Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktielling 2

1909.

Det er som bekjendt en meget vanskelig sak at faa et fuldt korrekt billede

av industriens produktion, og disse vanskeligheter fremtræder i alle land, som har

optat en statistik over den industrielle produktion. For hvert enkelt anlæg kan

diese opgaver selvfølgelig være fuldt ut rigtige, men saasnart man summerer tallene

for en enkelt industri, kommer man til beløp, som langtfra stemmer med

virkeligheten. Ti halvfabrikater, som tilvirkes og melges til andre fabrikker til

videre forædling, vil her komme med to eller flere ganger. F. eks. træmasse. og

cellulosefabrikkernes produktion til salg til indenlandske papirfabrikker. Her blir

en dobbelttælling, idet foruten papiret tillike træmassen tælles. Andre eksempler er

garn i væverier, støpegods i maskinfabrikker o. s. v.

Her kan, som det vil forstaaes, industriens organisation komme til at faa

betydning. En videregaaende specialisation av produktionsprocessen vil bringe værdierne

til at svulme op. Paa den anden side kan en sammenslaaen av flere produktionsgrener

under en fælles bedrift virke til, at værdien nærmer sig mere *til

virkeligheten.

De vanskeligheter, som melder sig ved mange industrigrupper, blir i betydelig

grad øket, naar man skal søke at opgjore produktionsværdien for den samlede

industri. Ti nu faar man ikke bare dobbelttællinger inden en og samme branche

gjennem de forskjellige led i specialisationen. Der opstaar nye feilkilder, idet

produkter av den ene industri indgaar som raa- eller hjælpestoffer i andre grener.

Naar man nærmere undersøker forholdet, vil man opdage, at den industrielle produktions

forskjellige grener paa det nøieste er vævet ind i hinanden.

Hvad man faar frem ved summering av de enkelte industrigreners produktionsværdier,

blir saaledes et beløp, som paa kryds og tvers indeholder gjentagelser.

Skal man fjerne disse dobbelttællinger og faa frem et rent billede av industriens

samlede avkastning, maa man omhyggelig finde ut og fjerne alle de værdier,

som optræder flere ganger. Skal dette kunne gjøres med fuld noiagtighet, maa

de opgaver, som indhentes fra bedrifterne, være meget specifisert.

Under den samlede bruttoproduktion kommer saaledes til at gaa værdien av

de til salg fremstillede produkter, hvad enten disse er hel- eller halvfabrikater,

idet dog værdien av de sidste maa slettes, forsaavidt de gaar ind under allerede

medregnede . helfabrikater. Hertil maa videre lægges værdien av leiearbeide og

reparationer, utfort for fabrikkens kunder.

Er det imidlertid *lykkes at fjerne alle dobbelttællinger, er det dog frem

man har faat frem. Det maa nemlig-deles

alene industriens biuttobeløp, som

erindres, at der i produktionibelopene indgaar betydelige summer, som repræsenterer

værdien av de raastoffer, som tilføres industrien til forædling, og som hithører

fra jordbruket, fra skogbruket, fra fiskerierne eller anden urproduktion.

For bløt at nævne enkelte iøjnefaldende eksempler anføres korn for melleindustrien,

tommer for trævareindustrien, uld og bomuld for tekstilindustrien, brisling for

hermetikfabrikkerne. Skal man finde den ved industrien skapte værdi, maa man

skille ut værdien av anvendte indenlandske eller indførte raastoffer og av indførte

halvfabrikater.

More magazines by this user
Similar magazines