Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

i Pabriktfelling
1909.
Kemisk træmasse.
Av kemisk masse blev i 1909 ialt producert 184 970 ton tor og 61 384
ton vaat, eller 215 662 ton tor beregnet. Til sammenligning skal man anføre,
at Sveriges produktion i samme aar var 378 434 ton tor og 197 632 ton vaat,
eller 477 250 ton tor beregnet.
Av den norske produktion blev 65.4 procent eller 141 021 ton fremstillet av
de fabrikker, som bare producerte til salg, mens 34,6 procent eller 74 641 ton
blev fremstillet av dem, som ogsaa anvendte cellulosen til raastof ved egen papirfabrikation.
Som alt nævnt blev av disse sidste fabrikker 32 564 ton anvendt
direkte i deres papirproduktion, — en del av denne cellulose blev imidlertid tat
av de restbeholdninger som fandtes fra 1908 —. Foruten de kombinerte celluloseog
papirfabrikkers forbruk av kemisk masse, anvendte de selvstændige papirfabrikker
32 826 ton, saa at ialt 65 390 ton tor beregnet cellulose blev benyttet
i papirindustrien (se tabel 2). I samme aar var eksporten av kemisk træmasse
140 376 ton tor og 3 750 ton vaat eller 142 251 ton tor beregnet. Det samlede
indenlandske forbruk samt eksporten skulde altsaa stille sig saaledes i forhold til
produktionen :
Aarets samlede produktion tor beregnet 215 662 ton.
Den norske papirindustris forbruk :
a) Av egen produktion 32 564 ton tor
b) Indkjopt 32 826 « «
Eksporten var:
a) Tor 140 376 «
b) Vaat (tor beregnet) 1 875 «
Samlet forbruk og eksport i 1909 : 207 641 ton tor
Aarets produktion oversteg altsaa den samlede eksport og forbruk med 8 021
ton, som blev lagret til effektueren av det kommende aars ordres. Men som alt under
mekanisk træmasse vist, utgjør ikke bare disse 8 021 ton lagerene ved utgangen
av 1909, idet man hertil maa lægge de restbeholdninger fabrikkerne laa med ved
arets begyndelse.
De paa landet liggende cellulosefabrikker producerte ialt 188 656 ton kemisk
masse, eller 87.6 procent av den samlede produktion, mens der paa byfabrikkerne
faldt 12.6 procent eller 27 006 ton, alt tor beregnet. Paa landsdelene og de
mere fremtrædende amter fordelte produktionen sig som følger:
Østlandet og Oplandene
Landsdele. Produktion.
Procent
av samlet
produktion.
Produktion
i gjennemsnit
pr. bedrift.
37.0 herav Smaaleneue
79 787
15 957
Buskerud
86 620 40.1 10 830
13.3 Sørlandet og Trøndelagen
28 679
7 170
herav Bratsberg
2 — Træmasse.
Kern. masse ialt
1 000 kg.
186 983
22 279
215 662
1 000 kg.
86..7 10 999
10.4 7 426
100 10 260