Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktailling 8

1909.

utvikling, vor fabrikindustri har gjennemgaat i aarene efter 1909 for den aller •

største dels vedkommende netop skyldes disse bedrifter.

Det tilføjes, at taksten (med beregnet tillæg) utgjør for karbidfabrikkerne

kr. 8 226 000, for de offentlige elektricitetsverker kr. 6 900 000 og for gasverkerne

kr. 5 638 000.

Efter bedrifts- og arbeiderantal fordeltes den samlede fabrikindustri paa

land og by som følger:

Land bedrifter 58.8 pct. ; arbeidere 62.1 pct.

By 41.2 » 47.9 »

Den del av fabrikindustrien, hvorfor man har selvstændige takstopgaver,

fordeltes paa land og by som følger :

Absolute tal:

Bedrifter. Arbeidere. Takst.

Land 1 484 45 676 164 325 806 kr.

By 762 38 919 103 753 115 »

Relative tal:

Land 66 pct. 57.4 pct. 61.3 pct.

By 34 » 42.6 » 38.7 »

Med andre ord, det er forholdsvis færre bybedrifter end landbedrifter, som

drives selvstændig i egne fabrikbygninger. Men til gjengjoald synes de selvstændige

bybedrifter i det store og hele at bli drevet i noget større maalestok

end landbedrifterne. Vel findes der selvfølgelig meget betydelige industrielle

bedrifter i landdistrikterne 1, men alle de smaa bedrifter trækker her gjennemsnittet

ned, idet det er saa meget mere almindelig paa land end i by, at smaabedrifter

holder til i egne selvstændige bygninger.

Paa de større land sdele 2 fordeltes de selvstændig takserte bedrifter

som følger :

I Av de 79 bedrifter, som sysselsatte mere end 200 arbeidere, laa de 43 i landdistrikterne

(se forøvrig Fabriktællingen hefte I, tabel 4). Angaaende den mindre

uoverensstemmelse i bedriftsantallet henvises til anmerkningen foran.

2 Om de storre landsdele og deres sammensætning se Fabriktællingen hette I,

side VI,

More magazines by this user
Similar magazines