Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Pabrikta311ing

1909.

maskineri har været gjenstand for en saa betragtelig prisreduktion, at det nu har

fundet vei til mange smaa landsmeller. — Men konkurransen mellem landets moiler

indbyrdes er herved atter blit stor, samtidig som de tyske moiler, der siges at være

begunstiget av en ikke ubetydelig eksportpræmie i form av drawback paa mel, i

den seneste tid har begyndt en sterk konkurranse med vore handelsmoller (se

herom side 15). Det kunde synes rimelig at vore mange smaa og gammeldagse

kverner laa under i denne kamp, ja endog maatte nedlægges som en folge av den

skarpe konkurranse, men saa har ikke været tilfældet. Vel er flere av de gamle

bække- eller flomkverner, der formalte gaardens egen avl til eget bruk forfaldt

og blit nedlagt, men det er interessant at se, hvorledes allikevel, kanske her i

højere grad end i nogen anden industrigren, de smaa primitive bedrifter trives

ved siden av de største anlæg med de mest utviklede hjælpemidler, — et fænomen,

som man har været fuldt opmerksom paa ogsaa i andre land som f. eks.

i Tyskland, ja endog i Nordamerikas Forenede Stater.

De forste statistiske o pg a v er (se tabel 1) vi har over vore miller

findes i amtmændenes femaarsberetninge,r. For tiden for 1840 er imidlertid disse

opgaver hoist ufuldkomne, • idet enkelte tar med alt like fra de utallige smaa flomkverner,

der næsten horte til hver en gaard, mens andre utskiller dem.

Sterre ensartethet fik opgaverne efterat der ved resolution av 23 december

1839 var blit bestemt, at bare de meller skulde medtages, der formalte mere end

500 tdr. korn aarlig. Antallet av mollebruk i 1840 utviser paa grund herav en stor

nedgang. — Men allerede i 1845 begynder en ny stigning, som uavbrutt fortsætter

til og med 1865, for saa i 1870 at avløses av et betragtelig fald. For en del

skyldes dette fald de for omtalte vanskelige forhold for molleindustrien i tiden

omkring 1870; men hovedaarsaken var et forandret beregningsgrundlag. Det bestemtes

nemlig, at de stedlige myndigheter, som for selv hadde sammenstillet og

bearbeidet de indkomne opgaver over distrikternes industrielle anlæg og saa kun

hadde oversendt departementet de nummeriske ' resultater, fra nu av skulde tilstille

dette selve urmaterialet.

For de to folgende femaar er der igjen nogen fremgang, som vel for en

stor del skyldes de fuldstændigere opgaver. Men betragter man imidlertid disse

noiere, viser de netop, hvad tidligere er anført om denne periode : fremgang paa

landsbygden og tilbakegang i byerne.

Fra 1885 av undergaar opgaverne atter en forandring, idet for eftertiden kun

de industrielle anlæg medtages, der i aarets lop utfører mindst 300 dagsverk, en

grænse, som uanset dens anvendbarhet paa fabrikkerne i sin almindelighet, efter de

i den senere tid indførte arbeidsbesparende maskiner, ikke passer for mollebrukenes

vedkommende. Opgaverne over mollebrukenes antal viser nu jevn tilbakegang indtil

de fra 1895 av holder sig uforandret, idet tilgang og avgang i tiden 1895 —1909

omtrent opveier hinanden. Vel • opgives antallet i 1909 til 314 mot i 1895 til

252 ; men dersom man for 1909 utskiller — likesom for — de moiler, som

utfører mindre end 300 dagsverk, blir der av disse 314 kun 255 tilbake.

Utfylder man endelig det mellemliggende tidsrum med opgaver fra Riksforsik-

More magazines by this user
Similar magazines