev foretaget sammenligninger mellem de deltagere, 

der havde opholdt sig mest i området nærmest flystyrtet i 


1968, og resten af deltagerne fra Avanersuaq, uden at det 

var muligt at påvise nogen forskelle hvad angår selvvurderet 

helbred, langvarig sygdom, gener, diabetes eller hudsygdomme. 

Samlet set kunne undersøgelsen ikke påvise helbredseffekter, 

der kunne sættes i forbindelse med eksponering for 

plutonium eller andre former for radioaktiv eller ikke-radioaktiv 

forurening. Der var derimod udtalte forskelle i sociale 

forhold, levevilkår og livsstil mellem deltagerne i Avanersuaq 

og resten af landet. Der var desuden større forekomst af 

diabetes og andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, ligesom 

selvmordsforsøg, vold og seksuelle overgreb forekom i 

større omfang i Avanersuaq end i resten af Grønland.

Baggrund for sundhedsundersøgelsen 

Inughuit (på dansk polareskimoer) er navnet på den oprindelige 

befolkning i det nordligste Grønland, dvs. Qaanaaq 

og bygderne Savissivik, Moriusaq, Qeqertat og Siorapaluk, 

svarende til den tidligere Qaanaaq Kommunia. Der bor nu 

også en del mennesker, der oprindelig stammer fra Vestgrønland 

og Danmark, i området. 

Inughuit har mere end resten af Grønlands befolkning været 

ofre for stormagternes indgriben i deres tilværelse. Thule 

Air Base blev indviet i 1952. I 1953 blev alle 116 indbyggere 

på den største boplads Uummannaq tvunget til at flytte 

til fangstpladsen Qaanaaq, fordi amerikanerne ønskede 

at udvide Thule Air Base. Tvangsflytningen blev villigt gennemført 

af USA’s allierede Danmark, der i datidens koldkrigsperspektiv 

næppe havde andre muligheder, men flytningen 

kan efter forfatternes opfattelse have lagt grunden 

til den mistro til udefrakommende autoriteter, utryghed og 

følelsen af at være dårligt informeret og ofre for et større 

spil, som spiller en stor rolle i den aktuelle sag. 

I 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly med fire kernevåben 

ned på havisen i Bylot Sund 12 km fra Thule Air 

Base. Plutonium, tritium a , andre radioaktive stoffer, flybrændstof 

og anden forurening blev spredt over nogle kvadratkilometer 

ved den efterfølgende eksplosive brand. Forureningen 

blev søgt fjernet, og der har efterfølgende været 

gennemført talrige undersøgelser af miljøet og af de personer, 

der var beskæftiget med oprydningen. De undersøgelsesrapporter, 

der er publiceret, har alle påvist en lille og 

geografisk begrænset radioaktiv forurening og ikke nogen 

øget sygelighed og dødelighed, men lokalbefolkningen og 

de tidligere thulearbejdere har sat spørgsmålstegn ved pålideligheden 

af data og tolkningen heraf. 

Avanersuaq er et tyndt befolket yderdistrikt, der kun i mindre 

omfang har haft mulighed for at deltage i samfundsud- 

a Radioaktiv isotop af brint. 

viklingen i det moderne Grønland, hvis tyngde ligger i det 

centrale Vestgrønland. I 2010 blev den tidligere Qaanaaq 

Kommunia en del af storkommunen Qaasuitsup Kommunia, 

der omfatter hele Vestgrønland fra Kangaatsiaq og nordpå, 

men om dette skaber større udjævning mellem Qaanaaq og 

resten af Grønland, vil kun tiden vise. 

Den aktuelle sag 

Baggrunden for den aktuelle sundhedsundersøgelse i Avanersuaq 

er, at resultater fra Risø’s undersøgelse i 1997 viste, 

at tidligere beregninger af den samlede mængde plutonium 

på havbunden muligvis ikke havde taget tilstrækkelig 

hensyn til plutoniums binding til partikler, og at der derfor 

kunne være en større mængde plutonium på havbunden 

end tidligere antaget. Der blev derfor påbegyndt et udvidet 

monitoreringsprogram, der også omfattede prøver fra 

jord og luft, og nedsat et samarbejdsudvalg mellem det daværende 

(grønlandske) Direktorat for Familie og Sundhed 

og det daværende (danske) Ministerium for Sundhed og 

Forebyggelse. Dette samarbejdsudvalg har tilrettelagt den 

aktuelle sundhedsundersøgelse, som Departementet for 

Sundhed har ansvaret for. Sundhedsundersøgelsen gennemføres 

af Statens Institut for Folkesundhed og af Departementet 

for Sundhed og betales af den danske stat. 

Miljøundersøgelser og 

eksponering 

Der har været gennemført talrige undersøgelser af havmiljøet 

siden 1968. De første undersøgelser (Project Crested 

Ice) konkluderede 1) at alle fire bomber var disintegreret i 

forbindelse med ulykken (Risø 1970 s. 43); 2) at mængden 

af plutonium i omegnen af Thule Air Base var så lav, at det 

ikke havde helbredskonsekvenser for beboerne i området 

(Risø 1970 s. 63); 3) at der måtte forventes målelig kontaminering 

i retning mod og i Narsaarsuk (Risø 1970 s. 57); 4) at 


13

14 

urinprøver og prøver fra næsen fra indbyggerne i Narsaarsuk 

viste, at der ikke havde været noget måleligt systemisk 

optag af plutonium (Risø 1970 s. 60); og 5) at de målte niveauer 

ikke frembød nogen fare for mennesker eller højere 

dyr, samt at niveauerne var i samme størrelsesorden som 

den normale baggrundsstråling (Risø 1970 s. 79-80). Disse 

konklusioner har siden vist sig at holde stik. 

Risø har senere blandt andet ud fra en forskningsmæssig 

interesse gennemført opfølgende undersøgelser af havmiljøet 

i 1970, 1974, 1984, 1991 og 1997. På grund af mistanke 

om forekomsten af en større mængde plutonium end tidligere 

antaget blev der i 2003 gennemført endnu en undersøgelse, 

denne gang inkluderende nogle jordprøver fra 

fangstpladsen Narsaarsuk, hvor der blev fundet plutonium 

over baggrundsniveauet og knyttet til partikler i jorden 

(Nielsen og Roos 2006). Dette førte til yderligere miljøundersøgelser 

i 2008, som endnu ikke er afrapporteret. 

Den overordnede konklusion på undersøgelserne var i 

2001, at der fortsat er plutonium forurening i sedimenterne 

på havbunden svarende til flystyrtet, men at denne hverken 

transporteres til overfladevandet eller uden for Bylot 

Sund (nedstyrtningsstedet). Koncentrationen af plutonium 


er lavere i dyr og planter end i sedimenterne, og der sker 

ikke nogen opkoncentrering i fødekæden, som det kendes 

fra forurening med f.eks. kviksølv og PCB. En beregning af 

menneskers indtag af plutoniumforurenet lokal kost viste, 

at det samlede indtag i perioden 1968-1995 udgjorde 143 

µSv b svarende til den dosis, der modtages på tre uger fra 

den normale baggrundsstråling, altså en dosis, der er ganske 

ubetydelig set i et helbredsperspektiv (Dahlgaard et al. 

2001; Strand 1995; Aarkrog et al. 1984). 

I 2002 blev der desuden gennemført en undersøgelse af 

havforurening fra Thule Air Base (Glahder et al. 2003). Denne 

undersøgelse, der ikke havde noget at gøre med flystyrtet 

i 1968, men nok med amerikanernes tilstedeværelse i 

området, konkluderede, at der er en betydelig forurening 

med PCB i forbindelse med aktiviteterne på Thule Air Base. 

Der blev påvist en 2-30 gange forhøjet koncentration af PCB 

svarende til svagt forurenede/forurenede områder i Nordsøen. 

Forureningen var lokal inden for et nærområde på 

5-10 km fra Thule Air Base, og det vurderedes, at Thule Air 

Base ikke udgør en væsentlig kilde til forurening i resten af 

b En milliontedel af måleenheden Sievert, der måler den biologiske effekt af radioaktiv 

stråling.

egionen. Blandt de få undersøgte kostemner var koncentrationen 

af PCB i ulkelever 6-30 gange over baggrundsniveauet, 

PCB i kammuslinger 2-10 gange over baggrundsniveauet 

og krom, kobber og bly i hjertemuslinger 2-6 gange 

over baggrundsniveauet. 

Analyser af prøver indsamlet i 2003 viste, at der stadig var 

plutonium i miljøet omkring Bylot Sund. Koncentrationerne 

i havvand, planter og bundlevende dyr var lave, men over 

baggrundsniveauerne. Jordprøver fra Narsaarsuk indeholdt 

ligeledes plutonium, der var meget ujævnt fordelt. Det konkluderes, 

at plutonium i havmiljøet ikke udgør nogen risiko 

for mennesker, selv hvis man spiser muslinger, der har den 

højeste påviste koncentration. Plutoniumforureningen på 

landjorden og i luften bør undersøges nærmere (Nielsen og 

Roos 2006). 

I 2008 gennemførte Risø indsamling af prøver fra landjorden 

i Narsaarsuk samt ved to lokaliteter på sydsiden 

af Qooqqut halvøen, benævnt Kap Atholl og Grønnedal i 

Risø’s rapport. Ved Narsaarsuk blev der fundet forhøjet forurening 

flere steder bl.a. i to dale 2-3 kilometer opstrøms 

ad elven fra dens udmunding. Ved fangststationen Kap Atholl 

blev der konstateret forhøjet forurening, bl.a. ved nogle 

barakker og et område benyttet til overnatning i telt. Ved 

Grønnedal blev der også konstateret nogen forhøjet forurening 

(Risø 2008). Den endelige rapport fra denne undersøgelse 

er pr. 15.6.2011 endnu ikke publiceret. 

I 2009 udkom en rapport fra Dansk Institut for Internationale 

studier (DIIS), som kronologisk gennemgik nøgledokumenter 

med fokus på, hvad der var sket med de våben, der 

var ombord på det nedstyrtede B-52 bombefly. Rapporten 

fra DIIS viser, at alle fire våben blev ødelagt ved nedstyrtningen 

og derfor ikke længere var operationelle. Rapporten 

fastslår, at der ikke er efterladt kernevåben på havbunden i 

Bylot Sund, og resultaterne viste, som titlen angiver: Der er 

ikke nogen bombe, der var ikke nogen bombe, og de ledte 

ikke efter nogen bombe (Christensen 2009). 

Helbredsskadelige effekter af 

plutonium 

Langtidsskadevirkningerne af plutonium er undersøgt 

blandt arbejdere, der har arbejdet med plutonium bl.a. på 

Sellafield i UK, Hanford, Los Alamos og Rocky Flats i USA, 

og Mayak i Rusland (U.S. Department of Health and Human 

Services 2007). I alle studier har arbejderne været udsat for 

plutonium ved indånding. Den dosis, som de undersøgte 

har været udsat for, er betydeligt højere end den formodede 

eksponering af befolkningen i Avanersuaq; f.eks. var 

den laveste eksponeringsgruppe i Sellafield studiet 0-250 

Bq c svarende til en effektiv dosis for alfastråling d på 0-5000 

Sv, mens eksponeringen i Avanersuaq jf. ovenfor er estimeret 

til 143 µSv, altså flere tusinde gange mindre. I Mayak var 

dosis endnu større. 

Plutoniumeksponering kan i teorien ske med kosten, gennem 

åbne sår og ved indånding, men i praksis først og 

fremmest ved indånding. Plutonium, der indtages i kosten, 

optages dårligt i mave-tarmkanalen og udskilles af kroppen, 

før det kan nå at gøre skade (U.S. Department of Health 

and Human Services 2007; World Nuclear Association 

2010). Optaget i mave-tarmkanalen må dog formodes at 

afhænge af den kemiske form, stoffet optræder i, og der 

er ikke udført studier heraf. Plutonium havner fortrinsvis i 

lungerne, leveren og knoglerne. I epidemiologiske studier 

af plutoniumarbejdere, der har været udsat for relativt høje 

doser ved indånding, er der observeret øget forekomst af 

kræft (i lunger, lever og knogler), lungefibrose, blodprop i 

hjernen og i hjertet. Der synes ikke at være studier, der belyser 

effekten af plutonium på fertilitet eller påvirkning af 

arvemassen. Disse er dog generelt følsomme for radioaktiv 

stråling. 

Disse studier kan ikke umiddelbart sættes i relation til situationen 

i Avanersuaq, da de doser, som plutoniumarbejderne 

har været udsat for, er mange gange højere end de 

højest tænkelige eksponeringer blandt den generelle befolkning 

i Avanersuaq, og desuden at eksponeringen kun 

har været ved indånding. Det er derfor vanskeligt at bruge 

resultaterne til at vurdere risikoen for befolkningen i Avanersuaq. 

Plutonium og ikke-radioaktive kontaminanter 

Der har i Grønland været relativt stor offentlig interesse for 

forurening af den traditionelle, marine kost med kviksølv 

og persistente organiske forureningsstoffer (POP) e som pesticider 

og PCB. Det er derfor naturligt, at opfattelsen af de 

forskellige forurenende stoffers egenskaber i et vist omfang 

blandes sammen. Der er foruden de mange undersøgelser 

af og rapporter om plutonium i Avanersuaq også gennemført 

undersøgelser af PCB forurening fra dumpen i Dundas 

c Måleenheden Becquerel, der er enheden for radioaktiv stråling. En Bq svarer til et 

radioaktivt henfald pr. sekund. 

d Alfastråling er radioaktiv stråling, der består af heliumkerner. Denne form for stråling 

rækker kun få cm i luft og kan ikke trænge igennem huden. 

e Forkortelse for Persistent Organic Pollutants, hvilket dækker over en lang række forureningsstoffer 

som pesticider, polyklorerede bifenyler, bromerede flammehæmmere 

osv. som bruges i landbruget og industrien. 


15

16 

(Glahder et al 2003). Det er karakteristisk for kviksølv og 

POP’er, at de opkoncentreres i fødekæden, og at mennesker 

derfor bliver udsat for en meget stor eksponering ved 

indtagelse af marine havpattedyr og fugle. Det forholder 

sig omvendt med plutonium, der kun i meget ringe grad 

optages af levende organismer og ikke opkoncentreres i 

fødekæden. Således er koncentrationen af plutonium i fisk 

f.eks. kun 0,035% af koncentrationen i de omgivende sedimenter 

(Risø 1999 s. 32). 

Thulearbejderne 

Fangere fra Avanersuaq og danske arbejdere på Thule Air 

Base deltog i oprydningsarbejdet efter flystyrtet. I 1986 tog 

Organisationen til Oplysning om Atomkraft sagen op og 

anførte, at en meget stor andel af disse personer var syge, 

og at mange havde fået diagnosticeret kræft. Spørgsmålet 

om erstatning til thulearbejderne var et vigtigt emne i den 

efterfølgende debat (Juel 1996). Registerundersøgelser viste, 

at der ikke var nogen forskel i hospitalsindlæggelser 

(Juel 1992) eller i samlet dødelighed eller dødelighed af 

lungekræft, anden kræft og hjertekarsygdomme mellem de 

mænd, der var ansat i oprydningsperioden, og andre thulearbejdere 

(Juel 1992; Juel 1994; Juel et al. 2005). Der var 

heller ikke nogen forskel i hyppigheden af levendefødte 

børn (Juel 1995). 

For en udvalgt del af thulearbejderne og de grønlændere, 

der havde hjulpet til i forbindelse med ulykken, blev der i 

1987 gennemført målinger af udskillelsen af plutonium i 

urinen (Statens Institut for Strålehygiejne 1988). Det drejede 

sig om 25 grønlændere (fangere og beboere i Narsaarsuk) 

og 53 danskere, der havde arbejdet på Thule Air Base, 

heriblandt de personer, der skønnedes at have haft størst 

risiko for plutonium-indtag. Der påvistes ikke ved denne 

undersøgelse plutonium i de analyserede urinprøver. Idet 

måleusikkerheden tages i betragtning tyder undersøgelsen 

derfor på, at et eventuelt indtag af 239 Pu f hos de undersøgte 

personer som følge af arbejdet på Thule Air Base i 1968 har 

været mindre end 300 Bq. Et indtag på 300 Bq 239 Pu kan beregnes 

at give en person en samlet strålingsdosis gennem 

hele livet på 20 mSv. Den gældende dosisgrænse for stråleudsatte 

arbejdere var i 1987 50 mSv pr. år. Den nugældende 

dosisgrænse er 20 mSv pr. år Der er altså i alle tilfælde 

tale om en meget lav dosis, som i øvrigt er i overensstemmelse 

med målinger foretaget i 1968. 

f En blandt flere radioaktive isotoper af grundstoffet plutonium. 239 Pu har atomvægten 

239 og henfalder med en halveringstid på 24.000 år under udsendelse af alfastråler. 

239 Pu dannes i uranreaktorer og bruges til fremstilling af kernevåben. 


808 tidligere thulearbejdere tog imod et tilbud om en individuel, 

arbejdsmedicinsk undersøgelse. På grund af 

mistanke om en forøget hyppighed af hudlidelsen parapsoriasis 

en plaques g blev der i forbindelse med helbredsundersøgelsen 

på mindste mistanke om hudlidelse 

henvist til speciallæge i hudsygdomme, og ud af 146 henviste 

patienter fik 60 taget hudbiopsier. Der blev i alt blandt 

tidligere thulearbejdere konstateret 9 tilfælde af denne 

sjældne sygdom, der øger risikoen for at udvikle kræft (mycosis 

fungoides, et kutant T-celle lymfom), samt 1 tilfælde 

af mycosis fungoides. Forekomsten er højere end forventet, 

men relationen til eksponering for plutonium er spekulativ. 

Herudover blev der ikke fundet sygdomme eller tilstande, 

der kunne relateres til eksponering for plutonium (Sundhedsstyrelsen 

1991). 

I en ph.d. afhandling konkluderes: ”Det kan med stor sikkerhed 

udelukkes, at Thulearbejderne er blevet påført en 

stor overdødelighed efter flystyrtet. Der er heller ingen holdepunkter 

for teorien om massesterilisation. Undersøgelserne 

er dog ikke så følsomme, at de vil kunne afvise, at en 

lille del af Thulearbejderne kan være blevet syge som følge 

af flystyrtet” (Juel 1996). Den sidste sætning i citatet er et 

udtryk for videnskabelig forsigtighed. Efter en offentlig høring 

i 1995 konkluderede følgegruppen for Thule-sagens 

sundhedsmæssige aspekter, at de hidtil gennemførte undersøgelser 

ikke havde kunnet påvise, at Thule-arbejderne, 

de grønlandske fangere eller den lokale befolkning havde 

fået helbredsskader som følge af radioaktiv eksponering. 

Der kunne ikke påvises nogen optagelse af plutonium hos 

de pågældende som følge af ulykken. Der forelå ikke undersøgelser 

af helbredsskader som følge af eksponering for 

andre farlige stoffer, hvilket derfor ikke kunne udelukkes. 

Der har ikke på noget tidspunkt været helbredsfare ved indtagelse 

af fangst fra området (Sunhedsministeriet 1995). 

Befolkningen 

Der har ikke tidligere været gennemført videnskabelige undersøgelser 

af den generelle befolknings helbred. Qaanaaq 

og Savissivik indgik dog i interviewundersøgelsen ”Sundhedsprofil 

i Grønland” fra 1993-1994, men der blev kun 

gennemført 28 interview de to steder, hvilket er for lidt til at 

kunne sammenligne med resten af Grønland. 

Oplevelse af og frygt for helbredsskader 

Befolkningen i Avanersuaq har ved borgermøder, gennem 

politiske kanaler og ved oprettelsen af foreningen B-52 gi- 

g En sjælden hudsygdom.

vet udtryk for en række oplevede eller frygtede helbredsproblemer, 

der sættes i forbindelse med den radioaktive 

forurening med plutonium fra det nedstyrtede bombefly 

eller mere generelt med forurening fra Thule Air Base. Befolkningen 

i Avanersuaq mener, at der siden 1968 har været 

et helt andet sygdomsbillede i den lokale befolkning 

end tidligere, herunder et forhøjet antal kræfttilfælde, meget 

udbredte tilfælde af forskellige hudsygdomme og en 

række andre sygdomstilfælde, som ikke tidligere forekom 

(Grønlands Hjemmestyre 2006). Der hersker en stigende 

utryghed blandt befolkningen omkring de mulige helbredsskader, 

ikke mindst efter at der er konstateret radioaktiv 

forurening på fangstpladsen Narsaarsuk. Landsstyret fandt 

det derfor væsentligt, at der blev gennemført en grundig 

helbredsundersøgelse af alle personer, der efter 1968 havde 

opholdt sig i Moriusaq og Narsaarsuk. Det var ønsket, 

at denne undersøgelse bl.a. skulle omfatte fertilitet, forekomst 

af kræft, hudlidelser og ledlidelser. Endvidere var 

det ønsket, at efterkommere af personer, der deltog i un- 

dersøgelsen, blev undersøgt for eventuelle fysiske påvirkninger, 

nedsat indlæringsevne og andre handicap (Enoksen 

2005; Departementet for Sundhed 2009). 

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 er et forsøg på 

at imødekomme disse ønsker og besvare de spørgsmål, der 

kan besvares ved anvendelse af videnskabelige metoder 

og individuelle, kliniske undersøgelser. Nogle af de stillede 

spørgsmål har forskerne på basis af metodemæssige overvejelser 

på forhånd opgivet at undersøge; det drejer sig om 

undersøgelser af fertilitet og systematiske undersøgelser 

af efterkommere af personer, der har haft mulighed for at 

være eksponerede, for fysiske påvirkninger, nedsat indlæringsevne 

og andre handicap. Undersøgelsen har afdækket 

det aktuelle sygdomsmønster i Avanersuaq og kan dermed 

bruges fremadrettet til at forbedre sundhedsforholdene i 

bredere forstand. 


17

18 


Tanker og bekymringer om radioaktiv 

forurening blandt indbyggerne 

i Qaanaaq. Et kvalitativt studie 

Inger Katrine Dahl-Petersen, Ingelise Olesen og Peter Bjerregaard 

Baggrund og formål med undersøgelsen 

For at supplere de videnskabelige resultater og politiske 

udmeldinger med information fra personer i lokalsamfundet 

gennemførte Statens Institut for Folkesundhed i marts 

2010 et feltstudie med kvalitative interview i Qaanaaq. Formålet 

med feltstudiet var at danne sig et billede af de tanker 

og bekymringer og helbredsklager, som indbyggerne i 

Qaanaaq forbandt med det B-52 bombefly, der styrtede ned 

i 1968 ved Thule Air Base. Interviewundersøgelsen havde 

endvidere til formål at danne udgangspunkt for de efterfølgende 

befolkningsundersøgelser. 

Den kvalitative interviewundersøgelse giver mulighed for 

at gå i dybden med interviewpersonernes tanker og er så- 

ledes med til at give en forståelse af den verden, som interviewpersonerne 

færdes i ud fra deres fortællinger og 

oplevelser. Det er håbet, at undersøgelsen vil bidrage til at 

skabe åbenhed om befolkningens tanker, oplevelser og bekymringer 

og på den måde være et skridt på vejen mod at 

gøre bekymringerne mindre. 

”Jeg ville ønske at blive fuldt ud informeret om den 

omfattende forurening her i området (området der mistænkes 

for forurening). Ikke bare brudstykker, men en 

fyldestgørende og klar information. Flystyrtet må have 

haft stor indflydelse her i Avanersuaq”. (citat oversat 

fra grønlandsk) 


19

20 

Hvem indgik i undersøgelsen 

Formålet med undersøgelsen var at beskrive og forstå bekymringer 

og tanker blandt indbyggerne i Qaanaaq, og derfor 

indeholder undersøgelsen ikke en talmæssig opgørelse 

af, hvor mange, der deler disse bekymringer. Vi ønskede, 

at gruppen af interviewpersoner var så bredt repræsenteret 

som muligt og med en bred aldersmæssig spredning for at 

opnå så mange perspektiver på emnet som muligt og inviterede 

derfor alle, der havde noget på hjerte til et interview. 

Vi reklamerede bredt for undersøgelsen ved opslag flere 

steder i Qaanaaq, radiospot i lokalradioen og ved et borgermøde 

i medborgerhuset i Qaanaaq. Endvidere informerede 

vi om undersøgelsen på et møde på kommunekontoret. Det 

var ikke nogen forudsætning, at interviewpersonen skulle 

have oplevet ulykken eller have opholdt sig i det område, 

hvor B-52 bombeflyet styrtede ned. Vi opfordrede ligeledes 

personer, der ikke selv var bekymrede, men som havde en 

holdning til emnet til at deltage i et interview. Hovedparten 

af interviewpersonerne meldte sig af egen interesse. Vi 

kontaktede skolen i Qaanaaq med henblik på et interview 

med en skolelærer, idet vi anså det for en vigtig indgangsvinkel 

til at opnå en indsigt i den yngre generations syn på 

forurening. Endvidere kontaktede vi personale i sundhedsvæsenet 

for at indhente viden om sundhedspersonalets 

perspektiver på patienternes helbredsklager i relation til 

stråling. Endelig kontaktede vi formanden for foreningen 

B-52 og formanden for fangerforeningen med henblik på 

et interview, da vi forestillede os, at disse repræsentanter 

i lokalmiljøet kunne bidrage med væsentlig information på 

området. 

Samlet set udgjordes interviewundersøgelsen hovedsagligt 

af personer, der i et eller andet omfang bekymrede sig 

om forurening med plutonium, og en stor andel af interviewpersonerne 

deltog i borgermødet, som talte omkring 

40 deltagere. Vi endte ud med 23 interviewpersoner bredt 

repræsenteret i forhold til alder og køn. Gruppen bestod 

både af personer, der havde oplevet ulykken eller hvis familie 

havde oplevet ulykken, og personer, der ikke havde nogen 

direkte indgangsvinkel til ulykken. Denne heterogene 

gruppe af interviewpersoner afspejlede sig i bredden af de 

perspektiver, der fremkom. Tyve interviewpersoner havde 

bopæl i Qaanaaq. Herudover indgik tre interview med personer, 

der ikke længere boede i Qaanaaq, men som alle har 

en tilknytning til Avanersuaq. Interviewpersonerne bestod 

af 12 mænd og 11 kvinder i alderen fra 26 år til 79 år. 


Om analysen 

Analysen bygger på i alt 23 interview. Endvidere indgår 

supplerende feltnoter fra det introducerende borgermøde 

afholdt i medborgerhuset og fra en radioudsendelse i lokalradioen 

Kap York. 

Analysen er baseret på en meningskategorisering, hvor interviewpersonernes 

udsagn blev placeret i tematiske grupper 

og gennemarbejdet ved diskussion mellem forskerne, 

indtil hver gruppe fremstod som en meningskategori. Analysen 

resulterede i 6 kategorier, som fremstod som meningsfulde 

i forhold til at afdække befolkningens tanker og 

bekymringer. 

1. Forureningens karakter 

2. Forureningens veje 

3. Sygdomme og symptomer, der kædes samme med 

forurening 

4. Ændrede vaner som følge af forurening 

5. Information, kommunikation og mistillid 

6. Hvad kan gøre bekymringerne mindre 

For at bibeholde interviewpersonernes anonymitet er der 

i videst muligt omfang udeladt person- og stednavne, erhverv, 

alder og køn. For at opretholde anonymiteten mest 

muligt har det været nødvendigt at ensrette sproget i citaterne. 

Endvidere er det naturlige talesprog i nogle af citaterne 

ændret til et mere sammenhængende talesprog. Der er 

i den forbindelse lagt stor vægt på ikke at ændre meningsindholdet 

i citaterne. Parenteser er anvendt i citaterne, hvor 

forfatterne har fundet det nødvendigt at præcisere interviewpersonens 

udsagn, og kantede rammer angiver udeladte 

sætninger, der ikke er fundet relevante for forståelsen 

af citatet ([…]). Citatets originalsprog er angivet i parentes 

i de citater, der er oversat fra henholdsvis grønlandsk og 

dansk. For yderligere uddybning af metode henvises til bilag 

1. 

Når der i resultaterne anvendes betegnelsen ”området omkring 

nedstyrtningsstedet” eller ”området der mistænkes 

for forurening”, menes der det geografiske område, hvor 

Risø i 2008 har gennemført undersøgelser af landjorden på 

særligt udvalgte steder. 

Læseren skal huske på, at citaterne er nedskrevet som talesprog. 

De enkelte citater er i det omfang, det var muligt 

uden at ændre meningen af citatet, omskrevet til en sammenhængende 

tekst, men da formålet med denne undersøgelse 

netop var at høre interviewpersonernes beskrivelser,

er talesproget i de fleste tilfælde bibeholdt som udtryksform. 

Resultater 

Forureningens karakter 

Indledningsvist er det vigtigt at forstå hvor den forurening, 

som interviewpersonerne bekymrer sig om, stammer fra. I 

dette afsnit beskrives således de interviewedes udsagn om 

de forskellige forureningskilder. Den radioaktive forurening 

bliver i interviewene omtalt med flere betegnelser, herunder 

plutonium, radioaktivitet og affald, der afgiver stråling. 

Mere end én forureningskilde 

Af interviewene fremgår det, at den forurening, der er årsag 

til bekymring, dækker over flere forskellige forureningskilder: 

”Man taler om to forureninger, den radioaktive forurening 

og forurening fra dumpen i Dundas.[...] Det er 

både plutonium og den her almindelige forurening i 

gåseøjne, fra dumpen i Dundas”. 

Flere interviewpersoner beskriver, at både den radioaktive 

forurening med plutonium og den forurening, der stammer 

fra affald fra blandt andet dumpen ved Pituffik, giver anledning 

til bekymring. 

Forurening fra B-52 bombeflyet 

Den radioaktive forurening bliver af flere interviewpersoner 

beskrevet som at stamme fra en mulig fjerde bombe på 

bunden af Bylot Sund med radioaktivt indhold: 

”Det er det radioaktive fra bomben efter flyulykken [...]. 

Det er ikke bomben i sig selv, der er så farlig, det er 

sådan jeg tænker, men jeg har hørt, at den indeholder 

noget radioaktivt”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Det er således ikke bomben i sig selv, der forurener, men i 

højere grad det radioaktive materiale i bomben, som fortsat 

spreder forurening. Flere interviewpersoner tilkendegiver, 

at de mener oprydningen efter bombeflyets nedstyrtning 

har været utilstrækkelig. 

Tanker om den fjerde bombe og indholdet af radioaktivt affald 

skaber bekymring for om forureningen vil sprede sig. 

I det følgende fortæller formanden for fangerforeningen, 

hvordan han har hørt, at forureningen kan sprede sig med 

havstrømmene, hvilket gør det nødvendigt at holde øje 

med forureningen: 

”Efter hvad jeg hører, så siges det, at den forurening 

som ligger og siver, bliver større og breder sig, […]. 

Derfor mener jeg, at det er vigtigt at følge den forurening,[…] 

også fordi den breder sig sammen med 

havstrømmen”. Formand for fangerforeningen. (citat 

oversat fra grønlandsk) 

Andre interviewpersoner beskriver ligeledes tanker og bekymring 

for, hvordan forureningen kan sprede sig til andre 

dele af Grønland og til den Canadiske kyst med havstrømmene. 

Helt konkret er der blandt nogle interviewpersoner usikkerhed 

om hvorvidt, eller hvor langt forureningen allerede har 

spredt sig. Af interviewene fremgår det, at en interviewperson 

har set skitser over forureningens veje, som røde aftegninger 

i området, hvor bombeflyet styrtede ned. En anden 

interviewperson nævner, at medierne har vist satellitbilleder 

over udbredelsen af forureningen: 

”De har snakket i TV om, at det bliver værre og værre i 

det område (det område der mistænkes for forurening), 

[…] det kan jeg ikke lide.[…] Jeg har set et satellitbillede 

af havet, hvor det breder sig mere og mere”. (citat oversat 


Billeder af radioaktiv forurening, der breder sig, skaber således 

bekymring, derimod mindsker en grundig information 

om havstrømmene for en af interviewpersonerne bekymringen 

for, at forureningen skal brede sig til Qaanaaq: 

”Vi er blevet informeret om, at den forurening ikke vil 

bevæge sig op i vores område (Qaanaaq), fordi forureningen 

er på havbunden og fordi strømmen går den 

vej. Derfor vil den forurening kun bevæge sig til området 

længere nede, fordi havet mellem vores område og 

Canada er meget smalt og derved strømmæssigt ikke 

kommer her op (Qaanaaq området)”. (citat oversat fra 

grønlandsk) 

Der er i interviewene også eksempler på usikkerhed om, 

hvorvidt syge fangstdyr kan være med til at udbrede forureningen. 

De syge fangstdyr, som er set i området omkring 

nedstyrtningsstedet, er også set i området omkring Qaanaaq. 

En af interviewpersonerne fortæller således: 


21

22 

”Det store spørgsmål er, om fangstdyrene flytter sig 

fra område til område. Det er det store spørgsmål, da 

nogle af de dyr, vi fanger her (i Qaanaaq)[…], det kan 

jo være, at de er kommet hertil derfra (området der 

mistænkes for forurening), men det har vi ikke nogen 

beviser på, det kan vi ikke se”. Formand for fangerforeningen. 

(citat oversat fra grønlandsk) 

Forurening fra dumpen ved Pituffik 

Den bekymring, der er knyttet til forurening fra dumpene 

ved Dundas, handler om, at mere affald får dumpen til at 

blive stadig større og på den måde medvirker til, at forureningen 

breder sig fra landet ud i havet og derved kan skade 

havmiljøet: 

”Her i Uummannaq har der været en dump siden 1951 

-53. Alt på dumpen blev bare skubbet ud i vandet med 

store traktorer […], så det landområde er blevet øget 

meget.[…] De har konstant forurenet havet i dette 

område også i dag. Denne gamle dump, jeg har ofte 

sagt til de rette vedkommende, hvorfor, eller hvis man 

samlede alt det affald op på land, så ville forurening af 


havet stoppe. Der er blevet smidt en masse farlige stoffer 

ud i havet f.eks. jernrester, hvis det ikke bliver bjærget, 

så vil det forurene havet ved hjælp at tidevandet. 

Dette store landområde er blevet til helt herud, kun på 

baggrund af affald. Det er noget jeg ofte har nævnt, at 

affaldet bør fjernes indtil den rette grænse mellem land 

og hav. Havet trækker det ud og øger forureningen”. 


En af interviewpersonerne nævner endvidere at have set 

affaldsdunke omkring Pituffik, som er blevet smidt ud i vandet 

med et farligt indhold og en anden at have set tromler 

med farligt indhold. Ifølge interviewpersonen vækker det 

frustration, når dumpen fortsat vokser og farlige tungmetaller 

skader det omkringliggende havmiljø uden, at der bliver 

gjort noget for at forhindre det. Udover generel bekymring 

omkring affald omtales der blandt nogle interviewpersoner 

efterladenskaber fra amerikanerne på dumpen i form af 

blandt andet kasseret bombemateriale. 

Andre forureningskilder 

Udover forurening fra dumpen og det radioaktive affald fra 

B-52 flyet fremgår det fra en af interviewpersonerne, at der 

eksisterer bekymring for en mulig skjult forurening på indlandsisen 

i form af efterladte atomreaktorer. Interviewpersonen 

beskriver det således: 

”Vi har haft mange materialer dér, vi har også haft 

atomvåben deroppe (indlandsisen). Mindre reaktorer 

inde på indlandsisen, atomreaktorer som laver strøm. 

De er jo blevet fragtet igennem Thule Air Base. Om de 

ligger deroppe i isen, eller hvor de er blevet af, det ved 

jeg ikke.” 

Usikkerheden om, at en mulig forureningskilde holdes 

skjult, skaber således en mistanke og en forestilling om, 

hvad det kan betyde for forureningens udbredelse. 

Tungmetaller i havmiljøet og andet affald, der kunne stamme 

fra blandt andet Ruslands behandling af atomaffald, er 

en anden forureningskilde, som bliver nævnt af en af interviewpersonerne: 

”Dumpens område i Rusland, hvor man smider ubåde 

og skibe, som har kørt med atomreaktorer i gamle 

dage. De smider det bare i vandet derovre og så lidt 

nord for Svalbard”.

Opsamling 

Interviewpersonernes udsagn peger på, at den forurening, 

som er med til at skabe bekymringer blandt indbyggere i 

Qaanaaq, kommer fra flere forskellige forureningskilder. 

Udover den radioaktive forurening med plutonium nævnes 

blandt andet den mere generelle forurening fra stigende 

mængder af affald på dumpen i Pituffik og tungmetaller 

i havet. Den radioaktive forurening stammer ifølge interviewpersonerne 

fra området hvor B-52 bombeflyet styrtede 

ned, og der er flere interviewpersoner, der beskriver bekymring 

for, at en mulig fjerde bombe på bunden af Bylot 

Sund fortsat forurener området. Endvidere udtrykker interviewpersonerne 

bekymring for radioaktivt affald fra dumpen 

ved Thule Air Base. Den generelle forurening beskrives 

blandt andet som at komme fra tungmetaller fra den voksende 

dump ved Thule Air Base. Endelig giver en enkelt 

interviewperson udtryk for bekymring for en eventuel forurening 

fra indlandsisen i form af efterladenskaber fra amerikanerne 

og forurening fra de omkringliggende farvande. 

Uafhængig af forureningens oprindelse er bekymringen, at 

forureningen fortsat breder sig og skader havmiljøet, og at 

informationer om forureningens omfang ikke fremgår klart. 

Forureningens veje 

Radioaktivitet og stråling beskrives af interviewpersonerne 

som en uhåndgribelig størrelse, som hverken kan lugtes, 

ses eller høres og skaber bekymring og forestillinger om, 

hvornår og hvordan den radioaktive forurening udgør en 

risiko for helbredet. Dette afsnit tager udgangspunkt i interviewpersonernes 

opfatteslse af, hvordan den radioaktive 

forurening overføres til mennesker. 

Oplevelser med havvandet og efterfølgende hudsygdom i 

det område, hvor B-52 bombeflyet styrtede ned, bliver af en 

interviewperson knyttet til at overførsel af radioaktiv forurening 

til mennesket kan ske via havvandet. En interviewperson 

fortæller: 

”Lige her (i Narsaarsuk) plejede vi at sætte garn til sæl, 

og vi havde altid hænderne i vand. Så begyndte jeg 

at mærke, at jeg fik tendens til rifter og sådan nogle 

åbne sår, jeg fik hudproblemer”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Interviewpersonen understreger denne sammenhæng mellem 

forurenet havvand og hudproblemer ved at beskrive en 

lignende oplevelse for en anden person. 

Flere interviewpersoner giver udtryk for, at sne og vand er 

en måde, hvorpå stråling overføres til mennesket, og peger 

på, at det kan være årsagen til, at de fangere, der har hjulpet 

til med oprydningsarbejdet, er blevet syge: 

”Jeg tænker på de mennesker her fra, som har været 

med til at rydde op. De fleste har haft gener af det, jeg 

tror, at sygdom på grund af det (stråling) er årsag til 

deres død […] f.eks. med hensyn til åbne sår. Fordi den 

sne, som lå ved nedstyrtningsstedet, er blevet renset 

op, sneen er blevet fjernet i et forsøg på at fjerne det 

radioaktive materiale, men fangere som har hjulpet til, 

er ikke blevet gjort opmærksom på, at de ikke måtte 

spise noget fra det område, de har lavet mad af sneen 

og drukket af vandet. De har holdt det skjult over for 

dem, på trods af, at de sagde at det var farligt”. (citat 


Sygdom og åbne sår kædes således sammen med at drikke 

forurenet vand og at bruge forurenet sne til madlavning, 

hvilket oprydningsarbejderne ifølge interviewpersonen ikke 

er blevet advaret mod. 

Direkte berøring med radioaktivt materiale er en anden 

måde, hvorpå radioaktivitet mistænkes for at udgøre en risiko 

for mennesker. Denne mistanke bunder i en oplevelse 

i forbindelse med oprydning efter ulykken, hvor en interviewperson 

oplevede, at tøjet blev vasket for at fjerne radioaktivitet, 

og amerikanerne havde en geigertæller i hjemmet. 

Interviewpersonen stiller spørgsmål ved, om stråling 

overhovedet kan vaskes væk, og hvor meget stråling interviewpersonen 

har været udsat for efterfølgende ved at opholde 

sig i hjemmet. En anden interviewperson beskriver 

en mistanke om, at radioaktivitet kan overføres til mennesket 

ved radioaktivt støv. 

I tråd med dette beskriver en af de interviewede fortællinger 

om, hvordan det at opholde sig i eller have kørt igennem 

området omkring nedstyrtningsstedet kan have gjort 

mennesker syge: 

”Nogle af dem vedkommende kørte hundeslæde med, 

de er døde af kræft, og så troede de, at det var strålingssyge, 

fordi de havde kørt igennem det område 

(området omkring nedstyrtningsstedet). Det var jo to 

år efter, men de kan stadig måle det (strålingen) deroppe”. 


23

24 

En anden interviewperson peger på, at forskningen har vist, 

at stråling skal indåndes for at udgøre en risiko for mennesket: 

”Det de forklarede mig dem fra Risø, det var, at hvis 

man berører strålerne, så er det ikke farligt, det er kun, 

når man indånder partiklerne, at det er farligt. Og det 

tror jeg på […]. Det er kun ved indånding, hvis det kommer 

i lungerne, at man kan blive syg af det på lang sigt. 

Ikke dagen efter at man har været udsat for stråling”. 

En anden måde hvorpå den radioaktive forurening kan 

overføres til mennesket er gennem fangstdyrene: 

”Jeg tænker sådan på det, at det er farligt, men vi kan 

ikke se det, derfor bliver det transporteret af fangstdyrene”. 

Formand for fangerforeningen. (citat oversat fra 

grønlandsk) 

Den usynlige radioaktivitet bliver således synlig i form af 

syge fangstdyr, der overfører radioaktivet til mennesket. 

Interviewpersonernes opfattelse af, hvordan radioaktivitet 

overføres til mennesket, er meget forskellige og præget af, 

hvor informationerne om radioaktivitet stammer fra, herunder 

egne oplevelser, fortællinger om andres oplevelser og 

information fra fagpersoner. 

Opsamling 

Af interviewene fremgår det, at der er mange forskellige opfattelser 

af, hvordan mennesker udsættes for radioaktiv forurening. 

Det gælder både i tiden omkring ulykken og i dag. 

Et fællestræk i interviewene er dog, at det er vanskeligt at 

forklare og forstå, hvad stråling/radioaktivitet er, og dermed 

også mekanismerne for, hvordan den radioaktive stråling 

overføres til mennesker og dyr. Interviewpersonerne 

beskriver blandt andet berøring med forurenet vand, indtag 

af forurenet is, ophold i det område hvor B-52 bombeflyet 

styrtede ned og indånding af radioaktivt materiale. Oplevelserne 

er i høj grad koncentreret til tiden omkring ulykken. 

Den måde hvorpå langt de fleste interviewpersoner mener, 

at radioaktiviteten overføres til mennesket i dag, er gennem 

syge fangstdyr. 

Sygdomme og symptomer, der kædes sammen 

med forurening 

Befolkningen i Avanersuaq har ved borgermøder, gennem 

politiske kanaler og ved oprettelsen af foreningen B-52 gi- 


vet udtryk for en række oplevede eller frygtede helbredsproblemer, 

der sættes i forbindelse med den radioaktive 

forurening med plutonium fra det nedstyrtede bombefly 

eller mere generelt med forurening fra Thule Air Base. I 

dette afsnit beskrives de symptomer og sygdomme, der af 

interviewpersonerne kædes sammen med radioaktiv forurening. 

Formålet er ikke at beskrive lægediagnosticerede 

sygdomme eller biologiske forklaringsmekanismer, men at 

beskrive interviewpersonernes oplevelse af sammenhængen 

mellem forurening og sygdom. Det er vigtigt at have for 

øje, at ikke alle interviewpersoner nævner helbredsklager, 

som de forbinder med radioaktiv forurening. Fortællingerne 

rummer både oplevelser med eget helbred og oplevelser 

med andres helbredsklager. Tidsmæssigt beskrives helbredsklager 

tilbage fra oprydningsarbejdet efter ulykken i 

1968 til helbredsklager blandt den generelle befolkning i 

Avanersuaq idag. 

De fleste interviewpersoner giver udtryk for en grundlæggende 

opfattelse af, at den radioaktive forurening med plutonium 

er farlig for helbredet. Stærke ord bliver brugt til at 

beskrive, hvordan helbredet påvirkes, og der anvendes visuelle 

beskrivelser som: 

”Det (stråling) spiser os ligeså langsomt som en anden 

kræftsvulst”. 

Det er for flere interviewpersoner vanskeligt at sætte ord 

på, hvad radioaktivitet er, men beskrivelser fra andre steder 

i verden inddrages i forståelsen. Strålingens følger 

sammenlignes af en af interviewpersonerne med følgerne 

efter atombomberne i Japan: 

”Jeg ved det ikke (hvad stråling er), men jeg vurderer 

dog, at det er farligt. Også den der atombombe som 

f.eks. blev kastet i Japan, vi har set på tv, hvordan det 

har påvirket de mennesker, der er blevet ramt af det. 

Børn som blev født efterfølgende uden arme”. (citat 


Nogle af interviewpersonerne sidestiller således forureningen 

med plutonium i Grønland med andre atomulykker i 

verden. 

Hudproblemer 

Hudproblemer, herunder eksem og åbne sår, er de gener, 

der blandt interviewpersonerne oftest relateres til radioaktiv 

forurening og giver størst anledning til bekymring i dag:

”Jeg har noget med huden selv, et hudproblem som 

ikke vil heles. Når jeg hører om mennesker, der lider 

af vedvarende hudproblemer eller andre helbredsproblemer, 

giver jeg det (forureningen) skylden. Jeg har et 

mindre hudproblem, jeg giver kosten fra det område 

(området der mistænkes for forurening) skylden”. (citat 


Interviewpersonen beskriver, at egne og andres hudproblemer 

skyldes forureningen, der overføres med kosten. En 

anden interviewperson beskriver hudproblemer relateret 

til radioaktiv forurening som en betændelseslignende tilstand: 

”Her på mine fødder har jeg haft nogle underlige buler, 

som er hvide i midten og mørke ude i kanterne, sådan 

noget der minder om betændelse. Det ser ikke godt ud, 

det har været på begge fødder. Det er nok mest det, 

som jeg har mærket”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Flere interviewpersoner beskriver fortællinger om personer 

med hudlidelser relateret til stråling blandt oprydningsarbejdere 

og fangere. En af interviewpersonerne omtaler i forlængelse 

af det en oplevelse af, at det primært er de ældre 

mennesker, der ikke længere er i live, der har haft hudproblemer. 

Derfor er det oplevelser omkring sygdom, som kan 

ligge år tilbage. Tanken om, hvad forureningen har gjort ved 

dem, der deltog i oprydningsarbejdet, er dog stadigvæk noget, 

der fylder meget i bevidstheden og vækker bekymring: 

”Bagefter så hører man jo, at dem der har været med 

til at rydde op, de har fået nogle mærkelige udslæt og 

sådan nogle ting på kroppen”. 

Og en anden interviewperson beskriver det således: 

”Med hensyn til mennesker, der er det dem, der har 

været med til at rydde op, der har fået eksem, eller 

hvad det nu hedder. Det hører man sådan bare i baglokalet, 

det er sådan det er, det er ikke noget jeg tænker 

over”. 

En anden interviewperson stiller derimod spørgsmålstegn 

ved sammenhængen mellem forurening og oprydningsarbejderne 

og vil gerne se beviser for, hvad det betyder for 

helbredet at have været i berøring med forureningen. 

Nogle interviewpersoner mener, at der i dag er færre, der 

klager over hudproblemer og, at det skyldes, at der spises 

færre fangstdyr fra det område, der mistænkes for forurening: 

”Jeg hører ikke så meget om andre fangere, der snakker 

om forskellige hudproblemer, jeg har ikke hørt 

andre fangere snakke om det, vi lever ikke ret meget af 

fangstdyr fra det område (det område, der mistænkes 

for forurening)”. (citat oversat fra grønlandsk) 

En interviewperson med tilknytning til sundhedsvæsenet 

fortæller at have hørt om hudproblemer i forbindelse med 

ulykken i 1968 i form af sår: 

”Jeg har hørt om de der sår, de ikke havde før ulykken. 

Ganske store sår, som tager langt tid om at hele og helbrede. 

Jeg har ikke set dem, bare hørt om dem. Så det 

må have været omkring 20-25 år siden”. 

Og samme interviewperson fortsætter: 

”De fortæller om de her sår, og det er jo ofte stråling, 

der giver sådanne sår, det ved man jo. Det er ingen tvivl 

om det. Men man var vel ikke interesseret i det, og de 

er måske borte nu, dem der havde dem.” 

En anden interviewperson med tilknytning til sundhedsvæsenet 

kender ikke til, at patienter kæder deres hudproblemer 

i dag sammen med forurening eller stråling, eller at årsagerne 

til hudsygdom relateres til radioaktiv stråling, men 

peger i stedet på, at hudsygdomme kan være vanskelige at 

få bugt med i dag af mange forskellige årsager. Hudproblemer 

i dag ser således ud til at blive kædet sammen med forurening 

blandt flere interviewpersoner, men ikke entydigt 

blandt interviewpersoner i sundhedsvæsenet. 

Forurening og anden sygdom 

Kræft og forurening omtales stort set ikke af nogen interviewpersoner. 

Et enkelt udsagn stiller spørgsmålstegn ved 

sammenhængen mellem radioaktiv forurening og kræft og 

interviewpersonen udtaler: 

”Efterkommere kan godt påstå, at det er på grund af, 

at de har været med til oprydningen, at de er blevet 

syge eller har fået kræft eller….men det ved jeg ikke, 

for der er jo også andre, der ikke har været med til oprydningen, 

som er døde af kræft, det er en ret udbredt 

sygdom i Grønland, synes jeg”. 

Forureningens indvirkning på evnen til at få børn er noget, 

der berøres ganske overfladisk af enkelte interviewperso- 


25

26 

ner. Forurening kædes sammen med en undren over, at familiemedlemmer 

ikke har fået børn. En interviewperson beskriver 

det således: 

”Vores og deres søn har aldrig fået børn, de er voksne 

nu. Nogen mente at ulykken kunne være årsagen”. (citat 


En interviewperson beskriver i tråd med dette, hvordan der 

eksisterer fortællinger om, hvordan bopæl i det område, 

der mistænkes for forurening, kan have haft betydning for 

børns intelligens og fertiliteten i området: 

”Altså man har snakket om, hvad skal man kalde det, 

intelligens, det er måske for hårdt at kalde det, men 

både intelligens og evnen til at få børn. Der er nogen 

der, dengang der boede mange mennesker i Moriusaq, 

eller i gåseøjne mange mennesker, der mente, at årsagen 

til, at nogen ikke kunne få børn og nogen ikke klarede 

sig så godt i skolen måske skyldtes forureningen. 

At man har spist de forurenede dyr. Det er rigtigt, det 

har jeg hørt nogen være bekymret for”. 

En anden interviewperson udtrykker sin bekymring for, om 

fertiliteten kan have været påvirket af frugt som kom fra 

Amerika til Thule Air Base, dengang sprøjtegifte som DDT 

stadig blev anvendt: 

”Det der med DDT, hvor højt niveauet er? […]. Vi har 

ingen børn eller kun et barn. Samtidig med at de der 

amerikanere ovre på den anden side af jordkloden 

også kun har et barn eller ingen børn. Hvorfor har de 

kun kunnet få et barn? Det er amerikanske kvinder, der 

brokker sig over det. De vil gerne finde ud af det, om 

det var det, de sprøjtede på frugterne, der var skyld i 

det. For der er nogen, der har snakket om det. Vi fik jo 

masser af frugter dengang oppe fra Thulebasen, det 

gør vi jo stadig. Men det der DDT, det bruges jo ikke 

mere”. 

Der er således et ønske om en afklaring på, om sprøjtegifte 

på frugt kan have haft en indflydelse på, at der tidligere 

blev født færre børn. 

Hurtig aldring og uforklarlige sygdomme 

Hurtig aldring, herunder en bekymring for, at familiemedlemmer 

eller venner er døde i en tidlig alder af sygdomme, 

der ikke kunne forklares, er noget, der af flere interviewpersoner 

bliver kædet sammen med radioaktiv forurening med 

plutonium. En af interviewpersonerne fortæller: 


”Sidste år da en fra området døde sagde man, at den 

person, man må ellers ikke sige det, havde en masse 

forskellige sygdomme. Vedkommende døde under et 

besøg i en anden by. Hvad kan årsagen være til, at 

vedkommende kunne få så mange sygdomme? Det er 

det, jeg har tænkt på, hvad vedkommende kunne have 

fejlet”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Og en anden interviewperson fortæller: 

”Men min mor og far var i Morisussaq, da det skete (B- 

52 flyet styrtede ned), og min mor og ham, nu ved jeg 

ikke hvad de døde af, men begge to døde af forfærdelige 

smerter i maven, jeg ved ikke, hvad det kan være. 

Om det kan være i forbindelse med det her (B-52flyet 

styrtede ned), fordi de spiste fangst derfra”. 

Interviewpersonernes udsagn peger på, at ellers uforklarlige 

symptomer og sygdomme forklares med udsættelse for 

stråling. Der er i interviewene også eksempler på, at mere 

almenkendte symptomer bliver kædet sammen med forurening: 

”Jeg tror, at den forurening påvirker huden også inde 

i halsen, det er som om slimhinden i halsen er irriteret 

med hoste og irritation. Jeg har ofte været til læge 

med det, men de kan ikke forstå det. Når det bliver for 

udtalt har de givet mig medicin for hjertet. […] Det er 

påvirkning fra forureningen, som er årsag til, at jeg har 

fået det således, det tvivler jeg ikke på, fordi lægerne 

ikke har kunnet finde en årsag”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Et af interviewpersonernes udsagn peger på, at er man selv 

og ens nærmeste raske, er bekymringen for radioaktiv påvirkning 

mindre: 

”Jeg plejer at sige….(griner)... det kan være, at det er 

det radioaktive, der har påvirket mig til at kunne blive 

så gammel og sund”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Flere interviewpersoner beskriver, at blandt andet mediernes 

omtale af forureningen har bidraget til en større opmærksomhed 

omkring, hvordan radioaktivitet kan have 

haft indflydelse på helbredet hos de ældre generationer, 

der levede da ulykken fandt sted. Denne viden skaber forestillinger 

om, hvad det kan have betydet for levetid og forekomsten 

af sygdom, og er derfor et meget følelsesladet 

område:

”Jeg har så svært ved at forstå det, min far blev kun 

(xx) år og min mor (xx) år, man kommer til at tænke på, 

hvad er det for noget. Det er uhyggeligt, når de begynder 

at snakke om det i radioen,[…], det er meget meget 

uhyggeligt”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Ifølge en anden interviewperson er det tanken om, at familie 

og nære venner kunne have været mere raske, hvis de 

ikke havde været udsat for forurening, der skaber bekymring. 

Forurening og sygdomme hos fangstdyr 

Strålesyge er ifølge en af interviewpersonerne en betegnelse 

for sygdom hos dyr, der har været udsat for stråling. 

Syge fangstdyr beskrives som eksempelvis sæler uden hår 

og indvolde med et betændt udseende. Syge dyr giver anledning 

til stor bekymring, idet de udgør en meget vigtig 

bestanddel af kosten. Sunde fangstdyr er en forudsætning 

for overlevelse, og fangstdyrenes helbred fylder derfor meget 

i flere interviewpersoners bevidsthed. 

Af interviewene fremgår det, at der igennem årene har været 

fanget eller set dyr, som afviger fra normale, raske dyr. 

Beskrivelserne af de syge dyr har mange fællestræk, herunder 

at de fangstdyr, som oftest bliver fundet syge, er sæler. 

Sygdom hos sæler viser sig som sæler uden pels, betændte 

sæler eller sæler med syge indvolde. En interviewperson 

angiver også at have oplevet, at spæklaget hos syge sæler 

havde brune knopper, og at sådanne sæler ikke engang vil 

blive brugt som foder til hundene. Flere har hørt beretningerne 

om fangst af syge dyr, men har ikke nødvendigvis 

selv set de syge dyr: 

”Så var der også nogle historier om nogle fangere, der 

fangede nogle sæler eller dyr i det område (området 

der mistænkes for forurening), at der var nogle af dem, 

der så anderledes ud, og nogle af dem [..] de manglede 

pels. Der udover var der nogle andre dyr, der så almindelige 

ud, men når man åbnede dem, så var deres 

indvolde virkelig skadet og kunne ikke spises […]. Ellers 

har jeg aldrig set nogen billeder, men mest hørt historier 

som min far eller andre fangere har fortalt”. 

Til spørgsmålet om hvorvidt syge dyr er et emne, der bliver 

talt meget om, udtaler en interviewperson: 

”Det er ikke noget vi snakker meget om (syge dyr), det 

er noget vi har en fælles viden om.” Formand for fangerforeningen. 


Forurening beskrives af mange interviewpersoner som årsagen 

til, at der fanges syge dyr: 


27

28 

”Når man går i byen her (Qaanaaq), så siger de hov, 

jeg har for resten fanget en sæl med mærkelig grøn 

lever, det hører man jo, og det kan jo kun skyldes, at de 

har fået forurening, så det må jo være syge dyr. 

En af interviewpersonerne undrer sig dog over, at ikke alle 

dyr er blevet syge af den radioaktive påvirkning efter af 

have oplevet, at hundene har spist radioaktivt materiale 

uden at blive syge: 

”Men det var lige som om, at hundene også skulle 

blive syge, men de levede i den tid, de skulle leve, før 

de døde. De slikkede jo det hele op – hundene, så de 

må have ædt en hel masse radioaktivt materiale, men 

der skete ikke rigtig noget med dem. Vores hunde, de 

levede den tid, de skulle og så døde de”. 

Opsamling 

Hudproblemer er de helbredsklager i dag, der ifølge flere 

interviewpersoner oftest relateres til radioaktiv forurening 

med plutonium. Kræft og nedsat fertilitet bliver også nævnt 

af enkelte interviewpersoner i forbindelse med forurening. 

Gennem interviewene viser der sig en tendens til, at mange 

almindeligt udbredte sygdomme såvel som sygdomme 

uden nogen umiddelbart kendt årsag og tidlig død søges 

forklaret med udsættelse for forurening. Flere sygdomme 

føres tilbage til oprydningsarbejdernes udsættelse for stråling. 

Interviewpersoner fra sundhedsvæsenet oplever dog 

ikke i det daglige, at sygdom i nævneværdigt omfang relateres 

til radioaktiv forurening med plutonium. Fangst af 

sæler, som mangler pelsen og har syge indvolde er alment 

kendt og relateres af flere til radioaktiv forurening. Naturressourcerne 

i området og fangstdyrenes velbefindende er 

noget, der bekymrer flere interviewpersoner i naturlig forlængelse 

af, at hovedbestanddelen af kosten udgøres af 

fangstdyrene. Fangstdyrenes helbred er i sig selv et meget 

følelsesladet område. 

Ændrede vaner som følge af forurening 

Dette afsnit belyser, hvordan interviewpersonerne oplever, 

at forureningen har påvirket fangst- og kostvaner. Her tages 

blandt andet udgangspunkt i området, der mistænkes for 

forurening. Området bliver beskrevet som meget rigt på dyreliv 

og er derfor et oplagt sted for fangst. Overordnet har 

området givet rig mulighed for fangst af narhval, flere fuglearter, 

ræv, hare, moskusokse, sæl, hvalros og lejlighedsvis 

isbjørn. Ved Narsaarsuk, hvor B-52 bombeflyet styrtede 

ned, er området kendt for blåræve, harer og remmesæler. I 


området ved Kap Atholl og mod Narsaarsuk findes moskusokser, 

og hvalros ses omkring Qeqertarsuaq. 

Ændrede fangstmønstre 

Et gennemgående mønster i interviewene er, at fangstmønstrene 

har ændret sig gennem de seneste år. Forureningens 

konsekvenser for fangstdyrenes helbred fylder meget i bevidstheden 

hos flere interviewpersoner, og især nogle af de 

yngre fangere beskriver, at de bevidst undgår området omkring 

Narsaarsuk, fordi de betragter det som et forurenet 

område med forurenede fangstdyr. En yngre fanger udtrykker 

sin bekymring således: 

”Vi er meget interesseret i at bruge området, men forureningen 

forhindrer os i det, vi mener at være helt klar 

over følgerne af den forurening. Vi skal beskytte os selv 

og vores hunde, da vi lever af det, vi kan fange, også 

fordi vi ikke kan undvære vores kost”. (citat oversat fra 

grønlandsk) 

I forlængelse af dette beskriver samme interviewperson, at 

flere fangere gerne ville bruge det område, som mistænkes 

for forurening, netop på grund af dets rigdom på fangstdyr. 

”Der har været narhvaler i området (området der mistænkes 

for forurening) det sidste år, men jeg har ikke 

været på narhvalsfangst i det område, da det er så forurenet. 

Der blev oven i købet sagt, at der var narhvaler, 

der ikke flygtede. Hvem som helst fangede narhvaler 

lige så snart de kom til området. Men på trods af det, 

har jeg ikke haft lyst til at gå på fangst i området, jeg 

har ikke lyst til det, fordi der er forurenet”. (citat oversat 


Nogle interviewpersoner peger på, at den gamle generation 

fortsat bruger området omkring nedstyrtningsstedet uden 

at bekymre sig om forurening. Et eksempel på dette er følgende: 

”Jeg har aldrig ændret min færden i området (området 

der mistænkes for forurening), det (forureningen) har 

aldrig været en hindring, hvis jeg skal på fangst”. 

Men følgende udsagn tyder på, at bekymringen for forurening 

godt kan ligge i baghovedet, selvom den er glemt i 

fangstøjeblikket: 

”Når først man er ude på fangst, så tænker man jo ikke 

over det. Først bagefter når man er på land, så speku-

lerer man jo lige på hov, var der for resten noget med 

forurening”. 

Nogle af de interviewede beskriver, at den stigende opmærksomhed 

i form af flere undersøgelser og mere debat 

omkring radioaktiv forurening og betydningen for helbredet 

gennem de senere år kan have bidraget til den bekymring, 

der for flere knytter sig til at bruge området, der mistænkes 

for forurening, og derved kan have medvirket til et ændret 

fangstmønster: 

”Efter at vi begyndte at diskutere det [2-3 år siden] så 

blev der færre og færre, der turde komme der […]. Det 

var nok efter at miljøstyrelsen lavede en eller anden 

undersøgelse i 2003, hvor de fandt noget her i Narsaarsuk”. 

Tungmetallernes betydning for helbredet påvirker også lysten 

til at færdes i området: 

”Jeg tænker ofte på det, sådan noget der ikke fandtes 

tidligere f.eks. tungmetaller, vores kroppe er nok fyldt 

med det. Det er det, jeg tænker på, og har på det sidste 

ikke haft lyst til at færdes i området”. 

Forurening er dog ikke den eneste forklaring på, at flere 

fangere har ændret deres fangstvaner. En interviewperson 

nævner, at det ofte var fangere fra Moriusaq, der tog til Narsaarsuk. 

Tidligere var Moriusaq en bygd, idag bor der kun 

få personer, hvilket betyder, at der er en naturlig nedgang 

i antallet, der bruger området. Der er endvidere sket et generationsskifte, 

hvor de unge ikke længere overtager fangererhvervet 

i samme omfang som tidligere, hvilket betyder 

færre fangere og deraf mindre fangst i området. Turen til 

Moriusaq fra Qaanaaq og videre til Narsaarsuk på hundeslæde 

bliver beskrevet som lang, og kan være efterfulgt af 

en fangstperiode på op til tre måneder. Denne afstand harmonerer 

ifølge nogle interviewpersoner ikke med, at den 

unge generation ikke længere ønsker at være så lang tid 

væk fra familie, venner og interesser: 

”De unge gør det ikke (tager på fangst i Narsaarsuk), 

det er for langt. Nu har vi fjernsyn og alt sådan noget. 

De skal følge med. De har ikke lyst til at tage en tur til 

Narsaarsuk, kun når det er isbjørnejagt, skal de en tur 

til Savissivik, hvis det kan lade sig gøre”. 

Generationsskiftet uddybes med, at der nu er mange interesser, 

der lokker de unge til at blive i byen; bingo, håndbold 

og fjernsyn. Familien har job og skole at passe i kom- 

bination med, at fangererhvervet bliver beskrevet som 

hårdt arbejde. Interviewpersonernes udsagn giver således 

et indtryk af, at samfundsændringer kan være en medvirkende 

årsag, til at fangstmønstrene har ændret sig. En interviewperson 

fortæller om forskellen mellem de yngre og 

de ældre fangere således: 

”De (ældre fangere) skal have hvalrosser på det tidspunkt, 

og de skal have remmesæler og narhvaler der 

(området der mistænkes for forurening). Det gør de 

unge jo ikke så meget”. 

Interviewpersonen uddyber: 

”De (yngre fangere) tager på narhvalfangst, dem der 

kan sejle kajak. De tager ud bag til her (Qaanaaq og 

omegn) på hvalrosfangst. Men de skulle have nogle at 

følges med hele tiden, og så fisker de nu hellefisk. Det 

er først nu, de er begyndt at fiske hellefisk, der var jo 

ikke hellefisk i gamle dage”. 

En anden medvirkende forklaring på, at de yngre fangere 

ikke længere i så høj grad tager til området omkring nedstyrtningsstedet 

for at gå på fangst, er således ændringer i 

forekomsten af fisk og fangstdyr. 

Klimaforandringer 

Ud over forureningens og samfundsændringernes betydning 

for ændringer i fangstvaner fortæller nogle af interviewpersonerne, 

hvordan isens beskaffenhed har ændret 

sig gennem årene og er skyld i, at nogle har fravalgt at bruge 

området omkring nedstyrtningsstedet til fangst i dag: 

”Jeg er bekymret, fordi det område (området der mistænkes 

for forurening) ikke iser til mere om vinteren, 

derfor er det svært at fange hvalrosser, når isens beskaffenhed 

er for dårlig, så kan vi ikke komme derhen. 

Det skyldes, at isen er ved at forsvinde. Det ser også 

ud som om den hver gang har rykket sig længere ind”. 


En tidligere fanger supplerer: 

”Jeg har været der og savner det (området der mistænkes 

for forurening), men isens beskaffenhed er ikke så 

god, derfor er området ikke så attraktivt mere”. (citat 



29

30 

Klimaforandringer og ikke forureningen har således for 

nogle interviewpersoner medvirket til, at fangstmønstrene 

har ændret sig. 

Ændrede kostvaner 

Flere interviewpersoner beskriver, at de har ændret deres 

kostvaner som følge af forurening for at undgå sundhedsskadelige 

påvirkninger, og således ikke længere spiser 

fangstdyr fra området omkring nedstyrtningsstedet: 

”Jeg har f.eks. overhovedet ikke spist sæler, da jeg arbejdede 

i Pituffik. Jeg havde ikke lyst til at spise sæler 

(fra det område), fordi jeg ser dem som forurenede”. 


En anden interviewperson beskriver det således: 

”Jeg tror ikke, at forurening påvirker mennesker, så 

længe vi ikke spiser de forurenede dyr, f.eks. spiser vi 

ikke de sæler derfra (området der mistænkes for forurening), 

hvis vi har mistanke om de er syge. Vi anser dem 

som farlige”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Samme interviewperson beskriver, at mistanken om sygdom 

hos fangstdyrene indvirker på lysten til at spise fangsten: 

”Men, det er ikke helt trygt, jeg er ikke helt tryg ved 

fangstdyr, der er fanget i det område (området der 

mistænkes for forurening), selv om de ser sunde ud, 

jeg er begyndt at have et ambivalent forhold til fangst 

derfra”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Der eksisterer blandt flere interviewpersoner således en 

utryghed ved at spise fangstdyr, der er fanget i det område, 

der mistænkes for forurening: 

”Jeg vil helst undgå det (at spise fangst fra området, 

der mistænkes for forurening). Men det ser ellers helt 

normalt ud, kødet og sæler og havdyr og fugle og 

hvalrosser og sæler. Men jeg tænker tit på..havet er så 

stort, så jeg ved ikke hvor stor forureningen er, og hvor 

stor indvirkning det kan have på dyrene, det ved jeg 

ikke”. 

Uvisheden og tanken om, hvordan forureningen påvirker 

dyrene, er for en af interviewpersonerne således nok til at 

forsøge at undgå at spise fangst dyr fra området. 

Formanden for fangerforeningen anbefaler at holde sig fra 

fangstdyr og opfordrer til forsigtighed: 


”Jeg er ikke vokset op med det område (området der 

mistænkes for forurening), så jeg har ikke så mange 

meninger om det personligt, men efter min tankegang 

vil jeg bestemt ikke anbefale at spise fangstdyr fanget 

i området. Jeg mener, at fangstdyr, som opholder sig i 

det område, er noget man bestemt bør være forsigtig 

med, og jeg anser det for vigtigt at anbefale at de ikke 

bør spises”. Formand for fangerforeningen (citat oversat 


En af interviewpersonerne fortæller, at det først er efter, de 

er flyttet til Qaanaaq, at de har hørt tale om fangst af syge 

dyr og først derefter har ændret kostvaner: 

”Vi har ikke ændret på noget, vi har selvfølgelig spist 

alt det, vi har fanget og har forarbejdet skindet. Men efter 

jeg kom her til, siger mine børn, som bor her, at de 

ikke er så glade for at spise lever fra sæler, da den har 

ændret sig. Leveren er blevet lysere i farven og har små 

blærer på. På grund af det er jeg også holdt op med at 

spise sællever efter, at jeg er kommet her til (Qanaaq)”. 


Det er ikke muligt ud fra interviewene at fastslå, om disse 

ændringer i kostvaner udelukkende gælder for befolkningen 

i Qaanaaq, eller om det er en generel opfattelse i hele 

Avanersuaq. 

Opsamling 

Flere interviewpersoner peger på, at fangstvanerne har ændret 

sig gennem de senere år. Det er især brugen af området 

omkring nedstyrtningsstedet, der ikke længere bruges 

i samme omfang som fangstområde. Flere interviewpersoner 

udtrykker, at det skyldes radioaktiv forurening og 

deraf syge fangstdyr. Andre interviewpersoner forklarer de 

ændrede fangstvaner med en nedgang i antallet af fangere 

i takt med ændringer i samfundet. Byens tilbud, uddannelse 

og familielivets forpligtelser betyder, at de unge ikke 

ønsker at være så lang tid væk fra hjemmet, som fangst i 

området omkring nedstyrtningsstedet kræver. Endelig betyder 

klimaforandringer tyndere og mere usikker is, der gør 

fangererhvervet mere risikabelt i området og derfor mindre 

attraktivt. Ændringer i kostvaner tilskrives af flere interviewpersoner 

forurening. Nogle interviewpersoner spiser 

ikke længere fangst fra området omkring nedstyrtningsstedet, 

mens andre udviser forbeholdenhed. Formanden for 

fangerforeningen anbefaler at afholde sig helt fra at spise 

fangstdyr fra området.

Information, kommunikation og mistillid 

Et af de gennemgående temaer i interviewene er den information, 

der gives om forureningens betydning og udbredelse. 

I dette afsnit gives eksempler på hvilken information 

om forurening og dens konsekvenser, der er tilgængelig, 

hvilken form for information, der efterspørges, og hvilke informationskanaler, 

der eksisterer. Endvidere beskrives den 

mistillid, der findes til bl.a. Selvstyret, sundhedsvæsenet 

og helt generelt til amerikanere og danskere. 

Oplysning og informationskilder – som de opleves i 

dag 

Indbyggere i Qaanaaq får deres information om forureningen 

fra mange forskellige kilder. Hovedparten af interviewpersonerne 

nævner, at de har fået deres information 

om forureningen fra lokale kanaler, herunder uformelle 

samtaler med andre, fra foreningen B-52, foreningen Hingitaq, 

radioudsendelser på Kap York Radio og borgermøder. 

Interviewpersonen fortæller her, hvordan viden om forurening 

typisk udgår fra flere forskellige kilder: 

”Den viden jeg har, er for det meste det, jeg læser og 

hører i medierne både via det trykte og via radioen. Der 

er til tider, dog ikke hvert år, hvor Uusaqqak Qujaukit- 

soq sammen med ICC har oplæg om, at havet i dette 

område er blevet helt rødt og farligt. Hvis man skal se 

bort fra det, så er det mest fra medierne”. (citat oversat 


Herudover nævnes informationskilder som de landsdækkende 

medier, videnskabelige rapporter og besøg fra forskningsinstitutioner 

som Risø. 

Omfanget af information og oplysning om forurening er noget, 

der forekommer i perioder, og nogle af interviewpersonernes 

udsagn tyder på, at den viden, de får om forurening, 

kan være bestemt af, hvad der tages op i medierne: 

”Det (forureningen) er noget jeg hører om engang i 

mellem, når snakken om forureningen bliver debatteret 

via Kap York Radio, så bliver der lukket op for alt, så 

hører jeg om det”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Mængden af information om forurening er dermed ikke altid 

bestemt af den enkeltes søgen efter information, men 

kan være noget, der i højere grad er bestemt af eksempelvis 

mediernes fokus. 


31

32 

Information og mistillid 

Flere interviewpersoner giver udtryk for at have oplevet, at 

information i form af løfter ikke følges op af handling, hvilket 

har givet anledning til mistillid: 

”Ja, men man går jo til så mange forskellige møder 

vedrørende det her, og man lover og lover og lover at 

rydde op, men jeg synes ikke, der sker nogen form for 

oprydning derude”. 

En anden interviewperson udtrykker mistillid i forhold til, at 

beslutningstagere ikke har taget ansvar: 

”Oplysningerne om forureningen har jeg nok fået via 

Hingitaq. Det er noget de har snakket om i mange 

mange år og har kæmpet med. Hingitaq’s formand har 

kæmpet og har endda været til møder i Danmark, men 

uden resultat, han har i mange år kæmpet for, at der 

skulle gøres noget. De har kæmpet for at nå et mål, 

men der er aldrig kommet nogen løsning”. (citat oversat 


Flere interviewpersoner er således utilfredse med, at ord 

ikke opfølges af handling, og føler det som en mangel på 

respekt: 

”Det (stråling) er ikke noget vi har været årsag til, 

derfor er jeg personligt eller som borger her meget påvirket 

af, at de, som har været årsag til den forurening, 

ikke vil arbejde for at få fjernet det. Det er noget, som 

jeg er nedtrykt over. Jeg føler, at de ser os, som lever i 

området, som uden værdi. På trods af, at de er helt klar 

over, hvor farlig den forurening er, så må de anse os 

som ligegyldige. For mig er det deprimerende, og jeg 

tvivler selvfølgelig ikke på, at mine medborgere også 

tænker således”. (citat oversat fra grønlandsk) 

I interviewene er der en gennemgående opfattelse af ikke 

at være blevet tilstrækkelig informeret om en eventuel fjerde 

bombe på bunden af Bylot Sund, og hvad denne bombe 

kan gøre af skade: 

”Nej vi er ikke blevet informeret ordentligt, vi har ikke 

fået 100 % vished om den (bomben) er bjærget, derfor 

føler jeg ikke, at vi har fået ordentlig information”. (citat 


Manglende information om risiko ved at færdes i særlige 

områder er et andet eksempel på, hvor mangel på information 

har ført til mistillid. En interviewperson fortæller: 


”Vi snakkede mest om vores kost, og om den forurening 

som ligger på land i nærheden af Pituffik. Da vi 

var børn, færdedes vi i dumpområdet, hvor vi hentede 

mad til hundene fra affaldet, dengang amerikanerne 

dumpede affald der (området omkring Pituffik). Nogle 

gange kommer følelsen af bekymring, vi har intetanende 

færdedes i området. Det er sådan, vi er blevet 

informeret”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Det er dog ikke kun mangel på information, der skaber mistillid. 

En af interviewpersonernes oplevelse af modsatrettede 

informationer om risiko forbundet med plutonium er et 

eksempel på, hvordan information har skabt mistillid: 

”Jeg kan ikke huske, hvad det var for nogen, der var 

der. De prøvede at snakke om, hvor meget plutonium 

der var, men så påstod de også, at det ikke var farligt at 

spise det, men så havde vi en skoleinspektør. Efter de 

var rejst, så slog han op i en bog for at se, om det var 

rigtigt, at plutonium kan være ufarligt for mennesker. 

Så fandt han ud af, at det kan være farligt. Så hvor skal 

vi hen?”. 

Modsatrettede informationer skaber derved mistillid til informationskilden. 

Mangel på information bliver af nogle interviewpersoner 

opfattet som, at noget holdes skjult. En interviewperson 

beskriver det med følgende hændelse, hvor materiale fra 

ulykken skulle fragtes væk fra Grønland af amerikanerne, 

men hvor skibet vendte tilbage kort tid efter: 

”Så kom skibet og skulle fragte alt det materiale (fra 

ulykken) og fragte det til USA. Det siger de altid. Alt det 

materiale ligger i USA. Men det skib sejlede herned en 

fredag aften og kom tilbage en søndag formiddag (lige 

ude af fjorden fra Pituffik). […]. Det jeg tror, det er, at 

de har smidt noget ud (i grønlandsk farvand), og hvor 

meget de har smidt ud, det er der ingen, der fortæller. 

[...] Amerikanerne kom jo frem med nogle tal. Så og så 

meget har de fragtet. Men hvad skulle det her (skibet), 

halvandet døgn efter”. 

Flere interviewpersoner føler sig svigtet af manglende information 

fra amerikanerne om risiko forbundet med oprydning 

efter ulykken: 

”Jeg kan godt blive vred indvendigt over, at amerikanerne 

ikke har taget det alvorligt og informeret os 

ordentligt. Jeg har lyttet til de mennesker, der har været

med til at rydde op, nogen gange bliver jeg vred over, 

at de ikke er blevet informeret om det. [..] Der siges, 

at de (amerikanerne) har holdt det skjult. De viste ikke 

hvad det var, de personer, som havde været med til at 

rydde op, de skulle i bad og skifte tøj bagefter uden at 

vide, hvad det var”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Der er således blandt flere interviewpersoner en vrede på 

oprydningsarbejdernes vegne og en følelse af mangel på 

respekt. Denne mangel på respekt kommer også til udtryk i 

en interviewpersons undren over, at amerikanerne har haft 

lov til at indføre bomber på grønlandsk jord: 

”Det er ikke rart, men uhyggeligt, når de begynder at 

tale om de bomber i radioen. Det er noget, man tænker 

over senere, når man er født i 60’erne. Hvorfor har de 

bragt sådan noget ind (atombomber), det er utroligt, 

jeg stiller spørgsmålstegn ved amerikanerne, hvorfor 

har de indført sådan noget (bomber), hvis de var 

sprunget, så ville vi måske slet ikke have været født, det 

er nok sådan man kommer til at tænke, men heldigvis 

er de ikke sprunget”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Nogle interviewpersoners udsagn peger på, at en stigende 

omtale af forureningen, herunder spørgsmål om en mulig 

fjerde bombe og dens konsekvenser, har bidraget til en 

større opmærksomhed på den risiko, der er forbundet med 

radioaktiv stråling: 

”Det er først her de sidste 5-10 år, at folk begyndte at 

snakke meget om det, idet det kom meget i tv-aviser og 

radioavis, at der kan være forurenet på grund af den 

der atombombe, der er sunket ned i havet der. Det var 

så først der, at vi blev klar over, at der kunne være et 

eller andet i luften eller i vandet eller hvor det nu er”. 

Der er ligeledes kommet mere opmærksomhed på syge 

fangstdyr: 

”Det er nok inden for de sidste 5-10 år, hvor vi rigtigt 

begyndte at snakke om, hvad effekt det havde på dyrene, 

fordi fangerne fangede nogle misdannede sæler”. 

Interviewpersonernes udsagn tyder på, at stigende opmærksomhed 

på forurening med plutonium har bidraget til 

en større efterspørgsel efter oplysning og viden. 

Manglende information om de farer, der kan være ved forurening, 

og følelsen af ikke at være blevet advaret om risikoen 

ved at opholde sig i et område med forurening er et 

andet eksempel på, hvad der har skabt mistillid til danskere, 

amerikanere og beslutningstagere generelt: 

”Man har aldrig lavet noget, hvor der står, at det her 

sted er farligt. Man skal sætte nogle advarsler til folk, 

men det har man aldrig gjort, og man har aldrig informeret 

os, som lever her i vores område, selv amerikanerne 

og danskerne har aldrig fortalt os det”. 

En interviewperson fortæller om en konkret hændelse, hvor 

information om risiko blev oplevet som utilstrækkelig: 

”Det er noget jeg har tænkt meget over (forurening 

fra dumpen). I 1992 -93 tilbragte vi foråret herude, i 

nærheden af vores tidligere land, mens vi fangede netsider. 

Vores yngste barn var gået en tur, her hvor amerikanerne 

havde raketter, de har haft øvelser her med 

de raketter, min søn havde opholdt sig i deres gamle 

dump, de store bølger havde ført sandet væk. Vores 

yngste kom tilbage meget hurtigt, det var jo om foråret, 

sneen var ved at være væk, han sagde: “far, der ligger 

nogle store raketter/bomber ved den gamle dump herude”. 

Amerikanerne er nogle store svin, vi meldte det 

efterfølgende til politiet. De har nok opdaget de bomber 

på den måde. Herefter kom politiet og gav besked 

om, at vi under ingen omstændigheder måtte opholde 

os på stedet”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Noget af den utryghed, der eksisterer, tilskrives en undren 

over at noget af det, der tidligere var forbundet med en risiko, 

ikke længere betragtes sådan: 

”Hvorfor siges der efter så mange år, at det ikke er farligt, 

hvor der i begyndelsen blev sagt, at det var meget 

farligt”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Der er således tvivl om, hvorvidt noget, der tidligere var forbundet 

med en høj risiko, reelt er blevet mindre farligt. 

Information om fangstdyrenes helbred 

Et af de områder, hvor den manglende information har 

skabt mistillid og utryghed, er i forbindelse med undersøgelser 

af fangstdyrene. Som en af interviewpersonerne udtrykker 

det: 

”Jeg kan lige så tydeligt huske, at man udtog urin og 

noget fra hjernen af sælen og leveren, og så skulle det 

analyseres og fangeren ville få 400 kroner og sælen, 

den skulle skydes i hovedet. […] Det var en dansker, der 

stod der […]. Det blev også nævnt til borgermøde. Der 


33

34 

er nogen, der har undret sig over, hvorfor der ikke er 

kommet svar på de prøver endnu, når det er så lang tid 

siden. Og så er det, man bliver mistænksom for, at de 

skjuler noget for os. Det er da naturligt”. 

Den manglende tilbagemelding på undersøgelser af dyr 

bliver set som et udtryk for, at noget information holdes 

skjult. Endvidere er oplevelsen af, at myndighederne ikke 

handler på oplysninger om syge dyr, og manglende undersøgelser 

af ændringer i bestanden af dyr med til at skabe 

en følelse af ikke at blive taget alvorligt. Som en interviewperson 

udtrykker det: 

”Vi har oplyst myndighederne (om de hårløse sæler) 

flere gange, men det er ikke blevet behandlet, de er vist 

ligeglade med os ”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Opsamling 

Information omkring forurening kommer fra flere forskellige 

kilder. Lokalt beskrives informationskilderne som foreningen 

B-52, Kap York lokalradio, borgermøder og uformel 

snak. Af mere formelle informationskilder nævnes skriftligt 

materiale i form af rapporter og landsdækkende mediers 

omtale, samt information fra Selvstyret og forskningsinstitutioner. 

Ud fra interviewpersonernes udsagn tegner der 

sig et billede af, at der igennem de sidste ti år har været 

et stigende fokus på radioaktiv forurening og konsekven- 


serne af denne, hvilket har medført en naturlig efterspørgsel 

efter mere information. Det er dog et gennemgående 

tema for interviewene, at den information, der har været 

tilgængelig, har været mangelfuld og uklar, hvilket har 

skabt mistillid til informationskilden. Det gælder blandt andet 

oplysninger om risiko ved at færdes i særlige områder, 

informationer om en eventuel fjerde bombe, og om forureningens 

indflydelse på fangstdyrenes helbred. Endvidere 

nævnes eksempler på, at viden ikke følges op af handling, 

og fornemmelsen af, at viden holdes skjult, hvilket for interviewpersonerne 

udmønter sig i en følelse af ikke at blive 

taget alvorligt og respekteret. Dette bidrager til mistillid til 

både amerikanere, danskere og Selvstyret. 

Hvad kan gøre bekymringerne mindre? 

I interviewene kom flere interviewpersoner med deres bud 

på og overvejelser om, hvad der skal til for at gøre borgerne 

i Qaanaaq mindre bekymrede. Dette afsnit beskriver disse 

forslag, og bidrager således til viden om årsagerne til bekymring. 

Overordnet er der blandt flere interviewpersoner et ønske 

om i højere grad at blive taget alvorligt. Som en af interviewpersonerne 

udtrykker det:

”Vi ville f.eks. ikke føle os så svigtede, hvis man ville 

interessere sig for os borgere i Avanersuaq, det ville 

være dejligt”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Undersøgelser af syge fangstdyr 

Interviewene peger på, at en del af bekymringerne vil kunne 

afhjælpes, hvis der blev foretaget en tilbundsgående undersøgelse 

af fangstdyrene og dyrebestanden. Her foreslår 

en af interviewpersonerne et laboratorium, hvor dyrene bliver 

undersøgt: 

”Man kunne tænke sig at have et laboratorium til at 

undersøge alt, hvad man havde fanget”. 

For nogle interviewpersoner handler det om at få en større 

klarhed over, om det er forureningen, der er skyld i, at bestanden 

af fangstdyr er faldet i området. En af interviewpersonerne 

beskriver det således: 

”Jeg vil gerne finde ud af, hvorfor verdens største fuglefjeld 

er halveret med indbyggertallet. Om det er vores 

egen skyld – hele Vestgrønland, vi skyder så mange 

fugle, eller om det er det, de går og spiser, der er skyld 

i det”. 

For andre handler det om at få klarhed over, om og hvordan 

forureningen påvirker fangstdyrenes helbred, hvilket er et 

ønske, der hænger sammen med afhængigheden af fangstdyr 

for den enkelte familie og fanger: 

”Det jeg tror, der ville være rigtig godt, det var at få 

undersøgt fangstdyrene. Fordi nogle familier er meget 

afhængig af fangstdyrene, men der er jo også det i det, 

at hvis der virkelig er forhøjede værdier i fangstdyrene, 

så vil det jo også ramme det, man eksporterer ud af 

Qaanaaq. Det ville berolige én meget, hvis fangstdyrene 

blev undersøgt”. 

Denne viden om fangstdyrenes helbred og konsekvenser 

for helbredet ønskes fremstillet med tal og eksempler: 

”Jeg kunne godt tænke mig at se nogle tal og skemaer: 

Hvis der var så og så meget plutonium eller et eller 

andet radioaktivt stof i et dyr, hvordan ville det have 

indvirkning på os? Vi spiser jo havdyr”. […] Hvad hvis 

jeg spiser et dyrs indvolde her fra (området der mistænkes 

for forurening) eller, hvis dyrene er kommet op 

til Qaanaaq. Får jeg også det stof ind, og hvad gør det 

ved mig?”. 

Et helt konkret ønske er således redskaber som skalaer eller 

skemaer for at eksemplificere, hvor meget forurening, 

den enkelte person bliver udsat for ved at spise fangst fra 

det område, der mistænkes for forurening, og hvordan det 

vil påvirke helbredet. 

Hvordan hænger forurening og sygdom sammen? 

Manglende viden om, hvordan forureningen har påvirket og 

påvirker mennesket, har ført til spekulationer om årsager til 

tidlig død og uforklarlige sygdomme. I forlængelse af dette, 

er der et ønske om at undersøge de døde, der har opholdt 

sig i området efter ulykken, og andre, der har været i berøring 

med forurening. En af interviewpersonerne udtaler 

således: 

”Jeg ville meget gerne have en større viden om, hvor 

sygdomme kommer fra, hvad vores forfædre, vores forældre 

her i Avanersuaq, egentlig er døde af. Nogle af 

dem er døde inden de fyldte 60 år på grund af sygdom, 

kræft, sygdomme i nyrerne eller andet”. (citat oversat 


Det handler om at få klar besked om forureningens konsekvenser 

i dag, og om hvad forurening har betydet for de ældre 

generationers helbred: 

”Men der er mange folk, der er døde fra dengang og 

indtil nu. Næsten alle dem, I skulle undersøge, er væk. 

Så må I grave gravene op og kigge efter dem”. 

Flere af de interviewede tilkendegiver, at de ser frem til en 

sundhedsundersøgelse og ønsker viden om, hvor meget 

plutonium kroppen indeholder. 

Hvor omfattende er forureningen og hvordan spreder 

den sig? 

Hvor omfattende forureningen er, og hvordan den spreder 

sig, er et andet område, hvor klar information bliver efterspurgt: 

”Jeg ville ønske at blive fuldt ud informeret om den 

omfattende forurening her i området (området der mistænkes 

for forurening). Ikke bare brudstykker, men en 

fyldestgørende og klar information. Flystyrtet må have 

haft stor indflydelse her i Avanersuaq”. (citat oversat 


I forlængelse af det ønskes en klar udmelding om, hvor det 

er sikkert at færdes: 


35

36 

”Hvor meget stråling har vi modtaget dengang, hvor 

meget stråling er der nu? Hvor er det sikkert at færdes?”. 

Og hvor meget indflydelse en fjerde bombe på bunden af 

Bylot Sund kan have på omfanget af forurening: 

”Hvilke konsekvenser den kan have (bomben), da den 

har ligge der i mange år. Vi har f.eks. ikke hørt, om den 

er blevet bjærget dengang”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Der er i interviewene et ønske om, at en eventuelt fjerde 

bombe bliver fjernet, så området igen bliver attraktivt som 

fangstområde. Hvis dette ikke er muligt, skal forureningens 

udbredelse kunne følges: 

”Hvis de ikke kan fjerne den, så bør de lade os følge 

med i forholdene. De bør lade os, der lever her, følge 

med i, hvor meget forureningen breder sig, hvis de ikke 

kan fjerne den. Men mit største ønske er, at den bliver 

fjernet (bomben på havets bund)”. (citat oversat fra 

grønlandsk) 

Og samme interviewperson tilføjer: 

”Hvis jeg skal leve trygt her, så ville jeg blive beroliget, 

hvis man informerede mig, der lever her, om hvor meget 

den forurening forurener, og hvordan jeg har det 

en gang om året. Det skal ikke være således, at vi først 

bliver informeret, når der ikke er mere at gøre, det er 

ikke i orden”. (citat oversat fra grønlandsk) 

Flere af de interviewede fortæller, at de har hørt de ældre 

generationer fortælle om oplevelser i forbindelse med ulykken. 

Det er oplevelser, der ofte er forbundet med ubesvarede 

spørgsmål, og der tilkendegives et behov for, at disse 

spørgsmål kan blive be- eller afkræftet med faktuel viden. 

Ligeledes er der et behov for, at få mere viden om en eventuelt 

skjult forurening: 

”Jeg kunne godt tænke mig at vide, den der radioaktivitet 

eller hvad det nu er, forurening i det hele taget omkring 

basen også fra tidligere. Hvad der ligger gemt. 

Jeg ved ikke, hvad der er undersøgt, der har jo været 

sådan nogle depoter rundt omkring”. 

Den gode information 

Flere interviewpersoner giver deres bud på, hvordan de 

ville foretrække at få den information, de føler, der er behov 


for. Fælles er, at flere ønsker informationen både mundtligt 

og skriftligt og helst i kombination med tilstedeværelsen af 

en fagperson, der gør det muligt at stille spørgsmål. Som 

eksempler på skriftlig information nævnes bøger og videnskabelige 

rapporter, men også mere kortfattede skrivelser 

i form af opslag. Som eksempel på mundtlige informationskilder 

nævnes information og oplysning gennem lokalradioen 

Kap York og på borgermøder, men også Paarisa og 

sundhedsvæsenet bliver nævnt. En interviewperson beskriver 

det således: 

”Den bedste informationskilde, det ville simpelthen 

være Kap York Radio og borgermøder, og så kunne 

man skrive i butikken, at man kunne afhente nogle kopier 

på skrift på kommunen eller på sygehuset”. 

Flere nævner, at internettet ikke kan stå alene som informationskilde, 

idet langt de fleste ikke har adgang til dette 

medie. I stedet for pjecer, der ikke bliver læst, foreslår en 

af interviewpersonerne, at kommunikationen gøres langt 

mere visuel og forureningens indvirkning på mennesket forklares 

med skalaer og billeder: 

”Sundhedsvæsenet har mange pjecer om sundhed, 

men der er ingen, der læser dem […]. Jeg ville have nogen 

til at komme og så vise os forskellige skalaer. […] 

Vi er en nation, der mest føler og hører, det er det, man 

lærer som naturmenneske. Det hænger stadig fast i os, 

at når vi bliver fortalt noget direkte, så sker der et eller 

andet. Måske er der noget, der hænger fast i stedet for, 

at vi får en pjece. Også fordi jeg har ondt af træerne 

rundt om i verden, hvor mange penge, der kunne være 

brugt til noget andet”. 

Opsamling 

Interviewene indeholder mange bud på, hvad der skal til for 

at mindske de bekymringer, der relateres til radioaktiv forurening 

blandt befolkningen i Qaanaaq. Mere information 

om risiko forbundet med at færdes i særlige områder er et 

af dem. Et andet forslag er, at der laves en grundig undersøgelse 

af fangstdyrene, eventuelt i form af et laboratorium 

hvor fangstdyrene undersøges. Mere information om, hvordan 

forureningen spreder sig især med fokus på betydningen 

af en eventuel fjerde bombe i Bylot Sund bliver nævnt 

af flere interviewpersoner. Endvidere bliver der efterspurgt 

større åbenhed om hændelser i forbindelse med ulykken 

dengang og nu. Helt centralt er der et gennemgående ønske 

om en klar information om, hvilke konsekvenser forureningen 

har og har haft for helbredet, herunder forureningens 

betydning for uforklarlige sygdomme. Det nævnes, at

de fleste af dem, der har været udsat for forurening, i dag er 

døde, og at man også burde undersøge de afdøde. 

Der er blandt interviewpersonerne konkrete bud på, hvordan 

informationerne formidles mest hensigtsmæssigt. 

Flere peger på, at den skriftlige information ikke kan stå 

alene, men skal kombineres med en mundtlig formidling og 

et personligt fremmøde af en fagperson, der giver mulighed 

for at stille spørgsmål. Flere nævner lokalradioen eller borgermøder, 

som gode medier til formidling af information. 

Helt konkret er et forslag om, at informationerne formidles 

mere visuelt eksempelvis ved inddragelse af skalaer for 

risikovurdering og illustrationer. Flere interviewpersoner 

nævner, at internettet ikke bør stå alene som formidlingsform, 

idet de færreste har adgang til dette medie. 

Hvem er bekymret? 

Formålet med denne undersøgelse var at beskrive de bekymringer, 

der eksisterer blandt befolkningen i Qaanaaq. 

Der er således kun begrænset information om den gruppe 

af befolkningen, der ikke bekymrer sig om radioaktiv forurening. 

De interviewpersoner, vi har talt med og citeret 

i rapporten, må karakteriseres som en særlig gruppe af 

befolkningen i Qaanaaq. Blandt gruppen af interviewpersoner 

eksisterer en række forskelle, som er vigtig at være 

opmærksom på. Det, der karakteriserer den gruppe, der 

udviser størst bekymring, er at det er personer, der har oplevet 

ulykken, har været med til at rydde op efter ulykken 

eller har boet eller opholdt sig i området efterfølgende. 

Endvidere tyder interviewene på, at personer, der er afhængige 

af fangst, personer med sygdom og personer, som 

har oplevet familiemedlemmer med sygdom, i højere grad 

udtrykker bekymring. Bekymringerne er for nogen opstået 

inden for de senere år og omhandler forureningen og dens 

konsekvenser nu, mens der for andre er tale om bekymringer 

i relation til episoder tilbage fra tiden omkring ulykken 

i 1968. For nogen fylder bekymringerne og tankerne meget 

i hverdagen, for andre er det bekymringer, som dukker op 

i forbindelse med at forureningen diskuteres, eller der fanges 

syge dyr: 

”Det (forureningen) fylder ikke meget i hverdagen efter 

min mening. Selvfølgelig snakker vi om forureningen 

i området og om den ene bombe, som ikke er blevet 

bjærget, det tænker jeg selvfølgelig på”. (citat oversat 


I interviewmaterialet indgår enkelte interviewpersoner, 

som ikke bekymrer sig for forurening. Det er ikke muligt ud 

fra så lille et materiale at bidrage med en fyldestgørende 

beskrivelse af hvad, der kendetegner denne gruppe, men 

ud fra interviewene tegner der sig et billede af, at denne 

gruppe tilhører den unge generation, som er uden for fangererhvervet. 

Ifølge en interviewperson har den unge generation 

og børnene mere fokus på fremtidens muligheder og 

udfordringer: 

”Jeg tænker ikke særlig meget på det, jeg tænker mest, 

sket er sket. Det er bare ærgerligt, at man ikke rigtig 

kunne gøre noget. Det er den holdning, jeg har. Selvfølgelig 

er det ærgerligt for fangerne. Hvad mere skal jeg 

sige om det”.[…] Man hører jo slet ikke, at de (børnene) 

taler om emnet her og tvangsforflyttelsen, og i det hele 

taget er der ikke noget snak om det. Det er deres liv og 

fremtid, de tænker mest på”. 

For den unge generation er bekymringer mest noget, der 

bliver aktuelt, når den ældre generation italesætter det: 

”Det er ikke det, de taler om, det er ikke det de plejer 

at snakke om, det er mest hverdagslivet de fokuserer 

på. Men ellers er det mest mine forældres generation 

eller den tidligere generation. Det er mest dem, som 

snakker om det, der er sket. Vi snakker ikke ret meget 

om tingene, for vi er jo sådan set født i slutningen af 

halvfjerdserne”. 

Samme interviewperson uddyber: 

”Jeg snakker nærmest aldrig om det, der skete med 

mine venner. Man hører det kun, når forældrene snakker 

om det. […] eller i medierne. Ellers er det ikke sådan 

et emne man diskuterer”. 

På spørgsmålet om, hvorfor nogle er bekymrede og hvad, 

der bekymrer dem, fortæller en af interviewpersonerne: 

”Jeg ved det ikke, måske er de bare bekymrede for sig 

selv, jeg ved ikke hvorfor, jeg har ingen bekymringer 

på trods af, at vi har levet i området. Jeg ved ikke hvad 

de er bekymrede over, måske er det fordi de længes 

derover (til Dundas) […] Vi skal jo alle dø engang, der 

er ikke noget at være bange for”. (citat oversat fra grønlandsk) 


37

38 

Konklusion og sammenfatning af 

interviewpersonernes udsagn 

Formålet med nærværende kvalitative interviewundersøgelse 

var at give et indblik i de bekymringer og helbredsklager, 

som borgere i Qaanaaq forbinder med radioaktiv forurening 

med plutonium fra det B-52 bombefly, der styrtede 

ned i 1968 ved Thule Air Base. Undersøgelsen har givet et 

dybdegående indblik i 23 interviewpersoners tanker og oplevelser 

og har således bidraget til en forståelse for de fysiske 

og psykiske rammer, som interviewpersonerne færdes 

i. Beskrivelsen i det foregående og denne sammenfatning 

skal således ses som et udtryk for interviewpersonernes 

egne opfattelser og ikke forfatternes fortolkning. 

Interviewundersøgelsen udgør første del af en større sundhedsundersøgelse 

blandt indbyggerne i Avanersuaq, der 

herudover inkluderer en befolkningsundersøgelse i Qaanaaq, 

Siorapaluk, Moriusaq og Qeqertat, et tilbud om en individuel 

helbredsundersøgelse til alle borgere i Avanersuaq, 

samt en registerundersøgelse af dødelighed og forekomst 

af kræft. Nærværende kvalitative undersøgelse har bidraget 

til forberedelsen og udviklingen af relevante spørgsmål til 

befolkningsundersøgelsen. 

Resultaterne fra nærværende undersøgelse er fremkommet 

på baggrund af interview med 23 personer alle med 

tilknytning til eller bopæl i Qaanaaq. Hovedparten af interviewpersonerne 

har selv meldt sig til at blive interviewet og 

må derfor forventes at tilhøre en gruppe med særlig interesse 

for emnet. Interviewpersonernes udsagn er således 

ikke nødvendigvis gældende for alle indbyggere i Qaanaaq, 

men udgør dog en bred repræsentation af befolkningen 

med hensyn til alder og køn. 

Ud fra interviewene tegner der sig et billede af, at bekymringerne 

er mere udtalt blandt de, der har oplevet ulykken, 

har været med til oprydningen eller har boet eller opholdt 

sig i området efterfølgende. Karakteristisk for de interviewpersoner 

der angiver, at de er bekymrede, er at det 

er personer, der er afhængige af fangst, eller har haft oplevelser 

med uforklarlig eller uhelbredelig sygdom eller 

oplevelser med syge familiemedlemmer. Udsagn fra flere 

interviewpersoner peger på, at der ligeledes er grupper i 

befolkningen, som ikke i dagligdagen bekymrer sig for den 

radioaktive forurening med plutonium. Det er især den helt 

unge generation, der i højere grad fokuserer på fremtidens 

muligheder i stedet for på forurening. Enkelte af de unge 

angiver dog, at de bekymrer sig på den ældre generations 

vegne. 


På baggrund af interviewpersonernes udsagn opstod seks 

temaer, der alle belyser forskellige forhold, der bidrager til 

at forstå den bekymring, der eksisterer blandt borgere i Qaanaaq. 

Forureningens karakter 

Af undersøgelsen fremgår det, at mange interviewpersoner 

ikke udelukkende er bekymret for den radioaktive forurening, 

men også for den forurening, der stammer fra affald 

fra eksempelvis dumpen omkring Thule Air Base og tungmetaller 

fra de omkringliggende have. Flere interviewpersoner 

udtrykker bekymring for, at der stadigvæk ligger en 

fjerde bombe på bunden af Bylot Sund, som forurener det 

omkringliggende havmiljø. Endelige nævner en enkelt interviewperson 

uvisheden om en eventuelt skjult forurening 

i form af efterladenskaber fra amerikanerne på indlandsisen. 

Samlet set er uvisheden om, hvordan forurening spreder 

sig til især havmiljøet en væsentlig kilde til bekymring. 

Forureningens veje 

Forureningens veje omhandler opfattelser og forestillinger 

om, hvordan den radioaktive stråling overføres til mennesket. 

Det er for flere interviewpersoner vanskeligt at beskrive, 

hvad radioaktivitet er og derfor også vanskeligt at 

beskrive, hvordan radioaktiviteten overføres til mennesket. 

Forureningsvejene er mange og går gennem sne, vand, luft, 

støv og endelig gennem fangstdyrene. Sidstnævnte er en 

opfattelse, der deles af flere interviewpersoner. Der bliver 

gennem interviewene flere gange nævnt fangst af syge dyr, 

som oftest er sæler uden pels og med syge indvolde. Enkelte 

interviewpersoner er bekymrede for, at forureningen skal 

brede sig med fangstdyrene til Qaanaaq. 

Sygdomme og symptomer, der kædes sammen 

med forurening 

Hudproblemer er de helbredsklager, der af flest interviewpersoner 

relateres til radioaktiv forurening med plutonium. 

Herudover søger flere interviewpersoner at forklare 

mange almindeligt udbredte sygdomme såvel som sygdomme 

uden nogen umiddelbart kendt årsag og tidlig død 

med udsættelse for radioaktiv forurening. Flere sygdomstilfælde 

kædes tilbage til de personer, der deltog i oprydningsarbejdet 

efter ulykken, eller til fangere, der bruger eller 

har brugt området omkring bombeflyets nedstyrtning. 

Interviewpersoner fra sundhedsvæsenet oplever dog ikke i 

det daglige, at sygdom i nævneværdigt omfang relateres til 

radioaktiv forurening med plutonium.

Ændrede vaner som følge af forurening 

Flere interviewpersoner peger på, at fangstvaner omkring 

nedstyrtningsstedet har ændret sig i de senere år. Flere 

peger på, at bekymringer om forurening med plutonium 

og syge fangstdyr er årsagen til, at færre bruger området 

omkring nedstyrtningsstedet til fangst og fiskeri i dag. Af 

andre forklaringer nævnes samfundsændringerne, som har 

medført en nedgang i antallet af fangere i takt med, at flere 

muligheder opstår i byen, samt at nogle af de yngre fangere 

foretrækker fangst i nærheden af hjemmet. Endelig betyder 

tyndere og mere usikker is i området, at fangererhvervet 

bliver mere risikabelt i området og deraf mindre attraktivt. 

Ændringer i kostvaner tilskrives af flere interviewpersoner 

forurening. Nogle interviewpersoner spiser ikke længere 

fangst fra området, der mistænkes for forurening, mens andre 

er tilbageholdende. Formanden for fangerforeningen 

anbefaler at afholde sig helt fra at spise fangstdyr fra området. 

Der er dog også eksempler på interviewpersoner, der 

ikke har ændret deres kostvaner, og for hvem muligheder 

for fangst opvejer bekymringen for forurening. 

Information, kommunikation og mistillid 

Hvilken information, der er tilgængelig, hvorfra og hvordan 

den formidles, er gennemgående temaer i interviewene. 

Oplevelse af mangel på information – samt misvisende 

eller uklar information lige efter ulykken såvel som i 

dag - er væsentlig for at forstå den bekymring og mistillid, 

der bliver udtrykt blandt interviewpersonerne. Nogle interviewpersoner 

tilkendegiver, at de føler en manglende på 

respekt fra omgivelserne, hvilket blandt andet skyldes en 

fornemmelse af, at vigtige informationer bliver holdt skjult, 

og at information om risiko forbundet med forurening ikke 

bliver formidlet til befolkningen. 

Hvad kan gøre bekymringerne mindre 

Interviewpersonerne giver mange bud på, hvad der skal til 

for at mindske bekymringerne i forhold til forurening. Der 

efterspørges blandt andet en klar og fyldestgørende information 

om forureningens udbredelse, herunder hvad tilstedeværelsen 

af en eventuel fjerde bombe betyder for forurening 

af miljøet. En mere præcis udmelding om, hvordan 

plutonium indvirker på mennesker og fangstdyrs helbred 

og en klar tilbagemelding på undersøgelser af miljø, mennesker 

og dyr kan ifølge flere interviewpersoner være med 

til at berolige indbyggere i Qaanaaq. Helt konkret er der et 

ønske om en grundig undersøgelse af fangstdyrene i et laboratorium 

for fangstdyr. Gennemgående for interviewene 

er et ønske om, at formidlingen af information foregår både 

skriftligt og mundtligt med tanke for visuelle virkemidler 

som farver og skalaer og med mulighed for at stille spørgsmål 

til fagpersoner. Da mange ikke har adgang til internettet 

anbefales dette medie ikke at stå alene i formidlingen. 

Undersøgelsens betydning for 

sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 

Nærværende undersøgelse har bidraget til udformningen 

af en række spørgsmål til interviewundersøgelsen i den 

efterfølgende befolkningsundersøgelse. Her kan nævnes 

spørgsmål omkring hyppighed og varighed af ophold i det 

område, der mistænkes for forurening, med henblik på at 

bestemme graden af eksponering for den enkelte. Endvidere 

er fotografering af hudlidelser tilføjet den kliniske undersøgelse 

med henblik på at fastslå diagnose og mulige sammenhæng 

med radioaktiv forurening. Det var et ønske fra 

flere interviewpersoner, at kroppens indhold af plutonium 

blev undersøgt. Denne undersøgelse vil indgå i de individuelle 

helbredsundersøgelser. Interviewpersonernes udsagn 

understreger nødvendigheden af en klar tilbagemelding til 

befolkningen, som bør foregå både mundtligt og skriftligt, 

gerne med visuelle hjælpemidler og med mulighed for at 

stille spørgsmål til forskerne bag undersøgelserne og beslutningstagerne. 

Forskernes fortolkning 

I det foregående har vi tematisk gennemgået og analyseret 

de indsamlede interview. I det følgende vil vi fortolke nogle 

af de overordnede temaer, der tilsammen danner befolkningens 

forståelse af deres situation i relation til følgerne 

efter ulykken i 1968. Det skal understreges, at ligesom interviewene 

er deltagernes subjektive fortællinger, er disse 

fortolkninger forskernes personlige vurdering af det foreliggende 

materiale, herunder interview og offentligt tilgængelige 

skriftligt materiale. 

Den fjerde Bombe 

Flere interviewpersoner mener, at der ligger en fjerde bombe 

på bunden af Bylot Sund, og at der langsomt siver radioaktiv 

forurening ud fra denne bombe. Tilstedeværelsen 

af en fjerde bombe har gentagne gange været tilbagevist af 


39

40 

myndighederne, senest ved en undersøgelse gennemført af 

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2009, hvis 

rapport bar titlen: ”Marskalstaven - Der er ikke nogen bombe, 

der var ikke nogen bombe, og de ledte ikke efter nogen 

bombe”. Ikke desto mindre er dette en hårdnakket myte. 

Det er næppe muligt eller ønskeligt at undersøge sagen på 

ny, men myndighederne skylder befolkningen en klar tilbagemelding. 

Forurening af Kosten 

Der findes forskellige former for forurening af omgivelserne 

i Avanersuaq, og disse blandes naturligt nok sammen i befolkningens 

bevidsthed. Der er brug for en grundig information 

omkring de forskellige former for forurening, hvordan 

de trænger ind i kroppen, og hvordan de påvirker helbredet. 

1. Plutonium fra B-52 ulykken har forurenet havmiljøet 

omkring nedstyrtningsstedet og enkelte steder også 

landmiljøet. Plutonium kan indåndes med støvpartikler 

og derved give skader især på lungerne 

(lungekræft), men hidtidige målinger af landmiljøet 

vurderer, at menneskers eksponering for plutonium 

fra støv er meget lav. Plutonium optages ikke i nogen 

relevant udstrækning i fangstdyrene, og der er derfor 

ikke tale om eksponering via fisk og havpattedyr. 

2. Havet omkring Grønland er forurenet med kviksølv og 

”persistente organiske forureningsstoffer”, der også 

kaldes POP’er. Disse stoffer opkoncentreres i fødekæden 

og findes i forholdsvis høje koncentrationer 

i kød og spæk fra havpattedyr. Kviksølv og POP’er 

er under mistanke for at have sundhedsskadelige 

virkninger især på fostre. Situationen i Avanersuaq 

adskiller sig ikke grundlæggende fra situationen i 

resten af Grønland, men man kan dog forvente et højere 

niveau af disse forureningsstoffer i Avanersuaq 

som følge af et større forbrug af havpattedyr. Dette 

vil blive undersøgt som et led i sundhedsundersøgelsen. 

3. Endelig er der tale om lokal forurening fra Thule Air 

Base. Denne forurening bl.a. med POP’er er sandsynligvis 

ikke spredt uden for lokalområdet, men 

forureningens omfang og spredning bør følges af 

myndighederne. 

Det ændrede Sygdomsmønster 

Det fremgår især af de politiske baggrundspapirer for sundhedsundersøgelsen, 

men også i et vist omfang af vores in- 


terview, at der er observeret et ændret sygdomsmønster 

i Avanersuaq siden 1960’erne. Det er uden tvivl korrekt, 

men sygdomsmønsteret har ændret sig i hele landet siden 

1960’erne. Almindeligt forekommende sygdomme sættes 

i Avanersuaq ofte i forbindelse med udsættelse for plutonium 

eller anden forurening, uden at sådanne sammenhænge 

er beskrevet i den lægevidenskabelige litteratur. Sundhedsundersøgelsen 

vil give svar på, om sygdomsmønsteret 

i Avanersuaq er anderledes end i resten af landet. 

Det er specielt fremhævet, at der er mange hudsygdomme 

og hudsygdomme indgår derfor som en speciel del af sundhedsundersøgelsen. 

Der er taget foto af deltagernes aktuelle 

hudsygdomme, som vil blive vurderet af en specialist i 

hudsygdomme. 

Manglende Information 

Det er en almindelig opfattelse, at forskere og myndigheder 

kommer til Qaanaaq, gennemfører deres undersøgelser, 

bringer blodprøver og andet ud af landet, og aldrig fortæller 

befolkningen om resultaterne. I lyset af den store indsats, 

der er gjort for at offentliggøre undersøgelsesresultater 

både skriftligt og ved borgermøder, er dette skuffende. 

I nogle tilfælde kan det vises, at der på trods af påstande 

om det modsatte rent faktisk har været afholdt et borgermøde 

med tilbagemelding om resultater af undersøgelser. 

I andre tilfælde foreligger der skriftligt materiale, som belyser 

de resultater, som befolkningen savner. Men der kan 

næppe stilles spørgsmålstegn ved befolkningens oplevelse 

af manglende information, og forskere og myndigheder må 

fremover stræbe efter et bedre informationsniveau. Tilbagemeldingen 

til befolkningen skal ske både mundtligt ved 

f.eks. borgermøder og gennem Kap York Radio og skriftligt 

i en form, der er tilgængelig for den almindelige borger. 

Offentliggørelse på en hjemmeside som f.eks. www.thulesundhed.dk 

er ikke tilstrækkeligt. 

Den skjulte Sandhed 

Det går igen i mange interview, at man nærer en udbredt 

mistillid til myndighederne og personer, der opfattes som 

repræsentanter for myndighederne: Amerikanerne, danskere, 

Selvstyret, forskere. En del interviewede mener, at der 

stadig er oplysninger, som holdes hemmelige. Vi har som 

forskere ikke nogen adgang til myndighedernes eventuelle 

hemmeligholdte oplysninger og kan derfor ikke udtale os 

om, hvorvidt der er hold i de fremførte påstande. Ulykken i 

1968 kan dog ikke ses løsrevet fra tvangsflytningen i 1953, 

og hvad befolkningen i Avanersuaq i øvrigt har været udsat 

for gennem de seneste 60 år.

Mangel på Respekt 

Flere interviewede har en oplevelse af forskelsbehandling, 

og at myndighederne ikke respekterer befolkningen. For 

os at se har denne oplevelse af ikke at blive betragtet som 

ligeværdige mennesker rødder tilbage til tvangsflytningen 

i 1953. Det er en grundlæggende opfattelse af en selv, ens 

familie og øvrige medmennesker, der let kommer til at påvirke 

ens syn på omverdenen, og som gør en ekstra følsom 

over for bl.a. manglende information og skjulte sandheder. 

Interviewene har bidraget til en større forståelse af, hvilke 

konsekvenser ulykken har haft for befolkningen i Qaanaaq 

i form af tanker, bekymringer og konkrete helbredsklager. 

Endvidere er interviewpersonerne kommet med forslag til, 

hvad der kan være med til at mindske disse bekymringer 

fremover. Det er håbet, at undersøgelsen har bidraget til 

at skabe åbenhed om befolkningens tanker og oplevelser 

og at den på den måde kan være et skridt på vejen mod at 

gøre bekymringerne mindre. 

Vi synes ikke, at det er mærkeligt, at befolkningen i Avanersuaq 

føler, at de har været ramt hårdt af historien, og vi håber 

at sundhedsundersøgelsen kan være med til at føje en 

lille brik til at forbedre forholdene: 

”Man ville falde lidt mere til ro, hvis det kom frem i lyset, 

det er ikke betryggende og det er tankevækkende, 

det er ikke sundt for mennesket at blive ved med at 

tænke på hvad de mennesker kan være døde af. Det er 

ikke sundt for psyken”.(citat oversat fra grønlandsk) 


41

42 


Dødelighed og kræftforekomst i 

Avanersuaq. Et registerstudie 

Peter Bjerregaard, Anni Brit Sternhagen Nielsen og Knud Juel 

Indledning 

Det har været fremført af lokalbefolkningen i Avanersuaq 

og af Landsstyret, at der siden 1968 har været et helt andet 

sygdomsbillede i den lokale befolkning i Avanersuaq end 

tidligere, herunder et forhøjet antal kræfttilfælde (Grønlands 

Hjemmestyre 2006). I mangel af data fra før 1968 er 

formålet med denne registerundersøgelse at undersøge, 

om der i perioden 1968-2007 kan påvises ændringer i samlet 

dødelighed, naturlige dødsfald og dødsfald forårsaget 

af kræft samt i forekomsten af alle former for kræft, lungekræft 

og kræft, der har sammenhæng med radioaktiv 

eksponering, og tilsvarende om der kan påvises forskelle 

mellem Avanersuaq og resten af Grønland. Analyserne er 

foretaget med udgangspunkt i de to landsdækkende registre 

Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. 

Der er tidligere gennemført flere analyser af dødelighed og 

kræftforekomst blandt personer, der arbejdede på Thule Air 

Base, da B-52 flyet forulykkede. Selvom der blev fundet en 

Analysegrupper Kontrolgrupper 

Moriusaq kohorten. Alle personer, der i perioden 21. januar 

1968 til 31. december 2007 på et eller andet tidspunkt har 

haft folkeregisteradresse i Moriusaq. Disse analyseres i et 

kohortedesign, dvs. at de følges individuelt op i både det 

grønlandske og danske dødsårsagsregister, med status i 

CPR-registeret og i Cancerregisteret (280 personer). 

Moriusaq tværsnit. Personer, der aktuelt (det pågældende 

år) havde bopæl i Moriusaq (57 personer i gennemsnit for 

alle årene). 

Avanersuaq. Den samlede befolkning i den tidligere Avanersuaq 

kommune (Qaanaaq, Savissivik, Qeqertat, Moriusaq, 

Siorapaluk) (766 personer i gennemsnit for alle 

årene). 

øget forekomst af visse dødsårsager og kræftformer i denne 

gruppe i sammenligning med den danske befolkning, så 

var der ingen forskel i forhold til personer, der arbejdede 

på basen forud for ulykken, og ikke noget der tydede på 

et ændret sygdomsmønster på grund af radioaktiv stråling 

(Juel 1992, 1994, 1995, 1996; Juel et al. 2005; Storm 1987, 

Storm og Engholm 1993). 

Den bygd, der ligger nærmest ved nedstyrtningsstedet, er 

Moriusaq, og efter Selvstyrets ønske er befolkningen her 

undersøgt separat. Der er dog meget få indbyggere i Moriusaq, 

og den statistiske styrke af analysen er derfor lav. 

Det er derfor valgt også at analysere befolkningen i hele 

Avanersuaq. Som sammenligningsbefolkninger er valgt 

dels befolkningen i bygderne i Qaasuitsup Kommunia, 

dels hele den grønlandske befolkning. Der er altså tale om 

sammenligninger af dødelighed og kræftforekomst i fem 

befolkningsgrupper jf. oversigten nedenfor. Når Moriusaq 

Qaasuitsup bygder. Befolkningen i bygderne i Qaasuitsup 

Kommunia minus Avanersuaq (4516 personer i gennemsnit 

for alle årene). Levevilkårene for denne gruppe minder på 

mange punkter om levevilkårene i Avanersuaq. 

Hele Grønland. Befolkningen i hele Grønland (45.862 personer 

i gennemsnit for alle årene). 


43

44 

kohorten herefter omtales, menes der alle personer, der på 

et eller andet tidspunkt har boet i Moriusaq, mens der med 

Moriusaq tværsnit menes de personer, der i et givet år boede 

i Moriusaq. 

Kun personer født i Grønland indgår i analyserne, da det 

langt overvejende er i denne gruppe, at en eventuel eksponering 

kan have fundet sted. Undtaget herfra er dog personer, 

der på et tidspunkt har været bosat i Moriusaq (Moriusaq 

kohorten). Oplysning om fødested er indhentet fra 

CPR registeret. 

Alle analyserne er gennemført samlet for mænd og kvinder, 

da der er tale om meget få dødsfald og få tilfælde af kræft i 

Avanersuaq. En opsplitning af materialet ville reducere analysernes 

statistiske styrke uhensigtsmæssigt meget og dermed 

vanskeliggøre en tolkning af resultaterne. Yderligere 

oplysninger om registerundersøgelsen materialer og metoder 

fremgår af bilag 2. 


Resultater 

Dødelighed 

Total dødelighed 

Tabel 1 viser de aldersstandardiserede dødelighedsrater for 

alle dødsårsager pr. 1.000 personår for de fem populationer. 

For hele perioden 1968-2007 var dødeligheden 10,5 pr. 

1.000 i Moriusaq kohorten, 11,7 i Moriusaq tværsnit, 8,3 i 

Avanersuaq, 8,7 i bygderne i Qaasuitsup Kommunia og 8,7 

i hele Grønland. Der var således en ganske let øget dødelighed 

i de to Moriusaq befolkninger, men de statistiske test 

viser, at der er meget stor usikkerhed på raterne for de to 

befolkninger, idet sikkerhedsintervallerne er brede, og alle 

p-værdier er langt større end 0,05. Der er således ikke belæg 

for at postulere en forskel i dødelighed. 

For hele Grønland såvel som for bygderne i Qaasuitsup 

Kommunia var den samlede dødelighed med statistisk sikkerhed 

aftaget fra begyndelsen til slutningen af den undersøgte 

periode. I modsætning hertil steg dødeligheden 

i de to Moriusaq befolkninger. For Moriusaq tværsnit var 

stigningen statistisk sikker. Nedenfor bliver de forskellige 

dødsårsager gennemgået nærmere for at afklare, om dette 

kan skyldes en effekt af plutonium. 

Tabel 1. Aldersstandardiserede dødelighedsrater pr. 1.000 personår for personer født i Grønland. Alle dødsfald. Standardiseret til befolkningen 

i Grønland 1970-2007 med 95% sikkerhedsinterval. 

Moriusaq kohorten Moriusaq tværsnit b 

a Inden for kommunalinddelingen 

b Ekskl. 1998, hvor registrering af dødsfald på by og bygd var mangelfuld. 

Avanersuaq Qaasuitsup bygder b 

Hele Grønland a 

Antal dødsfald 66 26 267 1.432 15.490 

Personår 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 

Standardiserede rater 

(95% sikkerhedsinterval) 

1968-1979 6 (1,2-10,8) 6,9 (0,7-13,2) 8,9 (6,7-11,1) 9,7 (8,7-10,7) 10,1 (9,7-10.4) 

1980-1989 10 (4,7-15,4) 10,1 (3,2-17,0) 7,4 (5,5-9,2) 9,3 (8,3-10.3) 9,3 (9,0-9,6) 

1990-1999 9,4 (4,6-14,2) 22,6 (4,8-40,4) 8,4 (6,5-10,4) 7,6 (6,8-8,5) 8,3 (8,1-.8,6) 

2000-2007 12,4 (7,7-17,1) 22,5 (4,6-40,3) 8,2 (6,2-10,2) 6,6 (5,8-7,4) 7,2 (7,0-7,5) 

1968-2007 10,5 (7,9-12,7) 11,7 (7,2-16,1) 8,3 (7,3-9,3) 8,7 (8,3-9,2) 8,7 (8,5-8,8) 

p for trend >0,10 0,02 >0,10 0,10 >0,10 

p (sammenlignet med hele 

Grønland >0,10 >0,10 >0,10

Dødelighed af naturlige årsager 

En eventuel effekt på dødeligheden af forurening med plutonium 

eller andre radioaktive stoffer må forventes at give 

sig udtryk i dødeligheden af sygdom, de såkaldte naturlige 

eller ikke-voldelige årsager. 

Som for dødeligheden af alle årsager var der ingen forskel 

på dødelighedsrater for naturlige dødsårsager i de to Moriusaq 

befolkninger sammenlignet med bygderne i Qaasuitsup 

Kommunia eller med hele Grønland (tabel 2). I Avanersuaq 

som helhed var der derimod en statistisk sikker lavere 

dødelighed sammenlignet både med bygderne i Qaasuitsup 

Kommunia og med hele Grønland. Dette skyldtes primært 

en lavere dødelighedsrate i perioden 1990-1999. For 

de øvrige tidsperioder var der ingen forskel. 

For både Qaasuitsup bygder og hele Grønland sås et statistisk 

sikkert fald i dødeligheden af naturlige årsager fra 

begyndelsen til slutningen af den undersøgte periode. For 

Tabel 2. Aldersstandardiserede dødelighedsrater pr. 1.000 personår for personer født i Grønland. Naturlige dødsfald. Standardiseret til 

befolkningen i Grønland 1970-2007 med 95% sikkerhedsinterval. 


b Ekskl. 1998, hvor registrering af dødsfald på by og bygd var mangelfuld. 

Moriusaq og Avanersuaq var der ingen tidsmæssige ændringer. 

Det betyder, at den stigning i den samlede dødelighed 

i Moriusaq kohorten og Moriusaq tværsnit, som fremgik 

af tabel 1, skyldes voldelige årsager (ulykker, selvmord 

og drab) – og altså ikke plutonium. 

Dødsårsager 

Tabel 3 viser det faktiske antal dødsfald af den pågældende 

årsag i Moriusaq kohorten og det forventede antal, hvis 

dødelighedsraterne var de samme som i Qaasuitsup bygder. 

De to tal divideret med hinanden giver Obs/Exp ratio 

(observed/expected ratio), der er 1, hvis dødeligheden er 

ens i de to befolkninger. Hvis ratioen er højere end 1, er der 

tale om overdødelighed, og hvis ratioen er lavere end 1, er 

der tale om underdødelighed. For mange Obs/Exp ratioer 

strækker 95% sikkerhedsintervallet sig på begge sider af 1. 

Det betyder, at forskellen ikke er statistisk sikker, men lige 

så godt kan skyldes tilfældigheder. Kun for voldelige dødsfald, 

herunder specielt selvmord, var der statistisk sikre forskelle 

med øget dødelighed i Moriusaq kohorten. 

Moriusaq kohorten Moriusaq tværsnit b 

Avanersuaq Qaasuitsup bygder b 

Hele Grønland a 

Antal dødsfald 32 12 159 1.027 10.881 

Personår 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 

Standardiserede rater 

(95% sikkerhedsinterval) 

1968-1979 5,2 (0,6-9,8) 5,5 (0-11,3) 5,3 (3,7-7,0) 6,8 (6,0-7,6) 7,1 (6,8-7,4) 

1980-1989 5,4 (1,1-9,6) 6,4 (0,9-11,8) 5,1 (3,5-6,6) 6,6 (5,8-7,4) 6,5 (6,3-6,7) 

1990-1999 4,5 (1,7-7,3) 1,6 (0-4,5) 3,9 (2,7-5,2) 5,4 (4,7-6,1) 5,8 (5,6-6,0) 

2000-2007 5,3 (2,8-7,7) 7,3 (0-16,3) 4,3 (2,9-5,6) 4,4 (3,8-5,0) 5,2 (5,0-5,4) 

1968-2007 5,8 (4,0-7,6) 5,2 (2,4-8,0) 4,7 (3,9-5,4) 6,2 (5,8-6,6) 6,1 (6,0-6,2) 

p for trend >0,10 >0,10 >0,10 0,10 0,002 


Grønland >0,10 >0,10 0,002 


45

46 

Tabel 3. Tilgrundliggende dødsårsag for alle dødsfald blandt personer født i Grønland. Moriusaq kohorten sammenlignet med Qaasuitsup 

bygder 1968-2007. Faktisk forekommende antal dødsfald i Moriussaq kohorten (Obs), forventet antal dødsfald (Exp) og Obs/ 

Exp ratio med 95% sikkerhedsinterval (CI) estimeret fra Poisson fordelingen. * p

Tabel 4. Tilgrundliggende dødsårsag for alle dødsfald blandt personer født i Grønland. Avanersuaq sammenlignet med Qaasuitsup bygder 

1968-2007. Faktisk forekommende antal dødsfald i Avanersuaq (Obs), forventet antal dødsfald (Exp) og Obs/Exp ratio med 

95% sikkerhedsinterval (CI) estimeret fra Poisson fordelingen. * p

48 

Tabel 5. Aldersstandardiserede kræftrater pr. 1.000 personår for personer født i Grønland 21.1.1968 til 31.12.2007. Alle typer kræft. Standardiseret 

til befolkningen i Grønland 1970-2007 med 95% sikkerhedsinterval. 



Moriusaq kohorten Moriusaq tværsnit Avanersuaq Qaasuitsup bygder Hele Grønland a 

Personer med kræft 12 3 44 287 3.631 

Personår 7.056 2.390 29.572 171.029 1.783.362 

Standardiserede rater (95% 

sikkerhedsinterval) 

1968-1979 0,9 (0-2,5) 1,6 (0-4,8) 1,1 (0,3-1,8) 1,4 (1,0-1,8) 1,8 (1,6-1,9) 

1980-1989 0,7 (0-2,1) 0,0 1,9 (1,0-2,8) 1,7 (1,3-2,1) 2 (1,9-2,2) 

1990-1999 1,9 (0-4,0) 1,4 (0-4,0) 1,4 (0,6-2,2) 1,8 (1,4-2,1) 2,1 (1,9-2,2) 

2000-2007 3,2 (0,7-5,6) 3,7 (0-10,4) 0,7 (0,1-1,4) 1,8 (1,4-2,2) 2,2 (2,1-2,4) 

1968-2007 1,6 (0,7-2,5) 1,2 (0-2,5) 1,3 (0,9-1,7) (1,5-1,9) 2 (2,0-2,1) 

p for trend 0,10 >0,10 >0,10 >0,10 0,10 >0,10 >0,10 


Grønland >0,10 >0,10 0,009

Tabel 6. Registrerede kræfttilfælde blandt personer født i Grønland. Moriusaq kohorten sammenlignet med Qaasuitsup bygder 21.1.1968 

til 31.12.2007. Faktisk forekommende kræfttilfælde i Avanersuaq (Obs), forventet antal kræfttilfælde (Exp) og Obs/Exp ratio med 

95% sikkerhedsinterval (CI) estimeret fra Poisson fordelingen. 

Obs Exp Obs/Exp ratio 95% CI 

Kræft i læbe, mundhule og svælg [DC00-DC14] 1,3 0,00 (0,00-2,88) 

Kræft i mave-tarmkanal [DC15-DC26] 2 3,0 0,67 (0,08-2,44) 

Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule [DC30-DC39] 6 3,2 1,89 (0,70-4,12) 

Kræft i knogle og ledbrusk [DC40-DC41] 0,0 - - 

Ondartet melanom og anden hudkræft [DC43-DC44] 0,1 0,00 (0,00-30,35) 

Kræft i mesotel og bindevæv [DC45-DC49] 0,1 0,00 (0,00-63,26) 

Kræft i bryst [DC50] 0,9 0,00 (0,00-4,30) 

Kræft i kvindelige kønsorganer [DC51-DC58] 2 2,1 0,96 (0,12-3,46) 

Kræft i mandlige kønsorganer [DC60-DC63] 0,0 0,00 (0,00-107,51) 

Kræft i urinveje [DC64-DC68] 

Kræft i øje, hjerne og andre dele af centralnervesystem [DC69- 

0,5 0,00 (0,00-6,95) 

DC72] 0,3 0,00 (0,00-14,23) 

Kræft i skjoldbruskkirtel og andre endokrine kirtler [DC73-DC75] 0,1 0,00 (0,00-49,89) 

Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede 

lokalisationer [DC76-DC80] 1 1,4 0,70 (0,02-3,91) 

Kræft i lymfatisk og bloddannende væv [DC81-DC96] 1 0,6 1,80 (0,05-10,05) 

Kræft opstået uafhængigt på flere lokalisationer [DC97] 0,2 0,00 (0,00-19,90) 

Alle kræftformer 12 13,6 0,88 (0,46-1,54) 

Lungekræft, primær leverkræft, knoglekræft, leukæmi og 

lymfomer a ) 7 3,7 1,87 (0,75-3,86) 

a ) disse former for kræft kan i sjældne tilfælde skyldes radioaktiv stråling 

bemærkes, at der for muligt stråleinducerede kræftformer 

var et observeret antal på 15 mod forventet 15,2 altså ingen 

forskel. 

Der er foretaget tilsvarende analyser for Moriusaq tværsnit 

og for de tre befolkninger (Moriusaq kohorten, Moriusaq 

tværsnit og Avanersuaq) sammenlignet med hele Grønland. 

Dette er ikke vist i tabeller. I ingen tilfælde blev der fundet 

højere forekomst af kræft i Moriusaq eller Avanersuaq. Fordelingen 

af kræft på enkelte diagnoser i alle fem befolkninger 

fremgår af bilag 2. 

Ved undersøgelsen af de danske thulearbejdere blev der 

fundet et tilfælde af den sjældne kræftform mycosis fungoides, 

der er et kutant T-celle lymfom. Dette blev hypotetisk 

sat i forbindelse med udsættelse for stråling fra plutonium 

(Zachariae og Søgaard 1990). Der blev i det aktuelle registerstudie 

kun fundet ét tilfælde af mycosis fungoides, og 

det var hverken i nogen af Moriusaq befolkningerne eller i 

Avanersuaq. 

Konklusion 

Samlet set må det konkluderes, at der ikke kan påvises en 

forhøjet forekomst i samlet dødelighed, dødelighed af alle 

naturlige årsager eller dødelighed af kræft i Moriusaq eller 

Avanersuaq i forhold til sammenligningsgrupperne Qaasuitsup 

bygder og hele Grønland. Den eneste sygdom, som 

forekom hyppigere som dødsårsag var kronisk bronkitis (i 

Avanersuaq sammenlignet med Qaasuitsup bygder). Der 

blev derimod fundet lavere dødelighed af alle naturlige årsager 

i Avanersuaq og gennemgående højere dødelighed af 

voldelige årsager (ulykker, selvmord og drab). 

Der blev ikke fundet forskelle i kræftmønsteret ved sammenligning 

af Moriusaq kohorten, Moriusaq tværsnit og 

Avanersuaq med Qaasuitsup bygder og hele Grønland. De 

former for kræft, der kan tænkes at være fremkaldt af stråling 

fra plutonium eller andre stoffer fra B-52 ulykken, er 

lungekræft, knoglekræft, leverkræft, leukæmi og lymfomer. 

Af disse var lungekræft langt den hyppigste, idet den ud- 


49

50 

Tabel 7. Registrerede kræfttilfælde blandt personer født i Grønland. Avanersuaq sammenlignet med Qaasuitsup bygder 21.1.1968- 

31.12.2007. Faktisk forekommende kræfttilfælde i Avanersuaq (Obs), forventet antal kræfttilfælde (Exp) og Obs/Exp ratio med 

95% sikkerhedsinterval (CI) estimeret fra Poisson fordelingen. *p

Livsstil og helbred i Avanersuaq. En 

befolkningsundersøgelse blandt 

voksne 

Peter Bjerregaard og Inger Katrine Dahl-Petersen 

Introduktion 

Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 er gennemført 

på samme måde som befolkningsundersøgelserne i 

resten af Grønland 2005-2009 dog med enkelte tilføjelser 

grundet den særlige baggrund for undersøgelsen. Undersøgelsen 

består af et interview, et selvudfyldt spørgeskema, 

kliniske undersøgelser som f.eks. blodtryk, samt blod- og 

negleprøver. Undersøgelsen giver en overordnet beskrivelse 

af befolkningens helbredstilstand med hovedvægt på 

risikofaktorer for hjertekarsygdom og diabetes, herunder 

kost, rygning, alkohol og motion, samt psykisk helbred, 

vold og overgreb, selvvurderet helbred og langvarig sygdom. 

Hertil kommer hudsygdomme, der ikke indgik i befolkningsundersøgelserne 

i resten af Grønland. 

Undersøgelsen kan give svar på nogle af de spørgsmål, 

som befolkningen i Avanersuaq har stillet om deres helbred, 

herunder specielt om sygdomsmønsteret adskiller sig 

fra sygdomsmønsteret i resten af Grønland og i bekræftende 

fald, om et anderledes sygdomsmønster med rimelighed 

kan henføres til eksponering for plutonium. Der er tale om 

en generel undersøgelse af befolkningens helbred, som 

ikke er specifikt rettet mod eventuelle skadevirkninger af 

plutonium eller anden radioaktiv stråling. 

Alle voksne indbyggere (alder 18+ år) i Qaanaaq, Siorapaluk, 

Qeqertat og Moriusaq blev inviteret til at deltage 

i undersøgelsen, der blev gennemført i perioden 24.8- 

15.9.2010; 285 personer deltog (66%). Resultaterne fra 

Avanersuaq sammenlignes med resultater fra 2968 voksne 

(alder 18+ år) fra 8 byer og 10 bygder i resten af Grønland 

(tabel 8). Den samlede befolkningsundersøgelse i Grønland 

blev gennemført i perioden 2005-2010. I 2005-2007 

blev byer og bygder på vestkysten besøgt; i 2008 blev Østgrønland 

besøgt; i 2009 blev der indsamlet supplerende 

data fra Maniitsoq; og i 2010 blev der indsamlet data i Avanersuaq. 

De hidtidige resultater fra befolkningsundersøgelsen 

i resten af Grønland er publiceret i tre rapporter (Bjer- 

regaard og Dahl-Petersen 2008; Bjerregaard og Aidt 2010; 

Nielsen og Bjerregaard 2011). 

Som i resten af Grønland er befolkningssammensætningen 

i Avanersuaq heterogen. I befolkningsundersøgelsen i resten 

af landet er danskere ikke blevet inviteret systematisk, 

og det er derfor valgt i flere af kapitlerne kun at sammenligne 

de deltagere, der af interviewerne blev klassificeret 

som grønlændere: 277 fra Avanersuaq og 2831 fra resten 

af landet. Denne subjektive klassificering af deltagerne på 

selve undersøgelsesdagen var i vid udstrækning baseret på 

Tabel 8. Byer og bygder, der indgår i Befolkningsundersøgelsen i 

Grønland 2005-2010. 

Byer med 

>2000 indbyggere 

Samlet 

befolkning 

18+ år 

24.400 

Mindre 

byer 

Samlet 

befolkning 

18+ år 

8.700 

Syd Qaqortoq Narsaq 

Midt 

Nord Aasiaat 

Bygder 

Samlet 

befolkning 

18+ år 

6.000 

Eqalugaarsuit 

Narsarmiit 

Aappilattoq 

Nuuk Atammik 

Maniitsoq Napasoq 

Øst Tasiilaq 

Avanersuaq Qaanaaq 

Qasigiannguit Kullorsuaq 

Upernavik Innaarsuit 

Aappilattoq 

Kuummiut 

Tiniteqilaaq 

Siorapaluk 

Qeqertat 

Moriusaq 


51

52 

sprog. Deltagerne i undersøgelsen i Avanersuaq var i gennemsnit 

lidt ældre (47,6 år) end deltagerne fra resten af landet 

(44,1 år), hvorfor der er justeret for aldersforskelle. 

Det kan diskuteres, om hele Grønland er et passende sammenligningsgrundlag 

for Avanersuaq. Levevilkårene i det 

centrale Vestgrønland, og specielt i Nuuk, er meget anderledes 

end i Qaanaaq og bygderne, men det er vanskeligt 

at definere en fuldstændigt sammenlignelig geografisk region. 

Det er derfor trods forskellene valgt at sammenligne 

med resten af Grønland. 

Undersøgelsens praktiske gennemførelse 

Undersøgelsen blev gennemført af et undersøgelseshold 

på 10-12 personer med base på m/s Kisaq. Den 18. august 

2010 sejlede Kisaq fra Nuuk med alt udstyr og 5 personer, 

den 19. august blev yderligere to laboranter og to kliniske 

assistenter fra Danmark hentet i Aasiaat. Det resterende 

personale blev ansat lokalt. Den 24. august ankom skibet 

til Siorapaluk. Alt udstyr blev sejlet i land i gummibåd, og 

undersøgelsesstationer blev indrettet i bygdens servicehus. 

Den 24. var der god tilslutning til undersøgelsen, men 

den efterfølgende dag var der anløb af krydstogtskibet 

Fram, hvilket begrænsede deltagerantallet betydeligt. Den 

25. sejlede skibet videre til Qeqertat, hvor der den 26. blev 

gennemført undersøgelser ombord på Kisaq pga. mangel 

på elektricitet og egnede lokaler i bygden. Fra den 28. 

august til den 15. september blev der gennemført undersøgelser 

i Qaanaaq i lejede lokaler i det gamle alderdomshjem 

ved siden af sygehuset. Den 22. september var Kisaq 

tilbage i Nuuk og alt udstyr blev losset, efter at blodprøverne 

var sendt som frysegods med skib fra Upernavik, og de 

danske undersøgere var blevet sat af i Aasiaat. 

Befolkningen var forud for undersøgelsen blevet informeret 

om planerne ved et borgermøde i marts og ved et personligt 

brev, der blev sendt i juni 2010. Hele den voksne befolkning 

i Qaanaaq og de besøgte bygder blev inviteret til 

at deltage; udgangspunktet for deltagelse var lister fra cpr 

kontoret over befolkningen, men alle med faktisk bopæl i 

Avanersuaq kommune var velkomne. Efter ankomsten til 

byen eller bygden blev deltagerne kontaktet telefonisk og 

rekrutteret til undersøgelsen. På selve undersøgelsesdagen 

mødte deltagerne op fastende. De fik yderligere mundtlig 

og skriftlig information om undersøgelsen og gav skriftligt, 

informeret samtykke. Herefter blev der taget fasteblodprøver 

og givet et glas koncentreret sukkervand som led i 

en test for diabetes. Deltagerne blev interviewet på grønlandsk 

eller dansk efter eget ønske; der blev taget blodtryk, 

målt højde, vægt, talje- og hofteomfang og fedtprocent. Der 


blev taget ekg (”hjertekardiogram”) og målt fedtfordeling 

i maveregionen ved ultralyd. Endelig blev der taget foto af 

eventuelle hudlidelser. I løbet af undersøgelsesdagen udfyldte 

deltagerne selv et spørgeskema med spørgsmål af 

mere privat karakter som f.eks. selvmordsforsøg, alkohol 

og seksuelle overgreb. To timer efter sukkerbelastningen 

blev der igen taget blodprøver. Der blev endvidere taget 

en urinprøve og en prøve af en tånegl. Til måling af fysisk 

aktivitet blev nogle af deltagerne udstyret med et lille måleapparat 

(Actiheart), der blev placeret på brystet, og som 

skulle sidde i 4 dage og måle bevægelse og hjerteslag. Det 

samlede undersøgelsesprogram varede ca. 2½-3 timer, og 

som afsked blev deltagerne informeret om de resultater, 

der allerede på undersøgelsesdagen var tilgængelige, herunder 

blodtryk, diabetes og overvægt. Svar på blodprøverne 

er sendt til deltagerne og med deres tilladelse til sygehuset 

i Qaanaaq i april 2011. De fleste resultater beskrives i 

denne rapport, men f.eks. ultralydsundersøgelsen, Actiheart, 

tånegle og ekg er endnu ikke klar til statistisk analyse 

(juni 2011). Disse kommer til at indgå i fremtidige, videnskabelige 

analyser.

Tak til alle deltagerne i undersøgelsen, til de mange mennesker 

i Avanersuaq, der hjalp til med at få det praktiske til at 

fungere, og til besætningen på Kisaq, der bragte os sikkert 

frem og tilbage. Ingelise Olesen havde som altid det store 

overblik, mens Maja Lis Dybdahl Halkjær og Birgitte Hemmingsen 

fik laboratoriet til at fungere, som om det var en 

leg. Også stor tak til resten af undersøgelsesholdet: Amaunalik 

Avike, Camilla Gohr, Christian Hollemann Pedersen, 

Jenny Evaldsen, Louise Mattaq Kristiansen, Tornge K’âvigaq 

og Vive K. Egede, samt til Anni Brit Sternhagen Nielsen, Camilla 

Budtz og Susanne Brenaa Reimann, der sammen med 

Ingelise fik spørgeskemaerne trykt, oversat, sendt, tastet 

ind og oparbejdet til filer. 

En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens metode 

findes i bilag 3 og på engelsk i en metoderapport, der kan 

downloades her: 

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/inuit_health_in_ 

transition_greenland_methods_5_2nd_revision.pdf 

Statistiske metoder 

Når to befolkninger eller undergrupper af deltagere sammenlignes, 

er det vigtigt at sikre sig, at eventuelle forskelle 

ikke bare skyldes, at der er forskelle i alder og kønssammensætning 

mellem grupperne. For at tage hensyn til dette 

er alle sammenligninger derfor justeret for alder, i de fleste 

tilfælde til alder=45 år med General Linear Models i statistikpakken 

SPSS; analyserne er desuden enten justeret 

for køn eller gennemført separat for mænd og kvinder. I 

tabellerne er som hovedregel angivet en såkaldt p-værdi. 

P-værdien er resultatet af et statistisk test, der viser, hvor 

stor sandsynligheden er for, at den fundne forskel er reel 

og ikke bare skyldes tilfældig variation i data. Hvis p

54 

Tabel 10. Socioøkonomiske forhold i Avanersuaq og resten af 

landet. Befolkningsundersøgelsen 2005-2010. Kun grønlændere. 

a Deltagere over 24 år 

b Deltagere under 63 år 

c Ejerskab af video, computer, fastnet telefon, køleskab, mikrobølgeovn, vaskemaskine og 

opvaskemaskine 

d Kilde: Grønlands Statistik 

vokset op i en bygd: i Avanersuaq 47% mod 43% i resten 

af Grønland. Heller ikke andelen af grønlandske deltagere 

med fire grønlandske bedsteforældre var forskellig i Avanersuaq 

(87%) og resten af Grønland (87%). I Avanersuaq 

var 53% af deltagerne vokset op i et hjem med en far, der 

var fuldtidsfanger, mens dette kun var tilfældet for 35% for 

deltagerne i resten af landet. 

Der er kun få oplysninger om kvaliteten af barndomshjemmet. 

I Avanersuaq oplyste 23%, at de ofte havde oplevet 

alkoholproblemer i deres barndomshjem imod 16% fra resten 

af Grønland. I Avanersuaq, men ikke i resten af landet, 

blev der spurgt om vold i barndomshjemmet; 70% havde 

oplevet enten alkoholproblemer eller vold og 30% ingen af 

delene. 


Avanersuaq 

N=277 

% 

Resten af 

Grønland 

N=2831 

% p 

Har kun 

folkeskoleuddannelse a 

68,4 52,0

Procent 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

31 

31 

6 

16 

33 

Kortspil Spillemaskine Tips og Lotto Bingospil Mindst 1 spil 

Figur 1. Andelen der har spillet forskellige typer af pengespil inden for seneste år. Befolkningsundersøgelsen 2005-10. Kun grønlændere. 

Avanersuaq N=207, øvrige Grønland N=1783. 

Færdsel og ophold i det område, der er mistænkt 

for at være forurenet med plutonium 

Med støtte i et kortudsnit i oprindelig målestok 1:250.000 

af området mellem Moriusaq i nord og Eqe i syd (figur 2) 

blev deltagerne spurgt om deres færden i forskellige dele 

af området. Der blev desuden spurgt, om den pågældende 

deltog i oprydningen efter bombeulykken. Der er fundet 

forurening med plutonium omkring Narsaarsuk svarende til 

området inden for den ovale markering på kortet (Nielsen 

og Roos 2006). På denne baggrund er deltagerne i undersøgelsen 

inddelt i tre grupper efter deres eksponering, dvs. 

mulighed for at have været i kontakt med radioaktivt materiale. 

Resultaterne viste, at 26% af deltagerne havde boet 

eller opholdt sig i længere tid i Narsaarsuk, havde været 

der gentagne gange i den snebare periode, hvor radioaktivt 

støv hvirvles op, eller havde deltaget i oprydningen efter 

flystyrtet. Disse blev betegnet som muligvis eksponerede. 

En anden gruppe på 30% af deltagerne havde slet ikke været 

i Narsaarsuk og højst på gennemrejse i Moriusaq, på 

Thule Air Base eller andre steder i området. Disse blev betegnet 

som ikke eksponerede. Resten af deltagerne (44%) 

havde enten kun været kortvarigt og om vinteren i Narsaarsuk 

eller været andre steder i området, hvor der ikke er 

fundet plutoniumforurening (Moriusaq, Thule Air Base mv.). 

Disse blev betegnet som sandsynligvis ikke eksponerede. 

Tabel 11 viser, at grupperne adskilte sig fra hinanden med 

hensyn til alder, køn og erhverv. Der var flere mænd blandt 

Avanersuaq Resten af Grønland 

62 

73 

47 

de muligvis eksponerede, der også var ældre og oftere fangere. 

Tabel 11. Demografiske karakteristika for tre grupper med forskellig 

mulighed for eksponering for plutonium. Befolkningsundersøgelsen 

i Avanersuaq 2010. Kun grønlændere. 

Ikke eksponerede 

Sandsynligvis 

ikke 

eksponerede 

81 

78 

Muligvis 

eksponerede 

(N=83) (N=121) (N=71) p 

Alder (år) 44 48 52 0,005 

Andel mænd (%) 33 45 55 0,02 

Andel fangere (%) 7 7 16 >0,10 

Det må understreges, at når der her tales om befolkningsgrupper 

med større eller mindre mulighed for eksponering, 

så er der ikke tale om, at der er målt nogen eksponering for 

radioaktivt materiale. Der er udelukkende tale om et skøn 

over, hvem der har opholdt sig mest i de områder, der er 

mistænkt for at være forurenet med plutonium. 

Ved en undersøgelse i 2008 har Risø taget prøver fra et 

større landområde. Resultaterne fra denne undersøgelse er 

endnu ikke offentliggjort (juni 2011), men en feltrapport fra 

2008 nævner, at der er fundet forurening med plutonium 

også ved to lokaliteter på sydsiden af Qooqqut halvøen benævnt 

Kap Atholl og Grønnedal i feltrapporten, hvilket efter 


55

56 

al sandsynlighed betyder, at hele Qooqqut halvøen er forurenet 

(Risø 2008). 

Kost, rygning, alkohol og motion – de såkaldte 

KRAM faktorer 

Kost, rygning, alkohol og fysisk aktivitet er blandt de risikofaktorer 

for en række udbredte, kroniske sygdomme, som 

anses for mest påvirkelige af menneskers egen indsats i 

dagligdagen, og som derfor ofte er omfattet af myndighedernes 

kampagner og andre forebyggende initiativer for at 

skabe en bedre folkesundhed. 

Rygning 

De negative helbredskonsekvenser af rygning er velkendte 

og gælder sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdom og 

kroniske lungelidelser alle med betydning for levetiden. Befolkningsundersøgelserne 

i Vestgrønland viste, at andelen 

af rygere var faldet fra 78% i 1993 til 66% i 2007. Samtidig 

var der flere i 2005-07 end tidligere, som aldrig havde røget 

eller som var stoppet med at ryge. Deltagernes svar blev 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 2. Kort over området omkring B-52 bombeflyets nedstyrtning. Den ovale markering angiver området ved Narsaarsuk, hvor Risø 

fandt forurening med plutonium på landjorden. 

sammenholdt med importstatistikken og man fandt, at deltagernes 

skøn over tobaksforbruget var ret præcist. 

Samlet set var andelen af rygere (dagligt eller næsten dagligt) 

større i Avanersuaq (80%) sammenlignet med resten 

af Grønland (67%), og som figur 3 viser, var det både flere 

mænd og kvinder i Avanersuaq der røg. 

Forskellen mellem Avanersuaq og resten af Grønland var 

særlig tydelig blandt unge kvinder mellem 25 og 34 år, hvor 

95% havde angivet, at de røg dagligt eller næsten dagligt 

sammenlignet med 69% i resten af Grønland. 

Der var nogle forskelle på rygemønstret i Avanersuaq og 

resten af Grønland. Både blandt mænd og kvinder var der 

flere i Avanersuaq der røg mellem 1 og 14 cigaretter dagligt, 

sammenlignet med resten af Grønland, mens der ikke 

var forskel i andelen af storrygere (>15 cigaretter dagligt). 

Flere mænd end kvinder var storrygere både i Avanersuaq 

og resten af Grønland. Det gennemsnitlige cigaretforbrug 

blandt rygerne var lavere for mænd i Avanersuaq, nemlig 

9,2 cigaretter dagligt, mens det i resten af Grønland var

Procent 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Figur 3. Andelen af kvinder og mænd, der røg dagligt eller næsten dagligt. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-10. Kun grønlændere. 


10,9 cigaretter dagligt. Kvinder i Avanersuaq røg i gennemsnit 

7,3 cigaretter dagligt, hvilket ikke var forskelligt fra resten 

af Grønland. For både mænd og kvinder i Avanersuaq 

var der færre, der havde angivet, at de var tidligere rygere 

eller, at de aldrig havde røget sammenlignet med resten af 

Grønland. 

Den gennemsnitlige alder ved rygestart var i Avanersuaq 

15,7 år, mens den var højere i resten af Grønland, nemlig 

17,1 år. Det bedste mål for tobaksforbruget gennem livet 

er de såkaldte ”pakkeår”, som bestemmes ud fra det daglige 

tobaksforbrug og det antal år deltageren har røget. 

Et pakkeår svarer således til 20 cigaretter dagligt i et år. 

I Avanersuaq var det gennemsnitlige antal ”pakkeår” for 

kvinder 10,5 (svarende til 20 cigaretter dagligt i 10,5 år) og 

for mænd 11,2, mens det for resten af Grønland var 9,2 for 

kvinder og 13,4 for mænd. Mænd i Avanersuaq var således 

mindre eksponeret for rygning og kvinder mere eksponeret 

end i resten af Grønland. 

Alkohol og hash 

Alkohol og hash er begge rusmidler, som kan skabe afhængighed 

og have alvorlige sundhedsskadelige- og sociale 

konsekvenser. Alkoholindtaget er noget, der har stor politisk 

bevågenhed og har medført særlige restriktioner på 

stærk alkohol i blandt andet Qaanaaq. 

I Qaanaaq trådte der således 1. februar 1999 et forbud i 

kraft, der forbød salg af stærke drikke i bygderne i Qaanaaq 

75 


65 68 

Mænd Kvinder 

83 

kommune og udskænkning på lørdage i Qaanaaq. I maj 

2007 medførte en ny bekendtgørelse et forbud mod salg og 

udskænkning af drikke med alkoholvolumenprocent over 

2,25 i hele Qaanaaq Kommune. Allerede måneden efter den 

20. juni 2007 kom en ny bekendtgørelse, nu med et forbud 

mod salg og udskænkning af stærke drikke med alkoholvolumenprocent 

på 15 eller derover i Qaanaaq Kommune. 

Selvstyrets seneste bekendtgørelse af 4. marts 2011 om 

salg og udskænkning af alkoholholdige drikke i Qaasuitsup 

Kommunia indebærer, at salg og udskænkning af stærke 

drikke med alkoholvolumenprocent på 15 eller derover er 

forbudt i Qaanaaq samt i bygderne Qeqertat, Savissivik og 

Siorapaluk. 

Dette afsnit beskriver det selvrapporterede alkoholforbrug 

blandt andet ud fra Sundhedsstyrelsens daværende genstandsgrænser 

på maksimalt 21 genstande ugentligt for 

mænd og 14 genstande om ugen for kvinder samt en anbefalet 

grænse på ikke over fem genstande på samme tid - 

også kaldet rusdrikning. 

Spørgsmålene om alkoholforbrug er placeret i det spørgeskema, 

som deltageren selv skulle udfylde. I Avanersuaq 

og resten af Grønland besvarede henholdsvis 81% og 92% 

spørgeskemaet, og af dem havde 94% i Avanersuaq og 

93% i resten af Grønland besvaret spørgsmålene om alkoholforbrug. 

Størstedelen af den voksne befolkning både i 

Avanersuaq (91%) og resten af Grønland (89%) svarede, at 

de drak alkohol eller tidligere havde prøvet at drikke alko- 


57

58 

hol. Det ugentlige alkoholforbrug var forskelligt i Avanersuaq 

og resten af Grønland, hvor 34% af deltagerne i Avanersuaq 

angav, at de drak alkohol mindst en gang ugentligt 

sammenlignet med 22% i resten af Grønland. Det var dog 

en meget begrænset andel i Avanersuaq, der angav at drikke 

alkohol dagligt (2%) og en tiendedel havde ikke drukket 

alkohol inden for det seneste år. Selvom de fleste deltagere 

levede op til genstandsgrænserne for alkohol, oversteg alligevel 

omkring hver femte mand (21%) og kvinde (17%) i 

Avanersuaq de anbefalede grænser. For mænd var dette flere 

end i resten af Grønland (14%). For kvinder var der ingen 

sikker forskel (12%). 

Et skadeligt alkoholforbrug er defineret ud fra fem spørgsmål, 

der omfatter spørgsmål om utilpashed og skamfuldhed 

ved alkoholforbruget, behov for alkohol uden for måltiderne, 

andres oplevelser af ens alkoholforbrug og egen 

oplevelse af at burde nedsætte forbruget samt et spørgsmål 

om det ugentlige alkoholforbrug (den udvidede CAGEtest) 

(Bjerregaard et al. 2003). Svarede deltageren positivt 

på mindst to af de fem spørgsmål eller positivt på mindst et 

og derudover angav at drikke oftere end tre dage om ugen, 

blev alkoholforbruget defineret som muligt skadeligt. Et 

skadeligt alkoholforbrug kan have både sundhedsmæssige 

konsekvenser og negative sociale konsekvenser. Befolkningsundersøgelsen 

viste, at et skadeligt alkoholforbrug 

var mere udbredt i Avanersuaq (41%) sammenlignet med i 

resten af Grønland (30%). 

Procent 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


43 

37 


Forskellen var særlig tydelig for kvinder. Således havde 

flere kvinder i Avanersuaq et skadeligt alkoholforbrug sammenlignet 

med kvinder i resten af Grønland. Forskellen for 

mænd var ikke statistisk sikker (figur 4). 

Med rusdrikning menes, at man drikker mere end fem genstande 

på en gang, hvilket har vist sig at være forbundet 

med en øget helbredsmæssig risiko i sammenligning med 

det samme forbrug fordelt over flere dage. I alt 65% af deltagerne 

i Avanersuaq kunne efter denne definition kategoriseres 

som rusdrikkere, hvilket var flere end i resten af Grønland 

(52%). Forskellen skyldtes hovedsageligt rusdrikning 

blandt kvinder. Således var der flere rusdrikkere blandt 

kvinder i Avanersuaq (62%) sammenlignet med kvinder i 

resten af Grønland (44%). For mænd i Avanersuaq var andelen 

af rusdrikkere 66%, men forskellen var ikke sikker i forhold 

til resten af Grønland (60%). 

Hash 

Forbruget af hash er belyst ud fra spørgsmålet om deltageren 

har prøvet at ryge hash og hvor ofte inden for det seneste 

år. Lige under halvdelen af deltagerne i Avanersuaq 

(46%) havde aldrig prøvet at ryge hash mens 16% havde 

røget hash adskillige gange, svarende til resultaterne fra 

resten af Grønland. Andelen af deltagere, der aktuelt havde 

et regelmæssigt forbrug, dvs. røg hash mindst en gang om 

måneden, var derimod betydeligt lavere i Avanersuaq end i 

resten af landet især for kvinder. 

Mænd Kvinder 

Figur 4. Andelen med et skadeligt alkoholforbrug. Befolkningsundersøgelsen 2005-10. Kun grønlændere. Avanersuaq N=154, øvrige 

Grønland N=1854. 

38 

24

Procent 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Figur 5. Andelen der brugte gennemsnitligt seks timer eller mere på stillesiddende aktiviteter dagligt. Befolkningsundersøgelsen 2005- 

10. Kun Grønlændere. Avanersuaq N=248, øvrige Grønland N=1631. 

Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd 

Gåturen til arbejde, en tur i fjeldet, eller et fysisk krævende 

arbejde er alle eksempler på fysisk aktivitet. En fysisk aktiv 

livsstil gennem hele livet er vigtig for at forebygge sygdomme 

som hjertekarsygdom og type 2 diabetes og er i høj 

grad påvirkelig af samfundets udvikling. 

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev spurgt, hvor 

længe og hvor hyppigt de den seneste uge havde været fysisk 

aktive på arbejdet, i hjemmet, under transport og i fritiden, 

og ud fra det blev deltagerne inddelt i tre lige store 

grupper: ”Mindst fysisk aktiv”, ”middel fysisk aktiv” og 

”mest fysisk aktiv”. Det var ikke muligt ud fra vores spørgsmål 

at få svar på hvor mange, der efterlevede Ernæringsrådets 

anbefalinger om mindst en times bevægelse dagligt. 

Da vi ikke havde data om fysisk aktivitet fra tidligere undersøgelser, 

var det heller ikke muligt at belyse udviklingen i 

fysisk aktivitet blandt deltagerne i befolkningsundersøgelsen. 

Der var ikke forskel på det fysiske aktivitetsmønster i Avanersuaq 

og resten af Grønland. Således tilhørte omkring 

en tredjedel af deltagerne i både Avanersuaq og resten 

af Grønland den mindst fysisk aktive gruppe. Det samme 

mønster var gældende for andelen af de mest fysisk aktive. 

Både i Avanersuaq og resten af Grønland var der færre i den 

mest fysisk aktive gruppe blandt de ældste deltagere. Der 

var lige mange kvinder og mænd i gruppen af mindst fysisk 

aktive, mens der var flere mænd end kvinder, der tilhørte 

12 


18 18 

Mænd Kvinder 

5 

den mest fysisk aktive gruppe i det øvrige Grønland. Denne 

kønsforskel kunne ikke genfindes blandt deltagerne i Avanersuaq. 

Den tid, man bruger på stillesiddende aktiviteter, som eksempelvis 

TV-kigning, har vist sig at have en negativ indflydelse 

på helbredet uafhængigt af, hvor fysisk aktiv man 

ellers er. Ud fra den samlede tid deltagerne havde angivet 

at have brugt på stillesiddende aktiviteter i hverdagen og i 

weekenden blev deltagerne inddelt i to grupper: ”Under 6 

timer dagligt” og ”6 timer eller mere dagligt”. Den stillesiddende 

livsstil var mindre udbredt blandt kvinder i Avanersuaq 

hvor kun 5% havde brugt seks timer eller mere dagligt 

på stillesiddende aktiviteter sammenlignet med 18% i resten 

af Grønland (figur 5). 

Der tegner sig et billede af, at der blandt de mest fysisk aktive 

i det øvrige Grønland også var deltagere, der angav at 

de brugte over 6 timer på stillesiddende aktiviteter dagligt. 

Samme mønster kunne ikke genfindes i Avanersuaq. Et sådan 

mønster stemmer godt overens med den moderne livsstil, 

der i stigende grad indeholder stillesiddende arbejde 

kombineret med en fysisk aktiv fritid. 

Kost 

Kosten i Avanersuaq udgøres som i resten af landet dels af 

importeret kost, dels af den lokale fangst - kalaalimernit. 

Der udnyttes en lang række af havets ressourcer, men sæler, 

narhval, moskusokser, rensdyr, hellefisk, og i sæsonen 


59

60 

søkonger er de vigtigste. Tabel 12 viser, at der ikke var større 

forskel på indtaget af makronæringsstoffer mellem Avanersuaq 

og resten af landet. Kosten indeholdt dog lidt mere 

protein og sukker i Avanersuaq. Fordelingen af specifikke 

fødevarer var mere skæv. I Avanersuaq indeholdt kosten 

mere kalaalimernit end i resten af landet, herunder specielt 

mere kød og mattak, men mindre fisk. Kosten i Avanersuaq 

indeholdt ligeledes mindre frugt og grøntsager og mere af 

det usunde (slik, kager, sodavand o.l.). 

Tabel 12. Kostens energifordeling. Befolkningsundersøgelsen i 

Grønland 2005-2010. Kun grønlændere. 

Avanersuaq 

N=221 


Resten af 

Grønland 

N=2531 

Næringsstof Energiprocent Energiprocent p 

Kulhydrat 46,2 47,8 0,04 

- heraf raffineret 

sukker 17,2 15,4 0,01 

Fedtstof 32,0 32,9 0,08 

Protein 22,3 20,6

Tabel 13. Forekomsten af risikofaktorer inden for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM faktorerne). Befolkningsundersøgelsen i Grønland 

2005-2010. Kun grønlændere. N varierer mellem risikofaktorerne. 

Avanersuaq 

N=122 

Mænd Kvinder 

Resten af 

Grønland 

N=1249 p 

Avanersuaq 

N=155 

Resten af 

Grønland 

N=1582 p 

Kalaalimernit (grønlandsk kost)(energiprocent) 26,5 21,9 0,008 24,2 19,4 0,10 

Skadeligt alkoholforbrug (CAGE)(%) 43,1 36,5 >0,10 38,1 23,6 0,004 

Rusdrikkere (%) 65,7 60,0 >0,10 62,1 44,1 0,10 37,5 33,3 >0,10 

Stillesiddende 6+ timer dagligt (%) 12,1 17,8 >0,10 5,1 18,5

62 

µg/l 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

68 

Figur 6. Kviksølv i blodet i forskellige regioner. Geometrisk middelværdi, µg/l. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2010. Kun 

grønlændere. N=3081. 

tet. I Grønland sker eksponering for POP’er mest gennem 

spæk af havpattedyr. I befolkningsundersøgelsen er der 

målt 15 forskellige slags PCB (15 kongenere) og 11 forskellige 

pesticider, men dette er kun en del af de mange hundrede 

lignende stoffer, der findes. I modsætning til f.eks. 

kviksølv har POP’er en meget lang halveringstid i kroppen. 

Det betyder, at kroppens POP niveauer er bestemt af, hvad 

man har spist gennem en længere årrække, og ikke af den 

aktuelle kost. 

Figur 7 viser koncentrationen af de 15 PCB kongenere i Avanersuaq 

og resten af landet. Det generelle mønster var ens i 

de to befolkninger, og niveauerne var ikke systematisk forskellige. 

For nogle kongenere var koncentrationen statistisk 

sikkert forskellig (højere eller lavere i Avanersuaq). Det må 

bemærkes, at i modsætning til kviksølv var POP koncentrationerne 

i Avanersuaq kun i begrænset omfang og ikke systematisk 

højere end i det øvrige Grønland. 

Den canadiske ”level of concern” for PCB (målt som Aroclor 

1260) er 20 µg/l fuldblod. I Avanersuaq overskred 68% af 

deltagerne denne grænse sammenlignet med 62% i resten 

af landet. I Nunavik var der kun 11%, der overskred grænsen 

(Dewailly et al. 2007). Der var flere mænd end kvinder 

over grænsen, og andelen steg med alderen fra 11% blandt 

de 18-24 årige i Avanersuaq til 100% blandt deltagere over 

75 år. Der kan dog ikke peges på konkrete, negative helbredseffekter 

for den enkelte af et PCB niveau over grænsen. 


43 

Avanersuaq Bygder i 

Østgrønland 

32 

Bygder i 

Vestgrønland 

11 10 

Byer i Vestgrønland Tasiilaq Nuuk 

Tabel 15 viser blodkoncentrationerne af de målte pesticider 

i Avanersuaq og resten af Grønland. For de fleste pesticiders 

vedkommende var der statistisk sikker forskel mellem 

de to befolkninger. Over halvdelen af stofferne forekom i 

højere koncentration i Avanersuaq end i resten af landet, 

men forskellene var dog meget mindre udtalt end for kviksølv. 

Tabel 14. Kostens gennemsnitlige bidrag til kviksølvindtag i Avanersuaq. 

Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq 2010. 

N=227. 

Kumuleret 

Kostemne µg/dag procent 

Narhval mattak 28,4 29,7 

Narhvalkød 27,3 58,4 

Sællever 14,3 73,3 

Sælkød 10,6 84,5 

Tørret sælkød 6,3 91,1 

Hellefisk 3,1 94,4 

Ederfugl 1,1 95,5 

Tørret fisk 1,1 96,6 

Andet fuglevildt 0,9 97,6 

Ørred 0,8 98,5 

Alk 0,7 99,3 

I alt 95,5 100,0 

7

Geometrisk middelkoncentration (µg/kg) 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

C_28 C_52 C_99 C_101 C_105 C_118 C_128 C_138 C_153 C_156 C_163 C_170 C_180 C_183 C_187 

Figur 7. Koncentration af PCB kongenere i Avanersuaq og resten af Grønland. Geometrisk middelværdi (µg/kg i serum lipid). Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2010. Kun grønlændere. Avanersuaq N=277, øvrige Grønland N=1627. 

Der er som nævnt konstateret udslip af POP’er fra affaldsdepoter 

og i spildevand fra Thule Air Base, og der er derfor 

foretaget sammenligninger af forureningsstoffer i blodet fra 

de deltagere, der aldrig havde været i Dundas eller på Thule 

Air Base eller kun havde været der på gennemrejse, og dem 

der havde været der gentagne gange eller i længere perioder. 

Der var ikke forskel på de to grupper for kviksølvs vedkommende, 

men flere typer af POP’er var med statistisk sik- 

Tabel 15. Koncentration af pesticider i Avanersuaq og resten af 

Grønland. Geometrisk middelværdi (µg/kg i serum lipid). 

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2010. Kun 

grønlændere. 

Avanersuaq 

N=277 

Øvrige 

Grønland 

N=1627 p 

Aldrin 1,34 1,60

64 

er ældre, eller at der er større koncentrationer af forureningsstofferne 

i deres fødegrundlag. 

Sygdom og helbred 

De vigtigste kilder til beskrivelse af en befolknings sundhedstilstand 

og sygelighed er dødsårsagsstatistikker, 

sygdomsregistre og indlæggelsesmønster på sygehusene 

samt befolkningens egne oplysninger om helbred. Dødsårsagsstatistikker 

beskriver ret præcist, hvad folk dør af, 

men har den store mangel, at det ikke er muligt at afdække, 

hvilke sygdomme og lidelser befolkningen lever med. Mere 

aktuelle kilder til at følge sygdommenes udvikling er sygdomsregistre, 

eksempelvis cancerregistret, registre over 

indlæggelser på sygehuse og anmeldelser af smitsomme 

sygdomme. Hertil kommer oversigter over ambulante eller 

indlagte patienter og undersøgelser af særlige sygdomme 

eller sygdomsgrupper. Generelt registrerer ovennævnte datakilder 

sene stadier i en sygdomsproces og forudsætter 

desuden, at personen har været i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Registreringen vil endvidere bestå af lægeligt 

defineret sygdom og ikke rumme subjektive opfattelser af 

velbefindende, trivsel og helbred. Sygelighed eller dårligt 


helbred, der resulterer i besvær i dagligdagen og problemer 

med at udføre dagligdags funktioner, men ikke kræver 

læge, registreres således ikke i disse datakilder. 

Denne undersøgelses oplysninger om helbred omfatter 

selvvurderet helbred, selvrapporteret sygelighed og en 

række direkte mål for sygelighed og risikofaktorer for sygdom 

fra kliniske undersøgelser og blodprøver. Oplysning 

om selvrapporteret sygelighed er indhentet gennem deltagernes 

egne oplysninger om sygdom, symptomer eller 

funktionsindskrænkning i hverdagen. 

Selvvurderet helbred 

Selvvurderet helbred, giver sammen med selvrapporteret 

sygdom og symptomer et godt indblik i helbredstilstanden, 

som den opleves af den enkelte person. Selvvurderet helbred 

har samtidig vist sig at være god til at forudsige fremtidig 

sygelighed og dødelighed. 

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev bedt om at 

vurdere deres helbred med fem svarmuligheder fra ”meget 

dårligt” til ”virkelig godt”. Figur 8 viser, hvordan deltagerne

Tabel 16. Koncentrationen af kviksølv og PCB kongener 153 i blodet 

hos deltagere, der i forskelligt omfang havde opholdt sig 

i Moriusaq og Dundas. Geometrisk middelværdi justeret 

for alder, køn, aktuel kost, opvækst i by/bygd og aktuel 

bopæl i fangerfamilie. Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq 

2010. Kun grønlændere. N=270. 

Kviksølv (fuldblod, 

µg/l) 

a justeret for ophold i Moriusaq 

b justeret for ophold i Dundas 

Uden ophold 

på-gældende 

sted 

Med ophold 

på-gældende 

sted p 

Dundas 74,6 68,7 >0,40 

Moriussaq 69,9 76,8 >0,40 

PCB_153 (serum, 

µg/kg) 

Dundas 542 653 0,07 

Moriussaq 507 684 0,003 

Tabel 17. Koncentration af kviksølv, pesticider og PCB for deltagere, 

der ofte har været i Moriusaq, og øvrige deltagere 

fra Avanersuaq. Geometrisk middelværdi justeret for 

alder, køn, aktuel kost, opvækst i by/bygd, aktuel bopæl 

i fangerfamilie. Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq 

2010. Kun grønlændere. 

Moriussaq 

boende 

N=127 

µg/l µg/l 

Øvrige 

deltagere 

N=145 p 

Kviksølv 78 70 0,27 

µg/kg µg/kg 

Aldrin 1,36 1,34 0,71 

HCH 54,3 44,5 0,02 

Alpha-chlordane 1,43 1,39 0,57 

Cis-nonachlor 107 91 0,07 

Gamma-chlordane 0,74 0,71 0,21 

Oxychlordane 398 299 0,003 

Transnonachlor 628 513 0,02 

Hexachlorobenzene 288 238 0,03 

Mirex 45,6 35,6 0,006 

DDE 1364 1090 0,01 

DDT 35,7 29,5 0,02 

C_28 7,86 7,34 0,02 

C_52 45,7 45,7 0,98 

C_99 88,7 71,9 0,01 

C_101 12,8 11,3 0,11 

C_105 19,7 16,5 0,03 

C_118 109 88 0,02 

C_128 4,44 3,77 0,03 

C_138 258 201 0,002 

C_153 681 507

66 

vurderede deres eget helbred i Avanersuaq og resten af 

Grønland. Tæt på halvdelen af deltagerne i både Avanersuaq 

og resten af Grønland vurderede deres helbred som 

godt, men færre i Avanersuaq angav at have et virkelig godt 

helbred og flere et kun nogenlunde, dårligt eller meget dårligt 

selvvurderet helbred sammenlignet med deltagerne i 

resten af Grønland. 

I de følgende analyser er deltagerne blevet inddelt i to 

grupper med henholdsvis godt (virkelig godt og godt) og 

dårligt (nogenlunde, dårligt og meget dårligt) selvvurderet 

helbred. I alt 56% af deltagerne i Avanersuaq vurderede 

efter denne inddeling deres helbred som godt mod 65% i 

resten af Grønland. Det var især mænd i Avanersuaq der i 

mindre grad vurderede deres helbred som godt (55%) sammenlignet 

med mænd i resten af Grønland (67%). For kvinder 

var forskellen ikke statistisk sikker (tabel 18). I Avanersuaq 

var der ikke forskel på mænd og kvinders opfattelse 

af deres helbred, mens flere mænd end kvinder i resten 

af Grønland vurderede deres helbred som godt. Både for 

Avanersuaq og resten af Grønland var tendensen, at færre 

vurderede helbredet som godt blandt de ældste deltagere 

(tabel 18). 

Procent 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 


20 


41 

45 

Langvarig sygdom 

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev spurgt om de 

havde en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, 

et handicap eller en anden langvarig lidelse. Deltagere 

der angav at have en langvarig sygdom blev efterfølgende 

bedt om at angive, hvilken sygdom der var tale om. 

I alt 35% ud af 274 deltagere i Avanersuaq angav, at de havde 

en langvarig sygdom, hvilket ikke adskilte sig fra resten 

af Grønland. Det tyder således på, at en større forekomst 

af langvarig sygdom ikke er forklaringen på, at deltagerne 

i Avanersuaq vurderede deres helbred dårligere end deltagerne 

i resten af Grønland. Forekomsten af langvarig sygdom 

var højere i de ældste aldersgrupper. Således angav 

19% af de 18-24årige i Avanersuaq, at de havde en langvarig 

sygdom mod 51% af deltagere over 60 år. Hovedparten 

af deltagerne i Avanersuaq med langvarig sygdom vurderede 

deres helbred som dårligt. Der var dog nogle deltagere 

som trods langvarig sygdom, alligevel vurderede deres 

helbred som godt (15%). Omvendt var der også deltagere 

uden langvarig sygdom, som vurderede deres helbred som 

dårligt. Langvarig sygdom var derfor ikke altid ensbetydende 

med dårligt helbred, men omvendt var fravær af sygdom 

heller ikke ensbetydende med et godt selvvurderet helbred 

for alle personer. Den hyppigste årsag til langvarig sygdom 

var muskel-skeletsygdomme, som udgjorde 26% af samtlige 

diagnoser. 

Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/meget dårligt 

Figur 8. Selvvurderet helbred. Befolkningsundersøgelsen 2005-10. Kun grønlændere. Avanersuaq N=273, øvrige Grønland N=2817. 

38 

32 

7 

3

Tabel 18. Andelen med godt selvvurderet helbred opdelt på alder 

og køn. Avanersuaq og resten af Grønland. Befolkningsundersøgelsen 

2005-10. Kun Grønlændere. 

Resten af 

Aldersgruppe år Avanersuaq Grønland p 

Mænd N=118 N=1245 

18-24 66,7 70,2 

25-34 61,5 74,2 

35-59 57,5 66 

60+ 38,5 64,2 

I alt 55,4 67,3 p=0,009 

Kvinder N=155 N=1572 

18-24 76,2 66,9 

25-34 78,9 59,6 

35-59 50 65,1 

60+ 44,8 54,1 

I alt 56,4 62,3 p>0,10 

Symptomer, gener og funktionsbegrænsning 

de seneste 14 dage 

Forekomsten af symptomer og gener er i befolkningsundersøgelsen 

belyst ud fra to spørgsmål der omhandler de sidste 

14 dage op til undersøgelsen, dels om deltageren havde 

været generet af en række forskellige former for smerter 

eller ubehag, dels om deltageren havde haft funktionsbegrænsninger 

på grund af sygdom, tilskadekomst eller andre 

lidelser. 

Næsten alle deltagere i Avanersuaq (96%) angav, at de havde 

været (lidt eller meget) generet af mindst en form for gener 

og symptomer inden for de seneste 14 dage, hvilket var 

tilsvarende for resten af Grønland. Der var dog færre i Avanersuaq, 

der angav at have været meget generet af smerter 

eller ubehag (19%), sammenlignet med 30% i resten af 

Grønland både blandt kvinder og mænd. Flere kvinder end 

mænd angav at have været meget generet af smerter eller 

ubehag, men forskellen mellem mænd og kvinder var kun 

statistisk sikker for resten af Grønland. 

De hyppigste gener blandt deltagere i Avanersuaq var, ligesom 

for de langvarige sygdomme, smerter eller ubehag 

i bevægeapparatet, herunder ryg og lænd, arme, hænder, 

ben, knæ, hofter eller led. Herudover var klager over træthed 

og forkølelse, snue og hoste også hyppige. Både i Avanersuaq 

og resten af Grønland var ubehag eller smerter i 

bevægeapparatet hyppige. I alt 77 % af deltagerne i Ava- 

nersuaq angav at have haft smerter eller ubehag i bevægeapparatet 

inden for de seneste 14 dage og tilsvarende for 

resten af Grønland (74%). Blandt deltagerne i Avanersuaq 

angav 5% at have været meget generet af smerterne i bevægeapparatet 

sammenlignet med tre gange så mange i 

resten af Grønland (17%). En mulig forklaring kan være, at 

denne forskel snarere skyldes forskel i opfattelsen af, hvad 

der er meget generende, end at der er tale om et mindre alvorligt 

sygdomsmønster i Avanersuaq. 

I alt 15% angav, at de havde haft svært ved at lave det de 

plejede indenfor de seneste 14 dage på grund af sygdom, 

tilskadekomst eller andre lidelser, hvilket ikke var forskelligt 

fra resten af Grønland (13%). I befolkningsundersøgelsen 

i Avanersuaq var tilføjet to spørgsmål om mulige gener, 

som deltagerne satte i forbindelse med stråling eller forurening. 

Omkring 10% (27 deltagere) mente, at deres sygdom 

kunne have noget med stråling at gøre, men de angivne 

sygdomme var uspecifikke og var gener, som ifølge den videnskabelige 

litteratur ikke kan knyttes til udsættelse for 

plutonium. I mange tilfælde var der tale om hudsygdomme, 

som beskrives separat i et senere afsnit. Kun ganske få 

mente, at deres sygdom kunne have noget at gøre med anden 

forurening. Heller ikke disse sygdomme havde fra litteraturen 

nogen kendt relation til forurening. 

Sygdom og helbred blandt ikke eksponerede 

og muligvis eksponerede deltagere 

Selvvurderet helbred og selvrapporteret sygelighed blev 

sammenlignet mellem de muligvis eksponerede deltagere 

jf. side 55 og resten af deltagerne fra Avanersuaq. De muligvis 

eksponerede deltagere havde lidt bedre selvvurderet 

helbred end de øvrige, men forskellen var ikke statistisk 

sikker. Der var heller ingen forskel i forekomsten af langvarig 

sygdom, sygdommenes fordeling på diagnoser eller 

forekomsten af gener eller symptomer inden for de seneste 

14 dage. 

Risikofaktorer for hjertekarsygdom 

Hjertekarsygdomme er sygdomme i hjertet, hjernens kar 

og i de perifere blodkar. De vigtigste biologiske risikofaktorer 

for hjertekarsygdomme er, foruden arvelig disposition, 

dyslipidæmi (forhøjet kolesterol), rygning, psykosociale 

faktorer, fedme, forhøjet blodtryk, usund kost, fysisk inaktivitet, 

diabetes og alkohol (Yusuf et al. 2004). De direkte 

adfærdsrelaterede risikofaktorer (kost, rygning, alkohol og 

fysisk aktivitet) er behandlet i andre afsnit af rapporten; 


67

68 

her beskrives overvægt, dyslipidæmi (kolesterol), forhøjet 

blodtryk og diabetes. 

Overvægt 

Overvægt er en central risikofaktor for både forhøjet kolesterol, 

forhøjet blodtryk og diabetes. Det mest udbredte 

mål for overvægt er formentlig det såkaldte Body Mass 

Index (BMI), hvor graden af overvægt beregnes med udgangspunkt 

i højde og vægt (BMI=vægt/højde 2 ). Et BMI på 

25,0-29,9 betegnes som moderat overvægt, mens BMI på 

30 eller derover betegnes som svær overvægt eller fedme. 

En stor muskelmasse eller kraftig knoglebygning øger imidlertid 

også BMI, ligesom fedtets fordeling på kroppen har 

stor betydning for de sundhedsmæssige effekter af overvægt. 

Det er især fedt inde i bughulen, der øger risikoen for 

en række sygdomme. Et andet mål for overvægt er taljeomfang, 

der muligvis er et bedre mål for det sundhedsskadelige 

fedt i bughulen. WHO’s grænser for moderat og svær 

overvægt er for taljeomfang 94 og 102 cm for mænd og 80 

og 88 cm for kvinder. Det har været diskuteret, om der skal 

etableres forskellige grænseværdier for forskellige befolkninger, 

da f.eks. almindelig kropsbygning kan variere, men 

da grænserne for moderat og svær overvægt er arbitrære, 

kan det være svært at se nødvendigheden heraf. I alle undersøgte 

befolkninger er der vist en klar, lineær sammenhæng 

mellem graden af overvægt og diabetes, forhøjet 

blodtryk mv. over hele spekteret fra ganske let overvægt til 

meget svær overvægt. 

I Grønland er der set en jævn stigning i forekomsten af 

overvægt siden 1993, hvor den første befolkningsundersøgelse 

blev gennemført. Der er ikke tidligere lavet større befolkningsundersøgelser 

i Avanersuaq, så der findes ikke tal 

fra tidligere år at sammenligne med, men det er sandsynligt, 

at der har været tale om den samme udvikling i Avanersuaq 

som i resten af alndet. 

I tabel 19 sammenlignes forekomsten af overvægt i Avanersuaq 

med resten af landet vurderet ud fra BMI. Der var flere 

moderat overvægtige mænd i Avanersuaq end i resten af 

landet, men omtrent ligeså stor en andel svært overvægtige. 

For kvindernes vedkommende var der færre svært overvægtige 

i Avanersuaq end i resten af landet, men en ligeså 

stor andel moderat overvægtige. Med taljeomfang som mål 

for overvægt var mønsteret det samme for mænd, mens der 

ikke var nogen statistisk sikker forskel mellem Avanersuaq 

og resten af landet for kvindernes vedkommende. 


Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet 

Blodets indhold af kolesterol og triglycerid afhænger af kosten 

og af arvelige faktorer. Jo mere mættet fedt, man indtager, 

jo mere kolesterol er der alt andet lige i blodet, men 

også kostens indhold af n-3 fedtsyrer, de såkaldte fiskeolier, 

påvirker kolesterolniveauet. Total kolesterol er summen 

af alle former for kolesterol; det skal helst ligge under 

5,0 mmol/l. HDL kolesterol er det gode kolesterol, der helst 

skal være over 1,0 og 1,2 mmol/l hos henholdsvis mænd og 

kvinder. Endelig skal det dårlige LDL kolesterol helst være 

under 3,0 mmol/l. Triglycerid er en anden form for fedtstof, 

der ligesom LDL kolesterol fremmer udviklingen af åreforkalkning 

og dermed hjertekarsygdom. Et fastetriglycerid på 

>1,7 mmol/l anses for forhøjet (Dansk Cardiologisk Selskab 

2004). 

Tabel 19. Andelen af overvægtige mænd og kvinder. Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2010. Kun grønlændere. 

Avanersuaq 

% 

Resten af 

Grønland 

% p 

Mænd N=115 N=1226 0,01 

Normal 41,7 52,8 

Moderat overvægt 

(BMI 25,0-29,9) 41,7 29,1 

Svær overvægt 

(BMI >30) 16,5 18,1 

Kvinder N=152 N=1563 0,05 

Normal 53,8 44,6 

Moderat overvægt 

(BMI 25,0-29,9) 29,2 29,4 

Svær overvægt 

(BMI >30) 16,9 26,0 

Det ses af tabel 20, at for mænd var de gennemsnitlige værdier 

for total, HDL kolesterol og LDL kolesterol ikke forskellige 

fra mænd i resten af Grønland. For kvinder var total og 

HDL kolesterol højere i Avanersuaq. Faste triglycerid var 

forhøjet for både mænd og kvinder, mest udtalt for mænd. 

Tabellen viser også, at en meget stor del af befolkningen 

både i Avanersuaq og resten af landet overskred de anbefalede 

værdier for total og LDL kolesterol. På den anden 

side er HDL kolesterol niveauet højt, og det store indtag af 

havpattedyr og fisk bevirker et højt niveau af n-3 fedtsyrer i 

organismen. Det er vanskeligt at vurdere, hvad dette mønster 

af fedtstoffer i blodet samlet betyder for befolkningens 

risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

Forhøjet blodtryk 

Forhøjet blodtryk er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. 

I denne undersøgelse er en person med forhøjet 

blodtryk defineret som en person, der ved denne undersøgelse 

har fået målt sit blodtryk til 140/90 eller højere, 

eller som var i behandling med blodtryksmedicin. Både 

for mænd og kvinder var der en højere forekomst af forhøjet 

blodtryk i Avanersuaq end i resten af Grønland. Blandt 

mænd havde 55% forhøjet blodtryk og blandt kvinder 41% 

i sammenligning med 42% og 35% i resten af landet. Forskellene 

var statistisk sikre for mænd, men lige knapt nok 

for kvinder. 

Blodtrykket stiger med alderen. I Avanersuaq var der 20% 

med forhøjet blodtryk blandt deltagere under 35 år og 78% 

blandt de ældre deltagere på 60 år og derover. Det samme 

mønster sås i resten af landet. 

Diabetes 

Type 2 diabetes er en kronisk livsstilssygdom med stigende 

forekomst i de fleste lande i verden, herunder Grønland. 

Forekomsten af diabetes er steget drastisk i Grønland siden 

1960’erne (Jørgensen et al. 2002). Den stigende forekomst 

af diabetes kan blandt andet forklares med, at flere 

er blevet overvægtige og mindre fysisk aktive i takt med, at 

samfundet har udviklet sig. Derudover er der muligvis en 

genetisk betinget risiko i den grønlandske befolkning for 

at udvikle diabetes. Deltagere i Avanersuaq og i resten af 

Grønland er undersøgt for diabetes og forstadier til diabetes 

ved hjælp af en sukkerbelastningstest. 

Den samlede forekomst af diabetes var i Avanersuaq 13% 

og i det øvrige Grønland 9%, men det var fortrinsvis for 

mænd, at der var forskel på Avanersuaq og resten af landet 

(figur 9). Således havde næsten dobbelt så mange mænd 

i Avanersuaq (18%) diabetes sammenlignet med mænd i 

resten af Grønland (9%). Forskellen i forekomsten af diabetes 

mellem Avanersuaq og resten af Grønland var stort set 

uændret, efter at der var taget højde for forskelle i BMI og 

fysisk aktivitet mellem deltagerne. 

Tabel 20. Geometrisk middelværdi for blodkoncentration af kolesterol og triglycerid samt andelen, der overskred de anbefalede niveauer. 

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2010. Kun grønlændere. 


Mænd N=122 N=1238 p 

Total kolesterol a 

mmol/l 5,91 5,71 0,08 

>5,0 mmol/l % 82 78 >0,10 

HDL-kolesterol a 

LDL-kolesterol ab 

Triglycerid b 

a kun deltagere, der ikke er i behandling med kolesterolsænkende medicin 

b fastende deltagere 

mmol/l 1,57 1,52 >0,10 

0,10 

mmol/l 3,55 3,51 >0,10 

>3,0 mmol/l % 75 73 >0,10 

mmol/l 1,27 1,05 1,7 mmol/l % 27 15 0,002 


Total kolesterol a 

mmol/l 6,10 5,79 0,002 

>5,0 mmol/l % 83 79 0,10 

mmol/l 1,14 1,05 0,04 

>1,7 mmol/l % 20 15 0,06 


69

70 

Forekomsten af diabetes steg med alderen både for kvinder 

og mænd i Avanersuaq og resten af Grønland. Bortset fra 

de alleryngste deltagere var forekomsten i alle aldersgrupper 

højest i Avanersuaq (figur 10). 

Sukkerbelastningstesten giver også mulighed for at vurdere, 

hvor mange der har forstadier til diabetes og således 

har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Udover diabetes 

havde 23% af mændene og 27% af kvinderne i Avanersuaq 

forstadier til diabetes. Dette var lidt flere end i resten 

af landet, hvor 21% af både mænd og kvinder havde forstadier 

til diabetes, men forskellene var ikke statistisk sikre. 

Overvægt er sammen med fysisk inaktivitet nogle af de vigtigste 

årsager til diabetes. Tabel 21 viser, at det for mænd 

især var blandt de moderat overvægtige, at der var højere 

forekomst af diabetes i Avanersuaq end i resten af landet, 

mens forekomsten kun var lidt højere blandt de svært overvægtige. 

For kvinder sås en tendens til et tilsvarende mønster. 

Nogle studier har kunnet påvise en sammenhæng mellem 

eksponeringen for PCB og forekomsten af diabetes. Forekomsten 

af diabetes blev derfor undersøgt blandt de deltagere, 

der havde opholdt sig i længere tid i Moriusaq. Der 

var ingen statistisk sikre forskelle mellem disse deltagere 

og resten af deltagerne fra Avanersuaq. 

Procent 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


18 

Kombination af risikofaktorer 

Risikoen for at udvikle hjertekarsygdom stiger, jo flere risikofaktorer 

man har. Flere af de fem alvorlige risikofaktorer 

(rygning, forhøjet LDL kolesterol, abdominal fedme (taljeomfang), 

forhøjet blodtryk og diabetes) forekom med større 

hyppighed i Avanersuaq end i resten af landet, specielt rygning, 

forhøjet blodtryk og diabetes hos mænd og rygning 

hos kvinder (tabel 22). I Avanersuaq havde 15% af mænd og 

19% af kvinder mindst 4 risikofaktorer i modsætning til resten 

af landet, hvor forekomsten var betydeligt lavere (8% 

og 13%). 

Hudsygdomme 

Peter Bjerregaard og Christian Avnstorp 

En af de gennemgående klager, der er blevet fremført både 

forud for sundhedsundersøgelsen og under den kvalitative 

interviewundersøgelse i Qaanaaq, er at mange mennesker 

lider af hudsygdomme eller symptomer fra huden. 

Det blev derfor besluttet at udvide befolkningsundersøgelsen 

med nogle supplerende spørgsmål om hudsygdomme. 

Disse spørgsmål er kun stillet i Avanersuaq og kan derfor 

ikke sammenlignes med resten af Grønland. Der var dog et 

enkelt spørgsmål om hudsygdomme, der blev stillet i hele 

Befolkningsundersøgelsen i Grønland, nemlig om deltageren 

de seneste 14 dage havde været generet af eksem, hud- 


9 9 

Mænd Kvinder 

Figur 9. Andel af mænd og kvinder med diabetes i Avanersuaq og resten af Grønland. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-10. 

Kun grønlændere. Avanersuaq N=241, øvrige Grønland N=2612. 

10

Procent 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

1 

Figur 10. Forekomsten af diabetes efter alder. Befolkningsundersøgelsen 2005-10. Kun grønlændere. Avanersuaq N=241, øvrige Grønland 

N=2612. 

udslet eller kløe, ligesom det var muligt at nævne en hudsygdom 

som beskrivelse af en langvarig sygdom. Tabel 23 

viser, at der ikke var forskel på forekomsten af hudsygdomme 

eller gener fra huden mellem deltagerne fra Avanersuaq 

og resten af Grønland. 

Den udvidede undersøgelse af hudlidelser i Avanersuaq bestod 

dels af et ekstra interviewspørgsmål, om deltagerne 

nogensinde havde haft hudproblemer eller en hudsygdom, 

dels et supplerende interview om eksem og udslet, dels et 

foto af synlige hudforandringer. Dette er nærmere beskrevet 

i bilag 3 og 4. Den følgende mere detaljerede beskrivelse 

af hudsygdomme i Avanersuaq omfatter både grønlandske 

og danske deltagere. I alt 281 af de 285 deltagere 

fra Avanersuaq svarede på mindst et af hudspørgsmålene, 

140 (50%) oplyste, at de enten nu eller tidligere havde haft 

hudproblemer eller en hudsygdom, og næsten alle beskrev 

denne. Det var dog umuligt at stille en præcis, lægelig diagnose 

på baggrund af interviewoplysningerne. 

Deltagerne blev desuden spurgt, om de havde en sygdom, 

som de forbandt med udsættelse for stråling eller anden 

forurening. I alt 14 nævnte, at de havde mistanke om, at 

deres hudsygdom var forårsaget af stråling, mens kun to 

nævnte en hudsygdom som muligt forårsaget af anden forurening. 

I de tilfælde, hvor der er taget foto af huden og 

herefter stillet en diagnose, var der ikke noget der tydede 

på, at sygdommen kunne skyldes radioaktiv stråling. 

5 


3 

18 

18-34 35-44 45-54 55-64 65+ 

8 

21 

17 

Tabel 21. Forekomsten af diabetes blandt normalvægtige, moderat 

overvægtige og svært overvægtige. Befolkningsundersøgelsen 

2005-10. Kun grønlændere. 

Resten af 

Avanersuaq Grønland 

% 

% p 

Mænd N=99 N=1130 

BMI0,10 

BMI 25-29,9 29,3 7,2 0,10 


BMI0,10 

BMI 25-29,9 11,4 6,3 >0,10 

BMI 30+ 12,2 12,8 >0,10 

Det uddybende interview om eksem og udslet blev gennemført 

for 103 deltagere. De fleste (71) angav at have eksem, 

36 havde andre former for hudsygdom, og 25 havde 

både eksem og en anden form for hudsygdom. På basis af 

ovenstående forskellige datakilder kan det anslås, at 50% 

af deltagerne på et eller andet tidspunkt har haft en hudlidelse, 

og at 34% har en aktuel hudlidelse. 

Af deltagere med en synlig hudlidelse på undersøgelsestidspunktet 

fik 44 taget foto af huden, som efterfølgende 

blev vurderet af en speciallæge i hudsygdomme (Christian 

Avnstorp). Tabel 24 giver en oversigt over de stillede diag- 

36 

26 


71

72 

Tabel 22. Forekomsten af fem væsentlige risikofaktorer for hjertekarsygdom. 

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005- 

2010. Kun grønlændere. N varierer mellem 2776 og 3100 

for de enkelte risikofaktorer. 

Risikofaktor 

Avanersuaq 

% 

noser. Der var ingen diagnoser, som havde kendt, specifik 

ætiologisk årsagssammenhæng med udsættelse for radioaktiv 

stråling. De fundne hudsygdomme kunne derfor ikke 

antages at skyldes udsættelse for radioaktiv stråling. 

Ved undersøgelserne i 1980erne af personale fra Thule Air 

Base blev der iagttaget en øget forekomst af den sjældne 

hudsygdom parapsoriasis en plaques samt et tilfælde af 

mycosis fungoides (et kutant T-celle lymfom), og muligheden 

for en årsagssammenhæng med udsættelse for plutonium 

blev foreslået (Zachariae og Søgaard 1990). Man 

mener nu, at parapsoriasis en plaques udgøres af tre forskellige 

sygdomme, nemlig pityriasis lichenoides, kronisk 

superficiel dermatit og endelig large plaque parapsoriasis, 

der kan udvikle sig til mycosis fungoides (Weedon 2010). 

Der har ikke siden Zachariae og Søgaards arbejder været 

publiceret videnskabelige artikler om sammenhæng mellem 

plutonium og de nævnte sygdomme. Der blev ikke i befolkningsundersøgelsen 

fundet nogen af disse sygdomme. 

Forekomsten af hudsygdom og gener blev sammenlignet 

mellem de ikke eksponerede, sandsynligvis ikke eksponerede 

og muligvis eksponerede deltagere, jf. side 55. Der var 

ingen forskel på andelen, der havde eller på et tidspunkt 

havde haft en hudsygdom, og heller ikke på andelen, der 


Resten af 

Grønland 

% p 

Mænd N=122 N=1249 

Rygning 

Forhøjet LDL 

75,4 65,2 0,02 

kolesterol 74,8 72,5 >0,10 

Forhøjet blodtryk 55,9 41,9 0,002 

Abdominal fedme 21,1 24,9 >0,10 

Diabetes 17,8 8,7 0,002 


Rygning 

Forhøjet LDL 

82,7 68,0 0,10 

Abdominal fedme 49,4 57,0 0,08 

Forhøjet blodtryk 41,3 34,6 >0,10 

Diabetes 10,3 8,5 >0,10 

Tabel 23. Forekomsten af hudsygdomme og hudproblemer. Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2010. Kun grønlændere. 

Eksem, hududslet eller kløe 

seneste 14 dage 

Avanersuaq 

N=275 

% 

fik taget foto af en hudsygdom. I den muligvis eksponerede 

gruppe var der derimod betydeligt flere, der selv mente, at 

deres hudsygdom kunne skyldes stråling. 

Psykosocial sundhed 

Resten af 

Grønland 

N=2829 

% p 

- lidt generet 29,6 26,2 >0,10 

- meget generet 1,8 3,2 >0,10 

Langvarig hudsygdom 1,8 1,9 >0,10 

Inger Katrine Dahl-Petersen og Cecilia Petrine Pedersen 

Selvmordstanker og selvmordsforsøg 

Selvmord især blandt unge mænd er et stort samfundsproblem 

i Grønland, og i de senere år er det særligt bygder og 

yderdistrikter, der har været hårdt ramt af selvmord. Dette 

gælder også Avanersuaq, hvor selvmordsforekomsten er 

halvanden gang så høj som i resten af Grønland (se Registerstudiet 

side 46). Så mange som 77% af deltagerne i befolkningsundersøgelsen 

i Avanersuaq kendte nogen i den 

nærmeste familie eller blandt venner, som havde begået 

selvmord. 

Dette afsnit bygger på deltagernes svar, om de inden for 

det seneste år eller tidligere havde haft alvorlige selvmordstanker 

eller forsøgt at begå selvmord. Besvarelser på 

spørgsmålet om selvmordstanker og selvmordsforsøg inden 

for det seneste år er en god indikator for aktualiteten 

af problemet. På grund af spørgsmålenes sensitive karakter 

blev de stillet i et spørgeskema, som deltagerne selv skulle 

udfylde. I alt 87% af de, der havde besvaret det selvudfyldte 

spørgeskema, havde svaret på spørgsmål om alvorlige 

selvmordstanker og 84% havde svaret på spørgsmål om 

selvmordsforsøg.

Blandt de mænd, som deltog i undersøgelsen i Avanersuaq, 

havde 26% på et tidspunkt i deres liv haft alvorlige 

selvmordstanker, hvilket var betydeligt flere end i resten 

af Grønland (14%). Der var dog ikke forskel på andelen af 

mænd i Avanersuaq (9%) og resten af Grønland (6%), der 

havde haft disse tanker inden for det seneste år. Blandt 

kvinder i Avanersuaq havde 31% på et tidspunkt i deres liv 

haft alvorlige tanker om selvmord, heraf havde 19% oplevet 

sådanne tanker inden for det seneste år. Selvmordstanker 

var mindre udbredt, men dog stadigvæk hyppige blandt 

kvinder i resten af Grønland, hvor 17% af kvinderne angav 

at have haft alvorlige selvmordstanker på et tidspunkt i deres 

liv, heraf 8% inden for det seneste år. 

Af figur 11 ses det, at mænd i Avanersuaq i højere grad end 

i det øvrige Grønland på et tidspunkt i deres liv havde forsøgt 

selvmord. Således var der blandt mænd i Avanersuaq 

24%, der havde forsøgt selvmord sammenlignet med 12% i 

resten af Grønland. Forekomsten af selvmordsforsøg blandt 

kvinder i Avanersuaq var tilsvarende høj (20%), men der 

var ikke nogen statistisk sikker forskel sammenlignet med 

kvinder i resten af Grønland (16%). 

Undersøgelser blandt både unge og voksne i Grønland har 

vist, at kvinder i højere grad end mænd rapporterer selvmordstanker 

og selvmordsforsøg. Avanersuaq adskilte 

sig ved, at der ingen forskel var mellem mænd og kvinder, 

hverken for andelen med alvorlige selvmordstanker eller 

selvmordsforsøg, mens dette var tilfældet for resten af 

Grønland. 

Flere undersøgelser har vist, at det primært er de unge, 

der udviser selvmordsadfærd i Grønland (Bjerregaard og 

Dahl-Petersen 2008; Curtis et al. 2006; Grønlands Statistik 

2008). Det gælder både for fuldbyrdet selvmord, selvmordsforsøg 

og selvmordstanker. I Avanersuaq som i resten 

af Grønland var forekomsten af selvmordsforsøg da 

også høj blandt de 18-34 årige, hvor 25% af deltagerne i 

Avanersuaq og 27% i resten af Grønland angav, at de på et 

tidspunkt i deres liv havde forsøgt selvmord. For deltagere 

over 35 år var tendensen, at forekomsten af selvmordsforsøg 

var højere i Avanersuaq sammenlignet med resten af 

Grønland. 

Deltagernes besvarelse i befolkningsundersøgelsen understreger, 

at forekomsten af selvmordsadfærd er meget høj 

og endog højere i Avanersuaq end i resten af Grønland. 

Både mænd og kvinder i Avanersuaq havde i højere grad 

end i resten af Grønland haft alvorlige selvmordstanker på 

et tidspunkt i deres liv og flere mænd havde forsøgt selvmord. 


73

74 

Tabel 24. Diagnoser stillet på basis af kliniske hudfoto. Befolkningsundersøgelsen 

i Avanersuaq 2010. 

Lichen simplex chronicus 11 

Eczema cruris varicosum 6 

Psoriasis 5 

Atopisk eksem 3 

Kontakteksem 3 

Pustulosis palmoplantaris 2 

Vitiligo 2 

Dermatofibromer 1 

Eczema microbiale 1 

Erythromelalgia/Lupus pernio 1 

Follikulitis 1 

Hyperkeratotisk håndeksem 1 

Impetigo/Eczema herpeticum 1 

Kroniske paronychier 1 

Lichen ruber 1 

Pemphigus vulgaris 1 

Pityriasis alba 1 

Rosacea 1 

Vesikuløst håndeksem 1 

I alt 44 

Vold og seksuelle overgreb 

Både seksuelle overgreb og andre former for vold forekommer 

hyppigt i Grønland og ofte i forbindelse med brug af 

alkohol. Mens seksuelle overgreb mod børn har været genstand 

for flere undersøgelser og fået en del omtale i medierne, 

er der mere stille omkring seksuelle overgreb mod 

voksne og om andre former for vold, bortset fra nyhedsmediernes 

omtale af konkrete sager. En undersøgelse fra 2004 

blandt ældre skoleelever konkluderede, at 28% af pigerne 

og 9% af drengene havde været ofre for seksuelle overgreb 

før de fyldte 15 år (Curtis et al. 2006), og disse høje 

tal bekræftes af befolkningsundersøgelsen blandt voksne 

(Bjerregaard og Dahl-Petersen 2008). Vold var i 1980erne 

en betydelig belastning for sundhedsvæsenet (Jørgensen 

et al. 1984), og er det stadig, og befolkningsundersøgelsen 

blandt voksne viste, at 14% af deltagerne havde været 

udsat for vold inden for det seneste år, flere kvinder end 

mænd og faldende med alderen (Bjerregaard og Dahl-Petersen 

2008). 

Deltagerne i sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq blev 

spurgt, om de nogensinde var blevet tvunget til eller forsøgt 

tvunget til nogen form for seksuel aktivitet som barn, ung 


eller voksen og om hvem, der gjorde det. Spørgsmålene er 

på grund af deres følsomme karakter stillet i et selvudfyldt 

spørgeskema. I Avanersuaq havde 81% af deltagerne udfyldt 

det selvudfyldte skema, af disse havde 68% besvaret 

spørgsmålene om overgreb. Ud af det samlede antal deltagere 

havde 55% svaret på spørgsmålene om seksuelle overgreb 

og 60% på spørgsmålene om andre former for vold. 

Seksuelle overgreb 

Den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb var høj 

blandt deltagerne i Avanersuaq også sammenlignet med 

resten af landet. Tabel 25 viser, hvor mange procent af dem 

der havde besvaret spørgsmålene om seksuelle overgreb, 

der rapporterede overgreb, opdelt på køn og hvornår overgrebet 

fandt sted. Tallene fortæller kun noget om, hvor 

mange der havde været udsat for overgreb, ikke noget om 

antallet af overgreb, om det var enkeltstående episoder eller 

noget, der var foregået over lang tid. 

Figur 12 viser, at ingen af deltagerne, der var født før 1950, 

havde angivet at have været udsat for overgreb som barn 

eller ung, og at forekomsten har været høj siden 1970. En 

del af forskellen mellem de ældre og yngre deltagere kan 

måske skyldes, at yngre deltagere har lettere ved at forholde 

sig til overgreb og fortælle derom i et spørgeskema. 

Selvom undersøgelsen også viser, at mænd havde været 

udsat for seksuelle overgreb i barndommen, var den mest 

udsatte gruppe kvinder født efter 1950. Blandt denne gruppe 

havde 45 ud af 81 (56%) svaret ja til at have været udsat 

for seksuelle overgreb eller forsøg på overgreb, inden de 

var fyldt 18 år. Den store andel af deltagere, der ikke havde 

besvaret spørgsmålene om seksuelle overgreb gør skønnet 

over omfanget af overgreb usikkert, men om det er for højt 

eller for lavt sat er vanskeligt at vurdere. 

Andre former for vold 

Der er i undersøgelsen spurgt, om man som voksen havde 

været udsat for en række specificerede former for vold eller 

trusler om vold, om det var inden for det seneste år forud 

for undersøgelsen eller for længere tid siden, og om sin relation 

til voldsudøveren. Ud fra disse oplysninger blev deltagerne 

inddelt i de, der havde været, eller ikke havde været 

udsat for vold (minus trusler) inden for det seneste år. 

Det er denne inddeling, der anvendes i det følgende afsnit. 

I alt 172 af de 230 deltagere, der udfyldte spørgeskemaet, 

havde svaret på spørgsmålene om vold. Der var flere deltagere 

i Avanersuaq (16%) end i resten af landet, der havde 

været udsat for vold inden for det seneste år (11%). I Avanersuaq 

havde en lige stor andel af mænd og kvinder været

Procent 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

24 

12 


Mænd Kvinder 

Figur 11. Andelen af mænd og kvinder, der på et tidspunkt i livet havde forsøgt selvmord. Befolkningsundersøgelsen 2005-10. Kun grønlændere. 


20 

16 


75

76 

Tabel 25. Andelen der havde været udsat for seksuelle overgreb 

i Avanersuaq. Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq 

2010. 

udsat for vold, og der var en klar, faldende tendens med alderen: 

30% blandt de 18-24 årige, 15% blandt de 25-59 årige 

og ingen blandt de ældre havde været udsat for vold. For 

kvindernes vedkommende var der i 78% af tilfældene tale 

om partnervold (nuværende eller tidligere ægtefælle eller 

kæreste). For mændene drejede det sig i de fleste tilfælde 

(64%) om fjernere bekendtskaber eller fremmede. 

Også andre forhold var knyttet til omfanget af vold blandt 

deltagere i Avanersuaq. For mænd var der flest voldsofre 

blandt deltagere uden for erhverv (arbejdsløse, personer på 

overførselsindkomst, studerende), mens der ikke var sociale 

forskelle for kvinders vedkommende. For kvinder var der 

en betydeligt større andel voldsofre blandt dem, der var defineret 

som ugentlige rusdrikkere, hvoraf 24% var voldsofre 

imod 8% blandt ikke-rusdrikkere. Der var ingen forskelle i 

forekomsten af vold mellem mænd der havde et forskelligt 

drikkemønster og hverken for mænd eller kvinder i forhold 

til, om man drak mere eller mindre end Sundhedsstyrelsens 

genstandsgrænser. 

Brug af og tilfredshed med sundhedsvæsenet 

Tilfredshed med sundhedsvæsenet betyder noget for brugen 

af sundhedsvæsenet og kan derved få konsekvenser 

for sundhedstilstanden i en befolkning. Næsten alle deltagere 

i Avanersuaq svarede på spørgsmålet, om de havde 

været i kontakt med sundhedsvæsenet i de sidste tre måneder 

op til undersøgelsesdagen (281 ud af 284 deltagere). 

Omkring halvdelen (54%) angav, at de havde været i kontakt 

med sundhedsvæsenet inden for de seneste 3 måneder, 

heraf en større andel af kvinder end mænd (60% mod 

47%); 39% havde været i kontakt med en læge. Det var de 

unge kvinder mellem 18-24 år, der havde gjort mest brug af 

sundhedsvæsenet (76%), mens ingen af mændene i denne 

aldersgruppe havde haft kontakt med sundhedsvæsenet. 


Mænd 

N=71 

% 

Kvinder 

N=86 

% 

Overgreb som barn (under 13 år) 16,9 39,5 

Overgreb som 13-17 år 7,0 19,8 

Overgreb som voksen 2,8 18,6 

De fleste angav at være tilfredse med den konkrete behandling 

eller undersøgelse de havde fået, men 117 (41%) gav 

kritiske, uddybende kommentarer. Det var på samme niveau 

som i resten af landet, hvor 47% havde kritiske kommentarer. 

Der var gennemgående stor utilfredshed med de 

mange, skiftende læger, hvoraf nogle beskrives som gode, 

andre som mindre gode. Nedenstående citater er uddrag af 

nogle af deltagernes beskrivelser af deres utilfredshed og 

ønsker: 

• Ønsker om en fastansat læge, alt for skiftende personale 

er utrygt for hele byen. 

• Ønsker meget en fastboende/fast læge frem for alle 

skiftende læger, som ikke tager sig alvorligt af syge 

mennesker. 

• Fast læge/mere specialiseret. En som arbejder seriøst 

med sine patienter. 

• En mere imødekommende læge. Lægen bør undersøge 

grundigt ikke bare overfladiske undersøgelser. 

• (Personalet) burde arbejde meget mere grundigt. Vi 

kommer selvfølgelig kun, når vi har brug for lægehjælp. 

• (Ønsker) en flink, interesseret læge (og øvrigt personale). 

• Personalet kan være bedre til at kontakte/kommunikere 

med borgerne. 

Herudover blev der nævnt sproglige barrierer i behandlingssituationen. 

Hovedparten af konsultationerne foregik 

med tolk: 74% i sammenligning med 48% i resten af Grønland. 

Der er således tale om kritik af både det faglige niveau og 

af sundhedspersonalets attitude og opførsel. Derimod synes 

der på trods af de mange, skiftende vikarer ikke at være 

mere utilfredshed i Avanersuaq end i de andre sundhedsdistrikter, 

hvor befolkningsundersøgelsen blev gennemført. 

Det må dog understreges, at utilfredshed opstår, når der er 

uoverensstemmelse mellem sundhedsvæsenets ydelser og 

patientens forventninger. Det samme niveau af utilfredshed 

kan således være resultatet af for store forventninger til et 

velfungerende sundhedsvæsen eller af lavere forventninger 

til et dårligt fungerende sundhedsvæsen. 

Konklusion 

De 285 deltagere i Avanersuaq adskilte sig med hensyn til 

sociale og socioøkonomiske forhold fra de 2968 deltagere 

i resten af Grønland. Uddannelsesniveauet var lavere, der 

var dobbelt så mange, der ernærede sig som fangere eller 

fiskere, boligforholdene var noget dårligere, og både vel-

Procent 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

38 

Figur 12. Andelen der havde været udsat for seksuelle overgreb som barn eller ung (under 18 år) efter fødselsår. Begge køn. Befolkningsundersøgelsen 

i Avanersuaq 2010. N=157. 

stand og indkomst var ringere i Avanersuaq end i resten 

af landet. Hertil kommer det indlysende, at Qaanaaq er en 

ganske lille by, der ligger langt fra resten af byerne i Vestgrønland 

og langt fra resten af Qaasuitsup Kommunia. 

En væsentlig del af undersøgelsen omhandlede målinger 

af risikofaktorer for langvarig sygdom, de såkaldte KRAM 

faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Både rygning 

og (mis)brug af alkohol var hyppigere i Avanersuaq end i 

resten af landet, og der er som i hele Grønland behov for en 

styrket, forebyggende indsats. 

Kosten i Avanersuaq indeholdt flere traditionelle fødemidler, 

specielt sæl og hval, og mindre frugt og grønt end i resten 

af landet. Det større forbrug af havpattedyr i Avanersuaq 

afspejlede sig i en betydeligt højere koncentration af 

kviksølv i blodet blandt deltagerne i Avanersuaq. Det meste 

af dette kviksølv formodes at stamme fra narhvaler. Derimod 

var der ikke en tilsvarende stor forskel på koncentrationen 

af PCB og pesticider, der også stammer fra den traditionelle 

kost. En af grundene til, at der var større forskel 

på koncentrationen af kviksølv end af PCB og pesticider, 

kan være, at kviksølv afspejler forbruget af kalaalimernit 

inden for de seneste par måneder, mens PCB og pesticider 

afspejler forbruget gennem hele livet. Næsten alle kvinder i 

alderen 18-44 år overskred den canadiske grænseværdi for 

kviksølv i blodet hos gravide. Der er behov for en forebyggende 

indsats på kostområdet, der skal indeholde både 

32 

41 

33 

56 55 

-1950 1950-54 1955-59 1960-64 1965-69 1970-74 1975-79 1980-84 1985+ 

oplysning og sikring af muligheden for, at befolkningen kan 

købe en sund kost til en rimelig pris. 

Der blev konstateret en statistisk sikkert forhøjet koncentration 

af PCB og pesticider - men ikke af kviksølv - i blodet 

hos deltagere, der oplyste at have opholdt sig i længere tid 

i Moriusaq, selv efter at der statistisk var taget højde for en 

række forhold af betydning for koncentrationerne. Det bør 

undersøges nærmere, om dette skyldes egenskaber ved 

fangstdyrene (højere alder, andre arter) eller større forurening 

af miljøet. 

Befolkningens selvvurderede helbred var dårligere i Avanersuaq 

end i resten af landet, men forekomsten af langvarig 

sygdom og af aktuelle gener og symptomer var ikke 

forskellig. Det var altså ikke på grund af større forekomst af 

sygdom, at det selvvurderede helbred var dårligere i Avanersuaq. 

Forklaringen skal måske søges i det psykiske helbred 

og levevilkårene. Der var således endnu flere blandt 

deltagerne i Avanersuaq end i resten af landet, der angav 

at have forsøgt selvmord, især for mændenes vedkommende. 

Der var også foruroligende mange af deltagerne, 

især blandt kvinderne, der angav at have været udsat for 

seksuelle overgreb i barndommen, ungdommen eller som 

voksne. 

Undersøgelsen belyser nogle af de almindeligste risikofaktorer 

for hjertekarsygdom, nemlig rygning, forhøjet kolesterol, 

overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes. I Avanersuaq 

59 

47 


77

78 

var forekomsten af flere af disse risikofaktorer højere end 

i resten af landet. Især for mænds vedkommende var forekomsten 

af diabetes noget højere i Avanersuaq end i resten 

af landet. Dette er der ikke nogen umiddelbar forklaring på, 

og der er behov for at sundhedsvæsenet opprioriterer forebyggelse 

og behandling af kroniske sygdomme. 

Der blev foretaget sammenligninger mellem de deltagere, 

der havde opholdt sig mest i området nærmest flystyrtet i 

1968, og resten af deltagerne fra Avanersuaq, uden at det 

var muligt at påvise nogen forskelle hvad angår selvvurderet 

helbred, langvarig sygdom, gener, diabetes eller hudsygdomme. 

Forekomsten af hudsygdomme var ikke større i 

Avanersuaq end i resten af landet, men hudsygdomme blev 

undersøgt mere detaljeret i Avanersuaq. Der blev ikke fundet 

nogen hudsygdomme, der kunne relateres til radioaktivitet 

eller anden forurening. 


Der blev udtrykt en del utilfredshed med sundhedsvæsenet, 

blandt andet stor utilfredshed med de mange, skiftende 

læger. Andelen af utilfredse adskilte sig ikke fra resten 

af Grønland, men dette behøver ikke at betyde, at sundhedsvæsenets 

ydelser er på samme niveau som i resten af 

Grønland. 

Samlet set kunne undersøgelsen ikke påvise helbredseffekter, 

der kunne sættes i forbindelse med eksponering for 

plutonium eller andre former for radioaktiv eller ikke-radioaktiv 

forurening. Der var derimod udtalte forskelle i sociale 

forhold, levevilkår og livsstil mellem deltagerne i Avanersuaq 

og resten af landet. Der var desuden større forekomst af 

diabetes og andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, ligesom 

selvmordsforsøg, vold og seksuelle overgreb forekom i 

større omfang i Avanersuaq end i resten af Grønland.

Litteratur 

Bjerregaard P. Inuit Health in Transition - Greenland survey 

2005-2010. Population sample and survey methods. SIF’s 

Grønlandsskrifter 19. Web-doc, 2010. Set den 14. maj 2011. 



Bjerregaard P, Curtis T, Borch-Johnsen K, Mulvad G, Becker 

U, Andersen S, Backer V. Inuit health in Greenland. A population 

survey of life style and disease in Greenland and 

among Inuit living in Denmark. International Journal of Circumpolar 

Health 2003;62;Suppl. 1:1-79. 

Bjerregaard P, Dahl-Petersen IK. Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2007 – levevilkår, livsstil og helbred. SIF’s 

Grønlandsskrifter 18. København: Statens Institut for Folkesundhed, 

2008. 

Bjerregaard P, Aidt EC. Levevilkår, livsstil og helbred. Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2009. SIF’s Grønlandsskrifter 

nr. 20. København: Statens Institut for Folkesundhed, 

2010. 

Christensen SA. Marskalstaven – der er ikke nogen bombe, 


bombe. DIIS Report 18. København: Dansk Institut for Internationale 

Studier, 2009. 

Curtis T, Larsen HB, Helweg-Larsen K, Pedersen CP, Olesen 

I, Sørensen K, Jørgensen M, Bjerregaard P. Unges trivsel i 

Grønland 2004. Inussuk – Arktisk forskningsjournal 2006;1. 

Dahlgaard H, Eriksson M, Ilus E, Ryan T, McMahon CA, Nielsen 

SP. Plutonium in the marine environment at Thule, NW- 

Greenland after a nuclear weapons accident. I: Kudo A. 

(red.) Plutonium in the environment 2001; Elsevier Science 

UK, s. 15-30. 

Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen 

Medicin, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Karkirurgisk 

Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Hypertensionsselskab. 

Kliniske retningslinier for forebyggelse af 

kardiovaskulær sygdom i Danmark. København: Hjerteforeningen 

og Diabetesforeningen, 2004. 

Departementet for Sundhed. Oplæg til Naalakkersuisut om 

igangsættelse af helbredsundersøgelse af befolkningen i 

Qaanaaq området. Nuuk, 26. august 2009. 

Dewailly E, Ayotte P, Pereg D, Dery S, Dallaire R, Fontaine J, 

Côté S. Qanuippitaa? How are we? Exposure to environmental 

contaminants in Nunavik: Metals. Québec: Institut national 

de santé publique du Québec and Nunavik Regional 

Board of Health and Social Services, 2007. 

Enoksen H. Brev til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. 

Nuuk, 4. november 2005. 

Glahder CM, Asmund G, Mayer P, Lassen P, Strand J, Riget F. 

Marin recipientundersøgelse ved Thule Air Base 2002. Faglig 

rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser 449. København: 

Miljøministeriet, 2003. 

Grønlands Hjemmestyre. Talepapir til Landsstyreformandens 

møde med Statsministeren. Nuuk, 10. januar 2006. 

Grønlands Statistik. Grønland 2008. Statistisk Årbog. 

Nuuk: Grønlands Statistik, 2008. 

Juel K. The Thule episode epidemiological follow up after 

the crash of a B-52 bomber in Greenland: registry linkage, 

mortality, hospital admissions. Journal of Epidemiology 

and Community Health 1992;46:336-339. 


79

80 

Juel K. High Mortality in the Thule Cohort: An Unhealthy 

Worker Effect. International Journal of Epidemiology 

1994;23:1174-1178. 

Juel K. Reduced fertility after the crash of US bomber carrying 

nuclear weapons? A register- based study on male fertility. 

Journal of Clinical Epidemiology 1995;48:1261-7. 

Juel K. Epidemiologiske aspekter ved Thulesagen (ph.d. afhandling). 

København: DIKE, 1996. 

Juel K, Engholm G, Storm H. Registerundersøgelse af dødelighed 

og kræftforekomst blandt Thule-arbejdere, 2005. 

København: Statens Institut for Folkesundhed og Kræftens 

Bekæmpelse, 2005. 

Jørgensen B, Johansen LG, Roed S, Andersen JF, Nielsen F, 

Nielsen FK, Egelund B, Christensen RB, Gam J, Baunsgård 

P et al. Voldsulykker i Grønland. Ugeskrift for Læger 1984; 

146: 3398-3401. 

Jørgensen ME, Bjerregaard P, Borch-Johnsen K, Backer V, 

Becker U, Jørgensen T, Mulvad G. Diabetes and impaired 

glucose tolerance among the Inuit of Greenland. Diabetes 

Care 2002;25:1766-71. 

Nielsen ABS, Bjerregaard P. Sygdom og sundhedsvæsen. 

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009. SIF’s 

Grønlandsskrifter 21. København: Statens Institut for Folkesundhed, 

2011. 

Nielsen SP, Roos P. Thule-2003 – Investigation of Radioactive 

Contamination. Roskilde: Risø National Laboratory, 

2006. 

Risø 1970. Project Crested Ice. A joint Danish-American report 

of the crash near Thule Air Base on 21st January 1968 

of a B-52 bomber carrying nuclear weapons. Roskilde: Risø 

Report 213, 1970. 

Risø 1999. Majborn B, Brodersen K, Damkjær A, Hedemann 

Jensen P, Nielsen SP, Nonbøl E. (eds.). Nuclear Safety Research 

and Facilities Department annual report 1998. Roskilde: 

Risø National Laboratory, 1999. 

Risø 2008. Feltundersøgelse af radioaktiv forurening på 

landjorden ved Thule juli-august 2008. Roskilde: Risø, 

2008. 


Statens Institut for Strålehygiejne. Plutoniumudskillelse 

hos tidligere thule-arbejdere. København: Sundhedsstyrelsen, 

1988. 

Storm HH. Cancer blandt danskere, registreret ved oprydning 

i radioaktivt forurenet område ved Thule, Grønland 

1968. Ugeskrift for Læger 1987; 149: 1218-1220. 

Storm HH, Engholm G. Kræftforekomst blandt ansatte på 

Thule basen 1963-1971. København: Kræftens Bekæmpelse, 

1993. 

Strand P. Radioactivity. I: Wilson SJ, Murray JL, Huntington 

HP, red. AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues. 

Oslo: Arctic Monitoring and Assessment Programme, 1995. 

Sundhedsministeriet. Thule-følgegruppens endelige sammenfatning 

af den offentlige høring om Thule-ulykkens 

sundhedsmæssige aspekter. København: Sundhedsministeriet, 

1995. 

Sundhedsstyrelsen. Undersøgelser af danske statsborgere, 

der opholdt sig på Thule Air Base i perioden 21.1.-17.9. 

1968. København: Sundhedsstyrelsen, 1991. 

U.S. Department of Health and Human Services, Agency for 

Toxic Substances and Disease Registry. Draft toxicological 

profile for plutonium. Atlanta: Centers for Disease Control, 

2007. Web-doc. www.atsdr.cdc.goc/toxprofiles/tp143.pdf. 

Set den 19. november 2010. 

Weedon D, red. Weedon's Skin Pathology, 3. udgave. Philadelphia: 

Churchill Livingstone, 2010. 

World Nuclear Association. Plutonium. www.world-nuclear. 

org/info/inf15.html. Web doc. Set den 19. november 2010. 

Yusuf S, Hawken S, Ôunpuu S, Dans T, Avezum A, Lanas F, 

McQueen M, Budaj A, Pais P, Varigos J, Lisheng L et al. Effect 

of potentially modifiable risk factors associated with 

myocardial infarction in 52 countries (the Interheart study): 

case-control study. Lancet 2004; 364:937-952. 

Zachariae H, Søgaard H. Plutoniuminduceret mycosis fungoides 

og parapsoriasis en plaques – et nyt sygdomsbillede? 

Ugeskrift for Læger 1990; 152: 2920-2923. 

Aarkrog A, Dahlgaard H, Nilsson K, Holm E. Further studies 

of plutonium and americium at Thule. Greenland. Health 

Physics 1984;46:29-44.

Bilag 1. Den kvalitative undersøgelses 

materiale og metoder 

Interviewguide 

Interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative 

interview, der adskiller sig fra det strukturerede kvantitative 

interview ved at bruge mere åbne spørgsmål med 

svarmuligheder, der ikke er defineret på forhånd. Dette gav 

mulighed for, at interviewpersonerne kunne komme med 

mere uddybende fortællinger. Interviewene tog udgangspunkt 

i en række på forhånd definerede emner og overordnede 

spørgsmål, men med mulighed for at tilpasse fremgangsmåde 

og rækkefølge alt efter interviewpersonen. 

Som en del af interviewet indgik et kort over det område, 

hvor B-52 flyet styrtede ned i 1968 (jf. s. 6). Kortet gav en visuel 

indgang til interviewet, som dannede grundlag for den 

måde, interviewet tog form på og åbnede op for fortællinger 

fra interviewpersonerne. Endvidere blev der givet plads 

til fortællinger, som lå umiddelbart uden for det egentlige 

spørgsmål, men som blev fundet relevant for interviewpersonerne. 

Interviewguiden var udformet med udgangspunkt i det formål 

Departementet for Sundhed i Grønland havde udstukket. 

Interviewene blev efter interviewpersonernes ønske 

gennemført på grønlandsk eller dansk. De to interviewere, 

med henholdsvis grønlandsk og dansk baggrund, som havde 

været med til at udarbejde interviewguiden, deltog begge 

i samtlige interview. 

Spørgsmålene tog udgangspunkt i 4 temaer: 

1. Udsættelse for forurening (her blev kortet over området 

introduceret) 

2. Tanker og oplevelser forbundet med forurening 

3. Oplevelser af sygdomme og symptomer relateret til 

forurening 

4. Kendskab til/viden om forurening 

Interviewene blev indledt med en introduktion til, hvad undersøgelsen 

handlede om, og hvad resultaterne skulle bruges 

til, og interviewpersonen fik mulighed for at stille opklarende 

spørgsmål. Interviewene var berammet til at vare 

fra 30 minutter til en time, alt efter behov. Interviewpersonen 

blev informeret om, at undersøgelsen var anonym og 

gav samtykke til, at interviewet måtte optages på diktafon. 

Interviewsituationen 

Italesættelse af bekymringer og tanker var for flere af interviewpersonerne 

forbundet med mange følelsesladede oplevelser. 

Vi oplevede dog ikke, at det virkede begrænsende 

på interviewpersonens åbenhed. Tværtimod gav flere informanter 

udtryk for, at der var et behov for at få snakket om 

disse tanker. Vi forsøgte at skabe gode rammer for interviewet 

med henblik på at opnå tillid og tryghed mellem interviewperson 

og interviewer. Interviewene foregik i et lyst 

lokale, centralt på sygehuset adskilt fra patienter og personale 

og med mulighed for at lukke døren og gennemføre interviewet 

uden afbrydelser. Enkelte interview blev foretaget 

i interviewpersonens hjem. Vi oplevede ikke, at de forskellige 

rammer påvirkede interviewsituationen. Før hvert interview 

blev der givet en grundig introduktion til undersøgelsen, 

anvendelse og anonymitet. Der blev fremhævet retten 

til at sige nej til at svare på et spørgsmål. Interviewet blev 

afrundet ved, at de væsentligste fund blev opsummeret. Interviewpersonen 

blev spurgt om han/hun havde mere at tilføje 

og fik tilbud om at komme tilbage, hvis vedkommende 

kom i tanke om flere detaljer. Afslutningsvis blev der kort 

informeret om sundhedsundersøgelsen senere på året. 

Motivationen for at blive interviewet var for nogle, at de 

havde brug for at fortælle om deres tanker. For andre var 

det et ønske om, at der blev igangsat en form for handling. 

Nogle interviewpersoner var bekymrede for deres helbred 

og deltog i interviewet, fordi de gerne ville deltage i sund- 


81

82 

hedsundersøgelsen senere på året. Endelig var der interviewpersoner, 

som gerne ville fortælle om deres indtryk af 

årsager til bekymringer set ud fra det, de havde oplevet og 

ud fra fortællinger fra andre. Interview med de personer, 

som ikke havde tanker og bekymringer om emnet, var fokuseret 

på forestillinger om årsagerne til bekymring blandt 

befolkningen. 

Umiddelbart efter hvert interview blev de vigtigste hovedbudskaber 

fra interviewet diskuteret og noteret af de 

to interviewere til brug for en foreløbig analyse. Der blev 

endvidere noteret stemninger og særlige forhold under interviewet, 

som kunne have påvirket interviewet, herunder 

kropssprog, det usagte og forholdet mellem interviewer og 

interviewperson. 

Notaterne blev brugt i den videre bearbejdning af datamaterialet 

og som en hjælp til at vække interviewet til live 

igen. 

Behandling af interviewet 

Alle interview blev optaget digitalt med diktafon og 

transkriberet efterfølgende. Interview på dansk blev nedskrevet 

ordret med identifikation af stemning, hvor det 

havde relevans for forståelsen af det, der blev fortalt. De 

grønlandske interview blev nedskrevet og oversat direkte til 

dansk af en af interviewerne så detaljeret og direkte, som 

det gav mening for den videre databearbejdning. Efterfølgende 

blev de valgte grønlandske citater nedskrevet ordret 

og oversat til dansk. Alle interviewpersoners navne blev 

slettet for at sikre anonymitet. 

Interviewene blev indledningsvist gennemlæst for at få 

et samlet indtryk af interviewmaterialet. Herefter blev temaer 

identificeret på tværs af interviewmaterialet, dels ud 

fra interviewguidens på forhånd definerede temaer, dels 

ud fra de temaer, som opstod gennem interviewpersonernes 

fortællinger. Interviewmaterialet blev herefter genlæst 

med henblik på en egentlig kategorisering og kodning. 

De forskellige temaer på tværs af interviewene blev gennemlæst 

og revideret et antal gange og resulterede i seks 

temaer. Mønstre i datamaterialet blev identificeret ud fra 

interviewpersonernes fælles og forskellige betragtninger 

og oplevelser af emnet. Formålet var ikke at fortolke interviewpersonernes 

udsagn, men at gengive og beskrive, 

hvad vores interviewpersoner valgte at fortælle os. Citaterne 

er i forhold til at sikre anonymitet omskrevet; stednavne, 

alder, køn og erhverv er udeladt, hvor det kunne lade sig 

gøre uden at forstyrre meningen med citatet. Citater, der 


ikke kunne anonymiseres, er udeladt eller er verificeret og 

godkendt af den pågældende interviewperson. 

Litteratur 

Fredslund H. Hermeneutisk analyse. I: Koch L, Vallgårda S 

red. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. København: 

Munksgaard Danmark, 2003, s. 91-110. 

Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 

København: Hans Reitzel, 2000. 

Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker. 

Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 

København: Nyt Nordisk Forlag, 2000. 

Schmidt L, Dyhr L. Det kvalitative forskningsinterview. I: 

Koch L, Vallgårda S (red). Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 

København: Munksgaard Danmark, 2003; 

s. 27-52.

Bilag 2. Registerundersøgelsens 


Peter Bjerregaard, Anni Brit Sternhagen Nielsen og Knud Juel 

De undersøgte populationer 

Moriusaq kohorten 

I det centrale personregister (CPR) er personnumrene entydigt 

identificerer for alle danskere og grønlændere, og registeret 

indeholder information om tidligere og nuværende 

bopælskommune og vej. Moriusaq kohorten er derfor blevet 

defineret ved, at bopæl på et eller andet tidspunkt fra 

21. januar 1968 til og med 31. december 2007 har været eller 

er Kommune=Qaasuitsup (958) og vej=Moriusaq (195). 

Dato og årstal for tilflytning (fødsel er også en tilflytningsdato) 

er blevet brugt til at afgrænse, hvornår en person er 

indtrådt i Moriusaq-kohorten. Fra CPR er også indhentet 

CPR status, der angiver om personen er i live, forsvundet, 

udvandret eller død. 

Håndtering af personer flyttet fra Moriusaq før 1/5 1972 og 

dødfødte: 

CPR blev først indført i Grønland 1. maj 1972. Derfor vil personer, 

der er fraflyttet Moriusaq eller døde i perioden 21. 

januar 1968 - 30. april 1972 ikke fremgå. Personer, der er 

fraflyttet Moriusaq før 30. april 1972 er derfor søgt opsporet 

via arkivalier i Grønlands Landsarkiv (kirkebøger, flyttemeddelelser, 

mandtalslister for Thule kommune før 1972, dvs. 

”Årsindberetning til Ministeriet for Grønland om ændringer 

i folkeregister”, herunder ændringer i bygden Moriusaq). 

I Grønlands Landsarkiv blev oplysninger om alle til- og fraflyttede 

personer i 1968 identificeret på fødselsdato og 

navn. Oplysningerne er efterfølgende blevet afstemt med 

mandtalslistens opgørelse af til- og fraflyttede personer. 

Det lykkedes dog ikke at opspore alle til- og fraflyttede personer 

i perioden 1969-1971. Ud fra mandtalslisterne kunne 

det konstateres, at der mangler oplysninger om 6 tilflytninger 

og 4 fraflytninger. Det må antages, at der enten er 

tale om personer, der både er til- og fraflyttet Moriusaq i 

perioden 1. januar 1969 - 30. april 1972 eller, at det er per- 

soner, der i CPR står som altid boende i Moriusaq, uden at 

flytteperioden er indføjet. Sidstnævnte er der belæg for at 

antage. 

Denne undersøgelse har vist, at CPR ikke er fuldkomment, 

da børn, der først er tilflyttet Moriusaq flere år efter deres 

fødsel fremgår som født i Moriusaq. Ligeledes er en person 

opført som bosat i Moriusaq siden fødslen selvom vedkommende 

i en periode har været bosat andet sted; vedkommende 

flyttede retur til Moriusaq i 1968. I de tilfælde, hvor 

der er fundet beviselig diskrepans mellem oplysninger i 

Grønlands Landsarkiv og CPR er oplysningerne fra CPR blevet 

anvendt. Det må antages, at der er lignende tilfælde af 

diskrepans i resten af Grønland. Undtaget fra denne regel 

er dog to børn, hvis CPR status var ”død” selvom de ikke 

indgik i det grønlandske dødsårsagsregister. Ved manuel 

gennemgang af dødsattester hos Landslægen blev det konstateret, 

at de to børn var dødfødte (personlig meddelelse, 

I. Olesen, 5.11.2010), og at begge indgår i registeret over 

dødfødte. Efter kontakt med CPR-kontoret har det kunnet 

konstateres, at disse børn ikke skulle have haft tildelt personnummer 

(personlig meddelelse, G.Q. Rauf, 10.11.2010). 

Disse to dødfødte børn indgår derfor ikke i Moriusaq kohorten. 

Et andet barn, der også er født og død samme dag indgår 

dog fortsat i Moriusaq kohorten (dødsattesten blev ikke 

fundet hos Landslægen). 

Registerpopulationer 

De forskellige registerpopulationer er blevet defineret på 

basis af oplysninger fra CPR 1977-2007 og folketællingerne 

i 1970 og 1976. Middelfolketal for 1977-2007 er baseret på 

oplysninger fra henholdsvis Grønlands Statistik (Grønlands 

Statistik 2010) og Folke- og boligtællingen i Grønland 1970 

(Danmarks Statistik 1974) og 1976 (Danmarks Statistik 

1978). Der er ikke opgørelse over lokaliteterne i perioden 


83

84 

1966-1970 og middelindbyggertallet for perioden 1968- 

1979 er derfor et vægtet estimat baseret på oplysninger fra 

1970 og frem. Denne usikkerhed i beregningen formodes 

ikke at influere på rapportens konklusioner. 

Dødsårsagsregisteret 

Analysen af dødsårsager er gennemført på det grønlandske 

dødsårsagsregister, der omfatter alle dødsfald blandt personer 

med folkeregisteradresse i Grønland. Det dækker p.t. 

årene 1968-2007 (16.508 dødsfald). Det har derfor ikke været 

muligt at sammenligne tiden før og efter flyulykken 21. 

januar 1968. Der er i alt registreret 269 dødsfald i Avanersuaq, 

heraf 110 i bygderne. Via CPR har personer, der tilhører 

Moriusaq-kohorten kunnet udskilles. I analyserne er det 

kun den tilgrundliggende dødsårsag, der er blevet anvendt. 

Alle dødsattester er kodet af Sundhedsstyrelsen. 

I alt 64 af 66 personer i Moriusaq-kohorten, der står med 

CPR-status ”død” den 31. december 2007, blev fundet i det 

grønlandske dødsårsagsregister. I dødsårsagsregistret 

manglede dødsårsagen på 3 af de 64. Ved manuel gennemgang 

af dødsattester hos Landslægen blev dødsårsagen 

fundet for 2 af de 3 personer. 

Dødsårsagen blev søgt for de 2 personer i Moriusaq-kohorten, 

der ikke var i dødsårsagsregistret. En havde seneste 

folkeregisteradresse i Danmark, hvorfor oplysning om 

dødsårsag blev søgt i det danske dødsårsagsregister uden, 

at personen fandtes i registeret. Årsagen til, at vedkommende 

ikke indgår i det danske dødsårsagsregister kan 

enten være fordi, at registeret endnu ikke er komplet for 

2007; der mangler fortsat nogle få procent eller, at personen 

er død i udlandet (personlig meddelelse, J.M. Marcussen, 

19.11.2010). Den anden person (død før 1973) havde 

seneste folkeregisteradresse i Grønland og dødsårsagen 

blev fundet vha. manuel gennemgang af dødsattester hos 

Landslægen. 

Det er uden for denne rapports opdrag at belyse, hvad der 

er årsag til, at personer med folkeregisteradresse i Grønland 

på dødstidspunktet ikke indgår i dødsårsagsregisteret. 

Validiteten af det grønlandske dødsårsagsregister er 

blevet undersøgt og det vurderes, at den generelle gyldighed 

af dødsårsagerne fra 1968-1981 kan være lav, da en 

kritisk gennemgang af et tilfældigt udvalg af dødsattester 

viste, at når yderligere oplysninger blev indhentet, fik 44% 

ændret deres diagnose (Bjerregaard 1986). Det formodes, 

at validiteten er højere nu, da flere dør på hospitalet nu end 

før i tiden. Der er dog fortsat få der obduceres. 


Cancerregisteret 

Analysen af kræft er blevet foretaget blandt personer, der 

havde Grønlandsk folkeregisteradresse på diagnosetidspunktet 

(fra og med 21/1 1968). Undtagen herfra er Moriusaq 

kohorten, hvor der blev foretaget samkøring af personnumre 

i fald diagnosen var stillet i Danmark. 

Oplysning om kræft er indhentet fra Cancerregisteret, der 

dækker diagnosticerede tilfælde af kræft siden 1943. Der 

foreligger ikke undersøgelser af registerets dækningsgrad 

for Grønland, men da der for hele perioden siden 1968 er et 

nogenlunde konstant forhold mellem antallet af kræftdødsfald 

og antallet af anmeldte kræfttilfælde, antages det, at 

dækningsgraden har været ens for hele perioden. Det vides 

ikke, om der kan have været geografiske forskelle i dækningsgrad. 

Personer, der blev diagnosticeret med kræft, og som er 

døde/udvandret før 1. maj 1972 har ikke et 10 cifret personnummer, 

hvorfor det ikke har været muligt at få oplysning 

fra CPR om deres fødested. Disse relativt få personer (

P-værdier for sammenligning mellem de aldersstandardiserede 

rater i forskellige befolkningsgrupper er beregnet ved 

et Poisson test (Kirkwood 1988). 

P-værdier for tidstrend er beregnet ved en x 2 test for trend 

med kontinuitets korrektion (Kirkwood 1988), idet de aldersstandardiserede 

rater er brugt til at beregne det effektive 

antal personår. 

I tabel 3 og 4 er det forventede antal dødsfald beregnet 

med udgangspunkt i undersøgelsespopulationen og aldersspecifikke 

dødelighedsrater i referencepopulationen. 

Sikkerhedsintervaller er beregnet fra tabellerede værdier af 

Poisson fordelingen. 

De statistiske beregninger for kræftforekomst i tabel 5, 6 og 

7 er foretaget på tilsvarende måde. 

Litteratur 

Bjerregaard P. Validity of Greenlandic mortality statistics. 

Arctic Medical Research 1986;42:18-24. 

Curtis LR, Klein RJ. Direct standardization (age-adjusted death 

rates). Statistical notes 6. Atlanta: Centers for Disease 

Control and Prevention, 1995. 

Danmarks Statistik. Grønland, folke- og boligtællingen 31. 

december 1970. København: Danmarks Statistiks trykkeri, 

1974. 

Danmarks Statistik. Grønland, folke- og boligtællingen 26. 

oktober 1976. København: Danmarks Statistiks trykkeri, 

1978. 

Grønlands Statistik. Befolkningen i lokaliteterne 1. januar 

efter lokalitet, køn, alder og fødested 1977-2010. Lokaliseret 

på [http://bank.stat.gl/dialog/Searchpx2.asp]. Web 

doc. Set den 4. september 2010. 

Kirkwood BR. Essentials of medical statistics. Oxford: 

Blackwell, 1988. 


85

86 

Tabel B.2.1. Tilgrundliggende dødsårsag for alle dødsfald blandt personer født i Grønland. 

*) inden for kommunalinddelingen 


Moriussaq 

kohorten 

antal 

Moriussaq 

(tværsnit) 

antal 

Avanersuaq 

antal 

Qaasuitsup bygder 

antal 

Hele Grønland*) 

antal 

Akutte infektioner 1 1 4 49 415 

Tuberkulose 0 0 5 27 168 

Kræft i lunger 4 1 12 70 817 

Kræft i livmoderhals 1 0 0 15 139 

Andre kræftformer 4 1 27 159 1936 

Iskæmisk hjertesygdom 4 2 18 81 944 

Andre hjertesygdomme 3 1 9 61 794 

Blodprop i hjernen, hjerneblødning 3 1 18 130 1255 

Akutte luftvejsinfektioner 1 0 3 116 636 

Kronisk Bronkitis 2 1 19 44 668 

Andre sygdomme 9 3 42 218 2543 

Dårligt definerede tilstande 0 0 2 57 566 

Drukning og bådulykker 8 4 13 139 781 

Andre ulykker 7 4 26 85 1075 

Selvmord 12 2 35 93 1507 

Drab 2 1 8 16 327 

Voldelige dødsfald, der ikke kan 

klassificeres 3 1 2 4 148 

Uoplyst 2 3 24 68 771 

I alt 66 26 267 1432 15490 

Naturlige dødsfald 32 11 159 1027 10881 

Ulykker, selvmord, drab 32 12 84 337 3838

Tabel B.2.2. Registrerede kræfttilfælde i Grønland 1968-2007. Personer født i Grønland. 

*) inden for kommunalinddelingen 

Moriussaq 

kohorten 

antal 

**) disse kræftformer kan i sjældne tilfælde skyldes radioaktiv stråling 

Moriussaq 

tværsnit 

antal 

Avanersuaq 

antal 

Qaasuitsup bygder 

antal 

Hele Grønland*) 

antal 

Kræft i læbe, mundhule og svælg 

[DC00-DC14] 1 26 302 

Kræft i mave-tarmkanal [DC15-DC26] 2 2 15 64 1015 

Kræft i åndedrætsorganer og organer 

i brysthule [DC30-DC39] 6 1 15 67 827 

Kræft i knogle og ledbrusk [DC40- 

DC41] 12 

Ondartet melanom og anden 

hudkræft [DC43-DC44] 3 39 

Kræft i mesotel og bindevæv [DC45- 

DC49] 1 1 36 

Kræft i bryst [DC50] 1 17 259 

Kræft i kvindelige kønsorganer [DC51- 

DC58] 2 3 39 471 

Kræft i mandlige kønsorganer [DC60- 

DC63] 1 1 45 

Kræft i urinveje [DC64-DC68] 

Kræft i øje, hjerne og andre dele af 

1 11 125 

centralnervesystem [DC69-DC72] 

Kræft i skjoldbruskkirtel og andre 

7 42 

endokrine kirtler [DC73-DC75] 

Kræft med dårligt definerede, eller 

ikke specificerede lokalisationer 

1 2 36 

[DC76-DC80] 

Kræft i lymfatisk og bloddannende 

1 4 33 307 

væv [DC81-DC96] 

Kræft opstået uafhængigt på flere 

1 1 12 90 

lokalisationer [DC97] 4 25 

Alle kræftformer 12 3 44 287 3631 

Lungekræft, primær leverkræft, 

knoglekræft, leukæmi og 

lymfomer**) 7 1 15 80 943 


87

88 


Bilag 3. Befolkningsundersøgelsens 


En detaljeret metodebeskrivelse på engelsk kan downloades 

her: 



Formål 

Befolkningsundersøgelsen i Avanersuaq er en del af befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2010, hvis overordnede 

formål er at belyse sundhed og sygelighed i befolkningen 

samt udviklingen i sundhed og sygelighed over tid 

ved at sammenligne resultaterne med resultater fra befolkningsundersøgelsen 

i 1993. Ydermere identificeres regionale 

og sociale variationer i sundhedstilstand, risikofaktorer 

for sygdom, sociale forhold, psykisk helbred og sygdomsmønstre 

i befolkningen. I en bredere sammenhæng bidrager 

undersøgelsen til en bedre forståelse for helbredseffekterne 

af udviklingen fra en traditionel til en moderne 

industrialiseret livsstil, herunder udviklingen i sygelighed 

og dødelighed af hjertekarsygdomme, diabetes og andre 

kroniske sygdomme. Endelig giver undersøgelsen mulighed 

for at sammenligne resultater med lignende undersøgelser 

foretaget blandt inuit i Canada og Alaska. 

Undersøgelsen i Avanersuaq er på grund af den specielle 

interesse for eventuelle følgevirkninger af B-52 bombeflyet 

udvidet med nogle spørgsmål og undersøgelser. 

Dataindsamling 

Deltagerne i befolkningsundersøgelsen blev fundet via udtræk 

af en tilfældig, stratificeret stikprøve af voksne (18+) 

indbyggere i Grønland, født i Grønland eller Danmark. Færinger 

og personer født i andre lande indgik ikke i undersøgelsen, 

ligesom personer, der havde deltaget i Befolkningsundersøgelsen 

i 1999-2001. I Avanersuaq blev dog 

alle voksne i Qaanaaq, Siorapaluk, Qeqertat og Moriusaq 

indbudt til at deltage. 

Grønland blev inddelt i 12 områder efter geografi og byens/ 

bygdens størrelse. Fra hvert område blev udvalgt et antal 

byer eller bygder. 

Byerne blev udvalgt som repræsentative for området. I byerne 

blev der fra det centrale personregister udtrukket en 

tilfældig stikprøve på 11-22% med henblik på at give et forventet 

antal deltagere på omkring 300, hvilket er et praktisk 

gennemførligt antal deltagere at undersøge for et undersøgelseshold 

i løbet af 4-6 uger. Bygderne blev udvalgt 

tilfældigt inden for de valgte kommuner, og i de udvalgte 

bygder blev alle voksne inviteret til at deltage. Data til befolkningsundersøgelsen 

i 2005-2010 blev indsamlet ved 

besøg i 9 byer og 13 bygder fra hele landet på vestkysten 

fra Siorapaluk i nord til Narsarmiit og Aappilattoq i syd og 

Kuummiut i øst. 

Deltagerne blev forud for undersøgelsen informeret ved 

et personligt brev, og de blev efter undersøgelsesholdets 

ankomst kontaktet af den person, der var ansvarlig for rekrutteringen. 

På undersøgelsesdagen mødte deltagerne 

fastende (minimum 8 timer uden indtag af mad og drikke). 

Deltagerne blev mundtligt informeret om undersøgelsen 

og underskrev en samtykkeerklæring. Herefter blev der taget 

fasteblodprøver og en to-timers glukosebelastningstest 

blev påbegyndt. Inden for de næste 2½ time blev deltageren 

interviewet (ca. 40 minutter), udfyldte et spørgeskema, 

gennemgik en række kliniske undersøgelser og fik påsat 

Actiheart ® (Cambridge Neurotechnology Ltd 2008) til måling 

af puls og bevægelse. Afhængig af tidsplanen blev deltagerne 

bedt om at tilbagelevere deres Actiheart® 1-4 døgn 

efter undersøgelsesdagen. Nogle deltagere i Avanersuaq 

fik taget foto af hudlidelser. Efter to timer fik deltagerne 

igen taget blodprøver. Afslutningsvis blev deltagerne informeret 

om resultaterne af undersøgelsen og fik lejlighed til 

at stille spørgsmål. 


89

90 

Spørgeskemaer og kliniske undersøgelser 

Der blev brugt to spørgeskemaer, et intervieweradministreret 

og et selvudfyldt. Kostinterviewet og spørgsmålene om 

fysisk aktivitet er nyudviklede til Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland. Kostinterviewet omfattede spørgsmål om, 

hvor ofte 23 grønlandske og 43 importerede fødevarer blev 

spist, om årstidsvariation og sædvanlig portionsstørrelse. 

Til måling af fysisk aktivitet blev en modificeret version af 

det internationale "Long IPAQ" (International Physical Activity 

Questionnaire) brugt. Dette spørgeskema måler moderat 

og hård fysisk aktivitet i fire domæner (arbejde, transport, 

husarbejde, fritid), samt tid brugt på stillesiddende 

aktiviteter. De kliniske undersøgelser omfattede måling af 

højde, vægt, taljeomfang, hofteomfang og fedtprocent. Der 

blev taget blodtryk og EKG ("hjertekardiogram"); desuden 

blev der gennemført en ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen 

og af forkalkning i halspulsårerne. Tabel B3.1 

giver en oversigt over de indsamlede data. 

Tilbagemelding til deltagerne og sundhedsvæsenet 

Ved undersøgelsesdagens afslutning blev deltagerne informeret 

om resultaterne af undersøgelsen (blodtryk, body 

mass indeks (BMI), fedtprocent, glukosebelastning for diabetes), 

og deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål. 

Senere, når resultaterne af blodprøverne og tolkning af EKG 

forelå, blev såvel deltagerne som det lokale sundhedsvæsen 

– såfremt deltageren havde givet sin accept heraf – informeret 

om disse resultater. Der blev givet information om 

kolesterol, resultatet af glukosebelastning og tolkning af 

EKG. Ansvaret for den behandlingsmæssige opfølgning var 

entydigt placeret hos sundhedsvæsenet. 

Svarprocent, bortfald og repræsentativitet 

Svarprocenten for det samlede studie var 64,9%. Deltagelsen 

for danskere var betydeligt levere end for grønlændere, 

og i alt 3108 grønlændere deltog i undersøgelsen med en 

svarprocent på 66,7%. Deltagelsen for grønlændere varierede 

betydeligt, fra 83,3% i Aappilattoq (Nanortalik) til 55,2% 

i Napasoq; i Avanersuaq deltog 63,8%. Der var gennemgående 

størst deltagelse i bygder og små byer og mindst i 

Nuuk. Der var også variation med alder og køn således, at 

kvinder deltog oftere og yngre mennesker sjældnere. 

Det skæve bortfald mht. alder, køn og bopæl har naturligvis 

betydning for resultaternes gyldighed for hele befolkningen 

i Grønland. Vi ved, at syge, personer med handicap 

og personer, der flytter meget rundt, er overrepræsenteret 


blandt ikke-deltagerne, og vi har en formodning om, at socialt 

udsatte personer, alkoholafhængige og personer med 

spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet ligeledes er overrepræsenteret 

blandt ikke-deltagerne. 

Dataoparbejdning og analyse 

Spørgeskemadata blev dobbelt indtastet og valideret i programmet 

Epi-data. Datafilerne blev herefter importeret til 

SAS programmet og kombineret med resultater fra blodanalyser 

og kliniske procedurer. Der blev gennemført et omfattende 

validitetstjek af de færdige datafiler. Analyserne 

er gennemført med statistikprogrammerne SAS v. 9.1 eller 

højere og SPSS v. 15.0 eller højere. Data er udover tabeller 

over fordelinger, analyseret ved hjælp af krydstabuleringer 

og testet for statistisk signifikans med Pearson’s chi 2 -test. 

Chi 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem 

de valgte variable i en krydstabel. P-værdien er et udtryk for 

den statistiske usikkerhed. Hvor andet ikke er nævnt, er de 

sammenhænge, der bliver omtalt i rapporten, signifikante 

på et femprocents niveau (p

Tabel B3.1. Undersøgelsen omfattede flg. information. 

Interview 

• Alder, køn og sociale forhold, opvækst 

• Færden i det potentielt forurenede område (landkort) 

• Samvær med andre i byen eller bygden 

• Kost (Food Frequency Questionnaire med portionsstørrelser) 

• Helbred og sygdom generelt 

• Hudsygdom, diabetes, forhøjet blodtryk, kolesterol 

• Hjertesygdom (Rose questionnaire) 

• Medicin 

• Fysisk aktivitet (long IPAQ) 

• Rygning 

• Brug af sundhedsvæsenet 

Selvudfyldt spørgeskema 

• Selvvurderet helbred 

• Pengespil 

• Selvmord 

• Alkohol 

• Hash 

• Vold og seksuelle overgreb 

• Færden i naturen 

Kliniske undersøgelser 

• Højde, vægt, taljeomfang, hofteomfang 

• Bioimpedans, fedtprocent 

• Blodtryk 

• EKG 

• Måling af subkutant og intraabdominalt fedt samt 

leverfedt ved ultralyd 

• Oral glucose belastningstest (sukkerbelastning) 

• Måling af hjerterytme og bevægelse (Actiheart®) 

• Foto af hudlidelser 

Biologiske prøver 

• Glucose, insulin, C-peptide (fastende og 120 min. 

efter sukkerbelastning) 

• HbA1c 

• Total kolesterol, HDL-kolesterol, beregnet LDLkolesterol 

,triglycerid 

• Fedtsyrer i membraner fra røde blodlegemer 

• Kviksølv og selen i fuldblod 

• Organochloriner (PCB og pesticider) i serum 

• Urin stix for albumin, nitrit og leucocyter 

• Urin albumin og kreatinin 

• Stabile isotoper af ilt og kvælstof i negle 

• Blodprøver gemt i biobank ved -20 0 C og -80 0 C til 

senere analyser 


91

92 

Supplerende spørgsmål i Avanersuaq 

13. Hvor ofte har du været i dette område (vis område 1 på kortet) 

slet ikke .................................................................................... 1 

på gennemrejse eller lignende kortvarige ophold .................... 2 

på fangst eller fiskeri gentagne gange ...................................... 3 

længere ophold (mere end en måned) ...................................... 4 

har boet der fast i flere år ......................................................... 5 

13a. På hvilken årstider har du opholdt dig der? 

Q13, Q13a 

kun om vinteren ........................................................................ 1 

mest om vinteren ...................................................................... 2 

kun om sommeren, dvs. når sneen er smeltet ........................... 3 

mest om sommeren .................................................................. 4 

hele året .................................................................................... 5 

14. Hvor ofte har du været i Moriussaq og nærmeste omgivelser? 

Q14 

slet ikke .................................................................................... 1 





15. Hvor ofte har du været i Dundas eller på basen? 

Q15 

slet ikke .................................................................................... 1 






16. Bortset fra det, jeg lige har spurgt om, hvor ofte har du så været i resten af 

området på kortet? 

Q16 

slet ikke .................................................................................... 1 





Spørgsmålet stilles kun til personer født før 1953 

17. Deltog du i oprydningen efter nedstyrtningen af bombeflyet? 

Q17 

ja .............................................................................................. 1 

nej ............................................................................................. 2 

42. Har du nogensinde haft hudproblemer eller hudsygdomme? 

Q42 

ja .............................................................................................. 1 

nej ............................................................................................. 2 

Beskriv nuværende eller tidligere hudproblemer 


93

94 

45. Har du eller har du haft nogen sygdom eller gener, som du selv forbinder 

med stråling? 

ja .............................................................................................. 1 

nej ............................................................................................. 2 

Hvis ja: Beskriv sygdom eller gener 

46. Har du eller har du haft nogen sygdom eller gener, som du selv forbinder 

med anden forurening? 

Q45, Q46 

Hvis ja: Beskriv sygdom eller gener 


Bilag 4. Metoder i hudundersøgelsen 

I sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq indgik en række 

spørgsmål om hudlidelser, som ikke blev stillet i resten af 

Heraf 

12 havde selv mistanke om stråleskade 

62 rapporterede eksem 

32 rapporterede andet udslæt 

44 blev fotograferet 

285 grønlændere og danskere fra Avanersuaq 

281 havde besvaret mindst ét hudspørgsmål 

140 havde eller havde haft en hudlidelse 

Grønland. Deltagelsen i disse ekstraspørgsmål fremgår af 

nedenstående flowdiagram: 

96 havde aktuel hudlidelse 44 havde haft hudlidelse 

Heraf 

2 havde selv mistanke om stråleskade 

9 rapporterede eksem 

4 rapporterede andet udslæt 


95

96 

Supplerende spørgsmål om hudsygdomme 

Udfyldes, hvis deltageren har svaret ja til spørgsmål 42. De fleste spørgsmål besvares med ja/nej 

A. Eksemsygdomme 

Eksem er et kløende, rødt, skællende og nogle gange blæredannende udslet. Det kan også være 

fortykket med revner og smerter. 

1. Har du haft eksem som barn? ja nej 

2. Har du haft eksem det sidste år? ja nej 

3. Har du i øjeblikket eksem? ja nej 

Hvis der svares ja til nogen af disse tre spørgsmål, går du videre med de næste spørgsmål om 

eksem: 

4. Er der nogen i din familie som har haft eksem? ja nej 

5. Har du fået en forklaring på dit eksem? ja nej 

Hvad?________________________________________________________________________ 

6. Har du fået behandling for dit eksem? ja nej 

7. Generer eksemet dig i det daglige? ja nej 

8. Gør du noget for at passe på dine hænder? ja nej 

B. Andre hudsygdomme 

9. Har du haft andre former for udslet? F.eks. 

rød-brune pletter på huden? ja nej 

ømme knuder på huden? ja nej 

andet ja nej 

10. Har du haft hævede kirtler samtidig med pletterne? ja nej 

11. Har du fået en forklaring på pletterne? ja nej 

Hvad? _______________________________________________________________________ 

12. Har du fået medicin for pletterne? ja nej 

13. Kunne du godt tænke dig at blive undersøgt grundigere for eksem og pletter? ja nej 


Avanersuarmiut 

peqqissusaannik misissuineq 

2010 



SIF-ip Kalaallit Nunaat pillugu allakkiaani nr. 23 

Avanersuarmiut 

peqqissusaannik misissuineq 

2010 



SIF-ip Kalaallit Nunaat pillugu allakkiaani nr. 23 

Avanersuarmiut peqqissusaannik misissuineq 

Peter Bjerregaard aamma Inger Katrine Dahl-Petersen 

Piginnittussaatitaasoq © Statens Institut for Folkesundhed, København 2011 

Assiliartaliussanik issuaanernillu tigulaarineq, suminngaanneersuuneri ersarissumik nalunaarsimappata 

akuerineqarsinnaavoq. Allaaserisat, saqqummersitamik matuminnga eqqartuisut, nalunaarutiginnittut, issuaaviginnittut 

imal. innersuussisut, piginnittussaatitaasumut nassiunneqassapput. 

Nutserisoq: Kunuk Kristiansen 

Ilusilersuisoq: Susanne Brenaa Reimann 

Asseq qupp. 13-miittoq www.thulesundhed.dk nittartagaani aaneqarpoq, naleqqussarneqarlunilu. Asseq qupp. 83-mi: 

Camilla Gohr 

Nunap assinga: © Kort & Matrikelstyrelsen (579) 

Qalequtaa: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 

Saqqanut assitaliussaq: Peter Bjerregaard 

Naqiterneqarfia: Rosendahls Schultz Grafisk a/s 

Naqitertitat: 600 

Atuagassiamik pisiniarnermi saaffigisassat: 


Øster Farimagsgade 5A, 2. 

1353 København K 

sif@si-folkesundhed.dk 

www.si-folkesundhed.dk 

ISBN: 87-7899-189-7 

Elektronisk ISBN: ISBN: 87-7899-190-0 

ISSN: 1601-7765 

Akia: 100 kr. 


Siulequt 

Nunap sinneranut naleqqiullugit nappaatit assigiinngitsut 

atugaanerat toqussutaasartullu paasisaqarfiginissaat 

anguniarlugu, Namminersorlutik Oqartussat 

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfianniit, Avanersuarmiut 

peqqissusaannik misissuisitsineq aallartinneqarpoq. 

Tamanna pivoq nappaatit ilaatigut kræftip 

atugaanerulernera, amerluutit nassuiaruminaatsunillu 

toqquteqartoqartarnera Avanersuarmiunit 

maluginiarneqarsimammat. 1968-imi timmisartorsuup 

qaartartunik nakkaatitsisartup B-52-ip, atomip nukinganik 

sakkussianik usilluni Pituffiup eqqaani sikumut 

nakkartup qinngornerinik ulorianartunik patsiseqartumik 

nappaatit atugaasut allannguuteqarnerat, amerlasuunit 

ernumassutaavoq. 

Misissuineq qallunaat naalagaaffianit akilerneqartoq, 

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu 

SIF-imit (naalagaaffiup innuttaasut peqqissusaannik 

ilisimatusarfianit) ingerlanneqarpoq. 

Plutonium-ip qinngornerinik ulorianartunik sunnertinnikkut 

aalajangersimasunik nappaateqalersinnaanerup 

nappaateqalersinnaannginnerulluunniit uppernarsinissaa 

misissuinermi siunertaanngilaq. Taamaasiornissamut 

Avanersuarmiut ikippallaarput sunnertissimasinnaanerlu 

annikippallaarluni, Plutonium-illumi qinngornerinik 

ulorianartunik patsiseqarneri qulakkeerlugit 

uppernarsisanik nappaateqanngilaq. 

Misissuineq sisamanik, tamarmik immikkut Avanersuarmi 

innuttaasut peqqissusaasa immikkoorutaannik 

ersersitsisunik, immikkoortortaqarpoq: 

1. Timmisartorsuup nakkarneranut atatillugu 

qinngornernik ulorianartunik mingutsitsineq, 

tassungalu atatillugu peqqissutsimut nappaatinullu 

tunngatillugu eqqarsaatit pillugit, Qaanaami 

innuttaasunik apersuineq. 

2. Toqussutaasartut kræftimillu nappaatillit pillugit 

nalunaarsuiffiit misissornerisigut Avanersuarmi 

innuttaasut nunallu sinnerani innuttaasut akornanni 

assigiinngissutaasunik paasiniaaneq. 

3. Innuttaasunik apersuinikkut- timikkullu peqqissutsip 

misissuivigineragut, aaversinnikkut il.il., nunap 

sinnerani 2005-imiit 2009-mut peqqissutsimik 

misissuinermut assersuunneqarsinnaasumik 

misissuineq. Innuttaasunik misissuinermi 

ilaatigut qitiutinneqartut tassaapput: taqqatigut 

uummatikkullu nappaateqarneq, sukkorneq, 

amerluutit nappaatillu nalinginnaasut allat. 

4. Nakorsamit misissorneqarnissamik 

Avanersuarmiunut tamanut neqeroorut. 

Plutonium-ip qinngornerisa ulorianartut 

sunniineranik misissorneqartup nappaamminik 

patsiseqarsorinninnerat, nakorsamit 

misissorneqarnissami aallaaviuvoq. 

Nalunaarusiaq misissuinerit immikkoortuinut siullernut 

pingasunut tunngassuteqarpoq. 

Morten Grønbæk 

Direktør 




Professor 



Avanersuarmiut peqqissusaannik misissuineq 2010 

3

4 


Ujarliutit 

Pingaarnersiuilluni inerniliinerit innersuussutillu ...................................................................................... 7 

Eqikkaaneq ............................................................................................................................................. 9 

Innuttaasut peqqissussaannut misissuinermut tunuliaqutaasoq ................................................................ 15 

Suliaq pineqartoq ........................................................................................................................................................ 15 

Avatangiisinik misissuineq sunnertinnerlu .................................................................................................................... 16 

Plutonium-ip peqqissutsimut akornusiisinnaanera ........................................................................................................ 17 

Pituffimmi sulisut ........................................................................................................................................................ 18 

Innuttaasut .................................................................................................................................................................. 19 

Qaanaami innuttaasut akornanni qinngornernik ulorianartunik sunnerneqarsimasinnaanermut 

ernumassuteqarneq. Apersuineq tunngavigalugu ilisimatusaat ................................................................. 21 

Misissuinermi tunngaviusoq siunertaasorlu ................................................................................................................. 21 

Misissuinerup inerneri ................................................................................................................................................. 23 

Inerniliineq apersorneqartullu oqaasiinik eqikkaaneq ................................................................................................... 42 

Misissuinerup Avanersuarmi peqqissutsimik misissuinermut pingaaruteqarnera ........................................................... 44 

Ilisimatuut nassuiaataat ............................................................................................................................................... 44 

Avanersuarmi toqusartut kræftillu nappaataanera ..................................................................................... 47 

Aallaqqaasiut .............................................................................................................................................................. 47 

Inernerit ...................................................................................................................................................................... 49 

Inerniliineq .................................................................................................................................................................. 55 

Avanersuarmi inooriaaseq peqqinnerlu. Innuttaasunik inersimasunik misissuisitsineq ............................... 57 

Aallarniutigalugu nassuiaateqarneq ............................................................................................................................. 57 

Inuunermi atugassarititaasut inooriaaserlu ................................................................................................................... 59 

Nappaateqarneq peqqinnerlu ...................................................................................................................................... 74 

Tarnikkut inuttullu atugarisatigut peqqissuuneq ........................................................................................................... 82 

Peqqinnissaqarfimmik atuineq naammagisi-maarinninnerlu .......................................................................................... 85 

Inerniliineq .................................................................................................................................................................. 86 

Najoqqutarisat ........................................................................................................................................ 89 

Ilanngussaq 1. Misissueriaaseq atortut periutsillu ..................................................................................... 91 

Ilanngussaq 2. Nalunaarsuiviit tunngavigalugit misissuineq atortut periutsillu ........................................... 93 

Ilanngussaq 3. Innuttaasunik misissuinermi atortut periutsillu .................................................................. 99 

Ilanngussaq 4. Ammikkut misissuinermi periusaasut ................................................................................ 105 


5

6 

Mingutsinneqarsimasutut pasisaq immikkoortuatalu 

ilaa aalajangersimasoq Risø-p 2008-mi misissuivigisaa 

nunap assingani takuneqarsinnaavoq. Nunap assinga 

misissuinermut atatillugu apersuinerni aallaavittut 


atorneqarpoq. Timmisartup assingata timmisartorsuup 

nakkarfiata nalaa nalunaarpaa. Kort og Matrikelstyrelsenimit 

akuerineqarluni saqqummiunneqarpoq.

Pingaarnersiuilluni inerniliinerit 

innersuussutillu 

1968-mi ajutoornikkut mingutsitsinerup ilisimaarinera 

pingaartumillu inuit uumasullu peqqissusaannut 

sunniutaasa nalornissutaanerat, Qaanaarmiut ilaannut 

anertuumik pingaaruteqarpoq. 

Timmisartorsuup B-52-ip nakkarneranut 

atatillugu qinngornernik ulorianartunik 

sunniivigitittoqarsimassappat, nappaatit toqussutaasartut 

Avanersuarmilu kræftip atugaanerata annertusineranik 

tamanna kinguneqarsimanngilaq. Avanersuarmi 

annertuunik peqqissutsikkut ajornartorsiuteqarnera 

misissuinerup ersersippaa, plutonium-imilli 

mingutsitsisunillu allanik sunniivigineqarnerup 

tamatumunnga patsisaanera takussutissaqanngilaq. 

Avanersuarmiut peqqissusaannik misissuinerup 

malitsigisaanik suliniutissatut makku innersuussutaapput: 

1. Siunissami paasisat pillugit innuttaasunik 

tusarliiniarneq, oqaatsit atorlugit- soorlu 

innuttaasunik ataatsimiisitsinikkut, Kap 

York-ip radioatigut aallakaatitsinikkut kiisalu 

allakkatigut innuttaasunut nalinginnaasunut 

paasiuminarsakkatigut- pitsaanerusumik 

paasissutissiisalernissaq, ilisimatusartut pisortallu 

anguniassavaat. Nittartakkatigut ass. www. 

thulesundhed.dk tamanut paasissutissiineq 

naammanngilaq. 

• Mingutsitsinerit assigiinngitsut taakkulu 

timimiilernermikkut peqqissutsimik 

sunniisarnerat pillugu, sukumiisumik 

paasissutissinneqarnissaq pisariaqartinneqarpoq. 

• Plutonium-ip inunnut piniagassanullu 

qanoq sunniuteqarnera kiisalu avatangiisit, 

inuit uumasullu misissuivigineqarnerisa 

paasissutissartaannik ersarissumik 

nalunaaruteqarnissaq pisariaqartinneqarportaaq. 

2. Innuttaasut sivisuumik Moriusamiissimasut 

aavini akuutissat arrortikkuminaatsut 

annertuut, Pituffimmi eqqaavinniit kuuffinniillu 

mingutsitsinermut attuumassuteqarsinnaanerat 

sukumiinerusumik paasiniaavigisariaqarpoq. 

3. Meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit 

pimoorussamik pitsaaliuisoqartariaqarpoq. 

4. Najukkani nerisarisartakkat pitsaaliuisariaqarnermik 

tikkuussipput, nerisassanullu 

tunngatillugu- ilitsersuineq nerisassallu 

mingutsinneqarsimanerpaat taartsissaqartinnissaat 

qulakkeertariaqarpoq. 

5. Kalaallit Nunaata sinneranisulli tupamut 

imigassamullu tunngatillugu pitsaaliuineq 

annertusartariaqarpoq. 

6. Peqqinnissaqarfik pitsaaliuinermut nappaatinullu 

anigugassaanngitsunut aamma nakorsaanermut 

tunngatillugu sakkussanik pingaarnersiuisariaqarpoq. 

• Amerluuteqarnerup annertuumik 

ajornartorsiutaanera tunngavigalugu piaartumik 

ammip nappaataanik immikkut ilisimasalimmik 

Avanersualiartoqarnissaa isumaliutigisariaqarpoq. 


7

8 


Eqikkaaneq 

Nappaatit assigiinngitsut atugaanerat suullu 

toqussutaasarnerat Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit paasiniaaviginiarlugit, Avanersuarmiut 

peqqissusaannik misissuisitsineq, Namminersorlutik 

Oqartussat Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfiannit 

suliakkiissutaavoq. Ilaatigut nappaatip kræftip, amerluutit 

nassuiaatissaqanngitsumillu toqquteqartarnerup 

annertusinerisa Avanersuarmiunit maluginiarneqarnerat, 

1968-mi timmisartorsuup B-52-ip qaartartunik usilluni 

Pittuffiup eqqaani immap sikuanut nakkarnerani, 

qinngornernik ulorianartunik mingutsitsinermut 

attuumassuteqarsinnaanerata amerlasuunit 

toqqissisimanngisutaanera, misissuisitsinermut 

patsisaavoq. Nalunaarusiaq pingasunik 

immikkoortortaqarpoq. 

Qaanaami innuttaasut akornanni 

qinngornernik ulorianartunik 

sunnerneqarsimasinnaanermut 

ernumassuteqarneq. Apersuineq 

tunngavigalugu ilisimatusaat 

Nalunaarusiaq inuit 23-it apersorneqarnerannik 

tunngaveqarpoq. Timmisartorsuup qaartartunik 

usisup B-52-ip 1968-imi Pituffiup eqqaanut nakkartup 

mingutsitsinerata kingunerinut ernumassutit 

peqqiilliuutillu qulaajaaviginissaat, misissuinermi 

siunertaavoq. 

Ajunaarnermik takunnissimasuni, saleeqataasimasuni 

imal. tamatuma kingorna ajunaarfimmiissimasuni- 

najugaqarsimasuniluunniit, ernumaneq annertunerusoq 

misissuinermi paasinarsivoq. Piniagassanik 

inuussuteqarneq, nassuiaatissaqanngitsumik 

anigugassaanngitsumilluunniit nappaateqartunik 

imal. ilaquttanik napparsimasunik siumuisimaneq, 

apersorneqartut ernumassuteqarnerartortaanni 

ilisarnaataavoq. Nalinginnaasumik inuunermi plutoniumip 

qinngornerinik ulorianartunik mingutsitsinermik 

ernumassuteqanngitsunik - pingaartumik kinguaarit 

inuusuttaannik siunissami periarfissanik qitiutitsisunik- 

innuttaasut ilaqarnerat, apersorneqartut arlalit 

oqaaseqaataannit erserpoq. 

Qinngornernit ulorianartunit mingutsitsinerinnaanngitsoq- 

Pituffimmili eqqaavimmiit mingutsitsineq imartallu 

akuutissanik arrortikkuminaatsunik mingutsinneqarnera, 

apersorneqartut arlallit ernumassutigaat. Qaartartup 

sisamaata Bylot-ip ikerasaani immap naqqani 

avatangiisinik mingutsitsisinnaanera apersorneqartut 

arlallit ernumassutigaat. Bylot-ip ikerasaani immap 

naqqanut qaartartup sisamaata kivisimasinnaanera 

arlaleriarlugu- tamatigullu kinguneqanngitsumik- 

misissuivigineqareerpoq. Taamaakkaluaq taama 

isummiussiinnarneq allanngortikkuminaappoq. 

Misissueqqinnissaq periarfissaqarunaranilu 

ilimanaateqanngilaq kissaatiginaranilu, pisortalli 

innuttaasunut ersarissumik nalunaaruteqartariaqarput. 

Timmisartorsuup nakkarfiata aalisarfissatut 

piniarfissatullu ullumikkut atorneqarpiarunnaarnera, 

plutonium-ip mingutsitsinera piniagassallu 

nappaatillit ernumassutaanerannik patsiseqartoq, 

apersorneqartut arlalillit oqaatigaat. Apersorneqartut 

ilaat mingutsinneqarsimasutut pasisami pisanik 

nerissaarsimapput. Piniartut peqatigiiffianni siulittaasup 

mingutsitsiviusimasorisami pisanik nerisaqannginnissaq 

inassutigaa. Piniagassaqarsinnaanerli mingutsitsinermut 

ernumassuteqarnermiit pingaarnerutillugu, 

nerisartakkaminnik allannguinngitsunik apersorneqartut 

ilaqarput. 


9

10 

Avanersuarmi avatangiisit assigiinngitsutigut 

mingutsinneqarput, taakkulu tupinnanngitsumik 

innuttaasut eqqarsaataanni akuleriissinneqarput. 

Mingutsitsinerit assigiinngitsut, qanoq isillutik 

timimiilersinnaanerat qanorlu isillutik peqqissutsimik 

sunniisinnaanerat pillugu sukumiisumik 

paasissutissiisoqartariaqarpoq. 

Allakkiani innuttaasut peqqissusaannik misissuinissami 

politikkikkut tunuliaqutaasuni ilaatigullu 

apersukkatsinnit, 1960-ip kingorna Avanersuarmi 

nappaataasartut allannguuteqarsimanerat 

maluginiarneqarpoq. Taamaattoqarnera qularnaatsutut 

oqaatigisariaqarpoq, nappaataasartulli 1960-ip 

kingorna nuna tamakkerlu allannguuteqarsimapput. 

Nakorsaaneq pillugu ilisimatusaatini taama 

allassimasoqanngikkaluaq, nalinginnaasumik 

nappaatit Avanersuarmi plutonium-ip qinngornerinik 

mingutsitsinermut mingutsitsinermulluunniit allamut 

attuumassuteqartinneqarajupput. 

Amerluutit tassaapput apersorneqartunit amerlanernit 

plutonium-ip qinngornerinik ulorianartunik 

mingutsitsinermut attuumassuteqartinneqartartut. 

Tamatuma saniatigut apersorneqartut arlallit, nappaatit 

nalinginnaasut, nappaatit sumik patsiseqarneri 

ilisimaneqanngitsut toqujaarnerillu, qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarnermik patsiseqartillugit 

nassuiarniartarpaat. Peqqinnissaqarfimmiit 

apersorneqartut nalinginnaasumik sulinerminni, 

plutonium-ip mingutsitsineranut nappaammik 

attuummassuteqarsinnaasorin-nittunik immikkullu 

oqaatigisarialinnik naammattuuisimanngillat. 

Ilisimatusartut oqartussallu Qaanaamukarlutik 

misissuigunik aaversinnernik allanillu 

aallarusseriarlutik, misissuinerit inernerinik 

innuttaasunut oqaluttuussinngisaannarnerannik 

isuma nalinginnaasuuvoq. Paasisat tamanit 

pissarsiarineqarsinnaanngorlugit allakkiatut- 

innuttaasunillu ataatsimiisitsinerni 

saqqummiunnerisigut- annertuumik iliuuseqarneq 

eqqarsaatigalugu, tusagaq pakatsinarpoq. 

Taamaattoqannginneraagaluaq misissuinerit inernerinik 

innuttaasunut paasissutissiisoqarsimasoq, ilaatigut 

uppernarsineqarsinnaasarpoq. soorlu allakkianngorlugit 

paasissutissanik innuttaasut ujartugaannik ersersitsisunik 

peqareersoq. Innuttaasulli paasissutissinneqanngitsutut 

misiginerat apeqquserneqarsinnaanngilaq, taamaammat 

ilisimatusartut oqartussallu siunissami attaveqatigiinnerup 


pitsaanerulersinnissaa anguniartariaqarpaat. 

Innuttaasunik ataatsimiisitsinertut Kap York-illu radio-a 

aqqutigalugu-, oqaatsit atorlugit- innuttaasunullu 

naleqqussakkanik- naqitanik saqqummersitsinikkut 

oqariartuuteqartoqartassaaq. Nittartakkatigut soorlu www. 

thulesundhed.dk tamanut takusassiineq naammanngilaq. 

Mingutsitsinerup siaruaassimanera pillugu, 

ersarissumik sukumiisumillu paasissutissinneqarnissaq 

pisariaqartinneqarpoq. Plutonium-ip qinngornerisa 

ulorianartut inunnut piniagassanullu sunniutaasa – 

avatangiisinik kiisalu inunnik uumasunillu misissuinerit 

inernerinik ersarissumik oqaatiginninneq, Qaanaami 

innuttaasunut toqqissiallaataasinnaavoq. Piniagassat 

najukkami laboratoriamik pilersitsinikkut sukumiisumik 

misissorneqartarnissaat, tigussaasutut kissaatigineqarpoq. 

Pisortanik taakkulu aallartitaannik: amerikarmiunik, 

danskinik Namminersorlutik Oqartussanik 

ilisimatusartunillu tatiginninnginneq annertooq, 

apersuinerni amerlasuunit oqaatigeqqinneqartarpoq. 

Apersorneqartut ilarpaalussui paasissutissanik suli 

isertuunneqarsoripput. Immikkoortinneqartutut, 

pisortanit ataqqineqanngitsutut innuttaasutullu allatulli 

pineqanngitsutut apersorneqartut arlallit misigisimapput. 

Inuttut naligisatut isigineqanngitsutut misigisimaneq, 

1953-imi pinngitsaalisaalluni nuutsitaanermik 

aallaaveqarsorinarpoq. 

Avanersuarmi toqusartut 

kræftillu nappaataanera 

1968-imiit 2007-ip tungaanut toqusartut amerlassusaasa 

allannguuteqarsimasinnaanerat-, nalinginnaasumik- 

kræftimillu toqquteqartut kræftillu suugaluup 

nappaatigineqarnera-, puakkut kræfteqarneq 

qinngornernillu ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

kræfteqalerneq, taamatullu Avanersuarmi pissutsit, 

Kalaallit Nunaata sinnerani pissutsinit allaassuteqarnersut 

paasiniarnissaat- nalunaarsukkat tunngavigalugit 

misussuinermi matumani anguniakkatut siunniussaavoq. 

Misissuineq nuna tamakkerlugu nalunaarsuiviit marluk- 

tassaasut toqussutaasartunik kræftimillu nappaatilinnik 

nalunaarsuiviit- aallaavigalugit ingerlanneqarpoq. 

Ataatsimut naliliineq naapertorlugu, Qaasuitsup 

nunaqarfiini nunalu tamakkerlugu toqusartunut 

sanilliullugit, Moriusami Avanersuarmiluunniit toqusartut 

tamarmik kiisalu nalinginnaasunik- imal. kræftimik 

toqquteqartartut amerlanerunngillat. Qaasuitsup

nunaqarfiinut sanilliullugu nappaat Avanersuarmi 

akulikinnerusumik toqussutaasartoq tassatuaavoq puaat 

sulluaraasigut anigugassaanngitsumik nuaqalerneq. 

Akerlianilli Avanersuarmi nalinginnaasunik toqquteqartut 

ikinnerupput nakuusernermilli toqquteqartut 

amerlanerullutik (ajunaarnerit, imminornerit, 

toqutsinerillu). 

Moriusami piffissap ilaatigut najugaqarsimasut 

(”Moriusami misissuivigineqartut”), tamakkerlugit 

Moriusami Avanersuarmilu agguaqatigiissitsineq-, 

Qaasuitsup kommuniani nunaqarfiit nunalu 

tamakkerlugu innuttaasut akornanni, kræftip atugaanera 

assigiinngissuteqanngilaq. Plutonium-ip qinngornerinit 

ulorianartunit allanilluunniit timmisartorsuup B-52 

ip nakkarneranit pisunit nappaatigineqalersinnaasut 

tassaapput puakkut-, saanikkut-,tingukkut-,aakkut 

qinersikkullu kræfteqarneq. Taakkunannga qinngornernik 

ulorianartunik patsiseqarsinnaasumik Kalaallit Nunaat 

tamakkerlugu kræfteqalersartut 88%-ii puakkut 

kræfteqalersarlutik. Puakkut kræfteqalersarnermut 

patsisaasut pingaarnersaraat tupatorneq, nalunaarsukkallu 

tunngavigalugit ilisimatusarnermi matumani 

tupatornermut atatillugu assigiinngissutaasinnaasoq 

paasiniarneqarsinnaasimanngilaq. Moriusami 

misissuivigineqartuni marlunni -Avanersuarluunniit 

tamakkerlugu, Qaasuitsup nunaqarfii nunaluunniit 

tamaat sanilliukkaanni, kræftinik qulaani taaneqartunik 

nappaateqarneq annertunerunngilaq. 

Taamaammat timmisartorsuup B-52-ip nakkarnerata 

kingunerisaanik qinngornernik ulorianartunik 

sunnerneqarsimasinnaanikkut toqussuteqarneq 

kræftimilluunniit nappaateqalerneq, innuttaasuni 

misissuiviusuni ilimanaateqanngilaq. Innuttaasullitoqusartut 

kræfteqartullu ikeqimmata, innuttaasuni 

misissuivigineqartuni assigiinngissutit annertuut kisimik 

naatsorsueqqissaarnikkut tutsuiginaateqarsinnaapput. 

Avanersuarmi inooriaaseq 

peqqinnerlu. Innuttaasunik 

inersimasunik misissuisitsineq 

Nappaataasartut Kalaallit Nunaata sinnerani 

nappaataasartunit allaassuteqarnersut innuttaasunit 

pingaartillugu ilaatigut apeqqutigineqarpoq- 

taamaattoqarpallu plutonium-ip sunniineranik 

patsiseqarsinnaaneranik apeqqutip akissutissarsinissaa, 

Qaanaami, Siorapalummi, Qeqertani Moriusamilu 

innuttaasut 285-it akornanni, peqqissutsimut tunngatillugu 

misissuisitsinermi siunertaavoq. Matumani pineqarpoq, 

innuttaasut nalinginnaasumik peqqissusaannik 

misissuineq, plutonium-ip taamaaqataasaluunniit 

qinngornerinik ulorianartunik sunniivigineqarnikkut 

ajoqusersimasinnaanermut attuumassuteqanngitsoq. 

Avanersuarmiut misissuinermi peqataasut 285-it inuttut 

atukkatigut aningaasaqarnikkullu Kalaallit Nunaata 

sinnerani peqataasunit 2968-init immikkooruteqarput. 

Kitaani illoqarfinnit Qaasuitsullu kommuniata sinneranit 

avinngarusimanini illoqarfeerannguuninilu Qaanaap 

immikkoorutigaa. Ilinniagaqarsimasut ikinnerupput, 

piniarnermik aalisarnermilluunniit inuussutillit 

marloriaammik amerlanerupput, ineqarnermut tunngasut 

ilungersunartuupput taamatullu atugarissaarneq 

isertitallu nunap sinneranut sanilliullugit ajornerullutik. 

Misissuinermi peqataasut amerlanerit Avanersuarmi 

peroriartortuupput; amerlasuullu imigassamik 

ajornartorsiuteqarneq nakuusernerluunniit 

meeraanerminni angerlarsimaffimmi misigisarsimavaat. 

Misissuinerup pingaarnersaa sivisuumik 

nappaateqalersitsisinnaasunik qallunaatut naalisarlugu 

KRAM-inik taaguutilimmik naatsorsuinernut 

tunngassuteqarpoq (nerisat,tupa,imigassaq 

timigissarnerlu). Avanersuarmiut nerisarisartagaanni- 

qangaaniilli nerisarisartakkat pingaartumik puisit 

arferillu- nunatta sinneranut sanilliullugit annertunerupput 

naatitartukkallu annikinnerullutik. Avanersuarmi tupatortut 

amerlanerupput. Qallunaat Nunaanni peqqinnissakkut 

nakkutilliisoqarfiup Sundhedsstyrelse-p innersuussutai 

sipporlugit-, ajoqutaasinnaasumik-, aalakoorniutigalugulu 

imigassartorneq, Avanersuarmi pingaartumik arnani 

annertuneruvoq, ikiaroornartumilli hash-imik atuineq 

annikinnerulluni. Avanersuarmi arnat akornanni 

issiaannarlutik sulisut ikinnerunerat eqqaassanngikkaanni, 

timip aalatittarneranut tunngatillugu Kalaallit Nunaata 

sinneranit allaanerunngilaq. 

Avanersuarmiut misissorneqartut aavanni kviksølvip 

annertunerujussuunera, immammi miluumasunik 

inuussuteqarnerunerannut takussutissaavoq. Kviksølvip 

annersaa qilalukkaneersuussangatinneqarpoq. 

Akerlianik qangaaniilli nerisartakkat akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik akoqarnerisa assigiinngissutaat 

taama annertutiginngilaq. Aap akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik akoqarneranut sanilliullugu 

kviksølv-imik akoqarneruneranut, kviksølv-eqassutsip 


11

12 

qaammatialunni kingullerni kalaaliminertukkaneersuunera, 

akuutissalli arrortikkuminaatsut inuuneq tamaat 

nerisaneersuunerat patsisaasunut ilaasinnaavoq. Arnat 

18-iniit 44-nut ukiullit tamangajalluinnarmik Canadami 

naartusut aavisa kviksølv-imik akoqarnerannut killiliussaq 

qaangersimavaat. Avanersuarmi nunallu sinnerani 

misissuinermi peqataasut marlunnik pingajorarterutaasa 

Canadami akuutissanut arrortikkuminaatsunut 

tunngatillugu killiliussaq ”level of concern” 

qaangersimavaat. 

Misissuinermi peqataasut sivisuumik 

Moriusamiissimanerartut – akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik aap akoqarneranut pingaarutillit 

assigiinngitsut naatsorsuutaareeraluit, akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik annertuunik aavisa 

akoqarnerat - kviksølvimilli akoqarnerat taamaagani 

- naatsorsueqqissaarnikkut qulakkeerneqarpoq. 

Misissuinermi peqataasut allat nerisartagaannut 

sanilliullugu Moriusarmiut nerisartagaanni 

allaassut, apeqqutinik akiuinermi immersugassami 

pissarsiarinngitsoorneqarsimasinnaavoq 

misissuivigisanilluunniit allaassuteqarnermik 

nassuiatissaqarsinnaalluni; imarmiulli miluumasut 

piniartunit Moriusarmiunit pisarineqartut, Avanersuup 

sinnerani imarmiunit miluumasunit akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik akoqarnerusinnaanerat 

paasineqarsinnaaqqullugu misissuivigisariaqarpoq. 

Agguaqatigiissillugu peqqissutsikkut imminut naliliivigineq 

nunap sinneranut sanilliullugu Avanersuarmi ajorneruvoq, 

arnalli inuusunnerusut peqqissutsiminnik naliliinerat 

Avanersuarmi pitsaanerulluni. Sivisuumik nappaatit 

atugaanerat maannalu ippiuutigisat nappaammullu 

ersiutit, Avanersuarmi nunallu sinnerani assigiipput – 

nunallu sinneranisulli nukitsigut naggussatigullu nappaatit 

ippiuutillu atugaanerupput. Taamaasilluni Avanersuarmi 

peqqissutsikkut imminut naliliiviginerup ajornerunera, 

nappaateqartoqarneruneranik patsiseqanngilaq. 

Uummatikkut taqqatigullu nappaateqalernissamut 

patsisaasut nalinginnaanersaasa ilaat, tassalu tupatorneq, 

aap akuata orsup kolesterol-ip qaffasippallaarnera, 

pualavallaarneq, aap taqqanut naqitsinerata 

qaffasippallaarnera sukkornerlu, misissuinikkut 

ersersinneqarput. Nappaateqalersinnaanermut 

patsisaasartut amerliartortillugit uummatikkut taqqatigullu 

nappaateqalersinnaaneq annertusiartortarpoq. 

Avanersuarmi misissuinermi peqataasut ikinnerpaamik 

sisamanik nappaateqalersinnaanermut patsisaasunik 


ersiuteqartut, nunap sinneranut sanilliullugit 

amerlanerujussuupput. Tamanna pingaartumik 

angutit amerlanerit tupatornerunerannik, aap 

taqqanut naqitsineranik qaffasitsitsinerannik 

sukkornerannillu patsiseqarpoq- arnanili tupatorneq 

patsisaanerulluni. Avanersuarmi -pingaartumik angutit 

akornanni - sukkortut nunap sinneranut sanilliullugit 

amerlanerupput. Taamaattoqarnera imaaliallaannaq 

nassuiarneqarsinnaanngilaq. 

Avanersuarmi amerluutit nunap sinneranut sanilliullugit 

annertunerunngillat Avanersuarmili sukumiinerusumik 

misissuivigineqarlutik. Amerluutillit arlalissuit 

paasineqarput, kisianni qinngornermik ulorianartumik 

Radioaktiivilimmik immikkut sunniivigineqarsimanermut 

tunngavissalimmik allanilluunniit mingutsitsinernut 

attuumassuseqartunik nassaartoqanngilaq.. 

Peqataasut pingaartumik angutit Avanersuarmiut nunap 

sinneranut sanilliullugit amerlanerit imminoriarsimanertik 

oqaatigaat. Peqataasut arnaanerusut ernumanaatilimmik 

amerlassusillit meeraanerminni, inuusuttuunerminni 

inersimasunngoreernerminniluunniit kinguaassiuutitigut 

atornerlunneqarsimanerarput. Nakuuserfigineqartarneq 

nunap sinneranut sanilliullugu akulikinneruvoq. 

Kiisalu peqqinnissaqarfik- pingaartumik 

nakorsat taarseraannerujussuat pillugu 

naammagittaalliutigineqangaatsiarpoq. 

Naammagittaalliorneq nunap sinnerani 

naammagittaalliornerup assigaa, taamaattoqarnerali 

peqqinnissaqarfimmit assigiimmik sullinneqarnertut 

paasineqarsinnaanngilaq. 

Misissuinermi peqataasut akornanni 1968imi 

sivisuumik timmisartorsuup nakkarfiata 

eqqaaniissimasut Avanersuarmiullu sinnerisa 

assersuunneqarnerini, peqqissutsikkut imminut 

nalilernermut, sivisuumik nappaateqarnermut, 

ippiuuteqarnermut, sukkornermut imal. 

amerluuteqarnermut tunngatillugu, assigiinngissutsinik 

takussutissarsisoqarsinnaasimanngilaq. 

Ataatsimut isigalugu peqqissutsip plutoniumimik 

qinngornernilluunniit ulorianartunik 

allanik mingutsitsinermilluunniit allamik 

patsiseqartumik sunniivigineqarnera, misissuinerup 

uppernarsisinnaasimanngilaa. Akerlianilli nunap sinnerani 

peqataasunut sanilliullugit, Avanersuarmi misissuinermi 

peqataasut akornanni, inuttut atugarisat inooriaaserlu

annertuumik assigiinngissuteqarput. Sukkorneq kiisalu 

uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersitsisinnaasut 

allat atugaanerupput, taamatullu imminoriarnerit, 

nakuusernerit kinguaassiuutitigullu atornerluinerit Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugit annertunerullutik. 


13

14 


Innuttaasut peqqissussaannut 

misissuinermut tunuliaqutaasoq 

Inughuit Kalaallit Nunaata avannarpasinnersaani tassalu 

Qaanaap kommunerisimasaani Qaanaami nunaqarfinnilu 

Savissivimmi, Moriusami, Qeqertani, Siorapalummilu 

nunap inoqqaavisa taaguutigaat. Nunap kitaaneersut 

qallunaallu arlallit tamaani najugaqalersimapputtaaq. 

Kalaallit Nunaata sinnerani innuttaasunut naleqqiullutik, 

nunat pissaanilissuit akulerunneragut, inughuit 

pilliutaapput. Pituffik 1952-imi atoqqaartinneqarpoq. 

1953-imi amerikkarmiut Pituffiup allilernissaa 

kissaatigimmassuk, nunaqarfiit annersaanni Uummannami 

innuttaasut 116-it tamarmik pinngitsaalisaallutik 

piniariartarfimmut Qaanaamut nuutsinneqarput. 

Pinngitsaaliilluni nuutsitsineq USA-p iligisaanit Qallunaat 

Nunaannit, taamanikkut sorsunneq nillertumik taasap 

atuunnerata nalaani, allatut periarfissaqanngitsumit 

akuersaarneqarluni piviusunngortinneqarpoq. 

Saqqummiisullu paasisaat naapertorlugit 

oqartussanut avataaneersunut tatiginninnginnermut, 

toqqissisimannginnermut, avataaniit pisunut 

pilliutaasutut- iluamillu ilisimatinneqarsimanngitsutut 

misiginermut misissuinermilu matumani pineqartumut, 

sunniuteqangaatsiartumik nutsertitaaneq 

tunngaviliisuusinnaasorinarpoq. 

1968-imi amerikarmiut timmisartorsuat B-52 

atomip nukinganik sakkussianik sisamanik usisoq 

Bylot-ip ikerasaani Pituffimmiit km-inik 12-inik 

ungasissusilimmut immap sikuanut nakkarpoq. 

Plutonium, tritium a , qinngornernik ulorianartunik akullit 

allat, timmisartup ikummatissaa mingutsitsinerillu 

allat, kingorna timmisartorsuup qaarnertut ittumik 

ikuallalerneragut kvadratkilometerisut arlalittut 

isoratutigisumut siaruarneqarput. Mingutsitsineq 

salinniarneqarpoq tamatumalu kingorna 

avatangiisinik inunnillu saleeqataasimasunik 

a Brintip sananeqaatai ulorianartunik qinngornillit. 

misissuinerit arlalissuit ingerlanneqarput. Nunap 

ilaani annikitsumi mingutsitsisoqarsimanera, 

nappaateqartoqarnerulersimannginnera toqusartullu 

amerlisimannginnerat, misissuinerni nalunaarusiat 

saqqummersinneqartut tamarmik takutippaat. 

Innutaasulli Pituffimmilu sulisuusimasut paasissutissat 

tutsuiginassusaat nassuiaatitaallu apeqquserpaat. 

Avanersuaq, Kalaallit Nunaata kitaata qeqqani inuiaqatigiit 

pissutsinut nutaanut ikaarsaarneranni peqataanissamut 

periarfissaqarpallaarsimanngitsoq, avinngarusimalluni 

inukitsunnguuvoq. 2010-mi Qaanaap Kommunerisimasaa 

Kommunit kattusuunneranni kommunerujussuarmut 

Kangaatsiamiit avannamut Qaasuitsup Kommunianut 

ilannguppoq, tamannali Qaanaap Kalaallit Nunaatalu 

sinnerata naligiinnerulernerannik kinguneqassanersoq, 

piffissap ingerlanerani paasinarsissaaq. 

Suliaq pineqartoq 

1997-mi Risø-p misissuinerata, siuliani naatsorsuinerit 

immap naqqani plutonium-ip annertussusaanik 

uuttortaanermi, plutonium-ip sananeqaatit 

minnersaannut akuliuttarnera tamakkiisumik 

naatsorsuutigineqarsimagunanngitsoq paasinarsisimmagu, 

immap naqqata annertunerusumik plutoniumeqarnerata 

ilimagineqarsinnaanera, Avanersuarmi 

peqqissutsimik misissuisitsinermut matumunnga 

tunngaviuvoq. Taamaammat nakkutilliineq issumik 

silaannarmillu misissuinermik ilaqartillugu annertusisaq 

aallartinneqarpoq. Taamanikkut (Kalaallit Nunaanniit) 

Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Pisortaqarfik 

taamanikkullu (Qallunaat Nunaanniit) Peqqissutsimut 

Pinaveersaartitsinermullu Ministeriaqarfimmit 

peqataaffigineqartumik suleqatigiissitaliortoqarpoq. 

Suleqatigiissitaq peqqissutsimik misissuisitsinermut 

matumunnga Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfimmit 

akisussaaffigineqartumut aaqqissuisuuvoq. 


15

16 

Peqqissutsimik misissuisitsineq naalagaaffiup innuttaasut 

peqqissusaannik ilisimatusarfianit Peqqissutsimullu 

Naalakkersuisoqarfimmit ingerlanneqartoq, Qallunaat 

naalagaaffiannit akilerneqarpoq. 

Avatangiisinik misissuineq 

sunnertinnerlu 

1968-ip kingorna immami avatangiisit arlalippassuariarlugit 

misissuivigineqarput. Misissuinerit siulliit (Project 

Crested Ice) inerneri naapaertorlugit 1) ajutoornermi 

qaartartut sisamaasut tamarmik siammarsimapput 

(Risø 1970 s. 43); 2) Pituffiup eqqaani plutonium 

annikingaarmat tamaani najugallit peqqissusaannut 

navianaataanngillat (Risø 1970 s. 63); 3) Narsaarsummi 

Narsaarsuullu tungaanut uutorneqarsinnaasumik 

mingutitsisoqarsimanissaa naatsorsuutigineqassasoq 

(Risø 1970 s. 57); 4) quup sorluillu misissornerisigut 

timip plutonium-imik sunnerneqarsimasinnaanerata 

uuttorneqarsinnaannginnera paasineqartoq (Risø 1970 

s. 60); 5-ilu) Uuttukkat annertussutsimikkut inunnut 

uumasunullu annernut ulorianaataanngitsut qinngornerillu 

nalinginnaasumik qinngornernik sunnigaanermit 


annertunerunngillat (Risø 1970 s. 79-80). Taama 

inerniliinerit ilumoortut kingorna uppernarsineqarpoq. 

Kingorna ilisimatusarnikkut soqutiginninneq 

pingaarnertut tunuliaqutaralugu 1970-imi, 1974-imi, 

1984-imi, 1991-imi 1997-imilu immami avatangiisit 

qanoq isikkoqarnerat malinnaaffiginiarlugu Risø 

allallu misissuisitseqqipput. Siuliani paasisanut 

naleqqiullugu annertunerusumik plutonium-eqarnera 

pasitsaanneqarmat 2003-mi misissuisitsisoqaqqippoq, 

tamatumuuna piniariartarfiup Narsaarsuup nunataani 

issumi qinngornernik nalinginnaasunit sunnertinnermit, 

plutonium annertunerusoq issumut akuliussimasoq 

paasineqarpoq (Nielsen og Roos 2006). Tamanna suli 

nalunaarusiugaanngitsumik 2008-mi avatangiisinik 

misissuisitseqqinnermik kinguneqartinneqarpoq. 

Timmisartorsuup nakkarfiata nalaani immap naqqata 

qaleriiaarneri plutonium-imik suli mingutsitsiviusut 

mingutsitsinerli immap qaavanut ikerasaalluunniit 

nakkarfiup (Bylot Sund) avataanut siaruarsimanngitsoq, 

2001-mi misissuinerni inerniliinerni pingaarnertut 

oqaatigineqarpoq. Immap naqqata qaleriiaarnerinut 

sanilliullugu, uumasut minnerit naasullu plutonium-

eqarnerat annikinneruvoq, nerisareqatigiinnilu 

soorlu kviksølv-ip PCB-llu pisarnerat assersuutigalugu 

annertusiartorani. Sumiiffimmi nerisatigut plutoniumimik 

mingutsinneqarnerup naatsorsorneqarnerani 

paasinarsivoq 1968-imiit 1995-imut nerisatigut 

mingutsinneqarneq katillugu 143 µSv b -usoq sap. 

ak. pingasuni nalinginnaasumik qinngornernik 

sunniivigineqarnertut annertutigaluni, peqqissutsimut 

tunngatillugu suunngilluinnarluni (Dahlgaard et al. 2001; 

Strand 1995; Aarkrog et al. 1984). 

2002-missaaq Pituffimmit immap mingutsinneqarnera 

misissuivigineqarpoq (Glahder et al. 2003). Misissuinermi 

tamatumani timmisartorsuup 1968-mi nakkarneranut 

attuumassuteqanngitsumi, amerikkarmiunilli 

najugaqarfiuneranut attuumassutilimmi inerniliineq 

naapertorlugu, Pituffimmi PCB-mik mingutsitsineq 

annertoqaaq. PCB Nordsø-mi annikitsumik 

nalinginnaasumilluunniit mingutsitsinertut 

annertussusilimmit marloriaammiit 30-eriaammut 

qaffasinnerusoq uuttorneqarpoq. Pituffiup eqqaa 5-10 kmit 

pallillugit annertussusilik mingutsitsiviuvoq, naliliinerlu 

naapertorlugu Pituffik nunap immikkoortortaata sinnerani 

annertunerusumik mingutsitsisuunngilaq. Inuussutissat 

misissuivigineqartut annikitsut ilaasa kanassut tinguisa 

PCB-mik akoqarnerisa misissuivigineranni, Qaanaap 

eqqaaniittunut sanilliullugit PCB-mik arfinileriaammiit 

30-riaammut annertunermik akoqartut paasineqarpoq, 

kissavaasat nalinginnaasumik qinngornernik 

marloriaammiit quleriaammut annertunermik PCB-mik 

akoqarput uilunilu (hjertemusling) krom, kanngussak 

aqerlorlu nalinginnaasumik sunniivigineqarnermit 

marloriaammiit arfinileriaammut annertunerulluni. 

Ikerasaap Bylot Sund-ip avatangiisai plutonium-imik 

suli akoqartut 2003-mi misissuinerup takutippaa. 

Immammi, naasuni immallu naqqata uumasuini 

sunniivigineqarsimaneq annikippoq nalinginnaasumilli 

avatangiisinit qinngornernit annertunerulluni. 

Narsaarsuup nunataata issuanik misissuinermi plutoniumimik 

akoqarnera assigiinngiiaaqaaq. Misissuinermi 

paasisat naapertorlugit inerniliinermi, plutoniumimik 

akoqarnermikkut annertunerpaaffimmiittunik 

uilortoraluaraanniluunniit, immami avatangiisini 

plutonium-ip inunnut ulorianaateqanngilaq. Nunami 

silaannarmilu plutonium-imik mingutsitsineq 

misissorluarneqartariaqarpoq (Nielsen og Roos 2006). 

b Qinngornerit ulorianartut uumassusilinnut sunniutaanik uutuutaasartup Sievet-ip 

millioneriaataa. 

Risø Narsaarsuup nunataata, sumiiffiillu marluk 

Qooqqut qeqertaasaani kujattaata nalaani Kap Athollmik 

taaguutilimmi issutaanik misissugassanik 2008mi 

katersivoq (Risø-p nalunaarusiaani Grønnedalimik 

taaneqartoq). Narsaarsuup eqqaani sumiiffiit 

arlallit, ilaatigut qooqqut marluk kuup isuaniit 

qummut sarfarnera malillugu kilometerit marlunniit 

pingasut qatsitsigisumiittut mingutsinneqarsimapput. 

Piniariartarfiup Kap Atholl-ip eqqaa, ilaatigut barakkit 

eqqaat tupeqarfillu mingutsinneqarsimapput. Grønnedalip 

eqqaa mingutsinneqarsimasoq paasineqarportaaq (Risø 

2008). Misissuinermi tamatumani nalunaarusiaq juunip 15ani 

2011 suli saqqumminngilaq. 

Timmisartorsuup B-52-ip nakkartup sakkussiat usisaasa 

qanoq pisimanerat qitiutillugu, allagaatit pingaarnerit 

tulleriiaarlugit misissuivigalugit, 2009-mi Dansk Institut 

for Internationale studier (DIIS)-ip nalunaarusiaa 

saqqummerpoq. DIIS-ip nalunaarusiaa naapertorlugu 

sakkussiat sisamaasut timmisartorsuup nakkarnerani 

tamarmik atorsinnaajunnaarlutik aserorneqarput. 

Bylot-ip ikerasaani immap naqqani atomip nukinganik 

sakkussianik qimatsisoqarsimanngitsoq, nalunaarummi 

erseqqissarneqarpoq misissuinerillu inernerisa takutippaat 

nalunaarusiamut atsiunneqartutut: Qaartartoqanngilaq, 

qaartartoqarsimanngilaq, qaartartumillu ujaasisoqanngilaq 

(Christensen 2009). 

Plutonium-ip peqqissutsimut 

akornusiisinnaanera 

Plutonium-ip sivisuumik sunniutai tamatuminnga 

suliaqarsimasut akornanni misissuivigineqarput 

ilaatigut Sellafield-imi Tuluit Nunaanniittumi, Hanfordimi 

Los Alamos-imiittumi Rocky Flats-imi USA-miittumi, 

Mayak-imilu Russit Nunaanniittumi (U.S. Department 

of Health and Human Services 2007). Misissuinerni 

tamani sulisut misissuivigineqartut plutonium-ip 

qinngornerinik ulorianartunik najuussuisimapput. 

Avanersuarmiut sunniivigineqarsimanissaannut 

ilimagisamit misissukkani sunniivigineqarneq 

annertunerujussuuvoq; assersuutigalugu Sellafield-imi 

misissukkani annikinnerpaamik sunniivigitinneq 0-250 Bq c 

-uvoq assigalugu qinngornernik ulorianartunik alfastråling d 

- 0-5000 Sv-mik sunniivigitinneq Avanersuarmili 

c Uuttuut Becquerel, qinngornernut ulorianartunut uuttuutaasarpoq. Bq ataaseq tassaavoq 

sekund-imut qinngornerit ulorianartut aniatinneqarnerat. 

d Qinngornerit ulorianartut (Alfastråling) helium-ip sananeqaataaneersuupput. Qinngornerit 

taakku silaannarmut cm-ialuinnaat qangattarsinnaapput amerlu pitarsinnaanagu. 


17

18 

sunniivigitinneq qulaani pineqartumut sanilliullugu 143 

µSv-mut naatsorsuussaavoq taamaasillunilu arlalinnik 

tuusintileriaammik annikinnerulluni. Mayak-imi 

sunnertinneq suli annertuneruvoq. 

Nerisatigut, ikit ammasutigut najuussuinikkullu plutoniumimik 

sunnigaasoqarsinnaagaluaq, najuussuinikkut 

sunnigaaneq piviusutut taasariaqarpoq. Plutoniumip 

nerisatigut aqajaroq inalukkallu aqutigalugit 

timimut sunniussinnaanera ajornakusoorpoq sulilu 

ajoquseerianngitsoq timimit anninneqartarluni (U.S. 

Department of Health and Human Services 2007; 

World Nuclear Association 2010). Aqajaqqumiit 

inalukkaniillu timimut siaruaassinnaaneranut plutoniumip 

uumaatsulerinikkut qanoq pissuseqalersimanera 

apeqqutaassasoq ilimagisariaqarpoq, tamannali 

paasiniaavigineqarsimanngilaq. Plutonium puannut 

tingummut saanernullu sunniunnerusarpoq. Plutoniumimik 

sulisut annertuumik najuussuisimasut nappaataannik 

misissuinerni puakkut, tingukkut saanertigullu 

kræfteqarneq, puaat qilerunnguufiunerat/lungefibrose 

kiisalu qaratsap uummatillu taqaanik milittoorneq 

atugaanerupput. Plutonium-ip kinguaassiorsinnaanermut 

kingornuttakkanullu sunniutaanik ersersitsisumik 

paasiniaasoqarsimasorinanngilaq. Taakkuli 

nalinginnaasumik qinngornernut ulorianartunut 

malussajasuupput. 

Plutonium-imik suliallit sunniivigitinnerisa annertussusaat, 

Avanersuarmiut sunniivigineqarsimasinnaanerisa 

annerpaaffigisinnaasaaniit arlalippassuariarluni 

annertunerummat, sunnertinnerlu najuussuinerinnakkut 

pisimammat, misissuinerit taakku Avanersuarmi pisunut 

toqqaannartumik sanilliutissallugit ajornakusoorput. 

Taamaammat misissuinerit taakku Avanersuarmiut 

navianartorsiornerannut uuttuutitut atornissaat 

ajornakusoorpoq. 

Plutonium mingutsitsisullu qinngornernik ulorianartunik 

akoqanngitsut 

Kalaallit Nunaanni nerisarisartakkat imarmiut kviksølv-imik 

uumaatsuneersunillu saffiugassanik arrortikkuminaatsunik 

(POP) e mingutsinneqarsimanerat, tamanit annertuumik 

soqutigineqarpoq. Taamaammat mingutsitsisut 

assigiinngitsut pissusaannik paasinnittarnermi ilaatigut 

taputartuussisarneq tupigisassaanngilaq. Avanersuarmi 

plutonium-eqarnera pillugu misissuinerit arlalissuit 

e Persistent Organic Pollutants-ip naalisarneraa, taakkuupput mingutsitsisut assigiinngitsut 

arlalissuit nunalerinermi suliffissuaqarnermilu atorneqartut, ilaatigut akuutissat 

arrortikkuminaatsut (pesticider, polyklorerede bifenyler, bromerede flammehæmmere 

il.il.). 


ingerlanneqareersut nalunaarusiarineqareersullu 

saniatigut, Pituffimmi (Dundas) eqqaaviup saffiugassanik 

arrortikkuminaatsunik mingutsinneqarnera 

misissuivigineqarpoq (Glahder et al 2003). Kviksølv-ip 

saffiugassallu arrortikkuminaatsut (POP) nerisareqatigiinni 

annertusiartortarnertik ilisarnaatigaat taamaammallu inuit 

miluumasunik imarmiunik timmissanillu nerinermikkut 

annertoorujussuarmik sunnerneqartarput. Tamatuma 

akerlianik plutonium uumassusilinnut annikitsuinnarmik 

sunniuttarpoq nerisareqatigiinnilu annertusiartussanani. 

Taamaammat ass. avatangiisit kivillutik qaleriissaarnerini 

plutonium-ip annertussusaanut sanilliullugu aalisakkat 

plutonium-imik akoqassusaat 0,035% –iinnaavoq (Risø 

1999 s. 32). 

Pituffimmi sulisut 

Avanersuarmi piniartut Pituffimmilu sulisut qallunaat 

timmisartorsuup nakkarnerata kingorna saleeqataapput. 

1986-imi saleeqataasut ilarpassui napparsimasut 

amerlasuullu kræftimik nappaateqalersimasut 

suliniaqatigiiffiup ”Organisationen til Oplysning om 

Atomkraft”-ip oqaatigaa. Tamatuma kingorna oqallinnermi 

Pituffimmi sulisut taarsiiffigineqarnissaat pingaarnertut 

annertuumik oqallisaavoq (Juel 1996). 

Napparsimavimmut unittartut (Juel 1992) toqusartut, 

puakkut kræfteqarlutik toqusartut, kræftimik allamik 

kiisalu taqqakkut uummatikkullu nappaatinik 

toqquteqartartut, saleeqataasut Pituffimmilu sulisut allat 

akornanni assigiinngissuteqanngitsoq, nalunaarsukkat 

tunngavigalugit misissuinerit takutippaat (Juel 1992; Juel 

1994; Juel et al. 2005). Meeqqattaaq uumallutik inuusartut 

amerlassusaat nikingassuteqanngilaq (Juel 1995). 

Pituffimmi sulisut ajutoornerup kingorna saleeqataasut 

kalaallillu ikiuuttut quui plutonium-imik akoqarnersut 

1987-mi misissorneqarput (Statens Institut for 

Strålehygiejne 1988). Kalaallit 25-it (Piniartut 

Narsaarsummilu najugallit) qallunaallu 53-it Pituffimmi 

sulisimasut ilaatigut plutonium-imik sunnertinnissamut 

ilimanaateqarnerusorisat tamatumani pineqarlutik. 

Quut misissukkat plutonium-imik akoqanngillat. 

Uuttuinermi qularnaarivissorsinnaannginneq 

eqqarsaatigalugu, misissortittut 1968-imi Pituffimmi 

sulinermikkut 239Pu f -imik sunnerneqarsimasinnaanerat 

300 Bq-nit annikinnerusimanissaa misissuinerup 

f Plutonium-ip qinngornerisa ulorianartut ilaat. 239Pu atom-itaata oqimaassuseraa 

239, qinngornerillu aniatitai (alfastråler) ukiut 24.000-it ingerlaneranni affaannanngussapput. 

239Pu uran-atorlugu nukissiuummit pinngortuuvoq atominillu sakkussiornermi 

atorneqartarluni.

ilimanaateqalersippaa. 300 Bq 239Pu-nik 

sunniivigitinneq inuup inuunini tamaat qinngornernik 

20 mSv-sut annertutigisunik sunniivigitinneratut 

naatsorsorneqarsinnaavoq. Sulisuni qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaasuni 

killiliussaq 1987-imi ukiumut 50 mSv-uvoq. Ullumikkut 

killiliussaq ukiumut 20 mSv-uvoq. Taamaammat taamani 

sunniivigitinneq annikitsuinnaavoq 1968-imilu uuttuinernut 

naapertuulluni. 

Pituffimmi sulisuusimasut 808-nik amerlassusillit 

sulinermut atatillugu nappaateqalersarneq 

pillugu immikkut misissuivigineqarnissamut 

neqeroorut akueraat. Ammikkut nappaammik 

parapsoriasis en plaques g nappaateqakulasoqarnera 

pasitsaanneqarmat, peqqissutsimik misissuinermut 

atatillugu amerluuteqarsorinninneq qanorluunniit 

annikitsigigaluarpat, nakorsamut ammikkut nappaatinut 

immikkut ilisimasalimmut innersuunneqartarput, 

innersuussani 146-ni 60-it misissoqqissaagassanik 

peersivigineqarput. Pituffimmi sulisuusimasut akornanni 

qulaaluat nappaammik qaqutigoortumik tamatuminnga 

kræfteqalissutaasinnaasumillu (mycosis fungoides/kutant 

T-celle lymfom) nappaateqartut ataaserlu tamatuminnga 

nappaateqartoq paasineqarpoq. Nappaatip tamatuma 

atugaanera ilimagisamit annertuneruvoq, plutoniumimilli 

sunnertinnikkut nappaatip pinngorsimanera 

isumaliutersuutaasutut taasariaavoq. Tamatuma 

saniatigut nappaatinik allanillu plutonium-ip sunniutaanit 

pilersinneqartunik nassaartoqanngilaq (Sundhedsstyrelsen 

1991). 

Ilisimatusaatigalugu ph.d.-mi suliami ima inerniliivoq: ” 

Timmisartorsuup nakkarnerata kingorna Pituffimmi sulisut 

toqusartut amerlisimannginnerat qularnaarneqarpoq. 

Kinguaassiorsinnaajunnaartut amerlisimanerannik 

isumaqarneq tunngavissaqanngilartaaq. 

Pituffimmi sulisut ilamininnguisa timmisartorsuup 

nakkarnerata kingorna napparsimalersimanerannik 

akuersinnginnissamut, misissuinerup misiggarissussaa 

naammanngilaq” (Juel 1996). Issuaanermi oqaaseqatigiit 

kingulliit ilisimatusarnermi mianersuussinissamik 

tunngaveqarput. Pituffimmi sulisut, kalaallit 

piniartut sumiiffimmiluunniit najugaqartut 

qinngornernik ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

peqqissutsimikkut akornuserneqarsimanerata, 1995imi 

tamanut tusarniaassutaanerata kingorna manna 

tikillugu misissuinerit uppernarsisinnaanngikkaat, 

g Ammikkut nappaat qaqutigoortoq. 

Pituffimmi pisumut atatillugu suliap peqqissutsimut 

tunngasortaanut malinnaatitaasut inerniliipput. 

Ajutoornerup kingunerisaanik pineqartut plutonium-imik 

sunniivigineqarsimanerat uppernarsaatissaqanngilaq. 

Navianaatilinnit allanit sunniivigineqarnikkut peqqissutsip 

akornuserneqarnera pillugu misissuisoqarsimanngimmat, 

tamakkunannga sunniivigitissimannginneq 

qulakkeerneqarsinnaanngilaq. Sumiiffimmi piniagassanik 

nerisaqarneq sukkulluunniiit peqqissutsimut 

navianaataasimanngilaq. (Naalagaafiup Peqqinnissamut 

Ministeriaqarfia 1995). 

Innuttaasut 

Innuttaasut nalinginnaasumik peqqissusaat siornatigut 

ilisimatusarfigineqarsimanngilaq. Qaanaarli Savissivillu 

”1993-imiit 1994-mut Kalaallit Nunaanni peqqissuseq” – 

mik taallugu misissuisitsinermi peqataapput, sumiiffinnili 

taakkunani 28-iinnaat apersorneqarmata paasisat nunap 

sinneranut sanillersuunneqarsinnaanngillat. 

Peqqissutsip 

ajoquserneqarsimasinnaaneranut 

ernumassuteqarneq 

Avanersuarmi innuttaasunik ataatsimiisitsinerni, 

politikkikkut oqaaseqartarfitsigut B52-imillu taaguuserlugu 

peqatigiiffiliornikkut, timmisartorsuup B-52-ip 

nakkarneranut atatillugu plutonium-ip qinngornerinik 

ulorianartunik mingutsitsinermut, nalinginnaasumilluunniit 

Pituffimmit mingutsitsinermut attuumassutilimmik 

misigisaminnik, peqqissutsiminnulluunniit tunngatillugu 

ernumassutigisaminnik innuttaasut oqariartuuteqarput. 

Avanersuarmi innuttaasut akornanni isuma naapertorlugu, 

siornatigumut sanilliullugu 1968-ip kingorna 

nappaataasartut allanngorluinnarsimapput- ilaatigut 

kræftimik nappaatillit amerlisimallutik, amerluutit 

assigiinngitsut annertuumik atugaalerlutik nappaatillu 

allat siornagut atugaasimanngitsut atugaalersimallutik 

(Namminersornerullutik Oqartussat 2006). 

Piniariartarfimmi Narsaarsummi mingutsitsisoqarsimanera 

paasineqarmat, innuttaasut akornanni mingutsitsinikkut 

peqqissutsip ajoquserneqarsinnaaneranut ernumaneq 

annerulerpoq. 1968-ip kingorna moriusamiissimasut 

Narsaarsummiissimasullu peqqissutsikkut 

sukumiisumik misissuiviginissaat Inatsisartut 

pingaartippaat. Misissuinermi tamatumani ilaatigut 

kinguaassiorsinnaanerup, kræftip atugaanerata, 

amerluutit nagguarluutillu misissuivigineqarnissaat 


19

20 

kissaataavoq. Tamatuma saniatigut misissorneqartut 

kinguaavisa timimikkut sunnerneqarsimasinnaanerisa, 

ilinniagaqarsinnaassutsikkut allatigullu 

innarluuteqarsinnaanerisa misissuivigineqarnissaa 

kissaataavortaaq (Enoksen 2005; Departementet for 

Sundhed 2009). 

Avanersuarmi innuttaasut peqqissussaannut misissuineq 

2010, innuttaasut kissaatigisaat naapertorlugit 

apeqqutit akineqarsinnaasut, timikkullu misissuinerit 

ilisimatuussutsikkut misissueriaatsit atorlugit 

akiniarneqarsimapput. Apeqqutigineqarsimasut 


ilaat ilisimatuussutsikkut misissueriaatsit 

tunngavigalugit akineqarsinnaanngitsutut ilisimatuunit 

siumut nalilerneqareersimapput; ukuuppullu 

kinguaassiorsinnaassuseq, toqqaannartumik 

sunnerneqarsimasinnaasut kinguaavisa immikkut 

misissorneqarnissaat, silassorissusermut 

atatillugu ajornartorsiutit, innarluutillu allat. 

Misissuineq Avanersuarmi maannakkut nappaatit 

suut atugaanerunerannut takussutissanik, 

pissarsiffiuvoq taamaalillunilu siunissami 

peqqissusermut siammasinnerusumik pitsaaliuinermut 

atorneqarsinnaalluni.

Qaanaami innuttaasut akornanni 

qinngornernik ulorianartunik 

sunnerneqarsimasinnaanermut 

ernumassuteqarneq. Apersuineq 

tunngavigalugu ilisimatusaat 

Inger Katrine Dahl-Petersen, Ingelise Olesen aamma Peter Bjerregaard 

Misissuinermi tunngaviusoq 

siunertaasorlu 

Ilisimatusarnermi paasisat politikkikkullu nalunaarutit 

sumiiffimmi innuttaaqataasunit paasissutissanik 

ilassuserniarlugit, Statens Institut for Folkesundhed marsi 

qaammat 2010 Qaanaami apersuinikkut misissuisitsivoq. 

Timmisartorsuup qaartartunik usisup B-52-ip 1968-imi 

Pituffiup eqqaani nakkarneranut atatillugu Qaanaami 

innuttaasut eqqarsaataannut, ernumassutaannut 

peqqiilliuutaannullu, misissuinerup takussutissiinissaa 

siunertaavoq. Misissuisitsinermi malitsigisaanillu 

inuit ataasiakkaat piqqissusaannik misissuinissami, 

suut sammineqarnissaat naapertuunnerussanersoq, 

saniatigullu apersuineq tunngavigalugu misissuinerup 

siunertaraa, siunissami innuttaasunik misissuinissanut 

aallaavissanik paasisassarsiorneq. 

Apeqqarissaarluni misissuineq apersukkat 

eqqarsaataannik itisilerinissamut periarfissiivoq, 

taamaasillunilu apersorneqartut oqaluttuaat misigisaallu 

aallaavigalugit silarsuaannik paasinninnermut 

aqqutissiueqataalluni. Misissuineq innuttaasut 

eqqarsaataannut, misigisaannut ernumassutaannullu 

ammanerulersitsissasoq, ernumassutillu 

annikinnerulernissaannut aqqutissiueqataassasoq 

neriuutaavoq. 

”Mingutsitaasimaneq tamaani (nanua 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) annertooq 

paaserusussagaluarpara tamakkiisumik 

ilaannakuunngitsumik. Taannami qulakkeerlugu 

paasissallugu iluamik. timmisartup nakkarnera 

Sunniuteqarsimassaqaaq maani Avanersuarmi”. 


21

22 

Kikkut misissuinermi peqataappat 

Qaanaami innuttaasut akornanni ernumassutit 

eqqarsaatillu suunerinik nassuiaanissaq paasinninnissarlu 

misissuinermi siunertaammat, kisitsisinngorlugu qassit 

taama ernumassuteqarnerannik misissuineq imaqanngilaq. 

Sammisamut tunngatillugu periarfissanik sapinngisaq 

tamaat amerlanerpaanik paasisaqarusulluta, apersugassat 

sapinngisaq tamaat tamanut sinniisaanissaat ukiumikkullu 

nikingassuteqangaatsiarnissaat kissaatigaarput, 

taamaammat kikkulluunniit oqaluttuassanik 

uummammiullit apersorneqarnissaannut aggersarpagut. 

Misissuinissaq Qaanaami arlalinnik allagarsiinikkut, 

illoqarfiup radioatigut oqariartuuteqarnikkut, 

innuttaasunillu Qaanaami innuttaasut illuanni 

ataatsimiisitsinikkut annertuumik ussassaarutigaarput. 

Taamatuttaaq kommunip allaffiani ataatsimiinnitsinni 

misissuinissaq paasissutissiissutigaarput. Apersugassat 

ajutoorneq namminneq misilittagaqarfigisariaqanngilaat 

imal. timmisartorsuup qaartartunik usisup B-52 

ip nakkarfiata eqqaaniissimasariaqaratik. Inuit 

ernumanngikkaluit pisorli pillugu isummersimasut, 

apersuinissami peqataanissamut kajumissaarpaguttaaq. 

Apersorneqarnermi peqataasut amerlanersaat 

nammineq soqutiginninnertik tunngavigalugu ilaapput. 

Inuusunnerusut mingutsitsineq pillugu isumaannik 

paasinninnissamut periarfissatut pingaarutilittut isigalugu, 

ilinniartitsisumik apersugaqarniarluta, Qaanaami atuarfik 

attavigaarput. Napparsimasut qinngornernik ulorianartunik 

sunnerneqarnermut atatillugu peqqiilliuutaannut, 

peqqinnissamik sullissisut isumaliutersuutaat 

paasiniaaviginiarlugit, peqqinnissaqarfimmissaaq sulisut 

attavigaagut. Kiisalu isumaqaratta sumiiffimmi sinniisutut 

pineqartoq pillugu paasissutissanik pingaarutilinnik 

tunniussaqarsinnaasut, peqatigiiffimmi B-52-imi 

siulittaasoq piniartullu peqatigiiffianni siulittaasoq 

apersorniarlugit attavigaagut. 

Ataatsimut isigalugu apersuinikkut misissuinissaq 

inunnit arlaatigut plutonium-imik mingutsitsinermut 

ernumassutilinnik peqataaffigineqarpoq, apersorneqartullu 

amerlanersaat innuttaasunik ataatsimiisitsinermi 40nit 

peqataaffigineqartumi peqataapput. Taamaasilluta 

apersugassat 23-it pissarsiaraagut ukiumikkut 

arnaanermikkut angutaanermikkulluunniit tamanut 

sinniisaasinnaasut. Taakku akornanni ilaasa ajutoorneq 

namminneq misigisimavaat, allat ilaqutaasa misigisimavaat 

ilaasalu toqqaannartumik attuumassuteqarfiginagu. 

Apersugassat taakku assigiinngissuteqaqisut periarfissat 

assigiinngitsut amerlassusaannut takussutissaapput. 

Apersorneqartut 20-it Qaanaami najugaqarput. 


Tamatuma saniatigut apersorneqartut Qaanaami 

najugaqarunnaarsimasunik tamarmilli Avanersuarmut 

attuumassutilinnik pingasunik ilaqarput. Apersorneqartut 

26-iniit 79-inut ukiullit angutitaat, aqqaneq marluupput 

arnartaallu aqqaniliullutik. 

Misisukkat paasiniaaviginerannut tunngasoq 

Misissuineq inunnik 23-inik apersuinermik 

tunngaveqarpoq. Tamatuma saniatigut innuttaasut illuanni 

innuttaasunik paasissutissiilluni ataatsimiisitsinermi 

sumiiffimmilu Kap York-ip radioatigut aallakaatitsinermi 

allattukkat ilaapput. 

Paasisanik misissuineq isummanik immikkoortiterinermik 

tunngaveqarpoq, apersukkat oqaasii sammisaqatigiinnut 

immikkoortiterlugit suliarineqarput, ilisimatuullu 

akunnerminni isumasioqatigiinnerisigut tamarmik 

immikkut isumalittut inissinneqarput. Innuttaasut 

eqqarsaataat, nassuiaataat ernumassutaallu tamakkiisumik 

isumalimmillu oqaatigineqarsinnaanngorlugit, paasisanik 

misissuineq arfinilinnik immikkoortortaqalerpoq. 

1. Mingutsitsisuusinnaasut 

2. Mingutsitsinerup aqqusaartugai 

3. Nappaatit nappaatinullu ersiutit mingutsitsinermut 

attuumassuteqartinneqartut 

4. Mingutsitsinerup kingunerisaanik ileqqunik 

allannguineq 

5. Paasissutissiineq, attaveqatigiinneq 

tatiginninnginnerlu 

6. Suut ernumassutinik annikillisitsisinnaappat 

Apersoneqartut kinaassusaat ilisarnarunnaarsinniarlugit 

sapinngisaq tamaat inuup - sumiiffiullu aqqi, 

inuussutissarsiut, ukiut, arnaaneq angutaanerluunniit 

taaneqanngillat. Ilisarnarunnaarsitsineq 

taamaaginnaqqullugu oqaatsit issuaavigineqartut 

assigiisaarneqarput. Kiisalu nalinginnaasumik oqalunneq, 

issuaanerit ilaanni ataqatigiiaarnerusunngortinneqarluni. 

Tamatumani issuaavigisat isumaannik 

allanngortitsinnginnissaq annertuumik 

pingaartinneqarpoq. Allaaserinnittup pisariaqartitsinera 

naapertorlugu, apersorneqartup oqaatigisaa 

ersarissarniarlugu ungaluutit issuaanerni atorneqarput, 

ungaluutillu kipparissut oqaaseqatigiinnut pineqartunut 

paasinninnissamut pingaaruteqannginnertik pissutigalugu 

ilanngunneqanngitsunut atorneqarput ([…]). Oqaatsit 

kalaalisuumiit qallunaatuumilluunniit issuaavigineqartut 

ungaluusersimapput. Periaaseq atorneqartoq pillugu

sukumiinerusumik paasisaqarusuttunut ilanngussaq 1 

innersuunneqarpoq. 

Inerniliinerni oqaaseq ”nakkarfiup eqqaa” imaluunniit 

”mingutsinneqarsimasutut pasineqartoq” atorneqarpat 

nunataq aalajangersimasoq Risø-p 2008-mi misissuivigisaa 

pineqarpoq. 

Issuaanerit oqaluinnarnertut allataanerat atuartussap 

eqqaamassavaa. Ajornanngikkaangat issuaanerit 

ataasiakkaat, isumaannik allanngortitsinani 

ataqatigiissunngortinneqartarput, misissuinermili 

apersukkat isumaasa tusaanissaat siunertaammat, 

amerlanertigut oqaluinnarnertut allataapput. 

Misissuinerup inerneri 

Mingutsitsisuusinnaasut 

Mingutsitsinerup apersorneqartunit ernumassutaasup 

suminngaanneernerata paaseqqaarnissaa 

pingaaruteqarpoq. Immikkoortumi matumani 

apersorneqartut, mingutsitsinermik pilersitsisut 

assigiinngitsut pillugit oqaasii allaaserineqarput. 

Qinngornernik ulorianartunik mingutsitsineq apersukkanit 

assigiinngitsunik taagorneqarpoq ilaatigut plutonium, 

radioaktivitet eqqagassallu qinngornernik ulorianartunik 

akullit. 

Mingutsitsisoq ataasiinnanngitsoq 

Mingutsitsineq ernumassutaasoq mingutsitsinermik 

pilersitsisunik assigiinngitsunik arlalinnik patsiseqartoq, 

apersuinermi paasinarsivoq: 

“Mingutsitsinerit marluk eqqartorneqartarput, 

radioaktivimik mingutsitaq Dundasimilu eqqaavimmiit 

eqqakkanit mingutsitaq [….] plutonium saniatigullu 

mingutsitsineq isaasalerlugu nalinginnaasoq Dundasip 

eqqaavianiit”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Plutonium-ip qinngornerinik ulorianartunik mingutsitsineq 

eqqagassaniillu mingutsitsinerup ilaatigut Pituffimmi 

eqqaavimmeersup ernumassutaanera, apersorneqartut 

arlallit nassuiaatigaat 

Timmisartumit qaartartumik usisumit B-52- imit mingutsitsineq 

Qinngornernik ulorianartunik mingutsitsineq, qaartartut 

sisamaannit ikerasammi Bylot Sund- imi immap naqqani 

qinngornernik ulorianartunik aniatitsisumit pisuussasutut, 

apertsorneqatunit arlalinnit nassuiarneqarpoq: 

”Tassa timmisartup nakkarnerata 

qaatartuminngaaneersoq taanna radioaktive 

[...] Qaartatut imatut immaqa isumaga malillugu 

ulorianaateqarpallaanngilaq taama isumaliortartunga 

kisianni radioaktivilik tusaamavara”. 

Qaartartoq nammineq mingutsitsinngilaq, qinngornerilli 

ulorianartut qaartartumiittut mingutsitsenermik 

siaruarterisuupput. timmisartup qaartartumik usilluni 

nakkarnerani naammaginartumik saliisoqarsimannginnera, 

apersorneqartut arlallit oqaatigaat. 

Qaartartut sisamaannik eqqarsaatersorneq taassumalu 

qinngornernik ulorianartoqarneragut mingutsitsinermik 

siaruaatsitsisinnaaneq ernumassutaavoq. Sarfarneragut 

mingutsitsinerup siaruaassinnaanera taamaammallu 

mingutsitsinerup nakkutigisariaqarnera pillugu, piniartut 

peqatigiiffianni siulittaasup tusakkani ima oqaluttuaraa: 

”Uanga tusartakkattut oqaatigineqartarmat taassuma 

seerilluni mingutsitsinera alliartortoq siaruariartortoq 

[...] Taamaammat taasuma siaruariartornerata 

malinnaaffiginissaa pingaaruteqassaaq [..] 

aamma sarfaq ingerlagami siaruarluni”. Piniartut 

peqatigiiffiata siulittaasua 

Mingutsitsinerup immap sarfaanit ingerlanneqarluni 

Kalaallit Nunaata sinneranut Canadallu sineriaanut 

siaruaassinnaanera pillugu eqqarsaatit ernumassutillu, 

apersorneqartut allat aamma oqaluttuaraat. 

Mingutsitsinerup siaruaatereersimanera- qanorluunniit 

annertutigisumik siaruaassimanera, apersorneqartut 

ilaannit nalornissutaavoq. Apersuinermi paasisat 

naapertorlugit, apersorneqartup ataatsip timmisartorsuup 

qaartartunik usisup nakkarfiani, mingutsitsinerup 

aqqusaartugaasa aappalaartumik qalipaasersimaneranik 

takusaqarsimavoq. Apersorneqartup allap 

mingutsitsinerup qanoq annertutiginera qaammataasakkut 

assilisanik nutaarsiassiivikkut takutitsisoqarsimanera 

oqaatigaa: 

”Tvikkut oqallisigigamikku ajortikkiartortoq 

tamanna (nuna mingutsinneqarsimasutut pasisaq) 

[...]. Siaruassappat ajoraara [...] ajortortaa 

takunikuugakku imaq soorlu satilittikkut assilisaq 

annertusigaluttuinnartoq”. 


23

24 

Qinngornerit ulorianartut siaruaannerannik assilisat 

taamaasillutik ernumalersitsipput, akerlianilli immap 

sarfarneranik sukumiisumik paasissutissinneqarneq, 

mingutsitsinerup Qaanaamut siammaannissaanut 

apersorneqartup allap ernumassutaanik annikillisitsivoq: 

”Nassuiaaneqarsimavugut pavunga (Qaanaaq) 

mingutsitaq ingerlanavianngitsoq tassami immap 

naqqaniikkami ilaa uunga sarfartuugamigooq. 

Taamaammat kanunga ingerlaannassaaq manna 

minguttoq. Una nunarput Canadallu eqqaa 

annikitsunnguugami sarfaq pikunga (Qaanaap 

eqqaanut) ingerlanavianngitsoq”. 

Apersuinerit ilaanni uumasut nappaatillit mingutsitsinermik 

siaruarterisinnaanerisa nalornissutaaneranut 

assersuutissaqarpoq. Uumasut nappaatillit 

timmisartorsuup nakkarfiata nalaani takuneqarsimasut, 

Qaanaap eqqaani aamma takuneqarsimapput. 

Apersorneqartut ilaat ima oqaluttuarpoq: 


”Tassa taanna kisimi apeqquterujussuuvoq 

maani (Qaanaap eqqanni) uagut pisassavut 

ilaatigut nalorninartortaqarput [...] 

imaassinnaammat taakanngaanniit(nuna 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) tamaanga 

ingerlasut [...] tamanna uppernarsineqanngilaq uagut 

takusinnaannginnatsigu”. Piniartut peqatigiiffianni 

siulittaasoq. 

Pituffiup eqqaani eqqaavimmit mingutsitsineq 

Pituffiup eqqaani eqqaavimmiit mingutsitsinermut 

tunngatillugu, eqqakkat amerliartornerat ilutigalugu 

eqqaaviup annertusigaluttuinnarneragut, mingutsitsineq 

nunamiit immamut siaruaalluni, immap uumasuinut 

ajoqusiisinnaanera ernumassutaavoq: 

”Uummannami uani tassa eqqaavissuaqarnikuuvoq 

1951 - 1953-miilli tassa eqqaavissuaq taanna samunga 

imaanut tamakku taraktooressuarnik salinneqartarput 

[...]. Nunarsuaq manna atitoorujussuanngorlugu tassa 

mingutsitsiuarput ullup manna tikillugu immamik 

tassa eqqaavikorsuaq taanna. Oqarfigisaraluarpakka 

tamakkuninnga soqutiginnittut soorlu taana 

eqqaavikorsuaq nunamut qallorneqaraluaruni, 

atsaat immamik mingutsitsiunnaassagaluartoq tassa 

navianartorpassuillu ilanngullugit eqqartaramikkit 

ilaa. Soorlu suut sorpassuit assigiinngitsorpassuit 

tassa soorlu savimminersuit tassa qallorneqanngikunik 

immap ulittarnera tinittarneralu sulineratigut ilaa nuna 

una annertujaarsuarmik tassa eqqagaannavinnik nuna 

samungarujussuaq tassa taanna eqqaassagaluarpara 

qallorneqartariaqaraluartoq nunatavia tikillugu. 

Tassa immap angusaqattaarlugit soorlu taamaalilluni 

ilaa tassa ajortikkiartortarput tassa mingunnermut 

ilanngussaallutik”. 

Pituffiup eqqaani dunkit ulorianartumik imallit immamut 

iginneqarsimasut, apersorneqartup ataatsip ilanngullugu 

oqaatigaa, allap nappartat ulorianartunik imallit 

takusimavai. Eqqaaviup alliartuinnarnera saffiugassallu 

arrortikkuminaatsut ulorianaatillit immami avatangiisinut 

ajoqusiisut pitsaaliniarlugit iliuuseqartoqannginnera, 

apersorneqartup oqaasii naapertorlugit 

siunnerfeerunnermik misigititsivoq. Eqqakkanut 

tunngatillugu nalinginnaasumik ernumanerup saniatigut, 

ilaatigut qaartartup atortukui amerikarmiut eqqaavimmut 

qimataat, apersukkat ilaannit ernumanartutut taaneqarput. 

Mingutitsinermik pilersitsisut allat 

Eqqaavimmit mingutsitsinerup timmisartorsuarmiillu B-52-

imit qinngornerit ulorianartut saniatigut apersorneqartut 

ilaannit oqaatigineqartutut, sermersuarmi atomit atorlugit 

nukissiuutit qimatat piliaannik mingutsitsisoqarsinnaanera 

ernumassutaavoq. Apersorneqartup tamanna ima 

oqaatigaa: 

”Tassani arlalinnik atortussanik peqarsimavugut, 

aamma tappikani (sermersuaq) atomimik 

sakkuliaqarsimavoq. Sermersuarmi reaktorit minnerit, 

atomreaktorit sarfaliortut. Pituffik aqqusaarlugu 

assartorneqarsimapput. Sermersuarmiinnersut 

imaluunniit sumut pisimanersut naluara”. (issuaaneq 

danskit oqaasiinit nutsigaq) 

Mingutsitsisimasinnaanerup isertuunneqarneranut 

nalornissuteqarneq, mingutsitsinerup annertussusianut 

qanoq sunniuteqarneranik pasinninnermik 

takorluuinermillu pilersitsivoq. 

Immami avatangiisini saffiugasat arrortikkuminaatsut 

igitassallu allat ilaatigut Russit Nunaanni atomip 

eqqagassartaanik suliaqarfimmeersut, apersorneqartut 

ilaata ataatsip mingutsitsisuusutut eqqaavai: 

”Ruslandimi eqqaaviup eqqaa, aqqartartunik 

umiarsuarnillu qanga atomreaktorit atorlugit 

ingerlasut. Asuli imaanut eqqarneqartarput aamma 

Svalbardip avannaata tungaani”. (issuaaneq danskit 

oqaasiinit nutsigaq) 

Paasisat tunngavigalugit killiffiliineq 

Apersorneqartut oqaasii naapertorlugit mingutsitsineq 

Qaanaami innuttaasunik ernumalersitseqataasoq, 

assigiinngitsunit arlalinnit pinngorfeqarpoq. Plutoniumip 

qinngornerinik ulorianartunik mingutsitsinerup 

saniatigut nalinginnaasumik mingutsitsineq, Pituffimmi 

eqqakkanik amerliartuinnartunik- immamilu saffiugassanik 

arrortikkuminaatsunik ilaatigut patsiseqartinneqarpoq. 

Apersorneqartut oqaasii naapertorlugit qinngornernik 

ulorianartunik mingutsitsineq timmisartorsuup B-52ip 

nakkarfiata nalaaneersuuvoq, apersorneqartullu 

arlallit qaartartut sisamarisinnaasaata ikerasammi Bylot 

Sund-imi immap naqqaniit suli mingutsitsisinnaanera 

ernumassutigalugu oqaatigaat. Pituffimmi 

timmisartunut mittarfiup eqqaani eqqaavimmi eqqakkat 

qinngornernik ulorianartunik akullit, apersorneqartunit 

ernumassutigineqarputtaaq. Nalinginnaasumik 

mingutsitsineq, Pituffimmi timmisartunut mittarfiup 

eqqaani eqqaavimmit annertusiartuinnartumit, 

saffiugassanit arrortikkuminaatsunit pinngorfeqartoq, 

ilaatigut oqaatigineqarpoq. Kiisalu apersorneqartup 

ataatsip sermersuarmi amerikarmiut qimataannit 

immamillu avatangiisinik mingutsitsisoqarsimasinnaanera 

ernumanartutut oqaatigaa. Mingutsitsinerup 

suminngaanneerfia apeqqutaatinnagu, 

siaruaakkiartuinnarluni immami avatangiisinik 

ajoqusiinissaa ernumassutaavoq, mingutsitsinerullu qanoq 

annertutiginera ersarinnani. 

Mingutsitsinerup aqqusaartugai 

Qinngornerit ulorianartut tigussaanngitsutut, 

naamaneqarsinnaanngitsutut, takussaanngitsutut 

nipaqanngitsutullu apersorneqartunit nassuiarneqarput, 

taamaammat qanoq innikkut- qanorlu ililluni 

qinngornernik ulorianartunik mingutsitsinerup, 

peqqissutsimut ulorianaatilimmik sunniussinnaanera 

ernumalersitsivoq takorluuilersitsillunilu. Immikkoortumi 

matumani apersorneqartut qinngornerit ulorianartut 

mingutsitsinerata qanoq inunnut pisarnera pillugu 

isummersuuteqarnerat aallaavigineqassaaq. 

Immamit timmisartorsuup B-52-ip qaartartunik 

usilluni nakkarfiata eqqaani misigisat tamatumalu 

kingorna amerluuteqalerneq, apersorneqartut ilaannit 

ataatsimit, qinngornerit ulorianartut immamiit inummut 

pisinnaanerannik isumaqarlersitsivoq. Apersorneqartoq 

ima oqaluttuarpoq: 

”Uani qassuteqartarpugut (Narsaarsuk) puisinut 

qassutit, imarlu tasanna kaattortuartarlutigu 

tassa uanga malugilersimavara maana 

kilillattartorujussuanngorsimallunga tassa 

ammasorujussuit ikit ammasut amerlussillunga”. 

Apersorneqartup immap mingutsinneqarneragut 

amerlersinnaaneq, allap taama misigisaqarneranik 

oqaluttuarnermigut erseqqissarpaa. 

Apersorneqartut arlallit isumaat naapertorlugu, 

aput imerlu aqqutigalugit qinngornerit ulorianartut 

inummut pisinnaapput, taamaattoqarneranullu 

piniartut saleeqataasimasut napparsimalernerat 

uppernarsaataasinnaasutut tikkuarneqarpoq: 

”Uanga isumaliortunga maanimiut saleeqataasimasut 

amerlanersaat tamanna soorlu akornutigisunngorlugu 

tassa toqqutigigaat (qinngorneq) [...] Soorlu 

ammartiterlutik amikkut. Soorlu tassa aput 

taassuma nakkarfiata eqqaa salinneqarnikuuvoq 

aputaajarlugu aktive piiarniarsarigaluarlugu, 


25

26 

kisianni ilisimatinneqarsimanngillat tamakku 

qimussimik suleqataasut, ilisimatinneqarsimanngillat 

tamanna nerissagaat tassa nerisaraat imiliaralugu 

aatillugu aputaa, tamakkorpassuit tassa uffa 

navianarneraarassuk, tamakkuninnga tassa 

isertuussaanikuupput”. 

Taamasilluni nappaateqarneq ammasunillu ikeqarneq, 

imermik mingutsitaasimasumik imerneq apummillu 

mingutsitaasimasumik aatsitsilluni nerisassiorneq 

imminnut ataqatigiissinneqarput, apersoneqartullu 

oqaasii naapertorlugit saleeqataasut tamatumunnga 

mianersoqquneqarsimanngillat. 

Qinngornernik ulorianartulinnik attuineq inuit 

peqqissusaannut sunniuteqarsinnaasorineqarportaaq. 

Taamaattoqarsorinninneq ajutoornerup kingorna 

saliinermi misigisamik- apersorneqartup qinngornerit 

ulorianartut peerniarlugit atisat errorneqarnerannik, 

amerikarmiullu angerlarsimaffimminni qinngornernut 

ulorianartunut misissuuteqarnerannik tunngaveqarpoq. 

Apersorneqartup qinngornerit ulorianartut errorsinikkut 

peerneqarsinnaanerat- qinngornernillu ulorianartunik 

angerlarsimaffimminiinnermini qanoq annertutigisumik 

sunnerneqarsimanissi apeqquserpaa. Apersorneqartup 

allap qinngornerit ulorianartut pujoralaasa inunnik 

sunniisinnaanerat nassuiarpaa. 

Nassuiaammut tassunga assingusumik apersoneqartoq 

alla, nakkarfiusumiinnikkut tamatumaluunniit 

aqqusaarneratigut, inunnik napparsimalersoqarsinnaanera 

pillugu oqaluttuat nassuiarpai: 

”Qimusseqatigisimasaat ilaat kræftimik 

toqquteqarsimapput, taava isumaqarsimapput 

qinngornermik napparsimallutik nuna (timmisartup 

nakkarfiata nalaa) ingerlavigisimagamikku. Tassa 

ukiut marluk qaangiutereersut, kisianni suli 

uuttortarneqarsinnaavoq (qinngorneq) tappavani”. 

(issuaaneq danskit oqaasiinit nutsigaq) 

Apersorneqartup allap ilisimatusarnikkut paasisat 

naapertorlugit qinngornerit ulorianartut najuussornerisigut 

aatsaat inummut ajoqusiisinnaanerat uparuarpaa: 

”Risø-meersut ima nassuiaappaanga, qinngornerit 

attorlugit uloriananngitsut, atsaat sananeqaat minneq 

najuussorneqarneratigut ulorianartoq. Uangali 

tamanna upperaara […] atsaat najuussuinikkut, 

puammut piguni, ungasissoq isigalugu 


napparsimalernermik kinguneqarsinnaasoq. 

Imaanngilaq qinngornermik najuussuisimanerup 

aqaguani”. (issuaaneq danskit oqaasiinit nutsigaq) 

Qinngornernik ulorianartunik mingutsitsineq uumasut 

aqqutigalugit inummiilersinnaasorineqarportaaq: 

”Una isumaqarfigigiga ima, ulorianartoq, kisianni 

takusinnaanngisarput, taamaammat taanna 

immineerluni uumasuisa angallammassuk”. Piniartut 

peqatigiiffianni siulittaasoq. 

Qinngornerit ulorianartut ersinngitsut taamaasillutik, 

uumasut nappaatillit qinngornernik ulorianartunik 

inunniilersitsinerat aqqutigalugu takuneqarsinnaalerput. 

Apersorneqartut qinngornerit ulorianartut 

inummiilersarnerat Pillugit ilisimasat assigiinngeqaat 

paasissutissallu suminngaanniit pissarsiarineqarnerannik 

sunnigaasimasarlutik, ilaatigut namminneq 

misigisanit-, allat misigisaat pillugit oqaluttuanit 

ilinniagaqassutsiminnillu tunuliaqutalinnit pisuullutik. 


Apersuinerit naapertorlugit inuit qinngornernik 

ulorianartunik sunnerneqarsinnanerat pillugu 

paasinnittariaatsit assigiinngitsut arlalissuupput. 

Ajutoornerup nalaani maannamullu taamaappoq. 

Qinngornernilli ulorianartunik sunniivigitinnerup 

nassuiarlugulu paasinissaata ajornakusoornera, 

taamaasillunilu tamatuma inunnut uumasunullu 

pisinnaanera apersuinerni tamani malunnarpoq. 

Imermik mingutsinneqarsimasumik attuineq, 

mingutsinneqarsimasumik sikutorneq, timmisartorsuup 

B-52-ip nakkarfiata eqqaaniinneq ulorianartunillu 

qinngornilinnik najuussuineq, apersorneqartut ilaatigut 

oqaluttuaraat. Misigisat ajutoornerup nalaani pisunut 

tunngassuteqarnerupput. Apersorneqartut amerlanersaasa 

isumaat naapertorlugu qinngornerit ulorianartut uumasut 

aqqutigalugit inunnut siaruaattarput. 

Nappaatit nappaatinullu 

ersiutit mingutsitsinermut 


Ataatsimiisitsinerni-, politikkikkut oqaaseqartarfitsigut- 

peqatigiiffimmillu B-52-imik taallugu pilersitsinikkut-, 

misigisat peqqissutsimulluunniit ajoqusiisinnaanermut 

sioorassutit-, timmisartorsuup nakkarneranut

atatillugu plutonium-ip qinngornerinut ulorianartunut 

attuumassuteqartutut isigineqartut-, imal. 

nalinginnaanerusumik Pituffimmi mittarfimmi 

mingutsitsineq-, Avanersuarmi innuttaasut 

oqaatigisarpaat. Nappaammut ersiutit nappaatillu, 

apersorneqartunit qinngornerit ulorianartut 

mingutsitsinerannut attuumassuteqarsorineqartut, 

immikkoortumi matumani eqqartorneqassapput. 

Nappaatit nakorsanit suussusersineqarsimasut- imal. 

uumassusilinneersut tunngavigalugit nassuiaanissaq 

siunertaanngilaq, apersorneqartulli mingutsitsinerup 

nappaatillu imminnut ataqatigiinnerannut tunngatillugu 

misigisaat eqqartorneqassapput. Peqqissutsimut 

ajoqusiinerup qinngornernik ulorianartunik 

patsiseqarsinnaaneranik apersorneqartut tamakkeratik 

oqaatiginninnerat, maluginiassallugu pingaaruteqarpoq. 

Nammineq peqqissutsimut allallu peqqissusaannut 

tunngatillugu misigisat oqaluttuarineqarput. Peqqiilliuutit 

1968-imi ajutoornerup kingorna saliinerup nalaaniilli 

ullumikkut Avanersuarmi innuttaasut tamat peqqiilliuutaat 

ilanngullugit eqqartorneqarput. 

Apersoneqartut amerlanersaasa tunngaviusumik 

paasinnittariaasaat naapertorlugu, plutoniumip 

qinngornerinik mingutsitsineq peqqissutsimut 

ulorianaateqarpoq. Peqqissutsimut sunniuteqarnera 

pillugu nassuiaanermi oqaatsit sakkortuut atorneqarput 

takorluukkanillu ilaatigut ima nassuiaasoqarpoq: 

”Tamanna (qinngorneq) kigaatsumik nerivaatigut 

soorlu kræft tinumasoq”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Apersorneqartut ilaannit qinngornerit ulorianartut suuneri 

nassuiaruminaatsinneqarput, silarsuarmili pisut allat 

paasinninniarnermi ilanngunneqarput. Apersorneqartut 

ilaannit ataatsimit qinngornerit ulorianartut sunniinerat, 

Japanimi atomimik qaartartumeerinerup kingunerinut 

assersuunneqarput: 

”Uanga naluara (qinngorneq sunaanersoq) kisianni 

tassa navianartutut uanga nalilerpara. Tassalu aamma 

taanna atombombe tassalu isiginnaaqattaaratsigu 

soorlu avani Japanimi taamaattorsuarmik 

pineqarsimasut eqqorneqarsimasut ilaat 

taleqanngitsut taassuma kingornatigut meeqqqat 

inunngorsimasut”. 

Taamaasilluni apersorneqartut ilaannit, Kalaallit Nunaanni 

plutonium-ip qinngornerinik mingutsitsineq, silarsuup 

ilaani allami atomimik ajutoornernut assersuunneqarpoq. 

Amerluutit 

Amerlernerit, ilaatigut eksemeqalerneq ammartertunillu 

amerluuteqarneq, tassaapput apersorneqartunit 

qinngornernik ulorianartunik mingutsitsinermut 

attuumassuteqartsinneqartartut ullumikkullu 

ernumassutaanerpaasut: 

”Peqarpunga uanga amerluummik maminneq, 

ajortumik mamissinnaanngitsumik tassami taanna 

tusartaraangakku inuit amerluttuannartut tassa 

taanna (mingutsitsineq) pisuutillugu arlaannik 

timimikkut amimikkut taanna pisuutittarpara uanga 

amerluuteqalaarama annertuallaanngikkaluartumik, 

nerisat tassanngaanneersut (nuna 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) pisuutittarpakka”. 

Apersorneqartup nammineq amerluutini allallu amerluutaat 

nerisat aqqutigalugit mingutsitsinermit pisuunerarpai. 

Apersorneqartup allap qinngornernut ulorianartunut 

tunngatillugit amerluutit aseruunnertut nassuiarpai: 

”Ukua isikkakka soorlu maanna tinusarnikuupput 

qernertoq, qeqqani qaqortoq taavalu sinaani 

qernikujuk marniusaq iluanngitsut tassa maana 

pisarnikuupput illuttut, tassa taakku immaqa 

sualummik malugisakka”. 

Oqaluttuarineqartartut naapertorlugit saliinermi 

peqataasut piniartullu akornanni amerluttoqarnera, 

apersorneqartut arlallit oqaatigaat. Tassunga 

tapiliullugu nammineq misigisat naapertorlugit, 

utoqqaanerusut maannalu toqukkut qimagutereersut 

amerluuteqarsimanerat, apersorneqartut ilaata ataatsip 

oqaatigaa. Taamaammat nappaatit pillugit misigisat ukiut 

arlerlugit matuma siornali pisuusinnaapput. Eqqarsaatilli 

mingutsitsinerup saleeqataasimasunut sunniutaanut 

tunngasut, innuttaasut akornanni suli annertuumik 

eqqarsaatigineqarput ernumassutaallutillu: 

”Kingornatigut tusartarpavut saleeqataasimasut 

eqqumiitsunik amikkut ikeqalertartut allanillu 

timikkut”. (issuaaneq danskit oqaasiinit nutsigaq), 

Apersorneqartorlu alla ima nassuiaavoq: 

”Inuit eqqarsaatigalugit, taakkuupput 

saleeqataasimasut eksemeqalersimasut, 

imaluunniit qanoq taaneqartarnerput. Tamanna 


27

28 

tusallataagaasarpoq, tassa taamaappoq, 

eqqarsaatigineq ajorpara”. (issuaaneq danskit 


Akerlianik apersorneqartoq alla saleeqataanerup 

mingutsitsinerullu imminnut attuumassuteqarnerannut 

apeqqusiivoq, uppernarsaataasinnaasunillu mingutsitanik 

attuisimanerup kingunerisa peqqissutsimut sunniutaanik 

ujartuilluni. 

Apersorneqartut ilaasa isumaat naapertorlugu ullumikkut 

amerluutillit ikilisimapput, mingutsinneqarsimasorisamilu 

piniagassanik nerisaqarnerup annikillisimaneranik 

tamanna patsiseqarpoq: 

”Nerisaqartorsuunngikkatta taakannguaneersunik 

(nuna mingutsinneqarsimasutut pasisaq) 

uumassuteqannginnatta uanga tamanna 

tusaamasaqarfiginngitsorivara piniartoqatikka 

tamakkuninnga oqalutsillugit tusagaqartanngilanga 

ukua amerluutinik assigiinngitsunik oqaluttoqarneq 

ajorpoq”. 

Apersorneqartut ilaat peqqinnissaqarfimmut 

attuumassuteqartoq, 1968-imi ajutoornermut atatillugu 

ammartertunik amerluuteqarneq tusarsimallugu ima 

oqaluttuarpoq: 

”Tusarsimavakka ikit ajutoornerup siorngatigut 

takussaasimanngitsut. Ikit angisuut, sivisuumik 

maminniartartut. Uanga takusimanngilakka, 

tusaannartarsimavakka. Tassa ukiut 20 – 25 matuma 

siornatigut pisimassapput”. (issuaaneq danskit 

oqaasiinit nutsigaq), 

Taannalu ima nangippoq: 

”Tamakku ikit oqaluttuarisarpaat, amerlanertigut 

qinngorneq taama ittunik ikeqalertsitisartoq, 

tamanna naluneqanngilaq. Kisianni immaqa 

soqutigineqarsimanngillat, massakkut immaqa aamma 

taama ittullit toqukkut peerutereerput”. (issuaaneq 


Apersorneqartup allap aamma peqqinnissaqarfimmut 

attuumassutillip, napparsimasut ullumikkut 

amerluutitik mingutsitsinermut qinngornernulluunniit 

attuumassuteqartutut nalilertarneraat, imal. 

amerlunnermut patsisaasut qinngornernut ulorianartunut 

attuumassuteqarsorisarneraat ilisimanngilaa, 


ammikkulli nappaatit assingiinngitsunik patsiseqartumik 

nakorsaruminaatsuusinnaanerat uparuarpaa. Ullumikkut 

amerluutit apersorneqartunit arlalinnit mingutsitsinermut 

attuumassuteqarsorineqarput, peqqinnissaqarfimmulli 

attuumassutillit akornanni assigiinngitsunik 

isumaqarfigineqarlutik. 

Mingutsitsineq nappaatillu allat 

Nappaat kræfti mingutsitsinerlu apersorneqartunit 

annertunerusumik eqqaaneqanngillat. Qinngornernik 

ulorianartunik mingutsitsinerup kræfteqarnerullu 

imminnut ataqatigiinnerat oqaaseqaammi ataasiinnarmi 

apeqquserneqarpoq apersorneqartup ima oqarneragut: 

”Kinguaat isumaqarsinnaapput ilaat 

napparsimalersimasut imaluunniit 

kræfteqalersimasut saleeqataasimagamik… kisiat 

uanga naluara, aammami allat saleeqataanermut 

peqataasimanngitsut kræftimik nappaateqarlutik 

toqusarput, isumaga malillugu nappaat Kalaallit 

Nunaani nalinginnaasuuvoq”. (issuaaneq danskit 


Mingutsitsinerup kinguaassiornermut sunniuteqarnera 

apersorneqartunit ataasiakkaanit eqqaatsiarneqarpoq. 

Mingutsitsineq ilaquttat ilaasa meerartaannginnerisa 

eqquumiiginerannut attuumassuteqartinneqarpoq. 

Apersorneqartup ataatsip tamanna ima oqaatigaa: 

”Taakku uagullu nukappiaraaterput 

meerartaanngitsorput massakkut inersimasunngorput. 

Patsittaraat tamatumunnga timmisartup 

nakkarneranut”. 

Tamatumunnga assingusoq- mingutsinneqarsimasorisami 

najugaqarnerup meeqqat silassorissusaannut 

kinguaassiorsinnaanermullu sunniuteqarsinnaasimanerata 

oqaluttuarineqartarnera, apersorneqartut ilaannit ima 

nassuiarneqarpoq: 

”Oqartoqartarpoq, qanoq taassanerpara, 

silassorissuseq, immaqa sakkortuvoq 

taama taassallugu, kisiat silassorissuseq 

kinguaassiorsinnaanerlu. Taamani 

Moriusaq amerlasuunik inoqarallarmat 

Isumaqartoqartarpoq, imaluunniit isaasalerlugu 

inuit amerlasuut isumaqarsimapput sooq ilaat 

meerartaarsinnaanngitsut, ilaallu atuarfimmi iluamik 

angusaqarsimanngitsut immaqa mingutsitsinermik

pissuteqartoq. Uumasut mingussimasut 

nerineqartarnerisigut. Ilumoorpoq, tamanna 

tusartarpara isumakuluutigineqartartoq”. (issuaaneq 


DDT-mik toqunartulimmik serpartaatit atorneqarallarmata, 

Amerikameersut naatitat Pituffimmi nioqqutaasut 

kinguaassiorsinnaanermut sunniuteqarsimanissaat, 

apersorneqartup allap ernumassutigaa: 

”Tamanna DDT pillugu, qanoq qaffasittiginerpoq? […] 

Uagut meeraqanngilagut imaluunniit ataasiinnarmik 

meeraqarpugut. Saniatigullu ameerikkamiut 

nunarsuup illuatungaani aamma ataasiinnarmik 

meeraqarput imaluunniit meeraqanngillat. Sooq 

ataasiinnarmik meerartaarsinnaasimappat? 

Amerikameersut arnat tamanna maalaarutigaat. 

Paaserusuppaat naatitanut tissalukaarutissat 

toqunartullit pissutaanersut. Tassami tamanna 

eqqartorneqartarmat. Taamanimi naatitanik 

amerlasuunik Sakkutooqarfimmiit pisarsimavugut, 

sulimi pisarpugut. Kisianni taanna DDT 

atorneqarunnaarpoq”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Naatitanut serpartaat toqunartulik 

meeqqiunnginnerunermut patsisaasimanersoq 

paaserusunneqarpoq. 

Utoqqaliaarneq nappaatillu nassuiaruminaatsut 

Utoqqaliaarneq ilaatigullu ilaquttat ikinngutilluunniit 

nappaammik nassuiaatissartaqanngitsumik 

toqquteqajaarnerat, apersorneqartunit 

arlalinnit ernumassutaavoq plutonium-illu 

qinngornerinik ulorianartunik mingutsitsinermut 

attuumassuteqarsorineqarluni. Apersorneqartut ilaat ima 


”Siorngaak taakanngaaneersoq 

toqummat oqarsimammata, immaqa 

eqqaaqqusaanngikkaluarpoq, tusarsimagakku 

nappaaterpassuarnik timimigut nappaateqarsimasoq 

illoqarfimmut allamut tikeraartilluni toqusimavoq. 

Suna taamatut nappaaterpasuaqaatigisinnaavaa 

taassuma. Tassa taanna eqqarsaatigisariga 

sunik nappaateqarsimanersoq. 

Taamaattoqarsinnaanerluni?”. 

Apersorneqartorlu alla ima oqaluttuarpoq: 


29

30 

”Kisiat anaanaga ataatagalu Moriusamiipput tamanna 

pimmat (B-52 timmisartoq nakkarmat) anaanaga 

taannalu, kisiat naluara suna toqqutigisimaneraat, 

kisiat marluullutik naalliunnartumik naaminik 

anniarlutik toqusimapput, naluara sunaasimanersoq. 

Tamanna (B-52 timmisartup nakkarnera) 

pissutaasimanersoq, piniagassat tassanngaaneersut 

nerisarsimammatigit”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Apersorneqartut oqaasii naapertorlugit nappaatit taakkulu 

ersiutaat nassuiaruminaatsut qinngornernik ulorianartunik 

sunniivigitinnermik nassuiarneqartarput. Nappaammut 

ersiutit nalinginnaanerusut mingutsitsinermut 

tapunneqarnerat apersuinerni assersuutissaqarportaaq: 

”Tassa isumaqarpunga toqqusaat imaluunniit 

tassa ameerutilertartut ilaanni soorlu ameerulluni 

imaaliornaq quersorneq, paaminneq tassa taanna 

mingutsitsinersuarmik inissillugu. Arlaleriarlunga 

nakorsiartarluarama paasinngileraminnga 

taamaappallaalerangama uummatinnut 

iisartakkersimagaminnga [...]() tassa taamaattoq 

mingutsitsinerup taamaattunngortissimagunaraa 

qularinngilara paasisartanngimanga nakorsap”. 

Apersorneqartup ilaata ataatsip oqaasii naapertorlugit, 

nammineq qanigisallu peqqippata, qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaanermut 

ernumaneq annikinnerusarpoq: 

”Oqartarpunga ....(illarpoq) ..... immaqaana 

radioaktive sunnersimagaanga utoqqalinissannut 

peqqinninnullu”. 

Qinngornerit ulorianartut, siulimik 

utoqqaat ajutoornerup nalaani inuusut 

peqqissusaannut sunniuteqarsimasinnaanerisa 

maluginiarneqarnerunerannut, ilaatigut tusagassiuutit 

mingutsitsinermik eqqartuinerisa pisooqataasimanerat, 

apersorneqartut arlallit oqaatigaat. Taama ilisimasaqarneq, 

sivisunerusumik uumasinnaanermut nappaatinullu 

sunniuteqarsimasinnaaneranik takorluuilersitsivoq, 

taamaammallu misigissutsikkut annertuumik attuilluni: 

” Paasineq sapertarpara, ataataga xx 

ukioqaliinnarpoq anaanagalu xx-nik. Eqqarsarnarpoq, 

tamanna sunaana. Amiilaarnarpoq radiukkut 

eqqartuleraangamikku […] amiilaarnartorujussuuvoq”. 


Apersorneqartup allap oqaasii naapertorlugit, 

ilaquttat ikinngutigilluakkallu mingutsitsinermit 

sunnerneqarsimanngikkaluarunik, peqqinnerusinnaanerat 

pillugu eqqarsaatit ernumatitsisuupput. 

Mingutsitsineq piniagassanilu nappaatit 

Apersorneqartut arlaata ataatsip oqarnera naapertorlugu, 

qinngornernik sunnigaanikkut nappaat tassaavoq uumasut 

qinngornernik ulorianartunik sunnerneqarsimanermikkut 

nappaataannut taaguut. Piniakkat nappaatillit 

tassaapput ass. puisit meqqoqanngitsut iluminnilu 

pisataat aseruuffiusutut isikkullit. Nerisarisartakkat 

pingaaruteqarnerit ilagimmatigik, uumasut nappaatillit 

annertuumik ernumassutaapput. Piniagassat peqqissut 

peqqilluni aniguinissamut tunngaviuput, taamaammat 

piniagassat peqqissusaat apersorneqartunut arlalinnut 

annertuumik eqqarsaatissiipput. 

Apersuinerit naapertorlugit ukiut ingerlanerini uumasunit 

peqqissunit allaassutilinnik takusoqartarsimalluniluunniit 

pisaqartoqartarsimavoq. Uumasut nappaatillit pillugit 

nassuiaatit arlalippassuartigut assigiissuteqarput, 

ilaatigut piniagassat nappaatillit siumukkat amerlanersaat 

tassaasarlutik puisit. Puisit nappaataasa ersiutaasa 

ilagisarpaat meqqoqannginneq, aseruunneqarneq 

ilukkulluunniit aseruunneqarneq. Apersukkat ilaata 

ataatsip puisit napparsimasut orsuat kajortunik 

tinupasoqartoq takusimallugu oqaatigaattaaq, puisillu 

taamaattut qimminulluunniit nerukkaataasinnaanngitsut 

unnerlugit. Arlallit nappaatilinnik pisaqartunik 

tusartarsimapput namminnerli takusimanatik: 

“ Aamma oqaluttuarineqartarpoq tassani (nuna 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) piniartut 

puisinik imaluunniit uumasunik allatut isikkulinnik 

pisaqarsimasut aammalu ilaat [...] meqqoqanngitsut. 

Saniatigullu aamma uumasut allat ajoquteqanngitsutut 

isikkullit, kisiat ammaneqaraangamik iloqutaat 

ajuillutik ajortut nerineqarsinnaanatillu [...] kisiat 

uanga assinik takusimanngilanga, annerusumik 

ataatama piniartullu allat oqaluttuaat tusartarpakka”. 


Uumasut nappaatillit oqallisaaqinerannut apeqqummut 

apersorneqartut ilaat ima akivoq: 

”Annertuumik eqqartorneq ajorparput (uumasut 

napparsimasut) una nalunngeqatiginnissut 

soorlu nalunngisarput tassa pigipput”. Piniartut 

peqatigiiffiani siulittaasoq.

Uumasunik nappaatilinnik pisaqartarneq apersorneqartunit 

arlalinnit mingutsitsinermik patsiseqarsorineqarpoq: 

”Maani illoqarfimmi (Qaanaaq) angalaaraanni, 

oqartoqartarpoq usi puisimik eqqumiitsumik 

qorsummik tingoqartumik pisaqarsimavunga, 

tamannami tusartarparput, tamannalu kisiat 

mingutsitsinermik pissuteqarsinnaavoq, taamaattumik 

uumasut napparsimasimassapput”. (issuaaneq 


Apersorneqartulli ataatsip, qimmit 

napparsimalissutiginagu qinngornernik 

ulorianartunik mingutsitanik nerisut takoreerlugit, 

uumasut tamarmik qinngornernik ulorianartunik 

napparsimassuteqalinnginnerat eqqumiigaa: 

”Kisiat soorlu aamma qimmit 

napparsimalissagaluartut, kisiat taakku inuusimapput 

piffissaq toquffissartik tikillugu. Taakkumi suna 

tamaat aluttortaramikku – qimmit, taamaattumik 

radioaktive annertooq nerisimassavaat, kisiat 

taakkununnga susoqarpianngilaq. Uagut qimmivut 

piffissaq toquffissartik tikillugu uummasimapput, 

taavalu toqusimallutik”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 


Amerluutit tassaapput apersorneqartunit arlalinnit 

peqqissutsimik ajoqusiinerit, plutonium-ip 

qinngornerinit ulorianartunit patsiseqarsorineq 

arnerusartut,Kræfti kinguaassiorsinnaassutsillu 

annikillisinneqarnera, mingutitsinermut atatillugu 

apersorneqartunit ataasiakkaanit oqaatigineqarpoq. 

Nappaatit nalinginnaasumik atugaasut, nappaatit sumik 

patsiseqarneri ilisimaqqisaanngisat toqujaarnerillu, 

mingutsitsinermik sunnigaanermit patsiseqartutut 

nassuiarniarneqartartut, apersuinermi erserpoq. Nappaatit 

arlallit saleeqataasut qinngornernik ulorianartunik 

sunnigaasimanerannit aallaaveqarsorineqarput. 

Apersorneqartunit peqqinnissaqarfimmeersunit 

ulluinnarni napparsimasut akornanni nappaatit 

qinngornernik ulorianartunik sunnertinnermik 

patsiseqarsorineqarnerannik misiginsaqarneq ajorput. 

Puisinik meqqoqanngitsunik ilumikkulluunniit 

aseruunnilinnik pisaqartarneq, nalinginnaasumik 

ilisimaneqarpoq arlalinnillu qinngornernut ulorianartunut 

attuummassuteqartinneqarluni. Inuussutigineqartut 

annertunersaat piniakkatigut pissarsiaasarmata, 

sumiiffimmi pinngortitap pissarititai piniagassallu 

peqqissusaat apersorneqartuni arlalinni ernumassutaavoq. 

Piniagassat peqqissusaat, immikkut misigissutsinik 

annertuumik attuisarpoq. 

Mingutsitsinerup kingunerisaanik ileqqunik 

allannguineq 

Mingutsitsinerup piniariaatsimut-nerisarisartakkanullu 

sunniuteqarnera apersorneqartunit qanoq 

misigisaqarfiunersoq, immikkoortumi matumani 

erseqqissaavigineqarpoq. Matumani ilaatigut 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq aallaavigineqarpoq. 

Sumiiffik pineqartoq uumasorpassuaqartutut 

taamaammallu piniarfissaqqissutut oqaatigineqarpoq. 

Sumiiffik pineqartoq ataatsimut isigalugu 

qilalugarniarnissamut, assigiinngitsunik 

timmiarniarnissamut, terianniarniarnissamut, 

ukalerniarnissamut, umimmanniarnissamut, 

puisinniarnissamut, aaffanniarnissamut ilaanneeriarlunilu 

nannunniarnissamut periarfissalissuusimavoq. 

Narsaarsuup eqqaa timmisartorsuup qaartartumik usisup 

B-52-p nakkarfiata nalaa teriannissanik qernertaqarnera, 

ukaleqarnera ussoqarneralu ilisimaneqarpoq. Kap 

Atholl-ip eqqaa Narsaarsuup tungaanut umimmaqarpoq, 

Qeqertarsuullu eqqaa aaveqarluni. 

Piniariaatsinik allannguineq 

Ukiuni kingullerni piniariaatsit allannguuteqarsimanerat 

apersuinerni tamani malunnarpoq. Mingutsitsinerup 

piniagassat peqqissusaannut sunniinera, 

apersorneqartut arlallit eqqarsaataannik annertuumik 

tiguaavoq, pingaartumillu Narsaarsuup eqqaa 

mingutsinneqarsimasutut- uumasuilu tamatuminnga 

sunnerneqarsimasutut isigigamikkik, piniarfigissanagu 

piniartut inuusunnerusut oqaatigaat. Piniartup inuusuttup 

ernumanini ima oqaatigaa: 

”Tassa soqutigigaluarparput atorusukkaluarparput 

mingutsitaanera soriarsinnaanngilarput taanna 

mingutsitaq qanoq kinguneqarsinnaanera uagut 

nalunngitsorigatsigu imminut illersortariaqaratta 

qimmivut illersortariaqaratsigit nerisaqaratta 

pisassarput taanna uagut nerisarigatsigu aamma 

pinngitsoorsinnaannginnatsigit”. 

Mingutsinneqarsimasutut naatsorsuussaq 

piniagassarpassuaqarmat piniartut arlallit 

piniarfigerusuttaraat, apersoneqartup uiggiullugu 

oqaatigaa. 


31

32 

”Ukioq kingulleq qernertanik qilalugaqarami 

kisianni taajanna (nuna mingutsinneqarsimasutut 

pasisaq) mingutsitarsuummat taakungaluunniit 

qilalukkianngilanga. Allaat nujuanngitsunik 

qilalugaqarpalukkaluaq kikkut tamarmik taakunga 

pilaarlutillu qilalugartut. Taamaakkaluartoq uanga 

kisiat taakunga qilalukkiarnissara kajumiginngilara 

tassa mingutsitaqarmat kajuminnanngitsoq”. 

Utoqqaat ajutoorfiup eqqaa suli piniarfigisaraat, 

mingutsitsineq aarlerinagu apersorneqartut ilaasa 

uparuarpaat. Tamatumunnga assersuutissaavoq 

oqaaseqaat imaattoq: 

”Uanga tassunga (nuna mingutsinneqarsimasutut 

pasisaq) angalasarnera allanngorsimanngilara, 

tamanna (mingutsitsineq) piniarnissamut 

akornutaasimanngilaq, piniassaguma.” (issuaaneq 


Oqaaseqaalli imaattoq naapertorlugu, mingutsitsinermik 

ernumassuteqarneq piniarnerup nalaani 

puigorneqaraluarluni, eqqarsaataajuarsimanissaanik 

ersersitsivoq: 

”Piniarluni aallaraanni, tamanna 

eqqarsaatigineqarneq ajorpoq. Atsaat naggataatigut 

nunamut pigaanni, taava eqqarsalernarsisarpoq, usi 

mingutsitaasoqarpoq”. (issuaaneq danskit oqaasiiniit 

nutsigaq) 

Soqutiginninnerup annertusiartuaarnera ilutigalugu, 

misissuisitseqqinnertigut qinngornerillu ulorianartut 

mingutsitsinerisa taakkulu peqqissutsimut 

sunniutaasa ukiuni kingullerni oqallisaanerulernerat, 

ernumassuteqalernermut pisooqataasinnaasoq, arlalinnillu 

sumiiffimmut mingutsinneqarsimasutut pasisaasumut 

attuumassuteqartinneqarnermigut, piniariaatsimik 

allanngueqataasoq apersorneqartut ilaasa nassuiaatigaat: 

”Eqqartortaleratsiguli [ukiut 2-3 matuma] 

ikiligaluttuinnarsimapputt taakunga ingerlanissamut 

sapiisertut […] 2003-mi Avatangiisimut aqutsisut 

misissuititsinerat pissutaagunarpoq maani 

Narsaarsummi nassaartoqarsimagami”. (issuaaneq 


Saffiugassat arrortikkuminaatsut peqqissutsimut 

sunniutaasa sumiiffimmi pineqartumi angalaarnissaq 

kajuminnarunnaarsippaat: 


”Uanga tamanna eqqarsaatigisaqaara, qanga 

takussaanngitsut soorlu saffiugassat timimiit 

arrortinneqarsinnaanngitsut, timerput immaqa 

tamakkuninnga ulikkaarput. Uanga taama 

eqqarsartarpunga piffissamilu kingulermi 

kajumigisimanagu taakani angalaarnissaq”. 


Piniartulli arlallit piniariaatsiminnik allannguinerannut 

mingutsitsineq kisimi pisuunngilaq. Moriusamiit piniartut 

akulikitsunik Narsaarsummukartartut apersorneqartup 

ataatsip oqaatigaa. Siornatigut Moriusaq nunaqarfiuvoq 

maannali qassissunnguaannarnik inoqarluni, 

taamaammallu summiiffimmik atuisut ikilinerannik 

tamanna kinguneqarluni. Kinguaariit nikinneranni 

inuusuttut piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq 

siornatigutut annertutigisumik aallukkunnaarpaat, 

tamannalu piniartut ikilinerannik piniarnikillinermillu 

kinguneqarpoq. Qaanaamiit Moriusaliarneq 

tassanngaannillu Narsaarsummut qimussimik ingerlaarneq 

sivisuutut oqaatigineqarpoq, kingornalu qaammatit 

pingasut pallillugit piniarnermik ilaqarsinnaasarluni. 

Apersoneqartut ilaasa oqarnerat naapertorlugu, taama 

ungasitsigisumut angalaneq, inuusuttut kissaatigisaannut, 

ilaquttat ikinngutit soqutigisallu taama sivisutigisumik 

qimassimannginnissaannut, naapertuutinngilaq: 

”Inuusuttut taamaaliorneq ajorput (Narsaarsummut 

piniariarneq) ungasippallaaqimmat. Massakkut 

Tvikkut isiginnaaruteqalerpoq sunarpassuillu. 

Malinnaassapput. Narsaarsummut angalanissartik 

kajumiginngilaat, atsaat nannunniassagunik 

Savisivimmukassapput, ajornanngippat”. (issuaaneq 


Maanna soqutigisat amerlasuut soorlu bingo, 

assammik arsarneq TV-milu isiginnaagassat, 

inuusuttut illoqarfimmiiginnarnissaannut 

ussassaarisuusut, kinguaariit nikinnerat itisiliivigalugu 

oqaaseqaatigineqarpoq. Ilaqutariit suliffik atuarnerlu 

nakkutigisassaraat tassungalu ilaliullugu piniartuuneq 

ilungersunartuunerarneqarpoq. Apersorneqartut oqaasii 

naapertorlugit inuiaqatigiinni pissutsit allanngornerat, 

piniariaatsit allanngornerannut pisooqataasinnaasoq 

paasinarpoq. Apersorneqartut ilaat ataaseq piniartut 

utoqqaanerit inuusunnerillu assigiinngissutaat pillugu ima 

ilaatigut oqaluttuarpoq: 

”Taakku (piniartut utoqqaanerusut) piffissap 

ingerlanerani aavernik pissapput, aamma ussuit

qilalukkallu tassani (nuna mingutsinneqarsimasutut 

pasisaq). Inuusutut taamaaliorpiarneq ajorput”. 

(issuaaneq danskit qaasiinit nutsigaq) 

Apersorneqartoq ima itisiliivoq: 

”Taakku (piniartut inuusunnerit) qilalugarniartarput, 

qaannat atorlugit angalasartut. Maanga tunuanut 

(Qaanaaq eqqaalu) aavernik piniartarput. 

Kisiat tamatigut angalaqateqarniartarput, 

massakkullu qaleralinniartarput. Atsaat 

massakkut qaleralinniartalersimapput, qangami 

qaleraleqarsimanngilaq”. (issuaaneq danskit 


Piniartut inuusunnerit timmisartorsuup nakkarfiata 

eqqaanut piniariarlutik angalavallaarunnaarnerannut 

patsisaaqataasorisinnaasaq alla tassaavoq, 

aalisagaqarnerup piniagassaqarnerullu 

allannguuteqarsimanera. 

Silap allanngornera 

Mingutsitsinerup inuiaqatigiinnilu pissutsit 

allannguuteqarnerata piniariaatsinik allannguinerata 

saniatigut, sikusarnerup ukiut ingerlanerini 

allanngorsimanera pissutigalugu ilaatigut timmisartorsuup 

nakkarfiata eqqaa apersorneqartut ilaannit 

piniarfigiumaneqanngilaq: 

”Uanga ernumagivara sikusannginnera (nuna imarlu 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) tassalu aarrit 

ajornartarlutik una sikueruppallaaleraangat orninneq 

sapilertaratsigu tassa sikua nungukkiartorami aamma 

soorlu tamatigut siku pavunga tiffariartorluni”. 

Piniartuusimasoq tamatumunnga ima ilassutissaqarpoq: 

”Uaniittuannartarnikuugama (nuna 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) tassa 

kipisasarpunga kisianni sikorpiassaarnikuugami 

manna pilerinarpiarunnaarnikuuvoq”. 

Taamaasilluni mingutsitsinerunngitsoq - silalli pissusaata 

allanngornera, apersorneqartut ilaasa piniariaasaannut 

allanngueqataavoq. 

Nerisarisartakkat allanngornerat 

Mingutsitsinerup kingunerisaanik peqqissutsikkut 

ajoquserneqarsinnaaneq pinngitsoorniarlugu 


33

34 

nerisartakkat allanngortissimallugit, taamaammallu 

uumasunik timmisartorsuup nakkarfiata eqqaani pisanik 

nerisaqarunnaarsimanertik, apersorneqartut arlallit 

oqaatigaat: 

”Uanga soorlu Pituffimmut suliartorama 

ataatsimilluunniit puisit ilangersimanngilakka 

illiginnginnakkit tassa eqqarsaatigigakku 

mingunneqartutut isigisarakkit”. 

Apersorneqartup allap ima nassuiarpaa: 

”Inunnut sunniuteqarnissaa uanga 

ilimagivallaanngilara mingutsitanik nerinngikkutta 

tassami mingutsitaasimasunik tassanngaanneersunik 

(nuna mingutsinneqarsimasutut pasisaq) soorlu puisit 

pasinartut takugaangatsigit uloriagisarpavut”. 

Apersorneqartup taassuma piniagassat 

nappaateqarsinnaanerannik pasinninnerup 

illinnarunnaarsitsisarnera ima nassuiarpaa: 

”Kisiannimi mersernarput uanga merseraara 

taakani (nuna mingutsinneqarsimasutut 

pasisaq) piniakkat peqqikkaluarpataluunniit 

akornuteqarsorinngikkaluarukkilluunniit 

aappaatigooqartilernikuuakka piniakkat.” 

Uumasunik mingutsinneqarsimasorisami 

pisanik nerinissaq, apersorneqartuni arlalinni 

toqqissisimanartinneqanngilaq: 

”Uanga pinngitsoorusunneraakka (nunami 

mingutsinneqarsimasutut pasisamit pisat 

nerissallugit). Kisiat pissusissamisut isikkoqaraluartut, 

neqit, puisit imarmiullu aavit puisillu. Kisiat 

eqqarsaatigisaqaara… imaq annertoorujussuuvoq, 

taamaattumik mingutsitaasimaneq qanoq 

annertutigisoq naluara, qanorlu annertutigisumik 

uumasunut sunniuteqarsinnaanersoq, tamanna 

naluara”. (issuaaneq danskit oqaasiinit nutsigaq) 

Nalornineq mingutsitsinerullu uumasunut 

sunniutaanik eqqarsarneq, apersorneqartut ilaannut 

ataatsimut, mingutsinneqarsimasorisami pisanik 

nerinaveersaarnissmut naammappoq. 

Piniartut peqatigiiffianni siulittaasoq piniakkanik 

ingalassimanneqqusivoq mianersoqqusillunilu: 


”Qaattussarinnginnakku (nuna 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) qanoq 

isumaqarfiginngilara uanga nammineq inuttut 

kisianni tassani piniakkanik nerisaqarnissaq 

uanga eqqarsariaatsiga malillugu 

innersuutinngilluinnaqqissaariga tassani piniakkat 

najugallit mianersortarialittut uanga isumaqarfigalugu 

neritsaalinissaat pingaartillugu”.Piniartut 

peqatigiiffianni siulittaasoq 

Qaanaamut nuunnermik kingorna aatsaat uumasunik 

napparsimasunik pisaqartoqartarnera tusarlugu, aatsaallu 

taamaalimmat nerisarisartakkaminnik allannguisimallutik, 

apersorneqartut ilaat ataaseq oqaluttuarpoq: 

”Allanngortinngilarput tassa piniakkat 

pisaqaraangatta soorunami nerisarpavut amii 

suliaralugit kisianni maanilerlunga oqartaramik tassa 

puisit, meeqqakka tamaaniittut oqartarput namminneq 

tinguttornissartik soorlu nuannarivallaartanngikaat 

allanngulermatagooq tingui soorlu qaqortikujullutik 

soorlu pullartaasaqalerlutik taamaariarmata uanga 

tingutussaaginnarpunga maaniilerama (Qaanaami)”. 

Apersuinerit naapertorlugit nerisarisartakkanik 

allannguineq Qaanaami najugaliinnarnut imal. 

Avanersuarmiunut tamanut tunngassuteqarnersoq 

oqaatigineqarsinnaanngilaq. 


Piniariaatsit ukiuni kingullerni allannguuteqarsimanerat 

apersorneqartut arlallit tikkuarpaat. Qangamut 

naleqqiullugu pingaartumik timmisartorsuup nakkarfiata 

eqqaa piniarfigineeruppoq. Uumasut nappaateqalernerat 

qinngornerit ulorianartut sunniinerannik patsiseqartoq, 

apersorneqartut arlallit oqaatigaat. Apersorneqartut 

allat piniariaatsit allanngornerat inuiaqatigiinni pissutsit 

allanngornerat ilutigalugu, piniartut ikilinerannik 

nassuiaaserpaat. Illoqarfimmi periarfissat, ilinniagaqarneq 

ilaqutariittullu pisussaaffiit, angerlarsimaffimmiit 

timmisartorsuup nakkarfiatut ungasissusilimmut 

piniariarniarluni angalanissaq, inuusuttut akornanni 

orniginartinneqanngilaq. Kiisalu silap pissusaata 

allannguuteqarnerata kingunerisaanik, saappallaamik 

angallavigissallugulu ulorianaatilimmik sikusalernera, 

sumiiffimmi piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq 

nalorninarsisippaa tamatumalu malitsigisaanik 

kajuminnannginnerulersillugu. Nerisarisartakkat 

allannguuteqarnerat apersorneqartunit arlalinnit 

mingutsitsinermik patsiseqartinneqarpoq.

Apersorneqartut ilaat timmisartoruup nakkarfiata 

eqqaani pisanik nerissaarsimapput allat mianersortumik 

pissuseqarfiginnittut. Piniartut peqatigiiffianni siulittaasup 

mingutsinneqarsimasorisami pisanik nerinnginnissaq 

inassutigaa. 

Paasissutissiineq, attaveqatigiinneq 


Apersuinermi tamatigut sammineqartartut ilagaat 

mingutsitsinerup sunniutaanik annertussusaanillu 

paasissutissiineq. Mingutsitsineq sunniutaalu pillugit 

paasissutissat suut pissarsiassaasut, paasissutissat 

suut ujartorneqartut tusagassiiviillu suut piunersut, 

immikkoortumi matumani assersuusiorneqassapput. 

Taamatuttaaq ilaatigut Namminersorlutik Oqartussanut, 

peqqinnissaqarfimmut nalinginnaasumillu amerikarmiunut 

danskinullu tatiginninnginneq nassuiarneqassaaq. 

Ullumikkut misigisat naapertolugit paasissutissiineq 

paasissutissiissutillu 

Apersorneqartut misigisaminnik oqaluttuaat 

naapertorlugit, Qaanaami innuttaasut mingutsitsinermut 

tunngatillugu paasissutissat assigiinngitsorpassuarnit 

pissarsiarisaraat erserpoq. Mingutsitsinermut tunngatillugu 

paasissutissat sumiiffimminni tusarliivitsigut soorlu 

nalinginnaasumik oqaloqatigiinnikkut, peqatigiiffimmit 

B-52-imit, peqatigiiffimmit Hingitamit, Kap York-ip radioata 

aallakaatitaasigut innuttaasullu ataatsimiisinneqarnerini 

pissarsiaralugit, apersorneqartut amerlanersaasa 

oqaatigaat. Mingutsitsinermut tunngatillugu 

ilisimasat tusarfinnit assigiinngitsuneersuugajunneri, 

apersorneqartup ima oqaatigaa: 

”Ilisimasakka tusagassiuutitigut kisimi 

annertunerpaamik atuartarpakka, imatut 

atuakkatigut radiukkut tassuunaanerusoq kisianni 

Uusaqqak Qujaukitsoq ICC-minngaaniit ukiut 

tamassanngikkaluartoq ilaanni saqqummiisarami 

uuma eqqaa pillugu appilattuinnaavoq eqqaa 

tamanna eqqartortarpaa ulorianartoq. Taanna 

eqqaassanngikkaanni tusagassiuutaanerusoq”. 

Tamatuma saniatigut taaneqarput tusarliiviit soorlu 

nuna tamakkerlugu tusagassiuutit, ilisimatusarnikkut 

nalunaarusiat suliffeqarfinnillu ilisimatusarfiusunit Risø-tut 

ittunit tikeraarneqarneq. 

Paasissutissinneqarnerup annertussusaa mingutsitsinerlu 

pillugu ilisimatitsineq ilaanni pisarpoq, apersorneqartullu 

ilaasa oqaasii naapertorlugit, mingutsitsineq pillugu 

ilisimaligaat tusagassiuutini suut sammineqarnerannik 

tunngaveqarsorinarsinnaavoq: 

”Ilaanni tusartarpakka (mingutsitsineq) taamatut 

oqaluttut Kap York atorlugu ilaanni tassunga 

tunngasunik oqallinneqaleraangat suna tamarmik 

ammaattutut ittaramikku tusartarpakka”. 

Mingutsitsineq pillugu paasissutissat annertussusaat, inuit 

ataasiakkat paasissutissanik ujarlernerannit tamatigut 

aalajangerneqarani, ass. tusagassiuutit sammisaat 

annertunerusumik aalajangiisuusinnaasarput. 

Paasissutissiineq tatiginninnginnerlu 

Paasissutissat neriorsuinertut nipillit iliuuseqarnermik 

malitseqartinneqarneq ajortut tatiginnikkunnaarnermik 

pilersitsisartut misigisarsimallugit, apersorneqartut arlallit 

oqaatigaat: 

”Aap, tamanna pillugu ataatsimiinnerit amerlasuut 

tamaani peqataaffigisarpavut, aammalu saliinissamut 

neriorsuuterpassuit, kisiat isumaga malillugu maani 

saliineq sunaluunniit pineq ajorpoq”. (issuaaneq 


Apersorneqartup allap aalajangiisartut 

akisussaaffimminnik sumiginnaasutut isigalugit 

tatiginninnginnini ima oqaatigaa: 

”Mingutsinneqarsimasoq pillugu paasissutissiissutit 

immaqa tassanngaanniit Hingitaq tassannga 

tusartalerpara. Ukiopparpassuit taanna 

eqqartortarpaat taava ilungersuutigisaraluarlugu 

Hingitap siulittaasuata taassuma allaallu Danmarkimut 

ataatsimiigiartarlutik kinguneqanngisaannarami 

ukiorpassuarni anguniartuarsimagaluarpaa 

iliuuseqarnissartik anguniagassaqarnissartik kisiat 

kinguneqanngisaannarpoq ullup mannarsuaq 

tikillugu”. 

Taamaasillutik oqaatsit iliuuseqarnermik 

malitseqannginnerat apersorneqartut arlallit 

naammaginngilaat ataqqinnissuseqannginnertullu 

misigalugu: 

”Uagullu piliarinagu (qinngorneq) taamaammat 

taakkua tassannga taamaaliortitsisut 

tassanngalu pilersitsisut taassuma 

peernissaannut mingutsitsiunnaarnissaannut 


35

36 

suliaqarumannginnerat assorsuaq inuttut imaluunniit 

maani nunaqartuttut nanertsimassutigisariga 

qamuuna nikallungassutigisarlugulu uagut 

maani naleqanngitsuttut isigigaatigut uanga 

taamak isumaqarpunga. Taana mingutsitsineq 

ulorianartoq nalunngikkaluarlugu kisianni ima 

soqutaanngitsigivugut [...] uannut nanertsinnarpoq 

soorunalumi nunaqqatikka aamma taamak 

eqqarsarnissaat qularutiginngilara”. 

Qaartartut sisamaannik ikerasammi Bylot Sund-imi immap 

naqqaniittoqarsinnaanera taassumalu ajoqusiisinnaanera 

pillugit, naammattumik paasissutissinneqarsimanngitsutut 

misigineq, apersuinerni tamani malunnarpoq: 

”Naamik iluamik suli paasitinneqanngilagut 

tassami taakani suli misissuineq, suli 100%- 

imik uppernarsissimannginatsigu (qaartartoq) 

qaqinneqanngitsoq iluamik suli paasisimasutut uanga 

misiginngitsunga”. 

Sumiiffinni aalajangersimasuni 

angalaarnermi ajoqutissarsisinnaaneq pillugu 

paasissutissinneqannginneq, assersuutissaavortaaq 

paasissutissinneqannginnerup tatiginnikkunnaarnermik 

kinguneqartitsisarneranut. Apersorneqartut ilaat ima 



”Annerpaamik nerisavut eqqartorpavut taakku 

taava nunap qaavani aamma mingutsitsinerit 

Pituffiup eqqaanni. Soorlu uani igitanik 

naammattortarnikuugattaanna meeraalluta uunga 

(Pituffiup eqqaa) igitsisarallarmata Amerikamiut 

tassunga eqqaavissuarmut pisarnikuullutalu 

qimmillu nerisassaannik tassannga piniullugit. 

Ilaanikkut ernumaannartarpunga soorunalumi uagut 

nalusatsinnik, taamatut malinnaatinneqarnikuulluta”. 

Paasissutissinneqannginerli kisimi 

tatiginnikkunnaarsitsineq ajorpoq. Apersorneqartup 

ataatsip plutonium-ip ulorianaataanut tunngatillugu 

paasissutissanik imminnut akerleriinnik 

tusagaqarsimanera, paasissutissiinerup 

tatiginnikkuunnaarsitsisimaneranik takutitsivoq: 

”Eqqaamanngilakka kikkut maaniissimasut. Qanoq 

plutoniumeqartigisoq eqqartorniaraluarpaat, taava 

kisiat aamma oqarput nerillugu naviananngitsoq, 

kisiat atuarfiup pisortaa aallarmata atuakkani 

takusimavaa ilumoornersoq inunnut naviananngitsoq, 

taava paasivaa navianartoq, Taavami sumut 

ingerlavugut”. (issuaaneq danskit oqaasiinit nutsigaq) 

Taamaasilluni imminnut assortuuttunik paasissutissiineq 

paasissutissiisumut taiginnikkunnaarsitsisaaq.

Paasissutissiinnginneq apersorneqartut ilaannit 

isertuussinertut paasineqarpoq. Ajutoornermi 

piiakkat amerikarmiunit Kalaallit Nunaata avataanut 

assartorneqartussanngormata umiarsuarlu ernerluni 

utermat, apersorneqartup ataatsip pisimasoq una 

tunngavigalugu ima nassuiarpaa: 

”Umiarsuaq takkussimavoq atortussat 

katersorneqarsimasut (timmisartup 

nakkarneranit) USA-mut assartuisussaq. Atortussat 

katersorneqarsimasut USAamiipput. Kisiat 

umiarsuaq tallimanngornermi maanngaanniit 

allarpoq sapaammilu ullaap tungaa uterluni 

(Pituffiup kangerluanniit anillalaaginnarluni) […] 

Uanga isumaqarpunga eqqaasimasut (Kalaallit 

Nunaata imartaannut) … qanorlu annertutigisumik 

eqqaasimasut oqaluttuarineqarneq ajorpoq. […] 

Amerikkarmiut kisitsisinik saqqummiipput, ima imalu 

annertutigisumik assartuisimapput. Kisiat tamaanga 

suniartoq (umiarsuaq) ullorlu unnuarlu appaat qeqqa 

qaangiunnerani”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Apersorneqartut arlallit ajutoornerup kingorna 

saleeqataanerup navianaatigisinnaasaanik amerikarmiunit 

paasissutissinneqannginnikkut sumiginnarneqartutut 

misigisimapput: 

”Ilaanikkut pimoorullugu sooq Amerikamiut sooq 

pisimannginneraat uanga nassuiaasimannginnerat 

ilaanikkut soorlu kamaatigisarlugu qamuuna. 

Saleeqataanikut oqaluttuartut tusaasarnikuullugit 

tamakkuninnga ilaanikkut kamaammernartaraluarpoq 

nassuiaasimannginnerat [...] Nassuiaasimannginnerat 

oqaatigisarpaat isertuusimagamikkinngooq nalullugu 

qanoq ittoq saleereeraangata uffartitaasarlutik allanik 

atisillutik”. 

Taamaasilluni apersorneqartut arlallit saleeqataasut 

sinnerlugit assuarinnipput ataqqinninnginnermillu 

misigitinneqarlutik. Ataqqinninnginneq taanna, 

amerikarmiut Kalaallit Nunaannut qaartartunik 

eqqussisinnaatitaasimanerata, apersorneqartut ilaannit 

eqqumiigineqarneragut malunniupportaaq: 

”Radiukkut eqqartulilaaraangamikku nuanninngilaq 

amiilaarnarpoq sooq taakku qaartartorsuit 

kingornatigut eqqarsarnarami taamatut 60-ikkunni 

inuunikuulluni tassami sooq taamaattorsuit 

(qaartartut atomitortut) nassarsimagaat tupinnaq 

uanga apeqqusertarpakka sooq amerikkarmiut 

tamakkuninnga (qaartartut) eqqusseriarsimanerput 

qaartoorpata uagut inunngorsimassanngikkaluarpugut 

immaqa taamatut eqqarsarnarpoq kisiat qujanarpoq 

qaarsimanngimmata”. 

Mingutsitsinerup qaartartullu sisamaasimasinnaanerat, 

taassumalu sunniutigisimasinnaasaasa 

oqaluuserineqarnerisa annertusiartornerat 

ilutigalugu, qinngornerit ulorianaataasa 

maluginiarneqarnerulernerannut, apersorneqartut ilaasa 

oqaasii tikkuussipput: 

”Atsaat ukiut 5 – 10 kingulliit inuit annertuumik 

eqqartortalerpaat, tassa Tvikkut radiukkullu 

nutaarsiassani qaartartoq atometalik immap 

naqqanut kivisimasup pissutigalugu tamanna 

mingutsissimasinnaasoq. Atsaat tassani 

paasilerparput arlaatigut silaannarmi, immamiluunniit 

imaluunniit sumiikkaluartumi soqarsinnaasoq”. 


Taamatuttaaq piniagassat nappaatillit 

maluginiarneqarnerulersimapput: 

”Atsaat ukiut 5 – 10 kingulliit inuit iluamik uumasunut 

qanoq kinguneqarsimanersoq eqqartortalerpaat, 

piniartut puisinik innarlersimasunik pisaqartalernerat 

pissutigalugu”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Apersorneqartut oqaasii naapertorlugit, plutoniumimik 

mingutsitsinerup maluginiarneqarnerulernera 

paasissutissinneqarnissamik ilisimasaqarnerulernissamillu 

ujartuinerulersitseqataavoq. 

Mingutsitsinerup ulorianaatigisinnaasai 

pillugit paasissutissinneqannginneq, 

mingutsinneqarsimasumiinnerullu navianaatigisinnaasai 

pillugit, mianersoqquneqarsimannginneq danskinut, 

amerikarmiunut -oqartussaasunut tamanut 

tatiginnikkunnaarnermut assersuutaapput: 

”Qaqugukkuluunniit mianersoqqussutinik 

allagartaliisoqarsimanngilaq uaniikkuit ulorianarpoq. 

Inunnut mianersoqusissummik peqartariaqaraluarpoq, 

kisiat taamaaliortoqarsimanngisaannarpoq, 

uagullu maani najugaqartuusugut 

paasitinneqarsimanngilagut, allaat amerikkarmiut 


37

38 

danskillu uagutsinnut oqarsimanngillat”. (issuaaneq 


Ulorianartorsiortitaasinnaaneq pillugu 

paasissutissinneqarnerup naammaginanngissusia, 

apersorneqartut ilaata misigisani aalajangersimasoq 

tunngavigalugu ima oqaluttuaraa: 

”Eqqarsaatigilluinnartorujussuusimavakka 

(eqqaavissuarmi mingutsitsineq) uagut 

1992 – 93 upernaarsiortaratta tassani 

nunatoqarsuatta qanitaanni maani pinialuttarluta 

soorlu natsernik. Tamaani nukarlequterput 

pisuttuarsimagami maanaga amerikkarmiut uani 

raketiuteqarsimagamik uani tassa raketeqarfissuit 

tassa tamakkuninnga aavunga sungiusartarsimapput 

tassa meerara eqqaavikorsuaanni malissuup 

tamanna eqqaaveqarfissuaq sioraa samunga 

ingerlatilersimavaa tassa aggersimavoq tuaviorluni 

nukarlequterput aneersuarluni upernaakkut 

tamanna aputaajalersoq “ ataata qaartartorsuit 

uaniittut eqqaavikorsuanni qaartartorsuit taava” 

amerikarmiorsuasiit pikatassuupput. Tassa politiinut 

nalunaarutigivavut.. Tassa immaqa taamaattut 

qaartartuusut paasisimavaat politiit ornissimavaatigut 

tassa tamatumap eqqaanni pisunngilluinnaqqulluta”. 

Siornatigut navianartut navianarunnaarsimasutut 

isigineqalernerat eqqumiigineqarluni 

toqqissisimajunnaarutaasunut ilagitinneqarpoq: 

”Sooq ukiut amerlasuut qaangiutereermata 

navianaateqanngittutut oqaatigineqassava 

aallaqqaataanni navianartorujussuarmik 

oqaatigineqartartoq”. 

Taamaasilluni annertuumik ulorianaateqarsimasut ilumut 

ulorianannginnerulersimanerat nalornissutaavoq. 

Piniagassat peqqissusaat pillugu paasissutissiineq 

Paasissutissinneqannginnerup tatiginnikkuunnaarsitsinera 

toqqissisimajunnaarsitsineralu piniagassanik 

misissuinermut attuumassuteqarpoq. Apersorneqartut 

ilaannit ataatsimit ima oqaatigineqarluni: 

”Eqqaamaqqissaarpara puisip quuanik, 

qarasaaniit tinguaniillu misissoqqissaagassanik 

tigusisoqartoq taava piniartoq 400 kr. 

akilerneqassasoq puisilu niaquatigut aallaallugu 

toqunneqassasoq. […] qallunaaq tassaniippoq 


[…]. Aamma innuttaasunik ataatsimiititsinermi 

eqqaaneqarpoq. Ilaat eqqumiigisimavaat 

sooq suli misissueqqissaarnerup inernerinik 

tusartoqarsimannginnera, qangali pisimammat. Taava 

arlaatigut isertugaqartoqarsoralugu pasinninneq 

pilersitaasarpoq”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Piniagassanik misissuinerup inernerinik 

tusarliussinnginneq paasissutissanik 

isertuussinertut paasineqarpoq. Taamatullu uumasut 

nappaateqarnerannik tusarlerneqarnerup oqartussaasunit 

iliuuseqarfigineqannginnera- uumasullu amerlassusaasa 

allannguuteqarnerata misissuivigineqannginnera, 

soqutigineqanngitsutut misigilersitseqataavoq. Soorlu 

apersorneqartut ilaata ima oqaatigigaa: 

”Tassa nalunaarutigeqattaarsimagaluarparput (puisit 

meqqoqanngitsut) suusupagineqarluta immaqa 

tiguneqartarsimanngitsut”. 


Mingutsitsineq pillugu paasissutissat paasissutissiisunit 

assigiinngitsunit pissarsiaapput. Paasissutissiisut 

sumiiffimmi najugaqartunit tassaanerarneqarput: 

peqatigiiffik B-52, Kap York-ip radioa, innuttaasut 

ataatsimiitinneqartarneri nalinginnaasumillu 

oqaloqatigiittarnerit. Aaqqisuussaanerusumik 

paasissutissiisarfinnut tunngatillugu taaneqarput 

allakkianngorlugit nalunaarusiat, nuna tamakkerlugu 

tusagassiiviit samminninnerat, kiisalu Namminersorlutik 

Oqartussat ilisimatusarfiillu paasissutissiissutaat. 

Ukiut kingulliit qulit ingerlaneranni qinngornernik 

uloriarnatunik mingutsitsinerup sunniutaasalu 

sammineqaleriartorsimanerat, tamatumalu nassatarisaanik 

paasissutissanik ujartuinerulerneq, apersorneqartut 

oqaasiisa paasinarsisippaat. Apersuinermili tamatigut 

sammineqartartoq tassaavoq, paasissutissat 

pissarsiarineqarsinnaasimasut amigarlutillu 

paasiuminaannermikkut, paasissutissiisumut 

tatiginnikkunnaarsitsisarnerat. Paasissutissat pineqartut 

ilaatigut tassaapput sumiiffinni aalajangersimasuni 

angalanerup ulorianaateqarsinnaanera, 

qaartartut sisamaasimappata sisamaata pillugu 

paasissutissinneqarneq, mingutsitsinerullu piniagassat 

peqqissusaannut sunniutai. Taamatuttaaq ilisimasat 

iliuuseqarnermik malitseqartinneqannginnerat, 

ilisimasanillu isertuunneqartutut misigisimaneq, 

apersorneqartut ilaannut soqutigineqanngitsutut 

ataqqineqanngitsutullu misigilersitsisut, assersuutitut

taaneqarput. Taamaattoqarnera amerikarmiunut, 

danskinut Namminersorlutillu Oqartussanut 

tatiginnikkunnaarsitseqataavoq. 

Suut ernumanermik annikillisitsisinnaappat? 

Apersuinermi apersukkat arlallit Qaanaami innutaasut 

ernumannginnerulernissaannut siunnersuuteqarlutillu 

isumaliutersuuteqarput. Immikkoortumi matumani 

siunnersuutit taakku ernumassutaasut sumik 

patsiseqarnerannik paasissutisseeqataasumik 

nassuiarneqarput. 

Ataatsimut isigalugu apersoneqartunit arlalinnit 

soqutigineqarnissamik kissaateqartoqarnera 

Apersorneqartup ataatsip ima oqaatigaa: 

”Soorlu sumiginnagaasutut 

misigissanngikkaluarpugut taava soqutigineqarluta 

ilaa Avanersuarmi taanna nuannissagaluarpoq”. 

Piniagassat nappaatillit misissorneqarnerat 

Piniagassat sukumiisumik misissuivigineqarnerisigut 

amerlassusaasalu paasiniaavigineqarneragut, 

ernumassutit ilaat iliuuseqarfigineqarsinnaasut, 

apersuinerit takutippaat. Apersorneqartut ilaata 

laboratoriamik uumasut misissorneqarfissaannik 

pilersitsinissaq siunnersuutigaa: 

”Kissaatigineqarpoq laboratoriamik peqarnissaq pisat 

tamarmik misissorneqarsinnaassammata”. (issuaaneq 


Mingutsitsineq piniagassat ikilinerannut pisuunersoq, 

apersorneqartut ilaannut ersarinnerusumik 

paaserusunnarpoq. Apersorneqartullu ilaata tamanna ima 

oqaatigaa: 

”Uanga paaserusuppara nunarsuarmi innaq 

timmiaqarfik annerpaaq sooq najugaqartui 

affaannanngorsimasut. Uagut namminneq 

pisuunersugut – kitaa tamaat, uagut timmissanik 

annertuunik pisaqartarnerput imaluunniit 

nerisarisartagaat pissutaasinnaanersut”. (issuaaneq 


Apersorneqartunit allanit mingutsitsineq 

piniagassat peqqissusaannut sunniisinnaanersoq, 

taamaattoqassappallu qanoq isilluni tamanna 

pisinnaanersoq ersarissumik paaserusunnarpoq, 

tamatuminnga kissaateqarneq ilaqutariinnit ataasiakkaanit 

piniartumillu piniagassanik pinngitsuuisinnaannginnermut 

attuumassuteqarpoq: 

”Uanga isumaga malillugu iluassagaluaqaaq 

piniagassat misissorneqarnissaat. Tassa ilaqutariit 

ilaasa piniagassat kisiat isumalluutigimmassuk, 

kisiat aamma aappaatigooqarpoq ilumoorsimappat 

arlaannik qaffasittunik takussutissaqartoq, 

taava aamma Qaanaamiit avammut tunisassat 

eqqorneqassapput. Assut toqqissisimanassagaluarpoq 

piniagassat misissorneqartassappata”. (issuaaneq 


Piniagassat peqqissusaat pillugu ilisimasat 

peqqissutsimullu sunniutaat kisitsisit assersuutillu 

atorlugit takusassiareqquneqarput: 

”Uanga eqqarsaatigivara kisitsisinik skemanillu 

takorusullunga: ”Imatut imatullu annertutigisunik 

uumasoq plutoniumeqarpat imaluunniit 

arlaannik radioaktiveqarpat, qanoq uagutsinnut 

sunniuteqarsinnaanersoq. Uagummi imarmiunik 

nerisaqartuugatta”. […] Qanormi maanngaaneersunik 

(nuna mingutsinneqarsimasutut pasisaq) uumasup 

iloqutaannik nerisaqaruma, imaluunniit uumasut 

Qaanaamut anngussimappata. Taava tamanna 

ilunniilissava, qanorlu uannut sunniuteqassava”. 


Mingutsinneqarsimasorisami pisanik nerinermikkut inuit 

ataasiakkaat qanoq annertutigisumik mingutsitsinermit 

sunnigaanersut, peqqissusaannullu tamatuma qanoq 

sunniuteqarnera, kisitsisit titartakkalluunniit atorlugit 

assersuusiorneqarnissaa, ersarissumik kissaatigineqarpoq. 

Mingutsitsineq nappaallu imminnut qanoq 

atassuteqarpat? 

Mingutsitsinerup inunnut qanoq sunniuteqarsimanera 

sunniutaalu pillugit ilisimasaqannginneq, 

toqujaarpallaarnerup nappaatillu nassuiaruminaatsitat 

sumik patsiseqarsinnaanerannik isumaliulersitsivoq. 

Tamatumunnga ilanngullugu toqoreersunik 

ajutoorfiusimasup eqqaaniissimasunik- allanillu 

mingutsinneqarsimasunik qaninnguuisimasunik 

misissuinissaq kissaataavoq. Apersorneqartut ilaat ima 

oqarpoq: 

”Ilumut paasilluarusunnaqaaq tamakkua itinerusumik 

assut paaserusunnarpoq suminngaanniit nappaatit 

takkuttartut maani Avanersuarmi siulivut uku 


39

40 

angajoqqaavut sunarpiaq toqqutigisimaneraat 

ilumut tamaani 60iliinnatilluunniit ilat toqusarput 

napparsimallutik krafterlutik tartulullutik arlaatigut”. 

Mingutsitsinerup ullumikkut kingunerisaasa ersarissumik 

paasinissaat siulillu peqqissusaannut qanoq 

sunniuteqarsimanerat matumani pineqarput: 

”Kisiat inuit amerlaqaat taamanili ullumikkut tikillugu 

toqusimasut. Taakku misissugassasi toqukkut 

peerussimapput. Taava ilerrit assattariaqassapput 

misissorlugillu”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Apersorneqartut arlallit peqqissutsimik 

misissorneqarnissaa qilanaarinerarpaat plutoniumimillu 

qanoq annertutigisumik timimik akoqarnera 

paaserusullugu. 

Mingutsitsineq qanoq annertutigaa qanorlu isilluni 

siaruaattarpa? 

Mingutsitsinerup qanoq annertutiginera, qanorlu 

isilluni siaruaattarnera, tassaavortaaq paasissutissanik 

ersarissunik ujartuiffiusoq: 

”Mingutsitaasimaneq tamaani (nanua 

mingutsinneqarsimasutut pasisaq) annertooq 

paaserusussagaluarpara tamakkiisumik 

ilaannakuunngitsumik. Taannami qulakkeerlugu 

paasissallugu iluamik. Timmisartup nakkarnera 

sunniuteqarsimassaqaaq maani Avanersuarmi” 

Tamatumunnga atatillugu sumi isumannaatsumik 

angalasinnaanerup ersarissumik oqaatigineqarnissaa 

kissaatigineqarpoq: 

”Qanoq qinngornermik annertutigisumik taamani 

pisimanersugut, qanoq annertutigisumik 

qinngorneqarnersoq massakkut? Sumi angalanissaq 

isumannanngila”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Taamatullu ikerasammi Bylot Sund-imi immap naqqani 

qaartartut sisamaat kivisimasinnaanera mingutsitsinermut 

qanoq annertutigisumik sunniuteqarsimanissaa: 

”Soorlu qanoq sunniuteqarnersoq (qaartartoq) 

mingutsitsinersoq taakani ukiorpassuit tassani 

uninngasimammat. Soorlu tusannginnatsigu taamani 

qaqinneqarsimanersoq”. 


Sumiiffik piniarfigissallugu 

kajungernartunngorteqqinniarlugu qaatartut 

sisamaasimappata sisamaata peerneqarnissaa 

apersorneqartunit kissaataavoq. Tamanna 

anguneqarsinnaanngippat, mingutsitsinerup 

siaruaassimanera malinnaaffigineqarsinnaasariaqarpoq: 

”Peersinnaanngikkunikku malinnaatsitsigut 

maaniittugut uagut uuma mingutsinneqarnerata 

qanoq siaruariartortigineranik malinnaatsillisigut 

peersinnaanngikkunikku aammalu kisianni kissaat 

pingaarnerpaaq taassuma peernissaa (qaartartoq 

immap naqqani)”. 

Apersorneqartup tapiliullugu oqaatigaattaaq: 

”Toqqissisimallunga maaniissaguma uanga maani 

nuaqartutut toqqissisimassutigissavara taanna 

mingutsitaq qanoq mingutsitsitiginera ukiut tamaasa 

qanoq innera paasissutissiissutigineqartaraluarpat 

tassa uannut toqqissimanarnerugaluarpoq 

imaanngitsoq periarfisaarutereerlutalu 

paasitinneqarneq taanna pissusissamisuunngitsoq”. 

Ajutoornermut atatillugu utoqqartatik misigisaminnik 

oqaluttuartut tusartarsimallugit, apersorneqartut 

arlallit oqaluttuarput. Misigisat apeqqutinik 

akissutitaqanngitsunik ilaqartinneqarajupput, 

ullumikkullu ilisimasat tunngavigalugit apeqqutit taakku 

ilumoornerisa ilumuunnginnerisaluunniit paasinissaat, 

pisariaqartsinneqartoq oqaatigineqarpoq. Taamatuttaaq 

isertuussamik mingutsitsineqarpat tamatuminnga 

paasitinneqarnissaq pisariaqartinneqarpoq: 

”Uanga kissaatigaara tamanna radioaktive 

imaluunniit sunaagaluarnersoq, mingutsitsineq 

sunaluunniit sakkutooqarfiup eqqaani aamma 

siornatigut pisimasoq. Suna toqqorsimava, naluara 

suna misissorneqarsimanersoq, tamani tamaani 

toqqorsiveqarsimammat”. (issuaaneq danskit 


Paasissutissiineq pitsaasoq 

Apersorneqartut arlallit paasissutissat 

namminneq pisariaqartinneqarsorisamik, qanoq 

pissarsiarineqarsinnaanerannut siunnersuusiorput. 

Oqaatsitigut allakkiatigullu paasissutissinneqaatigaluni 

ilisimasalimmik aperineqarsinnaasumik 

peqataasoqarnissaa kissaatigineqarpoq. Allakkianngorlugit 

paasissutissatut atuakkat, ilisimatuussutsikkullu

nalunaarusiat, aammattaarli allakkiat naatsut 

allagarsiinertut isikkullit assersuutigineqarput. Oqaatsit 

atorlugit paasissutissiinermut assersuutitut taaneqarput 

Kap York-ip radioa aqqutigalugu innuttaasunillu 

ataatsimiisitsinerni paasissutissiinerit qaammarsaanerlu, 

Paarisa peqqinnissaqarfillu taaneqarputtaaq. 

Apersorneqartup ima nassuiarpaa: 

”Paasissutissanik piffissaq pitsaanerpaaq tassaavoq 

Kap York Radiua innuttaasunillu ataatsimiititsineq, 

aamma taava pisiniarfimmi allattoqarsinnaavoq 

kommunimut imaluunniit napparsimmavimmut naqitat 

aaneqarsinnaasut”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 

Paasissutissiinermi amerlanerpaat internet-imik 

atuinissamut periarfissaqannginnerat pissutigalugu, 

tamatuma kisimi isumalluutaasinnaannginnera arlallit 

oqaatigaat. Quppersakkanut atuarneqartanngitsunut 

taarsiullugit oqariartuutit isiginnaagassiaanerulersillugit 

- mingutsitsinerullu inunnut sunniutaasa titartakkat 

assilissallu- atorlugit nassuiarneqarnissaat, 

apersorneqartut ilaata siunnersuutigaa : 

”Peqqinnissaqarfik peqqinneq pillugu amerlasuunik 

atuagassianik peqartarput, kisiat atuarneqarneq 

ajorput […] Uanga kissaatigivara aggertoqarluni 

takussutissat assigiinngitsut atorlugit 

nassuiaasoqarnissaa. […] Uagut inuiaqatigiittut 

misigisaq tusarnaarnerlu atortaratsigit, Tamakku 

ilikkarneqartarput pinngortitami angalasuulluni. Suli 

tamanna uagutsinnut atuukkami, toqqaannartumik 

oqaluttuunneqaraangatta, atuagassiat pinnagit, 

nipinngasarput, taava qanoq susoqartarnerpoq. 

Immaqa nipinngasarput, atuagassianik 

tunineqarnermiit. Aammami nunarsuarmiittut 

orpiit nalligigakkit, aningaasarpassuit allamut 

atorneqarsinnaagaluartut”. (issuaaneq danskit 



Apersuinerni Qaanaami innutaasut qinngornernut 

ulorianartunut tunngatillugu ernumassutaannik 

annikillisitsisinnaasunik siunnersuuterpaaloqarpoq. 

Sumiiffinni aalajangersimasuni angalaarnerup 

navianarsinnaanera pillugu annertunerusumik 

paasissutissinneqarnissaq siunnersuutinut 

ilaavoq. Siunnersuut alla tassaavoq pisariaqarpat 

laboratoriamik pilersitsinikkut piniagassat sukumiisumik 

misissorneqarnissaat. Qaartartut sisamaasimappata 

sisamaata ikerasammi Bylot Sund-imi immap naqqanut 

kivisimaguni qanoq sunniuteqarnera qitiutillugu, 

mingutsitsinerup qanoq isilluni siaruaannera pillugu 

annertunerusumik paasissutissinneqarnissaq, 

apersorneqartunit arlalinnit taaneqarpoq. Kiisalu 

ajutoornerup nalaani maannalu pisut pillugit, 

ammanerunissaq ujartorneqarpoq. Pingaarnerpaatillugu 

mingutsitsinerup peqqissutsimut sunniutai 

sunniutigisimasaalu- mingutsitsinerup nappaatinut 

nassuiaruminaatsunut attuumassuteqarsinnaanerattaaq 

pillugit, ersarissumik paasissutissinneqarnissaq 

tamanit kissaatigineqarpoq. Mingutsitsinermik 

eqqugaasimasut amerlanersaat ullumikkut toqukkut 

qimagutereersimammata, taakkuttaaq timaasa 

misissorneqartariaqarnissaat taaneqarpoq. 

Apersorneqartut akornanni paasissutissanik 

ingerlatitseqqittarnermut iliuusissanik naapertuuttunik 

siunnersuuteqartoqarpoq. Allakkianngorlugit 

paasissutissat kisimik isumalluutaasinnaanngitsut, 

oqaatsilli atorlugit saaqqummiinerup saniatigut 

ilisimasalimmik aperineqarsinnaasumik peqataatitsineq, 

arlalinnit tikkuarneqarpoq. Sumiiffimmi radio imal. 

innuttaasunik ataatsimiisitsisarneq paasissutissiinermi 

periarfissaqqissutut arlalinnit taaneqarpoq. 

Siunnersuut tigussaasoq tassaavoq paasissutissat 

isiginnaagassianngorlugit ingerlateqqittarnissaat 

ass. titartakkat kisitsisillu atorlugit ulorianaatinik 

naliliinerit. Ikittuinnaat periarfissaqarnerat pissutigalugu, 

internet atorlugu paasissutissiisarnerup kisimi 

atorneqannginnissaa, apersorneqartut arlallit oqaatigaat. 

Kina ernumava? 

Qaanaami innuttaasut akornanni ernumassutaasut 

nassuiarnissaat, misissuinermi siunertaavoq. Taamaammat 

innuttaasut ilaat qinngornernik ulorianartunik 

ernumassuteqanngitsut pillugit annikitsuinnarnik 

paasissutissaqarpoq. Inuit apersorneqarlutik 

oqaloqatigineqartut nalunaarusiamilu issuaavigineqartut, 

Qaanaami innuttaasut akornanni immikkoorutilittut 

taasariaqarput. Apersorneqartut akornanni arlalitsigut 

maluginiassallugit pingaarutilinnik assigiinngissuteqarpoq. 

Ernumassuteqarnerpaat tassaapput ajutoornermik 

nalaanneqarsimasut saleeqataasimasullu imal. 

ajutoorfiup eqqaaniissimasut tamatumaluunniit 

nalaani najugaqarsimasut. Kiisalu inuit piniarnermik 

inuuniutillit, inuit nappaatillit inuillu ilaquttaminnik 

napparsimasortaqarsimasut ernumassuteqarnerusut, 

apersuinermi paasinarsivoq. Apersorneqartuni 


41

42 

allani ernumassutit ukiuni kingullerni pilersuupput, 

mingutsitsineq tamatumalu ullumikkut kingunerisaanut 

tunngasuullutik, allanili 1968-mi ajutoornermut atatillugu 

pisunut attuumassuteqarlutik. Ernumassutit eqqarsaatillu, 

inuit ilaasa ulluinnarni inuunerannut annertuumik 

tiguaapput, allanullu mingutsitsineq oqallisaaleraangat 

uumasunilluunniit nappaatilinnik pisaqartoqaraangat, 

takkuttarlutik: 

”Imarsuunngitsoq uanga inituutut isiginngitsorigiga 

(mingutsitsineq) soorunami eqqartortarparput 

taakani qanoq mingutsitaaneq taanna qaartartoq 

ataaseq suli qaqinneqanngitsoq taanna soorunami 

isumaliutigisarpara”. 

Apersorneqartut mingutsitsinermik 

ernumassuteqanngitsunik ataasiakkaanik ilaqarput. 

Misissuinermi taama ikitsigisunit peqataaffigineqartumi, 

taakku suna ilisarnaatigigaat tamakkiisumik 

nassuiaateqarfiginissaa ajornarpoq, apersuinernili 

erserpoq tassaasut inuusuttut piniarnermik 

inuussutissarsiuteqartuunngitsut. Apersorneqartut ilaat 

naapertorlugu inuusuttut meeqqallu siunissami periarfissat 

unammilligassallu pingaartinneruaat: 

”Uanga imatorsuaq eqqarsaatigineq ajorpara, 

annerusumik eqqarsartarpunga pisoq 

pisimavoq. Tassa kisimi ajuusaannarpoq 

sorianneqarsinaanngimmat. Uanga taamatut 

eqqarsartarpunga. Soorunami piniartunut 

uggornarpoq. Allamik qanoq oqaatigissavara. 

[…] Tusarneq ajorparput eqqartorneqartarnera 

(meeqqanit) tamanna pisimasoq, pinngitsaalillugit 

nuutsitaasimasullu, tamakkiisumik isigalugu 

eqqartorneqarneq ajorput. Annerusumik inuunertik 

siunissartillu eqqarsaatiginerusarpaat”. (Issuaaneq 

danskit oqaasiiniit nutsigaq) 

Inuusuttuni ernumassutit tassaanerusarput utoqaanerusut 

eqqartuinerisigut qaffatsinneqartartut: 

”Tamanna eqqartorneq ajorpaat, tamanna 

oqallisigineq ajorpaat annerusumik ulluinnarni 

pisut isiginiarneqartarput. Kisiat annerusumik 

angajoqqaama peqataat imaluunniit kinguaariit 

siulliit. Takkuunerupput pisimasumik eqqartuisartut. 

Uagut tamanna annerusumik eqqartorneq 

ajorparput, uagummi halvfjerdsikkut naalerneranni 

inngunngortuugatta”. (issuaaneq danskit oqaasiinit 

nutsigaq) 


Apersorneqartoq nangilluni ima itisilerivoq: 

”Uanga pisimasoq ikinngutinnut eqqartorneq 

ajungajappara. Atsaat angajoqqaat eqqartoraangassuk 

tusartarpara. […] imaluunniit tusagassiuutikkut. Kisiat 

sammisatut oqallisigineqarneq ajorpoq”. (issuaaneq 


Sooq inuit ilaat ernumanersut sunalu ernumassutigineraat 

pillugu apeqqummut, apersorneqartut ilaat ima 


”Naluara suna immaqa imminnut ernumanartartut 

naluara suna pillugu taamaattartut uanga 

ernumassuteqannginnama taakaniissimagaluarluta 

naluara suna pillugu taamaattartut suna 

ernumagisimanerpaat immaqa angerlarseraluarlutillu 

taakunga (Uummannaq) [...] Toqu tungaanut 

soorunami ingerlasussaavugut tamatta toqup 

tungaanut ernumassutissaqanngilagut”. 

Inerniliineq apersorneqartullu 

oqaasiinik eqikkaaneq 

Timmisartorsuup qaartartunik usisup B-52-ip 1968-imi 

Pituffiup eqqaani nakkarneranut atatillugu, plutoniumimik 

mingutsitsinermut attuumassuteqartillugu, Qaanaami 

innuttaasut akornanni ernumassutaasut peqiilliuutaasullu 

paasisaqarfiginissaat, apersuinikkut ilisimatusarnermi 

matumani siunertaavoq. Misissuinermi inuit 23-it 

eqqarsaataat misigisaallu itisilerlugit paasisaqarfiginerat, 

apersorneqartut timikkut tarnikkullu inissisimanerannut 

paasissutisseeqataavoq. Siuliani nassuiaatit matumanilu 

eqikkaaneq allaaserinnittunit isumalersugaanani, 

apersorneqartulli namminneq isumaannik tunngaviqartutut 

isigineqassaaq. 

Avanersuarmi innuttaasut peqqissusaannik 

misissuinissap annertuup, apersuinikkut misissuineq 

una immikkoortuisa siullersaraat, tamatuma saniatigut 

Qaanaami, Siorapalummi, Moriusami Qeqertamilu 

innuttaasunik misissuineq-, Avanersuarmi innuttaasut 

tamarmik immikkut misissorneqarnissamik 

neqeroorfigineqarnissaat-, taamatullu toqusoqakulaneq 

kræftillu nappaatigineqarnera pillugit nalunaarsukkanik 

misissuineq ilaapput. Innuttaasunik misissuinissamut 

piareersaateqarnermi naapertuuttunillu apeqqusiornermi, 

apersuinikkut misissuineq isummersueqataavoq.

Misissuinermi matumani paasisat inuit 23-it, tamarmik 

aalajangersimasumik Qaanaamut attuumassuteqartut 

najugaqartulluunniit apersorneqarnerisigut 

pissarsiarineqarput. Apersorneqartut amerlanersaat 

peqataajumallutik namminneq nalunaartuummata, 

sammisamut immikkut soqutiginnittutut 

naatsorsuuttariaqarput. Taamaammat apersorneqartut 

oqaasii Qaanaarmiut tamarmik isumaannut 

naapertuuttuusariaqanngillat, taamaattorli arnaassuseq, 

angutaassuseq qassinillu ukioqarneq eqqarsaatigalugit, 

innuttaasunut tamakkiisumik sinniisuusutut 

taasariaqarput. 

Ajutoornermik nalaanneqarsimasuni saleeqataasimasuni 

imal. tamatuma kingorna nakkarfiup eqaaniissimasuni 

najugaqarsimasuniluunniit ernumaneq annertunerusoq, 

apersuinerni erserpoq. Piniartuunermik 

inuussutissarsiuteqarneq imal. nassuiaruminaatsumik-, 

ajorunnaarsinneqarsinnaanngitsumilluunniit 

nappaateqarnermik-, ilaquttanilluunniit 

napparsimasunik nalaataqarsimasut, apersorneqartuni 

ernumassuteqarnerartuupput. Apersorneqartut 

arlallit oqaasii naapertorlugit, innuttaasut akornanni 

ulluinnarni plutonium-ip qinngornerisa ulorianartut 

mingutsitsinerannik ernumassuteqanngitsunittaaq 

inoqarpoq. Taakkuunerupput kinguaariit inuusuttaat, 

siunissami periarfissat mingutsitsinermiit 

pingaartinnerullugit eqqarsaateqartut. 

Inuusuttulli ataasiakkaat utoqqartatik sinnerlugit 

ernumassuteqarnertik oqaatigaat. 

Apersorneqartut oqaasii naapertorlugit, Qaanaami 

innuttaasut ernumassutaat pillugit sammisat arfinillit 

immikkut tamarmik pissutsinik assigiinngitsunik 

paasinninnissamik ersersitsisut pilersinneqarput. 

Mingutsitsisuusinnaasut 

Apersorneqartut ilarpaaluisa qinngornernik 

ulorianartunik mingutsitsineq kisiat ernumassutiginagu, 

Pituffiup eqqaavianit imartaminnilu saffiugassanik 

arrortikkuminaatsoqarnera aamma ernumassutigigaat, 

misissuinermi paasinarpoq. Qaartartup sisamaata 

ikerasammi Bylot Sund-imi immap naqqanut kivisimanissaa 

eqqaanilu immammik mingutsitsisimanissaa, 

apersorneqartut arlallit ernumassutiginerarpaat. 

Kiisalu amerikarmiut sermersuarmi qimataannit 

mingutsitsisoqarsimasinnaanerata nalornissutaanera, 

apersorneqartup ataatsip oqaatigaa. Ataatsimut 

isigalugu mingutsitsinerup qanoq isilluni- pingaartumik 

imaanut siaruaassinnaanerata nalornissutaanera, 

ernumassutaanerpaanut ilaavoq. 

Mingutsitsinerup aqqusaartugai 

Immikkoortoq mingutsitsinerup suminngaanneerfiini 

qinngornerit ulorianartut inunniilersarnerat 

pillugu paasinnittariaatsimut takorluukkanullu 

tunngassuteqarpoq. Qinngornerit ulorianartut suuneri 

taamaammallu qanoq isillutik inunnut pisarneri, 

apersorneqartuni arlalinni nassuiaruminaatsinneqarpoq. 

Mingutsitsinermut aput, imeq, silaannaq, pujoralak kiisalu 

piniagassat aqqutaasarput. Kingulleq apersorneqartunit 

arlalinnit isumaqataaffigineqarpoq. Piniagassanik 

nappaatilinnik puisaagajunnerusunik meqqoqanngikkunik 

ilumikkut pisatai nappaateqarfiusunik pisaqartarneq, 

apersuinerni arlaleriarlugu taaneqarpoq. Mingutsitsinerup 

piniagassat aqqutigalugit Qaanaamut anngunnissaa, 

apersorneqartut ataasiakkaat ernumassutigaat. 

Nappaatit nappaammullu 

ersiutit mingutsitsinermut 


Amerluutit tassaapput apersorneqartut amerlanersaannit 

plutonium-ip qinngornerinit ulorianartunit 

patsiseqarsorisaasut. Tamatuma saniatigut nappaatit 

nalinginnaasumik atugaasut amerlasuut, nappaatit 

sumik patsiseqarneri ilisimaneqanngitsut toqujaarnerlu, 

apersorneqartut arlallit qinngornernik ulorianartunik 

sunniivigineqarsimanermik nassuiaaserniartarpaat. 

Nappaateqalernerit arlallit, ajutoornerup kingorna 

saleeqataasunut imal. piniartunut, timmisartorsuup 

qaartartunik usilluni nakkarfiata eqqaani piniartartunut 

piniartartuusimasunullu attuumassuteqartipaat. 

Peqqinnissaqarfimmeersunilli apersuineq naapertorlugu, 

nappaateqarnerup plutonium-ip qinngornerinik 

ulorianartunik patsiseqarsinnaasorineqarnera 

annikitsuinnaavoq. 

Mingutsitsinerup kingunerisaanik ileqqunik 

allannguineq 

Timmisartorsuup nakkarfiata eqqaani piniariaatsit 

ukiuni kingullerni allanngorsimanerat, apersorneqartut 

arlallit tikkuarpaat. Nakkarfiup eqqaata piniarfissatut 

aalisarfissatullu ikinnerusunit atorneqalernera, 

plutonium-ip mingutsitsineranik piniagassallu 

nappaatillit ernumassutaanerannik patsiseqartoq, 


43

44 

arlallit tikkuarpaat. Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata 

allannguuteqarneranik patsiseqartumik, illoqarfimmi 

periarfissat annertusinerat piniartullu inuusunnerusut 

illoqarfigisamik ungasinngisaani piniarumanerunerat, 

nassuiaatigineqarputtaaq. Kiisalu sumiiffimmi 

pineqartumi sikup saalinera angallavigissallugulu 

navianarsinera, piniartuunerup navianarnerulerneranut 

taamaasillunilu kajungernarunnaarneranut pisooqataavoq. 

Apersorneqartunit arlalinnit nerisarisartakkanik 

allannguineq mingutsitsinermik patsiseqartinneqarpoq. 

Apersorneqartut allat mianersortumik pissuseqarfiginnittut, 

ilaasa piniakkat mingutsitaasimasinnaasorisameersut 

nerisariunnaarsimavaat. Piniartut peqatigiiffianni 

siulittaasup mingutsinneqarsimasorisami pisanik 

nerinnginnissaq inassutigaa. Assersuutissaqarportaarli 

apersorneqartut akornanni mingutsitsinermik 

ernumassuteqarnermiit, pisaqarsinnaaneq 

pingaanerutillugu nerisartakkaminnik 

allanngortitsisimanngitsunik. 

Paasissutissiineq, attaveqatigiinneq 


Paasissutissat suut pissarsiassaanerat, suminngaanniit 

qanorlu isillutik oqariartuutaasarnerat, apersuinerni 

tamani sammineqarpoq. Paasissutissinneqanngitsutut 

misigisimaneq –kiisalu paatsuunganartumik 

paasiuminaatsumillu paasissutissinneqarneq, 

ajutoornerup kinguninngua ullumikkullu – apersorneqartut 

akornanni- ernumassuteqarnermik tatiginninnginnermillu 

oqariartuummik paasinninnissamut pingaaruteqarput. 

Avataanit ataqqineqanngitsutut -ilaatigut paasissutissanik 

pingaarutilinnik isertuunneqartutut misigisimanermik 

patsiseqartoq, mingutsitsinerullu ulorianaatigisinnaasai 

pillugit, innuttaasut paasissutissinneqarsimanngitsut, 

apersorneqartut ilaat isumaqarput. 

Suut ernumanermik anniikillisitsisinnaappat 

Mingutsitsinermut tunngatillugu ernumassutinik 

annikillisitsisinnaasunik amerlasuunik apersorneqartut 

siunnersuutissaqarput. Mingutsitsinerup 

siaruaassimanera- kiisalu qaartartut sisamaat 

kivisimassappat taassuma avatangiisinut 

mingutsitsinera pillugit, ersarissumik tamakkiisumillu 

paasissutissinneqarnissaq, ujartorneqartut ilagaat. 

Apersorneqartut arlallit isumaat naapertorlugu 

Plutonium-ip inuit uumasullu peqqissusaannut sunniutai 

pillugit ersarissumik oqariartuuteqartoqarpat- kiisalu 

avatangiisinik, inunnik uumasunillu misissuinerit pillugit 


ersarissumik oqariartuuteqartoqarpat, tamanna Qaanaami 

innuttaasunut eqqissisaaqataasinnaavoq. Tigussaasutut 

kissaataavoq piniagassanut laboratoriami sukumiisumik 

piniagassanik misissuineq. Allakkiat saniatigut 

oqaatsit isiginnaagassiallu, soorlu qalipaatilinnik 

paasissutissiinerup ingerlanneqartarnissaa, tamatumalu 

saniatigut paasissutissiinermi sunniuteqarsinnaasut 

soorlu titartakkat kisitsisitallit immikkullu ilisimasalimmik 

aperisassaqarnissaq, apersorneqartuni tamani 

kissaataapput. Amerlasuut qarasaasiakkut internetimik 

atuinissamut periarfissaqanngimmata, tamatuma 

kisimiitillugu paasisssutissiivittut atornissaa 

innersuusutigineqanngilaq. 

Misissuinerup Avanersuarmi 

peqqissutsimik misissuinermut 

pingaaruteqarnera 

Matumunnga tulliullugu innuttaasunik misissuinissamut 

apeqqusiornermi, apersuinikkut misissuineq 

isummersueqataavoq. Inuit ataasiakkaat qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaanerisa 

annertussusaa aalajangiiviginiarlugu, 

mingutsinneqarsimasutut pasisamiinnerup akulikissusia 

sivisussusialu pillugit ilaatigut apeqquteqartoqassaaq. 

Kiisalu nappaat suussusersiniarlugu qinngornernillu 

ulorianartunik sunnigaanermut attuumassuteqarnersoq 

paasiniarlugu, amerluutit assilineqarneri misissuinermut 

ilanngunneqassapput. Timip plutonium-imik akoqarnerata 

misissorneqarnissaa apersorneqartut arlallit 

kissaatigaat. Misissuineq taanna inuit ataasiakkaat 

peqqissusaannik misissuinermut ilaatinneqassaaq. 

Allakkiat, oqaatsit isiginnaagassianngorlugillu 

suliat iluaqutigalugit- misissuinermilu peqataasunik 

ilisimatuunik oqartussaasunillu aperisaqarsinnaallutik, 

innuttaasut ersarissumik akissuteqarfigineqarnissamik 

pisariaqartitsinerat, apersorneqartut oqaatsimikkut 

ersarissisippaat. 

Ilisimatuut nassuiaataat 

Siuliani apersuinerni paasisat ataatsimut katersorlugit 

sammisanut assigiinngitsunut immikkoortiterlugit 

misissorlugillu paasiniaavigaagut. Sammisat pingaarnerit 

ilaat, 1968-imi ajutoornerup kingorna ataatsimut 

innuttaasut atugarisaminnik paasinninnerannut 

tunngaviusut nassuiaateqarfigissavagut. Apersuinermisulli 

peqataasut oqaluttuaat misigissutsinik aallaaveqarput-

taamatuttaaq paasissutissat pigineqartut, ilaatigut 

apersuinerit pisortatigoortumillu allakkiat tunngavigalugit 

nassuiaatit, ilisimatuut namminneq naliliinerigaat 

erseqqiissaatigineqassaaq. 

Qaartartut sisamaat 

Apersorneqartut arlallit isumaat naapertorlugu 

ikerasammi Bylot Sund-imi immap naqqanut qaartartut 

sisamaat kivisimavoq, tassanngalu qinngornernik 

ulorianartunik mingutsitsineq aniarusaarluni. Qaartartut 

sisamaasimanerat taasumalu peerneqarsimannginneranik 

isumaqarneq arlaleriarluni pisortanit akerlilerneqartarpoq, 

kingulermik 2009-mi Dansk Institut for Internationale 

Studier (DIIS)-ip misissuinerani, nalunaarusiami 

ima atserneqarsimasumi: ”Marskalstaven – 

Qaartartoqanngilaq, qaartartoqarsimanngilaq, 

qaartartumillu ujaasisoqanngilaq”. Taamaakkaluaq 

allanngortitaassaanngiusattumik taama isumaqartoqarpoq. 

Misissueqqinnissaq ajornassaaq kissaatiginaranilu, 

pisortalli innuttaasunut ersarissumik oqariartortariaqarput. 

Nerisat mingutsitaanerat 

Avanersuarmi avatangiisit assigiinngitsutigut 

mingutsinneqarput, taakkulu tupinnanngitsumik 

innuttaasut eqqarsaataanni akuleriissinneqarput. 

Mingutsitsinerit assigiinngitsut, qanoq isillutik 

timimiilersinnaanerat qanorlu isillutik peqqissutsimik 

sunniisinnaanerat pillugit sukumiisumik 

paasissutissiisoqartariaqarpoq. 

1. Timmisartorsuup B-52-ip plutonium-imik 

qaartartuliamik usilluni nakkarfiata eqqaa 

imaq nunamilu sumiiffiit ilaanni annikitsuni 

avatangiisit ilanngullugit mingutsinneqarput. 

Plutonium silaannarmi pujoralammut akulilullugu 

najuussorneqarsinnaavoq pingaartumillu puakkut 

kræfteqalissutaasinnaalluni, maannamulli 

nunami uuttortaanerit naapertorlugit, 

pujoralannut akuliullugu inuit plutonium-imik 

najuussuisinnaanerat annikitsuinnaasutut 

nalilerneqarpoq. Plutonium piniagassat timaannut 

taasarialimmik sunniunneq ajorpoq, taamaammallu 

immami uumasut aalisakkallu aqqutigalugit 

mingutsitsisoqarsinnaanani. 

2. Kalaallit Nunaata avataani imaq kviksølv-imik 

”arrortikkuminaatsunillu uumassusilinneersunik” 

naalisarlugit POP-inik taaneqartartunik 

mingutsinneqarsimavoq. Mingutsitsineq 

taanna nerisaqatigiinni annertusiartortarpoq 

immallu miluumasuisa neqaanni orsuinilu 

annertoorujussuanngorsinnaasarluni. Kviksølv 

POP’-illu pingaatumik naartunut ajoqusiisinnaasutut 

pasineqarput. Avanersuarmi pissutsit Kalaallit 

Nunaata sinnerani pissutsinit allaanerungaanngillat, 

taamaattorli immammi miluumasunik 

inuussuteqarnerup annertunerunera pissutigalugu, 

qulaani pineqartunik mingutsitsinerup 

annertunerunissaa naatsorsuutigisariaqarpoq. 

Tamanna innuttaasut peqqissusaannik 

misissuinermut ilanngullugu paasiniaavigineqassaaq. 

3. Kiisalu Pituffimmi ilaatigut POP-inik mingutsitsinerup 

sumiiffiup avataanut siaruaassimanissaa 

ilimanaateqanngilaq, mingutsitsinerulli 

annertussusaa siaruaassimaneralu pisortanit 

nakkutigineqartariaqarpoq. 

Nappaataasartut allanngornerat 

Allakkiat innuttaasut peqqissusaannik misissuinissami 

politikkikkut tunuliaqutaasut, aammali ilaatigut 

apersuinitsigut 1960-ip kingorna Avanersuarmi 

nappaataasartut allannguuteqarsimanerat 

maluginiarneqarpoq. Tamanna qularnaatsutut 

oqaatigisariaqarpoq, nappaataasartulli 1960ip 

kingorna nuna tamakkerlu allannguuteqarput. 

Nakorsaaneq pillugu ilisimatusaatini taama 

allassimasoqanngikkaluaq, nalinginnaasumik 

nappaatit Avanersuarmi plutonium-ip qinngornerinik 

mingutsitsinermut mingutsitsinermulluunniit allamut 

attuumassuteqartinneqarajupput. Nunap sinnerani 

nappaataasartut Avanersuarmilu nappaataasartut 

assigiinngissuteqarnerannut apeqqut, Avanersuarmi 

innuttaasut peqqissusaannik misissuinermi 

akissutissarsiffigineqassaaq. 

Amerluutit annertuumik atugaanerat immikkut 

oqaatigineqarmat, taakku innuttaasunik misissuinermi 

immikkut ilaatinneqassapput. Peqataasut 

maanna amerluutaat immikkut ilisimasalimmit 

naliliivigisassanngorlugit assilineqarput. 

Paasitinneqannginneq 

Ilisimatusartut oqartussallu Qaanaamukarlutik 

misissuigunik aaversinnerit allallu 

aallaruttaraat, misissuinerillu inernerinik 

innuttaasut oqaluttuutinngisaannaraat, 

paasinnittariaasaavoq nalinginnaasoq. Paasisat 

tamanit pissarsiarineqarsinnaanngorlugit 


45

46 

allakkiatut innuttaasunillu ataatsimiisitsinerni 

saqqummiunnerisigut, annertuumik iliuuseqarneq 

eqqarsaatigalugu, tusagaq pakatsinarpoq. 

Taamaattoqannginneraagaluaq misissuinerit 

inernerinik innuttaasunut paasissutissiisoqarsimasoq, 

ilaatigut uppernarsineqarsinnaasarpoq. soorlu 

allakkianngorlugit paasissutissanik innuttaasut 

ujartugaannik ersersitsisunik peqareersartoq. 

Taamaattorli innuttaasut paasissutissinneqanngitsutut 

misiginerat apeqquserneqarsinnaanngilaq, taamaammat 

ilisimatusartut oqartussallu siunissami attaveqatigiinnerup 

pitsaanerulersinnissaa anguniartariaqarpaat. 

Innuttaasunik ataatsimiisitsinertut Kap York-illu radio-a 

aqqutigalugu-, oqaatsit atorlugit innuttaasunullu 

naleqqussakkanik naqitanik saqqummersitsinikkut 

oqariartuuteqartoqassaaq. Nittartakkakkut soorlu www. 

thulesundhed.dk tamanut takusassiineq naammanngilaq. 

Ilumoortoq isertuussaq 

Pisortanik taakkulu aallartitaannik: amerikarmiunik, 

danskinik Namminersorlutik Oqartussanik, 

ilisimatusartunillu tatiginninnginneq annertooq, 

apersuinerni amerlasuuni oqaatigeqqinneqartarpoq. 

Paasissutissanik suli isertuussisoqartoq apersorneqartut 

ilarpaalui isumaqarput. Pisortat paasissutissanik 

isertugaateqassappata, ilisimatusartutut 

taakku takunissaannut periarfissaqanngilagut, 

taamaammallu isertugaqarneraaneq ilumoortuunersoq 

oqaatigisinnaanagu. 1968-imili ajutoorneq 

1953-milu pinngitsaalisaalluni nuutsitaaneq 

Avanersuarmiullu ukiut kingulliit 60-it atugarisimasaat 

immikkoortinneqarsinnaanngillat. 


Ataqqinnissuseqannginneq 

Immikkoortinneqartutut, pisortanit ataqqineqanngitsutut 

Avanersuarmilu innuttaasutut ass. Qallunaat Nunaanni 

innuttaasutulli pineqanngitsutut, apersorneqartut arlallit 

misigisimapput. Inuttut naligisatut isigineqanngitsutut 

misigisimaneq, uagut tungitsinniit isigalugu, 1953-imi 

pinngitsaalisaalluni nuutsitaanermik aallaaveqarpoq. 

Inuttut namminermut, ilaquttanut inoqatinullu 

tunngaviusumik isiginnittariaatsip, ajornanngitsumik 

avatangiisinut isiginnittariaatsimik sunniisarnera, 

ilaatigut paasissutissinneqannginnermut ilumoortunillu 

isertuunneqarnermut misiggarissisitsisarput. 

Apersuinerit, ajutoornerup Qaanaarmiunut eqqarsaatitigut, 

ernumassutitigut peqqiilliuutitigullu aalajangersimasutigut 

qanoq kinguneqarsimanerinik, paasisaqarnerunermik 

kinguneqarput. Qanoq iliuuseqarnikkut ernumassutaasut 

annikillisinneqarsinnaanerat pillugu, apersorneqartut 

siunnersuuteqarputtaaq. Neriuutaavoq misissuineq, 

innuttaasut eqqarsaataat misigisaallu pillugit 

ammanerulersitseqataanermigut, ernumassutinik 

annikillisitsisinnaajumaartoq. 

Avanersuarmiut oqaluttuarisaanikkut annertuumik 

eqqorneqartutut misigisimappata eqqumiiginngilarput, 

peqqissusaannillu misissuineq pissutsinik 

pitsanngortitseqataalaarsinnaassasoq neriuutigaarput: 

”Tassa taanna toqqissiallannassagaluaqaaq taanna 

paasinarsisuuguni toqqissisimanannginnami 

eqqarsarnarami aamma peqqinnannginnami 

inuttut, sunaana taamatut inuit toqqutigisaraat 

eqqarsarnarpoq tarnikkut peqqinnanngilaq”.

Avanersuarmi toqusartut kræftillu 

nappaataanera 

Peter Bjerregaard, Anni Brit Sternhagen Nielsen aamma Knud Juel 

Aallaqqaasiut 

Siornatigumut naleqqiullugu 1968-ip kingorna 

Avanersuarmi innuttaasut akornanni nappaataasartut 

allanngorluinnarsimanerat- ilaatigut kræftimik 

nappaatillit amerlisimanerat, Avanersuarmi 

innuttaasunit Inatsisartunillu (Namminersornerullutik 

Oqartussat 2006) saqqummiunneqarpoq. 1968 

sioqqullugu paasissutissanik amigaateqarnera 

pissutigalugu, 1968-imiit 2007-ip tungaanut toqusartut 

amerlassusaasa allannguuteqarsimasinnaanerat-, 

nalinginnaasumik- kræftimillu toqquteqartut kræftillu 

suugaluup nappaatigineqarnera-, puakkut kræfteqarneq 

qinngornernillu ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

kræfteqalerneq, taamatullu Avanersuarmi pissutsit 

Kalaallit Nunaata sinnerani pissutsinit allaassuteqarnersut- 

paasiniarnissaat matumani siunertaavoq. Paasiniaaneq 

nuna tamakkerlugu toqqutaasartunik - kræftimillu 

Misissuiffigisat Assersuussassat 

Moriusami misissuivigineqartut. Januaarip 21-aniit 

1968 decembarip 31-ata 2007 tungaanut Moriusami 

najugaqartutut nalunaarsimasimasut. 

Taakku tamarmik innuttaasunik- kræftimillu 

nappaatilinnik nalunaarsuiffik tunngavigalugit immikkut 

malinnaaffigineqarlutik, Kalaallit Nunaanni Qallunaat 

Nunaannilu toqqutigineqartunik misissuivigineqarput (inuit 

280-it). 

Moriusami agguaqatigiissitsineq. Inuit Moriusami 

najugaqartut (ukioq taanna) (agguaqatigiissillugit inuit 57it 

ukiut tamakkerlugit). 

Avanersuaq. Avanersuaq Kommuniusimasumi (Qaanaaq, 

Savissivik, Qeqertat, Moriusaq, Siorapaluk) innuttaasut 

tamakkerlugit (agguaqatigiissillugit inuit 766 ukiut 

tamakkerlugit). 

nappaateqartunik nalunaarsuisarfiit aallaavigalugit 

ingerlanneqarpoq. 

Siusinnerusukkut timmisartorsuup B-52-ip ajutoorneranut 

atatillugu, Pituffimmi timmisartoqarfimmi sulisut 

toqusartut kræftimillu nappaatillit pillugit misissuinerit 

arlallit ingerlanneqartarput. Misissuinerni taakkunani 

toqqutaasartut ilaannik kræftimillu nappaatillit, 

qallunaanut naleqqiullugit amerlanerugaluit, ajutoorneq 

sioqqullugu timmisartoqarfimmi sulisuusimasunut 

naleqqiullugit allaassuteqanngillat, kiisalu qinngornernik 

ulorianartunik patsiseqartumik nappaataasartut 

allannguuteqarsimanissaat ilimanaateqarani (Juel 1992, 

1994, 1995, 1996; Juel allallu 2005; Storm 1987, Storm 

aamma Engholm 1993). 

Qaasuitsumi nunaqarfiit. Avanersuaq pinnagu Qaasuitsup 

Kommuniata nunaqarfiini innuttaasut (agguaqatigiissillugit 

inuit 4516-it ukiut tamakkerlugit). Taakku 

inuuniarnermikkut atugaat Avanersuarmiut atugaannut 

qaassiitigut assingussuteqarput. 

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu. Kalaallit Nunaanni 

innuttaasut tamakkerlugit (agguaqatigiissillugit inuit 

45.862 ukiut tamakkerlugit). 


47

48 

Nunaqarfik timmisartorsuup nakkarfianut qaninneq 

tassaavoq Moriusaq, Namminersorlutillu Oqartussat 

kissaataat naapertorlugu tassani innuttaasut 

immikkut misissorneqarput. Moriusamili inuit 

ikittunnguummata naatsorsueqqissaarnermi 

kisitsisit pingaarutaat annikitsuinnaammat, 

Avanersuarmiut tamakkerlugit misissuiviginiarneqarput. 

Qaasuitsup Kommuniata nunaqarfiini najugallit- 

nunattalu inui tamakkerlugit assersuussassatut 

toqqarneqarput. Tassa eqqartorneqarpoq toqusarnerit 

kræftimillu nappaateqalersartut innuttaasunit 

tallimanut immikkoortitanit misissueqqissaarneq 

ataani allasimasoq malillugu. Moriusami 

misissuivigineqartut eqqartorneqaraangata, ima 

paasineqassasoq inuit tamarmik qaqugukkulluunniit 

Moriusami najugaqarsimasut, taavalu Moriusami 

agguaqatigiissitsineq pineqarpat ima paasineqassasoq 

inuit piffissami aalajangersimasumi Moriusami 

najugaqarsimasut. 

a Kommunit aggornerisa iluanni 

b 1998 minillugu, illoqarfinni nunaqarfinnilu toqusunik nalunaarsuineq amigaateqarmat. 


Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut kisimik- 

taakkuunerummata sunnertissimasinnaasut- misissuinermi 

peqataatinneqarput. Taakkunanngali immikkooruteqarput 

Moriusami najugaqarsimasut (Moriusami 

misissuivigineqartut). Sumi inunngorsimanermut 

paasissutissat inuit nalunaarsorsimaffiannit 

pissarsiaapput. 

Avanersuarmi toqusut kræftimillu nappaatillit 

ikittunnguummata arnat angutillu ataatsimoortillugit 

misissuivigineqarput. Misissukkat 

immikkoortiterneqarpata, naatsorsueqqissaarnikkut 

pingaarutaat siunertamut naapertuukkunnaartumik 

annikillissapput inernerisalu paasiniarnissaat 

ajornakusuulerluni. Nalunaarsuiffiit aallaavigalugit 

misissuineq, misissuinermi sakkugineqartut periusaasullu 

pillugit paasissutissat annertunerusut ilanngussaq 2-mi 

takuneqarsinnaapput. 

Tabeli 1. Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 1.000-iuppata ukiumut toqusartut ukiuinut immikkoortillugit. Toqusut tamakkerlugit. 

1970-imiit 2007-imut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut tamanut naleqqussarlugit 95%-imik qulakkeerlugit (CI). 

Moriusami 

misissuivigineqartut 

Moriusami 

agguaqatigiissitsineq b 

Avanersuaq 

Qaasuitsumi 

nunaqarfiit b 

Nuna 

tamakkerlugu a 

Toqusut 

Inunnut ukiut 

66 26 267 1.432 15.490 

inuuffiusut 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 

Amerlassutsit 

naleqqussakkat 

(95% CI) 

1968-1979 6 (1,2-10,8) 6,9 (0,7-13,2) 8,9 (6,7-11,1) 9,7 (8,7-10,7) 10,1 (9,7-10.4) 

1980-1989 10 (4,7-15,4) 10,1 (3,2-17,0) 7,4 (5,5-9,2) 9,3 (8,3-10.3) 9,3 (9,0-9,6) 

1990-1999 9,4 (4,6-14,2) 22,6 (4,8-40,4) 8,4 (6,5-10,4) 7,6 (6,8-8,5) 8,3 (8,1-.8,6) 

2000-2007 12,4 (7,7-17,1) 22,5 (4,6-40,3) 8,2 (6,2-10,2) 6,6 (5,8-7,4) 7,2 (7,0-7,5) 

1968-2007 10,5 (7,9-12,7) 11,7 (7,2-16,1) 8,3 (7,3-9,3) 8,7 (8,3-9,2) 8,7 (8,5-8,8) 

p Ilimagisaq >0,10 0,02 >0,10 0,10 >0,10 

sanilliullugu) >0,10 >0,10 >0,10

Tabeli 2. Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 1.000-iuppata ukiumut toqusartut ukiuinut immikkoortillugit. Nalinginnaasumik 

toqussutaasartut. 1970-imiit 2007-imut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut tamanut naleqqussarlugit 95%-imik qulakkeerlugit (CI). 

Moriusami 

Moriusami 

misissuivigineqartut agguaqatigiissitsineq b 

Qaasuitsumi 

Avanersuaq nunaqarfiit b 

Nuna 


Toqusut 

Inunnut ukiut 

32 12 159 1.027 10.881 

inuuffiusut 7.056 2.350 29.572 166.334 1.783.362 

Amerlassutsit 


(95% CI) 

1968-1979 5,2 (0,6-9,8) 5,5 (0-11,3) 5,3 (3,7-7,0) 6,8 (6,0-7,6) 7,1 (6,8-7,4) 

1980-1989 5,4 (1,1-9,6) 6,4 (0,9-11,8) 5,1 (3,5-6,6) 6,6 (5,8-7,4) 6,5 (6,3-6,7) 

1990-1999 4,5 (1,7-7,3) 1,6 (0-4,5) 3,9 (2,7-5,2) 5,4 (4,7-6,1) 5,8 (5,6-6,0) 

2000-2007 5,3 (2,8-7,7) 7,3 (0-16,3) 4,3 (2,9-5,6) 4,4 (3,8-5,0) 5,2 (5,0-5,4) 

1968-2007 5,8 (4,0-7,6) 5,2 (2,4-8,0) 4,7 (3,9-5,4) 6,2 (5,8-6,6) 6,1 (6,0-6,2) 

p Ilimagisaq >0,10 >0,10 >0,10 0,10 0,002 

sanilliullugu) >0,10 >0,10 0,002 


b 1998 minillugu (illoqarfinni nunaqarfinnilu toqusunik nalunaarsuineq amigaateqarmat). 

Inernerit 

Toqusartut 

Toqusartut tamakkerlugit 

Misissuiviginiakkani immikkoortuni tallimaasuni, inuup 

ataatsip ukiup ataatsip iluani misissorneqarnerani 

toqussutaasartut, tabel 1-mi takuneqarsinnaapput. 

Moriusami 1968-imiit 2007-imut malittaralugit inuup 

ataatsip ukiup ataatsip ingerlanerani misissuiviginerani 

toqusartut 10,5-iupput, Moriusami agguaqatigiissitsinermi 

11,7 Avanersuarmi 8,3, Qaasuitsup Kommuniata 

nunaqarfiini 8,7 Kalaallit Nunaallu tamakkerlugu 8,7. 

Taamaasilluni Moriusarmiut akornanni toqusartut 

amerlanerulaannguarput, qulakkiikkat akuttummata, 

naatsorsueqqissaarnikkut uppernarsisat tamarmik 0,05 

sippungaatsiarsimammassuk, naatsorsueqqissaarnikkut 

misiliinerup innutaasut taakku marluk akornanni 

kisitsisit tutsuiginannginnerat takutippaa. Taamaammat 

toqusartut amerlassusaat assigiinngissuteqarnerassallugit 

tunngavissaqanngilaq. 

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu Qaasuitsullu 

Kommuniata nunaqarfiini piffissap misissuiviusup 

ingerlanerani toqusartut, naatsorsueqqissaarnikkut 

uppernarsaatitalimmik ikilipput. Tamatuma akerlianik 

Moriusarmiut misissuivigineqartut immikkoortut 

marluusut akornanni toqusartut amerlipput. 

Moriusami agguaqatigiissitsinermi amerleriaat 

naatsorsueqqissaarnikkut tutsuiginaateqarpoq. Ataani 

toqussutaasartut assigiinngitsut plutonium-imik 

suniivigineqarnikkut pilersitaasinnaanersut immikkut 

misissorneqassapput. 

Nalinginnaasunik toqquteqartartut 

Plutonium-imik qinngornernilluunniit ulorianartunik 

allanik mingutsitsinermik toqquteqarsinnaanerup, 

nalinginnaasunik imal. peqqarniisaarfigitinnerup 


49

50 

Tabeli 3. Kalaallit Nunaanni inunngortut akornanni toqussutaasunut tamanut patsisaasut. 1968-imiit 2007-imut Moriusami 

misissuisitsineq Qaasuitsup nunaqarfiinut sanilliullugu. Moriusami misissuisitsinermi toqusut amerlassusaat (Obs), toqusut 

amerlassusissaannut naatsorsuussat (Exp) kiisalu Obs/Exp toqusartut amerlassusaat 95%-imik qulakkeerinninnertalik (CI) immikkut 

naatsorsueriaaseq atorlugu (Poisson fordeling) misiliugaq . * p

Tabeli 4. Kalaallit Nunaanni inunngortut akornanni toqussutaasunut tamanut patsisaasut. 1968-imiit 2007-imut Avanersuaq Qaasuitsup 

nunaqarfiinut sanilliullugu. Avanersuarmi toqusut amerlassusaat (Obs), toqusut amerlassusissaannut naatsorsuussat (Exp) kiisalu Obs/ 

Exp toqusartut amerlassusaat 95%-imik qulakkeerinninnertalik (CI) immikkut naatsorsueriaaseq atorlugu (Poisson fordeling) misiliugaq . 

* p

52 

Tabeli 5. 21.1.1968 -imiit 31.12.2007-imut Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut 1.000-iuppata ukiumut toqusartut ukiuinut 

immikkoortillugit. Kræftimik nappaatit suugaluit tamakkerlugit. 1970-imiit 2007-imut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut tamanut 

naleqqussarlugit 95%-imik qulakkeerlugit (CI). 



Moriusami 


Moriusami 

agguaqatigiissitsineq Avanersuaq 

Qaasuitsumi 

nunaqarfiit 

Nuna 


Toqusut 12 3 44 287 3.631 

Inunnut ukiut inuuffiusut 7.056 2.390 29.572 171.029 1.783.362 

Amerlassutsit 


(95% CI) 

1968-1979 0,9 (0-2,5) 1,6 (0-4,8) 1,1 (0,3-1,8) 1,4 (1,0-1,8) 1,8 (1,6-1,9) 

1980-1989 0,7 (0-2,1) 0,0 1,9 (1,0-2,8) 1,7 (1,3-2,1) 2 (1,9-2,2) 

1990-1999 1,9 (0-4,0) 1,4 (0-4,0) 1,4 (0,6-2,2) 1,8 (1,4-2,1) 2,1 (1,9-2,2) 

2000-2007 3,2 (0,7-5,6) 3,7 (0-10,4) 0,7 (0,1-1,4) 1,8 (1,4-2,2) 2,2 (2,1-2,4) 

1968-2007 1,6 (0,7-2,5) 1,2 (0-2,5) 1,3 (0,9-1,7) (1,5-1,9) 2 (2,0-2,1) 

p Ilimagisaq 0,10 >0,10 >0,10 >0,10 0,10 >0,10 >0,10 

p (Nunamut tamarmut 

sanilliullugu) >0,10 >0,10 0,009

Tabeli 6. Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut akornanni kræftimik nappaateqartutut nalunaarsimasut. Moriusami misissuisitsineq 

Qaasuitsup nunaqarfiinut sanilliullugu. 21.1.1968-imiit 31.12.2007-imut Avanersuarmi kræftimik nappaatillit (Obs), kræftimik 

nappaateqalersussatut naatsorsuussat (Exp) kiisalu Obs/Exp toqusartut amerlassusaat 95%-imik qulakkeerinninnertalik (CI) immikkut 

naatsorsueriaaseq atorlugu (Poisson fordeling) misiliugaq . 

Obs Exp Obs/Exp ratio 95% CI 

Siggukkut,qanikkut iggissakkullu kræfteqarneq [DC00-DC14] 1,3 0,00 (0,00-2,88) 

Aqajaqqukkut inalukkakkullu kræfteqarneq [DC15-DC26] 

Anersaartuutitigut timillu pisataani sakissamiittuni kræfteqarneq 

2 3,0 0,67 (0,08-2,44) 

[DC30-DC39] 6 3,2 1,89 (0,70-4,12) 

Saanikkut naggussakkullu kræfteqarneq [DC40-DC41] 0,0 - - 

Milakkut ammikkullu kræfteqarneq [DC43-DC44] 

Ameraasakkut timillu ipiutaasartaasigut kræfteqarneq [DC45- 

0,1 0,00 (0,00-30,35) 

DC49] 0,1 0,00 (0,00-63,26) 

Iviangikkut kræfteqarneq [DC50] 0,9 0,00 (0,00-4,30) 

Arnani kinguaassiuutitigut kræfteqarneq [DC51-DC58] 2 2,1 0,96 (0,12-3,46) 

Angutini kinguaassiuutitigut kræfteqarneq [DC60-DC63] 0,0 0,00 (0,00-107,51) 

Quup aqqutaagut kræfteqarneq [DC64-DC68] 

Isikkut, qaratsakkut sianiutillu qitiusumik eqiteruffiata ilaani 

0,5 0,00 (0,00-6,95) 

allami kræfteqarneq [DC69-DC72] 

Toqqusaap qinersiagut qinersinilu allani kræfteqarneq [DC73- 

0,3 0,00 (0,00-14,23) 

DC75] 0,1 0,00 (0,00-49,89) 

Suussusersiineqanngitsumik sumiiffissineqanngitsumilluunniit 

kræfteqarneq [DC76-DC80] 

1 1,4 0,70 (0,02-3,91) 

Qinersitigut aallu pinngorfiisigut kræfteqarneq [DC81-DC96] 

Timip ilaani arlalinni imminnut ataqatigiinngitsunik kræfteqarneq 

1 0,6 1,80 (0,05-10,05) 

[DC97] 0,2 0,00 (0,00-19,90) 

Kræftimik nappaatit assigiinngitsut tamakkerlugit 12 13,6 0,88 (0,46-1,54) 

Puakkut -, tingukkut-, saanikkut-, aakkut-, qinersikkullu 

kræfteqarneq a ) 7 3,7 1,87 (0,75-3,86) 

a ) kræftimik nappaatit taakku qaqutigut qinngornernik ulorianartunik patsiseqarsinnaasarput 

tamanik toqquteqartut ikinnerupput, tamatuma 

saniatigut naatsorsueqqissaarnikkut qulakkiikkanik 

pinerlineqarnermik toqquteqartut (ajunaarnerit, 

imminornerit toqutsinerit), nunarput tamaat sanilliullugu, 

Avanersuarmi Moriusamilu amerlanerupput. Plutoniumip 

qinngornerinik ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

pingaartumik puakkut kræfteqalersoqartarnera 

eqqarsaatigalugu, misissuinerit arlaannaanniluunniit 

puakkut kræfteqarneq- sukkulluunnimmi kræfteqarnerup 

assigiinngissuteqannginnera maluginiagassaavoq. 

Innuttaasut immikkoortitikkatta tallimaasut akornanni 

toqussutaasartut agguataarneri ilanngussami 2-mi 

takuneqarsinnaapput. 

Kræfti 

Inuit kræftimik nappaatillit kræftimik nappaatilinnut 

nalunaarsuivimmiittut innuttaasunut tallimanut 

immikkoortitikkanut assersuunneqarnerisigut, 

kræftimik nappaatilinnik misissuineq toqusartunik 

misissuinertut ingerlanneqarpoq. Toqusartunik 

misissuinermi ikittuinnarnik misissugassaqarnera 

naatsorsueqqissaarnermut sunniuteqarnerluppoq, 

kræftimilli toqquteqartut suli ikinnerupput. Ass. Moriusami 

misissuisitsinermi 66-it toqusimapput taakkunanngalu 

aqqaneq marluinnaat kræftimik toqquteqarsimallutik, 

Moriusami agguaqatigiissitsinermi pingasuupput 

Avanersuarlu tamakkerlugu 44-llutik. 

Kræftimik nappaateqartut tamakkerlugit 

Tabel 5 –imi takuneqarsinnaavoq 1968-imiit 2007-imut 

nappaatip kræftip atugaanera; nuna tamakkerlugu 

inuup ataatsip ukiup ataatsip ingerlanerani 

misissuivigineqarnerani kræftimik nappaatillit 

ukiumut marluusarput, Qaasuitsup nunaqarfiini 


53

54 

Tabeli 7. Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut akornanni kræftimik nappaateqartutut nalunaarsimasut. Avanersuarmi misissuineq 

Avanersuaq Qaasuitsup nunaqarfiinut sanilliullugu. 21.1.1968-imiit 31.12.2007-imut Avanersuarmi kræftimik nappaatillit (Obs), kræftimik 

nappaateqalersussatut naatsorsuussat (Exp) kiisalu Obs/Exp toqusartut amerlassusaat 95%-imik qulakkeerinninnertalik (CI) immikkut 

naatsorsueriaaseq atorlugu (Poisson fordeling) misiliugaq . * p

atugaanera naatsorsueqqissaarnikkut tutsuiginaatilimmik 

oqaatigineqarsinnaavoq. Tassalu siggukkut, qanikkut 

iggissakkullu kræfteqarneq, naatsorsuutigisanit 

4,9 –usunit Avanersuarmi ataasiinnaasoq. 

Naatsorsueqqissaarnermili ilisimasat oqaluttuuppaatigut, 

matumanisut naatsorsueqqissaarnikkut misissuinerit 

annertuut ingerlanneqarneranni 20-issaasa 

missai, taamaanngikkaluit qularnaatsutut 

isikkoqarsinnaasarput. Taamaammat paasisat 

nalaatsornerusinnaanerat ilimanaateqarluarpoq. 

Avanersuarmi kræftip suussusaa tunngavigalugu 

immikkoortut arlaannaalluunniit qularnaatsumik 

amerleriarsimanngillat. Kræftimik nappaatit qinngornernik 

ulorianartunik patsiseqarsinnaasut naatsorsuutigisanit 

15,2-sunit nikingassuteqaratik 15-iunerat immikkut 

maluginiagassaavoq. 

Moriusami agguaqatigiissitsinermi innutaasullu 

pingasunut immikkoortinnerini (Moriusami 

misissuivigineqartuni, Moriusami agguaqatigiissitsineq 

Avanersuarlu) nunamut tamarmut sanilliullugit 

misissuivigineqarputtaaq. Misissuineq taanna tabelini 

takusassiarineqanngilaq. Moriusami Avanersuarmilu 

misissuinerit arlaannaanniluunniit kræfteqartut 

amerlanerunngillat. Kræftip suussusaa tunngavigalugu 

innuttaasunut tallimanut immikkoortiterineq ilanngussami 

2-mi takuneqarsinnaavoq. 

Qallunaat Pituffimmi sulisut misissorneqarneranni 

ataaseq ammikkut kræftimik qaqutigoortumik (mycosis 

fungoides) nassaarfigineqarpoq. Taanna plutonium-ip 

qinngornerinik ulorianartunik sunniivigineqarnermik 

patsiseqartinneqarpoq (Zachariae og Søgaard 1990). 

Nalunaarsukkat tunngavigalugit ilisimatusarnermi 

matumani taamaaqataanik ataasiinnarmik, 

Moriusarmiuunanilu Avanersuarmiuunngitsumik, ammikkut 

kræfteqartumik nassaartoqarpoq. 

Inerniliineq 

Toqusartut tamaasa nalinginnaasunik toqquteqartut imal. 

kræftimik toqquteqartut ataatsimut isigalugit, Qaasuitsup 

nunaqarfiini nunalu tamakkerlugu toqusartut, Moriussamut 

Avanersuarmullu sanilliullugit amerleriaateqarnerannut 

uppernarsaatissaqanngitsoq inerniliisariaqarpoq. 

Qaasuitsup nunaqarfiinut sanilliullugu Avanersuarmi 

nappaat toqussutaagajunnerusoq tassatuaavoq 

puaat sulluaraanni nuaqartualerneq. Akerlianilli 

Avanersuarmi nappaatinik nalinginnaasunik suugaluanik 

toqquteqartarneq annikinneruvoq, ajoqusernikkullu 

toqusartut tamatigut amerlanerullutik (ajutoornerit, 

imminornerit, toqutsinerit). 

Moriusami misissuivigineqartuni -, Moriusamilu 

agguaqatigiissitsinermi Avanersuarmilu paasisanik, 

Qaasuitsup nunaqarfiini nunalu tamakkerlugu paasisanik 

assersuussineq, kræftimik nappaateqartarnerup 

assigiinngissutaanik nassaarfiunngilaq. Kræftimik 

nappaatit Plutonium-ip qinngornerinit ulorianartunit 

allanilluunniit timmisartorsuup B-52 ip nakkarneranit 

pisunit pinngorsinnaasut tassaapput puakkut-, 

saanikkut-, tingukkut-, aakkut qinersikkullu 

kræfteqarneq. Taakkunannga qinngornernik 

ulorianartunik patsiseqarsinnaasumik Kalaallit Nunaat 

tamakkerlugu kræfteqalersartut 88%-ii puakkut 

kræfteqalersarlutik. Puakkut kræfteqalersarnermut 

patsisaasut pingaarnersaraat tupatorneq, nalunaarsukkallu 

tunngavigalugit ilisimatusarnermi matumani 

tupatornermut atatillugu assigiinngissutaasinnaasoq 

paasiniarneqarsinnaasimanngilaq. Moriusami 

misissuivigineqartuni marlunni Avanersuarluunniit 

tamakkerlugu, Qaasuitsup nunaqarfii nunaluunniit 

tamaat sanilliukkaanni, kræftinik qulaani taaneqartunik 

nappaateqarneq annertunerunngilaq. 

Taamaammat timmisartorsuup B-52-ip nakkarnerata 

kingunerisaanik qinngornernik ulorianartunik 

sunnerneqarsimasinnaanikkut toqussuteqarneq 

kræftimilluunniit nappaateqalerneq, innuttaasuni 

misissuiviusuni ilimanaateqanngilaq. Innuttaasullitoqusartut 

kræfteqartullu ikeqimmata innuttaasuni 

misissuivigineqartuni assigiinngissutit annertuut kisimik 

naatsorsueqqissaarnikkut tutsuiginaateqarsinnaapput. 


55

56 


Avanersuarmi inooriaaseq peqqinnerlu. 

Innuttaasunik inersimasunik 

misissuisitsineq 

Peter Bjerregaard aamma Inger Katrine Dahl-Petersen 

Aallarniutigalugu 

nassuiaateqarneq 

Avanersuarmi innuttaasunik misissuisitsineq Kalaallit 

Nunaata sinnerani 2005-imiit 2009-mut misissuisitsinermut 

assingusoq -tunuliaqutaasorli aallaavigalugu apeqqutinik 

ataasiakkaanik ilaneqartoq- 2010-mi ingerlanneqarpoq. 

Misissuineq apersuinermik namminerlu immersuilluni 

apeqqutinik akiuinermik-, timikkut misissortinnermik 

ilaatigut aap taqqanut naqitsineranik misissuinermik-, 

aaversinnermik kukinnillu misissuinermik 

ilaqarpoq. Misissuinermi innuttaasut peqqissusaat 

ataatsimut isigalugu - uummatikkut taqqatigullu 

nappaateqalersitsisinnaasut-, sukkulersitsisinnaasut – 

ilaatigut nerisat-, tupatorneq-, imigassaq timigissarnerlu-, 

tarnikkut peqqissuseq-, nakuuserfigitinneq 

kinguaassiuutitigullu atornerlunneqarneq-, peqqissutsikkut 

imminut naliliivigineq- sivisuumillu nappaateqarneq 

pingaarnerutillugit sammineqarput. Amerluutit Kalaallit 

Nunaata sinnerani innuttaasunik misissuisitsinerni 

ilaasarsimanngitsut ilanngunneqarputaaq. 

Misissuinermi Avanersuarmiut peqqissutsiminnut atatillugu 

apeqqutaasa ilaat - pingaartumik nappaataasartut Kalaallit 

Nunaata sinnerani nappaataasartunit allaassuteqarnersut- 

taamaattoqarpallu plutonium-ip sunniineranik 

patsiseqarnerassallugit pissusissamisoornersoq- 

akissuteqarfigineqarsinnaassapput. Innuttaasut 

nalinginnaasumik peqqissusaannik misissuineq matumani 

pineqartoq plutonium-ip taamaaqataasaluunniit 

qinngornerinik ulorianartunik sunniivigineqarnikkut 

ajoqusersimasinnaanermut attuumassuteqanngilaq. 

Misissuinermi aggustip 24-aniit septembarip 15-ata 2010 

tungaanut ingerlanneqartumi Qaanaami, Siorapalummi, 

Qeqertani Moriusamilu Innuttaasut 18-ileereersimasut 

tamarmik peqataanissaannut qaaqquneqarput; 

peqataasut 285-iupput (66%). Avanersuarmi 

misissuinermi paasisat Kalaallit Nunaata sinnerani 

illoqarfinni 8-ni nunaqarfinnilu 10-ni innuttaasunik 

18-ileereersimasunik 2968-inik misissuinermi 

paasisanut assersuunneqarput (8). Kalaallit Nunaanni 

innuttaasunik misissuineq tamakkiisoq 2005-imiit 

2010-mut ingerlanneqarpoq. 2005-imiit 2007-imut 

illoqarfiit nunaqarfiillu kitaaniittut misissuivigineqarput; 

2008-mi Tunu tikinneqarpoq; 2009-mi Maniitsumi 

paasissutissanut ilassutissanik katersisoqarpoq 2010milu 

Avannersuarmi paasissutissanik katersisoqarluni. 

Tabeli 8. 2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik 

misissuisitsinermi illoqarfiit nunaqarfiillu misissuivigineqartut. 

Illoqarfiit 2000 

sinnerlugilluunn 

iit inullit 18ilereersimasut 

amerlassusaat 

24.400 

Kujataa Qaqortoq 

Qeqqa 

Avannaa Aasiaat 

Illoqarfiit 

minnerit 18ilereersimasut 

amerlassusaat 

8.700 

Narsaq 

Nunaqarfiit 18ilereersimasut 

amerlassusaat 

6.000 

Eqalugaarsuit 

Narsarmiit 

Aappilattoq 

Nuuk Atammik 

Maniitsoq Napasoq 

Tunu Tasiilaq 

Qasigiannguit Kullorsuaq 

Upernavik Innaarsiut 

Aappilattoq 

Tiniteqilaaq 

Kuummiut 

Siorapaluk 

Avanersuaq Qaanaaq Qeqertat 

Moriusaq 


57

58 

Kalaallit Nunaata sinnerani innuttasunik misissuisitsinerit 

ingerlanneqareersut nalunaarusiani pingasuusuni 

saqqummiunneqarput (Bjerregaard og Dahl-Petersen 2008; 

Bjerregaard og Aidt 2010; Nielsen og Bjerregaard 2011). 

Kalaallit Nunaata sinneranisulli Avanersuarmi 

innuttaasut katitigaanerat assigiinngissuteqarpoq. 

Nunap sinnerani innuttaasunik misissuinerni qallunaat 

aaqqisuussamik aggersarneqanngillat, taamammat 

immikkoortuni arlalinni apersuisunit kalaaliusutut 

nalilerneqartuinnarnik - Avanersuarmiit 277-it nunallu 

sinneraniit 2831-it- ullorlu taanna misissortiffimmi oqaatsit 

atukkat toqqammaviginerullugit assersuussinissaq 

aalajangiupparput. Nunap sinnerani peqataasunut 

agguaqatigiissillugit 44,1 –inik ukiulinnut sanilliullugit, 

Avanersuarmi peqataasut agguaqatigiissillugit 

ukioqqortunerulaarmata (47,6 ) ukiuisa nikingassutaat 

nalimmassaavigineqarpoq. 

Avanersuup Kalaallit Nunaata sinneranut 

assersuunneqarsinnaanera apeqquserneqarsinnaavoq. 

Qaanaap nunaqarfiinullu sanilliullugit, Kalaallit 

Nunaata Kitaata qeqqani- pingaartumik Nuummi- 

inuuniarnikkut atugarisat allaanerujussuupput; nunalli 

immikoortuanik assersuussassaqqissumik nassaarniarneq 

ajornakusoorpoq. Assigiinngissuteqaraluaq taamaattoq 

nunap sinnerani paasisat assersuunneqarput. 

Misissuinerup ingerlannera 

Misissuineq misissueqatigiinnit quliniit- aqqaneq 

marlunnik inuttalimmik, umiarsuaaraq Kisaq aallaavigalugu 

ingerlanneqarpoq. Kisaq atortussanik tamanik usilluni 

tallimanillu ilaasoqarluni Nuummit aggustip 18-ani 

2010 aallarpoq, aggustip 19-ani aaviaasartut marluk 

misissuinernilu ikiortit marluk Qallunaat Nunaanneersut 

Aasianniit ikineqarput. Sulisussat sinneri sumiiffimmi 

pissarsiarineqarput. Umiarsuaaraq aggustip 24ani 

Siorapalummut tikippoq. Atortussat tamarmik 

annanniut gummi atorlugu nunaliaanneqarput 

misissuivissallu nunaqarfiup inuttaasunik sullissiviani 

aaqqissuunneqarlutik. Aggustip 24-ani misissuineq 

peqataaffigineqarluarpoq aqaguanili takornariartaatip 

Fram-ip tikinnerata peqataasut ikilisingaatsiarpai. Aggustip 

25-ani umiarsuaaraq Qeqertanut ingerlaqqippoq; Kallerup 

inneranik ininillu piukkunnartunik amigaateqarneq 

pissutigalugu, aqaguani aggustip 26-ani misissuineq 

umiarsuaaqqami ingerlanneqarpoq. Aggustip 28-aniit 

septembarip 15-ata tungaanut Qaanaami, utoqqaat 

illorisimasaanni napparsimaviup killinganiittumi 


inini attartukkani, misissuinerit ingerlanneqarput. 

Aaversinnerit qeritillugit Upernavimmiit umiarsuakkut 

nassiunneqareermata qallunaallu misissueqataasut 

Aasiannut niuneqareelutik, septembarip 22-ani 

Kisaq uterluni Nuummut tikimmat atortut tamarmmik 

nioorarneqarput. 

Marsi qaammat misissuinissaq sioqqullugu 

innuttaasunik ataatsimiisitsinikkut pilersaarutit 

paasissutissiissutigineqarput immikkullu juuni qaammat 

2010 allagarsisitsisoqarpoq. Qaanaami nunaqarfinnilu 

ornitani inersimasut tamarmik peqataanissamut 

qaaqquneqarput; peqataatitsinermi aallaaviupput 

inunnik nalunaarsuinermi allaffimmiit innuttaasut 

pillugit paasissutissat, Avanersuulli kommuniani 

najugallit tamarmik tikilluaqquneqarput. Illoqarfimmut 

nunaqarfimmulluunniit pinermi peqataatinniakkat 

oqarasuaatikkut attavigineqarput. Peqataasut ulloq 

taanna misissortiffissami sutorsimanatik takkupput. 

Oqaatsit allakkiallu atorlugit misissuineq pillugu 

paasissutsissinneqaqqipput tamatumalu kingorna

peqataanissamut akuersissummik atsiorlutik. Sutoqqaarani 

aaversittoqarpoq sukkornermullu misissuinermut atatillugu 

sukkoq kimittooq immiartorfimmut imertinneqarluni. 

Kissaatigisaq naapertorlugu peqataasut kalaallisut 

qallunaatulluunniit apersorneqarput; aap taqqanut 

naqitsinera- , angissuseq oqimaassuserlu-, qitip 

siffissallu silissusaat orsoqassuserlu uuttorneqarput. 

Uummatip sulinera misissorneqarpoq (ekg) ultralydilu 

atorlugu naakkut orsoqassuseq misissorneqarpoq 

amerluutillu assilineqarlutik. Misissuinerup 

ingerlanerani, apeqqutinik inummut pineqartumut 

tunngassuteqarnerusunik- soorlu imminut toqunnissamut, 

imigassamut- kinguaassiuutitigullu atornerlunneqarnermut 

tunngasunik- peqataasut nammineq immersuillutik 

apeqqutinik akiuipput. Sukkutoreernerup kingorna nal. 

ak. marluk qaangiunneranni aaversittoqaqqippoq, qooq 

misissorneqarpoq isikkallu inuaasa ilaasa kukianiit 

misissugassamik peersisoqarluni. Timi aalatillugu 

atortarneranut uuttuuteerannguamik (Actiheart), ulluni 

sisamani timip aalaneranik uummatillu tillerneranik 

uuttuisussamik sakissamut inissitamik, peqataasut 

ilaat atortulerneqarput. Misissuineq tamakkiisoq 

nal. ak. pingajua qeqqaniit nal. ak. pingasunut 

sivisussuseqarpoq, inuulluaqqulernermilu ulloq taanna 

paasisanik, ilaatigut aap taqqanut naqitsineranik, 

sukkornermut pualavallaarnermullu tunngasunik 

peqataasut ilisimatinneqarput. Aaversinnermi paasisat 

peqataasunut nassiunneqarput akuersinerisigullu 

Qaanaami napparsimavik apriili qaammat 2011 

paasissutissanik nassinneqarluni. Paasisat amerlanersaat 

nalunaarummi matumani ilanngunneqarput kisiannili 

ass. ultralyd-, Actiheart -, isikkat inuaanni kukiiniit- ekglu 

atorlugit misissuinerit naatsorsueqqissaarnikkut 

misissorneqarnissamut (juni 2011) suli piariinngillat. 

Taakku siunissami ilisimatusarnikkut paasiniaanernut 

ilaassapput. 

Misissuinermut peqataasut tamarmik, Avanersuarmi 

inuit misissuinerup aaqqissuunerannut ikiuussimasut, 

umiarsuaaqqallu Kisap inuttat avannamut kujammullu 

apuulluarmatigut Qujavugut. Pisarnermisullu Ingelise 

Olesen ataqatigiissaarisoq minitaqarani, saniatigullu 

Maja Lis Dybdahl Kjær aamma Birgitte Hemmingsen 

aaviaaneq akunnattoorfeqaratik aqulluarmassuk. Aamma 

assut qutsavigerusuppavut misissuinermut suleqataasut: 

Amaunalik Avike, Camilla Gohr, Christian Hollemann 

Pedersen, Jenny Evaldsen, Louise Mattaq Kristiansen, 

Tonge K’âvigak’ aamma Vive K. Egede saniatigullu Anni 

Nielsen, Camilla Budtz aamma Susanna Brenaa Reimann 

Ingelise Peqatigalugu apersuinermut immersugassat 

naqiternissaat, nutsernissaat immersukkallu 

qarasaasiamut suliarineqarnerinut. 

Misissuinermi periusaasup sukumiinerusumik 

allaaserineqarnera ilanngusami 3- miippoq tuluttullu 

nalunaarusiarineqarnera nittartakkamit uannga 

aaneqarsinnaalluni: 



Naatsorsueqqissaarnermi periusaasut 

Innuttaasut misissuinermiluunniit peqataasut akornanni 

immikkoortunik marlunnik assersuussinermi, ukiut 

suiaassutsillu kisimik immikkoorutaannginnerisa 

qulakkeerneqarnissaat pingaaruteqarmat, 

assersuussat tamarmik ukiuinut -amerlanertigut 

naatsorsueqqissaarnermi periaatsit SPSS-imiittut 

General Linear Models naapertorlugit, ukiunut 45-nut 

nalimmassagaapput; paasiniaaneritaaq- suiaassuseq 

tunngavigalugu nalimmassagaanngikkunik- arnat 

angutillu immikkoortillugit ingerlanneqarput. 

Maleruagassatut pingaarnertut naatsorsueqqissaarnikkut 

uppernarsineqartoq (p) tabelini nalunaarsimasarpoq. 

Taannalu naatsorsueqqissaarnikkut misiliinerup inerneraa- 

nikingassutsip nassaarineqartup tutsuiginassusianik 

takutitsisoq, paasissutissallu nalaatsornerinnakkut 

allanngorarnerannik patsiseqanngitsoq. 

Naatsorsueqqissaarnikkut nikingassutsip (P) 0,05 

ataassimappagu, paasissutissat nalaatsornikkut 

nikingassuteqarnerisa ilimanaataat 5%-imit 

annikunnerussaaq. Paasisat naatsorsueqqissaarnikkut 

nikingassutaat uppernarsineqartut kisimik- tassalu 

0,05-imit annikinnerusut oqaaseqarfigineqarnissaat 

allaaserisami pingaartillugu maleruarneqarpoq. 

0,10 qaangerneqarpat paasisat nikingassutaat 

nalaatsorneroratarsinnaapput. Tabelini 

titartaganngorlugillu takussutissiat nassuiaatitaanni, 

paasiniaanermi peqataasut amerlassusaat N-imik 

nalunaarsimapput. 

Inuunermi atugassarititaasut 

inooriaaserlu 

Inuiaassuseq kingornuttakkallu 

Avanersuarmi innuttaasunik misisssuisitsinermi matumani 

peqataasut amerlanersaat Inughuit (polareskimo) 

tassaapput Avanersuarmi inunngortut sisamanillu 

kalaallinik aatakkoqarlutillu aanakkullit (tabeli 9). 


59

60 

Tabeli 9. Kalaallit Nunaanni 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik 

misissuisitsinermi, aanakkut aatakkullu inuiaassusaat 

tunngavigalugu naliliineq naapertorlugu, sumi inunngorsimaneq 

inuiaassuserlu aallaavigalugit immikkoortiterineq. 

Kalaallit Nunaata 

Avanersuarmi sinnerani 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani misissuinermi 

peqataasut 12%-iisa missingi sisamaniit ikinnerusunik 

kalaallinik aatakkoqarlutillu aanakkoqarnermikkut 

inuiannik allanik akusaapput. Avanersuarmi misissuinermi 

peqataasut ikinnerulaartunik danskiunerusunik 

allamiortaqarput, taakkuli aaqqisuussamik 

qaaqquneqanngillat kisitsisillu innuttaasut akornanni 

danskit amerlassusaannut takussutissiinatik. 

Inuttut aningaasaqarnikkullu atukkat 

Qaanaaq illoqarfeerannguuvoq Kalaallit 

Nunaata qiterisaanit kitaaniittumit 

avinngarusimanerpaafiusinnaasumiittoq. Sapaatip 

akunneranut ataasiarluni Ilulissaniit timmisartuussisarneq 

attaveqaataavoq ukiumullu marloriarluni juunip 

septembarillu qaammataanni umiarsuarmik pajuttaammik 

tikinneqartarpoq. Qaanaami napparsimaveqarlunilu 

atuarfeqaraluaq, pisiniarfeqarluni, oqaluffeqarluni 

allaffissornikkullu ingerlatsiveqarluni 626-iinnarnik 

inoqarpoq, illoqarfillu arlalitsigut Kalaallit Nunaata Kitaani 

nunaqarfimmut assinguneruvoq. Tabeli 10 naapertorlugu 

Kalaallit Nunaata sinneranut sanilliullugit Avanersuarmiut 

isertitakinnerupput atortorissaannginnerullutillu. 

Ilinniartitaaneq appasinneruvoq pingaartumillu 

qaffasinnerusumik atorfillit (suliffiit akunnattumik 

sivisuumilluunniit ilinniaqarfiusariallit) ikinnerullutik 

kiisalu ilinniagaqarsimanngitsut, suliffeqanngitsut 

soraarninngortullu amerlanerullutik. Inoqutigiit 

marloriaatingajaat piniartukkormiuupput/ 

aalisartukkormiuupput. Inoqutigiit agguaqatigiissillugit 

Avanersuarmi 3,3 –ullutik Kalaallit Nunaatalu 

sinnerani 3,4 ullutik amerlaqatigiipput, Avanersuarmili 


Amerlas 

susaat % 

Amerlas 

susaat % 

Inughuit 180 63,2 17 0,6 

Kalaallit allat 62 21,8 2453 82,6 

Inuiannik allanik akusat 35 12,3 356 12 

Nunami allamiut 7 2,5 136 4,6 

Immikkoortinneqarsinnaan 

ngitsut 1 0,4 6 0,2 

Katillugit 285 100 2968 100 

Tabeli 10. Avanersuarmi nunallu sinnerani aningaasaqarnikkut 

atukkat. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. 

Kalaaliinnaat. 

Meeqqat atuarfiannit 

anigamik 

ilinniagaqarsimanngitsut a 

Inoqutigiit 

inuussutissarsiutaat b 

Avanersuaq 

N=277 

% 

Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=2831 

% p 

68,4 52

amerlaqatigiipput. Taamatuttaaq kalaallit peqataasut 

kalaallinik sisamanik aatakkoqarlutillu aanakkullit 

nikingassuteqanngillat; Avanersuarmi 87% -iugamik 

Kalaallit Nunaatalu sinnerani aamma 87%-iullutik. 

Avanersuarmi peqataasut 53%-ii piniartumik ataataqarlutik 

peroriartorput nunalli sinnerani peqataasut 35%-iinnaat 

taama atugaqarlutik peroriartorlutik. 

Angerlarsimaffiup meeraaffiup pitsaassusaa pillugu 

paasissutissat annikitsuinnaapput. Avanersuarmi 

meeraanerminni angerlarsimaffimmi imigassap 

akuttungitsunik ajornartorsiutaasarneranik 

misigisaqartarsimanertik 23%-it ilisimatitsissutigaat, 

Kalaallit Nunaata sinnerani taama misigisaqartarsimasut 

16%-iupput. Avanersuami peqataasut meeraanermi 

angerlarsimaffiup iluani nakuusertarneq pillugu 

aperineqarput; 70%-it imigassamik ajornartorsiuteqarneq 

nakuusernerluunniit misigisimavaat 30%-illu 

arlaannaannilluunniit misigisaqarsimanatik. 

Sunngiffimmi sammisartakkat 

Inger Katrine Dahl-Petersen aamma 

Christina Viskum Lytken Larsen 

Piniariartarnerup, aalisariartarnerup nuniagiartarnerullu 

sunngiffimmi qanoq aallunneqartiginerat inooriaatsimik 

oqaluttuussisuuvoq. Nunap sinneranut sanilliullugu 

Avanersuarmiut piniartortaat amerlanerusut, innuttaasunik 

misissuisitsinerup takutippaa. Piniarnermik aalisarnermillu 

inuuniuteqartut saniatigut, nunap sinneranut (13%) 

sanilliullugit Avanersuarmi peqataasut akornanni piniarneq 

nalinginnaaneruvoq; marloriaatingajai (25%) ukiup 

kingulliup ataatsip ingerlanerani akuttunerpaamik sap. 

ak. ataasiarlutik piniariartarsimapput aalisarnermulli 

tunngatillugu nikingassuteqaratik. Kiisalu Kalaallit Nunaata 

sinnerani 18%- inut sanilliullugit Avanersuarmi peqataasut 

27%-ii paarnaqarnerata nalaani akuttunerpaamik sap. ak. 

ataasiarlutik asimut nuniagiartarput. 

Sunngiffimmi sammisartakkat allat uninngaannarnerulluni 

sammineqartartut ilaat tassaapput pinnguaatit 

assigiinngitsut. Nunarsuup sinneranisulli Kalaallit 

Nunaanni aningaasanoorneq nuannarineqarluarpoq 

nalinginnaaleraluttuinnarlunilu. Aningaasanoornerit 

assigiinngitsut immikkooruteqangaatsiarput- 

bingorneq inoqatit peqatigalugit soorlu katersortarfinni 

radiokkulluunniit naalaarnikkut illoqarfinni nunaqarfinnilu 

sammineqarajuttartoq- maskiinat aningaasanoorutit 

illoqarfiit imerniartarfiini tamusserniartarfinnilu 

inissisimapput. Taamaasilluni illoqarfimmi nunaqarfimmilu 

aningaasanoorsinnaaneq assigiinngissuteqarpoq. 

Aningaasanoorluni pinnguaatit sisamaasut akornanni 

sorliit atugarineqarnerat, innuttaasunik misissuisitsinermi 

peqataasunut apeqqutigineqarpoq. Avanersuarmi 

peqataasut tallimaagaangata, sisamat ukiup ataatsip 

kingulliup ingerlanerani minnerpaamik ataasiarlutik 

aningaasanoorummik pinnguaateqarsimapput. 

Taamaattoqarnera nunap sinneranut sanilliullugu 

allaassuteqanngilaq, taamaattorli ukiup kingulliup 

ingerlanerani suut aningaasanoorutaanerat 

assigiinngissuteqarpoq (titartaganngorlugu takussutissiaq 

1). 

Titartaganngorlugu takussutissiami 1-imi 

takuneqarsinnaasutut Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit ukiup kingulliup ataatsip ingerlanerani 

bingorsimasut Avanersuarmi amerlanerusut, Kalaallit 

Nunaata sinnerani tips-imik lottomillu eqquiniaasimasut 

kiisalu maskiinanik aningaasanoorutinik atuisimasut 

amerlanerupput. Aningaasanoornermut periarfissat 

assigiinngissuteqarnerat nassuiaatit ilagisinnaavaat 

bingornerli Avanersuarmi immikkut nuannarineqarpoq, 

taamaattoqarneralu Kap York-ip radio-agut ullut 

tamakkiallugit bingortitsisarnermut attuumassuteqarpoq. 

Plutonium-imik mingutsitsivigineqarsorisap 

najornera angallavigineralu 

Nunap assingani immikkoortoq avannamut 

Moriusamiit kujammut Eqi tikillugu 1:250.000 (asseq 2) 

iluaqutsiullugu, sumiiffimmi pineqartumi angalasimaneq 

peqataasunut apeqqutigineqarpoq. Tamatuma 

saniatigut qaartartunik usilluni timmisartorsuup 

ajutoornerata kingorna saleeqataasimaneq 

apeqqutigineqarpoq. Narsaarsuup eqqaata, nunap 

assingani ammaloqisaamik nalunaaqutsikkap, plutoniumimik 

mingutsitsiviusimanera paasineqarpoq (Nielsen 

og Roos 2006). Tamanna tunngavigalugu qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaaneq 

aallaavigalugu misissuinermi peqataasut 

pingasunngorlugit immikkoortinneqarput. 

Misissuinermi paasisat naapertorlugit peqataasut 

26%-ii sivisuumik Narsaarsummi najugaqarsimapput 

angallavigisarsimallugu, aputeqarnerataluunniit nalaani 

qinngornerit ulorianartut pujoralaasa silaannarmut 

teqqalatinneqarneranni arlaleriarlutik najortarsimallugu, 

imal. timmisartorsuup nakkarnerata kingorna 


61

62 

Procenti 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

31 

31 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 1. Ukiup kingulliup ingerlanerani innuttaasut akornanni pinnguaatitigut assigiinngitsutigut 

aningaasanoorsimasut amerlassusaat. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=207, Kalaallit 

Nunaata sinnera N=1783. 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 

16 

Nallukattarneq Maskiina 

aningaasanoorut 

Avanersuaq Kalaallit Nunaata sinnera 

33 

Titartagaq 2. Timmisartorsuup qaartartumik usisup B-52 nakkarfiata nalaa. Ammalortumik sinaakutersimasup nalaa tassaavoq Narsaarsuk 

eqqaalu Risø-p nuna plutoniumimik mingutsinneqarsimasoq nassaarfigisaa. 

62 

73 

47 

Tips, Lotto Bingo Minnerpaamik 

pinnguaat ataaseq 

81 

78

saleeqataasimallutik. Taakku qinngornernik ulorianartunik 

sunniivigineqarsimasinnaasutut taaneqarput. Peqataasut 

30%-ii Narsaarsummiissimanngivipput- Moriusami 

Pituffimmi sumiiffiulluunniit pineqartup ilaani allami 

aqqusaaginnarsimallutik. Taakku qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaanngitsutut 

taaneqarput. Peqataasut sinneri (44%) ukiuunerani 

sivikitsumik Narsaarsummiissimapput imal. 

sumiiffiup pineqartup ilaani plutonium-imik 

mingutsitsiviunngitsumiissimallutik (Moriusaq, 

Pituffik il.il.). Taakku qinngornernik ulorianartunik 

sunniivigineqarsimassangatitaanngitsutut taaneqarput. 

Tabeli 11-mi takuneqarsinnaasutut ukiut, suiaassuseq 

sumillu inuussutissarsiuteqarneq immikkoortut 

akunnerminni assigiinngissutigaat. Qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsimasinnaasuni angutit 

utoqqasaat piniartuugajunnerusullu amerlanerupput. 

Innuttaasut ilaat annikinnerusumik 

annertunerusumilluunniit qinngornernik 

ulorianartunik sunniivigineqarsinnaanerannik 

oqaatiginninneq, qinngornernik ulorianartunik 

Tabeli 11. Plutonium-ip qinngornerinik ulorianartunik 

sunniivigineqarnermut atatillugu inuiaqatigiit pingasunngorlugit 

agguataarlugit immikkoorutaasa ilisarnaataat. 2010-mi 

Avanersuarmi innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. 

Sunniivigi 

neqarsimasinna 

anngitsut 

Sunniivigi 

neqarsimassangatitaanngitsut 

Sunniivigi 

neqarsimasinna 

asut 

(N=83) (N=121) (N=71) p 

Ukiut 44 48 52 0,005 

Angutitaat (%) 33 45 55 0,02 

Piniartortaat (%) 7 7 16 >0,10 

sunniivigineqarnerup misissuivigisimanerasut 

paasineqassanngitsoq, kikkulli sivisunerusumik 

mingutsinneqarsimasorisamiisimanissaannik 

nalilersuinerinnaasoq erseqqissaatigineqassaaq. 

2008-mi misissuinermi Risø nunaminertamik annertuumik 

misissugassanik piiaavoq. Misissuinerit taakku inerneri 

suli saqqummiunneqanngillat (juni 2011), 2008-mili 

nalunaarusiaq naapertorlugu, sumiiffiit marluk Qooqqut 

qeqertaasaata kujataani ( Kap Atholl-imik Grønnedalimillu 

nalunaarusiami taasap) eqqaat plutonium-imik 

mingutsitsiviusimammata, Qooqqut qeqertaasaata 

tamakkerluni mingutsinneqarsimanissaa ilimanaateqarpoq 

(Risø 2008). 

Nerisat, tupatorneq, imigassaq timillu 

atornera – qallunaatut naalisarlugit KRAM 

–imik taagukkat 

Nerisat, tupatorneq, imigassaq timillu 

atornera, anigugassaanngitsunik arlalinnik 

atugaaleraluttuinnartunillu nappaateqalersitsisinnaasunut 

ilaapput, inuillu nalinginnaasumik iliuusaannit 

sunneruminarnerpaatut isigisariaqaramik, innuttaasut 

peqqinnerulernissaat anguniarlugu oqartussaaffeqarfinnit 

paasititsiniutaallutillu allatigut pitsaaliuinermut atatillugu 

iliuuseqarfiginiarneqarajuttuupput. 

Tupatorneq 

Tupatornerup peqqissutsimut ajoqutai ilisimaneqarluartut 

ukiullu inuuffissat amerlassusaannut sunniuteqartut 

tassaapput puakkut kræfteqalerneq, uummatikkut 

taqqatigullu nappaateqalerneq, anigugassaanngitsumillu 

pualluuteqalerneq. Kalaallit Nunaata Kitaani 

tupatortut 78% -imiit 66%-imut apparsimasut 

1993-imiit 2007-imut innuttaasunik misissuisitsinerit 

takutippaat. Tamatumunnga peqatigitillugu 

siusinnerusumut sanilliullugu 2005-imiit 2007-imut 

pujortanngisaannarsimasut pujortarunnaartulluunniit 

amerlanerulerput. Misissuinermi peqataasut akissutaasa, 

tupat eqqussukkat naatsorsoqqissaarneqarneranni 

kisitsisinut naapertuunnerat paasineqarpoq. 

Ataatsimut isigalugit Avanersuarmi (ullut tamakkiallugit 

tamakkiangajallugilluunniit) tupatortut Kalaallit Nunaata 

sinnerani tupatortunut (67%) sanilliullugit amerlanerupput 

(80%) titartaganngorlugu takussutissiaq 3 naapertorlugu 

Avanersuarmi angutit arnallu tupatortut amerlanerupput. 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani arnat 

inuusuttut 25-iniit 34-inut ukiullit akornanni ullut 

tamakkiallugit tamakkiangajallugilluunniit tupatornerup 

assigiinnginnera ersarippoq; Avanersuarmi 95%it 

tupatortuunerarmata Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

tupatortuunerartut 69%-iullutik. 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani tupatorneq 

assigiinngissuteqarpoq. Angutit arnallu akornanni 

1-imiit 14-it pallillugit ullormut cigarettinik pujortartut, 

Kalaallit Nunaata sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi 

amerlanerupput, ullormullu 15-it sinnerlugit pujortartut 

amerlaqatigiillutik. Avanersuarmi nunallu sinnerani 


63

64 

Procenti 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 3. Arnat angutillu ullut tamaasa tamakkingajallugilluunniit tupatortut. 2005-imiit 2010-mut Kalaallit 

Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=274, Kalaallit Nunaata sinnera N=2826. 

15-it sinnerlugit ullormut pujortagaqartuni angutit 

arnanit amerlanerupput. Agguaqatigiissillugit 

angutit ullormut cigarettitugaat Kalaallit Nunaata 

sinnerani 10,9-usut, Avanersuarmi angutit ullormut 

cigarettitugaat 9,2-ullutik ikinnerupput. Kalaallit Nunaata 

sinneranisulli Avanersuarmi arnat agguaqatigiissilugit 

ullormut cigarettit 7,3 pujortartarpaat. Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi arnat 

angutillu ikinnerusut pujortarunnaarsimanertik 

pujortanngisaannarsimanertilluunniit oqaatigaat. 

Kalaallit Nunaata sinnerani agguaqatigiissillugit 

17,1-inik ukioqarlutik tupatulersartut Avanersuarmi 

agguaqatigiisillugit 15,7-inik ukioqarlutik tupatulersarput. 

”ukiumut poortat” –nik taasamik ullormut tupatukkat 

ukiullu tupatorfiusut naatsorsuutigalugit inuuneq 

tamaat tupatorneq naatsorsoruminarnerusarpoq. 

”Ukiumut poortat” ukiumi ataatsimi ullormut cigarettit 

20-it pujortartarnerannik naleqarpoq. Avanersuarmi 

agguaqatigiissillugit arnat ”ukiumut poortat” 10,5 

pujortartarpaat (cigarettit 20-it ullormut ukiuni 10,5ini 

tupatukkat nalingi) angutit 11,2, Kalaallit Nunaata 

sinnerani arnat 9,2 angutillu 13,4. Kalaallit Nunaata 

sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi angutit tupamik 

sunniivigineqarnissaat annikinneruvoq arnallu 

sunniivigineqarnissaat annertunerulluni. 

Imigassaq ikiaroornartorlu hash-i 

Imigassaq hash-ilu aanngajaarniutaapput 

pinngitsoorneqarsinnaajunnaarsinnaasut, 


75 


65 68 

Angutit Arnat 

83 

peqqissutsimut inuuniarnermullu ilungersunartumik 

kinguneqartitsisinnaassut. Ilaatigut Qaanaami 

imigassap kimittuup immikkut killilersuivigineqarneranik 

kinguneqartumik, imigassamik atuineq politikkikkut 

annertuumik eqqumaffigineqarpoq. 

Qaanaap Kommune-ani nunaqarfinni imigassanik 

kimittuunik nioqquteqarneq Qaanaamilu arfininngornerni 

imigassallertarneq, februaarip aallaqqaataani 1999 

inerteqqutaalerput. Maaji qammat 2007 peqqussut 

nutaaq naapertorlugu imigassap kimittussusaa 2,25% 

qaangerluguluunniit nioqquteqarnissaq sassaallernissarlu 

Qaanaap Kommuniani tamakkiisumik inerteqqutaalerpoq. 

Qaammat ataaseq qaangiutiinnartoq juunip 20ani 

2007 peqqussut alla atuutilerpoq, tamatumuuna 

imigassanik 15% qaangerluguluunniit kimittussusilinnik 

nioqquteqarnissaq sassaallernissarlu Qaanaap Kommunia 

tamakkerlugu inerteqqutaalerluni. Qaasuitsup Kommuniani 

imigassamik aalakoornartulimmik tuniniaaneq 

sassaallertarnerlu pillugit Namminersorlutik Oqatussat 

peqqussusiaat kingullerpaaq marsip 4-ni 2011-imeersoq 

naapertorlugu, imigassanik 15% qaangerluguluunniit 

kimittussusilinnik nioqquteqarnissaq sassaallernissarlu 

Qaanaami nunaqarfinnilu Qeqertani, Savissivimmi 

Siorapalummilu inerteqqutaalerpoq. 

Ilaatigut Sundhedsstyrelse-p (siorngatigut) sinnernagit 

imersinnaasatut innersuussutai angutini sap. ak. 

imertarfiit 21-it arnanilu sap. ak. imertarfiit 14-it kiisalu 

imigassartornermi imertarfiit tallimat sinninnginnissaat

tunngavigalugit immigassamik atuineq, peqataasut 

namminneq nalunaarutigisaat immikkoortumi matumani 

pineqarput. 

Apeqqutit imigassamik atuinermut tunngasut 

immersugassap immikkoortuani peqataasut namminneq 

immersugassaanniippoq. Avanersuarmi 81% -it Kalaallit 

Nunaatalu sinnerani 92% -it immersugassami apeqqutit 

akivaat, taakkunannga Avanersuarmi 94%-it Kalaallit 

Nunaatalu sinnerani 93%-it apeqqutit imigassamik 

atuinermut tunngasut akivaat. Inersimasut amerlanersaat 

Avanersuarmi (91%) Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

(81%) imigassamik atuisuullutik misiliisimallutilluunniit 

akissuteqarput. Sapaatip akunneranut imigassamik 

atuineq Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

assigiinngissuteqarpoq. Kalaallit Nunaata sinnerani 

akuttunerpaamik sapaatip akunneranut ataasiarlutik 

imigassartortartunut 22%-iusunut sanilliullugit, 

Avanersuarmi peqataasut 34%-ii akuttunerpaamik sapaatip 

akunneranut ataasiarlutik imigassartortarnerarput. 

Avanersuarmili peqataasut ilaannamininngui (2%) 

ullut tamakkiallugit imigassamik atuisuunerarput 

qulerarterutaallu ukiup ataatsip kingulliup ingerlanerani 

imigassartorsimanatik. Avanersuarmi peqataasut 

amerlanersaasa sap. ak. imertarfittugarisinnaasatut 

killiliussat qaanginngikkaluarlugit, angutit 21%-iisa 

arnallu 17%-iisa (peqataasut tallimassaasa missingi) 

imerneqarsinnaasutut killiliussat qaangerlugit atuisuupput. 

Angutini imigassamik atuineq Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugu annertuneruvoq (14%). Arnani qularnaatsumik 

nikingassuteqanngilaq (12%). 

Imigassamik atuineq ajoqusiisinnaasoq apeqqutit tallimat 

makkunannga imaqartut tunngavigalugit nasuiarneqarpoq: 

imigassamik atuinerup iluaalliuutigalugulu 

kanngusuutiginera, neriffissat avataanni imigassamik 

pisariaqartitsineq, imigassamik atuinerup avatangiisinit 

misigineqarnera, atuinerup annikillisittariaqarneranik 

misigisimaneq- kiisalu sapaatip akunneranut imigassamik 

atuineq pillugu apeqqutit (CAGE-test) (Bjerregaard et al. 

2003) ikinnerpaamik marluk peqataasut akissumminni 

akuersaarpaat imal. ikinnerpaamik ataaseq akueralugu; 

tamatumalu saniatigut sapaatip akunneranut ullut pingasut 

sinnerlugit imigassartorfigisarlugit oqaatigimmatigik, 

imigassamik atuinerat ajoqusiisinnaasutut 

nalilerneqarpoq. Imigssamik atuineq ajoqusiisinnaasoq 

peqqissutsimut inuuniarnermullu kingunerlutitsisinnaavoq. 

Ajoqusiisinnaasumik imigassartornerup Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugu (30%) Avanersuarmi 

nalinginnaanerunera (41%) innuttaasunik 

misissuisitsinerup ersersippaa. 

Nikingassut arnani ersarinneruvoq. Kalaallit Nunaata 

sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi arnat amerlanerusut 

kingunerluuteqarsinnaasumik imigassamik atuisuupput. 

Angutini assigiinngissut naatsorsueqqissaarnikkut 

qulakkeerneqarsinnaanngilaq (titartaganngorlugu 

takussutissiaq 4). 

Aalakoorutiginiarlugu imigassartorneq tassaavoq 

imigassartornermi imertarfiit tallimat sinnerlugit 

imigaqarneq – imikkat taakku ullunut arlalinnut 

agguataarneriniit ataatsikkut imerneqarnerat 

peqqissutsimut navianaateqarnerusoq paasineqarpoq. 

Nassuiaat taanna naapertorlugu Kalaallit Nunaata 

sinnerani 52%-inut sanilliullugit Avanersuarmi peqataasut 

aalakoorniutigalugu imigassartortartut amerlanerullutik 

65%-iupput. Arnat akornanni aalakoorniutigalugu 

imigassartortarneq pingaarnertut assigiinngissutaavoq. 

Kalaallit Nunaata sinneranut (44%) sanilliullugit 

Avanersuarmi arnat amerlanerit (62%) aalakoorniutigalugu 

imigassartortarput. Avanersuarmi angutit 

aalakoorniutigalugu imigassartortartut (66%) Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugit (60%) qularnaatsumik 

nikingassuteqanngillat. 

Hashi 

Hash-imik misiliisimaneq ukiullu kingulliup ingerlanerani 

qasseriarluni tamatuminnga pujortarsimaneq 

apeqqutigalugu, hash-imik atuineq ersersinneqarpoq. 

Avanersuarmi peqataasut Kalaallit Nunaata sinneranisulli 

affangajaasa (46%) hash-i misilisimanngisaannarppaat 

16%-illi arlaleriarlugu misilittarsimallugu. Peqataasuni 

akuttungitsumik hashimik atuisut tassalu qaammammut 

akutttunerpaamik ataasiarlutik hash-imik pujortartartut, 

nunap sinnerani atuisunut sanilliullugit Avanersuarmi- 

pingaartumik arnat akornanni- ikinnerungaatsiarput. 

Timip atornera uninngaannarnerlu 

Pisulluni suliartortarneq, asimukartarneq, timikkulluunniit 

ilungersorluni sulineq timimik atuinermut assersutaapput. 

Inuuneq tamaat timimik atuilluni inooriaaseqarneq, 

nappatsaaliinermut soorlu uummatikkut taqqatigulluunniit 

nappaateqalernermut sukkornermillu imm. 2-mik 

nappaateqalersinnaanermut, pitsaaliissutitut 

pingaaruteqarpoq inuiaqatigiinnilu ineriartornermit 

sunnerneqajasuulluni. 


65

66 

Procenti 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 4. Kingunerluuteqarsinnaasumik imigassartortut amerlassusaat. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik 

misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuarmi N=154, Kalaallit Nunaata sinnerani N=1854. 

Innuttaasut qanoq sivisutigisumik qanorlu akulikitsigisumik 

sapaatip akunnerata kingulliup ingerlanerani 

suliffimmi, angerlarsimaffimmi, angallanneqarnermi 

sunngiffimminnilu timiminnik atuisimanerat pillugu 

misissuisitsinermi peqataasut aperineqarput, 

akissutillu tunngavigalugit peqataasut angeqqatigiinnut 

pingasunut immikkoortinneqarput: ”Timiminnik 

atuinikitsut”, ”timiminnik akunnattumik atuisut” kiisalu 

”timiminnik atuilluartut”. Apeqqutigut tunngavigalugit 

qassit Inuussutissat pillugit Siunnersuisoqatigiit 

ullormut nal. ak. ataaseq timip aalatittarnissaanik 

innersuussutaanik naammassinnittarnersut, 

akissutissarsiffigisinnaasiman-ngilarput. Siuliani 

misissuinerni timimik atuinermut tunngatillugu 

paasissutissanik peqannginnerput pissutigalugu, 

innutaasunik misissuisitsinermi peqataasut akornanni 

timimik atuinerup allannguuteqarsimasinnaanera 

erseqqissaavigisinnaanngilarput. 

Timimik atuinermut tunngatillugu Kalaallit Nunaata 

sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi pissutsit 

allaassuteqanngillat. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu 

sinnerani peqataasut pingajorarterutaasa missaat 

timiminnik atuinikitsuupput; atuilluartuttaaq akornanni 

aamma taamaattoqarpoq. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu 

sinnerani peqataasut utoqqasaartaanni timiminnik 

atuilluartut ikinnerupput. Timiminnik atuinikitsut arnat 

angutillu amerlaqatigiipput, Kalaallit Nunaatali sinnerani 

arnanut sanilliullugit angutit timiminnik atuilluartut 


43 

37 


Angutit Arnat 

38 

amerlanerullutik. Avanersuarmili peqataasut akornanni 

suiaassutsikkut assigiinngissuteqanngilaq. 

Piffissap issiaannarluni sammisaqarnermut soorlu TVkkut 

isiginnaarnermut atortakkap- saniatigut timimik 

atuilluaraluaraanniluunniit- peqqissutsimut ajoqutaanera 

ilisimaneqarpoq. Ulluinnarni sapaatillu akunnerisa 

naanerini piffissap qanoq annertutigisup issiaannarnermut 

atorneranik peqataasut oqaatigisaat naapertorlugu 

marlunngorlugit avinneqarput: ”ullormut nal. ak. 6 

inorlugit” kiisalu ”ullormut nal. ak. 6 sinnerlugilluunniit”. 

Uninngaannarnerulluni inooriaaseqarneq avanersuarmi 

arnat akornanni qaqutigoorneruvoq, taakkunannga- 

Kalaallit Nunaata sinnerani peqataasut akornanni 

18%-iusunut sanilliullugit- 5%-iinnaat ullormut nal. ak. 6 

sinnerlugilluunniit issiaannarlutik sammisaqartartuupput 

(titartaganngorlugu takussutissiaq 5). 

Kalaallit Nunaata sinnerani peqataasut, timiminnik 

atuilluartut, ullormut nal. ak. arfinillit sinnerlugit 

issiaannarlutik sammisaqartartunik ilaqartut, 

paasinarsivoq. Avanersuarmili taamaattoqanngilaq. 

Taamaattoqarnera inooriaatsip nutaap nassataanik 

issiaannarluni sulinerup annertusineranut sunngiffimmilu 

timigissartarnermut naapertuuppoq. 

Nerisat 

Avanersuarmi nunap sinneranisulli avataanit eqqussat 

najukkamilu piniakkat- kalaalimernit nerisarineqarput. 

24

Procenti 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

12 


18 18 

Angutit Arnat 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 5. Ullormut agguaqatigiissillugit nal. ak. arfinillit sinnerlugilluunniit uninngaannarlutik suliaqartartut 

amerlassusaat. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=248, Kalaallit Nunaata sinnera N=1631. 

5 


67

68 

Tabeli 12. Nerisat nukissiuutaanerisa agguataarnerat. 2005-imiit 

2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. 

Inuussutissaq 

Avanersuaq 

N=221 

Nukissiuut %inngorlugu 

Immap pisuussutai assigiinngitsut atorluarneqarput 

pingaarnerutinneqartulli tassaapput: puisit, qilalukkat, 

umimmaat, tuttut, qalerallit, appaliarsuillu. Tabeli 12 

naapertorlugu inuussutissat akuinik pingaarnernik 

nerisaqarneq Avanersuarmi nunallu sinnerani 

assigiinngissuteqangaanngilaq. Avanersuarmili 

nerisat protein-imik sukkumillu akoqarnerulaarput. 

Nerisassat immikkut ittut agguataanerat nikinganeruvoq. 

Nunap sinneranut sanilliullugit Avanersuarmiut 

kalaaliminertornerupput pingaartumik neqi mattallu 

nerisarineruaat aalisagartunnginnerullutilli. Avanersuarmi 

nerisat paarnanik naatitanillu allanik akoqannginnerullutik 

peqqinnanngitsunik(mamakujunnik, kaaginik, sodavandinik 

assigisaannillu) akoqarnerupput. 

Nerisat, tupatorneq, imigassartorneq timigissarnerlu 

(KRAM) pillugit eqikkaaneq 

Tabeli 13-mi Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

nerisat, tupatorneq, imigassartorneq timigissarnerlu 


Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=2531 

Nukissiuut %inngorlugu 

p 

Sukkoq 46,2 47,8 0,04 

- sukuluiagartaalu 17,2 15,4 0,01 

Orsoq 32 32,9 0,08 

Proteini 22,3 20,6

Tabel 13. Nerisat, tupa, imigassaq timigissarnerlu (KRAM) Nappaateqalersitsisinnaasut atugaanerat. 2010-mi Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Nappaateqalersitsisinnaasuni amerlassutsit (N) nikerarput. 

Avanersuaq 

N=122 

akoqarnerat liiterimut 10 µg–iinnaavoq (Dewailly et al. 

2007). Titartaganngorlugu takussutissiami 6 –imi, nunap 

immikkoortuini assigiinngitsuni aap kviksølvimik qanoq 

annertutigisumik akoqarnera takuneqarsinnaavoq. 

Kviksølvip annertussusaa nerisarisanut naapertuuppoq. 

Misissuinermi apeqqutit nerisanut tunngasut 

aallaavigalugit kviksølvimik akulinnik nerisaqarneq, nunap 

sinneranut sanilliullugu Avanersuarmi marloriaammik 

annertuneruvoq. Avanersuarmi kviksølvip aammut 

akuliuttup affaa sinnerlugu qilalukkap neqaaneerlunilu 

mattaaneersuuvoq sinneratalu annertunersaa 

puisineersuulluni (tabeli 14). 

Aap kviksølvimik annertuallaamik akoqalernera- 

pingaartumik naartusuni ajornartorsiutaavoq; 

niisarnat kviksølveqarnerannit naartup ineriartornera 

ajoquserneqartartoq, ilaatigut Savalimmiuni misissuinerit 

takutippaat. Kalaallit Nunaata sinnerani arnat 18-iniit 

44-nut ukiullit 26%-init Canadami kviksølvimut 

killiliussaq liiterimut 20 µg qaangerneqartoq- 

Avanersuarmi arnat 18-iniit 44-nut ukiullit 88%-iisa 

qaangersimavaat. Canadami killiliussaq naartumik 

Angutit Arnat 

Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=1249 p 

Avanersuaq 

N=155 

Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=1582 p 

Kalaalimernit (nukissiuutaanerat %-inngorlugu) 26,5 21,9 0,008 24,2 19,4 0,10 

Navianaatilimmik imigassartorneq (CAGE)(%) 43,1 36,5 >0,10 38,1 23,6 0,004 

Aalakoorniutigalugu imigassartortartut (%) 65,7 60 >0,10 62,1 44,1 0,10 37,5 33,3 >0,10 

Ullormut nal. ak. 6 sinnerlugit issiaannartartut (%) 12,1 17,8 >0,10 5,1 18,5

70 

µg/l 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

68 

Titartaganngorlu takussutissiaq 6. Nunap immikkoortuini assigiinngitsuni aap kviksølvimik akoqarnera. Geometrisk-imik 

agguaqatigiissitsineq ug/l. 2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. N=3081. 

Tabeli 14. Avanersuarmi agguaqatigiissitsinikkut nerisat timimut 

kviksølve-mik akoqalersitsisarnerat. 2010-mi Avanersuarmi 

innuttaasunik misissuisitsineq. N=227. 

Nerisassaq µg/ullormut %-inngorlugit 

Qilalukkap mattaa 28,4 29,7 

Qilalukkap neqaa 27,3 58,4 

Puisip tingua 14,3 73,3 

Puisip neqaa 10,6 84,5 

Puisip neqaa panertoq 6,3 91,1 

Qaleralik 3,1 94,4 

Miteq 1,1 95,5 

Aalisagaq panertoq 1,1 96,6 

Timmissat allat 0,9 97,6 

Eqaluk 0,8 98,5 

Appa 0,7 99,3 

Kalaalimernit katillugit 95,5 100 

nerisanit pisuunani ukiunili arlalinni nerisimasanit 

aallaaveqarpoq. 

Titartaganngorlugu takussutissiami 7 -imi Avanersuarmi 

nunallu sinnerani akuutissat arrortikkuminaatsut 

assigiinngitsut 15-it annertussusaat takuneqarsinnaavoq. 

Innuttaasuni pineqartuni immikkoortuni marlunni 


43 

32 

11 10 

Avanersuaq Tunumi nunaqarfiit Kitaani nunaqarfiit Kitaani illoqarfiit Tasiilaq Nuuk 

pissutsit nalinginnaasut assigiipput annertussutsillu 

aaqqisuussaarpasissumik assigiinngissuteqaratik. 

Akuutissat arrortikkuminaatsut ilaat annertussutsimikkut 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkiikkamik 

assigiinngissuteqarput (Avanersuarmi appasinnerullutik 

qaffasinnerullutilluunniit). Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugu Avanersuarmi kviksølvip paarlattuanik, 

akuutissat arrortikkuminaatsut annikitsuinnarmik 

tamatiguunngitsorlu qaffasinnerunerat immikkut 

taasariaqarpoq. 

Canadamiut akuutissanut arrortikkuminaatsunut 

killiliussaat ”level of concern” (Aroclor 1260-tut 

uuttorneqartoq) aami liiterimut 20 µg-iuvoq. Nunap 

sinnerani peqataasut 62-%-iisa Avanersuamilu peqataasut 

68%-iisa killiliussaq taanna qaangerpaat. Nunavimmi 

killiliussamik qaangiisut 11%-iinnaapput (Dewailly et al. 

2007). Killiliussamik qaangiisut arnanut sanilliullugit 

angutit amerlanerupput ukioqqortusiartornerlu ilutigalugu 

qaangiisut amerliartorlutik; Avanersuarmi 18-iniit 24inut 

ukiullit akornanni 11%-iupput 75-ileereersimasunilu 

tamakkerlutik qaangiisimallutik (100%). Killiliussaq 

sinnerlugu akuutissanik arrortikkuminaatsunik aap 

akoqarnerata peqqissutsimut kingunerluutaanik 

aalajangersimasunik taasassaqanngilaq. 

Tabeli 15 Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

peqataasut aavisa toqunartunik misissuiviusunik 

qanoq annertutigisumik akoqarneranik takutitsivoq. 

7

Geometrisk-imik agguaqatigiissitsineq (µg/kg) 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


C_28 C_52 C_99 C_101 C_105 C_118 C_128 C_138 C_153 C_156 C_163 C_170 C_180 C_183 C_187 

Titartaganngorlugu takussutisiaq 7. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani akuutissat arrortikkuminaatsut PCB-t assigiinngitsut 

annertususaat. Geometrisk-imik agguaqatigiissitsineq (aap akuani orsumut kiilumut µg-imut uuttorlugu). 2005-imiit 2010-mut Kalaallit 

Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=277, Kalaallit Nunaata sinnera N=1627. 


71

72 

Tabeli 15. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani 

toqunartoqarnera (pesticid). Geometrisk-imik 

agguaqatigiissitsineq (aap akuani orsumut kiilumut µg-imut 

uuttorlugu). 2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innutaasunik 

misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. 

Avanersuaq 

N=277 


Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=1627 p 

Aldrin 1,34 1,6

Toqunartut assigiinngitsut amerlanersaat Avanersuarmi 

nunallu sinnerani naatsorsueqqissaarnikkut 

assigiinngissuteqarput. Toqunartut pineqartut affaasa 

sinneri nunap sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi 

peqataasuni qaffasinnerupput, assigiinngissulli 

kviksølvimut sanilliullugu annikinneralaarsuuvoq. 

Eqqaaneqareersutut akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik Pituffiup eqqaaviiniit kuuffiiniillu 

aniatitsisoqarnera paasineqareerpoq; taamaammat 

peqataasut Dundas-imiissimanngisaannartut 

Pituffimmiissimanngisaannartulluunniit 

imal. aqqusaaginnarsimasut - arlaleriarlutillu 

sivisunerusumilluunniit sumiiffinni taakkunaniissimasut- 

aavisa akuutissanik mingutsitsisunik akoqarneri 

misissuivigalugit assersuunneqarput. Kviksølvimik 

aavisa akoqarnerat assigiinngissuteqanngilaq, 

akuutissalli arrortikkuminaatsut arlallit, Dundasimiissimasut 

Pituffimmiissimasulluunniit akornanni 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkiikkamik, 

ukiunut, suiaassutsimut, nerisartakkanut, 

illoqarfimmi/nunaqarfimmi peroriartornermut 

piniartukkormiuneersuunermullu nalimmassaareernikkut, 

aamma qaffasinnerupput. Peqataasut akornanni 

arlaleriarlutik sivisuumilluunniit Moriusap 

eqqaaniissimasut qaffaseqataanik aavi toqunartunik 

akoqarput, misissueqqinnermilu akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik aap akoqarnera Dundasip 

eqqaaniissimanermik patsiseqarani, Moriusalli 

Procenti 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

14 

20 


41 

45 

eqqaaniissimanermut attuumassuteqartoq paasineqarpoq 

(tabeli 16). Akuutissat arrortikkuminaatsut toqunartullu 

misissuivigineqartut tamarluinnangajammik 

peqataasuni arlaleriarlutik sivisunerusumilluunniit 

Moriusamiissimasuni qaffasinnerupput, akuutissallu 

arrortikkuminaatsut akornanni aammut akuliussimasut 

qaffasinnersaat kongener 153 (PCB_153) nalunaaqutassatut 

toqqarneqarpoq. 

Tabeli 17 naapertorlugu toqunartut arlallit akuutissallu 

arrortikkuminaatsut aammut akuliuttut tamangajammik, 

akuutissanut arrortikkuminaatsunut tunngatillugu 

pingaarutilinnut arlalinnut nalimmassagaagaluit, 

sivisuumik Moriusamiissimasut najugaqarsimasulluunniit, 

Avanersuarmi peqatasunut allanut sanilliullugit, aavi 

akoqarnerusut takuneqarsinnaavoq. Innuttaaqatigiit taakku 

marluk nerisaqarnikkut assigiinngissuteqarsinnaanerisa 

immersuinermi periusaasoq pissutigalugu 

pissarsiarineqanngitsoornerannik- imal. 

misissuinermut atatillugu nalimmassakkanit 

allaanernik assigiinngissuteqarsinnaanerannik 

patsiseqarsinnaavoq. Immammili miluumasut piniartunit 

Moriusarmiunit pisaasartut, Avanersuup ilaani allami 

pisaasartunit akuutissanik arrortikkuminaatsunik 

akoqarnerusimasinnaapput. Tamanna piniagassanik 

sumiiffinni allani piniagaanngitsunik-, sivisuumik 

uumasuusimasunik imal. mingutsitanik nerisalinnik- 

pisaqartoqartarneranik ilaatigut patsiseqarsinnaavoq. 

Pitsaasutut Ajunngitsutut Naammaginartutut Ajortutut/ajortorujussuartut 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 8. Peqissutsikkut imminut naliliivigineq. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. 

Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=273, Kalaallit Nunaata sinnera N=2817. 

38 

32 


7 

3 

73

74 

Nappaateqarneq peqqinnerlu 

Toqussutaasunik naatsorsueqqissaarnerit, 

nappaatinut nalunaarsuiviit, napparsimavinnut 

unittarnerit innuttaasullu namminneq peqqissusertik 

pillugu paasissutissiissutaat, innuttaasut 

peqqissusaat nappaataallu pillugit nassuiaanermi 

toqqammavigisat pingaarnersaraat. Toqussutaasunik 

naatsorsueqqissaarnermi paasissutissani, inuit sunik 

toqquteqartarnerat ersarippoq; innuttaasulli akornanni 

nappaatit anniaatillu suut atugaanerinik qulaajaasinnaaneq 

amigaataaqaaq. Nappaatinut nalunaarsuiviit soorlu 

kræftimik nappaatilinnik nalunaarsuivik, napparsimavinnut 

unittarnernut nalunaarsuiviit nappaatinillu 

tunillannartunik nalunaarutiginnittarneq, nappaatinik 

malittarinninnissamut toqqammavissaapput. Immikkut 

nakorsiat napparsimavimmullu unittut nalunaarsorsimaffii 

nappaatinik nappaateqatigiinnilluun-niit immikkut ittunik 

misissuinerit toqqammavissaapputtaaq. Paasissutissat 

toqqammavigisat qulaani pineqartut, nalinginnaasumik 

nappaammik kingusissukkut takutitsisuullutillu 

peqqinnissaqarfimmut saaffiginnissimanissamik 

piumasaqaatitaqarput, nalunaarsukkallu inuup nammineq 

atukkamigut peqqissutsimigullu misigisimasarinagit, 

nakorsat nappaammik suussusersineraat. 

Napparsimasarneq peqqiilliortuunerluunniit ulluinnarni 

inuunermut ilungersuutaasut nakorsiuttariaanngitsulli, 


paasissutissani toqqammavigisani nalunnaarsorneqarneq 

ajorput. 

Misissuinermi matumani peqqissutsimut tungatillugu 

paasissutissat tassaapput peqqissutsikkut imminut 

naliliivigineq, nappaateqartarnikkut imminut naliliivigineq, 

kiisalu timikkut misissuinerneersut aaversinnerneersullu 

nappaateqartarnermut nappaateqalersitsisin-naasunullu 

toqqaannartumik takussutissat. 

Napparsimasarneq pillugu imminut naliliiviginerup 

paasissutissartaa, peqataasut namminneq nappaatiminnik, 

nappaatimik ersiutaannik piginnaanikillinerminnilluunniit 

paasissutissiinerannik tunngaveqarpoq. 

Peqqissutsikkut imminut naliliivigineq 

Peqqissutsikkut imminut naliliivigineq kiisalu 

napparsimasarnermik nappaatillu ersiutaannik 

nammineq nalunaaruteqarneq, inuit ataasiakkaat 

namminneq misigisaat paasisaqarfiulluartarpoq. 

Peqqissutsikkut imminut naliliiviginerup siunissami 

napparsimasartussanut toqusartussanullu siulituutitut 

atorluarneqarsinnaanerattaaq paasineqarpoq. 

Assigiinngitsunik tallimanik 

akissuteqarfigineqarsinnaasunik ajorluinnartumiit

ajunngilluinnartumut apeqquteqarfigineqarlutik, 

peqqissutsimikkut innuttaasunik misissuisitsinermi 

peqataasut, imminnut nalilivigeqquneqarput. 

Titartaganngorlugu takussutissiami 8 -imi 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani peqataasut 

peqqissutsiminnik naliliinerat takuneqarsinnaavoq. 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani peqataasut 

affangajaat peqqissutsiminnik ajunnginneraapput, 

Kalaallit Nunaatali sinneranut sanilliullugit 

Avanersuarmi ajunngilluinnarneraasut ikinnerupput, 

arlalillu naammaannarneraallutik, ajorneraallutik 

ajorluinnarneraallutilluunniit. 

Paasiniaanerni tulliuttuni peqataasunut 

peqqissutsiminnik ajunnginneraasunut 

(ajunngilluinnarneraasut ajunnginneraasullu) 

ajorneraasunullu (naammaannarneraasut, ajorneraasut 

ajorluinnarneraasullu) immikkoortinneqarput. Taama 

immikkoortitsinermi Kalaallit Nunaata sinnerani 65%inut 

sanilliullugit, Avanersuarmi peqataasut katillutik 

56%-ii peqqissusertik ajunngitsutut nalilerpaat. 

Kalaallit Nunaata sinnerani 67%-inut sanilliullugit 

Avanersuarmi peqqissutsiminnik ajunnginneraanngitsut 

angutaanerupput (55%). Arnani assigiinngissut 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkeerneqarsinnaanngilaq 

(tabeli 18). Avanersuarmi arnat angutillu peqqissutsiminnik 

naliliinerat assigiinngissuteqanngilaq, Kalaallit Nunaatali 

sinnerani arnanut sanilliullugit, angutit peqqissutsiminnik 

ajunnginneraasut amerlanerupput. Avanersuarmi Kalaallit 

Nunaatalu sinnerani peqataasut utoqqaanerit akornanni 

peqqissutsiminnik ajunnginneraasut ikinnerusarput (tabeli 

18). 

Sivisuumik nappaatit 

Sivisuumik nappaateqarsimaneq-, ajoqusernikkut 

sivisuumik kinguneqartitsisimaneq-, innarluuteqarneq 

imal. allamik sivisuumik atukkamik ajoquteqarsimaneq 

pillugu, innuttaasunik misissuisitsinermi peqataasut 

apeqquteqarfigineqarput. Peqataasunut sivisuumik 

nappaateqarsimanerartunut nappaat suna pineraat 

oqaatigeqquneqarpoq. 

Avanersuarmi peqataasut 274-iusut katillugit 35%–ii, 

Kalaallit Nunaata sinneranit allaassuteqanngitsumik, 

sivisuumik nappaateqarsimanertik oqaatigaat. 

Taamaasilluni Kalaallit Nunaata sinneranut sanilliullugu, 

Avanersuarmi sivisuumik nappaateqarsimasut 

amerlanerunerannut, avanersuarmi peqataasut 

peqqissutsimik ajorneruneranik naliliinerannik, 

patsiseqarnissaa ilimanartoq. Utoqqaat akornanni 

Tabeli 18. Imminnut peqqissutut naliliivigisut amerlassusaat 

ukiuinut suiaassusaannullu immikkoortiterlugit. Avanersuaq 

Kalaallit Nunaatalu sinnera. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik 


Kalaallit 

Nunaata 

Ukiui Avanersuaq sinnera p 

Angutit N=118 N=1245 

18-24 66,7 70,2 

25-34 61,5 74,2 

35-59 57,5 66 

60+ 38,5 64,2 

Katillugit 55,4 67,3 p=0,009 

Arnat N=155 N=1572 

18-24 76,2 66,9 

25-34 78,9 59,6 

35-59 50 65,1 

60+ 44,8 54,1 

Katillugit 56,4 62,3 p>0,10 

sivisuumik nappaateqarsimasut amerlanerupput. 

Avanersuarmi 60-inik ukiulinnut 51%-iusunut 

sanilliullugit 18-iniit 24-inut ukiullit 19%-ii sivisuumik 

nappaateqarsimanerarput. Avanersuarmi peqataasut 

sivisuumik nappaateqarsimasut amerlanersaasa 

peqqissusertik ajortutut nalilerpaat. Peqataasulli ilaat 

(15%) sivisuumik nappaateqarsimagaluit, peqqissusertik 

ajunngitsutut nalilerpaat. Akerlianik peqataasut ilaat 

sivisuumik nappaateqarsimanngitsut peqqissusertik 

ajortutut nalilerpaat. Taamaammat sivisuumik 

nappaateqarneq peqqiilliornerujuaannanngilaq, 

akerlianillu nappaateqannginneq tamanit peqqinnertut 

nalilerneqarani. Sivisuumik nappaateqarnermut 

patsisaagajunnerpaat, nappaatillu suussusersinerisa 

26%-ii tassaapput nukitsigut saanertigut naggussatigullu 

nappaatit. 

Ullut 14-it kingulliit ingerlaneranni 

nappaammut ersiutit, iluaalliuutit 

piginnaanikillinerlu 

Misissortinnissaq ullunik 14-inik sioqqullugu 

peqqataasoq assigiinngitsunik anniaateqarsimanersoq 

iluaalliuuteqarsimanersorluunniit- kiisalu nappaateqarneq, 

ajoquserneq allanilluunniit ajoquteqarneq pissutigalugit 

piginnaasat killeqalersimanersut, innuttaasunik 

misissuisitsinermi apeqqutit marluk atorlugit, nappaatinut 


75

76 

ersiuteqarneq iluaalliuuteqarnerlu ersersinneqarput. 

Avanersuarmi peqataasut tamarluinnangajammik (96%) 

Kalaallit Nunaata sinneranisulli ullut 14-it kingulliit 

ingerlaneranni (sakkukitsumik imal. sakkortuumik), 

minnerpaamik ataatsimik iluaalliuuteqarsimanertik 

nappaammullu ersiuteqarsimanertik oqaatigaat. 

Kalaallit Nunaata sinnerani angutinut arnanullu 

30%-iusunut sanilliullugit, Avanersuarmi annertuumik 

anniaateqarsimanerartut iluaalliuuteqarsimanerartullu 

ikinnerupput (19%). Annertuumik 

anniaateqarsimanerartuni iluaalliuuteqarsimanerartunilu 

arnat angutinit amerlanerupput, arnalli angutillu 

assigiinngissutaat taamaallaat Kalaallit Nunaata sinnerani 

naatsorsueqqissaar-nikkut qulakkeerneqarsinnaavoq. 

Avanersuarmi peqataasut iluaalliuutaat nalinginnaanerusut 

nappaatitut sivisuumik atukkatulli timip aalatinnissaanut 

pingaarutilinniipput ilaatigut qitermi, makitsimi, tallini, 

assanni, nissuni, seeqquni siffissanilu. Taakku saniatigut 

qasoqqanerarneq, nuak, nuffaserneq quersornerlu 

atuutikulasuupputtaaq. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu 

sinnerani timip aalatinnissaanut pingaarutilinni 

iluaalliuutit anniaatillu atuutikulasuupput. Avanersuarmi 

peqataasut katillutik 77%-ii taamatullu Kalaallit 

Nunaata sinnerani peqataasut 74%-ii ullut 14-it kingulliit 

ingerlaneranni, timip aalatinnissaanut pingaarutilitsigut 

anniaateqarsimallutik iluaalliuuteqarsimallutilluunniit 

oqaatigaat. Kalaallit Nunaata sinnerani peqataasut 

pingasoriaammik amerlanerullutik 17% -iusunut 

sanilliullugit, Avanersuarmi peqataasut akornanni 5%it, 

timip aalatinnissaanut pingaarutilitsigut annertuumik 

iluaalliuutigisaminnik anniaateqarsimallutik oqaatigaat. 

Assigiinngissut taanna Avanersuarmi nappaataasartut 

peruluutaannginnerunerannik patsiseqarani, 

annertuumilli iluaalliornerup assigiinngitsumik 

paasinnittariaaseqarfigineqarneranik patsiseqarsinnaavoq. 

Kalaallit Nunaata sinnerani peqataasut akornanni 13%- inut 

sanilliullugit allaassuteqaratik Avanersuarmi katillugit 15%it 

ullut 14-it kingulliit ingerlaneranni napparsimanertik, 

ajoqusersimanertik allanilluunniit ajoquteqarnertik 

pissutigalugu pisarnertut iliuuseqarnissartik 

ajornakusoortissimavaat. Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuisitsinermi iluaalliuutaasinnaasut, peqataasunit 

qinngornernit ulorianartunit mingutitsinermilluunniit 

allamit patsiseqarsorineqartut pillugit, apeqqutit 

marlunnik ilaneqarput. Peqataasunit 10% it missaat 

( 27-it) nappaammik qinngornernik ulorianartunik 

patsiseqarsinnaanera ilimagaat. Nappaatit taakkartukkat 

iluaalliuutillu pineqartut, ilisimatusarnikkut allaaserisat 


naapertorlugit plutonium-imik sunniivigineqarnermut 

attuumassuteqanngillat. Pineqartut ammikkut 

nappaataagajupput taakkulu immikkoortumi 

kingusinnerusumi allaaserineqarput. Ikittuinnaat 

mingutsitsinermik allamik nappaatertik patsiseqartippaat. 

Taakkuttaaq mingutsitsinermut attuumassuteqarnerat 

ilisimatusaatini uppernarsaatissaqanngilaq. 

Sunnertissimanngitsut 

sunnertissimasinnaasullu akornanni 

nappaateqarneq peqqinnerlu 

Peqqissutsikkut imminut naliliivigineq nappaatinillu 

nammineq nalunaarutiginninneq, qupp. 61-mi 

sunniivigineqarsimasinnaasunut Avanersuarmilu 

peqataasut sinnerinut assersuunneqarput. 

Peqataasuni sunniivigineqarsimasinnaasut 

allanut sanilliullugit, peqqissutsikkut imminnut 

naliliiviginerat ajunnginnerulaarpoq, assigiinngissulli 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkeerneqarsinnaanngilaq. 

Sivisuumik nappaatigisat, sivisuumik nappaateqarneq, 

nappaatit suussusaat imal. nappaatit ersiutaat, ullut 14-it 

kingulliit ingerlaneranni assigiinngissuteqanngillat. 

Uummatikkut taqqatigullu 

nappaateqalersitsisinnaasut 

Uummatikkut taqqatigullu nappaatit tassaapput 

uummatikkut-, qaratsap taqaasigut-, taqqanilu timip 

avasissuiniittuni nappaatit. Uumassusilerinermit 

uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersitsissinnaasuni 

pingaarnerpaat, aap orsoqarpallaarneranik nappaatip 

kingornuttakkap saniatigut tassaapput: tupatorneq, 

ilorlikkut atukkat, pualaneq, aap taqqanut naqitsinerata 

qaffasippallaarnera, peqqinnanngitsunik nerisaqarneq, 

timip atunnginnera, sukkorneq imigassarlu (Yusuf 

et al. 2004). Nappaateqalersitsisinnaasut ileqqunit 

aallaaveqartut (nerisat, tupa, imigassaq timillu 

atunnginnera) immikkoortuni allani sammineqarput; uani 

pineqarput pualavallaarneq, aap orsumik (kolesterol) 

akoqarpallaarnera, aap taqqanut naqitsinerata 

qaffasippallaarnera sukkornerlu. 

Pualavallaarneq 

Pualavallaarneq aap orsumik 

akoqarpallaalersinnaaneranut, aap taqqanut 

naqitsinerata qaffasippallaalersinnaaneranut 

sukkulersinnaanermullu pingaaruteqarpoq.

Pualavallaarnermut uuttuut nalinginnaanerpaaq 

tassaagunarpoq BMI-mik taaneqartartoq (Body 

Mass Index), pualavallaassuseq angissuseq 

oqimaassuserlu aallaavigalugit naatsorsorneqartartoq 

(BMI=oqimaassuseq/angissuseq2). BMI 25,0-imiit 

29,9-miippat pineqartoq pualasuutut nalilerneqassaaq, 

BMI 30-imiippat qaangersimappaguluunniit 

pualavallaatut nalilerneqassaaq. Inuk nerinnartuuppat 

BMI qaffasinnerussaaq. Orsup timimi agguataarsimanera 

pualanerup peqqissutsimut sunniutaanut annertuumik 

pingaaruteqarpoq. Pingaartumik ilukkut orsoqarneq 

assigiinngitsunik nappaateqalersitsisinnaavoq. 

Pualavallaarnermut uuttuut alla ilukkut orsoqarnerup 

ulorianaatillip annertussusaanut uuttuutit 

pitsaanersarigunagaat tassaavoq qitermik uuttuineq. 

Nunarsuaq tamakkerlugu peqqinnissaq pillugu 

kattuffissuup WHO’p pualanermut pualavallaarnermullu 

killiliussai tassaapput qitip silissusaa angutini 94 

aamma 102 cm arnanilu 80 aamma 88 cm. Innuttaasut 

akornanni timip ilusaata allaasuteqarsinnaanera 

aallaavigalugu, assigiinngitsunik killiliisoqartariaqarnera 

oqallisaanikuuvoq, pualanermulli pualavallaarnermullu 

killiliussat aalajangersimasuunngimmata tamatuma 

pisariaqassusaa takujuminaassinnaavoq. Puallalaarnermiit 

pualasoorujussuanngorneq- sukkornerup, aap 

taqqanut naqitsinerata il.il.- qanoq sakkortutigisumik 

atugaaneranut atassuteqarnera, nunarsuarmi innuttaasuni 

misissuivigineqartuni tamani ersersinneqarpoq. 

Kalaallit Nunaanni 1993-imi innuttaasunik 

misissuisitsinerup siulliup nalaaniit pualasuut 

amerliartornerat paasineqarpoq. Siusinnerusukkut 

annertunerusumik Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuisitsisoqarsimanngimmat kisitsisinik 

assersuussassaqanngilaq, nunalli sinneranisulli 

Avanersuarmi aamma taamaattoqarnissaa 

ilimanaateqarpoq. 

Tabeli 19 –mi BMI atorlugu nuna sinnerani pualasuut 

Avanersuarmi pualasuunut assersuunneqaput. Nunap 

sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi angutit pualasuut 

amerlanerupput, pualavallaalli amerlaqatigiingajallutik. 

Arnani pualavallaat Avanersuarmi ikinnerupput pualasuulli 

amerlaqatigiillutik. Qitip silissusaa pualanermut 

uuttuutigalugu, nuna tamakkerlugu Avanersuarmilu 

angutini pissutsit assigiipput, arnanili assigiinngissut 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkeerneqarsinnaanani. 

Aap akua orsoq kolesterol taamaaqataalu 

Aap orsoqarnera (kolesterol aamma triglycerid) nerisanit 

kingornussamillu aallaaveqarpoq. Nunap uumasuisa 

orsuanik nerisarnerup annertusiartornera ilutigalugu aap 

orsoqarnera qaffakkiartortarpoq, nerisalli n-3 fedtsyrenik 

(aalisakkat uuliaannik taaneqartartunik) akoqarnerat 

aap orsoqarneranut sunniuteqartarportaaq. Kolesterolip 

tamakkiisup - kolesterolit assigiinngitsut tamarmik 

ataatsimut katinnerisa (total kolesterol)- liiterimut 

5,0 mmol ataassimasariaqarpaa. HDL kolesterol-i 

pitsaasuuvoq literimut angutini 1,0 mmol-imiittariaqarluni 

arnanilu 1,2 mmol-imiittariaqarluni. Kiisalu LDLkolesterol-ip 

pitsaasuunngitsup liiterimut 3,0 mmol 

ataassimasariaqarpaa. Aap akua orsoq alla triglycerid, LDL 

kolsterol-itulli taqqanik qalippertitsinermigut uummatikkut 

taqqatigullu nappaateqalersitsisarpoq. Sutorsimanani 

aaversinnikkut triglycerid liiterimut 1,7 mmol 

qaangersimappagu qaffasippallaartutut nalilerneqassaaq 

(Dansk Cardiologisk Selskab 2004). 

Tabeli 20 naapertorlugu Kalaallit Nunaata sinnerani 

angutinut sanilliullugit Avanersuarmi angutini 

kolesterolit ataatsimut katillugit, HDL- aamma LDL 

kolesterol-it agguaqatigiissillugit annertussusaat 

nikingassuteqanngilaq. Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit Avanersuarmi arnani kolesterolit ataatsimut 

katillugit, HDL kolesterol-illu qaffasinnerupput. 

Sutorsimanani aaversinnikkut triglycerid angutini 

arnanilu- angutini ingasannerulluni- qaffasippallaarpoq. 

Avanersuarmi nunallu sinnerani innuttaasut ilarpassuisa 

aavi kolesterol-it ataatsimut katinnerannik LDL-kolsterolimillu 

akoqarpallaartut tabelimi takuneqarsinnaavortaaq. 

Aappaatigulli HDL-kolesterol qaffasippoq immamilu 

miluumasunik aalisakkanillu annertuunik nerisaqarnerup 

timimi n-3 fedtsyre annertooq pilersippaa. Aap akui 

orsut taama akuleriinnerisa innuttaasut uummatikkut 

taqqatigullu nappaateqalersinnaanerannut qanoq 

sunniuteqarsinnaanerat nalileruminaappoq. 

Aap taqqanut naqitsinera qaffasippallaartoq 

Aap taqqanut naqitsinera qaffasippallaartoq uummatikkut 

taqqatigullu nappaateqalersitsisinnaavoq. Aap taqqanut 

naqitsineranik qaffasitsitsisoq tassaavoq misissuinermi 

matumani 140/90-imik sinnerluguluunniit naqitsineqartoq 

imal. tamatumunnga nakorsaatitugaqartoq. Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi angutit 

arnallu akornanni- angutini 55%-it – arnanilu 44%-it nunap 

sinneranut 42%-iullutillu 35%-iusunut sanilliullugit, aap 

taqqanut naqitsineranik qaffasitsitsisut amerlanerupput. 

Assigiinngissutsit angutini naatsorsueqqissaarnikkut 

qularnaagaapput arnanili qularnaavinneqarsinnaanatik. 


77

78 

Tabeli 19. Angutit arnallu pualavallaartut amerlassusaat. 

2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik 


Kalaallit 

Avanersuaq Nunaata 

sinnera 

% % p 

Angutit N=115 N=1226 0,01 

Akunnattut 41.7 52.8 

Pualalaartut 

(BMI 25,0-29,9) 

41.7 29.1 

Pualavallaartut 

(BMI >30) 

16.5 18.1 

Arnat N=152 N=1563 0,05 

Nalinginnaasumik 

oqimaassusillit 

53.8 44.6 

Pualalaartut 

(BMI 25,0-29,9) 

29.2 29.4 

Pualavallaartut 

(BMI >30) 

16.9 26.0 

Aap naqitsinera utoqqaliartorneq ilutigalugu 

qaffakkiartortarpoq. Avanersuarmi nunap sinneranisulli 

peqataasut 35 inorlugit ukiullit akornanni 20%-it- 

60-ileereersimasullu akornanni 78%-it, aavisa taqqanut 

naqitsinerat qaffasippallaarpoq. 

Sukkorneq 

Sukkorneq immikkoortoq 2 nappaataavoq 

anigugassaanngitsoq inooriaatsimik patsiseqartoq 

nunarsuarlu tamakkingajallugu Kalaallit Nunaannissaaq 

atugaaleriartuinnartoq. 1960-ip kingorna Kalaallit 

Nunaani sukkortut amerleriapiloorput (Jørgensen 

et al. 2002). Inuiaqatigiinni ineriartorneq 

ilutigalugu, pualasuut amerliartornerat timiminnillu 

atuivallaarunnaarnerat, sukkortut amerliartornerinut 

nassuiaatit ilagisinnaavaat. Tamatuma saniatigut 

sukkornermik nappaateqalersinnaaneq kalaallit inuiaat 

sananeqaataanik patsiseqarsinnaavoq. Avanersuarmi 

Kalaallit Nunaatalu sinnerani peqataasut sukkutortillugit 

aavertarlugit sukkornersut sukkulersinnaanersulluunniit 

misissuivigineqarput. 

Avanersuaq tamakkerlugu sukkornermik nappaatillit 

13%-iupput Kalaallit Nunaatalu sinnerani 9%-iullutik, 

angutaanerusunili Avanersuarmi nunallu sinnerani 

assigiinngissuteqarpoq (titartaganngorlugu takussutissiaq 

9). Taamaasillutik Avanersuarmi angutit sukkortut 

18%-iusut, nunap sinnerani angutinut sukkortunut 9%-inut 

sanilliullugit marloriaammik amerlanerupput. Peqataasut 


akornanni BMI timimillu atuineq ilanngukkaanni, 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani sukkortut 

amerlassusaannut allannguutaangaanngilaq. 

Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani angutit arnallu 

sukkortut ukioqqortusiartorneq ilutigalugu amerliartorput. 

Peqataasut ukiukinnerpaat eqqaassanngikkaanni, 

ukioqatigiiaani tamani Avanersuarmi sukkortut 

amerlanersaapput (titartaganngorlugu takussutissiaq 10). 

Qassit sukkortunngorsinnaanermut ersiutillit- 

taamaasillutillu sukkornermik immikkoortoq 2- mik 

nappaateqalersinnaasut, sukkutortillugit aavertarlugit 

misissuinikkut nalilerneqarsinnaavoq. Sukkornermik 

nappaatillit saniatigut nunap sinnerani arnani angutinilu 

21%-iusuni amerlanerullutik Avanersuarmi angutit 

23%-ii arnallu 27%-ii sukkortunngorsinnaanermut 

ersiuteqarput, assigiinngissulli naatsorsueqqissaarnikkut 

qulakkeerneqarsinnaanngilaq. 

Pualaneq timillu atunnginnera sukkornermut 

patsisaasut pingaarnersaasa ilagaat. Tabeli 21 

naapertorlugu pingaartumik angutini pualavallaartuni, 

nunap sinneranut sanilliullugu Avanersuarmi 

sukkortoqarneruvoq pualavallaarujussuilli akornanni 

sukkortut amerlanerulaaginnarput. Arnanissaaq pissutsit 

taamaappasipput. 

Misissuinerit ilaanni sukkorneq akuutissanillu 

arrortikkuminaatsunik PCB-nik sunnertinnerup 

ataqatigiinnerat uppernarsineqarsinnaasimavoq. 

Taamaammat sivisuumik Moriusamiissimasut 

sukkornermik nappaateqarnersut misissuivigineqarput. 

Taakku Avanersuarmiut sinnerinut sanilliullutik 

naatsorsueqqissaarnikkut qulakkiikkamik 

allaassuteqanngillat. 

Nappaateqalersitsisinnaasut akuleriit 

Nappaateqalissutaasinnaasut amerliartortillugit 

uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersinnaaneq 

annertusiartortarpoq. Nappaateqalersitsisinnaanermut 

navianaateqarnerit tallimat ilaat arlallit (tupatorneq, 

aap akuisa orsut LDL kolesterol-ilu qaffasippallaarnerat, 

naaqarpallaarneq, aap taqqanut naqitsinerata 

qaffasippallaarnera sukkornerlu) nunap sinneranut 

sanilliullugit Avanersuarmi- pingaartumik angutini 

tupatorneq, aap naqitsinerata qaffasippallaarnera 

sukkornerlu arnanilu tupatorneq- atugaanerupput (tabeli 

22). Nunap sinnerani angutit 8%-iusut arnallu 13% iullutik

Tabeli 20. Geometrisk-imik agguaqatigiissitsineq. Aap akui kolesterol triglycerid-ilu agguaqatigiissillugit- killiliussatullu inassutaasunik 

qaangiisut amerlassusaat. 2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. 

Kalaallit Nunaata 

Avanersuaq 

sinnera 

Angutit N=122 N=1238 p 

Kolesterol-it ataatsimut katillugita mmol/l 5,91 5,71 0,08 

>5,0 mmol/ % 82 78 >0,10 

HDL-kolesterol a 

LDL-kolesterol ab 

Triglycerid b 

a aap akuanut kolesterol-imut apparsaatinik nakorsaatitortuunngitsuinnaat 

b Sutorsimanngitsut 

Avanersuarmi angutit 15%-ii arnallu 19%-ii ikinnerpaamik 

sisamanik nappaateqalersitsisinnaasunik ersiuteqarput. 

Ammikkut nappaateqarneq 

Peter Bjerregaard aamma Christian Avnstorp 

Qaanaami innuttaasut peqqissusaannik misissuisitsineq 

sioqqullugu apersuinerullu nalaani, amerluuteqarneq 

naammagittaalliutaagajuttut ilagaat. Taamaammat 

innuttaasunik misissuisitsinerup apeqqutinik ammip 

nappaataanut tunngasunik ilassuteqarfiginissaa 

aalajangiunneqarpoq. Apeqqutit taakku Avanersuarmi 

taamaallaat apeqqutigineqarmata, Kalaallit 

Nunaata sinneranut assersuunneqarsinnaanngillat. 

Taamaakkaluaq apeqqut ataaseq amermut 

tunngasoq tassaasoq peqataasut ullut 14-it kingulliit 

ingerlaneranni amerlernermik (eksem) aniorneqarnermik 

ungilatsitsinermilluunniit iluaalliuuteqarsimanersut, 

innuttaasunut tamanut apeqqutigineqarpoq amerluutillu 

mmol/l 1,57 1,52 >0,10 

0,10 

mmol/l 3,55 3,51 >0,10 

>3,0 mmol/l % 75 73 >0,10 

mmol/l 1,27 1,05 1,7 mmol/l % 27 15 0,002 

Arnat N=155 N=1572 

Kolesterol-it ataatsimut katillugita mmol/l 6,10 5,79 0,002 

>5,0 mmol/l % 83 79 0,10 

mmol/l 1,14 1,05 0,04 

>1,7 mmol/l % 20 15 0,06 

sivisuumik attassimasap suunera allanneqarsinnaalluni. 

Tabeli 23 naapertorlugu Kalaallit Nunaata sinnerani 

Avanersuarmilu ammikkut nappaateqarneq 

assigiinngissuteqanngilaq. 

Avanersuarmi amerluutit pillugit immikkut misissuineq 

amerluuteqarsimanermut – eksem-eqarnermut 

aniorneqarnermulluunniit tunngasunik immikkut 

apeqqutitaqarpoq, amerluutinillu ersittunik assiliinermik 

ilaqarluni. Ilanngussani 3-mi 4-milu, pineqartoq immikkut 

sammineqarpoq. Avanersuarmi amerluutit pillugit 

allaaserisami sukumiinerusumi tulliuttumi, qallunaat 

kalaallillu pineqarput. Avanersuarmi peqataasunit 

285-iusunit 281-it, ikinnerpaamik apeqqut ataaseq 

amerluutinut tunngasoq akivaat, affaasa 140-it (50%) 

maanna siornatigulluunniit amerluuteqarsimanertik 

ilisimatitsissutigaat tamangajamillu nassuiaateqarfigalugu. 

Apersuinermili paasissutissat pissarsiarineqartut 

tunngavigalugit nappaat suussusersineqarsinnaanngilaq. 

Qinngonernik ulorianartunik- mingutsitsinermilluunniit 

allamik patsiseqarsorisaminnik nappaateqarnersut, 


79

80 

Procenti 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Angutit Arnat 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 9. Avanersuarmi Kalaallit Nunaatalu sinnerani angutit arnallu sukkornermik nappaatillit amerlassusaat. 

2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=241, Kalaallit Nunaata sinnera 

N=2612. 

misissuinermi peqataasut aperineqarputtaaq. 

Qinngornernik ulorianartunik sunniivigitinnermik 

amerluuteqalersimanissamik pasitsaassinertik katillutik 

14-it oqaatigaat, marluinnaallu mingutsitsinermik allamik 

patsiseqassangatitsillutik. Assilisinnikkut nappaammik 

suussusersiviusut akornanni, qinngornernik ulorianartunik 

patsiseqartumik amerlulersimasinnaanermut 

takussutissaqanngilaq. 

Amerlunneq/eksemeqarneq pillugu itisiliilluni apersuineq, 

peqataasut akornanni 103-ni ingerlanneqarpoq. 

Amerlanerit (71) eksem-ertuunerarput, 36-it allanik 

amerluuteqarlutik 25-it eksem-eqarlutillu allanik 

amerluuteqarput. Paasissutissatut toqqammavigisat 

assigiinngitsut qulaani pineqartut naapertorlugit 50%it 

siusinnerusukkut amerluuteqarsimapput 34%-illu 

apersorneqarnerup nalaani amerluuteqartuullutik. 

Peqataasut misissortinnermik nalaani ersittunik 

amerluutillit ilaat 44-it amerluutaat assilineqarlutik, 

nakorsaanermut ammikkut nappaatinut immikkut 

ilisimasalimmut (Christian Avnstorp) naliliivigitinneqarput. 

Tabeli 24 nappaatit suussusaannik ersersitsivoq. Nappaatit 

suussusersineqartut arlaannaalluunniit ilisimaneqartumik 

qinngornernik ulorianartunik patsiseqanngilaq. 

Taamaammat ammikkut nappaatit takuneqartut 

qinngornernik ulorianartunik sunniivigitinnermik 

patsiseqarnerarneqarsinnaanngillat. 


18 


9 9 

10 

1980-ikkunni Pituffimmi sulisut misissorneqarneranni 

ammikkut nappaatip qaqutigoortup parapsoriasis en 

plaques-ip akulikitsumik atugaanera malugineqarmat 

ataatsillu ammikkut kræfteqarnera (T-celle lymfom) 

paasineqarmat, plutonium-ip qinngornerinik 

ulorianartunik sunniivigitinnerup kingunerisaanik 

taama pisoqarsimasinnaanera saqqummiunneqarpoq 

(Zachariae og Søgaard 1990). Maannali parapsoriasis 

en plaques nappaatinik assigiinngitsunik pingasunik 

pityriasis lichenoides, kronisk superficiel dermatit 

kiisaalu large plaque parapsoriasis-imik, ammikkut 

kræfteqalissutaasinnaasunik aallaaveqarsorineqarpoq 

(Weedon 2010). Zachariae aamma Søgaard-ip 

paasiniaanerisa kingorna nappaatit pineqartut plutoniumimillu 

sunniivigitinneq pillugit ilisimatusarnikkut sulianik 

saqqumiisoqanngilaq. Innuttaasunik misissuisitsineq 

nappaatinik pineqartunik nassaarfiunngilaq. 

Ammikkut nappaateqartoqarnera 

iluaalliuuteqartoqarneralu qup.61 naapertorlugu 

sunniivigineqarsimasinnaanngitsut, 

sunniivigineqarsimassangatitaanngitsut 

sunniivigineqarsimasinnaasullu assersuunneqarput. 

Amerluutillit, amerluuteqarsimasut amerluutiminnillu 

assilisissimasut amerlassusaat nikingassuteqanngilaq. 

Sunniivigineqarsimasinnaasulli akornanni amerluumminnik 

qinngornernik ulorianartunik patsiseqarsinnaasorinnittut 

amerlanerungaatsiarput.

Procenti 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

0 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 10. Qassinik ukioqarneq tunngavigalugu sukkornermik nappaateqarnerup atugaanera. 2005-imiit 2010mut 

innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=241, Kalaallit Nunaata sinnera N=2612. 

Tabeli 21. nalinginnaasumik oqimaassusillit pualavallaat 

pualavallaarujussuillu akornanni sukkornerup atugaanera. 

2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. 

Avanersuaq 

% 


Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

% p 

BMI0,10 

BMI 25-29,9 29,3 7,2 0,10 

Arnat N=134 N=1462 

1 

BMI0,10 

BMI 25-29,9 11,4 6,3 >0,10 

BMI 30+ 12,2 12,8 >0,10 

5 


3 

18 

18-34 35-44 45-54 55-64 65+ 

8 

Tabeli 22. Uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersinnaanermut 

patsisaasinnaasut pingaanerit tallimat atugaanerat. 2005-imiit 

2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. 

Kalaaliinnaat. Nappaateqalersitsisinnaasuni ataasiakkaani N 

2776-imiit 3100-imut nikerarpoq. 

Nappaateqalersitsisi 

nnaasut 

21 

17 

Avanersuaq 

% 

Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

% p 


Tupatorneq 

LDL kolesterol 

75,4 65,2 0,02 

qaffasippallaartoq 

Aap taqqanut 

naqitsinera 

74,8 72,5 >0,10 

qaffasippallaartoq 55,9 41,9 0,002 

Naaqarpallaarneq 21,1 24,9 >0,10 

Sukkorneq 17,8 8,7 0,002 

Arnat N=155 N=1582 

Tupatorneq 

LDL kolesterol 

82,7 68 0,10 

qaffasippallaartoq 49,4 57 0,08 

Naaqarpallaarneq 41,3 34,6 >0,10 

10,3 8,5 >0,10 

36 

26 


81

82 

Tabeli 23. Amerluutit atugaanerat amerluuteqarnerlu. 2005-imiit 

2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik misissuisitsineq. 

Kalaaliinnaat. 

Ullut 14-it kingulliit 

eksemeqarneq, ammikkut 

aniorneqarneq 

ungilatsitsinerluunniit 

Tarnikkut inuttullu atugarisatigut 

peqqissuuneq 

Inger Katrine Dahl-Petersen aamma Cecilia Petrine Pedersen 

Imminut toqunnissamik eqqarsarneq 

imminoriarnerlu 

Pingaartumik angutit inuusuttut akornanni imminut 

toquttarneq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni annertuumik 

ajornartorsiutaavoq, ukiullu kingulliunerusut nunaqarfiit 

avinngarusimasullu annertuumik eqqugaallutik. 

Avanersuarmissaaq Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit imminut toquttarneq aappaa affarmik 

amerlanerupput (takuuk nalunaarsukkat tunngavigalugit 

ilisimatusarneq qup.48). Avanersuarmi misissuisitsinermi 

peqataasut 77%-iini ilaquttat ikinngutillu qaninnerit 

akornanni imminut toquttoqarsimavoq. 

Immikkoortoq una ukiup kingulliup ataatsip ingerlanerani 

siusinnerusukkulluunniit peqataasut, imminut 

toqunnissamik pimoorussillutik eqqarsaateqarsimanerat 

imminut toqoriarsimaneralluunniit pillugu apeqqummut 

akissutaannik tunngaveqarpoq. Ukiup kingulliup ataatsip 

iluani imminut toqunnissamik eqqarsaateqarsimanermut 

imminut toqoriarsimanermulluunniit apeqqummut akissut, 

ajornartorsiutip ullumikkut qanoq annertutigineranik 

paasissutissiisuulluarpoq. Apeqqutit misigissutsimut 


Avanersuaq 

N=275 

% 

Kalaallit 

Nunaata 

sinnera 

N=2829 

% p 

- annikitsumik iluaalliorneq 29,6 26,2 >0,10 

- annertuumik iluaalliorneq 1,8 3,2 >0,10 

Sivisuumik amerluuteqarneq 1,8 1,9 >0,10 

Tabeli 24. Amerluutinik assiliinerit tunngavigalugit nappaatit 

suussusersineqartarput. 2010-mi Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuisitsineq. 

Lichen simplex chronicus 11 

Eczema cruris varicosum 6 

Psoriasis 5 

Atopisk eksem 3 

Kontakteksem/Sapigaqarnikkut eksemeqarneq 3 

Pustulosis palmoplantaris 2 

Vitiligo 2 

Dermatofibromer 1 

Eczema microbiale 1 

Erythromelalgia/Lupus pernio 1 

Follikulitis 1 

Hyperkeratotisk håndeksem/assakkut 

qalippersornilinnik eksemeqarneq 1 

Impetigo/Eczema herpeticum 1 

Kroniske paronychier 1 

Lichen ruber 1 

Pemphigus vulgaris 1 

Pityriasis alba 1 

Rosacea 1 

Vesikuløst håndeksem/assakkut pullaqisunik 

eksemeqarneq 1 

Katillugit 44 

attuumassuteqaqimmata peqataasut namminneq 

immersuisinneqarput. Apeqqutinik akiuisimasuni 

katillugit 87%-it imminut toqunissamik pimoorussilluni 

eqqarsarsimanermut tunngasut akisimavaat 84%-illu 

imminut toqoriarsimanermut apeqqutit akisimallugit. 

Angutit Avanersuarmi misissuisitsinermi peqataasut 26%ii, 

Kalaallit Nunaata sinnerani peqataasunut 14%-iusunut 

sanilliullugit amerlanerungaartut, inuunermik ilaani 

imminut toqunnissaq pimoorullugu eqqarsaatigisimavaat. 

Ukiulli kingulliup ataatsip ingerlanerani angutit 

taama eqqarsaateqarsimasut Avanersuarmi 

9%-iusut, Kalaallit Nunaatalu sinnerani 6%-iusunut 

sanilliullugit nikingassuteqanngillat. Avanersuarmi 

arnat 31%-ii inuunermi ilaani imminut toqunnissaq 

pimoorullugu eqqarsaatigisimavaat, taakkunannga 

19%-it ukiup kingulliup ataatsip ingerlanerani taama 

eqqarsaateqarsimallutik. Imminut toqunnissamik 

eqqarsarneq nunap sinnerani nalinginnaannginneruvoq 

arnanili akulikinnerulluni; taakku 17%-iisa 

inuunermik ilaani imminut toqunnissaq pimoorullugu

eqqarsaatigisimavaat, 8%-it ukiup kingulliup ataatsip 

ingerlanerani taama eqqarsaateqarsimallutik. 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 11 naapertorlugu 

Avanersuarmi angutit inuunermi ilaani imminut 

toqoriarsimasut amerlanerupput. Avanersuarmi 

angutit Kalaallit Nunaata sinnerani angutinut imminut 

toqoriarsimasunut 12%-iusunut sanilliullugit 24 %-iupput. 

Avanersuarmi arnat imminut toqoriartartut aamma 

amerlapput (20%), Kalaallit Nunaatali sinnerani imminut 

toqoriartartunut 16%-iusunut sanilliullugit nikingassut 

naatsorsueqqissaarnikkut qularnaarneqarsinnaanngilaq. 

Kalaallit Nunaanni inuusuttut inersimasullu 

akornanni, arnat angutinit amerlanerusut imminut 

toqunnissamik eqqarsaateqartarsimanermik imminut 

toqoriarnermillu nalunaarutiginnittuusut, misissuinerit 

takutippaat. Avanersuarmi arnat angutillu akornanni 

imminut toqunnissamik eqqarsartut imminut 

toqoriarsimasulluunniit Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit nikingassuteqannginnerat immikkoorutaavoq. 

Kalaallit Nunaanni inuusuttuunerusut imminut 

toqunnissamik eqqarsaateqartuusut - tassani 

pineqarlutik imminut toqutut, imminut toqoriartut 

imminut toqunnissamillu eqqarsartut-misissuinerit 

arlallit takutippaat (Curtis et al. 2006, Kalaallit Nunaanni 

Naatsorsueqqissaartarfik 2008). Kalaallit Nunaata 

sinnerasulli Avanersuarmi 18-iniit 34-inut ukiulinni imminut 

toqoriartut amerlanerupput. Avanersuarmi 25%-it Kalaallit 

Nunaatalu sinnerani 27%-it inuunermik ilaani imminut 

toqoriarsimanerarput. Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit Avanersuarmi peqataasut 35-it sinnerlugit 

ukiullit imminut toqoriartut amerlanerujuaannarput. 

Amerlasuut imminut toqunnissamik eqqarsartuunerat 

Avanersuarmilu nunap sinneranut sanilliullugit suli 

amerlanerit taama eqqarsartuunerat, innuttaasunik 

misissuisitsinermi peqataasut akissutaasigut 

erseqqissarneqarpoq. 

Avanersuarmi angutit arnallu Kalaallit Nunaata sinneranut 

sanilliullugit amerlanerusut, inuunermi ilaani pimoorullugu 

imminut toqunnissamik eqqarsaateqarsimapput angutillu 

arlallit imminut toqoriarsimallutik. 

Nakuuserneq kinguaassiuutitigullu 

atornerluineq 

Kinguaassiuutitigut atornerluinerit allatigullu 

nakuusernerit Kalaallit Nunaanni annertuumik atugaapput 

imigassartornermullu attumassuteqarajuttuullutik. 

Meeqqanik atornerluineq misissuisitsinernik arlalinnik 

ingerlatsiviusimagaluaq tusagassiuutinilu annertuumik 

sammineqarsimagaluaq, inersimasunik atornerluineq 

nakuuserfigitinnerlu, tusagassiuutit pisunik ataasiakkaanik 

eqqartuisarnerat eqqaassanngikkaanni, annertunerusumik 


83

84 

Procenti 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 11. Angutit arnallu inuunermi ilaani imminut toqoriarsimasut amerlassusaat. 2005-imiit 2010-mut 

innuttaasunik misissuisitsineq. Kalaaliinnaat. Avanersuaq N=188, Kalaallit Nunaata sinnera N=2299. 

eqqartorneqanngillat. 2004-mi atuartut angajulliit 

akornanni misissuinermi inerniliineq naapertorlugu, 

niviarsiaqqat 28%-ii nukappiaqqallu 9%-ii suli 

15-iliinatik kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimapput 

(Curtis et al. 2006), kisitsisillu taakku qaffaseqisut 

inersimasut akornanni innuttaasunik misissuisitsinermi 

uppernarsineqarput (Bjerregaard og Dahl-Petersen 2008). 

1980-ikkunni nakuusertarnerit peqqinnissaqarfimmut 

annertuumik nanertuutaapput (Jørgensen et al. 1984), 

sulilu pissutsit taamaapput. Ukiup ataatsip kingulliup 

ingerlanerani peqataasut 14%-ii arnat angutinit 

amerlanerullutik ukioqqortusiartorneq ilutigalugu 

ikiliartortut nakuuserfigineqarsimasut, innuttaasunik 

inersimasunik misissuisitsinerup ersersippaa (Bjerregaard 

og Dahl-Petersen 2008). 

Avanersuarmi innuttaasut peqqissusaannik 

misissuisitsinermi peqataasut, meeraatillutik, 

inuusuttuutillutik inersimasuutillutilluunniit, 

arlaannik atoqatigiinnermut tunngasumik 

pinngitsaalineqarsimanersut 

pinngitsaaliniarneqarsimanersulluunniit - kialu taama 

pisimagai aperineqarput. Apeqqutit mianernartuummata 

peqataasut namminneq immikkut immersuipput. 

Avanersuarmi peqataasut 81%-ii immersuipput 

taakkunanngalu 68%-it kinguaassiuutitigut 

atornerluinermut tunngasoq akissuteqarfigaat. Peqataasut 

tamarmik 55%-iisa kinguaassiuutitigut atornerluinermut 


24 

12 


Angutit Arnat 

20 

tunngasoq akissuteqarfigaat 60%-illu allatigut 

nakuuserfigineqarneq akissuteqarfigalugu. 

Kinguaassiuutitigut atornerluineq 

Kinguaassiuutitigut atornerlunneqarneq Avanersuarmi 

peqataasut akornanni nalunaarutigineqartoq- 

nunap sinneranutaaq sanilliullugu- annertuneruvoq. 

Kinguaassiuutitigut atornerlugaaneq pillugu apeqqutinik 

akissumminni qassit %-ii atornerlugaanerminnik 

nalunaarutiginnittut, suiaassutsimut qangalu 

taama pisoqarneranut immikoortinneri tabeli 25 

-imi takuneqarsinnaapput. Ataasiaannarluni taama 

pisoqarsimanersoq imal. piffissami sivisuumi 

atornerlugaasoqarsimanersoq ilanngunnagit, taamaallaalli 

qassit kinguaassiutitigut atornerlugaasimanerannik 

kisitsisit ersersitsipput. 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 12 naapertorlugu 

peqataasut 1950 sioqqullugu inuusut arlaannaalluunniit 

meeraanerminni inersimasuunerminniluunniit 

kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimanerlutik 

allassimanngilaat, atornerlugaasimasullu 1970-imiit 

amerlipput amerlassusaallu taamaaginnarluni. Apeqqut 

atornerlunneqarnermut tunngasoq isummerfigissallugu 

immersugassamilu oqaluttuarissallugu inuusukaanernit 

ajornartorsiutaannginnerunera, peqataasut utoqqasaanerit 

inuusukaanerillu assigiingissutaannut patsisaasinnaavoq. 

16

Tabeli 25. Avanersuarmi kinguaassiuutitigut atornerlugaasimasut 

amerlassusaat. 2010-mi Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuisitsineq. 

Meeraatilluni atornerlunneqarneq (13it 

inorlugit ukiullit) 

13-iniit 17-inut ukioqarluni 

atornerlunneqarneq 

Angutit 

N=71 

% 

Arnat 

N=86 

% 

16,9 39,5 

7 19,8 

Inersimasuulluni atornerlunneqarneq 2,8 18,6 

Misissuinermi angutit meeraanerminni 

kinguaassiuutitigut atornelunneqartarnerat aamma 

paasineqaraluaq, atornerlunneqarnerusut tassaapput 

kalaallit arnat 1950-ip kingorna inunngortut. 

Taakku 81-iusut akornanni 45-ut (56%)18-iliitinnatik 

kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimanermut 

atornerlunniarneqarsimanermulluunniit apeqqummut 

angerput. Peqataasut ilarpassuisa apeqqutinut 

kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnermut tunngasunut 

akissuteqarsimannginnerisa, atornerluinerup 

qanoq annerutiginera naatsorsoruminaallisippaat, 

annertuallaarnersorli annikippallaarnersorluuniit 

nalileruminaappoq. 

Allatut nakuuserfigineqarneq 

Misissuinissaq sioqqullugu ukiup ataatsip kingulliup 

ingerlanerani siusinnerusukkulluunniit, inersimalereerluni 

assigiinngitsutigut nakuuserfigineqarsimaneq 

qunusaarneqarsimanerluunniit nakuusertumullu 

attuumassuteqarneq apeqqutigineqarput. Paasissutissat 

taakku tunngavigalugit peqataasut ukiup kingulliup 

ataatsip ingerlanerani nakuuserfigineqarsimasunut 

nakuuserfigineqarsimanngitsunullu immikkoortinneqarput 

(sioorasaartissimasut ilanngunnagit). Immikkoortumi 

tulliuttumi taama immikkoortitsisoqarpoq. Peqataasut 

230-iusut akornanni 172-it immersugassami apeqqutinik 

nakuusernermut tunngasunik akiuisimapput. 

Nunap sinnerani peqataasut 11%-iinut sanilliullugit 

amerlanerullutik Avanersuarmi peqataasut 

16% ii ukiup kingulliup ataatsip ingerlanerani 

nakuuserfigineqarsimapput. Avanersuarmi angutit 

arnallu amerlaqatigiit nakuuserfigineqarsimapput 

ukioqqortusiartorlutillu ikiliartornerat ersarilluni: 

18-iniit 24-inut ukiullit 30%-ii, 25-iniit 59-inut ukiullit 

15%-ii nakuuserfigitissimapput, utoqqaanerilli 

nakuuserfigineqarsimanatik. Arnani 78%-it aapparisamit 

aapparisimasamilluunniit nakuuserfigineqarsimapput. 

Angutini amerlanerit (64%) ilisarisimarpianngisanit imal. 

takornartanit nakuuserfigineqarsimapput. 

Avanersuarmi angutit peqataasut amerlanersaanni 

nakuusernerup annertussusaanut apeqqutaaqataasut 

tassaapput inuussutissarsiuteqannginneq 

(suliffeqanngitsut, pisortanit pisartagaqartinneqartut, 

ilinniartut), arnanili inuttut atukkat apeqqutaanngillat. 

Arnat sapaatip akunneranut ataasiarlutik aalakoortartut 

akornanni nakuuserfigitittut 24%-iullutik taama 

imigassartoriaaseqanngitsunut 8%-iusunut 

sanilliullutik amerlanerujussuupput. Angutit taama 

imigassartoriaaseqartut nikingassuteqanngillat, 

taamatullu angutit arnallu akornanni Sundhedsstyrelse-p 

innersuussutai inorlugit sinnerlugilluunniit 

imigassartortuni nikingassuteqaratik. 

Peqqinnissaqarfimmik atuineq 

naammagisi-maarinninnerlu 

Peqqinnissaqarfimmik naammagisimaarinninneq 

atuinermut apeqqutaammat, innuttaasut peqqissusaannut 

sunniuteqarsinnaavoq. Avanersuarmi peqataasut 284-iusut 

tamangajammik (281) misissuisitsineq qaammatinik 

pingasunik sioqqullugu peqqinnissaqarfimmut 

attaveqarsimanermut apeqqut akivaat. Affaasa missaat 

(54%) qaammatit kingulliit pingasut ingerlaneranni 

peqqinnissaqarfimmut attaveqarsimanerarput, 

taakkunannga arnat 60%-iusut angutinit 47%-iusunik 

amerlanerullutik. 39%-it nakorsaq attavigisimavaat. 

Atuinerpaatut inissipput arnat inuusuttut 18-it 24illu 

akornanni ukiullit (76%), angutilli taama ukiullit 

peqqinnissaqarfimmut attaveqarsimanngillat. 

Amerlanerit nakorsartinnertik misissortinnertilluunniit 

naammagisimaarpaat 117-illi (41%) nunap sinneranisulli 

(47%) isornartorsiumminnik itisiliipput. Nakorsat 

taarseraannerujussuat tamanit annertuumik isorineqarpoq- 

nakorsat ilaat iluarineqarlutik ilaalli iluarineqarpallaaratik. 

Ataani issuaanerit peqataasut naammagittaalliutaasa 

kissaatigisaasalu ilaannit tigusaapput: 

• Aalaakkaasumik nakorsaqarnissaq kissaataavoq, 

sulisut taarseraappallaarnerat illoqarfimmut 

toqqisisimananngilaq. 

• Nakorsat taarseraattut napparsimasunik 

pimoorussinngitsut atorunnaarlugit, illoqarfimmi 

najugaqatigisamik/aalajangersimasumik 

nakorsaqarnissaq assut kissaatiginarpoq. 


85

86 

Procenti 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Titartaganngorlugu takussutissiaq 12. Arnat angutillu qanga inunngorsimaneq tunngavigalugu meeraatillutik 18-illu inorlugit ukioqarlutik 

kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimasut amerlassusaat. 2010-mi Avanersuarmi innuttaasunik misissuisitsineq. N=157. 

• Aalajangersimasumik/immikkut 

ilisimasaqarnerusumik napparsimasuutiminillu 

pimoorussisumik nakorsaqarnissaq. 

• Nakorsaq oqaluukkuminartoq. Nakorsaq 

qarsupiinnarani pimoorussilluni misissuisariaqarpoq. 

• (sulisut) peqqissaarnerujussuullutik sulisariaqarput. 

Soorunami ikiorneqarnissamik pisariaqartitsinermi 

aatsaat nakorsiartarpugut. 

• Nakorsaq pitsaasoq soqutiginnittorlu (kissaataavoq) 

(sulisullumi allat). 

• Sulisut innuttaasunut attaveqarnerat 

pitsaanerusinnaavoq. 

Oqariartuutit taamaattut saniatigut nakorsartinnermi 

oqaatsitigut aporfissaqarnera taaneqarpoq. 

Nakorsiartitsinerit amerlanersaat oqalutseqarluni 

ingerlanneqarput: Kalaallit Nunaata sinneranut 

48%-iusunut sanilliullugit 74%-iullutik. 

Taamaasilluni ilinniagaqassutsikkut sullissinerup 

pitsaassusaa sulisullu pissusilersuutaat 

isornartorsiorneqarput. Taamaakkaluaq nakorsallu 

taarseraakkaluaqisut Peqqissaaveqarfinnut 

innuttaasunik misissuivigineqartunut allanut 

sanilliullugu, Avanersuarmi naammagittaalliorneq 

annertunerunngilaq. Napparsimasulli naatsorsuutigisaasa 

peqqinnissaqarfiullu tunniussinnaasaasa 

nikingassuteqarnerata naammagittaalliornermik 

pilersitsisuusarnera erseqqissaatigineqassaaq. 


0 

38 

32 

41 

33 

56 55 

-1950 1950-54 1955-59 1960-64 1965-69 1970-74 1975-79 1980-84 1985+ 

Naammagisimaarinninneq taanna peqqinnissaqarfimmut 

ingerlalluartumut naatsorsuutigisat annertuallaarnerannik 

imal. peqqinnissaqarfimmut ingerlalluanngitsumut 

naatsorsuutigisat annikippallaarnerannik 

patsiseqarsinnaavoq. 

Inerniliineq 

Avanersuarmi peqataasut 285-it akornanni inuttut 

aningaasaqarnikkullu atukkat Kalaallit Nunaata 

sinnerani peqataasunut 2968-iusunut sanilliullugit 

nikingassuteqarput. Ilinniarsimassuseq appasinneruvoq, 

aalisarnermik piniarnermillu inuuniutillit marloriaammik 

amerlanerupput, ineqarnikut atukkat ajornerungaatsiarput, 

atugarissaarneq isertitallu nunap sinneranut 

sanilliullugit appasinnerupput. Tamakku saniatigut 

Qaanaap illoqarfeerannguunera Kalaallit Nunaatalu 

kitaani illoqarfinnit allanit- Qaasuitsullu Kommuniata 

sinneranit avinngarusimalluni inissisimanera, 

allaqqunneqarsinnaanngilaq. 

Misissuinerup pingaarnersaa sivisuumik 

nappaateqalersitsisinnaasunut qallunaatut naalisarlugit 

KRAM-imik taagukkanut tunngassuteqarpoq (nerisat/Kost, 

tupatorneq/Rygning, imigassaq/Alkohol timillu atornera/ 

Motion). Tupatorneq imigassamillu atuineq (atornerluineq) 


annertuneruvoq nunallu sinnerani pisariaqartitsineq 

assigalugu pitsaaliuineq sukasartariaqarluni. 

59 

47

Avanersuarmi nerisat qangaaniilli nerisartakkanik 

annertunerusunik pingaartumik puisinik arfernillu 

akoqarput kiisalu nunap sinneranut sanilliullugit 

paarnanik naatitanillu allanik akuisannerullutik. 

Avanersuarmiut misissorneqartut aavisa kviksølvimik 

annertunerujussuarmik akoqarnerat, 

immammi miluumasunik inuussuteqarnerunerannut 

takussutissaavoq. Kviksølv-ip annersaa 

qilalukkaneersuussangatinneqarpoq. Akerlianik 

qangaaniilli nerisartakkat akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik akoqarnerisa assigiinngissutaat 

taama annertutiginngilaq. Aap akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik akoqarneranut sanilliullugu 

kviksølv-imik akoqarneruneranut, kviksølv-eqassutsip 

qaammatialunni kingullerni kalaaliminertukkaneersuunera, 

akuutissalli arrortikkuminaatsut inuuneq tamaat 

nerisaneersuunerat patsisaasunut ilaasinnaavoq. Arnat 

18-iniit 44-nut ukiullit tamangajalluinnarmik Canadami 

naartusut aavisa kviksølv-imik akoqarnerannut killiliussaq 

qaangersimavaat. Nerisaqarnermut tunngatillugu 

pitsaaliuinissap paasititsiniaanertallip- peqqinnartunillu 

akilersinnaasanik pisisinnaanissap qulakkeerneqarnissaat 

pisariaqarpoq. 

Misissuinermi peqataasut sivisuumik 

Moriusamiissimanerartut – akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik aap akoqarneranut pingaarutillit 

assigiinngitsut naatsorsuutaareeraluit- akuutissanik 

arrortikkuminaatsunik annertuunik aavisa 

akoqarnerat - kviksølvimilli akoqarnerat taamaagani 

- naatsorsueqqissaarnikkut qulakkeerneqarpoq. 

Piniagassanit (uummasut sivisunermik 

uumasuusimasut, uumasoqatigiit allat) imal. avatangiisit 

mingutsinneqarnerunerannik patsiseqarnersoq, 

sukumiinerusumik paasiniaavigineqartaria-qarpoq. 

Innuttaasut peqqissutsikkut imminnut naliliiviginerat 


ajorneruvoq, sivisuumilli nappaateqarneq 

misissuinerullu nalaani ippiuuteqarneq nappaammullu 

ersiuteqarneq nikingassuteqanngillat. Taamaasilluni 

Avanersuarmi peqqissutsikkut imminut naliliiviginerup 

ajornerunera, nappaateqartoqarneruneranik 

patsiseqanngilaq. Tamatumunnga tunngatillugu 

tarnikkut peqqissutsimi inuuniarnermilu atugarisani 

nassuiaatissarsiortoqarsinnaassaaq. Nunap 

sinneranut sanilliullugit Avanersuarmi peqataasut 

akornanni- pingaartumik angutini suli amerlanerusut 

imminut toqoriarsimanerarput. Peqataasut 

pingaartumik arnat akornanni ernumanaatilimmik 

amerlassusillit meeraanerminni, inuusuttuunerminni 

inersimasunngoreernerminnilu kinguaassiuutitigut 

atornerlunneqarsimanerarput. 

Uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersinnaanermut 

patsisaasut nalinginnaanersaasa ilaat tupatorneq, aap 

akuata orsup kolesterol-ip annertuallaalersimanera, 

pualavallaarneq, aap taqqanut naqitsinerata 

qaffasippallaarnera sukkornerlu, misissuinermi 

ersersinneqarput. Nappaateqalersitsisinnaasut 

taakku ilaasa arlallit, Nunap sinneranut sanilliullugit, 

Avanersuarmi atugaanerat annertuneruvoq. 

Pingaartumik angutit akornanni sukkorneq 


atugaanerungaatsiarpoq. Taamaattoqarnera 

imaaliallaannaq nassuiaatissarsineqarsinnaanngilaq 

pisariaqartinneqarporlu peqqinnissaqarfiup 

pitsaaliuinermut atatillugu suliat pingaarnerusutut iluanni 

inissinnissaat. 

Misissuinermi peqataasut akornanni sivisuumik 

1968-imi timmisartorsuup nakkarfiata 

eqqaaniissimasut Avanersuarmiullu sinnerisa 

assersuunneqarnerini, peqqissutsikkut imminut 

nalilernermut, sivisuumik nappaateqarnermut, 

ippiuuteqarnermut, sukkornermut imal. 

amerluuteqarnermut tunngatillugu, assigiinngissutsinik 

takussutissarsisoqarsinnaasimanngilaq. 

Avanersuarmi amerluutit nunap sinneranut 

sanilliullugit atugaanerunngillat Avanersuarmili 

sukumiinerusumik misissuivigineqarlutik. Qinngornernik 

ulorianartunik allanilluunniit mingutsitsinermut 

attuumassuteqarsinnaasunik amerluuteqartoqanngilaq. 

Peqqinnissaqarfik- pingaartumik 

nakorsat taarseraannerujussuat 

naammagittaalliutigineqangaatsiarpoq. 

Naammagittaalliorneq nunap sinnerani 

naammagittaalliornerup assigaa, taamaattoqarnerali 

peqqinnissaqarfimmit assigiimmik sullinneqarnertut 

paasineqarsinnaanngilaq. 

Ataatsimut isigalugu peqqissutsip plutoniumimik 

qinngornernilluunniit ulorianartunik 

allanik mingutsitsinermilluunniit allamik 

patsiseqartumik sunniivigineqarnera, misissuinerup 

uppernarsisinnaasimanngilaa. Akerlianilli nunap sinnerani 

peqataasunut sanilliullugit, Avanersuarmi misissuinermi 

peqataasut akornanni, inuttut atugarisat inooriaaserlu 

annertuumik nikingassuteqarput. Sukkorneq kiisalu 


87

88 

uummatikkut taqqatigullu nappaateqalersitsisinnaasut 

allat atugaanerupput, taamatullu imminoriarnerit, 


nakuusernerit kinguaassiuutitigullu atornerluinerit Kalaallit 

Nunaata sinneranut sanilliullugit annertunerullutik.

Najoqqutarisat 

Bjerregaard P. Inuit Health in Transition - Greenland survey 

2005-2010. Population sample and survey methods. SIF’s 

Grønlandsskrifter 19. Web-doc, 2010. Set den 14. maj 2011. 



Bjerregaard P, Curtis T, Borch-Johnsen K, Mulvad G, Becker 

U, Andersen S, Backer V. Inuit health in Greenland. A 

population survey of life style and disease in Greenland 

and among Inuit living in Denmark. International Journal of 

Circumpolar Health 2003;62;Suppl. 1:1-79. 

Bjerregaard P, Dahl-Petersen IK. Befolkningsundersøgelsen 

i Grønland 2005-2007 – levevilkår, livsstil og helbred. 

SIF’s Grønlandsskrifter 18. København: Statens Institut for 

Folkesundhed, 2008. 

Bjerregaard P, Aidt EC. Levevilkår, livsstil og helbred. 


Grønlandsskrifter nr. 20. København: Statens Institut for 


Christensen SA. Marskalstaven – der er ikke nogen bombe, 


bombe. DIIS Report 18. København: Dansk Institut for 

Internationale Studier, 2009. 

Curtis T, Larsen HB, Helweg-Larsen K, Pedersen CP, Olesen 

I, Sørensen K, Jørgensen M, Bjerregaard P. Unges trivsel i 

Grønland 2004. Inussuk – Arktisk forskningsjournal 2006;1. 

Dahlgaard H, Eriksson M, Ilus E, Ryan T, McMahon CA, 

Nielsen SP. Plutonium in the marine environment at Thule, 

NW-Greenland after a nuclear weapons accident. I: Kudo A. 

(red.) Plutonium in the environment 2001; Elsevier Science 

UK, s. 15-30. 

Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for 

Almen Medicin, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk 

Karkirurgisk Selskab, Dansk Endokrinologisk Selskab, 

Dansk Hypertensionsselskab. Kliniske retningslinier 

for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark. 

København: Hjerteforeningen og Diabetesforeningen, 

2004. 

Departementet for Sundhed. Oplæg til Naalakkersuisut om 

igangsættelse af helbredsundersøgelse af befolkningen i 

Qaanaaq området. Nuuk, 26. august 2009. 

Dewailly E, Ayotte P, Pereg D, Dery S, Dallaire R, Fontaine 

J, Côté S. Qanuippitaa? How are we? Exposure to 

environmental contaminants in Nunavik: Metals. Québec: 

Institut national de santé publique du Québec and Nunavik 

Regional Board of Health and Social Services, 2007. 

Enoksen H. Brev til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. 

Nuuk, 4. november 2005. 

Glahder CM, Asmund G, Mayer P, Lassen P, Strand J, Riget 

F. Marin recipientundersøgelse ved Thule Air Base 2002. 

Faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser 449. 

København: Miljøministeriet, 2003. 

Grønlands Hjemmestyre. Talepapir til 

Landsstyreformandens møde med Statsministeren. Nuuk, 

10. januar 2006. 

Grønlands Statistik. Grønland 2008. Statistisk Årbog. 

Nuuk: Grønlands Statistik, 2008. 

Juel K. The Thule episode epidemiological follow up after 

the crash of a B-52 bomber in Greenland: registry linkage, 

mortality, hospital admissions. Journal of Epidemiology 

and Community Health 1992;46:336-339. 


89

90 

Juel K. High Mortality in the Thule Cohort: An Unhealthy 

Worker Effect. International Journal of Epidemiology 

1994;23:1174-1178. 

Juel K. Reduced fertility after the crash of US bomber 

carrying nuclear weapons? A register- based study on male 

fertility. Journal of Clinical Epidemiology 1995;48:1261-7. 

Juel K. Epidemiologiske aspekter ved Thulesagen (ph.d. 

afhandling). København: DIKE, 1996. 

Juel K, Engholm G, Storm H. Registerundersøgelse af 

dødelighed og kræftforekomst blandt Thule-arbejdere, 

2005. København: Statens Institut for Folkesundhed og 

Kræftens Bekæmpelse, 2005. 

Jørgensen B, Johansen LG, Roed S, Andersen JF, Nielsen F, 

Nielsen FK, Egelund B, Christensen RB, Gam J, Baunsgård 

P et al. Voldsulykker i Grønland. Ugeskrift for Læger 1984; 

146: 3398-3401. 

Jørgensen ME, Bjerregaard P, Borch-Johnsen K, Backer V, 

Becker U, Jørgensen T, Mulvad G. Diabetes and impaired 

glucose tolerance among the Inuit of Greenland. Diabetes 

Care 2002;25:1766-71. 

Nielsen ABS, Bjerregaard P. Sygdom og sundhedsvæsen. 


Grønlandsskrifter 21. København: Statens Institut for 


Nielsen SP, Roos P. Thule-2003 – Investigation of 

Radioactive Contamination. Roskilde: Risø National 

Laboratory, 2006. 

Risø 1970. Project Crested Ice. A joint Danish-American 

report of the crash near Thule Air Base on 21st January 1968 

of a B-52 bomber carrying nuclear weapons. Roskilde: Risø 

Report 213, 1970. 

Risø 1999. Majborn B, Brodersen K, Damkjær A, Hedemann 

Jensen P, Nielsen SP, Nonbøl E. (eds.). Nuclear Safety 

Research and Facilities Department annual report 1998. 

Roskilde: Risø National Laboratory, 1999. 

Risø 2008. Feltundersøgelse af radioaktiv forurening på 

landjorden ved Thule juli-august 2008. Roskilde: Risø, 

2008. 


Statens Institut for Strålehygiejne. Plutoniumudskillelse 

hos tidligere thule-arbejdere. København: 

Sundhedsstyrelsen, 1988. 

Storm HH. Cancer blandt danskere, registreret ved 

oprydning i radioaktivt forurenet område ved Thule, 

Grønland 1968. Ugeskrift for Læger 1987; 149: 1218-1220. 

Storm HH, Engholm G. Kræftforekomst blandt ansatte på 

Thule basen 1963-1971. København: Kræftens Bekæmpelse, 

1993. 

Strand P. Radioactivity. I: Wilson SJ, Murray JL, Huntington 

HP, red. AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues. 

Oslo: Arctic Monitoring and Assessment Programme, 1995. 

Sundhedsministeriet. Thule-følgegruppens endelige 

sammenfatning af den offentlige høring om Thuleulykkens 

sundhedsmæssige aspekter. København: 

Sundhedsministeriet, 1995. 

Sundhedsstyrelsen. Undersøgelser af danske statsborgere, 

der opholdt sig på Thule Air Base i perioden 21.1.-17.9. 

1968. København: Sundhedsstyrelsen, 1991. 

U.S. Department of Health and Human Services, Agency for 

Toxic Substances and Disease Registry. Draft toxicological 

profile for plutonium. Atlanta: Centers for Disease Control, 

2007. Web-doc. www.atsdr.cdc.goc/toxprofiles/tp143.pdf. 

Set den 19. november 2010. 

Weedon D, red. Weedon's Skin Pathology, 3. udgave. 

Philadelphia: Churchill Livingstone, 2010. 

World Nuclear Association. Plutonium. www.world-nuclear. 

org/info/inf15.html. Web doc. Set den 19. november 2010. 

Yusuf S, Hawken S, Ôunpuu S, Dans T, Avezum A, Lanas 

F, McQueen M, Budaj A, Pais P, Varigos J, Lisheng L et al. 

Effect of potentially modifiable risk factors associated with 

myocardial infarction in 52 countries (the Interheart study): 

case-control study. Lancet 2004; 364:937-952. 

Zachariae H, Søgaard H. Plutoniuminduceret mycosis 

fungoides og parapsoriasis en plaques – et nyt 

sygdomsbillede? Ugeskrift for Læger 1990; 152: 2920-2923. 

Aarkrog A, Dahlgaard H, Nilsson K, Holm E. Further studies 

of plutonium and americium at Thule. Greenland. Health 

Physics 1984;46:29-44.

Ilanngussaq 1. Misissueriaaseq atortut 

periutsillu 

Apersuinermi najoqqutarisaq 

Apersueriaatsimit aaqqisuussamit (kvantitativ interview) 

apeqqutit akissutissaasa nassuiariigaannginnerat 

immikkoorutigalugu, apersuinerit ilaat 

aaqqissuuteriikkatut ilaalli aaqqisuuteriigaanngitsutut 

ingerlanneqarput. Taamaasillutik apersoneqartut 

oqaluttuaminnik itisilerinissamut periarfissinneqarput. 

Sammisat nassuiariikkat arlallit apeqqutillu pingaarnerit 

apersorneqartumulli tulluarsarneqarsinnaasut, 

apersuinerni aallaaviupput. 

Apersuinernut ilaatinneqarpoq 1968-mi timmisartorsuup 

B-52-ip nakkarfiata nalaani nunap assinga (qup. 6). Nunap 

assinga atorlugu apersuinerup isigisaq tunngavigalugu 

aallarnerneqarnera, apersuinerup ingerlanissaanut 

ilusileeqataavoq apersorneqartullu oqaluttuassaannik 

ammaasseqataalluni. Taamatuttaaq oqaluttuassanut 

allanut, apeqqutaasunut tunngassuteqavinngikkaluanut 

apersoneqartunilli naapertuuttutut isigineqartunut, 

periarfissiivoq. 

Apersuinermi najoqqutassiaq Peqqissutsimut 

Naalakkersuisoqarfiup siunertarititaa aallaavigalugu 

ilusilerneqarpoq. Apersuinerit apersorneqartut 

kissaataat naapertorlugu kalaallisut qallunaatulluunniit 

ingerlanneqarput. Apersuisut marluk, aappaa kalaaleq 

aappaa qallunaaq apersuinermi najoqqutassiortuusut, 

apersuinerni tamani peqataapput. 

Apeqqutit qulequttanik sisamanik aallaaveqarput: 

1. Mingutsitsinermit sunnigaaneq (nunap assinga 

tamatumani atorneqarpoq) 

2. Eqqarsaatit misigisallu mingutsitsinermut tunngasut 

3. Mingutsitsinermut atatillugu nappaatinut nappaatillu 

ersiutaannut tunngatillugu misigisat 

4. Mingutsitsineq pillugu ilisimasat 

Apersuinerit aallarnerlugit, misissuinermi suna 

anguniarneqartoq paasisallu sumut atorneqarnissaat 

paasissutissiissutaasarpoq apersorneqartorlu 

erseqqissaavigineqarnissamut periarfissinneqartarluni. 

Apersuinerit pisariaqartitsineq naapertorlugu minutsit 

30-niit nal. akunneranut sivisussuseqartussatut 

naatsorsuunneqarput. Misissuinermi peqataasut 

kinaassusaasa ilisarnarunnaarsarlugit 

aaqqissugaanerannik apersorneqartoq 

ilisimatinneqartarpoq immiunneqarnissilu 

akuersissutigisarlugu. 

Apersuineq 

Ernumassutit eqqarsaatillu oqaasertalerneqarnerat 

apersorneqartut arlallit misigissusaannik attuisuupput. 

Tamatumali apersorneqartut kissiissusaannut 

sunniuteqarnera misiginngilarput. Akerlianik arlallit 

eqqarsaatit taamaattut annittariaqarnerannik isumartik 

oqaatigaat. Apersukkat apersuisullu akunnitsinni 

tatiginninneq toqqissisimanerlu anguniarlugit, 

apersuinermut atatillugu avatangiisit sapinngisamik 

pitsaasuutinniarpagut. Napparsimavik peqataasunik 

tikikkuminartoq initaasa ilaanni qaamasumi, sulisut 

napparsimasullu qimatserlugit akornusersorteqarani 

matu matusinnaallugu, apersunerit ingerlanneqarput. 

Apersuinerit ataasiakkaat apersorneqartut 

angerlarsimaffianni ingerlanneqarput. Sumiiffiit 

assigiinngissusaat apersuinermut sunniuteqanngitsutut 

misigaarput. Apersuineq aallartitsinnagu misissuinerup 

siunertaa kinaassutsillu isertuunneqarnera 

tamatigut sukumiisumik paasissutissiissutaasarput. 

Apeqqummut akiumanngisamut naaggaarsinnaaneq 

erseqqissaataasarpoq. Apersuineq naggaserlugu paasisat 

pingaarnerit erseqqissaavigineqartarput. Apersorneqartoq 

ilassutissaqarnersoq aperineqartarpoq eqqaasaqarunilu 

utersinnaaneranik neqeroorfigineqartarluni. Naggataagut 


91

92 

ukioq manna peqqissutsimik misissuinissaq naatsumik 

paasissutissiissutaasarpoq. 

Apersorneqarnissamut peqataarusussuseq ilaasa 

eqqarsaatiminnik aniatitsinissamut pisariaqartitsinerannik 

tunngaveqarpoq. Allanut iliuuseqartoqarnissaa 

kissaataavoq. Apersorneqartut ilaasa peqqissusertik 

ernumassutigaat kingusinnerusukkullu peqqissutsimik 

misissuinissamut peqataarusunnertik tunngavigalugu 

apersorneqarusullutik. Kiisalu apersoneqartut ilaqarput 

namminneq misigisatik allallu oqaluttuaannit paasisatik 

tunngavigalugit, ernumassutaasunut patsisaasorisaminnik 

oqaluttuarusuttunik. Apersorneqartuni 

pineqartumut tunngatillugu eqqarsaateqaratillu 

ernumassuteqanngitsuni, innuttaasut akornanni 

ernumassutaasunut patsisaasut pillugit takorluukkat 

qitiutinneqarput. 

Apersuinerit ataasiakkaat kinguninnguisigut apersuinermi 

oqaatigiumasat pingaarnersaat, apersuisunit 

marlunnit paasiniaagallarnermut atugassiaralugit 

oqallisigineqarlutillu allanneqartarput. Apersuinermut 

sunniuteqarsinnaasut ilaatigut oqaatigineqaratik timikkut 

ersersinneqartut, apersuisup apersorneqartullu imminnut 

pissusilersuutaat, apersuinerup nalaani misigisimaneq 

pissutsillu immikkut ittut allanneqartarputaaq. 

Paasissutissat suliarineqaqqinneranni allattukkat, 

apersuinerup anersaanitseqqinnissaanut iluaqutigalugit 

atorneqartarput. 

Apersuinermi paasisat 

iliuuseqarfigineqarnerat 

Apersuinerit tamarmik immiussissummut digitaliusumut 

immiunneqartarput kingornalu issuarlugit 

allatanngortinneqartarlutik. Oqaluttuarineqartullu 

paasineqarnissaanut naapertuuppat, misigisimanerup 

qanoq issusaa ilanngullugu qallunaatut 

apersuineq toqqaannartumik issuaavigalugu 

allanneqartarpoq. Kalaallisut apersuinerit 

allanneqartarput apersuisumillu paasissutissanik 

suliareqqiinermi paasineqarsinnaasunngorlugit 

toqqaannartumik sukumiisumillu qallunaatut 

nutserneqartarlutik. Tamatuma kingorna kalaallisut 

issuaanerit toqqaannartumik allanneqartarput 

qallunaatullu nutserneqarlutik. Apersorneqartut aqqi 

kinaassusersineqarsinnaajunnaarlugit piiarneqartarput. 

Apersuinermi pissarsiat ataatsimut paasisaqarfiginiarlugit 

atuarneqaqqaarput. Tamatuma kingorna 


apersuinermi pissarsiat ataatsimoortillugit 

maleruagassami qulequttat nassuiarneqareersut- 

kiisalu apersorneqartut oqaluttuarnerisigut 

qulequttat pinngortut- suussusersineqarput. 

Apersuinermi pissarsiat immikkoortiterniarlugit 

ilisarnaaserniarlugillu atuaqqinneqarput. 

Apersuinerit ataatsimoortillugit qulequttat 

assigiinngitsut arlaleriarlugit atuaqqinneqarlutillu 

iluarsaanneqaqqipput, naammassinerannilu 

qulequttat arfinilinngorlutik. Apersorneqartut apeqqut 

pillugu isiginnittaasiisa misigisaasalu assigiissutaat 

assigiinngissutaallu tunngavigalugit, paasissutissat 

suussusersineqarput. Apersorneqartut oqaasiisa 

nassuiarnissaat siunertaanngilaq, apersukkattali 

uatsinnut oqaatigiumasaasa issuarlugit allannissaat 

siunertaalluni. Issuaavigisat ilisarineqannginnissaat 

qulakkeerumallugu allaqqitaapput; paasinassusaanut 

akornutaanngitsuni sumiiffiit, ukiut, suiaassuseq 

sulerisuunerlu ilanngunneqanngillat. Issuaanerit 

ilisarnarunnaarsarneqarsinnaanngitsut ilaatinneqanngillat 

imal. apersorneqartumit uppernarsarneqarlutik 

akuersissutigineqarlutik. 

Najoqqutarisat 

Fredslund H. Hermeneutisk analyse. I: Koch L, Vallgårda 

S red. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. 

København: Munksgaard Danmark, 2003, s. 91-110. 

Kvale S. Interview – en introduktion til det kvalitative 

forskningsinterview. København: Hans Reitzel, 2000. 

Launsø L, Rieper O. Forskning om og med 

mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder i 

samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag, 2000. 

Schmidt L, Dyhr L. Det kvalitative forskningsinterview. 

I: Koch L, Vallgårda S (red). Forskningsmetoder i 

Folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard 

Danmark, 2003; s. 27-52.

Ilanngussaq 2. Nalunaarsuiviit 

tunngavigalugit misissuineq atortut 

periutsillu 

Peter Bjerregaard, Anni Brit Sternhagen Nielsen aamma Knud Juel 

Innuttaasuni misissuivigineqartut 

Moriusami misissuivigineqartut 

Qitiusumik inunnik nalunaarsuiffimmi (CPR) qallunaat 

kalaallilu tamarmik kinaassusersineqarsinnaapput, 

nalunaarsuiffillu paasissutissanik siuliani maannalu 

kommunimi najukkap aqqinik pissarsiviusinnaavoq. 

Januaarip 21-aniit 1968 decembarip 31-ata 2007 

ingerlanerani najugarisaq tassaasimasoq imal. tassaasoq 

Qaasuitsup Kommunia (958) aqqusineq Moriusaq 

(195) tunngavigalugit Moriusami misissuisitsineq 

suussuserneqarpoq. Ulloq ukiorlu nunasivik 

(inunngorneq nunasinertut naleqartillugu) qanga 

Moriusami misissuisitsinermut ilanngussimanermut 

killiliisutut atorneqarput. Inuk pineqartoq uumanersoq, 

peerussimanersoq, nunamut allamut nuussimanersoq 

toqusimanersorluunniit, qitiusumik inunnik nalunaarsuivik 

aqqutigalugu paasineqarsinnaavortaaq. 

Inuit Moriusamiit maajip aallaqqaataa 1972 sioqqullugu 

nuuttut toqungallutillu inuusut iliuuseqarfigineqarnerat: 

Qitiusumik inunnik nalunaarsuiffik maajip aallaqqaataani 

1972 Kalaallit Nunaanni atuutilerpoq. Taamaammat inuit 

piffissaq januaarip 21-ani 1968-imiit apriilip 30-at 1972 

sioqqullugu Moriusamiit nuuttut toqusimasulluunniit 

nalunaarsukkanut ilaanngillat. Taamaammat apriilip 

30-at 1972 sioqqullugu Moriusamiit nuuttut Nunatta 

Toqqorsiviani allagaatit aqqutigalugit nassaariniarneqarput 

(palaseqarfiup allattaaviini, nuunnermut nalunaarutini, 

1972 sioqqullugu Avanersuup kommuniani innuttaasut 

amerlassusaannik nalunaarsuiffiit, tassaasut 

”Årsindberetning til Ministeriet for Grønland om ændringer 

i folkeregister”, tassunga ilaallutik nunaqarfimmi 

Moriusami allannguutaasut). 

1968-mi nunasisut nuuttullu pillugit pasissutissat 

tamarmik inuuiisigut aqqisigullu Nunatta Toqqorsiviani 

kinaassusersineqarput. Paasissutissat innuttaasut 

amerlassusaannik nalunaarsuivinni nunasisunut 

nutsertunullu assersuunneqarput. Taamaakkaluaq 

1969-imiit 1971-imut nunasisut nutsertullu tamakkivillutik 

nanineqanngillat. Innuttaasut amerlassusaannik 

nalunaarsuiffiit naapertorlugit nunasisut arfinillit nuuttullu 

sisamat pillugit paasissutissat amigaataapput. Piffissami 

januaarip 21-aniit 1969 –apriilip 30-ata 1972 tungaanut 

Moriusamut nunasillutilluunniit Moriusamiit nuussimasut, 

imal. qitiusumik inunnik nalunaarsuiffimmi nunasinerat 

ilanngunnagu Moriusami najugaqartuaannartutut 

nalunaarsimassasut ilimagisariaqarpoq. Assersuut 

kingulleq ilimanaateqartutut oqaatigissallugu 

tunngavissaqarpoq. 

Meeqqat inunngornerminniit ukiut arlallit 

qaangiuttut aatsaat Moriusamut nunasisut 

Moriusami inunngorsimasutut nalunaarsimammata, 

qitiusumik inunnik nalunaarsuiffiup amigaateqarnera 

misissuinerup matuma takutippaa. Taamatuttaaq 

inuk piffissap ilaani allami najugaqarsimagaluaq 

1968-imilu Moriusamut utertoq, inunngornerminiilli 

Moriusami nunaqartutut nalunaarsimavoq. Nunatta 

Toqqorsivianit qitiusumillu inunnik nalunaarsuiffimmit 

paasissutissat nikingassuteqarneranni qitiusumik 

inunnik nalunaarsuiffimmi paasissutissat atorneqarput. 

Kalaallit Nunaata sinnerani aamma taammaattoqarnissaa 

ilimagisariaqarpoq. Immikkooruteqarlutilli 

inissisimapput meeqqat marluk Kalaallit Nunaanni 

toqusimasut nalunaarsorfianniinngikkaluarlutik, 

qitiusumik inunnik naalunaarsuiffimmi toqusimasutut 

nalunaarsimasut. Nunatsinni Nakorsaaneqarfimmi 

toqusut uppernarsaataasa tulleriiaarlugit misissornerini, 


93

94 

meeqqat taakku marluk toqungallutik inuusimasut 

toqungallutillu inuusut nalunaarsuiffianniittut 

paasinarsivoq (tamatuminnga paasissutissiisuulluni, I. 

Olesen, 5.11.2010). Qitiusumik inunnik nalunaarsuiffiup 

attavigereerneragut meeqqat taakku marluk inuttut 

normulerneqarsimasussaanngikkaluit paasinarsivoq 

(tamatuminnga paasissutissiisuulluni, G.Q. Rauf, 

10.11.2010). Taamaammat meeqqat toqungallutik inuusut 

taakku marluk Moriusami misissuinermi ilaanngillat. 

Meerarli alla ulloq taanna inuugami toqusoq Moriusami 

misissuisitsinermi suli ilaavoq (toqusimanermut 

uppernarsaataa Nunatsinni Nakorsaaneqarfimmi 

nanineqanngilaq). 

Nalunaarsuivinni nalunaarsukkat 

Nalunaarsuivinni nalunaarsukkat assigiinngitsut 1977-imiit- 

2007-mut qitiusumik inunnik nalunaarsuivimmi kiisalu 

1970-imi 1976-imilu inuit oqaluttuaannit paasissutissat 

tunngavigalugit nassuiaaserneqarput. 1977-imiit 2007-imut 

agguaqatigiissitsinermi innuttaasut amerlassusaat Kalaallit 

Nunaanni naatsorsueqqissaartarfimmit (Grønlands 

Statistik 2010) 1970-imilu inunnik inigisanillu kisitsinermi 

(Danmarks Statistik 1974) 1976-imilu (Danmarks Statistik 

1978) paasissutissat tunngavigineqarput. 1966-imiit 

1970-imut sumiiffinni naatsorsuisoqarsimanngimmat, 

1968-imiit 1979-imut agguaqatigiissitsinermi innuttaasut 

amerlassusaat, 1970-imiit maannamut paasissutissanik 

tunngaveqartumik missiliorneqarput. Naatsorsuinermi 

qularnnaarisinnaannginnerup tamatuma nalunaarusiami 

inerniliinernut sunniuteqarnissaa ilimagineqanngilaq. 

Toqussutaasut nalunaarsorneqarfiat 

Kalaallit Nunaanni najugaqartutut nalunaarsimasut 

akornanni toqussutaasunik nalunaarsuivik tunngavigalugu 

misissuineq ingerlanneqarpoq. Ukiut misissuiviusut 

1968-imiit 2007-imut (toqusut 16.508). Taamaammat 

januaarip 21-ani 1968 timmisartorsuup nakkarnerata siorna 

kingornalu pisut assersuunneqarsinnaasimanngillat. 

Avanersuarmi toqusutut nalunaarsimasut katillutik 

269-iupput, taakkunannga 110 nunaqarfinneersuullutik. 

Qitiusumik inunnik nalunaarsuiffik aqqutigalugu 

Moriusami misissuinermi peqataasut 

immikkoortinneqarsinnaasimapput. Misissuinerni 

toqussutaasoq kisimi tunngavigineqarpoq. Toqusunut 

uppernarsaatit Sundhedsstyrelse-mit kinaassusaat 

paasiuminaallisarlugit nalunaaqutsersugaapput. 

Moriusami misissuisitsinermi inuit 66-it akornanni 64it 

qitiusumik inunnik nalunaarsuivimmi decembarip 31ani 

2007 toqusutut nalunaarsimasut, Kalaallit Nunaanni 


toqussutaasut nalunaarsorfianni nassaarineqarput. 

Toqussutaasunik nalunaarsuivimmi toqusut 64it 

akornanni pingasut sumik toqquteqarsimanerat 

nalunaarsimanngilaq. Nunatsinni Nakorsaaneqarfiup 

toqusunut uppernarsaataasa ataasiakkaarlugit 

misissornerini amigaataasut taakku pingasut akornanni 

marluk nassaarineqarput. 

Moriusami misissuisitsinermi peqataasut marluk 

toqussutaat nalunaarsuivimmi nalunaarsimanngitsut sumik 

toqquteqarsimanerat paasiniarneqarpoq. Ataatsip najugaa 

kingulleq Qallunaat Nunaanniimmat toqussutigisaa pillugu 

paasissutissat, Qallunaat Nunaanni toqussutaasunik 

nalunaarsuivimmi ujarneqarpoq pineqartorli tassani 

nalunaarsimanngilaq. Tamatumunnga patsisaasinnaasoq 

tassaavoq nalunaarsuiffiup 2007-mi suli tamakkiisumik 

atuutilersimannginnera; procentialuit suli amigaataapput 

imal. pineqartoq nunami allami toqusimasoq 

(tamatuminnga paasissutissiisuulluni, J.M. Marcussen, 

19.11.2010). Pineqartup aappaata (1973 sioqqullugu 

toqusup) kingulleq najugaqarfia Kalaallit Nunaanniippoq 

sunalu toqqutigisimaneraa, Nunatsinni Nakorsaaneqarfiup 

toqusunut uppernarsaataasa ataasiakkaarlugit 

misissuivigineranni nanineqarpoq. 

Innuttaasut Kalaallit Nunaanni najugaqartutut 

nalunaarsimasut toqugaangamik toqussutaasunik 

nalunaarsuivimmi nalunaarsimannginnerannut 

patsisaasup erseqqissaaviginissaa, nalunaarusiap 

matuma siunertaanut ilaanngilaq. Kalaallit Nunaanni 

toqussutaasunik nalunaarsukkat tutsuiginassusaasa 

misissuivigineqareerneranni tutsuiginassusaa 

nalinginnaasumik annikitsuinnaasinnaasutut 

nalilerneqarpoq; paasissutissat allat 

pissarsiarineqarneranni 44%-it nappaataasa suussusaat 

allanngortinneqartut, 1968-imiit 1981-imut toqusut 

uppernarsaataannik aalajangersimasuunngitsunik 

kukkunersiuilluni misissuinerup takutippaa 

(Bjerregaard 1986). Qangaanerusumut sanilliullugu 

ullumikkut amerlanerit napparsimavimmi toqusarmata, 

tutsuiginassutsip qaffassimanissaa ilimagineqarpoq. 

Toqusulli ikittuinnaat ammarlugit misissorneqartarput. 

Kræfteqartut nalunaarsorneqarfiat 

Inuit nappaammik eqqugaanerminni Kalaallit 

Nunaanni najugaqartutut (januaarip 21-ni 1968-immiit) 

nalunaarsimasut akornanni, kræftimik nappaateqarneq 

pillugu misissuineq ingerlanneqarpoq. Nappaatip 

suussusaa Qallunaat Nunaanni paasineqarpat inuup

normua atorlugu paasiniaanerup ingerlanneqartarnera, 

Moriusami misissuisitsinermi immikkoorutaavoq. 

Kræftimik nappaateqarneq pillugu pasissutissat 

kræfteqartunik nalunaarsuivimmit 1943-miit 

nalunaarsukkanik imalimmit pissarsiaapput. 

Nalunaarsuiffimmi nalunaarsukkat Kalaallit 

Nunaannut tunngasortaasa tutsuiginassusaat 

misissuivigineqarnikuunngilaq 1968-imiilli kræfteqarlutik 

toqusartut nalunaarsukkallu assigiiginnangajammata, 

piffissaq tamaat tutsuiginassutsip assigiissimanera 

naatsorsuutigineqarpoq. Sumiinneq apeqqutaalluni 

tutsuiginassutsip assigiinngissuteqarsinnaanera 

ilisimaneqanngilaq. 

Inuit kræftimik nappaateqartutut paasineqartut maajillu 

aallaqqaataa 1972 sioqqullugu toqusut nunamulluunniit 

allamut aallartut qulinik kisitsisitalimmik inuup 

normoqanngimmata, sumi inunngorsimanerat pillugu 

qitiusumik inunnik nalunaarsuiffimmit paasissutissat 

pissarsiassaasimanngillat. Taakku ikittunnguusut (

96 

Tabeli B.2.1. Kalaallit Nunaanni inunngortut akornanni toqussutaasunut tamanut patsisaasut. 

Nuna 

tamakkerlugu*) 

amerlassusaat 

Qaasuitsumi 

nunaqarfiit 

amerlassusaat 

Avanersuaq 

amerlassusaat 

Moriussmi 

agguaqatigiissitsineq 

amerlassusaat 

Moriusami 


amerlassusaat 

Tassanngaannartumik aseruuttoornerit 1 1 4 49 415 

Sakialluut TB 0 0 5 27 168 

Puakkut kræfteqarneq 4 1 12 70 817 

Illissap paavagut kræfteqarneq 1 0 0 15 139 

Kræftimik nappaatit allat 4 1 27 159 1.936 

Uummatip taqaasa nerukillinerannik patsiseqartumik uummalluut 4 2 18 81 944 


Uummalluutit allat 3 1 9 61794 Qaratsap taqaagut milittoorneq, qaratsakkut aanaartoorneq 3 1 18 130 1.255 

Tassanngaannartumik anersaartuutitigut aseruuttoorneq 1 0 3 116 636 

Puuaat sulluaraasigut anigugassaanngitsumik nuaqalerneq 2 1 19 44 668 

Nappaatit allat 9 3 42 218 2.543 

Qanoq inneri nassuiarluarneqanngitsut 0 0 2 57 566 

Ipisut angallammillu ajunaarnerit 8 4 13 139 781 

Ajunaarnerit allat 7 4 26 85 1.075 

Imminorneq 12 2 35 93 1.507 

Toqutaasut 2 1 8 16 327 

Persuttagaanermik toqqutillit suussusersineqarsinnaanngitsut 3 1 2 4 148 

Paasissutissiissutaanngitsut 2 3 24 68 771 

Katillugit 66 26 267 1.432 15.490 

Nalinginnaasumik toqussuteqartut 32 11 159 1.027 10.881 

Ajunaarnerit, imminornerit, toqutaasut 32 12 84 337 3.838 

*) Kommunit aggornerisa iluanni

Tabel B.2.2. Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut akornanni 1968-imiit 2007-imut kræftimik nappaateqartutut nalunaarsimasut. 

Nuna 

tamakkerlugu*) 

amerlassusaat 

Qaasuitsumi 

nunaqarfiit 

amerlassusaat 

Avanersuaq 

amerlassusaat 

Moriusami 

agguaqatigiissitsineq 

amerlassusaat 

Moriusami 


amerlassusaat 

Siggukkut,qanikkut iggissakkullu kræfteqarneq [DC00-DC14] 1 26 302 

Aqajaqqukkut inalukkakkullu kræfteqarneq [DC15-DC26] 2 2 15 64 1015 

Anersaartuutitigut timillu pisataani sakissamiittuni kræfteqarneq [DC30-DC39] 6 1 15 67 827 

Saanikkut naggussakkullu kræfteqarneq [DC40-DC41] 12 

Milakkut ammikkullu kræfteqarneq [DC43-DC44] 3 39 

Ameraasakkut timillu ipiutaasartaasigut kræfteqarneq [DC45-DC49] 1 1 36 

Iviangikkut kræfteqarneq [DC50] 1 17 259 

Arnani kinguaassiuutitigut kræfteqarneq [DC51-DC58] 2 3 39 471 

Angutini kinguaassiuutitigut kræfteqarneq [DC60-DC63] 1 1 45 

Quup aqqutaagut kræfteqarneq [DC64-DC68] 1 11 125 

Isikkut, qaratsakkut sianiutillu qitiusumik eqiteruffiata ilaani allami kræfteqarneq [DC69-DC72] 7 42 

Toqqusaap qinersiagut qinersinilu allani kræfteqarneq [DC73-DC75] 1 2 36 

Suussusersiineqanngitsumik sumiiffissineqanngitsumilluunniit kræfteqarneq [DC76-DC80] 1 4 33 307 

Qinersitigut aallu pinngorfiisigut kræfteqarneq [DC81-DC96] 1 1 12 90 

Timip ilaani arlalinni imminnut ataqatigiinngitsunik kræfteqarneq [DC97] 4 25 

Kræftimik nappaatit assigiinngitsut tamakkerlugit 12 3 44 287 3631 

Puakkut -, tingukkut-, saanikkut-, aakkut-, qinersikkullu kræfteqarneq**) 7 1 15 80 943 

*) kommunit aggornerisa iluanni 

**) Kræftimik nappaatit qaqutiguinnaq qinngornernit ulorianartunit sunnigaanermik patsiseqartartut 


97

98 


Ilanngussaq 3. Innuttaasunik 

misissuinermi atortut periutsillu 

Periusiusup tuluttut sukumiisumik allaaserinera uannga 

aaneqarsinnaavoq: 



Siunertaq 

2005-imiit 2010-mut Kalaallit Nunaanni innuttaasunik 

misissuinermut, Avanersuarmi innuttaasunik 

misissuineq ilaavoq, kiisalu piffissap ingerlanerani 

peqqissutsip nappaateqarnerullu allannguutaanik 

1993-imi innuttaasunik misissuinermi paasisanut 

assersuussinikkut, innuttaasut akornanni peqqissutsip 

nappaateqarnerullu erseqqissaaviginissaat pingaarnertut 

siunertaavoq. Tamatuma saniatigut nappaateqalernermut 

patsisaasinnaasut, inuuniarnikkut pissutsit, tarnikkut 

peqqissuseq innuttaasullu nappaatigisartagaat, 

nunap immikkoortuini inooqatigiinnermilu pissutsit 

peqqissutsimut tunngatillugu assigiinngissutaat 

paasineqarput. Inooriaaserisimasaq qimallugu 

inooriaatsimut nutaamut ikaarsaarnerup peqissutsimut 

sunniutai ilaatigut taqqatigut uummatikkullu 

nappaatigilikkat, sukkorneq ajoqutigilikkat 

anigorneqarsinnaanngitsut toqussutaasalersullu pillugit, 

misissuineq ataatsimut isigalugu ersersitseqataavoq. 

Kiisalu Canadami Alaskamilu inuit akornanni 

misissuinernut assingusunut assersuussisinnaaneq 

periarfissinneqarluni. 

Timmisartorsuarmut B-52-imut tunngatillugu immikkut 

soqutigisat tunngavigalugit, Avanersuarmi misissuinerit 

apeqqutillu annertusineqarput. 

Paasissutissanik katersineq 

Innuttaasunik misissuinermi peqataasut Kalaallit 

Nunaanni Qallunaalluunniit Nunaanni inunngorsimasut 

18-ileereersimasullu nalaatsortumik tigutsivigalugit 

(stratificeret stikprøve) nassaarineqarput. 

Savalimmiormiut, nunani allani inunngortut innuttaasunillu 

1999-imiit 2001-mut misissuinermi peqataasut 

ilaatinneqanngillat. Avanersuarmili Qaanaarmiut, 

Siorapalummiut, Qeqertarmiut Moriusarmiullu 

inersimasortaat peqataanissamut qaaqquneqarput. 

Kalaallit Nunaat nunap immikkoortui illoqarfiit/ 

nunaqarfiillu angissusaat naapertorlugit 12-inut 

aggorneqarpoq . Imikkoortuni tamani illoqarfiit 

nunaqarfiilluunniit aalajangersimasunik amerlassusillit 

toqqarneqarput. 

Illoqarfiit nunap immikkoortuanut siniisuusinnaasutut 

toqqarneqarput. Illoqarfinni qitiusumik inunnik 

nalunaarsuiffik aqqutigalugu, nalaatsornikkut 11-22% 

tassalu peqataasussat 300 missaat, misissuisussat 

suleqatigiit sap.ak. 4-niit 6-inut misissorsinnaasaat, 

pissarsiarineqarput. Kommunit toqqakkat iluanni 

nunaqarfiit nalaatsortumik toqqarneqarput tassanilu 

inersimasut tamarmik peqataanissamut qaaqquneqarlutik. 

2005-imiit 2010-mut innuttaasunik misissuisitsinermi 

paasissutissat nuna tamakkerlugu- kitaata avannarpiaaniit 

Siorapalummi kujataani Narsarmiini Aappilattumilu 

tunumilu Kuummiuni- illoqarfinnit qulaaluanit 

nunaqarfinnillu 13-ininit katersorneqarput. 

Peqataasussat misissortitsinnatik allagarsitinneqarnikkut 

paasissutissinneqarput misissuisussallu tikinneranni 

peqataasussanik pissarsiornermi akisussaasumit 

attavigineqarlutik. Ulloq taanna misissortiffissaminni 

peqataasut sutorsimanatik takkupput (sivikinnerpaamik 

nal. ak. arfineq pingasuni imernatillu nerisimanatik). 

Peqataasut oqaatsit atorlugit misissortinnissartik pillugu 

paasissutissinneqarput akuersinermullu uppernarsaammik 

atsiorlutik. Tamatuma kingorna aaverneqarput 

nalunaaquttallu akunnerinik marlunnik sivisussusilimmik 

sukkornermut misissortinneq aallarnerneqarluni. Nal. ak. 


99

100 

pingajua qeqqa tulliuttoq peqataasut apersorneqarput 

(minutsit 40 miss.), immersugassamik immersuillutik, 

timikkut assigiinngitsunik misissorneqarlutik 

Actiheart ® -imillu tillernut aalanermullu uuttuummik 

ikkussivigineqarlutik (Cambridge Neurotechnology Ltd 

2008). Piffissaliussaq apequtaatillugu peqataasut ullormit 

misissortifimmiit ullup 1-ip 4-lluunniit qaangiunneranni 

Actiheart®-ip uterteqqinnissaanik qinnuigineqarput. 

Avanersuarmiut ilaat amerluumminnik assilisipput. Nal. 

ak. marluk qaangiunneranni peqataasut aaverseqqipput. 

Naggataagut peqataasut misissuinerit inernerinik 

paasissutissinneqarput apeqquteqarnissamullu 

periarfissinneqarlutik. 

Immersugassat timikkullu misissuineq 

Immersugassat marluk atorneqarput ataaseq 

apersorneqarluni akisassaq aappaa nammineq 

immersugassaq. Nerisat timillu aalatinnera pillugit 

apersuineq Kalaallit Nunaanni innuttaasunik 

misissuinermut naleqqusagaalluni nutaajuvoq. 

Kalaalimernit assigiinngitsut 23-it nerisassallu avataanit 

eqqussat assigiinngitsut 43-it qanoq akulikitsigisumik 

nerineqartarnerannut, ukiup qanoq ilinerani 

sutortarnermut nerisartakkallu annertussusaannut 

apersuineq tunngassuteqarpoq. Timip aalatinneranut 

uuttuutitut suliniummut naleqqussakkamik nunarsuaq 

tamakkerlugu uuttuutaasartoq ”Long IPAQ” (International 

Physical Activity Questionnaire) atorneqarpoq. 

Immersugassami tamatumani akunnattumik 

sakkortuumillu timip atornera sisamanut immikkoortillugu 

uuttortarneqarpoq (suliffik, angalaneq, illup iluani 

suliassat, sunngiffik), kiisalu issiaannarluni sulinermut 

piffissaq atorneqartoq. Timikkut misissortinnermi 

ilaapput takissuseq, oqimaassuseq, qitip silissusaa, 

siffiaqqortussuseq%-inngorlugulu orsoqarneq. Aap 

taqqanut naqitsinera uuttorneqarpoq uummatillu sulinera 

misissorneqarluni (EKG); Tamakku saniatigut ultralyd 

atorlugu naakkut orsoqarneq- qungatsimilu taqqat sulluisa 

qalippersimasinnaanerat misissorneqarput. Tabel B3.1-mi 

paasissutissat katersorneqartut takuneqarsinnaapput. 

Peqataasunut peqqinnissaqarfimmullu 

nalunaarneq 

Ullup misissuiviusup naalernerani peqataasut misissuinerit 

inernerinik ilisimatinneqarput (aap taqqanut naqitsinera, 

timip orsoqarnera (BMI), %-inngorlugu timip orsoqassusaa 

(fedtprocent), sukkornermut misissortinneq), peqataasullu 


apeqquteqarnissamut periarfissinneqarput. Kingorna 

aaversinnerit inerneri uummatillu sulineranik misissuinerup 

inerneri pissarsiarineqarpata, peqataasoq sumiiffimmilu 

peqqinnissaqarfik – peqataasup akuersineragut 

– paasitinneqassaaq. Aap akua orsoq kolesterol-, 

sukkornermut misissuinerup inernera- uummatillu sulinera 

pillugit paasissutissiisoqarpoq. Misissortinnermi paasisat 

tunngavigalugit nakorsartittariallit malinnaaviginissaannut 

iliuuseqarfiginissaannullu akisussaaffik 

paatsuugassaajunnaarlugu peqqinnissaqarfimmut 

inissinneqarpoq. 

Akissuteqartut amerlassusaat, 

peqataanngitsut pisunullu ersiutaaneq 

Ilisimatusaat tamakkerlugu apeqqutinik akisisut 64,9% 

-iupput. Qallunaat akornanni peqataaneq kalaallinut 

sanilliullugu annikinneroqaaq, kalaallit 3108 misissuinermi 

peqataapput akissuteqartut 66,7%-iullutik. Kalaallit 

akornanni peqataaneq assigiinngiiaaqaaq Aappilattumi 

Nanortallip pigisaani 83,3%-iulluni Napasumi 

55,2%-iulluni, Avanersuarmilu 63,8%-it peqataallutik. 

Nunaqarfinni illoqarfinnilu minnerusuni peqataasut 

amerlanerusarput, Nuumit peqataasut ikinnerpaallutik. 

Ukiut suiaassuserlu apeqqutaasarputtaaq arnat 

peqataagajunnerupput inuusunnerillu peqataasarnerat 

qaqutigoornerulluni. 

Peqataanngitsut ukiumikkut suiaassutsikkut sumilu 

najugaqarnikkut equngassuteqarnera, inerniliinerup 

Kalaallit Nunaannut tamarmut ersiutaatinniarneranut 

soorunami sunniuteqarpoq. Inuit nappaatillit, innarluutillit 

inuillu nutseqattaartut peqataanngitsut amerlanersarigaat 

ilisimavarput, taamatuttaaq inuuniarnermikkut 

atugarliuutillit, imigassamik ajornartorsiutillit 

aalajangersimasumillu suliffeqarsinnaanngitsut, 

peqataanngitsut amerlanersarigaat ilimagaarput. 

Paasissutissat suliarineqarnerat 

misissuinerillu 

Immersugassami paasissutissat qarasaasiakkut 

sullississummut Epi-data-mut marloriaammik 

immiunneqarput tutsuiginarsarneqarlutillu. Paasissutissat 

sullississummut SAS-imut nuunneqarput aaversinnermi 

paasisanut misissuinernullu ilanngunneqarlutik. 

Paasissutissat naammassissat tutsuiginassusaat 

annertuumik misissorneqarpoq. Naatsorsueqqissaarnermi 

atorneqartartut SAS v. 9.1 qaffasinnerluunniit

kiisalu SPSS v. 15.0 qaffasinnerluunniit atorlugit 

misissuinerit ingerlanneqarput. Paasissutissat tabelinut 

immikkoortiternerisa saniatigut, paasissutissat 

assigiinngitsut imminnut ataqatigiissillugit 

misissorneqarput naatsorsueqqissaarnermilu 

tutsuiginassusaat Pearson’s chi 2 -test atorlugu 

misilinneqartarluni. Tabelimi paasissutissat 

toqqakkat imminnut atassuteqarnerat chi 2 -test-i 

atorlugu misilinneqartarpoq. Assigiinngissut 

naatsorsueqqissaarnikkut uppernarsisamik 

qulakkeerinnissinnaannginnermik patsiseqarpoq. 

Allanik allassimasoqanngippat nalunaarusiami 

Tabeli B3.1. Misissuinermi paasissutissat makku ilaapput. 

Apersuinermi 

• Ukiut, suiaassuseq, inuttut atukkat peroriartornerlu 

• Mingutsitaasimasinnaasumi angalaartarneq 

(nunap assinga) 

• Illoqarfeqatinik nunaqarfimmioqatinilluunniit 

peqateqartarneq 

• Nerisat (nerisarnerup akulikissusaa nerisallu 

annertussusaat) 

• Nalinginnaasumik peqqissuseq nappaatillu 

• Ammikkut nappaateqarneq, sukkorneq, aap 

taqqanut naqitsinerata qaffasippallaarnera, aap 

akua orsoq (kolesterol) 

• Uummatikkut nappaateqarneq (Apersuinermi 

immersugassaq Rose questionnaire) 

• Nakorsaatit 

• Timip aalatittarnera (long IPAQ) 

• Tupatorneq 

• Peqqinnissaqarfimmik atuineq 

Immersugassamik nammineq immersuineq 

• Nammineq peqqissutsip naliliiviginera 

• Aningaasanoorneq 

• Imminorneq 

• Imigassaq 

• Ikiaroornartoq 

• Persuttaaneq kinguaassiuutitigullu atornerluineq 

• Asimiinneq 

Timikkut misissortinneq 

• Angissuseq, oqimaassuseq, qititussuseq, 

siffiartussuseq 

• Bioimpedans (angissuseq, oqimaassuseq allallu 

ilanngullugit uuttuineq) timikkut orsoqassuseq 

pineqartut (sammenhænge) naatsorsueqqissaarnikkut 

5%-imik qaffasissusilimmik uppernarsineqarput 

(p

102 

Avanersuarmi ilassutitut apeqqutigineqartut 

13. Qanoq akulikitsigisumik nuna manna angallavigisimaviuk (nunap assingani 

sumiiffik 1 takutiguk) 

naamivik ................................................................................... 1 

allamut ingerlaartillunga imaluunniit sivikitsuinnarmik .......... 2 

arlaleriarlunga aalisarnermut imaluunniit piniarnermut atatillugu ... 3 

sivisunerusumik uninnganeq (qaammat ataaseq sinnerlugu) ... 4 

ukiut arlallit aalajangersimasumik najugaqarlunga .................. 5 

13a. Ukiup kaajallakkiartornerani sukkut tassani uninngasimavit? 

Q13, Q13a 

ukiukkut kisiat .......................................................................... 1 

ukiukkut annerusumik ............................................................... 2 

aasakkut kisiat, tassa aput aasimatillugu .................................. 3 

aasakkut annerusumik ............................................................... 4 

ukiup kaajallallugu ................................................................... 5 

14. Qanoq akulikitsigisumik Moriusaq eqqaalu qaninnerusoq 

uninngavigisimaviuk? 

Q14 

naamivik ................................................................................... 1 

allamut ingerlaartillunga imaluunniit sivikitsuinnarmik ........... 2 


sivisunerusumik uninnganeq (qaammat ataaseq sinnerlugu) .... 4 

ukiut arlallit aalajangersimasumik najugaqarlunga ................... 5 

15. Qanoq akulikitsigisumik Dundas imaluunniit sakkutooqarfik 

uninngavigisimaviuk? 

Q15 

naamivik ................................................................................... 1 






16. Atsaat apeqqutigisakka eqqaassanngikkaanni taava qanoq akulikitsigisumik 

nunap assingani nuna sinnera uninngavigisimaviuk? 

Q16 

naamivik ................................................................................... 1 





Apeqqut inunnut 1953 sioqqullugu inuusimasunut kisiat apeqqutigineqassaaq 

17. Timmisartup nakkarnerata kingorna saliisunut peqataasimavit? 

Q17 

aap ............................................................................................ 1 

naamik ...................................................................................... 2 

42. Qaqugukkulluunniit amikkut ippiuuteqarsimavit imaluunniit amikkut 

nappaateqarsimavit ? 

Q42 

aap ............................................................................................ 1 

naamik ...................................................................................... 2 

Massakkut imaluunniit siornatigut amikkut ippiuutit nassuiakkit 


103

104 

45. Illit nappaatinik imaluunniit ippiuutinik arlaannik misigisimavit imaluunniit 

misigisimasaqarsimavit qinngornermut attuumassuteqarsorisannik? 

aap ............................................................................................ 1 

naamik ...................................................................................... 2 

Appiuppat: nappaatit ippiuutilluunniit nassuiakkit 

46. Illit nappaatinik imaluunniit ippiuutinik arlaannik misigisimavit imaluunniit 

misigisimasaqarsimavit mingutsitsinernut allanut attuumassuteqarsorisannik? 

Q45, Q46 

Appiuppat: nappaatit ippiuutilluunniit nassuiakkit 


Ilanngussaq 4. Ammikkut misissuinermi 

periusaasut 

Avanersuarmiut peqqissusaannik misissuinermi 

ammip nappaataanut tunngasut nunap sinnerani 

apeqqutigineqanngitsut arlallit apeqqutigineqarput. 

Taakkunannga 

12-it namminneq qinngornernik 

ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

ajoquserneqarnertut pasivaat 

62-it eksemeqarnertik nalunaarutigaat 

32-it allanik aniorneqarnertik 

nalunaarutigaat 

44-it assilineqarput 

Kalaallit qallunaallu Avanersuarmeersut 285-it 

281-it ikinnerpaamik apeqqut ammimut 

tunngasoq ataaseq akisimavaat 

140-it amerluuteqarput 

amerluuteqarsimallutilluunniit 

Saniatigut apeqqutini taakkunani peqataaneq ataani 

paasissutissiami takuneqarsinnaavoq: 

96-it amerluuteqartuupput 44-t amerluuteqarsimapput 

Taakkunannga 

Marluk namminneq qinngornernik 

ulorianartunik sunnerneqarnikkut 

ajoquserneqarnertut pasivaat 

9 eksemeqarnertik nalunaarutigaat 

4 allanik aniorneqarnertik 

nalunaarutigaat 


105

106 

Supplerende spørgsmål om hudsygdomme 

Udfyldes, hvis deltageren har svaret ja til spørgsmål 42. De fleste spørgsmål besvares med ja/nej 

A. Eksemsygdomme 

Eksem er et kløende, rødt, skællende og nogle gange blæredannende udslet. Det kan også være 

fortykket med revner og smerter. 

1. Har du haft eksem som barn? ja nej 

2. Har du haft eksem det sidste år? ja nej 

3. Har du i øjeblikket eksem? ja nej 

Hvis der svares ja til nogen af disse tre spørgsmål, går du videre med de næste spørgsmål om 

eksem: 

4. Er der nogen i din familie som har haft eksem? ja nej 

5. Har du fået en forklaring på dit eksem? ja nej 

Hvad?________________________________________________________________________ 

6. Har du fået behandling for dit eksem? ja nej 

7. Generer eksemet dig i det daglige? ja nej 

8. Gør du noget for at passe på dine hænder? ja nej 

B. Andre hudsygdomme 

9. Har du haft andre former for udslet? F.eks. 

rød-brune pletter på huden? ja nej 

ømme knuder på huden? ja nej 

andet ja nej 

10. Har du haft hævede kirtler samtidig med pletterne? ja nej 

11. Har du fået en forklaring på pletterne? ja nej 

Hvad? _______________________________________________________________________ 

12. Har du fået medicin for pletterne? ja nej 

13. Kunne du godt tænke dig at blive undersøgt grundigere for eksem og pletter? ja nej 



107

Download pdf-fil - Statens Institut for Folkesundhed

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?