Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

abriktielling 2

1909.

Bergen, i 1812 «Næstingen Molle» i Spydeberg og i 1820-aarene «Forsøgets

Mille» ved Trondhjem, men nogen blev atter nedlagt, og selv i 1865 var der

ikke mere end 6 i drift med ialt 196 arbeidere. Vort lands betingelse for denne

industri synes derfor ikke at ha været de bedste. I forste række maa man vel

tilskrive dette mangelen paa raastof, idet de herhjemme samlede kluter ikke kunde

tilfredsstille papirfabrikkernes eftersporsel saa at meget maatte indføres fra utlandet

(i 1865: 60 640 pd.).

Ganske anderledes stillet imidlertid forholdene sig efterat man ved aarhundredets

midte hadde lært at fremstille mekanisk træmasse og tillike begyndte at anvende

denne som .raastof ved papirfabrikationen. Saaledes anla Bentse Brug allerede i

1863 landets forste træsliperi ved Akerselven for at skaffe raastof til sine papirmaskiner,

et eksempel som snart blev fulgt ogsaa av andre papirfabrikker. I 1868

anla ingenier O. Tobiesen for dr. Tobiesen det forste sliperi indrettet for eksport 3 og

fra nu av begynder træmasseindustriens sterke fremgang. Antallet av traeliperier

var saaledes i 1870: 6, i 1879: 27, i 1890: 61, i 1900: 59 og i 1909: 68.

Den forste fabrik for fremstilling av kemisk træmasse var en sulfatcellulosefabrik

som i 1874 blev anlagt av ingeniør Stormer ; men til en industri av betydning

blev den kemiske træmasseproduktion først efter at sulfltmetoden med oprettelsen

av Skiens Cellulosefabrik i 1883 — blev tat i bruk.' Antallet av cellulosefabrikker

var saaledes alt i 1885 steget til 4, i 1890 til 13, i 1900 til 19 og

i 1909 til 21.

Hovedindustrien — papirfabrikationen laa herhjemme til en begyndelse

nede, mens det særlig var til produktionen av de to halvfabrikata, mekanisk og

kemisk træmasse, at interessen knyttet sig. Men herved blev denne industri

sterkt avhængig av de utenlandske papirfabrikkers behov for træmasse, og

efterhvert som overproduktionen herav blev mere almindelig, og storre partier

maatte avsaattes til ganske ulonsomme priser, begyndte vore egne træsliperier og

cellulosefabrikker at anlægge pap- og papirfabrikker, samtidig som naturligvis

den lettere adgang til raastoffer og det stadig stigende papirforbruk ogsaa begunstiget

en selvstændig papirindustri. — Mens saaledes, soin før nævnt, pap-ogpapirfabrikkernes

antal i 1865 var 6, var det i 1870 uforandret, men i 1879 steget til 13, i

1890 til 14, i 1900 til 16 og i 1909 til 35. Av de gamle papirfabrikker fra før

1865 er nu de fleste nedlagt, bare «Alvoens Papirfabrik» og «Forsøgets Mølle»

eller soin den nu heter «A/S Trondhjems Pap- og Papirfabrik* er fremdeles i

virksomhet. Forovrig er de nuværende fabrikkers anlægsaar folgende : 2

Ved sulfitmetoden blir den findelte ved kokt i 13-18 timer i store beholdere under

4-6 atmosfærers tryk i en kokelut, der er fremstillet av svovel eller svovelkis og kalk.

Kokekjelerne, der er forarbeidet av staalplater, er indvendig belagt med syrebestandig

sten for at motstaa kokelutens paavirkning. Ved sulfatmetoden blir veden kokt i

2 k 3 timer i forholdsvis mindre stopejernsbeholdere under 6-10 atmosfærers tryk,

i kokelu't fremstillet av soda og kalk. Istedetfor soda blir ogsaa anvendt natriumsulfat,

derav navnet Den ved sulfatmetoden fremstilte cellulose blir forhandlet

saavel, i blekt som ublekt stand, mens sulfitcellulosen som regel kommer i handelen

ublekt.

2 Se ogsaa Fabriktællingens hefte I, side 189.

3 Nemlig Bagaas Brug ved Akerselven.

More magazines by this user
Similar magazines