Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktælling

1909.

De resterende 596 bedrifter med 7 809 arbeidere endelig hadde absolut ingen

takst, dels fordi de bare benyttet lejede lokaler, og dels fordi de benyttede lokaler

blev anset for altfor ubetydelige til at takseres.

Om de enkelte bedriftsgrener vil man finde nærmere opgaver i tabel 1.

Av de enkelte industrigrener er det træmasse- og papirindustrien, som

lægger beslag paa den uten sammenligning betydeligste faste kapital. Alt ialt

blev denne industrigrens fabrikker opgit at ha en samlet takst paa kr. 66 125 000

(24.6 pct. av samtlige fabrikkers), eller om man medtar et beregnet tillæg for de

fabrikker, som man ikke har faat opgave for, kr. 70 690 000 (20.2 pct. av

samtlige).

Ved siden av papirindustrien sees flere andre bedriftsgrener at repræsentere

meget betydelige værdier. Saaledes hadde de mekaniske verksteder 2 en

samlet takst paa kr. 20 489 940 (med beregnet tillæg kr. 22 653 000), sagbrukene og

høvlerierne paa kr. 19 846 304 (med beregnet tillæg kr. 22 540 000), kobberverker

og gruber 3 paa kr. 18 779 000 (med beregnet tillæg kr. 21 675 000), spinderier og

væverier paa kr. 17 582 906 (med beregnet tillæg kr. 19 739 000), elektricitetsverkerne

paa kr. 15 446 600 (med beregnet tillæg kr. 37 413 000), ølbryggerierne paa

kr. 14 797 180 (med beregnet tillæg kr. 15 460 000), og endelig kornm øllerne paa

kr. 12 531 136 (med beregnet tillæg kr. 13 472 000) 4.

De 8 her særskilt nævnte industrigrener hadde alt ialt en samlet takst paa

kr. 185 598 066 eller 69.2 pct. av fabrikindustriens samlede taksationsværdi. Med

beregnet tillæg for de uopgivne bedrifter blev disse industrigreners takst kr.

223 642 000 eller 69.4 pct.

Ved siden av den gamle tilvante industri, som er blit drevet gjennem

generationer, er der i de sidste 3-4 aartier ogsaa vokset op en ny fabrikindustri

omfattende grener som f. eks. cementindustrien, den elektrokemiske- og

elektrometallurgiske industri, elektricitetsindustrien, papirindustrien, kasse- og

trævarefabrikationen, margarinindustrien, melkekondenseringsindustrien, potetesmel-

og gjaerfabrikation, destillationsindustrien, hermetikindustrien, skofabrikationen

o. s. v. Alt ialt utgjør nu disse industrigrener en ikke uvæsentlig del av

vor fabrikindustri — 14.9 pct. av bedriftsantallet og 27.9 pct. av arbeiderantallet

— og lægger beslag paa en betydelig fast kapital. Disse fabrikkers samlede

takst er saaledes opgit til kr. 116 288 000 eller 43.4 pct. av fabrikindustriens

samlede taksationsværdi. Med beregnet tillæg for de uopgivne bedrifter blev de

nævnte fabrikkers takst kr. 159 174 000 eller 45.3 pct. — Forøvrig vil disse opgaver

n u gi et mindre paalidelig billede av de nye industrigrener, idet den betydelige

Jfr. Produktionsstatistik „Træmasse- cellulose- pap- og papirindustri" side 6.

2 Heri er dog ikke medregnet transportbedrifternes reparationsverksteder.

3 Inklusive svovelkisgruber.

4 Ifølge Produktionsstatistik: „Kornmoller" blir den samlede takst beregnet efter

produktionen 13.9 mill. kr.

More magazines by this user
Similar magazines