Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

3

Fabrikteelling

1909.

kun har lagt beslag paa den mindste del av deres arbeidstid l. Endvidere kan

det ikke undgaaes at der i Folketællingen til haandverket er blit henregnet endel

gamle som har opgit sit arbeide, men som fremdeles betegner sig som haandverkere.

Og endelig er det i Fabriktællingen opgivne arbeiderantal for lavt, idet to bedrifter

som i 1910 beskjæftiget 419 arbeidere, vægret sig ved at avgi opgaver

og ikke blev medregnet.

I Hanskeindustrien sysselsattes ifølge Fabrik- og Haandverksteellingerne .180

personer og ifølge Folketællingen 182 personer, altsaa ingen nævneværdig uoverensstemmelse.

Hvad endelig skind- og lærindustrien forovrig angaar saa beskjeeftiget den

ifølge Fabrik- og Haandverksteellingerne 995 personer, mot ifølge Folketællingen

929 personer. For denne uoverensstemmelse gjælder det samme som ovenfor er

anført under garverierne.

Naar der bortsees fra skomakerierne skulde saaledes altsaa Fabrik- og Haandverkstællingerne

omfatte saa godt som den hele skind- og lærindustri, og selv for

skoindustriens vedkommende vil som ovenfor vist den del av samme som falder

utenfor de to tællinger kun være av ringe betydning.

Av de bedrifter som hørte til de heromhandlede industrigrupper og som

Fabrikteellingen har medregnet laa 67 (eller 70.6 pct.) i byerne og bare 28 (eller

29.6 pct.) i bygderne. Av de enkelte by- og amtsdistrikter hadde Kristiania de

fleste nemlig 21 (22.1 pet.), desuten hadde Sondre Bergenhus amt 13 (13.7 pct.),

Bergen 10 (10.6 pct.) og Smaalenene 8 (8.4 pct.). Av arbeidsstyrken faldt 2 410

(eller 88.9 pct.) paa byerne og bare 295 (eller 11.1 pct.) paa bygderne. Ogsaa

for arbeidsstyrkens vedkommende kom Kristiania først med 961 arbeidere (35.6 pct.),

desuten hadde Smaalenene 498 (18.4 pct.), Bergen 328 (12.1 pct.) og Lister og

Mandal 209 (7.7 pct.).

Av de fabrikmæssige garverier hadde bygderne de fleste, men byerne de

største, idet de 25 bygarverier hadde 342 arbeidere mens de 26 landsgarverier

kun hadde 256 arbeidere, et forhold som forovrig var endnu mere utpræget for

haandverksgarveriernes vedkommende. Av de 243 haandverksgarverier laa saaledes

de 169 med 357 mestere og arbeidere paa landsbygden og kun de 74 med

277 mestere og arbeidere i byerne. Sterkest repreesentert var denne industrigren

paa Sørlandet og Vestlandet. Av garverier ialt hadde saaledes Sondre Bergenhus

amt 51 med 216 mestere og arbeidere, Lister og Mandal amt 11 med 166 mestere

og arbeidere, Stavanger amt 16 med 64 og Bergen 11 med 43. Utenfor

disse strok var garveriindustrien særlig av betydning i Kristiania hvor der ialt

fandtes 19 med 160 mestere og arbeidere, saint i Smaalenene (17 med 55), i Hedemarken

(26 med 68) og i Sondre Trondhjem (11 med 60).

I Flaandverkstællingen blev medtat samtlige de personer, som hadde arbeidet i haandverket

mindst i 3 maaneder. Men i folketællingslisterne fandtes der desuten mange

som hadde arbeidet i det angivne haandverk i endnu kortere tid. I folketællingen

er ogsaa disse blit henregnet til vedkommende haandverk, naar de da ingen anden

livsstilling hadde opgit.

More magazines by this user
Similar magazines